Har du set...? Fyn og det sydfynske øhav

Ha

r du

se

t?På tur med Realdania Fyn og sydfynske øhav

Indhold4

6

8

10

12

14

16

18

20

22

24

28

30

32

34

36

38

40

42

44

46

50

52

54

57

60

62

64

66

68

70

72

74

76

Programmer og initiativerProgrammet: Rum for alle

Livsrum - Kræftrådgivningen i OdenseDet nye X-HusSkole+Programmet: Mulighedernes Danmark

Odense - Danmarks kreative byFaaborg HavnebadSvendborg - byrumsprojektStedet TællerPå ForkantProgrammet: Den levende bygningsarv

Nyborg SlotSvendborg TeaterStrynø SkoleAskhøjForsorgshjemmet ViebæltegårdØhavets RestaureringscenterGymnastikhøjskolen i OllerupTaasinge ForsamlingshusDe fynske møllerHerregården BroløkkeHistoriske HaverFremtidens HerregårdUnderværer - ildsjæleprojekterProgrammet: Byer for mennesker Klimasikring i KertemindeMiddelfart klimasikringFra gade til byRenæssancehavnen i KertemindeDet gode boliglivEksempler på andre Realdania-projekter i området: - Oluf Bagers Plads- Mini CO

2-husene i Nyborg

- Odense adelige jomfrukloster

Forsidebillede: Gymnastikhøjskolen i Ollerup

2

God tur!

Fælles for de steder, vi omtaler i guiden, er, at de har modtaget bidrag fra Realdania. Vi støtter hvert år mange hundrede små og store projekter over hele landet. For de fleste gælder det, at uden støtten fra Realdania var de sandsynligvis aldrig blevet til noget.

Realdania er en almennyttig og velgørende forening – det vil sige, at vi arbejder med filantropi. Ordet filantropi stammer fra det græske ord for næstekærlighed. Og nogle steder forklares det som et begreb, der om-fatter ”donation af penge, materiel, tjenester, tid eller arbejde til et velgørende formål uden nogen belønning til den, der donerer”.

Realdania bidrager ikke bare med penge – vi bidrager også til de mange projekter med vores viden og erfaringer fra de 16 år, vi har arbejdet med filantropi. Vi arbejder

problemorienteret og dagsordensættende og bidrager sammen med andre til at løse nogle af de komplekse udfordringer i sam-fundet. Som f.eks. hvordan vi beskytter byer og bygninger mod klimaforandringer.

Realdania blev sat i verden for at skabe livs-kvalitet gennem det byggede miljø til gavn for alle i Danmark. I praksis betyder det, at vi sammen med en række andre parter – f.eks. kommuner, staten, foreninger, fonde og ildsjæle – arbejder for at udvikle det bygge-de miljø, der er rammen for vores hverdag. I store og små byer – over hele Danmark. Det handler for eksempel om: Hvordan kan vi udløse det potentiale, der findes i landets yderområder? Hvordan skaber vi ny og stør-re innovation i byggeriet, så det kan bidrage til samfundets udvikling? Hvordan sikrer vi og udvikler den danske bygningsarv? Og hvordan styrker vi de danske byer som en fælles, bæredygtig og oplevelsesrig ramme om menneskers liv?

De mange, meget forskellige projekter og udflugtsmål, som vi beskriver i denne folder, er blot et udvalg af dem, der foreløbig har fået støtte i dette område.

Realdania ønsker rigtig gode ture.

Jesper Nygård Adm. direktør

Velkommen til denne turguide. Vi håber, at den vil give inspiration til at besøge seværdig-heder rundt om på Fyn og i det sydfynske øhav.

Forsidebillede: Gymnastikhøjskolen i Ollerup

3

FemfilantropiskeprogrammerRealdania er en forening, der arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Vi arbejder problemdrevet og dags-ordensættende med filantropi og bidrager i samarbejde med andre til løsning af kom-plekse samfundsudfordringer. Vores filantropiske strategi er udarbejdet på baggrund af et stort analysearbejde, hvor vi har indkredset hvilke markante samfunds-udfordringer, der knytter sig til det byggede miljø. Det er sket i tæt dialog med samar-bejdspartnere, ledende praktikere, eksterne forskere og eksperter.

På den baggrund er vores filantropiske stra-tegi struktureret omkring fem programmer, der hver omfatter et eller to initiativer. De i alt seks initiativer indkredser de problemstillinger, vi primært prioriterer i vores arbejde. Selvfølge-lig er der også plads til den gode idé, der ikke er indrammet af initiativerne, som er vores helt centrale fokus i de kommende år.

Vi arbejder problemdrevetDet er ikke nyt for os at arbejde med strate-giske fokusområder, men især inspireret af de arbejdsmetoder man bruger i nogle af de helt store amerikanske og europæiske fonde, har vi i vores nuværende filantropi-ske strategi skærpet tilgangen, så vores arbejde kan få størst mulig effekt.

Vi bygger videre på vores styrker og kompetencer med tilføjelse af nye arbejds-former og et endnu stærkere fokus på at indkredse og løse vigtige samfundsudfor-dringer og problemer med relation til det byggede miljø, og vi gør det i samarbejde – og i øjenhøjde – med andre. På baggrund af grundige analyser og tætte, vidensop-byggende samarbejder med alle relevante aktører vil vi gerne agere fortalere for en be-stemt udvikling. Det er vigtigt for os, at dette altid sker i samarbejde, dialog og netværk, fordi vi sammen kan skabe løsninger, som vi ikke kan hver for sig.

Vi arbejder for at skabe livskvalitet for alleVi er en aktiv aktør i samfundet, der – sammen med andre – sætter en dagsorden og skaber udvikling og forandring. De projekter, som vi støtter, skal derfor være med til at understøtte en udvikling, løse problemer og skabe livskvali-tet inden for det byggede miljø.

4

Realdania vil bidrage til at styrke fremtidens velfærds-samfund gennem nye og tilpassede indretninger af byer, byrum og bygninger, der tilgodeser sårbare befolknings-gruppers fysiske og mentale sundhed og fremmer social inklusion. Initiativ: Rum og fællesskaber for ældre

Realdania vil være med til at sikre og udvikle den danske bygningsarv, så den kan bevares som en nærværende fortælling om vores fælles historie, danne ramme om nye aktiviteter – og dermed skabe livskvalitet og positiv udvik-ling i samfundet.Initiativ: Bygningsarven i landdistrikterne

Realdania vil fremme innovationen i bygge-sektoren for at styrke kvaliteten i de byggede omgivelser, sikre et bære-dygtigt miljø og fremme et godt indeklima i vores boliger.Initiativ: Et godt indeklima

Programmer og initiativer

Rum for alle

Mulighedernes Danmark

Innovation i byggeriet

Den levende bygningsarv

Byer for menneskerRealdania vil arbejde for at styrke og udvikle de danske byer i bæredygtig retning med fokus på byen som en fælles, robust og levende ramme om menneskers liv og trivsel. Initiativ: Klimatilpasning i byerneInitiativ: Udsatte boligområder i forstaden

Realdania vil arbejde for, at Danmarks yderområder og landdistrikter også i fremtiden er attraktive steder at bo, drive erhverv og være turist. Initiativ: Yderområdernes potentialer

5

Rum for alle

Program: Rum for alle

7

Rum for alle Til trods for at vi har et stærkt velfærdssamfund i Danmark, er der fortsat mange udsatte og sårbare grupper, der er ekskluderet fra at deltage i – og bidrage til – fællesskabet. Det gælder f.eks. ressour-cesvage ældre, psykisk syge, hjemløse og misbrugere samt menne-sker, der er ramt af livstruende og kroniske sygdomme.

Vi arbejder for, at vores bygninger og byrum udformes og placeres, så de imødekommer sårbare gruppers særlige behov og understøt-ter inklusion og sociale fællesskaber. Alle borgere skal have mulig-hed for at udvikle gode og tætte relationer til andre og for at bidrage i hverdagen med de ressourcer, de hver især har.

Vi vil motivere til nye former for samarbejde, organisering og social innovation for at skabe plads til alle og fokus på borgernes fysiske og mentale sundhed.

”Rum for alle” er et af de fem programmer, som Realdania har som ind-satsområde i de kommende år. Under programmet ligger initiativet ”Rum og fællesskaber for ældre”.

Initiativet: Rum og fællesskaber for ældre

I 2040 vil knap en tredjedel af alle danskere være over 60 år. Det skaber et stort pres på den offentlige service og på boligudmarke-det. De mest ressourcesvage ældre er allerede i dag udfordrede på grund af et stort behov for pleje og hjælp samt en begrænset adgang til boligmarkedet og til sociale fællesskaber.

Vi vil medvirke til at udvikle og udbrede nye boformer og nye rammer for sundhed og fællesskaber, som fremmer livskvaliteten for ældre. Gennem tværgående samarbejder og eksempelprojekter vil vi ska-be nye typer for boligfællesskaber, som også har fokus på ressour-cesvage ældre.

På de næste sider kan du læse om nogle af de projekter i dette områ-de, som er del af programmet ”Rum for alle” .


Livsrum i Odense

Et overraskende husKræftrådgivningscentret Livsrum i Odense er et overraskende hus med mange skæve vink-ler, der kan inspirere til kreativitet og nysger-righed. Bygningen ligger trukket lidt frem mod Kløvervænget, så de store havearealer mod syd er friholdt, og på den måde giver mulighed for en flot udnyttelse af de grønne områder. De arkitektoniske rammer indbyder samtidig til åbenhed og samvær for at tilgodese det behov, mange kræftramte har, for at møde ligestillede og dele erfaringer med andre, der har kræftsygdommen inde på livet.

Det nye rådgivningscenter er bygget efter et modelprogram, Kræftens Bekæmpelse har udviklet i samarbejde med Realdania. Programmet inddrager den nyeste viden om, hvordan de fysiske rammer påvirker patien-ters heling og helbred. Grundtanken er, at arki-tekturen skal være med til at give patienterne livsmod og inspiration.

Husets hjerte er det centrale Livsrum, og det første man træder ind i. Det forgrener sig ud til det kreative værksted, bibliotek, pejsestue, aktivitetssal, samtalerum og videre til de andre rum. Alt det giver huset en særlig visuel iden-titet, der skal virke indbydende og nærmest omfavne den besøgende. Ideen er at vise, at det, der foregår i huset, er en naturlig del af livet og hverdagen, og derfor ikke noget, der skal gemmes væk.

Åbenhed og samværRådgivningscentrene adskiller sig funktionelt

og æstetisk fra et sygehus, sådan at de kræftramte og deres pårørende får ro til at overskue deres situation uden for sygehussy-stemet. Formålet med Livsrum – et af de 6 snart 7 nye rådgivningscentre i landet – er at hjælpe mange flere kræftpatienter og deres pårø-rende, og gerne så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Samtidig skal rådgivningscentrets beliggenhed tæt på sygehuset skabe et tætte-re samarbejde med sygehuspersonalet. Det handler grundlæggende om, at rådgivningen skal blive mere synlig og mere tilgængelig.

Rådgivningen i Odense ligger på Odense Universitetshospitals grund, så det er nemt for kræftpatienter og pårørende at komme forbi til en kop kaffe og måske en snak mellem behandlingerne.

Kræftrådgivningen i Odense er opført af arkitektfirmaet Wienberg architects i samar-bejde med NJ-Gruppen og ingeniørfirmaet Ingeniørerne.

Efter opførelsen af de indtil videre 6 nye kræftrådgivningscentre har man kunnet konstatere en stigning i brugere af rådgivnin-gerne på 50% og en fordobling i antallet af frivillige medarbejdere på centrene.

Realdania har støttet Livsrum-projekterne med samlet 50 mio.kr.

Livsrum i Odense Kløvervænget 18B, 5000 Odense C


8

Kræftrådgivningscenter i Odense

Fyns størstedagligstueOpførelsen af Det Nye X-Hus i Vester Hæsinge betyder, at en stor del af den tidligere skole bliver bygget om og bl.a. får en ny og ret markant glasbygning. Når huset kan tages i brug sidst i 2016, er det i nogle helt nye rammer under overskriften “Landsbyens dagligstue”. Nok den største “dagligstue” på Fyn, hvor glasbygningen alene er på 250 kvadratmeter.

I alt omfatter projektet 2.000 kvadratmeter, der bliver indrettet med moderne faciliteter til store og små møder og aktiviteter i lo-kalområdets mange foreninger. Her bliver bl.a. festlokaler, idræt, åbne værksteder og lokalhistorisk arkiv. Planen er, at det skal være hele lokalområdets samlingspunkt og dynamo, hvor alle uanset baggrund, alder og kultur føler, at det er naturligt at mødes. Det skal være nemt at bruge huset, det skal opfylde mange behov og nemt kunne omstilles.

Lige MDvunsDet Nye X-Hus, med sine mange mulighe-der og tilbud, skal fungere i samspil med MDvuns-huset, som ligger i den anden halvdel af de tidligere skolebygninger. MDvuns-huset blev indviet i maj måned

2015, og huser kommunens forebyggende indsats for børn, unge og familier der har det svært.

Planerne for omdannelsen af de gamle skolebygninger og de forbedrede forhold for X-Husets brugere er udført i samarbejde mellem Realdania, Lokale og Anlægsfon-den, de lokale brugere og arkitekterne fra Mutopia.

Realdania støttede etableringen af det nye X-Hus med knap 2 mio. kr. Derudover er pro-jektet støttet af Lokale og Anlægsfonden, og Faaborg-Midtfyn Kommune. Hertil kommer støtte fra KEN Fonden, egne midler og støtte fra lokale borgere og virk-somheder.

Det nye X-Hus Birkevej 15, Vester Hæsinge, 5672 Broby

10


Skole+Skole+ kampagnen viser veje til, hvordan lan-dets folkeskoler kan forbedre de eksisterende fysiske rammer og dermed få bedre faciliteter til idræt og bevægelse.

Vi er alt for mange, der bevæger os for lidt. Vi ved det godt, og ikke alene har det konsekven-ser for vores sundhed, det har også betydning for vores evne til at lære.

Der er med den nye skolereform politisk fokus på at få mere idræt og bevægelse ind i sko-lerne. Skolereformen har med fokus på mere bevægelse også et ønske om at imødegå den stigende polarisering af danske skolebørn, hvor undersøgelser viser, at der er en stigende afstand mellem fysisk aktive børn og inaktive børn.

Inaktive børn har naturligvis en større risiko for at blive overvægtige, men der er også under-søgelser, som peger på, at der er en sammen-hæng mellem indlæring og fysisk aktivitet. Jo mere fysisk aktiv man er, des mere modtagelig er man for at lære. Skole+ kampagnen har så-ledes også et socialt sigte, som handler om at forbedre udsatte børns vilkår og muligheder.

Årsagerne til den manglende bevægelse er mange, men noget af det, vi kan arbejde med, er de fysiske rammer og deres tilgængelighed. I den sammenhæng rummer landets skoler et uudnyttet potentiale både for skoleeleverne og de lokale idrætsforeninger. Et af målene med Skole+ er derfor at give flere børn – og voksne – lyst til at være mere aktive i både sko-

letid og fritid. Skole+ kampagnen er målrettet landets kommuner, deres folkeskoler og lokale foreninger og organisationer.

To projekter på Fyn har fået støtte gennem Skole+, nemlig Haarby Skole i Assens Kommune og Stokkebækskolen i Svendborg Kommune.

I Haarby skal skolen og Haarby-Hallerne, der ligger blot 100 meter fra skolen, forbindes i et sammenhængende aktivitetsområde og være et naturligt mødepunkt for hele byen. Visionen er at skabe en samlet platform for motion, leg og læring til brug for både skole, børnehave, foreninger, aktive ældre og byen som helhed. Et sted der kan tilbyde en bred vifte af aktivi-tetsmuligheder og læringsmiljøer. Realdania støtter projektet med 3.610.000 kr.

På Stokkebækskolen skal et nyt multifunktio-nelt område give skolens elever og lokalområ-dets borgere mulighed for at samles om aktiv læring og bevægelses- og idrætsaktiviteter. Omdrejningspunktet er et moderne kultur- og aktivitetscentrum med skolen i fokus, hvor man, med stor fleksibilitet i anvendelsesmulig-hederne, kan opnå interaktion mellem skole, kultur- og idrætsforeninger samt lokalsamfund. Visionen er, at skolen skal være åben fra klok-ken 6 til 23 for alle borgere. Realdania støtter projektet med 1.820.000 kr.

Stokkebækskolen


12

Haarby Skole


13

(Billederne er ikke fra Stokkebæk- eller Haarby Skole)

Kulturmaskinen

14

MulighedernesDanmark

Program: Mulighedernes Danmark

Faaborg Havnebad

15

MulighedernesDanmark

Yderområderne står midt i den største omstilling i nyere tid. Mens befolkningen i Danmark som helhed og specielt i de større byer vokser, oplever en række yderområder fraflytning og en ændret sammensæt-ning af befolkningen – med færre unge og flere ældre. Samtidig falder antallet af arbejdspladser i yderområderne. Især inden for landbrug og produktion.

Der er behov for positiv udvikling med fokus på omstilling og tilpasning til de nye vilkår. Det er en stor opgave, men det er muligt. Med afsæt i det enkelte steds potentialer, et strategisk fokus og tætte tværgående sam-arbejder kan der i fællesskab skabes forandring. Det er derfor, vi kalder det Mulighedernes Danmark.

”Mulighedernes Danmark” er et af de fem programmer, som Realdania har som indsatsområde i de kommende år. Under programmet ligger initi-ativet ”Yderområdernes potentialer”.

Initiativet: Yderområdernes potentialer

De mest udfordrede yderområder mærker især konsekvenserne af færre arbejdspladser, fraflytning og en ændret befolkningssammen-sætning. Det betyder byer med færre indbyggere, flere tomme huse og overflødige landejendomme. Også hallen og forsamlingshuset, som traditionelt har været rammerne om fællesskabet, har det svært, når der ikke er mennesker nok til at skabe aktivitet og liv. Vi har det udgangspunkt, at alle områder i Danmark har nogle særlige kvaliteter. Med en strategisk og realistisk tilgang kan disse kvaliteter dyrkes og skabe afsæt for nye muligheder. Vi har også fokus på at skabe kvalitet og gode rammer for hverdagslivet og turismen som lokalt forankret erhverv og på, hvordan landsbysamarbejder kan styrke fæl-lesskabet og livet i de små byer.

På de næste sider kan du læse om nogle af de projekter i dette område, som er del af programmet ”Mulighedernes Danmark” .


”Odense – Danmarks kreative by” er over-skriften på den kulturstrategi, som bliver gennemført i en partnerskabsaftale mellem Odense Kommune og Realdania. Målet er at markere Odense endnu stærkere som en kulturby. Og det er sket gennem en række konkrete projekter:

Kulturmaskinen, der er et kulturelt kraftcen-ter ved Brandts Klædefabrik, er indrettet i

Danmarks kreative by

de gamle bygninger, der tidligere rummede hovedkvarter og frølager for Dæhnfeldts frøfirma. Sammen med Magasinet er de sat i stand og bygget om.

Stedet rummer blandt andet mødelokaler, café, bibliotek, spillesteder og kreative værksteder. I Farvergården udenfor er der plads til teater og koncerter og andre små og store kulturbegivenheder, og bygning-

Gråbrødre Plads


ernes facader kan bruges som lærred for billeder og film.

Stjerneskibet, eller Innovationens Hus, er et kontorfællesskab for innovative kultur-iværksættere. Byggeriet af de 15 asymmetriske karnapper, der udgør husets facade mod Odense Havn, blev afsluttet i juni 2008.

Den grønne oaseGrønnegade-projektet består af to dele: Et nyt byrum på overfladen og nye parkerings-pladser under jorden. Med parkeringskæl-deren etableret, bliver gaden et attraktivt og moderne byrum og en flot indgang til Brandts Klædefabrik.

På Gråbrødre Plads, hvor der før var parkering og biltrafik, er der nu skabt en tiltrækkende ramme om byens liv – et mo-derne byrum der bidrager til et mangfoldigt

byliv og udnytter de mange potentialer, der findes i området.

Kunstbygningen Filosoffen er sidste perle i rækken af projekter i den kulturstrategiaf-tale, som Odense Kommune og Realdania indgik i 2004. Og på kanten af Odenses blå og grønne hjerte vil besøgende fremover kunne opleve et unikt mødested med byen på den ene side og den grønne oase Munke Mose på den anden. Kunsthuset vil frem-over give langt flere muligheder til den be-søgende, når udstillinger, café og Odense Å-fart alle er samlet i Filosoffens bygninger.

Der er tilsammen investeret 102 mio. kr. i projekterne, hvoraf Realdania har bidraget med 50 mio. kr.

Gråbrødre Plads

Kulturmaskinen Stjerneskibet

Filosoffen

17


Sydfyn fik et flot vartegn på Faaborgs hav-nefront, ligesom borgere, sejlende og land-faste turister fik et aktivt, blåt mødested, da Faaborg Havnebad og Det Blå Støttepunkt blev indviet i maj 2014.

Havnebadet er udformet, så der er plads til alle. En nyfortolkning af den klassiske badebro betyder, at broen glider fra land ud i vandet, hvor den fordeler sig i et fingerlig-nende brosystem. Hver bro har sine funktio-ner: Både- og kajakbroen, udspringsbroen, børnebroen med de beskyttede bassiner og langeliniebroen.

Småbørn, voksne og unge med hang til det vilde kan derfor bruge badet samtidigt uden at genere hinanden. Splash jump i den ene ende kan fint forenes med, at andre nyder udsigten over Faaborg Fjord i den anden, for mennesker med handicap er der god ad-gang overalt på anlægget, og vinterbadere kan tage en dukkert fra en bred trappe og bagefter klæde om og få varmen i saunaen.

Øhavets mulighederDet Blå Støttepunkt, der er placeret inde på land i forlængelse af produktionsskolens bygninger, rummer funktioner for klubber, som ønsker at udnytte øhavets muligheder. Kajakker kan for eksempel sættes i vandet fra flydepontoner. For dykkere bliver støtte-

Broen mellem byen og badet

punktet ideelt som afsæt for udforskning af øhavet under overfladen.

Havnebadet er passet fint ind i Faaborgs eksisterende kajanlæg ved industri- og lyst-bådehavnen. Og der er taget hensyn til det særlige bymiljø og øhavets kvaliteter.

Realdania støttede Faaborg Havnebad med 10,3 mio. kr. og projektet blev i øvrigt støttet af Faaborg-Midtfyn Kommune. Udviklingen af netværket med blå støtte-punkter er støttet af Lokale og Anlægsfon-den.

Byggeriet er tegnet og projekteret af JDS Architects i samarbejde med KLAR arkitek-terne, Creo Arkitekter og Ingeniørfirmaet Sloth-Møller.

18


I 1100-tallet blev en borg anlagt ved sundet. Omkring den voksede et lille fiskerleje efterhånden frem, og Svendborg blev en by - i dag Fyns næststørste. Og den har bevaret sin ældre bykerne med smalle gader, torve og gårdmiljøer, der ligger unikt på en bakke i kort afstand fra det nyere havneområde. Men byen vendte ”ryggen” mod vandet, og både trafik og landskab afskar byen fra havnen og gjorde det svært at udnytte havnens rekreati-ve muligheder. Det har et stort byrumsprojekt under programmet ”Mulighedernes Dan-mark” ændret.

Det var en enig dommerkomite, der udpe-gede Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue og dets underrådgivere, som vinder af den internationale projekt-konkurrence om et byrumsforløb mellem Svendborg bymidte og havn. Vinderforslaget lagde op til, at der ned mod havnen skulle skabes et grønt trappe-anlæg udformet af trin og plateauer, der kan anvendes til mange former for ophold, og i al sin enkelhed fungere som et aktivt byrum med plads til transit, ophold og bevægelse.

Havfruer på torvetEn del af forvandlingen i byen kom med indvielsen i 2014 af Torvet og Lille Torv. Den smukke skulptur fra 1929 ’Havfruer, der laver malstrøm’ er vendt tilbage til Torvet i en

Byen tilbage til vandet

videre fortolkning af det oprindelige værk. Og mindst lige så synligt er den diagonale brostensbelægning på midten af Torvet og Lille Torv, en blanding af granit- og betonfliser i gangzonerne, nye cykelstativer og affalds-beholdere. På Torvet er parklamper med LED-belysning opstillet, mens Lille Torvs ga-debelysning er flyttet fra gadeplan og hængt op på wires i luften i et såkaldt’free stre-et-system’ – i øvrigt det eneste af sin slags i Danmark. Under jordoverfladen gemmer der sig et nyt stabilt underlag, nye ledninger og et forsinkelsesbassin, som skal beskytte mod fremtidige skybrud.

Nyindretningen af Torvet og Lille Torv var første etape af Den Grønne Tråd, som Realdania og Svendborg Kommune gen-nemførte. Sidste etape, der omfattede en del af Møllergade, Krøyers Have, Ramsherred og Havnetrappen, var færdig i foråret 2016. Mens første etape sørgede for at binde bymidten sammen, bandt sidste etape by-midten sammen med havnen.

Realdania støttede projektet med 19,5 mio. kr., bl.a. for at fremme livskvaliteten for borgerne i Svendborg og være med til at inspirere andre byer, der står med lignende udfordringer.

20


21


22

Stedet tæller


Naturen og de mange smukke landskaber er en del af yderområdernes store po-tentiale. Et potentiale som vi kan udnytte endnu bedre, end det sker i dag. Derfor tog Realdania i 2012 initiativ til kampagnen ”Stedet Tæller”. Frem til 2016 har der været sat fokus på yderområdernes stedbundne potentialer.

Kampagnen har fokuseret på tre områder: • Mulighedernes Danmark

– som støtter udvikling af konkrete, fy-siske projekter med afsæt i yderområ-dernes stedbundne potentialer. Fokus er på udvikling af steder og aktiviteter, som styrker livskvaliteten lokalt.

• Kvalitet i kysternes turistbyer – som retter særlig opmærksomhed mod yderområdernes kystnære, bebyggede områder med turismepo-tentiale.

• Steder i landskabet – som skal vise, hvordan man med et minimum af indgreb kan formidle natur gennem besøgssteder af høj arkitekto-nisk kvalitet

Stedbundne potentialer kan være mange ting, og det kan ikke afgøres på forhånd, hvad der rummer potentiale på et bestemt sted: Kulturarv i bygninger og landskaber, nærhed til storslåede naturområder eller en levende lokal håndværkstradition.

Stedbundne potentialer kan også være lo-kal kultur, lokale værdier og selvforståelse, lokal viden og sociale netværk, der er op-stået over tid på et sted. Men potentialerne kan ikke stå alene − de skal bæres frem af den innovative idé og et engageret lokal-samfund eller en driftig ildsjæl.

Realdania afsatte 114 mio. kr. til at realisere projekter, der skal forbedre adgangen til naturen på de udvalgte steder i landskabet. Og sammen med Naturstyrelsen inviterede Realdania rådgivere til at byde ind på at løse opgaverne ved at etablere små, enkle arkitektoniske indgreb på særligt udvalgte steder i det danske landskab.

Eksempler fra dette område er:

23

Adgang for alle til molehovedet

Fra molehovedet ved indsejlingen til Assens kan man opleve en 360 grader panorama-udsigt til Årø og Bågø, Mariendal Gods, den historiske bykerne i Assens og til havnen og næsset. Molen har hidtil ikke været tilgængelig for alle, men i løbet af 2016 bliver der skabt et

En strandoase genopstår

Fra Tørresø i vest mod Enebærodde i øst strækker den 10 kilometer lange Hasmark Strand sig - én af Fyns bedste og mest populære badestrande og et populært som-merhus- og campingområde. Men området var efterhånden stærkt præget af tidens tand. Med støtte fra Stedet Tæller er der skabt ny


forløb fra molefyret til molehovedet, så alle får mulighed for at betragte sceneriet og få oplevelsen af at være på havet - alt imens de har fast grund under fødderne. Bag projektet, som Realdania støtter med 3,3 mio.kr., står SCHUL Landskabsarkitekter ApS.

adgang til vandet og bedre ankomstforhold. Derudover er anlagt en helt ny strandpark med grønne arealer, små bakker og dale, buske og træer, shelters, boldbane og andre elementer, som kan forlænge både døgn og sæson.

Som i mange andre lande oplever Dan-mark, at befolkningen og arbejdsplad-serne i stigende grad rykker sammen i og omkring de store byer.

Men udviklingen i områderne uden for de større byer angår os alle. Der er store udfordringer i form af færre borgere, flere ældre, færre unge, færre arbejdspladser, flere på overførelsesindkomst og en mangel-fuld infrastruktur. Skal der skabes en positiv udvikling, er der behov for tilpasning og omstilling. Og der er behov for nye metoder og strategier.

Det er baggrunden for kampagnen ”På Forkant”, der med langsigtede strate-giplaner skal vise nye veje til en realistisk og nuanceret omstilling i områderne uden for de større byer. Målet er at understøtte en positiv udvikling, som gavner hele Danmark.

Projektet Erhvervs- og Vækstministeriet v/Erhvervs-styrelsen, KL og Realdania gennemfører frem til 2017 en kampagne, hvor kommuner får støtte til at udvikle strategiplaner. Konkret får kommunerne støtte til at styrke deres planlægning og prioritering med afsæt i hver enkelt kommunes styrker, særlige udfordringer og stedsspecifikke potentialer.

Kampagnen består af:• De udvalgte kommuner får støtte

På Forkanttil udvikling af tilsammen 25 strate-giplaner, som støttes hver med op til 500.000 kr. til ekstern rådgivning.

• Netværk og erfaringsudveksling mellem de medvirkende kommuner. Netværket understøtter udvikling og deling af relevant viden, metoder og tilgange og skaber afsæt for en bære-dygtig omstilling af områderne uden for de største byområder.

• Kommunikation og formidling, som bi-drager til at udbrede og dele erfarin-ger med metoder, viden og redskaber til alle kommuner uden for de største byområder.

Tre kommuner i dette område er med i ”På Forkant”.

24

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune har mange attraktioner men også mange af ovennævnte udfordringer.

”På Forkant” indebærer bl.a., at kommunen arbejder med strategier for tre egne, der hver har sine særlige potentialer og kvaliteter. De tre er: Faaborg-egnen, Ringe-egnen og ’Forstadsbåndet’ ind mod Odense. Hver egn skal styrke sin egen profil for derigennem at forstærke kommunens samlede identitet og bosætning.


25

Faaborg-Midtfyn Kommune


26

Nordfyns Kommune

Nordfyns Kommune har svært ved at tiltrække nye borgere, og omtrent halvdelen af tilflytterne flytter væk igen inden for ét år. Kommunen vil derfor gennemføre en til-bundsgående analyse af lokalområdernes til- og fraflytningsmønstre. Hvem bor hvor? Og hvorfor flytter man til og fra kommunen? Målet er en strategi for bosætning, som kan være med til at tiltrække nye borgere - og ikke mindst fastholde de eksisterende.


27

Ærø Kommune

Ærøs primære udfordringer er et faldende befolkningstal, færre arbejdspladser og færre mennesker i den erhvervsaktive alder. Øen har mistet arbejdspladser inden for mange forskellige brancher, og nu

ønsker Ærø Kommune at styrke det maritime erhverv, der i forvejen beskæftiger en fem-tedel af øens samlede arbejdsstyrke. Med en ny strategi vil kommunen styrke vilkårene for de nuværende virksomheder på øen.


28

Den levendebygningsarv

Program: Den levende bygningsarv

Nyborg Slot

29

Den levendebygningsarv

Samfundet er i konstant udvikling, og det betyder, at bygninger og bevaringsværdige miljøer mister deres oprindelige funktioner og skal tilpasses nye anvendelser for at overleve. Bygningsarven rummer store, fælles samfundsmæssige ressourcer, som risikerer at gå tabt uden en forståelse for dens værdi, sårbarhed og potentiale. Sikring af bygningsarven kræver værdisætning, prioritering og viden om bevaring og om, hvordan man føjer nyt til gammelt. Det kræver en lang række håndværksmæssige og rådgiverfaglige kompetencer samt økonomisk bæredygtige løsninger for bygningsarvens vedligeholdelse og udvikling.

Vi arbejder for, at ejere og bygherrer får forståelse for bygningsarvens værdi og sårbarhed, og vi vil være med til at sikre de nødvendige råd-givnings-, planlægnings- og håndværksmæssige kompetencer, der er en forudsætning for, at man kan vedligeholde og udvikle bygningsarven optimalt.

Vi vil aktivere den bedste del af vores fælles bygningsarv, så den brugs-mæssigt kan følge med tidens udvikling og øge borgernes livskvalitet. En levende bygningsarv med tidssvarende funktioner kan bidrage til at fastholde identitet og tilhørsforhold i et moderne samfund og samtidig være med til at skabe smukke og oplevelsesrige rammer for dansker-nes daglige liv.

”Den levende bygningsarv” er et af de fem programmer, som Realdania har som indsatsområde i de kommende år. Under programmet ligger initi-ativet ”Bygningsarven i landdistrikterne”.

Initiativet: Bygningsarven i landdistrikterne

Omstillingen i Danmarks landdistrikter sætter bygningsarven under pres. Ændrede behov og funktionskrav betyder, at mange kulturhistorisk værdifulde bygninger mister deres anvendelse og driftsgrundlag. Når fine, historiske bygninger står tomme og ikke bliver vedligeholdt, går store kulturhistoriske værdier tabt, samtidig med at man forpasser muligheden for at udnytte bygningsarvens potentialer til at skabe både livskvalitet og samfundsmæssig udvikling.

Bygningsarven er vores fælles skatkammer, som kun kan bevares gennem en nutidig anvendelse. Vores mål er at skabe forståelse for byg-ningsarvens mange værdier – ikke mindst det samfundsøkonomiske potentiale – og derigennem skabe incitament til at benytte og beskytte historiske bygninger og kulturmiljøer i landdistrikterne.


Nyborg Slot og Nyborg by har siden mid-delalderen været et midtpunkt i det danske rige. Det var for eksempel på Nyborg Slot, at Danmarks første grundlov blev underskrevet i 1282, her opholdt de danske konger sig gennem århundreder, og her lå det lovfæ-stede mødested for det danske parlament “Danehoffet”. Slottet var tidligere del af et storslået borganlæg med fire fløje, og er sta-dig et enestående kulturarvsmonument der sammen med Nyborg by udgør en sjælden historisk helhed.

Nu bliver denne helhed gjort synlig gennem både restaurering og nybyggeri. Visionen er, at kulturarvsområdet Nyborg Slot og Nyborg by bliver genskabt som en sammenhængen-de historisk helhed, der bringer stedets ene-stående kulturarv i spil og skaber historiefor-tælling på et niveau, som giver stedet både national og international tiltrækningskraft.

Slot og fæstningProjektet omfatter ikke blot en omfattende restaurering af det nuværende borganlæg, men også tilføjelse af en helt ny borgfløj, der skal rumme det nye formidlingscenter. Hertil kommer en fortolkning af en ringmur, som tydeliggør omfanget af Nyborg Slot som en fæstning.

Den nye udstillingsfløj kommer til at ligge vinkelret på den eksisterende kongefløj og vil fungere som den fremtidige hovedind-gang for besøgende. Kongefløjen bliver restaureret og får tilføjet ny brandsikring, opvarmning og handicapadgang til alle publikumsetager. Vagttårnet bliver restau-reret samtidig med, at der også her sikres handicapadgang.

Torvet og området mellem slot og by bliver opgraderet, så der bliver skabt sammen-hæng mellem Nyborg by og Nyborg Slot.Det er CUBO-arkitekter, der skal tegne det nye Nyborg Slot. Opgaven med at restaure-re, tilbygge og nyfortolke Nyborg Slot til over en kvart milliard kroner er den største af sin art i Danmark i nyere tid.

Den økonomiske ramme for projektet er på 276 mio. kr. A. P. Møller Fonden og Realdania har givet tilsagn om støtte med hver 100 mio. kr. Nyborg Kommune bidrager med 35 mio. kr. og Kulturministeriet, gennem Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, bidrager med 41 mio.kr.

Nyborg Slot genopstår

Nyborg Slot Slotsgade 34, 5800 Nyborg

30


31


Da Svendborg Teater blev opført i 1897, dannede det forbillede for resten af landets provinsteatre. Dengang som nu blev det betragtet som et af provinsens bedste tea-tre. Samtidig var det en arkitektonisk perle og et lokalt fyrtårn tegnet af arkitekten Emil Schwanenflügel.

Det var Svendborgs Borgerforening, der påtog sig opgaven at skaffe byen et nyt teater. Byggegrunden lå i Borgerforenin-gens have, og de økonomiske midler kom dels fra Borgerforeningens egenkapital og et tilskud fra byrådet, dels fra aktietegning blandt byens borgere. Og det lykkedes at

Det forbilledlige provinsteater

32


Svendborg Teater Teatergade 2, 5700 Svendborg

skaffe de nødvendige 93.000 kroner til at opføre bygningen.

Den dag i dag står teateret som en velbeva-ret og typisk repræsentant for teaterbyggeri i provinsen fra slutningen af 1800-tallet. Bygningens ydre og ikke mindst facaden trængte dog for nogle år siden til at blive sat i stand.

Overdådig udsmykningI forbindelse med det arbejde blev facaden ført tilbage til den originale grå palæstil fra den tidligere gyldne italienske kulør, og vinduer og døre blev malet grønne, som de var tidligt i forrige århundrede.

I sit ydre er bygningen ret afdæmpet, mens det indre og navnlig selve teatersalen, er overdådigt udsmykket med bladguld, bladornamentik, vingede genier og svaner. Svanerne var Schwanenflügels særlige

signatur, som han også anvendte i Odense Sommerteater.

Realdania støttede projektet med godt én mio. kr., fordi det blev vurderet som en mønsterværdig fornyelse af bygningens facader.

Frem til 1. verdenskrig blev der opført flere væsentlige teaterbygninger rundt om i landet. I København blev Det Kongelige Teaters ny scene på Kongens Nytorv opført i årene 1874 til 1883. Svendborg Teater i 1897, og herefter som perler på en snor fra 1901 til 1914 fik vi teatre i Aarhus, Hobro, Randers, Viborg, Hjørring, Horsens og Odense. Af disse er Det kgl. Teater, Aarhus Teater og Viborg Teater fredede.

33


Den fredede skolebygning er livsnerven i det lille samfund på Strynø i det sydfynske øhav. Foruden skolen huser bygningen også bibliotek, lokalhistorisk arkiv, fællesspisninger og mange foreninger. Men bygningen, der er fra 1905, trængte til en renovering.

I 2009 gennemførte Realdania derfor en grundig arkitektundersøgelse af bygningen, så alt var gennembearbejdet, inden der blev fremlagt et endeligt projekt.

Efterfølgende blev den slidte bygning sat i stand for 11,4 millioner, et projekt som var undervejs i fire år, og hvor fredningsmyndighe-derne var med i processen. Hele bygningen blev renoveret på tag og fag, og den hidtil uudnyttede tagetage blev gjort brugbar.

Med istandsættelsen og nyindretningen er der skabt fuld udnyttelse af bygningens tagrum, som kan bruges til bibliotek med bog- og internetcafe, airhockey, bordtennis og andre aktiviteter for både børn og voksne. Derud-over har man bragt skolefunktionen op på et tidssvarende niveau og skabt adgang for bevægelseshæmmede i bygningen.

Yderligere er det nu planlagt at opgradere skolegården og de omliggende arealer med bl.a. en multibane til brug for diverse boldspil.

Lille ø trodser tyngdeloven

Mange iværksættereI de sidste mange år har Strynø trodset alle gængse udviklingstendenser for Danmarks yderområder. Befolkningstallet har været stigende og er i dag på 211 fastboende. Især børnefamilier vil gerne bo på øen, som i dag har relativt flere beboere i aldersgruppen 0-19 år end gennemsnittet for Danmark.

Øen har børnehave, skole, museum, spiseste-der, over 30 foreninger, og en velfungerende købmand.

Mange af de nye tilflyttere er iværksættere og driver selvstændige virksomheder, og mange vælger også at pendle på arbejde til Langeland og Sydfyn. Renoveringen af de gamle bygninger, som udgør Strynø Skole og Kulturhus, sikrer ikke blot en del af den natio-nale kulturarv, men skaber samtidig rammer for øens fremtidige kulturelle- og sociale liv. På den måde har man sikret øens fortsatte eksistens som helårssamfund, hvor det øgede aktivitetsniveau gør Strynø Skole og Kulturhus til et fast holdepunkt for beboerne.

Projektets samlede budget var på 11,4 mio. kr., hvoraf Realdania bidrog med 4,6 mio. kr.

Strynø Skole Nørrevej 1, 5900 Rudkøbing

34


35


Middelaldergården i Brændekilde er gjort offentligt tilgængeligBrændekilde er en lille landsby, som har fostret personligheder som maleren H.A. Brendekil-de, politikeren Axel Larsen og sprogforskeren Rasmus Rask. Her midt på Fyn ligger den fredede gård Askhøj, hvis ældste bygninger kan dateres helt tilbage til senmiddelalderen (1350 – 1530). Siden 1787 og gennem otte generationer har den været slægtsgård. Og mens de fleste andre landbrugsejendomme gennem tiden har fået revet mange af deres bygninger ned, står Askhøj stadig med stort set alle bygninger intakte.

Her finder man bl.a. flere typer af de såkaldte sulelader, man finder lerklinede vægge, sent bindingsværk og grundmuret byggeri fra andelstiden. Også gårdens omgivelser og mange småbygninger bidrager til det beva-ringsværdige kulturmiljø. For eksempel den gamle vognport med plads til gårdens heste-vogne og lokum til tjenestefolkene, hønse- og duehuset i træ fra 1935 og kartoffelkælderen opmuret af kløvede marksten. Askhøj er en af Danmarks bedst bevarede gårde, og med støtte fra Realdania på knap to mio.kr. er restaureringen af gården nu gjort færdig.


Ejendommen har navn efter den ca. 10 meter høje bronzealdergrav, som ligger umiddelbart syd for gården. Det fortælles, at Kirstine Munks mor - Ellen Marsvin - engang har ejet gården. Rygtet vil vide, at hun vandt den i kortspil. Kirstine Munk blev i 1615 i en alder af 17 år Kong Christian den Fjerdes hustru til venstre hånd. Ellen Marsvin var med sine 7.600 tønder hartkorn sin tids største jordbesidder på Fyn, så det er ikke usandsynligt, at hun også har ejet Askhøj.

Indretningen af staldbygningerne er sket med den største respekt for bygningernes oprinde-lige indretning, byggematerialer og udtryk.

I forbindelse med den omfattende restaure-ring er der indrettet to eksklusive lejligheder i svinestalden og spændende mødefaciliteter med plads til 50 personer i ko- og hestestal-den.

To lejlighederDe to lejligheder er velegnede til en ferie i

fredelige omgivelser, for mennesker der kan lide at holde fri i smukke, rolige og historiske omgivelser. Lejlighederne er også bekvemme som et hyggeligt udgangspunkt, hvis man ønsker at udforske Danmarks grønne hjerte, Fyn, lidt nærmere.

Mødefaciliteterne er velegnede til dagsmøder, hvor man ønsker autentiske og anderledes omgivelser, end det der normalt bliver tilbudt i møde- og konferencecentre.

På den måde kan Askhøj nu danne ramme om tidssvarende og kulturelle aktiviteter samtidig med, at offentligheden får adgang til gårdens arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

Realdania støttede projektet med 10 mio. kr. ud af det samlede beløb på 26,5 mio. kr.

Askhøj Møllegyden 18, Brændekilde,5250 Odense

37


I 1872 åbnede Svendborg Fattig- og Arbejds- anstalt. Og da fattiggården – nu med navnet Forsorgshjemmet Viebæltegård – lukkede i 1972 som den sidste i Danmark, var byg-ningerne stadig de samme.

I dag er det Forsorgsmuseet i Svendborg, der har til huse i den fredede ejendom. Mu-seet blev genåbnet i 2009 efter en nænsom ombygning, som bl.a. gjorde museet tilgæn-geligt også for handicappede og dårligt gående. Der er installeret handicaplifte, brede døre uden dørtrin og automatiske døråbnere, nye toiletter, gennemført regu-leringer af terrænet og opsat ny belysning. Samtidig fik museet et helt nyt billetsalg med cafe og museumsbutik.

Forsorgsmuseet arbejder med de fattiges levevilkår og er det første museum af sin art i Europa. Bygningerne, der huser museet, er i sig selv enestående, det er nemlig Danmarks eneste fredede og fuldt beva-rede fattiggård tegnet af arkitekt Jens Juel Eckersberg.

Historien om de fattiges livOmbygningen af den gamle gård viser, hvor-dan man – med velgennemtænkte indgreb og med respekt for de fredede bygninger

– kan sikre fuld tilgængelighed for gangbe-sværede. Og bygningerne står i dag som et eksempel til inspiration for andre museer, der har til huse i fredede bygninger.

Siden 2002 har museet vist en række ud-stillinger, der bringer den næsten svundne historie om danskernes liv frem i lyset, nemlig historien om forsorgen for fattige, gamle og forældreløse børn og deres liv på forsorgshjem, arbejdsanstalter, fattiggårde og børnehjem.

Udstillingerne på museet giver et betagende indblik i de seneste generationers socialpo-litik,økonomi og arkitektur. Forsorgshistorien har fra officiel side været så overset, at den stod i fare for at forsvinde. Fattiggårdene og arbejdsanstalterne er revet ned, og de historiske genstande er for en stor del smidt ud. Med renoveringen af Svendborg Fattig- og Arbejdsanstalt kan forsorgshistorien fremover udforskes, bevares og fortælles i moderniserede rammer, der er tilgængelige for alle. Ombygningen kostede næsten13 mio. kr., og Realdania støttede projektet med to mio. kr.

Da fattiggården blev museum

38

Dansk Forsorgsmuseum Grubbemøllevej 13, 5700 Svendborg


39


40

Der bli’r hamret, svejset og nittetFør i tiden blev der hamret, svejset og nittet på Ærøskøbing Havn, men siden 2002 har skibsbyggeriet og reparationerne ligget stille. I januar 2014 blev ”Øhavets Restaurerings-center” indviet og det gamle skibsværftsom-råde blev igen taget i brug, nu som et arbej-dende kulturbevarings- og formidlingscenter. Dermed har Ærøskøbing Havn igen fået et reparationsværft, hvor stål- og træskibe kan blive kigget efter i sømmene af fagfolk, der stadig kan det gamle håndværk.

Udover at være en unik maritim seværdighed fungerer Øhavets Restaureringscenter også som uddannelsestilbud for unge med særlige behov. Ved at deltage i restaureringsarbejdet og modtage undervisning får de unge en bred vifte af udfordringer i et professionelt og meget rummeligt arbejdsmiljø.

Besøgende kigger medKonkret består Øhavets Restaureringscenter af flere forskellige bygninger og anlæg på havnen. Dels ”Den gule hal” som nu er sat i stand, ligesom beddingen er genetableret, så der kan repareres skibe. Og i den nybyggede


41

Øhavets Restaureringscenter 5970 Ærøskøbing

værftshal kan man arbejde med det gamle håndværk. Der er også etableret en esse og et rebslageri i værftshallen. Besøgende kan følge med i arbejdet med skibsrestaurering fra en svalegang i førstesalsniveau, og der-med er Øhavets restaureringscenter også en attraktion for området, hvor turister kan opleve det gamle værftsareal og se eleverne arbejde.

På førstesalen i værftshallen er der kontor-, møde- og skolefaciliteter, som blandt andet skal bruges af de unge under uddannelsen på centret.

Projektet kombinerer socialt bæredygtig og nutidig anvendelse af den maritime og industrielle kulturarv og er samtidig et godt eksempel på et projekt, som kan styrke aktivi-teten i et af Danmarks yderområder.

Udviklingen af Øhavets Restaureringscenter er gennemført i et partnerskab mellem den

socialøkonomiske virksomhed Udviklingsfon-den, Ærø Kommune og Realdania. Realdania har bidraget med i alt 18,1 mio. kr. til projektet.


42

Svømmehallen der fik en sølvmedaljeGymnastikhøjskolen i Ollerup på Sydfyn var den første af sin art i Danmark, da den blev oprettet i 1920. Skolen blev grundlagt af en række ildsjæle - bl.a. den kontroversielle gymnastikpædagog Niels Bukh - og tiltrak fra begyndelsen stor international opmærk-somhed.

I 1926 kunne skolen indvie Skandinaviens første overdækkede svømmehal. Bassinet ligger nedsænket i skolebygningens gårds-

plads, så kun taget stikker op over jordover-fladen, og den smukke hal, indrammet af søjler, er udformet som et pompejiansk rum.

KulturolympiadenLigesom skolens andre bygninger er den tegnet af arkitekt Ejner Mindedal Rasmussen. Ved kulturolympiaden i Amsterdam i 1928 blev han præmieret med en sølvmedalje netop for svømmehallen i Ollerup.


43

Gymnastikhøjskolen i Ollerup Svendborgvej 3, 5762 Vester Skerninge

arkitektoniske ændringer var, at bassinet dermed blev afkortet, og det fontæneelement, der markerer indløbet af bassinvand og kobler bassinet til trappeanlægget, blev fjernet. I ste-det blev et uskønt trappe- og udløbselement sat op som erstatning.

I 2012 bevilligede Realdania yderligere midler til Ollerup Gymnastikhøjskole, som ønskede at restaurere og føre det udendørs svømmean-læg tilbage til sit oprindelige udseende.

Målet med restaureringen var at komme så tæt på det oprindelige anlægs udformning som muligt, men stadig at tage hensyn til dets funktionalitet. Derfor blev bassinets geometri genoprettet og de tekniske installationer og nordsidens trapper blev genetableret, ligesom det oprindelige ”Delfinudsmykkede” indløb, der som vandfald supplerer basinindløbet, er blevet renoveret.

I 2006 satte skolen gang i et omfattende og tiltrængt arbejde med at genskabe det histo-riske skoleanlæg og restaurere den smukke og enestående svømmehal. Den er blevet ført tilbage til sin oprindelige stand og fungerer samtidig fuldt ud som en moderne svømmehal.

Realdania har støttet arbejdet med en mio.kr., fordi svømmehallen er et enestående historisk vidnesbyrd om en særlig europæisk bygge-tradition, der kun findes ganske få eksempler på i Danmark. Set i sammenhæng med skolen er svømmehallen en meget betydelig del af vores arkitektoniske kulturarv, og den er vigtig at bevare som del af højskolelivet.

Udendørs anlægI 1970 blev det udendørs svømmeanlæg æn-dret fra et badeanlæg til et ”konkurrencebas-sin” med løftede kantafgrænsninger, prome-nader og startskamler. En af de væsentligste



44

Taasinge Forsamlingshus Elvira Madigans Vej 41, Landet, Tåsinge

Hele Landets samlingsstedTaasinge Forsamlingshus er Danmarks ene-ste nyklassicistiske forsamlingshus tegnet af den kendte arkitekt Ejnar Mindedal Rasmus-sen. Det blev opført i 1887 som nærmeste nabo til øens ældste kirke i Landet. Og siden har det været rammen om en stor del af øens offentlige og private liv.

Oprindeligt blev forsamlingshuset skabt som en reaktion mod datidens Højre-regering, der forbød, at skolerne måtte bruges til poli-tiske møder. En kreds af øens borgere med Gymnastikforeningen, Ungdomsforeningen og Riffelforeningen i spidsen stiftede derfor A/S Thorseng Forsamlingshus. Og den 31. juli 1887 kunne man indvie forsamlingshuset, der havde kostet ca. 3.500 kr. i håndværkerudgif-ter. Forsamlingshuset kom til at ligge i Landet, fordi Lundby-mølleren var den eneste, der ville stille jord til rådighed. Baronen på Valde-mars Slot ejede resten af øen og holdt med Estrup og Højre-regeringen.

KulturolympiadeEn bevilling på seks mio.kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal gjorde renoveringen af forsamlingshuset mulig. Det er på én gang ført tilbage til sin oprindelige ydre form, og samtidig er det blevet forsynet med moderne tekniske installationer til brug ved alle former

for arrangementer, konferencer og selskabe-lige sammenkomster. Realdania finansierede et nyt tag og renoveringen af kviste og skor-stene med godt en mio.kr.

Ydermere betalte Ny Carlsbergfondet ud-smykningen af forsamlingshusets store sal. Den blev udført af den fynske kunstner Sonia Brandes. Hun lod sig inspirere af historiens og litteraturens store kærlighedsdramaer: Romeo og Julie, Tristan og Isolde, Valdemar og Tove samt ikke at forglemme Elvira Madigan og Sixten Sparre, der er begravet på Landet Kirkegård lige ved siden af forsam-lingshuset.

I 36 år fra 1912 til 1948 var arkitektur sammen med de fire øvrige kunstarter en del af de olympiske discipliner. To danske arkitekter opnåede medaljer ved kultur-olympiaderne. Ejnar Mindedal Rasmussen er den ene. Det er således et unikt bygningsværk, der rejser sig ved siden af Landet Kirke, hvis tårn Danmarks Nationalbank i 2005 valgte til at pryde 20 kroners mønten, fordi det er det mest karak-teristiske renæssance-tårn på en dansk landsbykirke.


45

46

De gamlemøllerVind- og vandkraft er ofte på dagsordenen i dag, når vi taler om løsninger på miljøproble-mer og klimaændringer. Og de to energikilder har da også bevist sit værd som drivkraften, der drev de møller, der tilbage i middelalderen dækkede det danske landskab. Men i be-gyndelsen af 1900-tallet havde de mere eller mindre udtjent deres rolle og blev overhalet af mere moderne teknologi.

Siden er mange møller brændt væk, styrtet sammen eller revet ned. Men heldigvis findes der ildsjæle, der arbejder på at bevare møller-ne og give dem nyt liv. Og ofte ender møllerne da også med at blive vartegn i byerne.

Det arbejde har Realdania støttet i mange år. Heriblandt to møller på Fyn og en på Lange-land.

Egebjerg MøllePå toppen af Egebjerg Bakker står Ege-bjerg Mølle. Og det har den gjort i over 150 år. Her, cirka 110 meter over havet, er der en storslået udsigt ud over Det sydfynske Øhav.

Møllen er oprindeligt bygget i 1856 og var i arbejde helt frem til 1960. Nu har den

Egebjerg Mølle5771 Stenstrup

fået nyt liv som formidlingscenter, hvor besøgende kan hente viden om naturen og landskabet på Sydfyn.

Her kan skoler og børnefamilier få konkrete forslag til aktiviteter og udstyr til at gå på opdagelse i området. Og lokale foreninger og organisationer kan bruge møllen som samlingssted.

Tidligere var møllens tre øverste etager lukkede. De er nu blevet gjort tilgængelige, og med en ny hat af glas på møllen kan den storslåede udsigt nydes fra toppen.

Realdania støttede etableringen af for-midlingscentret med godt en mio. kr. af de samlede udgifter på 2,3 mio. kr., bl.a. for at vise hvordan en mølle kan anvendes til nye formål, men stadig blive bevaret som et markant vartegn i landskabet.

Bag projektet står de fire sydfynske kommuner Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn.


47


Grubbe MølleGrubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg


48

Grubbe Mølle

Den fredede vandmølle, Grubbe Mølle, ligger i den smukke natur uden for Faaborg. Møllen blev fredet i 1998 og er af Kultur-arvstyrelsen vurderet til at være særligt im-ponerende. Møllen har et sjældent dobbelt vandhjul, og den indgår i et mølleanlæg. I Danmark har vi kun fire anlæg med både vind- og vandmølle i samdrift.Mølleanlægget består både af Grubbe Mølle og en vindmølle. Vindmøllen er af hollandsk type, og blev opkøbt af Grubbe Mølles ejer i 1892, der fragtede den hele vejen fra Nykøbing Sjælland.

For nogle år siden trængte vandmøllens bygning til en gennemgribende restaure-

ring. Det arbejde støttede Realdania med 684.000 kr.

Genskabelsen af vandmøllen har bevaret mølleanlægget som et helt enestående sted på nationalt niveau og er en væsentlig turistattraktion på egnen omkring Faaborg. Vandmøllens historie går tilbage til en fjern fortid, hvor Kronen ejede jorden omkring Faaborg. Sydøst for møllen ligger et gam-melt voldsted, og fund af bl.a. munkesten i jorden tyder på beboelse langt tilbage i tiden. Vandmøllen er dateret før 1508.

Tranekær Slotsmølle

Den smukke Tranekær Slotsmølle er opført i 1846 og står i dag som en fredet og værdifuld landkending på en bakke kun ca. én kilometer fra Tranekær Slot på Langeland.

Møllen tilhørte og blev i mange hundrede år drevet af grevskabet Tranekær, men driften stoppede i 1961. I 1982 solgte grev Preben Ah-lefeldt-Laurvig møllen for én symbolsk krone til foreningen ”Danske Møllers Venner” under Nationalmuseet.

Med 200.000. kr. i støtte fra Realdania og et tilsvarende beløb fra Kulturstyrelsen var møllen igennem en større renovering og stod færdigrestaureret og klar til turistsæsonen 2012. Siden er lofter og omgangen også blevet gennemrenoveret.

Møllen drives af ildsjæle som butik, café og museum. Den producerer i dag omkring seks tons mel, og i caféen serveres boller bagt af melet sammen med frisk smør fra lokalområ-det. I magasinbygningen kan man købe bøger, mel malet på møllen, og se en udstilling om vindkraftens udvikling på Langeland.

Tranekær Slotsmøllelaug tæller godt 100 medlemmer, der brænder for projektet. De hjælper med den daglige drift og holder møl-len ved lige.

Tranekær Slotsmølle5953 Tranekær


49

I det smukke, sydøstlige Langeland, lige der hvor Hedevejen slår en bugt, ligger den historiske herregård Broløkke. Hovedbyg-ningen blev opført i 1758 og er i dag fredet.

Da erhvervsmanden Nils Palmqvist og hans hustru Pernille i 2004 købte Broløkke af fami-lien Ahlefeldt-Laurvig, havde gården stået ubeboet i mere end 60 år og var præget af stærkt forfald. Men siden har der været gang i en omfattende renovering, som bliver afsluttet i løbet af 2016, hvor stedet vil være ført nænsomt tilbage til fordums storhed.

Målet har hele tiden været at genrejse det historiske herregårdskompleks og skabe et nyt kulturelt ferie- og oplevelsescenter for turister og regionens beboere. Ved at udvikle og efterfølgende udnytte den Syd-langelandske kultur- og bygningsperle kan den være med til at styrke turismen i området og skabe både lokal og regional udvikling og dynamik. Istandsættelsen er en del af en samlet udviklingsplan, som skal hjælpe lokalområdet med aktivitet og økonomi. Derfor er der i størst muligt omfang benyttet lokale håndværkere, entreprenører og med-arbejdere.

Rig herregårdskulturBesøger man Broløkke i dag, kan man fornemme ånden og stemningen af tidligere

tiders herregårdskultur, den store gæstfri-hed og selskabelighed. Herregården byder ligesom i gamle dage på festligheder, flotte naturoplevelser og overnatning i stemnings-fulde omgivelser.

Broløkke er igen blevet et omdrejningspunkt for kvalitetsoplevelser og aktiviteter på Syd-langeland – både for besøgende og lokale. Når det samlede projekt står færdigt vil besøgende kunne finde følgende aktiviteter: Café og restaurant, kursus og konference faciliteter, Bed & Breakfast, ferieboliger, sel-skabslokaler, gårdbutik, besøgsdyrehave, legetøjsmuseum, hestevognskørsel og jagt- og fiskerioplevelser.

Det overordnede formål med det store re-staureringsprojekt er at skabe liv i de gamle bygninger og dermed sikre, at herregårdens bygningsarv og kulturmiljø bliver bevaret, samtidig med at der skabes lokale arbejds-pladser. Realdania støtter projektet med 21 mio. kr. ud af samlede udgifter på 65 mio. kr.

Hist hvor Hedevejen slår en bugt

Broløkke Hedevejen 33, 5932 Humble


50


51

52

Danmark har få haver med arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der er inte-ressante som kulturarv. Og netop fordi de er så få, er de vigtige. Desværre er disse historiske haver i et stadigt forfald. Ikke et forfald som umiddelbart sletter dem fra landkortet, men det truer med at forringe og forenkle dem i en sådan grad, at de netop mister deres historiske og arkitektoniske værdi. Det er nemlig dyrt og meget arbejds-krævende at vedligeholde et haveanlæg, og arbejdet kan sjældent udsættes fra et år til det næste. Derfor gælder det om at finde en balance, hvor de arkitektoniske og histo-riske værdier kan blive bevaret på et niveau, der svarer til de økonomiske ressourcer.

Historiske Haver

Det var baggrunden for, at Realdania tog initiativ til en kampagne med fokus på at be-vare og forny de historiske haver - specifikt herregårdshaver. I alt 65 mio. kr. blev afsat til kampagnen, der blev gennemført som en række demonstrationsprojekter.

Realdania finansierede mellem 75 og 100 procent af anlægsudgifterne til de projek-ter, der blev valgt ud, mod at haveejeren til gengæld forpligtede sig til en mønstervær-dig pleje i mindst 15 år, samt at haverne er åbne for offentligheden.

Yderligere oplysninger: herregaardshaver.dk

Holstenshuus Gods 5600 Faaborg


53

Holstenshuus Gods Sanderumgaard

Holstenshuus Gods ligger i det smukke kuperede landskab nordøst for Faaborg og nævnes første gang i 1314. Parken omkring slottet er baseret på et rokokoanlæg fra 1753.

Projektet har omfattet en oprensning og opretning af stensætninger omkring søen syd for slottet samt opretning af diverse trapper. Der er også arbejdet med at istandsætte og synliggøre f.eks. de tre broer, pavilloner, grotten, portsøjler og låger ved indgangene til haven samt granittrappen i aksen.

Sanderumgård er en gammel hovedgård sydøst for Odense. Den nævnes første gang i 1468. Hovedbygningen er opført fra 1870 til 1872, men den romantiske have blev anlagt allerede i perioden 1792–1828.

Med projektet er der skabt åbenhed langs vandfladerne ved lysthusene Marieshvile og Kildehytten - steder der indbyder til nydelse, spadsereture og botaniske studier. Også ved Runestens område er der skabt åbenhed med en lille ø og en åben græsslette ned mod Tankefuld. Hjertesøen med familiemonumen-tet er restaureret.


54

De danske herregårde rummer fantastiske for-tællinger, enestående kulturmiljøer og smukke bygninger, som repræsenterer det fineste af Danmarks ældre bygningsarv. Dermed er de overordentlig vigtige kulturbærere inden for det byggede miljø. Men mange savner også nutidig forankring. Samtidig er en større del af herregårdenes historiske bygninger truede, fordi de ikke længere kan indgå aktivt i driften. En unik bygningsarv risikerer at gå tabt.

Gennem kampagnen ”Fremtidens Herregård” ønskede Realdania at kvalificere udviklings- og eksistensgrundlaget for landets herregår-de med særlig fokus på deres bygningsarv og det samlede kulturmiljø, der omgiver herre-

FremtidensHerregård

gårdene. Målet var at vise, hvordan man kan skabe bæredygtige rammer for udviklingen af herregårdene både kulturhistorisk, økonomisk og socialt, bl.a. ved at støtte herregårdenes muligheder for igen at blive dynamoer i landdi-strikterne.

Blandt vinderne i idékonkurrencen om Fremti-dens Herregård var ni herregårde på Fyn. Det overordnede formål var at skabe nyt liv og nye aktiviteter i herregårdenes gamle bygninger, samtidig med at der opstår arbejdspladser og ny aktivitet i området.

Boltinggaard Gods Kokskovvej 28, 5750 Ringe


55

Boltinggaard Gods Kokskovvej 28, 5750 Ringe

BilleskovPå Vestfyn ligger den adelige hovedgård Billeskov med rødder tilbage til sidste halvdel af 1500-tallet. Bygningsanlægget består af tre længer om en gårdsplads. Bygningerne havde stået nedslidte og tomme i flere år. Efter en omfattende istand-sættelse, ombygning og opførelsen af en helt ny sidefløj er herregården omdannet til kontorfællesskab. Også vognporten har fået nyt liv: Den er nu indrettet til konference-faciliteter. Projektet blev afsluttet i 2012.

Tranekær

Boltinggaard

Danmarks ældste beboede hus – sådan nævner man ofte Tranekær Slot på det nordlige Langeland, hvor de tidligste dele af slottet kan dateres helt tilbage til cirka 1160. Mette og Christian Ahlefeldt har indrettet slottet til indkvartering af gæster, der søger eksklusivitet og ro. Som en del af Fremtidens Herregård er slottet, hvor familien bor, blevet indrettet med nye møde- og hotelfunktioner, der både respekterer og overlapper privatlivet.

Boltinggaard på Sydfyn skal være omdrej-ningspunkt for filmproduktion på Fyn med et fleksibelt filmstudie, overnatningsfaciliteter til crew, biografsal til at fremvise testfilm og som refugium for filmforfattere. I sidefløjene og i den gamle hestestald er indrettet omkring 22 værelser, og der er indrettet kontorer til filmbranchens aktører og til postproduktion og klipperum.



56

HverringePå halvøen Hindsholm nord for Kerteminde finder vi herregården Hverringe. Hverringe har været i familieeje siden 1700-tallet og er et eksempel på en unik og velbevaret byg-ningsarv. Som en del af Fremtidens Herre-gård har Niels Iuel Reventlow, herregårdens ejer, etableret et videncenter for bygnings-bevaring med udstilling, rådgivning og salg af materialer.

LundsgaardHerregården Lundsgaard ligger nær Kerte-minde. Her har ejerne omdannet den 1800 kvadratmeter store bevaringsværdige kostald fra 1880’erne til lokalsamfundets kulturcentrum med café og køkken. Det store rum er fyldt med musik, teater og kunst og bliver lejet ud til møder og konferencer. De fritlagte bjælker er bevaret, og en del af bygningen er åben til kip.

Steensgaard

På Steensgaard indretter man i den fredede herregårdsstald fra slutningen af 1700-tallet et formidlingscenter for viden om økologisk fødevareproduktion til skole-klasser og voksne med interesse for mad og økologi. Idéen er en naturlig forlængelse af herregårdens igangværende aktiviteter med undervisning, forarbejdning og salg af fødevarer.

Underværker - ildsjæleprojekterMed to kampagner har Realdania siden 2011 sat fokus på de ildsjæle, der dagligt lægger tusindvis af timer i frivilligt arbejde i det byggede miljø. For ildsjæle er det lysten frem for pligten, der driver enga-gementet, og de er villige til at investere masser af kræfter og hjerteblod i lokal-samfundets tjeneste.

Begge kampagner har til formål at fremme ildsjælenes arbejde med det byggede miljø til gavn for lokalmiljøet.

Kampagnerne vil:• Inspirere potentielle ildsjæle til at

sætte gang i nye, innovative projekter i det byggede miljø.

• Kvalificere ildsjælenes arbejde med at udvikle, organisere og gennemføre frivillige projekter med det byggede miljø som omdrejningspunkt.

• Bygge bro mellem frivillige ildsjæle og kommunerne og fremme både netværk og dialog.

• Synliggøre ildsjælene og deres pro-jekters betydning for lokal udvikling.

Den første kampagne løb fra 2011 til 2014 under navnet Byggeriets Ildsjæle. I den periode blev i alt 30 mio. kr. uddelt til 68 forskellige projekter.

I 2014 tog en ny kampagne over med navnet Underværker. Frem til 2017 vil Underværker uddele et afsat beløb på 50 mio. kr. til alle de hjerteprojekter, som må-ske ellers ikke ville været blevet til noget, og derfor har brug for lidt fødselshjælp. For når ideerne bliver til virkelighed, kan de tilføje høj livskvalitet i lokalsamfundet.

I udvælgelsen bliver der lagt vægt på, at det er den originale idé, der modtager støtte, og den der bygger på frivillighed og udføres til gavn for lokalmiljøet, for andre borgere og selvfølgelig for ildsjælene selv. Læs mere på undervaerker.dk.

Blandt de udvalgte projekter finder vi man-ge på Fyn. Bl.a.:

Fundament for fællesskabDen gamle polymerfabrik i den lille midt-fynske by Årslev/Sdr. Nærå skal blive et nyt samlingssted i byen. Med hjemmebyggede boldbaner og parkour-stativer vil den store højhal på fabrikken blive indtaget af borgerne. Efter en succesfuld testperiode er projektet klar til en permanent omdannelse til byens rå og fleksible kultur- og idrætshal. Realdania støtter med 350.000 kr.

Terapirum og walled garden-terapihavePå Strynø i det sydfynske øhav ligger den økologiske gård, ”Nature Retreat for Veteraner”. Stedet skal danne rammen om et refugium for krigsveteraner. Det sker ved at etablere et terapirum og en afskærmet have på stedet. Krigsveteraner får tilbudt ”Nature Assisted Therapy” med mulighed for at arbejde med det økologiske landbrug, dyrehold, i skoven og ved havet. Realdania støtter med 400.000 kr.


57

HumlemagasinetHumlemagasinet er et 10 tønder land stort haveanlæg med forskellige temahaver i Harndrup på Nordvestfyn. Ildsjælene bag projektet vil nu anlægge en landbohave, tidstypisk for 1900-tallet og komplet med bl.a. levende hegn, prydhave samt frugt- og køkkenhave. Derudover drømmer foreningen om at etablere et tidstypisk bindingsværkshus i haven. Realdania støtter projektet med 200.000 kr.

Dyreborg HavnDet gamle fiskerleje Dyreborg Havn i nærheden af Faaborg er tilholdssted for mange lystsejlere, fritidsfiskere og turi-ster. Foreningen Dyreborg Havn, der har varetaget havnens udvikling siden 1940, har fået 625.000 kr. i støtte til at renovere østmolen og gennemføre en arkitektonisk opgradering af havnen, så man kan sikre det historiske havnemiljø for eftertiden.

Magtenbølle SamlingshusMagtenbølle Beboerforening er en vigtig drivkraft i landsbyens sociale liv. I mange år har fester, arrangementer og møder været holdt i en lade i landsbyen, men nu kan for-eningen rykke ind i sulelængen på den 200 år gamle ’Enggaarden’. En renovering sikrer beboerforeningen et historisk interessant lokale til sammenkomster og nye aktiviteter, og samtidig bliver en fin gammel gård sikret for eftertiden. Realdania støtter projektet med 100.000 kr.

Fra vaskehus til whiskyhusDet bevaringsværdige vaskehus bag Købmandsgaarden i Ærøskøbing er under omdannelse til socioøkonomisk virksomhed af frivillige, der indretter va-skehuset til Danmarks mindste whisky destilleri og Ærø Whisky Besøgscenter. Realdania støtter med 700.000 kr.

Modernisering af Ringe BioRinge Bio bliver moderniseret indven-digt, og den gamle hovedindgang gen-etableret. Samtidig bliver forholdene for biografgængerne forbedret, og der bliver skabt faciliteter til foredrag. Re-aldania støtter med én million kr.


58

Den Selvforsynende LandsbyI Hundstrup på Sydfyn ligger Den Selvfor-synende Landsby; et socialt bofællesskab med fokus på permakultur og økologi. Midt i landsbyen ligger den fredede agerums-lade med tilhørende staldlænge. De store, gamle bygninger var forfaldne og kunne ikke anvendes optimalt. Men med en forundersø-gelse der skitserede nødvendige og mulige indgreb i de fredede bygninger, blev der skabt et udgangspunkt for en restaurering og aktivering af bygningerne. Realdania støtter med 150.000 kr.

Frøbjerg ForsamlingshusI landsbyen Frøbjerg på Vestfyn har for-eningen bag Frøbjerg Festspil etableret en musicalskole samt et ungdomsteater. Og de ønsker at blive et førende udviklingssted indenfor sang, dans og drama. Med en støtte fra Realdania på 125.000 kr. blev det muligt at renovere det gamle forsamlingshus, så det kan være en tidssvarende ramme, også for landsbyens beboere og den kreative udfoldelse på Vestfyn.

Lyø KulturcenterDa landsbyskolen på Lyø i det sydfynske øhav lukkede, stiftede beboerne Foreningen Lyø Kultur- og Besøgscenter, som købte og overtog Lyø Skole. Men den trængte til en kærlig modernisering for at kunne fortsætte som ramme om sociale og kulturelle aktiviteter for både fastboende og gæster og samtidig en brik i bestræbel-serne på at skabe arbejdspladser på øen. Realdania støtter projektet med en mio.kr.

Sporskifte - Korinth StationStationsbygningen bliver restaureret og indrettet med café, udstillingsplads og værksteder. Bygningen skal være stedet, hvor foreninger og ildsjæle kan styrke deres netværk. Kampagnen støtter des-uden samarbejde mellem ildsjælene og Faaborg-Midtfyn Kommune. Realdania støtter med én mio. kr.


59

Kulturmaskinen

60

Byer formennesker

Program: Byer for mennesker

Svendborg Bymidte

61

Byer formennesker

Byerne skal løbende indrette sig efter nye behov, livsformer, demogra-fiske skift og ikke mindst ændrede klimaforhold. Samtidig står byerne for størstedelen af den globale udledning af drivhusgasser og er derfor ét af de vigtigste omdrejningspunkter for bæredygtig national og global omstilling.

Vores overordnede ambition er at bidrage til en bæredygtig byudvik-ling både miljømæssigt, socialt og økonomisk. Vi arbejder for, at byer-nes nødvendige omstilling til fremtidens udfordringer samtidig skaber nye og ekstra værdier for byerne. Med en strategisk og helhedsorien-teret tilgang vil vi bidrage til at gøre byerne robuste, så de løbende kan omdanne sig og tilpasse sig nye udfordringer.

Vi mener, at byer for mennesker skal være mangfoldige, levende, trygge og sunde.

”Byer for mennesker” er et af de fem programmer, som Realdania har som indsatsområde i de kommende år. Under programmet ligger to initi-ativer: ”Klimatilpasning i byerne” og ”Udsatte boligområder i forstaden”.

Initiativerne

Klimatilpasning i byerneKlimaet ændrer sig, og vores byer er særligt udsatte over for de mere ekstreme vejrsituationer og det stigende havvandsniveau. Der skal i de kommende år bruges enorme milliardbeløb på klimatilpasning i Danmark, men traditionelle løsninger er ofte dyre og utilstrækkelige. Vi arbejder for, at klimatilpasning og byudvikling tænkes sammen, så man f.eks. skaber anlæg, der både kan håndtere fremtidens større vandmængder og samtidig gøre vores byer sjovere, sundere og smukkere. På den måde kan vi udnytte den nødvendige tilpasning til at skabe merværdi i byerne og samtidig spare penge.

Udsatte boligområder i forstadenArbejdsløshed, bandekriminalitet og utryghed dominerer de særligt udsatte boligområder i forstaden. Samtidig er der en fysisk og mental adskillelse mellem disse områder og den omkringliggende by. Det giver svære vilkår for det mangfoldige og levende byliv og for sam-menhængskraften i byen generelt.

Vi arbejder for, at byernes boligområder overalt skal give de samme leve- og udviklingsmuligheder for deres beboere. De særligt udsatte boligområder skal udvikles til levende bykvarterer, der tilbyder sunde, trygge og stimulerende rammer for både beboere og besøgende.

På de næste sider kan du læse om nogle af de projekter i dette område, som er del af programmet ”Byer for mennesker” .


62

Usynlige sluseklapper skal klimasikre KertemindeDen smukke gamle købstad Kerteminde risikerer at blive oversvømmet ved stormflod. Men ved at anlægge usynlige sluseklapper på bunden af Kerteminde havn kan man beskytte og klimasikre Kerteminde by og området omkring Noret. Sammen med kommunens anlæg af forstærkede diger syd for havnen og højvandsmure på havneare-alerne kan sluseanlægget beskytte næsten 900 ejendomme, som ellers vil være truet af oversvømmelse fra kommende stormfloder. De usynlige sluseklapper er pontoner, som ligger i bunden af havnen, og de løftes kun op og lukker for havet, når der er varsel om stormflod. Sluseklapper på havbunden er en helt ny og ukendt metode til kystsikring i Danmark. Og de betyder, at det fantastiske udsyn over havet fra havn og by bliver beva-ret. Nærheden til havet er en af Kertemindes store attraktioner, og de mange turister og byens borgere vil også fremover kunne glæ-de sig over udsigten over havet.

Hårdt ramt af stormflodDet samlede anlæg kommer til at koste ca. 40 mio. kr. Realdania har givet tilsagn om at støtte sluseanlægget med 14,5 mio. kr. Det sker på grundlag af en forundersøgelse, som peger på, at en sluse ved havneindlø-bet og kystsikring mod nord og syd er bære-dygtig, både når det gælder økonomien og den tekniske løsning.

Det er Kerteminde Sluselaug, der har bedt kommunen om at være med til at sikre ky-sten, efter at byen har været hårdt ramt ved en række stormfloder. Der er tidligere udbe-talt 76 mio. kr. i erstatninger fra Stormrådet til flere end 500 husstande. Den endelige beslutning om anlægget bliver taget af Kerteminde Byråd, når de berørte husstande er orienteret og har haft mulig-heden for at blive hørt. Hvis man beslutter at gå i gang, kan den endelige projektering og anlæg sættes i gang i efteråret 2016.


63


64

Regnvandshåndteringi Middelfart

Byudvikling gennem klimatilpasning er mantraet for et nyt storstilet klimatilpasnings-projekt i Middelfart. Et partnerskab mellem Middelfart Kommune, Middelfart Spildevand og Realdania vil sikre, at fremtidens store mængder regnvand bliver håndteret på overfladen. Det skal aflaste kloakkerne og føre til smukkere og grønnere byrum i kvarte-ret omkring Kongebrovej i Middelfart. ”KlimaByen” skal efter planen indvies i 2017, og her er nogle eksempler på det, der sker i området:

Skovkvarteret omkring Karensvej bliver mere naturpræget med frodig beplantning inspire-ret af den omgivende skov. Der bliver plantet vejbede med spredte træer, så vejen får et blomstrende og grønt udtryk, der minder om skovbunden. Og vejbedene opsamler regn-vand, der kan sive ned i en snoet skovbæk.

Et frodigt deltaPå Aktivitetspladsen bliver det som at befin-de sig i et frodigt delta, når regnen siler ned. Her møder flere vandveje hinanden og sam-les til en større bæk og i små søer, hvorfra regnvandet kan sive ned under større sky-brud. Mellem søer og bække kan man spille bold, lege og bevæge sig. Hvert sted bliver indrammet af træer, så man får oplevelsen af en lysning i skoven. Og lysningerne bliver forbundet med broer opført i naturmaterialer.

I kvarteret omkring A.C. Hansens Allé får alle gaderne flere allétræer. De kommer til at stå i blomstrende vejbede mellem kørebane og fortov. I vejbedene bliver regnvandet samlet op for derefter at sive ned i smalle lavninger.

I Bykvarteret bliver der etableret en enkel trugform i midten af Adlerhusvej, Knorregade, Smedegade og Brogade, så


65

Middelfart klimasikring

regnvandet, selv ved skybrud, bliver ledt ned i havnen. For at styrke det historiske kvarters enestående karakter og holde farten nede, bliver der anlagt savede brosten, hvor der i dag er asfalt.

KlimaByen i Middelfart er et af Danmarks største demonstrationsprojekter for byudvik-ling gennem klimatilpasning, og det er et af de projekter, der blev udstillet i den danske pavillon på Den Internationale Arkitektur-biennale i Venedig i 2016. Rådgiverteamet består af GHB Landskabs-arkitekter og Adept, som vandt KlimaByens arkitektkonkurrence, den tekniske rådgiver Orbicon og den strategiske bygherrerådgi-ver Bascon. Projektet har et samlet anlægs-budget på 76,4 mio. kr., hvoraf Realdania bidrager med 25,2 mio. kr.

66

Fra gade til byDer hvor den firesporede Thomas B. Thriges Gade i årtier skar sig midt ind igennem Odenses centrum, er der ved at blive skabt et nyt byområde. Det skal binde Odense sammen igen og vise, hvordan man bygger ny by med fokus på byliv, mangfoldighed og bæredygtighed.

Gaden blev lukket den 28. juni 2014, og det kæmpe store område der blev frigjort – ca. 50.000 kvadratmeter - giver ikke alene plads til et nyt, visionært byområde; det vil atter gøre Odense til en hel by. Projektet er en af de mest ambitiøse og markante byomdannelser til dato i Danmark.

H.C. Andersens fødeby er en gammel by, der første gang bliver nævnt i et brev fra 988. Midtbyen er den dag i dag opdelt af et labyrintisk net af små gader og smalle stræder og præget af mange smukke gamle bindingsværkshuse. Og den nye bydel vil - i et moderne udtryk - blive i harmoni med den historiske.

Med cykel og letbaneEt af hovedelementerne er, at fodgængere kommer til at udgøre den altdominerende trafik i midtbyen. Der kommer tværgående

forbindelser og et nyt langsgående fod-gængerstrøg, der binder byen sammen i et fintmasket net af passager, promenader og pladser. Cyklisterne får også bedre vilkår i form af en nord-sydgående cykelrute, som er flettet ind i den nye bymidte, hvor også en letbane kommer til at sno sig. Stoppesteder-ne ved Musikhuset, teateret og rådhuset vil fungere som samlingspunkter for bylivet i området.

Det nye område bliver en mangfoldig bydel bestående af fire kvarterer og otte byrum. Der bliver bygget både leje-, ejer- og studie-boliger, ligesom der bliver butikker, kulturliv, restauranter og caféer. Et underjordisk parke-ringshus får plads til 950 biler.

Projektet “Fra Gade til By” bliver gennemført i et partnerskab mellem Odense Kommune og Realdania. Der er nedsat en styregruppe med repræsentanter for de to parter. Bystra-tegisk Stab Odense har ansvaret for projek-tets daglige fremdrift.

Den samlede anlægssum ligger på 790 mio. kr. 280 mio. kr. ventes finansieret af indtægter fra salg af byggegrunde og parkeringspladser. Realdania støtter med op til 255 mio. kr.


67


Samtidig med at Kerteminde i 2013 fejrede sit 600-års jubilæum som købstad, kunne man indvie den nye renæssancehavn.

Kerteminde er et af de få steder i Danmark, hvor man stadig tydeligt kan aflæse hele havnehistorien fra middelalderen og frem til i dag i klare, historiske lag. Fra middelalder-byens fjordfiskeri til renæssancehavnens større skibe og handel med den bagved-liggende by, der blomstrede og havde sin storhedstid i denne periode.

I 1600-tallet var Kerteminde en stor han-dels- og søfartsby, hvor havnen myldrede af liv. Havnen var igennem tiderne blevet ad-skilt fra byen af en befærdet vej, cykelstier og parkeringspladser. Ønsket var derfor at genskabe lidt af den oprindelige stemning og gøre havneområdet til en synlig, kulturhi-storisk indgang til byen og samtidig styrke Kerteminde som bosætnings- og turistby.

Projektet haft haft fokus på at gentænke og forbedre trafikforholdene og fremme tilgængeligheden til vandet.

Byens kontakt med vandetRenæssancehavnen er blevet den vigtigste indgang til Kerteminde by og er med til at skabe et spændende og aktivt byrum. Kon-takten mellem byen og vandet er genskabt.

Arbejdet, der bl.a. omfatter nye granitbe-lægninger, træpromenader og det nye mø-dested Tidevandspladsen, er udført af et team bestående af M. J. Eriksson A/S, Peter Søndergaard, Orbicon og Schønherr.Granitbelægningen udgør nu et smukt vejforløb og en række opholdssteder. Den nye træpromenade forbinder hele havne-rumet og tidevandspladsen er en nyfortolk-ning af renæssancehavnens oprindelige kystlinje.

Det samlede anlægsøkonomi for projektet var 22,5 mio. kr., hvoraf Realdania bidrog med 15,3 mio. kr.

Den historiske havneplads er genskabt

68


69


Realdania er gået sammen med AlmenNet og Boligselskabernes Landsforening om en kampagne, der skal bidrage til at nytænke de fysiske rammer for det sociale liv i almene boligbebyggelser.

Realdania har afsat 100 mio. kr. til kampag-nen, hvor ildsjæle, beboere, beboergrupper og boligafdelinger i Danmarks mange alme-ne bebyggelser kan være med til at vise nye veje mod et godt boligliv. Kampagnen sætter blandt andet fokus på: • gode fællesfaciliteter til alle beboere –

både aldersmæssigt, socialt og etnisk. • en bedre kobling mellem de almene

boligområder og de omkringliggende byområder.

• en opgradering af udendørsarealerne, så de i højere grad indbyder til bevægel-se, ophold og fællesskab.

• nye funktioner til de mindre indkøbs- og lokalcentre, f.eks. motions- og forenings-lokaler eller lokale hjemmearbejdsplad-ser.

Det gode boligliv bygger videre på de alme-ne boligorganisationers stærke tradition for fællesskab og gode fællesområder.

Det er kampagnens mål at bidrage til at nytænke de fysiske rammer omkring livet i de almene boligområder. Det sker ved at støtte ideer og projekter fra dem, der kender områ-derne bedst – nemlig beboerne – og hjælpe dem med at gøre ideerne til virkelighed.

Kampagnen modtog i alt 204 ansøgninger, og 71 projekter modtog støtte i størrelses-ordenen fra 150.000 kr. til syv mio.kr. til både udvikling og realisering. De mange ansøg-ninger repræsenterer 140.000 boliger fra boligafdelinger i 60 kommuner.

Læs mere om kampagnen på www.detgode-boligliv.dk

På Fyn har to projekter fået støtte:

Det gode boligliv

70


Aktivitets- og kvarterhuset Sprotoften

Et nyt kvarterhus på 830 kvadratmeter har givet Andelsboligforeningen Sprotoften i Nyborg mulighed for at løfte og understøtte fritidsaktiviteter for områdets mange børn og unge - lige fra fodbold og håndbold til skak og spejder. Huset har også plads til aktiviteter for voksne og ældre herunder foredrag, koncertarrangementer, forenings-

liv, motion og undervisning. Og på ”Café Danehof” kan områdets beboere og byens borgere nyde en kop kaffe.

Projektet har kostet lige under 17 mio.kr. at gennemføre, og Realdania har støttet med syv mio.kr.

Hjerterum og hjerterytme

AutismeCenter Holmehøj i Ringe, et bosted for voksne med autisme, har fået nye uderum med trygge naturoplevelser, hvor beboerne kan gå på opdagelse både fysisk og mentalt. Her finder man f.eks.en

”krammestamme”, en ”holde-i-hånd”-bænk og beskyttende skovstier. De konkrete tiltag er inspireret af beboernes egne inte-resser. Realdania har finansieret projektet med 550.000 kr.

71


72

Eksempler på andre Realdania-projekter i området

Den nye plads i Odense centrum”Oluf Bagers Plads”. Det er navnet på en ny og rekreativ plads, som om få år vil være en del af bybilledet i Odense. Og dermed er endnu en brik i den store omdannelse af Thomas B. Thri-ges Gade i Odense faldet på plads. Den nye plads i byens centrum bliver bindeled mellem den nye bydel og de historiske bykvarterer.

Både pladsen og to nye bygninger ud til pladsen bliver anlagt i forlængelse af den fredede ejendom, Oluf Bagers Mødrene Gård, i Nørregade 29. Her har Realdania By & Byg kontorfaciliteter, og her vil det historiske gårdmiljø indgå som led i den nye pladsdan-nelse med passage fra Nørregade og Hans Jensens Stræde.

Pladsen og de nye bygninger skal være med til at genskabe de kappede slægtsbånd mellem byens historiske bebyggelser. Via passager bliver der skabt et naturligt forløb for fodgæn-gere, der færdes mellem den historiske byker-ne og det nye Thomas B. Thrige-område.

Nye klimaløsningerHensigten med den nye plads er at skabe et grønt opholdssted med siddepladser, adgang til letbanen og nedgang til den nye parke-ringskælder. De to nye etageejendomme bli-ver indrettet med både bolig og erhverv i form af kontor, detailhandel og/eller restaurant.

Ved opførelsen af de to ejendomme inddrager Realdania By & Byg erfaringerne fra de

såkaldte MiniCO2-Huse, der blev opført for få år siden i Nyborg. På hver sin måde viser de, hvordan det kan lade sig gøre at reducere ressourceforbrug og begrænse CO2-udled-ning i forskellige faser af en bygnings levetid – bl.a. ved at bruge CO2-neutrale, miljøvenlige, genanvendelige og langtidsholdbare bygge-materialer.

Både pladsen og de to nye huse vil integrere forskellige løsninger inden for klimatilpasning.

På pladsen bliver der mulighed for opsamling og bortledning af regnvand og tagvand fra de to bygninger og selve pladsen.

I bygningerne integrerer man fremsynede og bæredygtige løsninger inden for forbrugs- og energibesparende styringssystemer, regn-vandshåndtering og dagrenovation, ligesom miljørigtige materialer skal være med til at sikre et sundt indeklima, reduceret vedligehold og lang levetid.

Det er Praksis Arkitekter, der har tegnet pladsen. Det forventes, at byggeriet kan begynde i starten af 2017, og de nye boliger og erhvervslejemål ventes klar til indflytning i sommeren 2018.

Bag den nye plads står Realdania By & Byg.

73

Den røde ellipse markerer stedet, hvor den nye Oluf Bagers Plads skal ligge

74


De eksperimenterende huse i NyborgPå et areal ved Nyborg har Realdania By & Byg over en årrække fra 2011 gennemført et energieksperimentet, der består af flere delprojekter i form af husbyggerier. Sammen giver de et nuanceret og lærerigt indblik i muligheder, løsninger og nødven-digheder, når det gælder om at nedbringe enfamiliehusets samlede udledning af CO2. De seks eksperimenterende

parcelhuse i Nyborg, som i dag er solgt og beboede, viser, hvordan man kan redu-cere CO2-forbruget 45 procent, når man bygger typehuse. De fem første skulle på hver deres måde vise nye veje for et mere CO2-venligt parcelhus. I det sjette hus blev erfaringerne fra de fem første samlet og ’fremtidens parcelhus’ blev opført.

Upcycle HusetMed Upcycle House så man på den CO2, som bliver udledt, når vi bygger huse. Spørgsmålet var, hvor langt vi kan nå med genbrug. Projektet skulle genbruge bygge-materialer, så man kunne omdanne og gen-anvende skrald eller ubrugelige produkter til nye byggematerialer med en højere brugsværdi, så der på den måde - samlet set - forbruges mindre, når vi bygger huse.

Det Foranderlige HusForestil dig at få nyt køkken på en eftermid-dag. Et nyt værelse. En større stue – uden at det koster en formue. Det lyder som en drøm, men med projektet ”Det Foranderlige Hus” gør man drøm til virkelighed. Det er et enfamiliehus med et areal på mellem 125 og 150 kvadratmeter og et element i det udviklingsprojekt, der har afdækket mulighederne for at skabe det tilpasnings-dygtige enfamiliehus bl.a. ved hjælp af byggekomponenter, som er demonterbare og udskiftelige.

75


Det vedligeholdelsesfri husDet vedligeholdelsesfri hus var to projekter, der ønskede at begrænse CO2-udlednin-gen i forbindelse med vedligeholdelsen og levetiden af vores huse. Det ene skulle samle og vise kendte og klassiske bygge-materialer og metoder, det andet anvende

den nyeste viden og teknik. De vedligehol-delsesfri huse har to mål; dels at man som ejer ikke skal røre huset i en periode på mindst 50 år; det vil sige reelt vedligehol-delsesfrit, og dels at huset opnår en lang levetid på 150 år.

Det vedligeholdelsesfri hus i traditionel stil

Det vedligeholdelsesfri hus i ny stil

KvotehusetKvotehuset fokuserer på beboeradfærd og forbrugsmønstre og undersøger, hvor meget CO2-udledning man kan spare, når beboerne bliver støttet i en mere hen-sigtsmæssig adfærd, bl.a. ved hjælp af en kvote - en slags budgetkonto - der sætter et klart, lavt mål for den mængde af CO2, som beboerne må udlede pr. måned.

MiniCO2 TypehusetMiniCO2 Typehuset markerer afslutningen på det store udviklingsprojekt. Det er opført netop som et typehus, udført af et dansk typehusfirma. Formålet har været at bygge et hus, der vil kunne opføres i stort tal rundt i hele landet. Målet har været dobbeltsidet: At bringe viden om de CO2-reducerede byggemuligheder videre til typehusfirma-erne, og at give de danske huskøbere lyst til at få bygget et CO2-reduceret hus, vel at mærke uden at huset vil koste dem mere end et helt “almindeligt” typehus.

76

Boligen til de adelige frøkenerOdense Adelige Jomfrukloster, der blev fredet i 1918, ligger ved Albani Torv og er knyttet til Odense bys historiske bymidte. Bygningen mod øst er indrammet af små beboelseshuse og det smalle Påskestræde, mod nord ligger den katolske Sct. Albani kirke i nygotik. Mod syd skuer bygningerne over det lavere lig-gende parkanlæg, hvor Odense Å slynger sig smukt.

Jomfruklostret blev opført som en befæstet bispegård i 1504 til 1508 af Odenses sidste katolske biskop, Jens Andersen Beldenak. Efter Reformationen i 1536 var gården først i kongelig, siden i adelig besiddelse.

Den adelige og drevne erhvervskvinde, gods-administrator og bogsamler Karen Brahe over-tog huset i år 1700. I 1716 lod hun den gamle bispegård omdanne til bolig for adelige frø-kener, der havde værelser på første sal, mens stueetagen bl.a. rummede et stort bibliotek. De to sidebygninger i bindingsværk er fra midten af 1700-tallet, og den ene er bevaret til i dag.

Bevaret trods tidens tandTrods husets mange ejere og skiftende stilarter og funktioner siden opførelsen, svarer hovedbygningens udseende i dag i store træk til det jomfrukloster, Karen Brahe etablerede. Både hovedhuset og den yngre østlige fløj er bevaret med en lang ubrudt fortælling om funk-tionen som adeligt jomfrukloster fra 1716 til

1970, hvor de sidste adelsfrøkener flyttede ud.Interiøret i bygningens rum er usædvanligt velbevarede. På væggene sidder f.eks. lag på lag af dekorationer i form af paneler, tapeter og vægmalerier.

I 2007 solgte Odense Kommune bygningen til Realdanias datterselskab Realdania By & Byg for 600.000 kr. Den lave pris skyldes en klausul i købsaftalen, der forpligter køberen til at ofre 40 mio. kr. på en gennemgribende istandsæt-telse af de fredede bygninger. Og det skete over en årrække frem mod 2013, hvor fokus især var på at bevare og skabe sammenhæng mellem bygningens mange historiske lag, samt at give bygningen en bæredygtig drift. Realdania Byg & Byg købte huset for at sikre dette anlæg, der må regnes som et nationalt klenodie. Hovedhuset er ikke blot det største af de delvist bevarede stenhuse i Odense, men det er også et af landets ældst bevarede, verdslige huse. Bygningens fine arkitektur, de helt unikke interiører og ejendommens rige kultur- og bygningshistorie gør tilsammen, at anlægget repræsenterer en høj grad af umi-stelighed - ikke blot for Odense by, men for den danske kulturarv som helhed.

Efter det omfattende og vanskelige arbejde blev klosteret lejet ud til Syddansk Universitet.

Odense Adelige Jomfrukloster Albani Torv 6, 5000 Odense


77


Masser af tilbud til medlemmerne

Når du er medlem af Realdania, har vi man-ge gode tilbud og medlemsfordele til dig:

Magasinet BEDRE HJEM i din postkasse otte gange om åretBolius’ populære magasin BEDRE HJEM indeholder nyt om alt, der betyder noget for dig som husejer. Få f.eks. inspiration fra lækre boligreportager eller bliv klogere på boligøkonomi, have og gør-det-selv.

Interesserer du dig for din by, dit hus eller det midt imellem? Så kom og vær med.Realdania er en forening, der vil bidrage til et bedre Danmark. Vores styrke er forenin-gens godt 146.000 medlemmer, der enga-gerer sig i vores arbejde, nemlig at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø.

E-nyhedsbrevet Mit Realdania hver måned fyldt med foreningens tilbud og aktiviteter. Udvælg selv de temaer, der interesserer dig mest.

Konkurrencer om bogpræmier og eksklusive særbesøg til udvalgte projekter Vind bøger og modtag invitationer til spæn-dende arrangementer og guidede ekskur-sioner til Danmarks byrum, boliger, land-skab, bygningsarv m.m.

Rabat på entre til arkitektoniske attraktioner og museer Besøg små og store perler inden for byg-geri og arkitektur. Som medlem får du rabat på bl.a. entre og rundvisninger på et udvalg af banebrydende byggerier, historiske herregårde, særprægede bygningsværker og smukt renoverede slotshaver.

Deltagelse i Realdanias foreningsdemokrati Når der er valg til Realdanias repræsen-tantskab i dit område eller i din faglige valggruppe, kan du deltage og gøre din stemme gældende.

Læs mere på realdania.dk

78

Følg medi voresaktiviteterFølg osVi er på Facebook, LinkedIn, Twitter og Instagram.

Gå på opdagelse med vores appSe nogle af de projekter, vi har støttet, som er tættest på dig – uanset hvor du er i Danmark.

Vores app er gratis og kan bruges både på iPhone, iPad og Android.

Kort over Realdania-projekter som er beskrevet i denne turguide

Udgiver: Realdania, 2016 Layout: Lisbeth Reinwaldt Tryk: Hertz Bogtrykkergården A/STekster: Ole Brandt, Ida Tvorup Hedegaard og Lisbeth Reinwaldt Foto: Steffen Stamp, Leif Tuxen, Janne Klerk, Anne Prytz Schaldemose, Kurt Rodahl Hoppe, Jesper Ray, Lars Skaaning, Jan Hesselvig Krogh

Livsrum i Odense

Det nye X-hus

Skole +

Skole +

Odense - Danmarks kreative by

Faaborg Havnebad

Svendborg Byrumsprojekt

Assens Havn

Hasmark Strand

Faaborg -Midtfyn Kommune

Nordfyns Kommune

Ærø Kommune

Nyborg Slot

Svendborg Teater

Strynø Skole

Brændekilde

Dansk Forsorgsmuseum

Øhavets Restaureringscenter

Landet Forsamlingshus

Egebjerg MølleGrubbe Mølle

Tranekær Slotsmølle

Broløkke

Holstenshuus

SanderumgårdBilleskov

Tranekær

Boltinggaard

Hverringe

Lundsgaard

Steensgaard

Lyø Kulturcenter

Renæssancehavn KertemindeKlimasikring af Kerteminde

Middelfart klimasikring

Fra gade til by

Sprotoften

Autismecenter Holmehøj

Ollerup

Oluf Bagers PladsOdense Adelige Jomfrukloster

Mini CO2-husene

Realdania udgiver foldere med beskrivelse af vores projekter i alle dele af Danmark.Du kan downloade foldere for alle områder på realdania.dk/om-os/publikationer

Har du set...? Fyn og det sydfynske øhav

Documents

Transcript of Har du set...? Fyn og det sydfynske øhav