Forandringsprocesser i udsatte boligområder

Boligdagen 2017

Forskningsprojekt finansieret af Realdania som indspil til Boligliv i Balance

F o r s k e r M a r i e S t e n d e r , p r o f e s s o r C l a u s B e c h - D a n i e l s e n , S t a t e n s B y g g e f o r s k n i n g s i n s t i t u t , Å l b o r g U n i v e r s i t e t

1

2

3 6

5

4 7

8 1) Park Hill, Sheffield

2) Gaardsten, Göteborg

3) Kohlenkit, Amsterdam

4) East Plaza, San Francisco

5) Ballymun, Dublin

6) Leinefelde Worbis, Tyskland

7) Sant Roc, Barcelona

8) La Duchère, Lyon

Internationale casestudier

1

3

5 6

4

2

1) Superkilen / Mjølnerparken, København

2) Multibanen / Vapnagård, Helsingør

3) Gyldenrisparken, Amager

4) Ådalen / Engen, Struer

5) Finlandsparken, Vejle

6) Vejleåparken, Ishøj

Danske casestudier

1

Arkitektonisk opgradering

1. Arkitektonisk opgradering

Hvad er problemet?

• Fysisk nedslidning og byggeskader

• Skala

• Ensartet arkitektur

• Ensidig logik – en fortælling

Hvad kan gøres?

• Nye overfrakker

• Tilføre basale arkitektoniske kvaliteter frem for overfladisk forskønnelse

• Mangfoldighed: Variation / kvalitet

Hvad kan det?

• Øge beboernes stolthed og tilfredshed

• Forbedre boligområdets omdømme og konkurrenceevne

1. Arkitektonisk opgradering

2

Bearbejdede kantzoner

2. Bearbejdede kantzoner

Hvad er problemet?

• Brat og uformidlet overgang mellem uderum og bygninger

• Bygningsnære uderum bliver

mennesketomme - en livsløs buffer, som ingen benytter og ingen føler ejerskab til

Hvad kan gøres?

• Skabe halvprivate zoner

• Forarealer omkring indgangspartier

• Private haver på altansiden

Hvad kan det?

• Øge trygheden og skabe ejerskab

• Skabe mødesteder - grundlag for naboskab og fællesskab

• Sted og timing afgørende

• Give mulighed for personlig prægning i uderummene

2. Bearbejdede kantzoner

3

Opdelte uderum

3. Opdelte uderum

Hvad er problemet?

• Store og anonyme uderum – det der egentlig er bebyggelsernes fornemste ressource opleves mange steder som et ingenmandsland

Hvad kan gøres?

• Opdel uderummene i mindre dele – både rumligt og visuelt

• Definere uderummene til forskellige funktioner og særlige brugere

• Indtænk det danske klima

Hvad kan det?

• Øge brugen af friarealerne og skabe liv i området

• Skabe grundlag for nye fællesskaber – alle steder skal ikke være for alle

3. Opdelte uderum

4

Nedrivning

4. Nedrivning

Hvad er problemet?

• Byggeteknik

• Sociale problemer og stigmatisering

• Arkitektoniske problemer

• Bymæssige problemer

Hvad kan gøres?

• Total bortsprængning

• Nedrivning af enkelte boligblokke

• Delvis nedrivning af boligblokke

Hvad kan det?

• Reducere antallet af lejemål

• Nedbryde skala

• Give muligheden for at ‘starte på en frisk’

4. Nedrivning

Hvad kan det?

• Reducere antallet af lejemål

• Nedbryde skala

• Give muligheden for at ‘starte på en frisk’

4. Nedrivning

Hvad kan det

• Reducere antallet af lejemål

• Nedbryde skala

• Give muligheden for at ‘starte på en frisk’

4. Nedrivning

5

Nye boligtyper

5. Nye boligtyper

Hvad er problemet?

• Et ensartet udbud af boliger

• – ens boligtype, boligstandard, prisniveau, ejerform, osv.

• Det giver ensidig beboersammensætning

• Manglende personlig identifikation

Hvad kan gøres?

• Fortætning med nye boligtyper / ejerformer

• Sammenlægning af boliger

• Skabe tilgængelighed

• Midlertidige boliger

Hvad kan det?

• Tiltrække ressourcestærke beboere

• Holde på eksisterende beboere

5. Nye boligtyper

6

Infrastrukturelle forbindelser

6. Infrastrukturelle forbindelser

Hvad er problemet?

• Trafiksepareringens paradoksale bagside - utryghed

• Boligområderne slår ring omkring sig - bymæssig isolation. Både fysisk og socialt…

Hvad kan gøres?

• Føre nye veje og stier gennem området

• Offentlig transport

Hvad kan det?

• Koble boligområdet op på omkringliggende by

- Gårdsten

• Skabe udveksling med beboere fra nabobebyggelser

- Gyldenrisparken viser, at det er muligt

6. Infrastrukturelle forbindelser

Beboere fra naboområdet

Beboere i Gyldenrisparken

7

Åbning af randzonen

7. Åbning af randzonen

Hvad er problemet?

• Enklave-præg • Udefrakommende kommer ikke ind • Forværret image

Hvad kan gøres?

• Bearbejdning af hegn, kløfter og volde • Åbninger i bebyggelser som danner mur

mod omgivelser • Etablering af nye rekreative parkområder,

aktivitetsmuligheder og stisystemer i randzonen

Hvad kan det?

• Flette området bedre sammen med omgivelserne

• Bryde den enklave-lignende fremtoning

• Invitere naboer og andre udefra ind

7. Åbning af randzonen

8

Nye funktioner

Hvad er problemet?

• Monofunktionalitet og oplevelsesmæssige mangler

• Kun beboere færdes i området

• Ønske om butikker, men manglende købekraft

Hvad kan gøres?

• Ny detailhandel eller revitalisering af eksisterende butikscentre

• Bokaler – kombinationer af bolig og erhverv

• Arbejdspladser og services – kontorer, sundheds- og plejecentre, institutioner

8. Nye funktioner

Hvad kan det?

• Skabe mere byliv og tryghed i området

• Tiltrække flere hverdags-brugere, så flere kender området

• Skabe lokale jobs og services

8. Nye funktioner

9

Nye attraktioner

Hvad er problemet?

• Monofunktionalitet

• Området kun kendt som ghetto

Hvad kan gøres?

• Kultur-, sports- og fritidsfaciliteter, der kan skabe en lokal, regional eller national destination

• Spændende byrum med forskellige aktivitetsmuligheder – i eller på kanten af området

9. Nye attraktioner

Hvad kan det?

• Tiltrække nye typer af brugere

• Skabe mere byliv og tryghed i området

• Skabe lokal stolthed og evt. arbejdspladser

• Medvirke til at ændre stedets image – og gøre stedet kendt som andet end et udsat område

9. Nye attraktioner

10

Nye fællesskaber

10. Nye fællesskaber

Hvad er problemet? • Det der er for alle, risikerer at blive

for ingen • Vanskeligheder med at tiltrække

nye beboere og brugere Hvad kan gøres? • Etablering af bofællesskaber • Faciliteter for særlige

interessegrupper – adskilt i rum eller tid

• Sociale tilbud som også kan tiltrække udefrakommende

10. Nye fællesskaber

Hvad kan det?

• Fremme fællesskab og engagement

• Tiltrække nye beboer- og brugergrupper

• Skabe kontakt mellem boligområde og naboer

11

Navneskift og imagetiltag

Hvad er problemet? • Dårligt image har selvforstærkende effekt • Svært at tiltrække og fastholde nye beboere • Stigmatisering af eksisterende beboere Hvad kan gøres? • Skifte bebyggelsens navn – evt. i

forbindelse med opdeling • Brandingtiltag og egne medier • Samarbejde med presse og uddanne

beboerdemokrater til pressehåndtering • Events og fysiske tiltag, der inviterer

borgere fra resten af byen ind • Samarbejde med kunstnere

11. Navneskift og imagetiltag

Hvad kan det?

• Skabe et bedre image udadtil

• Give mere stolthed indadtil, dog nogle gange vanskeligt for oprindelige beboere

9. Navneskift og imagetiltag

12

Koblinger af fysiske og sociale indsatser

Hvad er problemet?

• Sociale problemer kan ikke bygges væk

• Renoveringer er stressende for sårbare beboere, og kan give konflikt

• Forankring af indsatserne

Hvad kan gøres?

• Opsøgende inddragelse og involvering af lokale aktører

• Jobs og praktikpladser i forbindelse med omdannelse

• Kobling af driftsopgaver med sociale hensyn som tryghed og lokal jobskabelse

• Lommepengejobs og sommerferiejobs

• Understøtte lokale butiks- og servicefaciliteter

9. Kobling af fysiske og sociale indsatser

Hvad kan det?

• Fremme tryghed, ejerskab og stolthed blandt beboere

• Skabe uddannelses og jobmuligheder

• Understøtte fællesskab, foreningsliv og byliv

9. Kobling af fysiske og sociale indsatser

• Hvad virker så? Det kommer an på, om det er området eller beboerne vi kigger på…

• Mere mangfoldighed og socialt mix er centralt – men pas på de svageste ikke blot skubbes til næste område!

• Sammenhæng med omgivelserne er vigtigt – også for den omkringliggende by. Kræver der er noget ”at komme efter” samt strategisk samarbejde mellem aktører

• Timing, kontekst og beliggenhed – samme opskrift virker ikke alle steder!

• Grundlæggende og gennemgribende indsatser nødvendige – både fysiske og sociale, og især koblingen mellem de to

• Det lange, seje træk!

Konklusioner på tværs