Hemmelighedernes herre
1
| september 2010 | LIXEN LIXEN | september 2010 | FOKUS FOKUS Han påstår hårdnakket, at WikiLeaks har offentliggjort flere fortrolige dokumenter end resten af verdens presse lsammen. Han har modtaget Amnesty Interna- onals pris for journalisk om menneskeregheder. Skiſtevis bliver han kaldt ’verdens mest interessante menneske’ og ’man- den der sæer folk i Afghanistans liv på spil’. Julian Assange er man- den, som man ikke vil fortælle en hemmelighed l. Men personligt er han ikke meget for at dele informaoner om sig selv. SLADDERHANK. Oppe i et lille hus i Reykjavik sidder et hold af hackere krummet sammen over to computere. Den ene er koblet til internettet. Den anden er ikke. Det er bare en af de mange sikkerhedsforanstaltninger, som WikiLeaks gør brug af. De er her under dække. Som journalister, der skal dække udbruddet af den island- ske vulkan Eyjafjallajökull. I virke- ligheden er de i gang med at klippe en video sammen. En video, der vis- er, hvordan amerikanske soldater fra cockpittet af en Apache-helikopter dræber mindst 12 mennesker, to af dem er journalister fra Reuters. De kalder det ’Project B’. En af mændene ser udmattet ud. Klokken er cirka tre om eftermiddagen, da et medlem af det islandske parlament, Birgitta Jonsdottir, går ind i rummet. Jonsdot- tir er en dame i 40-erne med langt mørkt pandehår. Hun er iført en kort sort T-shirt med dødningehoved- print på. Hun tager en WikiLeaks T- shirt frem fra sin taske og kaster den til den udmattede mand. »Det er til dig. Du trænger vist til at skifte tøj,« siger hun. Julian Assange trækker den ned over stolen ved siden af ham og fortsætter sit arbejde. Historien stammer fra en artikel i The New Yorker, og den siger om noget, hvem personen Julian As- sange er. Det næste man skal vide er, at der er lige så stor chance for, at han fortæller om sin egen person, som at han afslører kilderne bag WikiLeaks’ informationer. Han har for eksempel aldrig røbet sin alder, selv om det er offentligt kendt, at han er født i 1971. I de få interview, han giver, svarer han konsekvent udenom, når snakken falder på hans personlige historie. Som da han lader sig inter- viewe til magasinet ’The Age’. »Er du 38?« »Noget i den stil.« (...) »Er Assange dit rigtige navn?« »Ja. Det er i hvert fald det, der står i mit pas … Hvad ligger der i det hele taget i et navn?« (...) »Der er meget at spørge dig om.« »Det er okay – Jeg kommer alligevel ikke til at svare på det halve.« (…) »Jeg vil ikke snakke om mit privatliv.« Et sted at begynde historien om Ju- lian Paul Assange er i 1971 i Towns- ville på Australiens nordlige kyst. Allerede et år efter fødslen blev hans mor en del af et omrejsende teater. Manden, som hun giftede sig med, var direktøren. Familien rejste meget fra sted til sted og optrådte med de- res forestilling. Da Assange var 14 år gammel, var han flyttet 37 gange med familien. Hans mor kontroller- ede hans uddannelse derhjemme- fra. Hun troede ikke på skolernes uddannelse. Det ville give sønnen et forkvaklet forhold til autoriteter, mente hun. Derfor studerede As- sange selv og fandt viden i bøger på bibliotekerne. Det var her, han første gang blev draget af videnskaben, blev betaget af præcision og fakta. Hans ordforråd endte med at være så stort, at han først lærte at udtale mange af ordene, da han blev ældre. Da Assange var otte, blev mo- deren skilt. Hun indledte herefter et forhold til en musiker, som hun fik en søn med. Det blev et voldeligt bekendtskab. I et interview med ’The Age’ omtaler Assange musikeren som en voldelig psykopat. En dag fik moderen nok. De måtte flygte. Fra Assange var 11 til han var 16 levede moderen og de to sønner på flugt. Karrieren inden for hacking be- gyndte. Han var 16. I fællesskab med fem andre opstod gruppen ’Interna- tional Subversives’, og det var i denne periode, Assanges lyst til at få fat i myndighedernes hemmeligheder opstod. Det blev et mål i sig selv at trænge ind i forskellige databaser. Motivet var ikke at ødelægge. ’Skad ikke computersystemet, ændr ikke i systemet, del informationen’. Paral- lellerne til WikiLeaks er åbenlyse. Mest bemærkelsesværdigt var grup- pens indtrængen i NASA’s filer, hvor teksten ’Your System Has Been Offi- cically WANKed’ pludselig tonede frem på skærmen. Gruppens aktiv- iteter fangede snart de australske myndigheders opmærksomhed, der satte ’Operation Weather’ i gang. Nu skulle hackerne fanges. Det endte med, at Assange blev anklaget for 31 tilfælde af hacking. Han stod til ti års fængsel. Den daværende aktionsled- er var Ken Day. I et interview i ’The New Yorker’ husker han dette: »Julian var den klart klogeste og mest hemmelighedsfulde af dem. Men han havde et medmenneskeligt motiv. Jeg tror, at han opererede ud fra devisen om, at alle skulle have ad- gang til alting.« Assange slap med en bøde. Dom- meren fandt intet bevis for, at hack- ningen var andet end simpel nysger- righed. Disse hændelser i hans fortid er med til at præge ham i dag. Den videnskabelige tilgang og lysten til at dele myndighedernes dokumenter dominerer Assanges syn på, hvor- dan dagens journalistik bør være indrettet. Hans mål er at sætte en ny standard for journalistik. Han vil skabe sin egen form. Den videnska- belige journalistik. »Journalistik burde være mere lige- som videnskab,« har han forklaret til ’The Guardian’. For eksempel værdsætter han ideen om, at en artikel er 2000 ord med 25.000 ords dokumentation. Med in- ternettet er det muligt. Og så har det en anden effekt. »Hvis journalister ønsker større troværdighed inden for vores fag, så er vi nødt til at gå i den retning. Dokumentationen og fakta burde for så vidt som muligt være bevisligt. Vi må have mere respekt for læseren,« forklarer han yderligere avisen. Et andet sted at tage fat i histo- rien er hans arbejde. Og man kan starte adskillige steder, når man skal fortælle om de mange lækager, som WikiLeaks har udsendt. Kroll- rapporten fra Kenya, der beviste, at præsidenten Mwai Kibaki og den tidligere diktator Daniel Arap Moi i al hemmelighed smuglede flere mil- liarder kroner ud af landet. Noget, som i sidste ende kostede ham gen- valg. Offentliggørelsen af Scientolo- gys hemmelige manualer eller Sarah Palins indbakke på hendes person- lige Yahoo Mail. Afsløringen af de islandske bankers udlån, der var på mere end ti gange af nationens eget bruttonationalprodukt. Eller det førnævnte Project B, der afslørede nedslagtningen af 12 mennesker i Af- ghanistan. Intet undgår WikiLeaks. »Alle organisationer hviler på et bjerg af hemmeligheder,« har As- sange sagt i Columbia Journalism Review. Demokratiets fundament bygger på oplysning af det offentlige. »Det er vigtigt med gennemsig- tighed. Gennemsigtighed i stats- magtens aktiviteter giver mindre korruption, en stærkere regering og et bedre demokrati,« argumenterer han i PC Magazine. Det er denne stridslystenhed, der har givet ham utallige politiske mod- standere. I dagene efter WikiLeaks havde frigivet 92.000 dokumenter om Afghanistan-krigen, tog mange højtstående mænd inden for mil- itæret såvel som forskere til gen- mæle. Julian Assange viste stor uans- varlighed over for soldaterne og den afghanske befolkning. Han satte dem i fare ved at lægge personlige oplys- ninger som CPR-numre ud. I de dan- ske aviser bugnede skepsissen også over denne nye offentlige efterret- ningstjeneste. »Historien om Taleban-krigeren, der ønskede at skifte side, viser, at WikiLeaks og de tre aviser og magasiner, der deltog i offentlig- gørelsen af dokumenterne, har gjort et dårligt arbejde,« skrev Berlingske Tidende den 1. august. USA’s for- svarsminister Robert Gates rammer den etiske problematik: »De her folk kan smide alt ud, som de har lyst til - uden at tænke på kon- sekvensen for andre,« sagde han på et pressemøde. Grundlæggeren af WikiLeaks svar kom prompte. »Medierne må holde op med deres spin, og Robert Gates er simpelthen en løgner,« spruttede Assange på sin Twitter-profil. Man kunne også fortælle historien gennem hans person- lighed. En beskrivelse af hans store temperament eller den sociale indig- nation, der får ham til altid at gå efter magthaverne. »Det var aldrig penge, som Julian var efter,« husker efterforskeren for ’Operation Weather’ Ken Day. »Det hele handlede om, at han var modstander af Big Brother, at han var modstander af begrænsning af frihed i kommunikationen,« siger han til ’The Australian Magazine’. På samme måde kan meget i Julian Assanges verden sættes op diam- etralt. Ham selv imod Big Brother. WikiLeaks mod journalisterne. Og han understreger glædeligt sin egen succes. Og en kritik af pressen. »WikiLeaks har offentliggjort flere fortrolige dokumenter end resten Søren Dal Rasmussen af verdenspressen til sammen. Det beviser den ynkelige tilstand, som resten af medieverdenen er i. Det er en skændsel,« siger han i magasinet ’The Age’. Meget er en skændsel blandt jour- nalister, mener han. Det værste er, at de tager æren for, hvad andre sætter på spil. Det er en af grundene til, at WikiLeaks er så populært i tiden. Deres specielle form for kildebeskyt- telse, nævner Assange, er centralt i hans succes. »I de traditionelle medier er det kilderne, der løber risikoen ved at fortælle, men det er journalisten, der løber med æren. De tager ikke deres job seriøst. Hvor mange journalister er blevet dræbt siden 1944? 1.000. Sølle 1000! Hvor mange er døde i trafikulykker? 40.000 sandsynligvis. På samme måde er der flere polit- imænd, der dør i deres arbejde med at bekæmpe kriminalitet. Der kan du snakke om seriøsitet,« siger Assange i ’The Guardian’. Man kunne slutte historien med det selvforherligende skærmbillede, der pryder forsiden af WikiLeaks. org: ‘WikiLeaks could be as important a journalistic tool as the Freedom of Information Act’. En anden måde er at se fremad. Assange har flere ambitioner end WikiLeaks, forklarer han til ’The Guardian’: »Jeg har flere ideer, som jeg har tænkt mig at gå videre med, så snart WikiLeaks kan trives uden mig. Lige nu er det stærkt nok til at overleve, men jeg ved ikke, om det vil blom- stre.« På den anden side er der i samme interview et bevis på den kynisme og den kontroversielle tankegang, som Julian Assange har skabt et af tidens mest omtalte produkter på. Så hvor- for ikke slutte med et uddrag fra Ste- phen Moss’ artikel? Der er ingen tid til at spørge ham om hans livshistorie, og jeg formoder ikke, at han ville være synderligt interesser- et i at fortælle den alligevel. Hans svar er generelt korte og en smule tøvende, og da jeg spørger ham om, der er no- get som helst, WikiLeaks ikke kunne offentliggøre siger han: ’Det er ikke et interessant spørgsmål, ‘ og lader det være ved det. [email protected] Foto: Espen Moe Hemmelighedernes herre Portræt af Julian Assange Det siger de om WikiLeaks fentliggør også ting, som kan være problematiske i forbindelse med privatlivet og ophavsretten. Q: Er journalistikken styrket eller svækket efter Wikileaks? A: Næsten uændret. Journalistikken afhænger ikke af Wikileaks, den af- hænger af journalisten, og den tid journalisten har til at behandle ma- terialet. Q: Hvad er din holdning til Wikileaks? A: Som journalist er det fint, når ma- teriale, der skal frem, kommer frem. Som journalist og menneske er jeg lidt skeptisk over de metoder, de an- vender og det faktum, at de er klar til at offentliggøre alt. Det er en or- dentlig journalist ikke. En ordentlig journalist prioriterer og tager men- neskelige, ophavsretslige og etiske hensyn. Lasse Jensen Vært på Mennesker og Medier, P1 Q: Hvilke journalistiske faldgruber opstår der ved Wikileaks? A: Der opstår vel de samme faldgru- ber, som der opstår, hvis du pludselig skal sidde over for 300.000 stykker papir og vælge det rigtige. Der er tale om et kæmpestort materiale af både måske brugeligt og måske ubrugeligt stof, og så skal du til at vælge. Q: Hvilke fordele og ulemper, mener du, der er ved Wikileaks? A: Fordelen ved Wikileaks i forhold til andre muligheder er selvfølgelig, at det elektroniske er samlet på ét sted. Ulempen er, som jeg ser det, at Wikileaks er fuldstændig ligeglad. Wikileaks foretager ingen sortering. Den offentliggør revl og krat. Den of- Morten Hansen Næstformand i Foreningen for Un- overordnet er jeg meget positiv. Vi kan også være meget positive over for aviserne i Danmark, men derfor kan vi stadigvæk godt lave fejl. Niels Krause Kjær Vært på Krause på tværs, P1 Q: Hvilke journalistiske faldgruber opstår der ved Wikileaks? A: Man skal som journalist altid være opmærksom på, om man får en ud- valgt del af en virkelighed præsen- teret, eller om man selv får lov til at rode i ting. Med hensyn til Wikileaks, så er der nogle gange ting, som helt specifikt er udvalgt, fordi der er no- gen, der har ønsket, at det skal slippe ud. Hvor det optimale er, at det er journalisten, der har det hele til rå- dighed og udvælger, så kan det nogle gange være andre, der har udvalgt nogle ting, fordi de har et politisk motiv for at vælge lige netop det, der skal lækkes. Q: Hvilke fordele og ulemper, mener du, der er ved Wikileaks? A: Fordelen er helt åbenbar i en verden, hvor magthavere forsøger at holde ting skjult. At der så rent faktisk er en afsætningskanal, hvor man aftaler, hvem kan smide ting ud, hvis man ligger inde med noget væsentligt. Det er en stor fordel og er med til at gøre vores samfund mere transparent Ulempen er, at det der findes på wWkileaks er blevet valgt ud af no- gen, der har en interesse. Enten er de sure på nogen, de vil fremme deres egen situation, eller også har de et politisk formål. Q: Er journalistikken styrket eller svækket efter Wikileaks? A: Den er klart styrket. Selv med de faldgruber og de ting man skal være opmærksom på med Wikileaks, så mener jeg, at det er en klar fordel for journalistikken og for offentligheden, at der er sådan noget som Wikileaks. Det gør, at der er ting, der kommer frem, som ellers ikke ville komme frem. Q: Hvad er din holdning til Wikileaks? A: Jeg synes, at det er fint. Jo mere der kommer på Wikileaks, i prin- cippet, des bedre, så selvom der er ulemper ved alting, så er bundlinjen ved Wikileaks, at det er en fordel for journalistikken, og det er en fordel for offentligheden. [email protected] Steffen Koldborg dersøgende Journalistik Q: Hvilke journalistiske faldgruber opstår der ved Wikileaks? A: En faldgrube er, at man får enorme mængder information. Man kan have forskellige etiske holdninger til, om det er godt, at informationerne ligger på Wikileaks. Et andet problem er, hvordan validerer vi oplysningerne. Altså, det er meget godt, at de of- fentliggør en masse dokumenter, men vi kan jo ikke dobbeltprøve do- kumenterne. Det skal vi finde ud af at gøre. Q: Hvilke fordele og ulemper, mener du, der er ved Wikileaks? A: Jeg er stor tilhænger af Wikileaks. Det giver adgang til mange flere oply- sninger. Her tænker jeg både som journalist og også i forhold til sam- fundet. Vi får adgang til noget, som vi ellers ikke ville få adgang til, og det er en fordel både demokratisk og journalistisk. Ulempen kan være den store mængde information. Q: Er journalistikken styrket eller svækket efter Wikileaks? A: Som jeg ser det, er den helt klart styrket. Det er jeg overhovedet ikke i tvivl om. Q: Hvad er din holdning til Wikileaks? A: Jeg er helt bestemt positiv. Selvføl- gelig laver de fejl, og man kan dis- kutere etikken, i forhold til om de skal strege nogle navne, men helt Foto: Lise Roland Johansen privatfoto
-
Upload
soren-rasmussen -
Category
Documents
-
view
214 -
download
0
description
Portræt af Julian Assange
Transcript of Hemmelighedernes herre
� | september 2010 | LIXEN LIXEN | september 2010 | �FOKUSFOKUS
Han påstår hårdnakket, at WikiLeaks har offentliggjort flere fortrolige dokumenter end resten af verdens presse tilsammen. Han har modtaget Amnesty Interna-tionals pris for journalistik om menneskerettigheder. Skiftevis bliver han kaldt ’verdens mest interessante menneske’ og ’man-den der sætter folk i Afghanistans liv på spil’. Julian Assange er man-den, som man ikke vil fortælle en hemmelighed til. Men personligt er han ikke meget for at dele informationer om sig selv.
SLADDERHANK. Oppe i et lille hus i Reykjavik sidder et hold af hackere krummet sammen over to computere. Den ene er koblet til internettet. Den anden er ikke. Det er bare en af de mange sikkerhedsforanstaltninger, som WikiLeaks gør brug af. De er her under dække. Som journalister, der skal dække udbruddet af den island-ske vulkan Eyjafjallajökull. I virke-ligheden er de i gang med at klippe en video sammen. En video, der vis-er, hvordan amerikanske soldater fra cockpittet af en Apache-helikopter dræber mindst 12 mennesker, to af dem er journalister fra Reuters. De kalder det ’Project B’. En af mændene ser udmattet ud. Klokken er cirka tre
om eftermiddagen, da et medlem af det islandske parlament, Birgitta Jonsdottir, går ind i rummet. Jonsdot-tir er en dame i 40-erne med langt mørkt pandehår. Hun er iført en kort sort T-shirt med dødningehoved-print på. Hun tager en WikiLeaks T-shirt frem fra sin taske og kaster den til den udmattede mand. »Det er til dig. Du trænger vist til at skifte tøj,« siger hun. Julian Assange trækker den ned over stolen ved siden af ham og fortsætter sit arbejde. Historien stammer fra en artikel i The New Yorker, og den siger om noget, hvem personen Julian As-sange er. Det næste man skal vide er, at der er lige så stor chance for, at han fortæller om sin egen person, som at han afslører kilderne bag WikiLeaks’ informationer. Han har for eksempel aldrig røbet sin alder, selv om det er offentligt kendt, at han er født i 1971. I de få interview, han giver, svarer han konsekvent udenom, når snakken falder på hans personlige historie. Som da han lader sig inter-viewe til magasinet ’The Age’. »Er du 38?« »Noget i den stil.« (...) »Er Assange dit rigtige navn?« »Ja. Det er i hvert fald det, der står i mit pas … Hvad ligger der i det hele taget i et navn?« (...) »Der er meget at spørge dig om.« »Det er okay – Jeg kommer alligevel ikke til at svare på det halve.« (…) »Jeg vil ikke snakke om mit privatliv.«
Et sted at begynde historien om Ju-lian Paul Assange er i 1971 i Towns-ville på Australiens nordlige kyst. Allerede et år efter fødslen blev hans mor en del af et omrejsende teater. Manden, som hun giftede sig med, var direktøren. Familien rejste meget fra sted til sted og optrådte med de-res forestilling. Da Assange var 14 år gammel, var han flyttet 37 gange med familien. Hans mor kontroller-ede hans uddannelse derhjemme-fra. Hun troede ikke på skolernes uddannelse. Det ville give sønnen et forkvaklet forhold til autoriteter, mente hun. Derfor studerede As-sange selv og fandt viden i bøger på bibliotekerne. Det var her, han første gang blev draget af videnskaben, blev betaget af præcision og fakta. Hans ordforråd endte med at være så stort, at han først lærte at udtale mange af ordene, da han blev ældre. Da Assange var otte, blev mo-deren skilt. Hun indledte herefter et forhold til en musiker, som hun fik en søn med. Det blev et voldeligt bekendtskab. I et interview med ’The Age’ omtaler Assange musikeren som en voldelig psykopat. En dag fik moderen nok. De måtte flygte. Fra Assange var 11 til han var 16 levede moderen og de to sønner på flugt. Karrieren inden for hacking be-gyndte. Han var 16. I fællesskab med fem andre opstod gruppen ’Interna-tional Subversives’, og det var i denne periode, Assanges lyst til at få fat i myndighedernes hemmeligheder opstod. Det blev et mål i sig selv at
trænge ind i forskellige databaser. Motivet var ikke at ødelægge. ’Skad ikke computersystemet, ændr ikke i systemet, del informationen’. Paral-lellerne til WikiLeaks er åbenlyse. Mest bemærkelsesværdigt var grup-pens indtrængen i NASA’s filer, hvor teksten ’Your System Has Been Offi-cically WANKed’ pludselig tonede frem på skærmen. Gruppens aktiv-iteter fangede snart de australske myndigheders opmærksomhed, der satte ’Operation Weather’ i gang. Nu skulle hackerne fanges. Det endte med, at Assange blev anklaget for 31 tilfælde af hacking. Han stod til ti års fængsel. Den daværende aktionsled-er var Ken Day. I et interview i ’The New Yorker’ husker han dette: »Julian var den klart klogeste og mest hemmelighedsfulde af dem. Men han havde et medmenneskeligt motiv. Jeg tror, at han opererede ud fra devisen om, at alle skulle have ad-gang til alting.« Assange slap med en bøde. Dom-meren fandt intet bevis for, at hack-ningen var andet end simpel nysger-righed. Disse hændelser i hans fortid er med til at præge ham i dag. Den videnskabelige tilgang og lysten til at dele myndighedernes dokumenter dominerer Assanges syn på, hvor-dan dagens journalistik bør være indrettet. Hans mål er at sætte en ny standard for journalistik. Han vil skabe sin egen form. Den videnska-belige journalistik. »Journalistik burde være mere lige-som videnskab,« har han forklaret til
’The Guardian’. For eksempel værdsætter han ideen om, at en artikel er 2000 ord med 25.000 ords dokumentation. Med in-ternettet er det muligt. Og så har det en anden effekt. »Hvis journalister ønsker større troværdighed inden for vores fag, så er vi nødt til at gå i den retning. Dokumentationen og fakta burde for så vidt som muligt være bevisligt. Vi må have mere respekt for læseren,« forklarer han yderligere avisen.
Et andet sted at tage fat i histo-rien er hans arbejde. Og man kan starte adskillige steder, når man skal fortælle om de mange lækager, som WikiLeaks har udsendt. Kroll-rapporten fra Kenya, der beviste, at præsidenten Mwai Kibaki og den tidligere diktator Daniel Arap Moi i al hemmelighed smuglede flere mil-liarder kroner ud af landet. Noget, som i sidste ende kostede ham gen-valg. Offentliggørelsen af Scientolo-gys hemmelige manualer eller Sarah Palins indbakke på hendes person-lige Yahoo Mail. Afsløringen af de islandske bankers udlån, der var på mere end ti gange af nationens eget bruttonationalprodukt. Eller det førnævnte Project B, der afslørede nedslagtningen af 12 mennesker i Af-ghanistan. Intet undgår WikiLeaks. »Alle organisationer hviler på et bjerg af hemmeligheder,« har As-sange sagt i Columbia Journalism Review. Demokratiets fundament bygger på
oplysning af det offentlige. »Det er vigtigt med gennemsig-tighed. Gennemsigtighed i stats-magtens aktiviteter giver mindre korruption, en stærkere regering og et bedre demokrati,« argumenterer han i PC Magazine. Det er denne stridslystenhed, der har givet ham utallige politiske mod-standere. I dagene efter WikiLeaks havde frigivet 92.000 dokumenter om Afghanistan-krigen, tog mange højtstående mænd inden for mil-itæret såvel som forskere til gen-mæle. Julian Assange viste stor uans-varlighed over for soldaterne og den afghanske befolkning. Han satte dem i fare ved at lægge personlige oplys-ninger som CPR-numre ud. I de dan-ske aviser bugnede skepsissen også over denne nye offentlige efterret-ningstjeneste. »Historien om Taleban-krigeren, der ønskede at skifte side, viser, at WikiLeaks og de tre aviser og magasiner, der deltog i offentlig-gørelsen af dokumenterne, har gjort et dårligt arbejde,« skrev Berlingske Tidende den 1. august. USA’s for-svarsminister Robert Gates rammer den etiske problematik: »De her folk kan smide alt ud, som
de har lyst til - uden at tænke på kon-sekvensen for andre,« sagde han på et pressemøde. Grundlæggeren af WikiLeaks svar kom prompte. »Medierne må holde op med deres spin, og Robert Gates er simpelthen en løgner,« spruttede Assange på sin Twitter-profil.
Man kunne også fortælle historien gennem hans person-lighed. En beskrivelse af hans store temperament eller den sociale indig-nation, der får ham til altid at gå efter magthaverne. »Det var aldrig penge, som Julian var efter,« husker efterforskeren for ’Operation Weather’ Ken Day. »Det hele handlede om, at han var modstander af Big Brother, at han var modstander af begrænsning af frihed i kommunikationen,« siger han til ’The Australian Magazine’. På samme måde kan meget i Julian Assanges verden sættes op diam-etralt. Ham selv imod Big Brother. WikiLeaks mod journalisterne. Og han understreger glædeligt sin egen succes. Og en kritik af pressen. »WikiLeaks har offentliggjort flere fortrolige dokumenter end resten
Søren Dal Rasmussen
af verdenspressen til sammen. Det beviser den ynkelige tilstand, som resten af medieverdenen er i. Det er en skændsel,« siger han i magasinet ’The Age’. Meget er en skændsel blandt jour-nalister, mener han. Det værste er, at de tager æren for, hvad andre sætter på spil. Det er en af grundene til, at WikiLeaks er så populært i tiden. Deres specielle form for kildebeskyt-telse, nævner Assange, er centralt i hans succes. »I de traditionelle medier er det kilderne, der løber risikoen ved at fortælle, men det er journalisten, der løber med æren. De tager ikke deres job seriøst. Hvor mange journalister er blevet dræbt siden 1944? 1.000. Sølle 1000! Hvor mange er døde i trafikulykker? 40.000 sandsynligvis. På samme måde er der flere polit-imænd, der dør i deres arbejde med at bekæmpe kriminalitet. Der kan du snakke om seriøsitet,« siger Assange i ’The Guardian’.
Man kunne slutte historien med det selvforherligende skærmbillede, der pryder forsiden af WikiLeaks.org:
‘WikiLeaks could be as important a journalistic tool as the Freedom of Information Act’.
En anden måde er at se fremad. Assange har flere ambitioner end WikiLeaks, forklarer han til ’The Guardian’: »Jeg har flere ideer, som jeg har tænkt mig at gå videre med, så snart WikiLeaks kan trives uden mig. Lige nu er det stærkt nok til at overleve, men jeg ved ikke, om det vil blom-stre.« På den anden side er der i samme interview et bevis på den kynisme og den kontroversielle tankegang, som Julian Assange har skabt et af tidens
mest omtalte produkter på. Så hvor-for ikke slutte med et uddrag fra Ste-phen Moss’ artikel?
Der er ingen tid til at spørge ham om hans livshistorie, og jeg formoder ikke, at han ville være synderligt interesser-et i at fortælle den alligevel. Hans svar er generelt korte og en smule tøvende, og da jeg spørger ham om, der er no-get som helst, WikiLeaks ikke kunne offentliggøre siger han: ’Det er ikke et interessant spørgsmål, ‘ og lader det være ved det.
Foto: Espen Moe
Hemmelighedernes herre
Portræt af Julian Assange
Det siger de om WikiLeaksfentliggør også ting, som kan være problematiske i forbindelse med privatlivet og ophavsretten.
Q: Er journalistikken styrket eller svækket efter Wikileaks?A: Næsten uændret. Journalistikken afhænger ikke af Wikileaks, den af-hænger af journalisten, og den tid journalisten har til at behandle ma-terialet.
Q: Hvad er din holdning til Wikileaks?A: Som journalist er det fint, når ma-teriale, der skal frem, kommer frem. Som journalist og menneske er jeg lidt skeptisk over de metoder, de an-vender og det faktum, at de er klar til at offentliggøre alt. Det er en or-dentlig journalist ikke. En ordentlig journalist prioriterer og tager men-neskelige, ophavsretslige og etiske hensyn.
Lasse Jensen Vært på Mennesker og Medier, P1
Q: Hvilke journalistiske faldgruber opstår der ved Wikileaks?A: Der opstår vel de samme faldgru-ber, som der opstår, hvis du pludselig skal sidde over for 300.000 stykker papir og vælge det rigtige. Der er tale om et kæmpestort materiale af både måske brugeligt og måske ubrugeligt stof, og så skal du til at vælge.
Q: Hvilke fordele og ulemper, mener du, der er ved Wikileaks?A: Fordelen ved Wikileaks i forhold til andre muligheder er selvfølgelig, at det elektroniske er samlet på ét sted. Ulempen er, som jeg ser det, at Wikileaks er fuldstændig ligeglad. Wikileaks foretager ingen sortering. Den offentliggør revl og krat. Den of-
Morten HansenNæstformand i Foreningen for Un-
overordnet er jeg meget positiv. Vi kan også være meget positive over for aviserne i Danmark, men derfor kan vi stadigvæk godt lave fejl.
Niels Krause KjærVært på Krause på tværs, P1
Q: Hvilke journalistiske faldgruber opstår der ved Wikileaks?A: Man skal som journalist altid være opmærksom på, om man får en ud-valgt del af en virkelighed præsen-teret, eller om man selv får lov til at rode i ting. Med hensyn til Wikileaks, så er der nogle gange ting, som helt specifikt er udvalgt, fordi der er no-gen, der har ønsket, at det skal slippe ud. Hvor det optimale er, at det er journalisten, der har det hele til rå-dighed og udvælger, så kan det nogle gange være andre, der har udvalgt nogle ting, fordi de har et politisk motiv for at vælge lige netop det, der skal lækkes. Q: Hvilke fordele og ulemper, mener du, der er ved Wikileaks?A: Fordelen er helt åbenbar i en verden, hvor magthavere forsøger at holde ting skjult. At der så rent
faktisk er en afsætningskanal, hvor man aftaler, hvem kan smide ting ud, hvis man ligger inde med noget væsentligt. Det er en stor fordel og er med til at gøre vores samfund mere transparent Ulempen er, at det der findes på wWkileaks er blevet valgt ud af no-gen, der har en interesse. Enten er de sure på nogen, de vil fremme deres egen situation, eller også har de et politisk formål.
Q: Er journalistikken styrket eller svækket efter Wikileaks?A: Den er klart styrket. Selv med de faldgruber og de ting man skal være opmærksom på med Wikileaks, så mener jeg, at det er en klar fordel for journalistikken og for offentligheden, at der er sådan noget som Wikileaks. Det gør, at der er ting, der kommer frem, som ellers ikke ville komme frem. Q: Hvad er din holdning til Wikileaks?A: Jeg synes, at det er fint. Jo mere der kommer på Wikileaks, i prin-cippet, des bedre, så selvom der er ulemper ved alting, så er bundlinjen ved Wikileaks, at det er en fordel for journalistikken, og det er en fordel for offentligheden.
Steffen Koldborg
dersøgende Journalistik Q: Hvilke journalistiske faldgruber opstår der ved Wikileaks? A: En faldgrube er, at man får enorme mængder information. Man kan have forskellige etiske holdninger til, om det er godt, at informationerne ligger på Wikileaks. Et andet problem er, hvordan validerer vi oplysningerne. Altså, det er meget godt, at de of-fentliggør en masse dokumenter, men vi kan jo ikke dobbeltprøve do-kumenterne. Det skal vi finde ud af at gøre. Q: Hvilke fordele og ulemper, mener du, der er ved Wikileaks?A: Jeg er stor tilhænger af Wikileaks. Det giver adgang til mange flere oply-sninger. Her tænker jeg både som journalist og også i forhold til sam-fundet. Vi får adgang til noget, som vi ellers ikke ville få adgang til, og det er en fordel både demokratisk og journalistisk. Ulempen kan være den store mængde information. Q: Er journalistikken styrket eller svækket efter Wikileaks?A: Som jeg ser det, er den helt klart styrket. Det er jeg overhovedet ikke i tvivl om. Q: Hvad er din holdning til Wikileaks?A: Jeg er helt bestemt positiv. Selvføl-gelig laver de fejl, og man kan dis-kutere etikken, i forhold til om de skal strege nogle navne, men helt
Foto: Lise Roland Johansen
privatfoto
