FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2013

8

15. maj 2014

FORORD

Formålet med statistikken er at beskrive fraværet i den kommunale henholdsvis den regionale sektor samt at muliggøre benchmarking for kommuner og regioner.

Statistikken omfatter månedslønnet personale og er baseret på sammenkøring af årsudtrækket med fraværsdata for 2013 og 12 månedsudtræk med løn- og ansættelsesdata ligeledes for året 2013. I 2013 har 30 kommuner skiftet fraværssystem, hvilket har øget omfanget af indberetning af timeoplysninger om fraværet og dermed forbedret statistikgrundlaget. Disse skift kan på den anden side give en vis usikkerhed i statistikgrundlaget for det pågældende år. Det er i vides muligt omfang søgt at tage højde for dette. Ligeledes er det søgt at tage højde for lockouten i foråret 2013. I statistikken er der bl.a. mulighed for opgørelse af omfanget af den enkelte fraværsårsag (ikke ferie); men i den efterfølgende gennemgang er det udelukkende SYGEFRAVÆRET, der omtales.

SYGEFRAVÆRET i KOMMUNERNE

I tabel 1 ses en opgørelse af det gennemsnitlige samlede sygefravær i den kommunale sektor for månedslønnede opgjort for henholdsvis ”Alle ansatte” og ” Tjenestemands- eller overenskomstansatte” og fordelt på køn.

Tabel 1: Sygefraværet i den kommunale sektor 2013 fordelt på køn.

Antal fuldtidsbeskæftigede Dagsværk pr. fuldtids.

Population* Kvinder Mænd Samlet Kvinder Mænd Samlet

Alle ansatte 299.880,6 91.900,7 391.781,2 12,7 9,8 12,0

Tjm. / Ovk-ansatte** 268.071,0 81.264,0 349.334,9 12,5 9,2 11,7

* Månedslønnede ** eksklusive elever, ansatte i fleksjob og ekstraordinært ansatte Note: tallene er afrundet til 1 decimal

Kvinders sygefravær er højest i begge grupperinger henholdsvis 12,7 og 12,5 dagsværk mod 9,8 og 9,2 for mændenes vedkommende.

Det samlede sygefravær for populationen ”Tjenestemands- eller overens-komstansatte” (11,7 dagsværk) er 0,3 dagsværk lavere end fraværet for al-le ansatte med månedsløn(12,0). Tilsvarende er forskellen 0,2 dagsværk (12,7 – 12,5) for kvinder og 0,6 (9,8 – 9,2) for mænd.

I figur 1 er ovennævnte opgørelse illustreret

Fraværet fordelt på kommuner Det gennemsnitlige fravær for alle ansatte i kommunerne var 12,0 dags-værk.

Opgjort for de enkelte kommuner var det laveste gennemsnitlige fravær lig med 8,8 dagsværk, den højeste 14,3 dagsværk.

Kvinder Mænd Samlet

12,7 9,8

12,0

12,5 9,2

11,7

Figur 1. Sygefravær i kommunerne 2013 målt i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget

Alle ansatte

Tjm./Ovk.ansatte

”Sygefravær” omfatter fra og med 2012 ”egen sygdom”, ”ar-bejdsskade” og ”fravær der ikke udgør en hel arbejdsdag”.

Før 2012 var kun ”egen sygdom” samt ”arbejdsskade” omfattet.

I figur 2 ses fordelingen af de enkelte kommuners fravær ligesom 1. kvartil, median og 3. kvartil markeret i figuren.

Det bemærkes af, at medianen og det vægtede gennemsnit begge er 12,0 dagsværk

I figur 3 ses kommunernes gennemsnitlige sygefravær fordelt på intervaller af dagsværk.

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97

Dagsværk

Kommuner

Figur 2. Spredning i kommunernes gennemsnitlig sygefravær

Median (12,0

dagsværk)

1. kvartil ( 11,3 dagsværk)

3. kvartil ( 12,6 dagsværk)

6 12

27

36

17

< 10 dagsværk 10 -11 dagsværk 11-12 dagsværk 12 - 13 dagsværk > 13 dagsværk

Antal kommuner

Figur 3. Kommunernes gnst. sygefravær fordelt på interval af dagsværk

Udvikling i det kommunale sygefravær 2009 -2013. I tabel 2 og i figur 4 er udviklingen i fraværet målt ved dagsværk pr. fuld-tidsbeskæftiget over en fem års periode illustreret fordelt på kvinder, mænd og samlet.

Tabel 2: Sygefraværet 2009 – 2013 i dagsværk, fordelt på køn. KL

År Kvinder Mænd Samlet

2009 14,3 10,9 13,5

2010 13,5 10,3 12,7

2011 13,3 10,3 12,6

2012 12,6 9,7 11,9

2013 12,7 9,8 12,0

Kvinders sygefravær er i alle årene højere (ca. 3 dagsværk) end mænds

Kvinders sygefravær falder med 1,7 dagsværk (ca. 12%) fra 2009 til 2012 og er svagt stigende (0,1 dagsværk svarende til 1,1%) fra 2012 til 2013. Et samlet fald over perioden med 1,6 dagsværk eller 10,9%.

Mænds sygefravær falder med 0,6 dagsværk fra 2009 til 2010 ( 5,5%), stagnerer fra 2010 -2011, falder 0,6 dagsværk fra fra 2011 til 2012 (5,6%) og stiger med 0,1 dagsværk (1,2%) fra 2012 til 2013 0,1. Fra 2009 – 2013 et fald på 1,1 dagsværk svarende til 10,4%.

Samlet for begge køn ses et fald på 10,8% i sygefraværet over de fem år.

9

10

11

12

13

14

15

2009 2010 2011 2012 2013

Dagsværk

Figur 4: Sygefraværet 2009 – 2013 i dagsværk. Samlet og fordelt på køn. Kommunerne

Kvinder

Mænd

Samlet

I Figur 5 ses udviklingen i sygefraværet over perioden for kvinder henholdvis mænd, indekseret, år 2009 er sat lig 100.

Som det ses falder såvel kvinder som mænds fravær godt 5%-point fra 2009 til 2010. Herefter stagnerer mænds fravær hvorimod kvinders fravær fortsat falder yderligere 1,4 %- point. Fra 2011 – 2012 falder fraværet for kvinder og mænd med 4,9 henholdsvis 5,5 %-point. Fra 2012 – 2013 stiger fraværet med 1 %-point for kvinde og 0,6 %-point for mænd.

Fraværsperioder Figur 6 viser sygefraværet i 2013 fordelt på intervaller af periodelængder på henholdsvis 1 kalenderdag, 2 - 7 kalenderdag osv.

I figuren ses %-fordelingen af antal perioder inden for hvert interval i forhold til det samlede antal perioder der er registreret i 2013.

Sygefraværet falder tydeligt på perioderne ”1 dag” samt ”2 – 7 dage”. Således regstredes 39,1% af fraværet på 1 kalenderdag mens 50,8% af sygefraværet faldt på perioder mellem 2 og 7 kalenderdage. 96,2% af perioderne ligger under 29 dage.

100,0

94,4

93,0

88,1 89,1

100,0

94,5 94,5

89,0 89,6

2009 2010 2011 2012 2013

Indeks år 2009 = 100

Figur 5: Sygefravær i dagsværk, årene 2009 - 2013. Kommunerne

Kvinder

Mænd

39,1

50,8

4,3 2,0 1,3 0,6 0,3 0,6 1,0

Figur 6. Procentvis andel af samlet antal perioder, fordelt på intervaller. Kommunerne

%-andel afsamledeantalperioder

Opgørelse af antal perioder omfat-ter alt fravær afsluttet i året. Opgørelse af antal kalenderdage el-ler dagsværk i disse perioder udgør kun fravær i selve statistikåret.

Eksempel, et fraværsforløb med startdato 15. december året før og slutdato 14. januar i statistikåret - et sammenhængende forløb på 31 dage - vil være registreret under kategorien ”29 -56 dage”.

Optællingen af fraværet i kalen-derdage henholdsvis dagsværk i fravær udgør derimod kun 14 ka-lenderdage, eller 10 dagsværk da kun fravær i ”fraværs året” opgø-res.

Et tilsvarende fraværsforløb (31 kalenderdage)som ligger inden for statistikåret vil (alt andet lige) der-imod omfatte 31 kalenderdage i fravær.

I figur 7 ses fordelingen på perioder udfra mål fraværsvolumen (opgjort som antal dagsværk pr. periodeinterval) er vist.

Periodeintervallet ”2 - 7 dage” var stadig dominerende med 34,8% af alt fravær målt i dagsværk; men det ses, at ”lange” perioder vægter mere end i den forrige opgørelse. Således vægter perioden ”> 120 dage” med 14% af den samlede fraværsvolumen.

58,3% af fraværsvolumen udgøres af perioder under 29 dage, 41,7% af perioder over 4 uger.

Fordeling geografisk. I tabel 3 og i figur 8 ses det kommunale fravær fordelt på geografisk regioner.

9,6

34,8

7,6 6,4 8,2 6,3 3,8

13,6 9,9

Figur 7: Procentvis andel af det samlede antal perioder, fordelt på intervaller. Kommunerne

%-andel afsamletvolumen

Tabel 3. Fravær i fordelt regionalt. Kommuner

Region Antal kom-muner

Antal fuld-tidsbesk

Dagsværk pr. fuldtids. besk.

Nordjylland 11 44.174,4 11,9

Midtjylland 19 88.123,1 11,4

Syddanmark 22 85.357,6 11,4

Hovedstaden 29 117.037,0 12,7

Sjælland 17 57.089,2 12,8

Kommunerne i regionerne Midtjylland og Syddanmark havde det laveste gennemsnitlige vægtede fravær på 11,4 dagsværk. Nordjylland havde 11,9 dagsværk, Hovedstaden 12,7 og Sjælland 12,8

Spredningen i kommunerenes genemsnitlige fravær ses ligeledes af figuren. Højeste henholdsvis laveste fravær i dagsværk var således:

Nordjylland : 10,0 - 12,5 dagsværk

Midtjylland : 8,8 - 12,9 dagsværk

Syddanmark: 9,2 - 12,9 dagsværk

Hovedstaden: 11,6 - 14,3 dagsværk

Sjælland : 11,6 - 14,2 dagsværk

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

1 4 7 10 2 5 8 11 14 17 1 4 7 10 13 16 19 22 3 6 9 12 15 18 21 24 27 1 4 7 10 13 16

Dagsværk

Kommuner

Figur 8. Kommunernes gennemsnitlig sygefravær fordelt regionalt

Nord jylland

Midt-jylland Syddanmark

Hovedstaden Sjælland

Danmarkskortet herunder viser det gennemsnitlige fravær i de enkelte kommuner inden for de angivne intervaller.

Link til kortet: http://www.krl.dk/forsider/danmarkskort/index.php?j=26416

Med linket er der adgang til kortet og til fraværet i dagsværk.

Såvel tabellen som figuren og Danmarkskortet indikerer at fraværet generelt er lavere i kommunerne i den vestlige del af Danmark.

Sygefraværet fordelt på områder og overenskomstergrupper.

Tabel 4 viser fordelingen af fuldtidsbeksæftigede og fravær i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget inden for hver hovedkonto eller hvert område.

Antallet af fuldtidsbeskæftigede er markant forskelligt på de 7 områder. Det sociale område er langt det største efterfulgt af undervisnings- henholdsvis det administra-tive område.

Fraværet på de enkelte områder er yderligere illustreret i figur 9, herunder i stigende orden

For så vidt angår fraværet pr. fuldtidsbeskæftiget ses

8,9 dagsværk på såvel sundheds- som det aministrative område

9,9 dagsværk på forsyningsområdet,

10, 7 dagsværk på både byudviklings- og undervisningsområdet

11,3 på transport og infrastruktur området

13,7 dagsværk og det sociale område.

8,9 8,9 9,9

10,7 10,7 11,3

13,7

Figur 9. Fravær pr. hovedkonto/område, kommunerne

Fravær pr. fuldtidsbesk.dagsværk

Tabel 4: Sygefraværet fordelt på områder, kommune

Område Fuldtids-

besk.

Fravær pr. fuldtidsbesk.

dagsværk

Byudvikl./Miljøforanstalt 8.397,3 10,7

Forsyningsvirks. 1.375,0 9,9

Transport- og Infrastruktur 7.577,3 11,3

Undervisning- og Kultur 97.527,3 10,7

Sundhedsområdet 10.442,3 8,9

Socialeopgaver- og Beskæftigelse 210.098,2 13,7

Fællesudgifter- og administration 56.078,3 8,9

Neden for i tabel 5 er vist beskæftigelse og fravær på de 15 største overenskomst-grupper (> 5000 fuldtidsbeskæftigede). Grupperne er sorteret i stigende orden efter fraværet pr. fuldtidsbeskæftiget.

Tabel 5: Sygefraværet fordelt på overenskomstgruppe, kommunerne.

Overenskomstgruppe Fuldtids- besk.

Dagsværk pr. fuldtids.

Akademikere, KL 16.544 6,3

Pædagogisk uddan. Led 6.848 7,6

Kontor- og It-pers. 36.602 9,4

Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 52.220 10,5

Syge- og sundhedspers. - basis 21.812 10,6

Socialrådg./socialformidl. 10.500 11,2

Teknisk Service 9.843 11,3

Dagplejere 13.317 12,7

Specialarbejdere mv., 8.703 12,9

Pæd. daginst./klub/skolefr. 43.479 13,9

Hjemmevejl. Og pæd., døgninst. 19.792 14,2

Rengøringsassist. 5.161 14,3

Pædagogmedhj. og pæd. Assist. 21.497 14,5

Omsorgs-/pæd.medhj./pæd. ass. 6.071 15,0

SOSU, KL 72.326 15,6

Som det ses, er der stor variation såvel i antal fuldtidsbeskæftigede som i fraværet i de enkelte grupper.

I figur 10 herunder er fraværet for de enkelte peronalegrupper illustreret

Målt på de enkelte overenskomstgrupper er der stor forskel i det gennemsnitlige sygefravær.

6,3 7,6

9,4 10,5 10,6 11,2 11,3

12,7 12,9 13,9 14,2 14,3 14,5 15,0 15,6 Dagsværk pr. fuldtidsbesk.

Figur 10. Sygefravær for de 15 største overenskomstgrupper. Kommunerne

Grupperne ”Akademikere”, ”Pædagogisk uddannede ledere” og ”Kontor- og It-personale havde alle et gennemsnitligt fravær som lå under 10 dags-værk.

I den anden ende af skalaen ses personalegrupperne ”Hjemmevejledere og pædagogsik personale i døgninstitutioner”, ”Rengøringsassistenter”, ”Pæ-dagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter” samt ”SOSU-personalet” med et gennemsnitlig fravær som lå over 14 dagsværk.

I øvrigt anes en tendens til, at personale med længere videregående ud-dannelse havde et lavere fravær end personale med mellemlange eller kortvarige uddannelser.

Det ses også, at fraværet for grupperne på det pædagogiske område – når bortses fra lederne – samt ”SOSU-personale” ligger i den høje ende af ska-laen.

Spredning i de ansattes fravær. I tabel 5 ses spredningen (fraktiler) i fraværet blandt alle de personer der har været ansat i den kommunele sektor i løbet af året. Personerne er opstillet opstillet i stigende orden efter mængden af fravær og fraværet er opgjort som akkumuleret andel af det samlede fravær.

Populationen omfatter alle månedslønnede i stastistikken uanset beskæfti-gelsesgrad eller varighed af ansættelse. Dvs. 2 personer, der har samme fravær , men hvor den ene har været ansat 1 måned i en deltidsstilling og den anden har været ansat 12 måneder i en heltidsstilling, indgår i opgørel-sen med samme fravær (vægt).

Af tabellen ses at mellem 25% og 30% af de ansatte ikke er registreret med noget fravær overhovedet. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede (her tages højde for ansættelsestid og beskæftigelse) udgjorde den andel, der ikke var

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Fraktil

Figur 11. Akkumuleret fravær pr fraktil af population

Akkumuleret fravær

registreret med fravær 80.055 svarende til ca. 20% af alle fuldtidsbe-skæftigede.

For 30 fraktilen, dvs. når fraværet for de 30% af de ansatte med lavest fravær er optalt er der samlet registreret ca. 0,5% af det samlede fravær.

Halvdelen af populationen (50-fraktilen) omfatter akkumuleret 5,7% af fraværet mens 75-fraktilen samlet omfatter 22,4% af fraværet.

Det ses også at 95% (95 fraktilen) af de ansatte samlet set står for 58,8% af det samlede fravær, hvilket igen betyder, at de 5% af personalet, der har det højeste fravær tilsammen er registreret for 41,2% af fraværet. Tallene er gengivet i tabel 4.

Tabel 5. Akkumuleret fravær pr. udvalgte fraktiler. Kommunerne

Fraktil af population Akkumuleret %-andel af det samlede fravær

25 0,0%

30 0,5%

50 5,7%

75 22,4%

95 58,8%

SYGEFRAVÆRET i REGIONERNE

I tabel 1 og figur 1 ses en opgørelse af sygefraværet målt i dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget i den regionale sektor fordelt på populationerne ”Alle ansatte” og kun ”Tjm./Ovk-ansatte ”.

Tabel 1: Sygefraværet 2013 fordelt på køn , regionerne

Antal fuldtidsbeskæftigede

Dagsværk i fravær pr. fuldtidsbeskæftiget

Population* Kvinder Mænd Samlet Kvinder Mænd Samlet

Alle ansatte 92.701,5

24.046,0 116.747,4 11,4 8,6 10,8

Tjm. / Ovk-ansatte** 86.675,8

23.064,2 109.740,0 11,2 8,5 10,7

* Kun månedslønnede ** eksklusive elever, ansatte i fleksjob og ekstraordinært ansatte Note: tallene er afrundet til 1 decimal

Fordelingen på kvinder og mænd var i begge populationenr 79% og 21%. Forhol-det mellem antal kvinder og mænd var således næsten 4:1.

Kvinders sygefravær var højest i begge grupperinger, nemlig henholdsvis 11,4 og 11,2 dagsværk mod mænds 8,6 og 8,5.

For så vidt angår det gennemsnitlige samlede fravær var der en forskel på 0,1 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget i de to populationer. For kvinder var forskellen 0,2 dagsværk og for mænd 0,1 dagsværk. Efterfølgende tabeller og figurer er baseret på populationen ”Alle ansatte”

Kvinder Mænd Samlet

11,4

8,6

10,8 11,2

8,5

10,7

Figur 1. Sygefravær i regionerne 2013 målt i dagsværk pr. ansat

Alle ansatte

Tjm./Ovk.ansatte

”Sygefravær” omfatter fra og med 2012 ”egen sygdom”, ”ar-bejdsskade” og ”fravær der ikke udgør en hel arbejdsdag”.

Før 2012 var kun ”egen sygdom” samt ”arbejdsskade” omfattet.

Sygefraværet perioden fra 2009 - 2013. I tabel 2 og illustreret i figur 2 ses udviklingen i sygefraværet for populatio-nen ”alle ansatte” i perioden 2009 – 2013

Tabel 2: Sygefraværet 2009 – 2013 i dagsværk, fordelt på køn. Regionerne

År Kvinder Mænd Samlet

2009 13,1 10,0 12,5

2010 12,6 9,5 12,0

2011 12,2 9,4 11,6

2012 11,6 8,6 11,0

2013 11,4 8,6 10,8

Kvinders sygefravær er i alle årene højere (ca. 3 dagsværk) end mænds

Kvinders sygefravær falder

4,1% fra 2009 til 2010,

3,2% fra 2010-2011,

4,5% fra 201-2012 og endelig

2,4% fra 2012-2013.

Et samlet fald over perioden på 1,7 dagsværk eller 13,5%.

Mænds sygefravær falder med

5,0% fra 2009 til 2010,

0,5% fra 2010 -2011,

8,8% fra 2011 til 2012, og

stiger fra 2012 til 2013 med 0,4%.

Et samlet fald over perioden på 1,4 dagsværk svarende til 13,5%.

7

8

9

10

11

12

13

14

2009 2010 2011 2012 2013

Dagsværk

Figur 2: Sygefravær 2009 – 2013, samlet og fordelt på køn. Regionerne.

Kvinder

Mænd

Samlet

I figur 2 er den samme udvikling i fraværet 2009 - 2013 for kvinder og mænd beskrevet således, at år 2009 = 100.

2009 - 2010 kvinder fravær falder med 4,1 %-point, mænds med 5%-point

2010 - 2011 kvinders fravær falder med 3,1 %-point, mænds med 0,5%-point

2011 - 2012 kvinders fravær falder med 4,6 %-point, mænds med 6,3 %-point

2012 - 2013 kvinders fravær falder med 1,7 %-point, mænds stiger med 0,3%-point

Fraværet fordelt på perioder. Figur 4 viser den procentvise andel af det samlede antal perioder af sygefravær fordelt på intervaller af periodelængder.

Periodelængderne ”1 dagsværk” og ”2 – 7 dagsværk” var tydeligt dominerende og udgjorde henholdsvis 41,2% og 49,7% af det samlede antal perioder.

100,0

95,9

92,8

88,7

86,5

100,0

95,0

94,5

86,2 86,5

2009 2010 2011 2012 2013

Indeks 2009 = 100

Figur 3: Sygefravær i dagsværk, årene 2009 - 2013. Regionerne

Kvinder

Mænd

41,2

49,7

4,1 1,8 1,2 0,5 0,2 0,4 0,9

Figur 4. Procentvis andel af det samlede antal perioder, fordelt på intervaller. Regionerne

%-andel af samledeantal perioder

Opgørelse af antal perioder omfat-ter alt fravær afsluttet i året. Opgørelse af antal kalenderdage el-ler dagsværk i disse perioder udgør kun fravær i selve statistikåret.

Eksempel, et fraværsforløb med startdato 15. december året før og slutdato 14. januar i statistikåret - et sammenhængende forløb på 31 dage - vil være registreret under kategorien ”29 -56 dage”.

Optællingen af fraværet i kalen-derdage henholdsvis dagsværk i fravær udgør derimod kun 14 ka-lenderdage, eller 10 dagsværk da kun fravær i ”fraværs året” opgø-res.

Et tilsvarende fraværsforløb (31 kalenderdage)som ligger inden for statistikåret vil (alt andet lige) der-imod omfatte 31 kalenderdage i fravær.

I figur 5 ses ligeledes en optælling af periodelængder, men her opgjort som andelen af den samlede fraværsvolumen i dagsværk fordelt på peri-odelængderne.

Periodeintervallet ”2 - 7 dage” er stadig markant, men det fremgår tydeligt, at de ”lange” peroioder i denne opgørelse indgår med en vis vægt. Alene perioden ”>120 dage” omfatter godt 10% af fraværsvolumen.

Det ses også, at omkring 64% af fraværsvolumen udgøres af perioderne under 29 dage; mens de restrende 36% ligger i intervallerne ”29-57”, ”57-90”91-120”, ”>120” og ”Uafsluttede perioder”.

Fordeling på de enkelte regioner. I tabel 3 ses antal fuldtidsbeskæftigede samt gennemsnitlige sygefravær pr. fuldtidsbeskæftiget fordelt på regioner og køn.

Tabel 3. Beskæftigelse og fravær 2013 fordelt på regioner

Antal fuldtidsbeskæftigede Fravær i dagsværk pr. fuldt.

Region Kvinder Mænd Alle Kvinder Mænd Alle

Region Nordjylland 10.432,0 2.278,8 12.710,8 11,1 7,9 10,5

Region Midtjylland 21.736,3 5.293,0 27.029,3 11,1 8,5 10,6

Region Syddanmark 19.536,7 4.674,1 24.210,9 11,0 7,7 10,4

Region Hovedstaden 28.824,7 8.826,5 37.651,2 11,5 8,8 10,9

Region Sjælland 12.171,8 2.973,5 15.145,3 12,3 10,6 12,0

11,8

38,0

8,0 6,6 8,1 5,8 3,4

10,4 8,1

Figur 5. Procentvis andel af det samlede antal perioder, fordelt på intervaller. Regionerne

%-andel af samletvolumen

Fraværet er desuden illustreret i figur 6

Fraværet målt som gennemsnitlig antal dagsvær pr. fuldtidseskæftiget var næsten den samme i alle regioner. Dog var fraværet for både kvinder og mænd lavest i region Syddanmark og højest (for begge køn) i region Sjælland.

Spredning i de ansattes fravær. I figur 7 ses spredningen (fraktiler) i fraværet blandt alle de personer der har været ansat i den regioneale sektor i løbet af 2013. Personerne er opstillet opstillet i stigende orden efter mængden af fravær og fraværet er opgjort som akkumuleret andel af det samlede fravær.

Populationen omfatter alle månedslønnede i stastistikken uanset beskæftigelsesgrad eller varighed af ansættelse. Dvs. 2 personer, der har samme fravær , men hvor den ene har været ansat 1 måned i en deltidsstil-ling og den anden har været ansat 12 måneder i en heltidsstilling, indgår i opgørelsen med samme fravær.

11,1 11,1 11,0 11,5 12,3

7,9

8,5 7,7 8,8

10,6

Figur 6. Fravær pr. fuldtidsbesk. fo kvinder og mænd pr. region

Kvinder

Mænd

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Figur 7. Akkumuleret fravær pr fraktil af population. Regionerne

Akkumuleret andelaf samlet fravær

Af tabellen ses, at mellem 20% og 25% af de ansatte ikke er registreret med noget fravær overhovedet. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede (her tages højde for ansættelsestid og beskæftigelse) udgjorde den andel, der ikke var registreret med fravær i 2013, 22708 svarende til ca. 19% af alle fuldtidsbe-skæftigede.

For 25 fraktilen, dvs. når fraværet for de 25% af de ansatte med lavest fra-vær er optalt, er der samlet registreret ca. 0,2% af det samlede fravær.

Halvdelen af populationen (50-fraktilen) omfatter akkumuleret 6,7% af fra-været mens 75-fraktilen samlet omfatter 24,5% af fraværet.

Det ses også, at 95% (95 fraktilen) af de ansatte samlet set står for 61,1% af det samlede fravær, hvilket igen betyder, at de 5% af personalet, der har det højeste fravær tilsammen er registreret for 38,9% af fraværet. Tallene er gengivet i tabel 4.

Tabel 4. Akkumuleret fravær pr. udvalgte frakti-ler. Regionerne

Fraktil af population Akkumuleret %-andel af det samlede fravær

20 0,0%

25 0,2%

50 6,7%

75 24,5%

95 61,1%