En af mulighederne for sikring af vores velfærd (Grønland)

AF

Af Ove Karl Berthelsen

Grønlands økonomiBasale rammer for den grønlandske økonomiTo primære indkomstkilder: Fisk (rejer) og bloktilskud

Rejer

Hellefisk

Krabber

Torsk

Andre arter

Andre varerMineralske råstoffer

Eksport

Rejer

Hellefisk

Krabber

Torsk

Andre arter

Andre varerMineralske råstoffer

Eksport

Grønlands økonomi

Fremtiden:

• Lav eller negativ vækst i de kommende år• Rejekvoterne reduceres med 25%• Stor udvandring

Så vi har brug at vende økonomien, og mulighederne er:

• Mineraler og olie• Aluminium

Bly og zink mine (Maarmorilik)

Jern (Isua)

Guld/PGE (Skaergaard)

Bly og zink (Citronen Fjord)

Eudialyt og Sjældne jordarter (Kringlerne)

Molybdæn (Malmbjerg)

Guldmine (Nalunaq)

Sjældne jordarter(Kvanefjeldet)

Rubiner (Fiskenæsset)

Fremskredne projekter

Aluminiumssmelter

Aluminiumsprojektet Projektselskab: Alcoa Inc.

Nationalitet: USA

Projektets placering i Grønland:

Maniitsoq (aluminiumssmelter)

Tasersiaq og Tarsartuup

Tasersua (vandkraft-reservoir)

6

TarsartuupTasersua

Tasersiaq

TarsartuupTasersua

Tasersiaq

Anlægsfasen Driftsfasen

Beskæftigelse på vandkraft- og aluminiumsværk i driftsfase (inklusive lærlinge)

ca. 650 personer

Anden beskæftigelse i driftsfasen

ca. 300 personer

Samlet installeret effekt på vandkraftværker

Over 650 MW

Årlig produktion af energi

Over 5 mia. kWh

Årlig aluminiumsproduktion

ca. 400.000 tons

Samlet estimeret anlægsudgifter (vandkraft, transmissionslinje, aluminiumsværk)

Omkring 20 mia. kr.

Anlægsfase – vandkraft

Ca. 4-5 år

Anlægsfase - transmissionsledning og aluminiumsværk

Ca. 2-3 år

Direkte beskæftigelse under anlægsfasen, højeste niveau (peak level)

ca. 2.600 personer

Isua-projektet – jernmine ved Nuuk

Projektselskab: London Mining Greenland A/S

Nationalitet: England / Grønland

Projektets placering i Grønland: Isukasia (Isua), 150 km nordøst for Nuuk

Anlægsfasen Driftsfasen

Samlet estimerede anlægsudgifter

Ca. 11 mia. kr.

Forventet længde af anlægsfase

3 år

Direkte beskæftigelse under anlægsfasen, højeste niveau (peak level)

ca. 3.00 personer

Driftsfase 15 år

Direkte beskæftigelse i driftsfasen

> 700 personer/år

Årlig produktion af jernmalmskoncentrat

15 mio. tons

Udfordringer i Grønland

Grønlands konkurrenceevne bredt set, herunder Begrænset udbud af kvalificeret og

relevant arbejdskraft Høje lønomkostninger Kapacitetsbegrænsninger i grønlandsk

erhvervsliv Manglende erfaring med entrepriser i den

størrelsesorden som storskalaprojekter efterspørger

Manglende certificeringer, procedurer og processer som påkrævet af efterforskningsselskaber

Høje transport- og infrastrukturomkostninger

Etc.

Kapacitet og kapacitetsbegrænsninger i det

grønlandske erhvervslivKapaciteten hos mange af de grønlandske virksomheder er forholdsvis lille

Der er kun 6 virksomheder som beskæftiger mere end 100 personer.

Antal ansatte i alt i den grønlandske anlægssektor:

Branche Antal beskæftigedeBygge- og Anlægsvirksomhed 2.328

Udbud og begrænsninger i udbud af arbejdskraft

Behov for anlægsarbejdere ved to store industriprojekter i Grønland:

Jernmineprojekt, Isua Aluminiumsprojekt, Maniitsoq

Forventet beskæftigelse i anlægsfasen – højeste niveau

3.000 personer 2.600 personer

Mulighederne for på det grønlandske arbejdsmarked at rekruttere et tilstrækkeligt antal medarbejdere til gennemførelse af storskalaprojekter er begrænsede i anlægsfasen.

Udbud og begrænsninger i udbud af arbejdskraft

Behov for anlægsarbejdere ved to store industriprojekter i Grønland:

Jernmineprojekt, Isua Aluminiumsprojekt, Maniitsoq

Forventet beskæftigelse i anlægsfasen – højeste niveau

3.000 personer 2.600 personer

Mulighederne for på det grønlandske arbejdsmarked at rekruttere et tilstrækkeligt antal medarbejdere til gennemførelse af storskalaprojekter er begrænsede i anlægsfasen.

Antal ansatte i alt i den grønlandske anlægssektor:Branche Antal beskæftigedeBygge- og Anlægsvirksomhed 2.328

DriftsfaseI driftsfasen vil ca. 60 % af arbejdskraftbehovet kunne dækkes med ufaglært arbejdskraft, ca. 30 % med faglært og tilsvarende baggrund og 10 % med en længerevarende uddannelse.

Det giver mulighed for, at det grønlandske arbejdsmarked vil kunne stille et betydeligt antal medarbejdere til rådighed især i takt med, at arbejdskraften opkvalificeres indenfor råstofsektoren, og der frigøres arbejdskraft fra erhverv med lavere indtjening.

Jernmineprojekt, Isua Aluminiumsprojekt, Maniitsoq

Forventet direkte beskæftigelse i anlægsfasen

> 700 personer > 650 personer

Udbud og begrænsninger i udbud af arbejdskraft

Hvorfor skal vi have storskalaprojekter?

Vi har brug for nye arbejdspladser og indtægter nu !

Det går dårligt med økonomien: Vi bliver fattigere i de kommende år Rejekvoterne reduceres med 25% Stor udvandring

Hvis vi ikke gør noget nu – så rammes velfærden: Alderspensionen skal reduceres Vi skal selv betale for sundhedsydelser Vi skal selv betale for uddannelse

Landskassen har ikke penge til selv at starte nye industriprojekter

Vi er afhængige af erhvervsinvesteringer udefra

Vores omkostninger er højere end i de fleste andre lande

Vi er derfor nødt til at tilbyde gode rammer for industrien – ellers investerer den i andre lande

Udvikling kræver ansvarlighed og handling

Storskalaloven

Loven skal gøre det muligt at gennemføre projekter, der er for store til, at vi selv kan udføre dem

Vi har derfor brug for arbejdere ude fra i anlægsfasen

Loven gælder kun i anlægsfasen

Loven gælder ikke for et storskalaprojekt, når det går i produktion

Formålet med loven

Loven muliggør:

Gennemførelse af store projekter i Grønland

Lavere anlægsomkostninger baseret på internationale lønvilkår

Acceptable løn og arbejdsvilkår

Acceptable lønforhold

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles mellem arbejdsgivere og arbejdstagere  

Der er dog fastsat en minimumsløn i lovforslaget, der ikke kan fraviges

 

Grønlands minimumsløn ligger i den høje ende af minimumslønninger i f.eks. Frankrig, Belgien, Irland, Holland, Storbri tannien og Spanien

Afklaring af misforståelser

Storskalaloven

Giver ikke udnyttelsestilladelse til London Mining

Omhandler ikke skatteforhold

Hvad sker der når anlægsfasen er slut?

De udenlandske anlægsarbejdere forlader Grønland

Storskalaloven regulerer ikke længere projektet

Vi får masser af varige grønlandske arbejdspladser – på grønlandske vilkår

Lokale virksomheder bliver leverandører

Hvad sker der når anlægsfasen er slut?

Vi får faste indtægter til de offentlige kasser

Fortsat råd til velfærd: offentligt betalte sundhedsydelser og undervisning m.v.

Hvordan sikrer vi vores skatteindtægter

Styrkelse af administration

Inddragelse af internationale eksperter

Samarbejde med erfarne minelande

I kølvandet på vedtagelsen af storskalaloven har der været en til tider ophedet debat om konsekvenserne heraf, temaer som social dumpning, samfundsmæssig bæredygtighed, overholdelse af internationale konventioner og andre regler har været trukket frem. Lad mig kommentere lidt på hver af disse temaer.  

Der er ikke tale om social dumpning Den grønlandske Skatte‑ og Velfærdskommission konstaterede i sammenfatningen af sine anbefalinger fra marts 2011 at: "Omkring 40 % af de beskæftigede (i Grønland) havde en årsindkomst mindre end SIKs mindsteløn."

Storskalaloven stiller krav om acceptable løn‑ og ansættelsesvilkår. Det fremgår af loven at mindstelønnen ikke må være lavere end grundlønnen for en ufaglært inden for bygge‑ og anlægsområdet, som i dag udgør 80,41 kr. i timen. Det er muligt at Projektselskabet kan fratrække værdien af kost og logi, beklædningsudgifter, forsikring og frirejser. Der kan dog ikke fratrækkes et større beløb end 17,50 kr. pr. time. Den kontante nettoløn bliver dermed mindst 62,91 kr. i timen. Det er ikke anderledes end for de fleste af os her i Grønland – vi skal jo også selv betale for kost og husleje m.m.

ILO konventionerJeg er i den opfattelse at såvel den danske som den grønlandske regering er af den opfattelse, at storskalaloven er i overensstemmelse med rigets internationale forpligtelser over for ILO, herunder kernekonventionerne om foreningsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger. Grønlandske regler om sikkerhed, arbejdsmiljø, sundhed og arbejdsskadeforsikring skal naturligvis også følges fuldt ud ved storskalaprojekter.