Erhvervsøkonomi C, Opgavesamling, 2. udgave 2015

2. UDGAVE

NIVEAU COpgavesamling

ERHVERVSØKONOMI

TROJKA

Helle Borup JakobsenMette Bregendahl KristensenPeter Manniche Riber

29815.indb 2 29/06/15 12.41

Forord

Erhvervsøkonomi, niveau C, 2. udgave omfatter grundbog, opgavesamling, vejledning til e-conomic samt e-læringsmateriale på bogens website.

e-læringsmateriale findes ved at gå ind på Trojkas website www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside.

Grundbogen er i overensstemmelse med seneste bekendtgørelse og fagplaner for fagområdet erhvervs-økonomi, niveau C og materialet er udarbejdet med henblik på anvendelse i undervisningen på EUD og EUX.

Her er beskrevet nogle af fordelene ved den nye 2. udgave:x� Alt er samlet i én grundbog og én opgavesamlingx� Alle kapitler er skrevet i et sprog, som passer til målgruppenx� Kapitlerne er emneopdelt og dermed velegnet til både holdundervisning og projektorienteret under-

visningx� Emnerne har en logisk placering, der giver sammenhængx� Læreren kan nemt gøre e-conomic til en integreret del af den daglige undervisning, da der er opgaver

til de enkelte kapitlerx� Et helt nyt kapitel med handelsregning træner eleverne i de grundlæggende matematiske færdighe-

der, som bliver brugt løbende i bogen. Kapitlet kan også bruges som et opslagsværk af eleverne selvx� Al bogføring i handels-og servicevirksomheder er samlet i 11 kapitlerx� Større fokus på produktionsvirksomhederx� Helt nye kapitler om logistik

I både grundbog og opgavesamling er der lagt vægt på, at eleverne som en naturlig og integreret del af undervisningen kan benytte IT. Det gælder både regneark, tekstbehandling og økonomistyringssystem.

På bogens website findes kontoplaner, skabeloner i Excel og Word samt PowerPoints med figurer fra lærebogen. For undervisere er der adgang til vejledende løsninger til opgaverne. Det sidste kræver ad-gangskode, som undervisere kan få udleveret ved personlig henvendelse via telefon eller mail til forla-get.

Juni 2015Forfatterne

indhold

Kapitel 1 virksomhedstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 2 etablering og ejerformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 3 Organisering og arbejdsdeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 4 Handelsregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 5 grundlæggende bogføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 6 moms . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 7 Køb på kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 8 salg på kredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 9 vareforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 10 pengestrømme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147 11 anlægsaktiver og afskrivninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156 12 likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 13 egenkapital og privatforbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 14 Finansiering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194 15 løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 220 16 lønformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231 17 et års regnskabsforløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 240 18 afslutningsposteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252 19 Årsregnskab med noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 266 20 nyt regnskabsår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281 21 Årsregnskab for et selskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293 22 etableringsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303 23 Driftsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 313 24 likviditetsbudget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 25 Omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 341 26 Kalkulationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 363 27 prisoptimering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 380 28 nulpunktsberegninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 390 29 Beregning af nøgletal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 398 30� 3HUVRQDOHHHNWLYLWHW . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 411 31 logistik i en handelsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 422 32� /RJLVWLVN�HHNWLYLWHW . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 437 33 start af en produktionsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 450 34 Bogføring i en produktionsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 458 35 Årsregnskab i produktionsvirksomheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 480 36 miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 508

appendix a . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 531 B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 532 c . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 540 d . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 542 e . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 545

KapItEl 1

Virksomhedstyper

I dette kapitel skal du arbejde med de forskellige virksomhedstyper samt arbejde med distri-butionskæder.

OpgaVE 1.1

1. Nævn de 3 virksomhedstyper.

Nr. Virksomhedstyper

1

2

3

2. Skriv de virksomheder, hvor du selv har arbejdet, ind i skemaet herunder og kryds af, hvil-ken virksomhedstype der er tale om.

Nr.Virksomhed,

du har arbejdet i

Virksomhedstype

produktions-virksomhed

Handels-virksomhed/

grossist

Handels- virksomhed/

DetailService-

virksomhed

1

2

3

4

5

6

3. Hvilke virksomhedstyper er der tale om i dette eksempel herunder?

Slagtermester Storm har sin egen slagterbutik. I denne butik laver de deres egne specielle grill- og spegepølser. Derudover har kunderne mulighed for at bestille mad ud af huset hos slagtermesteren.

iTrojka

6 · TROJK A

produktionsvirksomheder

OpgaVE 1.2

1. Nævn 3 eksempler på produktionsvirksomheder.

Nr. produktionsvirksomheder

1

2

3

2. Sæt en ring om de ting, du mener hører til i en produktionsvirksomhed

Kasseapparat Banklån indpakningsmaskiner

maskiner skriveborde markedsføring

varebiler Computere Økonomistyringssystem

penge varelager Hjemmeside

3. Hvad er kendetegnende for produktionsvirksomheder?

4. Giv eksempler på, hvor produktionsvirksomheder kan være placeret?

· 7TROJKA

handelsvirksomheder

OpgaVE 1.3

1. Nævn 3 eksempler på grossister og 3 eksempler på detailhandelsvirksomheder.

Nr.

Handelsvirksomheder

grossist Detailhandel

1

2

3

2. Sæt en ring om de ting, du mener hører til i en handelsvirksomhed





3. Hvad er kendetegnende for handelsvirksomheder?

4. Nævn nogle forskelle på en grossist og en detailhandelsvirksomhed.

8 · TROJK A

Servicevirksomheder

OpgaVE 1.4

1. Nævn 4 eksempler på servicevirksomheder og deres salg af serviceydelser.

Nr.

Servicevirksomheder

Virksomhed Serviceydelse

1

2

3

4

2. Sæt en ring om de ting, du mener hører til i en servicevirksomhed





3. Hvad er kendetegnende for servicevirksomheder?

4. Nævn nogle forskelle på en handelsvirksomhed og en servicevirksomhed.

· 9TROJKA

OpgaVE 1.5

I nedenstående skema er der nævnt en række forskellige virksomheder. Du skal nu finde ud af, om der er tale om en produktionsvirksomhed, en grossist, en detailhandelsvirksomhed eller en servicevirksomhed for hver af de 20 virksomheder.

1. Sæt kryds ved den virksomhedstype, du tror det er. Der kan måske være flere krydser ud for den samme virksomhed.

Nr. Virksomhed

Virksomhedstype

produktions-virksomhed grossist Detail

Service- virksomhed

1 arla

2 pandora

3 Tøjeksperten

4 Data engros

5 eCCO

6 lysgrossisten

7 nike

8 Dagrofa

9 lalandia

10 advokat Dahl

11 imerco

12 nordea

13 intersport

14 lægerne Klit & Højer

15 Jysk rengøring

16 vestas

17 B&O

18 Børnehaven solsikken

19 supergros

20 Café Baghuset

2. Ved hvilke virksomheder har du sat flere krydser? Begrund dit svar.

3. Hvad kan en handelsvirksomhed gøre for at blive en produktionsvirksomhed?

10 · TROJK A

distributionskæde

OpgaVE 1.6

1. Hvad er en distributionskæde?

2. Udfyld distributionskæden, hvor butikken Fona indgår. Fona springer grossistleddet over, når de køber fladskærme fra Philips.

Forbruger

Møllegården v. Søren Lange er et malkelandbrug, som sælger deres mælk til Arla. Arla forarbej-der mælken til fx mælk og ost, og sælger bl.a. de færdigproducerede varer videre til supermar-keder, som Bilka, Fakta og MENY.

3. Udfyld distributionskæden, som viser mælkens vej fra producent og ud til forbrugerne ud fra oplysningerne ovenfor.

Forbruger

Møllegården sælger også grønsager direkte fra gården til forbrugerne.

4. Tegn en distributionskæde, som viser grønsagernes vej fra producent og ud til forbrugerne.

· 11TROJKA

OpgaVE 1.7

SportsMagasinet v/Frederik Smidt er en sportsforretning, som er placeret i gågaden og sælger sportstøj, sko og sportsudstyr. SportsMagasinet køber bl.a. boksehandsker hos Sportsgrossi-sten. Sportsgrossisten importerer sportsudstyr fra USA og Asien. Boksehandskerne, som sæl-ges til SportsMagasinet, er købt hos Boxing Company i USA.

1. Placer virksomhederne i distributionskæden ud fra ovenstående oplysninger, hvor Sports-Magasinet, Sportsgrossisten og Boxing Company indgår.

Forbruger

producent engroshandel Detailhandel

OpgaVE 1.8

SportsMagasinet køber på nuværende tidspunkt boksehandsker hos deres vareleverandør Sportsgrossisten. Men SportsMagasinet overvejer, om det kan betale sig at købe boksehand-skerne direkte hos producenten Boxing Company i USA.

1. Tegn en distributionskæde, hvis SportsMagasinet køber varer direkte fra Boxing Company.

2. Hvilke fordele og ulemper kan der være for SportsMagasinet ved at købe boksehandskerne direkte hos producenten frem for grossisten?

Fordele Ulemper

1.

2.

3.

1.

2.

3.

12 · TROJK A

OpgaVE 1.9

Angiv med kryds om nedenstående udsagn er rigtige (R) eller forkerte (F).

Nr. Udsagn R F

1 virksomhedstyper kan deles ind i 3 grupper.

2 Distributionskæden viser varens vej fra grossist til forbruger.

3 Handelsvirksomheder deles op i produktionsvirksomheder og servicevirksomheder.

4 produktionsvirksomheder er det samme som handelsvirksomheder.

5 servicevirksomheder kan også sælge fysiske varer.

6 Distributionskæden slutter med producenten.

7 Handelsvirksomheder deles op i grossister og detailhandelsvirksomheder.

8 (Q�YLUNVRPKHG�NDQ�EHVW§�DI�ȵHUH�YLUNVRPKHGVW\SHU�

9 en grossist kan også være produktionsvirksomhed.

10 Distributionskæden har altid 4 led.

Selvevaluering efter kapitel 1 Virksomhedstyper

Herunder er nævnt, hvad der er blevet gennemgået i dette kapitel.

Du skal nu vurdere dig selv. Sæt ét kryds ud for hver kompetence.

KompetenceJeg har svært

ved detJeg kan nogenlunde

ȴQGH�XG�DI�GHWJeg er rigtig god til det

Jeg kan forklare, hvad produktionsvirksomheder er.

Jeg kan forklare, hvad handelsvirksomheder er.

Jeg kan forklare forskellen på grossister og detail-handelsvirksomheder.

Jeg kan forklare, hvad servicevirksomheder er.

Jeg kan forklare, hvad en distributionskæde er.

Jeg kan tegne en distributionskæde

KapItEl 2

(WDEOHULQJ�RJ�HMHUIRUPHU

etablering

OpgaVE 2.1

1. Hvilken slags virksomhed kunne du forestille dig at starte?

virksomhedstype

virksomheden skal sælge/producere?

2. Kom med eksempler på, hvad du kunne forestille dig, du skulle bruge penge på, hvis du skulle starte din egen virksomhed?

Dine økonomiske overvejelser

iTrojka

14 · TROJK A

OpgaVE 2.2

Du skal arbejde videre med den virksomhed, du valgte fra opgave 2.1.

1. Skriv her det beløb, du regner med at skulle bruge til at starte virksomheden:

kr. _______________________

2. Sæt kryds i skemaet herunder ved de ting, du vil bruge penge på.

3. Fordel pengene på de ting, du har afkrydset.

poster Sæt kryds Beløb (kr.)

Bil

Kasseapparat

maskiner

personale (løn)

markedsføring/Reklame

Opsparing

lokaleleje

Computerudstyr

inventar

Øvrige omkostninger

I alt

OpgaVE 2.3

1. Skriv i skemaet, hvilke økonomiske overvejelser, der er gode at gøre sig før start af virksomhed.

Virksomhedstype gode overvejelser

Handelsvirksomhed 1.

2.

3.

servicevirksomhed 1.

2.

3.

produktionsvirksomhed 1.

2.

3.

· 15TROJKA

OpgaVE 2.4

MålI denne opgave skal du arbejde videre med din virksomhed fra opgave 2.1+2.2.

1. Forklar i tabellen, hvad de 4 krav til mål handler om.

Krav til mål

Krav Forklaring

Realistiske

Konkrete

Tidsbestemte

Forenelige

2. Opstil 3 mål for din virksomhed.

Eksempler på mål

1.

2.

3.

3. Vurder dine mål og sæt kryds i tabellen, om de opfylder de 4 krav.

lever dine mål op til de 4 krav?

Mål Realistisk Konkret tidsbestemte Forenelige

1.

2.

3.

4. Omformuler dine mål, så de lever op til alle 4 krav til mål (hvis du manglede krydser i spørgs-mål 3).

Eksempler på mål, der overholder de 4 krav til mål

1.

2.

3.

5. Skriv i skemaet nedenfor, hvem der kan have interesse i din virksomheds mål?

Interessenter Hvordan har de interesse i virksomhedens mål?

16 · TROJK A

OpgaVE 2.5

Camilla ønsker at etablere sit eget fitness studie, der skal hedde CamFitness.

Camilla har fundet nogle lokaler til CamFitness, hvor der er gode parkeringsforhold og det er nemt at køre til. Disse lokaler er beliggende ved siden af en skole og idrætsforening. Camilla håber, at denne placering kan være med til at tiltrække kunder. CamFitness vil både tilbyde træning for private personer, men det er også muligt for erhvervskunder at lave en firmaaftale omkring fitness træning.

Selvom Camilla har en opsparing, som hun vil indskyde i projektet, har hun behov for at låne nogle penge i banken. Der skal bl.a. investeres i nyt gulv til lokalerne. Camilla har kontakt til revisionsfirmaet Holm & Christensen, som skal tage sig af den økonomiske del af etableringen. Derudover skal reklamefirmaet TEGN hjælpe med at udvikle reklamer for CamFitness.

CamFitness har ikke brug for så meget udstyr, men der er stadig brug for bl.a. sjippetove, for-skellige vægte og træningsbolde. Alt dette skal leveres af Sportsgrossisten.

1. Hjælp Camilla med at udfylde nedenstående skema.

Du skal skrive, hvilke interessenter, som er nævnt i teksten ovenfor samt hvilken ydelse inte-ressenterne giver CamFitness, og hvilken modydelse CamFitness giver interessenterne.

Interessenter Ydelse til CamFitness 0RG\GHOVH�IUD�&DP)LWQHVV

2. Hvem kunne ellers være interessent til CamFitness? (Forsættelse af tabellen ovenfor)

· 17TROJKA

OpgaVE 2.6

1. På hvilken webside kan man registrere sin virksomhed?

www. .dk

2. Hvilke oplysninger skal der bl.a. indberettes, når man ønsker at registrere sin virksomhed? Sæt 1 kryds i hver række.

Oplysning Skal indberettes Skal ikke indberettes

adresse, telefonnummer og e-mail

virksomhedstype

Branche

antal ansatte

månedsløn/indtægt

Hjemmeside

virksomhedens navn

Budget

Regnskabstal

alle ejeres personoplysninger

3. Hvad er et CVR-nummer?

4. Forklar 3 eksempler på forskellige indberetninger, som virksomheder kan foretage på www.virk.dk.

Indberetning Forklaring

1.

2.

3.

18 · TROJK A

OpgaVE 2.7

Da Camilla ikke har særlig meget viden omkring økonomi, ønsker hun at få opstillet et etablerings- og finansieringsbudget for CamFitness. På den måde kan hun få en idé om, hvor mange penge hun skal bruge og hvad hun skal indkøbe for at kunne etablere CamFitness. Ca-milla har budgetteret med følgende poster:

Bankindestående . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 25.000Inventar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 143.500Egenkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 100.000Kreditorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 20.000Lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 50.000Kassebeholdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 1.500

1. Opstil et etablerings- og finansieringsbudget for CamFitness.

(WDEOHULQJV��RJ�ȴQDQVLHULQJVEXGJHW�IRU�&DP)LWQHVV

Etableringsbudget Finansieringsbudget

aktiver/værdier Kr. passiver/gæld Kr.

I alt I alt

2. Hvad skal Camilla bruge et etablerings- og finansieringsbudget til?

3. Hvem kan være interesseret i at se et etablerings- og finansieringsbudget for CamFitness? Begrund dit svar.

4. Hvad fortæller posten Egenkapital på kr. 100.000?

5. Inventar er sat til kr. 143.500. Hvilket inventar skal hun købe for de penge?

· 19TROJKA

OpgaVE 2.8

Flemming vil starte vinforretningen Grand Cru, og er nu kommer så langt i sin forretningsplan, at han skal have opstillet et etablerings- og finansieringsbudget. Flemming har budgetteret med følgende poster:

Varelager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 300.000Lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 341.000Kassebeholdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 1.000Bankindestående . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 65.000Egenkapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 125.000Inventar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 100.000

1. Opstil et etablerings- og finansieringsbudget for Grand Cru.

(WDEOHULQJV��RJ�ȴQDQVLHULQJVEXGJHW�IRU�*UDQG�&UX

Etableringsbudget Finansieringsbudget

aktiver/værdier Kr. passiver/gæld Kr.

I alt I alt

2. Hvad er din holdning til, at Flemming skal låne kr. 341.000 i banken?

Flemming overvejer at købe et stort parti vin for kr. 1.000.000 til varelageret. Det er ikke vin, han kan sælge med det samme, men derimod skal modne i hvert fald 5 år.

3. Hvor meget skal Flemming låne i banken for at finansiere købet? (Brug tallene i budgettet ovenfor til at regne det ud).

Kr.

4. Vurder fordele og ulemper ved indkøbet.

Fordele Ulemper

1. 1.

2. 2.

3. 3.

20 · TROJK A

ejerformer

OpgaVE 2.9

1. Find 3 virksomheder med forskellige ejerformer og beskriv, hvilken hæftelse virksomhederne har.

Virksomhed (MHUIRUP +¨IWHOVH

Tag udgangspunkt i din virksomhed fra opgave 2.1.

2. Nævn 3 eksempler på overvejelser, som du bør gøre dig, når du skal vælge ejerform til din virksomhed. Begrund svaret.

Overvejelse Begrundelse

1.

2.

3.

3. Hvilken ejerform vil du vælge til din virksomhed? Begrund svaret

(MHUIRUP Begrundelse

· 21TROJKA

4. Hvilke fordele og ulemper kan der være ved de forskellige ejerformer?

(MHUIRUP Fordele Ulemper

Enkeltmandsvirksomhed

Interessentskab I/S

anpartsselskab apS

Iværksætterselskab IVS

aktieselskab a/S

22 · TROJK A

OpgaVE 2.10

1. Forklar med dine egne ord følgende begreber?

Forskellen på privatejede virksomheder og selskaber.

Indskud.

Personlig hæftelse.

Solidarisk hæftelse.

Begrænset hæftelse.

Interessentskabskontrakt.

Selskabsskat.

· 23TROJKA

OpgaVE 2.11

I denne opgave er der fokus på, at du skal arbejde med begreberne indskud og hæftelse i for-hold til de forskellige ejerformer.

1. Udfyld nedenstående skema.

Indskud +¨IWHOVH

enkeltmandsvirksomhed

interessentskab i/s

anpartsselskab aps

iværksætterselskab ivs

aktieselskab a/s

2. Hvordan adskiller privatejede virksomheder sig fra selskabsejede virksomheder med hensyn til indskud og hæftelse?

3. Nævn nogle forskelle mellem iværksætterselskaber og aktieselskaber?

Forskel Forklaring

1.

2.

3.

4. Hvordan hæfter Dell A/S, hvis de går konkurs, og hvilken betydning har det for ejerne af virk-somheden Dell A/S?

24 · TROJK A

OpgaVE 2.12

SportsMagasinet er placeret i gågaden ved siden af Klippestudiet v/Julie Absalon og skofor-retningen Love Shoes I/S. SportsMagasinet køber flere af varerne hos vareleverandørerne Ten-nisImportøren A/S og ProGolf A/S, som producerer golfkøller mm.

SportsMagasinet har en varebil, som til tider må en tur forbi den lokale mekaniker Autorepara-tion ApS. Varebilen bruges fx til at køre varer ud til butikkens erhvervskunder, som bl.a. er Golf-klub Nord v/Katrine Lindegaard og Kiosk 24 ApS. Derudover bliver SportsMagasinets regnskab udarbejdet af Revisorerne Bramsen IVS.

1. Udfyld nedenstående skema ud fra oplysningerne. Oplysningerne omkring SportsMagasinet er skrevet ind i den første række.

Virksomhedens navn Virksomhedstype (MHUIRUP +¨IWHOVH�YHG�J¨OG

sportsmagasinet Detailhandel enkeltmandsvirksomhed personlig hæftelse

2. Hvad er forskellen på personlig hæftelse og begrænset hæftelse?

3. Hvad gælder omkring indskud og hæftelse for et iværksætterselskab IVS?

· 25TROJKA

OpgaVE 2.13


Nr. Udsagn R F

1 2HQWOLJH�YLUNVRPKHGHU�VNDO�JLYH�RYHUVNXG�

2 Det er vigtigt at gøre sig økonomiske overvejelser ved etablering af virksomhed.

3 mål skal være realistiske, konkrete, tidsbestemte og forenelige.

4 interessenter har ingen betydning for virksomheden.

5 man kan registrere sin virksomhed på www.virk.dk.

6 alle virksomheder har et CvR-nummer.

7 'HW�HU�LNNH�UHOHYDQW�DW�RSVWLOOH�HW�HWDEOHULQJV��RJ�ȴQDQVLHULQJVEXGJHW�YHG�HWDEOHULQJ� af virksomhed.

8 produktionsvirksomheder er altid enkeltmandsvirksomheder.

9 servicevirksomheder er altid enkeltmandsvirksomheder.

10 Det er svært at starte en enkeltmandsvirksomhed.

11 interessentskaber betaler selskabsskat.

12 indskuddet er på kr. 300.000 for aktieselskaber.

13 anpartsselskaber og aktieselskaber skal hvert år afholde generalforsamling.

14 indskuddet er på kr. 100 for iværksætterselskaber.

15 aktionærerne hæfter personligt ved virksomhedens konkurs.

16 indskuddet er på kr. 80.000 for anpartsselskaber.

17 et aktieselskab skal både have en bestyrelse og en direktør/direktion.

18 ejerne i et interessentskab hæfter både personligt og solidarisk.

19 Konkurrenter hører med til virksomhedens interessenter.

26 · TROJK A

Selvevaluering efter Kapitel 2 etablering og ejerformer

Herunder er nævnt, hvad der er blevet gennemgået i dette kapitel.





Jeg kan forklare omkring etablering af virksomhed.

Jeg kan komme med eksempler på økonomiske overvejelser ved etablering af virksomhed.

Jeg ved, hvordan man formulerer et mål, så det opfylder bestemte krav.

Jeg kan opstille mål for en virksomhed.

Jeg kan forklare om virksomhedens interessenter.

Jeg ved, hvad et CvR-nummer er.

Jeg kan opstille et etablerings- og �ȴQDQVLHULQJVEXGJHW�

Jeg kan forklare om de forskellige ejerformer.

Jeg kan forklare omkring indskud og hæftelse for de forskellige ejerformer.

Kapitel 3

Organisering og arbejdsdeling

I dette kapitel er der fokus på, hvordan virksomheder er opbygget, og hvordan arbejdsdelingen er i afdelingerne.

Organisationsplan

Opgave 3.1

1. Hvad er en organisationsplan?

2. Tegn en pil med ansvar og en pil med myndighed i organisationsdiagrammet nedenfor

ansvar Organisationsplan Myndighed

3. Hvad betyder det at have myndighed?

4. Hvad betyder det at have ansvar?

iTrojka

28 · TROJK A

5. Hvem har den øverste myndighed i en enkeltmandsvirksomhed (sæt kryds)?

Direktøren Ejeren Bestyrelsen *HQHUDOIRUVDPOLQJHQ

6. Hvem har den øverste myndighed i et aktieselskab?


7. Er det muligt, at en ansat både kan have myndighed og ansvar? Begrund svaret.

8. Tegn organisationsplanen for den virksomhed, du arbejder i/har arbejdet i.

ansvar Organisationsplan Myndighed

· 29TROJKA

Opgave 3.2

Peter Kristensen ejer engrosvirksomheden ProBike og ønsker at få lavet en organisationsplan over, hvordan virksomheden er opbygget. Organisationsplanen skal bl.a. bruges til nye medar-bejdere, så de hurtigt kan få overblik over, hvordan ProBike organisatorisk er opbygget.

Peter har følgende oplysninger omkring virksomhedens opbygning:

Da Peter er ejer af virksomheden, er det naturligt, at han også er direktør. Derudover har han 3 afdelingschefer.

Andreas Larsen er indkøbschef, og er ansvarlig for alt omkring indkøb og lager. Andreas har 5 ansatte under sig, som er fordelt på 2 indkøbsassistenter og 3 lagermedarbejdere.Maria Høver er salgschef, og er ansvarlig for alt omkring salg og markedsføring. Udover Ma-ria er der ansat 3 salgsassistenter.Morten Lund er økonomichef, og er ansvarlig for alt omkring virksomhedens økonomi med bl.a. den daglige bogføring og regnskaber. Morten har tilknyttet en bogholderassistent.

1. Udfyld organisationsplanen herunder for ProBike.

2. Hvilket organisationsprincip er der tale om (Sæt kryds)?

Linjeprincippet Linje- & stabsprincippet

30 · TROJK A

OpgaVE 3.3

TennisImportøren A/S ønsker at få udarbejdet en organisationsplan for virksomheden.

Der er følgende oplysninger omkring virksomhedens opbygning:

På generalforsamlingen er der valgt en bestyrelse.Bestyrelsen har valgt, at Sanne Bak skal være direktør i firmaet.Der er ansat 3 mellemledere.Philip Johnson er ansat som lagerchef, og har myndighed over de 3 lagermedarbejdere, som er tilknyttet afdelingen.Grith Asgersen er salgschef, og ansvarlig for virksomhedens salg og markedsføring. Der er 2 salgskonsulenter i afdelingen. Den ene har Jylland som ansvarsområde, mens den anden salgskonsulent har ansvarsområdet Fyn og Sjælland.Mille Klit er økonomichef og er ansvarlig for alt omkring virksomhedens økonomi. Foruden Mille er der ansat en bogholder og en elev i afdelingen.

1. Udfyld organisationsplanen herunder for TennisImportøren A/S på baggrund af ovenstående oplysninger.

2. Hvilken virksomhedstype og ejerform er der tale om for denne virksomhed?

· 31TROJKA

OpgaVE 3.4

Produktionsvirksomheden ProGolf producerer forskellige golfkøller og golfbolde. Nedenfor er vist ProGolfs organisationsplan.

1. Hvilket organisationsprincip er der tale om?

2. Nævn nogle fordele og ulemper ved dette princip.

Fordele Ulemper

1.

2.

3.

1.

2.

3.

3. Hvad er en stabsfunktion?

Direktør

Produktions- og lagerchef

Indkøbschef

Personale IT

Salgschef Økonomichef

10 prod.medarb.

4 lager-medarb.

Bogholder Elev4 salgskonsulenter2 indkøbsassistenter

32 · TROJK A

OpgaVE 3.5

Friluftsliv ApS sælger tøj, sko og udstyr til friluftslivet. Virksomhedens primære kunder er sportsbutikker samt butikker med fokus på jagt og fiskeri.

I virksomheden er der ansat en direktør, som har en indkøbschef, en salgschef og en økonomichef under sig. Desuden er der ansat en direktionssekretær, som er en hjælpefunktion for direktøren. Indkøbschefen har 1 indkøbsassistent og 1 elev under sig. Salgschefen har 2 salgsassistenter under sig. Økonomichefen har 1 elev samt 1 bogholder under sig.

1. Tegn en organisationsplan for Friluftsliv ApS.

2. Hvilket organisationsprincip er der tale om?

3. Hvem har indkøbschefen myndighed over, og hvem står han til ansvar overfor?

· 33TROJKA

4. Hvem er øverste myndighed i Friluftsliv ApS?


Friluftsliv ApS har stor succes og ønsker derfor at lave nogle ændringer i virksomhedens op-bygning. Pga. stigende salg i en længere periode har direktøren ansat en lagerchef og to lager-medarbejdere. Der er også blevet ansat 2 nye salgsassistenter. Der har været it problemer i flere måneder i flere af afdelingerne. Derfor er der blevet ansat en it-medarbejder, som skal hjælpe til i alle afdelinger, når der er behov for det.

5. Tegn en ny organisationsplan for Friluftsliv ApS ud fra ovenstående tekst.

34 · TROJK A

Direktionssekretæren har i flere måneder haft for meget at se til. Hun har brugt meget af sin tid på at læse ansøgninger og føre jobsamtaler. Hun har derfor ikke haft så meget tid til sine sædvanlige arbejdsopgaver. Derudover vil direktøren gerne give medarbejderne mere efterud-dannelse, som skal være med til at holde fast i virksomhedens succes.

6. Kom med et forslag til, hvordan virksomheden kan løse disse problemer.

7. Hvordan hæfter ejerne af Friluftsliv ApS (Sæt kryds)?

3HUVRQOLJ�KÏWHOVH 6ROLGDULVN�KÏWHOVH %HJU¨QVHW�KÏWHOVH

· 35TROJKA

Funktioner

OpgaVE 3.6

1. Hvad er en funktion?

Nr. Funktion? Ja Nej

1 en arbejdsopgave, der fungerer godt mellem 2 medarbejdere

2 arbejdsopgaver, der naturligt hører sammen

3 arbejdsopgaver på tværs af afdelinger

4 alle opgaver, der hører til i økonomiafdelingen

5 Funktionsdygtige produkter

6 alle opgaver, der hører til i salgsafdelingen

7 Opgaver, der løses automatisk og er hurtigt løst

2. Giv et eksempel på en funktion, du arbejder i/har arbejdet i.

3. Hvilke funktioner er der i den virksomhed, du arbejder i/har arbejdet i.

Funktion (NVHPSHO�S§�HQ�DUEHMGVRSJDYH�L�IXQNWLRQHQ

36 · TROJK A

4. Nævn 3 typiske arbejdsopgaver for nedenstående funktioner:

�NRQRPLIXQNWLRQ

1.

2.

3.

ΖQGNºEVIXQNWLRQ

1.

2.

3.

/DJHUIXQNWLRQ

1.

2.

3.

3URGXNWLRQVIXQNWLRQ

1.

2.

3.

6DOJVIXQNWLRQ

1.

2.

3.

· 37TROJKA

arbejdsdeling

OpgaVE 3.7

1. Hvad betyder arbejdsdeling?

Nr. arbejdsdeling Ja Nej

1 $UEHMGVRSJDYHUQH�IRUGHOHV�DOWLG�NXQ�JHRJUDȴVN

2 arbejdsopgaverne fordeles efter objekter eller funktioner

3 Den måde virksomheden fordeler arbejdsopgaverne mellem afdelinger

4 alle opgaver må kun udføres af den afdeling, der er bedst til opgaven

5 Fordeling af arbejdsopgaverne klares af medarbejderne selv

6 $UEHMGVRSJDYHUQH�IRUGHOHV�HIWHU�HW�SURGXNW��HQ�NXQGHJUXSSH�HOOHU�JHRJUDȴ

2. Forklar de to arbejdsdelingsprincipper?

princip Forklaring

Objektprincippet

Funktionsprincippet

3. Nævn 2 fordele og 2 ulemper ved at arbejde efter objektprincippet.

Objektprincippet

Fordele Ulemper

1. 1.

2. 2.

4. Nævn 2 fordele og 2 ulemper ved at arbejde efter funktionsprincippet.

Funktionsprincippet

Fordele Ulemper

1. 1.

2. 2.

38 · TROJK A

OpgaVE 3.8

SportEngros A/S er en større importør af sportsudstyr. Deres 3 varegrupper er:

BokseudstyrFitnessudstyrLøbebånd

Derudover arbejder SportEngros med funktionerne:

IndkøbSalgØkonomi

1. Tegn en organisationsplan for SportEngros, hvor arbejdsdelingen mellem afdelingerne sker efter objektprincippet og dernæst en organisationsplan efter funktionsprincippet.

Objektprincippet Funktionsprincippet

· 39TROJKA

OpgaVE 3.9

Produktionsvirksomheden ProFit producerer fitnessudstyr, som fx løbebånd og maskiner til styrketræning. Virksomheden eksporterer de fleste varer til Europa og Asien, men har også en afdeling for deres kunder i Danmark.

ProFit er organiseret efter nedenstående organisationsplan.

1. Hvilket arbejdsdelingsprincip arbejdes der efter?

2. Tegn en distributionskæde, hvor ProFit indgår i.

Direktør

AsienEuropaDanmark

ProduktionIndkøbSalgØkonomi



40 · TROJK A

3. Tegn et nyt forslag til en organisationsplan, hvis der skal ændres arbejdsdelingsprincip i ProFit.

4. Hvad hedder arbejdsprincippet, du har tegnet ovenfor?

5. Kom med forslag til, hvad årsagen kunne være for at ændre arbejdsdelingsprincip i en virk-somhed. Begrund svaret.

· 41TROJKA

OpgaVE 3.10


Nr. Udsagn R F

1 en organisationsplan er en oversigt over, hvordan virksomheden er opbygget.

2 0\QGLJKHG�EHW\GHU��DW�HQ�SHUVRQ�NDQ�WU¨H�EHVOXWQLQJHU�RJ�XGVWHGH�RUGUHU�WLO�DQGUH�

3 en stabsfunktion har myndighed over mellemlederne.

4 9HG�OLQMHSULQFLSSHW�KDU�PHGDUEHMGHUQH�ȵHUH�FKHIHU�

5 Økonomifunktionen tager sig bl.a. af bogføring, regnskabet og at bestille varer hjem.

6 salgsfunktionen tager sig bl.a. af tilrettelæggelse af markedsføring, salg af varer og holde øje med konkurrenterne.

7 medarbejderne vælger selv, hvordan arbejdsdelingen skal være.

8 (W�REMHNW�NDQ�I[�Y¨UH�HW�SURGXNW��HQ�NXQGHJUXSSH�HOOHU�HW�JHRJUDȴVN�RPU§GH�

9 arbejdsdelingen mellem afdelinger kan fordeles efter objektprincippet og funktionsprincippet.

10 alle virksomheder laver en organisationsplan.

11 Det er vigtigt at have så mange funktioner som muligt i virksomheden.

12 Det er direktøren, som har det overordnede ansvar i dagligdagen.

Selvevaluering efter kapitel 3 organisering og arbejdsdelingHerunder er nævnt, hvad der er blevet gennemgået i dette kapitel.





Jeg kan forklare, hvad en organisationsplan er og hvad den bruges til.

Jeg kan forklare begreberne myndighed og ansvar.

Jeg kan fortælle ud fra en organisationsplan, om den er opbygget efter linjeprincippet eller linje- og stabsprincippet.

Jeg kan ud fra forskellige oplysninger tegne en organisationsplan.

Jeg kan forklare, hvad en stabsfunktion er, og tegne den ind i et organisationsdiagram.

Jeg kan forklare om de forskellige funktioner i en virksomhed og hvilke opgaver de løser.

Jeg kan forklare omkring arbejdsdeling ud fra objektprincippet og funktionsprincippet.

KapItEl 4

Handelsregning

I dette kapitel skal du arbejde med grundlæggende færdigheder indenfor handelsregning. Der er bl.a. opgaver med procentregning, beregning af indekstal og tegning af grafer. I dette kapitel får du en værktøjskasse med forskellige redskaber, som du skal bruge i Erhvervsøkonomi.

tal

OpgaVE 4.1

Her er vist nogle tal fra et privatbudget:

Mad 756,5Mobilabonnement 140Varme 351,20Strøm 168,7Buskort 443,65Medicin 97,8Makeup 225

1. Sæt tallene ind i skemaet herunder, så alle tal bliver højrestillet og kommaerne er under hinanden.

2. Regn beløb i alt ud til sidst i budgettet.

privatbudget

tekst tal

I alt

iTrojka

· 43TROJKA

OpgaVE 4.2

Her ser du tallene fra et budget i en virksomhed:

Nettoomsætning 1764380Vareforbrug 770800Andre eksterne omkostninger 464880Personaleomkostninger 380400Afskrivninger 50500Renteomkostninger 30000

1. Sæt tallene ind i skemaet herunder, så alle tal bliver højrestillet og skrevet med tusindtals-separator.

2. Regn det forventede overskud ud til sidst i budgettet.

Budget i en virksomhed

tekst tal

nettoomsætning

– vareforbrug

– andre eksterne omkostninger

– personaleomkostninger

– afskrivninger

– Renteomkostninger

Forventet overskud

OpgaVE 4.3

1. Afrund tallene herunder til hele tal (husk at skrive dem højrestillet).

$IUXQG�WLO�KHOH�WDO

Oprindeligt tal $IUXQGHW�WLO�KHOW�WDO

5,4

299,8

21,6

19,9

20,1

3.406,5

201,1

44 · TROJK A

2. Afrund tallene herunder til en decimal (husk at skrive dem højrestillet).

$IUXQG�WLO�HQ�GHFLPDO

Oprindeligt tal $IUXQGHW�WLO�HQ�GHFLPDO

44,89

4,54

6,55

100,23

578,46

2,29

0,18

OpgaVE 4.4

1. Afrund tallene herunder til en decimal og indsæt tusindtalsseparator.

$IUXQG�WLO�HQ�GHFLPDO�RJ�LQGV¨W�WXVLQGWDOVVHSDUDWRU

Oprindeligt tal $IUXQGHW�WLO�HQ�GHFLPDO

5809,92

25378,45

789034,37

9368241,99

OpgaVE 4.5

1. Skriv disse tal i 1.000 kr.

tal i 1.000 kr.

Oprindeligt tal tal i 1.000 kr.

35.389

477.421

999.499

10.100

2.366

43.199

17.356.144

· 45TROJKA

OpgaVE 4.6

1. Skriv disse tal i 1.000 kr.

tal i 1.000 kr.

Oprindeligt tal tal i 1.000 kr.

35.501

4.299

4.599

789.205

4.999

550

9.999

989.700

760

1.006

OpgaVE 4.7

Her ser du de samme tal, som blev brugt i opgave 4.2. Nu skal du igen opstille budgettet for virksomheden, men denne gang skal alle tal være i 1.000 kr.

Nettoomsætning 1.764.380Vareforbrug 770.800Andre eksterne omkostninger 464.880Personaleomkostninger 380.400Afskrivninger 50.500Renteomkostninger 30.000

1. Sæt tallene ind i skemaet herunder, så de står i 1.000 kr. og bliver højrestillet.

2. Regn det forventede overskud ud til sidst i budgettet.

Budget i en virksomhed

tekst tal

nettoomsætning

– vareforbrug

– andre eksterne omkostninger

– personaleomkostninger

– afskrivninger

– Renteomkostninger

Forventet overskud

46 · TROJK A

procentregning

OpgaVE 4.8

1. Løs opgaverne med procentregning i skemaet. Hvis du får løsninger med decimaler, skal du afrunde til 1 decimal.

Opgave Beregning løsning

10 % af 350 =

7 % af 1.220 =

30 % af 45.670 =

45 % af 500 =

25 % af 1.200 =

1,2 % af 5.000 =

5,56 % af 700 =

50 % af 1.490.000 =

0,4 % af 12 =

1,7 % af 100 =

· 47TROJKA

OpgaVE 4.9

SportsMagasinet sælger bl.a. sportstøj. I skemaet herunder er nævnt nogle forskellige varer, hvor Frederik ønsker at tjene 42 % af indkøbsprisen.

1. Beregn fortjenesten på forskellige varer herunder i skemaet.

VareIndkøbspris

(kr.) BeregningFortjeneste

(kr.)

løbesko 440,00 =

løbetrøje 125,00 =

løbeshorts 86,00 =

løbebukser 177,50 =

Fodboldshorts 102,50 =

Fodboldtrøje 108,00 =

48 · TROJK A

OpgaVE 4.10

Her er nævnt nogle priser, som du skal finde procenter af. Prøv at se, om du kan løse opgaven i hovedet uden at bruge lommeregner.

1. Beregn procenten af priserne herunder i skemaet.

pris(kr.)

procent(%) Beregning

Beløb(kr.)

800 25 =

400 10 =

50 20 =

30.000 50 =

2.400 1 =

1.000 75 =

456 100 =

40 25 =

250 20 =

1.234.000 1 =

520 10 =

1.200 50 =

140 100 =

140 50 =

200 10 =

200 20 =

600.000 25 =

600.000 50 =

· 49TROJKA

OpgaVE 4.11

I en klasse er der 29 elever, som har fået disse karakterer til eksamen:

Karakter -3 00 02 4 7 10 12

antal 1 2 4 6 8 5 3

1. Beregn hvor mange procent af eleverne, der har fået karakteren -3, 00, 02 osv.

Karakter -3 00 02 4 7 10 12 i alt

% 100 %

OpgaVE 4.12

I SportsMagasinet har Frederik lavet et skema med forskellige varers indkøbspriser og fortjeneste.

1. Beregn hvor mange procent fortjenesten udgør af indkøbsprisen (afrund til 1 decimal).

Vare

Indkøbspris

(kr.)

Fortjeneste

(kr.)

Fortjeneste i % DI�LQGNºEVSULV

(%)

Fodboldstøvler 460 190

Håndboldsko 350 175

Badmintonsko 525 205

Fodboldstrømper 110 35

Håndboldshorts 208 77

Håndboldtrøje 190 75

Håndboldstrømper 120 40

OpgaVE 4.13

Frederik har lavet et skema med indkøbspriser og salgspriser for forskellige varer.

1. Beregn først fortjenesten og derefter hvor meget fortjenesten udgør i % af indkøbsprisen.

Vare

Indkøbspris

(kr.)

Salgspris

(kr.)

Fortjeneste

(kr.)


(%)

Badedragt barn 240 420

Badedragt voksen 270 500

Badebukser barn 210 400

Badebukser voksen 275 510

svømmebriller 125 300

Badehætte 60 100

Korkbælte 50 110

50 · TROJK A

OpgaVE 4.14

Her er nævnt nogle beløb for indkøbspriser og fortjeneste, hvor du skal finde ud af, hvor mange procent fortjenesten udgør af indkøbspriser. Prøv at se, om du kan løse opgaven i hovedet uden at bruge lommeregner.

1. Beregn hvor mange procent fortjenesten udgør af indkøbsprisen.

Indkøbspris

(kr.)

Fortjeneste

(kr.) Beregning


(%)

800 200 =

1.000 200 =

12.000 6.000 =

5.000 500 =

1.000 1.000 =

2.000 20 =

100.000 75.000 =

100.000 25.000 =

4.000.000 1.000.000 =

100 2 =

200 1 =

100 5 =

1.600 400 =

2.800 1.400 =

74.500 745 =

120.000 600 =

· 51TROJKA

OpgaVE 4.15

1. Beregn moms på 25 % af de beløb, der er vist i skemaet herunder.

Beløb(kr.)

Beregning Momsbeløb(kr.)

2.400 =

800 =

4.240 =

120 =

10 =

30.000 =

5.780 =

10.000 =

140.000 =

OpgaVE 4.16

1. Beregn først 25 % moms af salgspriserne eksklusiv moms og derefter salgspris inklusiv moms.

Salgspris eksklusiv moms(kr.)

Moms på 25 %(kr.)

Salgspris inklusiv moms(kr.)

4.100

300

11.500

440

56

760

25

270.000

47.000

78

146

52 · TROJK A

OpgaVE 4.17

1. Beregn salgspriser inklusiv moms.

Salgspris eksklusiv moms

(kr.)

Beregning Salgspris inklusiv moms

(kr.)5.300 =

260 =22 =

418 =720 =

44 =66.700 =

OpgaVE 4.18

1. Beregn salgspriser eksklusiv moms.

Salgspris inklusiv moms

(kr.)

Beregning Salgspris eksklusiv moms

(kr.)4.400 =

240 =55 =90 =

166 =2.350 =

56.000 =

OpgaVE 4.19

1. Udfyld skemaet nedenunder.

pris eksklusiv moms(kr.)

pris inklusiv moms(kr.)

3.300920

24.850307.440

1122

3584.160

150266

· 53TROJKA

OpgaVE 4.20

1. Skriv hvilket tal, du skal gange med ved en stigning i procent (første eksempel er vist).

Ved en stigning i % på: Skal man gange med:

4 1,04

12

30

3

10

7

1

0,5

120

OpgaVE 4.21

1. Skriv hvilket tal, du skal gange med ved et fald i procent (første eksempel er vist).

9HG�HW�IDOG�L��S§� Skal man gange med:

6 0,94

4

11

1

0,5

40

22

8

10

OpgaVE 4.22

Herunder er vist nogle beløb fra et budget.

1. Beregn de nye beløb i budgettet ved forskellige procentstigninger.

tekst Beløb(kr.)

Stigning i %(%)

Beregning(kr.)

Nyt beløb(kr.)

lokaleomkostninger 11.000 10 =salgsfremmende omkostninger

26.300 1 =

Øvrige omkostninger 24.800 5 =personaleomkostninger 300.000 3 =afskrivninger 15.400 2 =Renteindtægter 3.500 11 =Renteomkostninger 46.590 7 =

54 · TROJK A

OpgaVE 4.23


1. Beregn de nye beløb i budgettet ved forskellige procentfald.

tekst Beløb(kr.)

Fald i %(%)

Beregning(kr.)

Nyt beløb(kr.)

nettoomsætning 314.700 10 =

Renteindtægter 530 8 =

afskrivninger 43.210 1 =

lokaleomkostninger 57.800 14 =

personaleomkostninger 102.000 9 =

vareforbrug 150.700 3 =

Renteomkostninger 6.100 20 =

OpgaVE 4.24


1. Beregn de nye beløb i budgettet. Tallene kan både stige og falde i procent.

tekst Beløb(kr.)

Ændring i %(%)

Beregning(kr.)

Nyt beløb(kr.)

nettoomsætning 400.000 stige med 7 % =

lokaleomkostninger 35.000 Falde med 4 % =

Bilers driftsomkostninger 2.340 stige med 3 % =

salgsfremmende omkostninger

11.000 Falde med 11 % =

Renteomkostninger 360 Falde med 2 % =

.DVVHGLHUHQFHU 10 stige med 25 % =

vareforbrug 92.900 stige med 11 % =

· 55TROJKA

OpgaVE 4.25

Herunder ser du nogle beregninger fra et budget.

1. Forklar om der er tale om en stigning eller et fald, og hvor stort det er i procent (første ek-sempel er vist).

tekst Beregning Forklaring

vareforbrug 111.100 × 0,96 et fald på 4 %

Renteomkostninger 2.300 × 1,12

nettoomsætning 443.000 × 1,01

lokaleomkostninger 22.000 × 0,89

Renteindtægter 1.570 × 0,99

Bilers driftsomkostninger 55.000 × 1,04

salgsfremmende omkostninger

7.400 × 0,80

personaleomkostninger 85.300 × 1,43

afskrivninger 14.400 × 1,335

indekstal

OpgaVE 4.26

Hos SportsMagasinet laver man hele tiden beregninger af tallene fra regnskabet for at se, om virksomheden er inde i en god eller dårlig udvikling.

I skemaet herunder har Frederik beregnet indekstal for varesalget i år 1, 2, 3 og 4.

ΖQGHNVWDO�IRU�YDUHVDOJ

År 1 År 2 År 3 År 4

varesalg 100 103 105 107

Ændring fra år 1 til 2 en stigning på 3 %

Ændring fra år 1 til 3


1. Skriv i skemaet herover, hvor stor ændringen er og om det er en stigning eller fald (første eksempel er vist).

2. Forklar om det er godt eller dårligt, at varesalget udvikler sig på denne måde.

56 · TROJK A

OpgaVE 4.27

Frederik har også beregnet indekstal for omkostningerne i SportsMagasinet. Indekstallene er vist i skemaet herunder.

ΖQGHNVWDO�IRU�RPNRVWQLQJHU


Omkostninger 100 99 99 96

Ændring fra år 1 til 2 et fald på 1 %



1. Skriv på i skemaet herover, hvor stor ændringen er og om det er en stigning eller fald (første eksempel er vist).

2. Forklar om det er godt eller dårligt, at omkostninger udvikler sig på denne måde.

OpgaVE 4.28

Herunder er vist varesalget fra virksomheden Friluftsliv for år 1, 2, 3 og 4.

Varesalg i kr.


varesalg 4.518.000 4.688.000 5.034.000 5.100.000

1. Omregn tallene til indekstal i skemaet herunder.

ΖQGHNVWDO�IRU�YDUHVDOJ�


varesalg= = =




2. Skriv herover, hvor meget indekstallene har ændret sig.

· 57TROJKA

OpgaVE 4.29

Herunder er vist nogle forskellige tal fra regnskabet i virksomheden Friluftsliv.

Regnskabstal i kr.

År 3 År 4 År 5

Overskud 560.000 780.000 920.000

personaleomkostninger 1.460.000 1.670.000 1.940.000

privatforbrug 200.000 250.000 350.000

1. Omregn tallene til indekstal i skemaet herunder.

Indekstal

År 3 År 4 År 5

Overskud= =

personaleomkostninger= =

privatforbrug= =

OpgaVE 4.30

Friluftsliv har haft et varesalg i alt på kr. 4.518.000 i år 1.Salget for år 1 fordeler sig, som du kan se i skemaet herunder.

Varesalg i % pr. kvartal i år 1

1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt

varesalg 20 % 25 % 35 % 20 % 100 %

1. Beregn varesalget pr. kvartal i år 1.

Varesalg i kr. pr. kvartal i år 1


varesalg 4.518.000

= = = =

58 · TROJK A

OpgaVE 4.31

Hos Friluftsliv har man lavet budget for, hvordan fortjenesten ved salg af varer vil se ud for år 2. Fortjenesten i alt forventes at være på kr. 2.800.000 og procentfordelingen kan du se herunder.

%XGJHWWHUHW�IRUWMHQHVWH�L��SU��NYDUWDO�L�§U��


Fortjeneste 20 % 25 % 30 % 25 % 100 %

1. Beregn fortjenesten pr. kvartal i år 2.

%XGJHWWHUHW�IRUWMHQHVWH�L�NU��SU��NYDUWDO�L�§U��


Fortjeneste 2.800.000

= = = =

rentesregning

OpgaVE 4.32

Herunder ser du forskellige lånebeløb og rentesats p.a.

1. Beregn hvor stort et beløb, der skal betales i renteomkostninger for et helt år.

Beløb på lånet(kr.)

Rentesats p.a.(%)

Beregning Renteomkostninger(kr.)

200.000 4,1 =

300.000 2,7 =

1.000.000 5,1 =

50.000 6,2 =

150.000 3,8 =

400.000 3,45 =

700.000 4,75 =

75.000 1,22 =

· 59TROJKA

OpgaVE 4.33

1. Beregn hvor mange rentedage der er i de perioder, der er nævnt herunder.

periode Beregning antal rentedage

2. januar til 17. april

20. februar til 20. oktober

3. marts til 19. juni

10. oktober til 30. december

5. januar til 30. november

15. marts til 17. oktober

6. juli til 30. december

14. september til 30. december

60 · TROJK A

OpgaVE 4.34

Her skal du kombinere de oplysninger, som er givet i opgave 4.32 og 4.33.

1. Udfyld kolonne 4 med antal rentedage (fra opgave 4.33).

2. Beregn hvor stort et beløb man skal betale i renteomkostninger for en bestemt periode.

Beløb på lånet(kr.)

Rente-sats p.a.

(%)

periode antal rente-dage

Beregninger Renteomkostninger IRU�SHULRGHQ

(kr.)

200.000 4,1 2. januar til 17. april =

300.000 2,7 20. februar til 20. oktober =

1.000.000 5,1 3. marts til 19. juni =

50.000 6,2 10. oktober til 30. december =

150.000 3,8 5. januar til 30. november =

400.000 3,45 15. marts til 17. oktober =

700.000 4,75 6. juli til 30. december =

75.000 1,2214. september til

30. december =

· 61TROJKA

Valutaregning

I de efterfølgende opgaver skal du bruge disse valutakurser:

9DOXWDNXUVHU�IUD�1DWLRQDOEDQNHQ

Valuta Forkortelse Kurs

us Dollar usD 610,02

euRO euR 744,04

schweizisk franc CHF 618,59

svensk krone seK 77,32

norsk krone nOK 82,24

pund sterling gBp 948,79

OpgaVE 4.35

1. Omregn disse udenlandske beløb fra SportsMagasinet til danske kr. (DKK) (det første eksem-pel er vist).

Fakturatekst Fakturabeløb i udenlandsk valuta

Fakturabeløb i danske kr. (DKK)

Køb af fodbolde fra Frankrig euR 420,10

420,10 u 744,04 100

= 3.125,71 kr.

Køb af gymnastiksko fra schweiz CHF 215,00

=

Køb af skitøj fra usa usD 1.105,25

=

Køb af tennisskofra Tyskland euR 803,10

=

Køb af sports tasker fra england gBp 149,50

=

Køb af fodbold-strømper fra italien euR 321,30

=

Køb af rygsække fra england gBp 89,55

=

62 · TROJK A

OpgaVE 4.36

1. Omregn disse danske beløb (DKK) til udenlandsk valuta (det første eksempel er vist).

Fakturabeløb i danske kr. (DKK)

Den udenlandske valuta er:

Fakturabeløb i udenlandsk valuta

DKK 340,10 euR 340,10 u 100 744,04

= 45,71 euR

DKK 2.430,75 usD

=

DKK 1.290,78 CHF

=

DKK 83,45 nOK

=

DKK 75,41 gBp

=

DKK 22.560,00 seK

=

DKK 3.903,40 euR

=

· 63TROJKA

OpgaVE 4.37

Du har sparet kr. 10.000 sammen, som skal bruges på ferie i London.

1. Beregn hvor mange Pund Sterling (GBP), du kan få for DKK 10.000.

Du har bestilt valuta i banken, men der går et par dage, før du kan hente pengene. I mellemti-den har valutakursen ændret sig, så kursen nu er på 947,01.

2. Betyder kursændringen, at du får flere Pund Sterling eller færre?

3. Beregn hvor mange Pund Sterling (GBP), du kan få for DKK 10.000 med den nye valutakurs.

64 · TROJK A

Grafer

OpgaVE 4.38

Herunder er vist nogle tal fra SportsMagasinet, hvor Frederik har undersøgt, hvor stort varesal-get er i butikken med forskelligt antal åbningstimer.

Åbningstimer på en uge

(antal)

Varesalg på en uge

(kr.)

Varesalg pr. åbningstime

(kr.)

(X-aksen) (Y-aksen)

35 100.000

40 120.000

45 140.000

50 155.000

55 160.000

1. Beregn i kolonne 3, hvor meget varesalget er pr. åbningstime.

2. Hvor mange timer kan det bedst betale sig at holde åbent, hvis man ser på varesalg pr. åbningstime?

3. Indtegn antal åbningstimer på en uge og varesalget i koordinatsystemet herunder og forbind punkterne med streger.

30 35 40 45 50 55 60

170.000

160.000

150.000

140.000

130.000

120.000

110.000

100.000

90.000

VaresalgKr.

Åbningstimerantal

· 65TROJKA

OpgaVE 4.39

Her ser du nogle tal fra Friluftsliv, der viser varesalg og omkostninger.

Varesalg(stk.)

Omkostninger(kr.)

Omkostninger pr. solgt vare(kr.)

(X-aksen) (Y-aksen)

60.000 15.000.000

70.000 18.200.000

80.000 22.000.000

90.000 26.550.000

100.000 32.000.000

1. Beregn omkostninger pr. solgt vare i kolonne 3 ovenfor.

2. Hvor stort skal varesalget være, hvis man ønsker at få færrest omkostninger pr. solgt vare?

3. Indtegn varesalget og omkostningerne i koordinatsystemet herunder og forbind punkterne med streger.

50.000 60.000 70.000 80.000 90.000 100.000 110.000

40.000.000

30.000.000

20.000.000

10.000.000

Omkostninger(kr.)

Varesalg(stk.)

66 · TROJK A

OpgaVE 4.40


Nr. Udsagn R F1 Tal skal altid venstrestilles, for så står kommaerne under hinanden.2 Tusindtalsseparator er det samme som et komma.3 46,9 afrundes til 47.4 i budgetter er det normalt at have 2 decimaler med i alle tal.5 moms er på 20 %.6 ved indeksberegninger er basisåret altid det sidste år.7 399,1 afrundes til 399.8 50 % af 600 er 30.9 22,18 afrundes til 22,1 med 1 decimal.

10 momsen af kr. 240 er kr. 30.11 lommeregneren skriver selv tusindtalsseparator.12 når et tal skal falde med 2 %, skal man gange med 0,98.13 i budgetter er det normalt at skrive alle tal i kr. 1.000.14 når et tal skal stige med 8 %, skal man gange med 0,92.15 valutakurser er altid de samme.16 ved indeksberegninger starter man altid med indeks 200.17 momsen af kr. 1.200 er kr. 300.18 lommeregneren skriver selv komma.19 valutakurser viser, hvor mange danske kr. man skal betale for at få 100 af den

udenlandske valuta.

Selvevaluering efter kapitel 4 handelsregningHerunder er nævnt, hvad der er blevet gennemgået i dette kapitel.





Jeg ved, hvordan tal skal stilles op, så de er nemme at overskueJeg kan afrunde talJeg kan skrive tal i 1.000Jeg kan beregne procenter af et talJeg kan arbejde med de nemme procenterJeg kan beregne, hvor mange procent ét tal udgør af et andet talJeg kan lægge moms til og trække moms fraJeg kan beregne stigning og fald i procentJeg kan beregne indekstalJeg kan fordele procenterJeg kan beregne renter og rentedageJeg kan omregne valutaJeg kan tegne grafer

Erhvervsøkonomi C, Opgavesamling, 2. udgave 2015

Documents

Transcript of Erhvervsøkonomi C, Opgavesamling, 2. udgave 2015