Hurtige tips & trickstil

DET NYE ARKIVALIERONLINE- især skifter indtil 1919

Hvorfor nyt AO?

Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu.

Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres og vedligeholdes.…og det har desværre ikke kunnet vente.

Vi véd godt, at der er ting, som er uvante- og ting, der ikke fungerer godt nok endnu.

Vi håber, at denne lille guide med forskellige tips kan hjælpe.Og naturligvis hører vi gerne om forslag, fejl og mangler.

HUSK:Arkivalieronline fungerer bedst, hvis du tillader pop-up vinduer. Så sparer du klik

+ Forstør- Formindsk

HÆNGELÅS Hvis du klikker på hængelåsen, er der stadig zoomet ind eller ud, selvom du klikker videre til en ny side.

Det kan være smart, hvis du gerne vil ”skimme” i et arkivalie.

ROTERMåske er der skrevet noget ned langs siden på et dokument?

Klik og rotér!

LUPIndbygget, rund lup, som du kører rundt ved hjælp af musen.(Ikke tablet)

GEM

ANMELD!Er der noget galt med scanningen? Klik på udråbstegnet og giv os et praj.

PRINT

HJÆLPHjælp til at bruge billedviseren

DELDel på Facebook, eller send på mail.

FULD SKÆRM Når du har klikket, vises arkivaliesiden på hele skærmen.

Klik på den samme ikon for at ”gøre siden lille igen”.

Frants Henningsen, En begravelse, 1883, Statens Museum for Kunst

ET SKIFTEgiver oplysninger om en afdød og om, hvem der skal arve vedkommendes efterladenskaber.

Det er ikke altid, at der er noget at arve, og skifter kan være meget forskellige op igennem tiderne.

Skifter er ikke altid helt nemme

Skiftearkivalier er meget forskellige. Derfor er der ingen eksempler, som dækker ethvert skifteretsområde. Du vil helt sikkert se skifter, der ikke minder om eksemplerne her.

I ældre tid – fx 1700 tallet – kan der stå rigtigt meget i et skifte.Alle en afdøds ejendele kan være remset op.

I nyere tid - fx i 1900-tallet - er der færre oplysninger.Måske står der blot, at der intet er at arve.

HUSK:”Et skifte” består egentlig af flere ting.

Skifteprotokollen har ”bilag” – nemlig selve skiftesagen.

I sagen kan der være forskellige dokumenter og attester, der har været brugt ved skiftebehand-lingen.

Måske er der breve fra fraværende arvinger eller regninger fra begravelsen?

Her vælger du, hvilke arkivalier du vil se

VÆLG”FIND DIN SLÆGT”

For at finde skifteprotokoller skal du gå ind på emnet ”Find din slægt”.

Der åbner en ny side, i en ny fane, og her scroller du HELT ned i bunden.

Fire forskellige slags skiftematerialer

KØBENHAVNSkifter fra København indtil ca. 1919. København har mange specielle skifteforhold i ældre tid. Ikke helt nemt

VÆLG”FIND DIN SLÆGT”

Helt nede i bunden af ”Find din slægt” finder du de 4 forskellige links, der har at gøre med skifter.

HELE LANDETSkifter indtil ca. 1919 – men altså ikke fra København o0g Sønderjylland.

SØNDERJYLLANDSønderjyske skifter indtil 1870. Derefter var området tysk og efter 1920 indgår det i ”hele landet”.

REGISTREDet er IKKE komplette registre over alle skiftesager, menforskellige registre, som arkiverne har lavet i tidens løb for at hjælpe. Der er en del fra Fyn og København.

TIPS:København har helt specielle skifteforhold. Rigsarkivet har lavet en vejledning i pdf, som forhåbentlig kan hjælpe dig. Du kan også læse meget mere om skifter på Rigsarkivets website.

Et eksempel fra 1900-tallets FredericiaFREDE….

Hvis du blot skriver noget af navnet på den skifteret, du vil finde, så kommer systemet med forslag.

Vi vælger Fredericia Byfoged, fordi Hans døde i 1912, (dvs. før byfogederne blev afskaffet i 1919.)

TO PROTOKOLLER

Kig altid efter, om der er fx skiftesagsliste og skiftebog fra samme perioder.

Dét er der i Fredericia.

Sagslisten kan hjælpe til at finde skiftet i skiftebogen.

EKSEMPEL:Vi vil finde guldsmeden Hans Ditlev LytzhøftLange, som døde i Fredericia 1912.

Fredericia-skiftet fra skiftesagsliste til skiftebog

Hans Lange døde 14. oktober 1912 i Fredericia. Hans alder og bopæl står i listen.Dér står også, at behandlingen af dødsboet er på ”S. 534” i skifteprotokollen.

FINTE: skiftesagen står på bagsiden af side 534. Nogle gange skrev man fx ”354-b” for en ”bagside” - men ikke altid

DEN AFDØDE ADRESSE

OM SKIFTESAGEN

SKIFTEBOG

SKIFTESAGSLISTE

Svært at læse?

Den skråskrift, du finder i fx skiftesagslister og dødsanmeldelsesprotokoller, kan godt være svære at læse.

Her er nogle af de udtryk, du kan støde på:

Udlagt for Begravelsesomkostninger

Uskiftet boEjede intet

Privat Skifte

Anmeldt af(fx ”bedemanden”, ”enkemanden,” ”svigersønnen”, etc.

Off. Skifte

Arveanmeldelse

Et eksempel fra 1800-tallets Odense

EKSEMPEL

Carl Ludvig Emil Aarestrup døde 21. juli 1856 i Odense. Han var læge, men bedre kendt som digter – bl.a. af erotiske digte. ”Der er en Trolddom paa din Læbe,Der er en Afgrund i dit Blik…”

Emil Aarestrups skifte findes i protokollerne fra Odense Byfoged.

Se siden med skiftet.

Navneregister til skifteprotokol fortæller, at ”Aarestrup, E. Stiftsphysikus” har sidehenvisningen 319.

På side 319 i Odense Byfogedsskifteprotokol 1850 – 59 står, at Emil Aarestrup er død ”efterladende Enken Caroline Frederikke, fød Aagaard og 12 fælleds børn”.

Børnenes navne og alder står der også; Carl Wilhelm 27, Emma gift med apoteker Friis i Kolding, Maria 23, Tekla 22, Alf 20, Clara 18, Christian 16, Emilie 15, Johannes, 13 Elisabeth 11, Henrik 8 – og lille Odin på 6 år.

Tilsidst står, at den afdøde havde oprettet en ”testamentarisk Disposition” så enken kunne sidde i uskiftet bo.

Hvilken skifteret skal du bruge?

For at finde et skifte, skal du vide hvilken skiftemyndighed, den afdøde hørte til.Hvor boede vedkommende, da han eller hun døde?

Der er flere steder på nettet, hvor du kan finde skifteretten ud fra område.Prøv fx den private database på http://www.krabsen.dk/stednavnebase/.

Fra ca. 1817 – 1919 vil du normalt skulle brugeskiftearkivalier fra byfogeden – hvis dødsfaldet er sket i en købstadskiftearkivalier fra birkedommer/herredsfoged – hvis dødsfaldet er sket i en landsby.

Tilbage i 1700-tallet og endnu tidligere er det sværereat finde frem til, hvor et skifte kan være.

HUSK:Det kan være svært at finde frem til den skifteret du skal bruge. Giv ikke op

Hvem skifter hvor?

Alle afdøde Skiftet er hos retsbetjenten: dvs. herreds- eller byfoged eller birkedommer.

Død før 1851

Fæstebonde, fæstehusmand eller ansat på et gods?

Skiftet er i godsarkivet (især før 1817) eller i amtsstuen hvis det er krongods.

Selvejer, godsejer, almisselem, indsidder, m.m?

Skiftet er i amtsarkivet indtil 1793 derefter hos retsbetjenten.

Borger i en købstad? Skiftet er hos byfogeden.

Præst, degn, skolelærer eller klokker? Skiftet er ved gejstlig skifteret indtil 1807 - derefter hos retsbetjenten.

Militær eller i søværnet? Skiftet er ved militær skifteret indtil h.hv. 1805 og 1804. derefter hos retsbetjenten.

Død mellem 1851 og 1919

HUSK:Koner, børn, tyende etc. bør skifte samme sted som husfaderen….

Hvad er de næste planer?

Vi arbejder selvfølgelig med at rette fejl og mangler i nyt AO,men der er også nye kilder på vej gennem scanneren:

- store dele af Danske Kancellis ældre dele- sønderjyske fyrstearkiver- skøde- og panteprotokoller fra Nørrejylland - masser af hjælpemidler og registre

Sidst, men ikke mindst: til november tager vi fat på den store folketælling 1940,som mange sikkert glæder sig til, og som vi ser frem til at kunne tilbyde.