GIS i Aktion 2009 Q4

i AktionGIS

Bedre datastyring i den grønne kommune10

Mere GIS i borgerbetjeningen6

Paradigmeskift i brugen af geografiske informationer

14

Ringkøbing-Skjern Kommune udnytter alle fordelene 4

4. kvartal 2009

Astrid Marie Stark KL’s Center for borgerbetjening og IT-politik

Tema: Kommuner

Informi GIS A/S

Jægersborg Allé 4

2920 Charlottenlund

www.informi.dk

Ansvarshavende redaktørKlaus Gerlich

RedaktionRedaktørRune Homann

TemaansvarligeMathilde Lissau

Henning Månsson

Tips og TricksSøren Tollund

Redaktionen kan kontaktes på [email protected] tel. 3996 5900.

Grafisk DesignAlfaomega Aps

TrykKLS Grafisk Hus A/S

PapirSvanemærket

150 g dobbeltbestrøget

mat træfrit SILK papir,

med vandlak på alle sider.

Denne tryksag er 100 pct. CO2-neutral.

CO2-udledningen på råvareforbruget til

tryksagen er kompenseret ved opkøb

af EU- og FN godkendte klimakvoter.

GIS i Aktion udkommer fire gange årligt.

Oplag1400.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Bladet må ikke anvendes i erhvervs- mæssig øjemed. Eftertryk kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Leder

Kommunerne har en stor udfordring i de kommende år – der skal effektiviseres for milliarder.

En del af den effektvisering skal komme i stand ved at flytte den direkte borgerkontakt over

på internettet. Det koster næsten 100 kr. at betjene en borger ansigt til ansigt i borgerservice,

mens det koster under en 10’er på nettet. Derfor er der behov for gode selvbetjeningsløsninger

og mulighed for at give den enkelte borger en relevant og god information, når man er på

kommunens hjemmeside.

Astrid Marie Starck arbejder i KL’s Center for borgerbetjening og IT-politik og hun ser gerne

GIS spille en vigtigere rolle i fremtidens kommunale borgerbetjening. Det giver god mening,

hvis man tager den påstand til troende, at 80% af alle data i en kommune eller statslig

institution kan stedfæstes geografisk. GIS i Aktion har mødt hende til en snak om digital

borgerbetjening og de konkrete udfordringer, der venter i de kommende år.

GIS i Aktion har også besøgt forskellige kommuner, for at få et indtryk af hvordan de

aktuelt bruger GIS. Meget tyder på, at der netop i disse år sker meget i forhold til brugen

af geografisk informationsteknologi og at GIS-afdelinger indtager en mere og mere central

placering i organisationen – både med en øget arbejdsbyrde til følge, men forhåbentlig også

med lidt flere ressourcer, så organisationens og borgernes krav kan efterkommes.

Der har i det forløbne år været et stærkt fokus på geografisk information som fundament

i digital forvaltning, et emne der blev behandlet indgående i whitepaperet fra Informi GIS,

Geografisk information i en enterprise arkitektur – principper for understøttelse af forretnings-

funktioner i Digital Forvaltning. I forsommeren udkom således de første danske forsknings-

resultater i form af Kristian Hjort Madsens ph.d. om enterprise arkitektur. Den Digitale

Taskforce og IT- og Telestyrelsen har i samarbejde med KL søsat en række projekter om forret-

nings-modellering og arbejdsgangsprocesser. CEDI har foretaget en tendensanalyse vedrørende

Geodata – på vej mod et gennembrud. Endelig har aftaler på det statslige og kommunale

område givet hele den offentlige sektor fri adgang til en række grundlæggende geografiske

informationer. Der er derfor al mulig grund til at fastholde og udbygge brugen af

geografiske informationer som en central del af fremtidens digitale forvaltning. Under alle

omstændigheder er det tydeligt, at hvis man udnytter teknologiens potentiale fuldt ud, er der

enorme besparelser i form af mere effektive interne arbejdsgange, bedre service overfor borgerne

og hurtigere betjening af eksterne samarbejdspartnerne / konsulenter. Få organisationer har så

mange data til rådighed som en kommune og det kræver den rigtige tilgang at kunne udnytte

mængden af data bedst muligt. Nogen kommuner er langt fremme i brugen af GIS – deres

brugere får den bedste oplevelse og sparer meget besvær, fordi den præsenterede data er rele

vant, opdateret og overskuelig.

Den nye teknologi spiller i det hele taget en afgørende rolle i den nye måde vi tænker kort,

kortvisning og GIS på. Jan Juul Jensen, Senior Technology Strategist fra Informi GIS samler i

et interview trådene og forklarer, hvordan man får mest ud af de geografiske informationer.

Han er inde på de gratis ressourcer, der bliver stillet til rådighed via internettet og hvordan

man meget nemt integrerer data fra andre servere i mashups, så man får viden fra mange

forskellige kilder samlet i ét kort.

Jeg håber du vil synes om dette nummer af GIS i Aktion. Hvis du har input til magasinet

hører jeg gerne fra dig, du er også velkommen til at byde ind med ideer til historier og forslag

til temaer.

Du ønskes en rigtig god julemåned og et godt nytår.

God læsning.

af Rune Homann

[email protected]

Kolofon og LederSide 2

Leder

Ringkøbing-Skjern Kommune udnytter alle fordelene

Mere GIS i borgerbetjeningen

Bedre datastyring i den grønne kommune

Optimal brug af kort i en kommune

Thy-Mors Energi implementerer nyt

netregistreringssystem

Paradigmeskift i brugen af

geografiske informationer

Optimering af kørselsruter sparer penge og

nedbringer CO2-udledningen

Vestforsyning implementerer nyt

GIS / netregistreringssystem

GIS som udviklingsværktøj i fattige områder

Informi GIS på Uddannelsesforum

Tips & Tricks

Hvor placerer man sig, når demografien spiller ind?

Aktivitetskalender & Kursuskalender

Notitser

Klummen

side 2

side 4

side 6

side 10

side 12

side 13

side 14

side 16

side 19

side 20

side 22

side 24

side 26

side 28

side 30

side 32

Indhold


Ringkøbing-Skjern Kommune udnytter alle fordelene



Side 3GIS i Aktion 4. Kvartal 2009

Ringkøbing-Skjern udnytter alle fordelene

– og kort efter fulgte en DMZserver, hvor de

publicerer kort ud til borgere og samarbejds-

partnere med kort gemt i cache tile.

GIA: Hvilke fordele så du ved at flytte over på ArcGIS Server? JB: Driftssikkerhed, performance og fleksi-

bilitet. Vi må erkende at teorien passer med vir-

keligheden. Oppetiden er forbedret og hastig-

hederne er blevet meget forbedret. Og med

JavaScript og andre metoder kan vi nu nemt

indbygge kortindlejringer på vores hjemmeside.

AMG: Især vores forventninger til hastig-

heden med cache tiles var store og her kan vi

også erkende at teorien passede til virkelig-

heden. Cache tile betyder, at vi har lavet alle

billeder, altså kort, i forvejen. De ligger i be-

stemte målestoksforhold og det betyder i prak-

sis, at de kort er klar til at blive sendt af sted

uden at de først skal genereres. Det har vi gjort

med vores grundkort og ortofoto, og det er en

meget stor performanceforandring vi har op-

levet – hastigheden begynder at ligne det man

oplever på Google Earth eller Microsoft Bing.

Borgernes forventninger er også meget store

til hastigheden. Så det er en stor tilfredsstillelse

for os, at der ikke er væsentlig forskel på vores

hastighed i forhold til Google.

JB: Apropos Google – vi vil meget gerne

kunne vise vores egne nyeste kort som bor-

gerne kan forholde sig til. Vores egne kort er

netop fuldt opdateret med de relevante data.

Hos andre korttjenester kan der gå lang tid

før ændringerne bliver opdateret. Borgere får

nu fuldt opdaterede kort med selv helt nye

oplysninger.

AMG: Vedrørende fleksibiliteten har der

åbnet sig en hel ny verden af muligheder

at udstille sine data på. På brugerkonferen-

cen i 09, blev der vist et hav af eksempler på

hvordan man konkret brugte mulighederne

med JavaScript, Silverlight og andre API’er.

Det var meget inspirerende for selv så småt at

gå i gang. På konferencen 09 blev der også

talt meget om, at hele denne deleverden er i

voldsom vækst. På ArcGIS Online kan man fx

gå ind og finde smarte scripts, som man kan

tilrette til egne forhold.

JB: På ArcGIS Online kan man også gå ind

og finde meget spændende og anvendelige

ting, som man kan låne kode fra. Vi kan tage

grunddele fra det andre har lavet og foretage

små tilretninger så de passer til vores egne

services. Indtil nu har vi taget de helt simple

ting, de lavthængende frugter, men vi arbej-

der på at finde flere gode ting vi kan bruge.

Jens Braae forklarer, at det hele startede med

brugerkonferencen i San Diego i 08, hvor der

dukkede en masse ting op i forbindelse med

ArcGIS Server. Han så i den forbindelse mange

fordele ved at gå op på ArcGIS Server, og fik

meget input, som kunne bruge til at videre-

udvikle deres system setup. Ud fra det gik de i

gang med at omlægge serversystem, så de fik

en produktionsplatform og en driftsplatform

Jens Braae Anne-Marie Gintberg

GIS i Aktion (GIA) har været på besøg hos Kort og Geodata i Ringkøbing-Skjern Kommune hos Fagkoordinator Jens Braae (JB) og GIS medarbejder Anne-Marie Gintberg (AMG). Det blev til en snak om cache tile, API’er, JavaScript, ArcGIS Online og brugerkonferencer i San Diego.

Ringkøbing-Skjern udnytter alle fordelene

Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks største kommune rent geografisk. Den dækker et areal på 1.489 kvadratkilome-ter. Kommunen har cirka 59.000 indbyg-gere, som bor i naturskønne omgivelser. Ringkøbing-Skjern Kommune opstod som følge af kommunalreformen i 2007 ved sammenlægning af Egvad Kom-mune, Holmsland Kommune, Ringkøbing Kommune, Skjern Kommune og Videbæk Kommune.

Side 4

AMG: Der er blogs og userforum, hvor

man kan kommentere andres eksempler og

lægge forespørgsler ind. Så det er et meget

godt udgangspunkt for selv at arbejde videre.

GIA: Hvad har I, der er vendt ud mod borgerne? JB: Vi er kun lige begyndt at tage API’erne

i anvendelse – men lige nu har vi fx område-

klassificeringen efter jordforureningsloven,

hvor man kan klikke ind og se hvilke arealer

der er omfattet af den reviderede områdeklas-

sificering. Vi har også sammensat et tema med

adresser og lokalplaner, sådan at hver adresse

har en lokalplan tilføjet, så når man søger

uden kort på en specifik adresse, får man

automatisk den relevante lokalplan frem. Så

har vi en service, der viser hvilke grunde, der er

til salg i området. Men vi er stadig i en idefase,

hvor vi har en hel masse små ideer vi går og

pusler med.

GIA: Hvordan ser I mulighederne i at arbejde med API’er? JB: De helt store muligheder med API’er

ligger i forhold til den fleksibilitet man får. Et

lille JavaScript indlejret i en html gør at man

kan bruge det på en hjemmeside. Det er nemt

at arbejde med og man behøver ikke at være

programmør. Med lidt hjælp fra ArcGIS Online

kan man komme meget langt på den måde.

AMG: Det giver fleksibilitet til at skabe

noget “on the fly” Hvis vi har en borgerhøring,

hvor der skal bruges materiale om et bestemt

område, så har vi mulighed for at lave services

dedikeret til det, som er tilgængelig næste

dag. I forbindelse med områdeklassificeringen

kom vi sent på banen. Men det var tids nok til

at stable en service på benene med JavaScript,

så hver enkelt borger kunne gå ind og se om

vedkommendes eget hus var omfattet af den

nye områdeklassificering. Det tog ikke andet

end en time, så kom den på hjemmesiden.

På den måde har vi nu mulighed for at agere

meget hurtigt, når der opstår den slags situa-

tioner. Med den gode performance vi nu kan

præstere på kortene, vil der også komme en

øget efterspørgsel fra andre dele af organisa-

tionen.

GIA: Hvordan ser I jeres rolle i fremtiden? AMG: Vi håber, at det med at lægge data

ud til direkte brug for vores samarbejds-

partnere kan spare os for en del tid. Lige nu

bruger vi meget tid på at kopiere GIS-data

ud til forskellige behov – fx en landinspektør,

der skal bruge en række data om et bestemt

område. Der er administrativ tid at spare ved

at gøre de data tilgængelige og åbne op for

at den enkelte selv kan ordne de mest simple

forespørgsler. Der er en hel del borgerind-

dragelse i visse processer, så der kan vi lave

webkort og andre tiltag, der skal være en del

af kommunikationen med borgerne.

JB: Vi er opmærksomme på, at der her-

sker en tendens til at vores opgaver og pro-

cesser i højere grad kommer til at ligne det

der foregår i IT-afdelingen – det vil sige, sty-

ring af replikering, optimering af servere og

tilpasning af script m.v. En af de overvejelser

vi har gjort os i forhold til vores fremtidige

rolle, er at vi skal passe på ikke at blive IT-

drift folk. Vi skal være dem, der arbejder med

data og hjælper kollegaerne med at forstå

hvordan GIS og data kan bruges i sagsbe-

handlingen.

AMG: Vi er også opmærksomme på

kræfter, der aktuelt trækker i en langt blødere

retning i forhold til mulighederne for kom-

munikation med GIS. Den helt store udfor-

dring for os, er at forstå hvordan vores web-

services skal opsættes kortmæssigt og hvad

de skal indeholde, for at borgere og brugere

får størst mulig nytte af dem.

Ringkøbing-Skjern udnytter alle fordeleneGrundsalg Områdeklassificering


Astrid Marie Starck har længe haft fokus på digital borgerbetjening og IT i kommunerne.

Nu er hendes fokus på e2012, der kan blive en væsentlig løftestang for borgernes øgede anvendelse af digitale løsninger.


Mere GIS i borgerbetjeningenSide 6

Side 7Side 7

E2012 handler om at skabe en række selv-

betjeningsløsninger i kommunen, der gerne

skal flytte borgernes henvendelser til kommu-

nen over på internettet. Astrid Marie Starck

arbejder i KL’s Center for borgerbetjening og

IT-politik og har de næste par år fokus rettet

mod netop det mål – at flytte borgerne over

på den digitale kanal og hun ser GIS som en

væsentlig medspiller.

“Geografi burde spille en endnu større rolle

end det gør lige for øjeblikket. Med kort kan

du vise ting som du ikke kan skrive”, forkla-

rer hun. ”Hvis du skal anmelde, hvor du har

set en rotte, er det en stor fordel, hvis du kan

pege på et kort i stedet for at skulle skrive.

Eller hvis du som landmand skal tegne hvor

din ejendom er, så er det en del nemmere at

gøre på et kort.”

Hun medgiver i den forbindelse, at kom-

munerne og den offentlige sektor generelt er

meget vant til at kommunikere i tekst og at

en øget kort eller billedvisning kan være en

genvej til at fortælle, hvad det er man mener.

Hvis man ser på hvad borgerne får ud af

den digitale service i dag, så er det ikke ret

meget. Lige nu er virkeligheden, at under 10%

af henvendelserne til en kommune sker ad den

digitale kanal. “Så e2012 handler om at få

borgerne til at bruge de her løsninger. Og hvis

de skal det, så skal løsningerne give mening

for den enkelte. Her er GIS spændende, fordi

det er en konkret teknologi, der kan bruges i

forhold til selvbetjeningsløsninger”, siger hun

God borgerserviceAstrid Marie Starck har tidligere været med i

beslutningsprocessen omkring Borger.dk og

skrevet speciale om ”Succeskriterier for en

fællesoffentlig borgerportal”. I den forbin-

delse nåede hun frem til en række væsent-

lige pointer i forhold til digitalisering. Blandt

andet, at det er let at sige at man vil sætte

borgeren i centrum, men det er de færre-

ste i offentligt regi, der forvandler de ord til

handling. To vigtige succeskriterier er, at det

offentlige skal forstå borgernes forskellige

behov og at selvbetjeningsløsningerne skal

effektiviseres. Det nytter ikke noget, hvis man

ikke opgraderer løsningerne og digitaliserer

dem fuldt ud.

”Man må spørge sig selv om, hvad borger-

ne vil med nettet. Borgerne går ikke rundt

med et stort behov for digital service. De vil

Fortsættes side 6



noget konkret. De vil ansøge om noget helt

konkret, de vil have en række konkrete og

brugbare oplysninger, de vil have svar på

spørgsmål. Nettet er en kanal jeg kan bruge,

når jeg som borger har et behov for noget

fra kommunens side”, siger hun.

For at det skal virke efter hensigten og

borgerne i stigende omfang skal gøre brug af

den digitale kanal, skal al kontakt via nettet

være hurtig og effektiv. Der skal være svar

med det samme og der skal være en vished

for, at det man som borger oplyser kommu-

nen om for at komme i mål med fx en byg-

geansøgning, når frem på en god og sikker

måde og at det bliver brugt i den videre sags-

behandling.

Problemet er, ifølge Astrid Marie Starck, at

man ikke i tilstrækkelig grad tager borgerne

alvorligt. Når man som borger har et behov

for oplysninger eller viden, så er man villig til

at gå på nettet. De fleste har for eksempel

prøvet at købe biografbilletter eller lignende

på nettet. Så det er ikke en fremmed situa-

tion, at gøre brug af nettet, når der er et

behov, og der bør være mulighed for selv-

betjeningsløsninger også i kommunalt regi.

Den kommunale verden i 2012”I 2012 skal al relevant skriftlig kommunika-

tion mellem virksomheder, borgere og den

offentlige sektor kunne foregå digitalt. For

borgerne er der tale om en mulighed, ikke

en pligt. I forhold til erhvervslivet er målet,

at alle relevante breve, indberetninger,

ansøgninger mv. herefter kun kan sendes

via digitale kanaler”, forklarer hun.

Dermed indfører hun også en ret for den

enkelte borger, sådan at man kan kræve at

ens kommunikation skal være digital, hvis

det er det man ønsker. Det lægger et vist

pres på kommunerne, der altså skal sørge

for, at den digitale kanal til den tid er åben

uanset hvilken type henvendelse det måtte

dreje sig om.

En af måderne at gribe det an på, er først

og fremmest at finde ud af, hvor det først giver

mening at kommunikere digitalt med borgerne

og hvordan man kan understøtte det i kom-

munen. Altså at tage ét skridt ad gangen. I

den sammenhæng er det vigtigt, når man

udarbejder sin kanalstrategi, at lave målinger

på, hvor mange borgere der bruger en løsning

i øjeblikket og hvor mange man ønsker at

flytte til den digitale kanal – og at kunne

dokumentere hele vejen igennem processen.

”Der skal kunne sættes anvendelsestal på.

Hvor mange anvender en given løsning i 2010,

2011 og 2012 og hvordan flytter man de bor-

gere der skal til, for at nå målene? Det er den

eneste måde at gøre det på”, slår hun fast.

Kommunen skal effektivisere, hvor ligger udfordringen?Når der er så meget fokus på e2012, handler

det ikke bare om borgene, men også om at

gøre kommunen effektiv. Det er en kendt

I 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksom-

heder, borgere og den offentlige sektor kunne foregå digitalt.

For borgerne er der tale om en mulighed, ikke en pligt. I forhold

til erhvervslivet er målet, at alle relevante breve, indberetninger,

ansøgninger mv. herefter kun kan sendes via digitale kanaler.

sag, at kommunen – som alle andre – kun

kan bruge sine penge én gang, og når den

bruger mange penge på den direkte bor-

gerbetjening, så er der færre penge til alle

andre aktiviteter som børneområdet, skoler,

ældreområdet, social og sundhed osv. Helt

banalt handler det om, at det koster ca. 100

kroner at betjene en borger personligt i Bor-

gerservice, mens det koster under en 10’er at

gøre det digitalt. Og i Økonomiaftalen mel-

lem regeringen og kommunerne for 2010 er

indskrevet, at der bliver fjernet ½ milliard fra

kommunernes budgetter, fordi regeringen

forudsætter, at det er det beløb som en digi-

talisering og dermed effektivisering vil spare.

”E2012 er for borgernes skyld. Men det

er også for vores egen, altså kommunernes,

skyld. Der ligger effektiviseringsgevinster vi

som ansvarlige kommuner er nødt til at hente.

Når det koster under en 10’er at betjene via

nettet, så skal vi have de borgere, der kan

bruge nettet, over på nettet. Derfor er det

vigtigt at tænke over, hvordan vi kan skabe

gode løsninger og gøre borgerne opmærk-

somme på de nye muligheder”, siger hun.

For at nå dertil er der flere ting, der skal

være på plads. Blandt andet langer Astrid

Marie Starck lidt ud efter de leverandører af

IT-løsninger, som kommunerne er i kontakt

med. En af de vigtigste forudsætninger for

at kunne arbejde strategisk og målrettet med

digital borgerservice er at have viden om,

hvordan de digitale løsninger bliver brugt i

dag. Her er der mange leverandører, som

leverer løsninger uden at statistik og doku-

mentation følger automatisk med. Og det er

en stor udfordring.

For KL handler det i bund og grund om at

hjælpe til med at øge anvendelsen af digital

kommunikation. I øjeblikket er den digitale

anvendelse omkring 10%. At løfte det tal

kræver noget organisatorisk fokus. Ifølge

Astrid Marie Starck handler 20% om den

teknologi og de løsninger man ønsker at

Side 8

Citat:

“Det øgede råderum på 1 mia. kr. i 2010 vil blive tilvejebragt ved,

at kommunerne omprioriterer og forbedrer ressourceudnyttelsen

for mindst ½ mia. kr., og at staten gennemfører initiativer, der

frigør ressourcer i kommunerne for mindst ½ mia. kr., så de i stedet

kan anvendes til service til borgerne.”

Finanslovspjecen 2010

Vision

Indsats områder

Kommunen tager ansvar for, at borgerne oplever en effektiv

digital service, der tager udgangspunkt i deres behov

Kommunale politikere og

ledere har mod og vilje til at gå

forrest og prioritere den digitale

kommunikation

Kommunerne tilbyder digital

service, så det er borgernes

naturlige førstevalg

Øget anvendelse

Stærkere fokus

Kommunernes digitale service

giver borgerne klare fordele

og kommunen en mere effektv

administration

Bedre løsninger

snakker om ikke er realiseret nogen steder.

Lige nu smider man i hver eneste kommune

penge ud af vinduet hver måned på digital

borgerservice, men det er meningen, at det

skal vende.

“Hvis det skal vende, kræver det en ansvarlig

ledelse, der er villig til at investere de res-

sourcer, der skal til. Det er et ledelsesmæssigt

fokus, der er den største udfordring”, slutter

Astrid Marie Starck.

anvende og 80% handler om at få styr på de

organisatoriske processer internt i kommunen.

Dermed kommer den største udfordring for

et vellykket e2012 fra en helt anden vinkel.

Hun ser en manglende opbakning fra ledere

og politikere, som den største hindring. Alle-

rede nu er der mange eksempler på, at man i

den ene forvaltning satser meget på digitali-

sering, mens man ikke gør noget i den anden

– så den ledelsesmæssige opbakning og det

at tage ansvar for, hvad det er man vil med

det her område, er vigtig.

”Det er ikke nødvendigvis hos ledelsen det

starter, men hvis ikke der er opbakning fra

ledelsen, så er det meget svært at være digi-

taliseringsmedarbejder. Og jeg vil synes det er

ærgerligt, hvis kommunernes ledelse ikke ser

denne mulighed for i fællesskab at rykke og

få løftet os op på et niveau, hvor vi får noget

ud af den digitale borgerservice.”

Realiteten lige nu er, at de gevinster man



Albertslund Kommune henvendte sig til

Informi GIS og bad om et tilbud på ArcGIS

Server som erstatning for deres filbaserede

håndtering af geodata. GIS-afdelingen i

Albertslund Kommune er på fire personer

og de servicerer andre forvaltninger internt i

organisationen og i stigende grad også bor-

gerne. De ønskede sig en bedre struktur på

de data de sidder og håndterer dagligt.

“Det giver en række fordele, at få lavet en

geodatabase”, forklarer Susanne Dalby, GIS

koordinator. “Før havde vi mange filer, der lå

hulter til bulter og gjorde det svært at holde

styr på. Med en geodatabase er der altid styr

på moderdata og det er let at trække data

ud, rette i dem og lægge dem tilbage igen –

eller publicere data på internettet. Det giver

alt for meget arbejde at have data liggende

flere steder.”

Alle data ét stedTidligere var det en noget mere besværlig

forretningsgang, når andre forvaltninger i

kommunen havde behov for data. Ofte sad

man og ringede rundt til forskellige afdelin-

ger for at finde ud af, hvem der havde de

data man havde brug for. Derefter blev, de

forhåbentligt senest opdaterede, data sendt

af sted. Nu kan man trække data fra geoda-

tabasen, hvor kommunens egne data ligger,

og de kan så samkøres med data fra andre

kilder, som Miljøportalen og Ejendoms- og

Miljødatabasen. Ofte ved slutbrugeren ikke

hvor de originale data ligger, hvad der egent-

lig også er underordnet, så længe alle ved, at

det er de originale og opdaterede data. Bru-

gerne kan være alt fra andre forvaltninger og

sagsbehandlere til borgere, der via borgerser-

vice eller publicerede data på nettet søger in-

formation eller selvbetjeningsløsninger. Som

en af de helt store fordele lægger hun vægt

på, at det er blevet meget nemmere at pub-

licere data. Lige nu har de meget fokus på

grønne regnskaber for kommunens bygnin-

ger. Albertslund Kommune har ført grønne

regnskaber i mange år, men der har været en

tendens til, at der har været mange personer

involveret. Hvert år skulle man opfinde den

dybe tallerken. Nu er alle kommunens ejen-

domsdata samlet i én database, så der ikke

sidder forvaltninger med hver deres version

af ejendomsdata. De grønne regnskaber er

samlet i geodatabasen og kan vises på et

kort sammen med de aktuelle data.”Ved at

have grønne regnskaber liggende tilgænge-

ligt kan de forskellige institutioner sammen-

ligne sig med hinanden og se om de sætter

Albertslund Kommunes nye løsningInstallation og tilpasning af en geodatabase baseret på ArcGIS Server 9.3. Ved at bruge en ArcGIS Server kan alle data tilgås og flere brugere kan ar-bejde med data samtidigt. Det giver også mange muligheder for fremtidige opgraderinger og udvidelser f.eks. versionering, publicering af web services og web applikationer.


et stort eller lille CO2-aftryk”, forklarer

hun. I det hele taget bliver GIS brugt me-

get aktivt i forhold til de kommunale ejen-

domme. Man har fx også lagt alle kommu-

nale bygningstegninger ind i systemet, så

man kan zoome ind og se hvilke rum, der

er i en bygning. Det er noget der foreløbig

kun bliver brugt internt, men tanken er,

at det med tiden også skal vendes ud til

borgerne.

Frigjorte ressourcerNår Susanne Dalby kigger på selve proces-

sen i forbindelse med dette IT-projekt, er

der et godt råd, som hun vil give videre:

“Sørg for at få et godt overblik over dine

data og find ud af hvilken kvalitet de er

i.” Et andet råd er, at sørge for at lave

metadata, sådan at andre også kan søge i

data og det ikke kun er en lille skare af ud-

valgte, der ved hvilke data der er til rådig-

hed og hvor valide de er. GIS-afdelingen i

Albertslund er i øjeblikket i fuld gang med

at lave metadata og glæder sig generelt

over hele den oprydningsproces, projektet

også har sat i gang. De har selv fået meget

bedre overblik over egne data og validi-

teten af dem. “Jo mere styr på data man

har, jo mere kan man bruge dem. Og man

har bedre tid til at bruge dem, så skal man

ikke sidde og rydde op hele tiden.

Det frigør også ressourcer til mange

af de rigtig sjove ting, som beslutnings-

understøttende GIS-analyser og scenarier

for forskellige udviklinger. Det ser jeg som

et af de steder, hvor en GIS-afdeling tilfø-

rer meget værdi til organisationen”, siger

Susanne Dalby.

Albertslund Kommune er den første 100% miljøcertificerede kommune i Danmark. Et meget vellykket IT-projekt har givet dem bedre styr på blandt andet de grønne regnskaber.

Side 10

Albertslund Kommune ligger 17 km vest for København. Der bor knap 30.000 indbyggere i en kommune, der byder på gamle landsbyer, en moderne kanalby, gode indkøbsmuligheder og store skov- og naturområder.

Albertslund har gennem mange år taget miljøproblemerne alvorligt og gjort noget ved dem. Børnene i kommunens daginstitutioner får økologisk mad, alle forvaltninger og de decentrale institutioner er miljøcertificeret efter EU’s EMAS-forordning, og i 2008 blev Alberts-lund er den første 100% miljøcertifice-rede kommune i Danmark.

Albertslunds bemærkelsesværdige indsats har givet gode resultater. Det kan ses af de grønne regnskaber, hvor både kommunens, borgernes og virksom-hedernes miljøbelastning gøres op hvert år. Et arbejde der i fremtiden bliver nem-mere efter at alle data om ejendomme er samlet i en ArcGIS Server geodatabase.

GIS-afdlingen i Albertslund Kommune er fra venstre Anette Nielsen, Maria Rask Pedersen, Susanne Dalby og Rune Eliasson

I en proces som denne, er der altid bump

på vejen, men hun er dog tilfreds med den

tilbagemelding hun fik fra IT-afdelingen, der

kommenterede på samarbejdet omkring

IT-projektet.

“Vores IT-afdeling har været supertilfredse

med den proces, der har været med geodata-

basen. De har været meget positive og synes

at samarbejdet med Informi GIS har været

meget bedre, end når de har arbejdet sam-

men med konsulenter på andre IT-systemer”,

siger hun.



Raymond Skaarup ser helst at deres egen kortvisning er førstevalg

hos brugerne, lige fra kommunens borgere til sagsbehandlere og

kommunaldirektøren. Han har flere ideer til, hvordan man kan få

endnu mere ud af at inddrage kort i sagsbehandlingen. En af dem er i

forbindelse med borgermøder, hvor borgmesterkontoret sender breve

ud til 3000 mennesker. Der kunne det være en meget enkel proces,

hvis man kunne tegne området på et kort, og så blev brevene flettet

automatisk med adresser i det pågældende område. I forbindelse

med lokalplaner kan det også være meget ressourcebesparende.

Et kort kan også være en stor hjælp i forhold til ledelsesinformation,

fordi man på et kort bliver præsenteret for oplysningerne på en anden

måde, end når de er tekstbaseret. Raymond Skaarup nævner et eksem-

pel i forbindelse med et kraftigt regnskyl, hvor der var mange borgere

der ringede ind og meldte om kloakker der løb over. Efterhånden som

opkaldene kom, blev de oversvømmede kloakkers placering plottet ind


“Alt hvad vi arbejder med kan fysisk placeres et sted, men medmindre

kortfunktionen er ualmindelig intuitiv og indbydende, så vælger man-

ge at bruge en tekst som udgangspunkt. Jeg synes kort er spændende,

fordi jeg kan se en masse muligheder i det – og andre begynder også

at se lyset i det. De begynder at se, at der er visse fordele ved et kort.

Det er et rigtig godt produkt, når man skal finde data om sin ejendom,

altså hvad gælder for mig? Det er fint med gode løsninger, hvor man

kan pege på et kort og så kommer man direkte hen til sit hus og kan

se OIS oplysninger på ejendommens matrikeloplysninger. Det er smart.

Det er en rigtig god facility”, siger han.

I Tårnby Kommune har de lagt forskellige lokale oplysninger ind,

som skralderuter, skoledistrikter, oplysninger om hvor der står glascon-

tainere osv. Der ligger også en række historiske luftfotos, så man kan

se Tårnby Kommune som den så ud fra 1956. Der ligger omkring tyve

billeder taget med et par års mellemrum frem til i dag. Det giver en

enestående mulighed for at følge kommunens udvikling – og det giver

et enestående dokumentationsgrundlag, hvis man bliver uenige om,

hvad der har været hvor. “I en nylig sag har jeg brugt det som doku-

mentation overfor en borger, der klagede over, at vi havde bygget et

sted, hvor der, ifølge borgerens hukommelse, plejede at ligge et grønt

areal og et lille værksted. Jeg henviste til vores hjemmeside, hvor bor-

geren ved selvsyn kunne konstatere, at det ikke forholdt sig sådan”,

forklarer han. Et andet sted kort kan være en stor hjælp er, når borgere

skal indrapportere hændelser i et meldesystem, fx i forbindelse med

rotter eller huller i vejene. ”Kortet skal have et formål. Generelt kan

man nok sige, at der skal være et kort, der hvor det giver mening at

have et kort Det skal vises, når det er relevant – og det er det, når man

skal indrapportere en hændelse.”

“Hvis man i én arbejdsgang kunne trække det hele ud. Det vil sige

tegne et polygon over det berørte område på et kort, hvorefter der

automatisk blev generet adresser og flettet breve til borgerne i om-

rådet. Det ville gøre en besværlig proces meget enkel. Generelt når

man laver lokalplaner burde man starte med et kort over det område,

der skal laves en lokalplan for. Derefter tegner man byggefelter og

efterhånden som man arbejder sig igennem processen, kommer der

tekstfelter op, som man udfylder. Til sidst bliver det hele brevflettet”,

forklarer han.

på et kort, der efterfølgende blev præsenteret for politikerne. “Jeg hav-

de indtryk af, at det var en helt anden oplevelse for politikerne. Det gav

dem virkelig noget at forholde sig til. Det var meget illustrativt med en

masse prikker på et kort i stedet for en række adresser. På den måde ser

jeg et kort som en velegnet til ledelsesinformation – det er et godt plan-

lægningsværktøj og også i forbindelse med hændelsesmeldesystemer.”

Kort som ledelsesværktøj

Kort for borgerne

Kort i sagsbehandlingen

Raymond Skaarup, Teknisk Chef i Tårnby Kommune, er begejstret for de muligheder der er med kortvisning og han har ideer til, hvordan kort både kan gavne borgere, ledere og sagsbehandlere. I forhold til resten af organisationen i Tårnby Kommune, er der stadig mange medarbejdere, der ikke tænker specielt kortorienteret, ifølge Raymond Skaarup. Som en del af teknisk forvaltning ser han det som en naturlig ting, at hans tilgang er kortfokuseret.

Side 12

I forbindelse med valget af det nye system, er der blandt

andet lagt afgørende vægt på, at det fremover kan blive et af

de centrale IT virksomhedssystemer hos Thy-Mors Energi. Net-

registreringssystemet kan således komme til at indgå i en lang

række sammenhænge, som på sigt skal kunne implementeres

i takt med at nye fagsystemer og online-tjenester udvikles og

ibrugtages.

Løsningen er én samlet løsning, der opfylder kravene til

at kunne dokumentere el, gadelys, øvrige kabler og forings-

rør/tomme rør. Samtidig er det en løsning, der er baseret på

en GIS-platform til alle brugertyperne hos Thy-Mors Energi,

hvor de enkelte brugertyper får adgang til relevante data via

desktop(tegnestuen), mobilløsning(vognhold) og web(drift/

forespørgsel).

Netregistreringssystemet baserer sig på standard GIS-

produkter fra ESRI og indeholder en web-adgang til data,

som påtænkes brugt af drift personale m.fl., der skal lave

forespørgsler på data, lave plot og redlining. Web løsningen

kan også konfigureres til at kunne lave direkte editeringer

i databasen, således at relevante brugergrupper tilbydes

denne mulighed.

Løsningen omfatter også en off-line mobil løsning, hvor

vognholdene får adgang til samtlige ledningsdata.

Ud over muligheden for dokumentation af el-nettet inde-

holder løsningen en lang række funktionaliteter, der direkte

målretter sig mod analyse af koblingstilstanden i nettet. F.eks

vil man meget enkelt kunne visualisere hvilke forbrugere

der er forsynet fra en vilkårlig udføring i en station – eller

analysere hvorfra en given forbruger er forsynet.

Leverancen indeholder også en løsning til automatisk

ledningsplansudlevering til entreprenører, der har rettet

forespørgsel via LER registret. Løsningen indeholder ligeledes

et komplet historisk arkiv over udleverede ledningsplaner.

Informi GIS har påbegyndt implementeringen af et nyt standard GIS til netregistrering for el og gadelys hos Thy-Mors Energi.

Thy-Mors Energi implementerer nyt netregistreringssystem

Side 13GIS i Aktion 4. Kvartal 2009Thy-Mors Energi implementerer nyt netregistreringssystem


Vi står midt i et para-

digmeskift i brugen

af geografiske infor-

mationer. Ny tekno-

logi spiller en afgø-

rende rolle i den nye

måde vi tænker kort,

kortvisning og

GIS på – og ArcGIS

Server spiller en cen-

tral rolle i hele den udvikling. Jan Juul Jensen,

Senior Technology Strategist fra Informi GIS,

samler trådene og giver her sin forklaring på,

hvad det blandt andet er, der gør ArcGIS Ser-

ver til en vigtig medspiller.

”Der har i lang tid været map-servere,

og de har været gode til at levere kort ud i

applikationer. Det der adskiller ArcGIS Server

fra map-servere, er at man kan skabe en bred

vifte af GIS-services, som man kan publicere

via ArcGIS Server”, forklarer han.

Grundlæggende er ArcGIS en servertekno-

logi, der understøtter en lang række forskel-

lige funktioner, fx er det grundlaget for at

danne en geodatabase, der igen gør, at man

kan lagre og håndtere geografiske data i rela-

tionelle databaser. Med tanke på at op imod

80% af de data en kommune eller en statslig

institution råder over har en geografisk til-

knytning, giver det et enormt potentiale for

at udnytte disse informationer både internt

og eksternt i organisationen og dermed gøre

sin viden tilgængelig for mange mennesker.

”ArcGIS er en fælles betegnelse for en

produktserie, der rummer desktop, server,

mobil og online. De fire dele er tæt integre-

ret. Med ArcGIS Server får du meget simple

workflows fra at data er i din database til at

man sidder og arbejder med data i desktop-

værktøjer og til at de er publiceret. Det er et

simpelt flow og en effektiv måde, at få stil-

let sin geografiske viden og sine geografiske

data til rådighed i en web-applikation”, siger

han

Server-teknologien gør det muligt for en

bred vifte af brugere, at tilgå og dele geogra-

fisk viden og GIS-services. En af de helt store

anvendelsesmuligheder er, ifølge Jan Juul, at

man kan publicere GIS-ressourcer udstillet

som services. Eksempelvis kan man publicere

data fra geodatabasen, så andre kan replikere

og synkronisere data via forskellige web-ser-

vices, som er tilgængelige via internettet. Det

betyder igen, at borgere eller medarbejdere

har adgang til kildedata – og alt efter hvilket

niveau man er autoriseret på, kan gå ind og

ændre og opdatere data.

”Når man etablerer en service igennem

ArcGIS Server, får man mulighed for at ud-

stille denne service igennem en hel masse

protokoller. Det betyder, at det er simpelt at

udstille disse services til brug i andre applikati-

oner. Netop fordi der er en masse muligheder

for at eksponere GIS-services, kan slutbrugere

anvende de services i en lang række desktop-

programmer, forskellige typer af webappli-

kationer og også på noget der er bygget på

open source software, som fx open layers.”

En del af hele tankegangen bag ArcGIS

Server er, at man ikke behøver at have ESRI-

software for at kunne bruge de publicerede

services. Det er muligt at gøre data og ser-

vices tilgængelig gennem mange forskel-

lige snitflader, så der er en stor valgfrihed i

forhold til de metoder hver enkelt vil bruge til

at anvende disse services. Der er en stor valg-

frihed i forhold til de klienter man vil anvende

services i og hvilke værktøjer man vil bruge

til at bygge de klienter. Dermed kan en GIS-

udvikler kombinere GIS-services med realtids-

data, mashups, bruger-genereret indhold og

hvad man ellers kan forestille sig af datakilder

til at skabe Web 2.0-løsninger med geografisk

viden.

Vis kort når det er relevantMan har talt om hvor komplekst det er, at in-

tegrere et kort på ens webside. Med de værk-

tøjer ArcGIS Server stiller til rådighed er det

blevet meget nemt. De nye API’er åbner op


GIS i Aktion bankede på hos Senior Technology Strategist Jan Juul Jensen, for at høre hans bud på, hvorfor det er blevet så meget nemmere at bruge GIS.

Jan Juul Jensen

Cache tileCache tile vil sige at man skærer et kort i mindre bidder, som en bruger kan efter-spørge. En cache baserer sig på den grundtanke, at data der lige er blevet læst (eller skrevet), snart skal læses igen. En cache benyttes derfor fx til at gemme langsomt læste data i et hurtigt lager, hvorfra de hurtigt kan læses igen. I forhold til at læse kort i en webservice, giver det en meget bedre performance, når man laver cache tiles.

Side 14

for en række nye muligheder og vi vil i frem-

tiden se en helt anden tilgang til kortvisning.

”Der er en udvikling i gang i forhold til

API’erne, der giver helt unikke muligheder

for at vise kort alle steder, hvor det er rele-

vant. Tidligere havde man en helt separat

webGIS-applikation, hvor man samlede alle

sine data og alle sine GIS-værktøjer, så det

på en måde lidt kom til at ligne en kopi af et

desktopværktøj. Det kan måske være godt

nok, hvis det er til en trænet analytiker eller

sagsbehandler, men når man skal henvende

sig bredere ud til fx borgere, er det bedre at

tage kort-komponenterne og putte dem ind

på de web-sider, hvor folk i forvejen er inde

og søge løsninger. Det gør, at man hele tiden

kan have et kort til rådighed, dér hvor man

er, i stedet for at skulle hoppe frem og tilbage

mellem kortet og så en anden webside, der

har den mere tekstbaserede beskrivelse af tin-

gene”, forklarer Jan Juul.

Gratis ressourcer til rådighedTil ArcGIS Server er der en masse af de nævn-

te API’er til rådighed, både til .Net og Java og

en række Web 2.0-API’er, som Flex, Silverlight

og JavaScript. Det giver mulighed for at man

som bruger af ArcGIS Server får en stor valg-

frihed til hvad der skal være ens udviklings-

miljø. API’erne er til fri afbenyttelse, hvis de

bruges til internt eller ikke-kommercielt brug

– kommuner og statslige institutioner kan

altså gratis benytte sig af de ressourcer, som

ESRI via ArcGIS Online stiller til rådighed.

“Det der gør det virkelig nemt at bruge

disse APi’er er, at ESRI i deres ressourcecenter

på hjemmesiden lægger et hav af eksempler

på brugen af de her APi’er ud – og de er fuldt

dokumenteret. Alle eksempler er frit tilgænge-

lige, så det er meget nemt at komme i gang.

Man kan let modificere det, så det er egne

data man peger på – og så er man i gang.”

Har man for eksempel en webside med

en tekstbaseret oversigt over kommunens

børnehaver, og vil man gerne kunne vise bør-

nehaverne på et kort, kan det gøres meget

nemt. På ESRIs hjemmeside er der eksempler

der viser, hvordan man bruger en service med

noget baggrundskort og “masher det up”

med en service, der viser hvor institutionerne

er. Det er ganske få linier kode, der er brug

for. Det kan også udvides med, at hvis man

klikker på en af institutionerne, så kommer

et popup-vindue med fakta om den enkelte

institution. Der kan så igen være et link, der

viser hen til institutionens hjemmeside.

Det er meget nemt at integrere ArcGIS Server

med andre informationssystemer, fordi man

har snitflader som SOAP og REST. Grundi-

deen er, forklarer Jan Juul, at man med en

REST-snitflade bliver meget uafhængig af,

hvad der ligger på serversiden eftersom det er

klienten, der styrer logikken. Silverlight, Flex

og JavaScript- API’erne er baseret på REST.

Det gør dem velegnet til at lave mashup, hvor

man ikke bare forespørger på én server, men

trækker data fra mange servere. ”Det kan

være at man henter baggrundskort fra Kort-

forsyningen hos KMS, der udstiller services

via WMS og det kombinerer man med egne

forretningsdata, som kommer fra ens egen

server. Det kan man så overlejre med data fra

en anden organisation, fx Danmarks Statistik.

Så hele dette mashup-princip med at man

kan forespørge mange forskellge services og

så ’stakke dem op’ eller mashe dem up i ens

applikation, det er noget af det som REST un-

derstøtter. Det gør så igen, at ArcGIS Server

er en helt central del af en IT-arkitektur, når

man skal vise og bruge data, både internt og

eksternt i en kommune, statslig institution el-

ler en hvilken som helst anden organisation”,

siger Jan Juul.

ArcGIS Server understøtter åbne stan-

darder som WMS og WFS fra Open Geospa-

tial Consortium (OGC) ved at klikke et par

flueben af. Man kan også understøtte KML

og dermed trække egne data ind i fx Google

Maps, hvis man ønsker det.

ArcGIS OnlineArcGIS Online er en online service, hvor brugere deler viden, API’er, kort, kortlag, services og værktøjer. Der findes mere end 600 grupper at vælge imellem – finder man ikke lige den man leder efter, kan man oprette sin egen gruppe og opfordre andre til at melde sig ind. Det er nemt at gå til og let at bruge. Du får indblik i andres erfaringer og finder ofte noget, du kan kopiere og bruge selv.

APIAPI er en forkortelse for Application Programming Interface og er en grænseflade, der er stillet tilgængeligt for applikationsprogrammører til at programmere applikationer på. Hvis man synes det virker lidt uoverskueligt at skulle programmere selv, kan man på ArcGIS Online se eksempler på en masse API’er man frit kan bruge løs af til ikke-kommercielt brug. Det betyder, at du kan finde en programstump, der passer til dit behov, kopiere den og bruge den i dit eget miljø.


Du bestemmer parametreneEn optimeringsopgave gribes an ved at analy-

sere og beregne kørselsruter ud fra en række

forskellige parametre, det kan fx være korte-

ste distance, brug af færrest antal køretøjer

eller kortest tid brugt på vejene. Man kan

ændre i beregningerne efter behov ved at

lægge andre parametre ind og man kan låse

bestemte køretøjer eller chauffører til be-

stemte opgaver og tidsrammer.

Informi GIS har hjulpet mange med at

optimere kørselsruter og vores erfaring er,

at ved at benytte ruteoptimering, ligger der

besparelser i form af reducerede omkostnin-

ger til brændstof, færre serviceomkostninger

til bilflåden og mindre overtid for chauffører.

Samlet set giver det også en væsentlig for-

bedret kapacitetsudnyttelse, en øget service

overfor borgerne samt fuld dokumentation

for alle kørsler. Disse besparelser gør, at en

investering i vores rute- og planlægningssy-

stem typisk er tjent hjem efter 3 – 6 måne-

der. Endelig kan man måske endda helt spare

et køretøj væk, hvis det er det man vil.

Alle anbefaler ruteoptimeringDansk Transport og Logistik (DTL) skriver i en

rapport, Transportens veje til et bedre klima

– 49 veje til at spare på brændstoffet, at ud

af deres anbefalinger til besparelser, giver

ruteoptimering den klart største gevinst. De

har regnet sig frem til en gevinst på mellem

10 og 20%. DTL skriver videre, at tilbage-

betalingstiden typisk er under 1 år, hvad der

svarer ganske godt til vores erfaringer. Mini-

steriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

har udgivet to vejledninger, der sætter fokus

på, hvordan man nedbringer CO2-udlednin-

gen og sparer penge. Én vejledning er rettet

mod offentlige myndigheder og én er rette

mod private virksomheder – i begge vej-

ledninger optræder vores løsning indenfor

ruteoptimering som et af de gode råd, der

kan nedsætte CO2-udledningen og skabe

økonomiske besparelser.

5,50 eller 500 køretøjerUanset om man har fem, 50 eller 500 køre-

tøjer at holde styr på kan det betale sig at

analysere kørselsruterne. Man kan også tage

højde for pludselige ændringer i løbet af ar-

bejdsdagen – og chaufførerne har mulighed

for automatisk at få de opdaterede oplysnin-

ger via en mobil enhed. En anden stor fordel

er, at der automatisk bliver genereret doku-

mentation til kunden for, hvor et køretøj har

været hvornår.

Optimering af kørselsruter sparer penge og nedbringer CO2-udledningen At køre længere end højst nødvendigt giver en større CO2-udledning, det er dyrere i brændstof, slider mere på materiellet og giver i det hele taget en lang række omkostninger, som man ikke får noget for. Det er en meget dårlig forretning både økonomisk og miljømæssigt.

De fleste kommuner og organisationer har en række køretøjer til rådighed, der skal rundt til mange forskellige destinationer i løbet af en arbejdsdag eller en arbejdsuge. Det stiller store krav til den, der skal planlægge de forskellige kørsler, hvad enten det er indenfor hjemmeplejen, madudbringning, kontrolbesøg eller noget helt fjerde.

Det er noget af en udfordring at finde de mest

optimale ruter mellem en lang række destina-

tioner, specielt hvis det foregår manuelt. Hvis

man har ét køretøj og skal finde den korte-

ste rute mellem en række destinationer, er der

mange muligheder at vælge mellem. Endnu

sværere bliver det, hvis man har flere køretøjer

til rådighed eller et bestemt køretøj skal være

et bestemt sted indenfor en nærmere defineret

tidsramme.

Optimering af kørselsruter sparer penge og nedbringer CO2-udledningenSide 16

I en konkret case, har vi hjulpet en virksomhed med følgende opgave:

613 kunder skal besøges i løbet af en uge – der er fem køretøjer og fem chauffører til rådighed.

Hvordan gør vi det mest optimalt?

Indtil da havde virksomheden manuelt planlagt deres kørsler og vores beregninger viste, at med

et andet køremønster var der en besparelse på 13 timer i køretid – svarende til 20% af den samlede tid.

Vi fandt også en besparelse på 928 kørte kilometer – svarende til 24% af det samlede antal – hver uge.

Køretid Kørte kilometer Arbejdsdage

Før ruteoptimering 64 timer 3824 kilometer 25 dage

Efter ruteoptimering 51 timer 2896 kilometer 21 dage

Besparelse 13 timer 928 kilometer 4 arbejdsdage

Kunden havde følgende problemstillinger, der ligeledes blev belyst:

1. Konsekvensanalyse af placering af nyt udbringningscenter i en nærmere defineret by.

2. Allokering (optimal placering) af depoter såfremt der i alt kun ønskes 1 hhv. 2 depoter

til servicering af samtlige eksisterende kunder.

3. Analyse og optimering af eksisterende kørselsruter

for eksisterende centre.

4. Konsekvensanalyse af valg af diverse kombinationer af

eksisterende og / eller nye depoter.Nomineret til grøn it-prisen, Innovation 2009Stiftet af Ministeret for Videnskab, Teknologi og Udvikling,IT-Branchen og DANSK IT


Server GIS:

Frigør ressourcer•

Effektiviserer arbejdsprocesser•

Samler data ét sted, så de kan tilgås af mange•

Giver dig som leder dashboards på nøgletal, situationsrapporter mv.•

Med ArcGIS Server kan de geografiske informationer deles i hele organisationen, både brugere og borgere får adgang

til en verden af data. Det giver det bedste udgangspunkt for en række selvbetjeningsløsninger, der bringer data i spil og

frigør ressorucer.

Server GIS - en verden til forskel

Server GIS er IT-kompatibel og

giver browserbaseret adgang til

integration mellem GIS og andre

organisationssystemer. Dermed

skal data kun vedligeholdes ét

sted og kan udnyttes optimalt af

brugerne og borgerne.

INFORMI GIS A/SJægersborg Allé 4

DK-2920 CharlottenlundTelefon 39 96 59 00

Fax 39 96 59 [email protected]

www.informi.dk

INFORMI GIS A/SLindholm Brygge 31, 1.DK-9400 Nørresundby

Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34

[email protected]

INFORMI GIS A/SGråbrødregade 9, 2.

DK-6000 KoldingTelefon 39 96 59 00


www.informi.dk

Annonce

Server GIS:







frigør ressorucer.












www.informi.dk


Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34

[email protected]




www.informi.dk

Server GIS:







frigør ressorucer.












www.informi.dk


Telefon 39 96 59 00Fax 39 96 59 34

[email protected]




www.informi.dk

Side 18 GIS i Aktion 4. Kvartal 2009

Ved at basere sig på et standardsystem minime-

res specialudvikling af programmel til kunden

med heraf følgende fordele i form af mindre

vedligeholdelsesomkostninger. Dette kan na-

turligvis kun gennemføres, såfremt standard-

produkterne har en righoldig funktionalitet,

som dækker en lang række af de krav, som

kunden har. ESRI har forsyningssektoren som

et betydende markedssegment og arbejder

målbevidst gennem fortsat udvikling på til sta-

dighed at opfylde kravene til GIS-produkterne

til forsyningssektoren. Dette underbygges af, at

de eksisterende kunder hos Informi GIS i forsy-

ningssektoren i vid omfang benytter standard-

produkterne til løsning af arbejdsopgaverne.

Ved at basere løsningen på standardkom-

ponenter vil Vestforsyning i en senere fase

uden problemer kunne tage de funktioner i

brug som standard GIS-produkterne fra ESRI

også tilbyder, men som Vestforsyning ikke

efterspørger i øjeblikket. ESRIs GIS-produk-

ter tilbyder som standard en lang række GIS

funktionaliteter til GIS analyser, visualiseringer,

geoprocessering mv. ESRIs GIS-produkter tilby-

der endvidere mulighed for at arbejde med 3D

analyser af bl.a ledningsnet og overflademo-

deller.

Løsningen indeholder en moderne desktop

GIS-brugerflade til datafangst, datavalidering,

dataanalyser og præsentation. Løsningen er

en ægte flerbrugerløsning med transaktions-

styring og validering.

Vestforsyning implementerer nyt GIS/netregistreringssystem

Informi GIS har stor erfaring med implemen-

tering af løsninger i relation til selve netdoku-

mentationssystemet, hvor data integreres

mod bl.a. netberegning, forbrugsafregning,

SCADA/SRO, samt administrative systemer.

Informi GIS har indgået aftale med Vestforsyning om anskaffelse af et nyt standard GIS/netregistreringssystem for el, spildevand, vand, fjernvarme samt belysning, trafiklys og signalkabler/rør.

Informi GIS kan som partner tilbyde følgende væsentlige fordele:

• Solid viden om implementering af netregistreringssystemer og applikationer omkring netdata.

• Domænekompetance på forsyningsområderne via medarbejdere, der har indgående kendskab til de enkelte forsyningsområder.

• Leverance af ledningsdokumentation baseret på én standardiseret, åben, fleksibel og skalérbar ”state-of-the-art” GIS-platform.

• Indgående kendskab til integration af GIS/ledningsregistreringssystemer med andre systemer, her under f.eks Xellent afregning-

system, DNM/Becos32 fjernstyring, Axapta lagerstyring og CYME-netberegning.

• Stor kompetence omkring dataopsamling og kommunikation med perifere systemer, her under landmålingsdata.

• Stor erfaring med datakonvertering og -forædling i forbindelse med systemskift og eventuelle virksomhedsfusioner.

• Spidskompetencer på implementering af komplekse geografiske IT-løsninger.

• Stor fokus på kvalitetssikring og projekt-ledelse.

• Økonomisk soliditet.

• Geografisk nærhed.

Også i forhold til integration mod forbrugs-

afregningssystemer, hvor data trækkes til

ledningsdokumentationssystemet, således at

afregningsdata kan benyttes til visualiserings-

og beregningsformål.

Side 19GIS i Aktion 4. Kvartal 2009Vestforsyning implementerer nyt GIS/netregistreringssystem

Forestil dig et land, hvor lovene om ejen-

domsrettigheder er så mangelfulde, at ingen

kan fastslå præcist, hvem der ejer hvad;

adresser kan ikke blive systematisk efterprø-

vet; folk kan ikke presses til at betale deres

gæld. Tænk, hvis du ikke var i stand til at

stille dit eget hus eller din forretning som

sikkerhed for kredit eller et lån. Forestil dig

et ejendomssystem, hvor du ikke kan dele dit

ejerskab i et selskab op i andele, som investo-

rer kan købe, eller hvor beskrivelser af aktiver

ikke er standardiserede. Velkommen til livet

i udviklingslandene; velkommen til livet for

fem sjettedele af verdens befolkning.

Den peruvianske ekspert i uformel økono-

mi og leder af Institute for Liberty and Demo-

cracy (ILD) i Peru, Hernando de Soto, forkla-

rer, at når man giver ejendomsret til fattige i

3. verdens lande trækker de sig selv og deres

lande ud af fattigdommen. Som formand for

ILD har han hjulpet regeringer i Afrika, Asien,

Latinamerika, Mellemøsten og lande i det

tidligere Sovjetunionen til at skabe og imple-

mentere reformer for at trække den meget

store uformelle økonomi ind i mere formelle

rammer. I bogen The Mystery of Capital ud-

dyber han sit synspunkt og tidligere på året

var han keynote speaker på ESRI Internatio-

nal User Conference i San Diego, Californien.

I den 3. verden er det samlet set kun er

meget få mennesker, der har nogen form for

juridisk anerkendelse af ejerskab over den

jord de bor på. Uden den dokumentation

og uden offentlige registre, der viser hvem

der ejer jorden, er det umuligt at råde over

GIS som udviklingsværktøj i fattige områderHernando de Soto ser GIS som et stærkt værktøj til at hjælpe mennesker i 3. verdens lande ud af deres fattigdom. På baggrund af sine erfaringer opfordrer han regeringer til at gå ind og styrke den økonomiske udvikling ved at arbejde aktivt med ejendomsretten.

GIS som udviklingsværktøj i fattige områderSide 20

ejendommen på samme måde, som vi i den

vestlige verden tager for givet - nemlig ved at

belåne ejendommen, leje ud, sælge eller i det

eller taget etablere mere permanente foran-

staltninger som vandforsyning eller en forret-

ning. Tiltag der, ifølge Hernando de Soto, har

gjort, at den vestlige verden i dag har kæm-

pet sig ud af den allerværste fattigdom. Han

ser en klar sammenhæng mellem geografiske

informations systemer og ejendomsret – men

er sikrede ejendomsrettigheder grundlaget

for udvikling eller blot en del af det? de Soto

er med på, at byplanlægning og GIS er af-

gørende for at beslutte, hvor du skal placere

byer og hvordan man effektivt udvikler byer.

”Men hvis du udvikler uden at tage hensyn

til det juridiske system, så vil der ikke komme

noget godt ud af det. I mange udviklings-

lande lever 95 procent af befolkningen uden

for det juridiske system, hvilket betyder, at de

ikke er en del af den formelle økonomi. Du

er nødt til sammen med en effektiv byplan-

lægning, at have et stærkt juridisk system,

som alle er en del af – lejere, grundejere,

forbrugere og virksomhedsejere”, forklarer

han. Hvis ikke alle, eller langt de fleste, er en

del af det juridiske system, vil en stor del af

befolkningen fortsætte med at slå sig ned

på mere eller mindre offentlige arealer, de vil

leve deres liv uden for loven og den formelle

økonomi. De skaber dermed deres egen sorte

økonomi. Enhver forretning eller transaktion

der foregår på det sorte marked, kan ud fra

et samfundsmæssigt synspunkt lige så godt

ikke have fundet sted, fordi det sker uden

for det juridiske system, og dermed ikke kan

pålægges en skat. Et eventuelt overskud fra

en sort økonomi kan ikke bruges som sikker-

hed for kredit i en markedsøkonomi. ”Ved at

kortlægge områder og registrere ejendoms-

forhold med et GIS er det nemmere at skabe

og opretholde et juridisk system, hvor man

har klarhed over, hvem der ejer hvad”, siger

han.

En vellykket udviklingLande der i de seneste årtier har haft en

vellykket udvikling er, ifølge de Soto, Kina,

Thailand, landene i det tidligere Sovjetunio-

nen, Sydafrika, Peru og El Salvador. ”Peru har

i de seneste tyve år udviklet sig til at være et

land med en befolkning, der i vid udstræk-

ning ejer fast ejendom. Det er gået meget

hurtigt, men der er stadig et stykke vej igen”,

siger han. Han forklarer, at når en befolkning

får ejendomsret til det sted de bor, når de får

råderet over kapital og ejendom, så begyn-

der samfundsøkonomien at vokse. I Peru er

bruttonationalproduktet fordoblet i de sidste

femten år på den måde. ”Det kræver politisk

vilje og det kræver GIS, der en enorm fordel,

fordi du ikke behøver at skrive det hele ned.

Kortene er meget hurtige at producere og

nemme at forstå. Så GIS er en understøt-

tende faktor i hele denne proces, og i samme

øjeblik en regering begynder at se fordelen

ved at gøre tingene på denne måde, så inve-

sterer de i systemer, der kan kortlægge lan-

det og ejerskabet over hvert enkelt område

og matrikel”, forklarer de Soto.

Når folk får ejendomsret til jorden og

regeringen anerkender denne ret, kan rege-

ringen indkræve flere skatter og ad den vej

få økonomi til at skabe en egentlig offentlig

service – og det er i de Sotos verden nøglen

til udvikling. Det virkelige spørgsmål er, hvem

der har ret til huset og matriklen. Hvem har

ansvaret og hvem kan stilles til regnskab?

Når man kan svare på de spørgsmål, så

kan en regering begynde at beskatte jorden

og forsyningsselskaber kan skabe en service

og efterfølgende sende en faktura af sted.

Dette er i længden til alles fordel, fordi der er

mange usynlige omkostninger for menne-

sker, der bor og lever uden for den formelle

økonomi. De Soto forklarer: ”Lad mig give et

eksempel: Hvordan får de fleste mennesker

i slumområder vand? De vandrer. Sommeti-

der vandrer de i flere timer hver dag med en

beholder hen til en brønd eller et vandom-

råde. Når de endelig kommer frem er de ofte

nødt til at betale for vandet – og sikkert til en

oppustet pris. De risikerer ydermere at blive

smittet, enten fordi beholderen eller vandet

er forurenet. Hvis de samme mennesker nu

havde ejerskab over deres jord og kunne

modtage vand fra et forsyningsselskab, skulle

de ikke gå flere kilometer for at hente van-

det, de ville mindske risikoen for infektion og

sygdomme og de ville også skulle betale en

lavere pris for det – hvad enten man regner

i tid eller penge, fordi vandet sælges til en

mere rimelig markedspris.” Han mener det

virkelige problem er, at der aldrig vil blive

skabt regelmæssige og gode forsyninger til

områder, der ikke formelt eksisterer, til om-

råder hvor folk i princippet kan være her i

dag og være væk i morgen og derfor ikke vil

kunne drages til ansvar i forhold til at skulle

betale en vandregning fra et forsyningssel-

skab. Derfor ser han det som en væsentlig

pointe, at nogen har ejerskab, kan drages til

ansvar og har en interesse i at skabe mere

permanente løsninger.

Kina deler sigKina er et land, hvor der i disse år sker store

forandringer. De sidste 30 år har landet

oplevet en voldsom vækst og de Soto er op-

mærksom på, hvordan de forskellige områder

i Kina udvikler sig, alt efter om der er kom-

met reformer, der sikrer formelle rettigheder

til jord og dermed garanterer ejendomsret-

ten, eller ej.

”Urbane centre som Beijing, Shanghai

og Shenzhen, er steder, som har sikret ejen-

domsret og det er de steder, der oplever mest

vækst. Steder uden vækst har heller ikke

afklaret spørgsmålet om ejendomsret. I Kina

er den finanspolitiske afstand mellem de

rigeste og de fattigste enorm, fordi de

mennesker, der har ejendomsret - oftest i

de kystnære områder tættest på havne –

har tredoblet, firdoblet og femdoblet deres

indkomst. Så beboerne i områder, hvor ejen-

domsretten er blevet sikret og bliver hånd-

hævet, er meget rigere end de var før – og

meget rigere end beboerne i områder, hvor

ejendomsretten ikke er sikret. GIS kan være

med til at sikre denne kortlægning og regi-

strering af områder og matrikler”, siger han.

Artiklen er skrevet

på baggrund af de

Sotos tale ved ESRI

International User

Conference 2009,

hans bog The Mystery

of Capital fra 2000

og et interview tid-

ligere bragt i ArcWatch.

Du kan se Hernando de Sotos tale fra

ESRI International User Conference på

http://www.esri.com/events/uc/images/plenary/20desoto.html


Hernando de Sotos


Informi GIS på uddannelsesforum

Informi GIS på UddannelsesforumDe sidste 10 år har der været en rivende udvikling indenfor brugen af geografiske

informations systemer (GIS). GIS bliver brugt til at beskrive den verden vi går og

færdes i – og i fremtiden vil det i højere grad også blive brugt til også at designe den

verden vi lever i. Hvorfor? Fordi vores omgivelser spiller ind på næsten alt hvad vi fore-

tager os. Alle aktiviteter foregår et sted og har en konsekvens – både lokalt og globalt.

En lang række gymnasier og universiteter bruger allerede nu standardsoftware fra

ESRI, så elever og studerende er rustet til at arbejde professionelt med GIS efter endt

uddannelse.

Kontakt Informi GIS på 3996 5900 og spørg efter Mille Beck Johansen,

hvis du vil vide mere om GIS i undervisningen.

Fotograf: Julie Gutfeld Johansen

Side 22

Arbejd med danske færdselstavler i ArcGISSom udgangspunkt installeres pro-grammet med en Transportationstyle, der bl.a. indeholder en række vejtavler, som kan knyttes til punktlag og der-med vises i kortet. Dog er der tale om amerikanske vejtavler, som har begrænset anvendelighed for den danske bruger.

I kortet vises færdselstavlerne der-efter som her en række tilfældige

tavler i det centrale Kolding.

Informi GIS har udviklet en ny ’style’, som

indeholder færdselstavler lavet på baggrund

af dokumentet ’Bekendtgørelse om vejaf-

mærkning’ fra Vejdirektoratet 2006.

Billedfiler med færdselstavlerne er blevet

bearbejdet, så de kan læses ind i ArcMap og

bruges i forbindelse med symbolisering af

vejskilte.

Det er velkendt, at man kan arbejde med mange forskellige symboler i ArcGIS – herunder vejtavler. Symbolerne er i ArcMap organiseret i såkaldte ’styles’.

Ny style – Danske færdselstavler

Programmet er imidlertid åbent for at anvende mange andre symboler, som brugeren selv kan danne via TrueType-fonte eller billedfiler.

Tips & Tricks

Den oprettede style-fil indeholder flere

hundrede færdselstavler inddelt i følgende

kategorier:

• Advarselstavler

• Vigepligtstavler

• Forbudstavler

• Påbudstavler

• Oplysningstavler

• Servicetavler

Side 24

Arbejd med danske færdselstavler i ArcGIS

For nemt at komme i gang med brugen

af færdselstavler leverer Informi GIS et

mxd-dokument med en tilhørende geo-

database, som indeholder to featureklasser.

Den ene featureklasse indeholder et ek-

sempel på hvordan færdselstavlerne kan

anvendes.

Tips & Tricks

Når du vil tilknytte en færdselstavle til et punkt i kortet, kan du således nemt gøre det via Symbol Selector-dialogen og sortere på kategori hvis du ønsker det.

Normalt vil man knytte de enkelte symboler til punkterne ved at have en attribut med kategorierne (= de forskellige tavler). jf. fig.

Hvordan kommer du hurtigt i gang?

Den anden featureklasse er tom, men

indeholder symboliseringen, så det hurtigt

er muligt at komme i gang med anvendel-

sen af færdselstavlerne. Featureklasserne

er organiseret med subtyper og domæner,

så du fra lister kan vælge din tavle under

redigering.

Herudover leveres selve ‘style-filen’, som

skal indlæses i ArcMap før færdselstavler-

ne kan anvendes som symboler.

Det hele leveres i en zip-fil, som nemt kan

pakkes ud. I zip-filen findes en vejledning

til, hvordan style-filen tages i brug.

Du kan bestille pakken med de nye færdselstavler hos Informi GIS A/S.

Pakken indeholder alle vejtavlerne lagret som billedgrafik i en style-fil, et mxd-

dokument med eksempel på opsætning samt en lyr-fil knyttet til en punktfeature-

klasse i en fil-geodatabase med sub-typer og domæner relateret til de enkelte tavler.

Pakken leveres som en CD-ROM.

Prisen er kr. 3.500 eks. moms for én virksomhed fx en kommune.

Pris og bestilling


Hvor placerer msn et nyt sygehus?

På BusinessAnalystOnline.dk kan du hurtigt lave oplandsundersøgelser og se befolkningssammensætningen for et nærmere defineret geografisk område.


Udarbejdet den: 11-nov-2009

Business Analyst Online Danmark

Demografi og indkomst

Befolkningens aldersfordeling samt

indkomstfordeling for husstandene i området

omkring det valgte udgangspunkt

18,7%

19,8%

23,7%

25,0%

12,8%

10

27,5%

23,7%21,4%

17,9%

9,5%

20

25,4%

23,0%

22,2%

19,1%

10,3%

30

Under 200

200-350

350-550

550-750

Over 750

Indkomstfordeling på husstande - skematisk (1000 kr.)

1020

30

Under 200

200-350

350-550

550-750

Over 750

Husstande ialt med indkomst

724

765

916

964

494

3.863

6.903

5.941

5.369

4.485

2.381

25.078

11.301

10.222

9.889

8.480

4.578

44.471

Indkomstfordeling -

intervaller (1000 kr.)

kr. 426.526

kr. 243.236

Hele Danmark

Antal husstande indenfor antal min:

1020

30

Personindkomst (pers. o. 15år)

Husstandsindkomst

kr. 244.000

kr. 471.000

kr. 233.000

kr. 407.000

kr. 236.000

kr. 424.000

Genemsnitlig indkomst indenfor antal min:

11,9%

16,5%

20,9%

23,9%

26,8%

Andel i Danmark

Hele områdets indkomstfordeling

Bemærkning:

Der kan være små variationer mellem "Antal husstande" og "Antal husstande med indkomst" grundet

forskelle i opgørelsesmetoden.

indenfor antal min

Indkomstfordelingen vist fra udgangspunktet og til områdets grænse

Rettigheder:

Data der ligger til grund for denne rapport er leveret af Danmarks Statistik.

Rapporten må anvendes internt i køberens organisation og må ikke videresælges.

Uddrag af rapporten må videreformidles med henvisning til Business Analyst Online Danmark.

Udviklet af: Informi GIS | www.informi.dk |

Statistiske data: © Copyright Danmarks Statistik | Kortdata: © Copyright KRAKS

5Side


Befolkningens aldersfordeling samt indkomstfordeling for

husstandene i området omkring det valgte udgangspunktBusiness Analyst Online Danmark

www.businessanalystonline.dk

Vejnets køretidBeregningsmetode:Udgangspunkt:

Udarbejdet den: 11-nov-2009Gødstrupvej 45, 7400 Herning

Opsummering:

1020

30

Befolkning 2008

- Mænd i alt

- Kvinder i alt

Antal husstande 2008

Antal husstande 2007

- Antal én-familieejend.

- Antal fler-familieejend.

Husstandsindkomst - gennemsnit (brutto)

Personindkomst (o. 15 år) - gennemsnit (brutto)

9.685

4.940

4.745

3.964

3.792

3.127

665

kr. 470.819

kr. 243.640

54.516

27.056

27.460

25.387

24.565

14.343

10.222

kr. 406.862

kr. 233.259

100.603

50.315

50.288

45.065

43.613

29.911

13.702

kr. 423.669

kr. 235.909

Indenfor antal min:

Beskrivelse af rapporten:

Denne rapport giver dig et hurtigt overblik over

befolkningens aldersfordeling samt indkomstfordelingen

for husstandene i det område, du har valgt at analysere.

På første side opsummeres de overordnede statistiske

tal, mens du på de følgende sider får oplysninger for

hver af de afstands-/tidszoner, du har inddraget. Hvis du

har bestilt en rapport med et indsat kort, vises dette til

sidst med hver afstands-/tidszone i sin egen farve.

Rapportens statistiske nøgletal stammer alle fra

Danmarks Statistik. Demografiske data, som antal

personer og aldersfordeling er fra januar 2008, mens

økonomiske tal, eksempelvis gennemsnitlig

husstandsindkomst, er fra indkomståret 2007.

Krav til diskretion:

Alle statistiske data der indgår i analysen, er knyttet til

100m-kvadratnettet, hvilket sikrer at du opnår den mest

detaljerede analyse.

Rapportens tal overholder samtidig de gældende lovkrav

til diskretion. Hvis din rapport dækker et område med

mindre end 150 husstande, vil de tal du får vist, derfor

være udtryk for værdier, der gælder for områdets

100m-celler samt naboceller.

Salg af data:

Du kan købe de data der indgår i rapporten. Dette kan

være relevant, hvis du har brug for at anvende data i dit

eget forretningssystem fx sammen med egne kundedata

eller salgsdistrikter. Prisen for data er bestemt af hvor

mange husstande samt hvor mange variable der indgår i

dataudtrækket. Kontakt os for at foretage en bestilling -

eller læs nærmere på www.businessanalystonline.dk.


1Side


Udarbejdet den: 11-nov-2009Business Analyst Online Danmark





21,6%

Børn ogunge

21,4%

Gamle ogældre

57,0%

17-59årige

Aldersfordeling - overordnet

Andelen af børn og unge samt ældre og gamle betegnes ofte

forsørgerbyrden.

I det undersøgte område er tallet: 43,0 %.

For Danmark som helhed er tallet: 43,5 %.

Indenfor 0-20 min fra Gødstrupvej 45, 7400 Herning

Antal i

området

4704

7070

5677

10644

14752

6161

5507

54.516

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

8,6%

13,0%

10,4%

19,5%

27,1%

11,3%

10,1%

Personer

Aldersgrupper:

Mænd - 0-6 år

Mænd - 7-16 år

Mænd - 17-24 år

Mænd - 25-39år

Mænd - 40-59 år

Mænd - 60-69 år

Mænd - 70 årog derover

Mænd - 0-6 år 8,8%Mænd - 7-16 år 13,4%Mænd - 17-24 år 10,7%Mænd - 25-39 år 20,1%Mænd - 40-59 år 27,5%Mænd - 60-69 år 11,1%Mænd - 70 år og derover 8,3%

Total: 100,0%

Indenfor 0-20 min -Mænd

Kvinder - 0-6 år

Kvinder - 6-17 år

Kvinder - 17-24 år

Kvinder - 25-39 år

Kvinder - 40-59 år

Kvinder - 60-69 år

Kvinder - 70 år ogderover

Kvinder - 0-6 år 8,5%Kvinder - 6-17 år 12,5%Kvinder - 17-24 år 10,1%Kvinder - 25-39 år 19,0%Kvinder - 40-59 år 26,6%Kvinder - 60-69 år 11,5%Kvinder - 70 år og derover 11,8%

Total: 100,0%

Indenfor 0-20 min - Kvinder

Antal i

området

2.373

3.631

2.907

5.433

7.448

3.007

2.258

27.056

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

8,8%

13,4%

10,7%

20,1%

27,5%

11,1%

8,3%

Antal i

området

2332

3438

2771

5212

7305

3154

3249

27.460

0-6 år

7-16 år

17-24 år

25-39 år

40-59 år

60-69 år

70 + år

I alt

Gruppens

andel

8,5%

12,5%

10,1%

19,0%

26,6%

11,5%

11,8%

Mænd

Aldersgrupper:Kvinder

Aldersgrupper:

Aldersfordeling

Andel i

Danmark

8,6%

13,1%

9,4%

19,9%

28,4%

11,7%

9,0%

Andel i

Danmark

8,3%

12,7%

9,1%

19,6%

27,9%

11,7%

10,7%

Andel i

Danmark

0,1%

12,2%

8,8%

19,3%

27,4%

11,8%

12,5%

Udviklet af: Informi GIS | www.informi.dk | Statistiske data: © Copyright Danmarks Statistik | Kortdata: © Copyright KRAKS 3Side

Når du har angivet det område du er interesseret i, fx ud fra køretid

eller et tegnet polygon, får du tilsendt en rapport i pdf. På denne side

ses et udsnit fra en rapport, der giver dig befolkningenssammensæt-

ningen i en køreafstand på 10, 20 og 30 minutter fra en valgt adresse

ved Herninig. Rapporten indeholder også oplysninger om indkomst-

forhold for området fordelt på aldersgrupper.

Side 26


Gødstrup

Aulum

Udarbejdet den: 11-nov-2009

Business Analyst Online Danmark





18,7%

19,8%

23,7%

25,0%

12,8%

10

27,5%

23,7%21,4%

17,9%

9,5%

20

25,4%

23,0%

22,2%

19,1%

10,3%

30

Under 200

200-350

350-550

550-750

Over 750

Indkomstfordeling på husstande - skematisk (1000 kr.)

1020

30

Under 200

200-350

350-550

550-750

Over 750

Husstande ialt med indkomst

724

765

916

964

494

3.863

6.903

5.941

5.369

4.485

2.381

25.078

11.301

10.222

9.889

8.480

4.578

44.471

Indkomstfordeling -

intervaller (1000 kr.)

kr. 426.526

kr. 243.236

Hele Danmark

Antal husstande indenfor antal min:

1020

30

Personindkomst (pers. o. 15år)

Husstandsindkomst

kr. 244.000

kr. 471.000

kr. 233.000

kr. 407.000

kr. 236.000

kr. 424.000

Genemsnitlig indkomst indenfor antal min:

11,9%

16,5%

20,9%

23,9%

26,8%

Andel i Danmark

Hele områdets indkomstfordeling

Bemærkning:

Der kan være små variationer mellem "Antal husstande" og "Antal husstande med indkomst" grundet

forskelle i opgørelsesmetoden.

indenfor antal min

Indkomstfordelingen vist fra udgangspunktet og til områdets grænse

Rettigheder:

Data der ligger til grund for denne rapport er leveret af Danmarks Statistik.

Rapporten må anvendes internt i køberens organisation og må ikke videresælges.

Uddrag af rapporten må videreformidles med henvisning til Business Analyst Online Danmark.



5Side

Der har været en del snak om placeringen af et nyt storsygehus. På www.BusinessAnalystOnline.dk (www.bao.dk), er der lavet en oplandlandsanalyse for at få et præcist billede af, hvor mange borgere – og profillen af disse – de to diskuterede placeringer vil dække. Analysen viser, at man under almindelige trafik-forhold dækker ca. 4000, 12000 og 68000 borgere på hhv. 10, 20 og 30 min. hvis et nyt storsygehus placeres i Aulum næsten midt mellem Holstebro og Herning.

De tilsvarende tal for en placering i Gødstrup lidt nordvest for Herning er ca. 10000, 55000 og 101000 på hhv. 10, 20 og 30 min.

Normalt vil en ambulance naturligvis komme bety-deligt hurtigere frem og dermed dække et større befolkningsopland på den samme tid, ligesom der i forbindelse med at placere et storsygehus også er andre faktorer, der spiller ind.

Kontakt Informi GIS på 3996 5900, hvis du vil høre mere om BusinessAnalystOnline og hvordan oplandsanalyser kan hjælpe dig.


Aktivitetskalanderen & kursuskalender

Aktivitetskalender

I løbet af foråret og sommeren afholder Informi GIS en række seminarer, hvor der bliver sat fokus på brugen af geografiske informationer. Det sker under følgende overskrifter:

• GIS og lednings- og netregistreringssystemer

– rettet mod forsyningsbranchen.

• Ruteoptimering og transportløsninger

– for alle organisationer med et eller flere køretøjer.

• Stedet som nøgle, brug af geografiske informationer

– rettet mod statslige institutioner

• GIS i kommunale løsninger

– rettet mod medarbejdere i kommuner.

Se aktivitetsoversigten på vores hjemmeside www.informi.dk

for datoer og mere præcist indhold.

Hvis du ønsker at modtage en invitation pr. mail eller post til et

af de nævnte arrangementer, kan du maile til [email protected]

eller ringe på 3996 5900.

5.-6. feb.

18.-20. maj.

14.-15. april.

Fagligt Møde 2010Landinspektørernes årsmøde holdes

på Hotel Nyborg Strand.

DigITAliser 2010 DigITAliser 2010 afholdes på SAS Radisson i

Århus. De overordnede temaer er “Det gode

it-projekt”, “Fælles byggeklodser” og

“Visioner for digitalisering”.

EL & TEKNIKEL & TEKNIK omfatter alt inden for el-distribution,

el-materiel, belysning og informations- og

kommunikationsteknologi.

Messen afholdes i Odense Congress Center.

Ideer og kommentarer Har du en artikel eller case du gerne så beskrevet i GIS i Aktion, en person du gerne så interviewet, et emne beskrevet – eller kommentarer i almindelighed, så kontakt redaktionen på [email protected].

April

Maj

Februar

Informi GIS er en videnbaseret IT virksomhed med fokus på Geografiske Informations Systemer (GIS), der leverer løsninger som bidrager med forretningsmæssige værdier for vores kunder. Informi GIS er grundlagt i 1993 og beskæftiger mere end 90 personer indenfor GIS og relaterede IT-løsninger. Hos Informi GIS tror vi på en tæt kontakt med den enkelte kunde og har tre kontorer fordelt i Kolding, Aalborg og Charlottenlund.

• Internetportaler, desktop-systemer og enterprise

løsninger med elementer af geodata og geospatiale

services

• Digitalisering af kortdata, herunder planlægning,

dokumentation og drift af ledningsnet

• Integration af GIS med andre it-systemer, såsom

gennemførelse af GIS-komponenter i digital

forvaltning, ERP-løsninger (fx SAP) og “business

intelligence” løsninger (fx SAS)

• Miljøplanlægning

• Etablering og vedligeholdelse af geografiske databaser

• Trafikanalyse og planlægningsværktøjer

• Rejseplanlægnings- og ruteplanlægningssystemer

• Systemer til mobile enheder, flådestyring

• GIS komponenter til militære kommunikationssystemer

• Visualisering af vej-data

• Specifikation og implementering af virksomhedens

GIS-løsninger

• Integration af GIS komponenter i Content

Management Systemer (CMS)

• IUndervisning og forskning ved 5 danske universiteter.

www.informi.dk

Informi GIS kan tilbyde ydelser, der spænder fra salg af standard GIS-licenser, uddannelse og service/support, system implementering til projektarbejde og efter- følgende driftbistand.

Informi GIS’ kompetencer dækker en bred vifte af GIS-anvendelse inden for mange forskellige forretnings- områder, herunder offentlig administration, miljø, planlægning, transport, logistik, forsvar, forsikrings- og forsyningsselskaber. Inden for disse områder har Informi GIS gennemført følgende løsninger i tæt samarbejde med den enkelte kunde:

Informi GIS erden danske distributør for verdens største GIS softwarefirma ESRI.

Følg med i de seneste opdateringer på www.informi.dk

Side 28

Januar 2010

April

Februar

December

Marts

ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse 2. - 3. marts

ArcGIS ModelBuilder Workshop 4. marts

Del 1Introduktion til Network Engineer 9. - 10. marts

Del 2Introduktion til Network Engineer 23. - 24. marts

Informi GIS‘ kursuslokale, KoldingInformi GIS‘ kursuslokale, Charlottenlund

Kursuskalender

ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse. 14. dec. - 15. dec.

1124 ArcGIS ModelBuilder-workshop. 16. dec.

ArcFM-intro: Ledningsregistering og

netværks-analyse med ArcFM 2. - 3. marts

Introduktion til multiuser geodatabase 9. - 10. marts

ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet 15. - 17. marts

Avanceret teksthåndtering i ArcGIS Desktop 18. marts

Performing analysis med ArcGIS Desktop 23. - 25. marts

ArcGIS Desktop 2:

Værktøjer og funktionalitet 12. - 14. jan.

Opbyg en geodatabase 26. - 28. jan.

Introduktion til Geoprocessing Scripts med Python: Værktøjer og funktionalitet 7. - 8. April

ArcGIS Desktop 3: GIS-arbejdsgange og analyse 16. - 17. feb.

ArcGIS Modelbuilder Workshop 18. feb.

ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS 23. - 24. feb.

Overlay-analyse med befolkningsdata 25. feb.

ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS 20. - 21. jan.

ArcGIS Desktop 1: Kom godt i gang med GIS 7. - 8. April

ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet. 14. dec. - 16. dec.

Introduktion til ArcGIS Server 2. - 3. feb.

ArcGIS Desktop 2: Værktøjer og funktionalitet 16. - 18. feb.

Følg med i de seneste opdateringer omkring kurser på www.informi.dk

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev fra Informi GIS og bliv opdateret om kurser, events, seminarer og nye cases. Du kan tilmelde dig via www.informi.dk


NotitserDen australske regerings Government 2.0 Taskforce har netop afholdt workshoppen Govhack, hvor 150

deltagere konkurrerede om at lave de bedste mashup baseret på offentlige data.

Vinderen af workshoppen blev forslaget “LobbyClue”, der kombinerer data om offentlige kontrakter, virk-

somhedsoplysninger, postnumre og valgkredse i en visuel fremstilling af sammenhænge mellem offentlige

myndigheder og konkrete virksomheder.

Blandt de andre forslag var ’It’s Buggered Mate’, der giver borgere mulighed for at rapportere fejl og mangler

på offentlig ejendom og infrastruktur. Et andet forslag – “Rate a Loo” – giver borgere let overblik over, hvor

der er offentlige toiletter samt hvordan andre borgere har vurderet hygiejne m.m. på det pågældende toilet.

Du kan se de omtalte projekter på følgende website.

For mere information se: http://www.financeminister.gov.au/media/2009/mr_742009.html Kilde: CEDI

Notitser

Vi tilbyder også

sVanemærkning og

FsC-mærkning aF tryksagenCO2-neutrale tryksager? KLS

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00www.kls.dk

når du bestiller dine magasiner, årsberetninger og kataloger, tænker du så over, om Co2-regnskabet går lige op? det gør det hos os.

kls grafisk Hus arbejder målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion Co2-neutral. Vi kan både rådgive om og levere Co2-neutrale produkter. Helt unikt kan vi også opstille Co2-regnskaber for tryksager. tag fat i udviklingen på et seriøst grundlag sammen med kls grafisk Hus.

Notitser

Californien er den 9. største økonomi i verden, det er den største produ-

cent af landbrugsvarer i USA og den folkerigeste stat. Chief Information

Officer (CEO) Teri Takai har for nylig udgivet California IT Strategic Plan,

hvor der er sat navn på de seks IT-systemer de californiske myndigheder i

fremtiden vil satse på. Samlet set skal den strategiske plan skabe en øget

effektivitet, sørge for den bedste betjening af borgere og myndigheder

og garantere den bedst mulige udnyttelse af de øvrige datasæt staten rå-

der over. Af IT-strategien fremgår det, at geografien er en central indgang

til næsten alle andre datasæt, som de californiske myndigheder råder

over. Teri Takai udtaler i forbindelse med IT-strategien: “The Strategic Plan

is both a whitepaper and blueprint for state officials to pursue as Califor-

nia enters into the next generation of computers and technologies.”

For mere information om californiens IT-strategi, se på http://www.itsp.ca.gov/

Californien vælger GIS som ét af 6 strategiske enterprise IT-systemer

Geografi og offentlig information

Dansk Transport og Logistik fastslår

i en rapport, Transportens veje til et

bedre klima – 49 veje til at spare på

brændstoffet, at ud af de 49 an-

befalinger til besparelser de har,

giver ruteoptimering den klart

største besparelse – mellem 10 og

20%. Informi GIS har hjulpet man-

ge med at optimere ruter, erfarin-

gen er også herfra, at en besparelse

på 10-20% altid kan lade sig gøre,

i enkelte tilfælde helt op til 25%.

Hvis du vil vide mere om rute-

optimering, så kontakt Informi GIS

på 3996 5900.

Ruteoptimering giver den klart største effekt

Ideer og kommentarer Har du en artikel eller case du gerne så beskrevet i GIS i Aktion, en person du gerne så interviewet, et emne beskrevet – eller kommentarer i almindelighed, så kontakt redaktionen på [email protected].

Side 30

Notitser

Informi GIS har en leverandørprofil på Softwarebørsen, der er

IT- og Telestyrelsens Videnscenter for IT-beslutningstagere og

udviklere i det offentlige Danmark. Her finder du ressourcer til an-

skaffelse og udvikling af software, herunder open source-software

målrettet den offentlige sektor.

Informi GIS er med som følge af, at vores løsninger er baseret på

åbne standarder og er designet med interoperabilitet i tankerne

– dermed er de specielt velegnet til IT-integrationer, der gør viden

brugbar og tilgængelig på tværs i organisationen og udadtil i for-

hold til den enkelte borger/bruger.

Vi tilbyder også

sVanemærkning og

FsC-mærkning aF tryksagenCO2-neutrale tryksager? KLS

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00www.kls.dk

når du bestiller dine magasiner, årsberetninger og kataloger, tænker du så over, om Co2-regnskabet går lige op? det gør det hos os.

kls grafisk Hus arbejder målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, og fra 1.1.2009 er vores produktion Co2-neutral. Vi kan både rådgive om og levere Co2-neutrale produkter. Helt unikt kan vi også opstille Co2-regnskaber for tryksager. tag fat i udviklingen på et seriøst grundlag sammen med kls grafisk Hus.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har tidligere i år udgivet to

vejledninger, Vejledning om grøn it til offentlige myndigheder og Grøn it i din

virksomhed, ideer og inspiration til en grønnere profil. Begge vejledninger giver

eksempler på måder, hvorpå man som organisation kan effektivisere og spare

på energien – til gavn for både den økonomiske bundlinje og miljøet. Blandt de

nævnte metoder er ruteoptimering, der åbner op for et kæmpe potentiale i form

af brændstofbesparelser og kortere tid brugt på vejene.

Kilde: Ministeriet for Videnskab,

Teknologi og UdviklingInformi GIS har tidligere udgivet Geografisk information

i en enterprise arkitektur, pricipper for understøttelse af

forretningsfunktioner i Digital Forvaltning. Den stadigt

stigende fokus på geografiske informationer som et fun-

dament i digital forvaltning har skabt fornyet interesse

omkring det nævnte whitepaper. Den offentlige sektor

har i 2009 sat særlig fokus på en række af de emner og

begreber, der er beskrevet. I forsommeren udkom således

de første danske forskningsresultater om enterprise arki-

tektur i form af Kristian Hjort Madsens ph.d.

Den Digitale Taskforce – og IT- og Telestyrelsen har i sam-

arbejde med KL søsat en række projekter om forretnings-

modellering og arbejdsgangsprocesser. CEDI har foretaget

en tendensanalyse vedrørende Geodata – på vej mod et

gennembrud. Endelig har aftaler på det statslige og kom-

munale område givet hele den offentlige sektor fri adgang

til en række grundlæggende geografiske informationer.

Du kan kontakte Informi GIS på 39 96 59 00, hvis du vil have

tilsendt en trykt udgave af whitepaperet.

Geografisk information i en enterprise arkitektur- principper for understøttelse af forretningsfunktioner i Digital Forvaltning

Informi GIS A/S

Skærpet interesse for whitepaper om geografiske informationer i en enterprise arkitektur

Guidelines til mere grøn IT fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Informi GIS på Softwarebørsen

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev fra Informi GIS og bliv opdateret om kurser, events, seminarer og nye cases. Du kan tilmelde dig via www.informi.dk


Informi GIS A/S

Jægersborg Alle 4

2920 Charlottenlund

www.informi.dk

Det kan du selv gøre!Der findes en masse vendinger, hvor ordet selv indgår og hvor det har en lidt negativ klang: Hvornår bliver udtrykket det kan du selv gøre brugt? Ofte når en person er blevet lettere irriteret ovet at

være blevet bedt om et eller andet. Eller den gode gamle fra boldbanen, skolegården eller vejen, når bolden

er ramt fuldstændig skævt og flyver langt, langt væk: Det er en selvhenter. Så er der den lidt altmodische:

Ja, her er der altså høflig selvbetjening – noget, der bliver sagt til den lille forkælede dreng, der bare sætter

sig til bords og forventer at maden, bliver bragt til ham. Selvbetjeningsrestaurant er vel egentlig ikke helt så

fint som en restaurant?

Men mennesker og verden udvikler sig, og ser man på detailhandelen er næsten al handel i dag baseret på

selvbetjening. Jeg synes det er hyggeligt, at gå ind hos en ostehandler en gang imellem og bestille 300 gram

Rød Primadonna, men jeg ville nok blive træt af det i længden, hvis samtlige af de dagligvarer jeg køber i

løbet af en uge skulle rækkes venligt over disken af en ekspedient med et professionelt smil. For det meste

er det helt ok først at lægge det hele ned i en vogn og senere lægge varerne op på båndet ved kassen, hvor

de bliver scannet. Men man skal stadig bevæge sig hen i supermarkedet – allerbedst ville det selvfølgelig

være, hvis det hele bare blev bragt direkte til døren. Bankverdenen er langt fremme; det er meget længe

siden jeg har sat mine fødder i en bankfilial (bruger man virkelig stadig det ord?). Når det sker, er det altid

meget besværligt og skal passes ind i en hektisk hverdag.

Efterhånden bliver man helt glad, hvis der er noget man selv kan gøre. De fleste har sikkert prøvet at

skulle indberette et eller andet tal eller en oplysning – og tænke; er der ikke et sted, hvor jeg selv kan gøre

det? Hellere betjene sig selv end at skulle ringe, være i kø som nummer 127 og høre My way udsat for

panfløjte. Landets kommuner arbejder i øjeblikket hårdt på at gøre al kommunikation med borgere og

virksomheder digital – jeg er med Jer hele vejen.

Af Rune Homann

”E2012 handler om at få borgerne til at bruge de her løsninger. Og hvis de skal det, så skal løsningerne give mening for den enkelte. Her er GIS spændende, fordi det er en konkret teknologi, der kan bruges i forhold til selvbetjeningsløsninger.”Astrid Marie Starck, KL’s Center for borgerbetjening og IT-politik, se side 7

”Med JavaScript kan vi nu nemt indbygge kortindlejringer på vores hjemmeside.”Jens Braae, Fagkoordinator, GIS og Geodata, Ringkøbing-Skjern Kommune, se side 5

”Der er administrativ tid at spare ved at gøre de data tilgængelige og åbne op for, at den enkelte selv kan ordne de mest simple forespørgsler.”Anne-Marie Gintberg, Ringkøbing-Skjern Kommune, se side 5

”API’erne er baseret på REST. Det gør dem

velegnede til at lave mashup, hvor man ikke

bare forespørger på én server, men trækker

data fra mange servere.”

Jan Juul Jensen, Senior Technology Strategist, se side 15

”Det giver alt for meget arbejde, at have data

liggende flere steder.”

Susanne Dalby, GIS koordinator, Albertslund Kommune, se side 10

”På den måde ser jeg et kort som velegnet til ledelsesinformation – det er et godt planlæg-ningsværktøj og også i forbindelse med hæn-delsesmeldesystemer.”Raymond Skaarup, Teknisk Chef, Tårnby Kommune, se side 12

”613 kunder skal besøges i løbet af en uge – der er fem køretøjer og fem chauffører til rådighed. Hvordan gør vi det mest optimalt?”Spørgsmål i forbindelse med ruteoptimerings-projekt, se side 17

”Så GIS er en understøttende faktor i hele denne proces, og i samme øjeblik en regering begynder at se fordelen ved at gøre tingene på denne måde, så investerer de i systemer, der kan kortlægge landet og ejerskabet over hvert enkelt område og matrikel.”Hernando de Soto, daglig leder af Institute for Liberty and Democracy, Peru, se side 21

”Analysen viser, at man under almindelige trafikale forhold dækker ca. 4000, 12.000 og 68.000 borgere på hhv. 10, 20 og 30 minutter, hvis et nyt storsygehus placeres i Aulum næsten midt mellem Holstebro og Herning.”www.BusinessAnalystOnline.dk, se side 27

GIS i Aktion 2009 Q4

Documents

Transcript of GIS i Aktion 2009 Q4