ODM – NOVEMBER 2015

MUSEUM LOLLAND-FALSTER/HELLE ÅLSBØL

Storstrømsbroen 1937-2015Kapitel 8-projekt

• Værd at vide om broen

• Broens SAVE-vurdering• Broens kulturmiljøer

• Anlægslov• Den nye bro

• De omboendes reaktioner• Eksproprieringskommission• Om at nedrive Colosseum

• Et forskningsprojekt på vej

Værd at vide om broen• Ingeniør Kröhnkes broplaner i 1864

• DSB udarbejdede bro- og tunnelplaner fra 1887

• Broen blev bygget fra 1934-1937

• Broen gjorde Falster landfast med Sjælland (Masnedø)

• Kombineret vej-, cykel-, jernbanebro

• Arbejdspladser og udenrigspolitisk agenda

• Yes we can!

• I 2015 krydses broen dagligt

af 4400 personer

Carl Th. Dreyer

Storstrømsbroen 2015

Storstrømsbroen 2015

Storstrømsbroen 2015

Et vanligt kapitel 8 projekt?• Researcher historie• Fotograferer• Interviewer borgere, erhvervsdrivende og myndigheder • Observerer ved borgermøder • Tjekker vandrehistorier og lokale resursepersoner• Skriver til hjemmesiden• Skriver hverken anbefaling eller indsigelse …

Løbet ER kørt – men broen er et ENESTÅENDE bygningsværk … og vi aner den store forandring, som den bragte med sig

Hvad kan vi hjemtage? En bro på 3,2 km?

SAVE-vurdering?

Storstrømsbroen er ikke SAVE-vurderet

I 2012 fremsatte Kulturstyrelsen en udtalelse med vurdering af Storstrømsbroen.

Det understreges at• ”Storstrømsbroen både arkitektonisk og kulturhistorisk har

store bevaringsværdier” og det anbefales at broen ”så vidt muligt bevares med både underbygning og overbygning”

• og at der ikke rejses sag om bygningsfredning.

Kulturstyrelsen den 7.9.2012

Kulturmiljø tilknyttet broen

Der er udpeget flere kulturmiljøer på Nordfalster, men Storstrømsbroen er ikke blandt disse.

Det er til gengæld disse bebyggelser:

• Storstrømspavillonen/ Falstria, Brohallen Caravancenter, Brovænget (nr. 375-4)

“Falstria” og “Brohallen” er sårbare over for funktionstømning, nedrivning og væsentlige ændringer af arkitektur og omgivelser. Brovænget-udstykningen er sårbar over for strukturelle ændringer af vejforløb og omgivelser.

Storstrømspavillonen opført under broarbejdet. I 1937/1938 flyttet og udbygget til restaurant og fast rasteplads for langturs trafikanter. Var en overgang områdets hippe natklub: Katten. Bygningen er i dag istandsat og fungerer som restaurant.

Del af kulturmiljø

Brohallen er i 1937 flyttet fra København til Falster.

Her tjente den erhvervs-og handelsformål, bl.a. med butikker og spisested. I 1964 blev den solgt og brugt som caravan-, båd-center og campingplads.

Eksproprieres o. 2016

Del af kulturmiljø

Brovænget:

12 Statslånshuse af gasbeton opført i 1950-51 af to lokale industrivirksomheder.

Husene er ombyggede med udestuer og knaster.

Husene er i dag beboede af pensionister og en børnefamilie.

Del af kulturmiljø

Kulturmiljø tilknyttet broen• Orehoved gl. færgehavn, gl. station, industrihavn

Færgefart fra 1872 med jernbane.Færgelejerne blev fyldt op i 1960, og er i dag oplagsplads for industrihavnen. Jernbanetraceet ses som en tragt i bebyggelsen. Personbetjening ophørte i 1970. Enkelte stationsbygninger er bevaret.

Industri: Ardo og Jupitor Plast.

Fyr opført 1895. Fredet.

Kulturmiljø tilknyttet broen

Gåbense Færgegård. Opført 1840. Fredet. Færgefart til MASNEDØ frem til 1872.

I dag udlejet som lejligheder. Yderligere lejligheder tilbygget.

Bygget på resterne af den gamle færgehavn. Et bådelaug opstod i 1974.

Det er bemærkelsesværdigt at broen hverken er SAVE-vurderet eller udpeget som kulturmiljø.

Findes der regler om at dyre og besværlige bygninger ikke kan bevares?

???

Det nye broprojekt

Anlægsloven blev vedtaget i maj 2015.

Den gamle bro skal rives ned.

I VVM-rapport redegøres for forskellige bro-forslag.

Vejdirektoratet 2014 Den nye bro placeres i en blød bue, for at undgå skarpe sving,

så tog kan køre 200 km/t. Den nye bro skal også være en kombineret vej-, jernbane-, og cykelbro. Den gamle bro skrottes.

De to dæmninger side om side

Omboendes reaktioner på anlægsloven

• Beboere i Brovænget• Beboere på Ahornvej• Caravancenteret, Brohallen• Restaurant Falstria• Landmænd

• Beboere langs banen

Brovænget

”Vi har utrolig gode naboer. Det er en meget dejlig plads hvor vi bor”

”Broen – den generer ikke, det gør den kun når den bliver bygget”

”Jeg tror det bliver sindssygt flot, når det er færdigt … men det er byggeperioden. Vi er jo 66-67 år, så når de er færdige, så er vi jo midt i halvfjerdserne”

”Det er jo vores efterår, det ville vi gerne nyde og ikke i et sådan byggerod”

”Jeg synes det er rigtig godt man har noget udvikling, jeg synes bare det er synd når nogen bliver taget som gidsel – vores huse er NUL værd, og vi kan ikke en gang sælge dem!”

”De bygger ynglepladser til digesvaler og sender lydbølger ud i vandet for at få marsvin og sæler væk. Det koster kassen … men folk der bor her … vi kan ikke tage vores hus og flytte”

Ahornvej

”Vores udsigt forsvinder når den nye dæmning bliver anlagt. Det vil vi have kompensation for”

Brohallen:

”Broens linjeføring kommer til at ligge lige oven i butikken. Så Brohallen skal eksproprieres. Men vi er ikke kommet ret meget længere. Vi er ikke enige om ekspropriationsbeløbet. Hvad kan vi gøre? Vi regner med at flytte den 31.12. 2016”

”Vi har fået stillet jord til rådighed i et industriområde lidt nord for Nørre Alslev. Måske kan vi genvinde nogle af de kunder, som vi tabte med Farøbroen”.

Borgermøde før eksproprieringsforretning. Mandag den 14. September 2015. kl. 9.00.

”I er så optaget af økonomi. Hvad gør I hvis priserne stiger som det er set med Femern-projektet? Bygger I så kun en halv bro?”

”Der tages kun hensyn til boliger når der planlægges støjreduktion, man tager ikke højde for støjgener for virksomheder. Det er ikke muligt at støjskærme en have – uden en støjvold”

”Engen mellem de to dæmninger (brofæster) vil ikke tørre ud, som I tror. Derimod vil der med havvandsstigninger komme mere vand og tang som rådner og fordærver luften”

Talsmanden for ”Protestgruppen mod dæmningen” præsenterer i en film hvordan dæmningen, der skal udligne højdeforskel mellem land og bro kommer til at blokere for havudsigten.

Eksproprieringskommissionens besigtigelsesforretning 2015

Eksproprieringskommissionens besigtigelsesforretning 2015

I forlængelse af debatten på borgermødet blev det fra borgere fremført , at

• Huse falder markant i værdi• Huse ikkekan sælges eller belånes til ombygning• Gener ved anlægsarbejdet anses at tage flere år• Gener ved anlægsarbejdet er støj, lys, pløre, trafik helt tæt på• Dæmningen blokerer udsigten• Den såkaldte strandeng bliver kilde til lugtproblemer• Marker opdeles til abrupte og urentable enheder• Markdræn skal også bruges til banedræn

Kommissionen behandler stadig sagerne. ”Tålegrænsen” vurderes.

” Det er noget pjat. Den skal da ned. Færdig. Selvfølgelig skal den ned. Det er da kedeligt og det bliver mærkeligt. Men gud fader bevar mig vel, som den ser ud!”

”Der er ikke nogen grund til at vedligeholde den bro. Hvad skulle det dog være…? ”

Hvad mener de omboende så om bevaring af broen?

Der blev holdt et borgermøde om broens fremtid:

”Man river da ikke Colosseum ned!”MEN Enkelte lokale aktører prøver med stor i ihærdighed at bevare broen bl.a. ved at omdanne den til en turistattraktion med hotel. Projektet favner også ideen om at broen får sit eget øko-(vand)system. Følg Kulturstrømsbroen på Facebook

”Vi får en ny Storstrømsbro. Med en pylon. Hurra for det! Men hvor er det synd, at man helt vil fjerne den gamle Storstrømsbro. Bropillerne kan holde mindst 100 år mere. Hvorfor så ikke spare pengene til nedrivningen - samt udgifterne til cykelstierne på den nye - og i stedet skifte brodækket ud med en kombineret cykel- og gangsti inde i et rør mage til regnbue-panoramaet på toppen af kunstmuseet Aros i Aarhus? Der kunne mageligt blive plads til en restaurant midtvejs. Samt en lille sporvogn, der kunne transportere millioner af turister frem og tilbage over Kulturstrømsbroen”. FB 12.3.2015

Et forskningsprojekt på vej

Projektejer: Museum Lolland-Falster og Museum Sydøstdanmark

• Forskningsprojekt der tager udgangspunkt i kapitel 8 arbejdet.

• Forskningssamarbejde, der tager udgangspunkt i Håndværks- og Industripuljen.

• Sammen med andre projektpartnere vil vi udarbejde en fagfællebedømt antologi.

Det handler ikke bare om en bro. Det handler om politiske beslutningsprocesser, samarbejder mellem europæiske stater, ny arkitektur, tekniske landvindinger, arbejdsforhold, egnsudvikling, demografi, mobilitet og meget andet.

Brugerinddragelse

• Via kulturtjenesten.dk opfordrer vi skoleklasser til at filme Storstrømsbroen.

• Museerne indsamler de elevproducerede mobilfilm.

• Inden klasserne tager af sted ses Carl Th. Dreyers film. Bagefter kan man læse mere om broen på museets hjemmeside.

Psst! Den lukker snart.

Kapitel-8