Fulde karakter styrke rapport

Karakterstyrke Profil

Henrik Troest

www.viacharacter.org ©2014 VIA Institute on Character. All Rights Reserved.

Indledning og formål

Karakterstyrker i rangorden

VIA Pro Rapport: Henrik Troest

2

Personens karakterstyrker bliver vist i rangorden. Den rå-score som bliver vist, er pointene i gennemsnit for de 5 spørgsmål, deromfatter hver af de 24 karakterstyrker. Det endelige pointantal for en karakterstyrke indikerer, i hvilken grad den pågældendekarakterstyrke værdsættes og kommer til udtryk i ens liv. Det kan også indikere en skævhed i ens opfattelse af sig selv, ellerhvordan man har grebet spørgsmålene an i undersøgelsen.Derfor har forskelle i gennemsnitlige rå-score fra person til person ingen informativ værdi. De mindre fremtrædendekarakterstyrker er generelt mindre centrale, med hensyn til at definere ens inderste jeg, men de er dog stadig karakterstyrker.Blandt middel og mindre fremtrædende karakterstyrker kan der være karakterstyrker, som kan udfolde sig markant i bestemtesituationer. Disse karakterstyrker kaldes situationsbestemte styrker. Lave pointantal indikerer ikke en “svag” karakter.

Formålet med VIA Pro-rapporten er, at gå i dybden med personens karakterstyrker. Rapporten kan anvendes af den enkelteperson eller vejlederen.

Til vejlederen

For vejlederen (psykolog, coach, konsulent, leder, underviser), som arbejder med en klient (eller ansat eller studerende), gælderdet, at han/hun skal sørge for at læse vejlederguiden (Practitioner’s Guide), som findes i PDF-format, ved køb af VIA-Pro.Bemærk, at formålet med en konsultation baseret på karakterstyrker er, at hjælpe klienten med at blive bevidst om - og at biståham/hende med at tage disse karakterstyrker til sig og bruge dem. Med en større bevidsthed er han/hun bedre i stand til atskabe positive relationer, opleve større lykke og nå sine mål i livet.

For nogle klienters vedkommende, er et enkelt møde på en time tilstrækkeligt som udgangspunkt til, at forklare detaljerne irapporten og gå i gang med at tilegne sig indholdet. For andre klienters vedkommende kræver det adskillige timer. Rapportener typisk en ressource, der ofte refereres til i arbejdet med klienten. Nogle af siderne i rapporten er særligt velegnede til atkopiere og udlevere til klienten. Vi anbefaler især graferne, som alle ledsages af afklarende spørgsmål. Klienten vil måske ogsåhave gavn af at købe en VIA-Me rapport, som er en mere brugervenlig rapport med individuelle grafer og praktiske øvelser til,at arbejde med ens karakterstyrker.



3

Karakterstyrker i rangordenDenne graf afspejler karakterstyrkerne rangeret efter gennemsnitlige rå-score: 5 - “Sådan er jeg rigtig meget”, 4 - “Sådan erjeg”, 3 - “Hverken/eller”, 2 - “Sådan er jeg ikke” og 1 - “Sådan er jeg slet ikke”.



4

Humor (Score: 5)Du kan lide at lave sjov og drille venskabeligt. Det er vigtigt fordig at få andre til at smile. Du prøver at se det humoristiske ide fleste situationer.

Fairness (Score: 4.8)At behandle alle fair er et af dine ufravigelige principper. Dulader ikke personlige følelser spille ind i din opfattelse afandre. Du giver alle en chance.

Samarbejde (Score: 4.6)Du er bedst når du arbejder sammen med andre. Du er etloyalt medlem, der går 100% ind for gruppen. Du gør altid dindel, og du arbejder hårdt for, at gruppen skal få succes.

Dømmekraft (Score: 4.6)At tænke tingene igennem og undersøge dem fra alle sider ervigtige aspekter af den, du er. Du drager ikke forhastedekonklusioner, og du beslutter dig udelukkende på etvelfunderet grundlag. Du evner at ændre mening.

Håb (Score: 4.4)Du forventer det bedste af fremtiden, og du arbejder for atopnå det. Du har den holdning, at fremtiden er noget, du kanpåvirke.

Vedholdenhed (Score: 4.4)Du arbejder hårdt for at færdiggøre det, som du går i gangmed. Uanset hvad det drejer sig om, får du det fra hånden irette tid. Du bliver ikke distraheret, når du arbejder, og dufinder tilfredsstillelse i at færdiggøre opgaver.

Lederskab (Score: 4.4)Du er bedst, når det drejer sig om lederopgaver. Du ansporeren gruppe til at få tingene gjort, og du opretholder harmonieni gruppen ved at få alle til at føle sig inkluderet. Du er god tilat organisere aktiviteter og sørge for, at de bliver udført.

Social intelligens (Score: 4.4)Du er opmærksom på andres motiver og følelser. Du ved,hvad du skal gøre for at passe ind i forskellige socialesammenhænge. Og du ved, hvad du skal gøre for at få andretil at føle sig godt tilpas.

Venlighed (Score: 4.2)

Du er venlig og storsindet over for andre, og du har aldrig fortravlt til at gøre andre en tjeneste. Du holder af at gøre godegerninger for andre, også selvom du ikke kender dem sågodt.

Gejst (Score: 4.2)I alt hvad du foretager dig, gør du det med begejstring ogenergi. Du gør aldrig noget halvt eller halvhjertet. For dig erlivet et eventyr.

Værdsættelse af det smukke og sublime (Score: 4)Du lægger mærke til og værdsætter skønhed, det sublimeog/eller kompetente præstationer på alle livsområder, franaturen, kunst, matematik og videnskab til hverdagenstildragelser.

Nysgerrighed (Score: 4)Du er nysgerrig på alt. Du stiller altid spørgsmål, og du synes,at langt de fleste emner er spændende. Du kan lide atudforske og opdage ting.

Ærlighed (Score: 4)Du er et ærligt menneske; ikke kun, fordi du taler sandt, menogså fordi du lever dit liv på en ægte og oprigtig måde. Du erjordnær og ukrukket; du er et “oprigtigt” menneske.

Ydmyghed (Score: 4)Du søger ikke rampelyset, men foretrækker at lade dineresultater tale for sig selv. Du opfatter ikke dig selv som nogethelt specielt, og andre er bevidste om og sætter pris på dinydmyghed.

Spiritualitet (Score: 4)Du har en stærk og sammenhængende tro på en højeremening med universet. Du ved, hvor du hører ind i den storesammenhæng. Denne tro danner grundlag for dine handlingerog giver dig trøst.

Tapperhed (Score: 3.8)Du er en modig person, der ikke viger tilbage over for trusler,udfordringer, vanskeligheder eller smerte. Du siger dinmening om, hvad der er det rigtige, selvom andre er imod. Duhandler efter din overbevisning.

Kreativitet (Score: 3.8)



5

Din evne til at udtænke nye måder at gøre tingene på er encentral del af din person. Du vil ikke nøjes med at gøre nogetpå den traditionelle måde, hvis der findes en bedre måde.

Videbegær (Score: 3.8)Du holder af at lære noget nyt, hvad enten det er i enundervisningssammenhæng eller på egen hånd. Du har altidholdt af at gå i skole, læse og gå på museer; uanset hvor dubefinder dig, ser du muligheder for at lære noget nyt.

Selvkontrol (Score: 3.8)Du har selvbeherskelse og kan regulere hvad du føler, oghvad du gør. Du har kontrol over dine lyster og følelser, ogikke omvendt.

Taknemmelighed (Score: 3.6)Du er bevidst om de gode ting, der sker for dig, og du tagerdem aldrig for givet. Dine venner og familiemedlemmer ved,at du er en taknemmelig person, fordi du altid tager dig tid tilat sige tak.

Forsigtighed (Score: 3.4)Du er et forsigtigt menneske, og du vælger med den størsteomhu. Du hverken siger eller gør noget, som du kan kommetil at fortryde.

Kærlighed (Score: 3.2)Du værdsætter nære forhold til andre; især til andre, dergengælder forholdet og omsorgen. De mennesker, du følerdig nærmest, føler sig også nærmest dig.

Perspektiv (Score: 3.2)Selvom du måske ikke opfatter dig selv som klog, gør dinevenner det. De sætter pris på at høre din mening og beder digom råd. Du har et syn på verden, der giver mening for andreog for dig selv.

Tilgivelse (Score: 3.2)Du tilgiver andre, der har gjort dig uret. Du giver altid andreen ekstra chance. Dit grundprincip er at tilgive, ikke at hævnesig.

Signaturstyrker

I denne graf ses personens højest rangerende karakterstyrker, kaldet signaturstyrker. ”Signaturstyrkerne” er de dominer-ende; dem, der definerer noget centralt hos personen – den, som han/hun er inderst inde. Udfoldelse af ens signaturstyrker opleves behageligt og naturligt; det kræver hverken en kraftanstrengelse eller nogen særlig indsats at udfolde dem.

Signaturstyrker



6

.

.

Signaturstyrker: Uddybning



7

Humor (Score: 5)Humor handler om at opfatte, hvad der er komisk ellermorsomt i situationer, og at give mulighed for at se lysere påtingene. Styrken udfoldes gennem latter, godmodigt drilleri ogfremkaldelse af smil hos andre. Spøgefuldhed er fundamentetfor humor. Humor kan være til fælles gavn ved, at gøreubehagelige situationer mere tålelige. Det gør den ved, atsætte fokus på tilværelsens paradokser, ved at bevare et godthumør selv over for fortvivlelse, ved at knytte sociale bånd ogved at få social interaktion til at glide nemmere. Det ermodstykket til at være barsk, kedelig, prosaisk eller foralvorlig. Humor er ofte et bolværk mod fortvivlelse. Det erværd at bemærke, at mangel på humor ser ud til at gøre siggældende ved stort set alle former for psykopati, hvilketantyder, at en god sans for humor sagtens kan være endefinerende faktor for mental sundhed. Humor nævnessjældent i traditionelle diskussioner om dyder, og moralen ihumor er ikke altid indlysende. For humor kan være god ellerdårlig, og samle folk eller ydmyge folk. Humor kan være en afde katalyserende karakterstyrker i VIA-klassifikationen, hvilketvil sige, at humor bliver en prisværdig karakterstyrke, når denkobles sammen med andre karakterstyrker. Eksempelvis kansocial intelligens og selvkontrol sammen med humor sikre, athumor leveres med passende hensyntagende på det rettetidspunkt.

Hvad siger forskningen om fordelene ved dennesignaturstyrke?

Humoristiske mennesker er socialt attraktive.•Humor fungerer som en stødpude mod stress i tilværelsenog besværlighederne i hverdagen.

•

Mennesker med sans for humor er kendetegnet ved, athave et bedre helbred (f.eks. er en af de fysiologiskefordele ved latter, at den øger iltningen af blodet).

•

Humor er med til at give større glæde i livet, hvilketbidrager til lykke generelt.

•

Humor kan mindske social angst og derved skabemuligheder for social kontakt.

•

Hvad betyder det for den enkelte?

Personen opfatter sig selv som en, der kan få andre til at følesig godt tilpas ved godmodigt drilleri og spøgefuldhed. Haneller hun ser ofte lyst på situationen, og når man er fællesmed andre om dette syn på tingene, kan det ofte få humøret ivejret generelt. Andre ser på personen som en, der bryderalvoren og sætter tingene i det rette perspektiv. Personenanses ofte for at være festens midtpunkt og kan sætte ord pådet, som andre føler eller tænker. Feedback leveret medhumor er ofte nemmere at sluge, det kan derfor være etvigtigt redskab ved kommunikation. Men humor kan ogsåsåre andre, derfor skal humor udfoldes med en visforsigtighed.

Udforskning af signaturstyrken Humor

Hvordan lægger personen ud med at være spøgefuld, oghvordan ændrer det sig fra situation til situation?

•

Hvordan udtrykker andre spøgefuldhed? Hvad kan deropsnappes ved at observere andre?

•

Timingen er afgørende for humor; det er lige så vigtigt atvære klar over, hvornår man ikke skal være humoristisk,som det er at vide, hvor der er brug for humor. Hvad skerder, når humor leveres med den rette timing, og hvordaner det anderledes, hvis timingen er dårlig?

•

Hvilke begivenheder eller situationer afstedkommer enhumoristisk reaktion fra personen?

•

Hvordan kan humor dyrkes bevidst i hverdagen?•Indgår personen i relationer, hvor man er fælles omhumor? Hvordan påvirker denne humor personensforhold?

•




8

Underforbrug af Humor

Humor letter stemningen. Derfor kan humoristiske menneskerunderforbruge humor, hvis en “let stemning” enten ikke erdet, de føler, eller har til hensigt. Måske bruger de ikkehumor, når de ikke føler sig godt tilpas, eller hvis de vurderer(med rette eller ej), at det er upassende i sammenhængen.Man kan f.eks. vurdere korrekt, at humor ikke hører til ved enhøjtidelig begravelse, men også vurdere fejlagtigt, at humorikke hører sig til i forhold til ens chef. Når humor ikkeudtrykkes negativt (f.eks. som kynisme eller latterliggørelse),kan det også samle folk. Derfor kan humoristiske menneskerunderforbruge humor i situationer, hvor de ikke ønskernærhed til andre.

Måder at bruge signaturstyrken Humor

Få en til at trække på smilebåndet ved hjælp af vittigheder,fagter og spøgefuldhed.

•

Se en vanskelig situation fra den muntre og lyse side.•Se et afsnit af en komedieserie eller en sjov film på tvsammen med en, der virkelig værdsætter humor.

•

Brug en humordagbog og nedskriv tre sjove ting, der skerhver dag.

•

Overforbrug af Humor

Humor er en kompleks karakterstyrke. Mens den på den eneside kan glæde og muntre andre, kan den i bestemte formerogså være sårende og nedværdigende. Humor, der hældermod kynisme, kan opleves af andre som negativ og sortsynet.Lige så vindende humor kan være, kan det også væreusympatisk. Man skal være fintmærkende over for andre, forat finde former for humor, der får andre til at føle sig godttilpas, i stedet for at gøre dem vagtsomme. Brug af socialintelligens kan give mulighed for at “læse”, hvordan humorpåvirker andre. Men det kan også være nyttigt til at fåtilbagemelding fra venner og familie, for at finde ud af,hvordan ens humor påvirker andre. Humor kan blive opfattetaf andre, som en persons måde at undgå at tage stilling tillivets alvorlige sider på, eller at man ikke tager livettilstrækkeligt alvorligt. Især hvis humoren bruges til at fjerne

andres fokus. Det er nyttigt hele tiden at være klar over,hvordan humor virker på andre, og at være konstant bevidstom formålet med humoren for en selv. Husk, at humoranvendt på det rette tidspunkt og i den rette mængde kanskabe forhold til andre og øge trivslen. Virkningen forstærkes,når humor kobles sammen med andre karakterstyrker, isærvenlighed, perspektiv og social intelligens.




9

Fairness (Score: 4.8)Fairness handler om at behandle alle retfærdigt, ikke ladepersonlige følelser spille ind i opfattelsen af andre og at givealle en fair chance. Fairness er fundamentet for ethvertretssystem. Det er resultatet af moralsk dømmekraft, dvs. denmetode, hvormed mennesker afgør, hvad der er moralskrigtigt, hvad der er moralsk forkert, og hvad der er moralskforbudt. Parallelt med at man fastholder fairness i socialesammenhænge, er abstrakt logik i forhold til hvad der er retog rimeligt, en veludviklet færdighed til at afgøre, hvad der erfair, uanset hvem eller hvad det drejer sig om. Fairnessomfatter to typer af ræsonnement:“retfærdighedsræsonnement”, der betoner logik, og“omsorgsræsonnement”, der omfatter empati, omsorg ogevnen samt viljen til at se andres perspektiv.


Fair indstillede personer er mere tilbøjelige til at antage enpositiv, prosocial adfærd og mindre tilbøjelige til at antageen ulovlig og umoralsk adfærd eller enhver type af adfærd,der direkte påvirker andre negativt.

•

Fairness øges af evnen til at se det i andres perspektiv.•Sensitivitet i forhold til moral og retfærdighed øgerselvrefleksionen og selverkendelsen. Med et godt moralskkompas kan den enkelte komme ud af konflikter ogambivalente situationer på en sund måde.

•


Personen har den holdning, at der gælder de samme reglerfor alle, og han/hun er indstillet på at give alle en fair chance.Han eller hun lader ikke personlige følelser eller problemerspille ind i opfattelsen af andre. Alles mening tæller, uansetom de har den samme holdning eller ej. Kompromis er vigtigtfor personen. Han eller hun er sensitiv over for socialuretfærdighed, føler med andre og har den nødvendigeopfattelsesevne til relationsforståelse. Når personen er denbedste udgave af sig selv, bruger han/hun karakterstyrkenfairness til aktivt at arbejde på, at skabe rimelighed og

respekt.

Udforskning af signaturstyrken Fairness

Hvordan udfoldes karakterstyrken fairness på arbejde,hjemme og generelt blandt andre mennesker?

•

Under hvilke omstændigheder er det nemmere ellersværere for personen at gå på kompromis med fairness?

•

Er der mennesker, eller opstår der situationer, hvorpersonen får tilbagemelding om at optræde unfair?

•

Hvilke følelser oplever personen når stillet over foruretfærdighed, og hvordan påvirker det hans eller hendesevne til at være fair?

•

Hvordan harmonerer personens fornemmelse for fairnessmed den ofte fremsatte påstand om, at “livet ikke erretfærdigt”?

•




10

Underforbrug af Fairness

Personer, der har fairness som en meget fremtrædendekarakterstyrke, er typisk fokuseret på rimelighed mellemmennesker. Selvom fairness er en central karakterstyrke hospersonen, er det ikke usædvanligt for mennesker at udfoldefairness som karakterstyrke i en særlig høj grad i bestemteomgivelser (f.eks. hjemme og i ens privatliv), for så at afståfra at udfolde den i andre situationer af regelmæssig karakter(f.eks. på arbejde), eller omvendt. Der kan være situationerhvor man går glip af at udfolde denne karakterstyrke optimalt.Idet det blot kan være en forglemmelse, at manunderforbruger fairness i nogle tilfælde, kan udfoldelse affairness også tilbageholdes af motiverende årsager. Foreksempel kan der være det paradoks, at man ikke behandleren anden fair som en reaktion på, at man opfatter, atpersonen har behandlet en unfair. Eller der kan væretidspunkter, hvor en rimelig optræden måske opfattes som atgive andre en urimelig fordel. Et eksempel kan være entennisspiller, som dømmer en bold ude, der er så tæt pålinjen, at det ville være fair i stedet at dømme den inde.Lignende eksempler kan findes i andre konkurrencemæssigesammenhænge, som f.eks. på arbejdspladsen.

Måder at bruge signaturstyrken Fairness

Vær medlem af bestyrelsen i en organisation, der tilbyderbedre muligheder for uprivilegerede mennesker.

•

Skriv et læserbrev, eller sig din mening om et vigtigt emneom social retfærdighed.

•

Argumenter for de grupper du tilhører.•Overvej måder, hvorpå du kan være mere fair over forvenner, familie og kolleger.

•

Støt andre i at få afklaret deres holdninger til ogopfattelser af mennesker med forskellige baggrund.

•

Overvej forskellige sysnpunkter ved tackling af et problem.•

Overforbrug af Fairness

Fairness er den mest fremherskende karakterstyrke i heleverden. Fra barnsben er vi opmærksomme på retfærdigbehandling og vi reagerer på uretfærdighed. Samtidig sker der

mange ting i verden, der ikke altid er retfærdige. Og vi føler osofte fristet til at forsøge at rette op på alle uretfærdigheder,som udspiller sig for os. Det kan resultere i frustration ogskuffelse. Det er vigtigt at vælge sine kampe med omhu.Vedholdenhed kan være med til at tackle de uretfærdigheder,der anses for at være vigtigst at tackle, og barmhjertighed,venlighed og dømmekraft kan hjælpe med at forstå andresynspunkter. Vi kan bruge selvkontrol og forsigtighed til athjælpe os med at tøjle fairness som karakterstyrke, når vianvender den i for mange situationer.




11

Samarbejde (Score: 4.6)Samarbejde defineres som en forpligtelse over for de grupper,man er medlem af. Samarbejdesom en dyd omfatterkarakterstyrker, der i almindelighed er mellemmenneskeligeog relevante for den optimale interaktion mellem den enkelteog gruppen eller samfundet. Personer, der har samarbejdesom en meget fremtrædende karakterstyrke, identificerer sigmed og føler sig forpligtet ud over sig selv, og dermed også tilfamilie, venner, kolleger, naboer osv. Sådanne menneskerarbejder til gavn for gruppen snarere end for egen vindingsskyld, de er loyale over for venner, og man kan regne med, atde trækker deres del af læsset. De har en stærk positivpligtfølelse. De trives ved at bidrage til gruppen, ikke ved atunderkende andre grupper. Disse personer beundres forderes evne til at lade deres energier gå op i en højere enhedmed andres, i bestræbelsen på at nå et fælles mål. De er ikketilbøjelige til at være blindt adlydende, men udøver snareredømmekraft på et velorienteret grundlag, i helhedensinteresse.


Personer, der har samarbejde som en megetfremtrædende karakterstyrke, fremkalder og oplever enhøjere grad af tillid til fællesskabet og har et mere positivtsyn på andre.

•

Samarbejde fostrer en følelse af forbundenhed og giverstørre meningsfuldhed via fælles formål.

•

Samarbejde hjælper med til at føle engagement i arbejdet,skabe kvalitetskontakt til andre og være kreativt involveret igruppeprocessen.

•


Personen opfatter sig selv som en holdspiller og trives ved atarbejde i grupper, endog mere end at arbejde alene.Personen føler sig forpligtet over de grupper, som han ellerhun indgår i, og arbejder hårdt til gavn for gruppen snarereend for egen vindings skyld. Personen støtter gruppen ogrespekterer lederne. Han eller hun nyder harmonien i store

grupper eller større sammenhæng. Karakterstyrkensamarbejde hjælper personen med at føle sig i kontakt medandre og skaber en gensidig tillid i gruppen til, at der kanpræsteres mere, når alle bidrager.

Udforskning af signaturstyrken Samarbejde

Hvad giver størst tilfredsstillelse ved at være en del af engruppe?

•

Hvad er mest udfordrende ved at være en del af engruppe?

•

Er der situationer, hvor man foretrækker at arbejde alenefrem for i en gruppe?

•

Hvordan føler og handler personen, når han eller huntrækker en større del af læsset end rimeligt?

•

Hvordan opfyldes den enkeltes behov for anerkendelse ogpåskønnelse, når man deltager i en gruppes arbejde?

•

Rækker evnen til samarbejde ind i personens privatliv,f.eks. med hensyn til børneopdragelse, familie, partner,venskaber?

•




12

Underforbrug af Samarbejde

En typisk årsag til, at mennesker underforbrugerkarakterstyrken samarbejde er, hvis en opgave kanfærdiggøres på en mere tidsbesparende måde ved at gøre detalene. Betydningen af ordet “arbejde” i “samarbejde” er stor,fordi det ofte kræver mere at samarbejde med andre end atudføre arbejdet selv. Samarbejde kan også blive underspillet,hvis man mister tiltroen til en af gruppemedlemmerneskompetence og troværdighed. Denne tiltro kan måskegenoprettes ved, at gruppens medlemmer i samarbejde finderud af hinandens karakterstyrker, og hvordan de hver især kanbruges, når der skal fordeles arbejdsopgaver og ansvar. Derkan være tilfælde, hvor det kan være ineffektivt at arbejdehver for sig og nyttigere at arbejde sammen i en gruppe.Uanset hvor talentfuld en person er, er det vigtigt at findeværdi i andre gruppemedlemmers karakterstyrker og at findemåder, hvorpå fremtrædende karakterstyrker, der supplererhinanden, kan indgå i samarbejdet og mere forskelligartedekarakterstyrker måske kan supplere hinanden.

Måder at bruge signaturstyrken Samarbejde

Deltag i frivilligt foreningsarbejde mv. en gang om ugen.•Anerkend øvrige gruppemedlemmers opnåede resultaterog karakterstyrker.

•

Nedskriv, på hvilke måder du bruger samarbejde i ditarbejde eller i fritiden. Tænk over en hændelse, hvor du engang har anvendt samarbejde til gavn for dig selv ogandre.

•

Deltag i frivilligt arbejde, hvor du kan opnå positiveresultater, som f.eks. større tolerance, tillid ellerengagement i ligestilling og kulturel mangfoldighed.

•

Overforbrug af Samarbejde

Hvis samarbejde overspilles, kan det gøre andre ilde til modeeller føre til for stor afhængighed af andre. Det kan forringeforhold mellem mennesker og hindre udvikling. Hvis enperson lægger for stor vægt på samarbejde, glemmer haneller hun værdien af sin egen indsats og værdien af at arbejdehver for sig på gruppens vegne. Der er situationer, hvor det

for stort set alle gruppers vedkommende skaber størreresultater at arbejde hver for sig (f.eks. individuel oplæring i etemne, udførelse af selvstændige undersøgelser som tagesmed tilbage til gruppen). Det er vigtigt at bevare et bredtperspektiv for at skabe balance mellem gruppens effektivitetog medlemmernes personlige mål og præstationer.




13

Dømmekraft (Score: 4.6)Dømmekraft indebærer, at se tingene fra alle vinkler. Dethandler om kritisk tænkning: At afveje al evidens på en fairmåde, tænke tingene igennem og gennemgå evidens fra allevinkler, i stedet for at drage forhastede konklusioner. Desudenindebærer det åbenhed og evnen til at ændre mening, ud fraevidens. Dømmekraft og åbenhed gør det muligt at leve medet åbent sind. Denne type af logisk og rationel tænkninganses for at være korrigerende. Den korrigerer for en tendenstil at tænke på måder, der favoriserer ens nuværendeholdninger, og til at søge efter information ioverensstemmelse hermed. Dømmekraft og åbenhed erfaktorerne til, at træde et skridt tilbage og se tingene iperspektiv. Åbenhed er ikke lig med ubeslutsomhed, og detbetyder ikke, at man ukritisk tolererer alle synspunkter. Enperson med denne karakterstyrke, tager beslutninger og følersig overbevist om bestemte måder at handle på. Det, derkendetegner god dømmekraft er, at man tager andresynspunkter til efterretning, indhenter relevant information oghar viljen til at ændre holdning.


Mennesker, der kan se tingene fra flere perspektiver, erekstra gode til at håndtere forandringer.

•

Dømmekraft modvirker ensidig tænkning og medvirker tilat træffe beslutninger, på et mere kvalificeret grundlag.

•

Åbenhed hjælper den enkelte med at finde veje til at blivelykkelig, hvilket baner vejen for en følelse af, hvad dergiver ens liv en dybere mening og formål.

•

Personer, med denne karakterstyrke, er mindre tilbøjeligetil at lade sig påvirke af enkeltstående hændelser og erbedre til at modstå fristelse og manipulation.

•


Personen opfatter sig selv som en, der er i stand til at se etproblem fra alle vinkler. Og han eller hun er mindre tilbøjeligtil at træffe ensidige beslutninger. Personen gennemtænkerde problemer og udfordringer som opstår og drager ikke

forhastede konklusioner. Når personen anvender dennekarakterstyrke optimalt, afvejer han eller hun tingene på enfair måde, er empatisk og fleksibelt indstillet på at ændreholdning, hvis der foreligger ny, velfunderet evidens. Dennekarakterstyrke kan hjælpe med at undgå at falde i"tankefælder".

Udforskning af signaturstyrken Dømmekraft

Hvordan udtrykker personen dømmekraft eller kritisktænkning?

•

Hvordan stiller følelser sig i vejen for evnen til at væreobjektiv?

•

Hvilke mennesker og situationer ser ud til at få personentil, at tænke logisk baseret på kendsgerninger?

•

Når personen tænker mest rationelt, mister han/hun sånogen gange overblikket?

•

Hvordan integrerer personen sine egne og andres følelser ien rationel tankeproces?

•

Sammen med hvilke mennesker, og i hvilke situationer, erdet vanskeligt for personen, at tænke rationelt uden atblive forstyrret af stærke følelser?

•




14

Underforbrug af Dømmekraft

I nogle situationer er det nemt at blive grebet af følelser,sindsbevægelse eller ideer, så man begynder at tænke mindrekritisk. Når det sker, er ens rationelle side mindrenærværende, og afhængig af situationen kan det væreoptimalt eller ej. Disse stærke følelser, som hæmmer rationelog kritisk tænkning, skal nedtones så dømmekraft og kritisktænkning kan udfolde sig fuldt ud. Der er forskellige måder,hvorpå man kan kølne sin egen og andres følelsestilstand(f.eks. tælle, slappe af, motionere, praktisere mindfulness, fåtingene på afstand). Desuden er der stoffer (medicin ognarkotika), som kan svække ens kritiske tænkning, på sammemåde, som hvis man er meget træt på grund af for lidt søvn.Derudover kan der være forhold, som af forskellige årsagerikke tilskynder til at tænke kritisk. For eksempel kan der inogle forhold til forældre, uanset at barnet er blevet voksent,blive fastholdt et mønster, hvor forælderen er den belærendeog logisk tænkende. Øget dømmekraft kan være en metodetil, at gribe situationer an, med udgangspunkt både i tanke ogfølelse, og dette kan resultere i kloge valg.

Måder at bruge signaturstyrken Dømmekraft

Vælg et område i dit liv, og prøv for en kort stund at leve,“som om” du har forskellige holdninger.

•

Bestil en ret, som du under normale omstændighederellers aldrig ville overveje, eller se en film, som du typiskikke ville vælge at se.

•

Hvis du føler, at du har en ensidig holdning til et bestemtemne, skal du vælge at undersøge og se nærmere på allemodsatrettede synspunkter, på en klar og konstruktivmåde.

•

Overforbrug af Dømmekraft

Ofte fungerer karakterstyrken dømmekraft godt i situationer,der kræver kritisk tænkning og overvejelse af mangesynspunkter. I personlige forhold kan en faktabaseret tilgangnemt blive overforbrugt og resultere i mellemmenneskeligekonflikter. I disse situationer skal dømmekraft ledsages af enstor portion lytning, empati og selvkontrol. Nysgerrighed kan

også være en hjælp til at afklare den anden personsholdninger og tanker.Dømmekraft kan også optræde i form af ubeslutsomhed, i enendeløs jagt på alle de nødvendige oplysninger ogsynspunkter, for at kunne træffe en god beslutning.Sandheden er, at de fleste beslutninger skal træffes på basisaf en begrænset mængde oplysninger. En megetfornuftbegrundet tilgang kan til tider blive overdrevent rationel,hvor der ikke tages tilstrækkeligt højde for følelser. Det kanvære frustrerende, når man indgår i samspil med nogen, dertræffer mere intuitive eller følelsesmæssige beslutninger. Deter vigtigt ikke at blive for logisk, tænke for meget og analyserealting. Følelser og “karakterstyrker i hjertet”, som f.eks.taknemmelighed, evnen til at elske og blive elsket samtvenlighed, kan spille en rolle i god balance. Det er nyttigt aterkende, at mange beslutninger i livet ikke er uigenkaldelige,og for at skelne mellem beslutninger, der har størst betydningog kræver indhentning af yderligere information, ogbeslutninger, der er mindre vigtige og kræver mindre energi athåndtere.

Dyder

Ved analyse af de klassiske værker om dyder og menneskelig godhed på tværs af religioner, filosofier og klassifikationer, fandt forskerne klare lighedspunkter i alle de store værker. De identificerede 6 brede kategorier af dyder: Visdom, mod, menneskelighed, retfærdighed, mådehold og transcendens. Disse dyder indgår i VIA-klassifikationen og findes universelt, på tværs af kulturer og lande. I denne graf ses personens karakterstyrker fordelt på de 6 dyder. Det er vigtigt at bemærke, at VIA-styrketesten ikke måler dyder direkte. Af grafen ses således gennemsnittet af personens pointtal for de karakterstyrker, der udgør hver enkelt af dyderne.

Udforskning af dyderne:

• Kendskabet til ens største dyd, hvad siger det om en selv? • Hvordan føles det at være stærk i en dyd, som er anerkendt af de største tænkere gennem tiden? • Hvordan kan personen udnytte sine dyder til at nå sine mål?

Beskrivelse af dyderne:

• Visdom og viden – kognitive karakterstyrker, der indebærer erhvervelse og brug af viden. Disse er kreativitet, nysgerrighed, dømmekraft, videbegær og perspektiv.

• Mod – følelsesmæssige karakterstyrker, der inde-bærer viljen til at nå sine mål trods modstand, der kommer udefra eller indefra. Disse er tapperhed, vedholdenhed, ærlighed og gejst.

• Menneskelighed – mellemmenneskelige karakter-styrker, der indebærer at vise omsorg og velvillighed over for andre. Disse er kærlighed, venlighed og social intelligens.

• Retfærdighed – civile karakterstyrker, der danner grundlag for et velfungerende fællesskab. Disse er samarbejde, fairness og lederskab.

• Mådehold – balancerende karakterstyrker, der beskytter mod overforbrug. Disse er tilgivelse, ydmyghed, forsigtighed og selvkontrol.

• Transcendens – karakterstyrker, der skaber mening og forbindelse til noget der er større end en selv. Disse er værdsættelse af skønhed og det sublime, taknemmelighed, håb, humor og spiritualitet, me-ning og tro.



15

Karakterstyrker inddelt efter kategorier af dyder Denne karakterstyrkeprofil viser den pågældende persons karakterstyrker grupperet i de forskellige kategorier af dyder. Tal-lene fra 1 til 5 svarer rå-score.

Udforskning af denne graf: • Hvilke karakterstyrker skiller sig ud blandt dyderne? • Hvordan kan de karakterstyrker, der er mest fremtrædende i blandt dyderne, anses for at være en unik måde eller

vej til at udfolde denne dyd? • Hvordan kan en karakterstyrke, der er meget fremtrædende i en af dyderne, anvendes til at opbygge en karakter-

styrke, der er mindre fremtrædende i denne kategori?



16

To-faktor balancegraf

Denne graf giver en anden sammenstilling af karakterstyrkerne. Ifølge forskningsundersøgelser grupperer de 24 VIA-kara-kterstyrker sig på bestemte måder. Én måde at danne sig et begreb om dem er ved at betragte dem i to hoveddimensioner. Den ene dimension er “hovedet-hjertet”, der beskriver, i hvilken grad en given karakterstyrke er baseret på mentale aktiv-iteter (f.eks. tænkning, logik, analyse) eller “hjerteanliggender” (f.eks. følelser, intuition). Karakterstyrker længst mod venstre er de mest fremtrædende karakterstyrker i ”hovedet” (f.eks. dømmekraft, forsigtighed), mens dem, der er længst mod højre, er de mest fremtrædende karakterstyrker i ”hjertet” (f.eks. taknemmelighed, kærlighed). Den anden dimension er det mel-lemmenneskelige og individet selv, der beskriver, i hvilken grad en karakterstyrke fokuserer opmærksomhed på en selv eller på andre. “Selvets” karakterstyrker kræver generelt kun en selv til at udfolde karakterstyrken (f.eks. kreativitet), mens “mellemmenneskelige” karakterstyrker generelt kræver andre mennesker, for at karakterstyrken (f.eks. samarbejde) kan anvendes.

Udforskning af denne graf:

• Hvordan kan denne graf være nyttig for personen, når vedkommende overvejer balancen mellem udfoldelse af karakterstyrker?

• Har personen en tilgang til livet, der kommer mere fra “hjertet” eller fra “hovedet”? • Hvordan kan ”fokus på andre”-karakterstyrker rettes indad mod en selv, f.eks. udvise større venlighed eller tilgiv-

else over for en selv? • Hvordan kan ”fokus på en selv”-karakterstyrker målrettes andre, f.eks. det at vise nysgerrighed over for andre?

Bemærk vedrørende denne graf:

• Statistiske undersøgelser viser at karakterstyrk-erne ligger nøjagtig det samme sted for alle.

• Personens signaturstyrker er vist med rødt.

• Cirklerne bruges til at forholde sig visuelt til grafen.

• Der findes ingen “idealprofil”, da den enkelte person kan have signaturstyrker i hver kvadrant eller alle i én kvadrant.



17

Tillæg AØvelser til opbygning af karakterstyrke

I det følgende er der en øvelse eller strategi til at forøge eller arbejde med hver af de 24 karakterstyrker. Mange af disse er baseret på brugbare forskningsresultater, og for dem, hvor der ikke foreligger forskning, gives der ekspertvejledning på basis af, hvad der fungerer bedst i praksis. Dette er et lille udsnit af strategier, og det anbefales at holde sig orienteret om den nyeste forskning omkring anvendelse af strategier og tiltag baseret på positiv psykologi.

Kreativitet:Anvendelse af divergent tænkning er et af de vigtigste forskningsbaserede indsatser til at øge kreativitet. Stillet over for et problem bør der brainstormes for at finde forskellige alternativer i stedet for én løsning på problemet.

Nysgerrighed:Nysgerrighed kan opbygges ved at være bevidst opmærksom på og observere ting i ens daglige omgivelser, som man ikke lagt mærke til før, eller nye ting ved mennesker, man kender. Måden at gøre det på er ved at være “aktivt nysgerrig”, stille mange spørgsmål og hele tiden gøre nye mini-opdagelser. Som en mere formel metode kan personen f.eks. sætte navn på tre nye aspekter af aktiviteter, som han/hun foretager.

Dømmekraft/åbenhed:Søgning efter og overvejelse af andre synspunkter er grundstenen for åbenhed. I en diskussion med en person, som har et modsat synspunkt end en selv, skal man vælge at stille mindst ét afklarende spørgsmål. Tilgangen bør være at “indhente information” i stedet for at “bedømme information”.

Videbegær:For at opbygge videbegær er det vigtigt at identificere, hvor de største interesser for at få mere viden er og dernæst arbejde på at finde egnede metoder til at tilegne sig denne viden. Det kunne f.eks. starte inde i en selv, ved at læse, søge på inter-nettet, under undervisning, via praktisk erfaring, i studiegrupper med ligesindede eller ved at se videoklip eller dokumen-tarfilm. Dyrk interessen for at vide mere om det pågældende ved systematisk at grave dybere ned i materialet.

Perspektiv:En måde at skabe større visdomsrelateret viden, er at forestille sig at føre en samtale med et klogt menneske om et prob-lem. Forestil dig hele samtalen: spørgsmålene, der stilles, svarene på dem, nuancerne i ordvekslingen og eventuelle råd, der gives/

Tapperhedd:Forskning viser, at en af de hyppigste måder, hvorpå mennesker kan blive mere tapre, er ved at fokusere på udfaldet af den modige handling. Med andre ord kan fokus på det gunstige udfald af en tapper handling, i stedet for at fokusere på frygt, øge sandsynligheden for, at man handler tappert. Vedholdenhed:Omfortolkning af nederlag eller svigt til i stedet at være muligheder for at tage ved lære og ideer til videreudvikling kan øge vedholdenhed som karakterstyrke. Nederlag kan betragtes som en mulighed for at få nyttig information, så personen kan overvinde forhindringer, blive mindre tilbøjelig til at “give op” og fastholde sin kurs mod målet.



Ærlighed:Udvikling af ærlighed kan komme fra en erkendelse, hvordan man tilpasser sine egne meninger, følelser og adfærd ud fra, hvad man tror, at andres forventninger er. Der kan med fordel arbejdes på at udvikle relationer, hvor man kan være autentisk.

Gejst:At skabe gejst kræver større energi. Mens der tages udgangspunkt i, hvad der er muligt ud fra ens fysiske sundhedstilstand, skal der findes måder, hvorpå man kan bevæge sig mere i dagligdagen, træne fysisk eller foretage aktiviteter. En skridttæller er én metode til at måle aktivitet og motivere sig selv til et øget aktivitetsniveau. Det første skridt består i at fastlægge et minimumantal skridt ud fra det gennemsnitlige antal skridt, man tager pr. dag, og derfra arbejde sig langsomt op uge for uge.

Kærlighed:Metta meditation (“loving-kindness”) er en effektiv metode til at opleve og øge evnen til at elske og blive elsket som karak-terstyrke. Denne form for meditation kan anvendes til bevidst at udnytte ens indre kærlighedsressourcer gennem billedsprog og bekræftende tilkendegivelser af ens evne til at elske og blive elsket samt af denne evnes styrke og gavnlige virkninger i verden. Der findes bøger og cd’er til at føre den enkelte gennem denne meditative metodik.

Venlighed:Ifølge nogle forskningsresultater er det forbundet med fordele at udvise venlighed vilkårligt, flere gange dagligt. Vær opmærk-som på lejligheder, der giver mulighed for at udvise venlighed vilkårligt, og overvej, om du kan lave en plan for at variere de venlighedshandlinger, du foretager fra uge til uge.

Social intelligensSocial begavelse kan kultiveres gennem mindfulness som metode til bevidst nærhed, hvor man skærper opmærksomheden på ens egne og andres tanker og følelser. Når man er blevet bevidst om en følelse, består det næste skridt i at sætte ord på den, og (hvis relevant) give udtryk for følelsen over for en anden. Det kan være en god ide at overveje, hvordan dette vil virke i en sociale sammenhæng.

Samarbejde og loyalitet:For at blive bedre til at samarbejde i en gruppe er det vigtigt at lægge mærke til og udtrykke positive følelser (f.eks. taknem-melighed, glæde, humor og håb) i forhold til andre medlemmer af gruppen. Desuden er det vigtigt at indtage en åben og nysgerrig holdning for at forstå andres synspunkter i modsætning til blot at fremføre ens egne.

Fairness:Ved at forestille sig andres erfaringer og påskønne deres forskelligheder kan man forøge karakterstyrken fairness. Perspekti-vering, kulturel opmærksomhed og sensitivitetstræning samt rollespil er metoder til at udvikle et perspektiv med større fokus på andre, især stillet over for komplekse moralske dilemmaer.

Lederskab:Ud over at bruge sine egne karakterstyrker kompetent kræver lederskab højt udviklede organiseringsevner. Det kræver plan-lægning og fastsættelse af mål. Overvej ideer og muligheder, hvor personen kan øve sig i en lederrolle i aktiviteter, grupper eller organisationer.



Tilgivelse:Der er mange måder at blive bedre til tilgivelse på. Følgende er et eksempel på en 5-trins metode: Genkald krænkelsen. Vær så indfølende, du kan (se situationen fra den andens synspunkt). Overvej tilgivelse som en uegennyttig handling ved at genk-alde følelsen af taknemmelighed, når man tilgives. Forpligt dig selv til at tilgive i det lange løb. Hold fast i tilgivelsen. Tilgivelse er en proces, der tager tid og skal gentages og øves.

Ydmyghed:En indsats, som anbefales af eksperter, er at lægge mærke til forbilleder på beskedenhed/ydmyghed blandt familiemedlem-mer og venner, i filosofisk lærdom, film eller åndelige tekster. Lav dernæst en “ydmyghedens hitliste” med de fundne eksem-pler, og tal om, hvordan de kan inkorporeres i dagligdagen.

Forsigtighed:Øv dig i at analysere problemer ud fra fordele og ulemper. Nedskriv fordelene og ulemperne ved at foretage en bestemt handling, samt fordelene og ulemperne ved ikke at foretage denne handling (der fremkommer 4 kvadranter).

Selvkontrol:Forskning har vist, at den bedste måde at opbygge denne karakterstyrke på er ved at udøve en vis disciplin regelmæssigt. Her kan man med fordel observerer sig selv. Overvej en adfærd, som en person ønsker at ændre (f.eks. spise sundere, mo-tionere mere, få bedre styr på økonomien), og begynd at observere den reelt og detaljeret (f.eks. ved at føre en maddagbog eller træningsjournal).

Værdsættelse af skønhed og det sublime:Forskning har vist, at man ved at føre en journal over det smukke i livet kan blive bedre til at værdsætte skønheden omkring sig. Nøglen hertil er at blive mere bevidst. Hvis man ser eller oplever noget smukt, hvad det er noget naturskabt, mennesk-eskabt (f.eks. kunst) eller andres moralsk rigtige adfærd, kan det øge opmærksomheden og give større oplevelser, hvis man nedskriver sine tanker eller følelser i en notesbog eller fører en journal.

Taknemmelighed:At se på de lyse sider af ens tilværelse er et af de vigtigste forskningsbaserede tiltag til at øge taknemmelighed som en karakterstyrke. Det indebærer, at man reflekterer over dagens forløb og noterer sig de gode ting, der er sket. Ofte er det en god tilgang at nedskrive tre gode ting, der er sket, hvorfor man er taknemmelig for dem, og hvilken rolle man spillede i situ-ationen.

Håb:En forskningsbaseret strategi, som har vist sig at øge håb, er “Dig når du er bedst”-øvelsen. Man skal forestille sig en frem-tid, hvor man får det bedste frem i sig, og alt sker på den måde, som man ønsker. Det bør visualiseres på en måde, der er tiltalende og realistisk. Overvej derefter, hvilke karakterstyrker der skal til for at gøre dette billede til virkelighed.



Humor:Ifølge forskning kan denne karakterstyrke øges bl.a. ved at registrere, hvilke humoristiske og sjove ting der sker hver dag. Ved at nedskrive tre morsomme ting, der er sket i løbet af dagen, kan der opbygges opmærksomhed og øget anvendelse af humor.

Spiritualitet, mening og troOvervej, hvem der kan være “en vis eller spirituel rollemodel”. Forskerne beskriver dette som en tilgang med “observerende spirituel læring”. Rollemodellen kan være en fra en bog eller film, en offentlig person eller en person i ens liv. Reflekter over, hvordan denne person har levet sit liv på en måde, der er baseret på åndelighed og meningsfuldhed.


Tillæg BVIA-klassifikationen af karakterstyrker

1. Visdom og viden – Kognitive karakterstyrker, der indebærer erhvervelse og brug af viden• Kreativitet (originalitet, opfindsomhed): Udtænker nye og produktive metoder til at forestille sig og gøre ting. Det

omfatter bl.a. kunstneriske bedrifter, men er ikke begrænset hertil.• Nysgerrighed (interesse for verden, nyhedssøgende, åben over for oplevelser): Interesseret i hele tiden at opleve

og erfare for oplevelsens og erfaringens skyld. Finder bestemte emner og temaer spændende. Udforsker og opdager.

• Dømmekraft og åbenhed (kritisk sans): Tænker tingene igennem og undersøger dem fra alle sider. Drager ikke forhastede konklusioner. Er i stand til at ændre mening på baggrund af evidens. Afvejer al evidens på en fair måde.

• Videbegær: Mestrer nye færdigheder, emner og viden på egen hånd eller gennem kilder. Dette er oplagt forbun-det med karakterstyrken nysgerrighed, men rækker videre til også at omfatte en tendens til systematisk at føje til det, man allerede ved.

• Perspektiv (visdom): Er i stand til at give andre forstandige råd. Har evnen til at se på verden på en måde, der giver mening for en selv og andre.

2. Mod – Følelsesmæssige karakterstyrker, der indebærer viljen til at nå sine mål trods modstand, der kommer udefra eller indefra

• Tapperhed (mod): Viger ikke tilbage over for trusler, udfordringer, vanskeligheder eller smerte. Siger sin mening om, hvad der er det rigtige, selvom andre er imod. Handler efter overbevisning, selvom det er upopulært. Omfat-ter også fysisk mod, men er ikke begrænset hertil.

• Vedholdenhed (udholdenhed, arbejdsomhed): Færdiggør det, man sætter i gang. Fastholder sin fremgangsmåde trods forhindringer. Får tingene fra hånden. Føler glæde ved at færdiggøre opgaver.

• Ærlighed (oprigtighed, ubestikkelighed): Siger sandheden, men fremstår ægte på en bredere måde og handler oprigtigt. Gør ikke noget på skrømt. Tager ansvar for sine følelser og handlinger.

• Gejst (vitalitet, begejstring, livskraft, energi): Har en begejstret og energisk tilgang til livet. Gør ikke noget halvt eller halvhjertet. Lever livet som et eventyr. Føler sig levende og aktiv.

3. Menneskelighed - Mellemmenneskelige karakterstyrker, der indebærer evnen til at tage sig af og vise velvillighed over for andre

• Kærlighed: Værdsætter nære forhold til andre; især til andre, der gengælder sammenholdet og omsorgen for hinanden. Vil være tæt på andre.

• Venlighed (generøsitet, omsorg, barmhjertighed, uegennytte, “rarhed”): Gør andre mennesker tjenester og gode gerninger. Hjælper dem. Tager sig af dem.

• Social begavelse (følelsesmæssig og personlig begavelse): Er bevidst om andres og egne motiver og følelser. Ved, hvad skal til for at passe ind i forskellige sociale sammenhænge. Ved, hvad der foregår inde i andre men-nesker.


Tillæg BVIA-klassifikationen af karakterstyrker

4. Retfærdighed - Civile karakterstyrker, der danner grundlag for et velfungerende fællesskab • Samarbejde (fællesskab, social ansvarlighed, loyalitet): Fungerer godt som medlem af en gruppe. Er loyal over

for gruppen. Yder sin del.• Fairness: Behandler alle på samme måde i forhold til, hvad der er ret og rimeligt. Lader ikke personlige følelser

spille ind i opfattelsen af andre. Giver alle en fair chance.• Lederskab: Får som medlem af en gruppe tingene gjort og opretholder samtidig gode relationer blandt medlem-

merne i gruppen. Organiserer gruppens aktiviteter, og sørger for, at de bliver udført. 5. Mådehold – Balancerende karakterstyrker, der beskytter mod overforbrug

• Tilgivelse: Tilgiver dem, der har gjort noget forkert. Accepterer andres fejl. Giver andre en ekstra chance og bærer ikke nag.

• Ydmyghed: Lader sine resultater tale for sig selv. Opfatter ikke sig selv som noget helt specielt.• Forsigtighed: Vælger med omhu. Løber ikke unødige risici. Gør eller siger ikke noget, man kan fortryde bagefter.• Selvkontrol (selvbeherskelse): Kan styre sine følelser og handlinger. Er disciplineret. Har kontrol over sine lyster

og følelser. 6. Transcendens - Karakterstyrker, der skaber mening og forbindelse til noget der er større end en selv

• Værdsættelse af skønhed og det sublime (ærefrygt, forundring, ophøjelse): Lægger mærke til og værdsæt-ter skønhed, det sublime og/eller kompetente præstationer på forskellige livsområder lige fra naturen, kunst, matematik og videnskab til oplevelser i hverdagen.

• Taknemmelighed: Er bevidst om og taknemmelig for de gode ting, der sker for en. Tager sig tid til at få sagt tak.• Håb (optimisme, fremsynethed, fremadrettethed): Forventer det bedste af fremtiden, og arbejder for at opnå det.

Tror på, at der kan skabes en god fremtid.• Humor (spøgefuldhed): Kan lide at le, grine og drille. Får andre til at smile. Ser tingene fra den lyse side. Laver

sjov.• Spiritualitet, mening og tro: Har en sammenhængende tro på en højere mening med universet. Ved, hvor man

hører ind i den store sammenhæng. Tror på, at meningen med livet former adfærd og giver trøst.



23

Fulde karakter styrke rapport

Documents

Transcript of Fulde karakter styrke rapport