grobund03 2013MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Giv ukrainere lederjob 18

Minimidler med måde 12

Brians roer vækker opsigt 10

grobund � INDHOLDGROBUNDGrobund nr. 03 · 2013

Udgiver:Jysk Landbrugsrådgivning

Majsmarken 1 7190 BillundTlf. 76 60 21 00

John Tranums Vej 256705 Esbjerg ØTlf. 76 60 21 00

info@jlbr.dkwww.jlbr.dk

REDAKTION:Lilli Snekmose (ansvarshavende)Tlf. 76 60 21 15 - lsn@jlbr.dk

ANNONCER:Marianne B. RasmussenTlf. 76 60 23 04 - mbr@jlbr.dk

FORSIDEFOTO: Lilli Snekmose

NÆSTE GROBUND: 7. juni

OPLAG: 13.000 stk.

LAYOUT OG TRYK: Grafisk Produktion Ribe

grobund �

Som under åben himmel 6Ny stald med teltdug som tag

Brians roer vækker opsigt 10Genindfører roer som kvægfoder

Minimidler med måde 12Kræver at sprøjtestrategien ændres

Målet var overlevelse 16 Jordprisen faldt og egenkapitalen forsvandt

jlbr.dk

Lige nu har vi den bedste tid af året foran os – i hvert fald efter min mening!Fra foråret sætter ind og frem til Sankt Hans er høj-depunktet, måske fordi alle ens forventninger endnu er helt uspolerede. Hvordan vækstsæsonen bliver, og om det bliver et godt eller dårligt år ligger langt ude i fremtiden. Vi er godt nok blevet holdt på pinebænken af en lang og kold vinter, men nu kan man da se en ende på det!Foråret er ikke det eneste, vi venter på. Der er gang i mange ting, der fundamen-talt kan ændre måden, vi nu driver landbrug på her i landet.Vi venter først og fremmet på Natur- og Landbrugs-kommissionen. Vores store håb og forventning er, at kommissionen får gjort op med gammel vanetænkning og indført det kursskifte, der omsider skal give land-

Her er Olena chef 18”Giv dygtige ukrainere lederjob”, siger landmand

Foto: Lilli Snekmose

grobund �grobund �FORMaNDEN

brugsproduktionen mere fri – mod at vi til gengæld i landbruget sætter ind med målrettede tiltag, så belast-ningen fra landbruget ikke øges. Altså en bæredygtig, intensiv produktion, som skåner dyr, natur og miljø mest muligt. Det har i mange år været en svøbe, at 80-90% af regule-ringerne af vores erhverv har haft karakter af regulær produktionsbegrænsning. I det system bliver alle tabere! Det har skadet vores kon-kurrenceevne og kostet et ukendt antal arbejdspladser.Derimod bliver alle vindere, hvis det nu bliver muligt at producere mere og at hæve det totale udbytte, mens vi samtidig belaster mindre. Resultatet bliver merværdi til os og vækst til samfun-det.Tager vi tråden videre, så vil en følge af en sådan ændring af reguleringen af landbruget være, at argu-

menterne for randzonerne stort set falder til jorden. I hvert fald vil de kun skulle udlægges, hvor det bevisligt vil give en effekt. Hverken landbruget el-ler samfundet har gavn af restriktioner, som ikke reducerer belastningen fra landbrugsproduktionen. Så logisk er det jo!Vi venter og håber det bed-ste.De nye vandpla-ner er i skriven-de stund endnu ikke offentlig-gjort. Også her må vi vente – og måske frygte det værste? Det er svært at være helt fortrøstningsfuld - på baggrund af det hidtidige forløb. Vandplanerne, der blev erklæret ugyldige før jul, hvilede ikke på et fagligt fundament, og der var grove eksempler på overimple-mentering. Fremfor alt var

vandplanerne ambitiøse og urealistiske, når man tager de økonomiske muligheder i samfundet og i landbruget med i betragtning. Det bliver interessant at se, om der er rettet op på det i den nye version! Ellers må vi kridte skoene og kæmpe videre!Vi har i de seneste måneder oplevet lidt mildere politi-ske vinde, der sågar førte afgiftslettelser med sig.

Regeringens vækstplan var for en gangs skyld ikke kun tomme ord, men vi trænger til endnu mere handling. Vi halter stadig bagefter på konkurrenceevne. Her skal der virkelig flyttes noget, hvis landbruget igen

skal til at tjene penge.Måske ender jeg med at blive skuffet, men lige nu tillader jeg mig at nyde forventnin-gens glæde. Det skal være min afslut-tende opfordring til jer alle: Husk at fokusere på de positive ting i hverdagen, se naturen udfolde sig og vores afgrøder gro og vokse i en ny vækstsæson. Husk at nyde solen og varmen sam-men med din familie. Det gør livet værd at leve, mens vi venter på, at nye muligheder åbner sig for vores erhverv.

af Bjarne Larsenformand for Jysk Landbrug

Mens vi venter...

”Måske ender jeg med at blive skuffet, men lige nu tillader jeg mig at nyde forventningens glæde.”

POLITISk aRBEJDE

for medlemmerneI feltenTEKST Lilli Snekmose · Redaktør · Tlf. 76 60 21 15

grobund �

Nationalpark i Vejle ÅdalVejle Kommune er begyndt at gøre sig tanker om en nationalpark i Vejle Ådal, og flere medlemmer har i den anledning kontaktet Jysk Landbrug.Landboforeningens hold-ning er, at man som ud-gangspunkt ikke har noget imod en nationalpark, men at alt afhænger af processen og den lodsejermæssige op-bakning. I forbindelse med andre nationalparker har man oplevet en skueproces, hvor det har været næsten umuligt for lodsejerne at blive hørt.Det må derfor være et krav, at afgrænsningen af en nationalpark i Vejle Ådal faktisk er til diskussion, og at lodsejerne er sikret reel indflydelse på, om deres arealer bliver omfattet eller ej. Jysk Landbrug vil derfor lytte meget nøje til medlem-mernes ønsker, og er klar til at bistå den enkelte.

Telefonnotat som dokumentation Flere kommuner har valgt via en telefonopringning at svare medlemmer, der har bedt kommunen om at afklare, hvorvidt kon-krete vandløb er omfattet

af vandløbsloven og derfor skal have udlagt randzo-ner. Modtager du en sådan opringning, så bed om at der udarbejdes et telefon-notat og få det tilsendt. Så har du dokumentation for, hvad kommunens forslag og afgørelse gik ud på.

KommuneplanerVarde Kommune har offent-liggjort sin Kommuneplan 2013-2025. De øvrige kom-muner ventes snart at have deres klar. I Sydvestjysk Landboforenings bestyrelse er der nedsat arbejdsgrup-per, der vil gennemgå og kommentere kommunepla-nerne i henholdsvis Varde og Esbjerg.Jysk Landbrug har endnu ikke haft sagen på dagsor-denen.

Lukning af jern-baneoverskæringerPå Vestbanen er der forslag om, at der fra 2014 til 2015 nedlægges 55 ud af i alt 58 jernbaneoverskæringer. Dertil kommer seks ud af BaneDanmarks 38 over-skæringer på strækningen. Berørte lodsejere bør søge rådgivning i forhold til af-ståelse af jord, gener i form af ekstra kørsel, defigure-ring af marker og anlæg af nye veje m.m.

Landboretskonsulent Per Vinther står til rådighed, og omkostningen vil ofte være helt eller delvist dækket i form af betalt sagkyndig bistand i forbindelse med ekspropriationsforhandlin-gerne.

KlimastrategiClaus Christensen fra Syd-vestjysk Landboforening og Per Vinther har deltaget i to møder med Esbjerg Kommu-ne om klimastrategi. I 2020-planen indgår en reduktion af CO2 på 30% i forhold til 2011-niveauet. Landbru-get er en vigtig medspiller, og kan især bidrage med dyrkning af energiafgrøder og ved at fortrænge CO2 ved omsætning af græs i biogas-anlæg.Sydvestjysk Landbofor-enings holdning er, at det er muligt at reducere CO2-udslippet uden samtidig at skulle ekstensivere land-brugsproduktionen.

KO-kontrol i 2013Billund og Vejen kommuner har fulgt landboforeninger-nes opfordring og valgt en kontrolmodel, hvor Natur-Erhverv tager uanmeldt på kontrolbesøg og derefter informerer kommunen, som følger op med et kontrolbe-søg i løbet af 14 dage.Varde Kommune har deri-

mod valgt den alternative model, hvor de to myndig-heder gennemfører et fælles kontrolbesøg. Kommunen har set på, at denne model giver det mindste tidsfor-brug for landmanden.At modtage to kontrollanter på én gang kan imidlertid være en stressfaktor for landmanden, der risikerer at blive majoriseret. Den bedste dialog opstår, hvis kontrol-lanterne optræder særskilt, mener landboforeningerne.Når alle årets KO-kontrol-ler er gennemført, vil Varde Kommune tage stilling til, om et fælles kontrolbesøg skal fastholdes eller ændres til to besøg.Esbjerg, Vejle og Ikast-Bran-de kommuner har endnu ikke valgt model for KO-kontrollen.Hvert år skal mindst 1% af landbrugere, der modtager støtte fra EU, kontrolleres.

grobund �

Snæver sejr til Sydvestjysk Lbf.

GENERaLFORSaMLING

Hvem kan få flest medlemmer til at komme til generalfor-samling? Den udfordring kom Martin Merrild med forud for årets generalforsamlinger i landboforeningerne.Hvem der løber med sejren på landsplan bliver offentlig-gjort i begyndelsen af maj.

I lokalopgøret mellem Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening blev det sydvestjyderne, der trak en snæ-ver sejr hjem. Med 96 stemmeberettigede fremmødte blev det to flere end hos Jysk Landbrug, men det var tæt på uafgjort. Medlemsmæssigt er de to foreninger også næsten lige store, dog med en lille overvægt til Jysk Landbrug. Gik du glip af generalforsamlingen, så kan du læse ud-drag af beretningerne og debatten på de to generalforsam-linger på jlbr.dk.

Ny KvægformaNd – mEN hvEm?Jysk Landbrugsrådgivnings Brugergruppe Kvæg har fået ny formand, men konstitueringen i gruppen foregik des-værre efter dette blads deadline. Derfor henvises til jlbr.dk, hvor du kan se, hvem valget faldt på.De øvrige brugergrupper har konstitueret sig, så der var genvalg til alle formænd/næstformænd.

Brugergruppe SvinFormand: Søren Søndergaard, GiveNæstformand: Kurt Møller, Bramming

Brugergruppe PlanteavlFormand: Tage Schmidt, FilskovNæstformand: Erik S. Husted, Ribe

Brugergruppe DeltidFormand: Bo S. Pedersen, ThyregodNæstformand: Per M. Skousen, Lyne

Brugergruppe ØkologiFormand: Erling Christensen, Sdr. OmmeNæstformand: Kasper Clausen, Nordenskov

JySK LaNdbrug:Kurt Johansen, Egtved blev valgt ind i Jysk Landbrugs bestyrelse. Her sad han også før generalforsamlingen, men det var som re-præsentant for kvægbrugerne. Han ønskede imidlertid at stoppe som medlem af Bruger-

gruppe Kvæg, men stillede op og opnåede direkte valg til bestyrelsen.

Gregers Kristensen, Vejen, er nyvalgt med-lem af Jysk Landbrugs bestyrelse fra Bruger-gruppe Kvæg.I øvrigt var der ved det efterfølgende konsti-

tuerende møde genvalg til formand Bjarne Larsen, til 1. næstformand Kurt Johansen og til 2. næstformand Tage Schmidt.

SydvESTJySK LaNdboforENiNg:Sydvestjysk Landboforening fik ny – kvindelig – næst-formand og fik desuden nyvalgt to medlemmer.

Mimi Pedersen, Outrup, blev den første kvinde i formandskabet i foreningens histo-rie. Hun blev valgt til 2. næstformand. Den tidligere 2. næstformand, Kurt Møller, er nu 1. næstformand. Der var genvalg til formand

Claus Christensen.Bestyrelsen fik ved generalforsamlingen to helt nye medlemmer.

Det er Anders Harck, tidligere driftsøkonom i Jysk Landbrugsrådgivning, og nu mælke-producent ved Tjæreborg.

Det andet nyvalgte medlem er også mælke-producent, nemlig Lars Jager Madsen, Sig.

Genvalg og nyvalg

Selvom dele af dansk land-brug er negativt præget af finanskrisen, så har det ikke reduceret behovet for faglig rådgivning. I Jysk

Landbrugsrådgivning er omsætningen i 2012 øget til 161.608.286 kr., hvilket er en stigning på 3.198.000 kr. i forhold til 2011. Det

samlede interessentskab har realiseret et overskud på 5.071.691 kr.I 2012 har selskabet oplevet en stigende omsætning, fordi det er lykkedes at eks-pandere især på områder som rådgivning i driftsøko-nomi og finansiering samt strategi- og miljørådgiv-ning.- Vi har også en stærkt efterspurgt IT-afdeling, og inden for jura, lønservice

og økonomisk rådgivning har små og mellemstore virksomheder fået øje på os, siger administrerende direktør Torben Jensen, der lægger vægt på, at virksom-heden i de fem år, den har eksisteret i sin nuværende form, i samtlige år har haft et positivt resultat.

Læs mere om Jysk Land-brugsrådgivnings årsresultat på jlbr.dk

5. år med overskudJysk Landbrugsrådgivning har øget omsætningen og kom ud af 2012 med et overskud på 5 mio. kr.

Køer vil helst være ude. Så er de bedst tilpas. Men når det nu er nødvendigt selv for økologer at kunne have køer på stald, så skal det minde mest muligt om at være ude, mener den unge økolog, Esben Møller Xu, der tog en helt ny stald i brug i Roust i efteråret 2012. Hvad er fordelene ved teltdug?- Vi tænder ikke lys i stal-den i ret lang tid, for her er

masser af naturligt lys. Kø-erne kan li’ det, fx viser de meget mere brunst. Dræg-tighedsprocenten er steget fra 50 til 60, fortæller han. På fordelssiden tæller også, at der er et sundt klima i stalden, så køerne undgår sygdomme som lungebe-tændelse og influenza. Så er der vel også nogle ulemper?- Tja, det er aldrig gratis at spare. Det kan regne ned i de udvendige foderkrybber, fordi der ikke er tagrender. Det kan også sne ind, og blæsten går frisk igen-nem den åbne stald. Men det er nu mest en ulempe

for menneskene, ikke for dyrene, mener han.Gardiner er valgt fra i stalden på Rudholm. Esben bryder sig ikke om dem, og fravalget var med til at holde omkostningerne nede. Og at bygge og ind-rette billigt og simpelt har været Esbens mantra under staldbyggeriet.

gLad for STorE SENgEbåSEStalden er indrettet med de nye, større sengebåse, som er en konsekvens af den nye Lov om hold af kvæg.- Det var jeg ret negativ over, for jeg har mange små køer, fordi jeg krydser

med jersey. Jeg tænkte, at køerne ville ligge og skide i sengebåsene, og at det ville give en masse besvær. Men sådan er det ikke gået?- Nej. Det har virkelig over-rasket mig. Det er åbenbart sådan, at en ko kun skider i sengebåsen, hvis båsen er så lille, at det er besværligt for den at rejse sig op. I store båse har koen nemt ved at rejse sig, så det gør den – og så havner afførin-gen, hvor den skal. Så det taler for de store senge-båse og for Lov om hold af kvæg, anerkender han.Hvorfor har du valgt kun

Som under åben himmelNy stald med teltdug som tag slipper dagslyset ind

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

Hov, hvor er taget? Den hvide teltdug virker usynlig, og dagslyset strømmer ind. Når det blæser, kan taget blafre en smule, men det

bliver aldrig til larm, for vinden bliver ikke fanget i den åbne bygning.

grobund �

grobund �

at have malkekøer i din nye stald?- Hele ideen er, at når man arbejder her i stalden, så koncentrerer man sig om køerne, og de er ret simple at passe. Det er lidt rutine-arbejde. Det er meget mere kompliceret og kræver mere overvågning at passe kælvningsafdeling, goldkø-er, kvier og kalve. Så dem har vi samlet i den gamle stald og området tæt på stuehuset, hvor det er nem-mere at observere dyrene.Det er vel også en billigere løsning?- Ja, nu udnytter vi den gamle stald, og kælvnings-bokse har vi indrettet lidt interimistisk i en foderlade. Det har helt klart begræn-set omkostningerne.

maLKEroboT, NEJ TaK!Esben har valgt en side-by-side 16 x 2 malkestald, fordi det er den mest simp-le model med få bevægelige dele, som det er ret enkelt selv

at reparere eller udskifte.Overvejede du malkerobot-ter?- Overhovedet ikke! Jeg er ikke vild med højteknologi, og jeg bliver dårlig, hvis jeg skal ha’ en montør på besøg…Men nu er du så afhængig af at have folk ansat.- Ja, men det er sjovere! Og så tror jeg heller aldrig, at vi i en robot kunne opnå den mælkekvalitet, vi har. Vores kimtal har i halvan-det år ligget lavt på under 3000, og det geometriske celletal har i et par år været under 200.

Lav ydELSE – EN STyrKE- Ydelsen er lige nu kun på 7.400 kg pr. ko pr. år. Det er heldigvis

ingen katastrofe – det er bare tegn på, at vi ikke presser køerne, siger Es-ben.- Køerne yder det de kan. Sådan er den rigtige øko-logiske synsvinkel. Vores strategi giver sparede udgifter til dyrlæge og

klovbeskærer. Vi er med i en staldskole, og det betyder faktisk, at vi i to år ikke har haft dyrlæge til andet end afhorning og kastre-ring, konstaterer han tilfreds.Han er dog ikke helt uden ambitioner hvad ydelsen angår. Den skal op på 8.500 kg.Du var i sin tid lidt i medierne, fordi

du var utilfreds med, at du ikke måtte bygge stalden, hvor du først havde tænkt dig. Hvordan ser du på det forløb i dag?- Ja, det var ikke sjovt dengang. Jeg syntes jo det var verdens undergang, at jeg blev bremset. Jeg skulle bare i gang NU! Men pro-blemet var, at stalden var placeret tæt på et overdrev, og det måtte vi så finde en løsning på. Faktisk var kommunen meget prag-matisk, og det hele kunne løses, da vi flyttede stalden 20 meter. Så i dag kan jeg godt se det gode i det, og egentlig var det ret interes-sant at have dialogen med kommunen.

”Jeg bliver dårlig, hvis jeg skal ha’ en montør på besøg!”

Esben Møller Xu om fravalget af malkerobotter

faKTa

l Med inventar, silo, gylletank og jord-arbejde har den nye stald på Rudholm kostet 10,5 mio. kr.

l Stalden er bygget med 240 sengebåse med madrasser og udvendige foder-borde.

l Malkestalden er en side-by-side 16 x 2.

Ny STaLD

På Rudholm krydses der med jersey.

grobund �

Rudholm har i år tre hektar økologiske roer i markplanen.- De fleste siger jeg er små-skør, men jeg ser det lidt som en landbrugsfaglig pligt.Esben Møller Xu vil dyrke økologiske roer, fordi han mener, der er et større ud-

byttepotentiale her. Men det er ikke det eneste perspek-tiv. Imageplejen er et andet tungtvejende argument.- Hvis det lykkes med roerne, så bliver det en miljørevolution, siger han – og han tager det store ord i munden uden at blinke.- Roerne kan bedre end andre afgrøder udnytte diffust kvælstof, fordi roer vokser og gror helt til sidst i oktober. Netop sidst på vækstsæsonen bliver der

frigivet meget kvælstof, og det sker på et tidspunkt, hvor kløvergræsset er pløjet ned, og majsen har stoppet sit kvælstofoptag, lyder hans begrundelse for, hvorfor netop roer flugter

godt med en økologisk tankegang. Roerne vil helt enkelt være en gevinst for miljøet, fordi de reducerer kvælstofudvaskningen.

SamLEr Ny vidEN og forSKNiNgEsben Møller Xu er sam-men med syv andre øko-logiske landmænd gået i samarbejde med Jysk Økologi og økologirådgiv-ningen på Videncentret for Landbrug om at koordinere viden og ressourcer i for-hold til økologiske roer.Sammen er de begyndt at vække de gamle roeeksper-ter – om ikke fra graven – så fra dvalen. For erfarin-gerne fra roedyrkningens storhedstid skal kombine-res med ny viden. - Jeg skal blandt andet være med til at afprøve en lugerobot, der er under

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

Vil vække de gamle roeeksperter

MILJØREVOLUTION

”Skriv endelig, at jeg har et godt tilbud til folk, der har lyst til at komme og hakke

roer i sommer.”Esben Møller Xu

KNOLDEFLODVEJ 99 . 6800 VARDE . TLF. 75 26 71 66 . FAX 75 26 73 42

Næsbjerg Foderstofforening

alleVi er til for landmænd

Og det har vi været i over 115 år med succes.

Varde - Tlf. 75 26 71 66 • Nordenskov - Tlf. 75 29 84 11 • www.naesbjergfoder.dk

Næsbjerg Foderstofforning_2spltx30.indd 1 22-01-2013 08:43:38

”Hvis det lykkes med roerne,

så bliver det en miljørevolution.”

grobund �

udvikling, fortæller Esben. Han er dog klar over, at teknikken ikke er så langt fremme, at det bliver nogen redning i år.- Så skriv endelig, at jeg har et godt tilbud til folk, der har lyst til at komme og hakke roer i sommer. Jeg skal bruge nogen, der har et godt tag på at luge roer!Fire andre i gruppen sår også roer i år, og dyrk-ningserfaringerne bliver beskrevet og lagt på Land-brugsInfo.dk i form af en dyrkningsvejledning.

Ren sviR at skæRe RoeRFodringsmæssigt når man ikke så langt med tre ha roer til 250 køer, men det

er også meningen, at de i første omgang kun skal række til to foderenheder roer til den halvdel, der er højest ydende. - De skal have to-tre kilo roer om dagen, når de bli-ver bundet ind. Så regner jeg med, at jeg kan undgå det fald i ydelse, der ellers altid kommer der.Der skal skæres 1½ tons roer hver dag. Men det skræmmer ikke foderme-steren på Rudholm, Helge Saugmann. Han synes, det er en ren svir. Han var tidligere på en gård, hvor der skulle snittes 5 tons om dagen!

Konsulentens kommentar:Økologikonsulent Kjeld Forsom, tlf. 76 60 23 55

Ukrudtsbekæmpelsen er uden tvivl den største udfordring ved økologisk roedyrkning. Før der bliver udviklet billigere og gode alternativer til håndhakning, bliver roer næppe en stor afgrøde for økologer.

Jysk Økologi samarbejder med et dansk firma, F. Poulsen Engineering ApS, der har udviklet en robothakker, som klarer lugningen mellem udplantningsplanter som salat og kål, så den også kan luge i roer (www.visionweeding.com). Firmaet har gennem de sidste par år samarbejdet med Syd-dansk Universitet om udvikling af styringssystemer, der kan genkende de små roeplanter. Vi håber, det bliver muligt med testkørsler i marken denne sommer.

Foderroerne spås en renæssance, godt hjulpet på vej af den voksende interesse for dyrkning af roer til biogas i Tyskland. Denne udvikling har sat fornyet gang i arbejdet med foræd-ling af bedre og mere højtydende sorter. Et arbejde, der har været på standby de sidste 20 år.

Siden der sidst blev dyrket foderroer i større mængder i Danmark, er der sket en udvikling af frøteknologier inden for sukkerroer, så der sikres en hurtigere og mere sikker etablering. Ligeledes er der udviklet ny teknik til håndtering og opbevaring af roer.

Dansk landbrug kan vel ikke tillade sig i fremtiden at se bort fra en afgrøde, der har et potentiale på 20.000 FE under danske klimaforhold?

En af udfordringerne er at komme tæt nok på de små roeplanter. Øverst er det ikke hakkede bælte om roerne 6 cm, nederst er det 2 cm.

Robovatoren i funktion i roer, der i et tidligere stadie er blevet håndhakkede. Der arbejdes på at udvikle styringen, så den kan arbejde i roer ned til kimplantestadiet.

Infarm A/S

Infarm A/S

LEVERANDØR AF SPECIALISTVIDENOG TEKNOLOGI TIL LANDBRUGET

Brians roer vækker opsigt

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

faKTa

roEr i marKEN:l Stort udbyttepotentiale – helt op til

20.000 FE pr. ha, siger frøfirmaet KWS – også på arealer, hvor majs ikke avler godt.

l Forudsætter rettidighed i vækst- sæsonen.

l Store krav til management ved lagring.l Stort slid på udstyr.l Fortrinlig sædskifteafgrøde.

roEr i STaLdEN:l Supergodt foder.lMeget energirigt foder.lMeget sukkerholdigt foder.lØger værdistof-indholdet i mælken.

UDByTTEPOTENTIaLEgrobund 10

Roerne er ved at blive genindført, og i år vil vi se betydeligt flere roemarker end i de seneste årtier.

Den halve roehøst lå 1. april i kule, men nu er den samensileret med majsensilagen.

For ensidig fodring med majs er usund og sikkert skyld i nogle af alle de syg-domme hos køerne, som vi ikke så for 20 år siden, mener Brian Egsgaard.

grobund 11

Køb dine spåner hos dLGtiL en God pris

Kontakt din lokale dLG forretning eller ring på 3368 6000

Mange taler om det, og stadig flere tager beslutnin-gen. Men det vækker sta-dig opsigt, når der på disse kanter er marker med roer. Brian Egsgaard Brock ved Hejnsvig er i hvert fald selv lettere overrasket over, at hans roer er blevet et stort samtaleemne!- Det er alle vegne. Om jeg sidder til en privat fest, el-ler det er mælkechaufføren eller montøren fra DeLaval: De skal alle sammen lige høre, om det er rigtigt, at jeg er så tosset, at jeg er begyndt at bøvle med roer igen. For det er der ikke mange, der forstår!Når Brian fortæller om arbejdet og den faglige ud-fordring ved at dyrke, opbe-vare og håndtere roerne, så ser man, at han er tændt!For ham er det lysten, der driver værket. Og har man ikke 100 procents enga-gement i roedyrkning, så skal man lade være. Majs er hundrede gange nem-mere at dyrke, men roernes store potentiale lokker!

Brian havde i 2012 roer på 21 ha, og målet er, at roerne skal hæve bedriftens selvforsyning med 3 FE pr. ko. I forvejen produce-rede han 13 FE og sup-plerede med indkøbt foder. Som prisrelationerne er i øjeblikket, er der meget at spare ved at hæve selvfor-syningsgraden.- Det var da godt, vi havde

roerne sidste år, siger Brian, for som så mange andre steder, så svigtede majsen her på grund af det våde og kolde vejr. Brian håber på bedre held næste år. For han fort-sætter med roer i samme omfang i år. Med de nuvæ-rende priser på kraftfoder, er roer helt enkelt også en god idé økonomisk, mener han.

SamENSiLEriNgMens kollegerne ryster lidt på hovedet, så kan Brian trøste sig med, at han har sin mors fulde opbakning. - Hun har altid ment, at roer er det bedste til kø-erne, så hun har været en stor fortaler! Mine med-

hjælpere er også tilhæn-gere af roerne. Men det hjælper nok også, at det er mig, der tager den daglige tørn med snitningen. Det bruger jeg nok en time på hver dag, fortæller Brian.Indtil begyndelsen af april er roerne blevet opfod-ret friske, men for nylig samensilerede Brian den halvdel, der lå tilbage i kule. Oprindelig var det planen, at samensileringen skulle være sket i majs-høsten, men det lykkedes ikke at ramme det rigtige tidspunkt på grund af det regnvåde høstvejr.

Brian har lært:3 at engagementet skal

være helt i top, hvis man vil dyrke roer.

3 at alt skal lykkes, hvis man vil nå de høje tal i foderen-heder.

3 at roerne skal vokse på marker, hvor der er læ. Sandflugt er en alvorlig trussel, og i 2012 måtte han så en tredjedel af are-alet om, efter en sandflugt så sent som 6. juni.

3 at sandflugt skal forebyg-ges. Meldes der om kraftig blæst, skal roerne dagen inden vandes, eller der skal køres staldgødning på.

Roesnitteren er gammeldags, og Brian planlægger at anskaffe en mere tidssvarende skovl, der kan klare snitningen.

Roefrøene sås mellem den 4. og den 20. april.

grobund 1�

Miljøstyrelsen har indført en ny begrænsning på anvendelsen af de fleste almindelige minimidler, så man ikke længere frit kan blande forskellige SU-mid-ler. Det har ellers været en god praksis for at få en bred effekt. Ligeledes må man fremover kun bruge et SU-middel én gang pr. vækstsæson, uanset dosis. Desværre vil Miljøstyrel-sen ikke bløde op på disse bestemmelser.Den nye begrænsning er påtrykt de nye etiketter og har baggrund i, at man vil beskytte grundvandet. De pågældende SU-midler har det samme nedbrydnings-produkt.

fiNd aLTErNaTivErNogle firmaer vil arbejde på at få godkendt færdige blandingsprodukter eller forsøge at skaffe dokumen-tation til en godkendelse af en split strategi. Men det er op ad bakke, så i vores råd-givning vil vi fokusere på at finde alternative sprøjte- og bekæmpelsesstrategier.Den nye restriktion gælder følgende S-midler:Express, Ally, Harmony Plus, Harmony SX, Hussar, Atlantis, Othello, Zoom og MaisTer. Midler med gammel eti-kette udløser ikke restrik-tionen. Men man kan kun forvente, at nykøbte midler har restriktionen. I 2013 gælder det således for Express, Ally, generica-pro-dukter af disse og Harmo-nyplus/SX. Bayer har meddelt, at Hus-sar og Atlantis i handlen ikke er påtrykt den nye re-striktion, hvorfor man frit kan benytte en blanding af disse. Men har man fx brugt Atlantis i efteråret, så kan man ikke benytte fx Express eller Ally i foråret, hvis de er indkøbt og der-

med sandsynligvis er på-trykt med den ny etikette.

ProbLEm i maJSInden for majssprøjtning er der særlige udfordrin-ger, idet der næsten indgår såvel Harmony SX og MaisTer i alle de gamle strategier. På den korte bane handler det meget om tidlige sprøjtninger på småt ukrudt og så et valg mellem enten Harmony SX eller MaisTer afhængigt af, hvad man skal bekæmpe af ukrudt. På den lange bane er der ingen vej udenom sædskifte, da ensidig majs fremmer problemer med fx ærenpris, hanespore, sner-lepileurt, hejrenæb m.fl.Den nye minimiddelre-striktion betyder også, at overskridelse af denne begrænsning på anvendel-

sen udløser KO og dermed træk i støtten, hvis den opdages ved kontrol, fx af sprøjtejournalen.I Jysk Landbrugsrådgiv-nings planteavlsrådgivning vil vi løbende i Korn- og Grovfoder Expressen have fokus på problematikken og i sprøjteplaner og råd-givning anvise alternative strategier.Men det er landmandens ansvar at anvende og do-kumentere korrekt anven-delse i sprøjtejournalen. Kontakt din planteavls-konsulent og få styr på din sprøjtestrategi. En sprøj-teplan før sæsonen eller på markbesøget er et godt grundlag.Vi ønsker dig en god sprøjtesæson og glæder os til at møde dig i marken.

Minimidler med måde – en ny udfordring

TEKST Christian HansenFaglig koordinatorplanteavlTlf. 76 60 23 97

Jysk Mark tilbyder:KLiPPEKorT TiL marKbESøgHusk også at benytte dig af Jysk Landbrugsrådgiv-nings gode tilbud om en klækkelig rabat på mark-besøg. Ved køb af et 5- eller 10-turs kort får man markbesøgstimerne til 550 og 500 kr. pr. time. Dertil kommer gratis telefonrådgivning i vækstsæ-sonen.

rådgivNiNg dEr ryKKEr i marKEN! Til dig med under 30 ha tilbyder vi en fleks-mark-pakke, der indeholder markbesøg samt indberetning af årets sprøjtejournal, til fast pris. 1.595 kr. Rådgivningen leveres af konsulenter fra Jysk Mark, og det om-fatter rådgivning inden for sædvanlige foder- og salgsafgrøder. Tilbuddet baseres på et samlet omfang på 2,50 timer.Er du interesseret i klippekort eller fleks-mark-pakke – kontakt sekretær Lis V. kristensen tlf. 76 60 23 98.

rEgiSTrEriNg af KroNviLdTSKadEr i diNE afgrødErJysk Landbrugsrådgivning fortsætter registreringen af mark-skader efter kronvildt. Se Grobund nr. 8 - 2012.Tag emnet op med din konsulent, så vi kan få skaderne registreret.

SPRØJTESTRaTEGI

5 klip: Kr. 2.750,-

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

5 timers markbesøg

10 klip: Kr. 5.000,-

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

10 timers markbesøg

grobund 1�

Vigtige datoer1. maJ Udyrkede landbrugsarealer må som hovedregel ikke slås fra 1. maj til 30. juni.

Frist for at søge om støtte til Natura 2000-projek-ter, som skal omfatte en af eller begge ordninger:

Tilskud til rydning af træer og buske på til-groede arealer, og til at fjerne materialet fra arealet.

Tilskud til forberedelse til afgræsning omfat-ter nyt hegn, elforsyning, vandingsfaciliteter og fangfolde.

Natura 2000-projekter – etablering af naturlige vandstandsforhold.

Frist for at søge om tilskud til etablering af hegn og beplantninger. Der ydes et tilsagn om tilskud på 40 eller 60 procent af anlægsudgifterne af-hængig af projektets udformning.

1�. maJFrist for at søge tilskud til privat skovrejsning til private ejere af landbrugsjord. Landbrugsjorden skal ligge i skovrejsningsområde eller område, hvor skovrejsning er mulig. Ansøgningen skal sendes til en af de seks lokale enheder, der admi-nistrerer skovtilskudssagerne.

Arealer med omdriftsgræs skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt frem til den 15. september.

�1. maJAnsøgninger om enkeltbetaling og indsendelse af markkort m.m., der modtages i NaturErhvervsty-relsen efter denne dato, bliver afvist.

�1. maJFrist for visse ændringer af oplysninger i Fælles-skemaet. Det kan dog altid lade sig gøre at juste-re nedad, forudsat der ikke er anmeldt kontrol.

Frist for at nedpløje omdriftsgræsmarker på kvægbrug med op til 2,3 DE/ha. På JB 7-9 må fodergræs ikke omlægges i perioden fra den 1. juni til 31. oktober. På JB 1-6 og JB 10-11 må fodergræs ikke omlægges i perioden fra den 1. juni til 31. januar. Fodergræs, der omlægges til fodergræs, må dog omlægges til og med den 14. august.

Plantedækket på støtteberettigede arealer under enkeltbetalingsordningen skal normalt være etableret.

1. JuNi Arealerne med permanente græsarealer skal være så tørre og have en sådan beskaffenhed, at de kan afgræsses eller udnyttes til slæt frem til den 31. august.

1�. JuNi Frist for at plante flerårige energiafgrøder på arealer, der søges støtte til i 2013. Energiafgrø-der skal plantes i perioden fra den 1. januar til 15. juni.

Vi arrangerer en demoaften torsdag den 13. juni kl. 19.00 ved Mads kragh, Gilbjergvej 51, Hejnsvig, hvor vi vil vise forskellige strategier for udbring-ning af gylle til majs.

For at få næringstofferne ud til majsen på et senere tidspunkt end normalt, vil vi præsentere forskel-lige metoder til at få gyllen kørt ud i majsen i juni måned. På denne aften kan vi præsentere

en 34 m3 gyllevogn efterspændt en nyudviklet 16-rækket majs-renser, hvor gyllen bliver nedfældet samtidig med rensningen – renseren/nedfælderen styres via kamera. Hele sættet er mon-teret med 50 cm hjul, hvorved den kan køre mellem majsræk-kerne, forhåbentlig med minimal skade på majsen.Vi vil samtidig lave en demonstration af udlægning af gylle i majsen med slangebom både med og uden svovlsyretilsætning – og med rensning før og efter udbringningen med forskellige doseringer af gylle.

frøSTørrELSES-dEmoDesuden vil vi anlægge en frøstørrelsesdemo, hvor vi af samme sort vil så to forskellige frøstørrelser for at prøve at eftervise, om producenterne har ret i deres påstand om, at frøstørrelse ikke har den store betydning for frøvitaliteten.Yderligere vil vi fremvise ukrudtsforsøg, hvor vi vurderer virk-ningen af de gængse midler i forskellige doseringer.Som noget nyt og måske ikke prøvet før, vil vi løsne jorden un-der majsfrøet sidst i maj og igen på demoaftenen i juni måned. I kartofler har en sådan løsning givet en markant udbyttere-spons – kan vi få en tilsvarende effekt på majsen?Det bliver en spændende aften, hvor vi kan få en idé om, hvor-dan fremtidens majsdyrkning ser ud!

Hvordan udnyttes gyllen bedst i majsen?

demoaften

FREMTIDENS MaJSDyRkNING

TEKST Michael TroelsgaardPlanteavlskonsulentTlf. 76 60 23 59

grobund 1�

Avlsarbejde, forskning og videndeling har givet dansk landbrug mange ver-densrekorder som eksem-pelvis laveste foderforbrug/kg svinekød, laveste CO2 bidrag pr. kg mælk, lavt forbrug af antibiotika m.m. I den evige jagt på potentia-ler og indtjening i land-bruget er der stor fokus på tekniske forbedringer og effektiviseringer i produk-tionen, men potentialer i bedre ledelse og medarbej-derinvolvering må ikke glemmes. Medarbejdere, der føler sig ledet og invol-veret i planlægningen af det daglige arbejde, inde-holder en stor ressource i arbejdet med at skabe en bedre bundlinje.

foKuS På ProduKTioNS-PriSAlle virksomheder, der afsætter varer i et globalt marked, er udsat for en hård konkurrence. De fle-ste landbrugsprodukter fra Danmark adskiller sig ikke væsentligt mht. egenskaber og sundhed fra produkter fra andre lande, og derfor bliver konkurrencen på pris den vigtigste kon-kurrenceparameter. Når salgsprisen er vigtig, bliver produktionsprisen på mælk og kød det altoverskyggen-de fokuspunkt for at sikre en fornuftig indtjening i den enkelte landbrugsvirk-somhed.

har du viLJEN?En ny ledelsesstil forudsæt-ter en ny erkendelse, men værktøjerne findes!Men det kræver en ny er-kendelse hos arbejdsgiver. Skal potentialet hos med-

arbejderne sikres, skal du som arbejdsgiver virkelig ville det. Forhold dig til tjeklisten og vurder, om du er klar til at finde yderligere potentiale hos dine medarbejdere!Er der et eller flere punkter på tjeklisten, som ikke kan besvares med et overbevi-sende ”JA” (husk også at spørge ægtefællen), så er der fortsat et potentiale i at styrke og prioritere ledel-sen i virksomheden. I Jysk Landbrugsrådgiv-ning har vi en værktøjs-kasse fuld af gode nøgler til at finde potentialet i dine medarbejdere.

Tænd den hellige ild i øjnene på dine medarbejdereNæste verdensrekord kan blive, at dansk landbrug har verdens bedste ledere, der tilbyder medarbejderne fantastiske personlige udviklings-muligheder og en unik indflydelse på egen arbejdsdag.

TEKST Peter HegelundChef for Jysk kvæg Tlf. 76 60 21 50 faKTa

3 Når jeg ansætter medarbejdere, er jeg tydelig i mine ønsker til samar-bejdet

3 Jeg har en plan for oplæring af nye medarbejdere

3 Jeg har sat tidsrammer for, hvor-når nye opgaver løses korrekt og selvstændigt

3 Jeg har en plan for, hvor tit jeg følger op på nye medarbejdere

3 Jeg har et klart billede af hvor mange nye udfordringer, medarbej-derne trives med

3 Jeg involverer medarbejderne i mine mål for virksomheden

3 Medarbejderne kender de mål i mit budget, som de har mulighed for at forbedre

3 Jeg involverer medarbejderne i planlægning af det daglige arbejde

3 Jeg involverer medarbejderne i at finde løbende forbedringer i produktionen

kontakt en af medarbejderne i Jysk LEaN, og sammen tænder vi den hellige ild i dine medarbejderes øjne.

Bo kær PedersenTlf. 76 60 21 55 25 57 98 00 bkp@jlbr.dk

Birgitte kjemstrupTlf. 76 60 23 62 40 91 30 75 bmk@jlbr.dk

Peter ChristensenTlf. 76 60 21 86 25 57 98 71 pch@jlbr.dk

Peter Hegelund Tlf. 76 60 21 50 25 57 98 60 phe@jlbr.dk

LEDELSE

grobund_annonce_2013_newholland.indd 1 25-03-2013 15:01:56

grobund 1�

Jysk Landbrugsrådgivning har dannet et nyt tværfag-ligt natur team – Jysk Na-tur, som hjælper dig med at navigere i lovgivningen om naturen på din ejendom. Jysk Natur rådgiver om, hvilke udpegninger der er på din jord, og hvilke be-grænsninger og mulighe-der det giver. Det kan være på §3 arealer, i Natura2000 områder, vandløb, skov, eller specifik viden inden-for botanik, bilag IV-arter, naturpleje, vådområder, afgræsningsprojekter, vildtpleje m.m. Styrkelsen i teamet er, at det er sam-mensat af stærke fagper-soner indenfor hver deres specialiserede område, der sammen vil danne basis for opgaveløsningen. Der er repræsentanter indenfor landboret, planteavl, miljø, økologi, jura og kvæg.Langt de fleste landmænd har et hjørne af ejendom-men, som ligger hen med naturarealer; eng, mose, hede, overdrev eller skov, der kræver et indgående kendskab til Naturbeskyt-telsesloven, Vandløbsloven, Natura2000, EU plante-dækkeregler mv. Jysk Natur tilbyder rådgivning indenfor dette område.

få TiLSKud TiL NaTur- ProJEKTErStore pengesumme fra den direkte landbrugsstøtte er lagt over i grønne tiltag i landdistriktsprogram-met og der findes en lang række tilskudsmuligheder i forbindelse med natur-projekter. Mange af ord-ningerne er puljer, som kan søges i en afgrænset periode. Jysk Natur holder sig opdateret på hvilke tilskudsmuligheder, der er aktuelle, og hvilke krav lodsejeren skal opfylde for at få del i støtten.I øjeblikket søger vi støtte i Natura2000-områderne til rydning af tilgroede arealer og hegning med strømforsyning, vandings-faciliteter og fangfolde. Ansøgningsrunden løber frem til den 1. maj 2013 – så hvis du er hurtig, kan vi stadig nå en ansøg-ning. Tilskudssatsen er 100% af de tilskudsberet-tigede udgifter. Så det er en rigtig god ordning – både for landmanden og ikke mindst naturen, hvor tilta-gene er med til at fremme biodiversiteten og pleje de værdifulde naturtyper.

NyE PuLJErNæste ansøgningsrunde vedrører natur- og miljø-projekter. Den forventes at indeholde tilskud til plan-lægning af natur- og miljø-projekter, udarbejdelse af naturplaner, etablering af vegetationsstriber, særlige

levesteder for dyrearter, græsningsprojekter – heg-ning af §3 natur, beskyt-telse, etablering og genop-retning af natur og miljø samt jordfordeling. Derud-over forventes ansøgnings-runden til Landskabs- og biotopforbedrende beplant-ning til etablering af hegn og beplantninger at starte hen mod sommeren 2013.

Lad JySK NaTur vurdErE diN SagJysk Natur hjælper dig også, hvis der er opstået en sag med myndighederne om dine naturarealer. Det kan være, at du er mis-tænkt for at have pløjet et areal, som er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3, oprenset et vandløb ud over det tilladte eller noget helt tredje. Vi hjælper med at vurdere sagen – om der reelt er tale om en over-trædelse af reglerne, eller om der er mulighed for

at klage over myndighe-dernes afgørelse. Vi kan hjælpe i dialogen med myn-dighederne og deltage ved besigtigelse af arealerne.Det kan også være, at miljø-godkendelsen slår knuder, hvis der muligvis er regi-streret sårbare plantearter på et nærliggende areal. Jysk Natur hjælper med den botaniske registrering.

ogSå for viLdTFå råd og vejledning om den rette vildtpleje på din ejendom. For eksempel til at vælge vildttiltag uden at miste støtten, såsom vildt-striber. Derudover rådgiver vi og udfører biotopplaner for udsættelse af fuglevildt.

Kontakt teamkoordinator for Jysk Natur Anne Robenhagen Ravnshøj på tlf. 76 60 23 92, hvis du har brug får råd og vejled-ning om dine naturarealer.

TEKST

anne Robenhagen RavnshøjPlanteavlskonsulentTlf. 76 60 23 92

faKTa

Teamkoordinator Jysk Natur Anne Robenhagen Ravnshøj.

3 Ansat i Jysk Landbrugsrådgivning pr. 1. marts 2013

3 Agronom 2008 indenfor planteavl

3 5 år hos Alectia A/S – Rådgivende ingeniørfirma

3 Har arbejdet med konsekvensvur-deringer af natur, grundvandsbe-skyttelse, miljøgodkendelser på landbrug, landbrugstilsyn m.m.

3 Særlige specialer: Botanik

NyT TEaM

Et naturligt valg til din naturJysk Landbrugsrådgivning styrker rådgiv-ningen yderligere med et tværfagligt natur-team sammensat af stærke fagpersoner.

grobund 1�

Tekst: Claus QuidingFoto: David Bering

Svineproducent Bo Stens-gaard gennemgik et gene-rationsskifte på det værst tænkelige tidspunkt i 2006-07, og det kunne mærkes på økonomien især i 2009. Familien var ved at give op, og det kom på tale at afhænde slægtsgården gen-nem fire generationer. - Jordpriserne faldt og vo-res egenkapital forsvandt, og det var virkelig svært. Det er jo min slægtsgård. Bo Stensgaard mener selv, at han manglede én at sparre med rent fagligt, og at det var med til at bringe ham i uføre. Vendepunktet kom, da Bo blandt andet ved et rådgiverskifte fik til-knyttet virksomhedsrådgi-ver Kjeld Askjær fra Jysk Landbrugsrådgivning.- Jeg følte det som en men-tor-ordning, og jeg kunne ringe ham op når som helst. Han gav mig troen på, at det kunne lade sig gøre at fortsætte, fortæller Bo Stensgaard om starten på samarbejdet med Kjeld Askjær.

hård og KyNiSK ProcESVirksomhedsrådgiver Kjeld Askjær er selv en erfaren svineproducent, men en trafikulykke sendte ham i

2004 ind på en anden sti, og han blev rådgiver. - Det er hårdt og kynisk at skulle foretage sådan en turn-around, som Bo har lavet, men det handlede jo om overlevelse. Som rådgi-ver skal man turde gå tæt på – og med empati sige de ting, der er nødvendige, si-ger Kjeld Askjær. Han star-tede processen med at få lagt en dynamisk strategi, der begyndte med en god forventningsafstemning og endte ud i en Gameplan. Bo viste handlekraft, og det gav hurtigt effekt. De første hurtige gevinster blev hentet på markbruget og på maskiner. Markbru-get havde ikke kørt opti-malt i en længere periode, og da markmanden sagde op, blev det straks lejet ud. Også i stalden var der begyndt at komme store problemer og dårlige pro-duktionstal, så i løbet af tre måneder udskiftede han alle medhjælperne. - Vores dyrlæge, Pia Con-radsen, satte spørgsmåls-tegn ved de ansattes evner og engagement i produk-tionen efter flere knap så heldige episoder i sobesæt-ningen. Det satte en lavine i gang med medarbejdere der selv rejste eller vi måtte fyre, og herefter kunne vi starte på ny med nyt mand-

skab, fortsætter Bo Stens-gaard. I samme ombæring blev lønudgifterne gået igennem med en tættekam.

�00.000 Kr. for mEgET i LøN- I starten af processen fik vi økonomien kigget grundigt efter, og det viste, at vi kun tjente 5.000 kr. om måneden, vel at mærke før der skulle betales renter og afdrag. Medarbejderne fik deres løn, men resten så ikke godt ud. Kjeld skitserede for mig, hvor-dan vores lønudgifter lå ½ million kr. over andre bedrifter af vores størrelse. Så det blev tilpasset, og vi ansatte to nye fodermestre og to elever, fortæller Bo Stensgaard. Med de hur-tige resultater, blev banken også nemmere at tale med, og Bos bankrådgiver har været helt tæt på proces-sen og har fulgt med i forandringerne. Indtil i dag har han siddet med ved alle gårdrådsmøder. Nu er gårdrådet opgraderet til en gårdbestyrelse, dog uden banken.

TurdE udfordrE mEdarbEJdErNEÉt var at effektivisere i produktionen og få lejet markbruget ud, men der skulle samtidig også udvik-

les på Bos evner som leder. Derfor gik han i gang med lederuddannelsen ”Fra strategi til resultater”, som er fortsat som erfagruppe. - En af de store opgaver var at få medarbejderne mo-tiveret og inddraget i den nye struktur. Landmand og rådgiver skal sammen sætte målene og forklare medarbejderne, hvad må-lene er. Hos Bo udfordrede vi dem i starten med meget høje mål, men vi nåede dem, og det gav respekt og skabte motivation, forkla-rer Kjeld Askjær, der har syv lignende projekter kørende i øjeblikket. I dag vurderer begge, at de er kommet forbi de største udfordringer, og forretnin-gen er tilbage på sporet. Bo Stensgaard er godt tilfreds: - Jeg føler, at svineproduk-tionen kører, som den skal, og jorden er ikke udlejet mere. Det var ikke helt efter planen, at jorden så hurtigt skulle tilbage til os, men jeg har besluttet at se det som en udfordring. Nu er der lagt planer for, hvad der helt præcist skal ske i marken. Der er meget mere struktur på nu, målet er at have fem medarbejdere, en fleks-mand, og at jeg så fungerer som virksomheds-leder, siger Bo Stensgaard.

Målet var overlevelseSparring skabte den handlekraft, der endte med at redde slægtsgården.

VENDEPUNkT

kjeld askjær har en mentorrolle i forhold til Bo Stensgaard (t.v.).

faKTa

grobund 1�

”Det er hårdt og kynisk at skulle

foretage sådan en turn-around, som

Bo har lavet”Virksomhedsrådgiver

kjeld askjær om processen på Gammelgård hos

Bo Stensgaard

faKTa om gammELgårdl Svinegård med produktion af torve-

grise (30 kg) og slagtesvin.

l Bedriftens størrelse er ca. 750 års-søer, 9.500 slagtesvin, 14.000 30 kg og ca. 350 hektar jordbrug.

l Besætningens sundhedsstatus er rød SPF + mycoplasma.

grobund 1�

Anette og Lars Nielsen på Skovgaarden i Bramming valgte sidste år at overhøre alle advarsler og lukke ørerne for alle fordomme om ukrainere. Da Anette stod foran en barsel, skulle der findes en afløser for hende som driftsleder i sostaldene. Valget faldt på den unge Olena, som kom til Skovgaarden for seks år siden – uden en relevant faglig baggrund og med spredte erhvervserfaringer fra jordbærplukning i Eng-land og nogle få måneder på en svinegård på Sjæl-land, hvor hun i øvrigt følte sig udnyttet.

- Folk har så travlt med at nedgøre ukrainere, og det er meget uretfærdigt. Som jeg ser det, har vi et fanta-stisk potentiale i mange af vores udenlandske med-arbejdere, og jeg synes flere landmænd skulle gøre som os og give dem chancen som driftsledere, siger Anette Nielsen, der til gengæld ikke har de bedste erfaringer med danske an-satte, som hun oplever som forkælede og krævende. - Danske unge har ikke lært at arbejde, det har ukrainerne, slår hun fast.Derfor er hun også vred over, at mange ukrainere, som hun siger, ”bliver behandlet som skidt”. De ukrainske medarbejdere på Skovgaarden får derfor hel-ler ikke en dårlig løn. Den er ikke anderledes, end

hvad en dansk medarbejder og driftsleder ville få.

oLENa Er NogET SærLigT- Olenas force er, at hun er ufattelig lærenem, og at hun har et fantastisk over-blik over alle dyrene. Hun passer helst farestalden ale-

ne, og hun har udviklet et system for kuldudjævning, som har været med til at sænke dødeligheden til kun seks procent. Lands-gennemsnittet er 12-14%. Vores dyrlæge har kopie-ret Olenas system til en anden besætning, som har

Her er Olena chef28-årige Olena er blevet driftsleder på en produktion med 950 søer og har tre mandlige medarbejdere under sig. Den ene er endda hendes seks år ældre bror.

faKTa

Skovgaarden er en del af I/S Lyngbjerggaard.

TEKST

Lilli SnekmoseRedaktørTlf. 76 60 21 15

Find bossen bagerst til venstre. Ved Olenas side står anette, og foran sidder fra venstre storebror Sergiy og de to øvrige medarbejdere, anatolii og aleksandr.

SUCCES

Olena har udviklet et kuld- udjævningssystem, som sænker dødeligheden og nu danner skole for andre.

grobund 1�

Sunshine is our business

Solceller til ethvert tag

Tysk kvalitet10 års garanti

Cement leveret i siloDANSK

Betal kun for dit forbrug af cementVi gør det nemt for dig, når du skal støbe. Vi leverer en silo lastet med 20 tons cement i bedste danske kvalitet. Siloen vejes ved levering og igen ved afhentning. Derved betaler du kun for det forbrugte cement. Vores vejeceller sikrer dig nøjag-tig samme antal kg i hver blanding. Du kan til enhver tid kan se hvor meget, der er tilbage i siloen. Ved større opgaver kan vi opstille en silo til 35 tons cement, der leveres tom, og derefter fyldes op fra tankbil. Bemærk at der ved 35-tons siloen ikke er mulighed for at returnere et eventuelt overskud af cement. Vi samarbej-der med danske trælasthandlere. Få tilsendt brochure eller se mere på vores hjemmeside www.cementsilo.dk.

Galsthovej 14 Starup 7200 Grindsted Tlf. 75 33 70 11 www.cementsilo.dk

Siloen stilles på vejeceller, dermed er du sikret nøjagtig samme antal kg i hver blanding og dukan følge med i hvor meget cement der er tilbage i siloen.

Vi gør det nemt for dig, når du skal støbe. Få leve-ret en silo lastet med 20 tons cement i bedste dan-ske kvalitet direkte til støbestedet. Vi vejer siloen ved levering og igen ved afhentning, og du betaler kun for den brugte cement.

Ved evt. større opgaver kan vi også opstille siloer på 35 og 50 tons cement. Få tilsendt brochure, eller se mere på www.cementsilo.dk.

fået samme gode resultat, fortæller Anette – stolt på Olenas vegne.Da Anette slap tøjlerne sidste år produceredes der 30 grise pr. årsso. Det har Olena ikke alene fastholdt, hun har hævet det til 31,5.Olena smiler bare lidt genert, når Anette roser hende. Anettes orlov er slut, men nu fortsætter Olena som driftsleder, så Anette kan koncentrere sig om slagtesvinestaldene og arbejdet med at få lov at udvide bedriften til 1700 DE.

aLdrig i uKraiNE- Jeg er meget glad for at være her og de muligheder, jeg har fået, siger Olena. Hjemme er der ikke job til unge mennesker, og som kvinde kunne jeg i hvert fald aldrig være blevet ma-nager i Ukraine.

Hendes bløde punkt er, at hun ikke kan slå syge dyr ihjel. Det bliver drengene sat til at klare. Men ellers er hun hård nok i filten. En dansk elev, der var for fin til at vaske stal-de, slap ikke godt fra sin næsvished. Han røg ret hurtigt ud.Olena søger nu fast op-holdstilladelse i Danmark, og fritiden bliver brugt til at terpe dansk og at øve sig i at bruge sproget som frivillig i Røde Kors’ gen-brugsbutik i Bramming.Olena er gift med en lands-mand, der lige nu arbejder i Holstebro, men som leder efter job nær Olena.

”Giv lederjob til ukrainere – de

skal ikke behand-les som skidt”

anette Nielsen, Skovgaarden

grobund �0

Mange har haft lidt ”træl-se” oplevelser i forbindelse med afgræsning og robot-ter. Først på sæsonen kan det være svært at få køerne til at komme hjem fra mar-ken til malkning i robot-ten, og sidst på sæsonen er det modsat, at koen ikke vil ud på marken. Dette på trods af at der tilsyneladen-de er noget godt græs på marken. Først på somme-ren er græsset attraktivt. Et højt sukkerindhold og en god smagbarhed gør, at koen gerne vil ud på græs. Noget andet er, at græs-set ikke er nær så forure-net med jord og gødning (buskgræs), som det ofte er tilfældet sidst på sæsonen.

god oPLEvELSE aT hENTE KøErAfgræsning og robotter kan blive en god oplevelse, hvis man ikke ser det at hente køer i marken som noget negativt. Et besøg i græsmarken kan med-føre mange sidegevinster. Man følger græsvæksten, ser køer, der kan være i brunst, får øje på køer der er dårligt gående. Listen kan blive meget længere. I forsommeren er det uund-

gåeligt at skulle hente køer ind fra marken. Skal der afgræsses mange timer, er det nødvendigt at have flere folde, hvor der f.eks. skif-tes fold, når ca. halvdelen af køerne er kommet ud. De, der er kommet ud først, kan så hentes hjem, når stalden er ved at være tom.

SKab godE rammEr for KoENNogle gode fysiske rammer for koen er altid en god investering. Snævre passa-ger og fysiske barrierer er alt sammen forhindringer, der har en negativ indfly-delse på koens naturlige adfærd. I mange systemer er det uundgåeligt at have énvejslåger og intelligente låger, der styrer køernes adgang til græsning og til-bage i stalden. Sørg for at der er god plads omkring disse forhindringer, således at den svage ko altid har mulighed for at vige for den gamle, dominerende ”madamme”.

gør NogET vEd drivvEJENDrivvejen er en anden, og ofte mere udfordrende forhindring. De sidste to somre har bevist, at de gode drivveje gør en bety-delig forskel på køernes lyst til at besøge græs-marken sidste halvdel af græsningssæsonen. Den

gode drivvej kan der findes oplysninger om og gode ideer til på www.landbrugs-info.dk/oelologi

fodriNg i forbiNdELSE mEd afgræSNiNgFoderrationen skal selv-følgelig være afstemt i forhold til den forventede græsoptagelse. Ligesom tiden, køerne skal være på græs, skal passe til græs-tilbuddet. Økologireglerne om seks lyse timer på græs skal naturligvis være op-fyldt. For at afgræsningen kan lykkes, er det min erfa-ring, at foderbordet skal være tomt, i den periode af dagen, hvor der ønskes afgræsning. Ikke så meget af hensyn til de første må-neder på græs, men i sidste halvdel af sommeren, hvor græsset ikke er helt så at-traktivt, som det er først på sommeren.

oNd cirKELMan skal have en tro på, at køerne og græsmarken kan finde ud af det sam-men. Begyndes på fodring på foderbordet, samtidig med at køer skal afgræsse, bliver det for ”nemt” for koen at optage det foder, hun har behov for på foderbordet, i stedet for at gå ud for at græsse. Den onde cirkel er begyndt, og køerne æder mindre ude og mere inde. Græsset bliver måske for langt og ikke så spændende for køerne, samtidig med at buskarea-let bliver større. Det tomme foderbord er relevant fra det tidspunkt, hvor ca. halvdelen af kø-erne er på græs.På foderbordet må der gerne være stråfoder i de perioder, hvor der afgræs-ses. Vil du vide mere om, hvordan du kan optimere afgræsning med robotter, er du velkommen til at kon-takte undertegnede.

TEKST

Hans LundJysk ØkologiTlf. 76 60 23 65

Robotter ogafgræsning

Arrangementer i Jysk Økologi juniStudietur for økologer til FrankrigSpændende 3-dages tur med et varieret sammensat program med besøg på økologiske landbrug og fødevarevirksomheder.

Demonstration af afgræsning med rug

Økologisk bedriftsbesøg på en malkekvægbedrift

Nærmere information om dato mv. følger i Grobund i juni og på jlbr.dk

SVæR kaBaLE

Den ideelle situation er at koen går ud og græsser, og ligger på græsmarken

og drømmer om robotten, hvorefter den lister hjem for at få en belønning i robot-

ten og samtidig bliver malket.

grobund �1

For at opnå en gennemsnit-lig græsoptagelse på 8 FE pr. ko dagligt i perioden maj til september, så skal græsoptagelsen i maj/ juni være på ca. 10 FE pr. ko dagligt. Hvis målet er 10 FE græs pr. ko pr. dag, så skal køerne måske hente 14-15 FE/ko dagligt i maj og juni. Det afhænger naturligvis af, hvor meget du kan ud-vide græsarealet, og hvad det er for græsarealer, der kommer ind. Har du omkring 0,1 ha til rådighed for afgræsning pr. ko, og er der ikke mu-lighed for at udvide græs-arealet, så vil en realistisk målsætning for græsopta-

gelse være omkring 3,5-4 FE græs pr. ko i gennem-snit over hele sæsonen. For økologer er det anbefalede minimumsgræsareal 0,1 ha pr. ko fra april til juli og mindst 0,2 ha pr. ko fra august til oktober.

græSvæKSTEN ToPPEr i maJ/JuNiSkal du nå en høj græs-optagelse og et stabilt ydelsesniveau hen over sommeren, så kræver det benhård planlægning og en konsekvent opfølgning og styring. Græsmarksstyring handler i høj grad om at afpasse det areal, køerne har til rådighed, og det suppleringsfoder, du giver på stald, med den aktuelle græsvækst. Her er græsprognosen en stor hjælp. Den viser prog-nosen for græsvækst i dit lokalområde, og du finder den på Landbrugsinfo.dk under kvæg/foder/grovfo-der/afgræsning. Den findes både i en konventionel og

en økologisk udgave. Som det ses af figuren, er græsvæksten størst i maj og juni, men der kan være store variationer med meget få dages mellemrum. Følg derfor prognosen dagligt, ligesom du følger vejrudsigten.

EN god PLaNAfgørende for succes er at komme godt fra start, og det er i maj og juni

måned, at der for alvor er noget at hente økonomisk i at have køerne på græs. Det vigtigste styrings-redskab er derfor en god plan fra starten, suppleret med daglig vurdering af græsmarkerne og et kig på græsprognosen for dit lokalområde. Har du ikke allerede en af-græsningsplan, så kontakt en kvægrådgiver i Jysk Kvæg eller Jysk Økologi.

TEKST

Solveig Horst PetersenJysk ØkologiTlf. 76 60 23 64

Løntørring udføresUdnyt egne råvarer til løntørring og få

et kvalitetsfoder.

Konventionel og økologisklucerne købes

Husk derfor lucerne ved markplanlægning.

Økologisk græs købesRing og forhør nærmere:

Markforvalter Thomas B. Pedersen,tlf. 40 27 86 22

Nybrovej 167 - Kærup - DK-6851 - Tlf. 75 25 86 22www.nybrotoerreri.dk · nybro@nybrotoerreri.dkFiguren viser græsvæksten i Billund i 2012 (økologisk) sammenholdt

med prognosen.

Hvor meget græs æder dine køer?Skal du have køerne på græs i år? Hvor meget frisk græs, skal de så æde? Er det 5, 8 eller 10 FE græs pr. ko dagligt?

GRæSOPTaGELSE

grobund ��

Rigtig mange forbrugere køber økologisk for at støtte en bæredygtig udvik-ling.Som økolog bliver ansva-rets byrde derfor kæmpe stor, for der skal holdes godt hus med ressourcerne for at indfri forbrugernes forventninger.Uheldigvis er det ikke så enkelt at svare på, om øko-logi er bæredygtigt – for hvordan afgør man det?Det er langt nemmere at svare på, om vårbyg-gen gav over eller under 40 hkg/ha i udbytte. For udbytter kan meget nemt måles. Bæredygtighed deri-mod er floffy, og det kan

være forskelligt fra person til person, hvad man læg-ger i det. Men bæredygtighed bliver en tom talemåde, hvis det ikke kan måles – og så kan begrebet ikke bruges som dokumentation.

bærEdygTighEd måLES – barE iKKE i daNmarKHvis du tror, at Danmark er længst fremme med at kunne dokumentere bæredygtighed, så tager du en del fejl. I Tyskland, Schweiz, England og sågar Tjekkiet har man allerede i dag en form for måling af bæredygtighed. Længst er man i Schweiz, for landet har en stor produktion af babymad. Forbrugerne/kø-berne af babymad stiller store krav til produkterne for at sikre deres børns sundhed. Producenterne af babymaden (Nestlé osv.) har derfor de sidste 10 år efterspurgt redskaber, så de bedre kunne dokumen-tere det, når de skriver

”bæredygtig” på deres pro-dukter. Det har i Schweiz affødt et program, der hed-der RISE.

riSE afPrøvES i daNmarKDe schweiziske forskere har gennem 13 år op-bygget en database med normer indenfor hoved-områderne økologi (i bred forstand: økologi, miljø, klima, jord-frugtbarhed, m.m.) og sociale - og øko-nomiske forhold. Land-manden/økologen bliver stillet en række spørgsmål indenfor disse tre områder. Hans/hendes (dine!!) svar bliver vurderet i forhold til RISE-databasens tal, og der bliver beregnet 68 bære-dygtigheds-parametere, som til sidst opsummeres i 10 indikatorer. Se et eksempel på en vurdering af en schweizisk bedrifts bæredygtighed i figur 1.

dig NæSTE gaNgOm føje tid er det måske din bedrift, der bliver vur-

deret på bæredygtighed. I hvert fald er forskerne netop nu ved at ”oversætte” den schweiziske model til danske forhold, så danske økologer kan komme et skridt nærmere fuldbyrdet bæredygtighed.

JySK øKoLogi Er mEd Jysk Økologi ser bære-dygtighedsprincippet som en måde at trimme din økologiske bedrift på – også økonomisk. Efter kursusforløb i Schweiz og England glæder vi os til at deltage i afprøvningen af den danske model af bære-dygtighedsprogrammet. Hvis du tror, du er bære-dygtig, fordi du er økolog, så udfordrer vi dig!Du opfylder helt sikkert nogle af kravene, men resten hjælper vi med at sætte fingeren på – godt hjulpet af det nye RISE-program. Sammen kan vi så gøre noget ved det!

De evigt krævende forbrugereDit landbrug er ikke automatisk bæredygtigt, bare fordi du er økolog – men forbrugerne forventer det!

faKTa

Er du interesseret i at komme med i afprøvningen af RISE-programmet i Danmark, så kontakt Henning Sørensen, tlf. 76 60 23 69 eller mail, hso@jlbr.dk.

TEKST Henning SørensenØkologikonsulentTlf. 76 60 23 69

100

80

60

40

20

0

Jordbehandling og sædskifte

Dyrevelfærd

Næringsstofhusholdning

Vandforbrug

Energi og klima

Biodiversitet og plantebeskyttelse

arbejdsforhold

Livskvalitet

Økonomisk overlevel-sesevne eller økonomisk

bæredygtighed

Driftledelse

Positiv. God fremtræden

kritisk. yderligere tiltag anbefales

Problematisk. Behov for handling

Grad af bæredygtighed

BæREDyGTIGHED

grobund ��

Måske er overskriften lidt overdreven, men der er sket mange ændringer af Land-brugsloven i tidens løb. Ændringer, der har haft til hensigt at få loven tilpasset til virkeligheden.Den seneste ændring er

sket med virkning pr. 1. januar 2013 (dog træ-der bestemmelsen om, at Jordbrugskommissionerne nedlægges og opgaverne flyttes til NaturErhverv, først i kraft pr. 1. april).I et tidligere nummer af Grobund blev der redegjort for de ændringer, som er gennemført. Jeg vil derfor nøjes med her at nævne, hvilke ”sten” der ligger i

vejen for en effektiv struk-turtilpasning efter lovæn-dringen:1. Kravet om annoncering med suppleringsjord når man overskrider arealgræn-sen på 150 ha.2. Reglen om at supple-ringsjord højest må ligge 2 km væk fra bygningerne på den ejendom, der sup-pleres.Det kan diskuteres, om pkt. 2

har nogen negativ indfly-delse på strukturudviklin-gen, idet arealet bare kan ligge som en ejendom uden bygninger, når afstands-kravet ikke kan opfyldes.Der er selvfølgelig andre paragraffer og regler i den reviderede landbrugs-lov, men de virker ikke så generende/begrænsende for strukturudviklingen og landmændenes ønsker.

Som bekendt sker der en ajourføring af den offent-lige vurdering hvert 2. år (i lige år for landbrugs- og erhvervsejendomme, og i ulige år for parcelhuse, sommerhuse m.m.).Grundværdien er ca. nedsat med 10% for ejendomme be-liggende vest for Storebælt og 20% for ejendomme be-liggende øst for Storebælt. Dette skulle alt andet lige betyde, at ejendomskatten fra 2014 vil falde. Desværre skal man ikke glæde sig for tidligt, da beregnings-

grundlaget for ejendoms-skatten pga. skattestoppet typisk er lavere end den faktiske grundværdi.

KLag i TidE!Er du utilfreds med vurde-ringen, er det vigtigt, at du indsender en klage senest 1. juli 2013. Tidligere var der mulighed for at klage over vurderingen efter denne frist, når der var en stor uoverensstemmelse mellem den faktiske værdi og vurderingen. Denne mulighed eksisterer ikke mere.Den offentlige vurdering har betydning i forbindelse med familiehandler, idet handelsprisen skal ligge i intervallet 85% til 115% af vurderingen. Herudover har vurderingen betydning ved beregning af tinglys-ningsafgiften, idet denne altid mindst skal beregnes af den offentlige vurdering,

selvom handelsprisen er lavere.Desværre oplever vi af og til, at handelsprisen er lavere end vurderingen. Så er det ekstra ærgerligt, at skulle betale tinglysnings-afgift af en højere værdi.

SærLigE forhoLd for miNKavLErEI de senere år har Skat fået den mærkelige idé, at landbrugsejendomme med minkproduktion skal vurderes som erhvervsejen-domme og ikke som land-brugsejendomme. Dette selvom der er tale om fx en landbrugsejendom på ca. 40 ha og en minkproduk-tion på ca. 2000 tæver.Det er forsøgt at protestere mod dette, men senest har Højesteret afgjort en sag til Skats fordel.Konsekvensen af oven-nævnte er dels, at ejen-domsskatten rundt regnet

bliver fire gange så stor (fra ca. 250 kr./ha til ca. 1000 kr./ha) og dels at ejen-domsavancen i forbindelse med salg af ejendommen bliver større, da man ikke kan bruge indekserings-reglen.

hvordaN forhiNdrES dE NEgaTivE føLgE- virKNiNgEr? Den eneste måde er at udstykke ejendommen således, at den fremover består af en jorddel og en bygningsdel med minkpro-duktion. For at kunne gøre det efter reglerne i Land-brugsloven kræves, at man mindst ejer to landbrugs-ejendomme. Herudover vil det kræve en landzonetil-ladelse efter planloven. Det vil være forbundet med en udgift til landinspektør m.m. på ca. 25.000 kr.

Utilfreds med den offentlige vurdering? Der sker en ajourføring af den offentlige vurdering hvert 2. år. Er du utilfreds med vurderingen pr. 1. oktober, skal du indsende en klage senest 1. juli 2013.

TEKST Gjerluf HansenEjendomskonsulentTlf. 76 60 21 36

Landbrugsloven ændret for ”117. gang”Hvilke sten ligger i vejen for en effektiv strukturtilpasning efter seneste ændring af Landbrugsloven?

TEKST Gjerluf HansenEjendomskonsulentTlf. 76 60 21 36

JURa

grobund ��

En af krisens konsekven-ser er, at flere ejendomme kommer på tvangsauktion. En ejendom, der lander på auktion, vil ofte (men ikke nødvendigvis) være en ejendom, som køberne ikke har stået i kø for at købe. Ejerne er måske fraflyt-tet for måneder siden, og ejendommen har stået tom siden. En tvangsauktions-ejendom kan derfor være temmelig forsømt. Eje-ren er der ikke til at give oplysninger om ejendom-mens tilstand og eventuelle særheder.

Det er derfor klogt at være særdeles grundig, når du ser på en ejendom, som du overvejer at købe på auk-tion. Tag en håndværker med til forevisningen.Mange advokater, som gennemfører auktioner, foretager fremvisninger på bestemte, forud fastsatte tidspunkter, som du skal melde dig til. Det er derfor ikke sikkert, du får lejlig-hed til at se ejendommen mere end én gang, før du skal byde på den.

SaLgSoPSTiLLiNgENTil brug for tvangsauktio-nen laver advokaten, der skal gennemføre auktio-nen, en speciel salgsopstil-ling, som er grundlaget for auktionen. Du er nødt til at få et eksemplar af opstillingen, hvis du vil byde. Opstillingen kan fås i Fogedretten eller ved hen-

vendelse til den advokat, der står for auktionen. Den kan ofte downloades fra www.tvangsauktioner.dk.Salgsopstillingen indehol-der en række dokumenter om ejendommen og en beskrivelse af økonomien i auktionen. De økonomiske forhold er beskrevet i tre afsnit:Afsnit A indeholder panthavernes krav – dvs. kreditforeninger, banker og andre, som har pant i ejendommen.Afsnit B indeholder en række krav, som har lovbestemt pant i ejendom-men, og som skal betales forud for de krav, som står i afsnit A.Afsnit C indeholder de of-fentlige afgifter, som skal betales i forbindelse med auktionens gennemførelse.

ET EKSEmPELAf afsnit A fremgår, at en kreditforening har et tilgodehavende på 800.000 kr. og en bank 300.000 kr. Afsnit B har opregnet en række krav, som tilsam-men er på 100.000 kr. – det kaldes største-beløbet. Af afsnit C kan du se, at der skal betales 5.000 kr. i afgift af auktionen.Du vil gerne give i alt 900.000 kr. for ejendom-men. Dit bud kan da højest være på 795.000 kr., fordi der ud over budsummen skal betales 105.000 kr. efter afsnit B og C. De 795.000 kr., du byder, går alle sammen til kreditfor-eningen, og banken får derfor ingenting.Du skal derudover selv betale alle udgifter til at få skøde på ejendommen.

auKTioNSmødET i fogEd-rETTENPå mødet i Fogedretten gennemgår advokaten salgsopstillingen, og der er lejlighed til at stille spørgs-mål. Fogeden opråber her-efter ejendommen til salg, og når der efter tre opråb ikke kommer flere bud, lukker fogeden budgivnin-gen.Den tidligere ejer og de panthavere, som ikke har fået fuld dækning, har derefter mulighed for at forlange afholdt en ny auk-tion. Den auktion holdes normalt 4-5 uger senere. Du er bundet af dit bud i 6 uger, selv om der er for-langt ny auktion. Du kan ikke overtage ejendommen,

Til tvangsauktion for at købekan man få sig en god, billig ejendom på tvangsauktion – eller risikerer man at købe katten i sækken?

TEKST Ellen Marie SørensenTELLUS advokaterTlf. 76 60 23 30

LandSyd I/SPraktiserende landinspektørerdin lokale rådgiver

Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder..

Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa· 74 63 04 10Storegade 111, 6740 Bramming· 75 17 36 88

Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg· 75 12 13 66Hedemarken 9, 7200 Grindsted· 75 31 00 44

Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund· 73 83 20 44Nordre Boulevard 93, 6800 Varde· 75 22 01 44

Ådalen 13A, 6600 Vejen· 75 36 35 22

Besøg os på: www.landsyd.dkLandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd

RåD OM HaNDEL

grobund ��

før den nye auktion er gen-nemført, og dit bud stadig er det højeste, eller den nye auktion er tilbagekaldt.

SiKKErhEdSSTiLLELSENår du byder på auktion, skal du stille sikkerhed for, at auktionsbuddet kan opfyldes. Et overslag over dens størrelse findes i salgsopstillingen. Da sik-kerheden afhænger af auk-tionsbuddets størrelse, kan den først fastsættes ende-ligt under selve auktionen i Fogedretten.Sikkerheden kan stilles enten kontant eller ved in-deståelse fra en bank eller en advokat. Hvis du vælger den kontante udgave, skal du være opmærksom på, at sikkerheden depone-res i Fogedretten og først frigives, når du har betalt kreditorerne alt det, de har

krav på i forbindelse med auktionen. Du kommer derfor i den situation, at du har et beløb parkeret i Fogedretten, som du ikke kan bruge af, samtidig med at du skal skaffe et tilsva-rende beløb til at betale krav med. En bedre løs-ning kan være at indbetale beløbet til en advokat, som derefter overfor Fogedret-ten indestår for, at du kan betale. Advokaten kan der-efter bruge af de penge, du har indbetalt, til at opfylde auktionsbuddet.

auKTioNSSKødETNår du har betalt alt i forbindelse med auktio-nen, kan du forlange, at Fogedretten udsteder et auktionsskøde, som du kan få tinglyst på ejendommen. Herefter vil du i tingbogen fremgå som ejer.

Du kan også sælge ejen-dommen videre, inden der udstedes auktionsskøde, ved at du overdrager retten til at få udstedt auktions-

skøde. Ved at sælge videre på den måde, sparer du en gang tinglysningsafgift i forbindelse med tinglys-ning af videresalget.

Kyllingefarm, Spandet

Spandet Kirkevej 6, 6760 RibeHerved udbydes kyllingefarm til salg. Bedriften består af toejendomme, en på ca. 65,90 ha samt en bygningsløs ejendom på18,37 ha. Der medfølger 71,42 betalingsrettigheder, størremaskinpark samt vandindvindingstilladelse. Miljøgodkendelsener blevet revurderet i 2013 og lyder nu lyder på 197,1 DE svarende til496.800 producerede kyllinger pr. år. Sagsnr. 400-0548

Kontant: 15.700.000

Udbetaling: 15.700.000

Hektar: 84

Energimærke: G

Dyreenheder: 197,1

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApSAllan Elsted Hansen, Ejendomsmægler MDE, Cand. Agro

Tlf.: 7660 2134aeh@landbogruppen.dk

Fritidslandbrug, Omme

Ommevej 3, 6740 BrammingHerved udbydes landbrugsejendom med godt 24 ha til salg.Størstedelen af jorden er beliggende samlet ved bygningerne,mens et lille areal på 8223 m2, noteret som fredskov, er beliggendei Grimstrup Krat. Stuehuset er opført i 1873, og det bebyggedeareal udgør 105 m2. Alt i alt en hyggelig ejendom, som med de rette hænder kan blive til rigtig bondegårdsidyl. Sagsnr. 400-0679

Kontant: 2.695.000

Udbetaling: 135.000

Brt./nt.: 15.965/12.959

Hektar: 24

Energimærke: G

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApSAllan Elsted Hansen, Ejendomsmægler MDE, Cand. Agro

Tlf.: 7660 2134aeh@landbogruppen.dk

NyhedEn ejendom der skal ses, Give

Firtidslandbrug, Loftlund Tværvej 9, 7323 GiveBeliggende i naturskønne og fredfyldte omgivelser med jordengodt arronderet ved ejendommen. Til ejendommen hører flotpræsentabelt stuehus, der er opført i 1914 - det samlede boligarealudgør 168 m2, hvoraf de 32 m2 ligger på 1.sal - hertil kommer 34m2 god anvendelig kælder. Gode solide udbygninger på i alt 564 m2. Sagsnr. 400-0574

Kontant: 4.985.000

Udbetaling: 250.000

Brt./nt.: 29.409/23.620

Hektar: 28

Energimærke: F

Kontakt: LandboGruppen JYSK ApSAllan Dichow, Statsaut. Ejendomsmægler MDE & Valuar

Tlf.: 7660 2332adi@landbogruppen.dk

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

LandboGruppen JYSK ApSMajsmarken 1, 7190 Billund

Solceller – igen en ”hovsa”- løsning fra politikerneNyt forslag til afregningsprisen for solceller er frem-sat med virkning fra den 20. marts. Samtidig gik solen ned over de jordbaserede anlæg – muligheden for at etablere disse eksisterer ikke længere. Læs mere på jlbr.dk.

grobund ��

grobund ��

Fremstilling af mælk kræver energi og belaster klimaet med meget CO2. Derfor har mejerierne sat sig for at gøre mæl-keproduktionen mere bæredygtig, og ARLA har formuleret det klare mål at reducere CO2-forbruget med 25% inden 2020.For at få hele produktions-kæden med, laves klima-tjek ude på gårdene, hvor klimapåvirkningen på den konkrete gård beregnes, og landmanden får råd-givning om, hvor den kan reduceres.Emission af drivhusgasser, der kan tilskrives landbru-get, stammer fx fra me-tanudskillelse fra dyr (køer og ungdyr) og metan og lattergas fra staldgødning, lattergas fra marken samt kuldioxid (CO2) fra diesel. Der sker også indirekte lattergasemissioner fra ammoniak og udvasket nitrat. Endvidere sker der emissioner udenfor gården som fx CO2 og lattergas fra produktion af mineralgød-

ning og af indkøbt foder og CO2 fra transporter og produktion af el. Mælkeproducenter, der leverer mælk til ARLA, har fået/får tilbud fra ARLA om at få udarbejdet klimabe-regninger. Klimaberegnin-gerne er frivillige og det er op til den enkelte land-mand at vurdere, hvordan han efterfølgende vil arbej-de med sit klimatryk. Det kan dog i de fleste tilfælde godt svare sig at inddrage klimaberegningen i stra-tegien for stald og mark, fordi en høj effektivitet giver et lavere klimaaftryk – og det giver også god mening for bundlinjen. Beregningerne kan udfø-res af rådgivere fra Jysk Landbrugsrådgivning (se faktaboksen).

mEgET aT TagE faT På!Udledningen af drivhus-gasser fra en mælkepro-duktion kan reduceres flere steder, og forskellige faktorer påvirker hinan-den, således at der ikke bliver et klart og ligetil bil-lede. Det ses for eksempel hvis man overvejer majs vs. græsration, hvor kg CO2e/kg EKM varierer, alt efter hvor mange faktorer, der medregnes. Ses der kun på emission som følge af dyrkning, forarbejdning og transport vil majs give 29% lavere kg CO2e/kg EKM. Men i græsmarker

indlejres kulstof i jorden, og hvis der tages højde for det, giver majs 56% højere kg CO2e/kg EKM (redu-ceres ved efterafgrøder i majsen). Går man skridtet videre og inddrager me-tanudskillelsen i koen, ser det pludselig anderledes ud – nu giver majs kun 16% mere kg CO2e/kg EKM.

høJ EffEKTiviTET Er Po-SiTivTFor at arbejde med reduk-tion af drivhusgasudled-ning kan der tages fat på besætningseffektivitet, foderforsyning, husdyr-gødning, dyrkningen af marken og importen til bedriften. Generelt gælder det, at en høj effektivitet er godt for klimaaftryk-ket, men det skal ses som en helhed – det nytter ikke ensidigt at fokusere på en høj ydelse, uden at se på, hvordan den opnås. Tab og spild skal så vidt som mu-ligt elimineres, det giver god mening for klimaet og for bedriften. Ved besætningseffektivitet kan der ses på foderforbru-get til hele besætningen i forhold til mælkeproduk-tionen. Men hele tiden skal man holde sig for øje, at alle faktorer skal spille ordentligt sammen, for alt afhænger af, hvordan ydel-sen opnås.I foderforsyningen bør man være opmærksom på,

hvor tabet i foderkæden eventuelt kan mindskes, er der fx stort spild i lageret? Med hensyn til husdyrgød-ning giver øget N-gødsk-ning mere lattergasemis-sion fra markerne. Bedre udnyttelse og mindre tab reducerer behovet for ind-køb af gødning, og giver derved bedre klimaaftryk. For eksempel kan man fokusere på overdækning af gyllebeholder, forsuring af gylle, biogas (som yder-ligere fortrænger fossil energi), udbringning af gylle fremfor fast gødning osv. Tiltag i marken kan fx være dyrkning af en større andel bælgplanter, mere græs og højere udbytter.Men også en højere grad af selvforsyning i forhold til foder og gødning, energi-besparelser og brug af ved-varende energi på ejendom-men bliver der set på.

Klimatjek hos mælke-producenterDet kan svare sig at producere klimavenligt – bæredygtig produktion er effektiv produktion

TEKST

Mette Ibsen-FromMiljørådgiverTlf. 76 60 21 92

faKTa

ARLA har valgt at klimaberegningerne skal laves af specielt uddannede rådgi-vere. I Jysk Landbrugsrådgivning kan Marius Christensen, Lene Eriksen og Mette Ibsen-From lave klimaberegnin-ger efter ARLAs model.

Drivhusgassers skadelighed kan udregnes i CO2eqvivalenter. Et kg CO2e svarer til et kg kuldioxid (CO2).

TILBUD FRa aRLa

grobund ��

Hvad kan vi gøre for din økonomi?Ring 74 37 67 00 og få et økonomitjek.

Vestergade 4 · 6800 Varde

Hvordan kan en i forvejen veldrevet planteskole ud-vikle sig? Det var opgaven for 17 landbrugsrådgivere fra DLBR. Som afslutning på deres uddannelsesforløb til virksomhedsrådgivere, var de på et to-dages besøg hos Johansens Planteskole i Børkop.Er der brug for intern op-timering, vækst på eksiste-rende eller nye forretnings-områder? Og hvordan kan visionen lyde for Johan-sens Planteskole? Firmaet stillede sig til rådighed for rådgiverne, der med deres tillærte fær-digheder fra uddannelsen skulle diskutere nuværen-

de arbejdsgange, strategier og værdier i virksomheden for på den måde at komme med bud på nye vækst- og udviklingsstrategier for planteskolen.

STørrE LaNdbrug KrævEr Ny rådgivNiNgUddannelsen til virksom-hedsrådgiver er etableret for at dække det behov, der de seneste år er opstået i landbruget. Mange land-mænd driver i dag store virksomheder, som ikke kun har brug for rådgiv-ning i strategi og forret-ningsudvikling, men også har brug for rådgivere, der kan vejlede virksomheden i at føre strategien ud i livet, og det har landbrugsråd-giverne ikke i tilstrække-lig grad kunnet honorere hidtil.

rådgivEr SKaL øgE EgEN marKEdSværdiEfter 10 år som driftsøko-nomirådgiver følte Søren Elnegaard, Jysk Land-brugsrådgivning, at ud-dannelsen kunne udvikle ham som rådgiver.- Jeg skal som rådgiver hele tiden øge min egen markedsværdi over for kunderne, og mange af de udfordringer, vi står med i hverdagen, kan løses med de redskaber, vi tilegner os her. Forløbet på Johan-sens Planteskole har været rigtig lærerigt og meget koncentreret. Man mærker, at teorien bliver bundet op på praksis, fortæller han om sin oplevelse af besøget på planteskolen.

NyE iNPuT SKaL uNdErSøgESPeter Ladegaard Jensen var efter besøget godt til-freds med forløbet. - Det har været et spæn-dende forløb at være rundt i grupperne og blive testet. En del af tingene ved vi godt, og vi er blevet bekræf-tet i, at vi er på rette vej. Men der er også kommet nye ting frem, som jeg vil gå i gang med at undersø-ge nærmere, siger han.

Kikkede planteskole i bedeneVirksomhedsrådgivere afsluttede uddannelse ude i det virkelige liv.

faKTa

Fra Jysk Landbrugsrådgivning deltog foruden Søren Elnegaard, driftsøko-nomerne Laust Thuesen Kulmback og Jens Brandenborg.

EFTERUDDaNNELSE

TEKST

Claus Quiding

grobund ��

Personalenyt

Pension Driftsøkonom Hans Otto Pedersen er i denne måned gået på pension efter 34 år i landbrugets rådgivningstjeneste. I næsten 22 år i regi af det, der nu hed-der Jysk Landbrugsrådgivning, har Hans Otto om nogen dyrket de driftsøkonomiske

discipliner til gavn for egnens landmænd. Han er kendt for sine stærke analytiske evner, og for sine særlige tværfaglige egenskaber med indsigt i både det økonomi-ske og det produktionsfaglige. Han er detaljens mand med en uvurderlig evne til samtidig at skabe overblik og kommunikere sammenhængende på en seriøs og positiv måde. Sidst, men ikke mindst, altid ambitiøs på land-mandens vegne.

Allan Elsted Hansen, Gørding, er tiltrådt som leder af mæglerfirmaet LandboGrup-pen Jysk. Allan Elsted Hansen har været med fra starten i den filial, han nu er chef for, og som har afdelinger i både Esbjerg og Bil-

lund, placeret hos Jysk Landbrugsrådgivning.Allan Elsted Hansen har en baggrund som uddannet agronom. Denne uddannelse er siden suppleret med uddannelsen til statsautoriseret ejendomsmægler. Allan Elsted Hansen bliver del af ledergruppen under Landbo-gruppen A/S sammen med de andre mæglerledere.Endvidere er han udpeget af de øvrige mæglerledere til at bestride posten i Danske Ejendomsmægleres Land-brugsudvalg.

Flemming Skriver (42 år), Sdr. Omme, er tiltrådt som revisorassistent i Billund. Flemming har 20 års erfaring fra revisorbranchen, hvor han bl.a. har arbejdet med erhvervsdrivende, minkavlere, dambrugere og deltids-

landbrug. Senest arbejdede han for Green Team (bl.a. juletræsproduktion) i en økonomistilling.

Som afløser for driftsøkonom Hans Otto Pedersen i Esbjerg, der er gået på pension, er ansat Lars Just Nielsen (40 år). Lars kommer fra en stilling som stor-kundechef i Nykredit i Ålborg. Han er uddannet land-brugstekniker med speciale i økonomi, og har efterføl-gende taget en merkonom uddannelse samt HD 1.+2. del i regnskab.

Jimmy Hoe (31 år) er ansat i Intern IT i Esbjerg. Jimmy er uddannet IT-supporter.

Birthe Phillip (56 år) er ansat pr. 8. april som regn-skabsassistent i Billund. Birthe skal primært arbejde med kontering, moms og lønservice. Mona Ottesen (58 år) begynder 1. maj som regnskabs-assistent i Billund. Mona skal primært arbejde med kon-tering og moms, mindre regnskaber samt lønservice.

Anita Hingstman er ansat i en tidsbegrænset stilling i Jysk Miljø, Esbjerg. Anita er nyuddannet professionsba-chelor i Jordbrugsvirksomhed.

Karsten Langkjer (39 år) er ansat som forsøgsmedar-bejder i Jysk Mark & Miljø. Karsten er faglært land-mand og uddannet landbrugsmaskinmekaniker.

Tina Byriel Salk (33 år) er pr. 1. maj ansat som sekre-tær i Jysk Mark & Miljø i Esbjerg. Tina er jordbrugs-teknolog fra 2009, og kommer fra en stilling som sagsbehandler i NaturErhvervstyrelsens Center for arealtilskud i Tønder, og har tidligere været tilknyttet Vejen Kommunes landbrugsafdeling.

hvad er bruger- rettigheder?

Nogle indberetninger på Virk.dk kræver, at du har særlige rettigheder, hvis du skal indberette med digital signatur.

Rettighederne sikrer blandt andet, at du kan få forudfyldte data i indberet-ningen, som du så slipper for selv at taste ind.Når du er logget ind med NemID til Erhverv eller Digital Signatur, får du muligvis en besked om, at du ikke har adgang til det område, du vil ind på. Det kan skyldes, at du ikke er tildelt rettigheder

til de forskellige områder, fx feriekonto, AUB (ar-bejdsgivernes uddannelses bidrag), Nem Refusion m.fl. Rettighederne styres via www.virk.dk, hvor du kan tjekke dine rettigheder/til-dele nye.

aTP adgaNgSKodE LuKKEr 1�. maJ �01�Logger du på ATP med et bruger ID og en ad-

gangskode, skal du være opmærksom på, at denne mulighed lukker den 18. maj 2013. Vi opfordrer derfor til at bestille NemID Erhverv.

Har du spørgsmål, eller øn-sker hjælp til ovenstående, så kontakt sagsbehandler Kirsten Gorm Pedersen,tlf. 76 60 22 52.

Brugerrettigheder på Virk.dkSIGNaTUR

kaLENDERgrobund �0

Temadag om rugOnsdag den 15. maj kl. 9.30-11.30Majsmarken 1, 7190 Billund

Temadag med faglige oplæg om dyrknings-strategi mv. i sæsonens rugmarker. Vi starter med kaffe og kører derefter til forsøgsmarken.Der fremvises forsøg med så-tidspunkt, sådybde, gødningstildeling og svampebe-kæmpelse.Den 3. juli er der opfølgning på, hvordan forsøgene i rugmarken skrider frem.Nærmere information følger på jlbr.dk og her i Grobund.

Arrangør: Jysk Mark

en god sTarT på liveT som landmand

Tirsdage den 21. maj, 28. maj og 4. juni kl. 9.00 - 15.30 Majsmarken 1, 7190 BillundKøb af ejendom er en stor beslutning for alle – og for en ung landmand er den eks-tra stor. Jysk Landbrugsrådgivning vil gerne klæde kommende gårdejere på til livet som land-mand. Derfor tilbyder vi et kursusforløb, der forbereder deltagerne på de udfordrin-ger, de uden tvivl støder ind i ved over-gangen til en tilværelse som selvstændig landmand.Programmet kan ses på jlbr.dk.Kurset er gratis – og ægtefælle/kæreste er velkommen.Tilmelding senest onsdag den 15. maj på tlf. 76 60 21 00.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning

medincinhånd- Teringskursus

Onsdag den 22. maj kl. 8.00-16.00 Majsmarken 1, 7190 BillundMedicinhåndteringskursus for minkavlere - med undervisning og praktiske øvelser v/dyrlægerne Marianne Søkilde og Lise Lotte Koldsø Pedersen, Vet-Team. Praktiske øvelser indgår.Se detaljeret program på jlbr.dk.Kontakt Kira Langkjer - tlf. 76 60 21 91 eller klj@jlbr.dk, hvis der er spørgsmål i forbindelse med kurset.Tilmelding senest den 21. maj på tlf. 76 60 21 00.

Arrangør: Jysk Landbrugsrådgivning og Vet-Team

afTenudflugT Til ribe JernsTøberi

Onsdag den 12. juni kl. 19.00Saltgade 11, 6760 RibeVi ser og hører historien om den gamle fabrik, som har lavet mange kaminer og kakkelovne. Der er et museum, hvor alle de gamle ting er udstillet. Støberiet giver kaffe og foreningen har brød og kage med.Tilmelding senest mandag den 10. juni til Flemming Kristensen – tlf. 24 23 40 58.

Arrangør: Varde og Omegns Bevarings-forening

gylleudbringning i maJs

Torsdag den 13. juni kl. 19.00Hos Mads Kragh, Gilbjergvej 51, 7250 HejnsvigSpændende praktisk demonstration af mu-lig teknik til gylleudbringning.

Vi forventer at præsentere:

1. Nedfældning af gylle med en 12 rækkers nedfælder, hvor majsen samtidig renses, og hvor der kan isås græs i samme ar-bejdsgang.

2. Udlægning af gylle med slanger – både med og uden syre.

3. Rensning før og efter udbringning af gylle.

4. Forskellige niveauer af gyllemængde: 0-50-100 % af gyllemængden udbragt i juni.

Der planlægges opfølgning på dagen en gang i efteråret, hvor effekten af de for-skellige strategier kan ses.

Arrangør: Jysk Mark

hisTorisk dyrskue i bork

Søndag den 16. juni kl. 10.00 - 16.00Gåsemandens gårdDer udstilles på pladsen, og bliver arbejdet i marken.

Arrangør: Varde og Omegns Bevarings-forening

Dyreejere og deres medhjælpere, der anvender lægemidler til produktions-dyr skal have gennemført et kursus i håndtering af veterinære lægemidler.Kurset har været et krav siden 1. februar 2007, og det skal være med til at øge sikkerheden for dyr, forbrugere og de personer, der anvender og håndterer lægemidlerne – og samtidig øge ensartetheden i forbindelse med håndtering af veterinære lægemidler. Kurset lægger vægt på både teoretisk og praktisk viden om forsvarlig anvendelse af medicin i husdyr- og pels-dyrhold.

foKuS På miNKJysk Landbrugsrådgivning har afholdt tre medicinhåndteringskurser med fokus på svineproduktion. Nu udbyder vi i samarbejde med Vet-Team et medicinhåndteringskursus den 22. maj (se kalenderen), hvor der primært vil være fokus på minkproduktionen, men alle kan deltage. De praktiske øvelser vil foregå på mink og svin.Personer, der før 1. februar 2007 har haft mere end seks måneders sam-menhængende praktisk erfaring med produktionsdyr fra fuldtidsbeskæf-tigelse i en besætning og her har givet medicin til husdyr, er undtaget fra kravet om kursus.

MedicinhåndteringskursusTekst: Dyrlæge Lise Lotte koldsø Pedersen, Vet-Team og miljø- og svinerådgiver kira Langkjer, tlf. 76 60 21 91

kaLENDER grobund �1

Brørup Landboforenings Seniorklub

En �-dages tur i bus til “altes Land” lige syd for ElbenDen 12. - 14. majVi skal bo to nætter på Hotel Ramada i byen Stade. Vor guide viser rundt i det gamle hollandsk prægede landskab, mens frugttræerne blomstrer. Desuden besøg i Cuxhaven med flymuseet med zeppelinere og andre flyty-per og i Gluckstadt. Stop i Rendsborg med svævefærgen og meget mere.Pris: Ca. 2.200 kr. for halvpension. Afgang fra Markedsrestaurationen i Brø-rup den 12.maj kl. 8.00. Program og tilmelding efter først til mølle ved henvendelse til Henning T. Vejrup, 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.

ungarn Tur til Ungarn med Schreiber Tours i ugen 22. - 29. september Turen starter fra Kastrup kl. 10.35 direkte til Budapest.Turens danske guide er tidligere leder af det danske kulturinstitut i Ungarn, Thomas Berntsen. 4-stjernet hotel med helpension samt drik-kevarer til de fleste måltider.Pris: 8.150 kr. Program m.v. ved Henning T. Vejrup – tlf. 75 38 17 45 eller 61 15 17 45.Tilmelding senest den 1. marts efter først til mølle princippet.

Midtjysk Landboforenings Seniorklub

Tur til Søby brunkulslejeMandag den 27. maj kl. 18.30Vi mødes ved museet, Brunkulsvej 29, Søby, Herning. Skovfoged Hans Jensen vil for-tælle om stedets historie og viser os rundt i området. Medbring selv brød og kaffe.

heldagstur til SønderjyllandOnsdag den 12. juniAfgang fra Hallen i Brande kl. 8.00, fra kir-ken i Give kl. 8.20 og fra Lidl i Grindsted kl. 8.00. Turen går til Skamlingsbanken, Krusmølle, Sydbank Market, Gråsten Slots-park – slotskirken, tur langs Flensborg fjord. Afslutning på Den Gamle Grænsekro ved Christiansfeld.Pris: 450 kr. pr. person.Tilmelding senest den 5. juni til Gunnar Lilholm – tlf. 97 18 70 44.Askjærvej 24, Brande.Tilmelding senest den 11. april til Randi Lund på tlf. 75 73 14 37

Sydvestjysk Landboforenings Seniorklub

halvdagstur til Nørholm gods og Sig fiskeriOnsdag den 8. maj kl. 13.00Mødested: Stokkebrovej 1, Sig, 6800 VardeGodsejer Karl Nielsen fortæller og viser os rundt i hovedbygningen. Herefter besøges den nyrenoverede vandmølle, hvor kaffen nydes. Herefter besøg ved Sig Fiskeri, hvor Preben Meyer vil fortælle om det store na-turgenopretningsprojekt. Dagen afsluttes med middag på Sig Hotel. Vi kører i egne biler.Pris: 325 kr. pr. person.Tilmelding hurtigst muligt, tlf. 76 60 21 00.

rejse til ToscanaDen 15. - 22. septemberDer er stadig få ledige pladser på rejsen – tilmelding til Mols Rejser tlf. 75 87 12 12 hurtigst muligt.

Varde Landboforenings Seniorklub

gårdbesøg på i/S vejgårdenTirsdag den 7. maj kl. 13.00Frydendalsvej 11, NordenskovVi besøger I/S Vejgården v/Kasper og Kri-stian Clausen – et økologisk landbrug med 430 køer.Derefter besøger vi Jytte og Søren Thomsen, Egelykkevej 6, Nordenskov, der har 80 ha økologisk planteavl samt 1500 minktæver og ca. 8000 hvalpe. Medbring selv kaffe og brød (evt. stol).Tilmelding til Ester og Vagn – tlf. 75 29 80 28 eller Hanne og Harald – tlf. 75 26 71 20.

bustur langs vestkystenTorsdag den 27. juni kl. 8.30 - ca. kl. 21.00Mødested: Varde FritidscenterVi kører til Stauning Whiskybrænderi. Efter formiddagskaffen er der rundvisning og smagsprøver på de fine dråber (mod betaling). Kl. 11.30 - 13.00 besøger vi Søndervig sandskulpturfestival, og spiser den med-bragte mad.Kl. 13.45 - 15.15 er der rundvisning på Strandingsmuseet i Thorsminde.Dagen afsluttes med rundvisning på her-regården Nørre Vosborg med efterfølgende spisning i herregårdens restaurant.Pris: 750 kr.Tilmelding senest den 20. juni til Hanne og Harald – tlf. 75 26 71 20 eller Ruth og Karl – tlf. 75 26 40 59.

Sæt allerede nu ✗ i kalenderen fredag den 26. juli 2013Standpladser: Der er kun få ledige standpladser tilbage, så skynd dig!

Dyretilmelding: Deadline for dyretilmelding er mandag den 8. juli 2013. Der åbnes op for online tilmelding inden udgangen af april måned.

Vi ses… Indtil da følg os på ribedyrskue.dk

Ribe Dyrskue 2013Danmarks smukkeste og hyggeligste

generalforsamling i planTning og landskab veJen

Tirsdag den 18. juni på Hovborg KroVi mødes på P-pladsen ved Klelund Plantage på Agerbækvej kl. 19.30.Rundvisning i Klelund Dyrepark, hvor vi blandt andet skal høre om hedeprojektet. Efterfølgende kører vi til Hovborg Kro, hvor generalforsamlingen afholdes.

Arrangør: Plantning og Landskab Vejen

økologisk karToffel-dag 2013

Arrangementet er planlagt til medio juli på vores demonstrationsmark i Frederikshåb.Nærmere information om dato mv. følger i Grobund i juni og på www.jlbr.dk

Arrangør: Jysk Økologi

?grobund ��grobund

��

grobund

��

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

Til Jordbrugere?grobund 32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

grobund

��

grobund

��

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

?grobund 32

Jysk LandbrugsrådgivningJohn Tranums Vej 256705 Esbjerg Ø

På Regnskabskontoret har vi et meget skævt arbejdsår, hvor ca. 70% af arbejdet lig-ger i 1. halvår, hvilket udløser en del overarbejde og dermed ekstra omkostninger. Det vil vi gerne ændre med din hjælp.Derfor forbereder vi allerede nu den kommende sæson med en række tiltag, som gør, at du kan få dit regnskab tidligere. Vi kan samtidig ud-jævne arbejdet bedre til fordel for både dig og vore medar-bejdere.Du kan bidrage ved at ind-sende dine bilag månedsvis resten af året, således at vi kan komme foran med bog-føringen og undgår at sidde med flere måneders bogføring i januar-februar – på overar-bejde.Vi ved godt, at en del allerede

indsender løbende, men nu appellerer vi altså til de sidste om at gøre det samme. Nogen holder bilagene tilbage, fordi de tror, at det bliver billigere, men det ikke tilfældet. Tværti-mod bliver det dyrere, hvis arbejdet udløser overarbejde.For i øvrigt at fremme ar-bejdsgangen, tager vi også hul på opgørelsen af regnska-bet før jul. Det gælder blandt andet opgørelse af aktiehand-ler frem til fx 1. december, ligeledes opgørelse af ejen-domshandler og evt. andre investeringer, planlægning af revision og review af regnska-berne.Lav en konkret aftale med din revisorassistent, så vi kan få optimeret arbejdet. Det giver billigere og tidligere regnska-ber.

Få dit regnskab tidligere

Peder FoldagerChef for Jysk RegnskabTlf. 76 60 22 70

TEKST

37621_Grobund nr. 8 - oktober 2032 32 17/10/11 12:53:59

Kontant: 32.350.000

Udbetaling: 1.618.000

Hektar: 102,29

Energimærke: F

Kvægejendom, Alslev v/Varde

KvægejendomTorrupvej 706800 Varde

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0395 Kvæggård beliggende ved Alslev med et jordareal på 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanentgræs. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen.Stuehuset er opført i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Detsamlede boligareal for stuehuset udgør ifølge BBR 220 m2, heraf40 m2 på 1. sal. Til ejendommen hører følgende driftsbygninger:Foderlade på 688 m2 med mix-feeder anlæg, ungdyr-/kalvestald +kælvingeafdeling på 500 m2, staklade på 100 m2, kalvestald med5 bokse på 250 m2, hestestald på 165 m2 med tilhørende 20 x 60meter ridebane, kostald på 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarrussel med 32pladser, foderlade på 770 m2, forrum/kontor/kantine på 200 m2.Endvidere forefindes der 2 plansiloer, 3 siloer og 2 gylletanke. Dermedfølger mælkekvote på 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893kg. Ejendommen sælges i fuld drift med besætning bestående afca. 250 årskøer (SDM og Jersey) og småkalve. Endvidere medfølgerstor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder.

Kontant: 21.900.000

Udbetaling: 1.095.000

Hektar: 103,53

Energimærke: F

Dyreenheder: 248

Kvægejendom, Ribe

KvægejendomSdr. Farup Vej 96760 Ribe

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvægejendom med kostald fra 2001 på 2420 m2 med 296 sengebåse. Malkestalden er en 2x12sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med 7.000ltr. køletank, teknikrum og et kontor. Selvstændigt beliggendemaskinhus på 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer på 1056 m2fra 2001. Der er 2 gylletanke på hhv. 1050 og 2466 m3.Ejendommen har et samlet jordtillignede på 103,5 ha., som beståraf 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanent græs, og det resterendeer bygningsparcel, læhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kanvandes og der medfølger 90,90 alm. betalingsrettigheder medkvæg- /mælketillæg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. ihht. miljøgodkendelse fra september 2010. Mælkekvote på 629.322kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesætning på 130 køer medopdræt. Stuehuset er opført i 1852 og har et boligareal på 237 m2 somløbende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ældredriftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner.

Kontant: 26.800.000

Udbetaling: 1.340.000

Hektar: 141,30

Dyreenheder: 249

Svineejendom, Skovlund v/Ansager

SvineejendomTiphedevej 226823 Ansager

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0217 Igangværende svineproduktionsejendom med 141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skovog krat m.v. Der medfølger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-ningerne består af maskinhus, gl. fravænningsstald med male-blandeanlæg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontorsamt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drægtighedsstaldetil drægtige søer i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-afdeling med 30 pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svine-stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28farestier, fire klimastalde á 260 grise samt løbeafdeling med 34bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250årssøer og ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebehold-ere på hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er opført i 1887,væsentlig om- og tilbygget i 1998 og løbende vedligeholdt. Boligenhar i grundplan et areal på 223 m2 og der er 79 m2 på 1. sal.EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA.

Ny pris

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

Kontant: 32.350.000

Udbetaling: 1.618.000

Hektar: 102,29

Energimærke: F

Kvægejendom, Alslev v/Varde

KvægejendomTorrupvej 706800 Varde

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0395 Kvæggård beliggende ved Alslev med et jordareal på 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanentgræs. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen.Stuehuset er opført i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Detsamlede boligareal for stuehuset udgør ifølge BBR 220 m2, heraf40 m2 på 1. sal. Til ejendommen hører følgende driftsbygninger:Foderlade på 688 m2 med mix-feeder anlæg, ungdyr-/kalvestald +kælvingeafdeling på 500 m2, staklade på 100 m2, kalvestald med5 bokse på 250 m2, hestestald på 165 m2 med tilhørende 20 x 60meter ridebane, kostald på 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarrussel med 32pladser, foderlade på 770 m2, forrum/kontor/kantine på 200 m2.Endvidere forefindes der 2 plansiloer, 3 siloer og 2 gylletanke. Dermedfølger mælkekvote på 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893kg. Ejendommen sælges i fuld drift med besætning bestående afca. 250 årskøer (SDM og Jersey) og småkalve. Endvidere medfølgerstor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder.

Kontant: 21.900.000

Udbetaling: 1.095.000

Hektar: 103,53

Energimærke: F

Dyreenheder: 248

Kvægejendom, Ribe

KvægejendomSdr. Farup Vej 96760 Ribe

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvægejendom med kostald fra 2001 på 2420 m2 med 296 sengebåse. Malkestalden er en 2x12sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med 7.000ltr. køletank, teknikrum og et kontor. Selvstændigt beliggendemaskinhus på 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer på 1056 m2fra 2001. Der er 2 gylletanke på hhv. 1050 og 2466 m3.Ejendommen har et samlet jordtillignede på 103,5 ha., som beståraf 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanent græs, og det resterendeer bygningsparcel, læhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kanvandes og der medfølger 90,90 alm. betalingsrettigheder medkvæg- /mælketillæg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. ihht. miljøgodkendelse fra september 2010. Mælkekvote på 629.322kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesætning på 130 køer medopdræt. Stuehuset er opført i 1852 og har et boligareal på 237 m2 somløbende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ældredriftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner.

Kontant: 26.800.000

Udbetaling: 1.340.000

Hektar: 141,30

Dyreenheder: 249

Svineejendom, Skovlund v/Ansager

SvineejendomTiphedevej 226823 Ansager

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0217 Igangværende svineproduktionsejendom med 141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skovog krat m.v. Der medfølger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-ningerne består af maskinhus, gl. fravænningsstald med male-blandeanlæg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontorsamt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drægtighedsstaldetil drægtige søer i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-afdeling med 30 pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svine-stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28farestier, fire klimastalde á 260 grise samt løbeafdeling med 34bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250årssøer og ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebehold-ere på hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er opført i 1887,væsentlig om- og tilbygget i 1998 og løbende vedligeholdt. Boligenhar i grundplan et areal på 223 m2 og der er 79 m2 på 1. sal.EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA.

Ny pris

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

Går du med tanker om køb eller salg?

– et stærkt og kompetent team til gennemførelse af salg og ejerskifte!

Allan Elsted Hansen Allan Dichow Birgit B. Pedersen Jannie Fibiger Jensen Holger BjørnskovStatsaut. ejendomsmægler Statsaut. ejendomsmægler Sekretær Sekretær EjendomskonsulentCand. agro. Valuar aeh@landbogruppen.dk adi@landbogruppen.dk bpe@landbogruppen.dk jfj@landbogruppen.dk hob@jlbr.dk7660 2134 7660 2332 7660 2141 7660 2143 7660 2135

Kontant: 32.350.000

Udbetaling: 1.618.000

Hektar: 102,29

Energimærke: F

Kvægejendom, Alslev v/Varde

KvægejendomTorrupvej 706800 Varde

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0395 Kvæggård beliggende ved Alslev med et jordareal på 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanentgræs. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen.Stuehuset er opført i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Detsamlede boligareal for stuehuset udgør ifølge BBR 220 m2, heraf40 m2 på 1. sal. Til ejendommen hører følgende driftsbygninger:Foderlade på 688 m2 med mix-feeder anlæg, ungdyr-/kalvestald +kælvingeafdeling på 500 m2, staklade på 100 m2, kalvestald med5 bokse på 250 m2, hestestald på 165 m2 med tilhørende 20 x 60meter ridebane, kostald på 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarrussel med 32pladser, foderlade på 770 m2, forrum/kontor/kantine på 200 m2.Endvidere forefindes der 2 plansiloer, 3 siloer og 2 gylletanke. Dermedfølger mælkekvote på 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893kg. Ejendommen sælges i fuld drift med besætning bestående afca. 250 årskøer (SDM og Jersey) og småkalve. Endvidere medfølgerstor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder.

Kontant: 21.900.000

Udbetaling: 1.095.000

Hektar: 103,53

Energimærke: F

Dyreenheder: 248

Kvægejendom, Ribe

KvægejendomSdr. Farup Vej 96760 Ribe

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvægejendom med kostald fra 2001 på 2420 m2 med 296 sengebåse. Malkestalden er en 2x12sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med 7.000ltr. køletank, teknikrum og et kontor. Selvstændigt beliggendemaskinhus på 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer på 1056 m2fra 2001. Der er 2 gylletanke på hhv. 1050 og 2466 m3.Ejendommen har et samlet jordtillignede på 103,5 ha., som beståraf 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanent græs, og det resterendeer bygningsparcel, læhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kanvandes og der medfølger 90,90 alm. betalingsrettigheder medkvæg- /mælketillæg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. ihht. miljøgodkendelse fra september 2010. Mælkekvote på 629.322kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesætning på 130 køer medopdræt. Stuehuset er opført i 1852 og har et boligareal på 237 m2 somløbende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ældredriftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner.

Kontant: 26.800.000

Udbetaling: 1.340.000

Hektar: 141,30

Dyreenheder: 249

Svineejendom, Skovlund v/Ansager

SvineejendomTiphedevej 226823 Ansager

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0217 Igangværende svineproduktionsejendom med 141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skovog krat m.v. Der medfølger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-ningerne består af maskinhus, gl. fravænningsstald med male-blandeanlæg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontorsamt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drægtighedsstaldetil drægtige søer i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-afdeling med 30 pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svine-stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28farestier, fire klimastalde á 260 grise samt løbeafdeling med 34bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250årssøer og ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebehold-ere på hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er opført i 1887,væsentlig om- og tilbygget i 1998 og løbende vedligeholdt. Boligenhar i grundplan et areal på 223 m2 og der er 79 m2 på 1. sal.EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA.

Ny pris

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

Kontant: 32.350.000

Udbetaling: 1.618.000

Hektar: 102,29

Energimærke: F

Kvægejendom, Alslev v/Varde

KvægejendomTorrupvej 706800 Varde

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0395 Kvæggård beliggende ved Alslev med et jordareal på 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanentgræs. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen.Stuehuset er opført i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Detsamlede boligareal for stuehuset udgør ifølge BBR 220 m2, heraf40 m2 på 1. sal. Til ejendommen hører følgende driftsbygninger:Foderlade på 688 m2 med mix-feeder anlæg, ungdyr-/kalvestald +kælvingeafdeling på 500 m2, staklade på 100 m2, kalvestald med5 bokse på 250 m2, hestestald på 165 m2 med tilhørende 20 x 60meter ridebane, kostald på 2.683 m2, taget i brug i 2003, med 257sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarrussel med 32pladser, foderlade på 770 m2, forrum/kontor/kantine på 200 m2.Endvidere forefindes der 2 plansiloer, 3 siloer og 2 gylletanke. Dermedfølger mælkekvote på 1.942.370 kg, heraf gratis tildelt 94.893kg. Ejendommen sælges i fuld drift med besætning bestående afca. 250 årskøer (SDM og Jersey) og småkalve. Endvidere medfølgerstor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder.

Kontant: 21.900.000

Udbetaling: 1.095.000

Hektar: 103,53

Energimærke: F

Dyreenheder: 248

Kvægejendom, Ribe

KvægejendomSdr. Farup Vej 96760 Ribe

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0374 Velaronderet kvægejendom med kostald fra 2001 på 2420 m2 med 296 sengebåse. Malkestalden er en 2x12sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med 7.000ltr. køletank, teknikrum og et kontor. Selvstændigt beliggendemaskinhus på 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer på 1056 m2fra 2001. Der er 2 gylletanke på hhv. 1050 og 2466 m3.Ejendommen har et samlet jordtillignede på 103,5 ha., som beståraf 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanent græs, og det resterendeer bygningsparcel, læhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kanvandes og der medfølger 90,90 alm. betalingsrettigheder medkvæg- /mælketillæg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. ihht. miljøgodkendelse fra september 2010. Mælkekvote på 629.322kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesætning på 130 køer medopdræt. Stuehuset er opført i 1852 og har et boligareal på 237 m2 somløbende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ældredriftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner.

Kontant: 26.800.000

Udbetaling: 1.340.000

Hektar: 141,30

Dyreenheder: 249

Svineejendom, Skovlund v/Ansager

SvineejendomTiphedevej 226823 Ansager

Kontakt: LandboGruppen JYSKEjendomsmægler MDE,Allan Elsted Hansenaeh@landbogruppen.dk·Tlf.: 7660 2134

Sags nr: 400-0217 Igangværende svineproduktionsejendom med 141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skovog krat m.v. Der medfølger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbyg-ningerne består af maskinhus, gl. fravænningsstald med male-blandeanlæg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontorsamt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drægtighedsstaldetil drægtige søer i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polte-afdeling med 30 pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svine-stald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28farestier, fire klimastalde á 260 grise samt løbeafdeling med 34bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250årssøer og ca. 1250 slagtesvinepladser. Herudover to gyllebehold-ere på hhv. 1150 og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er opført i 1887,væsentlig om- og tilbygget i 1998 og løbende vedligeholdt. Boligenhar i grundplan et areal på 223 m2 og der er 79 m2 på 1. sal.EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA.

Ny pris

LandboGruppen JYSK ApSJohn Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø

jysk@landbogruppen.dk

Tlf.: 7660 2333

– så få en uforpligtende snak med LandboGruppen

John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg ØMajsmarken 1, 7190 Billund

Til Jordbrugere