DS-bladet nr. 7, 2013

26. juni | 2013 I 104. årgang 7 bladet

Statsministerenlover reform afuddannelser 7

Virksomhedersætter kursen hjem 4

Håndværkerfradraget:Forbrugerne i venteposition 22-23

Rapport om udbudfuld af mangler 5

Lokalafdelinger bliver stærkere Alt om DS-generalforsamlingen 10-19

2 | DS-bladet nr. 7 2013

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives af branche- og arbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Jens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dkE-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncesalg:Mediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 1707200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24E-mail: [email protected]

Oplag: 3350ISSN nr: 1602-7213

Tryk:Vestergaards Bogtrykkeri ApS

Forsidefoto:Morten Koldby

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 8 2013Udgivelse den 7. august 2013.Deadline den 22. juli 2013.

Nr. 9 2013Udgivelse den 11. september 2013.Deadline den 26. august 2013.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

INDHOLD

Shape-Tech ekspanderede sig ud af krisen 20-21

DS-Golf 2013 21

Danske virksomheder flytter produktionen hjem igen 4

3 Leder: Fra fagentrepriser til større synlighed 4 Danske virksomheder flytter

produktionen hjem igen 5 Rapport om udbud med store mangler 6 Aldersbombe på danske erhvervsskoler 7 Statsministeren: Grundlæggende reform på vej 8 Kort nyt20 Shape-Tech ekspanderede sig ud af krisen21 DS-Golf 201322 Kan du mærke forlængelsen

af håndværkerfradraget?23 Ny selskabsform og lavere krav til ApS’er 24 Producenter af udstyr til fødevareindustrien

ruster sig til fremtiden 25 Tilfredshed hos arrangører af energimesse 26 Stort potentiale for yderligere automatisering28 EU-domstolen præciserer

hensyn til handicappede30 Installatører og forbrugere har glemt solvarmen

31 Forsikring mod diskrimination32 Business & branche35 Barometret36 Navne37 Leverandørregisteret

Generalforsamling 2013 10-19

Generalforsamling 201310 Efter magre år bliver det bedre12 Informationsmedarbejder

skal styrke lokalforeninger14 Godt på vej med el-virksomheder15 DS-bladet mangler annoncer16 Stadig brug for mådehold17 Nye i hovedbestyrelsen17 Shape-Tech fik Den Gyldne Ambolt18 Hyldest til veteraner og ildsjæle19 Dani blev årets guldlærling

DS-bladet nr. 5 2013 | 3

Fra fagentrepriser til større synlighed

LEDER

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabat-portalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Fagentrepriser er vejen frem, hvis vi fortsat skal have små og mellemstore virk-somheder i Danmark.

Det er jeg heldigvis ikke den eneste, der mener, Vi ser flere og flere kommuner, der prioriterer området og er begyndt at skifte udbudsform, når de sætter gang i bygningsrenoveringer eller nybyggeri. De dropper de store udbud med rammeaf-taler og deler dem i stedet op i de mindre fagentrepriser. Kommunerne har fundet ud af at de kan spare penge, og det betyder samtidigt, at der bliver meget mere ar-bejde til de mindre og mellemstore virksomheder.

Guldborgsund Kommune har for eksempel truffet en principbeslutning om, at man altid udbyder i fagentreprise, og det har givet resultater på den lokale job-front. Og i Aarhus og København og en række andre kommuner er man godt på vej med en ændring af udbudsformen, så den tilgodeser de mindre virksomheder og konkurrencen.

Denne udvikling punkterer endnu en gang myten om, at stort altid er godt. De små og mellemstore virksomheder kan både løfte opgaverne og gøre det billigt og mere effektivt, så kommunerne sparer penge. Samtidig sikrer sådanne aftaler øget lokal vækst.

Nu er der naturligvis ingen, der siger, at udbud i fagentrepriser kun vil blive vundet af virksomheder fra den pågældende kommune eller lokalområde, men jeg fore-stiller mig da, at netop de lokale håndværkere vil have gode muligheder. Og set med de briller er det naturligvis klart, at vi også ude i virksomhederne skal påtage os et ansvar for udviklingen for eksempel ved at ansætte lærlinge, engagere os i arbejdet på den lokale erhvervsskole og støtte de lokale foreninger med sponsora-ter eller andre aktiviteter, hvor vi kan byde ind og spille med.

Jeg så også meget gerne en større synlighed i den lokale og regionale presse – journalister og redaktører vil være mere lydhøre og åbne for de små og mellem-store virksomheder og vores holdninger og erhvervspolitiske mærkesager, når der er stærke og synlige virksomheder i lokalområdet.

Og ad den snedige omvej kan en kommunes ændrede udbudspolitik betyde større synlighed for DS Håndværk & Industri. Og det er da en rigtig win-win-situation, ikke?

Af Jim Stjerne Hansen, formand,DS Håndværk & Industri


Danske virksomhederflytter produktionen hjem igen

Mange danske virksomheder fortryder, når de har outsourcet produktionen til udenlandske underleverandører. Hver femte vender hjem igen, viser ny undersøgelse.

»Debatten om outsourcing har været meget enten eller. Undersøgelsen her gi-ver et mere nuanceret billede af fordele og ulemper ved at flytte produktionen ud af landet,« siger Jan Stentoft Arlbjørn, pro-fessor ved Syddansk Universitet til DR Nyheder.

Han har som forskningsleder stået i spidsen for rapporten, der er finansieret af Kraks Fond.

»Det er overraskende for os, at så stor en del har gjort det eller overvejer at træk-ke produktionen tilbage til Danmark. Det gælder både simple og mere komplekse produktionsopgaver,« siger Jan Stentoft Arlbjørn.

Kvalitetsproblem

Over 800 virksomheder har deltaget i un-dersøgelsen. Heraf har 200 virksomheder outsourcet inden for de seneste fem år. Når en virksomhed vælger at outsource pro-duktionen er det ofte for at spare penge på løn- og produktionsomkostninger. Og net-op det er også ofte tilfældet, viser under-søgelsen.

Til gengæld er der en række forhold, der har fået virksomhederne til at trække pro-

Hver femte virksomhed, der har outsour-cet produktion til udenlandske underle-verandører, har trukket arbejdspladserne hjem igen, inden der er gået fem år. Det vi-ser en ny omfattende kortlægning.

Selv om lønomkostningerne er små, er det ikke altid lykken at flytte produktionen til Polen eller Kina. Af de virksomheder, der har outsourcet dele af produktionen til udlandet, har hver femte flyttet produkti-onsarbejdspladser hjem igen inden for fem år. Derudover overvejer 10 procent af virk-somhederne »i høj grad« eller »meget høj grad« at gøre det.

Fordele og ulemper

Det viser den første danske kortlægning af, hvor mange af de outsourcede job, der flytter hjem igen.

duktionen hjem igen.»De mest centrale drivkræfter for at in-

source er, at kvaliteten ikke er tilfredsstil-lende i det pågældende land, at leverings-tiden tilbage til Danmark er for lang, og at virksomhederne ser nye muligheder i at automatisere og dermed samle arbejds-pladserne i Danmark,« siger Jan Stentoft Arlbjørn.

Omkring halvdelen af de virksomheder, der har outsourcet over de seneste fem år, svarer i undersøgelsen, at de mener, at en øget grad af automatisering kan være med til at fastholde produktion i Danmark. Det-te skal ses i sammenhæng med, at specielt små virksomheder outsourcer for at undgå investeringer i nyt udstyr og fordi de ikke finder rammebetingelserne i Danmark til-strækkeligt konkurrencedygtige.

Det, virksomhederne flytter tilbage til Danmark, er både simple produktionsop-gaver, som egner sig til automatisering, og komplekse produktionsopgaver, som kræ-ver velkvalificeret arbejdskraft.

Rapporten om hjemflagning af danske virksomheder udkommer i sin helhed efter sommerferien.

NYHED Af Jens Holme


UDBUD OG ENTREPRISE

Rapport om udbudmed store mangler

Små og mellemstore virksomheder er ikke så talrigt repræsenteret i offentlige udbuds-opgaver, som analyse viser, mener Hånd-værksrådet. Bygge- og anlægsopgaver er nemlig ikke med.

Tekst: Jens Holme Foto: Helle Moos

Erhvervs- og vækstminister Anette Wilhelmsen (SF) glæder sig for tidligt, når hun udtrykker begejstring over en analyse, der viser, at små og mellemstore deltager i konkurrencen om 63 pct. af de op-gaver, som det offentlige udbyder. Analyse er foretaget af Konkur-rence- og Forbrugerstyrelsen.

Men små og mellemstore virksomheder er næppe altid så hyppige deltagere i offentlige udbudsrunder, som rapporten viser.

»Det er meget positivt, at erhvervs- og vækstministeren nu sæt-ter fokus på de små og mellemstore virksomheders deltagelse i offentlige udbud. Men desværre omhandler den nye rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke bygge- og anlægsområ-det, og dermed kan rapporten heller ikke uden videre bruges til at drage håndfaste konklusioner,« påpeger afdelingschef Frank Kors-holm i Håndværksrådet.

Opfordring til ministeren

»Den nye rapport indeholder mange gode analyser og anbefalinger. Men rapporten undersøger desværre kun indkøb af varer og tjene-steydelser og i praksis ikke udbud af byggeopgaver. Derfor er det vigtigt at understrege, at rapportens undersøgelser, konklusioner og anbefalinger ikke direkte kan bruges til at drage konklusioner om byggeområdet,« siger Frank Korsholm.

Han peger på, at det er vigtigt at få belyst om staten, kommuner-ne og regionerne har den fornødne fokus på de små og mellemstore virksomheder i deres udbud af byggeopgaver.

Erhvervs- og vækstminister Anette Wilhelmsen vil gøre

det nemmere for små og mellemstore virksomheder

at deltage i udbud.

»Det er ikke nødvendigvis billigere for kommunerne at udbyde i store klumper, hvor de kun får nogle få bud. Ved at udbyde i fagen-trepriser bliver konkurrencen om opgaverne hårdere, og kommu-nerne kan opnå skarpere priser og ofte bedre kvalitet til gavn for deres skatteborgere. Derfor opfordrer vi nu erhvervs- og vækstmi-nisteren til at gå videre og få undersøgt udbudsforholdene på byg-ge- og anlægsområdet,« siger Frank Korsholm.

Ingen sovepude

Erhvervs- og vækstminister Anette Wilhelmsen fastslår, at det ik-ke må ikke blive en sovepude, at små og mellemstore virksomhe-der allerede er godt med i konkurrencen om offentlige opgaver.

»Der er stadig meget, vi kan gøre for, at det bliver nemmere og billigere at være med. Til at starte med vil jeg sætte et arbejde i gang med at videreudvikle vores egen udbudsplatform – udbud.dk, så den bliver endnu bedre at bruge for de små og mellemstore virksomheder.

For eksempel skal det være muligt for det offentlige at markere udbud, der er særligt SMV-venlige, så de er nemme for virksomhe-derne at finde. Vi vil også udvikle en feedbackfunktion, som virk-somhederne kan bruge som talerør til det offentlige. Her kan virk-somheder pege på styrker og forbedringspotentiale ved konkrete udbud. Feedbacken kan det offentlige bruge til at forbedre fremti-dige udbud,« siger ministeren.


UDDANNELSE

Aldersbombe på danske erhvervsskoler Mens danske unge går i en stor bue udenom erhvervsuddan-nelserne, er de et kæmpe hit i andre lande med vekseluddan-nelser. Samtidig er de unge i Østrig og Tyskland i gennem-snit seks år yngre end danske unge, når de er faglærte, viser ny undersøgelse.

Karina Fredenslund Ramsløv, god mening at sammenligne disse lande for at komme med ny inspiration til det kriseramte dan-ske erhvervsuddannelsessystem.

Slående forskel

Ifølge Karina Ramsløv er det især slående, at danske unge i gennemsnit er mere end seks år ældre end unge i Østrig og Tysk-land, når de afslutter deres erhvervsud-dannelse. I Danmark er man i gennemsnit 21,8 år, når man begynder en erhvervs-uddannelse, mens man i Østrig er 15 år, i Schweiz 17 år og i Tyskland 19 år.

»Samtidig med at eleverne er ældre, når de begynder en erhvervsuddannelse i Dan-mark, er de også meget ældre, når de af-slutter deres uddannelse herhjemme, fordi de i gennemsnit bruger flere år på at gen-nemføre en uddannelse, har flere omvalg og bliver forsinket på grund af manglen på praktikpladser. Alt i alt er det ikke en hensigtsmæssig måde at bruge samfundets ressourcer på,« siger hun til Ugebrevet A4.

Zoomer vi ind på Østrig, er forskelle-ne til Danmark lige så store som højdefor-skellen mellem den jyske hede og Alpetop-pen Grossglockner. Af rapporten fremgår det, at danskerne i gennemsnit er næsten ni år ældre end østrigerne, når de bliver fær-dige med en erhvervsuddannelse. Faktisk er aldersforskellen så stor, at elever i Østrig i gennemsnit er to år yngre, når de bliver færdige med deres erhvervsuddannelse, end danskerne er, når de begynder.

En katastrofe

I Danmark søger færre og færre unge di-rekte fra folkeskolen ind på en erhvervs-uddannelse. I foråret 2013 er det kun knap

Når Wilma i Østrig inviterer familien til svendegilde er hun ikke fyldt 20 år endnu. Og når Uwe i Tyskland får sit svendebrev som mekaniker eller smed, er han kun 21 år.

Men i Danmark er Mette og Magnus forlængst fyldt både 20 og 21 år, når de af-slutter deres erhvervsuddannelse. Ja, fak-tisk har de fejret adskillige flere fødsels-dage, mens de har været på skolebænken og i lære. Danske unge er nemlig i gen-nemsnit fyldt 28 år, før de er færdige med deres erhvervsuddannelse. Dermed har de Europarekord som alderspræsidenter ved afsluttet erhvervsuddannelse, skriver Uge-brevet A4.

Det viser en helt ny undersøgelse gen-nemført af den uafhængige tænketank, DEA, der især beskæftiger sig med ana-lyser af uddannelse og forskning. I under-søgelsen sammenligner DEA de danske erhvervsuddannelser med tilsvarende ud-dannelser i Østrig, Tyskland, Holland og Schweiz.

I samtlige fem lande veksler erhvervs-uddannelserne mellem teori på skolen og praktik på en virksomhed, og derfor giver det ifølge uddannelseskonsulent i DEA,

19 procent af de unge, der går direkte vi-dere på en erhvervsskole, fordi de drøm-mer om at blive bager eller blikkenslager. Det er ifølge LO-sekretær Ejner K. Holst en tikkende bombe under det danske vel-færdssystem.

»Det er intet mindre end en katastrofe, at kun 18,8 procent af de unge fra folke-skolen her efter sommerferien begynder på en erhvervsuddannelse. Vi kan ikke have et videnssamfund uden samtidig at have et produktionssamfund, og det kræver fag-lært arbejdskraft. Vi sætter simpelthen he-le velfærdssystemet over styr, hvis vi ikke får gjort erhvervsuddannelserne mere at-traktive for de unge,« siger han.

Ifølge DEA-undersøgelsen er erhvervs-uddannelserne stadig et hit blandt de un-ge i de andre lande. Således går mere end 65 procent af de unge i Østrig, Holland og Schweiz, som er i gang med en ungdoms-uddannelse, på en erhvervsskole. Herhjem-me er det kun 46 procent af samtlige unge på ungdomsuddannelserne, der går på en erhvervsskole.

Undersøgelsen viser også, at eleverne i de andre lande langt tidligere end her-hjemme sporer sig ind på, hvilken uddan-nelse de ønsker sig.Mens vi i Danmark har en enhedsskole, hvor eleverne følges ad fra børnehaveklasse til 9. klasse og først der-efter vælger ungdomsuddannelse, vælger man i de andre lande langt tidligere mel-lem enten den praktiske eller boglige ret-ning. I både Tyskland og Holland er man ifølge undersøgelsen cirka 12 år, når man vælger retning, og i Østrig sker det allere-de som 10-årig.


UDDANNELSE

Statsministeren:Grundlæggendereform på vej

Erhvervsuddannelserne er blevet stedmoderligt behandlet, siger Helle Thorning Schmidt. DS Håndværk & Industri er enig og mener, det kun kan gå for langsomt med at få gjort uddannelserne mere attraktive.

et grundforløb på en erhvervsuddannelse samt at den afsluttende prøve på grundfor-løbet skal bestås, før den unge kan gå vi-dere til hovedforløbet.

Tidsvarende rammer

I DS Håndværk & Industri modtages bud-skabet fra statsministeren positivt.

»Vi er enige – der skal meget mere fo-kus på erhvervsuddannelserne – og det kan kun gå for langsomt,« siger formanden, Jim Stjerne Hansen. Han opfordrer samti-dig til, at de fysiske rammer bliver tidssva-rende med ordentlige lokaler og udstyr og et godt arbejdsmiljø, samt at de nødvendi-ge faglige lærerressourcer er til rådighed.

»Jeg kan kun bakke op om tankerne om et fagligt løft for erhvervsuddannelserne. Der skal være et attraktivt uddannelses-miljø på erhvervsskolen med overskuelige uddannelser og faste rammer. De fysiske rammer skal være tidssvarende med or-dentlige lokaler og udstyr og et godt ar-bejdsmiljø. Der skal være de nødvendige faglige lærerressourcer til rådighed, så ele-verne udvikler sig fagligt og socialt i for-hold til de rammer, der er fastsat af det faglige udvalg og det lokale uddannelses-udvalg,« siger formanden for DS Hånd-værk & Industri.

Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergrup-pe i det private erhvervsliv. Antallet af per-soner med en erhvervsuddannelse vil falde med omkring 100.000 personer i løbet af bare de næste 10 år, og en af udfordringer-ne er derfor at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Folkeskolen er problemet

»I DS Håndværk & Industri arbejder vi for, at det igen skal være attraktivt at tage

Regeringen er enig med arbejdsmarkedets parter i, at der er behov for en gennemgri-bende reform af erhvervsuddannelserne, fastslog statsminister Helle Thorning-Sch-midt ( S) sagde i sin tale ved afslutningsde-batten i Folketinget.

Hun bebudede, at regeringen til efter-året vil fremlægge »grundlæggende foran-dringer af erhvervsuddannelserne«.

»De er blevet stedmoderligt behand-let gennem mange år. Derfor er det måske ikke så mærkeligt, at færre unge har mod på en erhvervsuddannelse. I dag er det kun hver femte unge, der begynder på en er-hvervsuddannelse efter grundskolen. For ti år siden var det hver tredje. Det er et dra-matisk fald på kun ti år. Og det er alvorligt. For Danmark har brug for dygtige faglær-te,« sagde statsministeren ved afslutnings-debatten i Folketinget i slutningen af maj.

Helle Thorning-Schmidt noterede, at re-geringen har dialog med arbejdsmarkedets parter. Grundlaget for dialogen er den af-tale, som Dansk Arbejdsgiverforening og LO har fremlagt med en række forslag til reform af erhvervsuddannelserne.

Her foreslås det blandt andet, at elever skal have bestået folkeskolens afgangsprø-ve i dansk og matematik for at påbegynde

en uddannelse som for eksempel smed el-ler industritekniker,« fastslår uddannelses-chef Finn Kyed og tilføjer:

»Og det er positivt, at statsministeren nu varsler reform af erhvervsuddannel-serne, for der er virkeligt brug for en ind-sats for kvaliteten af uddannelserne. Men det er galt allerede i folkeskolen – alt for mange unge forlader folkeskolen med util-strækkelige faglige og sociale kompeten-cer, så de ikke kan gennemføre en efterføl-gende ungdomsuddannelse. Der bør sættes ind allerede fra starten i folkeskolen med at spotte »problembørnene«, og forældre-ansvaret skal synliggøres fra starten ved en forventningsafstemning mellem skole og hjem.

I DS Håndværk & Industri glæder vi os til at se regeringens udspil til bedre er-hvervsuddannelser. Kravene på arbejds-pladserne stiger, og derfor skal vores krav til erhvervsuddannelserne også være hø-je,« siger Finn Kyed.

Af Jens Holme


KORT NYT

Nye krav til byggevarerDen 1. juli træder EU’s nye byggevareforordning i kraft. Reglerne medfører ikke de store ændringer, men der visse nye ting, som virksomhederne skal indrette sig efter.

Byggevareforordningen har været meget længe undervejs og erstatter det gamle byggevaredirektiv. Grunden til de nye regler er, at det gamle direktiv blev fortolket meget forskel-ligt i de forskellige lande, hvilket medførte, at der ikke var lige konkurrencevilkår i alle EU’s medlemsstater. Dette skal den nye forordning rette op på.

Danmark har haft en meget stram fortolkning af det gam-le direktiv. Det har betydet, at de danske virksomheder har været underlagt strenge krav med obligatorisk CE-mærkning af byggevarer. Hvorimod eksempelvis Sverige og England har fortolket direktivet mere lempeligt og ladet CE-mærk-ning være frivillig. Derfor har EU-Kommissionen fået ved-taget en forordning, der retter op på denne ulighed.

Da Danmark i forvejen har de strengere regler vil den obligatoriske CE-mærkning i byggevareforordningen ikke medføre de store ændringer i reglerne. De byggevarer, der skal CE-mærkes nu, skulle også CE-mærkes tidligere.

Som noget nyt skal der dog fra d. 1. juli for alle byggevarer udarbejdes en ’ydeevnedeklaration’ i stedet for en ’overens-stemmelseserklæring’. Se mere om hvad en ydeevnedeklara-tion skal indeholde på www.byggevareinfo.dk. Der kan man også læse mere om, hvad de nye regler specifikt betyder, hvis man er producent, importør, distributør og entreprenør.

Fra den 1. juli er det desuden obligatorisk for EU-landene at have oprettet kontaktpunkter, hvor man kan stille spørgs-mål om CE-mærkning, og hvilke regler og krav man er un-derlagt. Energistyrelsen er ansvarlig for kontaktpunktet og kan kontaktes på førnævnte hjemmeside.

Lars Aagaard, Dansk Energi: »En markant milepæl er inden for rækkevidde.«

På vej til VM ierhvervsuddannelserVerdens mest talentfulde unge lærlinge og svende dyster 2.-7. juli ved WorldSkills i Leipzig. 17 danske unge er udtaget til at deltage i ver-densmesterskabet for erhvervsuddannelser, og de er alle i fuld gang med deres træning for at være i super skarp form til mesterskabet.

De danske WorldSkills-deltagere er fantastisk gode rollemodeller for erhvervsuddannelserne. Og det er netop hovedformålet med me-sterskabet, at det skal være med til at højne fagenes status, så flere unge får lyst til at uddanne sig til håndværker.

»Der er ingen tvivl om, at de unge, vi har med til Leipzig, er med til at inspirere unge, der skal til at vælge uddannelse. Og de inspirerer også alle os andre til at gøre vores bedste, fordi vi ved at se på dem kan se, hvor meget det betyder, at man er målrettet og flittig,« siger formand Jesper Juul Sørensen fra SkillsDenmark.

WorldSkills finder sted hvert andet år. Senest var WorldSkills 2011 i London, her fik det danske hold to guldmedaljer, en sølvme-dalje og fem medallions of excellence.

Dansk Energi, energiselskabernes organisation, vil have nedsat en kommission om de energipolitiske mål og sats-ninger efter 2020.

»Vi efterspørger en grundig debat om fokus for dansk energipolitik efter 2020. Den tidligere regering nedsatte en klimakommission, der gav et godt grundlag for formulering af det langsigtede mål: et Danmark uafhængigt af fossi-le brændsler. Vi opfordrer forligskredsen og klimaminister Martin Lidegaard til at følge op på det arbejde og nedsæt-te en energikommission, der kan skabe et solidt grundlag for næste energipolitiske fase frem mod 2035,« siger Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi.

Op til 80 procent af danskernes varme og el vil i 2020 komme fra især biomasse og vindkraft, viser en ny analyse fra Dansk Energi. De 80 procent forudsætter, at energiafta-len implementeres, og at der i den decentrale varmeforsy-ning sker en opblomstring af vedvarende energi.

»Det er en markant milepæl, vi har inden for række-vidde. Lykkes det, vil vi cementere vores position som en global, grøn rollemodel og vi har en mere fremtidssikret energiforsyning. Derfor bør det også have førsteprioritet, at energiforliget bliver ført ud i livet,« siger Lars Aagaard.

Ifølge Dansk Energi er tiden in-de til at finde nye energipoliti-ske mål, der fortrænger fossil energi i flere sektorer end blot el- og varmesektoren. Målene for 2035 bør sikre, at Danmark vedbliver med at være et ambitiøst og an-svarligt energimæssigt fore-gangsland.

Energimål for tiden efter 2020


Opråb til kommunerneEt stort antal kommuner har taget godt imod et henvendelse fra direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk og Industri om at være længere fremme med at offentliggøre planer om nye fjern-varmeanlæg.

Direktøren skrev til kommunernes tekniske forvaltninger, fordi flere medlemsvirksomheder har givet udtryk for frustration over for sene kommunale udmeldinger om planlægning af nye fjernvar-meprojekter.

Jani Lykke Methmann opfordrede i sit brev kommunerne til at »udarbejde overordnede og langsigtede fokuserede planer inden for fjernvarmeområdet, så borgerne er bedst muligt informerede, og så de lokale installatører er klædt bedst muligt på til at vejlede deres kunder«.

»Vores medlemsvirksomheder har vanskeligt ved at rådgive de-res kunder, som står over for udskiftning af deres gamle nedslidte varmeanlæg. Mange borgere har ældre olie- og gaskedler og står i et dilemma i forhold til, om de skal investere i en ny kedel og fortsætte med olie- eller gasfyring eller lade anlægget køre videre i håbet om, at det holder, indtil de kender de eventuelle fremtidi-ge planer vedr. fjernvarme i deres lokalområde. Vores medlemmer oplever, at kunderne gerne vil investere i nye energirigtige varme-anlæg, men at de afventer klare retningslinjer fra deres kommune om den fremtidige udvidelse af fjernvarmenettet,« skrev direktø-ren for DS Håndværk & Industri.

Omkring 15 kommuner har foreløbig svaret positivt på direktø-rens henvendelse. En enkelt kommune, Kolding, har inviteret DS Håndværk & Industri til et møde om, hvordan en ny praksis kan tilrettelægges.

• Gulvvarmeplader ø16 og ø20 mm• Bedste / billigste messing fittings• Alt indenfor klemringsfittings

Hos os får du service, kvalitet og gode priser og det er vores mål at være en pålidelig og fleksibel leverandør.

Vi tilstræber, at levere gode kvalitetsvarer til en fornuftig pris.

Frode-VVS – Promenadebyen 12-6 sal th – 5000 Odense CTlf. 23826010 – [email protected] – www.frode-vvs.dk

– Promenadebyen 12-6 sal th – 5000 Odense C

Vi tilstræber, at levere gode kvalitetsvarer

Besøg vores webshop

www.frode-vvs.dk

Danmark tæt på top-tiDen danske konkurrenceevne er forbed-ret over det seneste år. Det konkluderer den schweiziske handelshøjskole, IMD, i sin årlige undersøgelse af konkurrence-evnen i hele verden.

På den seneste liste rykker Danmark en enkelt plads frem til en 12.-plads, og dermed er nationen samtidig en anelse bedre, end tilfældet var i 1997, da Dan-mark var nummer 13.

»Hvis vi alene ser på lønkonkurrence-evnen, er vi kommet betydeligt ned. Vi har genvundet noget af det, vi tabte med de store lønstigninger op gennem nuller-ne. Det er positivt, men jeg tror stadig, at virksomhederne synes, at det er dyrt at producere i Danmark,« siger cheføkonom

i Sydbank Jacob Graven til Jyllands-Po-sten.

Mere i vente

IMD-undersøgelsen måler på en lang række punkter, der vurderes at have me-re eller mindre betydning for konkurren-ceevnen.

Danmark scorer i lighed med tidli-gere år ganske højt inden for uddannel-sesniveau, politisk stabilitet, en pålidelig infrastruktur og en god forsknings- og udviklingskultur.

Omvendt trækker økonomiske udfor-dringer som et højt skatte- og afgiftssy-stem samt adgang til finansiering ned. Det er to punkter, som Danmark netop

har taget hul på at forbedre med blandt andet en nedsættelse af selskabsskatten fra 25 til 22 pct.

Det er 25. gang, at IMD udarbejder li-sten over konkurrenceevne. Der er 60 lande på listen, og den toppes af USA, der gør comeback til førstepladsen efter et år som nummer to. Derefter følger Schweiz, Hong Kong og Sverige på de følgende pladser.

Omvendt er særligt de sydeuropæiske lande gået markant tilbage (mere end fem pladser) i perioden siden 1997. Det sam-me gælder store nationer som Storbritan-nien, Brasilien og Argentina.


GENERALFORSAMLING

Efter magre årbliver det bedreJim Stjerne Hansen erklærede sig som forsigtig optimist og tilfreds med, at flere af DS Håndværk & Industris mærkesager har nydt fremme i årets løb.

Formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, var langt omkring i sin beret-ning til generalforsamlingen og erklærede sig som forsigtig optimist.

Tekst: Jens Holme Foto: Morten Koldby


ikke politisk mulighed for at genåbne afta-len,« betonede formanden. Han lod forstå, at den manglende fulde tilfredshed hænger sammen med fradragets størrelse og de områder, fradraget omfatter.

Jim Stjerne Hansen udtrykte tilfreds-hed med, at flere og flere kommuner er be-gyndt at skifte udbudsform, når de sætter gang i bygningsrenoveringer og nybyggeri. De dropper de store udbud ved rammeaf-taler og deler dem i stedet op i mindre fag-entrepriser.

»Kommunerne har fundet ud af, at de på den måde kan spare penge. Men det bety-der heldigvis også, at der bliver meget me-re arbejde til de mindre og mellemstore virksomheder. Det er en win-win-situation for begge parter,« erklærede formanden og fortsatte:

Guldborgsund Kommune har for ek-sempel truffet principbeslutning om, at de altid udbyder i fagentrepriser, og det har givet resultater på den lokale jobfront. Og-så København og Aarhus kommuner har slået ind på den vej.

Går til stålet

Denne udvikling punkterer endnu engang myten om, at stort altid er godt. De små og mellemstore virksomheder kan både løfte opgaverne, og gøre det billigt og mere ef-fektivt.”

Om de nye krav til CE-mærkning af stålkomponenter sagde formanden, at DS Håndværk & Industri har været til møde i Energiministeriet, men det er ikke lyk-kedes at opnå forståelse for en lempelse af reglerne for de små virksomheder.

»Men vi er blevet bedt om at komme

»Vi kan vist alle blive enige om, at 2012 ikke blev, som vi håbede på. Men der er åbenbart udsigt til, at 2013 bliver lidt bed-re. Hvis vi skal tro regeringens økono-miske redegørelse, går det efter fire-fem magre år nu langsomt fremad. Der er altså grund til forsigtig optimisme.«

Sådan kommenterede formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, de økonomiske udsigter i sin beretning til generalforsamlingen i DS Håndværk & In-dustri.

I sin beretning var han inde på en ræk-ke af organisationens mærkesager. I sær-lig grad fremhævede Jim Stjerne Hansen spørgsmålet om fair konkurrence fra for-synings- og forsikringsselskaberne.

»Det var en rigtig god nyhed for vores medlemsvirksomheder, da Tre-For i maj måned meldte ud, at de i fremtiden ikke vil arbejde på privatkundemarkedet. Den udvikling mener jeg godt, vi kan tillade os at tage æren for,« sagde Jim Stjerne Han-sen i sin beretning til generalforsamlingen.

»Tre-For er en stor og meget synlig spil-ler, som i kraft af deres øvrige aktiviteter har haft direkte adgang til hr. og fru Jen-sens postkasse og bevidsthed. Og det har givet en meget vanskelig konkurrencesitu-ation for de private installatører.«

Visse mangler

Formanden for DS Håndværk & Industri hilste det ligeledes velkommen, at Bolig Job-ordningen med Håndværkerfradra-get bliver videreført og nu også gælder for sommerhuse.

»Men vi er ikke helt tilfredse med ord-ningens indhold. Lige nu er der imidlertid

med en liste med vores bud på, hvor stål-komponenter skal placeres i udførelses-klasserne. Det kan muligvis betyde, at kra-vene bliver lidt mildere på visse områder.«

Debat om generalforsamling

Jim Stjerne Hansen nævnte til sidst i sin beretning, at hovedbestyrelsen har beslut-tet, at generalforsamlingerne de næste fem år skal holdes i Odense. Derved kan DS Håndværk & Industri spare omkring 250.000 kr. årligt. Men netop det spørgs-mål kom til at præge den efterfølgende de-bat.

Jørn Brink, formand for lokalafdeling Vest, udtrykte ærgrelse over, at princippet om, at generalforsamlingen roterer mel-lem forskellige byer og områder i landet, dermed bliver brudt.

»Nu har vi endelig fået hotelkapacitet i Esbjerg til at kunne huse generalforsam-lingen, og så kommet det her. Jeg håber ik-ke, at muligheden for en forholdsvis beske-den besparelse får lov til at ødelægge en god måde at holde generalforsamling på,« understregede Jørn Brink.

Han fik tilslutning fra bl.a. Steen Ty-cho Hansen, formand for DS Storstrøm-men Syd og Henning Elkjær, lokalafdeling Fyns Stift.

Formanden for DS-Vestsjælland, John Nielsen, skar imidlertid igennem ved tørt at konstatere, at stedet for de årlige gene-ralforsamlinger beror på en hovedbestyrel-sesbeslutning. Hvis nogen vil lave om på det, så må de komme med et forslag herom på næste års generalforsamling.

Indtil dette måtte ske er Odense adres-sen for generalforsamlingerne i 2014-2018.

• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk


GENERALFORSAMLING

Informationsmedarbejderskal styrke lokalforeninger

Men beslutningen kom først i hus efter lang debat og ekstraordinært hoved-bestyrelsesmøde.

Hovedbestyrelsen havde lagt op til, at udgiften til den nye medarbejder over en tre-årig periode skulle finansieres ved et beløb på 162.000 fra hovedforeningen, mens lokalafdelingerne skulle finansiere det resterende beløb ved et bidrag på 12 procent af det årlige lokalforeningskontin-gent. Men sådan kom det ikke til at gå.

Forslaget fra hovedbestyrelsen blev genstand for den mest heftige debat på ge-neralforsamlingen.

Brug kræfterne anderledes

Martin Frederiksen, formand for DS Hor-sens & Omegn, gik hårdt i rette med for-slaget:

»Lokalafdelingerne betaler mere og me-re år for år, og det er paradoksalt, at vi nu pludselig skal være synlige, efter vi har få-et at vide, at vi er i vejen og ødelægger ar-bejdet med at hverve nye medlemmer.

Måske skulle man bygge på de resur-ser, vi har i forvejen. I dag udgiver vi både et blad og et nyhedsbrev, hvor vi fortæller hinanden, hvor gode vi er. Måske skulle vi

Generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri besluttede med komfortabelt fler-tal, at der hurtigst muligt skal ansættes en informationsmedarbejder, med det formål at styrke lokalafdelingernes synlighed og rolle i den lokale og regionale debat.

Den nye medarbejder skal bl.a. udar-bejde pressemateriale, debatindlæg og knytte kontakter til regionale og lokale medier. Informationsmedarbejderen skal opdatere og forbedre lokalafdelinger-nes hjemmesider og medvirke til, at DS Håndværk & Industris mærkesager får større udbredelse. På sigt skulle resulta-tet gerne blive, at lokalafdelingerne og dermed hele DS Håndværk & Industri får flere medlemmer og større gennemslags-kraft.

Bo Ulsø og Martin Frederiksen, Horsens & Om-egn var skeptiske over for forslaget om en infor-mationsmedarbejder. De mente, at de nuværende kræfter til kommunikation og bladdrift kan bru-ges anderledes.

bruge kræfterne anderledes og bruge fle-re resurser på at fortælle om vores fortræf-feligheder til omverdenen og nogle af de virksomheder, vi gerne vil have som med-lemmer.«

Steen Tycho Hansen, formand for Stor-strømmen Syd, mente ikke, at hans lokal-afdeling havde økonomi til formålet. Han foreslog, at finansieringen overdrages til regionerne.

Frivilligt arbejde

Per Poulsen, formand for Skive, Viborg & Omegn, mente, at kommunikationsmedar-bejderens opgaver burde kunne klares ved frivilligt arbejde af de folkevalgte i lokal-afdelingerne.

Det forslag meldte Jørn Brink, formand for lokalafdeling Vest imidlertid helt fra på.

»Som lokalafdelingsformand har jeg i forvejen rigeligt at bestille. Jeg vil ikke sidde hjemme om aftenen og fedte med noget, jeg dybest set ikke har forstand på, mens mine konkurrenter bruger tiden på at

Af Jens Holme


Jens Peder Toft, MidtVest, fik sit forslag enstemmigt vedtaget. (Foto: Morten Koldby)

skaffe sig ordrer og opgaver til deres for-retninger.«

Jens Andersen, bestyrelsesmedlem i lo-kalafdeling Vendsyssel, slog til lyd for, at lokalafdelingerne ikke skulle bidrage til ordningen. Udgiften til informationsmed-arbejderen burde efter hans mening finan-sieres af egenkapitalen i DS Håndværk & Industri.

Det forslag blev afvist af Anders Haahr Jensen, bestyrelsesmedlem i lokalafdeling Vest:

»Ideen med lokalafdelingernes bidrag er helt centralt. Nemlig, at lokalafdelin-gerne skal tage ejerskab og kunne stille krav.«

Samarbejde og ny struktur

Bo Ulsø, bestyrelsesmedlem Horsens & Omegn: »Vi kan sagtens inde pengene in-ternt ved at ændre på strukturen i vores in-formationsvirksomhed evt. i samarbejde med Håndværksrådet.«

Næstformand Fleming Frederiksen, der også er formand for lokalafdeling Fyns Stift: »Vi har et kommunikationsudvalg, hvor vi diskuterer, hvordan resurserne bru-ges bedst muligt, og hvordan DS-bladet og kommunikationsafdelingen samarbejder mest effektivt. Det har bare ikke ret me-get med det her at gøre. Vi har brug for en

dedikeret medarbejder til at bistå lokalaf-delingerne.«

Carl Ole Møller, formand for lokalaf-deling Nordvestjylland: »Jeg tror ikke, vi skal bruge penge på den måde her. Jeg har fået at vide, at folk ikke læser aviser. Hvor-for skal vi så have udgifter på at komme mere i aviserne?«

Afbrydelse

Herefter blev generalforsamlingen af-brudt, fordi hovedbestyrelsen havde brug for et ekstraordinært møde. Efter et kvar-ter havde den vedtaget, at hovedforenin-gens bidrag til informationsmedarbejde-ren sættes op til det halve af den samlede udgift på 550.000 kr. om året. Lokalfor-eningernes bidrag han her ved nedsættes til otte procent af det årlige kontingent.

Dermed kunne forslaget vedtages med 77 stemmer mod 29.

Blev nedstemt

Generalforsamlingen behandlede desuden en række ændringsforslag til vedtægterne – dog mest af sproglig art. På forslag fra Jens Peder Toft, formand for lokalafdeling MidtVest, vedtog generalforsamlingen en-stemmigt, at en medejer af en medlems-virksomhed kan vælges til delegeret, så-fremt den, der tegner virksomheden over

for DS Håndværk & Industri, ikke selv er delegeret eller HB-medlem.

På et enkelt punkt blev hovedbestyrel-sen stemt ned. Den havde foreslået en æn-dring af en bestemmelse i vedtægterne om, at kontingentet opkræves kvartalsvis. En vedtagelse af forslaget ville have betydet, at hovedbestyrelsen i fremtiden suverænt kunne beslutte i hvilke rater, kontingentet skulle opkræves. Det afviste generalfor-samlingen.

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17


GENERALFORSAMLING

Godt på vej medel-virksomheder

Debat på generalforsam-lingen om autorisationer, forsikringsselskabernes praksis, uddannelse og eksport.

drede til, at DS Håndværk & Industri mere offensivt markedsfører autorisationskræ-vende arbejde over for slutbrugerne – både på el-området og inden for vvs. Han bad samtidig om, at DS Håndværk & Industri undlader at optage ikke autoriserede virk-somheder.

Fælles platform

Det ville Fleming Frederiksen dog ikke lo-ve og blev bakket op af Jørn Sminge, for-mand for lokalafdeling Randers Omegn.

»El-folk, der arbejder som maskinbyg-gere, behøver ingen autorisation. Det vil da være dumt, hvis vi afskærer os fra dem. Vi skal bare være gode til at skille tingene ad og være efter de installatører, der udfører autorisationskrævende arbejde uden at ha-ve pairerne i orden.«

Jørn Sminge opfordrede til, at der etab-leres en fælles platform for alt autorisati-onskrævende arbejde.

»Vi satser som bekendt også på at få fle-re kølevirksomheder som medlemmer. Jeg

Sidste år blev det vedtaget, at DS Hånd-værk & Industri også skal organisere el-virksomheder. Og det er vi kommet godt i gang med, fastslog næstformanden, Flem-ing Frederiksen, der også er formand for det nydannede el-udvalg i DS Håndværk & Industri.

»Vi har fået ansat en dygtig el-konsulent i skikkelse af René Kjemstrup, og vi er i gang med en dybere analyse af de poten-tielle medlemmer. Omkring 1000 el-virk-somheder står i dag uden en hovedorgani-sation,« sagde Fleming Frederiksen.

Claus Nielsen, DS-Vestsjælland, opfor-

ser gerne, at det hele kommer ind under samme hat, så vi kan udnytte de synergier, det giver,« sagde Randers-formanden.

Formanden for DS Håndværk & Indu-stri, Jim Stjerne Hansen bebudede, at der ved de kommende overenskomstforhand-linger vil blive arbejdet for at få etableret en overenskomst på el-området. En opga-ve, der imidlertid er blevet vanskeligere af, at planerne om en sammenslutning mel-lem Dansk Metal og Dansk El-forbund er løbet ud i sandet.

Forsikring

Forsikringsselskaberne favoriserer de hånd værkertaksatorer, de har aftaler med. Den sang er ikke ny. Men den blev gentaget under udvalgsberetningerne på generalfor-samlingen i DS Håndværk & Industri.

Mest energisk af Poul Poulsen fra Fyns Stift, som fra talerstolen angav en stri-be eksempler på, at forsikringsselskaber-ne tilsidesætter tilbud fra håndværksme-stre med den besked, at de er for dyre. Han


mente, at de håndværksmestre, der arbej-der for forsikringsselskaberne som taksa-torer, i en række tilfælde stjæler opgaverne fra deres kolleger.

Formanden for VVS-udvalget, Benny Johansen, svarede, at det er et mål for DS Håndværk & Industri at bearbejde selska-berne og få dem til at forstå, at alle skal stilles lige, når det drejer sig om at byde på opgaverne.

»Der er i hvert fald ingen tvivl. Det er forsikringsselskabernes kunder og ikke selskaberne, der bestemmer, hvem der skal udføre arbejdet,« fastslog Benny Johansen.

Jens Lange fra forsikringsmæglervirk-somheden Willis, blev bedt om at redegøre for de kontakter, der har været om sagen, over for Topdanmark.

»Uden at overdrive kan jeg sige, vi har brugt uanede mængder af resurser på håndværkertaksatorer gennem de sid-ste fem år. Vi har haft det oppe på fire-fem møder med Topdanmark. Der er ud-arbejdet nogle retningslinjer for, hvordan Topdanmarks håndværkertaksatorer skal agere over for skadelidte kunder. De skal udlevere en pjece, hvoraf det fremgår, at kunderne selv bestemmer, om de vil bruge håndværkertaksatoren eller nogen, de selv kender.

De øvrige forsikringsselskaber har vi ikke så meget indflydelse på, men vi gør, hvad vi kan, for at påvirke dem,« sagde Jens Lange.

Christian Bille Larsen: »Erhvervsuddannelserne er kommet længere op på dagsordenen.« (Foto: Morten Koldby)

Han tilføjede, at der gennem tiderne har været tre-fire sager, hvor håndværkertak-satorer har fået en reprimande.

Ærligt og reelt

Jørgen Hansen, Fyns Stift erklærede fra talerstolen, at han hører blandt de udskæld-te håndværkertaksatorer.

»Det har imidlertid altid ligget mig stærkt på sinde ikke at tage brødet ud af munden på mine kolleger.

Forsikringsselskaberne skal behandles som andre gode kunder: ærligt og reelt. Modsat skal de også behandle os ordent-ligt. Men der er heller ingen tvivl om, at selskaberne har været præsenteret for nog-le urimelige fakturaer fra forskellige typer af håndværkere. Og det er årsagen til, at de helst samarbejder med nogen de kender.«

Reformer på vej

Uddannelsesområdet fik ikke helt den samme hovedrolle, som ved tidligere års debatter på generalforsamlingen. Udvalgs-formand Christian Bille Larsen redegjorde for, at regeringen har bebudet både en fol-keskolereform og en efterfølgende reform af erhvervsuddannelserne.

»Erhvervsuddannelserne er kommet længere op på dagsordenen, og det er på høje tid, at der sker noget. Ellers kommer vi til at mangle flere tusinde håndværkere efterhånden som årene går,« understrege-de udvalgsformanden.

Jens Andersen, DS-Vendsyssel opfor-drede uddannelsesudvalget til at »give den gas i det kommende år«.

»Vi skal have vores koner og døtre til at fortælle deres børn, at en håndværker-uddannelse er en bedre basis til at komme videre i samfundet end en dårlig studen-tereksamen. Og vi skal overbevise vores egne medlemsvirksomheder om, at funda-mentet for, at vi får uddannet tilstrækkelig mange håndværkere, er, at de tager flere elever i praktik.«

Eksportstøtte til konsulenter

Bo Ulsø, Horsens & Omegn, efterlyste konkrete initiativer, der kan føre til en om-lægning af de forskellige eksportstøtteord-ninger.

»Som der er nu, går alt for mange penge til konsulenter, der har mere eller mindre forstand på det, de har med at gøre. Pen-gene skal gå til virksomhederne,« sagde Bo Ulsø, der dermed tilsluttede sig hold-ningerne i Jim Stjerne Hansens formands-beretning.

Jim Stjerne Hansen understregede under debatten, at det er en klar mærkesag for DS Håndværk & Industri, at støtteordninger og tilskudsmidler skal bruges der, hvor de re-elt gør en forskel, og støtten skal komme virksomhederne til gode og ikke anven-des på konsulenter og administration. Det synspunkt vil blive fremført over for såvel regeringen som kommuner og væksthuse.

DS-bladet mangler annoncerDS-bladet havde for få annoncer i 2012. Det er bag-grunden for, at bladet kommer ud af året med et underskud på 220.000 kr., fortalte formanden for bladbestyrelsen, Jørgen Hansen, Lumby Smede & VVS, i sin beretning til generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri.

Ansvaret for annoncesalget er nu overdraget til Anita Rasmussen, Mediapunktet i Grindsted. Jør-gen Hansen udtrykte håb om, at skiftet af annon-cepartner vil give salget et løft allerede i indevæ-rende år.

Formanden for DS-bladets bestyrelse berettede desuden om en læserundersøgelse, der blev gen-

nemført i sommeren 2012. Undersøgelsen viste, at der generelt er stor tilfredshed med DS-bladets form og indhold.

Samtidig viste undersøgelsen, at antallet af år-lige udgivelser uden problemer kunne skæres ned fra 15 til 12. Og det er sket allerede fra i år. Deri-mod var der ikke stor interesse blandt læserne for et forslag om at dele bladet i henholdsvis en udgave for industrivirksomheder og en udgave for hånd-værksvirksomheder.

På generalforsamlingen blev Jørgen Hansen genvalgt til medlem af bladbestyrelsen, som kon-stituerer sig på et møde i august.


GENERALFORSAMLING

Stadig brug for mådehold

Efter en række magre år med underskud er DS Håndværk & Industri igen i plus med økonomien. 2012 resulterede i et overskud på knap tre mio. kr., betydeligt bedre end budgetteret.

Direktøren for DS Håndværk & In-dustri, Jani Lykke Methmann, advare-de imidlertid i sin beretning til gene-ralforsamlingen om, at en stor del af overskuddet er skabt på grund af særlige omstændigheder. Der er stadig brug for mådehold, fordi medlemstallet er under pres. Det skyldes dels, at branchen stadig er præget af konkurser. Dels er DS Hånd-værk & Industri i hård konkurrence med andre organisationer om medlemmerne.

Jani Lykke Methmann redegjorde i sin beretning til generalforsamlingen for, at DS-huset har sat sig som mål at være en servicevirksomhed, der er tæt på med-lemmerne, et videnshus for hele branchen og samtidig en dynamisk organisation.

Hun understregede, at DS Håndværk & Industri har brug for at øge medlems-tallet og opnå en større synlighed i den

Jani Lykke Methmann: »Vi har brug for at øge med-lemstallet og blive mere synlige.«

Film

Tlf. 65 45 57 57 · www.vidibili.dk · � [email protected] Film - et selskab ejet af Fynske Medier og Esoft Systems.

Se og hør, hvad kunderne siger! Al

le pr

iser e

r exc

l. mom

s.

· øget trafi k på din hjemmeside.

· op til 50 gange så stor chance for at blive vist på side 1 på google, da google ”elsker” video.

· op til 64% større sandsynlighed for, at du bliver kontaktet, hvis din fi lm ligger på hjemmesiden.

Vi skaber liv...- i butikken!

Få lavet din helt egen reklamefi lm og få:

2975 krFærdigproduceret pro� l� lm af din virksomhed.

DS Håndværk & Industri befinder sig i hård kon-kurrence om medlem-merne, og medlemstallet er vigende.

offentlige debat.»Vi er allerede kommet et stykke ad

vejen, men det er slet ikke nok,« under-stregede Jani Lykke Methmann.

Udskiftninger

På personalesiden har der været udskift-ninger blandt konsulenterne. En ny chef-konsulent, Michael Tipsmark, og en ny salgskonsulent tiltræder til august, og en stilling som ny energi- og miljøkonsulent er for nylig slået op.

Alle medarbejdere i DS-huset har i lø-bet af vinteren og foråret været involveret i et lean-projekt, som bl.a. har medført, at tonsvis af gamle papirer er kørt på for-brændingen, og medarbejderne har fået nye måder at arbejde på.

Direktøren angav en række tendenser i de brancher, som DS Håndværk & Indu-stri omfatter: Outsourcing af opgaver til lavtlønslande har toppet. Der er en ten-dens til, at virksomhederne flytter dele af produktionen hjem igen. Inden for bygge-riet er der stilstand, mens man venter på virkningen af nogle af de store offentlige projekter, som Folketinget har vedtaget.

»Vi står godt rustet til at tage imod nye udfordringer. Der vil blive stillet forvent-ninger til os om større fokus på de enkel-te brancher, og de krav er vi i stand til at imødekomme,« sagde Jani Lykke Meth-mann.


Aslak Skjøth nyt ansigt i hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri.

Benny Johansen er ikke længere suppleant, men helt og fuldt med-

lem af hovedbestyrelsen.

Nye i hovedbestyrelsenGeneralforsamlingen i DS Håndværk & Industri havde i år ikke mange personvalg at tage stilling til.

Den eneste nye i hovedbestyrelsen er Aslak Skjøth, Lokalafdeling Vest, og indehaver af Aquagain - Folding Smed A/S i Brørup. Aslak Skjøth afløser Anders Hahr Jensen, der ønskede at udtræde af hovedbestyrelsen.

Aquagain – Folding Smed A/S er en af Dan-marks førende aktører inden for fremstilling, mon-tering og installation af rensningsanlæg til spilde-vand for kommunale og industrielle kunder. Aslak overtog sammen med sin hustru, Helle Skjøth, virk-somheden i 1993. Virksomheden blev grundlagt i 1956 som landbrugssmedje af Aslaks Skjøths far, Karl Skjøth.

Benny Johansen, Benny Johansen & Sønner A/S i Ledøje og formand for Lokalafdeling Søndre Birk, blev for første gang valgt til »rigtigt« hovedbesty-relsesmedlem. Han har siden begyndelsen af året været medlem af hovedbestyrelsen som suppleant for Johnnie Hansen. Benny Johansen er desuden formand for VVS-udvalget i DS Håndværk & In-dustri.

Shape-Tech fik Den Gyldne Ambolt

DS Håndværk & Industris erhvervspris sammen med sin kone, Ditte.

»Jan Julius og hans makker, Mikael Larsen, har sammen skabt noget stort og flot, som vi andre ser op til,« understrege-de Jim Stjerne Hansen.

»Vi er stolte og glade for prisen og Den Gyldne Ambolt vil blive anbragt et synligt sted,« lovede Jan Julius.

Portræt af Shape-Tech side 20.

»Det er ikke så tit, jeg møder en virksom-hed, der er helt klar i spyttet med hensyn til deres ambitioner. Shape-Tech vil være nummer et, og det lægger de på ingen må-de skjul på. Det er befriende her i Jantelo-vens hjemland – ikke mindst når man som Shape-Tech har noget at have det i.«

Med bl.a. den motivering overrakte for-manden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, Den Gyldne Ambolt til kompensatorvirksomheden Shape-Tech i Esbjerg. Ceremonien fandt sted i for-bindelse med generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri. Den ene af virk-somhedens grundlæggere, Jan Julius, var mødt frem for at modtage årets udgave af

Jan og Ditte Julius modtog Den Gyldne Ambolt på vegne af Shape-Tech og bragte den med hjem

til virksomheden i Esbjerg.


GENERALFORSAMLING

Hyldest til veteraner og ildsjæle

Ved aftenfesten efter generalforsamlingen i DS Håndværk & Indu-stri blev Anders Haahr Jensen, Bramidan A/S og bestyrelsesmed-lem i lokalafdeling Vest hyldet for sine tre år i hovedbestyrelsen og sin mangeårige indsats i DS Håndværk & Industri.

Også Ole Nørgaard Andersen blev hyldet for sin rolle som ildsjæl i DS Håndværk & Industri gennem 19 år. Ole Nørgaard An-dersen har været ejer af maskinfabrikken Nama A/S i Nørre Snede, men trappede ned for nogle år siden på grund af helbredsproble-mer. Senest har Ole Nørgaard Andersen været formand for drifts- og strategiudvalget i DS Håndværk & Industri.

På billedet fra venstre: Jim Stjerne Hansen, Signe og Ole Nørga-ard Andersen, Annelise og Anders Haahr Jensen.

Aftenfest i jubilæernes tegn

Generalforsamlingen i DS Håndværk & Industri blev holdt på ho-tel Kongens Ege i Randers. Den efterfølgende fest for de delege-

mer. Senest har Ole Nørgaard Andersen været formand for drifts-


tel Kongens Ege i Randers. Den efterfølgende fest for de delege-

rede og deres ledsagere fandt sted i Ridehuset på den tidligere dra-gon-kaserne i Randers. Lokalafdelingerne Midtjylland og Randers Omegn stod for arrangementet i anledning af de to afdelingers 100-års jubilæum i år.

Blandt de underholdende indslag var forrygende cykelartisteri af Jimmy Enoch og et storslået show af gymnastikbørnene fra Aar-hus-gruppen Superkids – The Future.


Dani blev årets guldlærlingDS Håndværk & Industris guldmedalje blev på landsgeneralforsam-lingen i Randers uddelt til klejnsmed Danni Brøgger Christensen, som er udlært hos ESM ApS VVS & Maskinteknik i Ejstrupholm.

»Når man læser en indstilling, der indeholder ord som: særlig ev-ne, stor nøjagtighed, positiv, engagement og eftertragtet samarbejds-partner, så ved man, at man har fat i noget helt specielt,« betonede formanden for DS Håndværk & Industri, Jim Stjerne Hansen, i for-bindelse med overrækkelsen.

Og lærepladsens skudsmål lyder overbevisende:»Danni Brøgger Christensen har i løbet af sin uddannelse ydet

en ekstraordinær indsats. Han har helt fra starten af sin læretid vist, at han har en evne for faget. Uanset opgave har han vist stor kom-petence og løst opgaverne med stor nøjagtighed, hvilket de har nydt godt af og sat stor pris på i virksomheden. Han har været meget vel-lidt både som medarbejder, blandt kolleger og hos kunderne. Han er hjælpsom og altid parat til at yde en indsats og komme med nye ideer.«

Hjælpsom og engageret

På Herningsholm Erhvervsskole er de enige. I deres indstilling til prisen skriver de, »at Danni Brøgger Christensen altid har vist stort engagement og interesse for faget. Han har et overordentlig godt og praktisk håndelag. Han er en dygtig smed, som løser opgaverne med et meget tilfredsstillende resultat. Danni er en rolig og behagelig person, som har en positiv og seriøs indstilling. Han har vist stor hjælpsomhed og engagement i klassen og var meget vellidt af sine holdkammerater. Danni var en eftertragtet samarbejdspartner, når der var brug for en ekstra hånd. Danni var i øvrigt klassens tovhol-der og skabte de sociale tiltag i klassen«.

Danni var glad for sin læreplads hos ESM ApS VVS & Maskin-teknik men valgte efter sin læretid at rejse ud og se verden eller i hvert tilfælde Danmark. Han arbejder nu hos Arkil Miljøteknik med miljøoprensning efter olie- og klorforureninger.

Danni Brøgger Christensen er lidt af en Ole Opfinder eller fag-nørd, som har et komplet smedeværksted hjemme, hvor han i fritiden går og roder med at bygge specialmaskiner.

Danni Brøgger Christensen (th.) fik DS Håndværk & Industris guldmedalje og havde følgeskab af medejer René Ligaard Kristensen fra sin læreplads, ESM ApS VVS & Maskinteknik.

Skal din virksomhed certi� ceres og mangler du en sparringspartner til at knække standardens krav i forhold til din hverdag så kontakt Albøge.

Her er der hjælp at hente til certi� ceringsprocessen indenfor:• DS/EN 1090-1 + A1- CE-mærkning til stålkonstruktioner• DS/EN ISO 9001 - Kvalitet • DS/EN ISO 14001- Miljø • DS/OHSAS 18001 - Arbejdsmiljø

Har du behov for en kvalitetschef på deltid eller med fast interval er Albøge løsningen.

KONTAKT Anni AlbøgeTlf. 6167 [email protected]

Brugervenlig

KVALITETS- OG MILJØSTYRING med særlig fokus på mindre virksomheder

Sandbyvej 137800 Skive

Tlf. 6167 9230 [email protected]

Se artikel fra en tilfreds kunde i DS-bladet nr. 6 side 32-33, PC Maskiner v/ Preben Christensen. Certi� ceringen fandt sted den 22. april og blev forestået af Intertek.

DS Håndværk & Industris Guldmedalje tildeles en lærling, der har udmærket sig ved en høj faglig standard og ved gode personlige egenskaber. Der kan for eksempel lægges vægt på lærlingens evne til at vise et godt kammeratskab på skolen og i virksomheden.


DEN GYLDNE AMBOLT

Shape-Tech ekspanderede sig ud af krisenKompensator-fabrikken i Esbjerg, årets modtager af Den gyldne Ambolt fra DS Håndværk & Industri, har gjort, hvad de færreste har formået: Vokset stort i skyggen af den økonomiske krise.

vi havde brug for. Det har sparet os for en mægtig masse penge til anskaffelse af pro-duktionsudstyr og betyder, at vi står stærkt i forhold til vores konkurrenter.«

Åbnede verden

I starten af 2009 fik Jan Julius og Mikael Larsen kontakt til en hollandsk og en tysk virksomhed. Navnlig sidstnævnte, Rat-tay Metallschlauch i nærheden af Düssel-dorf, viste sig at blive en rigtig god partner. I slutningen af 2010 fik Shape-Tech endnu en tysk partner, og virksomheden har i dag fire ejere med hver 25 procents ejerandel.

»De to tyske medejere har åbnet verden for os. Vi har fået et ufatteligt stort salgs-netværk i hele verden. Størstedelen af vores eksport går til Tyskland og Holland, men vi har leveret til hele verden, bl.a. til Indien og Kina,« siger Jan Julius

Shape-Tech eksporterer 97 procent af sin produktion. Markedet er ikke stort i Dan-mark, men Jan Julius lægger ikke skjul på, at Shape-Tech målrettet arbejder på at få en større del af kagen som deles med tre-fire andre kompensatorfabrikker.

Et andet satsningsområde de kommende år bliver Norden, hvor Shape-Tech endnu ikke har noget salgsnetværk.

Med en omsætningsfremgang på 400 procent siden 2009 blev de hidtidige loka-ler på 750 kvadratmeter i Tarp nord for Es-bjerg for trange. Sidste år i påsken flyttede virksomheden til fire gange så store loka-ler i den sydlige del af byen. Ud over ge-

Da krisen bankede på i efteråret 2008 stod ejerne af Shape-Tech i Esbjerg foran et valg: Skal vi lukke butikken eller satse på en helt anden strategi. De valgte heldigvis det sidste og kan nu se tilbage på næsten fem år med uafbrudt vækst.

Jan Julius og Mikael Larsen etablerede sammen deres virksomhed i 2004. En tred-je makker stod hurtigt af, og Julius og Lar-sen fortsatte som duo. Mikael ledede ad-ministrationen, mens Jan stod i spidsen for fabrikken, og den lille virksomhed var ba-seret på underleverancer til en bred kreds af kunder. Det gik udmærket indtil krisen sat-te ind, og bl.a. Siemens og Vestas skar ned.

»Vi var grundigt nede og var ramt af, at vi var rene underleverandører og dermed ikke havde vores eget produkt,« fortæller Jan Julius og fortsætter:

»Vi stod ved en korsvej og valgte at spe-cialisere os i produktion af kompensato-rer. Det var ikke i den forstand nyt for os. I forvejen leverede vi til de tre-fire kompen-satorfirmaer, der fandtes i Danmark. Det nye var, at vi gik selv, og min makker, Mi-kael, udviklede det udstyr og de maskiner,

Jan Julius: »Rettidig omhu og flid er noget af det, der har drevet os fremad. Vi er gode til at føje kunden og gøre det der skal til. Ikke nødvendigvis hvad angår prisen, men vi kan levere hurtigt, fordi vi er forudseende og har meget liggende på lager.«

nerelt langt bedre faciliteter kunne Shape-Tech sløjfe natholdet og foretage en mindre rationalisering af bemandingen.

Virksomheden beskæftiger i øjeblikket 24 medarbejdere, men Jan Julius forudser i en snarlig udvidelse af bemandingen.

»Ved spidsbelastninger lejer vi folk ind. Men med det, vi kan se, der venter os lige rundt om hjørnet, er vi nødt til at øge be-mandingen en smule igen. Vi har nogle rig-tig store ordrer på vej.«

Rettidig omhu og flid

Jan Julius er ikke en mand af store ord, når han bliver bedt om at forklare, hvorfor det er gået så godt.

»I betragtning af at vi begyndte med egenproduktion i 2009, så har vi vel gjort det forholdsvis ok,« lyder hans udsagn. Gå-et nærmere på klingen kommer han med følgende forklaring:

»Vi lægger stor vægt på fleksibilitet og kvalitet. Vi lover ikke mere, end vi kan hol-de. Men der, hvor andre siger nej, har vi nok været tilbøjelige til at sige ja. Det har vi en-gang imellem brændt fingrene på. Men det har også givet os kredit hos vore kunder.

Rettidig omhu og flid er noget af det, der har drevet os fremad. Vi er gode til at føje kunden og gøre det der skal til. Ikke nød-vendigvis hvad angår prisen, men vi kan le-vere hurtigt, fordi vi er forudseende og har meget liggende på lager.

Samtidig har vi også været heldige med at få så mange utrolig dygtige medarbejde-

Af Jens Holme


Hvad er en kompensator?Alle rørsystemer med et gennemlø-bende medie udsættes som oftest for termiske udvidelser, vibrationer, reaktionskræfter og sætninger i fundamentet. Disse faktorer resul-terer i bevægelser i rørsystemet, hvilket kræver fleksible dele til at optage disse bevægelser.

Hjertet i en kompensator er bælgen, der kan bevæge sig. Kompensatorer er fleksible over for tryk- og tem-peraturændringer samt resistente overfor forskellige kemikalier afhængig af opgaven. Kompensa-torer anvendes inden for alle typer af industri. De findes i et meget stort antal standarddesigns, men fremstilles ofte efter opgave.

Kompensatorer bruges bl.a. i udstødningssystemer til alle former for køretøjer, i fjernvarmerør, på stålværker og inden for mange an-dre former for industriproduktion.

Kompensatorer findes i alle stør-relser fra helt små til højder på flere meter. Bælgen er i dag fremstillet af en eller flere tynde lag rustfri stålplade, som er rullet til bælg. Antallet af bulb og tykkelsen af la-gene er afhængig af bevægelserne, kompensatoren skal optage og de reaktionskræfter den skal kunne modstå.

DS GOLF 2013

Sæt kryds i kalenderen fredag den 30. august. Her afvikles årets udgave af DS-Golf på Alssund Golfbane i naturskønne omgivelser og med et spændende og afvekslende hulforløb.

Banen ligger kun få kilometer fra Sønderborg og tæt ved Bøjden-Fynshav overfarten, som med fordel kan benyttes af deltagere fra Sjælland.

Matchen afvikles i to rækker, og der spilles stableford.

Foreløbigt program:09.00 Velkomstkaffe med rundstykker

10.15 Matchen begynder – forinden er der mulighed for fri træning på driving range.

15.00 Vi slutter dagen med en god frokost samt en øl/vand og præmieuddeling.

Samlet pris for hele arrangementet er kun kr. 350,00

Egon Kock, tidligere formand DS lokalafdeling Sønderjylland, er årets matchleder. Tilmelding skal foregå på mail til Egon: [email protected]. Ved tilmelding skal du oplyse dit medlemsnummer i din hjemklub samt handicap.

Skynd dig med tilmelding – der bliver som altid rift om pladserne!

Kom og vær’ med til en hyggelig dag med samvær og dialog med andre medlemmer af DS Håndværk & Industri.

Du har også mulighed for at synliggøre din virksomhed i form af et sponsorat af præmier, bolde og meget mere. I givet fald bedes du rette henvendelse til Egon Kock, som du træffer på tlf. 29 62 62 67.

Se mere om Alssund Golfklub på følgende adresse: www.alssundgolf.dk.

Sidste frist for tilmelding er den 15. august!

re. Det gælder både på værkstedet og på kon-toret.

Hverken jeg eller Michael er født med guld i enden, så vi har måttet arbejde hårdt for at være nået dertil, hvor vi er i dag. Det har også krævet noget af vore familier. De har stået bag os og givet os tid og ro til at ud-vikle på det her.«

En god arbejdsplads

Hvad betyder det at få Den gyldne Ambolt?»Det kom som en komplet overraskelse.

Jeg anede ikke, at nogen her i virksomheden havde indstillet os til prisen. Jeg blev både stolt og glad, da det gik op for mig, at no-gen ville hædre os for det vi gør. Også over at Shape-Tech bliver fremhævet som en god arbejdsplads.

Det sidste lægger både Michael og jeg stor vægt på. Vi har bestræbt os på at lave en arbejdsplads, hvor vi selv ville have lyst til at arbejde.«


VVS

Kan du mærke forlængelsenaf håndværkerfradraget?

Frank Løbner, Løbner VVS ApS, Gørding: »Det ser ud som om, vi får flere af de lidt større opgaver. Det er ikke længere kun de nødtørftige ting, der skal repareres. Vi har fået et par badeværelser, nogle gaskedler og jordvarmeanlæg, hvor folk vil have udspeci-ficeret, hvad der er arbejdsløn og hvad der er materialer. Det er jo typisk på grund af håndværkerfradraget. Til gengæld stod det helt stille i begyndelsen af året, fordi folk ventede på, hvad der ville ske med Bolig-Job-ordningen, som håndværkerfradraget jo er en del af.«

Lone Madsen, Ballerup VVS ApS: »Vi har mere at lave end sidste år. Om det hænger sammen med forlængelsen af håndværker-fradraget, ved jeg ikke. Måske er fradra-get det, der giver kunderne det sidste skub frem mod en beslutning. Vi er med i »Bedre Bad«-samarbejdet, hvor vi udsender en re-klameavis fire gange om året til alle hus-stande. Det har sandsynligvis større betyd-

Lars Andersen, Trekantens VVS & Klo-ak, Vejle: »Foreløbig synes jeg ikke, jeg har mærket noget til det. Folk er bange for at bruge penge. Og jeg tror, det er de færreste, der kender til håndværkerfradraget. Der er brug for at iværksætte en kampagne, der gør opmærksom på de nye muligheder for ejere af fritidshuse, og hvad fradraget i det hele taget kan bruges til.«

Martin Holm Nielsen, MHN VVS-teknik, Fjerritslev: »Det er først i år, jeg for al-vor har startet op for privatkunder. Det gi-ver ingenting. Derfor begynder jeg nu i et lønmodtagerjob. Det var jo ikke det, der var planen. Jeg ved godt, det tager tid at starte en virksomhed op, og jeg har annonceret al-le de steder, jeg har kunnet komme til det, men lige meget har det hjulpet. Jeg kan og-så høre, at andre og mere veletablerede vvs-firmaer i området er begyndt at fyre folk. Det burde ikke være tilfældet på denne tid af året.«

ning for, at vi i øjeblikket har travlt.«

Søren Nymand Andersen, Nymand VVS, Allerød: »Jeg synes, der var en del mere ar-bejde sidste år. I det første halvår af i år har folk holdt igen. Det er uklart, om det har no-gen forbindelse med håndværkerfradraget. Det betyder imidlertid heller ikke så meget for mig. Jeg har rigeligt at lave med store og små opgaver og er kun mig selv. Håndvær-kerfradraget har imidlertid haft positiv ef-fekt på ét område, nemlig sort arbejde. Tid-ligere spurgte mange kunder, om jeg kunne lave arbejdet sort. Det spørgsmål får jeg ik-ke længere, og det er godt.«

Einar Olsen, Rørvig VVS: »Jeg har ikke fået meromsætning på grund af håndvær-kerfradraget. Jeg har ikke mødt den kunde, der siger, det her sætter vi i gang, alene for-di vi kan få et håndværkerfradrag. Men må-ske får det en betydning på sigt. Vi ligger i landets største sommerhusområde, Odsher-

Af Jens Holme


reds Kommune, og det er muligt, at der snart kommer gang i noget mere reparationsarbejde. Mange bor i lejlighed i København og kan an-vende håndværkerfradraget på sommerhuset.«

Arne Ditlevsen VVS – Smede & Maskinfor-retning A/S, Samsø: »Jeg føler ikke, forlæn-gelsen af håndværkerfradraget har flyttet no-get. Min opfattelse er, at folk egentlig har penge nok, men de vil ikke bruge dem. Måske får vi gavn af det senere, men der er mit ind-tryk, at det mest er tømrerne, der får opgaver i form af ordrer på nye vinduer og døre. Jeg pi-ber ikke. For i forhold til mange andre, så går det ganske godt herovre.«

Knud Østergaard, Grindsted VVS, ApS: »Jeg har en meget stor del af mit arbejde i nybyggeri og projekter. I den forbindelse har håndværker-fradraget ingen betydning. Vi gør intet for at tiltrække almindelige privatkunder, vi annon-cerer således aldrig. Det har noget at gøre med, at jeg synes, honoraret er for lille og ude at trit med, hvad det burde være. Jeg får en timeløn for at skifte en cirkulationspumpe, men skal måske bruge to timer uden løn på at sælge den. Det hænger bare ikke sammen. Jeg synes, det er fint, at håndværkerfradraget er der. Jeg mær-ker bare ikke noget til det. Og jeg tror, det mest er tømrere og murere, der får gavn af det.«

Johan Röhling, Øens VVS Ærø A/S: »Det må jeg svare nej til. Håndværkerfradraget har jo trods alt mindre betydning, hvis det drejer sig om større projekter. Kunderne skal selv egen-finansiere det meste. Folk har svært ved at låne penge, og krisen ligger dybt i folks bevidsthed. Derfor vil de hellere spare op. Hvis der er no-gen, der får fordel af det, så er dem der har no-get mere løntungt at byde på, bl.a. tømrere og murere. Når det angår vvs-arbejde, vejer mate-rialeudgifterne tungere, og dem er der som be-kendt ikke tilskud til.«

Karl Kristian Skovby, Skovby VVS ApS, Vi-borg: »Der er meget stille. Folk vil hellere ha-ve penge på bankbogen end at renovere deres bolig. Det vender jo nok på et tidspunkt, men et trods alt beskedent håndværkerfradrag er ikke tilstrækkeligt. Vi har brug for, at der kommer meget mere optimisme og fremtidstro i sam-fundet.«

Folketinget har vedtaget en ny lov om såkaldte iværksætter-selskaber, som kan oprettes med meget lidt kapital. Loven er et skridt i den rigtige retning, mener Håndværksrådet.

Af chefkonsulent Jeppe Rosenmejer, Håndværksrådet

Folketinget har netop vedtaget, at det skal være muligt at oprette et såkaldt iværksæt-terselskab. Det er en ny selskabsform med en selskabskapital på helt ned til 1 krone.

Iværksætterselskabet skal gøre det lettere at starte en ny virksomhed op og føre sin gode forretningside ud i livet. Det kan også få nogen til at overveje, om de skal skifte fra personligt ejet virksomhed til selskabsform. Samtidig med at iværksætter-selskabet blev vedtaget, blev kapitalkravet til anpartsselskaber nedsat til kr. 50.000.

Håndværksrådet bakker op om det nye iværksætterselskab, men havde dog gerne set, at man i stedet for at oprette en ny selskabsform havde benyttet lejligheden til at tage skridtet fuldt ud.

Fjern kapitalkrav

Håndværksrådet mener, man burde have fjernet kapitalkravet til anpartsselskaber helt, når man alligevel var i gang med at sænke det.

Det anbefalede Håndværksrådet allerede i efteråret 2008, da vi deltog i et lovfor-beredende udvalg i forbindelse med moderniseringen af selskabsloven.

Ved at introducere en ny og ukendt selskabsform risikerer man nemlig, at de nye iværksætterselskaber bliver betragtet som discountselskaber og ikke bliver taget se-riøst og dermed ikke bliver anvendt. Derfor havde det været mere fornuftigt at fjerne kravet til anpartsselskaberne helt og så ville det nye iværksætterselskab have været overflødigt.

Håndværksrådet mener, at det nuværende krav til selskabskapital i anpartsselska-ber på 50.000 er unødvendigt, fordi den i praksis ikke udgør nogen sikkerhed for kreditorer. Til gengæld udgør den en barriere for mange vordende iværksættere, der ønsker at oprette et selskab, men som har svært ved at låne i de banker, som her snart fem år efter krisens indtog stadig er yderst tilbageholdende med at låne penge ud.

At der ikke stilles et fast krav til en selskabskapital, betyder selvfølgelig ikke, at der overhovedet ingen krav stilles til et iværksætterselskabs kapital fra kreditorers side.

Der skal stadig efter selskabslovens regler være et forsvarligt kapitalberedskab. Nu lader man bare kravet til kapitalen afspejle den risiko, der er forbundet med den pågældende virksomhed.

Ny selskabsform og lavere krav til ApS’er


INDUSTRI

Producenter af udstyrtil fødevareindustrien ruster sig til fremtiden

Ny ledelse i netværket Staal-centrum og succes i udlandet for danske leverandører af procesudstyr.

Virksomhedsnetværket »Staalcentrum – procesudstyr til fødevareindustrien« skær-per profilen. Netværket for videndeling og erfaringsudveksling blandt levnedsmid-delproducenter og producenter af proces-udstyr og anlæg, har valgt ny ledelse.

Mikael Sthaalros, koncerndirektør i Damstahl a/s er valgt til ny formand, og Steen Hoeck Klausen, regionskonsulent i DS Håndværk & Industri samt René Holm, product manager i Dacapo Stain-less A/S er nye i bestyrelsen.

Staalcentrum opererer som netværk på tværs af firmaer og brancher i hele værdi-kæden bag fødevareindustrien. Virksom-heder, der ellers sjældent mødes, udveksler

her erfaringer og har særlig fokus på føde-varesikkerhed og hygiejnisk design.

»Staalcentrum er symbolet på sprud-lende og engageret samarbejde for en fæl-les sag. Jeg ser frem til med min bestyrel-se at videreudvikle Staalcentrum og skabe yderligere værdi for alle i branchen,« siger den nye formand og får tilslutning af det nyvalgte bestyrelsesmedlem Steen Hoeck Klausen:

»Danmark er et af de førerende lande i verden, når det gælder om at produce-rer fødevareudstyr. Dette er ikke mindst i kraft af den store knowhow der ligger hos udstyrsproducenterne, og de mange dan-ske underleverandører i branchen. Denne førerposition kan kun videreførers ved, at vi arbejder målrettet med udviklingen af virksomhedens høje faglige niveau in-den for både design, konstruktion og svejs-ning,« siger Steen Hoeck Klausen og fort-sætter:

»Staalcentrum skaber rammerne for er-faringsudveksling mellem udstyrsprodu-centerne og underleverandører, og dermed skabe bedre løsninger for kunderne. DS Håndværks & Industri arbejder løbende for at understøtte vores medlemsvirksom-heders konkurrenceevne – og her er part-nerskabet med Staalcentrum yderst cen-tralt.«

Ukendt succes

Staalcentrum er partner i FoodNetwork – Fødevaresektorens Innovationsnetværk. Med en bevilling på 12 millioner fra Forsk-nings- og Innovationsstyrelsen er FoodNet-work den hidtil største satsning på at styrke innovation og udvikling blandt danske fø-devarevirksomheder.

Og det går tilsyneladende godt for dan-ske eksportører af procesudstyr til fødeva-

Steen Hoeck Klausen ny i bestyrelsen for Staalcentrum.

Af Jens Holme


ENERGI & MILJØ

Tilfredshed hos arrangører af energimesse5000 besøgende til ENERGY EUROPE, da landets første og største energimesse fandt sted i Bella Center i slutningen af maj, var formentlig i underkanten af arran-gørernes forventninger.

De hæfter sig i stedet ved, at messen havde besøgende fra 42 forskellige lande, be-stod af 60 procent udenlandske udstillere og fik opbakning fra flere end 40 nationale og internationale partnere.

Salgs- og marketingdirektør i Bella Center, Jacob Schmidt, er godt tilfreds med den første messeafvikling:

»Vi er stolte af, at vores førstegangsevent ENERGY EUROPE er kommet så godt fra start og har oplevet uventet stor medie-, branche- og politisk opmærksomhed. Vi har fået skabt fundamentet for et nationalt og internationalt udstillingsvindue for den vedvarende energiindustri. Samtidig har vi fået vist nødvendigheden af et ar-rangement af denne karakter, selv i en industri der netop nu gennemgår en turbulent tid. Derfor håber vi også, at det politiske klima omkring industrien er mere afkla-ret næste år, så der er arbejdsro og overskud til vidensdeling og godt købmandsskab i 2014.«

ENERGY EUROPE afholdes næste gang den 22.-24. maj 2014 i Bella Center.

DS Håndværk & Industri var blandt de mange udstillere ved ENERGY EUROPE, som havde po-litisk bevågenhed fra EU-kommissionen og den danske regering.

reindustrien. Den hæsblæsende opbyg-ning af nye fødevareindustrier i Asien og Sydamerika bygger i altdomineren-de omfang på dansk produktionstekno-logi. Danske leverandører af procesud-styr til den globale fødevaresektor udgør en enestående, men bemærkelsesværdigt ukendt succeshistorie i dansk erhvervs-liv, skriver ugeavisen Ingeniøren.

Ifølge en branche-gennemgang fore-taget af Ingeniøren har de ingeniørtun-ge eksportører af produktionsudstyr til bryggerier, mejerier, svineslagterier, fjer-kræslagterier og fiskefabrikker navigeret gennem den økonomiske krise med det ene rekordregnskab efter det andet.

»Værdien af eksporten af procesud-styr til fødevareindustrien vil i løbet af en årrække overstige selve eksporten af fødevarer,« forudsiger Jens Adler-Nis-sen, professor ved Afdeling for Fødeva-reindustriel Forskning, DTU Fødevare-instituttet.

Globalt byggeboom

Han uddyber over for Ingeniøren, at vi inden for de næste år kommer til at op-leve et byggeboom af mejerier, slag-terier og andre fødevareforarbejdende industrier, der skal betjene den hastigt voksende middelklasse i Asien, Syd-amerika og Afrika. Hertil besidder dan-ske leverandører stor knowhow inden for driftssikkerhed, energiforbrug og fø-devaresikkerhed, og ifølge Jens Adler-Nissen kan danske eksportører derfor se frem til et stort og spændende vækst-eventyr. Vi har kun set begyndelsen, mener han.

Og udviklingen bekræfter i øvrigt den tese, at produktion og teknologisk inno-vation ikke kan leve uden hinanden, fort-sætter Jens Adler Nissen:

»Det er en vigtig pointe i diskussionen om, hvad Danmark skal leve af i frem-tiden: Hvis ikke vi har vores slagterier og mejerier, opretholder vi heller ikke en succesfuld udstyrsindustri. Ingeniø-rerne og smedene hos udstyrsproducen-terne er vant til at afprøve deres ideer på produktionslinjerne på det lokale mejeri eller slagteri. Man er vant til en tæt kon-takt med kollegerne i fødevareindustri-en, som fortæller om deres forventninger til den næste generation af udstyr,« siger professoren.


AUTOMATISERING

Stort potentiale foryderligere automatiseringFørste resultater fra det så-kaldte AIM-projekt peger i retning af, at mulighederne for at effektivisere produktionen er store.

Af Jens Holme

Gennemsnitligt er 27 procent af pro-duktionsprocesserne automatiseret. Der er imidlertid store forskelle mellem brancher-ne. I den manuelle ende af spektret ligger transportmiddelbranchen, hvor hele 20 pro-cent af virksomhederne kun har manuelle fremstillingsprocesser. I den anden ende af spektret findes føde- og drikkevarebran-chen, hvor 8 procent af virksomhederne er fuldt mekaniserede.

Jern- og metalindustrien, som er den største fremstillingsindustri i Danmark, har virksomheder på alle stadier. Tre procent har kun manuelle fremstillingsprocesser, og otte procent af virksomhedernes frem-stillingsprocesser er fuld mekaniseret.

En tilsvarende analyse af IT-anvendel-sen i produktionen viser, at 31 procent af fremstillingsprocesserne er digitaliserede. Det er først og fremmest inden for proces-styring, at der kan være grundlag for yderli-gere automatisering.

Med en samlet automatiseringsgrad på omkring 30 procent synes der således at være et stort potentiale for yderligere auto-matisering af produktionsprocesserne i dansk industri, konkluderer rapporten.

Ikke kun robotter

Det er Teknologisk Instituts center for ro-botteknologi i Odense, der står for indsam-lingen af spørgeskemaer, og målet om 550 udfyldte virksomhedsskemaer er nu nået – godt og vel endda. Omkring en tredjedel af de virksomheder, der er blevet spurgt, har besvaret spørgeskemaet, oplyser senior-konsulent Steen Harder Ulrichsen.

Faglig leder Søren Peter Johansen, Tek-

Der er gode muligheder for yderligere auto-matisering i en stor del af de danske frem-stillingsvirksomheder. For i dag er gen-nemsnitligt kun omkring 30 procent af virksomhedernes produktionsprocesser automatiserede. Navnlig områderne in-spektion og processtyring har et stort auto-matiseringspotentiale.

Det viser den første rapport fra AIM-projektet – Avanceret Automations Inve-sterings Model. Projektet skal skabe gro-bund for øget produktivitet og mere vækst i de danske fremstillingsvirksomheder. Det sker ved i første omgang at samle 550 virk-somheders erfaringer med automation i et interaktivt benchmarkingværktøj, der skal hjælpe danske virksomheder til at vurdere, hvad deres gevinster er ved at satse på avan-ceret fremstillingsteknologi.

Projektet, der støttes af Industriens Fond, drives i samarbejde mellem Teknologisk Institut, virksomheden Eltronic, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Copen-hagen Business School (CBS).

Store forskelle

Rapporten, der er udarbejdet af CBS er ba-seret på de første 417 besvarelser af de elek-troniske spørgeskemaer fra en række for-skellige brancher.

nologisk Instituts center for robotteknologi understreger, at projektet ikke blot handler om at inspirere virksomhederne til at auto-matisere og bruge flere robotter:

»Automatisering gør det ikke alene. Først skal man sikre, at alle processer er optime-rede. Når man har fået reduceret spild og overflødige arbejdsprocesser, bliver flaske-halsene synliggjort – det som kræver me-get tid eller genererer dårlig kvalitet.

Der er uden tvivl et kæmpe potentiale for automatisering. Men mange små og mel-lemstore virksomheder har ikke den slags masseproduktion, som fx robotter er bedst egnede til. Derfor handler projektet også om optimering af hele produktionsproces-sen, minimering af spildtid og forbedring af ledelse, uddannelse og kompetencer.«

Værktøj på vej

AIM-projektet slutter ved årets udgang, og inden da er det værktøj, der er målet for pro-jektet, klar til brug, forklarer Steen Harder Ulrichsen. I princippet alle fremstillings-virksomheder kan i nær fremtid gå på en hjemmeside og sammenligne sig med best practise inden for deres branche. Samtidig skal de besvare en række spørgsmål, som yderligere vil forbedre datagrundlaget.

»Hvad man skal gøre for at leve op til best practise, er ikke noget vi bestemmer. Der kommer ingen løftede pegefingre fra vores side. Vi stiller blot et materiale til rå-dighed, der giver virksomhederne det bedst mulige beslutningsgrundlag,« understreger Steen Harder Ulrichsen.

»Det er CBS, som kommer til at besty-re databasen. Den vil blive koblet sammen


med Danmarks Statistik, så brugerne kan se, hvor meget sammenlignelige virksom-heder omsætter for, hvor meget de investe-rer for, og hvor stort et overskud de har. Så håber vi at kunne se nogle tydelige sam-menhænge mellem bl.a. graden af automa-tisering og hvilke resultater, de opnår,« til-føjer Søren Peter Johansen.

Banken skal overtales

Steffen Mose, konsulent DS Håndværk & Industri, er overbevist om, at metal-og ma-

Steffen Mose: »Virksomhederne skal have lettere adgang til finansiering.«

Søren Peter Johansen: »Hele produktionsproces-sen skal optimeres.«

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer Efteruddannelseskurser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle

svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk

skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj

(varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC

kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

*Licens udlånt af EUC Syd

Erhvervsuddannelser:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne. Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

skinindustrien kan få stor gavn af en øget automatisering.

»Men hvis udviklingen skal accelerere, skal virksomhederne have lettere adgang til finansiering af investeringerne. Auto-matisering er dyrt, og virksomhederne skal overbevise banken om, at det lønner sig at give lån til den type nyinvestering,« siger Steffen Mose og tilføjer:

»Vi anbefaler derfor altid vores medlem-mer at forberede sig godt og have valide ar-gumenter parat, når de skal i dialog med

banken. Udfordringen for virksomhederne er at dokumentere, at de også i længden har ordrer nok til at bære investeringerne.

Når man kun kan se tre måneder frem ad gangen – og nogle gange kortere – i sin or-drebog, så løber man hellere stærkere med de folk, man har, end man ansætter flere folk og investerer i automation,« siger han.

Copenhagen Business School bebuder en række flere rapporter om resultater fra AIM-projektet senere i år.


JURA

EU-domstolen præcisererhensyn til handicappedeArbejdsgiveren kan ikke bruge handicap som be-grundelse for at afskedige en medarbejder uden først at have prøvet at indrette arbejdstid og arbejdsforhold efter den handicappedes behov, og 120-dages-reglen er under pres.

Af advokat Christian M. Mikaelsen, DS Håndværk & Industri

Med udgangspunkt i to konkrete sager har EU-domstolen præcise-ret, hvilke hensyn en arbejdsgiver skal tage til handicappet medar-bejdere – og hvad det i det hele taget vil sige at være handicappet.

Begge medarbejdere blev afskediget med forkortet opsigelses-varsel efter 120-dages reglen i funktionærlovens § 5, stk. 2, som følge af langvarig sygdom.

Den ene blev efter fem års ansættelse opsagt, fordi han i flere perioder var fraværende på grund af kroniske rygsmerter forårsa-get af slidgigt i lænden. Der var ifølge lægerne ingen yderligere be-handlingsmuligheder. Medarbejderen kunne derfor alene udføre arbejde på nedsat tid.

Arbejdsgiveren opslog efterfølgende en ledig stilling på 22 ti-mer pr. uge. Medarbejderen blev kort tid efter sin fratrædelse ansat hos en anden arbejdsgiver med en faktisk arbejdstid på 20 timer ugentligt under en fleksjobordning.

Den anden medarbejder havde været involveret i et trafikuheld, hvor hun pådrog sig et piskesmæld. Efter 120 dages sygdom blev hun opsagt med en måneds varsel. Medarbejderen blev efter opsi-gelsen tilkendt førtidspension.

Sø- og Handelsretten bad EU-domstolen tage stilling til, hvor-dan begrebet handicap skal defineres, og om en arbejdsgiver er for-pligtet til at tilbyde nedsat arbejdstid som et middel til at sikre lige-behandling af handicappede. Endvidere blev EU-domstolen bedt om at afgøre, om brug af en national bestemmelse som 120-dages-reglen er i strid med EU-retten, hvis sygefraværet helt eller delvist skyldes handicap.

Handicapbegrebet

EU-domstolen lægger FN’s handicapbegreb til grund for sin for-tolkning. Ifølge FN’s konvention er »handicap et resultat af sam-spillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdnings-mæssige og omgivelsesbestemte barrierer, som hindrer deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre«. Det fremgår også, at personer med handicap omfatter personer, »der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funk-tionsnedsættelse…..«.

EU-domstolen anfører, at EU’s direktiv om forbud mod diskri-mination af handicappede ikke kun omfatter en tilstand, der er medfødt, eller som skyldes ulykker. Det drejer sig også om handi-cap, der er forårsaget af sygdom.

Domstolen afviser arbejdsgivernes synspunkt om, at handicap i direktivets forstand indebærer en fuldstændig udelukkelse fra at få et arbejde eller fra arbejdslivet. At medarbejderen kun kan udføre sit arbejde på deltid er ikke til hinder for, at personens helbredstil-stand henhører under begrebet »handicap«.

Nedsat arbejdstid

Ifølge direktivet har arbejdsgiveren pligt til gøre det nødvendige for give en handicappet person mulighed beskæftigelse. Nærmere bestemt skal arbejdsgiveren fjerne de barrierer, som hindrer han-dicappede personer i at deltage fuldt og effektivt i arbejdslivet. Det kan dreje sig om fx hjælpemidler eller nedsat arbejdstid.

Foranstaltningerne må dog ikke udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgiveren.

Domstolen præciserer, at direktivet hverken kræver ansættelse, forfremmelse eller fortsat ansættelse af en person, der ikke er kom-petent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med den pågældende stilling, når blot begrænsningen ikke skyldes, at arbejdsgiveren har forsømt at opfylde sin pligt til at foretage tilpasninger.

EU-domstolen anfører afslutningsvis, at det tilkommer den na-tionale ret – her Sø- og Handelsretten – at vurdere, om en ned-sættelse af arbejdstiden under de konkrete omstændigheder udgør en tilpasningsforanstaltning, som er uforholdsmæssig byrdefuld for arbejdsgiveren. I denne vurdering indgår blandt andet, om ar-bejdsgiveren kan få offentligt tilskud.

EU-domstolen giver dog et vink med en vognstang i den ene sag, idet domstolen nævner, at det kan være relevant for Sø- og Handelsretten at inddrage i sin vurdering, at medarbejderen efter opsigelsen varetog en deltidsstilling på 20 timer ugentligt under en fleksjobordning, og at den hidtidige arbejdsgiver efter opsigelsen annoncerede efter en medarbejder til en ansættelse på 22 timer i samme stilling.

120-dages reglen

På spørgsmålet om 120-reglens lovlighed svarer EU-domstolen, at det vil være i strid med direktivet at medregne sygefravær i opgø-relsen af de 120 sygedage, hvis fraværet skyldes, at arbejdsgiveren ikke har foretage rimelige tilpasningsforanstaltninger i overens-stemmelse med forpligtelsen efter direktivet.

Anvendelsen af 120-dages reglen på sygefravær, der er relateret til medarbejderens handicap, anser domstolen for forskelsbehand-ling, fordi en handicappet er udsat for en højere risiko for sygefra-værsdage og derfor er dårligere stillet end medarbejdere, der ikke har et handicap.

Den danske regering har under sagen påpeget, at formålet med 120-dages-reglen faktisk er at tilskynde arbejdsgivere til at ansæt-te og beholde medarbejdere, der har særlig risiko for gentaget sy-gefravær. Arbejdsgiveren kan nemlig efterfølgende sende en opsi-gelse med forkortet varsel, hvis fraværet viser sig at være af meget lang varighed. Til gengæld vil disse arbejdstagere kunne bevare deres job under sygeperioden.

EU-domstolen konkluderer, at formålet med 120-dages reglen er i orden. Den overlader det til den danske domstol selv at vurdere, om ligebehandlingskravet er opfyldt.

Dommens betydning

EU-dommen kan gøre det vanskeligt for arbejdsgivere at vurdere, om en anvendelse af 120-dages reglen konkret er i overensstem-melse med EU-retten og ligebehandlingsdirektivet.

Det vil formentlig føre til (yderligere) reduceret brug af reglen. Samtidig vil der formentlig komme flere sager, hvor det fra med-arbejderside gøres gældende, at en opsigelse begrundet i sygefra-vær – selv med almindeligt opsigelsesvarsel – er i strid med ligebe-handlingsloven, fordi sygefraværet helt eller delvist hævdes at være relateret til et handicap.

Det bliver interessant at se, hvordan Sø- og Handelsretten nu vil vurdere de to konkrete sager, og hvordan retstilstanden i det hele taget udvikler sig fremover, når det gælder handicapbegrebet og 120-dages reglen.

Funktionærlovensparagraf 5»Bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for funktionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse svigag-tigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom.

Stk. 2. Det kan dog ved skriftlig kontrakt i det enkelte tjenesteforhold bestemmes, at funk-tionæren kan opsiges med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når funktio-næren inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder har oppebåret løn under syg-dom i ialt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens funk-tionæren endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at funktionæren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelse er sket.«


ENERGI & MILJØ

Installatører og forbrugere

har glemt solvarmen

Det seneste år har instal-lation af nye energiformer stort set kun handlet om solceller. Derfor indleder Dansk Solvarme Forening nu en kampagne, der skal bringe solvarmen tilbage på dagsordenen.

Af Jens Holme

stallatørerne opmærksom på, at der faktisk er rigtig gode potentialer i at installere sol-varme. Og det er et godt forretningskon-cept,« siger solvarmeforeningens formand, Thomas Egelborg, Sonnenkraft Scandina-via A/S og fortsætter:

»Vi er forundrede over, at der ikke er flere, der er opmærksomme på solvarmens mange fordele.

Hvis du tager et gennemsnitshus i Dan-mark, så går to tredjedele af energien til varme og varmt vand, mens en tredjedel går til strøm. En solfanger, der laver varmt vand udnytter energien fire gange så effek-tivt som solceller, der jo som bekendt kun leverer strøm.«

Kun for vvs’ere

Thomas Egelborg gør samtidig opmærk-som på, at solvarme er vvs-installatørernes suveræne domæne.

»Tømrere, vvs-installatører, el-installa-tører, byggemarkeder og gør-det-selv-folk er fælles om at kunne opsætte solceller. Der er derimod kun én faggruppe, der kan installere solvarme, og det er vvs’erne.

Derfor ligger det lige til højrebenet for det mest fremsynede i vvs-branchen at sat-se på solvarme. Der er et godt forretnings-grundlag for det, og for slutbrugerne er det en rigtig god investering. Et solvarme-anlæg kan fås til en slutpris fra omkring 40.000 kr. og op efter. For de fleste er in-stallation af solvarme billigere end inve-stering i solceller, og pengene tjener sig hurtigere hjem.«

Thomas Egelborg: »Det ligger lige til højrebenet for det mest fremsynede i vvs-branchen at satse på solvarme. Der er et godt forretningsgrundlag for det, og for slutbrugerne er det en rigtig god investering.«

Politisk uafhængighedFormanden erkender, at solvarmebran-chen ikke har været dygtig nok til at træn-ge igennem med sine budskaber om forde-lene ved termisk solvarme, men nu skal det være slut med at være tilbageholdende, un-derstreger Thomas Egelborg.

»Vi har haft svært ved at trænge igen-nem politisk, fordi det typisk er sådan, at teknologier, hvor man kan måle, fx hvor meget strøm man sender ud på nettet, har politikernes bevågenhed og vilje til at vil-le subsidiere og/eller beskatte. Hvorimod det, der alene foregår inden for hjemmets fire vægge, får knap så megen opmærk-somhed.

Den kendsgerning vil vi nu vende til vores fordel. Med termisk solvarme bli-ver man som forbruger meget mere energi-uafhængig og risikerer ikke at blive offer for stigende energipriser, eller for pludse-lige politiske indgreb, sådan som vi har set det med solcellerne. Da de blev en lidt for stor succes begyndte man at dreje på afgif-terne, og det kan politikerne jo finde på at gøre igen. Solvarme kan de derimod ikke røre.«

Dansk Solvarme Forening har knap 40 medlemmer. Det er en blandet flok af pro-ducenter, arkitekter og rådgivere. Alle i branchen er med i foreningen og er iføl-ge Thomas Egelborg enige om, at de har fremtiden for sig. For, som formanden ud-trykker det:

»Solen er den største energikilde, der overhovedet findes.«

Dansk Solvarme Forening er gået i offen-siven over for installatører og forbrugere for igen at gøre solvarmen populær.

»Al vedvarende energi inklusiv termisk solvarme er blevet glemt de sidste års tid, fordi der har været så meget fokus på sol-cellerne. Men nu vil vi gerne gøre vvs-in-


FORSIKRING

Forsikring mod diskrimination

Af Klaus Stubkjær Andersen, Willis

Historisk set har diskriminationsforsik-ring ikke været udbredt i Danmark, men med udviklingen i retspraksis vedrørende diskrimination, chikane o. lign. vil flere ledere og virksomheder med stor sand-synlighed blive konfronteret med ansæt-telsesretlige krav, fx diskrimination, chi-kane, uberettiget afskedigelse, mangelfuld ligestilling/-ligebehandling, ulovlig fri-givelse af personoplysninger, manglende forfremmelse og fejlagtig evaluering m.v.

Listen er lang, og risikoen for at blive mødt med krav om erstatning eller godt-gørelse må siges at være stor. Alene an-tallet af sager anlagt ved ligebehandlings-nævnet er steget fra 194 i 2009 og til 347 i 2011, hvilket vidner om øget fokus på li-gestilling på arbejdspladsen.

Både private og offentlige organisatio-ner er eksponerede og mange har allerede oplevet ansættelsesretlige krav og godtgø-relser på flere hundrede tusinde kroner.

Virksomheder med ansatte i USA er des-uden særligt udsatte, idet kravene i USA ofte er i millionklassen.

Disse bekymringer kan mindskes ved at tegne en Diskriminationsforsikring, også kendt som EPL (Employment Prati-ce Liability) forsikring. Den dækker krav fra ansatte (og fra tredjemænd ved poli-cetillæg) mod ansatte, ledelsen og orga-nisationen. Diskriminationsforsikringen erstatter de sikredes formuetab og om-kostninger som følge af ansættelsesretlige krav anlagt mod sikrede.

Forsikringen omfatter forsvarsomkost-ninger, erstatnings- og godtgørelsesbeløb samt tager sig af sagens førelse ved såvel uberettigede som berettigede krav. Dæk-ningen omfatter desuden formuetab, som følge af krænkelser af privatlivet på grund af ulovlig frigivelse eller offentliggørelse af personoplysninger, der ender i et ansæt-telsesretligt krav.

Forsikringen dækker desuden omkost-ninger til eksterne konsulenter, der yder assistance i form af rådgivning, det være sig krisehåndtering, herunder rådgivning om genoprettelse af renommé, og juridisk bistand.

Diskriminationsforsikring undtager formuetab, der vedrører: person- og ting-skade, kendte sager, forsætlig skadefor-voldelse, masseafskedigelser samt løn, overarbejdsbetaling, og sociale ydelser og pensionsydelser samt kontraktlige forplig-telser og anden objektivt fastsat kompen-sation ved afskedigelser og fratrædelser.

Undtagelser (og udvidelser) kan typisk optimeres ved forhandling, så de tilpas-ses de konkrete behov, både størrelses- og aktivitetsmæssigt samt geografisk. Willis har i samarbejde med forsikringsselska-ber udviklet særlige forsikringsbetingel-ser, der yder bredere dækning end sæd-vanligt, til fordel for Willis kunder.

Kilde: International Social Security Association

TAG TEMPERATUREN PÅ DIN VIRKSOMHED – FÅ LAVET EN:• Trivselsundersøgelse• Sundhedsprofil af de ansatte

Avidenz A/S står klar med de rigtige værktøjer til at give dig et godt udbytte.

Se mere på vores hjemmeside – www.avidenz.dk eller kontakt os på tlf. 6617 34 55.

Kilde: International Social Security Association

»Investér 1 kr. i arbejdsmiljøet – afkast 2,20 kr.«


Universalløsning til inddækning af ovenlysvinduerDet er slut med at lave mangel-fulde inddækninger ved oven-lysvinduer. SabetoFLEX har netop udviklet en løsning, der gør undertagsgennemføringen ligetil, og det har allerede ført til stor interesse.

dring, uanset tagets materiale. Det har des-værre resulteret i mange tvivlsomme løs-ninger gennem årene, hvor alt fra tape til fugemasse er blevet brugt. Der er alternati-ve muligheder, men de tager alle udgangs-punkt i, at man skal have taget af rundt om vinduet. Det er ikke optimalt, og på nogle tagtyper har det indtil nu, slet ikke været muligt at lave gennemføringen.«

Kernen i løsningen er fire vinkel-profi-ler med beslag og 4 C-profiler. De fås i alle gængse vinduesstørrelser, og skal monte-res omkring vindueshullet. Konstruktio-nen gør, at der nu er god plads til at lave undertagsgennemføring og inddækning.

Enkel løsning

»Det lyder såre simpelt, og det er det på sin vis også. Undertagsgennemføringen bli-ver på denne måde tilpasset størrelsen på ovenlysvinduet, der nemt kan sænkes på

En ny idé fra virksomheden i Roslev ved Skive er blevet ført ud i livet. Den gør, at både inddækning og undertagsgennemfø-ring nu kan laves korrekt på alle tagtyper, når det gælder montering af ovenlysvindu-er. Opfindelsen er blevet til på baggrund af egne erfaringer og tilbagemeldinger fra fagfolk med problemet inde på livet.

Per Poulsen, direktør i SabetoFLEX, siger: »Undertagsgennemføringen ved et ovenlysvindue har altid været en udfor-

Per Poulsen med profiler til undertagsgennemføring.

BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: [email protected].

plads mellem profilerne. Det er en univer-salløsning, der passer til alle typer tag og alle typer af inddækningsmaterialer. Selv stålpladetag med undertag kan nu blive behandlet korrekt,« forklarer Per Poulsen.

Den patenterede opfindelse har allerede vakt stor interesse. Grossisterne Carl F. og Sanistål kommer til at lagerføre produk-terne, og Per Poulsen lægger ikke skjul på, at han er optimistisk med hensyn til po-tentialet.

»Efterspørgselen var der, før vi gik i gang med at udvikle. Flere fagfolk havde gjort opmærksom på den svære undertags-gennemføring ved ovenlysvinduer, og da vi også selv kendte til problemet, gik vi vi-dere. Alle syntes, at det er en forbløffende enkel løsning, og det vil jeg da give dem ret i. Den var til gengæld ikke så enkel at finde på,« fastslår Per Poulsen.

Blaaholm A/S fårordre fra Brasilien

to. Engebasa har i valget af udstyr haft fo-kus på kvalitet og driftsikkerhed – to para-metre som vi vægter særdeles højt, da det giver den bedste samlede driftsøkonomi,« siger salgsingeniør Jesper Hansen, Blaa-holm A/S til Metal Supply.

Administrerende direktør Torben Blaa-holm supplerer:

»For os er det en stor ordre. Efter et læ-

Den vestjyske maskinproducent Blaaholm A/S i Esbjerg har fået en ordre på at levere udstyr til tårnproduktion til det brasilian-ske selskab Engebasa. Ordren er på kr. 8,4 mio. kr., og den samlede løsning skal leve-res til efteråret.

»Engebasa er en meget kompetent kun-de. De har produceret tårne til vindmøller siden 2008 og bygger nu fabrik nummer

rerigt 2012, hvor vi investerede i fremti-den med fx ISO 9001 certificering og et par uheldige kundesager kan vi se, at vores vækstplaner holder så godt og vel. I forhold til sidste år forventer vi en omsætnings-vækst på mere end 30 procent i 2013 og et tilfredsstillende resultat på bundlinjen.«


Opdræt af laks i lukkede tanke på havet skal gøre op med de forhold, der reducerer produktionen af den velsmagende fisk.

Pumpefabrikken Lykkegaard A/S på Østfyn er med i et pilotpro-jekt med store perspektiver for fremtidens produktion af laks. I samarbejde med virksomhedens forhandler i Norge, Sterner Aquatech, leverer Lykkegaard dele til anlæg med lukket produk-tion af slagtefærdige laks på 4-6 kg.

Konceptet, der er støttet af Innovation Norge, er udviklet af AquaFarm Equipment i Haugesund og køberen er Marine Har-vest. Det tager udgangspunkt i de miljø- og sundhedsmæssige udfordringer, som den norske lakseproduktion har.

Producenterne mister hvert år store værdier som følge af bl.a. sygdomme og fisk der slipper ud af deres bure. Desuden er pro-ducenterne jævnlig i konflikt med deres omgivelser på grund af den forurening, der er en følge af lakseopdræt i åbne bure.

Forsøgt tidligere

For ca. 20 år siden forsøgte man sig med lukkede tanke. Den-gang var man imidlertid ikke i stand til at fremstille tilstrække-ligt holdbare tanke. Siden har ingen rigtigt turde binde an med denne løsning, før AquaFarm gik i gang med at udvikle en ny type tank, der er fremstillet af de nyeste og stærkeste komposit-materialer.

Den lukkede tank har en diameter på 40 meter og dybden er 20 meter (25.000 m3). Der er i alt plads til, at der kan placeres otte pumper rundt om tanken, men i første omgang monteres der fire åbne pumper med en diameter på 1,10 meter. Hver pumpe yder 100 m3/minut (1,7 m3/sek.), hvilket betyder at alt vandet er udskiftet hver time.

Lykkegaard designer en speciel propel til dette projekt for at holde energiomkostningerne på et absolut minimum. Gødningen pumpes i gylletank på land, og foderet føres i slange fra land til tanken, hvor der udfodres automatisk. Tankene vil også være ud-styret med iltanlæg, således at det er muligt at regulere vandets indhold af ilt i tanken.

Mange norske lakseproducenter overvejer pt at flytte en del af produktionen på land, og de første anlæg er i brug. AquaFarm mener imidlertid, at lukkede tanke på havet er et stærkt drifts-økonomisk alternativ til den landbaserede produktion.

Pilotprojektet er placeret i Hardanger Fjorden og følges af uni-versitetet i Bergen. Den første smolt sættes ud i løbet af efteråret.

Tankene til lakseopdræt er enorme og pumperne fra Lykkegaard er tilsva-rende store.

Lykkegaard A/S medi norsk pilotprojekt


Husstandsvindmøller giver medvind

Fleksibelt hydraulikudstyr til servicering af husstandsvind-møller er blevet et forretnings-område for Hydra-Comp A/S i Skive.

det skal vi naturligvis få det bedste ud af,« siger Jørgen Jacobsen.

Hydra-Comp har tidligere fungeret som ekstern rådgiver for en producent af min-dre vindmøller, og sparringen var til gavn for begge parter. En af de ting der blev vendt, var udfordringen med at lægge møl-len ned. I stedet for at bruge eksempelvis et wirespil, blev konklusionen at det kunne gøres nemmere ved hjælp af en hydraulisk løsning.

»Vi fandt frem til, at almindelige dob-beltvirkende cylindre eller teleskopcylin-dre kunne løse opgaven. Det kan så lade sig gøre, at lægge møllen ned sammen med en specialkonstrueret mobil pumpestation. Den fleksibilitet bliver der sat stor pris på, og vi kan levere løsninger til stort set alle møller, der kan lægges ned hydraulisk,« si-ger Jørgen Jacobsen.

Der skal foretages et eftersyn af en hus-standsvindmølle en gang om året, og det

Skive-virksomheden Hydra-Comp er på vej til at oparbejde et nyt forretningsom-råde. Det er kombinationen af stigende ef-terspørgsel og stor intern viden om hus-standsvindmøller, der nu udmønter sig i nye muligheder for virksomheden med speciale i hydraulikcylindre.

Jørgen Jacobsen, direktør i Hydra-Comp A/S, siger:

»Vi prøver altid at finde nye markeder til vores produkter, og servicering af vind-møller er et område, som vi gennem det sidste halve år er kommet godt ind på. De cylindre der bruges til at lægge en mølle ned, er en fast del af vores sortiment, og

BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: [email protected].

Det er nemmere at nedlægge en husstandsvindmølle ved hjælp af hydraulik.

har gjort det attraktivt for mange virksom-heder at byde ind på servicedelen.

»Jo flere møller der sættes op, jo flere eftersyn skal der foretages. Det passer os naturligvis fint, og vi skal fortsat gøre op-mærksom på vores kompetencer. Det er blevet sagt, at husstandsvindmøller kan blive de nye solceller. Helt så firkantet vil jeg nu ikke selv sige det, men vi kan i hvert fald mærke at markedet er på vej frem,« fastslår direktør Jørgen Jacobsen.

Hydra-Comp A/S blev grundlagt i 2001 som en produktions- og handelsvirksom-hed. Virksomheden er i dag en moderne maskinfabrik med speciale i konstruk-tion, ny-fremstilling og reparation af al-le former for hydraulikcylindre til kunder i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Hydra-Comp er ejet af Jørgen Jacobsen og Ole Thomsen og har 19 medarbejdere.


BAROMETRET

Håndværksrådets konjunkturundersøgelserHåndværksrådet gennemfører hvert kvartal en medlemsunder-søgelse, hvor bl.a. SMV’ernes vurdering af deres egen økono-miske situation og Danmarks samlede økonomiske situation bliver undersøgt. Mellem 800 og 1000 virksomheder deltager i un-dersøgelserne, der derfor er den bredest dækkende undersøgelse blandt danske virksomheder.

Hvert kvartal bliver Håndværks-rådets spørgepanel stillet spørgsmålet:

Hvordan vurderer du DK’s øko-nomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år?

Svarkategorier:• Meget bedre• Lidt bedre• Uændret• Lidt dårligere• Meget dårligere• Ved ikke

Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Stigende tro på dansk økonomi

Stadig flere SMV’er tror på Danmarks økonomi, og Hånd-værksrådet forventer stigende økonomisk aktivitet de kom-mende seks måneder. Men der er stadig lang vej til en normal konjunktursituation.

De små og mellemstore virksomheder, SMV’erne, ser væsentligt lysere på dansk økonomi. Det viser helt ny undersøgelse foretaget af Håndværksrådet, der bygger på svar fra knap 800 mindre virksomhe-der, bl.a. op imod 200 medlemmer af DS Håndværk & Industri.

29 pct. af SMV’erne vurderer nu, at Danmarks økonomiske situation på nu-værende tidspunkt er bedre sammenlignet med for et år siden. I sidste kvartal drejede det sig kun om 16 pct. af virksomhederne. Dermed er der igen flere optimister end pessimister, når det gælder synet på dansk økonomi.

Endelig: Konjunkturbarometeret stiger!

Resultatet står i skarp kontrast til de sene-ste syv kvartaler, hvor pessimisterne har

været i overtal blandt de små og mellem-store virksomheder. Det betyder så også, at Håndværksrådets samlede konjunkturba-rometer stiger pænt i andet kvartal i 2013, og barometeret befinder sig igen i positivt territorium.

Samtidig har Håndværkrådets Erhvervs-klimaindeks også taget et gevaldigt hop. Andelen af mindre virksomheder, der op-lever, at erhvervsklimaet for små og mel-lemstore virksomheder er blevet bedre de sidste måneder, er nu oppe på 20 pct. mod 9 pct. i sidste kvartal.

Usikker efterspørgsel

Nu kunne man tro, at indikatorerne kun peger i én retning, men desværre er ordre-tilliden blandt de mindre virksomheder stadig meget lav, og en rekordstor andel af SMV’erne har problemer med adgang til finansiering.

I Håndværksrådet ser vi, at visse økono-miske indikatorer går i den rigtig retning, men der er stadig lang op til en normal konjunktursituation, og efterspørgselssitu-ationen er fortsat usikker. I Håndværksrå-det forudser vi, at der kommer lidt mere gang i den økonomiske aktivitet herhjem-me i andet halvår.


NAVNE

Direktøren cykler til Paris igenEn enkelt cykeltur til Paris sidste sommer med Team Rynkeby var ikke nok for direktør Jani Lykke Methmann i DS Håndværk & Industri.

Den 13. juli sætter hun sig i sadlen igen for sammen med ca. 1000 andre deltagere at køre den ca. 1200 km strabadserende strækning til byernes by. Turen til Paris gennemføres i syv etaper på op til 200 km om dagen.

Team Rynkeby har siden 2002 afviklet cykelløb til Pa-ris for at samle penge ind til Børnecancerfonden. Gen-nem årene har holdet indsamlet mere end 35 mio. kr. til kampen mod børnekræft i Danmark, Sverige og Finland.. I 2012 blev alle rekorder slået, da Team Rynkeby indsam-lede 16 millioner kr.

Lokalafdeling Fyns StiftSteen Blik, Steen von Rosen, Dam-gårdsvej 20, Tved, 5700 Svendborg.

Dansk Sprinkler Teknik II A/S, Ivan Petz, Emil Neckelmanns Vej 15 G, 5220 Odense SØ.

Lokalafdeling HaderslevToftegaarden Smedie, Peter Lorenzen, Mindevej 1, Ustrup, 6500 Vojens.

Lokalafdeling Horsens og OmegnH. S. I. ApS, Kim Kjær Andersen, Mosetoften 6, 8722 Hedensted.

Lokalafdeling NordvestjyllandMS Contractor ApS, Marianne L. Søn-dergaard, Vendbjerg 33, 7700 Thisted.

Lokalafdeling NordsjællandByernes Industriservice ApS, Brian Zangenberg, Industrivej 36, 3300 Frederiksværk.

Lokalafdeling VestVarde Bageri Service ApS, Johnny Øgendahl Jensen, Sønderkjærvej 2, 6862 Tistrup.

Jysk Plast Industri, Lars Ole Kjær Jensen, Industrivej 3, 6622 Bække.

Lokalafdeling MidtVestSevel Beslagsmedie, Rikard Juhl-Poul-sen, Svendshedevej 5, 7830 Vinderup.

Wellmax v/Steen Lauge Pedersen, Vil-helmsborgvej 24, Linde, 7600 Struer.

Lokalafdeling Skive, Viborg og OmegnAllan Laursen, Ågade 31, 7860 Spøttrup.

Lokalafdeling Storstrømmen SydCarsten Pedersen aut. Vvs installatør, Klarskovvej 53, 4760 Vordingborg.

Jantzen Blik , Leif Ernst Jantzen, Saks-købingvej 1A, 4880 Nysted.

Lokalafdeling TrekantområdetPK Smedeservice ApS, Pau Kristiansen, Lejrskovvej 31, 6064 Jordrup.

Lokalafdeling HimmerlandJ B Design, Jesper Brøndum, Norgesvej 4, 9560 Hadsund.

Lokalafdeling ØstjyllandVirring VVS, Nicki Hamann Nielsen, Skovkildeparken 31, 8660 Skanderborg.

Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

Nye medlemmer i DS Håndværk & Industri


Vi leverer varerne...

Beholdere &stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Beholdere & stålskorstene

Øster Kippinge Stålindustri ApSBoulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

freesoft ApSAnnasvej 28, DK-2900 HellerupTlf. 40100818, [email protected] freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

freesoft PLUS2

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31www.thyholmolie.dkSalg direkte til VVS og oliefyrs-firmaer

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Automatik

Automatikkomponenterfor energi, vand, varme og ventilationTelefon [email protected]

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Aalborgvej 51, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

GPS-tracking

GPS-overvågning og -flå[email protected]: 31 69 31 36

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

MAKAPOR edb-systemet

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

Hydraulik

Inddækning

SabetoFlex ApSHesthøjvej 5 · 7870 RoslevTlf. 70 22 50 [email protected]ÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejde til en leg.Brug SabetoFLEX færdigvarer og ruller, så er du sikker på pris og kvalitet.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og

CTS-anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Kolding · Randers


Løfteborde

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Vi leverer varerne...Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Plasma- og fl ammeskæring

Maskiner og elektroværktøj

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Overfl adebehandling

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lønservice

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi-ve ring af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Kvalitetsstyring

Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaverCNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktionwww.toolcon.dk . [email protected] Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

TOOLCON

European House of Quality A/STlf. 86933321, mail: [email protected] www.sherlock.dkBliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.


H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifi kat-svejsning

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 [email protected]/rådgivning/salg

Solvarme

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Mediapunktet, Anita RasmussenTlf. 51 17 14 24 · [email protected]

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

Tegne- & projektarbejde

Projekt Service ApsJuliedalvej 3, Døjringe, 4180 SorøTlf. 22 96 60 [email protected] tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Pumper

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælpSøren A. SørensenTlf. 9783 6478www.vikar-hjælp.dk

Statiske beregninger

Brøns Ingeniørfirma ApSDamvej 12, Brøns6780 SkærbækTlf. 74753424. Fax 74753120Mail: [email protected]: www.broens-ing.dkVi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

THYSSEN STÅL A/S

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/Pu-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Vand & afl øb

ABClinerMaterialer, Teknik og UdførelseLedningsrenovering og -udskiftningTlf.: 24 87 85 93 · [email protected]

ABCliner

AFS

END

ER: D

S-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e SV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

ISSN

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

bladetwww.ds-bladet.dk

DS-bladet ønsker alle læsere

en god sommer Vi er tilbage igen den 7. august med temaer

om finansiering og Hi-messen i Herning.

DS-bladet nr. 7, 2013

Documents

Transcript of DS-bladet nr. 7, 2013