Grobund 2 2015

MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

02| 2015

Plante-demoer på stribe 12-14

Krølle på halen 7

Kød skal være “Her fra egnen” 10

grobund 2 INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 02 · 2015

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 17190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

[email protected]

Redaktion: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf. 76 60 21 15 [email protected]: Marianne B. Rasmussen Tlf. 76 60 23 04 [email protected]: Lilli Snekmose

Næste Grobund: 19. juni 2015Oplag: 13.000 stk.Layout: Lisa JensenTryk: Arco Grafisk A/S

jlbr.dk

Krølle på halen sælger 7Kvickly i Varde har valgt lokal leverandør

Mad “Her fra egnen” 10Stor lokal interesse for at afsætte kød til COOP og andre

Demoer på stribe 12-14 Tre sider med introduktion til markbesøg og temadage

Køer i den 7. himmel 17 Sådan kommer dine køer til at ligge blødt

Økokød er mangelvare 23 De danske økologer kan ikke følge med

FORMANDENFoto: Jens Tønnesen

Nu kan de grønne organisati-oner godt fi nde noget andet at bekymre sig om end land-brugets brug af pesticider. En rapport fra Miljøstyrelsen slog for nylig fast, at der ikke er tegn på, at den nuværende brug af sprøjtemidler er en trussel mod grundvandet. Dermed har vi nået en mile-pæl – og som landmand er det godt at vide, at man ved at bruge rette middel i rette dosering aldrig risikerer at lave ulykker. Sådan var det desværre ikke for 10 år siden. Dengang hændte det uheldig-vis, at et middel blev godkendt på for spinkelt et grundlag, men det opdagede man først nogle år senere, når Miljø-styrelsens grundvandsover-vågning afslørede, at der var sprøjterester over grænsevær-dien i grundvandet. Det er den slags ubehagelige overraskel-ser, vi nu er fri for, efter at godkendelsesprocedurerne er blevet bedre – takket være udvikling og forskning.

Varslingssystemet har tidligere

grobund 3FORMANDEN

Foto: Jens Tønnesen

udløst forbud mod ellers godkendte midler, hvis man opdagede udvaskning trods regelret brug af midlet. Det skete for nogle år siden med et middel, der var meget be-nyttet i kartoffeldyrkningen.

Selvom man som kartoffel-avler var meget glad for det effektive middel, så siger det sig selv, at brugen måtte stoppe. Vi landmænd ønsker lige så meget som alle andre at beskytte vores grundvand. Derfor er det ufortjent, at vandværkernes forening i de-res kommentar til rapporten, bliver ved med at være efter landbruget. DANVA bebrejder landbruget, at der sprøjtes

dobbelt så meget som for 15 år siden, og det kæder for-eningen i en pressemeddelel-se sammen med, at der i dag fi ndes sprøjterester i hver fjerde drikkevandsboring.Svaret på den første beskyld-

ning er, at ja, vi sprøjter oftere, men vi bruger lavere doser med la-vere gif-tighed. Derfor

viser rapporten også, at der kommer færre pesticider i de øverste jordlag, og at der ikke fi ndes noget farligt i det øvre grundvand. Når der stadig fi ndes sprøjterester i drikkevandsboringer, så skyl-des det fortidens synder – og her bærer landbruget ikke det største ansvar. Nedbryd-ningsproduktet BAM, som er det største problem, stam-mer fra et ukrudtsprodukt,

der aldrig har været brugt i landbruget, men som deri-mod fortrinsvis blev brugt i byerne. Det er heldigvis for længst blevet forbudt, og når drikkevandsboringer lukker på grund af BAM, så etable-rer man vandindvinding ude under landbrugsjord – der er vandet nemlig i orden!

DANVA er unfair i sin kritik, og det viser bare, hvor svært det er at slippe gamle fjende-billeder. Men der ER ikke grundlag for at kræve yderli-gere stramninger af landbru-gets brug af sprøjtemidler.

Lad os dog i stedet glæde os over, at de seneste 25 års indsats for grundvandet har båret frugt. På samme måde viser overvågnin-gen, at der også er godt nyt i forhold til nitrat. Indholdet falder, og der er et signifi kant større fald i det yngste grundvand, som

er under 15 år gammelt. Det bliver de kommende generati-oners drikkevand.Faldet er ikke så stort i det ældre grundvand, men deraf kan man konkludere, at arbejdet med at begrænse kvælstofoverskuddet nu virkelig virker.

Grundvandet har det godt – og også de kommende generationer får rent vand at drikke!

“Som landmand er det godt at vide, at man ved at bruge rette middel i rette dosering aldrig risikerer

at lave ulykker.”

En bekymring mindre

gen, at der også er

til nitrat. Indholdet

Af Claus ChristensenFormand for Sydvestjysk Landboforening

Per Vinther

LandboretskonsulentTlf.: 76 60 21 [email protected]

Claus Christensen

Formand for Sydvestjysk LandboforeningTlf.: 40 27 47 [email protected]

Bjarne Larsen

Formand for Jysk LandbrugTlf.: 20 33 58 [email protected]

Medhold i klagesag i Vejen

En mælkeproducent i Vejen har fået medhold i Natur- og Miljøklagenævnet i en sag, hvor han blev pålagt en ræk-ke vilkår i forbindelse med en ændring af bedriften, der udvidede produktionen fra 375 til 521 DE.Jysk Landbrugsrådgivnings miljøafdeling klagede på landmandens vegne, og i alle de tre punkter, der var uenighed om, giver Natur- og Miljøklagenævnet kommunen besked om at ændre sin afgørelse.De tre vilkår, som kommunen ikke havde ret til at stille var:Et krav om, at gyllebehol-deren efter endt udkørsel af gylle skulle tilføres et betyde-ligt lag halm, indtil fl ydela-get var dannet. Nævnet siger i sin afgørelse, at de generel-le regler i husdyrgødnings-bekendtgørelsen om fast eller tæt overdækning er tilstræk-kelige, og derfor bortfalder kommunens krav om et ekstra lag halm.Vejen Kommune havde indfø-jet et omkostningstungt krav (55.000 kr.) om udskiftning til en frekvensstyret vakuum-pumpe. Nævnet ændrer

kravet til, at udskiftningen til energireducerende teknolo-gi skal ske på det tidspunkt, hvor det er nødvendigt at udskifte malkeanlæggets eksisterende pumpe.Et tredje krav handlede om, at ansøgeren blev pålagt fremover at få kommunens vurdering og accept, hvis han fortsat ville bringe handels-gødning ud på et naturbe-skyttet areal. Det proteste-rede ansøgers miljørådgiver også over, og det fi k Vejen Kommune til af egen drift at omformulere vilkåret til, at drift på beskyttede naturom-råder, herunder udbringning af kunstgødning, kan ske på samme niveau, som det var praksis før Naturbeskyttel-seslovens ikrafttræden i 1992.

Positiv stemning omkring Holme Å

Lodsejerne omkring Holme Å, der bliver berørt af planerne om at lede vandet fra Ansager Kanal uden om Karlsgårde Sø og ind i Holme Å, har på et møde for nylig vist sig meget positive i forhold til at med-virke til at give den lokale natur et løft.Den eneste knast vedrører kvælstofproblematikken.

Nu nedbrydes en stor mæng-de kvælstof i Karlsgårde Sø i kraft af søens store vandover-fl ade. Hvis vandet skal ledes uden om søen, betinger land-bruget sig, at en evt. øget kvælstofmængde i slutrecipi-enten ikke må udløse krav om yderligere reduktion af landbrugets kvælstofudvaskning.

Lodsejerne modsætter sig hævet vandstand

Et naturprojekt for Ribe-marsken med genåbning af en åslynge i Ribe Vesterå er en trussel mod landbrugsdriften. Så lodsejerne siger nej – men ja tak til naturforbedringer og anlæg af en sti.

En gruppe, der er nedsat af lodsejere og repræsentanter for dige- og vandløbslaug, har afl everet en indsigelse til to venstrebyrådsmedlemmer, Alex Sørensen og Anders

Rohr Jørgensen, der begge sidder i teknik- og byggeud-valget i Esbjerg Kommune. Indsigelsen argumenterer for, hvorfor en planlagt vand-standsstigning i Ribe Vesterå på op til 50 cm er uaccep-tabel for lodsejerne. Meget store arealer af landbrugs-jord langs åen er et råstof, der bør værnes om, og derfor kæmper lodsejerne for de ud-spredningsarealer, som den store lokale husdyrprodukti-on er afhængig af. Derimod er lodsejerne posi-tive over for anlæg af en sti langs åen fra Ribe til Kam-merslusen, og man bakker også op om planerne for en række naturforbedringer, der indebærer rydning af buskadser og trævækster samt pleje af arealer med vedvarende græs.Det er dog svært at tro, at projektet har en chance, da det formodentlig er en betingelse for at opnå EU Life-midler, at der sker en vandstandshævning. Da pro-jektet skal bygge på frivillig-hed, afhænger projektet altså af, om det lykkes for Esbjerg Kommune at gøre det attrak-tivt for lodsejerne at gå ind i projektet.

TEKST Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 [email protected]

I felten for medlemmerne

grobund 4POLITISK ARBEJDE

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i

landboforeningernes ar-bejde for lokalt at påvirke

ny lovgivning, myndighe-dernes administrations-

praksis og erhvervets generelle rammevilkår.

Dialogmøde i Billund

Det rullende gennemsnit i Billund har måttet opgives i de tilfælde, hvor tilladel-ser til markvanding fornys i 2015, da der var udsigt til, at tilladelserne blot blev under-kendt af Natur- og Miljøkla-genævnet. Efter dialog med landboforeningen er løsnin-gen blevet en forhøjelse af den tilladte mængde på op til 150 mm ved dokumenteret behov. Dette vil gælde resten af 2015.

For 2016 og fremad arbejdes der på at skabe et nyt ad-ministrationsgrundlag i en gruppe, hvor landboretsråd-giver Per Vinther og Søren Kolind, SEGES, deltager sammen med teknikfolk fra kommunerne.Øvrige måder på dialogmø-det omhandlede Jysk Land-brugs oplæg til, hvordan kommunen undgår over-implementering af forskelli-ge regler i forbindelse med behandling af miljøgodken-delser. Målet er en øget fle -sibilitet, som gradvist er ved at slå igennem i nabokom-munerne mod øst.Den igangværende gennem-gang af §3-arealer var også på dagsordenen. Den ge-nerelle opfordring fra Jysk Landbrugs formand, Bjarne Larsen, er, at forkerte eller tvivlsomme §3-udpegninger bør efterprøves. Lodsejere kan få hjælp hertil ved Jysk Landbrugsrådgivning.

Oplæg fra Vandråd er accepteret

Naturstyrelsen har taget po-sitivt imod de kriterier, som Vandrådet for Vadehavet har indstillet. Med Naturstyrel-sens accept er det nu op til kommunerne at pege på de konkrete vandløb, der skal udføres projekter omkring. Når projekterne derefter er godkendt af Naturstyrelsen, vil styrelsen udbetale penge til arbejdet. Det bærende kriterie,

vandrådet har formuleret er, at tiltagene ikke skal inddrage arealer med agerjord.

Varde-bedrift som principsag

Sydvestjysk Landbofor-ening har i samarbejde med Landbrug & Fødevarer rejst en principsag i forhold til Vandplan 1 på vegne af en ejendom i Varde kommune. Målet er at få rettens ord for, at udpegningen af et konkret vandløb som “naturligt” er ulovlig, idet vandløbet ikke findes på gamle matrikelkort og derfor skal klassificeressom kunstigt.

Planstrategi i Esbjerg

Det er lykkedes Sydvestjysk Landboforening i tide at få en god dialog med Esbjerg Kommune om kommunens planstrategi forud for re-visionen af den nuværende kommuneplan. På et møde blev det gentagne gange præciseret, hvor vigtigt det er for landbrugserhvervet, at de forskellige landskabs-udpegninger ikke sår tvivl om, at der er mulighed for udvikling og vækst for eksi-sterende produktionsanlæg i det åbne land.

Beskyt de rigtige arter

I et fælles høringssvar ved-rørende Naturplanerne har Sydvestjysk Landboforening, Jysk Landbrug og de øvrige landbrugsorganisationer i Sydjylland meldt sig klar til at beskytte fuglearter i de store landområder langs Vadehavet – hvis der er reelt behov for det.Derimod mener man, at en

fugleart som engsnarre, skal tages ud af udpegningsare-alet, fordi den ikke er set i området de seneste 11 år. En fugl som bramgås bør der heller ikke laves udviklings-planer for. Her er proble-met snarere det omvendte – at der bør laves en forvalt-ningsplan for at regulere den eksplosive vækst i bestanden. Hele høringssvaret kan ses på jlbr.dk.

Følg her på siderne de centrale aktiviteter i

landboforeningernes ar-bejde for lokalt at påvirke

ny lovgivning, myndighe-dernes administrations-

praksis og erhvervets generelle rammevilkår.

grobund 5

Ny landmandsuddannelse – nye krav

Folkeskolen har gennem-gået en gennemgribende reform, som gerne skulle resultere i, at eleverne lærer mere. Nu skal

erhvervsuddannelserne følge trop, og som det første skærpes optagelseskravene. For at højne kvaliteten og anseelsen af erhvervsuddan-nelserne, skal eleven fremover opfylde følgende optagel-seskrav:• Opnået mindst 02 i dansk og matematik i 9. klasse

eller 10. klasses afgangsprøve.• Være uddannelsesparat, altså motiveret til at starte

i landbrugsuddannelsen.Der er dog mulighed for optagelse ud fra en helheds- vurdering og ud fra en samtale og en prøve udarbejdet af ministeriet. Hvis den unge har forladt folkeskolen inden for det sid-ste år, skal vedkommende gå 5 måneder på grundforløb 1. Herefter vælges så fagretning. For landbrugsskolerne er det landbrug.Er eleven ikke i tvivl om fagretning, kan grundforløb 1 erstattes af 5 måneders praktik med en uddannelses-aftale hos en landmand eller maskinstation.Hvis det er mere end et år siden, at eleven er gået ud af skolen, kan han eller hun springe 1. grundforløb over, idet man vurderer, at eleven i den mellemliggende periode har erhvervet erhvervserfaring.

HOVEDFORLØBTerminerne for 1. og 2. hovedforløb forbliver uændrede, så 1. hovedforløb er fra 1. februar til 31. maj, og 2. hovedforløb fra 1. september til 31. januar.Det er nødvendigt for erhvervet, at der uddannes danske elever. Det er jo de danske elever, som på sigt skal overtage ejendommene.

Læs mere om landbrugsuddannelsen på www.um.dk.

TEKST Ole Windstudievejleder på Kjærgård Landbrugsskole

STARTPAKKEgrobund 6

Vælg mellem de to landboforeninger, der ejer og driver Jysk Landbrugsrådgivning. Begge foreninger tilbyder gratis medlemskab det første år for 1. GANGSETABLEREDE LANDMÆND.

Man er da medlem af en landboforening…

JYSK LANDBRUG Landboforeningen i det midtjyske med ca. 1200 medlemmer – fortrinsvis i Billund, Vejen, Vejleog Ikast-Brande kommuner.

SYDVESTJYSK LANDBOFORENING Det samlende midtpunkt for ca. 1100 medlemmer, heraf flest fra Esbjerg, Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner.

Hvem arbejder for dig?Din landboforening arbejder for at skaffe det lokale landbrug de bedst tænkelige vilkår for indtjening og udvikling. Formænd og bestyrelsesmedlemmer gør en kæmpe indsats for at påvirke beslutningsprocesserne både lokalt, regionalt og på landsplan. De sørger for, at der bliver lyttet til landbrugets synspunkter. De er på banen med landbrugspolitiske holdninger og kommer med løsningsforslag over for politikere og embedsmænd. Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrug har et tæt samarbejde med Landbrug & Fødevarer. Følg land-boforeningerne og Jysk Landbrugsrådgivning i magasi-net GROBUND, på jlbr.dk og på facebook.

Jysk Landbrug, Sydvestjysk Landboforening og Grind-stedegnens Familielandbrug ejer og driver Jysk Land-brugsrådgivning i Billund og Esbjerg.

MedlemsfordeleLandbrugsAvisen Som medlem modtager du hver uge LandbrugsAvisen med fagligt og politisk nyt fra erhvervet.

Tryghed i hverdagenGruppeliv Fordelagtig forsikringsordning til dig og din ægtefælle/samlever. Forsikringen dækker dødsfald, ulykke og kritisk sygdom. Meget konkurrencedygtig pris.

GruppepensionSpar op, så du sikrer dig selv, din ægtefælle og medarbejdere i tilfælde af tab af erhvervsevne. Grup-pepensionen tilkøbes.

Sundhedsforsikring Sikrer dig og dine medarbejdere en hurtig behandling på eksempelvis privathospital. Tilkøb.

LandbrugsInfo SEGES’ artikeldatabase med den nyeste landbrugsfaglige viden, skrevet af uvildige konsulenter med specialviden. SEGES hed tidligere Videncenter for Landbrug. Som medlem er adgangen til Landbrugsinfo gratis, og du sparer 2.000 kr.

Indkøbsklub Landbrug & Fødevarer driver Indkøbsklubben – med rabatter, der batter.

Jysk Landbrugs bonusgave:I løbet af det første år som nyt medlem fårdu indbydelse til en tur til København med besøg på Axelborg. Med på turen er et eller flere bestyrelses-medlemmer og andre nye, unge medlemmer af landboforeningen.

Sydvestjysk Landboforenings bonusgave:Som nyt medlem får du tilknyttet en kontaktperson fra Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse. Inden for det første år af dit medlemskab tilbyder din kontaktperson at besøge dig på ejendommen.

Jysk Landbrugs

BONUS

Landbrug & Fødevarer driver Indkøbsklubben – med rabatter, der batter.

Sydvestjysk Landboforenings bonusgave:

BONUS

STORY TELLINGgrobund 7

Med god story telling om glade grise med krølle på halen, er Brian og Lone Uglebjerg fra Alslev blevet fast leverandør af lokalt grisekød til Kvickly i Varde.

Krølle på halen åbner for ny afsætning

grobund 8

For et år siden besluttede Brian og Lone Uglebjerg at stoppe med halekupering fra den ene dag til den anden. Det var kulminationen på en lang udvikling, der gradvist har ført dem væk fra den helt traditionelle svineproduktion og over i en drift, hvor dyre-ne har mere plads, hvor der bruges mængder af halm som strøelse, og hvor rodemateri-ale tildeles med rund hånd.- Det var al den snak om dyre-velfærdsstalde, der satte det i gang. Og så det, at man som svineproducent hele tiden bliver pålagt så meget. Det provokerede os. Vi troede på, at vi ved at justere på nogle få ting, kunne få så rolige dyr, at de ikke ville være hårde ved hinanden, fortæller Lone.- Vi ville vise, at det hele er et spørgsmål om management – og en smule magi. Og så lod vi være med at klippe

halerne, supplerer Brian.

MERE PLAAADS!Som det første skaffede de mere plads til dyrene ved at leje en stald, hvor 70 slag-tesvin hver 14. dag fl yttes over. Så gav de ekstra plads til smågrisene. Søerne fi k lidt større bøjler og bedre plads. I løbestalden er der net med halm, som tildeles hver dag. Søerne går i halm fi re uger efter løbning og indtil de kommer i farestalden, og her får de også halm.Holdene i babystaldene og i to-klimastaldene er mindre end før – med hold på hen-holdsvis 40 og 30. Op mod slagtning tages de 7-8 største ud og fl yttes, så der bliver bedre plads at røre sig på. På Grøndal er der to slags slagtesvinestalde. I den ene gik der tidligere 18 i hvert hold, nu er det kun 16.

To tredjedele af gulvet er fast gulv, og der gives en del halm. Den anden er en ny Gråkjærstald, hvor Brian og Lone i øjeblikket eksperimen-terer med halmhække. Så nu er der kommetkrølle på halerne på Grøndal Svinefarm!

GLAD FOR AT FORTÆLLEEngang i sensommeren så Brian, at Kvickly i Varde efterlyste lokale kød-leveran-dører. Kvickly modtog et par grise fra Grøndal på prøve i december, og siden har Grøn-dal Grisefarm leveret 15-20 grise om ugen. Men det skal gerne blive til endnu mere! Brian satser på at komme op på 40-50 grise om ugen, og han ser sig om efter aftagere

blandt føde-varebutikker-ne i Esbjerg. - Jeg vil leve-

re så meget som muligt. Det er helt specielt at kunne kom-me ud i butikken og præsen-tere sit eget kød for kunder-ne, og det vil vi gerne bruge tid på, siger Brian.

ANERKENDELSE!- Som landmand har man brug for lidt anerkendelse, og det får vi nu, forklarer Lone. Hun har været på kursus i story telling, og ved at dele små historier fra gårdens liv på facebook, er de på en helt ny måde kommet i kontakt med forbrugerne og en stor omverden.- Det er da skidesjovt, når man kan se, at en lille video på facebook med gri-sene i halmen er blevet set af 10.000, siger Brian,

“Det er da skidesjovt, når man kan se, at en lille

video på facebook med grisene i halmen er blevet

set af 10.000”

STORY TELLING


grobund 9

- Det er en hamrende god idé. Som lokal brugs styrker vi vores egn ved at have fl ere lokalt producerede varer på hylderne.

Som selvstændig brugsforening har Kvickly i Varde muligheden for at gå sine egne veje. Det passer slagtermester Tue Nielsen rig-tig godt. Så allerede før jul valgte han at forsøge sig med en lokal leverandør af svinekød. I dag er 60% af svinekødet i butikkens kø-lediske fra Brian og Lone Uglebjerg i Alslev, og Tue Nielsen spår, at det på få år vil ende med, at leverancerne fra Grøndal vil dække 90% af Kvicklys behov.

- Vi kan sælge det lokalt producerede kød til samme pris, som svinekød fra Danish Crown. Brian får godt nok lidt mere, end han ville få ved at levere til Danish Crown, men for Kvickly er det billigere end at købe kødet gennem slagteriet, og vi vil da hellere hjælpe en lokal svineproducent end Danish Crown,

forklarer slagtermesteren.Yderområderne har det jo svært, og kan Kvickly hjælpe lokale producenter og et lokalt slagtehus, så er det fi nt, mener han.

Er der forskel på kvaliteten af kødet?vz Ja, der er forskel. Grøndalgrisen ér en bedre kvalitet. Jeg fi k fx en melding fra en kunde, som de sidste 15 år har fået leveret 5 kg svinekam fra os til en påskefrokost. Hun sagde, at kødet i år var det bedste nogensinde.

Er I på udkig efter lokale leverandører af oksekød og lammekød?- Det vil være en stor udfordring at få anvendt alle udskæringer af okse og lam. Vi kan sælge hvad det skal være, så længe det er fi -let’er og de gode stykker – men resten skal jo også bruges. Jeg vil ikke afvise, at vi går i gang med det, men nu vil vi først evaluere på svinekødet, lyder Tue Nielsens svar.

Grøndal Grisefarm ligger i Alslev ved Varde og har 350 søer og producerer 11.000 grise pr. år. Brian og Lone, der begge er landmandsud-dannede, driver gården og de 180 ha med hjælp af en fodermester og to elever.

der indrømmer, at det har overrasket ham.Er jeres kød anderledes end andet konventionelt svinekød?- Ja, det er en lille smule bedre og anderledes. Grisene er født og opvokset her på gården, og de er under rolige forhold og i en godt strøet vogn kørt til Tistrup Slagteri, hvor de ikke er blevet blandet med en hel masse fremme-de dyr. Der har været så lidt stress som muligt i forbindel-se med slagtningen. Får I en merpris for jeres kød?- Vi får en fast pris her i star-ten, men vi skal op på at le-vere fl ere dyr for at reducere vores omkostninger, hvis vi

skal tjene mere på det. Efter-spørgslen styrer prisen, men selvfølgelig tror jeg på, at vi får bedre økonomi ved at sælge lokalt end ved at levere til andre slagterier, svarer Brian.

FORNEMMELSE FOR FEJLSTRØMKan alle ændre deres produk-tion og undlade halekupe-ring? Næppe. Der er nemlig et særligt forhold på Grøndal Svinefarm. Lone er følsom for strøm, og den evne bruger hun næsten dagligt til at fjerne fejlstrøm.- Vi har lært at se sympto-merne. Hvis dyrene i fare-stalden hele tiden rejser sig, lægger sig og rejser sig igen. Eller hvis slagtesvinene er voldsomt aktive, bider eller næsten angriber folk. Hvis dyrene ikke sover, eller hvis de ikke spiser op. Så er det tegn på uønsket strøm, og så kalder vi på Lone, fortæller Brian.Med kobbertråden fi nder hun fejlstrømmen og får den dirigeret væk.Lone blev klar over, at hun havde evnen til at mærke

strøm, da farmen for nog-le år siden havde voldsom-me problemer med udskudt endetarm. Svinerådgiver og strømfi nder Kaj Østergaard blev tilkaldt gentagne gange, og han løste problemet. I den forbindelse gik det op for Lo-ne, at hun også har den særli-ge følsomhed for strøm.Brian er overbevist om, at det er årsagen til, at deres dyr er så rolige. Især ved smågrise-ne er det helt afgørende, at der ikke opstår den mindste smule ubehag, for så vil de straks begynde at nappe hin-anden i halerne, og det vil få halestumperne til at falde af efter et par dage. Og så er det slut med at slå krølle på halen!

STORY TELLING

Flæskestegen er fra Alslev60% af svinekødet, der bliver solgt i Kvickly i Varde, stammer fra Grøndal i Alslev og er slagtet i Tistrup

GR

ØNDAL GRISEN

Lokalt produceret fra Grøndal Svinefarm, A

lsle

v

Find os på Facebookwww.facebook.com/GrondalSvinefarm

GR

ØNDAL GRISEN

Lokalt produceret fra Grøndal Svinefarm, A

lsle

v

Find os på Facebookwww.facebook.com/GrondalSvinefarm

LOKAL AFSÆTNINGLOKAL AFSÆTNINGgrobund 10

Jesper Hald Kjeldsen fra COOP repræsenterer de 359 butikker, der hører til Dagli’ Brugsen. Butikkerne omsæt-ter for 6,8 mia. kr. om året. To tredjedele af butikkerne er selvstændige med en stærk lokal forankring, og netop i Sydvestjylland har COOP nu søsat et projekt, hvor COOP vil forsøge at knytte lokale kødproducenter til Dagli’ Brugserne.Det fortalte han de cirka 60 fremmødte, der denne fyraften var taget til møde hos Jysk Landbrugsrådgiv-ning for at høre om projek-tet. Brugsen i Glejbjerg blev fremhævet som det gode eksempel. Her er den lokale opbakning til butikken så stor, at der i vinter er

investeret 12 mio. kr. i en helt ny butik. Indskud af ka-pital fra borgerne i byen var med til at gøre det muligt.

HER FRA EGNENI Glejbjerg lagde man ud med at præsentere produkter “Her fra egnen” på tre hyldemeter plus afsnit i køle- og fryseaf-delingen. Når projektet nu skal videreudvikles i hele Sydvestjylland, sker det i samarbejde med Jysk Landbrugsrådgivning.

FØRST OKSEKØD – SÅ LAM OG SVINJesper H. Kjeldsen præsente-rede i første omgang rammer-ne for leverancer af oksekød. Der er lavet aftale med Danish Crowns kreaturslagteri i Hol-sted om slagtning, mens slag-ter Viggo Theilgaard i Esbjerg står for opskæring, forarbejd-ning, pakning og distribution.- Vi ved, at COOP tidligere har

skræmt mange mindre produ-center væk med vores kæmpe-kontrakter, men det her fore-går i meget enklere rammer. Kunderne efterspørger lokale fødevarer, og hvis smag og kvalitet under-støttes af en god historie, så er kunderne også villige til at betale mere.Producenter af lammekød og svinekød er også velkom-ne, men her skal man i fællesskab med COOP udvikle et set up for, hvordan slagtning og forarbejdning skal organi-seres, sagde han.- Hvor meget kan Dagli’ Brug-sen sælge af lokalt kød? Er det ikke meget små mængder, spurgte Per Tinghøj.

Jesper Hald Kjeldsen: - Vi er ude i en test nu, men jeg ved, at Superbrugsen og Kvickly også er klar til at gå med. COOP går ind i det her, fordi vi VIL

– og det forpligter!- Vi er mange små producenter. Skal der være navn på, at kødet er fra den og den gård, eller bliver det et fælles varemærke? Mange af os kan jo ikke producere og levere fortløbende, spurgte

- Vi begynder med Dagli’ Brugsen, men jeg ved, at både Superbrugsen og Kvickly også er interesse-rede, sagde Jesper Hald Kjeldsen fra COOP.

I Dagli’ Brugsen i Glejbjerg fylder de lokalt producerede varer tre hyldemeter – og dertil kommer plads i køle- og fryseafdeling.

Vi vil have mad “Her fra egnen”


Den store konventionelle svineproducent, den økologiske mælkeproducent, studeproducenten, den store lammeproducent og den ældre landmand med lidt kødkvæg i baghaven. De var der alle sammen! Ønsket om at levere kød til den lokale brugs lever hos alle kategorier af landmænd. Det viste fremmødet ved et arrangement om emnet hos Jysk Landbrugsrådgivning i det tidlige forår.

LOKAL AFSÆTNINGgrobund 11

LOKAL AFSÆTNINGVerner Puggård.Jesper Hald Kjeldsen: - Erfarin-gen er, at varen helst skal være der hele tiden, men forbrugerne accepterer, hvis de skal vente på noget, der kommer om en uge. Men hver enkelt producent skal

være indstillet på at gøre en stor markedsføringsindsats for sit eget kød. Forbrugerne forventer en god historie om kødet og det landbrug, det kommer fra.

Hans Juul Jessen leverer sin store produktion af smågrise til aftagere, der færdigfeder grisene. Nu har aftagerne vist interes-se for at levere til Dagli’ Brugsen, og det kan resul-tere i nye krav til Hans Juul Jessen:

- Det vil være en udfor-dring, hvis der fx bliver krav om at undlade hale-kupering, men jeg vil da overveje at gå med. Jeg har sympati for tanken om at sælge lokalt produceret kød i de lokale butikker, for det vil betyde meget for vores image. I produk-tionen vil det fylde meget lidt - jeg tror en uge af vores årsproduktion kan dække det, vores aftagere kan sælge til COOP.

Gert Holst Hansen produ-cerer økologiske stude: - For mig at se var det mere oplagt – i hvert fald for det økologiske kød – at COOP satsede på afsæt-ning i de større byer. Omvendt er jeg da fascine-ret af, at Dagli’ Brugsen

i Glejbjerg åbenbart har succes med at sælge øko-logi. Og ud fra fremmødet i dag, så tager kødpro-ducenterne her jo imod initiativet med åbne arme, så jeg håber min skepsis bliver gjort til skamme.

Lammeproducent Hans Jørgen Krogh:

- Jeg vil gerne lægge kræfter i at udvikle et koncept sammen med COOP. Men jeg skal have vished for, at de også er interesseret i lammekød. Jeg har lyst til at møde forbrugerne direkte, men selvfølgelig er min bag-tanke, at jeg skal få en højere pris for mine varer.

har sympati for tanken om

Hans Jørgen Krogh:

Tilmelding til gruppen vedr. Dagli’ Brugsen eller netværksforløbet skal ske til Solvejg Horst Petersen, [email protected], tlf. 76 60 23 64 eller Jens Kock, [email protected], tlf. 76 60 23 71. Det er ingen forud-sætning, at man har deltaget i informationsmødet.

ANNI KÆMPER FOR LANDBRUGET – derfor stemmer vi personligt på Anni Matthiesen, Venstre!

Anni bor her og kender til hverdagen i vores landsdel og vil bringe vore meninger og ideer videre til Christiansborg.


Anni bor her og kender til hverdagen i vores landsdel og vil bringe vore meninger og ideer videre til Christiansborg.


Bjarne LarsenLandmand

Christian LundLandmand

Anni MatthiesenSydjyllands lokale stemme på Christiansborgwww.annimatthiesen.dk

Vi vil have mad “Her fra egnen”

Før du giver dig i kast med lokal afsætning, skal du overveje følgende: • Har du tid, energi og lyst?• Har dine produkter en kvalitet du kan lægge navn til – hver gang! • Hvad er din historie?• Har du luft i økonomien til at investere i en ny/anden afsætningskanal?Ved informationsmødet skrev 30 producenter, at de er interesserede i at arbejde videre med at blive leverandører af lokalt kød til COOP eller andre lokale fødevarebutikker. De tilbydes nu et opstartsmøde i maj, en heldags workshop i juni og et “match-møde” med de lokale uddelere inden sommerferien. På work-shoppen skal hver enkelt deltager arbejde i dybden med “din kunde”, din historie, dit produkt og din produktpræsentation, samt prissætningen af din vare. I løbet af efteråret 2015 og foråret 2016, bliver der afholdt to netværksmøder, hvor der bliver mulighed for erfaringsudveksling og evaluering.Prisen for forløbet er 9.500 kr. Derudover kommer udgifter til SEGES’ profileringspakke, hvis man ikke har markedsføringsmateriale i forvejen. Pris ca. 4.500 kr.

Afsætning til Dagli’ Brugsen

Det sagde deltagerne

Netværksforløb med start i september 2015For producenter, der ønsker at afsætte direkte eller lokalt, men IKKE gennem COOP. Efter sommerferien starter Jysk Landbrugsrådgivning et netværks-forløb for producenter, som ønsker at arbejde professionelt med direkte afsætning af kød. På netværksmøderne er der både konkrete eksempler, teori og praktisk arbejde med emnerne: Kunder, salgs-kanaler og distribution, produkter og ydelser samt økonomi, herunder omkostningsstruktur, prissætning og betalingsstrømme.Forløbet strækker sig over 6 måneder og bestå af 4 hele dage + 4 halve dage. Der skal påregnes en del forberedelse mellem hvert modul. Pris 25.000 kr.

Direkte afsætning af kød

For producenter, der ønsker at afsætte direkte eller lokalt,

NYT!

KOM OG SE SELVgrobund 12

Hvorfor er forskellene så store fra bedrift til bedrift – og år til år?

Torsdag den 18. juni kl. 10.00

Jysk Mark har valgt at sætte fokus på vårbyg i år og de kommende år. Vi mener, der er et stort potentiale for at optimere dyrkningen af vårbyg, som er vores største kornafgrøde.

Der er store forskelle fra bedrift til bedrift og fra år til år på, hvor meget vårbyggen kan kaste af sig. Og det er ikke altid lige til at sætte fingeren på, hvad det er for en parameter, der har været udslagsgivende for resul-tatet. Vi ved meget om dyrkning af vårbyg, men vi må også sande, at der er meget, vi ikke ved.

I vores nye vårbyg-tema har vi i år etableret et meget stort og ambitiøst demonstrationsareal, hvor vi vil se på, hvordan vårbyggen udvikler sig i en række forskellige kombinationer af såtidspunkter, gylletyper, udbring-ningsmetoder og handelsgødningstyper. Vi har lavet et stort skakbræt på knap 2 ha, hvor der på den ene led sås hhv. tidligt, middel og sent. Desuden afprøves otte forskellige startgødninger.

På den anden led udlægges forskellige typer gylle – både nedfældet før såning og slangeudlagt på et senere tidspunkt. Der er også et træk med Fertigro og et træk, hvor der er tilsat N-lock til svinegylle. Håbet er, at vi på det store skakbræt kan finde frem til, hvilke parametre, der ser ud til at være udslagsgivende for et godt udbytte i vårbyg. De kommende år vil vi lave markforsøg, hvor disse parametre afprøves under mere kontrollerede forhold.

I er alle inviteret ud i vårbygmarken torsdag den 18. juni kl. 10.00, hvor vi skal se på vårbyggens udvikling. Vi håber, at vi i samarbejde med jer kan blive klogere på mysterierne i vårbygdyrkningen – til glæde for os alle!Mødested: Nord for ejendommen på Fladhøjvej 2, 6818 Årre.

Mødested: Lige syd for Vejrupvej 14, 6690 Gørding.˜

Arrangør: Jysk Mark

Skakbræt skal løse mysterium

om vårbyg

jer kan blive klogere på mysterierne i vårbygdyrkningen – til glæde for

Torsdag den 25. juni kl 19.00–21.30Som vanligt bliver der fremvist sorter i vinter- og vårsæd ved sortsfremvisningen, der foregår ved Vejrupvej 14, 6690 Gørding.Der er mange nye sorter på vej, herunder de nye hybridtyper i vintersæd, som i høj grad er med til at øge udbyttepotentialet.

Præcisionssåning med énkornsmaskineDerudover vil der blive fremvist relevante forsøg og demonstrationer. Der er således adgang til bl.a. forsøg med gylle til vårbyg, gødskning af maltbyg, præcisionssåning af vinterrug med énkorns-såmaskine, gennemgang af vårbyg-demonstrationsarealet og et kik på, hvordan konkurrenterne i rugmatchen klarer sig.

Der sluttes af på Gørdinglund, hvor Danish Agro er vært ved grillpølser og vand, ligesom deltagerne her vil få en markedsorientering.Mød op til en spændende aften.

Arrangør: Jysk Marks forsøgsafdeling i samarbejde med Danish Agro

Sortsfremvisning i Gørding

“Vårbyg er vores største kornafgrøde

– men der er stadig meget, vi ikke ved om dyrkningen”

Tirsdag den 12. maj kl. 10.00

I Jysk Rugmatch er der stor spænding om, hvem af kombattanterne, der løber af med sejren. Deltagerne dyster om at opnå bedst økonomi i dyrkning af rug, og der er bestemt ikke noget, der er afgjort endnu. Der er valgt meget forskellige strategier inden for blandt andet N-tildeling og udsædsmængde. Ved grøftekantsmødet den 20. marts stemte de fremmødte på den deltager, de spåede som vinder. Det viste sig, at der var mest fidus til landmand Svend Højbjerg, der har valgt en low-input-strategi, hvor rugen ikke bliver tildelt anden gødning end de 30 tons svinegylle, som alle parceller har fået i marts. Derudover vil Svend hverken svampesprøjte eller vækstregulere sin parcel. Rugen må lære at nøjes, som han udtrykker det.

Den 12. maj kl. 10.00 håber vi at se mange af jer i marken til den store rugdag. Der kan vi for alvor begynde at se resultatet af de forskellige strategier. Her bliver der rig mulighed for at vurdere, hvordan rugen arter sig, og til at diskutere dyrkningsstrategi med deltagerne.

Mødested: Lige syd for Vejrupvej 14, 6690 Gørding.˜

Arrangør: Jysk Mark

Nu bliver det snart alvor i

rugmatchen

KOM OG SE SELV

Vigtige datoer11. MAJFrist for visse ændringer af oplysninger i Fællesskemaet. Det kan dog altid lade sig gøre at justere nedad, forudsat der ikke er anmeldt kontrol.˜

Frist for at overdrage betalingsrettigheder som en ændring til et indsendt Fællesskema 2015. Husk dog altid rådighed over arealet den 21. april.

15. MAJFrist for at søge tilskud til skovrejsning til private ejere af landbrugsjord. Landbrugsjorden skal ligge i skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er mulig.

18. MAJAnsøgninger om grundbetaling og indsendelse af markkort m.m., der modtages i NaturErhvervstyrelsen efter denne dato, bliver afvist.

31. MAJFrist for nedpløjning af omdriftsgræsmarker på kvægbrug med op til 2,3 DE/ha. Dyrkede arealer skal være tilsået senest den 31. maj. Undtagelser for lavskov og visse grøntsager.˜

1.˜JUNIGræs i omdrift og permanent græs skal slås mindst en gang i perioden 1. juni til 15. september. Slåning kan erstattes af afgræsning.˜

Skakbræt skal løse mysterium

om vårbyg

grobund 13

Jysk Majsdemo foregår torsdag den 4. juni kl. 10.00 hos Tage Schmidt, Birkemosevej 20,

7200 Grindsted.Du kan holde dig opdateret på jlbr.dk og Jysk Landbrugsrådgivnings facebookside.

GROVFODERgrobund 14

Jysk Mark vil i år synliggøre forskellige strategier og me-toder ved at lave et majsde-moareal, hvor vi undersøger, hvordan vi opnår den bedste udnyttelse af gylle og anden gødning. Spørgsmålet er: Gør vi det egentlig på den bedste måde i dag?Vi vil se konsekvenserne og sammenligne strategierne. Derfor inviterer vi til stor demonstration torsdag den 4. juni, hvor der bliver sået ef-terafgrøder og udbragt gylle i majsen. Lige før høst laver vi et opfølgende arrangement – og det hele afsluttes med et sidste besøg i marken fi re uger efter høst. Vi har valgt at lægge vægt på følgende emner:

GYLLEGennem et landsforsøg med gylle til majs undersøger vi, hvordan gyllen udnyttes mest optimalt, og vi samtidig undgår udvaskning. Der vil være led, hvor al gyllen køres ud før pløjning, og andre, hvor vi splitter op og kører ud igen i juni. Enkelte led tilsættes N-lock, piadin eller forsures. Derudover vil der være led, der midt sommer bliver bladgødsket, får

handelsgødning eller radrenses med placering af gødning.Der vil på demodagen være en gyllenedfælder og en slan-gebom, der hver især kører et træk i majsen for bl.a. at se evt. strukturskader.

STARTGØDNING OG MIKRO-NÆRINGSSTOFFERVi har lagt gødningsdemoen som en matrix, hvor vi har startgødningen langs ræk-kerne og mikronærings-stof-ferne udsprøjtes på tværs. Der er ca. fi re forskellige startgødninger, samt ren kvælstof og ren fosfor. Af mikronæringsstoffer er vi interesserede i mangan, bor, svovl og kali, som udsprøjtes i slutningen af juni.

SORTSDEMO OG SVAMPE-SPRØJTNINGLimagrain og Syngenta spon-sorerer ca. 6 sorter hver til en sortsdemo. De sidste 6 meter bliver sprøjtet mod svampe. I et afsnit af marken, hvor en del er pløjet – en anden ikke –, bliver der forsøg med svampesprøjtning.

EFTERAFGRØDERKan efterafgrøder i majs godkendes som efterafgrøder

ved en kontrol? Vi undersø-ger, hvornår efterafgrøderne bør sås, hvordan, og hvilke muligheder der er. De første efterafgrøder sås lige om-kring vores demodag og igen ca. 14 dage senere. Der bliver 9 forskellige sorter. Vi kigger på to metoder til at så frøene med renseren, bredspredt og rillesået. Kærby Maskinstation sår på demodagen efterafgrøderne med de forskellige metoder.

Jysk Majsdemo 4. juni

Temadag om græs

Onsdag den 13. maj kl. 10.00-13.00

Syd for Ølgod hos DLF-Grovfodercenter Vest inviterer vi til temadag om græs.

Det skal du se:

• 24 parceller med forskellige græsblandinger, arter og sorter

– sået den 29. august 2013

• 11 kløvergræsblandinger

• 9 græsser

• 4 kløver

Parcellerne er sået i en af landmandens slætgræs-marker og dyrkes på

samme måde, som den omgivende mark. Parcellerne er sået på tværs af

markens såretning, så der køres lige meget i alle parceller.

I foråret 2015 er der gødet på tværs af parceller med ekstra kalium, og

der er givet gylle med og uden svovl, så det bliver muligt at se effekten

af hhv. kalium og svovl på kløvergræs. Desuden bliver N-gødning gradu-

eret 0-130 kg N i en kløvergræsmark sået august 2014, så det bliver

muligt at se, hvor meget N, der skal til, før kløveren taber konkurrencen

til græsset – og der bliver syn for sagn jævnfør Landsforsøgene.

Arrangør: Jysk Mark og DLF-Grovfodercenter

Jørgens Maskinstation sår forsøgene med en Horch Maestro 12-75 SW. Det ideelle ved denne maskine er, at såskær

og gødningsskær sidder på samme ramme og derfor altid følger 5cm-reglerne.

GROVFODERgrobund 15

Fra mange lokaliteter i vores område hører vi stadig om markskader forårsaget af den voksende kronvildtbestand.Der kommer også indberet-ninger om forekomster af kronvildt, hvor man ikke har set dem tidligere, så ingen tvivl om at bestanden er stigende.På den baggrund har besty-relserne i Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening besluttet at videreføre den undersøgelse af omfanget af kronvildtskader, som blev påbegyndt i 2013.Vi vil gerne opfordre alle vore medlemmer og kunder til at deltage i undersøgelsen. Kun ved at have en bredt funde-ret undersøgelse sikrer vi, at resultaterne har en tilstræk-kelig troværdighed og kan bruges til at påvirke beslut-ningstagerne.Din planteavlsrådgiver

har igen i år spurgt ind til kronvildtskader, da der blev udarbejdet ansøgning om EU-tilskud. Men har du større skader eller yderligere oplysninger, så ring gerne til Peter Aalykke Jensen (tlf. 76 60 21 88) eller Nicolai Smed Kjær (tlf. 76 60 21 85).Kronvildtundersøgelsen er baseret på en spørgeske-maundersøgelse, hvor en stor del af vores kunder har angivet, om de har

kronvildtskader på deres arealer og det økonomiske omfang af skaderne.På baggrund af undersø-gelsen er der udarbejdet rapporter i 2013 og 2014, og rapporterne er blandt andet fremlagt i Vildtforvaltnings-rådet, som overordnet skal rådgive vores folkevalgte på Christiansborg, og specielt miljøministeren omkring forvaltningen af den danske vildtbestand.

Der er ingen tvivl om, at det økonomiske omfang af skaderne har gjort indtryk, og det er nu vigtigt at fastholde fokus.Ud over spørgeskemaunder-søgelsen vil vi gerne have billeddokumentation af de værste skader, så hvis du har arealer, der er hårdt ramt, hører vi gerne fra dig inden høst, så vi kan møde op og hjælpe med at dokumentere skaderne.

Kronvildtskader – et stigende problem

Registreringen af kronvildtskader fortsætter og udbygges nu med billeddokumentation.

TEKST Peter Aalykke JensenMiljørådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88

Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44

Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

grobund 16MERPRODUKTION

Fra vækst på toplinjen til vækst på bundlinjen

Pressen skriver: “Mælkepro-ducenter klapper i hænderne over kvotens forsvinden.”Ja, der er grund til at glæ-de sig over, at fremtidige produktionsudvidelser ikke afhænger af kvotekøb, så udvidelser nu vil være forbe-holdt de dygtigste og mest engagerede kvægbruger. Der er dog grund til at hejse et lille bekymringsfl ag. I kvæg-bruget har vi igennem rigtig mange år forsøgt at effektivi-sere os til en bedre bundlinje

ved at fortynde omkostninger op i fl ere køer og en højere mælkeydelse. Som gennem-snit for kvægbrugserhvervet er det IKKE lykkedes. At kvo-terne forsvinder ændrer ikke ved den store udfordring, der er med erhvervets bundlinje.

EFFEKTIVISERINGI mands minde har alle sekto-rer i landbruget effektiviseret gennem en større produkti-on. Det er nok svært at se, at der har været andre mulig-heder, men det er under alle omstændigheder et faktum, at det ikke er alle størrelses-effekter, der er kommet på bundlinjen. Kort sagt har ejerlønnen i mange år været lav, og risikoen ved at drive en landbrugsproduktion er blevet markant forværret. Kvægbrugserhvervet kan

ikke holde til endnu en stig-ning i produktionen, hvis det ikke kommer til at kunne ses på bundlinjen.

HVAD GIK GALT?Hvorfor kom produktions-stigningen så ikke på bund-linjen? I uprioriteret række-følge kan nævnes følgende forhold, der kan forklare det:• Landbrugets prisboble• Lille fokus på risiko• Vækst har haft for

stort fokus• For ringe lederuddannelse

og for lidt LEAN-tænkning• Stigende andel

kapacitetsomkostninger

MÆLKEKVOTERNE FORSVINDERI de kommende år bliver det spændende at kunne optime-re mælkeproduktionen uden at tage hensyn til kvoten. De nuværende stalde vil bli-ve fyldt op, og der vil være meget fokus på mælkeydel-se. Nybyggeri vil primært komme ved de dygtigste kvægbrugere. Jeg vurderer ikke, at kvotesystemet har været blandt de største barri-erer for en god bundlinje, og derfor vil en produktionsstig-ning heller ikke automatisk komme på bundlinjen. Der er grund til at tænke sig om.

VÆKST MED OMTANKEMere mælk er og bliver fort-sat den vigtigste parameter for en bedre bundlinje, men historien fortæller, at det skal gøres med omtanke. Enhver foderoptimering skal give et ekstra DB, men også bidrage til bundlinjen. Hver eneste ko, der indsættes ekstra,

ethvert nybyggeri eller reno-vering og enhver maskinud-skiftning skal give vækst på bundlinjen. Ellers skal man lade være eller gentænke projektet.

Alle tiltag skal følges op af overvejelser/beregninger over tiltagets træk på kapa-citets- og fi nansieringsom-kostninger. Ellers fortsætter alt bare i samme spor, som de seneste 30 år.

DEN STØRSTE VÆKSTFAKTORI dag er bedrifterne blevet så store, at det gode hånd-værk ikke alene kan skabe en succes. I dag skal man også mestre at:• Sætte folk i arbejde• Motivere og inspirere

medarbejderne• Sætte retning• Involvere, sætte mål

og følge op i forhold til medarbejderne

• Danne netværk og tilegne sig ny viden

• Vurdere helheder og risiko• Spotte vækst-

og forretningsmuligheder

KLAR – PARAT – VÆKST MED OMTANKEKvægbrugets dagsorden er vækst. Men hvis vi ikke tænker anderledes end de sidste 30 år, bliver rejsen fra toplinje til bundlinje til den sædvanlige rejse fra vækst til en svag bundlinje. Situatio-nen kalder på omtanke i alle beslutninger, der har betyd-ning for toplinjen og hele vejen ned til bundlinjen.

Rådgivningstilbud fra Jysk Landbrugsrådgivning, der understøtter rejsen fra vækst på toplinjen til vækst på bundlinjen:

• 10 bud om vejen til 13.000 kg mælk• Potentialeberegning • Kompakt fuldfoder• Fokus på kapacitetsomkostninger• LEAN- og ledelseskurser• Vækst med omtanke• Faglige netværksgrupper

Kontakt din kvægrådgiver for mere info eller ring til Peter Hegelund.

Næsbjerg FoderstofforeningFoderstofforening

Næsbjerg: tlf. 75 26 71 66 • Knolde� odvej 99, 6800 Varde

Nordenskov: tlf. 75 29 84 11 • Kærgårdsvej 30, 6800 Varde

www.naesbjergfoder.dk www.facebook.dk/naesbjergfoder

[email protected]

Vi er til for alle landmænd – samt private

Kvalitetsfoder fra egen fabrik

Din lokale Fodersto� orening

Lille foderstof, der kan tilpasse foderet efter dine ønsker

Ring og hør hvilken forskel vi kan gøre for dig

TEKST Peter HegelundChef for Jysk KvægTlf. 76 60 21 [email protected]

Se en mere dybdegående artikel på www.jlbr.dK

Kontakt: Susanne Seested, [email protected], hvis du vil have indsigt i de totale omkostninger og arbejdstidsforbru-get ved de forskellige overgange til blødere senge.

grobund 17MERPRODUKTION

I dag står mange kvægbru-gere med nedslidte madras-ser eller tynde måtter, som langsomt bliver en belast-ning for køerne. Før en ud-skiftning til noget andet og bedre, er det vigtigt at kende etableringsomkostninger, effekten på dyrevelfærd og på arbejdsforbrug. Derfor tog 30 kvægbrugere fra Jysk Kvæg i marts på inspirationstur i det midtjyske. Gruppen besøgte to besætninger. Den første besætning be-nytter en blanding af snittet halm, landbrugskalk og vand i sengene. Her var rene køer, ingen hævede haser, og kø-ernes klove borede sig ned i underlaget. Se billederne 1 og 2.I den anden besætning bruges en blanding af fi berstrøelse med gips. Her var erfarin-gen, at det er vigtigt at und-gå, at der dannes låg/skorpe

med varmedannelse og opformering af bakterier nedenunder. Derfor skal sen-gene to gange dagligt rives igennem. Se billede 3.Alt i alt en meget inspirerede tur om et særdeles aktuelt emne.

GODT BESLUTNINGSMATERIALEGår du også med overve-jelser om nye lejer til dine køer, så de også kan komme i den 7. himmel, så har din kvægrådgiver en model, som kan belyse de totale omkost-ninger og arbejdstidsforbrug mellem de forskellige valg af lejer. Har du andre udfordringer, som kan belyses ved at tage på en tur sammen med kolle-gaer, så vil Jysk Kvæg gerne sammensætte et interessant program og stå for den prak-tiske afvikling. Tøv ikke med at kontakte os!

Køer i den 7. himmel

TEKST Susanne SeestedKvægbrugsrådgiverTlf. 76 60 21 [email protected]

Køer skal ligge godt! Det er alfa og omega i mælkeproduktionen.

Besætning med halm og jordbrugskalk i sengene. Trods smalle og korte senge, stod kun 4-5% af køerne op. Maks. 10% af køer i senge må st op.

Nyrevne senge. Fiberen bliver hurtigt ujævn. For at styre den, bliver alle senge to gange dagligt revet igennem, så det ser ud som på foto.

Er du ude efter sparring, og søger du et netværk, så meld dig til

denne erfagruppe, hvor vi arbejder med alle emner

– lige fra biologiske til ledelsesmæssige.

Du skal: · Bidrage aktivt med dine erfaringer fra den bedrift, hvor du arbejder

· Spille med i faglige drøftelser og diskussioner

· Netværke med andre unge i kvægbruget

Erfagruppen har medlemmer fra konventionelle kvægbrug (både

jersey og sortbrogede) med robotsystemer eller malkestalde.

Man mødes hos deltagerne på skift. Der er 6 årlige møder.

Pris: Ca. 3.000 kr. pr. år.

Tovholder: Kvægrådgiver Susanne Seested, tlf. 76 60 21 53

Tilmelding: Snarest muligt på tlf. 76 60 21 00 eller mail: [email protected]

NY ERFA-gruppe– Er du driftsleder eller fodermester?

gå, at der dannes låg/skorpe

NY ERFA-gruppe– Er du driftsleder eller fodermester?

1

2

3

Selvom sengene var underdimensionered, lå køerne lige.

grobund 18NYT! GRÆS CONTRA MAJS

Hvis græs koster 60 øre mere pr. FEN, er der mange

penge at hente, hvis man kan benytte noget mere majs og spare på græsset. At det er dyrere at dyrke græs end majs, var forven-tet. Beregnet på normtal burde der være en højere pris på græs på ca. 25 øre pr. FEN. Græs har selv-følgelig også en højere foderværdi i form af ekstra protein til køerne – i hvert fald for de første foderenhe-ders vedkommende.

Men når køerne har fået dækket deres “grundbe-hov” for græs, var det altså væsentligt billigere at sup-plere med majs til grovfo-deranvendelsen i 2014 på langt de fl este bedrifter. De meget høje majsud-bytter i 2014 kan måske forklare op mod 10 øre pr. FEN. Men der er stadig langt op til de 60 øre, som der er konstateret i disse analyser. Har man en høj

fremstillingspris på græs, er der grundlag for at gennemgå sin omkost-ningsstruktur for at fi nde forbedringspunkter og/eller at erstatte så meget som muligt af det dyre græs med billigere majs i foderplanen.

ANALYSE PÅ MAJS OG GRÆSI analyserne af årsrappor-terne for 2014 har Jysk

TEKST Rasmus AndersenDriftsøkonomTlf. 76 60 23 [email protected]

Fremstillingspris grovfoder Øre pr. FEN

Majs Græs

Dårligste Middel Bedste Dårligste Middel Bedste

Stykomkostninger 32 28 26 33 26 21

Maskinstationsomkostninger* 48 45 39 119 93 78

Energi, vedligehold mm. 12 12 11 24 18 15

Afskrivning, forpagtning og renter 49 36 26 83 60 39

EU-støtte -33 -31 -28 -62 -48 -41

Fremstillingspris majs i alt 109 90 73 198 149 111

* Brug af egne maskiner er sat til maskinstationssatser.

Supplerende oplysninger

Antal bedrifter 38 38 38 39 39 39

Antal ha med majs/græs 82 74 62 76 87 67

FEN majs/græs pr. ha 10.351 11.250 12.361 5.811 7.355 8.863

Fremstillingspris, kr. pr. ha 11.339 10.125 9.063 11.501 10.950 9.845

Forpagtet andel af areal i procent 24 28 20 25 24 24

Forpagtningsafgift, kr. pr. ha* 6.417 4.108 3.214 5.440 5.049 3.367

Bundet kapital, kr. pr. ha 102.811 98.010 104.117 101.388 103.518 103.619

Gns. rente i procent 3,39 2,97 2,38 3,18 3,01 2,53

* Forpagtningsafgift indeholder EU-støtte, og denne kan være forskellig.

Overraskende meget dyrere at dyrke græsDet er velkendt, at det er dyrere at frembringe græs end majs til foder. Men analyse viste, at forskellen var 60 øre – dobbelt så stor som ventet.

= ca. 60 øre

39

67

8.863

9.845

24

3.367

103.619

2,53

grobund 19NYT! GRÆS CONTRA MAJS

Landbrugsrådgivning for første gang udarbejdet drifts-grensanalyser for majs og græs hver for sig. Her er alle omkostninger inklusiv ejer-løn og forrentning af egen-kapital medregnet. Det giver blandt andet grundlag for beregning af fremstillingspri-sen for majs og græs indivi-duelt for hver enkelt bedrift. Fremstillingspriserne gælder for grovfoderet, indtil det ligger på lager. Det betyder, at lager- og udfodringsom-kostninger ikke er med-regnet. For de få bedrifter, hvor der dyrkes foderroer, er foderroerne indregnet i majsarealet, ligesom arealer med helsæd med efterafgrøde er medregnet til græsarea-let. Arealer med vedvarende græs er holdt uden for græ-sarealet, så det er altså kun marker i omdrift, der indgår. Udbytterne i græs og majs er opmålt og afstemt med besætningens foderbehov i forbindelse med analysering af årsrapporten. Maskino-mkostningerne er beregnet således, at indsatsen af egne maskiner er internt afl ønnet til maskinstationstakst. Derfor er der kun små

afvigelser i maskinstations-omkostningerne pr. ha – men grundet forskellige udbytter bliver det forskellige beløb pr. FEN. (Når ovennævnte fremgangs-måde er anvendt, er det for det første for ikke at blande egen effektivitet i maskinud-nyttelse ind i fremstillings-priserne, og for det andet for ikke at skulle fordele omkost-ninger på egne maskiner (for eksempel vedligeholdelse af traktor) ud på afgrøderne på meget usikker basis. Egne maskiners effektivitet kan så i øvrigt analyseres særskilt).

STORE AFVIGELSERVed udgangen af marts 2015 var der 114 bedrifter, hvor der er beregnet fremstillings-omkostninger for majs og græs. Først er disse 114 be-drifter opstillet i rækkefølge efter fremstillingsprisen for majs og inddelt i dårligste, middel og bedste gruppe med gennemsnitstal for 38 bedrif-ter i hver af grupperne. Der-næst på samme måde, hvor det er fremstillingsprisen for græs (39 bedrifter i hver gruppe), der blev fokuseret på.

Det ses klart (tabel 1), at der er store forskelle: På majs, hvor dårligste og bedste gruppe afviger hver ca. 18 øre fra middel, og på græs, hvor dårligste og bedste gruppe afviger hver ca. 42 øre fra middel. Fremstillingsprisen for majs ligger 36 øre lavere i bedste end i dårligste gruppe. Heraf stammer ca. 21 øre fra for-skellen i majsudbyttet, mens 16 øre stammer fra forskellen i fremstillingsprisen pr. ha. Af disse 16 øre udgør forskelle i forpagtningsafgift ca. 10 øre og forskelle i renter ca. 5 øre. Den sidste øre skyldes mindre afvigelser i andre poster.

INGEN SAMMENHÆNGFremstillingsprisen for græs ligger 85 øre lavere i bedste end i dårligste gruppe. Heraf stammer ca. 64 øre fra for-skellen i græsudbyttet, mens 21 øre stammer fra forskellen i fremstillingsprisen pr. ha. Af disse 21 øre udgør forskelle i forpagtningsafgift ca. 12 øre og forskelle i renter ca. 9 øre. Der kan ikke konstateres sammenhæng mellem frem-stillingsomkostninger på majs og græs på den enkelte

bedrift. Således var frem-stillingsomkostningerne for græs næsten ens i de tre majsgrupper, og det samme gjaldt omvendt.

FORPAGTNINGSAFGIFT OG HØJE OMKOSTNINGERDet kan undre, at der er konstateret en sammenhæng mellem forpagtningsafgift og fremstillingspris på grovfo-der. Ganske vist er forpagt-ningsafgiften som oftest afhængig af den medfølgende EU-støtte; men der er ikke noget, der tyder på, at der skulle være højere EU-støtte stammende fra forpagtning i de dårligste grupper.

Men den høje forpagtningsaf-gift slår altså igennem til omkostninger.

Har man en høj fremstillings-pris på græs, skal man enten se på sine omkostninger eller erstatte så meget som muligt af det dyre græs i foderplanen med billigere majs

REGNSKABSRESULTATER 2014grobund 20

Rekordindtjening gav plus over hele linjen

Den gennemsnitlige indtjening på mælkeproduktionsbedrifterne i 2014 steg med ca. 160.000 kr. i forhold til det i forvejen fine resultat fra 2013. Det skete til trods for et betydeligt fald i mælkeprisen i slutningen af 2014 – og budgetterne varsler om et alvorligt fald i indtjeningen i 2015.Den bedste tredjedel af mælkepro-ducenterne tjente i gennemsnit ca. 2 mio. kr. i 2014. Produktionsomfanget var ca. 60 procent højere i den bedste gruppe end i de to andre grupper.

Mælkeprisen kulminerede i april måned. Derefter gik det ned ad bakke, og i december måned var mælkeprisen faldet med 75 øre. pr. kg. Selv med dette prisfald blev den gennemsnitlige mælkepris for 2014 tre øre højere, end den var i 2013. Mælkeleverancen pr. årsko er desuden steget med 165 kg EKM, og derfor blev dækningsbidraget ca. 700 kr. større pr. årsko. De 50 bedrifter med den laveste indtjening har haft et gennemsnitligt overskud på 245.000 kr. før aflønning af familiens arbejds- og kapitalindsats, men havde likviditetsbalance før investeringer. Indtjeningsbalancen blev negativ med 242.000 kr.

Helt anderledes ser det ud for de 50 bedrifter, som havde det højeste resul-tat – 2 mio. kr. i gennemsnit før regu-lering og skat samt et likviditetsover-skud og en positiv indtjeningsbalance på godt 1 mio. kr. pr. mælkeproducent!

Dækningsbidraget er dobbelt så stort (2.324.000 kr.) i den bedste som i den laveste gruppe, og den bedste gruppe har kun brugt 1.589.000 kr. mere i kapacitetsomkostninger og 561.000 kr. mere i finansieringsomkostninger. Afkoblet støtte var 217.000 kr. større grundet et større areal.

Kvægbedrifter

Skindprisen faldt til et normalt leje

Det gennemsnitlige resultat for minkavlerne faldt fra 4.496.000 i 2013 til 1.572.000 i 2014. Det skal naturligvis ses i lyset af et stærkt fald i skindpri-sen hen over året. Den bedste tredje-del kan notere en nedgang i resultatet fra 13.188.000 kr. til 5.969.000 kr. Et fald på i alt 47procent. Men for den svageste tredjedel er faldet på 79 procent fra 2.204.000 kr. til 484.000 kr.

Udfordringen for minkavlerne handler i bund og grund om at kunne håndvær-ket og få det maksimale ud af skind-prisen og få tilpasset omkostningerne, efter at skindprisen faldt fra 2013 til 2014. Prisforskellen på gode og mindre gode skind spiller en væsentlig rolle. For-skellene er markante – hvorfor vi også ser en stor forskel fra den svage grup-pe avlere til den avlergruppe, der er i den bedste tredjedel, når der ses på DB-niveau. Der er i 2014 i gennemsnit blev realiseret et DB-niveau på 194 kr. pr. produceret skind. Det samme tal for 2013 var 402 kr. pr. produceret skind. Den svage gruppe realiserede et DB pr. produceret skind på 152 kr. i 2014, mens den stærke gruppe realiserede et DB pr. produceret skind på i alt 207 kr. Det er en forskel på 55 kr.

Det interessante er kapacitetsom-kostningernes andel i forhold til de realiserede dækningsbidragsniveau-er. For den laveste tredjedel udgør omkostningerne i alt 73 procent, mens de for den stærke gruppe kun udgør i alt 53 procent. Tallene her indikerer umiddelbart, at den stærke gruppe har formået at tilpasse sig bedre til de faldende skindpriser end den svage gruppe.

Indtjeningsbalancen har for den svage gruppe været negativ i 2014. Indtje-ningen pr. produceret skin var for den svage gruppe minus 6 kr., mens den var 106 kr. for den stærke gruppe.

Minkfarme

Kun bedste tredjedel fik positivt resultat

Den bedste tredjedel af svinebedrif-terne tjente i gennemsnit 498.000 kr. i 2014, til sammenligning er gennem-snitsresultatet før reguleringer og skat på minus 471.000 kr. Forskellen mellem den bedste tredjedel og laveste tredjedel er dog blevet indsnævret i år i forhold til sidste år. Forskellen er 2,05 mio. kr., hvor den sidste år var 2,55 mio. kr.

Resultatet i den bedste gruppe skyldes i høj grad et godt dækningsbidrag, samtidig har den bedste tredjedel styr på omkostningerne på alle niveauer. Deres kapacitetsomkostninger inkl. afskrivninger udgør 80 procent af dækningsbidraget, mens den for gen-nemsnittet af alle udgør 91procent. Den dårligste tredjedel har endda et dækningsbidrag, der ikke er højt nok til at dække kapacitetsomkostningerne!Bytteforholdet blev, specielt i årets sidste halvdel, forværret. De16 be-drifter, der tjente mindst, har haft et resultat på minus 1.552.000 kr. og et likviditetsbehov på minus 1.368.000 kr. før investeringer. Helt anderledes ser det ud hos den bedste tredjedel, der har et resultat før reguleringer og skat på 498.000 kr. og et likviditets-overskud på 204.000 kr.

Dækningsbidraget er 606.000 kr. min-dre i højeste end laveste tredjedel, men når der omregnes til pr. enhed, træder forskellen frem. Der er opnået 796 kr. mere i dækningsbidrag pr. årsso, 20 kr. mere i dækningsbidrag pr. smågris, og 54 kr. mere pr. produceret slagtesvin i den højeste tredjedel end i den laveste. Når der ganges med produktionsom-fang i højeste tredjedel og lægges sammen, forklarer det 1.18 mio. kr. Resten (870.000 kr.) skyldes forskellen i kapacitets- og kapitalomkostninger. Indtjeningsbalancen viser, at midter-gruppen og den laveste tredjedel ikke har tjent nok til at dække privatforbrug og skat heraf.

Svinebedrifter

2014

TEKST Rasmus AndersenDriftsøkonomTlf. 76 60 23 [email protected]

TEKST Torben L. MadsenDriftsøkonomTlf. 76 60 21 [email protected]

TEKST Jens BrandenborgDriftsøkonomTlf. 76 60 23 [email protected]

REGNSKABSRESULTATER 2014grobund 21

Økonomiske resultater 2014 på kvægbedrifter (Alle beløb i 1.000 kr.)Grupperne er opdelt efter resultat Antal bedrifter

Laveste 1/350

Mellem 1/350

Højeste 1/350

Antal årskøerMælkepris, kr. pr. kg EKMKg EKM leveret pr. årskoDækningsbidrag pr. årskoDækningsbidrag pr. kg EKMAntal haDækningsbidrag pr. ha

1842,93

9.27512.767

1,38161

6.920

1652,90

9.49513.711

1,44 170

6.826

3023,02

9.69615.450

1,59257

7.672DB køerDB markDB andet

2.3441.115191

2.2661.159155

4.6681.974586

Dækningsbidrag i alt 3.650 3.580 7.229Kapacitetsomk.Afkoblet støtte og anden indtjeningFinansieringsomkostningerPrivate indtægter

-2.794514

-1.300175

-2.469573-999190

-4.383803

-1.861213

Resultat før regulering og skat* 245 874 2.000Likviditetsoverskud** -16 459 1.077Indtjeningsbalance*** -242 398 1.057

Økonomiske resultater 2013 på minkbedrifter (Alle beløb i 1.000 kr.)

Økonomiske resultater 2014 på svinebedrifter (Alle beløb i 1.000 kr.)Grupperne er opdelt efter resultat Antal bedrifter

Laveste 1/316

Mellem 1/315

Højeste 1/315

Antal årssøerAntal producerede smågriseAntal producerede slagtesvinAntal frav. grise pr. årssoFEs pr. kg tilvækst, smågriseFEs pr. kg tilvækst, slagtesvin

58515.8257.43429,72,003,07

3329.1365.78529,51,942,88

47611.4583.18229,12,322,81

Dækningsbidrag pr. årsso Dækningsbidrag pr. smågrisDækningsbidrag pr. slagtesvinAntal haDækningsbidrag pr. ha

2.3143954

2496.435

1.93248

123210

5.499

3.11059

108175

5.498DB søer DB smågriseDB slagtesvinDB markDB andet

1.354617405

1.599238

641437711

1.15249

1.479671343961152


-4.346560

-2.334355

-2.667486

-1.335168

-2.885437-898236

Resultat før regulering og skat* -1.552 -357 498Likviditetsoverskud** -1.368 -537 204Indtjeningsbalance*** -1.142 -338 216

Økonomiske resultater 2014 på minkbedrifter (Alle beløb i 1.000 kr.)Grupperne er opdelt efter resultat Antal bedrifter

Laveste 1/37

Mellem 1/37

Højeste 1/37

Antal minktæverAntal skind produceretFoderomkostninger, kr. pr. skindDækningsbidrag pr. produceret skindAntal ha

1.8559.20113915215

4.07422.168

130194

8

9.20954.209

139207832

DB minkDB andet

1.395398

4.30085

11.2002.627


-1.305-19

-111127

-2.75451

-18575

-7.270379

-1.273308

Resultat før regulering og skat* 484 1.572 5.969Likviditetsoverskud** 217 1.717 6.847Indtjeningsbalance*** -56 1.425 5.793

* Årets resultat før regulering og skat er uden aflønning af egen arbejds- og kapitalindsatsindsats** Et positivt beløb viser, at resultatet før regulering og skat overstiger udtræk til privatforbrug og skat beregnet i forhold til det private forbrug*** Et positivt beløb viser, at resultatet før regulering og skat overstiger udtræk til privatforbrug og skat beregnet i forhold til det private forbrug

ANALYSE OG DEMOgrobund 22

Hvis du kan sætte fl ueben ved alle punkter her nederst på tjeklisten, behøver du så-dan set ikke læse videre.Hvis du ikke kan – eller hvis du ikke ved, om du kan! – så er tiden moden til overvejelser.

Måske ved du egentlig godt, hvor skoen trykker, men vurderer, at det er for dyrt at gøre noget ved det. Muligvis har du ret, men kig lige på de

fordele, der er ved at holde jorden i vigør, så den kan gi-ve afgrøderne mulighed for at få fuldt udbytte af vækstsæ-sonens vejrtilbud.

DEN GODE CIRKELSund jord giver sunde rødder med en god vækst. Og så kører det bare. Se fi gur 1.

FARESIGNALERHusk: De lumske arealer er dem, der endnu ikke er ble-vet så usunde, at det råber langt væk med gule pletter og områder med misvækst og ukrudt, men hvor en kon-sekvent udbyttemåling hen over årene måske vil afsløre en dalende kurve. Og “lige pludselig” bliver det så helt skidt.Er det mon helt forkert at på-stå, at vi interesserer

os for lidt for at holde jorden sund og for meget for de kortsigtede gevinster?

Ikke alle jordtyper og arealer er lige nemme at holde sun-de. Men hvis du overholder de grundlæggende spillereg-ler for planteproduktion, her-under at holde et fornuftigt sædskifte, er du ret godt hjulpet.

Og trænger du til sparring på din jord, så er vi klar! Begynd med at gå ind på vores hjemmeside og se det ny rådgivningstilbud SUND JORD, som økologirådgiver Henning Sørensen er mand for.

TEKST Anne EriksenØkologirådgiverTlf. 76 60 23 [email protected]

Overskriften for Jysk Økologis planteavlsarbejde er i år “Sund Jord”, men hvordan genkender man den sunde jord, når man ser den!

Hvad er en Sund Jord?Rådgivningstilbuddet Sund Jord

Et besøg i marken med udgravning og analyser i to-tre huller, du har fået gravet i marken.

Kort efter får du en rapport med forslag til teknik og management, der giver en bedre rodudvikling. Rapporten er udformet som en handlingsplan, der indeholder såvel behandlingsforslag som forslag til, hvordan du kan forebygge, at problemerne opstår i fremtiden.

Kontakt økologirådgiver Henning Sørensen, tlf. 76 60 23 69, [email protected].

Sund Jord – demonstrationKom˜og få en˜demonstration af, hvordan vi tjekker jordens status og identificerer eventuelle problemer.

Det foregår torsdag den 28. maj kl. 10.00-11.30 hos FGF, Godrumvej 2, 7323 Give.

Arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.

TJEK!En sund jord er:

Veldrænet.

Kalket til et reaktionstal passende for jordtypen og afgrødevalget. Robust over for færdsel.

Fri for strukturskader.

Fuld af “de gode” bakterier og svampe, der kan fi xere kvælstof og hjælpe med optagelse af andre næringsstoffer.

Fuld af regnorme.

Fuld af velomsat organisk stof. Vellugtende.

Robust over for vand- og vind-erosion .

✓

✓

✓

✓

✓

✓

✓

✓

✓

FIGUR 1.

DEN GODE CIRKEL FOR SUND JORD

FIGUR 1.

DEN GODE CIRKEL FOR SUND JORDDEN GODE CIRKEL FOR SUND JORDDEN GODE CIRKEL FOR SUND JORD

Bedre konkurrenceevne

for afgrøden

Bedre optagelse

af vand og næring

Mindre ukrudt

ANALYSE OG DEMOgrobund 23

Finanskrisen fi k det økolo-giske salg til at stagnere i 2-3 år, men fra slutningen af 2012 er det igen begyndt at stige med tocifrede pro-centsatser. Siden midten af 2014 har det rigtig taget fart, og der er nu skabt en mangel-situation på næsten alle former for fødevarepro-dukter.

Nogen vil nok sige, “det er kun en boble”, men her er svaret klart NEJ. Tenden-sen ses ikke kun i Danmark, men i fl ere europæiske lande. Det er altså ikke kun det danske marked, men også eksportmarkederne, der efterspørger økologiske fødevarer. Og de nuværende danske økologer kan ikke følge med!

Der er derfor brug for fl ere

økologiske producenter inden for så godt som alle produktionsgrene. En af de største fl askehalse er kød. Der er mangel på okse-, svine- og fjerkrækød, såvel til hjemmemarkedet som til eksport.

Man kan selvfølgelig have en “klippefast” holdning til ikke at ville producere økologisk, og det må vi ac-ceptere. Men er du åben for nye forretningsmuligheder, og vil du gerne producere varer, der er efterspørgsel på, og som hører til i høj-prisklassen, så undersøg i

det mindste, om økologisk produktion kunne være en fornuftig mulighed.

Jysk Økologi tilbyder – så længe midlerne rækker – gratis omlægningstjek på din bedrift. Vi har mange års erfaring i omlægnings-forløb inden for alle produktionsgrene.

Kom ud af busken og kig på det økologiske alternativ til dit konventionelle landbrug.

TEKST Erik EriksenChef for Jysk ØkologiTlf. 76 60 23 [email protected]

Har landmænd ikke altid sagt: “Vi producerer de varer,

forbrugerne efterspørger ? ”

Økokød er en mangelvareDer mangler økologiske, danskproducerede landbrugsvarer NU – og i fremtiden.

Udviklingen i omsætningen af økologiske varer i detailhandlen.

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Mio

. Kr.

VIGTIGT!

VIGTIGT: Ansøgning senest tirsdag den 19. maj 2015NaturErhvervstyrelsen har åbnet en moderniseringsordning målrettet kvægbruget. Ordningen på 100 mio. kr. støtter renovering af eksisterende stalde, samt tilbygninger og nye stalde.

Ordningen etableres for at støtte op om indfasningen af kravene i “Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg”. Der kan tildeles støtte for i alt 100 mio. kroner i 2015. Der forhandles i folketinget om en lignende ordning til perioden 2016-2018.

Der ydes 20% i tilskud til investeringer i tilbygning og nye kvægstalde herunder ensilageplads og gyllebeholder til udvidelsen. Der ydes 40% i tilskud til renovering af eksisterende stalde og udvidelse i bestående bygninger.

1.˜ Ansøgningen gælder malkekvæg og slagtekalve (afkom af malkekvæg).2.˜˜ ˜Tilskudsberettiget investering skal være mindst 300.000 kr.3.˜˜ ˜ Der SKAL medsendes en finansieringsplan, som er godkendt af dit

låneinstitut (finansierings-tilsagn).4.˜ Har man byggetilladelse og miljøtilladelse, kommer man frem i køen. 5.˜ Nybyggeri og tilbygning søges på grundlag af faste priser. 6.˜˜ ˜ Renovering søges på grundlag af tilbud (to uafhængige tilbud),

dog kan der ikke søges mere end faste priser.7. ˜˜ Der gives kun tilskud til dele, der fremgår af en særlig positivliste.

Yderligere information og hjælp til ansøgningen kontakt Maria E. Klug på tlf. 76 60 23 72,˜mail: [email protected] eller Martin L. Thysen på tlf. 76 60 23 74, mail: [email protected]

Moderniseringsordning til kvægbruget

grobund 24ALT OM SVIN

Foder der flytterSvineRådgivningen præsenterer nye forskningsresultater samt tips og erfaringer fra ind- og udland.

Kl. 16.00: Velkomst v/ dir. Jan Rodenberg, der fortæller nyt om forskning og forsøg

Søer i centrumTo-fasefodring af diegivende søer v/Jens Korneliussen, SvineRådgivningen

Udskiftningsstrategi – Optimal besætningsprofil v/Michael Frederiksen, SvineRådgivningen

Kl. 17.00 : 1. del af fælles tema – fodringFoderkøb efter strategi eller efter, hvad der er lettest v/ analytiker John Jensen, Agromarkets

Proteinforsyningen går i fisk v/ lektor Jan Værum Nørgaard, institut for Husdyrvidenskab, Aarhus universitet

Gode foderpriser bygger på grundig forberedelse

v/ Preben Rohde Rasmussen og Niels Ove Nielsen, SvineRådgivningen

Kl. 18.00: Middag

Kl. 19.00: 2. del af fælles tema – fodringAktuelt om fodring set fra Illinois v/professor Hans Henrik Stein*,

University of Illinois, Urbana

Kl. 20.00: Kaffe

Kl. 20.30: Grise i vækstI tre indlæg behandles en række aktuelle udfordringer, som producenter af smågrise og slagtesvin står overfor v/ SvineRådgivningen.

Kl. 21.30: Tak for i aften

* Hans Henrik Stein er grunduddannet inden for dansk svineproduktion og uddannet som forsker i USA, hvor han nu er professor inden for ernæring af svin på universitetet i Illinois.

Lidt forsmag på årets faglige emner. Vælg en mødedag – vælg indlæg om søer, slagtesvin eller begge dele. mød op – og få nye ideer ti økonomisk fodring af svin.

TO-FASEFODRING TIL DIEGIVENDE SØER Det foder, som soen æder fra indsættelse i farestalden og den første uge efter faring, benyttes primært til at op-retholde dens vægt. Efter den første uge omdannes hovedparten af fodermæng-den til mælk. Det betyder, at fasefodring med to forskelli-ge blandinger i farestalden (start- og slutblanding) i højere grad tilgodeser søer-nes behov for næringsstoffer i løbet af diegivningsperio-den. Det sænker belastnin-gen på søerne, at foderet er bedre afpasset til behovet. I praksis ses der mindre diarré ved pattegrisene, mindre farefeber og generelt bedre funktion af søerne i den første del af tiden i farestal-den. Desuden får man med to-fasefodring mulighed for at øge proteinindholdet i den sidste del af diegivningsperi-oden. Til fodermødet vil der blive vist forskelligemuligheder for at praktisere fasefodring, lige fra helt simple måder til mere komplicerede løsninger.

UDSKIFTNINGSSTRATEGI Et for stort tab i de første læg giver en øget omkost-ning til introduktion af nye polte i staldene samt for lav

kuldstørrelse pr. årsso.Vi viser, hvad det betyder for grise pr. so samt dækningsbidraget at være bevidst omkring sin udskiftningsstrategi.

GODE FODERPRISER Resultater fra foderlicita-tioner taler deres tydelige sprog: Der er ganske mange penge at tjene ved at udfor-dre sin egen vanetænkning og gøre tingene en smule anderledes – og uden at bru-ge ekstra tid på opgaven. Vi gennemgår “den gode foder-handel”, der er baseret på et omhyggeligt forarbejde. Vi kommer også ind på, hvordan en foderlicitation gribes an. Der er fristelser, som kan komme ind over, lige som der er uskrevne regler, som bør følges.

GRISE I VÆKSTFodermødets sidste indlæg belyser det paradoks, at vi lader slagtesvin nøjes med 800 g daglig tilvækst, selvom de samme smågrise voksede 1.000 g om dagen, inden de rykkede ind i slagtesvine-stalden. Er det en naturlov eller blot vanetænkning og rutiner, der står i vejen for at udnytte vækstpotentialet bedre? Der indledes med vinkler på optimal slagtevægt under hensyntagen til foderforbrug og kødprocenten. Vi ser på, hvad vi gør for at lade små-grisene komme godt i gang. Uden at det tilsyneladende hjælper? Eller…?

TILMELDING TIL BEGGE MØDER:

Senest fredag d. 12. juni på tlf. 70 15 12 00 eller på www.svineraadgivningen.dk

Program Aulum torsdag den 18. juniMarkhedspladsen 10, 7490 Aulum

Kl. 16.00: Velkomst v/ dir. Jan Rodenberg

Søer i centrumTo-fasefodring af diegivende søer v/Jens Korneliussen, SvineRådgivningen

Udskiftningsstrategi – Optimal besætningsprofil v/Michael Frederiksen, SvineRådgivningen

Kl. 17.00 : 1. del af fælles tema – fodringForventninger til foderforsyning og foderpriser v/ Bjørn Asmussen, salgschef og råvarerådgiver, Jysk Landbrugsrådgivning

Proteinforsyningen går i fisk v/ lektor Jan Værum Nørgaard, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Gode foderpriser bygger på grundig forberedelse v/ Preben Rohde Rasmussen og Niels Ove Nielsen, SvineRådgivningen

Kl. 18.00: Middag

Kl. 19.00: 2. del af fælles tema – fodringGode foderpriser bygger på grundig forberedelse v/ Preben Rohde Rasmussen og Niels Ove Nielsen, SvineRådgivningen

Vi jagter 30 FE – gør du?

Erfaringer fra Minus 30 v/ projektleder Lisbeth Shooter, Patriotisk Selskab

Kl. 20.00: Kaffe

Kl. 20.30: Grise i vækstI tre indlæg behandles en række aktuelle udfordringer, som producenter af smågrise og slagtesvin står overfor v/ SvineRådgivningen.

Kl. 21.30: Tak for i aften

Program Billund tirsdag den 16. juniMajsmarken 1, 7190 Billund

grobund 25ALT OM SVIN

er realkredit

Nyropsgade 21 · 1780 København VTlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00

www.dlr.dk · [email protected]

DLR Kredit yder REALKREDITfinansiering til alle landbrugsformålKontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte

Område 67Steen J. KlaabyRoagervej 2126760 RibeMobil: 24 22 99 67E-mail: [email protected]

Område 68Kristian ClausenFrydendalsvej 11Nordenskov6800 VardeMobil: 24 22 99 68E-mail: [email protected]

Område 70Simon Simonsen»Wissingsminde«Wissingsmindevej 186640 LunderskovMobil: 24 22 99 70E-mail: [email protected]

Område 61Jens Hasling Frandsen»Agentoft«Jelsvej 376630 RøddingMobil: 24 22 99 61E-mail: [email protected]

Område 72Steen LauridsenEg Mosevej 27200 GrindstedMobil: 24 22 99 72E-mail: [email protected]

Område 80Peter Ejnar StrædeSønderbyvej 3Stauning6900 SkjernMobil: 24 22 99 50E-mail: [email protected]

Jysk Landbrugsrådgivning og Vet-Team udbyder nu et kursus til svineproducenter og deres ansatte, hvor vi gennemgår de forskellige spørgsmål, der kan være i forbindelse med sygdomme i staldene. Kurset foregår på Laboratorium for Svinesygdomme, hvor medbragte grise obduceres, og der stilles en diagnose.

Pris: 1.300 kr. | Max. 12 deltagere | Kurset udbydes på dansk og engelsk. Tilmelding : senest den 19. juni på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected]

OBS: Ved tilmelding skal det oplyses, om der medbringes egne grise.

Få svar på følgende:• Hvorfor bliver grise syge?• Hvornår er en gris syg?• Hvornår skal behandlingen starte?• Hvornår skal behandlingen ophøre?• Hvornår skal grisen i sygesti?• Hvordan anvendes sygestierne rigtigt?• Hvor går grænsen mht. opholdstid i sygesti? • Hvor går grænsen for, hvornår en gris er transportegnet?

Tlf. 76 60 21 [email protected] · www.jlbr.dk

Torsdag den 25. juni kl. 12.30 – 17.30Laboratorium for Svinesygdomme*Vinkelvej 13, 8620 Kjellerup

Anni Arvad Andersen og Jessie Kristoffersen er dyrlæger ved Vet-Team. Der vil på dette kursus, være mulighed for at tage problemstillinger fra deltagernes hverdag op, så

kurset målrettes deltagernes behov.

Anni Jessie

* Der er 12 timers karantæne for adgang i en svinebesætning efter besøg på Laboratorium for Svinesygdomme.

Kursus i sygdomslære og obduktion

Program Aulum torsdag den 18. juniMarkhedspladsen 10, 7490 Aulum

Program Billund tirsdag den 16. juniMajsmarken 1, 7190 Billund

NYE REGLERgrobund 26

NYT FRA RETSSALEN

Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, SF og En-hedslisten har gennemført en forenkling og modernisering af lejeloven. De nye regler træder som udgangspunkt i kraft 1. juli i år, og nogle af de væsentligste ændringer gennemgås her.

SYN OG RAPPORT VED IND- OG FRAFLYTNINGEn udlejer, der udlejer mere end én bolig, skal fremover holde syn af boligen både ved ind- og ved fraflytning, og der skal i den forbindelse ud-arbejdes en skriftlig rapport.Herudover gælder, at frafly -ningssynet skal være afholdt senest 2 uger efter, at lejer er fraflyttet, og at det er udleje-ren, der skal indkalde lejeren til syn med et rimeligt varsel (mindst 1 uge).Rapporten skal udleveres til lejer ved synets afslutning, eller skal sendes til lejer senest 2 uger efter synet er afholdt, hvis lejer ikke deltog ved synet eller ikke vil kvittere for modtagelse af rapporten.Udlejer skal kunne dokumen-tere, at lejer er indkaldt til synet, og har fået udleveret synsrapporten.Indkalder udlejer ikke lejer til syn, eller udleverer/sender rapporten, er udlejer allerede af den grund afskåret fra at kræve betaling for

istandsættelse ved frafly -ning. Det gælder uanset, om det er ind- eller fraflytning -rapporten, som mangler.

VEDLIGEHOLDELSE M.M.Lejer kan alene pålægges den indvendige vedligeholdelse, herunder hvidtning, maling, tapetsering og lakering af gulve, samt vedligeholdelse af have, hvis haven er en del af det lejede.Det vil sige, at al anden ved-ligeholdelse, herunder alle indretninger til afløb og til forsyning med lys, gas, vand, varme og kulde, renholdelse og sædvanlig belysning af ejendommen og adgangsve-jene til det lejede, ligesom renholdelse af fortov, gård og andre fælles indretninger, skal holdes af udlejer.Fremover skal udlejere, som udlejer boliger i ejendomme, der den 1. januar 1995 om-fattede mere end 6 beboelses-lejligheder, etablere rullende 10-årige vedligeholdelses-planer vedrørende større vedligeholdelsesarbejder på ejendommen. Vedligeholdel-sesplanerne skal udarbejdes skriftligt, og beboerrepræ-sentanten skal inddrages i planlægningen.Udarbejder udlejer ikke en skriftlig vedligeholdelses-plan, kan udlejer miste retten til at opkræve beløb til udvendig vedligeholdelse hos lejerne.

NORMAL-ISTANDSÆTTELSE Der indføres et nyt begreb under betegnelsen “normal-istandsættelse”. Efter den gamle lejelov kun-ne det aftales, at lejer ved fraflytning skulle aflever lejemålet nyistandsat, hvis le-jemålet også var nyistandsat

ved lejers indflytningDenne aftalemulighed af-skaffes nu og erstattes af en forpligtelse til at gennemføre en normalistandsættelse for lejers regning, hvis dette er aftalt.Normalistandsættelse er “nødvendig hvidtning, maling, tapetsering og lakering”.

BETALING AF FORBRUGAfsnittet omfatter alene de si-tuationer, hvor det er udlejer, der leverer forsyningen.Reglerne for betaling for for-brug detailreguleres, så det skulle være mere gennemsig-tigt, hvad der skal betales for.Blandt andet bliver det spe-cificeret, at der skal være et særskilt regnskab for hen-holdsvis varme og opvarm-ning af brugsvand, køling, vand samt elektricitet.Ændringerne gælder for forbrugsregnskaber, der begynder den 1. juli 2015 eller senere.

LEJEREGULERINGDet bliver ikke længere muligt at forhøje lejen ved trappestigninger. Lejen kan efter aftale nu reguleres én gang årligt efter udviklin-gen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.Reglen gælder for aftaler, der indgås den 1. juli 2015 eller senere.

UDLEJERS OPSIGELSESRETUdlejers mulighed for at opsige med et års varsel med den begrundelse, at han selv ønsker at bebo det lejede, bliver skærpet.Retten kommer alene til at gælde for ejere eller an-delshavere, der ejede den pågældende bolig på tids-punktet for lejeaftalens ind-gåelse. Desuden er det en betingelse, at ejeren på tids-punktet for opsigelsen ikke ejer andre udlejede ejerboli-ger eller andelsboliger.Reglen gælder for aftaler, der indgås den 1. juli 2015 eller senere.

Bedre lejelov fra 1. juliStørre tryghed for lejerne og bedre vilkår for udlejere

Ansøgningsperiode forventes at blive 1. juni til 30. juni

Ansøgning under denne ordning er betinget af, at du har randzoner.

Teknologier, der kan søges, er i skrivende stund endnu ikke fastlagt, men det forventes, at der kan søges 40% i tilskud til følgende investeringer:• Teknologier til reduktion af pesticidanvendelse. • Teknologier til kvælstofreduktion.

Minimum investering forventes på 100.000 kr.

Yderligere information og hjælp til ansøgningen kontakt driftsøkonom Maria E. Klug på tlf. 76 60 23 72, [email protected] eller driftsøkonom Martin L. Thysen på tlf. 76 60 23 74, mail: [email protected]

Miljøteknologi 2015 – pesticider og kvælstof

TEKST Jacob [email protected] [email protected] Advokater

NYE REGLER NYT FRA RETSSALENgrobund 27

Straffen for overtrædelse af reglerne om produkti-onstilladelser blev skærpet betydeligt fra den 1. januar 2007. Tidligere var straffen for overtrædelse 10.000 kr., og der skete ikke konfi -skation af fortjenesten ved overtrædelse.Efter skærpelsen konfi ske-res fortjenesten, beregnet som dækningsbidrag 1, og der pålægges en bøde på 25% af fortjenesten.

MILLIONKRAV I BØDE OG KONFISKATIONI en sag fra Agerskov var en landmand tiltalt for at have udvidet sin besætning uden

tilladelse fra 256 DE til 421 DE i perioden fra 2004 til 2008, hvor han blev “afslø-ret” under en kontrol.Hans fortjeneste i perioden 1.1.2007-31.7.2008 var be-regnet til knap 1,8 mio. kr. Anklageren krævede dette beløb konfi skeret og land-manden idømt en bøde på 440.000 kr.Landmanden havde søgt om tilladelse til produktions-udvidelse i 2005. Denne til-ladelse fi k han i 2009, men den blev påklaget og var først endelig i 2011.Sagen blev behandlet i by-retten, hvor der faldt dom i marts 2013 og derefter i Ve-stre Landsret, som afsagde dom den 14. maj 2014.Landsretten godkendte i princippet anklagerens principper for beregning af bøden og konfi skationskra-vet, og udtalte, at det var uden betydning, at der ikke var sket skade på miljøet, og at landmanden havde søgt og senere fået tilladelse til udvidelsen.

MYNDIGHEDERNE HAVDE SMØLETFor den konkrete landmand gik det dog ikke så galt: Landsretten lagde vægt på, dels at kommunen havde været uhyggelig længe om at behandle hans miljøan-søgning, dels at politiet havde sigtet ham for lov-overtrædelsen i november 2008, men først havde sendt sagen i retten godt tre år senere.Da der ikke var sket skade på miljøet, og der senere blev givet tilladelse uden krav om ændringer på be-driften, blev bøden nedsat til 100.000 kr., Statskassen betalte en del af advokatom-kostningerne, og der blev intet konfi skeret. Det sidste var dog på et hængende hår: Én af landsrettens tre dommere stemte for at konfi skere fortjenesten på 1,7 millioner. Heldigvis for landmanden var det fl ertal-let på to dommere, der blev afgørende, og han blev derfor frifundet

for konfi skationskravet.

HVAD KAN DU GØRE?Som Mette Ibsen-From har beskrevet det i Grobund nr. 3/2014, er det vigtigt, at du har fuldstændig styr på dine produktionstilladelser og på registreringen af din besætning. Det blev også illustreret i sagen fra Ager-skov: Landmanden havde to ejendomme og havde rent fysisk fordelt besætningen mellem dem. Men i CHR var hele besætningen registre-ret på én ejendom, og det kom ham til skade.Hvis du er i tvivl om ræk-kevidden af din produkti-onstilladelse, så kontakt miljøafdelingen i Jysk Land-brugsrådgivning.Og er du taget i kontrollen og har fået en bøde- og kon-fi skationssag på halsen – så kontakt TELLUS Advokater. Så vurderer vi sammen med dig, om det kan betale sig at protestere og få sagen bragt i retten.

Dom i sag om overproduktionLandmand dømt for overtrædelse af miljøreglerne – og myndighederne dømt for nøl.

TEKST Ellen Marie SørensenAdvokat (L)TELLUS AdvokaterTlf. 76 60 23 [email protected]

Miljøteknologi 2015 – pesticider og kvælstof

VIRKSOMHEDSTJEKgrobund 28

PERSONALENYT

- Alle virksomheder vil have fordel af et juridisk tjek. Som advokater kan vi hur-tigt slå ned på de punkter, hvor virksomheden har gjort sig sårbar, og dem skal ejeren kende.Sådan fortæller advokat Marianne Rask fra TELLUS Advokater om baggrunden for det virksomhedstjek, som nu er et gratis tilbud til alle virksomhedsindehavere.

Men hvor meget kan I reelt afdække ved en times gennemgang?- Nok til at spore os ind på de svage punkter. Er virksomheden personligt ejet, eller er den et selskab? Har den ansatte, leveran-dører, kunder eller andre samarbejdspartnere? Ved at spørge ind til det fi nder vi det, der skal fokuseres på, forklarer hun.Hvad giver oftest anledning til problemer? - Vi støder på mangler i forhold til aftaler med de ansatte, fordi virksomheden ikke er klar over de regler, der kan overrule aftaler, man som arbejdsgiver har indgået med de ansatte. Der er også ofte problemer med aftaler mellem samarbejds-partnere, fordi aftalerne kun er mundtlige. Og så er der de tilfælde, hvor

et generationsskifte resulte-rer i en stor afgift til staten, fordi ejerskiftet er dårligt planlagt og forberedt for sent.

STYR PÅ AFTALER- I det hele taget skal der være meget fokus på aftaler, som virksomheden eller ejeren indgår. Hvis der ek-sempelvis er fl ere ejere, skal man være helt klar over konsekvenserne.

- Vi ser også eksempler, hvor et dødsfald, eller at ejeren midlertidigt bliver ukampdygtig, destabiliserer hele virksomheden, fordi der ikke er en handlings-plan. En eventuel skilsmisse er man også nødt til at tage højde for.

GOD INVESTERINGHvis virksomhedstjekket fi nder nogle ømme punkter, som ejeren skal have juri-disk bistand for at få løst, så begynder jeres taxameter vel at rulle?- Ja, men så skal man tænke på, at forebyggelse er bedre end helbredelse. Det vil typisk tage et par

timer at have en juridisk holdbar løsning klar. Til gengæld eliminerer man dermed som virksomheds-ejer problemer, der ellers kunne true ens virksomhed eller økonomi, og set i det lys er det jo en god investering at sikre sig at virksomheden er juridisk velfunderet, mener Marianne Rask.

Sådan forebygger du tovtrækkerier

En times gratis juridisk rådgivning kan spare dig for en masse ubehageligheder.


Majsmarken 1, 7190 Billund | John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØTlf. 76 60 23 30 | Advokatanpartsselskab | www.tellusadvokater.dk

§Læs mere om vores gratis virksomhedstjek på www.tellusadvokater.dk

• Aftaler med samhandelsparter • Ansættelsesforhold• Forsikringer hvis uheldet er ude• Risikoafgrænsning – privat eller selskab

Få et GRATIS virksomhedstjek hvor vi bl.a. gennemgår virksomhedens:

VIRKSOMHEDSTJEK

Markant profil takker af Driftsøkonom Peter Eskildsen

(68 år), har valgt at gå på pension.Peter Eskildsen er uddannet agronom, men efter tre år som økonomikonsulent på Sjælland, får han i 1979 en tilsvarende stilling ved Landbogården i Brørup.

Siden prøvede han kræfter med biologien som frøavlskonsulent ved Dæhnfeldt i Odense, men i 1987 begynder han igen som økonomikonsulent, denne gang ved Kolding Herreds Landbrugsforening, hvor han virker i 15 år.

I 2002 søger Peter mod vest og får job som økonomikonsulent ved det daværende Landbrugscenter i Bramming under Sydvestjysk Landboforening. I dag en del af Jysk Landbrugsrådgivning, ligesom Landbogården i Brørup er det, hvorved Peters karriere i Jysk Landbrugsrådgivning samlet løber op i 18 år.

Peter Eskildsen har gennem sit næsten 40-årige virke taget aktivt del i den store udvikling, som både landbrugserhvervet og rådgivningstjenesten har været igennem. Han har hjulpet rigtig mange landbrugsvirksomheder og -familier, med alt fra etableringsrådgivning, udviklings- og investeringsrådgivning til salg/afvikling og tillige økonomisk kriserådgivning.

Perioden 1976-2015 har været præget af både op- og nedture for landbrugserhvervet, og især en stor krise omkring 1980 og igen fra 2009, har krævet store både faglige og menneskelige ressourcer. I begge omgange har Peter markeret sig som en frontkæmper for landmandens løsninger. Altid som kundens mand, og han kæmper hårdt og langt for at opnå en ordentlig aftale.

Forfremmelse Revisor Brian T. Andersen (38 år) er udnævnt til afdelingsleder for Jysk Regnskabs nyoprettede storkundeafdeling. Brian har været ansat som revisor i Jysk Regnskab siden 1. januar i år. Inden da var han i tre år teamchef hos Centrovice. Herudover har Brian godt 8 års erfaring

som revisor, primært hos KPMG, hvor han sluttede som manager med ansvar for en mindre gruppe medarbejdere. Uddannelsesmæssigt er Brian T. Andersen cand. merc. aud fra Copenhagen Business School.

NyansatteSom ny virksomhedsrådgiver og teamleder i Esbjerg er ansat Jens Guld (49 år). Jens kommer fra en stilling som virksomhedsrådgiver i Sønderjysk Lbf. Før det har han haft en tilsvarende stilling i Centrovice, og har desuden en længere erhvervskarriere som godsforvalter på Oxholm og Gisselfeld Godser. Som moderne

godsforvalter har det indbefattet dagligt ledelses- og administrationsansvar, ansvar for økonomistyring, rapportering og målstyring mv. Oprindelig er Jens uddannet med Grønt Bevis suppleret med en Merkonom, der løbende er udbygget med diverse erhvervsdiplom lederuddannelser. Senest har han afsluttet et MBA-studie i 2013. Det er således en profil med en meget velfundere

baggrund i både økonomi, ledelse, rådgivning, og praktisk landbrug vi får tilknyttet. Jens bor med sin familie i Middelfart. Han starter i jobbet 1. juni.

Som driftsøkonom med særlig fokus på mælkeproducenter er Leif Pedersen (44 år) ansat. Leif kommer fra en stilling som erhvervsrådgiver i Saxo Privatbank (tidl. Brørup Sparekasse), hvor han har været siden 2006. Leif er

oprindelig uddannet med Grønt Bevis og har været selvstændig landmand, indtil han i 2005 bortforpagtede gården og tog en uddannelse som agrarøkonom. I forlængelse af den tog han en bankuddannelse, som har bragt ham til et job som erhvervsrådgiver med fokus på landbrugskunder, gennem de seneste 8 år i Saxo Banks afdeling i Brørup.

Leif bor med sin familie på den fædrene gård i Gjerndrup nær Brørup. Han starter i jobbet 15. maj med base i Esbjerg.

Rebekka Kjeldgaard Kristensen, (29 år), startede 1. februar i jobbet som planteavlsrådgiver i Jysk Mark. Rebekka er nyuddannet cand. scient. i Agricultural Development. Hun har arbejdsplads i Billund og tilknyttes grovfodergruppen i Jysk Mark.

Dorte Poulsen (49 år) er pr. 1. marts ansat som finansbogholder i Jysk Landbrugsrådgivning, hvor hu fortrinsvis vil have base på kontoret i Esbjerg. Dorte kommer fra en lignende stilling ved IT-Planeten i Varde.

Maibrit Bendix Vands (32 år) er ansat som økonomimedarbejder. Maibrit bliver færdig som finansø onom til sommer og starter i jobbet 1. august. Hun bor med sin familie på en ejendom med mælkeproduktion nær Esbjerg, og har således også nær tilknytning til erhvervet.

Birthe Larsen, 51 år, er 1. april startet i en stilling som sekretær i Jysk Mark & Miljø, Esbjerg. Hun kommer fra en stilling som sekretær i TELLUS Advokater. Birthe er kommet i en hektisk periode, hvor ansøgning om EU-tilskud var den altoverskyggende opgave, så der var hurtigt brug for hendes store sekretærkompetencer.

UdlærtTino Skals Jacobsen blev pr. 31 marts udlært som IT-supporter her i Jysk IT, og er nu fastansat i server-afdelingen.

EleverMikkel Hartvig Pedersen (21 år) er ansat i lære som IT-supporter i Jysk IT. Majbrit Andersen, 21 år fra Lindknud ved Brørup og Jesper Kidi Abrahamsen, 23 år, fra Nyborg, er ansat som trainees i Jysk Regnskab. De har begge gennemgået finansø onomuddannelsen. Jesper tilknyttes storkundeafdelingen i Billund, mens Majbrit er ansat i Esbjerg.

Personalenyt

grobund 29PERSONALENYT

Sådan forebygger du tovtrækkerier

grobund 30 KALENDER KALENDERDEN STORE RUGDAGTirsdag den 12. maj kl. 10.00 Vejrupvej 14, 690 Gørding

Vi mødes på forsøgsmarken hos Jesper Egegaard Nielsen. Vi ser på årets forsøg i rugmarken og stiller skarpt på det aktuelle og det nyeste i rugdyrkningen. Rugmatchens strategier bliver gennemgået og diskuteret. Rugmatchens deltagere konkurrerer ikke blot på at opnå bedste økonomi i rugdyrknin-gen på stort set alle parametre – der konkur-reres også i forhold til økonomien i vinterbyg og vinterhvede.Læs mere side 13.Arrangør: Jysk Mark

OPFØLGNINGSKURSUS PÅ SUMMAXDen 13. maj i Billund

kl. 13.00-16.30Kurset er for dig, der allerede bruger summax. Vi gennemgår best practice og giver en intro-duktion til de seneste opdateringer.Arrangør: Jysk Regnskab

TEMADAG OM GRÆSOnsdag den 13. maj kl. 10.00-13.00

Hos DLF-Grovfodercenter Vest lige øst for Ølgod24 parceller er i 2013 sået i en af landman-dens slætgræs-marker og dyrkes på samme måde, som den omgivende mark. Parcellerne er sået på tværs af markens såretning, så der køres lige meget i alle parceller.I foråret 2015 er der gødet, så det bliver mu-ligt at se effekten af hhv. kalium og svovl på kløvergræs. Desuden bliver N-gødning gradueret 0-130 kg N i en kløvergræsmark sået august 2014, så det bliver muligt at se, hvor meget N, der skal til, før kløveren taber konkurrencen til græsset.Arrangør: Jysk Mark og DLF-Grovfodercenter

KURSUS: LEDELSE SOM MOTIVEREROnsdag den 20. maj

kl. 9.00-15.00Majsmarken 1, 7190 BillundEt kursus i LEAN-ledelse og tavlemøder, der skal bringes hjem og bruges med det samme. Kurset er både for ledere og ansatte. Sidste tilmelding er onsdag den 13. maj til tlf. 76 60 21 00 eller [email protected]ør: Jysk Kvæg

SUND JORD – DEMONSTRATIONTorsdag den 28. maj

kl. 10.00-11.30FGF, Godrumvej 2, 7323 Give.Kom og få en demonstration af, hvordan vi tjekker jordens status og identificerer even-tuelle problemer. Læs mere side 22. Arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig.Arrangør: Jysk Økologi

INFORMATIONSMØDE OM SUMMAXTorsdag den 28. maj kl. 19-21

Majsmarked 1, 7190 BillundGør telefonen til dit kontor med summax, som er et nyt program, der kan gøre dit kontor både papirløst og mobilt. Programmet kan bl.a. modtage, håndtere og bogføre dine fakturaer i en arbejdsgang. Kom og hør om mulighederne med summax. Sidste tilmel-ding er tirsdag den 26. maj på tlf. 76 60 21 00 eller mail [email protected] Arrangører: Jysk Regnskab

STOR NY JYSK MAJSDEMOTorsdag den 4. juni kl. 10.00

Birkemosevej 20, Filskov

Jysk Mark inviterer til ny stor demonstrati-on, hvor der bliver sået efterafgrøder og ud-bragt gylle i majsen. Majsdemoen holdes for første gang afholdes hos Tage Schmidt i Filskov.Vi kommer hele vejen rundt omkring dyrk-ning af majs. Læs mere side 14.Demodagens highlights:Nyeste gylleudbringningsteknik contra traditionel teknikEffekten af forskellige typer startgødning samt mikronæringsstoffer og ukrudtsbekæmpelse Sortfremvisning. Aktørerne på majsudsæds-markedet fremviser den kommende sæsons sorter.Demodagen følges op af yderligere to arrangementer senere på året: En fremvisning lige før høst, hvor vi også kigger på sorter, efterafgrøder og svampe. En fremvisning efter høst, hvor vi bl.a. vil se på ensileringsteknik, og hvad vi lærte af denne sæson.Arrangør: Jysk Mark

EN GOD BID AF DANMARKTirsdag den 9. juniBustur til Lammefjorden, hvor

de gode jordbundsforhold og et mildt klima giver gunstige betingelser for dyrkning af kartofler og grønsager. Jysk Landbrugsråd-givning arrangerer i samarbejde med Heden & Fjorden en udflugt, hvor vi besøger en av-ler og et pakkeri og hører om Lammefjordens produktion af spisekartofler og grønsager.Pris kr. 900 pr. person.For yderligere oplysninger og tilmelding kontakt: Jesper Kjelde, tlf. 76 60 21 69, [email protected]. Tilmeldingsfrist 1. juni.Arrangører: Jysk Landbrugsrådgivning og Heden & Fjorden

GROVFODEREKSKURSION 2015

Onsdag den 10. juni Årets Grovfoderekskursion går til Ole Sørensen, Ravninggård og I/S Korsvang-gård i Darum.Kom og se spændende optimeringsmuligheder i stald og mark. Tilmelding er påkrævet og skal senest den 8. juni foregå elektronisk på www.landbrugsinfo.dk/sfgArrangør: Specialudvalget for Foderproduktion og Græsmarksdrift

25 ÅR MED ØKOLOGI – FESTAFTENLørdag den 13. juni kl. 17.30

Majsmarken 1, 7190 BillundJysk Økologi holder 25 års fødselsdag for det røde Ø-mærke. I den anledning er alle økolo-giske kunder i Jysk Landbrugsrådgivning, med ledsager, inviteret til stor festaften med en tre-retters menu med delikatesser fra lo-kale økologiske producenter. Ligeledes er der sørget for musik og anden underholdning, så der er lagt op til en festlig aften.Yderligere information kan fås hos Lene Gripping på tlf. 76 60 23 90.Arrangør: Jysk Økologi

FODER, DER FLYTTERTirsdag Tirsdag den 16. juni kl. 16.00 Majsmarken 1, 7190 Billund SvineRådgivningens fodermøde med nye forskningsresultater samt tips og erfaringer fra ind- og udland. Læs mere side 24.Et møde med samme næsten samme indhold afholdes i Aulum den 18. juni. Læs mere om det – også på side 24.Arrangør: Jysk Svin og SvineRådgivningen

OPFØLGNINGSKURSUS PÅ SUMMAXOnsdag den 17. juni i Esbjerg

kl. 18.30-22.00Kurset er for dig, der allerede bruger sum-max. Vi gennemgår best practice og giver en introduktion til de seneste opdateringer.Tilsvarende kursus afholdes i efteråret den 10. september i Billund kl. 18.30-22.00 Den 9. december i Esbjerg kl. 13.00-16.30.Arrangør: Jysk Regnskab

MYSTERIUM OM VÅRBYGtorsdag den 18. juni kl. 10.00Fladhøjvej 2, 6818 Årre

Hvorfor er forskellene i udbytte så store fra bedrift til bedrift og fra år til år? Vores første kornafgrøde, vårbyg, er stadig omgivet af mange mysterier. Dem bliver der fokuseret på i Jysk Marks tema for 2015.Mød op på demoarealet nord for ejendommen Fladhøjvej 2 i Årre. Du kan læse mere om arrangementet på side 12.Arrangør: Jysk Mark

SORTSFREMVISNINGTorsdag den 25. juni kl. 19.00-21.30

Vejrupvej 14, 6690 GørdingI år er den traditionelle sortsfremvisning udvidet med demonstration

grobund 31KALENDER KALENDER

Jysk Kvæg gennemfører workshops i henholdsvis DMS Pluspakken (28. maj) og DMS Premiumpakken (2. juni). Hver workshop har forskellige temaer, som du kan se på jlbr.dk.

Kurserne foregår hos Jysk Landbrugsråd-givning i Billund fra kl. 9.00-12.00. Prisen er 995 kr. pr. bedrift for første tilmeldte, efter-følgende tilmeldte koster 595 kr. Tilmelding på tlf. 76 60 21 00.Yderligere oplysninger fås hos Ove Føns, tlf. 76 60 23 53, eller Bo Kær, tlf. 76 60 21 55.OBS: Vi afholder også gårdkurser ude på bedriften. Kontakt os og hør om mulighederne.

Workshop i DMS Dyreregistreringaf præcisionssåning med énkornsmaskine. Der bliver også mulighed for at se på udviklin-gen i konkurrencen om at vinde rugmatchen, se side 12.Læs mere om sortsfremvisningen side 13.Arrangør: Jysk Mark

KURSUS I SYGDOMSLÆRE OG OBDUKTIONTorsdag den 25. juni

kl. 12.30 – 17.30 Laboratoriet for Svinesygdomme Vinkelvej 13, 8620 KjellerupI kurset bliver der en teoretisk gennemgang af svinesygdomme, og der vil selvfølgelig også være åben diskussion om andre relevante emner omkring sygdomme og sygdomstegn i svinebesætninger. Efter den teoretiske gennemgang obduceres der grise i samarbejde med dyrlægerne fra Laboratorium for Svinesygdomme.Pris: 1.300 kr. Maks. 12 deltagere Kurset udbydes på dansk og engelsk. Tilmelding senest den 19. juni på tlf. 76 60 21 00 eller [email protected] OBS: Ved tilmelding skal det oplyses, om der medbringes egne grise.Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

RIBE DYRSKUE – 150 ÅRS JUBILÆUMFredag den 31. juli

kl. 9.00-16.00 Hovedengen i Ribe

Dyrskuet i Ribe er altid en festdag med mas-ser af liv og aktivitet på Hovedengen, og i år sættes alle sejl til for at markere dyrskuets 150 års jubilæum. Det er endnu for tidligt at løfte sløret for dagens program, men der skul-le blive mulighed for at få rørt lattermuskler-ne i løbet af dagen.Der er nu åbnet for tilmelding til børne-dyrskuet og tilmelding af dyr, ligesom der stadig er ledige stande. Tilmeldingsskemaer findes på www.ribedyrskue.dkArrangør: Sydvestjysk Landboforening

ESBJERG HØSTMARKEDLørdag den 1. august kl. 10.00-15.00

Esbjerg Torv, EsbjergLørdag den 1. august sætter land og by hinanden stævne på Torvet i Esbjerg. Benyt muligheden for at få en hyggelig dag med hele familien, hvor I bl.a. kan opleve gårdens dyr på helt tæt hold, lade børnene boltre sig i kornlegepladsen eller købe lokale fødevarer.Arrangør: Åbent Landbrug Sydvest

Varde Landboforenings Seniorklub

Endagstur til Skallingen Tirsdag den 19. maj kl. 14.00Vi mødes på parkeringspladsen ved Ho Kro. Vi bliver kørt i traktor og overdækket vogn (Naturbussen) til spidsen af Skallingen, og na-turvejleder Bjarne Slaikjær er guide på turen. Der er mulighed for at se sæler.Medbring selv kikkert, kaffe og kage. Pris for turen er 50 kr. Deltagerantal maks. 50.Tilmelding senest den 12. maj til Ruth og Henning, tlf. 75 25 83 96/29 11 28 71.

Endagstur i VestjyllandOnsdag den 17. juni Vi mødes ved fritidscentret i Varde kl. 8.00.Første besøg er Enemærkets Hostahave ved Ringkøbing, hvor vi ser den flotte have og nyder vores formiddagskaffe. Næste stop er Kaj Munks præstegård i Vedersø. Her vil lærer og foredragsholder, Knud Tarpgaard, fortælle om den markante præst, der spillede så afgørende en rolle for danskerne under besættelsen. Pris for turen 655 kr. inklusiv guide, entré, kaffe og middag på hjemvejen. Tilmelding senest den 8. juni til Hanne og Harald, tlf. 75 26 71 20/23 64 99 43 eller Ruth og Carl, tlf. 75 26 40 59/21 20 42 35.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

GrillaftenMandag den 15. juni kl. 18.30Aftenen starter med besøg på Engmarksgård, Engmarksvej 2, Lerager, Give. Derefter Nørup Kirke og afslutning i Nørup Hallen. Medbring selv kaffe.

Sydvestjysk Landbo Senior

Besøg Aalborg Universitetscenter og Esbjerg HavnTorsdag, den 21. maj kl. 13.00Vi mødes på Aalborg Universitetscenter, Niels Bohrsvej 8, Esbjerg.Der er stadig ledige pladser og tilmelding kan ske på tlf. 76 60 21 00.

Djursland Fra den 16.-18. juniEndnu 4 ledige pladser på busturen, som er arrangeret sammen med Papuga. Tilmelding på tlf. 76 60 21 00.

Tur til HarzenFra den 26.- 31. august Seniorklubben har sammen med Molsrejser arrangeret en 6. dages tur til Harzen. Program for turen kan fås ved henvendelse på tlf. 76 60 21 03. Tilmelding til Mols Rejser på tlf. 75 87 12 12 senest den 1. juli.

Brørup Landboforenings Seniorklub

1-dagstur til FynTirsdag den 12. maj40 personer er tilmeldt, og der kan ikke tilmeldes yderligere.

4-dages tur til Rügen Fra 4.-7. juniTilmelding er slut, men der er ingen venteliste, så henvend dig, hvis du er interesseret på tlf. 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

8-dages tur med fly til Spanien Den 4. til den 11. septemberPå denne tur til Barcelona og Andorra er der endnu ledige pladser. Sidste frist for tilmelding er den 25.maj. Program for turen kan fås ved henvendelse til Henning Vejrup. Se tlf. nr. herover.

?grobund 32grobund

32

grobund

32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32


På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Holger Bjørnskov Birgit B. Pedersen Dorthe L. Hansen Jannie Fibiger JensenStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Landbrugsspecialist Sekretær Sekretær Sekretær (barsel)Cand. agro. Valuar

[email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] jfj @landbogruppen.dk7660 2134 7660 2332 7660 2135 7660 2141 7660 2142 7660 2143

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Går du med tanker om køb eller salg?– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!


?grobund 32grobund

32

grobund

32


?grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







EjendomsmæglerValuar

SekretærDorthe L TaylorSekretærEjendomsmægler

Cand. agro.

Går du med tanker om køb eller salg?

Få en uforpligtende snak med LandboGruppen – et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

?grobund 32grobund

32

grobund

32


?grobund 32






TEKST








?grobund 32grobund

32

grobund

32


?grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







grobund

32

grobund

32?

grobund 32






TEKST







EjendomsmæglerValuar

SekretærDorthe L TaylorSekretærEjendomsmægler

Cand. agro.

Går du med tanker om køb eller salg?

Få en uforpligtende snak med LandboGruppen – et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Til jordbrugere

Grobund 2 2015

Documents

Transcript of Grobund 2 2015