Begunstigelse i pension og forsikring - ku

Begunstigelse i pension_thumbjpg

Begunstigelse i pension og forsikring

Lennart Lynge AndersenLisbeth Faurdal


Lov om visse civilretlige forhold mvved pensionsopsparing i pengeinstitutter

Forsikringsaftalelovens sectsect 102-118

Koslashbenhavn 2004


copy 2004 Lennart Lynge Andersen og Lisbeth Faurdal

og GEC Gads Forlag Aktieselskabet af 1994 Koslashbenhavn

Alle rettigheder forbeholdes

Ingen del af denne bog maring gengives lagres i et soslashgesystem

eller transmitteres i nogen form eller med nogen midler

grafi sk elektronisk mekanisk fotografi sk indspillet paring

plade eller baringnd overfoslashrt til databanker eller paring anden maringde

uden forlagets skriftlige tilladelse

Enhver kopiering fra denne bog maring kun ske efter reglerne

i lov om ophavsret af 14 juni 1995 med senere aeligndringer

Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser

Omslag Henrik Wuumlrtz

Sats og tryk Narayana Press Gylling

1 udgave 1 oplag 2004

Gads Forlag

Klosterstraeligde 9

1157 Koslashbenhavn K

Tlf 77 66 60 00

Fax 77 66 60 01

wwwgjellerupcom

e-mail sekrgads-forlagdk

ISBN 87-13-04921-6

5

Forord

Forsikringsaftaleloven har siden dens gennemfoslashrelse i 1930 reguleret en raeligkke sposlashrgsmaringl om begunstigelsesindsaeligttelse i livsforsikringsvirk-somheder og i 1996 blev der gennemfoslashrt en tilsvarende lovgivning for pengeinstitutter nemlig raquolov om visse civilretlige forhold mv ved pensionsopsparing i pengeinstitutterlaquo Ordene daeligkker foslashrst og fremmest over at der blev givet regler om pensionskontohaveres indsaeligttelse af begunstigede paring en pensionskonto kontohavers raringden over kontoen samt om kreditorernes retsstilling

Lennart Lynge Andersen har tidligere udarbejdet en kortfattet kommen-tar til 1996-loven (1 udg 1996 og 2 udg 1999) Lisbeth Faurdal er nu indtraringdt som medforfatter og bogens titel er aeligndret Det sker for at tilkendegive at bogen nu i videre omfang sammenholder de tilsvarende bestemmelser i forsikringsaftaleloven med bestemmelserne i 1996-loven Desuden behandler vi fl ere steder pensionsinstitutternes raringdgivningsfor-pligtelse i relation til begunstigelser ligesom skattereglernes indfl ydelse paring begunstigelsesindsaeligttelser gennemgarings

Der er ikke taget hensyn til materiale der er kommet efter den 15 august 2004

Koslashbenhavn september 2004

Lennart Lynge Andersen Lisbeth Faurdal

Indhold

Forkortelser 8

Lov nr 293 af 24 april 1996 om visse civilretlige forhold mv ved pensions-opsparing i pengeinstitutter 9

Indledning 14

1 Retsstillingen foslashr pensionsbeskatningsloven 15

2 Pensionsbeskatningsloven og dennes forarbejder 17

3 AEliggteskabsudvalgets overvejelser 20

4 Den videre udvikling 28

5 Forholdet til reglerne om aeliggtefaeliglleskifte 30

6 Pensionsbeskatningsloven 32

7 Den parlamentariske gang (1996) 32

8 Hvilke problemer har man loslashst 34

9 Udviklingen 1996-2004 37

10 Bogens systematik 37

Notat om sammenhaeligngen med pensionsbeskatningsloven 38

Kommentar 47

Kapitel 1Lovens anvendelsesomraringde 49

Kapitel 2Indsaeligttelse af begunstigede 55

Kapitel 3Kreditorforfoslashlgning 129

Kapitel 4Ikrafttraeligden mv 139

Forsikringsaftalelovens sectsect 102-118 (lovteksten) 152

Afgoslashrelsesregister 157

Litteraturfortegnelse 160

Stikordsregister 164

8

Forkortelser

A Assurandoslashr-Societetets responsa

B Byretsdom

Bogudgaven Kommentarer til danske hoslashjesteretsdomme 1950-1962 (1964)

A Drachmann Bentzon og Knud Christensen Lov om forsikringsaftaler (2 udg 1952-1954)

FED Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling

Lyngsoslash Forsikringsaftaler Preben Lyngsoslash Forsikringsaftaleloven med kom-mentarer (4 udg 1992)

Lyngsoslash Forsikringsret Preben Lyngsoslash Dansk Forsikringsret (7udg 1994)

Munksgaard Nielsen CC Munksgaard Nielsen Begunstigelsesinstituttet (2002)

NJA Nyt Juridisk Arkiv

NRT Norsk Rettstidende

Joslashrgen Noslashrgaard Afhandlinger Joslashrgen Noslashrgaard i studenterafhandlinger til Ugeskrift for Retsvaeligsen (1967)

Joslashrgen Noslashrgaard Arveret Joslashrgen Noslashrgaard i Irene Noslashrgaard mfl Arveret (3 udg 1998)

SH Soslash- og Handelsrets dom

TFA Tidsskrift for Familie og arveret

TfR Tidsskrift for Rettsvitenskap

U Ugeskrift for Retsvaeligsen

V Vestre Landsrets dom

Oslash Oslashstre Landsrets dom

9

Lov nr 293 af 24 april 1996 om visse civilretlige forhold mv ved pensionsopsparing i pengeinstitutter

Kapitel ILovens anvendelsesomraringde

sect1 Loven gaeliglder for opsparing i pensionsoslashjemed og rateopsparing i pensionsoslashjemed i pengeinstitutter naringr opsparingsordningen opfylder

betingelserne for skattemaeligssig begunstigelse i afsnit I kapitel 1 i lov om be-skatningen af pensionsordninger mv (pensionsbeskatningsloven) Stk 2 Ved et pengeinstitut forstarings i denne lov et institut hvori der kan oprettes pensionsordninger som naeligvnt i stk 1 jf pensionsbeskatningslovens sect 11 A og sect 12

Kapitel 2Indsaeligttelse af begunstigede

sect2 Kontohaveren kan saringvel ved opsparingsordningens oprettelse som senere indsaeligtte en begunstiget I saring tilfaeliglde udbetales de opsparede

midler umiddelbart til denne i tilfaeliglde af kontohaverens doslashd Stk 2 Kontohaveren kan tilbagekalde indsaeligttelsen hvis der ikke over for den begunstigede er givet afkald herparing Kontohaverens ret til at tilbagekalde begunstigelsen garingr ikke over paring den paringgaeligldendes arvinger eller doslashdsbo

sect3 Indsaeligttelse af en begunstiget og tilbagekaldelse af saringdan indsaeligttelse er kun gyldig saringfremt den skriftligt meddeles pengeinstituttet eller

optages i eller paringtegnes pensionsopsparingsaftalen af pengeinstituttet

10

sect4 Naringr ingen begunstiget er indsat og de opsparede midler skal udbetales ved kontohaverens doslashd tilfalder midlerne doslashdsboet

Stk 2 Har kontohaveren indsat en begunstiget som ikke er tvangsarving og efterlades aeliggtefaeliglle livsarvinger eller arveberettigede adoptivboslashrn eller disses livsarvinger skal de opsparede midler for saring vidt angaringr de naeligvnte per-soners ret til boslod og tvangsarvelod behandles som tilhoslashrende doslashdsboet og som tillagt den begunstigede ved testamente Dette gaeliglder dog ikke saringfremt kontohaveren har givet afkald paring sin ret til at tilbagekalde indsaeligttelsen af den begunstigede Stk 3 Har nogen forinden de opsparede midler i medfoslashr af sect 2 er udbetalt til den begunstigede over for pengeinstituttet ved forevisning af vielsesattest skifteudskrift eller lignende behoslashrigt godtgjort at hoslashre til de i stk 2 naeligvnte efterladte og i denne egenskab gjort indsigelse mod at saringdan udbetaling sker maring pengeinstituttet ikke udbetale de opsparede midler forinden det ved forlig eller retslig afgoslashrelse mellem den begunstigede og de efterladte er afgjort hvem der har ret til de opsparede midler Dog har pengeinstituttet altid ret til at udbetale til den begunstigede indtil en tredjedel af de opsparede midler el-ler saringfremt den paringgaeligldende soslashrger for kontohaverens begravelse et passende beloslashb til daeligkning af udgifterne herved

sect5 Ved fortolkning af de bestemmelser hvorved en begunstiget indsaeligt-tes gaeliglder hvis ikke andet fremgaringr af omstaeligndighederne reglerne i

stk 2-5 naringr de opsparede midler skal udbetales ved kontohaverens doslashd Stk 2 Er kontohaverens aeliggtefaeliglle indsat som begunstiget er det den aeligg-tefaeliglle med hvem kontohaveren ved sin doslashd levede i aeliggteskab der anses som begunstiget Stk 3 Har kontohaveren indsat sine boslashrn om begunstigede anses den paringgaeligldendes livsarvinger derunder adoptivboslashrn og disses livsarvinger som begunstigede hver for den andel arveloven tildeler vedkommende Stk 4 Er kontohaverens arvinger indsat som begunstigede tager enhver af dem del i de opsparede midler efter det forhold hvori den paringgaeligldende i henhold til testamente eller loven er arveberettiget efter kontohaveren Stk 5 Har kontohaveren indsat sine raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo som begun-stigede anses den paringgaeligldendes aeliggtefaeliglle som indsat eller hvis saringdan ikke efterlades den paringgaeligldendes boslashrn eller hvis ej heller saringdanne efterlades den paringgaeligldendes arvinger jf reglerne i stk 2-4

Lov nr 293

11

sect6 Er en bestemt person indsat som begunstiget bortfalder begunstigelsen hvis de opsparede midler skal udbetales ved eller efter kontohavers

doslashd og den begunstigede ikke overlever denne

sect7 Skal efter aftalen de opsparede midler udbetales enten naringr konto-haveren doslashr eller mens den paringgaeligldende lever anses indsaeligttelse af

en begunstiget som kun gaeligldende for doslashdsfaldet

sect8 Indsaeligttelse af en begunstiget medfoslashrer ingen indskraelignkninger i konto-haverens ret til at forlange vaeligrdien af opsparingsordningen udbetalt

Stk 2 Har kontohaveren over for den begunstigede givet afkald paring at til-bagekalde begunstigelsen anses den paringgaeligldende ogsaring for at have fraskrevet sig retten til uden den begunstigedes samtykke at raringde saringledes over opsparings-ordningen at den begunstigedes ret derved indskraelignkes eller forspildes

sect9 Saring laelignge pensionsbegivenheden ikke er indtraringdt kan den begunsti-gede selv om begunstigelsen er gjort uigenkaldelig ikke overdrage

pantsaeligtte eller paring anden maringde raringde over sit krav

sect10 Fremgaringr det af en rateopsparingsordning at de opsparede midler ikke skal udbetales umiddelbart ved den paringgaeligldendes doslashd men foslashrst

paring et senere tidspunkt indtraeligder den begunstigede saringfremt intet andet fremgaringr af forholdet ved kontohaverens doslashd i dennes ret efter aftalen

Kapitel 3Kreditorforfoslashlgning

sect11 Hverken kontohaverens eller den begunstigedes ret over for penge-instituttet kan goslashres til genstand for retsforfoslashlgning fra deres kre-

ditorers side jf dog sect 12

Lov nr 293

12

sect12 Kommer kontohaveren under konkurs og fi ndes det at den paring-gaeligldende i loslashbet af de sidste 3 aringr inden fristdagen til betaling af

indskud paring en opsparingsordning omfattet af denne lov har anvendt et efter den paringgaeligldendes formuetilstand paring det tidspunkt betalingen fandt sted ufor-holdsmaeligssigt stort beloslashb kan konkursboet over for pengeinstituttet forlange at det for meget erlagte indbetales i boet for saring vidt det kan udredes af op-sparingsordningens vaeligrdi Stk 2 Er de opsparede midler forfaldne uden at vaeligre udbetalt inden frist-dagen eller forfalder de under konkursbehandlingen kan konkursboet under de i stk 1 naeligvnte betingelser forlange en tilsvarende del af de opsparede midler indbetalt til boet Stk 3 Stk 1 og 2 gaeliglder uanset om der er indsat en begunstiget og uanset om kontohaveren har forpligtet sig til ikke at tilbagekalde begunstigelsen Har den begunstigede betalt vederlag for indsaeligttelsen er den paringgaeligldende berettiget til af boet at kraeligve dette tilbage Saringfremt den begunstigede har faringet udbetalt de opsparede midler kan boet goslashre kravet gaeligldende mod denne

Kapitel 4Ikrafttraeligden mv

sect13 Loven traeligder i kraft den 1 juli 1996 Stk 2 sect 12 fi nder kun anvendelse paring pensionsaftaler som er indgaringet efter lovens ikrafttraeligden Stk 3 sect 15 fi nder kun anvendelse paring pensionsaftaler som er indgaringet foslashr lovens ikrafttraeligden naringr udbetalingstidspunktet er fastsat til den 1 juli 1996 eller senere

sect14 I lov om beskatningen af pensionsordninger mv jf lovbekendtgoslash-relse nr 683 af 9 august 1995 som aeligndret senest ved lov nr 1106

af 20 december 1995 foretages foslashlgende aeligndringer

1 sect 11 A stk 1 nr 6 affattes saringledes 1)

raquo6 Der kan ikke traeligffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens doslashd til andre end kontohaverens raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo jf sect 5 stk 5 i lov om

Lov nr 293

13

visse civilretlige forhold mv ved pensionsopsparing i pengeinstitutter eller kontohaverens aeliggtefaeliglle fraskilte aeliggtefaeliglle en navngiven person der har faeliglles bopaeligl med kontohaveren ved indsaeligttelsen kontohaverens livsarvinger stedboslashrn eller stedboslashrns livsarvingerlaquo

2 sect 12 stk 1 nr 4 affattes saringledes 1)

raquo4 Der kan ikke traeligffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens doslashd til andre end kontohaverens raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo jf sect 5 stk 5 i lov om visse civilretlige forhold mv ved pensionsopsparing i pengeinstitutter eller kontohaverens aeliggtefaeliglle fraskilte aeliggtefaeliglle en navngiven person der har faeliglles bopaeligl med kontohaveren ved indsaeligttelsen kontohaverens livsarvinger stedboslashrn eller stedboslashrns livsarvingerlaquo

sect15 I lov om rettens pleje jf lovbekendtgoslashrelse nr 905 af 10 november 1992 som aeligndret senest ved lov nr 903 af 29 november 1995

foretages foslashlgende aeligndring

1 sect 512 stk 3 2 pkt affattes saringledes

raquoReglerne om fritagelse for retsforfoslashlgning i lov om tilsyn med pensionskasser samt i lov om forsikringsaftaler og lov om visse civilretlige forhold mv ved pensionsopsparing i pengeinstitutter beroslashres ikke heraflaquo

sect16 Loven gaeliglder ikke for Faeligroslasherne og Groslashnland men kan med undta-gelse af sectsect 14 og 15 ved kongelig anordning saeligttes i kraft for disse

landsdele med de afvigelser som de saeligrlige faeligroslashske og groslashnlandske forhold tilsiger

1) Bestemmelserne fi k en aeligndret affattelse dels ved lov nr 143 af 17 marts 1999 om aeligndring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven (med virkning fra den 1 juli 1999) dels ved lov nr 457 af 9 juni 2004 om aeligndring af pensionsbeskatningsloven (med virkning fra den 11 juni 2004)

Lov nr 293

14

Indledning

1996-loven om visse civilretlige forhold mv ved pensionsopsparing i pengeinstitutter tager stilling til nogle sposlashrgsmaringl der har vaeligret droslashf-tet siden 1960rsquoerne Loven omfatter kapitalpensioner og ratepensioner i penge institutter og den drejer sig navnlig om pensionskontohavers adgang til med bindende virkning over for kreditorer (og naeligrstaringende) at indsaeligtte begunstigede kontohavers adgang til at raringde over pensions-kontoen samt kreditorernes retsstilling

Loven har saringledes en vis historisk balast Dertil kommer at loven i det vaeligsentlige er en overfoslashrsel af tilsvarende regler i forsikringsaftalelovens sectsect 102-110 og sectsect 116-117 der har eksisteret siden 1930 og da loven samtidig er taeligt knyttet sammen med pensionsbeskatningsloven har vi valgt at indlede kommentaren til lovens enkeltregler med en oversigt over de hidtidige overvejelser der kan have fortolkningsmaeligssig rele-vans2) Paring baggrund af sammenhaeligngen med forsikringsaftaleloven og pensionsbeskatningsloven indledes der ogsaring med et afsnit om sam-menhaeligngen med de skatteretlige regler og efter hver bestemmelse i 1996-loven kommenterer vi eventuelle forskelle mellem 1996-loven og forsikringsaftaleloven

Inden denne oversigt kan det maringske vaeligre nyttigt meget kort at naeligvne hvad der er essensen af 1996-loven En kapitalpension eller ratepension oprettes med det principielle sigte at kontohaver ved pensionsalderen skal have opsparet en sum penge Det sigte fremmes ved at lovgivnin-gen i skattemaeligssig henseende er favourabel mod kontohaver og at det i civilretlig henseende gaeliglder at kontohavers kreditorer ikke kan foretage udlaeligg eller modregning i kontoen

Retsreglerne vender ikke det blinde oslashje til at nogle kontohavere vil afgaring ved doslashden inden pensionsalderen Der gaeliglder derfor regler om at konto-

2) Oversigten bygger til dels paring og agravejourfoslashrer s 14 ff i Lennart Lynge Andersen Pengein-stitutters modregning i saeligrlige indlaringn (1988) Se ogsaring Joslashrgen Noslashrgaard Indsaeligttelse af begunstigede i kapital- og ratepensionsordninger (Festskrift til Laurits Ringgaringrd (1989) s 137 ff)

Retsstillingen foslashr pensionsbeskatningsloven

15

haver har ret til (men ikke pligt til) at indsaeligtte en eller fl ere fysiske per-soner som begunstiget En gyldig begunstigelsesklausul indebaeligrer at ud-betalingen tilfalder den begunstigede uden om kontohaverens doslashdsbo

1 Retsstillingen foslashr pensionsbeskatningslovenSposlashrgsmaringlet om kreditorforfoslashlgning i pensionsmidler har selvsagt fore-ligget latent siden man ndash i hvert fald fra 1930rsquoerne ndash accepterede at der med skattemaeligssig begunstigelse kunne foretages opsparing i pensions-oslashjemed Den mest almindelige ordning er helt frem til vore dage garinget ud paring at en arbejdsgiver og en arbejdstager indgik aftale om at der skulle afsaeligttes midler til den sidstnaeligvnte med henblik paring dennes alderdom

Foslashr renteforsikringsloven af 1958 stillede skattemyndighederne krav om at midlerne var raquobaringndlagtraquo indtil arbejdstageren fratraringdte sin stilling

Kravet om at arbejdstageren ikke maringtte raringde over midlerne tog saring-ledes ikke sigte paring arbejdstagerens alder men paring tidspunktet for hans fratraeligden Dette foslashrte til at skattedepartementet i et utrykt cirkulaeligre fra 1953 fastsatte at en kapital skulle indbetales til et pengeinstitut indtil medarbejderen fratraringdte selv om medarbejderen opfyldte pensionsaf-talens aldersmaeligssige betingelser for at faring pensionen udbetalt jf Poul Olsen i Opsparing i pensionsoslashjemed mv (1971) s 20 Det afgoslashrende var at arbejdstageren fratraringdte ndash ikke hvornaringr det skete jf Poul Olsen anf st s 22 og arbejdstageren kunne faring frigivet midlerne selv om han fratraringdte foslashr pensionsalderen

Baggrunden for myndighedernes holdning var at baringndlaeligggelsen le-gitimerede den dagaeligldende skattefrihed dels under forloslashbet dels ved udbetalingen

I renteforsikringsloven3) ndash lov nr 150 af 28 maj 1958 om beskatnin-gen af renteforsikringer mv ndash var der taget udtrykkelig stilling til den skatteretlige del af sposlashrgsmaringlet Efter lovens sect 3 stk 1 2 pkt skulle det i en privat pensionsordning i ansaeligttelsesforhold vaeligre aftalt mellem

3) Loven blev praeligsenteret af Joslashrgen Wernberg i Juristen 1959423 ff

Indledning

16

arbejdsgiveren og arbejdstageren at arbejdstageren ikke kunne disponere over kontoen indtil ansaeligttelsesforholdets ophoslashr og at hans kreditorer i den samme periode ikke kunne soslashge fyldestgoslashrelse i kontoen4) ndash Var denne klausul ikke vedtaget mellem parterne opnaringede hele opsparings-ordningen ikke de skattemaeligssige begunstigelser der fulgte med rente-forsikringsloven Det kan derfor ikke undre at klausulen blev optaget som et standardvilkaringr i pengeinstitutternes formularer5)

Det forhold at klausulen var skattemaeligssig begrundet rejste for nogle forfattere sposlashrgsmaringlet om der kunne tillaeliggges den generel gyldighed eller om der forelaring en selvbaringndlaeligggelse der ikke skulle respekteres af kreditorerne Den grundlaeligggende undersoslashgelse af sposlashrgsmaringlet om selvbaringndlaeligggelse blev foretaget af Borum Iuul og Schlegel i kapi-tel 9 i Baringndlaeligggelsesinstituttet i dansk ret (1958) Forfatterne inddrager s 149-150 (jf s164-165) netop pensionsordningerne og de konkluderer s 150 foslashlgende

raquoUnder hensyn til virksomhedens interesse i at skabe en varigere tilknytning til

funktionaeligren bla ved at betrygge hans alderdom en interesse som manifesterer

sig ved at fi rmaet bidrager vaeligsentlig til opsparingen at virksomheden har krav

paring i visse tilfaeliglde at faring udbetalt et til sin andel i opsparingen svarende beloslashb

og at udbetaling kun kan fi nde sted med fi rmaets samtykke maring der antages

at vaeligre skabt et faeliglleskabsforhold med hensyn til indskudet som udelukker

den ene parts kreditorer fra at goslashre udlaeligg i det indestaringende beloslashb Det maring dog

vaeligre en forudsaeligtning at de betingelser hvorunder udbetalinger fi nder sted

er noslashje angivet De opsparings- og navnlig forsoslashrgelsesmaeligssige hensyn hvis

4) For kapitalpensioner skulle baringndlaeligggelsen vedvare mindst til arbejdstagerens fyldte 60 aringr medmindre Ligningsraringdet fastsatte en lavere pensionsalder I pensionsaftalen kunne fastsaeligttes at kapitalpensionen kunne udbetales hvor ansaeligttelsesforholdet ophoslashrer paring grund af uarbejdsdygtighed eller for kvinders vedkommende indgaringelse af aeliggteskab

Cirkulaeligret om loven ndash nr 140 af 24 september 1958 ndash indeholder alene en gengivelse af

lovens sect 3

5) Jf Betaelignkning V (nr 5011968) s 23 og Adam Vestberg i U 1964 B s 20 Det er denne klausul vi genfi nder i de kontrakter der anvendes i dag Af forarbejderne

til 1996-loven fremgaringr at Finansraringdet har udarbejdet en klausul med foslashlgende ordlyd raquoKapital-ratepension kan ikke overdrages til eje sikkerhed eller paring anden maringde goslashres til genstand for retsfoslashlgning fra kreditorers sidelaquo

Pensionsbeskatningsloven og dennes forarbejder

17

varetagelse er formaringlet med saringvel de saeligrlige regler i pensionskasseloven som

individuelle pensionsordninger foslashrer endvidere til at der ikke kan goslashres udlaeligg

i funktionaeligrens eller hans enkes og livsarvingers ret til ved doslashd sygdom osv

at faring udbetalt kontoens beloslashb Mere tvivlsomt er det om der kan foretages ekse-

kution i funktionaeligrens ret til ved frivillig fratraeligden at faring sit indskud med renter

frigjort Baringde de forsoslashrgelsesmaeligssige hensyn og hensynet til virksomhedens

interesser taler dog afgoslashrende herimod Det beloslashb der i disse tilfaeliglde udbetales

skal selv om funktionaeligren har krav paring at faring det udbetalt som regel anvendes

som grundindskud i en pensionsordning paring funktionaeligrens nye arbejdssted jfr

ogsaring herved bestemmelsen i pensionskasselovens sect 9 stk 3laquo

I U 1964 B s 9-20 skrev Adam Vestberg en artikel om Privatrettens regler om pension Han henviser (s 19-20) til at sposlashrgsmaringlet om den berettigedes raringden over pensionsmidler og kreditorforfoslashlgning er positivt loslashst i lovgivningen med hensyn til invalide- og folkepension ikke-ud-betalt pension til tjenestemaelignd og midler i en pensionskasse ligesom forsikringsaftalelovens sectsect 116-117 udelukker kreditorforfoslashlgning Med hensyn til private kapitalpensioner henvises til renteforsikringslovens sect 3 stk 1 men Vestberg peger paring at denne bestemmelse alene er en skatteretlig forudsaeligtning Sposlashrgsmaringlet om dens raeligkkevidde ioslashvrigt be-tegnes s 20 som tvivlsomt selv om Vestberg mener at behovet for at tillaeliggge den almen gyldighed er tilstede

2 Pensionsbeskatningsloven og dennes forarbejderPensionsbeskatningsloven6) ndash lov nr 310 af 9 juni 1971 om beskatnin-gen af pensionsordninger mv ndash bygger paring Betaelignkning nr 4191966 om beskatningen af pensionsordninger mv

Udvalget afstod s 34 54 og 55-56 fra at viderefoslashre ndash eller fuldfoslashre ndash baringndlaeligggelsesbestemmelsen i renteforsikringslovens sect 3 stk 1 Dette skete med foslashlgende begrundelse jf s 55-56

6) Loven blev praeligsenteret af Landerslev i Juristen 1972 s 65-80 Moritz Hansen i Skatte-begunstigede pensionsordninger (1972) og Poul Olsen (ovf cit) Se ogsaring den historiske udvikling i Poul Olsen Pensionsbeskatningsloven mv (1990) s 15 ff

Indledning

18

raquoBaringndlaeligggelseskravet i rfl rsquos sect 3 stk 1 har givet saeligrlige vanskeligheder for op-

sparingsordningerne Det foslashlger af lov nr 129 af 15 april 1930 om forsikringsaf-

taler sect 116 at en forsikring er unddraget fra kreditorforfoslashlgning men tilsvarende

lovhjemmel fi ndes ikke for midler der indestaringr i en pensionsopsparingsordning

Her er kravet i rfl rsquos sect 3 stk 1 om at der mellem arbejdsgiver og arbejdstager

skal vaeligre truffet aftale bla om midlernes unddragelse fra kreditorforfoslashlgning

derfor alene baseret paring en antagelse om at en saringdan aftale er gyldig i forhold til

de eventuelle kreditorer Det maring betragtes som et uafklaret sposlashrgsmaringl om denne

antagelse der navnlig maringtte stoslashttes paring arbejdsgiverens formodede interesse i

at de paringgaeligldende midler bevares intakt som pensionsmidler holder stik i alle

tilfaeliglde Hvad enten indbetalingerne til en pensionsordning i ansaeligttelsesforholdet

er betegnet som arbejdsgiver- eller arbejdstagerbidrag har de karakter af loslashnud-

gift for arbejdsgiveren jfr ovenfor under de faeliglles bemaeligrkninger til sectsect 3 og 4

og loslashnindtaeliggt for arbejdstageren Disse forhold vanskeliggoslashr graelignsedragningen

mellem baringndlaeligggelsesaftale i ansaeligttelsesforhold og den rene selvbaringndlaeligggelse

som ikke har nogen gyldighed i forhold til kreditorer

Mellem forsikring og opsparing i pengeinstitut mv er der endvidere den forskel

at medens der i loven om forsikringsaftaler sectsect 102 ff er hjemlet adgang til at

indsaeligtte begunstigede i en forsikringspolice ndash med den virkning at de begun-

stigede efter forsikredes doslashd har krav paring udbetaling fra forsikringen uden om

doslashdsboet dvs uden at arvingernes eller de eventuelle kreditorers krav mod

boet skal respekteres ndash fi ndes der ikke tilsvarende lovregler vedroslashrende opspa-

ringsordninger I en uparinganket kendelse afsagt af Koslashbenhavns amts nordre birks

skifteret den 11 januar 1961 (utrykt) er det dog antaget at de naeligvnte regler i

forsikringsaftaleloven kan anvendes analogt paring pensionsopsparingsordninger

De her omtalte problemer vedroslashrende unddragelse fra kreditorforfoslashlgning og

indsaeligttelse af begunstigede maring i foslashrste raeligkke betragtes som civilretlige sposlashrgs-

maringl som det ikke kan anses for rigtigt at tage stilling til i skattelovgivningen

Foranlediget af en henvendelse fra bankerne og sparekasserne til justitsministeriet

er problemerne taget op til overvejelse i det af justitsministeriet den 22 no-

vember 1962 nedsatte udvalg til behandling af bla reglerne om aeliggteskabets

retsvirkninger Man har derfor i lovudkastet valgt at udforme de regler der har

tilknytning til disse sposlashrgsmaringl paring en saringdan maringde at en eventuel senere afklaring

af sposlashrgsmaringlene eventuelt gennem en saeligrlig lovgivning herom ikke foregribes

gennem beskatningsreglerne Der fi ndes saringledes ikke i udkastet noget krav om at

midlerne skal vaeligre unddraget fra kreditorforfoslashlgning jfr herved de indledende

bemaeligrkninger til lovudkastet afsnit C om opgivelse af de hidtidige baringndlaeligg-


19

gelsesvilkaringr ligesom der ikke med den valgte formulering af udkastets sect 15 om

dispositioner raquoi utidelaquo er taget stilling til om midlerne gyldigt vil kunne aftales

unddraget fra kreditorforfoslashlgning Det har heller ikke med reglen i sect 4 stk 1 d

vaeligret tanken at tage stillling til om der med civilretlig gyldighed kan aftales

indsaeligttelse af begunstigede men som reglen er formuleret er muligheden for

at en gyldig begunstigelsesaftale kan indgarings holdt aringbenlaquo

Udvalgets synspunkter blev gentaget in extenso i lovforslaget jf Fol-ketingstidende 197071 Tillaeligg A sp 648-649 og der blev ikke under Folke tingsforhandlingerne rejst sposlashrgsmaringl om dette punkt Lovens loslashs-ning blev saringledes at man ikke tog stilling til kontohavers raringdighedsad-gang under forloslashbet (bortset fra ophaeligvelse i utide) eller til om kredi-torforfoslashlgning kunne ske Derimod er udvalgets og senere lovforslagets bemaeligrkning om at man (heller) ikke oslashnskede at regulere sposlashrgsmaringlet om indsaeligttelse af en begunstiget noget misvisende idet man netop i lovens sect 12 stk 1 nr 4 foretog en regulering af sposlashrgsmaringlet7)

Den kendelse af 11 januar 1961 der naeligvnes i forarbejderne omhand-lede en kapitalpensionsordning oprettet mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager og saringledes at parterne efter at arbejdsgiveren havde foretaget et engangsindskud paring 4000 kr indbetalt henholdsvis 6 2frasl3 og 3 1frasl3 af arbejdstagerens loslashn til et pengeinstitut Aftalen var forsynet med klausul i overensstemmelse med renteforsikringslovens sect 3 stk 1 og det var aftalt at kontoens indestaringende ved kontohaverens doslashd skulle udbetales til raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo dvs aeliggtefaeliglle eller hvis saringdan ikke efterlades medarbejderens boslashrn jfr Forsikringsaftalelovens sect 105 og ellers til hans bo

Tvisten var mellem den afdoslashdes adoptivdatter ndash der paringstod at midlerne skulle inddrages i boet ndash og enken der paringstod at hun skulle have udbetalt kontoens indestaringende uden om boet Skifteretten gav enken medhold med foslashlgende praeligmisser raquoMedens skifteretten maring vaeligre betaelignkelig ved at antage at der udover den del af pensionskontoens indestaringende der hidroslashrer fra arbejdsgiveren er stiftet en for arvingerne bindende kontrakt eller trediemandsretshandel til fordel for enken fi nder ret-ten at principperne i Forsikringsaftalelovens sect 102 jfr sect 104 kan fi nde

7) Se om U 1992545 Oslash ndash og forspillet til denne ndash kommentaren ndf til sect 2

Indledning

20

analog anvendelse paring en kontrakt af det foreliggende indhold saringledes at enken vil vaeligre berettiget til udbetaling af kontoens indestaringende uden om boetlaquo

3 AEliggteskabsudvalgets overvejelserAf betydelig interesse er Betaelignkning V (nr 5011968) fra Justitsmini-steriets AEliggteskabsudvalg der har titlen raquoOpsparing og kapitalforsikring i pensionsoslashjemedlaquo

Baggrunden for denne del af udvalgets arbejde var en henvendelse af 22 februar 1962 som Danmarks Sparekasseforening og Danske Bankers Faeligllesrepraeligsentation rettede til Justitsministeriet (Brevet er naeligvnt ovenfor i citatet fra Pensionsbeskatningsudvalgets betaelignkning) Henvendelsen tog sigte paring at der blev tilvejebragt raquoen lovgivning der kan give kapitalpensioner med indskud i pengeinstitutter en privatretlig retsstilling som paring bedst mulig maringde sikrer pensionen for kontohaveren og den personkreds som tilsigtes forsoslashrget gennem pensionenlaquo

Brevet er gengivet i Betaelignkningen s 35-38 Foreningerne henviser i brevet til at der ved siden af tegning af livs- og pensionsforsikringer og medlemsskab af pensionskasser er sket en staeligrk foroslashgelse af antal-let af kapitalpensionskonti i pengeinstitutterne dvs en opsparing der tager sigte paring samme formaringl Foreningerne peger paring at medens der paring skatteomraringdet er givet saeligrlige begunstigelser for de forskellige typer af pensionsopsparing indeholder alene forsikringsaftaleloven og lov om tilsyn med pensionskasser regler der beskytter opsparingen mod kreditorforfoslashlgning og ioslashvrigt sikrer at pensionsmidlerne kommer de begunstigede til gode

Herefter udtales foslashlgende i brevet

raquoDerimod fi ndes der ingen udtrykkelige lovregler for den pensionsopsparing der

sker gennem pengeinstitutterne Dette har formentlig sin historiske forklaring

derved at en mere omfattende og udbygget form for pensionsloslashsning gennem

pengeinstitutterne foslashrst har foreligget efter gennemfoslashrelsen af lovene om for-

sikringsaftaler og tilsyn med pensionskasser Det stiller sig tvivlsomt hvorvidt

pensionstageren og de begunstigedes ret til pensionskapitalen er beskyttet i

AEliggteskabsudvalgets overvejelser

21

tilsvarende omfang efter gaeligldende ret og det er derfor vor opfattelse at der

er behov for lovregler der yder en saringdan beskyttelse De beskyttelsesregler

der naeligrmere maring kraeligves for at en pensionsordning med sikkerhed skal kunne

fyldestgoslashre sit formaringl kan sammenfattes i foslashlgende 3 punkter

1) Lovregler der effektivt beskytter mod kreditorforfoslashlgning i pensionsmidlerne

saring laelignge pensionsretten ikke er aktuel

2) Lovregler der sikrer at pensionsmidlerne i tilfaeliglde af doslashdsfald ikke inddrages

under doslashdsboet men tillaeliggges de begunstigede direkte

3) Lovregler der paring rimelig maringde loslashser sposlashrgsmaringlet om skifte af pensionsretten

ved skifte af formuefaeligllesskab mellem aeliggtefaeligller i levende live

ad 1

Som naeligvnt ovenfor indeholder forsikringaftaleloven (sectsect 116-117) og loven

om tilsyn med pensionskasser (sect 18) regler der sikrer pensionsmidlerne mod

kreditorforfoslashlgning Derimod indeholder lovgivningen ikke tilsvarende regler

der sikrer kapitalpensionskonti i pengeinstitutter og en anologislutning fra disse

saeligrlige regler er formentlig tvivlsom

Man har derfor soslashgt at sikre sig ved privatretlige aftaler I de standardaftaler

der indgarings mellem arbejdsgiver og medarbejder om kapitalpensioner i pengein-

stitutter indeholdes en bestemmelse der fastslaringr at kontoens indestaringende ikke

kan overdrages til eje eller pant eller goslashres til genstand for retsforfoslashlgning fra

kreditorernes side saring laelignge betingelserne i aftalen for kapitalens udbetaling ikke

er til stede Der henvises til vedlagte eksemplar af bankernes og sparekassernes

standardoverenskomster om kapitalpension samt til vedlagte af Danske Bankers

Faeligllesrepraeligsentation og af 2 koslashbenhavnske sparekasser udarbejdede brochurer

hvori pensionsopsparingsreglerne er gengivet Den omhandlede bestemmelse er

netop vedtaget med henblik paring at sikre at kapitalen ikke gennem retshandler eller

ved kreditorforfoslashlgning kommer til udbetaling i strid med pensionsformaringlet og

er i oslashvrigt paringkraeligvet efter sect 3 i lov om beskatning af renteforsikringer mv for

at pensionsordningen kan opnaring skattemaeligssig godkendelse som pensionsordning

Selv om fl ere hensyn taler for at bestemmelsen har gyldighed efter sit indhold

haves der ingen sikkerhed for at den har retsvirkning i forhold til arbejdstagerens

kreditorer isaeligr ikke for saring vidt angaringr den del af kapitalen der maringtte hidroslashre

fra arbejdstagerens egne bidrag Nogen stoslashtte for gyldigheden kan formentlig

ikke hentes i renteforsikringslovens sect 3 dels fordi denne formentlig kun fastslaringr

baringndlaeligggelse af den del af kapitalen der hidroslashrer fra arbejdsgiverens bidrag til

Indledning

22

pensionsordningen dels fordi den kun bygger paring en forudsaeligtning om at saringdanne

aftaler kan have retsvirkning og saringledes lader sposlashrgsmaringlets afgoslashrelse bero paring

almindelige formueretlige regler I denne forbindelse skal fremhaeligves at rente-

forsikringsloven gennem reglen i sect 2 stk 1 nr 2 om at bidragene defi nitivt

skal udskilles af arbejdsgiverens formue og unddrages hans raringdighed og den

fortolkning skattedepartementet har anlagt af denne bestemmelse i relation til de

retlige baringnd arbejdsgiveren kan laeliggge paring kapitalpensioner i et vist omfang har

hindret pensionsaftaler der effektivt udelukker midlerne fra kreditorforfoslashlgning

idet arbejdsgiver og medarbejder har vaeligret udelukket fra at traeligffe aftaler der

kun betinget gav medarbejderen ejendomsret over midlerne

Man kan saringledes naeligre nogen frygt for at den usikre retstilstand der hersker paring

dette omraringde vil kunne haeligmme en yderligere udbredelse af kapitalpensions-

ordninger i pengeinstitutterne en udvikling som lovgivningen gennem ren-

teforsikringsloven har soslashgt at fremme Det vil derfor vaeligre oslashnskeligt at der

ved lov soslashges gennemfoslashrt regler der kan sikre kapitalpensionsindskud imod

kreditorforfoslashlgning i hvilken forbindelse afgangen til ved aftale at raringde over

midlerne endvidere boslashr begraelignseslaquo

Baggrunden for at de rejste sposlashrgsmaringl blev overladt til behandling i AEliggteskabsudvalget skal nok ses i at to af de tre hovedpunkter havde relation til aeliggtefaeliglleskifte og den efterlevende aeliggtefaeliglles stilling (punk-terne 2 og 3) Der er i princippet ikke mange faeliglles sposlashrgsmaringl mellem disse punkter og punkt 1 selv om der selvsagt er en vis indre sammen-haeligng AEliggteskabsudvalget fandt dog at der var en noslashjere sammenhaeligng idet man i Betaelignkningen s 6 udtaler

raquoEfter aeliggteskabsudvalgets mening taler en del for at gennemfoslashre de under 1 og

2 naeligvnte forslag ved lov Forudsaeligtningen for gennemfoslashrelsen af en saringdan lov-

givning synes dog at maringtte vaeligre at man samtidig opnaringr en lovmaeligssig regulering

ogsaring af sposlashrgsmaringlet om i hvilket omfang de naeligvnte rettigheder skal inddrages

under et skifte i forbindelse med oploslashsning af formuefaeliglleskab i aeliggtefaeligllers

levende live Udformningen af lovregler herom jfr herved det under 3 naeligvnte

forslag byder imidlertid paring betydelige vanskelighederlaquo

AEliggteskabsudvalget konkluderede at udvalget ikke havde mulighed for at stille lovforslag om punkt 3 (aeliggtefaeliglleskifte) idet dette forudsatte en undersoslashgelse af hele pensionsomraringdet som ville falde uden for ud-


23

valgets kommissorium8) Samtidig anfoslashrte udvalget (s 16) raquoat det for tiden indtil en saringdan undersoslashgelse kan gennemfoslashres muligt vil vaeligre hensigts-maeligssigt at soslashge gennemfoslashrt en lovgivning der i overensstem-melse med de netop skitserede retningslinier i alt vaeligsentligt kodifi cerer retsstillingen (min fremhaeligvelse) for de pensionsordninger der er ud-formet som kapitalforsikringer eller som opsparing paring spaeligrret konto i et pengeinstitutlaquo

AEliggteskabsudvalget udarbejdede paring denne baggrund et udkast til lov om opsparing og kapitalforsikring i pensionsoslashjemed

Lovudkastet fi ndes s 17-18 i betaelignkningen Saeligrligt foslashlgende bestem-melser er af betydning

raquoKapitel 1Pensionsopsparing

sect 1 For denne opsparing i pensionsoslashjemed som efter aftale mellem en arbejds-tager og dennes arbejdsgiver sker ved indbetalinger fra arbejdsgiveren eller fra begge parter i forening gaeliglder reglerne i dette kapitel saringfremt

1) opsparingen er paringbegyndt foslashr arbejdstagers fyldte 60 aringr jfr dog stk 2

2) indbetalingerne er sket paring indlaringnskonto i bank eller sparekasse her i landet eller i overensstemmelse med de regler der er fastsat af fi nans-ministeren i henhold til lov om beskatningen af pensionsordninger mv (pensionsbeskatningsloven)

3) Kapitalen med paringloslashbne renter mv ifoslashlge aftalen tilhoslashrer arbejdstageren og

4) udbetaling til arbejdstageren ifoslashlge aftalen kun kan ske efter hans fyldte 60 aringr eller ved en lavere aldersgraelignse der er godkendt af ligningsraringdet i henhold til pensionsbeskatningsloven eller i tilfaeliglde af arbejdstagerens invaliditet

8) Herom er der stadig ikke givet regler jf ndf under 5

Indledning

24

Stk 2 Naringr en arbejdstager efter det fyldte 60 aringr tager arbejde hos en ny arbejdsgiver og med denne indgaringr aftale om pensionsopsparing som naeligvnt i stk 1 fi nder reglerne i dette kapitel anvendelse saringfremt

1) arbejdstageren ogsaring med sin hidtige arbejdsgiver havde indgaringet en aftale om pensionsopsparing der er omfattet af reglerne i denne lov og den opsparede kapital endnu ikke er kommet til udbetaling og

2) arbejdstageren indgaringr aftale om pensionsopsparing med den nye ar-bejdsgiver inden 1 aringr efter ophoslashret af hans arbejde hos den hidtidige arbejdsgiver

sect 2 Hvis det i pensionsaftalen er bestemt at kontohaveren ikke kan overdrage pantsaeligtte eller paring anden maringde raringde over det beloslashb der indestaringr paring kontoen og at beloslashbet er unddraget retsforfoslashlgning kan hans kreditorer ikke soslashge sig fyldestgjort deri Stk 2 Kommer kontohaveren under konkurs kan konkursboet forlange at det beloslashb der indestaringr paring kontoen udbetales til boet i det omfang der inden for de sidste 3 aringr er foretaget indbetalinger der oversteg hvad der paring indbe-talingstidspunktet var rimeligt i forhold til hans afl oslashnning og ansaeligttelsestid Indbetalinger fra arbejdsgiveren der ikke har vaeligret medregnet i kontohaverens skattepligtige indkomst kan dog ikke forlanges udbetalt

sect 3 Kontohaveren kan ved skriftlig meddelelse til pengeinstituttet indsaeligtte en begunstiget som ved hans doslashd har krav paring at faring udbetalt det beloslashb der indestaringr paring kontoen Stk 2 Forsikringsaftalelovens sectsect 105 og 106 fi nder tilsvarende anvendelse

sect 4 Ved kontohaverens doslashd udbetales det beloslashb der indestaringr paring kontoen umiddelbart til den begunstigede Stk 2 Forsikringsaftalelovens sect 104 stk 1 stk 2 1 pkt og stk 3 fi nder tilsvarende anvendelselaquo

Lovudkastet giver anledning til foslashlgende betaelignkninger

1) Udvalget fremhaeligver indledningsvis ndash fl ere gange ndash at man kun ko-difi cerer hvad der allerede er gaeligldende ret Udkastet omfattede kun den opsparing i pensionsoslashjemed der fi nder sted efter aftale mellem en


25

arbejdstager og dennes arbejdsgiver Uden for udkastet faldt saringledes navnlig selvpensioneringskonti og indekskontrakter Udvalget udtalte s 20 om dette sposlashrgsmaringl bla foslashlgende

raquoBaggrunden for at udvalget har fundet det noslashdvendigt at opretholde denne

begraelignsning i det fremlagte lovudkast er vanskeligheden ved at fi nde et kri-

terium der adskiller selvpensioneringsordningerne fra andre former for kapi-

talopsparing Udvalget har overvejet om man kunne lade udkastet omfatte de

selvpensioneringsordninger der nyder skattemaeligssig begunstigelse i henhold

til renteforsikringslovens sect 20 smh m sect1 stk 1 litra d eller om man kunne

etablere en saeligrlig form for baringndlaeligggelse af saringdanne midler saringledes at udkastet

kunne omfatte beloslashb der var anbragt i overensstemmelse hermed Udvalget

er imidlertid blevet staringende ved det foreliggende udkast der generelt holder

selvpensioneringsordningerne uden for lovens saglige anvendelsesomraringde al-

lerede fordi hensigten med lovudkastet i det vaeligsentlige er at danne grundlag

for en kodifi kation af gaeligldende ret Man oslashnsker dog at fremhaeligve at det ved en

eventuel senere undersoslashgelse og vurdering af hvilke civilretlige regler der boslashr

gaeliglde paring hele pensionsomraringdet ville vaeligre oslashnskeligt om man kunne fi nde frem

til en mere tilfredsstillende loslashsning af disse sposlashrgsmaringl for selvpensionisternes

vedkommendelaquo

2) Paring tidspunktet for AEliggteskabsudvalgets overvejelser forelaring Pensions-beskatningsudvalgets betaelignkning der er redegjort for ovenfor I sect 1 laeliggger AEliggteskabsudvalget sig taeligt op ad Pensionsbeskatningsudval-gets ndash skatteretligt begrundede ndash forslag der senere blev gennemfoslashrt i pensionsbeskatningsloven men AEliggteskabsudvalget fi nder ikke en fuldstaeligndig parallellitet oslashnskelig Dette sker s 21-22 med foslashlgende bemaeligrkninger som gengives in extenso da de er af central betydning for forstaringelse af udvalgets forslag og da de yder et vaeligsentligt bidrag til forstaringelse af det gennemgaringende og centrale element i de saeligrlige indlaringnsformer nemlig formaringlsbindingen

raquoAEliggteskabsudvalget er imidlertid af den opfattelse at saringvel principielle som

praktiske grunde taler imod at udforme lovudkastet i saring naeligr tilknytning til de

skatteretlige regler For det foslashrste ville en saringdan sammenkaeligdning medfoslashre at

man ved enhver aeligndring af de skatteretlige regler blev tvunget til at tage stilling

til dens konsekvenser for de her omhandlede reglers anvendelighed men dernaeligst

Indledning

26

anser man det for principielt uheldigt at holde pensionsopsparingsordninger der

ikke opfylder betingelserne for at opnaring skattemaeligssig begunstigelse men som

desuagtet maring antages at vaeligre baringret af et fuldt loyalt pensionsformaringl uden for

den foreslaringede lovgivning som netop tilsigter at vaeligrne pensionsinteressen Det

kan i denne forbindelse oplyses at der feks i et ikke ubetydeligt omfang er

oprettet opsparingsordninger paring hvilke indskudene overstiger saringvel de absolutte

som de relative beloslashbsbegraelignsninger der ndash som omtalt ovenfor under pkt 3

ndash er fastsat i udkastet til en ny pensionsbeskatningslov Det forekommer mindre

rimeligt at holde saringdanne ordninger uden for den paringtaelignkte lovregulering med

den virkning at de blev udsat for en saglig ubegrundet forskelsbehandling i

forhold til de oslashvrige ordninger

I overensstemmelse med det anfoslashrte er bestemmelserne i udkastets sectsect 1 og 10

tilstraeligbt udformet som en selvstaeligndig beskrivelse af de pensionsordninger der

foreslarings omfattet af udkastets oslashvrige bestemmelser Det har imidlertid ikke vaeligret

muligt i lovteksten at foretage en helt praeligcis beskrivelse af det saglige anvendel-

sesomraringde for bestemmelserne i lovudkastet Dette anser udvalget imidlertid for

mindre betydningsfuldt idet udkastet som naeligvnt i det vaeligsentlige alene tilsigter

at kodifi cere hvad der allerede maring anses som gaeligldende ret Hertil kommer at

hensynet til kreditorernes interesser formentlig varetages tilstraeligkkeligt af den

saeligrlige misbrugsklausul der er optaget i lovudkastets sect 2 og at tvangsarvingernes

interesser er beskyttede af vederlagsreglerne i aeliggteskabsretsvirkningslovens sect 23

stk 2 og arvelovens sect 21laquo

Og paring s 22-23 udtaler udvalget foslashlgende

raquoStoslashrsteparten af de eksisterende pensionsopsparingsordninger er baseret paring

individuel aftale om regelmaeligssige indbetalinger til indlaringnskonto i bank eller

sparekasse Foreligger der en saringdan aftale vil det beloslashb der indestaringr paring kontoen

vaeligre omfattet af lovudkastets bestemmelser selv om en del deraf hidroslashrer fra

egravengangsindbetalinger der i henhold til den indgaringede aftale foretages af arbejdsgi-

veren eller af arbejdstageren og arbejdsgiveren i forening Pensionsordninger der

oprettes ved et ndash typisk stoslashrre ndash egravengangs-indskud som ikke suppleres ved regel-

maeligssige indbetalinger paring samme konto falder derimod uden for lovudkastet

Baggrunden for de oslashvrige betingelser i lovudkastets sect 1 stk 1 er oslashnsket om

kun at medtage de opsparingsordninger som kan antages at varetage et loyalt

pensionsformaringl Man har derfor nok taget sit udgangspunkt i det tidligere om-


27

talte udkast af 1966 til en ny lov om beskatningen af pensionsordninger (sect 4)

men udskilt de betingelser der maring antages i det vaeligsentlige at vaeligre dikteret

af skattemaeligssige hensyn ligesom bestemmelsen i sect 1 stk 2 af samme grund

modifi cerer aldersbetingelsen i bestemmelsens stk 1 nr 1 sml herved pensions-

beskatningslovudkastets sect 24 stk 4 Det foreliggende lovudkast omfatter herefter

foslashrst og fremmest alle de pensionsordninger der opfylder betingelserne herfor

idet det afgoslashrende for anvendeligheden af de foreslaringede civilretlige regler som

anfoslashrt ovenfor side 21 maring vaeligre om pensionsordningen kan antages at varetage

et loyalt pensionsformaringllaquo

3) AEliggteskabsudvalget gav s 23-24 ndash som kommentar til dets forslag om forbud mod kreditorforfoslashlgning (udkastets sect 2) ndash sit teoretiske bidrag til sposlashrgsmaringlet om baringndlaeligggelsesklausulernes gyldighed

raquoEfter aeliggteskabsudvalgets opfattelse taler meget for den antagelse at de om-

handlede baringndlaeligggelsesklausuler allerede efter gaeligldende ret har virkning efter

deres indhold og udkastets sect 2 stk 1 tilsigter at afskaeligre enhver tvivl ved at

lovfaeligste reglen

Bestemmelsen medfoslashrer ikke at pensionsopsparingen automatisk er undergivet

kreditorbeskyttelse men aringbner alene parternes mulighed for i pensionsaftalen

at traeligffe bestemmelse herom Saringdan bestemmelse er dog kun bindende for ar-

bejdstagerens kreditorer hvis det tillige er fastsat at arbejdstageren er afskaringret

fra at overdrage pantsaeligtte eller paring anden maringde disponere over beloslashbet bortset

fra de dispositioner der omhandles i lovudkastets sect 3 Hvis arbejdsgiveren har

taget forbehold om selv at kunne soslashge sig fyldestgjort i det beloslashb der indestaringr paring

kontoen for de krav han maringtte faring paring arbejdstageren nyder pensionsopsparingen

heller ikke beskyttelse over for arbejdstagerens eventuelle andre kreditorerlaquo

4) Med hensyn til retsstillingen ved kontohavers doslashd henviste udvalget s 24-25 til den standardklausul der blev anvendt af pengeinstitut-terne og som er gengivet overfor i omtalen af den utrykte kendelse af 11 januar 1961 AEliggteskabsudvalget noterede at der synes at herske raquoenighed om det rimelige i kendelsens resultatlaquo og tilsluttede sig dette som begrundelse for forslaget i udkastets sect 4

AEliggteskabsudvalgets forslag blev ikke gennemfoslashrt men der er paring mange punkter lighed med 1996-loven

Indledning

28

Der gik saringledes mange aringr foslashr der blev skabt orden i tingene Det var ikke fordi det manglede paring opfordringer feks har Joslashrgen Noslashrgaard vaeligret inde paring emnet i en raeligkke sammenhaelignge Mest malende sker det i Advokaten 1990 s 191 hvor Noslashrgaard efter at have behandlet bla AEliggteskabsudvalgets Betaelignkning nr 5011968 udtaler

raquoBolden blev saringledes lagt foran det tomme maringl og skytten blev kaldt frem At

Justitsministeriet af ubegribelige grunde har overhoslashrt raringbet ndash og i stedet naeligrmest

har sat sig paring bolden (i 20 aringr) ndash aeligndrer ikke ved at baringde pensionsbeskatnings-

udvalget og aeliggteskabsudvalget tydeligvis ansaring boldens rigtige placering for at

vaeligre inde i nettet og ansaring sparket for at vaeligre en selvfoslashlgelighedlaquo

Smukkere og tydeligere kan det vist ikke siges

4 Den videre udvikling41 I 1985 nedsatte Loslashnnings- og pensionsdepartementet et udvalg vedroslashrende bevarelse af pensionsret ved separation og skilsmisse Det udvalg skulle efter kommissoriet overveje en revision af enkepensions-loven af 1941 samt

raquotage stilling til om den nuvaeligrende lovgivning ndash der isaeligr har haft tjenestemands-

pensionsordningen for oslashje men ogsaring omfatter andre pensionsordninger der er

et led i et ansaeligttelsesforhold ndash maring anses for hensigtsmaeligssig Det boslashr i denne

forbindelse overvejes om og i hvilket omfang det vil vaeligre muligt og hensigts-

maeligssigt at udarbejde regler om enker og enkemaelignds bevarelse af pensionsret

ved separation og skilsmisse der kan gaeliglde for alle pensionsordninger herunder

kapitalforsikrings- og pensionsopsparingsordninger hvad enten de er etableret

som led i et ansaeligttelsesforhold eller ej jfr herved bemaeligrkningerne i betaelignkning

V fra justitsministeriets aeliggteskabsudvalg af 1957 s 15 og s 19laquo

For de emner som 1996-loven daeligkker indeholder udvalgets Rapport om pensionsrettigheders bevarelse ved separation og skilsmisse (1988 og trykt i 1990) ikke stof af betydning Arbejdet blev viderefoslashrt i Be-taelignkning nr 12931995 om fraskiltes pensionsret Heller ikke denne udredning indeholder relevante fortolkningsbidrag9

9) Betaelignkningen indeholder som bilag 3 (s 147 ff) en redegoslashrelse om enkepensionsloven udarbejdet af Irene Noslashrgaard

Den videre udvikling

29

42 Ved skattereformen i 1986 (lov nr 148 af 19 marts 1986) indfoslashr-tes rateopsparing i pensionsoslashjemed (ratepension) bla med det sigte at ligestille pengeinstitutter og forsikringsselskaber

43 Det er Finansraringdets fortjeneste at vi har faringet 1996-loven I 1990rsquoerne har Raringdet ndash i fortsaeligttelse af 1962-henvendelsen ndash ved fl ere lejligheder peget paring behovet for lovgivning foslashrst og fremmest under henvisning til at der herskede uklarhed om i hvilket omfang forsikringsaftalelovens regler i sectsect 102 ff kunne anvendes analogt Finansraringdet har ogsaring peget paring sposlashrgsmaringlet om kreditorforfoslashlgning

I de almindelige bemaeligrkninger til lovforslaget hedder det herom bla

raquoI dag er den altovervejende del af pensionsopsparingerne i pengeinstitutter

kapital- og ratepensionsopsparinger Det skal i den forbindelse bemaeligrkes at det

samlede indestaringende paring kapital- og ratepensionskonti er stadig stigende og at det

samlede indestaringende ved udgangen af 1994 udgjorde ca 115 milliarder kr

Disse pensionsordninger varetager samme forsoslashrgelseshensyn og pensionsformaringl

som opnarings ved tegning af bla kapitalforsikringer

Det er saringledes Justitsministeriets opfattelse at der er samme behov for at sikre

at pensionsmidlerne kommer de begunstigede til gode i tilfaeliglde af doslashdsfald

og at der foretages en effektiv beskyttelse mod kreditorforfoslashlgning saring laelignge

pensionsretten ikke er aktuel

For kapitalforsikringer er der i forsikringsaftaleloven regler om indsaeligttelse

af begunstigede og regler om forbud mod kreditorforfoslashlgning I retspraksis er

disse regler i vidt omfang anvendt analogt paring kapital- og ratepensionsopsparing

i pengeinstitutter

Finansraringdet har over for Justitsministeriet peget paring at den omstaeligndighed at

disse pensionsordninger ikke er lovreguleret giver anledning til en vis uklarhed

om det retlige grundlag

Paring den baggrund er lovforslaget udformet med henblik paring at sikre parallelitet

til forsikringsaftalelovens regler om indsaeligttelse af begunstigede og kreditor-

forfoslashlgning saringledes at der skabes sikkerhed for at der i det vaeligsentlige gaeliglder

samme regler paring disse omraringderlaquo

Indledning

30

5 Forholdet til reglerne om aeliggtefaeliglleskifte

1996-loven indeholder som naeligvnt en civilretlig (pensionsretlig) regule-ring af visse forhold ved pensionsopsparing i et pengeinstitut Forbindel-sen med aeliggtefaeliglleskifteretten ligger i at begunstigelsesindsaeligttelse efter lovens sect 2 faringr betydning ved gifte (eller registrerede) pensionsopspareres doslashd foslashr kontoen kommer til normal udbetaling

Loven behandler ikke den skifteretlige stilling ved en pensionsopsparers separation eller skilsmisse eller hvor der foretages bosondring Den historiske gennemgang foran viser at dette sposlashrgsmaringl ofte er kaeligdet sammen med de sposlashrgsmaringl den nye lov behandler herunder i skat-teretlig henseende

I bemaeligrkningerne til lovforslaget i 1996 oplyses raquoat sposlashrgsmaringlet om deling af pensionsrettigheder i forbindelse med skifte vil blive overvejet af Justitsministeriet paring grundlag af et oplaeligg fra Advokatraringdet der i loslashbet af kort tid vil blive sendt til hoslashring Reglerne om disse sposlashrgsmaringl er bla paring denne baggrund ikke medtaget i dette lovforslaglaquo

Hoslashringssvarene viste at raquopensionsbranchenlaquo ikke fandt Advokatraringdets oplaeligg tilstraeligkkeligt Det kommer herved i betragtning at bankproduk-terne ndash som denne bog handler om ndash er enkle og er knyttet til kontoha-veren som person hvorimod en raeligkke pensionsprodukter er funderet i medlemsskab af fagforening og pensionskasse

Herefter har Justitsministeriet den 4 februar 1998 nedsat AEliggtefaeligllepen-sionsudvalget i hvis kommissorium det bla hedder

raquoInden for de senere aringrtier er den samlede pensionsformue vokset meget bety-

deligt Samtidig har samfundsforholdene og forholdet mellem aeliggtefaeligller bla

med hensyn til indtaeliggt- og formueforhold aeligndret sig vaeligsentligt Endvidere er

antallet af separationer og skilsmisser steget betydeligt

Paring den baggrund er det uheldigt at retsstillingen med hensyn til behandlingen

af pensions- og forsikringsrettigheder paring aeliggtefaeliglleskifte paring en raeligkke punkter

kan give anledning til tvivl eller opfattes som urimelig

Forholdet til reglerne om aeliggtefaeliglleskifte

31

Det gaeliglder i et vist omfang ved skifte i anledning af den ene aeliggtefaeliglles doslashd

men navnlig ved skifte i forbindelse med separation eller skilsmisse

Med hensyn til skifte i forbindelse med separation eller skilsmisse kan det ople-

ves urimeligt hvis den ene aeliggtefaeliglle har en kapitalpensionsordning der ifoslashlge

praksis skal inddrages i ligedelingen mellem aeliggtefaeligllerne mens den anden

aeliggtefaeliglle har en pension der giver ret til loslashbende ydelser som ifoslashlge praksis

kan udtages forlods paring aeliggtefaeliglleskifte Det samme gaeliglder tilfaeliglde hvor den ene

aeliggtefaeliglle har en pensionsordning med ret til loslashbende ydelser der kan udtages

forlods paring skiftet mens den anden aeliggtefaeliglle slet ingen pensionsordning har

Advokatraringdet udsendte i oktober 1995 en redegoslashrelse om pensioners behandling

paring aeliggtefaeliglleskifte I redegoslashrelsen anbefales det at der sker en lovregulering af

omraringdet I redegoslashrelsen droslashftes i den forbindelse 3 alternative loslashsningsmodel-

ler En model garingr ud paring at der skal ske ligedeling af alle pensionsrettigheder

Efter en anden model skal der ske forlods udtagelse af alle pensionsrettigheder

saringledes at ingen af dem indgaringr i ligedelingen mellem aeliggtefaeligllerne Den tredje

model er en skoslashnsmaeligssig regel der giver mulighed for at foretage en konkret

vurdering af hvad der vil vaeligre rimeligt i det enkelte tilfaeliglde

Justitsministeriet har paring denne baggrund besluttet at nedsaeligtte et udvalg der

skal overveje behovet for en saeligrskilt lovmaeligssig regulering af pensioners og

forsikringsrettigheders behandling paring skifte i anledning af den ene aeliggtefaeliglles

doslashd og i forbindelse med separation og skilsmisse og i givet fald fremkomme

med forslag til udformningen af denne regulering Udvalget kan i den forbindelse

foreslaring aeligndringer i gaeligldende lovbestemmelser herunder retsvirkningslovens

sect 15 stk 2

Udvalget skal i arbejdet inddrage de overvejelser der er gjort i tidligere be-

taelignkninger mv paring omraringdet herunder betaelignkning nr 12931995 om fraskiltes

pensionsret og Advokatraringdets ovennaeligvnte redegoslashrelse om pensioners behandling

paring aeliggtefaeliglleskiftelaquo

Man befi nder sig i den situation der i skaksproget hedder pat smh U 1998717 H og U 1998719 H hvor det i Hoslashjesterets praeligmisser hedder

Indledning

32

raquoHoslashjesteret tiltraeligder at [ArsquoS] kapitalpension efter hidtidig praksis ikke i medfoslashr

af retsvirkningslovens sect 15 stk 2 kan holdes uden for faeligllesboet ved skifte i

forbindelse med separation og skilsmisse Det af Justitsministeriet nu nedsatte

AEliggtefaeligllepensionsudvalg skal blandt andet overveje behovet for raquoen saeligrskilt

lovmaeligssig regulering i pensioners og forsikringsrettigheders behandling paring skifte

i forbindelse med separation og skilsmisselaquo Paring denne baggrund boslashr en eventuel

aeligndring af hidtidig praksis afvente resultatet af udvalgets arbejdelaquo

Se herved ogsaring U 20021849 H der er omtalt i kommentaren til sect 3

6 PensionsbeskatningslovenDet vil fremgaring af kommentaren til en raeligkke af lovens bestemmelser at der er et noslashje samspil mellem 1996-loven og pensionsbeskatningsloven (lovbekendtgoslashrelse nr 816 af 30 september 2003) Inden kommentaren til de enkelte bestemmelser i loven goslashr vi i notatform nogle bemaeligrknin-ger om den naeligrmere sammenhaeligng mellem lovene herunder paringpeger nogle faldgrupper

Ved en naeligsten samtidig gennemfoslashrt aeligndring af pensionsbeskatnings-loven (lov nr 306 af 24 april 1996) skete der en vaeligsentlig aeligndring i holdningen til retsstillingen for den aeliggtefaeliglle der ved et separations- eller skilsmisseskifte helt eller delvis overtager den anden aeliggtefaeliglles kapitalpension eller ratepension Disse sposlashrgsmaringl der har sammenhaeligng med 1996-loven blev behandlet af Lennart Lynge Andersen i U 1989 B s 144 ff

De relevante bestemmelser fi ndes i pensionsbeskatningslovens sect 30 stk 2-4 Se hertil ogsaring U 20032576 V (TFA 200450 V) der er omtalt i kommentaren til sect 7 (under punkt 3)

7 Den parlamentariske gang (1996-loven)Lovforslaget blev fremsat af justitsministeren den 17 januar 1996 (lov-forslag nr L 163) Folketingstidende tillaeligg A sp 3318-3344

1 behandling af forslaget fandt sted den 1 februar 1996 (Folketingsti-dende 199596 sp 3501 ff) hvorefter Retsudvalget afgav betaelignkning

Den parlamentariske gang (1996-loven)

33

den 12 marts 1996 jf tillaeligg B sp 384 Der blev ikke stillet aeligndringsfor-slag Der var kun stillet faring sposlashrgsmaringl og ingen af svarene blev trykt

2 behandling fandt sted den 26 marts 1996 (Folketingstidende 199596 sp 4878) og 3 behandling skete den 28 marts 1996 (Folketingstidende 199596 sp 5013) Ved ingen af behandlingerne blev der bedt om ordet Lovforslaget blev vedtaget med 97 stemmer mod 3

De faring sposlashrgsmaringl til justitsministeren under Folketingets behandling refl ekterer enten at man har fundet loven harmloslashs eller ikke forstaringet den Da ingen af svarene er trykt kan foslashlgende oplyses

Sposlashrgsmaringl 1 vedroslashrer et (irrelevant) stempelsposlashrgsmaringl

I sposlashrgsmaringl 2 sposlashrges om det ikke ville vaeligre nok at kalde forslaget Forslag til lov om pensionsopsparing i pengeinstitutter Dette afvises i svaret da forslaget (loven) ikke indeholder en generel regulering af aftaleforholdene ved pensionsopsparing i pengeinstitutter

Sposlashrgsmaringl 3 opfordrer til hoslashring af Dansk Sprognaeligvn med henblik paring beregning af lix-tallet og forslagets sproglige karakter I svaret oplyser Justitsministeriet at lix-tallet er 55 og at man har anvendt forsikrings-aftalelovens formulering saringledes raquoat der ikke efterfoslashlgende skal opstaring tvivl om at de foreslaringede regler skal forstarings paring samme maringde som de velkendte regler i forsikringsaftalelovenlaquo

I sposlashrgsmaringl 4 sposlashrges hvad forslagets sect 7 betyder Svaret er gengivet i kommentaren til sect 7

Sposlashrgsmaringl 5 er en anmodning om Justitsministeriets kommentar til et brev fra Finansraringdet Der var ingen bemaeligrkninger

Efterfoslashlgende bad Retsudvalget om Justitsministeriets kommentar til en henvendelse fra Linda Nielsen om muligheden for at begunstige samlevere Svaret ndash der kom fra Skatteministeriet ndash er gengivet s 88 f i Begunstigelse og Pension (1 udg 1996)

Indledning

34

Det kan med sikkerhed siges at kun det sidstnaeligvnte sposlashrgsmaringl og svar har interesse ved lovens praktisering Det er udeladt i denne udgave af kommentaren da lovgivningen nu er blevet aeligndret

8 Hvilke problemer har man loslashstSom en amuse gueule foslashr kommentaren til loven kan der vaeligre anledning til at naeligvne foslashlgende

Det er en vaeligsentlig ledetraringd ved den retlige fortolkning af enkeltbe-stemmelserne i 1996-loven at sigtet har vaeligret at skabe parallelitet til forsikringsaftalelovens sectsect 102 ff i det omfang sposlashrgsmaringlene kunne opstaring ved pensionsopsparing i et pengeinstitut Herom hedder det bla i de indledende bemaeligrkninger til lovforslaget

raquo31 Lovforslagets anvendelsesomraringde

Der er i det vaeligsentlige tale om en overfoslashrsel af reglerne i forsikringsaftalelo-

vens sectsect 102-110 og sectsect 116-117 vedroslashrende kapitalforsikring til pensionopspa-

ring i pengeinstitutter Herved sikres parallelitet mellem de gaeligldende regler for

pensionsopsparing i forsikringsselskaber og reglerne for pensionsopsparing i

pengeinstitutter

Baggrunden for at man i 1930 indfoslashrte regler om forsikringsaftaler var at man

bla oslashnskede i lovform at samle de retsregler der er saeligrlige for forsikringsaftalen

i modsaeligtning til andre formueretlige aftaler Selv om de almindelige forsikrings-

vilkaringr regulerede mange forhold mellem forsikringstager og forsikringsselskab

indeholdt de langt fra regler om alle de sposlashrgsmaringl som retsforholdet mellem

parterne kunne foranledige ligesom vilkaringrene ikke altid var lige tydelige Der

var derfor behov for regler i forsikringsaftaleloven som ville virke udfyldende

og fortolkende paring omraringdet Man fandt endvidere at sociale hensyn herunder

forsoslashrgelsesmaeligssige hensyn talte for at sikre livsforsikringerne mod kreditor-

forfoslashlgelse og at denne beskyttelse skulle gaeliglde lige indtil forsikringen var

udbetalt

Justitsministeriet har fundet det hensigtsmaeligssigt og i overensstemmelse med

gaeligldende ret paring omraringdet i videst muligt omfang at sikre parallelitet til forsik-

ringsaftalelovens reglerlaquo

Hvilke problemer har man loslashst

35

I samme afsnit hedder det midlertid ogsaring

raquoLovforslaget aeligndrer ikke pensionsbeskatningslovens regler om kapital- og

ratepensionsopsparingsordninger bortset fra hvad det foslashlger af lovforslagets sect 14

jf nedenfor Lovforslagets bestemmelser er parallelle til forsikringsaftaleloven

Forsikringsaftaleloven vedroslashrer baringde fradragsberettigede og ikke-fradragsberet-

tigede ordninger Dette forhold goslashr at man ikke af lovforslagets bestemmelser

kan udlede hvilke krav til de fradragsberettigede ordninger der stilles i pen-

sionsbeskatningslovenlaquo

Der hersker ingen tvivl om at 1996-loven loslashser en raeligkke sposlashrgsmaringl af vaeligsentlig betydning for pensionskunderne Visse steder kunne man oslashnske sig en mere moderne sprogbrug men Justitsministeriet har med ganske enkelte undtagelser oslashnsket at anvende forsikringsaftalelovens ordlyd

Den mangearingrige erfaring der er indhoslashstet paring forsikringsomraringdet kan herefter anvendes ved fortolkningen af den nye lov men man kan ikke overfoslashre forsikringspraksis ukritisk 1996-lovens sect 1 praeligciserer at loven omfatter opsparingsordninger hvor der er fradragsret efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit 1 kapitel 1 og der er saringledes ind-bygget en kobling mellem skattereglerne paring omraringdet og de civilretlige regler Forsikringsaftalelovens sectsect 102 ff omfatter ogsaring forsikringer hvor der ikke er fradragsret og dette forhold maring tages i betragtning ved 1996-lovens fortolkning ndash Sagt paring en anden maringde faringr ikke mindst lovens sect 14 (aeligndringerne i 1996 og 1999 af pensionsbeskatningsloven) en fremtraeligdende placering ved fortolkningen af 1996-loven

Indledning

36

Skematisk er der tale om foslashlgende overfoslashrsel

1996-loven Forsikringsaftaleloven

sect 2 sect 102 sect 3 sect 103 sect 4 sect 104 sect 5 sect 105 sect 6 sect 106 sect 7 sect 107 sect 8 sect 108 sect 9 sect 109 sect 10 sect 110 sect 11 sect 116 sect 12 sect 117

Som naeligvnt loslashser og regulerer 1996-loven en raeligkke sposlashrgsmaringl hvoraf nogle har haft teoriens interesse (se eksempelvis kommentaren til lovens sect 2) medens andre er loslashst i det praktiske liv Loven boslashr skabe opmaeligrk-somhed om begunstigelsessposlashrgsmaringlet hvor det nok maring antages at et meget lille antal pensionsopsparere har taelignkt paringtaelignkt over disse sposlashrgsmaringl De er foslashrst kommet frem ved separationskilsmisse eller ved opsparerens doslashd hvor det selvsagt er for sent Vi naeligvner i kom-mentaren nedenfor at det er vor erfaring at pengeinstitutterne fortsat ofte undlader at droslashfte begunstigelsessposlashrgsmaringlet med kunderne ved oprettelsen af pensionskonti eller paring et senere tidspunkt Bogen skulle gerne sammen med loven indeholde incitament til at disse sposlashrgsmaringl tages op i forbindelse med etableringen af en pensionsordning og droslashftes loslashbende med kontohaverne ved aeligndring af familieforholdene Det hoslashrer efter vores opfattelse med til god raringdgivningsskik paring pensionsomraringdet at der ikke kun focuseres paring fradragsregler10 Sposlashrgsmaringl om indsaeligttelse

10) De saringkaldt Etiske Regler (Retningslinier om etik i pengeinstitutternes raringdgivning) udsendt af Forbrugerombudsmanden i juni 1994 (genudsendt i august 1997 med kommentarer) og i oktober 2003 erstattet af bekendtgoslashrelse nr 604 af 26 juni 2003 om god skik for fi nansielle virksomheder boslashr suppleres med et afsnit der tager specielt sigte paring pensionsraringdgivning Se herved ogsaring kommentaren ndf til sect 2

Bogens systematik

37

af begunstigede der handler om forsoslashrgelse af de efterladte er udover opsparingen til alderspension et af hovedformaringlene med pensionsord-ninger og af den allerstoslashrste betydning for kontohaveren

9 Udviklingen 1996-2004Den vigtigste begivenhed siden 1996 i det stof bogen behandler er utvivlsomt at Folketinget i 1999 fulgte den kritik der var fremsat vedroslash-rende muligheden for at indsaeligtte en samlever som begunstiget Dette var muligt under 1996-loven men det maringtte ske under klausulen raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo saringledes at hverken kontohaver eller samlever reelt kunne vaeligre sikker paring at det blev loslashsningen ved kontohavers doslashd Problemstil-lingen ndash og konkurrencen med boslashrn ndash illustreres af U 19981715 V der er kommenteret under sect 5 og ndash paring det principielle plan ndash af U 1998799 H der er kommenteret fl ere steder U 1998799 H der vedroslashrer fortolk-ningen af forsikringsaftalelovens sect 105 stk 5 jf stk 1 (og dermed 1996-lovens sect 5 stk 5 jf stk 1) er i det hele taget af central betydning naringr der skal laves en prognose over hvorledes uloslashste problemer kan for-ventes haringndteret ved domstolene Samtidig er dommens noget urimelige resultat et vigtigt bidrag til den legislative debat smh Lennart Lynge Andersen i U 1998 B s 419 ff og hertil Camilla Neuenschwander mfl i U 1999 B s 433 f

Desuden er det fra den 11 juni 2004 blevet muligt at begunstige sam-leveres livsarvinger jf lov nr 457 af 9 juni 2004

Naeligvnes boslashr at Justitsministeren har nedsat Arvelovsudvalget der skal komme med et forslag til en raquofuldstaeligndig revisionlaquo af arveloven Det hedder udtrykkeligt i kommissoriet at udvalget kan fremsaeligtte forslag til aeligndringer i reglerne om indsaeligttelse af begunstigede i livsforsikringer mv

10 Bogens systematikTrods bogens titel har vi valgt at bevare den hidtidige systematik saringledes at den foslashlgende kommentar sker med udgangspunkt i 1996-loven Det er vor bedoslashmmelse at vi herved tjener brugerne bedst

Indledning

38

Som afslutning paring kommentaren til de enkelte bestemmelser i 1996-loven gengiver vi den tilsvarende bestemmelse i forsikringsaftaleloven og kommenterer hvis der er forskelle i fortolkning eller praksis

Som naeligvnt foran er 1996-loven i meget vidt omfang en raquoafskriftlaquo af forsikringsaftalelovens begunstigelsesregler Nogle sposlashrgsmaringl ndash eksem-pelvis retsvirkningerne af at en livs-forsikringspolice overdrages eller pantsaeligttes ndash er ikke reguleret i 1996-loven da kapital- og ratepensioner ikke kan overdrages eller pantsaeligttes Vi har dog gengivet de paringgaeligldende bestemmelser i forsikringsaftaleloven i et bilag og henviser naeligrmere til den forsikringsretlige litteratur

Notat om sammenhaeligngen med pensionsbeskatnings-loven mv1996-loven er som det fremgaringr af Indledningsafsnittet knyttet taeligt sammen med pensionsbeskatningsloven Loven gaeliglder saringledes ifoslashlge sect 1 alene for kapital- og ratepensioner i pengeinstitutter der opfylder betingelserne for skattemaeligssig begunstigelse i afsnit I kapitel 1 i pen-sionsbeskatningsloven

Med udgangspunkt i pensionsbeskatningsloven har reglerne i den civil-retlige lov om pensionsopsparing i pengeinstitutter stor betydning for de muligheder som en kontohaver i et pengeinstitut har for at indsaeligtte begunstigede i kapital- og ratepensioner og for beskyttelsen mod kre-ditorer Det samme goslashr sig gaeligldende for forsikringstagere og deres muligheder for at indsaeligtte begunstigede i skattebegunstigede ordninger jf pensionsbeskatningsloven og de tilsvarende bestemmelser i forsik-ringsaftaleloven Da reglerne i de to love saringledes ikke kan staring alene har vi valgt i det foslashlgende kort at gennemgaring

ndash den generelle sammenhaeligng med reglerne i pensionsbeskatnings-loven

ndash reglerne i pensionsbeskatningsloven for at indsaeligtte begunstigede i sammenhaeligng med de civilretlige regler

ndash nogle begraelignsninger og fordele som de civilretlige regler giver

Notat om sammenhaeligngen med pensionsbeskatningsloven mv

39

Fordelen ved at have en gennemgang af baringde de skatteretlige og de civilretlige regler for begunstigelse i samme fremstilling er at det giver et samlet overblik over hvilke muligheder og begraelignsninger en pen-sionsopsparer har for at indsaeligtte begunstigede i kapital- og ratepensioner i pengeinstitutter og med hvilke retsvirkninger

Den generelle sammenhaeligng med reglerne i pensions-beskatningsloven

1996-loven gaeliglder kun for kapital- og ratepension i pengeinstitutterSammenhaeligngen mellem de to love fremgaringr baringde direkte af lovteksten ved henvisninger til pensionsbeskatningsloven og med henvisninger fra pensionsbeskatningsloven til den civilretlige lov og indirekte ved at nogle af bestemmelserne i den civilretlige lov naringr begunstigelsen bliver aktuel kan faring betydning for de dispositioner som pensionsopspareren har truffet Det er derfor noslashdvendigt at kende baringde de civilretlige regler og de skatteretlige for at kunne traeligffe beslutning paring det rigtige grundlag om hvem der skalkan begunstiges

Ifoslashlge sect 1 gaeliglder loven kun for opsparing i pensionsoslashjemed og for rateopsparing i pensionsoslashjemed i pengeinstitutter naringr ordningerne op-fylder betingelserne for skattemaeligssig begunstigelse i afsnit I kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven

Loven gaeliglder med andre ord kun for kapital- og ratepensioner i penge-institutter som er den daglige betegnelse for de naeligvnte pensions-ordninger

Som det fremgaringr ovenfor i Indledningsafsnittet (under 8) er dette en vaeligsentlig forskel til bestemmelserne i forsikringsaftalelovens sectsect 102 ff som ogsaring omfatter forsikringer hvor der ikke er fradragsret I foslashlge forarbejderne har man som naeligvnt ovf i den civilretlige lov for pen-sionsopsparing i pengeinstitutter oslashnsket en praeligcis afgraelignsning og har bevidst holdt andre typer af pensionsopsparing i pengeinstitutter uden

Indledning

40

for loven Det er derfor vigtigt at bemaeligrke at selvpensioneringskonti og indekskonti ikke er omfattet af loven se i oslashvrigt kommentaren til sect 1

Den generelle direkte sammenhaeligng er saringledes at reglerne i loven kan anvendes naringr kapital- og ratepensionerne opfylder betingelserne i afsnit I kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven Betingelserne for at vaeligre omfat-tet af afsnit I kapitel 1 gennemgarings i kommentaren til sect 1 Det fremgaringr direkte at betingelserne skal vaeligre opfyldt for at de civilretlige regler kan anvendes paring ordningen Dette foslashrer til at manglende opfyldelse af betingelserne feks hvis en ratepension ikke opfylder formkravene i pensionsbeskatningsloven kan medfoslashre at loven ikke kan anvendes saringledes at ratepensionen ikke er beskyttet mod kreditorer og at den begunstigede heller ikke har den beskyttelse som de civilretlige regler giver

Reglerne i pensionsbeskatningsloven for at indsaeligtte begunstigede i sammenhaeligng med de civilretlige regler (i 1996-loven og i forsikringsaftaleloven)Det fremgaringr af pensionsbeskatningslovens sect 11 A stk 1 nr 4 og sect 12 stk 1 nr 2 at

raquoEndvidere skal der vaeligre truffet bestemmelse om udbetaling i tilfaeliglde af kontohaverens doslashdlaquo

Det fremgaringr desuden af PBL sect 11 A stk 1 nr 6 og sect 12 stk 1 nr 4 at der ikke kan traeligffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens doslashd til andre end

ndash kontohaverens raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo jf sect 5 stk 5 i lov om visse civilretlige forhold mv ved pensionsopsparing i pengeinstitutter eller

ndash kontohaverens aeliggtefaeligllendash fraskilte aeliggtefaeligllendash en navngiven person der har faeliglles bopaeligl med kontohaveren ved

indsaeligttelsen eller dennes livsarvinger


41

ndash kontohaverens livsarvingerndash stedboslashrn eller stedboslashrns livsarvinger

Der er tilsvarende bestemmelser i pensionsbeskatningsloven for forsik-ringsordninger jf sect 5 stk 2 og sect 8 stk 1 nr 4

Pensionsbeskatningsloven fastsaeligtter saringledes at der ved oprettelsen af en kapital- eller ratepension skal vaeligre truffet bestemmelse om hvad der skal ske med pensionsopsparingen ved kontohaverens doslashd Samtidig af-graelignser loven personkredsen der kan begunstiges Loven fortolkes dog ndash med rette ndash saringledes at det er frivilligt om lovens krav opfyldes ved en begunstigelsesindsaeligttelse eller om pensionsordningen skal tilfalde kontohavers doslashdsbo jf TfS 1989361 Skd og smh Ole Andreassen mfl Pensionsbeskatningsloven (2 udg 2002) s 153 f

De ovennaeligvnte regler er alene de skattemaeligssige regler for hvem konto-haver kan indsaeligtte som begunstiget til at modtage pensionsopsparingen ved kontohavers doslashd Skattereglerne beskriver altsaring alene hvilke regler der skal opfyldes for at en kontohaver kan faring fradrag i den personlige indkomst for indbetalingerne til pensionsordningen Skattemyndighe-derne interesserer sig for situationen paring det tidspunkt hvor en begun-stiget bliver indsat Derimod er situationen hvis den har aeligndret sig naringr kontohaver doslashr uden betydning i relation til pensionsbeskatningsloven og fradragsretten for indbetalingerne Dette kan synes ejendommeligt netop fordi formaringlet med at begunstige en person handler om situationen ved doslashd og ikke situationen paring indbetalingstidspunktet

Det ses feks direkte af bestemmelsen om indsaeligttelse af en raquosamleverlaquo hvor det fremgaringr at det skal vaeligre raquoen navngiven person der har faeliglles bopaeligl med kontohaveren ved indsaeligttelsen [vor kursivering]laquo Hvis kontohaveren ikke bor sammen med den begunstigede samlever paring det tidspunkt hvor begunstigelsen aftales faringr det den virkning at konto-haveren ikke har fradrag for sine indbetalinger til pensionsordningen og at pensionsordningen ndash eller den del af opsparingen der er indbetalt mens der har vaeligret en ulovlig begunstiget ndash skal ophaeligves med 60 i afgift til staten

Indledning

42

Det er saringledes afgoslashrende for fradragsretten for indbetalinger til kapital- og ratepensioner (kapital- og rateforsikringer) at kontohaverforsik-ringstager holder sig inden for den kreds af personerpersongrupper som fremgaringr i pensionsbeskatningsloven Samtidig er det vigtigt at holde sig for oslashje at der er forskel paring hvem der ndash som ovf beskrevet ndash kan begun-stiges i fradragsberettigede pensionsordninger og ndash modsaeligtningsvis ndash i feks livsforsikringer uden fradragsret hvor den der opretter livsfor-sikringen (forsikringstager) kan begunstige hvem som helst ndash lige fra aeliggtefaeligllen naboen Kattens Vaeligrn og Stilling Pigekor

Nogle faldgrupperNaringr en kontohaver begunstiger en person eller en persongruppe feks sin raquoaeliggtefaeligllelaquo eller sine raquoboslashrnlaquo er det noslashdvendigt for kontohaver ogsaring at vide hvad der som hovedregel menes med raquoaeliggtefaeligllelaquo raquoboslashrnlaquo osv Dette reguleres af 1996-lovens sect 5 (sect 105 i forsikringsaftaleloven) jf kommentaren ndf hvor der gennemgarings fortolkningsbestemmelserne for de enkelte personerpersongrupper som der kan begunstiges

Et eksempelHvis man feks begunstiger sine raquoboslashrnlaquo fortolkes det som hovedregel jf sect 5 stk3

anses den paringgaeligldendes livsarvinger derunder adoptivboslashrn og disses livsarvinger som begunstigede hver for den andel arveloven tildeler vedkommende

Stedboslashrn er som det ses ikke omfattet af udtrykket hvilket kan vaeligre vaeligsentligt for nogle Henvisningen til arveloven i fortolkningsbestem-melsen betyder ogsaring at hvis feks en af ens boslashrn er doslashde vil den andel af pensionsmidlerne som det barn skulle have haft garing videre til boslashrne-boslashrnene osv Oslashnsker man ikke dette resultat men at midlerne skal deles mellem de andre af ens egne boslashrn kraeligver det at kontohaver formulerer begunstigelsen paring en anden maringde I dette tilfaeliglde kan man feks anfoslashre boslashrnenes navne Hvis man vil vaeligre sikker paring at det ikke senere kan


43

misfortolkes kan man tilfoslashje at hvis en eller fl ere af boslashrnene er doslashde skal resten af pensionsopsparingen deles mellem de tilbagevaeligrende boslashrn der er naeligvnt i begunstigelsen

Naeligrmeste paringroslashrendeI bestemmelsen om begunstigelse i pensionsbeskatningsloven henvises der i forbindelse med udtrykket raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo direkte til sect 5 stk 5 i den civilretlige lov hvor det fremgaringr hvad der menes med ud-trykket raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo Der henvises herved til kommentaren om raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo ndf Fortolkningen i sect 5 stk 5 af hvem der er kontohavers raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo boslashr altid indgaring som en vaeligsentlig del af pensionsraringdgivningen og kraeligver en noslashje gennemgang for kon-tohaver af hvem der hoslashrer under udtrykket raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo og raeligkkefoslashlgen for udbetaling Baggrunden er at raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo anvendes af alle pengeinstitutter som standardklausul i pensionsafta-lerne saringledes at det er denne begunstigelse der gaeliglder medmindre andet bliver aftalt mellem kontohaver og pengeinstituttet Det samme goslashr sig gaeligldende for hovedparten af forsikringsaftaler Dette skal ses i forhold til at fortolkningen af sect 5 (for forsikringsaftalelovens sect 105) formentlig ikke laeligngere svarer til hvad mange danskere i dag forstaringr ved raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo

Isaeligr de der i en aringrraeligkke har haft en raquosamleverlaquo uden raquopapirlaquo vil ofte have en anden opfattelse end den der fremgaringr af sect 5 stk 5 og som bygger paring tankegangen i 1920rsquoerne De fl este tror at deres samlever gennem en aringrraeligkke er deres raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo men det er ikke tilfaeligldet Eller andre vil have den opfattelse at der vil ske en deling af opsparingen mellem aeliggtefaeligllesamlever og boslashrn Det er derfor vigtigt at pensionsinstitutterne i raringdgivningen goslashr opmaeligrksom paring betydningen af raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo herunder at samlevere i stedet skal begunsti-ges med navns naeligvnelse hvis kontohaver oslashnsker at begunstige disse Imidlertid har kontohavere der oslashnsker at begunstige en samlever yder-ligere behov for raringdgivning for at kunne traeligffe den rigtige beslutning se herved ogsaring naeligste afsnit

Indledning

44

Begraelignsninger og fordele som de civilretlige regler giverBestemmelserne i pensionsbeskatningsloven afgraelignser den personkreds som kontohaveren kan vaeliglge i mellem i forhold til ikke fradragsberet-tigede ordninger Omvendt skal man vaeligre opmaeligrksom paring at selv om kontohaver har valgt at pensionsopsparingen skal udbetales til den kreds som bliver naeligvnt i pensionsbeskatningsloven og har taget hensyn til fortolkningsreglerne i sect 5sect 105 jf ovf bevirker andre regler i den civilretlige lovgivning at udbetalingen i nogle tilfaeliglde ikke udbetales fuldt ud til dende person(er) som kontohaver har bestemt

Tvangsarvingers indsigelsesret

Hvis en kontohaver har besluttet at pensionsopsparingen ved doslashd skal udbetales til en fraskilt aeliggtefaeliglle en samlever eller dennes livsarvin-ger stedboslashrn eller deres livsarvinger vil tvangsarvinger ifoslashlge sect 4 stk 2sect 104 stk 2 kunne goslashre indsigelse og den begunstigede kan risikere at maringtte afl evere op til frac34 af pensionsopsparingen til eventuelle tvangsarvinger jf kommentaren til bestemmelsen Den begunstigede vil dog altid faring mindst en fjerdedel af pensionsopsparingen efter afgift til staten og foslashr boafgift I andre situationer vil den begunstigede kunne faring hele opsparingen Hvor stor en del der skal afl everes til tvangsarvin-gerne afhaelignger af det oslashvrige bo

EksempelDen raquovaeligrst taelignkeligelaquo situation for en begunstiget er hvis den der goslashr indsigelser er en aeliggtefaeliglle hvor der i aeliggteskabet har vaeligret formuefaeligl-lesskab hvor der ikke er andre midler i doslashdsboet og hvor der ikke er oprettet testamente

Pensionsopsparing 1000000 kr

Begunstiget Stedbarn

AEliggtefaeligllens ret til boslod 500000 kr

AEliggtefaeligllens ret til tvangsarv af resten 250000 kr

AEliggtefaeligllen har ret til i alt 750000 kr 750000 kr

Til rest til stedbarn 250000 kr

Begraelignsninger og fordele som de civilretlige regler giver

45

I forbindelse med pensionsraringdgivningen er det derfor noslashdvendigt at raringd-give kontohaver om disse regler hvis kontohaver oslashnsker at begunstige nogle inden for denne kreds og hvis kontohaver skal have mulighed for at traeligffe den rigtige beslutning om hvem der skal have udbetalt pensionsopsparingen ved kontohavers doslashd

Tvangsarvingernes indsigelsesret kan imidlertid fjernes ved at konto-haver goslashr begunstigelsen uigenkaldelig jf kommentaren til sect 2 stk 2 ndf At indsaeligtte en begunstiget som raquouigenkaldeliglaquo boslashr dog overve-jes noslashje bla fordi den uigenkaldelige begunstigelse ikke kan aeligndres senere uden den begunstigedes samtykke Der er imidlertid mulighed for at opstille forudsaeligtninger for uigenkaldeligheden feks raquosaring laelignge samlivet varerlaquo eller ved at tidsbegraelignse dispositionen

Fordele ved lov om visse civilretlige forhold mv ved pensions-opsparing i pengeinstitutter

Som naeligvnt i Indledningsafsnittet var der foslashr 1 juli 1996 hvor den civilretlige lov traringdte i kraft ikke lovregler der direkte sikrede kredi-torbeskyttelsen af en begunstigelsesindsaeligttelse i en kapital- og ratepen-sionsordning i et pengeinstitut saringledes at den begunstigede fi k udbetalt pensionsopsparingen Det samme gjaldt kreditorbeskyttelsen i opspa-ringsperioden Den er ogsaring foslashrst blevet sikret ved denne lov der dog paring fl ere punkter kodifi cerer domspraksis Den civilretlige lov medfoslashrer herefter at udbetaling sker til den begunstigede uden at kreditorerne kan goslashre krav paring pengene medmindre kontohaver har bestemt at pen-sionsopsparingen skal i indgaring i boet

KOMMENTAR

49

Kapitel 1

Lovens anvendelsesomraringde



Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3324 f og sp 3337 f

1 Bestemmelsens funktion er at fastsaeligtte lovens anvendelsesomraringde herunder hvad der forstarings ved et pengeinstitut

2 Efter sect 1 stk 1 gaeliglder loven for opsparing i pensionsoslashjemed (ka-pitalpension) og rateopsparing i pensionsoslashjemed (ratepension) i pen-geinstitutter Det er en forudsaeligtning at opsparingsordningen opfylder kravene til skattemaeligssig begunstigelse i pensionsbeskatningsloven Det er saringledes vigtigt at bemaeligrke at manglende opfyldelse af kravene i pensionsbeskatningsloven ndash i vaeligrste fald ndash vil kunne medfoslashre at loven ikke kan anvendes Man kan feks forestille sig en ratepension hvor pensionsaftalen ikke opfylder formkravene og derfor kan blive moslashdt med kreditorforfoslashlgning Pengeinstitutterne boslashr derfor sikre sig at alle pensionsaftaler opfylder pensionsbeskatningslovens bestemmelser

21 Ved en lovtitel der taler om raquopensionsopsparing i pengeinstitutterlaquo kommer fi re kendte opsparingsformer paring tale nemlig kapitalpension ratepension selvpensionering og indekskontrakter

Ved valget af lovens anvendelsesomraringde har man ifoslashlge forarbejderne lagt vaeliggt dels paring at opnaring en praeligcis afgraelignsning af lovens omraringde dels at inddrage raquolangt den overvejende del af de i praksis forekommende pensionsordningerlaquo Resultatet er blevet at selvpensioneringskonti og

50

Kapitel 1 Lovens anvendelsesomraringde

indekskonti (indekskontrakter) falder uden for loven Herved fastholdes den hidtidige regel at der ikke med civilretlig virkning kan indsaeligttes en begunstiget i aftalen mellem pengeinstitut og kunde vedroslashrende disse to pensionsformer men man kunne have valgt at lade 1996-lovens sect 11 (om kreditorfoslashlgning) og ndash navnlig ndash sect 15 (der aeligndrer retsplejelovens sect 512 stk 3 jf kommentaren til bestemmelsen) gaeliglde for selvpension og indekskontrakter saringledes at der med hensyn til vigtige (og praktiske) sposlashrgsmaringl var givet faeliglles regler Dette synes man ikke at have haft oslashje for ved udarbejdelsen af 1996-loven For indekskontrakternes ved-kommende gaeliglder dog praktisk taget tilsvarende regler under forloslashbet smh lovbekendtgoslashrelse nr 724 af 15 september 2000 medens reglerne om selvpensioneringskonti skal fi ndes i en bekendtgoslashrelse (nr 302 af 2 maj 2000) Kun selvpensioneringskontoens karakter af pensionskonto ndash formaringlsbundetheden ndash goslashr at kreditorforfoslashlgning maring anses for ude-lukket under forloslashbet smh U 1986364 V og Lennart Lynge Andersen Pengeinstitutters modregning i saeligrlige indlaringn (1988) s 51 f Det er dette moment der goslashr at en modsaeligtningslutning fra 1996-lovens sect 11 ikke forekommer at vaeligre holdbar

22 Resultatet af de legislative overvejelser er blevet at sect 1 stk 1 ndash og dermed loven ndash omfatter opsparing i pensionsoslashjemed (der er pensions-beskatningslovens betegnelse for kapitalpensioner) og rateopsparing i pensionsoslashjemed (ratepensioner) i det omfang ordningerne opfylder pensionsbeskatningslovens kap 1

Reglerne om kapitalpension fi ndes i lovbekendtgoslashrelse nr 816 af 30 september 2003 om beskatningen af pensionsordninger mv med senere aeligndringer herunder lov nr 457 af 9 juni 2004 Til loven knytter sig bekendtgoslashrelse nr 326 af 10 maj 2001 (med senere aeligndringer) Af interesse er endvidere ligningsvejledningen

Efter pensionsbeskatningslovens sect 12 skal opsparingen som hovedregel vaeligre paringbegyndt foslashr kontohaverens fyldte 60 aringr i et pengeinstitut der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet eller et udenlandsk kreditinstitut der efter tilladelse i et andet land inden for De Europaeligiske Faeligllesskaber udoslashver virksomhed her i landet gennem en fi lial jf lov om banker og sparekasser mv sect 6 a stk 1-4 eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution

sect 1

51

her i landet Der oprettes en (standardpraeligget) kontrakt mellem pensions-kunden og pengeinstituttet Foslashr 1987 kunne en kapitalpension kun opret-tes mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager men med skattereformen af 1986 blev der aringbnet mulighed for egenordninger De opsparede midler indsaeligttes loslashbende paring pensionskonto i det paringgaeligldende pengeinstitut og investeres typisk i vaeligrdipapirer eller i saringkaldte raquopuljerlaquo efter kontohave-rens valg Det fremgaringr tillige af sect 12 at der skal vaeligre truffet bestemmelse om udbetaling i tilfaeliglde af kontohaverens doslashd ligesom der til kontoen skal vaeligre knyttet bestemmelse om at udbetaling til kontohaveren sker tidligst ved det fyldte 60 aringr medmindre lavere aldersgraelignse er godkendt af Ligningsraringdet og senest ved det fyldte 70 aringr

Der gaeliglder saeligrlige regler med hensyn til hvor meget der med skatte-maeligssig virkning kan indsaeligttes paring en kapitalpension For indkomstaringret 2004 er beloslashbet 40100 kr Beloslashbet reguleres aringrligt

Efter pensionsbeskatningslovens sect 11 A skal en ratepensionsopsparing som hovedregel vaeligre paringbegyndt foslashr kontohaver fylder 60 aringr Opsparin-gen skal ske i et pengeinstitut der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet eller i et udenlandsk kreditinstitut der efter tilladelse i et andet land inden for De Europaeligiske Faeligllesskaber udoslashver virksomhed her i landet gennem en fi lial jf lov om banker og sparekasser mv sect 6 a stk 1-4 eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet Vilkaringrene for ordningen herunder indbetalingsperioden og stoslashrrelsen af det aringrlige indskud fast-saeligttes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver saringfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i pensionsoslashjemed ophoslashrer med udgangen af det kalenderaringr der ligger forud for det aringr hvori foslashrste rateudbetaling vil fi nde sted dog tidligst ved kontohavers fyldte 60 aringr og tidligst 5 aringr efter kontoens oprettelse Det fremgaringr tillige af sect 11 A at der til ordningen skal vaeligre knyttet en bestemmelse om udbetaling i tilfaeliglde af kontohaverens doslashd ligesom der ikke kan aftales senere udbetaling for sidste rate end det kalenderaringr hvori kontohaveren fylder 85 aringr Rater der kommer til udbetaling medens kontohaveren lever skal udbetales til kontohaver Desuden skal tidspunktet for udbetalingsperiodens start og udbetalingsperioden fremgaring af aftalen

52


For baringde kapital- og ratepension gaeliglder den pensionsretlige anomali at ordningernes karakter af pensionsopsparing ikke hindrer at kontohaver vaeliglger at ophaeligve ordningen i utide dvs inden opsparingen kommer til normal udbetaling Denne skatteretlige regel gentages i 1996-lovens sect 8 stk 1 idet stk 2 dog goslashr en undtagelse hvor begunstigelsesindsaeligt-telsen er gjort uigenkaldelig Der henvises til kommentaren til sect 8 samt ndf under 4

Efter gennemfoslashrelsen af lov om fi nansielle virksomheder fi ndes reglerne om anbringelse af de pensionsmidler som 1996-loven omfatter i denne lovs sectsect 50-51 Investeringsmaeligssige sposlashrgsmaringl har ikke betydning ved fortolkningen af 1996-loven Sagt paring en anden maringde kan en begunstiget ikke blande sig i hvorledes pensionsopspareren investerer midlerne smh herved tillige kommentaren til sect 8 stk 2 ndf

23 Lovgiver har saringledes valgt at begunstigelsesloven skal omfatte de to hovedtyper af pensionsordninger i pengeinstitutterne Uden for loven falder altsaring private ordninger der aftales mellem en kunde (eventuelt med deres arbejdsgiver) og et pengeinstitut og hvor ordningen aftales uden for rammerne af en kapital- eller ratepensionsordning Saringdanne aftaler forekom tidligere men det maring antages at kapital- og ratepensio-nerne har overfl oslashdiggjort nye aftaler Der er intet der hindrer at Viggo Elmersen og en bank aftaler at Viggo Elmersen hvert aringr skal indsaeligtte et vist beloslashb paring raquoViggo Elmersens pensionskontolaquo men eventuelle bestemmelser i aftalen om begunstigelsesindsaeligttelse og udelukkelse af kreditorfoslashlgning kan ikke antages at have retsvirkning over for Viggo Elmersens kreditorer eller arvinger Den praeligcise afgraelignsning i sect 1 har formentlig sparet retssystemet for en del retstvister om hvorvidt en opsparingsordning var omfattet af loven eller ej Man kan godt forestille sig at det ville have vaeligret fordelagtigt at soslashge ly under lovens kredi-torbeskyttelsesregler og begunstigelsesregler ved at forsyne konti med en paringtegning om pensionsformaringl

3 Kapitalpensioner og ratepensioner er (kun) omfattet af loven hvis opsparingsordningen opfylder betingelserne for skattemaeligssig begun-stigelse i lov om beskatningen af pensionsordninger mv Efter pen-sionsbeskatningslovens sect 12 stk 1 nr 2 2 pkt skal der i aftaler om

sect 1

53

opsparing vaeligre truffet bestemmelse om udbetaling i tilfaeliglde af kon-tohavers doslashd smh kommentaren til sect 2 Dette suppleres i sect 12 stk 1 nr 4 med at der ikke kan traeligffes bestemmelse om udbetaling til andre end kontohavers aeliggtefaeliglle (herunder fraskilt aeliggtefaeliglle) en navngiven person (raquosam leverlaquo) der har faeliglles bopaeligl med kontohaver ved indsaeligt-telsen og dennes livsarvinger eller livsarvinger stedboslashrn eller disses livsarvinger Ved 1996-lovens sect 14 blev bestemmelsen udvidet saringledes at ogsaring raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo kan indsaeligttes som begunstiget jf kom-mentaren til bestemmelsen og kommentaren til sect 5 stk 5 og adgangen til at indsaeligtte en navngiven raquosamleverlaquo kom til i 1999 og raquosamleverslaquo livsarvinger i 2004 jf kommentaren til sect 14

Der gaeliglder tilsvarende regler for ratepension jf pensionsbeskatnings-lovens sect 11 A stk 1 nr 6

sect 12 stk 1 nr 4 og sect 11 A stk 1 nr 6 er ensbetydende med at kon-tohaveren ikke staringr frit med hensyn til hvem kapitalpensionen eller ratepensionen skal tilfalde ved doslashd Valget er begraelignset til den person-kreds der udtrykkeligt er naeligvnt i nr 4 og loven goslashr forskel paring om en person lovligt kan indsaeligttes ved navn eller ved artsbetegnelse ndash konto-haver kan eksempelvis ikke indsaeligtte sine foraeligldre eller en soslashster ved navns naeligvnelse medmindre han bor sammen med vedkommende og der kan kun indsaeligttes eacuten raquosamleverlaquo Hvis kontohaver har foretaget en raquoulovliglaquo begunstigelsesindsaeligttelse falder ordningen som saringdan uden for pensionsbeskatningsloven og dermed ogsaring uden for sect 1 stk 1 Det er herefter sposlashrgsmaringlet hvad der saring er retsstillingen Sposlashrgsmaringlet ud-dybes i kommentaren til sect 14

4 Som naeligvnt ovf har kontohaver som hovedregel adgang til at op-haeligve kontoen Han kan ikke ioslashvrigt raringde over kontoen ved salg eller pantsaeligtning saringledes som det er muligt ved livsforsikringer Sker dette alligevel skal der efter pensionsbeskatningslovens sect 30 stk 1 ske en afgiftsberigtigelse med pt 60 til staten og opsparingsordningen falder herefter uden for kapitel I i pensionsbeskatningsloven

Det kan forekomme at kontohaver kun ophaeligver en del af kontoen eller kun pantsaeligtter en del af denne I forarbejderne til sect 1 (Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3341-3342) hedder det herom foslashlgende

54


raquoSaringfremt kontohaveren overdrager eller overfoslashrer en del af rate- eller kapitalpen-

sionen til eje eller pant foslashlger det af pensionsbeskatningslovens sect 30 stk 4 at der

under visse naeligrmere angivne betingelser alene skal foretages afgiftsberigtigelse

af det beloslashb som dispositionen vedroslashrer Den del af pensionsordningen som der

ikke er disponeret over og som dermed ikke er afgiftsberigtiget fortsaeligtter med

at vaeligre omfattet af kapitel I i pensionsbeskatningsloven Den del af ordningen

som der ikke er disponeret over vil saringledes fortsat vaeligre omfattet af dette lov-

forslag jf lovforslagets sect 1laquo

5 sect 1 stk 2rsquos funktion er at defi nere begrebet pengeinstitut Ogsaring paring dette punkt henviser loven til pensionsbeskatningsloven nemlig sidst-naeligvnte lovs sect 11 A og sect 12 Det hedder i bestemmelserne der paring dette punkt er enslydende at opsparingen skal vaeligre paringbegyndt raquoi et penge-institut der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengein-stitutvirksomhed her i landet eller i et udenlandsk kreditinstitut der efter tilladelse i et andet land inden for De Europaeligiske Faeligllesskaber udoslashver virksomhed her i landet gennem en fi lial jf lov om banker og sparekasser mv sect 6 a stk 1-4 eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landetlaquo

Stk 2 medfoslashrer at en pensionsordning som altovervejende hovedregel vil vaeligre etableret i en dansk bank sparekasse eller andelskasse

Skatteministeren har ikke foretaget godkendelser i henhold til bemyn-digelsen

55

Kapitel 2

Indsaeligttelse af begunstigede


midler umiddelbart til denne i tilfaeliglde af kontohavers doslashd Stk 2 Kontohaveren kan tilbagekalde indsaeligttelsen hvis der ikke over for den begunstigede er givet afkald herparing Kontohaverens ret til at tilbagekalde begunstigelsen garingr ikke over paring den paringgaeligldendes arvinger eller doslashdsbo

Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3327 ff og sp 3338

1 sect 2 er en af lovens mest centrale bestemmelser Den fastsaeligtter

ndash kontohavers principielle adgang til at indsaeligtte begunstigede paring en opsparingsordning der er omfattet af loven

ndash en af retsvirkningerne af at der foretages begunstigelsesindsaeligttelse

ndash en sondring mellem genkaldelige og uigenkaldelige begunstigelses-indsaeligttelser

2 Loven defi nerer ikke begrebet begunstiget men den fastlaeliggger ndash i sectsect 2-10 ndash en raeligkke retsvirkninger af at en pensionsopsparer (i loven betegnet raquokontohaverlaquo) har udnyttet muligheden for at indsaeligtte en el-ler fl ere begunstigede i pensionsordningen Paring denne baggrund kan en begunstiget i denne lovs forstand bestemmes som en fysisk konto-haver naeligrstaringende person der af kontohaver er udpeget til at faring udbe-talt midlerne fra en kapital- eller ratepension hvis kontohaver doslashr foslashr kontoens indestaringende kommer til normal udbetaling I afgraelignsningen til fysiske personer ligger at lovens begunstigelsesbegreb haelignger noslashje sammen med hvem der efter pensionsbeskatningsloven kan indsaeligttes som begunstiget smh kommentaren ovf til sect 1 og ndf til sect 14 ndash Konto-haver er saringledes afskaringret fra at begunstige skakklubben raquoSpringerenlaquo i Skanderborglaquo Stilling Pigekorlaquo eller andre juridiske personer feks et aktieselskab eller anpartsselskab som kontohaver kontrollerer

56

Kapitel 2 Indsaeligttelse af begunstigede

Retligt er begunstigelsesindsaeligttelse en form for gave dvs at der tilfoslashjes den begunstigede en vederlagsfri fordel paring opsparerens bekostning smh Ussing Aftaler (3 udg 1950) s 14 og Lego Andersen Gavebegrebet (1988) s 34 f Der er dog tale om en gaveform sui generis der har staeligrke lighedspunkter med en arv eller et legat Ved ldquoalmindeligerdquo gaver er der ofte ikke lang tid mellem gavegiverens beslutning og modtagelsen af gaven Ved begunstigelsesindsaeligttelse kraeligves at ldquogavegiverrdquo er doslashd og at den begunstigede er i live ligesom der oftest garingr mange aringr mellem begunstigelsesindsaeligttelsen og modtagelsen af de opsparede midler En begunstigelse er ogsaring speciel derved at kontohaver til enhver tid kan om-goslashre sin beslutning medmindre begunstigelsen er gjort uigenkaldelig

En faktisk forskel mellem bankprodukterne omfattet af 1996-loven og livsforsikringer ligger i at der meget sjaeligldent knyttes vederlag til en begunstigelsesindsaeligttelse paring en kapital- eller ratepension Veder-lagsposlashrgsmaringl ligger dog latent hvor eksempelvis to aeliggtefaeligller ved separation eller skilsmisse aftaler at den anden part skal indsaeligttes som uigenkaldelig begunstiget Se tillige U 20032576 V (TFA 200450 V) der er omtalt i kommentaren til sect 7 (under punkt 3)

Et faeliglles traeligk ligger i forsoslashrgelseselementet Kontohaver staringr ikke frit idet 1996-lovens sect 14 (der indeholder aeligndring af pensionsbeskatningslo-ven se kommentaren til bestemmelsen) begraelignser kontohavers adgang med hensyn til hvem der kan indsaeligttes som begunstiget Forsoslashrgelse-selementet ses ogsaring tydeligt i sect 4 stk 2 der har klare familie-arveret-lige overtoner Hvis kontohaver vaeliglger at indsaeligtte en anden end den nuvaeligrende aeliggtefaeliglle eller livsarvinger skal der i almindelighed ske en reduktion der tilgodeser aeliggtefaeligllenboslashrnene I eksempelvis norsk ret er man garinget endnu videre i retning af at beskytte aeliggtefaeligllen jf kom-mentaren til sect 4

Forsoslashrgelseselementet og dets betydning ved de enkelte regler kan ikke alene ses som en begraelignsning i kontohavers muligheder for at begunstige hvem han vil Der er tale om en afvejning hvor hensynet til kontohavers kreditorer (og i et vist omfang arvinger) maring vige for begunstigelsen Da der er tale om begunstigelsesindsaeligttelse i en pen-sionskonto er det maringske ikke saring uovervejet at begraelignse kontohavers

sect 2

57

udfoldelsesmuligheder Se herved ogsaring Udkast til lov om forsikrings-aftaler (1925) s 142

3 Den vaeligsentligste retsvirkning af at der er sket en begunstigelsesind-saeligttelse er utvivlsomt at midlerne ved kontohavers doslashd udbetales til den begunstigede uden om kontohavers doslashdsbo Dette naeligvnes udtrykkeligt i sect 2 stk 1 Midlerne paring pensionskontoen er saringledes tingligt beskyttet over for kontohavers arvinger og kreditorer se dog med hensyn til forholdet mellem ikke-tvangsarvinger og visse naeligrstaringende (aeliggtefaeliglle og boslashrn) modifi kationen i sect 4 stk 2

Den begunstigede har principielt ikke nogen rettigheder over midlerne medens kontohaver lever Ofte ved den begunstigede ikke at han er begunstiget Han kan ikke blande sig i hvorledes midlerne investeres og sect 8 stk 1 fastsaeligtter direkte kontohavers adgang til at ophaeligve kontoen og derved goslashre en begunstigelsesindsaeligttelse illusorisk Kontohaver kan ogsaring ophaeligveaeligndre begunstigelsesindsaeligttelsen

Det retlige billede aeligndrer sig hvis begunstigelsesindsaeligttelsen er gjort uigenkaldelig Som naeligvnt ndf under 9 er det tvivlsomt hvilken rolle uigenkaldelige begunstigelser har spillet i pengeinstitutternes pensions-ordninger men det kan selvsagt blive moderne naringr det garingr op for kon-tohavere og pengeinstitutterne at der er kommet musik paring omraringdet Det ligger i selve uigenkaldelighedsprincippet at begunstigelsesindsaeligttelsen er (bliver) defi nitiv ndash forudsat at den begunstigede overlever kontoha-ver ndash og loven giver ogsaring i oslashvrigt den uigenkaldeligt begunstigede en staeligrkere retsstilling smh sect 4 stk 2 2 pkt og sect 8 stk 2 Efter den sidstnaeligvnte bestemmelse har kontohaver ved uigenkaldelighedsbeslut-ningen ogsaring fraskrevet sig retten til uden den begunstigedes samtykke at raringde saringledes over opsparingsordningen at den begunstigedes ret derved indskraelignkes eller forspildes Det reelle indhold af bestemmelsen er at kontohaver ikke (laeligngere) er berettiget til at ophaeligve opsparingsordnin-gen i utide A Drachmann Bentzon og Knud Christensen taler ved den tilsvarende bestemmelse for forsikringsaftaler om at den begunstigede har en raquonegativ medraringdenlaquo

4 Efter stk1 kan kontohaveren saringvel ved ordningens oprettelse som senere indsaeligtte en begunstiget Loven overlader saringledes til kontohaver

58


om der skal foretages indsaeligttelse af en begunstiget og hvornaringr dette skal ske I praksis er det imidlertid sjaeligldent at der ikke indsaeligttes en begun-stiget da alle pengeinstitutter har en raquostandardbegunstigelselaquo indfoslashrt i pensionsaftalerne hvorefter den raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo er begunstiget medmindre andet er aftalt Kontohaver skal derfor foretage noget aktivt for at undgaring standardbegunstigelsen Det hoslashrer derfor med til god skik paring pensionsomraringdet at pensionsraringdgiver og kunden under en pensions-raringdgivningssamtale taler om hvilke muligheder for begunstigelse der fi ndes herunder muligheden for ikke at foretage en begunstigelse Kon-tohaver skal have mulighed for at traeligffe et valg

sect 3 indeholder et materielt krav om at begunstigelsesindsaeligttelse og -tilbagekaldelse skal meddeles skriftligt til pengeinstituttet jf kom-mentaren til denne bestemmelse

Reglen i stk 1 1 pkt hvorefter der ikke er pligt til at foretage begun-stigelsesindsaeligttelse er i overensstemmelse med Skattedepartementets hidtidige opfattelse smh TfS 1989 nr 361 Skd og Ole Andreassen mfl Pensionsbeskatningsloven (2 udg 2002) s 153 f Er der ikke foretaget begunstigelsesindsaeligttelse tilfalder midlerne kontohavers doslashdsbo jf sect 4 stk 1 Joslashrgen Noslashrgaard har fl ere gange ndash under henvisning til pensions-beskatningslovens sect 11 A stk 1 nr 4 2 pkt og sect 12 nr 2 2 pkt ndash rejst sposlashrgsmaringl om afgoslashrelsens rigtighed senest i Advokaten 1990 s 195 men sect 2 stk 1 giver ikke anledning til samme fortolkningstvivl

Kompetencen til at foretage begunstigelsesindsaeligttelse ligger hos kon-tohaveren Se dog sect 10 der kan vaeligre aktuel ved ratepension I overens-stemmelse med hidtidig praksis og teori maring det antages at kontohaver kan indsaeligtte en eller fl ere begunstigede ligesom kontohaver kan traeligffe bestemmelse om at begunstigelsen skal ske kumulativt eller succes-sivt Han kan indsaeligtte personer ved navn (eksempelvis raquoDorothea Alma Henriksenlaquo) eller ved betegnelse (eksempelvis raquomine boslashrnlaquo) og konto haver staringr frit med hensyn til at vaeliglge indsaeligttelse ved navn eller artsbetegnelse saringlaelignge der er tale om aeliggtefaeliglle fraskilt aeliggtefaeliglle livsarvinger stedboslashrn eller stedboslashrns livsarvinger samt raquosamleverslaquo livsarvinger Hvis der indsaeligttes en samlever skal dette ske ved navns naeligvnelse Begunstigelsesindsaeligttelse kan endvidere ske ved anvendelsen af ordene raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo men i saring tilfaeliglde kan der ikke ske spe-

sect 2

59

cifi kation ved at indsaeligtte en navngiven person Lovens sect 5 indeholder en raeligkke fortolkningsregler eksempelvis hvad der menes med raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo der overfoslashrer hvad der i slutningen af 1920rsquoerne blev anset som de gaeligngse valg paring forsikringsomraringdet Reglerne baeligrer praeligg af at have deres oprindelse i forsikringsaftaleloven fra 1930

Ved ratepension kan der fortsat ske begunstigelsesindsaeligttelse selv om udbetaling af ratepensionen er begyndt

Det kan ogsaring bestemmes at der skal ske en procentvis begunstigelse feks 20 til aeliggtefaeligllen og 2 times 40 til boslashrnene ligesom der kan ske begunstigelse af en eller fl ere personer primaeligrt og andre sekundaeligrt Herudover kan kontohaver vaeliglge en anden fordeling end den arveloven foreskriver Selv om han eksempelvis har tre boslashrn kan han vaeliglge kun at begunstige den ene eller vaeliglge at aeliggtefaeligllen eller samleveren skal have pensionsordningen ved hans doslashd Ved begunstigelse af en samlever og andre ikke-tvangsarvinger kan disse dog blive moslashdt med indsigelser fra en tvangsarving se kommentaren ndf til lovens sect 4 stk 2

Det har ikke betydning om der er tale om en arbejdsgiverordning eller egenordning ndash arbejdsgiveren kan ikke blande sig i hvem der indsaeligttes som begunstiget idet sect 2 klart tillaeliggger kontohaveren denne kompetence Aftaler mellem kontohaver og arbejdsgiver i saring henseende maring antages at vaeligre uden retsvirkning

1996-loven stiller stoslashrre krav til pengeinstitutternes pensionsraringdgivning Tidligere har der vaeligret tale om pensionssalg med en ensidig focusering paring information om de skattemaeligssige forhold men denne praksis har aeligndret sig siden den saringkaldte raquopinsepakkelaquo i 1999 der bla nedsatte fradragsvaeligrdien paring en kapitalpension fra 58 til 44 Samtidig har en raeligkke politikere og oslashkonomer gjort opmaeligrksom paring den voksende raquoaeligldrebyrdelaquo herunder sat sposlashrgsmaringlstegn ved om folkepensionen el-ler efterloslashnnen fortsat kan opretholdes Isaeligr i de senere aringr har de fl este pengeinstitutter i langt hoslashjere grad fokuseret paring at kunderne har behov for opsparing til alderspension daeligkning ved tab af erhvervsevne og for at sikre de efterladte ved begunstigelse i pensionsaftalen Det er dog stadig ikke fast kutyme i pengeinstitutterne at kunderne altid modtager en orientering om hvilke muligheder (og begraelignsninger) der er med

60


hensyn til begunstigelsesindsaeligttelse Som hovedregel fremgaringr reglerne af pensionskontrakten men raquobegunstigelselaquo er som ogsaring denne bog illustrerer et ganske omfattende emne Det boslashr allerede derfor indgaring som en vigtig del af pengeinstitutternes pensionsraringdgivning

Tidligere hed det i pengeinstitutternes dokumenter at summen ved kon-tohavers doslashd blev udbetalt til aeliggtefaeligllen subsidiaeligrt til boslashrnene og ellers til doslashdsboet Baggrunden for at begunstigelsessposlashrgmaringlet ofte ikke omta-les kan bla vaeligre at pengeinstitutterne via Finansraringdets standardforslag ved lovens ikrafttraeligden i 1996 valgte at raquodirigerelaquo kundernes valg idet man indfoslashrte den samme klausul (raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo) som forsik-ringsselskaberne havde anvendt i mange aringr Det er imidlertid problema-tisk at en saringdan standardbestemmelse kan virke som en sovepude for pengeinstitutterne og samtidig vaeligre kimen til konfl ikter ved kontohavers doslashd smh kommentaren til sect 5 stk 5 jf stk 1 Finansraringdet vurderede i 1996 at raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo var bedst passende med hovedparten af kundernes behov og man saring en fordel i at standardbegunstigelsen blev den samme for bank- og forsikringsprodukterne Hvis man imidlertid ser paring samfundsudviklingen i dag med mange samlivsforhold uden for aeliggteskab (og raquodine mine og vores boslashrnlaquo) er standardklausulen langt fra altid det rigtige valg

Den standardmaeligssige anvendelse af klausulen raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo (der selvsagt er hensigtsmaeligssig i nogle tilfaeliglde) er derfor efter vores opfattelse medvirkende til at saelignke kvaliteten i vejledningen af kun-derne

Der skal selvsagt udvises omhu ved den pengeinstitutmaeligssige ekspedi-tion saringledes at senere tvister ndash herunder sposlashrgsmaringl om raringdgiveransvar ndash undgarings Et responsum afgivet af Assurandoslashr-Societetet den 11 no-vember 1994 (trykt i FED 19951559) er illustrerende Der var tegnet en gruppelivsforsikring med A som begunstiget (samleveren) I 1988 overgik ordningen til et andet selskab Forsikringstager doslashde i 1993 hvorefter selskabet meddelte at man agtede at udbetale forsikrings-summen til den naeligrmeste familie da der ikke var foretaget en saeligrlig begunstigelsesindsaeligttelse

sect 2

61

Arsquos advokat spurgte Assurandoslashr-Societetet om der foreligger en ku-tyme hvorefter en samlet overdragelse af en gruppelivsforsikring ogsaring indebaeligrer en overdragelse af begunstigelseserklaeligringer Assurandoslashr-Societetet gav foslashlgende svar

raquoDer er tale om en ny forsikringsaftale naringr en gruppelivsordning ophoslashrer i et

forsikringsselskab og nytegnes i et andet selskab I princippet skal der saringledes

gives meddelse til det modtagende selskab om indsaeligttelse af begunstigede

Det er imidlertid almindeligt at det afgivende selskab sender de indkomne

begunstigelseserklaeligringer til det modtagende selskab Dette selskab retter her-

efter henvendelse til gruppeforsikringsmedlemmerne for at faring oplyst om de

tidligere begunstigelseserklaeligringer fortsat skal gaeliglde Om en individuel be-

gunstigelsesbestemmelse som et gruppelivsforsikringsmedlem har meddelt til

et forsikringsselskab kan tillaeliggges retsvirkning i en saringkaldt senere tegnet grup-

pelivsforsikring i et andet forsikringsselskab maring efter societetets opfatttelse bero

paring fortolkning jf udtrykket raquohvis ikke andet fremgaringr af omstaeligndighedernelaquo i

FAL par 105 stk 1laquo

Det samme problem kan foreligge paring pengeinstitutomraringdet idet nogle kunder vaeliglger at skifte pengeinstitut i loslashbet af opsparingsperioden I pengeinstitutterne er der ikke en ensartet praksis ved overfoslashrsler af ordninger idet det ofte er afhaeligngigt af hvilke samarbejdspartnere det modtagende pengeinstitut har Nogle pengeinstitutter opretter en ny pensionsaftale med nye vilkaringr medens andre fortsaeligtter den hidtidige aftale Naringr der oprettes en ny aftale er det selvsagt noslashdvendigt at penge-instituttet sikrer sig at kunden er indforstaringet med de nye vilkaringr herunder at begunstigelsen er i overensstemmelse med kundens oslashnsker Dette maring antages at foslashlge af god pengeinstitutskik Hidtil har Pengeinstitutanke-naeligvnet ikke stillet store krav til pengeinstitutternes haringndtering men dels er der kommet et nyt lovgrundlag (som Finansraringdet som naeligvnt i indledningen har vaeligret initiativtager til) dels rejser de foslashlgende afgoslash-relser sposlashrgsmaringl om ikke der boslashr stilles stoslashrre krav hvilket ville vaeligre i harmoni med den almindelige udvikling inden for raringdgivningsretten

Et specielt haeligndelsesforloslashb ses i Forsikringsankenaeligvnets kendelse af 2 septem-

ber 2002 (sag nr 57233) Afdoslashde var oprindeligt omfattet af en gruppelivsaftale

hvor hun havde foretaget en begunstigelsesindsaeligttelse Hun blev senere omfattet

af en ny gruppeaftale og endnu senere af en tredje aftale Alle aftaler var tegnet

62


i samme selskab Selskabet oplyste at aeligndringer tilsyneladende var sket uden

at forsikringstager havde haft indfl ydelse herparing men at man fandt at begunsti-

gelseserklaeligringen kun vedroslashrte den oprindelige aftale Forsikringsankenaeligvnet

udtalte efter en klage at sposlashrgsmaringlet om hvem der er begunstiget i henhold til

livforsikringen burde afgoslashres af domstolene

Der henvises til Lennart Lynge Andersen og Peter Moslashgelvang-Hansen i Aringnd og Rett Festskrift til Birger Stuevold Lassen (1997) s 28 ff bla med fremhaeligvelse af reglen i markedsfoslashringslovens sect 3 I norsk ret er informations-raringdgivningsomraringdet bla omtalt i NOU 198356 Lov om avtaler om pensionsforsikring s 50 ff og 110 og af Knut Selmer i Lov og Rett 1990 s 456 ff I sect 11-1 i den norske forsikringsaftalelov fra 1989 som vedroslashrer forholdene inden forsikringsaftalens indgaringelse skal et forsikringsselskab raquosaring vidt muligt soslashrge for at forsikringstakeren faringr raringd om dekningen av foreliggende forsikringsbehovlaquo Bestemmelsen maring antages ogsaring at omfatte vejledning om begunstigelsessposlashrgsmaringl se ogsaring lovens sect 2-3 og smh Lennart Lynge Andersen og Peter Moslashgelvang-Hansen anf st s 30

Bekendtgoslashrelse nr 604 af 26 juni 2003 om god skik for fi nansielle virksomheder indeholder i kap 9 saeligrlige regler for forsikringstegning men disse regler omhandler forskellige oplysninger som kunden skal have inden tegning og omtaler ikke raringdgivning direkte Af den tilknyt-tede vejledning fremgaringr at forsikringsselskabet kan vaeliglge raquoi hvilket omfang man vil tilbyde raringdgivninglaquo I bekendtgoslashrelsens sect 5 stk 3 hedder det at virksomheden af egen drift skal yde raringdgivning raquohvor omstaeligndighederne siger der er et behovlaquo Efter vor opfattelse er dette behov tilstede i ganske mange tilfaeliglde og det maring antages at vaeligre en mangel at pensionsraringdgivning herunder begunstigelsessposlashrgsmaringl ikke omtales direkte i reglerne

Se om det generelle sposlashrgsmaringl om forsikringsselskabers og bankers informationspligt navnlig ved tegning og fornyelse af forsikrings- og pensionsaftaler Forhandlingerne ved Det 33 nordiske Juristmoslashde (1993) bind I s 231 ff og bind II s 709 ff Paring livsforsikringsomraringdet har Fi-nanstilsynet udsendt bekendtgoslashrelse nr 609 af 14 juli 1995 om infor-mation fra forsikringsselskabet til forsikringstager ved indgaringelse af en

sect 2

63

livsforsikringsaftale Bortset fra information om klageadgang omtales begunstigelsesindsaeligttelse ikke

Se om beslaeliggtede problemer fra Pengeinstitutankenaeligvnets praksis sagerne

1671994 6831994 7581994 91995 1521995 og 4101995 I sagerne

6831994 og 91995 var der oprettet livsforsikring i tilknytning til en kapital-

pension Forsikringen faldt bort ved kapitalpensionens overfoslashrsel til nyt penge-

institut I den foslashrste sag lagde Ankenaeligvnet vaeliggt paring pengeinstituttets oplysning

om at man havde gjort den afdoslashde aeliggtefaeliglle opmaeligrksom paring at der skulle ske

nytegning medens der i den anden sag bla blev lagt vaeliggt at det af kontoudto-

gene fremgik at der ikke laeligngere skete indbetaling til pensionskontoen hvilket

var en forudsaeligtning for at opretholde forsikringen Klagen i sag 7581994 blev

afvist i medfoslashr af vedtaeliggternes sect 7 stk 1 paring grund af bevistvivl Oplysningerne

i sagsreferatet tyder paring at der var nogen foslashje i klagetemaet hvorefter saringvel det

afgivende som det nye pengeinstitut burde have oplyst at der var et problem

vedroslashrende gruppelivsordningen som der skulle tages hoslashjde for I sag 4101995

var klagetemaet at banken i forbindelse med oprettelsen af en kapitalpension med

tilhoslashrende gruppelivsforsikring ikke havde vejledt to samlevende om klausulen

raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo (jf kommentaren til sect 5 stk 5) Banken erkendte at der

ikke var sket vejledning om denne klausul Pengeinstitutankenaeligvnet fandt ikke

tilstraeligkkeligt grundlag for at anse denne undladelse for erstatningsparingdragende

dels under henvisning til forsikringsbevisernes ordlyd dels fordi samme regler

for begunstigede var gaeligldende for de forsikringer der blev opsagt ved tegningen

af forsikringen i tilknytning til kapitalpensionen

Det kan naeligppe udelukkes at resultaterne i tre af sagerne har vaeligret praeligget

af afgoslashrelsen refereret i U 1990218 H men der er ikke helt tingenes lighed

navnlig ikke naringr forholdet ofte er at overfoslashrsel til nyt pengeinstitut sker efter

en akkvisitiv indsats fra dettes side

Sag 1671994 angik en efterladt papirloslashs samlever som ikke havde faringet udbetalt forsikringsummen i henhold til en gruppelivsforsikring oprettet af afdoslashde i tilknytning til et banklaringn optaget af afdoslashde og samleveren som havde oprettet en gruppelivsforsikring af lignende indhold Forsik-ringsselskabet gjorde gaeligldende at samleveren ikke var raquonaeligrmeste paring-roslashrendelaquo Samleveren kraeligvede at banken (dvs grupperepraeligsentanten) betalte en erstatning der stillede hende som om hun var indsat som

64


begunstiget idet hun gjorde gaeligldende at hun og afdoslashde ikke uden naeligr-mere vejledning ville have indset at de ikke var hinandens raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo samt at de i givet fald gensidigt ville have indsat hinanden som begunstigede Pengeinstitutankenaeligvnet udtalte

raquoAf forsikringsbegaeligringerne som klageren og dennes samlever underskrev

og hvoraf de hver fi k udleveret en genpart fremgaringr af forsiden at forsikrings-

summen (en overskydende forsikringssum) ved forsikredes doslashd udbetales til

raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo ligesom der henvises til begaeligringens bagside saringfremt

anden begunstigelse oslashnskes I de paring bagsiden optrykte raquokortfattede reglerlaquo er

begrebet raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo defi neret og det fremgaringr heraf utvetydigt at

det ikke omfatter en samlever Det fremgaringr endvidere at forsikringstageren til

enhver tid kan indsaeligtte en anden begunstiget end raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo Det

er ubestridt at indklagedes medarbejder ikke vejledte klageren og dennes sam-

lever om forstaringelsen af begunstigelsesbestemmelsen men Ankenaeligvnet fi nder

efter det anfoslashrte ikke tilstraeligkkeligt grundlag for at anse denne undladelse for

ansvarsparingdragendelaquo

Trods sagens udfald synes afgoslashrelsen at stoslashtte den opfattelse at der i saringdanne forhold paringhviler den fi nansielle institution en raquofoslashrkontraktuellaquo pligt til at soslashrge for at den forsikrede oplyses om forstaringelsen af standar-diserede klausuler samt muligheden for at vaeliglge en anden udformning af begunstigelsesbestemmelsen Naringr Naeligvnet ikke kunne foslashlge klageren skyldtes det at man ansaring den skriftlige information paring den fortrykte blanket for at vaeligre tilstraeligkkelig i saring henseende11

De problemer der kan vaeligre forbundet med urefl ekteret anvendelse af standardiserede begunstigelsesklausuler og dermed behovet for at den professionelle part sikrer sig at de svarer til kundens individuelle behov belyses endvidere af oplysningerne i sag 1521995

Klageren og dennes svigerinde drev i interessentskabsform en forretning med

salg af modetoslashj I forbindelse med etableringen havde de i den indklagede bank

faringet en kassekredit paring 450000 kr Samtidig havde klageren og svigerinden tegnet

to gensidigt krydsende 10-aringrige livsforsikringer paring 100000 kr i et forsikrings-

11) Lignende afgoslashrelse i sag 4101995

sect 2

65

selskab Forsikringerne var lagt til sikkerhed for kassekreditten Nogle aringr senere

havde klageren og svigerinden tegnet gruppelivsforsikringer gennem den ind-

klagede bank som herefter soslashrgede for at de hidtidige forsikringer blev bragt

til ophoslashr Godt et aringr senere doslashde svigerinden og gruppelivsforsikringssummen

blev udbetalt til svigerindens aeliggtefaeliglle som raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo

Klageren anfoslashrte at de gensidigt krydsende livsforsikringer var tegnet med

henblik paring at sikre den efterlevende interessents mulighed for at fortsaeligtte virk-

somheden Hun havde forudsat at der ved tegning af gruppelivsforsikringen

ikke ville ske nogen aeligndring i dette forhold Indklagede undlod at informere om

begunstigelsesreglerne og om forskellen i beskatningen af forsikringssummerne

ved henholdsvis krydsende livsforsikringer og gruppelivsforsikringer Saringfremt

den oprindelige forsikring fortsat havde vaeligret gaeligldende ville hun have modtaget

141986 kr ved svigerindens doslashd

Pengeinstitutankenaeligvnet afviste sagen med henvisning til at den ikke angik et

privat kundeforhold og dermed faldt uden for Naeligvnets kompetence

Udformningen af afgoslashrelsen i den ovenfor omtalte sag 1671994 tyder ikke paring at Pengeinstitutankenaeligvnet har anset det for noget i sig selv erstatningsudelukkende forhold at erstatningskravet er gjort gaeligldende af den efterladte raquoikke-begunstigedelaquo og altsaring ikke af forsikringstageren som jo selvsagt oftest paring grund af sagens natur er afskaringret fra at kraeligve erstatning for den mangelfulde vejledning Dette harmonerer med det almindelige synspunkt om at professionsansvarsstandarden som ud-gangspunkt ikke paringvirkes af om der er en kontraktlig relation mellem den professionelle og den skadelidte De efterladte gjorde gaeligldende at en af de to banker eventuelt dem begge som professionelle burde have oplyst afdoslashde om at der i forbindelse med bankskiftet var problemer med gruppelivsforsikringen saringledes at der kunne vaeligre truffet de for-noslashdne forholdsregler med henblik paring at undgaring at forsikringsdaeligkningen gik tabt Pengeinstitutankenaeligvnet tog imidlertid ikke naeligrmere stilling til tvisten bla fordi der var modstridende oplysninger om hvorledes ordene var faldet i forbindelse med bankskiftet hvorfor sagen blev afvist som bevisuegnet til naeligvnsbehandling

Det generelle raringdgivningsproblem kommer frem i sag 642002 hvor en bank i marts 1996 bla fi k overfoslashrt en kapitalpensionsordning fra

66


en anden bank Den modtagende bank aeligndrede ikke ved klausulen der bestemte at kontohavers aeliggtefaeliglle eller livsarvinger indsattes som begunstigede Kontohaver doslashde i 2001 og efterlod sig alene foraeligldre Foraeligldrene klagede som arvinger i boet over at banken havde foretaget modregning i kapitalpensionskontoen Herom udtalte Pengeinstitutanke-naeligvnet at banken ikke paring tidspunktet for ordningens overfoslashrsel havde saeligrlig anledning til at raringdgive kunden og da kontohaver ikke havde indsat andre begunstigede indgik beloslashbet i doslashdsboet Banken fi k herefter medhold i at modregningen var berettiget

Afgoslashrelsen stiller meget minimale krav til den bank der faringr en ordning overfoslashrt Det kan ikke udelukkes at Pengeinstitutankenaeligvnet med ord-lyden raquohellip fi nder ikke at indklagede paring tidspunktet for overfoslashrslen af kapitalpensionen marts 1996 havde saeligrlig anledning til at raringdgive S om begunstigelsesklausulen raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquolaquo soslashger at henvise til at 1996-loven traringdte i kraft den 1 juli 1996 men i saring fald burde man have skrevet dette direkte Synspunktet har dog ikke saeligrlig baeligrekraft idet problemstillingen ndash ogsaring set med bankens oslashjne ndash er Hvorledes er vor kunde stillet med den nugaeligldende klausul og kan vi raringdgive bedre

I et responsum af 28 marts 1995 (gengivet i FED 19961685 A) hedder det at

raquohellip det ikke er almindeligt og ikke i overensstemmelse med god forsikrings-

skik at en assurandoslashr i et tilfaeliglde som det foreliggende [hvor to samlevende

tegner en livsforsikring vor bemaeligrkning] undlader at vejlede om hvem der er

raquonaeligrmest paringroslashrendelaquolaquo

5 Efter stk 1 2 pkt er retsvirkningen af en (gyldig) begunstigelsesind-saeligttelse at de opsparede midler bliver udbetalt direkte til den begun-stigede ved kontohavers doslashd dvs at midlerne garingr uden om doslashdsboet Lovens loslashfte om at raquode opsparede midlerlaquo udbetales skal dog laeligses dels med respekt af sect 4 stk 2 (aeliggtefaeligllens ogeller tvangsarvingers ret-tigheder) dels med respekt af at der kan blive tale om en statsafgift

Konsekvensen af en begunstigelsesindsaeligttelse er saringledes at midlerne paring en kapital- ratepension ikke undergives det skifte der normalt fi nder sted ved et doslashdsfald Det har ikke betydning om afdoslashde kontohaver var insolvent eller ej og det er uden betydning hvilken form for skifte der fi nder sted af afdoslashdes oslashvrige bo Er aeliggtefaeligllen den begunstigede vil

sect 2

67

midlerne tilfalde den paringgaeligldende direkte hvis hun vaeliglger at skifte el-ler midlerne er gjort til hendes saeligreje Vaeliglger aeliggtefaeligllen at hensidde i uskiftet bo indgaringr midlerne efter almindelige regler i det uskiftede bo jf Lyngsoslash Forsikringsaftaler s 36 og Joslashrgen Noslashrgaard Arveret s 277

Efter lov nr 426 af 14 juni 1995 om afgift af doslashdsboer og gaver (lov-bekendtgoslashrelse nr 752 af 23 august 2001 med senere aeligndringer) vil udbetaling til en begunstiget uden om boet betyde at pensionsordnin-gen mv bliver afgiftsbelagt fra foslashrste krone jf sect 6 stk 1 litra c Dog betaler aeliggtefaeligller ingen boafgift ligesom der ikke betales afgift af loslashbende skattepligtige udbetalinger der udbetales til den begunstigede For pensionsordninger mv der indgaringr i boet er der et bundfradrag paring 231800 kr i 2004 Se om disse sposlashrgsmaringl (foslashr lovaeligndring i 1999) Niels-Joslashrgen Kaj Petersen og Bue Skammelsen Bo- og gaveafgift (3 udg 1997) s 91 f JO Engholm Jacobsen Boafgiftsloven (1998) s 44 ff Henrik Dam mfl Skatteret ndash Arv og gave (2000) s 127 ff Erik Wer-lauff Arv og skifte (5 udg 2004) s 175 ff Helene Amsinck Boie og Kim Trenskow i Advokaten 1995 s 214 f og Jens Anker Andersen i Advokaten 1995 s 271 f

Reglerne om boafgift kan indbyde til spekulation over om det er raquobilligstlaquo at vaeligre arving eller begunstiget smh U 1998169 Oslash (T FA 199850 Oslash) (der omhandler en gruppelivsforsikring der ikke var omfattet af pensionsbeskatningsloven) men landsrettens resultat (der er afsagt med dissens) forekommer noget diskutabel smh Joslashrgen Noslashr-gaard Arveret s 283 og 299 og J O Engholm Jacobsen Boafgiftsloven (1998) s 76 f med yderligere henvisninger I smaring doslashdsboer eksempelvis hvor pensionsordningen er eneste aktiv kan der spares afgift af de foslashrste 231800 kr hvis den begunstigede frasiger sig begunstigelsen se herved TfS 1998 nr 613 Skd der anerkender at en begunstiget kan frasige sig begunstigelsen selv om begunstigelsen er blevet aktuel

Det hedder i den citerede afgoslashrelse at

raquoEn skifteret har spurgt paring hvilket tidspunkt der efter Skatteministeriets opfat-

telse kan gives afkald paring en begunstigelsesindsaeligttelse i en dansk livsforsikring

saringledes at forsikringssummen garingr ind i boet med den virkning at et ikke fuldt

ud udnyttet bundfradrag i boet udnyttes bedre

68


Departementet svarede at tilfaeligldet ikke er omfattet af boafgiftslovens sect 5

stk 4

Departementet svarede endvidere at det derfor er af den opfattelse at boafgifts-

loven ikke hindrer at afkald kan gives indtil forsikringssummen er modtagetlaquo

Det siger sig selv at en saringdan frasigelse fra den primaeligrt begunstigedes side ikke har virkning for subsidiaeligrt eller alternativt indsatte begunsti-gede Pensionsmidlerne naringr foslashrst doslashdsboet naringr raeligkken af begunstigede er udtoslashmt og det forhold at der har vaeligret tale om pensionsmidler goslashr ikke midlerne immune i forhold til (uforudsete) kreditorer der maringtte dukke op i boet

6 sect 2 stk 1 2 pkt betyder at den begunstigede har krav paring effektiv betaling Dette foslashlger af bestemmelsens ordlyd og er en konsekvens af at der foreligger en pensionskonto jf Joslashrgen Noslashrgaard Arveret s 307 med henvisninger og de domme der er omtalt ndf under 7

Konsekvensen heraf er at det kontofoslashrende pengeinstitut ikke er beret-tiget til at foretage modregning i beloslashbet ndash hverken for krav mod afdoslashde kontohaver eller krav mod den begunstigede

7 sect 2 stk 1 betegner afslutningen paring den debat der som naeligvnt i bogens indledning har vaeligret om den retlige kvalifi kation af de aftaler der er indgaringet mellem kontohaverne og pengeinstitutterne Foruden den utrykte kendelse af 11 januar 1961 afsagt af skifteretten i Koslashbenhavns Amts Nordre Birk og Betaelignkning V nr 5011968 kan navnlig henvises til foslashlgende

Utrykt dom af 20 oktober 1981 afsagt af Civilretten i Silkeborg (BS 3281) Ved en kontohavers doslashd modregnede en bank et forfaldent krav paring afdoslashde i en kapitalpensionskonto AEliggtefaeligllen var i aftalen indsat som begunstiget Retten doslashmte banken til at udbetale kapitalpensionen til enken med foslashlgende begrundelse

raquoDa det i pensionsbeskatningsloven er anfoslashrt som et vilkaringr for at opnaring en skat-

tebegunstiget pensionsopsparing at der ikke kan traeligffes bestemmelse om ud-

betaling til andre end aeliggtefaeliglle eller livsarvinger da endvidere en raeligkke af de

sect 2

69

hensyn der ligger bag forsikringsaftalelovens regler tillige goslashr sig gaeligldende ved

denne form for pension og da det er et ulovreguleret omraringde samt da der ikke

fi ndes afgoslashrende hensyn der taler derimod fi ndes forsikringsaftalelovens regler

om opsparingskontoens unddragelse fra kreditorforfoslashlgning at burde fi nde analog

anvendelse hvorfor sagsoslashgerens paringstand vil vaeligre at tage til foslashlgelaquo

Utrykt dom af 18 december 1986 afsagt af Civilretten i Kolding Sagen vedroslashrte samme problemstilling i forhold til afdoslashdes livsarvinger Retten doslashmte banken til at udbetale kapitalpensionskontoen til livsarvingerne med foslashlgende begrundelse

raquoVed den indgaringede overenskomst er der truffet bestemmelse om at kontoens net-

toindestaringende skal udbetales til medarbejderens aeliggtefaeliglle eller hvis saringdan ikke

efterlades dennes livsarvinger Det paring kontoen indestaringende beloslashb kan saring laelignge

medarbejderen ikke har fri raringdighed over det hverken overdrages eller goslashres til

genstand for retsforfoslashlgning fra kreditors side For at sikre pensionsformaringlet efter

overenskomsten fi ndes der herefter ikke at burde indroslashmmes sagsoslashgte adgang til

at modregne for tilgodehavender hos den afdoslashde og sagsoslashgernes paringstand imod

hvilken der ikke ioslashvrigt er rejst indvending tages herefter til foslashlgelaquo

Der var ldquofredrdquo paring omraringdet indtil Svendborg skifterets dom af 30 oktober 1989 (gengivet i TfS 1990 nr 18) der naringede til det modsatte resultat Dommens resultat stoslashttes af Torkel Hagemann (hvilket maringske ikke er saring overraskende idet han selv havde afsagt dommen) i Advokaten 1990 s 49 ff men blev kraftigt imoslashdegaringet af Lennart Lynge Andersen i TfS 1990 nr 108 og af Joslashrgen Noslashrgaard i Advokaten 1990 s 189 ff

Den videre udvikling var at Aringrhus skifteret ved dom af 31 januar 1991 naringede frem til at der var tale om en begunstigelsesindsaeligttelse i klassisk forstand og det samme var tilfaeligldet i U 1992545 Oslash

I praeligmisserne til U 1992545 Oslash refereres foslashrst bemaeligrkningerne i Folketings-

tidende 1970-71 tillaeligg A sp 648-649 til pensionsbeskatningslovforslaget fra

1970 og dernaeligst de relevante regler (med tilhoslashrende bemaeligrkninger) i det udkast

til lov om opsparing og kapitalforsikring i pensionsoslashjemed som er indeholdt i

betaelignkning V (nr 5011968) fra Justitsministeriets aeliggteskabsudvalg af 1957

Sluttelig udtaler landsretten

70


raquoI pensionsaftalens post 4 er der truffet bestemmelse om udbetaling til den

efterlevende aeliggtefaeliglle der hoslashrer til den personkreds som er naeligvnt i pensions-

beskatningslovens sect 12 stk 1 nr 4

Denne bestemmelse fi ndes at indebaeligre en begunstigelsesindsaeligttelse af en saring-

dan karakter at det opgjorte beloslashb paring kapitalpensionskontoen efter princippet i

forsikringsaftalelovens sect 102 skal udbetales uden om doslashdsboet til aeliggtefaeligllenhellip

[navnet]

Landsretten stadfaeligster derfor skifterettens domlaquo

Dommen er omtalt af Lennart Lynge Andersen og Joslashrgen Noslashrgaard i Advokaten 1992 s 165 og af Torsten Iversen i TfR 1994 s 44 ff

Foruden den litteratur der er naeligvnt foran kan naeligvnes Hans Fischer-Moslashller i U 1961 B s 313 Schlegel i Festskrift til Borum (1964) s 462 Adam Vestberg i U 1964 B s 15 f Jens Anker Andersen i Juristen 1972 s 437 Poul Olsen Opsparing i pensionsoslashjemed (1971) s 41 f Linda Nielsen i Vibeke Vindeloslashv mfl Retsstillingen for ugifte samlevende (1988) s 212 Lennart Lynge Andersen Pengeinstitutters modregning i saeligrlige indlaringn (1988) s 45 ff og Joslashrgen Noslashrgaard i Festskrift til Ring-garingrd (1989) S 137 ff

8 En speciel situation kan opstaring hvis kontohaver doslashr efter at have forlangt ordningen ophaeligvet i utide (smh sect 8 stk 1) men foslashr midlerne kommer til udbetaling U 1947353 Oslash fastslog i en tilsvarende situation paring forsikringsomraringdet hvor afdoslashdes aeliggtefaeliglle var indsat som begunsti-get at tilbagekoslashbsvaeligrdien af en livsforsikring skulle indgaring i doslashdsboet Resultatet forekommer langt fra utvivlsomt smh Lyngsoslash Forsikrings-aftaler s 346 Det er tvaeligrtimod vanskeligt at se hvorfor midlerne skal tilfalde kreditorerne der ikke med foslashje har kunnet medregne pensions-kontoen under den kreditmaeligssige sikkerhed Det forekommer derfor noget mere naeligrliggende at udstraeligkke begunstigelsen til ogsaring at omfatte den naeligvnte situation

9 Efter stk 2 er det hovedreglen at en begunstigelsesindsaeligttelse er gen-kaldelig dvs at kontohaver kan aeligndre sin beslutning men kontohaver kan goslashre begunstigelsesindsaeligttelsen uigenkaldelig I brev af 12 oktober

sect 2

71

1995 til Justitsministeriet oplyste Advokatraringdet (som led i hoslashringen over et udkast til lovforslag) at raquoder ofte i forbindelse med bodelinger indgarings aftale om at en begunstigelse skal vaeligre uigenkaldeliglaquo Det oplyses dog i forarbejderne til 1996-loven at raquoPengeinstitutterne har hidtil i prak-sis ikke anerkendt at der kan foretages uigenkaldelige begunstigelser idet man har vaeligret i tvivl om hvorvidt saringdanne klausuler har kunnet indsaeligttes uden udtrykkelig lovhjemmellaquo Der kan regnes en vis tvivl om holdbarheden af dette synspunkt da pengeinstitutterne i oslashvrigt har vaeligret fortalere for en analogislutning fra forsikringsaftaleloven ndash i det konkrete tilfaeliglde sect 102 stk 2 ndash og navnlig da det er vanskeligt at se grunde til at en bankkunde ikke skulle have samme rettigheder som en forsikringstager Nu er sposlashrgsmaringlet i al fald loslashst for fremtiden

I ordene raquoKontohaveren kan tilbagekalde indsaeligttelsenlaquo ligger at det ndash inden for den lovlige kreds af begunstigelsesemner ndash suveraelignt er kontohavers beslutning om en begunstigelsesdisposition skal aeligndres feks fordi han er blevet traeligt af konen eller fordi en eller fl ere af boslashrnene ikke har vaeligret fl inke nok til at besoslashge ham Kontohaver kan ogsaring under-vejs justere paring den indbyrdes fordeling mellem fl ere begunstigede

En tilbagekaldelse medfoslashrer retligt at tidligere dispositioner slettes Som paringpeget af Palle Bo Madsen i U 1977 B s 232 kan det ikke antages at en tidligere begunstiget raquoholdes i reservelaquo og automatisk genindtraeligder hvis den nye disposition tilbagekaldes (eller hvis den nye begunstigede afgaringr ved doslashden)

Som naeligvnt i kommentaren til sect 3 gaeliglder der saeligrlige formkrav ved be-gunstigelsesindsaeligttelse og begunstigelsestilbagekaldelse men hverken sect 3 eller andre regler stiller krav om at dispositionen meddeles dende begunstigede Ved sposlashrgsmaringlet om en begunstigelse er gjort uigenkal-delig gaeliglder sect 3 ikke og der er ioslashvrigt ingen formkrav selv om det af andre grunde ndash feks sect 4 stk 2 og sect 8 stk 2 ndash kan vaeligre hensigtsmaeligs-sigt at det kontofoslashrende pengeinstitut faringr meddelelse om at begunsti-gelsen er uigenkaldelig Afgoslashrende er om der foreligger et loslashfte til den begunstigede efter almindelige aftaleretlige regler der er kommet til loslashftemodtagers kundskab smh Lennart Lynge Andersen og Palle Bo Madsen Aftaler og mellemmaelignd (4 udg 2001) kap 1 og Bernhard Gomard Almindelig kontraktret (2 udg 1996) s 63 ff

72


Det er (saringledes) ikke tilstraeligkkeligt at meddelelsen om at begunstigel-sesindsaeligttelsen er gjort uigenkaldelig alene sendes til pengeinstituttet jf Ussing Enkelte kontrakter (2 udg 1946) s 295 ndash det skal ogsaring meddeles den begunstigede

I U 1942816 V blev det fastslaringet at der forelaring en uigenkaldelig begun-stigelsesindsaeligttelse i et tilfaeliglde hvor forsikringstager havde indsat sin fraskilte hustru (men ikke uigenkaldeligt) og havde overgivet livsforsik-ringspolicen til hende I U 1948469 H fastslarings at forsikringstager der var gift ved at overgive livsforsikringspolicen til froslashken F med hvem han havde et barn og hvem forsikringstageren indsatte som begunstiget i policen havde givet afkald paring at tilbagekalde indsaeligttelsen Dommen er kommenteret af A Drachmann Bentzon i TfR 1949187

Samme resultat naringede Vestre Landsret frem til i U 1994309 V (ogsaring refereret i FED 199443 V) Sagen maring antages at omfatte en forsikring der falder uden for pensionsbeskatningsloven Forsikringstager var gift men var fl yttet fra aeliggtefaeligllen Han indsatte kort tid foslashr sin doslashd en kvinde som han havde kendt i ca et aringr som begunstiget i en gruppe-livsforsikring ligesom han indsatte kvinden som arving i et holografi sk testamente Lagt vaeliggt paring at parterne i forsikringstagerens sidste levearingr havde haft et meget naeligrt forhold til hinanden og at begunstigelsen skete som en paringskoslashnnelse af kvindens stoslashtte under forsikringstagerens sygdom Endvidere maringtte det laeliggges til grund at forsikringstager paring forskellig vis i tiden frem til sin doslashd havde givet udtryk for at kvinden og ikke aeliggtefaeligllen skulle have forsikringssummen udbetalt

T FA 2002192 Oslash (FED 200222 Oslash) Uigenkaldelig begunstigelse til fordel for

samleverske der var foretaget paring et tidspunkt hvor parterne ikke levede sam-

men opretholdt selv om forsikringstager havde indgaringet aeliggteskab med en anden

Oplyst at manden med indsaeligttelsen havde oslashnsket at kompensere for forskellige

ulemper og udgifter Ikke tillagt betydning at manden havde tilbagekaldt et

faeligllestestamente med samleversken

Afgoslashrelsen er omtalt af CC Munksgaard Nielsen i Hyldestskrift til Joslashrgen

Noslashrgaard (2003) s 827 ff

sect 2

73

Om forholdet til retsvirkningslovens 30 se Ingrid Lund-Andersen m fl Familieret (5 udg 2003) s 388 og s 486

10 I nogle relationer har det saeligrlig betydning at begunstigelsesindsaeligt-telse er gjort uigenkaldelig (1) Efter sect 4 stk 2 konkurrerer en genkal-delig begunstigelsesindsaeligttelse med en eventuel aeliggtefaeliglles boslodskrav og livsarvingernes krav paring tvangsarv Er begunstigelsen gjort uigen-kaldelig udbetales hele pensionssummen til den begunstigede (2) En kontohaver kan i almindelighed ophaeligve kontoen (og dermed goslashre den begunstigedes forventninger illusoriske) Dette gaeliglder efter sect 8 stk 2 ikke hvis begunstigelsen er gjort uigenkaldelig Begge bestemmelser er kommenteret ndf

11 Det ligger i uigenkaldelighedsprincippet at kontohaver afskaeligrer sig selv fra at tilbagekalde dispositionen En uigenkaldelighedsdisposition kan dog bortfalde hvis den uigenkaldeligt begunstigede diskvalifi ceres hvor den begunstigede tager livet af kontohaver smh arvelovens sect 36 der er omtalt i kommentaren til sect 4 Mere praktisk er formentlig at be-gunstigelsen og uigenkaldeligheden ogsaring kan bortfalde ved parternes separationskilsmisse eller hvor to samlevende garingr fra hinanden

12 Som naeligvnt er uigenkaldelighed ikke upraktisk ved det formueretlige opgoslashr ved separation og skilsmisse se herved ogsaring CC Munksgaard Nielsen i Hyldestskrift til Joslashrgen Noslashrgaard (2003) s 825 Artiklen inde-holder en raeligkke overvejelser om uigenkaldelighedsinstituttet herunder forholdet til arveloven

Det maring antages at der paring begunstigelsestidspunktet kan opstilles for-udsaeligtninger for en uigenkaldelig begunstigelse eksempelvis ved at indsaeligtte en samlever raquosaring laelignge samlivet varerlaquo (trods at dette maring an-tages at vaeligre hovedreglen smh ovf under 11) eller ved at foretage en tidsmaeligssig begraelignsning af uigenkaldelighedsdispositionen Dette giver den begunstigede en bedre retsstilling idet man herved afskaeligrer tvangsarvingers ret til tvangsarv smh kommentaren til sect 4 stk 2 men som alligevel begraelignser dispositionens raeligkkevidde Der fi ndes ikke domspraksis om sposlashrgsmaringlet

74


Fra norsk ret kan henvises til NRT 19801445 NoH og Knud Selmer i Nordisk Gjenklang Festskrift til Carl Jacob Arnholm (1969) s 748 f Se ogsaring Joslashrgen Noslashrgaard Arveret s 280

13 sect 2 stk 2 2pkt udtaler det naturlige at kontohavers ret til at tilba-gekalde en begunstigelse ikke garingr over paring afdoslashdes arvinger eller doslashdsbo Tilbagekaldelsesretten er saringledes en personlig ret for kontohaver

14 I forsikringsaftalelovens sect 102 hedder det foslashlgende

raquoForsikringstageren kan saringvel ved forsikringens tegning som senere indsaeligtte

en anden som begunstiget I saring tilfaeliglde bliver forsikringssummen at udbetale

umiddelbart til denne

Stk 2 Indsaeligttelsen kan forsikringstageren tilbagekalde for saring vidt han ikke

overfor den begunstigede har givet afkald derparing Forsikringstagerens ret til at

tilbagekalde begunstigelsen garingr ikke over paring hans arvinger eller doslashdsbolaquo

De fl este af de problemer som sect 102 rejser er faeliglles for bankprodukter og forsikringsprodukter hvilket ikke er saring ejendommeligt eftersom 1996-lovens sect 2 sprogligt og indholdsmaeligssigt bygger paring denne jf bo-gens indledning Vi har kun anledning til at naeligvne et specialproblem

Der er i den forsikringsretlige litteratur enighed om at forsikringstager kan give en anden person fuldmagt til at foretage begunstigelsesindsaeligt-telse (men vel naeligppe tilbagekaldelse af begunstigelsen) jf Joslashrgen Noslashr-gaard Arveret s 269 med note 16 Ivan Soslashrensen Forsikringsaftaleloven (2000) s 265 f U 1980436 V og U 1998799 H Ved bankprodukter vil lovens almindelige udgangspunkt om overfoslashrsel af de forsikringsretlige regler foslashre til at der kan ske indsaeligttelse af begunstiget ved fuldmaeliggtig men det kan ikke antages at der er behov herfor Bankpraksis vil for-mentlig medfoslashre at sposlashrgsmaringlet kun er af teoretisk interesse

Afgoslashrelsen U 1980436 V hvorefter en forening der havde tegnet grup-pelivsforsikring paring medlemmernes vegne kunne foretage begunstigelses-indsaeligttelse paring medlemmernes vegne har ikke betydning paring det omraringde som 1996-loven daeligkker idet denne kombination ikke kan forekomme paring bankomraringdet Se ogsaring Hoslashjesterets praeligmisser i U 1998799 H

sect 3

75

sect3 Indsaeligttelse af en begunstiget og tilbagekaldelse af saringdan indsaeligttelse er kun gyldig saringfremt den skriftlig meddeles pengeinstituttet eller optages

i eller paringtegnes pensionsopsparingsaftalen af pengeinstituttet

Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3330 og sp 3338

1 sect 3rsquos funktion er at stille formkrav til begunstigelsesindsaeligttelse og begunstigelsestilbagekaldelse

2 Bestemmelsen der svarer til forsikringsaftalelovens sect 103 fastsaeligtter at indsaeligttelse og tilbagekaldelse af en begunstiget kun er gyldig saringfremt dispositionen skriftligt meddeles pengeinstituttet eller dette optager dispositionen i eller paringtegner pensionsaftalen Som naeligvnt i kommen-taren til sect 2 (under 9) omfatter formkravene i sect 3 ikke sposlashrgsmaringlet om en begunstigelsesindsaeligttelse er gjort uigenkaldelig

Trods bestemmelsens tilsyneladende sproglige klarhed rejser den nogle princippielle fortolkningssposlashrgsmaringl der i al vaeligsentlighed maring anses for afklaret naringr det gaeliglder forsikringsaftaler smh herved CC Munksgaard Nielsen s 69 ff

21 I forarbejderne til sect 3 (Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3330) hedder det bla

raquoIndsaeligttelse af en begunstiget i aftalen sker saeligdvanligvis paring den maringde at pen-

sionsopspareren i begaeligringen tilkendegiver hvorvidt den paringgaeligldende oslashnsker

en bestemt person indsat som begunstiget og i bekraeligftende fald hvem den

person erlaquo

Det er nok tvivlsomt om ansatte i et pensionsaeliglgende pengeinstitut kan genkende dette som afspejlende det virkelige liv Som antydet i kommentaren til sect 2 fokuceres der i dag ved oprettelsen ofte mere paring de skattemaeligssige fradragsregler og paring stoslashrrelsen af pensionsbidraget end paring begunstigelse Det maring derfor antages at en betydelig del af medarbej-derne ndash i hvert fald indtil gennemfoslashrelsen af 1996-loven ndash aldrig havde droslashftet begunstigelsessposlashrgsmaringl med kunderne Samme erfaring har Joslashrgen Noslashrgaard gjort jf Festskrift til Laurits Ringgaringrd (1989) s 147 I de senere aringr er der kommet mere fokus paring vigtigheden af begunstigelse

76


selv om der i praksis er langt igen foslashr alle kunder bliver raringdgivet om sposlashrgsmaringlet Forarbejdernes fremhaeligvelse af at pensionsopspareren i begaeligringen udtrykker et eller andet hviler paring den misforstaringelse at der er et dokument der ligger foslashr pensionsaftalen Det er der ikke idet retsforholdet mellem pengeinstitut og kunde fastlaeliggges direkte i en pensionsaftale uden at der forekommer mellemliggende dokumenter I denne pensionsaftale fi ndes som standardvilkaringr en bestemmelse der med hensyn til aftaler foslashr den 1 juli 1996 indsaeligtter aeliggtefaeligllen og (subsidiaeligrt) livsarvinger som begunstiget og i aftaler fra den 1 juli 1996 indsaeligtter raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo Realiteten er derfor ofte at begunstigelsesind-saeligttelse i dag sker via kundens underskrift paring pensionsaftalen og at der i mange tilfaeliglde ikke foreligger en forudgaringende direkte viljeserklaeligring om sposlashrgsmaringlet fra kundens side

En mulighed for at raquotvingelaquo pengeinstitutterne til at sposlashrge kunderne hvem der oslashnskes indsat som begunstiget kunne vaeligre at der i Finans-tilsynets bekendtgoslashrelse om god skik for fi nansielle virksomheder (be-kendtgoslashrelse nr 604 af 26 juni 2003 og vejledning nr 946 af sd) blev stillet krav om at den enkelte kunde altid blev stillet dette sposlashrgsmaringl modtog den fornoslashdne raringdgivning med henblik paring besvarelsen samt at svaret skulle foreligge skriftligt Se hertil for forsikringsaftalers vedkom-mende A Drachmann Bentzon og Knud Christensen s 515 ndash 516 der fremhaeligver at raquoDen eneste med god forretningsskik stemmende frem-gangsmaringde vil vaeligre at selskabet altid soslashrger for i begaeligringen at stille og faring besvaret det sposlashrgsmaringl hvem forsikringstageren oslashnsker indsat som principalt og subsidiaeligrt begunstigetlaquo ndash Disse ord har stadig gyldighed og de boslashr vaeligre ledetraringden paring bankomraringdet (selv om der som naeligvnt ikke fi ndes en raquobegaeligringlaquo) Se ogsaring fra forsikringsomraringdet U 1954462 H med kommentar af Aage Lorenzen i TfR 1954438 (Bogudgaven s 126 f) Hoslashjesteret afviste at der forelaring en begunstigelsesindsaeligttelse i et tilfaeliglde hvor forsikringstager havde underskrevet en forsikringsbegaelig-ring hvor de til enhver tid gaeligldende vedtaeliggter og forsikringsbetingelser var vedhaeligftet Begunstigelsesdispositionen fandtes i forsikringsbetin-gelserne Aage Lorenzen peger bla paring at det maring godtgoslashres at forsik-ringstageren var bekendt med den paringgaeligldende bestemmelse herunder betydningen af begrebet raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo og oslashnskede forsikringen tegnet overensstemmende hermed Herved garingr man nok laeligngere end det er realistisk smh Joslashrgen Noslashrgaard Afhandlinger s 180-181 og samme i Arveret s 274 med note 30

sect 3

77

I den norske forsikringsaftalelov (lov nr 69 af 16 juni 1989) hedder det i sect 15-3 foslashrste led at begunstigelsesindsaeligttelse og tilbagekaldelse skal ske raquoi skriftlig meldinglaquo til selskabet Herefter fortsaeligtter bestemmelsen raquoI forbindelse med tegning av forsikring kan likevel oppnevnelse mel-des til selskabet paring anden maringdelaquo En saringdan dansk regel ville legitimere nugaeligldende bankpraksis og den kan samtidig tages som udtryk for en almindelig grundsaeligtning om at der boslashr stilles strengere formkrav ved tilbagekaldelse end ved indsaeligttelse af en begunstiget

22 Formuleringen af sect 3 goslashr det utvivlsomt at formkravet er opfyldt ved

ndash kontohavers skriftlige meddelelse til pengeinstituttet

ndash kontohavers mundtlige eller skriftlige meddelelse til pengeinstituttet der optages i eller paringtegnes pensionsaftalen

Det maring endvidere ndash som en konsekvens af at forarbejderne ikke tager afstand fra hidtidig praksis i pengeinstitutterne ndash antages at kontohavers underskrift paring pensionsaftalen opfylder sect 3 Lovgiver kan herved siges at have tiltraringdt Joslashrgen Noslashrgaards opfattelse i Afhandlinger s 183 hvor Joslashrgen Noslashrgaard (under henvisning til Jan Hellner i svensk ret) udtaler at man i relation til den tilsvarende regel i forsikringsaftalelovens sect 103 boslashr anerkende en begunstigelse hvor forsikringstager ikke har udvist mere aktivitet end den der bestaringr i at han ikke har reklameret over den i forsikringspolicen optagne begunstigelsesbestemmelse I Arveret s 269 hedder det direkte at raquodomstolene er paring det rene med at det kvantum individualitet og dispositionsbevidsthed som typisk foreligger ved en testamentsoprettelse ikke kan forventes ved en begunstigelsesindsaeligt-telse i en livsforsikringlaquo Joslashrgen Noslashrgaard ville utvivlsomt have indtaget samme standpunkt om begunstigelsesindsaeligttelse paring en kapitalpension eller ratepension efter 1996-loven

Lovgivers indirekte accept af at begunstigelsesindsaeligttelser sker di-rekte ved en standardklausul i pensionsaftalen uden sikkerhed for at kontohaver har faringet mulighed for at udtrykke sin mening om sposlashrgsmaring-let endsige er blevet raringdgivet om mulighederne forekommer at vaeligre uheldigt og et krav om at kunden skal tage aktivt stilling ville loslashse

78


problemstillingen Vi tilslutter os derfor Drachmann Bentzon og Knud Christensens ovennaeligvnte synspunkt

23 Den norske forsikringsaftalelov fra 1989 fastsaeligtter i sect 15-3 2 led at testamentariske dispositioner over en forsikring (der skal vaeligre saeligr-skilt naeligvnt i testamentet) regnes som indsaeligttelse eller tilbagekaldelse af begunstigede smh Lennart Lynge Andersen og Peter Moslashgelvang-Han-sen i Aringnd og Rett Festskrift til Birger Stuevold Lassen (1997) s 26 f Den danske lovtekst goslashr det sikkert at der ikke gaeliglder en tilsvarende regel i Danmark jf for forsikringsaftalers vedkommende A Drachmann Bentzon og Knud Christensen s 511 Noslashrgaard Afhandlinger s 179 og s 185 Lyngsoslash Forsikringsaftaler s 348 U 1993959 Oslash der er omtalt ndf under 5 og TFA 1998446 Oslash der er kommenteret nedenfor Den retlige konsekvens heraf er at opsparingsordningen ndash medmindre der efter sect 3 er indsat andre lovlige begunstigede ndash indgaringr i kontohavers doslashdsbo efter den almindelige regel i sect 4 stk 1 Arveretligt behandles dispositionen efter almindelige regler om testamenter Herom henvises til den arveretlige litteratur navnlig Svend Danielsen Arveloven med kommentarer (4 udg 1997) og Irene Noslashrgaard mfl Arveret (3 udg 1998)

Lovteksten synes derimod ikke at vaeligre til hinder for at kontohaver te-stamentarisk foretager en praeligcisering af en disposition der er foretaget efter sect 3rsquos krav smh Joslashrgen Noslashrgaard Afhandlinger s 186 f og samme i Arveret s 276 f med yderligere henvisninger Et eksempel herparing fi ndes i U 1983774 V der er omtalt i pkt 5 i kommentaren til sect 5 Et andet eksempel er TFA 1998446 Oslash

TFA 1998446 Oslash Afdoslashde havde i 1996 indgaringet registreret partnerskab Parterne

havde i 1997 indgivet ansoslashgning om ophaeligvelse og havde vaeligret til vilkaringrsfor-

handling Ugen foslashr doslashdsfaldet oprettede afdoslashde et vidnetestamente med ordlyden

raquoJeg [NN] oslashnsker herved at min mor og Annette [afdoslashdes soslashster] skal arve mine

ejendele og livsforsikringer efter mig i tilfaeliglde at der skulle ske mig nogetlaquo

Begunstigelsen omfattede raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo Den efterladte partner fandtes

berettiget til forsikringssummerne (925000 kr) da hverken testamentet eller se-

parationsbegaeligringen var saeligrlige omstaeligndigheder efter sect 105 stk 1 Testamentet

kunne ikke anses som en gyldig meddelelse til selskaberne efter sect 103

sect 3

79

Afgoslashrelsen ndash der snarere er en ldquosect 5sect 105-sagrdquo end en ldquosect 3sect 103-sagrdquo ndash illustrerer at begunstigelsessager ikke boslashr bedoslashmmes paring grundlag af standardklausuler Sagen rummer 4 sposlashrgsmaringl (1) Forholdet til sect 3sect 103 hvor svaret er at kravet om meddelelse til selskabet ikke er opfyldt (2) Har forsikringstager praeligciseret sin begunstigelse ved testamente Svaret er her ja (3) Hvem er herefter raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo ndash hvortil afdoslashde selvsagt ville have svaret raquomin mor og Annettelaquo (4) Var dette blevet resultatet ndash hvad der kan argumenteres for ndash kunne den registre-rede partner have kraeligvet reduktion i medfoslashr af forsikringsaftalelovens sect 104 stk 2

Formkravet i sect 3 er ikke opfyldt hvis begunstigelsesdispositionen alene foretages i en aeliggtepagt smh Joslashrgen Noslashrgaard Arveret s 277 men an-derledes Lyngsoslash Forsikringsret s 770 der fremhaeligver at en aeliggtepagt skal tinglyses Dette moment forekommer at vaeligre uden betydning

3 sect 3 forudsaeligtter at begunstigelsesdispositionen meddeles pengeinstitut-tet og at den afgives i en saringdan form at pengeinstituttet er i stand til at foretage det fornoslashdne Det er saringledes ikke tilstraeligkkeligt at dispositionen er aftalt mellem to parter (eksempelvis i forbindelse med et aeliggtefaeliglle-skifte) se herved U 1986758 H og U 199517 H at parterne har overvejet at gifte sig smh U 19981715 V (hvor det ikke fremstaringr klart hvad der var aftalt) eller at forsikringstagerkontohaver er meget alvorligt syg smh U 2000709 Oslash (TFA 2000129 Oslash) Som naeligvnt i kommentaren til sect 2 er der ikke krav om at dispositionen meddeles den begunstigede

U 1986758 H I en gruppelivsforsikring var som begunstigede indsat raquonaeligrmeste

paringroslashrendelaquo Forsikringstageren A hvis aeliggtemand B havde anlagt en separations-

sag begik selvmord Hun efterlod sig et brev stilet til sin soslashn hvoraf fremgik

at hun oslashnskede at forsikringssummen skulle tilfalde ham Det maringtte laeliggges til

grund at brevet hvis aeliggthed ikke blev bestridt var fundet i Arsquos spisestue blandt

en bunke brochurer mv og at papiret var revet midt over Da brevet ikke kunne

betragtes som en gyldig meddelelse til forsikringsselskabet om indsaeligttelse af

soslashnnen som begunstiget og da der ikke var oplyst saeligrlige omstaeligndigheder som

efter FAL sect 105 stk 1 maringtte foslashre til ikke at anse B for raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo

var B berettiget til forsikringssummen

80


U 199517 H To aeliggtefaeligller blev skilt i januar 1991 hvorefter det i juni 1991

blev aftalt i parternes bodelingsoverenskomst at hustruen skulle indsaeligttes som

(uigenkaldelig) begunstiget i mandens livsforsikring Manden efterkom ikke

parternes aftale om at han skulle underrette forsikringsselskabet Han gav i

juli maringned en sparekasse transport i forsikringspolicen hvilket blev anmeldt til

forsikringsselskabet Foslashrst efter mandens doslashd i januar 1992 blev hustruen klar

over at der ikke var sket anmeldelse af begunstigelsesindsaeligttelsen

Hoslashjesteret frifandt sparekassen under hustruens soslashgsmaringl hvor hun paringstod sig

berettiget til forsikringsummen paring 12 mio kr Hun var efter forsikringsaftale-

lovens sect 103 ikke gyldigt indsat som begunstiget og hun kunne derfor ikke goslashre

rettigheder gaeligldende over for transporthaver

U 2000709 Oslash (TFA 2000129 Oslash og FED 19991936 Oslash) Advokat naringede ikke

inden mandens doslashd at faring ekspederet mandens anmodning om at samleversken

blev indsat som begunstiget Mandens brev til advokaten kunne ikke anses som

en gyldig meddelelse efter forsikringsaftalelovens sect 3 (Sagen er ogsaring omtalt

under kommentaren til sect 5 (under 7))

U 20021849 H Gift kvinde havde i 1987 bestemt at kapitalpensionen skulle

udbetales til aeliggtefaeligllen ved doslashd Parterne ophaeligvede samlivet i 1979 med en

kortvarig genoptagelse Kontohaver havde i 1998 bestemt testamentarisk at

hendes saeligrbarn skulle modtage hvad der naeligrmere tilfaldt hende i form af ka-

pitalpension og ratepension Da der ikke var givet banken meddelelse om denne

disposition tilfaldt midlerne ved kvindens doslashd manden

4 Retsvirkningen af at formkravene i sect 3 ikke er overholdt er ugyldig-hed Dette siges udtrykkeligt i bestemmelsen og smh fra forsikrings-omraringdet U 1986758 H og U 199517 H der er gengivet ovf

Bestemmelsens ugyldighedsfastlaeligggelse maring fortolkes paring den maringde at sect 3 afskaeligrer den raquoskuffedelaquo begunstigede fra at paringberaringbe sig de retsvirk-ninger der er optaget i loven hvor navnlig sect 2 stk 1 2 pkt selvsagt har central betydning Dette kan eksempelvis medfoslashre at en anden person bliver anset som begunstiget eller at midlerne indgaringr i konto-haverens doslashdsbo Derimod tager sect 3 ikke stilling til virkningerne af at en kontohaver uden at foslashlge proceduren i sect 3 aftaler med (dvs lover) en anden person at denne vil blive indsat som begunstiget smh ogsaring

sect 3

81

her haeligndelsesforloslashbet i U 199517 H og jf Udkast til Lov om Forsik-ringsaftaler (1925) s 144 Bedoslashmmelsen af dette sposlashrgsmaringl falder uden for den kommenterede lovs omraringde idet det eneste der er sikkert er at en saringdan aftale ikke kan tillaeliggges retsvirkninger efter 1996-loven


raquoParing forsikringsomraringdet antages det normalt at saringfremt indsaeligttelsen af en begun-

stiget i en forsikring sker ved at forsikringstageren skriftligt meddeler selskabet

dette er indsaeligttelsen som hovedregel kun gyldig hvis meddelse er afsendt

inden forsikringstagerens doslashd da formkravet ellers let vil kunne omgarings Disse

grunde taler for at det samme maring gaeliglde ved kontohavers skriftlige meddelelse

til pengeinstituttet om indsaeligttelse af en begunstigetlaquo

Erfaringerne fra forsikringsomraringdet tilsiger at sposlashrgsmaringlet er lidt mere kompliceret end man umiddelbart kan laeligse af de citerede forarbejder idet retspraksis netop ved dispositioner i ekstreme situationer ndash hvad Palle Bo Madsen i U 1977 B s 231 ff har kaldt posthume begunstigel-sesdispositioner ndash har vist villighed til at straeligkke ordene i forsikrings-aftalelovens sect 103 (1996-lovens sect 3) ganske vidt

Udgangspunktet maring tages i at begge bestemmelser kraeligver at en be-gunstigelsesdisposition meddeles selskabetpengeinstituttet i en saringdan form at det er uomtvisteligt at meddelelsen er rettet til selskabet pengeinstituttet at der er tale om en begunstigelsesdisposition (her-under at der kan vaeligre tale om en tilbagekaldelse) og at dispositionen er af klar og endelig karakter I det virkelige liv bliver der foretaget inad aeligkvate dispositioner og retsordenen er traditionelt lydhoslashr over for dispositioner der foretages af personer der er i noslashd hvilket indbefatter personer der serioslashst paringtaelignker at begaring selvmord Arveretten har mange eksempler herparing Selv om det som naeligvnt ovenfor maring antages at en begunstigelsesdisposition ikke kan foretages i et testamente er der al-ligevel saring meget tingenes lighed mellem en begunstigelsessituation og en testamentarisk disposition at forsikringsaftalelovens sect 103 ikke har vaeligret til hinder for at begunstigelsesdispositioner i et noslashdtestamente (eller hvad der maring ligestilles hermed) er taget under overvejelse naringr det gaeliglder fortolkningen af sect 103 og hermed ogsaring sect 3

82


Den ledende sag paring omraringdet er U 1977118 H der er indgaringende kom-menteret af Palle Bo Madsen i Posthume begunstigelsesdispositioner (U 1977 B s 231)

Forsikringstager havde oprindeligt indsat sine to boslashrn som begunstigede men han aeligndrede begunstigelsen faring uger foslashr doslashdsfaldet til at boslashrnene skulle have halvdelen medens hans samlever skulle have den anden halvdel Forsikringsselskabet noterede aeligndringen Umiddelbart foslashr han tog sit eget liv skrev han i et brev at livsforsikringen skulle tilfalde boslashrnene (med tilfoslashjelsen raquoog ikke som jeg ellers lige havde faringet den lavet om til frac12 til boslashrnene frac12 til (samleveren)laquo Brevet havde overskriften raquoTil hvem det maringtte vedkommelaquo og kuverten angav raquoTil hvem som maringtte have interesselaquo Efter oplysningerne i sagen blev brevet fundet af politiet paring doslashdsdagen paring forsikringstagers natbord

Alle tre instanser gav boslashrnene medhold i at de skulle oppebaeligre hele forsikringssummen Da resultatet ikke umiddelbart kan laeligses af sect 3 (for-sikringsaftalelovens sect 103) kan der vaeligre grund til naeligrmere at gengive praeligmisserne

I Groslashnlands landsrets dom udtrykkes meget klart hvad der senere ogsaring viste sig at vaeligre Hoslashjesterets holdning idet det siges

raquoRetten skal til det anfoslashrte bemaeligrke at forsikringsaftalelovens sect 103 foreskri-

ver en bestemt formel fremgangsmaringde ved indsaeligttelse og tilbagekaldelse af en

begunstigelse i forbindelse med livsforsikring Det maring utvivlsomt laeliggges til

grund at bestemmelsen derved isaeligr tager sigte paring den normale situation hvor en

forsikringstager faktisk er i stand til at rette en skriftlig henvendelse til forsikrings-

selskabet Derimod ses det ikke hverken af bestemmelsens ordlyd eller af de af

fru B fremfoslashrte teorier at bestemmelsen tillige skulle have gjort endeligt op med

de situationer der vil falde indenfor saringdanne omraringder hvor man kunne anerkende

noslashdtestamentariske dispositioner Naringr endvidere henses til at sect 103 tillaeliggger en

rent ensidig af forsikringstageren afgiven erklaeligring retsvirkning forekommer

det urimeligt om den foreskrevne formelle fremgangsmaringde skulle vaeligre af en saring

ufravigelig karakter at den hindrer forsikringstageren i at handle paring den eneste

maringde som han i den givne situation har til sin raringdighed nemlig udfaeligrdigelse af et

noslashdtestamente Da der endvidere fi ndes at kunne gives livsarvingerne medhold i

sect 3

83

at det efterladte afskedsbrev er af en saring klar og bestemt karakter at det kan aner-

kendes som noslashdtestamente vil deres paringstand vaeligre at tage til foslashlgelaquo

To dommere i Oslashstre landsret udtalte

raquoEfter det foreliggende laeliggges det til grund at afdoslashde A med det brev han

skrev natten til den 23 september 1973 og som er stilet raquotil hvem det maringtte

vedkommelaquo har haft til hensigt dels at redegoslashre for baggrunden for sin efter-

foslashlgende handling og dels at give meddelelser om hvorledes der efter hans doslashd

skulle forholdes med hans efterladenskaber herunder om hvorledes der skulle

forholdes med hensyn til den forsikringssum der kom til udbetaling ved hans

doslashd Det laeliggges endvidere til grund at A ganske kort tid efter at have afsluttet

brevskrivningen beroslashvede sig livet Under disse omstaeligndigheder fi ndes det af

A udfaeligrdigede brev der efter disse dommeres opfattelse er af klar og endelig

karakter at maringtte anderkendes som en i henhold til forsikringsaftalelovens sect 103

til selskabet given meddelelse om tilbagekaldelse af den tidligere foretagne

indsaeligttelse af appellanten som begunstigetlaquo

En landsdommer udtalte at det efterladte brev var uden betydning for sagens afgoslashrelse Han fremhaeligvede navnlig brevets udformning herunder at brevet ikke var adresseret til forsikringsselskabet eller indeholdt dettes navn og at afdoslashde ikke havde sendt brevet (det sidste er vist ikke noget der tillaeliggges stor tankevirksomhed i netop den omhandlede situation) hvorfor formkravene i forsikringsaftalelovens sect 103 ikke var opfyldt

Hoslashjesteret tiltraringdte af de grunde fl ertallet i landsretten havde anfoslashrt at raquoafdoslashdes brev efter de omstaeligndigheder hvorunder det er blevet til og forefundet maring anses som en efter forsikringsaftalelovens sect 103 given meddelelsehelliphelliplaquo

Der kan synes at vaeligre noget langt mellem ordene i sect 103 og dommens resultat I Svenneacute Schmidt Arveret (2 udg 1991) s 274 bemaeligrkes lakonisk raquoDommen forekommer at vaeligre begrundet i sagens ganske saeligrlige omstaeligndighederlaquo hvilket formentlig skal forstarings som afdoslashdes familiemaeligssige forhold Ogsaring i svensk ret har man fortolket sect 103 frit smh NJA 197624 Sv H og NJA 1982390 Sv H Se ogsaring CC Munks-gaard Nielsen s 104 og samme forfatter i FEST 2000 s 125

84


I en foslashlgende Hoslashjesteretssag ndash U 1986758 H ndash blev det statueret at sect 103 ikke var opfyldt Dommen blev refereret ovf ndash Det springer selvsagt i oslashjnene at brevet var revet midt over og at det derfor maringtte henstaring som tvivlsomt hvor klar og endelig dispositionen fra forsikringstagers side var

De senere (trykte) afgoslashrelser paring omraringdet er U 1993954 Oslash og U 1993959 V der er omtalt af Svend Danielsen i Lov og Ret 1993 s 10

I den foslashrste sag hed det i gruppelivsforsikringsaftalen at forsikrings-summen ved doslashdsfald udbetales til raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo medmindre andet skriftligt var aftalt mellem forsikringstager og selskabet I et brev udarbejdet umiddelbart foslashr selvmordet skrev forsikringstager bla at raquoJeg ved ikke om der bliver nogen penge fra fagforeningen Hvis der bliver det skal D have dem saring hun har lidt (ulaeligseligt ord) til at klatte op Kan i harsquo detlaquo D der var forsikringstagers afdoslashde hustrus saeligrbarn og over hvem han havde faringet foraeligldremyndigheden fem aringr foslashr selvmordet fi k udbetalt en boslashrnesum medens forsikringsselskabet udbetalte forsik-ringssummen til afdoslashdes foraeligldre Saringvel byret som landsret fandt at meddelelsen selv om den ikke var stilet til forsikringsselskabet opfyldte kravene i sect 103 under hensyn til at brevet var skrevet umiddelbart foslashr doslashdsfaldet Landsretten lagde yderligere vaeliggt paring den familiemaeligssige tilknytning mellem afdoslashde og barnet smh herom kommentaren ndf til sect 5

U 1993959 Oslash naringede til det modsatte resultat Tvisten stod mellem den nuvaeligrende aeliggtefaeliglle og to saeligrboslashrn fra et tidligere aeliggteskab Noslashd-testamentet der var udfaeligrdiget paring skrivemaskine angav at boslashrnene skulle arve saring meget som muligt Kuverten angav afdoslashdes navn samt raquoNoslashdtestamentelaquo Landsretten fandt at noslashdtestamentet hverken efter sit indhold eller ved sin fremsendelsesmaringde (brevet var sendt til boslashr-nenes moder der modtog brevet med posten den naeligstfoslashlgende dag) kunne anses som en meddelelse til forsikringsselskabet om aeligndring af begunstigelsesklausulen

Det maring antages at noslashglen til forstaringelsen af den sidstnaeligvnte afgoslashrelse ligger i at afdoslashde ikke havde naeligvnt forsikringen i sin sidste skriftlige meddelelse og at brevet blev sendt til tredjemand Det fremgaringr af sagen

sect 3

85

at noslashdtestamentet blev lagt til grund ved fordelingen af doslashdsboet Se om dommen ogsaring Noslashrgaard Arveret s 276 note 30

6 Afgoslashrelsen U 1954462 H (med kommentar af Aage Lorenzen i TfR 1955438 (Bogudgaven s 126 f)) afviser at der var sket begunstigel-sesindsaeligttelse i et tilfaeliglde hvor dispositionen alene fremgik af forsik-ringsselskabets forsikringsbetingelser ndash Praksis paring bankomraringdet skulle forhindre at netop dette problem opstaringr inden for det omraringde 1996-loven daeligkker

7 sect 3 tager ikke stilling til om pengeinstituttet er berettiget ndash generelt eller konkret ndash til at kraeligve gebyr ved notering af begunstigelsesdisposi-tioner Sposlashrgsmaringlet maring ndash i givet fald ndash vurderes efter almindelige regler smh Lennart Lynge Andersen og Peter Moslashgelvang-Hansen Bankretlige Emner (1994) s 227 ff

8 I FED 2001415 V var der ikke foretaget begunstigelsesindsaeligttelse af en samlever som foslashlge af at advokat gik ud fra at forsikringstager der selv havde haft kontakten til selskabet havde indsendt erklaeligringen til selskabet Advokaten fandtes at have haft foslashje hertil og blev frikendt


raquoIndsaeligttelse af en begunstiget og tilbagekaldelse af saringdan indsaeligttelse er kun

gyldig saringfremt den skriftlig meddeles selskabet eller optages i eller paringtegnes

policen af selskabetlaquo

I Forsikringsankenaeligvnets kendelse af 4 december 2000 (sag nr 53069) forelaring et haeligndelsesforloslashb der ikke kan opstaring ved bankprodukterne AEliggtefaeliglle klagede over at selskabet naeliggtede at foretage udbetaling fordi hans afdoslashde hustru aldrig havde vaeligret omfattet af den paringgaeligldende gruppelivordning og aldrig havde betalt til ordningen Naeligvnet fastslog at selskabet ikke kunne paringlaeliggges at udbetale doslashdsfaldssummen Det reelle klagetema var imidlertid at selskabet havde noteret en begun-stigelseserklaeligring fra hustruens side Naeligvnet fandt i det foreliggende tilfaeliglde at dette ikke kunne foslashre til at klager alligevel havde krav paring udbetaling af summen

I oslashvrigt henvises vedroslashrende sect 103 til kommentaren ovf

86





1 sect 4rsquos funktion er dels at regulere den begunstigedes retsstilling i for-hold til kontohavers aeliggtefaeliglle og tvangsarvinger dels at give pengein-stitutterne en legitimationsregel med henblik paring midlernes udbetaling ved kontohavers doslashd Endvidere giver sect 4 en regel for det tilfaeliglde at der ikke er foretaget begunstigelsesindsaeligttelse

2 Efter stk1 tilfalder pensionsopsparingssummen doslashdsboet hvis kon-tohaver ikke har benyttet adgangen til at indsaeligtte en begunstiget Der skal herefter foretages skifte efter almindelige regler Forarbejderne naeligvner ndash inspireret af Lyngsoslash Forsikringsaftaler s 352 ndash at midlerne garingr til boet i foslashlgende tilfaeliglde

1) Der har aldrig vaeligret indsat en begunstiget2) der har vaeligret indsat en begunstiget men indsaeligttelsen er tilbage-

kaldt3) indsaeligttelsen opfylder ikke formkravene i sect 3 eller4) begunstigelsen er bortfaldet feks fordi den begunstigede er doslashd

sect 4

87

Hertil kommer i hvert fald to yderligere tilfaeliglde Det gaeliglder for det foslashrste tilfaeliglde hvor kontohaver har foretaget en raquoulovliglaquo begunsti-gelsesindsaeligttelse dvs kontohaver har begunstiget en person uden for den personkreds der efter pensionsbeskatningsloven kan komme i be-tragtning jf kommentaren ndf til sect 14 men i saring fald er man principielt uden for lovens omraringde jf sect 1

U 1986584 V En forsikringstager havde i en gruppelivsforsikring indsat sin

samlever subsidiaeligrt dennes datter som begunstigede Samlivet blev op haeligvet

ca 34 aringr foslashr forsikringstagers doslashd Begunstigelsesklausulen til fordel for sam-

leveren ansarings for bortfaldet efter almindelige grundsaeligtninger om bristede forud-

saeligtninger (jf herom kommentaren ndf til sect 5) og der var ikke grundlag for at

anse samleverens datter for indtraringdt Forsikringssummen blev herefter udbetalt

til doslashdsboet jf forsikringsaftalelovens sect 104 stk 1

For det andet gaeliglder det tilfaeliglde hvor den begunstigede har foretaget en saringdan handling at han boslashr diskvalifi ceres Arvelovens sect 36 stk 1 bestemmer foslashlgende

raquoNaringr en person har begaringet en forsaeligtlig overtraeligdelse af straffeloven som har

medfoslashrt en andens doslashd kan det ved dom bestemmes at han fortaber retten til

at faring arv der var afhaeligngig af den draeligbtes doslashd og at hans arv efter en anden

person ikke maring foroslashges som foslashlge af lovovertraeligdelsenlaquo

I arveretten tales om arveretsforbrydelse Der foreligger det mest illlu-strative eksempel paring bristede forudsaeligtninger Med et klassisk billede fra litteraturen skal den forsoslashmte hustru der med held efterstraeligber aeliggtefaeligl-lens liv ikke forvente at faring lov til at beholde midlerne fra en pensions-ordning (eller en livsforsikring) hvis sagen ellers bliver opklaret smh fra forsikringsverden U 1973375 Oslash U 1979499 H og U 1983121 H og generelt T FA 2001204 V Joslashrgen Noslashrgaard i Juristen 1974 s 2 ff Lyngsoslash Forsikringsret s 213 Svend Danielsen Arveloven med kom-mentarer (4 udg 1997) s 311 ff og Irene Noslashrgaard i Arveret (3 udg 1998) s 102 ff med omtale af en raeligkke utrykte afgoslashrelser

T FA 2001204 I forbindelse med en faeligngselsdom paring 14 aringr for drab blev det

bestemt at saringfremt drabsmandens aeliggteskab med afdoslashde indgaringet i Venezuela

var gyldigt i Danmark frakendtes han arv efter afdoslashde ligesom retten til som

aeliggtefaeliglle eller begunstiget at oppebaeligre eventuelle bank- eller forsikringsydelser

blev frakendt

88


Man hoslashrer i det praktiske liv det synspunkt at midlerne skal garing til sta-ten hvis der ikke er indsat en begunstiget eller ndash maringske mere praktisk ndash kredsen af begunstigede overlever ikke kontohaverforsikringstager Dette resultat skulle foslashlge af arvelovens sect 71 Herved overses at statens arveret efter bestemmelsen er subsidiaeligr og at resultatet i oslashvrigt er i strid med 1996-lovens sect 4 stk 1 og forsikringsaftalelovens sect 104 stk 1 Midlerne skal indgaring i afdoslashdes bo (og kan selvsagt herefter eventuelt tilfalde staten)

3 sect 4 stk 2 1 pkt indeholder reelt en begraelignsning i kontohavers (for-holdsvis) frie adgang efter sect 2 stk 1 til at vaeliglge hvem der skal indsaeligttes som begunstiget i pensionsordningen Bestemmelsen knytter pensionsret-ten og arveretten sammen idet den giver en efterlevende aeliggtefaeliglle og livsarvinger mv adgang til at kraeligve at deres ret til henholdsvis boslod og tvangsarv bliver respekteret Det (pga sect 14 forholdsvis) frie valg ef-ter sect 2 til at vaeliglge hvem der skal begunstiges modifi ceres kraftigt af sect 4 stk 2 ndash ogsaring naringr det tages i betragtning at U 196259 H (kommenteret af Spleth i TfR 1962137 (Bogudgaven s 359)) fastslaringr at forsikringsaftale-lovens sect 104 stk 2 ogsaring er anvendelig naringr afdoslashdes bo er insolvent

Det kan diskuteres om sect 4 stk 2 rammer det rette se ndf om norsk ret men denne diskussion har ingen rejst i forbindelse med gennemfoslashrelsen 1996-loven der ogsaring paring dette punkt overfoslashrer en regel fra forsikrings-aftaleloven (sect 104 stk 2) 1996-loven indeholder ogsaring den regel at aeliggtefaeligllenstvangsarvingernes ret ikke gaeliglder hvis en begunstigelse er gjort uigenkaldelig Hvis man anerkender de hensyn der foslashrer til sect 4 stk 2 (sect 104 stk 2) kan det vaeligre vanskeligt at se at disse hensyn ikke bestaringr selv om begunstigelsen er gjort uigenkaldelig Som det fremgaringr af indledningen til denne kommentar foreslog AEliggteskabsudvalget i 1968-betaelignkningen da ogsaring at forsikringsaftalelovens sect 104 stk 2 1 pkt skulle fi nde tilsvarende anvendelse anderledes Stig Joslashrgensen i Juristen 1968 s 146 der henviser til at der ikke synes at have fundet misbrug af reglen sted Dette forekommer ikke afgoslashrende Se ogsaring CC Munksgaard Nielsen i Hyldestskrift til Joslashrgen Noslashrgaard (2003) s 817 ff

31 Selv om stk 2 taler om at raquode opsparede midler [skal]hellip behandles som tilhoslashrende doslashdsboethelliplaquo synes der ikke at vaeligre tvivl om at de be-rettigede ndash aktivt eller ved passivitet ndash kan frafalde deres ret Se herved

sect 4

89

ogsaring de almindelige bemaeligrkninger til bestemmelsen hvor det hedder at raquokontohaverens aeliggtefaeliglle eller tvangsarvingerhellip kan forlange at de opsparede midlerhellip behandles som tilhoslashrende pensionsopsparerens doslashdsbohelliplaquo

32 Analogien af forsikringsaftalelovens sect 104 stk 2 har i hvert fald indtil 1996 spillet en diskret rolle i bankverdenens produkter bla fordi den fortrykte begunstigelsesklausul ndash som kunderne alligevel ikke laeligser ndash normalt omfatter aeliggtefaeliglle og boslashrn En raeligkke afgoslashrelser fra forsik-ringsverden bidrager imidlertid til forstaringelsen af reglen

Eksempler paring anvendelsen af sect 4 stk 2 1 pkt bliver de tilfaeliglde (1) hvor kontohaver indsaeligtter en tidligere aeliggtefaeliglle (eller hvor det lykkedes en tidligere aeliggtefaeliglle at komme igennem med at hun er indsat som begunstiget) jf kommentaren ndf til sect 5 stk 2 (2) hvor en navngiven samlever er indsat som begunstiget (3) hvor en samlever anses som raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo jf kommentaren ndf til sect 5 stk 5 (4) hvor et stedbarn eller dennes livsarvinger er indsat som begunstiget eller (5) hvor en raquosamleverslaquo livsarvinger er indsat som begunstiget Omraringdet for sect 4 stk 2 er netop tvister mellem ikke-tvangsarvinger og (nuvaeligrende) aeliggtefaeliglletvangsarvinger I forarbejderne gives foslashlgende taleksempel

raquoEr den genkaldeligt begunstigede derimod ikke selv tvangsarving faringr pensions-

opsparerens aeliggtefaeliglle og tvangsarvinger en staeligrkere stilling idet de i saring fald kan

forlange at pensionsopsparingssummen for saring vidt angaringr deres ret til boslod og

tvangsarvelod behandles som tilhoslashrende doslashdsboet og tillagt den begunstigede ved

testamente Det betyder i praksis at saringfremt pensionsopspareren eksempelvis i

sin kapital- eller ratepension som genkaldeligt begunstiget har indsat et stedbarn

og pensionsopspareren ved sin doslashd kun efterlader sig en aeliggtefaeliglle og saringfremt

der i boet incl pensionsopsparingssummen paring 100000 kr fi ndes vaeligrdier for

i alt 300000 kr vil den efterlevende aeliggtefaeliglles boslod og tvangsarv udgoslashre

225000 kr Den begunstigede vil da efter lovforslagets sect 4 stk 2 ikke faring udbetalt

mere end 75000 kr af pensionsopsparingssummen paring 100000 krlaquo

Se herved U 196259 H med kommentar af Spleth i TfR 1962137 f (Bogudgaven s 359 f) og af Joslashrgen Hansen i U 1962 B s 47 ff (dom-men er naeligrmere omtalt i kommentaren til sect 5 stk 5) U 1956391 Oslash U 1968613 B og U 1982195 V

90


U 1956391 Oslash AElig tegnede i 1929 en livsforsikring der efter hans doslashd skulle

udbetales til en kvinde (med hvem han senere indgik aeliggteskab) hvis hun var

i live og ellers til hans aeliggtefaeliglle hvis en saringdan fandtes og ellers til hans

livsarvinger Under aeliggteskabet der var barnloslashst anerkendte A faderskabet til

et uden for aeliggteskab foslashdt barn B I 1950 blev han separeret og samtidig med

separationen indsatte han og fru AElig hinanden som arvinger til den testationsfri

del af boerne I 1951 doslashde AElig og hans bo var selv om forsikringen inddroges i

dette insolvent Antaget at fru AElig stadig var den ved policen begunstigede at

forsikringsaftalelovens sect 104 stk 2 ogsaring var anvendelig naringr den begunstigede

er forsikringstagerens aeliggtefaeliglle og at B som tvangsarving ikke kunne fortraelignge

fru AEligrsquos ret til forsikringssummen naringr B som arving i det insolvente bo ellers

ikke ville faring udbetalt arv (Det sidste punkt er fortraeligngt ved U 196259 H)

U 1968613 B En skuespillerinde fi k medhold i at hun trods skilsmisse (fortsat)

var indsat som begunstiget i en livsforsikring Hun maringtte dog respektere to boslashrns

tvangsarveret i henhold til forsikringsaftalelovens sect 104 stk 2 (Dommen hvis

resultat forekommer diskutabelt er tillige omtalt i kommentaren til sect 5 stk 2)

I U 1998799 H der fastslaringr at et barn foslashdt uden for aeliggteskab var raquonaeligrmeste

paringroslashrendelaquo udtaler Hoslashjesteret afslutningsvis at raquoBestemmelsen i forsikrings-

aftalelovens sect 104 stk 2 er herefter uden betydning for afgoslashrelsenlaquo ndash Ordene

maring forstarings som et paeligdagogisk vink til advokaterne smh Lennart Lynge Andersen

i U 1998 B s 422

33 sect 4 stk 2rsquos ordlyd goslashr det klart at bestemmelsen ikke fi nder an-vendelse hvor en efterlevende aeliggtefaeliglle eller en tvangsarving er indsat som begunstiget paring pensionsordningen

34 En del personer opretter saringvel kapitalpension som ratepension og nogle garderer yderligere ved at tegne forsikringer Der opstaringr her sposlashrgsmaringl om anvendelsen af sect 4 stk 2 i tilfaeliglde hvor den raquosect 4 stk 2 ndash berettigedelaquo har oppebaringret midlerne fra en eller fl ere af ordningerne De begunstigede efter de oslashvrige ordninger vil ikke uden foslashje kunne haeligvde at der var taget tilstraeligkkeligt hensyn Retsordenen har imidlertid ikke vist sig lydhoslashr jf U 1957738 H hvor afdoslashde havde tegnet 27 () forsikringer Enken var indsat som begunstiget i en del af forsikringerne medens afdoslashdes (fra et tidligere aeliggteskab) soslashns 7 boslashrn var indsat i 7

sect 4

91

policer Enken fi k medhold i at vaeligrdien af disse 7 policer i medfoslashr af forsikringsaftalelovens sect 104 stk 2 skulle indgaring i doslashdsboet selvom de policer hun var indsat i blev holdt uden for skiftet

Se om testationskompetencen hvis kontohaver (forsikringstager) har indsat saringvel ikke-tvangsarvinger som tvangsarvinger som begunstigede CC Munksgaard Nielsen Begunstigelsesinstituttet s 268 f

35 En forsikringsankenaeligvnskendelse af 13 december 1993 (sag nr 34288) refereret i FED 19941140 refererer til sect 104 stk 2 men problemet var et andet En samlever var indsat som begunstiget i en ulykkesforsikring Denne begunstigelse bortfaldt da forsikringstager der doslashde ved et faeligrdselsuheld havde vist grov uagtsomhed ved at vaeligre passager hos en person som han maringtte vide var spiritusparingvirket I for-sikringsbetingelserne hed det dog at der ville blive udbetalt doslashdserstat-ning hvis der efterlodes aeliggtefaeliglle eller umyndige boslashrn Naeligvnet naringede ndash med rette ndash frem til at det ikke kunne kritiseres at forsikringsselskabet havde udbetalt doslashdserstatningen til forsikringstagerens tre boslashrn Det er vanskeligere at foslashlge naringr Naeligvnet om udbetalingsreglen anfoslashrer raquoBestemmelsen er ikke ganske klar men maring efter naeligvnets opfattelse forstarings saringledes at der udbetales erstatning i det omfang der fi ndes en begunstiget aeliggtefaeliglle eller begunstigede umyndige boslashrn hvilket i det foreliggende tilfaeliglde maring afgoslashres efter forsikringaftalelovens par 104 stk 2laquo

Det maring antages at henvisningen til sect 104 stk 2 er misvisende idet be-stemmelsen handler om konkurrencen mellem en begunstiget og forsik-ringstagers naeligrstaringende Boslashrnene var netop udpeget som begunstigede

36 I norsk ret har man ved 1989-reformen aeligndret sect 104 stk 2rsquos ske-matiske regel og i stedet fastsat at aeliggtefaeliglle og livsarvinger kan kraeligve revision af en begunstigelsesindsaeligttelse smh Knut S Selmer Forsik-ringsavtaleloven med forarbeider (1990) s 286 ff og samme i Lov og Rett 1990479 f

I den norske lovs sect 15-6 hedder det under overskriften raquoOmgoslashring av begunstigelse etter krav fra forsoslashrgedelaquo foslashlgende

92


raquoVirker det klart urimeligt i forhold til ektefelle eller livsarving som forsik-

ringstakeren forsoslashrget eller hadde plikt til aring forsoslashrge og som ellers ville hatt

krav paring forsikringssummen etter sect15-1 at en begunstiget mottar beloslashpet kan

den forsoslashrgede kreve forsikringssummen helt ellerdelvis udbetalt til seg Ved

avgjoslashrelsen skal det legges vekt paring motivet for oppnevnelsen den forsoslashrgedes og

den begunstigedes behov og om den forsoslashrgede har faringtt varsel om oppnevnelsen

i rimelig tid foslashr doslashdsfallet

Tilsvarende gjelder i forhold til en livsarving naringr ektefellen har krav paring forsik-

ringssummen etter sect 15-1 annet ledd

Kravet etter foslashrste eller andet ledd maring gjoslashres gjeldende ved saksanlegg mot den

begunstigede eller ektefellen innen ett aringr etter doslashdsfallet

En begunstiget eller ektefelle som har faringtt utbetalt forsikringssummen plikter

ikke aring betale tilbake mer enn det beloslashp som var i behold da vedkommende fi kk

vite om kravetlaquo

Reglerne gaeliglder selv om begunstigelsesindsaeligttelsen er gjort uigenkal-delig Det praeligciseres i forarbejderne at vilkaringrene for revision er meget strenge smh NOU 198356 Lov om avtaler om personforsikring og Peter Loslashdrup i Hans Jacob Bull Ny forsikringsavtalelovgivning Et FAL fremover (1990) s 120 f

4 Efter sect 4 stk 2 2 pkt gaeliglder bestemmelsens 1 pkt (gengivet oven-for) ikke saringfremt kontohaveren har givet afkald paring sin ret til at tilbage-kalde indsaeligttelsen af de begunstigede dvs har gjort begunstigelsen uigenkaldelig

Se herved fra forsikringsomraringdet U 1942816 V U 1948469 H (med kommentar af A Drachmann Bentzon i TfR 1949187) og U 1994309V (FED 199443 V) alle omtalt i kommentaren til sect 2 (under 7) samt U 1981908 Oslash

U 1981908 Oslash I et samlivsforhold tegnede M og K hver en livsforsikring med

partneren som begunstiget Da det ikke var godtgjort at M havde givet afkald paring

sin ret til at tilbagekalde indsaeligttelsen af K som begunstiget kunne en livsarving

sect 4

93

ved hans doslashd fordre tvangsarv af den forsikringssum der kom til udbetaling jf

forsikringsaftalelovens sect 104 stk 2

5 sect 4 stk 3 er en overfoslashrelse af den tilsvarende bestemmelse i forsik-ringsaftalelovens sect 104 Det hedder dog i forarbejderne

raquoJustitsministeriet har ved udformningen af lovforslagets sect 4 overvejet om der

har vaeligret anledning til at aeligndre den broslashkdel der er naeligvnt i sect 4 stk 3 2 pkt

hvor pengeinstituttet altid er berettiget til at udbetale en tredjedel af pensions-

opsparingssummen At pengeinstituttet har denne ret netop for saring vidt angaringr

en tredjedel af de opsparede midler haelignger sammen med at en person efter

den tidligere arvelovgivning havde adgang til ved testamente at disponere over

en tredjedel af sin formue Justitsministeriet har fundet det hensigtsmaeligssigt at

fastholde den i stk 3 2 pkt naeligvnte tredjedel idet denne broslashkdel fi ndes rimelig

i de fl este situationer ligesom den ikke har givet anledning til vanskeligheder

i praksislaquo

Udtalelsen skal ses i sammenhaeligng med at det i fl ere hoslashringssvar blev foreslaringet at en trediedel blev forhoslashjet til en halvdel Der er naeligppe tvivl om at dette ville vaeligre for meget smh Joslashrgen Noslashrgaard Arveret s 312 note 122 Faktisk kunne det vaeligre hensigtsmaeligsigt at begraelignse udbetalin-gerne til 14 hvilket svarer til den andel den begunstigede maring noslashjes med i vaeligrste fald Paring den maringde kunne tvangsarvingernes andel beskyttes

51 Efter stk 3 1 pkt maring det kontofoslashrende pengeinstitut ikke udbetale de opsparede midler foslashr det er afgjort hvem der har ret til midlerne saringfremt en person godtgoslashr at hanhun hoslashrer til den kreds der er omfattet af sect 4 stk 2 og har gjort indsigelse mod at der sker udbetaling

Selv om ordlyden ikke direkte tyder derparing er der i realiteten tale om en legitimationsregel der tager sigte paring at pengeinstituttet hurtigt kan udbetale midlerne jf fra forarbejderne

raquoDet foslashlger af stk 3 at saringfremt pensionsopsparerens aeliggtefaeliglle eller tvangs-

arvinger ikke har rettet henvendelse til pengeinstituttet er instituttet forpligtet

til at udbetale pensionsopsparingssummen til den person der godtgoslashr at vaeligre

identisk med den begunstigede og godtgoslashr at pensionsopspareren er doslashd Kan

aeliggtefaeligllen eller tvangsarvingen efter stk 2 fortraelignge den begunstigedes ret

94


maring den begunstigede efterfoslashlgende afgive det fornoslashdne beloslashb til aeliggtefaeligllen

eller tvangsarvingenlaquo

Pengeinstituttet skal altsaring ikke afvente eventuelle indsigelser men har ret og pligt til at udbetale til dende begunstigede uden unoslashdigt ophold Se herved ogsaring ndf om praksis i forsikringsselskaberne

52 I et responsum af 20 august 1991 gengivet i U 1992517 A har Assurandoslashr-Societetet besvaret nogle sposlashrgsmaringl i relation til (bla) forsikringsaftalelovens sect 104 stk 3 Sagen vedroslashrte udbetaling af en livsforsikringssum til forsikringstagers aeliggtefaeliglle (A) der var indsat som begunstiget men kort foslashr doslashdsfaldet separeret fra forsikringstager Tvisten stod mellem selskabet og forsikringstagers B C og D (boslashrnene) der ogsaring var indsat idet klausulen loslashd raquoA B C og D til lige delinglaquo

Paring denne baggrund stillede en advokat foslashlgende sposlashrgsmaringl til Assuran-doslashr-Societetet

raquo1) Er det i strid med god forsikringsskik at et forsikringsselskab undlader

egenhaeligndigt at undersoslashge hvorvidt der fi ndes arvinger som vil goslashre indsi-

gelse mod en begunstigelse i en livsforsikringspolice i medfoslashr af en analogi af

arvelovens sect 38 og sect 49 saringfremt forsikringsselskabet forud for udbetalingen

fra den i forbindelse med bobehandlingen af et gaeligldsfragaringelsesbo beskikkede

medhjaeliglper modtager oplysning om at en navngivet begunstiget er separeret

fra forsikringstageren

2) Hvis skifterettens medhjaeliglper har fremsat anmodning om at faring livsforsik-

ringssummen tilsendt forud for udbetalingen har fundet sted og selv om det er

i strid med god forsikringsskik at udbetale forsikringssummen direkte til den

navngivne begunstigede i stedet for skifteretten

3) Goslashr det nogen forskel om der maringtte vaeligre usikkerhed for saring vidt angaringr sposlashrgs-

maringlet om der var tale om bomidler eller ejlaquo

Societetet svarede foslashlgende

raquoAd sposlashrgsmaringl 1 Nej

Ad sposlashrgsmaringl 2 Nej

sect 4

95

Naringr det er sikkert at der ikke er tale om bomidler er selskabet alene forpligtet

efter bestemmelserne i FAL sect 102 stk 1 og 104 stk 3 jf tillige FAL sect 104

stk 1 modsaeligtningsvislaquo

Som begunstigelsesbestemmelsen er formuleret i den forelagte sag vil de be-

gunstigede tvangsarvingers andel blive foroslashget med den begunstigede ikke-

tvangsarvings andel saringfremt det godtgoslashres at sidstnaeligvntes andel er bortfaldet

som foslashlge af bristede forudsaeligtninger begrundet i separationen

Da det ifoslashlge retspraksis maring bero paring de konkrete omstaeligndigheder om en fraskilt

eller frasepareret aeliggtefaeliglle der er indsat som navngiven begunstiget bevarer

sin ret til at vaeligre begunstiget uanset skilsmissen eller separationen er det al-

mindeligt antaget i selskaberne at man i saringdanne tilfaeliglde baringde er forpligtet og

berettiget til at udbetale forsikringssummen til den navngivne begunstigede Det

er i princippet uden betydning for eventuelle successorers retstilling under en

retssag om forsikringssummen er udbetalt eller ej

Hvis det godtgoslashres at der er anlagt sag mod den begunstigede hvis ret anfaeliggtes

vil selskabet i almindelighed vaeligre berettiget til at frigoslashre sig for sine forpligtelser

efter forsikringsaftalen ved deponering

Ad sposlashrgsmaringl 3

Hvis formuleringen af en begunstigelsesbestemmelse efter omstaeligndighederne

giver selskabet anledning til begrundet tvivl om hvorvidt forsikringssummen

ndash eller dele deraf ndash er bomidler eller ej boslashr selskabet rette henvendelse til

skifteretten herom og eventuelt deponere forsikringssummen saringfremt det er

skifterettens opfattelse at der kan vaeligre tale om bomidler Det bemaeligrkes at

det er almindeligt antaget i selskaberne at den anvendte formulering raquotil lige

delinglaquo (kumulativ indsaeligttelse) udelukker at forsikringssummen kan indgaring i

boet saring laelignge blot en af de begunstigede er i live jf samstemmende Lyngsoslash

Dansk Forsikringsret 6 udg side 466laquo

Se herved ogsaring Forsikringsankenaeligvnets kendelse af 25 maj 1999 (sag

nr 48941)

53 Paring forsikringsomraringdet er der ikke stillet store krav til selskaberne jf senest U 1995 240 V (FED 19941377 V) hvor selskabet udbetalte en forsikringssum fem dage efter at have modtaget en arbejdsgivers ind-

96


beretning om forsikringstagers doslashdsfald Udbetalingen skete i sin helhed til forsikringstagers samlever der var indsat som begunstiget uagtet at det fremgik af indberetningen at forsikringstager efterlod en soslashn

Selskabet blev frifundet med foslashlgende praeligmisser

raquoIndledningsvis bemaeligrkes at der ikke er forelagt landsretten oplysninger om

hvorvidt der foreligger en praksis i forbindelse med forsikringsselskabernes udbe-

taling af livsforsikringssummer til begunstigede som ikke er tvangsarvinger

I en skrivelse af 1 november 1926 (Rigsdagstidende tillaeligg B 192930 spalte

561 ff) til Landstingets udvalg angaringende forslag til lov om forsikringsaftaler

anfoslashrer en raeligkke forsikringsselskaber bla foslashlgende indvendinger mod forslaget

til forsikringsaftalelovens sect 104 stk 2

raquohellip 4 Bestemmelsen vilde for oslashvrigt bevirke at Udbetalingerne af Forsikrings-

summerne i Anledning af forsikredes Doslashd forsinkes Selskaberne maatte nemlig

inden Udbetalingen kan fi nde sted have Sikkerhed for at denne ikke strider mod

Tvangsarvereglerne og den fornoslashdne Dokumentation herfor vil i mange Tilfaeliglde

foslashrst kunne gives naar den afdoslashdes bo er endeligt opgjort Og selv den mindste

Forsinkelse af Udbetalingen er uheldig og i Strid med Livsforsikringens sociale

og private Formaal Drejer det sig om mindre Forsikringer vil nemlig en Del af

Forsikringssummerne blive udnyttet til Daeligkning af Begravelsesomkostninger

og til Underhold for de efterladte i den foslashrste Tid efter Forsoslashrgerens Doslashd Og

drejer det sig om stoslashrre Forsikringer vil det som Regel vaeligre af stor Betydning

at Livsforsikringssummen bliver udbetalt umiddelbart efter Doslashdsfaldet for at

sikre en hensigtsmaeligssig Ordning vedroslashrende den Virksomhed som den afdoslashde

efterlod sighelliplaquo

I Rigsdagstidende 1929-30 tillaeligg B spalte 554 ff hedder der i bemaeligrkningerne

til forslaget til forsikringsaftalelovens sect 104 stk 3 bla

raquohellip Ifoslashlge der foreslaaede AEligndringsforslag frigoslashres Selskabet altid ved at ud-

betale Forsikringssummen til den begunstigede medmindre Forsikringstagerens

efterladte AEliggtefaeliglle og Livsarvinger forinden Udbetalingen under Forevisning

af behoslashrig Legitimation goslashr Indsigelse derimod

hellip

sect 4

97

Ved den her foreslaaede Ordning mener Udvalget at have fjernet de vigtigste

af de Betaelignkeligheder der fra Livsforsikringsselskabernes Side hellip er gjort

gaeligldende mod Regelen i sect 104 2det Stykke helliplaquo

Paring denne baggrund maring det i overensstemmelse med ordlyden af bestemmelserne

laeliggges til grund at forsikringsselskaberne i medfoslashr af forsikringsaftalelovens

sect 104 stk 3 sammenholdt med sect 102 stk 1 er baringde berettiget og forpligtet til at

udbetale forsikringssummen til den begunstigede medmindre selskabet forinden

har modtaget en henvendelse fra forsikringstagerens tvangsarvinger

Det laeliggges efter bevisfoslashrelsen for landsretten endvidere til grund at appellanten

ikke paring grundlag af oplysningerne i afdoslashdes arbejdsgivers anmeldelse kan anses

for at have vaeligret i besiddelse af saringdanne oplysninger at appellanten som foslashlge

heraf kan paringlaeliggges en saeligrlig pligt til at undersoslashge hvorvidt forsikringsaftalelo-

vens sect 104 stk 3 ndash uanset at selskabet ikke har modtaget nogen henvendelse fra

tvangsarvinger ndash maringtte vaeligre til hinder for forsikringssummens udbetaling Da

forsikringsselskabet efter det for landsretten fremkomne heller ikke i oslashvrigt fi ndes

at have handlet erstatningsparingdragende frifi nder landsretten appellanten helliplaquo

Praeligmisserne gengives i sin helhed pga sposlashrgsmaringlets praktiske vig-tighed Som det ses tillaeliggger landsretten ekspeditionsmaeligssige hensyn afgoslashrende betydning Afgoslashrelsen forekommer meget venlig i relation til selskabet der havde modtaget oplysningen om livsarvingen og kunne have soslashgt denne oplysning verifi ceret se ogsaring Joslashrgen Noslashrgaard Arve-ret s 309 Man savner ogsaring i sagen oplysninger om hvor lang tid det ville have forsinket udbetalingsprocessen hvis selskabet havde reageret ndash Forarbejderne forekommer paring dette punkt ikke at kunne tillaeliggges saring stor betydning som landsretten goslashr det

Afgoslashrelsen er fulgt op bla i Forsikringsankenaeligvnets kendelse af 11 september

2000 (sag nr 52275) hvor naeligvnet ikke fandt at selskabet havde handlet rets-

stridigt over for en datter da det 10 dage efter forsikringstagers doslashd udbetalte

forsikringssummen Naeligvnet gik det skridt videre at man udtalte at det ikke

kunne udelukkes at en noslashjere oplysning gav grundlag for at begunstigelsen

var blevet tilbagekaldt men at dette som sagen var oplyst ikke kunne give

anledning til et krav fra datteren mod selskabet

98


54 Efter stk 3 2 pkt er et pengeinstitut altid berettiget til at udbetale indtil en 13 af de opsparede midler ndash af nettobeloslashbet ndash eller at udbetale et passende beloslashb til den der soslashrger for kontohavers begravelse Se hertil Ivan Soslashrensen Forsikringsaftaleloven (2000) s 274

6 Trods sect 4 stk 3 (sect 104 stk 3) kan det ske at det efterfoslashlgende fastslarings at betaling er sket til en ikke berettiget person Sposlashrgsmaringl i saring henseende maring loslashses efter formuerettens almindelige regler om condictio indebiti men det kommer ogsaring i betragtning at lov nr 397 af 12 juli 1946 om borteblevne indeholder regler der tager sigte paring at loslashse beslaeliggtede pro-blemer Dette gaeliglder isaeligr sectsect 18 22 og 25 Tilbagebetalingssposlashrgsmaringl er behandlet af OA Borum og Joslashrgen Trolle Lov om Borteblevne med kommentar (1946) Spleth i TfR 1962143 f (Bogudgaven s 359 f) Palle Bo Madsen i U 1977 B s 236 f og Joslashrgen Noslashrgaard Arveret s 294 Se fra retspraksis U 196259 H og U 1983774 V


raquoNaringr ingen begunstiget er indsat og forsikringssummen skal udbetales ved

forsikringstagerens doslashd tilfalder den hans doslashdsbo

Stk 2 Har forsikringstageren indsat en begunstiget som ikke er hans tvangs-

arving og efterlader han sig aeliggtefaeliglle livsarvinger eller arveberettigede adop-

tivboslashrn eller disses livsarvinger skal forsikringssummen for saring vidt angaringr de

naeligvnte personers ret til boslod og tvangsarvelod behandles som tilhoslashrende

doslashdsboet og som tillagt den begunstigede ved testamente Dette gaeliglder dog

ikke saringfremt forsikringstageren har givet afkald paring sin ret til at tilbagekalde

indsaeligttelsen af den begunstigede

Stk 3 Har nogen forinden forsikringssummen i medfoslashr af sect 102 er udbetalt

til den begunstigede overfor selskabet ved forevisning af vielsesattest skifte-

udskrift eller lignende behoslashrigt godtgjort at hoslashre til forsikringstagerens i 2det

stykke naeligvnte efterladte og i denne egenskab gjort indsigelse mod at saringdan

udbetaling sker maring selskabet ikke udbetale forsikringssummen forinden det

ved forlig eller retslig afgoslashrelse mellem den begunstigede og de efterladte er

bragt paring det rene hvem der har ret til forsikringssummen Dog har selskabet altid

ret til at udbetale til den begunstigede indtil en trediedel af forsikringssummen

eller saringfremt han besoslashrger forsikringstagerens begravelse et passende beloslashb til

bestridelse af udgifterne til dennelaquo

sect 5

99

Om fortolkningen af sect 104 henvises til kommentaren ovenfor

I den forsikringsretlige litteratur har det vaeligret droslashftet om forsikringsaf-talelovens sect 104 stk 2 (der som det fremgaringr taler om boslod og tvangs-arvelod) ogsaring omfatter krav efter arvelovens sect 7b stk 2 vederlagskrav efter retsvirkningslovens sect 23 og forlodsarv efter arvelovens sect 27 Herom henvises til Joslashrgen Noslashrgaard Arveret s 310 med yderligere litteratur-henvisninger Lyngsoslash Forsikringsaftaler s355 og CC Munksgaard Nielsen s 270 ff

Om kvalitativ testationskompetence og forsikringsaftalelovens sect 104 stk 2 henvises til Irene Noslashrgaard i U 1988 B s 431 ff


stk 2-5 naringr de opsparede midler skal udbetales ved kontohaverens doslashd Stk 2 Er kontohaverens aeliggtefaeliglle indsat som begunstiget er det den aeligg-tefaeliglle med hvem kontohaveren ved sin doslashd levede i aeliggteskab der anses som begunstiget Stk 3 Har kontohaveren indsat sine boslashrn som begunstigede anses den paringgaeligldendes livsarvinger derunder adoptivboslashrn og disses livsarvinger som begunstigede hver for den andel arveloven tildeler vedkommende Stk 4 Er kontohaverens arvinger indsat som begunstigede tager enhver af dem del i de opsparede midler efter det forhold hvori den paringgaeligldende i henhold til testamente eller loven er arveberettiget efter kontohaveren Stk 5 Har kontohaveren indsat sine raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo som begun-stigede anses den paringgaeligldende aeliggtefaeliglle som indsat eller hvis saringdan ikke efterlades den paringgaeligldendes boslashrn eller hvis ej heller saringdanne efterlades den paringgaeligldendes arvinger jf reglerne i stk 2-4

100



1 sect 5rsquos funktion er at opstille nogle formodningsregler for fortolkningen af de hyppigst anvendte begunstigelsesbestemmelser

sect 5 er som forsikringsaftalelovens sect 105 en central bestemmelse naringr der skal tages stilling til hvem der er indsat som begunstiget Dette skyldes ikke mindst at forsikringsbranchen i mange aringr standardmaeligssigt har an-vendt klausulen raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo saringledes at forsikringstager i de fl este tilfaeliglde ikke faringr lejlighed til at tage individuel stilling Som naeligvnt i kommentaren til sect 2 forekommer det overraskende at Finansraringdet efter gennemfoslashrelsen af 1996-loven har anbefalet samme standardklausul

sect 5 skal som lovens oslashvrige bestemmelser ndash navnlig sect 1 og sect 2 ndash laeligses i lyset af reglerne i pensionsbeskatningsloven om hvem der med skat-temaeligssig virkning (= fradragsret for kontohaver) kan indsaeligttes som begunstiget paring en kapital ndash eller ratepension Som omtalt i 1996-lovens sect 14 omfatter den raquolovligelaquo personkreds fra 2004 kontohavers aeliggte-faeliglle fraskilte aeliggtefaeliglle en navngiven person der har faeliglles bopaeligl med kontohaver ved indsaeligttelsen eller dennes livsarvinger kontohavers livsarvinger stedboslashrn eller stedboslashrns livsarvinger samt kontohavers raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo

2 Efter stk 1 gaeliglder de foslashlgende regler i stk 2-5 naringr der opstaringr for-tolkningssposlashrgsmaringl ved kontohavers doslashd om hvem der er indsat som begunstiget sect 5 fi nder dog ikke anvendelse hvis andet fremgaringr af om-staeligndighederne

Lovteksten udtrykker forholdet negativt Udtrykket raquohvis ikke andet fremgaringr af omstaeligndighedernelaquo der viser at sect 5 er deklaratorisk tager efter forarbejderne (Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3332)

raquosigte paring saringvel omstaeligndigheder der forelaring da kapital- eller rateopsparingen

blev oprettet og indsaeligttelsen af den begunstigede skete som paring efterfoslashlgende

omstaeligndigheder Det betyder i praksis at hvis pensionsopspareren feks paring

det tidspunkt da pensionen blev oprettet og begunstigelsen af to boslashrn skete

havde et godt forhold til begge boslashrn men paring det tidspunkt hvor pensionsop-

spareren afgaringr ved doslashden helt har afbrudt forbindelsen med det ene barn kan

sect 5

101

denne efterfoslashlgende omstaeligndighed eventuelt medvirke til at begunstigelses-

klausulen raquoboslashrnlaquo jf lovforslagets sect 5 stk 3 fortolkes som kun omfattende

det ene barnlaquo

sect 5 fi nder heller ikke anvendelse hvis kontohaver har indsat en navngi-vet person feksraquoDorothea Alma Henriksenlaquo ndash en saringkaldt individuel begunstigelsesklausul Som omtalt ndf styrker det den begunstigedes position som begunstiget at hun er indsat ved navns naeligvnelse men ogsaring her kan efterfoslashlgende omstaeligndigheder feks skilsmisse medfoslashre at vedkommende bliver diskvalifi ceret

I det foslashlgende gengives de enkelte fortolkningsregler Reglerne er fortolk-ningsregler men som paringpeget af Joslashrgen Noslashrgaard Afhandlinger s 187 synes (navnlig) dommen U 196259 H at vise at der skal temmelig staeligr-ke konkrete holdepunkter til foslashr domstolene vil fravige sect 105 stk 2-5 Dommen U 1998799 H forekommer at manifestere dette synspunkt Det samme gaeliglder U 19981715 V men retskildevaeligrdien af denne afgoslashrelse forekommer som naeligvnt nedenfor noget tvivlsom Se om sect 5 (forsikrings-aftalelovens sect 105) ogsaring CC Munksgaard Nielsen s 305 ff

3 Stk 2 indeholder en fortolkningsregel for det overordentlig praktiske tilfaeliglde at kontohaver har indsat sin raquoaeliggtefaeligllelaquo som begunstiget I saring fald anses den som kontohaver levede i aeliggteskab med ved sin doslashd for den begunstigede Om konkurrencen mellem aeliggtefaeligllen og andre tvangsarvinger se kritisk CC Munksgaard Nielsen i Hyldestskrift til Joslashrgen Noslashrgaard (2003) saeligrligt s 830 f

31 Selv om det ikke siges udtrykkeligt kan der ikke vaeligre tvivl om at stk 2 ogsaring omfatter tilfaeliglde hvor kontohaver har anvendt et udtryk der er synonymt med ordet aeliggtefaeliglle eksempelvis raquokonelaquo raquomandlaquo eller raquohustrulaquo Det er ligeledes utvivlsomt at stk 2 omfatter en partner i et saringkaldt registreret partnerskab smh sect 3 i lov nr 372 af 7 juni 1989 og T FA 1998446 Oslash Sagen er samlet behandlet i kommentaren til sect 3 (under 2)

32 I forsikringspraksis har raeligkkevidden af forsikringsaftalelovens sect 105 stk 2 (= sect 5 stk 2) givet anledning til tvivl og retssager hvor aeliggtefaeligllerne

102


ndash har ophaeligvet samlivet

ndash aeliggteskabet er ophoslashrt ved separation eller skilsmisse og

ndash hvor parterne har levet sammen uden at vaeligre gift (faktisk samlivs-forhold)

I forarbejderne til sect 5 stk 2 hedder det bla jf Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3332

raquoForsikringsaftalelovens sect 105 stk 2 omfatter ikke det tilfaeliglde at forsikrings-

tageren doslashr efter at vaeligre blevet separeret eller skilt og uden at have giftet sig

igen Det antages i retspraksis og den juridiske litteratur at bestemmelsen vil

kunne anvendes analogt saringledes at aeliggtefaeligllen ophoslashrer med at vaeligre begunstiget

fra separationens eller skilsmissens dato Dette maring ses i lyset af at det normalt

vil vaeligre forsikringstagerens oslashnske at begunstigelsen ophoslashrer ved en separation

eller skilsmisse Der er dog naeligppe tvivl om at konkrete momenter kan bevirke

at en begunstigelsesklausul hvor aeliggtefaeligllen er indsat med navns naeligvnelse staringr

ved magt efter en separation eller en skilsmisse navnlig hvis separationen kun

har varet kort naringr forsikringstageren doslashr

hellip

Forslagets sect 5 stk 2 tager stilling til det tilfaeliglde at pensionsopspareren har vaeligret

gift to gange Har pensionsopspareren indsat sin raquoaeliggtefaeligllelaquo som begunstiget

og bliver den paringgaeligldende skilt og gifter sig igen er det herefter aeliggtefaeliglle nr 2

der er den begunstigedelaquo

Det siger sig selv at ordene raquohar vaeligret gift to gangelaquo skal laeligses som har vaeligret gift fl ere gange ndash Der er kontohavere der har haft fornoslashjelsen mere end to gange

Se fra litteraturen A Drachmann Bentzon og Knud Christensen s 541 f Joslashrgen Trolle i Festskrift til Oscar Borum (1964) s 531 ff Lyngsoslash For-sikringsaftaler s 359 Joslashrgen Noslashrgaard Arveret s 286 ff og Ivan Soslashren-sen Den private Syge- og Ulykkesforsikring (1990) s 321 f


var indsat som begunstiget i en livsforsikring Klausulen loslashd paring at forsikrings-

sect 5

103

summen raquoudbetales til ham selv saringfremt han oplever forfaldsdagen i modsat fald

til hans tilkommende hustru helliplaquo (Sagen hvis udfald forekommer diskutabelt

er ogsaring omtalt i kommentaren til sect 4 stk 2)

I U 1976716 B var raquomin hustrulaquo senere raquofr (Hrsquos navn)laquo indsat som begunstiget

Ved forsikringstagers doslashd var aeliggtefaeligllerne blevet separeret men faeligllesboet

var ikke delt Retten fastslog at forudsaeligtningerne for at indsaeligtte en aeliggtefaeliglle

som begunstiget efter grundsaeligtningen i arvelovens sect 49 antages at briste ved en

separation hvis ikke andet fremgaringr af omstaeligndighederne Tilfoslashjet at dette burde

vaeligre tilfaeligldet uanset om indsaeligttelsen er sket ved navns naeligvnelse

U 1982195 V J havde under sit aeliggteskab med H i 1975 tegnet en livsforsikring

hos selskabet F med raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo som begunstiget og i 1976 aeligndret

begunstigelsen til at gaeliglde H Efter at parterne var blevet separeret i 1979 doslashde

M i 1980 og efterlod sig som arvinger saeligrbarnet P og hans og Hrsquos faeligllesbarn

D H paringstod forsikringssummen med fradrag af eventuel beregning efter forsik-

ringsaftalelovens sect 104 stk 2 udbetalt til hende som begunstiget Det fandtes at

maringtte laeliggges til grund at J havde vaeligret af den opfattelse at indsaeligttelsen af H

som begunstiget ville gaeliglde ogsaring efter senere separation eller skilsmisse Under

hensyn til at J uanset at han efter separationen havde vaeligret i forbindelse med

F ikke havde aeligndret dispositionen og til det om hans og Hrsquos indbyrdes forhold

oplyste fandtes det godtgjort at det havde vaeligret Jrsquos mening at forsikringssum-

men skulle tilfalde H uanset separationen og Hrsquos paringstand blev taget til foslashlge

I U 1984219 Oslash doslashde forsikringstager fi re dage efter at der var udfaeligrdiget se-

parationsbevilling I policen var hustruen indsat ved navn for 60 og to doslashtre

for hver 20 Landsretten tiltraringdte at raquoen indsaeligttelse af aeliggtefaeligllen ved navns

naeligvnelse i policen ikke i sig selv medfoslashrer en formodning for at begunstigelsen

skal opretholdes trods en separation og at der ikke er konkrete holdepunkter for

at den fraseparerede aeliggtefaeliglle skulle bevare ret til andel i livsforsikringenlaquo

U 1985676 V Forsikringstager tegnede i 1951 under aeliggteskabet med A en

livsforsikring med raquofors aeliggtef Alaquo som begunstiget Efter skilsmissen indgik

han aeliggteskab med B Forsikringstager doslashde den 9 marts 1983 og A doslashde dagen

efter Landsretten foreslog under henvisning til forsikringsaftalelovens sect 105

stk 2 at begunstigelsen omfattede B der var aeliggtefaeliglle paring doslashdsfaldstidspunktet

Lagt vaeliggt paring at forsikringstager i 1951 ikke kun havde anfoslashrt Arsquos navn men

ogsaring ordet raquoaeliggtefaeligllelaquo

104








berettiget til forsikringssummerne (925000 kr) da hverken testamentet eller

separationsbegaeligringen var saeligrlige omstaeligndigheder efter sect 105 stk 1 Testa-

mentet kunne ikke anses som en gyldig meddelelse til selskaberne efter sect 103

Se kommentaren til sect 3 (under 2)

TFA 2001205 V (FED 20013 V) Forsikringstager der havde et saeligrbarn

indsatte i 1985 sin samleverske siden 1984 som begunstiget i en gruppelivsfor-

sikring Parret giftede sig i 1994 fi k barn i 1995 og blev separeret i 1997 Den

fraseparerede aeliggtefaeliglle gjorde ved forsikringstagers doslashd krav paring summen da

det havde vaeligret meningen at ogsaring hun skulle sikres oslashkonomisk

Landsretten gav boslashrnene medhold og stadfaeligstede skifterettens grunde Skifte-

retten havde bla fremhaeligvet at kontakten efter samlivsophaeligvelse og sepa-

ration vedroslashrte afdoslashdes samvaeligr med faeligllesbarnet og at der var oslashkonomiske

uoverenstemmelse mellem parterne Endvidere udtalte skifteretten at raquohellip naringr

henses til at afdoslashde efterlod sig to umyndige boslashrn fi ndes de omstaeligndigheder

at afdoslashde efter samtalen med V [faeligllestillidsmanden vor bem] opretholdt sit

medlemsskab af fagforeningen og intet foretog sig vedroslashrende livsforsikringens

begunstigelsesbestemmelse og at afdoslashde og sagsoslashgeren efter separationen havde

et oslashkonomisk mellemvaeligrende hidroslashrende fra driften af forretningen ikke at godt

goslashre at det var afdoslashdes oslashnske at begunstigelsen af sagsoslashgeren skulle opretholdes

trods separationen jf herved princippet i arvelovens sect 49 jf sect 38laquo

Sagen er egnet til at illustrere det principielle problem om grupperepraeligsentantens

medvirken til raringdgivning af forsikringstager Faeligllestillidsmanden forklarede un-

der sagen at han havde haft en grundig samtale med forsikringstager herunder

om mandens oslashvrige forsikringsordninger Dette hedder i vidneforklaringen at

forsikringstager raquohellip forstod tydeligt vidnets orientering om at han selv skulle

foretage sig noget aktivt hvis begunstigelsen af appellanten skulle bringes til

ophoslashrlaquo

sect 5

105

TFA 2001274 V (FED 200110 V) Livsforsikring tilkom aeliggtefaeligllen da sepa-

rationen maringtte anses for bortfaldet som foslashlge af fortsat samliv

TFA 2001287 Oslash Livsforsikring tilkom aeliggtefaeligllen da separationen maringtte anses

for bortfaldet som foslashlge af fortsat samliv

TFA 2002192 Oslash Dommen er omtalt ndf under punkt 7 og i kommentaren til

sect 2 (under punkt 9)

TFA 2002480 Oslash Gruppelivsforsikring tilfaldt to boslashrn idet begunstigelses-

indsaeligttelsen af en samlever maringtte anses for bortfaldet efter en analogi af arve-

lovens sect 49 Lagt til grund at samlivet havde vaeligret en forudsaeligtning for begun-

stigelsen og at denne ikke var etableret som oslashkonomisk kompensation til den

anden part

FED 20021445 Oslash Begunstigelsesindsaeligttelsen af en samlever maringtte anses for

bortfaldet efter en analogi af arvelovens sect 49 (Sagen er anket til Hoslashjesteret)

33 Stk 2 suppleres af stk 5 saringledes at en aeliggtefaeliglle kan komme i be-tragtning via klausulen raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo smh U1986758 H der er citeret under 3 i kommentaren til sect 3 og FED 19941177

FED 19941177 Det hed i livsforsikringspolicen raquoBegunstiget ved forsik-

ringstagernes doslashd er (hvis intet andet er anfoslashrt forsikringstagerens naeligrmeste

paringroslashrende)laquo Afdoslashdes fraskilte aeliggtefaeliglle kraeligvede forsikringssummen udbetalt

Han gjorde navnlig gaeligldende at han havde betalt forsikringspraeligmierne ogsaring

efter skilsmissen Ankenaeligvnet for forsikring udtalte at klagerens afdoslashde [fra-

skilte] hustru havde vaeligret forsikringstager og havde dermed ndash uanset hvem der

havde betalt praeligmierne ndash ret til at bestemme hvem der skulle indsaeligttes som

begunstiget Paring grundlag af begunstigelsesklausulen kunne Ankenaeligvnet ikke

kritisere at selskabet i overensstemmelse med forsikringsaftalelovens sect 105

stk 5 havde udbetalt forsikringen til den sidste aeliggtefaeliglle

34 Der rejser sig sposlashrgsmaringl om forholdet mellem sect 5 stk 2 og par-terne i et faktisk samlivsforhold (saringkaldt raquopapirloslashst samlivsforholdlaquo) Ogsaring bestemmelsen i sect 5 stk 5 kommer i betragtning og sposlashrgsmaringlet behandles derfor samlet i kommentaren ndf til stk 5 (under 7)

106


4 Efter stk 3 anses kontohaverens indsaeligttelse af sine boslashrn som indsaeligt-telse af den paringgaeligldendes livsarvinger herunder adoptivboslashrn og disses livsarvinger som begunstiget hver for den andel som arveloven tildeler vedkommende

Det praeligciseres i forarbejderne til 1996-loven at udtrykket raquoboslashrnlaquo ikke omfatter stedboslashrn og plejeboslashrn da disse ikke har arveret efter konto haver i medfoslashr af arveloven Denne udtalelse skabte tvivl om stedboslashrn og dis-ses livsarvingers stilling idet lovens sect 14 (pensionsbeskatningsloven) maringtte forstarings saringledes at den raquolovligelaquo begunstigelseskreds ved kapi-tal- og ratepension ogsaring omfattede stedboslashrn og stedboslashrns livsarvingerVed lov nr 143 af 17 marts 1999 er pensionsbeskatningsloven blevet aeligndret redaktionelt saringledes det nu er utvivlsomt at stedboslashrn og disses livsarvinger kan begunstiges enten ved navns naeligvnelse eller ved at kontohaver anvender ordet raquostedboslashrnlaquo Stedboslashrn og disses livsarvinger kan ogsaring komme i betragtning efter sect 5 stk 5 jf stk 1 og ved lov nr 457 af 9 juni 2004 er det fastlagt at raquosamleverslaquo livsarvinger kan begunstiges

Lovteksten henviser til arveloven lovbekendtgoslashrelse nr 584 af 1 sep-tember 1986 Det hedder i de relevante bestemmelser foslashlgende

raquosect 1 En arveladers naeligrmeste slaeliggtsarvinger er hans boslashrn Boslashrnene arver lige

Stk 2 Er et barn doslashd traeligder dets boslashrn i dets sted og arver indbyrdes lige Paring samme maringde arver fjernere livsarvinger

sect 4 Adoption begrunder samme arveretlige stilling som virkeligt slaeliggtskab medmindre andet foslashlger af reglerne i adoptionslovgiv-ningen

sect 5 Arveret tilkommer den som lever ved arveladerens doslashd eller som er avlet forinden og senere bliver levende foslashdt

Stk 2 Er to som har arveret efter hinanden doslashde uden at det vides hvem der er doslashd foslashrst anses den ene ikke for at have overlevet den andenlaquo

sect 5

107

Det foslashlger (bla) heraf at boslashrn er boslashrn hvad enten de foslashdes i aeliggteskab eller ej I hvert fald efter 1960 (lov nr 200 af 18 maj 1960 om boslashrns retsstilling) men vel allerede efter 1937 skal der overordentlig staeligrke momenter (raquoomstaeligndighedernelaquo jf stk 1) til at et barn diskvalifi ceres som begunstiget Tidligere domme skal derfor vurderes med den histori-ske sans der boslashr ledsage enhver domslaeligsning Det gaeliglder eksempelvis U 196259 H (omtalt i kommentaren til sect 4 stk 2) hvor Spleth i en kommentar i TfR 1962137 ff (Bogudgaven s 359 ff) bla kommer med foslashlgende praeliggnante udsagn

raquoHerefter skulle udtrykket raquoboslashrnlaquo i forsikringsaftalelovens sect 105 fremtidig sigte

til alle boslashrn baringde i og uden for aeliggteskab Imidlertid kan det synes at falde noget

unaturligt i almindelighed at indbefatte en mands boslashrn uden for aeliggteskab under

udtrykket raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo Den omstaeligndighed at loven har tillagt disse

boslashrn arveret bringer dem jo ikke umiddelbart i naeligrmere forhold til faderen Dertil

kommer at reglerne i sect 105 ifoslashlge dens stk 1 kun kommer til anvendelse raquohvis

ikke andet fremgaringr af omstaeligndighedernelaquo og at omstaeligndighederne navnlig i

forhold til boslashrn uden for aeliggteskab kan pege paring at forsikringstageren ikke har

oslashnsket at begunstige de paringgaeligldende kan naeligppe betvivleshelliphelliplaquo

I hvert fald efter U 1998799 H maring Spleths tankegang antages at vaeligre forladt se herved ogsaring Ivan Soslashrensen Forsikringsaftaleloven (2000) s 279 (raquohellip fraviges tilsyneladendelaquo) Dommen er kommenteret nedenfor under sect 5 stk 5

5 Stk 4 omfatter raquoarvingerlaquo Har kontohaver indsat sine arvinger som begunstigede tager enhver af dem del i de opsparede midler efter det forhold hvor den paringgaeligldende i henhold til testamente eller loven er arveberettiget efter kontohaveren

Bestemmelsen sondrer ikke mellem legale arvinger og testamentsarvin-ger Det udtales i forarbejderne at bestemmelsen ikke aeligndrer ved det forhold at arvinger efter testamente garingr forud for arvinger efter loven saring laelignge testator har holdt sig inden for den del som den paringgaeligldende kan raringde over ved testamente

108


Det er vigtigt at holde sig for oslashje at raquoarvingerlaquo ikke er omfattet af kredsen af lovlige begunstigede i 1996-lovens sect 14 (pensionsbeskatnings-loven) sect 5 stk 4 om fortolkningen af raquoarvingerlaquo faringr alene betydning naringr der er indsat raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo og der hverken fi ndes aeliggtefaeligl-les eller boslashrn

Den tilsvarende bestemmelse i forsikringsaftalelovens sect 105 stk 4 er behandlet af Joslashrgen Noslashrgaard i U 1970 B s 209 ff Joslashrgen Noslashrgaard Arveret s 290 f Lyngsoslash Forsikringsaftaler s 361 og CC Munksgard Nielsen s 311 ff

U 1983774 V Det hed i gruppelivsforsikringen at ved raquogruppemedlemmets

naeligrmeste paringroslashrende forstarings hans aeliggtefaeliglle eller hvis en saringdan ikke efterlades

hans boslashrn eller hvis saringdanne heller ikke forefi ndes hos arvingerlaquo Forsikrings-

tageren havde fi re soslashskende Han havde i testamente indsat den ene broder samt

Roslashde Kors Fastslaringet at testamentsarvingerne maringtte anses for de begunstigede i

foslashlge gruppelivsforsikringen

Afgoslashrelsen skal laeligses med respekt af 1996-lovens sect 14 (pensionsbeskat-ningsloven) Den er egnet til at illustrere raeligkkevidden af sect 5 stk 4 hvor der er kollision mellem teksten i pensionsaftalen og et testamente se herved ogsaring pkt 23 i kommentaren til sect 3 Det kommer dog i betragt-ning at Roslashde Kors ikke er omfattet af den lovlige begunstigelseskreds efter sect 14 idet denne kun omfatter fysiske personer og kun kontohaver naeligrstaringende se ogsaring Joslashrgen Noslashrgaard Arveret s 296 Kontohavers soslash-skende kommer ind i varmen pga sect 14rsquos henvisning til kontohavers raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo Det samme gaeliglder kontohavers foraeligldre Se i oslashvrigt kommentaren til sect 14

FED 19951168 Oslash Det hed i en gruppelivsforsikring at der raquogav ret til en for-

sikringssum een gang for alle til paringgaeligldendes aeliggtefaeliglle subsidiaeligrt livsarvinger

og mest subsidiaeligrt oslashvrige arvinger Forsikringstageren der i en aringrraeligkke havde

vaeligret gift med A bestemte i forbindelse med parternes skilsmisse at et tidligere

oprettet gensidigt testamente der tillagde Arsquos datter B arveret i tilfaeliglde af at

A var den foslashrst afdoslashde fortsat skulle gaeliglde for saring vidt angik hans testamenta-

riske dispositioner Forsikringstager efterlod sig som legale arvinger en fader

C og en broder D A og B paringstod testamentet lagt til grund for udbetaling af

forsikringerne og fortolket saringledes at afdoslashde havde oslashnsket at A fortsat skulle

sect 5

109

vaeligre hans enearving uanset skilsmissen men hvis dette ikke kunne antages at

B i saring fald var enearving C og D paringstod testamentet bortfaldet idet det ikke tog

stilling til den situation hvor forsikringstager doslashde foslashr A

Landsretten fandt at testamentet ikke under aeliggteskabet havde tillagt A nogen

testamentarisk arveret og at der derfor ikke efter skilsmissen var grundlag for

at anse A for at vaeligre arving efter afdoslashde Testamentets angivelser vedroslashrende

doslashdsfaldenes raeligkkefoslashlge kunne endvidere ikke tillaeliggges nogen betydning efter

skilsmissen Da det ioslashvrigt fremgik af testamentet at afdoslashde havde oslashnsket at B

skulle arve ham som om hun havde vaeligret hans legale livsarving og han havde

opretholdt forbindelsen med B efter skilsmissen maringtte testamentet for saring vidt

angik Brsquos arveret anses for opretholdt Forsikringsydelserne tilfaldt som foslashlge

heraf B

Forsikringsankenaeligvnets kendelse af 10 maj 2004 (sag nr 61752) Efter at for-

sikringstager i en gruppelivsforsikring med begunstigelseserklaeligring raquonaeligrmeste

paringroslashrendelaquo var doslashd skrev selskabet til skifteretten med henblik paring en afklaring

af arveforholdene Bobestyreren svarede at afdoslashde ikke efterlod sig aeliggtefaeliglle

eller boslashrn og redegjorde i oslashvrigt for de testamentariske dispositioner Selskabet

udbetalte herefter forsikringssummen til afdoslashdes stedboslashrn Afdoslashdes soslashskende

klagede til Forsikringsankenaeligvnet der afviste art behandle klagen idet

raquoSposlashrgsmaringlet om hvorvidt afdoslashdes stedboslashrn efter testamentet er arvinger eller

legatarer beror bla paring hvorvidt afdoslashde ved testamentet har tilsigtet at raringde

over hele sin formue saringledes at et restbeloslashb som livsforsikringssummen skal

tilfalde stedboslashrnene og ikke klageren og dennes bror Hvis stedboslashrnene ikke

efter testamentet kan anses for arvinger er det dernaeligst sposlashrgsmaringlet hvorvidt

stedboslashrnene efter omstaeligndighederne maring anses for raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo jf

forsikringsaftalelovens sect 105 Afgoslashrelsen heraf kan kun traeligffes efter en bevis-

foslashrelse som ikke fi ndes at kunne foregaring for naeligvnet helliplaquo

6 Stk 5 omfatter klausulen raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo Som de oslashvrige styk-ker i sect 5 er der tale om en overfoslashrsel fra forsikringsaftalelovens sect 105 og indtil 1996 blev klausulen ikke anvendt i bankverden

Stk 5 indeholder en trappe saringledes at de enkelte trin henviser til de oslashvrige bestemmelser i sect 5 Bestemmelsen naeligvner udtrykkeligt stk 2-4 men ogsaring raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo skal fortolkes ud fra stk 1rsquos ord raquohvis

110


ikke andet fremgaringr af omstaeligndighedernelaquo Har kontohaver anvendt ordlyden raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo anses fortolkningsmaeligssigt

ndash den efterlevende aeliggtefaeliglle som begunstiget

hvis kontohaver doslashde ugiftndash hans boslashrn som begunstigede

og hvis kontohaver hverken havde aeliggtefaeliglle eller boslashrnndash hans arvinger som begunstigede

Systemet er saringledes at de enkelte defi nitioner paring henholdsvis aeliggtefaeliglle boslashrn og arvinger hentes fra stk 2-4 men at stk 2-4 i oslashvrigt er vaeligvet ind i stk 5

Selv om det ikke fremgaringr af forarbejderne synes brugen af raquo laquo omkring ordene naeligrmeste paringroslashrende at forudsaeligtte at kontohaver ikke efter sect 5 jf sect 14 har adgang til at saeligtte navn paring den naeligrmeste paringroslashrende med-mindre vedkommende er aeliggtefaeliglle eller livsarving Dette er nu forudsat ved 1999-aeligndringen af sect 14 (pensionsbeskatningsloven) og sect 14 kraeligver som naeligvnt udtrykkeligt at raquosamleverelaquo skal vaeligre indsat ved navns naeligvnelse

Med raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo maring ligestilles ord der utvivlsomt er syno-nymer eksempelvis hvis kontohaver kun har anvendt det ene af ordene smh Stig Joslashrgensen i Juristen 1968 s 143

Det er saringledes givet at sect 5 stk 5 jf sect 14 ikke aringbner for en ladeport af muligheder for kreative kontohavere Det er udelukket at indsaeligtte raquobe-kendtskaberlaquo raquoforbindelserlaquo raquoelskerinderlaquo medmindre disse kommer fra (den snaeligvre) familiekreds Det er kontoens karakter af pensions-konto der har vaeligret afgoslashrende for liniefoslashringen

Se om begrebet raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo ogsaring U 196259 H der er omtalt i kommentaren til sect 4 og U 1974836 Oslash En ndash meget ndash mild kritik af udbetalingspraksis efter forsikringsaftalelovens sect 105 stk 5 fi ndes hos CC Munksgaard Nielsen s 317 f

sect 5

111

7 Som omtalt i indledningen til kommentaren var det i lovens foslashrste aringr tvivlsomt hvilke muligheder en kontohaver reelt havde for at indsaeligtte en samlever som begunstiget

71 I Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3332 hedder det foslashl-gende

raquoUdtrykket raquoaeliggtefaeligllelaquo i forsikringsaftalelovens sect 105 stk 2 antages ikke uden

videre at omfatte en samlever eller partner i et papirloslashst samlivsforhold men

omfatter personer i registreret partnerskab jf lov om registreret partnerskab

Udelukket er det dog ikke at en ugift samlever efter en konkret fortolkning kan

anses som den primaeligrt begunstigede jf forsikringsaftalelovens sect 105 stk 1 men

efter retspraksis skal der anfoslashres vaeliggtige grunde for at fravige udfyldningsreglen

i forsikringsaftalelovens sect 105 stk 5 hvorefter raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo anses for

at omfatte aeliggtefaeliglle og hvis saringdanne ikke efterlades forsikringstagerens boslashrn

og i mangel heraf forsikringstagerens arvingerlaquo

Forarbejderne bygger paring Lyngsoslash Forsikringsaftaler s 360 f og 363 Joslashrgen Noslashrgaard Arveret (2 udg) s 292 og Ingrid Lund-Andersen i U 1982 B s 51 Fra praksis kan naeligvnes foslashlgende afgoslashrelser

U 1978979 V To parter havde boet sammen siden 1974 De tegnede i 1976 en

ulykkesforsikring for begge der indeholdt klausulen raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo Efter

mandens doslashd et halvt aringr senere opstod der tvist mellem kvinden og mandens

arvinger Det fandtes (bla ved assurandoslashrens vidneforklaring) bevist at det

ved tegningen klart var blevet tilkendegivet at parterne skulle indsaeligttes som

begunstigede efter hinanden Kvinden der i nogen tid havde levet i et aeliggteskabs-

lignende forhold med afdoslashde fandtes at maringtte ligestilles med en aeliggtefaeliglle

U 1986584 V Forsikringstager havde indsat sin samleverske som begunstiget i

sit testamente og indsat hende som begunstiget ifoslashlge en gruppelivsforsikring

Samlivet mellem parterne blev afbrudt og 34 aringr senere doslashde A Blandt hans

efterladte papirer fandtes der nogle optegnelser som klart og utvetydigt indeholdt

en tilkendegivelse af at samleversken ikke skulle vaeligre begunstiget ifoslashlge testa-

mentet Lignende optegnelser fandtes ikke vedroslashrende gruppelivsforsikringen

Da det imidlertid maringtte laeliggges til grund at forsikringstager defi nitivt havde

afbrudt samlivet med kvinden fandtes indsaeligttelsen af hende som begunstiget

112


efter gruppelivsforsikringen at vaeligre faldet bort efter almindelige grundsaeligtninger

om bristende forusaeligtninger jf arvelovens sect 49

FED 1994323 Det hed i forsikringsbetingelserne raquoForsikringssummen erhelliphellip

Erstatningsberettiget er afdoslashdes aeliggtefaeliglle Hvis aeliggtefaeliglle ikke efterlades er

afdoslashdes umyndige boslashrn og stedboslashrn erstatningsberettigede Findes ingen saringdanne

betales alene hellip i begravelseshjaeliglplaquo Et fl ertal i Ankenaeligvnet for forsikring fandt

ikke grundlag for en udvidende fortolkning af begrebet raquoaeliggtefaeligllelaquo i forsik-

ringsbetingelserne til ogsaring at omfatte et papirloslashst samlivsforhold

Queenrsquos Bench Division dom af 2 april 1996 (Law Report 17 april 1996)

Ifoslashlge reglerne for en pensionsordning kunne der ske udbetaling ved kontohavers

doslashd til raquodependants relatives or legal personal representatives of the memberlaquo

Pensionssummen var 12 mio kr Fastslaringet at det var uberettiget at langt stoslashr-

stedelen af dette beloslashb var blevet udbetalt til en dame som kontohaver havde

levet sammen med men som ikke kunne anses som raquodependantlaquo Midlerne

burde derfor vaeligre udbetalt til kontohavers to boslashrn

U 19981715 V (FED 19981117 V) En mand doslashde i 1997 Han efterlod sin

samlever siden 1989 samt to boslashrn som samleveren var moder til Ved doslashds-

faldet kom 4 forsikringer til udbetaling alle med standardklausulen raquonaeligrmeste

paringroslashrendelaquo Under sagen paringstod samleveren at hun var indsat som begunstiget

Byretten fulgte denne paringstand idet det bla hed

raquoDet vil dog af omstaeligndighederne kunne fremgaring at en samlever er naeligrmere

paringroslashrende ifoslashlge forsikringsaftaleloven end afdoslashdes boslashrn Dette vil feks vaeligre

i tilfaeliglde hvor et samliv har en saringdan karakter at der er tale om et aeliggteskabs-

lignende forhold

Det fremgaringr af de i sagen afgivne forklaringer at parternes samliv har haft en

udstraeligkning og en karakter der goslashr at det kan sidestilles med et aeliggteskabeligt

samliv Derudover har parterne tillige haft konkrete planer om at indgaring aeliggteskab

hvilket yderligere understreger samlivets taeligtte karakter Sagsoslashger kan derfor

betragtes som naeligrmeste paringroslashrende

Da en samlever ikke er tvangsarving maring sagsoslashger ved udbetalingen respektere

den begraelignsning der maringtte foslashlge af bestemmelsen i forsikringsaftalelovens

sect 104 stk 2laquo

sect 5

113

Landsretten gav boslashrnene medhold To dommere udtalte at

raquoEt samlivsforhold kan ikke i sig selv medfoslashre at der i henhold til forsikrings-

aftalelovens sect 105 stk 1 sker en fravigelse af fortolkningsreglen i sect 105 stk 5

om hvem der anses for naeligrmeste paringroslashrende

Da der ikke foreligger omstaeligndigheder der kan begrunde at indstaeligvnte anses

for Arsquos naeligrmeste paringroslashrende stemmer vi for at tage appellantens paringstand til

foslashlgelaquo

En dommer udtalte

raquoI et samliv der ndash som i denne sag ndash har eksisteret uafbrudt i 8-9 aringr hvor der er

to faeligllesboslashrn og hvor parterne har faeliglles oslashkonomi herunder faeliglles fast ejendom

vil en afdoslashds samlever ofte i praksis vaeligre den afdoslashdes naeligrmeste paringroslashrende

Ud fra en forsoslashrgelsesbetragtning vil det endvidere ofte vaeligre mest rimeligt at

forsikringsbeloslashb tilfalder den doslashdes samlever For at fravige formodningsreglen

i forsikringsaftalelovens sect 105 stk 5 kraeligves imidlertid saeligrlige holdepunkter i

den konkrete sag for at antage at afdoslashde har betragtet samleveren som naeligrmeste

paringroslashrende og saringdanne sikre holdepunkter foreligger ikke i denne sag Da det

maring vaeligre et lovgivningsanliggende mere generelt at ligestille samlevere med

aeliggtefaeligller i en situation som den i denne sag omhandlede stemmer jeg med

denne begrundelse for at tage appellantens paringstand til foslashlgelaquo

Afgoslashrelsen forekommer diskutabel og man kan fornemme at landsret-ten ndash navnlig naringr henses til de kortfattede praeligmisser hos de to dommere ndash har foslashlt sig bundet af Hoslashjesterets massive udtalelse i U 1998799 H Dommen ligger foslashr 1999-lovaeligndringen og den skal derfor bedoslashmmes efter sect 105sect 5 I saring henseende stiller landsretten meget staeligrke krav Parterne havde boet sammen i 8 aringr og haft faeliglles oslashkonomi Medmindre der var bestilt brudekaret og fotograf kan det vaeligre vanskeligt at bevise at parterne overvejede at gifte sig I betragtning af at de raquopapirloslashseslaquo forhold nu har vaeligret droslashftet i mere end 30 aringr og ndash navnlig ndash at lovgiv-ningen paring en raeligkke punkter har ligestillet faktisk samliv med aeliggteskab forekommer bedoslashmmelsen hverken rigtig eller rimelig

U 2000709 Oslash (TFA 2000129 Oslash og FED 19991936 Oslash) Samliv siden 1995

Manden blev alvorligt syg i 1998 og parterne droslashftede aeliggteskab I stedet opret-

114


tedes faeligllestestamente og kvinden slettede ved meddelelse til selskabet raquonaeligr-

meste paringroslashrendelaquo i sin kapitalpension Advokat naringede ikke inden mandens

doslashd at faring ekspederet mandens anmodning om at samleversken blev indsat som

begunstiget Landsretten udtalte at de foreliggende oplysninger herunder om

samlivsforholdet og testamentet ikke gav tilstraeligkkeligt sikre holdepunkter for

at fravige forsikringsaftalelovens sect 105 stk 5 hvorefter raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo

var mandens boslashrn (Sagen er ogsaring omtalt under kommentaren til sect 3)

U 2000959 V (FED 200012 V) Ikke tilstraeligkkeligt sikre holdepunkter for at

fravige den forstaringelse af begunstigelsesklausulerne der foslashlger af forsikringsaf-

talelovens sect 105 stk 5 Forsikringstager havde oprettet et testamente der be-

graelignsede hans tre livsarvingers arv til tvangsarv og hvorefter hans samleverske

skulle arve resten Policerne var ikke omtalt i testamentet






faeligllestestamente med samleversken (Sagen er ogsaring omtalt i kommentaren til


Utrykt dom af 10 november 2003 Skifteretten i Odense Samlever gennem 14 aringr

anset som raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo i en ulykkesforsikring og to gruppelivsforsik-

ringerne Der var oslashkonomisk faeligllesskab og parterne havde haft et barn sammen

Der var lavet formloslashse samlivs- og testamentarike dispositioner til gensidig

fordel Sagen var anlagt af afdoslashdes foraeligldre (Sagen hvis resultat forekommer

oplagt er anket til landsretten)

72 De faktisk samlevendes problem er saringledes at de skal godtgoslashre at de var naeligrmest paringroslashrende jf stk 5 jf stk 1 og at de skal tilsidesaeligtte den praeligsumption der er indbygget i stk 5 Det kan lade sig goslashre men det er vanskeligt jf ovf Det er selvsagt lettest i tilfaeliglde hvor kontohaver ikke efterlader sig aktuel aeliggtefaeliglle eller boslashrn hvorimod kombinationen af kort samlivsforhold ikke paringbegyndte skilsmisseforhandlinger med den efterladte aeliggtefaeliglle og eventuelt et par boslashrn giver aeliggtefaeligllen for-trinsretten Se dog herved U 1994309 V (ogsaring refereret i FED 199443

sect 5

115

V) der er omtalt i pkt 9 i kommentaren til sect 2 Sagens oplysninger tyder paring at kvinden ndash der ikke havde etableret et egentlig samlivsforhold med afdoslashde ndash naeligppe opfyldte kravene til at tilhoslashre kredsen af raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo Der synes at vaeligre tale om en ordning der faldt uden for kap 1 i pensionsbeskatningsloven saringledes at tvisten kom til at omhandle sposlashrgsmaringlet om begunstigelsesindsaeligttelsen var gjort uigenkaldelig

73 Fra den 1 juli 1999 kan kontohaver indsaeligtte en navngiven person der har faeliglles bopaeligl med kontohaveren ved indsaeligttelsen jf sect 2 i lov nr 143 af 17 marts 1999 om aeligndring af boafgiftsloven og pensions-beskatningsloven Dette vil lette de samlevendes situation Lovaeligndrin-gen kan ikke antages at beroslashre samlevers mulighed for at blive anset som begunstiget efter sect 5 stk 1 eller stk 5 jf ovenfor Dette resultat foslashlger af almindelig lovfortolkning og en enkelt bemaeligrkning i forarbejderne til 1999-loven kan siges at stoslashtte resultatet (raquoDisse bestemmelser [sect 5sect 105] beroslashres ikke af naeligrvaeligrende lovforslaglaquo) Det modsatte resultat ville medfoslashre at der skulle sondres mellem begunstigelser indsat foslashr den 1 juli 1999 og efter denne dato

Lovaeligndringen i 1999 gennemfoslashrer hvad der maring antages at vaeligre en fornuftig loslashsning men for det praktiske liv vil der stadig vaeligre en raeligkke tvivlssposlashrgsmaringl Disse sposlashrgsmaringl er samlet behandlet i kommentaren til sect 14

8 Som naeligvnt i kommentaren til sect 5 stk 3 (ovf 4) omfatter denne bestemmelse ikke kontohavers stedboslashrn og disses livsarvinger eller raquosamleverslaquo livsarvinger der til gengaeligld er omfattet af den kreds der efter pensionsbeskatningsloven kan indsaeligttes som begunstiget De paring-gaeligldende kan herefter komme i betragtning enten ved navns naeligvnelse ved artsbetegnelse eller i medfoslashr af sect 5 stk 5 jf stk 1 ndash Et eksempel paring begunstigelse af et stedbarn fi ndes i U 1993954 Oslash der er omtalt under pkt 5 i kommentaren til sect 3

I TfS 1993 nr 461 udtalte Told- og Skattestyrelsen som svar paring et sposlashrgsmaringl fra et forsikringsselskab at et stedbarn vedblev med at vaeligre stedbarn selv om den paringgaeligldendes fader eller moders aeliggteskab blev oploslashst feks ved skilsmisse

116



raquoVed fortolkningen af de bestemmelser hvorved en begunstiget indsaeligttes kom-

mer hvis ikke andet fremgaringr af omstaeligndighederne foslashlgende regler til anven-

delse naringr forsikringssummen skal betales ved forsikringstagerens doslashd

Stk 2 Er forsikringstagerens aeliggtefaeliglle indsat som begunstiget er det den aeligg-

tefaeliglle med hvem han ved sin doslashd levede i aeliggteskab der anses som begun-

stiget

Stk 3 Har forsikringstageren indsat sine boslashrn som begunstigede anses hans

livsarvinger derunder hans adoptivboslashrn og disses livsarvinger som begunsti-

gede hver for den andel arveloven tildeler ham

Stk 4 Er forsikringstagerens arvinger indsat som begunstigede tager enhver af

dem del i forsikringssummen efter det forhold hvori han i henhold til testamente

eller loven er arveberettiget efter forsikringstageren

Stk 5 Har forsikringstageren indsat sine raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo som begun-

stigede anses hans aeliggtefaeliglle som indsat eller hvis saringdan ikke efterlades hans

boslashrn eller hvis ej heller saringdanne forefi ndes hans arvinger alt overensstemmende

med de forudnaeligvnte reglerlaquo

Vi henviser til kommentaren ovenfor

sect 6

117



Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3333 f og sp 3340

1 sect 6rsquos funktion er at tage stilling til retsforholdet hvis den begunstigede doslashr foslashr kontohaver

2 Bestemmelsen fastslaringr at en begunstigelsesindsaeligttelse er personlig saringledes at det er en forudsaeligtning at den begunstigede overlever kon-tohaver En tilsvarende bestemmelse fi ndes i forsikringsaftalelovens sect 106 sect 6 fi nder anvendelse selv om begunstigelsesindsaeligttelsen er gjort uigenkaldelig

3 En kontohaver boslashr ved dispositioner der som primaeligrt begunstiget (eller enebegunstiget) omfatter eacuten bestemt person goslashre sig klart at for-mentlig hverken han selv eller den begunstigede er udoslashdelige saringledes at der kan opstaring tvivlssposlashrgsmaringl hvis kontohaver overlever den begun-stigede Foslashlgende grupper staringr da paring spring naringr kontohaver afgaringr ved doslashden Doslashdsboet fordelt paring kontohavers kreditorer og hans arvinger den begunstigedes arvinger samt de eventuelt oslashvrige begunstigede

sect 6 tager kun stilling til en af disse grupper nemlig den begunstigedes arvinger og reglen er her klar idet sect 6 ikke giver arvingerne nogen selvstaeligndig ret ndash de kan (og vil ofte) have det paring andet grundlag nemlig som subsidiaeligrt begunstigede

Midlerne tilfalder doslashdsboet efter den almindelige regel i sect 4 stk 1 hvis der ikke er indsat yderligere begunstigede eller hvis den begunstigede ikke kan antages at vaeligre indsat for den fulde del Se herved ogsaring ek-semplet fra raquoForenede Gruppelivslaquo gruppelivsaftale der er gengivet hos Joslashrgen Noslashrgaard Arveret s 283

I den arve- og forsikringsretlige litteratur har man diskuteret konsekven-serne af at begunstigelsen bortfalder som foslashlge af den begunstigedes doslashd smh Joslashrgen Noslashrgaard Arveret s 282 f og Lyngsoslash Forsikrings aftaler s 364 f Disse forfattere naringr frem til at der gaeliglder en tilvaeligkstret for de

118


oslashvrige begunstigede saringledes at den afdoslashdes del (der kan vaeligre 100 ) tilfalder de andre frem for at indgaring i kontohavers doslashdsbo hvis han afgaringr ved doslashden foslashr der sker udbetaling Dette gaeliglder navnlig ved kumulative og subsidiaeligre indsaeligttelser medens teorien ytrer en vis tvivl saringfremt den afdoslashde begunstigede var indsat til at modtage en bestemt andel se dog herved U 1984219 Oslash og smh U 1998169 Oslash (der omhandler en gruppe-livsforsikring der ikke var omfattet af pensionsbeskatningsloven) men landsrettens resultat (der er afsagt med dissens) forekommer noget disku-tabel smh Joslashrgen Noslashrgaard Arveret s 283 og 299 og J O Engholm Jacobsen Boafgiftsloven (1998) s 76 f med yderligere henvisninger

For bankprodukternes vedkommende har man vistnok hidtil uden vi-dere fulgt den praksis at der gjaldt en tilvaeligkstret Problemet er som foslashlge af standardklausulens udformning naeligppe opstaringet mange gange Der synes ikke at foreligge grunde der taler for at denne praksis ikke skulle kunne fortsaeligtte

U 1967889 Oslash I en kapitalforsikring tegnet i 1939 med udbetaling den 13 juli

1968 var som begunstiget indsat forsikringstagers efterlevende aeliggtefaeliglle sub-

sidiaeligrt forsikringstagers arvinger Ved separation i 1941 tillagdes foraeligldremyn-

digheden over et faeligllesbarn hustruen og der blev ved en paringtegning paring policen

taget stilling til aeliggtefaeligllens og datterens andel i ydelserne fra policen Samtidig

blev det bestemt at hvis forsikringstager efterlod sig en aeliggtefaeliglle skulle hun

have halvdelen af forsikringssummen Da forsikringstageren doslashde i 1949 var

han gift paringny I 1961 doslashde de to hustruer inden for samme maringned og den seneste

hustrus bo blev udlagt til en soslashster

Dommen gav faeligllesbarnet medhold i at hun ndash hvis hun levede den 13 juli

1968 ndash var berettiget til hele forsikringssummen idet hun var indsat som sub-

sidiaeligrt begunstiget ogsaring i forhold til hustru 2 Den sidstnaeligvnte var ikke ved

forsikringstagers doslashd indtraringdt i hans rettigheder efter policen jf forsikringsaf-

talelovens sect 110

(Dommen er ogsaring omtalt i kommentaren ndf til sect 10)

U 1974836 Oslash En person havde tegnet to livsforsikringer hvorefter der i hen-

holdsvis 13 og 10 aringr fra 1984 og 1982 skulle ske maringnedlige udbetalinger til

ham eller hans naeligrmeste paringroslashrende I sidstnaeligvnte tilfaeliglde skulle udbetaling

paringbegyndes fra doslashdsfaldet Forsikringstager doslashde i 1972 ndash efterladende sig

sect 6

119

aeliggtefaeliglle et faeligllesbarn og et saeligrbarn ndash og selskabet paringbegyndte udbetaling til

enken Hun doslashde imidlertid faring uger efter og faeligllesbarnet paringstod nu at hun var

beretttiget til samtlige ydelser Landsretten fandt at hver enkelt af de maringnedlige

ydelser maringtte anses som en forsikringssum for sig med udbetalingsdatoen som

forsikringsbegivenhed Da begge boslashrn var indsat som subsidiaeligrt begunstigede

maringtte ydelserne i fremtiden deles mellem boslashrnene

U 1984219 Oslash Hustru og to boslashrn var indsat som begunstigede med navns naeligv-

nelse i en livsforsikring Begunstigelsen omfattede hhvs 60 20 og 20

Forsikringstager doslashde fi re dage efter at aeliggtefaeligllerne var blevet skilt Retten

fandt ikke holdepunkter for at hustruens begunstigelse var opretholdt (jf herom

ogsaring kommentaren ovf til sect 5 stk 2) og forsikringssummen tilfaldt herefter

de to boslashrn

U 1992517 A Det er almindeligt antaget i selskaberne at den anvendte formu-

lering raquotil lige delinglaquo (kumulativ indsaeligttelse) udelukker at forsikringssummen

kan indgaring i boet saring laelignge blot en af de begunstigede er i live jf samstemmende

Lyngsoslash Dansk Forsikringsret 6 udg side 466

4 Realindholdet af sect 6 er som naeligvnt at den begunstigede skal over-leve kontohaveren Denne betingelse maring anses for opfyldt selv om den begunstigede i en kapitalpension doslashr efter kontohaver men inden indestaringendet er kommet til udbetaling Beloslashbet indgaringr herefter i den begunstigedes doslashdsbo

5 Der er ikke grundlag for at tage ordene raquoen bestemt person indsatlaquo for saring bogstaveligt at bestemmelsen kun omfatter de tilfaeliglde hvor en begunstiget er indsat ved navns naeligvnelse sect 6 omfatter ogsaring de tilfaeligl-de hvor kontohaver har anvendt en artsbetegnelse eksempelvis raquomine boslashrnlaquo


raquoEr en bestemt person indsat som begunstiget bortfalder begunstigelsen hvis

forsikringssummen skal udbetales ved eller efter forsikringstagerens doslashd og den

begunstigede ikke overlever dennelaquo


120




Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3340 f

1 sect 7rsquos funktion er at praeligcisere at en begunstigelsesindsaeligttelse i foslashrste raeligkke tager sigte paring retsstillingen efter kontohaverens doslashd

2 Der blev kun stillet et materielt sposlashrgsmaringl under Folketingets behand-ling af lovforslaget jf indledningen til kommentaren (pkt 7) Retsud-valgets spm 4 loslashd

raquoVil ministeren forklare hvad sect 7 betyderlaquo

og der blev ndash efter en gengivelse af bestemmelsen ndash svaret foslashlgende

raquosect 7 er en formodningsregel som gaeliglder i tilfaeliglde hvor pensions-opspareren har indsat en begunstiget

Reglen betyder at i tilfaeliglde hvor de opsparede midler efter aftalens bestemmelser kan udbetales baringde foslashr og efter opsparerens doslashd for-modes indsaeligttelsen af den begunstigede kun at gaeliglde hvis udbeta-lingen sker efter opsparerens doslashd Med andre ord er der efter reglen en formodning for at pensionsopspareren selv vil have pengene hvis de udbetales mens han leverlaquo

3 sect 7 fi nder anvendelse selv om begunstigelsen er gjort uigenkaldelig Det hedder i forarbejderne foslashlgende jf Folketingstidende 199596 til-laeligg A sp 3340

raquohelliphellip

Denne bestemmelse har ikke stor praktisk betydning ved rateopsparing og

kapitalopsparing idet det allerede foslashlger af pensionsbeskatningslovens defi ni-

tioner at udbetalinger mens kontohaveren lever skal udbetales til denne Den

foreslaringede sect 7 svarer til forsikringsaftalelovens sect 107 dog er der indfoslashjet raquoeller

mens den paringgaeligldende leverlaquo i stedet for raquoopnaringr en bestemt alderlaquo AEligndringen

tager hoslashjde for at udbetaling i levende live ikke kun kan ske ved opnaringelse af

sect 7

121

bestemt alder men ogsaring ved indtraeligden af invaliditet Den foreslaringede regel er

en formodningsregel Den omstaeligndighed at en begunstigelse er gjort uigenkal-

delig er feks ikke i sig selv ensbetydende med at indsaeligttelsen ogsaring gaeliglder

ved udbetaling i pensionsopsparerens levende live Men de omstaeligndigheder

hvorunder der er truffet bestemmelse om uigenkaldelighed kan foslashre til et andet

resultat Er indsaeligttelse af pensionsopsparerens aeliggtefaeliglle gjort uigenkaldelig i

forbindelse med pensionsopsparerens separation eller skilsmisse vil dette typisk

pege i retning af at indsaeligttelsen ogsaring skal gaeliglde ved udbetaling i pensions-

opsparerens levende livelaquo

Det er efter ordlyden af sect 7 ikke let at se at reglen raquokunlaquo er en for-modningsregel ndash vel snarere tvaeligrtimod ndash men forarbejderne har stoslashtte i den juridiske litteratur og Udkast til lov om Forsikringsaftaler (1925) s 142 f Den sidste del af citatet fra forarbejderne er en direkte afskrift af Lyngsoslash Forsikringsaftaler s 365-366 Man undlader dog Lyngsoslashs henvisning til Joslashrgen Noslashrgaard Arveret (2 udg) s 267 med note 13 I det praktiske liv skal man vaeligre opmaeligrksom paring at der ikke er fuldstaelign-dig sammenfald mellem Lyngsoslash Justitsministeriets udsagn og Joslashrgen Noslashrgaards udsagn idet foslashrstnaeligvntes udsagn raquovil dette typisk pege i retning aflaquo hos Joslashrgen Noslashrgaard er udformet mindre bastant (raquokan bevirkelaquo) Joslashrgen Noslashrgaards synspunkt er gentaget i 3 udg (1998) af Arveret s 268 note 13

Navnlig efter affattelsen af pensionsbeskatningslovens sect 30 A ved lov nr 306 af 24 april 1996 er der ingen grund til at foretage sofi stikerede fortolkninger af sect 7 ndash skal aeliggtefaeligllen have andel i pensionen ved sepa-rations- eller skilsmisseskiftet boslashr det ske ved at hun overtager en del af mandens opsparingsordning og ikke ved at hun indsaeligttes som uigen-kaldeligt begunstiget i mandens ordning Se herved ogsaring U 20032576 V der er omtalt ndf

Efter lovaeligndringen i 1996 ndash og efter en aeligndring ved lov nr 457 af 9 juli 2004 ndash har pensionsbeskatningslovens sect 30 stk 2 ndash stk 4 foslashl-gende ordlyd

raquoStk 2 Reglerne i stk1 anvendes ikke paring udlodning til aeliggtefaeliglle ved skifte af

faeligllesbo eller ved bosondring Efter udlodningen blive aeliggtefaeligllen selvstaeligndig

afgiftspligtig af den udloddede del

122


Stk 3 For den efter stk 2 udloddede del betragtes det ikke som en afgiftspligtig

disposition hvis aeliggtefaeligllen foretager foslashlgende dispositioner

1) Indsaeligtter begunstigede efter reglerne i denne lov

2) Indtraeligder ved udlodningen som ejer af den udloddede del i relation til sectsect 18

og 19 saringledes at aeliggtefaeligllens indbetalinger kan fradrages og aeliggtefaeligllens

arbejdsgivers indbetalinger ikke skal medregnes ved opgoslashrelsen af aeliggtefaeligl-

lens skattepligtige indkomst

3) Indtraeligder ved udlodningen som forsikret og ejer eller kontohaver i relation

til den udloddede del

Stk 4 Ved dispositioner omfattet af stk 3 nr 2 og 3 betragtes den udloddede

del som oprindelig oprettet af aeliggtefaeligllen Saringfremt aeliggtefaeligllen indtraeligder som ejer

i relation til sect 18 skal aeliggtefaeligllen foretage indbetalinger der forholdsmaeligssigt

svarer til de hidtidige indbetalinger paring den udloddede del AEliggtefaeligllen indtraeligder

da i den aftalte indbetalingsperiode efter sect 18 stk 4 AEliggtefaeligllen har kun fra-

dragsret efter reglerne i sect 18 for egne indbetalinger Den tidligere ejeraeliggtefaeliglles

fradragsret efter sect 18 paringvirkes ikke af udlodningenlaquo

Der kan henvises til Lennart Lynge Andersen i U 1989 B s 144 ff ndash skre-vet foslashr lovaeligndringen i 1996 ndash og se fra domspraksis U 20032576 V der maring fortolkes saringledes at begunstigelsesindsaeligttelse i den omhandlede situation kun er et brugbart alternativ hvis der ikke kan ske udlodning eller hvis den ldquoafgivenderdquo aeliggtefaeliglle ikke har eller ikke kan rejse midler til kontant udloslashsning

U 20032576 V AEliggtefaeligllerne havde ved skilsmisse aftalt at mandens pensions-

ordning skulle deles Landsretten udtalte at indsaeligttelse af hustruen som uigen-

kaldeligt begunstiget ikke ville indebaeligre en reel ligestilling da hun ikke ville

blive ejer af halvdelen af ordningen og ikke selv ville kunne indsaeligtte begun-

stigede Heller ikke mandens subsidiaeligre paringstand om indsaeligttelse af subsidiaeligrt

begunstigede ville bevirke en ligedeling Ordningen kunne efter sin karakter ikke

udloddes Hustruen fi k herefter medhold i at hun skulle udloslashses kontant

sect 8

123


raquoSkal efter aftalen forsikringssummen udbetales naringr forsikringstageren enten

doslashr eller opnaringr en bestemt alder anses indsaeligttelse af en begunstiget som kun

gaeligldende for doslashdsfaldetlaquo

Der henvises til kommentaren ovf




1 sect 8rsquos funktion er at regulere forholdet mellem kontohaver og den (de) begunstigede under forloslashbet

2 Efter stk 1 har en begunstigelsesindsaeligttelse ikke betydning for konto-haverens mulighed for at forlange vaeligrdien af opsparingsordningen ud-betalt dvs at ophaeligve kapitalpensionen eller ratepensionen

Efter pensionsbeskatningsloven staringr det kontohaver frit om han vil ophaeligve pensionsordningen i utide (dvs foslashr der foretages normalud-betaling) og hvornaringr dette skal ske Dette sker i et vist omfang i det praktiske liv Efter forfatterens opfattelse er der tale om en anomali idet en pensionsordning netop ikke burde kunne ophaeligves i utide Adgangen hertil har sammenhaeligng med at pensionsbeskatningsloven alene hviler paring en tung skatteretlig tankegang hvilket viser sig ved at raquosanktionenlaquo

124


ved at ophaeligve i utide er at der skal betales en afgift paring 60 af de op-sparede midler jf pensionsbeskatningslovens sect 30

sect 8 stk 1 er saringledes en konsekvens af samspillet mellem loven og pen-sionsbeskatningsloven Det er den begunstigedes risiko at ordningen er ophaeligvet ligesom det er hans risiko at midlerne som foslashlge af kon-tohaverens investeringer er vaeligk Bortset fra misbrugsreglen i uskiftede boer er dette som bekendt ogsaring arverettens regel

3 Den almindelige adgang for kontohaver til at ophaeligve opsparings-ordningen gaeliglder efter stk 2 ikke hvis begunstigelsesindsaeligttelsen er gjort uigenkaldelig Herom hedder det i Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3341

raquohelliper det kun den begunstigede og pensionsopspareren i forening der kan raringde

over pensionsordningen paring en saringdan maringde at den begunstigedes ret indskraelignkes

eller forspildes Dette medfoslashrer dog ikke at pensionsopspareren ikke kan ophoslashre

med at indbetale paring pensionsordningen ligesom pensionsopspareren ogsaring kan

investere pensionsmidlerne efter eget valghelliplaquo

Forarbejdernes fremhaeligvelse af at det staringr pensionsopsparer frit at op-hoslashre med indbetalinger paring kontoen stemmer med den forsikringsretlige teori jf A Drachmann Bentzon og Knud Christensen s 549 og Lyngsoslash Forsikringsaftaler s 367 dog med forbehold for den situation at der er betalt vederlag for uigenkaldelighedsdispositionen Vederlag for saringdanne dispositioner er som naeligvnt i indledningen til kommentaren naeligppe al-mindelige ved bankprodukterne

Forarbejdernes fremhaeligvelse af nogle afgiftsmaeligssige forhold har ikke noget med sect 8 at goslashre idet det er regler der gaeliglder uafhaeligngigt af om der er indsat begunstigede eller ej og om begunstigelsen er gjort uigenkal-delig Saringdanne skatte-afgiftsmaeligssige krav lever deres eget selvstaeligndige liv og den begunstigede faringr selvsagt ikke stoslashrre ret end kontohaveren ldquoTilbagerdquo i sect 8 stk 2 bliver herefter to situationer Kontohaver kan ikke uden den begunstigedes samtykke ophaeligve opsparingsordningen og han kan ikke aeligndre begunstigelsen til ugunst for den uigenkaldeligt indsatte begunstigede

sect 8

125

4 Som naeligvnt i kommentaren til sect 2 og sect 3 gaeliglder der ikke formkrav ved uigenkaldelighedsdispositioner Det er saringledes ikke givet at det kontofoslashrende pengeinstitut er informeret om dispositionen Ikke mindst af hensyn til sect 8 stk 2 boslashr pengeinstituttet underrettes herom

Hvis pengeinstituttet er informeret om at der er indsat en uigenkaldelig begunstiget paring ordningen maring det i almindelighed anses for ansvars-paringdragende hvis pengeinstituttet paring kontohavers begaeligring foretager ophaeligvelse af kontoen og udbetaler nettoindestaringendet til denne

5 sect 8 er i sin helhed deklaratorisk jf for stk 2rsquos vedkommende ordene raquotil uden den begunstigedes samtykkelaquo


Indsaeligttelse af en begunstiget medfoslashrer ingen indskraelignkning i forsikringstagerens

ret til at forlange tilbagekoslashbsvaeligrdien eller til at overdrage pantsaeligtte eller paring

anden maringde raringde over de rettigheder forsikringsaftalen hjemler ham

Stk 2 Har forsikringstageren overfor den begunstigede givet afkald paring at tilba-

gekalde begunstigelsen anses han ogsaring at have fraskrevet sig retten til uden den

begunstigedes samtykke at raringde saringledes over forsikringen at den begunstigedes

ret derved indskraelignkes eller forspildes

Der er sammenfald mellem 1996-lovens sect 8 stk 1 og forsikringsaftale-lovens sect 108 stk 2 medens bestemmelsernes stk 1 viser den vigtige for-skel der er mellem henholdsvis bankprodukter og forsikringsprodukter nemlig adgang til at overdrage eller pantsaeligtte en livsforsikring I forhold til bestemmelsernes budskab goslashr dette dog ikke den store forskel

126




Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3342

1 sect 9rsquos funktion er at regulere den begunstigedes mulighed for at raringde over raquosit kravlaquo saring laelignge pensionsbegivenheden ikke er indtraringdt

2 Bestemmelsen fastslaringr at den begunstigede ikke har adgang til at raringde over sit ndash potentielle ndash krav saring laelignge pensionsbegivenheden ikke er indtraringdt Den begunstigede kan saringledes ikke med retsvirkning i forhold til kontohaver eller det kontofoslashrende pengeinstitut foretage en pantsaeligtning eller overdragelse I saring fald er dispositionen ugyldig

Efter forarbejderne tager bestemmelsen sigte paring at det normalt vil vaeligre i strid med kontohavers hensigt at den begunstigede raringder over kravet naringr pensionsbegivenheden ikke er indtraringdt Man kan ogsaring ndash og maringske navnlig ndash pege paring kravets usikre karakter Begge begrundelser gaeligl-der selv om begunstigelsesindsaeligttelsen er gjort uigenkaldelig og den manglende kompetence gaeliglder derfor ogsaring i dette tilfaeliglde sect 9 svarer til forsikringsaftalelovens sect 109

3 sect 9 fi nder ikke anvendelse naringr pensionsbegivenheden er indtraringdt Dette betyder eksempelvis ved en kapitalpension at den begunstigede kan pantsaeligtte sit krav naringr kontohaver er afgaringet ved doslashden ndash Se om den begunstigedes kreditorer kommentaren til sect 11 og sect 15 (under 32)

4 Bestemmelsen maring paring baggrund af dens indhold antages at vaeligre praelig-ceptiv


raquoSaring laelignge forsikringsbegivenheden ikke er indtraringdt kan den begunstigede ndash selv

om hans indsaeligttelse er uigenkaldelig ndash ikke overdrage pantsaeligtte eller paring anden

maringde raringde over sit kravlaquo


sect 10

127




1 sect 10rsquos funktion er at regulere den begunstigedes retsstilling ved konto-havers doslashd hvor pensionssummen skal udbetales paring et tidspunkt efter doslashdsfaldet f eks i rater til den begunstigede

2 I forarbejderne hedder det foslashlgende jf Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3342

raquoBestemmelsen fi nder kun anvendelse ved rateopsparing i pensionsoslashjemed

Rateopsparing er i pensionsbeskatningsloven defi neret som en opsparing i pen-

sionsoslashjemed der skal indeholde bestemmelse om at det opsparede pensionsbeloslashb

udbetales i rater over mindst 10 aringr og at rater der kommer til udbetaling mens

kontohaver lever skal udbetales til denne

Det foreslarings at den begunstigede indtraeligder ved pensionsopsparerens doslashd i dennes

ret efter aftalen saringfremt det mellem pengeinstituttet og kontohaveren er aftalt

at pensionsopsparingssummen skal udbetales paring et bestemt tidspunkt og dette

tidspunkt ndash helt eller delvis ndash ligger efter kontohaverens doslashd Den begunstigede

indtraeligder i enhver henseende i kontohaverens ret Der er ikke hermed tale om at

foretage en aeligndring i pensionsbeskatningslovens krav til ordningen som saringledes

gaeliglder ved siden af Skatteministeriet har over for Justitsministeriet oplyst at

der feks fortsat ikke er fradragsret medmindre udbetaling af ratepension til

den begunstigede paringbegyndes umiddelbart ved doslashdsfaldet

Den foreslaringede bestemmelse svarer til forsikringsaftalelovens sect 110laquo

Som naeligvnt i kommentaren til sect 1 omfatter loven kapitalpension og ratepension Kapitalpension er uproblematisk idet der udbetales eacuten sum til kontohaver (ved det fyldte 60 aringr senest ved det fyldte 70 aringr) sect 10 tager hoslashjde for at ratepensionen som det fremgaringr af navnet ud-betales i rater over et vist aringremaringl og saringledes at raterne ikke bortfalder ved kontohavers doslashd Udbetalingen skal ske over mindst 10 aringr jf pen-

128


sionsbeskatningslovens sect 11 A stk 1 og den kan tidligst paringbegyndes ved kontohavers fyldte 60 aringr for sidste rates vedkommende ikke senere end det kalenderaringr hvor kontohaver fylder 85 aringr Doslashr kontohaver foslashr det fyldte 60 aringr begynder udbetalingen med det samme ndash til den be-gunstigede hvis en saringdan er indsat i ordningen Den begunstigede kan som hovedregel ogsaring vaeliglge at faring udbetalt indestaringende paring ratepensionen straks med fradrag af afgift til staten

Som det fremgaringr af lovteksten skal den begunstigede respektere de vilkaringr der gaeliglder for den konkrete aftale herunder navnlig at der er tale om en rateordning

3 sect 10 medfoslashrer at den begunstigede bliver raquokontohaverlaquo under udbe-talingsfasen og selv kan indsaeligtte begunstigede Han skal dog ogsaring her respektere de dispositioner som afdoslashde har foretaget ndash eksempelvis kan han ikke ved egne dispositioner fortraelignge en (sekundaeligr) begunsti-gelsesindsaeligttelse som den oprindelige kontohaver har foretaget smh U 1967889 Oslash der er omtalt i kommentaren til sect 6 Lyngsoslash Forsikringsret s 765 Joslashrgen Noslashrgaard Arveret s 271 og s 282 CC Munksgaard Nielsen Begunstigelsesinstituttet s 86 ff peger med udgangspunkt i for-sikringsaftalelovens forarbejder paring at en sekundaeligr begunstigelse kun kan antages at have virkning i forhold til den primaeligrt begunstigedes rettigheder efter sect 10 (sect 110) saringfremt der er tale om en begunstigelses-disposition som kontohaver (forsikringstager) har foretaget paring egen haringnd Efter denne opfattelse er selskabernes standardindsaeligttelse ikke tilstraeligkkelig


raquoHar forsikringstageren tegnet en forsikring saringledes at forsikringssummen ikke

skal udbetales umiddelbart ved hans doslashd men foslashrst paring et senere tidspunkt el-

ler har han tegnet en forsikring paring en andens liv indtraeligder den begunstigede

saringfremt intet andet fremgaringr af forholdet ved forsikringstagerens doslashd i dennes

ret efter aftalenlaquo


129

Kapitel 3

Kreditorforfoslashlgning

sect11 Hverken kontohavers eller den begunstigedes ret over for penge-instituttet kan goslashres til genstand for retsforfoslashlgning fra deres kre-


Folketingstidende 199596 tilllaeligg A sp 3334 ff og sp 3342 f

1 sect 11rsquos funktion er at fastlaeliggge kreditorernes retsstilling under forloslashbet dvs medens pensionskontoen loslashber sect 11 omfatter efter ordlyden saringvel kontohavers som den begunstigedes kreditorer

2 Efter bestemmelsen kan hverken kontohavers eller den begunstigedes ret over for pengeinstituttet goslashres til genstand for retsforfoslashlgning Der er tale om en hovedregel idet sect 12 indeholder en (mindre) undtagelse

Lovgivningen indeholdt ikke foslashr 1996-loven bestemmelser om kre-ditorernes retsstilling med hensyn til bankprodukterne men i teorien var det antaget at kontohavers kreditorer ndash herunder det kontofoslashrende pengeinstitut ndash er afskaringret fra at foretage retsforfoslashlgning i en kapital- eller ratepension under forloslashbet smh Lennart Lynge Andersen Pen-geinstitutternes modregning i saeligrlige indlaringn (1988) s 41 ff og smh U 1986364 V der vedroslashrer en selvpensioneringskonto Se ogsaring Len-nart Lynge Andersen og Peter Moslashgelvang-Hansen Bankretlige Emner (1994) s 53 f

I forarbejderne til sect 11 hedder det bla

raquoBaggrunden for at man i 1930 indfoslashrte et forbud mod kreditorforfoslashlgning i

kapitalforsikringer var at sociale hensyn herunder forsoslashrgelsesmaeligssige hen-

syn talte for at sikre disse forsikringer og denne beskyttelse skulle gaeliglde lige

indtil forsikringen var udbetalt Man fandt at disse hensyn var saring staeligrke at det

talte for at indfoslashre et forbud mod kreditorforfoslashlgning selvom forsikringen ikke

var baringndlagt

130

Kapitel 3 Kreditorforfoslashlgning

Finansraringdet har over for Justitsministeriet peget paring at de samme hensyn goslashr sig

gaeligldende ved pensionsopsparing i pengeinstitutter og at der derfor boslashr indfoslashres

en regel om beskyttelse mod kreditorforfoslashlgning svarende til forsikringsaftale-

lovens sect 116 stk 1

Justitsministeriet er enig i at der er samme behov for beskyttelse mod kredi-

torforfoslashlgning og har derfor fundet det hensigtsmaeligssigt at det i lovforslaget

fastslarings at hverken kontohaverens eller den begunstigedes ret over for penge-

instituttet kan goslashres til genstand for retsforfoslashlgning fra deres kreditorers side

Denne bestemmelse som svarer til forsikringsaftalelovens sect 116 maring antages

at svare til hvad der allerede gaeliglder i praksis idet de saeligdvanlige baringndlaeligg-

gelsesaftaler som indeholder et forbud mod at pensionsopspareren overdrager

eller pantsaeligtter en kapital- eller rateopsparing maring respekteres af kreditorerne

saeligrligt under hensyntagen til at de er baringret af forsoslashrgelseshensyn Finansraringdet

har over for Justitsministeriet oplyst at raringdets medlemsvirksomheder ikke har

vaeligret ude for at der er blevet foretaget kreditorforfoslashlgning i strid med klausulen

Der er saringledes tale om at lovfaeligste praksis idet baringndlaeligggelsesklausulerne bliver

anvendt i de kapital- og ratepensionsopsparinger som er omfattet af pensions-

beskatningslovens kapitel Ilaquo

3 Hvad angaringr kontohaveren suppleres sect 11 af lovens sect 15 der aeligndrer retsplejelovens sect 512 stk 3 sect 11 omfatter forholdene under forloslashbet medens sect 15 omhandler kreditorernes restilling ved opsparingsordnin-gens forfaldstidudbetaling

Som naeligvnt bla i kommentaren til sect 8 er hverken 1996-loven eller pen-sionsbeskatningsloven til hinder for at kontohaver ophaeligver kontoen i utide anderledes Jens Anker Andersen i Fuldmaeliggtigen 1996 s 57 f men se heroverfor Lennart Lynge Andersen i Fuldmaeliggtigen 1997 s 21 f En ophaeligvelse i utide betyder at kontohaver oslashnsker at raringde frit over midlerne paring et tidspunkt hvor pensionsbegivenheden ikke er indtraringdt Det kan ikke antages at sect 11 regulerer denne situation der maring bedoslashmmes efter almindelige regler De beskyttelseshensyn og den formaringlsbinding der har foslashrt til reglen i sect 11 er ikke laeligngere til stede Det kontofoslashrende har derfor adgang til at modregne saringfremt de oslashvrige modregningsbetingelser er opfyldt smh Lennart Lynge Andersen Pengeinstitutters modreg-ning i saeligrlige indlaringn (1988) s 47 og Lennart Lynge Andersen og Peter Moslashgelvang-Hansen Bankretlige emner (1994) s 39 ff

sect 11

131

Hvis kontohaver soslashger gaeligldssanering indgaringr en kapitalpension eller ratepension ikke automatisk i gaeligldssaneringen men skifteretten kan stille som betingelse at det sker smh Betaelignkning nr 9571982 om gaeligldssanering s 123 Pengeinstitutternes modregning i saeligrlige ind-laringn s 43 ff med henvisninger Jens Anker Andersen i Fuldmaeliggtigen 1996 s 57 f og Mogens Munch mfl Konkursloven med kommentarer (9 udg 2001) s 806 f Der har i tidernes loslashb vaeligret foslashrt en uensartet praksis hvor udviklingen i de senere aringr synes at vaeligre garinget fra at man som altovervejende hovedregel kraeligvede ordningerne ophaeligvet til at der udvises en noget mere kontohavervenlig holdning smh U 1995409 V U 1995721 Oslash U 1996357 Oslash U 1996823 V U 1998115 V U 1998496 V U 20001638 Oslash og U 20002072 V Se dog ogsaring U 19981545 H og U 19981549 H

4 Hvad angaringr den begunstigede foslashlger det af sect 9 at saring laelignge pensionsbe-givenheden ikke er indtraringdt kan den begunstigede ikke overdrage pant-saeligtte eller paring anden maringde raringde over sit krav sect 11 kan siges at foslashlge sect 9 til doslashrs ved at fastsaeligtte at den begunstigedes ret over for penge instituttet ikke kan goslashres til genstand for retsforfoslashlgning fra kreditorernes side

Det maring imidlertid antages at den begunstigedes raquoret over for penge-instituttetlaquo foslashrst opstaringr ved kontohavers doslashd Der er derfor snarere tale om et ldquosect 15-problemrdquo og forholdet mellem den begunstigede og dennes kreditorer behandles derfor i kommentaren til sect 15

5 I forsikringsaftalelovens sect 116 stk 1 hedder det foslashlgende

raquoHverken forsikringstagerens eller den begunstigedes ret overfor selskabet kan

goslashres til genstand for retsforfoslashlgning fra deres kreditorers side jf dog sect 117laquo


132





1 sect 12rsquos funktion er at give hjemmel til at kontohavers bo kan omstoslashde uforholdsmaeligssige store udbetalinger paring en pensionskonto

2 Bestemmelsen der svarer til forsikringsaftalelovens sect 117 korrigerer forbudet i sect 11 mod kreditorforfoslashlgning idet den giver et konkursbo visse muligheder for at faring omstoslashdt udbetalinger Det foslashlger af sect 13 stk 2 at sect 12 kun omfatter pensionsaftaler der er indgaringet efter den 1 juli 1996

21 I de almindelige bemaeligrkninger til lovforslaget hedder det bla jf Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3336-3337

raquoI forsikringsaftalelovens sect 117 fi ndes der imidlertid i forbindelse med konkurs

en undtagelse fra den generelle kreditorbeskyttelse af livsforsikringsordninger

sect 117 vedroslashrer det tilfaeliglde at forsikringstageren er kommet under konkurs og

den paringgaeligldende i loslashbet af 3 aringr inden fristdagen har anvendt et uforholdsmaeligs-

sigt stort beloslashb til betaling af praeligmier Konkursboet kan da over for selskabet

forlange at det for meget erlagte indbetales i boet Ved afgoslashrelsen af om der er

anvendt et uforholdsmaeligssigt stort beloslashb til betaling af praeligmier maring det samlede

betalte beloslashb ses i forhold til hvad den paringgaeligldendes formuetilstand var paring det

sect 12

133

tidspunkt hvor betalingen fandt sted Denne bestemmelse fi nder tilsvarende

anvendelse hvis forsikringssummen er forfalden uden at vaeligre udbetalt inden

konkursen eller summen forfalder under konkursbehandlingen og uanset om

der er indsat en begunstiget og denne begunstigelse er gjort uigenkaldelig

Hvis den begunstigede har erlagt vederlag for indsaeligttelsen er den begunstigede

berettiget til af boet at kraeligve dette tilbage Saringfremt den begunstigede har op-

pebaringret forsikringssummen kan konkursboet goslashre kravet gaeligldende mod den

begunstigede

Baggrunden for at man indfoslashrte sect117 var at konkurslovens afkraeligftelsesregler

blev anset for ufyldestgoslashrende idet de gav anledning til forskellige fortolkninger

og idet de ikke havde forsikringskontrakter for oslashje Man fandt derfor noslashdven-

digt at opstille en helt ny afkraeligftelsesregel inden for dette omraringde saringledes at

konkurslovens afkraeligftningsregler ikke laeligngere fandt anvendelse paring forsikrings-

kontrakter Den uigenkaldelige begunstigedes ret fandtes endvidere at burde vige

for kreditorenes naringr betingelserne for afkraeligftelse forelaring Da den begunstigedes

ret er betinget af en uvis haeligndelse nemlig at forsikringstageren doslashr foslashr den be-

gunstigede og da den begunstigede ingen raringdighed har over kravet er der ikke

grund til at stille den paringgaeligldende bedre end andre modtagere af ufuldbyrdede

gaver naringr den begunstigede ikke har betalt vederlag for indsaeligttelsen

Af samme grunde fi nder Justitsministeriet at omstoslashdelsesreglen i forsikringsaf-

talelovens sect 117 skal fi nde anvendelse i relation til pensionsopsparing i pengein-

stitutter Hermed er der ogsaring paring dette omraringde sikret parallelitet til de gaeligldende

regler for kapitalforsikringerlaquo

22 Bestemmelsen laeliggger op til et konkret skoslashn over om der kan ske om-stoslashdelse jf ordene raquohar anvendt et efter den paringgaeligldendes formuetilstand hellip uforholdsmaeligssigt stort beloslashblaquo Bevisbyrden for at den kan omstoslash-des ligger hos konkursboet og der er ikke tale om et alt eller intet smh orderne raquodet for meget erlagtelaquo og Lyngsoslash Forsikrings aftaler s 384

Efter sect 12 stk 1 er det en betingelse for omstoslashdelse at der forelaring et raquouforholdsmaeligssigt stort beloslashblaquo paring det tidspunkt hvor indbetalingen fandt sted I den forsikringsretlige litteratur om sect 117 antages det at sect 117 normalt kraeligver at forsikringstageren (pensionsopspareren) var insolvent eller gjorde sig insolvent ved indbetalingen sect 12 stk1 noslashdvendiggoslashr ikke en saringdan fortolkning

134


sect 12 omfatter saringvel kapitalpension som ratepension Da der som tidligere naeligvnt gaeliglder saeligrlige regler for hoslashjeste indskud paring en kapitalpension ndash for 2004 max 40100 kr ndash er det naeligrliggende at antage at hovedom-raringdet for sect 12 bliver ratepensioner

Der fi ndes ikke afgoslashrelser om sect 12 Domme om forsikringsaftalelovens sect 117 er omtalt ndf under 7

23 Sker der omstoslashdelse kan konkursboet (kun) forlange raquoopsparings-ordningens vaeligrdilaquo indbetalt til boet Der er ikke noslashdvendigvis sam-menhaeligng mellem de indbetalte beloslashb og kontoens indestaringende paring om-stoslashdelsestidspunktet idet midlerne kan vaeligre anbragt i puljer undergivet kursnedgange ol

I ordene raquoopsparingsordningens vaeligrdilaquo ligger ogsaring at konkursboet maring respektere at der skal ske en afgiftsberigtigelse til staten efter reglerne i pensionsbeskatningsloven Dette beror paring at boet ikke har stoslashrre ret end pensionsopspareren

3 Omstoslashdelse kan ske af midler der er indbetalt i loslashbet af de sidste 3 aringr foslashr fristdagen smh om fristdagen konkurslovens sect 1 Medmindre pensionsopspareren giver samtykke til at der kan ske tilbagebetaling vil et sagsanlaeligg vaeligre noslashdvendigt Selv om sect 12 stk 1 taler om at kon-kursboet over for pengeinstituttet har forlangt at der sker omstoslashdelse er pensionsopspareren en saring central person at han enten boslashr staeligvnes direkte eller paring anden maringde inddrages i sagen I modsat fald har boet vanskeligt ved at faring de relevante oplysninger om fallentens formueforhold

4 Stk 2 fastslaringr at der kan ske omstoslashdelse i samme omfang som efter stk 1 hvor opsparingen er forfalden uden at vaeligre udbetalt inden frist-dagen eller hvor opsparingen forfalder under konkursbehandlingen feks ved kontohavers fyldte 70 aringr

Af stk 2 foslashlger modsaeligtningsvis at sect 12 ikke fi nder anvendelse hvis kontohaver har faringet midlerne udbetalt inden konkursen sect 12 forudsaeligtter at der er er kontoforhold

sect 12

135

Efter forarbejderne saeligtter sect 12 konkurslovens omstoslashdelsesregler ud af kraft Denne motivbemaeligrkning ndash der med sikkerhed kun kan antages at opfatte pensionsaftaler indgaringet efter den 1 juli 1996 ndash omfatter naeligppe den situation der er beskrevet i forrige afsnit

5 Efter stk 3 gaeliglder omstoslashdelsesreglerne selv om der er indsat en be-gunstiget og selv om begunstigelsesindsaeligttelsen er gjort uigenkaldelig En begunstiget kan dog kraeligve et eventuelt vederlag for begunstigelses-indsaeligttelsen tilbagebetalt

6 Bestemmelsen er som naeligvnt formuleret ad modum forsikringsaftale-lovens sect 117 sect 12 tager (sprogligt) ikke hoslashjde for at der paring bankomraringdet i vidt omfang forekommer arbejdsgiverordninger hvor det er arbejdsgi-veren der foretager indbetaling til en kapital- eller ratepension I dette tilfaeliglde er det sposlashrgsmaringlet om sect 12 kan anvendes Bestemmelsens sigte taler herfor selv om det kan haeligvdes at den sprogligt (navnlig ordene raquoden paringgaeligldendes formuetilstandlaquo) laeliggger op til egenordninger Det forekommer ikke at vaeligre afgoslashrende at indbetalingerne kommer fra tre-diemand og det maring derfor antages at sect 12 omfatter saringvel egenordninger som arbejdsgiverordninger

Det er i den forbindelse interessant at konstatere at AEliggteskabsudvalget i Betaelignkning nr 5011968 foreslog en formulering der dels forekommer mere tidsvarende end den tekst der er hentet fra forsikringsaftaleloven dels tager stilling til arbejdsgiverindbetalinger (og her vaeliglger en anden loslashsning end angivet ovenfor) Det hedder i forslagets sect 2 stk2

raquoKommer kontohaveren under konkurs kan konkursboet forlange at det beloslashb der indestaringr paring kontoen udbetales til boet i det omfang der inden for de sidste 3 aringr er foretaget indbetalinger der oversteg hvad der paring indbetalingstidspunktet var rimeligt i forhold til hans afl oslashning og ansaeligttelsestid Indbetalinger fra arbejdsgiveren der ikke har vaeligret modregnet i kontohaverens skattepligtige indkomst kan dog ikke for-langes udbetaltlaquo

136



raquoKommer forsikringstageren under konkurs og fi ndes det at han i loslashbet af de

sidste 3 aringr inden fristdagen til betaling af praeligmier har anvendt et efter hans for-

muetilstand paring det tidspunkt betalingen fandt sted uforholdsmaeligssigt stort beloslashb

kan konkursboet overfor selskabet forlange at det for meget erlagte indbetales i

boet for saring vidt det kan udredes af forsikringens tilbagekoslashbsvaeligrdi eller saringfremt

en saringdan ikke fi ndes af kapitalvaeligrdien af den fripolice hvortil forsikringstageren

ville have ret paring grundlag af de stedfundne betalinger

Stk 2 Er forsikringssummen forfalden uden at vaeligre udbetalt inden fristdagen

eller forfalder den under konkursbehandlingen kan konkursboet under de i

1 stykke omhandlede betingelser forlange en tilsvarende del af forsikringssum-

men indbetalt i boet

Stk 3 Foranstaringende regler kommer til anvendelse uanset om der er indsat en

begunstiget og uanset om forsikringstageren har forpligtet sig til ikke at til-

bagekalde begunstigelsen Har den begunstigede erlagt vederlag for indsaeligttelsen

er han berettiget til af boet at kraeligve dette tilbage Saringfremt han har oppebaringret

forsikringssummen kan boet goslashre kravet gaeligldende mod hamlaquo

Som det ses i kommentaren foran bygger 1996-lovens sect 12 noslashje paring for-sikringsaftalelovens sect 117 og de fl este sposlashrgsmaringl er sammenfaldende Dog maring det antages at omraringdet for sect 12 er mindre end omraringdet for sect 117

De trykte afgoslashrelser om forsikringsaftalelovens sect 117 er U 1985791 V U 19971096 V U 2001739 Oslash samt U 20011914 V

U 1985791 V En medindehaver af et interessentskab der drev ejendomshand-

lervirksomhed havde den 24 januar 1978 tegnet en livsforsikring og i sine

selvangivelser for 1977-79 fratrukket praeligmier for forsikringen som efter det

oplyste var betalt omkring den 24 januar i aringrene 1979-80 med henholdsvis

1289 kr og 13289 kr og 14594 kr I 1981 blev den paringgaeligldende erklaeligret

konkurs med den 21 september 1981 som fristdag Da betalingen af praeligmien

for 1978 var sket mere end 3 aringr foslashr fristdagen kunne konkursboet ikke i medfoslashr

af forsikringsaftalelovens sect 117 stk 1 kraeligve nogen del af denne praeligmie indbe-

talt til boet Paring baggrund af oplysningerne om forsikringstagerens indtaeliggts- og

sect 12

137

formueforhold paring tidspunkterne for betaling af praeligmierne for 1979 og 1980

fandtes det betaelignkeligt at statuere at betalingen af disse praeligmier havde ud-

gjort et uforholdsmaeligssigt stort beloslashb efter forsikringstagerens formuetilstand

og konkursboet kunne derfor heller ikke for saring vidt angik disse betalinger rejse

krav efter forsikringsaftalelovens sect 117 stk 1

U19971096 V (FED 1997500 V) S der var erklaeligret konkurs i 1994 havde fra

1991 indbetalt ca 950000 kr paring forskellige forsikringer og hans konkursbo

havde nu kraeligvet de betalte beloslashb tilbagebetalt inden for forsikringernes samlede

tilbagekoslashbsvaeligrdi ndash Den del af indbetalingerne som maringtte antages at hidroslashre

fra aeliggtefaeligllens midler kunne ikke kraeligves tilbagebetalt Efter oplysningerne

om Srsquos indkomst- og formueforhold ansarings den oslashvrige del af indbetalingerne i

1992-1994 bortset fra nogle mindre indbetalinger paring en indekskonto for at vaeligre

uforholdsmaeligssigt store saringledes at betingelserne for omstoslashdelse af disse indbeta-

linger var opfyldt Forsikringsaftalelovens sect 117 stk 1 maringtte imidlertid forstarings

saringledes at tilbagekoslashbsvaeligrdien skal anvendes til effektuering af tilbagebetalingen

til konkursboet af det for meget betalte vedroslashrende den paringgaeligldende forsikring

og ikke kan kraeligves anvendt til tilbagebetaling vedroslashrende andre forsikringer I

det omfang hvori der skulle ske tilbagebetaling blev boets paringstand derfor taget

til foslashlge med den heraf foslashlgende begraelignsning

U 2001739 Oslash Indbetalinger paring eneaktionaeligrs og hustrus pensionskonti var

indbetalt af selskabet Der kunne ikke kraeligves tilbagebetaling ved selskabets

konkurs da sect 117 kun omfatter den situation at forsikringstager kommer under

konkurs Tilfoslashjet at heller ikke reale grunde talte for en udvidet fortolkning af

bestemmelsen

U 20011914 V Udtalt at det som udgangspunkt maring anses for saeligdvanligt at

fratraeligdelsesbeloslashb der udbetales ved overgang til efterloslashn anvendes til opret-

telse af en pensionskonto men som foslashlge af sagsoslashgtes dispositioner (ophoslashr med

betaling af kommanditselskabsrater og overfoslashrsel af aktiver til aeliggtefaeligllen) og

det uforholdsmaeligssige store beloslashb burde ske omstoslashdelse efter sect 117 stk 1

139

Kapitel 4

Ikrafttraeligden mv



1 sect 13 indeholder lovens ikrafttraeligdelsesbestemmelse samt to overgangs-regler

2 Efter stk 1 traeligder loven i kraft den 1 juli 1996 Med undtagelse af sect 12 og sect 15 omfatter loven alle kapitalpensioner og ratepensioner hvad enten pensionsaftalen er indgaringet foslashr eller efter denne dato Efter forarbejderne er der lagt vaeliggt paring at sectsect 2-11 raquomaring antages at indeholde en lovfaeligstelse af gaeligldende retlaquo Med hensyn til sect 14 der er kommenteret nedenfor har man lagt vaeliggt paring at der ogsaring i bestaringende pensionsordninger boslashr vaeligre mulighed for at indsaeligtte raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo som begunstiget

3 Stk 2 fastslaringr at omstoslashdelsesreglen i sect 12 kun omfatter pensionsafta-ler der indgarings efter lovens ikrafttraeligden den 1 juli 1996

Forarbejderne omtaler ikke baggrunden for denne undtagelse til stk 1 Det er dog naeligrliggende at begrundelsen for at undtage bestaringende ord-ninger ligger i at det foslashr lovens ikrafttraeligden maringtte antages at forsik-ringsaftalelovens sect 117 ikke kunne anvendes analogt

4 Efter stk 3 fi nder sect 15 (aeligndringen af retsplejelovens sect 512 stk 3 der er kommenteret nedenfor) kun delvis anvendelse paring ordninger der

140

Kapitel 4 Ikrafttraeligden mv

bestaringr den 1 juli 1996 For disse ordninger er det en forudsaeligtning at udbetalingstidspunktet er fastsat til den 1 juli 1996 eller senere

5 AEligndringen af pensionsbeskatningsloven ved lov nr 143 af 17 marts 1999 traeligder i kraft den 1 juli 1999 Der henvises til kommentaren til sect 14

sect14 I lov om beskatningen af pensionsordninger mv jf lovbekendt-goslashrelse nr 683 af 9 august 1995 som aeligndret senest ved lov nr 1106


1 sect 11 A stk 1 nr 6 affattes saringledes

raquo6 Der kan ikke traeligffes bestemmelse om udbetaling efter kontohavers doslashd til andre end kontohaverensraquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo jf sect 5 stk 5 i lov om visse civilretlige forhold mv ved pensionsopsparing i pengeinstitutter eller kontoha-vers aeliggtefaeliglle fraskilte aeliggtefaeliglle en navngiven person der har faeliglles bopaeligl med kontohaveren ved indsaeligttelsen eller dennes livsarvinger kontohaverens livsarvinger stedboslashrn eller stedboslashrns livsarvingerlaquo

2 sect 12 stk 1 nr 4 affattes saringledes

raquo4 Der kan ikke traeligffes bestemmelse om udbetaling efter kontohavers doslashd til andre end kontohaverens raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo jf sect 5 stk 5 i lov om visse civilretlige forhold mv ved pensionsopsparing i pengeinstitutter eller kontoha-verens aeliggtefaeliglle fraskilte aeliggtefaeliglle en navngiven person der har faeliglles bopaeligl med kontohaveren ved indsaeligttelsen eller dennes livsarvinger kontohaverens livsarvinger stedboslashrn eller stedboslashrns livsarvingerlaquo

sect 14

141

Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3333 og sp 3344 Folketings-tidende 199899 lovforslag 146 Folketingstidende 200304 lovfor-slag 60

1 sect 14rsquos funktion er dels at udvide den kreds af personer der lovligt kan indsaeligttes som begunstiget i en pensionsordning der er omfattet af loven dels at fastlaeliggge kredsen

2 sect 14 indeholder aeligndring af pensionsbeskatningsloven og den skal ses i lyset af den naeligre sammenhaeligng der bestaringr mellem 1996-loven og pensionsbeskatningsloven og som vi har beskrevet i Indlednings-afsnittene Dette viser sig allerede i sect 1 hvorefter loven kun gaeliglder for opsparingsordninger der opfylder pensionsbeskatningslovens afsnit 1 kapitel 1

Pensionsbeskatningsloven har siden sin ikrafttraeligden ndash og siden indfoslash-relsen af ratepension i 1986 ndash haft regler der begraelignser en kontohaver i valget af begunstigede Afgraelignsningen skal ses i lyset af at der er tale om en pensionslov Dette er baggrunden for at kontohaver indtil gen-nemfoslashrelsen af 1996-loven (kun) har kunnet begunstige aeliggtefaeliglle (og tidligere aeliggtefaeliglle) livsarvinger stedboslashrn og disses livsarvinger

sect 14 indeholder fra 1996 en udvidelse af den personkreds der kan komme i betragtning (i kommentaren kaldt den raquolovligelaquo personkreds) idet kontohaver fremtidig har adgang til at indsaeligtte raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo jf kommentaren til sect 5stk 5 Endvidere kan der fra den 1 juli 1999 indsaeligttes en navngiven person der har faeliglles bopaeligl med kontohaver jf ndf og kommentaren til sect 5 og fra den 11 juni 2004 kan indsaeligttes raquosamleverslaquo livsarvinger

sect 14 (pensionsbeskatningslovens sect 11 A stk 1 nr 6 og sect 12 stk 1 nr 4) indeholder ndash som hidtil ndash en fi ksering af kontohavers valg idet han ikke kan garing ud over den paringgaeligldende kreds smh ordlyden raquoDer kan ikke traeligffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens doslashd til andre endhelliplaquo ndash Indsaeligtter kontohaver en raquoulovliglaquo begunstiget op-fylder kontoen ikke laeligngere kravene i pensionsbeskatningsloven (og i 1996-loven) jf ndf

142


3 Selv om det ikke kommer saeligrligt tydeligt frem maring det antages at der bestaringr en forskel mellem de personer der kan indsaeligttes ved navns naeligvnelse og andre personer De der er udtrykkeligt naeligvnt i de to be-stemmelser kan indsaeligttes ved navn og en samlever skal indsaeligttes ved navn hvorimod der ikke er adgang til i pensionsaftalen at specifi cere raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo se herved kommentaren til sect 5 stk 5 og Justits-ministerietsSkatteministeriets svar paring sposlashrgsmaringl af 29 marts 1996 fra Folketingets Retsudvalg der er gengivet s 88 i 1 udg af denne bog

4 Systemet i 1996-loven er at kontohaver skal opfylde saringvel kravene i 1996-loven som reglerne i pensionsbeskatningsloven Forarbejderne konstaterer alene at man ved manglende overholdelse af pensionsbeskat-ningsloven (ogsaring) er uden for det omraringde som 1996-loven daeligkker

Der rejser sig sposlashrgsmaringl om virkningen af en raquoulovliglaquo begunstigel-sesindsaeligttelse eksempelvis hvor kontohaver har indsat sit selskab som begunstiget i en kapitalpension Det maring antages at loven udtoslashmmende goslashr op med mulighederne for at en saringdan begunstigelse kan opnaring rets-virkninger efter sect 2 I det naeligvnte eksempel vil midlerne derfor indgaring i kontohavers doslashdsbo

I forbindelse med 1999-lovaeligndringen der er omtalt nedenfor udtalte Skatteministeriet foslashlgende om raquoulovlige dispositionerlaquo

raquoHvis der er indsat en person der paring indsaeligttelsestidspunktet ikke opfyldte bo-

paeliglskravet anses pensionsordningen hvad enten indsaeligttelsen sker samtidig med

eller senere end oprettelsen af pensionsordningen ikke (laeligngere) for omfattet

af pensionsbeskatningslovens afsnit I

Hvis ordningen allerede var oprettet forud for indsaeligttelsen anses indsaeligttelsen

af en person der ikke opfylder samlivskravet for en disposition over ordningen

i utide der udloslashser afgiftspligt efter pensionsbeskatningslovens sect 30 stk 1

Derudover bortfalder med virkning fra indsaeligttelsen bla fradragsretten eller

bortseelsesretten efter pensionsbeskatningslovens sectsect 18 og 19 jf pensionsbe-

skatningslovens sect 37 Konstateres det foslashrst efterfoslashlgende at personen paring indsaeligt-

telsestidspunktet ikke opfyldte bopaeliglskravet kan der saringledes blive tale om gen-

optagelse af pensionsopsparerens tidligere skatteansaeligttelser ogeller regulering

af realrenteafgiftstilsvar eller tilsvar efter pensionsafkastbeskatningsloven

sect 14

143

Derimod beroslashrer det ikke ordningens karakter af raquoafsnit I-ordninglaquo at pen-

sionsaftalen eventuelt indeholder supplerende betingelser for pensionsinstitut-

tets udbetaling af ydelsen til den begunstigede og at disse betingelser konkret

viser sig ikke at vaeligre opfyldt Et naeligrliggende eksempel herparing kunne vaeligre en

begunstigelse af en samlever med betingelse om at samlivet ogsaring skal bestaring ved

doslashdsfaldet Er samlivet ophoslashrt i tidsrummet mellem indsaeligttelsen og doslashdsfaldet

tilfalder udbetalingen eventuelle subsidiaeligrt berettigede eller pensionsopsparerens

doslashdsbo Samlivsophaeligvelsen udloslashser ikke afgift efter pensionsbeskatningslovens

sect 30 genoptagelse af pensionsopsparerens skatteansaeligttelser ellignlaquo

Under Folketingets behandling af lovforslaget rettede Forsikring amp Pension henvendelse til Skatteudvalget Det hedder i brev af 27 januar 1999 at man var betaelignkelig ved hvorledes det kan haringndteres hvis det senere konstateres at personen ikke opfyldte bopaeliglskravet paring indsaeligt-telsestidspunktet Skatteministeren afviste imidlertid at aeligndre systemet saringledes at der ndash i givet fald ndash skal ske afgiftsberigtigelse af ordningens vaeligrdi paring dispositionstidspunktet

5 sect 14 blev aeligndret ved lov nr 143 af 17 marts 1999 om aeligndring af (bla) pensionsbeskatningsloven hvor kredsen af mulige begunstigede blev udvidet med raquoen navngiven person der har faeliglles bopaeligl med kontohaveren ved indsaeligttelsenlaquo Herved blev der givet adgang til at indsaeligtte samlevere (i vid forstand jf ndf under 6) som begunstiget i en kapital-ratepension jf kritikken af den manglende adgang hertil i 1 udg af denne bog s 88 AEligndringen er sket i pensionsbeskatnings-loven saringledes at der formelt ikke er foretaget aeligndringer i lov om visse civilretlige forhold mv ved pensionsopsparing i pengeinstitutter

1999-lovens formaringl er at etablere skattemaeligssig ligestilling paring det om-raringde loven daeligkker mellem aeliggtefaeligller registrerede partnere og sam-levere Det hedder i de almindelige bemaeligrkninger til lovforslag nr L 146 bla

raquoBaggrunden for lovforslaget er at der i mange tilfaeliglde af samliv uden aeliggteskab

opstaringr et oslashkonomisk faeligllesskab der kan sammenlignes med det oslashkonomiske faeligl-

lesskab mellem aeliggtefaeligller En part i et saringdant samlivsforhold kan have mindst

lige saring vaeliggtige grunde som en aeliggtefaeliglle til at oslashnske at sikre den anden part i

tilfaeliglde af doslashd

144


For saring vidt angaringr arv fi ndes der ingen regler om legal arv til samlevere hvorimod

der er mulighed for at begunstige en samlever ved testamente paring lige fod med

andre ubeslaeliggtede Foreligger der en saringdan begunstigelse er afgiftsreglerne

indrettet under hensyntagen til at der kan vaeligre grund til at begunstige en sam-

lever ud fra forsoslashrgelseshensyn Siden 1989 har foslashrst arveafgiftsloven og senere

boafgiftsloven saringledes indeholdt regler hvorefter visse samlevere ikke betaler

boafgifter som andre ubeslaeliggtede men sidestilles med naeligre slaeliggtninge

I forbindelse med folketingsbehandlingen af lovforslag L 163 1995-96 senere

lov nr 293 af 24 april 1996 om visse civilretlige forhold mv ved pensions-

opsparing i pengeinstitutter tilkendegav den davaeligrende skatteminister at han

ikke stillede sig afvisende over for at overveje om papirloslashse pars retsstilling

kunne aeligndres i relation til pensionsbeskatningsloven men at sposlashrgsmaringlet bla

burde overvejes sammen med forsikrings- og pensionsbranchen Naeligrvaeligrende

lovforslag indeholder resultatet af disse overvejelser

Lovforslaget sikrer alene at reglerne i pensionsbeskatningsloven ikke hindrer at

samlevere tilgodeses i forbindelse med pensionsopsparerens doslashd Lovforslaget

griber saringledes ikke ind i de bagvedliggende aftaler mellem pensionsopspareren

og den eller de oslashvrige parter i aftalen pengeinstitutter forsikringsselskaber

pensionskasser arbejdsgivere mv Det vil sige at gennemfoslashrelsen af en lov med

dette indhold ikke i sig selv vil skabe nye rettigheder for samlevere

helliphellip

For det andet foreslarings der en udvidelse af den personkreds der kan begunstiges

individuelt saringledes at ogsaring samlevere foslashjes til kredsen Herved faringr pensions-

opspareren mulighed for at begunstige en samlever uden tab af skattemaeligssige

rettigheder men ikke pligt hertil

Det foreslarings at samlevere grundlaeligggende defi neres som personer der har faeliglles

bopaeligl med afdoslashde Dette indebaeligrer at skattemyndighederne og pensionsinstitut-

terne ikke skal foretage nogen vurdering af samlivsforholdets naeligrmere indhold

Lovteksten er som udgangspunkt ikke til hinder for at samleveren er en slaeliggtning

til afdoslashde ligesom det ikke kraeligves at der er tale om et egentligt parforhold Der

kan dog kun optraeligde eacuten samlever som berettiget til aeliggtefaeliglle- eller samlever-

pension eller som berettiget til samleverpension eller som begunstiget selv om

bopaeliglsbetingelsen maringtte vaeligre opfyldt af fl ere

sect 14

145

Endvidere stilles der enten ndash naringr begunstigelsen sker individuelt ndash krav om at

samleveren skal begunstiges med navns naeligvnelsehelliphelliplaquo

Bemaeligrkningerne til lovforslaget indeholder ioslashvrigt foslashlgende fortolk-ningsbidrag vedr aeligndringen

raquoEfter de gaeligldende regler kan begunstigelsen enten ske ved indsaeligttelse af en

eller fl ere personer der falder ind under en personkreds der er angivet i pen-

sionsbeskatningsloven eller ved indsaeligttelse af raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo Dette

begreb er defi neret i de parallelle bestemmelser i forsikringsaftalelovens sect 105

stk 5 henholdsvis sect 5 stk 5 i lov nr 293 af 24 april 1996 om visse civilretlige

forhold mv ved pensionsopsparing i pengeinstitutter Disse lovbestemmelser

beroslashres ikke af naeligrvaeligrende lovforslag

Den personkreds der kan goslashres til genstand for individuelle indsaeligttelser bestaringr

efter gaeligldende regler af pensionsopsparerens aeliggtefaeliglle fraskilte aeliggtefaeliglle og

livsarvinger stedboslashrn og stedboslashrns livsarvinger

Det foreslarings at foslashje samlevere til den naeligvnte personkreds dog saringledes at der

kun kan indsaeligttes eacuten samlever Samlevere defi neres her som personer der har

faeliglles bopaeligl med pensionsopspareren ved indsaeligttelsen Der stilles krav om at

indsaeligttelsen ndash modsat indsaeligttelse af aeliggtefaeliglle fraskilt aeliggtefaeliglle og boslashrn ndash skal

ske med navns naeligvnelse

Lovforslaget angiver den yderste graelignse for hvilken persongruppe det skat-

temaeligssigt kan accepteres at man begunstiger som samlever Det overlades

saringledes til parterne i pensionsaftalen at beslutte om der skal stilles andre krav

til samlivsforholdet herunder feks krav om at samlivet ogsaring skal bestaring ved

udbetalingen ogeller mindst skal have bestaringet i en vis tidlaquo

6 Lovaeligndringen i 1999 er et vigtigt skridt men der rejser sig forskel-lige tvivlssposlashrgsmaringl

61 Det ligger fast at 1999-lovaeligndringen introducerer et nyt persongal-leri i begunstigelseskabinettet Det vil ikke vaeligre daeligkkende at sige at der skal vaeligre tale om raquosamleverelaquo eller at der skal foreligge raquopapirloslashst samlivlaquo Lovens ordlyd kraeligver (alene) at der er tale om en person der har faeliglles bopaeligl med kontohaveren ved indsaeligttelsen Der kan kun

146


indsaeligttes eacuten person og som det eneste sted i loven skal vedkommende vaeligre navngivet

Som omtalt ovf under 5 fremhaeligver forarbejderne at bestemmelserne ikke kraeligver et egentligt parforhold og at samleveren kan vaeligre slaeliggtning til afdoslashde Disse forarbejder er ejendommelige i betragtning af lovens oslashvrige system og ndash navnlig ndash at der er tale om pensionsprodukter Det er paring den baggrund sposlashrgsmaringlet hvad lovaeligndringen daeligkker

(1) En person med hvem kontohaver lever i et aeliggteskabslignende for-hold paring samme bopaeligl kan indsaeligttes ndash ved navn ndash og det har ikke betydning om der er tale om en person der er af samme koslashn som kontohaver

(2) Lovteksten daeligkker tillige den situation at en kontohaver indsaeligtter sin moder eller sin soslashster som hun bor sammen med ndash Disse personer ville i praksis foslashr lovaeligndringen formentlig vaeligre omfattet af klausulen raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo

(3) Lovteksten daeligkker sprogligt ogsaring den situation at kontohaver ind-saeligtter en person feks en studerende som har lejet et vaeligrelse hos konto-haver Sprogligt daeligkkes ogsaring den situation at en person der er fl yttet fra aeliggtefaeligllen i et stykke tid bor hos en bekendt Det forekommer trods lovteksten noget vanskeligt at antage at de paringgaeligldende ndash selv om de er indsat ved navns naeligvnelse og selv om kontohaver naringr at afgaring ved doslashden inden de fl ytter ndash er omfattet af den personkreds der kan komme i betragtning smh at loven omfatter pensionsaftaler

Forarbejderne fremhaeligver paring den ene side at raquoskattemyndighederne og pensionsinstitutterne ikke skal foretage nogen vurdering af samlivs-forholdets naeligrmere indholdlaquo men ogsaring at det overlades raquotil parterne i pensionsaftalen at beslutte om der skal stilles andre krav til sam-livsforhold herunder feks krav om at samlivet ogsaring skal bestaring ved udbetalingen ogeller mindst skal have bestaringet i en vis tidlaquo Disse ord boslashr ikke friste Finansraringdet idet der som naeligvnt ndf er tilstraeligkkeligt materiale i hidtidig domspraksis til at prognosticere retsstillingen hvis raquosamleverenlaquo er fl yttet osv

sect 14

147

62 Ogsaring raquosamleverelaquo i henhold til de nye regler skal respektere 1996-lovens sect 4 stk 2 jf kommentaren til denne bestemmelse

63 Den noget vide affattelse af pensionsbeskatningsloven i 1999 skal bedoslashmmes i lyset af hidtidig praksis vedroslashrende aeliggtefaeligller der er blevet separeretskilt eller samlevende personer der er fl yttet fra hinanden Forarbejderne er tavse om dette sposlashrgsmaringl idet man kun omtaler den skattemaeligssige stilling Der henvises til omtalen ovf under sect 5 (under 32 og 7) Den almindelige regel maring saringledes antages at vaeligre at begunstigel-sen bortfalder hvis den begunstigede ophaeligver samlivet med kontohaver Dette bekraeligftes af TFA 2002480 Oslash hvor en tidligere samlever paringstod begunstigelsen opretholdt selv om samlivet var ophoslashrt Begunstigelsen blev anset for bortfaldet efter almindelige grundsaeligtninger om bristede forudsaeligtninger jf arvelovens sect 49 stk 2 eller dennes analogi Forsik-ringssummen tilfaldt herefter livsarvingerne

7 Ved lov nr 457 af 9 juni 2004 aeligndredes pensionsbeskatnings loven paringny saringledes at det nu ogsaring er muligt at indsaeligtte raquosamleverslaquo livs-arvinger Disse maring antages baringde at kunne indsaeligttes ved navn og ved artsbetegnelse I fremtiden kan man altsaring begunstige egne livsarvinger stedboslashrns livsarvinger og samlevers livsarvinger Det hedder i forar-bejderne til bestemmelserne at forslaget raquoskal alene sikre at reglerne i pensionsbeskatningsloven ikke hindrer at livsarvinger til samlevere tilgodeses i forbindelse med pensionsopsparerens doslashd Forslaget griber saringledes ikke ind i de bagvedliggende aftaler mellem pensiosopspareren og pensionsinstituttetlaquo

148







1 sect 15rsquos funktion er at aeligndre retsplejelovens sect 512 stk 3

2 Efter den hidtidige formulering af sect 512 stk 3 kunne der ikke fore-tages kreditorforfoslashlgning i krav paring pension mv medmindre der var forloslashbet tre maringneder fra den dag beloslashbet kunne fordres udbetalt Fra denne regel var (bla) undtaget forsikringsaftaler sect 15 tager sigte paring at ogsaring kapitalpension og ratepension undtages fra adgangen til at foretage udlaeligg efter retsplejelovens sect 512 stk 3 1 pkt

Efter lovaeligndringen i 1996 har sect 512 stk 3 foslashlgende affattelse

raquoUdlaeligg kan ikke foretages i krav paring pension eller i krav paring understoslashttelse eller

anden hjaeliglp fra det offentlige eller fra stiftelser eller andre velgoslashrende institu-

tioner medmindre der er forloslashbet tre maringneder fra den dag beloslashbet kan fordres

udbetalt Reglerne om fritagelse fra retsforfoslashlgning i lov om tilsyn med pen sions-

kasser samt i lov om forsikringsaftaler og lov om visse civilretlige forhold mv

ved pensionsopsparing i pengeinstitutter beroslashres ikke heraflaquo

3 Det foslashlger af sammenhaeligngen mellem lovens sect 11 og sect 512 stk 3 at der som hovedregel kan ske kreditorforfoslashlgning naringr midlerne er udbe-talt Det hedder herom i Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3342 f at raquoder kan ivaeligrksaeligttes retsforfoslashlgning naringr pensionsopsparingssum-men er udbetalt idet pensionsopspareren og den begunstigede da ikke laeligngere har nogen raquoret over for pengeinstituttetlaquo Det antages at pen-sionsopsparingssummen foslashrst er udbetalt naringr den er modtaget af den berettigedelaquo

sect 15

149

Ordene raquoer modtaget af den berettigedelaquo er tvetydige i den forstand at de baringde kan forstarings som den situation at midlerne er blevet indbetalt paring en af kontohavers konti og som den situation at kontohaver har mod-taget meddelelse om at pengene er blevet indbetalt Sposlashrgsmaringlet har som naeligvnt ovf betydning for hvornaringr der kan ske kreditorforfoslashlgning herunder fra pengeinstituttets side I forsikringsselskaber er der ikke de samme tvivlssposlashrgsmaringl idet disse normalt altid sender pengene raquoud af husetlaquo til forskel for et pengeinstitut der blot fl ytter midlerne fra egraven konto til en anden

I det omfang retsplejeloven giver mulighed for kreditorforfoslashlgning maring det antages at kontohaver skal have modtaget meddelelse om at midlerne er blevet indbetalt

31 For kontohavers vedkommende er sect 15 (sect 512 stk 3) speciel derved at den gaeliglder ogsaring i kontohavers levende live En del bestemmelser i loven kraeligver at han er doslashd Er kontohaver i live sker udbetalingen til ham

32 For den begunstigedes vedkommende er der ikke sket aeligndring idet reglen hele tiden har vaeligret at den begunstigedes kreditorer kan foretage udlaeligg mv naringr der er sket udbetaling smh Folketingstidende 199596 tillaeligg A sp 3335-3336 (hvor henvisningen til sect 12 skal vaeligre til sect 11) Poul Soslashrensen i Juristen 1970 s 210 Joslashrgen Noslashrgaard Arveret s 308 U 1971328 V og U 1987407 Oslash

U 1987407 Oslash Under behandlingen af Drsquos konkursbo hvori toldvaeligsenet havde

en ubestridt restance af moms paring 43744 kr afgik Drsquos aeliggtefaeliglle ved doslashden i

december 1985 hvorved en stoslashrre gruppelivsforsikringssum udloslashstes Som foslashlge

af postspaeligrringen kom beloslashbet boets kurator i haelignde og indsattes paring boets konto

hos kurator Ved dom afsagt af skifteretten blev det fastslaringet at livsforsikrings-

summen tilkom D uden om boet Konkursboet frafaldt den 20 august 1986

anke af skifterettens dom Den 22 august 1986 foretog toldvaeligsenet udlaeligg for

momsrestancen i livsforsikringssummen der fortsat befandt sig hos kurator An-

taget at der efter principperne i forsikringsaftalelovens sect 116 og retsplejelovens

sect 513 stk 1 under de foreliggende omstaeligndigheder ikke kunne goslashres udlaeligg i

livsforsikringssummen som endnu ikke kunne anses udbetalt til D

150


Retsplejelovens sect 513 stk 1 fastsaeligtter foslashlgende

raquoUdlaeligg kan ikke foretages i erstatning for invaliditet eller tab af forsoslashrger eller

i godtgoslashrelse i forbindelse hermed hvis beloslashbet tilkommer skadelidte eller den

som har mistet en forsoslashrger Er beloslashbet udbetalt kan udlaeligg dog ske medmindre

summen ved indsaeligttelse paring saeligrskilt konto i bank eller sparekasse eller paring anden

maringde er holdt klart adskilt fra skyldnerens oslashvrige formue Tilsvarende gaeliglder

om renter og udbytte af kapitalenlaquo

Bestemmelsen i retsplejelovens sect 513 stk 1 der kom ind i loven i 1976 er bla omtalt af Jens Anker Andersen Tvangsfuldbyrdelse (3 udg 1997) s 205 Joslashrgen Jochimsen i Kommenteret Retsplejelov II (6 udg 2000) s 168 f og Ivan Soslashrensen Forsikringsaftaleloven (2000) s 291

Der har i de senere aringr vaeligret fl ere afgoslashrelser om raeligkkevidden af kredi-torernes udlaeliggsmuligheder Afgoslashrelsen refereret i U 1999298 V (FED 19981557 V) gav en begunstiget aeliggtefaeliglle medhold i at to gruppelivs-forsikringer var udlaeliggsbeskyttede efter en analogi af sect 513 stk 1

U 1999298 V (FED 19981557 V) R havde i forbindelse med sin aeliggtefaeliglles

doslashd faringet udbetalt 2 gruppelivsforsikringer som blev indsat paring en separat konto

En kreditor fremsatte begaeligring om foretagelse af udlaeligg i indestaringendet Det blev

lagt til grund at R og hans afdoslashde aeliggtefaeliglle i nogenlunde ligeligt omfang havde

bidraget til familiens underhold saringledes at de gensidigt saringvel retligt som faktisk

havde vaeligret forsoslashrgere over for hinanden Forsikringsudbetalingerne skulle

kompensere for den mistede forsoslashrgelse og behovet for kreditorbeskyttelse var

herefter det samme som for forsoslashrgertabserstatning der er direkte omfattet af

retsplejelovens sect 513 stk 1 I hvert fald under de foreliggende omstaeligndigheder

maringtte forsikringssummerne i medfoslashr af en analogi af retsplejelovens sect 513 stk 1

anses for udlaeliggsbeskyttede Da beloslashbene var holdt klart adskilt fra Rrsquos oslashvrige

formue kunne der ikke foretages udlaeligg i kontoens indestaringende

En dommer ville under hensyn til bestemmelsens forhistorie og sam-menhaeligngen med sect 512 stk 3 stadfaeligste fogedrettens udlaeligg Afgoslashrelsen ndash der vedroslashrer gruppelivsforsikringer ndash er konkret begrundet og den kan ikke tages til indtaeliggt for at kapital- eller ratepension generelt kan henfoslashres til sect 513 stk 1 selv om betingelserne med hensyn til adskillelse i oslashvrigt er opfyldt Se nu ogsaring U 20012372 H og FED 200240 Oslash

sect 16

151

U 20012372 H Boet efter en gift kvinde der efterlod en raeligkke livsforsikringer

med manden som begunstiget begaeligrede udlaeligg i summerne indsat paring saeligrskilte

konti da manden havde en betydelig gaeligld til hustruen Landsrettens fl ertal

og Hoslashjesteret udtalte at retsplejelovens sect 513 stk 1 ikke kan udstraeligkkes til

generelt at omfatte forsikringssummer der udbetales i anledning af en aeliggtefaeligl-

les doslashd og at der ikke forelaring konkrete omstaeligndigheder der kunne begrunde

udlaeliggsfritagelse

FED 200240 Oslash Nogle private livsforsikringer udbetalt ved aeliggtefaeliglles doslashd

var ikke udlaeliggsbeskyttet



Lovtidende 199596 tillaeligg A sp 3344

1 Efter sect 16 gaeliglder loven ikke paring Faeligroslasherne og Groslashnland men den kan saeligttes i kraft for disse landsdele

Dette gaeliglder dog ikke sect 14 (aeligndring af pensionsbeskatningsloven) og sect 15 (aeligndring af retsplejeloven) Begrundelsen for at undtage disse be-stemmelser maring ligge i at pensionsbeskatningsloven og retsplejeloven ikke fi nder anvendelse paring Faeligroslasherne og Groslashnland

152


Lov om forsikringsaftaler (sectsect 102-118)

KAPITALFORSIKRING

sect 102 Forsikringstageren kan saringvel ved forsikringens tegning som senere indsaeligtte en anden som begunstiget I saring tilfaeliglde bliver forsikringssum-men at udbetale umiddelbart til denne

Stk 2 Indsaeligttelsen kan forsikringstageren tilbagekalde for saring vidt han ikke overfor den begunstigede har givet afkald derparing Forsikringstage-rens ret til at tilbagekalde begunstigelsen garingr ikke over paring hans arvinger eller doslashdsbo

sect 103 Indsaeligttelse af en begunstiget og tilbagekaldelse af saringdan indsaeligt-telse er kun gyldig saringfremt den skriftlig meddeles selskabet eller optages i eller paringtegnes policen af selskabet

sect 104 Naringr ingen begunstiget er indsat og forsikringssummen skal ud-betales ved forsikringstagerens doslashd tilfalder den hans doslashdsbo

Stk 2 Har forsikringstageren indsat en begunstiget som ikke er hans tvangsarving og efterlader han sig aeliggtefaeliglle livsarvinger eller arvebe-rettigede adoptivboslashrn eller disses livsarvinger skal forsikringssummen for saring vidt angaringr de naeligvnte personers ret til boslod og tvangsarvelod behandles som tilhoslashrende doslashdsboet og som tillagt den begunstigede ved testamente Dette gaeliglder dog ikke saringfremt forsikringstageren har givet afkald paring sin ret til at tilbagekalde indsaeligttelsen af den begunstigede

Stk 3 Har nogen forinden forsikringssummen i medfoslashr af sect 102 er udbetalt til den begunstigede overfor selskabet ved forevisning af vi-elsesattest skifteudskrift eller lignende behoslashrigt godtgjort at hoslashre til forsikringstagerens i 2det stykke naeligvnte efterladte og i denne egenskab gjort indsigelse mod at saringdan udbetaling sker maring selskabet ikke udbe-


153

tale forsikringssummen forinden det ved forlig eller retslig afgoslashrelse mellem den begunstigede og de efterladte er bragt paring det rene hvem der har ret til forsikringssummen Dog har selskabet altid ret til at udbe-tale til den begunstigede indtil en trediedel af forsikringssummen eller saringfremt han besoslashrger forsikringstagerens begravelse et passende beloslashb til bestridelse af udgifterne til denne

sect 105 Ved fortolkningen af de bestemmelser hvorved en begunstiget indsaeligttes kommer hvis ikke andet fremgaringr af omstaeligndighederne foslashl-gende regler til anvendelse naringr forsikringssummen skal betales ved forsikringstagerens doslashd

Stk 2 Er forsikringstagerens aeliggtefaeliglle indsat som begunstiget er det den aeliggtefaeliglle med hvem han ved sin doslashd levede i aeliggteskab der anses som begunstiget

Stk 3 Har forsikringstageren indsat sine boslashrn som begunstigede anses hans livsarvinger derunder hans adoptivboslashrn og disses livsarvinger som begunstigede hver for den andel arveloven tildeler ham

Stk 4 Er forsikringstagerens arvinger indsat som begunstigede tager enhver af dem del i forsikringssummen efter det forhold hvori han i henhold til testamente eller loven er arveberettiget efter forsikrings-tageren

Stk 5 Har forsikringstageren indsat sine raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo som begunstigede anses hans aeliggtefaeliglle som indsat eller hvis saringdan ikke ef-terlades hans boslashrn eller hvis ej heller saringdanne forefi ndes hans arvinger alt overensstemmende med de forudnaeligvnte regler

sect 106 Er en bestemt person indsat som begunstiget bortfalder begun-stigelsen hvis forsikringssummen skal udbetales ved eller efter forsik-ringstagerens doslashd og den begunstigede ikke overlever denne

sect 107 Skal efter aftalen forsikringssummen udbetales naringr forsikrings-tageren enten doslashr eller opnaringr en bestemt alder anses indsaeligttelse af en begunstiget som kun gaeligldende for doslashdsfaldet

154


sect 108 Indsaeligttelse af en begunstiget medfoslashrer ingen indskraelignkning i forsikringstagerens ret til at forlange tilbagekoslashbsvaeligrdien eller til at overdrage pantsaeligtte eller paring anden maringde raringde over de rettigheder for-sikringsaftalen hjemler ham

Stk 2 Har forsikringstageren overfor den begunstigede givet afkald paring at tilbagekalde begunstigelsen anses han ogsaring at have fraskrevet sig retten til uden den begunstigedes samtykke at raringde saringledes over forsikringen at den begunstigedes ret derved indskraelignkes eller forspildes

sect 109 Saring laelignge forsikringsbegivenheden ikke er indtraringdt kan den be-gunstigede ndash selv om hans indsaeligttelse er uigenkaldelig ndash ikke overdrage pantsaeligtte eller paring anden maringde raringde over sit krav

sect 110 Har forsikringstageren tegnet en forsikring saringledes at forsikrings-summen ikke skal udbetales umiddelbart ved hans doslashd men foslashrst paring et senere tidspunkt eller har han tegnet en forsikring paring en andens liv indtraeligder den begunstigede saringfremt intet andet fremgaringr af forholdet ved forsikringstagerens doslashd i dennes ret efter aftalen

sect 111 Den der ved koslashb eller paring anden maringde faringr en livsforsikringspolice overdraget erhverver derved alle de rettigheder mod selskabet aftalen hjemler Ved overdragelsen bortfalder indsaeligttelse af begunstiget for saring vidt ikke afkald paring tilbagekaldelsesretten er givet

sect 112 Pantsaeligtter forsikringstageren sit krav bortfalder ikke derved sket indsaeligttelse af en begunstiget Er der ikke givet afkald paring retten til at tilbagekalde staringr den begunstigede tilbage for panthaverens ret

Stk 2 Panthaveren kan naringr hans fordring er forfalden goslashre kravet paring forsikringens tilbagekoslashbsvaeligrdi gaeligldende efter forud med 2 maringneders varsel at have opfordret forsikringstageren til at loslashse pantet mod betaling af naeligvnte vaeligrdi Er forsikringsbegivenheden indtraringdt kan han soslashge fyldestgoslashrelse i forsikringssummen

Stk 3 Pantet anses ikke at omfatte krav paring bonus der forfalder forinden panthaveren har soslashgt fyldestgoslashrelse


155

sect 113 Retshandler vedroslashrende de af en livsforsikringsaftale fl ydende rettigheder mod selskabet kan hvis policen ikke har faringet paringtegning om retshandelen ikke goslashres gaeligldende over for den der senere i god tro gennem overdragelse har erhvervet saringdanne rettigheder naringr han har faringet policen i sin besiddelse eller policen har faringet paringtegning om hans ret

sect 114 Udbetaling af forsikringssummen eller af genkoslashbsvaeligrdien eller bestemmelse om aeligndring i det bestaringende kontraktsforhold kan ikke goslashres gaeligldende overfor de i sect 113 naeligvnte godtroende erhververe medmindre retshandelen er indgaringet i god tro med den der havde policen i haelignde med formel lovlig adkomst og policen enten er tilbageleveret selskabet eller har erholdt paringtegning om det stedfundne

sect 115 Er en police udstedt eller senere transporteret til ihaeligndehaveren bliver denne ikke derved uden at oplyse sin adkomst legitimeret overfor selskabet til at oppebaeligre forsikringssummen eller til i oslashvrigt at raringde over forsikringen

Stk 2 Indsaeligttelse af en begunstiget kan ikke ske ved en bestemmelse om at forsikringssummen skal udbetales til ihaeligndehaveren

sect 116 Hverken forsikringstagerens eller den begunstigedes ret overfor selskabet kan goslashres til genstand for retsforfoslashlgning fra deres kreditorers side jfr dog sect 117

Stk 2 Er en livsforsikringspolice overdraget kan erhververens ret goslashres til genstand for retsforfoslashlgning fra hans kreditorers side medmindre erhververen er forsikringstagerens aeliggtefaeliglle eller erhvervelsen har fundet sted uden vederlag Bestemmelserne i sect 117 fi nder i saring tilfaeliglde tilsvarende anvendelse med hensyn til de af erhververen betalte praeligmier eller ndash for aeliggtefaeligllens vedkommende ndash med hensyn til det vederlag denne maringtte have erlagt for overdragelsen

sect 117 Kommer forsikringstageren under konkurs og fi ndes det at han i loslashbet af de sidste 3 aringr inden fristdagen til betaling af praeligmier har anvendt et efter hans formuetilstand paring det tidspunkt betalingen fandt sted uforholdsmaeligssigt stort beloslashb kan konkursboet overfor selskabet forlange at det for meget erlagte indbetales i boet for saring vidt det kan

156


udredes af forsikringens tilbagekoslashbsvaeligrdi eller saringfremt en saringdan ikke fi ndes af kapitalvaeligrdien af den fripolice hvortil forsikringstageren ville have ret paring grundlag af de stedfundne betalinger

Stk 2 Er forsikringssummen forfalden uden at vaeligre udbetalt inden frist-dagen eller forfalder den under konkursbehandlingen kan konkursboet under de i 1 stykke omhandlede betingelser forlange en tilsvarende del af forsikringssummen indbetalt i boet

Stk 3 Foranstaringende regler kommer til anvendelse uanset om der er indsat en begunstiget og uanset om forsikringstageren har forpligtet sig til ikke at tilbagekalde begunstigelsen Har den begunstigede erlagt vederlag for indsaeligttelsen er han berettiget til af boet at kraeligve dette tilbage Saringfremt han har oppebaringret forsikringssummen kan boet goslashre kravet gaeligldende mod ham

RENTEFORSIKRING

sect 118 Ved renteforsikring kommer de for kapitalforsikring fastsatte regler til anvendelse Dog frigoslashres selskabet ved udbetaling af forfaldne renteydelser til den opgivne rentenyder saring laelignge det ikke har faringet kund-skab om at retten dertil er overdraget nogen anden Dette gaeliglder selv om policen ikke har faringet paringtegning om udbetalingen

Stk 2 Er den i hvis levetid renten skal betales en anden end forsik-ringstageren anses han at vaeligre indsat som begunstiget

157

Afgoslashrelsesregister

U 1942816 V 72 92

U 1947353 Oslash 70

U 1948469 H 72 92

U 1954462 H 76 85

U 1956391 Oslash 89 90

U 1957738 H 90

Utrykt kendelse af 11 januar 1961 (Koslashbenhavns Amts Nordre Birks skifteret) 68

U 196259 H 89 90 98 101 107 110

U 1967889 Oslash 118 128

U 1968613 B 89 90 102

U 1971328 V 149

U1973375 Oslash 87

U 1974836 Oslash 110 118

NJA 197624 SvH 83

U 1976716 B 103

U 1977118 H 82

U 1978979 V 111

U 1979499 H 87

U 1980436 V 74

NRT 19801145 NoH 74

U 1981908 Oslash 92

Utrykt dom af 20 oktober 1981 (Civilretten i Silkeborg) 68

U 1982195 V 89 103

NJA 1982390 SvH 83

U 1983121 H 87

U 1983774 V 78 98 108

U 1984219 Oslash 98 118 119

U 1985676 V 103

U 1985791 V 136

U 1986364 V 50 129

U 1986584 V 111

U 1986758 H 79 80 84 105

158

Utrykt dom af 18 december 1986 (Civilretten i Kolding) 69

U 1987407 Oslash 149

TfS 1989 nr 361 Skd 41 58

TfS 1990 nr 18 B 69

U 1990218 H 63

U 1992517 A 94 119

U 1992545 Oslash 19 69

TfS 1993 nr 461 115

U 1993954 V 84 115

U 1993959 Oslash 84

FED 199443 V 72 92 114

U 1994309 V 72 92 114

FED 1994323 A 112

FED 19941140 A 91

FED 19941177 A 105

FED 19941377 V 95

U 199517 H 79 80 81

U 1995240 V 95

U 1995409 V 131

U 1995721 Oslash 131

FED 19951168 Oslash 108

FED 19951559 A 60

U 1996357 Oslash 131

Queenrsquos Bench Divisions dom af 2 april 1996 112

U 1996823 V 131

FED 19961685 A 66

U 19971096 V 136

FED 1997500 V 137

T FA 199850 Oslash 67

U 1998115 V 131

U 1998169 Oslash 67 118

U 1998496 V 131

TfS 1998 nr 613 Skd 67

U 1998717 H 31

U 1998719 H 31

U 1998799 H 37 74 90 101 107 113

FED 19981117 V 112

U 19981545 H 131


159

U 19981549 H 131

U 19981715 V 37 79 101 112

T FA 1998446 Oslash 78 101 104

FED 19981557 V 150

U 1999298 V 150

Forsikringsankenaeligvnets kendelse af 25 maj 1999 95

FED 19991936 Oslash 80 113

FED 200012 V 114

T FA 2000129 Oslash 79 80 113

U 2000709 Oslash 79 80 113

U 2000959 V 114

Forsikringsankenaeligvnets ken delse af 11 september 2000 97

U 20001638 Oslash 131

U 20002072 V 131

Forsikringsankenaeligvnets kendelse af 4 december 2000 85

FED 20013 V 104

FED 200110 V 105

T FA 2001204 V 87

T FA 2001205 V 104

T FA 2001274 V 105

T FA 2001287 Oslash 105

FED 2001415 V 85

U 2001739 Oslash 136

U 20011914 V 136

U 20012372 H 150

FED 200222 Oslash 72 114

FED 200240 Oslash 150

T FA 2002192 Oslash 72 105 114

T FA 2002480 Oslash 105 147

Forsikringsankenaeligvnets kendelse af 2 september 2002 61

FED 20021445 Oslash 105

U 20021849 H 32 80

Utrykt dom af 10 november 2003 Skifteretten i Odense 114

U 20032576 V 32 56 121 122

T FA 200450 V 32 56



160

Litteraturfortegnelse

Goumlran Almgren Om foumlrfogan oumlver livsfoumlrsaumlkring (1956)

Eigil Lego Andersen Gavebegrebet (1988)

Ernst Andersen Arveret (1967)

Ingrid Lund-Andersen mfl Familieret (5 udg 2003)

Lennart Lynge Andersen og Palle Bo Madsen Aftaler og mellem-maelignd (4 udg 2001)

Lennart Lynge Andersen og Peter Moslashgelvang-Hansen Bankretlige Emner (1994)

Lennart Lynge Andersen og Peter Moslashgelvang-Hansen Begunstigel-ser i dansk og norsk ret (Aringnd og Rett Festskrift til Birger Stuevold Lassen (1997) s 23 ff)

Lennart Lynge Andersen og Joslashrgen Noslashrgaard Aftaleloven med kom-mentarer (3 udg 1999)

Ole Andreasen mfl Pensionsbeskatningsloven (2 udg 2002)

Soslashren Bach Inddragelse af indbetalinger paring pensionskonti i penge-institutter under konkursmassen (Juristen 1997 s 74 ff)

A Drachmann Bentzon og Knud Christensen Lov om forsikrings-aftaler (2 udg 1952-54)

Betaelignkning nr 4191966 om beskatningen af pensionsordninger mv

Betaelignkning V nr 5011968 om Opsparing og kapitalforsikring i pen-sionsoslashjemed

161

Betaelignkning nr 9571982 om gaeligldsssanering

Betaelignkning nr 12931995 om fraskiltes pensionsret

O A Borum og Joslashrgen Trolle Lov om Borteblevne med kommen-tarer (1946)

O A Borum Stig Iuul og Otto Schlegel Baringndlaeligggelsesinstiuttet i dansk ret (1958)

Hans Jacob Bull (red) Ny forsikringsavtalelovgivning Et FAL fremover (1990)

Svend Danielsen Arveloven med kommentarer (4 udg 1997)

Henrik Dam mfl Skatteret ndash Arv og gave (2000)

Udkast til Lov om Forsikringsaftaler med tilhoslashrende Bemaeligrkninger (1925)

Merete Helle Hansen Pensionsordninger til fordel for samlevere ndash og andre paringroslashrende (TfS 19991218)

Moritz Hansen Skattebegunstigede pensionsordninger (1972)

Christen Boye Jacobsen mfl Bank- og sparekasseloven (1996)

J O Engholm Jacobsen Boafgiftsloven (1998)

Preben Lyngsoslash Dansk Forsikringsret (7 udg 1994) 8 udg 2003 ved Henning Joslashnsson og Lisbeth Kjaeligrgaard

Preben Lyngsoslash Forsikringsaftaleloven med kommentarer (4 udg 1992)

Mogens Munch mfl Konkursloven (9 udg 2001)

CC Munksgaard Nielsen Falrsquos begunstigelsesregler i kritisk belysning (FEST I (2000) s 121 ff


162

CC Munksgaard Nielsen Begunstigelsesinstituttet (2002)

CC Munksgaard Nielsen Uigenkaldelige begunstigelser retsgrund-lag (Hyldestskrift til Joslashrgen Noslashrgaard (2003) s 817 ff

Linda Nielsen Familieformueretten (1993)

NOU 198356 Lov om avtaler om personforsikring

Irene Noslashrgaard Joslashrgen Noslashrgaard og Peter Vesterdorf Arveret (3 udg 1998)

Irene Noslashrgaard Formueordninger mellem aeliggtefaeligller efter gennem-foslashrelsen af saeligrejereformen i 1990 ndash saeligrligt om aeliggtefaeligllers indbyrdes aftalemuligheder (2001)

Joslashrgen Noslashrgaard Indsaeligttelse af en begunstiget og dennes stilling over for trediemand (Studenterafhandlinger til Ugeskrift for Rets-vaeligsen 1967 s 179 ff)

Poul Olsen Opsparing i pensionsoslashjemed (1971)

Poul Olsen Pensionsbeskatningsloven mv (1990)

Rapport om pensionsrettigheders bevarelse ved separation og skils-misse (1988 og 1990)

Niels-Joslashrgen Kaj Petersen og Bue Skammelsen Bo- og gaveafgift (3 udg 1997)

Festskrift til Laurits Ringgaringrd (1989)

Knut S Selmer Oppnevnelse av begunstiget i livsforsikring (Nordisk Gjenklang Festskrift til Carl Jacob Arnholm (1969) s 741 ff)

Knut S Selmer Forsikringsavtaleloven med forarbeider (1990)

Michael Serup Generationsskifte Omstrukturering (2 udg 2004)


163

Ivan Soslashrensen Den private Syge- og Ulykkeforsikring (1990)

Ivan Soslashrensen Forsikringsret (3 udg 2002)

Ivan Soslashrensen Forsikringsaftaleloven med kommentarer (2000)

Joslashrgen Trolle Om fortolkningen af begunstigelsesklausuler jf forsik-ringsaftalelovens sect 105 (Festskrift til OABorum (1964) s 531 ff)

Henry Ussing Aftaler (3 udg 1950)

Henry Ussing Enkelte kontrakter (2 udg 1946)

Vibeke Vindeloslashv Ingrid Lund-Andersen og Linda Nielsen Retsstillin-gen for ugifte samlevende (1988)

Erik Werlauff Arv og skifte (5 udg 2004)


164

Stikordsregister

AAnbringelse af pensions-

midler 52afkald (paring begunstigelse) 67anvendelsesomraringde lovens 49

87arbejdsgiverordning 52 59 135arveloven 99 106Arvelovsudvalget 37arveretsforbrydelse 73 87arvinger 107f

BBegravelse 86begunstigelse - begreb 55 57f- den begunstigedes doslashd 117f- formkrav 77ff- fysiske personer 55 108- genkaldelighed 70f 89- navns naeligvnelse 53 58 142f- posthume 81ff- testamente 78f- tilbagekaldelse 71f 75ffboafgift 67bopaeliglskrav 115 142fborteblevne 98boslod 86 89ffboslashrn 53 59 106ff

CCondictio Indebiti 98

DDiskvalifi kation 73 107doslashdsboet 44

EEffektiv betaling 68Enkepensionsudvalget 28enkepensionsloven 28raquoEtiske Reglerlaquo 36

FFaldgrupper 42Forsikringsaftaleloven 14- bestemmelser der er saeligrlige

for denne lov 152ff- forholdet til 34 35Finansraringdet 16 29 60 130formaringlsbinding 25 50 110 130forsoslashrgelseselementet 56fortolkningsregler 59 99ff

GGebyr 85god skik ndash bekendtgoslashrelsen 36

62 76gruppelivsforsikring 60 79gruppelivsrepraeligsentanten 63gaeligldssanering 131

IIkrafttraeligden 139findekskontrakterindekskonti 25

50indsigelsesret 44f 86 93

165

KKapitalpension - gaeligldssanering 131- karakteristik 50f- lovgrundlag 50f- modregning i 68 130- normal udbetaling 52- ophaeligvelse i utide 52 53 57

70 123f 130- skattefradrag 41kapitalforsrikring 42konkurs 132kreditorforfoslashlgning 16 129f

148ff

LLegitimation 86 93livsarvinger 41f 44 99 106

MModregning 68 130f

NNavns naeligvnelse 53 115 142norsk forsikringsaftalelov 77

78 91raquonaeligrmeste paringroslashrendelaquo 37 43

53 76 99f 105 108 109f 140f

noslashdtestamente 71 84f

OOmstoslashdelse 132f

PPantsaeligtning 53 131papirloslashst aeliggteskab 41 43f 53 63

87 102 105 111f 142ff 147

pengeinstitut 54Pengeinstitutankenaeligvnet 61 65pensionsbeskatningsloven 7f

32 35 38ff 50 52 100 123 140ff

Pensionsbeskatningslovsud-valget 17f 25

pensionsraringdgivning 36 43 45 59 60 65 76f

posthume begunstigelser 81ffprivate ordninger 52

RRatepension (se ogsaring

kapitalpension) 39ff 49f 127f

registreret partnerskab 101renteforsikringsloven 15retsplejeloven 148fraringdgivning 36 43 45 59 60

65 76f

SSamlevendesamlever 41 43f

53 63 87 102 105 111f 142ff 147

samlevers livsarvinger 37 40 115 140f

selvbaringndlaeligggelse 15 16 27selvpensioneringskonti 25 49separationskilsmisse 22 30

36 73skattebegunstigelse 38ffstandardbegunstigelse 27 58

60 77 100stedboslashrn 41f 106stedboslashrns livsarvinger 41f 106

Stikordsregister

166

TTestamente 77f 93 107ftilvaeligkstret 117tvangsarvelod 72tvangsarvinger 44f 86 88 91

93

UUdlaeligg 148fudlaeliggsbeskyttelse 148fuigenkaldelighed 45 57 70ff

73 88 92f 120 122 124- betingelser

tidsbegraelignsning 45 73

raquoulovliglaquo begunstigelsesind-saeligttelse 53 86f 142f

uskiftet bo 67

AEligAEliggtefaeliglle 53 86f 88 99 101f

110fAEliggtefaeligllepensionsudvalget 30faeliggtefaeliglleskifte 20ff 30 79aeliggtepagt 79AEliggteskabsudvalget af 1957 20f

27

Stikordsregister

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Forord

Indhold

Forkortelser


Indledning

1 Retsstillingen foslashr pensionsbeskatningsloven

2 Pensionsbeskatningsloven og dennes forarbejder

3 AEliggteskabsudvalgets overvejelser

4 Den videre udvikling


6 Pensionsbeskatningsloven

7 Den parlamentariske gang (1996-loven)

8 Hvilke problemer har man loslashst

9 Udviklingen 1996-2004

10 Bogens systematik


Kommentar








Stikordsregister






Koslashbenhavn 2004
















Gads Forlag

Klosterstraeligde 9


Tlf 77 66 60 00

Fax 77 66 60 01

wwwgjellerupcom


ISBN 87-13-04921-6

5

Forord






Indhold

Forkortelser 8


Indledning 14












Kommentar 47









8

Forkortelser


B Byretsdom

















9










10





Lov nr 293

11














Lov nr 293

12









Lov nr 293

13











Lov nr 293

14

Indledning







15








Indledning

16














lovens sect 3




17















Indledning

18







































19











Indledning

20













21











ad 1

























Indledning

22




























23











Indledning

24










25

















vedkommendelaquo







Indledning

26




































27














lovfaeligste reglen












Indledning

28





















29

















i pengeinstitutter








Indledning

30















31
























sect 15 stk 2






Indledning

32















33










Indledning

34









pengeinstitutter











udbetalt





35











Indledning

36






Bogens systematik

37






Indledning

38









39







Indledning

40










41






Indledning

42







43




Indledning

44












45





KOMMENTAR

49

Kapitel 1









50






sect 1

51




52






sect 1

53






54













55

Kapitel 2










56






sect 2

57






58






sect 2

59






60






sect 2

61



















62










sect 2

63



1671994 6831994 7581994 91995 1521995 og 4101995 I sagerne

























64






















sect 2

65


















66











sect 2

67









68



stk 4











sect 2

69























70








[navnet]






sect 2

71





72













sect 2

73






74














sect 3

75











person erlaquo


76




sect 3

77







78














sect 3

79














80


























sect 3

81











82




















sect 3

83



















84







sect 3

85











86









sect 4

87



















blev frakendt

88






sect 4

89
















90






















i U 1998 B s 422



sect 4

91







92















vite om kravetlaquo







sect 4

93













i praksislaquo









94























sect 4

95





























nr 48941)


96






























hellip

sect 4

97

























98
























sect 5

99






100














sect 5

101



det ene barnlaquo






102
















hellip









sect 5

103



































104


































ophoslashrlaquo

sect 5

105











anden part















106










sect 5

107














108




















sect 5

109












heraf B


















110











sect 5

111




























112

























lignende forhold








sect 104 stk 2laquo

sect 5

113







foslashlgelaquo

En dommer udtalte















114




























sect 5

115






116








stiget












sect 6

117










118

















talelovens sect 110






sect 6

119












de to boslashrn












120












raquohelliphellip







sect 7

121
















122


























sect 8

123












124












sect 8

125













126















sect 10

127






















128












129

Kapitel 3














var baringndlagt

130






















sect 11

131








132
















sect 12

133








begunstigede


















134









sect 12

135






136






























sect 12

137
























bestemmelsen






139

Kapitel 4

Ikrafttraeligden mv








140










sect 14

141







142



















sect 14

143


















144






















helliphellip













sect 14

145


























146








sect 14

147




148

















sect 15

149
















150
























sect 16

151















152



KAPITALFORSIKRING








153









154











155








156





RENTEFORSIKRING



157


U 1942816 V 72 92

U 1947353 Oslash 70

U 1948469 H 72 92

U 1954462 H 76 85

U 1956391 Oslash 89 90

U 1957738 H 90


U 196259 H 89 90 98 101 107 110

U 1967889 Oslash 118 128

U 1968613 B 89 90 102

U 1971328 V 149

U1973375 Oslash 87

U 1974836 Oslash 110 118

NJA 197624 SvH 83

U 1976716 B 103

U 1977118 H 82

U 1978979 V 111

U 1979499 H 87

U 1980436 V 74

NRT 19801145 NoH 74

U 1981908 Oslash 92


U 1982195 V 89 103

NJA 1982390 SvH 83

U 1983121 H 87

U 1983774 V 78 98 108

U 1984219 Oslash 98 118 119

U 1985676 V 103

U 1985791 V 136

U 1986364 V 50 129

U 1986584 V 111

U 1986758 H 79 80 84 105

158


U 1987407 Oslash 149

TfS 1989 nr 361 Skd 41 58

TfS 1990 nr 18 B 69

U 1990218 H 63

U 1992517 A 94 119

U 1992545 Oslash 19 69

TfS 1993 nr 461 115

U 1993954 V 84 115

U 1993959 Oslash 84

FED 199443 V 72 92 114

U 1994309 V 72 92 114

FED 1994323 A 112

FED 19941140 A 91

FED 19941177 A 105

FED 19941377 V 95

U 199517 H 79 80 81

U 1995240 V 95

U 1995409 V 131

U 1995721 Oslash 131

FED 19951168 Oslash 108

FED 19951559 A 60

U 1996357 Oslash 131


U 1996823 V 131

FED 19961685 A 66

U 19971096 V 136

FED 1997500 V 137


U 1998115 V 131

U 1998169 Oslash 67 118

U 1998496 V 131

TfS 1998 nr 613 Skd 67

U 1998717 H 31

U 1998719 H 31

U 1998799 H 37 74 90 101 107 113

FED 19981117 V 112

U 19981545 H 131


159

U 19981549 H 131

U 19981715 V 37 79 101 112

T FA 1998446 Oslash 78 101 104

FED 19981557 V 150

U 1999298 V 150


FED 19991936 Oslash 80 113

FED 200012 V 114

T FA 2000129 Oslash 79 80 113

U 2000709 Oslash 79 80 113

U 2000959 V 114


U 20001638 Oslash 131

U 20002072 V 131


FED 20013 V 104

FED 200110 V 105

T FA 2001204 V 87

T FA 2001205 V 104

T FA 2001274 V 105

T FA 2001287 Oslash 105

FED 2001415 V 85

U 2001739 Oslash 136

U 20011914 V 136

U 20012372 H 150

FED 200222 Oslash 72 114


T FA 2002192 Oslash 72 105 114

T FA 2002480 Oslash 105 147


FED 20021445 Oslash 105

U 20021849 H 32 80


U 20032576 V 32 56 121 122

T FA 200450 V 32 56



160















161


















162

















163










164

Stikordsregister














165



148ff


MModregning 68 130f



53 76 99f 105 108 109f 140f




87 102 105 111f 142ff 147


32 35 38ff 50 52 100 123 140ff







65 76f


53 63 87 102 105 111f 142ff 147





Stikordsregister

166


93


73 88 92f 120 122 124- betingelser



uskiftet bo 67



27

Stikordsregister

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Forord

Indhold

Forkortelser


Indledning












Kommentar








Stikordsregister
















Gads Forlag

Klosterstraeligde 9


Tlf 77 66 60 00

Fax 77 66 60 01

wwwgjellerupcom


ISBN 87-13-04921-6

5

Forord






Indhold

Forkortelser 8


Indledning 14












Kommentar 47









8

Forkortelser


B Byretsdom

















9










10





Lov nr 293

11














Lov nr 293

12









Lov nr 293

13











Lov nr 293

14

Indledning







15








Indledning

16














lovens sect 3




17















Indledning

18







































19











Indledning

20













21











ad 1

























Indledning

22




























23











Indledning

24










25

















vedkommendelaquo







Indledning

26




































27














lovfaeligste reglen












Indledning

28





















29

















i pengeinstitutter








Indledning

30















31
























sect 15 stk 2






Indledning

32















33










Indledning

34









pengeinstitutter











udbetalt





35











Indledning

36






Bogens systematik

37






Indledning

38









39







Indledning

40










41






Indledning

42







43




Indledning

44












45





KOMMENTAR

49

Kapitel 1









50






sect 1

51




52






sect 1

53






54













55

Kapitel 2










56






sect 2

57






58






sect 2

59






60






sect 2

61



















62










sect 2

63



1671994 6831994 7581994 91995 1521995 og 4101995 I sagerne

























64






















sect 2

65


















66











sect 2

67









68



stk 4











sect 2

69























70








[navnet]






sect 2

71





72













sect 2

73






74














sect 3

75











person erlaquo


76




sect 3

77







78














sect 3

79














80


























sect 3

81











82




















sect 3

83



















84







sect 3

85











86









sect 4

87



















blev frakendt

88






sect 4

89
















90






















i U 1998 B s 422



sect 4

91







92















vite om kravetlaquo







sect 4

93













i praksislaquo









94























sect 4

95





























nr 48941)


96






























hellip

sect 4

97

























98
























sect 5

99






100














sect 5

101



det ene barnlaquo






102
















hellip









sect 5

103



































104


































ophoslashrlaquo

sect 5

105











anden part















106










sect 5

107














108




















sect 5

109












heraf B


















110











sect 5

111




























112

























lignende forhold








sect 104 stk 2laquo

sect 5

113







foslashlgelaquo

En dommer udtalte















114




























sect 5

115






116








stiget












sect 6

117










118

















talelovens sect 110






sect 6

119












de to boslashrn












120












raquohelliphellip







sect 7

121
















122


























sect 8

123












124












sect 8

125













126















sect 10

127






















128












129

Kapitel 3














var baringndlagt

130






















sect 11

131








132
















sect 12

133








begunstigede


















134









sect 12

135






136






























sect 12

137
























bestemmelsen






139

Kapitel 4

Ikrafttraeligden mv








140










sect 14

141







142



















sect 14

143


















144






















helliphellip













sect 14

145


























146








sect 14

147




148

















sect 15

149
















150
























sect 16

151















152



KAPITALFORSIKRING








153









154











155








156





RENTEFORSIKRING



157


U 1942816 V 72 92

U 1947353 Oslash 70

U 1948469 H 72 92

U 1954462 H 76 85

U 1956391 Oslash 89 90

U 1957738 H 90


U 196259 H 89 90 98 101 107 110

U 1967889 Oslash 118 128

U 1968613 B 89 90 102

U 1971328 V 149

U1973375 Oslash 87

U 1974836 Oslash 110 118

NJA 197624 SvH 83

U 1976716 B 103

U 1977118 H 82

U 1978979 V 111

U 1979499 H 87

U 1980436 V 74

NRT 19801145 NoH 74

U 1981908 Oslash 92


U 1982195 V 89 103

NJA 1982390 SvH 83

U 1983121 H 87

U 1983774 V 78 98 108

U 1984219 Oslash 98 118 119

U 1985676 V 103

U 1985791 V 136

U 1986364 V 50 129

U 1986584 V 111

U 1986758 H 79 80 84 105

158


U 1987407 Oslash 149

TfS 1989 nr 361 Skd 41 58

TfS 1990 nr 18 B 69

U 1990218 H 63

U 1992517 A 94 119

U 1992545 Oslash 19 69

TfS 1993 nr 461 115

U 1993954 V 84 115

U 1993959 Oslash 84

FED 199443 V 72 92 114

U 1994309 V 72 92 114

FED 1994323 A 112

FED 19941140 A 91

FED 19941177 A 105

FED 19941377 V 95

U 199517 H 79 80 81

U 1995240 V 95

U 1995409 V 131

U 1995721 Oslash 131

FED 19951168 Oslash 108

FED 19951559 A 60

U 1996357 Oslash 131


U 1996823 V 131

FED 19961685 A 66

U 19971096 V 136

FED 1997500 V 137


U 1998115 V 131

U 1998169 Oslash 67 118

U 1998496 V 131

TfS 1998 nr 613 Skd 67

U 1998717 H 31

U 1998719 H 31

U 1998799 H 37 74 90 101 107 113

FED 19981117 V 112

U 19981545 H 131


159

U 19981549 H 131

U 19981715 V 37 79 101 112

T FA 1998446 Oslash 78 101 104

FED 19981557 V 150

U 1999298 V 150


FED 19991936 Oslash 80 113

FED 200012 V 114

T FA 2000129 Oslash 79 80 113

U 2000709 Oslash 79 80 113

U 2000959 V 114


U 20001638 Oslash 131

U 20002072 V 131


FED 20013 V 104

FED 200110 V 105

T FA 2001204 V 87

T FA 2001205 V 104

T FA 2001274 V 105

T FA 2001287 Oslash 105

FED 2001415 V 85

U 2001739 Oslash 136

U 20011914 V 136

U 20012372 H 150

FED 200222 Oslash 72 114


T FA 2002192 Oslash 72 105 114

T FA 2002480 Oslash 105 147


FED 20021445 Oslash 105

U 20021849 H 32 80


U 20032576 V 32 56 121 122

T FA 200450 V 32 56



160















161


















162

















163










164

Stikordsregister














165



148ff


MModregning 68 130f



53 76 99f 105 108 109f 140f




87 102 105 111f 142ff 147


32 35 38ff 50 52 100 123 140ff







65 76f


53 63 87 102 105 111f 142ff 147





Stikordsregister

166


93


73 88 92f 120 122 124- betingelser



uskiftet bo 67



27

Stikordsregister

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Forord

Indhold

Forkortelser


Indledning












Kommentar








Stikordsregister

5

Forord






Indhold

Forkortelser 8


Indledning 14












Kommentar 47









8

Forkortelser


B Byretsdom

















9










10





Lov nr 293

11














Lov nr 293

12









Lov nr 293

13











Lov nr 293

14

Indledning







15








Indledning

16














lovens sect 3




17















Indledning

18







































19











Indledning

20













21











ad 1

























Indledning

22




























23











Indledning

24










25

















vedkommendelaquo







Indledning

26




































27














lovfaeligste reglen












Indledning

28





















29

















i pengeinstitutter








Indledning

30















31
























sect 15 stk 2






Indledning

32















33










Indledning

34









pengeinstitutter











udbetalt





35











Indledning

36






Bogens systematik

37






Indledning

38









39







Indledning

40










41






Indledning

42







43




Indledning

44












45





KOMMENTAR

49

Kapitel 1









50






sect 1

51




52






sect 1

53






54













55

Kapitel 2










56






sect 2

57






58






sect 2

59






60






sect 2

61



















62










sect 2

63



1671994 6831994 7581994 91995 1521995 og 4101995 I sagerne

























64






















sect 2

65


















66











sect 2

67









68



stk 4











sect 2

69























70








[navnet]






sect 2

71





72













sect 2

73






74














sect 3

75











person erlaquo


76




sect 3

77







78














sect 3

79














80


























sect 3

81











82




















sect 3

83



















84







sect 3

85











86









sect 4

87



















blev frakendt

88






sect 4

89
















90






















i U 1998 B s 422



sect 4

91







92















vite om kravetlaquo







sect 4

93













i praksislaquo









94























sect 4

95





























nr 48941)


96






























hellip

sect 4

97

























98
























sect 5

99






100














sect 5

101



det ene barnlaquo






102
















hellip









sect 5

103



































104


































ophoslashrlaquo

sect 5

105











anden part















106










sect 5

107














108




















sect 5

109












heraf B


















110











sect 5

111




























112

























lignende forhold








sect 104 stk 2laquo

sect 5

113







foslashlgelaquo

En dommer udtalte















114




























sect 5

115






116








stiget












sect 6

117










118

















talelovens sect 110






sect 6

119












de to boslashrn












120












raquohelliphellip







sect 7

121
















122


























sect 8

123












124












sect 8

125













126















sect 10

127






















128












129

Kapitel 3














var baringndlagt

130






















sect 11

131








132
















sect 12

133








begunstigede


















134









sect 12

135






136






























sect 12

137
























bestemmelsen






139

Kapitel 4

Ikrafttraeligden mv








140










sect 14

141







142



















sect 14

143


















144






















helliphellip













sect 14

145


























146








sect 14

147




148

















sect 15

149
















150
























sect 16

151















152



KAPITALFORSIKRING








153









154











155








156





RENTEFORSIKRING



157


U 1942816 V 72 92

U 1947353 Oslash 70

U 1948469 H 72 92

U 1954462 H 76 85

U 1956391 Oslash 89 90

U 1957738 H 90


U 196259 H 89 90 98 101 107 110

U 1967889 Oslash 118 128

U 1968613 B 89 90 102

U 1971328 V 149

U1973375 Oslash 87

U 1974836 Oslash 110 118

NJA 197624 SvH 83

U 1976716 B 103

U 1977118 H 82

U 1978979 V 111

U 1979499 H 87

U 1980436 V 74

NRT 19801145 NoH 74

U 1981908 Oslash 92


U 1982195 V 89 103

NJA 1982390 SvH 83

U 1983121 H 87

U 1983774 V 78 98 108

U 1984219 Oslash 98 118 119

U 1985676 V 103

U 1985791 V 136

U 1986364 V 50 129

U 1986584 V 111

U 1986758 H 79 80 84 105

158


U 1987407 Oslash 149

TfS 1989 nr 361 Skd 41 58

TfS 1990 nr 18 B 69

U 1990218 H 63

U 1992517 A 94 119

U 1992545 Oslash 19 69

TfS 1993 nr 461 115

U 1993954 V 84 115

U 1993959 Oslash 84

FED 199443 V 72 92 114

U 1994309 V 72 92 114

FED 1994323 A 112

FED 19941140 A 91

FED 19941177 A 105

FED 19941377 V 95

U 199517 H 79 80 81

U 1995240 V 95

U 1995409 V 131

U 1995721 Oslash 131

FED 19951168 Oslash 108

FED 19951559 A 60

U 1996357 Oslash 131


U 1996823 V 131

FED 19961685 A 66

U 19971096 V 136

FED 1997500 V 137


U 1998115 V 131

U 1998169 Oslash 67 118

U 1998496 V 131

TfS 1998 nr 613 Skd 67

U 1998717 H 31

U 1998719 H 31

U 1998799 H 37 74 90 101 107 113

FED 19981117 V 112

U 19981545 H 131


159

U 19981549 H 131

U 19981715 V 37 79 101 112

T FA 1998446 Oslash 78 101 104

FED 19981557 V 150

U 1999298 V 150


FED 19991936 Oslash 80 113

FED 200012 V 114

T FA 2000129 Oslash 79 80 113

U 2000709 Oslash 79 80 113

U 2000959 V 114


U 20001638 Oslash 131

U 20002072 V 131


FED 20013 V 104

FED 200110 V 105

T FA 2001204 V 87

T FA 2001205 V 104

T FA 2001274 V 105

T FA 2001287 Oslash 105

FED 2001415 V 85

U 2001739 Oslash 136

U 20011914 V 136

U 20012372 H 150

FED 200222 Oslash 72 114


T FA 2002192 Oslash 72 105 114

T FA 2002480 Oslash 105 147


FED 20021445 Oslash 105

U 20021849 H 32 80


U 20032576 V 32 56 121 122

T FA 200450 V 32 56



160















161


















162

















163










164

Stikordsregister














165



148ff


MModregning 68 130f



53 76 99f 105 108 109f 140f




87 102 105 111f 142ff 147


32 35 38ff 50 52 100 123 140ff







65 76f


53 63 87 102 105 111f 142ff 147





Stikordsregister

166


93


73 88 92f 120 122 124- betingelser



uskiftet bo 67



27

Stikordsregister

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Forord

Indhold

Forkortelser


Indledning












Kommentar








Stikordsregister

Indhold

Forkortelser 8


Indledning 14












Kommentar 47









8

Forkortelser


B Byretsdom

















9










10





Lov nr 293

11














Lov nr 293

12









Lov nr 293

13











Lov nr 293

14

Indledning







15








Indledning

16














lovens sect 3




17















Indledning

18







































19











Indledning

20













21











ad 1

























Indledning

22




























23











Indledning

24










25

















vedkommendelaquo







Indledning

26




































27














lovfaeligste reglen












Indledning

28





















29

















i pengeinstitutter








Indledning

30















31
























sect 15 stk 2






Indledning

32















33










Indledning

34









pengeinstitutter











udbetalt





35











Indledning

36






Bogens systematik

37






Indledning

38









39







Indledning

40










41






Indledning

42







43




Indledning

44












45





KOMMENTAR

49

Kapitel 1









50






sect 1

51




52






sect 1

53






54













55

Kapitel 2










56






sect 2

57






58






sect 2

59






60






sect 2

61



















62










sect 2

63



1671994 6831994 7581994 91995 1521995 og 4101995 I sagerne

























64






















sect 2

65


















66











sect 2

67









68



stk 4











sect 2

69























70








[navnet]






sect 2

71





72













sect 2

73






74














sect 3

75











person erlaquo


76




sect 3

77







78














sect 3

79














80


























sect 3

81











82




















sect 3

83



















84







sect 3

85











86









sect 4

87



















blev frakendt

88






sect 4

89
















90






















i U 1998 B s 422



sect 4

91







92















vite om kravetlaquo







sect 4

93













i praksislaquo









94























sect 4

95





























nr 48941)


96






























hellip

sect 4

97

























98
























sect 5

99






100














sect 5

101



det ene barnlaquo






102
















hellip









sect 5

103



































104


































ophoslashrlaquo

sect 5

105











anden part















106










sect 5

107














108




















sect 5

109












heraf B


















110











sect 5

111




























112

























lignende forhold








sect 104 stk 2laquo

sect 5

113







foslashlgelaquo

En dommer udtalte















114




























sect 5

115






116








stiget












sect 6

117










118

















talelovens sect 110






sect 6

119












de to boslashrn












120












raquohelliphellip







sect 7

121
















122


























sect 8

123












124












sect 8

125













126















sect 10

127






















128












129

Kapitel 3














var baringndlagt

130






















sect 11

131








132
















sect 12

133








begunstigede


















134









sect 12

135






136






























sect 12

137
























bestemmelsen






139

Kapitel 4

Ikrafttraeligden mv








140










sect 14

141







142



















sect 14

143


















144






















helliphellip













sect 14

145


























146








sect 14

147




148

















sect 15

149
















150
























sect 16

151















152



KAPITALFORSIKRING








153









154











155








156





RENTEFORSIKRING



157


U 1942816 V 72 92

U 1947353 Oslash 70

U 1948469 H 72 92

U 1954462 H 76 85

U 1956391 Oslash 89 90

U 1957738 H 90


U 196259 H 89 90 98 101 107 110

U 1967889 Oslash 118 128

U 1968613 B 89 90 102

U 1971328 V 149

U1973375 Oslash 87

U 1974836 Oslash 110 118

NJA 197624 SvH 83

U 1976716 B 103

U 1977118 H 82

U 1978979 V 111

U 1979499 H 87

U 1980436 V 74

NRT 19801145 NoH 74

U 1981908 Oslash 92


U 1982195 V 89 103

NJA 1982390 SvH 83

U 1983121 H 87

U 1983774 V 78 98 108

U 1984219 Oslash 98 118 119

U 1985676 V 103

U 1985791 V 136

U 1986364 V 50 129

U 1986584 V 111

U 1986758 H 79 80 84 105

158


U 1987407 Oslash 149

TfS 1989 nr 361 Skd 41 58

TfS 1990 nr 18 B 69

U 1990218 H 63

U 1992517 A 94 119

U 1992545 Oslash 19 69

TfS 1993 nr 461 115

U 1993954 V 84 115

U 1993959 Oslash 84

FED 199443 V 72 92 114

U 1994309 V 72 92 114

FED 1994323 A 112

FED 19941140 A 91

FED 19941177 A 105

FED 19941377 V 95

U 199517 H 79 80 81

U 1995240 V 95

U 1995409 V 131

U 1995721 Oslash 131

FED 19951168 Oslash 108

FED 19951559 A 60

U 1996357 Oslash 131


U 1996823 V 131

FED 19961685 A 66

U 19971096 V 136

FED 1997500 V 137


U 1998115 V 131

U 1998169 Oslash 67 118

U 1998496 V 131

TfS 1998 nr 613 Skd 67

U 1998717 H 31

U 1998719 H 31

U 1998799 H 37 74 90 101 107 113

FED 19981117 V 112

U 19981545 H 131


159

U 19981549 H 131

U 19981715 V 37 79 101 112

T FA 1998446 Oslash 78 101 104

FED 19981557 V 150

U 1999298 V 150


FED 19991936 Oslash 80 113

FED 200012 V 114

T FA 2000129 Oslash 79 80 113

U 2000709 Oslash 79 80 113

U 2000959 V 114


U 20001638 Oslash 131

U 20002072 V 131


FED 20013 V 104

FED 200110 V 105

T FA 2001204 V 87

T FA 2001205 V 104

T FA 2001274 V 105

T FA 2001287 Oslash 105

FED 2001415 V 85

U 2001739 Oslash 136

U 20011914 V 136

U 20012372 H 150

FED 200222 Oslash 72 114


T FA 2002192 Oslash 72 105 114

T FA 2002480 Oslash 105 147


FED 20021445 Oslash 105

U 20021849 H 32 80


U 20032576 V 32 56 121 122

T FA 200450 V 32 56



160















161


















162

















163










164

Stikordsregister














165



148ff


MModregning 68 130f



53 76 99f 105 108 109f 140f




87 102 105 111f 142ff 147


32 35 38ff 50 52 100 123 140ff







65 76f


53 63 87 102 105 111f 142ff 147





Stikordsregister

166


93


73 88 92f 120 122 124- betingelser



uskiftet bo 67



27

Stikordsregister

Omslag

Forside

Titelside

Kolofon

Forord

Indhold

Forkortelser


Indledning












Kommentar








Stikordsregister

Begunstigelse i pension og forsikring - ku

Documents

Transcript of Begunstigelse i pension og forsikring - ku