HELHEDSSYN NEDEFRA – et bottom up-perspektiv på socialt arbejde
description
Transcript of HELHEDSSYN NEDEFRA – et bottom up-perspektiv på socialt arbejde
HELHEDSSYN NEDEFRA – et bottom up-perspektiv på socialt arbejde
Præsentation på FORSA-temadag, tirsdag d. 30. August 2011
Søren Peter Olesen, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Oversigt
1. Indledning2. Yderligere lidt om helhedssyn-begrebet3. Især med henblik på helhedssyn og socialt
arbejde på beskæftigelsesområdet4. Mest om helhedssyn anskuet som et bottom
up-perspektiv på socialt arbejde5. Konklusion6. Diskussionspunkter
Indledning
• Bogens kapitel om helhedssyn bottom up er tænkt kontroversielt
• Det er samtidig overvejende deskriptivt og analytisk
• Forskellen på helhedssyn top down og bottom up
• Frit efter Lipsky (1980): Helhedssynet bliver ikke til hos fx lovgivere, reformatorer eller i administrative eller organisatoriske toplag. – Det skabes i hverdagspraksis, hvor socialarbejdere giver hinanden med- og modspil, og hvor klienter/brugere/borgere accepterer eller sætter sig til modværge mod systemets procedurer og afgørelser
Helhedssyn • Et helhedssyn kan være udtryk for en norm, et princip eller et
perspektiv, eller det kan være betinget af den konkrete kontekst (f.eks. organisationskulturen og de fysiske rammer i et bestemt jobcenter). Det kan imidlertid også som netop nævnt opstå og udvikle sig nedefra i aktørers interaktion. Det er sidstnævnte perspektiv, jeg vil diskutere ud fra i det følgende.
• Forenklet drejer helhedssyn sig om forholdet mellem problemer og disses baggrund på den ene side og på den anden side foranstaltninger samt omsætningen heraf
• Er termen helhedssyn ental eller flertal? (jf. bogens kapitel 11 og nedenfor)
• Helhedssynsdiskussioner – helhedssynet ikke muligt at praktisere!?
• Helhedssyn og specialisering
Analyseredskab eller ramme for handling
Helhedssyn som analyseredskab ved afdækning af problemforståelse
Helhedssyn som ramme for handlingsvalg – helhedsorienteret indsats
Hvem er klienten? – Materielle og sociale behov samt behov for selvudvikling
At komme i dybden med at løse klientens problemer, forholde sig til klientens samlede situation og forebygge deroute
Levevilkårsperspektiv: at have, at elske, at være
Socialpolitiske målsætninger: forebyggelse og revalidering; tryghed og trivsel
Fire årtiers helhedssyn i socialt arbejdeÅrti Helhedssyn i socialt arbejde
1970’erne
Samfundsplanlægning og helhedssyn på socialt arbejde samt helhedsorientering af den sociale indsats – planlægningsparadigme og delmetoder i implementeringen af velfærdsstaten
1980’erne
Det professionsbårne helhedssyn som en del af fælleselementerne – markering af socialfaglig vurdering og dennes fælleselementer som en form for essens i socialt arbejde
1990’erne
Dekonstruktion af fælleselementernes helhedssyn – perspektivisme og ’postmodernisme’/’poststrukturalistisme’
2000’erne
Spredte tendenser: kritiske vs. konstruktive tankegange; styring vs. autonomi (magtfuldhed, klientskabelse og krænkelser vs. potentialer og nye horisonter) – ingen gennemgående hovedlinje i hverken forskning eller professionsudvikling
Helhedssyn og beskæftigelsesområdet• I en case fra studier i 2005 af virksomheden på et
forsøgsarbejdsmarkedscenter spørger sagsbehandleren i arbejdsmarkedsafdelingens kontanthjælpsafsnit under en førstegangssamtale til en række forhold i klientens situation (misbrug, helbred, børn, samlever, bolig, skolebaggrund etc.), og denne fortæller om sine omfattende problemer og bekymringer. Sagsbehandlerens opgave er uanset de mange problemer at drøfte fremtid og arbejdsliv med klienten samt iværksætte aktivering og beskæftigelse. Hun siger om det, at hun lytter og spørger til klientens vanskeligheder for at afklare, hvilken betydning disse har i forhold til beskæftigelse, samtidig med at hun betoner, at hun som sagsbehandler i arbejdsmarkedsafdelingen alene kan foretage sig noget i forhold til aktivering og beskæftigelse, mens eksempelvis forhold omkring klientens børn, der er anbragt uden for hjemmet, hører under kommunens børne- og familieafdeling. (Eskelinen, Olesen & Caswell 2008, kap. 2.2). Anlægge helhedssyn samt handle specialiseret!
Helhedssyn og beskæftigelsesområdet• ’Flere i arbejde’: Jobfokus og hurtig overtagelse af arbejde. I
stigende grad udstrakt også til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over arbejdsløshed
• Kommunerne styres med resultatorientering og incitamenter til skærpet, beskæftigelsesfokuseret indsats over for langvarige kontanthjælpsmodtagere
• Socialfaglig sagsbehandling og vurdering vs. skifte til en mere specifik beskæftigelsesfaglighed (Kongsgaard 2010).
• Tese: Beskæftigelsespolitikken negligerer socialfaglige indsigter i problemernes kompleksitet, mens socialfagligheden negligerer det beskæftigelsesfaglige!
• Anlægge helhedssyn samt handle specialiseret! – Ulemperne og de mulige fordele ved specialisering
Helhedssyn ovenfra eller nedefra
Top down-helhedssyn
Bottom up-helhedssyn
Generativt (dvs. skabende / frembringende princip
Professionelt princip (fælleselement) som rammesætning Bestemmelse og forudsigelse af det sociale – kausalitet
Rammer, der bliver gjort relevante af aktørerne Sammenkædning af det sociale gennem hverdagspraksis – imitation, translation
Socialt arbejdes grundlæggende beskaffenhed
Strukturer og mekanismer samt effekter heraf i praksis
Aktører og relationer i netværk samt produktet af deres handlinger
Videnstype Måling og/eller fortolkning ud fra forforståelse Praksis karakteriseres og forforståelsen ’testes’ og/eller justeres
Iagttagelse/observation af aktørers forståelse og praksis, mens iagttagerens forståelse søges sat i parentes
Indsatsers tilblivelse konsekvenserEksemplifikation af kæder af sammenhænge i praksis
Gældssanering mulighed for at opnå uafhængighed af kontanthjælpssystemet motivation for arbejde (fleksjob) som betingelse for gældssanering
Aktivering (’Ny chance’) på den ene side oplevelse af at ’komme ud af fængsel’ og opleve social kontakt; på den anden side oplevelse af ’overgreb’
Aktivering på daghøjskole set som opbevaring ønske om virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik bedre fysisk og psykisk kondition samt mulighed for fleksjob, men også uigennemskuelig afklaring og forlængelser; ikke ansættelse
Tilkendelse af fleksjob selvfunden beskæftigelse som chauffør (fleksjob); sygemeldt fra firmaet, som står foran ophør ved opfølgningens ophør
Kendskab og tillid til sagsbehandleren gennem alle faser af forløbet deltagelse og medvirken fra kontanthjælpsmodtageren
Brudflader og potentialer• Kontanthjælpsmodtager: ’Jeg kan sige det på to måder. Forløbet
[daghøjskole] har været godt. Det har selvfølgelig været lidt træls, men det vænner man sig til. Men det har været godt at komme ud, også fordi der hvor jeg kom hen, det var sådan mere ligesindede, bl.a. sygdom og stress, mange ’eksemplarer’. Man kan vælge mange ting. Det er, hvis jeg kikker på det udefra.’ – ’Men hvis jeg kikker på mig selv personligt, så synes jeg, det var irriterende; det var simpelthen alt for groft; det var for meget det her, fordi nu har jeg gået med min søn; han har skizofreni, men han er ikke farlig eller noget. Ham har jeg fået lov til at gå og tage mig af i 5 år.’
• KONKLUSION: med bottom up-perspektivet som udgangspunkt er det interessant, hvad indsatser oversættes til gennem forhandling/’bricolage’
Arbejdsspørgsmål
Opfatter du helhedssynet som en beskrivende, analytisk ramme eller som et princip eller norm for, hvordan der skal handles?
Opfatter du begrebet helhedssyn som entydigt eller flertydigt?Giv eksempler på, hvordan nære og fjerne kontekster
mobiliseres til et samlet billede i praksis – fx ud fra den case, der er beskrevet ovenfor (planche 7)?
Hører beskæftigelsesfaglighed med til socialfagligheden?