DS-bladet nr. 5, 2013

15. maj | 2013 I 104. årgang 5 bladet

Randers Omegn 100 år 40-41

Lokalafdelinger skærper profilen – reportage fra generalforsamlinger 38-43

Mangel på faglærte kan blive en katastrofeStort tema om uddannelse 10-29Vækstplan giver nyt liv 4-6

2 | DS-bladet nr. 5 2013

Fagblad for Industri - VVS - Smede - Energi/Miljø

udgives af branche- og arbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV

Bladets bestyrelse: Formand: Jørgen HansenNæstformand: Max Michael Jensen Leif KjeldahlLeif Frisk

Ansvarshavende redaktør: Jens HolmeMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 4088 3312 / 6617 3312.http://www.ds-bladet.dkE-mail: [email protected]

Administration:ArbejdsgiverforeningenDS Håndværk & IndustriMagnoliavej 2, 5250 Odense SV. Tlf. 6617 3333. Fax 6617 3230DS hjemmeside: www.ds-net.dk

Annoncesalg:Mediapunktet v/ Anita RasmussenSøndervold 1707200 Grindsted Tlf.: 51 17 14 24E-mail: [email protected]

Oplag: 3350ISSN nr: 1602-7213

Tryk:Vestergaards Bogtrykkeri ApS

Forsidefoto:Morten Koldby har fotograferet industriteknikerlærling Kasper Han-sen, Odin Maskinfabrik i Slagelse.

bladet DEADLINEDe to næste numre udsendes på følgende udgivelsesdatoer:

Nr. 6 2013Udgivelse den 5. juni 2013.Deadline den 21. maj 2013.

Nr. 7 2013Udgivelse den 26. juni 2013.Deadline den 10. juni 2013.

Alle meddelelser – også om jubilæer, mærkedage m.m. – og materiale mod-tages meget gerne tidligere.DS-bladet vil være postomdelt fredag – senest lørdag i udgivelsesugen.

INDHOLD

Med skuemestrenepå arbejde 14

12 timer med fokus på grønne ideer 22

De mindre virksomhederskal løfte Danmark ud af krisen 4

3 Leder: Produktivitet, omkostninger og konkurrenceevne

4 De mindre virksomheder skal løfte Danmark ud af krisen

6 Forlig om vækstpakke modtages med glæde

8 Kort nyt

30 VVS-messe blev tilløbsstykke

31 Ny standard for varme- og køleanlæg i bygninger

32 EnergyEurope: Globale energieksperter deltager i grøn messe

33 EnergyEurope: Dating for erhvervsfolk

34 Business & branche

37 Barometret

38 Foreningsnyt

44 Foreningsnyt

45 Leverandørregisteret

TEMA: UDDANNELSE10 Mangel på håndværkere

kan blive en katastrofe

12 Fire store udfordringer for at få flere dygtige unge ind i metalfagene

14 Med skuemestrene på arbejde

16 Niveauet skal hæves og kravene skærpes

18 Lem Beslagfabrik har lagt kursen om

20 Chr. Møller blev blæst igennem med nye ideer

21 12 timer med fokus på grønne ideer

22 Guide til selvvalgt uddannelse

24 Vejen til at blive guldlærling

26 Efterskoleelever: Se i retning af Sverige

27 Fornyelse af energiteknikeruddannelsen

28 Brasilien langt bagude med faglige uddannelser

DS-bladet nr. 5 2013 | 3

Produktivitet, omkostninger og konkurrenceevne

LEDER

Husk at du som medlem af DS Håndværk & Industri altid har adgang til en lang række favorable tilbud og rabatter gennem Rabat-portalen. På Rabatportalens hjemmeside finder du blandt andet tilbud på brændstof,

telefoni, ferierejser, arbejdsudstyr, vin, kontorartikler og meget andet.

Find rabatportalen på www.ds-net.dk/rabatportalen

Danmark taber terræn på produktivitetsvæksten. Vores konkurrenceevne falder, så vi har sværere ved at klare os på det internationale marked, og mange arbejds-pladser flytter til udlandet. Det er dystre toner! Men er der slet ikke lyspunkter?

Ifølge produktivitetskommissionens seneste rapport er der ikke noget helt entydigt svar. På trods af begrebsforvirring, mangelfulde data og usikre metoder giver rap-porten et signal om, at der er plads til forbedringer. Produktivitetsvæksten i den danske industri er to procent om året, og det er langt mindre end både Sverige og USA. Men selvom det ser skidt ud i forhold til disse lande, har produktivitetsud-viklingen i dansk industri faktisk været udmærket set i et samlet europæisk per-spektiv. Vi er altså ikke i eliten, men vi placerer os godt i den brede europæiske gruppe.

Dansk Metal har netop lavet en undersøgelse af vores konkurrenceevne, og den viser, at vi har halet godt ind på det tabte siden 2008. Dette skyldes ikke mindst ansvarligheden ved de seneste overenskomstforhandlinger, hvor der var stor fo-kus på at tilpasse omkostningerne til vores konkurrencesituation. Konkurrence-evne defineres som omkostninger i forhold til produktivitet, og vi har altså kom-penseret for vores relativt lave produktivitetsvækst med lavere omkostninger, så konkurrenceevnen er intakt eller i hvert tilfælde mindre svag. I mange af de lan-de, vi normalt sammenligner os med, stiger lønningerne hurtigere end produktivi-tetsvæksten, og på den måde kan man sige, at vi overhaler indenom i kampen om konkurrenceevnen.

De danske virksomheder i metalbranchen har for længst sendt simple processer og emner til billiglande for at koncentrere sig om det mere specialiserede. Spe-cialiseringen går flere veje – som særlige kompetencer inden for et nicheområde, automatisering af komplekse komponenter eller som produktion af teknisk spe-cialiserede produkter. Uanset om det er produktion som underleverandør eller pro-ducent, handler det om »specialisering med kompleksitet«. Der skal være en form for kompleksitet i produktet, for at det berettiger til at være produceret herhjemme, ellers kan lande med lavere omkostninger producere det billigere. Det kan vi ikke konkurrere med.

Så jo, der er lyspunkter. Men der er også god grund til fortsat at fokusere meget skarpt på produktivitet og omkostninger. Holder vi fast dér, er der helt sikkert fort-sat en berettigelse for metalindustrien i Danmark.

Af Jani Lykke Methmann, direktør for DS Håndværk & Industri


NYHED

De mindre virksomhederskal løfte Danmark ud af krisenForligene om regeringens vækstplan indeholder en række elementer, der i særlig grad tager sigte på undersko-ven i dansk erhvervsliv. Se hovedpunkterne her.

Af Jens Holme

ges frist. Momsbetaling for virksomheder med en omsætning mellem 5 og 15 mio. kr. årligt vil med virkning fra 2014 blive udskudt fra de nuværende 40 dage til 60 dage.

Momskredittiden for mellemstore virk-somheder med en årlig omsætning på mel-lem 15 og 50 mio. kr. er i dag 25 dage. Fra 2014 gennemføres en forlængelse af kre-dittiden ved en ændret angivelsesperiode og betalingsfrist til 60 dage.

Vækstkautioner

Med Kreditpakken fra november 2012 blev der indført »små vækstkautioner«. Ordningen sikrer, at virksomhederne kan få kautioner for 75 pct. af lån op til 2 mio. kr. Den ordning udvides med 50 mio. kr. i 2015.

Under Vækstfonden etableres mulighed for vækstlån for iværksættere. Ordningen vil styrke adgangen til finansiering for pri-mært de iværksættere, der har et relativt stort finansieringsbehov, og som ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed.

For yderligere at lette navnlig de små og mellemstore virksomheders adgang til fi-nansiering styrkes markedet for udstedel-se af erhvervsobligationer, så også mindre virksomheder kan udstede obligationer.

Eksport Kredit Fondens (EKF) garan-tikapacitet styrkes, for at danske eksport-virksomheder ikke mister ordrer som føl-ge af deres kunders manglende adgang til finansiering.

Lavere afgifter på energi

Der gennemføres en række lempelser af virksomhedernes energiafgifter, der vil gøre virksomhedernes produktion billige-re. Virksomhedernes betaling af CO2-af-gift på elektricitet afskaffes, så produkti-onsomkostningerne nedbringes.

Energiafgifterne på brændsler til pro-

Regeringen fik vedtaget sin vækstplan i to omgange. I det første forlig deltog Dansk Folkeparti sammen med regeringsparti-erne samt Venstre, Konservative og Libe-ral Alliance, og her var det mest markante resultat, at BoligJob-ordningen med hånd-værkerfradraget genindføres og udvides.

For private husstande er ordningen gen-indført med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar i år og frem til udgangen af 2014. Det nye er, at også sommerhuse bliver om-fattet af BoligJob-ordningen.

Det er sket med virkning fra forligsda-toen den 22. april. Det klare formål er at fremme vækst og beskæftigelse i især små og mellemstore håndværks- og service-virksomheder.

I det andet forlig, hvor Dansk Folkepar-ti ikke deltager, er regeringen, Venstre, Li-beral Alliance og Det Konservative Folke-parti enige om en plan på samlet set ca. 75 mia. kr. i perioden 2014-2020, der skal bidrage til vækst og beskæftigelse i Dan-mark.

Moms

I forlig nr. to er aftaleparterne enige om en række konkrete initiativer med henblik på at sikre bedre adgang til finansiering for virksomhederne.

Små virksomheder med en omsætning mellem 1 og 5 mio. kr. skal fremover af-regne moms halvårligt med 60 dages beta-lingsfrist frem for kvartalsvist med 40 da-

ces nedbringes til EU’s minimumsafgifter, hvilket vil mindske virksomheders pro-duktionsrelaterede omkostninger. Virk-somhedernes betaling af el-distributions-bidraget bortfalder.

Lempelser og lavere skat

I forbindelse med generationsskifte lem-pes den eksisterende henstandsordning ved, at minimumsrenten sænkes fra 6 pct. til 3 pct.

Forliget indeholder en nedsættelse af selskabsskattesatsen fra de nuværende 25 pct. til 22 pct. i 2016. Det vil ske gradvist med et halvt procentpoint i 2014, yderli-gere ét procentpoint i 2015 og yderligere halvandet procentpoint i 2016.

Der indføres fradrag for selvstændiges og medhjælpende ægtefællers syge- og ar-bejdsskadeforsikring fra 2015. De bebude-de kørselsafgifter for lastbiler er skrottet. Spildevandsbetalingen for store vandfor-brugende virksomheder lettes frem mod 2018 ved, at der gennemføres effektivise-ringer i spildevandssektoren.

Flere investeringer

Regeringen og Venstre, Liberal Alliance og De Konservative er endvidere enige om at gennemføre initiativer med henblik på at sikre investeringer i bedre energieffek-tivitet.

Inspireret af den engelske Green Deal model indføres der et dansk energispare-koncept (Grøn Boligkontrakt), som skal bidrage til at effektivisere energispareind-satsen. Der afsættes i alt 100 mio. kr. i pe-rioden 2015-2016 til fremrykket vedlige-hold af bygninger, hvor der samtidig kan gennemføres energioptimeringer.

De politiske aftaler skal i den kommen-de måned udmøntes i lovforslag og vedta-ges af Folketinget, inden det går på som-merferie.

Solar FASTBOX

NYHED: Nu kan du også bestille Fastbox via Solar Mobile App

Udstyr dine montører til en mere effektiv hverdagMed en Smartphone og Solar Fastbox kan du spare tusindvis af kroner hver måned.

Scan og bestil det du lige mangler i en Fastbox til levering inden for 1 time – det kan simpelthen ikke betale sig at køre selv!

BESTIL

Nu kan du også bestille Fastbox via Solar Mobile App

BESTIL

Så brug tiden på at tjene penge, mens Solar leverer det, du mangler.

Tryk på app’en eller ring til Solar på 7652 7000 (Solar 000), og du er i gang med at spare tid og penge.www.solar.dk


NYHED

Forlig om vækstpakkemodtages med glæde

Enighed om at den har fokus på små og mellemstore virk-somheder, men spørgsmålet er om indholdet er tilstrækkeligt som motor for vækst og be-skæftigelse.

Af Jens Holme

skaffe finansiering til den nødvendige ud-vikling. Samtidigt har mange virksomhe-der været endog meget hårdt klemt på li-kviditeten, og det har betydet konkurser også hos ellers solide og veldrevne virk-somheder. Derfor er vækstplanens elemen-ter på momsområdet og i forhold til kauti-oner godt nyt.«

»Den lavere selskabsskat er et must for især vores produktionsvirksomheder, som i høj grad lever i direkte konkurrence med vores nabolande, hvor skatten i den senere tid er blevet sat ned. Sammen med de lave-re energiafgifter kan det forhåbentligt give de danske virksomheder et tiltrængt boost til deres konkurrencekraft.«

Gavner bredt

I Håndværksrådet hæfter man sig ved, at vækstpakken indeholder forbedringer for en bred vifte af Danmarks små og mel-lemstore virksomheder. Både likviditeten, eksportmuligheder, finansiering og andre områder bliver løftet, mener Håndværks-rådet.

»Vækstpakken gavner et bredt udsnit af virksomhederne og ikke bare enkelte brancher eller udvalgte vækstvirksomhe-der. Med pakken anerkender regeringen og oppositionen, at det er de små og mel-lemstore virksomheder, der skaber flest

»Grundlæggende er vi rigtigt glade for vækstplanen«, siger direktør Jani Lykke Methmann, DS Håndværk & Industri.

»Det er en bred aftale, og det er positivt, at der er politisk enighed hen over midten om at skabe bedre vækst- og udviklings-betingelser for dansk erhvervsliv. Og så er det godt for virksomhederne, at planen sætter kontinuerligt ind over hele perioden frem til 2020, så vi ikke får en stop-go-effekt på de enkelte initiativer – det har vi set før, og det gør det meget vanskeligt for virksomhederne.

De enkelte elementer i planen er be-stemt til gavn for vores medlemsvirksom-heder. Vi kunne naturligvis godt ønske os, at der var endnu mere fokus på de mindre virksomheder og på det industrielle om-råde og byggeriet, men grundlæggende er der sat ind på fornuftige områder,« siger Jani Lykke Methmann og tilføjer:

»Det har i de senere år været meget pro-blematisk for de mindre virksomheder at

nye job, tager flest lærlinge og har afgø-rende indflydelse på væksten og velfærden i Danmark,« siger Håndværksrådets direk-tør Ane Buch.

»Det er et enormt vigtigt signal, at man fra politisk side afsætter flere penge i 2015 til den nye vækstkautionsordning. Der-med siger man også, at vi kan regne med, at ordningen ikke laves om lige foreløbig, hvilket er centralt for virksomhederne«, si-ger Ane Buch og tilføjer at styrkelsen af Eksportkredit Fonden vil hjælpe mange nye virksomheder ud på eksportmarkeder-ne og særligt i de såkaldte BRIK-lande.

Forbedringer for selvstændige

Vækstpakken indfører et fradrag for selv-stændiges syge- og arbejdsskadeforsik-ring. Det stiller selvstændige markant bedre end tidligere og vil være med til at stimulere iværksætterlysten, mener organi-sationen Virksomme Kvinder.

»En meget glædelig nyhed. Jeg troe-de ikke på det, før jeg havde hørt og læst det igen og igen. At alle selvstændige skal kunne betale deres firmaforsikringer i fir-maet og ikke som en »privat« udgift har Virksomme Kvinder kæmpet for i mere end 25 år,« siger landsformand for Virk-somme Kvinder, Ann Frederiksen.

Ann Frederiksen: 25 år gammelt ønske er gået i opfyldelse.

Jani Lykke Methmann: »Vi er meget tilfredse med den brede politiske anerkendelse af, at det er industrien, der løfter vores velfærd.«

Ane Buch: »Vækstpakken gavner et bredt udsnit af virksomhederne og ikke bare enkelte brancher eller udvalgte vækstvirksomheder.«

VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ JA TIL ORDREN

F R E M I V E R D E N

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

I dag skal der mere end et godt produkt til at få succes på eksportmarkedet. Mange især mindre virksom heder oplever, at de får Ja til ordren, fordi de kan tilbyde kunden en fi nansieringsløsning. Det kan vi hjælpe dig med. Som Danmarks Eksport-kredit kan vi stille en garanti, så dine udenlandske

kunder får kredit i banken til at købe dine varer, og du får din betaling med det samme. Vel at mærke uden at du selv tager unødig risiko. Se, hvordan andre har fået succes ved at tilbyde en fi nansieringsløsning på ekf.dk eller ring til en af vores rådgivere på 35 46 26 00.

4840 EKF 210x297_ordren.indd 1 07/03/13 12.38


KORT NYT

Analysebureau: Industrien lukker ned

En stor del af de danske arbejdspladser i industrien flytter til udlandet, og den udvikling får regeringens vækstplan svært ved at ændre på.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra konsulenthuset Boston Consulting Group, der vurderer, at 64.000 job i fremstillingsindustrien vil gå tabt inden 2020. Det svarer til, at en femtedel af arbejdspladserne i in-dustrien forsvinder, skriver Børsen.

»Vækstplanen vil have en positiv effekt«, siger Ian Colotla, partner i Bo-ston Consulting Group, til avisen.

»Men efter vores opfattelse skal der en del mere til at vende den trend, der har været i gang i mere end 30 år, og som gør, at antallet af beskæfti-gede i industrien skrumper år for år,« tilføjer han.

I 1965 var der 615.000 industrijob i Danmark. I dag er tallet cirka 300.000, og tallet fortsætter med at falde, skriver Børsen. Boston Consul-ting Group mener, at der er to væsentlige grunde til, at Danmark får svært ved at stoppe outsourcingen af industrijob til lavtlønslande:

»Der er et stor gab mellem danske og kinesiske lønninger. Det vil der stadig være i 2020, hvor vi forventer, at det vil være tre-fire gange så dyrt at producere i Danmark frem for i Kina,« siger Ian Colotla og tilføjer:

»Store virksomheder betragter Europa som et samlet marked. Og her vil det være mere naturligt at placere sig i Østeuropa.«

For pessimistisk

Cheføkonom i Dansk Metal, Allan Lyngsø Madsen, deler dog ikke de me-get dystre forudsigelser:

»Der er ingen tvivl om, at det er en stor udfordring at få skabt flere indu-strijob i Danmark. Vi har igennem flere år tabt flere job end vi har skabt i industrien,« forklarer Allan Lyngsø Madsen, men understreger, at Boston Consulting Group ikke har medregnet effekten fra den Vækstplan, som re-geringen netop har fremlagt:

»Vækstplanen vil markant styrke danske industrivirksomheders kon-kurrenceevne, bl.a. fordi man afskaffer og reducerer en række afgifter – ikke mindst energiafgifter. Det er den helt rigtige medicin, og vil helt sik-kert have en positiv effekt, som Boston Consulting Group ikke har med i sin analyse,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Men det er alt for pessimistisk, mener Dansk Metal.

Allan Lyngsø Madsen, Dansk Metal: »Der er ingen tvivl om, at mange af de ufaglærte job, vi i dag har i industrien, vil forsvinde, og de vil ikke komme igen. Derimod har vi gode chancer for at skabe nye job til faglærte og folk med højere uddannelser.«

Væksthusene er en fordel De fem regionale Væksthuse, der blev nedsat i forbindelse med kommunalreformen i 2007, gør en forskel og bidrager til vækst. Det viser en ny undersøgelse, som konsulentfirma-et IRIS Group har gennemført for KL og Erhvervsstyrelsen.

Undersøgelsen viser, at virksomheder, der har fået rådgiv-ning fra Væksthusene, har en meromsætning på 11 procent i forhold til dem, der ikke har fået rådgivning.

Og så er væksthusene en økonomisk gevinst for samfundet. Hver gang Væksthusene får en krone, kommer der 2,60 kro-ner retur til samfundet.

Håndværksrådet glæder sig over undersøgelsen. Rådet har et tæt samarbejde med de fem Væksthuse blandt andet om-kring projekt Vækst Via ledelse, som giver ledere af små og mellemstore virksomheder mulighed for at opgradere deres evner til at lede en virksomhed.

»Vækst Via Ledelse gør en stor forskel for mange virksom-hedsejere. Via vejledning og rådgivning får de et skræddersyet og strategisk input, der for alvor kan sætte gang i virksomhe-dens udvikling. Og det giver bonus med hensyn til både drift og vækst,« siger chefkonsulent i Håndværksrådet, Dorte Kulle.


Vækst i grønenergiteknologiEksporten af grøn energiteknologi i form af vedvarende energianlæg og energieffektive løsninger er de sidste ti år vokset fra 6,9 mia. kr. i 2002 til 32,5 mia. kr. i 2012. Den grønne energiteknologi står altså for over halvdelen af den samlede eksport af energiteknologi.

Dette fremgår af en analyse fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og DI Energibranchen. Analysen, »Energiteknologieksport 2012«, indeholder for første gang en opdeling af ekspor-ten af energiteknologi, der viser hvor meget af ekspor-ten, der er grøn.

»Det er glædeligt at se, at den danske eksport stiger. Og som klima-, energi- og bygningsminister er jeg selv-sagt glad for, at vores eksport af energiteknologi også stiger,« siger klima-, energi- og bygningsminister Mar-tin Lidegaard.

Tallene viser, at eksporten af energiteknologi yder et væsentligt bidrag til dansk økonomi. Danske virksom-heder har øget eksporten af energiteknologi til EU-lan-de med 2,5 procent fra 2011-2012, hvor Storbritannien, Tyskland og Sverige topper listen over modtagere af dansk energiteknologi.

Fjernvarme engylden mulighedDen danske fjernvarmeindustri har udsigt til en tredob-ling af eksporten frem mod 2020 i takt med at flere lan-de omstiller til grøn energi. Udviklingen vil kunne ska-be 4000 nye job i Danmark.

Fjernvarme er ikke kun billig opvarmning til forbru-gerne men er også en gylden mulighed for vækst og be-skæftigelse i Danmark, erklærede handels- og investe-ringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) ved en såkaldt kick off-konference for en nye tænketank og analyseenhed, Grøn Energi hos Dansk Fjernvarme.

På verdensplan udgør efterspørgslen efter varme 47 procent af energiforbruget, mens el eksempelvis kun ud-gør 21 procent.

Ny fond klar til ansøgningerDer er behov for, at flere produkter og serviceydelser kommer hurtigere på markedet til gavn for væksten og beskæftigelsen i Danmark.

Derfor åbner Markedsmodningsfonden nu op med en målret-tet indsats over for danske virksomheder. Markedsmodningsfon-den, som afløser Fornyelsesfonden, har 135 mio. kr. årligt de næ-ste tre år til at medfinansiere små og mellemstore virksomheders indsats med at teste, afprøve og sælge deres nyudviklede løsnin-ger. Fonden giver desuden tilskud til innovative offentlige ind-køb.

Markedsmodningsfonden har særligt fokus på små og mellem-store virksomheder inden for områder, hvor Danmark har særli-ge styrker og potentialer. Det kan eksempelvis være grøn omstil-ling, sundheds- og velfærdsløsninger, design og andre kreative erhverv mv.

Carsten Bjerg, CEO for Grundfos, var bestyrelsesformand for Fornyelsesfonden, der siden 2010 har ydet tilskud til over 150 innovative projekter. Han fortsætter som bestyrelsesformand for Markedsmodningsfonden og udtaler:

»Markedsmodningsfonden skal bygge videre på de gode erfa-ringer og resultater, vi opnåede med Fornyelsesfonden. Fonden skal sikre, at flere små og mellemstore virksomheder får deres innovative produkter og serviceydelser ud på markedet - ikke kun i Danmark, men globalt.«

Markedsmodningsfonden er resultatet af en delaftale i finans-loven for 2013. hvor regeringen sammen med de øvrige partier i teleforligskredsen (V og K) har udmøntet den såkaldte UMTS-reserve i årene 2013 - 2015.

Læs mere på www.markedsmodningsfonden.dk.Skærpede pligter forudenlandske virksomhederDanske virksomheder mister i stigende omfang opgaver til øst-europæiske virksomheder, der opholder sig i Danmark på ulovlige vilkår. Denne unfair konkurrence har nu fået regeringen til at for-slå en række regelstramninger af RUT-registret.

Konkret lægger regeringen op til, at RUT registret bliver udvi-det med en række nye oplysninger. Fremover skal de udenland-ske virksomheder også oplyse deres momsnummer i hjemlandet. Derudover skærpes indberetningspligten til RUT fra en uge til tre dage, og som det væsentligste lægges der også op til, at Arbejdstil-synet får mulighed for at udstede administrative bøder på stedet.

»Vi er meget glade for, at regeringen tager problemet alvorligt. De razziaer, som Arbejdstilsynet, Skat og Politiet gennemførte i 2012, viste, at det næsten var hver fjerde udenlandske virksom-hed, der ikke havde orden i papirerne. Det koster dyrt for lovlige danske virksomheder. De mister ordrer og omsætning, og det ko-ster job og skatteindtægter,« siger afdelingschef Frank Korsholm, Håndværksrådet.

Registeret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT) har til formål at give myndighederne bedre mulighed for at sikre håndhævelse af de regler, der gælder for udenlandske tjenesteydere og arbejdstage-re, som opererer i Danmark.


UDDANNELSE

Mangel på håndværkerekan blive en katastrofe

Mens eleverne vælter ind i gymnasierne er erhvervs-uddannelserne på nedtur. Om få år rammer det dansk produktion. Børne- og undervisningsministeren afventer udspil fra udvalg med arbejdsmarkedets parter.

Af Jens Holme

Stort set alt peger i den forkerte retning, når det drejer sig om uddannelse af næste generation af medarbejdere til landets små og store virksomheder.

Det er et faktum, at der fortsat bliver længere mellem unge, der søger en er-hvervsuddannelse, når de forlader grund-skolen efter 9. eller 10. klasse. Kun 18,8 pct. af de elever, der efter at have afsluttet folkeskolen skal i gang med en ungdoms-uddannelse, har i år søgt en erhvervsud-dannelse. Det er et fald på 1,6 pct. i forhold til sidste år. Tallet er faldet over de sidste mange år. I 2003 var andelen af unge, der valgte erhvervsuddannelserne på 31 pct.

Blandt dem der påbegynder en erhvervs-uddannelse er frafaldsprocenten på 54.

Til gengæld oplever de gymnasiale ud-dannelser rekordhøje ansøgertal. Således

har 73,6 pct. af de unge i år valgt en gym-nasial uddannelse – et tal der er to procent højere end i 2012 og 14 pct. højere end i 2003.

Yderligere fald

Og udsigterne peger i retning af yderlige-re fald.

En ny undersøgelse fra Danske Er-hvervsskoler blandt 7. - 9. klasse viser, at kun lige godt ti procent overvejer at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Hvis man kombinerer den dystre pro-gnose med, at ungdomsårgangene over de næste år er de mindste nogensinde, kan resultatet blive noget af en gyser for er-hvervslivet. Senest om fem år vil det dan-ske arbejdsmarked mangle mellem 30.000 og 40.000 faglærte håndværkere.


CE-MÆRKNING – BLIV NATIONAL SVEJSEKOORDINATOR CE-mærkning er et lovkrav fra juli 2014. Bliv klar og bliv opkvalifi-ceret med uddannelsesforløbet til National svejsekoordinatorSe mere på www.metalcollege.dk/efteruddannelse/nationalsvejsekoordinator

7 NYE CAD-KURSER i Autodesk Inventor, SolidWorks og AutoCAD Lær om teknisk konstruktion og dokumentation af samlingskon-struktioner, design af rør- eller stålkonstruktioner, dimensionering, bevægelsessimulering, styrkeberegning mv.Kurserne holdes i åbent værksted og tilpasses dine behov. Find alle vores CAD-kurser på www.metalcollege.dk/efteruddannelse/CAD-kurser

NYE GPS-KURSER (GEOMETRISK PRODUKTSPECIFIKATION)GPS-målsætning – 3 dageGPS-målsætning, designoptimering – 2 dageGPS-målsætning i CAD – 3 dageSe mere på www.metalcollege.dk/efteruddannelse/maskinteknik/maaleteknik

Metal College Aalborg · Sigrid Undsets Vej 3 · 9220 Aalborg Øst · Telefon 7250 5600 · www.metalcollege.dk

NYE

AMU-KURSER

VIL DU VIDE MERE, SÅ KONTAKT GERNE:

Henrik RiiseUddannelseskonsulentTelefon: 2526 6238E-mail: [email protected]

ER DIN FAGLIGE VIDEN OPDATERET?VI HAR NYE ATTRAKTIVE AMU-KURSER

Det er manglende viden om erhvervsud-dannelserne, som er med til at tegne det negative billede. Mange unge ved for ek-sempel ikke, at de kan læse videre med en erhvervsuddannelse i form af den nye EUX-uddannelse og ifølge Danske Er-hvervsskolers undersøgelse er hverken vej-ledere eller forældre klædt på til at vejlede de unge ordentligt om, hvad en erhvervs-uddannelse er, og hvilke muligheder den giver.

Svenske tilstande

Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervs-skoler, forudser, det kan få store konse-kvenser for både virksomheder og skoler, hvis søgningen til håndværkeruddannel-serne bliver ved med at falde:

»Der vil efter min mening ske to ting, som allerede er i fuld gang. Den ene er at erhvervsuddannelser bliver voksenuddan-nelser, og vi får en model, der ligner den

svenske, hvor alle går i gymnasiet. Det bli-ver dyrt, og de svenske erfaringer er abso-lut ikke positive.

Det andet er, at det bliver svært at skaf-fe dygtige faglærte, og de vil blive dyrere. Den udvikling ses i bl.a. USA, hvor en vel-uddannet håndværker er svær at skaffe og dyr, mens der så er en række folk uden sær-lig uddannelse, der leverer billig, lavkvali-tetsarbejde.«

De dårligste

For at strø ekstra salt i såret offentliggjor-de Morgenavisen Jyllands-Posten for nog-le uger siden en undersøgelse af profes-sor Niels Egelund, Aarhus Universitet, der konkluderer, at der er de mest flittige, in-telligente og motiverede unge, der fravæl-ger erhvervsuddannelserne.

Erhvervsskolerne har udviklet sig til en skraldespand for den dårligste femtedel af en ungdomsårgang, lyder det på baggrund

af undersøgelsen, han har lavet blandt fol-keskolens afgangselever.

Forslag på vej

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har set skriften på væggen og mener, at der er brug for at reagere hurtigt, inden de unges søgning mod håndværks- og erhvervsuddannelserne falder yderligere.

Hun sætter sin lid til, at der vil komme brugbare forslag fra det udvalg, regeringen i efteråret nedsatte med repræsentanter for kommunerne og arbejdsmarkedets par-ter. Ifølge planen er udvalget lige på trap-perne med sine forslag. De skal indehol-de bud på, hvordan der kan lykkes at øge erhvervsuddannelsernes kvalitet, målrette uddannelserne mod unge under 25 år og samtidig sikre bedre tilbud til voksne.

»På baggrund af blandt andet de forslag vil regeringen til efteråret komme med et samlet udspil,« siger ministeren.


UDDANNELSE

Fire store udfordringerfor at få flere dygtige ungeind i metalfageneChristian Bille Larsen, formand for uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri, og uddannelseschef Finn Kyed op-fordrer til en samlet indsats for at undgå, at virksomhederne om få år mangler arbejdskraft.

Af Jens Holme

ver at løse. Det er en belastning for skolerne og

uddannelsernes kvalitet, at nogle elever mangler forudsætninger, evner og motiva-tion.

Endelig har vi en udfordring i at få en del virksomheder til at erkende deres ud-dannelsesansvar og forpligtelser over for næste generation.

Og for at begynde med det første spørgs-mål, skal vi i gang med at påvirke både forældre, lærere, uddannelsesvejledere og de unge selv helt fra folkeskolen. Jeg ser gerne, at erhvervspraktik blev genindført. I det mindste i 8. klasse, men også gerne i 9. klasse.«

Urealistisk mål

Finn Kyed (FKY): »Der er også noget galt med de politiske udmeldinger. Regeringen har sat som mål, at 25 procent af en årgang skal på universitetet. Jeg sætter et stort spørgsmålstegn ved, om der er plads til så mange akademikere i det danske samfund. Og er det rimeligt, når man ser på behovet for arbejdskraft i fremtiden?

Vi ser i øjeblikket en stor arbejdsløs-hed blandt unge akademikere. Og jeg kan i hvert fald fastslå, at ingeniører, der har taget deres uddannelse via en erhvervs-uddannelse, har meget større muligheder i produktionsvirksomheder, end hvis de går via gymnasiet og aldrig har prøvet den praktiske virkelighed.«

Vinden vender

Hvorfor er det svært at overbevise de unge om fordelene ved en erhvervsuddannelse?

FKY: »I dag er det holdningen hos man-ge at en studentereksamen fører til alt, hvorimod en faglig uddannelse er en blind-

Scenen er sat i Lyderslev i nærheden af Store Heddinge på Stevns. Her driver Chri-stian Bille Larsen Solvang Maskinfabrik foruden at være formand for uddannelses-udvalgene i både DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet samt tilknyttet besty-relsen på Roskilde Tekniske Skole.

Finn Kyed, uddannelseschef i DS Hånd-værk & Industri, er manden med de man-ge kontakter og kanaler i hele erhvervsud-dannelsessystemet. DS-bladet har bragt dem sammen for at få svaret på nogle af de spørgsmål, der bliver diskuteret allermest i de kompetente forsamlinger i DS Hånd-værk & Industri.

Hvad ser I som de væsentligste udfor-dringer for erhvervsuddannelserne?

Christian Bille Larsen (CBL): »At vi ifølge de seneste prognoser allerede om seks-otte år kommer til at mangle dygtige, faguddannede medarbejdere. Det kan blive en katastrofe for virksomhederne og sam-fundet i det hele taget. Derfor skal vi have fokus på fire hovedspørgsmål:

Hvordan får vi motiveret flere af de dyg-tige unge til at tage en erhvervsuddannelse? Vi skal have vendt tendensen til, at alle vil i det almene gymnasium.

Vi skal se nærmere på skolernes niveau. Det er måske ikke så ringe, som nogle ger-ne vil gøre det til, men der er afgjort opga-

gyde. Det er jo ikke sandt. Vi skal fortælle at med en faglig uddannelse, der har man, ja, netop en uddannelse, der kan føre vide-re i mange retninger. Men en studenterek-samen har man ingen kompetencegivende uddannelse.«

CBL: »Jeg er måske naiv, men jeg tror, at vinden langsomt er ved at vende. Jeg synes, jeg kan se svage positive tegn i retning af, at erhvervsuddannelserne får mere med-vind. Men det går alt for langsomt.«

Handler om ledelse

Hvad er problemet med de tekniske skolers niveau og omdømme?

CBL: »Det handler meget om god ledel-se eller mangel på samme. Jeg kommer på to skoler, og de er som dag og nat. Den ene bliver jeg aldrig træt af at fremhæve. Og den anden bliver jeg aldrig færdig med at bebrejde. Nogle skoler kører virkelig godt, andre gør det ikke.«

FKY: »Både den daglige ledelse og be-styrelsen skal gå forrest og sætter nogle mål, der viser, hvad succeskriterierne er. Det er utrolig væsentligt for både ledere og undervisere, at de kender målene og kan bruge dem i undervisningen og til at stille krav til eleverne.

Det kan for eksempel handle om møde-disciplin. Er det et krav at møde til tiden? og får det konsekvenser at undlade at gi-ve meddelelse om fravær og sygdom? eller er man ligeglad? Skolen er en arbejdsplads, som skal stille de samme krav, som dem der gælder ude på virksomhederne.

Her taler jeg om de lidt svagere elever. Det er mindst lige vigtigt at give tilstræk-kelige udfordringer til de fagligt stærke unge. Vi ser desværre, at nogle falder fra, fordi de finder undervisningen for banal.


Skolernes lærere og ledelse skal skabe et miljø i hver enkelt klasse, der på samme tid tilfredsstiller dem, der kører i overha-lingssporet, giver plads til dem der kører i et normalforløb og en ekstra hånd til den tunge ende.«

Nye maskiner

Også skolernes fysiske rammer og udstyr møder kritik. Halter økonomien?

CBL: »Ja, hvem kan ikke bruge flere penge? Men det handler i mindst lige så høj grad om at bruge de midler, man har, på den mest fornuftige måde. Skolerne har ikke hver for sig råd til at have det nyeste udstyr. Derfor er det en god ide at øge sam-arbejdet med virksomheder og maskinle-verandører med henblik på at låne eller le-je sig til de muligheder, skolerne ikke selv råder over.

Skolerne bør desuden have bedre adgang til at spare op til at investere i nye maski-ner. I dag har skolerne forbud mod at lease deres udstyr. Det er helt ubegribeligt.«

Færre skoler

FKY: »Skolebestyrelserne skal også være opmærksomme på, om de uddannelser, de udbyder, har den fornødne elevvolumen. Er det ikke tilfældet, er det ensbetydende med underskud. Skolerne bør være mere åbne for at samarbejde med de omkringliggende skoler om en hensigtsmæssig fordeling af de forskellige uddannelser. Også ved at ud-byde relevante efteruddannelser kan sko-

lerne få økonomien i balance.«I anbefaler, at de faglige uddannelser

samles på færre skoler, som har den nød-vendige ekspertise, volumen, god økonomi og det bedste management?

CBL: »Helt klart ja. Grundforløbene vil vi gerne bevare på så mange skoler som muligt for at give de unge en nem tilgang til uddannelserne. Hovedforløbene ønsker vi derimod samlet på et væsentligt færre antal skoler, hvor man kan have det bedste udstyr og lærere med høj ekspertise. Ge-nerelt er der alt for mange, der udbyder det samme.«

Arbejdsgivernes ansvar

I har bud til de unges arbejdsgivere. Hvor-dan skal de forbedre sig?

CBL: »De skal primært være mere frem-synede. Når vi ved, at en tredjedel af vores primære arbejdskraft ikke er her om otte år, så har vi virkelig en fælles udfordring, som bør bekymre alle.

For det andet bør de være mere taknem-melige for, at vi har fået lavet den erhvervs-gymnasiale uddannelse, EUX for de dyg-tigste unge mennesker. Jeg er desværre bekendt med, at en del bliver afvist, når de skal finde en læreplads, fordi deres uddan-nelse varer et halvt år længere, og de skal et helt år på skole.«

Dialog og samarbejde

FKY: »Jeg vil gerne opfordre til et tætte-re samarbejde mellem virksomheder og

erhvervsskoler. Det er helt klart min erfa-ring, at der hvor der er en tæt dialog mellem praktikvirksomhed, lærling og skole – der går det allerbedst. Der er alt for lidt kontakt og dialog mellem praktiksteder og skoler. Derfor får alt for mange ubegrundede my-ter lov til at florere.«

Andre muligheder

CBL: »Samtidig synes jeg, at mange af de mindste virksomheder overser nogle al-ternative og knap så belastende muligheder for at tage lærlinge. En af dem er at ansæt-te mesterlærlinge. En god vej til fortsat ud-dannelse for skoletrætte elever og en god mulighed for virksomhederne. De har lær-lingen et helt år, før han skal på skole og kan virkelig få testet om den unge medar-bejder har evner og anlæg for faget.

Det er også værd at gøre opmærksom på adgangen til at etablere kombinationsafta-ler mellem flere arbejdsgivere samt mulig-heden for at udbyde korte praktikaftaler som en hel eller delvis erstatning for sko-lepraktikken.«

FKY: »Disse alternative muligheder bli-ver brugt meget, meget lidt i vores bran-che. De kan være en genvej til at løse pro-blemerne med mangel på praktikpladser. Og uret tikker. Vi skal have en række ski-be i søen, hvis vi i tide skal nå at foregribe manglen på arbejdskraft.«

Uddannelseschef Finn Kyed (th.) og formanden for uddannelsesudvalget i DS Håndværk & Industri, Christian Bille Larsen, mener der er brug for en indsats af alle parter, hvis de skal lykkes at få flere ind på de faglige uddannelser og undgå mangel på faglært arbejdskraft i fremtiden.


UDDANNELSE

Med skuemestrene på arbejdeDS-bladet var fluen på væg-gen, da ti kleinsmedelærlinge aflagde svendeprøve i Tønder. Alle slap igennem nåleøjet – nogle med bedre resultat end andre.

Af Jens Holme

overvære, hvordan tingene foregår for på et senere tidspunkt at kunne påtage sig hver-vet som fuldgyldig skuemester.

Dagens vært er smedefaglærer Henrik Bomholt, som har vejledt kleinsmedelær-lingene i arbejdet med deres svendeprø-ver. Lærlingene har haft 51 klokketimer i værkstedet til at udføre svendeprøven. For-ud for det praktiske håndværk har eleverne haft 46 timer til ideudvikling og udførelse af tegninger.

Efter de nye regler bestemmer eleverne helt selv, hvad de vil lave. Blot skal en ræk-ke krav til materialer og delprocesser være opfyldt.

Ifølge Lars Nielsen er det både ondt og godt. Den tidligere obligatoriske gruppe-opgave gjorde det nemt at drage sammen-ligninger. Til gengæld kan eleverne efter de nye regler blive bedømt på såvel svær-hedsgrad som iderigdom og den hånd-værksmæssige udførelse.

Det er tidlig morgen og skuemester Lars Nielsen, ejer af Refsvindinge Smede- og Maskinværksted og repræsentant for DS Håndværk & Industri, skutter sig i kulden, da han stiger ud af sin bil på parkerings-pladsen foran Tønder Tekniske Skole.

To dages svendeprøver ligger foran, og inden for på skolen hilser han på sin med-skuemester, Bent Bonde fra Metal i Kol-ding. De får selskab af direktør Kjeld Østergaard fra L. Østergaards Maskin-fabrik A/S i Fredericia. Han er i dagens anledning selv en slags lærling. Han skal

Midtpunkt for dagens første skue er Da-niel. Han har fremstillet et gelænder, en fyrfadslampe og en minirøgeovn. I sin egen skriftlige konklusion erklærer han sig godt tilfreds med resultatet. Skueme-strene har imidlertid kritiske bemærknin-ger til gelænderet, mens de måler efter om dimensionerne er i orden.

Efter at have målt og vurderet bliver Da-niel tilkaldt for at høre og være med til at diskutere, hvad dommerne er nået frem til omkring hans projekter. Gelænderet bli-ver endnu engang udsat for kritisk gennem-gang, hvorimod skuemestrene er begejstre-de for finishen på fyrfadslampen og den lille røgeovn.

Efter denne konference bliver Daniel igen sendt væk, mens faglærer og de eks-terne dommere voterer. De går frem efter en skabelon med otte punkter, hvorefter der udregnes et gennemsnit, som bliver den en-delige karakter.

Daniel bliver kaldt tilbage og mødes med bemærkningen: »Hvis du skal til svende-prøve igen, behøver du ikke gøre det som smed.«

Det skaber tydeligvis lidt forvirring hos Daniel, indtil han får resten med: ….»fordi du nu er svend«.

Han får karakteren syv. Efter den nye ka-rakterskala er det over gennemsnittet. Men Daniels kropssprog efterlader ikke tvivl om, at han havde håbet på mere.

Gået galt

Næste projekt er en stor spejdergrill. På lang afstand kan det ses, at meget er gået galt. Projektet er i bedste fald kun halvfær-digt. Lærer og skuemestre diskuterer inten-sivt, om det er tilstrækkeligt til at bestå. Det bliver dagens længste votering.

For selve produktet er der tale om dum-pekarakter. Alligevel lykkes det i kraft af de øvrige kriterier at hive den samlede karakter op på 02, hvilket er bestået med mindst mulig margin.

Røgeovnen ender med at indbringe et ti-tal. Forrest Lars Nielsen flankeret

af faglærer Henrik Bomholt og skuemesterkollegaen Bent Bonde.


Med skuemestrene på arbejde»Dine ambitioner har været for store i

forhold til det, du kan,« formaner Henrik Bomholt.

To gange ti

Anderledes positiv er stemningen omkring næste projekt – en sakseløfter. Hans Chri-stian, som har udført opgaven, er omhygge-lig i sin skriftlige beretning med at påpege, hvad han har måttet ændre flere ting under-vejs i forhold til de oprindelige tegninger.

Da han selv bliver kaldt frem foran skue-mestrene, er han tydeligt nervøs, men får ros for sit tegnearbejde og sin udførelse. Ved voteringen når delegationen af dom-mere og lærer frem til, at sakseløfteren er til et lille 10-tal.

Dagens fjerde projekt er en røgeovn i stor størrelse.

»Det er gået okay, jeg er okay tilfreds med mit resultat, men det kunne selvfølge-lig have været bedre, hvis jeg havde forudset de ændringer, som er kommet undervejs,« skriver Jacob i sin skriftlige konklusion.

Han fremhæver selv, at det er gået galt med nogle af målene, men er ellers meget omhyggelig med at beskrive alle deltaljer i sit projekt. Jacob har desuden lavet en fyr-fadslampe, som han også finder »okay«.

Skuemestrene synes, ovnen er flot, selv om det er gået lidt galt med nogle svejs-ninger. Fyrfadslampen er derimod sjusket udført. De måler, ser svejsningerne efter i sømmene, vurderer og når igen frem til ka-rakteren 10.

»Tillykke,« siger de til Jacob, som giver hånd hele vejen rundt. Nu er det frokosttid, mens endnu seks lærlinge venter på at få deres projekter vurderet.

Svendeprøverne fortsætter resten af da-gen og den næste formiddag med, og ka-raktergennemsnittet ender på et niveau, som Lars Nielsen betegner som over gen-nemsnittet. Lars Nielsen er ude som skue-mester to-tre gange om året.

Der voteres. Fra venstre Bent Bonde, skuemesterlærling Kjeld Østergaard og

Lars Nielsen.

Faglærer Henrik Bomholt lytter på, mens Bent Bunde og Lars Nielsen har Ja-cob B. Mathiesen til høring. Han endte med at få ti.


UDDANNELSE

Niveauet skal hævesog kravene skærpesPeter Lambæk, Lem Beslag-fabrik, har i 15 år været næst-formand for Skjern Tekniske Skole. Han har kritiske be-mærkninger til uddannelses-politikken, som giver fri ad-gang til de tekniske skoler, til skolerne, som er teknologisk bagud, til forældre og uddan-nelsesvejledere og ikke mindst til sin egen branche.

Af Jens Holme

Hvis ikke alle gode kræfter tager sig sam-men og ser bort fra egne smålige hensyn, så ender vi hurtigt i en situation, hvor pro-duktionen i Danmark dør ud på grund af mangel på kvalificerede medarbejdere. Eller alternativt: danske virksomheder må importere arbejdskraften fra udlandet.

Sådan kan man sammenfatte budska-ber fra en mand af erfaring. Peter Lam-bæk, medejer af Lem Beslagfabrik, har i 15 år været næstformand for Skjern Tekni-ske Skole og dybt engageret i udviklingen af de tekniske uddannelser.

»Vi bør som branche gå foran og forlan-ge, at de teknisk skoler er opdaterede og har det nyeste udstyr. De gamle maskiner er der ingen grund til at bruge tid på. Dem kan de unge eventuelt lære at kende hos

deres mester eller på et brevkursus,« siger Peter Lambæk og fortsætter:

»Vi skal have moderne uddannelser, som tiltrækker de dygtigste elever. Det kræver store investeringer. Derfor bør færre skoler udbyde hovedforløb. Omvendt bør grund-forløbene finde sted bredt over hele landet for at favne flest mulige. De lærlinge, vi tager ind i grundforløb i Skjern sender vi videre til Herningsholm - nok den skole i Danmark, der er længst fremme med hen-syn til moderne udstyr.«

Den vej vinden blæser

»Vi må bare erkende i branchen, at det er den vej vinden blæser. Når nogle – også blandt mine kolleger – holder fast i, at vi skal køre med gammeldags drejebænke, så


svarer det til at sende en knægt på land-brugsskole og forlange, at han skal lære at pløje med heste. De tekniske skoler skal repræsentere fremtidens teknologier og ar-bejdsformer – ikke fortidens,« understre-ger Peter Lambæk.

»Når de teknisk skole holder informati-onsdag, og de unge kommer rundt og ser mulighederne, oplever de, at hos mekani-kerne bruger de computer for at diagno-sticere motorens tilstand. I el-afdelingen ser de, hvordan man laver avanceret plc-styring. Når de så kommer over i smede-værkstedet, ser de nogle gamle drejebænke fra Ruder Konges tid. Hvilken uddannelse vælger de mon så? Svaret giver sig selv,« pointerer næstformanden for Skjern Tek-niske Skole.

Barren skal hæves

Men ifølge Peter Lambæk er det ikke gjort med, at de tekniske uddannelser teknolo-gisk kommer på forkant. Der skal samtidig arbejdes bevidst og målrettet med at få fle-re unge til at foretrække en faglig uddan-nelse frem for gymnasiet.

»Efter min mening burde gymnasierne i stedet for at tiltrække så mange elever som muligt gå den modsatte vej og hæve bar-ren. Gymnasierne har bl.a. hentet deres sti-gende elevtal blandt dem, der i tidligere ti-der tog en faglig uddannelse. Og dem, vi sidder tilbage med, på de tekniske skoler er i vidt omfang nogle, der førhen ikke fik nogen uddannelse.

Jeg får sikkert tæsk for at sige, at de ov-re i ministeriet har mest øje for gymnasiet, fordi de selv har gået den gymnasiale vej. Og kritikken gælder også uddannelsesvej-lederne. De ved simpelthen for lidt om de krav og muligheder, der ligger i de faglige uddannelser.

Og det bliver selvfølgelig heller ikke blevet bedre af, at vi hele tiden hører om produktion, der flytter til udlandet og dan-ske arbejdspladser, der bliver nedlagt. Det medfører, at mor helst ser en studenterhue placeret på hovedet af sin lille Jens.«

Krav ved indgangen

Også de tekniske skoler bør have mulighed for at hæve barren og indføre adgangskrav, understreger Peter Lambæk.

»I dag er skolerne tvunget til at lukke alle dem ind, der vil ind. Vi kan ikke stille krav ved indgangen. Det er med til at ska-

be et billede af de tekniske skoler som no-get andenrangs – hvor du kan gå med om-vendt kasket og nøjes med at lære at tælle til fem. I den bedste af alle verdener så jeg helst, at det blev et vilkår for at komme i lære som industriteknikker, at man havde en htx (teknisk studentereksamen – red.). Vi bruger 80 procent af vores lærerkræfter på at undervise de 20 procent, der er rin-gest. Det er en stor post.

De tekniske skoler burde i det mindste kunne sige, at hvis du ikke kan bestå på et eller andet niveau i dansk og regning, så er du ikke uddannelsesparat. Det samme gælder forudsætningerne for at få en prak-tikplads. Der bliver råbt så meget om, at de unge skal have garanti for en praktikplads. Men ingen spørger, hvad de unge menne-

sker skal kunne opfylde for at komme i be-tragtning til en praktikplads. Det er ikke som i gamle dage, hvor man næsten kunne komme sovende gennem en faglig uddan-nelse.«

Nye tider

Og apropos gamle dage, så opfordrer Peter Lambæk sine kolleger i metalbranchen til at vise forståelse for, at de tekniske skoler er dynamiske og vilkårene for eleverne er anderledes end tidligere.

»Som virksomheder skal vi være ind-stillet på, at vi lever i en konkurrencesitua-tion – også om de unges opmærksomhed. Vi skal så at sige være med til at sætte os selv på dagsordenen. Vi har desperat brug for, at flere går i gang med en erhvervs-uddannelse. Her i lokalområdet er det fx umuligt at skaffe dygtige industriteknike-re.

For fire-fem år siden lavede vi en kam-pagne under overskriften Heavy Metal. Den var målrettet unge med en studenter-eksamen, som ikke rigtig vidste, hvordan de skulle komme videre. Men det blev in-gen succes. Vi var ti virksomheder, der gik sammen om at lave en folder. Så vidt jeg husker, kom der under ti lærekontrakter ud af anstrengelserne. Det var ærgerligt, og jeg tror, det hænger sammen med, at vi i branchen er for dårlige til at fortælle om os selv.«

Erhvervsuddannelser samlet

Peter Lambæk afgår om kort tid som næst-formand for Skjern Tekniske Skole. Ikke fordi han er blevet træt af sit hverv, men fordi skolen har nået det mål, den satte sig for mere end ti år siden. Dengang stod det klart, at skolen ikke kunne overleve på at uddanne lærlinge. En mulighed var at lade sig opsluge af en af de omkringliggende tekniske skoler.

Skjern Tekniske Skole valgte imidlertid at sætte kompasset efter at få samlet alle de lokale ungdomsuddannelser under en hat. Ifølge Peter Lambæk var der i første omgang ingen interesse fra de øvrige ud-dannelsesinstitutioner.

»Men gennem ti år er vi blevet ved med at holde gryden i kog og har fået opbak-ning fra kommunen. I første omgang fu-sionerede Teknisk Skole med VUC. Det gav en enorm synergi. Blandet andet kun-ne bogligt svage elever få et løft ved hjælp af VUC.«

Med forventet accept fra Undervis-ningsministeriet er der fra årsskiftet gen-nemført en fusion mellem de to handels-skoler i Ringkøbing kommune og Skjern Tekniske Skoler. Gymnasierne var invite-ret, men ville ikke være med. Men samlet er de tre skoler oppe på 1500-1600 elever og med et bredt udvalg af erhvervsrette-de grunduddannelser og efteruddannelser samt teknisk gymnasium.

»Jeg har været glad for at være næstfor-mand på teknisk skole. Men det er selv-følgelig vigtigere, at vi får gennemført en fusion, som i kraft af sin størrelse og øko-nomi gør os i stand til at blive et kraftcen-ter for bedre uddannelser her i Vestjyl-land,« understreger Peter Lambæk. Han fortsætter i det nye uddannelsescenters be-styrelse.

Peter Lambæk: »Som virksomheder skal vi være indstillet på, at vi lever i en konkurrencesituation – også om de unges opmærksomhed.«


UDDANNELSE

Lem Beslagfabrikhar lagt kursen omEn øget salgsindsats skal skaffe flere ordrer og nærmere relationer til kunderne.

For at rumme de nye maskiner og de ca. 20 medarbejdere udvidede virksomheden sit areal med en tilbygning for fire år siden og råder nu over 5000 kvadratmeter.

Vægt på salg

Ligesom alle andre virksomheder er Lem Beslagfabrik berørt af den økonomiske krise. Med konsulentbistand og støtte fra Region Midtjylland har beslagfabrikken været igennem et udviklingsforløb.

Internt har det bl.a. medført en æn-dret rollefordeling i virksomheden. Fra i næsten 30 år at have stået i spidsen for virksomhedens produktion, gjorde Pe-ter Lambæk sig ansvarlig for salgsarbejde og kunderelationer. Samtidig ansatte virk-somheden en produktionschef, mens Sø-ren Lambæk fortsat har ansvaret for øko-nomien.

»Tidligere gjorde vi ikke meget ud af salgsarbejdet. Nu har vi en salgsstrategi og er betydelig mere offensive. Vi gør me-get ud af ikke blot at være passive under-

Lem Beslagfabrik A/S har rødder tilba-ge til 1982, da familien Lambæk overtog en eksisterende virksomhed. I dag ejes og drives beslagfabrikken af stifterens sønner Søren og Peter Lambæk og med en søster som den tredje aktionær.

Fra overvejende at lave stanseemner, bl.a. vinduesbeslag, har produktionen på Lem Beslagfabrik i dag stigende vægt på CNC-bearbejdning. I de senere år er ma-skinparken udvidet kraftigt. Senest med et stort femakslet Mazak VTC 800/30 SR-fræsecenter.

Nye maskiner bliver købt kontant. Ifølge Peter Lambæk, fordi beslagfabrikken ikke vil være afhængig af långivere og ikke vil sætte sin eksistens på spil, når der ikke er tilstrækkeligt med ordrer til at udnytte ma-skinkapaciteten fuldt ud.

leverandører, men vil gerne være med inde over hele processen fra produktudvikling til færdigt produkt,« siger Peter Lambæk.

Han gør ingen hemmelighed, at Lem Beslagfabrik har fået »mange klø af Kina de sidste 6-8 år«, som han udtrykker det.

»Men vi har formået at holde skruen no-genlunde i vandet og tror på fremtiden,« tilføjer direktøren og salgschefen for Lem Beslagfabrik.

»Vi har ingen planer om selv at flyt-te produktion til Kina. Vi har helt bevidst valgt, at vi forbliver i Danmark og produ-cerer i Danmark.«

Selv om Peter Lambæk er næstformand for Skjern Tekniske Skole har Lem Be-slagfabrik ikke haft lærlinge de sidste ti år.

»Ikke fordi vi ikke gerne vil have dem. Men området her er præget af nogle sto-re virksomheder – bl.a. Vestas – som har langt større tiltrækningskraft på de unge. Det er en realitet, vi bare har måttet se i øj-nene og lære at leve med.«

For at rumme nye maskiner og de ca. 20 medarbejdere udvidede LM Beslag sit areal med en tilbygning for fire

år siden og råder nu over 5000 kvadratmeter.

Lundberg Data er TOTALLEVERANDØR til VVS-branchen Lundberg Data er specialister i C5-løsninger til virksomheder inden for bygge– og anlæg - bl.a. til en lang række VVS-virksomheder. Vi tilbyder totalløsninger af økonomisystemer, WPA Mobile, detailløsninger, hardware, hosting, systemkonsulenter samt en utrolig effektiv support.

Vi kan med garanti også hjælpe jeres virksomhed med løsninger, som kan give jer LETTELSER og BESPARELSER.

”Systemerne fra Lundberg Data er ikke blandt de billigste – men de er absolut blandt de bedste!” ”Vi benyttede tidligere et andet og billigere økonomisystem, som havde nogle mangler, og som vi ikke var helt tilfredse med. Derfor rettede vi henvendelse til Lundberg Data, som kender VVS-branchen og leverer skræddersyede løsninger inden for Microsoft Håndværk og med professionel integrati-on til WPA Mobile. Vi fandt hurtigt ud af, at det godt kan betale sig at betale lidt mere for at højne kvaliteten og udbyttet. I dag oplever vi ikke længere afbrydelser af serveren i arbejdstiden, og har vi spørgsmål til systemerne, så er supporten klar med professi-onel og hurtig hjælp. Dertil kommer at vi nu har det fulde overblik over hver ene-ste opgave og kan se, om vi har tjent penge på opgaven eller ej. Vi har til fulde fået det, Lundberg Data havde stillet os i ud-sigt, og systemerne har til levet op til vores forventninger og givet os det optimale udbytte.”

Alpha VVS Teknik udfører alle for-mer for VVS- og blikkenslagerarbej-der og kloakarbejder. Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, og de underleverandører vi benytter, er alle anerkendte virksomheder, der kun leverer godkendte materialer med lang holdbarhed. 3 brugere på C5 Håndværk online 7 brugere på WPA Mobile

Lundberg Data | Hårlev | Herning Tlf: 7026 1797 www.lundbergdata.dk

[email protected]

Lundberg Data er totalleverandør af IT – enten som køb, leasing eller hosting. Vi er certificeret Microsoft Dynamics C5-partner, både standard C5 og C5 Håndværk, tilpasset bygge- og anlægsvirksomheder. Lundberg Data er lands-dækkende med hovedkontor i Hårlev og afdelingskontor i Herning, hvor ca. 20 servicemindede medarbejdere er klart til at servicere vores kunder. Læs mere om os på www. lundbergdata.dk

Kenneth Wagner og Casper Doil, VVS-installatører og indehavere af:

Lundberg Data er TOTALLEVERANDØR til VVS-branchen Lundberg Data er specialister i C5-løsninger til virksomheder inden for bygge– og anlæg - bl.a. til en lang række VVS-virksomheder. Vi tilbyder totalløsninger af økonomisystemer, WPA Mobile, detailløsninger, hardware, hosting, systemkonsulenter samt en utrolig effektiv support.

Vi kan med garanti også hjælpe jeres virksomhed med løsninger, som kan give jer LETTELSER og BESPARELSER.

”Systemerne fra Lundberg Data er ikke blandt de billigste – men de er absolut blandt de bedste!” ”Vi benyttede tidligere et andet og billigere økonomisystem, som havde nogle mangler, og som vi ikke var helt tilfredse med. Derfor rettede vi henvendelse til Lundberg Data, som kender VVS-branchen og leverer skræddersyede løsninger inden for Microsoft Håndværk og med professionel integrati-on til WPA Mobile. Vi fandt hurtigt ud af, at det godt kan betale sig at betale lidt mere for at højne kvaliteten og udbyttet. I dag oplever vi ikke længere afbrydelser af serveren i arbejdstiden, og har vi spørgsmål til systemerne, så er supporten klar med professi-onel og hurtig hjælp. Dertil kommer at vi nu har det fulde overblik over hver ene-ste opgave og kan se, om vi har tjent penge på opgaven eller ej. Vi har til fulde fået det, Lundberg Data havde stillet os i ud-sigt, og systemerne har til levet op til vores forventninger og givet os det optimale udbytte.”

Alpha VVS Teknik udfører alle for-mer for VVS- og blikkenslagerarbej-der og kloakarbejder. Vi går aldrig på kompromis med kvaliteten, og de underleverandører vi benytter, er alle anerkendte virksomheder, der kun leverer godkendte materialer med lang holdbarhed. 3 brugere på C5 Håndværk online 7 brugere på WPA Mobile

Lundberg Data | Hårlev | Herning Tlf: 7026 1797 www.lundbergdata.dk

[email protected]

Lundberg Data er totalleverandør af IT – enten som køb, leasing eller hosting. Vi er certificeret Microsoft Dynamics C5-partner, både standard C5 og C5 Håndværk, tilpasset bygge- og anlægsvirksomheder. Lundberg Data er lands-dækkende med hovedkontor i Hårlev og afdelingskontor i Herning, hvor ca. 20 servicemindede medarbejdere er klart til at servicere vores kunder. Læs mere om os på www. lundbergdata.dk

Kenneth Wagner og Casper Doil, VVS-installatører og indehavere af:

Gør som Alpha VVS – ring 7026 1797


INNOVATION

Chr. Møller blev blæstigennem med nye ideer

Virksomheden i Nyborg havde 39 studerende til at arbejde for sig i 48 timer, og ejerne er imponerede over de mange resultater.

Af Jens Holme

og de fleste fik kun få timers søvn i en med-bragt sovebus. Da de 48 timer var forbi stod virksomhedens ejere, Torben Bjørn Ander-sen og Kristian Jensen, med ganske øjen-synlige resultater i hånden.

Overvågning

Chr. Møller A/S blev grundlagt i 1967 og tæller i dag 16 medarbejdere, der arbejder inden for projektering og service af ener-gianlæg og rørsystemer til industrien. Igen-nem længere tid har man tumlet med en ide til et overvågningssystem, der på en-kel vis kan give virksomheder oplysninger om virkningsgraden i deres energianlæg. Og den idé lagde de to ejere i hænderne på de studerende fra Erhvervsakademiet Lil-lebælt.

Torben Bjørn Andersen fortæller: »Vi har haft en masse tanker om, hvor-

dan den skulle virke. Den ide tog de stu-derende fat på, fik sat nogle formler op og kogt det hele ned til en regnemetode, der

»Det har været fantastisk og givet os en masse motivation. Vi har fået blæst huset igennem med nye ideer, og de har tilført os meget.«

Torben Bjørn Andersen, medejer af Chr. Møller A/S i Nyborg, er begejstret, efter at virksomheden har haft besøg af 39 stu-derende fra Erhvervsakademiet Lillebælt. De studerende kommer fra uddannelserne til energi-, produktions- og it-teknolog, fi-nans- og handelsøkonom, webudvikling, film, markedsføring samt miljø- og jord-brugsteknologi.

De begyndte deres arbejde en april-tors-dag kl. 12.00 og arbejdede stort set uaf-brudt i to døgn. Ingen forlod virksomheden,

kan lægges ind på en mikroprocessor. Men ikke nok med det. Samtidig sad nogle med forstand økonomi og markedsføring og reg-nede på, hvor meget det koster at udvikle det nye værktøj, hvordan det skal lanceres og markedsføres og til hvilken pris, vi kan sælge det.

Vi har virkelig fået noget at arbejde vi-dere med.«

Ny arbejdsstation

Men dette var langt fra det eneste udbytte for Chr. Møller.

»Vi fik udviklet en ny arbejdsstation til brug, når vi renoverer sikkerhedsventiler. Den, vi har brugt hidtil og i mange år, hav-de en række arbejdsmiljømæssige ulemper. De problemer er løst med den nye platform, som er 95 procent færdig. Vi har fået teg-ningerne i hånden, så vi hurtigt kan blive færdige med det resterende og få den drift.«

Chr. Møller A/S har endvidere for første gang fået en personalehåndbog.

»Hidtil har vi haft en masse sedler og uskrevne regler. Det er alt sammen samlet til en håndbog, der er nem og overskuelig og med fine illustrationer. Den er stort set helt færdig,« siger Torben Bjørn Andersen.

Skubbet fremad

Men listen over resultater af de studeren-des 48 timer på virksomheden er slet ikke slut endnu.

Chr. Møller har fået udarbejdet et sæt le-jebetingelser for virksomhedens transpor-table kedelcentraler. Det er nu beskrevet, hvem der har ansvaret, hvis noget går galt. Beskrivelsen er i princippet klar til brug, men er endt til gennemsyn hos juristerne i DS Håndværk & Industri for at være sikker på, at alle love og regler er overholdt.

Og endelig har Nyborg-virksomheden fået lavet en grafisk oversigt over kunderne

De 39 studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt knoklede i 48 timer for at udvikle på de ideer, virk-somheden Chr. Møller A/S havde sat i søen.


med angivelse af, hvor meget de bidrager til henholdsvis omsætning og overskud.

»Vi er blevet skubbet rigtig meget frem-ad på de felter, hvor vi ikke er så stærke. Det gælder bl.a. udarbejdelse af tekster og mar-kedsføring. På den tekniske del havde vi i forvejen rimeligt gode resurser i huset,« si-ger Torben Bjørn Andersen.

Mere praktik

»Og så har vi set værdien af at have flere forskellige faggrupper samlet. Det betyder, at alting går ekstremt hurtigt. Og det har åb-net mine øjne for, at virksomheder som vo-res skal være bedre til at benytte folk med uddannelser og kompetencer, vi kan drage nytte af.

Desuden bør vi arbejde for, at der ind-bygges mere praktik i de højere uddannel-ser. De studerende får indsigt i det virkelige liv. Virksomhederne oplever, hvilken nytte man kan få fra studerende, der kommer ind fulde af energi og med evner til at se på tin-gene fra nye vinkler.«

Om tilblivelsen af samarbejdet med Er-hvervsakademiet Lillebælt fortæller Torben Bjørn Andersen, at Chr. Møller var med på en bruttoliste fra DS Håndværk & Industri. Herefter blev virksomheden kontaktet af Erhvervsakademiet Lillebælt, der spurgte ind til, om virksomheden havde tilstrække-lig mange ideer, opgaver og åbenhed til at bære et projekt på 48 timer.

»Det er en klar forudsætning for at få ud-

bytte af et sådant samarbejde, at man er vil-lig til at åbne sin virksomhed. Det gælder også økonomiske nøgletal, hvilket jo ikke alle er villige til. For os har det ikke været spor svært. Vi har nogle rigtig gode medar-bejdere, som har været involveret i proces-sen, og som har fået rigtig meget ud af det,« siger Torben Bjørn Andersen og tilføjer:

Kritiker

»Jeg er selv blandt kritikerne af de mange tilskudsordninger, der findes. Dette her er imidlertid en undtagelse. Offentlige og pri-vate bidrag er med til at finansiere noget meget konkret og udbyttet er utrolig meget udvikling og indsigt for forholdsvis få pen-ge. Studerende og virksomhed får flyttet en masse tanker i løbet af få timer. Og det kommer ikke kun virksomheden til gavn. At dømme efter de tilbagemeldinger, jeg har fået, har også de studerende haft stort udbytte.

De har fået blod på tanden til at få be-skæftigelse i en privat virksomhed eller til selv at blive iværksættere. De har lært me-get om, at det at drive virksomhed ikke ba-re handler om at opnå hurtige gevinster, men også om at opbygge og pleje langva-rige kunderelationer. En god virksomhed bygger på værdier, der handler om andet end profit. Det er i hvert fald den måde, vi driver forretning på.«

Det konkrete projekt hos Chr. Møller blev støttet af Udvikling Fyn, af uddannel-

sesordningen mellem DS Håndværk & In-dustri og Teknisk Landsforbund samt af DS Efteruddannelse.

»Det er et rigtigt godt projekt, som vi er meget glade for at være en del af,« siger Fleming Frederiksen, der er næstformand i DS Håndværk & Industri.

»Vi skal dyrke nye samarbejdsmulighe-der mellem virksomhederne og uddannel-serne, for det er vigtigt for os ude i virk-somhederne at kunne spotte de nye talenter. Og så er nytænkning og kompetenceudvik-ling jo helt centralt for en virksomheds ud-vikling,« tilføjer næstformanden.

Torben Bjørn Andersen, medejer af Chr. Møller A/S, holder tale for de stu-derende, mens projektleder Flemming Pors Knudsen lytter med i baggrun-den.

Ejerne af Chr. Møller A/S, Kristian Jensen (tv.) og Torben Bjørn Andersen fik en række stort set grydeklare resultater i hånden.

Transport-snegleKomplette snegletransportører, løsesnegle og løse sneglevindinger i dia-metre fra Ø50-Ø2000 mm. Fremstilles af alm. handelsstål, rustfrit, syrefast, varme fast eller slidbestandigt stål i pladetykkelser fra 1-40 mm.Jordbor i standard- og specialud-førelser fra Ø70-Ø2000 mm.

ANDERS PEDERSENMASKIN- & SPECIALFABRIK A/S

7150 BARRIT · DANMARKTLF. 75 69 10 10

TELEFAX 75 69 17 17


INNOVATION

12 timer med fokus på grønne ideer

16 studerende rykkede ind hos ABTEK International i Tønder, og både direktør og studerende udtrykker begejstring.

Vi åbner for vandhanen og ud strømmer det reneste vand, lige til at drikke. Sådan er det i vores del af verden. Andre steder er vand, rent vand, ikke nogen selvfølge. Vand er mange steder en mangelvare, en knap og kostbar ressource, som man skal passe på og værne om. Især i industrien bruges der rigtig meget vand.

Løsninger

ABTEK/Uffe Nielsens Maskinfabrik, Tønder, der i det daglige leverer maskiner og udstyr til industrivirksomheder og silo-anlæg til for eksempel bagerier, har et stort ønske om at finde frem til metoder og pro-cesser i industrien, der kan minimere et stort vandforbrug, og de studerende har et stort ønske om at kunne finde frem til den eller de løsninger, der kan bruges på et el-ler flere specifikke områder i industrien.

En lang onsdag havde de studerende til at overbevise Henning Nielsen og hans samarbejdspartnere om bæredygtigheden i de processer, de har fundet frem til. De studerende havde arbejdsplads i en stor trailer som den, Rejseholdet benytter.

De 16 studerende, der havde tænkt i bæ-redygtige baner i adskillige måneder, kom fra fire forskellige studieretninger: Pro-duktionsteknologer, driftsteknologer, han-delsøkonomer og innovation og entrepre-nørskab.

Gode indfaldsvinkler

»Det er fantastisk at se, hvordan de unge mennesker er gået til opgaven,« siger Hen-ning Nielsen, der er direktør for ABTEK International/Uffe Nielsens Maskinfabrik.

»De studerende havde rigtig mange go-de indfaldsvinkler til opgavens løsning, og som dagen skred frem, kom der virkelig samling på tropperne. Hen på eftermid-

På et bord i maskinhallen hos ABTEK In-ternational i Tønder står der blandt andet kattegrus, sulfo, citronskaller, brun sæbe, bagepulver og eddike. På et andet bord, i VUC’s store trailer parkeret i gården, står der computere, slik, sodavand og kage.

16 kvikke hoveder fra erhvervsakade-mierne Sydvest og Lillebælt er i gang med det hele. I 12 timer skal de forsøge at gø-re det, som en virksomhed traditionelt bru-ger både to og tre år på. De skal udvikle – eller i det mindste give et godt bud på – hvordan man kan gøre rengøringspro-cesser i industrien grønnere, end det sker i dag. Hvordan kan man spare på vandfor-bruget, energiforbruget, kemikalieforbru-get, og kan det overhovedet lade sig gøre, uden at det går ud over kvaliteten af rengø-ringsprocessen?

dagen, med få timer tilbage, kørte de i sam-let flok ud af et enkelt spor, og mine sam-arbejdspartnere og jeg er meget tilfred-se med de resultater, de er nået frem til. Undervejs er også vi blevet udfordret, og mange af de tanker og ideer, de studerende er kommet med, har sat gang i overvejel-ser, som vi nok ikke havde gjort os inden denne dag.«

Færdig handlingsplan

Som afslutning på dagen fremlagde de studerende deres forslag indeholdende konstruktionstegninger, markedsanaly-se, elementer til forretningsplan samt en handlingsplan for den videre proces.

Det er anden gang, Den Innovative Virksomhed, i daglig tale Innovirk, i sam-arbejde med en virksomhed i området og studerende fra erhvervsakademierne har afviklet Inno12, hvor de studerende be-finder sig på virksomheden og i 12 timer alene beskæftiger sig med den opgave, der skal løses.

»Det har været en fantastisk dag,« siger Henning Nielsen, »og jeg kan kun anbe-fale virksomheder, der går og pusler med ideer, de måske ikke rigtig kan få hold på, til et samarbejde med uddannelsesinstitu-tionerne i området. Det er et givende sam-arbejde, både for de studerende og os.«

»Det er bare så fedt,« lyder det fra Char-lotte Andersen, 24 år og under uddannelse til handelsøkonom.

»Vi får afprøvet det i praksis, som vi har lært, og jeg føler virkelig, at erhvervsfol-kene tager os alvorligt og lytter til, hvad vi kommer med. Det her er seriøst, og det er vildt fedt at have sådan en oplevelse med i bagagen.«

Direktør Henning Nielsen, ABTEK, (stående) vender ideer og udveksler tanker med de stude-rende.


UDDANNELSE

Guide til selvvalgt uddannelse

Af uddannelseskonsulent Frank Erhardt Andersen, DS Håndværk & Industri

Alle DS Håndværk & Industris medlems-virksomheder indbetaler hvert år 520,- pr medarbejder på timelønsområdet (Dansk Metal, 3F, Blik og Rør) samt HK- og TL-området til en kompetenceudviklingskon-to.

Formålet med kompetenceudviklings-kontoen er at understøtte medarbejdernes ret til 74 timers selvvalgt uddannelse om året.

For at medarbejderne kan få nytte af kompetenceudviklingskontoen skal de

vælge en passende uddannelse, overholde retningslinier og betingelser for deltagel-se i selvvalgt uddannelse under kompeten-ceudviklingskontoen og udfylde »Ansøg-ning om tilskud til selvvalgt uddannelse«.

En liste med uddannelsesforslag – den såkaldte »positivliste«, retningslinier og betingelser samt ansøgning om selvvalgt uddannelse findes på DS Håndværk & In-dustri’s hjemmeside.

Medarbejdere på timelønsområdet har gjort opmærksom på, at ansøgningspro-

ceduren til selvvalgt uddannelse godt kan forekomme lidt indviklet. Derfor er der ta-get initiativ til at udarbejde en ansøgnings-guide, der på en meget enkel måde, trin for trin, hjælper den enkelte ansøger til selv-valgt uddannelse.

Guiden vil om kort tid være tilgænge-lig på DS Efteruddannelses hjemmeside www.dseu.dk. Vi håber, det på den må-de bliver nemmere for den enkelte medar-bejder at anvende selvvalgt uddannelse via kompetenceudviklingskontoen.


UDDANNELSE

Vejen til at blive

DS Håndværk & Industris guldmedalje til-

deles en lærling, der har udmærket sig ved

en høj faglig standard og ved gode person-

lige egenskaber. Der lægges vægt på både de

faglige evner og evnen til at vise godt kam-

meratskab på skole og i virksomheden.

Udelukkende virksomheder, der er med-

lemmer af DS Håndværk & Industri, kan

indstille en lærling til en guldmedalje. Al-

le fagets lærlinge er omfattet, dvs. alle god-

kendte uddannelser inden for jern- og metal-

området, hvori der er aflagt en godkendt og

bestået svendeprøve. Karakteren ved sven-

deprøven skal være 12 (den fremragende

præstation).Virksomheden skal skriftligt redegøre for

sin indstilling, herunder præcisere, hvilke

egenskaber – faglige såvel som menneske-

lige – lærlingen har udmærket sig med. Des-

uden skal der vedlægges en skriftlig indstil-

ling og redegørelse fra lærlingens faglærer

med oplysninger om den pågældendes fagli-

ge forløb og menneskelige egenskaber.

DS Håndværk & Industris guldmedalje

uddeles til lærlinge udlært mellem 1/1 og

31/12 i det foregående kalenderår, og ind-

stillingen skal være indsendt senest den 1.

februar i året efter, at lærlingen er udlært.

Ansøgningen sendes til DS Håndværk & In-

dustris uddannelsesudvalg. Den næste guldlærling kåres på DS

Håndværk & Industris generalforsamling i

begyndelsen af juni.

Vejen til at blive

DS Håndværk & Industris guldmedalje til- området, hvori der er aflagt en godkendt og ge forløb og menneskelige egenskaber.

DS Håndværk & Industris guldmedalje

Årets lærling 2009er ikke løbet af pladsenMen da Rasmus Rahbek Sten-sen Madsen blev tilbudt at købe sin mesters virksomhed sagde han nej.

Der var feststemning i Tobøl Smede- & Maskinforretning ApS i juni 2009, da Ras-mus Rahbek Stensen Madsen blev kåret til årets lærling og dermed fik DS Håndværk

Rasmus Rahbek Stensen Madsen fik DS Hånd-værk & Industris guldmedalje i 2009.

overraskende skulderklap«. »Jeg så det som et bevis på, at det ik-

ke var ligegyldigt, det jeg lavede og som en stor anerkendelse. Men karrieremæssigt har det nok ikke den store betydning,« si-ger guldvinderen.

Æren for, at han kom i betragtning til en medalje giver han i høj grad videre til sin arbejdsgiver:

»Om du er dygtig eller mindre dygtig kommer i høj grad an på om din mester ser noget i dig eller ligeglad med dig. Hvis han er ligeglad, så bliver du også ligeglad. Hvis du får spændende opgaver og udfordringer, bliver du interesseret i at lære mere. Hvis du får ensformige opgaver, mister du mo-tivationen.«

Tilbudt at købe

Rasmus Rahbek er overbevist om, at han ikke bliver hængende i sit nuværende job til evig tid. Lige nu er hans arbejdsplads til salg, og Rasmus har fået tilbud om at købe, men det har han sagt nej til.

»Tiderne er simpelthen for usikre,« for-klarer han.

»Måske skal jeg på sigt noget helt andet. Det kan være at uddanne mig til elektriker eller maskinmester. Men tre og et halvt år på SU er ikke noget, der tiltaler mig.

Under alle omstændigheder skal mit fremtidige job ikke være noget med at sid-de på kontor. Det skal være ude i produkti-onen som leder, værkfører eller almindelig medarbejder,« fastslår årets lærling årgang 2009.

& Industris guldmedalje. Prisen bestod af et diplom og et ur.

Rasmus Rahbek Stensen Madsen var året forinden udlært smed med speciale i bygning og landbrug fra smede- og ma-skinforretningen mellem Vejen og Ribe.

I indstillingen fra hans mester, Svend Aage Aarhus, hed det blandt andet, at Ras-mus sætter sig grundigt ind i tingene og gerne stiller uddybende spørgsmål. Man kan trygt sende ham alene ud på opgaver. Rasmus skal nok klare dem. Ingen opgave er for lille og ingen er for stor.

Faglærer Mogens Tastesen fra EUC Syd i Tønder fulgte op med følgende bemærk-ning:

»Rasmus har gennem alle skoleforløb og ikke mindst til svendeprøven udvist stor hjælpsomhed.

Han er faglig meget dygtig, udviser stor akkuratesse og har udvist overblik, der be-tyder, at der altid har været tid til at hjælpe, når kammeraterne på holdet har haft brug for en ekstra hånd.«

Et skulderklap

I dag, fire år efter, er Rasmus Rahbek sta-dig ansat i Tobøl Smede- og Maskinforret-ning. Guldmedaljen i 2009 kalder han »et


Det handler omengagement og god opdragelse

Industritekniker Simon Fog Schwalm kan med god ret kalde sig højt dekoreret af næ-sten olympiske dimensioner. Med et 11-tal ved svendeprøven i bagagen fik han i 2006 en bronzemedalje ved uddelingen af de år-lige ML-priser fra Metalindustriens Lær-lingeudvalg.

Årets efter modtog Simon Fog Schwalm lokalafdeling Fyns Stifts sølvmedalje som årets lærling og et par måneder senere kom guldet i hus, da han blev tildelt DS Hånd-værk & Industris guldmedalje.

Simon blev udlært på pumpevirksom-heden Lykkegaard A/S i Ferritslev mellem Odense og Nyborg, og her er hans stadig en værdsat medarbejder.

En overraskelse

For Simon kom al hæderen som lidt af en overraskelse:

»Jeg vidste da godt, at jeg lå lidt foran på nogle områder. Jeg har ellers aldrig været en arbejdshest i folkeskolen med lektier og den slags. Men når der er tale om en ud-dannelse, går man lidt mere op i det. Det er det her jeg skal, og jeg vil det, og det skal blive godt. Men jeg blev overrasket, fordi jeg ikke syntes, jeg havde gjort noget helt vildt ekstra ud af det.«

Forklaringen på, hvorfor det er gået ham så godt, har Simon Fog Schwalm tre bud på:

»Det handler meget om, hvordan du er opdraget. Om du er vant til, at der bliver stillet krav og forventninger. Og så drejer det sig om, at du engagerer dig fuldt og helt i det, du har med at gøre og tager det sure med det søde. Og endelig har det naturlig-

Årets lærling 2007, Simon Fog Schwalm, er ikke i tvivl om, hvad der er baggrunden for, at han har guld, sølv og bronze i medaljeskabet.

vis stor betydning, om din mester og dine kolleger tager del i din udvikling.

Jeg havde lidt svært ved det i starten og var absolut ikke en af de bedste, men jeg fik arbejdet mig ind på det, fordi jeg var stædig.«

Tilfældigt valgt

At Simon Fog Schwalm valgte at blive in-dustritekniker, betegner han som en tilfæl-dighed:

»Valget blev truffet lidt i panik. Jeg ane-de ikke, hvad jeg ville være, da jeg nærme-de mig slutningen af folkeskolen. Først var jeg i praktik som automekaniker. Og i en ferie var jeg en uge i selvarrangeret praktik som industritekniker hos min svogers bror. Det afgjorde valget, men jeg kunne lige så godt have begyndt på et andet håndværk.«

Simon Fog Schwalm forbliver indtil vi-dere hos Lykkegaard A/S, men har ikke ta-get stilling hvor længe.

Simon Fog Scwalm fik DS Håndværk & Indu-stris guldmedalje i 2007 og samme år Fyns Stifts sølvmedalje. I 2006 fik han ML-prisen i bronze.

»Jeg føler mig godt tilpas, hvor jeg er, og er blevet tildelt mere og mere ansvar. Jeg har længe overvejet at læse videre måske til maskinmester, men hvordan og hvornår har jeg ikke besluttet på nuværende tids-punkt.«

Bekymret for drengene

Simon Fog Schwalm ser en række faretru-ende perspektiver for de tekniske uddan-nelser.

»Alt for mange vil i gymnasiet, fordi forældrene siger, de skal, og fordi vejled-ningen i skolen er ufattelig dårlig. Det er simplthen ikke forbundet med prestige at tage en håndværkeruddannelse. Af samme grund er der en tendens til, at de lærlinge, vi får ind, bliver ringere og ringere. Navn-lig synes jeg, der er grund til at være be-kymret for drengenes vedkommende. På en række uddannelser bliver de overhalet af pigerne med flere længder.«

Simon Fog Schwalm, da han i 2007 fik tildelt DS Håndværk & Industris guldmedalje. Han flankeres af DS-formanden, Jim Stjerne Hansen (tv) og sin arbejdsgiver, Karsten Lykkegaard.


UDDANNELSE

Efterskoleelever:Se i retning af SverigeElever fra Ryslinge Efterskole havde foretræde for hovedbe-styrelsen i DS Håndværk & In-dustri for at aflevere gode ideer til en styrkelse af de faglige uddannelser.

Af Jens Holme

I korthed lyder deres analyse, at man-ge unge fravælger en erhvervsuddannelse, fordi forældrene helst vil have, at de går gymnasievejen. På en erhvervsuddannelse skal man træffe beslutning om sit fremtidi-ge erhverv, den dag man begynder på ud-dannelsen, hvorimod tre år i gymnasiet gi-ver tid og ro til at snuse til flere forskellige muligheder.

Desuden har det betydning for de unges valg, at erhvervsuddannelserne forbindes med lav prestige og dårlige skolekarakte-rer. Og mange unge vælger uddannelse ef-ter, hvad deres venner beslutter – og de vil som regel i gymnasiet. På den måde har gymnasievalget en selvforstærkende ten-dens.

Den svenske model

I deres arbejde med forslag, der kan til-trække flere elever til erhvervsuddannel-serne, har de fire efterskoleelever beskæf-tiget sig med den svenske model. Her er gymnasium og erhvervsuddannelser slå-et sammen, og de unge skal inden for den samme ramme vælge linjefag i forhold til deres interesser, og hvad de gerne vil ar-bejde med i fremtiden.

Linjefagene kan være studieforbereden-de eller arbejdsforberedende. Hvis et lin-jefag er arbejdsforberedende, bygger det i høj grad på praktik.

Ny udgave

Eleverne fra Ryslinge har lavet en spør-geskemaundersøgelse blandt deres kam-merater og er nået frem til en justeret ud-gave af den svenske model. De foreslår, at der skabes en fælles platform for alle er-hvervsuddannelser, som deles i henholds-vis et grundforløb og et teknisk forløb.

I begge retninger er indholdet projektar-bejde, forskellige valgfag og ikke mindst virksomhedspraktik i et to-årigt forløb. Fagene i grundforløbet er arbejdsmarkeds-forberedende og sigter ikke i en bestemt retning. I det tekniske forløb veksles mel-

Hvad skal der til for at tiltrække flere af de dygtige unge til de faglige uddannel-ser? Nogenlunde sådan stillede DS Hånd-værk & Industri spørgsmålet til en gruppe elever i 10. klasse på Ryslinge Efterskole, som selv om kort tid skal vælge ungdoms-uddannelse.

På et hovedbestyrelsesmøde lige før på-ske fik hovedbestyrelsen i DS Håndværk & Industri svar på tiltale. Gruppen på fire elever i 10. klasse på Ryslinge Efterskole havde arbejdet med deres ideer i tre uger.

lem undervisning på skolen og praktik.Praktikophold på virksomheder skal ik-

ke aflønnes. Praktikanterne skal i stedet have ret til støtte fra SU.

»Vi forestiller os, at grundforløbet sva-rer til 1. og 2. g, så hvis man finder ud af, at man alligevel ikke vil være smed, kan man begynde på 3. g på gymnasiet uden at mangle alt for meget,« fortalte eleverne, da de præsenterede deres projekt.

Det tekniske forløb går man i gang med, hvis man er skoletræt og gerne vil i gang med noget praktisk. Hvis man undervejs får lyst til at gå mere i den boglig retning, kan man skifte til grundforløbet. Det er ifølge efterskoleelevernes forslag muligt at hoppe fra grundforløbet til det tekniske forløb og viceversa.

»Vi har tænkt rigtig meget på fællesskab – det, mange elever på de tekniske skoler savner i dag. Eksempelvis kan det være in-trotur, rejser og kreative fag, som bør være fælles for de to retninger. Vi vil også ger-ne forberede eleverne på at blive iværk-sættere. Derfor indgår arbejdsmarked, le-delse og netværksdannelse med stor vægt på grundforløbet,« erklærede gruppen fra Ryslinge Efterskole.

Projektmesse

Forslaget om en anderledes struktur for erhvervsuddannelserne indgår blandt i alt 32 projekter, som eleverne på Ryslinge Ef-terskole gruppevis har arbejdet med. Lige før påske afviklede efterskolen en projekt-messe, hvor omkring 300 elever, lærere og repræsentanter for virksomheder var sam-let for at høre resultatet af de mange pro-jekter. I alt 51 virksomheder havde lagt bil-let ind på at blive genstand for et projekt.

Ryslinge Efterskole har gjort det til sit speciale at beskæftige sig med innovation og projektledelse. Ifølge forstander Torben Vind Rasmussen for at gøre undervisnin-gen mere virkelighedsnær.

»Jeg synes, at projektet om erhvervs-uddannelserne passer som fod i hose i

Torben Vind Rasmussen: »Det handler om de in-telligente praktikere som ikke vælger erhvervs-skolerne – selv om skolerne og erhvervslivet har brug for dem. Syv ud af ti vælger gymnasiet.«


De fire elever fra Ryslinge Efterskole, der har arbejdet med et forslag til anderledes erhvervsuddannelser: Asta Mousten, Nicoline Beiskjær, Jacob Thue og Ja-cob Olesen.

den sammenhæng. Det handler om de in-telligente praktikere som ikke vælger er-hvervsskolerne – selv om skolerne og er-hvervslivet har brug for dem. Syv ud af ti vælger gymnasiet. Antallet af elever på er-hvervsuddannelserne er faldet med ti pro-

Fornyelse afenergiteknikeruddannelsenDe stigende energi- og miljøkrav til op-varmning og ventilation af private boliger og virksomheder betyder, at energitekni-ker-uddannelsen er blevet ændret.

Den nye energitekniker kan stadig in-stallere, reparere og vedligeholde varme-ventilation, vand- og afløbsinstallationer samt gas- og oliefyrsanlæg og styringstek-nik i boliger, varmecentraler og industri-anlæg.

Men uddannelsen er nu suppleret med emner om f.eks. sol- og jordvarme. Og fremover kan energiteknikeren også vej-

lede kunden i spørgsmål om at energiop-timere boligen.

De mange ændringer i energitekniker-uddannelsen betyder, at der skal udvikles nye svendeprøver til den nye faglige profil. De udvikles i samarbejde med erhvervs-skolerne Herningsholm og EUC Sjælland, som også er de skoler, der underviser i ud-dannelsen.

Uddannelsen til energitekniker er et godt springbræt til at blive selvstændig, eller hvis man vil videreuddanne sig til f.eks. byggetekniker, konstruktør, installa-

tør, maskinmester eller ingeniør.Ændringerne i energitekniker-uddan-

nelsen er gennemført af organisationerne bag energiteknikeruddannelsen, bl.a. DS Håndværk & Industri, i samarbejde med en række virksomheder samt Videncenter for Energibesparelser i Bygninger, som er en del af Teknologisk Institut.

I forbindelsen med ændringen har In-dustriens Uddannelser udgivet en ny pjece om uddannelsen.

cent på ti år. Og kun halvdelen af dem, der vælger en erhvervsuddannelse, gennemfø-rer den,« fremhæver Torben Vind Rasmus-sen og tilføjer:

»Jeg glæder mig samtidig over, at ele-verne har fundet inspiration i den un-

dervisningsform, vi har her på skolen og mener, den kan bruges også i andre sam-menhænge.«


Brasilien langt bagudemed faglige uddannelser

Årelange forsømmelser på uddannelsesområdet hæmmer væksten. Danmark tilbyder hjælp til at rette op på forsømmelserne.

Af Svend Roed Nielsen, Danmarks ambassadør i Brasilien

silien. Der er et akut behov for bedre ud-dannelse af befolkningen og ikke mindst en bedre faglig uddannelse til langt større befolkningsgrupper.

Forsømmelser

Præsident Lula – der sad på magten fra 2003 til 2010 – gennemførte mange gode ting. Et af de områder, der desværre blev forsømt, var at forbedre folkeskoleuddan-nelsen og opbygge en moderne, faglig ud-dannelse, der lever op til de stigende krav, som virksomhederne nu stiller.

Brasilien betaler i dag prisen for denne manglende satsning på uddannelsesområ-det. De seneste to år er den økonomiske vækst faldet ned til under tre procent i 2011 og helt ned til under en procent i 2012. Der er flere årsager hertil. En af de vigtigste er, at industrisektoren i Brasilien herunder mange virksomheder i jern- og metalindu-strien ikke kan få tilført tilstrækkelig kva-lificeret arbejdskraft.

Resultatet er faldende produktivitet, omfattende lønglidning og manglende in-novation i virksomhederne. Samtidig ud-sættes brasilianske industriprodukter nu for en stigende konkurrence fra lavom-kostningslande som Kina, Indien og Viet-nam, der kan producere industriproduk-ter på stort set samme kvalitetsniveau som de brasilianske men til en væsentlig lavere pris. Den øgede konkurrence findes både

Brasilien har i de sidste 10 år haft en god og stabil økonomisk vækst. Man har samti-dig forstået – bedre end mange andre lande – at fordele velstanden så også den fattige del af befolkningen har oplevet økonomisk fremgang.

Millioner af personer er blevet løftet op i middelklassen, hvor grundlæggende behov som en ordentlig bolig, sundhed, sikkerhed og uddannelse er bedre sikret. Samtidig er arbejdsløsheden reduceret markant ned til nu kun ca. 5 procent. Mange medarbejde-re er flyttet fra det uformelle arbejdsmar-ked hvor minimumsløn, pensionsindbeta-linger og sygesikring ikke er på plads og over til det organiserede formelle arbejds-marked hvor disse minimumstandarder re-spekteres.

Dette er jo en særdeles positiv udvikling, men især ét område udgør nu en stor ud-fordring for fortsat økonomisk vækst i Bra-

på det brasilianske hjemmemarked, men også på de brasilianske eksportmarkeder i Europa, USA og andre steder. Konsekven-sen er, at industrisektoren i Brasilien over de seneste år har vist direkte fald i produk-tion og i eksport.

Behov for forbedringer

Brasilien er af mange grunde ikke et bil-ligt land at producere i, og netop derfor er brasilianske virksomheder presset til at la-ve produkter af et højere kvalitetsniveau end det man ser fra deres asiatiske konkur-renter, hvis de skal overleve i den globale konkurrence. Dette kræver, at man har ad-gang til tilstrækkelig mange og tilstrække-lig godt fagligt uddannede medarbejdere, og netop det har det brasilianske samfund ikke kunnet levere i de seneste år.

Det er et langt stykke af vejen det høje faglige uddannelsesniveau i Danmark og i andre europæiske lande, der har sikret, at vi stadig har en konkurrencedygtig indu-striproduktion. Brasilianske myndigheder erkender nu at de har behov for hurtigt og effektivt at udbygge de faglige uddannelser.

Der sker rent faktisk også en vis forøgel-se af kapaciteten og også en styrkelse af kvaliteten indenfor de faglige uddannelser i Brasilien, men der er behov for en langt større indsats. I 2011 var der ca. 400.000 elever på de offentlige faglige uddannel-sesinstitutioner og godt det dobbelte antal

UDDANNELSE


under privat uddannelse, men med en be-folkning på ca. 200 millioner er det et alt for lille antal.

For lille kapacitet

Den brasilianske faglige uddannelse fore-går dels på offentlige fagskoler, men disse har kun kapacitet til at dække cirka halvde-len af behovet. Dette betyder at de enkelte virksomheder i stort omfang nu selv må ta-ge initiativ til at sikre deres medarbejdere en faglig uddannelse og cirka halvdelen af alle faglige uddannelser foregår nu på de private virksomheder.

Et af de områder, hvor der er akut man-gel på faglig arbejdskraft, er indenfor he-le olie- og gassektoren, der nu skal udvi-des kraftigt for at udnytte de store fund af olie og gas på dybt vand i Atlanterhavet ud for Rio de Janeiro. Den brasilianske rege-ring har et forståeligt ønske om, at det især er brasiliansk arbejdskraft der skal være med til at udnytte disse ressourcer. Forud-sætningen herfor er imidlertid at medar-bejderne får tilbudt en uddannelse, der gør dem fagligt dygtige nok til at bygge og be-

Efteruddannelse og erhvervsuddannelser I Produktion og Udvikling på Syddansk Erhvervsskole har vi et bredt udbud af både efteruddannelseskurser og erhvervsuddannelser inden for automatik, industriteknik, smed og teknisk designer Efteruddannelseskurser:

Vi har bl.a. kurser inden for:

Industriteknik: CNC / CAD / CAM* Automatik: Fejlfinding, PLC og hydraulik Smed: Rørfitter, materialeforståelse, CAD tegning, alle

svejseprocesser i alle positioner samt certificering Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk

skæring (§ 26) Brandforanstaltning ved gnistproducerende værktøj

(varmt arbejde) Teknisk designer: CAD tegning 2D og 3D Virksomhedstilpasset: F.eks.: Tegningsforståelse, CNC

kantpresse el. bearbejdningsteknik Vil du vide mere om vores kurser? Kontakt: Annette Lindeman Carlsen Tlf.: 3054 8513 eller mail: [email protected]

*Licens udlånt af EUC Syd

Erhvervsuddannelser:

Virksomhederne efterspørger lærlinge på flg. uddannelser:

Kleinsmed (rustfast, aluminium og sort smed) Industritekniker (maskinuddannelse) Skibstekniker (reparation og maritime rør) Teknisk designer (byg og fremstilling) Industrioperatør

Du kan læse mere om vores erhvervsuddannelser på sde.dk/produktion og udvikling og om vores kurser på sde.dk/smedekurser eller ved at scanne koderne. Vil du vide mere om vores uddannelser? Kontakt: Karl Johan Kristensen Tlf.: 2296 8350 eller mail: [email protected]

Svend Roed Nielsen, Danmarks ambassadør i Brasilien.

tjene det komplicerede udstyr der anvendes i denne sektor. Her er uddannelseskapaci-teten – og kvaliteten – generelt ikke på det niveau, der er behov for.

Danmark bistår

Danmark har tilbudt at bistå med at styrke de faglige uddannelser i Brasilien indenfor netop dette område. Der arbejdes nu på at bruge danske fagskoler indenfor søfartsud-dannelserne til at bistå Brasilien med at op-nå et bedre uddannelsesniveau for mariti-me uddannelser således, at bl.a. de mange supply skibe i denne sektor får adgang til bedre uddannet personale.

Danske firmaer som Falck er aktive med uddannelsestilbud indenfor sikkerhedsom-rådet. Også på et traditionelt jern- og me-talområde som skibsbygning er der ønske om et styrket samarbejde med Danmark.

Brasilien er et helt aktuelt eksempel på, hvor afgørende det er for et lands økono-miske udvikling, at der i tide satses på ud-dannelse og ikke mindst faglig uddannelse. Danmark er her en model, som Brasilien har respekt for og gerne vil lære af.

DS-bladet har i næste nummer et længe-re interview med ambassadør Svend Roed Nielsen om mulighederne for eksport og outsourcing til Brasilien.


VVS-messe blevtilløbsstykke

Af Jens Holme

Besøgstallet har ikke været større siden 2007, hvor fagmessen blev besøgt af 8290 gæster.

Ud af de 8000 besøgende benyttede 440 gæster muligheden for at overvære et eller flere af de teknologisk orienterede korte foredrag på Energiens Torv.

Med lige godt 8000 gæster blev VVS ’13 det tilløbsstykke, som arrangørerne havde håbet på.

Det er konklusionen oven på den store brancheudstilling i Odense, som har kon-solideret sig som skandinaviens største af sin slags.

13

Der var travlhed ved standene, og man-ge benyttede muligheden for at lægge ve-jen forbi DS Håndværk & Industri, som var blandt de ca. 70 udstillere. Også Q-kontrol var repræsenteret på messen og havde travlt med at rådgive.

»Vi er glade og meget tilfredse med re-sultatet. Vigtigst af alt er, at udstillerne er mindst lige så glade, som vi er. Når for-brugerne nu kontakter deres normale vvs-installatør, kan de forvente, at han er klar med nogle løsninger baseret på den nyeste viden. Det kan blive en succes for begge parter,« siger messechef Krista Kristen-sen.

VVS messen arrangeres i et tæt samar-bejde med brancheforeningerne VELTEK og DEBRA.

Udover brancheforeningerne deltog re-præsentanter fra virksomhederne ORAS, Danfoss, Solar, Milton Megatherm, Ge-berit, Uponor samt DS Håndværk & In-dustri og Tekniq. Sammen med Odense Congress Center dannede de det faglige fundament for VVS ’13.

Det er allerede besluttet, at VVS-mes-sen gentages i Odense i april 2015.


VARME OG KØL

Ny standard for varme- og køleanlægi bygninger

Af Peter Langkilde, seniorkonsulent, Dansk Standard

Mere energieffektive varmesystemer med fokus på komfort og godt indeklima er målet i den nye DS 469: 2013 - Varme- og køleanlæg i bygninger, der indgår i Bygningsreglement BR 10.

Betydelige ændringer er indført med den nye standard nu med samlede krav til en række nye anlægstyper til varme og køling i bygninger.

Det primære formål med revisionen af DS 469 har været at ud-vide standarden fra alene at omfatte varmeanlæg med vand som medie til også at dække andre typer varmeanlæg samt køleanlæg.

Kravene i standarden til andre typer varmeanlæg samt køleanlæg er nu beskrevet på samme niveau som for varmeanlæg med vand som medie. Det gør det enklere og sikre for branchen og bygherre at vælge, projektere og udføre alle typer varme- og kølesystemer end det tidligere, har været tilfældet.

Det gør det også nemmere at finde den mest kosteffektive løsning i byggeprocessen og til den efterfølgende drift. Der er således nu ensartede krav til indeklima, dimensionering, udformning, styring, indretning, materialer, udførelse, drift, vedligeholdelse, kontrol og afprøvning for alle typer varme- og kølesystemer.

De nye regler gælder for alle typer varme- og køleanlæg, der har til formål at tilføre rum og bygninger samt tilknyttede systemer var-me eller køling. Opvarmningsmediet henholdsvis kølemediet i an-lægget kan således være fx vand, luft eller el.

Standarden omfatter varmeanlæg med en række nye typer: Cen-tralvarme, luftvarme, strålevarmepaneler, el-radiatorer, kalorifere. Yderligere vil den omfatte køleanlæg af typer med luft- og vand-køling.

Kravene til varme- og køleanlæg gælder for alle typer forsyning fx gaskedler, oliekedler, biomassekedler herunder brænde, træpiller, halm og korn og solvarme, varmepumper, fjernvarme, geotermi, el, kølemaskiner og grundvandskøling samt hav-, havne- og søvandskø-ling og fjernkøling.

Derimod omfatter standarden ikke brandtekniske krav eller krav til personsikkerhed.

Målgruppen er fx entreprenører, rådgivende ingeniører, forsy-ningsselskaber og myndigheder samt virksomheder i branchen. Standarden kan købes via www.ds.dk eller ved at kontakte DS For-lag- og kundecenter på tlf. 39 96 61 01.

Besøgende hos DS Håndværk & Industri på VVS’13-messen havde mulighed for at deltage i en konkurrence, som til en vis grad testede deltagernes faglighed. Delta-gerne skulle gætte energiforbruget i DS-huset i Odense hen over natten fra torsdag den 18. april kl. 18.00 til næste morgen kl. 08.00.

Vinderen blev Karsten Andersen, Søn-derby Smedie & VVS i Ebberup i nær-heden af Assens. Han var med på vvs-messen en sidste gang, inden han ved det kommende årsskifte sælger sin forretning og går på pension.

Karsten Andersen overtog i 1988 forret-ningen fra sin far. Han kan altså i år fejre 25 års jubilæum som virksomhedsejer. Det samme kan fruen, Ruth Andersen, i rollen som regnskabschef. Ingen af Karsten og Ruth Andersens egne børn er interessere-de i at drive forretningen videre.

Ifølge Karsten Andersen er vvs-messer-ne en glimrende mulighed for at holde sig opdateret med det nyeste. Men i denne om-gang har han mest brugt anledningen til at hilse af med bekendte og forretningsfor-bindelser.

Som vinder af DS Håndværk & Indu-stris konkurrence fik Karsten Andersen overrakt en flaske rom af den bedste slags. Det skete på et tidspunkt, da Ebberup-smeden var ved at pakke kufferten for at rejse til Uralbjergene for at gå på jagt med sin søster. Jagt og fiskeri er Karsten An-dersens store fritidsinteresse og det, en stor del af tiden skal gå med i hans otium.

Energiforbruget i DS-huset var den på-gældende aften og nat på 87 kW el og 233 kWh varme.

Smeden i Ebberup scorede rommen


Globale energieksperterdeltager i grøn messe

Der bliver kontant viden at hente fra Danmarks 25 vigtigste eksport-markeder på energiom-rådet på landets første messe for vedvarende energi.

vindmøller og dertil alt indenfor green tech. Den afholdes i Bella Center fra den 23. til den 25. maj og samler branchen fra 12 lande i Nord- og Centraleuropa.

Energiminister Martin Lidegaard (R) og EUs klimakommissær, Connie Hede-gaard, åbner messen. At messen har høj national prioritet understreges af, at er-hvervs- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) også besøger messen.

»Det glæder mig, at Danmark har fået en messe for vedvarende energi. Det er så oplagt, at man kan undre sig over, at det ikke er sket før.

Jeg håber, at messen er kommet for at bli-ve. Det vil være med til at cementere Dan-marks førende rolle indenfor vedvarende energi og cleantech. Det vil være til stor gavn for både eksporten og muligheden for at tiltrække udenlandske investorer. Energy Europe kan blive stedet, hvor nye værdiful-de kontakter vil knyttes, og kontrakter un-derskrives,« siger Pia Olsen Dyhr.

Center for det grønne

Chefrådgiver for energi i Eksportrådet Jakob Lindulf understreger, at messen er med til at positionere Danmark som et center for grønne løsninger.

Eksportrådet under Udenrigsministeriet henter alle sine 25 sektoreksperter inden-for klima- og energi til Energy Europe i Bella Center. Eksperterne er ankermænd indenfor energispørgsmål på danske am-bassader og konsulater i lande som Kina, USA, Rusland, Brasilien og Sydafrika.

De 25 deltager blandt andet i den så-kaldte matchmaking, der giver alle danske og udenlandske erhvervsfolk mulighed for et personligt møde med en eller flere af de 25 eksperter.

To ministre og en kommissær

Energy Europe er Danmarks første mes-se, der indeholder hele spektret af vedva-rende energi; fra solceller over biogas til

»Messen er et af flere store initiativer, som siden COP15 er med til at fastholde Danmark i førerfeltet. Det supplerer for-nemt vores årligt tilbagevendende 3GF, Global Green Growth Forum, som Dan-mark står i spidsen for sammen med Mexi-co, Sydkorea, Kina, Qatar og Kenya,« siger Jakob Linulf.

Messen bakkes op af 40 store nationa-le og internationale organisationer bl.a. DS Håndværk & Industri, Dansk Indu-stri, Dansk Energi, Vindmølleindustrien og den europæiske paraplyorganisation for vedvarende energi, EREC.

Arrangørerne forventer at Energy Euro-pe vil få ca. 10.000 besøgende og omfatte et tre cifret antal stande.

• Varmforzinkning• Sandblæsning• Metallisering• Brandmaling• Maling• Emnelængde op til 23 meter

www.cmjern.dkwww.nvg.dk

Mød DS Håndværk & Industri

DS Håndværk & Industri er blandt udstillerne på Energy Europe-messen og kan findes på stand C3-017. På messens første dag afholder DS Håndværk & Industri en mindre konference om eksport af energiløsninger til Baltikum og Rusland.


Dating for erhvervsfolkEnergy Europe, tilbyder gratis matchmaking for erhvervsfolk med støtte fra EU. Eksperter og kolle-ger fra branchen står parat til udveksle viden og indgå samarbejde.

møde med en potentiel kunde, samarbejds-partner eller ekspert.

Bliver koblet

»Deltagerne går blot ind på vores hjem-meside og opretter en profil. Her beskriver han kort sin baggrund, hvad han søger el-ler tilbyder,« forklarer projektchef Susan-ne Baden Jørgensen fra Enterprise Europe Network.

Herefter kobler Energymatch.dk de til-meldte sammen. Deltagerne modtager en mail, hvor de kan se, hvem de skal møde, hvor og hvornår.

Over 2000 har sonderet mulighederne. Vi forventer langt over 100 møder, siger projektchefen.

Gratis at deltage

Det er gratis at deltage i denne »dating« for energibranchen.

Bagefter evaluerer EU, der medfinan-sierer initiativet, effekten.

Energy Match er blot af et af mange red-skaber som Enterprise Europe Network bruger til at støtte virksomheders interna-

Skabe orden i kaos. Det er det, matchma-king – stævnemøder mellem erhvervsfolk – kan.

Enhver messedeltager kender følelsen af overvældelse. Massevis af stande, mas-sevis af interessante produkter, massevis af potentielle kunder og samarbejdspart-nere.

Energy Europe i Bella Center fra den 23. til den 25. maj har indgået et samar-bejde med Enterprise Europe Network om Energy Match. Allerede nu kan erhvervs-folk gå ind og tilmelde sig et personligt

tionalisering. Enterprise Europe Network er verdens største internationale business service netværk og et EU-initiativ med 600 kontorer i 52 lande.


BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: [email protected].

Skive Smede- & Maskinteknik bag ny virksomhed

Med etableringen af Midtjysk Svejseteknik ApS udvider Skivevirksomheden kompeten-cerne til også at omfatte svej-seopgaver for industrien.

»Det er et decideret spin-off fra vores kerneområde. De seneste år har budt på mange udfordringer, og vi ville gerne ud-vide kompetencerne i huset. Flere af vores projekter med maskinbygning tager lang tid at realisere, da tegninger og især til-bud vurderes meget grundigt før vi kan gå i gang. Der er svejsning mere en her-og-nu forretning.«

Midtjysk Svejseteknik vil til daglig blive bestyret af Jesper Dahlgaard, der udover en fortid som ansat i Skive Smede- & Maskin-teknik, de seneste fem år har arbejdet i Nor-ge med svejseopgaver på mange forskellige projekter. Han har dermed en bred erfaring

En tidligere medarbejder med solid erfa-ring fra svejsebranchen, og en direktør med ønsket om at udvide aktiviteterne, har ført til et nyt firma. Midtjysk Svejseteknik ApS fungerer selvstændigt, men deler admini-stration og adresse med Skive Smede- & Maskinteknik A/S.

Direktør Erik Jakobsen fortæller:

Jesper Dahlgaard (tv.) og Erik Jakobsen har indledt samarbejde om svejsefirma.

som danske kunder nu får fornøjelsen af. Erik Jakobsen fortsætter:»Jesper ville gerne hjem til Danmark af

hensyn til familien og mente, at der var ba-sis for at drive svejsevirksomhed i Jylland. Nu er bankerne jo ikke ligefrem jublende begejstrede for nye tiltag i øjeblikket, så han spurgte, om jeg ville være med. Efter at have kigget nærmere på grundlaget, kun-ne jeg sagtens se potentialet. Det var et op-lagt område at supplere vores kerneforret-ning med.«

I første omgang satser den nye virksom-hed på, at få godt fat i det jyske, og starten er gået over al forventning. Ordrebogen er fyldt pænt op med både langsigtede projek-ter, og hasteopgaver. Det glæder naturligvis Jesper Dahlgaard, og han glæder sig over, at der ikke skal bruges tid på det admini-strative.

»Med fælles administration skærer vi selvfølgelig også omkostningerne ned fra dag 1, og jeg kan koncentrere mig om kun-derne. Jeg har holdt mit netværk i Danmark ved lige, og det er en af årsagerne til, at vi har rigtig travlt. Jeg håber da også, at Erik vil henvise kunder, hvis han bliver spurgt, om han kender en god svejser.« siger Jesper Dahlgaard med et smil.

Skive Smede- & Maskinteknik A/S har eksisteret siden 2002 og har blandt andet specialiseret sig i virksomhedsflytninger og konstruktion af varehejs og specialma-skiner.

VVS-fusion iKalundborgRaklev Smedevirksomhed A/S har fra den 1. maj overtaget GT VVS Service. Begge firmaer er hjemhørende i Kalundborg.

Peter Estrup, den ene af Raklev Sme-devirksomheds fem ejere, siger til avisen Nordvestnyt at købet sker, fordi de to virk-

GT VVS Service fortsætter fra den nuvæ-rende adresse på Stationsvej i Kalundborg.

Raklev Smedevirksomhed blev i 1980 stiftet af Peter Rasmussen og Flemming G. Jørgensen som ApS, og blev i 1988 ændret til A/S. I 2000 valgte Flemming G. Jørgen-sen at gå på pension og Peter Rasmussen fortsatte til 1. juli 2005, hvor firmaet blev solgt til de nuværende ejere Peter Estrup, Knud Skovgaard, Jørgen Lundberg, An-ders Pedersen og Anders Bonde Hansen.

somheder kompletterer hinanden. Firma-erne har forskellige kundegrupper. Mens GT VVS hovedsageligt har opgaver hos private og boligselskaber, arbejder Raklev Smedevirksomhed primært med større VVS-opgaver, fjernvarmeopgaver og in-dustri.

»Vi overtager firmaet med fem medar-bejdere, og selv er vi omkring 25 i øjeblik-ket i Raklev Smedevirksomhed,« fortæller Peter Estrup til Nordvestnyt og fastlår, at


50 år og nyemaskinerVærum Maskinværksted i nærheden af Randers holdt i april 50 års jubilæum og kunne samtidig præsentere to spritnye maskiner: en Amada-laserskærer og en Amada-kantpresser.

»Investeringen betyder, at vi øger vores skærekapacitet med 60 procent i forhold til vores gamle laserskærer, og gør at vi natur-ligvis bliver endnu mere konkurrencedygtige rent prismæssigt,« fortæller Jørgen Dam Nielsen fra Værum Maskinværksted til Me-tal Supply.

Laserskæreren har et maksimalt arbejdsområde på 3.000x1.500 mm og en lasereffekt på 6000 watt. Fokuspunktet kan justeres i forhold til materiale, tykkelse og skæremetode, og i alt kan den skære pladetykkelser fra 1 til 25 millimeter med samme 7,5 tom-mers linse.

»I forhold til vores gamle maskine kan vi nu skære 25 mm sort stål mod tidligere 15 mm. I rustfri kan vi skære 20 mm mod tidli-gere 12 mm, og i aluminium er vi gået fra 10 mm til 15 mm,« siger Jørgen Dam Nielsen.

Tredobbelt festhos Uni Makers

Den 19. april var der dækket op til tredobbelt fest hos Uni Makers i Juelsminde. Virksomheden fejrede, at den har eksisteret i godt 25 år, og det er 25 år siden, at direktør Poul Richard Germansen begyndte som partner og driftsleder. Samtidig kunne kleinsmed Flemming Nilesen fejre 25 års jubilæum.

Gæsterne på dagen fik – foruden lidt godt til gane og hals – forevist Uni Makers netop indkøbte Prima Power 3 kW fiberla-ser. Fiberlaseren udmærker sig ved at skære meget hurtig i alle le-dende materialer, også blanke. Høj ydeevne og lavt elforbrug samt minimal vedligeholdelse var afgørende for valget af maskine.

Uni Makers specialer er pladebearbejdning og mindre, svejsede stålkonstruktioner til danske og udenlandske virksomheder inden for mange brancher. Virksomheden fremstiller udelukkende pro-dukter specificeret af kunderne – som specialopgaver eller som se-riefremstillede produkter.

På billedet ses de to jubilarer, Poul Richardt Germansen (tv.) og Flemming Nielsen.

NATIONALSVEJSEKOORDINATOR

www.amu-fyn.dk

Vi uddanner folkPetersmindevej 50 • 5100 Odense C C. F. Tietgens Boulevard 27 • 5220 Odense SØTlf. 66 13 66 70

NYHED !Den nationale svejsekoordinatoruddannelse er et nyt tilbud til de virksomheder, som fremstiller blivende bygnings- og konstruktionskomponenter og skal CE mærke deres produkter fra 1. juli 2014.

Uddannelsen henvender sig til alle, der arbejder indenfor stålbranchen i forhold til bygningsreglementet BR 10.

Forløbet består af otte AMU-mål og hele uddannelsen varer ialt 30 kursusdage. Du har også mulighed for at vælge enkelte AMU-mål. Opstart d. 18.03.13.

AMU-FYN AFVIKLER OGSÅ KURSER I:

• TIG-svejsning • Lysbuesvejsning • MAG-svejsning • Gas-svejsning• MIG-svejsning • § 26

Se mere på www.amu-fyn.dk.

Bliv certificeret indenfor

aluminiumssvejsning

FÅ MERE INFORMATION /TILMELD DIG

HOS METTE NIELSENtlf. 66 13 66 70

• Gulvvarmeplader ø16 og ø20 mm• Bedste / billigste messing fittings• Alt indenfor klemringsfittings

Hos os får du service, kvalitet og gode priser og det er vores mål at være en pålidelig og fleksibel leverandør.

Vi tilstræber, at levere gode kvalitetsvarer til en fornuftig pris.

Frode-VVS – Promenadebyen 12-6 sal th – 5000 Odense CTlf. 23826010 – [email protected] – www.frode-vvs.dk

– Promenadebyen 12-6 sal th – 5000 Odense C

Vi tilstræber, at levere gode kvalitetsvarer

Besøg vores webshop

www.frode-vvs.dk


Tarup VVS holdt flyttedag

vvs-virksomheden siden midten af 1960’er-ne. I en periode havde Tarup Smedie VVS og Blik også en stor produktion af stålspær.

Søren Rasmussen står i spidsen for et team af en halv snes fortrinsvis unge med-arbejdere. Tarup Smedie VVS og Blik mar-kedsfører sig under navnet TARUPVVS.DK og har en af Danmarks flotteste firma-hjemmesider.

Der var masser af gæster, da Søren Rasmus-sen, ejer af Tarup Smedie VVS og Blik ApS bød inden for i nye flotte lokaler på Indu-strivej i Årslev sydøst for Odense.

Smedjen i Tarup – som altså nu ligger i nabolandsbyen Årslev - kan skrive sin histo-rie helt tilbage til 1760. I 2010 overtog Søren Rasmussen virksomheden efter sin far, Bent Rasmussen, som havde drevet smede- og

Chris Jensen A/S 40 år i fuld fartfor specialopgaver i rustfrit stål, specielt inden for certifikatsvejsning. Firmaets omdømme står stærkt hos en bred kun-dekreds af slutbrugere, der især tæller me-dicinalindustrier, fødevareindustrier og den petrokemiske industri over hele ver-den. Virksomheden er 100 procent ordre-producerende underleverandør.

På referencelisten står en lang række opgaver både herhjemme og de fjerneste egne af kloden. Chris Jensen A/S er, som direktøren fortæller, en ren underleveran-dør, der tager ordrer fra arkitekter, rådgi-vende ingeniører og projekterende grup-per, der leverer de færdige tegninger på de anlæg, der skal fremstilles. Under op-bygningsfasen udfolder sig et meget tæt samarbejde mellem Stenlillefirmaet og

Den 2. maj var det 40 år siden, at en ung Chris Jensen fik den ide at starte en me-talvirksomhed i sin kælder i Stenlille på Vestsjælland. Ideen har i høj grad vist sig bæredygtig. Gennem årene er virksomhe-den vokset til en koncern med omkring 100 medarbejdere og har udviklet sig til at være både fagligt anerkendt og førende inden for sit felt.

I 1981 flyttede Chris Jensen A/S til sin nuværende adresse på Stenmaglevej. Her er der sidenhen blev om- og tilbygget flere gange i takt med at virksomheden har fået brug for mere plads.

Den korte karakteristik af Chris Jen-sen A/S er en moderne og alsidig indu-strivirksomhed, som leverer veludvik-let håndværk af højeste kvalitet inden

Far Bent er stadig inventar i virksomhe-den, som Søren Rasmussen udtrykker det. Især når det drejer sig om installationer af ældre dato, bistår den gamle nestor med råd og dåd.

Søren Rasmussen synes, at forretningen går rimeligt godt. Udskiftning af kedler og installation af varmepumper er i øjeblikket det store hit.

kundens tek-nikere, fordi næsten hvert eneste Chris Jensen-byg-get udstyr er en skræddersy-et løsning, der derfor stiller store faglige krav til begge parter.

»Det vanskelige klarer vi, mens du ven-ter. Det umulige ta’r lidt længere tid,« ly-der firmaets motto.

Foruden hovedsædet i Stenlille har virksomheden en afdeling i Vedbysøn-der ved Slagelse samt en søstervirksom-hed ved Kalundborg, som blev etableret i 1989.

Chris Jensen A/S har gjort op, at man gennem årene har uddannet 54 rustfri klejnsmede. De allerfleste med fine ka-rakterer ved svendeprøverne. Og medar-bejderne anses i det hele taget som den vigtigste grundsten for virksomheden. Der lægges derfor stor vægt på, at den enkelte medarbejder trives fagligt, ud-dannelsesmæssigt og socialt. Adskillige medarbejdere har da også været ansat i en årrække.

På den baggrund er der ikke noget at sige til, at smilene var store og gæsterne mange, da direktør Chris Jensen og hans virksomhed blev fejret på jubilæumsda-gen.

BUSINESS & BRANCHE

Her kan du læse nyt om ordrer, personer og andre rele-

vante nyheder fra medlemsvirksomhederne i DS Hånd-

værk & Industri. Vi modtager meget gerne tips, ideer og

pressemeddelelser fra læserne på mail: [email protected].


BAROMETRET

Er man mindre virksomhedsejer i Danmark, er der stor sandsyn-lighed for, at humøret lige nu er behersket. Og det til trods for et beundringsværdigt SMV fokus i regeringens vækstplan, som net-op er forhandlet på plads.

Særligt de hjemmemarkedsorienterede virksomheder tørster efter mere efterspørgsel. Og hvis man skal tro de nyeste målinger af forbrugertilliden fra Danmarks Statistik, er det svært at være optimistisk med hensyn til fremtiden.

Ingen er i tvivl om, at vi befinder os i et lavvækstscenarium – der har vi været før, men det er uvisheden om længden af dette scenarie, der i høj grad er hæmmende for aktivitetsniveauet i virk-somhederne. Forbrugere holder igen, og virksomhederne får ikke investeret i nye maskiner mv. Ofte kan virksomhederne heller ik-ke låne til det.

Den onde tillidsspiral ikke bare bør, men skal også snart bry-des, og her er regeringens vækstplan ikke tilstrækkelig for at løse problemerne på den helt korte bane. Der skal mere til. Ansvarlige politikere må allerede nu tænke i nye vækstinitiativer.

Eksportører tror på fremtiden

Vender man blikket mod mange at vore danske eksportvirksom-heder, så er det kendetegnende ved dem, at de er mere fortrøst-ningsfulde, når det gælder fremtiden. Men de har også hele verden

Af Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet

Stemningsskifte på vej?som deres markedsplads. Hvad kan virksomheder afhængige af hjemmemarkedet gøre?

Uanset hvad er der meget, den enkelte mindre virksomhed kan gøre for at øge produktiviteten, og Håndværksrådets Produktivi-tetsindeks viser, at de mindre virksomheder går efter de lavthæn-gende frugter i arbejdet med at øge produktiviteten – det gælder eksempelvis »forbedre nuværende arbejdsgange«.

Nye ledelses- og lønformer er til gengæld noget lavere priorite-ret af de mindre virksomheder. Mange af de håndtag, som virk-somhederne skruer på for at øge produktiviteten, giver først fuld effekt på lidt længere bane, så der er så sandelig brug for mere ef-terspørgsel her og nu.

I Håndværksrådet forventer vi, at der kommer lidt mere gang i det danske hjemmemarked, når kalenderen viser efterår. BoligJob-ordning, stabilisering af boligmarkedet mv. kan sende tilliden op blandt danskerne. Det vil også gavne en række af DS Håndværk & Industris medlemmer.

Indtil da må man glæde sig over vækstplanen, som jo bl.a. inde-holder renovering af almene boliger, en hævet reparationsgrænse for skadede biler, forlængelse af momsfrister samt andre forbed-ringer, som får en direkte eller indirekte positiv effekt på DS-virk-somheder på et senere tidspunkt.


FORENINGSNYT

For meget kirke over Fyns Stift

Diskussion om navn og tilknyt-ning af informationsmedarbej-der på generalforsamlingen i den fynske lokalafdeling.

Af Jens Holme

Skal lokalafdeling Fyns Stift ændre navn – og i givet fald til hvad. »Netværk Fyn« eller blot og bart »Lokalafdeling Fyn«.

Det spørgsmål havde Fyns Stifts besty-relse sat til debat på lokalafdelingens gene-ralforsamling, der traditionen tro og uan-set konfirmationer og Bededagsferie finder sted den sidste lørdag i april.

Navnespørgsmålet blev debatteret i for-længelse af formandsmødet i DS Håndværk & Industri tidligere på året og som optakt til landsgeneralforsamlingen i juni. Og slaget bølgede frem og tilbage.

Hans Peder Schärfe, Højby Varme og Sa-nitet, gjorde gældende, at der er behov for at rydde ud i en del mærkværdige navne blandt lokalafdelingerne i DS Håndværk & Indu-stri.

»Navnet Fyns Stift forbinder de fleste med noget pastoralt, og ordet netværk bry-der jeg mig ikke om. Hvorfor kalder vi os ikke bare Lokalafdeling Fyn,« sagde Hans Peder Schärfe.

Det synspunkt blev bakket op af flere af de øvrige deltagere i generalforsamlingen. I hvert fald indtil dirigenten, Jørgen Hansen, Lumby Smede- og VVS, gjorde opmærk-som på, at når lokalafdelingen hedder Fyns Stift hænger det sammen med, at afdelingen ikke kun omfatter Fyn, men også dækker de omliggende øer, bl.a. Langeland og Ærø.

Større synlighed

Derimod syntes der på generalforsamlingen at være opbakning til, at Fyns Stift opruster sin kommunikationsindsats for at blive me-re synlig og styrke markedsføringen.

John Rasmussen, Otterup VVS, erklære-

Årets lærling i Fyns Stift: 22-årige Philip Jensen Bendixen blev årets modtager af lokalafdeling Fyns Stifts sølv-medalje til årets bedste lærling. Philip Jensen Bendixen blev udlært som industritekniker hos maskinfabrikken Smel Industry i Gislev på Østfyn i august og er fortsat på virksom-heden. Den prisvindende lærling fortæller, at han overvejer at læse videre, men han ved ikke hvornår. Foreløbig er han godt tilfreds med at være, hvor han er. På billedet får Philip Jensen Bendixen overrakt medalje og et impo-nerende sølvfad af Fleming Frederiksen, for-mand for lokalafdeling Fyns Stift under over-værelse af Philips kæreste, Maria Østergaard, samt Erik Langelund, ejer af Smel Industry og fru Helle Egedal Langelund.

Fleming Frederiksen: »Det er for tidligt at sige, vi er ude af krisen.«


Hans Peder Schärfe, for meget kirke over Fyns Stift.

Se den nye generation

af akku-værktøj

i voreS Berner aPP

Berner a/S Stenholm 2

9400 Nørresundby T 99 36 15 00

www.berner.dk

Søg Scan Bestil Lagerstatus

de, at der er brug for, at lokalafdelingen og formand Fleming Frederiksen bliver meget mere synlig i de lokale og regionale medier, når de drejer sig om erhvervslivets forhold.

»Som det er i dag stjæler Dansk Indu-stri og Dansk Erhverv hele billedet. Vi har noget vigtigt at sige på vegne af de små og mellemstore virksomheder,« påpegede John Rasmussen.

Ros til vækstplan

I sin beretning roste Fleming Frederiksen forliget om regeringens vækstplan og ikke mindst håndværkerfradragets genopståen, men gjorde samtidig opmærksom på, at der-med er alle problemer ikke løst.

»Det er for tidligt at sige, at vi er ude af krisen. Vi har fortsat brug for at fortælle vo-re politikere, at hvis de ønsker danske ar-bejdspladser med ordnede forhold, rimelige

lønninger, godt og sikkert arbejdsmiljø, ud-viser social ansvarlighed og påtager sig op-gaven med at uddanne de unge mennesker, så er de også nødt til at give os nogle ordent-lige rammer at drive virksomhed under og at købe deres ydelser af de virksomheder, der ligger i Danmark,« sagde formanden.

Helle Bøttcher, VH Stål og Fynbotrapper, udtrykte skuffelse over, at håndværkerfra-draget kun i meget begrænset omfang om-fatter smedearbejde. Hun spurgte direkte Fleming Frederiksen og Håndværksrådets direktør, Ane Buch, som var gæst på gene-ralforsamlingen, hvorfor de ikke har gjort noget ved det.

Ane Buch svarede, at DS Håndværk & Industri og Håndværksrådet har holdt ad-skillige møder med top-politikerne i parti-erne bag forliget om vækstplanen.

»Det var i sig selv en sejr, at vi fik Bolig-

Job-ordningen tilbage igen, men desværre fik vi ikke alt, hvad vi ønskede os,« under-stregede Håndværksrådets direktør.

Stiller op som fomand

Fleming Frederiksen, der sidste år blev valgt til næstformand i DS Håndværk & In-dustri sagde i sin beretning, at han er kan-didat ved næste års formandsvalg, når Jim Stjerne Hansen takker af.

Ved valget til lokalafdelingens bestyrel-se blev Bjarne Lambæk, Odense VVS, ny-valgt i stedet for Otto Christensen, der ikke ønskede genvalg. Det samme gjaldt Carsten Andersen, Otterup, som i løbet af det forløb-ne år har erstattet Palle Nielsen, der udtråd-te i utide på grund af manglende tid.

Fyns Stift – eller hvad lokalafdelingen måtte hedde i fremtiden – har 125 års jubi-læum næste år.

Ane Buch, Håndværksrådets direktør: »Desværre fik vi ikke alt, hvad vi ønskede os.«


Fest i Randers for de første 100 årMed vajende faner, ild i essen og optimistiske borgmesterord tog Randers Omegns Smede-mesterforening hul på sit næste århundrede.

Af Hanne Gregersen

Mens mange håndværk for længst er for-svundet – lagt i graven af teknologien – er smedehåndværket stadig livsdueligt. Det kom klart til udtryk, da Randers Omegns Smedemesterforening havde indtaget det gamle ridehus i Randers for at markere sine første 100 år.

Allerede ved indgangen blev smede-fagets spændvidde demonstreret. Ved den ene side stod nogle af fagets garve-de mestre og håndterede esse, ambolt og hammer. Overfor stod en spritny smed, Anders Weiss, udlært dagen før, med sit svendestykke, en lampe udført i rustfrit stål og med brug af de nyeste teknikker.

Den lille grå Ferguson

Det var også denne evne til at være på forkant med udviklingen, som formanden for den jubilerende forening, Jørn Smin-ge, påpegede i sin velkomsttale.

»Da de små, grå Fergusoner slog den jyske hest af marken, jumben blev til en familiebil, og landbrugene blev færre, fandt landsbysmeden nye veje,« sagde han.

»Men også i dag går smeden med stor omstillingsevne og vilje ind i nye forret-ningsområder. Det er dygtigt gjort, og forhindrer at vores håndværk deler skæb-ne med andre, der er moderniseret væk.«

Randers-borgmesteren Henning Nyhu-us Jensen anslog samme toner i sin hil-

Evnen og viljen til omstilling forhindrer, at vores håndværk deler skæbne med andre, der er mo-derniseret væk, sagde foreningens formand, Jørn Sminge, i sin velkomsttale. Foto: Niels Sørensen.

FORENINGSNYT

Garvede smede fra Gl. Estrup smedelaug viste deres kunnen. Foto: Niels Sørensen.

sen til foreningen. Han mente, at Randers Omegns Smedemesterforening også ville fejre sit 200 års jubilæum, for som han sagde: Der har altid været omstillingspa-rate smede i Randers og omegn.

Byens historie tæller da også gamle, markante smede- og maskinfabrikker, som Dronningborg, Scandia og Strøm-men. De er i dag opslugt i andre ejerska-ber, og produktionen er flyttet væk, men de er efterfulgt af en mangfoldighed af mindre virksomheder, der afspejler alle syv specialer indenfor metalområdet.

Blik for samarbejde

Kurt Sørensen, formand for foreningen i perioden 1998-2009, var i sin festtale på strejftog i foreningens historie. Han for-talte om de lange arbejdsdage og trange tider for datidens landsbysmede, men og-så om foreningens blik for samarbejdets værdi. Allerede i 1917 indmeldte man sig i fællesrepræsentationen for Dansk hånd-værk og Industri og var initiativtager til fællesmøder med naboforeningerne un-der Jyllands Samvirkende for at sikre ensartede priser og retningslinjer.

Men ellers stod programmet på fest og underholdning. Artisten Jimmy Enoch gav den som tjener på en-hjulet cykel med glas stablet i etager, musikeren Niels Brink op-trådte med egne sange og endelig spillede orkestret California op til dans.


Årets Lærling i RandersRanders Omegns Smede-mesterforening har indstiftet en ny pris.

Den nybagte klejnsmed, Anders Weiss, kan ikke alene glæde sig over et svende-brev med fornemme karakterer. Dagen ef-ter blev han den første modtager af Randers Omegns Smedemesterforenings ny ind stif-tede lærlinge-pris.

Prisen blev uddelt i forbindelse med for-eningens 100 års jubilæum og vil fremover blive uddelt på årets generalforsamling.

»Hensigten med prisen er at give de dygtige unge mennesker, som har valgt smedehåndværket, et skulderklap og en anerkendelse,« siger foreningens formand Jørn Sminge, der i sin begrundelse lænede sig op ad Anders Weiss skudsmål fra Ran-ders-erhvervsskolen Tradium.

Anders Weiss, der også deltog i DM i Skills tidli-gere på året, blev modtager af Randers Omegns Smedemesterforenings nye pris. Her ses han med sit svendestykke.

Randers Omegns Smedemesterforening

100 ÅR18. MAJ 2013

100 års smedehistorieDet var ikke let at få organise-ret smedemestrene på landet. Bønderne var imod og fyrede ofte de smede, der meldte sig ind i den nystiftede Randers Omegns Smedemesterforening.

Der er langt fra Line, som måtte til Løn-neborg-smeden for at få trukket sin dårlige tand ud – til nutidens smedemestre. Med sit 32 sider store jubilæumshefte har Ran-ders Omegns Smedemesterforening for-søgt at tegne denne udvikling.

Tre ting springer i øjnene, når der blades i historien. Stridigheder med bymændene, priskuranten og sortebogen.

Dengang – ved foreningens stiftelse i 1913 – var mange landsbysmedjer stadig drevet og ejet af bymændene, dvs. gårdejer-ne, som ansatte en bysmed til at varetage arbejdet. Bymændene havde særlige privi-legier i forhold til smeden og fastsatte også

prisen for arbejdet. De var derfor ikke be-gejstret over den nye smedemesterforening. Protokollerne beskriver i de første årtier mange tvistigheder med bymænd, der har fyret smeden og erstattet ham af en uorga-niseret.

Tvistighederne skyldes den uting, at smedemesterforeningen havde vedtaget sin egen priskurant, som medlemmerne var forpligtet til at arbejde efter! Her var priser-ne generelt bedre end i de mange kontrak-ter, bysmedene var hyret under. Og prisku-ranten blev taget dødsens alvorligt.

I 1937 blev foreningens daværende for-mand tvunget til at stille sit mandat til rå-dighed, fordi han havde taget tre kroner for at sko en hingst. Prisen var fem.

Sortelisten eller sortebogen optræder også tit i protokollerne. Det var smedeme-sterforeningens svar på nutiden Ribers. Her blev alle skyldnere hængt ud, ikke at det al-tid gav en hurtig løsning. Således behandler forretningsudvalget i 1933 en tvist mellem

Anders Weiss er uddannet hos Bødker Smede- og Maskinværksted i Randers og betegnes som innovativ, med hænderne skruet rigtigt på og en lyst til at filosofere over smarte løsninger. Bl.a. har han fundet en metode, så der ved hjælp af en cyklon monteret på en flishugger, kan fyldes flis direkte i de store big bags - klar til salg. Skuemestrene noterede, at det var et klas-sisk eksempel på, smedens Ole Opfinder rolle.

Men ét er at udtænke, noget andet er at udføre. Også her viser Anders Weiss sin styrke ved dels at have ligget på et fast gen-nemsnit over 11 hele uddannelse igennem, dels at have scoret rent 12 i alle 27 del-ka-rakterer på kladdeskemaet til bedømmel-sen.

Med æren som Årets Lærling følger et gavekort på 1000 kr.

statshusmand Jakobsen og smed Meth-mann om, hvorvidt regningen er betalt eller ej. Forretningsudvalget konkluderer slutte-ligt, at da »sagen var fra 1925, mente man ikke, at man kunne have Jakobsen til at stå i sortebogen længere.«

Jubilæumshæftet er trykt i 400 eksem-plarer og uddeles til alle medlemmer af Randers og Omegns Smedemesterforening som en ekstra jubilæumsgave.


FORENINGSNYT

Formand: Hold op med at give krisen skylden for alt

Lokalafdelingerne i DS Håndværk & Industri har holdt generalforsamlinger. Michael Knudsen, formand for lokalafdeling Sjælland Midt & Syd, opfordrede i sin beretning til at handle i stedet for at klynke.

og såkaldte velerhvervede rettigheder fra en svunden tid, desto hurtigere kommer vi i gang med at handle.«

Michael Knudsen fandt det afgørende, at folkeskolen bliver styrket.

»Som det er i dag, så er der faktisk om-kring 15 procent af eleverne, der ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddan-nelse, når de forlader folkeskolen, og det kan siges kort – der er ikke godt nok.«

Generalforsamlingen genvalgte Dorthe Nielsen, Svinø Beslagsmedie, til næstfor-mand. Kjetil Nygaard Hansen, Storsme-den i Haslev afløste Gert Christoffersen, GC Maskinværksted i Haslev, som kasse-rer. Gert Christoffersen fortsætter imidler-tid i bestyrelsen.

Nyt navn I Haderslev

På generalforsamlingen i lokalafdeling Ha-derslev Østeramt blev det besluttet at for-korte navnet til lokalafdeling Haderslev.

Formanden, Chr. Bonde, Østerskov Sme-die, Haderslev, slog de positive toner an i sin beretning og pegede bl.a. på vækst i Tyskland, USA og Kina. Han glædede sig over, at håndværkerfradraget er genindført og mente, det vil få stor positiv indvirkning for medlemsvirksomhederne.

Frieri i Vendsyssel

Hos lokalafdeling Vendsyssel så forman-den, Niels K. Thomsen, Vester Hjermitslev VVS, tilbage på et roligt år for lokalafde-lingen. Medlemstallet er stort set uændret. Men samtidig luftede han muligheden for en sammenslutning med en eller flere af de øvrige DS-lokalafdelinger.

Det fremgik af beretningen, at tanker-ne om sammenslutning har været grundigt diskuteret i bestyrelsen, bl.a. fordi kun få deltager i lokalafdelingens møder. I den ef-terfølgende diskussion på generalforsam-lingen blev alle synspunkter repræsente-ret. Nogle mente, at lokalafdelingerne bør nedlægges til fordel for regionerne, hvori-

»Det er blevet en dårlig vane blandt os bor-gere, erhvervsdrivende, journalister og po-litikere at tale om krisen som grunden til alt ondt og forklaringen på, at alt går dår-ligt,« erklærede Michael Knudsen, formand for lokalafdeling Sjælland Midt & Syd og medejer af D&M Design i Næstved i sin be-retning på lokalafdelingens generalforsam-ling.

»Krisen forklares som årsag til alting: arbejdsløshed, forkortelse af kontanthjælps periode, huller i vejene, ventetid på skade-stuen, fortravlede hjemmehjælpere, og at østarbejderne hugger vores arbejdspladser her i Danmark. Men er det nu også det rig-tige billede?« spurgte Michael Knudsen og gav selv svaret.

»Det er jo fx ikke krisen, som er skyld i, at vi har en gennemsnitlig levealder på 85 år, og vi kun bidrager på arbejdsmarkedet i 40-45 år. Det er ikke krisens skyld, at sko-lelærere synes, de har arbejdet en hel uge, når de har været hos eleverne i 18 timer. Det skyldes ikke krisen, at offentligt ansat-te skal have betaling for at holde middags-pause. Det er ikke på grund af krisen, vi har valgt en model, hvor det er lige så godt at nyde som at yde, og vi har et af verdens hø-jeste skattetryk,« nævnte Michael Knudsen.

»Men vi kan endnu selv vælge, om vi vil tilpasse os verden, som den ser ud i dag. Jo før og jo hurtigere vi indser, at det ikke er krisen, som er skyld i vores fortrædelighe-der, men derimod langvarig vanetænkning

mod andre mente, at den nuværende opde-ling i regioner og lokalafdelinger fungerer udmærket.

Generalforsamlingen genvalgte Niels K. Thomsen som formand, mens Karsten Nielsen, Hals Motorværksted, blev nyvalgt til bestyrelsen.

MidtVest

På generalforsamlingen i lokalafdeling MidtVest var uddannelse et hovedpunkt. Formanden, Jens Peder Toft, Kynde & Toft I/S i Thyborøn, bebudede en kampagne for at få flere unge gjort interesserede i hånd-værkerfagene. Hvem der ender med at stå bag kampagnen er imidlertid endnu ikke afgjort.

»Vi ved endnu ikke, hvilken løsning der bliver, men det kan godt blive behov for et engangsbeløb til opstart af dette projekt på 40.-50.000 kr. og evt. et mindre beløb til fremover til at udvikle projektet,« sagde Jens Peder Toft.

»Når man ser nyheder og hører om virk-somheder, der ikke har plads til flere lærlin-ge – ja så er det jo ikke muligt at få lærlinge afsat. Omvendt går »Mor« og folkeskolerne alt for meget op i prestigeværdien ved, at ens børn absolut skal i gymnasiet, handels-skole eller HF. Så noget skal der gøres. Der er ingen vej uden om. Samfundet kan ikke fungere uden håndværkere, det er fakta.«

Jesper Ravnsgaard Jensen, Ravnsgaard Smede- & Maskinværksted, Herning, blev nyvalgt til bestyrelsen.

Ny formand i Nordsjælland

Den nyvalgte bestyrelse for lokalafdeling Nordsjælland har konstitueret sig med Bo Storgaard Mortensen, Humlebæk VVS & Blikkenslager, som formand. Jørgen Kol-by, Kolby & Søn Smede og Vvs A/S, Jæ-gerspris, er kasserer og Claes Skov, Solex Energirådgivning, Humlebæk er udpeget til sekretær.

Lokalafdeling Nordsjælland og den kø-


Per Poulsen vil ikkevære næstformandFormanden for lokalafdeling Skive-Viborg & Omegn tog hul på debatten om næste års formandsvalg i DS Hånd-værk & Industri.

Per Poulsen, ejer af virksomheden Sa-betoFLEX i Roslev og formand for lo-kalafdeling Skive-Viborg & Omegn meldte rent ud på lokalafdelingens ge-neralforsamling:

»Jeg er ikke en kommende næstfor-mand i DS Håndværk & Industri, når der skal vælges ny politisk ledelse ved næste års landsgeneralforsamling.«

På sidste års landsgeneralforsamling tabte Per Poulsen næstformandsvalget til Fleming Frederiksen, formand for lo-kalafdeling Fyns Stift. Næstformands-posten var blevet ledig, da den hidtidi-ge næstformand, Henning Nielsen, trak sig i utide.

»På opfordring fra Region Midt og flere foreninger på Sjælland tog jeg ud-fordringen op, selvom der kun var en uge til valget. Problemet er så nu, at rig-tig mange tror, at vi nu har opstillingen klar til formandsvalget næste år, og det ligger lidt i kortene at Fleming skal væ-re formand og jeg næstformand.

Jeg har brugt en del tid på at tænke dette igennem, og må konstatere at for-skellen mellem mig og Fleming er me-get stor, og jeg ser mig ikke i stand til at kunne finde et fælles fodslag, som jeg føler kan komme til at virke ordentligt for foreningen. Derfor har jeg valgt at melde klart ud, at jeg ikke er kandidat til næstformandsposten. Det giver al-le mulighed for i tide at finde en anden kandidat til posten, så vi ikke skal hand-le i panik,« erklærede Per Poulsen på lo-

kalafdelingens generalforsamling.

På tide med navneskifte

Per Poulsen hilste det velkommen, at DS Håndværk & Industri har besluttet at æn-dre navn til næste år.

»Det er en sag, jeg faktisk rejste for fi-re år siden, uden at det faldt i særlig god jord. Nu ser tiden imidlertid ud til at være inde til et nyt navn efter at flere nye fag er kommet med i DS Håndværk & Industri.

Selv om der vil være en del, som sy-nes, at vores navn er fint, og det skal der ikke ændres ved, så er der nu et flertal, som mener, tiden er inde til at få et navn, som kan rumme alle de forskellige virk-somhedstyper, der i dag findes i vores forening.«

Mangler medlemmer

Per Poulsen sagde desuden i sin beret-ning, at krisen har påvirket medlemstal-let i negativ retning.

»Derfor er vi også begyndt at bruge mere brugerbetaling i lokalforeningen for at undgå underskud i fremtiden, og for at kontingentet ikke bliver en økono-misk belastning,« sagde Per Poulsen og fortsatte:

»Hvis det skal lykkes os at få nogle flere medlemmer, så er det meget vigtigt at vi gør os så synlige som muligt, og det har vi i DS ikke været særlig gode til i de seneste år. Så har I nogle ideer til dette så kom med dem, vi har virkelig brug for dem,« sagde formanden for lokalafdeling Skive-Viborg & Omegn.

De efterfølgende valg resulterede i, at Vagn Tanderup, Salling Vaske & Køle-service A/S, blev genvalgt som næstfor-mand, og Jakob Futterup, HF Smede & Maskinværksted A/S, fortsætter som be-styrelsesmedlem.

benhavnske lokalafdeling, Søndre Birk, er i dialog om en eventuel sammenlægning.

Nej til nyt navn

På generalforsamlingen i Randers Omegn oplyste formanden, Jørn Sminge i sin beret-ning, at bestyrelsen har drøftet DS Hånd-værk & Industris planer om at skifte navn og logo til næste år.

»Alle i bestyrelsen er enige om, at det ik-ke er tid til at skifte navn nu. Det er en dår-lig ide, og det er dyrt,« sagde Jørn Sminge.

Michael Knudsen, formand for lokalafdeling Sjælland Midt & Syd: »Jo før og jo hurtigere vi indser, at det ikke er krisen, som er skyld i vores fortrædeligheder, men derimod langva-rig vanetænkning og såkaldte velerhvervede rettigheder fra en svunden tid, desto hurtigere kommer vi i gang med at handle.«

Niels K. Thomsen, formand for DS Vendsys-sel, luftede muligheden for en sammenslutning med en eller flere andre lokalafdelinger.


NAVNE

50 år med mange jern i ildenFormanden for DS-Himmerland, Lars Christian Nielsen, bliver voksen, men har stadig tid til at lege.

Der er mand med mange jern i ilden, der den 4. juni bliver 50 år og så-ledes kan erklære sig fuldvoksen. Lars Chr. Nielsen har i tre år været formand for lokalafdeling DS Himmerland og medlem af lokalafdelin-gens bestyrelse siden 2003.

En ung Lars Chr. Nielsen grundlagde i 1995 Sørup VVS-service i nærheden af Støvring, og det går stadig glimrende.

»Faktisk over al forventning,« siger fødselaren. Og det er ikke just den slags kommentarer, man får flest af, når man spørger rundt i bran-chen.

»Men jeg har fordel af, at jeg kører mit firma som en enmandsfor-retning og ikke har en masse munde, jeg skal mætte. Hvis jeg har travlt kan jeg tage en ekstra tørn, og har jeg knap så travlt, kan jeg tage tidligt hjem,« uddyber Lars Chr. Nielsen.

Og tidligt hjem betyder sjældent hjem på sofaen for Lars Chr. Niel-sen. Ud over sit formandshverv tager han sig nemlig også tid til at lege. Han er aktiv inden for køre- og ridesporten. Lars Chr. Nielsen har selv to heste, som tit bliver spændt for vognen til stævner eller ud i naturen.

Desuden driver Lars Chr. Nielsen sammen med to venner en vinfor-retning. De importerer vin fra stort set hele Italien og sælger på net-tet. Rejser og camping er blandt fødselarens øvrige fritidsfornøjelser.

Fødselsdagen bliver fejret i familiens skød.

Nye medlemmer i DS Håndværk & IndustriLokalafdeling Haderslev ØsteramtCTS Christiansfeld Truckservice, Claus Terkildsen Schmidt, Skovrupvej 56, 6070 Christiansfeld.

Lokalafdeling VestsjællandNordskov VVS, Thomas Nordskov Laerz, Nyvej 23, 4261 Dalmose.

C C Beslagsmed, Kenneth Andersen, Lundegårdsvej 24, 4100 Ringsted.

Lokalafdeling MidtVestPer Larsen VVS & Blik, Per Larsen, Tvedvej 65, 7620 Lemvig.

Smed Marine Service ApS, Kenneth Smed, Nordsøkaj 34, 7680 Thyborøn Havn.

Lokalafdeling Skive, Viborg og OmegnJ.A. Stål, Jimmy Bundgaard Andersen, Gyrovej 1-5, 7800 Skive.

Lokalafdeling SøndrebirkM. Nielsen VVS Teknik, Michael Aagad Nielsen, Ved Sønderport 25 St Th, 2300 København S.

Lokalafdeling HimmerlandDS Molin Stålkonstruktion A/S, Kent Hejn Kristensen, Industrivej 5, 9575 Terndrup.

Lokalafdeling VendsysselBrdr. Mikkelsen I/S, Otto Chr. Mikkelsen, Thisted Landevej 196, 9440 Aabybro.

Vi byder de nye medlemsvirksomheder velkommen!

DS-bladet modtager gerne nyt om navne i medlemsvirksomhederne og lokalforeningerne

samt nyheder om ordrer, nye produkter og meget andet.

Skriv til [email protected].

Postkassen er også åben for tips, ideer og pressemeddelelser.

bladetwww.ds-bladet.dk


Vi leverer varerne...

Beholdere &stålskorstene

H. Nielssons Maskinfabrik A/SEgensevej 48, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 11 05 Fax. 54 43 11 30www.km-skorstene.dk Sektionsskorstene, fritstående skorstene, klippe, valsning og svejsning.

Arbejdsmiljørådgivning

Avidenz A/SAutoriseret arbejdsmiljørådgiverTlf. 66 17 34 55 - Fax 66 17 34 56Email: [email protected] - www.sosweb.dkSpecialister indenfor håndværk og industri.

El & VVS ConsultBranchens erhvervskonsulenterTlf. 63 40 40 00. Fax 63 40 40 [email protected]øb, salg, vurdering, og rådgivning for branchernes installatører i hele landet. Gratis optagelse i vores kartotek.

Generationsskifte

Gaskedler

Beretta gaskedlerSalbjergvej 36, 4622 HavdrupTlf. 46 18 58 44E-mail: [email protected]

Lundberg Data A/STryggevældevej 8, 4652 Hårlev.Tlf. 70 26 17 97E-mail: [email protected] af WPA mobil løsningMicrosoft C5 Håndværk, et rigtigt godt alternativ, som du bør se

Bolte og skruer

BC Technic ApSBrundevej 96230 RødekroTlf. 29 43 80 15. E-mail:[email protected], skruer og beslag til industrien og byggeriet. Kort vej fra producent til slutbruger.

Beholdere & stålskorstene

Øster Kippinge Stålindustri ApSBoulevarden 6, 4840 Nr. AlslevTlf. 54 43 22 99. Fax 54 43 22 17Stålskorstene, stålkerner, kanaler og røgrør. Sort eller rustfri for varme- og ventilationsanlæg.30 års erfaring med stålskorstene.www.o-k-s.dkE-mail: [email protected]

MAKAPOR edb-systemet til materiale-, kapacitet og ordrestyring. Velegnet til smede- og maskinfabrikker. Se den og hent en demo version på www.makapor.dkLDT trading v/Leif Dyhr Thomsen - www.ldttrading.dk

EDB

freesoft ApSAnnasvej 28, DK-2900 HellerupTlf. 40100818, [email protected] freesoft har i 10 år leveret branchens mest brugervenlige VVS-system PLUS2. Systemet håndterer alt fra finans til time/sag og planlægning – også på iPad.

freesoft PLUS2

Alt indenfor olietanke

Tlf. 97 87 16 31www.thyholmolie.dkSalg direkte til VVS og oliefyrs-firmaer

Gasservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

Lind Jensens Maskinfabrik A/SKroghusvej 7, Højmark, 6940 Lem St.Tlf. 97 34 32 00. Fax 96 74 42 97Web adr: www.ljm.dkwww.cylinderradgiveren.dkE-mail: [email protected] cylindre

Automatik

Automatikkomponenterfor energi, vand, varme og ventilationTelefon [email protected]

Hydraulikservice, reparation og montage. CNC-rørbukning – speciale hydraulikrør.Aalborgvej 51, Thorning8620 KjellerupTelefon 2557 3442www.kjellerup-hydraulik.dk

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected] i expansionsbeholdere, forråds-, olie- og akkumulerings tanke, i alle størrelser – sort eller rustfri.

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Hydraulik

Hydra-Comp A/SBjørnevej 30, 7800 SkiveTlf. 96 69 40 80. Fax 96 69 40 81www.hydra-comp.dkLager/special cylindre, tip cylindre,pumper, motorer og ventiler.Reparation af alle cylinder typer

Hydra Grene A/SBækgårdsvej 36, 6900 SkjernTlf. 97 35 05 99. Fax 97 35 37 37E-mail: [email protected]: ww.hydra.dk

GPS-tracking

GPS-overvågning og -flå[email protected]: 31 69 31 36

Fyringsanlæg

Frichsvej 11, 8464 GaltenTlf. 86 66 20 44. Fax 86 66 29 54E-mail: [email protected]: www.alcon.nuKedler til brænde, kul og stoker. Stoker til træpiller, korn og flis. Halmfyr til alle typer halmballer. Op til 92% nyttevirkning. Effekt fra 16 kW til 1000 kW.Stålskorstene i rustfri / -træg stål. Stålskorstene i sektioner og syrefast.Akkumulerings- og expansionsbeholdere. 30 års erfaring med fyringsanlæg.

MAKAPOR edb-systemet

Pumpestationer, pumper, motorer,ventiler og andre hydraulikkompo-nenter [email protected] · Tlf. 24 488 480

Hydraulik

Inddækning

Sabeto-FlexHesthøjvej 4 · 7870 Roslevtlf. 70 22 50 04www:sabetoflex.dkmail:info@sabetoflex,dkINDDÆKNINGER I FARVER Vi har materialet som gør dit arbejdet til en leg.Brug Sabetoflex færdigvare og ruller så er du sikker på pris og kvalitet.

CE-mærkning

Maskinsikkerhed ApSLejrvej 17 • 3500 VærløseTlf. 4447 [email protected]ådgivning og undervisning om:• CE-mærkning af maskiner og

CTS-anlæg• Produktionsvenlige

sikringsløsninger• Risikovurdering og

teknisk dossier• Dokumentation og

brugsanvisninger• El og sikre styringer til maskiner• Maskinsikkerhed og arbejdsmiljøVærløse · Odense · Kolding · Randers


Løfteborde

TRANSLYFT A/S Aalborgvej 321, 9352 DybvadTlf. 98 86 49 00.Fax 98 86 49 [email protected] løfteborde, meget stort standardprogram. Specialmål efter aftale.

Reparation af REMS Maskiner og elektroværktøj:Skjoldborg Elektro ServicePetersmundevej 19,5000 Odense CTlf. 66 136 309 www.rems.de

Malerkabiner

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] til ethvert formål

NG Nordvestjysk Galvanisering A/SCM Jernvare OdenseSkivevej 170, Hvam, 7500 HolstebroTlf. 97 46 11 44. Fax 97 46 15 44Mail: [email protected] Hjemmeside: www.nvg.dkOverfladebehandling, varm for-zinkning, sandblæsning, maling, metallisering.

Vi leverer varerne...Fyns Galvanisering a/sMosevænget 55550 LangeskovTlf. 65 38 12 62Fax 65 38 12 72E-mail: [email protected]:– hjælpsomhed og grundighed!Grydestørrelse: 6,5 x 1,5 x 2,5 meter (LxBxH).

Fyns Galvanisering a/s

Maskin- og smedearbejde

SOLVANG MASKINFABRIK ApSLejerstoftevej 3, LyderslevDK-4660 Store Heddinge, DanmarkTlf. 5650 8031 · Mobil 4026 8031Fax 5650 [email protected]

Oliefyrsservice

Energiservice LygasNyholms Allé 39 · 2610 RødovreTlf. 70 22 55 32E-mail: [email protected]://www.energi-service.dk

Træt af at køre vagt? Lad os hjælpe dig med udkald og service.• ALT VVS-arbejde henvises fortsat

til dig• 35 biler på gaden hver dag – vi er

altid i nærheden af dig og dine kunder

• Vi servicerer alle kedeltyper• Vi kører alt fra villakunder til

industri- & erhvervskunderRing og hør mere på telefon70 22 55 32 – spørg efter Max.

Lækagesporing

Thy Lækagesporing Kirkebyvej 22Nors 7700 ThistedTlf. 97 98 22 73mail [email protected]

Plasma- og fl ammeskæring

Maskiner og elektroværktøj

NICON INDUSTRIES A/SSandholm 55H, DK-9900 FrederikshavnTlf. 96 23 94 00/27 88 63 23Fax 96 23 94 11E-mail: [email protected] skæreanlæg med 2 flammeskærehoveder og 1 3D plasma Kjellberg 360 AMP.Bordstørrelse: 19.000 x 4.200 mm. Kan skære emner i følgende tykkelser: Sort stål: 200 mm, rustfrit stål: 80 mm og aluminium: 90 mm.

Laserskæring

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Q-kontrol ApSMagnoliavej 4, 5250 Odense SVTlf. 70 23 34 33. Fax 63 17 19 77www.qkontrol.dkE-mail: [email protected] godkender og overvåger virk-somhedens kvalitetsstyringssystem

Overfl adebehandling

Scherers Elektro ApS – Stedet hvor (næsten) alt kan lavesVi reparerer alt inden for el-værktøj, og er specialister i blikkenslagernes værktøjer.Valhøjs Allé 171 st. 2610 Rødovre www.scherers-elektro.dk

ALT INDENFOR OLIE - GAS - VARMEPUMPER

Lønservice

Tronholmen 3, 8960 Randers SØTlf. 87 10 19 30. Fax 86 42 37 [email protected] www.proloen.dk

Lønadministration - med udgangspunkt i DS’s

overenskomster

Ollerup Maskinfabrik A/SHolbækvej 79, 4200 SlagelseTlf. 58 26 60 28. Fax 58 26 61 21Internet: www.ollerupmaskinfabrik.dkLaserskæring 2000 x 6000 mm,stål 25 mm, rustfri 25 mm, aluminium 15 mm.Bukning: 500 ton x 4000 mm. Klipning: 4000 mm, stål 12 mm, rustfri 10 mm. Flammeskæring: 3000 x 12000 mm, emnetykkelse max. 200 mm.Plasmaskæring: 3000 x 12000 mm, stål 200 mm, rustfri 60 mm, aluminium 40 mm.

Pension

Pension for SelvstændigeSmallegade 10, 2000 FrederiksbergTlf. 33 93 86 00. Fax 33 93 80 44e-mail: [email protected] www.pensionforselvstaendige.dk

Herning Varmforzinkning A/SSverigesvej 13 7480 VildbjergTlf. 97 22 01 44 Fax 97 13 30 03E-mail: [email protected] · www.hv.dkHV Overfladeteknik ApSSandagervej 20, 7400 HerningTlf. 97 22 03 14, fax 97 22 32 13Datterselskab LetlandBaltic Zinc Technics siaVarmforzinkning, bejdsning og passi-ve ring af rustfrit stål, vibrationsaf-gratning af råemner, kuglepolering og affedtning af metaller, sand blæs ning.

Olietågeudskillere

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 [email protected]øjeffektive olieudskillere til bearbejdningscentre og andre maskiner. Fra 200-20.000 m3/t

Kvalitetsstyring

Konstruktion og tegningsarbejde til automationsopgaverCNC-fræsning, enkeltstyk eller serieproduktionwww.toolcon.dk . [email protected] Søren Frandsen . Tlf 20 11 76 30

MASKINFABRIKKEN

TOOL CON APS

European House of Quality A/STlf. 86933321, mail: [email protected] www.sherlock.dkBliv hurtigt og sikkert klar til DS/EN 1090-1 og/eller ISO 9001 certificering med Sherlock.

Web baseret system som indeholder skabeloner til alle registreringer og procedurer.


H.C. Lumbyesvej 19, 5270 Odense NTlf. 65 95 51 15. Fax 65 95 57 15E-mail: [email protected]. Svejsning af PE-rør. Diamantboring Ø 25-300.

Plast- og certifi kat-svejsning

Djurs SolvarmeHannebjergvej 24, 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 [email protected]/rådgivning/salg

Solvarme

Strålevarme

Helge Frandsen A/SVEST 7568 8033. ØST 4585 3611E-mail: [email protected] Industrivarme der dur!Strålevarme – luftvarme - på gas eller vand. Mere end 20 års erfaring!

Vandskæring

Ålsrode Smede- & Maskinfabrik A/SFabriksvej 9, 8500 GrenåTlf. 87 58 18 00. Fax 87 58 18 [email protected] · [email protected] Vandskæremaskine, NC400Q Fabr. Water Jet. Bord: 4000 x 2000 mm. 4 skære-hoveder for vand og abrasiv skæringNC4060Q Fabr. Water Jet. Bord: 4200 x 6700 mm (2 styk) 8 skærehoveder for vand og abrasiv skæring

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] ventilationsløsninger tilpasset Deres behov.

VVS

IN-Therm ASSofienlystvej 7, 8340 MallingTlf. 86 93 36 33. Fax 86 93 38 95E-mail: [email protected]: www.swep.dkVarmevekslere.

LEVERANDØRREGISTERET – vises også på DS-bladets hjemmeside!

Optagelse – kontakt:Mediapunktet, Anita rasmussenTlf. 51 17 14 24 · [email protected]

Grædstrup Stål A/SHamborgvej 6, 8740 BrædstrupTlf. 75 76 01 00. Fax 75 76 02 03www.graedstrupstaal.dkPulverlakeret stålspær.

Stålkonstruktioner

Thyssen Stål A/SKlostervej 3, Gånsager6780 SkærbækTlf. 74757274. Fax 74757319Mail: [email protected]: www.thyssen-staal.dk

Tegne- & projektarbejde

Projekt Service ApsJuliedalvej 3, Døjringe, 4180 SorøTlf. 22 96 60 [email protected] tilbyder alt i tegne- & projektarbejde inden for stål- & maskinbranchen.

Pumper

Ventilation

Assensvej 480, Faldsled5642 MillingeTlf. 62 68 11 33.www.rosenbergventilation.dk Har du behov for ventilationsanlæg eller udsugningsanlæg til industrien eller andre erhverv, så kan du med fordel overveje et samarbejde med Rosenberg Ventilation.

Vikar-hjælp

Vikar-hjælpSøren A. SørensenTlf. 9783 6478www.vikar-hjælp.dk

Statiske beregninger

Brøns Ingeniørfirma ApSDamvej 12, Brøns6780 SkærbækTlf. 74753424. Fax 74753120Mail: [email protected]: www.broens-ing.dkVi tilbyder statiske beregninger af stålkonstruktioner.

Lykkegaard A/SNyborgvej 35, 5863 Ferritslev FynTlf. 65 98 13 16E-mail: [email protected] af speciel pumper i over 100 år.

Pumper og omrørere

Chopperpumper, Beluftere,Omrørere og Procesanlæg

www.landia.dk-eller ring 9734 1244

Rørbæringer

Sanderum Smede- og Maskinværksted A/SHolkebjergvej 31, 5250 Odense SVTlf. 66 17 02 72. Fax 66 17 06 29www.sanderumsmede.dke-mail: [email protected], hårnåle (U-bolte), overbøjler og glidesko, i sort. galvaniseret el. rust-fri/syrefast. Til VVS, offshore-industri, skibsværfter og kraftvarmeværker.

Rustfrit

Chris Jensen Stenlille A/SStenmaglevej 20, 4295 StenlilleTlf. 57 80 46 00. Fax 57 80 42 58E-mail: [email protected]: www.chrisjensen.dkRustfrit stål.

INDUSTRIVARME

CELSIUS

360

THYSSEN STÅL A/S

Svejseudsugning

REGUVENT A/SOustedvej 4, 8660 SkanderborgTlf. 75 66 17 77. Fax 75 66 15 02www.reguvent.dk [email protected] former for svejseudsugning og procesventilation

Trådvarer

FK Trådindustri ApSIndustrikrogen 7Filskov, 7200 GrindstedTlf. 75 34 84 66. Fax 75 34 84 95www.fk-traad.dk – [email protected] trådemner ø3-ø10 mm på CNC maskiner. Runde ringe, ø2xø12 mm, med/uden stuksvejs. Tråd i rette længder på fix-mål ø2-12 mm. Ventilatorgitre, trådnet og trådkurve samt blanktrukket, galv. og rustfri tråd. Overfladebehandlede og færdigpakkede emner.

Transportanlæg

JTT Conveying A/SIndustriparken 20 · 7182 BredstenTlf.: 7588 1511 · Fax: 7588 1372E-mail: [email protected]: www.jtt.dk· Transportører / anlæg· Transportbånd· Transportørkomponenter· Kopelevatorkomponenter· PVC/Pu-bånd· Transmissionsbånd· Industrigummi

JTT ConveyingA/S

Vand & afl øb

ABClinerMaterialer, Teknik og UdførelseLedningsrenovering og -udskiftningTlf.: 24 87 85 93 · [email protected]

ABCliner

Afs

end

er: d

s-bl

adet

| M

agno

liave

j 2 |

525

0 O

dens

e sV

Ænd

ring

vedr

. Abo

nnem

ent –

ring

ven

ligst

66

17 3

3 33

Issn

160

2-72

13

Magasinpost-MMPID-nr 42386

SabetoFLEX ApS Hesthøjvej 5 - 7870 Roslev

Tlf. 70 22 50 04 - www.sabetoflex.dk [email protected]

SabetoFLEX underskørt

Alt der skal til for en sikker og tæt gennemføring..!

DS-bladet nr. 5, 2013

Documents

Transcript of DS-bladet nr. 5, 2013