3. kvartal 2011

Øget efterspørgsel på DMI’s kompetencerS. 8

Et effektivt beslutnings-støttesystem S. 4

One Degree Matters – 1 grad tæller S. 14

Networking er det vigtigste S. 24

Tema: Offentlige myndigheder

Informi GIS A/S

Jægersborg Allé 4

2920 Charlottenlund

www.informi.dk

Ansvarshavende redaktørKlaus Gerlich

RedaktionRedaktørRune Homann

TemaansvarligeSofie Hermansen

Rune Homann

Redaktionen kan kontaktes på

redaktionen@informi.dk

eller tel. 3996 5900.

Grafisk Design

Alfaomega Aps

TrykKLS Grafisk Hus A/S

PapirSvanemærket.150 g dobbeltbestrøget

mat træfrit SILK papir, med vandlak på

alle sider.

Denne tryksag er 100 pct. CO2-neutral.

CO2-udledningen på råvareforbruget til

tryksagen er kompenseret ved opkøb

af EU- og FN godkendte klimakvoter.

GIS i Aktion udkommer fire gange årligt.

Næste nummer udkommer i 4. kvartal

2011.

Oplag

1600.

Copyright © 2011 Informi GIS A/S. Alle rettigheder forbeholdes. Hel eller delvis gengivelse samt kopiering og videregivelse må kun finde sted med Informi GIS A/S’ forudgående skriftlige tilladelse.

Leder

Den offentlige sektor står overfor massive udfordringer – både nu og fremover – og skal

effektiviseres yderligere. Den har du sikkert hørt før og du vil sikkert vil komme til at høre

den igen. Det stiller krav til innovationsevnen.

Samtidig viser en række danske undersøgelser – og den rapport fra Center for Digital

Forvaltning (CEDI), som bliver omtalt i dette magasin fortæller nogenlunde den samme

historie – at nogle af de væsentligste barrierer for innovation er silo- og sektortænkning,

samt fastlåste faglige kulturer. Er der noget om snakken?

Frugtbar innovation kræver ofte samarbejde mellem forskellige afdelinger, forskellige

medarbejdere og mellem ledelse og ansat. Det kræver et engagement fra den eller de

personer, der iværksætter en proces, som slutteligt gerne skal ende ud med en ny og

bedre måde at gøre tingene på.

Derfor er det usædvanligt dejligt at kunne kigge sig rundt i landskabet og se projekter

folde sig ud, hvor man faktisk har arbejdet på tværs i organisationen. Hvor man faktisk

har samlet mange forskellige former for viden på tværs af organisatoriske skel og gjort

den tilgængelig på ledelsesniveau. Så har man da gjort sit til, at de beslutninger, der

bliver taget, bliver taget på et ordentligt grundlag. At bruge ressourcerne bedst muligt

er det første skridt mod en øget effektivisering. Og heldigvis behøver vi ikke lede længe

efter teknologier, der understøtter den proces…man kan vel nærmest sige, at det er den

helt store styrke ved GIS.

På det lokale plan ser vi lidt nærmere på et innovativt projekt i Farvandsvæsenet.

Dér har man samlet en bred vifte af viden og gjort den tilgængelig for organisationens

ledelse, der dermed får det bedste beslutningsgrundlag, så man kan sætte ind med de

rette initiativer de rette steder, når sejladssikkerheden i de arktiske egne skal øges. På det

globale plan gør European Environmental Agency meget for at samle en mængde viden

på en cloud-baseret platform og gøre den viden tilgængelig for omverden – GIA har talt

med adm. direktør Jacqueline McGlade om det projekt.

Heldigvis skal vi heller ikke lede længe efter engagerede og nysgerrige medarbejdere,

der søger de bedste løsninger ved at udfordre teknologien og arbejdsprocesserne i den

organisation de sidder i. Dem kan du også møde et par stykker af i dette magasin.

Håber du vil synes om dette nummer af GIS i Aktion. God læsning.

af Rune Homann

runeh@informi.dk

Kolofon og LederSide 2

Indhold

Farvandsvæsenet ser på sejladssikkerheden i de arktiske egne- side 4

DTU Aquas arbejde danner grundlag for en række politiske beslutninger - side 24

Jacqueline McGlade, administrerende direktør for European Environmental Agency, fortæller

om deres cloud-platform til indsamling og spredning af viden om miljøet - side 14

DMI's eksperter i iskortlægning får stadig flere opgaver - side 8

Et effektivt beslutningsstøttesystem

En dansk landinspektør i Los Angeles

Øget efterspørgsel på DMI’s kompetencer

Organisatoriske udfordringer er den

største barriere

Beregningsmetode EU-godkendt

One Degree Matters – 1 grad tæller

Udbyttet er i tråd med den øverste

ledelses strategi

Esri er meget mere end software

Networking er det vigtigste

Kursuskalender

side 4

side 7

side 8

side 10

side 12

side 14

side 19

side 21

side 24

side 27

Side 3GIS i Aktion 3. Kvartal 2011

Et effektivtt beslutningsstøttesystem

"Vi har et strategisk

indsatsområde om-

kring sejladssikker-

heden i de arktiske

egne. Området er

enormt, så vi har

fra starten været

klar over, at vi skulle

have en innovativ

tilgang til projektet.

Derfor har vi igang-

sat Nordlys, et projekt hvor vi sætter fokus på

at få kortlagt hvilke sejladssikkerhedsinitiati-

ver, der er brug for, for at forhindre ulykker,"

fortæller Dennis Anthony, Chef for Center for

Sejladsinformation, Farvandsvæsenet.

Farvandsvæsenet har altid haft det som

sin førsteprioritet at sørge for optimal sejlads-

sikkerhed i de danske farvande. I farvandet

omkring Danmark har man en mere over-

skuelig opgave, da det meste er kortlagt og

afmærket, der er gode radioforbindelser og

ikke langt til den nærmeste redningsstation og

beboede områder, hvor man kan tage sig af

eventuelt evakuerede passagerer, hvis ulykken

skulle være ude. Men i de arktiske egne er der

helt andre og meget mere specielle forhold,

der gør sig gældende. Ismasserne ændrer sig

år for år og stiller store krav til opdateret ma-

teriale, radiokontakten er ikke altid god, det

er svært at opmåle de enorme områder og der

er altid langt til nærmeste redningsmandskab.

Samtidig øges skibs-trafikken i området, og

specielt er antallet af krydstogtsskibe steget

voldsomt. På den baggrund har der været

røster fremme om, at det blot er et spørgs-

mål om tid før "den store katastrofe" sker. Og

skulle et krydstogtskib med over 1000 passa-

gerer sejle på et skær, så passagerne skal eva-

kueres relativt hurtigt, vil det da også være en

enorm, næsten umulig, opgave at få det store

antal mennesker sikkert på land – og at finde

et egnet sted på land at evakuere så mange

mennesker hen. Derfor er der kommet øget

fokus på sikkerheden i området, så man også

dér sikrer sig, at man forebygger den slags

ulykker i så høj grad, som ressourcerne

tillader. Men hvordan griber man sejlsikkerhed

i de arktiske egne an?

"Søværnets Operative Kommando (SOK)

står for hele beredskabsdelen og Søfartsstyrel-

sen håndterer sikkerheden ombord på skibet,

så vores ansvar er at få gjort farvandet sikkert.

Vi skal sørge for, at der ikke sker eksempelvis

grundstødninger. Der skal altså være styr på

sådan noget som dybdeforhold, afmærkninger

og at kunne give den radioinformationsstøtte,

som de enkelte fartøjer har brug for. Men de

arktiske egne udgør et enormt område sam-

menlignet med den andedam vi har hernede

omkring Danmark. Derfor skal vi have synlig-

gjort alt hvad vi ved om det, og i særdeleshed

farvandet omkring Grønland, så vi kan sætte

ind dér, hvor det har den største effekt – og

sætte ind med de rette tiltag. Vores viden skal

altså samles og formidles på en måde, så

vores beslutninger baserer sig på fakta. Og de

fakta skal være overskuelige.

Det er ikke rocket scienceFarvandsvæsenet er opdelt i en række en-

heder, hvor der sidder en lang række kom-

petente fagpersoner med ansvar for bl.a.

sejladsinformation, afmærkning og navigation,

Et effektivt beslutningsstøttesystem

Dennis Anthony

myndighedsopgaver, lodsning og kystredning.

Samtidig er der en række meget forskellige

brugere af den viden Farvandsvæsenet enten

selv genererer eller får leveret fra deres samar-

bejdspartnere brugerne er alt lige fra

offentlige myndigheder, fritidssejlere og for-

svaret til rederier og fiskere. Der er altså en

stor viden og mange data tilstede i huset, men

viden og data er spredt ud hos en lang række

medarbejdere, der er placeret i forskellige af-

delinger i organisationen. At få samlet viden

og gjort den tilgængelig for de rette men-

nesker på den rette måde er dermed et af de

kritiske punkter.

”Vi lægger mange kræfter i fagformid-

ling og vi har en række forskellige kanaler vi

kan gøre det igennem. Vores store udfordring

i forbindelse med dette projekt har været at

samle data og præsentere det på den bedste

måde for de beslutningstagere, der i sidste

ende skal tage beslutninger om hvilke sejlads-

sikkerhedsinitiativer, der skal iværksættes i om-

rådet. Og der har vi valgt at formidle denne

viden via GIS, som er et glimrende værktøj til

at skabe et godt overblik over faktabaserede

oplysninger i et område.”

Før projektet blev iværksat forekom op-

gaven "sejladssikkerhed i de arktiske egne"

at være en næsten uoverkommelig opgave at

gå i gang med. Der er i organisationen en hel

masse forskelligartet information, der hand-

I et nyt og innovativt projekt kaldet "Nordlys" sætter Farvandsvæsenet fokus på sejladssikkerheden i de arktiske egne.

Farvandsvæsenet er en myndighed under Forsvarsministeriet. De er 830 specialister med mange forskellige kompetencer. Farvandsvæsenets vision er, at de danske farvande er de sikreste at besejle i verden – deres opgave handler om sikring af mennesker, miljø, skibe og deres last.Farvandsvæsenet leverer de informationer, der skal bruges i forbindelse med sejladsen f.x navigationsadvarsler og prognoser for vandstand og strøm. De skaber grundlaget for søkort gennem måling af havdybder og driver navigationssystemer, og de etablerer og vedligeholder afmærkning såsom fyrene og den flydende afmærkning.

Side 4

ler om forskellige dele af ’de arktiske egne’.

Derfor lagde projektledelsen tidligt i projektet

vægt på, at det var nødvendigt at få mange

medarbejdere på tværs af organisationen

inddraget i projektet og få organiseret deres

viden, så man bedre kunne overskue data.

”Helt konkret har vi gjort det sådan, at der

er en række opgaver, der er blevet placeret i

de forskellige fagområder alt efter ekspertise.

De data og den viden de har, har vi løbende

lagt ind i en GIS viewer. Efterhånden får vi på

den måde opbygget en viewer med flere og

flere lag af viden omkring området. Vieweren

kalder vi Nordlys-vieweren og foreløbig

ligger der fx lag om ulykkes-statistikker,

skibstrafik baseret på Automatic Identification

System (AIS), afmærkning, radiodækning,

opmålingsdata og isudbredelse på forskellige

tidspunkter af året,” fortæller Dennis Anthony.

Han medgiver, at det ikke er, som han

udtrykker det, rocket science, men det er en

meget effektiv metode at få samlet den viden

organisationen ligger inde med og få den gjort

brugbar for andre. Nordlys-vieweren gør det

fx muligt at se, ad hvilken rute de fleste kryds-

togtsskibe sejler og også at se hvor store de er.

På den måde har man fået brudt en komplice

ret problemstilling ned til, at krydstogtsskibe

med mere end 1000 personer sejler i relativt

afgrænsede områder – og hvor man bør rette

fokus, hvis man skal forebygge ulykker med

den type skibe. Samtidig har man fået et ty-

deligt billede af, at de fleste ulykker med jol-

ler tilsyneladende også mest sker i bestemte

områder. Det giver en god indikation af, hvor

man bør koncentrerer sin indsats omkring den

type ulykker. Ved også at se på søopmålinger,

afmærkninger og risikoen for is i det pågæl-

dende område vil man også lettere kunne

tage stilling til, hvilke forebyggende foran-

staltninger man bør tage.

”Vi indså hurtigt, at vores beslutnings-

støttesystem skulle være en form for "GIS-

system", som en slutbruger skal kunne bruge

uden nogen form for GIS-teknisk uddannelse.

Selvom mange af de informationer hver for

sig ikke har været ukendte her i huset, så er

det helt nyt, at vi nu kan kombinere den vi-

den og rent visuelt få et overblik over tingene.

Det er første gang vi målrettet har brugt GIS

i et strategisk projekt som beslutningsstøtte-

værktøj."

Bedre overblik og bedre beslutninger”Den store revolution har været, at vi har fået

meget viden ned i en meget let tilgængelig

løsning og at vi har formået at brede det ud

i organisationen, så brugeren kan bruge det

aktivt. Det er specielt blevet nemmere for de

beslutningstagere, der ikke har teknisk erfa-

ring. Dermed behøver de ikke længere få en

tekniker til at sidde og lave ét specialkort med

lige præcis dén oplysning, som de vil bruge.

De kan selv klikke tingene til og fra. Det giver

reaktioner som: "Hold da op, er det sådan det

ser ud? Er det sådan det hænger sammen?”

Vi kan helt konkret se, at når vi kombinerer de

ting som vi egentlig godt vidste hver for sig,

får vi ny værdifuld viden. Før fyldte Grønland

og Arktis rigtig meget, fordi vi ikke havde

fået samlet de faktuelle oplysninger på en så

overskuelig måde. Nu ser vi helt tydeligt, at

udfordringen med en forbedret sejladssikker-

hed er en opgave, der kan bearbejdes. Vi kan

se, hvor vi skal sætte ind og med hvilke tiltag.

Arbejdet med at forbedre sejladssikkerheden i

Grønland er pludselig blevet lettere at gå til."

Isbjerge og skibe kan være en farlig cocktail. Og med øget skibstrafik i de arktiske egne skal der også øget fokus på sejladssikkerheden. Foto: Doreen Dalley

Side 5GIS i Aktion 3. Kvartal 2011

Et effektivtt beslutningsstøttesystem

Derfor lagde projektledelsen tidligt i projektet

vægt på, at det var nødvendigt at få mange

medarbejdere på tværs af organisationen

inddraget i projektet og få organiseret deres

viden, så man bedre kunne overskue data.

”Helt konkret har vi gjort det sådan, at

der er en række opgaver, der er blevet

placeret i de forskellige fagområder alt efter

ekspertise. De data og den viden de har, har

vi løbende lagt ind i en GIS viewer. Efterhån-

den får vi på den måde opbygget en viewer

med flere og flere lag af viden omkring om-

rådet. Vieweren kalder vi Nordlys-vieweren

og foreløbig ligger der f.eks. lag om ulykkes-

statistikker, skibstrafik baseret på Automatic

Identification System (AIS), afmærkning, radio-

dækning, opmålingsdata og isudbredelse

på forskellige tidspunkter af året,” fortæller

Dennis Anthony.

Han medgiver, at det ikke er, som han

udtrykker det, rocket science, men det er en

meget effektiv metode at få samlet den viden

organisationen ligger inde med og få den

gjort brugbar for andre. Nordlys-vieweren

gør det f.eks. muligt at se, ad hvilken rute de

fleste krydstogtsskibe sejler og også at se

hvor store de er. På den måde har man fået

brudt en kompliceret problemstilling ned til,

at krydstogtsskibe med mere end 1000 per-

soner sejler i relativt afgrænsede områder –

og at det derfor er her man bør rette fokus,

hvis man skal forebygge ulykker med den

type skibe. Samtidig har man fået et tydeligt

billede af, at de fleste ulykker med joller til-

syneladende også mest sker i bestemte om-

råder, hvorfor det bør være her, man koncen-

trerer sin indsats omkring den type ulykker.

Ved også at se på søopmålinger, afmærknin-

ger og risikoen for is i det pågældende om-

råde vil man også lettere kunne tage stilling

til, hvilke forebyggende foranstaltninger man

bør tage.

”Vi indså hurtigt, at vores beslutnings-

støttesystem skulle være en form for "GIS-

system", som en slutbruger skal kunne bruge

uden nogen form for GIS-teknisk uddannelse.

Selvom mange af de informationer hver for

sig ikke har været ukendte her i huset, så

er det helt nyt, at vi nu kan kombinere den

viden og rent visuelt få et overblik over

tingene. Det er egentlig ikke rocket science

i sig selv, men det er første gang vi målrettet

har brugt GIS i et strategisk projekt som

beslutningsstøtteværktøj."

Bedre overblik og bedre beslutninger”Den store revolution har været, at vi har

fået meget viden ned i en meget let tilgænge-

lig løsning og at vi har formået at brede det

ud i organisationen, så brugeren kan bruge

det aktivt. Det er specielt blevet nemmere

for de beslutningstagere, der ikke har teknisk

erfaring. Dermed behøver de ikke længere få

en tekniker til at sidde og lave ét specialkort

med lige præcis dén oplysning, som de vil

bruge. De kan selv klikke tingene til og fra.

Det giver reaktioner som: "Hold da op, er

det sådan det ser ud? Er det sådan det

hænger sammen?” Vi kan helt konkret se,

at når vi kombinerer de ting som vi egentlig

godt vidste hver for sig, får vi ny værdifuld

viden. Før fyldte Grønland og Arktis rigtig

meget, fordi vi ikke havde fået samlet de fak-

tuelle oplysninger på en så overskuelig måde.

Nu ser vi helt tydeligt, at udfordringen med

en forbedret sejladssikkerhed er en opgave,

der kan bearbejdes. Vi kan se hvor vi skal

sætte ind og med hvilke tiltag. Arbejdet med

at forbedre sejladssikkerheden i Grønland er

pludselig blevet lettere at gå til."

Cirkeldiagrammerne viser, hvor Grønlands Kommando har registreret hændelser med småbåde og joller i grønlandsk farvand med dødelig udgang. Størrelsen på cirklerne er proportional med antallet af omkomne. Den røde andel af cirkeldiagrammet viser antal omkomne i forhold til ikke- omkomne i hændelserne. Samtidig viser kortudsnittet, at der tydeligvis er sammenfald mellem skibsspor i 2010 for skibe med over 1000 passagerer (grå linjer) og skibe uden isforstækning (røde spor). Man kan også se den maksimale isdækning for oktober måned beregnet på baggrund af 35 års dataindsamling (1972-2007). Legenden for isdæking ses til venstre i billedet.

Side 6

Fortsættes på s. 26

Marianne Jeffers har det daglige ansvar

for en stor mængde data og 45 medar-

bejdere, der består af ingeniører, land-

inspektører og teknikere. Igennem den

seneste årrække har hun deltaget i et

storstillet projekt, hvor man i Los Angeles

County har opbygget et Enterprise GIS og

samlet en lang række data på GIS plat-

formen. Formålet har været at få et bedre

overblik over området og lette arbejdspro-

cesser internt i organisationen ved at gøre

ad-gangen til data lettere. Samtidig er der opnået store besparelser i

form af effektive selvbetjeningsløsninger til borgerne og øget borge-

rinformation via hjemmesiden.

Los Angeles County fylder med sine 10.000 km2 geografisk lige

så meget som Sjælland, Lolland-Falster og Fyn tilsammen og har

næsten 10 mio. indbyggere. Organisatorisk er det en meget kompleks

størrelse, da den består af 88 byer – kan sammenlignes med kommu-

ner – der har deres egne administrative områder og forpligtelser. Dertil

kommer en række områder, unincorporated areas, hvor indbyggere og

infrastruktur også skal serviceres, men ikke hører ind under en specifik

by eller kommune.

"Før vi besluttede os for at samle det hele på ArcGIS platformen,

oplevede vi ofte at arbejdsgangene var meget tunge. Det tog ofte

lang tid for fx ingeniørerne i Public Works, der har ansvaret for veje,

broer og også står for vores meget omfattende stormdræn system, at

vedligeholde den eksisterende og planlægge ny infrastruktur. Viden

var spredt rundt i mange afdelinger og det var meget kompliceret at

finde ud af, hvilke områder der var omfattet af hvilke restriktioner,

hvordan ejerforholdene var de pågældende steder og hvilke servitutter

man var underlagt," fortæller Marianne Jeffers.

Det er dyrt at købe grunde i Los Angeles County, så det er vigtigt

meget tidligt i en planlægningsfase at få et samlet overblik over, hvor

der er mulighed for at skabe ny infrastruktur og hvordan man gør det

på den mest økonomiske måde. Derfor har det lettet arbejdsprocessen

væsentligt, at samtlige 2.4 mio. matrikler – det svarer stort set til

antallet af matrikler i Danmark – nu er samlet i GIS platformen, så

man hurtigt kan finde de relevante oplysninger.

En dansk landinspektør i Los AngelesDanske Marianne Jeffers har været med til at opbygge Enterprise GIS i Los Angeles County. Hun har taget sin uddannelse til landinspektør i Californien og er nu leder af Mapping og GIS afdelingen i Los Angeles County, Department of Public Works.

Marianne Jeffers

Asset Management effektiviseretEt andet sted man mærker store effektiviseringsgevinster er indenfor

alle de afdelinger under Los Angeles County, der beskæftiger sig med

Asset Management. Department of Transportation har fx ansvaret for

alt materiel, der står på og ved vejene – lyssignaler, autoværn, skilte

og parkometre. Det er et omfattende arbejde, da Los Angeles County

består af mere end 10.000 kilometer veje, 40.000 vejkryds og 250

kilometer motorvej.

Marianne Jeffers fortæller, at politikerne i starten var tilbageholdende med at yde støtte til det store Enterprise GIS projekt. Nu hvor resultaterne viser sig i form af bedre arbejdsgange og store besparelser, er opbakningen steget betydeligt.

Side 7GIS i Aktion 3. Kvartal 2011

Området omkring

Kap Farvel er et af

de farligste farvande

i verden for skibs-

fart. Det skyldes de

meget barske vejr-

forhold kombineret

med tilstedeværel-

sen af både isbjerge

og metertykke is-

flager. Kortlægning af is i netop Kap Farvel

området har derfor højeste prioritet for DMI,

og det er således også det område, hvor is-

kortlægning foregår med størst hyppighed.

”Isforholdene i Kap Farvel området er i høj

grad styret af den Østgrønlandske Havstrøm,

der transporterer store mængder af havis og

gletscheris (isbjerge) ned langs den østgrøn-

landske kyst og i sidste ende rundt om Kap

Farvel. Der er isbjerge i Kap Farvel området

året rundt, hvorimod der som regel er frit for

havis i perioden august-december. Det skyldes

at havisen smelter væk i løbet af sommeren.

Storisen - som er flere meter tyk havis, der

bliver dannet i Polarhavet – bliver transporte-

ret hele vejen ned langs den østgrønlandske

kyst,” fortæller Nora Adamsen, Center for

Ocean og Is.

Da is ikke bare er is og der samtidig er

stor forskel på forholdene i de forskellige

egne omkring Grønland, har istjenestens

medarbejdere specialiseret sig indenfor de en-

kelte områder. Det er, ifølge Nora Adamsen,

alfa og omega at vide så meget som muligt

om de specifikke istyper, strøm, vind- og vejr-

forhold i de enkelte områder for at kunne

rådgive bedst muligt.

”Man er som isrådgiver helt nede på spe-

cifikt detailniveau, specielt efter olieselskaber-

ne har indtaget de forskellige licensområder

ud for den grønlandske kyst. Det er vigtigt,

at have et stort lokalkendskab for at kunne

rådgive om forholdene. Vi plejer at sige, at

man skal have været i Istjenesten i mindst én

issæson for overhovedet at kende forholdene.

Øget efterspørgsel på DMI’s kompetencer

Øget efterspørgsel på DMI’s kompetencerDanmarks Meteorologiske Institut (DMI) ligger inde med helt specielle kompetencer og viden, når det gæl-der udarbejdelsen af isanalyser, informationer om havis og servicering af brugere i isfyldte farvande. I sam-arbejde med Informi GIS har Istjenesten på DMI udviklet et specialiseret iskortlægningsredskab baseret på ArcGIS. Systemet har fået navnet SIKU, som betyder havis på grønlandsk, og anvendes i udarbejdelsen af kortprodukter, analyser og betjeningen af de stadigt flere kunder og brugere, der efterspørger informatio-ner om havis.

Nora Adamsen

For eksempel begynder Siriuspatruljen på

deres ture i Nordøstgrønland i november og

det er meget vigtigt for dem at vide, hvornår

isen er tyk nok til at de kan køre på den – og

det kræver et præcist kendskab til de lokale

forhold.”

Information om isforholdene kommer

hovedsageligt via satellitbilleder, som tolkes og

analyseres af Istjenestens erfarne medarbejdere.

Analyserne suppleres med informationer om

isen indhentet ved helikopterrekognosceringer

fra Narsarsuaq, som Istjenesten har bemandet

af 2 personer. Endelig hjælper skibstrafikken

også selv til med at komme med tilbagemeld-

inger om issituationen i området.

”Udsendelsen af navigationsiskort afhænger

af issituationen, årstiden samt behov og efter-

spørgsel fra brugerne. I storissæsonen udsen-

der vi typisk iskort for Kap Farvel området 3-5

gange ugentlig. To gange om ugen udsend-

er vi et oversigtsiskort, der dækker samtlige

grønlandske farvande. Vores største brugere er

rederiet Royal Arctic Line, der står for forsynin-

gen til Grønland, samt Forsvaret - Grønlands

kommando (GLK). I de senere år har vi oplevet

På grund af deres specielle kompetencer indenfor iskortlægning har DMI Center for Ocean og Is siden begyndelsen af 2005 også stået for kortlægning og overvågning af isen i den nordlige del af det Kaspiske Hav. I det Kaspiske Hav ligger nogle af verdens største oliereserver, og der er ved at blive opbygget en række oliefelter. Hver vinter fryser den nordlige del af havet til, og isen dækker et om- råde på halvanden gange Danmarks areal. Det Kaspiske Hav rummer andre udfordringer og isfænomener end de arktiske egne, da der kun er mellem 2-5 meter dybt.På satellitbilledet kan man se, hvordan isen dækker den nordlige del af det Kaspiske Hav.

en støt stigende interesse både fra krydstogts-

rederier og fra det stigende antal olieselskaber,

der opererer i området. Da der i de seneste

år er blevet mindre havis i farvandene er der

også kommet større fokus og interesse fra

forskningsskibe og private sejlskibe.”

Nye krav til hurtighed”Vores iskortlægningssystem har i de sidste

tolv år været baseret på ArcGIS. Det er dér

vi laver alle vores analyser og derfor har

det også været et krav, at det skulle være

brugervenligt, dvs. nemt og hurtigt at bruge

og sætte sig ind i. Det er helt afgørende at

fokus er på analyserne af havisen og ikke

selve systemet. Der er en stor dynamik i is,

så vi skal helst kunne levere vores informa-

tioner og analyser ud til kunderne så hurtigt

som muligt. Vi stræber efter at komme med

informationer og analyser af isforholdene lige

efter en satellit har overfløjet stedet,”

fortæller Nora Adamsen.

For olieselskaberne handler det om at få

meget detaljerede informationer, analyser

og prognoser, så de bedre kan vurdere deres

Side 8

aktivitet i området, herunder hvor lange pe-

rioder de kan opererer i et område med havis

uden at det går ud over materiel, mandskab

eller den generelle sikkerhed. Efterspørgslen

kan blive så detaljeret som til hvor hver en-

kelt isflage aktuelt befinder sig.

”Det kan være lidt af en udfordring med

de helt detaljerede kort, da de satellitbilleder,

vi hovedsageligt anvender, har en opløsning

på 100-150 meter. Vi kan dog identificere

isbjerge ned til 80 meter i diameter. Oliesel-

skaberne vil gerne have information om isen

i den højest mulige opløsning. Derfor supple-

rer vi også med ekstra høj opløseligt satellit

data, overflyvninger og ved udstationering

af isrådgivere fra Istjenesten ombord på ski-

bene. Vi oplever også oftere, at selskaberne

ønsker de ”rå” data så deres egen GIS afde-

ling kan viderebearbejde de informationer og

analyser, som vi har produceret for dem."

Et andet område i fremgang er rederier,

der arrangerer krydstogter. Med den vigende

is og den generelt stigende interesse for de

arktiske egne, ser de et helt nyt marked i

området. Krydstogtrederierne er særligt inte-

resseret i sejlforholdene i de forskellige fjorde

eller andre områder af særlig interesse i tu-

ristmæssig sammenhæng. Udfordringen er

så, at man ikke kan være sikker på, at der er

isfrit og dermed kan sejle ind i den ønskede

fjord eller anløbe den pågældende havn på

det ønskede tidspunkt.

”Vi lægger hovedparten af iskortene på net-

tet, men vi fremstiller også mange special-

kort til specifikke brugere og kunder. Vi har

også mange forespørgsler på ’gamle’ iskort,

så man kan se, hvad der historisk har været

i området og planlægge ud fra det. For ek-

sempel ønsker krydstogtskibe at anløbe for-

skellige havne og hvornår kan de det?

Danmarks TitanicDanmarks Meteorologiske Institut blev opret-

tet i 1872 og allerede kort efter begyndte

instituttet at indsamle oplysninger om de

grønlandske farvande. Man gjorde det ved at

anmode skibsførere af de grønlandske skibe

om at indtegne deres iagttagelser om isfore-

komster på medgivne kort. Iagttagelserne

blev suppleret med observationer fra byer og

bygder for også at få isinformationer udenfor

besejlingssæsonen.

M/S Hans Hedtoft var den Kongelige

Grønlandske Handels (KGH) største og nyeste

skib. Det var specielt konstrueret til sejlads i

isfyldt farvand med blandt andet forstærket

stævn og dobbelt bund. Endvidere var det

inddelt i syv vandtætte rum, så det ifølge be-

regningerne skulle kunne holde sig flydende,

selv om det ene rum blev fyldt med vand.

Hans Hedtoft sank den 30. januar 1959 ca.

25 sømil øst for Kap Farvel efter at være sej-

let ind i et voldsomt uvejr og et meget isfyldt

farvand. Det var på selve jomfrurejsen skibet

kolliderede med et isbjerg og 40 besætnings-

medlemmer og 55 passagerer omkom. 9 må-

neder efter forliset fandt man en rednings-

krans på Island – det eneste vraggods man

endnu har fundet.

Hans Hedtofts forlis blev startskuddet på

DMI’s istjeneste, der siden har foretaget is-

rekognosering 1-3 gange om ugen fra den

nedlagte militære flyveplads ved Narsarsuaq

– og altså nu med bedre og bedre hjælp fra

satellitbilleder.

Tallene i isægget fortæller om istykkelse, iskoncentration i tiendedele og flagestørrelser. Iskort udsendes for 3-5 gange om ugen i storissæsonen.

På grund af de mange års obser-vationer er DMI i besiddelse af et meget stort datasæt, og når man sammenligner gennemsnittet af antallet af isfrie dage for perioden 1978-2008 med data fra perioden 2000-2008 fremgår det, at antallet af isfrie dage i havet ud for Vestgrønland er øget markant. I september 2007 lå isudbredelsen i det arktiske hav på sit laveste niveau nogensinde i de år 35, hvor der er gennemført satellitobservationer af havisen i det arktiske ocean og denne udvikling er forsat i 2010, hvor isudbredelsen i det arktiske ocean var på sit næstlaveste niveau i de år, hvor der er foretaget målinger. På nuværende tidspunkt tegner 2011 til at blive mere isfattigt end 2010.

Side 9GIS i Aktion 3. Kvartal 2011

Organisatoriske udfordringer er den største barriere

CEDI, Center for Digital Forvaltning, har

sammen med KL og KMS i en ny rapport

taget temperaturen på strategisk brug af

geodata i offentlige myndigheder.

En ny rapport fra CEDI slår fast, at

mange offentlige myndigheder allerede er

langt i brugen af geodata på et strategisk

niveau og at interessen for at komme i

gang er stor hos de fleste i restfeltet. Men

rapporten slår også fast, at der er en del

barrierer, der skal overvindes for at man

som organisation udnytter geodatas potentiale fuldt ud.

"Det mest slående ved denne rapport er det forhold, at 27 % af

de adspurgte myndigheder ikke har erfaring med strategisk brug af

geodata, men gerne vil have det. Det er faktisk det mest interessante

tal i undersøgelsen. Tallet peger nemlig på, at der er nogle barrierer,

der står i vejen for at øge den strategiske anvendelse af geodata i det

offentlige," fortæller Kristoffer Nilaus Olsen, Senioranalytiker fra CEDI

og hovedforfatter til rapporten.

Undersøgelsen tegner et billede af en hverdag, hvor geodata og

geografiske informations systemer (GIS) først og fremmest bliver brugt

til at understøtte konkrete, lovbestemte opgaver indenfor miljø,

infrastruktur og beredskab. Men undersøgelsens resultater lægger

også op til, at der er et enormt potentiale, der endnu ikke er udnyt-

Manglende tværgående samarbejde må ikke spænde ben for langsigtede effektiviseringsgevinster i det offentlige.

tet af forskellige årsager. Strategisk brug af geodata er i rapporten

kendetegnet ved at være tværfagligt organiseret med inddragelse af

medarbejdere fra såvel fagkontorer/-forvaltninger som tekniske og

administrative støttefunktioner. Projektet refererer organisatorisk til

myndighedens tværgående projektråd og vil have til formål at opfylde

konkrete resultatmål med afsæt i en opstillet business case.

"De adspurgte peger samstemmende på, at den største barriere er

de organisatoriske udfordringer. Det handler helt konkret om, at der

sidder en række personer og arbejder med geodata – og så sidder der

langt flere, der ikke arbejder med geodata. Hver for sig har de forskel-

lige arbejdsprocesser og rutiner, som måske fungerer nogenlunde, og

så kan være svært i forhold til etablerede arbejdsgange, pludselig at

gøre tingene på en ny og anderledes måde. Også selvom det rent

effektiviseringsmæssigt giver meget god mening.”

For Kristoffer Nilaus handler det om at bryde de etablerede siloer

ned og begynde at arbejde mere på tværs af organisationen. Derfor

skal der skabes et forum eller beslutningsorgan på tværs af forvaltnin-

ger og organisatoriske enheder, hvor man kan drøfte disse ting. Det

handler om at få etableret en dialog og komme ind i en ramme, hvor

man løbende kan prioritere beslutninger om investeringer i øget brug

af geodata.

Mere indflydelseDer har allerede været en række ganske gode business cases, der viser

hvor man meget hurtigt kan tjene sin investering hjem, fx indenfor

intelligent planlægning af hjemmeplejebesøg ved hjælp af ruteop-

timeringssystemer. Alligevel kan der være en vis træghed i forhold til

cases med selv ret klare effektiviseringsgevinster. Frontløberkommuner

har også vist, at man med geodata-analyser kan forudsige udgiftsud-

viklingen på området for udsatte børn og unge og løbende foretage

en mere rationel ressourceallokering og udgiftsstyring, hvilket er en

udfordring, som mange kommuner slås med i disse år. Men det er

stadig de færreste kommunale effektiviseringskataloger, der gør brug

af de nye digitale muligheder, hvor man med online-kort kan få over-

blik over den geografiske fordeling i kommunens ressourcetræk og

hvordan den udvikler sig over tid.

"Problemstillingen her er, at geodata ligger længere nede i værdi-

kæden. Det skal op og medvirke som en mulig løsning, når man i de

Organisatoriske udfordringer er den største barriere

Strategisk brug af geodata er, ifølge rapporten,

kendetegnet ved "at være tværfagligt

organiseret med inddragelse af medarbejdere

fra såvel fagkontorer/- forvaltninger som

tekniske og administrative støttefunktioner.

Projektet refererer organisatorisk til myndig-

hedens tværgående projektråd og vil have til

formål at opfylde konkrete resultatmål med

afsæt i en opstillet business case."

Kristoffer Nilaus Olsen

Side 10

offentlige myndigheder sidder og diskuterer de instrumenter, der kan

bruges, når en problemstilling skal løses. Det fælleskommunale geo-

datasamarbejde kan her komme til at spille en rolle, hvis de har dén

ambition. Men så skal de sætte sig for at anbefale fællesløsninger for

kommunerne."

For overhovedet at komme længere op i værdikæden og blive

en mulig løsning på en problemstilling, så er der dog også en lidt

krævende cocktail af kompetencer, der skal være til stede. I under-

søgelsen bliver der da også svaret for manges vedkommende, at det

er et område, der "kræver særlige kompetencer" og "at man ikke er

med i de nødvendige beslutningsfora hos beslutningstagerne".

”For mig at se mangler der fora, hvor man bringer alle de rette

aktører sammen på rette tidspunkt. Nogle kommuner har arbejdet

med at tage geodata med ind i den almindelige debat om digitali-

seringsstrategien. Det er bare ikke alle der har fået taget fat på det,

og det er i mine øjne en essentiel udfordring. Samtidig kræver områ-

det også, at man på én gang har indsigt i teknologien, overblik over

organisationen og at man kan italesætte, hvordan teknologien kan

forbedre måden man gør tingene på."

CEDI's analyse "Strategisk brug af geodata i offentlige myndigheder" er på 18 sider inklusive bilag. Analysen stilles gratis til rådighed for medlemmer af CEDI's Netværk.

KONTAKTPERSONKristoffer Nilaus Olsen, kno@cedi.dk, telefon 33 42 70 91.

Han er ikke i tvivl om, at geodata har et strategisk potentiale og at

der virkelig kan være store effektiviseringsgevinster i vente, hvis man

formår at understøtte arbejdsgange på tværs af forvaltninger.

"Teknologien udvikler sig enormt i disse år. Samtidig er det også

interessant, at 54 % af de adspurgte svarer, at de har en meget høj

grad af erfaring med strategisk brug af geodata og 12 % har nogen

erfaring. Dertil skal lægges 27 %, der meget gerne vil have mere

erfaring. Jeg synes det er imponerende, at der er så mange, der alle-

rede nu er i gang – og at der generelt er et vist fokus på området,"

siger Kristoffer Nilaus Olsen.

Der ligger store effektiviseringsgevinster ved at bryde siloer ned og arbejde tværorganisatorisk. Det kan fx gøres ved at skabe et beslutningsorgan på tværs af organisatoriske og forvaltningsmæssige enheder.

Side 11GIS i Aktion 3. Kvartal 2011

Beregningsmetode EU-godkendt

EU's vandrammedirektiv blev vedtaget i 2000

og er en langsigtet plan, der sigter mod at

forbedre det økologiske miljø i vandløb, søer,

kystvand og grundvand. For at nå målene har

man fra Naturstyrelsens (NST) side peget på, at

man skal reducere og minimere vandløbsvedli-

gehold for at forbedre den økologiske tilstand

for udvalgte vandløbsstrækninger.

En af årsagerne til den hidtidige vedligehol-

delse af vandløb – blandt andet grødeskæring

– har været at sikre en høj vandledningsevne,

så vandet hurtigt og effektivt blev ledt væk og

landmændenes arealer ikke blev oversvømmet.

Ian Berg Sonne, Digital forvaltning og GIS,

KMS Aalborg, har været involveret i selve

arbejdet med at finde en metode, der kan

bruges til at regne ud, hvor store arealer der

eventuelt skal kompenseres til landmændene,

hvis man mindsker vedligeholdelsesstanden af

udvalgte vandløb.

"Normalt vil man skære grøder 2-4 gange

om året og i nogle tilfælde grave vandløbet op

for at sikre det bedste flow igennem vand-

løbet. Ved at nedbringe den vedligeholdelse

øger man sandsynligheden for at der sker

oversvømmelser. Og da der bruges EU midler

til at kompenserer de landmænd, der som føl-

ge deraf får oversvømmet dele af deres mar-

ker, er det nødvendigt at finde en metode, der

kan screene for og give et estimat på hvilke

arealer, der kan blive oversvømmet – og hvor

store arealer det drejer sig om," forklarer han.

For at finde de arealer med størst risiko

for oversvømmelse for de udvalgte vandløb

anvendte han ArcGIS, den danske højdemodel

og tilgængelige data om vandløbsvandstan-

den. Ud fra de tilgængelige data har NST reg-

net sig frem til, at der vil være en vandstands-

Beregningsmetode EU-godkendtScreeningsmetode til beregning af oversvømmede arealer er EU godkendt.

stigning på omkring 20 centimeter, hvis man

holder op med at vedligeholde vandløb. Ved at

lægge en "nulvandstand" ind i højdemodellen

og lave en GIS-model, hvor vandstanden bliver

hævet 20 centimeter, kan man få et tydeligt

billede af, hvilke arealer der vil blive påvirket.

"Der er mange flere faktorer, der spiller ind,

hvis man skal regne den eksakte vandstands-

stigning ud. Men dette er en screeningsme-

tode, som er billig og hurtig i forhold til at

opstille hydrauliske modeller. Derfor kan vi på

den måde få et overslag over, hvor meget der

bliver oversvømmet og hvor det sker."

Med den viden er det muligt at gå ind og

se på dyrkningsintensiteten på de arealer der,

ifølge modellen, bliver oversvømmet og på

den baggrund komme med et bud på, hvilke

erstatningskrav landmænd vil komme med

overfor Staten.

"Når hele denne øvelse er vigtig, hænger

det sammen med, at det er Staten der skal

kompensere landmændene, men at det er

EU-penge, der skal kompenseres med. Derfor

skal EU godkende, at det er denne model,

der danner grundlag for, hvilke landmænd

der kan komme i betragtning," forklarer Ian

Berg Sonne.

Den foreslåede metode til udregning af

kompensation i forbindelse med oversvøm-

mede arealer har været rundt om EU-kom-

missionen, der har godkendt den. Dermed

kan der udbetales EU-penge efter den me-

tode efterhånden som kravene kommer ind.

"Men inden vi når så langt, så skal vandpla-

nerne endeligt vedtages og der skal en poli-

tisk forhandling til, som kan præcisere hvor-

dan ordningen skal skrues sammen."

EU's vandrammedirektiv blev vedtaget den 23. oktober

2000 og har indledt en ny og integreret fremgangsmåde

inden for vandforvaltningen af vandløbsoplande. Med

afsæt i en kvalitetsmålsætning om god tilstand for vandløb,

søer, kystområder og grundvand i 2015 opstiller direktivet

overordnede rammer for den administrative struktur, for

planlægningen og for overvågningen af vandmiljøet.

Vandrammedirektivet lægger op til, at afstanden mellem

den forventede vandkvalitet i 2015 og målet om god tilstand

skal indsnævres ved brug af de mest omkostningseffektive

foranstaltninger.

Side 12

KURSUS: Screening for oversvømmelses- udbredelse med 3D-data

Informi GIS udbyder et én-dages kursus med det målrettede fokus at anvende laserskannede højde-data til at foretage en screening/vurdering af oversvømmelser i et givet område i forbindelse med lavninger/lunker, ådale/vådområder samt kyster, med og uden diger.

I kurset anvendes data fra Kolding Kommune og værktøjer i ArcGIS for Desktop-udvidelserne ArcGIS 3D Analyst og Spatial Analyst. Der forudsættes erfaring med anvend-else af ArcGIS for Desktop mindst svarende til kurset ‘Desktop 2: Værk-tøjer og funktionalitet’. Endvidere forventes det, at du har kendskab til de overordnede anvendelses-muligheder i digitale højdemodeller og/eller rasterdata i almindelighed, det kan være indenfor såvel analyse som visualisering.

Kursusmaterialet er udarbejdet af Informi GIS og er overvejende på dansk.

BlomInfo/KMS har siden 2007 stået for leveringen/kvalitetssikring af den danske digitale højdemodel (DHM) til primært staten, kommu-ner og rådgivere. Data er et resultat af en landsdækkende laserskanning fra fly. Det er data med en meget høj horisontal opløsning (1,6m) og en lille vertikal usikkerhed, i praksis <5cm på faste overflader.

Kontakt Informi GIS for nærmere info om datoer.

Har man en ArcGIS med Spatial Analyst Extension og adgang til en Digitale Højdemodel er det muligt at screene et vandløbs oversvømmelsespotentiale. Her ses vandløbets midte som en rød markering.

Screeningsmetode til beregning af oversvømmede arealer er EU godkendt.

Vandløbets fald omsættes til en skrånende flade – et tentativ vandspejl – som viser hvor vandet placere sig ved en vandstandsstigning.

På dette billede ses det oversvømmede areal svarende til ovenstående beregning.

Side 13GIS i Aktion 3. Kvartal 2011

One Degree Matters – 1 grad tæller

1 °C tæller. Stiger temperaturen den forventede ekstra grad, hvilket bringer os op på en temperaturstigning på to grader totalt i forhold til det førindustrielle niveau, er vi på ukendt grund klimamæssigt.

Side 14

Tæt ved 15.000 mennesker har taget plads i den store sal i San Diego

Convention Center. Lyset i salen er slukket og oppe på scenen står

præsident for Esri, Jack Dangermond, for at byde den næste keynote

speaker velkommen.

Vi er til åbningen af verdens største GIS konference. I adskillige ti-

mer har vi hørt om kommende features og forbedringer i ArcGIS,

og nu er tiden inde til at høre, hvordan andre organisationer bruger

GIS og samarbejder med Esri.

”I would like to welcome a very special person,” siger Jack Dan-

germond. ”Professor Jacqueline McGlade, please take over.” Og det

gør hun så.

Jacqueline McGlade er administrerende direktør for Det Europæ-

iske Miljøagentur (EEA). Agenturet har hovedsæde på Kgs. Nytorv i

København, men betjener borgere, politikere, forskere mv. langt ud

over EU's grænser. Agenturet indsamler og analyserer data om

miljøets tilstand fra de 27 EU medlemslande, samt fra Tyrkiet, Island,

Norge, Liechtenstein og Schweiz. De senere år er agenturet, udover

at samarbejde med de mange politikere i Kommissionen, Rådet og

Parlamentet også begyndt at kommunikere direkte med borgerne,

blandt andet via gratis data, kort og services. Så søger du overblik

over miljøets tilstand – og konsekvenserne af klimaforandringerne – i

Europa, er agenturet og dets hjemmeside et oplagt sted at starte.

GIS i Aktion mødte Jacqueline McGlade kort efter hendes keynote

på konferencen i sommers.

GIA: I din præsentation på konferencen fortalte du, at bare en grads stigning i temperaturen vil få meget negative konsekven-ser. Hvis det kun er 1°C, der skiller os fra katastrofen, er det så ikke allerede for sent?McGlade: Når jeg taler om vigtigheden af den ene grad, skyldes det,

at vi faktisk allerede i dag ser forandringer der skyldes den nuværende

temperaturstigning på 1°C. Hvis den globale opvarmning stiger med

endnu 1°C, hvilket ville betyde en temperaturstigning på 2°C totalt,

vil vi for alvor opleve de negative konsekvenser. For 10 år siden ville

denne stigning nok ikke blive betragtet som ildevarslende. Men i dag

kan vi se, at den ekstra ene grad er nok til at bevæge os derud, hvor

vi ikke har været før klimamæssigt. Agenturet forsøger at vise, at det

næsten er som en ikke-lineær reaktion. Forandringerne sker hurtigere,

på flere niveauer og mere intenst. Forskningsverdenen, og dermed po-

litikerne har måttet revidere deres synspunkt og siger nu, at vi er nødt

til at begrænse den globale opvarmning til allerhøjst 2°C i forhold til

det førindustrielle niveau.

GIA: Tror du, vi kan gøre det?McGlade: Selv hvis de industrialiserede lande reducerer udledningen

af drivhusgasser med 25-40 % indenfor de næste ti år – og med 80-

95 % inden 2050 – ville det ikke være muligt at begrænse den globa-

le opvarmning til 2°C i forhold til det førindustrielle niveau. Alle lande

er nødt til at involvere sig meget mere i at afbøde klimaforandrin-

gerne. Hvis vi skal have en rimelig chance for at nå målet om ikke at

overskride de 2°C, skal udledningen af drivhusgasser globalt set ikke

stige efter 2020 og den skal reduceres med 50 % i forhold til hvad

den var i 1990 i 2050 – og fortsætte med at falde derefter. Grundet

de indbyggede usikkerheder der er i klimamodellering, tror jeg, vi i dag

ville sige, at vi faktisk er nødt til at tænke på et drastisk fald i vores brug

af fossile brændsler. Jo før vi reducerer brugen af fossilt brændstof, jo

større chance har vi for at holde os i nærheden af målet om de 2°C.

GIA: I Vesteuropa er adgangen til energi meget nem og mange tænker måske ikke over, hvor meget vi forbruger. Hvad kan vi gøre for at ændre vores adfærd? McGlade: Som du sagde, er vores adgang til energi meget nem. Men

adgangen til vedvarende energi er endnu ikke så nem, som den kunne

være. Det er muligt i langt højere grad at dække vores energibehov

med vedvarende energi. Jeg ser, at regeringer er begyndt at rykke hur-

tigt på det punkt. De investerer i vindenergi, solenergi, vandenergi mv.

Udfordringen bliver at forudse, hvordan klimaændringerne vil påvirke

sammensætningen af vores hjemmehørende (europæiske) energires-

sourcer, så vi ikke igen binder os til én energikilde, men sikrer, at vi bru-

ger det bedste mix af kilder på ethvert givent sted. Og det gælder for

hele kloden. Så vi skal selvfølgelig erstatte kul og fossilt brændstof, især

i forhold til transportsystemet, men den sikreste, mest levedygtige og

bæredygtige situation er den, hvor vi bruger et mix af energikilder.

Mere brugervenlige kort skal, ifølge professor og adm. direktør, Jacqueline McGlade, hjælpe os til en mere bæredygtig fremtid.

Jacqueline McGlade har siden 2003 været administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur. Her har professor McGlade bl.a. arbejdet for at skabe en tættere relation mellem forskning og politik og borgere og for at demokratisere informationsprocesserne, bl.a. ved at inddrage borgerne mere i data-indsamlingen.

One Degree Matters – 1 grad tæller

Side 15GIS i Aktion 3. Kvartal 2011

One Degree Matters – 1 grad tæller

beslutter at flytte fordi du og dine børns helbred måske vil blive påvir-

ket i det lange løb. Det er eksempler på data, vi formidler til borgerne

og det er noget af det agenturet kan – og eftersom vi tilsammen taler

26 forskellige sprog kan vi nå langt ud i Europa. Vi prøver at besvare

"Og hvad så?"-spørgsmålet for borgerne. Regeringer gør hvad de gør,

borgerne hjælper os med at definere, hvad de er interesserede i og

i midten sidder vi så og siger: "Faktisk bør du interessere dig for det

her af de og de grunde" eller: "Vi synes, du skal se nærmere på det

her fænomen for det påvirker helbredet på langt sigt."

GIA: Er der forskel på, hvordan informationer skal formidles alt efter om I kommunikerer med borgere eller politikere?McGlade: Ja, det er der. I vores stiftelsesgrundlag, som er meget inspi-

rerende og måske noget af det bedste lovgivning jeg har set, forudså

man, at agenturet ville få behov for at kommunikere direkte med Euro-

pas befolkning. Det er en stor udfordring, eftersom der er over 500

millioner borgere. I begyndelsen arbejdede vi meget tæt sammen med

lovgiverne: Kommissionen, Parlamentet og Rådet. Med tiden har vi

etableret os som et pålideligt agentur og partner. Vi er uafhængige og i

stand til at kritisere. Vi kan lave den form for analyser folk har brug for

og vi har vist, at der er europæisk værdi i at sætte information sammen.

Det næste skridt er at tage den information og give den til borgerne

og at indsamle information fra dem. Så vi

har gennemgået en nødvendig og naturlig

proces. Men det er egentlig lidt af et til-

fælde, at vi både har de rigtige budskaber,

redskaber, software og enheder, nu hvor vi

skal engagere og kommunikere med bor-

gerne. Men på en måde er der overens-

stemmelse mellem, at folk vil have adgang

til informationen og at de, gennem alle de

forskellige platforme, kan få det.

GIA: Hvad er vigtigt, når I kommuni-kerer med politikerne og hvilken vær-di giver jeres informationer dem?McGlade: Som en ny ting kan vi give

politikerne en fornemmelse af hvad der

bekymrer de lokale vælgere. Vi har en

række platforme: Eye on Earth, sociale

medier med videre. De giver politikere et direkte og umiddelbart svar

på, hvad der optager borgerne, hvad de ser som et problem eller en

gene. På en måde udstyrer vi politikere med et utroligt sæt af kommu-

nikationsenheder, der fortæller om borgernes bekymringer i forhold

til miljøet. Vi giver dem også en lang række andre informationer. Vi

rapporterer ikke kun data, men fortolker dem også i stigende grad. Vi

laver vurderinger og kan vise hvilke politikker, der ikke virker så godt,

områder hvor vi har brug for nye politikker eller hvor der måske aldrig

har været en politik. Samtidig imødekommer vi den måde politikere

arbejder på. De fleste er ikke tekniske eksperter. Derfor er det vigtigt,

at vi bidrager med viden om hvad der har betydning for menneskers

og økosystemers sundhed og om hvordan vi på langt sigt kan bevare

de goder og ydelser som verdens økosystemer forsyner os med.

Et "økosystem" er et komplekst og dynamisk samspil mellem

planter, dyr, mikroorganismer og det naturlige miljø, som fungerer

GIA: Hvordan kan EEA hjælpe os borgere med det?McGlade: Jeg tror, vi i stigende grad vil producere kort som er nemme

for borgere at bruge. For eksempel producerer energiindustrien meget

sofistikerede vindkort, men det er også vigtigt, at folk generelt forstår,

at det er godt at have vindenergi i nogle dele af Europa og solenergi

i andre. Noget af det agenturet laver, er derfor at oversætte de me-

get tekniske og detaljerede informationer, som industrien bruger og

udvikler, til noget folk kan bruge i deres hverdag – bl.a. til at forbedre

miljøet. Vi får fx de officielle data som skal afrapporteres ifølge lovgiv-

ningen, men vi er i højere grad begyndt at understøtte disse data med

data fra industrien, NGO’er og andre. Det giver en meget omfattende

information, der fortæller borgerne om de ting, der betyder noget for

dem: Oversvømmelser, tørke, skovbrande, hvor de får deres energi fra,

hvor deres mad kommer fra og så videre.

GIA: EEA er meget innovative i måden at informere borgerne på; bl.a. med de data og kort I stiller til rådighed via internet og telefon. Hvad er jeres vision for dette?McGlade: Med finanskrisen er det blevet tydeligt, at mange regerin-

ger fremover vil få svært ved at finansiere et omfattende miljøovervåg-

nings- og observationsprogram. Det giver derfor god mening at enga-

gere borgerne i at passe på deres lokale miljø og blive mere vidende

omkring det. For at gøre det –

og dermed forfølge ideen om,

at civilsamfundet er del af en

bevægelse mod mere demokrati

og en demokratisering af infor-

mation – skal vi udvikle løsninger,

der er nemme at bruge. Det kan

fx betyde, at vi skal lave applika-

tioner til telefoner eller internettet

eller arbejde med sociale medier,

så vi kan understøtte den måde,

især unge, mennesker kommuni-

kerer med hinanden på.

GIA: I får dataindberetninger fra regeringerne i EU landene. Hvordan kan borgernes informationer bidrage?McGlade: Vi kan ikke længere forvente, at regeringer kan monitorere

hele deres territorium på en meningsfuld måde. De har nok at gøre

med at regulere industrien og sikre, at vi har den rigtige infrastruktur.

Det er næsten som en ny arbejdsfordeling, hvor vi beder borgerne om

at supplere og forbedre det, regeringerne allerede gør. Det betyder,

som sagt, at vi får en meget omfattende information med mange

facetter. Her ser vi, at det, der er relevant for borgerne, er meget for-

skelligt fra det politikerne skal bruge til at planlægge og regulere på

længere sigt. I de senere år har vi set en stor interesse i det vi kalder

near real time data. Det er fx hvordan luftkvaliteten har været i den

seneste time eller kortlægning af støjniveau… Alle de ting, der påvir-

ker folk i dagligdagen. Hvis du fx har en vejrtrækningslidelse, er det

relevant at vide, hvor meget ozon der er i luften for at vurdere hvilke

forholdsregler du må tage for at komme på arbejde. Eller hvis du

bor i et hus, hvor du eksponeres for meget støj, kan det være, at du

Et "økosystem" er et komplekst og dynamisk samspil mellem planter, dyr, mikroorganismer og det natur-lige miljø, som fungerer sammen som en enhed og er afhængige af hinanden. Verdens økosystemer forsyner mennesket med en lang række fordele, som kaldes "økosystemgoder og -ydelser". Goderne omfatter fødevarer (kød, fisk, grøntsager osv.), vand, brændstoffer og træ, mens ydelserne omfatter vandforsyning og luftrensning, naturlig genanven-delse af affald, jordbundsdannelse, bestøvning og de reguleringsmekanismer, som naturen anvender til at kontrollere klimaforhold og bestanden af dyr, insekter og andre organismer, hvis den får lov til at passe sig selv.

Side 16

sammen som en enhed og er afhængige af hinanden. Verdens øko-

systemer forsyner mennesket med en lang række fordele, som kaldes

"økosystemgoder og -ydelser". Goderne omfatter fødevarer (kød, fisk,

grøntsager osv.), vand, brændstoffer og træ, mens ydelserne omfat-

ter vandforsyning og luftrensning, naturlig genanvendelse af affald,

jordbundsdannelse, bestøvning og de reguleringsmekanismer, som

naturen anvender til at kontrollere klimaforhold og bestanden af dyr,

insekter og andre organismer, hvis den får lov til at passe sig selv.

Det er en af vores opgaver: At fjerne fagudtryk og sørge for, at det er

til at forstå. Samtidig skal vi give lovgiverne de rette retningslinjer og

redskaber og sørge for, at de har de informationer, der er nødvendige

for at holde øje med om lovgivningen virker.

GIA : Hvilke redskaber leverer I for eksempel?McGlade: Nogle gange er det noget så enkelt som et rapporterings-

direktiv, fx ’Hvad vil vi vide hvornår?’. Andre gange kan det være så

komplekst som at sige: ’Hvad betyder det at have en god miljømæssig

status og hvilke indikatorer har medlemslandene på det? Ser vi det på

truede dyrearter? På vandkvaliteten? Vi bruger tid på at hjælpe med-

lemslandene med at definere de indikatorer, der kan uddrages fra deres

data målinger, og som viser om deres politikker virker i virkeligheden.

GIA: Du har allerede fortalt lidt om Eye on Earth, der er en kommunikationsplatform I pt. samarbejder med Microsoft om og fremover også vil samarbejde med Esri om. Kan du fortælle mere om det samarbejde?McGlade: Det er et trevejspartnerskab. Lige nu står vi på tærsklen til

at lancere noget som er ret revolutionerende, så det er meget spænd-

ende. Det har styrken fra de tre partnere, men bliver et offentligt

gode, hvilket gør det ret ekstraordinært. Esri vil bidrage med redska-

ber, der gør det lettere for helt almindelige borgere at publicere kort

og lave meget sofistikerede outputs på en helt ny måde. Disse red-

skaber, kombineret med en række analytiske muligheder, databaser,

statistik, velkendt software (SQL server) og et datacenter, hvor folk

kan indsende egne data og bestemme rettigheder, udstilles i en

cloud platform. Det betyder, at vi har ressourcer så fx små virksom-

heder kan lave geospatiale statistikker, der giver mening for deres

forretning. En miljørådgiver kan fx meget hurtigt sammenholde tal

og statistikker med hvordan miljøet har det. Jeg tror, det vil ændre

folks syn på verden at se data fra miljøsektoren i et nyt lys. Det er

klart, at det vil få betydning for landbrug og skovbrug i forhold til

data om oversvømmelser og tørke. Men det vil også få betydning

for folk, der lever i byområder, for de har brug for information om

luftkvalitet, grønne områder osv.

Så Eye on Earth er en vidunderlig sammensmeltning af præstationer

fra de forskellige partnere. Det giver os de nyeste IT-løsninger og ved

at have det hele ’i skyen’ får vi en række stordriftsfordele samtidig

med, at det hjælper regeringer med at lave mere e-government (at

myndigheder bruger IT til at kommunikere og samarbejde med bor-

gere, red.). Platformen er global. Mit håb er, at vi om to-tre år kan

streame information fra vores satellitplatforme. Forestil dig fx, at

du skal registrere og certificere et nyt stykke skov til tømmer. Med

Eye on Earth kan du ikke alene udpege det som en jordlod, du kan

forudse konsekvenserne af klimaforandringerne og ud fra det bedre

bestemme hvilke sorter, du bør plante. Du kan lave en bæredygtig

forvaltningsplan, se hvilke transportruter du skal bruge for at fælde

træer individuelt, du kan se på biodiversiteten og så videre. Det kan

også være du er entreprenør og skal lave et nyt bygningskompleks.

Så kan du aflæse områdets luftkvalitet, se støjkortlægningen, ana-

lysere hvordan det giver bedst mening, at folk bevæger sig rundt

og hvilken biodiversitet der er. Du kan i det hele taget etablere om-

rådet, så naboer og kommende beboere kan deltage i processen.

Det vil give projektet større social sammenhængskraft frem for bare

at være nogle nye bygninger. Og det er netop hvad Eye on Earth

handler om. Det handler om community mapping, om borgerviden-

Med Eye on Earth kan du snart få data i near real time, der giver dig opdateringer om fx luftforurening.

Side 17GIS i Aktion 3. Kvartal 2011

One Degree Matters – 1 grad tæller

skab. Det handler om at engagere folk på vidt forskellige måder. Men

det handler også om at skabe en solid, stærk og pålidelig infrastruktur,

hvor regeringer ikke alene føler, at de bliver holdt ansvarlige, men også

kan vise, når de laver fremskridt. Et sted hvor de kan vise, at når man

anstrenger sig, så sker der også noget. Så for mig er det et vidunderligt

eksempel på, hvordan man kombinerer det filantropiske med det civile

samfund og demokratiseringsprocesserne ved at dele information.

GIA: Og på den måde er EEA også med til at øge gennemsigtig-heden og gøre regeringer mere ansvarlige for deres handlinger?McGlade: Absolut. Vi har en god og disciplineret gruppe medlemslan-

de, som rapporterer jævnligt og redeligt. Men nogle gange er der brug

for et ekstra skridt: Tilgængelighed. Folk har brug for at finde informa-

tionen på en nemmere måde. Og Eye on Earth vil give større tilgænge-

lighed. Den vil levere helt ind i folks hjem, hvis de ønsker det.

På telefonen når de har behov for det. Vi vil i stigende grad levere

data i near real time. Det er sjældent en del af lovgivningen, men

borgere og byer vil producere information på frivilligt basis. Vi vil kvali-

tetssikre data, som vil blive hostet af forskellige udbydere, så ejerska-

bet er sikret, men sådan at informationen alligevel kan deles med alle.

Dette er ikke bare en utopi, det foregår allerede. Borgerne giver os

informationer, som de ikke tidligere ville have tænkt på at rapportere.

Jeg tror, de kan se hvordan deres observationer passer ind i det store

billede.

GIA: Og virksomheder, borgere og alle kan bruge den information, der er på Eye on Earth?McGlade: Ja. Det er fuldstændigt gratis. Det er et offentligt gode og

jeg synes Esri og Microsoft skal anerkendes for deres bidrag til, at vi

kan give noget tilbage til verdenssamfundet.

Hvilke afgrøder skal landbruget dyrke i fremtiden for at tilpasse sig klimaændringerne? Data, kort og services fra Eye on Earth kan give svar.

Side 18

Har du tidligere været på Esri Brugerkonference?Det korte svar er nej. Det lidt længere svar

er, at jeg har arbejdet på at komme på

konferencen i efterhånden en del år. Men

jeg har skiftet job et par gange i de sidst

forløbne ti år, og så starter man lidt forfra,

hver gang man kommer til et nyt job. End-

videre har økonomisk smalhals i de seneste

år ikke fremmet processen.

Hvordan fik du ledelsens opbakning til turen?På trods af gode, logiske argumenter som at konference-deltagelsen er

gratis, samt at det – i modsætning til den europæiske udgave af bru-

gerkonferencen – kun er her, at det er Esri's egne eksperter, der står

for indlæggene, kan ledelsen i en offentlig virksomhed være lidt skep-

tisk overfor at bevilge penge til deltagelse i en konference så langt væk

som USA. I mit tilfælde skulle det helt op og vende i øverste ledelses-

lag, og meldingen tilbage var, at hvis den pågældende leder vurderer,

at det er relevant, så kan deltagelse bevilges. Dermed er der nu åbnet

op for, at mine kolleger og jeg fremover måske vil have lidt nemmere

ved at komme af sted. Nu hvor jeg har været af sted, har jeg ingen

problemer overhovedet med at argumentere for, at pengene er givet

godt ud, og jeg er da også ved at forberede et indlæg for min afde-

ling, så jeg kan dele ud af den viden, jeg fik med hjem.

Havde du et specielt formål med at deltage?Jeg er efterhånden en gammel rotte på ArcGIS platformen og har

igennem årene i stigende grad brugt Esri’s mange forskellige hjemme-

sider som input til mit daglige arbejde. Der er mange forskellige

”ArcGIS Ressources” og ikke mindst deres ”Esri Conference Procee-

dings”, hvor man kan se indlæggene fra mange af de konferencer,

der bliver arrangeret. Derfor har jeg vidst i lang tid, at der er et meget

højt teknisk niveau på konferencerne – og i mine øjne kan man næ-

sten sidestille en sådan konference med at komme på et GIS-teknisk

kursus. Et kursus går godt nok mere i dybden men omfatter til gen-

gæld kun et lille hjørne af ArcGIS-platformen, mens en konference

opdaterer dig vedrørende ny funktionalitet og nye muligheder på hele

platformen. Det ser jeg som fordelen ved en konference.

Hvad vil du specielt fremhæve fra konferencen?Udover at høre en masse gode indlæg, så vil jeg først og fremmest

fremhæve, det der kaldes ”Esri Show Case”, som er et område i messe-

hallen, hvor alle Esri's egne udviklere sidder. Og de sidder faktisk bare

og venter på, at man kommer hen og snakker med dem og spørger

ind til de ting, man selv sidder og arbejder på. Jeg har bl.a. arbejdet

en del med Flex API'et i det sidste års tid og har i den forbindelse

jævnligt været i kontakt med de andre på ”ArcGIS API For Flex User

Forum”, hvor man kan udveksle gode råd, tips, tricks og ideer. En, der

ofte gør sig bemærket på dette forum ved at komme med løsninger

på brugernes Flex-problemer, er en af Esri's egne guruer på dette felt,

Dasa Paddock. Ham tog jeg kontakt til på "Esri Show Case", og jeg

havde en halv times rigtig god snak med ham og kunne bl.a. drage

derfra beriget med et par programstumper, der løste konkrete flaske-

halse, jeg har måttet slås med på det seneste. Så på den måde kom

jeg hjem med noget helt konkret og brugbart.

Og så er det selvfølgelig en rigtig god oplevelse og meget positivt,

at man kan få lov til at bruge fem dage udelukkende på at opbygge

viden om ny funktionalitet og nye muligheder på hele ArcGIS plat-

formen, og at man kan udveksle ideer og erfaringer med andre GIS

nørder. Specielt er det en god oplevelse at møde de mange andre fra

den danske gruppe. Alt i alt medfører det, at man kommer hjem med

en masse ideer og er fyldt med energi til at komme derudaf.

Er der noget du konkret arbejder videre med, som du fik med hjem fra konferencen?Jeg har arbejdet meget med Flex API’et, specielt med henblik på at

lave indlejrede, dynamiske kort til kommunens hjemmeside og på lidt

længere sigt med fokus på at erstatte vores 3. parts sagsbehandler-

web-gis-løsning med Flex Viewer. Esri’s strategi med at udvikle API’er

til de tre dominerende web udviklingsværktøjer, Adobe Flex, Java og

Microsoft Silverlight, synes jeg, er genialt, idet man derved har fået

nogle meget stærke værktøjer til at lave web-applikationer med GIS-

funktionalitet. Dette betyder også, at man hele tiden får ny funktiona-

litet indenfor web-udvikling. Den store nyhed i Adobe Flex-miljøet er,

at man nu med en ret lille indsats kan konvertere sine web-applikatio-

ner til applikationer, der kan afvikles på såvel iPads som smartphones,

endda uanset om det er iPhones fra Apple eller Android telefoner. Det

giver en helt ny række af spændende muligheder for at blive mobil og

kommunikere ad den vej også.

En anden ting jeg havde hørt om i forvejen og faktisk vurderet

ikke ville være anvendeligt i kommunalt regi, er ArcGIS Online. Jeg

erfarede, at det virkelig er noget, man arbejder seriøst på at udbrede

hos Esri; og det ser ud som om, man med ArcGIS Online for alvor kan

flytte GIS fra at være noget som fagfolk arbejder med, til at være et

redskab, som alle og enhver kan bruge. Med kun et basalt kendskab

til GIS kan man meget nemt dele sine kort og data med andre. Det

er meget spændende! Jeg så fx også, hvor nemt man via drag-and-

drop kan konvertere en tabel med XY kolonner til et GIS-tema, eller

man kan lave et popup vindue, der udstiller de bagvedliggende data

Udbyttet er i tråd med den øverste ledelses strategiOle Jørgensen, GIS-konsulent i By- og udviklingsforvaltningen, Kolding Kommune, var på dette års Esri Brugerkonference – GIS i Aktion spurgte ind til udbyttet af turen.

Ole Jørgensen

Side 19GIS i Aktion 3. Kvartal 2011

Udbyttet er i tråd med den øverste ledelses strategi

tabulært eller som et histogram eller vinduet kan vise georefererede

billeder. Der er virkelig nogle muligheder for at fremme anvendelsen

af GIS, idet alle med et begrænset GIS-teknisk kendskab selv kan be-

gynde at lave noget meget brugbart, og man undgår samtidig, at den

centrale GIS-afdeling kan komme til at virke som en flaskehals. Der er

endvidere sat mange ressourcer af, så man har adgang til at anvende

gode online basemaps med hyppig opdatering. Det er lige ved, at vi

nærmer os noget, hvor der ligefrem kan spares penge ved at bruge de

tilgængelige basemaps fremfor selv at bruge mange penge på løbende

at få genereret nye tekniske grundkort samt luftfotos. Vi lever i en

tid, hvor hver en krone skal vendes i det offentlige, og der er virkelig

muligheder her.

Hvordan vil din arbejdsplads opleve det som en gevinst, at du har været af sted?Det øverste ledelseslag har meget fokus på, at vi skal have en bedre

borgerservice – og at vi skal fokusere på selvbetjeningsløsninger. Det

er dyrt med borgerhenvendelser, så der skal effektiviseres. Derfor er

det rigtig godt for mig at kunne holde et fokus på Flex API'et og til-

egne mig så meget viden som muligt om de muligheder, det giver. Jeg

har allerede lavet en række dynamiske kort til vores hjemmeside, som

er meget brugt, og jeg er faktisk ved at drukne i henvendelser fra kol-

leger, der vil høre mere om de nye muligheder og have lavet lignende

løsninger. Og når jeg nu kommer og fortæller, at vi også meget nemt

kan komme ud via smartphones og iPads - hele det marked er i vold-

som vækst - så er det virkelig en succeshistorie, der er i direkte tråd

med den øverste ledelses strategi. Det skaber også mere synlighed

overfor omverdenen, der dermed får nemmere ved at forstå, hvad det

egentlig er, vi sidder og laver. Af andre gevinster vil jeg nævne de nye

ting, der er kommet til indenfor Geoprocessering, hvor jeg ved hjælp

af Python kan automatisere endnu flere workflows og processer.

Fik du det ud af konferencen du havde forventet?Ja. Det var en rigtig god konference, både fagligt og socialt. Der sker

et eller andet i den danskergruppe, der er specielt. Det gør en forskel,

at man har været sammen derovre i en uge; nu kan man bedre ringe

til hinanden og spørge ind til, hvordan man får en løst en bestemt

problemstilling. Man er kommet tættere på hinanden på en langtids-

holdbar måde.

Har du gode råd til andre, der skal af sted?Ja, helt sikkert. Du skal gøre mere end bare at sikre dig, at du har

flybillet og hotel og at papirerne er iorden, for så bliver du blæst om-

kuld. Det kræver en grundig planlægning, og der er også gode plan-

lægningsværktøjer på Esri's hjemmeside, så man inden konferencen

kan få overblik over alle indlæg og lægge de mest interessante ind i

sin kalender. Så inden konferencen skal man studere programmet og

beslutte sig for, hvad man vil bruge sin tid på. I nogle tilfælde er der

over 40 samtidige indlæg, så hvis ikke man grundigt har forberedt

sig, så bliver man forvirret. Et andet meget vigtigt råd er: Besøg ”Esri

Show Case” området, hvor alle Esri’s eksperter sidder og bare venter

på at nogen kommer og snakker med dem. Her kører også en række

mere snævre indlæg, som ikke er nævnt i hovedprogrammet, hvor der

er mulighed for at gå i dybden med emner, hvor man selv har en sær-

interesse. Jeg fik slået min egen planlægning i stykker af de her gode

indlæg, og måtte hver aften sidde og justere morgendagens program.

På Kolding Kommunes hjemmeside kan landmænd nu på en meget

simpel måde undersøge, om deres gyllebeholdere er omfattet af

de nye regler i husdyrsgødnings-bekendtgørelsen. Formålet med de

nye regler er at reducere risikoen for forurening fra gyllebeholdere

til vandløb og søer. Et "risikoområde" er et område, hvor terrænet

skråner med en gennemsnitlig hældning på mere end 6 grader fra

beholderen mod åbne vandløb eller søer over 100 m2.

”Denne applikation afviger fra andre dynamiske kort, jeg har

lavet, fordi der indgår en GIS-analyse i applikationen. Man kan på

kortet lave en hældningsberegning baseret på data fra vores digitale

højdemodel samt en matematisk beregning af hældningen ud fra

højde-forskellen og afstanden imellem to valgte punkter," fortæller

Ole Jørgensen. "Udfordringen er at lave noget, som borgerne

kan forstå og som er nemt at bruge. Da jeg havde lavet denne

applikation og – i samarbejde med vores Landbrugs-afdeling – havde

fået den til at indgå i en logisk sammenhæng med den øvrigt tekst

på hjemmesiden, kom der meget hurtigt ros fra vores politiske

udvalgsformand for Plan- og Miljøudvalget. Han skrev en mail, hvor

der stod: ”Det er godt nok smart”. Det må være den ultimative

succes-opfyldelse, at få ros fra en travl politiker, som formodentlig

hverken har miljøfaglig eller GIS-faglig baggrund. Det skal være

simpelt, og det tekniske skal skjules for brugeren, så det er nemt at

gå til.”

Et dynamisk kort med en GIS-analyse

Du kan se mere på Kolding Kommunes hjemmeside under Miljø og Natur, Landbrug.

Brugeren skal markere kanten af gyllebeholderen og søen/vandløbet, hvorefter applika-tionen beregner hældningen.

Side 20

Esri er meget mere end softwareAnders Færch-Jensen, Overkartograf og enhedsleder i Geografisk Infrastruktur hos Kort & Matrikelstyrelsen (KMS), deltog for første gang på årets Esri Brugerkonference og har efterfølgende filosoferet lidt over den revolution, som ’den digitale kortbranche’ oplever i disse år. Først og fremmest var han meget overrasket over at konstatere, hvordan Esri ikke længere kun er software, men nu også rummer en hel palette af andre muligheder.

”Siden en gang for mange år siden, hvor jeg indkøbte den første

ArcInfo licens til KMS, har Esri flyttet sig langt frem mod anvendel-

sen af data i deres tankegang. Hele konceptet bag ArcGIS Online og

Community Maps er rigtig godt tænkt og fortæller en ny historie med

anvendelse i fokus,” siger og ikke fortæller Anders Færch-Jensen.

Community Maps er Esri’s cloudbaserede løsning, der giver alle

mulighed for selv at lave og dele kort og data med hinanden. Og det

var netop et af brugerkonferencens store programpunkter, specielt

Esri’s arbejde med at skabe de verdensomspændende kortværker til

egentlig GIS brug, som allerede nu kan tilgås via ArcGIS Online.

”Udviklingen har taget os fra brug af workstations og nu til mobile

letvægtsenheder og Software as a Service (SaaS), hvor store dele af

løsningen ligger oppe i skyen. I stedet for enkelte applikationer, med

en stor bredde i anvendelse kommer nu en tid hvor mange vil down-

loade kort og applikationer, der målrettet kan indgå i netop den

løsning, som man arbejder med," siger han.”

I hans øjne flytter Esri sig fra kun at være kendt for software til i lige

så høj grad at være kendt for sine løsninger, som stilles til rådighed

for omverdenen via internettet.

"Man kan måske endda sige, at Esri engang var software for nørder.

Men nu ændrer tingene sig; Tynde klienter og mobile enheder vil være

drivere for endnu en revolution på den geospatiale markedsplads og

give almindelige mennesker en bedre og bredere adgang til brugen af

GIS og geodata. Men det overraskede mig nok at se, hvor langt fremme

Esri er i tankegangen om at servicere brugere af geografisk information.

Jeg er fx uddannet til at lave topografiske kort og kommer fra Geo-

dætisk Institut og jeg har kolleger, der er uddannet til at lave søkort og

så videre. Alt tyder nu på, at der i fremtiden vil være en slags redaktør,

som laver de kort, som markedet efterspørger. Redaktøren sidder og

trækker de nødvendige data ud for at kunne skabe de rette kort til de

rette formål. Og det er nøjagtig dét, som Esri nu er i stand til at under-

støtte med ArcGIS Online."

På ArcGIS Online sørger Esri for at have basisinformationer på en

platform, så brugeren selv kan kreere sit eget kort ved at indsætte egne

informationer eller andre informationer, der allerede ligger i skyen. Med

ArcGIS Online er det blevet nemt at bruge kort og geodata for alle. Det

vil, ifølge Anders Færch-Jensen, have konsekvenser for den måde mange

af os bruger GIS – og det vil være med til at udbrede brugen af geodata

kraftigt.

”Jeg tror der sker det, at hvor GIS tidligere var for specialister, så bliver

GIS nu bare noget du bruger – og ofte uden at du aner, at det er GIS du

bruger. Tag ruteberegningsprogrammer som Garmin eller TomTom; det

er jo GIS, men vi kender det som GPS. Vi bruger det som en funktionali-

tet, der guider os det rette sted hen. Og dén slags præcise svar på vores

spørgsmål med geografisk information, vil vi se meget mere af i fremti-

den. Alt i alt har det været en stor oplevelse at komme til San Diego og

høre ’profeterne’ og ’evangelisterne’ tale. Esri's grundlægger og præsi-

dent Jack Dangermond er jo som altid en meget visionær og fantastisk

formidler af Esri's vinkel på hele denne branche. Inspirerende at høre på

og han får solgt hele konceptet om, at nu er ArcGIS gået Online i skyen

på en god og spændende måde.” siger Anders Færch-Jensen.

Maps & Apps og Mobile Computing bliver de vigtige drivere i morgendagens løsninger

Esri Brugerkonference trækker hvert år tusindvis af deltagere – her et udsnit af deltagerne på Map Gallery.

Side 21GIS i Aktion 3. Kvartal 2011

Effektiv vidensformidling

Networking er det vigtigste

På øverste etage i

slottet, omgivet af

farvestrålende plakater

og print fra tidligere

projekter, sidder Ker-

stin Geitner. Slottet er

Charlottenlund Slot,

hjemsted for DTU

Aqua, der beskæfti-

ger sig med bæredyg-

tig udnyttelse af levende ressourcer i hav og

ferskvand. Kerstin blev ansat i 2001 i en nyop-

rettet stilling som GIS-koordinator og siden da

har hun som en anden blæksprutte sørget for

at få sine fangarme med i en lang række pro-

jekter, der alle nyder godt af hendes kompe-

tencer indenfor GIS og biologi.

”Jeg har læst miljøbiologi og geografi på

RUC og har både under mit studie og efterføl-

gende arbejdet med GIS. Da jeg så stillingbe-

skrivelsen herfra, hvor de søgte en "GIS-per-

son med biologisk baggrund’, følte jeg, at der

stod mit navn på det jobopslag," fortæller

Kerstin med et stort smil, der ikke lader en i

tvivl om, at hun er i sit rette element.

Lige fra starten har det drejet sig om at

skabe små succeser og være rigtig god til at

lytte. Specielt har det været frugtbart at sidde

med ved frokostbordet og i andre mindre

formelle sammenhænge, for at finde ud af

hvad forskerne var i gang med af projekter.

Og så at fortælle dem om værdien af et kort i

den forbindelse – både til analyseformål og til

visualisering af deres projekter, så forsknings-

resultaterne kan understøttes af kortvisninger,

der giver formidlingen en ekstra dimension i

forhold til de beslutningstagere, der skal ba-

sere deres beslutninger på forskernes arbejde.

”Jeg er en GIS-missionær, så det har hele

tiden været min opgave at udbrede brugen af

GIS som værktøj. Og efterhånden som nogle

af forskerne fik lavet kort, så var der andre

af deres kolleger, der blev nysgerrige og ville

vide, "hvad det nu var for noget". Nu er jeg

ved et punkt, hvor der er så meget at lave, at

jeg slet ikke kan nå det hele."

Fortæl om mulighederneLige fra starten af havde hun den tanke, at

hun måske kunne gøre sig selv helt overflødig

og være en slags faglig konsulent, der hjalp

til, når der var brug for det. Men virkeligheden

har vist, som hun siger, at når forskerne først

har kendskab til de basale muligheder i GIS så

kommer der mere og mere avancerede ideer

og derfor er der nu flere og flere opgaver, som

kræver hendes bevågenhed. På DTU Aqua er

de på den måde nået dertil, at en del af for-

skerne har meget avancerede krav, fordi de

nu har et kendskab til, hvad der kan lade sig

gøre, mens en anden gruppe, der endnu ikke

kender så meget til mulighederne med tekno-

logien, mere skal hjælpes i gang og have gode

råd til, hvordan og hvornår man bedst kan

inddrage fx GIS-analyser i et projekt. Og så er

der selvfølgelig alle niveauer ind i mellem.

”Forskere kan godt have lidt svært ved at

bede om hjælp fra andre. De er højt uddan-

nede og kan meget selv, men lige præcis med

GIS er det nødvendigt at have en tæt person-

lig kontakt til dem, så man kan byde ind med

noget, når der er en mulighed for det. Slutre-

sultatet bliver altid bedre. Derfor ser jeg det

som den vigtigste kvalifikation at være god til

networking. Og så skal jeg selvfølgelig kunne

det GIS-faglige, så jeg hele tiden kan løse op-

gaverne.”

I 2007 kom Miljøministeriets bekendt-

gørelse om udpegning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder samt

beskyttelse af visse arter og naturtyper. På

baggrund af denne bekendtgørelse er det et

krav, at der skal udarbejdes en konsekvens-

vurdering af fiskeri i Natura 2000 områder før

der kan gives tilladelse til fiskeriet. I forbindel-

se med dette arbejde var det dog ikke noget

problem for forskerne at bede Kerstin Geitner

om hjælp. Selve opgaven syntes umulig at

løse uden hendes hjælp, og da det var meget

vigtigt at få løst opgaven ordentligt, blev hun

fast tilknyttet sektionen for kystøkologi, der

har ansvaret for udarbejdelse af de årlige kon-

sekvensanalyser i forbindelse med muslingefi-

skeriet.

”Forskerne jeg samarbejder med om at

lave de årlige konsekvensanalyser sagde lige

fra starten, at de ikke kunne undvære et tæt

samarbejde med en GIS-faglig person. Så

selvom jeg stadig er tilknyttet DTU Aqua som

helhed, så er det indenfor kystøkologi jeg an-

vender flest ressourcer – her bruger jeg over

halvdelen af min tid.”

Networking er det vigtigsteKerstin Geitner er GIS-koordinator hos DTU Aqua. Det sker at kollegerne med et glimt i øjet kalder hende "GIS-missionæren", for hun har i den grad formået at skabe opmærksomhed omkring de analyse- og visualiseringsmuligheder som teknologien åbner op for.

Kerstin Geitner

BeslutningsgrundlagDet arbejde DTU Aqua udfører, danner grund-

lag for politiske beslutninger om, hvor man

fx giver tilladelser til havbrug, hvor man må

fiske blåmuslinger og østers og i hvilke om-

råder man skal forbyde torskefiskeri. Det er

alt sammen analyser, der tager udgangspunkt

i en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne i

vandmiljøet.

”Jeg synes at det er et meget tilfredsstillen-

de job jeg har. Jeg får meget positiv feedback,

så jeg føler mig meget værdsat. Jeg synes at

der er en mening med mit arbejde. Lige nu op-

tager Marine Spatial Planning mere og mere af

min tid. Det dækker over, at man i højere grad

planlægger hvilke aktiviteter der bliver givet lov

til på havet. Ligesom vi på landjorden fx har en

zone til bymæssig bebyggelse og en landzone,

så er der på havet også zoner og restriktioner.

Det nye er, at der kommer flere og flere af

den slags zoner – også længere væk. Fx skal

man til at vurdere trawlfiskeri på Dogger Banke

i Nordsøen. Det skal løbes i gang og lige nu

sidder der forskere og finder ud af, hvad man

skal inddrage af data i disse vurderinger.”

Kerstin Geitners rolle i de konsekvensvur-

deringer, der senere danner grundlag for en

række politiske beslutninger om fiskeriet i far-

vandene er at hjælpe med at finde de rigtige

data og lave en række spatiale analyser, så alle

de faglige facts kan lægges frem på den bedst

mulige måde.

”GIS bliver brugt til at finde et overlap af

interesser og fx at måle arealer, så man kan

vurdere hvor stort et areal af den samlede be-

stand, der vil blive berørt af et evt. fiskeri. Hvis

ålegræs vokser ud til 6 meters dybde og fisker-

ne vil fiske ind til 5 meters dybde, så er der en

konflikt i arealet 5-6 meters dybde – og hvor

stort er det areal procentvis i forhold til hele

området? Det regner jeg ud og så kan fiskeridi-

rektoratet efterfølgende på et objektivt grund-

lag sige om påvirkningen er af en sådan stør-

relsesorden, at den kan accepteres. Samtidig

kunne analyserne også bruges som en hjælp til

fiskerne, der ud fra kortene kan få et fingerpeg

om hvor der er mange muslinger. Muslingefi-

skere er fx interesseret i kun at fiske muslinger

de steder, hvor der er mere end 1 kg muslinger

pr. kvadratmeter og biomassen af muslinger er

en af de ting, der vises på kortene.

Side 24

Der er mange forskellige interesser i havet, der

kan være i konflikt med hinanden. Det har man

ikke et samlet overblik over, medmindre man

samler data sammen og lægger dem ovenpå

hinanden, og dermed får et bedre grundlag for

at træffe bæredygtige beslutninger."

Analyser og visualiseringerNatura 2000 er fællesbetegnelsen for to af

EU's direktiver, det såkaldte Habitatdirektiv og

Fuglebeskyttelsesdirektivet. Der er udpeget

såkaldte Natura 2000 områder for at sikre

biologisk mangfoldighed i EU's medlems-

lande. Områderne er udvalgt på baggrund af

bestemte naturtyper og arter af dyr og planter,

der vurderes til at være af betydning for den

biologiske mangfoldighed. Tilsammen udgør

Natura 2000-områderne et netværk af beskyt-

tede naturområder gennem EU.

Ved brug af GIS er det muligt at opbygge et

meget konkret beslutningsgrundlag i vurderin-

gen af fiskeriets effekter. I konsekvensvurde-

ringerne er det nødvendigt at inddrage viden

fra flere forskellige niveauer. Datagrundlaget,

som vurderingerne er udarbejdet på baggrund

af, kommer fra flere forskellige kilder og de-

taljeringsgraden i informationerne kan variere

meget afhængig af monitorerings- og undersø-

gelsesintensiteten i et område. Ålegræs måles

for eksempel af både Miljøcentrene og DTU

Aqua med forskellig intensitet og på forskellige

steder. Tidligere blev ålegræsset overvåget af

amterne og der findes også historiske under-

søgelser af ålegræssets udbredelse der er

interessante at inddrage. GIS gør det muligt at

samle alle disse informationer på en måde, der

gør sammenhænge mellem udpegningsgrund-

lag, effekter og andre parametre tydelige.

Visioner"Vi er slet ikke i nærheden af at udnytte det

potentiale som GIS har for vores organisation.

Der kunne efter min opfattelse sagtens være GIS

arbejde for 3-4 personer mere. Om 5 år kunne

jeg godt forestille mig, at satellitbilleder er

blevet så meget billigere og adgang til data så

meget nemmere, at vi vil inddrage dem meget

mere i vores arbejde. I disse år sker der meget,

der kommer nye dataformer, der er nye tekno-

logiske muligheder, hurtigere computere. Dette

gør, at der åbner sig nye muligheder, fx i forhold

til GIS på Internettet, at arbejde med videofilm

og 3D eller 4D data. Jeg synes det er spænden-

de at være en del af denne udvikling og være

med til at presse teknologien så den bliver brugt

til noget der ikke er blevet gjort før. Det er det,

der gør mit arbejde rigtig spændende og udvik-

lende,” fortæller Kerstin Geitner.

2.1.

3. 4.

1. Overlay af grænsen for den marine del af habitatområde H16, det foreslåede fiskbare område i 2011, forbudsområde for fiskeri samt sæl reservater i Løgstør Bredning i Limfjorden.

2-4. Interpolation af udbred-elsen af blåmuslinger i Løgstør Bredning i Limfjorden. Der er foretaget målinger i 2010 og 2011 på udvalgte stationer. Kortet nederst til højre viser forskellen mellem de to år. Dvs. at man kan se hvor der er kommet mere biomasse af muslinger og hvor der er kommet mindre.

Side 25GIS i Aktion 3. Kvartal 2011

En dansk landinspektør i Los Angeles

Følg med på Informi GIS' blog, og hold dig opdateret omkring tendenser og muligheder indenfor Strategi, Innovation og Software. Bloggen er åben for dine kommentarer. Find den på http://blog.informi.dk/ eller via www.informi.dk.

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev, GIS til Tiden, fra Informi GIS og bliv opdateret om kurser, events, seminarer og nye cases. Du kan tilmelde dig via www.informi.dk

En dansk landinspektør i Los Angeles

Fortsættelse fra side 7

”Vi har samlet mange forskellige former for infrastruktur og assets

i databasen, så vi kan bruge det til flere forskellige former for Asset

Management. Det gælder også vores stormdrænsystem, der er et af

de største i verden," fortæller Marianne Jeffers. Det meget omfat-

tende stormdrænsystem består af 6.800 kilometer kanaler og mange

tusinde opsamlingsbassiner, der sørger for at regnvand bliver ledt ud

i Stillehavet. Stormdrænsystemet blev oprindelig bygget i 1920'erne

og 1930'erne, da Los Angeles for alvor fik vokseværk. Indtil da blev

regnvandet absorberet naturligt ved at sive ned i jorden, men efter at

stadig større arealer blev bebygget og belagt med asfalt, blev det

nødvendigt at lede vandet væk for at undgå oversvømmelser.

"Vedligeholdelse af stormdræn har altid været en stor opgave.

Nu har vi samlet det hele i GIS og de forskellige vedligeholdelses-

teams kan helt konkret se, hvad de skal vedligeholde hvornår. Hele

stormdrænsystemet skal gennemgås hvert sjette år, så det kræver en

koordineret indsats at få det gjort, noget der altså nu er blevet meget

nemmere."

GIS på tværsMed over 3.600 ansatte i Public Works alene, er det nødvendigt med

en stram styring. Public Works har månedlige møder i GIS komiteen,

hvor infrastruktur projekter bliver diskuteret. Desuden er der udpeget

en overordnet Geographic Information Officer, der leder Enterprise

GIS og styrer de månedlige møder med repræsentanter fra de andre

myndigheder, der også er afhængige af et effektivt eGIS; Tax Office,

Fire Department, Probation Department, Department of Public Health,

Regional Planning Department, Sheriff Department og Department of

Parks and Recreation.

”Vi har et Enterprise GIS for hele Los Angeles County og hver af-

deling ved præcis hvilke data de har ansvaret for, så vi ikke har noget

dobbeltarbejde. Det har været noget af en proces at komme hertil. I

starten var det svært at få politikerne til at forstå, hvad vi var i gang

med og hvorfor vi skulle have penge til projektet. Men efter at vi har

fået det sat i værk og er begyndt at høste nogle af de mange fordele,

er der en meget større forståelse og nu er det nemmere at få bevilget

penge til projektet. politikerne kan se fordelene ved det. Og når man

ikke skal bruge så meget tid og energi på at ansøge om penge, så kan

man virkelig få lavet noget af det, der giver værdi. The bottom line er,

at det er good business. Det giver mere effektive arbejdsgange, bedre

kundeservice og borgernes mulighed for selvbetjening sparer os for en

masse henvendelser," fortæller Marianne Jeffers.

Los Angeles County har i deres Enterprise GIS samlet oplysninger om 2.4 mio. matrikler. Det har gjort det lettere og mere økonomisk at planlægge infrastrukturprojekter.

Side 26

Følg med i de seneste opdateringer omkring kurser på www.informi.dk

Oktober11.-13. oktober Data Management in the Multiuser Geodatabase, Charlottenlund

12.-13. oktober ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10), Kolding

25.-27. oktober ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10), Kolding

November1.-2. november Nyheder: What’s new in ArcGIS Desktop 10, Kolding

1.-2. november ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS - (ArcGIS 10), Charlottenlund

3. november Kom godt i gang med ArcPad – Mobil-GIS, Kolding

3.-4. november ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse (ArcGIS 10), Charlottenlund

8.-9. november ArcGIS Server Enterprise Configurations and Tuning for SQL Server, Kolding

15.-16. november Introduktion til ArcGIS Server (ArcGIS 10), Kolding

22.-23. november ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse (ArcGIS 10), Kolding

22.-24. november ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10), Kolding

24. november ArcGIS ModelBuilder-workshop (ArcGIS 10), Kolding

29.-30. november Introduktion til Network Engineer - del 1, Kolding

29.-1. nov./dec. Introduction to Geoprocessing Scripts using Python (ArcGIS 10), Charlottenlund

December6.-7. december Web-GIS: Creating Effective Web Applications Using ArcGIS Server, Charlottenlund

6.-7. december ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS - (ArcGIS 10), Kolding

8. december Opret geoprocesseringstjenester til ArcGIS Server, Charlottenlund

Januar17.-19. januar ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet (ArcGIS 10), Kolding

24.-25. januar ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS - (ArcGIS 10), Charlottenlund

Oktober26.-28. oktober Esri's europæiske brugerkonference afholdes i år i Madrid, Spanien.

Her kan du møde brugere fra hele Europa, samt se eksempler på den nyeste teknologiudvikling

af GIS platformen.

27.-28. oktober Informi GIS deltager på Dansk Fjernvarmes Landsmøde i Aalborg.

Mød os på træfpunkt nummer 23.

November15. november Manage Your Space as a Business – ARCHIBUS i Charlottenlund.

Seminaret er målrettet ejendomschefer, bygningsherrer, energi- og sikringsansvarlige, tekniske

chefer, økonomichefer og alle andre, der er interesserede i at styrke og kapitalisere på håndteringen

af organisationens drift og vedligehold, facilities management, arealanvendelse med mere.

Tilmelding på dortheE@informi.dk eller telefon 3996 5926.

16.-18. november Kortdage. Informi GIS deltager – og er sponsor – ved dette års Kortdage, der afholdes på Comwell

i Kolding.

Kom forbi vores stand nummer 18 og hør mere om de nyeste tendenser indenfor bl.a. Web GIS,

ArcGIS Online, Mobile løsninger, Cloud computing og meget mere.

Kursuskalender

Konferencer

Side 27GIS i Aktion 3. Kvartal 2011

INFORMI GIS A/S

Jægersborg Allé 4

DK-2920 Charlottenlund

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

informi@informi.dk

www.informi.dk

INFORMI GIS A/S

Lindholm Brygge 31, 1.

DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

informi@informi.dk

www.informi.dk

INFORMI GIS A/S

Gråbrødregade 9, 2.

DK-6000 Kolding

Telefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 34

informi@informi.dk

www.informi.dk

HJEMMESLICENS TIL ArcGIS FOR 800 KRONEREsri lancerer nu ArcGIS til hjemmet (ArcGIS for Home Use).

For 800,- kr. om året får du en 1-årig licens til ArcGIS til

brug i hjemmet til ikke-kommercielle formål. Kombine-

rer du den med en gratis konto på ArcGIS.com har du et

komplet GIS til at anvende, producere og dele kort og

applikationer.

ArcGIS til hjemmet omfatter ArcGIS Desktop Basic (ArcView)

samt ArcView, ArcGIS 3D Analyst, ArcGIS Geostatistical Ana-

lyst, ArcGIS Network Analyst, ArcGIS Publisher, ArcGIS Sche-

matics, ArcGIS Spatial Analyst, ArcGIS Tracking Analyst.

Kontakt Informi GIS for mere information på

tlf.: 39965900 eller informi@informi.dk.

HOLLANDSK TOPOGRAFISK KORT PÅ ONLINE VERSIONEN AF ArcGISKadaster i Holland, der har ansvaret for blandt

andet registrering af fast ejendom i landet, har

frigivet et af deres store datasæt – deres topogra-

fiske kort – og har dermed ydet et stort bidrag til

World Topographic Map, som er tilgængelig på

online versionen af ArcGIS via ArcGIS.com.

Mange offentlige myndigheder verden over

frigiver autoritativt indhold til World Topographic

Map for at hjælpe til med at opbygge dette

verdensomspændende baggrundskort. Hollands

bidrag er det seneste i rækken, der tæller bidrag

fra lande som Spanien, Tjekkiet, Schweiz og

United Kingdom. "De seneste bidrag flytter os

endnu et stykke videre i bestræbelserne på at

opbygge en meget værdifuld kartografisk res-

source," sagde Esri Præsident Jack Dangermond i

forbindelse med Kadasters beslutning om at stille

deres topografiske kort til rådighed.

Nu kan du trække Shapefiler, textfiler, (TXT og CSV)

og GPX filer direkte ind på dine webkort på ArcGIS

Online. Du gør det ved enten at trække filerne fra

computeren direkte ind på kortet eller klikke dem ind

via én knap i din ArcGIS.com viewer eller i ArcGIS

Explorer Online. Når du har lagt dine data ind kan du

konfigurere pop-up vinduer og ændre symboler.

Når du trækker data ind på kortet, vil ArcGIS.com

map viewer og ArcGIS Explorer Online automatisk

finde den rigtige lokation ud fra data i din fil og

gemme informationerne på kortet.

TRÆK SHAPEFILER, TEXTFILER OG GPX FILER DIREKTE IND PÅ DINE WEB-KORT

Foruden de ovenævnte formater kan du også tilføje Open

Geo-spatial Consortium (OGC) og Web Map Services (WMS)

til ArcGIS.com map viewer og ArcGIS Online Explorer. Det

eneste du skal gøre er at klikke på Add knappen og skrive

URL til den pågældende service. ArcGIS.com viewer suppor-

terer også KML layers. Du kan dele data og kort på ArcGIS

Online med andre og arbejde videre med kort og lave

mashups. Du kan se meget mere på ArcGIS.com, hvor der

også er adgang til korte videoer, der giver dig den grund-

læggende viden, så du hurtigt kan komme i gang.

FÅ HJÆLP PÅ USER FORUMSEsri har en lang række online ressourcer, som

man kan benytte sig. User Forums er navnet på

de meget populære fora (opdelt i mere end 100

emner), hvor man kan lægge spørgsmål ind og

få et bud på en løsning. Der er mere end 30.000

tråde, 130.000 indlæg og 65.000 medlemmer.

Se mere på http://forums.arcgis.com