Direktør Henning Thiesens tale ved Foreningen af Kommunale Beredskabschefers årsmøde

den 22. august 2013 i Aalborg

(Det talte ord gælder)

Tak for ordet – og tak for invitationen til årsmødet. Det er jo en

hæderkronet tradition, at direktøren for Beredskabsstyrelsen taler

på jeres årsmøde. Jeg er glad for – nu på 3. år - at være med til

at videreføre denne tradition. Deltagelsen i jeres årsmøde er - li-

gesom mine besøg i kommunerne og beredskabschefernes intro-

besøg i styrelsen - et centralt element i det gode samarbejde,

som vi har.

Ser man på den virkelighed, som beredskabet skal kunne håndte-

re, er samarbejde på alle fronter også bydende nødvendigt. Det

gælder både ved dagligdagens hændelser og de store ulykker og

katastrofer. Det nationale risikobillede, som styrelsen udsendte i

april i år, peger på en række hændelser, der – hvis de indtræffer

– vil kunne få alvorlige konsekvenser for den enkelte kommune,

region eller hele Danmark.

Den slags hændelser kan og skal ikke kunne håndteres af den

enkelte kommune. Dem skal vi netop løse i fællesskab – ikke kun

2/22

fordi det fremgår af lovgivningen; det er også fornuftigt. Det

kræver viden om hinanden og et tæt samspil.

Men er vi i dag klar til at møde disse udfordringer? Kan vi håndte-

re de risici, et moderne samfund som vores står over for, og som

bl.a. kommer til udtryk i det nationale risikobillede?

Det ærlige svar er vel, at vi aldrig kan planlægge for alt det ufor-

udsigelige, men at vi kan gøre vores bedste for at følge med ud-

viklingen i risikobilledet.

Vi skal i denne proces fastholde fokus på, at der er en dagligdag,

som skal fungere driftssikkert og effektivt. Det er de mange dag-

lige hændelser og indsatser. Vi kan imidlertid ikke nøjes med at

være dygtige til dagligdagens opgaver. Vi skal også kunne løse de

sjældne, mandskabskrævende og omfattende ulykker og udvikle

beredskabet i lyset heraf.

Det er den centrale ledetråd i den politiske aftale om redningsbe-

redskabet fra sidste efterår.

Det er en god aftale, der sætter fokus på en række områder, som

skal udvikles.

Det er også en god aftale i den forstand, at der politisk er en klar

erkendelse af, at beredskab selvfølgelig omfatter ”blå blink”, men

også er andet og meget mere – og dette andet og meget mere

skylder vi at fokusere yderligere på fremover.

Aftalens ene tema – ”Krisestyring” – sætter fokus på samfundets

– kommunernes, de statslige myndigheders og de samfundsvigti-

3/22

ge virksomheders – parathed til hele tiden at kunne håndtere det

uventede og at ruste sig bedst muligt hertil med henblik på at

bringe situationen tilbage til hverdagen – hurtigst muligt.

Det andet tema – ”Forebyggelse” – fremhæver behovet for, at vi

også på dette helt centrale område igangsætter en bredt funderet

indsats, der sigter på at ansvarliggøre myndigheder, virksomhe-

der og borgere.

Tredje tema – ”Internationalt beredskab” – understreger, at vi i

Danmark er en del af et internationalt samfund, og at den danske

stat har forpligtelser – men også, at disse går begge veje.

Endelig illustrerer det fjerde tema – ”Effektivt beredskab” – at vi

også på beredskabsområdet, som på alle andre offentlige ser-

viceområder, har en forpligtelse til hele tiden at søge effektive

løsninger og udnytte ressourcerne bedst muligt.

Jeg vil i mit indlæg tage udgangspunkt i netop disse fire temaer,

inden jeg afslutningsvist alene kort vil komme ind på det kom-

mende reformarbejde.

Reformarbejdet er jo ikke kommet i gang endnu – og der er der-

for i virkeligheden ikke så meget at sige.

Men det betyder jo bestemt ikke, at vi har lagt os i hængekøjen –

at der ikke sker noget på beredskabsområdet. Der sker faktisk en

hel del – og fagligt spændende – på en lang række områder, som

jeg i mit indlæg vil komme nærmere ind på.

4/22

De forfærdelige hændelser i Oslo og på Utøya i 2011 husker vi

alle. Ifølge den såkaldte 22. juli-kommissions evaluering af ind-

satsen vurderes problemerne i højere grad at handle om ledelse,

samarbejde, kultur og holdninger – end om mangel på ressourcer

eller om behov for ny lovgivning og organisering.

Her i landet er der da også kommet yderligere fokus på nødven-

digheden af en effektiv krisestyring. Af den politiske aftale frem-

går det, at ”samfundets krisestyringskapacitet skal udvikles og

prioriteres”. Derfor lægger vi nu op til, at de statslige myndighe-

der også skal udarbejde beredskabsplaner, og at alle myndighe-

der og andre relevante aktører skal blive bedre til at foretage den

overordnede styring og koordinering under ekstraordinære hæn-

delser.

Ekstraordinære hændelser med meget store konsekvenser vil ind-

træffe. Det ved vi. Derfor må alle sektoransvarlige myndigheder

og kommunerne have planer for lidt af hvert – eksempelvis for

større IT-nedbrud, pandemier eller noget helt tredje, som ikke

nødvendigvis direkte har noget at gøre med det afhjælpende red-

ningsberedskab. Det er en af grundene til, at temaet på Bered-

skabsstyrelsens stand her på årsmødet er ”Er din kommune

klar?”.

5/22

Alle kommuner skal udarbejde en generel beredskabsplan inden

udgangen af i år. Det er et lovkrav, og det kan vi ikke dispensere

fra.

Jeg ved, at I beredskabschefer er vant til at arbejde med bered-

skabsplanlægning – og at I mange steder også er tæt inddraget i

kommunens generelle beredskabsplan. I har derfor en meget vig-

tig funktion som ambassadører for udbredelsen af en hensigts-

mæssig beredskabskultur.

Men jeg ved også, at det kan være svært for jer at få hul igen-

nem til kommunens øverste ledelse, når den generelle bered-

skabsplan skal udarbejdes. Det er imidlertid især vigtigt at få

skabt ejerskab lige netop dér, hvor gennemslagskraften i kom-

munen og forvaltningerne er placeret.

På styrelsens stand kan I få gode råd og søge inspiration til

kommunens generelle beredskabsplanlægning. I kan også - hvis I

ikke allerede kender dem – få en introduktion til Beredskabssty-

relsens skabeloner for beredskabspolitik og beredskabsprogram-

mer, der måske kan medvirke til at få kommunens øverste ledelse

med ombord.

Jeg ser frem til, at vi i fællesskab får styrket beredskabsplanlæg-

ningen og krisestyringskapaciteten – ikke mindst set i lyset af er-

faringerne fra hændelserne i Norge den 22. juli 2011.

6/22

Et robust samfund forudsætter et tæt og velkoordineret samar-

bejde. Et samarbejde, hvor både myndigheder, virksomheder og

borgere taler sammen og så vidt muligt taler samme sprog.

Det giver nemlig rigtig god mening, hvis borgeren bliver mødt af

enslydende budskaber, hvad enten hun eller han hører dem fra

sit daglige netværk, på sit arbejde, fra medierne eller fra os i red-

ningsberedskabet. Vi har en fælles opgave med at integrere de

mange borgernære, forebyggende budskaber. På den måde kan

vi i fællesskab bidrage til en effektiv forebyggelsesindsats og

dermed et trygt og robust samfund.

Et centralt element i den politiske aftale er fastlæggelsen af en

national forebyggelsesstrategi. Jeg ved, at dette også gennem

længere tid har været et ønske fra FKB.

Vi kan alle være tilfredse med, at der nu vil blive taget fat på

denne opgave, så vi kan få en endnu mere koordineret, sammen-

hængende og dermed effektiv forebyggelsesindsats.

Arbejdet med den nationale forebyggelsesstrategi står overfor at

skulle igangsættes og en bred kreds af aktører på tværs af sekto-

rer vil blive inddraget. Det er nødvendigt at tænke forebyggelse i

bred forstand, og ikke udelukkende fokusere på den mere klassi-

ske brandforebyggelse.

Strategien bør derfor omfatte en handlingsplan med forslag til ini-

tiativer, der kan styrke forebyggelsesområdet bredt set. Det gæl-

7/22

der med hensyn til såvel samarbejdet og koordinationen på tværs

af myndighedsområder og myndighedsniveauer som mellem den

offentlige og den private sektor.

En anden grundlæggende forudsætning for en effektiv forebyg-

gelsesindsats – som strategiarbejdet også bør adressere - er, at

hver enkelt borger og virksomhed skal tage et større medansvar

for egen sikkerhed – og rustes til dette. I den sammenhæng vil

der være et særligt fokus på de frivillige i kommunerne og i Be-

redskabsforbundet, som i høj grad vil kunne bidrage til den lokale

forankring af de borgerrettede initiativer.

Efter planen skal der foreligge et forslag til national forebyggel-

sesstrategi i begyndelsen af 2014, så lad os i fællesskab benytte

tiden til at give strategien det bedst mulige indhold.

Forebyggelse handler også om regler om brandsikker indretning

og adfærd. Og jeg er nødt til at sige, at lige så vigtigt det er at se

på, om samfundsudviklingen nødvendiggør nye regler, lige så vig-

tigt er det løbende at forholde sig til, hvordan de nuværende reg-

ler virker i praksis. Vi skal jo ikke have regler, som besværliggør

livet, vi skal have regler, som sikrer livet.

Udfordringen, som jeg er sikker på, at vi alle kan genkende, be-

står i, at reglerne nogle gange bliver set som barrierer for vækst

og produktivitet.

8/22

Det er Beredskabsstyrelsens generelle tilgang til denne udfor-

dring, at der skal findes en hensigtsmæssig balance mellem disse

to centrale samfundsmæssige hensyn – borgere og virksomhe-

ders sikkerhed og behovet for økonomisk vækst.

Det kræver samarbejde og evne til at lytte.

Et aktuelt eksempel er Produktivitetskommissionens forslag om at

bringe de danske brandkrav vedrørende frosthøjlagre tættere på

svensk og tysk brandsikkerhedsniveau. Der er imidlertid mange

interesser og hensyn – og ikke mindst uafklarede forhold – i sa-

gen. For at få afdækket disse, planlægger Beredskabsstyrelsen i

løbet af efteråret at gennemføre et fagligt, teknisk seminar med

en bred deltagerkreds – eksperter, beredskabsaktører og repræ-

sentanter for erhvervslivet – hvor alle får lejlighed til at komme

med ønsker, tanker og overvejelser om reglerne på frosthøjlage-

rområdet, bl.a. set i lyset af de regler, der gælder i vores nabo-

lande.

Så må vi se, hvad det giver anledning til. De regler, vi har, skal

kunne forklares.

Der er også regler, der giver mulighed for, at man lokalt kan ind-

føre forbud. Det har denne varme og tørre sommer været et godt

eksempel på – særligt juli måned var præget af en del natur-

brande. En sådan situation følger vi naturligvis tæt.

Beredskabsstyrelsen har fulgt med i de afbrændingsforbud, som I

på kommunalbestyrelsernes vegne er kommet med, og ser på,

9/22

om reglerne passer til virkeligheden. Vi ser på - i samarbejde med

jer i vores fælles udvalg for forebyggelse - om der er behov for

konkrete informationsinitiativer.

Jeg kunne eksempelvis forestille mig, at der med fordel kunne

udarbejdes standardmateriale, som I fremover kunne tage ud-

gangspunkt i, når der skal indføres afbrændingsforbud. Det er jo

ikke helt ligegyldigt, hvordan et sådant forbud formuleres – for

borgerne og virksomhederne kan faktisk straffes, hvis de over-

træder det.

Et vigtigt element i den politiske aftale for 2013-2014 er de ad-

færdregulerende initiativer, hvor vi har god erfaring med et tæt

samarbejde inden for redningsberedskabet.

Jeg har store forventninger til det nye projekt ”Brandsikker Bolig”.

Med projektet, der sættes i værk i en række pilotkommuner i

slutningen af dette år, kommer der yderligere fokus på brandsik-

kerheden i de private hjem. Det er hensigten, at alle borgere i

Danmark på sigt skal have mulighed for at få tjekket deres bolig

for eventuelle brandfarer. Jeg håber, at landets beredskaber vil

bakke op om det nye tiltag og tage imod tilbuddet, når det bliver

udbredt til alle kommuner.

Som nogle af jer muligvis allerede har bemærket, bliver flere af

styrelsens borgernære informationsindsatser nu planlagt og lan-

ceret i konkret samarbejde med både Sikkerhedsstyrelsen og

10/22

Energistyrelsen. Det sikrer samhørighed og kvalitet i det, vi leve-

rer til redningsberedskaberne, og som I sidenhen udbreder i jeres

lokalmiljø.

En af de helt centrale forebyggelsesopgaver for det kommunale

redningsberedskab er at gå brandsyn. De seneste brandsynstal

for 2012 viser, at næsten alle kommuner gennemførte de lovplig-

tige brandsyn. Gennemførselsprocenten ligger således på ca.

99 pct., hvilket er rigtig flot.

Det er imidlertid også på brandsynsområdet nødvendigt med mel-

lemrum at se på, om reglerne er tidssvarende. Deloitte stiller i

deres analyse af redningsberedskabet spørgsmålet, om det er de

rigtige brandsyn, der gås, og om man ikke i stedet bør koncentre-

re indsatsen om problemområderne.

Som det er nu, er indsatsen måske for ufokuseret. Lad mig give

et konkret eksempel:

I Beredskabsstyrelsen har vi en kantine med plads til ca. 200 per-

soner. Den er rektangulær, ligger i stueplan og har direkte ud-

gange – flugtveje – på to langsider til tilstødende frie arealer. Vi

har samtidig en ledelse, der er opmærksom på de brandmæssige

forhold og på reglerne for indretning af sådanne lokaler.

Men ifølge reglerne skal kommunen komme på brandsyn hvert år

– og det gør den da også…

11/22

Jeg vil her stille spørgsmålet: Kan vi udnytte ressourcerne bedre?

Jeg vil også gerne svare: Det kan vi godt! – og vi ved alle sam-

men, at Beredskabsstyrelsens kantine ikke er det eneste eksem-

pel.

Deloitte var i deres rapport inde på disse overvejelser, og derfor

er jeg også sikker på, at vi kommer til at drøfte det i forbindelse

med det kommende reformarbejde.

Der er andre forebyggelsesaktiviteter, som vi i stedet kunne bru-

ge ressourcerne på. Så her har vi en fælles udviklingsopgave.

Jeg vil også gerne kort berøre det internationale område. Ligesom

den enkelte kommune ikke er overladt til sig selv, er Danmark det

heller ikke. Vi hjælper andre, og vi kan få hjælp fra andre lande.

Det er der fokus på i den politiske aftale.

I 2013 har det særligt været til Jordan og Mellemøsten, at Bered-

skabsstyrelsen har udsendt eksperter og kapaciteter. Også her er

der tale om en vigtig opgave, som redningsberedskabet bidrager

til at løse ude i verden på Danmarks vegne.

Danmark – og store dele af den vestlige verden for den sags

skyld – har i mange år været vant til at yde bistand til andre lan-

12/22

de ved katastrofer, men vi har ikke været vant til selv at modtage

bistand.

Inden for de seneste år har dette billede ændret sig, idet f.eks.

både Storbritannien og USA har modtaget assistance fra andre

lande ved oversvømmelser og orkaner. Og vi skal slet ikke på for-

hånd kunne udelukke, at det også kan være relevant for Danmark

at modtage assistance fra udlandet i lignende situationer.

Selvom vi alle arbejder og er uddannet inden for beredskabet, er

der forskellige samarbejdsformer forskellige lande imellem, og det

er ikke ligetil at modtage, koordinere og igangsætte hjælp fra an-

dre lande.

Beredskabsstyrelsen har derfor som et led i den politiske aftale

fået til opgave at fortsætte arbejdet med at planlægge og etable-

re procedurer for at kunne modtage assistance fra udlandet; også

kaldet ”Host Nation Support”.

Dette arbejde er i fuld gang. Og her til efteråret vil Beredskabs-

styrelsen bl.a. anvende en international, humanitær øvelse i det

dansk-tyske grænseområde til at afprøve de danske procedurer

for modtagelse af assistance fra udlandet.

13/22

Det fjerde og sidste tema i den politiske aftale, jeg vil komme ind

på, er ”Effektivt beredskab”.

Kunsten er at skabe intelligente løsninger, som ikke svækker be-

redskabet, ligesom man hele tiden skal udfordre sig selv på vane-

tænkningen, der som bekendt ofte kan stå i vejen for innovation,

kreativitet og nytænkning.

Jeg mener her, at det er en forpligtelse for alle offentlige chefer

at arbejde for at skabe mest mulig værdi for skattekronerne. Det

er faktisk en af vores hovedopgaver.

Et centralt redskab for kommunerne til at tænke i effektiv res-

sourceudnyttelse er den risikobaserede dimensionering.

Til brug for de lokale dimensioneringsovervejelser – overvejelser

om kapaciteter og lokale risici – er vi ved at etablere et nyt indbe-

retningssystem til afløsning for ODIN. Det skyldes, at samfunds-

udviklingen i almindelighed og udviklingen inden for det samlede

redningsberedskab i særdeleshed stiller nye krav til indsamlingen

og anvendelsen af beredskabsfaglige data og afdækker nye om-

råder, hvor vi i fællesskab kan gøre det bedre. Heri skulle gerne

ligge effektiviseringsmuligheder til gavn for hele redningsbered-

skabet.

Det nye system skal derfor kunne tilgodese behovene hos såvel

de kommunale redningsberedskaber som i Beredskabsstyrelsen

for at understøtte opgavevaretagelsen med pålidelige data og

14/22

funktionalitet. Og systemet skal på en række punkter blive nem-

mere at bruge end det nuværende ODIN. Heri skulle gerne ligge

en effektivisering til gavn for hele redningsberedskabet.

I er naturligvis inddraget i arbejdet med at opstille ønsker og krav

til det nye system. Vi har allerede fået mange gode input fra jer,

som vi kan bruge i udviklingen af systemet, der forventes klar til

brug ved årsskiftet 2014/15. Tak for det.

Når jeg nu er ved emnet, bliver jeg nødt til at sige, at vi her ved

udgangen af august må konstatere, at der fortsat mangler planer

fra 16 kommuner. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at

opfordre de af jer, som mangler at indsende jeres forslag til pla-

ner for risikobaseret dimensionering, til at gøre det hurtigst mu-

ligt. Vi får travlt, men mine medarbejdere vil gøre alt, hvad de

kan, for, at I kan overholde loven.

Effektivt beredskab handler også om samarbejde og samtænk-

ning på tværs af beredskaberne. Når I arbejder med den risiko-

baserede dimensionering, bør I indtænke de kapaciteter, der er til

rådighed i resten af redningsberedskabet, herunder muligheden

for assistance fra Beredskabsstyrelsen. Det giver samlet set en

meget bedre kapacitetsudnyttelse og dermed et billigere bered-

skab.

15/22

Det er i den forbindelse vigtigt, at I indgår aftaler med Bered-

skabsstyrelsens lokale beredskabscenter om mødeplaner for der-

med at opnå hurtigere udrykningstider.

Et andet af effektiviseringstiltagene i den politiske aftale er om-

lægningen af værnepligtsuddannelsen, som forventes fuldt indfa-

set ved indgangen til 2014. Der er her tale om en effektivisering,

der både giver en økonomisk besparelse og et bedre beredskab.

Det statslige redningsberedskab bliver med den nye uddannelse

endnu bedre rustet til at kunne håndtere de store ulykker og ka-

tastrofer – og det samlede redningsberedskab bliver derfor mere

robust.

Den nye værnepligtsuddannelse afspejler desuden en udvikling,

hvor vi bevæger os fra en traditionel forståelse af værnepligt til

en uddannelse og daglig kapacitet, der i endnu højere grad end

tidligere både giver samfundet robusthed og den enkelte kompe-

tencer og meritter, der kan anvendes til videreuddannelse eller i

forbindelse med ansættelser i redningsberedskabet.

Effektivt beredskab er også samarbejde, god arbejdsdeling og

udnyttelse af nye teknologier. På Beredskabsstyrelsens stand kan

I blive introduceret til en ny app: ”Informationssystemet om farli-

ge stoffer”, og I vil kunne få den installeret på jeres mobiltelefo-

ner eller tablets. Vore kemikere er i løbende dialog med en række

16/22

kommunale redningsberedskaber, som giver tilbagemeldinger på

app’en og ønsker til fremtidige funktionaliteter.

Effektivt beredskab omhandler imidlertid andet og mere end til-

rettelæggelsen og arbejdsdelingen inden for det operative bered-

skab. Og jeg synes faktisk vi – ofte i fællesskab – har rigtig god

gang i mange initiativer.

Jeg har tidligere været inde på erhvervslivets vilkår – og kombi-

nationen erhvervsliv og regler. Deloitte foreslog i deres analyse af

redningsberedskabet, at man udskifter de ældre automatiske

brandalarmeringsanlæg, som findes i bl.a. private virksomheder

og institutioner, med nye modeller – for på den måde at nedbrin-

ge de mange blinde alarmer.

Men som bekendt løses livets problemer ikke altid med en ny mo-

del.

En udskiftning som den foreslåede vil være særdeles omkost-

ningskrævende og påføre erhvervslivet en ekstraudgift på et be-

tragteligt millionbeløb. En anden udfordring i forhold til forslaget

er, at en gennemførelse heraf formentlig ikke vil føre til den øn-

skede effekt, da de ældre anlæg rent faktisk ofte er ganske påli-

delige.

Også her er det derfor vigtigt, at vi taler sammen på tværs af of-

fentlige og private skel, da der er bred enighed om, at de kom-

17/22

munale redningsberedskaber kører ud til alt for mange blinde

alarmer.

Og det har vi gjort. Beredskabsstyrelsen står – også som en del

af den politiske aftale – lige over for at skulle aflevere en rapport

fra en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at komme med for-

slag til at nedbringe antallet af blinde alarmer. Arbejdsgruppen,

hvori erhvervslivet og også KL og FKB har været repræsenteret,

er nået frem til en række anbefalinger om bl.a. bedre informati-

onsmateriale, bedre regler for drift og vedligeholdelse af brand-

tekniske installationer, tættere involvering af anlægsejerne og ob-

ligatorisk opkrævning af gebyr mv.

Samlet set er det vurderingen, at forslagene vil kunne medføre

økonomiske fordele for både erhvervslivet og samfundet.

Nogle løsninger virker så logiske, at når de er tænkt, kan man

ikke forstå, at de ikke er blevet tænkt tidligere. Samarbejde om

indkøb på tværs af landet hører til i denne katagori.

Med etableringen af den nye fælles indkøbsorganisation i Bered-

skabsstyrelsen har vi mulighed for at opnå store besparelser

uden, at det går ud over vores beredskabsopgaver.

Indkøbsfunktionen har fået navnet ”Logistik og Beredskabsmate-

riel”, og den er etableret her kort før sommerferien, efter at KL og

Forsvarsministeriet i slutningen af april blev enige en ny fælles

indkøbsmodel for det statslige og kommunale redningsberedskab.

18/22

Ordningen betyder bl.a., at styrelsen skal indgå rammeaftaler for

materielindkøb til de kommunale redningsberedskaber. Dermed

kan I opnå rabatter. Aftalerne vil af hensyn til det kommunale

selvstyre ikke blive forpligtende – så kunne vi formentlig opnå en

endnu større samlet besparelse – men der skal herfra lyde en op-

fordring til at anvende aftalerne i størst muligt omfang i takt med,

at de indgås. I skal nok blive holdt løbende orienteret.

I kan hilse på nogle af medarbejderne fra vores fælles indkøbs-

funktion i Beredskabsstyrelsens stand her ved årsmødet. De vil

meget gerne høre jeres ideer til, hvad der kunne være indholdet i

kommende fælles indkøbsaftaler? Så overvej, hvad jeres behov

er, skriv ideerne ned og sæt den op på væggen i standen. Vore

medarbejdere står klar med gule sedler til formålet.

En effektivisering af holdlederuddannelsen er også i gang, bl.a.

som et resultat af de seneste års drøftelser mellem FKB og Be-

redskabsstyrelsen. Den vil træde i kraft 1. januar 2014 og vil be-

stå af en modulopbygget uddannelse bestående af en samlet fæl-

les grundlæggende uddannelse med faglige kompetencegivende

overbygningsmoduler for flere fagområder.

Samtidig vil der ske en revision af indholdet af den nuværende

uddannelse af holdledere til kommunerne – det der er kendt som

”Holdleder Brand” – med henblik på dels at sikre, at uddannelsen

19/22

er tidssvarende, dels at sikre uddannelsens sammenhæng med

udannelsen af brandmænd og uddannelsen af indsatsledere.

Det er vigtigt for mig at understrege, at der også fremover vil

være et samlet uddannelsesforløb for holdledere, der ligner den

nuværende uddannelse til ”Holdleder Brand”, og I vil ikke kunne

mærke den store ændring i forhold til uddannelsesaktiviteterne.

Derimod skulle I gerne få en uddannelse, der nu – som den sidste

i rækken – har været efterset og er ajourført i forhold til tidens

behov – og så er den samlet set lidt billigere end den hidtidige

uddannelse.

Nu nærmer jeg mig afslutningen på mit indlæg. I har sikkert

bemærket, at jeg endnu ikke er kommet ind på det kommende

reformarbejde.

Det er jeg ikke, fordi jeg – måske rundet af efterhånden en del år

som statsembedsmand – er af den faste overbevisning, at det er

en politisk beslutning, hvordan redningsberedskabet til hver en tid

skal indrettes.

Min opgave – Beredskabsstyrelsens opgave – er i forbindelse med

det kommende udvalgsarbejde at medvirke til, at de politiske be-

slutninger træffes på et sagligt og oplyst grundlag.

20/22

Når det er sagt, vil jeg også gerne sige, at vi – efter min vurde-

ring - har et godt og effektivt beredskab i dag, men selvfølgelig

kan det forbedres og effektiviseres. Det ønsker Folketingets parti-

er, og det er jeg helt enig i.

Centralt for temaerne og den udvikling, jeg har skitseret, er, at

udviklingen ikke blot understreger behovet for samarbejde inden

for redningsberedskabet, men også nødvendigheden af samar-

bejde og koordination med andre myndigheder på tværs af sekto-

rer. Vi skal alle tage et ansvar, og vi bør alle stå på mål for at ud-

nytte alle relevante ressourcer til samfundet bedste. Dette gælder

lokalt – og det gælder nationalt.

I Beredskabsstyrelsen gør vi alt for at formidle dette samarbejde

– både inden for redningsberedskabet og i forhold til andre stats-

lige myndigheder og private aktører.

Her på falderebet af mit indlæg, hvor jeg har talt om samarbej-

det, er det vigtigt ikke at glemme vores arbejdsgiverforpligtelser

for vores mandskab – redningsberedskabets personel.

Det er jo medarbejderne, der udgør forudsætningen for, at vi kan

løse dagens opgaver og tage fremtidens udfordringer op.

21/22

I Beredskabsstyrelsen tager vi det meget alvorligt, at der kan væ-

re en hidtil ukendt kræftrisiko forbundet med brandslukning.

For at sikre styrelsens egne medarbejdere, værnepligtige og frivil-

lige – dem jeg har arbejdsgiveransvaret for – har vi skærpet de

interne retningslinjer for brug af personligt beskyttelsesudstyr ved

indsats i røgfyldte miljøer. Herudover sikrer vi, at relevante pro-

cedurer indgår i de løbende uddannelses- og øvelsesaktiviteter.

Til brug for jeres sikkerhedsarbejde rundt om i kommunerne har

vi i styrelsen udarbejdet og udsendt et supplement til planen for

den løbende årlige vedligeholdelsesuddannelse af brandmænd i

2013. Dette kan I anvende ved gennemgangen af jeres lokale

procedurer ved indsats i røgfyldte miljøer.

På samme måde arbejder vi på at tydeliggøre relevante forholds-

regler for at minimere kræftrisikoen i arbejdsmiljømodulerne i ud-

dannelsen af jeres hold- og indsatsledere, der jo er de ansvarlige

for brandfolkenes arbejdsmiljø under indsatser i dagligdagen.

Endelig har vi offentliggjort styrelsens egne retningslinjer på vo-

res hjemmeside til inspiration for jeres lokale initiativer.

Vi er i styrelsen i tæt kontakt med arbejdstilsynet i sagen, og og-

så på det område har vi en god dialog med mange – og ikke

mindst med de kommunale beredskabschefer.

22/22

Så dialogen stopper bestemt ikke med årsmødet. Jeg – og mine

medarbejdere – ser frem til at fortsætte dialogen og det gode

samarbejde i den kommende tid.

Som flere af jer ved, har jeg det langsigtede mål at besøge alle

landets kommunale redningsberedskaber – og jeg har i løbet af

det forgangne år været på besøg hos flere af jer. Jeg synes, be-

søgene har gjort mig klogere på, hvordan jeres hverdag ser ud –

og forhåbentligt har I også fået noget ud af besøgene. Jeg har

derfor planer om at fortsætte min besøgsrække.

Den åbne dialog og det gode samarbejde er nøglen til, at vi

sammen kan arbejde videre hen mod fælles løsninger til gavn for

hele redningsberedskabet.

Tak for jeres tid og opmærksomhed. Fortsat godt årsmøde!