Uldum Højskole skolebrochure

32
ULDUM HØJSKOLE FRIHED TIL FORSKELLIGHED

description

Læs om Uldum Højskole. Læs om livet på højskolen, læs om fagene, om lærerne, om vores Afrika-tur mm.

Transcript of Uldum Højskole skolebrochure

Page 1: Uldum Højskole skolebrochure

U L D U M H Ø J S K O L E

FRIHED TIL FORSKELLIGHED

Page 2: Uldum Højskole skolebrochure

INDHOLD

BESTIL EN RUNDVISNINGtlf: 75 67 82 11mail: [email protected]

Velkommen 3Tag på højskole 4Højskoleliv 6Fag og hovedområder 8Musik og teater 10Kunst og design 12Kultur og samfund 14Idræt og svømning 16Pædagogik og psykologi 18Dansk 20Mød Afrika 22Rejse- og temauger 24Mød lærerne 26Skolens faciliteter 28Praktiske oplysninger 30

2

Page 3: Uldum Højskole skolebrochure

I denne brochure kan du læse en masse om at være elev på Uldum Højskoles lange kurser. Om fagene, fritiden, temauger og om vores helt unikke rejse til Tanzania, som du kan vælge at tage med på i forlængelse af dit højskoleophold.

VELKOMMEN TIL

På vores hjemmeside kan du læse mere og få alle de detaljer om højskolen, som ikke kan rummes her i brochuren.

ULDUM HØJSKOLE

Uldum Højskole er Danmarks længst fungerende højskole, startet i 1849 af folk, der kæmpede for frihed og demokrati. Vi laver højskole ud fra Grundtvigs skolesyn, som blandt andet betyder, at vi tager udgangspunkt i den enkelte, at vi ikke har eksamen, og at vi vægter samtalen og medind-flydelse højt.

Vi har ikke noget bestemt politisk eller religiøst udgangspunkt. Uldum Højskole er først og frem-mest et sted, hvor mennesker har mulighed for at mødes og blive klogere både på sig selv og på andre. Vi har et bredt udbud af fag, og vi vægter det faglige højt. Du sammensætter selv dit skema, så du har gode muligheder for at få lige præcis det høj–skoleophold, der passer dig.

Uldum Højskole har en god blanding af gamle historiske bygninger som er sat i tip-top stand, og nye lækre faciliteter. Vi har svømmehal, musikhus, den smukkeste foredragssal og lækre værelser med internet og eget toilet og bad. På den måde danner de fysiske rammer og vores store fagud-bud et perfekt udgangspunkt for dig, som har lyst til at bruge nogle måneder af dit liv på at få en masse oplevelser, faglige input og nye venskaber.

3

W W W . U L D U M - H O J S K O L E . D K

Page 4: Uldum Højskole skolebrochure

W W W . U L D U M - H O J S K O L E . D K

TAG PÅ HØJSKOLE

4

Page 5: Uldum Højskole skolebrochure

Det er så svært at forklare, hvorfor det er godt at være på højskole. Men folk, som har prøvet det, ved hvad de taler om. Og anbefaler andre at tage af sted.

Tag på højskole, tag på Uldum Højskole. Det er ikke så svært at forklare, at vi har store bygninger, god mad og en dejlig park. Her er svømmehal, musikhus og boldbaner. Her er pejs, kreative værksteder og meget mere.

Her er en masse fag, du frit kan vælge imellem. Her er ingen eksamener eller specielle adgangskrav. Her er mulighed for at prøve noget nyt og prøve noget forskelligt. Finde ud af, hvad du brænder for. Og hvad du ikke kan lide. Det er heller ikke så svært at forklare.

Det som er svært at forklare er, hvad der sker, når du møder de andre. Alle dem, der har valgt at gå på højskole sammen med dig. Alle dem, der har prøvet noget forskelligt, har lyst til noget forskelligt, skal noget forskelligt. Det er så svært at forklare, hvad der sker, når du er blandt venner fra morgen til aften flere måneder i træk. Når du møder mennesker, du ikke ligner og når du lærer en masse nyt sammen med dem. Når du deler dit engagement, din glæde og din nysgerrighed med de andre. Når du er en del af et stort fælless-kab, som har brug for dig. Når du pludselig møder en, der måske bliver din bedste ven. Når du opdager nye sider af andre mennesker og dermed også af dig selv.

På Uldum Højskole vægter vi mangfoldighed, frihed, fællesskab og ans-varlighed meget højt. Det viser sig i skolens grundholdning, udtrykt i vores motto: Frihed til forskellighed.Det viser sig også i vores undervisning. Du sammensætter selv dit skema og har dermed mulighed for at brede dine interesser ud over mange områder:Det musiske, det kreative, det boglige, det kropslige og det sproglige. Alle lærere brænder for deres fag og er fagligt dygtige.

Heldigvis er højskolens hverdag ikke kun begrænset til undervisnings-tiden. I fritiden sker der også en masse – der dyrkes sport, arbejdes i værk-stederne, hygges i gangkøkkenerne og der holdes masser af sjove fester. Lysten til og muligheden for at lære af hinanden og at være sammen om noget der giver glæde og gejst, findes også, når timerne er forbi. På den måde når vi frem til endnu et motto, som er fælles for alle højskoler: Find det du er god til. Højskole handler også om at finde ud af, hvem man er og hvad man vil med livet. Vi skal ikke kun have noget at leve af, men også noget at leve for.

5

Page 6: Uldum Højskole skolebrochure

HØJSKOLE

LIV

6

Page 7: Uldum Højskole skolebrochure

HØJSKOLE

LIVNår timerne er færdige sidst på eftermid–dagen er det tid til alt det, vi kalder høj–skoleliv. Svøm-mehallen åbner, der arbejdes i værkstederne, nogen løber en tur, spiller volley i salen, hygger på et værelse, spiller musik i musikhuset, læser avis i Pejsestuen, holder møde i Pyramiden, sveder i styrketræningsrummet, drikker te i et gangkøkken - og så er det tid til aftensmaden.Efter opvasken ligger aftenen forude med masser af muligheder: Foredrag, filmaftener, koncerter, debatter, bowlingtur, dans, biograftur, band – der er ingen begrænsninger, det er bare om at gribe mulighederne.Weekenderne er et helt kapitel for sig. Der er altid gang i den og fuld fart på! Fredag aften står cafeudvalget for. I vores hyggelige cafe sælges øl, vin, sodavand, chips, popcorn osv. Stearin-lysene er tændt, musikken spiller og hver fredag er der et eller andet arrangement i cafeen. Det kan være åben scene, kasinoaften, karaoke, liveband, teatersport eller dyst i bordfodbold, pool og dart.Lørdag og søndag arrangerer gangene på skift aktiviteter. Det kan være hygge i pejsestuen, boldspil, gåture, film og forberedelse til fest. Caféen er ofte rammen om fester lørdag aften. Vi elsker at feste og holder tit store, flotte tema-

fester, hvor der bliver brugt mange kræfter og megen energi og fantasi på at gøre festerne til noget ganske særligt – og det er de!Du kan selv vælge, om du vil være på høj–skolen i weekenderne og det er de fleste faktisk. Du er også meget velkommen til at få besøg af dine venner på højskolen.

Det sociale liv på højskolenDet sociale fylder meget på en højskole. Men-nesker, som du ikke kender på forhånd, er du pludseligt sammen med 24 timer i døgnet. Det kan virke overvældende, men bare rolig, du er ikke den eneste, der har det på den måde. Når du først er kommet i gang med hverdagen på højskolen, giver det hele mening. Det sociale liv på en højskole er noget helt specielt. Her tager vi hensyn til hinanden, og daglig–da-gen foregår i en atmosfære af venlighed og åbenhed. Hurtigt opstår der et fælles–skab hvor, alle er med og venskaber bliver til.

Noget af det helt fantastiske ved højskole er, at der er masser af aktivitet næsten døgnet rundt.

7

Page 8: Uldum Højskole skolebrochure

FAG OG HOVEDOMRÅDER

MUSIK & TEATER

PSYKOLOGI & PÆDAGOGIK

KUNST & DESIGN

DANSK

KULTUR &SAMFUND

IDRÆT &SVØMNING

Page 9: Uldum Højskole skolebrochure

DANSK

KULTUR &SAMFUND

Du kan vælge mellem mere end 60 fag på Uldum Højskole.

Du kan vælge mellem mere end 60 fag på Uldum Højskole. Vi har ingen linjefag, men vi har inddelt vores fag i følgende forskellige hovedområder:

Musik og teaterKunst og designKultur og samfundIdræt og svømningPsykologi og pædagogikDansk

Du vælger først, hvilke fag du vil have, når du er ankommet til høj–skolen, og efter en præsentation af fagene. Efter to måneder skifter vi fag og da skal du vælge på ny. Det giver dig mulighed for at afprøve nye fag og blive inspireret til nye interesser, mens du går på skolen.

Du sammensætter selv dit skema, så

du har de fag, du har allermest lyst til, fordi vi tror, du bedst selv ved, hvilke fag der er de rigtige for dig. På den måde har du mulighed for at kombinere de fag, der giver mest mening. Du har altså mulighed for at vælge mange fag indenfor ét hovedområde eller du kan kombinere fag fra flere hovedområder.

Det eneste der kræves er, at du har lyst til at lære, måske prøve noget nyt og at være sammen med andre i et engageret højskolemiljø. Som hovedre-gel tilbydes alle fag i både efterårs- og forårsperioden. Enkelte fag tilbydes kun én gang om året, typisk i januar-feb-ruar, hvor efter–års- og forårsholdet overlapper. På de følgende sider kan du læse mere om fagene.Hverdagen byder på meget mere end de forskellige fag, du vælger. Hver

morgen starter med morgensamling og om eftermiddagen har vi fællesfag, interessegrupper og åbent i svømme-hallen.

Interessegrupper er forskellige aktivi-teter, vi sætter i gang i fællesskab; det kan være svømning, boldspil, filmklub, begynderguitar, sprog osv.

På vores hjemmeside kan du under fanen ”alle fag” læse mere om de cirka 60 forskellige fag, der udbydes i løbet af et skoleår.

Fællesfag/gang oghusmøde

Sådan ser en uge ud på Uldum Højskole

Wee

kend

- pr

ogra

m

Tidspunkt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lør/Søn

07.45 - 08.15 Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad

08.15 - 08.45 Morgensamling Morgensamling Morgensamling Morgensamling Morgensamling

09.10 - 12.00 FAG FAG FAG FAG FAG Brunch

12.00 - 12.30 Middagsmad Middagsmad Middagsmad Middagsmad Middagsmad

13.30 - 15.15 FAG FAG Frieftermiddag FAG

15.30 -16.30 FAG Interessegrupper Interessegrupper Interessegrupper

18.00 - 18.30 Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad

19.15 - Interessegrupper Foredrag eller FAG Interessegrupper Caféarrangement arrangement

9

Page 10: Uldum Højskole skolebrochure

MUSIK &TEATER

RYTMISK KORBEGYNDERBANDSANGSKRIVNINGJAZZ OG BLUESROCK OG POPGARAGEROCKTURNÉBANDLYDSTUDIEMUSIKLEDELSEMUSIKHISTORIELEJRBÅLSGUITARTEATERBØRNETEATERTEATERSPORTMUSICAL OG CABARÉTFESTIVALDANSSANGE FRA HØJSKOLE-SANGBOGEN10

Page 11: Uldum Højskole skolebrochure

Vores store og flotte musikhus danner rammen om vores musikfag. Der er altid mange musikfag på skemaet og alle kan være med. Vi synger rytmisk kor, spiller i band, laver musical, festival og holder koncerter. Vi tager på turné til andre højskoler og indspiller cd’er i vores eget lydstudie.

MusikhusetMusikhuset har et lydstudie og to store rum - ét fortrinsvis til sammenspil og ét der er særligt velegnet til kor. Vi bruger også korrum-met til teater og dans.

Band I sammenspilsfagene har du mulighed for at komme i gang med et instrument – vælg mellem bas, trommer, guitar, klaver, sang og blæseinstrumenter. Hvis du spiller i forvejen, kan du blive endnu bedre. Vi spiller mange forskellige genrer og ender næsten altid med at optræde for resten af skolen, ved arrange-menter eller på en turne til andre højskoler.

KorAt synge i kor er meget populært. Der er året rundt mange timer i kor på skemaet. Det er livsbekræftende at synge sammen, og det er svært ikke at blive glad af det! I kor-fagene synger vi rytmisk – rock, pop, swing, soul, gospel, musical. Vi laver opvarmning, stem-metræning, hopper og råber. Det hele er for alle og for fuld fart!

Vi synger meget!Hver dag til morgensamling bliver der sunget fra højskolesangbogen, og til husmøder og arrangementer begynder vi også med en sang. Til dem, der ikke kan få nok af fællessang, har vi også fag, hvor du kan gå om bord i alle de gode sange fra den danske og udenlandske sangskat.

MusikledelseEr faget for dig, der overvejer at blive lærer eller pædagog eller bare gerne vil kunne sætte musikaktiviteter i gang. Du lærer masser af sanglege, børnesange, danse og rytmelege. Underviser børn, der kommer på besøg, lærer at spille guitar og bliver klar og inspireret til uddannelse og job.

LydstudieI vores lydstudie kan du lære alt om teknikken ved at optage. Vi optager ting, vi selv laver, fx når vi har haft fag i kor og band; det er en sjov souvenir at tage med sig hjem fra højskoleop-holdet. Vil du selv arbejde med at lave tekst og melodi, kan du vælge faget sangskrivning. Her kommer der også bands udefra og indspiller. Igennem årene er der således indspillet over 1000 cd’er i lydstudiet.

TEATERMærk spændingen ved at stå på scenen, kom ud over kanten og nyd publikums begejstring, hvad enten vi spiller moderne eller klassisk dramatik, improviserer os frem i teatersport eller laver teater for børn. Når en forestilling skal sættes op, skal der laves scenografi og kostumer, lys og lyd, programmer og plakater. Udover teaterfagene har vi også vores årlige teateruge, hvor hele skolen arbejder med at sætte et stort og flot stykke op.

DansEr du vild med dans, så kast dig ud i en smæg-tende engelsk vals, en sensuel argentinsk tango, en vuggende salsa, en pulserende jive, en fejende quickstep. Eller hvad med en gang afrikansk dans med store trommer og sang på swahili?!

11

Page 12: Uldum Højskole skolebrochure

OVNFORMET GLASBILLEDVÆRKSTEDFILTNINGDESIGN OG PROJEKTFAGKERAMIKRAKUFOTOMADLAVNINGFILMPRODUKTIONEKSPERIMENTERENDE MODEBEKLÆDNINGINSTALLATIONSKUNSTACCESSORIESDIY-DESIGNTEKSTILTRYKLÆDERVÆRKSTEDKUNSTHISTORIE

KUNST &DESIGN

12

Page 13: Uldum Højskole skolebrochure

Lad hænderne forme og arbejd med papir, farver, ler, sølv, glas, uld, stof og dit kamera. Vores værksteder er fyldt med let håndterlige redskaber og avanceret udstyr så du kan fremstille dine egne ting. Om du vil lave kunst eller daglige brugsting er op til dig selv.

En god fornemmelseDu får en god fornemmelse for råmaterialer, form og farver. Vi tager på kunstudstillinger og lærer af andre kunstnere. Søger inspiration, henter idéer og skaber selv.

Masser af kreative fag på skemaetDe kreative værkstedsfag fylder meget i vores skema. I næsten alle de striber du skal vælge fag fra, vil der være et tilbud fra dette fagom-råde. Og der bliver produceret en masse flotte ting på sådan et højskoleophold. Konkrete beviser på dine kreative sider, som du kan tage med hjem som gode minder fra din højskoletid.

Mange værkstederVi har gode faciliteter med seks forskellige værkstedslokaler - et rum fortrinsvis til billed-værksted, et til keramik og glas, et til smykke-fremstilling og accessories, et til beklædning, et til filmproduktion og endelig et mørkekam-mer, når der skal laves billeder på den klas-siske måde, hvor du lærer alle hemmelighed-erne indenfor fotografiets kunst.

Brug af rummet og materialer omkring osVi tænker kreativt og tager udgangspunkt i de muligheder, der er i nærheden. Ved brug af de genbrugsmaterialer, der kommer fra en daglig-dag på en højskole, udvikler og designer vi f.eks. boliginteriører. Vi forholder os til rummet omkring os; indendørs på skolen, i haven og i byrummet. Her undersøger vi materialerne og laver gerne værker, der udfordrer beskuerer. Dette kan fx være en event der sker i løbet af natten eller udtrykker sig i form af streetart.

Natarbejde muligt…Man kan blive så grebet af at arbejde med sine hænder, at det slet ikke er til at stoppe igen.

Så er det godt, at der er åbent døgnet rundt i værkstederne, så du kan arbejde videre, når fagene er slut. På alle hold er der elever, som tilbringer en hel masse tid sammen i fritiden i vores værkstedslokaler. Der er ikke meget, der er mere hyggeligt end at sidde med gode venner, høre god musik, drikke en varm kop teeller kaffe og nørkle med sine hænder til langt ud på aftenen.

Kreativ proces og teknikI undervisningen bruger vi naturligvis meget tid på at indlære hver disciplins teknikker. Farvelære, drejeteknik, redigeringsprogram-mer og kendskab til materialer er væsentligt. Men det bliver først rigtig spændende,når du skal omsætte dine ideer til noget kon–kret. Når det lykkes at få dine iagttagelser og din fantasi ud gennem hænderne og over i detmateriale, du arbejder med. I vores kreative fag kan du med andre ord arbejde med dine egne projekter. Skabe og designe selv.

Lidt held må der til…Det fascinerende ved kreative processer er også at arbejde med materialer, hvor du ikke kan være helt sikker på, hvad der sker un-dervejs i processen.Ler, glas og metaller har deres eget liv, og der kan opstå former og farver, som overrasker, når de bliver brændt eller smeltet.

Ses og spises…De mange flotte ting, der laves, viser vi frem for hinanden ved udstillinger i slutningen af forløbene. Film bliver set og mad bliver spist. Et højskoleophold er også at dele sin glæde ved det, man har lavet, med andre.

13

Page 14: Uldum Højskole skolebrochure

IDRÆT &SVØMNING

BOLDSPILHOLDSPILSLAGBOLDIDRÆT PÅ TVÆRSIDRÆT OG LEGVOLLEYBALLBEACHSPORTFRILUFTSLIVBEGYNDERSVØMNINGSVØMNINGTRÆNINGFØRSTEHJÆLPAQUA SPORTAQUA FITNESSYOGASTYRKEFITNESS

14

Page 15: Uldum Højskole skolebrochure

Det er sundt at motionere - og det er meget mere end det! Der er mulighed for at lege, kæmpe, danse, spille bold, svede, motionere og røre sig. I de mange forskellige idrætsfag kommer vi rundt om idrættens mangfoldighed og kvaliteter. Du får sved på panden og du får dig et godt grin. Du får stærkere muskler og øget kropsbevids-thed. Venskaber opstår og styrkes, når vi leger sammen.

Det er bare at komme i gang…Med vores egen lækre svømmehal, idrætssal, styrketræningsrum og udendørsbaner til bold-spil og beachsport har vi rigtig gode faciliteter. Vi har streetbasketbane, fire beachvolleybaner, strandfodbold, disc-golf og petanque. I Uldum by er der en stor sportshal, som vi også bruger flittigt. Og hvis du er til en løbetur, er der masser af muligheder i den smukke natur langs Gudenåen i Uldum Kær. Der er altid mange fag fra dette hovedfagområde på skemaet, så du har alle muligheder for at få sved på panden og få udfordret dig selv på det fysiske om-råde. Også efter timerne står faciliteterne til rådighed, og der spilles ofte volley, hockey og fodbold på livet løs sidst på eftermiddagen og om aftenen.

Brug boldenUanset om du er vild med alt der er rundt, eller om du er en af dem, der synes, at bolde kan være lidt faretruende, så har vi fag, der passer til dig. Vi kommer omkring de fleste kendte boldspil: fodbold, basket, hockey, squash, golf, ultimate, badminton og tennis. Volleyball og beachvolley er populære boldspil, og elevhold-ene ender næsten altid med at udfordre medarbejderne på skolen.

Alt er tilladt og muligt Vi tager også fat om den legende del af idræt-ten, hvor ”alt er tilladt” og der er plads til eks-perimenter, sjov og ballade. Du får et fantas-tisk indblik i idrættens mangfoldighed og du vil sikkert opdage, at idræt kan være anderledes, end hvad du før har oplevet.

Under åben himmelAt dyrke sport udenfor, når vejret er godt, er dejligt. Du kan også tage med på overnatning

i det fri og lave mad over bålet, hvis du holder af friluftslivets glæder. Du kan få rørt dig i na-turen og på friluftslivsholdet laver vi fx orient-eringsløb, cykelture, vandreture, kano, lege og samarbejdsøvelser. Nøgleordene er udfordring, fællesskab og oplevelser. Også på vores årlige rejseuge til Norge står mange aktiviteter i friluftslivets tegn.

Vådt – og godt!Du kan deltage i mange former for under-visning i vores svømmehal eller benytte den i din fritid. Du kan tage en kantprøve, så du kan åbne svømmehallen for de andre elever. Man behøver ikke at være en supersvømmer for at være med – bare man har lyst til vand og motion. Du kan træne din teknik og de forskel-lige svømmestile i svømmefagene eller lære at svømme, hvis du ikke har lært det endnu. Vi har også andre spændende fag med fokus på forskellige former for boldspil og aktiviteter i vand, som eksempelvis vandbasket, vandaero-bic, styrketræning, kajakpolo og vandpolo. Eller hvad siger du til udspring, volley og snor-keldykning? Vores lækre svømmehal venter bare på, at du kommer i gang.

15

Page 16: Uldum Højskole skolebrochure

PERSONLIG UDVIKLINGFORELSKELSENS PSYKO- LOGIPÆDAGOGIKDRØMMETYDNINGFILOSOFIDILEMMAHUKOMMELSESTUDIEVEJLEDNING

PSYKOLOGI &PÆDAGOGIK

16

Page 17: Uldum Højskole skolebrochure

Personlig udviklingI vores psykologifag får du større forståelse for identitet og personlighed. Hvordan definerer du, hvad der er et godt liv for dig? Hvordan er du dig selv uden at være dig selv nok? Det er vigtigt at kende sig selv og sine egne og andres reaktioner. Så man glædes, når livet lykkes. Men også ved, hvordan modgang tackles, så man kan komme videre.

Og så er der det med kærligheden…Hjertet hamrer, svedige hænder, åndenød, sommerfugle i maven, tankerne besat af jordens dejligste skabning. Det er forelskel-se. Det er skønt, så længe det er flirt, erotik og gensidig tiltrækning. Kunsten er at bevare gnisten i et parforhold, så det vokser, udvikler sig og holder. Tænk at kunne blive klogere på kærligheden. Det kan du faktisk hos os. Vi har fag der hand–ler om forelskelsens psykologi.

At lære er at villeI faget pædagogik arbejder vi med hvad god undervisning er. Motivation skal der til, når vi skal lære nyt. Det handler både om din egen indlæring og om dine egne evner til at kunne lære fra dig. At kunne undervise er en kom-petence med mange aspekter; faglige, men-neskelige, praktiske og pædagogiske. Det er spændende at undervise andre, og det er godt at blive bevidst om, hvad der gør, at man selv har lyst til at blive undervist.

Bliv afklaret og huskI vores studievejledning kan du blive afklaret i forhold til valg af studie og få mod på meget mere læring. I faget hukommelse kan du lære teknikker, der kan hjælpe dig til at huske, det du lærer, bedre.

Livets store spørgsmålHar du tænkt over, hvilken verden, du er en del af? Det gjorde de gamle græske filosoffer Pla-ton og Aristoteles. Deres tanker er rødderne i den europæiske kultur, ja, hele vores verdens-billede. På Uldum Højskole kan du lære at finde inspiration i de store tænkere, og trække tråde til det liv, du selv lever. Det handler om at finde ud af, hvad der er moralsk og etisk forsvarligt nu og i fremtiden. I faget dilemma beskæftiger vi os med den menneskelige organisme og diskuterer kon-sekvenserne af vores viden. Vi lærer om, hvad videnskaben kan og forholder os til, hvor langt vi skal gå.

Du drømmer hver natDrømmene indeholder vigtige budskaber fra dit eget ubevidste og righoldige informationer om din personlige balance, udvikling og udfold-else. Vi har fag i drømmetydning og lærer dig at tyde dine drømme og forstå, hvordan du kan anvende dem som kilde til større selverkend–else og respekt for andre mennesker i vores forskellighed.

Vi bliver til os selv i mødet med andre. Derfor har vi flere spændende fag, der kredser om den menneskelige psyke, og måden vi fungerer og lærer på. At fungere med andre mennesker er noget helt grun-dlæggende og en forudsætning for at kunne leve et godt liv.

17

Page 18: Uldum Højskole skolebrochure

KULTUR &SAMFUND

ETNOGRAFIKROP OG KULTURFORFATTERLITTERATURSKRIVEVÆRKSTEDFILMKUNDSKAB KORTFILMSAMFUND OG EKSISTENSPOLITIKAKTUEL DEBATRELIGIONNATUROPLEVELSERZOOLOGIPRIVATØKONOMIGLOBALISERINGASTRONOMI

18

Page 19: Uldum Højskole skolebrochure

Vi har flere fag på Uldum Højskole, der tager udgangspunkt i de-bat og samtale - fra skriveværksted til film, fra politik til zoologi. Vi beskæftiger os med fremmede kulturer i etnografi og sætter fokus på det åndelige i religion. Det naturfaglige har også sin vigtige plads i skemaet.

Forstå verdenDet handler om for dig, at kunne begå dig som borger i en verden, der forandrer sig hele tiden. Du må lære at forstå dine medmennesker, og at der er mange måder at se og leve tilværel–sen på. Forskellige kulturer, trosretninger og samfund påvirker hinanden. Vi har fag, der kommer rundt om næsten alle sider af det at være et menneske i en verden, hvor afstanden mellem det lokale og det globale bliver mindre. At beskæftige sig med andre kulturer giver perspektiv på din egen tilværelse.

Værdier på spilDen fælles fortælling er slut, har du sikkert hørt. Du må finde dit eget ståsted. Du arver ikke længere forklaringen på, hvad livet hand–ler om, og hvad din opgave er i livet. Du har masser af muligheder og frihed. Du lever dit eget liv, men samtidig er du dybt afhængig af, at fællesskaberne omkring dig fungerer godt. Og fællesskabet er afhængigt af, at vi alle byder ind med løsninger på de fælles ud-fordringer.

Gennem levende og spændende debatter kan du på Uldum Højskole forme dine egne meninger og bidrage med dine bud på, hvordan vi indretter os i samfundet. Det kræver indsigt og evne til at sætte sig ind i andre menneskers tankegang. Og det gør vi bl.a. i faget Samfund og eksistens.

I film- og litteraturfagene beskæftiger vi os med menneskets følelser, forestillinger og

fantasier. Vi ser film og læser bøger som alle har noget på hjerte. Film og bøger, som også sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi har opbygget vores samfund på og den verdens- opfattelse, der ligger til grund. I skriveværkstedet arbejder vi med at få omsat tanker til tekst; det skrevne ord er vigtigt at mestre.

Det er ikke spin det hele…Politik er også vigtigt. På højskolen får du mulighed for at lære hvordan medier, politikere og organisationer kæmper om at sætte dags–ordenen. Vi går bag om nyhederne og ser på de aktuelle emner, som optager os lige nu. Fi-nanskrise og velfærdssamfund under pres, det internationale samfunds brændpunkter. Hvilke økonomiske, kulturelle, religiøse og politiske interesser kolliderer? Vi sætter udfordringerne til diskussion og forsøger at finde kvalificerede løsninger.

19

Page 20: Uldum Højskole skolebrochure

DANSKUndervisning på små hold i trygge rammer.At læse, stave og skrive kan være noget af en udfordring. Mange mennesker har stor glæde af at få mulighed for et inten-sivt kursus i læsning og skrivning. Vi har derfor en særlig tilrettelagt undervisning for folk, der har læse- og stavevanske-ligheder samt for ordblinde. På små hold modtager du individuel undervisning i netop dine problemer med læsning, stavning og skrivning.

Ved starten af et højskoleophold gen-nemføres individuelle samtaler og tests, og ud fra dette laves din undervisning-splan i dansk. Denne evalueres løbende og sikrer dermed en undervisning, der passer til netop dine behov.

I dansk laver vi skriftlige opgaver, skriver stile, laver små projekter ud fra egen interesse, benytter biblio–teket i byen, læser nyheder, lærer grammatik, arbe-jder med at forbedre din læseforståelse, læsehastighed og meget andet. Det er

generelt vigtigt, for at bevare din moti-vation, at vi laver noget, der interesserer dig. Derfor vil noget af undervisningen altid være individuel, mens andet vil foregå samlet på holdet.

I dansk har vi alle de nyeste hjælpem-idler på computere såsom CD-ord, diktatværkstedet, e-bøger med dig-ital oplæsning m.m. IT er blevet en uundgåelig del af vores hverdag, og vi har flere computere til rådighed, samti-dig med at du også har mulighed for at få programmerne installeret på din egen computer, mens du er på højskolen.

Erfaringen viser, at elever i dansk på Uldum Højskole forbedrer sig fagligt med op til 20-30 % over en periode på 4-6 måneder. Dette gør dig mere klar til eventuel videre uddannelse eller job og rustet til de daglige udfordringer med skriftlige informationer.

20

Page 21: Uldum Højskole skolebrochure

DANSK SOM ANDETSPROGBliv bedre til det danske sprog på højskolen.

I faget dansk som andetsprog arbej–der vi med alle sider af det danske sprog: Vi læser og skriver, øver grammatik og udtale. Alle arbejder individuelt eller i mindre grupper med materiale tilpasset deres behov. Vi øver os i at snakke sam-men, holder oplæg, ser film og diskuterer med hinanden.

Der er typisk 10-15 elever med uden-landsk baggrund på højskolen. De kommer fra mange forskellige lande og har mange forskellige grunde til at tage på højskole. Nog–le har studeret dansk derhjemme, andre er kommet til Dan-

mark som flygtninge og atter andre har danske forældre eller bedsteforældre. Men fælles for alle er ønsket om at blive bedre til dansk. Og det bliver man. Både i undervisningen og i fritiden, hvor der bliver dyrket sport, spillet musik og hygget med de andre elever. Alt foregår på dansk, så derfor er det også vigtigt, at man kan tale og forstå noget dansk, når man begyn–der på højskolen. Så har man de bedste forudsætninger for at blive endnu bedre til dansk.

21

Page 22: Uldum Højskole skolebrochure

MØD AFRIKA ET EVENTYR I

TANZANIA

Før rejsen varmer vi op på Uldum Højskole med et fag om Tanzanias historie og kultur. Det giver et indb-lik i samfundets udvikling, erhverv, religion, familiemønstre, skik og brug m.m. Du bliver også introduc-eret til det lokale sprog swahili, så du kan hilse og handle uden tolk. Derudover bliver der lejlighed til at tale om alt det praktiske.

På mange måder er udbyttet af det at rejse og at gå på højskole det samme. Du møder nye mennesk-er og får oplevelser, som du kan spejle dit eget liv i. Gennem mødet med andre mennesker og kulturer bliver vores liv sat i perspektiv, og du bliver i stand til bedre at kunne reflektere over, hvad der betyder noget for dig som menneske. Ved at rejse med en gruppe, du kender fra højskolen, får du både den tryghed og inspiration, der gør mødet med lokalbefolkningen i Tanzania til en kæmpe oplevelse.

Vi bor i den tanzanianske landsby Rundugai ved foden af Afrikas hø-jeste bjerg Kilimanjaro. Du kommer til at bo på værelse sammen med to eller tre andre rejsedeltagere i et lille hus med egen gårdsplads, som ligger midt i landsbyen.

I Rundugai er I sammen med lokalbefolkningen, deltager i deres hverdagsliv og snakker med dem om arbejde, tro, sundhed mv. På rejsen besøger vi også Masaierne og tager på safari.

Du kan vælge at tage med til Tanzania i forlæn-gelse af et højskoleophold på Uldum Højskole. Det er en helt unik rejse, hvor du i trygge rammer får mulighed for et møde med den lokale befolkning, der giver dig en personlig kontakt, som normalt er svær selv at opnå, når man rejser på egen hånd.

22

Page 23: Uldum Højskole skolebrochure

Pris: ca.15.000 kr.

To årlige rejser i januar og juni / juli

Varighed: 18 dage

Deltagerantal: 12-22 personer

fa k ta

Anna Cappelen, som var elev på ef–terårsholdet i 2011 og deltager på rej–sen i januar 2012, skriver om rejsen:“Denne tur til Rundugai i Tanzania er et sandt eventyr. Ord slår næsten ikke til at beskrive den helt specielle følelse i landsbyen – det skal opleves, det skal sanses og føles, for der er simpelthen så mange indtryk, så smuk natur med Kilimanjaro i baggrunden, sådan en indre ro og balance, så mange farver og smage.

Det er et sammensurium af forskellige elementer, der udgør en perfekt enhed. - Landsbystemningen, at være af sted som hold, trygheden, åbenheden overalt, freden, menneskerne, børnene der kommer løbende til dig og med et stort smil tager din hånd, markedsdagen, hekse-doktoren, åndemanerne derdanser og byder dig op til dans i takt med trommens slag, masaierne der viser dig deres hverdag og inviterer dig til fest, hvor der bliver danset, sunget og hoppet på livets løs.

Det er oplevelsen af at komme tæt på nogle fantastiske mennesker, der både lytter, lærer fra sig, inspirerer og er din ven. Det er følelsen af at være en del af en anden hverdag og kultur og at føle sig hjemme dér i et stort fællesskab, hvor alt kan ske, ventet eller uventet. Det er helt unikt, trygt, lærerigt og hakuna matata*…”

*hakuna matata er swahili og betyder ingen bekymring

23

Der er sat tre dage af til projek-ter. Du kan fx vælge mellem:

En families dagligdag Undervise i folkeskolen Undervise handicappede Børnehjem Landbrug Boldspil Parkour Orienteringsløb Ritualer hos masaierne Byggeri mm.

INDIVIDUELLE PROJEktER

Page 24: Uldum Højskole skolebrochure

REJSE- OG TEMAUGERHverdagen på højskolen er spændende, anderledes og et overflødighedshorn af forskellige aktiviteter. Men en gang i mellem er det godt at være fælles om én ting, og derfor har vi i løbet af skoleåret 5 uger, hvor vi sætter en stor fællesoplevelse på programmet. Når alle arbejder med det samme emne eller er på rejse sammen, giver det et ekstra løft til fællesskabet. Følelsen af at være et hold bliver styrket.

24

Page 25: Uldum Højskole skolebrochure

REJSE- OG TEMAUGER

NORGE (september)I september tager vi til Lillehammer i Norge. Det er en dejlig tur, hvor vi bor i lækre hytter og selv laver mad.Norge har vi valgt af flere grunde. Her er masser af muligheder for aktiviteter i naturen. Vi sejler i kano, tager på riverrafting, rider på islandske heste, kører på moun-tainbike, bestiger fjeldtoppe, kravler i vandfald, besøger museer og meget mere.

TEMAUGE (november)I november tager vi en uge ud af det normale program og laver en uge med spændende og anderledesindhold. Udflugter, rollespil, debatter, koncerter, store fælles lege og naturligvis afslutning med en stor fest.

TEATERUGE (februar)I starten af februar bruger vi en uge på at sætte et teat-erstykke op. Skuespillere, kulissefolk, sminkører, dansere, kostumer, lyd og lys, musikere - alle talenter skal tages i brug. Der er brug for alle kræfter og mange forskellige evner. Nye venskaber dannes, og holdet får tilført en fælles identitet.

SÆRPROGRAM (påsken)De tre dage op til påske har vi et særligt program på. Her er der fokus på dannelse, så vi tager på udflugt,hører foredrag, synger og… nå ja, så slutter vi af med en stor fest.

BRÜGGE (maj)I maj måned er det igen tid til en rejseuge. Vi tager til Brügge i Belgien. Byen kaldes også “Nordens Venedig” pga. de mange kanaler i byen. Det er en fantastisk smuk og spændende middelalderby med en masse muligheder. Vi skal bo på hotel helt centralt i byen og så skal vi udforske hver en krog! På rundtur i byen, sejle på kanalerne, besøge museer, kirker, smukke pladser, se smuk arkitektur, spise belgisk chokolade og meget, meget mere!Vi når også at se omegnen og den belgiske natur – måske snupper vi en cykeltur til havet eller vandrer i landskabet.

25

Page 26: Uldum Højskole skolebrochure

Underviser i Begynderband, Pop & rock, Jazz & blues, Garagerock, Lydstudie, Lejrbåls-guitar, Turneband, Analog og digital foto, Dans, Musikfilm / dansefilm . Uddannelse: Læreruddannet fra Jelling Seminarium. Har bl.a. spillet i Bindeballe Blues Band, Isbjørnebandet, Sønderup Sammenrend, Rock-

rødderne og Bitch & Boys. Bagmand for Uldum Gademusik Festival.

Der er mange måder at glemme sig selv på. En af de sjoveste er at spille i band. Ofte er der musikelever, som starter helt forfra, og 4 måneder senere står de på en scene, og trykker den af i vores fredagscafe, på et værtshus eller i et fængsel.

MØD LÆRERNEVi har 11 dygtige og kvalificerede lærere. Det er din garanti for at du får et højt fagligt udbytte at dit højskoleophold.

Underviser i Dansk som an-detsprog, Film, Litteratur, Skriveværksted og Journalistik, Kortfilm, Madlavning og Religion. Uddannelse: Cand. mag i nordisk sprog og litteratur og religions–videnskab.

Jeg har altid været begejstret for at fordybe mig i sprog, ord og billeder - den gode historie. Og så er det

skønt at være sammen med andre, der deler den samme glæde og som gerne vil udforske sproget til at blive bedre til selv at finde, opfinde og skrive de gode historier. Og så er jeg vild med at lære elever fra hele verden at kende og at lære det danske sprog sammen med dem.

Underviser i Beklædning, Eksperimenterende mode, Tekstiltryk, Accessories, Læder, DIY-Design og Installations–kunst.Uddannelse: Tekstilformidler fra Håndarbejdets Fremme, og beklædningskonstruktør fra Københavns erhvervsakademi. Efter endt uddannelse har jeg arbejdet hos et par forskellige

designfirmaer i Danmark. Derudover har jeg været i New York og London hos to større modehuse.

Modebranchen er spændende og fascinerende og der er langt fra storebyerne til Uldum. Jeg er sikker på at mit valg er rigtig, da undervisningen og glæden derved er lige mig. Højskolelivet er for mig ensbetydende med personlig udvikling, fokus på fællesskabet og mulighed for kreativ fordybelse.

CHARLOTTE HEIDEN

FLEMMING SØNDERUPUnderviser i Personlig udvikling, Meditation og bevidsthed, Filo-sofi, Forelskelse og parforhold, Drømmetydning. Uddannelse: Filosof med spe-ciale i bevidsthedsteori. Forfatter til to bøger : “Selvud-vikling for det hele menneske”, samt “Overlev i parforhold”. Kursusleder og foredragsholder.

Det er vildt meningsfuldt at kunne undervise i det vigtigste i livet, og hvad er vigtigere end at have det godt i kærlighedslivet. At føle kærlighed til sig selv og andre. At stå ved sig selv og komme tæt på at forstå nogle af livets mirakler og mysterier.

HENRIK KRAG

MARIANNE ROLSKOV

Underviser i Teatersport, Børn–eteater, Teater, Pædagogik, Stu-dievejledning, FilmproduktionUddannelse: Har læst på Den frie Lærerskole.

Det er fedt når tæppet i teater-salen går fra og projektørerne tændes og der sidder et forvent-ningsfuldt publikum klar til at tage imod det, som teaterholdet

har arbejdet med. Pædagogik og undervisning har altid optaget mig meget og i pædagogikfaget er det i høj grad også mig der lærer noget - eleverne har altid utrolig mange gode pædagogiske historier og oplevelser, der i den grad er med til perspektivere undervisningen.

JACOB TYBJERG

26

Page 27: Uldum Højskole skolebrochure

Underviser i Etnografi, Glo-balisering, Dilemma, Hukom-melse, Tanzania-intro, Swahili, Astronomi, Zoologi og Yoga.Uddannelse: Antropolog fra Aarhus Universitet og MBA i er-hvervsøkonomi fra Handelshøj–skolen i Aarhus. Tidligere ansættelse på udviklingspro-jekter i Østafrika, konsulent for danske virksomheder i Asien.

I mit virke som antropolog har jeg rejst i det meste af verden og mødt mange forskellige kulturer. Som underviser er det en fornø-jelse for mig at formidle mine erfaringer og oplevelser. Jeg står for højskolens rejser til Tanzania. Min store passion er sprog: Jeg taler flydende engelsk, tysk og swahili, og jeg klarer mig fint på fransk, italiensk, spansk og stammesprogene pidgin, masai og klik.

KIM LUND NIELSEN

Underviser i Boldspil, Hold-spil, Slagbold, Idræt på tværs, Idræt og leg, Volley-ball, Beachsport, Friluftsliv, Krop og kultur

. Uddannelse: BA i Idræt og Sundhed. I min fritid spiller jeg volleyball på højt niveau, og hvis der er tid, spiller jeg lidt golf og tennis

Jeg interesserer mig mest for forskellige boldspil og lege og elsker at finde og lære nye spil og lege. Det er sjovt at kunne præsentere eleverne for anderledes idrætsoplevelser, og det er også fedt bare at tonse og spille kendte spil.

TORBEN CHRISTENSEN

Underviser i Rytmisk kor, Musikledelse, Cabaret/musical, Musikhistorie, Højskolesange, Dansk som andetsprog. Uddannelse: Læreruddannet på Den frie Lærerskole, musikteori på konservatoriet, forskellig efteruddannelse. Har spillet og sunget al-tid i mange sammenhænge - klassisk, rytmisk, band,

vokalkvartet, kor. Korleder for stort blandet kor.

For mig er det vigtigt at formidle glæden ved musik og sang. At der er tempo, engagement, begejstring, grin og fuld fart på i timerne og at alle kan være med. Jeg underviser også i dansk som andet-sprog – spændende timer med spændende elever fra hele verden.

PERNILLE RAAGAARDUnderviser i Politik, Aktuel de-bat, Natur, Privatøkonomi Uddannelse: Ernæring og sundhed, Suhrs seminarium og Humanøkologi, Aarhus univer-sitet. Forstander på Uldum højskole siden 2001.

Af de mange spændende opgaver jeg har som forstander, er det

bedste jeg ved at undervise højskoleeleverne. Det må være det bedste underviserjob, man kan få! Motiverede og videbegærlige elever er et privilegium for enhver underviser; og på højskolen er der også plads til, at vi kan have det sjovt sammen, mens man lærer noget.

KURT WILLUMSEN

Underviser i Dansk, Samfund og eksistens, Begyndersvømning, Svømmetræning, Aqua sport og Aqua fitness.Uddannelse: Uddannet lærer fra Aarhus Lærerseminarium. Videreuddannelse som ordblin-delærer for unge og voksne.

Jeg brænder for at undervise elever i dansk, hvor man hjælper,

støtter og flytter så helt utrolig meget for den enkelte. Desuden nyder jeg fagene i højskolens fantastiske svømmehal, - altid med højt til loftet, en masse energi og glæde! Højskolen er også en ideel ramme til debat, stillingtagen og undren, som jeg værdsætter og praktiserer i samfundsorienterede fag.

PERNILLE KJÆR KAASBY

Underviser i Billedværkst-ed, Filtning, Ovnformet glas, Keramik, Raku-keramik, Design, Kunsthistorie.Uddannelse: Cand. mag. fra Københavns Universitet - Kunsthistorie som hovedfag og Design som gymnasiesidefag. Tidligere formidlingsmedarbe-jder på Horsens Kunstmuseum og projektkoordinator på DM i

tegning.

Så længe jeg kan huske, har jeg haft en passion for det kreative område. Jeg er vild med eksperimenter, samtalen i værkstederne og med de forskellige materialers muligheder - og højskolen er en fantastisk ramme.

NINA LE FEVRE

27

Page 28: Uldum Højskole skolebrochure

Korrum/teatersal Lydstudie

SKOLENS FACILITETER

Spisesal

Svømmehal

DobbeltværelseEnkeltværelse

Kreativt værksted

Kreativt værksted

28

Page 29: Uldum Højskole skolebrochure

Flere baner til beachsport

Kreativt værksted

Kreativt værksted

FitnessrumForedragssal

Gangkøkken Café

Idrætssal

Stort musiklokale

29

Page 30: Uldum Højskole skolebrochure

SkOLEStaRtDu kan begynde i slutningen af august, september og oktober. Efter nytår kan du starte i begyndelsen af januar og marts. Tilmeld dig den periode og længde, der passer dig bedst. Du vil som regel have mulighed for at forlænge dit ophold, mens du går på skolen. De fleste elever vælger et ophold på 4 eller 6 måneder, men det er også muligt at gå på skolen i kortere eller længere perioder.

VæRELSERNEVi har store værelser med eget toilet, bad og internetad-gang. Alle vores værelser er lyse og rummelige, og det er jo rart, selvom de færreste opholder sig meget på dem! Værelserne er samlet på gange med et fælles gangkøk-ken. Du gør selv rent på værelset og fællesarealerne, og køkkentjansen går på skift mellem gangene. Du kan også spare penge ved at vælge enkeltværelse i den gamle fløj med toilet og bad på gangen

DagSRytmENLivet på en højskole veksler mellem undervisning, fællesaktiviteter og fritid. Hver–dagene starter kl. 7.45 med morgenmad og kl. 8.15 mødes alle til morgensam-ling, hvorefter der er rengøring. Morgensamlingen er en vigtig og dejlig start på dagen, hvor vi lægger ud med en sang og en fortælling fra lærere eller elever. Uden for undervisningstiden kan elever, der tager kantprøve åbne svømmehallen for alle. De kreative værksteder er også åbne.

UgENS fORLøbMandag og torsdag aften samt tiden om eftermiddagen efter timerne er afsat til interessegrupper. Har du noget, du er god til, og som du gerne vil formidle til andre, eller er der bare en aktivitet, du har lyst til, laver du et opslag med tema, tid og sted. Der er altid 10- 15 forskellige in-teressegrupper i gang. Det kan være sport, band, rolles-pil, debat, sprog eller kreative emner. Tirsdag aften byder på fællesarrangementer med foredrag, debat, koncerter og andre kulturelle indslag. Onsdag aften har vi under-visning, men til gengæld fri om eftermiddagen. Fredag er caféaften med bl.a. åben scene, teatersport og musik.

INDfLyDELSEDu har stor indflydelse på det meste af det, der sker på skolen. I café-, arrangements- eller madudvalget er du med til at beslutte, hvad der skal ske, og hvad vi spiser. Intet elevhold er ens og vi lægger vægt på, at eleverne har stor medindflydelse.

PRAK

TISKE

OPL

YSNI

NGER

Page 31: Uldum Højskole skolebrochure

StUDIEVEJLEDNINgPå højskolen kan du arbejde med dine fremtids–planer. Skolen har en studievejleder som du altid kan snakke med om uddannelse og arbejde. Med højskolen som ramme får du unik mulighed for mellemmenneskelig ve-jledning, hvor samtalen med og dermed inspirationen fra andre kan hjælpe dig, når du skal vælge blandt de mange uddannelses- og erhvervsmuligheder.

SUPPLERINgSfag Og høJSkOLEHvis du har brug for at supplere med enkeltfag, kan du tage enkeltfag som fjernundervisning, mens dugår på højskolen. Du vælger selv hvornår du arbej–der med dit suppleringsfag og kan vælge at gøre det i din fritid eller du kan gøre det i en eller flere af vores fag-striber – eller begge dele.

bESøg OS Og bLIV VISt RUNDtDu er velkommen til at besøge os. En stor del af vores elever finder tid til at se skolen, inden de begynder. Det kan være rart at fornemme stemningen og møde nogle af de mennesker, der allerede er på skolen. Kontakt os for at aftale en tid.

tILmELDINgDu kan tilmelde dig ved at indsende vedlagte tilmeld-ingsblanket. Du kan også tilmelde dig direkte på vores hjemmeside.

kONtaktUldum HøjskoleHøjskolebakken 117171 UldumTelefon: 75 67 82 11Fax: 75 67 85 45www.uldum-hojskole.dkwww.facebook.com/uldumhojskole

31

Page 32: Uldum Højskole skolebrochure

FRIHED TIL FORSKELLIGHEDULDUM HØJSKOLE

W W W . U L D U M - H O J S KO L E . D Kw w w . f a c e b o o k . c o m / u l d u m h o j s k o l e