GISI AKTION

Fra geografi til værdi

NANNA BONDE THYLSTRUP:

Vi skal huske at diskutere digitaliseringen af vores samfund

GIS I STATEN Spændende

initiativer for flere åbne

offentlige data

§ 3 NATUR En mobilapplikation fra Miljøstyrelsen

+GEOINFO:

GREAT PLACE TO WORK

SKOLEGIS.DK ER I LUFTEN

#12 0 1 8

2 | GIS I AKTION

LEDER

Ansvarshavende redaktør: Søren Ellegaard

Redaktion:Mette Thygesen

Redaktionen kan kontaktes på redaktionen@geoinfo.dk eller telefon: 3996 5900

Udgives afGeoinfo A/SStationsparken 37, 4.2600 Glostrup

Web: www.geoinfo.dk Design og produktion: KLS PurePrint A/S GIS i Aktion udkommer to gange årligt.

Nysgerrighed, begejstring, fascination eller måske bekym-ring? Den teknologiske udvikling fremkalder ofte stærke følelser og kritiske debatter, og man ved sjældent, hvilke forandringer teknologien fører med sig, før man kan kigge sig tilbage og sige: ”Tænk engang, hvor meget der er sket.”

For eksempel kan det være svært at huske tiden før smartphonen. Selvom det egentlig er relativt få år siden, at en computer stod lænket fast til væggen med et strøm-stik, har vi i dag vænnet os til at stikke vores smartphone i lommen, og på den måde have en hel værktøjskasse med os til dagens opgaver. De sidste år er denne digitale værktøjskasse blevet en mere integreret del af mange arbejdsgange. Der udvikles hele tiden nye løsninger, som gør arbejdet smartere og mere sammenhængende og de færreste af os tænker i hverdagen over, hvor mange servere, forbundne databaser og analyser, der skal til for at guide os igennem en travl hverdag – til enhver tid – på enhver platform.

I arbejdet med artiklerne til denne udgave af GIS i Ak-tion, har begejstring og glæde ved teknologi været en gennemgående og afgørende faktor for at få bragt gode ideer til virkelighed. Begejstringen er både at finde hos den universitetsstuderendes Mads Dømgaard, som er fascineret af at udvikle automatiserede metoder til kort-lægning, og i Erhvervsstyrelsens arbejde med Danmarks digitaliseringsstrategi, ’Smart City’-initiativer og udstilling af offentlige data.

Men sammen med begejstringen over at udvikle ny tek-nologi, følger også et ansvar. Derfor opfordrer adjunkt og forsker Nanna Bonde Thylstrup til at nyde fascinatio-nen ved teknologiens spændende udvikling, men undgå at lade sig forføre. Hos Nanna, kan man fornemme stor glæde ved teknologiske muligheder, men også en snert af bekymring for om teknologitoget kører afsted, uden at vi diskuterer retningen. Hun understreger, at vi alle har pligt til at tage del i diskussionen om digitaliseringen af vores samfund, og at man ikke kan udvikle teknologi og infrastruktur uden at medtænke de mennesker, som er en del af dem.

I Geoinfo er vi stolte, når nytænkte løsninger fungerer, og vi bliver dagligt begejstrede over ny teknologi og gode ideer. I fremtiden er der bestemt også brug for visionære ideer, mår samtiden udfordringer skal løses, og som man kan læse i bladets artikler, kræver det både begejstring og nysgerrighed at gøre gode ideer til virkelighed. Så samtidig med at vi skal tage ansvaret på os, kan vi huske Leonardo da Vinci’s kloge ord:

“Knowing is not enough – we must applyWilling is not enough – we must do”

God læselyst,

Mette B. D. Thygesen

KNOWING IS NOT ENOUGH…

GIS I AKTION | 3

INDHOLD #104 Nanna Bonde Thylstrup: Vi skal have mere mangfoldighed,

tværfaglighed og flere kritiske diskussio-ner om digitaliseringen af vores samfund. Nanna Bonde Thylstrup opfordrer til konstruktiv og nysgerrig dialog.

10 Insights for ArcGIS Kom i gang med Insights for ArcGIS og

kickstart dine rumlige analyser.

12 Esri brugerklub Personligt medlemskab er gratis, og kræver blot deltagelse i Esri Bruger klub-netværket på yammer.com

14 Mads Dømgaard – årets danske vinder af Esri Young Scholars Program

Universitetsstuderende Mads Dømgaard har vundet en tur til Esri’s årlige User Conference i San Diego til sommer for sit projekt om ”Automatisk detektion af vej- og stisystemer i kystnære områder”.

18 Offentlige data som vækstdriver

Erhvervsstyrelsen er tovholder for to punkter i Danmarks aktuelle digitalise-ringsstrategi. Det handler om at åbne offentlige data og udvikle Smart City – initiativer.

20 ArcGIS indberetningsmodul til Danmarks første havplan

Sara Skar fra Søfartsstyrelsen fortæller om Danmarks første havplan, og et ind-beretningsmodul, som interessenter kan melde havaktiviteter ind i.

24 § 3 Natur – en app til landmænd og andre naturinteresserede

Miljøstyrelsen har udviklet en applikati-on til mobiltelefonen, som eksempelvis landmænd kan bruge til at orientere sig om § 3 natur og fredede fortidsminder på deres arealer.

14

26 At være trainee i Geoinfo Julie, Søren og Kevin fortæller om at være trainee i Geoinfo

og deres fælles projekt med ArcGIS Hub.

28 Geoinfo – Great place to work Geoinfo fortsætter arbejdet for en god arbejdsplads og

byder to nye medarbejdere velkommen.

30 SkoleGIS er i luften. Det er nu muligt at hente de første undervisningsmaterialer

på www.skolegis.dk, og der er stor interesse for at arbejde med GIS i geografiundervisningen.

16

4

20

DIGITALISERINGEN AF VORES SAMFUNDNår snakken går om digitalisering, Big Data og Smart City, skal man huske også at snakke om mennesker, infrastruk-turer og formål. Et interview med Nanna Bonde Thylstrup byder på både abstrakte overvejelser, illustrative eksempler og holdninger til, hvordan vi skal huske at forholde os kritisk og mangfoldigt til teknologi, når vi bliver præsenteret for rene, lyse, robot-agtige billeder af fremtidens samfund.

anna Bonde Thylstrup vil have os til at diskutere digitalisering noget mere. Hun mener, at både fasci-nation og bekymring for

den teknologiske udvikling kan være velbe-grundet. Men for at kunne navigere mere sagligt i mellem de to yderligheder, bliver vi nødt til at tage nogle kritiske diskussioner med hinanden om, hvordan vi vil have at vores samfund skal være.

Nanna forsker i digital kultur og fær-diggjorde i 2014 sin Ph.d., ved institut for kultur på Københavns Universitet. Nanna beskriver sig selv som en kvindelig huma-nist, der forsker i et felt, hvor de fleste er mænd med teknologisk baggrund. Hun er en tech-nørd, der er drevet af fascination og glæde ved teknologi, kombineret med kritisk nysgerrighed efter, hvad teknologi-en gør ved vores samfund og vores sociale relationer.

Big Data ved digitalisering af kulturarvI Nanna’s Ph.d. undersøgte hun massedi-

gitalisering af kulturarv med udgangspunkt i digitalisering af bøger. På det tidspunkt var Google i gang med et kæmpe digitalise-ringsprojekt og digitaliserede bøger fra hele verden, samtidig med at danske offentlige kulturinstitutioner gjorde det samme.

Derfor fandt Nanna det interessant at sammenligne Googles og kulturinstituti-onernes tilgang til digitalisering. I sin af-handling, kunne hun konstatere at kultur-institutionerne digitaliseringsstrategier ofte handlede om at give adgang til kulturarven på samme måde som et fysisk bibliotek gør. Google derimod havde; dels en mere industrialiseret og effektiviseret tilgang til selve arbejdsprocessen, og dels havde de fra begyndelsen en Big Data tilgang, som handlede om at udnytte de enorme mæng-der data til at gøre mange af deres andre services bedre, som for eksempel Google Translate.

4 | GIS I AKTION

N

Vi skal have mere mangfoldighed, tværfaglighed og kritiske diskussioner om

// Mette Thygesen

DIGITALISERINGEN AF VORES SAMFUND

GIS I AKTION | 5

Vi skal have mere mangfoldighed, tværfaglighed og kritiske diskussioner om

Nanna fortæller: ”Jeg fandt det interes-sant at undersøge, hvilke implikationer de forskellige tilgange har for læserne, samfundet og kulturarven. De offentli-ge institutioners digitaliseringsstrategi-er er ofte mere langsigtede og nogle vil formentlig også sige langsommelige, men måske mere stabile, hvor Google derimod digitaliserede rigtig meget på kort tid, men pludselig indstillede deres indsats. For læseren er der også forskel på at tilgå en bog i Google og via en offentlig kul-turarvsportal, for eksempel i forhold til, hvordan ens data bliver brugt.”

Optaget af infrastrukturer: Digitale-, materielle- og menneskelige

I øjeblikket er Nanna særligt opta-get af digitale infrastrukturer: Hvordan infrastrukturer bliver bygget, hvem de bliver bygget af, og hvad der i grunden udgør en infrastruktur. Hun synes, at det er spændende at undersøge, hvordan vi forholder os til infrastrukturerne og vores forestillinger om dem, som hun forklarer: ”For eksempel har vi en forestilling om at noget kan ”lækkes” fra nettet. I denne forestilling ligger en implicit forståelse af, at noget derved også er ”contained” – altså ’indeholdt i noget’ – på nettet. Hvor kommer den forestilling fra, og hvad gør den ved den måde, vi forholder os til hvorledes data cirkulerer og beskyttes på nettet?”

For Nanna, er infrastrukturer en del af en større forskningsmæssig interesse. Ikke som digitale infrastrukturer alene, men også som en materiel og social konstruk-tion: ”På humaniora kommer vi tit til at fokusere på mennesker alene og glem-mer de materielle aspekter af teknolo-gien. Modsat glemmes mennesker ofte i tech-kredse, ligesom man også kan glem-me at data ikke er noget, der flyver rundt oppe i luften, men også er fysisk, i det at de ligger et sted, på noget og hos nogen. En digital infrastruktur er altså både ma-teriel, digital og menneskelig, og et fysisk kabel i havet, er i denne sammenhæng også en del af en masse social aktivitet med politiske og sociale implikationer.”

Som eksempel fortæller Nanna om

facebook’s ’content moderation’, altså det at facebook holder øje med indhold og fjerner bestemte opslag. I den forbindel-se fortæller Nanna, at facebook for deres handlinger alt efter behov med forskellige dele af ’infrastrukturen’:

”I én sammenhæng fortæller facebook, at det er mennesker, der sikrer indholdet, og i denne sammenhæng siger facebook: ’Der sidder en task force af mennesker i Europa og kvalitetssikrer vores handlin-ger’. I andre sammenhænge lægger de vægt på, at det er algoritmer og maskiner, som regulerer indholdet. Nanna under-streger, at facebook’s argumenter på denne måde afhænger af diskussionens kontekst. For eksempel er det i nogle sam-menhænge mere progressivt og neutralt at snakke om algoritmer, i andre sammen-hænge signalerer det større ansvarlighed at de vigtige beslutninger overlades til mennesker.

Hun fortsætter: ”Problemet er, at når man fokuserer på det teknologiske aspekt alene, kan man glemme at mennesker er en del af internettets struktur, og at internettet er en del af en social kontekst. De store infrastrukturer er mangfoldige, og hvis man husker at mennesker skal ses sammen med kabler og algoritmer, så træder det sociale billede frem.”

Og ifølge Nanna, bliver man nødt til at have det sociale billede med, når man diskuterer og udvikler teknologi. Ellers risikerer vi ifølge Nanna, at den teknolo-giske udvikling styrer sig selv og at vores fælles forestillinger om fremtidens smarte byer bliver til lyse og rene billeder, som grundlæggende også er ganske urealisti-ske idealer, der ikke medtager den menne-skelige x-faktor, som hun uddyber:

”Når vi eksempelvis bliver præsente-ret for fremtidens ’Smart City’, så er det for det meste med et billede af en meget ren, perfekt, effektiv og logisk by, som enten er helt uden mennesker, eller med mennesker klædt i klare, rene farver. Hvis det kun er det billede, som vi forholder os til og diskuterer fremtiden ud fra, er der stor risiko for at vi kommer til at mangle blikket for borgernes behov, bekymringer, udfordringer og ønsker.”

Kvinders rolle og nødvendighed i teknologi

Nanna vil gerne mangfoldiggøre bille-det af, hvem der udvikler teknologi. Det er ikke kun er Mark Zuckerberg’er og Elon Musk’er, som bor i Silicon Valley, der udvikler teknologi. ”Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på kvinder i det teknologiske miljø. Det stereotype billede er typisk en mand, som er lige under 40. Det billede vil jeg gerne være med til at udfordre.”

Nanna fortæller om en dansk teknolo-gimesse, som hun og en kvindelig kollega engang besøgte. De var taget på messe, fordi de var nysgerrige på teknologien, men de stak så meget ud fra messens øvri-ge besøgende, at det meste af besøget gik med at svare på, hvad de egentlig lavede på messen.

”Og da vi et par gange endelig nåede til at snakke om teknologi, blev vi ofte mødt af sælgernes velmenende, men også ganske stereotype, forestillinger om vores behov – som kvinder. For eksempel fortal-te en venlig sælger, hvordan jeg kunne få glæde af en ”trådløs nøgle”, når jeg kom hjem fra byen med hænderne fulde af nye sko, og hvordan jeg kunne slippe for min kærestes store højtalere i stuen. Den stakkels sælger kunne slet ikke forestille sig, at jeg hader at købe sko, og at jeg har været DJ og elsker mine store højtalere.”

Nanna pointerer at selvom sælgeren kunne have ramt en anden kvinde bedre med de samme eksempler, så viser det, hvor vigtigt det er, at teknologi udvik-les af en mangfoldighed til mangfoldige behov, som hun siger: ”Det er et problem, at kvinder ikke i større grad er med til at udvikle teknologier fra bunden af. Kvinder udgør jo halvdelen af befolkningen, og hvis der ikke er større diversitet hos ud-viklerne af teknologi, så mister man kost-bar viden i udviklingen. Mange kvinder har i øvrigt allerede haft stor betydning for computerens udvikling, men de bliver ofte glemt og skrevet ud af historien.”

For at få flere kvinder til at tage del i teknologien, mener Nanna, at vi skal se på, hvordan vi opfatter en dygtig pro-grammør: ”Diskussionen er ikke blot en

6 | GIS I AKTION

Nemme løsninger til tunge opgaver

KortFordeler

Er du interesseret i at høre mere om KortFordeler eller KortViser/LER, så kontakt os.

Find os på lifa.dk tlf. 63 13 68 00 mail: land@lifa.dk

Undgå arbejdstunge opgaverKortFordeleren bringer geodata direkte ud til jeres system. Derved kan I fokusere på at anvende og få værdi af data. I undgår selv de arbejdstunge rutiner. KortFordeler sikrer download, opdateringer, transformationer, indlæsning til databaser og filsystemer. Alt dette klarer KortFordeleren auto­matisk, således at data er til gænge­lig i netop dit CAD/GIS system.

Mange formaterKortFordeleren leverer kortdata i gængse formater og projektioner til CAD­ og GIS­systemer. I kan selv afgø­re, hvilke dataformater I ønsker leveret direkte indlæst i en spatial database el­ler som alminde lige CAD­ og GIS­filer i et givent format eller begge dele.Kortdata leveres typisk én gang om

LIFA’s KortFordeler leverer geo­ og registerdata fra de offentlige geodata­tjenester og indlæser geodata direkte ind i dit kortsystem. LIFA leverer i dine formater helt automatisk og sikrer, at dine data altid er opdaterede.

LIFA’s robot svarer fuldautomatisk på 98% af de graveanmodninger, som LIFA modtager fra LER.dk. Graveaktøren modtager en svarmail øjeblikkeligt, som indeholder både PDF­kortbilag samt vektordata i et gængs CAD/GIS­format.

Webarkiv til dokumentationUd over hurtige svar og brugbare oplysninger indeholder løsningen også et automatiseret web arkiv. Det er nemt og hurtigt for led­ningsejeren at ’grave’ gamle oplys­ninger frem, hvis der en dag skulle opstå tvivl eller tvister. Al dokumentation bliver lagret auto­matisk. Og du har hurtig og nem adgang til arkivet blot ved hjælp af en internetbrowser.

Ledningsdata bliver ’høstet’ hver natLedningsejeren har også sikkerhed for, at robotten gør brug af ajourførte ledningsdata. Robotten ’høster’ led­ningsdata fra ledningsejerens egne systemer hver nat ­ også gennem en automatiseret proces. Den høster

ugen eller oftere afhængig af datasæt. Den automatiske proces styres af en lokal klient, der er installeret hos kunden. Filer kopieres til de ønskede mapper, og/eller den lokale database opdate­res med nye data.

Altid up-to-dateLIFA har lang erfaring med distri­bution og forædling af geo­ og registerdata. LIFA sikrer, at de data, der udsendes med KortFordeleren, altid er ajourførte.Vi ved, at det er vigtigt, at matrikel kortet altid er opdateret. Derfor leverer vi som standard opdateringer til matrikelkortet på ugentlig basis eller oftere. Nyoprettede adressepunkter er hos slutbrugeren 3­4 dage efter oprettelsen i BBR.

ledningsdata i gængse CAD/GIS­for­mater, men også fra geodatabaser og web services (REST, WMS og WFS). KortViser/LER kan integreres med dit eksisterende CAD/GIS­system. Selvom LER­robotten er en hostet løsning, ’høster’ den automatisk dine ledningsdata i åbne eller proprietæ­re formater hver nat. Systemuafhæn­gigheden giver frihed.

Nye krav fra 2019LIFA’s løsning giver sikkerhed for, at ledningsejeren får besvaret grave forespørgsler med det samme ­ og uden bøvl. Robotten opfylder således allerede de krav, som bliver stillet fra 2019. Løsningen fra LIFA kan anvendes fra den helt store led­ningsejer til den helt lille. Den er ren web baseret og kører som en hostet løsning. Skalering er ikke et problem.

KortViser/LER

Digital robot distribuerer grundlæggende geo datassæt helt ind i dit eget system hver nat

Digital robot giver automatiske svar på grave­anmodninger fra Ledningsejerregistret (LER.dk)

LIFA leverer digitale robotter, som automatiserer manuelle arbejdsprocesser

Nemme løsninger til tunge opgaver

KortFordeler

Er du interesseret i at høre mere om KortFordeler eller KortViser/LER, så kontakt os.

Find os på lifa.dk tlf. 63 13 68 00 mail: land@lifa.dk

Undgå arbejdstunge opgaverKortFordeleren bringer geodata direkte ud til jeres system. Derved kan I fokusere på at anvende og få værdi af data. I undgår selv de arbejdstunge rutiner. KortFordeler sikrer download, opdateringer, transformationer, indlæsning til databaser og filsystemer. Alt dette klarer KortFordeleren auto­matisk, således at data er til gænge­lig i netop dit CAD/GIS system.

Mange formaterKortFordeleren leverer kortdata i gængse formater og projektioner til CAD­ og GIS­systemer. I kan selv afgø­re, hvilke dataformater I ønsker leveret direkte indlæst i en spatial database el­ler som alminde lige CAD­ og GIS­filer i et givent format eller begge dele.Kortdata leveres typisk én gang om

LIFA’s KortFordeler leverer geo­ og registerdata fra de offentlige geodata­tjenester og indlæser geodata direkte ind i dit kortsystem. LIFA leverer i dine formater helt automatisk og sikrer, at dine data altid er opdaterede.

LIFA’s robot svarer fuldautomatisk på 98% af de graveanmodninger, som LIFA modtager fra LER.dk. Graveaktøren modtager en svarmail øjeblikkeligt, som indeholder både PDF­kortbilag samt vektordata i et gængs CAD/GIS­format.

Webarkiv til dokumentationUd over hurtige svar og brugbare oplysninger indeholder løsningen også et automatiseret web arkiv. Det er nemt og hurtigt for led­ningsejeren at ’grave’ gamle oplys­ninger frem, hvis der en dag skulle opstå tvivl eller tvister. Al dokumentation bliver lagret auto­matisk. Og du har hurtig og nem adgang til arkivet blot ved hjælp af en internetbrowser.

Ledningsdata bliver ’høstet’ hver natLedningsejeren har også sikkerhed for, at robotten gør brug af ajourførte ledningsdata. Robotten ’høster’ led­ningsdata fra ledningsejerens egne systemer hver nat ­ også gennem en automatiseret proces. Den høster

ugen eller oftere afhængig af datasæt. Den automatiske proces styres af en lokal klient, der er installeret hos kunden. Filer kopieres til de ønskede mapper, og/eller den lokale database opdate­res med nye data.

Altid up-to-dateLIFA har lang erfaring med distri­bution og forædling af geo­ og registerdata. LIFA sikrer, at de data, der udsendes med KortFordeleren, altid er ajourførte.Vi ved, at det er vigtigt, at matrikel kortet altid er opdateret. Derfor leverer vi som standard opdateringer til matrikelkortet på ugentlig basis eller oftere. Nyoprettede adressepunkter er hos slutbrugeren 3­4 dage efter oprettelsen i BBR.

ledningsdata i gængse CAD/GIS­for­mater, men også fra geodatabaser og web services (REST, WMS og WFS). KortViser/LER kan integreres med dit eksisterende CAD/GIS­system. Selvom LER­robotten er en hostet løsning, ’høster’ den automatisk dine ledningsdata i åbne eller proprietæ­re formater hver nat. Systemuafhæn­gigheden giver frihed.

Nye krav fra 2019LIFA’s løsning giver sikkerhed for, at ledningsejeren får besvaret grave forespørgsler med det samme ­ og uden bøvl. Robotten opfylder således allerede de krav, som bliver stillet fra 2019. Løsningen fra LIFA kan anvendes fra den helt store led­ningsejer til den helt lille. Den er ren web baseret og kører som en hostet løsning. Skalering er ikke et problem.

KortViser/LER

Digital robot distribuerer grundlæggende geo datassæt helt ind i dit eget system hver nat

Digital robot giver automatiske svar på grave­anmodninger fra Ledningsejerregistret (LER.dk)

LIFA leverer digitale robotter, som automatiserer manuelle arbejdsprocesser

NANNA BONDE THYLSTRUP

Adjunkt ved Aarhus Universitet i afdelingen School of

communication and culture – afdelingen for æstetik

og kultur. Stadig tilknyttet to forskningsprojekter på

Københavns Universitet, som begge omhandler big data.

Forsker i digital kultur og er særligt optaget af

digitaliseringsprocesser og deres teknologiske,

kulturelle, sociale og fysiske infrastrukturer.

Færdiggjorde sin Ph.d i 2014; Massedigitalisering af

kulturarv. Bog baseret på Ph.d’en udgives i november

2018 på MIT Press

8 | GIS I AKTION

kønskamp, men en diskussion af, hvad det er for et teknologisk univers man skaber. Man kan som udvikler miste fornemmelen af halvdelen af sine potentielle kunder, og det bliver en kedelig fest for os alle. Tek-nologifirmaerne er klar over at de bliver nødt til at være mere mangfoldige, men de fremhæver ofte udfordringerne i at re-kruttere kvinder, fordi de allerede mangler på de videregående uddannelser. Hvis den udfordring skal løses skal vi ændre vores kulturelle forestillinger om, hvordan en programmør ser ud, og hvad de gør helt fra vuggestueniveau” Nanna fortæller, at der efterhånden findes en del cyberfemini-ster, som prøver at skabe nye rammer for hvad det vil sige at kode og arbejde med teknologi, så der kan komme flere kvinder med.

”Det er jo vigtigt at huske, at når man udvikler en sej teori eller en sej maskine, så skal den efterfølgende implementeres i en social infrastruktur. Og hvis det skal lykkes meningsfyldt, så er det vigtigt at have for øje, at teknologien skal bruges af mennesker.”

Mere kritisk diskussionNanna synes, at vi diskuterer digitalise-

ring for lidt i Danmark. ”Den her ide med at vores hverdag i stigende grad bliver gjort til information, som kan bruges til noget andet. At alt hvad vi gør, i princip-pet ikke kun er en handling, men også en information, som kan registreres og ana-lyseres. Og at den information kan være værdifuld. Det bliver vi nødt til at disku-tere. Det er jo spændende, men vi bliver nødt til at diskutere, hvordan vi forholder

os til det.” Nanna har tidligere boet i USA, og er

som udgangspunkt glad for danskernes grundlæggende tillid til staten, men alli-gevel fandt hun det tankevækkende, da hun hørte en tysk forsker på en konferen-ce om digitaliseringsstyrelsens strategi-er udtale sig forundret om danskernes manglende stillingtagen til hvorledes deres persondata håndteres af staten: ”Hun var meget chokeret over at vi dan-skere ikke var mere bekymrede og kriti-ske overfor, hvorledes vores data bliver brugt. Tysklands historie har givet dem et langt mere skeptisk forhold til dataind-samling af personinformation. Og det er ikke kun forskere, men alle tyskere, der er meget kritiske overfor hvad deres data bliver brugt til. De betaler jo eksempelvis stadig mest kontant, hvor vi i Danmark bruger digital betaling til det meste. De har også en langt mere udviklet kritisk offentlig sfære, fx i form af store kritiske tech-konferencer hvor hackere, forskere, kunstnere og almindelige mennesker mø-des både for at snakke om nye tech-tiltag og deres etiske konsekvenser, og også for at udvikle praktiske alternativer”

Nanna går ikke selv rundt og er kon-stant bekymret for sine data, men hun er alligevel meget mere forsigtig end de fleste på hvad hun downloader, skriver op til og accepterer af datadeling. Dog me-ner hun i sidste ende ikke at det først og fremmest er et spørgsmål om individuelt ansvar, som det fx blev gjort til i #delete-facebook-reaktionen på Cambridge Analy-tica-skandalen:

”Det er meget at kræve, at hver enkelt

borger hele tiden skal kunne overskue hvad deres data bruges til. Vi har i stedet brug for en ordentlig lovgivning og hånd-hævelse af denne. Så man sikrer sig, at den politiske proces omkring sikring af data er i orden, sådan at det ikke bliver enkeltindividets ansvar at sikre at det hele er i orden. Derfor er EU’s lovgivningstiltag fx utrolig vigtige. Deres rolle i at sikre, at vi faktisk har nogle juridiske og politiske instanser, som går ind og sætter nogle grænser for hvad vores data kan bruges til, det er vigtigt for os alle sammen.”

Med glæde og stolthed kommer ansvaret

Når man arbejder med teknologi og digitalisering, skal man altså ifølge Nanna arbejde for sikre rammerne for spændende og rummelige samtaler der ikke ender i blind teknologiforskrækkel-se eller teknologioptimisme. Som hun siger: ”Det jeg taler for, er en pragma-tisk og nysgerrig tilgang til teknologi på tværs af klasse, køn og ideologiske skel. Vi skal tage diskussionen med hinanden, for vi har jo alle lyst til at leve i et sundt samfund, og det er vigtigt at forskere, politikere, teknologiudviklere og almin-delige mennesker snakker med hinanden. Sammen med glæden og stoltheden ved at udvikle noget, kommer også ansvaret og forvaltningen af det ansvar bør være en inspirerende, og ikke en angstpræget, samtale. ”

Nanna er sikker på, at de fleste folk er interesserede i disse teknologiske dis-kussioner. Hun har erfaret, at hvis folk bliver blanke i øjnene når man begynder at snakke om digitale infrastrukturer, så er det ofte fordi rammen, snarere end emnet, er forkert. Det er vigtigt, at man snakker om teknologi på en måde hvor alle kan være med. Som Nanna afslut-ter: ”Det var ærgerligt, at min kollega og jeg var sådan et eksotisk indslag på teknologimessen. For vi kom egentlig for at blive klogere på teknologien, men det endte med at både vi og folkene vi mødte, missede mange spændende samtaler om fremtidens samfund og teknologi, fordi det fyldte for meget at vi stak for meget ud mellem messens øvrige besøgende.”

GIS I AKTION | 9

Powel’s Asset Performance solutions can improve your processes and significantly reduce your costs

The explosive development within Industrial Internet of Things, Smart Grid and Smart Metering (AMS), opens up a new world of possibilities for all grid operators. Powel is in front of the innovation - ready to help you make the most out of your assets.

Visit our stand at Den Danske Esri Brugerkonference and we will show you how you can benefit from our solutions. Welcome!

INSIGHTS FOR ARCGIS – KICKSTART DINE RUMLIGE ANALYSER

Der er mange spændende fordele ved at kaste sig ud i at arbejde med Insights for ArcGIS.

•Spartidogfindhurtigesvar Find hurtigt de hemmeligheder, som dine data in-deholder. Arbejd med kort, diagrammer og tabeller. Brug avanceret algoritmisk rumlig analyse med simple drag-and-drop-funktioner.

• Værdifuld indsigt på kortere tid Man kan man arbejde i et miljø, hvor visualisering og analyse sker på samme tid. Du skal blot trække og slippe dine data, og så analysere og finpudse. Man kan stille spørgsmål og med det samme finde svar i sine data. Insights for ArcGIS bruger guidede

workflows for at gøre det nemt for alle at løse rumlige pro-blemer.

• Besvar nye spørgsmål Insights for ArcGIS giver dig mulighed for at træffe bedre beslutninger ved hjælp af alle dine data. Du kan integrere og analysere rumlige data og tabeldata og lave kontekstana-lyser fra dine virksomhedsdatabaser, ArcGIS-data, geodata-baser, Excel-regneark og ArcGIS demografiske data.

• Fortæl altid den bedste historie Insights for ArcGIS registrerer på en intelligent måde dit analysearbejde, så du og andre kan køre det igen for at løse andre problemer. Udgiv nemt analyseresultater i din organi-sation eller vælg at gøre det offentligt tilgængeligt.

Insights for ArcGIS er et web-baseret data-analyseværktøj. Med det kan man udforske sine rumlige og ikke-rumlige data, man kan besvare spørgsmål, som man ikke vidste, at man burde stille, og hurtigt levere overbevisende analytiske resultater.

10 | GIS I AKTION

INSIGHTS FOR ARCGIS – KICKSTART DINE RUMLIGE ANALYSER

3. VIS DIT ARBEJDEFortæl klart, hvordan du kom til din

konklusion. Del en trinvis model for

din analyse eller vis detaljer i dine

resultater internt eller eksternt i din

organisation.

Sådan virker Insights for ArcGIS:

1. INDTAST DINE DATAOpret forbindelse til din virksomhedsda-

tabase. Dran-and-drop data op en side.

Visualiser data på kort, diagrammer og

tabeller og se de endeløse muligheder

for analyse og dataudforskning.

2. BRUG SPATIAL TÆNKNINGUdnyt velkendte GIS-værktøjer til op-

summering, aggregering, statistik, ana-

lyse med mere via handlingsknappen.

Eller udfør en simpel træk og slip for at

indlæse dine data på et andet kort.

HVORDAN KOMMER MAN I GANG?

Hvis man er blevet nysgerrig efter at komme videre med Insights for ArcGIS, kan man gå ind på www.geoinfo.dk for at

læse mere. Her kan du under fanen Insights for ArcGIS, finde forskellige muligheder for at komme i gang:

• Bestil et gratis prøveabonnement Insights for ArcGIS og prøv det af i 21 dage.

• Bestil den gratis E-bog: ”5-tips to Jumpstart Your Spatial Analytics”

• Se eller gense Geoinfo’s gratis webinar: ”Få indsigt i Insights for ArcGIS”

• Tilmeld dig Geoinfo’s kursus: ”Get started with Insights for ArcGIS”, som afholdes den 25. september 2018 i Glostrup.

GIS I AKTION | 11

Esri Brugerklub Danmark er en forening for brugere af Esri’s produkter. Både den professi-onelle og den ”almindelige” bruger er repræ-senteret blandt medlemmerne.

Brugerklubben er uafhængig og organiseret med en selvstændig bestyrelse bestående af repræsentanter fra blandt andet kommuner, styrelser, forsyningsvirksomheder, forsvaret og private GIS-firmaer. Brugerklubben har egen økonomi med indtægter fra blandt an-det firmamedlemsskaber.

Brugerklubbens formål er at:• Være kontaktorgan og -sted for danske

brugere af Esri’s produkter• Formidle information af fælles interesse

om Esri-produkter• Være forum for diskussion og

erfaringsudveksling mellem brugere• Være et forum som medvirker til at skabe

netværk mellem brugere• Fungere som fælles talerør overfor Geoinfo

og Esri

Brugerklubben benytter Yammer.com som kanal for kommunikation til medlemmerne. Yammer er også forum for medlemmernes diskussion og erfaringsudveksling. Formå-let er, at alle kan bidrage til at gøre Bruger-klub-netværket på Yammer til et levende fo-

rum, hvor der sker udveksling af synspunkter, erfaringer og gode ideer.

Hvilke arrangementer og fordele?Esri Brugerklub Danmark afholder årligt et heldagsseminar. Seminaret har fokus på produktnyheder, best practice, nye tendenser inden for Esri’s produkter samt faglig networ-king. Foruden produktnyheder vil seminaret også have fokus på brugernes historier, erfa-ringer og udfordringer i forhold til anvendel-se af Esri’s teknologier på egne fagområder.

Den årlige generalforsamling i Esri Bruger-klub afholdes i forbindelse med seminaret. På generalforsamlingen fremlægger bestyrelsen beretning, regnskab og orienterer om nye ideer og aktiviteter.

Hvordan bliver jeg medlem?Personligt medlemskab er gratis, og kræver blot deltagelse i Esri Brugerklub-netværket på yammer.com.

Alle eksisterende brugere på netværket kan invitere nye brugere, men man kan også kon-takte et bestyrelsesmedlem for at få tilsendt en invitation.

Firmamedlemsskab koster 1.000 kr. om året, og dette kan tegnes ved henvendelse til brugerklubbens sekretær Dorthe Esmark hos Geoinfo (dorthee@geoinfo.dk).

EsriBRUGERKLUB

12 | GIS I AKTION

Esri

14 | GIS I AKTION

MADS DØMGAARD – årets danske vinder af Esri Young Scholars Program

Det var alligevel ikke en helt almindelig frokost i universitetskantinen, da Mads Dømgaard en fredag i marts, blev overrasket med overrækkelsen af et gavekort til Esri’s årlige bru-gerkonference i San Diego. Mads var udvalgt som vinder på baggrund af abstractet: ’Auto-matisk detektion af vej- og stisystemer i kystnære områder’, som han havde udviklet og skrevet som et universitetsprojekt i forårssemesteret i 2017.

// Mette Thygesen

P

Eksempel på resultat af en automatisk (rød) vej-de-tektion samt en manual digitalisering (grøn).

å en helt almindelig fredag i marts, ved en helt almin-delig madpakkefrokost i universitetets kantine, sad Mads Dømgaard sammen

med sine studiekammerater og snakke-de. Som så mange gange før gik snak-ken om specialer, geografiske analyser og weekendplaner, men i modsætning til alle andre fredage, blev han midt i rugbrødsmadderne prikket på skulderen

af Lars Engelsby Mosbech fra Geoinfo, som ville overrække ham vinderpræmien i Esri Young Scholars Program 2018. ”Jeg blev temmelig overrasket og meget glad, og nu glæder jeg mig til at opleve Esri’s brugerkonference i San Diego til sommer.” Fortalte Mads efterfølgende

Udvalgt af en jury En jury bestående af fire forskere fra

henholdsvis Roskilde, Århus, Aalborg og

Københavns Universitet havde udvalgt Mads Dømgaard som den danske vinder af Esri Young Scholars Program 2018. Konkurrencen var udskrevet af Esri og Geoinfo, og opfordrede danske studeren-de til at indsende et abstract om et stu-dieprojekt, hvor Esri-teknologi var blevet anvendt. Præmien for det bedste abstract var en tur til verdens største GIS-konfe-rence nemlig Esri User Conference i San Diego i USA.

GIS I AKTION | 15

MADS DØMGAARD

Så da Mads havde sunket rugbrøds-krummerne, kunne han notere i sin ka-lender, at han i sommeren 2018 drager til konference i USA med alt betalt af Geoin-fo og Esri. Her skal han sammen med 16.000 andre GIS-entusiaster fra hele verden, høre om den nyeste Esri-teknolo-gi, lytte til inspirerende brugerindlæg og deltage i tekniske workshops. Abstractet, som sikrede ham billetten til konferencen, havde overskriften: ’Automatisk detektion af vej- og stisystemer i kystnære områder ’

Projektet: Ville automatisere en manuel procesProjektet som Mads Dømgaard vandt på, havde han selv defineret i forbindelse med et semesterkursus. I dette semester-kursus skulle de studerende selv vælge problematik, omfang af opgaven og ønske vejleder, og derefter skrive en opgave med form som et minispeciale. Da han gik og overvejede fokus for sin opgave, faldt han i snak med en tidligere vejleder, som inspirerede ham til sit projekt.

Vejlederen var på det tidspunkt optaget af at udvide det eksisterende vejnet i udvalgte kystnære områder i Danmark, ved at identificere og indtegne stier fra kystnære veje og ud til kysten, som for eksempel nedtrampede stier i klitområder.

Opgaven blev løst manuelt ved blandt andet at kigge på flybilleder og derefter indtegne de fundne stier.

Projektet gav Mads Dømgaard lyst til at undersøge, om man kunne lave en automatiseret proces, der kunne gøre det samme arbejde: ”Jeg ville forsøge at lave en automatiseret måde at finde stierne på. Jeg brugte det meste af det offentlige tilgængelige data, som vi har i forvejen som for eksempel: Flybilleder, bygnings-polygoner, hegn, trapper og den danske højdemodel. Derefter lavede jeg en frikti-onsanalyse af, hvor dyrt det var at gå fra vejene og ned til kysten, og på den måde fandt jeg den optimale rute og genfandt nedtrampede stier i landskabet.”

Metoden fungerede i nogle områder, og knap så godt i andre: ”Der er stor va-riation på kystmiljøerne rundt omkring i landet. Så jeg fik defineret 5-6 forskellige kysttyper rundt i Danmark og så define-rede jeg: At hvis kysttypen så sådan ud, så skulle modulet køre på denne måde, og hvis kysttypen så sådan ud, så skulle det køre på en anden måde. Det hjalp de fleste steder. Men successen afhang af det datagrundlag jeg brugte: Hvis det eksisterende datagrundlag var fyldt med fejl, så blev min klassifikation også fyldt med fejl.”

Overordnet fungerede metoden dog godt, og siden har Mads fået flere ideer til, hvordan man kunne få det til at virke endnu bedre, som han fortæller: ”Det var et forsøg på at lave en totalt automatise-ret proces af noget, som ellers skulle gøres manuelt. Og det var virkelig sjovt, at det stort set lykkedes.”

Nu er der fokus på specialetI skrivende stund er Mads Dømgaard

optaget af at skrive sit afsluttende speciale og han har igen bevæget sig ud i et meto-disk projekt. Denne gang med udgangs-punkt i søer på Grønland og Mads fort-sætter sin fascination af at arbejde med automatiserede processer i meget store mængder data. Overskriften for specialet er ’ Large scale mapping of water level changes at lakes in Greenland’ og Mads fortæller: ”Først lavede jeg en metode til at identificere alle søer på Grønland ud fra satellitbilleder. Derefter kigger jeg på noget andet satellitdata, nemlig radarda-ta, som er en form for lydbølgedata, der kan måle overfladehøjder i landskabet.”

Når Mads har sorteret i data og identi-ficeret, hvad der er reelle datapunkter, la-ver han tidsserier på søerne. På den måde kan han se, hvordan søerne har udviklet sig siden 1993.

MADS DØMGAARD

Født i 1991 og bor i København

Læser geografi og geoinformatik

på Københavns Universitet.

Dansk vinder af årets Esri Young

Scholars Program med abstra-

ctet: ’Automatisk detektion af

vej- og stisystemer i kystnære

områder’.

Er ved at skrive speciale, som

skal afleveres i juni 2018 med

overskriften: ’ Large scale map-

ping of water level changes at

lakes in Greenland ’.

Studenterjob på DTU, hvor han

laver GIS-analyser som en del af

Climate Change and Sustainable

Development research group.

◊

16 | GIS I AKTION

”Næste skridt er så her, hvor jeg er nu. Jeg har fundet en masse søer, hvor der er sket store ændringer, og det er især søer, som ligger i nærhe-den af gletchere. Søerne kan enten være blevet større, ved at have fået tilført nyt vand fra afsmeltning af gletcherne eller de kan være blevet markant mindre på kort tid, fordi der er sket nogle voldsomme sø-tømninger, hvor de er faldet 50-100 meter i sø-niveau inden for et års tid. Typisk fordi en barriere som har holdt på vandet, pludselig for-svinder og så strømmer vandet ud.”

Mads uddyber: ”De store vandstandsstigninger skyldes en afsmeltning af de omkringliggende gletsjere, og kan derfor bruges som en tidlig indikator på hvor på ind-landsisen der sker en afsmeltning.” Det er dog ikke disse spørgsmål, som har hovedfokus i specialet, da det er udfordringen ved at udvikle og afprøve metoder, som er det der driver Mads.

Når enorme mængder data bliver til viden

Mads Dømgaard fortæller at specialeprocessen både byder på op- og nedture, men at det primært er sjovt: ”Det er sjovt at sidde og ar-bejde med de her store datamæng-der. Egentlig er det jo umuligt at finde hoved og hale i 10 millioner datapunkter, men når man ved hjælp af en computer kan køre en automa-tiseret proces, og det på den måde pludselig lykkes at finde mønstre og viden, så er det enormt tilfredsstil-lende.”

Udover at det er sjovt, når det lykkes, finder Mads også stor moti-vation i de langsigtede potentialer: ”Det kan godt lyde simpelt, når man beskriver det: ’En metode til at be-stemme sø-højder med’, men det er jo metoder, som kan flyttes til andre områder i verden, eller endda skal-leres helt op og bruges til at se på søers bidrag til havspejlstigninger og klimaanalyser på verdensplan.”

Specialetskalafleveresog hvad så…?”Lige nu er jeg mest fokuseret på

mit speciale. Jeg ved ikke, hvad der skal ske bagefter, men jeg vil meget gerne arbejde med rumlig data og geoinformatik på en eller anden måde. Det har været en øjenåbner og virkelig fascinerende at lære at lave automatiserede modeller, og på den måde kunne lave de her enormt tunge beregninger og jeg synes virkelig at det er motiverende at ar-bejde med Grønland og satellitdata. Det er spændende.”

Uanset hvor Mads kommer til at arbejde, når han har færdiggjort sin kandidatuddannelse, kan han i hvert fald se frem til at opleve Esri og Esri’s grundlægger Jack Danger-mond på nærmeste hold i San Diego til sommer. Som deltager til Esri’s årlige User Conference vil han som alle andre deltagere kunne vælge

mellem et hav af forskellige works-hops og oplæg, så han med garanti vil komme inspireret hjem.

Udover at være almindelig del-tager i konferencen, skal Mads som national vinder af Esri’s Young Scholars Program desuden udstil-le en poster, der beskriver hans vinderprojekt. Posteren skal indgå i en fælles stand på konferencen, hvor man vil kunne læse om årets projekter i Esri’s internationale Young Scholars Program. Her vil der desuden formentlig blive stillet spørgsmål til Mads og mulighed for at falde i snak med andre studeren-de fra hele verden. ”Og når konfe-rencen er slut, vil min kæreste og jeg holde en lang ferie i USA og så må jeg jo finde ud af, hvad der skal ske efter sommerferien.”

Udvikling af areal (gul og rød polygon) og vandspejl (graf) for isdæmmet sø 2010 – 2015

18 | GIS I AKTION

OFFENTLIG DATA SOM VÆKSTDRIVER

// Af Mette Thygesen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi udstikker retningen for offentlig digitalisering og kø-rer som et strategiprojekt på tværs af en række offentlige myndigheder indtil 2020. Christoffer Giwercman er teamleder i Erhvervsstyrelsen og arbejder til daglig med initiativ 5.1 og 5.2 i stra-tegien, som under overskriften ”Offentlige data som vækstdriver” handler om at stille offentlige data til rådighed og fremme udviklingen af Smart City. Begge punkter er relevante i forbindelse med Geografiske Informationssystemer (GIS), geodata og digitalisering i det hele taget.

”Offentlige data som vækstdriver” er overskriften på fokusområde 5 i den fæl-lesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020. Christoffer Giwercman, som sid-der i Erhvervsstyrelsen og arbejder med fokusområdet til daglig, fortæller: ”Data er en ressource, som både virksomheder og offentlige myndigheder anvender i dag, og som de kan blive endnu bedre til at udnytte. Hvis flere myndigheder udstiller deres kvalitetsdata med et erhvervsmæssigt potentiale, kan flere virksomheder udnytte

de forretningsmæssige gevinster der findes i åbne data. For at det kan lykkes, kræver det blandt andet mere dialog mellem de parterne”.

Erhvervsstyrelsen hører under Erhvervsmi-nisteriet og arbejder for at skabe de bedste rammer for virksomhedernes vækst og udvik-ling i hele Danmark. Det er en bred dagsor-den, som dækker mange områder, men med styrelsens fokus på vækst er det oplagt at deltage i de to initiativer 5.1 og 5.2. De hand-ler begge om, hvordan øget anvendelse af offentlige data kan bruges af virksomheder til at skabe vækst og til at understøtte udviklin-gen af Smart City-initiativer.

Christoffer sidder til daglig som en del af kontoret ”Data og Digital vækst”, hvor den ene del af kontoret arbejder med at fremme virksomhedernes digitale omstilling, og den anden del af kontoret – Christoffers team - arbejder med at understøtte, at de data, som digitaliseringen skaber, bidrager til vækst i samfundet og kommer borgerne til gode.

Åbne offentlige data – initiativ 5.1Når man på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside klikker sig ind på initiativet ’Åbne offentlige data’ står: ”For at fremme udbredelsen og den erhvervsmæssige ud-nyttelse af åbne offentlige data, etableres et fællesoffentligt partnerskab bestående af Open Data DK, KL, Danske Regioner og Erhvervsstyrelsen, som i dialog med virk-somheder og eksperter skal skabe et bedre overblik over åbne data og fremme at flere data stilles til rådighed.”

Erhvervsstyrelsen er projektleder for

CHRISTOFFER KJÆLDGAARD GIWERCMAN

Uddannelse:

MSc i Økonomi fra Københavns

Universitet

Teamleder, chefkonsulent i

Erhvervsstyrelsen

Repræsenterer Erhvervsstyrelsen,

som er tovholder for arbejdet med

punkt 5.1 og 5.3 i digitaliserings-

strategien.

partnerskabet, og Christoffer fortæller, at de arbejder med udgangspunkt i to ben: ”Vi vil gerne hjælpe myndigheder med at finde ud af hvilke data, der er interessante for virksomhederne, og hvordan de kan udstil-le dem på en ansvarsfuld måde. Samtidig vil vi gerne hjælpe virksomhederne med at finde ud af, hvad der findes af data, og hvad potentialet er i dem. Det kan godt føles lidt som hønen og ægget, og derfor handler partnerskabet også i høj grad om at skabe rum for dialog mellem virksomheder og myndigheder.”

Christoffer lægger vægt på, at det private erhvervsliv skal inddrages i arbejdet med at åbne op for data, så det i sidste ende bliver brugbart og relevant for virksomhederne. ”Samtidig er det også vores erfaring fra arbejdet med at åbne data, at myndigheder kan finde meget viden om sig selv og deres kunder ved at udstille og blive gode til at bruge egne data. Så vi håber, at myndighe-derne i arbejdet med at udstille data ople-ver, at de også selv får gavn af den viden, der bliver tilgængelig.”

Smart city partnerskab – initiativ 5.2Smart City partnerskabet udgøres af man-ge af de samme parter. Det består af KL, Danske Regioner, Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Christoffer forkla-rer: ”Smart City er et komplekst felt, der går på tværs af mange sektorer og ressort-områder. Men vi arbejder ud fra forståelsen af, at man i en Smart City anvender data

GIS I AKTION | 19

OFFENTLIG DATA SOM VÆKSTDRIVER

og teknologi til at gøre det bedre at bo i byerne og i samfundet i det hele taget.”

Ligesom med initiativet for åbne offentlige data er målet at skabe vækst for dansk erhvervsliv, men Smart City handler også om, at ’det skal være nem-mere at være borger’, eksempelvis ved at tilbyde bedre services gennem brug af nye digitale teknologier.

Der er mange spændende muligheder i arbejdet med Smart City – med et poten-tiale til at revolutionere livet i byerne. Det kan eksempelvis være intelligent styring af trafik, forbedring af indeklima i bygninger, bedre udnyttelse af ressour-cer, bedre transport, intelligent pleje af borgere mv. Alle eksempler, hvor tek-nologi og data mødes i byudviklingen. Christoffer uddyber: ”Der er en stor lyst og vilje til at arbejde med Smart City i mange kommuner og regioner, og der er gang i mange spændende projekter. Des-værre oplever vi også, at mange projek-ter aldrig kommer videre end pilotfasen. Så de strander, inden de bliver skaleret op til almindelig drift eller bliver gen-stand for et solidt hjemmemarked – den såkaldte ’pilot-syge’. Den udfordring vil vi gerne være med til at adressere i vores partnerskab. ”

Det første år: Indtil videre har Christoffer og resten af

partnerne i de to partnerskaberne arbejdet med strategien i halvandet års tid, hvor den første tid primært blev brugt til at opbygge viden, foretage analyser og gøre sig erfaringer ved at snakke med en række virksomheder, myndigheder og andre rele-vante aktører.

Christoffer fortæller om partnerskabet for åbne offentlige data: ”I 2017 blev vi i partnerskabet meget klogere. Vi har fået dannet et analysemæssigt fundament ved blandt andet at afdække efterspørgsel og markedstendenser inden for offent-lige data, og så har vi afholdt en række virksomhedsrettede arrangementer for at skabe inspiration og dialog på tværs. Blandt andet afholdt partnerskabet et inspirationsarrangement med en datacafé og en Fintech Open Data Challenge. Begge dele var meget spændende, og vi plan-

DEN FÆLLESOFFENTLIGE DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020

Er den femte fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

Strategien er aftalt mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner

Strategiarbejdet løber fra 2016 – 2020 og indeholder 33 punkter

lægger at afholde flere virksomhedsrette-de dialog- og inspirationsarrangementer fremadrettet ”

I Smart City Partnerskabet har man også i første omgang haft behov for at opbygge viden, som Christoffer beskri-ver: ”Vi har blandt andet fået udarbejdet en analyse om potentialer og barrierer for skalering på tværs af en række Smart City-sektorområder, og i samme forbindel-se har vi fået gennemført et feltstudie for at blive klogere på, hvordan beslutnings-gange i kommunerne påvirker forløbet i Smart City-projekter. Vores vigtigste læring har dog nok været, at vi kan gøre en forskel, hvis vi gør det nemmere at dele data mellem offentlige og private. Datadeling er et grundvilkår for udviklin-gen af Smart City løsninger, men samtidig en udfordring, da der for eksempel både kan være juridiske, tekniske og etiske overvejelser. Derfor bliver datadeling ét af partnerskabets vigtigste indsatsområder i 2018. ”

Start-pakke,flerearrangementerogdialog på tværsI begge partnerskaber har de konklude-ret, at arbejdet med åbne data og smart city initiativer skal være nemme at gå til for både myndigheder og virksomheder. Derfor har de i partnerskabet for åbne offentlige data blandt andet besluttet at udvikle en såkaldt Start-pakke.

Start-pakken skal være målrettet myn-digheder, som gerne vil udstille data, men endnu ikke har taget en strategisk beslut-ning om, hvornår og hvordan dataudstil-ling skal gribes an. Christoffer uddyber: ”Startpakken er en række værktøjer, som skal gøre det lettere og mere overkomme-ligt for myndigheder at få overblik over den samlede beslutningsproces og guide dem igennem de relevante overvejelser. Først skal man finde ud af om data har en god nok kvalitet, derefter om de har

et kommercielt potentiale, og så skal man selvfølgelig kunne vurdere, hvad dataud-stillingen kræver både ressourcemæssigt, teknisk, juridisk og om de må udstilles. Når start-pakken er færdigudviklet, har vi et værktøj, som skal gøre det nemmere at få et ledelsesmæssigt ’go’ til dataudstillingen og afdække, at data er relevante, og at dataetik-ken er på plads.”

Christoffer er desuden aktuelt optaget af at snakke om geodata. Erhvervsstyrelsen har netop i år færdiggjort digitaliseringen af alle lokalplaner, så de ligger som åbne offentli-ge datasæt, og de bliver allerede downloa-det flittigt. Christoffer fortæller: ”Der er jo stort potentiale i geodata generelt, og jeg er sikker på at disse digitaliserede lokalplaner har stor værdi for både virksomheder og for myndigheders sagsbehandling.”

Selvom der ikke er tvivl hos Christoffer om, at initiativ 5.1 og 5.2 i den fællesoffent-lige digitaliseringsstrategi på sigt vil skabe vækst, er der nogle udfordringer: ”Tid og ressourcer er altid en udfordring, både når det handler om at udstille data og udvik-le Smart City løsninger. Derfor er det også vigtigt for os at huske at fortælle de gode historier om, at man som myndighed kan få meget igen, hvis man prioriterer tid og ressourcer til opgaven. Myndighederne må gerne opleve, at de også selv får noget ud af at udstille data, og vi skal selvfølgelig gøre det så nemt som muligt for dem at komme i gang.”

Der er stadig et par år tilbage af strate-giarbejdet, og der er masser at tage fat på for partnerskaberne. Selvom der allerede er mange ideer og store visioner for, hvordan partnerskaberne på sigt vil gøre en forskel for virksomheder, myndigheder og det dan-ske samfund, er Christoffer meget interesse-ret i at få ideer, så som han slutter af: ”Vi er meget interesserede i gode ideer fra andre myndigheder og virksomheder, så man er meget velkomne til at kontakte os, hvis man har en kommentar eller en god ide”.

ArcGIS indberetningsmodul til DANMARKS FØRSTE HAVPLANI 2021 skal Danmark have sin første havplan – en såkaldt Maritim Fysisk Plan. Det er et enormt projekt, som i første omgang kræver en grundig og meget bred vidensindsamling hos de mange og meget forskellige interessenter. For at sikre at interessenternes ind-meldinger kom i det rigtige dataformat og med de rigtige informationer, valgte Sekretari-atet for havplanen at få opsat et digitalt indberetningsmodul i Esri’s Web Appbuilder. På den måde blev interessenterne ved hjælp af en formular, ført igennem en række spørgs-mål og kunne indtegne deres aktiviteter på havet direkte i et kort.

S

20 | GIS I AKTION

ara Skar arbejder i Søfarts-styrelsen, og er dataansvar-lig i det sekretariat, som skal sikre udformning af Danmarks første havplan.

Hun fortæller, at sekretariatet lige nu er ved at indsamle viden, som skal danne grundlag for arbejdet med havplanen: ”Det er vigtigt for os, at få vidensgrund-laget på plads, før vi går i gang med ud-formningen af havplanen. Vi har brug for at vide, hvilke arealer af havet, som bliver brugt i dag, og der er rigtig mange inte-ressenter, som skal høres. Der har været

15 myndigheder inde over med forskellig viden, blandt andet Miljø- og Fødevaremi-nisteriet og Energi-, Forsynings og Klima-ministeriet, og derudover har vi også skul-le kunne modtage viden fra andre aktører, som fx forskellige NGO’er, danske havne, det danske friluftsliv, turbåde, lystsejlere, kajakklubber og mange flere.”

Det blev hurtigt klart, at interessenterne har meget forskellige forudsætninger for at indsende beskrivelse af deres aktiviteter på havet. Nogle ville kunne indsende en færdig data-fil, som var lige til at integrere i det videre arbejde, og nogle ville kunne

håndtegne et areal på et kort, som de kunne tage et billede af og sende ind. For at gøre data nemmest mulige at arbejde videre med på sigt, besluttede sekretaria-tet at lave et digitalt indberetningsmodul. Ved at lave et webbaseret indberetnings-modul, kunne man sikre at data kom i det rigtige format, og at alle fik svaret på de samme spørgsmål.

IndberetningsmoduletSelve indberetningsmodulet blev op-sat ved hjælp af Esri’s applikation: Web AppBuilder. Sara fortæller om processen:

DANMARKS DIGITALE GADEFOTOBILLEDDOKUMENTATION TIL PROFFESSIONEL BRUG

NY UDGAVE I 2018 Kunderne har taget rigtigt godt imod Danmarks Digitale Gadefoto 2016, og mange har allerede bestilt den nye udgave, der fotograferes i 2018.

NY GADEFOTOLØSNING Prøv COWIs egenudviklede gadefotoløsning, der sætter ny standard for brugervenlighed og performance.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONSCOWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler, så vi skaber mere sammenhængende løsninger for vores kunder - og derved en mere bæredygtig og sammenhængende verden.

// Mette Thygesen

ArcGIS indberetningsmodul til DANMARKS FØRSTE HAVPLAN

DANMARKS DIGITALE GADEFOTOBILLEDDOKUMENTATION TIL PROFFESSIONEL BRUG

NY UDGAVE I 2018 Kunderne har taget rigtigt godt imod Danmarks Digitale Gadefoto 2016, og mange har allerede bestilt den nye udgave, der fotograferes i 2018.

NY GADEFOTOLØSNING Prøv COWIs egenudviklede gadefotoløsning, der sætter ny standard for brugervenlighed og performance.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONSCOWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores unikke 360°-løsninger. Med eksperter i verdensklasse inden for ingeniørkunst, miljø og samfundsøkonomi angriber vi udfordringerne fra mange forskellige vinkler, så vi skaber mere sammenhængende løsninger for vores kunder - og derved en mere bæredygtig og sammenhængende verden.

22 | GIS I AKTION

SARA SKAR

• Ansat i Søfartsstyrelsen siden

oktober 2017

• Uddannet Geofysiker fra Århus

Universitet

• Tidligere arbejdet hos GEUS og

Miljøministeriet

• Baggrund inden for havstrømme

og transport af sedimenter på

havbunden.”Vi satte arbejdet i gang lige inden jul. Vi formulerede vores behov, datamodellen og hvilken struktur, vi ønskede data i. For eksempel var det vigtigt for os at vide om en indberettet aktivitet foregår i havover-fladen, på havbunden eller i vandsøjlen, og så skulle det være muligt for interes-senterne at tegne direkte i et kort, og eventuelt uploade en data-fil, hvis de havde sådan en.”

Indberetningsmodulet blev udfor-met, så man blev ’taget i hånden’, når man loggede på systemet. På den måde spørgsmålene skulle besvares med roll down-menuer, og kortet man skulle tegne i, fungerede ret intuitivt, hvis man havde prøvet at tegne i et program som Microsoft’s Paint.

”I Søfartsstyrelsen har vi ikke selv folk, som kan opsætte sådan et modul, uden at skulle bruge lang tid på at sætte sig ind i det. Derfor bad vi Geoinfo om hjælp til opsætningen ud fra de kriterier, som vi havde defineret. Det fungerede rigtig godt og det gik hurtigt. Allerede i januar kunne vi afholde en workshop, og der-

efter bede interessenterne melde deres aktiviteter ind.” fortæller Sara.

Baggrund for havplanenI Danmark er det nyt at lave en overordnet plan for vores hav og farvande. Vi har siden 1992 haft Planloven, som sikrer, at vi hele tiden diskuterer og planlægger, hvordan arealerne på land skal udvikle sig. For vo-res landarealer findes der i dag et væld af planer: Lokalplaner og byplaner, planer for spildevand og kyststrækninger og så videre. Men nu skal Danmark også have en 10-årig plan for vores maritime fysiske ressourcer. Havplanen blev i første omgang foranledi-get af et EU-direktiv i 2014 og siden vedta-get af Folketinget i 2016.

Man kan læse på Søfartsstyrelsens hjemmeside at formålet med havplanen er: ”At fremme bæredygtig økonomisk vækst gennem koordineret udvikling og udnyttelse af havarealer.” Desuden skal havplanlægningen ”fremme sameksisten-sen mellem fiskeri, råstofudvinding, natur, skibsfart, havmøller, friluftsliv, turisme, natur, miljø med mere”. Alt i alt er der altså

store forventninger til havplanen og samtidig krav om at alle sektorer bliver hørt og tænkt med i planen.

Arbejdet med Danmarks første havplan blev så småt sat i gang i 2016 og skal være færdig i foråret 2021. Projektet berører en række statslige myndigheder og Søfarts-styrelsen sekretariatsbetjener samarbej-det. Sara Skar uddyber: ”Det er et meget spændende projekt, og der er behov for rigtig mange fagligheder og viden i arbejdet. Samtidig er der mange holdninger og mange hensyn, som skal tages, så i sekretariatet er der nok at se til.”

4D - Mange dimensioner i en havplanSelvom man er godt i gang med at indsamle viden, er det ikke helt færdig defineret, hvordan den endelige havplan kommer til at se ud. Havplanen skal være

I indberetningsmodulet til havplanen skal interessenterne blandt andet angive typen af aktivitet, hvornår den sker, og enten uploade en fil eller tegne på kortet, hvor den foregår.

MARITIM FYSISK PLANLÆGNING

• EU vedtog den 23. juli 2014 direk-

tivet om rammerne for Maritim

Fysisk Planlægning (MSP)

• Folketinget vedtog den 19. maj

2016 loven om maritim fysisk

plan lægning.

• Formålet med direktivet er gennem

planlægning at fremme bærdygtig

økonomisk vækst og bæredygtig ud-

nyttelse af hav- og kystressourcer

• MSP-direktivet berører en række

forskellige statslige myndig heder

og Søfartsstyrelsen er blevet

hovedkoordinator i udviklingen af

planen i Danmark.

• Den første plan skal være klar den

31. marts 2021

digitaliseringsparat, og da den skal hænge sammen med en bekendtgørel-se, skal den formentlig ende i en form for todimensionel tegning og tekst. Men det bliver en udfordring at få om-sat de mange dimensioner til to, Sara forklarer:

”Når vi snakker aktiviteter på havet er der mange dimensioner, som skal med. Dels har vi den lodrette søjle, som begynder nede i undergrunden. Ovenpå kommer havbunden, så vandsøjlen, derefter havoverfladen og til sidst luft-rummet over havet. For eksempel kan man ikke lave en havvindmøllepark under indflyvningen til en lufthavn.” Samtidig er der tidsdimensionen:

Nogle aktiviteter foregår kun i peri-oder af året, som for eksempel fiskeri og jagt, som er indstillet, når dyrene yngler og forsvaret har nogle øvelses-terræner, hvor de skyder fra kysten og

ud over havet nogle gange om året. Sidst men ikke mindst er der også nog-le fremtidstendenser, som der skal tages højde for i havplanen, såsom flydende vindmølleparker og større og større skibe.

Hvad så nu?Når indmeldings- og researchfasen er slut, kommer sekretariatet og de øvrige deltagende myndigheder i havplanar-bejdet til at stå med en masse data og viden, som de skal kigge på og arbejde videre med. ”Derudfra skal vi så finde ud af, hvordan Danmarks første hav-plan skal se ud.

Men der er endnu et par år, før hav-planen er klar til ikrafttræden. Lige nu er næste step at få overblik over den indsamlede viden og skabe noget syste-matik i de mange data. Der er et stort og spændende arbejde forude for Sara

”En fiktiv indmelding om havbrug. Som man kan se i billedet er det angivet om aktiviteten foregår i/på havbunden, i vandsøjlen eller over vandsøjlen.”

”En fiktiv indmelding om dyrearter af særlig værdi. Efter indberetningen ligger informationerne auto-matisk i kortet, så man både kan se og redigere i informationen.”

Det er et meget spændende projekt, og der er behov for rigtig mange fagligheder og viden i arbejdet.”

Skar og resten af sekretariatet. Og for alle andre bliver det spændende at følge med i, hvordan det endelige forslag til Danmarks første havplan kommer til at se ud og om det lykkes at favne de mange interesser og ønsker for brug af havet.

24 | GIS I AKTION

– EN APP TIL LANDMÆND OG ANDRE NATURINTERESSEREDE

// Mette Thygesen

10 % af Danmarks areal er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det handler blandt andet om enge, moser og søer. For at gøre det lettere for landmænd og andre lodsejere at orientere sig om beskyttede naturområder, har Miljøstyrelsen udviklet en applikation til mobiltelefon, som er beregnet til brug i felten.

§3 NATUR

”§3 Natur” lyder måske ikke som titlen på den mest sprudlende app, man kan finde på App Store. Men paragraf-navnet til trods, er ”Ap-pen for beskyttet natur” på kun et par måneder downloadet over 1000 gange, og den er i den grad et eksempel på, hvordan excel-ark og store datamængder bliver relevante, overskuelige og visuelle, når de struktureres og vises på et kort. App’en er udviklet i et samarbejde mellem Mil-jøstyrelsen og Geoinfo. Softwaren er baseret på Esri-teknologi og henvender sig primært til land-mænd og andre lodsejere. Tanken er at gøre den vejledende registrering af § 3-beskyttet natur, let tilgængelig, så en landmand via sin telefon hur-tigt kan orientere sig, når han står ude i marken og for eksempel vil undersøge om et vådområde på en mark er registreret som beskyttet natur. Når landmanden efterfølgende lægger telefonen i lommen, vil app’en arbejde videre og med en notifikation gøre ham opmærksom på, når han igen er i nærheden af et beskyttet naturområde.

Ideen opstod allerede i 2013Miljøstyrelsens projektleder Anders Juel fortæller om projektet: ”Ideen til app’en opstod allerede i 2013, i forbindelse med et enormt registrerings-projekt, som blandt andet inkluderede ca. 40.000 feltbesigtigelser af naturområder i hele Danmark. Det var dog først med Naturpakken fra 2016, at vi fik økonomisk mulighed for at arbejde videre med vores ide, så der var vi meget motiverede for at gå i gang.”

Anders fortæller videre: ”En af grundideerne var at kortet i app’en skulle vise beskyttede naturom-råder og at telefonen skulle komme med en notifi-kation, når man nærmede sig disse områder. Men efterhånden som vi kom i dialog med forskellige interessenter, kom det hurtigt på tale, at man også kunne inddrage beskyttede jord- og stendiger og fredede fortidsminder. Dette var et vigtigt input, som betød at vi også har indlagt et kort med netop disse informationer.”

Efter en del møder, hvor Anders, projektgrup-pen og interessenterne diskuterede og specifice-rede krav og ideer til app’en, blev Bent Gaardsvig Kjeldsen fra Miljøstyrelsens afdeling: ’Organisati-on og Digitalisering’ inddraget. ”Da jeg først blev præsenteret for ideen til app’en, var jeg skeptisk. Jeg tænkte, at man da ’bare’ kunne finde infor-mationen på Danmarks Miljøportal. Men efter selv at have kigget rundt på hjemmesiden, kunne jeg godt se, at det var en temmelig omstændelig proces, hvis man står ude på en mark. Så efter lidt research var jeg meget begejstret for ideen.”

6 demoer blev afprøvet før grundskitsen var klarDa Bent blev inddraget, var der defineret en skitse for, hvad der skulle med i app’en. Derfor var no-get af det første Bent gjorde, at lave en demo-app, så arbejdsgruppen kunne se, hvordan ideerne så ud i praksis. Bent fortæller, at han ikke selv er den store GIS-tekniker, men at det alligevel var nemt for ham, at lave en demo-app i Esri’s AppStudio:

Anders Juel Uddannet biolog med Ph.d om blandt andet remote sensing og bil-ledanalyse. Ansat som biolog i enheden for Arter og Naturbeskyttelse i Mil-jøstyrelsen og projektle-der på projektet: ”Appen for beskyttet natur”.

Bent Gaardsvig Kjeldsen Uddannet landinspektør og ansat i Miljøstyrelsens afdeling ’Organisation og Digitalisering’. Har arbejdet med Geografiske Informationssystemer (GIS) og digitalisering i knap 30 år.

GIS I AKTION | 25

”AppStudio er et webbaseret Esri-værktøj, hvor de fleste, selv uden de store færdig-heder i IT udvikling, kan producere apps. På den måde kunne vi teste grundideerne og hurtigt rette app’en til. Vi nåede faktisk op på seks demoer, før vi var klar til at Geoinfo kunne gå i gang med at udvikle de sidste funktioner. Det fungerede virke-lig godt for vores arbejdsproces, at vi selv kunne prøve ideerne af, rette dem til og prøve igen.”

NotifikationerpåsystemniveauEn af grundideerne var, at telefonen skul-le vibrere og komme med notifikationer, når man nærmede sig et beskyttet natur-område eller et fredet fortidsminde. Men det krævede at appen arbejdede sammen med styrersystemet i telefonen, hvilket på det tidspunkt endnu ikke var helt færdi-gudviklet hos Esri.

Mads Bøgvad var Geoinfo’s projektle-der på projektet og fortæller: ”Miljøstyrel-sens ønske om at notifikationerne skulle fungere i styresystemet betød, at vi skulle arbejde med noget teknologi, som stadig kun eksisterede i beta-udgave hos Esri. Det var modigt og spændende at Miljøsty-relsen var friske på at kaste sig ud i det, og det er fedt, at det lykkedes.”

Bent og Anders er også meget tilfred-se med resultatet. Det lykkedes nemlig at udforme app’en, så den fungerer med både android, windows og IOS-systemer, og de er enige om, at app’en i dag perfor-mer meget hurtigt og præcist. Hurtig og brugbarFor at app’en kom til at fungere bedst

muligt i marken, var det vigtigt for pro-jektgruppen, at den kom til at performe så hurtigt og ukompliceret som muligt. At optimere hurtige up- og downloads, handlede især om at optimere data, så data ligger på serveren i det rigtige format og er lige til at hente, når det skal bruges på telefonen.

Derfor har Miljøstyrelsens afdeling Organisation og Digitalisering lagt et arbej-de i at udvikle procedurer, der opdaterer og konverterer data for at sikre, at flest mulige beregninger sker på serveren og ikke på telefonen. Bent uddyber: ”Nu er vi ved et punkt, hvor vi ikke kan gøre data meget bedre end det er. Næste step er at få en hurtigere server, og den er allerede installe-ret, så det er på vej.”

”Vi har ikke hørt direkte fra landmænde-ne, men Landbrug & Fødevarer, som var en af interessenterne i projektet, har udtrykt deres tilfredshed med resultatet og det er vi glade for. Derudover har app’en vist sig at være et rigtig godt arbejdsværktøj for kommunale biologer og andre tilsynsføren-de, som hurtigt kan orientere sig, når de er i felten.” Fortæller Anders, og Bent tilføjer: ”Og også for borgere med interesse i natur og miljø, vil app’en være en god hjælp til at orientere sig i naturen og søge information om eksempelvis myndighedernes tilsyn.” Så selvom app’en i udgangspunktet blev udviklet til landmænd og lodsejere, har den vist sig at være bredt relevant.

Udover at man får notifikationer, og overblik, kan man også klikke på de marke-ringer som er på kortet. Når man gør det, åbner en boks, hvor der står, hvad området består af og mange steder vil der være et

’APPEN FOR BESKYTTET NATUR’

• 10% af Danmarks areal er beskyttet i naturbeskyttelseslovens §3 og omhandler:

Søer, moser, vandløb, overdrev, heder, ferske enge og strandenge. Desuden er der

også naturområder, som er beskyttet via fredning og Natura 2000-udpegning.

• Skal gøre det enkelt og nemt for landmænd at orientere sig om beskyttet natur og

§3-områder.

• App´en er i udgangspunktet lavet i AppStudio, men med nogle specialkonfigurerede

løsninger ovenpå: Blandt andet en funktion, som gør at app’en sender notifikationer

på systemniveau og derfor også fungerer, når man bruger andre programmer.

• App´en er finansieret af Miljø- og fødevareministeriet

• Udviklet af Miljøstyrelsen og Geoinfo, i samarbejde med Landbrug & Fødevarer,

kommunerne og Slots- og Kulturstyrelsen.

Beskyttede natur-typerFørst og fremmest kortet ”Beskyttede naturtyper”, som viser den vejleden-de registrering af § 3-beskyttet natur og udpegningen af § 3-beskyttede vandløb. Desuden er der ved de fleste registreringer mulighed for at se de naturbesigtigelser og registreringer, som er foretaget af myndig-hederne på netop det område, som man befinder sig i.

NaturinfoDernæst er der ”Natur-info” kortet. Her kan man se biodiversitets-kortets Bioscore og Artsscore samt High Nature Value-scoren (HNV-score) og dertil mulighed for at se de naturbesigtigelser og registreringer, som myndighederne har på stedet.

Fredede fortidsmin-der og beskyttede sten og jorddigerI dette kort vises punkter, linjer, arealer og beskyttelseszoner for fredede fortidsmin-der samt de beskyttede sten- og jorddiger. I dette kort kan du desuden tilgå informa-tioner om det enkelte fortidsminde eller beskyttede sten- og jorddige.

link til en registreringsrapport, som hører til markeringen.

Hvis man har lyst til selv at afprøve ap-pen, er den frit tilgængelig i App Store og Google Play, hvor den hedder ”§ 3-natur – Appen for beskyttet natur” og man kan læse meget mere om appen og beskyttede naturområder på miljøstyrelsens hjemme-side www.mst.dk

26 | GIS I AKTION

At være trainee i Geoinfo

En lang og lærerig række kurser, support-bootcamp hos Esri, fællesprojekt om ArcGIS Hub og en lodret læringskurve er blot noget af det, som Geoinfo’s tre tra-inees fremhæver fra deres første tid hos Geoinfo. Julie, Søren og Kevin er ansat i et års traineeforløb i Teknolo-giafdelingen, hvor de prøver kræfter med forskellige ar-bejdsopgaver og får en bred indføring i Esri’s software.

et er pudsigt at tænke på, at jeg for et år siden ikke vidste hvem Jack Dan-germond var.” udbryder Kevin Ruder, da snakken

en dag falder på Geoinfo’s mødelokaler. Alle lokalerne er navngivet efter histori-ske mænd, som har bidraget til kortlæg-ning af verden, og det største lokale har navnet ”Dangermond” – navngivet efter Esri’s grundlægger.

Siden Kevin Ruder, Julie Keller og Sø-ren Aagaard begyndte deres traineefor-løb hos Geoinfo i efteråret 2017, er de blevet klogere på Esri’s produkter hver eneste dag: ”Vi fik en stribe af kurser de første to måneder, så vores lærings-kurve var meget stejl i begyndelsen og det er den egentlig stadig. Hver gang man har supportvagt, er der nye sager og nye hjørner af Esri’s teknologi, som man skal sætte sig ind i, for at kunne hjælpe kunden videre.” Fortæller Søren.

Traineeforløb – vol. 2,0Julie, Kevin og Søren udgør andet kuld trainees i Geoinfo’s teknologiafdeling. Sidste år var det Paulina Karkauskaite, Daniel Christensen og Mikkel Olsen, som i dag alle tre er fastansatte i firma-et. Julie fortæller: ”De drog nogle erfa-ringer sidste år, som vi nyder godt af. For eksempel var vi her i længere tid, før vi begyndte at passe supporttelefonen og vi har fået mere planlagt tid til at lave det projekt, som vi skal præsentere på årets danske Esri Brugerkonference. Det giver os lidt mere ro, end de andre vist havde.”

Men selvom tiden ved supporttele-fonen er reguleret lidt ned for Julie, Kevin og Søren i forhold til sidste års trainees, er der stadig nok at se til, og mange sager at arbejde med. Ved siden af support og deres traineeprojekt er de engang imellem med på nogle konsu-lentprojekter, hvor de kan fordybe sig og arbejde sammen med kollegaerne på en anden måde, som Søren fortæller: ”Det er spændende at være med til at løse et projekt for en kunde. Det håber jeg, at der bliver noget mere af, hvis vi bliver ansat efter traineeforløbet. For det er sjovt, at dykke ned i en opgave og opbygge en relation til kunden.” Julie supplerer: ”Ligesom det at sidde ved supporttelefonen giver et godt indblik

D

JULIE KELLERMaster (2007) i Forestry fra Canada

og en kandidat (2017) i Geoinformatik

Aalborg Universitet.

TRAINEEPROGRAMMET HOS GEOINFO

Julie, Søren og Kevin er andet

hold trainees hos Geoinfo.

De begyndte i efteråret 2017 og er

ansat til et års traineeforløb.

Undervejs skal de igennem en

række interne GIS-kurser, rejse til

Esri i USA to gange og i hverdagen

supportere kunder og prøve kræf-

ter med forskellige typer opgaver i

Teknologi- og Projektafdelingen.

// Mette Thygesen

Kurser, support og projekt med ArcGIS Hub

GIS I AKTION | 27

i, hvor meget forskelligt Esri’s produkter bliver brugt til og hvor dygtige folk, som arbejder med det er. Det er ofte meget detaljerede og præcise spørgsmål, der bliver stillet.”

”Ja, Så vi har ofte behov for at spørge vores kollegaer, som altid er utrolig hjælp-somme, også selvom det er tiende gang man spørger.” griner Søren

Meget glade for arbejdspladsenDet er tydeligt, at de gode kollegaer og den hjælpsomme omgangstone på ar-bejdspladsen er vigtig for dem alle tre, som de samstemmende fortæller: ”Vi er blevet taget rigtig godt imod, og det er rart at være på arbejde. Og så er det flek-sibilitet, så man kan få familielivet til at fungere.” Søren fortæller om den faglige uddannelse: ”Det har været et lærerigt forløb indtil nu, og det var virkelig spæn-dende at være på support-bootcamp hos Esri i USA. Vi lærte meget på den tur, og fik inspiration med hjem fra Esri’s måde at strukturere deres support på.”

Både Julie, Søren og Kevin ansøgte om en traineestilling, fordi de syntes, at det var interessant at blive så bredt uddannet i Esri’s produkter og for Søren og Kevin, som er nyuddannede, var det en god vej ind på arbejdsmarkedet.

I skrivende stund, er det deres fælles

traineeprojekt til årets danske Esri Bru-gerkonference, som fylder mange af deres arbejdstimer. I nogle måneder, har de skiftevis haft en dag om ugen til at arbej-de med projektet, men efterhånden som brugerkonferencen nærmer sig, optager projektet mere og mere af deres tid. Julie fortæller om projektet: ”Vi har lidt travlt, hvis vi skal nå at blive færdige til bruger-konferencen, men det er spændende. Vo-res projekt er, at vi skal opsætte en såkaldt ArcGIS Hub for en fiktiv kommune, og på den måde demonstrere mulighederne med ArcGIS Hub.”

Projekt: ArcGIS Hub for ”Grønby Kommune”ArcGIS Hub er et relativt nyt Esri-pro-dukt, som der endnu ikke er så mange, der bruger. Derfor var det spændende for Julie, Kevin og Søren at dykke ned i Hub’en, som de kalder den, og undersø-ge, om det kunne være et meningsfyldt produkt for Geoinfo’s kunder. Og det er det tilsyneladende. Julie fortæller, at det er meget meningsfyldt og at det rummer et stort potentiale: ”Det er lidt svært at forklare, hvad Hub’en egentlig kan, for man kommer hurtigt til at tro, at det blot er en hjemmeside. Men det er det ikke. Det er meget mere end det. Og når man først har siddet og arbejdet med det, giver det virkelig god mening.” Julie fort-sætter: ”Vi tror, at det kan skabe værdi for mange kunder. Det kræver bare lidt arbejde at sætte sig ind i, hvad det kan, og så skal man indstille sig på at tænke på en ny måde.”

Søren: ”Vi har valgt at lave en demon-stration af, hvordan en fiktiv by: ”Grøn-by”, kunne opsætte sin ArcGIS Hub. For at gøre demoen realistisk, bruger vi åbne offentlige data, som alle kan gå ind og hente.”

Søren og Julie forklarer videre, at det som er nyt og interessant ved Hub’en, er det som i Hub-sprog, kaldes ”initiativer”. I eksemplet med Grønby Kommune, kan kommunen oprette initiativer, som bor-gerne via Hub’en kan tilgå. Meningen er, at Hub’en skal være centrum for samska-belse og borgerinddragelse, ud fra troen på; at sammen bliver man klogere. Ved

hvert initiativ kan kommunen følge med i, hvem der arbejder med i dem og hvad borgerne synes om dem.

Søren uddyber om initiativerne: ”For eksempel kunne et initiativ handle om trafiksikkerhed. I initiativet ville kom-munen kunne visualisere data i et kort og vise; hvor der sker flest ulykker, hvor der er mange skolebørn, kommende vejarbejde og lignende. Samtidig ville borgere kunne gå ind i initiativet, og markere en strækning, hvor de synes, at der mangler en cykelsti, eller et kryds, hvor biler og cyklister ofte er usikre på hinanden.”

”Og når borgerne opretter sig i Hub’en, får de samtidig adgang til ArcGIS Online og til at lave StoryMaps. Det er sikkert ikke alle, som vil bruge den adgang. Men det er alligevel spændende, at Esri-pro-dukter på den måde, potentielt kan nå ud til helt almindelige borgere og at borger-ne, kan bidrage direkte ind i kommunens arbejde.”

”Vi har indtil videre brugt en del tid på at opsætte vores Hub, så det bliver sjovt at vise det på brugerkonferencen.” afrunder Julie, hvorefter Søren tilføjer: ”Og så glæ-der vi os jo også til sommer, hvor vi skal til San Diego og opleve Esri igen. Der skal vi med til Esri’s årlige User Conference sammen med flere af vores kollegaer. Det bliver en stor oplevelse.”

KEVIN RUDERKandidat (2017) i medialogi fra Aalborg

universitet med specialisering i bruge-

rinteraktion.

SØREN AAGAARDKandidat (2017) i Geografi og Geoinfor-

matik fra Københavns Universitet. Har

især interesse for 3D og billeddata.

Kurser, support og projekt med ArcGIS Hub

I efteråret 2017 blev Geoinfo for anden gang kåret til ”Danmarks næstbedste Mindre IT-arbejdsplads” ved Great Place to Work’s prisuddeling i Cirkusbygningen. Geoinfo’s administrerende direktør Søren Ellegaard udtalte: ”Jeg er utrolig glad for og stolt over, at vi endnu en gang har modtaget den flotte pris som Danmarks næstbedste Mindre IT-arbejdsplads. Hos Geoinfo tager vi ar-bejdsmiljøet meget alvorligt, og det er en del af vores strategi, at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere.”

Geoinfo har netop skrevet sig op til endnu en treårig periode med Great Place to Work. Det at arbejde med vores arbejdsmiljø og arbejdspladskul-tur de sidste tre år, har skabt stor værdi for os som arbejdsplads. Det har været en kon-struktiv anledning til at få sat ord på vores kultur, og til at få set kritisk på os selv og diskutere, hvordan vi gerne vil være som arbejdsplads. Søren fortæller: ”Igennem de tre første år med Great Place to Work, har vores fokus udviklet sig fra at handle om vores interne arbejdsmiljø til også at hand-le om at udvikle forholdet til vores kunder, og stolthed over at være en del af Geoinfo. Vi vil gerne være ”fede” på den fede måde og ikke bare selvfede”

Great Place to Work er en global ana-lyse- og konsulentvirksomhed, som hvert år rangerer de tilmeldte arbejdspladser på nationale og internationale lister. Som til-meldt arbejdsplads udfylder virksomhedens medarbejdere hvert år en medarbejderun-dersøgelse med fokus på fem temaer: Re-spekt, troværdighed, retfærdighed, stolthed og fællesskab.

Derudover afleverer man en såkaldt kulturprofil for arbejdspladsen. Kulturprofilen indeholder beskrivelser, illustrationer og historier fra hverdagen, og er en kvalitativ rap-port, hvor man som arbejdsplads selv bestemmer indhold og form.

Søren Ellegaard fortæller: ”Eksem-pelvis har vi i Geoinfo lagt stor vægt på

vores interne arbejdsmiljø, og at vi er drevet af et fælles engagement i Esri’s produkter og hvad de kan skabe af værdi for vores kunder.” Samarbejdet med Great Place to Work aftales for tre år af gangen og Søren Ellegaard ser frem til at arbejde videre med at skabe den gode arbejdsplads: ”Vi glæder os til at arbejde videre med vores kultur og arbejdsglæde, og håber, at engagementet og glæden ved vores arbejde smitter af på vores kunder og samarbejdspartnere.”

MORTEN BJERRUMMorten Bjerrum er fra 1. januar ansat

som Senior GIS Konsulent i Projek-

tafdelingen. Morten har mange års

erfaring med ArcGIS Platformen fra

både den offentlige og private sektor

og kommer fra en stilling som an-

svarlig for GIS-platformen hos Ram-

bøll. I Geoinfo skal Morten fungere

som arkitekt og teknisk ansvarlig på

projekter og være med til at sørge for

at ArcGIS komponenterne anvendes

optimalt i design af løsninger.

PETER HEDBERG Peter Hedberg er per 1. maj ansat

som ny salgs- og marketingchef.

Peter har en lang erfaring fra IT- og

Softwarebranchen og har oparbej-

det stor erfaring inden for IT- og

Business Transformation og mere

specifikt hvordan man kan under-

støtte virksomhedernes data-drevne

agenda og digitale transformation

– bl.a. via Enterprise Applications,

Business Analytics, IoT og Big Data.

Peter har blandt andet arbejdet hos

Teradata/Think Big Analytics, Fujitsu

og SAS Institute. Han har en bag-

grund som Cand. Merc. og er særligt

fokuseret på automatisering og opti-

mering af forretningsprocesser

VELKOMMEN TIL GEOINFO

– GREAT PLACE TO WORK – IGEN

7Geoinfo

Danmarks Bedste Mindre Arbejdspladser® 2017

Ditte Vigsø

Adm. dir., Great Place to Work®

2Geoinfo

IT-Branchens Bedste Mindre Arbejdspladser® 2017

Ditte VigsøLars JacobsenAdm. dir., Great Place to Work®

Chefredaktør Computerworld

28 | GIS I AKTION

Vi analyserer, beriger ogvisualiserer data

Septima

Frederiksberggade 19, 2. sal1459 København KTlf: +45 7230 0672

kontakt@septima.dk

www.SkoleGIS.dkSkoleGIS er en samlet pakke af gratis software og undervisningsmaterialer til skoleelever. De studerende får adgang til en helt ny verden af digitale kort, aktiv dataindsamling, dataanalyser og til interaktive præsentationer.

Siden august 2017 har Esri stillet ArcGIS Online platformen gratis til rådighed for Danmarks folkeskoler og gymnasier, og i den forbindelse etablerede Geoinfo, Geografforbundet og Ge-ografilærerforeningen projektet SkoleGIS, som er støttet med midler fra Undervisningsministeriet.

Med SkoleGIS lærer eleverne at lave flotte digitale kort, opdager ‘the power of data’, finder ud af hvad data er og hvad det kan bruges til. De lærer at lave analyser og præsentationer af mange forskellige emner, lige fra pladetektonik, arbejdsløs-hed og BNP, havstigninger, Anden Verdenskrig, skolerejser og meget mere.

Software bygger på ArcGIS Online-platformen, som udbydes af Esri, verdens førende inden for geografiske kortløsninger.

Fra foråret 2018 har man på www.skolegis.dk kunnet finde undervisningsmaterialer og vejledning til at komme i gang med SkoleGIS og der vil løbende blive lagt nye opgaver op.

Hvad kan SkoleGiS bruges til Klassen får online software til computerne stillet til rådighed og bruger apps til deres smartphones og Ipads. Med Collec-tor-appen til smartphone, kan eleverne tage ud i lokalområdet og indsamle data om for eksempel graffiti, jordprøver, registre-re butikker eller historiske bygninger.

Med få klik overføres tekst, billeder og geotags til onlineplat-formen, hvorfra eleverne arbejder videre på computer.

For at lave analyser og finde sammenhænge, kan de bruge de indsamlede data og kombinere dem med eksempelvis de-mografiske data. Resultaterne præsenteres på interaktive kort, som alle elever i klassen har adgang til.

Opgaver til brug i undervisningen Vi har udarbejdet opgaver og vejledninger, som gør det nemt for dig at komme i gang. Du har selvfølgelig mulighed for at tilpasse dem til dit eget behov.

Med SkoleGIS får du og dine elever adgang til et enestå-ende univers af muligheder, med tværfagligt samarbejde og involverende indsigt i den digitale verden. Det vil give eleverne fornyet interesse for skolearbejdet og gør dem bedre rustet til et jobmarked, der bliver stadig mere digitalt.

Læs mere på www.skolegis.dk.

30 | GIS I AKTION

SØFORKLARINGER OG DANSKE HANDELSSKIBE UNDER 1. VERDENSKRIG

SkoleGIS er også tværfagligt. Et eksempel fra historiefaget

er denne levende og interaktive præsentation om danske

handelsskibsforlis under Første Verdenkrig

PÅ LEJRTUR ELLER PÅ EKSKURSION

Med Story Map Tour har eleverne deres præsentationer med

on-location på deres smartphones. Tekst, billeder og opgaver

er samlet på ét kort, som alle i klassen har adgang til.

Story Map Tour er ideelt, hvad enten turen går til den lokale

mose, til byvandring i København eller East Side Gallery i

Berlin. Følg linket eller scan QR-koden nedenfor og se hvor-

dan planlægningen af en lejrskoletur pludselig bliver meget

spændende og relevant for eleverne.

GIS I AKTION | 31

»

GIS I AKTION | 31Architecting Smart Energy

Mød os på standen på Esri BK• Få en snak om fremtidens forsyning• Vi har erfaring med GIS som værktøj til at optimere integreret

planlægning, drift og vedligehold • Vi kan hjælpe dig med at streame sensor data til GIS

Esri Utility Network – live demo• Vores migreringsværktøj er i produktion på både el og gas

forsyning• Vores CIM integrator, load flow beregner og sketch tool er på

vej• Se hele vores produkt road map

Diplomvej 377 • 2800 Kongens Lyngby • +45 2633 1200 • info@similix.dk

www.similix.dk

Architecting Smart Energy

20180419_annonce 03.indd 1 5/1/2018 1:09:30 PM

T H ES C I E N C EO F W H E R E TM

Involvér borgerne og invitér dem til at tage aktiv del i at skabe positive forandringer i lokalsamfundet.

ArcGIS Hub er en to-vejs borgerinddragende platform, som bidrager til Samskabelse mellem kommuner og borgere.

Kommuner og offentlige myndigheder bliver i stand til at styrke det datadrevne samarbejde mellem forvaltninger, gøre borgerne til aktive deltagere i udviklingen af deres lokalsamfund, og til at øge tilgængeligheden og værdien af åbne data.

Forslag og ønsker bliver til konkrete initiativer og planer, som har betydning for lokalsamfundet.

Med ArcGIS Hub kan borgere, kommuner og andre offentlige instanser oprette initiativer og dele data direkte mellem de involverede parter, indenfor organisationen men også udenfor - fx med borgerne og interesseorganisationer. Det kan være initiativer indenfor sundhed, sikkerhed, drift, bolig miljø og bæredygtighed.

ArcGIS Hub

ArcGIS Hub transformerer den made kommuner og offentlige myndigheder engagerer borgerne i lokalsamfundet.

Se hvad ArcGIS Hub kan gøre for din kommune.Læs mere på www.hub.arcgis.com, eller kontakt Geoinfo.

OfficialDistributor

Om Geoinfo A/SGeoinfo A/S er den danske enedistributør af software fra Esri, verdens førende udvikler af GIS software. Vi leverer markedets bedste løsninger til geografisk analyse, visualisering og optimering. Vi tilbyder software, projekter, systemudvikling, konsulentydelser, service og support, GIS-og datastrategi- udvikling, kurser og kompetenceudvikling.

Stationsparken 37, 4.2600 Glostrup Tlf.: 39 96 59 00geoinfo@geoinfo.dk

Gråbrødregade 9, 2.6000 KoldingTlf: 39 96 59 00www.geoinfo.dk

Bagside GIS i Aktion3.indd 1 04-05-2018 14:17:51