Forsikring nr. 02-2016

FORSIKRINGSFORBUNDETS MEDLEMSMAGASIN

NR. 2 / 2016

[Tema side 4-14]

ER DU KLAR TIL AT DELE?

DEN NYE ØKONOMI

VI VIL HELST DELE DE ANDRES TING, ER VORES MEDLEMMER RET ENIGE OM [side 8]

DIGITALT ARBEJDSKVÆG ER DEN MØRKE SIDE AF DEN DIGITALE ØKONOMI [side 10]

STJÆLES DINE IDEER? HER ER, HVAD DU KAN GØRE [side 16]

LÆS OGSÅ OM: Glad motion i det fri. Det koster at være kvinde. På vintereventyr i Tyrol. Du skal have lyst til at arbejde. Bliv AMIR og hjælp dine kolleger. Ungdomsnetværket i Rom.

LANDSMØDETILLÆG PÅ MIDTERSIDERNE: Forsikringsforbundet afholder landsmøde den 13. maj og på midtersiderne får du en status på, hvad der er arbejdet med i indeværende landsmødeperiode.

0000

TEMADELEØKONOMII fremtiden bliver der større fokus på at låne og leje frem for at eje. Men alt er dog ikke lysegrønt…

TEMA: DELEØKONOMI04 Skal vi dele…?06 Du kommer til at elske

at dele…08 Medlemspejling om

deleøkonomien10 Fra betroet forsikringsansat

til digitalt arbejdskvæg11 Deleforsikringer12 Tjek dine forsikringer før

du deler!13 Unge deler for deres egen

skyld14 Crowdfunding er det næste

forsikringsmål

ARTIKLER15 Glad motion i det fri16 Forlang anerkendelse for

dine ideer18 Det koster at være kvinde…19 Opråb til fædre om barsel20 Vægteren på vintereventyr

i Tyrol22 Du skal have lyst til at arbejde

DIVERSE23 Retten er sat24 Profilen: Atradius Danmark

25 Chatten: Keld Holst fra Thisted Forsikring

26 Ungdomsnetværket i Rom27 AMIR – Vigtig hjælp til dine kolleger

28 Lokalt – nye fra personaleforeningerne

30 Medlemsarrangementer og kurser

31 Pause32 Bagsiden – Medlemsundersøgelse:

Hvad mener du?

10

15

16

4

8

2

FORSIKRING > NR . 2 > APRIL 2 016

TEMA

INDHOLDNR. 2 / 2016

VI VIL HELST DELE DE ANDRES TING

Du kan finde alle tidligere numre af bladet på www.forsikringsforbundet.dk

TEMADIGITALT ARBEJDSKVÆGDen digitale økonomi, som deleøkonomien er en del af, har også en mørk side.

ARTIKLERGLAD MOTION I DET FRITræn under åben himmel, så bliver du gladere.

Medlemmerne har talt: De er endnu ikke klar til at leve deleøkonomien helt ud.

Hvad gør du, hvis andre gang på gang hugger dine gode ideer?

ARTIKLERFORLANG ANERKEN-DELSE FOR DINE IDEER

0000

Der er (meget) mere i vente…På seneste møde med hovedbestyrelsen

meddelte formandskabet – Lone og jeg – at

vi genopstiller som formandskab ved lands-

mødet i maj. Det fik vi en enig hovedbesty-

relses opbakning til, og det er vi naturligvis

meget glade for.

Det er vi ikke mindst fordi vi, siden vi blev

valgt som formandskab ved landsmødet i

2014, virkelig har fået sparket til myretuen

ved at sætte gang i forandring og fornyelse

på en lang række områder. Og nu har vi fået

hovedbestyrelsens opbakning til at fortsæt-

te arbejdet, som langt fra er afsluttet – og

sikkert aldrig bliver det.

For vi lever i en foranderlig verden, hvor vi

som faglig organisation til stadighed skal

være skarpe og forandringsparate, hvis vi

skal efterleve vores vision, som siger, at ’vo-

res medlemmer har det godt’. Vi kan dog ikke

klare opgaven alene – vi har brug for med-

lemmernes – din – støtte og opbakning, først

og fremmest til at få flere forsikringsansatte

med i vores fællesskab.

Jo flere vi er i Forsikringsforbundet og jo bre-

dere vi dækker i branchen, desto stærkere er

vores udgangspunkt over for arbejdsgiverne,

og det styrker vores arbejde for at sikre dig

et godt arbejdsliv. Vi skal i dialog med med-

arbejdere med højere uddannelser, specia-

lister og andre, som i dag ofte ansættes på

individuelle kontrakter.

Men først og fremmest er det en opfordring

til dig om at støtte op ved at få din kollega

med i fællesskabet. Det gør en forskel!

Og der bliver brug for det – ikke mindst når

konsekvenserne af den øgede digitalisering

og outsourcing, som allerede i dag påvirker

vores medlemmers situation, virkelig tager

fart. Og det vil den gøre.

Vi oplever også at arbejdsgiverne presser

vores fælles overenskomst, som skal gen-

forhandles i starten af 2017. Fra vores side

bliver der ikke alene fokus på at sikre realløn

og pension, men også på at øge din tryghed

i hverdagen. Tryghed handler blandt andet

om din værdi for arbejdspladsen, og den

bevares og styrkes bedst ved at du har sik-

kerhed for løbende vedligeholdelse og ud-

bygning af dine kompetencer.

Forsikringsforbundet har i dag en markant

tilfredshed og opbakning fra medlemmerne,

og vores omfattende forandring og fornyelse

har alene til formål at sikre vores værdi for

dig som medlem. Vi står klar, når et medlem

har brug for os, og arbejder hver dag for at

sikre medlemmerne et godt arbejdsliv.

På trods af de mange udfordringer og foran-

dringer ser formandskabet med glæde frem

til at tage fat på en ny arbejdsperiode.

Venlig hilsen

FORSIKRING UDGIVES AF: Forsikringsforbundet, faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. PRODUKTION: Kindly. FORSENDELSE: Bladet udsendes gratis til forbundets medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. OPLAG: 9.500. issn 19044836. SEKRETARIAT: Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V, tel. 33 12 42 42, [email protected], www.forsikringsforbundet.dk. TELEFONTID: Mandag torsdag kl. 8.30 16.00 og fredag kl. 8.30 15.00. LANDSFORMAND: Charlotte Hougaard, tel. 33 36 45 21, [email protected]. NÆSTFORMAND: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, [email protected]. SEKRETARIATSCHEF: Kenneth Sejlø Andersen, tel. 33 36 45 19, [email protected]. REDAKTIONEN BESTÅR AF FØLGENDE MEDLEMMER: Lars H. Knudsen ([email protected]), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen ([email protected]), redaktionsassistent. Lone Clausen ([email protected]), næstformand. Lotte Kronholm Sjøberg ([email protected]), formand i Gjensidige personaleforening og HBmedlem. Kim Faurdal ([email protected]), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension og formand for Ungdomsnetværket. Mette Jensen ([email protected]), formand i personaleforeningen i Topdanmark og HBmedlem. SKRIV TIL REDAKTIONEN: [email protected]. Redaktionen af Forsikring nr. 2 – 2016 er afsluttet den 7. april 2016.

PORTRÆTFOTO SIDE 3 & 4: camillahey.dk

3

APRIL 2 016 < NR . 2 < FORSIKRING

LEDER

af Charlotte HougaardLandsformand

2051

DEN DÅRLIGE NYHED er, at

730.000 jobs i Danmark vil forsvin-

de i løbet af de kommende 20 år.

Den gode er, at der vil opstå mange ny, men

sikkert ikke nok til alle. De truende udsigter

understøttes af tal fra LO og HK og konklusi-

onen er, at digitaliseringen vælter ind over os

og klarer alle de nemme jobs. Og udviklingen

er i fuld gang.

Robotter udvikles til at overtage mange af

vores job - ikke skinnende metalmænd med

blinkende øjne, men summende computere

i et teknikrum, der gennem kunstig intelli-

gens og evnen til at drage konklusioner ud

fra nærmest uoverskuelige datamængder

kan udføre stadig flere jobs. Og udføre dem

hurtigere og bedre end et menneske.

Denne del af digitaliseringen har vidtræk-

kende konsekvenser for forsikringsbran-

chen, og dermed for medlemmerne af For-

sikringsforbundet. På den ene side er der

noget positivt i, at kedelige rutinejobs over-

tages af maskiner. På den anden side stiller

det krav til medarbejderne i disse jobs om,

at de skal udvikle sig og være klar til nye og

anderledes jobtyper.

Det er ikke Forsikringsforbundets mål at

stille sig i vejen for udviklingen inden for

forsikringssektoren, men at sørge for at den

sker med størst muligt hensyn til medarbej-

derne og deres krav og behov. Og der er ingen

nemme, hurtige løsninger, så det bedste råd

til alle i sektoren er, at støtte op om fælles-

skabet i Forsikringsforbundet, for det giver

styrke og indflydelse. Og det får vi virkelig

brug for de kommende år.

Dele-dit-og-datEt andet sted i den digitale økonomi gøres

der op med eje/leje til fordel for at deles om

tingene. Vi er ikke længere så optaget af at

eje, men vil gerne have mulighed for og ad-

gang til forskellige goder og ydelser. Vi deler

vores boliger når vi tager på ferie, vi deler

bil, når vi skal rundt i landet. Der etableres

flere og flere delebils- og samkørselsordnin-

ger, vi deler vores græsslåmaskine og andre

materielle ting.

På nettet styres det hele efter behov, så vi

får adgang til den service og de ting vi har

brug for, når vi har brug for dem. Og når vi

ikke har brug for det mere, ja, så deler vi det

videre.

Men hvis vi deler mere, så bliver der færre

ting at forsikre. Der skal findes nye veje og

forsikringsselskaberne skal finde nye typer

af forsikringer, der kan håndtere de pro-

blemstillinger som opstår, når ting deles af

mange.

Også samfundsmæssigt giver deleøkonomien

udfordringer: Hvem sørger for, at den danske

stat får sine skatteindtægter, når huset eller

lejligheden udlejes via et globalt delesystem?

Der er mange eksempler på, at samfundssy-

stemerne og lovgivningen ikke er fulgt med

udviklingen i den digitale økonomi.

Et anderledes jobmarkedJobmarkedet er under forandring. Stadig

flere arbejder i projekter for en afgrænset

periode og udbyder deres arbejdskraft til

forskellige virksomheder. Vi ser også flere

medarbejdere blive ansat på kontrakt frem

for en fælles overenskomst.

Fremtidens medarbejder vil i nogle tilfælde

ikke længere arbejde ét sted, men måske

have fem-seks forskellige jobprofiler, hvor

arbejdskraften tilbydes virksomheder over

hele kloden. Succesen på disse jobtjenester

kan være afhængig af ens personlige ’rating’

– hvor mange jobmæssige likes du har – og

netop din rating kan gå hen og blive afgøren-

de for din succes i arbejdslivet.

Som arbejdsgiver kan man ’zappe’ omkring

på nettet efter lige præcis de kompetencer

man har brug for – men også udnytte det

typisk lavere niveau for betaling for arbejdet,

som et globalt arbejdsmarked vil medføre.

For hvordan vil du have det med at skulle

konkurrere på løn med en kineser eller inder,

der måske har markant lavere omkostninger

til beboelse, mad og skat?

af Lone Clausen,næstformand

Deleøkonomi, delejobs, deleting og delegoder. Trenden går øjensynlig mod, at vi deler vores materielle goder med andre – går fra at eje til at leje eller låne. Samtidig vil kendte jobs forsvinde og nye dukke op, også i vores branche.

Skal vi dele…?

4


TEMA: DELEØKONOMI

0000

Det stiller krav til fagforeningen og til de

traditionelle måder at organisere på.

Som fri agent på nettet vælger du selv dine

arbejdstider, og hvor du vil tilbyde din ar-

bejdskraft. Men for at få fyldt din tid ud skal

du naturligvis være god til et eller andet,

som efterspørges. Derfor vil kompetencer

fortsat være afgørende vigtige.

Nye ansættelsesformerOg vi kan se, at arbejdsgiverne ser nye mu-

ligheder. Senest så jeg en jobannonce fra

Skandia Forsikring, som sagde: ”Bliv din egen

chef – bliv agent for Skandia. Brænder du for

at få fuldt udbytte af din egen indsats, få

medejerskab på dine egne kunder og kan selv

bestemme? Som Skandia Tied Agent driver

du din egen selvstændige virksomhed ved salg

af Skandias pensions- og sundhedsprodukter

til firmapensionsmarkedet.”

Ved at ansætte ’sælgere’ som selvstændige

erhvervsdrivende til bestemte jobs, slipper

arbejdsgiver for en række omkostninger og

forpligtigelser i forbindelse med en ansæt-

telse. Det er den ansatte selvstændiges eget

problem f.eks. at sikre sig løn under sygdom,

indbetale til en pensionsordning og udbetale

feriepenge og meget andet. Det er en jobsitu-

ation, som nok kan give frihed og fleksibilitet

for den enkelte og familien, men samtidig

flytter risikoen for dårlige tider og ændret

marked fra arbejdsgiveren over til den selv-

stændige medarbejder.

Nærhed, tryghed og nutidigNetop derfor vil der være brug for et andet

slags fagligt fællesskab, der kan give tryg-

hed for individet. Der vil i højere grad være

efterspørgsel efter individuelle tilbud fra

fagforeningen og en mulighed for at vælge

til og fra, alt efter behov.

Bliver en del af arbejdet i fremtiden flyttet

fra fastansatte medarbejdere til frie selv-

stændige erhvervsdrivende enkeltpersoner,

så opstår nye udfordringer og nye behov for

på anden vis at skabe tryghed i sit liv. Her

støder man dog hovedet mod en lovgivning,

der endnu ikke er fulgt med tiden, for selv

om man skaber et fagligt fællesskab for selv-

stændige, så er det ikke lovligt at koordinere

krav om sociale forhold, krav om mindste

betaling etc. Det forhindres af kartel-lov-

givningen, som på den ene side skal hindre,

at hemmelige aftaler skaber for høje priser,

men nu på den anden side spænder ben for,

at borgerne kan få tryghed i deres liv, når de

agerer i et globalt samfund.

For Forsikringsforbundet som fagforbund

kan vi støtte op, men ikke med forhandling

af overenskomst. De nye ’frie’ medarbejdere

har brug for viden og støtte i at agere i det

globale arbejdsmarked, og måske hjælp og

rådgivning til udarbejdelse af kontrakt og

forhandling af vilkår.

Også i fremtiden vil medlemmet være i

centrum for vores arbejde i Forsikringsfor-

bundet, og service- og kundeoplevelser vil

være essentielt for at tiltrække og fastholde

medlemmerne i fremtiden.

5


Lige som det tog tid at vænne sig til ehandel, skal vi danskere have tid til at se deleøkonomien lidt an. Men så kommer den til at tordne igennem, lyder forudsigelserne.

UBER, GOMORE OG AIRBNB. Indtil videre er det forholdsvis få

eksempler på deleøkonomi, der er

genkendelige for et bredt udsnit af befolk-

ningen. Men der er meget andet at dele end

biler og værelser, kreativiteten blomstrer,

og der lanceres løbende nye tiltag. At dele

i stedet for at eje er en trend, der ventes at

slå bredt igennem og få en naturlig plads i

hverdagen.

af Birgitte Aabo, journalist

2052

”Der lanceres konstant nye eksempler på

deleøkonomi – et sted mellem hver anden

og tredje uge dukker der noget nyt op her-

hjemme. En lille håndfuld er indtil videre

løbet med opmærksomheden, men det vil

ændre sig drastisk,” forudser Claus Skytte,

ekspert i deleøkonomi og undervejs med sin

tredje bog om emnet.

I massiv vækstAt det kun går én vej, kan aflæses af flere un-

dersøgelser. Da TNS Gallup for Nordea i 2014

undersøgte, hvor mange, der aktivt deltog i

deleøkonomi i løbet af et halvt år, var det kun

tre procent. Året efter var deleøkonomien i

Danmark tredoblet, og de seneste meldinger

går på, at 14 procent har fået øjnene op for

fænomenet.

”Ligesom det tog tid for danskerne at vænne

sig til e-handel, tager det tid at forstå og sto-

le på, at deleøkonomi fungerer. I forhold til

e-handel var der også mange, der var usikre

på, om det fungerede og bange for at lægge

deres kortoplysninger ind på nettet. Men det

kom lidt efter lidt, og blev godt hjulpet på vej

af e-mærkning,” siger Claus Skytte.

E-mærket er garanti for sikker e-handel, og

Claus Skytte håber, at deleøkonomiske virk-

somheder på samme måde vil få et certifi-

kat, et d-mærke.

”Den usikkerhed, der er knyttet til eksem-

pelvis at indgå i Uber eller bruge tjenesten,

kunne manes i jorden med et d-mærke,” si-

ger han. Kørselstjenesten har været i vælten,

siden den blev lanceret herhjemme i novem-

ber forrige år, og det er foreløbig uafklaret,

om den er lovlig eller ikke.

Kapow!Erhvervsministeren Troels Lund Poulsen (V)

Du kommer til at elske at dele…

Claus Skytte

Ligesom det tog tid for danskerne at vænne sig til e-handel, tager det tid at forstå og stole på, at deleøkonomi fungerer.

6


TEMA: DELEØKONOMI

0000

har tidligere lovet, at regelsættet omkring

deleøkonomi skal på plads, både for virk-

somheder og kunder. Danmark skal være et

af de lande i EU, som er bedst til at integrere

deleøkonomi i den almindelig økonomi, er

visionen.

Også EU-kommissionen har varslet udspil,

der skal skabe mere vækst og fjerne barri-

ererne for virksomheder, der udspringer af

deleøkonomien.

”Reglerne kommer, og når det sker, siger det

kapow! Så eksploderer væksten,” vurderer

Claus Skytte.

Trussel eller mulighed?Han holder foredrag om deleøkonomi og

mærker en stor interesse for emnet blandt

organisationer og virksomheder:

”De fleste vil vide, hvad det egentlig er, og

om det er noget blivende – og finde ud af, om

det er en trussel eller en mulighed for deres

forretning”, siger Claus Skytte.

Han har foruden mange år erfaring i rekla-

mebranchen også en forpost i deleøkonomi-

en i form af Resecond, der begyndte som en

fysisk kjolebyttebutik, men nu også er en

app, hvor alt muligt andet kan byttes. Har

du eksempelvis et maleri, men ønsker dig en

taske, kan du få ’match’ og vælge mellem de

tasker, der er til rådighed. Lidt ligesom den

populære datingtjeneste Tinder, men med

ting i stedet for mennesker.

”Som samfund har vi kun lige set begyn-

delsen. På den længere bane kommer vi til

at dele alle fysiske ting med hinanden. Det

ligger meget godt til danskerne – vi betaler

halvdelen af indtægten i skat og deler veje,

hospitaler og biblioteker, så det er ikke så

uvant. Vi låner også gerne naboen traileren,

og på nettet får du virkelig mange naboer.”

Hvor længe skal vi vente, før det store gen-

nembrud? Claus Skyttes bedste bud er:

”Det kommer til at gå langsommere, end vi

regnede med, og hurtigere end vi troede…”

Det er udsigten til en økonomisk gevinst frem for hensynet til mil-jøet, der får danskerne til at prøve deleøkonomi, viser en undersø-gelse fra sidste år, som TSN Gallup udførte for Nordea. Kun hver fjerde pegede på miljøgevinsten, som el-lers ofte fremhæves som bærende argument i debatten.

Det er især helt unge under 26 år, der er vilde med at dele.

Fænomenet er mest udbredt i hovedstaden, og dem, der har enten lav eller høj indkomst, er bedst repræsenteret – dem med mellemindkomst deltager mindst.

Meploy – studenterhjælpResecond.com – bytteappReshopper – legetøjLeg & Lej – legetøjFarmbackup – landbrugshjælpSpaceflex – ledig lagerpladsGoMore – samkørselMinBilDinBil – privat biludlejningLendino - lån til virksomhederDeemly - ry og rygtebørsNjordic - Danmarks tænketank for deleøkonomiPartyl - udlejning af festlokalerJoli – smykker

Deler for at spare

Deleøkonomi vinder frem – eksempler:Du kommer til at elske at dele…

7


2016

I marts gennemførte Forsikring en medlemspejling for at høre, om Forsikringsforbundets medlemmer er aktive brugere af deletjenester og i øvrigt er klar til at dele. Det er de ikke og slet ikke, hvis det er deres egne ting, der skal deles.

SOM MEDLEM af Forsikringsfor-

bundet er du egentlig ganske posi-

tiv over for deletjenester og kunne

måske også tænke dig at prøve det af, men

det skal altså ikke være ved at låne eller leje

din egen bolig ud. Og end ikke en høj leje-

indtægt kan få os til det, hvis vi skal dømme

efter vores medlemspejling i marts, som 333

medlemmer svarede på.

De 333 besvarelser er et ganske repræsen-

tativt udsnit af medlemmerne. Fordelingen

på køn, alder og bopæl svarer rimelig godt til

fordelingen af Forsikringsforbundets med-

lemmer som helhed.

Men hvad siger medlemmerne så?

Positive oplevelserMedlemmerne er generelt positive over for

deletjenester, som f.eks. deling af biler og bo-

lig. Hele 48,5 pct. har svaret, at de er positive

eller meget positive (kun 10,9 pct. meget po-

sitive), mens næsten 40 pct. er neutrale. Kun

11,6 pct. er negative eller meget negative.

Men har de så prøvet et delesystem, f.eks. en

køretur med Uber eller en ferielejlighed med

Airbnb? Det siger 23,4 pct. at de har, og har

haft en god oplevelse med det. Efter at have

prøvet det er 39,7 pct. meget positive mens

yderligere 50 pct. er positive – dvs. at for ikke

af Lars H. Knudsen

mindre end 89,7 pct. har oplevelsen været

positiv. Kun 1,5 pct. siger, at de havde en ne-

gativ oplevelse. Så deletjenesterne fungerer,

og giver gode oplevelser.

Jeg vil have mine egne tingSer vi på dem, der ikke kunne forestille sig at

prøve at dele, hvad skyldes det så?

Langt de fleste – 55,2 pct. – vil ikke deles

f.eks. om en bil, fordi de hellere vil eje selv.

Godt halvdelen – 51,7 pct. – angiver at de hol-

der sig tilbage fordi de ikke har adgang til

det, de ønsker, når de står og har brug for det.

41,4 pct. mener at det er for bøvlet at arran-

gere lån/leje og 37,9 pct. finder det besværligt

at skulle hente og aflevere det lånte/lejede.

Går vi ind på et mere følsomt spørgsmål,

nemlig om medlemmerne kunne tænke

sig at leje deres egen bolig eller bil ud, så er

udmeldingen klar: Nej, det ønsker 66,2 pct.

8


TEMA: DELEØKONOMI

Medlemmerne har talt:

Vi er ikke klar til deling

0000

ikke at gøre. Men hvorfor egentlig ikke, og

hvad kunne få dem til at gøre det alligevel –

pengene, måske?

Nej, absolut ikke pengene. Kun 12,8 pct. me-

ner at en høj lejeindtægt kunne få dem til at

skifte mening, mens det er langt vigtigere,

at de kender eller har personlig kontakt med

den, som de udlejer/udlåner til. 43,1 pct. an-

giver, at den personlige kontakt eller kend-

skab til lejer/låner måske kunne få dem til

at låne/leje ud. Yderligere 21,3 pct. antyder,

at en virkelig vandtæt forsikring, der dækker

alle typer skader, kunne få dem til at leje/

låne ud.

Men når dagen er omme, så bliver det nok

ikke til noget alligevel, for hele 53,7 pct. er

helt skråsikre på, at det vil de bare ikke gøre.

Hvad med de unge?Nu er flertallet af medlemmer i Forsikrings-

forbundet fyldt 40 og 50 år, så måske er de

unge medlemmer friskere til hoppe med på

delebølgen?

Jo, det kan der faktisk være noget om. En

større andel af de unge under 35 år har prø-

vet en deletjeneste, og har vurderet det som

en væsentlig mere positiv oplevelse, end de

35-46 årige. Men de unges generelle holdning

Generel holdning til deleøkonomien

■ Meget positiv■ Positiv

■ Neutral ■ Negativ■ Meget negativ

■ At tingene ikke er dine egne■ At du ikke har adgang til ting/tjenester lige når du har

brug for det/dem■ At det er for bøvlet at arrangere lån/leje/deling■ At det er besværligt at hente/aflevere det, der lånes/

lejes/deles■ Andet

■ Meget positiv■ Positiv

■ Neutral ■ Negativ■ Meget negativ

Hvordan var din oplevelse af en deletjeneste?

Hvorfor vil du ikke bruge en deletjeneste?

Dårlige Facebook- venner kan koste dig dyrtFacebook ved meget om dig. Uhyggeligt meget. I USA har Facebook nu taget patent på en funktion, der giver banker, kredi-tinstitutter og andre finansielle virksomheder mulighed for at vurdere din kreditværdighed ud fra en samlet rating på Facebook. Så tænker du på at låne penge, må du sørge for at have de rette venner. Funktionen betyder, at den kreditmæssige kvalitet af dine venner - på eksempelvis Facebook – kan påvirke hvor meget du kan låne og til hvilken pris. Det bliver dermed endnu mere værdifuldt fremover med et godt omdømme – og de rette venner. Endnu vides det ikke om danske selskaber i finanssekto-ren vil bruge de nye muligheder, men hvorfor ikke? De bruger uden tvivl allerede Google til at tjekke kunderne.

til at bruge deletjenester er alligevel ikke helt

så positiv som den ældre gruppes. På spørgs-

målet om man kunne tænke sig at prøve en

deletjeneste svarer 32,1 pct. af de unge ’ja’,

mens det i gruppen af 35-46 årige er hele 58,7

pct. der svarer ’ja’.

Vi er ikke klarSkal man driste sig til at drage en konklusi-

on ud fra medlemspejlingen er det, at For-

sikringsforbundets medlemmer er åbne og

interesserede i deletjenester, men at det kun

er en lille gruppe, som reelt er klar til at dele

deres køretur med andre, eller leje gæstevæ-

relset ud. Langt flertallet er ikke klar til at

låne/leje ud, når det er deres egne ting, men

er positive over for at låne/leje andres ting.

9


af Lars H. Knudsen

2054

Den digitale økonomi er over os, og selv om den rummer rigtig stort potentiale så har den bestemt også sine mørke sider. Dem ser Christina Colclough fra UNI Europa meget alvorligt på.

Fra betroet forsikringsansat til

digitalt arbejdskvæg

”Det er misvisende at kalde den nye økono-

mi, der vokser frem, for ’deleøkonomien’. For

jo, selvom vi i stigende grad kan deles om

biler, huse, både og vaskemaskiner, så er der

oftest penge involveret – og på den måde er

det jo en handelsrelation. Endnu vigtigere

er den digitale revolution, eller den digita-

le økonomi”, forklarer Christina Colclough,

Head of EU Affairs i UNI Europa.

Hun mener, at den nye økonomi markant vil

ændre hvordan vi arbejder, hvad vi arbejder

med, og hvor vi arbejder. Arbejdsopgaver vil

i stigende grad blive løst af robotter og kun-

stig intelligens, eller af personer, der ikke er

ansatte i virksomhederne. Virksomhederne

kan lægge arbejdsopgaver ud i den digitale

sky på platforme, hvor hvem som helst, hvor

som helst på kloden kan byde på dem. Disse

platforme – tjenester – forbinder dem, der vil

have arbejde udført med personer, der byder

ind på arbejdet. Men for at byde ind skal man

være en virksomhed, og derfor tvinges man

til at blive selvstændig erhvervsdrivende el-

ler del af en virksomhed.

Risikoen flyttesDet giver en fleksibilitet, som mange efter-

spørger. Men den fleksibilitet kan hurtig bli-

ve en fare, mener Christina:

”Virksomhederne har på den korte bane en

del at vinde ved at flytte arbejdsopgaver ud

på de nye platforme i skyen, ikke mindst

spare markant på lønudgifterne ved at af-

skedige fastansatte. Samtidigt mindsker de

deres risiko for sker der ændringer i marke-

det, behøver virksomheden ikke at afskedige

medarbejdere eller beholde en arbejdsstyr-

ke, der ikke er nok arbejde til. For de selv-

stændige kan det derimod betyde, at ind-

komsten varierer fra måned til måned, alt

efter om der er relevante arbejdsopgaver – og

om man får dem. Risikoen bærer man selv.”

Christina kalder de personer, der tvinges til

at blive selvstændige, for de ’falske selvstæn-

dige’ – de er tvunget til at etablere egen virk-

somhed for at kunne byde ind på arbejde.

”Det er fleksibilitet uden sikkerhed, og ud-

huler det ’flexicurity’ system, som Danmark

ellers er verdenskendt for”, mener hun.

”Samfundet kan ikke køre rundt, hvis en

stor del af befolkningen enten ikke tjener til-

strækkeligt eller slet ingen indkomst har. Og

så skal vi huske, at robotter ikke køber brød.

Desværre er der ikke mange politikere der

tænker så langt, når de taler om den digitale

økonomi og dens konsekvenser.”

Global indsatsDen digitale økonomi er grænse-løs, og udfordringerne i den må derfor håndteres på globalt plan. UNI Global Union, som en global faglig organisation for servicefage-ne, har derfor en vigtig rolle. For-sikringsforbundet er medlem af UNI Global Union og af europakon-toret UNI Europa. UNI Europa har tæt kontakt til bl.a. EU Kommissi-onen og EU parlamentet, og arbej-der for at den digitale økonomi vil få gode, retfærdige arbejdsvilkår. Læs mere på hjemmesiden www.uni-europa.org.

Christina Colclough, som er Head of EU Affairs i UNI Europa med base i Bruxelles, har tidligere været generalsekretær for de nordiske finansansattes organisation NFU, som også arbejdede med påvirk-ning af beslutningstagerne i EU.

10


TEMA: DELEØKONOMI

1998

Deleforsikringer

Det anslås, at alene hovedom-

råderne i den digitale økonomi

– finans, online-arbejde, boli-

gudlejning, delebilordninger og musik/

videostreaming – vil nå en værdi på

2.231 milliarder kroner i 2025 mod ’blot’

100 milliarder i dag.

Men der er opstået et nyt og anderledes

behov for at være forsikret, som er både

en udfordring og en mulighed for de tra-

ditionelle forsikringsselskaber.

Traditionelt er personlige forsikringspo-

licer tænkt for individer eller familier,

der ønsker at forsikre deres ting til privat

brug. Deleøkonomien skaber et behov for

policer, der i lighed med kommercielle

forsikringsprogrammer, også dækker

kunder, der låner/lejer ens ting.

Mange udfordringerI udlandet er en række selskaber godt

i gang med at imødekomme deleøko-

nomien. Eksempelvis har det franske

af Mette Frænde,journalist

forsikringsselskab AXA har lanceret

et partnerskab med den franske lang-

distance-delebilsservice BlaBlaCar om

forsikringsdækning for samkørsel.

De nye forsikringer til deleøkonomien

skal både være fleksible og konkurren-

cedygtigt prissat, tage højde for pay-per-

use-kunder, omfatte dækning af værdier

på flere forskellige lokaliteter – og så skal

forsikringerne kunne købes her og nu,

når man skal bruge dem.

Deleøkonomien rummer et stort poten-

tiale for innovative forsikringsselskaber,

som ønsker at få fodfæste på et dyna-

misk marked i stærk vækst.

Forsikringer til dele-økonomien skal være både fleksible og konkurrencedygtige

Deleøkonomien har skabt behov for nye typer forsikringer i det komplekse grænseland mellem private og erhvervsdrivende.

Forældet lovgivningMen kan man så ikke organisere de nye

selvstændige arbejdstagere, så de er sikret

en rimelig mindsteløn og social sikkerhed?

”Absolut ja – og desværre nej”, svarer

Christina.

”Ja, fordi vi i fagbevægelsen skal gøre alt

hvad vi kan for at organisere alle typer ar-

bejdere i den digitale økonomi. Vi må tænke

nyt og anderledes.”

”Men også nej, for hvad angår lønninger og

sikkerhed støder vi mod den gældende lov-

givning. Hvis fagforeningerne hjælper de

selvstændige med at fastlægge deres løn-

ninger – prisen, de kræver for deres arbej-

de – så betyder dagens lovgivning, at vi kan

blive anklaget for karteldannelse. Og det er

forbudt”, forklarer Christina og understre-

ger, at organisationerne må arbejde for at få

lovgivningen til at følge med udviklingen.

Dem, der udfører arbejdet for virksomheder-

ne skal ikke efterlades i et tomrum uden ret

og uden det sikkerhedsnet, som fagbevægel-

sen har kæmpet for at etablere.

”Den digitale økonomi er global, og som så-

dan kender den ingen grænser. For at vi i

fagbevægelsen kan få de bedst mulige ar-

bejdsbetingelser for alle typer af arbejdere,

så må vi stå sammen og finde løsninger på

det europæiske og det globale niveau”, slutter

Christina Colclough.

11


Deletjenesterne giver store udfordringer til forsikringsverdenen – eller gør de? Måske er det snarere forsikringstagerne, der er udfordret på, om de har den rigtige dækning? Det bedste råd er, at man tjekker sine forsikringer før man kaster sig ud i deling af det man ejer.

DET MÅ GIBBE i enhver forsik-

ringsuddannets hjerte, når de

hører om, at folk bare lejer deres

bil eller lejlighed ud til vildtfremmede folk.

For har de virkelig tænkt forsikringsaspektet

igennem: ”Hvad hvis de ødelægger inventa-

ret, stjæler arvesølvet eller aldrig kommer

tilbage med bilen?”

Man har jo selv givet dem nøglerne til bo-

ligen og bilen, så er skaderne dækket af

forsikringen?

Nogle skader kan være dækket – andre ikkeDe eksisterende hus/indbo/ansvars/bilfor-

sikringer har faktisk i et vist omfang allerede

taget højde for udlejningsscenarierne, men

der er ingen klar linje – i nogle tilfælde er

der dækning og i andre er der ikke. Det kom-

mer helt an på, hvilken forsikring man har,

hvilke dækninger og eventuelle udvidelser

forsikringen har, og hvilket forsikringssel-

skab man har.

Der er behov for nye produkterFor mange forsikringstyper gælder altså, at

de måske – måske ikke – dækker, hvis du

deler med andre. Så måske må branchen se

at få øjnene op for de nye digitale muligheder

for at dele, udlåne og udleje og sørge for, at

forsikringsprodukterne er klare og letforstå-

elige for dem, der ønsker at kaste sig ud i

dele-verdenen.

Så der er uden tvivl behov for at udvikle en

decideret ”privat udlejnings/deleforsikring”,

der dækker de skader, som mange normale

forsikringstyper har som undtagelser i deres

betingelser. Det ser bare på nuværende tids-

punkt ikke ud til, at forsikringsselskaberne

ser trenden som et tilstrækkeligt stort mar-

2055

ked, og dermed som mål for at skabe helt

nye forsikringstyper. Sådanne forsikringer

er i hvert fald ikke i handlen endnu – så vidt

vides – men måske er de på tegnebrættet?

En påstand vil være, at så længe skades-

mængden ikke stiger for voldsomt – både

dækkede og ikke-dækkede skader – så er

udviklingen af nye tilpassede produkter be-

grænset. Så mon ikke blot forsikringssæl-

gerne og skadebehandlerne i øjeblikket får

udstukket nogle nye retningslinjer omkring,

hvor langt det enkelte selskab vil strække sin

dækning i disse situationer?

For hvor meget er forsikringsrisikoen egent-

lig forøget ved privat udlejning? Åbenbart

ikke nok til at forsikringsselskaberne allere-

de nu står klar med helt nye forsikringstyper.

Tjek forsikringen før opstartDet gode råd til alle, der ønsker at kaste sig

ud i udlejning af bil, bolig, båd, sommerhus

eller græsslåmaskine, er at kontakte deres

forsikringsselskab. Få helt præcist afdækket

hvilken risiko de vil dække, og hvilken man

selv må tage.

af Mette Jensen

Deleøkonomien ruller frem

Tjek dine forsikringer, før du deler!

Velkommen til mit hjem

12


TEMA: DELEØKONOMI

2056

En bonus af deleøkonomi er typisk, at det også har et præg af færre spildte ressourcer og bedre udnyttelse. Men dem der benytter sig af deleøkonomien gør det udelukkende for deres egen skyld og ikke for miljøets skyld.

DEN PRIVATE KØRSEL i Uber

og udlejning af boliger i Airbnb

er nok de mest kendte tjenester i

deleøkonomien, men der findes mange an-

dre. Egentlig er Uber og Airbnb ikke klassisk

deleøkonomi, men snarere det, der kaldes

’platformskapitalisme’. Dermed menes, at

selv om man deler bil eller bolig, så handler

det kun om at tjene penge.

En tjeneste som samkørselsordningen Go-

more er en mere klassisk deleøkonomi-tje-

neste. En person skal fra et sted på Sjælland

til Nordjylland og via Gomore kan man nu

opnå at køre flere sammen i bilen, og dermed

dele udgifterne til benzin, bro mv.

Deleøkonomien tredobletEn undersøgelse lavet af Nordea peger på,

at deleøkonomien er tredoblet sidste år i

forhold til året får, og det er især i storby-

erne, at det har taget fat. Men selv efter en

tredobling, så er omfanget ikke særlig stort

og det er ikke noget alle og enhver gør, men

tendensen er ikke til at tage fejl af.

Undersøgelsen viste at 18 pct. af de unge

under 26 år havde gjort brug af en deleøko-

nomitjeneste de sidste 6 måneder, frem for

selv at købe en given ting. Især de unge ser

muligheden for at tjene og spare penge via

deletjenester, hvilket stemmer godt overens

med, at de unge sammen med nybagte for-

ældre har den strammeste økonomi. Sam-

tidig har de unge ambitioner, som kan imø-

dekommes med deleøkonomien, som f.eks.

ikke at skulle cykle eller tage bussen hjem,

når man har været i byen. En traditionel taxa

er måske for dyr, når en tur med Uber koster

cirka to tredjedele af den normale taxapris.

Del en flok køerJo ældre man er, desto mindre har man be-

nyttet sig af deleøkonomi. Deleøkonomien

har egentlig base i at begrænse ressource-

spild, støtte en grøn tilværelse, give bedre

udnyttelse af tingene og andre traditionelle

’grønne’ ting. Man kan eksempelvis melde

sig ind i ’Københavns Kogræsserlaug’, hvor

man er med til at passe nogle køer og får så

kød, når de bliver slagtet. Der er hjemmesi-

der som www.bevidstforbrug.dk, som for-

midler alt mellem himmel og jord ved hjælp

af forskellige fora, og har opbygget et katalog

over bæredygtige forhandlere af alt muligt.

Deleøkonomien breder sig. I takt med at for-

skellige delesystemer og -platforme bliver

nemmere og mere avancerede, så vil stadig

flere også begynde at bruge dem.

De unge ejer generelt færre og færre ting:

Musik og film bliver ikke købt i samme om-

fang som tidligere, det bliver nu streamet i

stor stil, i næste ombæring er det måske bi-

lerne der står for skud. Der er allerede tjene-

ster, hvor man nemt kan leje biler, nærmest

på minutbasis. Det er måske kun relevant i

de større byer, men det er nu engang også

dér, hvor der bor flest mennesker.

Skat har kig på sagenAt deleøkonomien vinder større og større

indpas, kan man også se hos Skat. De igang-

sætter et analyseprojekt i 2016, der skal un-

dersøge skattebetalingen i forhold til den

hastigt voksende deleøkonomi. Skattemini-

ster Karsten Lauritzen har pt. ikke aktuelle

planer om at indføre indberetningspligt på

området, f.eks. for dem, der tjener på deres

bil og bolig via Uber og Airbnb, men han me-

ner, at der kan være et behov for at ændre

reglerne på området, så det skal vurderes

løbende. Skats analyseprojekt om deleøko-

nomi samt overvejelser i andre ministerier

og i andre lande kan give anledning til forny-

ede overvejelser herom, mener ministeren.

Vil helst dele andres tingUdfordringen for deleøkonomien i Danmark

er, at deltagelsen stort set endnu kun er for

ens egen skyld. Vi vil nemlig gerne bruge an-

dres ting, men vi har ikke lyst til at låne vores

egne ting ud. Deleøkonomien har brug for en

kritisk masse af goder, som kan deles. Men

halvdelen af danskerne (48 pct.) har ikke lyst

til at dele deres ting med andre. Så det kan

give deleøkonomien udfordringer i Danmark.

En mulighed er dog at antallet af folk, der

ikke vil dele deres ting, falder i takt med at

det bliver mere udbredt at dele, og det kan

sætte fart over deleøkonomiens indmarch.

Men mon ikke at deleøkonomien finder et

naturligt leje i løbet af nogle år – men om det

ender med, at vi næsten udelukkende lejer

og låner frem for at eje kan kun tiden vise.

af Kim Faurdal

Unge deler for deres egen skyld

13


2057

I en tid hvor den digitale økonomi vinder frem overalt, ser vi i USA, at en ny investeringsmodel skaber nye forsikringstyper.

CROWDFUNDING – hvor rigtig

mange mennesker skyder penge

i et eller andet projekt – er ikke

længere en nyhed, men en realitet, der bl.a.

har skabt panderynker i bankverdenen og

lagt op til nytænkning af vores traditionelle

investeringssystemer.

Med crowdfunding har idéfolkene bag et

projekt den fordel, at man ikke afgiver ind-

flydelse, som det eksempelvis sker ved at få

fonde eller private investorer ind. Ordspro-

get ”mange bække små, danner en stor å”

er derfor ret beskrivende for crowdfunding.

Ulempen ved crowdfunding er, at ind imel-

lem bliver projektet ikke til noget, og så står

de mange investorer uden de lovede pro-

dukter eller ydelser. Ofte er belønningen for

støtten et eller flere eksemplarer af det kom-

mende produkt/ydelse, men det kan også

være kasketter, t-shirts, at man nævnes som

støtte eller alt muligt andet. Fælles er dog,

at man stort set aldrig får ejerskab – og at

man ikke bør investere mere end man kan

klare at miste.

Blandt de kendte crowdfunding selskaber

er Indiegogo, Kickstarter og Microventures,

men der er også specialiserede selskaber, der

skaffer penge til filmprojekter (Cinecrowd,

musik (Artistshare, Sellaband), computer-

spil (bl.a. StarCitizen) og meget andet.

Ikke noget nytCrowdfunding som model for forsikringsak-

tiviteter er egentlig ikke noget nyt, for vores

medlemsejede selskaber – bl.a. LB koncer-

nen og GF Forsikring/GF klubberne - bruger

på mange måder allerede denne model. Her

skyder medlemmerne penge ind og de bru-

ges så til at dække skader samt investeres.

Når året er omme opgør selskaberne så re-

sultatet, og det giver ofte tilbagebetaling af

penge til medlemmerne.

Egentlige crowdfundede forsikringsselska-

ber har vi ikke set endnu (forår 2016), mens

der til gengæld er opstået et vist marked for

forsikringer mod at miste de penge, man

som enkeltperson investerer i crowdfunde-

de projekter.

I Kina er der fundet på en forsikringsmodel,

hvor man tegner en forsikring for et vist be-

løb og opnår en basal dækning. Ved at invi-

tere familie og venner til også at tegne for-

sikringer kan man hæve sit dækningsbeløb

og efterhånden nå op på det dobbelte dæk-

ningsbeløb. De kalder det for ”Love Upgra-

ding”. Crowdfunding metoden at rejse penge

på anses dog for ulovlig i Kina og tjenesten

er også blevet beskyldt for at få kunderne til

at presse familie og venner til at købe. Men

kreativt er det, og vi vil sikkert se lignende

ideer dukke op fremover.

Crowdfunding som model for forsikrings-aktiviteter er egentlig ikke noget nyt.

af Lars H. Knudsen

Crowdfunding er det næste forsikringsmål

14


TEMA: DELEØKONOMI

Glad motion i det friHvis du træner udenfor under åben himmel, er der flere fordele – ikke mindst, at du faktisk bliver gladere end når du knokler i fitnesscentret.

AT TRÆNE og dyrke motion udendørs er

bare sagen. Ikke blot får du frisk luft og kan

opleve naturen, men du sparer også pengene

til fitnesscenteret – og så siger forskerne, at

du får mere ud af det end ved at træne inden-

dørs. Så det er bare om at komme ud i det fri!

Forskning konstaterer, at man faktisk får

mere ud af udendørs træning end indendørs

træning, både på det fysiske og mentale. Det

er måske ikke overraskende, at en løbetur på

en solskinsdag kan virke meget motiveren-

de, mens det naturligvis er lidt mere surt på

en blæsende regnvejrsdag. Fakta er dog, at

du får samme udbytte af din træning, uan-

set vejret. Så det er ikke af den årsag, man

skal udsætte træningen.

Mere positiveUdendørstræning gør os mere positive, gi-

ver mere energi, virker afstressende, gør os

mindre anspændte, mindre forvirrede og

mindre vrede ifølge forskerne. Samtidig er

folk, der træner i det fri, mere vedholdende

end dem, der træner indendørs. Den friske

luft giver os en større vilje til at gentage træ-

ningen og holde ved. Dette skyldes sandsyn-

af Kim Faurdal

ligvis at træning i indendørscentre hurtigt

kan blive ensformigt. Samtidig er træning

udendørs en vigtig kontrast til manges hver-

dag, hvor man sidder meget ned og er in-

denfor på grund af arbejdet – ikke mindst i

forsikringsbranchen, hvor meget arbejde jo

foregår foran computerskærmen.

Ud over den friske luft er naturoplevelsen

i sig selv også en medvirkende faktor til, at

udendørsmotion kan være mere motiveren-

de. Man ser og oplever ofte noget nyt hver

gang, i forhold til fitnesscenterets ensar-

tede vægge. Seks ud af ti voksne danskere

angiver ’udendørs’ som deres foretrukne

sted at dyrke motion, viser en undersøgel-

se fra Idrættens Analyseinstitut. Over hele

landet er foreninger, kommuner og offent-

lige styrelser som Naturstyrelsen, Slots- og

Ejendomsstyrelsen ved at udvikle tilbud til

danskerne. Det samme gælder kommercielle

aktører, bl.a. de store fitnesskæder, som også

har set tendensen til, at motionisterne vil

ud. Der er efterhånden kort mellem de stadig

flere udendørs træningsfaciliteter, hvor der

opstilles udendørs maskiner man kan benyt-

te som et godt alternativ til de kommercielle

indendørscentre.

Ud i naturenBåde Fitness World og Fitness.dk har set ly-

set og tilbyder nu udendørs træningshold,

hvor en instruktør tager et hold motionister

med på en løberute eller i den lokale park.

En blanding mellem løb, coretræning og for-

skellige øvelser, hvor landskabet og naturen

udnyttes. I Fitness.dk har nogle centre endda

udendørs styrketræningsbaner tilknyttet,

mens andre forsøger at imødekomme folks

behov for udendørs træning, spinning, boks-

ning og yoga – og mange centre tilbyder i dag

udendørs løbetræning.

Find en makkerEt ekstra fif hvis du går i gang med træning

er, at du bør finde en eller flere trænings-

makkere. Det gør at man forpligter hinanden

og det bliver derfor sværere at droppe træ-

ningen. Samtidig er det sociale også centralt

for manges motivation til at træne.

Det er dog ikke kun motivationen, der styr-

kes. Faktisk bliver selve træningen som regel

også bedre og mere effektiv. Når man træner

alene, kan det nemlig være svært at presse

sig selv. Og det er lettere når man træner

med andre, hvor man kan konkurrere lidt.

Og måske træner man med nogen, der er

dygtigere end én selv, og derfor kan hjælpe

med fif, teknik og lidt udfordring.

På Facebook findes der masser af grupper,

hvor man kan mødes med andre tæt på hvor

man bor og træne, løbe, spille fodbold mv.

sammen. For at nævne et par stykker er der

blandt andet Løbeklubben, Danske Traillø-

bere, Sociale Løb og Pandelampeløb. Så der

er masser af muligheder, det er bare om at

komme i gang - nu hvor vejret også er bedre.

15


MOTION

af Birgitte Aabo,journalist

Forlang anerkendelse for DINE ideer

2064

Stjæler andre æren for din tankevirksomhed og dit arbejde? Hvis det plager dig, er det på tide at gøre noget ved det, råder ekspert.

DU OG DIN KOLLEGA har haft en rigtig god

snak i kantinen, hvor du har fortalt ham

om din gode idé til en mulig løsning på et

arbejdsproblem. Til din store overraskelse

og frustration har han nu sendt en mail ud

til teamet, hvor han præsenterer idéen som

helt og holdent sin egen. Han får straks posi-

tiv respons fra chefen. Hvad gør du ved det?

”Kolleger og chefer, der gør sig flotte på an-

dres bekostning, finder man på mange ar-

bejdspladser. Ikke mindst, hvis man arbej-

der i en konkurrence- og bundlinjeorienteret

kultur, som eksempelvis forsikringsverde-

nen. Her er der meget fokus på at stige i gra-

derne, og det kan gøre det mere fristende at

tage æren for andres arbejde,” siger psykolog

Niels-Henrik Sørensen.

Han er partner i konsulentvirksomheden

LEAD foruden ekstern lektor ved CBS og

har i mange år arbejdet med anerkendelse i

organisationer og virksomheder.

”Når jeg møder mennesker, som er frustre-

rede over, at deres ideer bliver stjålet af kol-

leger eller chefer, beder jeg dem først om

grundigt at overveje: ”Hvor vigtigt er det for

dig?” Hvis det er noget, der fylder i hverda-

gen og repeterer sig, skal du gøre noget ved

det. Ingen har godt af at føle sig pisset på i

en længere periode.”

16


ARBEJDSGLÆDE

LANDSMØDE2016

2-5 Formandskabets beretning6-7 Sekretariatet: Klar til fremtidens opgaver8 Landsmødet: Her bestemmer kohalerne 9 Team Rådgivning og forhandling10 Team Tillidsvalgte og medlemmer

11 Medlemsudvalget11 Trivsels- og medbestemmelsesudvalget12 Kommunikationsudvalget12 Arbejdsliv og karriere udvalget13 TR-udviklingsudvalget

13 Kulturnetværket14 Taksatorfaggruppen14 Alarmfaggruppen15 Ungdomsnetværket16 Agenda for landsmødet

Hovedbestyrelsen havde peget på Char-lotte Hougaard som landsformand og den erfarne Lone Clausen som næstformand sammen med et udtrykt ønske om et nyt formandskab, som kunne skabe samling, forandring og fornyelse i hele organisatio-nen.

I faglige sammenhæng var Charlotte Hou-gaard meget langt fra ny og uprøvet, for før valget til landsformand var hun formand for omkring 1.300 medlemmer i den største af Forsikringsforbundets lokale afdelinger: Personaleforeningen i Topdanmark. Sam-tidig var Charlotte mangeårigt medlem af Forsikringsforbundets hovedbestyrelse og medarbejdervalgt medlem af selskabsbe-styrelsen i Topdanmark. Så at finde rundt på en direktionsgang og forhandle med ar-bejdsgiverne var ikke noget nyt.

Men i dag er det jo fortid og grunden til at nævne det er for at forklare de mange foran-dringer og den store aktivitet, der har været på alle områder siden det nye formandskab tiltrådte i maj 2014.

Medlemmerne først og øverstCharlotte Hougaard og Lone Clausen stille-de op med et helt nyt arbejdsprogram for 2014 til 2016, som gjorde op med rammerne for Forsikringsforbundets virke. Sammen med hovedbestyrelsen var der udviklet et helt nyt grundlag for Forsikringsforbundet, som byggede på fem værdier: Tryghed, nær-hed, nutidig, professionel og fællesskab. Det er værdier som er centrale i Forsik-ringsforbundets arbejde, og i høj grad for medlemmerne.

Senere i perioden blev visionen udskiftet, og hedder nu ”Vores medlemmer har det godt”. Visionen er det langsigtede mål, som hele organisationen arbejder frem mod, og hvor den vil fortsætte uændret i den kommende landsmødeperiode, så stiller formandskabet forslag om, at antallet af værdier reduceres til tre, nemlig tryghed, nærhed og nutidighed. Ikke fordi profes-sionalisme og fællesskab droppes, men fordi disse to værdier ligger i selve det fun-dament, vi arbejder ud fra.

De nye værdier og visionen ændrede til-gangen til medlemmerne: Hvor de tidligere udgjorde fundamentet for organisationen, er fundamentet nu visionen og værdierne. Fundamentet skal gennem aktiviteter og services give medlemmerne værdi i deres arbejdsliv, og dermed er medlemmerne og deres behov blevet placeret som det pri-mære.

Forsikringsforbundet er ganske enkelt med-lemmernes organisation – ingen andres. Alle aktiviteter og ressourcer går alene til at arbejde frem mod det overordnede mål, at vores medlemmer har det godt. I visio-nen ligger implicit, at Forsikringsforbundets organisation står klar til at støtte medlem-merne, så vi kan arbejde frem mod opfyl-delsen af visionen.

Øget indflydelseDet nye formandskab ønskede at øge hele organisationens involvering og indflydelse på Forsikringsforbundets politik og aktivi-teter. Det har dels ført til en øget involvering af hovedbestyrelse i politikskabelsen, og

Forandring og fornyelseDagen var fredag den 9. maj 2014. Det var dagen for DFL’s landsmøde, og der skulle vælges nyt formandskab, idet den tidligere landsformand var trådt tilbage i utide, og havde efterladt næstformand Lone Clausen med det politiske ansvar for såvel DFL som for overenskomstforhandlingerne med Finanssektorens Arbejdsgiverforening i foråret 2014.

LANDSFORMANDENS BERETNING

2 Landsmødetillæg 2016

dels til en ændring af repræsentantskabet, som består af repræsentanter – typisk for-manden – for Forsikringsforbundets per-sonaleforeninger. Repræsentantskabet er udvidet med næstformændene, idet hver personaleforening dog fortsat har én stem-me ved afstemninger. Udvidelsen betyder, at næstformændene kan få en mere aktiv rolle i kommunikation af information og be-slutninger fra repræsentantskabsmøderne til personaleforeningens bestyrelse, tillids-repræsentanter og medlemmer.

Der er desuden indført strukturerede møder mellem formændene for de mindre per sonaleforeninger – dem uden repræsen-tation i Forsikringsforbundets hovedbesty-relse – og formandskabet. Det er sket for at sikre, at også disse personaleforeningers behov, ønsker og erfaringer indgår i for-mandskabets arbejde, og for at sikre at formændene har den nødvendige indsigt i Forsikringsforbundets arbejde.

Ingen sovepudeMedlemmernes tilfredshed med Forsik-ringsforbundets og personaleforeninger-nes arbejde er stor, hvilket bygger på den nærhed og det indgående kendskab til medlemmernes hverdag, som de lokale personaleforeninger giver. Det er her, at medlemmerne får råd og støtte, får en bisid-der til alvorlige samtaler og kan få fortolket overenskomstens mange regler og mulig-heder. Netop den lokale tilstedeværelse, og ikke mindst de lokale tillidsrepræsen-tanter, giver en nærhed, som er unik for en faglig organisation – og er en styrke, som der skal bygges videre på.

Men det må aldrig blive en sovepude, for konkurrencen om medarbejdernes opmærk-somhed er voksende – ikke alene fra alter-native faglige organisationer, men i lige så høj grad fra et ændret samfund. Forsikrings-forbundets udspil er et stærkt fællesskab i forsikringsbranchen, vores nærhed samt lokale kendskab til og dialog med selska-berne. Det giver medlemmerne værdi – ikke blot når der er knas i arbejdslivet, men også gennem de fine forhold og attraktive sociale goder, som vi har opnået gennem overens-komsten.

Blandt de yderligere medlemsgoder, som er indført i denne landsmødeperiode, er karriererådgivning, flere medlemskurser, spændende sociale arrangementer, øget

fokus på det fysiske arbejdsmiljø gennem oprettelse af et netværk for AMIR’er (ar-bejdsmiljørepræsentanter) samt øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, bl.a. gennem bedre uddannelse til de tillidsvalgte om dette vigtige område.

Blandt de meget populære aktiviteter i inde-værende landsmødeperiode var Senior-møderne, der trak omkring 400 deltagere omkring i landet. Og så må vi ikke glemme arrangementer i Palads Biograferne, hvor Chris MacDonald og Mikkel Beha har givet næsten 1.000 medlemmer en spændende oplevelse. Kulturnetværket har i alt haft ca. 3.000 medlemmer med til arrangementerne i denne landsmødeperiode.

Øgede kompetencerDe tillidsvalgte – personaleforeningernes bestyrelser samt Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter – er helt centrale i ar-

bejdet for medlemmerne. Deres opgaver er blevet flere og stadig mere krævende, job-bene ændrer sig og det samme gør ledelser-nes ønsker til de tillidsvalgtes kompetencer. Resultatet er, at der er krav om vedligehol-delse og udbygning af kompetencer hos dem, der allerede er tillidsvalgte, og ikke mindst om grundig uddannelse af de nye.

Det har ført til afholdelse af ’TR Update Dage’ rundt omkring i landet, hvor Forsikringsfor-bundets tillidsvalgte indbydes til en dag med faglig information, orientering om nye love og regler samt nyttig erfaringsudveksling og netværk til tillidsvalgte i andre selskaber.

Det har også ført til en gennemgribende revision af uddannelsen af nye tillidsvalgte – Grunduddannelsen i Organisation, GO-ud-dannelsen – der blandt de mange ændrin-ger har fået øget fokus på undervisning og træning i såvel forhandling som i bisidder-rollen ved vanskelige samtaler.

Bred organiseringFor at kunne sikre trygheden hos de forsik-

Blandt de meget populære aktiviteter i indeværende landsmødeperiode var Seniormøderne, der trak omkring 400 deltagere omkring i landet.


Landsmødetillæg 2016 3

ringsansatte er det nødvendigt, at vi er en stærk og betydende forhandlingspartner for arbejdsgiverne. Her er medlemmerne selve grundlaget, idet en høj organisations-grad blandt medarbejderne fører til øget styrke, såvel lokalt som centralt over for overenskomstpartneren Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Forsikringsfor-bundet har succes med at fastholde sit medlemstal, hvilket dels skyldes tilfredse medlemmer, og dels en stor indsats fra per-sonaleforeningernes side.

Generelt har Forsikringsforbundet en høj or-ganisationsgrad, men dels ansættes der sta-dig flere medarbejdere i specialist stillinger og dels er andelen af højtuddan nede stigen-de – det er ansættelser, som oftest sker på individuelle ansættelses kontrakter og med selvstændig arbejds tilrettelæggelse. Det samme gælder ledere på de lavere niveauer, som f.eks. teamledere.

Her har Forsikringsforbundet og arbejds-giverne en fælles interesse i at få disse

medarbejdere ind under vores fælles-overenskomst, således at alle sikres sam-me forhold og goder. For arbejdsgiverne vil det give en nem, central aftale som overflødiggør de mange individuelle kon-trakter, og det vil samtidig sikre, at man konkurrerer på markedet under samme vilkår. For Forsikringsforbundet vil det styrke positionen som forhandlings-partner over for arbejds giverne og forenk-le arbejdet for vores personaleforeninger lokalt i selskaberne.



Som led i dette arbejde er Forsikringsfor-bundet i kontakt med andre forbund, her-under Magistrene og DJØF.

En overenskomst under presForsikringsforbundet oplever et stigen-de pres på overenskomsten fra arbejds-giverside. Vores modpart i forhandlingerne, FA, taler om behov for øget fleksibilitet og fokus på selskabernes konkurrenceevne, mens Forsikringsforbundet lægger vægt på at bevare vores gode forhold i branchen – herunder sikre reallønnen – samt øge trygheden for de ansatte og den løbende udvikling af deres kompetencer. Med den løbende ændring af jobindhold følger be-hovet for at medarbejdernes kompetencer følger med – ikke blot for at bevare de nu-værende jobs, men i høj grad for at være klar til de fremtidige.

Processen frem mod overenskomstfor-handlingerne i starten af 2017 er allerede i gang. Således har der sammen med Finansforbundet og FA været afholdt semi-narer med fokus på trivsel og bundlinje og om fremtidens forsikringsbranche og dens udfordringer.

At der er pres på Forsikringsforbundets overenskomst har vi set i form af enkelte selskaber, som har haft tanker om at ud-skille bestemte arbejdsområder i nye sel-skaber, som derefter kunne indgå billigere overenskomster med andre faglige orga-nisationer. Det er dog lykkedes at over-bevise selskaberne om fordelen i at have alle medarbejdere på samme overenskomst – men presset øges.

Overenskomsten er indgået mellem For-sikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening, og dermed er det arbejdsgiverne selv, der har accepteret det lønniveau og den kompensation ved arbej-de uden for normal arbejdstid, som gælder. Dialogen med arbejdsgiverne frem mod overenskomstforhandlingerne i starten af 2017 vil vise, hvad arbejdsgiverne forstår ved fleksibilitet og konkurrenceevne – og hvordan vi bedst kan sikre vores medlem-mer.

Global påvirkningDialogen med arbejdsgiverne er vigtig, men det samme gælder hvad der sker inden for lovgivning og regulering fra EU. Selv om EU synes fjern for de fleste, så kommer nye love

og regler stadig tættere ind på vores hver-dag, og i dag er en overraskende stor del af lovgivningsarbejdet i Danmark baseret på det, der besluttes i EU.

Selskaberne har kæmpet med kravene til soliditet i Solvency direktiverne, og har også fået krav til rådgiveres uafhængig-hed og kompetencer defineret fra EU. I de kommende år vil der være fokus på at implementere IDD (Insurance Distribution Directive) i dansk lovgivning, og det får be-tydning for de mange af Forsikringsforbun-dets medlemmer, der arbejder med alle for-mer for distribution af forsikringsprodukter.

Når man er en lille spiller internationalt set, som Forsikringsforbundet er, så må man finde stærke partnere. Det har vi i form af vores medlemskab af UNI Global Union, UNI Europa, NFU (de Nordiske Finansansattes Union) samt vores hovedorganisation FTF. Alle arbejder med information og lobby isme over for beslutningstagerne i EU, og FTF har endvidere tæt kontakt til regering og politikere i Danmark. Gennem disse orga-nisationer arbejder vi for at opnå de bedst mulige arbejdsbetingelser for de danske forsikringsansatte.

På vej mod næste landsmødeFår man ud fra ovenstående en fornemmel-se af, at det har været en travl periode siden landsmødet i 2014, så har man ganske ret. Meget travl – og travlheden slutter aldrig, for dels er arbejdet med Forsikringsfor-bundets egen organisation i gang, men langt fra færdigt, og dels sker der markante ændringer i såvel branchen som i samfun-det, både nu og fremover.

Dette er også baggrunden for, at formand-skab og hovedbestyrelse har det vigtige ændringsforslag til Forsikringsforbundets vedtægter til afstemning på landsmødet, at landsmødeperioden fremover vil være på tre år. I de mellemliggende år bliver der så afholdt et orienteringsmøde, hvor per-sonaleforeningerne holdes opdateret og medvirker ved en række vigtige afgørelser og arbejdsopgaver. En treårig landsmøde-periode vil give bedre tid til at komme i mål med det, der defineres i arbejdsprogram-met. Desuden betyder det, at landsmøder-ne ikke falder oven i overenskomstforhand-lingerne, hvilket giver store arbejdsmæssige belastninger.

ArbejdsprogrammetDet seneste halve år har der i formandskab, hovedbestyrelse, repræsentantskab og sekretariat været arbejdet på arbejdspro-grammet for den kommende periode 2016 til 2019. Arbejdsprogrammet har fået en ny form, hvor konkrete aktiviteter er erstattet af overordnede mål, mens vejen mod måle-ne og de konkrete tiltag skal fastlægges af de politiske udvalg sammen med nedsatte arbejdsgrupper og sekretariatet.

Dette skaber en organisation, som vil være bedre egnet til de stadig hurtigere ændrin-ger i vores omverden, som vi ser – og kom-mer til at se i endnu højere grad fremover.

Med i målsætningen for den kommende landsmødeperiode er at arbejde mod en bredere organisering af branchen, hvor vi i dialog med arbejdsgiverne vil arbejde på at få medarbejdere på individuelle kontrakter og i nye stillingstyper med i en fælles over-enskomst til glæde for begge parter.

Det stiller også krav til tilpasning af vores egen organisation, som skal være gearet til at imødekomme de krav og ønsker, som blandt andre unge, specialister, IT-med-arbejdere og højtuddannede fremover vil stille til vores services og kompetencer.

Med en enig hovedbestyrelses opbakning til at formandskabet fortsætter arbejdet i den kommende landsmødeperiode er der lagt op til fortsættelsen af en spændende og udfordrende rejse!



Klar til fremtidens opgaver

SEKRETARIATET

’OMVÆLTNINGER’ må være det rette ord for, hvad der er sket i sekretariatet siden landsmødet i 2014. Der er gennemført navneskifte, flytning og omstrukturering. I dag står sekretariatet bedre rustet til fremtidens opgaver, og der er rigeligt i vente.

Forsikringsforbundets landsmøde i 2014 var på mange måder startskuddet til en forandringsproces, der har berørt hele organisationen – ikke mindst sekretariatet. I januar 2015 blev ledelsen af sekretariatet overdraget til Kenneth Sejlø Andersen, der som følge af pensioneringer og en opsigelse kunne holde antallet af medarbejdere kon-stant, men byde velkommen til flere nye konsulenter.

Konsulenterne Kurt Andreasen, André Mersebak og Torben Nylén er gået på pension, mens Peter Kirkegaard opsagde sin stilling på grund af andet jobtilbud. De nye medarbejdere er Pernille Fahlmann Kristensen, konsulent for kompetenceom-rådet og karriererådgivning, Marie Hein Haslev, konsulent for arbejdsmiljø og lige-behandling, Susanne Paulsen, konsulent

for organisation og hvervning, samt Morten Vadstrup, juridisk konsulent.

Ny strukturI oktober 2015 gennemførte ledelsen en markant omstrukturering af konsulent-gruppen, der blev inddelt i to teams: Team Rådgivning og Forhandling består af Bent Halfdan Pedersen, Morten Vadstrup samt Ole Bilde. Team Tillidsvalgte og Medlem-mer består af Marie Hein Haslev, Pernille Fahlmann Kristensen og Susanne Paulsen.

Inden for hvert team foregår et omfatten-de samarbejde og vidensdeling, således at man kan støtte op om hinandens opgaver og projekter.

Ud over de to teams er der en række stabs-funktioner, som kommunikation og admi-

nistration, samt en række koordinatorer, der indgår i de to teams samt i stabsfunk-tionerne.

I ledelsen er Kenneth Sejlø Andersen ansvar-lig for sekretariatet generelt, samt for med-arbejderne, mens Anne Grete Meyer er admi-nistrativ leder og ansvarlig for IT-området.

Nye omgivelserTidligere havde sekretariatet adresse på Applebys Plads, hvor medarbejderne var placeret på tre forskellige etager. Det gjor-de samarbejde, vidensdeling og kommu-nikation vanskelig og det var åbenlyst, at der måtte gøres noget. At flytte sammen på én etage var ikke muligt på denne adresse, så i starten af januar 2016 flyttede sekre-tariatet til et nyindrettet storrumskontor i Fondenes Hus i Otto Mønsteds gade. Her


Klar til fremtidens opgaverblev der mulighed for at indrette sig på en praktisk måde, og ikke mindst åbnede det for et helt nyt niveau af kommunikation og samarbejde, der virkelig har vist sin værdi lige siden flytningen.

NavneskifteSammen med flytningen skete et skift af navn, idet ’DFL – Danske Forsikrings-funktionærers Landsforening’ blev ændret til ’Forsikringsforbundet’. Navneskiftet hav-de baggrund i et politisk ønske om at sig-nalere udvikling og forandring, og dels for at navnet umiddelbart signalerer hvem vi er og hvad vi arbejder med – noget som det gamle navn fra 1946 ikke længere gjorde. For hvem i disse tider ved, hvad en funktionær er?

Navneskiftet var en omfattende proces, som bl.a. har omfattet ny grafisk identitet

med brug af to forbundne ringe, redesign af medlemsbladet Forsikring samt en grafisk opdatering af hjemmesiden. Endnu er ar-bejdet med opdatering af alle informations-breve, brochurer, foldere etc. ikke endeligt afsluttet, men der arbejdes på det.

Politikere og politikEn vigtig udvikling siden landsmødet i 2014 har været at Forsikringsforbundets politi-ske niveau – formandskab, hovedbestyrelse og repræsentantskab samt bestyrelserne i personaleforeningerne – har fået større fo-kus på den vigtige politikskabelse. Samtidig arbejdes der på at skabe øget effektivitet gennem centralisering af en række mere praktiske opgaver.

Et af resultaterne er oprettelsen af en ’mate-rialeshop’, hvor Forsikringsforbundets per-

sonaleforeninger via et onlinesystem kan bestille de materialer, som de har brug for i deres arbejde for medlemmerne.

Forsikringsforbundet som helhed er på en spændende rejse, der har fokus på medlem-merne og på at kunne opfylde deres behov i dag og i fremtiden. Ikke mindst de mar-kante skift i selskaberne med øget fokus på digitalisering og outsourcing giver et behov for en stadig udvikling og tilpasning i hele Forsikringsforbundet – noget, som organi-sationen i dag er væsentlig bedre forberedt til end nogensinde tidligere.

SEKRETARIATET


Her bestemmer KOHALERNEHvad i alverden har kohaler med et landsmøde i en fagforening at gøre? Svaret er, at de delegerede på landsmødet har det antal stemmer, som de repræsenterer af Forsikringsforbundets medlemmer, og det kaldes populært for ’kohaler’.

Det er bogstavelig talt kohaler, der bestem-mer på Forsikringsforbundets landsmøde, der i år finder sted den 13. maj. En kohale svarer til et medlem, og dermed kan man godt sige, at det er medlemmerne, der be-stemmer. De repræsenteres af de delegerede på landsmødet, som har det antal stemmer at gøre godt med – ’kohaler’ – som de har medlemmer i deres personaleforening.

Men kohalerne kommer dog kun i brug, når der er afstemninger på et landsmøde, bl.a. når der skal vælges formandskab og når æn-dringer af Forsikringsforbundets vedtægter skal godkendes.

Formandskabet for Forsikringsforbundet – Landsformand Charlotte Hougaard og

næstformand Lone Clausen – har med-delt at de genopstiller, og har fået hoved - be styrelsens fulde opbakning.

Landsmødet skal desuden godkende en vedtægtsændring som siger, at lands-mødeperioden ændres fra de nuværende to år til fremover at være tre år. Dette har baggrund i to ting, dels at overenskomst-perioden i 2014 blev ændret fra to til tre år, og dels at to år er kort tid, når et formand-skab skal nå i mål med det politisk vedtagne arbejdsprogram, der angiver mål og indsat-ser for landsmødeperioden. For overens-komstforhandlingerne betyder ændringen af landsmødeperioden, at disse krævende forhandlinger ikke falder sammen med landsmødet og de mange opgaver, der er i

den forbindelse. Med en landsmødeperiode på tre år har formandskabet tre års arbejds-ro til at fortsætte fornyelsesprocesserne og forhandle den næste overenskomst på plads i starten af 2017.

Den formelle del af landsmødet med valg og vedtægtsændringer forventes at tage hele formiddagen, mens eftermiddagen ved årets landsmøde er afsat til de dele-geredes arbejde med spørgsmål omkring Forsikringsforbundets arbejdsprogram for 2016-2019.

EKSEMPEL Personaleforeningen i Topdanmark er med sine ca. 1.300 medlemmer den største lokale afdeling af Forsikringsforbundet. Bestyrelsen i personale-foreningen er delegerede på landsmødet, og de har dermed ca. 1.300 stemmer at gøre godt med.

LANDSMØDETEMA


Rådgivning & forhandlingTeam Rådgivning og Forhandling bistår dels Forsikringsforbundets personaleforeninger i faglige sager, og dels medlemmerne af Landskredsen, som omfatter medlemmer i selskaber uden personaleforening. Team Rådgivning og Forhandling har dermed ind-sigt i hvad der er af sager i selskaberne, og peger på tre temaer, som har været iøjne-faldende i den forløbne periode.

Større kollektive afskedigelsesrunderUanset at vi muligvis er på vej ud af den lange og hårde økonomiske krise, ser vi fortsat en del kollektive afskedigelses-runder i selskaberne. Selskabernes fokus på kundetilfredshed, omkostningsreduce-ring og 2020-planer m.v. giver konstante ændringer i medlemmernes arbejdsliv, og ender ikke sjældent med, at der skal tages afsked med en større eller mindre gruppe af medlemmer.

Personaleforeningen, som er Forsikrings-forbundets lokale afdeling i selskabet, spil-ler en stor rolle i forbindelse med forhand-lingerne med ledelserne om at begrænse antallet af afskedigelser, finde alternative jobmuligheder og aftale foranstaltninger, der skal afbøde en opsigelses negative konsekvenser. I disse situationer er der

desuden et stort behov for rådgivning af det enkelte medlem.

Forsikringsforbundet tilbyder de opsagte karriererådgivning samt typisk også psy-kologrådgivning og skaffer bistand fra a-kassen i relation til reglerne om dagpenge og efterløn.

Opsigelser med baggrund i sygdom og stress Der er ingen tvivl om, at ”lunten” er blevet kortere og rummeligheden mindre i mange selskaber, når medarbejdere bliver syge eller rammes af stress. Derfor ser vi des værre en stigning i antallet af opsigelser, der er begrun-det i den ulempe, som fraværet skaber for sel-skabets drift. Der kan ikke sættes et præcist antal dage for, hvornår man med rimelighed kan afskediges på grund af fraværet, idet det altid vil afhænge af konkrete omstændigheder.

I forbindelse med sygdom af længere va-righed skal der afholdes sygesamtaler mel-lem den sygemeldte og ledelsen, og det er her rigtig vigtigt, at man som medlem gør brug af sin overenskomstmæssige ret til at tage en tillidsrepræsentant med til sam talen. Det er værdifuldt ikke at stå alene i en så vanskelig situation.

Større (negativt) fokus på tillidsvalgte Vi har i det seneste års tid set en markant stigning i sager vedrørende opsigelser eller omplaceringer af Forsikringsforbundets tillidsrepræsentanter eller kolleger, der er valgt som arbejdsmiljørepræsentanter.

De tillidsvalgte udfører vigtige funktioner for medlemmerne, og er deres talerør og bisidder, når der er knas i arbejdslivet. De er derfor specielt udsatte for at ”komme i ledelsens søgelys”, og har derfor efter overenskomsten en særlig beskyttelse mod afskedigelser og forringelse af deres vilkår. Opsigelse eller stillingsændring for tillidsvalgte kræver derfor en forudgående forhandling mellem Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Vi ser også en stigning i sager, hvor arbejds-giveren ønsker at gøre indsigelse mod val-get af en given tillidsrepræsentant. Dette kan normalt kun ske i tilfælde, hvor den valgte har fået en advarsel.

Udviklingen er betænkelig og Forsikrings-forbundet ser meget alvorligt på disse sager.

TO TEAMS AF KONSULENTERI Forsikringsforbundets sekretariat håndteres de faglige opgaver af to teams af konsulenter, Team Rådgivning og Forhandling samt Team Tillidsvalgte og Medlemmer, som blev dannet i oktober 2015.

TEAMS


TEAM TILLIDSVALGTE OG MEDLEMMERNy uddannelse for tillidsvalgteMålet med grunduddannelsen for tillids-valgte (GO uddannelsen) er at klæde de tillidsvalgte på til at kunne agere profes-sionelt over for medlemmerne, samt give dem værktøjer inden for menneskelige reaktioner og relationer.

KarriererådgivningEn del medlemmer af Forsikringsforbundet har desværre oplevet at blive opsagt. I den situation tilbyder teamet individuel karriererådgivning – en rådgivning som også er et tilbud til medlemmer, der er i job, men som har brug for inspiration.

MedlemskurserI en foranderlig verden er det afgørende,

at medlemmerne har de rette kompeten-cer til at varetage morgendagens jobs. Derfor arbejder teamet løbende med kompetenceudvikling og har udviklet medlemskurser og tilbud, som hjælper medlemmerne videre i deres karriere. Blandt disse er afklaringsforløb, jobsøg-ningskurser, brug af LinkedIn, netværk og meget andet.

Trivsel og arbejdsmiljøEt godt, sundt og udviklende arbejds-miljø er en forudsætning for, at man trives i arbejdslivet. Det kræver en fælles indsats fra ledelse, tillidsrepræsentanter, arbejds-miljørepræsentanter og medarbejdere. Teamet har sammen med arbejdsgiver-siden haft fokus på at styrke samarbej-

det og dialogen omkring trivsel i selska-berne – bl.a. gennem fælles konferencer, inspirations kataloger og dialogværktøjer.

Politisk styrkeForsikringsbranchen er under pres i disse år. Mange medlemmer har oplevet, at deres eget eller kollegers job er blevet overflødiggjort på grund af outsourcing eller digitalisering. Nye medarbejder-typer dukker op, og en løbende styrkelse af Forsikringsforbundet er afgørende for legitimitet og handle kraft. Der er et mål om, at alle i branchen er organiseret i Forsikrings forbundet, for det vil styrke arbejdet med at opnå de bedste vilkår for medlemmerne.

Team Tillidsvalgte og Medlemmer har til opgave at understøtte personaleforeningerne og hjælpe medlemmerne inden for områderne kompetenceudvikling, karriererådgivning, arbejdsmiljø, trivsel, medbestemmelse, ligebehandling, hvervning samt medlemsservice. Teamet har siden oprettelsen gennemført aktiviteter på en række vigtige områder.

TEAMS


Medlemsudvalget

Trivsels- og medbestemmelsesudvalget

Medlemsudvalget har som hovedopgave at udarbejde politikken for hvordan Forsik-ringsforbundet bevarer og gerne udvider sin organisationsgrad – antal medlemmer – samt løbende vurdere de indsatser og aktiviteter, der iværksættes.

Medlemsudvalget er tillige ansvarlig for den service og de tilbud, som medlemmerne får såvel lokalt i personaleforeningerne som fra Forsikringsforbundet generelt. Medlemmet skal tænkes i centrum i forhold til alle ser-viceydelser og på en måde, der giver værdi.

Gennem seneste periode har der været ned-sat en række underudvalg, som har arbejdet med udvikling af en hvervepolitik, der siger at det er et mål for Forsikringsforbundet at hverve alle ansatte i forsikringsbranchen, og det er en permanent opgave for alle til-lidsrepræsentanter at hverve medlemmer til foreningen.

Der har også været set på mulighederne for at få medlemmer blandt voksende med-arbejdergrupper som specialister og de lavere lederniveauer. Disse er ofte ansat på individuelle kontrakter eller er omfattet af ”chef-overenskomsten” og ikke indplaceret efter overenskomsten. Der er derfor iværk-

sat en lokal indsats i personaleforeningerne med at få organiseret specialisterne under overenskomsten.

Derudover er der skabt kontakt til Djøf og Dansk Magisterforening med henblik på at indgå et tættere samarbejde om vores fælles medlemmer – gerne i form af en samarbejds-aftale og netværk på tværs.

Endelig er der forberedt en indsats for at få flere IT-medarbejdere i tale, idet en rund-spørge blandt de større selskaber har vist, at der her er et stort potentiale.

Blandt Medlemsudvalgets øvrige opgaver er løbende at se på medlemsudviklingen via medlemsstatistikker og desuden at vurdere og lægge rammerne for Forsik-ringsforbundets rabatordninger og med-lemstilbud.

LivsfaserUdvalget har vedtaget at arbejde med livsfaser i tilgangen til medlemsservice og i kommunikationen ud til medlemmerne. Tanken er, at tilbud/services og kommuni-kation skal målrettes og segmenteres, såle-des at medlemmerne vil opleve tilbuddene som mere personlige og vedkommende.

Trivsels- og medbestemmelsesudvalget er med til at udvikle tiltag, inspirations-materiale og politikker, der kan bidrage til at skabe trivsel og et sikkert, sundt og ud-viklende arbejdsliv for vores medlemmer. Udvalget arbejder desuden for at styrke medbestemmelsen ude i selskaberne, så vores tillidsvalgte kan gøre deres indflydel-se gældende.

Udvalget har iværksat en undersøgelse af arbejdet i selskabers samarbejdsudvalg (SU) og har derigennem fået indblik i, hvilke udfordringer der er forbundet med at skabe medbestemmelse og indflydelse i selska-berne. Denne viden skal skabe fundament

for fremadrettede materialer og tiltag, der kan støtte op om det vigtige arbejde i SU.

Der arbejdes også med arbejdsmiljørepræ-sentanternes rolle (AMIR), herunder hvilke kom-petencer de har brug for, og hvordan man styr-ker samarbejdet omkring trivslen i selskabet.

For at skabe relevante kursustilbud der kan styrke de tillidsvalgtes kompetencer og fokus på trivsel og medbestemmelse, har udvalget budt ind med ideer til seminarer, kurser mm. Endelig har udvalget deltaget i og været med til at evaluere konferencen om trivsel og bundlinje, som blev afholdt i samarbejde med FA og Finansforbundet.

UDVALG


Arbejdsliv & karriereArbejdsliv og karriere udvalget har som formål at skabe muligheder for udvikling af medlemmernes kompetencer og per-sonlige udvikling gennem hele arbejds-livet. Udvalget udarbejder guidelines og hjælpeværktøjer til de lokale perso-naleforeninger, således at arbejdet med kompetenceudvikling og lige muligheder for alle understøttes - også lokalt i sel-skaberne. Dette arbejde sker i relation til hele arbejdslivet, herunder ligestilling, livslang læring, livsfaser osv.

Udvalget skal tillige beskæftige sig med medlemmernes personlige karriere-planlægning og sikre, at der er relevante medlemskurser og tilbud, som kan støtte deres karriereudvikling. Ved at skabe en bevidsthed omkring mål for karrieren igennem hele arbejdslivet vil Forsik-ringsforbundet styrke medlemmernes mulighed for at handle aktivt, og skabe den karriere, som de ønsker sig. Karriere

kan ikke afgrænses til ens arbejdsliv, men går på tværs af arbejds- og privatliv, samt medlemmernes livsfaser.

Der er oprettet et afsnit på hjemmesiden www.forsikringsforbundet.dk under ho-vedafsnittet Kompetence. Her kan med-lemmerne arbejde med karriereværktø-jer til afklaring af egne karrieremål og der er vejledning til opbygning af ansøgninger og CV samt råd og vejledning omkring job samtaler.

Der udbydes også medlemskurser, som støtter medlemmerne i deres videre kar-riere – alt fra afklaringsforløb til jobsøg-ningskurser, LinkedIn, Netværk og meget andet.

Personlig karriererådgivning har været et nyt tilbud og er blevet meget positivt modtaget. Der er ud over Forsikringsfor-bundets karriererådgiver også uddannet

KarriereAgenter, som lokalt i selskaberne tilbyder medlemmerne rådgivning om-kring ledighed, lokale rokeringer, hjælp til jobsøgning og lettere afklaringsforløb.

I perioden har der været afholdt senior-møder omkring i landet, hvor Forsikrings-forbundet i samarbejde med FTF-A og en skatte/pensionsekspert afholdt gå-hjem-møder.

Køreplan for opsagteUdvalget arbejder for at personalefor-eningerne og tillidsrepræsentanterne har en løbende kontakt til opsagte og fritstil-lede medlemmer under hele opsigelses-perioden, således at medlemmerne ikke får indtryk af at være ”glemt”. Når med-lemmet siden overgår til Landskredsen er det konsulenterne i Forsikringsforbun-dets sekretariat, der hjælper medlemmet videre i arbejdslivet.

KommunikationsudvalgetKommunikationsudvalget har ansvaret for at fastlægge retningslinjerne for kommuni-kation og information i Forsikringsforbun-dets organisation – såvel internt til perso-naleforeninger og tillidsvalgte, såvel som eksternt til medlemmer, potentielle med-lemmer samt øvrige interessenter. Udvalget skal arbejde for at skabe et mere ensartet og genkendeligt kommunikationsudtryk såvel centralt som lokalt, dog således at der også fortsat er plads til et lokalt præg. Ingen må være i tvivl om ,at det er Forsik-ringsforbundet der er afsenderen, uanset om de modtager en lokal mail eller en cen-tral information.

En af udvalgets opgaver var at justere kom-munikationspolitikken, så den afspejler Forsikringsforbundets virke i dag. Kommu-nikationspolitikken lægger rammerne for

hvordan Forsikringsforbundet kommunike-rer. Den gældende politik siger at:

Forsikringsforbundet kommunikerer nuti-digt, målrettet og relevant med alle inte-ressenter. Kommunikation handler om at blive forstået af medlemmerne, så de ople-ver nærhed og værdi af deres medlemskab. Forsikringsforbundet skal medtænke kom-munikation i alle aktiviteter.

Den siger også, at kommunikation skal være ærlig og troværdig, målrettet og relevant, konsistent, respektfuld, professionel og uformel.

Kommunikationsudvalget har arbejdet med at fastlægge niveauet for kommunikation lokalt i personaleforeningerne, således at man vil opleve en passende kommunika-

tion, hvad enten man er medlem i en stor eller mindre personaleforening – eller er medlem af Landskredsen for medlemmer uden personaleforening.

Det var også kommunikationsudvalget, der besluttede rammerne for hvordan navne-skiftet fra DFL til Forsikringsforbundet skul-le kommunikeres over for medlemmer og personaleforeninger.

I planerne for den kommende landsmø-deperiode 2016-19 er der lagt op til at kommunikationen i Forsikringsforbundet fastlægges af formandskab og hovedbesty-relse sammen med ledelse og kommunika-tionsfunktion i sekretariatet. Det forventes derfor at kommunikationsudvalget ikke fortsætter efter landsmødet.

UDVALG


TR-udviklingsudvalgetTR-udviklingsudvalget arbejder med ud-vikling af kompetencerne hos Forsikrings-forbundets tillidsrepræsentanter. Udvalget har til opgave at udforme den grundlæggen-de uddannelsespolitik, således at tillidsre-præsentanterne har de nødvendige kompe-tencer til at yde medlemmerne den bedste hjælp og støtte.

Det er tillige udvalgets opgave, i samarbejde med den faglige konsulent med ansvar for kompetenceområdet, at holde grunduddan-nelsen, som alle Forsikringsforbundets til-lidsrepræsentanter skal gennemgå, samt øv-rige opkvalificeringskurser ajour og nutidige.

Udvalgets arbejdsopgaver omfatter dermed at fastlægge de overordnede retningslinjer for uddannelse og undervisning af tillids-repræsentanter, at afholde kurser og tema-dage for at sikre, at tillidsrepræsentanterne kender til de nyeste regler og lovgivning samt at hjælpe med at formulere krav omkring til-lidsrepræsentanternes kompetencer til brug for overenskomstforhandlinger.

KarriereAgenterEn af udvalgets tiltag er uddannelsen af lokale KarriereAgenter i en række selskaber. De kan tilbyde en indledende rådgivning om jobsøgning, ikke mindst med fokus på

udviklingsmuligheder på arbejdspladsen, mens den egentlige karriererådgivning fin-der sted centralt hos Forsikringsforbundet.

UddannelsespolitikI Forsikringsforbundets værdigrundlag står blandt andet, at vi skal være professionelle og sikre, at vores medlemmer får en korrekt behandling. Det kræver at de tillidsvalgte løbende opdaterer deres kendskab til re-levant lovgivning. De skal samtidig være klædt på til mødet med de selskabernes ledelser og skal kunne forvalte en mange-sidet rolle som forhandler, advokat og pro-fessionel medspiller.

UDVALG

NETVÆRK

KulturnetværketTidligere har ’Kulturnetværket’ heddet ’Regionsforum’, idet man skiftede navn pr. 1. januar 2016 med henblik på at navnet i højere grad skulle afspejle aktiviteterne.

Kulturnetværket arrangerer medlemsmø-der lokalt i hele landet. Formålet er i hoved-træk at være bindeled mellem Forsikrings-forbundets medlemmer samt sikre kon tak ten mellem medlemmerne og Forsikringsfor-bundet.

Kulturnetværket er i høj grad med til at gøre Forsikringsforbundet synlig ude i landet for de medlemmer, som ikke har haft brug for faglig assistance. Via Kulturnetværkets ar-

rangementer mødes forsikringsansatte og kan erfaringsudveksle på kryds og tværs mellem selskaberne.

Typen af arrangementer kan spænde fra rundtur på Christania, foredrag med kendte personer som Mikkel Beha og håndboldspil-leren Lars Christiansen til en rundvisning på TV Syd. Kreativiteten er stor.

I nogle dele af landet er det dog vanskeligt at finde tillidsvalgte til at bistå med arran-gementerne, så her skal lyde en opfordring til Forsikringsforbundets tillidsvalgte om at melde sig på banen og støtte op om Kulturnetværkets aktiviteter. Man finder

information om Kulturnetværket, link til arrangementer samt kontaktinformation på www.forsikringsforbundet.dk under menupunktet ”Om os”.


Taksator- faggruppen

Taksatorfaggruppen har til formål at støt-te op om løsning af fælles udfordringer af arbejdsmæssig karakter i taksatorhvervet. Faggruppen ønsker desuden at gøre sin indflydelse gældende omkring løn- og ansættelsesvilkår samt være netværk for taksatorerne i branchen. Faggruppen kom-mer desuden med forslag til krav og ønsker omkring overenskomstforhandlinger.

Der har været nedsat arbejdsgrupper, der skulle arbejde med at komme med bud på ”hvordan kan taksatorerne påvirke og synliggøre deres berettigelse” samt ”gerne påvise hvordan taksatorerne kan spare på skadeudgifterne og samtidig yde en god kundeservice”.

Gennem årerne er faggruppen vokset og har nyttig erfaringsudveksling. Det er derfor af

værdi, at gruppen er bredt sammensat hen over selskaberne, og repræsenterer des-uden taksatorernes forskellige arbejds-områder – som f.eks. auto, bygnings/løsøre- og kontortaksatorer.

Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde blev bl.a. til ’10 bud for taksatorerne’, som beskriver hvad der efter faggruppens me-ning kendetegner en taksator. Disse om-fatter god uddannelse, høj faglighed, god intuition, erfaring samt det, at en taksa-tor kommer på skadestedet og møder de implicerede, foretager risikovurderinger, begrænser og styrer skadesomfang i langt større omfang end eksterne samarbejds-partnere samt giver kunderne vejledning og rådgivning. Taksatoren er også kundernes ansigt på firmaet og giver dem en samlet betjening efter anmeldelsen.

Formålet med alarmfaggruppen er at samle, debattere og erfaringsudveksling omkring problemstillinger som specielt er gældende for medarbejdere, der arbejder døgnet rundt, året rundt. Alarmfaggrup-pen består af tillidsrepræsentanter fra selskaber med en alarmcentral, herun-der SOS International, Topdanmark samt Gjensidige Forsikring /Gouda.

Alarmfaggruppen holder to årlige møder samt et årligt seminar, hvor der er mulig-hed for at gå i dybden med alarmrelate-rede problemstillinger. Blandt de typiske emner som behandles er vagtsystemer,

herunder ’ønskevagter’, fast rotation, ferieafholdelse, timebanksproblematik-ker, særlige ferieaftaler, outsourcing-in-sourcing af alarmopgaver til og fra Forsik-ringsforbundets selskaber, samt opkøb og overtagelser i branchen.

Disse emner er også aktuelle fremover, hvor de særlige bestemmelser i overens-komstens faneblad 6, omhandlende sær-bestemmelser for alarmcentraler samt udtagelse af overenskomstkrav, har spe-cielt sigte på medlemmer af Forsikrings-forbundet som arbejder døgnet rundt, året rundt.

Alarmfaggruppen

FAGGRUPPER


Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk, der er for medlemmer af Forsikringsforbun-det under 35 år, har ønsket repræsentation i Forsikringsforbundets hovedbestyrelse med henblik på bedre at kunne sikre hen-synet til de unges vilkår og behov. Hoved-bestyrelsen har dog ikke ønsket en særlig repræsentation for unge, men ser det som sin opgave at sikre at alle medlemsgrupper varetages. Ungdomsnetværket har fortsat som sit mål at opnå øget politisk indflydelse i Forsikringsforbundet.

Ungdomsnetværket står for både sociale ar-rangementer med fokus på netværk og un-derholdning, samt på seriøse arrangemen-ter med faglig karakter, men kan også dreje

sig om personlig udvikling, uddannelse osv. På den seriøse side har det været afholdt LinkedIn kurser i København og Aarhus, samt et netværkskursus. Der er etableret et godt samarbejde med Team Tillidsvalgte og Medlemmer i sekretariatet, som støtter op ved de faglige arrangementer.

Fremadrettet er der tanker om at arrangere kurser i Excel samt tilbyde budgetplanlæg-ning, familierådgivning og meget andet. Ung-domsnetværket går på forhånd ud og pejler stemningen for disse emner for at sikre, at til-buddene har værdi for de unge medlemmer.

Et tilbagevendende succesfuldt arrange-ment er, når Ungdomsnetværket samler nye

elever og unge medlemmer ved et socialt arrangement og byder dem velkommen i branchen. Her skabes der relationer på tværs af selskaber og bliver diskuteret fag-lige problemstillinger.

Det internationale ungdomsarbejde har væ-ret prioriteret højt, idet Ungdomsnetværket deltog med to personer i en international ungdomsuddannelse i forhandling og net-værk. Desuden deltager Ungdomsnetvær-ket i enkelte internationale – typisk europæ-iske – møder og konferencer gennem året, for at deltage i og påvirke arbejdet til gavn for unge medlemmer på længere sigt.

Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk

NETVÆRK

Ungdomsnetværket ønsker at udvikle sig og har fokus på både sociale og faglige arrangementer.


DAGSORDEN1 Valg af dirigent2 Beretning3 Regnskabsaflæggelse4 Fremlæggelse af Arbejdsprogram 2016 - 20195 Behandling af indkomne forslag6 Fremlæggelse og godkendelse af budget,

herunder fastsættelse af kontingent og henlæggelse til fond7 Valg og præsentation a) Valg af landsformand b) Valg af næstformand c) Præsentation af hovedbestyrelsesmedlemmer, jf. § 7 d) Valg af en revisor, der skal være statsautoriseret 8 Eventuelt

FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER:

Hovedbestyrelsen har indstillet, at landsmødeperioden ændres fra to til tre år.

LANDSMØDE 13. MAJ 2016

OBS! Deltagerne på landsmødet er delegerede, udpeget af bestyrelserne i Forsikrings- forbundets personaleforeninger.

0000

Forlang anerkendelse for DINE ideerTre strategierHvis du når frem til, at det er vigtigt nok til,

at du ikke uden videre kan lade det passere

og komme videre i teksten, kan du vælge

mellem tre strategier.

”Du kan vælge at se på det faktum, at dine

ideer bliver stjålet, som en del af et absurd

teater, der kører på dit arbejde. Det har ikke

noget med virkeligheden at gøre, alle del-

tager i et spil, og du kan bestemme dig for,

at du ikke vil lade dig påvirke af det. Hvis

du kan finde ro med den beslutning og hol-

de fast i den, kan du arbejde videre fra 8-16

for at gå hjem til det, der virkelig betyder

noget for dig: din familie, dine venner, dine

fritidsinteresser.”

Hvis den model ikke fungerer for dig, og du

er så krænket, gal og skuffet over en kolle-

ga eller chef, at det påvirker dit humør i en

længere periode, bør du sige op.

”Det er usundt at blive, hvis du er så påvirket

af manglen på anerkendelse for dit arbejde

og dine ideer, at det bliver ved at være et

problem. Så er det bedre at sige op og star-

te forfra et andet sted,” råder Niels-Henrik

Sørensen.

Endelig kan du vælge den tredje model: Bliv

og kæmp.

”Hvis du vælger at kæmpe, skal du tage

opgøret med den person, der har stjålet

ideen. Men du skal gøre det lidt strategisk,

ikke sidde med korslagte arme og være sur,

men gøre opmærksom på det, tage ejerskab

over ideen og være med til at udvikle den

yderligere.”

I eksemplet med mailen, der rundsendes ef-

ter det, man troede var en fortrolig samtale

med en kollega om løsning af et problem,

kan man gøre det ved at følge op på mailen

med egne indspark.

Kom konstruktivt på banen”Det er fint at gøre opmærksom på, at hov-

hov, hvad foregår der her! Den idé var faktisk

min. Men det er en dårlig strategi at være

fornærmet, for det skubber andre menne-

sker fra dig, også selv om du er berettiget

fornærmet. Det gælder om at gøre sig synlig

i processen og få bragt sig selv på banen,”

konstaterer psykologen.

Hvis du har været udsat for idétyveri, men

ikke synes, at det er vigtigt nok til at gå ind i

en kamp, indhentes tyven muligvis alligevel

af sine ugerninger på et senere tidspunkt.

”Måske betaler det sig for en stund at tage

æren for andres arbejde. Men den arrogan-

ce, der ligger i det, skaber fjender – der er

ingen, der bryder sig om sådan en person.

Derfor falder den type mennesker ofte hår-

dere, når de falder,” konstaterer Niels-Henrik

Sørensen.

Det gør de, fordi deres opførsel bliver husket:

”Du møder ofte de samme mennesker på vej

op gennem systemet, som på vej ned. Så når

du på et tidspunkt holder op med at kunne

levere, bliver du slagtet. Det ser man ofte ske

for topchefer, der brænder samtlige broer på

vej op, uden indføling med andre mennesker.

Det hævner sig.”

Fem råd, hvis andre snupper dine arbejdsideer• Træng bedre igennem over for

andre - arbejd med dit krops-sprog og din forberedelse

• Tænk i timing – hvis du leverer dine input på det rette tidspunkt, høres du lettere

• Opsøg feedback og anerkendelse hos din leder

• Gå ikke med din vrede, vælg en strategi

• Overvej også om det nu var din idé alene, eller om den eventuelt er opstået i fællesskab.

NielsHenrik Sørensen

17


2078

Det koster at være kvinde…Der er stadig for stor forskel på mænd og kvinders løn, og det går den helt forkerte vej: Lønstatistikkerne viser at lønforskellen nu er stigende, hvor den ellers siden 2008 har været faldende.

LØNSTATISTIKKERNE VISER, at lønud-

viklingen i forsikringsbranchen går i den

forkerte retning, når vi taler ligebehandling

af mænd og kvinder, og det er stærkt bekym-

rende. Gennem mange år er lønforskellen

blevet mindre, men det seneste år er udvik-

lingen vendt, således at den nu er stigende.

Rundt regnet to tredjedele af medlemmerne

af Forsikringsforbundet er kvinder og mere

end 50 pct. af dem sidder i jobfunktioner,

hvor der ifølge lønstatistikkerne er 9 pct.

eller mere i lønforskel til mændenes fordel.

Ser man på mænd og kvinder, der arbejder i

samme jobfunktion, så er den gennemsnit-

lige lønforskel på 6,5 pct. Dette på trods af,

at forsikringsområdet opererer med et funk-

tionsbestemt lønsystem, hvor det er ’prisen

på stolen’, altså hvilken jobfunktion man

varetager, der bestemmer lønnen.

Kønsbestemte lønforskelle er ikke i orden og

bør være en opfordring til større åbenhed

om løn og løndannelse i sektoren.

af Lone Clausen,næstformand

Børn og barsel kosterDet er dyrt at få børn. Og det er i høj grad

moderen, der betaler prisen, viser ny forsk-

ning. Når en dansk kvinde føder det første

barn, falder hendes løn og pensionsopspa-

ring markant. For kvinderne betyder det, at

de ti år senere i gennemsnit vil have mistet

10 procent af deres indkomst for hvert barn,

i forhold til hvordan indkomsten kunne have

været, hvis lønnen havde fortsat udviklin-

gen, fra før hun blev mor. For en gennem-

snitlig dansk kvinde med to børn er løntabet

altså cirka 20 procent.

”Vi kan se, at mænd og kvinder, der får børn

sammen, stort set har samme udvikling i de-

res løn i de fem år op til barnets fødsel. Men

så falder kvindens løn brat, mens mandens

er upåvirket. 80 procent af løngabet mellem

mænd og kvinder kan forklares med, at hun

får børn”, siger Jakob Egholt Søgaard, ph.d. i

økonomi fra Københavns Universitet.

Sammen med to forskerkolleger fra London

School of Economics har han analyseret

økonomiske data om forældrene til 350.000

danske børn født i perioden fra 1985 til 2001.

Forældrenes løn er betragtet over 15 år – fra

5 år før fødslen og til 10 år efter.

BørnestrafAt moderens lønudvikling dykker og aldrig

kommer tilbage til den, hun havde før føds-

len, kaldes ’child penalty’ – børnestraf. År-

sagen er ifølge forskerne tre faktorer: Mang-

lende tilstedeværelse på arbejdsmarkedet,

mangel på udviklings- og lønsamtaler samt

antallet af arbejdstimer og timelønnen.

Dels er det kvinderne, der holder langt ho-

vedparten af barslen, og dels vælger mange

bagefter at gå ned i tid og at søge mod den

offentlige sektor eller til virksomheder, der i

18


LIGEBEHANDLING

0000

Mindre i pensionHos foreningen Forsikring og Pension ser

man også resultatet af ’børnestraffen’. Kvin-

der sparer i gennemsnit kun 80 kroner op

til pension for hver 100 kroner, mændene

lægger til side.

”Kvinders pension afspejler de valg, de træf-

fer på arbejdsmarkedet, for eksempel om at

holde længere barsel, være på deltid og gå

tidligere på pension. De valg har konsekven-

ser, og det bør man være bevidst om”, siger

underdirektør Anne Sejersen.

I overenskomsten mellem Forsikringsfor-

bundet og Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening (FA) er der indgået aftale om, at

der indbetales pensionsopsparing under

dagpengedelen af barslen. Det er et stort og

vigtigt skridt for at sikre mod udhuling af

pensionen for kvinderne i branchen.

forvejen har mange kvinder med børn ansat.

Det trækker generelt deres lønniveau ned.

”Det er svært at sige, om det er kvinder-

nes eget valg, eller om det skyldes normer,

hun føler sig underlagt”, siger Jakob Egholt

Søgaard.

Flere barselsrettigheder til fædre”Vi har en dominerende forestilling om, at

vi har ligestilling i Danmark, men derunder

ligger stadig en forventning om, at børnene

er moderens ansvar”.

Skal man ændre på mønsteret, der rammer

kvinders indkomst hårdt ved børnefødsler,

må arbejdsmarkedets parter på banen. Det

kræver politisk vilje og interesse for, hvor-

dan familie- og arbejdsliv kan hænge bedre

sammen – herunder flere barselsrettigheder

til mænd, mener Anette Borchorst, som er

ligestillingsforsker og professor på Institut

for Statskundskab på Aalborg Universitet.

”I øjeblikket bliver det fra politisk side gjort

til familiens eget valg, hvordan man ind-

retter sig. Men en presset mor til små børn,

der vælger deltid, kan ikke nødvendigvis

overskue konsekvenserne af det på 20 års

sigt. Det går for eksempel ud over hendes

pensionsopsparing og det er et problem,

hvis hun senere bliver skilt”, påpeger Anet-

te Borchorst.

Opråb til fædreKære mænd:Tag nu og hold barsel med jeres børn!

Tal fra Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening viser desværre endnu en ke-

delig statistik, nemlig når det kommer

til mænd og barselsfravær. Det gennem-

snitlige antal barselsdage i året for en

mand på barsel er faldet med 1,7 dage

i perioden fra 2008 til 2014. Hvor mæn-

dene i 2008 i gennemsnit tog 25,1 dages

barsel, er tallet i 2014 faldet til 23,4 dage.

Og det kan bestemt gøres bedre, for til

sammenligning har der for mænd i pen-

ge- og realkreditinstitutter været

en stigning på 5,1 dage i samme

periode: Fra 25,1 dage i 2008 til

31,3 dage i 2014.

Det betyder alt andet lige, at kvin-

derne er mere på orlov, og det viser

sig på den længere bane i statistikker-

ne på lønudviklingen mellem mænd

og kvinder. Men hvorfor holder mænd i

forsikringssektoren mindre barsel end

mænd i penge- og realkreditinstitutter?

Det er et privilegie at have mulighed

for at holde barsel, specielt når man

arbejder under For-

sikringsforbundets

overenskomst, der gi-

ver fuld løn til fædre i 4

uger og derefter mulighed

for yderligere 10 uger til for-

ældreorlov til enten mor eller far.

I øjeblikket bliver det fra politisk side gjort til familiens eget valg, hvor-dan man indretter sig.

19


Konkurrencer og præmiering forbindes som oftest med selskabernes salgsafdelinger og kundecentre, og ikke med et skadeområde. Men hos Gjensidige Skade ser agendaen ikke hel traditionel ud. Her konkurreres der også i, at være bedst til hurtig sagsbehandling og kundetilfredshed.

FOKUS PÅ DE mest komplicerede sager,

hurtigere sagsbehandling og test af nye for-

mer for kundebetjening, har i længere tid

været på Gjensidige Skades agenda. Men i

fire dage i februar, så agendaen for omkring

80 medarbejdere i skadeområderne hos

Gjensidige i Danmark, Sverige og Norge no-

get anderledes ud. Her bød programmet på

olympisk ild, tyrolerfest, bevægende taler

og teambuilding.

Et anderledes initiativFor at motivere til at gøre en god indsats

frem mod at nå de strategiske mål, lancere-

de skadechef Sigurd Austin konkurrencen

’Innsbruck 2016’ som et forholdsvist nyt og

helt anderledes initiativ i skadeområdet.

Indledningsvis blev det mødt med en vis

skepsis og tilbageholdenhed blandt nogle af

medarbejderne, men kampagnen skabte ef-

terhånden et stort og bredt engagement - og

gode resultater.

Til spørgsmålet om, hvilke tanker der lå bag

Innsbruck konkurrencen, fortæller Sigurd

Austin: ”jeg tænkte blandt andet på, hvor-

2063

dan vi kunne skabe mere opmærksomhed

på effektivisering, og på at opnå vores nye

strategiske mål i skadeområdet, samtidigt

med at give kunderne en ekstraordinær be-

handling. Det er første gang vi har afholdt

den form for konkurrence i skadeområdet,

og det var frivilligt, i hvor stor grad den en-

kelte medarbejder ville deltage i konkurren-

cen. Meget positivt viste det sig, at over 95

pct. af medarbejderne tog udfordringen op

og tilmeldte sig”, fortæller Sigurd.

Bedst i NordenInnsbruck konkurrencen var en del af kam-

pagnen ’Bedst i Norden’, og den blev skudt i

gang i 2015 og afsluttet sidst på året. Efter-

følgende blev de 80 skademedarbejdere fra

Norge, Danmark og Sverige, som hver og én

havde ydet en ekstra god indsats, inviteret

med på vintereventyret. Turen til Innsbruck

bød på masser af aktiviteter og hyggeligt

Vægteren på vinter eventyr i Tyrol

20

ARBEJDSGLÆDEFORSIKRING > NR . 2 > APRIL 2 016

...over 95. pct. af medarbejderne tog udfordringen op og tilmeldte sig.

0000

samvær med kollegerne, men der var også

tid til at reflektere over, hvad der havde bragt

dem dertil.

Nina Eben Jensen er løsøretaksator hos Gjen-

sidige i Danmark, og var én af de 80 medar-

bejdere, som var med i Innsbruck. Om turen

fortæller Nina, at ”det var en fantastisk tur

med skønne kollegaer fra Norge, Sverige og

Danmark. Vi manglede intet og der blev vir-

kelig kræset om os. Vi fik lov til at mærke,

at vi havde fortjent denne tur og at vi kunne

være stolte af vores arbejde i hverdagen. Jeg

ville ønske, at alle kunne få lov til, at opleve

sådan en tur. Så jeg kan kun anbefale andre

at deltage, næste gang der kommer en kon-

kurrence”, fortæller Nina.

Motivationen i topSkademedarbejder i Privatskade Danmark,

Annie Sachmann Hansen, var også med på

vintereventyret, og fortæller hvad der bragte

hende til Innsbruck:

”Jeg gjorde ikke så meget andet end at lave mit

arbejde, ligesom mine kollegaer. Undervejs i

konkurrencen var der nogle fælles ’sprint’ på

afdelingsniveau, som for vores vedkommen

i Privat-/Landbrugsskade var at afslutte så

mange skader som muligt, samme dag som

de blev anlagt. Ved at afslutte en sag med det

samme, sparer vi både ressourcer og tidskræ-

vende korrespondance, men vi får også til-

fredse kunder. Undervejs fik vi delresultater,

hvor vi kunne se, hvordan vi var placeret. Og

det gav da en ekstra motivation, når man

kunne se at man lå blandt kandidaterne til

at komme af sted. Men det var også rigtigt

fint, at have nogle fælles mål at gå efter som

afdeling”, fortæller Annie og fortsætter: ”jeg

synes, at en konkurrence som denne, giver

anledning til at reflekterer over, hvordan vi

gør ting i hverdagen og hvor vi kan gøre det

bedre. Mit råd til alle er at tage udfordringen

op, hvis muligheden byder sig”.

Én brik i et større puslespilIfølge Sigurd Austin er Innsbruck konkur-

rencen blot ét tiltag ud af flere, der indgår i

kampagnen ”Bedst i Norden”. Sigurd fortæl-

ler om de fremadrettede tiltag:

”Vi kommer til at køre en kampagne mere

i 2016. Jeg har fået en masse gode tilbage-

meldinger på, hvad der fungerede godt ved

konkurrencen, og hvad der kunne blive for-

bedret. Så det arbejder vi nu videre med. I

den nye kampagne forestiller jeg mig, at de

forskellige skadeafdelinger selv kan være

med til, at bestemme hvad de vil have som

konkurrencemål. Og så bliver den høje del-

tagelsesprocent forhåbentligt den samme”,

slutter Sigurd Austin.

af Lotte Kronholm Sjøberg

Vægteren på vinter eventyr i Tyrol

21


af Kim Faurdal

Motivation er bedre til at forudsige succes i arbejdslivet end intelligens, kompetencer eller løn. Det fastslår forskningen.

LEDELSEN I FIRMAET kan gøre

meget for at motivere dig i en grad,

så du næsten ikke kan vente med

at komme på arbejde. Og det er vigtigt, for

hvem vil dog have et arbejde, som man bare

ikke har lyst til?

Men hvad skal der så til, for at motivere dig

– penge?

Har du nogensinde ydet en topindsats for at

løse en opgave på den bedst tænkelige måde

fordi din leder stillede dig 5.000 kr. i bonus i

udsigt? Eller fordi han/hun på det strengeste

havde krævet den ypperste indsats?

Nej vel. Du har derimod nok gjort det, for-

di du ønskede at glæde en kunde, at opnå

anerkendelse fra leder og kolleger og skabe

den bedste løsning for både din virksomhed

og kunderne. Kort sagt fordi din motivation

var til stede.

De stærke følelserHandlinger er ofte motiveret af følelser som

kærlighed, hævn, jalousi, glæde osv. Man gør

sjældent noget, man ikke har lyst til – alt-

så føler for. Og det er ligefrem svært at lade

Du skal have lyst til at arbejde

være med at gøre noget, man virkelig har

lyst til. Det er sådan hjernen er programme-

ret. Forskning viser, at når du vil øge motiva-

tionen, så er det følelsen af fremskridt, der

gavner motivationen bedst.

Når din leder fortæller dig at tingene går

i den rigtige retning for dig, så oplever du

højst sandsynlig en følelse af fremskridt. Af

alle de faktorer på jobbet, der kan påvirke

en medarbejders motivation i en positiv ret-

ning, er den mest magtfulde følelsen af, at

tingene går i den rigtige retning – at der er

fremskridt og udvikling for dig personligt og

for gruppen af medarbejdere.

Fremskridt skal synliggøresDermed også sagt, at tilbageskridt og ned-

gang i resultater er ting, der kan påvirke

motivationen i en negativ retning. Et funda-

mentalt ledelsesprincip er derfor altid at syn-

liggøre fremskridt. Det er den mest effektive

måde for ledere at påvirke motivationen på:

Der skal vises resultater og gives feedback -

leder og medarbejder imellem.

I en stærk virksomhedskultur er man enige

om de ydre og indre principper for arbejdet,

og der er en fælles tro på noget, som kan

være en fælles historie eller et fælles mål,

der inspirerer medarbejderne. Det skaber

engagement og dermed motivation. Derfor

formår organisationer, der kan kommunikere

en overbevisende historie, ofte at inspirere

medarbejderne til et særligt højt engagement.

Den inspirerende historieMen hvordan skaber man så en inspirerende

historie?

Man skal starte med organisationens for-

mål. Medarbejdere bliver engageret og mo-

tiveret af, hvorfor der gøres som der gøres.

Belønning i form af løn skaber motivati-

on, men det er ikke altid nok. Penge skaber

egentlig blot ønske om flere penge indtil et

vist punkt. Og selv om de fleste nok ønsker

flere penge, så har vi trods alt tilstrækkeligt

til at vi har det godt. Derfor er det også be-

grænset hvor meget en eventuel bonus kan

få os til at løbe hurtigere. Penge er simpelt-

hen ikke nok til at fastholde vores fokus og

motivation. Når det handler om komplekse

opgaver, er man væsentlig mere motiveret

af behovet for selvbestemmelse, dygtighed

og formål end med økonomisk belønning.

Husk, at gøre hvad du selv kan for at være

motiveret i dit arbejde, og hjælp andre

til at opnå motivation, det gavner alle på

arbejdspladsen.

Belønning i form af løn skaber motivation, men det er ikke altid nok.

LEDELSE2012

22


Maveforgiftning i Albanien

EN POLITIASSISTENT var på en

pålagt tjenesterejse til Albanien,

hvor han pådrog sig en mavefor-

giftning efter at have spist et aftenmåltid på

en restaurant. Måltidet blev betalt af hans

arbejdsgiver, Rigspolitiet, og restauranten lå

nær det hotel, hvor Rigspolitiet havde bestilt

overnatning til ham. Spørgsmålet var nu,

om der var tale om en arbejdsskade eller om

han selv bar risikoen.

Sagen handlede om afgrænsning af arbejds-

skadesikringslovens dækning, hvorefter en

ulykke eller erhvervssygdom skal være op-

stået ”som følge af arbejdet eller de forhold

arbejdet er foregået under”.

Ankestyrelsen har en mangeårig praksis for,

at en sådan hændelse ikke betragtes som en

arbejdsskade. Politiforbundet havde anket

afgørelsen og anlagt sag i Østre Landsret.

Ankestyrelsens synspunkt var, at der kun

er dækning efter arbejdsskadesikringsloven

ved spisning af mad under en tjenesterej-

se, hvis arbejdsgiveren har påtvunget den

ansatte at spise et konkret sted, her på en

konkret navngivet restaurant i Albanien,

og hvis det er dokumenteret, at der var en

forøget risiko for at få en maveinfektion ved

spisning på den pågældende restaurant den

pågældende dag.

Politiforbundets synspunkt var, at der er

dækning efter loven ved spisning under en

tjenesterejse, hvis spisningen har en nød-

vendig og naturlig forbindelse med arbejdets

udførelse.

Østre Landsret gav politiassistenten med-

hold heri og stadfæstede dermed, at hændel-

sen kunne betragtes som en arbejdsskade.

Juristens kommentarSagen har principiel betydning for alle, der

er på tjenesterejse, hvad enten det er her i

landet eller i udlandet. Det vides ikke, om

dommen søges indbragt for Højesteret.

Totalt ryge-forbud var for meget

SAGEN TOG udgangspunkt i, at

Københavns Lufthavne A/S i 2014

indførte en ny og udvidet rygepo-

litik, som indebar, at medarbejderne ikke

længere måtte ryge på virksomhedens ma-

trikel. Indtil da havde det været tilladt for

medarbejderne at ryge på virksomhedens

matrikel, hvis de var på vej til eller fra ar-

bejde og var iført civilt tøj. Ændringen havde

dels baggrund i ønsket om at være en sund

virksomhed, der begrænsede passiv ryg-

ning, og dels af hensyn til virksomhedens

omdømme overfor omverdenen.

En faglig organisation fandt imidlertid, at

forbuddet mod at ryge, når medarbejderne

gik til og fra arbejde i civil, var for vidtgåen-

de, og anlagde derfor voldgiftssag.

Voldgiftsretten fandt på baggrund af den

generelle samfundsmæssige holdning til

rygning, at det var sagligt at forbyde medar-

bejdere i uniform mm. at ryge på matriklen,

når de var på vej til eller fra arbejde. Men et

forbud mod rygning for medarbejdere, der

ikke bar uniform eller på anden måde kunne

identificeres som ansat i lufthaven, var for

vidtgående.

Der blev i afgørelsen lagt vægt på, at virk-

somhedens matrikel er meget stor (12 mio.

kvadratmeter), at medarbejderne var nødt

til at færdes på matriklen på vej til og fra ar-

bejde, og at medarbejdere i civil ikke kunne

identificeres som ansatte ved Københavns

Lufthavne A/S. Det havde også indflydelse,

at færdslen (og rygningen) fandt sted i med-

arbejdernes fritid, og at rygning var tilladt

for passagerer og andre kunder på lufthav-

nens matrikel.

Resultatet blev, at den faglige organisation

fik medhold i, at virksomheden ikke kunne

forbyde medarbejdere i civil at ryge, når de

gik til og fra arbejde. Forbuddet var derfor i

strid med ledelsesretten.

Juristens kommentarNår rygningen fandt sted i medarbejdernes

fritid og at de i øvrigt ikke kunne identifice-

res som ansatte i virksomheden, forekom-

mer rygeforbuddet vidtgående og ikke drifts-

mæssigt sagligt begrundet. Der er dog også

et signal om, at et ændret samfundsmæssigt

syn på rygning vil kunne påvirke afgørelsen

af fremtidige sager, så de muligvis kunne få

et andet udfald.

RETTEN ER SAT

2066

23


2067

Vi besøger

Atradius DanmarkAtradius, der en gang tilhørte Danmarks Erhvervsfond, er i dag et selskab med varierede og spændende arbejdsdage for de omkring 100 medarbejdere.

SELV OM Atradius på verdens-

plan har omkring 3500 ansatte, så

er man ’blot’ ca. 100 i Danmark.

Men Atradius er også et meget specialiseret

selskab, der arbejder med kreditforsikring,

garanti og inkasso - særlig ved import og

eksport af varer. For Atradius er det vigtigt,

at kunderne bliver behandlet ens og får sam-

me gode service, hvad enten det er en stor

eller mindre kunde.

For Ane-Mette Kofoed, der til dagligt arbej-

der i ’købedatabasen’ og også er formand

for personaleafdelingen, kan selskabets

forhold til kunderne godt minde lidt om

gentleman-aftaler:

”Hos Atradius vil vi gerne vise vores kunder,

at vi er professionelle og seriøse. Vi sørger

for, at alle vores kunder får samme gode

service. Det betyder blandt andet, at vi altid

giver kunderne en god og ærlig forklaring,

f.eks. ved afslag på noget de har ansøgt om.

Det handler om at have en god dialog, og vi

ser det som en gentleman-måde at arbejde

med tingene på”, siger hun.

Aldrig de samme arbejdsdageEn af glæderne ved at arbejde hos Atradius

er ifølge Ane-Mette, at det aldrig er kedeligt

at møde på kontoret, da to dage aldrig er ens:

”Ingen arbejdsdage er de samme. Der kan jo

af Casper Greve

eksempelvis ske det, at en køber eller kunde

må lukke, eller at vi hører rygter om svin-

del. Og så skal vi jo tage affære, f.eks. ved

at sætte vores inkassoafdeling på sagen. Vi

er meget fleksible her”, tilføjer Ane-Mette.

Når det unormale bliver hverdag, så skal der

meget til at bringe medarbejderne ud af fat-

ning – det skulle lige være at IT-systemerne

gik ned. Når der er virkelig travlt, så priori-

terer man sager i kategorier efter hvor kriti-

ske de er: ”Vi laver en første, anden og tredje

prioritet. Det betyder selvfølgelig, at ikke alle

sager kommer lige hurtigt igennem. Men vi

sørger for, at nye kunder i butikken altid

kommer i første række”, fortæller Ane-Mette.

En dejlig arbejdspladsEt arbejde hos Atradius betyder en hverdag i

et internationalt miljø. Koncernsproget er en-

gelsk, og det meste af det daglige arbejde fore-

går da også på engelsk. Nyansatte tages ofte

imod med blomster og tilbydes sidemandsop-

læring, hvor man følger en senior, der lærer én,

hvad man skal være særlig opmærksom på.

Ane-Mette er glad for personalepolitikken i

selskabet: ”Man kan forhandle med sin nær-

meste chef om, hvornår man har ferie. Men

børnefamilier har naturligvis fortrinsret. Der

er respekt for at man kan blive syg, så lang-

tidssyge afskediges ikke bare. Man går ind

og tager en dialog og finder ud af, hvad der er

bedst for vedkommende. Det kan være ved

stress, men også hvis der er tale om en per-

son, der er kommet til skade med arme eller

ben på skiferien”, slutter Ane-Mette Kofoed.

Forsikringsforbundets personaleforening i

Atradius har godt 50 medlemmer, og besty-

relsen har Ane-Mette Kofoed som formand

og Henrik Schledermann som næstformand

og bestyrelsesmedlem. Ane-Mette er også

den lokale tillidsrepræsentant for medlem-

merne i selskabet.

Om AtradiusAtradius NV har 160 kontorer i 50 lan-de verden over med ca. 3.300 ansat-te og en årlig omsætning på omkring 12 milliarder kroner. Atradius NV er grundlagt i Holland i 1925, men i dag del af en koncern med stærke spanske rødder, idet den er ejet af Grupo Catalana Occidente og Grupo Compañía Española de Crédito y Caución. I Danmark går selskabets historie helt tilbage til 1922.

AneMette Kofoed

SELSKABSPROFILEN

24


2068

Vi chatter med Keld Holst fra Thisted ForsikringHvad fik dig til at stille op som formand for perso-naleforeningen i Thisted Forsikring?

Jeg startede med at være næstfor-

mand i personaleforeningen hos Thi-

sted Forsikring, men da vores tidlige-

re formand valgte at stoppe på posten, så var

det naturligt for mig at stille op som formand.

Hvor kommer interessen for det faglige arbejde fra?

Da jeg kom til Thisted Forsikring,

havde jeg meget stor erhvervserfa-

ring med mig fra jobs som pæda-

gogmedhjælper, konstabel i flyvevåbnet, kok,

brandmand, assurandør samt underviser på

FOAK. Noget af det vigtigste jeg lærte herfra

var, at omgangstonen, den gensidige tillid

mellem ledelse og medarbejder samt med-

arbejderne indbyrdes, har stor indflydelse på

kulturen og miljøet på en arbejdsplads. Det

har en vigtig afsmittende virkning på, hvordan

arbejdspladsen udvikler sig og ikke mindst,

hvordan den enkelte medarbejder udvikler sig.

Så derfor er min interesse i det faglige arbejde i

personaleforeningen og Forsikringsforbundet

opstået i kraft af mine egne erfaringer.

Hvad har dine bedste oplevelser som formand været?

Der har været rigtig mange gode

oplevelser, men en vigtig begiven-

hed var, da vores selskab var i krise

for nogle år siden. Her oplevede jeg et helt

fantastisk og enestående sammenhold blandt

medarbejderne i selskabet. Alle gav den gas

og arbejdede hårdt for at få arbejdspladsen

på fode igen.

Hvilke udfordringer har du haft i personalefor-eningen?

En af de vigtigste udfordringer i ar-

bejdet for medlemmerne i Thisted

Forsikring var og er, at få skabt et

godt, tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde

med selskabets direktion og ledelse. Det kan

ikke altid være nemt, men udfordringer er

til for at løses.

En anden af mine udfordringer er, at forvent-

ningsafstemme med kollegerne i selskabet i

forhold til, hvad man som tillidsrepræsentant

kan og må.

Jeg har fuld forståelse for, hvis nogle med-

lemmer en gang imellem undrer sig over,

hvorfor personaleforeningen tilsyneladende

”ikke gør noget”. Men det gør vi altså – hver

eneste gang!

Er Thisted Forsikring en god arbejdsplads?

Efter min mening er Thisted For-

sikring en dejlig arbejdsplads. Vi

har indgået rigtig mange gode po-

litikker og aftaler med ledelsen til fordel for

kollegerne. Men som på så mange andre ar-

bejdspladser, så er der altid plads til forbed-

ringer her og der.

Hvad bruger du din fritid på?

I min fritid kan jeg godt lide at spil-

le musik. Jeg spiller i et par bands,

men det er dog blot til husbehov. At

spille musik sammen med andre er en virke-

lig effektiv måde at stresse af på. Og her er der

med sikkerhed tale om et godt arbejdsmiljø.

af Casper Greve

CHATTEN

25


2045

Ungdoms-netværket i Rom

UNI EUROPA afholder en regional

konference hvert fjerde år – i år var

det i Rom. Forsikringsforbundets

Ungdomsnetværk var repræsenteret, men

desværre glimrede mange af fagforeninger-

ne ved totalt fravær af unge – altså under

35 år. Kun godt 7 pct. af de delegerede på

konferencen var unge – ud af 753 deltagere

var kun 54 unge. Og det er ikke godt nok.

UNI Youth, som Ungdomsnetværker er en

del af, har sat sig som mål at 20 pct. af del-

tagerne på konferencerne skal være unge.

af Kim Faurdal,formand for Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk

Det kæmpede man for i Rom under sloganet

”Ungdommen er fremtiden, men vi er her

også nu”.

Det er vigtig for kontinuiteten i det faglig

arbejde, at der fokuseres på at få de unge

i fagforeningerne med i arbejdet – og med

til konferencerne. Det giver de unge med-

lemmer et talerør, som bedre kan relatere til

dem, og organisationernes ledelser får nem-

mere ved at forstå de yngre medlemmer, når

de deltager aktivt.

For at skabe opmærksomhed omkring pro-

blematikken gennemførte ungdomsafdelin-

gerne i UNI Youth, herunder Ungdomsnet-

værket, en happening, hvor man placerede

billeder af unge, som burde have været med

på konferencen, på 20 pct. af pladserne i

salen.

På konferencen skulle UNI Europas arbejds-

program for de kommende fire år vedtages

sammen med en række ’motions’ – indstil-

linger. UNI Youths mål om 20 pct. repræsen-

tation af unge var også en ’motion’ – og den

blev vedtaget.

Danske HK deltog også på konferencen, og

havde et interessant indlæg omkring organi-

sering. En af deres hovedpointer var at for at

organisere nye og oftest unge havde de gjort

op med gammel vanetænkning. Det svære-

ste for HK havde været at ændre på kulturen

hos de ansatte og tillidsrepræsentanterne.

Ikke så ringePå konferencen var der hyret en tegner, som

på et 2 x 6 meter stort lærred tegnede kon-

ferencen som han hørte og så den – en slags

visuelt referat. Han tegnede blandt andet to

forbundne ringe i blå og orange der til for-

veksling lignede Forsikringsforbundets nye

grafiske identitet. Da vi spurgte ham var sva-

ret, at han ikke havde set vores ringe, men

tænkt på fagforening, forbund, fælleskab,

forene, ’sammen er vi stærkere’ osv. Og så

faldt det ham ganske naturligt at tegne rin-

gene. Han blev overrasket, da vi viste ham

Forsikringsforbundets logo.

LobbyismeLobbyisme over for Europaparlamentet er

en kæmpe opgave, men afgørende vigtig,

hvis vi skal sikre vores medlemmer, også

her i Danmark, vor mellem 70 og 80 pct. af

al lovgivning kommer i dag fra EU. Dermed

er det indlysende, hvor vigtig det er at på-

virke EU-politikerne, så de tager de ’rigtige’

beslutninger for vores medlemmer. Men

det er sådan, at for eneste hver person fag-

foreningerne har til at lave lobbyisme har

virksomhederne hele 1.700 personer. Så der

skal kæmpes for at komme igennem med

sine synspunkter i EU.

UNI Europa ønsker derfor at øge de ressour-

cer, der bruges til lobbyisme. Men der kom-

mer fortsat til at være markant forskel på,

hvad vi kan som organisation, og hvad er-

hvervslivets interesseorganisationer bruger

af ressourcer på til lobbyarbejdet: I fagfor-

eningerne kan vi ganske enkelt ikke match

de summer, som arbejdsgivernes organisa-

tioner og de store selskaber bruger.

Forsikringsforbundets Ungdomsnetværk tog til konference i Rom i marts for at dele erfaringer med andre fagligt aktive unge fra hele Europa – og for at få flere unge med, hvor tingene sker.

Hvad er UNI?UNI Global Union er en globalt arbejdende faglig organisation for servicefagene, herunder også de finansansatte, og repræsenterer omkring 900 fagforeninger med tilsammen over 20 mio. medlem-mer. Inden for finanssektoren repræsenterer man på verdens-plan 237 fagforeninger med over 3 mio. medlemmer. UNI Europa er den europæiske afdeling af UNI Global Union og repræsen-terer over 7 mio. medlemmer. Forsikringsforbundet er medlem af såvel UNI Global Union som af UNI Europa.

Forsikringsforbundets Ungdom-snetværk har kontakt til UNI Youth, som er den afdeling i UNI Global Union, der repræsenterer de unge medlemmer, dem under 35 år.

26


UNGDOM

2069

Vores arbejde fylder meget i vores liv, og det er derfor særlig vigtigt, at arbejdsmiljøet er i orden. Det er netop, hvad AMIR’en er med til at sikre.

VI HAR ALLE et arbejdsmiljø, hver

dag og hele tiden - vi tænker måske

bare ikke så meget over det. Vores

arbejdsmiljø har betydning for, hvordan vi

trives fysisk og mentalt – både sammen og

hver for sig. Af samme grund er det essen-

tielt for vores arbejdsliv, at vi forebygger

arbejdsmiljøproblemer og håndterer de ud-

fordringer, der må være.

Det er arbejdsgiverne, som har det over-

ordnede ansvar for at skabe sikre og sunde

arbejdspladser, men arbejdsmiljørepræ-

sentanterne – de såkaldte AMIR’er – har en

nøglerolle.

Medarbejdernes stemmeArbejdsmiljørepræsentanterne er medar-

bejdernes stemme i arbejdsmiljøarbejdet.

Som AMIR varetager man sine kollegers in-

teresser og samarbejder med ledelsen om at

skabe sikre, sunde og udviklende arbejds-

miljøer. Det gør AMIR’erne dels i det daglige,

hvor de er ”øjnene og ørerne på gulvet”, dels

som medlem af selskabernes arbejdsmiljø-

organisation, hvor de sammen med ledelsen

arbejder strategisk med at udvikle tiltag og

indsatser, der skal styrke arbejdsmiljøet.

Brug din AMIRAMIR’er kan hjælpe kollegaen med at få en

ergonomisk mus, men de kan meget mere

end det. Det er også AMIR’en, der kan give

gode råd om, hvordan man kan trives i stor-

rumskontorer. De kan inspirere til, hvordan

man får sundhed ind i sin arbejdsdag. De

kan vejlede om korrekte arbejdsstillinger

og om arbejdspladsindretning. Og endelig

er det typisk AMIR’erne, der gennemfører

selskabets årlige APV (Arbejdspladsvurde-

ring), hvor de finder ud af, hvilke temaer der

skal sættes fokus på fremadrettet.

Noget for dig?Hvis du interesserer dig for arbejdsmiljø, og

ønsker at give dit bidrag til et bedre arbejds-

miljø til glæde for dig og dine kolleger, så

bør du overveje at stille op som AMIR, næste

gang de skal vælges i dit selskab. Hvornår

der er valg, og hvor mange der er brug for,

afhænger af det enkelte selskab. Samtidig gi-

ver AMIR-rollen en god kontakt til andre i ar-

bejdsmiljøarbejdet og til selskabets ledelse.

AMIR’erne vælges af medarbejderne i den

del af virksomheden, som vedkommende

skal repræsentere i arbejdsmiljøudvalget,

og man vælges typisk for to år af gangen.

Vigtig hjælp til dine kolleger

Som AMIR har du ret til• At få den lovpligtige arbejds-

miljøuddannelse• At deltage i 1½ dags kompe-

tenceudvikling årligt • Beskyttelse på lige fod med

tillidsrepræsentanterne

Som medlem af Forsikrings-forbundet har du desuden adgang til• Sparring, hjælp og støtte fra

Forsikringsforbundets konsu-lent for arbejds miljøområdet

• Sparring med og støtte fra Forsikringsforbundets lokale personaleforening og tillidsre-præsentanter i dit selskab

• Seminarer og temadage om emner indenfor arbejdsmiljø

• Forsikringsforbundets AMIR netværk på Facebook

• AMIR info – en informations-mail fra Forsikringsforbundet med nyheder om værktøjer og lovgivning

af Marie Hein Haslev, konsulent for arbejdsmiljøområdet

Ergonomi

Indeklima

Indretning

Sundhedsfremme

Arbejdsskader

27


ARBEJDSMILJØ

0000

GF-forsikringGeneralforsamlingPersonaleforeningen i

GF Forsikring afholdt generalfor-

samling den 16. marts, hvor besty-

relsen i personaleforeningen blev

genvalgt og fortsætter dermed

uden ændringer. Efter generalfor-

samlingen var der foredrag med

Anders Endahl Mielnicki om em-

net ”Den succesfulde alkoholiker”.

MarcipanbrødsoverskudEfter navneskift fra DFL til For-

sikringsforbundet havde man

hos GF en del marcipanbrød i

overskud. De gik naturligvis til

medlemmerne, som kunne delta-

ge i en lodtrækning om de ekstra

marcipanbrød.

Nordea Liv & PensionÅrsmødeHos Nordea har man afholdt

årsmøde, der denne gang bød

på særdeles relevante tema-

er omkring digitalisering og

fremtidsforskning.

Administrationssystem snurrerNordeas nye administrationssy-

stem, der er blevet kaldt N16, er

blevet udvidet massivt idet der er

lagt endnu flere kunder ind. Hos

Nordea ser man frem til den 1.juli

2016, hvor selskabet påbegynder

den første store konvertering af

eksisterende kunder til det nye

system.

TrygTillidsrepræsentant- barselsvikar I starten af maj sker der en fami-

lieudvidelse hos tillidsrepræsen-

tant Stephanie Ogle og hun har

sidste arbejdsdag før sin barsel

den 6. maj. Under hendes barsel

varetager Nana Erstling tillidsre-

præsentants-opgaverne frem til

slutningen af juni, hvor hun selv

går på barsel.

Ny tillidsrepræsentantKim Simonsen Lundgaard blev

valgt som ny tillidsrepræsentant

hos Tryg i Aarhus. Kim har ni års

erfaring som medarbejder i Tryg.

MedaljeoverrækkelseTirsdag d. 16. februar modtog den

tidligere tillidsvalgte og nu pen-

sionerede Anne Lise Abildgaard

en fortjenstmedalje i sølv, som

tak for 40-års uafbrudt tjeneste.

Med medaljen fulgte et diplom og

medaljens forside er prydet med et

portræt af Dronningen mens der

på bagsiden står ordet ”Fortient”.

HvervekampagneIgennem april måned førte Tryg

en lokal kampagne for at få flere

medlemmer i personaleforenin-

gen og Forsikringsforbundet.

Kampagnen hed - ”Køb en forsik-

ring til dit arbejdsliv”. Der kom

flere nye medlemmer, der som

velkomstgave modtog lækre sager

fra Summerbird og en kagemand

til uddeling i deres afdelinger.

GjensidigeFlytning med brunchI midten af marts måned flytte-

de Mondux motorcykelforsikring

ind i Gjensidiges hus, der ligger

i Københavns Sydhavn. Indflyt-

ningen blev fejret med en stor

fælles brunch i kantinen, hvor de

omkring 40 nye kolleger blev budt

velkomne i ”Gjensidige familien”.

TopdanmarkPåskeharen kom med lakridsæg og træningselastikkerTrivselsudvalget og arbejdsmil-

jøorganisationen i Topdanmark

har valgt at sætte fokus på ”be-

vægeapparatet”, og derfor fik alle

medarbejdere en træningselastik

i påskegave sammen med et stort

æg fyldt med lækre lakridsæg.

På intranettet vil der henover de

næste uger køre en kampagne

med gode råd til, hvordan med-

arbejderne kan bruge træning-

selastikken og få strukket ud.

Kampagnen indeholder blandt

andet film med forskellige ela-

stikøvelser, som man kan lave i

arbejdstiden – siddende på kon-

torstolen eller stående.

Svindelkonsulenten kommer til VibyDen 26. april bød personalefor-

eningen medlemmerne velkom-

men til en spændende aften med

en af Topdanmarks svindelkon-

sulenter, der uden tvivl kunne

fortælle en masse gode historier

fra hverdagen - fyldt med både

forsikringssvindlere og uskyldige

forsikringstagere.

FDCGeneralforsamlingHos FDC afholdt personalefor-

eningen generalforsamling i mid-

ten af marts. Den blev skudt i gang

kl. 16.00 med 31 deltagere fra FDC,

og med en repræsentant fra For-

sikringsforbundet i form af juri-

disk konsulent Morten Vadstrup.

Generalforsamlingen gav

genvalg til Johnny Hansen som

formand og med yderligere gen-

valg til bestyrelsesmedlemmer,

revisor og revisor suppleant. Der

var en god debat og tilbagemel-

dinger til bestyrelsen. Mødet

sluttede af med spisning.

Engageret sagsbehandler med potentiale I Forsikring & Pensions afdeling DFIM/FAH/FUH behandler vi på baggrund af diverse garantiord-ninger ting- og personskader forvoldt af uforsikrede og ukendte motorkøretøjer, hunde og heste samt udenlandske motorkøretøjer.

Vi har travlt med mange spændende sager, og derfor søger vi nu en ny kollega, der kan hjælpe os med sagsbehandlingen. Vi sørger for en grundig oplæ-ring, men det er vigtigt, at du har interesse for og grundlæggende erfaring med autoområdet.

Ansøgningsfrist den 16. maj 2016. Læs mere om jobbet og om Forsikring & Pension på www.FogP.dk/om-os/job

Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup

28


LOKALT

0000

Nykredit ForsikringGjensidige under andet navnDer har længe eksisteret et sel-

skab ved navn Nykredit Forsik-

ring og senest har der været lidt

medieskriveri om dem, fordi dette

selskab scorede ret lavt i en un-

dersøgelse af, hvad kunderne sy-

nes om selskaberne. Men hvem er

egentlig Nykredit Forsikring?

Selskabet er en del af Gjensidige

Forsikring, altså et selvstændigt

brand under Gjensidige. Der er

afsat medarbejdere hos Gjen-

sidige, der håndterer arbejdet i

engagement - erfaring - ekspertise

Overvejer du et jobskifte?Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren:

I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering inden for forsikring, og vi har dermed et solidt og bredt netværk i branchen.

Vi arbejder aktivt med en emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst til at stå i første linje til nye jobmuligheder.

Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV på:[email protected]

Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på www.centrum-personale.dk under ”Ledige stillinger”.

Du er også altid velkommen til at kontakte Tine Nissen Kornum på: 33 24 40 80.

5 3 7 9 4 8 1 6 28 1 9 6 7 2 4 5 36 4 2 1 3 5 8 9 71 7 3 5 8 6 2 4 92 9 6 4 1 3 5 7 84 8 5 2 9 7 6 3 19 2 8 3 6 4 7 1 53 5 4 7 2 1 9 8 67 6 1 8 5 9 3 2 4

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

5 3 7 9 4 8 1 6 28 1 9 6 7 2 4 5 36 4 2 1 3 5 8 9 71 7 3 5 8 6 2 4 92 9 6 4 1 3 5 7 84 8 5 2 9 7 6 3 19 2 8 3 6 4 7 1 53 5 4 7 2 1 9 8 67 6 1 8 5 9 3 2 4

9 5 6 2 8 1 3 4 74 8 2 3 6 7 1 9 53 1 7 4 5 9 6 8 25 9 1 8 7 3 2 6 48 2 3 6 9 4 5 7 17 6 4 1 2 5 8 3 96 3 5 7 4 2 9 1 82 7 8 9 1 6 4 5 31 4 9 5 3 8 7 2 6

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

9 5 6 2 8 1 3 4 74 8 2 3 6 7 1 9 53 1 7 4 5 9 6 8 25 9 1 8 7 3 2 6 48 2 3 6 9 4 5 7 17 6 4 1 2 5 8 3 96 3 5 7 4 2 9 1 82 7 8 9 1 6 4 5 31 4 9 5 3 8 7 2 6

2 8 5 6 7 1 4 9 39 1 7 5 4 3 8 2 64 6 3 2 8 9 1 5 73 7 8 4 6 2 9 1 56 5 2 9 1 7 3 4 81 4 9 8 3 5 6 7 25 2 4 3 9 8 7 6 17 3 6 1 5 4 2 8 98 9 1 7 2 6 5 3 4

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

2 8 5 6 7 1 4 9 39 1 7 5 4 3 8 2 64 6 3 2 8 9 1 5 73 7 8 4 6 2 9 1 56 5 2 9 1 7 3 4 81 4 9 8 3 5 6 7 25 2 4 3 9 8 7 6 17 3 6 1 5 4 2 8 98 9 1 7 2 6 5 3 4

SOS InternationalNy næstformand i personaleforeningenEt hverv som tillidsrepræsentant

kan føre til en spændende kar-

riere, som det er sket for Rune

Sixtus Glæser. Rune har hidtil

været næstformand i personale-

foreningen i SOS International og

tillidsrepræsentant, men har tak-

ket ja til et job som teamleder. Han

trækker sig dermed fra det faglige

arbejde, men forbliver medlem af

Forsikringsforbundet.

Personaleforeningen kan derfor

byde velkommen til Christina R.

Christophersen, tillidsrepræsen-

tant og medlem af personalefor-

eningens bestyrelse, der er ud-

nævnt til ny næstformand.

Nykredit Forsikring, men alle er

placeret i Gjensidiges hovedkon-

tor i Sydhavnen. Om det er årsa-

gen til, at kunderne savner mere

nærkontakt vides ikke, men det er

i hvert fald, hvad de melder ud i

tilfredshedsundersøgelsen.

Købstædernes ForsikringNy tillidsrepræsentantDer har været generalforsamling

i Personaleforeningen i Købstæ-

dernes Forsikring. Her blev Clau-

dia Marquard Sønderskov valgt

ind som ny tillidsrepræsentant i

afdelingen i Aarhus. Claudia har

tidligere været ansat i Tryg, hvor

hun også var tillidsrepræsentant

og kommer dermed med god erfa-

ring i opgaverne.

If… ForsikringVinder af grøn prisDen 1. marts modtog If prisen

som ”Årets grønne indkøber

2015” af Miljømærkning Dan-

mark. Prisen gik til If på bag-

grund af deres dedikerede og

vedholdende indsats for at pro-

filere og udbrede kendskabet til

miljømærkede produkter i hele

Norden.

Tid til fitnessI starten af året åbnede If for

et spritnyt fitnesscenter på 500

kvm. Centret er fyldt med mu-

ligheder for grundig træning,

herunder løbebånd, crosstra-

inere, håndvægte, en yogasal

og spinningcykler – det hele til

stor glæde for de ansatte.

Stadig plads til kagePå trods af indvielsen af et

nyt fitnesscenter og fokus på

sundhed, så skulle det ikke stå

i vejen for lidt uddeling af søde

sager fra personaleforenin-

gen. Vinder af kagedamen for

februar gik til Helle Platen Fre-

deriksen, mens Henrik Bengts-

son løb med kagemanden for

marts.

29


Sudoko løsning (Fra side 35)

0000

DER ER MANGE MÅDER AT DELE PÅ...

Få viden om dine uddannelsesmuligheder på www.forsikringsakademiet.dk

HOS OS ER VIDENSDELING

DEN MESTANVENDTE!

MedlemsarrangementerDu finder Forsikringsforbundets med-lemsarrangementer med alle oplysnin-ger om tid, sted og tilmelding på forsik-

ringsforbundet.dk under Arrangementer – vælg type ’Medlemsarrangementer’. Der tages forbe-hold for overbookede arrangementer og kurser.

Nå dine karrieremål med LinkedInBliv overbevist om at LinkedIn er værd at bru-

ge tid på. Få indsigt i hvordan LinkedIn bliver

brugt til rekruttering. Få optimeret din profil,

og lær at forbind til de rigtige personer.

10. maj, IDA Mødecenter, København V

25. oktober, IDA Mødecenter, København V

Netværk - sådan kommer du i gangKurset er en enestående mulighed for at lære,

hvor nemt du kan netværke dig til markant

større succes. Hurtigere, mere effektivt og mere

målrettet end du nogensinde har gjort før.

12. oktober, IDA Mødecenter, København V

Tag hånd om dit arbejdsliv (2-dags kursus)

At være i arbejde betyder for de fleste rigtig

meget, og skal man føle sig værdifuld i jobbet,

er der mange ting, som skal harmonere. På for-

skellige tidspunkter kan det også være forbun-

det med en overvejelse om: Hvordan bevarer

jeg arbejdsglæden? Hvordan kan jeg fortsat

udvikle mig? Hvordan finder jeg den rette ba-

lance mellem arbejdsliv og familieliv? Er jeg på

rette ’hylde’? Skulle jeg måske overveje at finde

mig et andet job, eller skal jeg tale med min

arbejdsplads om eventuelle andre muligheder?

3. og 4. oktober, IDA Mødecenter, København V

Få jobbet – vejen til den gode ansøgningKurset giver overblik over hvordan en moderne

jobansøgning med tilhørende målrettet CV kan

skrives.

23. maj, IDA Mødecenter, København V

14. september, IDA Mødecenter, København V

1. november, IDA Mødecenter, København V

30


ARRANGEMENTER

0000

Tryghed i hverdagenAt sikre sin lønindkomst giver dig ro til at få styr på din arbejdssituation, hvis du bli-

ver opsagt fra dit job. I samarbejde med Topdanmark tilbyder Forsikringsforbundet

sine medlemmer markedets mest attraktive lønsikring, som giver dig mulighed for at

besvare op til 85 pct. af din nuværende løn, hvis du mister jobbet. Lønsikringen er et

godt supplement til dagpenge fra en A-kasse, men der er ikke krav om, at du er medlem

af en A-kasse for at tegne den.

• Du kan få udbetalt op til 40.000 kr./md. før skat

- alt efter størrelsen af din nuværende løn

• Du får skattefradrag for den pris, du betaler for forsikringen

• Du kan købe Lønsikring, hvis du bor i Sverige og arbejder i Danmark

Læs mere på www.forsikringsforbundet.dk under menuen Services/Lønsikring.

31


PAUSE

Region Midt/ØstForedrag med Lindy Aldahl fra DR’s seersucces – ’Rigtige Mænd’.Mød den altid grinende og kække

humørbombe, Lindy Aldahl, der i DR’s se-

ersucces ’Rigtige Mænd’ tog danskerne med

storm. Der er lagt op til et foredrag med

højt humør og masser af anekdoter fra pro-

grammet og om Lindys livsstilsændring.

Det bliver med garanti ikke kedeligt!

Arrangementet bliver afholdt 23. maj fra kl.

17.30-21.00 på Orkideen i Aalborg. Tilmeldings-

frist er 17. maj.

Læs mere – og tilmeld dig arrangementet på

hjemmesiden under Regionale arrangementer.

3 29 7 2 5

6 4 3 5 8 97

2 9 1 3 5 85 9 7 6 18 6

3 1 9 67 1 8 5 3 2

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

3 29 7 2 5

6 4 3 5 8 97

2 9 1 3 5 85 9 7 6 18 6

3 1 9 67 1 8 5 3 2

9 8 3 42 7 9

3 1 56 4

8 6 9 14 2

82 7 9

4 9 5 7

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

9 8 3 42 7 9

3 1 56 4

8 6 9 14 2

82 7 9

4 9 5 7

2 17 8

6 3 8 5 73 2 5

2 9 41 9 5

9 8 7 12

3

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

2 17 8

6 3 8 5 73 2 5

2 9 41 9 5

9 8 7 12

3

Træt og sløv på jobbet?

Prøv med YoutubeEN SJOV Youtube-video kan hurtigt hjælpe

på dit humør, når du er på arbejde – og du be-

høver ikke at have dårlig samvittighed over

det. Nye forsøg fra England viser nemlig, at

du løser dine arbejdsgaver mere effektivt,

hvis du er i godt humør. Det meget videnska-

belige forsøg gik ud på at vise en sjov video

til en forsøgsgruppe og en ligegyldig video

til en anden forsøgsgruppe, og så lade de to

grupper løse en opgave. Det viste sig, at den

gruppe, der havde set den sjove video, ar-

bejdede 12 procent mere effektivt end den

gruppe, som havde set en ligegyldig video.

Det er kendt, at glade medarbejdere giver

bedre produktivitet. En forskningsrapport

fra Nordisk Råd viser, at der er en statistisk

sammenhæng mellem de virksomheder,

som har en høj produktivitet og et velfun-

gerende arbejdsmiljø.

Så måske skulle din chef ligefrem opfordre

til, at du ser en Youtube-video, men husk at

den skal være rigtig sjov!

Medlemsundersøgelse om den kommende overenskomst:

Hvad mener du?SOM MEDLEM af Forsikringsforbundet tæller din mening, når der i starten af 2017

skal forhandles ny overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

Når du læser dette er der via e-mail udsendt besked til medlemmerne om, hvordan

du deltager i en medlemsundersøgelse. Undersøgelsen sætter fokus på dine hold-

ninger til væsentlige emner for de kommende overenskomstforhandlinger, nemlig

tryghed, kompetence og fleksibilitet.

Hvis du ikke har modtaget e-mailen, så gå ind på

www.forsikringsforbundet.dk, hvor du finder informa-

tion om, hvordan du kan deltage. Her kan du også logge

ind og tjekke at vi har din korrekte e-mailadresse. Log

ind (typisk med dit medlemsnummer og din fødsels-

dato) og klik på ”Rediger profil” øverst i login-feltet.

Medlemsundersøgelsen er som altid helt anonym,

men hvis du ved afslutningen af din besvarelse skri-

ver din e-mailadresse, så deltager du automatisk i

lodtrækningen om iPads og gavekort.

Du kan svare på medlemsundersøgelsen frem til-og-med den 10. maj.

Facebook-politietFACEBOOK HAR VÆRET ’NEDE’ (ude af

drift/utilgængelig) nogle gange og i despe-

ration over ikke at kunne læse om vennerne,

så har nogle brugere omkring i verden valgt

at ringe til politiet. Politiet har flere steder

valgt at lægge beskeder på Twitter, som f.eks.

i Texas, hvor Houston Police skrev ”Lad ven-

ligst være med at ringe til politiet om #face-

bookdown. Vi er lige så kede af det som du

er, men kan ikke fikse Facebook”. I England

har politiet i Kingston skrevet: ”Ja, vi kan be-

kræfte at Facebook er nede, men du skal ikke

ringe til os! Sikke en fantastisk mulighed for

at tilbringe lidt tid sammen med din fami-

lie”. I Australien har Queensland Police taget

humoren i brug: ”Er der nogen, der venligst

kan ringe til os lige nu og beskrive i detaljer,

hvad de spiser til morgenmad, for Facebook

er nede og vi kan ikke holde det ud”.

”For at undgå kollision påkørte jeg den anden bil.”

”Jeg kørte på en lygtepæl, som jeg ikke opdagede, fordi den var skjult af fodgængere.”

Sjove skadesanmeldelser

Afsender: Forsikringsforbundet, Otto Mønsteds Gade 5, 1571 København V

Id nr.: 42842

kin

dly

.dk

Forsikring nr. 02-2016

Documents

Transcript of Forsikring nr. 02-2016