Hormonforstyrrende stoffer? Nej tak! - AT og innovation · Synopsis - Innovativt AT - 2g – Emne:...

Synopsis - Innovativt AT - 2g – Emne: Propaganda og Spin – Fag: Engelsk & Historie

1 af 12

Hormonforstyrrende stoffer? Nej tak! Truslen mod folkesundheden

Innovativt AT Propaganda og Spin

Engelsk B & Historie A


2 af 12

Indledning I 2012 frembragte FN-organisationerne verdenssundhedsorganisationen WHO og miljøprogrammet UNEP en rapport1, der omhandler konsekvenserne ved at leve i en verden, hvor kemikalier er blevet en del af hverdagslivet. Rapporten afslører, at der er stadig fremspirende bevis for, at bl.a. misdan-nelse af kønsdele, bestemte kræftsygdomme, tidlig brystdannelse, gammelmands-sukkersyge og ugunstig reproduktion i et stigende antal af tilfælde kan skyldes kontakt med og indtag af hormon-forstyrrende stoffer. Problemet Det er et problem, at der i USA er en stigende infertilitet blandt kvinder, og at der fødes flere børn med medfødte lidelser grundet hormonforstyrrende stoffer i bl.a. mad og kosmetik, fordi det kan have fatale konsekvenser for fremtidige børns helbred og udvikling og dermed samfundet. Dette leder os til vores problemformulering: Hvordan kan man via propaganda nedsætte sorte amerikanske teenagepigers optag af hor-monforstyrrende stoffer? For at komme nærmere en løsning vil vi besvare følgende underspørgsmål:

1.1 Hvad er hormonforstyrrende stoffer, og hvilke konsekvenser har de for det amerikanske samfund?

1.2 Hvad er propaganda, og hvordan virker det? 1.3 Hvem i USA berøres især af konsekvenserne ved de hormonforstyrrende stoffer, hvis indtag

det er muligt at regulere? 1.4 Hvordan kan man lave propaganda om farerne ved hormonforstyrrende stoffer, så sorte,

amerikanske teenagepiger indskrænker deres indtag? 1.5 Hvilke overvejelser har vi gjort os i forbindelse med designet og fremstillingen af produk-

tet? Efter vores besvarelse af underspørgsmålene, vil vi redegøre for vores metoder, fremkomme med en samlet konklusion og perspektivere til et tidligere AT-forløb:

2. Metoder 3. Konklusion 4. Perspektivering til studierapporten

1.1 Kroppens hormoner styrer forskellige betydningsfulde processer i kroppen: Heriblandt er fostrets udvikling i moderens mave (herunder hjernens udvikling), nervesystemet, vækst, stofskifte, køns-modning og kønsorganernes funktion. Visse udefra komne kemikalier kan gå ind og påvirke disse processer, fordi de enten har samme virkning som kroppens naturlige hormoner eller kan påvirke de naturlige hormoners funktion i kroppen. Man kalder dem for de hormonforstyrrende stoffer. Disse kemikalier optræder i mange forskellige dagligdagsting: De kan findes i gulvlakeringer, tøj, maling,

1 State of the science of Endocrine Disrupting Chemicals 2012 – Summary for Decision-Makers. WHO, UNEP. http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/78102/1/WHO_HSE_PHE_IHE_2013.1_eng.pdf?ua=1 (11. december 2014)


3 af 12

rengøringsmidler, kosmetik, legetøj og mad2. Mange af disse kemikalier bruges bl.a. til at give god duft, give farve og gøre maden holdbar3. WHO- og UNEP’s rapport fra 20124 peger på flere forskellige sygdomme og misdannelser, der er knyttet til hormonsystemet og sandsynligvis er under påvirkning af hormonforstyrrende stoffer, som er i vækst. De peger bl.a. på hypospadi (et ufuldstændigt udviklet urinrør) som en af de sygdomme, der er relaterede til hormonsystemet i kroppen, som er i vækst. Kigger man på statistikker fra USA over hypospandis hyppighed blandt nyfødte drengebørn, viser de nyeste undersøgelser, at sygdom-men er i vækst (se bilag 1). WHO- og UNEP’s rapport nævner også flere forstyrrelser knyttet til hjerne- og nervesystemet og dermed hormonsystemet, der også er i fremgang – heriblandt ADHD. Statistik fra en rapport af 2011 udstedt af den amerikanske regerings organisation CDC viser, at også ADHD er i stærk fremgang i USA (se bilag 2). Til sidst skal det nævnes, at WHO- og UNEP’s rapport også peger på flere sygdomme og udviklingsfejl knyttet til kønsmodning, der ofte ses som resultater af hormonelle fejl – bl.a. infertilitet. En statistik foretaget af CDC i 2002 viser en mindre fremgang af infertilitet og en større fremgang af nedsat frugtbarhed blandt gifte kvinder i alderen 15-44 år i USA (se bilag 3). Meget kunne altså tyde på, at væksten af sygdomme og misdannelser, der er knyttede til hormonsystemet, er opstået med opbyggelsen af hormonforstyrrende stoffer i menneskekroppen, som WHO- og UNEP’s rapport påpeger, og at dette altså er et stigende problem i USA. I følge World Economic Forums rapport, The Global Competitiveness Report 2013-20145, er en sund og rask arbejdskraft nødvendig for at sikre et lands konkurrenceevne og produktivitet. Er ar-bejdskraften præget af sygdom og dårligt helbred, vil arbejderne ikke kunne udnytte deres potentia-le til fulde, og det vil lede til en forringelse af produktiviteten. Det er altså vigtigt for den amerikan-ske økonomi, at landet har en stor, arbejdsdygtig (altså rask) befolkningsgruppe for, at de kan beva-re deres konkurrenceevne. Det er også vigtigt, at landet har en nogenlunde stabil fødselsrate, så der ikke opbygges en stor ældrebyrde. Da de hormonforstyrrende stoffer er en trussel for folkesundheden i USA, er de også en trussel for USAs økonomi og fremtid i denne globaliserede verden. Det er altså et problem, der kræver en løs-ning. 1.2 Propaganda bruges hver dag i verdens aviser. Begrebet er en del af ordforrådet når beskyldninger kastes frem og tilbage i den nationale og internationale politiske debat6. Desuden bruges propagan-da til at skabe fjendebilleder og frontdannelser. Propaganda er envejskommunikation fra en afsender til en modtager gennem suggestive og fantasi-stimulerende midler som f.eks. billeder, musik, film osv. Propaganda behøver ikke nødvendigvis at forholde sig objektivt eller sagligt overfor emnet, men har interesse i at påvirke, styre eller ændre

2 Hormonforstyrrende stoffer. Informationscenter for Miljø & Sundhed. http://taenk.dk/gode-raad/tema/forbyd-hormonforstyrrende-stoffer/gode-raad-til-at-undgaa-hormonforstyrrende-stoffer (11. december 2014) 3 Kemikaliernes funktion i produktet. Miljøministeriet. http://www.klartilstorken.dk/kemi-produkter.html (12. december 2014) 4 Se fodnote 1. Side 2 i rapporten. 5 The Global Competitivness Report 2013-2014. World Economic Forum. http://www3.weforum.org/docs/WEF_GlobalCompetitivenessReport_2013-14.pdf (12. december 2014) 6 Propaganda som retorisk begreb. Nis Leerskov Mathiesen. http://www.nisleerskov.com/Papers/propagandaretoriskbegreb-nisleerskovmathiesen.pdf (15. december)


4 af 12

modtagerens holdning eller adfærd eller begge dele, hvortil den bruger kneb til at overtale og forfø-re modtageren7. Propaganda kan udformes på forskellige måder alt efter formål, målgruppe, formidling medium og andre.

• Sort propaganda er propaganda, hvor afsenderen er ukendt, og budskabet præsenteres som, at det kommer fra en anden afsender.

• Hvid propaganda er propaganda fra kendte afsendere. • Grå propaganda er, når en meddelelse er portrætteret som sandhed, men afsenderen ikke kan

identificeres.8 En ofte anvendt form for propaganda er offentlig propaganda, der er et gammelt begreb fra før de sociale mediers oprindelse og blev benyttet i form af aviser, pamfletter osv. I dag bruger mange offentlig propaganda i form af reklamer på Facebook, Instagram og andre sociale medier. 1.3 De hormonforstyrrende stoffer påvirker alle samfundets grupper, men især er børn og unge udsatte f.eks. lærer småbørn primært igennem at tage noget i hånden og føre det op til munden, og at de har også et højere stofskifte end voksne9 (visse af kroppens hormoner styrer stofskiftet). Fostre er også mere modtagelige, da ændringer og forstyrrelser af moderens hormonbalance kan have stor betyd-ning for fostrets udvikling10. Det er dog svært at lave propaganda, der har børn som målgruppe, da børns forbrug i mange henseender er styret af deres forældres valg (f.eks. med hensyn til mad og tøj). Vælger man at have forældre og kommende forældre som målgruppe, vil dette selvfølgelig kunne reducere indtaget af hormonforstyrrende stoffer hos fostre og børn, men faktorer som inferti-litet og forringelse af sædkvalitet og æggestokke vil hos forældrene allerede være indtruffet. Vi vælger altså at have teenagere som målgruppe, da de stadig er under udvikling, så der er mulighed for at skabe en stabil hormonbalance, og da de er i en alder, hvor de selv begynder at have ansvar for deres forbrugsvalg. Mere specifikt har vi valgt at have teenagepiger som målgruppe, da disses æg vil være de samme gennem hele livet11 og derfor er under påvirkning af hormonforstyrrende stoffer fra fødslen af - til forskel fra drenge og mænd, der producerer ny sæd hele tiden12. Det er altså vigtigt at få indskrænket netop pigers indtag af hormonforstyrrende stoffer fra en tidlig alder, så deres risiko for infertilitet og beskadigede æg dermed sænkes, og deres chance for at få velskabte børn øges. På en statistik fra CDC over infertilitet og nedsat frugtbarhed i USA (se bilag 4), kan man se, at især sorte kvinder har den største nedsatte frugtbarhed, og det er derfor sandsynligvis også dem, som er udsat for flest hormonforstyrrende stoffer. Vi bestemmer altså vores målgruppe til at være sorte, amerikanske teenagepiger. 1.4

7 Propaganda. Gyldendal - Den store danske. http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_metrik/propaganda (12. december 2014) 8 Cull, Culbert, Welch: Propaganda and Mass Production - A historical encyclopedia, 1500 to the present, ABC-Clio Inc., 2003 9 Se fodnote 1. Side 2 i rapporten. 10 Hormonforstyrrende stoffer. Miljøministeriet. http://mst.dk/borger/kemikalier-i-hverdagen/hormonforstyrrende-stoffer/ (14. de-cember 2014) 11 Kvindens fertilitet. Ciconia, Århus Privathospital. http://www.ciconia.dk/kvindens-fertilitet (14. december 2014) 12 Sæd. Gyldendal - Den Store Danske. http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Cellebiologi_og_almen_histologi/Sæd (14. december 2014)


5 af 12

For at sikre at vi kan ramme målgruppen bedst muligt, har vi behov for at finde et medie, der er populært blandt unge amerikanere. Ifølge en statistik fra Edison Research13, en udbyder af opini-onsundersøgelser til organisationer og medier, er der flere i alderen 12-29 år, der benytter de sociale medier, end i de ældre aldersgrupper, hvor især det sociale medie Facebook er populært iblandt de unge - 79% af de unge i alderen 12-17 år i USA anslås til at benytte Facebook. Dog bygger under-søgelsen kun på 2.023 interviews, hvilket gør dens repræsentativitet for den amerikanske befolk-ning ret usikker. Men sammenligner man den med statistik lavet af Danmarks Statistik14 (5.000 interviews), .SE15 (3.000 interviews) og Social Media Think:Lab16 (3.236 oberservationer), kan man se, at de fire undersøgelser viser samme tendens. Altså er det muligt, at det er en generel vest-lig tendens, at de unge benytter de sociale medier mere end andre aldersgrupper gør. Vi regner altså med at kunne ramme vores målegruppe bredt ved at lave propaganda, der sendes ud gennem det sociale medie Facebook. Facebook giver mulighed for privatpersoner, virksomheder og organisationer at dele ting med hin-anden og på kryds og tværs. I sommeren 2014 lavede velgørenhedsorganisationen ALS Association en såkaldt ‘challenge’, der udfordrede kendte til at hælde en spand koldt vand udover sig selv for rullende kamera, uploade videoen til et socialt medie, donere penge til ALS fonden og udfordre en kammerat til at gøre det samme. ‘Challengen’ gik viralt, og snart var det helt almindelige borgere og ikke kun kendte, der tog udfordringen op. Resulatet var, at ALS Association i juli havde modta-get donationer af omtrent dobbelt så stor værdi som i år 201217. Når Facebook og andre sociale me-dier bruges af så mange unge mennesker, integreres det i identiteten. Det udtryk, man giver fra sig på de sociale medier, begynder at repræsentere én selv og éns personlighed18. Og det er klart, at de fleste gerne vil give udtryk for at være et godt menneske: Det er godt at donere penge til folk, der har brug for hjælp, det er godt at være sund og rask, det er godt at se ud på den rette måde osv. Vi har vælger altså at lave propagandavideo, der opfordrer og udfordrer sorte, amerikanske teena-gepiger til at gennemføre en ‘challenge’, hvor de skal smide de produkter indeholdende hormonfor-styrrende stoffer, som de har derhjemme, ud og udfordre deres venner til at gøre det samme. Vi vil sende denne propagandavideo ud gennem Michelle Obamas organisation ‘Let’s Move’s facebook-side at ramme vores målgruppe bredest muligt. Let’s Move organisationen drejer sig i forvejen om at forbedre børn- og unges sundhed i USA19, og den har via Michelle Obamas status som førsteda-me allerede opnået et højt etos, og er derfor et oplagt medie at sende en sådan video ud igennem i håb om, at den går viralt. Vi vil derfor gøre brug af offentlig propaganda. 1.5 Vi har overvejet, hvordan man kan lave den bedst mulige virale propagandavideo. Derfor har vi hentet inspiration fra propagandafilmen ‘The Nazi Strike’. ‘The Nazi Strike’ er anden propaganda-film i Frank Capras propagandafilmserie ‘Why We Fight’20. Formålet med filmen var at informere

13 American usage of leading social platform, by age. Edison Research. http://www.edisonresearch.com/american-usage-of-leading-social-platforms-by-age/ (14. december 2014) 14 Befolkningens brug af internet. Danmarks Statistik. http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR403.pdf (14. december 2014) 15 Svenskarna och internet. .SE. https://www.iis.se/docs/sociala_medier_SOI2014.pdf (14. december 2014) 16 German Social Media Consumer Report 2012/2013. Social Media Think:Lab. http://corporate-dialog.ch/wp-content/uploads/2013/09/Roland_Berger_Social_Media_Consumer_Report_20130219.pdf (14. december 2014) 17 The Ice Bucket Tricks Your Brain Into Wanting a Frosty Shower. Bloomberg Businessweek, Natalie Kitroeff. http://www.businessweek.com/articles/2014-08-28/the-psychology-behind-what-makes-the-ice-bucket-challenge-work (14. decem-ber 2014) 18 Internettet skaber de unges identitet. SamfNU. http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=10568 (14. december 2014) 19 About Let’s Move. Let’s Move. http://www.letsmove.gov/about (14. december 2014) 20 Why We Fight: The Nazi Strike. Internet Archive. https://archive.org/details/TheNazisStrike (14. december 2014)


6 af 12

om krigen (fjenden, de allierede, grundlaget osv.) til soldaterne. Disse soldater var fostret af mel-lemkrigstidens frihedsidealer og bevægelser, og det var derfor nødvendigt at overbevise dem om krigens betydning og vigtighed for USA og få dem til at støtte sagen21. Vi har valgt at bruge ‘The Nazi Strike’ som et levn om, hvordan lavede propaganda i USA under 2. verdenskrig, og til at se på hvilke filmtekniske virkemidler, de benyttede. Filmens komposition er opbygget over den særlige reklamekommunikationsmodel, AIDA-modellen. I indledningen fanger vi modtageren ‘attention’ ved at benytte dynamisk grafik ligesom hos Frank Capra, da det skaber fremgang i videoen og en følelse af, at filmen bevæger sig imod et mål. I introen bruger vi også anaforer for at fange læserens opmærksomhed og skabe interesse for det endnu ukendte emne. Teksten står i kontrast til baggrunden og fanger derfor øjet ligesom den sort-hvide film hos Frank Capra. Dernærst vækkes modtagerens ‘interest’ ved statementet “Beware of hormone disrupting substan-ces”. Det er nu klart, hvad filmens budskab er, og der opbygges et fjendebillede af hormonforstyr-rende stoffer, ligesom der opbygges et fjendebillede af Hitler hos Frank Capra gennem hans film-indledning. Herefter opbygger vi et ‘desire’ hos modtageren ved at vise, hvilket fællesskab og hvilken status man kan opnå ved at udføre en ‘challenge’ på sin Facebook. Her bruger vi visuelt mange forskellige kamera niveauer f.eks. frøperspektiv, der bruges til at få Katrine til at se mægtigere ud, når hun smider hormonforstyrrende stoffer i skraldespanden. Slutteligt afrunder vi med ‘action’, der opfodrer alle til at deltage i ‘challengen’ og forstærker deres ‘desire’. Da vi ved at Facebooks logo fanger vores målgruppes opmærksomhed har vi brugt det som symbol for at vise hvor man skal dele sin challenge. Desuden har vi gjort brug af parafraserende underlægningsmusik. Vi har valgt at bruge sangen ‘Clocks’ af Coldplay, fordi det er en sang, som de fleste unge kender. Vi har også brugt den, fordi dens form er AB, hvor den indledende A-del er meget dynamisk og dramatisk og underbygger gra-fikken, mens B-delen fungerer som et kontraststykke, der er mere stille og statisk og underbygger løsningen på problemet. De to kontraststykker underbygger filmens tempo og komposition. Hvad kunne vi have gjort for at forbedre filmen?

• Vi kunne have valgt sorte skuespillere for at målgruppen bedre kunne relatere sig til fortæl-lingen.

• Vi kunne have lavet videoen kortere. Det ville have sikret os, at flere seere ville se hele pro-pagandavideoen og ikke falde fra.

• Vi kunne have undersøgt, om den slags videoer virker på vores målgruppe ved f.eks. fokus-gruppeinterviews (kvalitative undersøgelser).

• Vi kunne have undersøgt, om der findes undersøgelser af lignende propagandavideoers ef-fekt.

2. Den hypotetisk-deduktive metode Vi har brugt den hypotetisk-deduktive metode i vores undersøgelse af, hvilke konsekvenser hor-monforstyrrende stoffer har for det amerikanske samfund. Først kiggede vi på WHO- og UNEPs undersøgelser, der påviser, at der er en fremgang i visse hormonelle sygdomme på grund af menne-skets omgang med hormonforstyrrende stoffer. Dernæst benyttede vi denne antagelse til at kigge på

21 Cull, Culbert, Welch: Propaganda and Mass Production - A historical encyclopedia, 1500 to the present, ABC-Clio Inc., 2003


7 af 12

statistikker over tre af de nævnte sygdommes vækstudvikling i USA for at se, om det kunne påvises i landet. Herfra kunne vi deducere, at de tendenser, som WHO- og UNEP beskriver i deres rapport, kan påvises i USA. Filmanalyse Vi har kigget på hvilke visuelle, lingvistiske og auditive virkemidler, der er fordelagtige at bruge, når man arbejder med propagandafilm. Hertil har vi brugt reklamekommunikationsmodellen AIDA, fundet frem til et stykke musik, der kan underbygge filmens komposition og dens tempo, kigget på andet amerikansk propaganda til at blive inspireret af dens metoder og brugt sproget som en aktiv faktor til at fange læseren. Den kildekritiske metode Vi har brugt kildekritik i researchfasen til at danne os et indtryk af hvor troværdige, de statistikker, vi har benyttet, er. Hertil har vi undersøgt kildernes repræsentativitet ved at se på statistikkernes antal af interviews, deres ophavssituation og hvilke motiver, der ligger bag. Målgruppeanalyse For at finde en løsning på vores problem har det været nødvendigt at definere en målgruppe, som i høj grad lider under konsekvenserne af problemet eller vil komme til det og samtidig kan påvirkes af propaganda. Derfor har vi brugt målgruppeanalyse til at kigge på statistikker over hvem, der på-virkes af problemet samt kan nås bredt gennem et bestemt medie og hvilket medie, der vil være fordelagtigt at benytte. 3. Vi kan konkludere, at kroppens hormoner styrer mange betydningsfulde processer i kroppen såsom hjernens udvikling, nervesystemet, vækst, stofskifte, kønsmodning og kønsorganernes funktion, og at disse processer bliver påvirket af hormonforstyrrende stoffer på grund af kemikalier i hverdagen. Vi kan konkludere, at amerikanske teenagepiger er den målgruppe, der er lettest at påvirke via pro-paganda, som også er mest modtagelige over for de hormonforstyrrende stoffer. Ved at lave en film med propaganda- og filmiske virkemidler, regner vi med at kunne ændre/regulere kvindelige ameri-kanske teenageres indtag af hormonforstyrrende stoffer ud fra de analyser og iagttagelser, vi har gjort os. Dertil har vi brugt den hypotetisk-deduktive metode, filmanalyse, målgruppeanalyse og kildekritik. 4. Til fælles for AT1-forløbet og dette AT-forløb er vores håndtering af problemet. Først havde vi en formodning om et problem, som vi dernæst undersøgte og dermed enten kunne verficere eller falsi-ficere. Begge gange har vi kunne verificere problemt og dermed gå videre til at finde nogle meto-der, som kunne bruges til at løse problemstillingen. Dog adskiller de to AT-forløb sig ved, at vi benyttede forskellige faglige metoder til at skabe løsningsforslaget.


8 af 12

Litteraturliste Primære kilder:

• State of the science of Endocrine Disrupting Chemicals 2012 – Summary for Decision-Makers. WHO, UNEP. http://apps.who.int/iris/bitstream/10665/78102/1/WHO_HSE_PHE_IHE_2013.1_eng.pdf?ua=1 (11. december 2014)

Sekundære kilder:

• Hormonforstyrrende stoffer. Informationscenter for Miljø & Sundhed. http://taenk.dk/gode-raad/tema/forbyd-hormonforstyrrende-stoffer/gode-raad-til-at-undgaa-hormonforstyrrende-stoffer (11. december 2014)

• Kemikaliernes funktion i produktet. Miljøministeriet. http://www.klartilstorken.dk/kemi-produkter.html (12. december 2014)

• The Global Competitivness Report 2013-2014. World Economic Forum. http://www3.weforum.org/docs/WEF_GlobalCompetitivenessReport_2013-14.pdf (12. de-cember 2014)

• Propaganda. Gyldendal - Den store danske. http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_metrik/propaganda (12. december 2014)

• Hormonforstyrrende stoffer. Miljøministeriet. http://mst.dk/borger/kemikalier-i-hverdagen/hormonforstyrrende-stoffer/ (14. december 2014)

• Kvindens fertilitet. Ciconia, Århus Privathospital. http://www.ciconia.dk/kvindens-fertilitet (14. december 2014)

• Sæd. Gyldendal - Den Store Danske. http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Cellebiologi_og_almen_histologi/Sæd (14. december 2014)

• American usage of leading social platform, by age. Edison Research. http://www.edisonresearch.com/american-usage-of-leading-social-platforms-by-age/ (14. december 2014)

• Befolkningens brug af internet. Danmarks Statistik. http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR403.pdf (14. december 2014)

• Svenskarna och internet. .SE. https://www.iis.se/docs/sociala_medier_SOI2014.pdf (14. de-cember 2014)

• German Social Media Consumer Report 2012/2013. Social Media Think:Lab. http://corporate-dialog.ch/wp-content/uploads/2013/09/Roland_Berger_Social_Media_Consumer_Report_20130219.pdf (14. december 2014)

• The Ice Bucket Tricks Your Brain Into Wanting a Frosty Shower. Bloomberg Busi-nessweek, Natalie Kitroeff. http://www.businessweek.com/articles/2014-08-28/the-psychology-behind-what-makes-the-ice-bucket-challenge-work (14. december 2014)

• Internettet skaber de unges identitet. SamfNU. http://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=10568 (14. december 2014)

• About Let’s Move. Let’s Move. http://www.letsmove.gov/about (14. december 2014) • Why We Fight: The Nazi Strike. Internet Archive. https://archive.org/details/TheNazisStrike

(14. december 2014) • Cull, Culbert, Welch: Propaganda and Mass Production - A historical encyclopedia, 1500 to

the present, ABC-Clio Inc., 2003


9 af 12

• Knudsen, Jørn Ingemann: Virkemidler i reklamer, film og kunstbilleder, Systime, 2010 • Kildekritikken. Rysensteen. http://historiskmetode.weebly.com/kildekritik.html (12. decem-

ber 2014) • Målgruppeanalyse. Systime, Peder Meyhoff.

http://kommunikationitc.systime.dk/index.php?id=192 (12. december 2014) • Segmentering og målgruppevalg. Systime. http://afs1.systime.dk/index.php?id=326 (12. de-

cember 2014)


10 af 12

Bilag 1:

International Trends in Rates of Hypospadias and Cryptorchidism. National Center for Enviromen-tal Health, Centers for Disease Control and Prevention. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1566511/pdf/envhper00509-0089.pdf (11. december 2014) Bilag 2:


11 af 12

Attention Deficit Hyperactivity Disorder Among Children Aged 5-17 Years in the United States, 1998-2009. U.S. Department of Health and Human Services. http://www.cdc.gov/nchs/data/databriefs/db70.pdf (11. december 2014) Bilag 3:

Fertility, Family Planning, and Reproductive Health of U.S. Women: Data From the 2002 National Survey of Family Growth (side 23). CDC. http://www.cdc.gov/nchs/data/series/sr_23/sr23_025.pdf (11. december 2014) Bilag 4:


12 af 12

Infertility and Impaired Fecundity in the United States, 1982 – 2010: Data From the National Sur-vey of Family Growth (side 8). CDC. http://www.cdc.gov/nchs/data/nhsr/nhsr067.pdf (14. decem-ber 2014)

Hormonforstyrrende stoffer? Nej tak! - AT og innovation · Synopsis - Innovativt AT - 2g – Emne:...

Documents

Transcript of Hormonforstyrrende stoffer? Nej tak! - AT og innovation · Synopsis - Innovativt AT - 2g – Emne:...