Magasinet Skolen, august/september 2011

44
Tema om: Ungdomsuddannelser MÅNEDENS artikel: Hold Fast – så de unge gennemfører deres ungdomsuddannelse Af Hanne Kristensen Paustian og Kirsten Bach Kjeldal En stimuleringsindsprøjtning for det kreative af Heidi Philipsen Digital vejledning af Elsebeth Nygaard DEBAT: Skolen ta’r Skraldet af Tanya Vorm MÅNEDENS kommentar: Over 500 klasser har sat batterier på skoleskemaet af Trine W. Larsen aug / sep 2011 . Nummer 5 . Årgang 17

description

Skolemagasin er et blad rettet mod alle landets lærer og skoleledere og øvrige der arbejder indenfor skolesektoren

Transcript of Magasinet Skolen, august/september 2011

Page 1: Magasinet Skolen, august/september 2011

Tema om:

Ungdomsuddannelser

MÅNEDENS artikel:Hold Fast – så de unge gennemfører deres ungdomsuddannelseAf Hanne Kristensen Paustian og Kirsten Bach Kjeldal

En stimuleringsindsprøjtning for det kreativeaf Heidi Philipsen

Digital vejledningaf Elsebeth Nygaard

DEBAT:Skolen ta’r Skraldet af Tanya Vorm

MÅNEDENS kommentar:Over 500 klasser har sat batterier på skoleskemaetaf Trine W. Larsen

aug / sep 2011 . Nummer 5 . Årgang 17

Page 2: Magasinet Skolen, august/september 2011

Kom til VisionsdagKonferencen der sætter fokus på IT i det moderne gymnasium

Solutors og Øregård Gymnasium inviterer til en innovativ

og videnbaseret dag tirsdag den 6. september 2011

hos Solutors, Skelmarksvej 4, i Brøndby.

Tilmeld dig på www.smartgym.dk, hvor du også kan

se det fulde program.

Det er

GRATIS

at deltage

Solutors A/S ⋅ Brøndby T +45 43 62 61 60 ⋅ Århus T +45 87 45 60 90 ⋅ solutors.com

Page 3: Magasinet Skolen, august/september 2011

3aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Magasinet SkolenISSN: 1901-1628www.skolemagasin.dk

RedaktørMichael Østergaard

Næste udgivelseOktober/november 2011

Grafisk tilrettelæggelseMagasinet Skolen/grafik

ForsidebilledeColourbox

IllustrationerPia Olsen / www.piaolsen.com

Forlag og annoncesalg

Magasinet SkolenLangebrogade 51411 København KTlf. 4844 [email protected]

Annoncerne er zoneinddelt.Dette er zone 1

Annoncemateriale- mærket med ordrenr. kan sendes til Magasinet på ovenstående adresse eller e-mail.

Magasinet Skolen- udkommer til samtlige folke-skoler, privatskoler og seminarer i hele landet.Med støtte fra jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interessefor grundsko-len. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne.Ordet er dit ...

Skolenaug/sep 2011

4 Fra redaktøren:Tema om ungdomsuddannelser

TEMA artikler

7 Digital vejledningaf Elsebeth Nygaard

10 MÅNEDENS artikel:Hold Fast – så de unge gennemfører deres ungdomsuddannelse Af Hanne Kristensen Paustian og Kirsten Bach Kjeldal

14 Bliv skibsofficer og få adgang til lederjobs både til havs og til lands af J Porsager

17 En stimuleringsindsprøjtning for det kreativeaf Heidi Philipsen

23 Innovative talenter får deres eget AKADEMI i Københavns ambassadekvarteraf Susanne Nor Sisden

DEBAT artikler

27 MÅNEDENS profil:Aktiv rundt i Danmark 2011 – naturligvis også for 8.-10. klassetrin!af Anders Flaskager

30 MÅNEDENS kommentar:Over 500 klasser har sat batterier på skoleskemaetaf Trine W. Larsen

34 Skolen ta’r Skraldet af Tanya Vorm

38 Massage giver ro i klassenaf Kirsten Hansen,

27

38

7

14

Page 4: Magasinet Skolen, august/september 2011

4 aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Et nyt skoleår er skudt i gang og vi håber, at I alle har haft en god sommerferie trods regn og rusk.Temaet for vores Magasin denne gang handler om ungdomsuddannelser. Vi byder på fem artikler om ungdomsuddannelser heriblandt Månedens artikel.MÅNEDENS artikel er skrevet af Hanne Kristensen Paustian og Kirsten Bach Kjeldal og handler om projekt

”Hold fast”, som vil støtte de unge i at gennemfører en uddannelse.De øvrige tema artikler omhandler digital vejledning, at blive skibsofficer, kreativ uddannelse og innovative talenter får deres eget akademi i København.Derudover har vi fire debat artikler heriblandt Måne-dens profil og Månedens kommentar.MÅNEDENS profil er skrevet af Anders Flaskager og hedder ”Aktiv rundt i Danmark 2011 – naturligvis også for 8.-10. klasse”.MÅNEDENS kommentar har titlen ”Over 500 klasser har sat batterier på skoleskemaet” af Trine W.Larsen”.De to afsluttende debatartikler er ”Skolen tar skraldet” af Tanya Vorm samt ”Massage giver ro i klassen” af Kirsten Hansen.Håber alle I kære læsere vil tage godt imod denne ud-gave af Skole Magasinet - rigtig god læselyst.

Michael Østergaard – reaktør.

Tema om ungdomsuddannelser

MICHAEL ØSTERGAARd REdAkTØR

DANSK TEATERFORLAG

DET NYE KATALOG ER SENDT TIL DIN SKOLE

Det nye katalog er et tillæg med nyheder.Hovedkataloget bestilles gratis (dog porto) på

tlf. 7556 8788 / downloades på www.danteater.dk

Page 5: Magasinet Skolen, august/september 2011

Total førstehjælpsløsninga 1 stk. Zoll AED PLUS hjertestarter

a 1 stk. 4,5 timers førstehjælpskursus til 15 deltagerea 1 stk. vedligeholdelseskursus efter 2 år til 15 deltagere

a Debriefing af involverede i alvorlige ulykker eller i genoplivningssituationer.

a Ved bestilling inden d. 1. november 2011, får I 1 stk. erhvervs førstehjælpskasse.

Kun kr. 537 pr. månedPris er eksklusiv moms, kørsel, og oprettelsesgebyr på kun 600 kr. Løbetid 60 mdr.

Salg afhængig af kreditvurdering / Kontanttilbud ved henvendelse.

Life2Save.dk | Aarhus, Danmark | 222 779 66 | [email protected] | www.life2save.dk

1 stk. testet og klar til brug ZOLL AED PLUS hjertestarter inkl. indendørsophæng eller bæretaske hjertestarterskiltning, genopliv-ningskit, ekstra stødepads og fuld service.

Pris er eksklusiv moms og oprettelsesgebyr på kun 600 kr. Løbetid 60 mdr. Salg afhængig

af kreditvurdering / Kontanttilbud ved henvendelse.

Kun kr. 323 pr. måned

Læs mere på: www.life2save.dk

Page 6: Magasinet Skolen, august/september 2011

CMYKC=25 M=100 Y=100 K=30

CMYKC=20 M=100 Y=95 K=15

CMYKC=70 M=0 Y=100 K=0

CMYKC=40 M=0 Y=100 K=0

CMYKC=0 M=100 Y=95 K=0

CMYKC=0 M=100 Y=95 K=0

AKTIV RUNDT I

DANMARK

26. SEPTEMBER TIL 14. OKTOBER 2011

WWW.AKTIVRUNDTI.DK

SKOLERNES SUNDHEDSUGER GRATIS TILBUD TIL SKOLEKLASSER

TILMELD JER NU!

I 2010 VAR 107.000 BØRN TILMELDT KAMPAGNEN

Brug ugerne op til Skolernes Motionsdag til at få eleverne til

at fokusere på sundhed på en sjov og anderledes måde.

OM KAMPAGNEN

Kampagnen er unik, fordi den hviler på en helhedsforståelse af

sundhed. Det handler således både om kost, motion og bl.a. søvn.

Kampagnen har som mål, at det skal være sjovt for alle børn i

Danmark at leve sundt.

TILMELDING

Klik ind på www.aktivrundti.dk og tilmeld din klasse eller alle

klasser på skolen. Det er gratis at deltage og mere end 70.000

skolebørn er allerede tilmeldt kampagnen 2011. Sidste frist for

tilmelding er den 10. september 2011.

Klik ind på www.aktivrundti.dk og læs mere om Aktiv rundt i

Danmark. Du kan også tage kontakt til kampagneleder Anders

Flaskager, University College Syddanmark på [email protected]

ARRANGØRER

SAMARBEJDSPARTNERE OG SPONSORER:

Page 7: Magasinet Skolen, august/september 2011

7aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Hvordan vejleder eVejledning?

Dag, aften og weekend laver eVejledning anonym og institutionsuafhængig vejledning via mail, telefon, chat og sms. De lange åbningstider fremhæves gang på gang af de vejledningssøgende. En vejledningssøgende udtrykker sin begejstring sådan: ”Det er ufatteligt rart, at der er mulighed for hjælp på tider af døgnet, hvor man selv har tid til sætte sig ind i tingene.”

Hvem vejleder eVejledning?

eVejledning rundede i slutningen af juni 35.000 vej-ledningssøgende. Af dem var to tredjedele piger. Det overrasker ikke, da der generelt er et højere antal piger end drenge, der søger vejledning, både i eVejledning og i andre vejledningsinstanser, Der er ikke forskel i piger og drengenes medievalg – og det overrasker. Inden åb-ningen af eVejledning havde vi nemlig en formodning om, at flere drenge ville vælge chatten, fordi den er uforpligtende, men sådan har det ikke været.

Hvad vejleder eVejledning om?

eVejledning svarer på spørgsmål om ungdomsuddannelse, videregående uddannelse samt efter- og videreuddannelse. eVejledning kan også bruges, hvis en vejledningssøgende mangler overblik over eller idéer til uddannelsesvalg. Det er i høj grad de ældre unge, som skal vælge vide-regående uddannelse, der i det første halve år af eVej-

lednings levetid har søgt os. De udgør over 40 procent af vores vejledninger. De helt unge, som skal vælge ungdomsuddannelse, og de ældre, som skal træffe et valg om efteruddannelse, udgør hver i sær omkring 20 procent af vores henvendelser. Det skyldes blandt andet, at eVejledning startede, netop som søgningen til de videregående uddannelser satte ind.

digital vejledning

AF ELSEbETH NyGAARd, VEjLEdNINGSFAGLIG kooRdINAToR VEd EVEjLEdNING

Et halvt år med eVejledning – Hvad kendetegner vejledningstilbuddet, og hvorfor tiltrækkes unge af vejledning via digitale medier? den 21. juni 2010 ændrede folketinget vejledningsloven. det blev besluttet, at der skulle laves en ny national vejledningsenhed. Enheden tilbyder vejledning via digi-tale medier til vejledningssøgende, som ønsker information om uddannelse og erhverv. Etableringen af eVejledning er et led i Ungepakke 2.

Page 8: Magasinet Skolen, august/september 2011

8 aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

De helt unge stiller meget forskellige spørgsmål. Tre eksempler på spørgsmål er: ”Hvad er forskellen på en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse?”,

”Kan man uddanne sig videre efter en erhvervsuddan-nelse” og ”Er det lige meget, om man tager en stx, hhx, htx eller hf?”

Hvad er udfordringerne for eVejledning?

Inden eVejledning gik i luften troede vi og andre, at både sms og chat ville blive de foretrukne medier til hurtige spørgsmål, mens mail og telefon ville blive brugt til de mere komplekse problemstillinger. Billedet har vist sig at være ganske anderledes. Kun ganske få bruger sms’en, mens knap 25 procent henvender sig på henholdsvis telefon og mail. Chatten er med sine knap 50 procent af henvendelserne det mest søgte medie, og bruges til både faktuelle og afklarende spørgsmål. Chatten er unik på mange måder, men kendetegnes blandt andet ved dens uformelle karakter og dens til-gængelighed. Den vejledningssøgende kan få vejledning hjemme i sofaen, samtidig med der læses links, som evejlederen har sendt. Dertil kommer, at chatten er et medie, som de unge kender. De er vant til fra deres ung-domsliv at chatte, og de er faktisk også vant til at chatte om vanskelige spørgsmål. Derfor har de tillid til chatten og vælger den på bekostning af de andre medier. Andre vejledningsinstanser har tidligere også brugt chatten, men ikke som et medie på samme niveau som andre. At eVejledning tilbyder vejledning på chat er med til at modernisere vejledningsverdenen og skaber nye overvejelser omkring rammerne for vejledning. I eVejledning er vi overbeviste om, at vi med vores tilbud om vejledning på chatten får fat i nogen, der ellers aldrig ville have opsøgt vejledning. Vejlednings-søgende, som ønsker vejledning her og nu og ikke kan vente til i morgen. Vejledningssøgende, som foretrækker anonymiteten i chatten og at de selv kan afgøre, hvor tæt vejledningssøgende og vejleder skal komme på hinanden. Og vejledningssøgende som selv kan styre tempo, længde og indhold i vejledningen. De vejledningssøgende er meget glade for chatten. En pige på chatten afsluttede eksempelvis med ordene:

”Det her er en rigtig god service, der forstår, at man har med unge mennesker at gøre”. En anden skrev, at

”det er et godt tiltag, at det er muligt at chatte med en vejleder- især når link skal videregives.”

Hvem samarbejder eVejledning med?

eVejledning samarbejder blandt andet tæt med både Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, og Studie-valg. UU og Studievalg vil nemlig overtage der, hvor

den digitale vejledning har sin naturlige begrænsning. Det vil eksempelvis være, hvis den vejledningssøgende har brug for at mødes fysisk med en vejleder, som tager hånd om den enkelte, eller hvis det fremmer vejlednin-gen, at den vejledningssøgende tilbydes vejledning af samme vejleder over et længere tidsrum. Evaluering

I uge 20 og 21 foretog eVejledning en mindre undersø-gelse af de vejledningssøgendes tilfredshed med vores vejledningstilbud. I alt deltog 546 vejledningssøgende. De vejledningssøgende blev spurgt ind til deres oplevel-se af eVejledning, og over 90 procent var meget positivt stemte. I undersøgelsen kunne de vejledningssøgende skrive kommentarer om den vejledning, som de havde fået. En af kommentarerne lød: ” Det fungerede meget hurtigt og effektivt. Jeg fik svar på mit spørgsmål med det samme. Super vejledning!”eVejledning gennemfører løbende evalueringer for at blive endnu bedre til at ramme de vejledningssøgendes behov.

Læs mere

eVejlednings hjemmeside opdateres løbende med artikler om arbejdet i eVejledning. Se mere på www.evejledning.dk.

TEMA om ungdomsuddannelser

eVejledning

eVejledning vejleder om ungdomsuddannelser, videregå-ende uddannelser og videreuddannelse.

eVejledning er både til korte spørgsmål om fx optagelse, studiestart eller udbud af uddannelser og til længere vej-ledning om uddannelse og muligheder.

eVejledning kan kontaktes på telefon 70 22 22 07 eller på [email protected]

Læs mere på www.evejledning.dk

Åbningstider: Man-tors kl. 10 - 22 Frekl.10-20 Lør - søn kl. 12 - 20

Page 9: Magasinet Skolen, august/september 2011
Page 10: Magasinet Skolen, august/september 2011

10 aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Konkret mangler vi ca. 10 %, før ambitionen om 95 % af en årgang er nået.En væsentlig faktor er fremmødekulturen. UU og ung-domsuddannelserne skal insistere på fremmøde, udhol-denhed og deltagelse. Et begyndende fravær kan hurtigt eskalere, hvis ikke nogen kontakter de unge og viser, at det har betydning, om de er der eller ej.Opgaven skal løses i et lokalt samarbejde mellem fol-keskoler, UU og ungdomsuddannelserne. Det er en af konklusionerne i projekt Hold Fast, som dækker region Midt og Syddanmark.

Det handler om overgange

Når de unge starter på deres ungdomsuddannelse, mø-der de en verden med andre krav og forventninger end i folkeskolen. Det kan være en stor omvæltning.Efter 9. klasse spredes de unge på forskellige ungdoms-uddannelser. Der kan gå et stykke tid, inden man har fået et netværk på sin nye uddannelse, og det kan være svært, når normalitetskravet er succes og ensomhed opleves ”taberagtigt”.Mange unge er vokset op med en ”on-demand”-ind-stilling. Udstrakt service og stor komfort ydes i mange hjem. Mor og far er klar til at løse selv de mindste

kriser. I skoledelen på ungdomsuddannelsen og ikke mindst i det praktiske uddannelsesforløb, som er en del af erhvervsuddannelserne, skal man kunne yde først og få belønningen bagefter. På arbejdspladsen vægter man at medarbejdere kan ”tage tingene af sig selv”. Det kræver udholdenhed og selvdisciplin, som mange unge ikke er opdraget til. Den faglige undervisning er også forskellig fra den, de kender. Fx er matematik i folkeskolen slet ikke det samme, som det, de møder i erhvervsuddannelserne til fx smed eller ernæringsassistent.I folkeskolen sker færdighedstræningen i timerne, mens gymnasiet forventer, at det sker derhjemme. Hvad bety-der det for de unge, der ikke har den fornødne disciplin, eller som kravene kommer fuldstændig bag på? Nogle tabes hurtigt, eller halter af sted det meste af deres gymnasietid, fordi de fik en dårlig start.Ungdomsuddannelserne forventer selvstændighed, mens folkeskolen har et vist samarbejde med forældrene.

Bedre indslusning

Bedre indslusning fra folkeskole til ungdomsuddan-nelse er en af 6 indsatsområder i Hold fast. Med UU som omdrejningspunkt har mange partnere arbejdet med en bedre aflevering fra folkeskole til ungdomsud-

Hold Fast – så de unge gennemfører deres ungdomsuddannelse

AF HANNE kRISTENSEN PAUSTIAN oG kIRSTEN bACH kjELdAL, kooRdINAToRER PÅ PRojEkT HoLd FAST

Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. konkret mangler vi ca. 10 %, før ambitionen om 95 % af en årgang er nået. En væsentlig faktor er fremmødekulturen. UU og ungdomsuddan-nelserne skal insistere på fremmøde, udholdenhed og deltagelse. Et begyndende fravær kan hurtigt eskalere, hvis ikke nogen kontakter de unge og viser, at det har betydning, om de er der eller ej. .

Page 11: Magasinet Skolen, august/september 2011

11aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

MÅNEDENS artikel

dannelse:

UU har en vejleder til stede på ungdomsuddannelser-•ne nogle timer om ugen den første måned. Vejlederen samarbejder med studievejlederne, så ikke-fremmød-te elever straks kontaktes og får vejledning. Også unge med frafaldsadfærd inviteres til vejledning.

Tyvstartsdag inden sommerferien for alle eller ud-•valgte kommende elever på ungdomsuddannelsen, så der er skabt en relation til skolen før ferien.

Lokale drøftelser af, hvilke krav der stilles på ung-•domsuddannelserne, og hvordan folkeskolen kan medvirke til at forberede dette.

Styrkelse af brobygningen som målrettet uddan-•nelsesafklaring i samarbejde mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, så den unge får et realistisk billede af, hvilke krav der stilles på ungdomsuddan-nelsen.

Se projektets hjemmeside www.viholderfast.nu, hvor •der bl.a. ligger projektresumeer og projektglimt fra praksis. Her findes også kontaktoplysninger på dem, der har afprøvet aktiviteterne.

Se også oplægget til dialog mellem UU, folkeskoler og ungdomsuddannelser. http://viholderfast.nu/wp-content/uploads/2010/11/hold-fast-folder.pdf

Brug for flere indsatser

Ideen med Hold Fast er fastholdelse gennem hånd-holdte aktiviteter. De øvrige indsatser er

Mentorstøtte på tværs af overgange mellem folke-•skole, ungdomsuddannelse og eventuel læreplads, til den unge har fundet fodfæste, eventuelt efter et eller flere omvalg.

Introduktion på ungdomsuddannelse, så de unge fra •starten får et realistisk billede af, hvad der forventes af dem. Det kan bl.a. være aktiviteter som Test af det

”før-faglige” sprog og etablering af en ekstra indsats

Voldbjergvej 16 A, 1. sal | 8240 Risskov Tlf. 51 18 20 40 | E-mail [email protected]

www.dineojne.dk

SYN

Synstræning afhjælper bl.a.

• Læsebesvær

• Skrivebesvær

• Synsrelateret hovedpine

• Dobbeltsyn

• Dårlig afstandsbedømmelse

MOTORIK

Motoriktræning afhjælper bl.a.

• Lavt selvværd

• Køresyge

• Dårlig balance

• Manisk aktivitetsniveau

• Dårlige gribe- og kasteevner

INDLÆRING

Indlæringstræning afhjælper bl.a.

• Koncentrationsbesvær

• Staveproblemer

• At man glemmer det læste

• At man mister læsested

• At man bytter om på f.eks. bogstaverne b og d.

Test og træning i klinikken foretages af optikere og motorikkonsulenter med 14 års erfaring. Det sker gennem intensiv træningsforløb, som er individuelt sammensat. Effekten af træning er solidt dokumenteret i såvel teori som praksis.

Børn med indlæringsproblemer kan have samsynsproblemer – Vi kan hjælpe!

Page 12: Magasinet Skolen, august/september 2011

12 aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

MÅNEDENS artikel

Himmerlandsgården.dkAls Oddevej 71, 9560 Hadsund

• Kursus-, lejrskole- og feriecenter modtager ca 25-200 personer.

• Beliggende i naturområde, ca. 100 tdr. land med skov og privat badestrand ud til Kattegat.

• 4- og 6-sengsværelser (køjesenge), varmt og koldt vand på de fl este af værelserne, samt i alle bruse- og toiletrum.

• Klasseværelse, møde- og foredragssal, pejsestue, spisestue og køkken.

• Åbent hele året. Mulighed for trådløst internet.

• Privat camping- / lejrplads med gode bade- og toiletfaceliteter, har kapacitet til 150 campingvogne eller 600 personer i telte.

Ring 9858 1121 eller se hjemmesiden for nærmere oplysninger.

for de elever, der skal styrkes i forståelsen af faglige og almene begreber; Vi skaber en sammenhængende klassekultur med social accept og sammenhold; Vi starter på små hold, der senere slås sammen, når der er skabt tryghed og sammenhold; Fælles morgenstart på skemaet med tilbud om morgenmad som en del af undervisningen.

Opsamling på frafaldstruede, så de får støtte til at •træffe den rigtige beslutning og forbliver i uddan-nelse, evt. efter omvalg. Eksempler på aktiviteter kan være: Ny lokal procedure for tidlig indgriben og forebyggelse. Systematiske opfølgningssamtaler og statustilkendegivelser overfor elever og foræl-dre: ”Fortsæt den gode indsats”-møder. Tilbud om pusterum med uddannelsesplanen sat midlertidigt på pause, evt. med brug af produktionsskolen. Op-samling i uge 33 af Ikke-startere. Vejledningskursus i uge 41 for tvivlere.

IT og læring – styrket anvendelse af IT i undervis-•ningen. Aktiviteterne skal drage fordel af, at elektro-nisk kommunikation og formidling er en væsentlig del af elevernes dagligdag. I aktiviteterne inddrages elevernes elektroniske kommunikationsmidler som fx mobiltelefoner og bærbare pc på en aktiv måde i undervisningen og i kommunikationen mellem elev og underviser, med henblik på at styrke elevernes engagement og gennemførelse. Eksempler på aktivi-teter kan være: Brug af digitale sociale fællesskaber fx SMS-tjenester, blogs, twitter, facebook. Distribu-tion af opgaver eller lektieagenter via SMS. Brug af youtube til opgavebesvarelser og undervisningsklip på youtube. Besvarelse af opgaver ved fx brug af podcast.

Håndholdt støtte til praktikpladssøgning for elever, •der har svært ved selv at skabe relationer og sælge sig selv til en arbejdsgiver.

Page 13: Magasinet Skolen, august/september 2011

l

Simply Scandinavian

kollektion : 2012

Page 14: Magasinet Skolen, august/september 2011

14 aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

”Jeg elsker at være på havet. Der er skønt at stå op om morgenen og se solopgang på Stillehavet. Ligesom det er spændende at sejle i dårligt vejr, når bølgerne står ind over skibet. Hvis man har været påen lang sørejse, kan man godt blive helt euforisk, når man lægger til i Sydney eller New York havn. Så er der en helt speciel stemning om bord, og man kangodt få lidt sommerfugle i maven. Der er også gode muligheder for at opleve noget ved siden af arbejdet. Jeg har eksempelvis stået på ski i Canada, set operahuset i Sydney og Alcatraz i San Francisco. Det var også en stor oplevelse, da jeg første gang sejlede igennem Panamakanalen. Det er

fascinerende, at man kan løfte så stort et skib gennem sluser alene med hjælp af vand. Det står faktisk som en af de største oplevelser.”

Kim Ørnstrup er ved at uddanne sig som skibsofficer ved SI-MAC i Svendborg. Det er en uddannelse,

der veksler mellem perioder på skolebænken og perio-der til søs. Kim har allerede været på ture i det meste af verden, og han fremhæver netop alsidigheden i ud-dannelsen og jobbet som et af de største plusser:”Ikke to dage er ens på havet. Man møder hele tiden nye mennesker. Hver gang du sejler, er der et nyt hold om bord. I det hele taget er det et meget afvekslende arbejde. Du sejler forskellige steder hen i verden og

møder hele tiden nye kulturer.”

En uddannelse til leder som skibsofficer er du en del af ledelsen på et skib. Du lærer at betjene det komplicerede elektroniske udstyr som bruges til at navigere de store skibe. Men dit arbejde består også af administrative opgaver, sikkerhed og planlægning af ruter. Og som i et hvilket som helst andet lederjob, er det din opgave at sikre et godt arbejdsklima ombord på skibet:“Når jeg har været i praktik på et skib, har jeg oplevet gode og mindre gode ledere. Jeg synes det er utroligt vigtigt, at man som leder skaber en god og positiv stemning. Man er nød til at kunne arbejde sammen og fungere socialt, når man skal være sammen dag og nat i op til ti uger. Negativ stemning påvirker arbejdsindsatsen enormt meget.

”Som skibsofficer er det også godt at være teknisk in-teresseret, fortæller Kim. En stor del af uddannelsen kræver teknisk snilde, for du kommer enten til at ar-bejde som maskinmester eller som styrmand bagefter. Som styrmand kommer du til at prøve kræfter med den nyeste teknologi, når du navigerer skibet. Og som maskinmester er det dit ansvar at sikre at alle motorer og al anden teknik om bord fungerer.”Tekniske fag er en stor del af uddannelsen. Men du kommer også omkring erhvervsjura, økonomi, administration og kommunikation,” fortæller Kim, og fortsætter:”

Men det er til gengæld også rigtig spændende at arbejde med den nyeste teknik. På de nye Mærskskibe bruger man utroligt avancerede computerpro-grammer og styreredskaber. Det kan jeg jo godt lide.”

bliv skibsofficer og få ad-gang til lederjobs både til havs og til lands

AF j.PoRSAGER, dET bLÅ dANMARk, dANMARkS REdERIFoRENING

Mulighederne som skibsofficer er mange, fortæller kim Ørnstrup 28 år, der til sommer er færdig uddannet fra SIMAC i Svendborg. og så er der den lille bonus, at lønnen er i top.

Page 15: Magasinet Skolen, august/september 2011

15aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Halvdelen af året til søs inden du påbegynder en ud-dannelse som skibsofficer, er det vigtigt, at du gør op med dig selv, om du er parat til at være væk hjemmefra halvdelen af året. Det kan der være mange fordele ved, fortæller Kim. Når du er hjemme fra havet har du god tid til venner og familie. Men det er ikke et arbejdsliv, som passer alle:

”Det er spændende at være på havet, men det kan også være hårdt. Jeg trives med det, men man er selvfølgelig væk længe ad gangen, og det skal man kunne klare. Til gengæld giver det begge veje. For man har jo også fri tilsvarende, når man vender hjem. Hvis man har sejlet i ti uger, har man efterfølgende ti uger fri.”

De fleste, der arbejder i den maritime verden, ser det som en fordel, fortæller Kim: ”Der er rigtig mange i min branche, der har en stor hobby, som de dyrker ved siden af arbejdet. Og jeg tænker da også, at når jeg engang får kone og børn, er det mig der tager et ekstra slæb når jeg er hjemme fra havet,” siger Kim med et lille smil på læben og fortsætter: ”Og så er der det lille plus ved jobbet, at lønnen er rigtig god. Det giver jo også et ekstra incitament.”

Gode alternativer til livet på havet med en uddannelse som skibsofficer er du ikke bundet til at skulle arbejde på havet. Skibsofficeruddannelsen er en meget bred uddannelse, som kan bruges i mange sammenhænge og hvis man skulle blive træt af livet til havs, er der gode muligheder for at få et mere normalt job til lands, for-tæller Kim: “Der er mange virksomheder uden for den

maritime verden, der efterspørger folk med min udan-nelsesmæssige baggrund. En stor del af skibsofficerer havner i projektlederjobs i virksomheder eller på kræft-

værker og sygehuse. Det er jo en ledel-sesuddannelse jeg tager og den erfaring du får ved at lede et skib, kan du jo bruge i alle mulige andre sammenhænge.”

De mange muligheder for at lave noget andet end at arbejde på et skib, har Kim tænkt sig at benytte en dag i fremtiden. Han har en uddannelses ordning med Mærsk og en af hans planer er med tiden at bosætte sig en periode i udlandet og arbejde i et af rederiets mange filialer: ”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde i udlandet. Det kunne være spændende at prøve at leve en periode med en anden kultur, møde nye mennesker,

lære et nyt sprog og nye måder at arbejde på. Det tror jeg man både fagligt og menneskeligt kan få rigtig meget ud af. Heldigvis er der vist ret gode muligheder for at komme ud iden store verden, når man arbejder i Mærsk.”

Men i første omgang går livet til søs. Til sommer er Kim færdiguddannet som skibsofficer. Næste tur ud på havet med Mærsk bliver derfor hans første tur som ansvarlig og det glæder han sig til: ”Det bliver rigtig spændende. Jeg har jo prøvet at stå til rors, men jeg har aldrig før haft det fulde ansvar. Men jeg ved at det bliver sjovt, for de bedste ture indtil videre har været dem, hvor jeg fik tildelt noget ansvar. Så det bliver meget spændende i fremtiden.”

TEMA om ungdomsuddannelser

www.oebit.dk

Page 16: Magasinet Skolen, august/september 2011

Skoletjenesten på Fjord&Bælt

Margrethes Plads 1• DK-5300 Kerteminde • Tel +45 6532 4200 • www.fjord-baelt.dk 1

Formålet med undervisningen på Fjord&Bælt er at lade eleverne erfare, hvord interessant det kan være at lære om biologi, miljø, kulturhistorie og fiskeri når de selv deltager aktivt i undervisningen. Vores mål er at give viden og forståelse for den natur, her specielt havet, som omgiver os og som vi er så afhængige af. Vi tror, at gennem viden skabes forståelse og lyst til at passe bedre på naturen. Vi ønsker at virke som ’natur-oplukkere’, der giver adgang til et miljø og til dyr, man ikke kender, eller som man havde frygt for.

Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter sig af moderne og anderledes pædagogik i niveau-inddelt undervisning. Undervisningen er baseret på dialog, samt aktiverende og eksperimenterende indslag og masser af sjov. Vi formidler det omkringliggende hav- og fjordmiljø, og trækker en rød tråd gennem menneskenes og naturens samspil og påvirkning af hinanden. Især menneskets påvirkning, og den langtrækkende effekt af denne, er i fokus. Den viden og interesse vi får vagt, kan så bruges i et videre forløb på skolen, og til at skabe holdninger om det at forurene, færdes i naturen og bruge af naturens ressourcer.

Strandtur - med waders og net

Iført waders går vi på opdagelse på det lave vand. Vi ser på dyrene under vandet med vandkikkerter og fanger dem med rejenet. Eleverne får på denne måde et indblik i, hvordan dyrene lever i deres normale miljø og hvordan de har tilpasset sig de forhod, som de lever under. Via observation og undersøgelse af de indsamlede dyr, samt dialog med formidleren, opnår eleverne kendskab til de forskellige dyr og planter i en fjord, samt deres rolle i økosystemet. Derudover får eleverne kendskab til hvad forurening gør ved en fjord – både den synlige som ølflasker, plastaffald m.m. og den usynlige som kvælstofforurening. Vi slutter af med at koge og smage på rejerne, vi fangede.

Dette undervisningsforløb er tilpasset trinmålene for undervisningen i Natur/Teknik og biologi for de mellemste og højeste klassetrin i folkeskolen, men kan med fordel også bruges i biologiundervisningen i gymnasiet, evt. kombineret med en snorkel- eller bådtur.

Varighed: 2 timer.

Pris: 650 kr.

Skoletjenestens målsætning

Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter sig af moderne og anderledes pædagogik i en undervisning, der er tilpasset de faglige mål i Natur og Teknik og biologi. Undervisningen er baseret på dialog, samt aktiverende og eksperimenterende indslag.

Vi formidler det omkringliggende hav- og fjordmiljø, og skaber en nysgerrighed og interesse for havet og de dyr, der lever deri.

Den viden og interesse vi får vakt, kan så bruges i et videre forløb på skolen, og til at skabe holdninger om det at forurene, færdes i naturen og bruge af naturens ressourcer.

Læs mere om vores tilbud på www.fjord-baelt.dk eller ring på tlf.: 65 32 42 00

Skoletjenesten på Fjord&Bælt

Margrethes Plads 1• DK-5300 Kerteminde • Tel +45 6532 4200 • www.fjord-baelt.dk 1

Formålet med undervisningen på Fjord&Bælt er at lade eleverne erfare, hvord interessant det kan være at lære om biologi, miljø, kulturhistorie og fiskeri når de selv deltager aktivt i undervisningen. Vores mål er at give viden og forståelse for den natur, her specielt havet, som omgiver os og som vi er så afhængige af. Vi tror, at gennem viden skabes forståelse og lyst til at passe bedre på naturen. Vi ønsker at virke som ’natur-oplukkere’, der giver adgang til et miljø og til dyr, man ikke kender, eller som man havde frygt for.

Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter sig af moderne og anderledes pædagogik i niveau-inddelt undervisning. Undervisningen er baseret på dialog, samt aktiverende og eksperimenterende indslag og masser af sjov. Vi formidler det omkringliggende hav- og fjordmiljø, og trækker en rød tråd gennem menneskenes og naturens samspil og påvirkning af hinanden. Især menneskets påvirkning, og den langtrækkende effekt af denne, er i fokus. Den viden og interesse vi får vagt, kan så bruges i et videre forløb på skolen, og til at skabe holdninger om det at forurene, færdes i naturen og bruge af naturens ressourcer.

Strandtur - med waders og net

Iført waders går vi på opdagelse på det lave vand. Vi ser på dyrene under vandet med vandkikkerter og fanger dem med rejenet. Eleverne får på denne måde et indblik i, hvordan dyrene lever i deres normale miljø og hvordan de har tilpasset sig de forhod, som de lever under. Via observation og undersøgelse af de indsamlede dyr, samt dialog med formidleren, opnår eleverne kendskab til de forskellige dyr og planter i en fjord, samt deres rolle i økosystemet. Derudover får eleverne kendskab til hvad forurening gør ved en fjord – både den synlige som ølflasker, plastaffald m.m. og den usynlige som kvælstofforurening. Vi slutter af med at koge og smage på rejerne, vi fangede.

Dette undervisningsforløb er tilpasset trinmålene for undervisningen i Natur/Teknik og biologi for de mellemste og højeste klassetrin i folkeskolen, men kan med fordel også bruges i biologiundervisningen i gymnasiet, evt. kombineret med en snorkel- eller bådtur.

Varighed: 2 timer.

Pris: 650 kr.

Skoletjenestens målsætning

Skoletjenesten på Fjord&Bælt

Margrethes Plads 1• DK-5300 Kerteminde • Tel +45 6532 4200 • www.fjord-baelt.dk 1

Formålet med undervisningen på Fjord&Bælt er at lade eleverne erfare, hvord interessant det kan være at lære om biologi, miljø, kulturhistorie og fiskeri når de selv deltager aktivt i undervisningen. Vores mål er at give viden og forståelse for den natur, her specielt havet, som omgiver os og som vi er så afhængige af. Vi tror, at gennem viden skabes forståelse og lyst til at passe bedre på naturen. Vi ønsker at virke som ’natur-oplukkere’, der giver adgang til et miljø og til dyr, man ikke kender, eller som man havde frygt for.

Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter sig af moderne og anderledes pædagogik i niveau-inddelt undervisning. Undervisningen er baseret på dialog, samt aktiverende og eksperimenterende indslag og masser af sjov. Vi formidler det omkringliggende hav- og fjordmiljø, og trækker en rød tråd gennem menneskenes og naturens samspil og påvirkning af hinanden. Især menneskets påvirkning, og den langtrækkende effekt af denne, er i fokus. Den viden og interesse vi får vagt, kan så bruges i et videre forløb på skolen, og til at skabe holdninger om det at forurene, færdes i naturen og bruge af naturens ressourcer.

Strandtur - med waders og net

Iført waders går vi på opdagelse på det lave vand. Vi ser på dyrene under vandet med vandkikkerter og fanger dem med rejenet. Eleverne får på denne måde et indblik i, hvordan dyrene lever i deres normale miljø og hvordan de har tilpasset sig de forhod, som de lever under. Via observation og undersøgelse af de indsamlede dyr, samt dialog med formidleren, opnår eleverne kendskab til de forskellige dyr og planter i en fjord, samt deres rolle i økosystemet. Derudover får eleverne kendskab til hvad forurening gør ved en fjord – både den synlige som ølflasker, plastaffald m.m. og den usynlige som kvælstofforurening. Vi slutter af med at koge og smage på rejerne, vi fangede.

Dette undervisningsforløb er tilpasset trinmålene for undervisningen i Natur/Teknik og biologi for de mellemste og højeste klassetrin i folkeskolen, men kan med fordel også bruges i biologiundervisningen i gymnasiet, evt. kombineret med en snorkel- eller bådtur.

Varighed: 2 timer.

Pris: 650 kr.

Skoletjenestens målsætning

Skoletjenesten på Fjord&Bælt

Margrethes Plads 1• DK-5300 Kerteminde • Tel +45 6532 4200 • www.fjord-baelt.dk 1

Formålet med undervisningen på Fjord&Bælt er at lade eleverne erfare, hvord interessant det kan være at lære om biologi, miljø, kulturhistorie og fiskeri når de selv deltager aktivt i undervisningen. Vores mål er at give viden og forståelse for den natur, her specielt havet, som omgiver os og som vi er så afhængige af. Vi tror, at gennem viden skabes forståelse og lyst til at passe bedre på naturen. Vi ønsker at virke som ’natur-oplukkere’, der giver adgang til et miljø og til dyr, man ikke kender, eller som man havde frygt for.

Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter sig af moderne og anderledes pædagogik i niveau-inddelt undervisning. Undervisningen er baseret på dialog, samt aktiverende og eksperimenterende indslag og masser af sjov. Vi formidler det omkringliggende hav- og fjordmiljø, og trækker en rød tråd gennem menneskenes og naturens samspil og påvirkning af hinanden. Især menneskets påvirkning, og den langtrækkende effekt af denne, er i fokus. Den viden og interesse vi får vagt, kan så bruges i et videre forløb på skolen, og til at skabe holdninger om det at forurene, færdes i naturen og bruge af naturens ressourcer.

Strandtur - med waders og net

Iført waders går vi på opdagelse på det lave vand. Vi ser på dyrene under vandet med vandkikkerter og fanger dem med rejenet. Eleverne får på denne måde et indblik i, hvordan dyrene lever i deres normale miljø og hvordan de har tilpasset sig de forhod, som de lever under. Via observation og undersøgelse af de indsamlede dyr, samt dialog med formidleren, opnår eleverne kendskab til de forskellige dyr og planter i en fjord, samt deres rolle i økosystemet. Derudover får eleverne kendskab til hvad forurening gør ved en fjord – både den synlige som ølflasker, plastaffald m.m. og den usynlige som kvælstofforurening. Vi slutter af med at koge og smage på rejerne, vi fangede.

Dette undervisningsforløb er tilpasset trinmålene for undervisningen i Natur/Teknik og biologi for de mellemste og højeste klassetrin i folkeskolen, men kan med fordel også bruges i biologiundervisningen i gymnasiet, evt. kombineret med en snorkel- eller bådtur.

Varighed: 2 timer.

Pris: 650 kr.

Skoletjenestens målsætning

Page 17: Magasinet Skolen, august/september 2011

17aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

For at svare på dette tager jeg afsæt i en undersøgelse udført ifm. den såkaldte PlayOFF-konkurrence, der blev afviklet i regi af Odense Internationale Filmfestival (OFF) 2010. Jeg har i flere år lavet forskning ud fra OFF1 og undersøgt sammenhænge mellem divergent tænkning, kreativitet, læring, spilleregler og såkaldt ’flow’. Her gives et bud på, hvordan indsigterne kan fremme kreativitet i børne- og ungdomsuddannelser.

Begreber fra lærings- og kreativitetsteori

Jeg anvender begrebet flow, som det defineres af kreati-vitetsforskeren Csikzentmihalyi (1996). Der skal opti-malt set skabes en såkaldt flow-tilstand for at åbne for divergent tænkning og dermed initiere kreativitet. Flow er en slags psykisk ’optimal’ tilstand, hvor man som lærende glemmer tid, sted og fortaber sig i en proces, man er 100 % dedikeret til. Flow kan opstå, fx når man dyrker en sportsgren, man holder af. Sportsgrene er forbundet med regler (en slags stilladsering), og flow opstår oftest ikke ud af den blå luft, men netop via regler (fx markering af mål, deadline, gruppe, tema mv.) Jeg bruger begrebet stilladsering, som læringsteo-retikerne Wood, Bruner og Ross (1976) har defineret det. Selv har jeg senere inddelt i 3 overordnede typer: 1) Egen-stilladsering (støtte den lærende giver sig selv),

2) team-stilladsering (støtte en gruppe yder), og 3) den slags regler, som en institution, fx OFF eller en skole, kan stille op for at stimulere en kreativ proces). Sam-menhængen mellem stilladsering og flow er væsentlig at vide mere om både i filmskabelsesmiljøer og i uddannel-sessystemet. At anvende filmskabelse i undervisningen er én måde at facilitere flow og kreativitet på. Samtidig imødegår man dét, der gennem formålsparagraffer og læreplaner forskrives, nemlig hvordan lærerne skal tilrettelægge deres undervisning med og om medier (Re-geringens Formål 2009). Børn og unge skal være digitalt kompetente, og de skal kunne bruge forskellige medier hensigtsmæssigt (Nyboe 2009). At skabe film er ikke en aktivitet, som bør henvises til en temauge fx. Men som kan indgå i alle typer af skolehverdag. Ej heller er det noget, der behøver kræve den store udstyrspark. Ofte er dét, at medtænke elevernes fritidskompetencer og fx tillade dem at optage film på egen mobiltelefon, en konstruktiv måde, hvormed man undgår, at teknikken bliver en opmærksomhedskrævende faktor, der mind-sker læringsindholdet (fx læren noget om narration, om samarbejde, om karaktéropbygning, om konflikter eller andet). Undersøgelser viser, at lærerne ofte føler sig dårligt rustet til netop den tekniske del. FilmFyn har afviklet kortfilmsforløb på udvalgte fynske folkeskoler

En stimuleringsindsprøjt-ning for det kreative

AF LEkToR HEIdI PHILIPSEN, SyddANSk UNIVERSITET

Hvordan kan man anvende filmskabelse i grundskolen og ungdomsuddannelserne og derigennem ud-vikle den lærendes evne til at tænke divergent og måske skabe noget kreativt? Man møder konstant evnen til at tænke divergent hos børn. Næsten ligeså hurtigt, som vi genkender børnenes evner udi denne kognitive adfærd, får vi dog øjensynligt - forældre og uddannelsessystem i fællesskab - pillet evnen fra dem. Hvad stiller vi op med dette vigtige dilemma: Vi efterspørger en evne, vi samtidig fjerner? Findes der et læringsdesign, som kan medvirke til at åbne for den divergente tænkning? Hvordan kan dette medvirke til at fremme de kreative og digitale kompetencer, som efterlyses?

Page 18: Magasinet Skolen, august/september 2011

18 aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

(Edit24). Erfaringer her fra viser, at mange lærere har berøringsangst over for det tekniske. Nogle smider decideret håndklædet i ringen og proklamerer over for eleverne: Jeg aner intet om filmskabelse, hvorved de mister troværdighed og skaber utryghed i klassen.

Stilladsering til lærerne

Selvom en uddannelsesinstitution har investeret i godt udstyr, kan det samle støv i et hjørne, hvis ikke lærerne stilladseres ved fx: 1) kursus i at anvende skolens ud-styr, 2) selv lave film, 3) støtte fra IT-ansvarlig 4) lade eleverne anvende eget udstyr, som de kender fra deres fritid. Derved bliver lærerens rolle at retningsfastholde og vejlede hvad angår, om historien hænger sammen, om klippelængden synes fornuftig, om målgruppen tilgodeses mv. Desværre hænder det ofte, at lærerne trækker sig helt tilbage fra at virke støttende i en læ-ringsproces, der inkluderer filmudstyr. Dermed ’glem-mer’ de den meget værdifulde rolle, der ligger i, at eleverne skal støttes, rykkes, anerkendes mv. på andre parametre, end hvad teknikken angår. Elevernes proces risikerer (trods stor motivation fra start af) at falde på gulvet pga. undervisernes manglende synlighed og støtte. Her er det væsentligt, at lærerne får stilladsering fra deres ledelse, kolleger, fra ’en mere kompetent an-den’, som de kan kontakte, så de selv oplever en tryg-hed, der smitter af på læringen. Tænk hvis mere af det udstyr, der er investeret i, kunne medvirke til at skabe flow-situationer med motiverede elever og optimerede læringssituationer.

Tid som motivationsindsprøjtning

Det er ikke altid at et almindeligt skema passer til at skabe flow, kunne man indvende. Og udstyrsdelen tager - selvom man holder det på et lavteknologisk niveau - også tid, kunne man videre argumentere. Der skal naturligvis skabes mere tid til filmskabelse ved eks. at arbejde tværfagligt. Men samtidig er det vigtigt at fremhæve, at min forskning viser, at netop stramme deadlines er en særdeles vigtig motivationsfaktor, fordi de nedtoner forventningerne til resultatet, hvorved de lærende arbejder mere utvunget og tænker divergent i processen. Et indblik i en stilladseret filmkonkurrence kan dokumentere, at kort tid og andre spilleregler - fx fast tema - kan virke som en motivationsindsprøjt-ning. 66 personer udfordrede i aug. 2010 sig selv med at hitte ud af, hvor kreativ en film man kan skabe på 48 timer? De deltog i filmkonkurrencen PlayOFF og måtte bruge alle typer af udstyr fra mobil til dv-kameraer. Den 20/8-

10 blev konditionerne offentliggjort på OFFs website: Temaet var ’sølv’, og som rekvisit skulle der indgå ’en knap’. Filmene måtte max vare 3 min. og skulle uploades online inden for 48 timer. Dette udgjorde in-stitutions-stilladseringen. Jeg undersøgte, via en blandet kvantitativ og kvalitativ tilgang, hvad deltagerne fik ud af at arbejde under denne. Adspurgt hvad det positive ved at deltage var, svarede deltagerne fx: ”Afgrænsning ift. tid og tema”, og ”Det har været spændende at få en bunden opgave og arbejde under tidspres”

. Dedikeret til processen

Deltagerne blev videre bedt om at vurdere kvantitativt, hvor tilfredse de var med processen. På en skala fra 1-6 endte de på 4,5 i snit. Jeg undersøgte også, hvor tilfredse de var med reglerne for konkurrencen. Her bliver gennemsnitskarakteren 5 ud af 6 mulige, altså en ret positiv vurdering. De uddybende kommenta-rer var fx, at det var inspirerende med et afsæt og en deadline og at skulle arbejde under pres. Alt i alt så deltagerne konditionerne (tema, tid), dvs. institutions-stilladseringen, som det mest positive ved processen. Endelig bad jeg også om deres vurdering af resultatet. Det endte med en bemærkelsesværdigt lav karakter, 3,8., hvilket samlet peger på, at deltagerne var glade for stilladseringen, dedikeret til processen og mindre glade for resultatet. Interessant for denne artikel er det også, at på spørgsmålet ”Hvordan mener I, man bedst støtter kreative filmprocesser?”, svaredes bl.a., at man bør lave noget, der minder om PlayOFF i skoler, for det er jo dér talentet (også) er! Lad det være en opfordring, man kan fx medtænke www.skolefilmsfestival.dk.

Divergente tanker

Undersøgelsen viser, at kort tid og fast tema kan være lig med stor motivation og stimuli til kreativitet. Som nævnt spiller divergent tænkning en rolle i kreativi-tet. Derfor præsenteres nu forskellen på divergent og konvergent tænkning, før jeg returnerer til deltagernes proces. Konvergent tænkning er domineret af struktu-rerede og analytiske tilgange, hvor man arbejder frem mod et bestemt mål. Madlavning er gerne præget af denne tænkning, hvor man følger en opskrift og når frem til at lave en på forhånd udpeget ret med en be-stemt smag. ”Konvergent tænkning samler oplysninger med sigte på denne bestemte løsningsmulighed – det er på mange måder en konventionelt præget tænkning” (Hilling 2003: 44), som en læringsforsker fremhæver. Den type tækning, som præger vores kognitive adfærd mest, konvergerer således med korrekte eller konven-

TEMA om ungdomsuddannelser

Page 19: Magasinet Skolen, august/september 2011

19aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

TEMA om ungdomsuddannelser

tionelle ideer. Mens divergent tænkning gør det præcis modsatte. Den divergente tænkning er derfor dén, hvor man formår at tænke på måder, der adskiller sig fra de konventionelle. At kokkerere kan appellere til divergent tænkning, hvis kokken har mod på fx at tilføje en helt ny ukendt ingrediens. ”Divergent tænkning åbner perspektiv og muligheder under problemløsningen, og er fantasirig og opfindsom” (Hilling 2003: 44). Der er brug for begge typer af tænkning, når vi skal begå os i skolen, i det sociale mv. En person med udeluk-kende konvergent tænkning vil godt kunne klare sig, men vil – ifølge min forskning – have sværere ved at bidrage med den efterspurgte kreativitet. Vi besidder alle begge dele i mere eller mindre grad. Men det er den divergente tænkning, der medvirker til at opfinde nye typer energiforsyning, alternative reklamekampagner og kreative værker.

Anerkend det anderledes

Børn er ofte eminente til divergent tænkning. En del af forklaringen er, at de tænker umiddelbart og ikke (så ofte) stiller spørgsmålstegn ved deres egne ideer. Som voksne er vi gode til – og også skolede og uddannede til – at erstatte en naiv tankegang med kritiske spørgsmål. Sådanne underkaster vi typisk en idegenerering. Hos børnene ser det ganske anderledes ud. De laver lege og historier, hvori der indgår usandsynlige scenarier. Ved at gennemføre vores voksne mangel på divergent tænkning ift. evalueringer af børns ideer/produkter, risikerer vi at nedtone deres evne til divergente ideer. Forskning har vist (Buhl 2010), at blandt 3-5-årige børn mestrede 98 % af dem divergent tænkning. Mens det blandt voksne (over 18 år) var reduceret til, at 2 % kunne udnytte denne evne! I løbet af 9-10 års skolegang lykkes det altså få reduceret det kreative potentiale betragteligt, hvilket harmonerer dårligt med visioner

www.evejledning.dk - 70 22 22 07Dag - Aften -Weekend

telefon chatsmsemailVejledning om uddannelse efter skolen

Et tilbud til dig og dine forældre

Page 20: Magasinet Skolen, august/september 2011

20 aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Vigtigste referencer:Buhl, Claus (2010): Talent – spørgsmålet er ikke om du har det, men hvordan.Csikszentmihalyi, Mihaly (1996): Creativity : Flow and the Psychology of Discovery and Invention. Hilling, Steen (2003): Kognitiv stil.Nyboe, Lotte (2009) Digital kompetence.Philipsen, Heidi, Agerbæk, Lise & Walther, Bo K. (2010) Designing New Media – Learning, Communication and In-novation.Runco, Mark (1991) Divergent Thinking.Stokes, Patricia (2006) Creativity from Constraints.

om, at Danmark skal leve af kreative kompetencer (Buhl 2010). I skolelæringsmiljøer er, at det er et fåtal af lærerne, der magter (ud fra herskende kultur og rammer) at skabe anerkendelse for divergens. Det er en tendens, der fort-sætter opad i ungdomsuddannelser. Karaktersystem og studieordninger er primært indrettet mhp. at teste og honorere konvergent tænkning, der er argumenter og dokumentation for. Det er sjældent, man ved eksamen belønner en original ide. Manglen på anerkendelse influerer børns evne til divergent tænkning. Hvis man i en kreativ proces hurtigt bliver resultatorienteret, og ikke tillader en skævert, risikerer man at miste den divergente ide. Mens man også er i fare for ikke at komme i mål, hvis man stagnerer i det divergente og ikke formår at omsætte det til noget ’brugbart’. For at noget skal betragtes som kreativt, må det netop også være brugbart for nogen (Stokes 1996)

At acceptere fejl

Vinderne af PlayOFF, Louise Wullf Andersen og Astrid Plesner på 17 år, udviste divergent tænkning og stor omstillingsparathed i deres proces med stop-motion filmen Søen. De bevægede sig nærmest legende gen-nem processen og anerkendte i høj grad hinandens ideer, også selvom de af og til ikke vidste, hvor de førte hen. Deres rekonstruktion af processen – i et interview med dem – viser, at den var præget af risikovillig-hed, eksperimenter, flow og divergente ideer. Således valgte pigerne at acceptere enkelte fejl i deres film, og de endte med at lave en mindre flydende stopmotion film (med færre indstillinger) end først ønsket, for til gengæld at fokusere på, at historien om en fisks dan-nelsesrejse fungerede (Søen kan ses her: http://www.youtube.com/watch?v=lj-xuhMcM2g). Pigerne brugte team-stilladsering gennem fx selv at tilføje flere spil-leregler. Grundet de 48 timers afgrænsning, følte de, at de var nødt til at lave en plan for delprocesser, ligesom de udformede en plan for, hvornår de kunne tillade sig at sove. Samtidig pointerede de, at de nærmest glemte tid, sted og mad i slutningen af processen, hvilket un-derstreger sammenhængen mellem faste konditioner og dét at komme i flow.

Bud på et kreativt læringsdesign

På baggrund af PlayOFF-undersøgelsen, foreslår jeg følgende læringsdesign for filmskabelse fx i børne- og ungdomsuddannelser: Stilladsering Flow Divergent tænkning Kreativt resultet

Rationalet bag modellen er, at stilladsering reducerer kompleksiteten, hvilket skaber fokus og dæmper stress. Dette medvirker til flow, hvilket åbner for divergent tænkning. Og divergent tænkning er - som anført - en kognitiv adfærd, der initierer kreativitet. En betingelse for, at divergent tænkning kan føre til et kreativt re-sultat er, at der finder risikovillighed og anerkendelse sted. Ifølge mine resultater var Louise og Astrids proces præget af en flydende bevægelse gennem modellen (der er desværre ikke plads til at formidle andre deltageres processer). Som vist, er pigernes brug af team- og insti-tutions-stilladsering medvirkende til flow og divergent tænkning. De er også i stand til at bringe konvergente tanker i et balanceforhold til de divergente og få ført deres ideer ud i livet i stop-motion filmen, Søen. Den blev godt evalueret og vandt altså 1. prisen ved PlayOFF, hvor den mest kreative film kåredes. Men denne suc-ces er ikke det vigtigste outcome. Det er mere interes-sant, hvordan filmskabelse kan anvendes til at skabe motivation, flow, divergent tænkning, samarbejde og andre kreative samt digitale kompetencer. Jeg håber, at flere undervisere vil prøve mit bud på læringsdesign af ved at arbejde mere med stilladserede filmforløb i børne- og ungdomsuddannelser og huske at skabe en anerkendende kultur omkring disse.

TEMA om ungdomsuddannelser

BXP ADVOKATERVesterbrogade 12, 4. sal, 1620 København V

Telefon 3329 1070Telefontid ml. kl. 10.00 og kl. 14.00

Fax 3325 0879

Page 21: Magasinet Skolen, august/september 2011

DANSKERE I VERDENSKLASSE

Page 22: Magasinet Skolen, august/september 2011

online booking på www.gorillapa

rk.dk

danmarks smukkeste klatrepark

en aktiv oplevelse for alle aldre

gorillapark svendborg | rødmevej 53 | 5771 stenstrup | tlf. 2916 7475 | [email protected]

At klatre i træer er en mægtig sjov oplevelse, og det er endda meget mere end det. Det er nemlig motorisk, socialt og personligt udviklende. Vi har i alt 7 spændende klatrebaner med forskellige sværhedsgrader hvor sikker-heden er i top, så der er noget for alle.

Alt på ét sted – til én pris

Tlf: 9670 1400Viborg

Århus

Randers

Grenå

Aalborg

FrederikshavnBlokhus

Hirtshals Skagen

Thisted

Skive

Silkeborg

Prøv noget nyt...– Et sjovt lejrskoleophold

i Jesperhus Resort!

Når overnatningsprisen er betalt, har I fri adgang

til et hav af oplevelser. Bl.a. vandland, fi skesø,

tennis, badminton, squash, bordtennis.

Og 3000 m2 indendørs tarzansti, 4D-biograf og zoo med dyrefodringer.

Se åbningstider og fl ere idéer til lejrskoleophold

på jesperhus.dkKanon billig lejrskole2 overnatninger i hytte inkl. slutrengøring,

vandland og JungleZoo Pris pr. elev pr. døgn fra95,-

Salg af

minibussertil skoler,

institutioner, private rmaer

Haraldsdalvej 9 · 6330 PadborgTlf. 4697 5500

[email protected]

WWW.VAGNERIKHVID.DK

VAGN ERIK HVID A/S

Page 23: Magasinet Skolen, august/september 2011

23aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Innovative talenter får deres eget AkAdEMI i københavns ambassade-kvarter

AF SUSANNE NoR SISdEN, AkAdEMIET FoR VISUEL INNoVATIoN

Innovative talenter får nu deres egen kreative uddan-nelse. Akademiet for Visuel Innovation har naturligvis til huse i ambassadekvarteret i København – der hvor internationale strømninger møder dansk kultur. Undervisning i tegning og design, seminar, mentorord-ninger og netværk skal være med til at udvikle Danmark frem mod 2020 – bl.a. via et grundstudie inden for design og innovation på det nyåbnede Akademi.

Katalysator for Akademiet er designer, konceptudvikler og tidligere model Susanne Nor Sisden. Hun har 27 års solid undervisningserfaring fra undervisning i kreative processer på diverse designskoler. Susanne Nor Sisden har desuden erfaring fra 18 år som rektor på Akademiet for Tegning & Designer, hvilket er garant for seriøsitet og kvalitet.

En tidligere elevs kommentarer til det nye Akademi på Facebook: Annette Rosenfeldt Zillmer: Hvor lyder det spændende! :0) Tænker tilbage på Akademiet for Tegning og Design og ved, at det er en af de bedste oplevelser, jeg har haft uddannelsesmæssigt.

Desuden har Susanne Nor Sisden et bredt netværk i det kunstneriske miljø samt inden for design, konceptud-vikling, events, entrepreneurship og erhvervslivet. Bl.a. er hun medlem af netværket VL92/Innovation.

Akademiet for Visuel Innovation uddanner de stude-rende til at kunne arbejde professionelt i det kreative miljø. Samtidig bliver de færdiguddannede, innovative talenter rustet til at overveje et videregående studie, et valg baseret på viden og erfaring.

Fordi - alle kreative unge der gerne vil skabe deres egen fremtid og måske “REddE VER-dEN” fortjener en uddannelsesmulighed – til trods for begrænsede optagelseskvoter og skrappe karakterkrav.

Page 24: Magasinet Skolen, august/september 2011

24 aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Det betyder, at talenter inden for design, arkitektur og billedskabende arbejde kan gå direkte mod deres drømmestudie eller -job uden (for mange) obligatoriske

”fjumreår”. En direkte karrierevej er nu en mulighed også inden for innovation.

Outputtet for den studerende er et certifikat og et paten-teret kulturvaremærke og hermed også et springbræt til en kreativ karriere. De mange undervisningssekvenser er dynamiske og bliver løbende understøttet af dygtige gæstelærere og foredragsholdere fra det kreative miljø og fra forretningslivet. Se personlig profil: http://sisden.dk/btob.magasin.htmlLæs mere www.visuel-innovation.dk

TEMA om ungdomsuddannelser

Samsø har et hav af aktiviteter specielt tilvores lejrskolegæster,og det er nemt at cykle rundt på hele øen. På vores fælles hjemmeside har vi samlet alle praktiske oplysninger du behøver, for at planlægge et udbytterigt og vellykket ophold på Samsø.

Spændende oplevelser venter jer på Samsø

[email protected]

Samsø lejrskoleforening repræsenterer alle lejrskoleværterne på Samsø.

Lejrskolerne på Samsø tilbyder vidt forskellige ophold. Fra hytter, hvor I selv sørger for det hele, til lejrskolesteder med fuld pension. Uanset hvad I har lyst til, findes det på Samsø.

Samsøs naturområder er enestående og byder på store variationer i flora og fauna både til lands og til vands. Samsø er en levende ø med mange landbrug, småindustrier, havnemiljøer og hyggelige landsbyer, som kan opleves på turene rundt på øen.

Som hjælp til at planlægge et udbytterigt og vellykket ophold på Samsø kan I på vores hjemmeside finde detaljerede oplysninger om mulig- hederne for overnatning, aktiviteter, cykeludlejning, cykelruter ect.

Kontakt den enkelte lejrskole for at høre, hvordan de kan hjælpe jer med at opfylde jeres ønsker omkring et ophold. Vi glæder os til at se jer.

Spændende oplevelser venter jer på Samsø

[email protected]

Samsø lejrskoleforening repræsenterer alle lejrskoleværterne på Samsø.

Lejrskolerne på Samsø tilbyder vidt forskellige ophold. Fra hytter, hvor I selv sørger for det hele, til lejrskolesteder med fuld pension. Uanset hvad I har lyst til, findes det på Samsø.

Samsøs naturområder er enestående og byder på store variationer i flora og fauna både til lands og til vands. Samsø er en levende ø med mange landbrug, småindustrier, havnemiljøer og hyggelige landsbyer, som kan opleves på turene rundt på øen.

Som hjælp til at planlægge et udbytterigt og vellykket ophold på Samsø kan I på vores hjemmeside finde detaljerede oplysninger om mulig- hederne for overnatning, aktiviteter, cykeludlejning, cykelruter ect.

Kontakt den enkelte lejrskole for at høre, hvordan de kan hjælpe jer med at opfylde jeres ønsker omkring et ophold. Vi glæder os til at se jer.

Spændende oplevelser venter jer på Samsø

[email protected]

Samsø lejrskoleforening repræsenterer alle lejrskoleværterne på Samsø.

Lejrskolerne på Samsø tilbyder vidt forskellige ophold. Fra hytter, hvor I selv sørger for det hele, til lejrskolesteder med fuld pension. Uanset hvad I har lyst til, findes det på Samsø.

Samsøs naturområder er enestående og byder på store variationer i flora og fauna både til lands og til vands. Samsø er en levende ø med mange landbrug, småindustrier, havnemiljøer og hyggelige landsbyer, som kan opleves på turene rundt på øen.

Som hjælp til at planlægge et udbytterigt og vellykket ophold på Samsø kan I på vores hjemmeside finde detaljerede oplysninger om mulig- hederne for overnatning, aktiviteter, cykeludlejning, cykelruter ect.

Kontakt den enkelte lejrskole for at høre, hvordan de kan hjælpe jer med at opfylde jeres ønsker omkring et ophold. Vi glæder os til at se jer.

Besøg vores fælles hjemmeside:

www.samsolejrskole.dk

Lejrskolerne på Samsø har mange forskellige overnatningstilbud - med eller uden pension. Se på oversigten over Samsøs lejrskoleste- der og find det der passer dig bedst. Kontakt værterne og hør, hvad de kan gøre for dig og din klasse. Vi glæder os til at se jer.

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

Page 25: Magasinet Skolen, august/september 2011

Kernesund hver dag

SÆT FRISK FRUGTPÅ SKEMAETSkolefrugt leveret direkte på skolen til dit barnmed EU-tilskud

kr. 200 pr. dag

WWW.SKOLEFRUGT.COM

Vil i som skole tilbyde frisk frugt til jeres elever?. Skolefrugt.com er et firma der har specialiseret sig i at lave forældrebetalt frugtordning på skoler. Vi søger for alt. Forældrene tilmelder sig via hjemmesiden hvorefter vi kommer med frugt leveret i poser til hver klasse. Det eneste i som skole skal gøre,

er at give tilladelse til at vi kommer. Resten ordner vi. Vi leverer pt. til 80 skoler rundt i landet, alle med EU-tilskud.

Vil i høre mere om ordningen ring venligst til Skolefrugt ApS på tlf. 7026 8864 eller gå ind på vores hjemmeside og læs mere. Vi leverer også gerne frugt til lærer og personale på skolerne.

Udlån af materialer– lige fra romaner til robotter

Pædagogik og vejledning – anvendelig viden til praksis

kUrser– korte og lange til inspiration

og udvikling

didaktisk og Praktisk viden– samlet i alle tilbud

digital sPydsPid– didaktisk brug af it i alle fag

interaktive white boards– grundforløb samt iwb i fagene

skræddersyede tilbUd– fra pædagogiske dage til skoleudvikling

fagsider På Ucl.dk/cfU– årsplaner og supplerende materialer

som inspiration

center for Undervisningsmidler – CFU – er en del af professionshøjskolen University College Lillebælt – UCL. CFU servicerer undervisere fra grundskolen samt ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner i de tidligere Vejle og Fyns amter.

www.ucl.dk/cfu

center for UndervisningsmidlerLæringsressourcer, viden og kompetencer

Page 26: Magasinet Skolen, august/september 2011

tranevej 108, hulsig 9990 skagen t: +45 9848 7222 facebook.com/skagenstrand.dk skagenstrand.dk

Kom til toppen af Danmark og få en på “opleveren”

Her er masser af oplevelser, unik natur og historie: Grenen, Råbjerg Mile, Den Tilsandede Kirke, Hulsig Hede, Skagens by- og Egnsmuseum, Skagens Mu-seum, Skagen Odde Naturcenter, Geocaching og meget mere..

Afslapning og hyggeNår dagen er omme byder vi, Skagen Strand, på afslapning, samvær og hygge.

Ferieboligerne kan rumme op til 7 personer og ligger i et dejligt naturskønt område. Her kan I selv lave mad, eller lave en aftale med restauranten. Priser i feriebolig fra kr. 103 pr. person v/5 personer.

Mange gratis aktiviteterVi tilbyder mange gratis aktivi-teter, såsom badeland, idrætshal, fodboldbaner, tennis, badminton m.m. Vi har også samarbejdspart-nere, som kan lave teambuilding eller arrangere naturoplevelser.

Vi hjælper også gerne med plan-lægningen af jeres ophold. For mere info ring på 9848 7222.

med oplevelserTOG TIL DØRENGRATIS LÆRERBOLIGGRATIS FACILITETERGODE PRISERSE SKAGENSTRAND.DK

Lejrskoleophold

tlf. 8681 1081 · www.nordlys.dk

På dette kursus vil du få en grundigere indføring i teorien bag ”Barn til barn massage”. Du får et væld af redskaber til igennem leg og aktiviteter at integrere ”Barn til barn massage” i dit pædagogiske arbejde i børnehaven, skolen eller SFO’en. Du bliver kvalificeret til at tilbyde børnekurser i ”Barn til barn massage” og kan få positiv indflydelse på det sociale miljø blandt mange børn. Gentofte 19. - 20. november 2011 eller 17. - 18. november 2012 (2 dage)

Silkeborg 22. nov. 2011 + 3. januar 2012 + 22. maj 2012 eller

20. marts + 8. maj + 19. juni 2012 (3 dage)

Massage i skolenKurser for alle, som arbejder med BØRN

Når børn lærer at massere hinanden i skolen, børneha-ven eller SFO’en, får de gode forudsætninger for at udvik-le naturlig tryghed og at blive empatiske medmennesker.

Berøring er en god start til at tage vare på sig selv og andre og dermed forebygge mobning.

På dette kursus får du teori om berøringens betydning i forhold til relationer, empati og mobning. Samtidig får du redskabet og idéer til, hvordan du kan integrere ”Barn til barn massage” i det pædagogiske arbejde i skolen. Du vil opleve MASSAGE I SKOLEN, som en enkelt måde at bedre det sociale miljø i klassen. Silkeborg 6. december 2011

Berørings-pædagogik

1 dags kursus

2 eller 3 dages kursus

Page 27: Magasinet Skolen, august/september 2011

27aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Aktiv rundt i danmark 2011 – naturligvis også for 8.-10. klassetrin!

AF ANdERS FLASkAGER, kAMPAGNE-LEdER AkTIV RUNdT I dANMARk

Teamet bag kampagnen Aktiv rundt i Danmark – sko-lernes sundhedsuger, har i foråret arbejdet ekstra hårdt på at udvikle et tidssvarende og motiverende mate-riale til 8.-10. klassetrin. Resultatet er blevet et super spændende undervisningsmateriale som bredt og alsi-digt handler om sin egen og andres sundhed. Emnerne handler om alkohol, kost, rygning, motion, sex mm. Temaerne ”behandles” gennem tilrettelagte konkrete fakta ark, debatspørgsmål og dilemmaer om de enkelte emner. Undervisningen søger diskussioner i klassen samt i mindre grupper. Materialet er tilrettelagt, så den enkelte elev bliver ”tvunget” til at reflekterer over sin egen og andres sundhed.

Kampagnen for 8.-10. klassetrin består af hele fem ele-menter, hvoraf de første to elementer er obligatoriske. Vi anbefaler naturligvis at købe flere/alle elementer i kampagnen (se faktaboks).

Sæt fokus på sundheden hos dine ældste skoleelever via et spændende nyt undervisnings-materiale. Tilmeld din klasse til Aktiv rundt i danmark (www.aktivrundti.dk)

Anders Flaskager er uddannet folkeskolelærer, Master i Idræt og velfærd og Lektor ved UC Syddanmark. Nationalt Videnscenter for sundhed, kost og motion for børn og unge

www.aktivrundti.dk Kontakt: [email protected]

Page 28: Magasinet Skolen, august/september 2011

28 aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Teamet bag kampagnen finder emnet ”sundhed” hos de ældste elever enormt spændende at have fokus på, da det er i denne aldersgruppe eleverne ofte bevidst eller ubevidst fravælger de sunde valg som motion, sund kost m.m. Ligeledes er det også i denne alder at emner som alkohol, rygning m.m. bliver aktuelle. Vi bag Aktiv rundt i Danmark ønsker at være med til at eleverne danner sig nogle sunde vaner, og har derfor udviklet det nye materiale målrettet 8.-10. klassetrin.

Rigtig god fornøjelse

TILMELDING

Klik ind på www.aktivrundti.dk og tilmeld din klasse eller alle klasser på skolen. Det er gratis at deltage. Tilmeldingen er i gang - sidste frist for tilmelding er den 10. september 2011.

Klik ind på www.aktivrundti.dk og læs mere om Ak-tiv rundt i Danmark. Du kan også tage kontakt til kampagneleder Anders Flaskager, University College Syddanmark på [email protected].

ARRANGØRER

Arrangørerne bag kampagnen er University College Syddanmark og Arla.

Materialet til 8.-10. klassetrin

Element 1 ”Afkrydse aktivitetskort og kryds af på et spillekort” (obli-gatorisk) Eleverne skal i 3 uger registrere nogle af deres gode og dårlige vaner i deres aktivitetshæfter. De skal selv skrive de sundhedsfremmende vaner ind i aktivitetskortet, som de vil arbejde med. Flotte præmier til de bedste klasser i konkurrencen Element 2 ”Sende dårlige vaner væk” (obligatorisk) Elevernes aktivitetskort indeholder et ark, hvor hver enkelt elev kan skrive sine egne dårlige vaner, som han/hun gerne vil af med, ind! De dårlige vaner skal du samle ind og sende væk til os. I deltager da i en ekstra konkurrence.

Element 3 ”Debatspørgsmål” (ekstra) Skab ekstra debat om sundhed i klassen. På ruten rundt på spillekortet er der fordelt 11 dilemmaskilte, som angiver, at her kan du læse en lille historie, efterfulgt af debatspørgs-mål, op.

Element 4 ”Sundhedsdilemmaer” (ekstra) Materialet til 8.-10. klassetrin indeholder også inspiration til i alt to konkrete lektioner. Her skal eleverne bl.a. diskutere emnet sundhed ud fra spændende, beskrevne sundheds-dilemmaer (emner omkring alkohol, rygning, kost, motion, trivsel mm.)

Element 5 ”Stilekonkurrence” (ekstra) Ydermere er der mulighed for i dansktimerne at deltage i en stilekonkurrence om sundhed med mulighed for at vinde en præmie

MÅNEDENS profil

Generelt om Aktiv rundt i danmark

Aktiv rundt i Danmark er en sjov og anderledes sundheds-kampagne for 0.-10. klassetrin med fokus på sund mad, bevægelse, søvn m.v. Kampagnen er unik, fordi den hviler på en helhedsforståelse af sundhed. Det handler således både om kost, motion og bl.a. søvn. Kampagnen har som mål, at det skal være sjovt for alle børn i Danmark at leve sundt.Aktiv rundt i Danmark har derfor tilpasset og differentie-ret kampagnen, så der naturligvis er stor forskel på kam-pagnematerialet til de forskellige klassetrin. Kampagnen virker derfor motiverende for alle klassetrin. Det er gratis at deltage!

Sidste år deltog mere end 107.000 elever fordelt på 5.250 klasser svarende til ca. 17 % af alle danske skolebørn. I 2011 bliver Aktiv rundt i Danmark gennemført for 6. år i træk og tilslutningen er enorm. Kampagnen løber fra 26. september til 14. oktober 2011.

Page 29: Magasinet Skolen, august/september 2011

★★★★★ frodigt fabulerende familieforestilling … boblende, visuelt overdådig - Jyllands-Posten Enestående smuk og medrivende - dagbladet Ringsted Magisk myggeteater - bøRneteateRavisen.dk

Supermyggen… rene genistreger- Skive Folkeblad

Egon tog stikket hjem!- Nordjyske

SUCCESEN LANDER I

KØBENHAVN 20. AUGUST!

Enestående smuk- Dagbladet Ringsted

... boblende, visuelt overdådig og fornøjelig

★★★★★ - Jyllands-Posten

Magisk myggeteater… veloplagt og virtuost

★★★★★ - Børneteateravisen.dk

østre gasværk teater gasvaerket.dk · BILLetter: 39 277 177 BILLetBILLet.dk 70 272 272

S o l i d e l æ r e b ø g e r t i l d e n r i g t i g e p r i s

www.meloni.dk

Hvor kan du få et nyt system til samfundsfag

for 2000 kr.?

Page 30: Magasinet Skolen, august/september 2011

30 aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

I uge 37-39 går det løs. Eleverne skal indsamle brugte batterier, lave deres egne batterier og ikke mindst få forståelse for, hvorfor batterier er en vigtig ressource både i brug og ved genbrug. Hvor mange batterier er der i omløb i Danmark? Hvad kan de blive til, når de genanvendes? Og hvad sker der, hvis man sår karse i en bakke med et gammelt batteri? Det er bare nogle af de opgaver, der skal være med til at koble praktisk indsigt med teori.

”Vi skal have lært eleverne, at batterier skal indsam-les og genanvendes”, forklarer Peer Lund-Thomsen, direktør i elretur. elretur, der står for indsamling og genanvendelse af batterier i Danmark, har i år valgt at afsætte midler til gavn for en god ”batteri-kultur” blandt børn. ”Erfaringen viser, at det er lettere at lære gode vaner fra barnsben fremfor at skulle ændre adfærd hos voksne” oplyser Peer Lund-Thomsen. Siden 1. maj har det været muligt at tilmelde sig kam-pagnen, og her ved skoleårets afslutning har mere end 500 klasser landet over tilmeldt sig kampagnen.

Inspiration til eksperimenterende undervisning

På www.batterikampagnen.dk findes et sæt matematik- og et sæt natur/teknikopgaver, der er tilpasset trinmål i hhv. 3.-4. og 5.-6. klasse. Desuden er der en enkelt op-gave i dansk, som kan være med til at gøre kampagnen virkelig tværfaglig. Opgaverne er tilpasset trinmålene

for klassetrinene, og der lægges vægt på den efterføl-gende kommunikation af de opnåede resultater, som også udgør målsætningen for 3.-6. klasse.

”Vi har haft et tæt samarbejde med nogle meget entu-siastiske skolelærere, og vi er derfor sikre på, at netop mixet af muligheder og ikke mindst den brede faglighed har været med til at sikre, at kampagnen har tiltrukket så mange”, fortsætter Peer Lund-Thomsen.

over 500 klasser har sat batterier på skoleskemaet

AF TRINE W. LARSEN, IUM

Praktiske opgaver, teori og et anderledes undervisningsforløb er indholdet i en ny skolekampagne for 3.-6. klassetrin. kombinationen af lærerige opgaver i natur/teknik, matematik og dansk, samt et sjovt computerspil har været medvirkende til at tiltrække mere end 500 klasser.

FAkTAI Danmark sælges hvert år ca. 3.500 ton batterier til husholdningerne. Materialer fra genanvendte batterier ind-går bl.a. i nye jern- og metalprodukter. Kommunerne er ansvarlige for indsamlingen, mens det er producenterne, der er ansvarlige for at genanvende materialerne.

elretur

elretur er en kollektivordning, der er dannet af producenter og importører af elektrisk og elektronisk udstyr samt batterier. elretur håndterer producentansvaret for sine ca. 1.000 medlemsvirksomheder med fokus på miljørigtig indsamling og behandling af udtjente produkter og batterier.

kontakt

Peer Lund-Thomsen, direktør elretur. Tlf. 22668244, e-mail: [email protected] . Læs mere på www.elretur.dk

Page 31: Magasinet Skolen, august/september 2011

31aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

I uge 37-39 vil der være en obligatorisk multiple-choice opgave på hjemmesiden, som skal gennemføres, hvis klassen skal gøre sig håb om at vinde de gode præmier, der udloddes i forbindelse med kampagnen. Hovedpræ-mien er 2x15.000 kroner til hjælp til en lejrskoletur.

Passer kampagnen ikke lige ind i klassens læseplan for kampagneperioden, kan forslagene til opgaver samt vejledningen bruges senere i årets løb, hvor det måske passer bedre ind.

Ideer til nye opgaver i 2012

Arbejdet med at udvikle opgavesættene i år har givet grobund for mange nye opgaver til næste års kampagne. Ligeledes appellerer elretur til, at de deltagende lærere giver feedback og kommer med ideer til forbedringer, så det på den måde bliver muligt at gentage kampagnen i

årene fremover.

”Vi ved jo, at der går en masse kreative lærekræfter rundt derude, så derfor hører vi rigtig gerne fra andre lærere, så alle kan få del i nye opgaver og vinkler”, siger Peer Lund-Thomsen.

Batterier på nettet

Som et supplement til kampagnen har eleverne mulig-hed for uden lærernes involvering at spille computer-spillet ”Remix dine batterier”. Spillet giver eleverne viden om og indsigt i batterier og ikke mindst returne-ring af brugte batterier. I forbindelse med ”Remix dine batterier” trækkes der lod om to præmier hver måned fra maj til og med oktober.

Se mere på www.remixdinebatterier.dk

MÅNEDENS kommentar

Page 32: Magasinet Skolen, august/september 2011

Vi er derude - og vi arbejder for dig

Vi vil meget gerne hjælpe dig med at styrke interessen for - og kvaliteten af

undervisningen indenfor dette felt. Det gør vi eksempelvis ved at formidle viden,

erfaringer og forskning, der er relevant for din hverdag. Samtidig understøtter vi

løbende netværk samt kommuners og skolers indsats på området..

Vil du vide mere?

om NTS-centerets arbejde og måske selv være med til at

dele dine erfaringer – så kig indenfor på

www.nts-centeret.dk

UNDERVISER DU I NATUR, TEKNIK OG SUNDHED?

Elever der elsker undervisningen?

Ude/inde undervisning?

Motion integreret i alle fag?

Skærpet IT i undervisningen?

Et værktøj til at arbejde med samarbejde og kommunikation?

Et værktøj til at arbejde med læringsstile?

Meget læringsparate elever, selv sidst på eftermiddagen?

Kunne du tænke dig:

Sjælland og øerne:Michael HolsteinTlf.: 51 91 28 59msh@ djeeo.com

Jylland og Fyn:Dennis Kamuk JensenTlf.: 31 33 68 33dj@ djeeo.com

Læs mere på www.djeeo.dk

Så kontakt din Djeeo konsulent og hør, hvornår vi kan besøge din skole

-

Page 33: Magasinet Skolen, august/september 2011

Meget mere at gl¾de sig til...

Aalborg kongres & Kultur Center

AKKC.DK

NYTÊ

S®SONMAGASINÊ

PÅÊGADENÊ

26.ÊAUGUST

Billet 9935 5566 á 24Timers billetservice: bil letnet/akkc.dkPŒ fo

to:L

isa

Ekda

hl

ÊOKTOBERÊ2011 ÊFEBRUARÊ2012 ÊMARTSÊ2012 ÊMAJÊ2012

ÊJAMESÊBLUNT CASPERÊ&ÊFRANK ABBAÊTHEÊSHOW TRYLLEFL¯JTEN

Page 34: Magasinet Skolen, august/september 2011

34 aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Hvad koster det at samle skrald op fra gaden? og hvor kommer alt skraldet fra? det er spørgs-mål, som københavnske børn i 4. og 5. klasse arbejder med i projektet ”Skolen ta’r Skraldet”.

Skolen ta’r Skraldet

I 2010 startede Københavns Teknik- og Miljøforvalt-ning og Børne- og Ungdomsforvaltning pilotprojektet

”Skolen ta’r Skraldet” og tilbød københavnske 4. og 5. klasser undervisning med udgangspunkt i skrald og konsekvenserne af at smide det på gader og i grønne områder. I år bliver projektet for alvor skudt i gang, og håbet er, at rigtig mange skoleklasser deltager, så ele-verne kender deres ansvar i forhold til at få en ren by.

”Gode vaner skal tilegnes så tidligt som muligt i livet. Derfor er det vigtigt, at de københavnske folkesko-leelever lærer om de konsekvenser, det har, når man smider affald i naturen. Ved at kombinere klassisk klas-seundervisning med praktisk indsamling af affald får eleverne en unik mulighed for at lære om vigtigheden af at passe godt på vores natur og miljø,” siger børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

Dansk, matematik og skrald

I projektet får eleverne undervisning i dansk og ma-tematik, og læringen tager udgangspunkt i affald. Fx skal børnene regne ud, hvad det koster at samle affald op, og så skal de lave plakater til deres skole om af-fald. Efter klasseundervisningen kommer børnene selv på arbejde i selvlysende refleksveste, og udstyret med affalds-snappere går de i gang med at samle affald op fra gaden.

AF TANyA VoRM, kØbENHAVNS koMMUNE

Børnene er meget engagerede i den praktiske del af undervisningen, hvor de, udstyret med affalds-snappere, går på skraldejagt.

Page 35: Magasinet Skolen, august/september 2011

35aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

”Børnene er meget interesserede i at høre om affald og om de konsekvenser, det har for naturen og samfundet. Når de selv kommer ud og samler affald, bliver de me-get vrede over, at folk bare smider deres affald på gaden eller i parken. Det får vi nogen rigtig gode snakke om og jeg ved, at det rykker, for de unger er færdige med at smide skrald fra sig”, siger projektleder Tonny Sjelle.

De fleste ønsker en ren by

De københavnske politikere har stor fokus på affald i Københavns gader og grønne områder, og derfor bliver der også hvert år brugt rigtig mange penge på at rydde op efter københavnerne og byens gæster. Håbet er, at endnu flere bliver opmærksomme på, at en ren by er et fælles ansvar og ikke en opgave som kommunen skal bære alene.

”Børn er en meget vigtig målgruppe at få fat i, når det handler om at påvirke adfærd. Jo før de forstår konse-kvenserne af at kaste affald, jo større er chancen for, at

DEBAT om skrald i undervisningen

Tilmeld jer Batterikampagnen 2011

– og lær eleverne om korrekt håndtering af brugte batterier

VIND

15.000 KR.

til en lejrskoletur for

hele klassen - og mange

andre gode præmier

Sæt batterier på skemaet i natur/teknik og matematik i 3. til 6. klasse: Kampagnen tilbyder to undervisningsforløb, som er lige til at gå til.

Eleverne lærer, hvad batterier indeholder, hvordan de virker, og hvad de brugte batterier bruges til, når de afleveres til genanvendelse. Natur/teknik Opgaverne lægger op til at arbejde med

- kredsløb- den nære omverden- formidling af egne undersøgelser

Kampagnen afvikles i uge 37-39. Der er åbent for tilmelding frem til fredag den 2. september 2011.

Hent oplægget på www.batterikampagnen.dk

Matematik Opgaverne lægger op til at arbejde med

- statistik- grafisk fremstilling af data- formidling af resultater

Page 36: Magasinet Skolen, august/september 2011

36 aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Fakta om Skolen ta’r Skraldet:

Skolen ta’r Skraldet består af tre helstøbte un-•dervisningsforløb, der er udviklet specielt til hen-holdsvis børn i institutioner, på mellemtrinet og i udskolingen.

I 2010 blev der fjernet 1 million cigaretskod om •dagen i København. Københavns Kommune bru-ger ca. 150 mio. kr. årligt på at samle affald op i byens gader og parker. Det koster kun 8 millioner at tømme de offentlige skraldespande.

Der er ca. 3000 affaldskurve på gader og stræder •fordelt over hele byen. På ca. 1000 af dem er der monteret askebægre.

En affaldskurv på Strøget bliver tømt 6 gange i •døgnet om sommeren og 5 gange i døgnet om vinteren.

Københavns Kommune samler 3.500 tons affald •om året. Det er ca. 70 tons om ugen.

Det koster 2 kr. manuelt at opsamle et cigaretskod, •et stykke burgerpapir eller en pizzabakke.

Det koster 5 kr. at samle en hundelort op•

Det koster 10 kr. at fjerne et stykke tyggegummi, •der er trådt ned i belægningen.

Det koster 10 kr. at fjerne en knust flaske.•

Det koster 15 kr. at fjerne en pose husholdningsaf-•fald opstillet ved en affaldskurv, og så tiltrækker det rotter.

de ikke selv gør det og samtidig kan se, at de også har et ansvar for at holde byen ren. Og så gør det selvføl-gelig ikke noget, hvis de lærer deres forældre lidt, når de kommer hjem”, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal.

Skolen ta’r Skraldet har udviklet tre forskellige un-dervisningsforløb om skrald særligt målrettet børn i henholdsvis institutioner, på mellemtrinet og i udsko-lingen. Håbet er, at projektet i fremtiden også kan til-rettelægges så yngre og ældre årgange kan få tilbuddet om undervisningen.

Skolen ta’r Skraldet løber fra den 15. august til den 30. september.

DEBAT om skrald i undervisningen

50% skolerabat på guidede ture fra gammel strand

80%70%

20%30%

80%70%

20%30%

reservation: [email protected] / www.canaltours.dk

GRATIS for

indehavere af

CopenhagenCard

www.visiongulve.dk Mail: [email protected]

Johni Jensen Vedbysøndervej 16 4200 Slagelse

Tlf. 2194 8978

Vision Gulve A/S er et professionelt gulvfirma, som sætter kunden i centrum.

Page 37: Magasinet Skolen, august/september 2011

Præstekilde Hotel er et certificeret 4-stjernet hotel og kursuscenter, tildelt miljøcertifikatet “Den Grønne Nøgle”. Hotellet er beliggende i smukke omgivelser på Møn, midt på golfbanen ved det blå vand i Stege Nor.

Få ny inspiration og kombiner kurset med en sjov dyst på golfbanen, en guidet mountainbiketur til Møns Klint eller oplev danmarks fødsel på GeoCenter Møn.

Nyd en skøn gastronomisk 5-retters menu i restauranten med udsigt til vandet og afslut eventuelt aftenen, med hyggeligt samvær i vores natbar med bl.a. billard og bordfodbold.

Det er muligt at kombinere kurset med “golf for sjov” 1 eller 2 timer med træner.

Kursusdøgn fra kr. 1.150,- inkl. moms.

Dagskursus fra kr. 425,- inkl. moms.

Økologisk kursusdøgn fra kr. 1.250,- inkl. moms.

Hertil miljøtillæg kr. 25,- pr. pers. pr. døgn

PRISER

Klintevej 116 Keldby 4780 Stege, Møn Tlf. +45 55 86 87 88Fax +45 55 81 36 34 www.praestekilde.dk [email protected]

Kurser i inspirerende og naturskønne omgivelser..

Page 38: Magasinet Skolen, august/september 2011

38 aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Massage giver ro i klassen

AF kIRSTEN HANSEN, NoRdLyS CENTRET

det kan være en god investering at lade børnene i en skoleklasse massere hinanden et kvarter dagligt. Resultatet er mere afslappede børn, bedre relationer og en øget modtagelighed for ind-læring.

. Har du oplevet, hvordan det meste af en skoletime kan smuldre mellem fingrene på dig, fordi det ligesom bare koger af uro nede mellem stolerækkerne? Hvor-dan eleverne trækker frikvarterets konflikter med ind i klassen, eller hvordan de simpelthen bare ikke magter at sidde stille på stolene, fordi de har så meget energi, der farer rundt i kroppen?

Så skulle du måske prøve at afsætte et kvarter af dagens første time til børnemassage. Berøringen har nemlig en række positive egenskaber, som både du og eleverne kan få glæde af resten af skoledagen.

- Massagen er et enkelt, pædagogisk redskab, som har mange positive effekter på både krop og psyke. Et kvarter om dagen kan være en virkelig god investering, fordi det kan være med til at ændre hele grundstemnin-gen i en klasse, siger Line Neess, som dels underviser i børnemassage på Nordlys Centret, dels arbejder som pædagog på Langsøskolen i Silkeborg. Man ved fra forskningen, at massage og berøring frigør hormonet oxytocin i kroppen. Oxytocin går også under navnet lykke-hormonet, fordi det er med til at dæmpe stress, angst og aggressivitet og i stedet fremkalde ro, velvære og hengivenhed for andre. I den tilstand for-bedres evnen til at omgås andre socialt, og det alene er med til at give ro mellem børnene. Og når der er ro i klassen, og børnene har en grundlæggende tilstand af tryghed og afslappethed, så er der samtidigt skabt et godt grundlag for indlæring.

Et helle i en verden af larm

Page 39: Magasinet Skolen, august/september 2011

39aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Troldhøjen SFO i Nakskov er ét af de steder, hvor bør-nemassagen praktiseres dagligt. Her har man indrettet en stillestue med en madras, hvor børnene har mulighed for at give hinanden massage udenpå tøjet. Det er blevet en stor succes:

- Der er rigtigt mange børn, der søger derned hver eneste dag. Vi har 185 børn i SFO’en, og det giver selvfølgelig en masse støj, som ikke alle har lige let ved at kapere. De har brug for et sted, hvor de kan søge ro og få lov til at mærke sig selv, siger Ruth Christensen, som er pædagog på stedet og har taget et kursus i specialpæ-dagogisk børnemassage og Barn til Barn massage.

Også andre har lagt mærke til effekten af børnemas-sagen på Troldhøjen SFO. Ofte oplever hun positive til-kendegivelser fra forældre, som kan mærke, at børnene

er mere afslappede, når de kommer hjem. Og så har lærerne også fået øjnene op for massagens indvirkning på eleverne. Når der er urolige børn i klassen, sker det ikke sjældent, at de tilkalder Ruth. Så tager hun de urolige elever med en tur ind til massagebriksen og forkæler dem med et kvarters massage:

- De hopper nærmest rundt, når jeg henter dem, men når

de går herfra, så foregår det stille og roligt. Og den ro tager de med tilbage i klassen. Så massagen er ikke bare godt for det enkelte barn, men for hele klassen, siger Ruth Christensen, der opfordrer lærerne til at bruge 5-10 minutter en gang imellem til lige at lade børnene klappe hinanden på skuldrene og stryge hinanden over arme og hårbund, fordi berøringen får alle til at føle sig godt tilpas og giver børnene et skud ekstra energi.

Bedre relationer og øget selvværd

Børnemassagen har været en naturlig del af Troldhøj SFO’s hverdag i to år nu, og for Ruth Christensen er det største bevis på effekten, at børnene selv kommer

og efterspørger massagen:- Det er helt tydeligt, at de kan mærke, at det forandrer noget i dem selv. De bliver rolige og afstressede ved at få lov til at mærke sig selv. Byrderne bliver simpelthen taget af deres skuldre – og det har også en positiv af-smitning på børnenes sociale status og deres indbyrdes relationer. Også Line Neess praktiserer børnemassage i sit job som pædagog, og hun nikker genkendende til, hvordan elevernes relationer styrkes efter, at de har masseret hinanden:

- Massagen giver børnene en mulighed for at se hin-anden i et nyt perspektiv. Måske viser klassens stille pige sig at være rigtig god til at massere, og det kan være med til at give hende en ny status og en følelse af at kunne noget, som gør andre glade. Det giver et selvværd, som hun kan tage med sig ud i frikvarteret bagefter. Massagen påvirker børnenes indfølingsevne helt enormt, og der opstår en form for omsorg mellem

Debat om massage og børn

børnemassage i praksis

Massagen gives barn og barn imellem. Børnene er fuldt påklædte. Massagen guides af underviseren og kan være ledsaget af små historier eller sange. Femten minutter om dagen er optimalt – og hellere 10-15 minutter dagligt end en time om ugen.

Page 40: Magasinet Skolen, august/september 2011

40 aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

Debat om massage og børn

den, der giver, og den, der modtager. Jeg har ofte ople-vet, at børnene efterfølgende var mere hjælpsomme og trøstende overfor hinanden på legepladsen. Massagen gør simpelthen tolerancen større.

Line Neess har også oplevet, at især de lidt mere urolige

børn får noget positivt ud af massagen. Med den følger nemlig nogle helt klare regler for, hvordan tingene skal foregå, og klare regler er som regel noget, de mere urolige børn har det godt med.

- Når børn slås, handler det jo i virkeligheden ofte om, at de gerne vil i kontakt med andre, men ikke rigtigt ved hvordan. For sådan et barn er massagen en fanta-stisk måde at lære at komme i kontakt med de andre børn. Og så oplever barnet måske, at der rent faktisk er noget, som han er god til, og som ikke afføder skæld ud, men påskønnelse.

At sige fra

Kritikere af børnemassagen stiller tit spørgsmålstegn ved, om man ikke let kan komme til at overskride bør-nenes grænser. Tværtimod mener Line Neess.

- For det første er det børnene, der masserer hinanden, og massagen foregår fuldt påklædt. Børnene lærer, at de altid skal spørge om lov, før de masserer, og modtageren

J K L O P Q R S T U V W Y Z a g l p r t u v w x @ SJÆLLAND

43

Dansk guide A4_2010_dansk guide 22/10/09 10.31 Side 43Campingpladsen som lejrskoleHvem husker ikke tidligere tiders lejrskoler med lugten af sure tær i sovesale, kummehåndvaske i

iskolde badeerum og langt til far og mor. Sådan behøver det ikke længere at være.

Dansk Camping Unions dejlige hyttebyer, giver individuel frihed til ungerne,samtidig med at de voksne kan bo i egen hytte midt imellem dem.

DCU-Camping Absalon har 45 nyopførte hytter med alle moderne bekvemmeligheder.Derfor vil vi gerne gøre skolevæsenet opmærksom på campingpladsen som lejrskole.

Fordele med lejrskole på Absalon:*Man kan selv lave mad i hytterne

*Det er let at komme til København med dens store udbud af aktiviteter *Absalon er behjælpelig med kort over København info og togbilletter

Pris: 5 pers. hytter til 675,- kr. pr. nat minus 100,- kr. pr. hytte pr. nati lejrskolerabat på campingpladsen i Rødovre.

DCU-Camping Absalon - Korsdalsvej 132 - DK-2610 RødovreTlf. (+45) 36410600 - Fax (+45) 36410293 - E-mail [email protected]

Campingværter:Marcel Vagnild og Tina Hansen

Page 41: Magasinet Skolen, august/september 2011

41aug/sep 2011 - NUMMER 5 ÅRGANG 17

I Sverige anvender man børnemassage i langt højere grad end i danmark. Svenske under-søgelser har påvist en lang række positive effekter af børnemassage i institutioner:

Elever, der ModTAGER massage... • bliver mere rolige • forøger koncentrationen  • bliver mindre rastløse • bliver mere sikre på sig selv • bliver mindre aggressive • klager mindre over ubehag og smerte • føler større tryghed og nærhed • føler sig mindre isolerede og utrygge • får øget blodcirkulation og dermed større sundhed • bliver mindre nervøse Elever, der GIVER massage, lærer... • at give omsorg • at udvikle empati og respekt • at anvende deres hænder på en blid og god måde • at skelne mellem hvilken berøring, der er god og hvilken berøring, der ikke er god.

Debat om massage og børn

Nordlys Centret i Silkeborg tilbyder forskellige kurser til lærere, pædagoger og terapeuter, som har lyst til at lære, hvordan man anvender børnemas-sagen i praksis.

Se www.nordlys.dk for yderligere oplysninger

har altid lov til at sige fra. Dermed lærer giveren også at respektere et nej. Man har også altid lov til at sige fra, hvis massagen er for hård eller ubehagelig, og det er netop med til at øge børnenes opmærksomhed på hinanden – og medvirkende til, at de bliver opmærk-somme på egne grænser.

De samme erfaringer har Ruth Christensen:

- Børnene lærer, at de selv bestemmer over deres krop. Massagen øger deres kropsbevidsthed, og de ved, at de altid kan sige fra undervejs. Det er med til at give dem en bevidsthed om, hvad der er en god berøring og hvad der ikke er.

BedreSkoleFoto

Når I vælger os for I:

• Bestillinger af billeder helt ned til 12 kr.

• Fornemmelse for det enkelte barn

• Billeder taget med æstetisk sans

• Professionelle portrætfotografer

• Billeder taget med tålmodighed

• Gode og unikke fotos

• Stort produkt udvalg

• Frit billed valg

• Kvalitet

Blandt mange muligheder, tilbydes skolen en stor collage på lærred med alle eleverne.

Kontakt: BedreSkoleFoto.dk tlf. 29 88 81 15 [email protected]

Nyt sk

olef

oto

firma

- fordi det kan gøres bedre, billigere og meget sjovere

Page 42: Magasinet Skolen, august/september 2011
Page 43: Magasinet Skolen, august/september 2011

Tlf. 24 89 21 13 - www.northtravel.dk

ISLAND OG FÆRØERNESkolerejser

Kontakt vores ekspert i skolerejser og få et uforpligtende tilbud på en skolerejse til Island eller Færøerne

Grinern skole uden stole...Tag klassen med i BonBon-Land og få en fantastisk dag med undervisning, leg og fællesskab på skemaet. Der er endda opgavehæfter, som du kan downloade direkte på www.bonbonland.dk.

Super tilbud til skoler!Det koster kun 109,- kr. pr. person – det er under halv pris! I kan selv medbringe mad og drikke, som kan nydes i parken. Få et introduktionstilbud nu på 55 53 07 15 eller skriv til [email protected]

årets sjoveste

skoleudflugt

Kun

pr. person109,-

dag

for k

r.

GF Region & Kommune · Skovbakken 1-3 · 5260 Odense STlf. 66 15 03 98 · www.gf-kommunal.dk

* Prisen varierer efter bil, bopæl, antal år du har kørt skadefrit, og hvilke andre private forsikringer du tegner i GF. For 2008 har nybilister dog ikke opnået overskudsdeling.

Fra 3734,-**

*

Tænk hvis der var 1165 kr.

på vej til digGF Region & Kommune deler årets overskud

med bilkunderne. I marts måned får de fleste af vores kunder med bilforsikring penge

tilbage, i alt 7 mio. kr.

Vil du også have billigere bilforsikring med overskudsdeling, så kontakt os.

Hov

edsp

onso

r fo

r kv

inde

lan

dsho

ldet

i h

åndb

old

Page 44: Magasinet Skolen, august/september 2011

studietur til København?

Bo billigt på 5-stjernet hostel kun 5 minutters gang fra Hovedbanegården. Tæt på alle seværdigheder og transport.

Priser fra 135 kr. pr. seng pr. nat.

booKing: t/ 3311 8585 e/ [email protected]

læs mere på www.dgi-byen.dK/hostel