HavetidTILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 31. MARTS 2012

Den skønne sommerbuket fra egen haveEN SOMMERBUKET PLUKKET i egen ha-ve! Det kan ikke blive skønnere. Men en smuk sommerbuket kræver forar-bejde. De første frø skal sås nu her i be-gyndelsen af april. En sommerbuket skal være noget af en blandet landhan-del – her følger opskriften trin for trin.

SIDE 4

Put hele haven i krukker – store krukkerHELE HAVEN KAN DYRKES i krukker, ba-re krukkerne er store nok, jorden vel-næret, og vandforsyningen er i orden. Årets allerførste havekrukker er i den retning noget særligt, fordi alle disse skønne løgvækster, der er fremme nu, er så overvældende med deres stærke farver.

SIDE 8

Sådan får man nye kartofler til grundlovsdag DET GÆLDER OM AT KOMME i gang in-den påske, hvis du vil trylle under-skønne guldklumper op af havemul-den til grundlovsdag! Det er dybt fasci-nerende, at man kan dumpe en gam-mel, rynket kartoffelknold i jorden en aprilsdag, og når sommeren er nær, da hente en grydefuld jomfruelige knolde op af mulden.

SIDE 10

Giv græsplænen en forårskur!GENNEMRIVNING, VERTIKALSKÆRING, topdressing og måske ekstra gødning er ingredienser, hvis græsplænen efter vinteren skal have sin grønne frodig-hed tilbage.

SIDE 16

BLIV VEN MED DIN HAVE er en havebog til alle, der ønsker at få en skøn have, som kan passes ved siden af en travl hverdag. I bogen får du inspiration og opmuntring til at komme i gang med at føre dine havedrømme ud i livet.

UDKOMMER 2. APRIL

lindhardtogringhof.dk facebook.com/lindhardtogringhof

Inden længe blomstrer de første rododendron og azalea – mange havers stolthed.

De har en mageløs farvepragt, når det ser bedst ud. Nogle gange

kan det dog næsten tage magten fra haverummet, hvis farverne knalder løs uden disciplin.

Men inden plantningen af rodo-dendron og andre surbundsplan-

ter skal der være styr på plantebe-det.

Kristeligt Dagblads haveskri-bent, Mette Østergaard, giver gode råd til, hvordan man får skabt et

surbundsbed, hvor alle de smukke stauder kan udfolde sig i fuldt flor.

SIDE 14

Haven i sin mageløse farvepragtStort set ingen haver i Danmark har fra naturens hånd surbund. Den må man selv skabe, før man kan komme i gang med at plante rododendron og andre surbundsplanter

0 Når de ser bedst ud, byder havens stolthed – staudebedet – på en mageløs farvepragt. – Foto: Scanpix.

0 En plænerive er et overset havered-skab, men helt uundværlig, når græsplæ-nen skal have sin forårskur. – Foto: Mette Østergaard.

2 havetid

AF METTE ØSTERGAARDindland@k.dk

Så er det sket igen, foråret er i sigte, og safterne sti-ger.

Havens før-ste træer, kirsebærkorneller, lyser op med guldgule blom-ster i hele kronen.

Midt i marts kom forårssu-set første gang forbi med sol, varme og vindstille. På de da-ge er det næsten umuligt at sidde inden døre.

Det føles nærmest uretfær-digt, hvis man ikke kan styrte udenfor, lukke øjnene, vende ansigtet mod solen og ind-snuse luften. Forårslængslen trækker i alle nordboere, vi

længes efter sol og varme. Nogle får lyst til fluks at stile mod havecentret og fylde krukkerne op med påskelil-jer, violer, anemoner og må-ske en tot persille.

Andre indtager fortovscafe-erne, byens parker, eller får lyst til årets første vaffelis.

For mig er første prioritet at komme ud i haven og se, duf-te og høre forårets lyde – ger-ne med enden i vejret, frøpo-ser i lommen og en hakke i hænderne.

På sådanne forårsdage duk-ker følelsen af at være en del af noget større frem. Der er en særlig fortættet stemning af liv derude. Bierne summer, så det brager, og finder hver eneste krokusblomst. Et par

svaner bruser af sted under himlen med en særpræget lyd af vinger, der skærer gen-nem luften, mens gæssene flyver mange sammen og dis-kuterer højlydt.

Der sker altid overraskende ting, når man er i haven. Da jeg rodede lidt i jorden på jagt efter en mælkebøtterod, dukkede der pludselig en hasselnød frem.

Der var kradsemærker på, sikkert fra et egern, der har tabt nødden i efteråret. Nød-den blev knækket, og kernen var så ubeskrivelig frisk og saftig, en gave fra egernet.

Da jeg skærer en gammel solbærgren over, dukker en lille, gul mariehøne med sor-te prikker frem.

Der er en hulhed i grenen,

og tænk, her har den gule mariehøne boet gennem vin-teren og sikkert ikke regnet med at blive fundet!

Gule mariehøns ser jeg ikke så tit, måske var det en 22-plettet mariehøne, jeg fik ikke talt prikkerne, men har slået op, at en 22-plettet ma-riehøne spiser meldug og ik-ke bladlus, som den røde syv-prikkede mariehøne.

Det passer fint med, at sol-bærbusken sidste år havde meldug på bladene. Sådan er naturen mere viseligt indret-tet end noget, man kan tæn-ke sig til.

Hvert eneste år er foråret nyt, anderledes end sidste år og med frydefulde oplevelser. Jo mere man kender til haven

og naturens gang, des mere spændende og overraskende bliver det.

Man behøver ikke eje no-gen have for at fornemme for-årets stærke kræfter. Blot man begiver sig uden for ho-veddøren, vibrerer det af for-år.

Har man en have, og kan man lide at få jord under neg-lene, er der ekstra gode mu-ligheder for at give for-årslængslerne et spark med sommerens bugnende blom-sterflor og urterækker for øje.

Mette Østergaard er landskabsarki-tekt og skriver klummen ”I Haven” på bagsiden af Kristeligt Dagblad. Se også hendes hjemmeside www.havemette.dk.

En fortættet stemning af livForårslængslen trækker i os alle, og for havefolket venter nu mange dejlige timer i det grønne

WWHvert eneste år er foråret nyt, ander-ledes end sidste år og med frydefulde ople-velser. Jo mere man kender til haven og naturens gang, des mere spændende og overraskende bliver det.

Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion og layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K.

Udgivet af

AF BJARNE NIELSEN BROVSTindland@k.dk

Dette havebrev skal handle om mine årgamle frø, som har ligget hengemt i blå ku-verter, pergamynposer, pla-stikposer og servietter foldet pænt sammen i Sverige, Eng-land, New Zealand, Australi-en, Brasilien, Frankrig, Østrig, Italien og Argentina. Og Rebild og Bælum.

Jeg samler frø. Og nu er tidspunktet endelig kommet til at så dem.

Sidste eftersommer fik jeg rejst et frøhus –et gammelt robust drivhus, som havde ligget pakket ned med glas og rammer i flere år, akkurat som frøene fra ovennævnte rejsedestinationer fra de sid-ste 10-15 års haverejser.

Se det for Dem, kære læser: et stort hvidt spisebord ud-bredt med frø fra øverst til nederst.

Frø af blå snerle, Reseda odorata, den sjældne middel-alderplante bibernelle (San-guisorba minor), skorzoner-

Frø i frøhusetForfatteren Bjarne Nielsen Brovst samler på frø. Nu er det tid at få dem sået

MaleundervisningHar du lyst til at lære at male blomster eller dit kæledyr i akvarel eller olie? Jeg holder 4 weekendkurser i oktober og november 2012:

Kontakt Suzanne Moffat på tlf. 4444 6065 eller suzanne@moffart.dk for flere oplysninger. www.moffart.dk

6.+7. oktober og 3.+4. november ak-varel og 20.+21. oktober og 17.+18. november oliemaling. Undervis-ningen foregår privat fra kl. 10-16 i Kgs. Lyngby og koster kr. 900,- pr. weekend.

rod Maxima fra Melbourne, portulak (P. oleracea ssp. savita) fra Christchurch i New Zealand, bønne (yin yang) fra Brasilien, sommer-græskar (golden zucchini) fra Firenze og Rucula (Eruca sa-tiva roquette) fra Bahía Blan-ca i Argentina.

Glemte jeg de mange aspar-gesfrø fra Frankrig og Eng-land? Aspargus steniva, A. Mary Washington, A. offici-nalis (de hvide).

Og hvori består miraklet så, vil enkelte sikkert spørge. Kan alle disse frø blive til planter, blomster, grøntsa-ger, ja, høje træer som dem i Australien og New Zealand? Det kan de! Hvis vejrforhol-dene er med os.

I frøhuset er der opstillet gamle spånplader, der er hæ-vet trekvart meter op mod sollyset.

I dagevis har jeg fyldt ud-tjente plastikpotter med

plantemuld og i hver enkelt sat vore frø. Det har været en lykke: poser, kuverter, perga-mynbreve og servietter – der er håb i hver eneste pose.

Det er virkelig et projekt, jeg har ventet på i mange år. Jeg har ofte lagt vejen forbi

frøskufferne for at se på de små, tørrede frøskollinger. Skulle disse virkelig blive til planter?

Som min bedstefars valg-sprog oftest var: ”A twiw-ler!..”

Men jeg tror på projektet. Nu vil hver dag i dette forår og denne forsommer gå med at gæste frøhuset for at følge skaberværket. Der er mange af frøene, som jeg ikke mere husker navnene på.

Nogle ligner blåregnsfrø, vistnok fra Buenos Aires, plukket af et træ ved den danske kirke en sen natteti-me i oktober, som altså er for-år dernede!

Forunderlige verden. Der er også små bælge med de mindste ærter. Var det Wien eller Haparanda?

Jeg glæder mig – eller jeg har i hvert fald forhåbninger – til frøhusets mirakler.

Jeg har dog også en stor skuffe – dobbelt – der inde-

holder alle de hundrede ha-veprojekter, der aldrig blev til noget.

Sådan en huskeskuffe skal alle havedyrkere sørge for at eje. Den erindrer en om have-livets mirakler.

Jeg tager planteskilte op på planter, der aldrig ville være med. Hvad gik galt?

Var det mine planteevner eller frøenes eller planternes tilstand? Delphinium pacific-ridderspore, Datura, hvilke trompetblomster. Hosta un-dulata – farvel, farvel!

Dæhnfeldt, den dejlige drivagurk, kom aldrig til live ligesom Helleborus argutifo-lius fik en gal placering og jordbund. Porcelænsblom-sten, som min elskede bed-stemor kunne få til at gro blot ved at se på den, blev aldrig til nogen plante i vor have, farvel Saxifraga urbium Elli-ott’s variety.

Men jeg tror på alle frøene i frøhuset. Endnu!

0 Nogle af de frø, som Bjarne Nielsen Brovst håber kommer op, er frø af blå snerle. – Foto: Scanpix.

” Vi dyrker harmoni og livsglæde”Vi giver dine Hortensia den bedste startHos Gartneriet Møllerhøj på Fyn får planterne et smil med på vejen, når de flytter

hjemmefra. ”Når man har giftet sig ind i en 4. generations gartnerfamilie, så bliver

det hurtigt en livsform og en passion at dyrke de flotteste planter” siger Mette Lar-

sen, som driver det topmoderne gartneri sammen med sin mand Thomas Larsen

og en flittig medarbejderstab.

Hygge og frodighed med HortensiaTryl med HortensiaMed Hortensia kan du med et snuptag trylle terrassen eller

altanen om til en frodig og farverig oase.

Med sine store blomsterstande fylder den godt og de

mange farvevarianter gør det muligt at vælge netop den

stil og stemning, du ønsker at skabe. Fra de kølige blå farver

over sart rosa og lysegrøn til de intense og romantiske

dybrøde nuancer.

Sydlandsk stemningSelv på en dansk gråvejrsdag kan man skabe sydlandsk

stemning med Hortensia. Hvad enten du vælger nogle

gamle patinerede urtepotter eller helt nye krukker i spæn-

dende design, så vil dine Hortensia vække beundring og

udgøre de smukkeste rammer for sommerens udeliv.

En robust og holdbar planteHortensia blomstrer til langt hen i efteråret og selv om

vinteren, kan det være et smukt syn at se de tørrede

blomsterstande med rim eller snedrys. Så skulle du falde for

fristelsen og købe et par af de flotte Hortensia potteplanter,

så vil du helt sikkert få glæde af dem i rigtig lang tid. Hvis

de bliver beskyttet mod hård frost, vil de også kunne over-

vintre og blomstre igen næste år.

Se efter varemærket ”Gardeners Own®”, når du vil finde de flotteste og mest sunde Hortensia til din egen grønne oase.

”På Gartneriet Møllerhøj har vi en vision. Vi vil stå i kundernes

bevidsthed som det gartneri, der altid leverer en frisk oplevelse, i

den daglige kontakt med kunderne, i omgangen med hinanden

og i form af de flotteste og mest sunde planter.

Vi håber, at noget af den glæde og begejstring, vi oplever ved

bl.a. at kunne levere de store flotte Hortensia, som du kan kende

på varemærket ”Gardeners Own®, vil følge med helt ud på din

teresse eller altan, og være med til at skabe en god atmosfære i

din egen oase”.

Venlig hilsen

Mette og Thomas

Gartneriet Møllerhøj

Få gode rådom pasning

4 havetid

AF METTE ØSTERGAARDindland@k.dk

Værsgo’, en sommerbuket plukket i egen have! Det kan ikke blive skønnere, og vil du gerne plukke en buket som den på billedet, inden som-meren er omme, har du op-skriften her, trin for trin.

Sommerbuketten indehol-der enårige sommerblomster, stauder, en enkelt rose og en georgine. Det er en blandet landhandel, men det er jo så-dan, en sommerbuket bliver til. Man tager en runde i ha-ven og plukker lidt hist og her, og vupti har man en ma-geløs buket – den eneste af sin slags i hele verden!

Det kræver lidt forarbejde, og du skal i gang allerede nu her i begyndelsen af april med at så de første frø direkte i havemulden. Alle blomster-ne, både de såede og de plan-tede, har brug for en solrig plads i haven for at give man-ge og skønne blomster.

Er der plads i urtehaven, vil det være ligetil at så og plan-te nogle rækker med som-merbuketter mellem grønsa-gerne.

TRIN 1: MARTS-APRILSåning af sommerridderspo-re, Delphinium consolida. Sommerridderspore skal sås nu i marts-april, så snart ha-vejorden er medgørlig. Frø af ridderspore har brug for en kuldeperiode for at få en god spiring. Så dem i 0,5 centime-ters dybde. Når planterne har fået de første blade, skal de tyndes ud, så der bliver cirka 25 centimeter mellem dem, det giver de bedste blomster. Sommerriddersporer fås i ro-sa, hvide og blå nuancer. De kan plukkes over en meget lang periode. Får de lov at sætte frø, kan man det føl-gende år finde selvsåede ek-semplarer, der tilmed begyn-der blomstring en måneds tid før de forårssåede.

TRIN 2: APRIL Forspiring af løvemund, Anthirrhinum majus. Først i april er det tid at forspire lø-vemund. Kom fugtig såmuld i småbakker, gerne genbrug af plastbakker fra supermarke-det, men sørg for, at der er huller i bunden til afdræ-ning. Bakkerne behøver ikke være højere end 5-6 centime-ter. Så frøene på jordoverfla-den, og tryk dem let ned i jor-den, men de skal ikke dæk-kes med såmuld, da de har brug for lys til spiringen. Sæt spirebakken ved cirka 20 gra-der, og dæk bakken med en klar plastpose, let hævet over mulden. Spiring sker efter to til tre uger, og undervejs skal der holdes øje med såbakker-ne, der skal beskyttes mod den hårde sydsol. Da frøene

er bittesmå, vil de altid blive sået for tæt, og efter spiring har de hurtigt brug for mere plads. De skal prikles, straks de har fået et par blade, så der er brug for potter med frisk pottemuld. Planterne prikles ud, så der er 10 centi-meter mellem hver plante. Nu skal de stå ved cirka 15 gra-ders varme og meget lys, ger-

ne i drivhus om dagen, hvis det er muligt. Plant dem ud i haven sidst i maj med 30 cen-timeters afstand i rækken. Løvemund fås i hvide, gule, rosa og røde kulører, men ik-ke blåt. I virkeligheden er lø-vemund en flerårig staude, men i danske vintre sker det ofte, at de fryser væk, derfor er det altid klogt at så nye.

I maj-juni kan man købe lø-vemund som udplantnings-plante, hvis man foretrækker den nemme løsning!

TRIN 3: APRIL-MAJSåning af dusksalvie, Salvia viridis. Dusksalvie kan sås di-rekte i havemulden, når der er kommet varme til jorden, måske sidst i april ellers i

maj. Når de første blade er kommet frem, udtyndes planterne, så de står med 25-30 centimeters afstand. De blomstrer efter to-tre måne-der med bittesmå blomster, men omkring blomsterne sid-der store rosa eller blå høj-blade, og det er dem, der gi-ver blomsterne skønhed. Skønheden fortsætter, lige til

frosten kommer – måske helt frem til november. Dusksal-vie er meget nemme at have med at gøre og gør undervær-ker i enhver buket.

TRIN 4: APRIL-MAJPlantning af stauder og roser. Så snart jorden er medgørlig i april, er det plantetid for stauder og roser. Tag en tur på plantecentret, eller surf på nettet og find planterne. Af-gørende for staudeprisen er, hvor stor en potte stauden er kultiveret i. Mange stauder sælges i små 8-11 centimeters potter, men de forhandles og-så i en-, to- og treliters potter. Jo større potte, des dyrere plante, men man får samtidig en betydelig mere kraftig og blomsterrig plante allerede det første år. Køber man stau-der i små potter, må man ven-te et år, før den store frodig-hed indfinder sig. De forårs-plantede stauder og roser har brug for en grundvanding straks, de er plantet, og der-efter vanding gennem hele sommeren i tørre perioder. Alle planter vil blomstre alle-rede det første år.

TRIN 5: MAJLæg georgineknolde i have-mulden omkring den 1. maj. I buketten er en hvid georgine fra gruppen ”dekorativ”. Læg knolden så dybt, at den er dækket med 10 centimeter jord. Sæt en bambuspind i jorden som markering. Stok-ken kan siden bruges som op-bindingsstok, hvis det bliver nødvendigt. De første blom-ster vil være klar engang i ju-li, og blomstringen fortsætter lige til første frostnat. Husk at grave knoldene op i efteråret og gemme dem frostfrit, hvis du vil have glæde af dem igen det følgende år.

En sommerbuket fra egen have En smuk sommerbuket kræver lidt forarbejde. De første frø skal sås nu her i begyndelsen af april. En sommerbuket skal være noget af en blandet landhandel – her følger opskriften trin for trin

2 I buketten er der brugt fem forskellige stauder: en hvid floks, Phlox carolina ”Mäntsäla”, en lillarosa floks, Phlox carolina ”Jorvas”. Begge floks bliver 70 centimeter høje og blomstrer fra juli. Begge er de robuste over for meldug, som kan være slem ved floks. Derudover indeholder buket-ten: en brudeslør, med hvide, fyldte blomster, Gypsophila paniculator, ”Bristol Fairy”, der bliver 70-80 centimeter høj. En pileurt med mørkrosa blom-sterspir, Polygonum bistorta ”Høje Tatra”, den bliver cirka 50 centimeter høj. En rød fyldt, duftende rose, for eksempel den engelske rose ”William Shakespeare 2000”, der bliver godt en meter høj. – Foto: Mette Østergaard.

Haverejser med kulturhistorie

FRANKRIG LOIREDALENUspoleret, smuk - med slotte og barokhaver30. august - 6. september 2012Frankrig er barokkens hjemland par excellence – og det opleves allerbedst i den smukke Loire-dal lidt syd for Paris fra Orleans i øst til Angers i vest. I dette frodige og harmoniske landbrugsområde ser vi alle aspekter af den berømte barokarkitektur både i form af bygninger, slotte, haver og parker. Netop Loire-dalen betegnes ofte som toppunktet af fransk barokstil både for slotte og parker!Pris pr. person i dobbeltværelse: kr. 11.985,-

CORNWALL OG DEVONBetagende haver og smukke landskaber - med helikopter til øen Tresco22. - 29. maj 2012Betagende haver og dramatiske slugter, smukke landskaber og øde hedes-trækninger dominerer denne sydvestlige del af England, hvor vi besøger no-gle meget særegne haver og oplever pittoreske landsbyer med spændende atmosfære. På grund af varmen fra Golfstrømmen har området et ganske specielt klima, som giver mulighed for mange subtropiske planter. På denne rejse kommer vi desuden på en unik helikopter tur til øen Tresco.Pris pr. person i dobbeltværelse: kr. 15.985,-

ANDALUSIENMaurernes haver og arkitektur- med blomsterfestival i Córdoba7. - 14. maj 2012På denne 8 dages rejse skal vi bl.a. opleve hvordan de mauriske kulturer har haft særdeles stor betydning for Andalusien, i såvel kunst og kultur som i landbrug, havebrug, håndværk m.m. Vi har planlagt rejsen til begyndelsen af maj, hvor Cordoba hvert år holder en speciel festival - Festival de los Patios - med fokus på blomsterudsmykkede gårdrum i byens ældre kvarterer. Vi skal bo centralt i Córdoba og Granada.Pris pr. person i dobbeltværelse: kr. 11.985,-

HAMPTONCOURT PALACEKgl. Flower Show og blomsterhaver3. - 9. juli 2012Med Hampton Court Palace´s beliggenhed i det vestlige stor-London, kombinerer vi den store kongelige haveudstilling med en række af de allerbedste haver og parker i samme område. I juli oplever vi blomsterbede med overvældende farvepragt og smagfulde buske- og træsamlinger. Rejsen bringer os også rundt til slotte og godser der emmer af historie, kunst og kultur og vi oplever klassiske haveanlæg og dejlige landskabshaver. Pris pr. person i dobbeltværelse: kr. 11.245,-

TATTONKgl. Flower Show, haveperlerog Barnaby stemning18. - 23. juli 2012På denne 6 dages rejse skal vi opleve Det Kongelige Engelske Haveselskabs fantastiske Flower Show i den smukke park ved herresædet Tatton Park syd for Man-chester. Desuden oplever vi en række haveperler, som ligger ved gamle slotte med fascinerende atmosfære og enorme interiørsamlinger. I juli bugner de vidtstrakte blomsterbede af et enestående spil af farver, dufte og variationer - dette kombineret med smagfuldt sammen-satte partier med blomstrende buske og træer.Pris pr. person i dobbeltværelse: kr. 9.485,-

OM CULTOURS HAVEREJSER Rejseleder Ole Fournais enestående viden om haver og haveanlæg og deres kulturhistoriske sammenhæng og historie gør, at deltagerne ikke kun ser haver og anlæg. De får også indsigt i, hvorfor og hvordan de er anlagt, hvordan de passes i dag, hvorfor bestemte træer og planter indgår osv. Ofte besøges slotte og museer i forbindelse med besøgene. Det giver indsigt i havernes historiske sammenhæng. Takket være Ole Fournais mange kontakter er der ofte, i forbindelse med havebesøgene, besøg i drivhuse og andre steder, hvor der normalt ikke er

offentlig adgang. På visse rejser besøges også private haveanlæg, der ikke er åbne for offentligheden.Indkvartering sker på gode hoteller, maden er god, og deltagerne bliver bragt fra dør til dør. I prisen er, ud over indkvarteringen, altid inkluderet halvpension, alle entreer, al transport og alle skatter og afgifter. Rejse-deltagerne er interesserede og interessante. Cultours haverejser med kul-turhistorie giver haveinteresserede mulighed for oplevelser, de ikke kan få på andre rejser.

Alle rejserne

er med cand.mag. OLE FOURNAIS

JU-Beder gartnerskole som ekspert-

rejseleder

Bestil vort katalog, se detaljerede programmer og tilmeld dig på:www.cultours.dk eller tlf. 8610 8605 www.cultours.dk | rejser@cultours.dk | 8610 8605

medlem af rejsegarantifonden nr. 553 | medlem af Pakkerejse-Ankenævnet

Blomster-festival i Córdoba

AF METTE ØSTERGAARDindland@k.dk

STRUKTURDen gode havejord har en smuldrende overflade, som ikke klasker til efter første regnbyge. Der er masser af luft i den, og man kan stikke hånden et godt stykke ned uden at møde modstand! Den gode havejord indeholder bå-de ler, sand og humus, og det er denne blanding, der giver en smuldrende jord med luft til planterødderne. Humus er komposteret organisk materi-ale som for eksempel blade, hækafklip og grønsagstoppe, og humus er den organiske rest, der bliver tilbage efter lang tids kompostering. Det er humus, der giver muldjor-den dens mørke farve.

Har du en tung lerjord, som enten er hård som beton eller så klistret, at man ikke kan arbejde med den, er der be-hov for forbedring.

Det samme kan siges om en sandjord, som er nem at ar-bejde i året rundt, men som ikke er god at dyrke grønsa-ger i, da de både vil tørste og sulte.

Hvad enten du har tung ler-jord eller en let sandjord, kan de forbedres på samme må-de, nemlig ved at tilføre orga-nisk materiale. Det kan for eksempel være blade, hækaf-klip, toppe fra grønsager, kompost, halmblandet dyre-gødning eller grøngødning. De grove ting graves eller fræses ned i jorden om efter-året, mens komposten spre-des på jorden om forsomme-ren. Hækafklip kan bruges som jorddække mellem grøn-sagerne om sommeren. Det organiske materiale nedbry-des i jorden, det komposterer, og restproduktet er den mør-ke humus, der sammen med den eksisterende jord giver muldlaget. Et humusrigt muldlag giver basis for frodi-ge planter, fordi muldlaget indeholder luft og er i stand til at fastholde vand og næ-ringsstoffer.

NÆRINGDen gode jord er en levende jord fyldt med masser af regnorme, bakterier, svampe og tusindvis af småkravl. For at holde på denne mangfol-dighed af beboere skal man sørge for, at de har noget at spise. Jorden skal fodres!

Og hvor herligt, her går alt op i en højere enhed. Når du

graver blade, grønsagstoppe og andet organisk affald ned i jorden, bliver det spist af jor-dens hærskarer af mikrosko-piske svampe og bakterier, foruden regnormene og an-det småkravl. Tilbage bliver den lækre humus og et af-faldsprodukt, som netop er de næringsstoffer, planterne ikke kan leve uden. Nærin-gen optages af planterødder-ne sammen med vand fra jor-den. Dette er naturens egen evighedsmaskine. Som have-dyrker behøver man ikke gøre andet end efterligne den, så længe alt går vel.

Først når planterne mistri-ves, kan det være nyttigt at vide noget mere om jordens næringstilstand.

JORDPRØVE Ved at tage en jordprøve og få den analyseret kan man blive klogere på, hvad jorden even-tuelt mangler eller har for meget af! En såkaldt standar-danalyse, som er den almin-deligt brugte, giver svar på jordens pH, dens surheds-grad; det vil sige om jorden trænger til kalk eller måske har fået for meget. Dernæst får man et fingerpeg om, hvor meget fosfor, kalium og mag-nesium jorden indeholder. Det er tre næringsstoffer, som planterne bruger meget af.

KVÆLSTOFFETDet næringsstof, planterne bruger allermest af, er kvæl-stof, og det analyseres der normalt ikke for.

Årsagen er den, at kvælstof ikke fastholdes i jorden, som tilfældet er for fosfor, kalium og magnesium. Jordens små-kravl omdanner det organi-ske kvælstof i planteaffaldet til den uorganiske form, som planterne kan optage. Hel-digvis sker denne omdannel-se over lang tid og i bedste fald i takt med, at grønsager-ne har brug for det. Sker der større frigivelse af kvælstof, end planterne kan optage, er der fare for, at det udvaskes af jorden.

Gøder man jorden med uor-ganisk gødning, kunstgød-ning, tilfører man kvælstof i en form, planterne straks kan optage. Derfor skal man gøde lidt, men tit, når der anven-des kunstgødning, for at und-gå udvaskning til grundvand, åer, søer med videre.

Om efteråret bør det meste af muldjordens kvælstof væ-re opbrugt. Det opnår man

ved hele tiden at sørge for at så grøngødning på ledige jordstykker. På den måde er der planterødder til at snup-pe kvælstoffet, så det udnyt-tes i stedet for at udvaskes.

TAG EN JORDPRØVE Sæt 5-10 pinde i jorden jævnt fordelt over det aktuelle jord-stykke. Frem med spaden og tag et spadestik med lodret bagkant og smid jorden til si-de. Herefter tages et spade-stik, langs bagkanten, så man på spaden får en en-to centimeter tyk jordskive. Læg skiven op i en ren trillebør. Når alle skiver er i børen, blandes det grundigt sam-men, og ud af denne bunke jord tages prøven, der skal fylde cirke en halv liter. Fyld jorden i plastpose, og send det til laboratoriet.

Det er vigtigt, at den jord, prøven udtages fra, er ensar-tet. Det dur ikke at blande en jord, der ofte får hestemøg, med en anden, som ingen-ting får; det vil give et gen-nemsnit, som ikke kan bru-ges til noget.

JORDENS KALK Ved en jordanalyse får man oplyst jordens reaktionstal, dens pH, og det tal fortæller, om jorden er sur eller kalkrig.

Jo lavere pH-tallet er, des mere sur er jorden. Tallet pH 7 anses som det neutrale.

Som en tommelfingerregel bør pH ligge mellem 6 og 7. På lerjorder lidt højere og på sand- og moseagtige jorder

lidt lavere. Et for højt eller for lavt pH kan betyde, at plan-terne får besvær med at opta-ge alle næringsstoffer i til-strækkelig mængde, og det medfører dårlig vækst.

Det er let at ændre pH i op-adgående retning ved at tilfø-re havekalk. Det modsatte, at gøre jorden mere sur, er ikke så simpelt.

Når landmænd med års mellemrum spreder kalk på marken, hænger det sammen med, at de gøder marken med kunstgødning. Kunst-gødning gør langsomt jorden mere sur. Dyrkes marken økologisk, er der ikke brug for kalkning.

MIN JORD Jeg har netop fået analyseret en jordprøve fra min køkken-have. pH blev målt til 7,7 og det er i den absolut høje ende af skalaen, selv for en lerjord. Det høje pH kan være forkla-ringen på, at mine jordbær sidste år ikke gav særlig godt, og at kartoflerne var en smule skurvede. Jordbær og kartof-ler foretrækker en mere sur jord med pH under 7. Deri-mod stortrivedes kål, selleri, bønner, gulerødder og i øv-rigt alle de øvrige grønsager. Det er klart en vanskelighed at dyrke alle afgrøder under optimale pH-forhold, da de forskellige ting hvert år får ny plads i urtehaven.

At min jord har så højt et pH, har i første omgang un-dret mig, da jeg aldrig har gi-vet den kalk. Men jeg har en

forklaring. Den ligger i, at jeg netop til min tunge lerjord gennem mange år har tilført ekstra meget kompost for at forbedre strukturen. Den har fået kompost lavet af træflis, kompost af hestemøg og hamp, egen kompost af køk-kenaffald og endelig cham-pignonkompost. Lutter gode sager, men alt sammen har det et temmelig højt pH.

Min slagplan er herefter at reducere brugen af kompost og nøjes med havens egen kompost og grøngødning, så pH-tallet ikke kommer højere op. Samtidig sikrer jeg mig, at der stadig er mad til jor-dens organismer og dermed kvælstof til planterødderne!

FOSFOR-, KALIUM- OG MAGNESIUMTAL Min jordanalyse viser med al tydelighed, at min have har en fed jord, der indeholder ri-geligt med næring. Fosfortal-let er 6,2, det bør ligge mel-lem 2 og 4. Kaliumtallet er 31 og bør ligge mellem 7 og 15. Magnesiumtallet er 17,6 og bør ligge mellem 4 og 5. For-klaringen på disse høje tal skal findes præcis samme sted som forklaringen på de høje pH-værdier, nemlig i komposten. For som nævnt har komposten for en stor del været baseret på meget træ-agtigt materiale som hamp, træ og halm. Det træagtige stof indeholder især meget kalium, men også en del fos-for og magnesium.

Jeg må konkludere, at min

jord i de næste mange år ikke har brug for tilførsel af hver-ken fosfor, kalium eller mag-nesium.

Min opgave bliver at skaffe tilstrækkeligt med kvælstof, uden at de øvrige stoffer føl-ger med i store mængder! Jeg vil fokusere på at dyrke min egen kvælstofgødning.

Det foregår ved at dyrke grøngødning som for eksem-pel blodkløver, vintervikke, lupiner og jordkløver, der alle er såkaldt kvælstofsamlende planter. De har på deres rød-der nogle rodknolde, hvori der bor bakterier, som kan omdanne jordluftens kvæl-stof til nitrat, den slags kvæl-stof, planterne kan optage. Hvert forår graves grøngød-ningen ned i jorden, så der bliver kvælstof til køkkensa-gerne.

JORDANALYSE33Hvem3analyserer3jordprøver3

for3private?3Jeg3fandt3to3laborato-rier:3Grønt3Center,3Maribovej39,349603Holeby,3telefon354603700033www.greencenter.dk3og3Eurofins,3Petersmindevej31,383623Hørning3telefon376603424233www.eurofins.dk.3Jeg3valgte3Grønt3Center,3som33var3billigst3til3en3pris3af320033kroner3pr.3prøve,3plus31003kroner3i3administration.3

Den gode jordEn god havejord er, hvad vi alle gerne vil have! Men hvad er det for en størrelse? Hvordan ser en god jord ud? Og hvordan gør man en mindre god havejord bedre?

0 Den gode jord er også en god legeplads! Men ellers er den kendetegnet ved at være en levende jord fyldt med masser af regnorme, bakterier, svampe og tusindvis af småkravl. For at holde på denne mangfoldighed af beboere skal man sørge for, at de har noget at spise. Jorden skal fodres! – Foto: Mette Østergaard.

6 havetid

STEN-DESIGN.DK

ALT I NATURSTEN TIL HUS OG HAVE KUN FANTASIEN SÆTTER GRÆNSER

WWW.STEN-DESIGN.DK I SMEDESVINGET 6-10 A I 6880 TARM I MAIL@STEN-DESIGN.DK I TLF. +45 40 41 10 54

Besøg vores webshop www.sten-design.dk med danmarks største udvalg af natursten.Eller kig forbi vores butik på smedesvinget 6-10 A, 6880 Tarm

8 havetid

AF METTE ØSTERGAARDindland@k.dk

Det er som at trylle en hel lil-le have frem på et øjeblik, når krukkerne plantes til.

Årets allerførste havekruk-ker er i den retning noget særligt, fordi alle disse skøn-ne løgvækster, der er fremme nu, er så overvældende med deres stærke farver.

De varmer og spreder gode vibrationer. Tag den bedste krukke frem, og plant den til med himmelblå, lave iris, blå skilla, hvide og lyseblå kro-kus og mørkeblå balkanane-moner.

Det bliver som et flimrende hav i forårssolen, og man bli-ver så fornøjet!

Tag den næste havekrukke, og plant den til med kraftful-de påskeliljer i gule toner og med egen trompet. Påskelil-jerne er en uundværlig optakt til påsketiden.

Men perlehyacinterne skal heller ikke glemmes. De er blandt de bedste løgvækster til forårskrukken. De blom-strer utroligt længe og er nemme. Sæt hvide og lyseblå sammen i en relativt lav krukke – det bliver et yndigt syn!

Husk, at der skal ny jord i krukkerne hvert år, det giver det bedste resultat.

Gennem en lang vækstsæ-son med utallige vandinger nedbrydes den gode struktur i krukkejorden, og der bliver mindre ilt til rådighed for planterødderne. Det er ærger-ligt, hvis de friske nye planter mistrives på grund af dårlig jord.

Køb almindelig god potte-jord, eller lav din egen potte-jord. I gamle dage klarede gartnerne sig med bladkom-post, altså kompost udeluk-kende baseret på visne blade. Nogle gange blev det hentet direkte i skovbunden!

Bladkompost bliver til bladjord, der har en god struktur særlig velegnet som krukkejord.

Begynd allerede nu, og saml visne blade til bunke et skyggefuldt sted i haven, dæk eventuelt med fiberdug. Fort-sæt arbejdet til efteråret. Man skal regne med tre år, før bla-dene er tilstrækkelig formul-det.

Når forårskrukkerne er af-blomstret, er det oplagt at plante løgene ud i haven straks derefter.

Påskeliljer på rad og række langs skelhækken ud mod landsbygaden ser så hygge-

ligt ud. Jeg forestiller mig al-tid, hvordan familierne hvert eneste år har plantet påskens liljer fra velkomstkrukken ud langs hækken efter afblom-string. Som årene går, bliver det til mageløse bræmmer af påskeliljer. Smukt, smukt!

Også de øvrige blomsterløg kan plantes ud i haven. Blå skilla ser godt ud i den vår-grønne græsplæne.

Løgvækster er der altid plads til et eller andet sted i haven. Husk, de holder af varme og tør jord gennem sommeren, så en plads langs husets sydmur, hvor intet an-det kan gro, er slet ikke så tosset.

Alt mens forårskrukkerne blomstrer og blomstrer af, kan man forberede næste krukkeprojekt.

Det kunne være plantning af krydderurter i krukker. Krydderurter fylder ikke me-get i hverken have eller kruk-ker, men målt i skønne smagsoplevelser giver de et fantastisk afkast.

Blot en enkelt kvist rosma-rin, et salvieblad, lidt basili-kum og en dusk persille kan give duft og smag til en hel festmenu.

De fleste krydderurter, vi bruger, er flerårige planter, der fint kan trives i havens solbeskinnede bede.

Rigtig nemme er salvie, estragon, merian, purløg, ci-tronmelisse, mynte og løv-stikke – de klarer selv de strenge vintre.

Lidt mere drilske er timian og rosmarin. Timian har brug for grandække i vintre med barfrost, den er ikke fuldt vinterhårdfør.

Det samme kan siges om rosmarin; de klarer ikke hår-de vintre, selvom de står be-skyttet op ad en mur. Derfor er rosmarin som skabt til at gro i krukker, der i hårde ti-der kan flyttes inden døre. Rosmarin blomstrer om for-året med fine, lyseblå læbe-blomster.

Citronmelisse og mynte vil jeg også foretrække som krukkevækster. Begge breder de sig nemlig temmelig me-get. Citronmelisse kan lide at så sig selv, og der bliver hur-tigt masser af nye planter til foræring. Selvsåning kan dog nemt forhindres ved at klippe blomsterne af, før de sætter frø.

Mynte sender udløbere vidt omkring og kan indtage et helt bed, inden sommeren er forbi. Som krukkevækst er der styr på dens færden. Der-til holder mynte af god fugtig-

hed i jorden, og det er også nemmere at styre i krukken, især hvis den får sin plads nær vandposten.

Blandt de enårige krydder-urter indtager basilikum en særlig plads, fordi den sma-ger vidunderligt i sommerens salater. Så frøene i såbakker i april, og stil dem lunt og lyst. Når frøene er spiret og har få-et de første rigtige blade, er det tid at prikle dem. Det vil sige, de skal fra såbakken og plantes hver for sig i små pot-ter med så- og priklejord eller bare pottemuld. Det kaldes at prikle, fordi man simpelthen prikker hul i pottemulden, så der bliver plads til den unge plantes rødder. Det sker med

en pind – en priklepind. En gammeldags træblyant er perfekt som priklepind. Stil potterne så lyst som muligt frem til udplantning sidst i maj, på en varm plet i haven. Basilikum kan også købes som udplantningsplanter, hvor der står mange sammen i potten. Inden plantning fjernes de fleste blade fra stænglerne, kun det øverste bladpar bevares. Dernæst hi-ves planterne forsigtigt fra hinanden og plantes dybt i havemulden eller endnu me-re oplagt i krukkejorden. Ba-silikum er smukke krukke-planter. Plant den enkelte plante så bladene er et stykke over jorden. Vand og beskyt

planterne med fiberdug den første tid. Hjemmedyrket ba-silikum er en glæde hele sommeren, og går det rigtig godt, kan der høstes til hjem-melavet pesto.

Hele haven kan dyrkes i kruk-ker, bare krukkerne er store nok, jorden velnæret og vandforsyningen er i orden.

Det er arbejdskrævende at dyrke i krukker, men det er også skønt arbejde. Hyggeligt at gå en runde om aftenen med vandkanden, pille lidt visne blomster af, nyde livet og de skønne dufte.

Når krukkerne er fyldt med ny pottejord, vil der ofte være næring i jorden tilstrækkeligt til den første måneds plante-vækst. Herefter skal der tilfø-res gødning.

Det kan ske ved at købe færdige gødninger, som blot skal tilsættes vandet. Det er ofte den dyreste løsning. Bil-ligste løsning er blot at spre-de lidt mineralsk helårsgød-ning på krukkejorden et par gange i løbet af sommeren og sørge for rettidig vanding. Meget gerne med regnvand.

Inden længe kribler det i fing-rene for at få sommerblom-sterne på plads i krukkerne. Det har dog intet hastværk; sommerblomsterne trives ik-ke, før nattemperaturen er oppe omkring minimum 10

grader, det vil sige engang sidst i maj.

Sommerblomster vil hur-tigt være at finde i butikker-ne, og det er dejligt at blive inspireret i god tid, så der kan planlægges. Selv er jeg blevet meget glad for at blan-de gråløvede Helichrysum, en slags evighedsblomst, sammen med farverige som-merblomster. Det bliver gan-ske enkelt mere elegant med et diskret modspil til farvepa-letten. Prøv at plante hænge-pelargonie i lyserød sammen med pink surkløver og en ce-riserød Diascia, der på dansk kaldes tvillingblomst, sam-men med den gråløvede og småbladede Helichrysum serpyllifolium. Det bliver fro-digt og livskraftigt!

Mens vi venter på, at også nætterne bliver varme, så overvej, om der ikke skal væ-re en blomstrende rose blandt krukkevæksterne.

Find en af de høje krukker frem; de er særlig velegnede til roser, der har dybe rødder. Rosen vil kvittere for rigeligt med muld omkring rødderne. Køb din yndlingsrose med den dejligste duft, og pot den op. Klip den tilbage, så den bliver harmonisk i formen, vand den og sæt krukken i sol og læ. Inden længe vil den knoppes og sprede store forventninger.

Plant i krukkerHele haven kan dyrkes i krukker, bare krukkerne er store nok, jorden velnæret, og vandforsyningen er i orden

0 Det er arbejdskrævende at dyrke i krukker, men det er også skønt arbejde. Hyggeligt at gå en runde om aftenen med vandkanden, pille lidt visne blomster af, nyde livet og de skønne dufte. – Begge fotos: Scanpix.

0 Krydderurter fylder ikke meget i hverken have eller krukker, men målt i skønne smagsoplevelser giver de et fantastisk afkast.

SKAB RUM MED LYS

Krukke med lysLyskilde og krukke i ét. Nemmere bliver det ikke at skabe ægte hygge. IP44. Kr. 349,-

Havelampe Få ekstra lys hele aftenen, så I kan nyde de sene aftentimer. Köpenhamn udebordslampe alu/hvid fra MLG. IP 44. Kr. 999,-

Lyskugle til bedSkab stier og rum med lyskugler i bed eller græsplænen.Terraluna lyskugle fra Eglo. IP 44. E27 22W, 4 m led-ning. Fås i 3 størrelser: Ø30 cm. Kr. 829,- Ø40 cm. Kr. 1029,- Ø48 cm. Kr. 1.259,-

Spot på træer Åben haven op og nyd udsigten med den rigtige belysning. Enen Ecoligt havespot LED 3W (velegnet til små træer og buske). Kr. 549,- Eken Ecolight havespot G12 35W (velegnet til større træer). Kr. 2.199,- Begge IP 44.

Lui parasol-lyskæde fra Sirius med 80 LED lys. Kr. 249,-

TerrassespotsSmå elegante spots der kan markere et uden-dørsrum. Raxon/Darø sæt med 6 spots LED inkl. transformer 12 V, 6W og 1,6 m ledning (totallængde 10 m.). IP 44. Kr. 1.499,-

SÆT SPOT PÅ TERRASSENMed den rigtige udendørsbelysning kan du udnytte ekstra mange gode timer på terrassen. Og med gode råd fra din El-Salgs forhandler, kan terrassen blive hjemmets nye rum – hele året.

VÆRD AT VIDEIP-klasser: Se efter IP-klassen, når du køber udebelysning. Jo højere nummer, jo bedre. Med IP 44 er du beskyttet mod vandstænk, og IP 67 er vandtæt. Find hjælp i din nærmeste El-Salg butik.

LYS SKABER STEMNINGUdendørslys skal primært opfylde tre funktioner:Orientering, sikkerhed og stemning. Overvej hvilkenlystype, du har brug for, inden du investerer.

• Skal det være funktionelt lys, du kan orientere dig efter, og som guider dig sikkert ad havegangen

• Skal det være stemningsskabende lys til haven?• Terrassespots skaber rum og stemning – gør

terrassen mere indbydende og dekorativ. Både set inde- og udefra huset.

"

1. Præmie: Kr. 2.000,- 2. Præmie: Kr. 1.500,- 3. Præmie: Kr. 1.000,-Hvad kan man på El-Salgs nye hjemmeside? Sæt kryds.Man kan placere en vaskemaskine i sit bryggersMan kan sætte en lampe op i sin egen stue

Navn:

Adresse:

Telefon:

Aflever kuponen senest 14/4 2012 i din nærmeste El-Salg butik med belysning. Vinderne får direkte besked.

VINDgavekort til udendørsbelysning

el-salg.dk

EL-SALG HJÆLPER DIGEl-Salg giver dig råd og vejledning om, hvilke lamper og lyskilder, der er velegnet i forskellige situationer, så kom ind og tal med din fagmand. Vi er faguddannede el-installatører, og kan derfor tilbyde opsætning oginstallation af lamper, lysdæmpere og lysfølere. Kom ind og få vejledning og et godt tilbud.

Find os via SMS: Send “lamper” til 1245.Koster 0 kr. + alm. takst.

Eller besøg www.el-salg.dk/belysning

Prøv din nye lampe med Smartphone

er velegnet i forskellige situationer, så kom ind og tal med din fagmand. Vi er faguddannede el-installatører, og kan derfor tilbyde opsætning og

Scan koden og hent El-Salg App’en. Her får du mulighed for at opleve hvordan vores mange flotte lamper passer ind i dit hjem.

10 havetid

AF METTE ØSTERGAARDindland@k.dk

Det gælder om at komme i gang inden påske, hvis du vil trylle underskønne guld-klumper op af havemulden til grundlovsdag!

Det er dybt fascinerende, at man kan dumpe en gammel, rynket kartoffelknold i jorden en aprilsdag, og når somme-ren er nær, da hente en gry-defuld jomfruelige knolde op af mulden.

Sådan er det med kartofler, men skal det være rigtig tidli-ge kartofler, er der brug for at sætte turbo på væksten.

Først skal læggekartoflerne købes, hvis det ikke allerede er sket. I butikkerne har de været fremme i godt en må-neds tid. Tjek listen over kar-toffelsorter, og vælg blandt de tidlige sorter.

Læggekartoflerne placeres i flade kasser og stilles lyst og lunt inden døre, så spirerne kan lokkes frem.

Så snart spirerne er vakt til live, skal knoldene stilles kø-ligt og lyst, eventuelt uden-dørs på gode dage.

Måske har de indkøbte knolde allerede sat spirer; det sker jo, mens de ligger og venter i butikkerne, men spi-rerne har brug for mere lys. Fjern meget lange og tynde spirer, de går alligevel til, når knoldene lægges i jorden, men behold de øvrige spirer. Lad knoldene forspire videre lyst og køligt, indtil jorden er klar.

I haven markeres jordstykket, hvor kartoflerne skal lægges. Der skal beregnes 60-70 cen-timeter mellem kartoffelræk-kerne og 25-30 centimeter mellem knoldene.

For at kartoflerne kan kom-me godt i gang, skal der være god varme i jorden.

Varmen kan hjælpes på vej ved at lægge et stykke klar plastik ud på jorden.

Efter et par ugers forløb, det vil sige midt i april, vil det ofte – om ellers vejret er for-nuftigt – være tid at få kartof-lerne i jorden. Inden da fjer-nes ukrudt fra stykket, og jordoverfladen gennemarbej-des med en kultivator, så den ligger som en smuldrende overflade. Knoldene lægges i 5-6 centimeters dybde. Når kartoflerne er i jorden, læg-ges plasten atter ud over stykket.

I stedet for at lægge plast ud kan man få ekstra varme ud af solstrålerne ved at kamme jorden op.

Det foregår ved først at markere rækkerne og der-næst med et hakkejern træk-ke det allerøverste jordlag op som små kamme, der løber, hvor rækkerne skal være.

Bedst er det, hvis kammene løber øst-vest, så vil sydsolen

ramme med fuld styrke og kaste ekstra varme af sig. Ukrudt fjernes undervejs i ar-bejdet. Som ovenfor nævnt lægges kartoflerne i jorden omkring midten af april, hvis alt er klar. Kartoflerne lægges ind i jordkammen fra sydsi-

den og skal blot dækkes med jord.

Når kartoflerne er i jorden, hvad enten det er under plast, i jordkamme eller bare dumpet i jorden, kommer ventetiden.

Hvornår dukker de første bladspirer frem af jorden? Det er så spændende, og straks det sker, skal man træ-de i karakter som gartner.

Er der plast over stykket, skal det fjernes, ellers vil so-len svide bladene. Dernæst

gælder det om at holde øje med vejrliget.

Varsles der nattefrost eller noget, der er tæt på, skal de unge kartoffeltoppe skær-mes, de tåler ikke frost. Læg aviser ud over rækkerne, dobbelt fiberdug, lagner eller hvad som helst, der kan hol-de frosten ude for natten. Når først de grønne toppe er op-pe, så kan en enkelt natte-frost sætte hele det lovende projekt over styr, bladene bli-ver sorte, og knoldene må be-gynde forfra!

Vil du skynde ekstra på kartoffelvæksten, kan der sættes fiberdugstunneller hen over rækkerne. Det hæ-ver temperaturen et par gra-der og giver ekstra læ, begge dele gavner væksten.

Kartoflerne har brug for gød-ning. Er der i efterår eller vin-ter gravet haveaffald/kom-post i jorden, er det sandsyn-ligvis tilstrækkeligt med gød-ning.

Ellers må man, når kartof-

feltoppene er kommet frem, sprede kompost af dyregød-ning på jorden og om nød-vendigt supplere med ekstra kvælstof i form af blodmel, den økologiske model, eller kalksalpeter, den ikke-økolo-giske model.

Men pas på med kvælstof. Rigeligt med kvælstof bety-der rigeligt med supergrøn kartoffeltop, men beskedent med nye kartofler under!

Det er supervigtigt at sørge for jævnlig vanding af kartof-lerne. Planternes vækst må ikke gå i stå, så bliver den tid-lige kartoffelhøst forsinket og af ringere kvalitet!

Hvornår er guldklumperne mon klar til høst? Før i tiden sagde man, at når kartoffel-planterne blomstrede, var knoldene passende, men det passer ikke altid, alene af den grund, at flere kartoffel-sorter slet ikke blomstrer.

Man kan forsøge at føle sig frem under jorden med klør fem for sådan at lure, om der overhovedet er noget at kom-me efter.

Finder man knolde af en vis størrelse, vippes de op, altså uden at grave planten op, den får lov at vokse vide-re.

Det er nu slet ikke så let en øvelse, især ikke, når jorden er en lerjord.

Jeg plejer at opgive og i ste-det finde greben frem og gra-ve en dyrebar testplante op. Metoden kan anbefales.

I de mange år vi har dyrket kartofler, har det aldrig fejlet, at kartoflerne ved første prø-vehøst overraskede i både størrelse og antal. Så tøv ikke med at vippe en prøvekartof-fel op, når det kribler i fingre-ne.

Ud over smagen giver ha-vens nyopgravede kartofler den særlige tilfredshed, der kommer til de fleste, når kilo-prisen for friskopgravede, håndholdte, danske kartofler tager himmelflugten – så er hjemmeavlede kartofler vir-kelige guldklumper!

Fra rynket knold til nye kartoflerHvis man vil have nye kartofler til grundlovsdag, skal man i gang inden påske

KARTOFFELDYRKNING I POTTER 33 Vil3man3dupere3familien3med3supertidlige,3nye3kartofler,3kan3

man3dyrke3dem3i3potter.3Find3nogle3store3103liters3potter3eller3span-de3med3hul3i3bunden.3Fyld3potterne3trekvart3op3med3fugtig3sand-blandet3muldjord,3og3læg3to3forspirede,3mellemstore3knolde3i3hver3beholder.3Kartoflerne3skal3placeres3lige3under3jordoverfladen.3Stil3potterne3så3lyst3som3overhovedet3muligt,3gerne3i3en3udestue3eller3et3drivhus.3Der3skal3holdes3øje3med3temperaturen,3kartoffelplanter-ne3skal3absolut3ikke3have3frost,3og3de3skal3heller3ikke3stå3ved3403gra-ders3drivhusvarme,3men3et3sted3derimellem!3Der3bliver3sikkert3behov3for3at3flytte3lidt3rundt3med3de3håbefulde3kartoffelplanter,3så3væksten3bliver3optimal.3På3gode3dage3stilles3de3udenfor3i3et3lunt3hjørne.3Potterne3skal3passes3med3vand,3gerne3regnvand.3Når3kartof-felplanterne3er3kommet3godt3op,3skal3der3løbende3fyldes3mere3jord3i3potten,3så3den3efterhånden3fyldes3helt3op.3

33 Kartofler3i3potter3kan3med3passende3entusiasme3fint3dyrkes3på3altanen.

KARTOFFELSORTER33 Tidlige sorter:3Solist,3

Frieslander,3Arielle,3Hamlet,3Linzer3Delikatesse,3Sieglinde,3Marabel,3Berber3og3Cerisa3med3rødt3skind.

33Middeltidlige sorter:3Agata,3Annabelle,3Ditta,3Sava,3Jutlandia,3Folva3og3Exquisa.

33 Sorter gode som bagekartoffel og til mos:3Estima,3King3Edward,3Raja3med3rødt3skind3og3Desiree3med3rødt3skind.

0 Ud over smagen giver havens nyopgravede kartofler den særlige tilfredshed, der kommer til de fleste, når kiloprisen for nye danske kartofler tager himmelflugten i forretningerne. – Foto: Scanpix.

F OTO: M E T T E Ø ST E RGA A R D

Vi sælger planter via www.planteskoler.dk med levering direkte til din adresse.Spar tid, penge og en masse bekymringer vedrørende hjemtransporten, ved at få leveret

planterne direkte til din dør. Har du spørgsmål – ring på telefon 97 43 00 88.planterne direkte til din dør. Har du spørgsmål – Kryderurter

Fra kr. 10,25

Træer, buske og planter til haven

Fra kr. 2,64

Clematis, Kaprifolia og slyngplanter

Fra kr. 56,10

ring på telefon 97 43 00 Hæk-planter

Fra kr. 1,67

planterne direkte til din dør. Har du spørgsmål – ring på telefon 97 43 00 Frugtbuske ogbær

Fra kr. 18,00

Rhododendron ogAzalea

Fra kr. 49,00

Løvtræer og buske til skov og læhegn

Fra kr. 1,26

Græsoggræsfrø

Fra kr. 35,00

Bunddække-

planter

Fra kr. 4,43

Læplantning og skovrejsning- et udpluk af tilskudsberettigede sorter (60-40%)

Navn cm. v/25 v/100Ahorn 40/60 4,70 kr. 4,23 kr.Ask 40/60 5,64 kr. 5,08 kr.Avnbøg 40/60 5,10 kr. 4,59 kr.Birk 40/60 4,23 kr. 3,81 kr.Bøg 30/50 5,73 kr. 5,16 kr.Eg 30/50 5,54 kr. 4,99 kr.Tjørn 40/60 4,10 kr. 4,59 kr.Hæg 40/60 5,60 kr. 5,04 kr.Kornel rød 30/50 5,39 kr. 4,85 kr.Naur 30/50 5,10 kr. 4,59 kr.Røn, Alm. 30/50 4,95 kr. 4,46 kr.Poppel 40/60 6,25 kr. 5,66 kr.Rødel 40/60 3,70 kr. 3,33 kr.Skovæble 30/50 5,57 kr. 5,01 kr.Sargents æble 30/50 6,39 kr. 5,76 kr.Slåen 30/50 5,78 kr. 5,20 kr.Syren 30/50 6,53 kr. 5,88 kr.Sitka 20/40 5,43 kr. 4,89 kr.Hvid gran 20/40 4,71 kr. 4,23 kr.Skov fyr 20/40 5,48 kr. 4,94 kr.Østrisk fyr 15/30 4,95 kr. 4,46 kr.Multiflora rose 30/50 5,62 kr. 5,06 kr.

LØBENDE BETALING !----- Entreprenørens tilbud ----

Sikkerhed for veludført arbejde er betaling forfalder år for år.

Reolpløjning / Dybplantning / Plantning.400 m. 3 rk. 4.241,- efter 40% tilskud400 m. 5 rk. 3.295,- efter 60% tilskud

Efterplantning samt 3 års vedligeholdelse

Efterplantning 3 rk. kr. 1.992,- el. 5 rk. 1.552,-

UkrudtsbekæmpelseÅrligt (i 3 år) v. 3 rk. kr. 4.348,-

el. v. 5 rk. kr. 3.383,-

Efter tilskud

Navn cm. v/25 v/100

Nordmann 12/25 6,69 kr. 6,03 kr.

Nobelis 15/30 6,76 kr. 6,09 kr.

Rødgran 30/50 4,51 kr. 4,05 kr.

Rødgran 15/30 3,67 kr. 3,30 kr.

Omorika 15/30 4,41 kr. 3,97 kr.

Cypress 15/30 5,05 kr. 4,55 kr.

Fransk fyr 20/40 5,53 kr. 4,98 kr.

Bjerg fyr 20/40 5,53 kr. 4,98 kr.

Allétræer Fuglekirsebær - Ahorn - Eg - Røn - Lind - Rødeg 175/200 cm

v/ 10 stk. kr. . . . . . . . . á 208,00Entreprenøren tilbyder en færdig allé plantet med Fuglekirsebær - Ahorn - Eg - Røn - Lind Inkl. Jordløsning, Opsat med stok og en opbinder.

v/ 10 stk. Kr. . . . . . . . . á 433,00

FRUGTTRÆER (2-3 års.) 50-200 cm.Bland 10 stk. efter eget ønske

10 stk. kr . . . . . . . . . . . 698,-

ROSER til haven (bdt.m/5 stk.)Buket-, storblomstrede og bunddækroser

25 stk. kr. . . . . . . . . . . 625,-

HUSK!!Der er fradrag for juletræer,

energiskov samt frugtplantage i personlig indkomst.

Rabat ud fra 25 stk. priser - 10% v /100 stk.,20% v /500 stk. og 30% v/1.000 stk.

af samme sort.

Klik ind på

www.planteskoler.dk

Holstebro, Hovedkontor - Tlf.: 97 43 00 88. Fax 97 43 00 99 E-mail: nps@email.dkBrønderslev 98 80 16 77 Hobro 96 57 00 61 Stenløse 48 19 50 01Skanderborg 87 93 00 31 Give 75 73 94 49 Slagelse 58 53 00 38Fredericia 75 56 39 03 Ribe 75 43 70 65 St. Hedinge 56 50 86 80Toftlund 73 83 50 51 Ringe 62 66 12 03 Maribo 4 60 00 31

E-mail: nps@email.dk - Hjemmeside: www.planteskoler.dkPlanteplan samt projektbeskrivelse, med tilbud er GRATIS ved plantekøb.

Ovenstående priser er ekskl. moms og forsendelse

www.planteskoler.dk

PLANTER:400m,

3-rækket m/ 1.200 5.701,-

Efter 40% tilskud

3.421,-400m,

5-rækket m/ 1.500 6.646,-

Efter 60% tilskud

2.659,-

TILSKUD TIL LÆPLANTNING -Fradrag for energiskov, juletræer samt frugtplantage.

LØBENDE BETALING !----- Entreprenørens tilbud ----

Sikkerhed for veludført arbejde er betaling forfalder år for år.

Reolpløjning / Dybplantning / Plantning.400 m. 3 rk. 4.241,- efter 40% tilskud400 m. 5 rk. 3.295,- efter 60% tilskud

Efterplantning samt 3 års vedligeholdelse

Navn cm. v/25 v/100

Nordmann 12/25 6,69 kr. 6,03 kr.

Nobelis 15/30 6,76 kr. 6,09 kr.

Rødgran 30/50 4,51 kr. 4,05 kr.

Rødgran 15/30 3,67 kr. 3,30 kr.

PLANTER:400m,

3-rækket m/ 1.200 5.701,-

Efter 40% tilskud

3.421,-

PLANTERDer er fradrag eller tilskud til nedenstående, selv frugttræer hvis de er tiltænkt

til erhvervs formål, i henhold til ligningsloven §8

Navn cm. v/25 stk. v/ 100 stk. v/1.000 stk. Nordmann 1. 12/25 6,69 kr. 6,09 kr. 4,68 kr.Nordmann 2. 10/25 5,00 kr. 4,50 kr. 3,50 kr. Nobilis 15/30 6,76 kr. 4,05 kr. 3,15 kr.Omorika 20/40 5,71 kr. 5,13 kr. 3,99 kr. Blågran 20/40 5,10 kr. 4,59 kr. 3,75 kr.Fransk fyr 20/40 5,53 kr. 4,98 kr. 3,87 kr.Bjergfyr 15/30 6,55 kr. 5,89 kr. 4,58 kr.

Til Planter Incl. reolpløjning og plantningLæhegn 200 m. i 5 rækker 3.800 kr. 10.400 kr. 400 m. i 5 rækker 6.800 kr. 14.100 kr.Energiskov 3000 m² med 2000 planter 9.700 kr. 17.700 kr.Vildt plantning 3000 m² med 2000 planter 8.700 kr. 16.000 kr.Juletræer Amb. 4000 m² med 3200 planter 15.600 kr. 25.000 kr.Skovrejsning 2 ha. med 9000 planter 31.500 kr. 63.000 kr.

Maribo 54 60 00 31

Navn cm. v/25stk v/100stkAhorn 40/60 4,70 kr. 4,23 kr.Ask 40/60 5,64 kr. 5,08 kr.Avnbøg 40/60 5,10 kr. 4,59 krBirk 40/60 4,23 kr. 3,81 kr.Bøg 30/50 5,73 kr. 5,16 kr.Eg 30/50 5,54 kr. 4,99 kr.Tjørn 40/60 4,10 kr. 4,59 kr.Hæg 40/60 5,60 kr. 5,04 kr.Kornel rød 30/50 5,39 kr. 4,85 kr.Naur 30/50 5,10 kr. 4,59 kr.Røn Alm. 30/50 4,95 kr. 4,46 kr.Poppel 40/60 6,25 kr. 5,66 kr.Rødel 40/60 3,70 kr. 3,33 kr.Skovæble 30/50 5,57 kr. 5,01 kr.Sargents æble 30/50 6,39 kr. 5,76 kr.Slåen 30/50 5,78 kr. 5,20 kr.Syren 20/40 5,43 kr. 4,89 kr.Sitka 20/40 4,71 kr. 4,23 krHvid gran 20/40 5,48 kr. 4,23 kr.Skov fyr 20/40 5,48 kr. 4,94 kr.Østrigsk fyr 15/30 4,95 kr. 4,46 kr.Multifl ora rose 30/50 5,62 kr. 5,06 kr.Syren blå 30/50 6,53 kr. 5,88 kr.Liguster 80/100 7,76 kr. 6,99 kr. Spiræa 30/50 7,72 kr. 6,95 kr.Sandtorn 30/50 6,19 kr. 5,57 kr.Snebær rød 30/50 7,77 kr. 7,00 kr. Lærk 15/30 4,81 kr. 4,33 kr.Vild pære 30/50 4,69 kr. 4,23 kr. Jasmin 15/30 6,91 kr. 6,22 kr.

FRUGTTRÆER (2-3 års.) 50-200 cm.Bland 10 stk. efter efter eget ønske

10 stk. .................998,- kr.

ROSER til haven (bdt. m/5 stk.)Buket-, storblomstrede og bunddækroser

4x5 stk.............. 625,- kr.

Allétræer Fuglekirsebær - Ahorn -Eg - Røn – Lind –Rødeg 175/200 cm

v/min. 10 stk......... á 208,- kr.Entreprenører tilbyder en færdig allé plantet med Fuglekirsebær – Ahorn – Eg – Røn – Lind inkl. jordløsning. Opsat med stok og en opbinder.

v/min.10 stk........ á 433,- kr.

Roserog

lavendel

Fra kr. 4,11

Allé-træer

Fra kr. 7,20

Frugttræer

Fra kr. 95,00

www.planteskoler.dk

Planteskolen

12 havetid

AF METTE ØSTERGAARDindland@k.dk

Hvornår er det tid at så, plante, høste og beskære?Når solen skinner, fuglene kvidrer, blæsten ligger stil-

le, og alt dufter af forår, styrter vi udenfor i haven. Virketrangen er overvældende, og det er værd at ud-

nytte. Derfor denne huskeliste, der måned for måned

fortæller, hvad der kan udrettes i haven, så kræfterne bruges bedst muligt. Huskelisten skal tages med det for-behold, at vejret ikke altid er havevejr.

Man har jo hørt om snestorm i april eller masser af regn, og så må man vente til bedre tider!

Heldigvis kan man sysle med at så frø inden døre i spi-rebakker, forkultivere blomster og grønsager og på den måde få afløb for den værste haveiver!

Havens huskeliste Alt dufter af forår, og det kribler i fingrene for at komme i gang. Her følger en oversigt over, hvad der måned for måned skal gøres i haven

APRIL FØRSTE HALVDEL FORÅRSKRUKKER Plant din første for-årskrukke til med sted-moder og løgblomster.

GRØNSAGER Når jorden er klar, kan du så hestebønne, knu-dekål, kørvel, majroe, persille, radise, salat, skalært, sommergulerod og spinat i køkkenhaven.

KARTOFLER Læg dem med 30 cm mellem knoldene og 60-80 cm mellem rækkerne.

SKALOTTELØG Sættes med 15 cm mel-lem løgene og 40 cm mellem rækkerne.

NYE ASPARGESBEDE an-lægges i april.

SOMMERBLOMSTERLatyrus kan sås direkte i havejorden, eller de kan forkultiveres inden døre. Tagetes, flittiglise, løve-mund, skabiose og dusk-salvie kan forkultiveres til senere udplantning. Silkevalmuer bredsås på en solskinsplet direkte i havemulden.

KLEMATIS BESKÆRESDe, der blomstrer fra juli til september, skæres til-bage til 20-30 cm fra jordoverfladen. Forårs-blomstrende klematis beskæres efter blom-string.

LAVENDLER skæres tilbage næsten til jorden, det giver en smuk og tæt plante.

NYPLANTNING Nye roser, bærbuske, frugttræer og blomster-buske plantes nu.

APRIL ANDEN HALVDELGRØNSAGERDer kan stadig sås kør-vel, radise, salat, skal-ært, sommergulerod og spinat. Så desuden dild, marværter og sukkerær-ter

KARTOFLER kan stadig lægges i køk-kenhaven.

KEPALØG sættes med 5 cm mellem løgene og 30-40 cm mel-lem rækkerne.

ROSER beskæres. Alle syge og døde grene fjernes helt ved grunden, og der tyndes ud i resten, så planten bliver så harmo-nisk som muligt.

VISNE STAUDETOPPE knækkes af og blandes i komposten.

NYPLANTNING Nye stauder og stedse-grønne plantes nu.

KOMPOST spredes i rosenbede og staudebede, under frugtbuske og -træer, så jordoverfladen bliver dækket.

GRÆSPLÆNEN har brug for en forårs-kur. Riv plænen igen-nem og fjern vissent ma-teriale og mos. Giv plæ-nen en topdressing af sandblandet kompost.

MAJ FØRSTE HALVDEL GRØNSAGER Så rødbeder, bladbeder, pastinak, persillerod og radise.

ASPARGES OG RABARBERHøst lækre asparges og ra-barber og fortsæt til sankt-hans.

SOMMERBLOMSTER Morgenfrue, tallerken-smækker, solsikke, stolt ka-valer, mamelukærme, som- merasters, dusksalvie og flere til sås i haven.

GEORGINE Læg knoldene, så der er 10 cm jord over dem.

GLADIOLUS. Storblomstrede gladiolus lægges 10-15 cm dybt med 25 gange 25 cm afstand. Småblomstrede lægges 5 cm dybt med planteaf-stand 10 gange 10 cm.

TOMATER OG BASILIKUM udplantes i drivhuset.

DRIVHUSAGURKER forkultiveres inden døre til senere udplantning i drivhus.

STAUDER Stik grene fra beskæring ned omkring høje stauder, så de har noget at støtte sig til.

SKADEDYRTjek hindbærknopper for hindbærbiller, der bliver til ”orm” i hindbærrene. Ryst stænglerne over en balje, og billerne dratter i baljen.

MAJ – ANDEN HALVDEL

GRØNSAGER. Dild sås igen, og du har frisk dild, når første såning sætter frøskærme. Så vinter-gulerod, knoldfennikel og nyt hold salat. Majs, græskar, squash og bønner forkultiveres og udplantes senere. Bønner kan sås direkte i haven, men de driller ofte, derfor er forkultive-ring det sikre. Knoldselleri, bladselleri, rosen-kål, broccoli, efterårsporre og vinterporre købes som udplantningsplanter. Plant dem straks i haven. Grønkål sås.

SOMMERBLOMSTER Frøkenhat, Zinnia, sås i haven, og forkultivere-de sommerblomster plantes ud.

TOMATPLANTER i drivhus nippes to gange om ugen for si-deskud.

KRUKKER Tilplant krukker med sommerblomster og krydderurter, og stil dem et beskyttet sted.

JUNI FØRSTE HALVDELKOMPOST. Spred et tyndt lag i grønsagsrækker, under roser og stauder.

KARTOFLER. Hyppes og van-des i tørre perioder.

JORDBÆR. Læg halm eller hækafklip mellem rækkerne, så bærrene kan holdes fri for jord!

AGURK, MELON, AUBERGINE OG CHILI udplantes i drivhu-set.

ABRIKOS OG FERSKEN. Ud-tynd frugterne, der skal mindst være en håndsbredde mellem de enkelte frugter.

KRYDDERURTER. Høst unge skud af estragon, basilikum, løvstikke og andre krydder-urter. Fyld dem på flasker med vineddike.

HYLDEBLOMSTER. Høstes til hyldedrik og duftende buket-ter.

HAVEHÆKKE KLIPPES. De skal være bredest forneden og smallest i toppen.

BUKSBOM KLIPPES I FACON. Vand buskene grundigt før og efter klipning, så bladene ikke bliver tørkeskadet.

FYRRETRÆER. Kan begrænses i vækst ved at brække to tred-jedele af træets nye skud, ly-sene.

JUNI ANDEN HALVDEL

GRØNSAGER. Der kan stadig sås salat, knoldfennikel og grønkål, og det er sidste ud-kald for såning af rødbeder.

UDTYNDING. Tynd ud i gule-rødder og andre grønsager, som står for tæt.

BÆRHØST. Røde jordbær og grønne stikkelsbær kan hø-stes.

SKADEDYR. Fjern de første lus i rosens topskud, og brus planterne over med vand tit og ofte. Mas samlinger af kål-sommerfuglens æg på kål-blade og tallerkensmækker.

VANDING. I tørre perioder vandes alle forårsplantede vækster og køkkenhavens bladrige gønsager som salat, spinat foruden jordbærrene.

BLOMMER, ÆBLER OG PÆRER. Tynd ud i frugterne, så de kan blive store og velsmagen-de. Der skal være en god håndsbredde mellem de en-kelte frugter på grenene.

ÆBLE OG PÆRE. Beskær som-merskuddene, så der er fire blade tilbage på skuddene.

GYVEL. Klippes tilbage efter blomstring.

JULI – FØRSTE HALVDEL BÆRHØST. Sommerhindbær modner løbende gennem he-le måneden.

FORGLEMMIGEJ OG STEDMO-DER sås nu, og de vil blom-stre til næste forår.

TOÅRIGE SOMMERBLOMSTER skal sås nu, og de vil komme med blade i år, men først blomstre næste sommer. Det gælder marieklokke, finger-bøl, gyldenlak, natviol og studenternellike.

INDEN FERIENDæk den bare jord mellem urterne med græsafklip, det holder på jordens fugtighed.

BESKÆRING. Alt kan beskæ-res i sommermånederne, hvor sårene vil hele fint. Det er godt at formbeskære træer og buske nu.

VINDRUERNE i klaserne tyn-des, når de er ærtestore, fjern knap halvdelen af druerne.

JULI ANDEN HALVDEL

HØST søde kirsebær, solbær, ribs.

HØST LØG. Hvidløg høstes, når bladene gulner. Alminde-lige løg høstes, når toppene begynder at vælte. Begge slags løg skal tørre et luftigt sted under tag.

HØST løs af alle køkkensager og blomster!

SÅ KINAKÅL OG PAK-CHOI nu, og høst fra midt i september.

JORDBÆR. Nye jordbærplan-ter udplantes i køkkenhaven. 30-40 cm mellem planterne og 80 cm mellem rækkerne.

SÅ SALAT for sidste gang.

KARTOFFELTOPPE, som får skimmel, fjernes straks, lad kartoflerne blive i jorden.

GRØNGØDNING. Så grøngød-ning som for eksempel hon-ningurt, blodkløver, havre, vintervikke, boghvede, blå og hvid lupin. Så straks, der er bar jord efter høst i køkken-haven.

Fly København t/r Alle transfers, skatter og afgifter Halvpension på hele rejsen 1 nat i Burgos 1 nat i León 1 nat i Astorga 1 nat i Ponferrada 1 nat i Lugo 2 nætter i Santiago de Compostela

Burgos domkirke Palacio Episcopal Jernkorset Tempelridderborgen Samos klostret Lugos romerske bymur Messe og byrundtur i Santiago Drikkepenge Dansk rejseleder på hele rejsen

Fly København t/r Alle transfers, skatter og afgifter 5 x morgenmad 1 x vindbondefrokost 2 x middag 4-stjernet hotel i Wien Byrundtur i Wien med bus

Byrundtur i Wien til fods Ud� ugt til Bratislava med byrundtur Ud� ugt til vindistrikterne nær Wien Lystslottet Mayerling Vinbondefrokost Wienersängerknaben Dansk rejseleder på hele rejsen

Vandreture på Jakobsvejen. En anderledes ferie med store natur- og kulturoplevelser fra Burgos til Santiago de Compostela i det nordvestligste Spanien.

Vi � yver til Madrid og fortsætter med bus til Burgos. På rejsens 2. dag og frem til rejsens 6. dag vandrer vi på udvalgte strækninger. Vi vandrer ca. 10 km ad gangen. Rejsen inkluderer desuden ud� ugter og rundvisninger samt god tid til at nyde de byer, vi besøger undervejs. Ophold på gode hoteller.

Kun 2 afrejser i 2012: 3/6 og 2/9 · Pr. person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 9.925,-

6 skønne i dage i Wien med ud� ugt til Bratislava. I operaerne skal vi møde så forskel-lige personer som Tosca, Manon Lescaut og Carmen. Dog ikke samtidigt.

Vi � yver direkte til Wien, hvor vi bor på et godt hotel i gåafstand fra Staatssoper i det centrale Wien. Foruden de tre forestillinger har vi inkluderet byrundture og arrangeementer. Der er også god tid til at nyde Wiens attraktioner på egen hånd.

Kun 1 afrejser i 2012: 13/6 · Pr. person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 9.995,-

Rejser med indhold

65-Ferie · Telefon 33 14 65 66 · Sølvgade 15-17 · 1307 København K · info@65-ferie.dk

Bestil dit eget store rejsekatalog på 70 15 65 66 · Hele døgnetDu � nder os på www.65-ferie.dkHer kan du se alle vores rejser, bestille katalog og tilmelde dig til nyhedsbrevet.

Sommerkatalog 2012

Sæson nr. 47

Rejser med indholdFERIEREJSER

Mest ferie for pengene Inkl. måltider, ud� ugter, arrangemener og entréer Altid dansk rejseleder på hele rejsen Ingen gebyrer Veltilrettelagte rejser

Pilgrimsvejen til Santiago8 dages rejse med vandringer på Pilgrimsvejen

OperarejseWien og BratislavaTosca, Manon Lescaut og Carmen

1_1_KD_310312.indd 1 15/03/12 11.43

14 havetid

AF METTE ØSTERGAARDindland@k.dk

Inden længe blomstrer de første rododendron og aza-lea, mange havers stolthed.

De har en mageløs farve-pragt, når det ser bedst ud. Nogle gange kan det dog næ-sten tage magten fra have-rummet, hvis farverne knal-der løs uden disciplin.

Heldigvis er rododendron-buske nemme at flytte rundt med, selvom de har stået nogle år i haven.

Rododendron har en kom-pakt rodudvikling, og er der brug for at matche farverne lidt anderledes i haven, så tøv ikke med at grave buske-ne op og flyt dem til en bedre plads netop nu.

Det samme gælder køb og plantning af nye rododen-dron – det er plantetid i april måned.

Vil du være sikker på at få den helt rigtige blomsterfar-ve, er det oplagt at købe rodo-dendron, mens de blomstrer. Det kan alt sammen lade sig gøre, og det kan lykkes, blot man husker at vande.

Alt forårsplantet skal van-des i tørre perioder gennem hele den første sæson, måske også den anden.

Inden plantning af rododen-dron og andre surbundsplan-ter skal der være styr på plan-tebedet, surbundsbedet.

Stort set ingen haver i Dan-mark har fra naturens hånd surbund, det vil sige mose-jord, som havejord. Den sure jord må man købe sig til, og det kræver lidt arbejde, før planteprojektet kan løbe af stabelen.

Hvor i haven skal surbun-den placeres? Småbladet ro-dodendron og azalea trives, hvor der er lys og luft, det er de vant til fra bjergene, hvor de hører hjemme. Det samme kan siges om de storbladede rododendron, men fordamp-ningen fra de store blade kræver ekstra god vandforsy-ning. Derfor vil det gavne bu-sken og gøre den nemmere at passe, hvis et højt træ kan skygge for den hårde mid-dagssol.

Når bedets omfang og pla-cering er markeret, skal selve surbunden etableres.

Før i tiden blev der i mange haver gravet voldsomme hul-ler i jorden, der blev foret med plast eller ukrudtsdug, og så blev der væltet vognlæs af rå spagnum ud.

Det kan være udmærket, men det er besværligt, og jeg vil anbefale en nemmere mo-del.

Den beror på, at rododen-dron ikke kun har brug for den sure jord, men den har også brug for masser af ilt til rødderne og en veldrænet jord. Rødderne skal absolut ikke stå i vand, drænforhol-dene skal være i orden.

Derfor er det godt at etable-re surbunden som et hævet bed, eventuelt omkranset med naturlige træstammer, klyner af tørv, sten eller brædder tømret sammen som en plantekasse. Anlæg bedet så hurtigt som muligt i april, så regnen forhåbentlig kan nå at gennemvæde spagnum-men, før der plantes.

Surbundsbedet kan placeres direkte på eksisterende jord eventuelt direkte på en græs-plæne.

Afgræns bedet med træ-stammer, sten, klyner (blok-ke af spagnum) eller bræd-der, så højden over terræn er 25-35 centimeter. Efterhånden som spagnum fyldes i ram-men, trædes det sammen, så der virkelig bliver fyldt op. Det må gerne hvælve opad i midten.

En endnu mere simpel mo-del for surbundsbed består i at udlægge spagnum direkte på græsplænen uden nogen ramme omkring. Bedet bliver således bare en kraftig bule på plænen.

Diameteren på bulen kan være en meter, og midt i bu-len skal spagnumfyldet være oppe i 30-35 centimeters høj-de. Rododendronbusken plantes i midten.

Denne bedform er særlig god, når der blot skal plantes enkelte buske i haven.

Er din havejord en sandet jord, vil det være klogt at gra-ve en fordybning i jorden, fyl-de hullet op med spagnum og

plante busken her. I den san-dede jord er drænforholdene jo ovenud perfekte, her er problemet at holde tilstræk-kelig længe på vandet. Ved at sætte busken i en fordybning samler det lidt ekstra vand til rodklumpen.

Den bedste spagnum til rodo-dendronbede er den grove, lyse spagnum, som er mindst omsat og således kan vare mange år.

Rå spagnum er meget surt med et pH typisk på omkring 4. Den kan købes både i sæk-ke i plantebutikker, som big-bags eller måske i løs vægt. Lokalt må man orientere sig om mulighederne.

Jo større portion, jo billige-re – sådan er det jo generelt. Men spar aldrig på kvalite-ten.

Surbundsbede er jo ikke kun til rododendron og aza-lea. Azalea er i øvrigt blot

løvfældende rododendron. Der findes en række planter, som absolut trives bedst i den sure jord (se forslag på denne side).

En plante, som er blevet meget populær gennem de senere år, er de storfrugtede blåbær, og de trives absolut godt i sur, rå spagnum!

Jeg har set mange blåbær plantet i almindelig havejord, og de mistrives, får svampe-sygdomme og bliver ofte et trist syn. Vil man have glæde af blåbær, må der ofres et surbundsbed. Hvert år kom-mer der nye sorter af blåbær. Nogle bevarer mere eller min-dre bladene gennem vinte-ren, mens andre får skønne høstfarver om efteråret og smider bladene, når vinteren kommer.

Efter de to seneste års erfa-ringer vil jeg anbefale sorter, der smider bladene om efter-året; de er kommet bedst gen-nem vintrene.

Sidste års hårde vinter be-tød, at mange blåbær måtte skæres helt tilbage og begyn-de forfra. De overlevede dog alle. De storfrugtede blåbærs styrke er deres skønhed og det, at de kan plukkes gen-nem en meget lang sensom-merperiode. De smager dej-ligt som friske bær, og små børn elsker at plukke og proppe i munden.

Men nogen stor smag er der ikke i dem. Jeg har stærkt overvejet at plante nogle vil-de, småfrugtede blåbær un-der de storfrugtede for at få

lidt mere til smagsløgene. Måske vil en blanding kunne give blåbærmarmeladen et gevaldigt løft!

Tranebær og tyttebær hører også til i den nyttige afdeling blandt surbundsplanter. Beg-ge trives de fint i et solfyldt surbundsbed. Tranebær er den rene sundhedseleksir, og den skal først plukkes meget sent; det er ofte december, før mine høstes.De kan opbe-vares næsten evigt i køle-skab.

Surbundsbedet skal ikke gø-des med almindelig kompost, fordi det sætter skub i ned-brydningen af spagnum, og det er jo ikke meningen. Brug i stedet de særlige gødninger til surbund, eller lav din egen kompost af gran- og fyrrenå-le, bøge- og egeblade. Læg et tyndt lag under buskene hvert forår; det kan vise sig tilstrækkeligt som gødning.

BESKÆRING AF RODODENDRON

33 Gamle3rododendronbuske,3som3er3blevet3lidt3for3høje3og3har-fået3"bare3ben",3kan3få3nyt3liv3ved3en3total3nedskæring3i3april3måned3til320-303centimeters3højde.3De3vil3med3stor3sandsynlighed3skyde3fra3stabbene,3selvom3det3ikke3umid-delbart3ser3sådan3ud!3Inden3som-meren3er3til3ende,3kan3de3beskår-ne3buske3se3ud,3som3var3det3unge,3nye3eksemplarer.3

SURBUNDSPLANTER33Ud3over3rododendron,3azalea,3

blåbær,3tranebær3og3tyttebær3fin-des3en3lang3række3andre3haveven-lige3surbundsvækster.3Som3bund3i3surbundsbedet3kan3nævnes3rosenprimula,3Primula3rosea3–3blodurt,3Sanguinaria3canadensis3–3nedliggende3bjergte,3Gaultheria3procumbens3–3vårlyng,3Erica3car-nea3–3hedelyng,3Calluna3vulgaris3–3treblad,3Trillium3sessile3og3hun-detand,3Erythronium3dens-canis.3Gode3buske3og3stauder3er3skygge-blomst,3Smilacina3racemosa3–33bredbladet3kalmia,3Kalmia3latifo-lia3–3amerikansk3pieris,3Pieris3flori-bunda3og3konvalbusk,3Clethra3alnifolia.

Surbundsbed til pryd og nytteInden plantning af rododendron og andre surbundsplanter skal der være styr på plantebedet

2 Rododendronbed omkranset af marksten står klar med en palet af underskønne blomster og blomsterknopper i farver, der harmonerer. – Foto: Scanpix.

0 En plantekasse fyldes op med grov spagnum. Der trampes til, og det giver plads til meget spagnum. – Foto: Mette Østergaard.

KNUD PEDERSENS PLANTESKOLE 3 TÅSTRUP SØVEJ 1 3 DK-8462 HARLEV 3 TLF. 86 94 13 45 3 FAX 86 94 11 10 3 MAIL: ROSENPOSTEN@ROSENPOSTEN.DK 3 WWW.ROSENPOSTEN.DK

rosenposten

GERTRUDE JEKYLL CLG

QUEEN OF SWEDEN

MUNSTEAD WOOD

BROTHER CADFAEL

THE GENEROUS GARDENER

“Lige nu er den bedste plantetid for

barrodsroser”

Vild med Roser?NU ER DET FORÅRETS BEDSTE PLANTE TID FOR BARRODSROSERVi sender til hele landet og hjælper gerne med at vælge spændende roser med oplevelser til din have.

www.rosenposten.dk

TEASING GEORGIA

DANMARKS STØRSTE KÆLEDYRSMESSE & MESSEN TIL HUS- & HAVEFOLK

31. MARTS & 1. APRIL 2012

WWW.VILDMED2012.DKMESSE C · Vestre Ringvej 101 · 7000 Fredericia · Tlf. 7592 2566 · www.messec.dk · messec@messec.dk

CAMI

LLA P

LUM

... OG MEGET MERE!

OPLEV BLANDT ANDET:

POUL

THOM

SEN

HAVE

TREN

D & -D

ESIG

N

16 havetid

AF METTE ØSTERGAARDindland@k.dk

Hvad stiller man op med græsplæner, når de først på foråret ser ualmindeligt triste ud efter vinteren?

Vent tålmodig indtil græsvæksten er kommet godt i gang. Så kan der rykkes på en god dag med tørvejr!

Først skal plænen rives igennem, så visne blade og kviste samles, og regnorme-nes små jordbunker jævnes. Men hvad med mosset?

Når græsplænen bliver in-vaderet af mos, kan årsager-ne være flere. Det kan skyldes skygge på græsplænen, manglende næring til græs-set, eller at jorden i overfla-den er meget kompakt, så græsrødderne mangler ilt.

Altså må man først gøre sig klart, hvorfor der er mos i plænen, hvis man vil gøre sig håb om at blive mosset kvit.

MOS I SKYGGE Men man kan lige så godt først som sidst glæde sig over mosset på græsplænens skyggefulde steder.

Det er kommet for at blive. Mos trives langt bedre i skyg-ge end græs, så det er en uli-ge kamp. Der er da heller ikke noget skønnere end at kunne sætte sig i saftigt, blødt mos under løvtræerne en varm sommerdag. Dertil kan man glæde sig over, at mosset ikke har brug for klipning, det passer helt sig selv!

NÆRINGSMANGEL ELLER ILTMANGEL Ser græsplænen sølle ud med manglende vækstkraft, men rigeligt med mos, vil første bud på årsagen nok være, at græsset mangler gødning.

Det er en mulighed, og er det korrekt, kan det nemt lø-ses ved at tilføre gødning. Den manglende frodighed skal dog ofte findes i selve græsplænen.

Gennem årene dannes der i græsplænens overflade et tætpakket lag af gammelt græsafklip og mosrester. Det bliver med tiden som et filt-tæppe, hvor ilten ikke kan komme igennem.

Græsrødderne har brug for ilt til væksten, og er plænens overflade tæt, giver det dårli-ge betingelser for rødderne. Hvis hovedproblemet er ilt-mangel til rødderne, gavner det ikke at gøde plænen.

VERTIKALSKÆRINGDenne skæring er kodeordet, når der skal skaffes ilt til græsrødder og andre levende organismer under græsmåt-ten. Der er brug for en moto-riseret vertikalskærer, også kaldet plænelufter.

På den er monteret knive, som skærer lodrette riller ned i jorden og samtidig kradser mosset op.

Vertikalskærere kan selv-følgelig købes, men de kan også lejes. Det sidste vil være oplagt, da maskinen ikke skal bruges særligt tit, højst en gang om året!

Dertil udfører de maskiner, der lejes ud, ofte et godt styk-ke arbejde, hvor knivene vir-kelig får ridset jorden op.

Mange plæneluftere i han-delen til private er først og fremmest gode til at kradse mosset op, og det i sig selv gi-ver ikke ilt til græsrødderne. Spørg i det nærmeste plan-tecenter, byggemarked eller hos nærmeste anlægsgartner vedrørende udlejning af ma-skiner.

Endnu er det for tidligt at udføre vertikalskæring.

Vent til efter græsset har været slået de første to-tre gange engang i maj måned. Det er vigtigt, at der er kom-met godt gang i græsvæk-sten, før plænen får kniven. Kør plænen igennem med vertikalskæreren på begge le-

der, kryds og tværs. Herefter er der tid til en kop

kaffe, mens det afskårne kan ligge og tørre lidt, inden det rives sammen med en plæne-rive.

En plænerive er et ret over-set haveredskab, men helt uundværlig, når græsplænen skal rives igennem.

Den har krumme, flade tænder og en særlig bøjle over tænderne, der gør det nemt at samle store bunker af vissent mos og græs. Køb den i plantecentre, byggemarke-der eller over nettet, den kan anbefales.

Så langt, så godt. Nu har man en plæne, der ser ganske for-færdelig ud efter vertikalskæ-ring og gennemrivning.

Herfra bliver det kun bedre!Næste trin er at sprede et

lag topdressing ud over plæ-nen. Topdressing kan være en blanding af kompost og fint grus. Mange kommuner tilbyder kompost af grenaf-

fald, og det er perfekt til for-målet blandet med halvt grus.

Spred et lag ud over plæ-nen, gerne en halv til én cen-timeter tykt.

Tag en stiv kost frem og fej plænen, så vil en del af top-dressingen ryge ned i de ril-ler, maskinen har skåret.

Det giver luft og ny energi til rødderne.

Efter denne omgang vil der sandsynligvis være nogle lidt bare pletter i plænen efter mosvækst, som vil have gavn af en eftersåning med græs-frø.

Tag en spandfuld alminde-lig jord, og bland med lidt grus og græsfrø. Har du græs-frø stående, magen til din plæneblanding, bruges dette. Men i mange tilfælde kendes den aktuelle plæneblanding ikke, og her vil løsningen væ-re i stedet at anvende de sær-lige frøblandinger beregnet til eftersåning.

Spred jord-/frøblandingen

tyndt ud på de bare felter. Træk til sidst et bræt med en tung sten på hen over plæ-nen, så den bliver så jævn som vel muligt.

På meget små græsplæner vil vertikalskæring virke lidt overdimensioneret. Her kan man komme langt med en havegreb.

Træd greben lodret i jor-den, helt i bund, og vrik lidt med den. Der er nu skabt fire lodrette huller i jorden. Fort-sæt på denne måde plænen igennem, med en afstand på 30-40 centimeter mellem hvert nedslag.

Når hullerne er på plads, er proceduren den samme som ved vertikalskæring. Plænen rives igennem med en plæne-rive, og der spredes topdres-sing.

Ved at topdresse med kom-post er der allerede tilført or-ganisk gødning, som lang-somt gennem sommeren vil give næring til græsset.

Men er det tilstrækkelig næring til at sikre græsplan-terne en god start?

Der kan være behov for ekstra gødning. I så fald er den bedste og mest miljørigti-ge metode kun at tilføre lidt gødning ad gangen, så faren for udvaskning bliver mindst mulig. Giv for eksempel plæ-negødning midt i april, midt i maj og midt i juni og sidste gang midt i august.

Uanset om der gødes med organisk gødning eller mine-ralsk gødning, så gå altid ef-ter gødninger beregnet til græsplæner.

Spred gødningen jævnt over plænen. Det sikres bedst, hvis der bruges gød-ningsspreder.

Der findes små, bærbare gødningsspredere med hånd-sving, som er aldeles udmær-kede, og som gør det muligt at sprede gødningen tyndt og jævnt på plænen. De er over-kommelige i pris og kan hur-tigt blive en god investering.

Det har også noget at sige for gødningsforsyningen, om græsafklippet bliver liggende på plænen efter klipning el-ler ej.

Græsset omdannes jo efter-hånden til plantegødning, men det går langsomt først på året, hvor jorden endnu ikke er særlig varm.

Derfor er det godt at op-samle græsset først på sæso-nen, så det ikke straks igen danner et filttæppe.

Senere er det fint at lade græsset ligge på plænen, vel at mærke hvis det er klippet i småbidder.

Nogle slåmaskiner har en særlig klippefunktion, kaldet bioklip eller multiclip, som klarer den sag. Uden bioklip handler det blot om at slå plænen tilstrækkeligt tit, så græsset aldrig bliver for langt.

KALK TIL PLÆNEN33 Trænger3din3græsplæne3til3

kalk?3Sandsynligvis3ikke!3Mange3giver3hvert3år3kalk3til3plænen3i3det3håb,3at3det3får3mosset3til3at3for-svinde.3Det3gør3det3ikke!3Til3gen-gæld3risikerer3man3i3stedet,3at3græsset3mistrives,3fordi3græs3gror3bedst3i3en3jord,3der3er3til3den3sure3side3med3pH3mellem363og37.3Hvis3der3er3for3meget3kalk3i3jorden,3hvis3pH3er3over37,3kan3græsset3få3svært3ved3at3optage3den3plante-gødning,3der3er3brug3for.

Giv græsplænen en forårskurGennemrivning, vertikalskæring, topdressing og måske ekstra gødning er ingredienser, hvis græsplænen efter vinteren skal have sin grønne frodighed tilbage

0 En plænerive er et ret overset haveredskab, men helt uundværlig, når græsplænen skal rives igen-nem. – Foto: Mette Østergaard.

0 Det er frydefuldt at slå græsset den allerførste gang om for-året! En sand symfoni af græsduft, motorlarm og køreglæde, ud og ind mellem træerne hele vejen til næste række! – Foto: Mette Østergaard.

Specialpris til dig – husk bestillingskoden: KD

På Dronninglund Hotel*** bor og spiser I godt. Prøv en tur i swimmingpoolen inden middagen som I nyder på hotellet. Med Dronninglund som udgangspunkt er der utallige udflugtsmuligheder i Nordjylland: Besøg Skagen med Grenen og Råbjerg Mile. Lad turen gå til Ørne-reservatet nær Aalbæk og Nordsøcentret i Hirtshals, eller de mange forlystelser i Fårup Aquapark og Sommer-land nær Blokhus. Oplev også Aalborg med Ut-zon centret, Zoo, Ålborgtårnet og god shopping.

Opholdet inkluderer:• 2 overnatninger• 2 morgenbuffet• 2 x 3 retters menu/buffet• 2 x kaffe m. kage • 2 x pre-dinner drinks

Bemærk gebyr ved ankomst fredag og lørdag. Ankomst: Indtil 18.12.12.

Nordjyske oplevelser 499,-Spar kr. 611,-

Indendørsswimmingpool

RisskovSærtilbud

Miljøtillæg: 35 kr. pr. person pr.dag

København er en moderne storby med alt, hvaddet indebærer af oplevelser for hele familien,hvad enten I søger gode shoppingmuligheder,hyggelige caféer eller kulturelle oplevelser. Centralt i Danmarks dejlige hovedstad ligger det hyggelige First Hotel Excelsior*** i gåafstandfra de fleste af Københavns største attraktioner.Tilbring f.eks. en dag med shopping på Strøgetefterfulgt af frokost i sprudlende Nyhavn ogafsluttende hygge i Tivoli.

Opholdet inkluderer:• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • Gratis kaffe og te• PC til fri afbenyttelse• Central beliggenhed

Børn 0 - 5 år gratis i forældres seng. Ankomst: Indtil 01.03.13.

Strålende København 8 4 9 ,-Spar kr. 410,-

Lige vedbanegården

Spændende

storbyferie

Se mere og bestil døgnet rundt på www.Risskov-Bilferie.dk eller ring 70 22 77 17Åbent hverdage kl. 9-17 og søndage kl. 10-15

Harzen blev helt op i Middelalderen kaldt Hardt, som betyder bjergskov og de træklædte bjerge har altid tiltrukket mange besøgende. Sunotel Kreuzeck*** er et skønt familiehotel, der ligger midt i en grøn oase, 401 km syd for den danske grænse. Hotellet tilbyder mange forskellige akti-viteter for hele familien som f.eks. keglebane, bil-liardborde, bordtennis, swimmingpool og minigolf. Kun 12 km. fra hotellet ligger den gamle hanse-stad Goslar, hvis bymidte er helt fantastisk.

Opholdet inkluderer:• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 3 x 3 retters dinnerbuffet• 1 x velkomstdrink • Gratis parkering

Mulighed for ophold med flere overnatninger Ankomst: Indtil 20.12.12.

Nyd smukke Goslar 1. 1 9 9,-Spar kr. 144,-

Indendørsswimmingpool

Skøntfamiliehotel

Kurskat 2 € pr. voksen/dag betales på hotellet.

I grønne omgivelser i den lille by Vissenbjerg ikkelangt fra Odense, finder I den hyggelige Vissen-bjerg Storkro***, hvorfra I har nem adgangtil Fyns naturskønne oplevelser. I nærheden afFåborg ligger fine Svannikebakker, hvorfra I kannyde den imponerende udsigt over det fynskeøhav, med de mange små øer. Afstandene påFyn er desuden korte, så I kan hurtigt nå frem tilidylliske købstæder som Svendborg, Fåborg ogAssens langs kysten.

Opholdet inkluderer:• 2 overnatninger• 2 x morgenbuffet• 2 x 2 retters menu/buffet• 2 x kaffe/te med kage• 2 x før middag drinks

*Hotellets restaurant er lukket søndag. Ankomst: Indtil 15.08.12.

Forårsdage på Fyn 6 3 9,-Spar kr. 701,-

RisskovSærtilbud

Bestil inden28. april

Miljøtillæg 35 pr. pers/døgn bet. på hotel

Med dens parker, det omkringliggende bakkede landskab, cyprestræer, vingårde og skovklædte områder med pinjetræer er kurbyen Monteca-tini Terme en sand perle i Toscana. Montecatini Terme med dens mange kurbade er det ideelle udgangspunkt for besøg i det smukke Toscana, hvor hovedbyen Firenze og Pisa med det skæve tårn er blandt de største seværdigheder. I den nordlige del af Montecatini Terme ligger det hyg-gelige Hotel Casa Rossa***.

Opholdet inkluderer:• 5 overnatninger• 5 x morgenmad• 5 x aftenbuffet• Udendärs swimmingpool• Gratis parkering

Komfortable værelser med air-condition. Ankomst: 01.04 - 26.10.12

Smukke Toscana 1.749,-Spar kr. 126,-

I hjertet af Toscana

Udendørs

swimmingpool

Seehotel Grossherzog von Mecklenburg Boltenhagen**** ligger 200 km nede i Tyskland og er beliggende ved kysten mellem de gamle hansestæder Lübeck og Wismar, som begge er erklæret en del af UNESCO’s Verdenskultur-arv. Få skridt fra hotellet har I den flotte hvide sandstrand med de kulørte strandkurvestole, der er indbegrebet af ægte tysk strandliv. I hotellets wellness afdeling kan I nyde den vidunderlige udsigt udover havet.

Opholdet inkluderer:• 2 overnatninger• 2 x morgenbuffet• 1 x 3 retters menu• 1 x kaffe og kage• Velkomstvand

Bemærk der er forskellige sæsontillæg. Ankomst: Indtil 29.12.13.

Ægte tysk luksusliv 899,-Spar kr. 346,-

RisskovSærtilbud

Bestil inden11. maj

Kurskat 2,10 € pr. voksen/dag betales på hotellet.

•Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG•Prisen er pr. person i dobbeltværelser.•Mulighedforfleredage•Minimum inkl. slutrengøring•Ekspeditionsgebyr fra kr. 59,-•Spar i forhold til hotellets egen pris •Forbehold for trykfejl og udsolgte datoer•Gode børnerabatter•Prisstigninger kan forekomme

Rejs med Risskov Bilferie og få lidt ekstra

I samarbejde med Fleggaardgivervi3fl.godrødvin,

når I grænsehandler.

Special Offer Kør Selv-ferie

18 havetid

AF CLAUS GRYMERindland@k.dk

Stormhat er den måske æld-ste lægeplante. Den omtales i en indisk lægebog, der er samtidig med Mosebøgerne. Noget ildeset har den imid-lertid været, fordi den inde-holder en farlig gift – aconi-tin. Dog har den været an-vendt mod både gigt, sort stær og kræft.

Planten er en af de 80 læge-urter, der findes i Danmarks ældste klosterhave – smukt beliggende i Øm ved Mossø i nærheden af Skanderborg.

Haven blev anlagt i 1926 af en apoteker med passion for botanik, Jens Lind.

Hans interesse for Øm blev vakt, da Nationalmuseet i 1912 ”stak spaden i jorden” ved klosterruinerne og i den forbindelse fandt en uventet kilde til stedets historie i form af spirende frø i den op-gravede jord.

Det var frø fra bulmeurt, benyttet som smertestillende og bedøvende middel blandt andet ved tandpine. Planten var ellers ukendt på egnen, og Jens Lind blev overbevist om, at frøene havde ligget i jorden siden klostrets ned-læggelse efter Reformatio-nen.

Og det skal nok være tilfæl-det. Ifølge lederen af Øm Klo-ster Museum, arkæolog Lene Mollerup, kan frøene fra en bulmeurt, der er en såkaldt dvaleplante, ligge i jorden i op til 800 år og alligevel spi-re, når de får luft og lys.

Jens Lind fandt i alt 13 så-kaldte reliktplanter i områ-det. Dermed menes planter, der har overlevet siden klo-stertiden (1172-1560).

Grundstammen i haven blev disse reliktplanter – suppleret med 53 andre arter, der sandsynligvis også hører til de oprindelige. Planterne stammede dels fra Linds apo-tekerhave i det nærliggende Østbirk, dels fra Botanisk Ha-ve i København.

Reliktplanerne giver en an-tydning af, hvordan kloster-haven så ud og duftede i mid-delalderen. Et præcist billede er det umuligt at danne sig.

Øm Kloster blev anlagt af cisterciensermunke. Efter at de sidste af munkene næsten 400 år senere havde forladt klostret, anvendtes det en kort tid som kongeborg. Det blev revet ned i 1561. Og en del af materialerne blev gen-brugt ved en udbygning af Skanderborg Slot.

Efter en tiltrængt renovering i 2010 udgør haven en smuk og harmonisk helhed.

Som havearkitekt og gart-ner Jytte Bradley, der passer de knap 200 kvadratmeter med en kærlighed, som var de hendes egne, bemærker,

har haven bevaret den gam-les charme, samtidig med at den er blevet lettere at vedli-geholde.

Urtehaven består af 63 små retvinklede bede. Nogle inde-holdende flere forskellige plantearter. Og netop retvink-lede har bedene formodentlig også været i middelalderen. Med gange imellem så lige som linealer.

Bedene har nok været hæ-vede – og beklædt med bræd-der. Mellem de nuværende bede er der lagt røde klinker. Dermed er opnået en virk-ningsfuld farvemæssig over-ensstemmelse med muren i udstillingsbygningen umid-delbart ved siden af.

Bedenes format svarer til felterne i samme bygnings bindingsværk.

Haven, der holder åbent fra den 1. maj og til og med efter-årsferien, besøges årligt af omkring 10.000 mennesker. Ud over at glæde sig over de

dyrkede planter i bedene kan man se, hvordan mange af dem tager sig ud i vild til-stand.

Disse udgør en bevoksning mod syd. Blikket standser ved den, når det fyldt af ste-dets skønhed søger ud over søen – til mere skønhed.

Ønsker man sig fred, dyb fred, føler man virkelig, at man er kommet hjem.

Havens planter oplever man ikke alene for deres egen skyld, men også som en duftende del af freden.

Men vi må ikke romantisere. Det ville ifølge Lene Mollerup være at fjerne sig fra munke-nes formål med haven. For dem havde den ikke et rekre-ativt formål, men udelukken-de et praktisk. Dens planter blev sammensat ud fra en medicinsk begrundelse.

”Cistercienserordenen er ikke en hospitalsorden,” si-ger Lene Mollerup.

”De klostre, der som dette

placerede sig ude på landet, ønskede at være i fred. Vi ved ikke nærmere om, hvordan lægeurterne blev brugt. Om de kun var til intern brug, el-ler om også lokalbefolknin-gen kunne få gavn af dem. Man skal i hvert fald ikke forestille sig, at klostret har fungeret som et hospital i lig-hed med, hvad vi kender i dag. Men et kloster afviste ik-ke mennesker, der havde brug for hjælp. Så det var et sted, hvor mennesker kunne modtage lindring.”

”I middelalderen var man meget mere syg, end vi er i dag. Og den gennemsnitlige levealder var meget kortere. Midt i perioden lå den for mændenes vedkommende på 35-38 år og for kvindernes på knap 30 år.”

”Omkring 40 procent af børnene døde, inden de blev voksne. Dødsårsagen kunne blandt andet være infektions-sygdomme, som i dag be-handles med penicillin eller andre medikamenter og i øv-rigt ikke regnes for særligt slemme. Desuden døde man-ge kvinder i forbindelse med fødsler. Man docerede ikke én bestemt plante til en syg person, men flere planter med mange forskellige virk-ninger. Man skelnede ikke mellem, hvad der var mad, og hvad der var medicin.”

”Et eksempel er timian, som vi jo i dag anvender til at krydre maden. I middelalde-ren var den tillige et middel mod tarmluft og hoste. Man havde ved sygdom ikke ret mange andre muligheder end planterne. De var, hvad man havde af medicin.”

Meget overtro knyttede sig til lægeurterne. Jytte Bradley giver nogle malende eksem-pler:

Samlede man frø fra en pæ-on – også kaldet bonderose – om dagen, ville en spætte hakke ens øjne ud. Samlede man derimod frøene om nat-ten og blandede dem med et knust kranium fra en hængt tyv, havde man et middel mod epilepsi.

Anbragte man ambra foran sin dør, holdt Fanden sig væk. Måske skræmt bort af den karakteristiske krydrede – og for nogle ubehagelige – duft. I øvrigt bliver brændt ambra til røgelse. Cikorie an-vendtes mod fordøjelsesbe-svær, men tager man det sankthansaften, bliver man usynlig.

Godt, at haven ikke er det!

Den lægende haveDanmarks ældste klosterhave ligger i Øm ved Skanderborg. Den består udelukkende af lægeurter

2 Udstillingsbygningen ved Øm Kloster har dannet forlæg for bedenes format. De svarer nemlig til bygningens bin-dingsværk. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

0 Isop er en smuk og stedse-grøn krydderurt, der blandt andet er velegnet til brug i fiskeretter. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

AF MIE PETERSENmie@k.dk

Dorthe Kvist: Bliv ven med din have. Lindhardt og Ringhof. 240 sider. 300 kro-ner.

Efter mange år i tøjbranchen kastede designeren Dorthe Kvist sig for nogle år siden over havearbejdet og havede-sign. Det er der kommet en havebog ud af med titlen ”Bliv ven med din have”. Dorthe Kvist er vokset op i en familie, hvor alle gik i haven, og hvor man altid havde en stikling med, når man besøg-te hinanden. Den erfaring og viden kom hende til gavn, da hun og hendes mand for nog-le år siden købte en gammel villa og gik i gang med at gøre haven til et uderum, samtidig med at de skulle passe to små børn og to travle karrierer. Dorthe Kvists bog er skrevet til mennesker i samme situa-tion i håbet om at hjælpe dem igennem processen. Hun skriver i et letforståeligt sprog og på en uhøjtidelig måde, og bogen kan både læses og for-stås af andre end de mere ”professionelle” havefolk. ”Bliv ven med din have” er inddelt i seks kapitler med overskrifterne: den spiselige have, den blomstrende have, den sjove have, slapperha-ven, den lille have og design din egen have. Der er brugbar viden om meget lige fra frugt-træer og staudebede til gør det selv-projekter som for ek-sempel en bænk af pinde-brænde.

Haver og høns til byboerne

Signe Wenneberg: Spis din have. Gyldendal. 264 sider. 300 kroner.

I udlandet er der gang i den såkaldte ”urban gardening-bevægelse”, på dansk noget i retning af byhave-bevægel-sen, og med bogen ”Spis din have” af Signe Wenneberg får vi nu også en dansk bog om fænomenet. I bogen kommer Signe Wenneberg med ideer til, hvordan vi alle – haveeje-re eller ej – kan blive mere klimabevidste forbrugere ved at fokusere på genanvendelse og selvforsyning.Bogen inde-holder helt konkrete og prak-tiske råd til, hvordan man kommer i gang med at holde høns, anlægge køkkenhave og dyrke grøntsager, frugt og krydderurter. Hun deler sam-tidig ud af sin viden om hvil-ke sorter, der er gode at dyrke i altankasser, hvordan de skal passes og ikke mindst, hvad man kan lave af de skønne afgrøder. Signe Wen-neberg tager også læseren med til udlandet, blandt an-det Afrika og USA.

Bøger om havenNy bog gør dig til ven med haven

Astrid Madsen

Bo Johansen

Martin Eggert

Peter DuunGerda Nietzer

Birte Nørgaard

Lars Kristian Hansen

Jon Gislason

Dariusz Zielinski

Finn Sørensen

Poul Bruun

Gerd Baarstrøm

Birgitte Gyrd Lars Stender

Elonn Agerup Jan Schuler Bent MadsenHarald Zobbe

Christina KjelsmarkErik Langkjær

Conni Østergaard

José Vasconcellos

Per Flemming

Pia Amdi

Fri entré

Preben Haven

Lisa Aarup

Kirsten Murhart Niels JensenØssur Mohr Lena Mandal

Midtjyllands Kunst Center er et moderne internationalt kunstcen-ter på 775 m2, som danner de smukke rammer omkring kunsten i Bryrup. Her har vi specialiseret os i moderne samtidskunst. Kunst-centret er en oplevelse ud over det sædvanlige - og er absolut værd at køre langt for at opleve.

I kunstcentret bliver du mødt af et veloplagt personale, der i en afslappet atmosfære med glæde fortæller og viser rundt i kunstcen-tret.Med ca. 25.000 besøgende om året er vi en af Silkeborgs største turistattraktioner.

De store udstillingsarealer giver plads til at udstille over 1000 af de nyeste værker, af samtlige vore mere end 60 kunstnere fra ind- og udland. Kunstnerne arbejder primært med billedkunst, men også skulpturer i bronze, jern, stål, sten, glas og keramik er rigt repræ-senteret i galleriet.

Midtjyllands Kunst Center i Bryrup ligger i det “Midtjyske Søhøjland” - et utroligt smukt sted mellem bakker, skove og søer - 17 km. syd for Silkeborg. Køreturen hertil er på alle tider af året en flot oplevelse. I den nordlige del af Bryrup mod Horsens og Skanderborg følges vejskilte til kunstcentret.

FÅ ET FØRSTEHÅNDSINDTRYKFør køreturen går til det ”Midtjyske Søhøjland”, til vort kunstcenter i Bryrup, kan du danne dig et førstehåndsindtryk af kunstcentret på hjemmesiden www.habsoe.dk. Her finder du relevant information om kunstnere, over 1500 værker til salg og tilmeldinger til vore ny-hedsbreve er ligeledes muligt.

Kig blot forbiOle Holger Pedersen

Vejen til moderne kunst

Midtjyllands Kunst CenterFasanvej 2 · 8654 Bryrup · Tlf.: 7575 7771 · www.habsoe.dk · E-mail: habsoe@habsoe.dk · Åbent alle ugens dage: 11.00 - 17.00

20% rabat på alle malerier i marts

Vinduer - Døre - TrapperIndividuelle løsninger og stort standard program.

Gratis konsulentbesøg og opmåling, indenfor 40km fra vore afdelinger, derefter betales mindre gebyr. Landsdækkende montering med egen montør.

Spar mere på energien-nu mulighed for 3 lags termo.:

TELEFON 4676 91002740 SKOVLUNDESkovlunde Byvej 94

8230 ÅByhøjKlamsagervej 27-29

6100 hADERSLEVNIels Bohrs Vej 5

5181

4058

2232 2204 2147 2077

5218

2138

3347335132822127

2111

3339

32093178

OGSÅ INDVENDIGE DØRE

BESTIL GRATIS OPMÅLING: VINDUESPLADSEN.DK

227 228

899,-EXCL karm

Døre i mange varianter og også i specialmål

4083

4102

5219

FRA FABRIK TILSLUTTET