Kr¦ft og kr¦ftfremkaldende stoffer

Click here to load reader

download Kr¦ft og kr¦ftfremkaldende stoffer

of 36

  • date post

    26-Jan-2017
  • Category

    Documents

  • view

    218
  • download

    1

Embed Size (px)

Transcript of Kr¦ft og kr¦ftfremkaldende stoffer

  • K A P I T E L 2

    Krft og krft-fremkaldende

    stoffer

    Hkan WallinLisbeth E. KnudsenUlla VogelPeter Mller

  • 64

    Krft og krftfremkaldendestoffer

    Krft forrsaget af pvirkninger i arbejdet har vret kendt i flererhundreder, og inden for de seneste rtier er der dokumenteretflere og flere eksempler p sammenhng mellem udsttelse ogkrftudvikling. Fx er der sammenhng mellem udsttelse foroplsningsmidlet benzen, der findes i benzin, og leukmi. Etandet eksempel er, at til trods for, at asbest har vret forbudt entid, ses der stadig en stigning i antallet af personer, der diagno-sticeres med mesotheliom, lungehindekrft, forrsaget af asbest-indnding. Personer, der arbejder eller opholder sig i trafikeredebymiljer, udsttes i hjere grad for forbrndingsprodukter frabiler, og der er stigende bekymring for, at disse personer har enforget risiko for lungekrft.

    Vi ved stadig mere om mekanismerne bag krftudvikling, ogmetoderne til at detektere personers udsttelse for krftfremkal-dende stoffer raffineres. Der er en get indsigt i personers for-skellig flsomhed over for pvirkning af krftfremkaldende stof-fer. Den afhnger af genetiske faktorer, almen helbredstilstand,livsstil, alder og kost. Samfundets mlstning er at opn bedstmulig beskyttelse mod arbejdsbetinget krft, hvilket i praksisindebrer nul udsttelse for krftfremkaldende pvirkninger.Dette er imidlertid ikke altid muligt, hvorfor der i praksis skalske en vurdering af, hvilke niveauer for udsttelse der anses foracceptable. Der er derfor fastsat grnsevrdier for nogle krft-fremkaldende stoffer, og der findes instrukser i Arbejdstilsynetsbekendtgrelser for, hvordan mange krftfremkaldende stofferskal hndteres, og hvordan arbejdsprocesserne designes optimaltfor at minimere udsttelse.

    Internationalt arbejdes der p flles anerkendelse af, hvilkestoffer der m anses for at vre krftfremkaldende. Det inde-brer bl.a. vurdering af resultater fra dyreforsg og epidemiolo-giske studier. Der arbejdes ogs p en flles model for, hvorle-

    Krft og krftfremkaldende stoffer

  • 65Krft og krftfremkaldende stoffer

    des man kan skelne de mere potente krftfremkaldende stofferfra de mindre farlige stoffer.

    I Danmark er foretaget flere opgrelser over arbejdsbetingetkrft, og erhverv som chauffrer, kokke og kemisk arbejde erbl.a. sat i fokus. Der pgr studier af risikoen for aktuel udst-telse i flere berrte brancher, og disse studier prver at inddragemarkrer for tidlig udsttelse for de krftfremkaldende stoffermhp en intervention over for skadelige pvirkninger. Hos bus-chauffrer er der sledes fundet et get niveau af DNA-skader,der kan vre forrsaget af krftfremkaldende stoffer, der findes iudstdning fra biler. Svejsere, der arbejder med rustfrit stl, erudsat for mlbare koncentrationer af krftfremkaldende metaller,og der er mistanke om, at trykkere ansat i den grafiske industrier udsat for krftfremkaldende stoffer.

    Arbejdsmilj kontra miljKrft er den nsthyppigste ddsrsag i Danmark. Strstedelenaf krfttilfldene antages at vre forrsaget af udsttelser forkemiske stoffer, komplekse blandinger, strling og infektioner.Danmark har verdens ldste nationale register over krfttilfldei befolkningen. Hvis man studerer forekomsten af cancertilfldefra 1943, da Cancerregistret blev etableret, ses, at forekomsten afen given krftform kan ndres meget med tiden. Kun en del afvariationen kan forklares ved bedre registrering og ndrede kli-niske diagnoser og rutiner. Blandt de mest bemrkelsesvrdigendringer er en strkt get forekomst af lunge-, tyktarms- ogbrystkrft (fig. 2.1-2.3). Men der findes ogs nogle gldeligetendenser. Eksempelvis var mavekrft sandsynligvis den mestalmindelige ddelige krftform omkring r 1900. Siden da erforekomsten mindsket kraftigt, og mavekrft er i dag en ret sjl-den krftform (fig. 2.2).

    Sammenligner man forskellige lande og kontinenter, ses enmeget stor variation i forekomsten af forskellige krftformer. Fxer leverkrft en af de mest almindelige ddelige krftformerglobalt set, men i den vestlige del af verden er denne krftformrelativt sjlden. Ved at undersge forandringen i krftforekomsthos befolkningsgrupper, der er emigreret til andre lande, kanman vise, at miljfaktorer pvirker krftforekomsten kraftigt. Pbasis af migrationsstudier og andre data har man beregnet, at 70-90% af alle krfttilflde kan forklares med miljfaktorer. Mankender en del af de miljfaktorer, der har get forekomsten afkrft i den danske befolkning. Tobaksrygning kan fx forklare ca

  • 0

    10

    20

    30

    40

    50

    60

    .1943-47

    .1948-52

    .1953-57

    .1958-62

    .1963-67

    .1968-72

    .1973-77

    .1978-82

    .1983-87

    Kvinder

    Mnd

    .1988-92

    LungekrftTilflde pr 100.000 pr r

    Figur 2.2. Forekomst af mave- og tyktarmskrft i Danmark siden 1943.(Iflge HH Storm, Krftens bekmpelse, og Cancer incidence in Denmark1994, Sundhedsstatistikken 1997:7, Sundhedsstyrelsen, Kbenhavn 1997).

    0

    5

    10

    15

    20

    25

    30

    35

    40

    .1943-47

    .1948-52

    .1953-57

    .1958-62

    .1963-67

    .1968-72

    .1973-77

    .1978-82

    .1983-87

    .1988-92

    Tilflde pr 100.000 pr rMave- og tyktarmskrft

    Tyktarmskrft

    Mavekrft

    Figur 2.1. Forekomst af lungekrft i Danmark siden 1943. (Iflge HH Storm, Krftens bekmpelse, og Cancerincidence in Denmark 1994, Sundhedsstatistikken 1997:7, Sundhedsstyrelsen, Kbenhavn 1997).

  • ni ud af ti tilflde af lungekrft, og udsttelse for sollys kanforklare en stor andel af hudkrfttilfldene.

    Danske studier har vist, at der en betydelig variation i krftfo-rekomst mellem forskellige erhverv. Fx har faglrte arbejderedobbelt s stor risiko for lungekrft som funktionrer, nr manser bort fra virkningen af tobaksrygning.

    For nogle veldokumenterede pvirkninger er det muligt atberegne, hvilken betydning de har for krft. Det er for nyligberegnet, at ca 2% af alle krfttilflde i Danmark skyldes ekspo-nering for veldokumenterede pvirkninger i arbejdsmiljet. Derfindes dog mange mindre veldokumenterede pvirkninger, forhvilke der er usikkerhed om farligheden og strrelsen af ekspo-neringen. Det reelle antal arbejdsbetingede krftlidelser m der-for antages at vre strre. Sledes beregner Arbejdstilsynet, at 4-5% af krfttilfldene kan skyldes arbejdsmiljpvirkninger. Dettevil indebre, at 1.100-1.400 personer i Danmark om ret rammesaf krft, der kan forklares med udsttelse for krftfremkaldendestoffer i arbejdsmiljet.

    Krfttilflde, som mistnkes for at vre arbejdsbetingede,skal anmeldes til Arbejdstilsynet og evt Arbejdsskadestyrelsen.Det totale antal krfttilflde, der er anmeldt til Arbejdstilsynet,har i perioden 1985-94 varieret mellem 164 og 275 tilflde omret. Da reglerne foreskriver, at anmeldelse skal ske, nr der ermistanke om, at sygdommen kan vre arbejdsbetinget, kan manforestille sig, at der burde vre en betydelig overrapportering.To danske undersgelser fra de senere r tyder dog p en ca

    Figur 2.3. Forekomst afbrystkrft i Danmark siden1943. (Iflge HH Storm,Krftens bekmpelse, ogCancer incidence inDenmark 1994,Sundhedsstatistikken1997:7, Sundhedsstyrelsen,Kbenhavn 1997).

    40

    45

    50

    55

    60

    65

    70

    75

    .1943-47

    .1948-52

    .1953-57

    .1958-62

    .1963-67

    .1968-72

    .1973-77

    .1978-82

    .1983-87

    .1988-92

    Tilflde pr 100.000 pr rBrystkrft hos kvinder

  • 68

    50% underrapportering af adenocarcinomer i nsehulen, der ermeget strkt associerede til eksponering for trstv og for me-sotheliomer, der oftest forekommer hos asbesteksponerede. Forkrftformer, som har en svagere association til arbejdsekspone-ring, vil rapporteringen formodentlig vre endnu drligere. Deter beregnet, at 12% af lungekrfttilfldene i Norden ville kunneundgs, hvis farlige eksponeringer i arbejdet blev fjernet. Megetf af disse tilflde er rapportede som arbejdsbetinget krft.

    Man kan konkludere, at vi oftest ikke kender rsagen til, atman fr krft, og at vi stadig mangler viden om risikofaktorerfor mange krftformer. Den positive side af dette er, at hvis deter muligt at identificere disse risikofaktorer og reducere eller helteliminere dem, vil dette have betydelige helbredsmssige ogsamfundskonomiske konsekvenser.

    Mekanismer i krftudvikling

    Definitioner og karakterisering af krftCancer er det latinske ord for krft, og carcinogenese betyderudvikling af krft. Afgrnsede faste omrder af krftvkst kal-des tumorer, men dette ord omfatter ikke kun krftvv i striktmedicinsk terminologi. En tumor kan fx ogs vre en vkst, derer forrsaget af infektion. Krft kan ogs forekomme med uklarvvsafgrnsning, som fx ved leukmi. Et klarere defineretsynonym for krft er neoplasi. En neoplasme er kendetegnetved, at cellerne er ndret irreversibelt, og ved at cellevksten idet store hele er autonom og fortstter, efter at den stimulus,der forrsagede den, er borte. Neoplasier, der stammer framuskel-, ben- eller bindevvsceller (celler fra det mesodermalekimcellelag), kaldes sarkomer (fig 2.4). Andre neoplasier (fraekto- og endodermale kimcellelag) kaldes i regel carcinomer. Etadenocarcinom indeholder kirtelstrukturer.

    Krft er en sygdom, i hvilken en population af celler i et dyreller menneske er ramt af irreversible genetiske forandringer i eteller flere af de systemer, der regulerer celledeling, differentie-ring, intercellulr koordinering eller genomisk integritet. Krftkarakteriseres ved ukontrolleret vkst af celler, der i varierendegrad ligner de oprindelige celler (fig. 2.5). Flere forskellige gene-tiske forandringer er ndvendige for udvikling af krft, og dissefinder sted trinvis, i mange tilflde sker krftudviklingen overflere rtier. Til trods for, at der er en hurtig udvikling i vores

    Krft og krftfremkaldende stoffer

  • 69

    viden om, hvad der adskiller krftceller fra normale celler, er