HOPE avisen Støtteavis til bekæmpelse af HIV/AIDS og tuberkulose

Avis nr. 32 2016

Køb en avis og tag del i kampen mod AIDS

Øverst : Tidligere barnebrud Eunice, 17-årige Kudakwashe og 21-årige HOPE aktivist Moreblessing. Nederst : HOPE medarbejder demonstrerer og deler kondomer ud. Det grønne og det røde ikon er symboler for FNs tredje og femte verdensmål for bæredygtig udvikling. Se alle 17 verdensmål på avisens bagside.

16 år med bekæmpelse af HIV/AIDS i Zimbabwe Ulandshjælp fra Folk til Folk - Humana People to People

Fremskridt i kampen mod HIV og AIDS Hver eneste dag arbejder lokale HOPE-frivillige i fem distrikter omkring de zimbab-wiske byer Harare og Bindura med at stoppe udbredelsen af HIV og AIDS. De frivillige er fra organisationen DAPP Zimbabwe, hvis AIDS-bekæmpelsesprogrammer, TCE og HOPE, UFF Humana har støttet siden år 2000. Grup-pemøder, dør til dør-besøg, kondomuddeling og HIV-tests er bare nogle af aktivisternes våben i kampen mod epidemien.

Gennem projektet HOPE udfører medarbej-dere og de frivillige oplysningsarbejde om sygdomsforebyggelse, mobiliserer menne-sker til at blive testet for HIV, støtter børn, hvis forældre er døde af AIDS og underviser i hjemmepleje og ernæring. De indsamlede midler fra salget af denne avis går til HOPE Zimbabwe, der driver projekterne HOPE Bindura og HOPE Harare.

Store fremskridt mod HIV På verdensplan skrider kampen mod HIV og AIDS fremad. Antallet af AIDS-relaterede dødsfald er faldet med cirka 35 procent siden det højeste antal i 2005, og andelen af HIV-smittede faldt 40 procent mellem 2000-2013. Der er især sket et fald i antallet af HIV-smittede børn. Samtidig er antallet af menne-sker, der får antiretroviral behandling mod

HIV, eksploderet, viser tal fra FN og Verdens-banken.

Det går også den rigtige vej på nationalt plan i Zimbabwe. Siden år 2000 er andelen af HIV-smittede næsten halveret, så det nu er om-trent hver sjette zimbabwer mellem 15 og 49 år, der er smittet med HIV. HIV-relaterede dødsfald er faldet med 60 procent på ti år, og mor-til-barn-smitten styrtdykker.

16 års støtte til bekæmpelse af epidemien Alligevel har Zimbabwe stadig en af verdens højeste HIV- og AIDS-rater og er et prioritets-land i den globale kamp mod mor-til-barn-smitte. Derfor støtter UFF-Humana på sek-stende år stadig indsatsen. Gennem tiden har vi støttet to typer projekter i kampen mod HIV og AIDS: TCE og HOPE. De sidste tre år har vi udelukkende støttet HOPE, der favner bredt i arbejdet med at bekæmpe epidemien og tage hånd om følgerne af den: Fra at støtte forældreløse børn og deres værger til at dele kondomer ud og mobilisere til HIV-testning.

HOPEs resultater I løbet af 2015 har vores partnere i Zimbab-we haft personlig kontakt til mere end 75.000 mennesker gennem HOPE-projekterne for blandt andet at oplyse om risikoen for HIV/AIDS, teste for HIV, kontrol af gravide, under-

vise om sikker sex etc. Mere end 600.000 kondomer er blevet delt ud til indbyggerne i de fem distrikter omkring Bindura og Harare, og mere end 31.000 er blevet testet for HIV. Du kan læse flere af resultaterne for 2015 i faktaboksen ved siden af denne artikel.

I de sidste tre år, hvor UFF-Humana udeluk-kende har støttet HOPE-projekter, er der op-nået en masse gode resultater i Zimbabwe. Mere end 2,5 millioner kondomer er blevet delt ud, og næsten 100.000 mennesker er blevet testet for HIV. Mere end 33.000 frivil-lige er blevet trænet i alt fra opsøgende op-lysningsarbejde over sygepleje og ernæring til HIV-testning.

Getting to Zero Du kan i denne avis læse om nogle af de fremskridt og opgaver, som HOPE Zimbabwe arbejder med. Det sker under overskriften Getting to Zero, der er det overordnede mål i kampen mod HIV/AIDS: Ingen nye smittede, ingen dødsfald og ingen diskrimination mod HIV-smittede.

Resultat Antal

Mennesker kontaktet 75.633

Kondomer uddelt 602.495

HIV tests udført 32.161

Aktivister i HOPE 15.930

HOPEs resultater i 2015 Siden år 2000 er andelen af HIV-smittede næsten halveret i Zim-babwe, så det nu er omtrent hver sjette zimbabwer mellem 15 og 49 år, der har HIV. HIV-relaterede dødsfald er faldet med 60 procent på ti år, og mor-til-barn-smitten styrtdykker.

HOPEs unge aktivister

Stop død, smitte og diskrimination

Kampen mod død, smitte og diskrimination I HOPE Zimbabwe er den overordnede strate-gi i bekæmpelsen af HIV og AIDS samlet un-der overskriften Getting to Zero, med under-målene Ingen nye HIV-smittede, ingen diskri-mination og ingen AIDS-relaterede dødsfald. Det er den samme parole, som UNAIDS, FN’s agentur for bekæmpelse af HIV/AIDS, Ver-denssundhedsorganisationen og andre store spillere har arbejdet under før. Du kan også læse en kort artikel om strategien 90-90-90 på næste side af avisen.

Der er rigtig mange måder, man globalt kan arbejde hen imod det overordnede mål. For HOPE Zimbabwe, betyder rekrutteringen af frivillige og græsrodsarbejde, hvor det hand-ler om oplysning og engagement af hele sam-fundsgrupper og fællesskaber, rigtig meget. Det skal være lavpraktiske løsninger, der vir-ker on the ground i et fattigt land, hvor cirka hver sjette er smittet med HIV.

Ingen nye HIV-smittede

Den primære metode til at sikre, at sygdom-men ikke spreder sig mere, er ved at bekæm-pe mor-til-barn-smitte, så nyfødte ikke er smittet fra fødslen. Det sker med regelmæs-sig kontrol af gravide, fødsel på hospital i stedet for hjemme, medicin til mor og barn samt amning, der sikrer ernæring til barnet.

Samtidig handler det også om HIV-testning og oplysning, så smittede bedre kan tage hånd om deres egen situation og bliver op-mærksomme på ikke at smitte andre. Endelig er der uddeling af kondomer og generel op-lysning gennem kampagner, dør-til-dør be-søg, oplæg og diskussion i kirker, landsbyer og fælleshuse.

Ingen dødsfald

Arbejdet mod AIDS-relaterede dødsfald handler først og fremmest om at sikre, at HIV-smittede får adgang til og bruger antiretrovi-ral medicin (AIDS medicin), men der er også andre metoder, man kan nedsætte dødelig-heden på. HOPE Zimbabwe arbejder f.eks. også med at sikre, at HIV-smittede får god og sund ernæring samt uddanner sygeplejere, der tager på hjemmebesøg. Som du kan læse på næste side, er der også et stort fokus på at bekæmpe tuberkulose, som er en dødbrin-gende sygdom, som HIV-patienter er 30 gan-ge så udsatte for som ikke-smittede.

Ingen diskrimination

I forhold til målene om at komme frem til ingen nye HIV-smittede og ingen dødsfald, virker et mål om ingen diskrimination måske mindre vigtigt, men rent faktisk er det et utroligt vigtig skridt i kampen mod HIV og AIDS. I Zimbabwe oplever næsten to tredje-dele af HIV-smittede stigma og diskriminati-on, til stor skade for deres livskvalitet. Nogle oplever vold og trusler, andre bagtalelse og rygter, fyringer samt udelukkelse fra fælles-skaber som f.eks. skole og kirke. I forhold til sundheden er det vigtigste dog, at den socia-le stigma ved HIV kan medføre, at folk undgår HIV-testning for ikke at blive ”brændemærket” som HIV-positiv i lokalsam-fundet. Samtidig kan diskrimination også afholde smittede fra at lade sig behandle eller tage medicin for at undgå, at naboer, kolleger eller klassekammerater finder ud af, at de har HIV. Hvis vi vil epidemien helt til livs, skal vi også modarbejde diskrimination. Det er derfor, at HOPE Zimbabwe fokuserer

så meget på at rekruttere frivillige og styrke græsrodsarbejdet, så menneskene i de HIV-ramte samfund i fællesskab kan lære om syg-dommen og komme diskriminationen til livs.

Klassekammeraterne mob-bede 14-årige Priscilla, fordi hun er HIV-smittet Jeg hedder Priscilla Chakametsa, jeg er 14 år, og jeg har boet hos min tante, siden mine forældre døde i 2012. Jeg blev født HIV-positiv, men har levet næsten hele mit liv uden at vide det. Jeg fik også antiretroviral behandling mod HIV uden at vide det.

Min tante fortalte mig ikke, at det var HIV-medicin, jeg tog. Hun fortalte i stedet, at jeg havde hjerteproblemer, og at medicinen var for det. Mens jeg voksede op var mit helbred svingende, og jeg var flere gange sengelig-gende.

Jeg tog min medicin i skolen. Det medførte mobning og diskrimination fra mine jævnald-rende. Mine skolekammerater grinede og drillede, og de kaldte mig HIV-positiv, når de så, at jeg tog min medicin. Til sidst var det så uudholdeligt, at jeg besluttede mig for at spørge min tante om min medicin. Hun prø-vede at undgå spørgsmålene eller blev ved med at sige, at medicinen var behandling for hjerteproblemer. Efter jeg nægtede at spise i en uge, bad min tante en HOPE-vejleder om at komme og fortælle mig om min HIV-status. Vejlederen kom og snakkede med mig om HIV, og hvordan jeg kunne håndtere både min sygdom og min status som HIV-positiv.

Nu har jeg accepteret, at jeg er HIV-positiv, og jeg bekymrer mig ikke om det, mine skole-kammerater siger om mig. Jeg er endda ble-vet trænet af HOPE, så jeg kan undervise de andre i min klasse omkring HIV. Jeg er meget glad for den støttegruppe for unge HIV-smittede, som jeg er kommet med i. Vi støtter og lærer af hinanden om at leve med HIV, og vi får seksualundervisning og under-visning omkring kønsbaseret vold, misbrugs-problemer etc. Jeg er også blevet trænet i behandlingsstøtte, så jeg hjælper med at fast-holde andre unge i mit område i deres be-handling.

Chamunorwa vidste ikke, at han havde HIV, før en HOPE medarbejder overtalte ham til at blive testet Jeg hedder Chamunorwa Beta. Jeg er 35 år og bor i landsbyen Chiveso. For nogle år siden blev mit helbred værre og værre. Jeg ignore-rede det og tænkte, at det nok ville blive bed-re af sig selv. En dag, mens jeg sad med mine venner, kom en af HOPEs opsøgende medar-bejdere forbi. Han fortalte om fordelene ved at blive HIV-testet, og vi havde en god samta-le om vigtigheden af at blive testet. Han for-talte os også om HIVs forskellige symptomer, og hans forklaring passede præcis med de ændringer, der var sket med mit helbred.

Et par dage mødet med HOPE-medarbejderen valgte jeg at blive testet, og resultatet var klart: Jeg var HIV-positiv. Først troede jeg ikke på det og havde en meget stærk følelsesmæssig reaktion, men jeg fik krisehjælp og lærte at forstå min situation. Jeg blev henvist til undersøgelser på en klinik og kom i behandling. Nu bliver mit helbred bedre og bedre.

Jeg begyndte også at komme i en støttegrup-pe i mit lokalområde. Her møder jeg andre mennesker, der er HIV-positive, og lærer af deres erfaringer. Det hjælper rigtig meget at se, at man godt kan have et godt liv, selvom man er smittet med HIV, og det har hjulpet mig med selv håndtere min sygdom. Jeg er meget taknemmelig for den HOPE-medarbejder, der kontaktede mig, for alt det, han har gjort for mig.

Støttegruppen hjælper 14-årige Munashe Nyamanga-ra med at leve med HIV Mit navn er Munashe Nyamangara. Jeg er en pige på 14 år. Jeg bor i landsbyen Kamujariwa og går i 9 klasse. Jeg bor tæt på Susan, som er frivillig caregiver i HOPE. Susan er en af de tre støttegruppeledere, som tager sig af en støttegruppe med 20 unge HIV-smittede.

Da min mor døde giftede min far sig med min mors lillesøster. Min fars nye kone, min mo-ster, var enke og havde 2 børn fra sin første mand. Min far er HIV-positiv, min moster, der er gift med min far, er også HIV-positiv, og jeg er selv også HIV-positiv. Den lille baby, som min far har med min moster, er ikke smittet med virussen. Min moster blev nemlig til-meldt forebyggelse af mor-til-barn-smitte-programmet, da hun blev gravid. Jeg har for-talt om min HIV-status med mine venner fra HOPEs støttegruppe. Vi modtager informati-on om positiv livsførelse fra plejere, der er uddannet af HOPEs New Life-rådgivere. Når vi mødes med plejepersonalet i vores støtte-gruppe, diskuterer vi, hvordan man lever et positivt liv. Vi laver også workshops i HOPE, hvor vi udveksler erfaringer om at leve posi-tivt. Vi har også diskuteret, hvad det betyder, at blive gift som barn. Jeg har haft mulighed for at besøge en af ungdomsgrupperne fra klinikken i Bindura Manhenga, hvor jeg mød-te andre unge. Udover at fortælle min HIV-status med mine venner i støttegruppen, har jeg også fortalt min lærer i skolen om den.

Min største bekymring drejer sig om at kunne komme til CD4-kontrol (HIV-smittetal). Jeg skal kontrolleres hver 6 måned for at se, om jeg overholder behandlingen eller ej. For at blive kontrolleret skal jeg rejse til Bindura Distriktet .Jeg håber, at vores nærliggende klinik en dag vil have en CD4-maskine.

Lige nu glæder jeg mig til at deltage i et sek-sualkursus for unge , som jeg er blevet lovet en invitation til. Kurset afholdes af andre un-ge fra Bindura, for at skabe større opmærk-somhed omkring seksualitet, sygdom og præ-vention i lokalområdet.

Vi modtager information om positiv livsførelse fra plejere, der er uddannet af HOPEs New Life-rådgivere. Når vi mødes med plejepersonalet i vores støttegruppe, diskuterer vi, hvordan man lever et positivt liv- Munashe Nyamangara

HOPE bekæmper børneægteskaber og tuberkulose

HOPE bekæmper børneægteskaber HOPE Zimbabwe arbejder først og fremmest for at bekæmpe HIV og AIDS. Men HOPE-projektet arbejder i bund og grund for, at lokalsamfund selv og i fællesskab kan tage hånd om egne udfordringer. Samtidig har HOPE Zimbabwe en stor og velfungerende infrastruktur med tusinder af uddannede frivillige, der når ud i afsidesliggende landsby-er og kender lokalbefolkningerne i fem for-skellige distrikter.

HOPE Zimbabwe arbejder derfor også med at løse andre udfordringer i lokalsamfundene. I Zimbabwe er børneægteskaber et udbredt problem, da næsten en tredjedel af piger under 18 bliver gift. I januar i år blev ægte-skaber for børn under 18 forbudt ved lov, efter at to tidligere barnebrude lagde sag an mod den zimbabwiske stat. Det er en stor sejr for kvinders rettigheder, men det bety-der ikke, at børneægteskaber med et trylle-slag forsvinder. I nogle lokalsamfund, især i afsidesliggende landområder, er børneægte-skaber en indgroet tradition, især blandt fattige bønder og minearbejdere.

HOPE Zimbabwe arbejder med en mange forskellige metoder for at informere om fa-rerne ved børneægteskaber. Aktivisterne laver opsøgende arbejde med information og oplæg i kirker, forsamlingshuse og ved offent-lige begivenheder. De opretter lokale Børne-beskyttelsesgrupper, der holder øje med, om forældre i lokalsamfundene starter med at arrangere børneægteskaber og går i dialog med forældrene, hvis det sker. HOPE har og-så været vært for en lang række dialogmøder med i alt næsten 1500 traditionelle og religiø-se ledere fra lokalsamfundene i og omkring Bindura. På møderne har der været diskussi-on om vigtigheden af at stoppe børneægte-skaber og arrangerede ægteskaber samt ud-dannelse om pigernes rettigheder. Dertil kommer møder med embedsmænd, samar-bejde med andre udviklingsorganisationer og mediekampagner i både radio, tv, sociale medier og massebeskeder på sms.

17-årige Kudakwashe Moyo er glad for loven mod børneægteskaber

Jeg hedder Kudakwashe Moyo. Jeg er en 17-årig pige, og jeg bor i New Tafara. Jeg er me-get glad for den nye børneægteskabslov, der gør det forbudt for børn under 18 at blive gift. Som 17-årig har jeg set flere piger på min egen alder, eller endda yngre, der dropper ud af skolen, fordi de bliver tvunget til at blive gift.

Den nye lov vil retsforfølge dem, der tvinger børn til at blive gift. Det giver os unge piger beskyttelse og giver os selvstændighed. Lo-ven gør mig rigtig glad, for nu har piger i Zim-

babwe meget bedre mulighed for at færdig-gøre en uddannelse, og vi kan bedre gøre, som vi har lyst til. Vi kan blive fri for mænde-nes undertrykkelse, der har plaget os længe.

I New Tafara, hvor jeg bor, tvang forældre deres døtre til at blive gift på grund af fattig-dom og kulturen her. En af mine bedste ven-inder blev tvunget ind i et alt for tidligt ægte-skab, efter hendes mor døde, og hendes far giftede sig igen. Det ramte mig hårdt. Det viser virkelig, hvorfor jeg er så glad for den nye lov, der vil beskytte unge piger.

Jeg vil rigtig gerne takke dem, der går ind i kampen mod børneægteskaber i mit lokal-område, både HOPE og andre organisationer, myndighederne og regeringen. Loven skal nemlig understøttes af kampagner, aktivisme og workshops.

Den tidligere barnebrud Eunice Mutasa opfordrer piger til at blive i skolen

Jeg hedder Eunice Mutasa. Jeg er 21 år gam-mel, mor til en lille pige og bor i Mabvuku. Da jeg var 16 år, besluttede jeg mig for at gifte mig med min kæreste og droppede ud af sko-len. Jeg vidste ikke noget om ægteskab eller sex, så jeg blev teenagemor et år senere. Det var på det tidspunkt, at mine problemer star-tede.

Jeg var alt for ung til at være nogens kone og mor, og mit ægteskab fungerede dårligt. Jeg kunne ikke klare husarbejdet eller tage or-dentlig hånd om mit barn og min mand. Min mand blev meget frustreret, og han begyndte at behandle mig dårligt. Han begyndte at have flere affærer, hvilket udsatte mig for risiko for HIV og andre seksuelt overførte sygdomme. Jeg prøvede at tale med ham om risikoen ved at have flere partnere, men han skældte mig ud og sagde, at jeg ikke vidste, hvordan man skulle tage sig af en mand.

Vores forhold blev værre endnu, og han for-lod mig og vores datter til fordel for en ældre kvinde efter fire års uudholdelig ægteskab.

Jeg skammede mig meget over, at jeg ikke kunne holde sammen på mit ægteskab, og jeg var bange for, at folk ville grine af mig, fordi jeg valgte at blive gift i stedet for at gå i skole. Uden at have afsluttet min skolegang kunne jeg ikke klare mig selv, så jeg flyttede tilbage til mine forældre, fuld af skam og ærg-relse, og med en ekstra mund at mætte.

Jeg er taknemmelig for, at mine forældre lod mig flytte ind, men jeg kunne ikke bare sidde derhjemme, så jeg begyndte at lede efter arbejde. Da jeg ikke havde afsluttet min sko-legang, kunne jeg kun få job som tjenestepi-ge. Arbejdet gør det muligt for mig, at tage hånd om mit barn, men jeg ved, at jeg ville have et bedre liv, hvis jeg ikke havde været opsat på at blive gift. Mit råd til alle unge piger er, at de skal lytte til budskabet i kam-pagnen mod børneægteskaber. Bliv stærk gennem uddannelse. Jeg håber selv, jeg kan gå i skole igen, så jeg kan sørge for, at min datter får en bedre fremtid.

Tafadzwa Chimoto på 25 år kæmper for unge kvinders rettigheder Mit navn er Tafadzwa Chimoto. Jeg er en kvinde på 25 år, og jeg bor i Mabvuku. Jeg er aktivist i HOPE Harare og har arbejdet for HOPE siden 2012. Efter min mening er børne-ægteskabsloven en milepæl i forebyggelsen af vold mod kvinder og børn. Jeg er glad for at have været med i kampen imod tidlige børneægteskaber. Gennem vores arbejde har vi samarbejdet med adskillige statslige mini-sterier, bl.a. ministeriet for kvindelige affæ-rer, ministeriet for køns- og samfundsudvik-ling og ministeriet for økonomisk selvstæn-diggørelse.

HOPE Harare deltog i kampagner mod børne-ægteskab og opfordrede unge til at udsætte ægteskabet, som en del af kampen imod HIV/AIDS. Vores indsats styrker unge kvinders muligheder for frigørelse og selvstændighed og gør det nemmere for dem at træde ud af fattigdom og træffe bedre helbredsmæssige valg. Kvinder i samfundet har ydet stor op-bakning til børneægteskabsloven ved at del-tage i workshops og kampagner imod børne-ægteskab.

Nu da loven er blevet vedtaget, holder vi ak-tivt oplysningskampagner i flere forskellige lokalområder for at styrke lovens indvirkning.

HOPE bekæmper tuberkulose Tuberkulose er en livsfarlig bakteriesygdom, der oftest angriber lungerne. Sygdommen er ekstra farlig for mennesker, der allerede er smittet med HIV, da der er 20-30 gange stør-re risiko for, at de bliver smittet med tuber-kulose. Verdenssundhedsorganisationen WHO kalder tuberkulose for en af de farligste infektionssygdomme i verden. I Zimbabwe, hvor HOPE arbejder, døde der 21 mennesker hver dag i 2014 på grund af TB, som tuberku-lose også kaldes. Tuberkulose er en af de største dræbere af HIV-smittede, og 68 pro-cent af de zimbabwere, der er smittet med tuberkulose, har samtidig AIDS. Derfor arbej-der UFF-Humanas partnerorganisation DAPP Zimbabwe også med at modvirke tuberkulose gennem HOPE. Med penge fra organisationen TB Alert har vores partnerorganisation re-krutteret otte områdeledere, der rekrutterer frivillige til at hjælpe med arbejdet mod tu-berkulose. Medarbejderne går fra dør til dør, screener og tester mulige tuberkulosesmitte-de. Hvis én er smittet, bliver hele den smitte-des familie testet, og alle tuberkulosesmitte-de bliver også henvist til et sundhedscenter for HIV-testning. Områdelederne bruger mo-torcykler til at komme til afsidesliggende landsbyer og områder, så alle i de to distrik-ter, projektet kører i, kan blive oplyst om sygdommen.

Globalt Mål: 90-90-90 I denne avis har du læst om Getting to Zero, der er den overordnede strategi for HOPE Zimbabwe. På verdensplan arbejder man også frem mod en HIV- og AIDS-fri verden. Målet er, at verden skal få bugt med epidemi-en ved 2030. UNAIDS, FN’s agentur for kam-pen mod HIV og AIDS, mener, at kampen skal sparkes kraftigt i vejret, hvis ikke epidemien skal over overhale indsatsen mod HIV. UNAIDS arbejder derfor nu efter strategien 90-90-90, der sætter meget ambitiøse mål for indsatsen mod HIV og AIDS frem mod 2020. 90-90-90 betyder, at i 2020 skal 90 procent af alle i verden, der lever med HIV, vide at de er smittede, 90 procent af HIV-smittede skal have HIV-medicin, og 90 procent af dem, der tager medicin, skal have så lidt virus i krop-pen, at der er minimal risiko for, at de kan smitte andre. Hvis de mål bliver indfriet til år 2020, viser beregninger, at man kan bekæm-pe epidemien så meget, at HIV ikke vil være en trussel mod folkesundheden i år 2030.

Kvinder med bannere og skilte demonstrerer imod børneægteskaber for at styrke kvinderes rettigheder og undgå hustruvold

UFF-Humanas aktiviteter i 2016

16 år med bekæmpelse af HIV/AIDS i Zimbabwe Ulandshjælp fra Folk til Folk - Humana People to People

Verdens bedste nyheder Selvom der er mange udfordringer og pro-blemer i udviklingslandene, er der også man-ge fremskridt verden over. Verdens Bedste Nyheder er en kampagne under Danida og FN, som oplyser om de mange ting, der går fremad. UFF-Humana støtter Verdens Bedste Nyheder hvert år til kampagnens årlige udde-ling af gratisaviser med gode nyheder over hele landet. Sidste år delte cirka 100 frivillige avisen ud sammen med UFF-Humana i 20 byer i Danmark. I år bliver avisen delt ud fre-dag d. 9 september mellem kl. 7 og kl. 9. Skriv til elsehanne@uff.dk, eller kontakt Else Hanne på 23344298, hvis du vil deltage i ud-delingen sammen med UFF-Humana. Læs mere om kampagnen på: www.verdensbedstenyheder.dk.

Børn i Danmark lærer om børn i Zimbabwe

Med tilskud fra CISUs oplysningspulje har UFF-Humana startet skoleprojektet ”Børn i Danmark lærer om børn i Zimbabwe” og udgivet læsebogen ” Hr. Soks rejse til Zim-babwe”. Projektet er blevet præsenteret og gennemført for børn i O-2 klasse.

Formålet med projektet er at lære børn i 5-8 års alderen om børn i Zimbabwe, deres hver-dag, skolegang, fritid, familieforhold m.m. Bogen bygger på samtaler og historier med 7 zimbabweanske børn fra HOPE i Zimbabwe. Udover læsebogen, som indeholder tegnin-ger og opgaver, hører der en lærervejledning til emnet.

Materialet kan rekvireres ved at sende en mail til : elsehanne@uff.dk

Støt kampen mod AIDS Bidrag modtages med tak på:

Konto 3205 – 4958700755

Kontakt ang. indsamling:

Else Hanne Henriksen

Ulandshjælp fra Folk til Folk

Humana People to People

Ndr. Strandvej 119 A

3150 Hellebæk

Tlf. 23 34 42 98

elsehanne@uff.dk, www.uff.dk

Tøjindsamling der skaber udvikling og gavner miljøet Når du afleverer tøj, sko og textiler i UFF-Humanas containere, bliver langt den største del genbrugt som beklædning, først og frem-mest i udviklingslande, men også i Europa. Tøj, der ikke kan bruges igen, sendes til gen-anvendelse eller forbrænding med energiud-nyttelse. For oplysning om din nærmeste container kig ind på uff.dk eller ring til UFF- Humana på Tlf.:23 65 67 30

Humana Day For syvende år i træk fejrer Humana People to People-organisationerne i Europa Huma-na Day de sidste to uger af september. Årets tema er ”Quality education for develop-ment”, som er det fjerde mål af FN´s 17 Ver-densmål for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget den 25. september af 193 med-lemsstater i FN, heriblandt også Danmark. Se de 17 mål her øverst på siden. UFF-Humana i Danmark afholder arrangementer i Århus og Roskilde i forbindelse med årets Humana Day. Følg med på uff.dk under nyheder og læs om arrangementerne.

Genbrug til Syd (GTS) UFF-Humana sendte i foråret 2016 to skibs-containere afsted gennem GTS med donere-de skolemøbler, computere, cykler m.m til vores samarbejdspartner ADPP i Guinea Bis-sau. Donationerne bliver bl.a. brugt på Far-mers Club projektet i Oio, som omfatter 2600 bønder. Containerne blev pakket af frivillige fra Nødhjælpsdepotet i Næstved.

Her er de Forenede Nationers 17 nye Verdensmål, der blev vedtaget af den største samling statsledere nogensinde i september 2015. De handler ikke kun om udviklingslandene, men skal danne rammen om hele verdens udvikling frem mod år 2030. Målene gælder derfor også for Danmark.

FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling