DTL Magasinet august 2011

Vognmand SVend erik ThygeSen fik beSøg af foderSTofkonTrollanT, der inTeT kunne konTrollere. ny Serie går på jagT efTer bøVl og bureaukraTi

3.200 kroner i gebyr for ingenting

RundspøRge på ChRistiansboRg: Prisloft over chaufførkurser er valgtema

dtlmagasinetMÅNEDSMAGASIN FOR DANSK TRANSPORT OG LOGISTIK

13. årgang | august 2011 nr. 8

ny eu-faRtskRiveR

spaReR tid

30

18

fartskriverbøvl banket ned

ansvarshavende: adm. dir. erik østergaardredaktør: john larsenredaktionssekretær: margrethe aarupi redaktionen:kommunikationschef morten lindboWebredaktør line SandgreenAnnoncekontakt: dg media astelefon: 7027 1155 e-mail: [email protected]

grafisk tilrettelæggelse: Woer|gregoriustryk: npctryk a/sPapir: holmen ideal glosskontrolleret oplag: 4.266

bladets adresse: grønningen 17, postboks 2250,1019 københavn k.telefon: 7015 9500www.dtl.eu e-mail: [email protected]

forsidefoto: Claus haagensen/ Chili foto

abonnement kr. 445,- ekskl. moms. artikler skal være redaktionen i hænde senest den 25. i måneden.

iSSn 1902-5173.

medlem af dansk fagpresse

sektion 1

NYheDer3 i ny digital fartskriver sparer tid6 i jagt på bøvlet: kontrolgebyr for ingen kontrol8 i Christiansborg-politikere om kursusloft10 i udsigt til højere akseltryk

på sættevogne m.fl.10 i uCplus a/S ny partner om uddannelser12 i kort nyt international14 i overhalingsforbud ventes udvidet16 i kort nyt18 i mercedes præsenterer ny actros20 i dTl fordelspartner22 i højresvingskampagne 24 i meninger om danmarks Statistik25 i ny iveco daily

sektion 2

BaggruND26 i Test: Volvo fm 410 distributionsbil28 i ny Codan-aftale om højere ansvarsdækning

sektion 3

faste tiNg29 i Spørgsmål til arbejdsgiver-hotline30 i lederens bord: ivan nadelmann,

biludan gruppen32 i aktuelle sager34 i Sagt og skrevet

sektion 4

meDlemmerNe36 i handicap gør vognmand til opfinder39 i navne og noter

Hver gang vi som orga-nisation opnår resultater for medlemmerne, skal det helst kunne mærkes helt ind i dagligdagen. Det mener jeg er tilfæl-det med udkommet af

vores anstrengelser med at få tilpasset den digitale tachograf til den virkelige verden. Den digitale tachograf blev obligato-risk i nye lastbiler fra den 1. maj 2006. Efter kort tids brug kunne DTL påvise, at den nye tachograf stjal køretid. I 2007 satte vi derfor en undersøgelse i gang af tidstabet. Undersøgelsen blev udført i samarbejde med tre vognmænd, som havde fire lastbiler i drift, hvor der var monteret både en gammel analog- og en digital tachograf. Resultaterne af disse undersøgelser viste allerede på det tidspunkt, at en last-bil med mange start og stop mister mere end en times værdifuld køretid om dagen. Efterfølgende blev resultaterne brugt af DTL til at synliggøre over for politi-kere og myndigheder både i Danmark og i EU, at der var noget galt. Også DTLs Bruxelles-kontor arbejdede på sagen. De danske resultater var med til, at EU-Kommissionen nedsatte en europæisk arbejdsgruppe, som bl.a. skulle kigge nærmere på dette tidstab. Med introduktionen af de nye tacho-grafer, som tager hensyn til 1-minuts reglen, ser det nu ud til, at tidsrøveriet mindskes betydeligt, hvilket vil højne produktiviteten for mange vognmænd. Set i det lys kan DTL være godt tilfreds med det resultat, der er opnået med den nye tachograf. Det her er et skoleeksempel på, hvad brancheorganisationer kan bruges til. Men vores resultater kommer kun af, at der i medlemskredsen er en vis volumen – forstået på den måde, at når vi taler med beslutningstagerne, så er det vigtigt, at vi som organisation repræsenterer flest mulige af branchens udøvere. De uorganiserede, der kører på frihjul, risikerer derfor i sidste ende, at de intet får ud af organisationernes anstrengelser. Derfor: Tag fat i din kollega og få meldt dem ind i DTL!

Læs mere om gevinsten på de næste sider.

Erik Østergaard, adm. direktør

indhold & LedeR

3

36

interviewedes udtalelser i dTl magasinet behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med dTls holdning.

3AUGUST 2011 magasinetdtl 3magasinetdtl

NYheDerSEKTION 1

faste tiNgSEKTION 2

meDlemmerSEKTION 3

tabt køretid vundet tilbage

Af JOhn LARSEn

Skallede 29 sekunder gør en kæmpe forskel.Det viser sig nu, efter at de første digitale fartskrivere

med nyt software er kommet ud at køre i lastbilerne.Denne afgørende forskel er, at det nye EU-regulativ, der træ-

der i kraft til oktober, dikterer, at det er den længste, sammen-hængende aktivitet inden for samme minut, der bestemmer, hvordan hele minuttet skal registreres. Så hvis en chauffør kører i lastbilen i 29 sekunder og udfører ”andet arbejde” eller holder pause i de resterende 31 sekunder, så registreres køretiden ikke.

At den nye tachograf-version giver langt mere køretid bekræf-tes af disse tre vognmænd:

Der er fremgang over broerne.

De første erfaringer vidner om store køretidsgevinster og mindre stress i dagligdagen. Investeringen er hurtigt tjent hjem

Ny tachograf:

Vognmand Peter Husum, grenå:»Jeg har den nye udgave af tachografen i mit modulvogntog, der kører med skrot. Den sparer mere end én times køretid hver eneste dag i forhold til den gamle udgave, fordi den først registrerer køretid efter 29 sekunder. Så en tur med mange start og stop ved aflæsningen af skrottet forskellige steder nu kun betyder 8-9 mi-nutters køretid. Den gamle registrerede de samme 4-500 meters kørsel som ca. 30 køreminutter.

nu kan du også placere lastbilen ved en rampe, sætte tachografen på ”andet arbejde” eller pause og efter fx 20 minutter flytte lastbilen væk fra rampen, uden at få registreret køretid, som det ellers har været praksis. 29 sekunder er nok til at parkere lastbilen et andet sted.

I den nye fartskriver-version svarer køretiden til de gamle køreskivers køretid.

Jeg købte den nye tachograf efter at have set den på herning-messen. nu vil jeg have nye tachografer i mine tre andre biler, der kører distribution og eksport. Vi når flere ture på en arbejdsdag, så det kan ikke betale sig andet. Anskaffelses-

prisen er under alle omstændigheder tjent hjem på under en måned.

Jeg kan ikke lade være at tænke på de mange, mange millioner kroner, som den første generation tachografer har kostet det danske transporterhverv. Til ingen verdens nytte.«

Vognmand kim tatt Jakobsen, Lemvig:»Det stod hurtigt klart, at der er meget køretid at hente med den nye genera-tion tachografer – mere end en times ekstra køretid om dagen,« melder vognmand Kim Tatt Jakobsen, Lemvig, der var blandt de første vognmænd til at kritisere EUs digitale fartskrivere for at stjæle køretid.

»Jeg fik den første som udskiftning for en defekt tachograf, og jeg anskaf-fede mig straks endnu en, da jeg så hvor meget, der er at hente ved at skifte de gamle ud. Tidsbesparelsen bliver større jo flere start og stop på turen. forskel-len skyldes de 29 sekunder, der går, før køretiden registreres. Det giver mere, end man skulle tro fx ved containerkørsel. På vore længere ture med foderstoffer og salt til fiskeindustrien er besparelsen

mindre men alligevel nok til, at vi nu når en ekstra tur. før manglede vi fx 20 minutters køretid for at nå dagens tur nummer to. Den når vi nu.

Indførelsen af den digitale fartskriver har været en fadæse af dimensioner. En stor tak til bl.a. DTL for at lægge facts på bordet for EUs myndigheder, så vi har fået rettet op på det. Men det er da ærgerligt – og meget dyrt for os – at EU ikke fra starten lyttede til bran-chen og gjorde sit arbejde ordentligt. Og nu skal vi investere i udskiftninger for at slippe ud af fadæsen.«

Vognmand frederik Christensen, ringsted:»Jeg har for Volvo-forhandleren Titan Last-vogne testet den nye digitale fartskriver, og der er meget køretid at hente.«

frederik Christensen overdrager den videre bedømmelse til chauffør Ole Sørensen, der har kørt med en ny Stoneridge-tachograf i ca. to måneder. han har været ansat siden 1994 og transporterer græsfrø på Sjælland og Lolland-falster:

»Den er en kæmpe gevinst for det psykiske arbejdsmiljø. Turene foregår meget mindre stressende nu, fordi du ikke konstant skal holde øje med, om der er køretid nok. Den nye

4 AUGUST 2011magasinetdtl

NYheDerSEKTION 1

faste tiNgSEKTION 2

meDlemmerSEKTION 3

Den nye 1 minuts-regel De nye digitale tachografer fra Stoneridge, der var først på mar-

kedet med SE5000 Exact, og fra VDO med DTCO 1381 Release 1.4 regner den daglige køretid ud på en ny måde. De lever dermed op til EU-kravene til nye tachografer, som senest skal monteres i nye lastbiler fra 1. oktober i år.

Der er ikke krav om at eksisterende tachografer skal udskiftes, men flere vognmænd har alligevel valgt at efter-montere de nye tachografer på grund af den nye 1 minuts regel, som giver mere køretid.

Tid er penge og "hvert minut tæl-ler." Det fremgår af de nye EU-regler, at nye tachografer skal tage hensyn til 1- minuts reglen. Regler, som ikke mindst DTL-ITDs fællesprojekt med at fremskaffe facts om de første tacho-grafers tidstyveri har været med til at få ændret.

Den nye 1 minuts-regel betyder, at det som udgangspunkt er den længste aktivitet i et kalenderminut, der afgør, om der er tale om køretid eller andet arbejde/pause/rådighedstid.

Eksempelvis vil 25 sekunders kørsel og 35 sekunders pause i et minut blive registreret som 1 minuts pause. førhen

Af KARSTEn GADE

blev det samme minut registreret som køretid, hvis blot der havde været kørsel i 5 sekunder.

Det er primært denne forskel, som giver den ekstra køretid i de nye tachografer.

Den ekstra køretid opnås særligt ved kørsel med mange start og stop. Det kan være i situationer omkring containerkørsel, distributionskørsel el-ler lignende. Der er allerede eksempler på, at der kan opnås mere end en times ekstra køretid på en enkelt dag med den nye tachograf.

Der er også andre tilpasninger som mere letlæselige piktogrammer/symboler. Generelt er de blevet lettere og hurtigere at betjene, og så er det blevet nemmere at foretage manuelle indtastninger – eksempelvis kørsel under OUT. Det er også blevet væsent-ligt hurtigere at downloade data, som under visse forudsætninger også kan downloades trådløst.

De eksisterende tachografer kan ikke opdateres. Der kan kun blive tale om en udskiftning. Der kan dog spares lidt, hvis man fx ombytter sin tacho-graf, når der alligevel skal udføres et lovpligtigt toårs eftersyn.

Sådan registreres køretid og anden aktivitetnuværende regler• 1. hvis der i et kalenderminut er kørsel i 5 sekunder – så skal hele minuttet tælle

som ”køretid”.

”kørsel” 5 sek. ”anden aktivitet” 55 sek.

nye regler• 1. Den længste aktivitet i et minut bestemmer aktiviteten

– her vil hele minuttet blive registreret som ”køretid”:


• 2. hvis aktiviteterne i et minut er lige lange, så er sidste aktivitet afgørende – her vil hele minuttet blive registreret som ”anden aktivitet”:


• 3. hvis der i et minut er flere aktiviteter, vil den længste uafbrudte aktivitet være afgørende – her vil hele minuttet blive registreret som ”anden aktivitet”:

”kørsel” 15 sek. ”anden aktivitet” 25 sek. ”kørsel” 20 sek.

tachograf gør nemlig ikke som den gamle, der talte hvert eneste stop med i køretiden. Det betyder, at jeg i containerkørsel med græsfrø har sparet helt op til to timers køretid på én dag!

nu har jeg køretid nok og kan indimellem nå en tur mere. Det er en stor lettelse i dagligdagen, hvor du ikke skal jage hjem sidst på dagen, fordi køretiden er ved at slippe op. Det kan også kun gavne trafiksikkerheden, at stresset er faldet.

Jeg sammenlignede med en kollega, da vi skulle læsse af på en korncentral. Vi rullede ca. 500 meter med mange start og stop, og mens hans gamle tachograf viste 20 minutters køretid, så viste min kun 4 minutter.

Den er også mere brugervenlig. fx oplyses automatisk den samlede køretid på en arbejdsdag. Jeg slip-per også for at skrive køreperioder op. De opgøres automatisk. Tøm-ningen af data går også hurtigere. Eneste lille minus er, at jeg skal pille papirrullen ud, før jeg kan indsætte en usb-nøgle for at tømme data hver tredje uge.

Chauffør Ole Sørensen: »Stressniveauet er faldet, fordi jeg har fået mere køretid.«


RING NU PÅ

33 55 40 92OG HØR DINE NYE DTL MULIGHEDER

ER DU CODAN KUNDE I DAG KAN DU BESTILLE VEJHJÆLP DIREKTE PÅ CODAN.DK/VEJHJAELP

Er du DTL medlem og har en eller fl ere biler på over 3.500 kg betaler du som noget helt nyt kun når du anvender Codan Erhverv Vejhjælp dvs. ingen assistance - ingen udgifter.

HOS CODAN KOMMER DU HURTIGT VIDERE

• Du prioriteres• Særligt direkte telefonnummer• Hurtig assistance

DINE SÆRLIGE DTL OG CODAN PRISER

• Køretøjer over 3.500 kg: 0 kr. i beredskabsgebyr. Kun betaling for forbrug til særlige timepriser for DTL-medlemmer

• Køretøjer under 3.500 kg: 500 kr. i abonnement om året pr. køretøj for ubegrænset vejhjælp i Danmark

Codan Erhverv Vejhjælp udbydes i samarbejde med Dansk Autohjælp

SOM CODAN KUNDE OG DTL MEDLEM KAN DU FÅ VEJHJÆLP FOR 0 KR. I BEREDSKABSGEBYR

NYH

ED

0 KR.I BEREDSKABS GEBYR SOM MEDLEM AF DTL OG CODAN KUNDE

203256_DM_DTL_A4_annonce.indd 1 09/06/11 16.34


Vognmand Svend erik thy-gesen, Alrø Vognmandsfor-

retning i hornsyld, kører med lukkede skibscontainere fra Aarhus havn. Det er alt lige fra maskiner til dyner til Jysk, og indimellem også foderstof-fer og fødevarer. Derfor er han bl.a. registreret som foderstoftransportør i Plantedirektoratet. En dag sidste år fik han derfor et varsel fra Plantedi-rektoratet om et kontrolbesøg – af hensyn til foder- og fødevaresikkerhe-den i sidste ende.

han anerkender det ædle formål og har da også et egenkontrolprogram. han kontakter alligevel Plantedirekto-ratet for at forklare, at han intet har med foderstofferne at gøre, og at der

ikke er hverken lagerrum, trailere eller andet materiel at se på. hans eneste opgave som selvkørende vognmand er at kontrollere, om skibscontaineren er plomberet og derefter at køre den hen til kunden.

Men der er ingen kære mor. Reglerne skal følges. Så det varslede halvanden til to times kontrolbesøg skal gennemføres.

»Da kontrollanten kom, gennemgik hun mit egenkontrolprogram, talte lidt om fodertransporterne og fik en tår kaffe. Og det var så det. Efter en halv time sagde hun farvel. Min flotte Renault Premium trækker havde ingen interesse. Jeg havde ellers vasket den i dagens anledning. Besøget var spild

af tid for os begge,« konstaterer Svend Erik Thygesen.

flere måneder senere kommer reg-ningen: 3.228 kroner for ”gennemførsel af audit/godkendelse på jeres virksom-hed.” fakturaen dækker startgebyr, forberedelse til auditkontrol, audit af virksomheden og sagsbehandling af selve auditrapporten. ”Virksomheder, der har fået audit, skal betale for det arbejde, som er udført af Plantedirek-toratet”, lyder det videre.

»hvilket arbejde?« spørger vogn-manden.

»Det eneste, hun kunne kontrollere, var mit egenkontrolprogram, og det kunne jeg nemt have postet eller e-mailet til hende. Udover det var der intet at kontrollere hos mig, som jeg havde gjort opmærksom på. I stedet måtte jeg afsætte en halv arbejdsdag til besøget. Og hun brugte sin arbejdstid, som hun kunne have brugt meget bedre andre steder,« siger Svend Erik Thygesen.

DtL skaffer undtagelse hos PlantedirektoratetDTL har fulgt sagen fra begyndelsen og har mødtes med og skrevet til Plante-direktoratet med en opfordring om at få fritaget denne type virksomheder fra kravet om kontrolbesøg. DTL har også klaget over, at regningen – en standard-faktura – ikke står mål med det gen-nemførte besøg og derfor bør reduceres.

Den sunde fornuft har da også gjort indtryk. I nyere breve med varslinger af kontrolbesøg opfordrer Plantedirek-toratet nu direkte til, at virksomheder, der udelukkende transporterer andre virksomheders plomberede contai-nere, kan kontakte myndighederne.

Svend Erik Thygesen transporterer plom-berede skibscon-tainere fra Aarhus Havn: »Kontrolbe-søget var spild af tid for os begge.«

Af JOhn LARSEn | fOTO: CLAUS hAAGEnSEn/ChILI fOTO

NYheDerSEKTION 1

faste tiNgSEKTION 2

meDlemmerSEKTION 3

ny serie:

Jagten på

bøvLet

3.200 kroner i gebyr for ingenting

Vognmand fik besøg af foderstofkontrollant, der intet kunne kontrollere udover at se papirerne med egenkontrolprogrammet. Vognmanden havde på forhånd oplyst, at han kun kører med plomberede skibscontainere og intet har med indholdet at gøre. Anderledes håndfast var regningen på 3.228 kroner.

7AUGUST 2011 magasinetdtl

Meningen er, at man så kan droppe det personlige kontrolbesøg.

Men regningen til Svend Erik Thyge-sen er der ikke ændret på.

»Det nytter altså at reagere over for myndighederne med sådanne sager. I dette tilfælde har Plantedirektoratet argumenteret, at der er tale om en EU-forordning, og mener selv, at man har strakt sig så langt, som man kan, ved at give mulighed for at undtage plombe-rede containere. Så det er vi tilfredse med,« siger DTLs konsulent på sagen, Karsten Gade.

Til gengæld er betalingen for foderstofkontrollerne en rent national ordning, som bør lempes for trans-portørerne. DTL har gentagne gange protesteret over omkostningen. Og her går udviklingen kun én vej: regningen stiger år for år,« siger Karsten Gade.

Fødevarer:

ny kontrolafgiftStaten vil opkræve ekstra 16 millioner kroner i afgift om året hos virksomheder, der har med fødevarer at gøre.

Pengene skal bruges til kontroller. Samtidig er den skattefinansierede kontrol reduceret.

Pengene skal komme fra virksomhederne, der er optegnet i næringsbasen. Det gælder bl.a. transpor-tører af fødevarer. næringsbasen er et registrerings-system, der samler information om virksomheders overholdelse af en række ministeriers lovområder.

Virksomhederne betaler allerede 500 kr. i gebyr om året for at stå i næringsbasen, og nu skal de desuden betale 600 kr. i afgift pr. år.

Der er mange små gebyrer og afgifter til erhver-vet, og samlet set bidrager de til en svækkelse af det danske erhverv, mener DTL.

»Alle fødevarevirksomheder skal betale for kon-trollen, som vil blive gennemført i form af kampag-ner målrettet enkelte led i leverandørkæden. Men der jo forskel på, hvor risikobetonet en restaurant og en vognmand er. Dermed er der også forskel på, hvor meget kampagnerne vedrører dem. nogle brancher vil derfor komme til at betale for andre branchers kontroller. Det er et problem, at omkostninger og ydelser i form af kontrol rodes sammen mellem brancherne,« siger DTLs konsulent Lisbeth hagelund.

DtL Magasinet hører gerne fra transportvirksomheder, der har lignende ople-velser med papirbøvl og overflødige myndighedskrav og –regler.

Eksemplerne skal bruges i indsatsen mod bureaukrati, der ikke skaber vær-di for virksomheder eller samfund og som tærer på de offentlige ressourcer. DTL er fx medlem af Trafikstyrelsens regelforenklingsgruppe, hvor flere sager om bøvl er blevet løst. Send en mail til [email protected] eller ring på 2270 6844.

»Jeg kunne bare have sendt egen-kontrolprogrammet med posten.«


Prisloft over kurser for nyledige ligger fast

Beskæftigelsesministeren:

At bl.a. kørekort- og truckkurser for nyle-dige er styrtdykket i år, efter at regeringen har indført et loft over, hvad kommunerne må bruge på nye lediges selvvalgte kurser, rok-

ker ikke ved regeringens beslutning, lyder det fra en stålsat beskæftigel-sesminister Inger Støjberg, der spiller bolden videre til kommunernes jobcentre.

DTL Magasinet har fået denne melding fra ministeren oven på sidste nummers opsigtsvækkende dokumentation af situationen, hvor fx uddannelsescentret TUC melder om kun 1 kursist i år på kørekortkur-sus, hvor der i fjor var 1.400:

”hvis man er arbejdsløs, og et stort kørekort vil give én et job, så kan jobcenteret bevilge sådan et kursus. Så selvom der 1. januar i år blev indført et prisloft for køb af

uddannelse på den særlige ordning om seks ugers selvvalgt uddannelse, kan jobcenteret altså som led i den ordinære beskæftigelsesindsats vurdere og bevilge, at man skal have et stort kørekort.

Jeg vil gerne pointere, at hvis man er arbejdsløs, kan man som seks ugers selvvalgt uddannelse faktisk stadig vælge frit blandt hele 80 procent af AMU-kurserne. Så det er min vurdering, at der fortsat er rigtig gode muligheder for at blive opkvali-ficeret i beskæftigelsessystemet.

Vi indførte prisloftet på seks ugers selvvalgt uddannelse, fordi udgifterne på ordningen var steget uacceptabelt meget i de seneste år. I 2005-07 var udgifterne ca. 100-200 millioner kroner om året, mens for-bruget sidste år var ca. 700 millioner på seks ugers selvvalgt. Så det var simpelthen nødvendigt at sætte en grænse,” lyder det fra Inger Støjberg.

NYheDerSEKTION 1

faste tiNgSEKTION 2

meDlemmerSEKTION 3

Ulla tørnæs (V), arbejdsmarkedsordfører:

»Det er et markant fald. Jeg formo-der, at det skyldes, at jobcentrene kun bevilger et kursus til nyledige, hvis der er udsigt til et job for den ledige efterføl-gende. Vi vil nøje følge, om kommunerne nu også giver ledige de tilbud, de har krav på i den ordinære beskæftigelsesindsats. Er der udsigt til et job, skal jobcentret na-turligvis bevilge et kursus til den ledige. Det vil gavne både den ledige og kom-munekassen, som jo vil spare udgifter på dagpengekontoen.

RundspøRge: Chaufførkurser er et valgtema

Helle Sjelle (k), arbejdsmarkedsordfører, formand for arbejdsmarkedsudvalget:

»Det er selvfølgelig et dramatisk fald. Det vigtige er, at jobcenteret stadig har mulighed for at bevilge et kursus til en arbejdsløs, der har brug for et stort kørekort for at få et job, selv om der pr. 1. januar blev indført et prisloft for køb af uddannelse til den særlige ordning om seks ugers selvvalgt uddannelse. Det er svært at vurdere, om faldet betyder, om man får det kursus eller ej, som man har behov for – om der er et behov, som ikke bliver dækket. Man må se nærmere på de tal for at se, hvad der er op og ned. Umid-delbart er der ingen planer om at ændre loftet på selvvalg.«

Beskæftigelses-minister Inger Støjberg

regeringsblokken og opposition står stejlt over for hinanden i sagen om prisloftet på nylediges selvvalgte seks ugers uddannelse som led i aktiveringen. Det bekræftes ved en rundspørge på Christiansborg.

Dansk folkeparti vil helt afskaffe ord-ningen med selvvalgt uddannelse, mens bl.a. Socialdemokratiet vil opretholde ordningen og fjerne loftet på 3500 kro-ner ekskl. moms per uge. De dramatiske tal overrasker ordførerne.

Af CLAUS DJøRUP, fAGPRESSEBUREAUET


Carsten Hansen (S), gruppeformand:

»Vi har hele tiden advaret mod dette loft over AMU-uddannelserne. Det har betydet stort tab af kompe-tence på AMU-centre og de steder, hvor man uddanner chauffører. Vi ved, at vi har brug for dem. Det overrasker mig alligevel, at faldet er så voldsomt. Det viser, at rege-ringens politik passer som en boksehandske til et blåt øje. Jeg har næsten ikke ord for, hvor tåbeligt det er. Vi har brug for, at flere – ikke færre – uddanner sig mod job-åbningerne, men regeringen mener, at den rigtige medicin er mindre uddannelse. Der er lagt et loft ind, som i den endelige indfasning koster – sparer – 700 millioner kroner om året. Vi har sagt, at det fjerner vi. Regeringen har reelt fjernet seks ugers selvvalgt uddannelse, som er et godt instrument for nyledige i den første periode. Det har givet gode mulighe-der for især at komme inden for i transportbranchen. Arbejdsgiverne betaler via AER-bidraget næsten én milliard kroner til voksen- og efteruddannelsesområdet, så regeringen har lagt afgif-ter på erhvervslivet her.«

eigil Andersen (Sf), arbejdsmarkedsordfører:

»Den tudeskøre bespa-relse vil på længere sigt skade konkurrenceevnen. Det er katastrofalt, hvis den manglende arbejdskraft skal erstattes af udlændinge. Det giver os rigelige problemer i forvejen. Det er grotesk, hvis man skal til at tage kvali-ficerede udlændinge ind til chaufførjob, fordi arbejdsløse i Danmark ikke er uddannet i tide. Lastbilkørekort er ellers noget af det mest almin-delige, der er brug for på det danske arbejdsmarked. Det er også himmelråbende dumt, at integrationspro-jekter i transportbranchen kommer i vanskeligheder på grund af prisloftet. Der er udsigt til arbejdskraftman-gel på dette område. hvis det lykkes at få et andet flertal ved folketingsvalget, vil loftet blive fjernet inden for transportområdet med hensyn til stort kørekort og lignende almindelige trans-portkurser, der giver større muligheder for at få et job.«

bent bøgsted (Df), arbejdsmarkedsordfører:

»Dansk folkeparti så gerne, at man fik fjernet selvvalgt uddannelse. Der skal være de kurser, folk har behov for uanset prisen, når de søger et arbejde. Derfor er det rimeligt at få set på en omstrukturering af AMU-systemet. Regeringens forlig med Socialdemokratiet blokerer for at lave det om, men det kan ændre sig med tiden. Man skal også se på, om det er ret og rimeligt, at staten betaler alle kurser. Arbejdsgiverne kan tage et ansvar selv og opkvalificeres deres medarbejdere ved at give dem de relevante kurser. Der er behov for at vende hele bøtten: Skal folk bare have et kursus, fordi det er rart at have? fordi fagfor-eningen siger, at det er godt at have et sådant kursus? Eller fordi de har behov for at få kurset?«

Morten Østergaard (r), arbejdsmarkedsordfører og gruppenæstformand:

»Det er absurd, at rege-ringen har valgt at tage de ledige som gidsel i en pris-krig med kursusudbyderne. Prisloftet betyder forlænget ledighed og bør laves om. Radikale Venstre stemte imod prisloftet, fordi vi forudså den udvikling, der nu viser sig. Vi vil derfor ændre reglerne, så ledige sikres adgang til relevant uddannelse. Det bliver efter et valg. Vi opfordrer dog regeringen til straks til at give ledige adgang til, at de selv kan betale eventuel dif-ference mellem kursusafgift og prisloft. Det er da det mindste man kan gøre.«

Line barfod (eL), arbejdsmarkedsordfører:

»Alle på området forud-sagde det drastiske fald. Det handler om at få fjer-net den grænse så hurtigt som muligt. Det er tåbeligt, at arbejdsløse ikke kan tage en relevant uddannelse. Undervisningsministeriet fastsætter kursusprisen, så Beskæftigelsesministeriet må gå til Undervisningsmi-nisteriet, hvis man mener, at kurserne er for dyre. Det skal ikke gå ud over de arbejdsløse, at de ikke kan tage de kurser, som erhvervslivet faktisk har brug for. Vi har brug for, at vores ufaglærte løbende videreuddanner sig, så det loft skal væk på alle områder.«

Liberal Alliance vendte ikke tilbage med et svar inden deadline.


ny uddannelsespartnerDtLs uddannelsestilbud gennemføres i samarbejde med Dansk Erhverv, DTL

Region Midt/nord og en ny ekstern partner, UCplus.

UCplus A/S har i mere end 35 år specialise-ret sig i grund- og efteruddannelse af chauf-

fører til transportbranchen. Virksomheden uddanner buschauffører, taxichauffører, last-bilchauffører, handicapchauffører, personale til person- og godstog samt sprogkursister.

UCplus A/S var oprindelig den gamle hT-skole. Da hT i 1989 blev privatiseret, kom sko-

len med i den private del og blev en afdeling i Bus Danmark A/S. I 1999 blev skolen sammen med Bus Danmark overtaget af Arriva.

DTLs uddannelsestilbud er målrettet vognmænd, chauffører, kontorpersonale samt kommende vognmænd og chauffører.

NYheDerSEKTION 1

faste tiNgSEKTION 2

meDlemmerSEKTION 3

30 ton på sættevogneTrafikstyrelsen spiller ud:

trafikstyrelsen gør klar til at tillade kørsel med 30 ton ak-

seltryk på sættevogne og med en 1+3 påhængsvogn.

»En gevinst for effektiviteten i transporterhvervet,« siger den tilfredse chef for DTLs erhvervspolitiske afde-ling, Ove holm.

Efter branchens ønske har Trafiksty-relsen i samarbejde med Vejdirektora-tet undersøgt mulighederne for at til-lade kørsel med 4-akslede sættevogne med to tvangsstyrede eller selvsporen-de aksler, og med påhængsvogne med én foraksel og en 3-akslet bogie med to faste aksler – i begge tilfælde med et samlet akseltryk på op til 30 ton.

Vejdirektoratet konkluderer, at brug af 4-akslede sættevogne vil reducere vejsliddet en smule. Der vil heller ikke for de 4-akslede påhængsvogne være en forøgelse af vejsliddet, når der samtidig sættes et ekstra teknisk krav om tvillingmontering på forakslen. Der vil heller ikke blive problemer med brobelastning, da der i forvejen er eksi-sterende vogntogskombinationer, som giver højere brobelastning.

for de 4-akslede påhængsvogne med 3-akslet bogie sættes et maksi-mal tilladt bogietryk på 70 procent af totalvægten for at sikre et mindste forakseltryk og dermed en rimelig køre-stabilitet.

for kærrer foreslås, at reglen om tvangsstyring af forreste aksel, når bogietrykket overstiger 22 ton, ændres til krav om selvsporende forreste aksel. Sådanne kærrer vil så kunne godkendes med 24 ton tilladt bogietryk.

Hatten af for myndighederne»Trafikstyrelsen har sendt forslaget til høring frem til 24. august. Vi har været meget tilfredse med de fremskridt, der på det seneste er taget med forøgelse af totalvægte og aksel-tryk for lastbiler. først med det store skridt den 1. juli, og nu med denne hurtige opfølgning. Et flot initiativ fra myndighe-dernes side, og vi tager hatten af for dette,« siger Ove holm.

Da spørgsmålet om de eftertragtede 50 ton totalvægt på 6-akslede vogntog jo er politisk forligsstof, har det ikke været behandlet i forbindelse med Trafikstyrelsens forslag til ændring af dimensionsbekendtgørelsen og de tekniske forskrifter.

Sættevogne med fire eller flere aksler får lov til at køre med 30 ton.

Ar

kiv

foto

: kA

rst

en G

Ad

e


Den ny Actros.Starten på en ny dimension.

Den nyudviklede Actros åbner en helt ny dimension inden for fjerntrafik: Du får større lønsomhed, markant forbedret komfort og en lastbil, der er lettere og sikrere at køre end nogen anden. Stig ind og oplev den nye dimension i lastbiler. Hos Mercedes-Benz forhandleren. Og på www.mercedes-benz.dk/den-ny-actros

Et m

ærk

e fr

a D

aim

ler

AG

A D _ S F T P _ L a u n c h _ D K _ 2 1 0 x 2 9 7 . p d f S e i t e 1 0 1 . 0 8 . 1 1 , 1 0 : 3 3

danmark rykker med ind på eu-førersædet

vejtransporten får en trafiksikkerheds-koordinator

eu-infrastruktur får milliardindsprøjtning

bedre forbindelser til eus naboer

kortNYt

Med Polen som EUs nye formandsland er Danmark og Cypern rykket ind i den såkaldte formandskabstrio, som varer det næste halvandet år. Danmark overtager formand-skabet efter Polen den 1. januar 2012, og efter Danmark bliver det Cyperns tur.

Polen har meldt ud, at landet vil fokusere på disse tre landtransportsager: • udviklingen af infrastruktur i EU (de såkaldte Transeuro-

pæiske net)• forholdene til EUs nabolande (transportforbindelser og

infrastruktur)• tilpasning af reglerne for den digitale tachograf.

»Alle tre sager er vigtige for de danske vognmænd. Det er klart, at ændringer til den digitale tachograf – oveni de ændringer der er på vej i efteråret 2011 – har betydning for DTLs medlemmer. Og vi vil arbejde for, at der sker yderli-gere reelle forbedringer og ikke blot lidt fnidder med nogle tekniske detaljer,« siger DTLs EU-chef, Søren hyldstrup Larsen. Arbejdet med den digitale tachograf ventes fortsat med Danmark i formandssædet.

en øget koordinering af EUs og medlemslandenes arbejde med trafiksikkerhed er på vej. Det står klart, efter at Europa-Parlamentets transportudvalg i juni vedtog en rap-port om Europæisk Trafiksikkerhed 2011-2020.

Rapporten er Parlamentets bidrag til de politiske prioriteter i EUs handlingsplan for færdselssikkerhed i de kommende ti år.

Diskussionen i transportudvalget gik bl.a. på, hvor-vidt vejtransport og trafiksikkerhed skulle have sit eget agentur eller sin egen koordinator inden for Kommissio-nen. Kommissionen er modvillig over for et selvstændigt agentur, så kompromiset er blevet en koordinator, der skal være del af Kommissionen og blive et kendt ansigt inden for færdselssikkerhed. Opgaverne bliver at fremme og ud-vikle projekter og koordinere indsatsen i medlemsstaterne og i Kommissionen. Koordinatoren skal også skabe politisk opmærksomhed om området.

»DTL har længe sat fokus på den skævvridning, at de fleste andre transportformer end vejtransport – jernbaner, søfart og luftfart – har europæiske myndigheder for sikker-hed. Som det er nu, er vejtransport overladt til den interne prioritering af ressourcer i Kommissionen. En koordinator for færdselssikkerhed vil give mulighed for at fastholde fo-kus på området og indsatsen for at redde liv på EUs veje,« siger DTLs EU-chef Søren hyldstrup Larsen. Parlamentet har afstemning i plenarforsamlingen i september.

Hold lige fast: 540 milliarder euro – eller 4.023 milliarder kroner – er investeringsbehovet i EUs Transeuro-pæiske transportnet indtil 2020.

Med de investeringer vil hele EU blive bundet sammen med veje, jern-baner og indre vandveje. At få infra-strukturen til at svare til behovet for mobilitet frem til 2030 vil koste 1.200 milliarder euro – eller 8.940 milliarder DKK (femern-forbindelsen er beregnet til 33 milliarder DKK, så det svarer til 270 femern-forbindelser).

for at bidrage til at løfte denne opgave har EU-Kommissionen i sit forslag til EUs budget 2014-2020 fore-slået, at der afsættes 50 milliarder euro.

»Et beskedent tal i forhold til beho-vet men husk, at det er en væsentlig stigning i EUs midler til investeringer i infrastruktur. I perioden 2007-2013 var der otte milliarder euro til rådighed. En

anden ting er, at EUs midler er gode til at mobilisere andre finansieringskil-der. Derfor er 50 milliarder fra EU reelt et meget større beløb,« lyder det fra DTLs adm. direktør, Erik østergaard.

Kommissionen undersøger også mulighederne for at mobilisere privat kapital til finansiering gennem at udstede euro-obligationer.

»Det er også godt, at EU-Kom-missionen sætter fokus på transport og på infrastruktur i sit forslag til budget 2014-2020 ved at oprette en fond. Effektiv infrastruktur er faktisk vækstskabende. Med Kommissionens forslag lægges op til en fond, som sikrer, at midler til investeringer i infrastruktur gives den prioritering, som Europa har behov for. Det svarer til den fond, man opretter i Danmark, og det er en udvikling, vi bifalder,« fortsætter han.

eU-kommissionen har offentliggjort en ny transporthandlingsplan, som skal styrke transportforbindelserne til EUs naboregioner mod øst og syd. Planen indeholder mere end 20 konkrete foranstaltninger til at skabe problemfri, sikrere og mere pålidelige transportforbindelser på kort og længere sigt. Samtidig for-stærkes markedsintegrationen til gavn for både EU og dets naboregioner.

magasinetdtl12 AUGUST 2011

iNterNatioNalt

Nye euro-obligationer skal muligvis medfinansiere nye veje og broer.

Ar

kiv

foto

: ren

AU

Lt


Scanias V8’ere ser også godt ud på

bundlinjen

SCANIAS V8 LASTBILSERIE.Signalerer uafhængighed, ambitioner og succes.Understreger dit ønske om at drive din forretning på din egen måde.Kombinerer rationelle kvaliteter med overlegen totaløkonomi.www.scania.com/v8

500 | 560 | 620 | 730

willia

ms.d

k


Udsigt til endeløs kolonnekørsel

transportminister hans Chr. Schmidts forslag om overha-

lingsforbud for lastbiler på en større del af motorvejsnettet er et anslag mod saglighed og faglige argumenter, mener DTL.

DTL og den øvrige transportbranche mødtes tidligere på sommeren med transportministeren om overhalings-forbuddet. På mødet oplyste ministe-ren, at han vil indføre et overhalings-forbud i myldretiden – fx tidsrummet fra kl. 6-9 eller kl. 6-10 og igen fra kl. 15-18 eller kl. 15-19 – men kun på stræk-

DTL: Afvent resultat af etårigt forsøg på den østjyske motorvej

Af MORTEn LInDBO

ninger, hvor der er kapacitetsproblemer, og andelen af lastbiler er høj. Konkrete strækninger blev ikke oplyst.

Transportministeren, der ellers tilba-ge i november sidste år plæderede for den sunde fornuft i at indføre en etårig forsøgsordning med overhalingsforbud på motorvejen mellem Vejle og Århus, melder nu ud om et landsdækkende overhalingsforbud på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse gennemført på nogle rastepladser på forsøgsstræk-ningen.

Spørgeskemaundersøgelsen, gen-

NYheDerSEKTION 1

faste tiNgSEKTION 2

meDlemmerSEKTION 3

HURTIGST PÅ VEJEN IGEN!VBG’s ServicePartner står allerede klar til at hjælpe dig med at minimere dine

stilstandsomkostninger, hvis uheldet eller en ulykke skulle ske. Skader kan repareres på vejen – takket være VBG’s svejsefrie og komplet overflade-

behandlede trækstangssystem, så er du i gang med at tjene penge indenfor et par timer igen.

HURTIGST PÅ VEJEN IGEN!VBG’s ServicePartner står allerede klar til at hjælpe dig med at minimere dine

stilstandsomkostninger, hvis uheldet eller en ulykke skulle ske. Skader kan repareres på vejen – takket være VBG’s svejsefrie og komplet overflade-

behandlede trækstangssystem, så er du i gang med at tjene

MEMBER OF VBG GROUP

The strong connection

www.vbg.dk

nemført af Vejdirektoratet, er ikke offentliggjort men ikke desto mindre henviser ministeren til den i pressen.

DTLs adm. direktør Erik østergaard forstår ikke logikken:

»for der vil helt sikkert opstå massive kolonner på motorvejsnet-tet til skade for trafiksikkerheden og fremkommeligheden. Det har de foreløbige erfaringer fra det østjyske forsøg påvist.

Person- og varebilers hastighed er den samme som før forsøget. Det viser samtlige de analyser, som Vejdirektora-


tet pt. har gennemført på strækningen. Så det kan godt være, at de øvrige tra-fikanter føler, at de kommer hurtigere frem, men det er en illusion.

Endnu mangler vi erfaringerne fra forsøget med mange campingvogne på motorvejen. I fagkredse er der enighed om, at det er væsentligt at vurdere indvirkningen fra sommertrafikken på forsøget med overhalingsforbuddet. Men transportministeren er åbenbart ikke enig i dette.

Det figenblad, som ministeren åbenbart dækker sig ind under, er, at en spørgeskemaundersøgelse viser, at et flertal synes, at det er en god idé.

Det fremgår ellers af begrundelsen for selve forsøget, at man skulle under-søge, hvilken betydning et overhalings-forbud for lastbiler over en længere motorvejsstrækning ville have for trafikafviklingen. Men det er åbenbart gledet helt i baggrunden. nu er det alene folkestemningen, som betyder noget. Men valget nærmer sig jo også.«

Erik østergaard peger på, at de eksisterende overhalingsforbud rundt

omkring i landet blev etableret i et samarbejde mellem politi, Vejdirek-toratet og branchen ud fra faglige og saglige vurderinger af de stedlige forhold.

»Så allerede transportministerens forsøgsordning var en beslutning, der gik stik imod disse konklusioner, og hvis ministeren nu blot afbryder sit eget forsøg og udbreder overhalings-forbuddet til stort set hele motorvejs-nettet, så er det endnu et anslag mod sagligheden og de faglige vurderinger,« fortsætter DTL-chefen.

»forsøgsordningen vurderes af en følgegruppe fra myndighederne og branchen. Den er slet ikke blevet orien-teret og inddraget forinden, og det kan undre, at man nu fraviger denne proces og lægger beslutninger ud i pressen.

Den af transportministeren selv igangsatte forsøgsordning bør natur-ligvis køre til ende, inden ministeren drager forhastede konklusioner,« siger Erik østergaard.

I 2009 er der kun registreret 35 tilfælde, hvor lastbiler generelt har

37 års erfaring med design og produktion af verdens bedste sideloader.Modeller fi ndes med løfte-kapacitet fra 12 til 42 ton. HAMMAR – Det pålideligste mærke inden for container håndtering.

Sideloaderspecialisten

Nu solgt i mere end 90 lande.

overtrådt reglerne for overhaling. Det svarer til tre promille af antallet af kontrollerede køretøjer.

Så hvis problemet er så stort, som ministeren hævder, vil det rigtige være at øge kontrollen med de konkrete syndere – og ikke et omfattende og nytteløst overhalingsforbud for lastbiler generelt, mener DTL. Unødigt lange overhalinger til stor gene for den øvrige trafik er i forvejen forbudt efter færdselsloven.

Transportministe-ren er på vildspor med sit egenrådige forslag om massive overhalingsforbud for lastbiler, mener DTL.

Ar

kiv

foto

: Per

dA

UG

AA

rd

16 magasinetdtl

kortNYt

bestil miljøzonemærker på computeren

NYheDerSEKTION 1

polsk vejskat betales elektronisk

vM i landevejscykling ram-mer københavnertrafikken

superhavn på vej i gedser

ny dansk-tysk transportkommission

hjælp mod hajer Modulvogntogene breder sig ud over vejnettet

Siden 1. juli har man kun kunnet betale vejskatten i Polen elektronisk. Betalingen sker via et elektronisk apparat, som udstedes til bilens registreringsnummer og Euro-norm. Så det gamle betalingssystem via vignetter gælder ikke længere. husk derfor at få en viaBOX installeret. Den registrerer hvor meget vejskat, der skal betales.

i næste måned, nærmere bestemt 15.-25. september, holdes VM i landevejscyk-ling i København og Rudersdal. Det får voldsom betydning for trafikken i Køben-havn Gentofte, Rudersdal og Virum. følg derfor med på www.trafikken.dk/VM, hvor der er et konstant opdate-ret overblik over de trafikale konsekven-ser. Et særligt call-center vil tage imod opkald og besvare mails. Call-centret åbner, når Cykel-VM nærmer sig.

De første spadestik til den nye superhavn i Gedser blev taget for nylig. havnen skræddersyes til de nye Scandlines-færger "Copenhagen" og "Berlin", der indsæt-tes på ruten Gedser-Rostock i 2012. Blandt talerne var formanden for folketingets Trafikudvalg, flemming Damgaard Larsen, som fremhævede Scandlines visioner på den østlige korridor og dansk færgefart som helhed. Med de nye færger løftes kapa-citeten, så Scandlines investerer derfor stort i et større havneanlæg. I alt investerer Scandlines 1,7 milliarder kroner i de to færger og havneanlæg i Gedser og Rostock. Den nye havn ventes at få stor betydning for det lokale opland med flere turister og mere fragt til Gedser. Det vil smitte af på en række brancher og på sigt øge be-skæftigelsen i hele regionen.

De to transportministre Hans Christian Schmidt, Dan-mark, og Jost de Jager, Slesvig-holsten, står nu i spidsen for en ny dansk-tysk transportkommission. Den skal identificere og analysere udfordringerne for den grænse-overskridende transport og infrastruktur. Kommissionen vil også komme med anbefalinger om den grænseover-skridende transport. »Gode transportforbindelserne mellem Danmark og Tyskland er meget vigtige for den fortsatte vækst og be-skæftigelse. Ikke kun i grænselandet, men i hele landet,« siger hans Chr. Schmidt. han lægger ikke mindst vægt på en udvikling af de tre centrale dansk-tyske transportkor-ridorer nemlig Jyllandskorridoren, korridoren via femern Bælt-forbindelsen og korridoren via Gedser–Rostock.

DtL advarer fortsat om falske fakturaer, annoncehajer og andre svindlere, der forsøger at fra-narre virksomheder penge. På DTLs

hjemmeside er der nu samlet en lang række gode råd til DTLs medlemmer om, hvad man skal gøre, hvis hajen bider sig fast.

Der er fx DtLs vejledning til, hvad du gør, hvis du:• får en fup-faktura • bliver truet med RKI. • bliver kontaktet af en annoncehaj. her er det helt overordnede råd: Du skal som udgangspunkt ikke betale for varer eller ydelser, du ikke har bestilt. Den som hævder, at du har indgået en aftale, eller at der et krav, skal bevise/dokumentere aftalen/kravet. DTL står i øvrigt klar med rådgivning om medlemmernes konkrete sager.

en ny bekendtgørelse tillader nu også kørsel med modulvogntog til disse virksomheder:• Hundested Havn • Skjern transportcenter • Dki Logistics A/S,

Egeskovvej 21, horsens • gM-itM A/S,

Orionvej 18, horsens • Jørgen Jensen Distribution A/S,

Uhregårds Allé 2, Ikast • Lantmännen Unibake

Danmark A/S, Oensvej 28-30, hatting, horsens

• Liller trans A/S, handelsvej 28, Odense

• LM Miljøcenter/Marius Pedersen A/S, nykøbingvej 76, Saxkøbing

• nyscan A/S, Industrivej 11, Saxkøbing

• reitan Distribution A/S, Marsallé 32, horsens • rockwool A/S, Rockwoolvej 2,

øster Doense, hobro • Sax-trans ApS,

Kroggårdsvej 34-36, Saxkøbing

16 magasinetdtl

fra 1. november 2011 skal alle udenlandske busser og lastbiler i de danske miljøzoner have dansk miljøzone-mærke i forruden.

»Kravet er opfyldelse af en af DTLs mærkesager, som vi har arbejdet og kæmpet for længe, og vi er meget tilfredse med, at debatten med politikere og myndigheder har båret frugt,« siger chefjurist i DTL, John Roy Vesterholm.

Miljøzonemærker på udenlandske køretøjer får en positiv sideeffekt for de danske vognmænd. fremover behøver man ikke at møde personligt op i synshallen for at få fingre i de obligatoriske miljøzo-nemærker til brug ved kørsel i København/frederiks-berg, Aalborg, Odense og Aarhus.

Miljøstyrelsen har netop åbnet op for salg af miljøzonemærker til udenlandske vognmænd via en webshop, der administreres af Applus+ Bilsyn. Da salget af mærkerne er for alle, betyder det, at danske vognmænd også kan bestille og betale online.

»En klar lettelse for de danske vognmænd, at den nye ordning også omfatter dem. Tidligere var det tidskrævende for især større vognmandsvirksomhe-der at skulle ned i synshallen med hvert enkelt køre-tøj for at få monteret miljøzonemærket i forruden. nu kan det hele klares via computeren«, siger adm. direktør for Applus+ Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Fremover kan miljøzonemærkerne bestilles på nettet.

foto

: AP

PLU

s+ B

iLsY

n

AUGUST 2011

17magasinetdtl

Region Midt/Nord tilbyder vognmandskursus efter helt nyt og fl eksibelt koncept

kontoret i centrum

Skottenborg 12-14 . 8800 Viborg . Tlf.: 70 15 95 55 [email protected] . www.region-midtnord.dk

• En uge på kursus (afholdes i Viborg)• Hjemmeopgaver i 4 uger (ca. 7 timers arbejde om ugen, hvor du selvfølgelig kan hente hjælp og vejledning fra underviserne)• På kursus en uge igen (afholdes i Viborg)

Pris 19.000 kr. + moms (incl. materialer og forplejning)17.500 kr. + moms for Region Midt/Nords medlemsvirksomheder

Vil du vide mereTjek www.region-midtnord.dk eller kontakt:

VOGNMANDSKURSUS

Refreshing chemical distribution

Vi leverer overaltAzelis distribuerer nu Air1 – AdBlue i Danmark.

Air1 – AdBlue kan leveres i hele landet, eller afhentes i IBC/palletank fra vores lager i Padborg.

For yderligere information: 4526 3333

[email protected] www.azelis.com

ny farligt gods bekendtgørelse

husk passet til hesten

Den nye nationale bekendtgørelse om farligt gods er trådt i kraft 2. juli. Bekendtgørelsen opdaterer bilagene til den euro-pæiske ADR-konvention om international vejtransport af farligt gods. Bekendtgørelsen rummer også en række forenklinger og præciseringer af teksten i forhold til den tidligere bekendtgø-relse.

De nye regler betyder bl.a. at:• Afsenderen og transportøren skal opbevare et eksemplar af

transportdokumentet og yderligere oplysninger og doku-mentation som beskrevet i ADR i en periode på mindst tre måneder.

• Dokumentation for den senest gennemførte relevante ud-dannelse skal opbevares af arbejdsgiveren under hele ansæt-telsesforholdet og i mindst et år efter ansættelsesforholdets ophør.

• Der skal anvendes nye sikkerhedskort. • nye ADR-beviser udstedes i mere handy format (af kredit-

korttypen) senest fra udgangen af 2012.

fødevarestyrelsen har meldt ud, at transportører skal huske at have et pas på hesten med under transporten. En overgangsregel betyder, at det fra juli til årsskiftet kun skal ske, hvis den er født efter 2002 – spørgsmålet er så, om hesten afslører sin alder? Alle heste skal fremover have et hestepas: Er hesten født ef-ter 01. januar 2002, skal den have passet senest 01. juli 2011. Er hesten født før 2002, skal den have passet senest 31. december i år. hesteejeren skal overdrage passet til chaufføren før transporten, men transportøren hænger på den, hvis ejerens oplysning om, at hesten er fra før 2002 og derfor ikke behøver passet endnu, ikke holder stik, når dyrlægen kontrollerer dyret via tandsættet. Og hvad er så formålet med hestepasset? Det er især at kunne identificere hesten og vide, om den har fået medicin, der udelukker, at den kan anvendes til fødevarer. »når vi nu har levet uden ”hestepas” i flere årtusinder, kunne vi så ikke også gøre det seks måneder mere for netop de heste, der er født før 2002,« spørger DTL-konsulent Lisbet hagelund hansen. »Overgangsregler som disse nedfører tvivl hos erhvervet, men også potentielle straffe af chauffører, der fejlvurderer noget, der ligger uden for deres kompetencefelt.« DTL har talt med fødevarestyrelsen om problemet, og her er man da også opmærksom på det og har bl.a. kommunikeret det til Rigspolitiet. Det er dog et eksempel på bøvlede regler til eftertanke, mener Lisbet hagelund.

AUGUST 2011

Bøvlet over-gangsregel for hestepas, mener DTL.


Det tyske kraftspring

Julen kommer hvert år. En helt ny Actros kommer kun hvert 15.

år – og det er i år. ”Kunderne skal have markedets

bedste lastbil”. Ja, store ord i juni, men sådan meldte Daimler Trucks topchef Andreas Renschler ud, da han introdu-cerede ”Den nye Actros” for mere end 500 pressefolk, politikere og andet godtfolk ved et stort show i Bruxelles.

10 år og mere end én milliard euro er puttet

i udviklingen af den nye Actros

Af KARSTEn GADE

DTL Magasinet var med. Bag de store ord gemmer sig imid-

lertid resultatet af det største projekt i Mercedes-Benz Trucks 115-årige historie.

Mere end 1.800 eksperter har brugt 10 år og mere end 1 milliard euro på at udvikle ”Den nye Actros”. Inden introduktionen har camouflerede test-udgaver været på et utal af køreture lige fra arktisk kulde til andalusisk varme, hvor de sammenlagt har kørt over 20 millioner kilometer over de sidste syv år. Kunderne får en ny lastbil. Bygget på solide traditioner. Actros anno 2011 er fjerde generation af den mest sæl-gende lastbil fra Mercedes-Benz.

Actros 1 så dagens lys i 1996, og er opgraderet i to omgange. Denne gang er der imidlertid tale om en helt ny lastbil, hvor både førerhuset, chassiset og motorerne er helt nye. Udgangs-punktet er et modulært system til transporter over lange afstande. Målet har også været at ligge i toppen, når

NYheDerSEKTION 1

faste tiNgSEKTION 2

meDlemmerSEKTION 3

det handler om komfort, køreegenska-ber og økonomi. Og det er tanken, at den nye Actros på sigt skal afløse både Axor-serien og den nuværende Actros-serie, som fortsat bliver produceret i en periode.

elegant førerhusforbedring af aerodynamikken har været i fokus under udviklingsarbej-det.

Lastbilen har således tilbragt mere end 2.600 timer i en vindtun-nel. Resultatet af anstrengelserne har efter fabrikkens oplysninger bidraget til at reducere brændstofforbruget i forhold til forgængeren. førerhuset er elegant, præget af store og glatte flader, som integrerer sideskørterne på en harmonisk måde. Kølergitteret er V-formet, og forlygterne har form som en boomerang. Vindafviserne og hjørnekofangeren falder også harmo-nisk ind i helheden. Bag kølergrillen er monteret et kølerjalousi, som automa-tisk åbner og lukker for luftstrømmen,

Den elektrisk drevne førerstol med ind-byggede massage-elementer.


så motoren hurtigere opnår den rigtige arbejdstemperatur.

førerhuset leveres i varianterne GigaSpace, BigSpace, StreamSpace og ClassicSpace.

Lyst og venligt interiør Mercedes-Benz lægger stor vægt på, at chaufføren er en af de vigtigste ressourcer i en virksomhed. Derfor er kabinen også udviklet til at tilgodese chaufføren. faktisk har designerne sammenlignet førerhuset med en 3 værelses lejlighed med arbejdsrum, opholdsrum og soveværelse.

noget er der måske også om snakken, for Mercedes-benz tilbyder hele syv førerhusvarianter, hvoraf de fem har fladt gulv. Bredden er 2,3 m eller 2,5 m, og der er fire taghøjder. GigaSpace kabinen rummer hele 11,6 kubikmeter, med en ståhøjde på 2,13 meter og 900 liters opbevaringsplads.

Alt i førerhuset er i modsætning til tidligere holdt i lyse og venlige farver. Og det hele er nyt. førerpladsen er rigtig godt indrettet med buet instru-mentbord. Sæde og rat er multijuster-bart og med flere indstillingsmulighe-der end tidligere. Instrumenterne er store og let læselige, og så er der ble-vet plads til et stort display i midten.

I rattet har man placeret indstil-lingerne til fartpiloten og telefonen i højre side, mens menu-funktionerne er placeret i den anden side. Som noget nyt har Mercedes flyttet gearvælgeren op på ratstammen.

Sovefaciliteterne har fået en over-haling, hvor både øverste og nederste køje er lige komfortable. helhedsind-trykket af den nye kabine giver da også indtryk af, at intet er overladt til tilfældighederne omkring udformning og indretning.

farvel til V-motorerneIntroduktionen af den nye Actros er et farvel til de kendte V-motorer. I stedet tilbyder man motorer med 6 cylindre i række fra den netop lancerede new Engine Generation, der lever op til Euro 6-kravene, som træder i kraft i 2014.

Motoren er en OM 471 på 12,8 liter og fås i første omgang i 4 varianter, med 310 kW/420 hk og 2.100 nm - 330 kW/450 hk og 2.200 nm - 350 kW/480 hk og 2.300 nm (kun Euro 6) samt 375 kW/510 hk og 2.500 nm. Moto-rerne kan leveres i Euro 5, EEV og Euro 6-udførelse.

for at kunne leve op til kravene i Euro 6-normen, har Mercedes-Benz udviklet et emissionsbegrænsende system, der består af SCR-teknologi med AdBlue, EGR som er recirkulation af udstød-ningsgas og et partikelfilter.

Serviceintervallerne opgives til at være op til 150.000 km. Gearkassen er som udgangspunkt lig med tredje generation af Mercedes PowerShift.

hvad der er nok så væsentligt, så har chassisrammen også fået en over-haling. Det har medført, at rammen er blevet 100 mm bredere og mere stiv i forhold til tidligere. Samtidig er skrå-stiverne over bagtøjet flyttet ud i to fæstningspunkter. Disse ændringer har bevirket, at den nye Actros er blevet mere retningsstabil end før.

13 skytsenglePå sikkerhedssiden mangler der heller ikke noget. Ved præsentationen blev der slået et slag for ”de 13 skytsengle”, som omfatter tre bremsesystemer, fire assistentsystemer og seks sikkerheds-systemer. Blandt sikkerhedsudstyret kan nævnes ESP, vandkølet retarder, afstandsradar, sensor på skamlen, dæktryksmåler samt regn- og lys-sensor.

Præsentationen gav desværre ikke mulighed for en prøvetur. Men DTL Magasinet ser naturligvis frem til en kommende testkørsel.

Det generelle indtryk er dog, at Mercedes-Benz har et rigtigt godt kort

på hånden i kampen om markedsan-dele. Den nye Actros ser godt ud, og komforten og indretningen ser ud til at være helt i top.

Produktionen indledes til efteråret. Mercedes-Benz Danmark forventer at kunne levere de første eksemplarer inden årsskiftet – tids nok til at blive vognmandens store julegave.

Den lyse og rumme-lige kabine. Særligt GigaSpace førerhu-set har vitterligt giga plads!

Forlygterne har form som en boomerang. Bi-xenonforlyg-ter og drejelys kan tilkøbes.


Dtl forDelsPartNer

Tilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

DTL fordelspartner har indgået sam-arbejde om transportuddannelser med uddannelsesvirksomheden UCplus. UCplus giver dig som DTL-medlem erhvervets arbejdsmarkedsuddannelser med dokumenteret brugertilfredshed. Dine chauffører kommer smilende hjem med ny læring og har nydt nærende forplejning.

book kUrSUS tiL Dine CHAUffØrerhar du chauffører med fødselsdato 10., 11. eller 12. i en måned er det tid for obligatorisk EU kvalifikationsuddannelse. næste UCplus daghold i hovedstadsregionen er man 12.09 til fre 16.09 2011. UCplus har naturligvis også weekendhold. Se øvrige aktuelle kurser på www.ucplus.dk og klik på ”Lastbilchauffør” knappen.

Se mere om UCplus og deres uddannelser på www.dtl.eu/ucplus eller ring til marketingchef Anders Christiansen på 2061 6760.

Lovpligtig efteruddannelse af chauffører – ny samarbejdspartner

21AUGUST 2011 magasinetdtlTilmeld dig fordelsmailen på www.dtl.eu/tilmeld

Med ILD får du en lettere hverdag, hvor de administrative opgaver løses med det samme og ikke hober sig op i bunker på skrivebordet derhjemme. Derfor er det nu, du skal gribe chancen og komme frem forrest i feltet

Med iLD har du ALtiD• Overblik over og nem adgang til dine driftsomkostninger• Styr på forretningen fra førerhuset• En online kommunikationsplatform – i form af chat og e-mail• Overblik over hvad den enkelte tur koster

Med andre ord;Vælger du ILD – vælger du at have styr på forretningen fra A til Z. ILD er designet af vognmænd til vognmænd. Systemet tilrettes til dine ønsker og behov, og kan rumme lige præcis de oplysninger, der er vigtige i din forretning. ILD koster det samme som andre flådestyringssystemer – du får bare meget mere ved at vælge ILD.

Lad os demonstrerer iLD for dig:Kontakt DTL Fordelspartner på 5081 0279. Det betaler sig – tur for tur.

Lavmands Partikelfilter rensecenter

Lavmands partikelfilter rensecenter renser alle typer partikelfil-tre til køretøjer og maskiner med en dieselmotor-dreven motor, herunder bl.a.• lastbiler• busser• personbiler• skibe, entreprenørmaskiner, traktorer,

generatorer, kompressorer mm.

rent filter giver den bedste totaløkonomi

Lavmands Rensecenter benytter altid de mest moderne rensetek-niker, der renser med mere end 95 %. Du er derfor altid sikker på at få et rent partikelfilter retur.

Et partikelfilter renset med vores nye renseteknologi giver…• længere serviceringsinterval• længere holdbarhed på filtermonolitten• bedre brændstoføkonomi• længere holdbarhed på motor• kort nede tid (max rensetid 1 time,

normalt 15 minutter)Kort fortalt den bedste totaløkonomi. Udlæsning/analyse af datalogger

Ved at analysere historikken på din datalogger kan vi sikre, at fil-teret fungerer optimalt og samtidig sammensætte en kontrol- og serviceringsplan på dit køretøj. (Vi kan udlæse disse systemer: hJS, Eminox, Purefi og Dinex)

emissions udlednings garanti

Lavmands Rensecenter har udviklet et kontrolsystem, der kontrol-lerer filtrets tæthed. Med denne test er du altid sikker på, at dit partikelfilter overholder gældende regler, og at du belaster menne-sker og miljø mindst muligt.

Kontakt Lavmands på 88 33 88 66 eller gå ind på www.lavmands.dk/Rengoeringsteknologi og se mere.

kom i førertrøjen – sæt iLd i din lastbil

Lavmands Rensecenter renser dit partikelfilter på under 1 time

DtL-rabat

10%

22 magasinetdtl

Chaufførens mareridtVejdirektoratet stiller skarpt på højresvingsulykkerne med en

ny kampagne fra 5. til 25. september. Den henvender sig til lastbilchauffører, andre trafikanter og kommunernes vejmyndigheder.

»Det er et fælles ansvar at undgå disse ulykker. Myndighederne kan forbedre trafiksikkerheden i vejkryds, men det er nødvendigt, at vi alle tænker over, hvad vi hver især kan gøre for at forebygge disse ulykker,« siger projektleder Lone holm Kristensen, Vejdirektoratet.

hun fremhæver, at lastbilchauffø-rerne tager rigtig mange forholdsregler for at undgå at kollidere med en ligeud kørende cyklist, når de selv skal svinge til højre. Men der er stadig noget, der kan forbedres.

Det strammer kampagnen op på ved at minde om indstilling af spejle og komme med nogle gode råd:

Det er et lovkrav, at dine sidespejle er korrekt indstillet – indstil derfor dine sidespejle, før du kører. Din kollega har måske ændret på dem, så de ikke længere passer til dig, og du bør ud-nytte dine spejle. De skal stå, så kun én centimeter af lastbilens sider er synlig i hvert spejl. Det giver det optimale overblik, og du bør have overblik hele tiden.

Orientér dig, både når du nærmer dig et kryds, mens du holder stille, og når du svinger.

Og det med at holde stille i et kryds er centralt, da orienteringsstop redder liv: Kør frem i krydset og stands helt op, så du kan se, om der kommer cyklister, før du svinger – det tager kun et øjeblik, lyder et andet af Vejdirekto-ratets råd.

Endelig er der et sidste råd ... ryd op i førerhuset!

Det råd kommer bl.a. fra formanden for havarikommissionen for Vejtrafik-ulykker, Sven Krarup nielsen, som selv har konstateret, hvor mange ting, der kan spærre for udsynet i en lastbil, fx navneskilt, gardiner, maskotter, kaf-femaskine og måske en skærm til et kamera.

»Et kamera nytter ikke, hvis

Vejdirektoratet skriver her om næste måneds højresvingskampagne

skærmen sidder, så den dækker for udsynet. Alle disse ting må gerne være i førerhuset, men de må ikke dække for udsynet. Jeg har set lastbiler, hvor man næsten kan gemme et helt vogntog bag alt dette tingeltangel,« siger Sven Krarup nielsen.

Hamrende nervøse»Vi er hamrende nervøse for højre-svingene, og det gælder også for mine kolleger. Vi taler om det og advarer hin-anden om særligt udsatte kryds. Men vi er konstant opmærksomme, og jeg er altid dødtræt efter en arbejdsdag,« siger lastbilchauffør Brian Albertsen.

Både Vejdirektoratet og flere kom-muner har i årevis forbedret trafiksik-kerheden i signalregulerede kryds, og kampagnen henvender sig også til kommunernes vejmyndigheder med fem anbefalinger om gode vejtekniske tiltag, bl.a. den løsning, som Brian Albertsen kalder et godt kryds.

»for mig er et godt vejkryds et kryds, hvor cykelruten er malet blå og

stopstregen for biler er trukket fem meter tilbage, så jeg har cyklisterne foran mig,« siger han. Men som erfaren chauffør har han tillige sin egen for-holdsregel.

»når jeg nærmer mig et kryds, tæl-ler jeg altid cyklisterne, så jeg ved, hvor mange, der skal være. Og jeg lægger især mærke til den bageste. for når han er med, er alle med, så jeg kan koncentrere mig om ham den uven-tede, der pludselig kommer drønende ud fra en indkørsel.«

Projektet er støttet med ti mio. kr. fra regeringens grønne transport-pulje. Pengene er gået til vejtekniske ombygninger i signalregulerede kryds på statsvejene og en afsluttende kampagne.

60 procent af alle ulykker mel-lem lastbiler og cyklister i perioden 2006-2010 var højresvingsulykker. I 2006-2010 blev 25 cyklister dræbt, 60 alvorligt og 18 lettere skadet

Læs mere om højresvingsulykker på www.vejkryds.dk

Lastbilchauffør Brian Albertsen: »Et godt vejkryds har malet cykelruten blå og stopstregen for biler er trukket fem meter tilbage.«


Vi tilbyder netop nu:Ledige kontorer og lejertilpasseterhvervsbyggeri med optimal strategisk oglogistisk beliggenhed lige ved motorvejen.Opførelse af domicilbyggeri påvelbeliggende parceller.

DTC Torvet 20 · 7100 VejleTlf. 7572 5800 · www.DTC-online.dk

Bliv en del af succesen ved


Lad os få din mening om Danmarks Statistiks spørgsmål

Vognmænd udvælges af Danmarks Statistik til at

indberette deres lastbilers kørsel nationalt og internationalt. Der er for nylig oprettet et kontaktud-valg om transportstatistikkerne, hvor DTL er medlem.

Derfor modtager DTL gerne medlemmernes kritik af bøvl og gener eller forslag til forbedringer af Danmarks Statistiks spørge-skemaer.

Medlemmernes input skal bruges til at gøre de statistiske indberetninger bedre og nemmere at håndtere.

Statistikken over de danske lastbilers godstransport er et vigtigt grundlag for bl.a. DTLs arbejde for at forbedre forhol-dene for sine medlemmer. Så det er også vigtigt, at spørge-skemaet udfyldes og indsen-

des – selvom det kræver tid og besvær.

Danmarks Statistik udtrækker hvert kvartal ca. 1.800 – eller ca. 4,5 pct. – ud af de i alt ca. 40.000 lastbiler og trækkere, som har en totalvægt på over 6 tons. Udvæl-gelsen er tilfældig, dog vælges køretøjerne efter hvor langt, de ifølge synsdata kører pr. år.

Danmarks Statistik spørger de udvalgte transportvirksomheder om hver enkelt af deres bilers kør-sel i en enkelt uge i det aktuelle kvartal. Spørgeskemaet udsendes til virksomhederne ugen før.

Med denne metode gør Danmarks Statistik mængden af virksomheder, som skal svare på skemaet, så lille som muligt, uden at det forringer kvaliteten af de indsamlede data. Kun 0,35 pct. af de lastbil-uger, som kan

komme til at indgå i under-søgelsen, bliver rent faktisk udtaget til undersøgelse.

»DTL lægger stor vægt på arbejdet i det nye kontaktud-valg, som vi selv har været med til at foreslå oprettet. Udvalget fokuserer på brugernes ønsker til transportstatistikken og dens udvikling. Som medlem har DTL nu mulighed for at påvirke arbejdet og bringe vores med-lemmers ideer og ønsker helt ind i ”maskinrummet” for stati-stikkens udarbejdelse. Samtidig kan vi prøve at gøre indberet-ningsbyrden ved de statistiske indberetninger så skånsom som mulig for vores medlemmer,« siger DTLs medlem af udvalget økonom Morten Pernø. han kan kontaktes på telefon 2276 8602 eller e-mail [email protected].

transportørers ansvar efter reglerne om produktansvar er

emnet for en heldags temadag tirs-dag 13. september på Rungstedgaard i Rungsted nord for København.

Temadagen, der arrangeres af forsikringsakademiet, indeholder en række indlæg om, hvordan pro-duktansvarsreglerne kan anvendes inden for transportretten. Temada-gen henvender sig meget bredt til medarbejdere i forsikringsselskaber, forsikringsmæglere, advokater men også til transportører, speditører og logistikoperatører.

Baggrunden er, at flere situatio-ner har bevirket, at man i løbet af de seneste år i høj grad er begyndt at overveje, i hvilken udstrækning produktansvarsreglerne også kan anvendes inden for transportretten. Tilmelding til temadagen kan ske på forsikringsakademiets hjemmeside, www.foak.dk eller e-mail til [email protected]

NYheDerSEKTION 1

faste tiNgSEKTION 2

meDlemmerSEKTION 3

Krone Skandinavien A/S • Tlf. +45 73 61 10 00 • [email protected] www.krone-skandinavien.dk

Forbliver iskold. Overbevisende køleeffektivitet: Cool Liner Duoplex-serien.

Krone_Dänemark_Dansk-Transport-Logistik_186x127_DU110201_CL.indd 1 21.07.2011 11:20:25

Transporter og produktansvar


ny Daily på vejiveco introducerer i næste måned en ny version af den

lette Daily, som allerede er solgt i over to millioner enheder.

Den nye Daily opdateres på flere punkter bl.a. med nye motorer. Under motorhjelmen ligger en ny 3-liters, 4-cylindret Euro 5 fPT Industrial dieselmotor, der leverer en nominel effekt på 205 hK (150 kW) og et maksimalt drejningsmoment på 470 nm. Med anvendelse af to turboladere opnås højere drejningsmoment og effekt samtidig med, at udslip af farlige stoffer og brændstof-forbruget reduceres. Der er også versioner, der opfylder den skrappe EEV-norm, og der er både naturgas- og eldrevne udgaver.

Dailyen fås fortsat med seks varianter totalvægt fra 3,2 til 7 tons, nyttelast op til 4,7 tons og lastvolumen op til 17,2 m3.

På sikkerhedssiden er ny Daily som standard udstyret med det nye ESP 9 sikkerhedssystem med aktive sensorer, som omfatter en stribe faciliteter:

ABS (blokeringsfri bremser), EDB (elektronisk bremsekraftfor-deling), ASR (antispinregulering), MSR (motorhastighedsregule-ring), ESP (elektronisk stabili-tetsprogram), hBA (hydraulisk bremseassistent), hill holder (til igangsætning op ad bakke), LAC (Load Adaptive Control, der re-gistrerer lastens vægtfordeling), TSM (kontrol af anhængerens

stabilitet), hRB (øget bremse-kraft på bagakslen i tilfælde af nødbremsning), hfC (hydraulisk kompensation for tab af brem-

seevne), RMI (forebyggelse mod væltning) og ROM (overrulnings-indgreb).

Ivecos nye udspil i den lette ende er en opdateret Daily.

Uge 36 og 45Uge 41

Uge 36Uge 41

Uge 41

Uge 39 og 47

Uge og 4739

Uge 42

Uge 36

Prisgaranti – hvis du finder vore vognmandskurser bil-ligere hos en anden skole, gennemfører vi kurset til den nedsatte pris, og du får yderligere dkk. 1000,- i rabat.


Karsten Gade

Dtl-NYt meDlemmer faste tiNgSEKTION 1 SEKTION 2 SEKTION 3

Den moderne distributionsbilfM-serie med nyskabelser og kosmetiske ændringer

Volvo har moderniseret sin solide fM-serie, som så dagens

lys tilbage i 1998. f står for frembygget og M står for middelhøj placering af førerhuset.

Den lavere placering af førerhuset udgør også den største visuelle forskel mellem fM og fh serien, hvor en stor del af komponenterne i øvrigt benyttes i begge modelserier. fM serien er som udgangspunkt beregnet til distribution, anlægskørsel og regionale transporter. Siden introduktionen er fM serien blevet opgraderet i flere omgange, og senest i 2010.

DTL Magasinet havde i juni lejlighed til at stifte nærmere bekendtskab med

Knælende indstigningVolvos fe-serie har fået en førerhus-variant, der sikrer ekstra lav indstig-ning. førerhuset Volvo fE LEC - Low Entry Cab er til renovationsbiler, distributi-onsbiler og andre køretøjer, som anvendes til opgaver, hvor chaufføren stiger ind og ud af førerhuset mange gange om dagen. når den såkaldte knælefunktion aktiveres, er førerhusets eneste trin bare 44 cm over vejbanen.

Døren i passagersiden på Volvo fE LEC åbnes 90 grader, og det sammen med den lave indstignings-højde gør, at man kan stige ud af førerhuset og have fuldt overblik over den

omgivende trafik. Gulvet er helt plant.

førerhuset er også de-signet til at give chaufføren bedst muligt udsyn i alle retninger. foruden store

bakspejle og nærsigtspejle er der en lavt placeret rude i passagerdøren og ekstra sideruder i den bageste del af førerhuset.

Sikkerheds- system tager kontrollen med lastbilenfor at mindske risikoen for kø-ulykker har Volvo udvik-let systemet Automated Queue Assistance, AQuA. Det skal aflaste chaufføren ved kø-kørsel ved simpelt hen at overtage kontrollen over køretøjet. En række tekniske løsninger går ind og overtager bilens styring, hastigheden og hjælper chaufføren med at køre lastbilen og med at holde koncentrationen.

når en kø opstår, kan chaufføren vælge at aktivere systemet, som

den opdaterede fM serie på en tur i det Midtsjællandske område. Testbilen,fM 410, 4x2 Euro 5, var spændt foran en tre-akslet sættevogn, i alt et vogntog læsset op til en totalvægt på 40 tons.

Testbilen var udstyret med et L2h2 Globetrotter førerhus, monteret på et medium chassis. Udstyrsniveauet var som altid i en Volvo meget højt. Og nok så væsentligt var det, at en stor del af udstyret både gavner chaufførens arbejdsmiljø og trafiksikkerheden. Af nyttigt sikkerhedsudstyr kan nævnes ESP – elektronisk stabilitetsprogram, sporassistent, afstandsradar og Bi-Xenon lys.

god arbejdsplads til regional kørselførerpladsen er godt indrettet. Knap-per og betjeningsgreb sidder, hvor de skal på det buede instrumentpanel. Indstillingen af førersæde og rat kan tilpasses chauffører i alle størrelser. Selv om testbilen var udstyret med en Globetrotter kabine fornemmer man alligevel den forholdsvis høje motortunnel under kørslen. Det lavt placerede førerhus betyder nemlig, at adgangsforholdene til den store og brede køje bliver lidt mere besværlig i dagligdagen.

Det skal dog nævnes, at fM-serien som udgangspunkt er beregnet til regionale transporter, hvor chaufføren

BaggruNDSEKTION 4

Det ekstra lave førerhus til fx renovationsbilen.

Volvo FM 410:

Testbilen er en opdatering af Volvos solide FM-serie, der går tilbage til 1998.


ikke nødvendigvis sover i lastbilen hver dag. På trods heraf var der masser af skabsplads over forruden og på bagvæggen.

Køreoplevelsen var rigtig god. Støj-niveauet i kabinen er lavt og en Volvo værdig. førerhuset er komfortabelt med lyse og venlige farver og tilpas af-fjedret. følingen med vejbanen var be-hagelig, og testbilen var forsynet med en 12 trins I-shift gearkasse hvor I-Roll funktionen var indbygget. I-Roll er et program i gearkassen som automatisk

volvo fM 410, 4x2 t

førerhus: L2h2 Globetrotter

Motor: 6 cyl. D11C-410

euronorm: Euro 5 med SCR katalysator

effekt: 302 kW/410 hk ved 1.600 - 1.900 omdr/min.

Moment: 1.950 nm ved 950 – 1.400 omdr/min.

gearkasse: I-Shift AT2412D med 12 gear

trækaksel: RS1356SV

bremser: EBS/ABS og skivebremser

Motorbremse: VEB 300 kW ved 2.300 omdr/min.

Akselafstand: 3600 mm

Dæk: 315/70R22.5 for og bag

Sikkerhedspakker: ESP – Sporassistent og Afstandsradar

hybrid-batterier klarer crash-testVolvos nye fe Hybrid med sin 578 kilo tunge batteri-pakke har været igennem en særlig crash-test for at sikre, at alternative drivliner ikke udgør en sikkerhedsrisiko. Derfor har teknikerne braset en personbil ind i batteripak-ken.

Volvo fE hybrid drives parallelt af en el- og en die-selmotor, så man kan spare op til 30 procent på brænd-stoffet. hybrid lastbilen, som hovedsageligt skal køre som distributions- og renovati-onslastbil i byområder, blev testet ved at simulere en ulykke, hvor en personbil med 46 kilometer i timen kører ind i siden på batteripakken.

Efter kollisionen med bat-teripakken kunne Volvo konstatere, at installationen indfriede forventningerne. Batteripakken er meget stabil. Testen viste dels, at

batteripakken klarede en kol-lision uden at gå i brand, dels at chaufføren i personbilen ikke kom til skade ved sam-menstødet.

fungerer ved lave hastigheder. Chauffø-ren kan let overtage kontrollen igen. for at chaufføren, som altid har det fulde ansvar for køretøjet, skal holde sin fulde opmærksomhed på trafikken, registre-rer et kamera, hvor observant chaufføren er og kommer med en advarsel, hvis kon-centrationen svigter. Løsningen er udviklet i forbindelse med et EU-projekt til fremme af intelligente køre-tøjer kaldet highly Automated Vehicles for Intelligent Trans-port, hAVEit.

til- og frakobler splitgearet, hvorved der fremkommer en friløbsfunktion på lastbilen – til gavn for brændstof-forbruget. I-Roll er en god løsning, som kan anvendes på strækninger, hvor der hverken er brug for motorkraft eller motorbremsning – eksempelvis på forholdsvis flade vejstrækninger.

kosmetiske opdateringerDe seneste opdateringer findes primært udvendigt med nyt kølergit-ter, nye og skridsikre trin foran, nyt

luftindtag, nye forlygter og mulighed for større brændstoftanke.

De seneste opdateringer supplerer dermed den nyligt opdaterede I-Shift gearkasse og det store motorprogram på otte varianter, som Volvo kan tilbyde køberne af en fM. Motorerne har SCR og overholder Euro 5-normen. Og de fleste motorer fås også i EEV-certificerede udgaver. førerhuset kan leveres i seks varianter med og uden sovekabine samt forskelligt udstyrs-niveau.

Her rammer ”personbilen” hybridlastbilens store batteri.

FM’erens globetrotterførerhus. Testbilen havde et frontkamera i stedet for frontspejlet.

28 AUGUST 2011magasinetdtl AUGUST 2011

Ansvarsdækning øges fra en til fem millioner kroner

Codan øger nu den maksimale ansvarsdækning for vognmæn-

dene fra én til fem millioner kroner på forsikringens deldækning, ”tabsdæk-ning”.

Den forhøjede dækning skal sikre, at transportører ikke risikerer at skulle af med kæmpe summer, hvis de bliver gjort ansvarlig for en skade på en kun-des ejendom eller formue som følge af transporten.

Den udvidede dækning er i første omgang målrettet dyretransportører, der nu kan forsikre sig imod kæmpe erstatningskrav, hvis de fx får skylden

Ny Codan-aftale:

for at have smittet en hel dyrebesæt-ning. Men også andre transportører kan have interesse i at sikre sig mod store erstatningskrav.

Baggrunden for forhøjelsen er landbrugets større og større men færre bedrifter de senere år. Vognmanden lø-ber altså en større risiko ved udførelsen af den enkelte transport.

»Ansvarsforsikringen dækker tab, som påføres transportørens kunde i forbindelse med transporten, men som vedrører andre forhold end selve godset,« forklarer jurist Maria nymann, Dansk Erhverv, som har forhandlet

Af JOhn LARSEn

aftalen på plads med Codan for DTLs medlemmer. Udover smitte af dyrebe-sætninger kan det fx være forurenings-sager efter uheld eller skader som følge af foderstoftransporter.

Standardaftale om begrænset erstatningsansvarDet kan være en god ide, at vognman-den også indgår en aftale med sin kunde om at begrænse erstatningsan-svaret, anbefaler hun.

Derfor har DTL udformet en stan-dardaftale om begrænsning af vogn-mandens erstatningsansvar. heri aftales sammen med kunden, fx landmanden/slagteriet, et loft over, hvor meget vogn-manden kan stilles til ansvar for, hvis det helt store uheld er ude.

Standardaftalen er kommet i stand efter en workshop med folk fra Codan og DTLs specialforening DTL Dyr og Kran-Blok erfa.

»når aftalen om et begrænset erstatningsansvar er indgået, kan vognmanden dernæst tegne en forsik-ring for det beløb, han maksimalt kan blive stillet til ansvar for,« siger Maria nymann.

I nogle tilfælde vil aftalen om be-grænsning af erstatningsansvaret blive indgået i forbindelse med en transport-aftale mellem dyretransportøren og et slagteri. I de tilfælde er det vigtigt, at også landmanden er taget i ed og har accepteret aftalen om begrænset ansvar.

Det er også vigtigt, at parterne har klare aftaler om, hvordan transpor-terne skal udføres, så vognmanden kun kommer de steder på bedrifterne, som det er aftalt.

Codan og DTL forventer, at den udvidede dækning kan være interes-sant for 70-100 DTL-medlemmer heraf en væsentlig del af medlemmerne af DTL Dyr.

NYheDerSEKTION 1

faste tiNgSEKTION 2

meDlemmerSEKTION 3

husk at aftale et begrænset erstatningsansvar med kunden, lyder godt råd

Dyretransportører og andre kan sikre sig mod millionkrav fra kunderne, hvis en transport forårsager nogle store skader.

Ar

kiv

foto

: Per

dA

UG

AA

rd


Er du i tvivl om reglerne? Log ind på DTLs hjemmeside, www.dtl.eu og find svar under ”Det siger loven” eller ”Regler”. Læs hvad du gør for at slippe for annonce-hajers hærgen. her advarer DTL om falske fakturaer, annoncehajer og andre lignende svindlere, der forsøger at franarre virksomheder penge Læs om øget totalvægt og akseltryk eller find de seneste opdateringer til modulvogn-togs-vejnettet. tilbud og rabatter – komplet oversigtKlik på den orange fane ”Medlemstilbud” og se listen over alle de tilbud og rabatter, DTLs medlemmer kan få.

opdateret oversigt over indi-rekte lønomkostningerDu kan også finde DTLs oversigt over de aktuelle indirekte lønomkostninger. Du skal være medlem for at få adgang til oplysning-erne.

har du glemt dit brugernavn (e-mail eller DTLs medlemsnummer) eller password, så ring på 7225 5355 eller send en e-mail til [email protected] eller [email protected]. Så hjælper vi.

ViDen er gULD VÆrD– find guldet på DTLs hjemmeside

Vognmænd spørger hotline

Vi har en medarbejder, der døde for nylig. Hvordan forholder vi os med afregningen af løn og feriepenge?

SVAr:Den dag, medarbejderen dør, stopper ansættelses-forholdet og dermed arbejdsgiverens forpligtigelse til at betale løn. Lønnen fra sidste afregning til og med dødsdagen skal udbetales til dødsboet efter fradrag af skat m.v. på sædvanlig vis. feriepenge skal ligeledes udbetales til dødsboet både for tidligere og løbende optjeningsår. hvem, der er berettiget til at modtage udbetalinger til boet, fremgår af den attest, skifteretten udsteder, når der er taget stilling til, hvorledes boet skal behand-les – suppleret med eventuelle skiftefuldmagter. Var afdøde funktionær, kan der blive tale om at udbetale efterløn til efterlevende ægtefælle eller dennes børn under 18 år. Udbetaling i henhold til disse regler sker uden om boet til ægtefælle eller børn. Beskatning sker på grundlag af den efterlevende ægtefælles eller børns skattemæssige forhold.

Vi havde en medarbejder, der fratrådte tirsdag 26. juli og er i forbindelse med opsigelsen blevet arbejdsløs. i umiddelbar forlængelse af opsigelsen holdt med-arbejderen en uges ferie. Skal den medarbejder have betaling for 1. –3. ledighedsdag?

SVAr:nej, når en opsagt medarbejder holder ferie på de dage, der ellers ville have været 1.-3. ledighedsdag, skal der ikke betales for disse dage.

Vi har en chauffør som ind i mellem overnatter i bilen. Hvad skal chaufføren have i løn for det?

SVAr:I henhold til chaufføroverenskomstens § 3, stk. 3, skal der ved overnatning uden for hjemstedet betales kost og logi efter godkendt regning, samt et udliggertillæg på kr. 85,00 pr. nat medmindre andet er aftalt.

Dansk Erhvervs jurister rådgiver DTLs arbejds-giverforenings medlemmer og besvarer deres spørgsmål.

NYheDerSEKTION 1

faste tiNgSEKTION 2

meDlemmerSEKTION 3


af john larSen | foToS: per daugaard

ivan nadelmann, 65, har haft en kar-riere på 45 år i bil- og servicebranchen, men han har også i en halv snes år haft sine ben i transportbranchen. Og han lægger ikke skjul på, at det har været en benhård verden at træde ind i.

Det var som ejer af bilkoncernen Biludan Gruppen A/S, at Ivan nadel-mann overtog autotransportfirmaet Bil Transport Kompagniet A/S, BTK. På den måde kom biltransporterne ”in house” i koncernen, som også talte bl.a. Avis og Budget Biludlejning. BTK transporterede i forvejen personbiler til koncernens adresser for biludlejning, leasing og salg.

Og her fra dette årsskifte har BTK for-doblet sin kapacitet ved at overtage DSV Autotransport, så man nu råder over cirka 40 køretøjer til autotransporter, der nu også går til udlandet. Med udvidelsen er firmaet blevet et af landets største danskejede autotransportfirmaer.

Udover BTK består Biludan Gruppen A/S i dag af AVIS i Polen og Rusland, lej-lighedskomplekser i Gdansk, Skovshoved hotel og nogle andre investeringer.

Hvordan er livet som topchef i trans-portsektoren?

»Jeg har været forretningsmand hele mit voksenliv, men jeg er alligevel blevet overrasket over hvor lidt forstå-else, mange transportindkøbere har for branchens vilkår og for, at begge parter skal tjene penge og have en fornuftig forretning.«

han giver nogle eksempler:»I vinter modtog vi en klage over for

sen levering af nogle personbiler. Det

LEDERENS BORD: hvilke udfordringer optager danske transportledere. Bag bordet sidder denne gang adm. direktør Ivan nadelmann, Biludan Gruppen.

Ivan Nadelmann: »Som forretnings-mand gælder det altid om at forstå forholdet mellem køber og sælger; begge parter skal have en fornuftig forretning ud af et samarbejde.«

Transporten– min hårdeste branche

NYheDerSEKTION 1

faste tiNgSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

Der skal virkelig kæmpes for indtjeningen, lyder det fra en af Danmarks mest erfarne forretningsmænd


på trods af at kunden selv havde haft det største besvær med at nå frem til sit kontor gennem snemas-serne, og selvom min chauffør først havde måttet grave personbilerne fri af snedriverne!«

Og når det tager længere tid at komme frem i trængslen på grund af vinterføret eller vejarbejder – som der i øjeblikket er omkring København og som kun bliver værre – så er det svært at få det forøgede tidsforbrug betalt. Det er fx lige så svært at få dækket de øgede dieselpriser.

En af årsagerne er, at der ofte står nogle andre klar til at underbyde, enten fordi de åbenbart er villige til at køre med underskud, eller fordi de ikke kender deres egne omkostninger!«

Ivan nadelmann klager ikke. han trives. han konstaterer bare, at det i transportbranchen er sværere at få accept hos kunden af, hvad tingene koster, og hvad de egentlig betaler for, i forhold til hvad han har oplevet i andre brancher.

»Det, jeg forsøger, er at få skabt varige relationer med kunderne, et slags parløb hvor begge parter får noget ud af det. Som forretningsmand gælder det altid om at forstå forholdet mellem køber og sælger; begge parter skal have en fornuftig forretning ud af et samarbejde.«

fra bilvasker til ejerIvan nadelmann har skabt sig en formue på ejerskabet af især bilud-lejningsfirmaet AVIS – hvor han som ganske ung vaskede biler for at tjene til sine studier.

Drømmen om at blive selvstændig og opnå størst mulig personlig frihed har altid været meget stærk hos ham. Så han gik tidligt i handelslære. Det

var mens, han passede sin læreplads på kontoret hos radiofabrikken Lin-net og Laursen A/S, at han også tog bilvaskertjansen hos Avis for at spæde til lærlingelønnen. En dag søgte bilfir-maet en medarbejder til regnskabsaf-delingen, og unge Ivan lagde billet ind på jobbet. han fik det efter at have overvundet direktørens betænkelighe-der. I årenes løb voksede han i graderne i takt med, at biludlejningen voksede til at blive markedsleder herhjemme.

Den helt store chance kom i 1989, da Avis i Danmark, norge og Irland blev sat til salg. han pantsatte alt, hvad han ejede, men der skulle mange flere penge til. Så han gik i partnerskab med finansmanden Klaus Riskjær Petersen, der lod ham stå som ejer af halvdelen af firmaet. Da Riskjær Petersen gik konkurs med sit Accumulator Invest, blev aktierne overtaget af en anden finansmand, finn harald Simonsen. han blev dog nogle år senere købt ud af bl.a. Ivan nadelmann. herefter udvidede han biludlejningsimperiet til bl.a. Cuba, Polen og Rusland. Budget Biludlejning blev også købt, og han købte sig ind i Bilernes hus i Silkeborg. Virkelighedens Matadorspil fortsatte med købet af Skovshoved hotel – med hans kone, Tofa, som bestyrer.

I efteråret 2005 solgte han imidler-tid de danske biludlejningsselskaber

Avis og Budget til et sydafrikansk investeringsselskab.

Virkelysten intaktIvan nadelmann kunne i dag trække sig tilbage i ro og mag, leve af formuen og hygge om sin store familie. Det gode liv dyrkes skam, men der er lige det dér med virkelysten:

»Jeg kører løs så længe, det er sjovt. Det kan måske lyde lidt mærkeligt i dagens Danmark, men jeg mener faktisk, at man også har en forpligtelse til at yde, så længe helbredet og lysten stadig er der. Derfor er jeg stadig dybt nede i tallene i vore forskellige aktivite-ter – også i BTK, hvor min søn, Stefan nadelmann, er daglig leder.«

Et af firmaets mål er at holde auto-transporterne på danske plader og med danske chauffører bag rattet.

»Det kan for nogle lyde som en lidt dyr målsætning i disse udflagnings-tider. Vi er meget tilfredse med vores chauffører. Det er jo dem, der sørger for, at vi kan levere kvalitet, præcision og sikkerhed i leverancerne. Det forsøger vi som sagt hele tiden at overbevise vores kunder om er alle pengene værd!«

Skal han pege på en retrætepost, ja så bliver det som ”vicevært Meyer” hos sin kone på Skovshoved hotel. Men kosten får lov at blive stående en rum tid endnu.

»Et af firmaets mål er at holde autotransporterne på danske plader og med danske chauf-fører bag rattet.«

»Jeg er overrasket

over hvor lidt

forståelse, mange

transportindkøbere

har for, at begge parter

skal tjene penge og

have en fornuftig

forretning.«


Fra venstre DTLs adm. direktør Erik Østergaard, skattemi-nister Peter Christensen og DTLs formand Jørgen Egeskov.

trafikindsats bærer frugt

Vejdirektoratet har netop offent-liggjort ulykkesstatistikkerne for trafikuheld i Danmark 2010. Der er klart færre dræbte og tilskade-komne. Det glæder DTLs adm. direktør Erik østergaard, der er medlem af færdselssikkerheds-kommissionen. »Jeg noterer mig, at tallene for 2010 generelt er meget positive med færre uheld og skader end forventet. Vi er nu nede på 255 dræbte i 2010 mod 303 i 2009. Jeg noterer mig også, at vi skal helt tilbage til starten af 1930’erne for at finde lavere tal.« Antallet af ulykker er faldet for alle vejtyper. Det største procentvise fald ses for ulykker med personskade på motortrafikveje. for dræbte er der et fald på 32 procent for øvrige statsveje og 16 procent for øvrige kommuneveje. for motor-veje er der dog en lille stigning på 9 procent i antal dræbte. Det kan ifølge Vejdirektoratet hænge sammen med, at der er åbnet nye motorvejsstrækninger. Erik østergaard er ikke i tvivl om, at de positive tal skyldes, at alle løfter i flok – herunder også private organisationer som DTL. »Vi anerkender vores ansvar i transportsektoren for at deltage i trafiksikkerhedsarbejdet, fordi vores produktionsapparat bevæ-ger sig rundt blandt borgerne hver eneste dag – og til deres gavn. Lastbiler vil altid være en faktor, der gør ulykker alvorligere på grund af deres størrelse. Derfor har vores medlemsvirksomhe-der fokus på trafiksikkerheden, ikke mindst fordi det at være involveret i en alvorlig ulykke kan være en traumatisk oplevelse for chaufføren.« Erik østergaard fremhæver, at DTL fortsætter sit trafiksikker-hedsarbejde gennem repræsen-tation i Rådet for Sikker Trafik, diverse arbejdsgrupper sammen med myndighederne, repræsen-tation i de regionale trafiksikker-

aktueLLe sageR – Overblik over månedens vigtigste og mest aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål

blev ændret, men det kan som bekendt tage tid. Skatteministe-rens tiltag er et meget velkom-ment plaster på såret, indtil EU ændrer reglerne. Og her kommer den danske regering til at spille en meget vigtig rolle, når den overtager EU-formandskabet til nytår,« siger DTLs adm. direktør Erik østergaard. Der blev også talt om den aktuelle grænsekontrol. »DTL hilser det meget vel-komment, at der ifølge aftalen skal foretages forøget kontrol med, om udenlandske transport-virksomheder betaler vejbenyt-telsesafgift (vignet) i Danmark. Det har været vores mærkesag i mange år, og DTL har over for folketinget dokumenteret, at det er et problem til skade for danske vognmænds konkurren-ceevne. til gengæld har vi været betænkelige ved, at kontrol-len kommer til at indebære for stramme tøjler for den godstransport, der nødvendig-vis skal flyde over grænserne i det indre marked i EU. Vi har dog

noteret, at Skatteministeriet har stor fokus på, at lastbiltrafik-ken over grænsen ikke generes unødigt,« siger DTLs direktør. På dagsordenen stod også planerne om kørselsafgift og bompenge for lastbiler. Og så blev der lejlighed til at tale om skatte- og afgiftsbetalingen ved udenlandske transportørers udfø-relse af cabotage, og de positive effekter af de multikontroller, som SKAT udfører sammen med bl.a. politiet og Trafikstyrelsen. I forlængelse heraf drøftedes SKATs forslag om bedre at kunne sikre sig mod skattesnyd blandt transportører, der kører i varebiler, ved at lade varebiler blive omfat-tet af godskørselsloven, så der bl.a. bliver krav om vognmandstil-ladelse, egenkapital og maksimal gæld til det offentlige.

forlig om genbrugs-pladserne

Vognmændenes kritik af de halv-andet år gamle affaldsgebyrer

hedsudvalg og med projekter som Trafiksikkerhed i øjenhøjde og Trafiksikker Virksomhed.

gå efter de grove

Effektiv landevejskontrol var på dagsordenen, da DTL sammen med resten af transportbranchen, politiet og rigsadvokaten i sidste måned mødtes hos justitsmini-ster Lars Barfoed. »Det er positivt, at mini-steren lytter til vores syns-punkter, og jeg kan kun sige, at vi havde en god dialog,« siger DtLs adm. direktør erik Østergaard. »DTLs budskab er, at vi ønsker flere landevejskontroller især med fokus på de grove køre- hviletids-overtrædelser. Vi ser gerne flere af de planlagte kontroller, men det er lige så vigtigt at øge antal-let af spontane kontroller. Ingen skal kunne smyge sig uden om en kontrol efter at have fået tip fra en kollega. Vi vil de bevidste og grove overtrædelser til livs, for de er trafikfarlige og konkurrencefor-vridende.« Rigspolitiets statistikker blev ligeledes vendt. Bl.a. på opfor-dring fra DTL er statistikkerne over overtrædelserne blevet mere nuancerede, men der er stadig mulighed for forbedringer, og de muligheder luftede DTL på mødet.

ros til skatteminister for dieselindsats

Skatteminister Peter Chri-stensen havde sommermøde hos DTL med formand Jørgen Egeskov, adm. direktør Erik østergaard og erhvervspolitisk chef Ove holm. »Vi roste skatteministeren for den tilbagebetalingsordning, der er kommet i stand på grund af tyskernes dobbeltbeskatning af diesel i ikke-standardtanke. Vi er meget tilfredse med skat-teministerens indsats. Allerhelst så vi selvfølgelig, at EU-reglerne

NYheDerSEKTION 1

faste tiNgSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4


Renere motorer som i denne Scania R 440 Euro 6 vil udligne miljøzonernes effekt i 2020, viser ny rapport.

til genbrugspladserne er blevet hørt. Politikere fra S, Sf, R, K, V og Df har i sidste måned indgået et forlig om, at virksomheder, der ønsker at bruge genbrugsplad-serne, aktivt skal tilmelde sig. ønsker de i stedet at anvende en privat vognmand til at fjerne affald, så står det dem frit for, og de opkræves ikke et gebyr fra genbrugspladsen. »Vi er glade for, at forliget er blevet indgået inden som-merferien, så reglerne kan træde i kraft 1. januar 2012, som politikerne har stillet os i udsigt. for mens vi venter, mister vi nemlig kunder, der er tvangs-indlagte til at betale til genbrugs-pladserne,« siger konsulent i DTL, Lisbet hagelund hansen. Politikerne har valgt, at kom-munerne selv må beslutte, om de vil drive en genbrugsplads, hvor der betales efter et indvejnings-system, en klippekortordning, hvor forskellige læssestørrelser betales med forskellige antal klip, eller fortsætte med gebyrstruk-turen, for dem der er tilmeldt genbrugspladsen.

af sundhedsskadelige partikler og kvælstoffer. en interessant konklusion er, at i de kommende år bliver udbyttet af miljøzonerne gradvist mindre, fordi eU samtidig skærper kravene til især den tunge trafik. »forureningen er ikke kun bragt ned, fordi der nu stilles strengere krav til lastbiler og bus-ser om bl.a. partikelfiltre. Men det har også hjulpet, at der i bilparken

løbende er sket en udskiftning til mere miljørigtige biler,« udtaler seniorforsker Steen Solvang Jensen til DR-nyheder. forskerne har også set frem i tiden og er nået frem til, at miljøzonernes effekt i 2020 stort set vil være udlignet af de fortsat skærpede EU-krav til bilparken. Det betyder, at effekten af miljø-zonerne især vil kunne mærkes i årene frem til 2015, for derefter at tage af frem til 2020.

forliget skal nu omsættes til reg-ler. DTL fortsætter arbejdet for at skabe gode regler på området.

ejerskifte giver nyt liv til kombi-terminalerne

Med Banedanmarks overtagelse af kombi-terminalerne i høje Taastrup, Taulov og Padborg får DTL gennemført en af de mær-kesager, der har været nogle år undervejs. Og det bliver en gevinst for samspillet mellem transport-formerne, mener en tilfreds adm. direktør for DTL, Erik østergaard. Transportminister hans Chr. Schmidt søger finansudvalget om godkendelse til, at Banedanmark overtager kombi-terminalerne fra DSB med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år. Der er tale om en bevilling på 167,3 millioner kroner. Dermed er det slut med noget af det allersidste arvegods fra det gamle statsselskab, DSB Gods. DtL har meget længe kæm-pet for at få overført ejerska-bet af kombi-terminalerne fra DSb til banedanmark. DSB er et persontrafikselskab, og efter DTLs mening har det historiske ejerskab bremset for en fornuftig udvikling af godstransporten på skinner i Danmark. I øvrigt markerer brugeren af kombi-terminalen i høje Taastrup, DB Schenker, en udvidelse af ter-minalen med et arrangement 26. august, hvor transportminister hans Chr. Schmidt står for den officielle åbning. Bagefter holdes et seminar om fremtidsperspekti-verne.

euro-norm overhaler miljøzoner indenom

Luften i storbyerne er blevet renere med de nye miljøzoner. Det viser en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, som har undersøgt om zonerne i København, frede-riksberg, Odense, Aarhus og Aal-borg har begrænset udledningen

foto

: kA

rst

en G

Ad

e

foto

: kA

rst

en G

Ad

e

DMF – Ordinær generalforsamling

Dansk Møbeltransport Forening holder ordinær generalforsamling på

Hotel Radisson Blu, Amager Boulevard 702300 København Lørdag den 10. september 2011, kl. 09.00

Indkaldelse samt dagsorden for generalforsamlingen og det reviderede regnskab for perioden 1. juli 2010 - 30. juni 2011 vil blive tilstillet medlemmerne.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen,skal i henhold til § 24 i foreningens vedtægter være indsendt til formanden senest 10 dage inden general-forsamlingens afholdelse.

Niels Justesen, formandFaaborg FlytteforretningPostbox 51Chr. IX’s Vej 135600 Faaborg


Køb og salg af transportvirKsomhederi forbindelse med f.eks:• generationsskifte• aktivitetsudvidelse• frasalgafforretningsområde

transportmÆglernewww.transportmaeglerne.dk • Telefon:70229803

vi finder køber eller sælger.

NYheDerSEKTION 1

faste tiNgSEKTION 3

meDlemmerSEKTION 4

SAGT & skRevet

Vil af med papirbunkerneJeg drømmer ofte om, at der blev oprettet er trans-portråd, så alle ansøgninger og bestemmelser kan behandles samme sted.Vognmand Winnie Grant, Kastrup, i Erhvervsbla-

det, om de mange timer der nemt går med at udfylde papirer til mange forskellige ministerier, kommuner og styrelser.

ingen statsstøtteJeg har fra dag ét sagt, at statsstøtte til ruten ikke er en mulighed. Jeg har undersøgt, om det vil kunne lade sig gøre juridisk at sende opgaven i EU-udbud, og det kan definitivt ikke forsvares juridisk.Transportminister Hans Chr. Schmidt i Erhvervsbladet om, hvorvidt staten kan støtte overfarten Aarhus-Kalundborg, når Mols-Linien indstiller sejladsen på ruten 15. september.

Vognmænd overforkæledenu har vognmændene jo været overforkælede med Mols-Liniens fem-seks daglige afgange fra både Aarhus og Kalundborg. En ro/ro-færge giver færre omkostninger for færgeoperatøren, da der ikke skal lønnes personale til catering.Sekretariatschef Preben Juste,Aarhus Transport Group, i Lastbil Ma-gasinet, der går ind for en færge, der kun sejler med ”løse” køretøjer..

Uenighed om bompengeVi er principielt imod bompenge. Vi bryder os ikke om, at vores medlemmer får ekstraomkostninger for at passe deres arbejde.Rene Nielsen, formanden for Dansk Metal Hovedstaden, i Ber-lingske, som siger fra over for S og SFs forslag om bompenge i København.

Dyrt at lette benfør var det tilladt at lette ben op ad bilen eller i det fri, hvis man var på en rasteplads, hvor der ikke var toilet. nu koster det i stedet en bøde på 1000 kr.Kurt Gjelstrup-Jørgensen, formand for Landsklubben Danske Godschauffører under 3F, i Lastbil Magasinet, om ny lovpakke.

rundspørge som lovgrundlagVi har aldrig betragtet disse hurtige spørgsmål-svar udvekslin-ger i forbifarten på en rasteplads som lovforberedende arbejde – altså at resultatet af en sådan rundspørge ligefrem skulle kunne danne grundlag for at regulere landets lovgivning. Men det er måske praksis i Transportministeriet.Chefredaktør Rasmus Haargaard i Lastbil Magasinet om trans-portministerens rundspørge, som er begrundelsen for at udvide overhalingsforbuddet for lastbiler.

føler sig forbigåetDet er frustrerende, at vi bliver holdt udenfor. Jeg er bange for, hvad der sker, når det kun er arbejdsgi-vere, ministeren vil høre på.Jan Villadsen, formand for 3Fs Transportgruppe, i

Lastbil Magasinet. Han er vred over, at der ikke er plads til chauf-fører og deres fagforbund, bl.a. i en ny dansk-tysk transportkom-mission.

nydanskere tager pladsi de jyske førerhuse

Projektet ”tag plads i førerhuset”, der skal sikre godstrans-portbranchens tilførsel af arbejdskraft fremover ved at bruge

nydanske chauffører kommer nu til Jylland. Søsterprojektet på den anden side af Storebælt ledes af Region

Midt/nord med chefkonsulent Bendt Thorup og konsulent Brian Svend-sen i spidsen.

I første omgang går man i gang i august i og omkring Aarhus. Projektleder hos DTL Trine Lundgaard nielsen vil overlevere de hidtidige erfaringer fra projektet i Storkøbenhavn til de jyske kolleger og håber, at den viden, der indtil nu er indsamlet vil danne et solidt grundlag for en jysk succes:

»Vi er jo langt fra færdige på Sjælland men nu, hvor vi grundigt har afprøvet og tilrettet modellen, mener vi, at tiden er moden til at udbrede metoden, så også de jyske vognmænd kan få glæde af den.«

Bendt Thorup fortsætter: »I første omgang tester vi modellen i Aarhus-området, hvor koncentrationen af virksomheder og ledige er stor. Er der interesse fra begge parter i andre områder, kan vi sagtens udvide projektet.«

Afprøve jobegnede uden bøvlformand for østjyllands Vognmandsforening Jørgen Buhl hilser projek-tet velkommen:

»Det er en vigtig indsats, der på længere sigt kan gøre livet nem-mere for os vognmænd. Der er ingen tvivl om, at vi kan spare os selv for en masse bekymringer, hvis vi fremover bliver bedre til at skaffe kvalifi-ceret arbejdskraft. Med ”Tag plads i førerhuset” ser det ud til, at vi har en nem metode til at prøve nogle interesserede kandidater af uden det store bøvl og omkostninger.«

Som på Sjælland er parterne i projektet TransportUddannelses-Centeret (TUC), foreningen nydansker og en lille håndfuld jobcentre, der allerede har sagt ja til at formidle de ledige. TUCs stærke team i Jylland består af regionschef Kirsten Brøchner og rekrutteringskonsu-lent Betina Rohde-Brøndum, der står for at afklare de ledige, inden de matches med interesserede vognmandsvirksomheder.

Det vil i forbindelse med indsatsen løbende være muligt for deltagen-de virksomheder gratis at få uddannet sine medarbejdere som mentorer.

Er du interesseret i et besøg fra DTLs regionskontor i Viborg for at høre mere om projektet og mulighederne for at få hjælp til rekruttering, så kontakt Bendt Thorup eller Brian Svendsen på 7015 9555.

Projektet kører frem til efteråret 2012 og støttes af Integrationsmi-nisteriet og fDE fonden.

…er du registreret?Fra den 3. januar 2012 ændres emissionsstandarderne, og flere køretøjstyper vil være omfattet.

Køretøjer med en bruttovægt på mere end 3,5 ton vil skulle opfylde Euro IV emissionsstandarderne eller betale et dagligt gebyr på £200.

Større varevogne og andre specialkøretøjer med en bruttovægt på mellem 1,205 ulastet og 3,5 ton vil skulle opfylde Euro 3 emissionsstandarderne eller betale et dagligt gebyr på £100.

Når dit køretøj opfylder disse standarder, vil du skulle registrere det hos Transport for London, inden du kører ind til London.

For rådgivning om dine muligheder og for at få en registreringsblanket kan du besøge tfl.gov.uk/lezlondon eller ringe til +44 20 7310 8998

HGV_DK_DTL Magasinet_210x297.indd 1 10/03/2011 16:44

T F L _ H G V _ D T L _ M a g . p d f P a g e 1 3 1 / 0 3 / 2 0 1 1 , 1 1 : 5 7


…er du registreret?Fra den 3. januar 2012 ændres emissionsstandarderne, og flere køretøjstyper vil være omfattet.

Køretøjer med en bruttovægt på mere end 3,5 ton vil skulle opfylde Euro IV emissionsstandarderne eller betale et dagligt gebyr på £200.

Større varevogne og andre specialkøretøjer med en bruttovægt på mellem 1,205 ulastet og 3,5 ton vil skulle opfylde Euro 3 emissionsstandarderne eller betale et dagligt gebyr på £100.

Når dit køretøj opfylder disse standarder, vil du skulle registrere det hos Transport for London, inden du kører ind til London.

For rådgivning om dine muligheder og for at få en registreringsblanket kan du besøge tfl.gov.uk/lezlondon eller ringe til +44 20 7310 8998

HGV_DK_DTL Magasinet_210x297.indd 1 10/03/2011 16:44

T F L _ H G V _ D T L _ M a g . p d f P a g e 1 3 1 / 0 3 / 2 0 1 1 , 1 1 : 5 7


14

NYheDerSEKTION 1

faste tiNgSEKTION 2

meDlemmerSEKTION 2

handicap gør vognmand til opfindernu tager han saltsprederen med tang

»når jeg ikke kan bruge begge ben, må jeg bruge hovedet.«

Vognmand Martinus Christensen, 74, griner lidt, mans han forklarer om sin opfindelse, som han har fået patent på: En tang som gør det muligt at montere en saltspreder på lastbilen stående på jorden, så chaufføren und-går at skulle klatre op på lastbilen.

Opfindelsen har været nødvendig for stadigt aktive Martinus, som har haft et kunstigt højreben det sidste halvandet år.

nu håber han, at hans gode ide, der letter forberedelserne til snekørslen, vil

Af JOhn LARSEn

blive modtaget godt i branchen. Som mekaniker Ryan Christiansen,

Arctic Services, der vedligeholder vintermateriel for Vejdirektoratet i nordjylland, siger: »Det er en enkel men genial opfindelse. Den forbedrer arbejdsmiljøet for chaufførerne, der slipper for at klatre op på en glat og tiliset lastbil tidligt en frostmorgen for at gøre klar til vintertjeneste. Tangen gør også arbejdet hurtigere. Man kan undre sig over, at noget sådant ikke er opfundet for mange år siden – men bedre sent end aldrig.«

Martinus Christensen og Ryan Chri-

stiansen demonstrerer, hvordan man med grebet på tangen let kan åbne krogene, der holder saltsprederen, når lastbilen er kørt i position. nu er det planen, at tangen skal i produktion i en rustfrit stål udgave hos et smedefirma, som vognmanden har en aftale med. først skal der være nogle bestillinger, som kan gøre produktionen af de før-ste ”Martinus-tange” rentabel. Prisen kommer til at ligge på ca. 2.000 kroner plus moms for et sæt med to tange.

entreprenørkørselVognmanden udtænkte løsningen, efter han havde fået indrettet både sin personbil og sin tre-akslede Scania 113,

Martinus Christen-sen: »Med kunstigt ben kunne jeg ikke klatre op på last-bilen, så jeg måtte finde på en anden løsning.«

På Vejdirektoratets plads i Klarup ved Aalborg viser Martinus Christensen og Ryan Christiansen, hvordan man med tangen kan montere saltspre-

deren på lastbilen stående på jorden.

Her griber tangen fat i saltsprederens krog.


så han kan køre med sit kunstige ben.Martinus Christensen passer

nemlig fortsat sit arbejde i Gøttrup Vognmand- og Entreprenørforretning, som han driver sammen med sin søn, Mogens. Blandt opgaverne er kran- og containerkørsel, jordarbejde og vinterkørsel for Vejdirektoratet i det nordjyske område.

han har været selvstændig siden 1960 først med en maskinstation, siden med en entreprenørforretning og fra sidst i 1970’erne med en vognmandsfor-retning. Den blev startet, fordi han hav-de stort besvær med at finde lastbiler til at køre med sine maskiner. Så kunne ham ligeså godt selv få vognmandstil-ladelse og nogle lastbiler.

benet måtte amputeresI januar 2010 skulle Martinus Chri-stensen imidlertid opereres for nogle udposninger på pulsåren i højre ben, hvor han havde fået indsat et nyt knæ efter en skade, der oprindeligt stammede fra militæret tilbage i 1956. Men rutineoperationen forløb ikke som

planlagt. En række blodpropper i benet gjorde, at benet måtte amputeres lige over knæet. »Jeg måtte ligge syg midt i vintersæsonen, og jeg måtte droppe at fejre mit 50 års jubilæum om somme-ren. Det var træls.«

Martinus Christensen er tilbage bag rattet i fuldt vigør igen. han magter alle chaufføropgaverne, fordi han har fået indrettet lastbilen sammen med en specialist i handicapkøretøjer i Storvorde.

»Men der var jo lige det problem med at stige op på lastbilen for at montere saltsprederen. nu er det problem også løst,« siger den ukuelige vognmand, der ikke skænker en pen-sionisttilværelse ret mange tanker.

»nu glæder jeg mig til snart at fejre både mit 50 års jubilæum og min 75 års fødselsdag. Og så håber jeg, at min opfindelse kan gøre gavn i mange af vognmandsforretningerne med vinterkørsel.«

Interesserede vognmænd kan kon-takte Martinus Christensen på telefon 4046 1325.

Den nye opfindelse, en tang der gør det lettere og hurtigere at få saltsprederen på plads på lastbilen.


MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG LØRDAG SØNDAG

27 28

29 30

1 2

34

5 6

7 8

9 10

11 12

13 14

15 16

1718

19 20

21 22

23 24

27

26

28

29

30

21 arbejdsdage excl. 5 lørdage

JULI

25 26

27 28

29 30

31

Mercedes-Benz LA 1519 4x4 årgang 1970 opbygget med HMF tip tilhørende entreprenør Jens Peter Jensen, Galten.

TIMANDAG TI GG ONSDAG

227

28 22299

5 4

5 666

11 12

33

118

19

27

26

28

29

302

25 26

27

Mercedes-Benz LA 1519 4x4 årgang 197

Trans Inform er ved at være klar til 2012 med en ny, fl ot vægkalender (A4) med motiver af veteran-lastbiler. Det er tredje år i træk, at journalist Finn Bjerremand tager billeder til kalenderen, som er designet af vores grafi ker Tom Nielsen.

Bestil allerede nu 2012-kalenderen til kontoret, til medarbejderne og kunder – eller bare til dig selv. Du kan blandt andet få kalendere med egetfi rmalogo-bånd, så de kan bruges somreklame- og fi rmagave.

Levering fra ultimo oktober.

Eksempel på logo-bånd

Kontakt Edel Jensen på tlf. 70 10 05 06

eller [email protected]

*Pri

ser

inkl

. for

sen

del

se/e

kskl

. mom

s

t af vores grafi ker Tom Nielsen.

et, til selv.

79,- 89,-

eller

NYT: eget logo-bånd allerede ved 10 stk.

pr. stk.*

pr. stk.*

Fiktiv forside

Kalender 2012

UÆNDREDE PRISER

Kalender-annonce 2012_210x297.indd 1 09/06/11 11:55:50


flere bruger sundhedsordning

husk at forny førerkort og virksomhedskort

ny konsulent i dtL Region syd

kampagne rundede Langelandsfestivalen

flyttebranchen fejrer 100 års jubilæum

92 medarbejdere under overenskomsten med DTL modtog i første kvartal 2011 knap 500 be-handlinger fra PensionDanmark Sundhedsord-ning. Og kendskabet til ordningen er voksende blandt medarbejderne. Medarbejdere med en sundhedsordning inkluderer nu også lærlinge og elever, der pr. 1. marts har fået en arbejdsgiverbetalt forsik-ring.

Læs mere på pension.dk/sundhed

De første førerkort og virksomhedskort til den digitale fartskriver er faldet for udløbsgræn-sen på fem år.

Rigspolitiet slår fast, at det ikke er tilladt at køre lastbil med digital tachograf, hvis førerkortet er udløbet og dermed er blevet uvirksomt. Samtidig præciserer Rigspolitiet, at man ikke kan køre på udskrifter fra tacho-grafen, når udløbsdatoen er overskredet.

Det er kun tilladt at køre på udskrifter, når førerkortet mistes, stjæles eller bliver uvirk-somt inden for de fem års gyldighedsperiode.

Ansøgning om fartskriverkort til en lokal politistation. nye kort sendes til ansøgerens hjemadresse. Det tager op til ti arbejdsdage at få nye kort.

DtL region Syd, der fungerer som sekretariat og servicekontor for ca. 650 virksomheder i DTLs lokalforeninger i de tidligere Ribe, Sønderjyllands-, Vejle og fyns Amter, har ansat Allan Andersen, 45, som konsulent og virksomhedsrådgiver. han bor i Egtved med sin hustru og to døtre.

han har tidligere haft flere ledende stil-linger i branchen bl.a. som transportkonsulent hos Danske fragtmænd, og han er oprindelig uddannet luftfragtspeditør og merkonom i markedsføring.

Mere end 300 børn og forældre brugte også Langelandsfestivalen til at besøge Danmarks største trafiksikkerhedskampagne, ”Trafik-sikkerhed i øjenhøjde”. Det var kampagnens første besøg på musikfestivalen, der hen-vender sig til hele familien.

De små og store gæster fik trafikun-dervisning og en lidt bedre forståelse for, hvordan man bliver mere trafiksikker i mødet med store lastbiler. Det er partnerne DTL, 3f Transportgruppe, Danske fragtmænd, Volvo Lastvogne, OK a.m.b.a., Bridgestone og Børneulykkesfonden, der er i gang med sin 9. sæson med besøg på de danske folkeskoler og ved særlige events som på Langelands-festivalen. Knap 70.000 børn har allerede modtaget undervisningen, og det er håbet med kampagnen at være med til at etablere en bedre trafikadfærd og dermed reducere antallet af ulykker med lastbiler indblandet.

Kampagnens sidste familiearrangement i år blev afviklet på Egeskov Slot lørdag 6. august, der samlede ca. 400 interesserede.

Årets generalforsamling i Dansk Møbeltransport forening, DMf 10. september i København bliver en milepæl i foreningens historie. Selv om mange flyttevirksomheder befinder sig i en ganske alvorlig økonomisk situation, så er det naturligt for foreningen trods alt at fejre, at mange kriser i flytteerhvervet er overvundet gennem professionel ledelse og godt købmand-skab.

Ud over selve generalforsamlingen, der holdes på hotel Radisson Blu, byder dagen på flere oplevelser. Ledsager-turen går til ”Design Museum Danmark” (tidligere Det danske Kunstin-dustrimuseum), hvor guider fortæller om noget af det, der har gjort Danmark berømt i resten af verden. foredragsholder og TV-vært Claus hagen Pedersen underholder med sin viden om København under en sejltur rundt i Københavns kanaler og havn.

DMfs jubilæumsbog præsenteres og udleveres til medlemmerne. Bogen beskriver den udvikling, flyttebranchen og det omgivende samfund har været i gennem de seneste 100 år – med udgangspunkt i seks virksomheder, som har udviklet sig på forskellig måde. Bogen er skrevet af forhenværende. museumsinspektør Anders Rehde nielsen og er blevet muliggjort gennem støtte fra fDE fonden.

festaftenen bliver også præget af jubilæet. Ud over den sædvanlig konkurrence med flotte præmier er der også topunderholdning, når stand upper Amin Jensen kigger forbi.

NavNe & Noter

DMF udsender jubilæumsbog i anledning af jubilæet. Billedet er fra en paradekørsel i

starten af 1950’erne.

Allan Andersen er ansat som ny DTL-konsulent i Region Syd.

Festivaldeltagere får diplomer

foto

: CLA

Us

tjer

riL

d

Dansk Autohjælp A/STryghed på vejen…

Totalberedskabsaftalen giver dig tryghed på vejen

Salg Erhverv: tlf. 7010 8092 / [email protected]

Med en DTL Totalberedskabsaftale hos Dansk Autohjælp er du kørende.

Betal kun for det, du brugerDu betaler kun et mindre beredskabsbeløb for, at din virksomhed er til-meldt hele Dansk Autohjælps beredskab. Beredskabsbeløbet giver både adgang til en lav timepris på vejhjælp samt en række tillægsydelser.

Totalberedskabsaftalen indeholder

• Autohjælp

• Bygningsskadeservice og brandmateriel inkl. servicering af virksomhedens brandmateriel

• Siddende sygetransport og psykologisk krisehjælp

• Førstehjælpsmateriel og førstehjælpskurser, der kan tilpasses virksomhedens behov

Tilmeld dig aftalen direkte hos Dansk Autohjælp på 7010 8092 eller på www.dah.dk/dtl.

V2-1619-DTL-Lastbilann. 50x297-DAH110601.indd 1 01-06-2011 16:03:04

DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36DTL Mag 1207 #Final.indd 40 04/12/07 13:14:36

Udg

iver

adre

sser

et M

aski

nel M

agas

inpo

stID

NR

. 423

10

Al h

enve

ndel

se:

Dan

sk T

rans

port

og L

ogis

tikG

rønn

inge

n 17

, Pos

tbok

s 225

010

19 K

øben

havn

KTe

lefo

n: 2

276

7855

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

DTL M

ag 1207 #Final.indd 4004/12/07 13:14:36

Udgiveradresseret Maskinel MagasinpostID NR. 42310

Al henvendelse:Dansk Transport og LogistikGrønningen 17, Postboks 22501019 København KTelefon: 2276 7855

Maskinel MagasinpostID NR. 42310

DTL Magasinet august 2011

Documents

Transcript of DTL Magasinet august 2011