Højskole i formTILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 14. APRIL 2012

Højskole med fokus på det kunstneriske og kreativeEngelsholm Højskole i Bredsten ved Vejle har på trods af kreative linjefag som billedkunst og smykkedesign, der typisk tiltrækker kvinder, formået at få antallet af mandlige kursister op.

SIDE 4

Højskolens fællesskab giver sundhedEt sundt liv indebærer ikke nødvendig-vis fedtfattig kost og tonsvis af motion. Sundhed kan i høj grad også opnås ved at indgå i et fællesskab. Sådan ly-der konklusionen i en undersøgelse, som lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet Karen Wistoft har lavet på landets fol-kehøjskoler.

SIDE 10

Kurt Strand ”vender hjem” til højskolenJournalist Kurt Strand skal i løbet af foråret undervise i journalistik på Kro-gerup Højskole, der ligger mellem Humlebæk og Espergærde i Nordsjæl-land. En beslutning, han betegner som at ”komme hjem”, selvom han aldrig selv var højskoleelev som ung.

SIDE 14

0 Det er ikke kun politilinjens elever, der deltager i den fysiske træning på idræts-højskolen – alle er med. – Foto: Søren Staal.

Iværksætteri og nytænkning på højskoleDen nye Ryslinge Innovationshøjskole har netop slået dørene op for det første hold elever. Ved at satse på iværksætteri og nytænkning håber den traditionsrige højskole at få nye høje elevtal

0 Undervisning i performance skal via blandt andet kropssproget lære eleverne at udtrykke et budskab klart og præcist. – Foto: Leif Tuxen.

Lise har været på Rønshoved Højskole i 29 uger og studerer idag historie ved Aarhus Universitet

Klassisk dannelselitteratur • musik • klassiske sprogsejlsport • filosofi • 50 andre fag

www.ronshoved.dk

“ L IVET SELV ” 1 . - 7 . JULI 2012

S O M M E R M Ø D E

– en uge for hele familienLivet, legen og musikken

www.melleruphojskole.dkUge 28 (8.-14. juli) 2012

8320 Mårslet ’ 86 29 03 55 ’ testrup@testrup.dk

2012 /#

sommerkurserDet etiske rod – et livsfilosofisk kursus #/ 24.06-30.06Kierkegaard og inspirationen fra Heidegger:Arendt, Løgstrup, Sartre og Lévinas #/ 01.07-07.07Tag og skriv! Kritik #/ 22.07-28.07Ræson – på den politiske slagmark #/ 29.07-04.08

EFTERÅRSSKOLE: 17 uger fra 23.08.12.

Højskoleelever gør klar til politikarriereHøjskolekurser, som forbereder elever-ne til Politiskolen, er kommet i høj kurs. Kristeligt Dagblad har besøgt Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg, hvor kursisterne tilegner sig politifærdigheder.

SIDE 6 OG 7SIDE 18

2 Højskole i form

AF MORTEN MIKKELSENmikkelsen@k.dk

Hvad er en højskole? For nogle giver ordet associationer i retning af dansk kulturarv.

Det er noget med vel-tjente, herregårdsagti-ge bygninger ude på

landet, fællessang fra den blå sang-bog om årstidernes skiften og foredrag om kloge emner.

Højskole bruges i betydningen fol-kelig oplysning – som i det sammen-satte ord ”højskolebajer” om en ølfla-ske med en dråbe lærdom på etiket-ten.

Og højskole betyder en særlig form for samvær – som i den vending, at man samler tallerkenerne sammen ”på højskolemanér”.

For andre er højskole noget med at være ung i fællesskab med andre un-ge.

Frihed, fester og forelskelser. At bru-ge tiden på noget, man kan brænde 100 procent for nu og her – og se stort på, at nogle voksne afviser det hele med betegnelser som ”tidsspilde” og ”fjumreår”.

Og for atter andre er højskole et par uger taget ud af kalenderen for at blive klogere på verden sammen med andre med samme interesse.

En ferie med indhold. Seniorudga-ven af frihed, fester og forelskelser.

I dette tillæg har vi samlet en række artikler, som ikke alene giver nogle ek-sempler på, hvad en højskole er i dag, men også på, hvor højskolerne i disse år bevæger sig hen – og hvad en kendt tv-journalist og den ansvarlige mini-ster mener, en højskole skal være.

Førstnævnte gik glip af det højskole-ophold, han egentlig drømte om i sin ungdom, fordi han mod forventning bestod optagelsesprøven til Journa-listhøjskolen i første forsøg.

Sidstnævnte er født på en højskole. Førstnævnte hylder fjumreår og dan-nelse. Sidstnævnte er fortaler for in-novation og social opfindsomhed.

Hvad er en højskole? Det er hård fysisk træning og action

painting. Det er kulturmøde og dialog om fæl-

les europæisk identitet. Det er sund-hed for både krop og sjæl. Det er dan-nelse og innovation.

Tilsat blå sangbøger, stakkevis ind-samling af tallerkener – og frihed, fe-ster og forelskelser.

Højskoler er tradition i bevægelse.

En tradition i bevæ-gelse

Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Morten Mikkelsen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K.

Udgivet af

interviewAF METTE SKOV HANSENskov@k.dk

Hvad er dit eget forhold til højsko-lerne?

”For det første har jeg et person-ligt forhold til højskolerne, hvilket bygger på mine egne erfaringer. Jeg er højskolebarn, født på Ry Højskole og har boet de første 18 år af mit liv på forskellige højsko-ler. Så det med, hvad en højskole kan, og hvorfor et højskoleophold er fantastisk, det har jeg helt inde under huden.

Mere politisk og principielt set synes jeg, højskolerne er en vigtig kulturinstitution i Danmark. For generation efter generation har højskolerne på mange måder væ-ret med til at åbne døre, som ele-verne ikke regnede med, at de kunne gå ind ad. Og det er det jeg synes er så fantastisk ved hele høj-skoleidéen: at her mødes unge fra vidt forskellige sociale og kulturel-le baggrunde under et ophold – om det så er kort eller langt – og bliver inspireret af hinanden. Og deres forestillinger, om hvilken retning deres liv egentlig skulle ta-ge, bliver mange gange forandret af højskoleopholdet, fordi de op-lever, hvilke andre muligheder de har. På den måde er et højskoleop-hold noget helt særligt.”

Hvad gør højskolerne vigtige i dag?”Det er en ekstremt præstations-

præget kultur, vi lever i i dag, med enormt megen styring og mange krav og forventninger til os. Men det særlige ved højskolen – både idéen og kulturen – er, at den net-op ikke er belagt med præstati-onskrav og eksamener. Det bety-

der, at opholdet bliver en kulturel, social og intellektuel pause for mange. En tænkepause, hvor man stopper op og finder ud af, at ’hey, nu har jeg gjort alt det her, og nu får jeg faktisk chancen for at tæn-ke mig godt om og blive inspireret, uden at der er nogen præstations-krav. Hvad gør de overvejelser ved mig? Er jeg på rette kurs i mit liv, eller skal jeg tage en anden ret-ning?’.

Samtidig har vi i højskolerne en kulturel institution og en dannel-sesinstitution, som er med til at præge vores unge til at blive mere kritiske og – et ord jeg også bruger mange gange – socialt opfindsom-me. Og det har vi i den grad brug for lige nu. Vi gør os alle overvejel-ser om, hvordan samfundet skal indrettes på grund af økonomisk krise, ressourcekrise og kulturelle udfordringer. Gør vi tingene på den rigtige måde, og kan man forestille sig andre samfundsmo-deller og måder at tænke samfund på end den, der bliver præsenteret

i medierne eller på politisk hold? Der kan folkeoplysningen og høj-skolerne, som er en del af folkeop-lysningen, komme ind med en helt uafhængig stemme og være med til at præge samfundsdebat-ten og tydeliggøre andre alternati-ver end dem, vi lige finder på ovre på Christiansborg. Den der frie stemme er så vigtig for det danske samfund.

Jeg synes, der er noget smukt i, at hele højskolebevægelsen vokse-de ud af en massiv samfundsfor-andring i sin tid, hvor man gik fra landbrug til industri. Og man kan jo spørge sig selv, når vi i dag står med globale udfordringer, som er sammenlignelige med dem, der var for 100-150 år siden, hvilken rolle højskolerne så vil spille i den sammenhæng.”

Og hvilken rolle er det så?”Generelt synes jeg ikke, det er

op til mig at definere højskolernes rolle i dag og i fremtiden. Jeg kan have personlige holdninger til det, men vil ikke gå ind og lægge en firkantet politisk manual ned over højskolerne. Det er netop den le-vende debat, der gør, at vi bliver klogere, og at vi både er i stand til at identificere de virkelig interes-sante og grundlæggende spørgs-mål – og endnu vigtigere, at vi på en eller anden måde formår at komme op med endnu bedre svar.

Jeg har stor respekt for, at der er en mangfoldighed af højskoler, og jeg synes bare, der er noget fanta-stisk i, at Danmark har fostret så-dan en social opfindsom idé, som højskolebevægelsen er. For det er den mangfoldighed, vi har brug for til at give os et bud på, hvad der fremmer os. Der spiller højsko-lerne en vigtig rolle, synes jeg.”

Hvilke udfordringer mener du, høj-skolerne står over for i de kommen-de år?

”For det første står de over for spørgsmålet om, hvordan højsko-lerne skal positionere sig i fremti-den og forholde sig til den indivi-dualisering, der er i samfundet som sådan. I dag stiller alle spørgsmålet: ’Hvad har det af vær-di for mig?’. Så på det punkt er der en kulturel udfordring. Men den udfordring modsvares af en anden tendens i samfundet. Nemlig at mange unge har brug for at føle, de er en del af et socialt fælles-skab. Så på den ene side har vi i dag en stærk individualisering, men der er også en modbevægel-se. Og hvis højskolerne er i stand til at fange den modbevægelse, så ser det godt ud for dem. Og det sy-nes jeg faktisk allerede, mange af dem gør. Et godt og efterhånden gammelt eksempel på det er Oure Højskole, som jeg synes har været god til på den ene side at fange in-dividualiseringen og samtidig ska-be fællesskabsfølelse.”

UFFE ELBÆK33 Født31954.3Er3uddannet3socialpæda-

gog3fra3Peter3Sabroe3Seminariet3i3Aarhus3i319823og3har3siden3været3blandt3andet3udviklingsmedarbejder3ved3Aarhus3Kommune,3leder3af3iværk-sættermiljøet3Frontløberne3og3grund-lægger3af3uddannelsen3Kaospiloterne33i31991,3som3han3var3rektor3for3frem33til32006.3Folketingsmedlem3for3Radikale3Venstre3og3kulturminister33fra33.3oktober32011.

Danmark har brug for højskolernes frie stemmeEfter regeringsskiftet overtog Kulturministeriet højskolerne fra Undervisningsmini-steriet. For kulturminister Uffe Elbæk (R) er det både en personlig og en politisk glæde at sidde med det område, han finder særlig vigtigt i den præstationsprægede kultur i dag

WWFor3generation3efter3generation3har3høj-skolerne3på3mange3må-der3været3med3til3at3åbne3døre,3som3eleverne3ikke3regnede3med,3at3de33kunne3gå3ind3ad.

UFFE ELBÆK (R), KULTURMINISTER

2 ”Det med, hvad en højskole kan, og hvorfor et højskoleophold er fan-tastisk, det har jeg helt inde under huden,” siger kulturminister Uffe Elbæk (R), der er født og opvokset på højskole. – Foto: Søren Staal.

Rødding Højskole · Flors Allé 1 · 6630 Rødding · E: kontor@rhskole.dk · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

Juni

17. – 23.06.Livet på kanten Viden og debat om socialt arbejde I samarbejde med Kirkens Korshær Fra dannelsen af de første frivillige, sociale organisationer til velfærdsstatens udvikling og måske begyndende afvikling.

17. – 23.06.Hit med Grundtvig! Til fælles bedsteI samarbejde med Grundtvigsk Forum

Vi diskuterer Grundtvigs tanker om fæl-lesskab, oplysning og dannelse og spørger, hvad de kan bruges til i dag.

17. – 28.06. Gotland – kultur og natur

5 dage på højskole og 1 uges rejse

Visby, historie, storslået natur og en rig kultur. Gotland har til alle tider fascineret tilrejsende.

24. – 30.06. Tro, håb og kærlighed

I samarbejde med Kristeligt Dagblad Vi går på sporet af de tre - i kunsten, litteraturen, kristendommen og det of-fentlige rum.

Juli01. – 07.07.Dans og bevægelse

Med inspiration fra Cuba, Brasilien og AfrikaVi arbejder med samba/ brasil samt cuban-ske danse - og i fri form med inspiration fra bl.a. afrikansk dans og streetdance.

01. – 07.07.Vævning

Magiske materialer. Nye muligheder på skaftevæven

Denne uge er for dig, der elsker at væve og med interesse for tekstilernes muligheder.

01. – 07.07.Sangskrivning Jagten på den gode sang med Anders Graae og Tobias Trier

Vi lærer at skrive en god tekst til en melodi, arbejder med flowskrivning, inspirations-teknikker og ide-generering.

01. – 07.07.Vadehavet & marsken

Natur- og kulturvandringer

Vi skal især beskæftige os med den helt enestående vadehavsnatur på halligerne syd for grænsen.

Juli 01. – 07.07.Da politik blev ligegyldig Om meninger, magt og medier. I sam-arbejd. med nyhedsmagasinet RÆSON

Mød landets ledende politikere, eksperter, forfattere, mediechefer og meningsdannere til gennem paneldebatter, foredrag og duel-ler at diskutere politik, magt og medier.

15. – 21.07.Familiekursus Musik, sang og bevægelse med hele familien (fra 6 år) Gi’ den gas i rock- eller popbandet, slå dig løs som rytmefreak i stomp, eller koks ud med seje moves i streetdance.

22. – 28.07.Familiekursus

Grænseland (fra 6 - 17 år) Men egen teenagerhøjskole

En intens uge fyldt sjove oplevelser for hele familien.

August12. – 18.08. Skriv dit livKursus i livsfortælling og erindringsskrivning Inspirerende foredrag og praktisk vejledning i at få hul på projekt Skriv dit liv.

12. – 18.08.Det danske sprog Kommunikation, identitet og retskrivning I samarbejde med Dansk Sprognævn Mød nogle af landets mest vidende sprogfolk i en uge, hvor sproget vendes, drejes og masseres.

12. – 18.08. Sommerhøjskole Hvor er ånden, hvis alting er åndsforladt? Vi leder efter ånden i det moderne samfund, i kirken, i kunsten, i litteraturen og i musik-ken.

September08. – 14.09.Sydslesvig Kend historien, mød kulturen, tal med mindretallene og se naturen

Lær dette facinerende grænseland at kende helt tæt på, hvor fortid og nutid mødes i en fortættet atmosfære.

September09. – 24.09. Uganda - en perle i Afrika 5 dage på højskole og 12 dages rejse Bliv klogere på Afrika og mød ukuelige mennesker i familier, foreninger og firmaer. Oplev storslået natur og dyreliv og hør landets dramatiske historie.

23. – 29.09 Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als I samarbejde med Tom Buk-Swienty Med Tom Buk-Swienty som foredragsholder og besøg til de gamle slagmarker på Dybbøl og Als sættes der fokus på den moderne Danmarkshistorie.

Oktober 07. – 13.10.Højskole Classic Med 14 tidligere højskoleforstandere

Vi har bedt tidligere højskoleforstandere komme og fortælle om, hvad de brænder for i dag – i skolen, i kirken, i samfundet og i verden.

14. – 20.10. Familiekursus i efterårsferien Med familien i centrum (fra 6 år)

En uge med tid til familien, til hinanden, til grin og leg. Ugens program er intenst og fyldt med sjorve aktiviteter.

28.10. – 03.11. Syng for livet Den danske sang

Højskolesangbogen, fællessang og kompo-sition af nye sange. Vi tager temperaturen på den danske sang i dag.

November11. – 17.11. Humor og livsmodEn livsfilosofisk uge om den muntre alvor Med eksempler fra litterartur, filosofi og hverdagsliv på humoren som livsgiver.

December 28.12. – 03.01. Nytår i Rødding

Nytår, ny inspiration og festligt samvær. Kom på Danmarks ældste højskole og vær med til at se fremad.

KORTE KURSER 2012 RØDDING HØJSKOLE

Læs meget mere på www.rhskole.dk eller ring og bestil brochure.

4 Højskole i form

AF MARIANNE LUNA RØNDALroendal@k.dk

Det store, hvide slot med spir på tårnene rummer ikke kun lyserøde prinsessedrømme. Slottet huser Engelsholm Højskole, som på trods af kre-ative linjefag som billedkunst og smykkedesign, der typisk tiltrækker kvinder, har for-mået at få antallet af mandli-ge kursister op.

Selvom højskolen også har en elektronisk musiklinje, hvor mændene er i klart over-tal, er det billedkunstlinjen, der er den mest atypiske. Da forårssemesteret startede, var der ni mænd og én kvinde på billedkunstlinjen. Siden er der kommet flere kvinder til, men mændene er stadig i overtal på et linjefag, hvor fo-kus er på at male og tegne.

Sigurd Muhs Grelck er en af de mænd, der valgte billed-kunst som linjefag.

”Jeg havde aldrig troet, at der ville komme så mange fy-re på billedkunstholdet og i det hele taget på en kunsthøj-skole,” siger han, imens han står og maler et lærred over. Bag den gråhvide dækmaling gemmer sig et maleri af en ze-bra med blå og rød baggrund. Han var ikke tilfreds med det, og maling er billigere end et nyt lærred. Penslen svinger sig i store strøg langs lærre-det, og han tværer malingen hårdt på, så hele zebraen bli-ver dækket. Når det er malet over, skal der sandsynligvis males en ny zebra. I det store lyse billedkunstrum med frit-lagte bjælker står to mænd, der er lidt over aldersgen-nemsnittet i tyverne, og ma-ler. Også flere kvinder står koncentrerede og fylder ma-

ling på de store lærreder.Sigurd Grelck malede ikke,

før han begyndte på Engels-holm Højskole, men han har tegnet i mange år.

”Efter en måned hernede har jeg lært mere, end jeg lærte på et år derhjemme,” siger Sigurd Grelck om sine tegne- og maleevner.

”Det har været anderledes med så mange fyre. Bare det at have et ligevægtigt billed-kunsthold er en sjældenhed. Det minder mig om gymnasi-et. Vi fyre var ikke så flittige med det, vi lavede i starten. Men det er svært at forklare, hvordan piger og drenge ma-ler forskelligt,” siger Sigurd Grelck.

Forstander Jakob Bonderup kan ikke komme med det for-kromede svar på, hvordan Engelsholm som kunsthøj-skole har formået at tiltrække så mange mænd. Men han har nogle bud.

”Billedkunstlinjen her er meget organiseret. Man kan gå hen og læse konkret, hvad man skal arbejde med hele semestret,” siger Jakob Bon-derup.

Han mener, at det kan til-trække flere mænd, fordi de ved, at de ikke kun går ind til stilhed og små penselstrøg, men også maling i stor skala, hvor man for eksempel kaster maling på lærredet, som man gør i action painting.

”Drengene på billedkunst-linjen er drenge-drenge. Flere går ud og skater i pausen. Der er også plads til billedkunst med store armbevægelser,” siger Jakob Bonderup. Det ser ud til, at højskolens strategi virker. Dens maksimale kapa-citet er på 66 elever, men lige nu har skolen 77 på forårsse-

mestret. Både billedkunstlin-jen og den elektroniske mu-siklinje er domineret af mænd.

Kønsfordelingen står i kon-trast til tal fra Danmarks Sta-tistik, der viser, at i skoleåret 2010/2011 var 57 procent af alle højskoleelever kvinder. Idræts- og gymnastikhøjsko-ler har den mest lige kønsfor-deling, mens kvinderne er stærkt overrepræsenterede på de almene folkehøjskoler.

”Vi har ikke gjort os forhåb-ninger om flere drenge på bil-

ledkunstlinjen, men måske vil vi gøre noget mere for det i fremtiden,” siger Jakob Bon-derup.

Slottets højloftede lokaler bliver i den grad taget i brug. I hovedbygningen sidder der elever fra sangskriverlinjen og øver i stort set hvert rum. På vej til en sidebygning, hvor linjefaget smykker hol-der til, bliver man mødt med et lydtæppe af klaver, sang og trommer fra de elever, der øver i lokalet ved siden af smykkeværkstedet. På træer-ne udenfor hænger store, runde glaskugler i mange far-ver, som eleverne på glaspu-sterholdet har lavet. På smyk-keværkstedet er der kun kvinder. På linjefaget er der støvsuget for testosteron, men det mandlige kønshor-mon indfinder sig, når der er smykker som valgfag. Det har flere af højskolens mandlige kursister nemlig valgt.

Sara-Marie Bo Stefansen går på smykkelinjen og sid-der og nørkler med en fil. Hun filer på to store stykker plexiglas, der skal bruges til et smykke, som fylder hele overkroppen. Hendes ører og

fingre er fyldt op med hjem-melavede sølvsmykker, der ligner noget fra de nye dan-ske smykkedesignere. Hun er da også begyndt at sælge sine smykker og drømmer om en fremtid som smykkedesigner. Sara-Marie Bo Stefansen går på linjen elektronisk musik. Da hun begyndte i august 2011, var de to piger på holdet i absolut undertal ved siden af de mange mandlige kursi-ster.

”Der var måske lidt mande-hørm på elektronisk musik. Jeg var lidt i tvivl om, hvor-vidt jeg var dygtig nok til at gå dér, men jeg er vildt glad for, at jeg valgte linjen,” siger Sara-Marie Stefansen. Da hun begyndte på højskolen, havde hun smykker som valg-fag og blev så bidt af det, at hun fik forlænget sit ophold.

”Hvis jeg ikke var begyndt med at gå her, havde jeg ikke nødvendigvis opdaget smyk-kefaget,” siger Sara-Marie Stefansen.

Hun har søgt ind på flere smykkedesign-uddannelser og håber at blive optaget. El-lers rejser hun måske til Lon-don eller Berlin for at uddan-ne sig til smykkedesigner der.

Tilbage i billedkunstrummet er Sigurd Grelck snart færdig med at male zebraen over. Hans planer efter højskolen er først og fremmest at flytte hjemmefra og måske tage ud at rejse, men det er meget

åbent. Han er kommet i tanke om et sted, hvor kvinder og mænd måske adskiller sig i måden, de arbejder med bil-ledkunst på.

”Jeg snakkede med en an-den om, at inden for ekspres-sionisme er der mange mænd. Det er maskulint på en måde. Piger er mere nøje-regnende, de arbejder mere med detaljen. Jeg arbejder en del om natten, men det er der nok ikke nogen af pigerne, der har gjort,” siger Sigurd Grelck. Ud over at tage hele natten i brug er han også selv vild med at arbejde ekspres-sivt. Og hurtigt.

Men selvom eleverne går op i deres kunst, oplever for-stander Jakob Bonderup ikke sine elever som nogle, der går så meget op i arbejdet, at de ikke når at se de andre elever.

”Eleverne mangler i virke-ligheden timer i døgnet, for de vil både det faglige og det sociale,” siger Jakob Bonde-rup.

For Sara-Marie Stefansen er det bare et plus, at højskolen både tilbyder auditive linje-fag som sangskrivning og elektronisk musik og visuelle fag som smykkedesign, billed-kunst og glaspustning.

”Der er ikke nogen konkur-rence mellem os. Men man lærer en masse ting fra hin-anden, og vi inspirerer hin-anden,” siger Sara-Marie Ste-fansen, der tror, det bliver svært at stoppe, når hendes forlængede ophold slutter. Den samme fornemmelse har Sigurd Grelck:

”Jeg kan rigtig godt lide det. Jeg har flere gange sagt til de andre på højskolen, at det her er ’the time of my li-fe’.”

Billedkunst er ikke kun for kvinderEn kunstnerisk højskole med flere mænd end kvinder. Uden helt at vide hvordan har Engelsholm Højskole i Bredsten ved Vejle vendt op og ned på de typiske pige- og drengefag

0 Sigurd Muhs Grelck er en af de mange mænd på Engelsholm Højskoles billedkunstlinje. – Alle fotos: Claus Fisker/Scanpix.

0 Forstander for Engelsholm Højskole Jakob Bonderup har drejet højskolen fra de visuelle, kunstneriske fag til at omfatte de musi-ske som linjerne sangskrivning og elektronisk musik.

0 Sara-Marie Bo Stefansen er på smykkelinjen, hvor ingen mænd er. Til gengæld har flere mænd valgt smykker som valgfag.

WWDrengene på billedkunstlinjen er drenge-drenge. Flere går ud og skater i pau-sen. Der er også plads til billedkunst med store armbevægelser.

JAKOB BONDERUP, FORSTANDER

2 Der er spir på tårnene og en voldgrav omkring Engelsholm Højskole.

Læs meget mere på www.ihs.dkIdrætshøjskolen i SønderborgFriheds Alle 426400 SønderborgTelefon 7442 1848

Højskolekurser på Idrætshøjskolen i Sønderborg– med foredrag, morgensamlinger og sangtimer

Sønderjylland på cykel

Tag hele familien med

Motion og kultur for 50+

Hvad skal vi i efterårsferien?

Jeg nyder en god opera

Oplev fantastiske Færøerne

Sommerdans 2

Golf og højskole

Den 3. alder – jeg er frisk!

Kor og kultur

Dans for 2

Har du været på Island?

Smag på Cuba

Sommerdans 1

Linedance

Tango

Hold sjælen i form

Se/oplev sønderjyske sevær-digheder (med guide).28. maj til 3. juni

Oplevelser med leg og idræt til lands og til vands på IHS!22.-28. juli

Lykken er et godt helbred, nyd det med motion og højskole.9.-15. september

Lær nye sider af dig selv og din familie – sjovt for alle!13.-19. oktober

Vi dykker ned i Operaen, og skal hører 2 i Hamborg.9.-16. december

Se de fantastiske øer, og gå i Bararas fodspor til bygderne.10.-23. juni

Vi vil danse, synge og nyde det gode samvær.5.-11. august

Få pladser tilbage.

23. september - 1. oktober

Sang, foredrag, motion og skøn-ne fysiske og sociale rammer!20.-26. oktober

Kroppen smiler når du synger, siger Bo Holten og T. Eskildsen.24.-30. juni

På dansegulvet til festerne. Hvad gør jeg?12.-18. august

Besøg den blå lagoon og se den storslående islandske natur.30. september - 13. oktober

Tag med til Cuba og kom helt tæt på den cubanske kultur.27. oktober - 11. november

For alle som er vilde med at danse, eller vil være det!8.-14. juni

Linedance er kommet for at blive...26. august -1. september

Find din indre styrke igen, til glæde for dig og andre!18.-24. november

Det er intenst, og i 3 niveauer, pas på, du bliver afhængig!6.-12. oktober

6 Højskole i form

TEKST: INOR DALEFOTO: SØREN STAALdale@k.dk, tyrsted@k.dk

Danmarks fremtidige betjenteHøjskolekurser, som forbereder eleverne til Politiskolen, er kommet i høj kurs. Kristeligt Dagblad har besøgt Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg, hvor kursisterne tilegner sig politifærdigheder. Mange forskellige idrætsaktiviteter, polititeori og boglige kompetencer skal styrke de unge, som håber på en fremtid i ordensmagten

3 Man behøver ikke at være en edderkop for at kunne krav-le på vægge. Det beviser to drenge, som efterhånden er rutinerede klatreaber. Det såkaldte bolder-room har lavt til loftet, men det har drenge-nes evner ikke. De farverige klatrevedhæng bliver grebet intenst, så de klatrende kan komme fra A til B. Klatring træ-ner særligt de små muskel-grupper og koordination. Der skal være fuld koncentration, for at man kan komme videre. Det er en meget teknisk disci-plin.

0 Dalibor Spajec træner skuldre og koordinationsevner med et reb, som er bundet fast om et træ, der står på skolens store græs-plæne. Han er meget begejstret over de muligheder, som det poli-tiforberedende kursus kan tilbyde ham. Spajec er i formidabel fysisk form, men bestod ikke politiprøven i første forsøg. Idrætshøjskolen giver ham mulighed for at træne målrettet med det boglige, så han lærer præcis det, han får brug for til politiets prøver, i blandt andet engelsk og dansk.

0 Der er også teoretisk politiundervisning på programmet. Alle politikursister er samlet i klasselokalet, hvor der er gæsteundervisning med en rutineret politimand. John Hede Andersen har udtænkt hypotetiske situationer, og eleverne får så tid til at diskutere den bed-ste handlingskurs i fællesskab. Når det er debatteret, præsenterer de deres tanker for politimanden, som fortæller, hvad politiet i prak-sis ville gøre i de givne situationer. Her diskuterer de, hvordan man skal forholde sig til, at en socialt udsat dreng med problemer på hjemmefronten har smadret et busstoppested. Straf og erstatning er dermed sat på dagsordenen i klasselokalet. En elev, der er stand-in for den hypotetiske gerningsmand, får en løftet pegefinger. Mon ikke han opfører sig pænt fra nu af? Den gæve jyske betjent siger efter timen, at politiet ser positivt på elever, der har haft politikurser på højskole. Det viser nemlig engagement og giver eleverne et godt fundament.

7Kristeligt Dagblad Lørdag 14. april 2012

3 Stærke som okser og hurtige som tigre. De seje piger svinger

sandsække op og ned for at styrke både arme og ben. De

stærke drenge løfter såkaldte kettles, mens andre drenge

træner musklerne med egen kropsvægt. De dyrker crossfit-

træning, som er en meget populær måde at bygge musk-ler og styrke på. Det er en styr-

ke, eleverne får brug for, hvis de vil optages på Politiskolen.

Træningssalen har fået navnet ”Church of Pain”

(smertens kirke) efter en anden crossfit-hal i København,

som engang var en kirke.

2 Når der skal bæres træstammer over den kolde sø, er det vigtigt med samar-bejde og benmuskler. Drengene hviner lidt over det kolde vand, mens pigerne er mere afdæmpede. Vandet giver modstand til benene, som skal bruge alle kræfter for at blive slæbt igennem søen i et hurtigt tempo. Annemette Koust Pedersen i baggrunden nyder det forfriskende vand på den solrige eftermiddag, hvor vejret trods alt sta-dig er lidt køligt. Hun vil gerne være politibetjent en dag, derfor har hun valgt at tage kurset. Her lærer hun samarbejde og får trænet sin krop til det yderste, hvilket vil hjælpe hende til politiprøven, hun skal tage en dag. Hun vil gerne være betjent, eftersom hun får lov at arbejde med mennesker og får chancen for at sætte tingene i perspektiv, fortæller hun.

0 Højskoleidyllen fylder det store mødelokale sammen med morgensolen. Salmer og sange synges med delt entusiasme. I dag er det ”Go’ morgen, lille land”. De udenlandske elever sidder bagved og får det efterfølgende foredrag simultantolket til engelsk. Mads Brandt er træner og vejleder på Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Efter sangen forklarer han om aftenens håndbold-kamp i Viborg, som eleverne skal ud at se. Han opfordrer til indlevende støtte til håndboldholdet fra Viborg, da de skal spille en meget vigtig kamp senere. Efter morgensamlingen går eleverne til deres forskellige hold. Idræt og under-visning begynder nu.

0 Hvorfor skulle en politimand ikke kunne nyde et slag vandpolo i ny og næ? Det er der ingen, der siger, at de ikke kan. De har rige muligheder for det på idrætshøjskolen i Viborg, som har en stor svømmehal med faciliteter til sport i det våde element. Det ene hold dominerer en lidt ulige vandkamp, men det andet hold kæmper ufortrødent for sagen.

uge 19 Den brogede verden Klassisk højskolekursus med det hele. Mød bl.a. Holger Lissner, Niels Chr. Kobbelgaard, Kristian Buhl, Betty og Peter Arendt, Viggo Ernst Thomsen, Henning Nørhøj og Grethe Olsen. Udflugt til København og Rungstedlund

uge 21 Så syng da Danmark! Koncerter, københavnertur og masser af sang! Velkommen indenfor! Mød bl.a. Caroline Borello Lerche, Lars Busk, Erling Lindgren, Berit Tange, Ole Brinth, René A. Jensen, Karen Stidsen, Lindy Rosborg, Jørgen E. Frederiksen, Elna Hjort Jensen, Kis og Hans Holm, Erik Sommer, Finn Slumstrup, Sten Kaalø og Ole Thomsen

uge 23 Tro & spiritualitet (i samarbejde med Kristeligt Dagblad) Kurset er for alle, der er optaget af troens indhold og udtryk. Mød bl.a. : Iben Thranholm, Anders Laugesen, Elizabeth Knox-Seith, Werner Fischer-Nielsen, Jette Dahl, Per Vibskov, Beate Højlund, Thyge Enevoldsen, Karen Stubkjær, Grethe Olsen og Sørine Gotfredsen

uge 26 Kirkemusik (i samarbejde med Sjællands Kirkemusikskole) Kurset henvender sig til primært til korsangere, kirkesangere, sangstuderende og organister. Mød bl.a. Rektor Ole Brinth, Dirigent Frans Rasmussen, Sangerinde Marianne Rørholm, Organist Lindy Rosborg, Kirkemusiker Arne Andreasen, Pianist Susanne Germer, Verdensmusikerne Betty og Peter Arendt, Rockmusiker Peter AG Nielsen

uge 30 Kreativt kursus med 9 værksteder Kurvefletning, Vævning, Silketryk, Tegning, Raku-keramik, Akrylmaleri, Brugsklaver, Patchwork og Containerjuveler

uge 39 Opera, Akvarel og Herregårde Vælg én af de 3 retninger for ugen uge 44 Inspirationsdage om Maja Lisa Engelhardt uge 45 Kreativt kursus med 7 værksteder Kurvefletning, Vævning, Akrylmaleri, Knipling, Musisk sammenspil, Patchwork og Containerjuveler

uge 46 Kreativt kursus med 5 værksteder Kurvefletning, Sy og Design, Akrylmaleri, Knipling og Ikon-maleri

uge 52 Jul på Emmaus 4 intense dage med højtid, forkælelse og dejlige traditioner

rekvirer materiale tlf. 5443 5433 | 2360 4722info@galleri-emmaus.dkwww.galleri-emmaus.dkHøjskolevej 94690 Haslev

EMMAUS - Galleri & Kursuscenter

Højskolekurser 2012

Vælg dit kursus eller din rejse. Folk vælger Løgumkloster Højskole af mange grunde: kursernes kvalitet og indhold, stedet, klosterbyen og ånden her, samt alt det man får med udover foredrag, sang, oplevelser af natur og kultur – ikke mindst at sidde i Danmarks eneste kapitelsal til daglig morgensang og refl eksion. Et sted med højt til himlen …

UGEKURSER PÅ LØGUMKLOSTER HØJSKOLE 2012 6.-12. maj: Tro og viden. Forundring og forandring, tro og naturvidenskab. 20.-26. maj: At være på vej … Kulturens og kristendommens veje. Fra munke til nutid. 8.-10. juni: Weekend med udsigt. Ny inspiration, nye horisonter. 10.-16. juni: Grænser du ikke kan standse ved. Med ture i grænselandet. 17.-23. juni: Et jævnt og muntert virksomt liv … Med bus fra Sjælland. 24.-30. juni: Kærtegn fra livets ide. Med bus fra Herning og Grenå. 1.-7. juli: Kirkemusik – For kirkesangere, organister m. fl . 1.-7. juli: Den folkelige sang. Foredrag, fællessang og koncerter. 8.-14. juli: Kunstkursus. Maleri, sten, akvarel, kalligrafi og skriv selv. 8.-14. juli: Middelalderkursus. Tiggerbrødre og reformation. 15.-21.juli: Familiehøjskole 1: Sjov og samvær for alle aldre. 22.-28. juli: Familiehøjskole 2: Sjov og samvær for alle aldre. 5.-11. aug.: Sammen i sommeren. Vælg: vandring, maleri, mad eller fi losofi . 19.-25. aug.: Lad os tale om det frit. Frihed og fællesskab. Bus fra Vejle. 26. aug-1.sept.: Hertugdømmer og handelsstæder. Ture til Lübeck m.m. 26. aug.-1. sept.: Cykelture i Sønderjylland. 30-50 km. Natur og kultur. 2.-8. sept.: Septembers himmel er så blå. Ældrekursus. Med sort sol.

8.-14. sept.: Livet er en morgengave … Med bus fra Hillerød. 8.-14. sept.: Grænseliv – liv på grænsen. Med bus fra Århus. 8.-14. sept.: Værkstedskursus. Maleri, tegning/akvarel og skriv selv. 14.-16. sept.: Weekend med udsigt. Nye indsigter og horisonter. 16.-22. sept.: Sorg og livsfortælling. Om tab, tro og meningsfylde. 23.-29 sept.: Sort sol, marsk og Vadehav. Store naturoplevelser. 30. sept.-6. okt.: Gospel. Med instruktør Ole Jørgensen. 7.-13. okt.: Kirkemusik. For kirkesangere, organister m. fl . 7.-13. okt.: Nye salmer. Mød Lissner, Iben Krogsdal m fl . 14.-20. okt.: Familiekursus. For børn, forældre og bedsteforældre. 21.-27. okt.: Impressionismen i kunst, musik og litteratur. 4.-10. nov.: Psykologi og sjælesorg. Med samtalegrupper. 11.-17. nov.: At tænke stort. Fra renæssance til nutid. 18.-24. nov.: 101 nye icebreakers. Lær at bryde isen i en gruppe. 25. nov.-1. dec.: Åbent sind – åbent hjerte. Spiritualitet og meditation. 2.-8. dec.: Lysets komme. Litteraturfortælling, kunst og musik. 22.-28. dec.: Højskolejul. En klassisk jul – med overraskelser. 29. dec.-4. jan.: Vær velkommen. Nytårskursus med stor koncert m.m.

KULTURREJSER I GODT SELSKAB 17.-26. aug.: Kulturrejse til Salzburg, Leipzig og Dresden. Opera og koncerter. 17. sept.-5.okt.: Dynastiernes Kina. Stor rundrejse: Beijing, Luoyang, Xian og Pingyao. 27. nov.-9. dec.: Mageløse Malta. Mageløse katedraler, stille klostre og herligt klima.

• For kr. 8.650,- kan du give et 5-ugers højskole- ophold med efterfølgende volontørarbejde i Peru, Sydafrika, Kina eller Indien (rejsen betaler studenten selv).• For kr. 15.000,- betaler du halvdelen af et højskoleophold på 21 uger.

På LØGUM-KLOSTER HØJSKOLE møder du hele ver-den. Vi har elever fra: Peru,

Sydafrika, Palæstina, Tjekkiet, Ungarn,Slovakiet, Rumænien, Kina, Geor-gien og selvfølgelig de fl este fra Danmark. Undervisningen foregår på engelsk. Hos os er samværet vigtigt – et samvær med dynamik, varme og spontanitet – og plads til forskellighed.

• For kr. 8.650,- kan du give et 5-ugers højskole- ophold med efterfølgende volontørarbejde i Peru, Sydafrika, Kina eller Indien (rejsen betaler studenten selv).• For kr. 15.000,- betaler du halvdelen af et højskoleophold på 21 uger.

� Sang/musik/e-musik � Kunst � Teologi, eksistens og dannelse � Journalistik og politik � Friluftsliv+ mange spændende valgfag: idræt, cartoons, creative act, real living, eksistens og mod, kor, psykologi, grafi k og tegning

Linjer:

B RO R S O N S V E J 2 - 6 2 4 0 L Ø G U M K L O S T E R - w w w. l k h o j s ko l e . d k - i n fo @ l k h o j s ko l e . d k - t l f . 7 4 7 4 4 0 4 0

Kursusstart:

23. september 2012

6. januar 2013

3. februar 2013

3. marts 2013

15. september 2013

ÅRETS STUDENTERGAVE:

10 Højskole i form

AF MARIE LOUISE HAGEMEISTERhagemeister@k.dk

FORSTANDER PÅ TESTRUP HØJSKOLE JØR-GEN CARLSEN.Neutral selvbeskrivelse

”Vi har ikke en erklæret spids-formuleret sund-hedspolitik. For os handler sund-hed mere om, at man er tilfreds dér, hvor man er. Og der er højskolen i høj grad et bidrag til det almindelige velbefin-dende på grund af fællesskabet og de ople-velser, som eleverne får, når de er her. Sund- hed er ikke noget, vi reklamerer med. Men sund mad er og burde være en selv- følgelighed.”

FORSTANDER PÅ UBBERUP HØJ-SKOLE LISBETH TRINSKJÆR.Positiv selvbeskrivelse

”Hos os define-rer vi sundhed bredt. Vi mener, at det handler om at leve et liv i balance. Vi ar-bejder med sundhedsbegrebet og giver vores elever red-skaber til, hvordan et sundt liv kan leves. Men det skal være sundhed i bred forstand. For det nytter ikke noget kun at arbejde med sundhed på et fysisk plan, det er vigtigt også at arbejde med sig selv på et mentalt og so-cialt plan, for at et sundt liv for alvor slår igennem. Og så må det være op til den enkel-te, hvad det sunde liv er for ham/hende.”

FORSTANDER PÅ ULDUM HØJ- SKOLE KURT WILLUMSEN.Negativ selvbeskrivelse

”Sundhed er, at man har det godt med sig selv og den måde, man lever sit liv på, og de valg, man træffer. For os er det vigtigt at understrege, at man godt kan fravælge sundhed og så stadig have et godt liv. Jeg synes, der er en tendens til, at hvis mennesker ikke er sunde, så bliver de stig-matiseret som mennesker, der ikke lever et godt liv. Der er mange parametre for et godt, sundt liv, og det indebærer ikke nødvendig-vis, at folk skal være tynde, ikke nyde tobak og dyrke tonsvis af motion. Det er en diskus-sion af sundhed, som jeg mener, vi har en forpligtelse til at sætte på dagsordenen, for det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at opfordre til et sådant liv.”

DET MENER FORSTANDERNE OM SUNDHED

Højskoler deler sig op i tre kategorier inden for sund-hedsbegrebet, viser Karen Wistofts undersøgelse. Kristeligt Dagblad har talt med tre højskoleforstan-dere, der placerer sig i hver sin kategori, og spurgt, hvad sundhed er for demAF MARIE LOUISE HAGEMEISTER

hagemeister@k.dk

Et sundt liv indebærer ikke nød-vendigvis fedtfattig kost og tons-vis af motion. Sundhed kan i høj grad også opnås ved at indgå i et fællesskab.

Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse, som lektor ved In-stitut for Uddannelse og Pædago-gik på Aarhus Universitet Karen Wistoft har lavet på landets fol-kehøjskoler. Undersøgelsen er la-vet som et bidrag til den pædago-giske sundhedsdiskussion, som ifølge Karen Wistoft ofte går på det enkelte menneskes ansvar for at holde sig sund ved at følge strikse kostplaner og tilbringe mange timer alene i fitnesscente-ret. Hun ønskede at vende blik-ket mod højskolerne for at se, hvad de eventuelt kunne bidrage med til diskussionen.

”Som det er nu, handler det meget om individets eget ansvar, når vi taler sundhed i Danmark. Det er et sundhedssyn, som jeg synes kunne være interessant at tage temperaturen på. For er sundhed i virkeligheden indivi-dets eget ansvar? Eller kan fæl-lesskabet også bidrage til et sun-dere liv?” spørger Karen Wistoft, som i undersøgelsen fandt frem til, at det i høj grad er tilfældet, hvis man vælger at brede sund-hedsdefinitionen ud.

Forstanderne på landets 73 højskoler er via et digitalt spørge-skema blevet spurgt, hvordan de ser på sundhed og derefter fæl-lesskab. Og hvorvidt de mener, at de to ting kan forenes. Heraf har 89 procent svaret og over halvde-len, at højskolens fokus på sang, samvær og fællesskab generelt er med til at skabe sundere og gla-dere mennesker.

Fem af højskolerne er efterføl-gende valgt ud til casestudier og interview med elever, lærere og forstandere. Og på den måde kunne Karen Wistoft komme dy-bere ind i, hvad svarene fra spør-geskemaet baserer sig på. Her lød det blandt andet fra flere elever, at højskoleopholdet var med til at gøre dem til mere balancerede mennesker, da fokus blev skub-bet væk fra dem selv og ind i fæl-lesskabet.

Karen Wistoft fandt frem til, at der er tre former for sundheds-højskoler i Danmark: idrætshøj-skoler, livsstilshøjskoler og de spirituelle højskoler, som alle på forskellige måder arbejder med det sunde liv.

Men alle højskoler kan derud-over deles op i tre kategorier i for-hold til, hvordan de selv beskri-ver deres forhold til sundhed. En kategori har en positiv selvbe-skrivelse, en har en negativ, og en har en neutral selvbeskrivelse.

”Livsstilshøjskolerne er dem, som ofte har en positiv selvbe-skrivelse af sundhed. Det hand-

ler ikke om, at lykken er at tabe sig og blive fysisk sund, men hvis du er lykkelig, så kommer du og-så til at leve et fysisk sundere liv. I den modsatte ende af skalaen finder vi de højskoler, som tager afstand fra sundhed, da det for

dem ofte er forbundet med tyran-ni. De ser det derimod som deres opgave at befri eleverne fra sam-fundets sundhedsregime,” siger Karen Wistoft.

I midten placerer de ”neutrale” højskoler sig. Ifølge Karen Wis-toft opfatter de typisk sundhed som noget, de ikke er forpligtede til at forholde sig til. For dem er det vigtigt at holde fokus på for eksempel det åndelige, det musi-ske og filosofiske, og de går ikke op i det ydre.

Men alle tre tilgange til sund-hed er dog ens i den forstand, at de alle mener, det er forkert at til-skynde til sundhed med en løftet pegefinger.

I undersøgelsen fandt Karen Wistoft derudover frem til, at der var to ord, der gik igen hos alle højskolerne: mening og betyd-ning.

Eleverne på landets højskoler bliver nemlig fodret med oplevel-

ser, lærer nye mennesker at ken-de og får ny viden. Alt sammen noget, der er med til at give me-ning og betydning. Og med til at give en følelse af velvære.

”Dette velvære og denne me-ningsfuldhed bliver af mange si-destillet med sundhed. Og så handler det i høj grad om, at ele-verne er en del af noget større, del af et fællesskab,” siger Karen Wistoft, som mener, at højskoler-nes syn på sundhed er et til-trængt indspark til samfundsde-batten.

”Sundhed kommer ofte til at handle om at undgå sygdom. Men hvis man breder det lidt ud, så handler sundhed også om at have det godt med sig selv. Og der kan højskolerne bidrage. De har fokus på fællesskabet, og ele-verne forpligter sig via hinanden til at bidrage til fællesskabet. Og den samhørighed er med til at skabe gladere og dermed sunde-re mennesker.”

Det er sundt at tage på højskolePå trods af store mængder alkohol og søvnmangel bliver elever på landets højskoler sundere. Det viser en ny undersøgelse af højskolernes forhold til sundhed

WWSundhed kommer ofte til at handle om at undgå sygdom. Men hvis man breder det lidt ud, så handler sundhed i høj grad også om at have det godt med sig selv. Og der kan højskolerne bidrage.

KAREN WISTOFT, LEKTOR, AARHUS UNIVERSITET

I L LU ST RAT I O N: RA S MU S J U U L

LIVSGLÆDE

MOTIONMOTIONKUNST

SAMVÆRSAMVÆRGOD MAD

UDFLUGT

15. – 21. august · Kr. 4.200 ”Du danske friske strand” I

Et kursus med udgangspunkt i skolens smukke omgivelser, natur og kultur: Tunø rundt med traktor og vogn. Vandreture langs mark og strand. Omegns-tur til Sondrup Bakker og Alrø.

Og så synger vi naturligvis fra højskolesangbogen.� Heldagsture til Kattegatøen Tunø og Alrø i Horsens Fjord.

23. maj – 5. juni · Kr. 4.900Pinse på Rude Strand Oplev pinsen på Rude Strand. Pinse er at få rørt sit hjerte, så der kom-mer liv i kludene. Eller for nu at sige det med Storm P.: ”Der er nu noget ved livet, man ikke fi nder andre steder”. Vi holder selvfølgelig pinsebal.

� Værksteder: smykker, tekstil, it, digital foto, kor.� Heldagstur: ”På sporet af Gudenåen og Bryrupbanen”.

Kystvejen 114 · 8300 OdderTlf. 86 55 89 44 Hverdage kl. 9-14, fredag kl. 9-12

email: rudestrand@mail.tele.dkwww.rudestrand.dk

25. april – 8. maj · Kr. 4.900”Kom maj du søde milde”

Alting grønnes og sommeren er på vej. Forkæl dig selv med et ophold på Rude Strand Seniorhøjskole. Gennem en vifte af foredrag kan du blive oplyst om både kunst, litteratur, historie og fi losofi . Vi vil tænde Valborgblus den sidste aften i april og fejre sommerens komme. Slip glæden og nysgerrigheden løs på Rude Strand.

� Værksteder: tekstil, it, kor, viseværksted.� Heldagstur: ”På sporet af Gudenåen og Bryrupbanen”.

20. juni – 3. juli · Kr. 5.100”Den danske skærsommer” Sankt Hans på Rude Strand. Vi bevæger os nu ind i de lyse nætter og fejrer Sct. Hans med stort bål ved stranden. Der vil være et forløb med digitalt foto, så du kan forevige den danske midsommer. Dagen starter med morgensamling og højskolesang. I koret synger vi blandt andet midsommersange.

� Værksteder: maleri, tekstil, it, digital foto, kor. � Heldagstur: ”På sporet af Gudenåen og Bryrupbanen”.

Det er sensommer og tid til vandreture mellem brombær og hyben. På Rude Strand kan du nyde naturen og tilegne dig viden på samme tid. Vi tilbyder en bred vifte af tilbud, du kan vælge imellem.

� Værksteder: smykker, maleri, tekstil, it, kor� Heldagstur: ”På sporet af Gudenåen og Bryrupbanen”.

1. – 14. august · Kr. 5.100”Se dig ud en sommerdag”

9. – 22. maj · Kr. 4.900”Nu lyser løv i lunde”

Rude Strands natur er balsam for sjæl og legeme. Kom og nyd årstiden, havet og de lyse nætter i 14 dage på Rude strand. Udover morgens-amling med fællessang, god mad og motion har vi en række foredrag, debattimer og værkstedstilbud.

� Værksteder: maleri, tekstil, åbent IT-værksted, kor.� Heldagstur: ”På sporet af Gudenåen og Bryrupbanen”.

Korte højskolekurser året rundt på Danmarks bedst beliggende højskole

12 Højskole i form

Højskoler forfalder trods gode elevtalTrods god elevtilstrømning og en sund drift er mange højskoler i en ringe bygnings-mæssig stand. Og betingel-serne for at renovere bygnin-gerne er ekstremt vanskelige, skriver Højskolebladet. En spørgeskemaundersøgelse, som bladet har foretaget, vi-ser, at behovet for renovering af højskolernes bygninger er massivt. Mere end 14 procent af højskolerne angiver, at de-res skole ikke kan fungere uden renovering mere end ét år. Over 60 procent svarer, at bygningerne ikke kan funge-re længere end fem år uden renovering. Hver højskole mangler i gennemsnit i om-egnen af 20 millioner kroner for at kunne bringe sine byg-ninger i en tidssvarende stand. Selvom det generelle billede er noget dystert, er behovet hos skolerne ganske forskelligt. Hos nogle skoler er det direkte et spørgsmål om at sikre bygningerne mod decideret forfald. I andre til-fælde handler det om renove-ring med henblik på energi-besparelse. Og en del steder er behovet at få gjort elev- fløjene mere attraktive for elever på de korte kurser. Typisk handler det om at få renoveret elevfløjene og få etableret bad på de enkelte værelser.

Højskolestøtte til EU-borgere bortfalderSiden 2003 har den såkaldte Cirius-ordning banet vejen

for, at unge fra de nye EU-lande kan komme på et op-hold på en dansk højskole med betragtelig økonomisk støtte. Men ved udgangen af

2012 udløber ordningen, og derfor vil antallet af østeuro-pæiske elever nok blive et no-get sjældnere syn, end tilfæl-det er i dag, skriver Højskole-

bladet. Sidste år udgjorde elever under Cirius-ordnin-gen syv procent af højskoler-nes samlede elevtal. Derfor er højskolerne udfordret, mener Søren Winther Larsen, for-stander på Odder Højskole. Hvis Cirius forsvinder, vil de østeuropæiske elever få svært ved at komme på højskole i Danmark, da mange ikke har råd. Kulturminister Uffe El-bæk er bevidst om proble-met: ”Jeg er godt klar over, at puljen udløber, og vi er ved at afsøge mulighederne for, hvordan vi fortsat kan under-støtte højskolernes arbejde med at tiltrække elever fra EU. Men den økonomiske si-tuation gør, at midlerne sam-let set er meget knappe i dis-se år,” siger han til bladet.

Gerlev starter idrætsakademiI marts 2012 begyndte det før-ste hold elever på Gerlev Idrætshøjskoles nye sats-ning, som har fået navnet Gerlev Idrætsakademi. Nav-net dækker over et langt kur-sus, som kombinerer en lang række idrætsgrene med teo-retisk viden om idrætsunder-visning og en studierejse til Kina. Akademiet, som nær-mest er en uddannelse i sig selv, er strikket sammen til unge, der drømmer om at læ-se idræt på universitetet eller at lade idræt indgå i uddan-

nelser til lærer, pædagog el-ler fysioterapeut. Undervis-ningen foregår ikke kun på skolebænken. Allerede i lø-bet af de første to uger blev de 18 første akademielever kastet ud i at dyrke judo, ro havkajak, dyrke såkaldt me-ga-crossfit-træning og po-weryoga samt hårdtslående lektioner fra et medlem af det danske karatelandshold.

Højskoleplaner i NordvestsjællandSlottet Sølyst i Jyderup i Nordvestsjælland kan blive Danmarks næste folkehøj-skole. Det er planen, at slot-tet skal tilbyde kurser med af-sæt i fagene musik, stand-up, billedkunst samt politik og medier, og en lang række kul-turpersonligheder – blandt andre sangeren Niels Haus-gaard – støtter skoleinitiati-vet. Initiativgruppen består af Peter Holst, iværksætter fra Holbæk, Gry Harrit, pro-jektkoordinator og cand.scient.pol. samt Poul-Henrik Jensen, der tidligere har væ-ret forstander for Engelshom Højskole, der ligeledes foku-serer på musik og kunst. Den nye højskole får plads til cir-ka 40 elever og får navnet Nordvestsjællands Højskole. Hvis højskolen får de fornød-ne kommunale og ministeri-elle tilladelser, åbner den al-lerede i september 2012.

KORT NYT FRA HØJSKOLERNE

NÅR ANTALLET AF HØJSKOLEKURSISTER i disse år er let stigende, skyldes det udelukkende kur-ser i idræt og gymnastik. Det skriver Nyt fra Danmarks Statistik på baggrund af elevtallene fra skoleåret 2010/2011. I alt 1720 valgte at tage et langt idrætskursus på højskole, hvilket er en stigning på hele 16 procent i forhold til året før. I alt havde højskolerne 8425 kursister på lange kurser af mindst 12 ugers varighed, hvilket er en procent mere end året før. På Vejle Idrætshøj-skole mærker forstander Ole Damgaard, at det lige nu er populært som aldrig før at tage et idrætskursus. Forstanderen har op til forårskurset i 2012 oplevet langt større søgning end de foregående år – en tendens, som han kæder sammen med den generelle stemning i samfun-det: ”Samfundet er i krise, og de unge har svært ved at finde et arbejde efter gymnasiet, derfor er der kommet interesse for højskolerne igen,” siger han til DR.

Idrætskurser er populære

0 Højskoler med idræt og gymnastik er populære. Billedet her er fra Gerlev Idrætshøjskole. – Foto: Mette Frandsen.

FERIE MED INDHOLD

Frederiksværksgade 1473400 Hillerød

www.grundtvigs.dk

UGE 25 17/6-23/6 INTENSIVT FOTOGRAFISK KURSUS m. Das BüroOPERAKURSUS - Romantik mellem skønhed og rædsel

UGE 26 24/6-30/6 KLASSISK KOR – “SYNG DANSK” m. Michael Bojesen, John Høybye og Frans Rasmussen

UGE 27 1/7-7/7 USA-KURSUS m. Mads FugledeIDEHISTORISK KURSUS – ”KRISE – HVILKEN KRISE?”TEGNING OG AKVAREL m. Kræsten Byskov

UGE 28 8/7-14/7 RYTMISK KORSANGSKRIVNING m. Tue West

UGE 29 15/7-21/7 KLASSISK KOR m. Julie Smed JensenDIGITAL FOTOMALERI

UGE 30 22/7-28/7 LITTERATUR – MØD TIDENS FORFATTEREKIERKEGAARD PÅ TVÆRS

UGE 31 29/7-4/8 FILOSOFI – “LYKKE & ULYKKE”MODELMALERI m. Kræsten Byskov

UGE 32 5/8-11/8 GLOBALISERING & DEMOKRATIMALERI m. Gitte BuchNATUR- OG KULTURHISTORISKE VANDRINGER I NORDSJÆLLAND

UGE 33 12/8-18/8 LITTERATUR – SKRIV SELVMALERI m. Hanne Bang

U L D U M H Ø J S K O L E

Korte kurser 2012

Sommeren på Uldum Højskole byder på mange forskelligar-tede aktiviteter. Tilmeld dig og læs mere om kurserne på vores hjemmeside.

Lange kurser efteråret 2012

Folkeligt musikkursus 1. juli til 8. juli Værkstedsuge 9. juli til 15. juliRytmisk musikkursus 16. juli til 22. juli Familiekursus 23. juli til 29. juli Østjyske landskaber 6. august til 12. augustHærvejen 13. august til 19. august

Start 26. august 20125 uger 26/8 – 29/99 uger 26/8 – 27/1017 uger 26/8 – 22/1225 uger 26/8 – 2/341 uger 26/8 – 22/6

Start 30. september 20124 uger 30/9 – 27/1012 uger 30/9 – 22/1220 uger 30/9 – 2/336 uger 30/9 – 22/6

Start 28. oktober 20128 uger 28/10 – 22/1216 uger 28/10 – 2/332 uger 28/10 – 22/6

Frihed til forskellighed UldUm højskole

www.uldum-hojskole.dk

Et ForbløFFende Frirum

Med fugtigt hår efter en morgentur i svømmehallen spiser du dine havre-gryn sammen med 80 andre elever.

I sludrer lidt om kajaksejladsen på Silkeborgsøerne, imens I lader op til diskussion i fi losofi . Senere skal du i musikstudiet.

Inden aftenens fest når dine tanker at strejfe kunstrejsen til Kenya og

politiklinjens tur til Kina – vil du med?

FRILUFTSLIV (Norge, New Zealand, Canada) MUSIK (New York og Memphis/New Orleans)POLITIK (USA og Kina) ART STUDIO (Kenya)U-LAND (Uganda og Ghana)+ 30 andre fagEfterår 2012: 18 uger fra 16. augustForår 2013: 21 uger fra 6. januar

SILKEBORGHOJSKOLE.DK. TLF 86 82 29 33

Mode og tekstildesignArkitektur og produktdesign

Grafisk designKursusstart 1. august 2012

www.designhojskolen.dk

14 Højskole i form

AF JOHN ENGEDAL NISSENjohn.nissen@k.dk

”Sådan er det i alle historier: Hvordan kan man gøre det abstrakte konkret? For jo nemmere er det at forstå,” si-ger Kurt Strand, mens han underviser fem piger i brugen af rekvisitter i journalistik.

De deltager opmærksomt, men afslappet, bag de opslå-ede bærbare computere rundt om et rektangulært bord. Et billede af Grundtvig står oven på en række høje bogreoler, der flankerer en hel væg i det lille rum. Mens en fladskærm med et stillbil-lede af Kurt Strand under et interview i DR 2 Deadline er opsat mellem to høje og bre-de vinduer. Vi er på Krogerup Højskole, der ligger mellem Humlebæk og Espergærde i Nordsjælland.

”Rekvisitterne” er her an-derledes end de omgivelser, der normalt omgiver Kurt Strand, der i mange år var studievært hos DR og er for-mand for Cavlingkomiteen, der hvert år uddeler den stør-ste hæderspris inden for jour-nalistik i Danmark. Derud-over har han takket ja til at undervise i journalistik på Krogerup Højskole.

”Jeg bor en kilometer den vej,” siger han og slår armen ud mod vinduet for at signa-lere, at vi skal et godt stykke forbi den store græsmark, der ligger foran højskolen. Sko-ven ved siden af højskolen er hans faste løberute. En nær-liggende forklaring på, hvor-for han har kaldt samarbejdet med højskolen at ”komme hjem”. Men det er langtfra hele historien.

”Jeg kendte det fra min far, som havde været på højskole i 1930’erne i forbindelse med den store arbejdsløshed den-gang, hvor mange unge men-nesker fik mulighed for at ta-ge på højskole. Han talte altid om det der højskoleophold som noget, der havde været med til at forme ham og hav-de stor betydning for den må-de, han var på. Derfor har højskole altid været et ord i min ordbog,” siger Kurt Strand.

Men selvom han altid gerne har villet prøve et højskole-ophold, kom han ikke af sted, da han var ung.

”Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke selv tog på højskole den-gang. Måske var det, fordi det var svært at komme ind på Journalisthøjskolen, så jeg tænkte, det bare var med at komme i gang med at søge. Jeg havde jo nok forventet, at jeg skulle søge nogle flere gange, ligesom de fleste, men jeg kom altså ind første gang, og så var der ligesom ikke hul til særlig meget. Selvom jeg havde et enkelt år inden, hvor jeg var lærervikar.”

Det var her, han opdagede

glæden ved at undervise.”Det er også derfor, jeg sid-

der her i dag. Jeg har altid la-vet en eller anden form for undervisning, også da jeg var helt grøn journalist, fordi jeg synes, det er sjovt. Dels at formidle den viden, man har på et eller andet felt, og dels at diskutere den og sætte den til diskussion. Især med jour-nalistik, hvor der ikke er en facitliste, og et sted som her med en flok højskoleelever, der kommer med fuldstændig åbent sind, selvom de selvføl-gelig har deres holdninger om god og dårlig journali-stik.”

Der bliver i disse år talt me-get om, at unge skal hurtigere igennem uddannelsessyste-met, fordi vi kommer til at mangle arbejdskraft om nog-le år. Men det kan også gå for stærkt, mener Kurt Strand.

”Jeg synes, at det er fint, at det ikke går så stærkt, og det, som nogle lidt nedsættende kalder ’fjumreår’, er jo lige præcis det, der giver plads til, at man kan tage på høj-skole, rejse jorden rundt eller have et job, hvor man lærer, hvad livet også er. Og ikke ba-re gå direkte fra gymnasiet til

en uddannelse, og så er man i gang med et job, og hov, hvor blev det hele så af?”

”Fjumreårene” kan være med til at give dannelse, me-ner han. Selv har han en dat-ter, som i to år solgte tøj i Ma-gasin, inden hun læste videre på Copenhagen Business School. Det gav hende en ar-bejdsmæssig erfaring, som hun ikke ville have fået, hvis hun skulle hurtigt igennem uddannelsessystemet.

”Forskel på dannelse og uddannelse er, at dannelse kan man ikke komme til ek-samen i. Det kan man i ud-dannelse. Uddannelse kan man få karakter for, og det kan man ikke med dannelse, for det kan man ikke måle. Det er en fluffy størrelse, og det skal det nok også være,” siger han og tilføjer, at dan-nelse selvfølgelig også inde-bærer konkret viden.

Som nyuddannet journalist savnede Kurt Strand selv den dannelse og viden, som et højskoleophold måske kunne have givet.

”Jeg har savnet et bredere fundament og viden om alt, og jeg mener virkelig alt. Som

ung journalist syntes jeg, det var enormt svært at begå sig, fordi jeg syntes, at jeg vidste for lidt om noget som helst. Det har jeg selvfølgelig ikke mere, men jeg synes, at jeg havde det i mange år. Lige præcis som journalist tror jeg, at et halvt eller helt år på højskole ville gøre undervær-ker, fordi man ville få et bre-dere klaviatur at spille på, end man får på journalistud-dannelserne, som er og skal være meget håndværksfagli-ge.”

Han har flere gange mødt journalister, han tidligere har undervist, når han har været gæstelærer på forskellige høj-skoler gennem årene. Tilbage i 1995 underviste han for før-ste gang i et længere forløb på netop Krogerup Højskole. Dengang var det en ven, der gjorde ham opmærksom på muligheden.

”Han havde set, at Kroge-rup søgte en lærer i journali-stik og medier på deltid. ’Det skal du da søge, du snakker altid så meget om højskoler, og hvor fantastiske de er. Så skal du da springe ud i det,’ sagde han, og jeg svarede ba-re, at det kan ikke lade sig gø-

re, jeg har jo et fast job. Men så gik jeg alligevel hjem og tænkte over det.”

På det tidspunkt havde Kurt Strand oparbejdet så mange overarbejdstimer i DR, at det kunne lade sig gø-re at undervise to dage om ugen på højskolen.

”Dengang blev jeg spurgt, om jeg ville fortsætte, og det ville jeg sådan set gerne, men det kunne jeg ikke. Så skulle jeg have valgt det 100 procent og have droppet at være jour-nalist, og det havde jeg ikke lyst til af mange grunde.”

Siden 2010 har Kurt Strand arbejdet som selvstændig journalist, og dermed er der igen blevet tid til, at han kan undervise på den ”lokale” højskole.

KURT STRAND33 Født319553og3uddannet3fra3

Danmarks3Journalisthøjskole3i31980.3Kurt3Strand3var3i3253år3ansat3i3DR,3inden3han3i320103valgte3at3arbejde3som3selvstændig3journa-list.3Han3har3skrevet3flere3lærebø-ger3om3journalistik3og3er3formand3for3Dansk3Journalistforbunds3Cavling-komite.

Hjem til højskolenJournalist Kurt Strand skal i løbet af foråret undervise i journalistik på Krogerup Højskole. En beslutning,han betegner som at ”komme hjem”, selvom han aldrig selv var højskoleelev som ung

WWDet,3som3nogle3lidt3nedsættende3kal-der3’fjumreår’,3er3jo3li-ge3præcis3det,3der3gi-ver3plads3til,3at3man3kan3tage3på3højskole,3rejse3jorden3rundt3el-ler3have3et3job,3hvor3man3lærer,3hvad3livet3også3er.3Og3ikke3bare3gå3direkte3fra3gymna-siet3til3en3uddannelse,3og3så3er3man3i3gang3med3et3job,3og3hov,3hvor3blev3det3hele3så3af?

KURT STRAND, JOURNALIST

0 Kurt Strand er fra barnsben blevet påvirket af, at faderen altid talte positivt om sit højskoleophold. Selv fik han dog aldrig tid til at tage på højskole, fordi det mod for-ventning lykkedes ham at komme ind på journalistuddannelsen i første forsøg. – Foto: Søren Staal.

Tlf. 8698 0199 www.hadstenhojskole.dk

korte kurser 2012 på hadsten højskole

Hadsten Højskole

siden 1876

Uge 25 Vandring i Kronjylland og Østjylland — På cykel i Kronjylland og Østjylland — Mountainbike - over stok og sten — UdelivUge 26 Maleri - akryl — Tegning — Filt — Keramik & Raku — Glaskunst — Digital Foto — GospelkorUge 27 Seniordans — Seniordanseinstruktør - grundkursus 1Uge 28 Familiekursus - fra 6 til 100 årUge 29 Familiecamp fra 7 år - Fodbold, Basketball, Tennis, Dance, Udeliv, Idræt på tværsUge 30 Tennis — Run & Fitness — Vild med dans — Mountainbike — Boldspil på tværs — Outdoor — Tai-chiUge 31 Østjylland på kryds og tværs — Så syng da Danmark — Vandring i ØstjyllandUge 32 Aktive dage for ældreUge 38 Vandring - I samarbejde med Dansk Vandrelaug — Cykling - I samarbejde med Cyklist ForbundetUge 47 Argentinsk TangoUge 51 Julekursus

BRANDBJERGHØJSKOLEbevæger dig

Brandbjergvej 12 7300 Jelling

Tlf.: 75871500 bh@brandbjerg.dk

I HARALD BLÅTANDS FODSPOR7. – 11. maj og 13. – 17. august 2012

BRANDBJERG, BLICHER OG BRUNKUL18. – 22. juni 2012

VADEHAV OG VIKINGER27. – 31. august 2012

“VIRKELIGSPÆNDENDE

FOREDRAGSHOLDERE”Kursist

Harald BlåtandAugust 2011

KULTUROPLEVELSERDU ALDRIG GLEMMER!

brandbjerg.dk/korte-kurser

KULTURKURSER 2012

Askov spor dig ind på din fremtidASKOVHOJSKOLE.DK

KUNST & DESIGNFILMJOURNALISTIKSPORTSJOURNALISTIK

2012: 02.09 - 15.12 (15 uger)2013: 06.01 - 25.05 (20 uger)

REJSEKURSERFordybelse på højskole og rejser til Tysklands kulturperler

Flensborgvej 48-50 | DK-6200 Aabenraa | 74 62 47 00 www.hojoster.dk/rejse

BERLIN - hvor grænser brydes ned

Om byens nyere historie, de store sociale udfordringer og det mangfoldige kulturliv.

DRESDEN OG MEISSEN24.06-04.07 2012

HARZ IM HERZ’

20.05-30.05 2012

20.05-30.05 2012Aktivt rejsekursus med vandringer i landskabet og stribevis af foredrag inden den 5 dages rejse.

Kassel og dOCUMENTA (13)24.06-02.07 2012Oplev top aktuel kunst og området omkring Kassel på et kvalificeret grundlag inden den 3 dages rejse.

Vi besøger Dresden – også kendt som Elbens Firenze, og byen Meißen, der er verdenskendt for dens porcelænproduktion.

16 Højskole i form

AF METTE SKOV HANSENskov@k.dk

I vor tid er det ikke længere nok, at danskerne diskuterer demokrati indbyrdes. Demo-krati skal diskuteres blandt mennesker med forskellige nationaliteter, for at vi for al-vor kan forstå forskellene og lighederne mellem europæ-erne.

Sådan lyder det fra forstan-der Peter Buhrmann fra Høj-skolen Østersøen i Aabenraa. På højskolekurset ”Demo- cracy” har unge fra en række nationer, herunder Danmark, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Tyskland, været samlet i tre måneder for at dele tanker og forventninger til deres europæiske identitet.

Og det er gået særdeles godt, lyder det fra forstande-ren, som sammen med sine kolleger har arbejdet på høj-tryk siden sommeren 2011 med at udarbejde nye skema-er, fag og aktiviteter til kur-set.

”Selvom det på grund af flere nationer, sprog og kul-turområder har taget længere tid end sædvanligt at få grup-pen smeltet sammen, er ge-vinsten, når det fungerer, me-get større. Inden kurset star-tede, gjorde vi os store over-vejelser om, hvordan de man-

ge forskellige mennesker vil-le komme til at fungere sam-men, men det problem er al-drig opstået. Den danske høj-skoletradition har netop altid sigtet på at få mennesker fra helt forskellige afdelinger af samfundet til at fungere sam-men, og det har været rigtig godt, at kursets deltagere har fået så meget ud af hinan-den,” siger han.

En af de elever, der er rejst langt for at deltage, er 22-åri-ge Anita Richter fra Ungarn. Gennem en underviser på sit universitet i byen Szentendre blev hun og to medstuderen-de foreslået at tage til Dan-mark for at deltage i det nye kursus.

Ved kursets start så hun frem til at forbedre sit en-gelsk, lære nye mennesker at kende samt dele synspunkter om demokratiet. Og indtil vi-dere er hun godt tilfreds:

”Mine forventninger er ble-vet indfriet fuldstændigt! Jeg har fået nye venner, mange nye oplevelser og fået indsigt i mange ting, som jeg mulig-vis aldrig havde fået der-hjemme. I modsætning til Danmark, hvor det er en del af folkeskoleloven at diskute-re demokrati, er det ikke no-get, vi gør i skolen i Ungarn. Første gang, vi kan gøre det,

er på universitetet. Men hvis vi vil praktisere demokratiets værdier, er det vigtigt, at vo-res generation også tager em-net op,” siger den 22-årige elev, som især har været glad for de workshops, de selv har fået lov til at planlægge, samt gruppearbejdet, da hun fin-der det vigtigt at snakke med andre europæere:

”Vi er en del af den samme union, men har vidt forskelli-ge historier. Ungarn var un-der diktatur i hundreder af år og er derfor ikke på samme niveau som de vesteuropæi-ske lande i dag. Der er meget,

vi er nødt til at lære – for ek-sempel de helt basale ting som menneskerettigheder, som vi kun har praktiseret i kort tid. Derfor er det godt at kunne mødes og diskutere.”

En af kursets andre elever, 19-årige Christian Pihl fra Aalborg, er enig:

”Det har været en kæmpe oplevelse og gave at få lov til at møde mennesker fra andre kulturer. Det er virkelig inte-ressant generelt at høre folks forskellige meninger om de emner, vi har rundet, for synspunkterne bliver en del mere forskellige, fordi vi er så mange nationaliteter samlet. Det har klart været det bed-ste, for man lærer noget nyt af dem,” siger han.

Mødet mellem forskellige na-tionaliteter har altid været vægtet højt på Højskolen Østersøen, som primært til-byder sprogundervisning til elever fra Danmark og Tysk-land. Det er dog første gang, højskolen byder folk fra hele Europa indenfor, og ifølge forstanderen er det i dag – ef-ter Anders Breiviks massakre på Utøya, det egyptiske forår, krisen i Grækenland og Dan-marks EU-formandskab – mere aktuelt end nogensin-de:

”Vi har et Europa, hvor der

er langt mellem medlemslan-dene, og mellem danskere kommer diskussionen om de-mokrati ofte til at handle om rød og blå blok. Vi bliver nødt til at se ud over vores egne grænser, og det kan vi bedst ved at møde hinanden igen-nem længere tid i et forum, der tvinger os sammen,” si-ger Peter Buhrmann, som mener, det er vigtigt, at unge fra hele Europa kan fungere sammen som en gruppe.

Hver uge tager højskolen et nyt tema op, som belyses ved hjælp af forskellige fore-dragsholdere, som ifølge Pe-ter Buhrmann har stor erfa-ring og viden på sit område. Blandt andre har lektor Jør-gen Buch fortalt om demo-kratiets historie og tidligere folketingsmedlem Niels Hel-veg Petersen om sit politiske liv. Derudover var foredraget med den egyptiske friheds-kæmper Donia Amr Ahmed, der talte på baggrund af sin egen deltagelse i det egypti-ske forår, et hit hos både hos elever og undervisere.

”Der er ingen tvivl om, at den danske højskole og dens tradition for oplysning og dialog er en ideel platform til at diskutere udfordringer og opgaver, som ikke længere kan løses på nationalt ni-veau, men kun på europæisk

eller videre internationalt ni-veau. Og løsningen på mange problemer ligger i, at vi ken-der hinanden og snakker sammen. Det er meget lettere at leve med en løsning, som man gerne havde set anderle-des eller ikke er tilfreds med, hvis man kender den, som man har diskuteret og debat-teret med inden. Vi kommer ikke udenom, at Europa har brug for en folkelighed, der er tættere bundet sammen end det er tilfældet nu,” siger Peter Buhrmann.

Kulturminister Uffe Elbæk (R), som højskolerne hører under, bakker initiativet op:

”Jeg tror på, at højskoler kan være med til at fremme integration mellem EU-lan-dene. Jeg går ind for et mel-lemfolkeligt samvirke, hvor unge mennesker fra Europa kan mødes og lære af hinan-den. Der skal ikke være be-grænsninger for deres mulig-hed for det,” lyder det fra mi-nisteren, som i foråret vil samle en gruppe, der skal undersøge højskolebevægel-sens status i dag. Her vil han blandt andet undersøge, om man bør ændre den nuvæ-rende lov, der har et loft for antallet af udenlandske ele-ver på højskolerne, og om til-skuddet til unge fra de nye EU-lande bør øges.

Højskole for hele EuropaI fremtiden skal højskolerne sætte stadig større fokus på demokrati og dialog mellem Europas unge. På Højskolen Østersøen i Aabenraa mødtes elever fra syv nationer for at tale om deres fælles europæiske identitet

2 ”Hvis der for eksempel opstår en konflikt, så handler demokrati om at finde den bedste løsning, der ikke bare tjener én, men alle parter bedst. Der er ingen perfekt måde, men måder, som kan accepteres. Derfor må man afstemme parternes forvent-ninger og få dem tættere på hinanden,” lyder det fra ungar-ske Anita Richter, som deltager i kurset ”Democracy” på Højskolen Østersøen i Aabenraa. Her ses hun til ven-stre sammen med de to danske elever Karen Ellegaard og Christian Pihl. – Foto: Jesper Kristensen/Scanpix.

WWVi bliver nødt til at se ud over vores egne grænser, og det kan vi bedst ved at møde hinanden igen-nem længere tid i et forum, der tvinger os sammen.

PETER BUHRMANN, FORSTANDER

Skolevej 2 • 8410 Rønde • tlf.: 8637 1955 • www.rondehojskole.dk

Sommerkurser 2012Mad, vin & kultur • Med cyklen rundt på Djursland

Glædens øjeblikke - højsommer • Det skønne Djursland Rytmisk kor med Morten Kjær • Vandringer på Djursland Tro, håb & kærlighed • Glædens øjeblikke - sensommerDesign & genbrug/redesign • Molslandet • Seniordans

Det arabiske forår • Seniorsport • Familiekursus

Tilmeld dig nu!

anet

mai

.com

WWW.RYHOJSKOLE.DK

✷

Ry Classic 1uge 26 . På cykel i søhøjlandet . Pilgrimsvandringer . Introduktion til

abstrakt maleri . Skriv så det fænger

. Ro i kajakken

Ry for familieruge 29 . Kor og krumspring . Natursafari . Teater . Sammenspil . Ridning på

islandske heste . Keramisk værksted

Ry Classic 2uge 27 . Skuespillerens

redskaber . Luft og litteratur . Pilgrimsvandringer . Argentinsk tango

Nordisk fortælleseminaruge 30 . Krop, fortælling

og humor . The heart of the art . Fortæl for børn! . Billeskabende fortælling . Master class . Filosofi og fortælling

Musik i Ryuge 28 . Sangskrivning . Soul, reggae og motown . Sang, dans og spil . Jazz . Rytmisk kor

. Rock og pop

Ry Uden Filteruge 31 . Musik . Teater . Friluftsliv . Kunst . Ridning . Lyrik . Leg . Foto

læs mere om sommerkurserne på www.ryhojskole.dk

✷

✷ ✷ ✷

✷ ✷

Ro og PausePlads - Plads til:En KunstPause - til ny energiEn TænkePause - til nye inputEn FordybelsesPause - til nye vinklerEn AktivPause - til en ny start

Helnæs Byvej 635631 Ebberupwww.helnaes.dkTlf.: 64 77 19 93

Helnæs Højskole

Korte og lange kurser hele året med løbende optag

Korte og lange kurser hele året med løbende optag

Michael Abildgaard er 52 år og kommer fra Danmark. Han er begyndt på Ryslinge Højskole for at blive bedre til visuel kommunikation og ny-tænkning. Han læser samti-dig biblioteksvidenskab og vil bruge opholdet til lave et projekt om bibliotekernes krise. De fleste af biblioteker-ne står over for store bespa-relser, og derfor vil han gerne udvikle nogle løsninger med brugerinddragelse, som kan vende krisen til noget posi-tivt.

”Jeg tror, at Ryslinge Inno-vationshøjskole er det helt rigtige sted til at prøve mine idéer af og gøre dem operatio-nelle. Skolen har et godt miks af lærere, og eleverne er dyg-tige, engagerede og gode sparringspartnere. Mine idéer er allerede blevet langt mere konkrete,” siger Michael Abildgaard.

Oreoluwa Ibukun Leigh er 28 år og kommer fra Nigeria. Han har taget turen til Dan-mark og Ryslinge for at ople-ve og udvikle sine kompeten-cer i et innovativt miljø. Han fandt skolen på nettet ved en tilfældighed og faldt hurtigt for satsningen på nytænk-ning og det tætte samarbejde med erhvervslivet.

”Jeg håber at udvikle et pro-jekt om import og eksport af mejeriprodukter mellem Afri-ka og Danmark. Men der er lang vej fra en så overordnet idé til, at den kan føres ud i li-vet. Og her er der et rigtig godt miljø på skolen for at gø-re mine idéer skarpere og me-re konkrete,” siger han og til-føjer:

”Alle taler godt engelsk, er åbne og samtidig dygtige til at udfordre én, så man bliver mere målrettet. Og det er nød-vendigt for ikke at risikere, at en idé kollapser midt i reali-sationsfasen.

18 Højskole i form

AF JONAS FRUENSGAARDfruensgard@k.dk

Hvide herregårdslignende bygninger smyger sig op ad hinanden i flere eta-ger. Langs gavlen rejser et rundt tårn sig beklædt med røde teglsten i toppen. Bygningerne ligger op ad en hvid kirke, som var de en naturlig forlængelse af den. Blåmejser og bogfinker synger.

En håndfuld unge mennesker kom-mer ud ad nogle franske døre, over pladsen og ind i et rum med vægge af kampesten. De sætter sig henslængt omkring bordene, der flyder med digi-tale kameraer, bærbare computere, iPad’s og smartphones. Foran dem un-derviser en ung mand på engelsk.

”Vi skal lære via billeder, video og tekst at sammensætte en digital fortæl-ling, som kan bruges på flere elektroni-ske platforme. Det kan være som en del af ens cv, blog, en reklame til en ny dims eller oplysning om et miljøpro-jekt,” siger han.

Eleverne diskuterer højlydt på en-gelsk, hvordan det kan gøres. Så forla-der de rummet og begynder at indsamle data og filme hinanden på græsarealer-ne mellem bygningerne.

”Det gamle mørkekammer er ikke længere i brug. Alt er jo digitalt i dag,” fortæller en af eleverne til en anden, som kigger nysgerrigt derind.

Ryslinge Højskole på Sydfyn er Dan-marks næstældste og har siden 1851 dannet rammen om åndelig oplys-ning. Skolen har tidligere været styret af Indre Mission, men blev senere om-dannet til en klassisk grundtvigiansk højskole med morgensang, foredrag og fokus på demokrati og dansk histo-rie. I mange år havde skolen elevtal på over 150 hvert år.

Men de seneste 10 år er flere og flere elever blevet væk.

I slutningen af 2011 var højskolen tæt på at dreje nøglen om. Noget dra-stisk måtte ske. Lærere og forstander blev fyret, og nye med iværksætter-

baggrund kom til. Skolen blev omdan-net til Ryslinge Innovationshøjskole, hvor fremtiden er nytænkning og job-skabelse i tæt samarbejde med er-hvervslivet. Og den 22. januar 2012 slog man dørene op til den nye højskoles første hold elever. 15 elever fra lande som Nigeria, Polen, Estland og Japan er begyndt, og fire nye er på vej.

”Højskolernes krise er et udtryk for, at de ikke længere afspejler det sam-fund, vi lever i. De er blevet for meget et sted, hvor man tager hen og fordy-ber sig i en periode, når livet derude bliver for travlt. Men der er for lidt, som kan omsættes i resultater, når man så vender tilbage,” siger den nye forstander, Tyge Mortensen.

Højskolens motto lyder: ”Vi skal kre-ere jobskabere og ikke jobtagere”, og visuel kommunikation, performance og iværksætteri hører til de emner, som i tæt samarbejde med erhvervsli-vet skal tiltrække nye elever og redde højskolens fremtid

”Vi starter helt på nul. Vi har kun haft nogle få måneder til at få det hele star-tet. Men det går den rigtige vej,” fortæl-ler forstanderen. Ifølge ham er det nød-vendigt at tænke de unge mennesker som kunder i butikken, der efterspørger en vare, og ikke som elever, der skal op-drages. Og her er det vigtigt at kunne tilbyde nogle konkrete kompetencer, som de omgående kan gå ud at lave re-sultater på.

”Højskoler skal være en levende og dynamisk del af det omgivende sam-fund. Derfor samarbejder vi med de lo-kale virksomheder og Syddansk Univer-sitet om forskellige fælles projekter,” si-ger han.

Et projekt begyndte, da et lokalt bryg-geri henvendte sig til højskolen. Brygge-riet havde et stort lager med øl, som man hurtigst muligt skulle have solgt. Men der var ikke penge til dyre rekla-mer. Gennem to dage arbejdede elever-ne med løsningsforslag.

Man lejede et lokale i byen, hvor man i to dage havde ølsmagning og salg af øllene. Inden da havde eleverne lavet gratis reklame og en nedtælling på de sociale medier. Bryggeriet endte med at få hele lageret solgt.

På højskolen er eleverne nået til faget performance. Den unge kvindelige læ-rer tager en runde og spørger, hvad ele-verne gerne vil have ud af faget.

”Jeg vil gerne blive bedre til at tale og artikulere uden at blive nervøs,” siger en dreng.

”Jeg vil gerne blive bedre til at synge og bruge kropssprog,” siger en pige.

Læreren tager to metalfigurer frem, som ligner stemmegafler. Hun slår på den ene, så metalstængerne vibrerer. Vibrationerne får også stængerne på den anden til at vibrere. Hun forklarer:

”Det er præcis det, der sker, når I skal ud med et budskab, uanset om det er gennem en tale, dans, præsentation el-ler sang. Jeres kroppe udsender rigtig mange signaler, og dem skal vi forsøge at arbejde med, så I kan bruge de signa-ler på en produktiv og overbevisende måde,” siger hun.

I løbet af 20 uger skal eleverne gen-nem adskillige innovationsfaser og for-løb og på studieture til iværksættermil-jøer forskellige steder i Europa. Det hele skal munde ud i en stribe projekter, som er til at søsætte.

Til næste år regner Ryslinge Innovati-onshøjskole med at tiltrække mellem 50 og 60 elever.

Højskolen, der vil skabe vækst i DanmarkDen nye Ryslinge Innovationshøjskole har netop slået dørene op for det første hold elever. Ved at satse på iværksætteri og nytænkning håber den traditionsrige højskole at få nye høje elevtal

AF JONAS FRUENSGAARDfruensgard@k.dk

Eva Bozevniece er 21 år og kommer fra Letland. Hun er taget til Ryslinge for at få nog-le værktøjer og kompetencer til, hvordan hun kan fremme sine planer om at starte en kreativ klubbar for musik, bil-ledkunst og debat.

”På skolen er der de rette rammer for at udvikle sine projekter. Gennem virksom-hedsbesøg og udlandsophold lærer vi, hvad der skal til for at starte en forretning op. Der er hele tiden fokus på, at en idé ikke er bedre end dens po-tentiale for at blive realise-ret,” siger Eva Bozevniece.

Hun vil bruge tiden på sko-len til at udvikle en detaljeret forretningsplan, som hun kan præsentere over for interesse-rede investorer. Enkelte inve-storer har allerede meldt de-res interesse.

”Her er det fantastisk, at skolen har nære forbindelser til erhvervslivet, så man kan få udfordret sine projekter og få gjort dem realistiske og økonomisk bæredygtige. Det er både hårdt og enormt ud-fordrende og spændende,” si-ger hun.

Anne Lei er 23 år, har læst an-tropologi i tre år på Køben-havns Universitet og savnede en mere konkret måde at om-sætte sin uddannelse på. Hun håber på Ryslinge Høj-skole at kunne udvikle en idé eller et projekt, hvor hun kan omdanne sin viden inden for menneskelige relationer til produkter, som erhvervslivet efterspørger.

”Det er enormt medrivende at være her, hvor folk har mange idéer og projekter. Diskussionerne kører rigtig stærkt, og her emmer af krea-tivitet og optimisme. Så jeg glæder mig til at få afklaret, om jeg skulle have en iværk-sætter gemt i mig,” siger hun.

DERFOR VALGTE VI RYSLINGE INNOVATIONS-HØJSKOLE

DERFOR VALGTE VI RYSLINGE INNOVATIONS-HØJSKOLE

0 Eva Bozevniece er fra Let-land. – Alle fotos: Leif Tuxen.

0 Michael Abildgaard er fra Danmark.

0 Oreoluwa Ibukun Leigh er fra Nigeria.

0 Anne Lei er fra København.

WWHøjskolernes krise er et udtryk for, at de ikke længere afspejler det sam-fund, vi lever i.

TYGE MORTENSEN, FORSTANDER

0 Via billeder, video og tekst skal eleverne blandt andet lære at sammensætte en digital fortælling, som kan bruges på flere elektroniske platforme.

For dig der vil arbejde og opleve med islænderheste - din egen eller en af vores heste

Projektmager- og Iværksætterlinjen, hvis du du har hovedet fuldt af ideer og lyst til at føre dem ud i livet. Hvis du vil promovere dig selv, din kunst, dit produkt, din musik eller din viden.

Kommunikation, sprog, kultur, politik og interkulturelle færdigheder. Dansk for indvandrere, udlændinge

Visuel fortælleteknik, kameraets virkemidler, billedbehandling, tekstskrivning, fotojournalistikkens genrer. Lær at fortælle i både ord og billeder.

Analogt og digitalt. Stort studie, veludstyret mørkekammer og galleri. Eksperimenter med teknikker som flydende emulsion, cyanotypi, Van Dyke, bromoil, toninger og meget mere.

Mønsterkomposition, tilskæring, syning af beklæning, og syteknikker. Forskole til en uddannelse som skrædder/designer.

Musikteori, rytmelære, akkordlære, soloundervisning, improvisation. Veludstyrede musiklokaler, professionelt analogt/digitalt lydstudie og mange instrumenter til rådighed døgnet rundt.

Bronzestøbning, keramik, raku, glas, smykker, billedkunst, tekstil, tegning. Den praktiske under-visnig vil blive krydret med kunstforståelse, kunsthistorie, materialelære og galleribesøg. Under-visningen varetages af skiftende kunstnere.

Kompetencegivende fag i samarbejde med VUC-Nord.

FVU og ordblindeundervisning

Vi har en unik mulighed for en grundig vejledning. Det gælder både studie- og erhvervs- vejledning, men også, og ikke mindst, den eksistentielle vejledning.

Mange muligheder for tilskud. Forberedende til erhvervsskolerne. Ring og hør nærmere tlf.: 9898 1010 eller se mere på www.VraaHojskole.dk

Start d. 12 august - Du kan starte senere, frem til d. 23. september

Kunstuger: smykker, maleri, foto, akvarel, tekstil, raku, bronze m.fl. Familiekursus - I sporet på Stygge Krumpen og MiddelalderenFotografi - Portræt - gamle teknikker møder nutidensHunde, Højskole og Mennesker - hundekursusFadavi - Malerkursus med farver og fantasiTegneseriekursus med Thierry CapezzoneStygge Krumpens og Lysets landNordisk folkemusik og polskaDigital fotografiForfatterkursus

SmykkekursusBridgekursusNytårskursus Malerkursus

FilmkursusFærørne

IslandIrland

Kor

1 - 5 ugers kurser

Ridning og islændere:Iværksætter:

Dansk som 2. sprog:

Fotojournalistik:

Fotografi:

Fashion & Design:

Musik:

Kunst-laboratoriet:

Højskole og VUC:

lyst til at lære

Oplevelser for livet 12 - 18 uger

Find det, du er god til

”Min far var landmand, og jeg skulle da overtage gården.”Jan Gintberg - komiker og tidligere højskoleelev

Vind et højskolekursusLæs om Højskolernes Uge og deltag i konkurrencen - www.hojskolerne.dk