Endelige plan - Pumpestationen · Web viewmed at udarbejde denne Udviklingsplan er at den skal...

Pumpestationens Fritids- og UngdomsklubPræstøgade 21, 2100 København Ø.Tlf: 3526-3962, email: [email protected]

www.pumpestationen.dk

Indholdsfortegnelse

PumpestationenFritids- og ungdomsklub

UdviklingsplanUdviklingsplan2013-2014

mailto:[email protected]

Udviklingsplan for Pumpestationen fritids- og ungdomsklub 2012-2013

Indledning...............................................................................................................................side 3

Præsentation af institutionen................................................................................................side 4

Årshjul 2013............................................................................................................................side 5

Institutionens mission, vision og værdier..............................................................................side 5

Handleplaner på fokusområder:

Forord, kommunalt fastsatte indsatsområder..............................................side 8

Fokusområde 1, Klubben som lærings- og udviklingssted.............................side 8

Fokusområde 2, Klubben som møde- og aktivitetssted.................................side 9

Fokusområde 3, Klubben som demokratisk lærested....................................side 10

Fokusområde 4, Klubben for de udsatte og truede.......................................side 11

Forord, egne definerede indsatsområder.....................................................side 8

Fokusområde 5, Sund kost............................................................................side 9

Fokusområde 6, Læsepolitik..........................................................................side 10

Fokusområde 7, Kontaktvoksen....................................................................side 13

Fokusområde 8, Sport og motion..................................................................side 14

Fokusområde 9, Forældresamarbejde...........................................................side 10

Det tværfaglige samarbejde...................................................................................................side 15

Politikker ................................................................................................................................side 16

Fraværspolitik ...............................................................................................side 17

Mobbepolitik.................................................................................................side 16

Læsepolitik....................................................................................................side 16

Sorg & krise plan............................................................................................side 19

Personaleintroduktion...................................................................................side 21

Ryge & alkoholpolitik.....................................................................................side 22

Personalesamarbejdspolitik...........................................................................side 22

Tavshedspligt.................................................................................................side 24

Underretning til lokalcenter..........................................................................side 29

Indledning

Respekt for mennesker – Respekt for opgaven – Stræben efter at blive bedre 2


Meningen med at udarbejde denne Udviklingsplan er at den skal danne en synlig ramme om en række

fokusområder formuleret og vedtaget af personalet og forvaltning. Disse fokusområder er 2-årige og

defineret dels af vores indtryk af målgruppens aktuelle behov, dels af Københavns kommunes politisk

bestemte intentioner om børn og unges udvikling og den indsats der kræves for at gennemføre og

virkeliggøre kommunens visioner på dette område.

En vigtig funktion for denne udviklingsplan er desuden at give forældre, politikere og andre

interessenter et klart billede at vores holdninger og virke, så gensidige forventninger kan blive afstemt.

Endeligt skal planen danne en synlig referenceramme for vores daglige arbejde og de løbende interne

evalueringer af vores projekter og Fokusområder.

I året 2013 er Københavns Kommunes beslutning om at indføre klubfællesskaber en realitet og dette

arbejde vil naturligt påvirke vores fokus og vores aktiviteter. Konkret er lederen af Pumpestationen udpeget

som leder af klubfællesskabet der består af bydelens ungdomsklubber, Pumpestationen og Kennedygården.

Arbejdet - der er konkretiseret i en Klubbydelsplan - rækker dog ud over ungdomsklubbernes primære

målgruppe 14-17 år, da kommunens visioner omhandler alle klubbørn fra 10-17 år.

Også skolereformen forventes at få konsekvenser for vores virke, uden dog at der er nogen klare signaler

om hvornår og hvordan.

En ting er sikkert; På klubområdet blæser forandringens vinde og opgaverne ændres i løbet af de

allernærmeste år, måske måneder. De dage hvor enhver kunne få arbejde i en klub , er forbi. Nu er der krav

om faglighed, metodik og professionalisme på alle områder. At der bliver stillet større krav er dog med til at

udvikle os, så det er en win-win for begge parter.

Præsentation af institutionen



Institutionen hedder Pumpestationen fritids – og ungdomsklub, og er et fritidstilbud for børn og unge i

alderen 10 – 18 år.

Normeringen er; fritidsklub = 370 og ungdomsklub = 80

Klubben råder over ca. 860. kvadratmeter i Præstøgade 21 – kaldet Pumpestationen- for de 10-13

årige samt de 14-18 årige om aftenen.

ca. 180 kvadratmeter i Domus-portus bygningen som benyttes til fitness-center og værested for de

større børn.

et klubhus i sejlklubben Svaneknoppen 7, der bruges som vor base, når vi er på besøg i sejlklubben.

Dette er dog under ombygning og brugen fremover er ikke helt klar.

Der ud over har vi mulighed for, at benytte gymnastiksalen på Langelinieskolen 2 x ugentligt det

meste af året.

Vi er tilknyttet den selvejende paraplyorganisation Socialt Boligbyggeris Børne og Ungdomsklubber, i daglig

tale kaldet SBBU.

Årshjul.

Et årshjul vil udvikle sig generisk hen over året og bliver derfor kun et retningsgivende øjebliksbillede.

Tag derfor hjulets indhold med forbehold. Udarbejdet i januar 2013.

Januar FK-Koloni, LalandiaInnovationsprojekt, opstart 12-1Sanne, start diplomuddannelse

Februar Ski-koloni StøtenSki-koloni Livigno 8-2Klubbydelsplan færdig, 15-2

Marts Innovationsprojekt, evalueres 11-3AprilMaj Brugerpanel, halvårsmøde

APV-færdigJuni UK-koloni, Tyrkiet, Kano-koloni FKJuli UK-koloni, Marielyst.August Intro-forløb, nye medlemmer, uge 33-34SeptemberOktober Trivselssamtaler, alle klasserNovember Brugerpanel, halvårsmødeDecember Juleafslutning FK, 20-12

Juleafslutning UK, 19-12



Forord, kommunalt fastsatte indsatsområder



Målsætningerne gælder for kommunale og selvejende fritids, junior- og ungdomsklubber og tydeliggør de

overordnede krav og forventninger, som Københavns Kommune stiller til det pædagogiske arbejde både i

og uden for klubberne.

Børne- og Ungdomsforvaltningen består af 5 geografiske områder, hvor hvert enkelt område er sammensat

af bydele med meget forskellige udgangspunkter, behov, ressourcer og problemfelter.

Klubberne er delt op i fritidsklub med pladsgaranti for børnene i 4. og 5. klasse, juniorklub (12 - 13 år) og

ungdomsklub (14— 17 år).

Fritids- og juniorklubber arbejder primært med de større børn, der er indmeldt i klubben, men har ansvar

for en opsøgende virksomhed overfor større børn i lokalmiljøet, som ikke er indmeldt i klub, men har behov

for en socialpædagogisk indsats.

Ungdomsklubberne arbejder ikke med medlemsbegrebet. Klubberne i den enkelte bydel har tilsammen

ansvar for at skabe sig overblik over bydelens ungegrupperinger samt disses ressourcer og udfordringer. Ud

fra dette skaber klubberne relevante tilbud til unge, der har lyst til at benytte klubtilbuddet samt målrettede

tilbud og indsatser til de unge, der har behov for socialpædagogisk støtte.

Klubberne skal sammen og hver for sig sørge for, at de udfører deres arbejde med udgangspunkt i

nedenstående målsætninger - med lokal prioritering efter de unges behov. Målsætningerne er en

københavnsk omsætning af dagtilbudslovens formålsbestemmelse for klubber samt Københavns

Kommunes værdigrundlag. Klubberne udvikler selv løbende den faglige kvalitet af klubarbejdet.

Forvaltningen støtter klubberne i dette arbejde. Klubberne har frihed til selv at vælge fagligt begrundede

metoder, der fører frem mod opfyldelse af målsætningerne. Arbejdet med målsætningerne skal tage

hensyn til de større børn og unges alder og modenhed samt deres kultur og normer, der er meget

forskellige fra bydel til bydel.

Klubberne udfører deres arbejde i et tæt samarbejde med forældrene på en måde, der understøtter

fastholdelse af forældreansvaret.

Handleplan: Klubben som lærings- og udviklingssted



Handleplan: Klubben som møde- og aktivitetssted

Respekt for mennesker – Respekt for opgaven – Stræben efter at blive bedre

Målsætning Klubberne er lærings- og udviklingssteder, som ruster større børn og unge til livsduelighed ved at udvikle deres sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige kompetencer, og ved at tilbyde vejledning og rådgivning om personlige forhold og om vej til ungdomsuddannelse og job.

Metodeforslag at styrke og udvikle samarbejdet med grundskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, ungdomsskolen, socialforvaltningen og ungdomsuddannelserne,at etablere samarbejdsrelationer, hvor vejen fra uformel læring til kompetencegivende læring er kortat støtte de unge i at søge og fastholde fritidsjob

Sådan gør vi det konkret i HUK

xxx

7


Handleplan: Klubben som demokratisk lærested


MålsætningKlubberne er attraktive møde- og aktivitetssteder for de større børn og unge, hvor meningsfulde aktiviteter og god voksenkontakt skaber sociale fællesskaber på tvær af sociale og etniske forskelligheder.

Metodeforslagat skabe samværsformer præget af respekt, tolerance og ansvarlighedat aktivitetstilbud tilrettelægges med fleksibilitet og i direkte dialog med børn og unge at åbne klubben mod foreningslivet og andre aktørers fritidstilbudat bryde de bygningsmæssige grænser og lægge aktiviteter uden for klubben - at støtte ensomme børn og unge i at blive en del af et socialt fællesskabat klubbens fysiske indretning skaber mulighed for mange forskellige samværsformer


xxx

8


Handleplan: Klubben for de udsatte og truede børn og unge


Målsætning

Klubberne udvikler modeller for demokratisk inddragelse af de unge på alle niveauer i klubbens daglige liv

Metodeforslag At understøtte større børns og unges sproglige udvikling, så de bliver i stand til at udtrykke tanker, følelser og beslutningerAt udstikke rammer for indflydelsen, som er så synlige, at de større børn og unge ved, hvad de kan bestemme, så der kan tages fælles beslutninger, uddelegeres opgaver og tages ansvar for egne beslutninger


xxx

9


Handleplan : Cafè / sund kost i klubben

I vores helhedssyn på børn kommer vi ikke udenom at sætte fokus på børnenes fysiske behov, herunder

ernæring. Institutionen råder over køkkenfaciliteter der danner ramme om en cafè hvor vi dagligt tilbyder


MålsætningKlubberne giver udsatte børn og unge en socialpædagogisk og kriminalpræventiv støtte med henblik på at skabe stabilitet omkring deres liv, så de kan gennemføre skolegang og ungdomsuddannelse.

Metodeforslag

at udvikle samarbejdet med forældrene med respekt og forståelse for familiens baggrundat klubmedarbejderen har særlig opmærksomhed på de udsatte og truede større børn og unge med fokus på tegn på mistrivsel og manglende udviklingat arbejde tæt sammen med skole og socialforvaltning om de enkelte truede og udsatte børn og ungeat etablere et opsøgende arbejde på gadeplanat klubberne tager aktivt del i SSP-arbejdet, aktiviteterne i Sikker By samt det boligsociale arbejde

Sådan gør vi det konkret

xxx

10


sund men let mad til både børn og personale. Børnene bliver inddraget i både planlægning, indkøb og

tilberedning af de daglige måltider.

Vores mål er at cafèen er en integreret del af institutionens aktiviteter og pædagogik. Cafe-projektet har

fungeret siden september 2007 og er fortsat en stor succes.

Mål (hvad vil vi opnå) At børn og personale bliver engageret i processen i at tilberede, og dagligt modtager sund kost i

cafeen.

Værdi (holdning som underbygger vores mål) At indflydelse og engagement er godt for klub, børn og personale At børnene skal have et sundt måltid midt på dagen At højne arbejdsmiljøet for medarbejderne igennem sund kost

Strategi (overordnet arbejdsmetode) Vi vil inddrage børn i planlægning af indkøb, sammensætning af menuer og tilberedning af maden. Forældre, børn og personale skal informeres jævnligt om menuer og tilbud Cafeen skal starte 17. september og her skal der være en opsigtsvækkende happening for at

markere og understrege at nu går det løs. I videst muligt omfang skal varer være økologiske. En tovholder er udnævnt, men alle kan / bør byde ind på den daglige madlavning

Handleanvisning (hvad gør vi konkret) Vi promoverer cafeen blandt potentielle brugere, herunder udsendelse af skriftlig information til

forældre, bl.a. med henblik på at flest muligt tilmelder deres børn til madordningen. Faktisk har alle nu tiltrådt ordningen helt frivilligt.

Køber økologisk i det omfang det er økonomisk realistisk.

Handleplan : Læsepolitik

PISA-undersøgelser har konkluderet at børn og unges læseevner skal styrkes og alt for mange unge forlader skolesystemet uden tilstrækkelige læse og skrivefærdigheder. Børne- og Ungeforvaltningen har derfor udformet en læsepolitik der skal efterleves af alle 0-18 års institutioner.



Med udgangspunkt i vores konkrete erfaringer understøttet af områdets og forældregruppens karakter, kan vi konkludere at ekseptionelt få børn og unge har udfordringer i forhold til manglende læse -og skrivekompetencer.Som lovgivningen foreskriver har vi dog fokus på emnet og via en vifte af indsatser mener vi at have efterlevet dette krav.

Mål (hvad vil vi opnå) :At de 0-18 årige tilegner sig de faglige, personlige og kulturelle kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Værdi (holdning som underbygger vores mål) :Alle bør have et godt tale og skriftsprog

Handleanvisning (hvad gør vi konkret)

Vi har Lektiecafè 2 gange ugentligt, hvor vi dels hjælper med lektier, dels iværksætter underholdende spørge- og bogstavlege.

Alle kontaktpædagoger har observation af det enkelte barns læse og skrivekompetencer som et primært fokuspunkt. Her fanger vi med sikkerhed de der måtte have udfordringer på dette punkt.

Whiteboardtavle i indgang. Alle aktiviteter er nedskrevet på tavlen i indgangspartiet og pædagogen i INFO'en tjekker om alle har læst og forstået budskabet.

Hobbylister. Alle børn opretter og vedligeholder selv deres hobbyaktivitetslister. En pædagog superviserer dette.

Tekst og manuskriptarbejde. I musik- og mediaværkstedet skriver børnene deres egne tekster til sangene.

Manuskripterne til vores efterhånden omfangsrige filmproduktion bliver også skrevet af børnene selv.

Vores årlige Playback og modeshow bliver suverænt udarbejdet og beskrevet af børnene.

I syværkstedet undervises børnene i syning efter opskrift og mønster (sykørekort)

Mandag og onsdag er der lektiecafe med stor tilslutning.

Alle vores computere har netadgang og her surfer og chatter børnene indbyrdes og med eksterne børn.

Rollespil og magickort. Her er der intensiv regel- og kortlæsning på dansk og engelsk.

Mobiltelefoner er tilladt i institutionen og her skrives der intensivt sms til vennerne hele dagen.

Handleplan : Kontaktvoksen

Pumpestationen rummer over 400 børn, hvorfor vi mener at kun en metodisk indsats i forhold til det

enkelte barn kan sikre at vi er opmærksomme på barnets trivsel og velvære. Alle vores børn er derfor tildelt



en kontaktvoksen fra personalegruppen, der er ansvarlig for daglig kontakt og opmærksomhed på netop

dette barn. Desuden er barnets kontaktvoksen også ansvarlig overfor kontakten til barnets forældre.

Vi har arbejdet målrettet på at vores forældre blev informeret om institutionens aktiviteter, virke og

holdninger, samt i et rimeligt omfang medinddrages i, og påvirker udformningen af, det overordnede

grundlag hvorudfra vi arbejder. En del af dette arbejde foregår i forældrebestyrelsesregi. Der ud over ønsker

vi at modtage signaler fra forældre omkring deres og deres børns forventninger til institutionen, hvilket kun

kan ske hvis den løbende dialog er til stede. En god og regelmæssig kontakt med forældregruppen er derfor

et omdrejningspunkt for vores arbejde. Hvert enkelt medlem har tilknyttet en ”Kontaktvoksen” som

medlemmet og forældrene skal referere til. Fordelen er bl.a. at medlemmet ved hvem de skal gå til i

tilfælde af problemer, eller hvis de har ønsker til dagligdagen. Forældrene får også et ansigt på deres

kontaktpædagog.

Mål (hvad vil vi opnå) :At alle medlemmer får tildelt en kontaktpædagog og at der skabes en god konstruktiv dialog imellem kontaktpædagogen, medlemmet og forældrene.

Værdi (holdning som underbygger vores mål) : Det er vigtigt med en tryg og tæt relation imellem medlemmet, dets forældre og institutionen.

Strategi (overordnet arbejdsmetode)

Børnemøder med kontaktpædagogens gruppe Forældrecafè Maillister Trivselssamtaler


Der etableres mail-liste til forældregruppen omkring generelle informationer og aktiviteter i Pumpestationen.

Jævnlige møder med børnegruppen arrangeres af kontaktpædagogen, med det formål at skabe relationer og planlægge aktiviteter

Kontaktpædagogen observerer og holder tæt kontakt til sine børn Kontaktpædagogen arrangerer mindst 2 trivselssamtaler med barnets forældre. Kontaktpædagogen arrangerer en månedlig tur med sin klasse for at styrke relationerne.

Handleplan: Sport og motion

Sundhed er ikke længere forbeholdt de voksne og vi mener at et godt helbred starter i en tidlig alder. Vi har

derfor kontinuerligt fokus på dette, og selvom HUK er et fritidstilbud og derfor ikke kan andet end at



opfordre børn og unge til at bevæge sig, stiller vi attraktive tilbud til rådighed hvorfor næsten alle børn og

unge deltager i mindst et af disse tilbud.

Mål (hvad vil vi opnå)

At vore medlemmer modtager og bruger pædagogisk tilrettelagte tilbud m.h.p. at bruge deres krop aktivt hver dag.

Værdi (holdning som underbygger vores mål)

En sund sjæl i en sund krop.

Strategi (overordnet arbejdsmetode)

Vi stiller attraktive tilbud til rådighed og forsøger så vidt muligt at vores medlemmer bruger disse i videst muligt omfang.


Boldburet skal bruges kontinuerligt i åbningstiden. Pulsen skal være åben og via kvalificeret personale aktiverer børn efter alder og evne. Sejlklubben skal tilbyde et varieret udvalg af aktiviteter fra april til september. I UK har vi Zumba. I FK har vi vandgymnastik, tager i skøjtehallen, bruger gymnastiksalen på skolen, har 2 ridehold, deltager i VM i monocykel, har indkøbt og bruger vores 10 nye cykler, og meget mere.

Måleværktøj (noget konkret og brugbart)

På P-møderne drøfter vi brugen af aktiviteter, hvem der eventuelt ikke deltager, samt om der er medlemmer med fysiske udfordringer,- herunder vægt, o.a.

Handleplan: Forældresamarbejde



Pumpestationen lægger stor vægt på samarbejdet med børnenes forældre. Vi har erfaret, at vores kontakt-

pædagog ordning virker godt, og vores forældre er meget glade for den. Det store skift fra pasningsordning

til tilbud, kan skabe usikkerhed hos mange i begyndelsen, så derfor er det vigtigt at både børn/forældre

samt pædagogerne kommer godt fra start.

Den høje service vi yder over for forældrene, giver anledning til en gensidige relation, som er til stor gavn

for barnet i klublivet.

Vi mener i Huk, at det er vigtigt at have en bred forståelse for forældrenes forskellige situationer. Derfor er

det også muligt at få hjælp til flere ting i Huk.

Vi hjælper gerne med at formidle en kontakt til det lokale socialcenter, vi deltager gerne i tværfaglige

møder med henblik på barnets trivsel, vi hjælper til i forbindelse med "skiftedage" hvis barnet er

skilsmissebarn og vi holder årlige trivselssamtaler med forældrene.

Vi er af den opfattelse i Huk, at hvis barnet skal gå i Huk i flere år, er det altafgørende, at vores samarbejde

samt relationer er sunde og ærlige, da dette giver de bedste forudsætninger for pædagogisk arbejde til

gavn for børnene i alle de år de måtte være medlemmer i Huk.

Konkret:

Vi har altid tid til at tale med forældrene hvis de kommer ned i Klubben

Vi har altid tid til at tale med dem i telefonen

Vi svarer på mail-henvendelser samme dag

Vi tjekker arbejdsmail hver dag inden vi går hjem fra job

Vi ringer tilbage samme dag, hvis der ligger telefon beskeder.

Vi tilbyder vores viden, erfaringer og tværfaglige netværk i fald forældre har brug for hjælp

Vi betragter forældre som ligeværdige samarbejdspartnere

Vi inddrager så vidt muligt forældre i arrangementer, brugerpaneler, o.lign.

Det tværfaglige samarbejde

TVÆRFAGLIG SAMARBEJDE I HUK:



Med udgangspunkt i et helhedssyn omkring det enkelte barn, kommer vi som institution ikke uden om at inddrage andre i vores daglige arbejde med børnene.I Pumpestationen samarbejder vi bredt i vores lokalområde. Vi har et rigtigt godt samarbejde med skolerne på Østerbro. Vi deltager ofte i møder af forskellig karakter, hvis det er til gavn for barnet. Vi er også til stede i de forskellige netværksmøder som der måtte være.Vores primære samarbejdspartnere er følgende:

Skolerne / Lokalcenter / Borgerservice / PPR / Familieskolen / diverse forældregrupperKlubberne i bydelen / den pædagogiske konsulent / SSP

Klubbydelsforum.

Dette forum er sammensat af ledelsesrepræsentanter fra bydelens institutioner samt en pædagogisk konsulent fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, med det formål bl.a.:

At udvikle, planlægge og koordinere klubbernes fælles Fokusområder i forhold til bydelens unge samt fordeling af klubbernes opgaver i bydelen.

At skabe mulighed for erfaringsudveksling samt netværksdannelse. At klub-bydelsmøderne danner forum for information og kobling mellem klubforum/SSP og

institution via bydelens repræsentanter i Klubforum/SSP.

Klubbydelsforum er i 2013 ved at finde en ny arbejdsform og i 2014 forventes denne at falde på plads, til gavn for byens børn og unge.

SSP-samarbejdet.

Som institution beliggende i Københavns kommune forpligtiger vi os til at deltage i det almindelige kriminalpræventive arbejde med udsatte grupper eller individer i bydelen.

En del af dette arbejde foregår i SSP-regi.

Målsætningen for SSP-samarbejdet er at "opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børns og unges dagligdag".

SSP-netværket bruges også til at opfange faresignaler og udviklingstendenser i kriminaliteten og i børns og unges levevilkår tidligt nok til, at der kan gøres en indsats.

Målet med SSP-samarbejdet er også at afklare, hvilke forebyggelsesmuligheder der er lokalt. Det kan være på det tværfaglige og tværsektorielle grundlag og fagligt i de enkelte områder: skolen, socialvæsenet, politiet, institutionerne, boligområdet, fritidsområdet og det kulturelle område.

Hertil kommer at SSP-samarbejdet gennem projekter og ved en speciel indsats forsøger at hindre unge og grupper af unge med uhensigtsmæssig social adfærd, herunder kriminel adfærd, i at opstå og udvikle sig.

SSP-samarbejdet sigter mod tre indsatsformer:

den generelle forebyggende indsats den specifikke indsats den individorienterede indsats.

Sygefraværspolitik

Vores sygefravær i året 2012 må ud fra alle gældende kriterier siges at være lavt og vi mener at det skyldes et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og udvikles.



For Pumpestationen er det vigtigt at sikre medarbejdernes trivsel og derved medvirke til at begrænse sygefraværet. Sygefravær kan hænge sammen med såvel psykisk som fysisk arbejdsmiljø.

Institutionslederen er ansvarlig for eventuelle trivselsproblemer og for at afdække årsagen til sygefraværet. Der afholdes en sygesamtale, når en medarbejder har haft i alt 10 sygedage.Samtalen har alene til formål at leder og medarbejderen i samarbejde, tager hånd om eventuelle psykiske og fysiske arbejdsmiljøproblemer. Der kan udarbejdes, i samråd med medarbejderen, en handlingsplan. Husets tillidsmand kan om det ønskes, deltage på mødet som mødeleder og referent. Endvidere kan medarbejderen vælge at have en bisidder med ved mødet.

Om et sygefravær skønnes for højt beror på en lokal vurdering, hvor der bl.a. tages hensyn til sygdom, der skyldes arbejdsskade eller særlig alvorlig sygdom.

En sygefraværssamtale kan ikke sidestilles med en tjenstlig samtale og ansættelsesretslige konsekvenser indgår ikke i samtalen.

I tilfælde af sygdom skal det meldes hurtigst muligt til leder, souschef eller kontoret, gerne pr. SMS. Opnås der ingen kontakt til en af disse, meldes sygefraværet til institutionen på 3526-3962.

Anmodning om lægelig dokumentation for sygefraværets varighed kan ske ved sygdom af mere end 4 dage. Anmodningen sker skriftligt eller telefonisk, ligesom erklæringen betales af Pumpestationen.

Ved sygefraværsmelding skal institutionen informeres om eventuelle arrangementer eller projekter den pågældende medarbejder skulle have udført.

Raskmelding skal meldes senest dagen før arbejdet genoptages. Dette skal foregå til leder eller afdelingsleder og helst i dagtimerne. Opnås der ingen kontakt til en af disse skal raskmeldingen ske til personalet i dagtimerne.

Udvidet lægeerklæringI særlige tilfælde, hvor omfanget af sygefraværet ikke er klarlagt, kan Forvaltningen kræve at der indhentes en lægelig bedømmelse af dette omfang. En sådan erklæring bruges normalt kun i tilfælde, hvor der rejses tvivl om medarbejderen på sigt vil kunne genindtræde i sit normale job.

Udgiften til lægeerklæringen, betales af institutionen.

SygeorlovEfter aftale med institutionens leder, har den enkelte medarbejder mulighed for at opnå orlov til pasning af syge i den nærmeste familie. Som minimum følges de regler, der er aftalt i mellem forhandlingsområdet (forvaltningen) og div. fagforbund.

Hjemmeboende barns 1. sygedagAt være fritaget for tjeneste er ikke et krav, man som medarbejder kan stille. Så vidt det er muligt støtter institutionen dog, at give medarbejderen denne mulighed. Såfremt medarbejderen har brug for at være fraværende mere end en dag, skal dette aftales med lederen af institutionen. Her må man bruge af sin ferie, afspadsering, omsorgsdage eller andet.

Læge/tandlægebesøgSå vidt det er muligt skal alle læge/tandlægebesøg placeres uden for arbejdstid. Hvis dette ikke er muligt, skal dette aftales med lederen af institutionen. Ved akut behov for læge/tandlægebesøg, har medarbejderen ret til at opnå fri. Dette regnes for sygdom.



Delvis sygemeldingI tilfælde, hvor en medarbejder ikke kan udføre sit arbejde i fuldt omfang, kan det aftales at denne opnår en delvis sygemelding. Denne mulighed kan komme på tale, hvis en medarbejder gennem en periode har brug for at gå til behandling i arbejdstiden eller hvis en medarbejder efter endt sygemelding ikke er fuldt arbejdsduelig og derfor har behov for at starte på nedsat tid.

OmsorgssamtaleHvis en medarbejder har mere end 10 sygedage eller 5 sygeperioder, indkaldes vedkommende til en omsorgssamtale. Denne samtales formål er at kortlægge baggrunden for sygefraværet. Der udarbejdes et referat af samtalen, som renskrives og underskrives af begge parter. I referatet vil der indgå en handleplan, for afhjælpning af det/de problemer, der evt. ligger til grund for fraværet. Ved samtalen vil institutionens leder og evt. souschef deltage. Medarbejderen har mulighed for, at have en bisidder med ved samtalen.

Tjenstlig samtaleSåfremt en medarbejders fravær ikke er foreneligt med dennes job, kan medarbejderen blive indkaldt til en tjenstlig samtale. Den tjenstlige samtales formål er at tilkendegive overfor medarbejderen, at vedkommendes fravær ikke er acceptabelt. Ved samtalen udarbejdes der et referat der renskrives og underskrives af begge parter. I referatet indgår en handleplan og en dato for en opfølgende samtale. Ved begge samtaler vil medarbejderen have mulighed for, at have en bisidder med.

Mobbepolitik.



Mobning finder desværre ofte sted i både skoler og institutioner,- og således i et vist omfang også hos os.

Forældrene giver tit udtryk for at det er et stort problem og at det er noget der ligger dem på sinde at deres børn ikke skal udsættes for dette hverken i skolen eller i klubben.

Alle børn er tabere, såfremt nogle børn er ofre for udstødelse eller mobning. Hvis børnegruppen fungerer dårligt, bruges børnenes energi til at håndtere konflikter og modsætninger i stedet for at blive brugt på udvikling, læring og venskaber.

I en tid med megen snak om individets rettigheder, jeg-er-mig-selv-nok generationen og lign. mener vi i institutionen at det er vigtigt at det sociale samspil børnene imellem fungerer, så alle føler at de har ret til at være her og har muligheder for at udfolde sig, under ansvar for fællesskabet og deres kammerater.

Af denne grund har vi valgt at sætte fokus på dette emne i vores Udviklingsplan.

I institutionen vil vi ikke tolerere mobning af nogen art og vil gøre det fornødne for at indhente viden om emnet så vi til stadighed gennemfører en række både praktiske og pædagogiske tiltag med det formål at få en mobbefri institution.

Der er flere ofre i en mobbesituation, da både offer og mobber ligger under for et pres som på både kort og lang sigt er skadeligt.

Hvad gør vi, når vi konstaterer mobning?

Mobningen tages op i personalegruppen og forældrene til parterne orienteres, hvorefter der vælges metode til at bearbejde mobningen.

Drager omsorg for den, der mobber, og den der bliver mobbet.

Anerkendende indsats ved at fokusere på parternes ressourcer.

Sorg og kriseplan.

Fremover vil vi, personalet, tage udgangspunkt i følgende sorg og kriseplan ved alvorlige ulykker, kriser (herunder sygdom, skilsmisse osv.) og dødsfald der har relation til institutionens børn og personalet.



Når et barn rammes af ulykke/dødsfald mens det er i institutionen eller på tur med institutionen.Ved ture ud af institutionen medtages altid mobiltelefon samt liste med børnenes navne, cpr. numre og kontakt-telefonnumre til hjemmene/familierne.

Personalet yder førstehjælp Personalet tilkalder hjælp – 112 Personalet yder fortsat førstehjælp til Falck når frem. Personalet sørger for samling af de øvrige børn (afsides fra ulykkestedet hvis muligt), bliver ved

børnene og forsøger at berolige dem. Personalet kontakter lederen af institutionen, der efterfølgende kontakter hjemmet til det barn der

er kommet til skade. Kan der ikke tages kontakt til lederen må personalet selv sørge for hurtig kontakt til hjemmet.

Hvis det er muligt tager en personale med det barn der er kommet til skade. Hvis ikke må personalet overlade barnet til Falck.

Ingen af de øvrige børn forlader gruppen. Alle børn følges med personalet tilbage til institutionen, hvilket skal ske så hurtigt som muligt.

Hvis ulykken/dødsfaldet sker i institutionen må ingen børn forlade institutionen før personalet har givet tilladelse til det.

Umiddelbart efter ulykken (hjemme i institutionen) samles børnene med personalet og der snakkes om ulykken, tanker, bekymringer osv.

Ved alvorlige ulykker vurderer personalet hvorvidt alle børnenes hjem skal kontaktes før børnene sendes hjem fra institutionen, så forældrene er orienterede om ulykken og derved bedre kan modtage deres børn.

Personalet, gerne to hvoraf den ene ikke har været med på turen, tager på hospitalet eller tager på anden måde kontakt til familien til det forulykkede barn og følger op på ulykken og besvarer eventuelle spørgsmål.

Den efterfølgende dag: Personalet samles hvis muligt og orienteres om ulykken. Det aftales hvem der deltager i det efterfølgende børnemøde og hvad for informationer der skal videregives til børnegruppen.

Børnemødet: Børnene samles og der snakkes om, og følges op på ulykken. Børnene skal have mulighed for at stille spørgsmål og give udtryk for deres tanker og bekymringer osv.

Personalet tager kontakt til familien til det forulykkede barn og spørger ind til barnets velbefindende osv. Rammerne for fremtidens kontakt til barnet og familien, informationsniveau i forhold til den øvrige børnegruppe og deres forældre osv. aftales med familien. Evt. hospitalsbesøg eller hjemmebesøg aftales.

Hvis barnet dør: Følges som udgangspunkt ovenstående og institutionen deltager, så vidt det er muligt og ønsket af familien, i det efterfølgende ”sorg-arbejde”, herunder barnets begravelse.

Institutionen (gerne ledelsen) tilbyder familien at sørge for det praktiske i forhold til udmeldelse, kontakt til skolen og information til de øvrige børn på institutionen og deres familier osv.

Ved dødsfald samles børnene løbende og der snakkes om deres oplevelser, bekymringer og tanker omkring døden og tabet af deres kammerat.

Børnene kan eventuelt tegne til den afdøde eller skrive små breve og efter noget tid vurderes det om børnegruppen skal have mulighed for at besøge gravstedet sammen med institutionen.

Personalet skal være opmærksomme på børnegruppens og det enkelte barns reaktioner i en lang periode efter ulykken/dødsfaldet, da børn reagerer meget forskelligt og nogle meget senere end andre. Det er vigtigt at personalet ikke glemmer ulykken/dødsfaldet selvom tiden går, men indimellem tager det op i børnegruppen og er imødekommende overfor eventuelle behov for samtale i børnegruppen.

Ligeledes er det vigtigt at der tages hånd om personalet, især personalet der var til stede da ulykken/dødsfaldet skete, men også personalegruppen generelt. Personalet skal tilbydes samtaler med ledelsen samt ekstern hjælp i det omfang det er nødvendigt.

Ved ulykke/krise/dødsfald i børnenes nærmeste familie. Ved henvendelse fra en familie angående ”ændringer” i familien, der har stor betydning for

barnets trivsel og hverdag i institutionen vurderer personalet i samråd med familien om der er



behov for yderligere samtale med familien, hvor det skete uddybes og der aftales ”handlingsplan” i forhold til barnet.

Kommer oplysningen angående det skete fra barnet selv, kontaktes familien hurtigst muligt af personalet.

Personalet orienterer resten af personalegruppen, så alle ved besked og bedre kan støtte barnet og familien.

Ligeledes vurderer personalet om der er behov for at holde samling med børnegruppen og orientere om det skete. Dette er i sær en god ide ved dødsfald i et barns nærmeste familie, værende forældre eller søskende, så børnegruppen er forberedt på barnets sorg og kan tage godt imod deres kammerat og eventuelt trøste.

I tiden efter det skete har barnet en ”primær-voksen” som barnet altid kan komme til med sin sorg og tanker. Den voksne står også for kontakten til hjemmet, herunder aftaler omkring informationsniveauet i forhold til barnet og den øvrige børnegruppe samt hvilke særlige hensyn personalet eventuelt skal tage i forhold til barnet. F.eks. kan det være at barnet i en periode har behov for tid kun med få børn og den primær-voksne eller aktiviteter ”ud af huset” på tomandshånd.

Personalegruppen må vurdere i samråd med familien og fra tilfælde til tilfælde hvor lang perioden med en tilknyttet primær-voksen og med særlige hensyn til barnet der skal være, men det er vigtigt at den primær-voksne og hele personalegruppen er ekstra opmærksom på barnet og børnegruppens reaktioner i forhold til det skete langt ud i fremtiden.

Det er vigtigt at personalet og især den primær-voksne løbende får råd og vejledning af ledelsen.

Generelt ved ulykke/krise/dødsfald Personalet skal huske at de har tavshedspligt. Al kommunikation ud af huset vedrørende ulykker/kriser/dødsfald går via ledelsen.

Introduktion af nye medarbejdere

Nye medarbejdere følger nærmeste samarbejdspartner eller anden anvist medarbejder i den første periode i institutionen.

Ny medarbejder får udleveret en personalemappe med indhold, ex. udviklingsplan og personalepolitiker, ved ansættelse.



Ny medarbejder præsenteres for det øvrige personale ved det førstkommende personalemøde. Derudover præsenteres medarbejderen den første dag for børnene i hele huset og forældrene i dagligdagen.

Der ophænges straks et foto af ny medarbejder på fototavlen (er på vej).

Der afholdes et møde med den nye medarbejder og nærmeste samarbejdspartner efter en uge.

Efter ca. 1 måneds ansættelse afholdes et møde mellem institutionens leder, den nye medarbejder og nærmeste samarbejdspartner. På dette møde evalueres teamet, rollefordeling uddybes og usikkerhedsmomenter i det pædagogiske og praktiske arbejde debatteres o. lign.

Ved møder tages der hensyn til ny medarbejder ved at indskyde en forklarende bemærkning om historik og forkortelser o. lign.

Kollegial forpligtelse

Det forventes at vi:

Behandler hinanden med respekt, f.eks. ikke taler grimt om sine kolleger Lytter aktivt Overholder aftaler Siger til og fra Kan give og modtage konstruktiv faglig kritik Deltagelse eller fravalg i socialt samvær udenfor arbejdstid, må ikke influere negativt på

arbejdsmiljøet

Ryge og alkoholpolitik

I Pumpestationen er det besluttet at der ikke må ryges på institutionens matrikel. Overtrædelse medfører tjenstlig samtale.

Alkoholproblemer på arbejdspladsen er forbundet med både personlige og erhvervsmæssige omkostninger.

I Pumpestationen må der ikke indtages alkohol.

Ved festlige lejligheder, såsom personalets julefrokost, o.lign. kan der dispenseres fra dette, dog ikke hvis der er børn, unge eller forældre tilstede.



Personalesamarbejde

Forudsætninger for det gode samarbejde er:

At der er en velfungerende ledelse At der er fælles mål At der er loyalitet overfor handleplanen At der er åbenhed og hjælpsomhed i personalegruppen At der er engagement At der er en god omgangstone At hver medarbejder har forstået, hvordan vedkommende selv kan bidrage At hver medarbejder giver plads til andres bidrag At hver medarbejder må vise forståelse for andres problemer, for at kunne hjælpe andre til at

bidrage

I Pumpestationen har vi følgende forventninger til hinanden

Det forventes af personalet

Har ansvar for og overblik over deres børnegruppe Er ansvarlig for forældresamarbejdet Har kontakten til eksterne samarbejdspartnere f.eks. skole, psykolog m. m. Er indbyrdes superviserende Er ansvarlig for afdelingens planlagte aktiviteter Er ansvarlig for samarbejdet i afdelingen Er aktive i de pædagogfaglige debat Udvikler og udfører HUK´s målsætninger Indbyrdes vejleder hinanden og evaluerer vores arbejde Medvirker aktivt til et godt psykisk arbejdsmiljø Til stadighed reflekterer over og evaluerer vores arbejde

Tavshedspligt

Vejledning om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger samt underretningspligtDet er altid vigtigt at være bevidst om etik, moral og gensidig respekt i samarbejdet med forældrene. Dialog er således et nøgleord i forbindelse med samarbejdet.

Reglerne om tavshedspligt indebærer, at man kun må udveksle oplysninger, der er nødvendige i forhold til ens arbejde med barnet/den unge. Dette gælder også, selv om medarbejderne, der udveksler oplysninger, er ansat i samme skole, fritidshjem, klub eller lignende.

Den enkelte medarbejder skal have fokus på, at udveksling af oplysninger om det enkelte barn sker af hensyn til barnet/den unge.



Det enkelte barns eller den unges problemer håndteres bedst, når forældrene er med i processen fra start. Forældrene bør således være orienteret i de tilfælde, hvor der som følge af vanskeligheder er igangsat en koordineret indsats i forhold til det enkelte barn eller grupper af børn/unge, det kan fx dreje sig om en gruppe af urolige børn. Det gælder også, selv om samarbejdet kun medfører udveksling af oplysninger, hvor der ikke stilles krav om samtykke fra forældrene.

Når det drejer sig om større børn eller unge, er det naturligt, at de også selv er inddraget i processen.

StraffelovenReglerne om tavshedspligt fremgår af straffelovens § 152-152 og forvaltningslovens § 27. Det fremgår af straffelovens bestemmelser, at tilsidesættelse af tavshedspligten straffes med bøde, hæfte eller fængsel.

Alle, der virker i den offentlige forvaltning, har tavshedspligt. Dermed omfatter tavshedspligten såvel de ansatte som medlemmer af fx bestyrelser i selvejende daginstitutioner, skolebestyrelser og forældrebestyrelser. Tavshedspligt indebærer, at man ikke må give fortrolige oplysninger videre til uvedkommende. Brud på tavshedspligten foreligger, selv om de fortrolige oplysninger kun er røbet til en enkelt, eventuelt nærstående person, i en snæver fortrolig kreds eller over for nogen, der har lovet ikke at bringe dem videre.

På fritidshjems- og klubområdet samt skoleområdet er tavshedspligten især aktuel i forhold til oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold. Oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold og misbrug af nydelsesmidler og lignende er utvivlsomt omfattet af tavshedspligten. Det samme gælder oplysninger om interne familieforhold, fx stridigheder og oplysning om selvmordsforsøg og ulykkestilfælde. I forhold til børn kan det fx dreje sig om oplysninger om nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Tavshedspligten ophører ikke, selv om ansættelsesforholdet ophører.

Tavshedspligten gælder ikke alene i forhold til at videregive oplysninger, men også i forhold til at skaffe sig oplysninger. Man må ikke videregive eller indhente fortrolige oplysninger, som ikke er nødvendige for ens udførelse af arbejdet.

Tavshedspligten gælder naturligvis ikke i de situationer, hvor man er forpligtet til at videregive en oplysning i henhold til lovgivningen, det kan fx dreje sig om underretning til lokalcentret (I sådanne situationer skal man normalt orientere forældrene om, at der er foretaget en underretning og i den forbindelse udlevere en kopi af indberetningen).

Videregivelse af oplysningerAdgangen til at videregive og indhente oplysninger er forskellig alt efter om de personer, der skal udveksle oplysninger, er ansat inden for samme forvaltningsmyndighed, eller om der er tale om to selvstændige forvaltningsmyndigheder.

Som eksempel på selvstændige forvaltningsmyndigheder kan nævnes ministerier, direktorater, kommuner, amtskommuner, den enkelte folkeskole m.v.

Der er en række undtagelser fra reglen om, at man ikke må videregive rent private oplysninger:

Hvis den, som oplysningen angår, har givet samtykke, må man godt videregive oplysningen. (Der stilles en række krav til samtykket, som er beskrevet i afsnittet om samtykke).



SamtykkeI de tilfælde hvor et fritidshjem, en klub eller en skole vil gøre en særlig indsats for et barn eller en ung, som kræver medvirken af andre forvaltningsmyndigheder, vil det være hensigtsmæssigt, at der fra start indhentes et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, således at udveksling af oplysninger om rent private forhold kan ske, når det er nødvendigt af hensyn til indsatsen for barnet.

Der skal indhentes samtykke, når der udveksles følsomme oplysninger, som nævnt i ovenstående eksempler.

Samtykkeerklæringer, som er generelt udformet og ikke indeholder konkrete oplysninger om, hvilke oplysninger, der må udveksles, er ikke gyldige. Der kan således ikke på forhånd indhentes samtykke, uden at man ved, hvilken type oplysninger det drejer sig om og til hvilket formål, de ønskes udvekslet.

Der stilles en række krav til et samtykke, jf. forvaltningslovens § 28:

Samtykket skal være skriftligt. Samtykket skal indeholde oplysning om, hvilken type oplysning, der må videregives. Samtykket skal indeholde oplysning om, til hvem oplysningerne må videregives. Samtykket skal indeholde oplysning om til hvilket formål, oplysningerne må videregives. Samtykket kan højst gælde i et år, fra det er givet.

Der er som bilag vedlagt en skabelon for en samtykkeerklæring, der kun vil være gyldig, såfremt de oplistede krav er indeholdt. Ligeledes skal forældremyndighedsindehaverens underskrift dateres, således at samtykket gælder et år fra denne dato.

Underretning til lokalcenter

Som frontpersonale ser du måske at et barn/en ung ikke udvikler sig alderssvarende, eller du bliver opmærksom på tegn og signaler, som giver mistanke om, at noget er galt. De første observationer følges siden op af mere systematiske iagttagelser. Mistanke afløses af vished eller forstærkede indtryk. En særlig indsats tilrettelægges omkring barnet for at afhjælpe problemerne.Det er vigtigt at du på et meget tidligt tidspunkt inddrager forældrene i dine iagttagelser og overvejelser om barnets trivsel og udvikling. Kom ikke på dette tidlige tidspunkt med en løsning. Spørg forældrene om deres



iagttagelser og beskriv den adfærd, som bekymrer dig, så forældrene inddrages i en dialog om indsats for barnet.

Generelt: En underretning skal altid skrives efter samråd med leder / souschef.

HUSK:

Børn der agerer unormalt, er børn der agerer normalt på nogle unormale livsomstændigheder.

Gør derfor aldrig et barn med problemer, til problemet!


Endelige plan - Pumpestationen · Web viewmed at udarbejde denne Udviklingsplan er at den skal...

Documents

Transcript of Endelige plan - Pumpestationen · Web viewmed at udarbejde denne Udviklingsplan er at den skal...