Istidslandskabet som geotop

Indledning

Under den næstsidste istid, Saale, var hele Danmark dækket af is. I den efterfølgende mellemistid Eem, var Danmark helt isfri, men for ca. 65000 år siden begyndte isen atter at dække Danmark. I første omgang skete dette nordfra og det nordlige og østlige Danmark blev dækket. For ca. 35000 år siden kom et nyt større isfremstød, - denne gang fra Østersøen og endelig kom det sidste større isfremstød for ca. 27000 år siden igen fra nord. I den sidste istid, Weichsel, lå isen således ikke stille. Flere gange trak den sig tilbage og flere gange var der nye isfremstød, hvilket i dag afspejles i både de store og de små former i landskabet.

De mange erosions- og aflejringsformer sætter sig spor i landskabet og det er derfor muligt at iagttage resultatet af de sidste istider, Saale og Weichsel i det danske landskab.Det samlede landskabsbillede bestående af bundmoræne, tungebækken, ende- og sidemoræner og smeltevandssletten kaldes ’den glaciale landskabsserie’. Der er her tale om de store former. Disse landskabsformer er efterfølgende blevet bearbejdet af havet, vinden og vandet.

Denne vejledning til istidslandskabet som geotop er lavet, så den kan bruges i alle dele af Geovidenskab A-forløbet, og vejledningen er udformet, så den i princippet kan bruges i alle områder af Danmark, hvor ens geotop er en eller flere landskabsformer dannet under sidste eller næstsidste istid. Det kan være et dalsystem, et dødislandskab, en ås, eller flere af de glaciale landskabsformer i et sammenhængende område.

Tankegangen om geotopen er, at det samme område skal besøges flere gange i løbet af studieretningsforløbet – dermed vil man opnå et intenst kendskab til geotopen og feltarbejder og analyser kan dels følge årstidens variation, de eroderende og sedimenterende former og vise øjebliksbilleder af elementer på geotopen. Forandring over tid og elevernes større indsigt i såvel feltarbejde om analyser i laboratoriet vil give en naturlig progression i undervisningsforløbet omkring geotopen.

Eleverne har selv ansvaret for dataindsamlingen og bearbejdningen af disse og vil dermed opleve geotopen som ’deres’, og føle et ansvar for, at alle data og resultater er af høj standard.

Det vedhæftede Geotop-standard-observationsskema kan med fordel kan benytte som skabelon for et skema, der kan bruges ved en hvilken som helst geotop. Udbyg selv skemaet, så det passer til netop jeres geotop.

Det glaciale landskabEthvert forløb i Geovidenskab A skal have en gennemgående problemstilling, som der arbejdes målrettet hen imod at løse. Omkring istidslandskabet kan der være forskellige problemstillinger, som der skal løses og/eller tages hensyn til.

Skal området bevares som rekreativt areal? Hvorfor er der interesse i at udnytte undergrundens råstoffer (grus, sten m.m.)? Hvilke muligheder er der for landbrugsudnyttelse? Landskabets betydning for grundvandsinteresser? Hvilken kvalitet har områdets grundvand?

1

Det vigtige er ikke hvilken problematik, man arbejder med, men at den er relevant for eleverne og for geotopen!

Geovidenskab er ét fag!Selvom geovidenskab er ét fag, så er feltarbejdet og laboratorieøvelserne her delt det op i en fysik- og naturgeografidel for overskuelighedens skyld, om end de fleste øvelser har mange elementer fra begge fag Bemærk at man kun skal vælge relevante fagområder for at besvare problemstillingen – ellers skal de ikke med i dette forløb, men må gemmes til et senere forløb!

Forarbejde om geotopenSom forberedelse til feltturen kan områdets udvikling undersøges ved brug af historiske kort og historiske flybilleder. Desuden er det i visse områder også muligt at få fat i serier af gamle satellit og flyfotos. Ved hjælp af GIS kan landskabet på og omkring geotopen analyseres grundigt og der kan laves højdeprofiler, mm.

Eksempel på højdemodel lavet i GIS

Forabejdet giver eleverne mulighed for at se og analysere deres geotop i en større sammenhæng og mulighed for at besøge naboområder af interesse for forståelse af geotopen.Herunder kan dele af kartografien gennemgås, men kun den del, der er relevant for tolkning af de anvendte kortsatellitbilleder.Det er meningen at geotopen, skal besøges gentagne gange i forbindelse med hele forløbet af Geovidenskab A: For at man kan få en løbende fornemmelse for området er her forslag til, hvilke nemme feltarbejder og øvelser man kan foreslå eleverne at arbejde med, og som de selv eller i små grupper kan indsamle data vedrørende flere gange i studieretningsforløbet. For at arbejdet kan struktureres, kan man benytte et observationsark, som det vedlagte (se bagest ).

2

Fra observationer og forsøg til det store perspektivPerspektiveringen handler om, hvad der er aktuelt i tiden eller for den valgte geotop. Her her er nævnt forlag til perspektivering af problemstillinger med relation til geotopen:

Fysisk planlægning, hvilke planer ligger der for området? Sektorkonflikter? Er der tale om §3-områder? Hilke beskyttelseszoner er geotopen omfattet af? Hvad med geotopen ved klimaændringer? Hvilke farer truer geotopen? Ligger der fredningsplaner for området?

Feltarbejde og øvelser der kan laves omkring istidslandskabet i den fysiske del:

GrænselagsmeteorologiSe Emu’en vedr. Grænselagsmeteorologi og vindenergi målt med sonic.

Vindenergi Mål de på stedet gældende vindforhold (hastighed og retning). Diskuter hvilken rolle de på stedet gældende vindforhold, har for ændringer i landskabet.

MiniWenner (i laboratoriet FØR feltarbejdet)De næste tre forsøg ved:Institut for Geoscience Aarhus Universitet Høegh Guldbergs‐ Gade 2 8000 Aarhus C Udstyret kan lånes på Aarhus Universitet, se: http://geoinstrumentbank.dk Kontaktperson: Bo Holm Jacobsen, mobil 2442 1118

Opgave 1: Elektrisk strøm i ferske og salte vande Opgaven er at måle den elektriske modstand mellem enderne af det lederstykke, som udgøres af vand i en opskåret mælkekarton. Men vand er jo ikke bare vand. Teori: I undergrunden sker elektrisk strøm næsten udelukkende som ion ledning‐ i vand eller ler. Den elektriske strøm gennem et lederstykke er proportionalt med den drivende spænding.

Proportionalitetskonstanten kaldes ”den elektriske modstand”: I = U/R.

3

1) To stykker alu-folie (ca. 7 cm bredde) placeres i hver ende af mælkekarton. 2) Krokodillenæb sættes i kanten af alufolien. 3) Vand fyldes i kartonen, ca. 5 cm vanddybde = 2 cm under toppen. Hold hånden under midten af kartonen, så den ikke klapper sammen. Spild ikke. 4) Den røde ledning med røde stik sættes i det røde stik i batteriet. 5) Den røde ledning med det sorte stik sættes i ”mA” hullet i strøm-multimeteret. 6) De to røde ledninger sættes i de to krokodillenæb. 7) Multimeteret kan nu tændes. Der aflæses en strøm: I = ________ mA. Bemærk at strømmen ikke er konstant, men driver en smule. Aflæs bedst efter ca. 2 sekunder. Årsagen er elektrokemiske processer på metaloverfladen. 8) Denne strøm drives af batteriets spænding, som er ca. 9 Volt, eller 9000 mV. 9) Beregn modstanden i vandet i mælkekartonen: R = U/I = 9000 mV / I = _______ Ω 10) Gennemfør dette for to eller flere slags vand:

Vandtype U(brug fx 9000 mV) I (mA) R = U/I (Ω)Vand fra hanen (drikkevand)Drikkevand tilsat en ‘snaps’ NaClDrikkevand tilsat 2 x ‘snaps’ NaClDrikkevand tilsat 3 x ‘snaps’ NaCl

Opgave 2: Ferske og salte vandes elektriske resistivitet. I opgave 1 har vi bestemt den elektriske modstand i en kasseformet vandmængde. Beregn resistiviteten af de forskellige vandtyper, du har målt på. 1) Overvej, at den ”vand-kasse”, som strømmen er løbet igennem, har en længde, som er afstanden mellem de to stykker alu-folie. Mål denne længde: L = ______ m 2) Bredden af vand-kassen er den indvendige bredde af mælkekartonen. Mål bare den udvendige bredde og træk en millemeter fra: B = ______ m. 3) Højden af vandkassen er jo det samme som vanddybden. Mål denne dybde. Hvis du ikke har en lineal, der kan måle fra bunden, kan du i stedet måle dybden til vandoverfladen fra oversiden af kartonen, og trække dette tal fra højden af mælkekartonen. H = ________ m ( = B – dybden til vandet fra overkanten)

4

4) Beregn A = ________ m2 5) Beregn faktoren A/L = _________ m 6) Beregn nu resistiviteterne og indsæt i denne tabel: Vandtype R (Ω fra opgave

1)A/L (m) Hold styr på nullerne

Resistivitetρ (Ωm)

ρ målt med miniWenner

Vand fra hanen (drikkevand)Drikkevand tilsat en ‘snaps’ NaClDrikkevand tilsat 2 x ‘snaps’ NaClDrikkevand tilsat 3 x ‘snaps’ NaCl

Diskuter forskellene. Er forskellene tydelige? Hvor stor er faktoren mellem disse resistiviteter? Hvad er årsagen til at vand kan have så forskellige resistivitet?

Opgave 3: Måling af vands resistivitet med miniWenner

Teori: I en Wenner opstilling‐ er afstanden mellem de fire elektroder den samme. Denne afstand kaldes a. Der sendes strøm mellem de yderste elektroder, og der måles spændingsforskel mellem de inderste elektroder. Hvis elektroderne står på overfladen af et homogent halvrum, vil resistiviteten kunne beregnes ved følgende ligning

5

Vi kan her måle med en miniWenner, som har elektroder med en afstand på 1 cm = 0,01 m. 1) Monter de gule ledninger inderst, så der kan måles spændingsforskel mellem disse elektroder. 2) Monter de røde ledninger yderste, så der kan sendes strøm gennem de yderste elektroder. 3) Placer miniWenner ned mod vandoverfladen. Bemærk, at du kan se igennem plastikblokken og dermed se, når vandet fortrænger luften på undersiden. Undgå store luftblærer på undersiden. 4) Aflæs strømstyrke I = ______ mA og spændingsforskel U = ______ mV. 5) Beregn R = U/I = _______ Ω 6) Overvej, at K = 2πa = 0,0628m. 7) Udregn resistiviteten ρ = K´R = ________ Ωm. Denne måling er formentlig ikke identisk med den, som du fik i opgave 2. Dette er der flere grunde til. Elektrokemiske effekter kan gøre miniWenner-målingen 10-30% højere. Unøjagtigheder i afstanden mellem elektroderne spiller også ind. Diskuter, om disse unøjagtigheder forhindrer dig i at se forskel på vandtyperne.

Wenner-analyse af jordprøveResistivitet i jordprøver måles med miniWenner på principielt samme måde som målingen på vand i opgave 3. Se eventuelt også: http://www.emu.dk/gym/fag/ge/Filer/jordbund_net.pdf side 30-31

Wenner-analyse af underliggende lag i jordbunden - feltarbejde Feltarbejdsøvelsen ved:Institut for Geoscience Aarhus Universitet Høegh Guldbergs‐ Gade 2 8000 Aarhus C Kontaktperson: Bo Holm Jacobsen, mobil 2442 1118

Elektriske målinger i felten med vekselstrøm (a-værdi op til 10 meter) I denne udendørs opgave måles efter Wenner-princippet med elektrodeafstand varierende mellem 0,1 meter og 10 meter. På denne måde kan resistivitetens variation med dybden vurderes. De forskellige grupper måler på hver deres udvalgte område i geotopen, hvorved det bliver muligt at se forskel på de underliggende lag

6

Måleinstrumentet leverer vekselstrøm (firkant spænding)‐ i de rød sorte‐ bananstik til venstre, mens spændingselektroderne forbindes til de rød sorte‐ babanstik til højre. Herfra forstærkes og ensrettes den elektrodespændingen, så den kan måles med multimeter fra de gul sorte‐ babanstik på den anden side af instrumentet.

1) Under vejledning af instruktor placeres elektroderne (teltpløkke med krokodillenæb) med a=0,05 m. Bemærk, at instrumentet udsender vekselstrøm, så drejeskiven skal sættes ”klokken 17:30” på 200m, som betyder 200 mA vekselstrøm. Hvis visningen kommer under 2 mA skiftes til måleområdet 2mA. Bemærk, at instrumentet kan yde forstærkning i faktortrin af 10. Efter forstærkningen sker også ensretning, så at målingen sker i jævnspændingsområdet, ligesom i opgave 1-5. 2) Spænding og strøm aflæses og noteres i ”Notatark til Wenner-sondering” på sidste side. 3) Løbende beregnes R = U/I og ρ = K´R, hvor K = 2πa. 4) Løbende plottes resistiviteten som funktion af a i koordinatsystemet.

7

Holder den hypotese stik, at der under de to målepunkter hersker homogene forhold? :__________ Hvis ikke, er resistiviteten så stigende eller faldende under A:__________________ og B:__________________ Når disse spørgsmål er diskuteret kan feltlokaliteten forlades. Hvis I råder over en computer med EXCEL kan I gøre følgende: 5) Som kontrol kan U og I indtastes i regnearket Wenner_sounding_selfcomputing.xlsx som udregner og plotter automatisk. Det skulle gerne ligne jeres notater fra felten. 6) U og I kan indtastes (evt. kopiere fra Wenner_sounding_selfcomputing.xlsx) i de gule felter i regnearket To_2lagsmodeller.xls Efterfølgende kan I justere lagtykkelsen samt resistiviteter i en tolagsmodel og sammenligne med de målte værdier. Hvis model og observationer passer sammen, er tolagsmodellen en levedygtig hypotese. Som eksempel vises herunder data og modelkurve for en fodboldbane ved Vejen Gymnasium. Modellen er et lag på 0,35 m med 200 Ωm oven på resistiviteten 50 Ωm.

8

Radaropmåling, - feltarbejdeKontak Lars Nielsen ved Geocenter, KU ln@geo.ku.dk

Seismiske analyser – feltarbejde Lån udstyr på Århus Universitet: http://geoinstrumentbank.dk eller invester i GeoCase-kufferten medseismisk udstyr. Endelig er der et tredje alternativ: Statens Naturhistoriske Museum udbyder en gymnasieøvelse, hvor man laver seismiske målinger i Botanisk have, København og efterfølgende bearbejder data.

Jordens fugtighed ved Verniers fugtighedssensor (Soil Moisture Sensor) - feltarbejdeDer henvise til remgangsmåden, som er beskrevet i jordbundshæftet ’Danmarks Jordbund – passer vi på den?’: http://www.emu.dk/gym/fag/ge/Filer/jordbund_net.pdf side 25

Feltarbejde og øvelser der kan arbejdes med i den naturgeografiske del:

Vejrobservationer

Formålet med forsøget:At skaffe tilstrækkelige data om vejret til at kunne sammenligne egne data med dagens vejrudsigt for at kunne understøtte vejrudsigten eller konstatere forskelligheder og forklare disse.

Udstyr:Vejrstation – fælles og Kestrel vejrstationerVindmålere (to højder)Solcellepanel med effektmålerTeleskopstangFotoapparat (egen telefon eller kamera)Blyant til at notere resultater (ikke kuglepen, da de ikke virker i evt. regnvejr)Vejrudsigten for dagen findes på www.dmi.dk - byvejr (nærmeste station vælges), samt på landsudsigten. I skal komme ind på hvilke fronter, der er og hvordan de forventes at indvirke på vejret, samt hvilke andre forudsigelser, der har været. Vedlæg evt. et satellitbillede fra dagen.

Forsøget:Indenfor en time skal i løbende indsamle date for hver 10 minutter og skrive dem i nedenstående skema. Tænk meget over, hvordan I kan supplere med fotos: Skal det være samme billede for hver 10. minut, eller vil I vise noget specielt

HUSK AT SKRIVE HVILKE ENHEDER I MÅLER I

Forsøg med Kestrel 4000: Registrering af vejret over længere tid (op til 2 døgn)

Den forrige side giver en generel beskrivelse af Kestrel 4000, men på felttur anbefales det, at I blot tænder en Kestrel og lader den køre gennem den tid feltarbejdet varer. Tænd Kestrel på tasten Tænd/sluk . Kestrel er i øvrigt indstillet den, , så den er klar til brug.

9

Hvis I får brug for det, kan Kestrel genindstilles således: Tænd Kestrel på tasten Tænd/sluk > Indstil Kestrel: Tryk en gang til på samme tast (Tænd/sluk) > Memory Options vha. tasterne Scroll op/ned > Tryk på tasten Udfør > Slet evt. gamle data på Clear Log > tryk på tasterne Mode til der står Done Indstil registreringsintervallet på Store Rate > tryk på tasterne Mode til der står 10 mn (minutter) Undgå overskrivning vha. Overwrite > tryk på tasterne Mode til der står Off Når registreringen skal starte, vælges samme sted Auto Store > tryk på tasterne Mode til der står On

Nu kører registreringen, og I skal nu blot anbringe Kestrel et passende sted

RapportenI rapporten skal I diskutere egne tal, sammenholde dem til vejrudsigten,

og diskutere ligheder og forskelle og forklare målingerne

Noter følgende om vejret og tiden: Skydække: ja / nej / delvis stor en del af himlen er i snit dækket. Hvor mange 8’nedele af himlen

er dækket. Nedbør: er der nedbør hvad er det så: frontregn (kold eller varm), konvektionsregn, stigningsregn Dato

Soleffekt:Ud fra den målte strømeffekt på solcellepanelet udregnes effekten af sol på 1 m2. Der er 1650 solskinstimer på et år. Hvor mange m2 solceller skal et enkelt hus have, hvis deres årsforbrug er 3000 kWh og præmissen er, at gennemsnitseffekten er som i dag, hvor I måler. Gør rede for hvordan I kommer frem til resultatet

Beskriv det sted og tidspunkt på dagen, hvor forsøget er foregået jvfr. de indledende bemærkninger.

10

Beskriv eventuelle fejlmuligheder:

Tidspunkt

Temperatur

Vindret

Vindhast lav

Vindhast høj

Relativ fugtighed

dugpunkt

Absolut fugtighed

Baromeret tryk

Altitude

FOTO: beskrivelse af hvad der er taget billede af og hvad I var opmærksomme på.

00

10

20

30

40

11

50

00

HUSK AT SKRIVE HVILKE ENHEDER I MÅLER I

Jordbundsanalyser, Der henvises her til hæftet Danmarks Jordbund – passer vi på den? Et casebaseret undervisningsmateriale:

12

http://www.emu.dk/gym/fag/ge/Filer/jordbund_net.pdf

Kornstørrelsesfordeling, Hvor kommer sedimenterne fra? (Geomorfologi) Afrundingsgrad, typer af mineraler, Hvad siger sedimenternes form om aflejringsmiljøet? Kan man se på sedimenterne, hvor de kommer fra?

Jordbundsprofil - aflejringsformer (is, vind vand)Se også http://www.emu.dk/gym/fag/ge/Filer/jordbund_net.pdf side 16Materialeliste: Kamera, spade, sedimentkort, notesbøger

Analyser af grundvandetI denne øvelse vil vi måle forskellige parametre, der siger noget om vandets kvalitetNO3

– -nitrat-indholdetO2 -indholdetpHPhosphat-indholdetMaterialer:Nitrat-testkitPhosphat-testkitLille Jord-pH-kitIltsensorer til Vernier (LabQuest) eller anden dataopsamlingSalinitetsprobe til Vernier(LabQuest) – eller anden dataopsamlingDatalogger til feltbrugPlastbøtter til vandprøverVandhenterFelt-termometre

Fremgangsmåde:Følg vejledningen i de forskellige kits (indlagt ”tegneserie”) – sørg for, at kittene går på omgang, så alle får udført forsøgetpH aflæses ved hjælp af skalaen i æsken.Aflæs temperaturen – gerne flere gange og tag derefter gennemsnittetIltindholdet aflæses på LabQuesten – sørg for at have en reference, fx rystet vand = 100%.Brug salinitetsproben til at måle vandets saltNitratkittet – eksempel på et kit

Følg vejledningen på kortet og læs her:

Figur 1

13

Udtag nu med den i kittet medfølgende pipette 5 mL prøvevand til det første glas, A. Skru låget på. Udtag derefter igen 5mL prøvevand til det andet glas, B Tilsæt derefter 5 dråber NO3-1-opløsning til glas B. Bemærk: Flasken har dråbelåg. Skru låget på og

bland ved at vende glasset op og ned et par gange. Tilsæt derefter en mikroskefuld NO3-2-pulver til glas B Skru låget på glas B og ryst godt. Lad glasset stå stille i 5 minutter. Stil derefter de to glas i holderen. Vend vejledningsarket om og placer holderen på arket: A-glasset

placeres ud for rækken med gule pletter og B-glasset ud for de farveløse pletter.

Flyt holderen og aflæs resultatet der, hvor der er match

Andre vejledninger til feltarbejdet

Klassen deles i grupper a 4-5 personer. Alle grupper skal lave alle nedenstående delopgaver og derfor er det nødvendigt at gruppen fordeler opgaverne mellem sig.

Det er meget vigtigt at alle elever fører meget præcise noter om de prøver/målinger der tages, da det er meget svært at huske detaljer, når man kommer tilbage på skolen. Tag gerne fotos af alle aktiviteterne.

Når I kommer ud på geotopen anbefales det at blive enige om, hvilke terrænprofiler, de forskellige grupper tilsammen skal udføre, for derved at få så godt et samlet billede af geotopens terrænformer som muligt.

1. Opmåling af profil (3-4 personer)Beslut hvor terrænprofilet skal opmåles og sæt en landmålerstok i start og slutpunktet. Spænd snoren ud mellem de 2 landmålerstokke og sørg for at den er helt i vater (måles med vaterpasset, der kan sidde på snoren). For at snoren er helt spændt og i vater kræver det (oftest), at der står personer ved landmålerstokkene og holder stokkene, da de er lette at bevæge eksempelvis ved træk i snoren. Mål afstanden fra snoren og ned til bunden med tommestok for hver 0,5-1 meter (oftere hvis terrænet ændrer sig). Arbejd jer fremad. Flyt kun én landmålerstok ad gangen – så I ikke mister den overordnede afstands-markering. For at holde styr på afstanden fra landmålerstokken, kan der eventuelt anføres metermar-keringer på snoren med en tuschpen.

14

Vær specielt opmærksom på niveauerne i overgangen mellem to landmålerstokke. Lav gerne en tegning af hvordan i gør med angivelser af hvor og hvornår i gør hvad. OBS vær meget opmærksom på at føre målebog, da hele opmålingen kan gå tabt ved blot få manglende oplysninger.

Når I tegner profilet op kan I tage udgangspunkt i, at startpunktet er nul. Mange apps til smartphones giver mulighed for angivelse af niveau. Dette er dog ikke nødvendigvis præcist.Materialer: Landmålerstokke (5 pr. hold), murersnor, vaterpas til at sætte på murersnor, almindeligt vaterpas, tommestokke, notesbøger.

2. Måling af kornstørrelser på overfladen langs profillinje (2 personer)Langs den linje, hvor terrænprofilet opmåles, måles kornstørrelsen af 5-7 sedimentprøver ved brug af sedimentkort. Strø lidt jordprøve ud på kortet og ”aflæs” kornstørrelsen Marker på profiltegningen, hvor prøverne er taget. Indsaml sedimentprøver, der analyseres i laboratoriet på skolen, hvor der laves sigte-analyse. Fremgangsmåden for en analysere af en sigteprøve er for eksempel jordbundshæftet: http://www.emu.dk/gym/fag/ge/Filer/jordbund_net.pdf side 17 og 18Materialeliste: Kornstørrelses-kort, plastposer, tush til at mærke prøveposerne, notesbøger. http://www.emu.dk/gym/fag/ge/Filer/jordbund_net.pdf

3. Hvordan ligger lagene i terrænet?Med jævne mellemrum graves efterfølgende ned langs terrænprofilet. Enkelte af disse kan lægges til grund for nærmere undersøgelser.Grav et passende antal huller (ca. 50-100 cm dybe) langs med profillinjen). Start i bunden af profilet og lav derefterter huller ved terrænændringer/niveauspring.Siden af hullet skrabes rent med skovlen og sedimentlagene beskrives med hensyn til hældning, kornstørrelsesfordeling, lagdeling mm. Brug en app på jeres smartphones som vinkelmåler.Udtag prøver for hvert lag til videre analyse hjemme i laboratoriet.Tag et digitalbillede af hullerne som dokumentation for det, der beskrives. Husk det er vigtigt både at have alle opmålinger samt billedet .

15

Efterfølgende dækkes hullet til så forbipasserende ikke kommer til skade. Analyser data fra hullet med henblik på terrænets dannelse, aflejringsmåde (vind, vand, is), hvor velsorteret jorden er m.m.Se også http://www.emu.dk/gym/fag/ge/Filer/jordbund_net.pdf side 16Materialeliste: Kamera, spade, sedimentkort, notesbøger

4b Når hullerne alligevel er der..!Når nu I har gravet hullerne, så er det oplagt lige at måle på saliniteten og andre forhold af det grundvand, der er gravet ned til. Mål grundvandsspejlets dybde og grundvandskvalitet. Sammenlign efterfølgende data med oplysninger fra ’Jupiter’-databasen på GEUS: http://www.geus.dk/jupiter/index-dk.htm

Forslag til litteratur der kan bruges:Avisartikler, pjecer og foldere om området og lokale problemstillingergeoviden-2-2005.pdf – Temanummer om landskabets dannelse i Danmartk de sidste 150.000 århttp://geocenter.dk/publikationer/geoviden/geoviden-2-2005.html Chilbal Film: Anholt – Ørkenen i KattegatNaturgeografi C – side 74-86Naturgeografi – Jorden og mennesket, 104-126Links:http://www.geologiskesevaerdigheder.dk/Istidslandskabet.htm www.geologisknyt.dk/fileadmin/user.../Ved_is_eller_ved_vand.pdf

Samlet og redigeret af Birgit Sandermann Justesen, februar 2013

16

Sted:*

Dato:* Antal billeder på lokaliteten:**

Observationer: Måleapparat: Resultater:

Klimadata:*(lange tidsserier indføres i det skemaet dertil)

Temperatur (2m):__________________°C___

Vindhastighed (2m):______________m/sek__

Vindretning_____________________

Vindstød____________________m/s

Lufttryk:_________________________hpa___

Skydække (1/8):_________________________

Nedbør:________________________________

GPS-koordinat:*

Terrænprofil

Opmåling af profilet gør du, som det står beskrevet under opgave 1, i feltarbejdevejledningen.

Kan gøres på flere måder, men vil typisk kræve at der er en del udstyr til stede, så det er ikke noget eleven kan klare på egen hånd.

17

Beskriv det landskab du ser:*

Både med ord og billeder

Husk at notere tidspunkt og den retning hvori dui tager billederne. Indtegn vinklen på et kort.

*Standard observation, som kan gå igen ved en hvilken som helst Geotop.**Tving altid dine elever til tage flest mulige billeder med deres smartphone. Alle smartphones logger automatisk en position, når den tager et billede.

18