Hvorfor nye akutsygehuse? Får vi nye organisations-og ledelsesmodeller?
-
Upload
sydnee-barron -
Category
Documents
-
view
43 -
download
0
description
Transcript of Hvorfor nye akutsygehuse? Får vi nye organisations-og ledelsesmodeller?
Hvorfor nye akutsygehuse? Får vi nye organisations-og
ledelsesmodeller?
Betydning for det øvrige sundhedsvæsen: Kommunerne
og almen praksis.
FSUIS, landskursusComwell Korsør23. September 2014
Kjeld Møller PedersenSyddansk UniversitetAalborg Universitet
I perioden 2010 – 2020 investeres ca. 50 mia. i nye/renoverede sygehuse
Historisk investeringsomfangog kæmpeprojekter: fra 1 mia til 6,4 mia. kr
(Storebæltsbroen kostede 21 mia. kr. (1988-kr), alt incl.Øresundsbroen kostede 30 mia. kr (2000)
incl. motorvejs/jernbanetilslutning; Femern Bælt: ForventetAnlægssum: ; Togfonden: 28 mia.)
Sygehusbyggerier
Baggrund
1. Strukturreformen 1. januar 2007: Regionerne fødes
2. Nye krav fra en stærkere Sundhedsstyrelse
3. Oprettelse af ’kvalitetsfonden’ med penge til sygehusbyggerier i august 2007
Når tre eller fire amtersamles i én region, bliver optikkenen anden- det optimale i ét amt er ikke optimalt for en region
51 km
41 km33 km
37 km
Strukturreformen
Silkeborg, Århus Amt
Viborg, Viborg Amt
Herning,HolstebroRingkøbing Amt
2006/07: Sundhedsstyrelsens ’diktat’: Samling af akutfunktioner/fælles akutmodtagelse
Sundhedsstyrelsens vision og plan for akutsygehusene i Danmark• nytænkning af akut-modtagelse
De nye regioner udarbejdede sygehusplaneri løbet af 2007/2008
Dramatiske konsekvenser
FRA 40-45 sygehuse med akutmodtagelse
TIL 20-25 sygehuse med fælles akutmodtagelse i løbet af 5-10 år
MEN sygehusstrukturen: i stadig forandring
Antal sygehuse er faldet fra• 167 i 1927• 104 i 1978• 57 i 2002• ca. 50 i 2006
Hovedanbefalinger fra Sundhedsstyrelsen1. Præhospitale indsats: 16 anbefalinger
• En række organisatoriske forslag – fx ét landsdækkende telefonnummer, ansvar for alarmcentraler m.m.• Lægehelikopter-ordning til supplement af øvrige præhospitale arrangementer
• Bedst mulig landssdækning/ydermoråder• Kun flyvning i dagtid
2. Akutmodtagelse på sygehuse: 10 anbefalinger• Fælles akutmodtagelse på de udvalgte akutsygehuse• Befolkningsunderlag for fælles akutmodtagelse: 200-400.000
• Med forbehold for hhv. tæt befolkede og tyndt befolkede områder
• 4 traume centre – dog kun 1-2 med ’alle specialer repræsenteret’
Fælles akutmodtagelse
1.Speciallæger i tilstedeværelse-vagt - 24/7• Bliver modtaget af speciallæge (?)/’næsten speciallæge’• Ikke yngre læge som på mange mindre og mellemstore sygehuse
2. Forventning om bedre behandlingsresultat
Eksempel: KoldingAkutafdelingen har 47 senge, hvor patienten maximalt må opholde sig i 48 timer, i gennemsnit 18 timer.
Akutafdelingen er opdelt i en triagezone (visitation), en behandlingszone og en udslusningszone (for færdigbehandlede patienter).
Det forventes at 70-80 % af sygehusets patienter på sigt behandles i Akutafdelingen og kun 20 – 30 % indlægges i de øvrige sengeafsnit
Afsnit o Akut sengeafsnit o Akut hjerteafsnit o Akutmodtagelse o Skadestue og Lægevagt
Pengene til sygehusinvesteringer
Regionerne har reelt set ikke været bundet af økonomiske hensyn
i forbindelse med de nye sygehusplaner
• skal/kan ikke selv udskrive skat• staten skal stille investeringsmidler til rådighed
Sygehus-panel til at bedømme forslagtil sygehus-investeringerog indstille til regeringen:- Erik Juhl, fmd.- 2 danskere- 2 skandinaver
I kvalitetsreformen er derafsat 50 mia. kr. til bygningerm.m., heraf 25 mia. kr. til sundhedsområdet (over 10 år)
Juni 2007
August 2007
Økonomiaftalenmellem regeringenog de nye regioner(regionerne får allederes drifts-og investeringsmidlerfra staten. Må ikke – som amterneudskrive skat.
25 mia. fra ’Kvalitetsfonden’ PLUS15 mia. fra frasalg af ledige sygehusbygninger/grunde:
40 mia. kroner til fordeling mellem sygehusprojekter(endte med at have uddelt 42,5 mia. kr).
15,8
12,9 12,3
8,2
5
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
Region Midtjylland
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region Nordjylland
Region Sjælland
mia
. kro
ne
r
Samlede planlagte sygehusinvesteringer: 54 mia. kroner (over 5-10 år) - efteråret 2007
Efteråret 2008: vokset til 68 mia. kronerForåreet 2009: vokset til mindst 80 mia. krRegion Hovedstaden kom med en plan til 30 mia. over 12 år)
Overordnet opgave: at fordele 40 mia – MENønskerne var langt større!
Kan 40 mia. dækker ønsker for 80-90 mia kr. ?
1. De indsendte planer blev vurderet og reduceret:• Befolknings- og sengetalsprognoser vis-a-vis overgang til sammedagsbehandling• Størrelse af én-sengstuer• Kapacitetsudnyttelse (antal dage/år, antal timer/dag)• Netto/bruttofaktor
2. Ikke alle sygehuse fik investeringsmidler til nybyg./renovering
Ultimo november 2008; fordeling af 25 mia (incl. værdi af frasalg m.m.)
Første rapport fra ekspert-panelet
Anden rapport fra ekspert-panelet
Fordeling af ca. 16 mia.
Samtlige anbefalinger er blevet fu
lgt!?
Resultat: Et nyt sygehuskort
21 nye akutsygehuse
x Rigshops
Fordeling af42,5 milliarder
Nyt
x Rigshops
1,5 mia.
2,3 mia
Skt. Hans0,6 mia.0,3 mia.
psyk. nybyg.Slagelse,1,1 mia
Køge: Nyt akut-sygehus,4 mia.
3 mia.
Hillerød,Nyt akut3,8 mia
Rigs-hospitaler1,9 mia
Ålborg: Nyt universitets -sygehus, 4,1 mia. kr.
Herning: Nyt akutsygehus,3,2 mia. kr.
Århus: Nyt universitets -sygehus, 6,4 mia. kr.
Aabenraa: Nyt akutsygehus,1,3 mia. kr.
Kolding: Renoveret akutsygehus,0,9 mia. kr.
Odense: Nyt universitets -sygehus, 6,3 mia. kr.
Viborg: Renoveret akutsygehus,1,2 mia. kr.
Og her skal regionerne selvafholde investeringertil akutsygehuse
x Rigshops
MEN der er flere sygehuse – blot ikke akutsygehuse- bliver nok i fremtiden kaldt ’specialsygehuse’
fx.Silkeborg SygehusVejle SygehusGigthospitalet i GråstenSønderborgSvendborg SygehusGlostrup HospitalGentofte HospitalAmager HospitalRoskilde SygehusNæstved Sygehus
Byggerier/renoveringer finansieret 100% af regionerne:21 byggerier til i alt 8,5 mia. kr.
OPPPsykiatriVejle
DanmarksStørste OPP-byggeriCa. 900 mio. De seks sengeafsnit, børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium
og akutmodtagelse bliver placeret i etplansbygningerne omkring sygehusets centerbygning, der bliver i to plan. Centerbygningen rummer blandt andet administration, idrætshal, orangeri og café.
MT Højgaard bygger. SAMPENSION, Pension DANMARK og PKA finansierer DEAS bliver driftsoperatør
- lejeaftale på 25 år. - samlet pris for det hele bliver på godt og vel 900 mio. kr. - omfatter opførelse af sygehuset, husleje, drift og vedligehold af sygehuset i 25 år, samt den såkaldte servicepakke. -Servicepakken indebærer, at den private partner kommer til at stå for alle ikke kliniske ydelser på sygehuset, herunder rengøring af sygehuset og mad til patienter og personale, der laves på sygehuset. -Efter 25 år - altså i år 2042 – køber Region Syddanmark sygehuset til halvdelen af den oprindelige anlægsudgift.
REGIONERNE har …1. Udarbejdet sygehusplanerne (med retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen)
2. Selv besluttet placeringen af akutsygehus
3. Selv besluttet arkitekt m.m. ti sygehus-byggerierne
4. Er byggeherre
STATEN har …1. Udarbejdet retningslinjerne for de nye sygehuse (Sundhedsstyrelsen)
2. Afsat investeringsmidlerne/besluttet det samlede omfang
3. Regeringen har fordelt midlerne til enkelt-projekterne (anbefalinger fra Ekspertpanelet)
”Cen
tralis
eret d
ecentra
liseri
ng”
Glostrup – 1958
Tre etaper: 1958, 1960 og 1966
Herlev – 1976
Hvidovre Hospital, 1976 Skejby sygehus - 1985
1975
Computergrafik, Det nye universitetshospital i Århus
Fremtidens Universitetshospital i Odense bliver kendetegnet ved en lav base i to etager, hvorpå yderligere 3 etager indeholdende sengeafsnittene er placeret med rigelig afstand for at sikre lys og luft til gavn for patienter og ansatte. Forrest ses Nyt OUH. Det nye sundhedsfaglige fakultet i midten forbinder det nye sygehus med det nuværende Syddansk Universitet bagest.
Historisk mulighed for at organisere hospitaler på en anden måde
FAM nødvendiggør nytænkning
Patientforløb nødvendiggør nytænkning
Fantasien!
Det mulige
Det ønskværdige?
Konsekvenserne?Tiden
Ud
vik
lin
gen
Detlineæreforløb
Tiden
Ud
vik
lin
gen
Det springviseforløb
Udfordring: Hvordan bliver det mere end en lineær fremskrivning af fortiden1. For patienterne
• sammenhængende, tidsoptimerede patientforløb (på sygehuset)• state-of-the art behandling(s teknologi)
• incl. telemedicinske løsninger• et ’sansernes hospital’
2. For personalet• arbejdsmiljø-og arbejdsglædefremmende rammer• professionelle udfoldelsesmuligheder
3. For samfundet• ’fremtidssikret’• fleksibelt• driftsøkonomisk• innovations-og forskningscenter (i det mindste de mellemstore og store)• ’bygningsmonument’: æstestik og funktionalitet
Fremtidens hospital (Munksgaard, efteråret 2014)
Serie-udredningsforløb Parallel-udredningsforløb
Medicinsk afdelingTværfaglig konference
Sundhedsstyrelsens Retningslinjer for FAM- MEN ikke noget om organisation
Organisations-modeller varierer fra region til region-Fra sygehus til sygehus
- en ny sygehuskultur/- en ny sygehusforståelse
Aalborg SygehusRegion Nordjylland
SygehusSønderjylland
Bispebjerg Hospital …
Molekyle-modellen
Kommunerne
Generelt
1. Ekspertpanelet har skullet fokusere på sygehusvæsenet – ikke det hele sundhedsvæsen
2. (nok) underforstået, at det øvrige sundhedsvæsen tilpasser sig
3. OG, at det er regionens/det lokale sygehus’ opgave at sikre/medvirke til koordinering/samarbejde med det øvrige sygehusvæsen
KL’s oplægapril 2012-Et offensivt oggennemarbejdetoplæg
Vision
De store forventninger til det nære sundhedsvæsen
Kommunal vision …
Kommunernes billede
Billede af at mange indlæggelser kan ’forebygges’
Målet med pilotprojektet:• at forbedre kvaliteten i pleje-ogbehandlingsmæssige forløb for beboere på plejecentre via et tættere samarbejde mellem læge og plejepersonale.
Kvalitetsforbedringen belysesbl.a. • ud fra udviklingen i forebyggelige indlæggelser(en indlæggelse, der kunne have været forebygget, hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere, og der havde været handlet virkningsfuldt)
Tilknytte en fast læge på syv plejecentre Interventionen er todelt. • Dels skal de fast tilknyttede læger på plejecentrene varetage opgaver, der knytter sig til de beboere, der vælger den pågældende læge til egen læge, • Dels deltage i rådgivning og faglig sparring med plejepersonalet på plejecentrene.
KLs nyhedsbrev Momentum, februar 2013
Kommunerne opruster …
Rundspørge til kommunerne november 2013