Folkeskolereformen - implementering og ressourcestyring

Økonomidirektørforeningens Årsmøde

6. november 2014

Slide 2

Nye arbejdstidsregler

Vi har travlt med at reformere på undervisningsområdet

6-Nov-14

Vi skylder eleverne at lykkes med reformerne • alle elever skal blive så dygtige, de kan • betydningen af social baggrund skal mindskes • tilliden til og trivslen i folkeskolen og på

erhvervsskolerne skal styrkes

Folkeskolereform

EUD-reform

GYM-udspil

Slide 3

Sammenfatning om effektstørrelser

6-Nov-14

Sociodemografiske faktorer 1½

Svage sociale relationer 2

Svag selvopfattelse 2

Støj og uro i klassen 2

Helbredsproblemer 3

Svagt psykosocialt skolemiljø 5

Utrygge lærerrelationer 6

Utrygge klassekammerat-relationer 7

Lav social kapital 12

Kilde: Bjørn Holstein, professor Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

Slide 4

Historien viser, at reformer ikke bare er noget, man ruller ud og så virker de

6-Nov-14 Kilde: Dean Fixsen, Professor ved National Implementation Network

Amerikanske elevers læsefærdigheder er stagneret de seneste 40 år - trods flere reformer

”The biggest challenge is status quo.” (Dean Fixsen, Professor, National Implementation Network)

Slide 5

Reformerne lykkes kun, hvis implementeringen er god

6-Nov-14

Top-

down • Forandringer i skolen kan ikke blive implementeret gennem et top-down dekret

• I stedet kræver forandring dialog med lærere og lederne, så de tager ejerskab til, hvordan vi kan nå målene og forstår hvorfor og hvordan forandringerne vil styrke udviklingen i stedet for at være en unødig forstyrrelse

Som ministerium og kommuner kan vi understøtte mere og bedre end tidligere ved at • indhente viden om hvilke konkrete udfordringer lærerne,

lederne og eleverne står med • adressere de udfordringer ved at balancere kombinationen af

pressure og support

Pressure

Support

Slide 6

… og hvis vi arbejder ud fra en fælles vision

6-Nov-14

Folketinget

Minister/ministerium

Skole

Klasse/hold Resultatmål

3 overordnede mål

Kommune

Dialogbaseret kvalitetstilsyn og understøttelse

Slide 7

Derfor har vi i UVM øget vores fokus på implementering, som rummer dialog, øget understøttelse og opfølgning

6-Nov-14

Vi skal kende til og rådføre os med sektoren både på ledelses- og medarbejderniveau bl.a. gennem solide netværk

Rådgive og udvikle pba. kendskab til virkeligheden og viden om, hvad der virker

Målgruppeorienteret dialog og information via reformhjemmeside, konferencer, kurser, skolebesøg , borgerbreve mm.

Læringskonsulenter, datavarehus, vidensportal, brugerportal mm.

Vi følger fremdrift • hos os selv i UVM

(statusrapporteringer) • lokalt (kvalitetsrapporter,

viden fra læringskonsulenter mm.)

• nationalt (følgeforskning, KPI’er, reformmål)

Vi målretter indsatser mod udfordringer i reformfremdriften bl.a. ved at reducere usikkerhed ved at præcisere bestemte regler og vi fører et dialogbaseret tilsyn

Slide 8

Fokus er også øget organisatorisk via bl.a. styregruppe

6-Nov-14

Regeringens økonomiudvalg

Koordinations- og styregruppe m. KL

7 implementeringstemaer der samlet dækker folkeskolereformen, erhvervsuddannelsesreformen og de nye arbejdstidsregler på selvejeområdet

forankret i UVM’s afdelinger og styrelser

Implementerings-sekretariat

Undervisnings- ministeren

Slide 9

KSTG følger, om vi er på vej mod mål via 9 udvalgte indikatorer og andre tilgængelige data

6-Nov-14

Indikator Frekvens for måling Ophæng

2 • Allerdygtigste elever til dansk og matematik

• Årlig • Folkeskole-

reform

1 • Gode elever til dansk og matematik

• Årlig • Folkeskole-

reform

3 • Dårlige elever til dansk og matematik

• Årlig • Folkeskole-reform

4 • Elevers trivsel • Årlig

• Folkeskole-reform

5 • Årlig • Folkeskole-

reform og kommune-aftale

7 • Årlig • EUD-reform, kvalitets-rapport4

• Kompetence-dækning

• Elever bestået i dansk og matematik

• Årlig 8 • Kvalitets-

rapport2.0 • Igangværende

ungdoms-uddannelse per 1. marts efter 9. klasse

6 • Årlig • Generel hjemmel og timetals-tilsyn4

Definition

• Andel elever der er allerdygtigst til at læse • Andel elever der er allerdygtigst til at regne

• Andel elever der er gode til at læse • Andel elever der er gode til at regne

• Andel elever med dårlige resultater i dansk • Andel elever med dårlige resultater i

matematik

• Ej defineret - arbejde pågår

• Andel af elevernes undervisningstimer, der afholdes af en lærer som enten har undervisningskompetencer fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse

• Planlagte under-visningstimer3

1.C.H

Elev-resultater

Trivsel

Under-visning

Elev-resultater

Over-gange

• Årlig • -

Område Kategori

Nationale mål

Øvrige indikatorer der følger af regler og aftaler • Andel af 9. klasseelever med karakteren 2

eller derover i både dansk og matematik

• Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse per 1. marts efter afsluttet 9. eller 10. klasse

• Gennemsnitligt antal planlagte undervisningstimer til eleven pr. uge totalt og fordelt på fag og klassetrin

• Gennemsnitlig andel af arbejdstimer som anvendes på undervisning

9 Personale

Relevant baggrunds-data

Undervis-ningsandel for lærere5

De 9 indikatorer suppleres med viden fra følgeforskning, KL spørgeskema, viden fra læringskonsulenter, parternes statusangivelser mm.

Slide 10

Konklusion

6-Nov-14

• Det tager tid, før en reform virkeliggøres og historien viser, at det ikke er givet, at den gør det

• Reformen kræver en vedvarende indsats fra os alle • Vi skal vide, om vi er på rette vej – rettidig omhu

• Vi skal understøtte virkeliggørelsen, hvor der er udfordringer ved at justere

vores indsats – ikke målene - og vi skal gøre det gennem tæt og forpligtigende dialog og samarbejde

• Vi skal blive bedre til at implementere – sammen.

Slide 11 6-Nov-14

Slide 12

Eksempel på fremdriftsoverblik til KSTG

6-Nov-14

Tema Overordnet status

Milepæle til dato nået

Kommende milepæle forventes nået

Vurdering og håndtering af risici1

2

3

4

5

6

7

1

Opfølgning på fremdrift

Opfølgning på reformmål

14/15

Mål

15/16 13/14 16/17

Udvikling i resultatmål/ledende indikator Vigtigste opmærksomhedspunkter

• … • … • … • … • …

Følger vi planen for de understøttende indsatser?

Er vi er på vej til at nå målene?

God

Blandet

Væsentlig udfordring

Udfordring

Slide 13

Læringskonsulenterne – eksempel på UVM’s styrkede understøttende rolle

6-Nov-14

Læringskonsulenterne består af: • 25 nyansatte læringskonsulenter • Eksisterende fagkonsulentordning, Tosprogs-Taskforcen og

Inklusionsudvikling Læringskonsulenterne yder: • landsdækkende rådgivning (telefonisk, skriftligt, seminarer og

konferencer etc.) • rådgivning gennem etårige vejledningsforløb til kommuner og

skoler (op til 35 samarbejdsaftaler pr. skoleår) • vejledning om de nye forenklede Fælles Mål gennem

udviklingsprogram med over 300 deltagende skoler Læringskonsulenterne samarbejder: • med Ressourcecenter for Folkeskolen om at tilvejebringe og

sprede gode metoder og værktøjer til de enkelte kommuner og skoler gennem rådgivning og via Vidensportalen.