Elderly Abuse Danish Opt

8/8/2019 Elderly Abuse Danish Opt

http://slidepdf.com/reader/full/elderly-abuse-danish-opt 1/28

Udgivet af MedborgernesMenneskerettighedskommision

Stiftet i 1969

KRÆNKELSENAF DE ÆLDRE

Chokerende programmer for den psykiske sundhed Rapport med anbefalinger vedrørende

psykiatriske overgreb indenfor ældreforsorgen



VIGTIG BEMÆRKNINtil læseren

I nden for psykiatrien har man for vane atforegive, at man er de eneste, der kan bedømme,hvem der er psykisk velfungerende, og

hvad der må betegnes som ”sygdomme” isindet. Virkeligheden viser noget andet:1. PSYKIATRISKE ”FORSTYRRELSER” ER IKKEEGENTLIGE SYGDOMME:I lægevidenskaben erder strenge kriterier for, hvornår en tilstand kankaldes for en sygdom. Det er nødvendigt at haveet forudsigeligt antal symptomer og årsagen tilsymptomerne eller hvor denne ikke kendes envis forståelse af fysiologien (funktionen).

Kuldegysninger og feber er symptomer. Malariaog tyfus er sygdomme. Forekomsten af sygdommekan fastslås ved observerbare kendetegn oggennem fysiske undersøgelser. På trods af det,findes der ingen lægevidenskablige beviser foren eneste psykisk ”sygdom”.2. PSYKIATERE BESKÆFTIGER SIG UDELUKKENDEMED PSYKISKE ”FORSTYRRELSER” IKKE FASTSLÅEDESYGDOMME.Medens den etablerede somatiskelægevidenskab koncentrerer sig om behandlingen af legemlige sygdomme, så beskæftiger psykiatrien sigudelukkende med ”forstyrrelser”. Da årsagen ellerfysiologien ikke kendes, er et antal symptomer, derses ved mange forskellige patienter, blevet kaldt enforstyrrelse eller syndrom. I psykiatrien gælderdet, at ”alle dens diagnoser blot er syndromer(eller forstyrrelser), det er en samling af symptomer,som det antages har en sammenhæng, det er ikkesygdomme,” siger Joseph Glenmullen fra Harvardslægeskole. Professor emeritus, dr. Thomas Szaszgjorde opmærksom på: ”Der findes ingen blodprøve eller andre biologiske tests, der kankonstatere tilstedeværelsen eller fraværet af ensindssygdom, sådan som det gælder for de flestekropslige sygdomme.”3. PSYKIATRIEN HAR ALDRIG FASTSLÅET ÅRSAGENTIL EN ENESTE SINDSLIDELSE.De førende psykia-triske organisationer som Verdens Psykiatrifore-ning og det amerikanske Nationale Institut forMental Sundhed erkender, at psykiatere ikkekender årsagerne eller helbredelsesmetoderne for

nogen sindslidelse. De ved heller ikke, hvad deres”behandlinger” specielt gør for patienten. De bygger udelukkende på teorier og meninger, sommeget ofte er i modstrid, når det drejer sig omdiagnoser og metoder, og de mangler det videnskabelige grundlag for disse. Som den forhenværendepræsident for Verdens Psykiatriforening erklærede:Den tid hvor psykiatere mente, at de kunne helbrede de psykisk syge, er ovre. I fremtiden skalpsykisk syge lære at leve med deres sygdom.4. MAN OPERERER UD FRA EN TEORI OM, AT PSYKISKE FORSTYRRELSER STAMMER FRA EN”KEMISK UBALANCE” I HJERNEN, MEN DET ERIKKE ANDET END EN MENING, DER IKKE ER BEVIDET ER IKKE ET FAKTUM.En udbredt psykiatriskteori (som ligger til grund for brugen af psykofar-maka) er, at psykiske forstyrrelser er resultatet af en kemisk ubalance i hjernen. Som ved andre teori-er, findes der ingen biologiske eller andre beviser,der godtgør dette. Som et eksempel på en af mangelægelige og biokemiske eksperter sagde ElliotValenstein, ph.d., forfatteren til bogen ’Det erHjernens Skyld’: ”Der findes ingen undersøgelser,som kan fastslå den kemiske status i en levende

persons hjerne.”5. HJERNEN ER IKKE DEN VIRKELIGE ÅRSAGTIL VORES LIVSPROBLEMER.Mennesker kan fåproblemer og bliver nogen gange rystet eller harlivskriser. Nogle gange kan disse føre til psykiskeproblemer – endda meget alvorlige. Men at frem-stille disse vanskeligheder, som om de var forår-saget af uhelbredelige ”hjernesygdomme”, derkun kan lindres med farlige piller, er uredeligt,skadeligt og ofte dødeligt. Den slags medicin erofte mere potent end narkotika og kan drive brugeren ud i vold eller selvmord. Den skjulerden virkelige årsag til livets problemer og gør etmenneske endnu svagere. Man fratages på denmåde muligheden for helbredelse og et håbfor fremtiden.



INDHOLDS-FORTEGNELSEUdnyttelsen af de ældre....................2

Kapitel et: Vore ældremedborgere svigtes ..........................5

Kapitel to: Brutale behandlinger........9

Kapitel tre: Misdiagnosticeringtømmer kassen ..............................13

Kapitel fire: De ældrefortjener bedre................................17

Anbefalinger ..................................19

Medborgernes

Menneskerettighedskommissionsinternationale afdeling ....................20

KRÆNKELSEN AFDE ÆLDRE

Chokerende programmer for den psykiske sundhed

®



Idagens stressede verden bliver traditioner alt for ofteerstattet af mere ”moderne” måder at håndtere livet på.For eksempel blev pasningen af vore ældre varetaget af fællesskabet, kirken eller familien. I dag hviler det an-svar normalt på offentlige institutioner som plejehjem

og alderdomshjem. I disse institutioner har vi tillid til, at pro-fessionelt uddannede medarbejdere tager sig af de ældre påsamme måde, som vi selv ville gøre det.

Der er ingen tvivl om, at den 67-årige Pierre Charbonne-aus hustru og familie havde den opfattelse, da han blevhasteindlagt med et alvorligt angstanfald, muligvis iforbindelse med hans Alz-heimers sygdom. Han blevordineret et beroligende mid-del, da han var ”akut ophid-set”. Ti dage senere blev hanoverført til et plejehjem, hvordoseringen af medikamentetøjeblikkeligt blev fordoblet.Det blev yderligere sat op tre

dage senere. Kort efter fandthans hustru Lucette ham såsammenkrummet i sin kørestol, at hans hage rørte ved brystet.Han var ude af stand til at gå og kunne kun synke få teske-fulde pureret mad.

En farmaceut gjorde Lucette opmærksom på, at hendesmand sandsynligvis led af kroniske skader på nervesystemetforårsaget af den kraftige nervemedicin, han havde fået.Familien ringede til plejehjemmet og forlangte, at medicine-ringen skulle stoppes. Det var for sent. En læge forklarede, atCharbonneaus tunge var blevet permanent lammet, og at hanaldrig ville genvinde evnen til at synke. Ni dage senere dødePierre Charbonneau. Det blev anført, at dødsårsagen var ethjerteanfald.1

For de, som overvejer, hvordan pasningen af elskedeforældre og bedsteforældre skal foregå, er det vigtigt at

vide, at denne tragiske historie ikke er enestående i ældrepl jen i dag.

Da Wilda Henry bragte sin 83-årige mor, Cecilie, et plejehjem ”spadserede hun ind i huset lige så godt somdu og jeg”. To uger efter, at være blevet ordineret dpsykiatriske stof Serenase (en neuroleptika der brugemod symptomer for psykose), begyndte Cecilie at pludrestedet for at tale. Hun savlede konstant, rystede kraftigog kunne ikke kontrollere sin blære. Det blev senerkonstateret, at doseringen var blevet forøget til 100 ganden anbefalede dosis. En læge fastslog, at den overdrevn

udskrivning af Serenasehavde forårsaget disse symp-tomer så vel som en perma-nent leverskade.

I virkelighedens verdenligger livet på plejehjem ogalderdomshjem ofte langtfra det glansbillede af kom-munikerende, interaktive og

interesserede ældre beboere,der bor i idylliske omgi-velser, som mange forestiller sig. Tværtimod er de ældpå dagens institutioner som oftest underdanige, stille, lidfjerne med en form for tristhed over sig, måske med tomt stirrende blik, eller de er dybt indadvendte og tilbagtrukne. Hvis det ikke skyldes medicinering, kan en sådatilstand også fremkaldes af elektrochokbehandling (ECT) elgennem trusler om eller faktisk brug af smertefuld og neværdigende tvang.

Dette skyldes nærmere den stigende indflydelse apsykiatrien i den professionelle ældreforsorg end egentligomsorgssvigt fra pleje- eller alderdomshjemmenes side.

Betragt de følgende eksempler fra verden der viser, adet ikke kun er i Danmark, at situationen er kørt af sporvedrørende den ”behandling”, de ældre udsættes for:

INDLEDNINGUdnyttelsen af de ældre


2

”I stedet for at være værdsatte ogrespekterede, lider vore ældre medborgere

alt for ofte under den hjerteløse ydmygelse, det er, at få deres tankeevneblokeret af den psykiatriske behandling.”

– Jan Eastgate



❚ Beroligende midler, der også kendes som benzodi-azepiner, kan blive vanedannende efter blot 14 dages brug.2

❚ I Canada blev der udskrevet 428.000 recepter på et bestemt beroligende, men stærkt vanedannende middel iperioden 1995 til marts 1996. Mere end 35 pct. af recepternevar til patienter på over 65 år.

❚I Australien påviste en undersøgelse, at en tredjedel af de ældre fik ordineret beroligende midler, mens en andenundersøgelse konkluderede, at de ældre fik psykoaktive stof-fer på plejehjem, fordi de var ”støjende”, ”ønskede at forladeplejehjemmet” eller ”vandrede frem og tilbage”.3

❚ Informationer fra retsmedicinske journaler, der blevsamlet af det engelske indenrigsministerium, viste at benzodi-azepinerne oftere var en medvirkende årsag til en unaturligdød end kokain, heroin, ecstasy og al anden narko tilsammen.4

❚ Mens mange lande har erklæret krig mod kokain,heroin og andre former for narkotika, kæmper omtrent hverfemte ældre i USA med en anden form for stofmisbrug –nemlig ordinerede psykoaktive stoffer.

I USA udsættes de 65-årige for 360 pct. flere elektrochok

end de 64-årige, fordi den amerikanske sygesikring for ældreførst dækker udgiften til chokbehandling fra 65 års alderen.Beslutningen er ikke lægeligt begrundet og et overgreb

mod den ældre. Det er vigtigt at notere sig, at situationenikke er et resultat af lægelig inkompetence. Den lægeligefaglitteratur advarer klart mod at ordinere beroligende mid-ler til ældre på grund af de talrige og farlige bivirkninger.Undersøgelser viser, at elektrochok forkorter levetiden forældre. Der føres ikke detaljerede opgørelser over sådannedødsfald, da disse normalt anføres som hjerteanfald ellerandre årsager.

Overgrebene er en følgevirkning af, at psykiatrien er bleveten autoritet inden for ældreplejen. Med dette som udgangspunkthar psykiatrien formidlet den tragiske, men lukrative skrøne, atdet at blive gammel er en psykisk forstyrrelse, som kræveromfattende og kostbar psykiatrisk behandling.

Resultatet er, at i stedet for at være værdsatte og respek-

terede, lider vore ældre medborgere alt for ofte under denhjerteløse ydmygelse, det er, at få deres tankeevne blokeret af den psykiatriske behandling, eller deres liv bliver simpelthen bragt til en tragisk og alt for tidlig afslutning.

Denne rapport offentliggøres for at afsløre, at sådannetragedier er almindelige inden for ældreplejen verden over,selvom der ikke tales om dem. Et sådant svigt af de ældre ogderes kære må ikke tolereres i et moderne samfund.

Med venlig hilsen

Jan Eastgatepræsident for MedborgernesMenneskerettighedskommissionsinternationale afdeling


3



Hver femte ældre amerikanerkæmper med misbrug af ordinerede psykoaktive stoffer.

I Australien nåede en under-søgelse frem til, at de ældrefik psykoaktive stoffer påplejehjem, fordi de var”støjende”, ”ønskede atforlade plejehjemmet” eller”vandrede frem og tilbage”.

Den lægelige faglitteraturadvarer klart mod at ordinere

beroligende midler til ældrepå grund af de talrige ogfarlige bivirkninger.

I Canada blev der udskrevet428.000 recepter på et bestemtberoligende, men stærkt

vanedannende middel iperioden 1995 til marts 1996.Mere end 35 pct. af recepterne

var til patienter på over 65 år.

VIGTIGEKENDSGERNINGER

12

34



KAPITEL ETVore ældremedborgere svigtes

KAPITEL ETVore ældre medborgere svigtes

5

Hvad er ideen i at ordinere en ældre med- borger et beroligende middel, som harflere dødsfald på samvittigheden, og ersværere at holde op med at tage, endheroin? Et middel, som øger risikoen

for et biluheld med 45 pct. indenfor en uge efter ind-tagelsen.5 Hvorfor give dem et antidepressivt middel,som kan forøge risikoen for, at de falder, med 80 pct.,eller som kan gøre dem ophidsede eller aggresive ogligefrem kan gøre dem selvmordstruede?6

Sund fornuft og anstændighed tilsiger, at det sid-ste en skrøbelig, æng-stelig og sårbar ældre har brug for, er den forøgedefysiske og psykiske stress-faktor, der er forbundetmed indtagelsen af kraf-tig, afhængighedsskaben-de nervemedicin.

Dr. Richard Lefroy,

som tidligere arbejdedepå Sir Charles GardinerHospitalet i Vestaustra-lien, advarede ligefremsine kollegaer med ordene, ”(medikamenter) kan ændreældre menneskers evne til at orientere sig og gøre ind-greb i deres fornuft. Det er en af grundene til, at folkønsker at anbringe dem på en institution.” Dr. Lefroyudtalte yderligere, at visse lægemidler påvirker hjernenog bringer patienten ud af ligevægt, hvorefter patiententypisk ordineres et beroligende middel. En irrationel,stridbar eller sløv fremtoning bliver ofte resultatet.

Som dr. Jerome Avorn, der er lektor ved det socialelægefakultet ved Harvard University, udtalte: ”Jo, medika-menter kan ... berolige dem. Det kan en knippel også.”7

Den 95-årige Mary Whelan, som tidligere var lykke-lig på sit plejehjem, blev diagnosticeret med ”demens”og spærret inde på et psykiatrisk hospital i Florida, tiltrods for hendes datters indvendinger. ”Hun var så fyldtmed stoffer, at hun ikke kunne løfte sit hoved for at spiseaftensmad. Hun ønskede blot at sove. Det knuste mithjerte”, fortalte datteren til den lokale avis.

I 2002 advarede dr. Eleonore Prochazka, en tysk far-maceut og ekspert i toksikologi, mod farerne ved atanvende psykiatriske stoffer, som kan føre til ødelæg-gelse af personligheden og endog dødsfald.

Thomas J. Moore, senior-medlem af lærerstaben vedGeorge Washington Universi-tetets lægefakultet, hvor hanunderviser i sundhedspoli-tik, oplyser, at mere end100.000 mennesker dør hvertår i Amerika på grund af receptpligtige medikamen-

ters skadelige virkninger.Moore gør opmærksom på,at ”I et så dårligt styret sy-stem hvor den medfølgende

fare er så stor, må forbrugerne være meget mereopmærksomme på de risici og de fordele, der er ved demedikamenter, de bruger. Er de i stand til at registrere bivirkningerne fra de medikamenter, de tager, særligtde mere snigende som træthed og lettere depression?Ved de, om det er et af de medikamenter, hvor en lilleoverdosis er farlig?”

Det er imidlertid næppe spørgsmål og et ansvar,som bør pålægges den ældre. Det burde være ennaturlig del af ældreplejen at beskytte dem modsådanne risici.

Det sidste en skrøbelig, ængsteligog sårbar ældre har brug for, erden forøgede fysiske og psykiskestressfaktor, der er forbundet med

indtagelsen af kraftig, afhængigheds-skabende nervemedicin.




6

Enhver, der har prøvet at læse det ”klinisk farmakologiske” afsnit på den indlægsseddel, derfølger med, når man køber medicin, og er nået

frem til opgørelsen over bivirkninger, ved, at begrebet”informeret samtykke” er temmeligt misvisende. For denældre er der tale om en intetsigende paradeforestilling.For at gøre det lettere følger der her en ikke udtøm-mende opgørelse over bivirkninger ved psykiatriske stof-fer, der almindeligvis anvendes til de ældre:

Beroligende midler Beroligende midler eller benzodiazepiner kan forår-

sage sløvhed, uklarhed, forvirring, nervøsitet, seksuelleproblemer, hallucinationer, natlige mareridt, alvorlig de-pression samt voldsom rastløshed, søvnløshed, kvalme ogmuskelrystelser. Epileptiske anfald og dødsfald har væretresultatet af pludseligt ophør med brugen af beroligendemidler. Det er derfor vigtigt aldrig at ophøre med at tage

disse medikamenter, medmindre det sker under kvceret lægeligt tilsyn, også selvom medikamenterneer blevet taget i få uger.

Neuroleptika Antipsykotiske midler, der også kendes som ”ne

leptika”, forårsager ofte tankeforstyrrelser, dårlig kotration, natlige mareridt, følelsesmæssig afstumpethdepression, fortvivlelse og seksuelle funktionsforelser. De kan forårsage tardive dyskinesier – at persfår pludselige, smertefulde muskelkramper og -spa vrider eller krymper sig, med ansigtstrækninge-forvrængninger. Disse fysiske reaktioner opstår ibenene, ansigtet, munden eller tungen, og kan føre tiforvanskning af ansigtet. De bevirker også akatisi, en alvorlig rastløshed, som undersøgelser har påkan forårsage uro og psykoser. En mulig død virkning er ”malignt neuroleptikasyndrom”, som om

NERVEMEDICINLiv ødelægges




7

muskelstivhed, ændret psykisk tilstand, uregelmæssigpuls og blodtryk samt hjerteproblemer. Derudover kanen stille død som følge af en blodprop i hjertet ”være enaf de alvorligste trusler ved lang tids brug af medika-menter”, oplyser dr.med. William H. Philpott og DwightK. Kalita, der har en ph.d. grad i hjerneallergier.8

Antidepressive midler Tricykliske antidepressiver kan forårsage søvnighed,

sløvhed, døsighed, vanskeligheder med at tænke, forvir-ring, dårlig koncentration, hukommelsesproblemer,natlige mareridt, panikfølelser og alvorlig rastløshed, udover vrangforestillinger, maniske reaktioner, delirium,krampeanfald, feber, nedsat antal hvide blodlegemer(med risiko for infektioner), leverskader, hjerteanfald ogslagtilfælde, vold og selvmordstruende ideer.

Selektive serotoningenoptagningshæmmereSelektive serotoningenoptagningshæmmende (SSRI)

antidepressiver kan forårsage hovedpine, kvalme, angstog ophidselse, søvnløshed og bizarre drømme, tab af appetit, impotens og forvirring. Det anslås, at mellem10 og 25 pct. af SSRI-brugerne oplever akatisi, ofte i

forbindelse med selvmordstanker, fjendtlighed og volde-lig adfærd. Abstinenssymptomer bliver vurderet at berøreop mod 50 pct. af patienterne, afhængig af det enkelteSSRI præparat. I 1998 oplyste japanske forskere i detansete engelske lægetidsskrift Lancet, yderligere, at enbetydelig koncentration af disse antidepressiver kanopsamles i lungerne og frigives i giftige mængder, når etandet antidepressiv ordineres.

Nyere antipsykotiske midler Én ud af hver 145. patient, som var med i de kliniske

forsøg af fire af de nyere såkaldte atypiske antipsykotiskemidler, døde, selvom disse dødsfald aldrig blev omtalt iden videnskabelige litteratur.9 36 af de patienter, sommedvirkede i de kliniske forsøg, begik selvmord.10 84af patienterne oplevede en ”alvorlig skadelig hændelse”af en type, som den amerikanske Levnedsmiddel- oglægemiddelstyrelse (FDA) betegnede som en livstruendehændelse, eller en, som nødvendiggjorde hospitals-indlæggelse. 9 pct. af patienterne blev nødt til at udgåfra de kliniske forsøg på grund af alvorlige bivirkninger.Den procentvise del af dem, der blev nødt til at udgåaf forsøgene, lå i samme størrelsesorden som det varfor et af de ældre antipsykotiske midler, hvilket står imodsætning til, hvad der oprindelig blev udråbt vidt ogbredt, nemligt at det nye var bedre.11



Ved elektrochokbehandlingsendes en strømspænding påmellem 180 og 460 voltgennem hjernen, hvilketbevirker et krampeanfald,svarende til et alvorligtepileptisk anfald, samtuoprettelige hjerneskader.

De 65-årige, og dem der erældre, udgør næsten halvdelenaf dem, som får elektrochok idag. Elektrochok kan forkortelivet for ældre mennesker.

Kvinder udgør to tredjedele

af dem, der bliver chokket. Ældre kvinder er hoved-målgruppen.

Ud af de 300 mennesker, derskønsmæssigt dør af elektro-chok hvert år i USA, er omkring250 ældre patienter.

I USA udsættes 65-årige for360 pct. flere chokbehandlingerend de 64-årige, fordi denamerikanske sygesikring forældre først dækker udgiften tilelektrochok fra 65 års alderen.


1

2345



Medicinering af de ældre med psykofar-maka er ikke det eneste resultat af denpsykiatriske indflydelse på pasningenaf vore ældre medborgere. Ukritiskanvendelse af grove fastspændings-

metoder og elektrochokbehandling (ECT) på de ældreforårsager også unødvendige lidelser.

Jennifer Martins 70-årige mor fik hovedpine ogkvalme. Hun holdt derefter op med at spise og kunne ikketale. En psykiater påstod, at den ældre kvinde var i chokefter nylige dødsfald i hen-des familie, og at hun havde brug for elektrochokbehand-ling for at komme ud af denne tilstand. Mindreend24 timer efter behandlingenvar Jennifers mor død. Enobduktion afslørede, at hen-des problem ikke var endepression, men at der havde

været noget galt med hen-des hjernestamme. ”Elektro-chokbehandlingen slog hendeihjel”, sagde Jennifer i 1997.

Selvom ECT sjældent bliver omtalt som en chokbe-handling af psykiatere, anvendes der en strømspændingpå mellem 180 og 460 volt, som sendes gennem hjernen.Det forårsager et krampeanfald, svarende til et alvorligtepileptisk anfald, samt uoprettelige hjerneskader.

Selvom psykiatere åbent indrømmer, at de ikke vedhvordan elektrochok virker, tøver de ikke med at anvendechok, heller ikke på ældre.

Dr. Nathaniel Lehrman, som, før han blev pen-sioneret, var direktør for Kingsboro psykiatriske statshos-pital i New York, advarer om, at ældre mennesker er de,

som dårligst kan klare elektrochokbehandlingens kram-perystelser. ”Der er tale om en grov landsdækkende fejlbehandling”, mener han.12 Mennesker på 65 år og ældreudgør ikke desto mindre næsten 50 pct. af dem, som fårelektrochok i dag.

I 1991 aflagde psykologen Robert F. Morgan vidnesbyrd ved en høring om elektrochok, under hvilken hanudtalte, at ældre menneskers ”depressioner” ofte bliverudløst eller forværret af deres frygt for at miste dereshukommelse eller sundhed. Det er kendt, at elektrochok-

behandling kan forværrenetop disse to områder.13

En spørgeskemaunder-søgelse, som henvendte sigtil psykiatere, psykoterapeu-ter og praktiserende lægerfra den engelske lægeforen-ing, bekræftede, at hukom-melsestab var en af følgerneved elektrochok. Ud af de

1.344 psykiatere, som deltog,henviste 21 pct. til langtids- bivirkninger og risici forhjerneskader, hukommelses-

tab og intellektuel svækkelse.”14 De praktiserende lægeroplyste, at 34 pct. af patienterne, som de havde set noglemåneder efter de havde modtaget elektrochokbehandling”havde det dårligt eller værre”. Halvtreds psykoterapeutervar mere åbne om virkningerne af elektrochok. Nogle af deres bemærkninger var ”Det kan forårsage ændring af person-ligheden og svækket hukommelse, hvilket vanskeliggør terapi”samt, at ”... elektrochok er, uanset hvordan det pakkes ind ikliniske termer, ikke til at skelne fra et overfald ...”15

En engelsk græsrodsgruppe ”ECT Anonymous”, der erkritisk overfor elektrochok, sammenfattede lægeforeningens

KAPITEL TOBrutale behandlinger

”Der er tale om engrov landsdækkende

fejlbehandling.”– Dr. Nathaniel Lehrman, pensioneret

klinisk direktør for Kingsboro psykiatriskestatshospital i New York


9



rapport som ”en rystende fortegnelse over himmelråbendinkompetence”. Roy Barker, der er talsmand for gruppeomtaler elektrochok, som ”Et møde med skæbnen, et komen skæbnesvangert øjeblik, få sekunder som genneforkludret håndtering kan ødelægge kvaliteten i helens liv”.16

Da psykiateren Harold A. Sackheim, der er en stærfortaler for elektrochok, omtalte hyppigheden, hvormepatienter klager over hukommelsestab, slog han fast, ”Som gruppe har vi haft lettere ved at vedkende omuligheden for dødsfald som følge af ECT end mulighedfor alvorligt hukommelsestab på trods af det faktum, askadelige virkninger på bevidstheden klart udgør den mesalmindelige bivirkning ved ECT”.17

Psykiateren dr. Colin Ross fra Texas i USA ei 2004, at ”Ingen forstår præcis, hvorledes elekgør noget som helst. Men det er kendt som et vi beligt faktum, at det forårsager en drastisk forridit EEG (måling af elektrisk aktivitet i hjerDyreforsøg afslører også, at elektrochok foråmikroskopiske blødninger og hjernesvind. ”Så virkelig ingen grund til at bestride, at elektrocho

sager skader på hjernenDet er kun et spørgsmåom, hvor fin eller hvor greller stor den er, og hvolang tid den varer”.18

Dr. Ross siger, at detfremgår af eksisterende fag-

litteratur om elektrochok, at”der er en masse hjerneskadersom hukommelsestab, antal-let der dør stiger faktisk, selv-mordsraten falder ikke.”19

En undersøgelse fra 1993 viste, at elektrochoforkorter livet for ældre mennesker – at ”patienter ov80 år, som modtager elektrochok for egentlige depressionhar en forhøjet dødsrisiko i de følgende 2 år efte behandlingen”.20 En canadisk undersøgelse fra 1997fandt, at hvis patienter, som modtog elektrochok, var 8år eller ældre, døde 27 pct. indenfor et år efter ”behanlingen”.21

I USA udsættes 65-årige for 360 pct. flere chokbehalinger end 64-årige. Det er ikke tilfældigt, da dækningen

Faglitteraturen fremviser ”masser af hjerneskader (ved elektrochok behandling)

som hukommelsestab, antallet der dørstiger faktisk, selvmordsraten

falder ikke.”– Psykiater dr. Colin Ross fra Texas i USA, 2004



den amerikanske sygesik-ring for ældre først træder ikraft ved 65 års alderen.22

Som et resultat høster detpsykiatriske system anslåede bevillinger på 5 mia. dollarsom året, udelukkende i forbindelse med elektrochok behandling. Dertil kommer,at psykiatere har et område,man næsten kan betegne som”fejlbehandlingsfrit”, fordienhver ældres klager overelektrochok nemt kan til-skrives patientens senilitet.23

Ud af de 300 men-nesker, der skønsmæssigtdør af elektrochok hvert år iUSA, er omkring 250 ældrepatienter. Alligevel oplyseravisen USA Today, at lægersjældent angiver chokbe-handling på dødsattester,selv hvor forbindelsen fore-kommer helt åbenlys, og hvor reglerne for udfyldelse af dødsattester klart foreskriver det.24

Fastholdelse og tvangsfikseringforårsager dødsfald

Det er indlysende, at behandlingen ikke børdræbe patienten, alligevel er det det, der sker så godtsom hver dag rundt om i verden på grund af grovefastholdelser og tvangsfiksering. I årtier har skræk-historier om indlagte patienter, som dør, mens de erfastspændte til senge eller stole, været omtalt i medierneog andetsteds. I andre tilfælde er de ældre blevet pacifi-ceret ved at disse presses mod gulvet af det psykiatriskehospitalspersonale. Familiemedlemmer bliver ofte stuk-ket en skrøne om omstændighederne hvorunder dereskære døde.

I et vidneudsagn til retten i Californien om brugenaf tvang sagde den psykiatriske sygeplejerske RonMorrison i 2002, at patienter kan blive så udmattedeaf at kæmpe mod en fastholdelse eller tvangfiksering,

at de risikerer hjerte- elleråndedrætsstop.25

En skandale rystede Japan mellem 1994 og1998 efter afsløringen af, atprivate psykiatriske hospi-taler med magt indespær-rede og ulovligt fast-spændte ældre patienter.

Én mandlig patient udviklede en potentiel dødeligtilstand efter at have været fastspændt i fem dage.Da han ikke var i stand til at trække vejret, stilledepersonalet diagnosen lungebetændelse. Imidlertid fandtlægerne på et almindeligt hospital, hvortil han blev

overført, at han led af størknede blodansamlingerefter fastspændingen.26

Brugen af fastspænding sker ikke for at hjælpepatienten. I Danmark får psykiatriske afdelinger ekstra bevillinger til dækning af udgifter, der opstår, når enpatient skal fastspændes. Psykiateren Kenneth Clark fraHarvard oplyser, at patienterne ofte bliver provokeret forat retfærdiggøre en fastspænding. Patienter, som bliverspændt fast i USA, udløser en større forsikringsbetalingpå mindst 1.000 dollars om dagen.27 Jo mere voldelig enpatient bliver – eller gøres – jo flere penge får psykiateren.

Dette er grunden til, at tusinder af patienter hvertår udsættes for ”fire-punkts fikseringer”, ofte efter atvære blevet givet voldsfremkaldende medikamenter udenderes samtykke.


11

I årtier har skrækhistorier om

indlagte patienter, som dør,mens de er fastspændte tilsenge eller stole, været omtalt

i medierne og andetsteds.



Ved hjælp af denDiagnostiske og Statistiskehåndbog for psykiskeforstyrrelser (DSM) og afsnit-tet om psykiske lidelser i denInternationale Sygdomsklassi-fikations håndbog (ICD-10)har psykiatrien svigagtigtomdefineret alderdom til en”sindslidelse”.

I 1999 blev der betalt1,25 mia. kr. for psykiatriske

ydelser på amerikanskeplejehjem.

Demens og Alzheimerssygdom er meget lukrativeområder for psykiatrien,selvom de er fysiskesygdomme og egentligsorterer under neurologerne.

Lægelige eksperter i Alzheimers siger, at 99 pct.af disse tilfælde ikke hørerhjemme i det psykiatriskebehandlingssystem. 28


2

43

1



KAPITEL TREMisdiagnosticering tømmer kassen

13

For psykiatere er alderdom en ”psykisk for-styrrelse”, en profitskabende sygdom, som deikke kan helbrede, men mod hvilken de gerneudskriver utallige recepter på psykoaktivestoffer eller elektrochok. I 1999 blev der betalt

1,25 mia. kr. for psykiatriske ydelser på amerikanskeplejehjem. Derudover blev der betalt 6,5 mia. kr. for behandling af ældre på psykiatriske hospitaler.

I USA har forbundslove gjort det nemt for psy-kiatrien, idet alle plejehjemsbeboere skal gennemgå en”psykiatrisk vurdering”.Dette udelukker,at de bliv-er undersøgtfor fysiskesygdomme ellermangelpå næringsstoffer, ligesomalle mulige andre årsagertil lidelser udelukkes.

Den 28. juni 2001 fandten sygeplejerske ved detpsykiatriske hospital Rock

Creek Center i Illinois, aten 53-årig patient ikke rea-gerede længere. Han var12 timer forinden blevetmedicineret. Manden dødefå timer senere. En beordret obduktion fandt, at mandendøde af dissemineret sklerose (eng. multiple sclerosis).På hans indlæggelsesseddel var det tydeligt blevetanført, at han led af ”MS”. Det psykiatriske personaleignorerede imidlertid sygdommen. Repræsentanterfor hospitalet oplyste, at de troede at ”MS” stod for”mental status”.29

I sin bog, ’Prescription for Nutritional Healing’skriver den kendte læge- og sundhedsjournalist ogstudievært dr. James Balch, at ”senilitet optræder i

høj alder, men er faktisk ikke særlig hyppig hos deældre. Mange af de, som diagnosticeres som senile,lider i virkeligheden af medicinpåvirkning, depression,døvhed, hjernesvulster, problemer med skjoldbrusk-kirtlen eller af lever- eller nyreproblemer. Nervefor-styrrelser, slagtilfælde og hjerneforstyrrelser betragtessom symptomer på senilitetssyndromet. Årsagen erofte mangel på næringsstoffer”.30

Psykiateren dr. SydneyWalker III, gav i sin bog’En dosis fornuft’ dette eksempel på, hvor nemt det erat fejldiagnosticere denældre: ”... en 71-årigmand, som altid havdeværet ved godt helbred, begyndte pludselig atudvise en dramatisk ned-sat psykisk funktionsdue-lighed. Hans hukommelse blev meget dårlig, hanudviklede en sjokkende

gangart, og han blevapatisk og ude af stand tilat udføre simple opgaver,som at afstemme sincheckkonto. Mandens

læge gav ham ’diagnosen’ uhelbredelig demens.” Efteryderligere forringelser fik hans hustru indlagt ham pået hospital, hvor en urolog diagnosticerede prostataproblemer. ”Prostata operationen – som tilsyneladendeingen sammenhæng havde med mandens senilitet – bevirkede en bemærkelsesværdig ændring i hansadfærd. Hans forvirring og modløshed forsvandt,hans hukommelse blev lige så god som tidligere,og hans øvrige symptomer på senilitet forsvandtfuldstændigt.”

KAPITEL TREMisdiagnosticeringtømmer kassen

”Psykiatriens svar på de almindeligealderdomsproblemer er at diagnosticeredisse som ’depression’. Det sker ogsåi tilfælde, hvor den ældre klager ellerprotesterer over denne ydmygendediagnose. I sådanne tilfælde bliver

deres protest diagnosticeret som enpsykisk sygdom, ofte som ’demens’.”– Dr.med. Roberto Cestari, Italien, 2004




14

I de fleste tilfælde lider ældre blot af fysiske problemer, som skyldes deres alder. Som dr. med.Roberto Cestari fra Italien oplyser, er ”psykiatrienssvar på de almindelige alderdomsproblemer, at diag-nosticere disse som ’depression’. Det sker ved tab af åndsevner eller endog sygdom, og selv i tilfælde hvorden ældre klager eller protesterer over denne ydmy-gende diagnose. I sådanne tilfælde bliver deresprotest diagnosticeret som en psykisk sygdom, oftesom ’demens’”.

Hvis en ældre ikke kan huske, hvor hans sko er,eller om elregningen er betalt, hævder psykiatrien, athan udviser symptomer på demens, hvilket ertilstrækkelig begrundelse for at blive anbragt på et

plejehjem eller et psykiatrisk hospital.Grunden til at dette kan ske, er de svigagtige”diagnostiske” kriterier, specielt afsnittet om psykiskforstyrrelse i den Internationale Sygdomsklassifi-kations Håndbog. Ved hjælp af disse påfund harpsykiatrien henvist enhver psykisk svækkelse hosden ældre til at være en ”psykisk sygdom”. De psyki-atriske etiketter kan bruges og er blevet brugt til attvangsindlægge ældre på en psykiatrisk afdeling. Deanvendes desuden til at overtage kontrollen med deældres økonomi, herunder at underkende deresønsker med hensyn til aktiviteter, ejendom eller pleje- behov, samt til at bedrage deres sygeforsikring.

Listen over fysiske sygdomme, som psykiatrienhæfter på ”demens” omfatter:

❚Demens ved hovedlæsion❚Demens ved Parkinsons sygdom❚Demens ved Huntingtons sygdom❚Demens ved AIDS.31

Og skulle det ske, at ingen af disse passeder universalbetegnelsen ”Demens ved ... (den generelle sygdomstilstand, hvis den ikknævnt ovenfor)”.

I sit vidnesbyrd for det amerikanske sefinanskomité oplyste Michael F. Mangano,fungerende direktør ved det amerikanske shedsministerium i 2001, at forsikringsselskaben 95-årig Alzheimers patient var blevet afk

21.000 kr. for 40 hypnoterapeutiske behandIkke overraskende påviste lægens journalpatienten hverken var opmærksom eller sam jdsvillig. Patientens behandling blev af sundministeriet underkendt som ”lægeligt unødveog ”upassende”.

Demens og Alzheimers sygdom er meget ltive områder for psykiatrien, selvom de er fysygdomme og egentlig sorterer under neurologLægelige eksperter i Alzheimers siger, at 99 disse tilfælde ikke hører hjemme i det psykia behandlingssystem.32

På samme måde hører psykiaterne ikke hjei ældreforsorgen.

Uden brug af medicineller trang reddede

den italienske læge dr.iorgio Antonucci livetr hundrede af patienter,r var blevet anset for atvære uhelbredelige ogdømt til at tilbringederes gamle dage på

stitutioner. Han lærtesine patienter dagligerdigheder, organiseredekoncerter og ture ud i

ndet som en del af deresapi. Efterfølgende blev

mange udskrevet, ogvar i stand til at leve etmindeligt og vellykket

liv i samfundet.



D en 74-årige Williams mareridt begyndte,da hans hjemmesygeplejerske stillede dettilsyneladende harmløse spørgsmål: ”Føler du

dig deprimeret?”I betragtning af, at William netop var blevet

udskrevet fra et hospitalefter en blodprop i hjertetog sendt hjem med ordrerom at bruge en iltflaske ihjemmet, fandt han detrimeligt at indrømme, at ja, han var lidt forstemt.

Få dage efter ville hanønske, at han aldrig havdesagt noget. Hjemmesyge-plejersken begyndte atbombardere ham medmærkelige spørgsmål som:”Har du nogensinde tænktpå selvmord?” og ”Hvis duskulle begå selvmord,hvordan ville du gribe detan?” Han sagde megettydeligt til hende, at hanhelt sikkert ikke overvejedeselvmord. Af en eller an-den grund troede hun ikkepå ham.

I stedet foretog hun ettelefonopkald og blot 10minutter senere ankom enplejer fra den lokale psykiatriske afdeling til Williamshjem. William afslog plejerens invitation om at tage medham hen til den psykiatriske afdeling, idet han insi-sterede på, at han ikke havde noget ønske om at tagesit eget liv. Plejeren foretog derefter et telefonopkald.

Politiet ankom. Efter at være blevet frigjort fra siniltflaske, blev William visiteret for våben, hvorefterhan uden yderligere forklaringer blev smidt ind i enpolitibil og kørt til det hospital, han netop var blevetudskrevet fra.

Da han ankom, forklarede William den vagt-havende læge, at der var opstået en misforståelse, og

at han intet ønske havde om at begå selvmord. Hanblev underkendt og ført til den psykiatriske afdeling,hvor han, uden undersøgelse, blev indlagt somselvmordstruet. Han blev tilbageholdt mod sin vilje i72 timer. Under denne indlæggelse blev han overfaldet

af en patient, som skub-bede ham ud af sengen.En psykiater bestemte, atdet beviste, at William var”farlig”.

Prognosen? William var nødt til at forbliveunder psykiatrisk ”omsorg”i yderligere 48 timer.

Heldigvis, skulle det vise sig, for William fik hanet hjerteanfald og blev flyt-tet tilbage til den soma-tiske afdeling af hospitalet.Der blev det afklaret, athan havde haft hjerte-krampe. Men eftersom det”kun” havde været enhjertekrampe, overvejedelægerne igen at overflytteham til den psykiatriskeafdeling.

Det lykkedes en meget

ængstelig William at over-tale sine læger til at be-holde ham, i det mindste

til retsmødet, som den næste dag skulle tage stilling tilhans kompetence.

Dommeren var til alt held for William, på trods af psykiaternes erklæringer, enig med ham og en andenlæge i, at han ikke havde brug for at være indespærret,og at han ikke var ”skør”.

I kølvandet på Williams uopfordrede og ufrivilligefrihedsberøvelse blev hans sygesikring afkrævet 25.000kr. for fire dages hospitalsophold (på trods af, at hankun havde været tilbageholdt i to døgn), og han selv blev afkrævet 5.000 kr. for behandlingen af en ”psykisk forstyrrelse”, han aldrig havde lidt af.


15

EN SAG OM ET OVERGREBFanget i et mareridt



Det blev i en undersøgelse fundet at83 pct. af de, som var blevet henvist tilpsykiatrisk behandling af en klinik ellersocialarbejder, led af udiagnosticeredefysiske sygdomme. I en anden blev det

fundet at 42 pct. af dem, der var diag-nosticeret med ”psykoser”, led af ensomatisk sygdom.33

Der er mange årsager til psykiske kvaler.Forskerne Richard Hall og MichelPopkin har opstillet en liste over21 sygdomstilstande, som kan forårsageangst; 12, som kan forårsage depression;og 56, som kan fremkalde psykiskeforstyrrelser i almindelighed.

De mest almindelige fysisk fremkaldtesymptomer er apati, angst, synshallucina-tioner, humør- og personlighedsæn-dringer, demens, depression, vrang-forestillinger, søvnforstyrrelser (hyppigeeller tidlig morgen opvågninger), dårligkoncentration, takykardi (abnormt hurtighjerterytme), rystelser og forvirring.

Dr. Stanley Jacobson, ph.d. siger, at”Alderdom er i sig selv en grund til atblive trist, hvis du dvæler ved det, ogdet er i alle tilfælde et spørgsmål omliv og død, som man kæmper med”.


43

12



Ifølge den internationalt navnkundige forfatter ogpsykiatriprofessor emeritus, Thomas Szasz gælderdet, at ”De fleste ældre mennesker kan klare sig selv, både økonomisk og fysisk, i det mindste for en tid ...Imidlertid nedslides disse aktiver efterhånden med

alderens ubønhørlige fremtrængen. Med mindre den ældrehele tiden udsættes for stimulering og støtte gennemmenneskelig kontakt på arbejde eller i familien, bliver handoven og ensom og ender ofte på et plejehjem, hvorhan medicineres til sanseløs passivitet. Hvis han forbliverårvågen, kan han blive deprimeret og få den idé, at ”Der eringen, der har brug for migmere. Jeg er ikke til nogennytte. Jeg kan ikke engangpasse mig selv. Jeg erværdiløs. Det ville være bedre, hvis jeg var død”.34

Dr. Stanley Jacobson,ph.d. skrev, at ”depression”hos ældre for tiden er et

varmt emne indenfor psykia-triens verden. ”Hvis de ældre ikke er triste, men gør formeget ud af mindre lidelser, eller forestiller sig at lide af sygdomme, hvor man ikke kan finde nogen, siger ekspert-erne, at de er deprimerede og har brug for professionelhjælp. Og hvis de ældre ikke er triste eller er hypokondere,men har problemer med appetiten, søvn eller energien,siger eksperterne, at de er klinisk depressive og har brug forprofessionel hjælp.35

Stanley Jacobson siger, at ”eksperterne” tager fejl.”Alderdom er i sig selv en grund til at blive trist, hvis dudvæler ved det, og det er i alle tilfælde et spørgsmål om livog død, som man kæmper med”.

”Når alle læger er opmærksomme på gamle men-neskers reaktioner på medikamenter, vil specialisterne

blive arbejdsløse”, siger den australske dr. Richard Lefroy.Han tilføjer, at almindelige hospitaler burde blive detprimære centrum for behandlingen af de ældre, ligesom deer for alle andre. Ikke plejehjem, som ofte er profitdrevne,og som ikke lever op til acceptable standarder, specielt ikkehvor de bygger på en psykiatrisk tankegang.

Enhver psykiatrisk behandling udgør intet mindre endet uretsmæssigt overfald på sindstilstanden hos vore ældre.De fortjener og har brug for beskyttelse mod mishandling.

Nødvendigheden af ordentlig lægelig omsorgLægeundersøgelser har

igen og igen påvist, at det,der hos mange patientersynes at være psykiske problemer, i virkeligheden erforårsaget af en udiagnos-ticeret fysisk sygdom ellertilstand. Dette betyder ikke,at det er en ”kemisk uba-

lance” eller en ”hjernebase-ret sygdom”. Det betyder ikke, at psykiske sygdomme erfysiske. Men det betyder, at almindelige fysiske problemerkan påvirke adfærd og livssyn.

❚Den forhenværende præsident for det Amerikanskeselskab for samfundsmedicin dr.med. Gary Oberg udtaler,at ”Giftstoffer såsom kemikalier i maden og drikkevand,kulilte, dieseludstødning, opløsningsmidler, aerosolspraysog industrikemikalier kan fremkalde symptomer på hjerne-dysfunktion, som kan medføre en forkert diagnosticeringmed Alzheimers eller senildemens.”36

❚Den forhenværende psykiater William H. Philpott,som nu er specialiseret i ernæringsbaserede hjerne-allergier, oplyser, at ”Symptomer, som skyldes mangel påB12, strækker sig fra dårlig koncentration til depression

KAPITEL FIREDe ældrefortjener bedre

”Når alle læger er opmærksommepå gamle menneskers reaktioner på

medikamenter, vil specialisterneblive arbejdsløse.”

– Dr. Richard Lefroy, Australien

KAPITEL FIREDe ældre fortjener bedre

17



KAPITEL FIREDe ældre fortjener bedre

18

med sløvhed, alvorlig uro og hallucinationer. Der er bevis for, at visse næringsstoffer ville kunne standseneurotiske og psykotiske reaktioner, og at resultaterne villevære umiddelbare”.37

❚En psykisk sundhedsgruppe udtaler, at ”Når en per-son forbliver deprimeret på trods af normale forsøg påat klare problemet, bør man overveje, om der findes enfysisk årsag til depressionen”. De angiver en række muligefysiske årsager, bl.a. mangel på næringsstoffer, mangelpå fysisk træning, problemer med skjoldbruskkirtlen,for lavadrenalinproduktion, hor-monproblemer, hyperglykæ-mi, fødevareallergier, tung-metaller, søvnforstyrrelse,infektioner, hjerteproblemer,lungesygdomme, diabetes,kroniske smerter, dissemi-neret sklerose, Parkinsons sygdom, slagtilfælde, leversyg-dom og endog visse psykofarmaka i sig selv.

❚Mange sygdomme udviser flere af de samme symp-

tomer som såkaldt skizofreni. Dr. A. A. Reid opstiller 21 til-stande, der starter med én, der ses stadig hyppigere: ”Denmidlertidige psykose fremkaldt af amfetaminlignende stof-fer”. Dr. Reid forklarer, at en medicinsk fremkaldt psykoseer komplet med forfølgelsesvanvid og hallucinationer, og”den er ofte ikke til at skelne fra en akut eller paranoid ski-zofren sygdom”.38

❚I 1998 anførte det svenske socialnævn flere tilfældeaf disciplinærhandlinger overfor psykiatere, inklusiv ien sag, hvor patienten havde klaget over hovedpine, svim-melhed og vaklende gang. Patienten havde igennemfem år klaget over disse symptomer til det psykiatriskepersonale, indtil en lægeundersøgelse afslørede, at hanhavde en hjernesvulst.39

Som speciallæge i indre sygdomme dr. Thomas Dormsom er medlem af både den engelske og canadiske læforening, skrev, ”Vær venlig at huske, at de fleste menneslider af organiske sygdomme. Klinikere bør først og frmest huske på, at den følelsesmæssige belastning forbunmed en kronisk sygdom eller en smertefuld tilstand kændre patientens temperament. Jeg er i min praksis stødt utallige mennesker med kroniske rygsmerter, som blev dinosticeret som neurotiske. En typisk udtalelse fra sådanpatienter er, ”Jeg troede, jeg virkelig var ved at blive gal”.

kan problemet have væretnoget så enkelt som ”et udiagnosticeret senebåndsproblemi ryggen”.40

Ordentlig medicinskscreening af egentlige lægerder stiller diagnose uden

psykiatrisk påvirkning, er et vigtigt første skridt til at kunskabe en mulighed og hjælp for enhver, der har psykisforstyrrelser. Derfor bør bevillingerne gives til de psy

triske afdelinger og praksiser, der er specialiserede i behdlingen af sindslidende, og som har et fuldstændigt og koplet udstyr til diagnosticering af somatiske sygdomme, sanaturligvis kompetente ikke-psykiatriske læger. At findetilgrundliggende fysiske tilstande, vil kunne eliminere o40 pct. af de psykiatriske indlæggelser.

Det mindste vore ældre medborgere fortjener er, være i stand til at nyde deres otium i forvisning om, at ikke vil blive fjernet fra deres hjem, og låst inde unfængselsagtige forhold, sanseløst medicineret eller få etroder spændt fast på deres hoveder. At gøre dem inaktiog sanseløse ved hjælp af bevidsthedsændrende stofmed forfærdelige og livstruende bivirkninger er et ugiveligt overgreb.

Lægeundersøgelser har igen og igen påvist, at det,der hos mange patienter synes at være psykiske

problemer, i virkeligheden er forårsaget af enudiagnosticeret fysisk sygdom eller tilstand.



edborgernes Menneskerettigheds-kommission (MMK), der påengelsk hedder Citizens Com-mission on Human Rights(CCHR), blev stiftet i 1969 af Scientologi Kirken for at under-

søge og afsløre overtrædelser af menneskerettighederneinden for psykiatrien og for at bringe orden i behandlings-området for psykiske forstyrrelser. I dag er der flere end 130afdelinger i mere end 31 lande. MMK’s rådgivende komité,der udgøres af kommissionsmedlemmer, omfatter læger,advokater, undervisere, kunstnere, forretningsfolk ogrepræsentanter for menneskerettighedsgrupper.

Selvom MMK ikke selv tilbyder lægelig eller juridiskassistance, arbejder vi tæt sammen med og støtter lægerog lægegerningen. Et af hovedområderne for MMK’sarbejde er psykiatriens svindel med brug af subjektive”diagnoser”, der mangler ethvert videnskabeligt oglægeligt grundlag, men som bliver brugt til at opnåoffentlige bevillinger i milliardstørrelsen. Med de falskediagnoser som undskyldning ordinerer psykiaterne ødelæg-gende behandlinger, herunder personlighedsændrendemedicin der skjuler den berørtes tilgrundliggende

vanskeligheder og dermed forhindrer hans eller hendeshelbredelse.

MMK’s arbejde skal ses i forlængelse af Verdens-erklæringen om Menneskerettighederne, i særdeleshed defølgende forskrifter, som dagligt krænkes af psykiatere:

Artikel 3:”Enhver har ret til liv, frihed og personligsikkerhed.”

Artikel 5:”Ingen må underkastes tortur eller grusom,

umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.”Artikel 7:”Alle er lige for loven og har uden forskels-

behandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse.”Som en følge af psykiatriens falske diagnoser,

stigmatiserende etiketter, love, der giver ubesværet adgangtil frihedsberøvelser, brutal og personlighedsændrende”behandling”, bliver mange tusinder skadet og nægtetderes naturlige menneskerettigheder.

MMK har inspireret og støttet mange hundredereformer ved at få foretræde for parlamentsudvalg oghar selv gennemført offentlige høringer om psykiatriskeovergreb, og udført generelle og specielle informations-kampagner, ligesom MMK samarbejder med medierne,politiet og offentligt ansatte over hele verden.

MEDBORGERNESMenneskerettighedskommission

20

Medborgernes Menneskerettighedskommissiointernationale afdeling

M



Esperanza Santillan CastilloLovgiver ved det nationale parlamenti Mexico, 2003

”Det er vigtigt, at MMK bliver kendt vidt og bredt, hovedsageligt fordi det emne de arbejdermed, den psykiske sundhed for mennesker, ermeget vigtigt. Hvis vi havde et godt psykisk

helbred, ville vi have et sundt samfund, og viville have bedre livskvalitet.”

Dr. med. Julian WhitakerDirektør for Whitaker Wellness Institutteti Californien, forfatter af nyhedsbrevet’Sundhed og helbredelse’, 2003

”MMK er den eneste almennyttige organisa-tion, som fokuserer på overgreb begået at psykia-tere og den psykiatriske profession. Grunden til,

at det er så vigtigt, er, at det ikke er gået opfor folk, hvor uvidenskabelig den psykiatriskeprofession er. Det er heller ikke gået op forfolk, hvor farlig denne stempling af folk, dennemedicinering af mennesker er blevet. Så MMK’s bestræbelser og succeser er et kulturelt gode af betydelig vigtighed.”

Kelly O’Meara, journalist,USA, 2003

”Jeg kan ikke forestille mig ikke at have MMKderude. Jeg kender ikke til nogen anden organisa-tion, der med samme indlevelse prøver at skabeopmærksomhed om de psykiatriske overgreb. Deer virkeligt oprørte over, at mennesker skades. Detvar en af de ting, der tiltrak mig ved MMK. De ermeget medfølende mennesker, det er så sjældent.”

MEDBORGERNESMENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION (MMK)undersøger og belyser psykiatriske overtrædelser af menneskerettighederne.

Kommissionen arbejder sammen med ligesindede grupper og personer, som deler etfælles mål om at få renset op inden for det psykiske sundhedsområde. Vi vil fortsætte

med det arbejde, indtil psykiatriske overgreb og tvangsmæssig praksis er ophørt,og menneskerettighederne og værdigheden er givet tilbage til alle mennesker.

Kontakt:Medborgernes Menneskerettighedskommission (MMK)

Faksingevej 9A, 2700 BrønshøjTlf.: 39 62 90 39 • E-mail: [email protected]

ellerCCHR International

6616 Sunset Blvd., Los Angeles, California 90028 USATlf. 001 323 467 4242http://www.cchr.org

http://www.psychcrime.orgE-mail: [email protected]

OPGAVEERKLÆRING



MMK’s kommissionsmedlemmer rådgiverog hjælper MMK ud fra deres faglige videnmed at gennemføre reformer i det psykiskesundhedsvæsen og med at sikre de sinds-lidendes rettigheder.

Præsident Jan EastgateMedborgernes Menneskerettigheds-kommissions internationale afdelingLos Angeles

Præsident for MMK’s USA afdelingBruce WisemanMedborgernes Menneskerettigheds-kommission, USA

Bestyrelsesmedlem ved MMK’s USA afdelingIsadore M. Chait

Stiftende kommissionsmedlemDr. Thomas Szasz,professor emeritus i psykiatrived statsuniversitet påNew York Health Science Center

Kunst og underholdning Jason BegheDavid CampbellRaven Kane CampbellNancy CartwrightKate CeberanoChick CoreaBodhi Elfman Jenna ElfmanIsaac HayesSteven David HorwichMark IshamDonna Isham Jason LeeGeoff LevinGordon Lewis Juliette LewisMarisol Nichols John NovelloDavid Pomeranz

Harriet SchockMichelle StaffordCass WarnerMiles WatkinsKelly Yaegermann

Politik & juraTim Bowles, Esq.Lars EngstrandLev Levinson Jonathan W. Lubell, LL.BLord Duncan McNairKendrick Moxon, Esq.

Videnskab, lægestanden og sundhedDr.med Giorgio AntonucciMark Barber, D.D.S.Shelley Beckmann, ph.d.Mary Ann Block, D.O.Dr.med. Roberto Cestari (Præsident for

MMK Italien)Lloyd McPheeConrad Maulfair, D.O.Coleen MaulfairClinton Ray MillerDr.med. Mary Jo PagelDr.med. Lawrence Retief Dr.med. Megan ShieldsWilliam Tutman, ph.d.Michael WisnerDr.med. Julian WhitakerDr.med. Sergej ZapuskalovUddannelseGleb Dubov, ph.d.Bev EakmanNickolai PavlovskyProf. Anatoli Prokopenko

ReligionRev. Doctor Jim Nicholls

ForretningsverdenLawrence AnthonyRoberto Santos

MEDBORGERNESMenneskerettighedskommission

22

MMK’S INTERNATIONALE AFDELINGKommissionsmedlemmer & rådgivere



1. Hilary Kemsley, ’Family suspects medication in death,’ TheOttawa Citizen, 25. juni 1996.2. Tracey McVeigh, ’Tranquilizers ‘More lethal than heroin’,’ TheObserver, 5. nov. 2000.

3. Justine Ferrari, ’Half of nursing home residents placed ondrugs,’ The Australian, 17. juli 1995.4. Beverly K. Eakman, ’Anything That Ails You, Women onTranqs in a Self-Serve Society,’ Chronicles, aug. 2004.5. Tracey McVeigh, ’Tranquilizers ‘more lethal than heroin’,’ TheObserver, 5. nov. 2000; Matt Clark, Mary Hager, ’Valium Abuse:The Yellow Peril,’ Newsweek, 24. sept. 1979.6. ’Some Psychotropics May Be Inappropriate for the Elderly,’Geriatric Times, Vol. II, Issue 2, mar./apr. 2001; Mort JR,Aparasu RR, ’Antianxiety Drugs and the Elderly; For many,Psychiatric Medications are Inappropriately Prescribed,’Archives of Internal Medicine, Vol. 106, 2000, s. 2825-2831.

7. Mike Masterson and Chuck Cook, ’Mentally sound given psy-choactive drugs,’ series on ’Drugging Our Elderly,’ The ArizonaRepublic, 26. juni 1988.8. William H. Philpott, M.D. og Dwight K. Kalta, ph.d., BrainAllergies, (Keats Publishing, Inc., Connecticut, 1987), s. 5.9. Robert Whitaker, Mad in America: Bad Science, Bad Medicine,and the Enduring Mistreatment of the Mentally Ill, (PerseusPublishing, New York, 2002), s. 269.10. Op. cit., Whitaker, s. 273.11. Sammesteds, s. 276.12. Dennis Cauchon, ’Patients often aren’t informed of full dan-

ger,’ USAToday, 6. december 1995.13. Leonard Roy Frank, ’San Francisco Puts Electroshock onPublic Trial,’ The Rights Tenet, Winter 1991, s. 5.14. ’Electric Shock Treatment in British Hospitals,’ECT Anonymous, UK, april 1996, s. 5.15. Sammesteds.16. Press Release, ’Anew and disturbing analysis of officialreports made in 1992 and 1981 and which are still valid today,’ECT Anonymous, UK, oktober 1995.17. ’Memory and ECT: From Polarization to Reconciliation’Editorial The Journal of ECT, Vol. No. 162, s. 87-96, 2000.

18. Erklæring af dr.med. Colin Ross, 12. april 2004 i retssagenAtze Akkerman og Elizabeth Akkerman mod Joseph Johnson,Santa Barbara Cottage Hospital and Does 1-20.19. Erklæring af dr.med. Colin Ross 10. may 2004 i sagen AtzeAkkerman og Elizabeth Akkerman mod Joseph Johnson, SantaBarbara Cottage Hospital and Does 1-20.20. Dr.med. David Kroesser, dr.med. Barry S. Fogel,’Electroconvulsive Therapy for Major Depression in the OldestOld,’ The American Journal of Geriatric Psychiatry, No. 1,Winter 1993, s. 34.21. Don Weitz, ’Electroshocking Elderly People: AnotherPsychiatric Abuse’ Changes: An International Journal of

Psychology and Psychotherapy, Vol. 15 no. 2, maj 1997.

22. Op. cit., Dennis Cauchon, USA Today.23. Op. cit. Leonard Roy Frank, s. 5.24. Dennis Cauchon, ’Patients often aren’t informed of fuger,’ USAToday, 6. dec.1995.

25. Erklæring af Ron Morrison, for Protection and AdvocInc., Brief of Amicus Curaie in Support of Plaintiffs..., Uof Appeals, Np. 99-56953, 9. marts 2000.26. ’2 Tokyo asylum patients developed embolisms whenrestrained,’ Japan Economic Newswire, 21. oktober 200227. Erklæring af Kenneth Clark som tillæg til Interim ReRestraint Deaths in Psychiatric Institutions, Citizens Comon Human Rights, 1999; Liz Kowalcxyk, ’Insurer pressuas psychiatric stays shortened,’ Boston Globe, 13 dec. 2028. Hanna Albert, et al, ’Against Their Will-InvoluntaryCommitment of Seniors,’ 20/20, ABC, 26. jan. 1996.29. H. Gregory Meyer, ’Patient deaths led to U.S. probe,Chicago Tribune, 4. oktober 2002; H. Gregory Meyer, ’Chospital probed on Medicare,’ Chicago Tribune, 2. oktob30. Dr.med. James F. Balch og Phyllis A. Balch, C.N.C.,Prescription for Nutritional Healing (Avery Publishing GInc., New York, NY, 1990), s. 282.31. Diagnostic and Statistical Manual of Mental DisordeFourth Edition, (American Psychiatric Association, WashD.C., 1994), s. 123, 152.32. Hanna Albert, et al, ’Against Their Will-InvoluntaryCommitment of Seniors,’ 20/20, ABC, 26. jan. 1996.33. Dr.med. David E. Sternberg, ’Testing for Physical Illness inPsychiatric Patients,’ Journal of Clinical Psychiatry 47, no. 1(January 1986, Supplement), s. 5; Richard C. Hall, M.D. et al.,’Physical Illness Presenting as Psychiatric Disease,’ Archives of General Psychiatry 35 (november 1978), s. 1315-20; Ivan Fras,M.D., Edward M. Litin, M.D., and John S. Pearson, Ph.D.,’Comparison of Psychiatric Symptoms in Carcinoma of thePancreas with Those in Some Other Intra-abdominal Neoplasms,American Journal of Psychiatry 123, no. 12 (juni 1967), s. 1553-62

34. Thomas Szasz, Cruel Compassion: Psychiatric ContrSociety’s Unwanted (John Wiley & Sons, Inc., New York1994), s. 147.35. Stanley Jacobson, ’Overselling Depression to the OldThe Atlantic Monthly, april 1995, s. 46.36. ’Alzheimer’s Disease and Senile Dementia,’ HealthConditions, Alternative Medicine: The Definitive Guide,(Future Medicine Publishing, Inc. Washington, 1993), s. 37. Eric Braverman and Carl Pfeiffer, The Healing NutriWithin: Facts, Findings, and New Research in Amino Aci38. Patrick Holford and Hyla Cass, M.D., Natural Highs,(Penguin Putnam Inc., New York, 2002), s. 125-126.39. Tomas Bjorkman, ’Many Wrongs in Psychiatric CareNyheter, 25. jan. 1998.40. Thomas Dorman, ’Toxic Psychiatry,” ThomasDorman’s website, 29. jan., 2002, Internet URL:

http://www.dormanpub.com, accessed: 27. mar. 2002.

REFERENCERReferencer



© 2004 MMK. Alle rettigheder forbeholdes. MEDBORGERNES MENNESKERETTIGHEDSKOMMISSION, CITIZENS COMMISSION ON HUMAN RIGHTS, CCHR, MMK- og CCHR-logoerne er vare- og servicemærker ejet af Citizens Commission on Human Rights International. Trykt i USA. Item #18905-4 Danish

FOTO: 15: Shelley Gazin/Corbis; 21: Peter Tunrley/Corbis; 22: Bettman/Corbis. 22: Bettman/Corbis; 28: Peter Turnley/Corbis;

31: Pierre Merimee/Corbis; 34: Wally McNamee/Corbis; 37: Mark Peterson/Corbis; 45: Hermann/Starke/Corbis.

ADVARSEL: Ingen bør ophøre med at tage nogen som helst form for psykiatrisk medicinuden at rådføre sig med og få assistance fra en kompetent læge, der ikke er psykiater.

DEN VIRKELIGE KRISE-idagenspsykiatr i Rapport med anbefalingervedrørende den manglende videnskabelige faglighed og resultater i det psykiatriske behandlingssystem

OMFATTENDE SVINDEL-Korrupti onidetpsykiatri skesundhedsvæsenRapport med anbefalinger vedrørende et usundt monopol pådet psykiske sundhedsområde

PSYKIATRISKUREDELIGHED-HvordanlægevidenskabenundergravesRapport med anbefalinger vedrørende psykiatriens indflydelsei sundhedsvæsenet

PSEUDOVIDENSKAB-Psyki atriensdi agnoserRapport med anbefalinger vedrørende den manglende videnskabelige faglighed i psykiatriske diagnoser

SKIZOFRENI-Psykiatriens”sygdom”scorerkassenRapport med anbefalinger vedrørende de psykiatriske påstandeom alvorlige psykiske forstyrrelser

DENBRUTALEVIRKELIGHED-Farligpsykiatrisk”behandling”Rapport med anbefalinger vedrørende den destruktive brug af elektrochok og psykokirurgi

SEXMISBRUGI PSYKIATRIEN-Overgrebmod kvinderog børnEnrapportomsexmisbrugaf kvinderogbørninden fordetpsykiatriske ogpsykologiske behandlingssystemog anbefalingertil løsningaf problemet

TVANGSFIKSERINGOGDØD-Psyki atriens”terapeutiske”overfaldRapport med anbefalinger vedrørende den voldsomme ogskadelige brug af fastholdelser og fikseringer på psykiatriskeafdelinger

PSYKIATRI-gørverdenaf hængigafs tof ferRapport med anbefalinger vedrørende den psykiatri, somer skaber af vore dages stofmisbrugskrise

REHABILITERINGSSVINDEL?-Psyki atrienslægemiddelmisbrugRapportmedanbefalinger vedrørende metadon og andre katastrofaltringepsykiatriske ”rehabiliterings”-programmerfor stofmisbrugere

BØRNPUSHESPÅNERVEMEDICIN-Psyki atrienødelæggerlivRapport med anbefalinger vedrørende uvidenskabeligepsykiatriske diagnoser og tvungen medicinering af børn og unge

UNGDOMMENSKADES-PsykiatriennedbryderdeungesRapport med anbefalinger om skadelige psykologiske under-søgelser, vurderinger og programmer i undervisningssektoren

SAMFUNDETØDELÆGGES-Psykiatrienstvungne”omsoRapport med anbefalinger vedrørende den fejlslagne distriktsp-sykiatri og andre psykiatriske tvangsforanstaltningsprogrammer

KUNSTNERE SKADES-Psykiatri ødelægger kreativitetenRapport med anbefalinger om psykiatriens negative indflydelsepå kunstnere og samfundet

OVERGREBPÅTROENPÅGUD-Psykiatr ienmodrel igi onRapport med anbefalinger vedrørende psykiatriens indflydelsepå tro og religion

UNDERMINERINGAFRETSSYSTEMET-Psyki atrien forvansker lovgivningenRapport medanbefalinger vedrørendepsykiatriens og psykologiensindflydelse på retsvæsenog kriminalforsorg

KRÆNKELSENAFDEÆLDRE-Chokerendeprogrammer for den psyki skesundhedRapport med anbefalinger vedrørende psykiatriske overgrebindenfor ældreforsorgen

KAOSOGTERROR-Etproduktafpsyki atrien?Rapport med anbefalinger vedrørende psykiatriske metoder og behandleres rolle i den internationale terrorisme

RACISMESKABES-Psykiatriens rolleRapport med anbefalinger vedrørende uvidenskabelige program-mer og hadkampagner bag racemæssige konflikter og folkedrab

MEDBORGERNESMENNESKERETTIGHEDSKOMMISEninternat ionalvagthundfordetpsykiatriskesundhedsvæsen

I nformation er en vigtig del af ethvert initiativ, der sigter påat stoppe samfundets forfald. MMK tager dette ansvarmeget alvorligt. Ved hjælp af informationsmateriale på

Medborgernes Menneskerettighedskommissions internationaleafdelings (CCHR) hjemmeside, og gennem udgivelser som bøger,hæfter, blade, mv., bliver flere og flere patienter, pårørende, fagfolk,

lovgivere og utallige andre gjort opmærksomme på sandheden ompsykiatrien, og at der kan og bør gøres noget effektivt ved det.

MMK’s hæfter, der udgives på 15 sprog, påviser psykiatriens medvirkentil udbredelse af racisme og destruktive indflydelse på undervisningssektoren,retsvæsenet, narkoafvænningen, og i forhold til kvinder, samfundsmoralen, deældre, religion, kunst og mange andre områder. Følgende rapporter er udgivet:

MMKSKABER OFFENTLIG OPMÆRKSOM

Denne udgivelse blev muliggjort ved en bevilling fra theInternational Association of Scientologists.

Et offentligt servicebudskab fraMedborgernes Menneskerettighedskommission ®



”For psykiatere er alderdom en ’psykisk forstyrrelse’, en profitskabende

sygdom, som de ikke kan helbrede,men mod hvilken de gerne udskriver

utallige recepter på psykoaktive

stoffer eller elektrochok.”

— Jan Eastgate Præsident for

Medborgernes Menneskerettighedskommissions internationale afdeling

Elderly Abuse Danish Opt

Documents

Transcript of Elderly Abuse Danish Opt