FOR JORDEMODERFORENINGEN · Kommunernes Landsforening er mål, som har været beskrevet i...

• En beretning er en status over en for-enings liv og virke, indsatser, succeser, fiaskoer og det, der ligger indimellem. Alt sammen forhold, der har betydning for medlemmerne. Sådan er det også med denne beretning for Jordemo-derforeningens virke i perioden 2012-2014.

Jordemoderforeningen er et kollektiv. Et kollektiv, der består af studerende og autoriserede jordemødre, som trods stor forskellighed i tilgang til jordemo-derlivet og svangreomsorgen, såvel som placering på arbejdsmarkedet, har valgt at stå sammen om at udvikle professi-onen og varetage både individuelle og kollektive interesser.

Beretningen gør status og inviterer til, at alle medlemmer blander sig i debat-ten. Hvordan er det gået for os i kol-lektivet de sidste to år? Er det de rig-tige prioriteter? Er der noget i kursen, som skal korrigeres? For selv om det er en status over de sidste to år, så er det også en status, som peger fremad. Og har du holdninger til dit jordemoderliv og holdninger til, hvordan vi kollektivt skal arbejde med det og sammen skabe bedre rammer for, at den enkelte kan udfolde sig? Ja, så er det op til kongres-sen og på kongressen, at du skal invol-vere dig. Det er på kongressen, vi kol-lektivt bliver enige om, hvad der skal prioriteres i den kommende periode – og det starter med denne beretning.

Målene nåsSiden foråret 2009 er meget arbejde i Jordemoderforeningens regi sat ind i en strategisk ramme. Det er strateginota-tet, som konkret styrer arbejdet og pri-oriteringerne i hovedbestyrelsen, kred-sene og i sekretariatet. Kongressen i 2012 besluttede således også en række nye mål og indsatsområder, som der er blevet arbejdet med.

Overordnet gælder for kongresperio-den, at det har været en periode, hvor vi har kunnet høste frugterne af det lang-sigtede strategiske arbejde på en række områder. En kandidatuddannelse, et professorat og en overenskomst med Kommunernes Landsforening er mål, som har været beskrevet i strategino-tatet siden 2009. Dermed er det også områder, som der er arbejdet strategisk og vedholdende med lige siden. Kandi-datuddannelsen er i hus, og de første 30 studerende har søgt ind på uddannel-sen med start i efteråret 2014. De første drøftelser fandt sted mellem Syddansk Universitet og Jordemoderforeningen i 2009, og det viser, at det er det lange seje træk, som giver resultaterne. Sam-tidig har vi også fået den første profes-sor i jordemodervidenskab, et professo-rat besat af jordemoder, cand.scient.san, ph.d. Ellen Aagaard Nøhr. Tillykke til hende og os alle sammen med, at vi nu kan se frugterne af en mangeårig ind-sats, som er blevet understøttet med de

to procent af kontingentet, som hvert år går til Forsknings- og udviklingsbe-holdningen. Mange jordemødre, der er gået forskningsvejen, har fået deres før-ste eller vigtige støtte gennem deres jor-demoderkollegers støtte. Det har været en værdifuld proces, jordemoderprofes-sionen har fået mere gennemslagskraft, og vi har fået betydningsfuld forskning, som kommer alle jordemødre og vores borgere/patienter til gavn. Med profes-soratet er der et endnu bedre funda-ment at bygge videre på. Det vil blive uddybet senere i beretningen og på kongressen.

Flere jobJobskabelse har været et helt centralt indsatsområde igennem flere år, såle-des også i den forgangne kongresperi-ode. Det er et tilbagevendende tema på samtlige hovedbestyrelsesmøder og på kredsmøderne. Det er over de sene-ste år lykkedes at øge antallet af fuld-tidsstillinger i regionerne med mere end 30 procent. Udvidelsen af job til jor-demødre i regionerne ligger i forlæn-gelse af den daværende regerings tre-partsaftale fra 2007, hvor man udvidede optaget af studerende på de tre jorde-moderuddannelser. Intentionen var, at de flere jordemødre kunne aflaste den mangel på andre faggrupper, som man på daværende tidspunkt havde og for-ventede ville fortsætte. Eftertiden har

BERETNING

FOR JORDEMODERFORENINGEN

2012-2014 (juni 2012-juni 2014)

20 TIDSSKRIFT FOR JORDEMØDRE 6 / 2014

6 / 2014 TIDSSKRIFT FOR JORDEMØDRE 21

BERETNING 2012-2014BERETNING 2012-2014

DEBATTEN ER ÅBENBeretningen er hovedbestyrelsens beskrivelse af aktiviteter og resultater af Jordemoderforeningens virke fra juni 2012 til juni 2014. Beretningen lægger op til debatten på forenin-gens kongres, der finder sted den 3. november 2014 (se side 45). Forslag til kongressen skal være foreningens sekretariat i hænde senest den 20. september.

ILL

US

TR

AT

ION

: MA

RK

AIR

S


vist, at stillingerne ikke er kommet af sig selv. Det har været nødvendigt for både Danske Regioner og Jordemoderforenin-gen at tydeliggøre de kompetencer, som jordemødre besidder. Kompetencer, som rækker langt ud over arbejdet i konsulta-tioner og på fødegangene. Imidlertid er det også tilbagemeldingerne fra fødegan-gene, at der her er blevet ansat flere jor-demødre. Det er der flere årsager til. En af dem er, at med langt flere jordemødre er det ikke længere nødvendigt at trække så hårdt på jordemødres overarbejde. Med andre ord er en del overarbejde blevet konverteret til faste stillinger. En anden vigtig faktor er gennemslaget for kvali-tetsindikatoren, der siger, at der skal være fast tilstedeværelse af jordemoder til fø-dende i aktiv fødsel.

Det er imidlertid ikke kun i regionerne, at der er blevet ansat flere jordemødre. I sidste kongresperiode besluttede Sy-geforsikringen ’danmark’, at der fra 1. januar 2012 skulle være støtte til pri-vate jordemoderydelser. Muligheden for støtte til jordemoderydelser har indi-rekte været en støtte til de jordemødre, der har valgt at praktisere på det private marked. Men det er også en anerkendelse af lige netop de særlige ydelser, som kun jordemødre kan yde i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel. Tilbagemel-dingerne fra Sygeforsikringen ’danmark’ og de privatpraktiserende jordemødre er, at der er stadig flere, som gør brug af deres medlemskab hos ’danmark’ til at købe private jordemoderydelser. Det er til gavn for beskæftigelsen og indtje-ningen hos de privatpraktiserende jor-demødre.

I 2013 lykkedes det – med støtte fra Sundhedskartellet, med to tidligere over-enskomsters forarbejde – og efter mange besøg hos borgmestre i det ganske land – at få en overenskomst med Kommuner-nes Landsforening (KL). Hermed er der fra KL’s side en klar anerkendelse af, at man i fremtiden får brug for at have jor-demødre med i den kommunale palet. I skrivende stund er aftalen ved at blive implementeret. Det indebærer blandt andet, at KL og Jordemoderforeningen laver en fælles informationskampagne med fokus på, hvad man kan bruge jor-demødre til. På den baggrund skulle der gerne snart udvikles jobmuligheder for jordemødre i alle landets kommuner.

Et helt andet indsatsområde, hvor der i den forløbne kongresperiode er kom-met konkrete jordemoderstillinger, er indenfor initiativer til nedbringelse af det graviditetsbetingede sygefravær. Det er en problemstilling, som Jordemoder-foreningen har arbejdet med siden 2009. Især efter 2010, hvor Socialforsknings-instituttet (SFI) udgav en stor rapport, der påviste, at gravide i Danmark i gen-nemsnit har 48 sygedage før barselor-loven. Undersøgelsen viste også, at jor-demødre vurderer, at kun 25 procent af disse sygedage er nødvendige. Samtidig havde vi norske erfaringer, der viste, at en ’bedriftsjordemoder’, der møder kvin-den tidligt i graviditet og på arbejdsplad-sen og følger op med to samtaler mere, kan få sygefraværet til at falde med to tredjedele. På den baggrund er det lyk-kedes at få ideen om en bedriftsjordemo-der placeret centralt i både regering og hos arbejdsgivere. Således medførte en

turne hos flere borgmestre, at Fredens-borg kommune som de første entrerede med en virksomhed, der netop tilbyder jordemoderkonsultationer til den gra-vide kommunale medarbejder. Heref-ter er det i løbet af 2013 og 2014 gået stærkt med stadig flere, der ønsker at få set nærmere på det graviditetsbetingede sygefravær. Ovennævnte virksomhed har gjort en stor indsats for at promovere jor-demødre og sælge ideen om, at man fak-tisk kan få nedbragt sygefraværet til gavn for både den gravide og virksomheden. I fremtiden kan der komme mange job til jordemødre indenfor dette område, som ligger mellem HR og sundhed. Således er det også en konkret løftestang for at få ansat jordemødre i kommunerne.

Seksuel sundhed er endnu et område, hvor der også i denne kongresperiode er blevet arbejdet for at skaffe jobmulighe-der. Jordemoderforeningen har haft et tæt samarbejde med Ungdomsmod tagelsen. Ungdomsmodtagelsen og de tilknyttede jordemødre har gjort et stort arbejde med at fremme ideerne om en dansk ungdomsmodtagelse efter svensk for-billede. Samarbejdet mellem Ungdoms-modtagelsen og Jordemoderforenin gen har været på mange planer, men Jorde-moderforeningens rolle har især været at fremme ideerne i ministeriet, styrelsen, sundhedsordførerne m.fl. på den ene side, og KL og Danske Regioner på den anden side. Det vil være et løft for den seksuelle sundhed i Danmark, hvis der blev skaffet midler fra satspuljen eller via finansloven til et tilbud, som kunne matche den sven-ske løsning. I skrivende stund er en del kommuner i gang med overvejelser om

Aktive

Passive

Arbejdslø

se

Barsel /

Dim

ittend

Studere

nde

I alt

November 2012 1.602 313 87 28 522 2.552

Maj 2013 1.670 299 73 22 524 2.588

November 2013 1.706 297 75 19 521 2.618

Maj 2014 1.707 300 78 23 502 2.610

MEDLEMSUDVIKLING 2012-2014


at oprette ungdomsmodtagelser, og kon-kret er de godt i gang i Halsnæs og Fre-deriksberg kommuner.

I forlængelse af ungdomsmodtagelsen og en professionalisering af den seksu-elle rådgivning i Danmark tog flere cen-tralt placerede jordemødre initiativ til en kampagne mod det misvisende be-greb ’jomfru-hinde’. Man må sige, at det nye begreb ’kønskrans’ brød lydmu-ren og fik en fin placering i såvel medier som i Dansk Sprognævn og endelig i den nye udgave af ’Kvinde – kend din krop’. Kampagnen har været konkret anskue-lighedsundervisning i, hvorfor den sek-suelle rådgivning i Danmark trænger til en professionalisering. Også her er der god brug for jordemødre!

Fokus på faglighed og lokale aktiviteterIgennem flere år har der været et enty-digt fokus på at kanalisere så mange som muligt af Jordemoderforeningens midler ud til konkrete aktiviteter. I denne kon-gresperiode er det især sket med initiati-vet ’tålmodig fødsel’, hvor der har været faglige oplæg og diskussioner på landets fødeafdelinger. For en lille forening som Jordemoderforeningen er det en stor ak-tivitet at komme rundt på samtlige ar-bejdspladser med faglige oplæg. Men til-bagemeldingerne har været så tydeligt positive, at det er en indsats, som skal

følges op. Mange steder har det medført, at man lokalt har startet journal-clubs op, hvor medlemmer mødes på tværs og drøfter ny litteratur. Det er en af de må-der, hvorpå man kan hævde og hæve fag-ligheden.

Derudover har der i kongresperio-den været mange andre faglige arran-gementer. Det drejer sig om de særlige faglige dage for jordemødre, der arbej-der i det brede kompetencefelt. Kon-kret er det særlige dage for privatprak-tiserende, samt jordemødre indenfor scanning, i kommunerne, i lægepraksis og på svangre/barselafdelingerne. Flest aktiviteter er dog stadig rettet mod jor-demødre på fødeafdelingerne. Udover ovenstående lokale aktiviteter har der i kongresperioden været det landsdæk-kende medlemsmøde, arrangementer i samarbejde med Libero, hvor vi har haft mulighed for at invitere store internati-onale kapaciteter, ligesom der har været samarbejdsarrangementer med blandt andet Gynzone. Et helt andet fagligt samarbejdsprojekt har været en barsel-konference, der blev afholdt i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd.

Alt i alt en kongresperiode med mange og meget velbesøgte arrangementer.

De studerendeKongresperioden har også været kende-tegnet ved, at de studerende nu er repræ-

senteret i alle fem kredsbestyrelser. Det var en del af vedtægtsændringerne på sidste kongres, hvor de studerendes for-slag om bedre repræsentation i forening bar frugt. Samtidig har der fortsat været kurser for de aktive i studierådene. To gange om året får de et kursus i at lave in-teressevaretagelse til gavn for deres med-studerende på skolerne. Kurserne giver redskaber i forhold til at komme i me-dierne, holde taler, lave lobbyarbejde og meget andet. Alt sammen noget, der er til gavn for deres medstuderende her og nu, men forhåbentligt også noget, som den samlede jordemodergruppe får gavn af på længere sigt.

LobbyarbejdetPå kongressen i 2012 deltog Astrid Krag som sundhedsminister. Det var første gang, at en sundhedsminister deltog på Jordemoderforeningens kongres. Det er i sig selv et godt udtryk for, at Jordemo-derforeningens politiske kontaktflade er stærk. Således er der en løbende og tæt kontakt til samtlige sundhedsordførere, ligesom en tilsvarende kontakt til regio-nale og kommunale politikere er blevet opprioriteret. Lobbyarbejdet bliver sup-pleret med en aktiv pressestrategi, som også i denne kongresperiode har med-ført, at jordemoderområdet har fået en forholdsmæssig stor bevågenhed i medi-erne. Lobbyarbejdet er naturligvis cen-

BERETNING 2012-2014

ALDERSFORDELING UDDANNEDE JORDEMØDRE

<25 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 >65 Alder0

50

100

150

200

250

300

350

Antal

<25 25-29 30-34 35-39 40-44 >45 Alder0

50

100

150

200

250

Antal

ALDERSFORDELING JORDEMODERSTUDERENDE


treret om de målsætninger, som kongressen har vedtaget i strategino-tatet, men ofte kommer der også enkeltsager fra medlemmer, som skal fremmes og bliver fremmet.

Økonomi og sekretariatSiden konflikten i 2008 har det været nødvendigt med en stram øko-nomistyring i foreningen. På sidste kongres besluttede de delegerede, at kontingentet i fremtiden skulle stige mindre end både løn- og prisud-viklingen. Med andre ord skal kontingentet fylde en stadig mindre del af en aktiv jordemoders samlede økonomi. Et fortsat højt ambitions-niveau for den kollektive interessevaretagelse gennem Jordemoderfor-eningen kræver derfor dels en fortsat stram økonomistyring, men også at vi alle gør alt, hvad vi kan for at sikre, at ingen melder sig ud. Hvis alle jordemødre var medlem af professionsforeningen, kunne vi enten sætte kontingentet ned eller lave flere aktiviteter. Derfor har alle en in-teresse i, at ingen melder sig ud af fællesskabet. Nogle arbejdspladser har en større gruppe uorganiserede end andre arbejdspladser. Lands-konferencen har sat fokus på at dele ideer til fastholdelse af det stærke fællesskab mellem jordemødre.

Tillidsrepræsentanterne står centralt i både fastholdelse af medlem-mer og den lokale interessevaretagelse. Deres arbejde er vigtigt for den høje organisationsgrad, men det er også vigtigt, at der skabes netværk og opbakning omkring tillidsrepræsentanten. Det har vi heldigvis set flere gode tiltag til i løbet af denne kongresperiode.

Jordemødres trivselJordemødre mærker tydeligt virkningerne af den centralisering af føde-steder, der har fundet sted. Kombineret med krav om effektivisering og besparelser har det mange steder ført til optrapning af arbejdstempoet, der slider på jordemødre og andre ansatte.

Øget krav om dokumentation, flere forløb med komplekse problem-stillinger og flere indgreb i fødslerne har været med til at øge arbejds-mængden uden, at der er taget højde for det i form af flere hænder. Især spiller to faktorer ind: Flere igangsættelser og øget brug af epiduralblo-kade. Begge dele kræver mere jordemodertid.

Det er Jordemoderforeningens oplevelse, at disse vilkår på mange føde-steder i landet er med til at skabe et dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Senest har der været fokus på trivslen på arbejdspladserne i Region Hovedstaden. Her viste regionens egen undersøgelse, at jordemødres trivsel ligger markant under andre faggruppers. Den største utilfreds-hed handler om for lidt tid til arbejdet og om manglende mulighed for at kunne levere ydelser af god faglig kvalitet.

Tillidsrepræsentanterne indkaldte på baggrund af resultaterne fra trivselsundersøgelsen til stormøde i regionen, hvor et af omdrejnings-punkterne blev behovet for at dokumentere travlheden og dens konse-kvenser for både gravide og jordemødre.

Tillidsrepræsentanter og andre jordemødre hvæssede pennen og i ugerne efter stormødet blev der ryddet plads i diverse landsdækkende aviser til indlæg, der advarede om, at sikkerheden risikerer at være det næste, der ryger.

Kampen om bedre arbejdsforhold skal kæmpes lokalt – hvor man præ-cis ved, hvor problemerne ligger – men med opbakning og assistance fra den centrale forening.

TFJ 10-2012 Tilrettelæggelse af vag-ter. Jordemødre i polen. Jordemødre i Nepal.

TFJ 12-2012Den pløjende jordemo-der. Hud-mod-hud ved kejsersnit. Jordemoder-besøg i hjemmet.

TFJ 2-2013Studerende i klinikkenPrivate fødeklinikker i udbud. Strategier for forandring.

TFJ 4-2013Fødselsdepression.Sikre fødsler.Tålmodig fødsel.

TFJ 11-2012 Kængurumetoden og oxytocins virkning. Nat-tevagter og brystkræft. Praktisk klinisk prøve.

TFJ 1-2013Skånsom skulderfor-løsning. Journal club for jordemødre. Pressens indsigt i klagesager.

TFJ 3-2013Fødselsforberedelse.Formanden fylder 60.App til gravide.

TFJ 5-2013Hyppige måltider.Kendt-jordemoder- ordninger. Ja til OK13.


GrunduddannelsenDe tre grunduddannelser arbejder fortsat med et op-tag, som sikrer jordemødre til Danmark til de mange funktioner, som jordemødre er uddannet til, eller vi-dereuddanner sig til. Der har gennem de senere år været arbejdet med at vurdere frafald fra uddannel-serne, og Jordemoderforeningen deltager i arbejdet i uddannelsesudvalgene og i drøftelser på forskellige planer om uddannelsernes fremtid. I foråret 2014 kom Uddannelsesministeriet med et nyt projekt ’Fremsyn’ inden for sundhedsprofessionerne – hvad skal man planlægge efter’? Sammen med Sundheds-kartellets øvrige organisationer sætter Jordemoder-foreningen fokus på denne proces gennem selv at gennemføre en dybtgående analyse af uddannelser-nes formål og de samfundsmæssige rammer for de færdiguddannedes funktioner.

Kandidatuddannelse i jordemodervidenskabGennem flere kongresperioder har Jordemoderfor-eningen arbejdet for at støtte udviklingen af en kan-didatuddannelse i jordemodervidenskab. Det er lyk-kedes. De første kandidatstuderende starter i sep-tember 2014 på Syddansk Universitet, SDU. Det bli-ver spændende at følge udviklingen af studiet. Det er håbet, at det vil være muligt at knytte de kandi-datstuderende tæt til klinikken i form af projekter, der vil være til gavn i vores praksis. Forud for akkre-diteringen af SDU's kandidatuddannelse var gået en proces, hvor to universiteter begge søgte akkredite-ring af en kandidatuddannelse. Aarhus Universitet havde ligeledes en uddannelse planlagt med meget spændende træk, men også med en struktur, som ak-krediteringsmyndigheden ikke så som mulig. Der vil blive arbejdet videre på flere planer med at videreud-danne jordemødre både inden for specialistfunktio-ner og i uddybelsen af vores faglighed.

ForskningsbeholdningenAnsøgningerne til Forsknings- og Udviklingsbe-holdningen afspejler, at jordemødre er initiativrige, har lyst til at tage kurser, lave udviklingsprojekter og forske.

Jordemoderforeningen har i den forgangne peri-ode valgt at prioritere et mindre beløb til obstetrisk ultralydskursus som et særligt satsningsområde, hvorfor jordemødre specifikt kunne søge støtte til dette kursus.

Uddelingerne i kongresperioden har beløbet sig til: 2012: 233.000 kr.2013: 249.000 kr.

Jordemoder Hanne Kjærgaards MindelegatI december 2013 døde jordemoder, ph.d., Hanne Kjærgaard. Hanne har været synonym med jorde-moderfaglig og jordemodervidenskabelig udvikling i Danmark, og i Tidsskrift for Jordemødre kan man finde mange bevægende mindeord om Hanne. Her skal blot omtales, at Hanne havde et stort ønske om at fortsætte med at støtte videnskabeligt arbejdende jordemødre, og hun var med til at fastslå, at der i ste-det for blomster blev indsat beløb til et legat, som familien, Jordemoderforeningen og Juliane Marie Centret sammen skal blive enige om at uddele en portion af, hvert år i december, de kommende fem år. Der indkom en imponerende sum i form af min-degaver, og Jordemoderforeningens hovedbestyrelse besluttede ligeledes at bevilge 150.000 kroner til le-gatet. Første uddeling af mindelegatet finder sted den 5. december 2014 på Rigshospitalet i forbindelse med en konference, der fejrer 300 års lovgivning om jordemødre i Danmark.

Legatet kan ikke søges.

BachelorprisenJordemoderforeningen har to gange i perioden ud-delt bachelorprisen. Blandt de indsendte bachelor-opgaver blev der udvalgt en 1., 2. og 3. plads. Opga-verne vurderes i forhold til relevans, aktualitet, ori-ginalitet og høj grad af praksisrelation og perspektiv. Med priserne følger en honorering på henholdsvis 8.000 kr., 3.000 kr. og 1.000 kr. Formålet er at øge kendskabet til opgaverne blandt både medlemmer, andre sundhedsfolk og pressen. Vinderne og alle indsendte opgaver offentliggøres på Jordemoderfor-eningens hjemmeside.

Tålmodig fødselI 2013 besøgte Jordemoderforeningen 20 fødeste-der og holdt derudover to arrangementer som op-samling under overskriften ’Tålmodig Fødsel’. For-målet var ved gennemgang af aktuel videnskabe-lig litteratur at se hvilke videnskabelige begrundel-ser, der ligger bag den udbredte opfattelse af, hvor længe en fødsel bør vare og deraf den udbredte brug af vestimulation for at forkorte fødslerne. Formålet var også at formidle evidensbaseret viden til en stor gruppe jordemødre, hvilket har givet mulighed for at løfte den faglige diskussion. Ca. en tredjedel af Jor-demoderforeningens medlemmer deltog i arrange-menterne, og det vurderes som en stor succes.

UDDAN

NELSE OG FORSKN

ING

BERETNING 2012-2014


Repræsentation i Nationale Kliniske RetningslinjerPå finansloven i 2012 blev der i alt afsat 80 millioner kroner til udvikling af 50 nationale kliniske retningslinjer (NKR) over en fireårig periode. Formålet med disse er at understøtte en ensartet evi-densbaseret indsats på tværs af sektorer underordnet geografisk placering. På det obstetriske område er dystoci blevet ud-valgt som emne, da der ikke foreligger opdaterede landsdækkende retningslin-jer, der beskriver god klinisk praksis med hensyn til brug af ve-stimulation ved vesvækkelse. Jordemoderforeningen ind-går i arbejdsgruppen og er repræsenteret ved vicechefjordemoder, cand.scient.san. Misan Stehouwer (Skejby), jordemoder, cand.scient.san., ph.d.-studerende Lena Eriksen (Metropol og Rigshospitalet) og Anne-Mette Schroll, cand.scient.san., ph.d. og Jordemoderforeningens udvik-lingskonsulent.

Der pågår ligeledes et arbejde omkring udviklingen af en retningslinje for anal inkontinens. Jordemoderforeningen er her repræsenteret i referencegruppen ved jordemoder, cand.scient.san., ph.d., Sara Kindberg.

Begge retningslinjer forventes færdige i efteråret 2014.

Repræsentation i Specialeplan 2014Specialeplanlægningen skal fremme den nødvendige opbygning og vedligehol-delse af ekspertise, forskning og udvik-ling samt uddannelse med henblik på fortsat udvikling af sundhedsvæsenets ydelser. Sundhedsstyrelsen inviterede Jordemoderforeningen til at indgå i re-videringen af specialeplanen fra 2010 for obstetrik og gynækologi. Jordemoderfor-eningen indgår i arbejdet repræsenteret af udviklingsjordemoder, cand.scient.san. Kirsten Faaborg (OUH) og chefjordemo-

der Charlotte Bjerre (Roskilde). I forbin-delse med udpegningen af arbejdsgrup-pen nedsatte Jordemoderforeningen også en referencegruppe bestående af Joan Dürr, Heidi Astrup Fischer, Anne Fabri-cius, Lillian Bondo og udviklingskonsu-lenten i Jordemoderforeningen. Referen-cegruppen har til opgave at understøtte og supplere arbejdsgruppens arbejde.

Repræsentation i RADSJordemoderforeningen har været repræ-senteret i Fagudvalget vedrørende pro-staglandiner til brug ved igangsætning af fødsler under RADS, Rådet for Anven-delse af Dyr Sygehusmedicin. Formålet med udvalgets arbejde er at foretage en faglig vurdering af behandling med læ-gemidler i forbindelse med igangsættelse af fødsler med prostaglandiner. Der skal udarbejdes et baggrundsnotat og forplig-tende behandlingsvejledning på områ-det. Arbejdet forventes afsluttet i august 2014.

Fællesudvalget DSOG og JordemoderforeningenJordemoderforeningen og DSOG arbej-der sammen i et fast udvalg, der mødes planlagt et par gange om året, men også ad hoc, når noget presser sig på. I den forløbne kongresperiode har DSOG og Jordemoderforeningen haft et tæt sam-arbejde. Ofte har det været muligt at vende emner, som er oppe i pressen, så vi har kunnet afklare, om vi har fælles eller forskelligt standpunkt, og vi har kunnet kvalificere hinandens udmeldinger. I re-lation til flere af de opgaver, som Sund-hedsstyrelsen inddrager Jordemoderfor-eningen eller enkelte jordemødre i, har det været af stor værdi.

NetværkUdviklingsjordemødrene fra landets fø-desteder har fået etableret et solidt fag-

ligt netværk. De mødes to gange årligt i Jordemoderforeningens regi for at ud-veksle erfaringer og dele viden om fag-lige aktuelle problemstillinger. Netvær-ket initieres og ledes af udviklingsjor-demødrene. Jordemoderforeningens ud-viklingskonsulent deltager så vidt muligt i møderne.

Samtidig har Jordemoderforeningen også initieret ’Jordemodervidenskabeligt Forskningsnetværk’ i samarbejde med forskende jordemødre og jordemødre, der har interesse for forskningen, men endnu ikke forsker. Dette netværk har til formål at støtte og styrke både den jor-demodervidenskabelige forskning, samt jordemødre, der forsker, eller ønsker at forske. Netværket mødes to gange årligt på skift i de forskellige forskningsmiljøer.

ForskningsstrategiJordemoderforeningen arbejder for at styrke og positionere den jordemodervi-denskabelige forskning og jordemødres mulighed for at bedrive forskning. For at kunne fremme dette kræves et manifest, der tydeliggør potentialer, behov og mu-lige veje fremad. Jordemoderforeningen har derfor igangsat arbejdet med at ud-vikle en forskningsstrategi i samarbejde med forskende jordemødre, stærke un-dervisningskapaciteter, SDU's professor i jordemodervidenskab samt en ledende jordemoder.

Sundhedsstyrelsens plan for overvågningDer har været rejst tvivl om sikkerhe-den ved brugen af misoprostol til igang-sættelse af fødsler. Som følge heraf har Sundhedsstyrelsen påbegyndt en hand-lingsplan, der har til formål blandt andet at øge kvaliteten, sikkerheden og tryghe-den ved medicinsk igangsættelse af føds-ler. Handlingsplanen, der blandt andet indeholder aspekter omkring kortlæg-

FAG OG PROFESSION

BERETNING 2012-2014

Kurser, temadage og gå-hjem-møder27. september 2012 Tidlig kontakt og oxytocins betydning (i samarbejde med Libero) (Rigshospitalet)

28. september 2012 Tidlig kontakt og oxytocins betydning (i samarbejde med Libero) (Odense)

Foråret 2013 'Tålmodig fødsel', temaeftermiddage afholdt på 21 af landets fødesteder,

samt 3 yderligere oplæg

11. september 2013 Redskaber til at nå og forstå kvinder, der har det svært (København)

25. september 2013 Redskaber til at nå og forstå kvinder, der har det svært (Odense)

30. september 2013 Nordic Home Birth Conference

2. oktober 2013 Redskaber til at nå og forstå kvinder, der har det svært (Århus)

1. november 2013 Barselkonfernece: Forældre og nyfødt (i samarbejde med DSR)

19. maj 2014 Stress, graviditet og det lille barn (Rigshospitalet)

20. maj 2014 Stress, graviditet og det lille barn (Skejby)

16. juni 2014 Sådan skræddersyr du din kommunikation med den gravide (København)

17. juni 2014 Sådan skræddersyr du din kommunikation med den gravide (Odense)

19. juni 2014 Sådan skræddersyr du din kommunikation med den gravide (Aarhus)

Aktiviteter for studerende og nyuddannede6.-7. oktober 2012 Kursus for medlemmer i Jordemoderstuderendes råd: Lobbyarbejde

8.-10. marts 2013 Kursus for medlemmer i Jordemoderstuderendes råd: Retorik

12.-13. oktober 2012 Inspirationsdage for nyuddannede

9.-11. november 2012 Træf for jordemoderstuderende

4.-5. oktober 2013 Inspirationsdage for nyuddannede

5.-6. oktober 2013 Kursus for medlemmer i Jordemoderstuderendes råd: Lobbyarbejde

15.-16. marts 2014 Kursus for medlemmer i Jordemoderstuderendes råd: Kommunikations/

skrive-kursus

Faglige dage/netværk14. september 2012 Faglig dag for jordemoderledere og udvikingsjordemødre

19. september 2012 Netværksmøde, Det Jordemodervidenskabelige Forskningsnetværk (Aalborg)

29. oktober 2012 Netværksmøde, Udviklingsjordemødre

26. februar 2013 Faglig dag for jordemødre på svangre/barselafdelinger (perinatal depression)

9. september 2013 Netværksmøde for jordemødre i kendt jordemoderordning

18. marts 2013 Netværksmøde, Det Jordemodervidenskabelige Forskningsnetværk (Odense)

21. marts 2013 Faglig dag for ansatte i lægepraksis og kommuner (børneundersøgelser og

børns udvikling)

7. oktober 2013 Medlemsmøde: Social ulighed i sundhed

28. oktober Netværksmøde, Udviklingsjordemødre

30. oktober 2013 Netværksmøde, Det Jordemodervidenskabelige Forskningsnetværk (København)

15. januar 2014 Inspirationsdag for ph.d.'ere og ph.d.-studerende

3. april 2014 Netværksmøde, Det Jordemodervidenskabelige Forskningsnetværk (Odense)

28. april 2014 Netværksmøde, Udviklingsjordemødre

KURSER, TEMADAGE OG NETVÆRK


ning af hyppigheden af forskellige metoder for igangsættelse, øget tilsyn på sygehusapotekerne og øget overvågning og fokus på information, for-ventes endelig færdig i 2016. Jordemoderforeningen indgår i et tæt samar-bejde med både Sundhedsstyrelsen, DSOG og Danske Regioner omkring udvikling og opfølgning af handlingsplanen.

App til vordende forældreVordende forældre surfer på nettet som aldrig før. Og det giver af og til ængstelse og fejlinformation, som vi som jordemødre skal være med til at rette op på bagefter. Hvis vi overhovedet får det at vide. Derfor har Jor-demoderforeningen, sammen med Komiteen for Sundhedsoplysning og Sundhedsstyrelsen, udarbejdet en app målrettet gravide kvinder. App'en har til formål at give saglig information til gravide og deres partnere om graviditet og fødsel, samt om den allerførste tid med et nyfødt barn. Det var ved lanceringen af app'en gratis for jordemødre at downloade app'en i en periode på 14 dage.

I en evaluering blandt brugerne i 2014 vurderedes det, at app'en er nem at bruge og meget informativ. Samtidig fremhævede kvinderne, at det be-tød meget, at fagfolk stod bag indholdet. Udviklingen af app'en har såle-des haft den ønskede effekt, nemlig at synliggøre jordemødrenes centrale position som sundhedspersonale i svangreomsorgen.

Rapporten viste dog også, at det langtfra var alle jordemødre, der kendte til indholdet i app'en og derfor havde svært ved at promovere den. Jor-demoderforeningen arbejder på en løsning på, hvordan app'en kan gøres gratis for jordemødre.

Lettere adgang til data fra FødselsregisteretFor fortsat at kunne følge og kvalitetssikre svangreomsorgen i Danmark er det essentielt, at man har adgang til valide data på området. Det har Imid-lertid vist sig at være vanskeligt at opnå adgang til data på fødselsområ-det. DSOG og Jordemoderforeningen har i en længere periode været i tæt dialog med Statens Serum Institut (SSI), som indsamler data fra LPR og også huser Fødselsregisteret. Gennem fortsat fokus er det intentionen at optimere standardtabellerne på fødselsområdet, samt at fremme mulighe-den for at enkelte nøglepersoner i en forsøgsperiode opnår mulighed for at trække yderligere data med henblik på kvalitetssikring og validering. Udgangspunktet er dog sikring af personfølsomme data.

Faglige dageJordemoderforeningen har som mål, at jordemødre arbejder indenfor hele bredden af vores virksomhedsområder. Udviklingen igennem de seneste år har vist, at dette mål i stigende grad synes at blive opfyldt. For at styrke og støtte jordemødre, der arbejder indenfor subspecialer, afholder Jorde-moderforeningen faglige dage målrettet jordemødre, der er beskæftiget her indenfor.

Der er således i 2013 afholdt faglig dag om fødselsdepression for jor-demødre på svangre/barselområdet, og om børneundersøgelser for jor-demødre ansat i lægepraksis og kommunerne.

Tilsvarende har der været afholdt en temadag for jordemødre, der arbej-der i kendt jordemoder-ordning, ligesom Jordemoderforeningen i samar-bejde med Nordic Home Birth Research Network i 2013 afholdt en kon-ference om hjemmefødsler med deltagere og oplægsholdere fra ind- og udland.

TFJ 6-2013Ungdomsmodtagelse på dansk. Minprostin og misoprostol. Kvindelig omskæring.

TFJ 9-2013Moderkager. Samsov-ning. Familieambula-toriet.

TFJ 11-2013Arkitektur i svangre-omsorgen. Jordemødre i østlande. Studenterpo-litisk aktiv.

TFJ 1-2014Akupunktur mod kvalme. Jordemoder-foreningen mod Ekstra Bladet. Beskyttelse af perinæum.

TFJ 7/8-2013Akut obstetrisk træning.Hjemmefødsler i Norden.Nordisk kongres i Oslo.

TFJ 10-2013Oven på sorgen. Store og små fødesteder.Tvangsvaccinering.

TFJ 12-2013At være vikar. Risi-koscoring af raske gravide. Mettes nødråb.

TFJ 2-2014Gastric bypass-ope-ration. Gravid og spiseforstyrret. Beregn din pension.


TemadageI samarbejde med Dansk Sygeplejeråd af-holdt Jordemoderforeningen i november 2013 en konference, hvis formål var at sætte fokus på den tidlige barselperiode under overskriften 'Forældre og nyfødt – indsatser de første 14 dage'. Konferen-cen havde blandt andet fokus på sektor-overgang og på optimering af tværfagligt samarbejde – alt sammen med den ny-bagte familie i centrum.

I maj 2014 afholdt Jordemoderforenin-gen i samarbejde med SCA Libero to temadage under titlen 'Stress, gravidi-tet og det lille barn'. To store kapacite-ter indenfor området (Margareta Brodén og Marit Bergum Hansen) skulle fore-stå foredragene; desværre med afbud på grund af sygdom fra Marit, men Marga-reta fyldte med imponerende nærvær da-gen ud. Både jordemødre og sundheds-plejersker var meget interesserede i da-gene, og der var allerede kort efter an-noncering udsolgt i de store auditorier.

InspirationsdageInspirationsdagene for nyuddannede jor-demødre har siden 2002 været et tilbage-vendende tilbud for jordemødre, der er blevet uddannet året forinden. Formålet for dagene er dels at give jordemødrene indsigt i, hvad deres forening kan tilbyde dem og støtte dem omkring, dels at give jordemødrene mulighed for i et trygt fo-rum at reflektere over livet som nyud-dannet jordemoder – og endeligt at bi-drage med et fagligt tema.

Der har i den forgangne periode været svingende deltagerantal på dagene. En spørgeskemaundersøgelse viste, at de ny-uddannede jordemødre var glade for til-buddet, og at manglende tilmelding for en overvejende del skyldtes arbejdsmar-kedssituationen, samt enkelte praktiske forhold, som nu søges imødekommet.

MedlemsmødetHvert andet år afholdes medlemsmøde med et fagligt aktuelt emne. Sundheds-ministeren havde i 2013 intensiveret sit fokus på social ulighed i sundhed. Da dette jo udgør et centralt emne alle-rede i graviditeten, blev social ulighed i

sundhed omdrejningspunktet for med-lemsmødet i 2013 under titlen 'Lighed i sundhed – styrkes ved jordemoderind-sats'. Medlemsmødet havde også fanget sundhedsministerens interesse, og under en videohilsen fra ministeren, inviterede hun jordemødrene til at melde sig som lighedsambassadører.

Sikre FødslerJordemoderforeningen har i perioden deltaget i den faglige arbejdsgruppe i forbindelse med ’Sikre Fødsler’, der er et samarbejde mellem Jordemoderforenin-gen, DSOG, Patientforsikringen, Pa-tientsikkerhed og Danske Regioner. Pro-jektets mål er at halvere antallet af de i forvejen meget få børn, der får cerebral parese. Vi har set positivt på projektet, der har bevæget sig fra i begyndelsen pri-mært at fokusere på læring om CTG som den primære mulighed for forbedring af praksis til at inddrage flere dimensioner i projektet, bl.a. teambuilding og kommu-nikation.

Projektet har nu kørt i over et år, næ-sten alle jordemødre har gennemført et kursus i CTG, og indføring af nye ruti-ner og diskussion om kommunikation har ændret praksis på fødegangene. Det blev dog hurtigt tydeligt, at fokus over-vejende lå på CTG-tolkning og doku-mentation, og mindre på selve processen og derigennem at forbedre praksis.

Det var en af hovedårsagerne til, at vi i Jordemoderforeningen tog initiativ til at gennemføre ’Tålmodig Fødsel’. Heri-gennem får vi sat fokus på veerne og på det forebyggende i ikke at stimulere mere end nødvendigt og således begrænse overstimulation og forekomsten af po-tentielt asfyktiske børn.

’Tålmodig Fødsel’ bidrog herved også til at brede ’Sikre Fødsler’-projektet ud blandt jordemødre.

DRG og DAGSDRG (Diagnose Relaterede Grupper) udtrykker sygehusenes gennemsnitlige driftsudgifter inden for hver DRG, og på tilsvarende vis benyttes DAGS (Dansk Ambulant Grupperingssystem) til alle ambulante patienter. I samarbejde med

DSOG og Sundhedsstyrelsen (efterføl-gende overtaget af Statens Serum In-stitut) har Jordemoderforeningen siden 2011 arbejdet på at optimere systemet til kodning af obstetriske ydelser, herunder i særdeleshed de jordemoderrelaterede ydelser. Der er til dette arbejde nedsat en arbejdsgruppe bestående af en repræsen-tant fra hver region, samt en leder – som samtidig kan repræsentere en region. Ar-bejdsgruppen arbejder ud fra et kommis-sorium under titlen ’Udvalget for Jor-demoderfaglig Kode- og Registrerings-praksis under Jordemoderforeningen’.

ProfessoratJordemoderprofessionen har i årtier ar-bejdet sig ind i forskernes rækker. Der er 19 jordemødre med ph.d., og der er nu, som også nævnt andetsteds, en kandi-datoverbygning – kandidatuddannelse i jordemodervidenskab. Den udvikling, hvor stærke, erfarne forskere priorite-res af universiteter og universitetshospi-taler, har medført, at den første danske professor i jordemodervidenskab er ble-vet udnævnt. Syddansk Universitet har i samarbejde med Odense Universitets-hospital i 2013 udnævnt Ellen Aagaard Nøhr, der dermed blev den første danske jordemoderprofessor. Også på Juliane Marie Centret/Københavns Universitet har man haft øjnene åbne for vigtighe-den af at befordre jordemoderforskning, og et professorat var forventet besat med Hanne Kjærgaard, kort før hendes alt for tidlige død. Det professorat forventes at-ter slået op inden for overskuelig frem-tid.

Det understreger styrken af jordemo-derforskning, og det vidner om en for-ståelse for, at der skal samling og inspira-tion til at befordre den videre. Jordemo-derforeningen har støttet arbejdet frem mod professoraterne gennem tilsagn om økonomi, der dog ikke blev bragt i an-vendelse på grund af udskydelsen af KU/JMC professoratet, samt deltaget i ud-viklingen af kandidatuddannelsen, her-under været med til at lægge vægt på op-rettelsen af professoratet.

BERETNING 2012-2014


Nordisk Jordmorforbund Siden 1950 har Jordemoderforeningen sam-arbejdet med de øvrige nordiske jordemo-derforeninger i forhold til fælles interesser på jordemødres arbejdsmarked og opgavefelt, og med udvikling af uddannelserne gennem gensidig inspiration. Med jævne mellemrum, de seneste mange år hvert tredje år, afholder Nordisk Jordmorforbund, NJF, en stor faglig kongres. Senest blev kongressen afholdt i Oslo i juni 2013. Med de seneste kongresser har vi eksperimenteret med at forlade det interskan-dinaviske, der ellers har været grundfæstet, til fordel for engelsk. Det vil kunne tiltrække flere deltagere og abstract-indsendelser, men det vil også hæmme nogle af de kolleger, der ikke er trygge i det engelske. Måske er fremtiden, at man garanterer to spor. I NJF arbejder vi også med at understøtte hinanden i udviklingen af uddannelserne, og i august er Jordemoderfor-eningen vært ved en konference om uddan-nelse i Norden.

Ved 2014-mødet i Finland aftalte vi at hen-vende os til Nordisk Ministerråd med en an-modning om at fastholde et fællesnordisk ar-bejdsmarked, også selvom EU-direktivet ved-rørende professionelle kvalifikationer kan dække de nordiske lande. Baggrunden er, at det fremmer en fælles opfattelse af 'en nordisk jordemoder' at have den enkle adgang til hin-andens jordemoderjob. I skrivende stund er der ikke kommet svar.

European Midwives' Association I European Midwives' Association, EMA, som består af jordemoderforeninger fra EU-lande, EØS lande og lande uden for, der ønsker sig tættere på EU. EMA arbejder altovervejende med mulighederne for at arbejde på et tilstræk-keligt højt niveau som jordemoder i Europa. Indsatsen har i de seneste år haft stærkt fokus på Professional Qualifications Directive, der efter en lang høringsperiode (se www.jorde-moderforeningen.dk) er blevet vedtaget i en form, som rummer både godt og skidt. Også arbejdet med at sikre kontinuerlig professionel

udvikling ligger hos EMA, ligesom jordemød-res og kvinders frihedsrettigheder i forbindelse med valg af fødselshjælp og fødested bliver løf-tet af EMA.

International Confederation of Midwives Den seneste kongres i International Confede-ration of Midwives, ICM, blev holdt i Prag i juni 2014. Det er indtrykket, at niveauet for præsentationer og diskussioner på verdens-kongresserne er støt stigende og en enorm mængde af viden kanaliseres gennem ICM. ICM’s tre støttepiller, Education, Association og Regulation, giver mening, når vi læser om udfordringer og udvikling rundt omkring i så-vel industrialiserede som udviklingslande. Ud-dan, organiser og autoriser jordemødre for at sikre en bedre sundhed for mødre, spæde og deres familier.

I juni udkom en stor satsning fra blandt an-dre ICM: The Lancet series on Midwifery. Fire store artikelsamlinger underbygger behovet for jordemødre. Du finder link til artiklerne på www.jordemoderforeningen.dk.

Et af de projekter, som ICM fremmer, er twin-ning: udvikling af to jordemoderforeninger gennem et tæt twin-to-twin samarbejde. Jor-demoderforeningen har fået en henvendelse fra ICM og Liberias Jordemoderforening om mu-ligheden for at lave et twinningprojekt mellem vores organisationer. Formålet med et sådant projekt er at skabe en fælles platform mellem de to organisationer, hvor der vil være mulig-hed for at udveksle erfaringer, lære af hinanden, skabe personlige relationer mellem jordemødre to og to, og generelt styrke de to organisationer. Projektet skal i høj grad bygge på frivillighed og primært finansieres gennem fundraising. I skri-vende stund undersøges de nærmere mulighe-der for, at vi kan indgå i et sådant projekt.

Verdensorganisationen arbejder tæt sammen med WHO, FIGO, ICN og UNICEF om en række vigtige positioner – og ICM's hjemme-side er værd at have med som en blandt dine foretrukne.

INTERNATIONALTTFJ 3-2014Samarbejde mellem region og kommune.Håndtering af bariatri-ske patienter. Familier med særlige behov.

TFJ 4-2014Oplysningsskema fra gravide. Fælles beslut-ningstagen. Pligt til at indberette bivirkninger

TFJ 5-2014Jordemødre advarer.Mistrivsel på fødegange.Brasilien fører på kejsersnit.

TFJ 6-2014Hospice i mors liv.Mobilt sundhedstilbud.Debatoplæg OK15.


Sierra Leone Jordemoderforeningen næstformand, Kit Dynnes Hansen, rejste i 2014 til Sierra Leone med henblik på at samle viden om Jordemoderforeningens mu-lighed for at indgå mere direkte i arbej-det med at opfylde FN’s milleniummål 2015 for reduktion af mødredødelighe-den. Rejsen gav en meget bred indføring i støttearbejde i lande med høj mødredø-delighed og bidrog til en erkendelse af, at vi som organisation bedst kan indgå i projekter i direkte samarbejde med de lo-kale jordemoderorganisationer frem for i jordemoderfaglige projekter.

Nepal Jordemoderforeningen deltog i en dele-gationsrejse til Nepal i 2013 med henblik på at støtte oprettelse af en jordemoder-uddannelse på bachelorniveau i tilknyt-ning til Katmandu Universitet og Dhu-likhel Hospital. Man har bedt os deltage i udviklingen af curriculum for uddannel-sen og om senere at tilbyde gæsteforelæs-ninger på højt videnskabeligt niveau til uddannelsen. Jordemoderuddannelserne har vist sig positive overfor at indgå i et samarbejde. Det må imidlertid afvente en afklaring af konkrete behov samt en afklaring af, hvorvidt andre lande også er inddraget i projekterne.

Røde Kors Røde Kors gennemfører i 2014 en kam-pagne om den høje mødredødelighed un-der parolen ’Sikre fødsler’. Jordemoder-foreningen har i den forbindelse skabt en kontakt med Røde Kors, og vi har været behjælpelige med udarbejdelse af kam-pagnemateriale. Derudover har vi haft kontakt vedrørende at indgå i et samar-bejde, hvor vi kan bidrage med jordemo-derfaglig kompetence i forbindelse med jordemoderfaglige projekter.

BERETNING 2012-2014

INTERNATIONALT

LØN OG AN

SÆTTELSE

OK13 Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område blev i 2013 især præget af de hårde forhandlinger på un-dervisningsområdet, hvor såvel de statslige som de kom-munale arbejdsgivere stillede krav om “normalisering” af arbejdstidsreglerne på undervisningsområdet – herunder i folkeskolen. Traditionen tro indledtes forhandlingerne på det statslige område, og der blev indgået et generelt for-lig. Akademikerne (AC) indgik derudover forlig for gym-nasielærerne og AC-underviserne på professionshøjsko-lerne, men efter forgæves forhandlinger med Lærernes Centralorganisation og vores egen statslige centralorgani-sation, CO10, iværksatte både de statslige og kommunale arbejdsgivere en lockout af folkeskolelærerne og undervi-serne på det resterende område – uden at der forinden var varslet konflikt fra lønmodtagerside. Jordemoderforenin-gen havde to medlemmer på SOSU-skoler, der blev omfat-tet af lockouten og derfor modtog konfliktunderstøttelse. Jordemoderforeningens medlemmer på professionshøjsko-lerne blev ikke omfattet af lockouten, da de allerede havde de arbejdstidsregler, som arbejdsgiverne ønskede på det øvrige område.

Den tre uger lange lockout af folkeskolelærerne/under-viserne betød også en forsinkelse af det endelige forlig på hele det øvrige offentlige område, idet alle andre – også Sundhedskartellet – valgte at udskyde den endelige tiltræ-delse af det forhandlede resultat, til der var fundet en løs-ning på konflikten på lærerområdet. Løsningen kom, som det er bekendt, ved et lovindgreb, og vores resultat kunne derefter sendes til urafstemning.

Regioner og kommunerForordet til Jordemoderforeningens urafstemningsmate-riale på det regionale og kommunale område havde over-skriften: “Et resultat i krisens tegn”.

Generelle lønstigninger på omkring to procent og for-bedringer af pensionen på omkring en kvart procent var de overordnede – og beskedne – penge-resultater.

Men i en situation, hvor økonomien fortsat var på våge-blus, og hvor offentligt ansatte i andre lande blev dikte-ret lønnedgang, indeholdt OK13 dog lønstigninger. Frem for alt blev reguleringsordningen bevaret, til der på et tids-punkt – forhåbentligt ikke så langt ude i fremtiden – kom-mer gang i hjulene igen. Reguleringsordningen sikrer, at når de privatansatte igen får lønstigninger, så får jor-demødre også del i lønudviklingen.

Når der ikke blev plads til store lønkrav, blev der i stedet lagt vægt på resultater, som kan skabe muligheder i frem-tiden ved at styrke fagligheden og den professionelle ud-vikling. Samtidigt lykkedes det at bremse stort set alle de forringelser, som arbejdsgiverne havde ønsket. Arbejdsgi-


verne ville blandt andet minimere med-arbejderindflydelsen, afskaffe TR-supple-antfunktionen, have større råderum til at omlægge arbejdstiden, have mulighed for at ansætte jordemødre med flere tjeneste-steder, bestemme hvordan den 6. ferieuge skulle bruges og udskyde tidspunktet for seniordage. Det blev forhindret.

Overenskomst med KLSom noget nyt indgik Jordemoderfor-eningen overenskomst med KL. Ud over at sikre jordemødre, der ansættes i kom-munerne, ordnede forhold, er det også et tydeligt signal om, at der er brug for jor-demødre til de mangeartede kommunale opgaver med forebyggelse og sundheds-fremme. KL og Jordemoderforeningen skal i perioden frem til OK15 gennem-føre et synlighedsprojekt, så kommu-nerne i endnu højere grad får øjnene op for, hvor jordemødre kan bruges.

Jordemoderforeningen og KL var enige om, at tre områder bør have et særligt fokus:

• Jordemødres særlige indsigt i kommu-nikation og formidling samt deres fo-kus på tværfagligt samarbejde gør dem velegnede til at indtræde i stillinger, hvor de styrker og koordinerer ind-satsen for den del af borgerne, der har særlige behov i relation til reproduk-tiv sundhed. Et jobfelt for jordemødre er således sundhedsfremme og fore-

byggelse over for grupper af borgere med særlige behov, herunder: tilbud til unge med behov for konkret vejled-ning i seksuel sundhed og forebyggelse af graviditet, fødsels- og familieforbe-redelse over for socialt udsatte gravide, omsorg for gravide udsat for overgreb, med livsstilsproblematikker eller/og misbrug samt forebyggelse af sygefra-vær blandt gravide.

• Udviklingen på svangreområdet har medført, at nye familier udskrives tid-ligere fra sygehusenes fødeafdelinger. Kommunerne kan med fordel styrke indsatsen for opfølgning, vejledning, støtte og tilsyn til nyblevne mødre og nyfødte i hjemmet, også ud over de al-lerede eksisterende regionale forløb.

• Jordemødrene vil også kunne indgå i

det borgernære arbejde med sundheds-fremme i stillinger, hvor deres generelle viden om sundhed suppleret med deres erfaringer fra arbejdet med og speci-fikke viden om gravide og fødende kan understøtte det forebyggende arbejde, som kommunerne generelt er forplig-tede til at udføre.

Projektet skal således beskrive den vifte af kompetencer, som jordemødre besid-der, og dermed skabe synlighed om, at kommunerne er et nyt arbejdsmarked for jordemødre.

Som kommunalt ansat jordemoder ind-placeres du på trin 5 og rykker automa-tisk til trin 8, når du har 4 års ancienni-tet. Der kan lokalt aftales højre indpla-cering på trin 9 eller løntillæg. De fleste jordemødre, der aktuelt er ansat i kom-munerne, er ved lokal aftale indplaceret på trin 9.

Pensionen er fra 1. januar 2014 på 13,82 %, hvoraf 0,34 % i stedet kan vælges som løn. Der kan lokalt aftales en højere pen-sionsprocent. De fleste jordemødre har aktuelt aftalt en højere pensionsprocent.

Den særlige feriegodtgørelse er 2,3 %. Man vil som kommunalt ansat jordemo-

der som udgangspunkt blive ansat som selvtilrettelæggende. Det vil sige, at man selv tilrettelægger sin arbejdstid, som fal-der på hverdage og i dagtid. Hvis det er meningen, at man skal arbejde på skæve tidspunkter, vil man derimod blive om-fattet af Sundhedskartellets arbejdstidsaf-tale, som meget ligner den regionale.

OK13 statenPå SOSU-skolerne var to af Jordemoder-foreningens medlemmer omfattet af den varslede lockout. De deltog begge i de øvrige faggruppers aktiviteter og mod-tog konfliktunderstøttelse fra Jordemo-derforeningen i de tre uger lockouten stod på.

Professionshøjskolerne var ikke omfattet af lockouten, da vores og de øvrige profes-sionsbachelorgrupper under CO10 alle-

PENSIONSFORBEDRINGER PR 1. JANUAR 2014 Regioner Kommuner

Basis 0,24 pct. 0,23 pct.

Leder 0,26 pct. 0,25 pct.

DE AFTALTE GENERELLE LØNSTIGNINGER Regioner Kommuner

1. april 2013 0,50 pct. 0,50 pct.

1. oktober 2013* 0,21 pct. 0,20 pct.

1. januar 2014 0,50 pct. 0,50 pct.

1. oktober 2014* 0,71 pct. 0,71 pct.

Lønstigninger i alt 1,92 pct. 1,91 pct.

* Lønstigningerne er inklusive skøn fra reguleringsordningen


rede havde arbejdstidsregler uden centralt fastlagte forberedelsesregler eller øvrige specielle bindinger på arbejdstiden.

Undervisere på AC’s område havde imidlertid en kortere normperiode, som man som del af forliget på AC-området havde aftalt blev fjernet. Dette medførte et provenu, som blev brugt til at forhøje de kommende AC-lektorers tillæg væsentligt og nuværende lektorers tillæg en del.

Da der hidtil lønmæssigt havde været parallelitet mellem AC-underviserne og CO10-underviserne, var det naturligvis en stor udfordring, at der nu var skabt en forskel.

Selvom der ikke tilsvarende var et pro-venu på CO10-området, da der ikke havde været noget at “sælge”, lykkedes det efter flere forsøg i april 2014 allige-vel for CO10 at få aftalt vilkår svarende til AC-lektorernes. Der vil fortsat være et højere tillæg til nye/nyansatte lektorer end til de nuværende/allerede ansatte, men der er parallelitet til AC-området. Forventningen er, at hvis de allerede an-satte lektorer ikke har lokale tillæg, som giver dem en højere løn end de nye, så vil der med lokale lønmidler eller ved kom-mende overenskomstforhandlinger blive udlignet mellem de to grupper.

Fremadrettet vil alle nybedømte lek-torer og alle erfarne lektorer, der skifter arbejdssted, få et lektortillæg på 83.000 kr. (2012 niveau). Erfarne lektorer, der ikke skifter arbejdssted, får et lektortil-

læg på 70.400 kr. (2012 niveau). Aftalen betyder ens vilkår for lektortillæggene på CO10- og AC-aftalen. Der er dog fortsat en højere pensionssats for CO10-lekto-rerne end for AC-lektorerne.

Ud over professionshøjskoleområdet så har Jordemoderforeningen stadigvæk krav om overenskomstdækning af jor-demødre på andre områder i staten. Et krav vi rejste overfor CO10 allerede ved OK08. Der har desværre ikke hidtil væ-ret lydhørhed hos de statslige arbejdsgi-vere for at lave en aftale, selvom CO10 forsøger at lave en bredere aftale, som opsamler såvel Jordemoderforeningens som andre organisationers ansatte uden-for de nuværende statslige organisations-aftaler. For Jordemoderforeningen er be-hovet imidlertid yderligere aktualiseret af de ansættelser, der sker på Universite-terne – fx på Syddansk Universitet i for-bindelse med kandidatuddannelsen i jor-demodervidenskab.

Jordemoderforeningen vil derfor fort-sat lægge pres på Moderniseringsstyrel-sen via CO10 for en aftale, så jordemød-rene ikke også fremover er henvist til an-sættelser på kontrakt.

Lokale forhandlingerUd over de tilbagevendende overens-komstfornyelser hvert andet eller tredje år varetager tillidsrepræsentanterne og Jordemoderforeningens sekretariat lø-bende lokale lønforhandlinger.

BERETNING 2012-2014

RESULTATER OK13• Lønstigninger og pensionsforbed-

ringer (se tabeller)• Kandidatuddannede er nu skrevet

ind i Sundhedskartellets overens-komster.

• Indbetalingen til ATP-pensionen forhøjes den 1. januar 2014 fra 2.074 kr. til 2.462 kr. pr. år.

• Pensionskarens for timelønnede afskaffes. Det betyder, at alle jordemødre fremover har ret til pension fra deres ansættelsesstart.

• Sundhedskartellet har aftalt med Danske Regioner og KL, at vi skal se på en mulig forenkling af arbejdstidsreglerne, der fremmer hensigtsmæssig arbejdstilret-telæggelse og sætter fokus på medarbejderinddragelse og et godt arbejdsmiljø.

• På det regionale område er det af-talt, at der på hver institution med minimum fem ledere kan vælges én leder-TR pr. overenskomstgrup-pe.

• Smidiggørelse af arbejdet i MED ved at ledelse og medarbejder-repræsentanter ved enighed kan beslutte at fravælge en række skal-bestemmelser.

• På det regionale område skal lønmodellen have et eftersyn, som bl.a. skal omfatte, hvilke kriterier, der bliver brugt for indplacering på lønskalaerne, og hvilke mulighe-der, der er for indplacering af nye grupper.

• Udviklings- og forskningspuljen på det regionale område fortsætter. I perioden fra 2013 til og med 2014 spares der op til en ny pulje, så det fra 2015 igen vil være muligt at søge midler til udviklings- og forskningsprojekter inden for Sundhedskartellets professions-område.

• Arbejdsgivere og arbejdstagere foretager i fællesskab en lige-stillingsvurdering af aftalen om kompetenceudvikling, MED-aftalen og aftalen om trivsel og sundhed på arbejdspladsen Har aftalerne lige god effekt hos begge køn? Eller sker det, at det ene køn opnår flere fordele end det andet køn?


I modsætning til en del tidligere peri-oder, blev der hverken ved OK11 eller OK13 afsat nye midler til de lokale for-handlinger, da de få midler blev priorite-ret til generelle stigninger, som kommer alle til gode.

Når der gennem årene er afsat ikke ubetydelige midler til lokale forhand-linger, har det naturligvis været en for-udsætning, at disse midler løbende ville blive genforhandlet, når de blev ledige fx ved jobskifte. Det er imidlertid tydeligt, at det forhold, at der ikke er kommet nye midler til, har gjort de lokale arbejdsgi-vere meget tilbageholdende med at indgå i lokale forhandlinger. Hele Region Midt har således i 2013 meldt ud, at der ikke var midler til forhandling. Også andre re-gioner og arbejdspladser har på samme måde været meget afvisende overfor for-handling. Der er dog løbende aftalt løn-tillæg ved nyansættelser.

Jordemoderforeningen har derfor op-fordret tillidsrepræsentanterne til at op-tage forhandlinger og opfordret til at bringe forhandlingerne videre til Jor-demoderforeningen, hvis man afvises, selvom der påviseligt har været lokale midler, som burde genforhandles.

Hvis man skal vurdere, om den sam-lede lønudvikling, som den er aftalt ved de centrale overenskomstforhandlinger med såvel generelle løn- og pensions-stigninger som forbedringer af arbejds-tidsbestemte ydelser og lokalt forhand-lede løntillæg, har fundet sted, kan man se på den samlede lønudvikling for jorde-modergruppen på landsplan og sammen-holde med øvrige grupper.

Fra 1. april 2007 til og med 1. okto-ber 2013 er der aftalt en samlet ramme på 16,3 % til disse lønforbedringer af så-vel central som lokal art. Lønudviklin-gen for samme periode var for alle an-satte i ikke-lederstillinger i regionerne på Sundhedskartellets område 17,9 % og for jordemødre 17,2 % (dog 19,6 % for uddannelsesansvarlige jordemødre). For alle Sundhedskartellets ledere var lønud-viklingen på 25,6 % og for ledende jor-demødre på 26,8 %.

Der er altså umiddelbart i det lidt læn-

gere perspektiv udmøntet, hvad der skal være, men for nogle lidt mere end for andre. Ser man på tallene regionalt, er der også en vis spredning. Lønudviklin-gen har navnlig i de seneste to overens-komstperioder været meget beskeden og for jordemødres vedkommende også lavere end for øvrige grupper. En årsag hertil kan dog være den store vækst i an-tallet af regionale ansatte jordemødre, som navnlig består af nyuddannede. En udskiftning af erfarne højere lønnede jor-demødre med nyuddannede mede lavere løn kan påvirke den samlede lønudvik-ling for gruppen.

OK14 på det private arbejds-markedPå det private område blev der i marts 2014 indgået aftaler for de næste tre år. Jordemoderforeningen har således for-nyet vikaroverenskomsterne med Dansk Erhverv og med Dansk Erhverv, VB Fa-sid. I kølvandet på disse fornyelser vil også de øvrige vikaroverenskomster, Jor-demoderforeningen har, blive fornyet. Normalt er det resultatet fra DE-forli-gene (Dansk Erhverv), der overføres di-rekte til de øvrige overenskomster.

Rammen blev på 5,15 % over tre år. Der blev aftalt generelle lønstigninger på alle løndele på 1,5, 1,65 og 1,7 % hvert af de tre år, og den øvrige del af rammen på 0,3 % finansierer løn under sygdom ved udsendelse til Grønland samt en præcise-ring af, at alle løndele ligger til grund for beregningen af ulempeydelser.

Rammen har været ens for alle øvrige Sundhedsorganisationer.

Kendt jordemoder-ordningDer er i beretningsperioden sket en vækst i antallet af kendt jordemoder-ord-ninger (KJO), idet bl.a. Viborg har etab-leret en ordning og flere andre fødesteder har udvidet de eksisterende ordninger. Samtidig er der dog også lukket ordnin-ger i Svendborg og Odense og midlerti-digt i Kolding. Samlet set er der dog sket en væsentlig vækst i antallet.

Pr. januar 2014 er således 7,6 % af alle jordemødre i regionerne ansat helt eller

delvist i KJO. Der er dog stor variation fra region til region fra 0 % i Region Ho-vedstaden til 17,2 % i Region Midt.

Fra de første ordninger blev etableret og til nu er der sket en udvikling i må-den at være ansat som kendt jordemoder på. Fra de traditionelle ordninger med to jordemødre som et team er der nu ud-sprunget ordninger, hvor tre jordemødre arbejder med samme antal effektive ti-mer/gravide, som to normalt gør, men hvor ulempetillægget anses for at være indregnet i fuldtidslønnen. Der er des-uden ordninger med tre jordemødre, hvor den enkelte jordemoder er ansat 2/3 af tiden som kendt jordemoder og de re-sterende (op til 12,33 timer ugentligt) af-vikles som almindelige vagter på føde- svangre- eller barselgang.

Der arbejdes således lokalt med at finde og udvikle arbejdsformer indenfor KJO-rammen, hvor man fastholder en øget kendthed for den gravide og forud-sigelighed i arbejdet for jordemoderen, men også med fordelingen mellem faste vagter og rådighedsperioder, så det kan passe flest muligt.

KJO er dog ikke uden problemer. Ar-bejdsformen kan være udfordrende for mange, og der opstår jævnligt spørgsmål omkring ansættelsesvilkårene, som der skal findes lokale løsninger på med se-kretariatets hjælp. Fx har ferieafvikling – også af 6. ferieuge – været en udfordring at håndtere. Også andre overenskomst-mæssige frihedsperioder skal typisk be-regnes anderledes. Det er dog hidtil lyk-kedes at finde lokale løsninger.

TR-uddannelseDer blev med virkning fra 1. januar 2013 valgt nye tillidsrepræsentanter i regio-nerne og på professionshøjskolerne. Jor-demoderforeningen har i alt 31 regionale tillidsrepræsentanter og 3 statslige. Der er kun 15 suppleanter. På 7 geografisk samlede arbejdspladser er der på bag-grund af lokale aftaler valgt to tillidsre-præsentanter.

Fra januar 2013 til april 2014 har Jor-demoderforeningen afviklet grundud-dannelsen i tre moduler for de nyvalgte


Udvalg Repræsentant 2011-2014 Repræsentant fra juni 2014

Dansk Selskab for Patientsikkerhed Lillian Bondo Lillian Bondo

Dansk Unicefkomite Noura Chehabi Bendali Laila Hørby

Det danske Netværk for Tobaksforebyggelse Vakant Lise Færgegaard Mørch

Det Rådgivende Praksisudvalg Kit Dynnes Hansen Kit Dynnes Hansen

Disciplinærnævnet Hanne EngelundChristina FlemsAlice BorgenCharlotte Egholm Lyngsø

Hanne EngelundChristina FlemsAlice BorgenCharlotte Egholm Lyngsø

DSOG/Jordemoderforeningens Fællesudvalg

Lillian BondoAnne FabriciusTine BülowUdviklingskonsulent (JMF sek.)

Lillian BondoLederrepræsentant (valghandling i gang) Basisrepræsentant (valghandling i gang)Udviklingskonsulent (JMF sek.)

EFNNMAEuropean Forum of National Nursing and Midwifery Association and WHO

Lillian BondoKit Dynnes Hansen

Lillian Bondo

EMAEuropean Midwives Association



Foreningen Sex & Samfund Karina JensenPernille ØrnbergKit Dynnes Hansen

Inger GamtofteMette Rasmussen BrackenKarin Jønsson

Forsknings- og Udviklingsbeholdningens Vurderingsudvalg

Hanne Kjærgaard/Ellen Aagaard Nøhr (Forskning)Karin Hammer (Leder)Birthe Stepping Pedersen (uddannelses-ansvarlig)Annette Dalsgaard Vilain (undervisning)Helle Bjerregaard (basis)Udviklingskonsulent (JMF sek.)

Ellen Aagaard Nøhr (Forskning)Karin Hammer (Leder)Birthe Stepping Pedersen (uddannelses-ansvarlig)Annette Dalsgaard Vilain (undervisning)Helle Bjerregaard (basis)Udviklingskonsulent (JMF sek.)

Hjælpefonden Lillian BondoKit Dynnes HansenTanja Lyth

Lillian BondoKit Dynnes HansenTanja Lyth

ICMInternational Confederation of Midwives



Komiteen for Sundhedsoplysning Komiteens styrelse: Lillian BondoSagkyndigt udvalg: Anne Barfoed

Komiteens styrelse: Lillian BondoSagkyndigt udvalg: Anne Barfoed

KULUKvindernes Ulands Udvalg

Noura Chehabi BendaliPernille Hartvigsen Sørensen

Pernille Hartvigsen SørensenLaila Hørby

Kvinderådet Marianne LøfflerLillian Bondo

Marianne LøfflerMaja V. RytterLillian Bondo

Nordisk Jordemoderforbund (NJF) Lillian BondoKit Dynnes Hansen


Pensionskassen for Sundhedsfagliges bestyrelse

Lillian Bondo Lillian Bondo

EKSTERNE REPRÆSENTATIONER

BERETNING 2012-2014


tillidsrepræsentanter og suppleanter, og der har i efteråret 2013 været afviklet et efteruddannelseskursus om håndtering af forandringer, store som små, og der er planlagt et efteruddannelseskursus igen i 2014, hvor emnet bliver ligestilling i flere perspektiver.

Modul 2, forhandlerkurset, var for før-ste gang udvidet med en dag og med en ekstern oplægsholder, Malene Rix, som bidrog med input om forhandlingspro-cesser. Der var stor tilfredshed også med denne del, og udvidelsen af modul to til et tre dages kursus gøres permanent.

Grunduddannelsen består således frem -over af:

• Modul 1: tre dages grundlæggende ind-føring i TR’s roller og rettigheder og de centrale regler og rammer for TR’s virke

• Modul 2: tre dages kursus med fokus på forhandling

• Modul 3: to dages kursus med fokus på medbestemmelse og medindflydelse og to til tre andre aktuelle emner. De år-lige efteruddannelseskurser er på to-tre dage og primært med eksterne under-visere.

Tidsbegrænsede ansættelserOgså i denne beretningsperiode har Jor-demoderforeningen oplevet mange hen-vendelser fra jordemødre, som er ansat i det ene vikariat efter det andet. Ind imel-lem er der også jordemødre, som har væ-ret ansat i flere vikariater, men ikke for-længes, fordi de i mellemtiden er blevet gravide.

I de situationer, hvor Jordemoderfor-eningen involveres lokalt eller centralt, tages det op med arbejdsgiverne, hvis der ikke er objektive grunde til at en ansæt-telse er tidsbegrænset. En sådan begrun-delse skal der være. Ofte er der dog tale om, at der er objektive grunde til den en-kelte tidsbegrænsede ansættelse, men på grund af personalets samlede fravær som følge af orlov til barsel, udannelse, lang-tidssygemeldinger m.m., udgør vikaran-sættelserne op til en tredjedel af det sam-lede jordemoderpersonale. I de situatio-ner argumenterer vi for, at der skal ske fastansættelse i det antal stillinger, som det kontinuerlige minimumsfravær ud-gør. I de tilfælde, hvor foreningens sekre-tariat har været involveret i disse drøftel-ser, og i en del tilfælde, hvor tillidsrepræ-sentanterne har taget spørgsmålet op, har det resulteret i opslag af flere faste

stillinger. Graviditet må aldrig være be-grundelse for, at en jordemoder ikke får et vikariat forlænget eller for, at hun ikke kommer i betragtning til en fast stilling. Men det er desværre sjældent et ønske, at vi forfølger disse sager.

Foreningen vil også fremover have fo-kus på området.

Særlige stillinger til akutdækning af vagterI 2013 blev der såvel i Herning som på Rigshospitalet indgået lokale aftaler om fravigelse af arbejdstidsreglerne ved an-sættelse af såkaldte ’fleks-jordemødre’ el-ler ’vikarkorpsjordemødre’.

Mod lønmæssig kompensation (37 ti-mers løn for 28 timers arbejde), rettighe-der som månedslønnet (fx løn under syg-dom), sikkerhed for to faste fridøgn, som ikke kan inddrages, ansættes jordemødre til at træde til i akutte fraværssituatio-ner. Mellem kl. 6 og 14 kan de kaldes til henholdsvis dag-, aften- eller nattevagt uden yderligere varsel eller kompensa-tion. Det imødekommer arbejdsgivernes behov for med sikkerhed at kunne få fat i jordemødre, der kender arbejdspladsen til at afløse i tilfælde af akut fravær, uden at skulle inddrage planlagt frihed og på-

REGIONALT ANSATTE JORDEMØDRE (MÅNEDSLØNNEDE)

0%

25%

50%

75%

100%

April 20

07

April 20

08

April 20

09

April 20

10

April 20

11

April 20

12

April 20

13

April 20

14

Antal personer 0-19 tim/uge




Antal personer på heltid


BERETNING 2012-2014

lægge overarbejde. Samtidig stiller det de ansatte jordemødre bedre ansættel-sesmæssigt, end hvis de var tilknyttet en afdeling som timelønnede, hvilket typisk er alternativet.

Deltidsansættelser Fra 1. januar 2014 har Danske Regioner meldt ud, at den fremtidige arbejdsgiver-politik i regionerne bliver at slå stillinger op på fuld tid. Kun hvor helt særlige for-hold gør sig gældende, vil stillinger blive på slået op på deltid. Rammeaftalen om deltidsarbejde forpligter dog stadigvæk arbejdsgiver til at imødekomme anmod-ninger om deltidsansættelser, hvis det er foreneligt med tjenesten.

Jordemødre har i gruppen af regionalt ansatte den største deltidsfrekvens. 64 procent af den samlede månedslønnede jordemoderarbejdskraft er i 2013 og 2014 på deltid. Det er flere end i noget tidli-gere år siden 2007. Den gennemsnitlige arbejdstid er for de deltidsansatte er dog blevet højere over årene; fra 28,6 i 2007 til 30,1 i april 2014.

Flere jordemødre er altså på deltid, men med flere ugentlige timer. Den største deltidsgruppe, 30 procent, er ansat på mellem 32 og 36 timer.

Hvordan den regionale politik vil på-virke udviklingen er vanskeligt at sige, men i det omfang en del af jordemødre ufrivilligt skulle være på deltid eller et la-vere timetal end ønsket, burde der ske en forskydning i grupperne i opadgående retning og den gennemsnitlige ansættel-sesgrad burde stige.

På trods af politikken har der været slået jordemoderstillinger op på deltid flere steder så sent som sommeren 2014. Tillidsrepræsentanterne og Jordemoder-foreningens sekretariat gør i de situatio-ner de lokale arbejdsgivere opmærksom på den regionale politik.

AfskedigelserVi har desværre set en del afskedigelser af jordemødre i perioden. En gruppe af afske-digelserne skyldes forhold på hospitalerne. I Sønderjylland kostede en kommende ho-spitalsfusion to jordemødre deres job. Den ene sag viderefører Jordemoderforeningen ved Ligebehandlings nævnet.

På Rigshospitalet betød flytning af fødsler til andre hospitaler, at en række jordemødre blev opsagt, selvom den re-gionale politik om, at Region Hovedsta-den er ét ansættelsesområde burde be-tyde, at jordemødrene flytter med føds-lerne. Jordemoderforeningen har dog forhandlet gode løsninger for de opsagte jordemødre, der er medlemmer af for-eningen. Men afskedigelsesrunden har givet turbulens i de berørtes arbejdsliv og blandt kollegaerne.

Vi ser også flere og flere afskedigelser, som er begrundet i jordemoderens egne forhold. Og vi ser oftere, at langtidssyge-meldinger munder ud i opsigelser. Også i tilfælde, hvor der er tale om dygtige jor-demødre, der har været ansat gennem mange år, og hvor vi ellers tidligere har set en fair tålmodighed fra arbejdsgivers side. Her kan vi konstatere, at budget-terne lægger pres på arbejdsgiver til at skride til afskedigelse.

En alt for stor del af de langtidssyge-meldinger, vi ser, er begrundet i stress. Der er på mange fødesteder et hårdt ar-bejdstempo, og det har konsekvenser for jordemødrene. Også erfarne jordemødre rammes af stress. En stor del af dem, som sekretariatet taler med, har 8-12 års erfa-ring, har halvstore børn, er dygtige jor-demødre og har et ellers godt overblik over deres arbejdsområde.

Stress skal ikke være et grundvilkår i jordemødrenes arbejdsliv, og det vil være et af de områder, der vil have vores fokus i de kommende år.

Nyt forhandlingsfællesskabEfter flere år som selvstændigt forhand-lingsfællesskab har Sundhedskartellet sammen med de øvrige organisationers forhandlingsfællesskab, KTO, arbejdet på at etablere et nyt forpligtende for-handlingsfællesskab. Målet var at styrke vores indflydelse og resultater til gavn for medlemmerne.

Henover vinteren 2013 og ind i 2014 drøftede Sundhedskartellets Forhand-lingsudvalg, hvordan Sundhedskartellet og medlemsorganisationerne kan styrke deres organisering for at skabe de bedst mulige resultater for medlemmerne ved de kommende forhandlinger om OK15.

De seneste forhandlingsresultater og forhandlingerne ved OK11 og OK13 har vist, at vi bliver nødt til at tænke nyt for at være rustet til de kommende års over-enskomstforhandlinger, da det er tyde-ligt, at de offentlige arbejdsgivere koor-dinerer tæt på tværs af sektorerne. Det kræver, at organisationerne gør tilsva-rende. Vi står derfor ikke længere bedst alene i Sundhedskartellet, men vil være stærkere, hvis alle de regionalt og kom-munalt afsatte står sammen. Derudover har vi oplevet, at Sundhedskartellet har haft svært ved at præge de kommunale forhandlinger, hvor vi kun udgør ca. fem procent af de ansatte, men hvor mange af de afgørende dagsordner sættes. Det er således altid KL, der afslutter overens-komstforhandlingerne før Danske Regi-oner, der som oftest kopierer resultatet. I et nyt forhandlingsfællesskab vil Sund-hedskartellet blive direkte repræsenteret i de generelle forhandlinger på KL’s om-råde.

I april og maj 2014 tilsluttede såvel alle Sundhedskartellets som KTO’s organisa-tioner sig at indtræde i et nyt forhand-lingsfællesskab. Sundhedskartellet fort-sætter dog som fællesskab, og mange for-handlinger om fælles overenskomster og fx arbejdstidsregler og interesser på ud-dannelsesområdet og det sundhedsfag-lige område vil fortsat blive varetaget i regi af Sundhedskartellet.

SUNDHEDSKARTELLETSundhedskartellet blev dannet i 1997 for at styrke samarbejdet mellem sundhedspro-fessionerne, men indgik fortsat som en del af samarbejdet i KTO. I 2003 meldte organi-sationerne i Sundhedskartellet sig ud af KTO for i højere grad at kunne fokusere på at skabe fælles resultater til gavn for de sundhedsprofessionelle.


Er vi synlige nok?Hvornår er en profession synlig? Og hvad forstår vi ved synlighed? Kan en profes-sion måske endda blive overeksponeret?

Det sidste er der kun sjældent risiko for, når man ser bort fra mindre flatte-rende omtale, som en professions med-lemmer gerne havde været foruden. De to første spørgsmål vil der nok være for-skellige svar på, og opfordringer til yder-ligere profilering af forening og fag lyder jævnligt fra jordemødre.

En opgørelse over, hvor mange gange ordet ’Jordemoderforeningen’ og nav-net ’Lillian Bondo’ optræder i medierne, elektroniske som trykte, siger alligevel noget om den bevågenhed, faget har. I perioden fra 1. juni 2012 til 31. maj 2013 optræder ’Jordemoderforeningen’ 543 gange i medierne, mens Lillian Bondo har fået taletid 457 gange. Heraf 93 gange i radio- eller TV-indslag. I perioden fra 1. juni 2013 og frem til 31. maj 2014 var tal-lene henholdsvis 439 for ’Jordemoderfor-eningen’ og 286 for ’Lillian Bondo’.

Jordemoderforeningen er altså nævnt el-ler dens formand citeret minimum en gang dagligt i gennemsnit – med det forbehold, at nogle historier går igen i flere medier, og at de to ord ofte vil fremstå i samme artikel.

Jordemoderforeningens synlighed kan og skal ikke udelukkende vejes i antal hit i Infomedias søgemaskine. Men en ting er givet: For at opbygge et brand skal om-verdenen have kendskab til indehaveren af brandet – i dette tilfælde Jordemoder-foreningen og jordemoderprofessionen. Det skal være synligt, og det er vi. Profes-sionen er godt hjulpet på vej ved at være et fag, som alle har en relation til. Det er fyldt med store følelser, oplevelser, bille-der og har derfor altid været godt stof i medierne. Jordemoderforeningens stra-

tegi for at blive set og hørt har gennem årene hjulpet yderligere til, at jordemødre bliver nævnt, når det handler om repro-duktiv sundhed generelt og graviditet, fødsel og barsel specifikt. Foreningen er altid åben for henvendelser fra journa-lister, der kan hente baggrundsviden og blive henvist til relevante kilder. Tilgæn-gelighed og adgangen til baggrundsviden og citater spiller en væsentlig rolle for, at journalister ofte vælger at kontakte Jor-demoderforeningens sekretariat.

Den digitale kommunikationPå www.jordemoderforeningen.dk er der mulighed for debat. Debatten er åben for både medlemmer og andre, det kræver bare, at man logger sig ind med medlems-nummer eller opretter en profil. Et kig på debatten viser imidlertid, at det ikke er der, jordemødre vælger at udveksle syns-punkter. I skrivende stund er det seneste indlæg fra maj 2013. Til gengæld debatte-res der livligt på formand Lillian Bondos åbne Facebook-profil. Seneste større de-batstreng opstod i kølvandet på en arti-kel i Tidsskrift for Jordemødre om rituel omskæring af drengebørn. Det var en væ-sentlig, relevant, men også følelsesmæs-sig debat, der førte til opfordringer fra de-battører om, at nogle debatter med fordel kan tages på foreningens hjemmeside.

Jordemødre risikerer selv at være gen-stand for debat på de sociale medier og i debatter på diverse sites. Det kan være meget belastende, hvis man føler sig hængt ud i cyberspace, og derfor opfor-drer Jordemoderforeningen til, at der findes en politik på landets fødesteder, så der kan handles og tages hånd om de jordemødre, der føler sig ramt. Jordemo-derforeningen har været involveret i flere sager, hvor medlemmer følte sig hængt

ud og har henvendt sig til sites, hvor der var fremsat grove beskyldninger. For-eningens erfaring er, at de ansvarlige for sitet tager henvendelserne seriøst. Det er imidlertid sværere at gøre noget, hvis ytringen er foregået på Facebook, på en blog eller lignende.

Tidsskrift for JordemødreFra årsskiftet 2013/2014 udkommer Tidsskrift for Jordemødre 10 gange om året. Sidetallet vil til gengæld være hø-jere. Det giver en besparelse på både porto og i produktionen generelt. Bla-dets layout blev samtidig revideret – ikke til det ukendelige – men blandt andet skrifttype og størrelse er ændret.

Der er et stort behov i jordemodergrup-pen for fagligt stof i form af artikler, re-sume af forskning og beretninger fra ud-viklingsprojekter. Der er afsat et antal sider i bladet, der er reserveret til artik-ler med udgangspunkt i bachelor-, kan-didat-, ph.-d.-projekter mv. Der vil fast være resume af dansk og international forskning og der vil være beskrivelser af forskningsprojekter, der er på vej.

Ud over det faglige bringer tidsskriftet også artikler om jordemødres arbejdsfor-hold, måder at organisere arbejdet på, forhold for kvinder og familier i andre lande osv.

MedlemsbutikkenJordemoderforeningen har netop ved denne beretningsperiodes slutning mod-taget den fjerde levering af kopper pro-duceret af designer Anne Black. Udval-get er nu udvidet med kander og en skål, der vil blive solgt gennem Jordemoder-foreningens Medlemsbutik, der også har muleposer på hylden. Alle varer er meget efterspurgte.

PRESSE OG SYNLIGHEDSARBEJDE

FOR JORDEMODERFORENINGEN · Kommunernes Landsforening er mål, som har været beskrevet i...

Documents

Transcript of FOR JORDEMODERFORENINGEN · Kommunernes Landsforening er mål, som har været beskrevet i...