GIS i Aktion 2010 Q4

Tema: Kommuner GIS er afgørende for kommunernes klimaindsats16

IT-strategisk fokus på GIS til folket14

Brugertilpassede applikationer er vejen

frem22

Inddrag borgerne og få bedre data 7

4. kvartal 2010

Mobil teknologi har gjort det nemt at samle data i marken – både for borgere og medarbejdere

Informi GIS A/S

Jægersborg Allé 4

2920 Charlottenlund

www.informi.dk

Ansvarshavende redaktørKlaus Gerlich

RedaktionRedaktørRune Homann

TemaansvarligeSofie Hermansen

Rune Homann

Redaktionen kan kontaktes på

[email protected]

eller tel. 3996 5900.

Grafisk Design

Alfaomega Aps

TrykKLS Grafisk Hus A/S

PapirSvanemærket.150 g dobbeltbestrøget

mat træfrit SILK papir, med vandlak på

alle sider.

Denne tryksag er 100 pct. CO2-neutral.

CO2-udledningen på råvareforbruget til

tryksagen er kompenseret ved opkøb

af EU- og FN godkendte klimakvoter.

GIS i Aktion udkommer fire gange årligt.

Næste nummer udkommer i 1. kvartal

2011.

Oplag

1400.

Copyright © 2010 Informi GIS A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Hel eller delvis gengivelse samt kopiering og videregivelse må kun finde sted med Informi GIS A/S’ forudgående skriftlige tilladelse.

Leder

Indfrielse af de tre store målsætningerDer er allerede nu mange eksempler på, at den geografiske informationsteknologi er en

vigtig løftestang for indfrielse af de tre store målsætninger i landets kommuner; bedre

digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde på tværs af forvaltningerne.

Geografisk viden er mange steder tænkt ind i løsninger, hvor de øger værdien både i

forhold til borgerne og den kommunale administration. At sætte enkle selvbetjenings-

løsninger op på internettet – eller at lade borgere indberette oplysninger om fx bjørne-

klo via mobile enheder – er ikke blot en serviceforbedring overfor borgerne, men aflaster

også kommunen for en række personlige henvendelser og giver dermed store besparelser

i forhold til borgerbetjeningen samtidig med at den gode service opretholdes. Det bliver

nemmere for borgere og virksomheder at indsende ansøgninger eller indberette oplysnin-

ger til kommunen – og de altid nødvendige GIS-baserede informationer overføres auto-

matisk til ansøgningen/indberetningen og kan dirigeres direkte ned i kommunens admini-

strative systemer til videre brug. Eller ansøgningen kan danne grundlag for en automatisk

analyse, der munder ud i en straksafgørelse, hvis ansøgningen ikke konflikter med andre

interesse-områder.

Foruden overblik og videndeling på tværs af forvaltningsområderne giver GIS-under-

støttelse mulighed for internt i kommunen at analysere sammenhænge mellem sagstyper

og geografi. Ved at koble GIS sammen med forskellige registre (fx CPR, CVR og P-data)

er der også mange muligheder for at effektivisere opgaveløsningen, specielt når andre

forvaltningsområder får direkte adgang til den viden, som er nødvendig for at de kan løse

deres opgaver hurtigt og effektivt. Der er eksempler på store besparelser i forbindelse med

nabohøringer, distriktsoptimering, ruteoptimering, demografiske fremskrivninger, bereg-

ning af skoledistrikter, beregning af kørselsudgifter mm. Det er på den måde også muligt

at registrere hvor fx hjemmehjælpere, beredskabskøretøjer og markpersonale til enhver

tid befinder sig og det er let at dirigere nærmeste medarbejder til en adresse, hvis der

skulle opstå en akut situation – og dokumentation for kørsel og hjemmebesøg kan efter-

følgende automatisk genereres. Det handler om at flytte viden ud til de enkelte fagfolk

i de forskellige forvaltninger, så fagfolkene selv kan gøre brug af data i en geografisk

kontekst – og det handler om at udnytte informationstætheden i kort til at give ledende

medarbejdere og beslutningstagere det bedste overblik, så de rette beslutninger kan

træffes.

Håber du vil synes om dette nummer af GIS i Aktion. God læsning.

af Rune Homann

[email protected]

Kolofon og Leder

Forsidebillede:

Mobil teknologi har gjort det nemt at samle data i marken – både for borgere og

medarbejdere. (Modelfoto).

Side 2

Indhold

Leder

Mod en sammenhængende forvaltning

Inddrag borgerne og få bedre data

Gug-beslutningen gav bedre analyser, bedre

overblik og mere effektive arbejdsgange

God-intern organisering øger effektiviteten

IT strategisk fokus på bedre borgerservice og

automatisering af arbejdsgange

Geografiske informations systemer er

afgørende for kommunernes klimaindsats

Optimal styring af offentlig IT

ArcGIS.com, hvad er det?

Brugertilpassede applikationer er vejen frem

Besparelser og bedre borgerservice

Set i bakspejlet, Esri internationale Bruger

Konference

On-site workshops er gode for indlæringen

Syv ting om kurser hos Informi GIS

du måske ikke vidste …

Kom og hold GIS Dag med os!

side 2

side 4

side 7

side 11

side 12

side 14

side 16

side 18

side 20

side 22

side 24

side 25

side 26

side 26

side 27

Ved hjælp af ArcGIS Server, ArcGIS 3D Analyst og ArcGIS Spatial Analyst kan der laves en række analyser af oversvømmelsesricisi i udsatte områder. Side 4

IT strategisk fokus på bedre borgerservice og automatisering af arbejdsgange. Side 14

Musikhuset i Esbjerg set med baggrundskortet BING Maps Aerial på ArcGIS.com. Side 20

Ved selv at lave analyse af skoledistrikter er det nemmere og hurtigere at vise de forskellige scenarier for relevante udvalg og arbejdsgrupper. Side 12

Side 3GIS i Aktion 4. Kvartal 2010


Aimée Pedersen er GIS koordinator i Vordingborg Kommune og gør sammen med sit team et stort arbejde for at skabe en mere sammenhængende forvaltning ved hjælp af GIS

Mod en sammenhængende

forvaltning

Vordingborg Kommune har en række særlige udfordringer i forhold til de kommende års øgede regnmængder og forventede havvandsstig-ninger. Det er den kommune i landet med den længste kystlinie. Derfor er de særligt interesseret i at vide noget om, hvordan vandet vil opføre sig ved forskellige forhold. Men også for at kunne leve op til det nyligt implementerede direktiv fra Europa Parlamentet og Rådet (direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser).

Side 4

Et nyt direktiv fra Europa Parlamentet og

Rådet har som formål at fastlægge en ramme

for vurdering og styring af oversvømmelses-

risici med henblik på at mindske de negative

følger for menneskers sundhed, miljø, kultur-

arv og økonomisk aktivitet som følge af over-

svømmelser. For at kunne leve op til kravene

er det nødvendigt at foretage en række

analyser, analyser der kan laves ved hjælp

af ArcGIS Server, ArcGIS 3D Analyst, ArcGIS

Spatial Analyst, BlomInfos højdemodel og et

vist kendskab til analysemetoden. Derfor var

Aimée Pedersen og to kolleger for nylig på

kursus hos Informi GIS, hvor de lærte at bruge

værktøjerne. "Jeg kunne godt tænke mig,

at vi kunne lave mere af vores analysearbejde

selv. Efter dette kursus er vi blevet meget

klogere på, hvad man kan og hvordan man

gør, og fremover kan jeg gå over til vores folk

i Natur og Miljø og sige, at mange af de ind-

ledende beregninger, dem kan vi i princippet

lave nu,” fortæller hun.

Vordingborg Kommune har tre købstæ-

der, og det er vidt forskellige udfordringer

de har i forbindelse med klimaændringer og

vand. "Vi har meget store niveauforskelle her

i området, fra over 100 meter og så faldende

til havniveau. Vordingborg by ligger ret lavt,

derfor kan der blive tale om at skulle bygge

diger ved byen for at dæmme op for vandet,

hvis der kommer stigninger i havvandspejlet."

I Præstø kommer vandet ikke fra havet, der

kommer vandet løbende ned ad bakkerne –

og regner det tilstrækkelig meget, er der ri-

siko for at vandet bliver liggende i byen, fordi

det ikke kan nå at løbe ud i fjorden. Den sid-

ste af købstæderne, Stege, ligger på et nor

med Stege bugt på den ene side og en fjord

bagved byen. Når det blæser kraftigt stem-

mer vandet op i fjorden, og gør på den måde

byen meget udsat i forhold til oversvømmel-

se. "Når man ser samlet på de udfordringer

vi har, kan vi virkelig gøre brug af de forskel-

lige analyseværktøjer i ArcGIS og højdedata

kommer virkelig i anvendelse,” siger hun.

Aimée vurderer, at de med deres ny-

erhvervede kompetencer selv vil kunne lave

mange af de indledende beregninger. "Vi

har de nødvendige værktøjer i huset, så nu

har vi fået lavet featureklasser på det her.

Og når det kommer ned i databasen, og vi

har fx havspejlsstigninger på en halv meter

og en meter og derover, så kan vi lægge det

i vores webløsning, og så kan det komme

med i konfl iktsøgningen." Hun vurderer, at

det vil have en stor betydning for planlæg-

gerne, der efterfølgende vil være i stand til

hurtigt at vurdere et bestemt areals egnethed

og anvendelighed til forskellige formål med

den nye viden om, hvordan vandet gebærder

sig i området i situationer med skybrud eller

kraftig blæst og opstemning af vand. Dermed

undgår man at bygge på arealer, der frem-

over er i farezonen for i perioder at stå under

vand.

Nøglekasser og saltningsruterEn sygehjælper har behov for at komme ind

hos Hr. Hansen, en ældre, hjemmeboende

borger i Vordingborg Kommune. Sygehjæl-

peren er afl øser og har aldrig været hos Hr.

Hansen før. Og da Hr. Hansen er dårligt gå-

ende har kommunen sørget for at hænge

en nøglekasse op ved hans hus. Nøglekassen

hænger et sted, der er nemt at komme til,

men som ikke umiddelbart kan ses eller op-

dages af uvedkommende, og altså heller ikke

af sygehjælperen. For at undgå uheldige situ-

ationer med sygehjælpere eller ambulancefø-

rere, der ikke kan komme ind til ældre med-

borgere, fordi de ikke ved hvor nøgleboksene

hænger, er man i beredskabsafdelingen ved

at lægge den nøjagtige placering af alle

nøglebokse ind i GIS. Dermed er det muligt

for den relevante medarbejder altid at fi nde

frem til en bestemt nøgleboks uden at skulle

bruge tid på at lede ude på bopælen eller

ringe til en kollega og få placeringen for-

klaret. Det er blot ét af de eksempler Aimée

Pedersen nævner, da hun skal fortælle om de

registreringer i GIS, som i øjeblikket foregår i

Vordingborg Kommune. Generelt er der rigtig

meget i en kommune, der kan registreres,

både for at lette arbejdsgange og for at sikre

den bedste overvågning og vedligeholdelse.

Et andet eksempel er Vejgruppen i kommu-

nen, der har fået oprettet deres egen gruppe

i GIS, hvor de kan gå ind og registrere det,

der har indfl ydelse på deres dagligdag. Det

drejer sig om alt lige fra parkeringspladser,

skraldespande og kloakker til toiletter med

oplysninger om hvornår de skal gøres rent.

Det er oplysninger, som de oprindeligt har

tastet ind i regneark og som efterfølgende er

overført til GIS. Vejnettet er også lagt ind, så

Ved at bruge ArcGIS Spatial Analyst og data fra den Danske Terræn Model er det muligt at foretage relevante analyser i forhold til vand-mængder; Billede til venstre viser et truet område før en fi ll-beregning. På billedet til højre er vandet løbet over bredderne og samler sig bag diget.



der kan lægges saltningsruter i kommunen,

og Vejgruppen har fået deres egen lille luk-

kede gruppe, hvor de for øjeblikket er ved at

fi nde ud af, hvilke veje i kommunen, der skal

privatiseres. ”Vi er over 4000 medarbejdere i

kommunen, og Vejgruppen ville ikke have et

frit tilgængeligt tema, som alle medarbejdere

havde adgang til, mens de i det samme tema

afprøvede forskellige muligheder for, hvilke

veje der skal privatiseres. Derfor har de fået

deres eget lille lukkede miljø til det formål."

Præcis registrering af vandløbEt andet område, hvor der lige nu sker rigtig

meget i kommunen er ved mobil registre-

ring og indsamling af data i marken. Lige for

tiden ser man i Vordingborg Kommune på

forskellige muligheder for at købe GPS ud-

styr der skal bruges i marken til at registrere

forskellige former for data – og rationalet er

i sidste ende, at der kan være rigtig mange

økonomiske ressourcer at spare samtidig med

at man sikrer sig en effektiv dokumentation.

Et eksempel Aimée nævner, er muligheden

for, at give vejformændene en lille PDA med,

når de skal ud og give en gravetilladelse et

sted. Ved at gøre det kan vejformændene

tage et billede af stedet, der automatisk

bliver lagt ned i GIS med koordinater, og på

den måde registrere hændelsen med doku-

mentation.

En anden mulighed hun i øjeblikket er

ved at se på, er at låne sundhedscentrene en

PDA, når de skal planlægge motionsruter og

gåture i området. "Det kan være svært for

dem at tegne ruten i GIS. Samtidig ved vi,

at de selv cykler eller går ruten, og det åbner

op for, at de bare kan få en håndholdt PDA

med, der automatisk registrerer ruten. Data

bliver på den måde lagt direkte ned i GIS

og efterfølgende er det nemt at lave kort og

informationsmateriale. Ved at gøre det på

den måde, sikrer vi os, at den enkelte bruger

får ejerskab over dét at samle data. Det er

meget væsentligt for os – vi har et mantra

i vores team, der går på, at give ejerskab til

brugerne. Den enkelte bruger kan selv bedst

udnytte kendskab til data og ved hvad ind-

samlede data helt præcist skal bruges til og

kan dermed bedst selv tage de rigtige beslut-

ninger i situationen."

Sidst nævner Aimée muligheden for selv

at måle vandløb op og på den måde spare

dyre eksterne konsulenttimer. Kommunen

har mange vandløb og for at kunne over-

holde lovgivningen på området kræver det

en meget præcis registrering af alle vandløb.

"Sidegevinsten ved det vil være, at vi kan

plotte det hele ind i ArcGIS og så har vi alle

data liggende omkring vores vandløb – det

vil være fantastisk. Det er oplysninger vi skal

bruge for at kunne beregne vandafl edning

og bræmmer og i forbindelse med grøde-

skæring og naturgenopretningsprojekter.”

Ved den slags projekter gør GIS teamet

meget for at hjælpe folk i gang, giver dem

sidemandsoplæring og taler med de involve-

rede om, hvordan det færdige resultat skal se

ud og hvordan oplysningerne skal bruges. De

gør også meget ud af at pakke datasæt med

"kiggeconnections" og temaer, som der kan

editeres i.

”Det er vigtig for os at have en ét-strenget

struktur, hvor vi bruger én og samme data-

base og ét og samme GIS. På den måde er vi

sikre på, at de oplysninger der ligger, altid er

de rigtige og at brugerne har adgang til den

viden," siger Aimée Pedersen.

Bedre orientering til ledere og politikereVordingborg Kommune er lagt sammen af

fi re kommuner og et amt, der alle har brugt

forskellige GIS platforme og leverandører,

så der har generelt været, og vil også være i

den kommende tid, fokus på at sikre en god

datakvalitet over hele linien. Så samtidig med

at man søger at sikre det bedste driftsover-

blik, den mest effektive ledelsesinformation

og borgerinformation har man også et meget

stort fokus på at rydde op i data – og selv-

følgelig servicere Teknik- og Miljøområdet,

der slet ikke kan fungere uden GIS kører.

Da der er mange rigtig store landbrug i

området, er der også arbejdet meget med

ejendomsanalyser, så man altid kan få et

hurtigt og præcist billede af, hvilke arealer en

ejer råder over. Der er også links til Ejendoms-

og Miljødatabasen, så de sagsbehandlere

det er relevant for, kan se oplysninger om

beboere på ejendomme, oplysninger om

ejendommens bygninger og hvilket valgdi-

strikt, varmedistrikt og skoledistrikt man

hører til.

I forhold til at rette oplysninger ud mod

borgerne har man fx oplysninger om hvor-

når bogbussen er på de forskellige steder i

kommunen og generelt er man opmærksom

på fi re punkter, som man skal arbejder mere

med: Bedre tilgængelighed til oplysninger for

borgere, mere effektiv sagsbehandling, bedre

orientering til ledere og politikere ved hjælp

af blandt andet GIS og nemme løsninger for

samarbejdspartnere.

"De fi re punkter er alt sammen noget vi

skal arbejde med. Det er godt at have de ret-

ningslinier, for så har du et godt pejlemærke

for din indsats.”

Af Rune Homann

På billedet kan vanddybden i de enkelte ’søer’ afl æses.

På dette billede er volumen af de opdæmmede ’søer’ beregnet. En stor volumen udgør en stor trussel i forhold til en mindre volumen – alt andet lige.

Side 6

Inddrag borgerne og få bedre dataPå en mark ved Skjern render en flok biologistuderende rundt med kikkerter og Smartphones. De er med i et projekt om kortlægning af fugle i Danmark. Bag en computer sidder en professor. Han samler de studerendes oplysninger og sender dem videre til en dansk ornitologisk forening, der igen sender dem videre til en europæisk partnerorganisation.

Her kommer oplysningerne i en stor database, sammenstilles med informationer fra andre foreninger, andre lande, andre undersøgelser. Det Europæiske Miljø-agentur (EEA) har adgang til disse data og kan via en analyse vise politikere, embedsmænd, borgere, universitetsverdenen og andre, hvordan fuglebestanden i Europa udvikler sig.

Af: Sofie Hermansen



Et andet sted i Danmark skinner solen og Familien Frederiksen

overvejer en strandtur. Familien har to børn og forhold som bade-

vands-kvalitet og luftforurening er vigtige for dem. Derfor går de

ind på EEA’s hjemmeside. Her kan de på Eye on Earth se, hvordan

andre besøgende har vurderet forholdene på de nærmeste strande

og efter besøget kan de også give deres vurdering af stranden.

Dette er begge tænkte eksempler. Men de illustrerer den nye

virkelighed, som banker på hos mange offentlige og private organi-

sationer. Ved første øjekast ser det ud som om det ”bare” handler

om dataindsamling, men det interessante er, hvad der sker med

forholdet, kommunikationen og magtbalancen mellem borger og

institution, når både borger og institution er med til at generere

viden om fx miljøets tilstand.

”Vi står midt i en spændende udvikling,” siger Jeff Huntington,

chef for Eye on Earth gruppen i EEA. ”Kommunikationen bliver tovejs.

Eller jeg vil næsten sige trevejs. Hvor den traditionelle, gammeldags

model over kommunikation er envejs og fokuserer på, at vi informerer

borgerne, så begynder vi nu også at lytte til dem og de begynder at

give os data som vi kan bruge. Men det er mere end det. Vi støtter

også, at de kommunikerer med hinanden. Vi skal som organisation

lade være med at sætte os selv så meget i centrum og tro, at alt skal

igennem os. Når de fx siger en badestrand er god, så kan vi naturligvis

bruge det til at bekræfte det billede vi har af forholdene, men det

er også interessant for andre, der planlægger deres sommerferier.

Eye On Earth er en platform, der støtter denne 3-vejs informationsud-

veksling.”

De sociale medier baner vejenDen udvikling vi står midt i lige nu er hjulpet godt på vej af de sociale

medier som Facebook og Twitter samt kort på internettet som brugere

kan videreudvikle sammen, fx via ArcGIS.com og som mashups.

”Vi ønsker at øge brugen af sociale værktøjer i vores arbejde, så

vi kan støtte informationsudvekslingen mellem os og borgerne, og

borgerne imellem. Det tror jeg i det lange løb styrker miljøsagen,”

forklarer Jeff Huntington.

Netop ønsket om at skabe et bedre miljø er EEAs hovedopgave,

og her er det helt centralt at inddrage befolkningen. ”Vi tror meget

på, at ordentlig miljøbeskyttelse kræver støtte og engagement fra

borgerne. Du får ikke ordentlig miljøbeskyttelse, hvis ikke borgerne

er med på at prioritere miljøet højt i diskussionerne med hinanden og

med deres politikere og i sidste ende at ændre visse aspekter af deres

livsstil. Så ordentlig information til borgerne er en kerneopgave for os.

Men borgerne ved også meget og kan være med til at forbedre vores

viden om miljøet, så vi får udviklet de rigtige miljøpolitikker og kan

holde øje med, hvordan de virker i praksis,” forklarer Jeff.

Han ser det sidste som et nyt fokus for mange offentlige og private

organisationer. Et fokus, der vil ændre på den rolle – måske især – de

store offentlige institutioner tidligere har haft.

”Det at involvere borgerne i dataindsamlingen er et nyt område for

os – bortset fra biodiversitetsområdet, hvor en væsentlig del foregår

via NGO samarbejdet. Vi er i gang med at overveje, hvordan vi kan få

etableret et bredere samarbejde med borgerne, og der vil komme en

række initiativer i de kommende år.”

En af de aktiviteter er Eye On Earth, hvor man kan finde oplysninger

om badevands- og luftkvalitet. Borgerne kan her give deres umiddel-

"Vi skal som organisation lade være med at sætte os selv så meget i centrum og tro, at alt skal igennem os. Når borgerne fx siger en badestrand er god, så kan vi naturligvis bruge det til at bekræfte det billede vi har af forholdene, men det er også interessant for andre, der planlægger deres sommer-ferier. Eye On Earth er en platform, der støtter denne 3-vejs informationsudveksling," siger Jeff Huntington, EEA.

Side 8

bare vurdering af, hvordan forholdene er bestemte steder, men har

også mulighed for at knytte nogle bestemte iagttagelser sammen med

vurderingen. De kan fx generelt sige, at en strand er god, men de kan

også mere præcist sige, at de synes vandet virker rent og klart. Det

er et eksempel på, hvordan man er begyndt at inddrage borgerne og

EEA ser på, hvordan denne kommunikationsform kan udbygges. For

at sikre den bedst mulige datakvalitet i forhold til denne slags vurde-

ringer, er det, ifølge Jeff Huntington, vigtigt, at man får mange med.

Så bliver det ligesom Wikipedia og får en selvrensende effekt. I andre

sammenhænge behøver man ikke en masse mennesker. Hvis borgeren

fx er en person, der tæller – og er øvet i at tælle – fugle, behøver man

ikke have titusind personer, der tæller de samme fugle.

”Der er forskellige typer af information. Den ene er en subjektiv

vurdering – som kan være fornuftig nok – men det er og bliver en vur-

dering. Der er derfor behov for, at mange bidrager. Hvis der er tale om

en decideret dataindsamling, er det ikke nødvendigt med tusindvis af

observationer. Man kunne forestille sig, at en person tager et billede

af en invasiv planteart på sin Smartphone, der har indbygget GPS-funk-

tion. Billedet er derved stedbestemt. Vi kan via den moderne teknologi

få en vis tillid til, at data er valide. Eksperter kan ud fra billedet vurdere

om det ser fornuftigt ud – uden at de behøver at være til stede på loka-

tionen. Databehandling og overvejelser omkring datakvalitet, afhænger

altså af, hvilke slags informationer vi får fra borgerne.”

Government 2.0 – Borgerne skaber ny videnI USA tales der i disse dage meget om begrebet Government 2.0

(Gov. 2.0), der netop sætter fokus på, at staten stiller sine data til

rådighed som services, der kan bruges og videreudvikles af borgere

og virksomheder. Det giver gennemsigtighed og derigennem måske

bedre mulighed for medindfl ydelse. Men hvad enten det gælder stater

eller andre store institutioner, så ændrer denne proces deres rolle i for-

hold til borgerne, der også bliver data-ejere, og i borgernes forhold til

andre borgere når man via sin involvering i et givent emne, pludselig

skaber ny viden og data.

”Vi går fra at være den altvidende ekspert til at være en væsentlig

medspiller i en større løbende debat mellem os, universitetsverdenen,

befolkningen, NGO’erne. Vi kommer til at spille en mere åben rolle i

denne debat. Vi skal ikke bare vide det hele på forhånd og så fortælle

det. Vi kan også lære fra dem og de kan lære fra hinanden. Så det

bliver en mere åben meningsudveksling. Men selvfølgelig skal vi stadig

gøre op med os selv, hvad vi mener som EEA. Vi kan ikke uddelegere

vores ansvar. Vi er stadig ansvarlige for at informere beslutningstager-

ne i Europa om miljøets tilstand, hvordan det udvikler sig og hvorfor.

Men vi kan lave vores vurdering på baggrund af en meget bredere

debat med masser af folk, der er i berøring med den samme virkelig-

hed som den vi prøver at beskrive. Derfor mener vi, at den bliver

mere kvalitetssikret i bred forstand og en bedre støtte til den politiske

beslutningsproces i Bruxelles.”

Memorandum of Understanding med EsriForuden de sociale medier er der en række andre teknologiske

fremskridt, der understøtter denne udvikling. En af dem er cloud

computing, der af Gartner, verdens førende IT research og rådgiv-

ningsvirksomhed, defi neres som: “a style of computing where

scalable and elastic IT-enabled capabilities are delivered as a service

to external customers using Internet technologies.”

TEEB er et internationalt initiativ der skal gøre opmærksom på de globale økonomiske fordele ved biodiversiteten. Gennem en række visuelle case stories vil projektet vise, at der er stigende udgifter forbundet med vores tab af biodiversitet. Se mere på http://www.eea.europa.eu/teeb Eye On Earth viser badevands- og luftkvalitet. Brugerne får opdaterede data og kan

selv melde tilbage med deres vurdering af fx Danmarks badestrande. Se mere på http://www.eea.europa.eu



EEA og Esri har for nyligt underskrevet et Memorandum of Under-

standing (MOU). Formålet er at forbedre mulighederne for data-

udveksling ved hjælp af Esris produkter og værktøjer. ”Der er nogle

spændende muligheder i den nyeste udvikling med at dele kort og

opbygge fællesskaber på internettet. I ArcGIS.com deler man kort og

udvikler dem i fællesskab. Det er det samme vi snakkede om før – det

er ikke kun op til os, men i ligeså høj grad op til borgerne at bidrage

til vidensopbygningen. Der er mange eksempler på folk, der gratis

indsamler og vedligeholder store datasæt, som fx Open Street Map.

Det er også hjulpet på vej af Esris udvikling af værktøjer, der spænder

bredt. De leverer ikke kun store sofistikerede softwarepakker, men

også ArcGIS som en applikation til iPhone. Det gør, at vi kan få mange

flere folk involveret i dataindsamling og -udveksling, hvilket er det

vigtigste. At Esri så kører det her inde i Amazon Cloud – det er en

sidegevinst.”

Generelt tror Jeff Huntington, at cloud computing er en væsentlig

del af fremtiden fordi man kan effektivisere udnyttelsen af serverkapa-

citet, bedre klare spidsbelastningssituationer og sikre at de forskellige

datatjenester kører konstant og stabilt.

”Men hovedformålet med samarbejdet med Esri er som sagt at

tilvejebringe nye værktøjer, der forbedrer udveksling af information

og data mellem brede grupper i samfundet. Det er det, der er det vig-

tigste. Vi bidrager ved at lægge en stor del af vores data ind i ArcGIS.

com, så andre kan bruge dem gratis. Vi er altid interesseret i at vores

data kommer ud til den bredest mulige skare, så vi var hurtige til at

lægge dem ind i ArcGIS.com. Her findes vores arealanvendelsesdata,

luftforureningsdata med videre. Det er de samme data, som vi også

stiller til rådighed på vores egen hjemmeside,” fortæller han.

Data skal være gratisNetop deling af data, at flytte ejerskabet og kontrollen over hvad der

sker med data fra en enkelt institution og ud til mange mennesker er

en central del af Gov. 2.0. Det skaber transparens, borgerindflydelse

og kan i mange tilfælde være med til at reducere udgifterne til ud-

vikling af nye services og ydelser. I USA er det allerede almindeligt at

data, der er indsamlet for offentlige midler stilles gratis til rådighed

og han mener vi vil se en tilsvarende udvikling i Europa.

”Vi ser allerede nu, at det ændrer sig. Der en bevægelse i gang

i flere lande. Man trækker sig tilbage fra den forholdsvis strenge

holdning man havde til prissætning af offentlige data for bare 4-5 år

siden.” Det skyldes ifølge Jeff, at der er kommet mere konkurrence

på datamarkedet, større udbud og billigere priser – især hvis man ikke

behøver helt millimeternøjagtige målinger.

Hos EEA deler man gladeligt data: ”Vores princip er at data – så

vidt det overhovedet er muligt – skal være gratis. I udgangspunktet

har vi heller ikke problemer med at de bruges kommercielt. Offent-

lige myndigheder, både nationale, kommunale og europæiske, synes

det er dyrt at indsamle data og kan have svært ved at se hvorfor de

skal gøre det. Men vi har faktisk kunnet se at den efterfølgende

kommercielle udnyttelse af offentlige data har genereret indtægter,

som har været op til 10 gange højere end det dataindsamlingen

kostede. Det vil sige, at det samfundsøkonomisk er fornuftigt, selvom

Jeff Huntington om EEA:

”EEA er et EU agentur, der indsamler information

om miljøets tilstand. Det samarbejder vi med alle

lande i Europa om. Ved hjælp af de indsamlede data

danner vi os et billede af, hvordan det egentligt

går med det europæiske miljø – hvor er det godt,

hvor er det dårligt? Men vi vurderer også i høj grad

hvorfor man ser de forskellige udviklingstendenser.

Hvilke aktiviteter i samfundet gør, at miljøet bliver

bedre eller dårligere? Er det mere transport der

forringer miljøet? Virker lovgivningen efter hen-

sigten? Så vi danner os ikke kun et billede af selve

miljøets tilstand, men også af alle de faktorer, der

bestemmer, hvordan det går med miljøet. Denne

information leverer vi til beslutningstagerne, der er

ansvarlige for den europæiske miljølovgivning. Vi er

en uafhængig instans og ikke selv involveret i lov-

givningsarbejdet, men støtter med information.”

Jeff Huntington om at se data i en geografisk

kontekst:

”Data bliver mere nærværende og levende og det

bliver lettere at få budskabet ud til målgrupperne.

Der skal til tider ganske mange ord til for at forklare

det samme som man kan vise på et forholdsvist

enkelt kort. Måske udnytter man også andre dele

af hjernen, når man kigger på et kort i stedet for at

læse en tekst eller lytte til en, der taler. Det må hjer-

neforskerne kunne sige noget om. Men der er også

den analysemæssige side af sagen. Når du begynder

at kunne lægge lag på lag og bruge GIS som ana-

lyseværktøj, kan du se spændende sammenhænge

mellem fx byudvikling, biodiversitet og infrastruktur.

Den stedbestemte dimension er ret afgørende, fordi

den gør det muligt at registrere, analysere og synlig-

gøre ændringerne i miljøet over tid. Det kan være at

bestanden af en bestemt planteart i Europa er lige

så stor som for 20 år siden, men på grund af klima-

forandringerne findes de nu måske i Nordeuropa,

hvor de tidligere voksede i Mellem- eller Sydeuropa.

Hvis vi kun har informationer om bestandens stør-

relse, ser det ud som om der ikke er sket noget som

helst, men faktisk er der sket en kæmpeforandring,

hvis vi ser det ud fra koordinaterne og over tid.”

det i forhold til statsfinanserne kan være et problem. Som en

statslig investering i samfundet er det faktisk dødfornuftigt,”

slutter Jeff Huntington.

Side 10

Elektronisk Sags- og DokumentHåndtering

(ESDH) er en af livsnerverne i digital forvaltning

og en stærk teknologi til at lette arbejdsgange-

ne i videnbaserede organisationer og offentlige

institutioner. Det er samtidig et konkret værktøj

til at implementere formelle sagsgange og sikre

en ensartethed i kommunikationen med både

interne og eksterne interessenter, og ofte om-

drejningspunkt for effektivisering af sagsgange,

effektiv videndeling, bedre ressourcestyring og

bedre service til borgere, virksomheder og andre

myndigheder.

"Op til kommunalreformen lavede KL en

række studier af arbejdsprocesser – de dykkede

ned i en række repræsentative kommuner og

amter for at finde ud af, hvordan en række for-

skellige opgaver blev løst. Stort set alle amter

lavede en eller anden form for geografisk sted-

fæstelse af deres sager, herunder Ribe Amt, hvor

jeg kommer fra," fortæller Lars Aaboe

Kristensen, GIS koordinator i Esbjerg Kommune.

I lighed med mange andre organisationer

kan aktiviteterne i en kommune altid sted-

fæstes. Mange af de sager, der kommer ind til

kommunen vedrører et bestemt matrikelnum-

mer, et hjørne af en mark, en kyst- eller vej-

strækning, en bygning eller en del af en skov.

Ligeledes gælder det, at de enkelte sager, der er

eller har været i et område, kan have indflydelse

på en nuværende sag. Så for at kunne give den

mest korrekte og effektive sagsbehandling, er

det nødvendigt for sagsbehandleren hurtigt at

kunne danne sig et overblik over, hvilke andre

sager, der er i gang lige nu – eller hvilke afgø-

relser der tidligere er truffet om lignende sager

i området. Derfor endte KL's analyse dengang

også med, at de kom den administrative anbefa-

ling, at man lavede en integration mellem ESDH

systemet og GIS.

Gug-beslutningenDet var vigtigt for Lars Aaboe at få skabt en let,

god og gnidningsfri integration mellem de to

systemer, så da han hørte at Aalborg Kommune

havde den samme kombination af ESDH (eDoc)

og GIS (ArcGIS), tog han med en delegation fra

Esbjerg på besøg i Aalborg kommune.

Lars Aaboe fortæller: “Vi havde gjort os lidt

tanker omkring hvad det skulle kunne, og vi

havde gjort os tanker omkring brugertilgæn-

gelighed. Det skulle være enkelt at bruge, så vi

kunne være sikre på, at det blev benyttet. Og vi

ville se i praksis om det kunne bruges til noget

og generelt matchede vores krav og ønsker. På

vej hjem fra Aalborg traf vi meget hurtigt be-

slutningen om, at en sådan integration ville vi

også have. Vi besluttede os faktisk allerede, da

vi var nået til Gug (i den sydlige udkant af Aal-

borg, red.), derfor kom det til at hedde Gug-

beslutningen."

Esbjerg Kommune henvendte sig til Informi

GIS, der i løbet af det følgende forår implemen-

terede, testede og afprøvede integrationen.

For at en sådan stedfæstelse af sager skal give

mening, skal alle sager stedfæstes, så man er

sikker på, at sagsbehandlerne får alle sager op,

når de markerer et bestemt geografisk område.

Ellers skal de alligevel manuelt kontrollere hvilke

andre sager, der eventuelt er i et område.

Esbjerg Kommune havde en lang række sa-

ger der skulle ind i systemet, og der blev lavet

et pilotprojekt for at samle erfaringer. En af de

erfaringer man tog med sig derfra var, at det

er vigtigt at få projektet forankret på ledelses-

niveau. det giver det rette fokus på en korrekt

og konsekvent stedfæstelse, der er et meget

væsentligt kriterium for at hele projektet skal

blive en succes, der kan udmønte sig i mere

korrekte og hurtigere arbejdsgange.

”Det er i princippet noget af det mest

elementære GIS man kan forestille sig, men

også meget virkningsfuldt, når det er lavet.

Gug-beslutningen gav bedre analyser, bedre overblik og mere effektive arbejdsgange

Den enkelte sagsbehandler får et nemt og

hurtigt overblik. Man minimerer på den måde

sagsbehandlingsfejl, og fejl i sagsbehandlin-

gen er noget der kan blive rigtig dyrt i masser

af mandtimer, eventuelle retssager osv. Så det

at kunne få et komplet overblik meget hurtigt

med alle relevante informationer og derved

minimere risikoen for fejl, det er pointen i det

hele,“ fortæller Lars Aaboe. Alle sager er nu

blevet stedfæstet og i organisationen er det

blevet en naturlig del af hele adfærden, at når

man opretter en ny sag, så stedfæster man

den. Det ligger på rygraden og er med til at

give kommunen et rigtigt godt forvaltnings-

grundlag.

De åbenlyse fordeleVed at have en geografisk tilgang til data, kan

den enkelte sagsbehandler nu søge i et bestemt

geografisk område og finde fx tidligere sager

eller afgørelser med relevans for en modtaget

ansøgning og sammenligne med tidligere afgø-

relser i samme område.

”I det sagsforberedende arbejde er alting

blevet meget nemmere, når man skal orientere

sig omkring en ny sag. Man trækker en firkant

på et kort over området og får spyttet måske

tyve sager ud. Derefter laver man en hurtig

screening af sagerne og af de tyve er der måske

syv, der er relevante, hvorefter man dykker ned

i dem. Før skulle man via matrikelnumre og

nabomatri kelnumre søge manuelt og finde

sagerne frem én efter en, hvad der hurtigt kun-

ne tage en dags tid – et overblik man nu kan få

på sekunder,” forklarer Lars Aaboe.

Ved at integrere ESDH systemet med GIS er det blevet meget nemmere at være både borger og sagsbehandler i Esbjerg Kommune.

Esbjerg Kommune henvendte sig til Informi GIS, der i løbet af det følgende forår implementerede, testede og afprøvede ESDH integrationen.

Lars Aaboe Kristensen, GIS koordinator i Esbjerg Kommune

Af Rune Homann


God intern organisering øger effektiviteten

Vejen Kommune ønsker at sikre sig den

bedste folkeskole og at udvikle og tilrette

kommunens skolevæsen efter fremtidige

behov. Dels i forhold til at sikre en bære-

dygtig skolestruktur, der tager højde for

befolkningsudviklingen og forskydninger i

alderssammensætningen i de enkelte skole-

distrikter, dels i forhold til at sikre den mest

optimale udnyttelse af de ressourcer, der er

til rådighed. Derfor var der i kommunen et

behov for at kigge nærmere på en række

scenarier og på den baggrund eventuelt

foretage en række skoledistriktstilretninger.

Når den slags opgaver dukker op, er der flere muligheder for at

få dem løst – og løsningen afhænger ofte af, hvordan man som

kommune er organiseret. I Vejen Kommune er GIS afdelingen place-

ret i Udviklingsafdelingen og har derfor en finger med i spillet i for-

hold til mange af de projekter, der bliver sat i værk. Den organisering

gør også afdelingen meget synlig internt i kommunen, hvad der ofte

viser sig at være en fordel, når de rette værktøjer til en opgave skal

vælges.

God intern organisering øger effektiviteten

”Det er en arbejdsgruppe under Børn og Ungeområdet, der står for

projektet, og de har selv valgt at opgaven skal løses med et GIS værk-

tøj,“ forklarer Anita Enevoldsen, GIS koordinator i Vejen Kommune.

”Vi så også på et andet system, hvor der ikke var en GIS-del, men det

blev altså valgt fra. Jeg tror det har haft en betydning, at de vidste at

de havde back-up fra en GIS afdeling til at lave de her analyser, og

ikke skulle ud i byen og have konsulenthjælp til det. Hvis de nu helt

selv havde siddet og skulle finde ud af, hvad de skulle gøre, så er jeg

heller ikke sikker på, at de i det hele taget havde valgt et GIS værktøj,

selvom det er et oplagt værktøj. Så jeg ser det som en stor fordel, at

vi rent organisatorisk er så tæt på de enkelte områder."

Konklusioner kommer hurtigereNår der skal laves den slags analyser handler det i bund og grund om

på basis af beregningsmodeller at finde frem til, hvordan elevtallet vil

udvikle sig i forhold til den enkelte folkeskole i kommunen. Og på den

baggrund få skabt de mest hensigtsmæssige skoledistrikter.

Vejen Kommune valgte et system, der ligger ovenpå deres GIS

platform, og som kan lave de forskellige beregninger, men som bruger

værktøjerne fra GIS til at skabe de forskellige scenarier og opdelinger af

skoledistrikter.

Anita Enevoldsen, GIS koordinator i Vejen Kommune

Der er store besparelser at hente ved selv at kunne håndtere en række forskellige analyser. Det gør også, at viden og kompetencer forbliver hos medarbejderen i kommunen.

I Vejen Kommune er GIS afdelingen placeret i Udviklingsafdelingen og har derfor en finger med i spillet i forhold til mange af de projekter, der bliver sat i værk.

Ved selv at lave analyse af skoledistrikter er det nemmere og hurtigere at vise de forskellige scenarier for relevante udvalg og arbejdsgrupper.

Side 12

"Vores skolefolk har styr på alle de data, der skal bruges, og vi har så

hjulpet dem med det mere GIS tekniske; at få sat data rigtig op og

sørge for at de kan få sat polygoner op. Hvis de nu bare havde sendt

data op til os og bedt os om at lave en opdeling af skoledistrikter, så

var det bare blevet til en kortlægningsopgave af to temaer.”

Der har været fl ere fordele ved at GIS afdelingen har været tæt

inde over med deres viden og støtte i den konkrete opgave, ifølge

Anita Enevoldsen. Dels er arbejdsgruppen kommet længere og dybere

med deres analyser, da de helt tydeligt og meget hurtigt har kunnet

se, hvad der sker, hvis de på et kort fl ytter rundt på skoledistrikterne.

En øvelse, der uden GIS delen, skal klares ved manuelt at fl ytte data

rundt mellem regneark og derefter beregne det nye scenarie. Efter-

følgende er det også nemmere at vise de forskellige scenarier for

relevante udvalg og arbejdsgrupper, der vil kunne se konsekvenserne

på et kort og ikke skal sidde med en bunke regneark, som det ellers

også ofte kan være tilfældet ved den slags analyser.

”Det indtryk jeg har fået, når jeg har snakket med dem er, at de

synes det er nemmere og går hurtigere at lave konklusioner på for-

skellige scenarier: Hvad nu hvis vi gør sådan? Hvad hvis vi i stedet

gør sådan? De skal ikke bruge så lang tid på at lave konklusioner på

scenarie 1 og 2 og 3. De synes også bedre, de kan regne konsekven-

serne igennem. Og de har ikke den samme usikkerhed, når det

kommer i udvalg, og udvalget efterfølgende sender det tilbage med

alternative forslag til deres konklusioner, for de kan meget hurtigt

gå ind og lave beregninger af de alternative forslag,“ fortæller hun.

En eksemplarisk digitaliseringsprocesAnita Enevoldsen giver her et eksempel på, hvordan man i ét og

samme system først registrerer data, derefter vender data mod

ledelsen, der hurtigt kan danne sig et overblik og træffe en beslut-

ning. Efterfølgende bliver alle relevante parter kontaktet i en auto-

matiseret proces, hvorefter borgere kan indberette via kommunens

hjemmeside og dermed på den mest omkostningseffektive måde

bidrager til at løfte vidensniveauet i kommunen.

”Politikerne har besluttet, at vi skal til at arbejde på en handlings-

plan til bekæmpelse af bjørneklo. Til at starte med har vi bedt en

medarbejder om at registrere bjørneklo i ArcMap, og ud fra det mate-

riale han har indsamlet, har politikerne vedtaget en handlingsplan til

bekæmpelse af bjørneklo, der lige nu er i høringsfasen. Når hørings-

fasen er afsluttet og planen højst sandsynligt vedtaget, så kommer

der en fase, hvor man skal ud og bekæmpe bjørneklo. Den skal selv-

følgelig bekæmpes på kommunens arealer, men der er også en række

lodsejere, der vil have pligt til at bekæmpe bjørneklo på deres arealer.

Der skal man altså ind og kombinere viden om, hvor der er bjørne-

klo, hvem der ejer det/de pågældende areal(er) og man skal skrive til

ejerne.

Ved at kombinere bjørneklo-temaet med et matrikelkort og data-

basen med ejeroplysninger kan vi meget hurtigt fi nde de rette ejere

og automatisk få udskrevet breve til de rette personer. Det hele kan

foregå i én arbejdsgang og processen kan fuldstændig automatiseres.

Før i tiden skulle man afl evere en række lister med indkredsede area-

ler hos en anden medarbejder, der så skulle fi nde ud hvem der ejede

de forskellige arealer. Derefter skulle der manuelt skrives ud til hver

enkelt.

Næste trin i hele den proces bliver, at borgere via hjemmesiden skal

kunne melde bjørneklo ind, så vi kan begynde at få de oplysninger fra

borgerne. De oplysninger bliver dirigeret hen til den rette medarbejder

og den proces bliver dermed digitaliseret 100 %. Det er et eksempel

på en eksemplarisk digitaliseringsproces, hvor man får bragt hele

kanalstrategien i spil, der handler om at fl ytte borger-henvendelser fra

personligt fremmøde og telefon og over på henvendelse via web"

ArcDesigner Express

HÅNDTERING AF AKTIVER OG INFORMATION

Indsamling, organisering og

udveksling af data.

Analyser der transformerer data til

intelligent viden, der kan handles på.

Smidig kommunikation og forankring af viden

internt i organisationen.

Borgerinddragelse og selvbetjeningsløsninger.

Via web, desktop og mobil

Sikre den enkelte medarbejder og ledelsen

overblik og indsigt– på rette tid og sted.

ANALYSEROG PLANLÆGNING

KOMMUNIKATIONINTERNT OG EKSTERNT

DRIFTSOVERBLIK

Sammenhængende forvaltning

Det giver en række store fordele, at brede GIS ud på tværs i organisationen.

Af Rune Homann


IT strategisk fokus på bedre borgerservice og automatisering af arbejdsgange

IT-strategisk fokus på GIS til folket, bedre borgerservice og automatisering af arbejdsgange

Vejen Kommune er som landets øvrige

kommuner i en ressourcemæssig klemme,

fordi store årgange af offentligt ansatte

går på pension og det kan blive svært at

rekruttere nye medarbejdere. Samtidig

vokser kravene til den kommunale service

fra børnefamilier og ældre i fremtiden.

Besparelser på administrationen og selv-

betjeningsløsninger er kendte og benyt-

tede løsninger på problemerne, men i

det lange løb skal digitaliseringen også

bidrage til nye arbejdsprocesser og nye

typer af løsninger til borgerne. Bedre IT-governance bliver afgørende for

at lykkes.

Vejen Kommune er meget langt med IT-governance tankegangen, en

tankegang der indebærer, at en IT-afdeling ikke bare sørger for at drifte

tingene, og ellers lukker øjnene for alt hvad der hedder forretning.

Tværtimod har IT-afdelingen som sit fornemmeste mål at sørge for,

at IT genererer værdi til forretningen og også se til, at der er en overens-

stemmelse mellem forretningsstrategien og IT-strategien.

”Vi sparer ikke, fordi vi digitaliserer, vi digitaliserer fordi vi skal spare

alligevel, så digitaliseringen er en hjælp for at understøtte det, der er

tilbage efter vi har sparet,” siger han og understreger, at selve digitalise-

ringen er en absolut nødvendighed for at kunne imødekomme de kom-

mende års udfordringer med manglende arbejdskraft, færre ressourcer

og stadig øgede krav til en bedre borgerservice. "Medmindre vi pludse-

lig får en masse mennesker ind på arbejdsmarkedet, som vi havde glemt

et eller andet sted, så er det nødvendigt at vi bruger IT til at hjælpe os.”

StraksafgørelserI forhold til at skabe en bedre og billigere borgerservice handler det i høj

grad om at få borgere til at henvende sig via de 'billige' kanaler, så en

borger ikke møder op personligt i borgerservice eller ringer, hvad der er

meget dyrt at håndtere for en kommune. Det er bedre hvis borgerne i

højere grad mailer og indberetter via internettet. For at ændre borger-

nes adfærd skal de løsninger borgerne skal benytte sig af selvsagt være

meget lette at bruge, så der ikke opstår en teknologisk barriere. Her skal

man, ifølge Jan Pedersen, være gode til at tænke i ens og meget intui-

tive løsninger. Ellers vil det blive svært for borgere, der måske kun er på

kommunens hjemmeside med måneders eller års mellemrum, og stra-

tegien vil fejle. I den forbindelse ser han en øget brug af kort som en

Kravene om at give den digitale borgerkommunikation et løft og skabe bedre digitale interne arbejdsgange er ens i de fleste danske kommuner.

Jan Pedersen, IT-chef i Vejen Kommune

Jan Pedersen om IT og forretning ”Vi er kommet langt med digitaliseringen og vi er kommet langt med den tankegang, at vi i IT skal være forretnings-orienteret. Vi har også en direktion, der tænker IT ind som en del af for-retningen og det er vigtigt. Gjorde de ikke det, så var det lidt omsonst hele tiden at skulle rende dem på dørene. Vi skal have mere ud af IT, og det har vores ledelse altså et godt blik for.”

Side 14

god mulighed for at engagere borgerne i digitale løsninger. ”I dag ved

folk meget bedre hvad et kort er, end de gjorde tidligere. Folk er vant til

kort fra deres GPS og de kender det univers der hedder kort, så GIS skal

bruges der hvor det giver mening, og i mange tilfælde er det nemmere

at lave en anmeldelse med udgangspunkt i et kort end at skulle forklare

sig frem med ord.”

Når først der er etableret den slags selvbetjeningsløsninger, ser Jan

Pedersen ikke mange begrænsninger på de informationer man kan få

ad den vej. Det drejer sig om alt fra hvor der er bjørneklo og huller i

veje og cykelstier til hvilke skader, der eventuelt er opstået på en skole,

og som kræver reparation.

”Det vigtigste er, at man bruger vores GIS til at indberette den slags

ting. Data skal ned i vores GIS, sådan at det ikke er en selvstændig skal

data kommer ned i og man efterfølgende skal gøre en hel masse for

at komme videre derfra. Det giver også mulighed for at komme hen til

mere af det jeg kalder 'straksafgørelser'. Det er afgørelser, hvor man si-

ger, at hvis bare du holder dig indenfor det her felt som GIS kan vurdere

ud fra bufferzoner, så har du en godkendelse til at bygge. Det vil virkelig

have en effekt overfor borgeren, hvis man kan få en tilladelse til at gå

videre med det samme, når man har sendt sin byggeansøgning af sted

og den ellers overholder kravene. Så kan vi som kommune nøjes med at

lave en stikprøvekontrol.”

Hvis den slags selvbetjeningsløsninger skal bruges generelt, uanset

om det er internt i kommunen, hvor fagfolk fra andre forvaltninger gør

brug af GIS i deres opgaveudførelse, eller det er rettet ud mod borgere,

skal det være simpelt at bruge. Der betyder, at der ikke længere er tale

om en kortfunktion, der indeholder en lang række forskellige lag, der

kan åbnes og lukkes, men at man i højere grad bevæger sig andre mod

andre mere enkle applikationer, der indeholder lige præcis den funktio-

nalitet, den pågældende bruger har behov for i forbindelse med opga-

veudførelsen. Det gør det overskueligt og brugervenligt.

GIS til folketI Vejen Kommune har man længe haft en bevidst strategi om ikke at

se på GIS som et fagsystem i den tekniske forvaltning, men derimod at

betragte det som et hovedsystem på linje med ESDH, mail, kalender,

tekstbehandling og lignende systemer, der er fuldstændig uundværlige i

den daglige opgavesløsning.

”Det er meget vigtigt at et system som GIS er forankret centralt i

organisationen, da man ellers godt kan risikere, at det bliver opfattet

som 'et lidt nørdet system nede i den tekniske forvaltning’ af de andre

dele af den kommunale organisation,” forklarer han. Jan Pedersen er

som IT-chef også chef for GIS-afdelingen, og de to afdelinger hører rent

organisatorisk under Udviklingsafdelingen. Det giver en meget tæt til-

knytning og god kontakt mellem GIS afdelingen og det centrale IT.

Den organisatoriske opdeling skaber dermed et vigtigt udgangspunkt

for sparring og et godt samarbejde mellem de to afdelinger.

”Det har altid været min grundholdning, at vi skal have GIS ud til

folket – både indenfor murene og udenfor murene. Det har vi længe

haft som mantra. Hvis man som IT-afdeling bare anser GIS for at være

det der lidt nørdede fagsystem, som håndterer tekniske kort, så har man

som afdeling, eller IT-chef, ikke fået øjnene op for at GIS faktisk næsten

har langt større anvendelse i de andre afdelinger, hvor det kan finde

mange rationaler.”

Som eksempler nævner han, hvordan det indenfor skoleområdet er

vigtigt at kunne lave analyser i forbindelse med skoledistrikter, indenfor

ældreområdet, hvor der kan skabes optimeringer på kørselsområdet –

og hvor det også kan optimere arbejdsgange. Anvendelser som man

ikke nødvendigvis vil være opmærksom på, hvis ikke det er placeret som

en central teknologi, der kan understøtte store dele af forretningen.

”Udover at være organiseret tæt på IT, så er GIS også med i et

tværfagligt udvalg, digitaliseringsgruppen, hvor der sidder repræsen-

tanter fra langt de fleste af fagområderne. Tanken er, at alle projekter

skal den vej igennem med en business case for at blive gennemgået. På

den måde har vi gode muligheder for at have øjnene på alle projekter

og gøre opmærksom på, at hér kan man udnytte fordele ved GIS i en

løsning. Det giver også en øget opmærksomhed på, at vi i de forskel-

lige projekter skal sørge for at bruge vores egne data i stedet for at en

leverandør leverer noget til os, som vi måske selv kan skabe eller hvor

data allerede er til rådighed i huset. Vores strategi er helt klar: Vi har ét

GIS og det leverer oplysninger ud til fagsystemerne. Så er data samlet ét

sted og lette at vedligeholde.”

Et forkromet overblikFor at få det bedste overblik over forretningens IT, er man i Vejen i gang

med at skabe et komplet datalandkort, hvor man har nedskrevet alle

deres systemer, hvilke data man har til rådighed og hvordan integratio-

nerne til andre systemer er. Det forhindrer, at de kommer til at betale

for data, som måske allerede findes i huset. Øvelsen giver også et over-

blik over, hvor man betaler flere gange for samme data, der bruges i

forskellige områder af den kommunale forvaltning – et ikke ukendt

problem i store organisationer.

”Jeg skal som IT-chef have det overordnede overblik, men digitalise-

ringsgruppens medlemmer sørger for, at vi får tingene koordineret og

ikke får de her IT-mæssige øer. Hvis man i en afdeling skal bruge et

system, så kommer det forbi digitaliseringsgruppen og vi kan sige, at

de her data har vi allerede og vi har allerede et system, der kan noget

tilsvarende, og så foreslå, at man bruger det.”

Jan Pedersen om rollen som IT chef:”I gamle dage var man chef for noget drift. Nu er man må-ske mere chef for noget forretning og forretningstænkning, så man har fået et større spænd at dække. Mit fokus skal være forretning, digitalisering og udvikling.”

Ved at brede GIS ud, både internt i organisationen og eksternt til borgere, bliver det let at samle viden om omgivelserne – uanset om det drejer sig om, hvor der er bjørneklo og huller i veje og cykelstier eller om hvilke skader der eventuelt er opstået på en skole og som kræver rensning. (Billeder er venligst udlånt af Trimble/Geoteam).

Af Rune Homann


Geografiske informations systemer er afgørende for kommunernes klimaindsats

Når himlen åbner for sluserne, som den fx gjorde det med op mod 80

mm regn visse steder d. 14. august, kunne man tro, at kommunen har

det komplette overblik over vandmasserne på vejene, berørte borgere

og fugtige kældre. For hvor vandet bliver liggende, hvor mange kubik-

meter vand et bassin kan holde og hvordan nedsivningsgraden er, er

alt sammen nyttige oplysninger, når der skal bygges nyt, repareres

kloaker, laves klimatilpasningsplan og meget andet.

Hvor lægger vandet sig?”Problemet i dag er, at vi har ret få målinger på, hvor vandet vil lægge

sig henne,” fortæller Miljøsagsbehandler i Ballerup Kommune, Rasmus

P. V. Christiansen. ”Vi har en regnmåler ude i Måløv, der fortæller,

hvor meget der falder ned, men vi ved ikke, hvordan det lægger sig i

terrænet. Hvor ligger der måske 1000 kubikmeter og hvor ligger der

ikke noget?”

Men så fik GIS koordinator Lars Dalgaard fik den tanke, at de infor-

mationer kunne fremskaffes ved en analyse i et geografisk informations

system (GIS). Han indledte derfor et samarbejde med Informi GIS, der

skulle gøre ham klogere på regnvandet og dets konsekvenser for by og

borgere. Som en ikke-kystnær kommune er Ballerup ikke blandt de

Geografiske informations systemer er afgørende for kommunernes klimaindsats

kommuner, der er hårdest ramt af klimaændringerne. Som bykom-

mune har de dog den udfordring, at der er mange bygninger og at

de mange steder står tæt. Når der kommer regn kan det derfor have

svært ved at sive ned i jorden. Derved kan der komme oversvømmel-

ser der, hvor det enten bliver liggende eller hvor det samler sig og

løber ned til grøfter og bagved diger. For at udpege de kritiske steder

brugte Informi GIS data fra Den Digitale Højdemodel fra BlomInfo,

standardværktøjer fra ArcGIS 3D Analyst samt sin egenudviklede

screeningsmetode, hvor man screener lavninger i landskabet for at

vurdere jordens evne til at nedsive regnvandet. Når man skal vurdere

hvor og hvor længe regnvand bliver liggende, er jordtypen vigtig. Kan

regnvandet let sive ned i jorden er risikoen for oversvømmelse mindre.

Men i og med at Ballerup Kommune er en bykommune lå man ikke

inde med data over jordtyper og det ville være ret omkostningsfuldt at

skaffe. Men ved hjælp af screeningsmetoden og standardværktøjer fra

ArcGIS produktfamilien lykkedes det Informi GIS at trække disse

oplysninger ud af Den Digitale Højdemodel. ”Vi var nødt til at tvinge

så meget information ud af data som vi kunne, for hvis de kunne

sige noget, sparede vi godt nok mange penge på det her,” fortæller

Lars Dalgaard.

Der går fire mænd på en mark. Klædt i waders, beredte med kort og undersøgelsesudstyr. De er der fordi en borger har henvendt sig angående store oversvømmelser på hans grund. Men hvor kommer vandet fra, hvorfor bliver det liggende her og hvem er ellers ramt af oversvømmelserne?

Af Sofie Hermansen

Side 16

Fra teori til praksisAnalysen blev foretaget inden de store regnskyl midt i august og stod

kort derefter sin praktiske prøve, da Miljøsagsbehandler, Rasmus P. V.

Christiansen og borgmester, Ove E. Dalsgaard, undersøgte et af de

oversvømmede områder med analysen i hånden. ”Det var rigtig, rigtig

godt at have med ude, for når du går i landskabet er det næsten i 2D.

Man kan ikke rigtig se højdeforskellen og der er hegn og hæk og træer

og buske, så det kan være svært at fornemme, hvad problemet egentlig

er. Så analysen var brugbar, fordi vi kunne både se, at der er en lavning

på den ene side af diget og på den anden side af diget og vi kunne

også se, at der er lidt fladt her. Og den tilbagemelding vi har fået fra de

berørte borgere, passede også godt,” forklarer Rasmus.

Analysen har derved givet kommunen det ønskede overblik. ”Uden

det her ville vi ikke vide, hvor der kommer vand henne. Ved en normal

oversvømmelse får forsyningsselskabet selvfølgelig nogle opringninger

fra bekymrede borgere som har vand i kælderen eller på terræn og så

laver de en liste og bruger den til at pejle ud fra, men det er jo ikke et

repræsentativt billede i forhold til den indsats, der måske skal gøres i

kommunen. Det kan være noget lokalt som gør, at lige denne her gang

er det dér, de får vand. De lister vi får, er heller ikke fyldestgørende i

forhold til den indsats vi tror, skal laves fremadrettet i kommunen, for vi

ser jo kun dem, der ringer til forsyningen og siger de har vand i kælde-

ren. Men med det her kan vi udpege hvem der nok har problemer, men

ikke har ringet ind og i stedet for at laves en løsning, der kun dækker

to huse, så tager man også de to næste med,” siger han.

Klimaændringer og klimatilpasningDanmark får nok at se til med klimatilpasning de kommende år. I juni meddelte regeringen, at grundlaget for klima- tilpasningen i Danmark er FN klimapanels klimascenarie A1B og i august enedes kommuner og regeringen om et styrket samarbejde om klimatilpasning.

Klimascenarie A1B siger, at for perioden frem mod midten af dette århundrede vil det blive op mod 1 grad varmere om vinteren, vækstsæsonen vil blive tre uger længere og regnskyl vil blive 6 % kraftigere.

Rasmus P. V. Christiansen: ”Der er ingen tvivl om, at klimasikring fremadrettet bliver en meget, meget dyr omkostning for kommunerne med det, der skal laves og med de investeringer, man skal lave for at finde ud af hvordan man udvider kloak-nettet, laver de spildevandstekniske anlæg, store bassiner og så videre. Og der er det ikke ligegyldigt, hvor man smider pengene hen. Der bliver i hvert fald ikke flere af dem, så det skal være godt funderet, det man laver.”

Lars Dalgaard: ”GIS skal forsat være en del af klimatilpasning, fordi det handler om geografi – det er jo ikke bredt ud over hele kommunen. Der er bestemte steder, der er hårdere ramt end andre, så derfor er vi også nødt til at vise det på nogle kort og så er der jo også hele formidlingsdelen af det – og der er GIS og kort rigtig vigtig.”

Fra enkeltsag til langsigtet indsats Ud over den helt konkrete og borgernære sag, hvor analysen har

været brugbar, ser Lars Dalgaard og Rasmus P. V. Christiansen ana-

lysen som afsæt for kommunens langsigtede arbejde med vand og

planlægning.

”Vi arbejder lidt mere strategisk med det her nu og i stedet for

bare at hoppe fra enkeltsag til enkeltsag, så kan vi prøve at kigge på

det lidt overordnet. Hvor skal indsatsen være, hvor skal vi prioritere

og hvor kommer det flest mennesker til gavn, at vi fx laver terræn-

modellering? En væsentlig del af rationel samfundsplanlægning er,

at vi bygger på viden – så langt vi kan strække vores viden over-

hovedet – og det prøver vi med det her,” fortæller Lars Dalgaard.

Interessen for analysen har været stor på tværs af kommunen

og mange er kommet forbi for at se nærmere på den. Det har givet

Lars og Rasmus mange ideer til anvendeligheden af denne form for

analyser og hvem der skal inddrages i den videre proces på tværs af

forvaltningerne.

”Min indfaldsvinkel til det her er også, at det er et seriøst godt

dialogværktøj. Jeg mener, det er vigtigt, at vi har noget konkret at

gå til som både vores beredskabsfolk er interesserede i, miljøfolkene,

naturfolkene, Forsyning Ballerup og sikkert også vores planlæggere

kan være fælles om og diskutere,” sige Lars Dalgaard.

3D-kort over område i Ballerup med ortofoto, der viser hvor vandet vil lægge sig og brede sig.


Optimal styring af offentlig it

At kunne mestre og udnytte IT til at skabe effektiviseringsgevinster

og bedre borgerservice er af vital betydning for et samfund som det

danske. Derfor er det vigtigt, at der sættes fokus på hvordan man

med størst gevinst skaber forandringer med IT og hvordan man sørger

for at selve implementeringsprocessen bliver en succes. På den bag-

grund nedsatte Teknologirådet en arbejdsgruppe, der i forlængelse af

den 8 år gamle Bonnerup-rapport, kommer med en række anbefa-

linger til offentlige IT projekter i Danmark. Rapporten ”Bedre styring

af offentlig IT”, der blev offentliggjort henover sommeren, nævner

blandt andet muligheden for flere radikale forandringsprojekter med

ny teknologi, i modsætning til gradvise ændringer i form af automati-

seringer. ”Hvis vi blot gør det analoge digitalt, automatiserer beståen-

de arbejdsprocesser, flytter vi os ikke nok. Det er, når man gentænker

det digitale og skaber helt nye løsninger, man får mulighed for store

ændringer og gevinster, fordi man dermed kan springe en generation

op. Men store ændringer indebærer også store risici. Derfor er det

nødvendigt at bruge nogle flere vitaminer i planlægningsfasen,”

siger Allan Bo Rasmussen, en af forfatterne bag rapporten.

Samtidig skal behovet for central koordinering afvejes mod nød-

vendigheden af decentralisering i den offentlige sektor. Løsningen,

ifølge arbejdsgruppen, er at udvikle en overordnet IT-arkitektur, der

definerer standardiserede grænseflader mellem de enkelte projekter

og sikrer effektiv tværgående kommunikation, men uden at hæmme

eller begrænse velfungerende, lokalt forankrede aktiviteter. Et vigtigt

værktøj i en sådan arkitektur er anvendelse af tekniske standarder,

baseret på allerede eksisterende løsninger. Ud over at levere et grund-

lag for den bedst mulige, fremtidssikrede løsning, gør anvendelsen af

etablerede standarder det også nemmere at få forskellige systemer til

at arbejde sammen og dermed opnå produktivitetsgevinster. ”Et lille

land som Danmark har ikke råd til at genopfinde systemer. Det er ikke

en hensigtsmæssig anvendelse af offentlige midler. Man bør i langt

højere grad benytte sig af noget, der allerede er opfundet, etablerede

løsninger og standarder. Det er der bedre økonomi i, og det går langt

hurtigere,” forklarer Allan Bo Rasmussen.

Optimal styring af offentlig IT

IT-chefen oversætter behovet Traditionelt set har fokus ved IT-investeringer været på at optimere

data, applikationer og teknologi. Nu drejer man mere i en retning af,

at den virkelige gevinst i forhold til effektivisering af forvaltningsop-

gaver fås ved at fokusere på forretning og strategi. Dermed sikrer

man, at arbejdsgangene optimeres, så de effektivt understøttes af den

teknologiplatform, de applikationer og det datagrundlag, der er til

rådighed – og at man bruger det, der bedst egner sig til opgaven.

Hele skiftet fra et teknologifokus til et forretningsfokus stiller skarpt

på IT-chefen, der fra at være en person, der først og fremmest har

haft ansvaret for den daglige drift, nu også skal have et rigtigt godt

indblik i forretningens strategi.

”En IT-chef skal håndtere en stor kompleksitet. Han skal udøve

en form for porteføljestyring, der tager hånd om dels infrastruktu-

ren, men også de applikationer, han leverer til sine interne kunder i

organisationen. Det er vigtigt at lægge det puslespil rigtigt, så man

kan lægge puslespillet med et begrænset antal applikationer, som er

stabile og benzinøkonomiske,” forklarer Allan Bo Rasmussen. Dermed

er det IT-chefens rolle at kunne oversætte organisationens behov til

den konkrete teknologi, der bedst løser opgaven. For at få succes på

det felt, skal der mere til end at kunne designe systemer – det handler

i højere grad om at kunne planlægge opgaveløsning og systemanven-

delse på samme tid. Er man som IT-medarbejder, GIS-medarbejder

eller IT-chef involveret i den proces, er der en række spørgsmål man

bør stille undervejs, for at komme frem til den bedste løsning: Hvad

vil vi gerne gøre anderledes? Hvad er det for arbejdsgange og proces-

Hvordan tænker man IT og forretningens strategi sammen? En af forfatterne bag Teknologirådets rapport 'Bedre styring af offentlig IT', giver sit bud på hvordan og hvorfor.

IT Governance og Management består af lederskab, struktur og processer, som sikrer at virksomhedens IT udvikler og understøtter forretningen. IT Governance og Management er en integreret del af virksomhedens Governance og er den øverste ledelses ansvar. Dansk IT’s definition

Af Rune Homann

Side 18

ser, der evt. kan lægges sammen eller køres tættere sammen, så fx

beslutninger kan tages ved at man får input fra flere kilder på samme

tid og ikke skal samle data sekventielt? Hvordan skaber vi det bedste

samlede overblik for den enkelte medarbejder, så sagsbehandlingen

bliver så effektiv som mulig?

”Dermed får den involverede person fra IT en klarere rolle som

arkitekt eller planlægger og rådgiver i optimeringen af processer end

han eller hun har været før. Man kan komme med noget input og

sige; det her findes der funktioner til, her findes der applikationer der

kan hjælpe. Det her kan vores eksisterende applikationer også bruges

til. Det handler om at gå ind og hjælpe til med at udvikle forretningen.”

Allan Bo nævner et eksempel med brug af GIS i flere forvaltninger,

som mange sikkert vil nikke genkendende til: En kommune har hidtil

brugt GIS indenfor Teknik og Miljøområdet, og finder efterhånden ud

af, at det er et værktøj, der også kan bruges indenfor mange andre

områder fx til indsamling af oplysninger i Borgerservice, beregning af

skoledistrikter i Børn og Ungeforvaltningen og optimering af køreruter

indenfor ældreområdet. ”Det kræver noget organisatorisk sammen-

hæng og et skarpt blik at kunne sige; hov, det vi bruger herovre kan

også bruges i denne sammenhæng herovre. Det handler ikke nødven-

digvis om at sætte udviklingsprojekter i gang, men mere om i første

omgang at se på de forskellige systemer, og beslutte sig for, hvilken

funktionalitet, der skal udføres af hvilket system.”

Forretningens strategiAt tænke IT og forretningens strategi tæt sammen lyder som en

meget enkelt ting, men det kan volde en del vanskeligheder. Med ud-

gangspunkt i sit eget domæne, ser Allan Bo Rasmussen at hele tanke-

gangen bag Enterprise Arkitektur kan tilføre meget i forbindelse

med styringen af produktporteføljen og nøje sammentænkning af

IT og forretningens strategi. En problemstilling kan, ifølge Allan Bo

Rasmussen, være at man ikke har adgang til en god strategi: ”Det

kan godt være, at der er en god strategi, men at man bare ikke har

adgang til den. Jeg var coach for en arkitekturgruppe, og jeg spurgte

selvfølgelig; hvad er firmaets strategi? De sagde: Det ved vi ikke. Så

sagde jeg, at de hellere måtte gå tilbage til ledelsen og spørge dem

om strategien. Da vi mødtes to uger efter, spurgte jeg: Har I så fået

at vide hvad strategien er? De sad helt stille. Så spurgte jeg: Har i

spurgt? Ja, sagde de. Jamen hvad sagde ledelsen så, spurgte jeg. Og

arkitekturgruppen svarede: Ledelsen sagde, at det ikke kom os ved.

Her var der altså en ledelse der forventede at IT-planlægningen, dvs.

arkitekturgruppen, kunne muliggøre alting. Det er ligesom at have en

udbudsforretning, der siger; jeg vil have et system der kan alting.”

En sådan udbudsforretning er selvsagt ikke nem at leve op til, slet

ikke hvis man, som de fleste, har et begrænset budget. Med Allan Bos

ord betyder det kort sagt, at man må vide hvor man skal hen for at

kunne investere rigtigt. Af andre udfordringer nævner han, at strategi-

en selvfølgelig gerne skal hænge sammen med de økonomiske midler

man har til rådighed og den forandring organisationen er i stand til at

håndtere. Derudover skal man gerne kunne 'arkitekte' hvordan man

har tænkt sig at flytte sig fra der hvor man er, til den situation, der er

beskrevet i strategien. ”Det kræver, at man kan udpege trædesten og

sige; vi gør sådan i år og næste år gør vi sådan. Og dér er man nødt

til at involvere de rigtige personer. Det er det jeg kalder governance.

Det er dét, det handler om; at få strategien til at blive til arkitektur,

som fortæller hvordan du vil orkestrere det.”

Allan Bo Rasmussen, Partner i EA Fellows, har over 25 års erfaring som rådgiver for IT-ledelsen i danske og

internationale organisationer. Som konsulent-direktør i META Group har Allan hjulpet mere end 40 af Danmarks top 100 virksomheder til at optimere udbyttet af IT-anvendelsen, og som rådgiver for Videnskabsministeriet og centrale projekter under Den digitale Taskforce har Allan faciliteret det offentlige arkitektur arbejde i Danmark.Geografisk information åbner op for en bedre og mere sammenhængende

digital forvaltning – og er dermed en vigtig brik i den samlede IT-infrastruktur.


ArcGIS.com

Let adgang til baggrunds-kort og GIS værktøjer på ArcGIS.com

Hvad er ArcGIS.com?ArcGIS.com er et website hvor der bliver stil-

let en lang række gratis værktøjer til rådighed,

der gør det nemt for alle at arbejde med kort.

Det er et website, der gør det muligt for alle

at opbygge og lave kort og dele dem med

andre på en nem måde. Man kan både sam-

arbejde med andre om et kort, man kan gøre

kortet frit tilgængeligt for alle, eller man kan

være en lille kreds af mennesker, der arbejder

på et ”lukket” kort.

Hvad kan man bruge ArcGIS.com til?ArcGIS.com frigør alle de ressourcer der gene-

relt er ved brug af den geografiske informa-

tions teknologi. Det er nu muligt for brugere

at browse rundt i et stort udvalg af kort og

applikationer, man kan frit benytte de tilgæn-

gelige baggrundskort og applikationer til at

lave sine egne kort med egne data. Man kan

gøre brug af de data og det indhold, der er

frit tilgængeligt og lave mashups, man kan

gemme de kort man har lavet og man kan

gøre kortene tilgængelige for andre, der kan

tilgå dem fra alle de enheder vi normalt bruger

i vores dagligdag, desktop computere, mobile

enheder, iPhones, iPad, PDA’er osv.

Så alle kan faktisk være med her?Ja. Og når jeg siger alle, så mener jeg virkelig

alle, ikke bare GIS professionelle. En af de

ting, der er mest spændende ved hele dette

koncept er, at det gør det muligt for alle at

gøre brug af alt det indhold, der ligger online.

Dels har Esri lagt en lang række data ud, men

andre brugere har også lagt data ud, som

man kan benytte sig af, og det er meget

nemt at bruge det indhold til at opbygge

sine egne kort og dele dem med hinanden.

Kan du fortælle lidt om jeres baggrundskort/community basemaps?Der ligger en lang række forskellige baggrunds-

kort man kan vælge som udgangspunkt, det er

alt lige fra BING Maps Aerial, Hybrid og Roads

til Imagery, OpenStreetMap, topografisk kort

og terrænkort. Der er også lagt en lang række

autoritative data ind fra en række udbydere –

det er gjort via de templates vi har lavet, som

gør det meget nemt at tilføje egne data til

disse baggrundskort. Blandt andet har vi data

fra myndigheder og en lang række lokale ud-

bydere har også stillet deres data til rådighed.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil lave et kort med egne data?• Skriv arcgis.com i din browser.

• Zoom ind på det område du er interesseret i.

• Vælg dine baggrundskort og læg layers med

data ind.

• Gem kortet og invitér en gruppe mennesker,

lille eller stor – lukket kreds eller offentlig

– du bestemmer, til at gå ind på kortet og

se det eller hjælpe til med at lægge data ind.

Du kan også vælge at gøre brug af alle

de data, der ligger frit tilgængeligt på

ArcGIS.com.

Hvor ser du den helt store fordel ved den måde at gøre det på?Den helt store fordel er, at det nu er blevet

Alle kan være med. Med sitet ArcGIS.com er det blevet meget nemt at få gratis adgang til kort, applikationer og data og det er blevet rigtig nemt for alle at gøre brug af GIS funktionalitet. Det er muligt, at sammensætte, udbyde og anvende kort, applikationer og andre ressourcer, som ligger frit til-gængelige på sitet. Det er også muligt at være en lille lukket kreds, der arbejder på et fælles kort som ikke skal udbydes til andre. Bern Szukalski er Product Manager for ArcGIS.com og forklarer her om sitet.

meget nemt at dele data på en meget

enkel og hurtig måde. Det gælder uanset

om man er en lille gruppe mennesker, der

har behov for at dele et kort med indhold til

internt brug eller om man har behov for at

skabe et offentligt kort, som vi kender det

fra katastrofeberedskab, hvor en nærmest

uendelig gruppe af mennesker lægger ind-

hold på det samme kort for at løfte

informationsniveauet omkring en given

situation og hjælpe hinanden. Eller hjælpe

myndigheder til hurtigt at få mere viden om

et specifikt område. Det er virkelig effektivt

at få viden og at dele sin viden med andre

på den måde.

Er det frit tilgængeligt for alle?Ja. Både de mange forskellige baggrunds-

kort, der altså dækker hele kloden, og alle

de applikationer der er tilgængelige kan

bruges frit. Alle kan sammensætte kort med

egne data, gemme og udbyde kortene og

lave mashups med de tilgængelige data. Det

er frit for alle, og dermed er de store fordele

ved brugen af GIS nu tilgængelig for alle på

en meget nem og intuitiv måde. Det er også

en nem måde for offentlige myndigheder at

samle data ind på, og det er en nem måde

at give borgere adgang til data.

På ArcGIS.com kan du oprette dit eget kort eller bygge videre på et allerede eksisterende kort. Du kan frit bruge de tilgængelige applikationer og dele dine kort og applikationer med andre. Det hele er let at gå til og der er en række nyttige baggrundskort, data, programmer og værktøjer til rådighed. Der er resourcegrupper du kan melde dig ind, så du kan dele din viden med andre – og selv få en hjælpende hånd og et godt råd, hvis du har behov for det.

Side 20

På ArcGIS.com finder du indhold fra Esri, Esri partnere og GIS brugere fra hele verden, der i fællesskab er med til at opbygge denne vidensbase, som er tilgængelig for alle. Du kan dog også oprette lukkede grupper, så du kan dele kort og data med en defineret kreds af men-nesker. En del af Esri’s produktportefølje er tæt integreret med ArcGIS.com og det giver en række yderligere muligheder for at arbejde med geografisk information ved hjælp af kommandoer i de enkelte produkter.

Med lidt kendskab til programmering og eventuel hjælp fra en af ressourcegrupperne, kan du lave skræddersyede applikationer, der fremtræder

brugervenligt og lækkert i Flex og MS Sharepoint.

Hvis du vil integrere dine kort og applikationer i forskellige miljøer kan du bruge indeholdet fra ArcGIS com i den konfigurer-bare ArcGIS Viewer

til Flex eller ArcGIS Mapping for SharePoint. For en fuldt tilpasset oplevelse, kan du bygge præcis, hvad du har brug for med ArcGIS web API’er

eller ArcGIS mobil API'er.

En del af et yndigt land set på ArcGIS.com. Lemvig set med baggrundskortet Imagery på ArcGIS.com.

Stege fjord og Stege by set med baggrundskortet Imagery på ArcGIS.com.

Musikhuset i Esbjerg set med baggrundskortet BING Maps Aerial på ArcGIS.com

Vejen by set med baggrundskortet BING Maps Road på ArcGIS.com. Vejen by set med baggrundskortet OpenStreetMap på ArcGIS.com.



Mads Gren har meget travlt med at lave

skræddersyede applikationer til medarbejdere

og ledere i Lemvig Kommune. Til at hjælpe

sig med det praktiske har han et verdensom-

spændende netværk af programmører som

han kan spørge til råds. Her har han specielt

haft stor glæde af en amerikaner ved navn

Robert, der ofte er kommet med et godt bud

på en løsning til et tvivlsspørgsmål.

”Hvis man kigger på Flex brugergruppen

på ressourcesiden på ArcGIS.com, så er der

masser af folk, der kommer med forslag og

hjælper hinanden. Hvis man har et spørgsmål,

smider man det derind og der går ikke ret


lang tid, før du har et svar. På den måde kan

man hurtigt få stykket en løsning sammen.

I brugergruppen har jeg både kunne hjælpe

andre med at skabe bedre løsninger og jeg

har også selv fået hjælp og inspiration til at

lave løsninger,” fortæller Mads Gren. Der har

blandt andet været hjælp at hente, da han

skulle udarbejde en applikation til sagsbe-

handlerne, der havde behov for et værktøj, så

de kunne se status på de igangværende byg-

gesager og hvem der var sagsbehandler. ”På

et tidspunkt havde jeg problemer med at få

en signaturforklaring frem, men det var der en

der fandt ud af at løse. Og en anden fandt ud

af, at man kunne gå ind og lave en slider, så

du kan regulere gennemsigtigheden på laget.”

Kommunens sagsbehandlere er meget tilfredse

med deres nye værktøj, der er meget bruger-

venligt, hurtigt og nemt at gå til. Fra applika-

tionen er der direkte adgang til de relevante

registre, så der kan trækkes ejerinformation og

laves lister til brevfletning. Der er også mulig-

hed for at til og fravælge oplysninger, så man

ender med kun at have præcis de oplysninger

man har behov for til at kunne understøtte en

arbejdsgang. ”Nu vil miljøafdelingen også have

alle deres sager på et kort, så de kan se oplys-

ninger og status på dem – men det er lige så

meget for afdelingslederens skyld, der så kan

få et bedre overblik over hvordan det går og

hvor mange sager der er i gang.”

Effektive arbejdsgange på tværs af forvaltningerSom en af de nok få kommuner i landet,

For GIS koordinator i Lemvig Kommune, Mads Gren, er der ingen tvivl; lækre, hurtige og brugertilpassede webløsninger med kun de nødvendige informationer er vejen frem – og der er meget hjælp at hente på ArcGIS.com, hvor der er ressourcegrupper indenfor stort set alle områder.

En liste over matrikelnumre og landsejerlavskoder kan trækkes fra alle kort.

Kortet viser alle de boligsyn som kommunen har foretaget gennem tiden. Det er tilgængelig på tværs i forvaltningen og sparer meget tid og besvær for den enkelte medarbejder.

Mads Gren er GIS koordinator i Lemvig Kommune og har med god hjælp fra de online ressourcer der er til rådighed på ArcGIS.com, skabt en lang række applikationer, der dagligt bliver brugt i de forskellige forvaltninger

Side 22

laver man i Lemvig Kommune syn af private

udlejningsejendomme, når kommunen har

modtaget en ansøgning om boligstøtte. Det

er en procedure, der har været i gang siden

starten af 80'erne. Det foregår ved at en

medarbejder fra Teknik og Miljø kører ud og

syner boligen for at se, at huslejen stemmer

overens med det lejedes værdi. Han vurde-

rer ud fra en række klart definerede punkter,

blandt andet bygningens tag, vægge, lofter,

vinduer og døre samt vedligeholdelsesstanden

generelt. I vurderingen skal der også tages

højde for, hvad der ellers er synet i nærområ-

det og til hvilken vurdering. Kommunen har

på den måde samlet en lang række vurderin-

ger, som Mads begyndte at lægge ind i GIS

for to år siden, og som nu har skabt en hur-

tigere og smidigere sagsbehandling. Oprinde-

ligt var sagsgangen, at Borgerservice sendte et

brev til ansøgere om boligstøtte, hvor de bad

ansøgeren om at kontakte en medarbejder

fra Teknik og Miljø for at aftale tid for et syn.

Cirka to gange om ugen ringede Borgerser-

vice ned til Teknik og Miljø for at høre om der

var lavet aftaler på sag xx om boligstøtte eller

sag yy om boligstøtte. ”Jeg tænkte; det kan

ikke være rigtigt, at de skal ringe og forstyrre

en medarbejder – og hvis de ikke lige får fat

i en, så skal de afsætte tid til at ringe igen på

et senere tidspunkt. Så jeg satte det op sådan,

at Borgerservice selv kan slå op i kortet hvilke

sager, der er lavet aftaler på.” For at fuldende

det gode overblik for den enkelte medarbejder

og minimere spildte ressourcer, kan Borgerser-

vice også se, hvornår der bliver lavet syn på de

resterende lejemål, sådan at de ved hvornår

der kan forventes en vurdering. Det kræver

blot at medarbejderen i Teknik og Miljø

registrerer oplysningerne og på den måde gør

dem brugbare i resten af organisationen. En

anden stor hjælp er, at når der er foretaget

en vurdering og en kvadratmeterspris er sat

ind i den enkelte sag, så sender man en mail

fra Teknik og Miljø til Borgerservice, om at

kvadratmeterprisen på den pågældende sag

er xx kr. Det gør at Borgerservice nu kan gå

videre med sagen – på den måde er kommu-

nikationen mellem de enkelte forvaltninger

effektiviseret væsentligt. Det har gjort meget

i forhold til forstyrrende opkald og medarbej-

dere, der skal åbne sager, fordi de tror de kan

komme videre, men alligevel mangler oplys-

ninger og derfor må lukke sagen, lægge den

til side og gå videre til næste sag, hvor der

forhåbentlig er kommet oplysninger nok. ”Det

har sparet meget tid og besvær – og det er

blevet nemmere for vurderingsmanden at få

overblik over vurderingsgrundlaget i et hvilket

som helst område, fordi han kan få vist alle

tidligere vurderinger på et kort.”

God ledelsesinformation og faldefærdige bygningerFaldefærdige bygninger i landsbyer og på

landet er ofte et beskæmmende og trist syn

for både naboer og forbipasserende. Derfor er

der afsat en pulje, som en del af landets kom-

muner kan søge, så de kan få revet husene

ned. Lemvig har fået tilskud i nu to år og det

er Mads Gren, der laver tilsynsrapporterne over

de faldefærdige huse og klargør materialet som

politikerne i Udvalget under Teknik & Miljø skal

bruge som beslutningsgrundlag for, hvilke huse

der skal rives ned.

”Det er både private og sogneforeninger,

der kontakter os for at fortælle, at der står en

faldefærdig bygning dér og dér,” siger Mads

Gren. ”Jeg har geokodet alle de bygninger som

vi har registreret, sådan at vores udvalg kan

se på et kort, hvor de forskellige ejendomme

ligger og der er links til hver enkelt ejendom

med billede og yderligere oplysninger. Udvalget

er meget glade for den løsning og bruger den

hver gang de mødes,” siger Mads Gren.

At få tingene op på et kort gør det nem-

mere at forholde sig til, hvor det helt præcist er,

huset befinder sig. Dermed er det også nem-

mere at danne sig et billede af omgivelserne og

forståelsen for den konkrete sag bliver dermed

større. ”Når udvalget mødes sætter vi det op

med en projektor. Det har givet dem et bedre

overblik og beslutningsgrundlag.”

Tidligere kunne kommunen kun kondem-

nere en bygning – altså erklære den uegnet

som bolig – hvis der boede nogen i den. Nu

er loven ændret, så kommunen også kan kon-

demnere ubeboede bygninger. Hvis ejeren af

det forfaldne hus ikke frivilligt går med til at

lade bygningen rive ned – som stat og kom-

mune altså betaler til – så kan kommunen

udstede et påbud om nedrivning, og så får

kommunen foretaget det nødvendige arbejde

for ejerens regning.

Det er denne praksis der i Lemvig Kommune

nu sker på det bedst informerede grundlag.

Lemvig-Kort er Lemvig Kommunes basiskort med en række forskellige lag; blandt andet matrikel, FOT, luftfoto og ejerforhold.

Dette kort bliver brugt af en medarbejder, der skal svare på ejendoms-skemaer fra ejendomsmæglere mm.


Målet var at skabe en ramme, hvori regionen kunne træffe mere

informerede beslutninger og gøre den i stand til at håndtere foran-

dring mere effektivt.

“Regionen ønskede et levende og dynamisk dokument, der ville

understøtte forretningspraksisser og processer. ARCHIBUS var løsnin-

gen,” fortæller Michael Chamberlin fra FM afdelingen. Med hjælp

fra en ARCHIBUS business partner var Chamberlin med til at imple-

mentere ARCHIBUS og skabe den nye strategiske plan for FM. Planen

blev udformet, så den understøttede, at regionen kunne se, hvordan

faciliteter blev brugt og om de var de bedst egnede til at opfylde regio-

nens mål. I den strategiske plan skulle baggrunden for planlægningen

af nye lokalplaner – både for områder og bygninger – også defineres.

Det var bl.a. væsentligt at planlægningen kunne følge med når antal

og omfang af regionens serviceydelser voksede for at følge med et

stigende befolkningstal. “Vi ønskede også, at planen skulle hjælpe

os til at blive bedre til at håndtere uventede hændelser ved hjælp af

nogle klare mål og fleksible strategier,” siger Chamberlin. “Disse mål

skal hele tiden opdateres, så de afspejler de omskiftelige betingelser,

vi opererer under.”

Kriterier for planenFor at iværksætte planen hyrede regionen et konsulentfirma og ned-

satte en styregruppe bestående af 13 personer fra regionens tople-

delse. Dette sikrede, at alle de kunder FM afdelingen servicerer, havde

indflydelse på projektet. Styregruppen identificerede også en række

kriterier, der skulle fungere som guidelines for planen. Der var blandt

andet fokus på at fremtidige faciliteter skulle udvælges ud fra om de

kunne understøtte den forventede vækst, bekvemmelighed for offent-

ligheden og bidrag til lokalsamfundet. For at kunne realisere effekti-

viseringsgevinster og minimere omkostninger bestræbte regionen sig

også på selv at eje faciliteter frem for at leje dem og også at konsoli-

dere så mange serviceydelser som muligt på tværs af afdelinger. Efter

mere end 150 afdelingsinterviews, fem store workshops, 30 ture ud

på faciliteterne og utallige brainstorming sessioner, kortlagde regionen

hvilken detaljeringsgrad af data, der var nødvendig for at sætte og

følge standarder for kontorer, rum og arealer. Der blev lavet progno-

ser over pladsbehovet og ud fra det beregnet plads til det nødvendige

antal kontorer og arbejdsstationer, arkiverings- og mødeplads, ud fra

gængse industristandarder.

Besparelser og bedre borgerservice

En konsulent lavede ydermere oversigt med informationer om hver

afdelings pladsbehov, samt 5-, 10- og 15-års prognoser for både antal

medarbejdere og plads. Disse data blev derefter brugt til et nyt sæt

standarder for plads som hver afdeling herefter blev analyseret ud fra.

Ved at bruge ARCHIBUS’ Data Transfer Utility til at importere regne-

arkene kunne regionen lave et pladsbudget for nuværende perioder

og for yderligere tre perioder, der løber fem år ad gangen.

Nemt at opdatereHvert år kan FM afdelingen, via værktøjet i ARCHIBUS, enkelt indsamle

nye oplysninger fra andre afdelinger angående pladsen. Hver afdeling

får en anmodning om, at de gennemgår og opdaterer prognosen over

pladsbehov. De kan lave ændringer i Excel eller ARCHIBUS. Disse data

bruges til et nyt pladsbudget i ARCHIBUS Portefølje Management mo-

dulet. Med planen på plads har regionen kunne servicere borgerne

langt bedre. Fx kan serviceniveauet bedre skræddersys til ændringer

i befolkningen og planlægning af faciliteter er blevet proaktiv. “De

politiske beslutningstagere har et sammenhængende billede af den

tidligere udvikling, en god forståelse af hvor vi er i dag og en omfat-

tende vision for, hvor vi skal hen,” siger Joe Waters, direktør for FM

afdelingen. Planen har også økonomiske fordele. “Ved at sammen-

lægge opgaver der før var spredte, forventer vi betydelige besparelser

i energiudgifter, pladsbehov og mandtimer,” siger Waters. “Over en

15-års periode projekterer vi med en besparelse på 264 millioner kr.

alene til lejeudgifter.” Et bedre overblik over regionens eksisterende

ressourcer og forventede behov vil også eliminere unødvendige bygge-

og renoveringsprojekter.

Alt i alt er resultatet en region, der er godt rustet til at tjene befolkningen.

I det sydvestlige hjørne af Kansas Metropolitan ligger Johnson Regionen, hvor der bor ca. en halv million mennesker. Da regionens Facilities Management (FM) afdeling fik besked på at udvikle en strategisk plan for ejendomme og faciliteter, begyndte de at undersøge systemer indenfor Total Infrastruktur og Facilities Management (TIFM).

Efter at have fået bedre samlet overblik og efterfølgende konsolidere spredte aktiviteter og serviceydelser opnåede Johnson Regionen store besparelser.

Besparelser og bedre borgerserviceSide 24

Hvad fik de egentlig, med egne ord, med hjem? Her er tre bud:

Søren AndersenAt vi fra version 10 får et samlet system, som man kan tilgå fra mange forskellige platforme: Desktop, mobile, web, online. Brugervenlig-heden og hastigheden af systemerne er forbedret i version 10. At opleve ca. 13.000 GIS-nørder samlet på et sted.

Hvad fra brugerkonferencen vil du nu arbejde videre med?Ole RingsborgPå konferencen koncentrerede jeg mig pri-mært om nyhederne og teknikken inden for ArcGIS Server og Web GIS generelt. Og ikke mindst inden for de områder er der jo sket nogle spændende ting i forbindelse med den nye release. Mulighederne med web applika-tioner baseret på Flex eller Silverlight ser meget spændende ud.

Sonja Kristiansen10’eren! ArcGIS online (ArcGIS.com) er også interessant, jeg har oprettet en gruppe “Aalborg Kommune, GIS“. Det bliver interes-sant at se, hvad vi kan benytte dette forum til.

Søren AndersenVi skal grave dybere i den nye funktionalitet og beslutte hvornår og hvordan vi vil imple-mentere den. Herunder skal vi have fundet ud af hvilke af vores gamle tillægsprodukter som skal omskrives og/eller erstattes af ny funktio-nalitet. Især vil jeg fokusere på at vi bedre kan understøtte og udbygge vores webløsninger og mobilløsninger.

Hvordan vil din organisation opleve det som en gevinst, at du har været af sted?Ole RingsborgForhåbentlig ved at kunne viderebringe og bidrage med lidt af den information og inspi-ration der blev givet på konferencen, men det er bestemt ikke nogen let opgave at viderefor-midle oplevelsen fra fem dages intensiv kon-ference fra kl. 9 til 17, som både foregik på et højt fagligt niveau og som samtidig dækkede et meget bredt spektrum inden for anvendel-sen af GIS.

Sonja KristiansenDa jeg kom tilbage til mit arbejde lavede jeg et power point show med nyt i 10’eren, som jeg viste for min afdeling. Informationen om basemaps vakte begejstring, og min afdelings-leder var straks med på ideen om sharing. Jeg tror, at alle mine kolleger synes, det var godt at høre om nyheder, der kan forbedre arbejds-gange. Her kan nævnes templates baseret editing, mapbook samt nye python scripts, der kan ændre data sources mm. i en række mxd.dokumenter. Jeg vil hurtigst muligt fremvise mit show for de øvrige GIS-brugere her i huset.

Søren AndersenJeg har opnået den nyeste førstehåndsviden om Esris nye produkter, og hørt fra eksperterne hvad de arbejder med. Vi har fået nye kanaler ind til teknikere og eksperter fra både Esri, leverandører og andre brugere af systemerne. Jeg kan udnytte de gode erfaringer som jeg har hørt andre bidrage med.

Fik du det ud af brugerkonferencen, som du forventede (hvis ja, hvad fi k du da ud af den)?Ole RingsborgJa, det synes jeg bestemt. Konferencen var meget veltilrettelagt og der var et meget stort udbud at spændende og relevante sessioner (til tider næsten for mange). Og i den næsten undseelige gruppe af danskere, sammenlignet med det samlede deltagerantal var der et fi nt sammenhold, som gav anledning til mange spændende diskussioner. På alle måder var turen en kæmpe oplevelse.

Sonja KristiansenJa, det levede helt op til mine forventninger. Det var forfriskende at se og høre den ameri-kanske passion og begejstring for produktet.

Søren AndersenJa, jeg fi k stort udbytte af konferencen.Det var sjovt at møde vores Guru (Jack Danger-mond) og de andre fra Esri. I det hele taget var hele konferencen godt tilrettelagt og alt blev afviklet i en god stemning.

Hvad var dit formål med at deltage på konferencen?Ole Ringsborg, Vejle KommuneFormålet med at deltage i konferencen var fl ersidigt: dels at få indblik i alle de nye egen-skaber og muligheder i ArcGIS Desktop og Server, version 10, dels at få mulighed for at blive opgraderet på det mere tekniske område i forbindelse med de mange faglige sessioner på konferencen, og ikke mindst at opleve hele det sociale og høje faglige miljø på konferencen.

Sonja Kristiansen, GIS-medarbejder, Kort- & IT-Afdelingen, Aalborg KommuneFormålet for mig var at høre nyt om desktop – specielt hvad der er nyt i ArcGIS 10. Jeg synes det var mægtig godt, at man på forhånd kunne lave en Agenda/Planner ved at logge ind på Esri UC Account. Det fi k jeg stor nytte-værdi af på konferencen.

Søren Andersen, Civilingeniør, HD(O), GIS Center – Driftteam, Forsyningsvirksomhederne i AalborgNetworke og erfaringsudveksle med Esri eksperter, leverandører og andre brugere af ArcGIS. Høre om nye metoder, tips og tricks især i forhold til drift, optimering og tuning af geodatabaser og ArcGIS Server. Lære om hvad der er best practice for drift af ArcGIS systemer. Høre om ny funktionalitet i ArcGIS version 10.

Hvad var det mest positive du fi k med tilbage?Ole RingsborgEn af de ting, der gjorde et stort indtryk fra konferencen var hele det engagement der var til stede fra både deltagerne og fra Esris med-arbejdere. På det mere tekniske område synes jeg der var inspiration til at tage et par spring fremad, i forhold til de mindre cirkler vi bevæ-ger os rundt i i det daglige arbejde.

Sonja KristiansenDa jeg gik specifi kt efter nyt i ArkGIS 10 synes jeg, at alt nyt om 10’eren for mig var det mest positive.

Dette års Esri Internationale Bruger Konference havde traditionen tro samlet en række danske deltagere.

afviklet i en god stemning.



Siden er systemet implementeret i det meste af

organisationen. De direkte brugere er delt i to

grupper: Superbrugerne, der arbejder med led-

ningsregistrering og bruger ca. 80 % af deres

tid på ArcGIS og planlæggerne, der har behov

for at hente faktuelle oplysninger i systemet en

gang imellem og bruger måske 5 % af deres

tid på det. Fælles for begge grupper var, at de

havde behov for inspiration og input til, hvor-

dan de kunne udnytte ArcGIS bedre.

”Vi kontaktede Informi GIS og nævnte

vores behov og så vendte de tilbage med et

undervisningsforløb. Havde jeg været me-

get specifik, er jeg ikke i tvivl om, at det også

havde kunnet lade sig gøre, men jeg var egent-

lig ikke interesseret i, at jeg skulle definere det

hele. Jeg lever jo også i min verden, som er

forsyningsbranchen, og det er meget rart at få

nogen ind, som har et helt andet perspektiv,”

fortæller GIS ingeniør Henrik Willemoes, Vand-

Center Syd.


Introduktioner og inspirationerInformi GIS planlagde herefter to forskellige

workshops målrettet de to brugergrupper. For

superbrugerne var det væsentligt, at de blev

inspirerede og fik et dybere indblik i mulighe-

derne med ArcGIS platformen. For planlæg-

gerne skulle workshoppen i højere grad intro-

ducere ArcGIS og give dem lov til at kradse

lidt i overfladen.

”I forhold til ledningsregistrering er vi me-

get specialiserede i det vi laver,” fortæller Hen-

rik. ”Vi har nogle rutiner og gør det samme

igen og igen. Derfor ville vi have en workshop

for at se det fra en anderledes vinkel – hvad er

der i ArcGIS, som vi ikke bruger i hverdagen?

Resultatet var meget interessant for der var

rigtig mange ting, hvor man sagde: Nå, kunne

man også gøre sådan i den her situation!”

De to workshops blev afholdt hos Vand-

Center Syd på deres arbejdsplads i Odense.

Ifølge Henrik Willemoes har det betydet, at

det var meget nemmere at få flere til at del-

tage og at der var en mere frimodig stem-

For godt tre år siden skiftede VandCenter Syd deres gamle CAD system ud med et geografisk informations system, ArcGIS, fra Informi GIS. Systemet blev introduceret til medarbejderne via kurser i Kolding og København, med on-site workshops og sidemandsoplæring, hvor en teknisk designer fra Informi GIS var hos VandCenter Syd og besvarede medarbejdernes spørgsmål den første måned.

GIA: Hvilke former for uddannelse kan Informi GIS tilbyde?STC: Vi tilbyder standardkurser, tilpassede

kurser, workshops og sidemandsoplæring.

GIA: Er der nogen tommelfingerregler for, hvornår man skal vælge den ene uddannelsesform frem for den anden?STC: Har I en enkelt eller et par brugere der

skal opkvalificeres indenfor et område,

fx geodatabase-håndtering eller kartografi,

anbefaler vi normalt at deltage i et stan-

dardkursus. Hvis I ønsker fokus på problem-

stillinger som er meget specifikke for jeres

organisation og arbejdsgange for en enkelt

eller et par brugere er decideret sidemands-

oplæring hos jer normalt det bedste. Har I en

lidt større kreds af brugere, som ofte sidder

med de samme problemstillinger, fx indenfor

redigering, kan en workshop afholdt hos jer

eller på et af vores kontorer, være en rigtig

god løsning. I workshoppen kan vi bruge je-

res egne data og arbejdsgange. Til gengæld

vil kursusmaterialet ikke være så omfattende

som i vore standardkurser. Kurser med udfør-

ligt kursusmateriale tilpasset jeres virksom-

heds data og arbejdsgange tager forholds-

Syv ting om kurser hos Informi GISdu måske ikke vidste …

GIS i Aktion har snakket med uddannelseschef hos Informi GIS, Søren Tollund Christensen.

vis lang tid at klargøre. Denne kursusform

anvender vi derfor typisk for en virksomhed

med mange GIS-brugere, så kursusmaterialet

kan anvendes flere gange. Fx har flere kom-

muner haft glæde af denne løsning til løben-

de uddannelse, når en ny kreds af brugere er

kommet til.

GIA: Hvad kendetegner en on-site workshop?STC: On-site workshoppen foregår hos

brugerne, typisk for 4-10 personer. Normalt

nøjes vi med at inddrage arbejdsgange og

problemfelter, som I på forhånd har fortalt os

er de vigtige. Men workshoppens mere åbne

form giver også mulighed for, at der kan

berøres nye emner i løbet af dagen i det

omfang tiden tillader det.

ning – blandt andet fordi det kunne foregå på

VandCenter Syd’s egne data. Hertil kommer, at

workshop-formen, hvor man er mange deltagere

og undervisningen veksler mellem øvelser, diskus-

sioner og undervisning, var rigtig god for indlæ-

ringen.

”Man kommer ikke forrest ved at gå i andres fodspor””Vi opdagede, at man kan mange ting på denne

her platform. Nogle har det godt med at have

faste rutiner og bliver bekymrede, hvis tingene

ikke lige gør som forventet. Der er det godt at

finde ud af, at systemet favner rigtig bredt og

at man kan gøre tingene på mange måder, med

det samme resultat som slutprodukt. Det er med

til at give brugeren lidt mere ro, hvor de prøver

mere af og er mere udforskende. Det vil vi altid

gerne have her hos os. Vi ser gerne, at medar-

bejderne prøver at være innovative og ikke skal

spørge om lov,” fortæller Henrik, der heller ikke

er i tvivl om, at de vil afholde de interne work-

shops igen en anden gang.

Af Sofie Hermansen

Side 26

Onsdag d. 17. november er det international GIS dag og organisationer over hele kloden slår dørene op for kunder, samarbejdspartnere m.fl. for at fortælle om deres projekter og løsninger med geografisk informations teknologi.

I den anledning vil vi gerne invitere dig til en inspirations- og diskussionsdag om, hvordan de geografiske informations systemer (GIS) kan bruges som kommunikations-middel.

Geodata og -analyser kan vise os, hvordan vi kører de korteste ruter og sparer tid og brændstof, hvor vores bedste kunder bor mv. Men de kan også vendes ud mod kunder og brugere og anvendes til at involvere og engagere disse.

Men hvordan får vi med færrest mulige ressourcer skabt flotte applikationer til internettet, hvilke redskaber kommer med ArcGIS og hvordan tænker vi brugeren eller borgeren med i løsningen?

På dagen vil du høre mere om bl.a. mashups, sociale medier, community maps, arcgis.com og meget mere. Husk at medbringe din bærbare computer (med trådløst internet), så kan du også selv kan deltage!

Tag gerne en eller flere kolleger med.

Da seminaret afholdes i anledning af GIS Dag afslutter vi dagen med GIS Dags kage.

Tilmelding sker til Nina Hallgren på [email protected] senest fredag d. 12. november og tag gerne en kollega med!

Dato: Onsdag d. 17. november Tidspunkt: kl. 13-16 Sted: Informi GIS, Jægersborg Alle 4, 2920 Charlottenlund

Se mere på www.informi.dk eller ring på tlf.: 3996 5900.

GIA: Hvilke fordele er der for organisationen og brugerne ved on-site workshops? STC: Det er i høj grad jer, der sætter dagsord-

nen i en workshop, såvel mht. det faglige ind-

hold som gennem rammerne. Fokus er på data

og arbejdsgange I kender i et eller andet om-

fang. Fordi workshoppen foregår hos jer, med

brugere der i forvejen kender hinanden og som

har beslægtede GIS-arbejdsopgaver, er synergi-

effekten i virksomheden næsten altid stor.

GIA: Hvad er vigtigt for dig som underviser, når du afholder en on-site workshop?STC: Det er vigtigt, at rammerne er på plads;

at lokalet er anvendeligt, at der er maskiner

som er klargjort med programmet – og allervig-

tigst: at deltagerne er motiverede for at indgå

aktivt i workshoppen. Det sidste er normalt

ikke et problem; men det er væsentligt,

at den enkelte deltager får lov at bruge sin

energi på workshoppen og ikke forstyrres

unødigt med spørgsmål fra kolleger, der

ikke selv deltager i workshoppen.

GIA: Hvad er vigtigt, når man planlægger en workshop og hvilke informationer fra kunden skal du bruge for at kunne planlægge workshoppen bedst muligt?STC: Hvilke arbejdsgange anvender I for at

løse opgaverne? Hvor er det især at I fornem-

mer det ’gør ondt’, fordi arbejdsgangene

måske kunne være bedre? Hvor mange bru-

gere drejer det sig om? Derefter indkred-

ses indholdet: Vores workshop-katalog kan

fungere dels som inspiration, som afgræns-

ning af indholdet og som en rettesnor for

hvor lang tid der er brug for. Ofte vil vi gerne

have kopier af data og kortopsætninger fra

jer eller adgang til at se det ’remote’. Mere

praktiske oplysninger om lokaler, maskiner,

netværk mv. har vi selvfølgelig også brug for

at få på plads i god tid inden workshoppen.

GIA: Hvad er nogle af de vigtigste ting, brugerne og organisationen generelt får ud af undervisning fra Informi GIS?STC: De enkelte brugere vil typisk opnå større

sikkerhed og tilfredshed i arbejdet, fordi de

er bedre klædt på til at udføre opgaverne og

har fået bedre indblik i GIS-programmerne.

I mange tilfælde vil opgaverne derfor kunne

udføres på kortere tid og med færre fejl end

tidligere, hvilket giver åbenlyse fordele for

virksomheden på bundlinjen. Og endelig

giver det næsten altid rigtig gode fælles løft

i en afdeling at brugerne har været på work-

shop sammen – igen en fordel for såvel den

enkelte som for virksomheden.

KOM og hold GISDAG med os!


Informi GIS A/S

Jægersborg Alle 4

2920 Charlottenlund

www.informi.dk

Kursuskalender Følg med i de seneste opdateringer omkring kurser på www.informi.dk

November og December

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev, GIS til Tiden, fra Informi GIS og bliv opdateret om kurser, events, seminarer og nye cases. Du kan tilmelde dig via www.informi.dk

Følg med på Informi GIS' blog, og hold dig opdateret omkring tendenser og muligheder indenfor Strategi, Innovation og Software. Her holder vi dig opdateret med nyheder fra Informi GIS, Esri, Telvent mm, samt fra GIS branchen generelt. Vi vil også tage generelle IT-trends fx cloud computing under behandling og diskutere deres betydning for vores egen branche. Bloggen er åben for dine kommentare. Find den på http://blog.informi.dk/ eller via www.informi.dk.

2. - 3. november ArcGIS Server. Charlottenlund.

9. - 11. november ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet. Kolding.

16. - 18. november GIS-analyse: Performing analysis with ArcGIS Desktop. Kolding.

17. - 18. november Web-GIS: Creating Effective Web Applications Using ArcGIS Server. Charlottenlund.

23. - 24. november ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS - (ArcGIS 10). Charlottenlund.

30. nov. - 1. december ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse. Kolding.

1. - 2. december Introduktion til Geoprocessing Scripts med Python. Charlottenlund.

2. december ArcGIS ModelBuilder-workshop. Kolding.

7. - 9. december ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet. Charlottenlund.

14. - 15. december ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS (ArcGIS 10). Kolding.

Aktivitetskalender

1.-3. november Kortdage 2010. Radisson Blu Scandinavia Congress Center i Århus.Geoforums “Kortdage” er samlingsstedet for alle, der interesserer sig for kort,

informationsgrafi k, geodata, geoinformation, GIS og de arbejdsprocesser, der hører

til der. Mød Informi GIS på stand nummer 12 og hør om mobil dataind-samling og

ArcGIS.com – en cloudbaseret tjeneste, der giver hurtig adgang til baggrundskort

og gør det nemt at sammensætte, udbyde og anvende geografi ske informationer.

Du kan også deltage i den store Mashup konkurrence og vinde en iPad – kom forbi

hos Informi GIS og hør nærmere om reglerne.

Kontakt Informi GIS for nærmere Info.

8.-9. november Nordisk konference for udviklere. Stockholm. Esri Sverige afholder nordisk udviklerkonference. På programmet er der bl.a. udvik-

ling med Silverlight, Flex, Web clouds og iPhone apps. Du kan også lære om mere

om, hvordan man bruger Esris teknologi til at sammensætte, udbyde og anvende

GIS funktionalitet, hvor end der er brug for det – på server platforme, desktop, i

mobile enheder og på internettet.


17. november GIS Dag. Charlottenlund.Informi GIS er vært. Vi afholder en anderledes og inspirerende workshop om de

nyeste trends og tendenser indenfor IT og GIS – og du opfordres til at medbringe

din bærbare computer (med trådløst internet), så du selv kan deltage.

Arrangementet varer fra kl 13-16. Tilmelding inden 12. november.


GIS i Aktion 2010 Q4

Documents

Transcript of GIS i Aktion 2010 Q4