24-06-2013

MHO1139 Børnehaven Spiren

KUAS journal nr. 2012-7.24.02/mho-0002

03.03.16. Tølløse sogn

Et hus fra romersk jernalder med tilhørende husoffer. Kulturhistorisk redegørelse for arkæologisk undersøgelse af en hustomt fra romersk jernalder. Sagsarealet mho1139 befinder sig mellem Tølløse Skoles boldbaner og børnehaven Spiren ved Tølløsevej .

Undersøgelsen fandt sted i perioden 24/10- 21/11 2012.

Figur 1. Den udgraved flade set mod vest med Gl. Tølløse i baggrunden.

Holbæk Museum -

En del af Museum Vestsjælland

Klosterstræde 18 4300 Holbæk

Tlf.nr. +45 59 43 23 53

Mail: sekretariat@holbmus.dk

Af:

Michael Vennersdorf

24-06-2013 2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ........................................................................................................................................ 3

2. Baggrund og begrundelse for udgravningen .................................................................................... 4

3. Fortidsmindelandskabet ................................................................................................................... 4

4. Udgravningens metode og resultater ................................................................................................ 6

5. Undersøgelsens perspektiver .......................................................................................................... 16

6. Dataliste ......................................................................................................................................... 17

7. Litteratur......................................................................................................................................... 17

24-06-2013 3

1. Indledning

Det er de arkæologisk arbejdende museers ansvar i samarbejde med bygherre at sikre

dokumentation af væsentlige fortidsminder, hvis de er i fare for at forgå ved et anlægsarbejde

Den her beskrevne undersøgelse er foretaget af Holbæk Museum og udført for bygherres (Holbæk

Kommune) regning jf. museumsloven.

På det undersøgte areal blev der fundet bevis på

bosættelse i jernalderen, nærmere bestemt romersk

jernalder, som er perioden fra omkring Kristi fødsel

til sidst i det fjerde århundrede e.Kr.

Udgravningen gav ikke mange fund fra sig, men på

trods af dette har undersøgelsen alligevel bidraget til

større viden om Tølløses oldtid, idet der som nævnt

blev fundet fortidsminder på stedet.

Lokaliteten Børnehaven Spiren befinder sig tæt ved

Tølløse Skole og ligger centralt på matrikel nr. 1, som

er Tølløsegårds hovedmatrikel.

24-06-2013 4

2. Baggrund og begrundelse for udgravningen

Baggrunden for udgravningen er opførelsen af nye institutionsbygninger til børnehaven Spiren,

Tølløsevej på arealet mellem den nuværende børnehave og Tølløse Skoles boldbaner. Arealet blev

undersøgt med søgegrøfter med 15 meters mellemrum for at lede efter spor af eventuel

oldtidsbebyggelse på stedet.

I søgegrøfterne fandtes mange såkaldte fyldskifter, hvor jordens farve eller struktur skifter i forhold

til undergrundens farve. Disse farveskift antyder ofte nedgravninger fra fortiden, som eksempelvis

kan være stolpehuller, affaldsgruber eller grave. På marken i Tølløse viste det sig at nogle af disse

mange fyldskifter var stolpehuller fra et hus og tæt derved sås et muligt kulturlag. Erkendelsen af at

der på stedet havde ligget et hus i oldtiden gjorde, at området omkring de fundne stolper og

kulturlaget blev udvalgt til nærmere undersøgelse med en regulær udgravning.

3. Fortidsmindelandskabet

Tølløses oldtid kendes kun i brudstykker, men dette svarer til situationen i mange andre egne af

landet. Det centrale register over fortidsminder i Danmark indeholder oplysninger om landets

oldtid, og specifikt for Tølløse-egnen fortæller registeret, at der fortrinsvis er fundet spor fra

bosættelse i stenalderen. På figur 2 ses den moderne topografi i egnen omkring Tølløse med

fortidsminderegistreringen fra Kulturstyrelsens database Fund & Fortidsminder vist med røde

prikker. Hver prik angiver fund eller anlæg fra oldtiden, og på størstedelen af de markerede

lokaliteter drejer det sig om fundtypen ”enkeltfund, stenalder”.

Udgravningen er vist i midten ved den lille røde firkant, og den nærmeste registrering af andre spor

fra oldtiden befinder sig i det nybyggede boligkvarter syd for Tølløsevej. Denne prik dækker over

en undersøgelse med søgegrøfter af arealet forud for byggemodning og bebyggelse, og ved denne

lejlighed blev der fundet stolpehuller og andre anlæg, som desværre ikke er dateret.

Med den her behandlede udgravnings datering i romersk jernalder er der dog endnu et bevis for

bosættelse i Tølløse i en af oldtidens hovedperioder. Dette var dog forventeligt, da terrænet mange

steder i området indbyder til at bygge og bo. De mange mindre og milde bakker med tilstødende

fugtige arealer og rigelig ferskvandsforsyning har været attraktive gennem hele oldtiden.

Undergrunden i egnen omkring Tølløse er generelt præget af sandblandet lerjord i et landskab, der

er en blanding af moræneslette og dødislandskab. Denne landskabstype opstod, da store klumper af

24-06-2013 5

is blev efterladt som små øer, da isen trak sig tilbage ved slutningen af sidste istid. Da disse store

klumper smeltede lå deres aftryk tilbage i form af sænkninger i mange forskellige størrelser, som

gradvist blev opfyldt og udjævnet i de følgende årtusinder. Mest dramatisk ser man dog dette et

godt stykke vest for Tølløse-egnen, nemlig i området omkring Maglesø og Brorfelde. På tidspunktet

for den bosættelse som er dokumenteret i udgravningen, dvs. de første århundreder e.Kr., har de

små dødishuller henligget som mindre vandhuller og fugtige lavninger. Mange dødishuller er stadig

synlige i det moderne landskab, men på dyrkede arealer bliver de mindre huller gradvist sværere at

erkende, idet terrænet udjævnes en lille smule hvert år ved pløjning og harvning.

Figur 2. Den moderne topografi i området omkring Tølløse med registrerede fund fra oldtiden vist som røde

prikker. Kortet indeholder data fra Geodatastyrelsen.

På figur 3 ses topografien omkring år 1900, hvor Tølløse stationsby ikke eksisterede i det format vi

kender i vore dage. Udover at vise stationsbyens vækst, viser kortet også lidt tydeligere hvor mange

steder, der i princippet har samme landskabelige træk som det udgravede areal, også i det

nuværende Tølløse. På begge kort springer især arealet mellem boldbanerne/udgravningen og

industrikvarteret nord for Tølløse i øjnene som højtliggende, jævnt men samtidig veldrænet terræn,

hvor sandsynligheden for bebyggelse i den sene oldtid er meget høj. Dette har ikke nogen direkte

24-06-2013 6

betydning for resultaterne fra udgravningen ved Børnehaven Spiren, men det illustrerer at der stadig

kan tilføjes mange kapitler i fortællingen om Tølløses oldtid.

Figur 3. Topografien omkring år 1900 (Høje maalebordsblade) i området omkring Tølløse med registrerede fund

fra oldtiden vist som røde prikker. Kortet indeholder data fra Geodatastyrelsen.

24-06-2013 7

4. Udgravningens metode og resultater

Ved arkæologiske udgravninger er målet at dokumentere bevarede strukturer fra fortiden, og derfor

er første skridt at fjerne overlejrende moderne forstyrrelser. Som regel er al mulden på en dyrket

mark at regne som en forstyrrelse, fordi den er omrodet ved pløjning, og den bliver derfor skrællet

væk med gravemaskine. Efterfølgende afrenses fladen med skovl og spade hvis det er nødvendigt

og jagten på svar og resultater er dermed gået ind. Farve- og strukturforskelle i jorden under

pløjelaget registreres og måles ind med GPS med stor nøjagtighed, og herved danner man sig et

overblik over hvor meget der er bevaret og i hvilken tilstand ploven har efterladt det.

Figur 4. Udgravningens registrerede spor efter forhistorisk aktivitet. Det undersøgte hus strækker sig på tværs

af feltet.

Ved børnehaven Spiren fulgtes denne gængse fremgangsmåde, og da overblikket var opnået så

situationen ud som vist på figur 4. De mørkegrå farver angiver bevarede nedgravninger, kaldet

anlæg, fra forhistorien i form af stolpehuller, kulturlag og et par små gruber. De lysegrå baner viser

omridset af søgegrøfterne fra forundersøgelsen, hvor bl.a. anlæggene 1-2, 6-7 og 45-46 blev

24-06-2013 8

opdaget. Disse blev erkendt som værende stolpehuller til et hus og er dermed årsag til den her

beskrevne undersøgelse.

Desuden ses også den store plamage, anlæg 69, i feltets sydvestlige hjørne, som ligger en smule

lavere end resten af feltet. Dette er et såkaldt kulturlag, hvis afgrænsning også var set i

forundersøgelsen i form af anlæg 4. Hustomten og kulturlaget er de vigtigste objekter i

udgravningen og i de følgende afsnit bliver resultaterne herfra gennemgået.

Hustomt

Hustomten udgøres, fra vest mod øst, af de 12 stolpehuller A47-50, A1-2, A45-46, A51-52 og A6-

7. De vestligste stolper, A47-48 er forskudt fra husets midterakse og må opfattes som støttestolper

eller alternativt som de først gravede stolpehuller, der hurtigt blev opgivet til fordel for en placering

af huset en anelse højere i terræn. Huset har således reelt haft 5 sæt tagbærende stolper med det

vestligste sæt (A49-50) i halv spændvidde fra næste sæt.

Nedgravningerne til de tagbærende stolper syntes generelt at være en kende dybere i den sydligste

række og mere firskårne i den vestlige ende (se figur 5). Dette kan måske skyldes henholdsvis

konstruktionsmæssige forhold og personlige forskelle i måden at nedgrave stolper på, idet der

sandsynligvis har været mere end en person involveret i opførelsen af huset.

Ved afrensning i fladen bemærkedes at nogle af stolperne havde smalle timeglasformede

stolpeaftryk; dette var især tilfældet for A45-A46, hvor sidstnævnte ved tømning også viste sig kun

at have få cm fyld tilbage bag snitfladen. Dette stemmer med indtrykket i overfladen, og kan tyde

på enten en smal, plankelignende stolpe eller to mindre støtter sat tæt ved hinanden. Under alle

omstændigheder står observationen i kontrast til det relativt store spænd mellem stolpesættene, som

tilsiger at stolperne burde være kraftigere.

24-06-2013 9

Stolpehullerne bærer generelt præg af at stolperne er

hevet op, da der i mange af dem er enten vandret

lagdeling eller homogen fyld overensstemmende

med enten gradvis eller hurtig opfyldning af et

hulrum. Der er ikke fundet tydelige stolpeaftryk som

indikation på at huset har forfaldet på stedet. De

mulige støttestolper indeholdt meget lidt muldet fyld.

Der blev ved tømning og registrering ikke set trækul

i mængder, der kunne antyde at huset er brændt,

hvorfor trækul og askefarve i kulturlaget A69 må

betragtes som udsmid af bål- og husholdningsrester.

Der blev også søgt, men ikke fundet, stolper fra

vægkonstruktioner. Sandsynligvis har de været så

grunde, at de ikke har overlevet moderne pløjning (se

illustrationen i faktaboksen til venstre). De

tagbærende stolpers store spænd og det relativt

smalle midterste skib fortæller dog, at væggen må

have haft en bærende funktion og som følge deraf en

vis størrelse.

Et muligt genfærd af husets sydlige vægforløb ses i

to diffust afgrænsede grøfter parallelt med husets

længdeakse og ca. 2,5m forskudt fra sydligste

stolperække. Her er der sandsynligvis tale om

nedsivning/afløb fra husets tagdryp som i terrænets fald har afdrænet mod de to lavere liggende

partier af udgravningsfeltet mod vest og sydøst, hvor der i feltets sydøstlige hjørne sås en større

plamage af udflydt muld. Den vestligste af grøfterne var den mest diffust afgrænsede og havde i

højere grad karakter af blot at være nedsivning.

24-06-2013 10

Figur 5. Det undersøgte hus, vist i 1:100, og de tilhørende tværsnit af stolpehullerne (vist i 1:50).

24-06-2013 11

Figur 6. Stolpehul til tagbærende stolpe, A46. Flotering af jordprøve herfra viste, at fylden indeholdt store

mængder forkullet korn.

Stolpehullerne blev ved udgravning tømt, og der blev hjemtaget en god mængde fyld til flotering.

Flotering er en proces, hvor man ved opslemning af jordprøven i rigelige mængder vand bruger

forskelle i massefylde til at sortere materialet. De lette materialer, såsom trækul, brændte korn og af

og til mindre knogler flyder ovenpå og kan let skummes fra prøven.

Prøver fra stolpehullerne A7, A46, A51-52 samt kulturlaget A69 blev floteret, og dette viste, at der

var store mængder forkullet korn tilstede i stolpehullerne. Dette skal holdes op mod det faktum, at

fylden i stolpehullerne ikke bar præg af tilbagefyldt materiale fra en brændt konstruktion. I forhold

til de mørke trækulsfarvede partier i flade og snit i A69 var der overraskende lidt trækul relativt til

stolpehullerne.

24-06-2013 12

Husoffer

Ved siden af stolpehullet A45 (tagbærende stolpe, se figur 5) blev der i prøvegravningen fundet skår

i fyld, der var tydeligt lysere end den omgivende fyld. Som udgangspunkt blev det derfor antaget, at

der var bevaret rester af et gulvlag med skårmateriale ved denne stolpe. Ved afrensning på

udgravningsfladen blev det dog klart, at det drejede sig om et selvstændigt anlæg (A61) med

profilen af et lille lerkar synligt i overflade og med tydelig forskel på indholdet til fylden i det

omgivende anlæg. Lerkarret var tydeligt snittet af gravemaskinens skovl.

Figur 7. Offergrube/hul til støttestolpe, A61, med profil af lerkar.

24-06-2013 13

På grund af karrets størrelse og nærheden til den

tagbærende stolpe må situationen opfattes som et

husoffer, et fænomen der kendes fra mange

udgravninger af jernalderhuse og over det meste af

Danmark (se faktaboks nedenfor). Efter afrensning og

fotografering blev lerkarret taget op i en jordklump på

omtrent 30x30x15cm og hjembragt til museet til

udgravning i ro og mag. Ved udgravning på museet

viste det sig, at der ikke var flere fund eller andre

synlige spor efter en offerhandling. Lerkarret viste sig

at være et bæger med let udsvajet og lige afskåret

rand og lavt, spidst afsat bugknæk, hvilket

tidsmæssigt placerer karret i romersk jernalder. Dette

er i skrivende stund eneste datering af lokaliteten men

i overensstemmelse med hustomtens udseende.

Lignende hustomter kendes i omkringliggende

områder på Sjælland fra samme periode.

Skårene fra lerkarret og dets fyld opbevares på

Holbæk Museum, skårene i urenset tilstand, og vil

måske ved naturvidenskabelig analyse afsløre hvad

indholdet kunne have bestået af.

24-06-2013 14

Kulturlag

Kulturlaget A69 optog feltets sydvestligste hjørne, med en ret diffus afgrænsning som ændrede sig

en del under afrensning. Det drejer sig om en naturlig lavning, der er gradvist opfyldt med muld og

udrømmet bopladsaffald.

Laget blev snittet med en smal grøft parallelt med

terrænets hældning, og den største tykkelse i dette snit

var omkring 40cm. I lagets overflade og snittet

fandtes et par flintafslag samt mindre stumper af

brændt lerklining, men ingen knogler eller lerkarskår.

Fraværet af disse affaldstyper kan måske tages til

indtægt for, at den udgravede hustomt været kortlivet

eller repræsenterer eneste fase af bebyggelse i og tæt

ved udgravningsfeltet, svarende til at der ikke er

fundet klare spor efter andre bygninger på stedet.

Kulturlagets afgrænsning var sine steder meget diffus

og svingende, og der synes at have været en del

dyretramp og mindre rodvæltere i kanten af sænkningen, hvortil bl.a. A5 fra prøvegravningen må

henregnes.

En jordprøve af kulturlaget blev taget omtrent på midten af den gravede profil, men i forhold til den

mørke og trækulsfarvede jord er der ret få stykker trækul tilstede i fylden. Dette kan skyldes at

trækullet allerede var godt pulveriseret inden det havnede i lavningen.

Figur 8. Profilsnit gennem kulturlaget.

24-06-2013 15

Figur 9. Snit i kulturlag, A69, set fra nordvest. I baggrunden det tidligere prøvegravede areal og børnehaven

Spiren.

24-06-2013 16

5.Undersøgelsens perspektiver

Der er ikke planlagt yderligere undersøgelser på lokaliteten, men de fundne spor af bebyggelse fra

romersk jernalder er vigtige og skal holdes for øje hvis der sker statusændringer på de

omkringliggende arealer. Der er med stor sandsynlig spor fra samtidig bebyggelse på det areal, der

nu huser Tølløse skoles boldbaner. En sammenligning af tidligere og nuværende terræn på Tølløse

Skoles boldbaner ud fra tilgængeligt kortmateriale og vurdering på stedet, antyder at der på

boldbanernes vestlige tredjedel tilmed kan være gode bevaringsforhold på grund af overlejring ved

terrænregulering. Umiddelbart syd for det udgravede areal er der små lavninger, som ikke har været

egnede til bebyggelse.

Hvad man så vil finde under boldbanerne kan der kun gættes på, men et spændende og samtidigt

kvalificeret gæt kunne dog være et eller flere hegnsforløb hørende til det undersøgte hus. Måske

skal vi endda tænke de to vestligste og lidt asymmetrisk placerede stolper ind i denne idé.

Ved Hyrdehøj ved Roskilde blev for et par år siden udgravet en boplads fra slutningen af romersk

jernalder (ca. år 400 e.Kr.). På denne boplads fandtes to ens gårde hver bestående af et treskibet

langhus med et tilhørende halvcirkelformet hegn beliggende nord for huset. De to udgravede huse

på Hyrdehøj-bopladsen er meget lig huset ved børnehaven Spiren. Form, størrelse og orientering er

påfaldende ens og illustrerer, at der også i oldtiden fandtes typehuse; et faktum der har været kendt i

dansk arkæologi i mange år (For videre læsning om typehuse og udgravningen ved Hyrdehøj

anbefales J. Jensens ”Danmarks oldtid” og tidsskriftet ROMU 2009 fra Roskilde Museum,

henvisninger nedenfor)

Indtil videre er vi dog tilfredse med resultatet fra udgravningen, som på trods af de meget få fund

bidrager fint til vores viden om Tølløses oldtid.

Holbæk Museum d. 24-06-2013

________________________________________________________

24-06-2013 17

6. Undersøgelsens data og dokumentation

Fund, tegninger, fotos og opmålinger samt sorterede jordprøver opbevares på Holbæk Museum

under sagsnummeret mho1139.

7. Litteratur.

Jensen, J. 2002. Danmarks oldtid. Jernalder. København 2002

Kastholm, Ole Thirup. 2010. Arkæologien under motorvejen. ROMU 2009, p26-45. Roskilde 2010.