Fællessekretariatet Videncenter for Arbejdsmiljø …...Arbejds-miljø-håndbog for...

Arbejds-miljø-håndbogfor ejendomsserviceområdet

FællessekretariatetH. C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf. 33 77 33 77Fax 33 77 33 70www.bar-service.dk

ArbejdsgiversekretariatetH. C. Andersens Boulevard 181787 København VTlf. 33 77 33 77Fax 33 77 33 70

Sekretariatet for LedereVermlandsgade 652300 København STlf. 32 83 32 83Fax 32 83 32 84

ArbejdstagersekretariatetH. C. Andersens Boulevard 38, 2. sal1553 København VTlf. 33 23 80 11Fax 33 23 84 79

ArbejdstilsynetPostboks 12280900 København CTlf. 70 12 12 88Fax 70 12 12 89www.at.dk

Videncenter for ArbejdsmiljøLersø Parkallé 1052100 København ØTlf. 39 16 53 07Fax 39 16 52 01www.arbejdsmiljoviden.dk

Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljøLersø Parkallé 1052100 København ØTlf. 39 16 52 00Fax 39 16 52 01www.arbejdsmiljoforskning.dk

Denne arbejdsmiljøhåndbog kan købes i Videncenter for Arbejdsmiljø eller bestilles på hjemmesiden: www.arbejdsmiljobutikken.dk

Lay-out: Søren Sørensen’s TegnestueTryk: PrintDivision4. udgave, 1. oplag år 2009ISBN nr. 978-87-91106-62-1Varenummer 16 21 13

Arbejdsmiljøhåndbogforejendomsserviceområdet

Arbejdsmiljøhåndbogen kan hentes på hjemmesiden www.barserviceogtjenesteydelser.dk

1

ForordForo

rd

2 3

Denne arbejdsmiljøhåndbog henvender sig til alle ansatte indenfor ejendomsserviceområdet og handler om arbejdsmiljø og sikkerhed.

Den kan f. eks. anvendes, når der skal

• oprettessikkerhedsorganisation • planlæggesindkøbafmaskiner,kemiske stoffer og materialer • indrettesvelfærdslokaler • anvendespersonligeværnemidler • tilrettelæggesarbejde

eller, når problemer med maskiner eller andet arbejde skal løses.

Branchen opfordres til, at alle ansatte får mulighed for at gøre brug af de rige mulighe-der for videreuddannelse, således at de bliver godt udrustede til at møde alle udfordringer i arbejdet.Detkanf.eks.værei formafkurser,der styrker den faglige kompetenceudvikling og den personlige udvikling.

Heltgrundlæggendeerdetogsåafstørstevig-tighed, at alle modtager en grundig instruktion i arbejdets udførelse.

Arbejdsmiljøhåndbogen er udarbejdet af Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjene-steydelser i samarbejde med branchens parter.

Arbejdstilsynet har haft arbejdsmiljøhåndbogen til gennemsyn og finder, at den er i over-ensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet arbejdsmil-jøhåndbogen, som den foreligger og har ikke tagetstillingtil,omdendækkersamtligerele-vanteemnerfordetpågældendeområde.

Arbejdsmiljøhåndbogen er udsendt 1. gang i 1989, revideret i 1995, i 2001 og nu i 2009.

Indholdsfortegnelse

4 5

Indh

olds

fort

egne

lse Anvendelseafbekæmpelsesmidler ...... 56

Arbejdsgiverens instruktion ............... 56 Rengøring af udstyr mv. ................... 57 Bortskaffelse af brugt emballage ........ 58 Gødning ......................................... 58

MASKINPARK, MOTORDREVNE REDSKABER OG LIGNENDE ..................................... 59 Traktorer ........................................ 60 Gode råd om traktorer ...................... 60 Traktorens indretning og udstyr ......... 61 Hånd-arm vibrationer ....................... 62 Buskryddere (kratryddere/rydningssave) 63 Klinger og snører ............................. 65 Andre personers sikkerhed ................ 65 Motoren ......................................... 65 Hækkeklippere ................................ 65 Kædesave ....................................... 67 Plæneklippere ................................. 70 Brugafelektriskhåndværktøj ............ 70 Trykluftdrevneværktøjer,herunder højtryksrensere ............................... 72 To-hjulede traktorer til fejning, snerydning mm. .............................. 74 Termiskukrudtsbekæmpelse .............. 75 Ukrudtsbrændere ............................. 75 Ukrudtsdampere .............................. 76

RENOVATION ...................................... 80 Renovationssystemer og materiel ....... 80 Skakte og lignende samt opbevaringsrum og "affaldsøer"/skraldehuse i gårdniveau 80 Transport,tekniskehjælpemidlerog transportveje .................................. 82

SIKKERHEDSORGANISATIONEN ............. 8 En opsøgende sikkerhedsgruppe for hver afdeling....................................... 10 Arbejdspladsvurdering - APV .................. 16

VELFÆRDSFORHOLD ............................ 20 Faste arbejdssteder .......................... 20 Skiftende arbejdssteder .................... 23 Rygning ......................................... 23

ARBEJDSRUM ...................................... 26

MANUEL HÅNDTERING ......................... 28 Tungeløftogbæringer ..................... 29 Trækogskub .................................. 35 Arbejdsstillingerog–bevægelser ........ 36

PERSONLIGE VÆRNEMIDLER ................. 38

STIGER OG STILLADSER ........................ 43

FARLIGE STOFFER OG MATERIALER ........ 45 Håndtering og opbevaring af faremærkedestofferogmaterialer ...... 46 Brandfarlige stoffer .......................... 47 Brandslukning ................................. 48 Erstatning af farlige stoffer og materialer/produkter ........................ 48 Brugsanvisninger ............................. 49 ATEX risikovurdering ........................ 50 Faresymboler,R-ogS-sætninger, MAL-koder ...................................... 50 Bekæmpelsesmidler .......................... 54 Opbevaringafbekæmpelsesmidler ...... 55

Indholdsfortegnelse

6 7

Indh

olds

fort

egne

lse Hygiejne ........................................ 83

Forhold ved kildesortering af biologisk ogbrændbartaffald ......................... 84 Indsamling af storskrald ................... 85 PERSONLIGE VÆRNEMIDLER ............... 85

PSYKISK ARBEJDSMILJØ ...................... 87 Chokerende begivenheder, vold og trusler om vold ................................ 88 Mobning og chikane ......................... 91 Alenearbejde ................................... 92 Indflydelse på eget arbejde ............... 93 Støtte fra kolleger og ledelse, anerkendelse................................... 94 Information og kommunikation ......... 95 For store krav – for små krav ............. 95 Misbrugsproblemer ........................... 95

VASKERIER ......................................... 97 Afkalkning af vaskerimaskiner og lignende ........................................ 99 Renserimaskiner .............................. 99

BYGNINGSMÆSSIGE FORHOLD .............. 100 Særligtomasbest ............................ 100

BELYSNING ........................................ 102

FREMMEDE HÅNDVÆRKERE ................... 103

UNGE UNDER 18 ÅR ............................ 106

GRAVIDES ARBEJDSMILJØ .................... 108

ANMELDELSE AF ARBEJDSSKADER ......... 111 Arbejdsulykker, herunder kortvarige skadelige påvirkninger og forgiftninger 111 Arbejdsbetingede lidelser/erhvervssygdomme ...................................... 113 EASY – elektronisk anmeldelse af arbejdsskader .................................. 114

ADRESSER ..................................... bagside

8 9

Sikk

erhe

dsor

gani

sati

onen

SIKKERHEDSORGANISATIONENSikkerhedsarbejdetskaltilrettelæggesefterbe-stemmelserne i Arbejdsministeriets bekendtgø-relse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomheder-nes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Ved 10 eller flere ansatte skal der oprettes sikkerhedsgruppe(r). Ved 20 eller flere ansatte skal der også dannes et sikkerhedsudvalg.

Når der skal tages stilling til, om sikkerhedsar-bejdet skal organiseres, medregnes alle ansatte, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til Arbejdsmiljøloven (§§ 23 og 24). Iboligorganisationerkandeansatteværeser-vicemedarbejdere, kontorpersonale, rengørings-personale med flere.

Hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorgani-sation efter bekendtgørelsen, skal arbejdsgive-ren sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Samarbejdet udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og øvrige ansatte på virksomheden (boligorganisationen).

SikkerhedsgruppenSikkerhedsgruppen består af arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde samt en sik-kerhedsrepræsentant,derervalgtafalleansattei afdelingen eller arbejdsområdet.

Sikkerhedsgruppen skal kontrollere, at der gives effektiv instruktion, og at maskiner, redskaber ogandretekniskehjælpemidlermv.erindrettet/anvendespåensikkerheds-ogsundhedsmæssigfuldt forsvarlig måde. Endvidere at stoffer og materialer kun anvendes ved arbejdsprocesser og metoder, der effektivt sikrer de ansatte.

Det skal yderligere tilføjes, at sikkerhedsgrup-penskalinddragesiplanlægningenafallefor-hold, som har sikkerheds- og sundhedsmæssigbetydning, f.eks. • arbejdsgange,arbejdsmetoderelleræn- dringer heri • arbejdsstedets indretning • anskaffelseogændringeraftekniske hjælpemidler • indkøb og brug af stoffer og materialer • vurdering af sikkerheds- og sundhedsfor- holdene,derregelmæssigtskalfindested i forbindelse med arbejdspladsvurderinger (APV) (se nedenfor).

Sikkerhedsgruppen skal virke som kontakt-led mellem de ansatte og sikkerhedsudval-get og holde udvalget underrettet om ar-bejdsmiljømæssige problemer og forelægge eventuelle forslag til forbedringer for ud-valget.

10 11

Når der er et sikkerhedsudvalg, udpeges en dag-lig leder af sikkerhedsarbejdet, der kan handle på sikkerhedsudvalgets vegne, medmindre der i virksomheden er ansat en sikkerhedsleder spe-cielt til dette. Sikkerhedsudvalget består af en formand, sikkerhedsgruppen eller ved flere grup-per,repræsentanterfradisse(normalt2arbejds-ledereog2sikkerhedsrepræsentanter).Forman-den for sikkerhedsudvalget er arbejdsgiveren ellerdennesansvarligerepræsentant.

Sikkerhedsudvalgetskalplanlægge,ledeogko-ordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og rådgive virksomheden ved løsning af arbejdsmil-jømæssige spørgsmål. Udvalget skal herunderdeltage i virksomhedens planlægning og gen-nemførelsen af arbejdspladsvurderinger.

For at give sikkerhedsgruppen muligheder for at varetage sine opgaver i boligorganisationer med arbejdspladser spredt ud over et større geogra-fisk område, er der nedenfor anført en model for "en opsøgende sikkerhedsgruppe for hver afdeling".

Efter denne model danner den enkelte boligor-ganisations afdelinger eller arbejdslederområder grundlag for en tilsvarende opdeling i sikker-hedsgrupper.

Samtlige ansatte indenfor de enkelte områder deltager i valg af sikkerhedsrepræsentant, ogsikkerhedsgruppen har adgang til at foretage op-

En opsøgende sikkerheds-gruppe for

hver afdeling

Sikkerheds-udvalget

søgende virksomhed indenfor områdets arbejds-pladserefternærmereaftalteretningslinjer.

Sikkerhedsgruppen skal have den fornødne tid til at udføre sine opgaver, alt efter boligorga-nisations art og dens sikkerheds- og sundheds-mæssigestandard.

Sikkerhedsudvalget vurderer, hvor megen tid der skal stilles til rådighed for sikkerhedsgruppen.

Sikkerhedsorganisationen i et lille boligsel-skab kan f.eks. se således ud:

Sikkerhedsudvalg:Formand2arbejdslederrepræsentanter2sikkerhedsrepræsentanter

Sikkerhedsgruppe 1:1arbejdslederrepræsentant1sikkerhedsrepræsentant


12 13

Sikkerhedsorganisationen for et større boligselskab med egne afdelinger og tilsluttede selskaber, der administreres af boligorganisationen, kan f.eks. se således ud:

Sikkerhedsorganisationen i en skole kan f.eks. se således ud:

Hovedsikkerhedsudvalg:ForretningsførerDaglig sikkerhedsleder2arbejdslederrepræsentanter2sikkerhedsrepræsentanter

Forvaltningsudvalg:Rådmand/politikerForvaltningsdirektørDaglig sikkerhedsleder2arbejdslederrepræsentanter(skoleleder,SFO-ledermv.)2ellerfleresikkerhedsrepræsentanter(lærer,HF'er,mv.)

Daglig sikkerhedsleder

Daglig sikkerhedsleder

SikkerhedsudvalgFormand2arbejdslederrepræsentanter2sikkerhedsrepræsentanter

SikkerhedsudvalgFormand - Skoleleder2arbejdslederrepræsentanter(SFO-leder,tekniskservice-leder2sikkerhedsrepræsentanter(Lærer,tekniskservice-medarbejder,HK'er,mv.





Yderligere sikkerheds-grupper

Yderligere sikkerheds-grupper

14 15

Arbejdsmiljøloven giver også mulighed for, at der kan indgås en skriftlig ”virksomhedsaftale” mellem arbejdsgiver, arbejdsledere og de an-satte, der indeholder aftaler om en anderledes organisering.Her er det dog en forudsætning,at aftalen skal styrke og effektivisere arbejds-miljøarbejdet.

F.eks. kan samarbejdet om sikkerhed og sundhed mellem samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og sikkerhedsorganisationen styrkes ved at lade et samarbejdsorgan varetage opgaverne i forbin-delse med sikkerhed og sundhed. Ligeledes kan sikkerheds-ogtillidsrepræsentantarbejdetvare-tages af en og samme person.

Ovennævnteforholdkankunetableres,såfremtder er indgået aftale herom mellem arbejdsgi-verorganisationen og arbejdstagerorganisatio-nen eller mellem virksomheden og en arbejdsta-gerorganisation.

Sikkerhedsgruppens medlemmer, sikkerhedsre-præsentanten og arbejdslederen skal deltage ien af Arbejdstilsynet godkendt arbejdsmiljøud-dannelse på 37 timer, og arbejdsgiveren skal tilmelde sikkerhedsgruppen til kursus senest 4 uger efter, at sikkerhedsgruppen er valgt og oprettet og ved nyvalg. Det anbefales, at sik-kerhedsgruppens medlemmer er sammen på ud-dannelsen. Uddannelsen skal være gennemførtsenest 8 måneder efter valget.

Der skal tilmeldes til et kursus, som er blandt de først afholdte inden for området. Arbejdstilsy-nets hjemmeside kan under punktet: ”Arbejds-miljøuddannelserne” anvise en liste over god-kendte udbydere af kurserne.

Arbejdsgiveren afholder de udgifter, der er for-bundet med kurset, herunder indtægtstab forsikkerhedsgruppens medlemmer.

Ny trepartsaftaleArbejdsmarkedets parter repræsenteret i Ar-bejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet har i 2009 indgået enaftale, der indebærer vidtgåendeændringer af reglerne om virksomhedernessamarbejde om arbejdsmiljø. Der bliver tale om en mere fleksibel organisering af virksom-hedernes interne samarbejde på området.

Trepartsaftalens hovedsigte med at ændrereglerne er, at styrke arbejdsmiljøarbejdet, styrke det strategiske arbejdsmiljøarbejde og opkvalificere både medarbejdere og ledere, så virksomhederne selv bliver bedre i stand til at forebygge skader og fremme trivsel.

Lovændringsamtændringafbekendtgørelserforventesgennemført,sådekantrædeikraftjuli 2010.

Virksomheds-aftaler

Arbejdsmiljø-uddannelsen

16 17

En af de vigtigste opgaver for sikkerhedsorgani-sationen er at gennemføre og ajourføre en APV. Formålet med en APV er at skabe et overblik over arbejdsmiljøforholdene, som danner grundlag for et systematisk arbejde med arbejdsmiljøet mediværksættelseafnødvendigeforebyggendeinitiativer.

APV udarbejdes for hvert enkelt arbejdssted. Den skal findes på virksomheden i elektronisk eller papirformog være tilgængelig for ledelse, an-satte og Arbejdstilsynet.

Sikkerhedsorganisationen eller de ansatte skal inddrages i arbejdet med APV. APV er et godt redskab i dialogen mellem virksomhedens ledel-se, sikkerhedsorganisation og de ansatte for et godt arbejdsmiljø.

En APV skal indeholde følgende elementer:

• Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold •Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer •Vurdering af sygefravær med årsag i arbejdsmiljøet •Prioritering og opstilling af handlingsplan til løsning af virksomhedens ar- bejdsmiljøproblemer •Opfølgning på handlingsplaner for at sikre, at løsningerne virker.

I forbindelse med handlingsplaner og opfølg-ning skal det angives, hvem der er ansvarlig

for de forskellige aktiviteter samt tidsfrister for udførelsen.

En arbejdspladsvurdering skal medvirke til et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen, der på længeresigtbetyder:

• færrearbejdsulykker • færrearbejdsbetingedelidelser •mindresygefravær •mere enkle og effektive arbejdsgange • at boligorganisationen lever op til krav fra myndighederne • tilfredse medarbejdere.

APVskalrevideres,hvisderskerændringeriar-bejdet, i arbejdsmetoder eller arbejdsprocesser, dog senest hvert 3. år.

Branchearbejdsmiljørådet (BAR) for service- og tjenesteydelser forventer i starten af 2010 at etablere et APV-site på sin hjemmeside: www.bar-service.dk.

Siden vil give en let og overskuelig indgang til, hvordan en APV kan udarbejdes. Der er god vi-den at hente om brancherettede arbejdsmiljø-forhold, og der kan downloades et elektronisk APV-program, som sikrer overblik og nem doku-mentation i forhold til arbejdspladsen og myn-dighederne.

Det elektroniske APV-program indeholder et målrettet spørgeskema til servicemedarbejdere.

Arbejdsplads-vurdering

- APV

Elektronisk APV

18 19

Skemaet kan bruges, som det er, eller tilpasses efter egne ønsker.

Programmet indeholder ligeledes et oversigts-skemamed resultatetaf kortlægningenogan-givelse af valgte prioriteringer. Endelig er der et statistikmodul og handlingsplans- og opfølg-ningsskemaer, hvor aktiviteter, tidsfrister og ansvarlige nemt kan anføres.

Henvisninger:

• Beskæftigelsesministerietslovbekendtgø- relsenr.268af18.marts2005.Lovom arbejdsmiljø• Arbejdsministerietsbekendtgørelsenr.575af21.juni2001.Virksomhedernessikker-heds-ogsundhedsarbejde

• At-vejledningF.2.4.Virksomhedernessik-kerheds-ogsundhedsarbejde

• At–vejledningF.2.5.Sikkerhedsgrupperogsikkerhedsrepræsentanter

• At-vejledningF.2.6.Sikkerhedsudvalg• At-vejledningF.2.1Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse• At-vejledningF.2.8.Aftaleromvirksomhe- dernessikkerheds-ogsundhedsarbejde• At-vejledningD.1.1.Arbejdspladsvurdering.

20 21

Velf

ærd

sfor

hold VELFÆRDSFORHOLD

Faste arbejdsstederPå faste arbejdssteder skal nedenstående facili-teternormaltværetilrådighed.

Faciliteternemåikkeværefællesmedejendom-mens beboere.

Garderobe og omklædningsrumHvoromklædning finder sted, skal der anvisesomklædningsrum.

Tilopbevaringkanderefteromstændighederne,benyttes garderobeskabe eller knager. Opbeva-ring må ikke finde sted i spiserum.

Personlige værdigenstande skal kunneopbeva-res i aflåste rum, bokse eller garderobeskabe.

Omklædningsrumkrævesaltidved

• tilsmudsende arbejde • risiko for kontakt med smittefarlige materialer • fare for kontakt med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerheden eller sundheden er vigtig at få fjernet fra huden eller hindre spredning af • fysisk anstrengende arbejde eller vådt arbejde, f.eks. hvor servicemedarbejderen udførerrenovationelleranvenderbekæm- pelsesmidler.

Arbejdstilsynet kræver brusebad med varmtvand, hvor sundhedshensyn eller arbejdets art kangøredetpåkrævet.1brusebadpr.10perso-ner er passende.

Hvor arbejdstøj er særlig udsat for forurening,f.eks.vedbrugenafbekæmpelsesmidler,skaldetopbevares adskilt fra gangtøj, enten i et ekstra skabtilhver,elleriensærliggarderobeafdelingfor arbejdstøj (skabe eller stanggarderobe).

Omklædningsrum skal kunne opvarmes og ud-luftes og skal holdes rene. Vådt arbejdstøj skal kunne tørres, inden det skal bruges igen.

Derskalværeetpassendeantalhåndvaske.

Er arbejdet ikke særligt tilsmudsende, og derikke arbejdes med giftige eller sundhedsfarlige stoffer,børdervære1håndvaskpr.5ansatte.

Er arbejdet farligt eller tilsmudsende, og arbej-des der med giftige eller sundhedsfarlige stoffer, skalderværemindst1håndvaskpr.3personer.

Derskalværekoldtogvarmtvandogsæbevedhåndvaskene. Kan forurening af huden ikke fjer-nesmedalmindeligsæbe,skalderogsåfindesegnede hudrensemidler.

Derskalværeettilstrækkeligtantaltoiletter,der er passende placeret.

Der skal væremindst1 toilet forhver15per-

Vaskeind-retninger

Toiletter

22 23

soner. Toiletterne skal holdes rene, og der skal værehåndvaskeinærheden.

Dermå ikke være adgang direkte fra spiserumeller arbejdsrum til toiletterne.

Derskalværepassendepladstilspisningispise-rum eller arbejdsrum. Man skal kunne varme mad og drikke. Medbragt mad og drikke skal kunne opbevaressundhedsmæssigtforsvarligt,f.eks.ikøleskab.

Særligspiseafdelingskalindrettes,nårderial-mindelighederbeskæftigetmereend3ansattesamtidig og/eller, hvis der ved tilsmudsende ar-bejdeikkeklædesomindenspisning.

Der skal være et tilstrækkeligt antal borde ogsiddepladsermedryglæniforholdtilantalletafansatte.

Spiserummetskalfremtrædelyst,venligtoghy-giejnisk forsvarligt, og det skal holdes rent. Vin-duer skal sidde, så man kan se ud. Gulvarealet børvære1m2 pr. spiseplads (dog mindst 7 m2 i alt) og rumhøjden mindst 2,20 m.

Spiserummetkananlæggesikældremeddags-lysadgang, hvis bygningsreglementets krav til spiserum er opfyldt.

Til forskel fra arbejde på faste arbejdssteder kan arbejdsgiveren ved arbejde på skiftende ar-bejdsstedervælgeatefterleveforpligtelserved-rørendevelfærdsfaciliteterpåenaffølgende3måder:

• Velfærdsfaciliteterneetablerespåarbejds- stedetelleriumiddelbarnærhedafdette • Faciliteterne etableres i skurvogn • Faciliteterne stilles til rådighed på et af

arbejdsgiveren anvist samlingssted. Med hensyn til toilet skal den ansatte have an-vist toilet af forsvarlig hygiejnisk standard ipassendenærhedafarbejdsstedet(ca.10minutters transporttid).

Hvisdeovennævntemåder ikkekananvendes,f.eks. fordi arbejdet er forbundet med transport fra og til flere arbejdssteder, skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte har adgang til de under faste arbejdssteder nævnte velfærdsforhold påen rimelig og forsvarlig måde.

Lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer forbyder som hovedregel rygning indendørs på arbejdspladser.

Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at no-genufrivilligtkanudsættesforpassivrygning.

Spiseplads

Skiftende arbejdssteder

Rygning

24 25

Lovomrøgfrimiljøerindebærerfølgende:

Krav om, at der skal udarbejdes en rygepo-litikEn rygepolitik skal opfylde følgende betingelser foratværelovlig:

• Denskalværeskriftlig • Denskalværetilgængeligforallemedar- bejdere •Den skal indeholde oplysninger om, hvor- vidt man må ryge på arbejdspladsen og i givet fald, hvor der må ryges •Den skal indeholde oplysninger om konse- kvenserneafatovertrædevirksomhedens rygepolitik.Konsekvensernevilvære ansættelsesretsligebestemmelserog • Denskalværeioverensstemmelsemed lovens regler.

Krav om, at der som hovedregel ikke må ry-ges indendørs på arbejdspladser. Dog kan den enkelte arbejdsplads beslutte, at der må ryges følgende steder:

• I arbejdslokaler, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen • Irygerum(etsærligtlokalemedgode udluftningsmuligheder eller ventilation) • I rygekabiner (en fritstående enhed med udluftnings- eller ventilationssystem).

Henvisninger:

• At-vejledningA.1.13.Velfærdsforanstalt- ningerpåfastearbejdssteder• At-meddelelse1.03.1.Velfærdsforanstalt- ningervedskiftendearbejdssteder• Lovnr.512af6.juni2007.Lovomrøgfri miljøer.

26 27

Arbe

jdsr

umARBEJDSRUMRum,dererindrettetsomværkstederoglignen-de,hvorderregelmæssigtudføresarbejde,skalvære indrettet, så de følger relevante bestem-melser om faste arbejdssteder.

Bestemmelserne vedrører følgende:

•Placering og indretning • Isolering •Arbejdsrummets størrelse • Udgangsforholdogfærdselsveje •Gulve • Overfladerpåvægge,lofteroggulve •Dagslys •Udsyn •Kunstig belysning • Støj og akustik • Temperatur •Ventilation • Indeklima.

Læsmere om indeklima, ventilation, skimmel-svampe, mv. på hjemmesiden: www.indeklima-portalen.dk.

Her findes den mest opdaterede viden om alle emner vedrørende indeklima.

Husk at inddrage alle ovenstående emner i APV’en! – Læsmere i afsnit 2.2 Arbejdsplads-vurdering – APV.

Henvisninger:

• At-vejledningA.1.11.Arbejdsrumpåfaste arbejdssteder.

28 29

Man

uel

hånd

teri

ngMANUEL HÅNDTERING

Manuel håndtering er årsag til de fleste skader påbevægeapparatet.Skadernekanværeulykker,pludselige løfteskader eller nedslidningsskader, deropstårefter længere tidsarbejdemedma-nuel håndtering.

Der gælder særlige regler og retningslinjer formanuel håndtering, der udføres af unge under 18åroggravide(sedesærligeafsnit).

Derkandesudenværebehovfor,atderiperio-der tages hensyn til ansattes øgede sårbarhed, f.eks. efter skader, nedslidning eller sygdom. Ældre medarbejdere har heller ikke samme styrke som yngre og har dermed større risiko for sund-hedsskade.

Overbelastninger ses f.eks. ved:

•håndtering af storskrald og andet affald •håndtering af tunge redskaber • løft af beholdere med f.eks. vaskepulver til høje niveauer.

Skader kan forekomme i kroppens led, muskler og sener. Især rygskader og skulderskader seshyppigt. Det er navnlig store, hyppigt gentagne, uventede og langvarige belastninger af kroppen, der kan give skader.

For at forebygge skaderne skal følgende gene-relle forhold imødekommes:

• Arbejdspladsenskalværehensigtsmæssigt indrettet til det arbejde, der foregår • Arbejdstilrettelæggelsenskalværehen- sigtsmæssig • Egnedetekniskehjælpemidlerskalfore- findes og anvendes • Byrdernesvægtogantalskalbegrænses, når manuel håndtering ikke kan undgås • Deansatteskalinstrueresogoplæresiat

arbejdemedhensigtsmæssigearbejdsstil-lingerogbevægelser.

Etløftertungt,nårdetindebærerrisikoforhel-bredsskader. Løft af byrder på under ca. 3 kg. vurderes normalt ikke som tunge løft.

Belastningen på kroppen stiger, jo tungere byr-den er, jo større rækkeafstanden er, og jo hur-tigere man løfter byrden.

Udgangspunktet for vurderingen af løft er byr-densvægtogdensafstandfraryggenunderløf-tet(rækkeafstanden)-sefigurennæsteside.

Tunge løft og bæringer

Manuel håndtering

30 31

Farverne angiver: •Det røde område: Løft, hvis belastning anses for sundhedsskadelig. •Det gule område: Løft, hvor de forhold

løftet udføres under, skal vurderes. Det skal tages i betragtning, i hvor høj grad løftet kan udføres med korrekt løfteteknik. Løftehøjde, løftehyppighed, varighed, personensfysiskeforudsætningerogeventuelleforværrendefaktorer,skalogsåvurderes. I den øverste del af det gule område er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold.

• I det grønne område: Her vurderes, at be-lastningen ved løftet normalt ikke medfø-rer sundhedsrisiko.

50 kg

11 kg

15 kg

0 kg3 kg7 kg

Tætvedkroppen Underarmsafstandca. 30 cm.

3/4 arms afstandca. 45 cm.

30 kg

Hvisbyrdenskalbæres,nedsættesgrænsenformaksimalvægtigultområdetilfølgende: • tætvedkroppenca.20kg. • i underarms afstand ca. 12 kg. • i ¾ arms afstand ca. 6 kg.Ved bæring af byrder bør transportvejen højstvære20meterpåplantunderlag.Etalmindeligttrappetrin på transportvejen sidestilles med en bæreafstandpåca.1meter.Bæringpåujævnt,vådtogfedtetunderlagersærligrisikabelt.

Forværrende faktorerRisikoen for skader øges, når der i forbindelse med løft og bæringer forekommer forværrendefaktorer, der påvirker arbejdsstillinger og-bevægelser. Disse faktorer kan opdeles i femhovedgrupper:

1. Byrdens beskaffenhed Hvis byrden er uhåndterlig eller vanskelig at få fatpå.Detkanf.eks.væreetmøbelellerenaf-faldssæk,hvorindholdetforskubbersig.

Ligeledes hvis byrden er placeret, så den ikke kan løftes tæt på ogmidt foran kroppenmedhensigtsmæssigearbejdsstillingerforbåderyg,armeogben.Detkunneeksempelvisværeietdepot, hvor tunge emner er placeret højt oppe på en reol eller i lav højde på gulvet.

2. Den fysiske anstrengelse Arbejdsstillinger,-bevægelser,energiomsætningogtidspresiforbindelsemedløfte-ogbærear-bejde har betydning for den fysiske anstrengelse og for risikoen for pludselige skader.

32 33

Detersåledesforværrendefaktorer,hvis: • løftetforegårskævt/asymmetriskiforholdtil

kroppen, hvor ryggen vrides, bøjes forover eller til siden, f.eks. på grund af for lidt plads

•der løftes fra siden eller med én hånd. Ryggen belastes herved ca. dobbelt så meget somvedløftmidtforankroppenmedtohænder

• løftet startes med et ryk eller pludselig bremses • byrdernebæresoverlængereafstande,f.eks. hvisdetundladesatbrugesækkevogne • kraftbetonet løftearbejde udføres i hugsiddende ellerknæliggendestilling.

3. Arbejdsstedets beskaffenhedIsær snævre pladsforhold kan gå ud over arbejds-stillingerogbevægelser.Mankanhavesværtvedatkomme til, eller byrder må placeres uhensigtsmæs-sigt – for højt eller for lavt, hvis der f.eks. er for lidt depotplads.

Gulvekanværeglatte,synsforholddårlige,ogderkanvære rodet, hvilket øger risikoen for at snuble, ogdermed påføre ryggen en stor overbelastning.

4. Arbejdsforhold i øvrigtRisiko for uventede belastninger er en vigtig faktor, fordi uventede belastninger kan medføre akutte ska-der eller medvirke til nedslidning på længere sigt.Uventede belastninger kan f.eks. opstå ved løft af byrdermedukendtvægt,afbyrderderhænger fastellerpågrundafdårligtfodfæsteunderløftet.

Derkanogsåværerisikoforuventedebelastninger,når flere personer løfter sammen, f.eks. hvis ikke alle

løfter eller sætter byrden samtidigt, eller hvis en afpersonerne mister grebet under løftet. To eller flerper-soners løft kan ikke erstatte brugen af egnede tekniske hjælpemidler.

5. Egen fysisk tilstandDetmåogsåbetegnessomenforværrendefaktor,hviskroppen og muskulaturen er i for dårlig form i forhold til kravene i arbejdet. Der vil herved ske en hurtigere udtrætning afmusklerne, ligesomkoordinationen vilpåvirkes, og risikoen for overbelastninger herved for-værres.

ForebyggelseTunge løft og bæringer kan eksempelvis forebyggesved:

• atbrugehjælpemidler,hvordeterpraktiskmu-ligt, f.eks. at bruge sækkevogne ved transportafaffald,hejseværk til løftafaffald frakældreogindsamlingafstorskralditerrænmedbrugafgrab og lastbil

• at indrette arbejdspladsen, så der forekommer så få tunge løft som muligt, og at gode arbejds-stillinger kan indtages, således at lave og høje løft undgås, f.eks. at der er god plads i depot-rum, mange hylder i god højde, og at tunge em-ner ikke placeres på gulvet

• at der instrueres i og anvendes gode arbejdstek-nikker til de løft, der er nødvendige, og at tek-nikkernerepeteresregelmæssigt:

- Gåtættilbyrden - Stå med front mod byrden i bredstående stilling

34 35

- Vurderbyrdensvægtogtyngdepunktets placering - Sørg for et godt greb i byrden - Bøjiknæ-oghofteledogholdryggenafbalan- ceretvedatspænderyg-ogbugmuskler - Løftbyrdenroligtvedatstrækkeknæ-og hofteled - Hold byrden ind til kroppen med let bøjede albuer - Løftogbærbyrdensymmetrisk,detvilsige,

midt foran kroppen eller fordelt ligeligt i begge hænder

- Vrid ikke i kroppen, når der løftes, flyt i stedet fødderne.De3næserskalvendesammevej(næseogskonæser).

Vedfrasætningafbyrdenbrugesdesammebevægel-seriomvendtrækkefølge.

Træk og skub forekommer f.eks. ved transportaf affald.

Generelt vil det ofte være skuldrene, der er istørst risiko for at blive overbelastet ved tunge trækogskub.

Deterbedreatskubbefremforattrække.Nårder skubbes, kankroppensvægtudføreendelaf arbejdet. Når der trækkes, skal musklerneyde større kraft. Går man baglæns og trækkerentungbyrde,belasteslænderyggenlangtmereend ved skub.

Forebyggelse • Hjælpemidlerskalkunnerullelet.Store

luftgummihjul ruller generelt lettere end små og kompakte hjul

• Transportvejeforrenovationskalværesåplane og vandrette som muligt. Underlaget skalværefast,detvilsige,tilatkørepå

• Stigningerogtrinskalbegrænsesogskalså vidt muligt forsynes med skråkiler/ram-per eller lignende, så transport med kø-rende materiel lettes

•Brug god arbejdsteknik, således at ryggen kanholdesret,ogkropsvægtenkanbrugestilatskubbemedved,atvægten læggesfrem på forreste ben.

Træk og skub

36 37

Mulighederne for gode arbejdsstillinger og –be-vægelserhængeroftesammenmedarbejdsplad-sens indretning. Ovenfor er problemerne vedrø-rende lave og høje arbejdshøjder samt dårlige pladsforhold anført i forbindelse med løft.

Hvis kroppen tvinges til at arbejde i for lave arbejdshøjder i for lang tid, opstår der hyppigt gener i ryggen, mens arbejde i for høje arbejds-højderisærpåvirkerskulderbælteognakke.

Iforholdtilarbejdsstillingerog–bevægelsererdet samlet set vigtigt, at:

•pladsforholdene er gode •der er mulighed for individuel varieret

arbejdshøjde, f.eks. ved at arbejdsborde, kontorstole, mm. let kan højdereguleres

•betjeningshåndtag sidder i en god højde •hylder sidder i en god højde, og at der

kun står lette ting på de høje og lave hyl-der.

Med hensyn til arbejdsteknik og brugen af krop-penskalfølgendetilstræbes:

• Atarbejdettilrettelægges,såvariationindgår naturligt i løbet af arbejdsdagen for atundgådesammestillingerogbevægel-ser i for lang tid ad gangen

•At medvirke til at indføre gode teknikker; at indstille redskaber korrekt, at bruge kroppens store muskler i benene i stedet for arme og skuldre, hvis det er muligt;

Arbejdsstil-linger og

–bevægelser

at arbejde med lige ryg og undgå vrid og foroverbøjninger, at give gode instruktioner.

Henvisninger:

• At-bekendtgørelsenr.1164af2.december 1992.Bekendtgørelseommanuelhåndte- ring• At-meddelelsenr.4.05.3.Vurderingaf arbejdsstillingerogbevægelser• At-vejledningnr.A.1.01.14.Arbejdsplad- sensindretningoginventar• At-vejledningnr.D.3.1.Løft,trækogskub• At-vejledningnr.D.3.4.Arbejdsrelateret muskel-ogskeletbesvær• At-vejledningnr.D.2.24.Indretningog brugafrenovationssystemer

38 39

Pers

onlig

e væ

rnem

idle

r PERSONLIGE VÆRNEMIDLERBrugen af personlige værnemidler er reguleretved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1273 omsikkerhedskravmv.tilpersonligeværnemid-ler med senere ændringer og Arbejdstilsynetsbekendtgørelse nr. 746 om brug af personlige værnemidlermedsenereændringer.

Almindeligt arbejdstøj er hensigtsmæssig ar-bejdsbeklædning, afpasset efter arbejdets art,oghvor sikkerheds- og sundhedsmæssigehen-synikkegørsærligtarbejdstøjpåkrævet.

Vedpersonligeværnemidler forståsudstyr,be-klædning og lignende, der er påkrævet, for atbeskytte brugeren mod påvirkninger af såvel fy-sisk som kemisk art.

Personlige værnemidler kan f.eks. være ånde-drætsværn,høreværn,beklædning,værnefodtøj,buksermedskærehæmmendeindlæg,handsker,brillerogansigtsskærm.Personligeværnemidlermå ikke bruges af andre end den person, det er udleveret til.

Ved mistanke om f.eks. farlig afgasning, skim-melsvampe eller asbest i et lokale skal man hol-desigvækfralokaletogtilkaldeenleder.Erdetnødvendigt at gå ind i lokalet, skalmanværeforsynetmedåndedrætsværnoghandskermedhøj grad af beskyttelse.

Arbejdsgiveren skal afholde udgiften til anskaf-felse, renholdelse, vedligeholdelse og udskift-ningafpersonligeværnemidler.Personligevær-nemidler er arbejdsgiverens ejendom.

De ansatte har pligt til at bruge det udleverede udstyr.

Arbejdsgiveren skal sørge for instruktion i bru-genafpersonligeværnemidler.Brugsanvisningtilpersonligeværnemidlerskalgiveoplysningerom brug, vedligeholdelse og kassation.

Såfremtderanvendesarbejdsbeklædningogvær-nefodtøj, kan der optages forhandling mellem overenskomstparterne om fordeling af omkostnin-ger og eventuel vedligeholdelse af dette i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 om brugafpersonligeværnemidler§6stk.4.

Hvor der på grund af arbejdets art sker en for-ureningafarbejdsbeklædningen, sombevirker,at det ikke kan anses for sikkerhedsmæssigtfuldt forsvarligt, at den ansatte selv rengør be-klædningen, kan sådanne aftaler ikke indgås.Detgælderf.eks.beklædning,deranvendesvedudlægningafbekæmpelsesmidler.

Pådenæstesidereranførtenoversigt,dervej-lederom,hvilkepersonligeværnemidlerservice-medarbejderen almindeligvis skal bruge i forhold til arbejdets art, omgivelser og vejrlig.

40 41

Personlige værnemidlerHandsker/høreværn/ansigtsskærmDet er hensigtsmæssigt, at høreværn og an-sigtsskærmermonteretpåenhjelm.Sikkerhedsfodtøj med tåbeskyttelseDet er hensigtsmæssigt, at sikkerhedsfodtøjharskærehæmmendeindlæg.

Sikkerhedsfodtøj med tåbeskyttelse.

Vind-ogvandtætovertrækstøjmedhætte.Handsker/støvler.

Handsker/høreværn/ansigtsskærm/beskyttel-seshjelm, der beskytter mod stød ovenfra og klemskader/sikkerhedsbuksermed skærehæm-mendeindlæg/sikkerhedsfodtøjmedtåbeskyt-telseogskærehæmmendeindlæg.Det er hensigtsmæssigt, at høreværn og an-sigtsskærmermonteretpåhjelmen.

Arbejdstilsynet har udarbejdet en vejledning, der fastlægger hvilke værnemidler, der skalbenyttes afhængigt af arbejdsmetoden og afmidlets farlighed.Depersonligeværnemidlerkanvære:Handsker,

VejrligOmgivelserArbejdets art

Arbejde med buskrydder

Arbejde med motorplæne-klippere (der føres manuelt)

Snerydning og fejning med 2-hjulet feje-maskine

Træfældning og beskæring af træer med motorsav

Brugen af bekæmpelses-midler

der er modstandsdygtige overfor kemikalier/overtræksdragt med hætte, der er vand- ogkemikalieafvisende/støvler, der er modstands-dygtigeoverforkemikalier/åndedrætsværn.Denødvendige forholdsregler findes beskrevet i arbejdsgiverbrugsanvisninger.

Hænderbeskyttesafegnedehandsker,derskalværerene,tørreogbeskyttesåvelhændersomunderarme. Sammen med handsken bruges en indvendig bomuldshandske for at opsuge sved, så huden forbliver tør. Handsker udskiftes, når de er beskadigede, utætte eller når gennem-brudstiden er nået.Ved rengøring af containere benyttes ånde-drætsværn,derereffektiveiforholdtilmikro-organismer. (Husk, at rengøringsvandet skal opsamles i særligmærketbeholder).Semereomemnet iAt-vejledningC.0.18,Udsættelsefor bakterier, svampe og andre mikroorganis-mer.

Se under afsnittet om Renovation.

Ved mistanke om afgasning, asbest, skimmel-svampe, mv. – undgå primært kontakt. Hvismanskalindilokalet–anvendåndedrætsværnog handsker med høj grad af beskyttelse.

På grund af kviksølvindholdet i elsparepæreranbefalesbrugaf ikkegennemtrængeligeån-dedrætsværnoghandsker,nårdersorterestilgenbrug.

Rengøring

Renovation

Bygningsmæs-sige forhold

Elsparepærer

Stiger og stilladser

42 43

Henvisninger:

• Arbejdstilsynetsbekendtgørelsenr.1273af 18.december1996omsikkerhedskravm.v. tilpersonligeværnemidlermedsenere ændringer• Arbejdstilsynetsbekendtgørelsenr.746af 28.august1992ombrugafpersonlige værnemidlermedsenereændringer.

STIGER OG STILLADSERStigerArbejde på stiger er forbundet med stor risiko for ulykker. Hvis der arbejdes lang tid ad gangen på stigen, kan led, muskler og kredsløb overbe-lastes.

Risikoen for ulykker skyldes ofte, at stiger op-stilles på et forkert underlag, der f.eks. er blødt ellerglat,atdeopstillesmedforkerthældning,eller at der udføres opgaver fra stiger, som bør udføres fra stillads, lift eller en anden sikker ar-bejdsplatform.

Belastningerne skyldes dels, at arbejdet udføres i fastlåste stillinger dels, at der arbejdes i uhen-sigtsmæssige stillinger for at opnå gode syns-ogrækkeafstande.

Længerevarendeståendearbejdepåsmalletrinkangivetræthedogsmerterianklerogfødder.

Følgende er vigtigt:

• Enstigeskalværechecketindenfor1år for fejl og mangler. •Arbejdsgiveren har ansvaret for, at en stige er vedligeholdt og i orden. Brugerne har ansvaret for at kontrollere stigen. •Alle brugere skal have modtaget instruktion i brug af stigen. •Brug ordentligt fodtøj.

Farlige stoffer og m

aterialer

44 45

FARLIGE STOFFER OG MATERIALER

Ved farlige stoffer forstås alle stoffer, der har en uønsket effekt på de mennesker, der skal anvende stofferne. Disse stoffer er omfattet af bekendtgø-relser, såsom Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer og Miljømini-sterietsbekendtgørelserombekæmpelsesmidlerogklassificering,emballering,mærkning,salgogopbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Faremærkedestofferogmaterialer,dererundermistanke for at være kræftfremkaldende, skalerstattes (se under erstatning af farlige stoffer og materialer). Kan dette ikke lade sig gøre, skal det overvejes, om arbejdsprocessen kan sikres ved f.eks. indkapsling, udsugning, adskillelse af arbejdspladsen og særlig instruktion i skærpetkontrol og overvågning.

Indenfor ejendomsområdet findes der 4 hoved-områderaffaremærkedestoffernemlig:

• bekæmpelsesmidler • kemikalierogrensevæsker • rengøringsmidler (herunder desinfektions- midler) •benzin- og olieprodukter.

Uanset om stofferne anvendes til bekæmpelseaf skadedyr eller ukrudt, rengøring eller afkalk-ninggælderdet,atstofferneskalanvendesefter

• Stigen skal stå sikkert på jorden og have denrettehældning. •Man må højst stå på stigens tredje-øver- ste trin. •Kun én person på stigen, dog 2 på hver side af en wienerstige. • Værktøjskalværeletogenhåndsbetjent, så man kan holde fast i stigen med den anden hånd. •Der må kun arbejdes i over 5 meters højde

somenundtagelse,f.eks.nårenelpæreskal udskiftes. Hvis stigen ikke er fast-gjort,skalderværeen”fodmand”,dersikrer,atstigenikkevælter.

LæsmereiBARservice-ogtjenesteydelserspjece: ”Fald ikke ned når du skal op”, der kan downloades fra www.bar-service.dk.

StilladserLæsnærmereomreglernebeskrevetiAt-vejled-ning B.3.2 Opstilling og brug af stilladser.

Henvisninger:

• At-vejledningnr.B.3.1.1.Brugaftranspor- tablestiger• At-vejledningnr.B.3.2.Opstillingogbrug afstilladser.

46 47

hensigten, og brugsanvisningen og etikettens tekst SKAL følges.

Farlige stoffer og materialer skal opbevares for-skriftsmæssigt.Seogsåafsnittetombekæmpel-sesmidler.

Farlige stoffer og materialer skal altid opbevares i originalemballagenmed den originalemærk-ning og etikettering ogmå ikke omhældes tilanden emballage.

Det anbefales derfor at indkøbe stoffer og ma-terialer i mindre emballagestørrelser, f.eks. max. 25 liters dunke, men gerne mindre størrelser af ergonomiske årsager.

Håndtering og opbevaring

af fare-mærkede

stoffer og materialer

Brugereafbekæmpelsesmidlermåkunopbevaredem i den oprindelige emballage.

Opbevar ætsende midler adskilt fra bekæm-pelsesmidler og andre faremærkede stoffer ogmaterialer. Spild herfra kan ødelægge bekæm-pelsesmiddelemballagen og derved muliggøre udslip.

Rengøringsmidler skal opbevares hensigtsmæs-sigt i et separat rum uden afløb.

Opbevar altid flydende stoffer og materialer i adskilte spildbakker i et rum uden afløb. Hvis de flydende stoffer og materialer er flygtige, skal de opbevares i rum med ventilation.

Pas på klorholdige midler. De må ikke opbeva-res sammen med syre, da dette kan medføre udslip af farlige gasarter, hvis klor og syre kommer i forbindelse med hinanden.

Brandfarlige stoffer skal opbevares, så risikoen for brand mindskes. Det lokale brandtilsyn har særlige regler for opbevaring af brandfarligemidler. Disse fås hos brandinspektøren eller kommunen.

Brandfarlige stoffer skal opbevares i et brandsik-kert rum, og der må ikke opbevares mere end f.eks. 25 liter benzin eller lignende i arbejds-lokaler.Husk,mængdennedsættes,hvisderer

Brandfarlige stoffer

48 49

andre brandfarlige stoffer i lokalet f. eks. op-løsningsmidler. Brandfarlige stoffer må ikke op-bevares i rum, hvor de ikke har noget at gøre, f.eks.omklædningsrum,spiserumoglignende.

Husk, at terpentin-, olie- eller benzinvædedeklude er selvantændelige og dermed brandfar-lige. De skal opbevares i lukkede metalbehol-dere.

På de farlige stoffers brugsanvisninger står der, hvorledes brandbekæmpelse skal udføres. Deforeskrevne brandslukningsmidler skal være tilstede og i orden.

I bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, står der:

§11. Arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladser fjernes, erstattesellerbegrænsestiletminimum.

Beholdningen af farlige stoffer bør gennemgås for at konstatere, om der er

• stoffer, der ikke bruges mere • stoffer, der kan erstattes med mindre farlige stoffer • flere stoffer, der har samme brugsområde.

Husk altid, at anvende det mindst farlige stof til arbejdet.

Overflødige farlige stoffer skal afleveres på den kommunale opsamlingsplads for kemikalieaffald.

Husk, at lagerbeholdningen skal være så lillesom mulig.

Hvis en beholder er uden etiket, etiketten er ulæselig, eller hvis en korrekt brugsanvisningikke kan fremskaffes, skal beholderen afleveres til den kommunale oplagsplads for kemikalieaf-fald.

Bekendtgørelsen om stoffer og materialer fast-slår, at der skal leveres en brugsanvisning på dansk sammen med alle stoffer og materialer, dererfaremærket,ellerhvordettekrævesisær-lige bekendtgørelser.

Med udgangspunkt i leverandørens brugsanvis-ning skal arbejdsgiveren udarbejde en arbejds-pladsbrugsanvisning i samarbejde med sikker-hedsorganisationen.

Arbejdspladsbrugsanvisningen skal omhandle de lokale forhold for brugen af stoffet og mate-rialet, f.eks. placering af øjenskylleflasker, hvis midleterætsende.

I At-vejledning C.0.11 Arbejdspladsbrugsanvis-ningforstofferogmaterialerfindesettillægs-skema, der i udfyldt stand sammen med leveran-dørbrugsanvisningen for stoffet eller materialet kan udgøre arbejdspladsbrugsanvisningen efter arbejdsmiljølovgivningens regler.

Brugsanvis-ninger

Brand-slukning

Erstatning af farlige stoffer og

materialer/produkter

50 51

Arbejdspladsbrugsanvisningerne kan udgøre den særligevurdering for stofferogmaterialer i ar-bejdspladsvurderingen (”kemisk APV”), som der stilles krav om i bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer.

Ifølge ATEX-direktiv 1999/92/EF og At-vejled-ning C.0.9 om arbejde i forbindelse med eks-plosiv atmosfære skal der, inden der udføresarbejde, hvor der kan opstå fare fra en eksplosiv atmosfære, udarbejdes en APV, der indeholderenkortlægningogvurderingafrisiciforbundetmed arbejdet.

En eksplosion kunne f.eks. opstå i forbindelse med håndtering af benzin eller andre brandfar-ligevæsker.

Såfremt virksomheden ikke selv har den fornød-ne kompetence på eksplosionssikringsområdet, kan man benytte sig af rådgivere for at opnå det bedste udbytte.

Nedenfor gives en oversigt over faresymboler, MAL-koderogR-ogS-sætningerogderesbetyd-ning, der er relevante i forhold til arbejdet med stoffer og materialer.

Faremærkningogklassificeringaffarligestofferer ens i hele EU. Det er producentens eller importørens pligt at mærkeprodukternemedfaresymboler,R-,ogS-sætninger.

Der er et nyt globalt faremærkningssystem påvej. Det hedder GHS (Global Harmonised System) og er udviklet af FN.

Fra2010skaldenyesymbolerværepådeke-miske stoffer og fra 2015 skal de nye symboler ogsåværepådekemiskeprodukter.

I GHS er faresymbolet sort på hvid baggrund i en kvadratisk figur med rød kant. De nye symboler kan ses på www.styrpaastofferne.dk.

FaremærkerDefølgendefaremærkererdegældende:

ATEX risiko-

vurdering

Faresymboler, R- og S-

sætninger, MAL-koder

Tx

Meget giftig

Ti

Lokal irriterende

O

Brandnærende

T

Giftig

E

Explosiv

N

Miljøfarlig

Xx

Sundhedskadelig

Fx

Yderst brandfarlig

C

Ætsende

F

Meget brandfarlig

Følgendefaremærkerergældendefra1.juni2015:

Brandfare Eksplosionsfare Brandnærende Gasser under tryk Metalætsende

Fysisk fare

52 53

R- og S-sætninger Der findes p.t. i alt 68 risikosætninger (kort formR-sætninger)og57kombinationerafR-sætninger.Sætningerneangiver,hvilkerisicidererforbundetmed brugen af stoffet, f. eks. ”Farlig ved indånding” eller ”Irriterer øjnene”.

Derfindesialt64sikkerhedssætninger(kortformS-sætninger)og19kombinationer.Sætningerneangi-ver de forholdsregler, der skal varetages for at undgå farlig påvirkning, f. eks.”Undgå kontakt med huden” eller ”Tilsmudset tøj tages straks af”.

EnsamletoversigtoverR-ogS-sætningerkansespåwww.styrpaastofferne.dk.

MAL-koderProdukter som malinger, lime, fuge- og spartelmasse samt fortyndings- og rensemidler skal have et ko-denummer, der angiver behovet for beskyttelse ved brug af produktet.

Det er ikke et krav, at nummeret skal stå på emballa-

gen, men det skal stå i leverandørbrugsanvisningen (sikkerhedsdatabladet) og i arbejdspladsbrugsanvis-ningen.

Et kodenummer består af to tal med en bindestreg imellem samt et årstal.

Tallet før bindestregen fortæller om faren ved indånding (dampfare), og tallet efter stregen om faren ved kontakt med hud og øjne eller ved ind-tagelse(ætsningsfare).

Til sammen angiver de to tal, hvilke sikkerhedsfor-anstaltninger og personlige værnemidler man skalanvende, når man bruger produktet. Jo højere tal - jo større fare. Før bindestregen går skalaen fra 00-5, mens den efter stregen går fra 1-6.

MAL-koderne før bindestregen betyder:

00: Vand. 0: Kanindeholdesmåmængderafopløsningsmid- ler. 1: Kan indeholde ethanol, IPA og højkogende opløsningsmiddelisammensætningen.2: Kan eksempelvis indeholde ren ethanol, samt opløsningsmidlerisammensætning.3: Kan eksempelvis indeholde ren petroleum og terpentinisammensætningen.4: Kan eksempelvis indeholde ren xylen eller ace- toneisammensætningen.5: Kan eksempelvis indeholde ren toluen, trichlo- rethylenellercellulosefortynderisammensæt- ningen.

Sundhedsfarer Miljøfare

Allergi ved indånding, kræftfremkaldende,mutagent, skader på forplantningsevnen, organskader ved en-kelt eller flere påvirk-ninger, lungeskader ved indtagelse

Akut giftighed(farlige)

Ætsningsfare og alvorlige øjenskader

Akut giftighed (mindre farlige), irritation, allergi ved hudkontakt, narkotisk

54 55

MAL-koderne efter bindestregen betyder: 0: Vand. 1: Produkterudennævneværdigrisiko,men med risiko ved indånding af spraydampe, støvskyer mm. 2: Produkter med risiko ved indtagelse og ind-

ånding ad spraytåger, støvskyer m.m. men uden risiko ved kontakt med hud og øjne.

3: Produkter med risiko ved kontakt med hud og øjne og ved indånding af spraytåger, støvskyermm.Risikoenkanogsåværeenallergisk reaktion.

4:Produktermedrisikoforætsning/tæringsom eksempelvissyrer,kaustisksoda,læsketkalk osv.

5: Produkter med risiko for fremkaldelse af stærkallergiskreaktionmedkontaktmedhuden eller produkter med risiko ved kontakt med hud og øjne.

6: Produkter med et indhold, der er giftigt ved kontakt med hud og øjne og ved indånding af spraytåger, støvskyer mm. samt ved ind-tagismåmængder.

Bekæmpelsesmidlererfarligeformenneskerogskal derfor behandles med forsigtighed.

Detvilværenaturligtatoverveje,ommanheltkanundgåatbrugekemiskebekæmpelsesmidlerog i stedet gå over til andre og mere miljøven-lige foranstaltninger, såsom flis eller manuel bekæmpelse.

Uanset om det er rottegift eller midler til be-kæmpelse af skadedyr i planter, er der noglesærlige forskrifter, der skal følges vedrørendeindkøb, opbevaring og brug.

Ialmindelighedbørderikkeanvendesbekæm-pelsesmidler med en højere fareklassificering end sundhedsskadelig.

Alle bekæmpelsesmidler skal opbevares util-gængeligtforbørnogpåenmåde,såmidlerneikkekanforveksles.Bekæmpelsesmidlermåikkeopbevares inærhedenaf levnedsmidler.Demåsåledes ikke opbevares på steder, hvor der også opbevares madvarer eller lignende. Der må ikke spises,hvorderopbevaresbekæmpelsesmidler.

Stoffer,derermærketmed"giftig"og"megetgiftig", skal opbevares aflåst. Opbevaringsstedet afmærkesmedadvarselsskilt.

Opbevaringen skal ske i den oprindelige emballage. Det er ikke tilladt at hælde be-kæmpelsesmidler på anden emballage.

Forfærdigtilberedtebekæmpelsesmidlerogikkerengjortesprøjteredskabergælder,atdisseskalvære under konstant opsyn. Ikke faremærkedebekæmpelsesmidler skal opbevares på sammemådesombekæmpelsesmidlermærketmedAn-dreaskorset (sundhedsskadelig). Husk, bekæm-pelsesmiddelrester og tom emballage skal opbe-

Bekæmpel-sesmidler

Opbevaring af bekæmpel-sesmidler

56 57

vares på samme måde som den tilsvarende fyldte emballage.

Foratarbejdemedbekæmpelsesmidler skaldeansatte have et sprøjtecertifikat/bevis efter Mil-jøministeriets regler.

Arbejdet med stoffer, der er mærket "me-get giftig", må kun udføres af personer med certifikat fra et relevant giftkursus.

Midlermærket"giftig"og"megetgiftig"måikkeanvendespåoffentligttilgængeligeområderogmåkunanvendeserhvervsmæssigt.

Bekæmpelsesmidler skal altid anvendes medsærlig forsigtighed.Manskalsikresigmod,athverken mennesker eller husdyr bliver forgiftet.

Huskatlæsebrugsanvisningenogbekæmpelses-middeletiketten inden brugen.

Arbejdsgiveren/arbejdslederen skal grundigt in-struereden,derskalanvendebekæmpelsesmid-let. Instruktionen, der kan tage udgangspunkt i brugsanvisningen,skalisærangive

• hvordanbekæmpelsesmidletanvendes • hvilkeforhold,manskalværeopmærksom på

•hvordan man skal beskytte sig mod bekæmpelsesmidlet •hvordan man skal forholde sig, hvis man kommer i berøring med midlet •hvor man skal henvende sig, hvis man kommer i berøring med midlet •oplysning om de ulykkes- og sygdomsfarer, der er forbundet med arbejdet.

Indenmangårigangmedatanvendebekæm-pelsesmidler, skal man sikre sig, at dette sker uden fare for andre mennesker, dyr og det ydre miljø.

Pas på ikke at slå bier og andre nyttige dyr ihjel.

HUSK: Bekæmpelsesmidler må kun bruges tildet, midlet er fremstillet til og på den måde, der er beskrevet på etiketten og brugsanvisningen.

Umiddelbartefterudlægningenrengøresudsty-ret med meget vand, medmindre anden rengø-ring er foreskrevet på brugsanvisningen.

Skyllevandet må ikke løbe i kloak, men bør udle-des på det sprøjtede areal.

Spild af sprøjtemiddel eller opløsning må ikke efterlades i pytter på jorden eller på fliser. Pyt-terskaldækkesmedjord.

Brugt emballage må ikke anvendes igen.

Anvendelse af bekæm-

pelsesmidler

Arbejds-giverens

instruktion

Rengøring af udstyr mv.

Maskinpark, m

otordrevne redskaber og lignende

58 59

Brugt emballage skal afleveres til den kommu-nale modtagestation for kemikalieaffald.

Husk,nårduanvenderbekæmpelsesmidler:Be-skyt dig selv og sørg for, at du ikke skader an-dre.

Almindelig handelsgødning, herunder også ha-vegødning, er ikke klassificeret, det vil sige, ikke omfattet af reglerne om stoffer og materialer.

Visse typer gødning kan udvikle farlige gasser ved opvarmning (f. eks. udløse gasser - klor). Gødning må derfor ikke opbevares sammen med brandfarligestofferogvæsker.

Henvisninger:

• Arbejdstilsynetsbekendtgørelsenr.292af6.april2001omarbejdemedstofferogma-terialermedsenereændringer

• At-vejledningC.1.3.Arbejdemedstofferog materialer• At-vejledningC.0.11.Arbejdspladsbrugsan- visningforstofferogmaterialer• At-vejledningC.0.12Leverandørbrugsanvis-ning(sikkerhedsdatablad)ogtekniskdata-bladforstofferogmaterialer

•Miljø-ogEnergiministerietsbekendtgørelsenr.241af27.april1998ombekæmpelses-midler

• At-vejledningC.0.9.Arbejdeiforbindelsemedeksplosivatmosfære.

Bortskaffelse af brugt

emballage

Gødning

Inden for ejendomsområdet anvendes hovedsa-geligt traktorer samt motordrevne buskryddere, hækkeklippere, kædesave, plæneklippere ogtohjulede traktorer til forskellige formål samt termiskukrudtsbekæmpelse(ukrudtsdampereoggræsbrændere).

For anvendelsen af disse maskiner og redskaber gælder en række sikkerheds- og arbejdsmiljø-mæssigeregler.

Ud over at brugere af maskiner skal forebygge selv at komme til skade, er det lige så vigtigt at undgå at skade andre personer.

Med leveringen af nye maskiner og redskaber skal dermedfølgeenEF-overensstemmelseserklæringog en brugsanvisning, der foruden vejledning om betjening, vedligeholdelse og lignende, også skaloplyseomsikkerheds-ogsundhedsmæssigeforhold ved brugen af maskinen/redskabet, f. eks.brugafpersonligeværnemidlersamtoplyseom støj og vibrationsbelastninger.

60 61

2-aksledetraktorerskalværeforsynetmedstyrt-sikkert førerværn,hvisdeharenegenvægtpåmindst500kg(ikke-CE-mærkede)ellerCE-mær-kede maskiner med en effekt over 15 kW samt CE-mærkedemaskineruanseteffekt,nårdererrisikofor,atdekanvælte.

Styrtsikreførerværnkanværemedtilatforhin-dre alvorlig tilskadekomst, hvis traktoren stejler ellervælter.

Skalselvkørendegræsslåmaskinerogandremo-torredskaberbruges,hvordererfareforatvælte(f.eks.vedgrøfterogskrænter),kandekrævesforsynetmedstyrtsikkertførerværn.

FørerværnetskalværegodkendtafArbejdstilsy-netellerværeEØF-mærket(et”e”efterfulgtafet nummer).

Hvis traktoren bruges meget og ofte, kan der stilles krav om lukket førerhus, uanset trakto-rensegenvægt.Dettegælderogsåf.eks.selvkø-rendegræsslåmaskiner.

Kørsel og betjening

• væropmærksompåterrænet,hvoriderkø-res. Køres der i skrånende terræn, er detfarligt at køre på langs ad bakken, men endnu farligere at køre nedad eller på skrå

• kørikkemedtungerevognlæsendtrakto-rens størrelse, terrænforholdene og over-fladen gør forsvarligt

•brug ikke tungere arbejdsredskaber (kosteog lignende) end traktoren er beregnet til

• forlades traktoren, stands motoren, brems traktoren og tag startnøglen ud •hav aldrig passagerer med, uden at trakto- renerindrettetmedetsædedertil •personer må ikke stå på et tilkoblet redskab under kørsel.

• Traktorenskalværeforsynetmedskridsikre trin op til førerpladsen • Adgangentilførerpladsenbørværeergo- nomisk rigtigt indrettet • Traktorens kraftudtag, kraftoverførings-

aksel og kraftindtaget på redskabet eller lignende,skalværeafskærmet

Traktorer

Gode råd om traktorer

Traktorens indretning og udstyr

62 63

Buskryddere,hækkeklippere,kædesaveoghånd-førte plæneklippere kan udsætte brugeren forproblematiske hånd-arm vibrationer.

Vibrationsniveauetbørværesålavtsommuligt.Og generelt bør maskiner med lavest muligt vi-brationsniveau indkøbes.

Grænseværdien for vibrationsbelastningpå5,0m/s²måunderingenomstændighederoverskri-des.

Overskridesværdien,skalderderforstrakstagesinitiativtilatbringebelastningenundergræn-seværdien.Samtidigskalårsagentiloverskridel-sen påvises, og der skal tages organisatoriske

og tekniske forholdsregler mod en gentagelse af overskridelsen. (For redskaber, der blev stillet til rådighedfør6.juli2007,trædergrænseværdienførst i kraft 6. juli 2010).

Ved 5 m/s² vil 10 pct. få “hvide fingre” i løbet af ca. seks år. Ved 3 m/s² vil 10 pct. få “hvide fingre” i løbet af ca. ti år. Risikoen for at få “hvide fingre” regnes for me-get ringe ved en vibrationsbelastning på under 1 m/s².

Andre følger af skadelig påvirkning fra vibratio-nerkanværekarpaltunnelsyndrom(følelsesløs-hed og snurren i fingrene), og nedsat følesans og gribekraft mv.

At-vejledningD.6.2beskriveraktionsværdierforden daglige vibrationsbelastning. Med f.eks. 2,5 m/s² må der arbejdes 8 timer, med 3,5 m/s² må der arbejdes 4 timer.

Vibrationsbelastningen skal forstås som “gen-nemsnit” over en arbejdsdag. Kortvarige perio-der med kraftig vibration er derfor tilladte.

Buskryddere kan monteres med savklinge, busk-rydningsklingeellersnøretilgræstrimning.Støjogvibrationerermegetensmedmotorkædesave,men vibrationerne kan være så store, at busk-rydderen kun kan anvendes 1-2 timer dagligt, hvis man vil undgå vibrationsskader.

Hånd-arm vibrationer

Buskryddere (kratryddere/rydningssave)

• Traktorsæderneskalværeergonomiskrig-tig udformet og skal kunne indstilles, samt værevibrationsdæmpede

•Hyppigt anvendte betjeningshåndtag og kontakterbørværeplaceretsåtætpårat-tet som muligt

• Støjenientraktorbørværesålavsommu-ligt. Er støjniveauet i traktoren større end 80 dB(A), skal føreren have udleveret høre-værn.Høreværnskalanvendes,hvisstøjener over 85 dB(A)

• Traktorensvibrationsniveaubørværeså lavt som muligt •Hydrauliske løfteanordninger på traktorer

skal sikre mekanisk mod nedfald ved tryk-svigt, såfremt sådant et fald kan forvolde personskade.

64 65

Støj-ogvibrationsniveaubørværesålavesommuligt.

Følgende sikkerhedsregler bør overholdes ved arbejde med buskryddere:

•Anvend kun klinger eller snører beregnet til buskryddere •Kontroller klingen ved hver tankning.

Klingen skal kasseres, hvis den er revnet eller slidt ned

•Anvend klingetyper som passer til klinge- beskyttelsen og omvendt • Stop motoren ved rensning, justering og skiftafklinge.Tagtændrørshættenaf.

•Brugeren bør sørge for, at ingen kommer nærmereend10m.,nårarbejdeterigang •Ved transport af buskrydderen skal klingen værebeskyttet.

•Når motoren går i tomgang, skal klingen stå stille. Sker dette ikke, skal tomgangen justeres.

Hækkeklippereskalværekonstrueret,såderermindst mulig risiko for at få en finger ind mel-lem knivene.

Derskalværedødmandsgrebtiligangsætningafklippeskær.

Klinger og snører

Andre personers sikkerhed

Motoren

Hække-klippere

66 67

Der bør anvendes en støjsvag generator, og hækkeklipperen bør være støjdæmpet, så støj-niveauet bliver lavere end 85 dB(A). Husk hø-reværn. Vibrationsniveauet holdes så lavt sommuligt (min. under 3m/s).

Ledninger, stikpropper og stikdåser skal væregodkendt til udendørs brug.

Arbejdetmedhækkeklipperenskaludførespåensådanmåde,at ledningerne trækkesefterbru-geren.Vedbenzindrevnehækkeklipperebørud-stødningsgassen bortledes, så den ikke generer den,derbetjenerhækkeklipperen.

Afergonomiskehensynbørdervælgesdelettestmuligehækkeklippere.Derbørholdespauseref-ter maks. 1-1½ times klipning og efter kortere tid, hvis der klippes meget over skulderhøjde el-ler i meget lave højder. Arbejdet bør organiseres, så der f.eks. klippes i 2 timer og herefter laves noget helt andet de næste2timer.

Tillavehækkebørderanvendesenstangklipper,der forebygger arbejde med bøjet ryg.

Læsmere i ”Håndholdt hækkeklipper” fra BARJord til Bord: www.barjordtilbord.

Motorkædesaveskalværemærketmedtypegod-kendelsesnr., støjniveau og vibrationsniveau el-ler CE-mærkede. På de sidste er støjniveau ogvibrationsniveau oplyst i brugsanvisningen.

Motorkædesave skal være forsynet med død-mandsgreb.

Motorkædesaveskalhavesålavtstøjniveausommuligt.

Godt dæmpede save har et støjniveau ved fø-rerens øre på under 100 dB(A), og mindre save endnu lavere.

Vibrationsniveauet skal ligeledes være så lavtsom muligt.

Godtdæmpedesaveharetvibrationsniveauun-

Kædesave

68 69

der 4,5 m/s2eller133dB(HA).Bemærk,atmantrykker hårdere, hvis saven er sløv, hvorved vi-brationsniveauet stiger.

Denødvendigeoplysningeromenmotorkæde-savssikkerhedsmæssigeanvendelseogvedlige-holdelse skal findes i en tilhørende brugsanvis-ning.

Arbejdetmedmotorkædesavemåikkeudføresafpersoner under 18 år.

Dermåikkearbejdesalenevedtopbeskæringel-lertopkapningafståendetræer.

Dermåikkearbejdesmedmotorkædesavefrasti-ger, med mindre stigen har arbejdsplatform, eller der er truffet andre sikkerhedsforanstaltninger.

Ved arbejdemedmotorkædesavmå ingen andrepersoner end brugeren opholde sig inden for det område, hvor der er fare for at blive ramt af saven eller af genstande, som saven har bearbejdet. I praksis vil det sige, at arbejde fra platform (kun) kan udføres af 1 person med mindre, den anden personerafskærmetmodmotorsaven,ellerbeggepersoner har fået en grundig uddannelse i nedfi-ringsbeskæring.

Enhver, der arbejder med motorkædesave, skalværeinstrueretom

• savenssikkerhedsmæssigefunktion,udstyr og pasning • sikkerhedsmæssigekravforarbejdet • sikker arbejdsteknik mod ulykke og sund- hedsfare.

Instruktionen skal gives af personer med et godt fagligt kendskab til arbejde og sikkerhed med mo-torkædesave.

Servicemedarbejdere,derudførertopbeskæringogtopkapning, må kun udføre dette arbejde, hvis de har gennemgået skovskolens kurser i topkapning ellertilsvarendeoplæring.

Enhåndsmotorsave, det vil sige, korte save, må udelukkendeanvendestiltopbeskæringvedklat-ring og ikke til andre opgaver.

70 71

Plæneklipperens roterende dele skal være af-skærmede.Afskærmningenskalværeudformet,således at sten og lignende ikke kan ramme bru-geren eller andre.

Selvkørende maskiner med gående fører skal væreforsynetmed”dødemandsbetjening”.Min-dre havetraktorer med fastmonteret rotorklipper skalværesikret,såledesatklipperenkoblesfra,nårførerenforladersædet.

Udstødningsgassen skal bortledes, så den ikke genererdem,derførerplæneklipperen.

Sæderpåplæneklipperemedførerværnellersid-deplads bør være udformet ergonomisk rigtigtogvibrationsdæmpet.

Ved reparation af maskinen, specielt af de rote-rendedele,skalmotorenstoppeshelt,ogtænd-rørshættenskaltagesaf.

Maskinernebør værevibrationsdæmpede f.eks.ved, at håndtaget er udformet med mosgummi.

Maskinen skal være støjdæmpet og bør ikkeudvikle generende støj. Der skal benyttes høre-værn,hvisstøjenerover85dB(A)pådetsted,hvorførerenopholdersigvedarbejdetmedplæ-neklipperen.

Elektriskhåndværktøjkanf.eks.værevinkelsli-bere, boremaskiner og ryste-, trekants- og ex-centerpudsere.

Værktøjet skal altid kontrolleres inden brug, såle-desatmansikrersig,atdetersikkerhedsmæssigtforsvarligt.

Detervigtigt,atværktøjerneer indrettet,såmanikke kan komme til skade ved strømmen. Der findes en stærkstrømsbekendtgørelse, som elektriske in-stallationer og apparater skal opfylde.

Elværktøj skal efterses i henhold til leverandørensanvisninger.

Konstruktionenafværktøjetskalsikremodfarervedatbrugedem.Detkanf.eks.væreiformafendøde-mandsknap, hvor maskinen stopper, så snart knap-penikkelængereholdesnede.

Samtidigskalbetjeningsgrebeneværeindrettet,såmanikkeutilsigtetkankommetilatsættemaskineni gang.

Somforlængerledningerskalkappeledningerafsværtypeanvendes.Deskalværeihelelængderfrastik-prop(hanstik)tilforlængerled(hunstik).Demåikkeværesamletmedsamlemuffer.

Vinkelsliberen er en af de maskiner, der er skyld i flest arbejdsulykker. Det skyldes både, at beskyttel-sesskærmen til dels er åben, og at mange brugervinkelsliberen forkert.

Det er vigtigt at passe meget på, at skiven ikke sprænger. Undgå derfor skævt eller for stort tryk,når vinkelsliberen bruges.

Plæne-klippere

Brug af elektrisk

håndværktøj

72 73

Brugsamtidigaltidbådeøjenværnoghøreværn.Sørg for en god udsugning, så støvet ikke giver problemer.

Sørg for, at strømmen er slået fra, når der skiftes skive på vinklesliberen.

Brugkunoriginaltellervelegnetværktøjogski-verafgodkvalitet.Detengodidéatvælgeenskive, der er beregnet til en højere hastighed end maskinens højeste. Brug leverandørens an-visningerogkontrollerskivenforrevner,skæv-heder og utilsigtet fugt, inden den monteres.

Beskyttelse er vigtig. Husk at påmontere maski-nenbeskyttelsesskærmen,hvisleverandørenharforeskrevetdet.Kanskærmenikkebenyttes,skalhjelm og visir bruges i stedet.

Trykluftudstyr består generelt af en kompressor, trykslange og et værktøj. Det er særdeles vig-tigt, at udstyret vedligeholdes godt, således at f.eks.slangenogallekoblingerertætte,ogatværktøjetfungererfejlfrit.

Der skal udvises stor forsigtighed under brugen, isærnårderanvendesdyser,hvorstrålenaldrigmå rettes mod personer eller egen krop.Det anbefales at bruge sikkerhedsbriller.

• Læsbrugsanvisningennøjeigennem • Overskrid ikke det maksimale driftstryk • Foretag ikke justeringer på maskinen, der

kan medføre, at det maksimale driftstryk overskrides

• Trykket må aldrig overskride det maksi-malt tilladte tryk, der er angivet for tryk-luftsudstyret eller for de emner, der skal have påført trykluft

• Sluk for maskinen med det samme, hvis trykluftsbeholderenerutæt.Maskinenskalrepareres af en fagmand

• Sørg altid for, at der er slukket for maski-nen, at stikket er taget ud af kontakten, og at der ikke er tryk på beholderen, inden du vedligeholder maskinen.

Ved arbejde med højtryksrensere med tryk over 25 bar, eller hvor produkttallet (største tryk i bar gange antal liter pr. minut) overstiger 10.000, skalmanværeopmærksompå: • at ingen andre opholder sig i arbejdsom- rådet, • ikke at sprøjte på elektriske installationer, • atmanharskridsikkertfodfæste, • at man har frit og uhindret arbejdsfelt omkring sig. (Der må ikke arbejdes på stiger), • atmanvedlængeretidsarbejde(mere

end 1/2 time) skal man have en skulder-bøjleellerlignende,somkanaflastehæn-dernes greb om strålerøret.

Faren ved brugen: • Strålenvirkersometskærendeværktøj

både på emne og personer (beskadigelser erdybtgåendeogalvorlige,selvomlæsio-nerne ikke syner meget).

Trykluft-drevne

værktøjer, herunder højtryks-

rensere

74 75

• Strålen kan tilbagekastes fra hulheder og krumme flader. • Sundhedsfarlige eller giftige stoffer kan spredes i tågeform. • Der skal sprøjtes i en vinkel, således at vandsprøjtogaerosolerrettesvækfra brugeren. • Slanger og dyser kan vibrere som trykluft- værktøj(hvidefingre). • Det er som regel nødvendigt at bruge per-

sonligeværnemidler.Hvorderforekommermikroorganismer,anvendesåndedrætsværnmed P3-filter.

To-hjulede traktorer skal være forsynet meddødmandsknap, der straks får maskinen til at stoppe, når håndtaget slippes.

To-hjulede traktorer skal være konstrueret, såalle betjeningshåndtag mv. kan nås fra førerens plads.

Traktoren skal støjdæmpesmest muligt og vi-brere mindst muligt.

Har traktoren efterspændt en vognmed sæde,børdetteværeergonomiskrigtigtudformetogkunne indstilles.

Ved kørsel på skråninger - kør op og ned - aldrig sidelænspåskråningen.

Termisk ukrudtsbekæmpelse

I forbindelsemed brug af ukrudtsbrændere ogandet gasforbrugende udstyr gælder altid føl-gende generelle sikkerhedsråd:

• Anvend altid kun godkendt gasmateriel (CE-ellerDG-mærket) • Kontrollerjævnligtfordefekterpåslanger og tilslutninger • Kontroller, at tilslutningen til gasflasken erhelttæt • Sørgforregelmæssigteftersynafgas- installationen af en autoriseret VVS- installatør eller leverandøren • Læsaltidvejledningentilnytgasudstyr grundigt, før udstyret tages i brug • Hold flaskeventilen lukket, når flasken ikke eribrug.Detgælderogsåtommeflasker • Foretag altid flaskeskift udendørs • Skiftaldriggasflaskerinærhedenafåben ild • Brugaldrigåbenildtillæksøgning,men sæbevand • Forsøg aldrig selv at reparere på gasudstyr eller -installationer. Tilkald autoriseret VVS-installatør eller leverandøren • Brug aldrig vold mod flaskeventiler, omlø- bere og lignende • Benyt aldrig flasker uden regulator • Beholdningenafgasflaskermåkunvære1 gasflaske i brug og 1 gasflaske i reserve • Sørg altid for, at gasflaskerne står i rum,

derermærkedemed,atderstårtrykflaskeri rummet.

To-hjulede traktorer

til fejning, snerydning

mm.

Ukrudts-brændere

76 77

Følgende brandtekniske råd gælder altid vedbrugafukrudtsbrændere:

• Hold øje med flammen. Gå aldrig fra en tændtukrudtsbrænder • Brugaldrigukrudtsbrændereninærheden

aftræbygninger,døre,fuger,lavtsiddendevinduesrammer eller brandbart materiale i øvrigt

• Værforsigtigmedbrugafukrudtsbrænde- reninærhedenafallebygninger • Sørgfor,atdererslukningsudstyrinær- heden • Brugikkeukrudtsbrændereninærhedenaf områder med tør bevoksning • Værisærforsigtigiperioderudennedbør.

Ved brug af ukrudtsdampere gælder følgendesikkerhedsråd:

• Ved vandpåfyldning er det vigtigt ikke at overfylde vandtanken. Under påfyldning skal ukrudtsdamperen holdes i normal ar-bejdsstilling. Det vil sige, at tuden, hvor dampen kommer ud, holdes vandret med jorden

• Løft aldrig ukrudtsdamperen op under brug. Dampe kan ved forkert brug skolde den, der betjener apparatet og andre

• Ved påfyldning afbrydes elektriciteten til ukrudtsdamperen.

Ukrudts-dampere

Krav om certifikater og kørekortFørerbevis til bil eller traktor.

Intet krav om certifikat, men altid krav om sik-kerhedsmæssig instruktionogoplæringafenperson med grundig erfaring i brugen af ma-skinen/værktøjet.

Intet krav om certifikat. Anbefaling: AMU-kur-sus–”Grundlæggendemotorsav”.Enansatmåførstarbejdealenemedmotorkæ-desavefterathavelærtensikkerarbejdstek-nik, der forebygger ulykkesfarerne.Det er arbejdsgiverens opgave at sørge for, at den ansatte får en grundig instruktion, og at oplæringengivesafenperson,derharetgodtfagligt kendskab til arbejde med og sikkerhed vedmotorkædesave.

Topbeskæringog topkapningvedklatringmåkun udføres af ansatte, der har gennemgået Skovskolens kursus i topkapning, grundlæg-gende og udvidet klatring eller tilsvarende op-læring.Detgælderdogikke,hvistopbeskæringog topkapning sker fra en arbejdsplatform.

Maskine/køretøjOmråde

Traktor

Arbejde med buskryddere, hækkeklip-pere, motor-plæneklippere, trykluftdrevne værktøjer 2-hju-let fejemaskine ukrudtsbrænde-re og -dampere

Træfældning og beskæring af træer med motorsav

Topbeskæring og topkapning

78 79

Henvisninger:

• Arbejdstilsynetsbekendtgørelsenr.612af25.juni2008omIndretningaftekniskehjælpemidler

• Arbejdstilsynetsbekendtgørelsenr.1109af15.december1992omTekniskehjælpe-midlersanvendelsemedsenereændringer

• Arbejdstilsynetsbekendtgørelsenr.519af30.juli1987omFørerværntiltraktorerogvisseselvkørendemotorredskaber

• Arbejdstilsynetsbekendtgørelsenr.63af6.februar2006omBeskyttelsemodudsæt-telseforstøjiforbindelsemedarbejdet

• At-vejledningB.1.1.1.Førerværnpåtrakto- rerogmotorredskaber• At-vejledningB.1.3.Maskinerogmaskinan- læg• At-vejledningB.3.1.1.Brugaftransporta- blestiger• At-vejledningB.5.1.1.Arbejdemedmotor- kædesave• At-vejledningD.2.8.Fældnings-ogskovar- bejde(medhåndbårnemotorkædesave)• At-vejledningD.6.1.Støj• At-vejledningD.6.2.Hånd/Armvibrationer

80 81

Reno

vati

onRENOVATIONDe fysiske forhold omkring affaldets opsamling og transport har afgørende betydning for ar-bejdsmiljøet.

Servicemedarbejderne anvender ofte en bety-delig del af deres arbejdsdag på affaldshåndte-ring.

Arbejdet er præget af tunge løft, dårlige ar-bejdsstillinger, dårlige lysforhold, risiko for stik- og snitskader samt risiko for påvirkning fra en rækkesundhedsskadeligeoguhygiejniskestof-fer og materialer i affaldet.

Nedenforeranførten række retningslinjer for,hvorledes renovationsarbejdet skal udføres, når servicemedarbejderen håndterer og transporte-rer affald.

Renovationssystemerogmaterielskalværeergo-nomisk korrekt udformet og konstrueret, således at det er let at håndtere og kan transporteres medegnettekniskhjælpemiddel/mobiltudstyr.Detskalydetilstrækkeligbeskyttelsemodstik-kende,skærendeogforurenendeemner.

I etageejendomme med skakt eller tilsvarende systemer skal det sikres, at affald ikke kan falde uden for opsamlingssystemet.

Skaktrumbørvære indrettet, såledesatdererplads til at arbejde og gøre rent uden at støde eller skrabe sig. Skakten skal kunne lukkes med spjæld, så affaldet ikke faldernedunder tøm-ningen.Derskalværegodbelysningvedskakt-udtagene. Nedfaldsskakter bør renses med pas-sendeintervalforatforhindreuønsketvækstafbakterier.

Opbevaringsrum for renovationsbeholdere skal væreforsynetmedmekaniskrumventilation.

Vedprojekteringafnyeejendommeskalderisærtages hensyn til følgende forhold:

Skaktrum og opbevaringsrum skal placeres i ga-deniveau.

Opbevaringsrum for renovationsbeholdere bør værerummelige,sådeikkeoverfyldes.

Rumogbygningerbørværegodtvedligeholdteog indrettet, således at det er let at rengøre rummet, så forurening ikke spredes, og der op-retholdes en høj grad af hygiejne.

Ved "affaldsøer"/skraldehuse i gårdniveau skal beholdere, stativer og lignende være placeret,

Renovations-systemer

og materiel

Skakte og lignende samt opbevaringsrum og "affaldsøer"/skraldehuse i gårdniveau

82 83

såledesathåndteringkanskeienhensigtsmæs-sigarbejdsstillingogmedhensigtsmæssigear-bejdsbevægelserogbelastninger.

Belastningen ved manuel håndtering af reno-vation er generelt af en sådan karakter, at der skalanvendestekniskehjælpemidler,nåraffal-det afhentes og bringes til opsamlingsrum eller standplads, således at den manuelle håndtering medløftogbæringformindskes.

Affaldet må kun bæres i enkelttilfælde. Nårman skal løfte og bære beholderemed affald,skalmanværeopmærksompåarbejdsstillingen,byrdensvægt,formogøvrigebeskaffenhed,af-hentningsstedets placering og transportvejens

længdeogbeskaffenhedsamtrisikoenforstik-skader og anden kontakt med affaldet.

Læsmereiafsnittet:Manuelhåndtering.

Transport- og adgangsveje for renovation skal væresåkorteogvandrettesommuligt.Under-lagetskalværejævntogkørefastoghaveegen-skaber, der svarer til f. eks. Fliser. Anslagslister, tærskler og trin skal være forsynet med fasteskråkilerellerlignende.Hældningerpåadgangs-veje skal så vidt muligt undgås.

Eraffaldetplaceretikældre,skalderværehej-seværk til løft af affaldet eller andre tekniskehjælpemidler.

Ialletilfældevilovennævnteforholdindgåiensamletvurderingafometløftogbæringkanskeihenholdtilgældenderegler.

Husholdningsaffald indeholder blandt andet organiskaffald,somudgørensærlig risiko forsundhedsskadelige påvirkninger, herunder syg-domssmitte på grund af mikroorganismer. Under fugtige betingelser og ved temperaturer på 20 - 30oC vokser antallet af mikroorganismer hurtigt.

Derfor skal indsamlings-, arbejds- og rengørings-metodertilrettelæggesunderhensynhertil,ogtømningshyppigheden indrettes efter affaldska-rakter, indsamlingsmateriel og den temperatur, affaldet opbevares under.

Transport, tekniske

hjælpemidler og transport-

veje

Hygiejne

84 85

Manuel omhældning af affald skal undgås. Af-faldsbeholdere, containere og lignende skal hol-des rene. Ved dette arbejde skal højtryksspuling i videst mulig omfang undgås.

I øvrigt henvises til afsnittet om velfærdsfor-hold.

Flere og flere kommuner forlanger, at den en-kelte husstand kildesorterer det daglige hus-holdningsaffald i bio- og brændbart affald.Kildesorteringen skal foregå efter kommunale anvisninger.

Sortering af husholdningsaffaldet, og den måde den enkelte bebyggelse indretter sig på blandt andetmedhenblikpåattilstræbesåoptimalesikkerheds- og sundhedsmæssige forhold sommuligt, har stor betydning for servicemedarbej-dernes videre håndtering og transport af affal-det.

Det er den enkelte husstand, der skal sikre, at husholdningsaffaldet emballeres, således at ud-sivningikkekanfindested.Dettegælderisær-lig grad bioaffaldet. Ved overgang til kildesorte-ringafhusholdningsaffaldetibio-ogbrændbartaffald anbefales det ikke at anvende nedfalds-skakte til bioaffald, med mindre skaktsystemet ersærligtindrettethertil.

Ved kildesortering kan det anbefales at lade en anvisning herom indgå i afdelingens ordensreg-lement eventuelt tillige med en beskrivelse af,

hvad der er brændbart affald, og hvad der erbioaffald.

Ved storskrald forstås, møbler, køleskabe, kom-furer, TV-apparater, dataudstyr, uemballeret småt brandbart og lignende.

I forbindelse med indsamling af disse ting fore-kommerderoftetunge,uhensigtsmæssigeløft.For at undgå tunge og uhensigtsmæssige løftbør placering af indsamlingsstedet vurderes, så f.eks.løftogbæringfrakælderundgås.Istedetkanderpegespåindsamlingiterrænogafhent-ning med lastbil og grab.

Se mere i afsnittet om Manuel håndtering og delafsnittet ovenfor om transport, tekniske hjælpemidlerogtransportveje.

PERSONLIGE VÆRNEMIDLER

Ved manuel håndtering af renovation samt brug af containere til opsamling af renovation, skal der anvendes: • Handsker, der kan beskytte mod glasskår, kanyler og lignende • Sikkerhedsfodtøj med tåbeskyttelse.

Hvor der anvendes renovationssække, kan detværehensigtsmæssigtatbrugebeskyttelsesfor-klæder.

Forhold ved kildesortering

af biologisk og brændbart

affald

Indsamling af storskrald

Personligeværnemidler

Psykisk arbejdsmiljø

86 87

Ved manuel transport af storskrald skal der an-vendes:

• Handsker og sikkerhedsfodtøj med tå- beskyttelse.

Hvormanuelomhældningafaffaldikkekanund-gås,skalderanvendesegnetåndedrætsværn.

Henvisninger:

• Arbejdstilsynetsbekendtgørelsenr.1164af16.december1992ommanuelhåndtering

• At-vejledningD.2.24.Indretningogbrugafdagrenovationssystemer

• At-vejledningD.3.1.Løft,trækogskub

En sund arbejdsplads er et sted, hvor man trives og udvikler sig. Et godt psykisk arbejdsmiljø er medvirkende til dette. Skulle der komme proble-mer, er det vigtigt at huske på, at det psykiske arbejdsmiljø på arbejdet ikke er den enkeltes problem.Deteretfællesansvarpåarbejdsplad-sen at tage fat på problemer, der skyldes forhold ved selve arbejdet.

Psykiske belastninger kan forekomme ved alle arbejdsprocesser. Erfaringer fra arbejdspladser indenfor boligområdet viser, at de fleste proble-mer opstår i forbindelse med følgende faktorer:

• Vold og trusler om vold • Mobning og chikane • Alenearbejde.

Andre vigtige emner er:

• Indflydelse på eget arbejde • Støtte fra kolleger og ledelse, anerkendelse • Information og kommunikation • At der ikke stilles for store eller for små krav • Misbrugsproblemer.

For den enkelte kan psykiske belastninger på ar-bejdetbetydestressmedsymptomersomtræt-hed,hovedpine,manglendeenergi,søvnbesvær,angst,manglendeselvtillidmv.Hvismanudsæt-tes for belastninger over længere tid, kan detføre til kronisk stress, depression, mavesår og hjerte-karlidelser.

88 89

For arbejdspladsen betyder det ofte forhøjet sygefravær,hyppigeudskiftningerblandtmed-arbejderne, manglende kollegial opbakning, per-sonalekonflikter eller uengageret arbejde.

Servicemedarbejdernesarbejdeerprægetafser-vice og betjening af beboere/brugere. Selvom forholdet mellem beboere/brugere og service-medarbejdere normalt er godt, kan der forekom-meepisodermed"besværlige"beboere/brugere,sommedderesadfærdmobber,chikanererellertruermedellerudsætterservicemedarbejdereforvold eller trusler om vold.

Derkanværetaleompsykisksygebeboere,be-boere med sociale problemer eller beboere, hvor de kulturelle forskelle mellem beboeren/bruge-ren og servicemedarbejderen kan blive proble-matiske.

Psykisk vold omfatter episoder, hvor medarbej-derenudsættes for verbale trusler, krænkelser,truendeadfærd,systematiskfornedrelse,ydmy-gelse eller lignende. Ofte vil risikoen dog kunne reduceres betydeligt eller helt fjernes gennem passende foranstaltninger. Der er tale om for-anstaltninger, som dels reducerer risikoen, dels øger medarbejderens handlemuligheder i situa-tionen.

I”Enværktøjskasseomkonflikthåndtering”og”Værktøjskasse om voldsomme oplevelser ogchokerende begivenheder”, udgivet af BAR ser-vice- og tjenesteydelser, beskrives, hvad man

kan gøre for at forebygge, og hvordan man kan reagere, når skaden er sket.

Det er normalt, at man kan blive meget påvirket afhændelsen,ogdetervigtigtatvide,hvilkenoghvordanhjælpkangives.

Udgivelserne kan downloades via www.bar-service.dk.

Se også BAR Handels side: www.trapned.dk, om at læreattacklekonflikter.

Vedtilspidsedesituationererdetvigtigtatværeopmærksompåfølgende:

• Ladværemedatsepåkonfliktensomenper- sonlig magtkamp • Undervurder ikke den anden – forvent det uventede • Det er vigtigt at ”høre” på den anden person

(derfor behøver man ikke at give vedkom-mende ret)

• Tal roligttilfolk,menværbestemt.Giventy- dige budskaber • Undgåatfortælledeandre”hvordandeer” – hold dig til sagen • Undgå at blive vred i situationen, men giv beskedomatgrænsenernået • Forsøgat”afvæbne”medsmilogvenlighed • Giv modparten mulighed for at komme ud af situationenmedærenibehold • Lægikkeheledinsjælikonflikten–men hold en professionel distance • Kenddineegnestærkeogsvagesider

Chokerende begivenheder,

vold og trusler

om vold

90 91

• Kenddineegnegrænserfor,hvorlangtdu vil gå • Huskaltid:Deterdinsituation!Dukanvære med til at trappe konflikten op eller ned. • Udvikler konflikten sig, tilkald inspektør ellernærmestearbejdsleder • Udvikler konflikten sig voldeligt, bør politiet omgående tilkaldes.

Handlingsplan

Risikoen for vold vil kunne reduceres betydelig ved at opstille en handlingsplan, der indeholder føl-gende forhold:

• Afklar, hvad der forstås ved vold og trusler om vold og registrer alle episoder • Vurder, hvor stor risiko der er for, at medar- bejderneudsættesforvoldellertruslerom vold • Opstil klare retningslinjer for alenearbejde • Sørg for, at arbejdspladsen er indrettet, så

den er overskuelig, og at det er let at finde flugtvejeellertilkaldehjælp.Installéreven-tuelt alarmsystemer

• Tilbyd eventuelt medarbejderne uddannelse i konfliktforebyggelse og -løsning • Drøft alle voldsepisoder med det mål at klar-

lægge,hvadderersket.Findudaf,hvadderkan gøres for at undgå fremtidige voldsepiso-der. Gør følgevirkningerne af en voldsepisode så små som muligt, f.eks. ved at opstille ret-ningslinjer for krisehjælp - herunder hjælp,støtte og omsorg til den skadelidte

• Inddrag medarbejderne i valget af løs-ninger, så de får et grundigt kendskab til de foranstaltninger, der skal gennemføres foratfjerneellerbegrænseproblemerne.

Mobning er en form for chikane på arbejdsplad-sen og må ikke forveksles med almindeligt dril-leri og sjov. Drilleri kan udvikle sig til mobning, når en eller flere koncentrerer sig om altid at ramme én person, og vedkommende ikke kan stoppe chikanen.

Nogle arbejdspladser kalder deres omgangsform forråogkærlig.Denråogkærligetonekanud-artesigtilmobning,f.eks.nårmanudsættesforgruppepres. Der er tale om magtmisbrug, hvis det er chefen, der enten billiger eller selv tager del i mobningen.

Iværstefaldkanmedarbejderenblivealvorligtsyg, hvor nogle af symptomerne er, at selvtillid og arbejdsevne forringes. Mister man tilliden til sig selv som person, mister man også tilliden til sine arbejdsevner. Man bliver fagligt nedslidt.

Som sikkerheds– eller tillidsrepræsentant ogsomledererdetvigtigtatværeparattilattaleom problemet med den ansatte og dennes kol-leger og medvirke til en løsning.

Mobning

92 93

Alenearbejde betyder, at man er alene på ar-bejde.

Arbejdsopgavenkanværetilrettelagtsådan,atmaner isoleretpå sitarbejdeog sjældentharkontakt med andre kolleger eller ledere på ar-bejdspladsen.

Det er forskelligt fra person til person, om man oplever dette som en belastning.

For at forebygge eventuelle helbredsmæssigekonsekvenser som følge af alenearbejde, er det en god idé at arbejde med personalepolitiske tiltag.

Hvis arbejdet foregår, så man er socialt isoleret, er det vigtigt at give mulighed for information og samvær med kolleger og ledelse fra andredele af arbejdspladsen.

Hvis man er fysisk isoleret, må der tænkes i,hvordan eventuelle ulykker forebygges og samti-dig have retningslinjer for, hvad man skal fore-tage sig, hvis der opstår truende situationer. Her kan f.eks. en mobiltelefon med et nummer kodetindværeenløsning.

Hvis ulykken alligevel sker, er det vigtigt at have etableret retningslinjer for, hvordan der ydes hurtighjælp.

Hvis der kan opstå situationer, hvor en ansat, der arbejder alene, ikke kan tilkalde hjælp, erdet en god idé at etablere en ordning, som sik-rer, at man med mellemrum og ved arbejdstidens ophør er i kontakt med den ansatte for at sikre, at alt er i orden.

Indflydelse på eget arbejde omfatter medarbej-derens mulighed for at påvirke, hvad han skal gøre samt, hvornår og hvordan det skal gøres. Endvidere hvem han skal samarbejde med i for-bindelse med opgaveløsningen og mulighed for at tilvejebringe de ressourcer, der er nødvendige for at løse den enkelte arbejdsopgave. Medarbejderen kan bl.a. bruge indflydelsen til direkte påvirkning af arbejdskravene og -betin-gelserne herunder, hvordan kravene skal opfyl-

Indflydelse på eget arbejde

Alenearbejde

94 95

des. F.eks. kan medarbejderen få indflydelse på, hvornårenkonkret–eventueltkrævende–op-gave skal udføres.

Også den sociale og faglige støtte medarbejde-ren får er vigtig for forebyggelse af blandt andet stresssymptomer og stresslidelser. Social og fag-lig støtte er blandt andet, at medarbejderen får sympati,respekt,feedbackogdirektehjælpfraledelse og kolleger. Social og faglig støtte kan ogsåbeståiatblivebekræftetisinehandlingerog synspunkter.

God information og kommunikation kan f.eks. spille en stor rolle på en arbejdsplads i det dag-lige arbejde og ved omstruktureringer. De ansat-te bliver ofte utrygge, når sådanne forandringer sker. Derfor er det vigtigt med information og medinddragelse under hele processen.

Det er ligeledes vigtigt for sikkerhedsorganisa-tionens medlemmer at sørge for, at medarbej-derne bliver informeret om væsentlige foran-dringer og tiltag, som har indflydelse på ar-bejdsmiljøet.

For at kunne trives i arbejdet, skal medarbejde-ren stimuleres psykisk og fysisk i en passende grad, kravenemå ikke være for store eller forsmå. Medarbejderen skal varetage arbejdsopga-ver,detkræverenvisportionenergiatudføre.

Medarbejdere kan imidlertid have forskellige for-udsætningerforatudføredearbejdsopgaver,derstilles. Derfor varierer det fra person til person, hvilke krav der udgør en passende stimulering.

Personale, der har et misbrugsproblem, vil som regel forårsage store problemer på en arbejds-plads, der går ud over det psykiske arbejdsmiljø.

• Misbrug er uacceptabelt og uforeneligt med arbejdet • Misbrug skal forebygges • Misbrug skal imødegås med en tidlig ind- sats

Støtte fra kolleger og

ledelse, aner-kendelse

Information og kommuni-kation

For store krav – for små krav

Misbrugs-problemer

Vaskerier

96 97

• Ansatte med misbrugsproblemer skal ydes hjælpogstøtte.

Det er derfor vigtigt, at der opstilles en mis-brugspolitik. Indholdet i politikken kan f.eks. værefølgende:

• Formål(athjælpeogstøttedenenkeltemisbruger til at komme ud af sit misbrug, så man kan fastholde den ansatte på ar-bejdspladsen)

• Ansvar og roller for ledelse, kolleger og misbruger • Forebyggende tiltag • Hjælp,støtteogtilbudombehandling.

Der kan findes eksempler på misbrugspolitikker påinternettetvedhjælpafsøgemaskiner.

Henvisninger:

• At-vejledningD.4.1Kortlægningafpsykisk arbejdsmiljø• At-vejledningD.4.2Mobningogseksuel chikane• At-meddelelse4.08.4Voldsrisikoiforbin- delsemedarbejdetsudførelse.

Reparation af maskiner i vaskerier må kun udfø-resaffolkmedsærligtkendskabtildissemaski-ner og installationer.

For det almindelige vedligehold af maskinerne (rensning af filtre, mv.) skal medarbejderne have en brugsvejledning.

Manskalværeopmærksompåstærkstrømsregle-mentets bestemmelser om installationer i våd-rum.

Forinden maskiner rengøres eller repareres, skal man sikre sig, at alle tilførsler af strøm, vand, damp eller andet er afbrudt og ikke kan tilslut-tes,sålængederarbejdespåmaskinerne.

Manskalværesærligopmærksompåvaskema-skiner og centrifuger. Ingen af disse maskiner må kunne gå i gang, når lugen er åben. Ofte er maskinerne forsynet med en dobbeltsikring i forbindelsemed lugen. Sikringen skal jævnligtkontrolleres.

Centrifuger skal efterses mindst én gang hver 6. måned af leverandøren eller en anden sag-kyndig.Derskalfindesenjournalpåellernærcentrifugen, hvori alle oplysninger om eftersyn og vedligeholdelse indføres.

Påeller inærhedenafcentrifuger iejendoms-og møntvaskerier skal der til enhver tid på et iøjnefaldendestedværeanbragttoskilte.Tek-stenskalværetydeligogholdbarmedfølgendeordlyd:

98 99

”ADVARSEL. Prøv ikke at åbne lågen, før centri-fugen er standset helt. Fejl skal straks meddeles til ejeren.”

”Børn under 15 år må ikke bruge centrifugen.”

Ruller og andre mekaniske vaskerumsmaskiner skal være afskærmet og forsynetmed stop, såtilskadekomst undgås.

For alle vaskerumsmaskiner gælder, at de skalværeforsynetmedenbrugsanvisning,derklartfortæller, hvorledes maskinerne skal betjenes.Brugsanvisningenskalopbevarespået tilgæn-geligt sted.

Selvom det kun er et krav, når der er centrifuger opstillet, bør der altid sidde et skilt, der oplyser navnet på, hvem der kan kontaktes.

Brug kun et anerkendt afkalkningsmiddel. Følg brugsanvisningen nøje. Afkalkning kan medføre, at der dannes gasser. Sørg derfor for en god ud-luftning, mens afkalkningen sker. Start eventu-eltudsugningsanlæg.

Luk vinduer og døre op. Er udluftningen ikke til-strækkelig,skalderbrugesegnetåndedrætsværn.

Derskalværeenleverandørbrugsanvisning,derblandt andet beskriver særlige sikkerhedsmæs-sige forhold, der skal iagttages.Påvirkninger fra f. eks. asbest, sundhedsskade-

Afkalkning af vaskeri-maskiner og lignende

Renseri-maskiner

100 101

Bygn

ings

mæ

ssig

e f

orho

ldlige afgasninger (f. eks. PCB, formaldehyd og organiske opløsningsmidler), skimmelsvampe, radon mv. skal søges undgået.

Ved mistanke skal servicemedarbejderen tilkalde enleder,dersørgerforiværksættelseafdenkor-rekte fremgangsmåde.

Hvis servicemedarbejderen af en tvingende år-sagf.eks.skalindietlokale,hvorderkanværepåvirkninger, skal medarbejderen anvende ån-dedrætsværnoghandskermedtilstrækkelighøjbeskyttelsesgrad.

Særligt om asbest

Servicemedarbejdere må ikke arbejde med as-best.Dettekræverenlangrækkesikkerhedsfor-anstaltningerogensærliguddannelse.

Arbejde med asbest skal overlades til sagkyn-dige, der også foretager udskiftningen af beska-diget asbest.

Registrering af asbest

Alle asbestforekomster skal registreres, så man ved, hvor man kan støde på asbest ved reno-vering.

Beskadiget asbest skal udskiftes.

Oftekandetværesværtatvurdere,ometma-teriale indeholder asbest. At-vejledning C.2.2 Asbest angiver typiske forekomster. Dette kan væretilhjælpvedeneventuelindledendevur-dering.

Henvisninger:

• At-vejledningA.1.2Indeklima• Arbejdstilsynetsbekendtgørelsenr.993af 1.december1986omRegistreringm.m.af asbest• Arbejdstilsynetsbekendtgørelsenr.1502af 21.december2004medsenereændringer• At-vejledningC.2.2Asbest.

Fremm

ede håndværkere

102 103

Bely

snin

g Arbejde kræver lys. Lys skal overalt værehen-sigtsmæssigogafpasset efter det arbejde,derskal foregå.DanskStandardnr.700 fastsætterdetaljeretværdierforbelysningsstyrker i lux.Ialmindelighedskaldervære50luxellerderoverpå gange, trapper mv.

I arbejdslokaler skal belysningsstyrken værestærkere. Dette kan f.eks. opnås ved en godrumbelysning og en arbejdspladsbelysning f.eks. et overhængt neonarmaturmedgitter eller enarkitektlampe, alt efter arbejdsopgaven.

Godt lys kræves især, hvor der er trapper ogniveauforskelle, eller hvor der er risiko for at kommetilskadepåandenvis.Isærinedfalds-skaktrum,hvorderkanværeglasskårellerandreting,derkanmedføreskader,skalderværegodtlys,såmanundgåratskæreellerstikkesig.

Lamper, reflektorer og lysstofrør giver meget mere lys, hvis de er rene. Man bør indføre en periodisk gennemgang og rengøring af alle lys-kilder.

Henvisninger:

• At-vejledningA.1.15Kunstigbelysning(vejledning om kunstig belysning på fastearbejdssteder)

• DanskStandardDS700,Kunstigbelysningi arbejdslokaler.

Nårhåndværkereudefraskalarbejdeivirksom-heden, skal de rette sig efter reglerne her.

De skal samtidig rette sig efter de regler, som deres egen virksomhed har givet om arbejdets udførelse.

Sikkerhedsorganisationen bør sikre, at frem-mede, der kommer ind på virksomheden, får et tilstrækkeligt kendskab til de lokale regler,således at arbejdsskader og sundhedsskadelige belastninger forebygges.

Den bedste måde at sikre, at fremmede hånd-værkereogandreudefraoverholderreglerne,er,atudarbejdeenkortogpræcisskriftligvejled-ning, som udleveres og introduceres til dem, når de kommer.

Detkanherudoverværenødvendigtatgiveensærliginstruktiontildenfremmedehåndværkervedsærligeopgaver,derikkeerdækkettilstræk-keligt ind af vejledningens tekst.

Tænkogsåegnemedarbejdereindvedinstruk-tionen af den fremmede, således at de ikke kom-mer til skade på grund af dennes handlinger.

Lejer eller låner en virksomhed ansatte fra en anden virksomhed, har den virksomhed, der modtager de ansatte, det fulde ansvar for de ansattes sikkerhed. Inden påbegyndelsen af beskæftigelsen skal virksomheden fortælle denvirksomhed, der afgiver de ansatte,

104 105

• hvilket fagligt niveau og hvilke kvalifi- kationer, som er nødvendige hos de ansatte • eventuelt krav om helbredsattester • omarbejdetssærligeart,herundereven- tuelle risici.

Den anden virksomhed skal videregive disse op-lysninger til de ansatte, der bliver lejet eller lånt ud.

Henvisninger:

• Arbejdstilsynetsbekendtgørelsenr.559af 17.juni2004omArbejdetsudførelse • Arbejdsministerietsbekendtgørelsenr.575 af21.juni2001omVirksomhedernes sikkerheds-ogsundhedsarbejde.

106 107

Ung

e un

der

18 å

r Bekendtgørelsen om unges arbejde opregner de tekniske hjælpemidler, anlæg eller arbejdspro-cesser,somungeikkemåbeskæftigesmed.Detvil f.eks. sige, arbejde ved visse farlige maskiner og med mekanisk drevne køretøjer.

Generelt skal man være 18 år for at arbejde med maskiner, som kan være farlige

Unge må ikke arbejde med eller på anden måde udsættes for skadelige påvirkninger fra stofferog materialer.

Ungemåikkevedarbejdeudsættesfor fysiskeoverbelastninger, og det skal i videst muligt om-fangundgås, at unge løfter eller bærer byrderover 12 kg.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de unge får en grundigoplæringoginstruktioniatudførede-res arbejde på en farefri måde, og der skal føres et effektivt tilsyn med de unge af en person, der er fyldt 18 år og har fornøden indsigt i arbejdets art.

Der er faste krav om arbejdstid og arbejdstidens placering.

DAharudgivet”Ansættelseafbørnogunge–Arbejdsmiljø og ansættelsesvilkår”. Pjecen erudformet, så den ud over nogle korte, generelle afsnit vil kunne tjene som opslagsværk medstikordsregister. Den indeholder en detaljeret beskrivelseafdesærligeregler,dergælderforansættelseafbørnogungeiforskelligealders-

grupper. Pjecen kan således anvendes som et samletopslagsværkomregelsættetforbeskæf-tigelse af børn og unge.

Hjemmesiden www.ungmedjob.dk giver ligele-des en nem oversigt over de vigtigste arbejds-miljøregler

Henvisninger:

• Arbejdsministerietsbekendtgørelsenr.239 af6.april2005omUngesarbejde. • At-vejledningE.0.1Undervisningspligtige ungesarbejde • At-vejledningE.0.2Ikkeundervisningsplig- tigeungesarbejde • At-meddelelsenr.4.01.6Arbejdsmiljølov- givningensanvendelseforeleverierhvervs- praktik.

108 109

Grav

ides

arb

ejds

milj

ø Arbejdetskaltilrettelæggessikkerheds-ogsund-hedsmæssigtfuldtforsvarligtforallemedarbej-dere, men det kan være nødvendigt at træffesærligeforholdsregler,såarbejdsopgavernekanvaretages af gravide kvinder. Arbejdspladsen bør på forhånd have planer for, hvordan man vil håndtere den situation, at en medarbejder bliver gravid.

GraviditetspolitikEn god forudsætning for, at den gravide kanværetrygvedvirksomhedensholdningtildem,er,atholdningerneerpositiveogomsættestilhandling via eksempelvis en graviditetspolitik.

Formålet med en graviditetspolitik er at give trygge arbejdsvilkår, og at den gravide kan fort-sætte sit arbejde frem til barselsperioden oggenoptage det herefter.

APV og risikovurderingI forbindelse med APV-kortlægningen og risi-kovurderingen af påvirkninger med henblik på farlighed, styrke og varighed vurderes det indi-viduelt, hvilke arbejdsopgaver den gravide kan varetage, hvilke hun skal have hjælp til, oghvilke hun skal fritages for.

Påvirkninger, der kan udgøre en fare for graviditetenEn samlet oversigt over farlige påvirkninger for gravide kan ses i At-vejledning A.1.8: Gravides

og ammendes arbejdsmiljø. I forhold til ejen-domsservice skal fokus rettes mod følgende om-råder, hvis de er aktuelle:

• Farlige kemiske stoffer eller smittefarlige mikroorganismer • Tungt arbejde – tunge løft, belastende arbejdsstillinger,trækogskub • Fysiske påvirkninger – f.eks. helkropsvibra- tioner • Stress, højt arbejdstempo, lang arbejdstid.

LøsningerIprioriteretrækkefølgeskalløsningervære:

• Påvirkningersøgesprimærtløstgennemtekniskeforanstaltningerellerændretind-retning af arbejdspladsen, således at den gravide uden fare kan klare arbejdet

• Kan det ikke lade sig gøre, skal der ske for-anstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse. Her kandetf.eks.kommepåtaleatændrearbejds-tiden,elleratkollegerbistårmedhjælp

• Hvisdethellerikkeermuligtitilstræk-keligt omfang, skal den gravide omplaceres til andre opgaver

• Hvis den gravide ikke kan omplaceres, skal hunhjemsendesoghenvisestilegenlægemedhenblikpåfraværsmelding.

Foratundgåellerbegrænsefraværkandersup-pleres med følgende løsninger:

Anmeldelse af

arbejdsskader

110 111

• Fleksible mødetider - f.eks. at kunne møde senere,nårmanharstærkmorgenkvalmeistedet for at tage en hel sygedag

• Reducerearbejdsmængden,undgåover-arbejde, at gå på nedsat tid, at holde hvi-lepauser efter behov

• Atdelvistfraværogtidsbegrænsetfraværbliver en tydelig mulighed (f.eks. indtil et problem bliver løst, og en omplacering kan finde sted).

Hvis det er nødvendigt, skal sagkyndig bistand indhentes, f. eks. fra Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik eller arbejdsmiljørådgivere.

Læs mere i BAR service- og tjenesteydelsersværktøjskasse: Gravide i job. Kan downloadesvia www.bar-service.dk.

Henvisninger:

• At-vejledningA.1.8Gravidesogammendes arbejdsmiljø.

Ved arbejdsskader forstås arbejdsulykker og ar-bejdsbetingede lidelser (erhvervssygdomme). Arbejdsskader skal drøftes i sikkerhedsorganisa-tionen med henblik på forebyggelse af lignende tilfælde.

Arbejdsulykker, herunder kortvarige skadelige påvirkninger og forgiftninger

Ved en arbejdsulykke forstås en pludselig, uven-tetogskadevoldendehændelse,derskerifor-bindelse med arbejdet, og som medfører person-skade.

Arbejdsgiveren skal snarest og inden 9 dage ef-terførstefraværsdaganmeldearbejdsulykkerogforgiftningstilfælde,dermedføreruarbejdsdyg-tighed i 1 dag eller mere ud over tilskadekomst-dagen, til Arbejdstilsynet.

En arbejdsulykke, herunder en kortvarig skadelig påvirkning af højst 5 dages varighed, der an-tages at kunne begrunde krav på ydelser efter arbejdsskadesikringsloven, har arbejdsgiveren desuden pligt til at anmelde snarest muligt og senest9dageefterskadensindtrædentilsitfor-sikringsselskab eller Arbejdsskadestyrelsen.

Den tilskadekomne har selv ret til at anmelde skaden til samme instanser, hvis arbejdsgiveren ikke gør det. Generelt er fristen for anmeldelse af arbejdsskader 1 år efter ulykken.

112 113

Ejere og brugere af maskiner og andre tekniske hjælpemidler har pligt til at anmelde ulykker,der er sket ved brug af redskabet, til Arbejds-tilsynet.

Dettegælderogså,selvomdentilskadekomneikke er en ansat.

Anmeldepligtengælderf.eks.ogsåved:

• færdselsuheld,nårfærdslenersketsomled i et arbejde såvel for en arbejdsgiver som arbejdsgiver selv. Anmeldepligten gælderikkevedulykkerpåvejtilogfraar-bejde, med mindre dette indgår som en del af arbejdet, f.eks. ved kørsel fra én adresse til en anden adresse

• ulykkestilfælde,derskeromfredagen,oghvor den tilskadekomne møder om manda-gen,menharværet”uarbejdsdygtig” lør-dag og måske søndag.

Anmeldelse skal fra 1. juli 2010 ske i elektronisk form. Indtil da kan anmeldelse ske i papirform påsærligeblanketter,derkanbestilleshosAr-bejdstilsynet eller Arbejdsskadestyrelsen.

Virksomhedens sikkerhedsorganisation (her-under sikkerhedsrepræsentanten) har ret til atse anmeldelsen. Sikkerhedsorganisationen skal bruge den i sin undersøgelse af ulykken. Ved un-dersøgelsen skal sikkerhedsorganisationen søge at finde årsagen til ulykken og søge gennemført foranstaltninger, der kan hindre gentagelse.

Arbejdsbetin-gede lidelser/erhvervssyg-domme

Arbejdsgiveren skal desuden give den tilskade-komne en kopi af anmeldelsen.

Alle har ret til at anmelde arbejdsulykker og kortvarige skadelige påvirkninger til Arbejdstil-synet og Arbejdsskadestyrelsen.

Ønsker skadelidte erstatningssag rejst, anmelder arbejdsgiveren dette til sit forsikringsselskab. Hvis arbejdsgiveren er selvforsikret eller ikke har tegnet forsikring, skal anmeldelsen ske til Arbejdsskadestyrelsen. Forinden dette sker, skal denbehandlendelæge,derførstharbehandletskadelidteefterarbejdsulykken,udfyldeenlæ-geerklæringpåanmeldelsen.

Husk også at anmelde voldsulykker og ckoke-rendebegivenheder,dermedfører fravær.Voldbør også anmeldes til politiet.

Ved en arbejdsbetinget lidelse forstås en syg-dom,der er opstået efter længere tids påvirk-ning fra arbejdet eller de forhold, arbejdet fore-går under.

Lægen og tandlægen har pligt til at anmeldebåde formodede og konstaterede arbejdsbetin-gede lidelser, som de bliver bekendt med gen-nem deres erhverv, til Arbejdstilsynet og Ar-bejdsskadestyrelsen.

Anmeldelse skal fra 1. juli 2010 ske i elektronisk form. Indtil da kan anmeldelse ske i papirform påsærligeblanketter,derkanbestilleshosAr-bejdstilsynet eller Arbejdsskadestyrelsen.

114 115

Anmeldelsekræverikketilskadekomnessamtyk-ke. Tilskadekomne kan dog efterfølgende bede Arbejdsskadestyrelsen om ikke at behandle sa-gen.

Alle har ret til at anmelde arbejdsbetingede lidelser. Fristen er 1 år efter, at den tilskade-komne er blevet bekendt med, at en sygdom må antages at skyldes arbejdet.

Det er vigtigt, at de faglige organisationer om muligt inddrages inden anmeldelse af en ar-bejdsbetinget lidelse mv. for at sikre korrekt udfyldelse af anmeldelsen.

EASY er et redskab til elektronisk anmeldelse af arbejdsskader, det vil sige, både arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser/erhvervssygdom-me. EASY er udarbejdet i et samarbejde mellem Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.

EASY er ikke en elektronisk udgave af den ek-sisterende anmeldeblanket. Det er en dialog på skærmen, hvor anmelderen bliver afkrævet denødvendige oplysninger til brug for den videre håndtering af anmeldelsen hos forsikringsselska-bet, Arbejdsskadestyrelsen eller Arbejdstilsynet.

Arbejdsgiverenoglægenkanbestilleenpinkodetil elektronisk anmeldelse af arbejdsskader via internettet. Efter at have modtaget en pinkode kan virksomheden oprette sig som bruger af EASY ved at aktivere pinkoden og dermed få adgang til at anmelde arbejdsskader elektronisk.

EASY – elektronisk anmeldelse af arbejds-

skader

Henvisninger:

• Arbejdstilsynetsbekendtgørelsenr.33af20.januar2003omAnmeldelseafarbejds-ulykkermv.tilArbejdstilsynet

• Arbejdsskadestyrelsensbekendtgørelsenr.997af20.oktober2005omAnmeldelseafarbejdsulykker

• Beskæftigelsesministerietsbekendtgørelsenr.950af26.november2003omLægersogtandlægers pligt til at anmelde arbejdsbe-tingedelidelserogpludseligeløfteskadertilArbejdstilsynetogArbejdsskadestyrelsen

• Arbejdsskadestyrelsensbekendtgørelsenr.94af4.februar2009omFortegnelseovererhvervssygdomme.

Fællessekretariatet Videncenter for Arbejdsmiljø …...Arbejds-miljø-håndbog for...

Documents

Transcript of Fællessekretariatet Videncenter for Arbejdsmiljø …...Arbejds-miljø-håndbog for...