domino maj 2013

Tur retur til det hinsidesside 6-11

Hermann fra U-turn tabte 30 kiloside 28-33

Et overraskende farvel til smerterneside 36-41

TRO - ÅND - LIV Nr. 3 Maj 2013ISSN: 1604-6528

Vejl. udsalgspris: 24,95

Bor Gud i hjernen?Temaside 4-27

Side 2 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning

Hvad er en FRIKIRKE?

Frikirke = meningsfuldt fællesskab

Frikirke = åndelig dimension i tilværelsen

Frikirke = personlig relation til Gud

Kendetegnende for de fleste frikirker er:• Åbenhed – alle er velkomne, også til at undersøge,

hvad der foregår, og det koster ikke noget at del-tage.

• Relevans – præsten prøver at overføre prædike-nens pointer på hverdagslivet.

• Socialt engagement – frikirker ønsker at være en del af løsningen på samfundets mange udfordrin-ger.

• Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpak-ning – indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i for-holdet til Gud og mennesker. Formen er ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og samvær under afslappede former.

• Man inviteres til at engagere sig personligt i gudstjenester og aktiviteter – blandt andet gennem sang og musik.

Der er omkring 325 frikirker i Danmark, som tilsammen har flere end 25.000 medlemmer.

FrikirkeNet, der står som udgiver af domino, er et netværk af omkring 100 frikirker og frikirkelige organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Baptistkirken, uafhængige frikirker og husmenigheder. Netværket har eksisteret siden 2004.

Læs meget mere om frikirker i hæftet Frikirke for alle på kortlink.dk/awh8 Og læs mere om FrikirkeNet på frikirkenet.dk

Fotos: Åbenkirke, Herning

Side 3domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Administration: Holbergsvej 45, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00, [email protected]: Østergade 57-59, 5000 Odense C, tlf. 31 50 62 30, [email protected] domino udgives af FrikirkeNet. Se mere om organisationen på frikirkenet.dk, og læs mere om domino på domino-online.dk Annoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Alle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversæt-telse fra 1992.

Redaktionen: Johnny Hansen, ansvarshavende redaktør - [email protected] Højgaard Jensen - [email protected] Bjørsted - [email protected]é Ottesen - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected] er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc.

Produktion: Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected]: ColourboxTrykning: StrandbygaardOplag: 6.050 stk.

Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 3 Maj 2013

TEMA: Bor Gud i hjernen?side 4-27

Tur-retur til det hinsidesside 6-11

Novelle: Thyraside 12-17

Det er klogt at undre sigside 18-23

Når tro og viden gnubber skuldreside 24-27

Hermann lavede en U-vendingside 28-33

Livsværktøjer 3:Øvelser i taknemmelighedside 34-35

Et overraskende farvel til smerterneside 36-41

Bøgerside 43-45

Leder: Hjernedød kristendomside 47

Bagside: Mere plads til fejl, tak!side 48

36-41

34-35

6-11

24-27Foto

: Sca

npix

Foto: Andreas Pless

28-33

Før og efter U-Turn


TEMABo

r G

ud

i h

jern

en?

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 4

INTRO:For et nogle år siden kunne man i Weekendavisen læse en artikel med overskriften Gud bor i tempo-rallappen. I artiklen redegjorde videnskabsjourna-list Lone Frank for den canadiske forsker Michael Persingers såkaldte gudshjelm – en gul styrthjelm, som kan udsende elektriske signaler til højre hjer-nehalvdels temporallap hos den person, som bærer hjelmen. Disse signaler kan få personer, som har hjelmen på, til i et mørkt og lydtæt rum at opleve forskellige former for nærvær eller tilstedeværelse af noget. Et nærvær, som for kristne forsøgsper-soner føltes som samme for Gudsnærvær, som de kunne opnå gennem bøn.

Lone Frank har selv prøvet hjelmen og fik derved en oplevelse af, at et krybende væsen var i rummet sammen med hende. Hendes – og mange andres

konklusioner – er, at forsøgene med hjelmen giver en velfungerende forklaring på mange af de ånde-lige fænomener og oplevelser, som troende men-nesker kan have. Det er simpelthen hjernen, som påvirkes til at skabe disse oplevelser.Eller sagt med andre ord: Gud bor i hjernen – nær-mere bestemt i højre temporallap – og han kan lokkes frem ved hjælp af et lille, elektrisk stød.

Den tankegang havde neurokirurg og hjernespecia-list Eben Alexander også – indtil han i 2008 gen-nem en uge lå i en så dyb koma, at der var slukket for al hjerneaktivitet, som har med bevidsthed at gøre. Alligevel oplevede han en masse ting i den uge – i en anden, ikke-fysisk verden. En åndelig, usynlig og langt mere virkelig verden end den fy-siske. En verden, som han i dag mener, er til stede overalt og kan nås af alle – hvis man bare stiller ind på den rigtige frekvens.


Side 6-27 >>

Foto: Yuri Arcurs, Fotolia

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 5

Jens [email protected]

Tidligere professor i religionspsykologi ved Up-psala universitet Owe Wikström mener heller ikke, at eksperimenter som dem med gudshjelmen siger noget som helst om Guds eksistens eller ej. Det er kun at forvente, at man kan finde et center i hjernen, som påvirkes, når man relaterer til Gud gennem for eksempel bøn. At man også kan på-virke dette center på anden vis, er der ikke noget forunderligt ved.

Hvordan forklarer man i øvrigt, at mange troende, som rammes af demens, viser sig at være meget klare og til stede, når man synger salmer eller beder sammen med dem? Selv om de i øvrigt er uklare og lever i deres eget lukkede univers, hvor de ikke genkender nogen eller noget omkring sig?

Ligger alting i hjernen, så vi mennesker kun er vores hjerner – og ikke andet? Eller er der noget mere? Består vi også af ånd, som ligger helt uden

Prøv derhjemme• Gudshjelmen kan erhverves i en

populærudgave i form af et sæt elek-troder, hvis man skulle have lyst til at eksperimentere med dette. Kan via dette link købes for 649 dollars plus forsendelse: kortlink.dk/cax9.

• Eller hvad med at gå lige til kernen af sagen: Prøv at bede en bøn til Gud – tal højt og frit fra leveren om hvad som helst, du måtte have på hjerte. Er du oprigtig, vil Gud ifølge Bibelen svare på din bøn. Og hvem ved – måske bliver du overrasket over hans nærvær.

for hjernens 100 milliarder nerveceller og derfor kan fungere uafhængigt af denne – om end vores åndelige aktiviteter som oftest giver sig udslag i vores hjerner? Er sjæl og ånd noget langt mere vir-keligt og oprindeligt end den fysiske verden – eller er det i en videnskabelig og teknologisk fremskre-den tidsalder det rene nonsens?

Hvad tænker du?


T E M A : B O R G U D I H J E R N E N ?

TUR-RETUR TIL DET

HINSIDESNeurokirurg og hjerneforsker Eben Alexander fik vendt op og ned på sin opfattelse af

virkeligheden, da han i 2008 røg dybt ned i en koma. Under komaen oplevede han et større og virkeligere univers, som var gennemtrængt af en uendelig, kærlig bevidsthed. Nu arbejder

han på, at videnskaben skal tage dette større, åndelige univers med i sin virkelighedsopfattelse



>>


Foto: Colourbox

Dette større univers er på ingen måde langt borte… Det er ikke langt borte rent fysisk, men eksisterer simpelthen på en anden frekvens. Det er lige her, lige nu, men vi er ikke klar over det, fordi vi for det meste er lukkede over for de frekvenser, på hvilke det manifesterer sigEben Alexander

Side 8 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerdomino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 8

Foto: Nomad Soul

Jeg havde ikke en krop – i hvert fald ikke nogen, som jeg var bevidst om. Jeg var der bare… på dette sted bestående af pulserende, dunkende mørkeEben Alexander


Den menneskelige hjerne er en meget avanceret ma-skine, som er i stand til at producere følelser, tanker og bevidsthed. Et menneske er dermed sin hjerne – og ikke mere. At tale om ånd og sind samt om hinsidige eller usynlige verdener og virkeligheder er derfor en misforståelse. Al erfaring af sådanne ting inklusive nærdødsoplevelser skyldes processer i hjernen – og ikke andet. Nogenlunde som ovenstående var neurokirurg og hjerneforsker Eben Alexanders holdning og tanker,

inden han i 2008 røg i dyb koma som følge af en uhyre sjælden bakteriel meningitis. Under komaen lukkede hans hjerne helt ned for alle de funktioner, som ifølge Alexanders daværende forståelse var dem, der holdt bevidstheden gående og kunne ska-be oplevelser af usynlige virkeligheder, ånd og be-vidsthed. Følgelig skulle hans bevidsthed forsvinde i og med, at hans hjernefunktioner var ophørt.Sådan gik det bare ikke. Eben Alexander oplevede i de syv dage, hvor han var i koma, en helt anden usynlig og åndelig virkelighed, som efter hans udsagn er langt mere virkelig end den fysiske, materielle og synlige virkelighed. Denne nærdøds-oplevelse, som fuldstændig har vendt op og ned på hans forståelse af den menneskelige eksistens, har han udførligt beskrevet i bogen Proof of Heaven – a Neurosurgeon’s Journey into the Afterlife (Piatkus, 2012).

RegnormeplanTil at begynde med befandt Eben Alexander sig i sin

>>

nærdødsoplevelse på noget, som han siden har kaldt for regnormeplanet. - Jeg havde ikke en krop – i hvert fald ikke nogen, som jeg var bevidst om. Jeg var der bare… på dette sted bestående af pulserende, dunkende mørke… Jeg kendte ikke til nogen ord på det tidspunkt, så de beskrivelser, jeg bruger her, er nogle, som kom til meget senere - efter oplevelsen, da jeg skrev det hele ned. Sprog, følelse, logik: alt dette var forsvun-det, som om jeg var gået baglæns til en væren helt

tilbage fra livets begyndelse. Måske lige så langt tilbage som den primitive bakterie, som uden mit vidende havde overtaget min hjerne og lukket den ned (side 29).Eben Alexander har ingen fornemmelse af, hvor lang tid han var på regnormeniveauet. Tid var et ukendt begreb på dette sted, og derfor er det så godt som umuligt for ham at beskrive, hvordan det føltes. Det kunne have varet både måneder og år.- Mens det stod på, mens jeg var der, følte jeg (hvad jeg så end var), at jeg altid havde været og altid ville fortsætte med at være der. Til at begynde med generede det mig ikke. Hvordan skulle det kunne det, når jeg ikke kendte til andre former for eksi-stenser end dette regnormeniveau? Jeg huskede ikke noget bedre (side 30).

Elsket. Værdsat. Intet at frygte.Derefter skiftede oplevelsen helt karakter. Til DR2-progammet Livet efter livet, fortalte Eben Alexander blandt andet følgende om dette karakterskifte: >>

- Der var en smuk melodi. En snurrende melodi af lys, som kom hen foran mig og begyndte at dreje. Den blev større og større, og det lød helt vidunder-ligt. Meget forskelligt fra den ensformige, maskinag-tige dunken, som jeg havde hørt så længe. - Den smukke melodi udvidede sig og blev til en åbning, og jeg kom op i en helt fantastisk, farverig dal. Jeg følte det, som om jeg var på en sommerfug-levinge. Det var en meget smuk sommerfugl, og der var millioner af andre sommerfugle. Alting bugtede

sig meget langsomt, hvirvlende i en slags formatio-ner. Smukke planter. Blomster i blomst. Blomstrende knopper på træer. Alt åbnede sig, mens vi fløj igen-nem. - Der var en smuk pige ved siden af mig på sommer-fuglevingen. Hun sagde aldrig så meget som et ord til mig, men hun kiggede direkte ind i min bevidst-hed, for jeg havde ikke nogen krop. Hun kiggede direkte på mig med et meget smukt og meget op-muntrende smil, og hun sagde til mig: Du er elsket. Du er værdsat. Du kan ikke gøre noget forkert. Du har intet at frygte. Der bliver passet på dig.- Bortset fra at det ikke var ord, men rene begreber. Det var meget opmuntrende og meget kraftfuldt – det var meget beroligende at opleve. Og det foregik alt sammen i omgivelser, der var meget virkelige. De var mere virkelige end livet her.

Verden har betalt en høj pris for den vestlige verdens succes i form af en af de mest grundlæggende ting i den menneskelige eksistens: Vores åndEben Alexander


Kollaps til en højere dimensionEben Alexander opdagede, at han var i stand til med tankens kraft at bevæge sig mellem regnormeplanet og den vidunderlige dal. Og det gik op for ham, at alt omkring ham var guddommeligt. Det var opfyldt af en guddommelig, uendelig, kærlig magt, som kom fra en kilde, der havde skabt det hele.- Det var på det tidspunkt, at vi fuldstændig for-svandt fra universet. Jeg husker at se, at alt brød sammen. Stjerner og galakser, alt faldt sammen i en

højere dimension. Tiden, alting faldt sammen til en meget kompleks helhed. Og så var jeg i et enormt tomrum, et kolossalt, uendeligt, mørkt tomrum, men hvor også den skinnende lyskugle og det gud-dommelige altgennemstrømmende, kærlige nærvær var… Uden for universet var der kun bevidsthed, ren bevidsthed. Det var ikke en enkelt persons bevidsthed. Den gennemtrængte alt gennem rum og tid i en højere dimension, forklarede han i Livet efter livet.I modsætning til andre nærdødsoplevelser havde Eben Alexander på intet tidspunkt nogen erindring om sit tidligere liv. Han mødte ikke nogen, han kendte, og han vidste ikke, hvem han selv var – hans ’jeg’ var der ikke. Det, mener han, gjorde ham i stand til at trænge dybere ind i det hinsides end mange andre. Blandt andet opdagede han også, at han intuitivt forstod og vidste ting, som videnska-ben i dag stadig kæmper med. Han lærte ikke disse ting, de kom bare til ham som viden, der opstod i ét nu. Sorte huller, mørk energi og mange andre ting forstod han rent instinktivt, og da han senere vendte tilbage til livet, oplevede han den fysiske verden som en spændetrøje, han skulle tvinge sine tanker og eksistens ind i. For eksempel virkede sprog som en kæmpemæssig begrænsning – at skulle meddele sig via et sprog i stedet for blot med rene ikke-sproglige begreber at kunne kommunikere ved overførsel af viden og virkelighed.

Det tabte mysteriumI løbet af den tid, hvor Eben Alexander lå i koma, kæmpede læger og familie en stadig mere desperat kamp for at bevare håbet om, at han ville vågne op igen. Men alle vidste, at hvis han mod alle odds skulle vågne op igen, ville han komme til at leve

resten af sit liv som en grøntsag. Hans hjerne havde taget varig skade, og han ville aldrig blive den sam-me. Derfor besluttede man efter syv dage at slukke for respiratoren, så han kunne få lov at dø i fred. Men inden man gjorde det, ønskede en af hans sø-stre at sige et sidste farvel til ham – og i dét øjeblik skete det helt uforklarlige, at han åbnede sine øjne og kiggede på hende.Fra da af gik det stærkt, og i løbet af blot nogle måneder havde han genvundet sin fulde styrke og

hjernekapacitet. Blot med den forskel, at han havde fået en ny mission her i livet: at udbrede sandhe-den om, at den åndelige virkelighed er mere reel og virkelig end den fysiske, og at videnskaben bør tage dette i betragtning og ikke begrænse sig selv til kun at tage udgangspunkt i den fysiske verden.- Vi har mistet forbindelsen til det dybe mysterium, som ligger i centeret af vores eksistens – nemlig vores bevidsthed. Det mysterium var velkendt for præmoderne religioner, men det blev tabt af vores vestlige kultur, efterhånden som vi blev udrustede med kraften fra moderne videnskab og teknologi. Verden har betalt en høj pris for den vestlige ver-dens succes i form af en af de mest grundlæggende ting i den menneskelige eksistens: Vores ånd.- Og værre endnu: Vores fokus på videnskabelige og teknologiske fremskridt har efterladt mange af os relativt berøvede for mening og glæde og for at vide, hvordan vores liv passer ind i det store billede af eksistens i al evighed (side 152).

Altid til stede – på en anden frekvensSom forsker har Eben Alexander naturligvis afprøvet diverse videnskabelige forklaringer på sin nærdøds-oplevelse, men de kommer alle til kort. Derfor mener han, at han er strengt videnskabelig, når han med sin komaerfaring som testgrundlag forkaster sin hidtidige teori om virkeligheden og nu opererer med en anden, åndelig virkelighedsteori. Og ifølge Eben Alexander er den usynlige og åndelige dimension på ingen måde langt borte. Tværtimod er det lige her, hvor jeg er og skriver denne sætning, og lige der, hvor du er og læser den. Det er ikke langt borte rent fysisk, men eksisterer simpelthen på en anden frekvens. Det er lige her, lige nu, men vi er ikke klar over det, fordi vi for det meste er lukkede over for

de frekvenser, på hvilke det manifesterer sig (side 156).- Universet har ikke nogen begyndelse eller ende, og Gud er fuldt ud til stede i hver eneste partikel af det… Jeg forstod, hvor blinde vi på jorden er i forhold til den fulde natur af det åndelige univers. Især mennesker der, som jeg tidligere har gjort, tror, at materie er kernen i al virkelighed, og at alt andet - tanker, bevidsthed, idéer, følelser, ånd – ganske enkelt er produkter af den fysiske virkelighed (side

157).

Farvel til en forsimplet videnskabFrekvenserne kan man dog stille ind på gennem blandt andet meditation, kirkegang og bøn, er Eben Alexanders erfaring. Og han mener, at videnskaben er mere åben for den større virkelighed i dag, end den har været tidligere. Således har han blandt an-det sagt følgende i P1-programmet Religionsrapport:- Den rene materialistiske videnskab siger, at vi kan forklare alt, hvis vi forstår kvarker, elektroner, foto-ner og protoner. Den siger, at der ikke er nogen fri vilje, sjæl eller guddommelig ånd, og at alt i verden styres af subatomare partikler, og at der ikke er andet end de små partikler. - Jeg tror, at det synspunkt er ved at blive afsløret som alt for forsimplet, fordi det totalt ignorerer meget af den information, som findes derude, og jeg forudser, at det vil uddø inden for få år. Den form for videnskab er alt for simpel og er end ikke tæt på at forklare alt det, vi ser og kender til. Jeg ser en meget større åbenhed i dag for tænkere, videnskabs-folk og filosoffer som ser, at de spirituelle sider af tilværelsen er virkelige.

Kilder: Livet efter livet, DR2 afsnit 1 og 2Religionsrapport, P1 den 5. marts 2013Proof of Heaven – a Neurosurgeon’s Journey into the Afterlife (Piatkus, 2012) - oversættelser herfra er denne signaturs


>>

Vores fokus på videnskabelige og teknologiske fremskridt har efterladt mange af os relativt berøvede for mening og

glæde og for at vide, hvordan vores liv passer ind i det store billede af eksistens i al evighed

Eben Alexander


Eben Alexander, pressefoto


Jeg ser en meget større åbenhed i dag for tænkere, videnskabsfolk og filosoffer som ser, at de spirituelle sider af tilværelsen er virkeligeEben Alexander



Illustrationer: Peter Nielsen


Thyra

>>

Der var ingen tvivl om, at det var frisk afføring. Derhenne på væggen lige over alle familiebillederne hang klumpen og tiltrak sig min opmærk-somhed. Eller rettere, min næses. Jeg kiggede på den gamle dame, som sad op i sengen i den lille, overmøb-lerede stue. Nydeligt klædt på med en hvid krave og broche på brystet sad hun der og talte hemmelige ord til en dreng på et gulnet fotografi, hun holdt i hånden. Hun ænsede mig tilsyneladende ikke, da jeg sagde:”Thyra, så er der kaffe!”Damen hviskede noget til fotografiet, lyttede og svarede så tilbage. Jeg satte bakken på det lille sofabord, der var uden for beboerens række-vidde. Jeg var 16 år, og det var min første dag på plejehjemmet i Tønder, hvor jeg havde fået feriejob. Hanne kan klare alt, havde de sagt over kaf-fen derhjemme på gården i søndags, inden jeg skulle rejse. Vi havde besøg af min onkel og tante og min gamle mormor. ”Ja, du har jo altid været en gæv pige, Hanne”, havde tante Erna sagt. Åh, hvor pinligt at høre på. De skulle bare lige se mig nu her på stuen inde ved Thyra. Og så var

det oven i købet hende, min mormor havde bedt mig om at overbringe en hilsen. ”Lov mig, at du husker det, Hanne,” havde mormor sagt og set mig i øj-nene. ”Thyra var jo min gode nabo!”

*

”Thyra,” gentog jeg. ”Din kaffe står og bliver kold.”Thyra sænkede modvilligt fotografiet ned på dynen foran sig og vendte blikket i retning af mig. Hun så mig og så alligevel ingenting. Hun var langt væk. Jeg tog en rask beslut-ning, gik over til vasken og gjorde en klud med lidt sæbe og vand klar. Så gik jeg hen til den gamle dame og sagde: ”Lad mig lige vaske dine hæn-der.” Hun lod mig gøre det, rakte hænderne med afføring på op mod mig, så jeg kunne tørre dem af. Der-efter gik jeg hen og hældte kaffe op og satte mig hen på sengen til Thyra. ”Værsgo, Thyra, her er din kaffe!” Jeg holdt hendes hoved som et lille barn, og hun sugede højlydt et par store slurke. Godt, at den havde stået og var blevet lunken. Jeg mær-kede, at hun blev urolig og atter havde taget fotografiet af den lille dreng op i hænderne. Hun holdt det foran ansigtet og begyndte igen at

NOVELLE:


hviske ord til det. Havde hun et lille smil om munden? Jeg satte koppen tilbage på bakken og listede hen mod døren. Nå ja, der var jo lige den hilsen fra mormor.”Thyra,” begyndte jeg. Nej, hvad skulle det nytte. Jeg åndede lettet op, da jeg stod med bakken ude på gangen. Stanken derinde havde næsten ikke været til at holde ud. Plejehjemslederen, Else, kom i det samme forbi.

”Nå, Hanne,” smilede hun. ”Hvad siger du så om Thyra?””Det ved jeg ikke rigtigt”. Jeg skynd-te mig ned i køkkenet med bakken.

*

Næste eftermiddag bad Else mig igen om at gå ind til Thyra med kaffebak-ken. Jeg havde næsten på fornem-melsen, at Else indvendigt morede sig lidt over, at en så ung pige blev konfronteret med senilitetens barske realiteter. Hanne er en gæv pige, citerede jeg min tante og trådte ind med bakken. Denne gang stod det værre til end i går. Der var smurt afføring på dynen og på kanterne af sengen. Thyra havde flere fotografier i spil og lå og pludrede i sengen. Jeg satte bak-ken fra mig og gik i gang med det nødvendige. Hentede spand og klude og fik tørret sengen af. Tog nænsomt dynen, smed den i vasketøjskurven

og fik skiftet den til en ren og frisk. Under alt dette lå Thyra og snakkede med sig selv og sine elskede fotogra-fier. Jeg ville liste ud som i går, men undrede mig over mig selv, da jeg satte mig på sengekanten, tog Thyras hånd og sagde:”Thyra, jeg har en hilsen til dig.” Thyra kiggede forvirret på mig. ”Fra Anna Bonde, din gamle nabo!”Med ét var Thyra nærværende. ”Anna Bonde,” smilede hun og fastholdt mit

blik. ”Og Jens Bonde! Han er sådan en god mand. Han tror på Jesus.” Jeg mærkede, at hun gav min hånd et klem. ”Tror du også på Jesus? Je-sus er så god, så god!” Jeg nikkede, og Thyra smilede glad. Jeg undlod at fortælle hende om, at jeg i øjeblik-ket gik til gudstjenester iført en lang kjole, som jeg havde trykt ordet Je-sus hundrede gange ud over bare for at se, hvordan min onkel og tante og alle hattedamerne reagerede!Jeg valgte alligevel at servere den lunkne kaffe for hende, og mens hun nippede til den, kiggede hun smi-lende på mig og snakkede om Anna og Jens. Og Jesus. Hun virkede tryg og glad. Klemte min hånd og så mig i øjnene. Da hun var færdig med kaf-fen, smilede jeg til hende og listede ud. Hendes klarhed havde nok været en engangsforestilling.

*

Næste formiddag, da jeg havde travlt med at vaske gulv i opholdsstuen, kom Else hen til mig. ”Hanne,” sagde hun. ”Hvad har du gjort ved Thyra? Hun har kaldt på dig hele morgenen. Det vil sige, hun bilder sig ind, du hedder Anna. Vil du gå et smut ind til hende?”Jeg satte spanden fra mig og gik hen til nummer 17. Anna? Ja, det var jo min mormors navn. Da jeg kom ind, mærkede jeg med det samme stanken

af afføring. Denne gang havde hun klasket det mod maleriet af Hjortens flugt. Synd. Da Thyra fik øje på mig henne fra sengen, strålede hendes øjne, og hun sagde:”Tak, fordi du kigger ind til mig, Anna!” Jeg skulle lige til at sige, at jeg hed Hanne, men lod være. Jeg tog Thyras hånd, og hun begyndte igen at snakke om Jens Bonde, der var sådan en god mand. Om Anna og om Jesus. ”Ja, Jesus er så god, så god, ikke sandt, Anna?” Jeg nikkede og lyttede undrende. Så på hendes fredfyldte ansigt, de strålende øjne. Det var som om, mine tanker stod fuldstændig stille, mens jeg bare gloede på hende. I det samme bad Thyra mig synge sangen Ingen er så tryg i fare, og det gjorde jeg villigt. Den havde min mor jo sunget for os børn hver aften, da vi var små. Jeg var egentlig blevet grundigt træt af den, men nu hørte jeg mig selv synge med min lidt

>>

>>

I det samme bad Thyra mig synge sangen Ingen er så tryg i fare, og det gjorde jeg villigt. Thyra holdt min hånd fast, hun

havde farve i kinderne og sang med, så godt hun kunne med sin rustne gammelkonestemme. Ikke ét ord havde hun glemt

Hanne

falske stemme: Fuglen ej i skjul bag løvet, stjernen ej højt over støvet. Thyra holdt min hånd fast, hun hav-de farve i kinderne og sang med, så godt hun kunne med sin rustne gam-melkonestemme. Ikke ét ord havde hun glemt. Og når endt er kampens dage, endt hver jordisk nød og klage. Tårerne trillede hende ned ad kin-derne, da jeg ledte os i de sidste to linjer. Jeg fornemmede, at døren til stuen var gået op, og der stod én bag

mig. Kalder os vor Faders stemme, til en evig fryd derhjemme. ”Tak, Anna,” hviskede Thyra. ”Jesus er så god, så god.”Jeg vendte mig om. Der stod Else med et forvirret smil og en spand sæbevand i hånden.”Nu skal jeg overtage, Hanne,” sagde hun og jeg listede ud.

*

Der kom andre opgaver på pleje-hjemmet. Jeg var ikke inde ved Thyra hver dag, men når hun råbte: ”Anna!”, sørgede Else for, at det blev mig, der kom derind. Trods afføring og gamle fotografier spredt ud over hendes dyne snakkede vi hver gang om det samme. Om Jens og Anna og Jesus. Hun var helt klar og nærvæ-rende. Endnu et par gange sang jeg Ingen er så tryg i fare for hende. Men sidst på min første uge fik hun det dårligere, og lørdag morgen trak Else


>>

Jeg var ikke inde ved Thyra hver dag, men når hun råbte: ”Anna!”, sørgede Else for, at det blev mig, der kom derind. Trods afføring og gamle fotografier spredt ud over hendes dyne snakkede vi hver gang om det samme. Om Jens og Anna og Jesus. Hun var helt klar og nærværendeHanne


28. juli - 2. august 2013Campingpladsen er åben fra lørdag til lørdag.Sted: Bibel & Missionscentret, Thyparken 11, 7700 Thisted.Møderne finder sted indendørs i kirkens lokaler.

Læs meget mere på hjemmesiden:

www.connectionsdk.dk

- for alle generationer...

Bestil din

brochure på

tlf. 21 97 77 00

FÆLLESSKABINSPIRATIONBØRNECAMPTEENCAMPCAMPINGSVØMMEHAL

- og meget mere...

- et netværk af relationer...

mig til side. ”Thyra er stille sovet ind i nat,” sagde hun. ”Men det var nok også bedst sådan, tror du ikke, Hanne?”Jeg nikkede og kiggede væk.

*

Da sommeren var forbi, skulle jeg starte på uddannelse. Inden jeg tog fra plejehjemmet, blev jeg kaldt ind til Else.

”Værsgo, Hanne,” sagde hun og rakte mig et stykke papir. ”Læs lige det her”.Jeg løb det igennem. Det var en særdeles god anbefaling, hvor der stod noget om indlevelse og positiv indflydelse på beboerne og den slags ting. Jo, vist var Hanne da en gæv pige, smilede jeg ved mig selv. Jeg takkede Else og gik ud af hovedind-gangen. Solen brød frem bag en sky. Næsten som en hilsen fra Thyra.


Det er klogt at undre sig


Gud er altid større, end hvad menneskers hjerne kan rumme. Derfor er det bedre at undre sig end at kloge sig, når det gælder Gud. Nøgleordet i forhold til at kende Gud er kærlighed – det er den frekvens, han sender på. Og så har han åbenbaret sand-heden i en person: nemlig Jesus Kristus

Foto: ollyy

>>


For kirkefædrene og oldkirkens teologer var følgende udsagn et trygt fundament under deres tro: Gud er altid større

>>


KOMMENTAR:

Den kristne tro er ikke oppe at slås mod menne-skets forstand. Forstanden er netop noget af det, vi tror med. Hvis vi har en relation med Gud, er vores forstand uvilkårligt med i den relation. Vi styrter ikke rundt som amputerede troende – uden hoved… (Hvis vi undertiden virker sådan alligevel, er det ikke troens skyld!).Samtidig er den kristne tros indhold langt, langt større, end selv den skarpeste forstand kan rumme. Så den besindige forstand lader ikke som om, den besidder troen og har forstået alt; men forstan-den udforsker troen – undersøger, tjekker, stiller spørgsmål… også kritiske. En tro, der ikke kan tåle kritiske spørgsmål og blive sendt i virkeligheds-test, er noget pjatværk. Og forstanden er med til at tilbede Gud. Gennem refleksion og sprog er den med til at forme kontaktfladen mellem Gud og os.

At kloge eller undre sigJeg har tænkt på, at man kan have to forskellige tilgange til refleksion om Gud: man kan kloge sig eller undre sig.

Med kloge sig mener jeg at foregive en besiddelse af en ’forståelig gud’, som vi kan forklare og defi-nere. Det kan på kort sigt virke vældig kompetent og klogt. Men er det mon Gud selv, vi så har fået defineret, eller er det ikke snarere en gud i vores eget billede? En lille slatten og livløs vorherre, der puster sig op, når vi gør, og falder ned igen, når vi gør. Ham er der ikke meget genopretter og livsfor-vandler i.Med undre sig mener jeg at nærme sig den uen-deligt store Gud i tilbedelse og ydmyg åbenhed – ham, der samtidig med, at han er uendeligt stor, i grænseløs kærlighed er kommet os nær. At droppe at kloge sig og i stedet øve sig på at undres og søge har intet med intellektuel doven-skab at gøre, for det søgende og tilbedende men-neske bruger alle sine evner på at modtage og præges af det, Gud har vist af sig selv. Men det sker i bevidstheden om, at vi erkender stykkevist og begrænset - og at denne begrænsethed ikke er truende, men løfterig: Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er (Første Johannesbrev 3:2).


Gud er altid størreFor kirkefædrene og oldkirkens teologer var føl-gende udsagn et trygt fundament under deres tro: Gud er altid større. Én af dem, der smukkest beskri-ver denne indsigt, er én af de betydende teologiske lærere og skribenter i 300-tallet, nemlig Efraim Syreren, hvis liv og værker bogen Det lysfyldte øje (Forlaget Boedal) giver indføring i og eksempler fra. For eksempel skriver Efraim i sit værk Troen om det absurde i at mene, at man kan forstå og udforske Gud: Pas på, at du ikke gør dig en afgud med din under-søgelse,pas på, at du ikke i dit sind formernoget, som din forstand har fremmanet (side 67). På kærlighedens frekvensDet betyder på ingen måde, at vi skal afholde os fra at søge og grunde og forske. Men det er afgø-rende, at det sker med tilbedelsens og kærlighe-

>>

Foto: Colourbox


>>

Foto: Colourbox


er i kærlighedens muld, at vores indsigt og døm-mekraft kan vokse (jævnfør Filipperbrevet 1:9).

Sandheden er en personDet er mit livs trygge fundament, at der er én sandhed, og at denne sandhed er en person, nem-lig Jesus Kristus. Og jeg får lov til at tro, at han er sand og virkelig, uanset hvor meget eller hvor lidt jeg har forstået af ham, eller hvor indgående jeg har lært ham at kende – eller hvor meget jeg har misforstået! Han er sandhed, uafhængig af mine tanker og

indsigt eller mangel på samme. Sandheden ligger derfor ikke i mine tanker og konstruktioner eller i min forståelse af sandheden. Den er i ham. Den erkendelse befrier mig fra den tunge belast-ning at skulle bære sandheden på mine skuldre. Jeg må i stedet leve mit liv i en hvilende og vok-sende kærlighedsrelation med Jesus. Sandheden er ikke en besiddelse eller forståelse, jeg frygtsomt skal forsvare, men en elskende Gud, jeg må lade mig elskes og præges af. Det er ikke et krav, at jeg forstår alt rigtigt. Tværtimod opdager jeg i fælles-skabet med Jesus, hvor meget mere der endnu er at gribe og begribe af, hvem Gud er. At leve i sandheden er ikke at kæmpe påståeligt og frygtsomt for sine meninger, men at leve i relation med Jesus og lade sit liv være en opdagelsesrejse i efterfølgelse af ham.Meget ’religionsballade’ mellem forskellige grupper og meget unødvendig frygt hos enkeltpersoner kan undgås, når vi bliver sandhedssøgere, der er under-vejs, i stedet for bombastiske besiddere af sandhe-den, som tror, vi har fattet det hele.

dens attitude – og ud fra bevidstheden om, at han langt overgår vores erkendelse. Det er afgørende, at det sker i en respektfuld dialog med andre, der også er på åndelig opdagelsesrejse. Så undgår vi den opblæste tåbelighed, som Grundtvig rammende beskriver i sit rimbrev Farvel til Sibbern fra 1811, hvor han sammenligner selvkloge og rethaveriske menneskers påstande med:Hæse Skrig af tusend usle Dværge,som mene, deres Muldvarpskud er Bjærge,og, løftede på Tæerne, belealt, hvad de ej fra Dværgebakken se.

Anderledes frugtbart er det at søge Gud med læng-sel og bøn:Hver gang jeg har tænkt på dig, modtager jeg en skat fra dig, og hvilket aspekt ved dig, jeg end har mediteret over, er der strømmet en bæk ud fra dig, og jeg kan på ingen måde rumme den: Herre, din kilde er skjult for den, der ikke tørster efter dig, og dit skatkammer er tomt for den, som foragter dig, kærlighed er forvalter af dit himmelske skatkammer (Det lysfyldte øje, side 41-42).

Du er nær og fjern –Hvem kan nå frem til dig?Undersøgelse er ikke i stand til at strække ud og nå dig:når den er strakt ud for at nå til dig,når den til en afspærring og stopper,den er for lille i forhold til dit bjerg.Men tro når frem,ligeledes kærlighed sammen med bøn (samme, side 146).

Kærlighed er nøglen til det guddommelige skat-kammer. Det er på kærlighedens frekvens, at den elskende Gud kommunikerer med sit elskede ska-berværk. Og det er på tilbedelsens frekvens, at vi tager imod hans kærlighed og lader den vække vores, at vi lærer ham og hans vilje at kende. Det

Gunni Bjø[email protected]

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Det er mit livs trygge fundament, at der er én sandhed, og at denne sandhed er en person, nemlig Jesus Kristus



Når tro og viden

GNUBBER skuldre

Kan det lade sig gøre på én og samme tid at være kristen og naturvidenskabelig forsker eller akademiker? Eller skal man lukke

øjnene for videnskabelige fakta for at kunne leve med og i den kristne tro? Det har domino spurgt Owe Wikström om. Wikström er tidligere professor i religionspsykologi ved Uppsala universitet

samt forfatter, præst og psykoterapeut


>>

Jeg kan altså godt lide tvivl. Den er forudsætningen både for mit forskerarbejde og min troOwe Wikström


Foto: Scanpix


?Hvad tænker du om neurobiologiens forsøg på at forklare åndelige fænomener – har de fat i den lange ende, eller vil de uvægerligt komme til kort i deres forsøg på at forklare alt ud fra et reduktionistisk verdensbillede: kemi, elektroner m.v.? - Naturvidenskabens mandat og pointe er at for-søge at forstå, hvordan verden/hjernen/kosmos og så videre fungerer. Det gør den ved at reducere mangedimensionelle fænomener og forsøge at se og måle årsagssammenhæng mellem forskel-lige faktorer. I den forstand er naturvidenskabens kundskabsideal replikerbarhed (formeringsevne), kumulativitet og så videre.- Men en anden type spørgsmål handler ikke om, hvorvidt ting fungerer; om opbyggede, kausale sammenhænge og så videre. De gælder derimod tilværelsens, bevidsthedens, moralens, æstetik-kens med fleres mening og formål – det vil sige, de omhandler endelige spørgsmål. Disse menings-spørgsmål har naturvidenskaben ikke noget særligt mandat til at svare på. Hvis den hævder, at den svarer på dem, er det snarere scientisme eller så-kaldt nothing-but-ness – og ikke videnskab, som jo a priori bygger på, at alle modeller er interimisti-ske og udvikles. - Vi ved ret meget om, hvordan hjernen og sindet fungerer - og så videre og så videre; bevidstheden, sprogområderne, corpus callosum, bioelektriske kræfter. Men én ting er uklar – måske principielt uforklarlig. Det gælder ikke bevidsthed, men selv-bevidstheden, det vil sige menneskets oplevelse af autonomi, frihed, søgen efter moral med mere. - Som en konsekvens af disse endelighedssøgende tendenser ligger også de æstetiske, moralske og ek-sistentielle grundspørgsmål. De kan måske studeres i detaljer i fremtiden. Hidtil ved vi meget om men-neskets evne og evolutionære behov for at søge ef-ter en mening, men selv om man har beskrevet en foreteelses oprindelse (genes), har man jo ikke sagt noget om dens gyldighed eller værdi (ontologi). - Faren er, at teologen sætter ordet Gud ind i dette uforklarlige. Men sådan et gudsbillede bliver ba-nalt, hvis Gud er lig med det samme, det uforklar-lige og kaldes god of the gaps-filosofi. Gud er en helt anden dimension.

>>

Jeg er en ret enkelkristustroende, dybt overbevist om Guds nærvær i mit og verdens livOwe Wikström

Foto: Scanpix


?

?

?

?

Har du oplevet udfordringer i spændingsfeltet videnskab og tro/ånd og hjerne?- Ja, visse neurologer har en ret forenklet og banal videnskabsteoretisk mangel på bevidsthed. De tror, at hvis man har beskrevet en række biokemiske faktorer, som genererer en særlig form for oplevel-se, så har de forklaret – eller bortforklaret – denne

oplevelse, nothing-but-fallacy. - Selvfølgelig har æstetiske eller religiøse oplevel-ser et neurologisk korrelat, men det er ikke det samme som dette korrelat og kan ikke reduceres til dette. Gud virker i og gennem det synlige, el-ler som kirkefædrene sagde, finitum capas infiniti. Det gjaldt dengang sakramenterne, men kan lige så godt gælde neurofysiologien som troens basis.- Det andet problem er, at man a priori ikke tror, at man kan leve som videnskabsmand med en stærk akademisk integritet, samtidig med at man har en religiøs overbevisning. Hvis man da prikker hul på deres egen ofte implicitte materialisme (som jo også er en livsanskuelse eller filosofi), bliver de nervøse. Men jeg synes, at yngre har lettere ved at skifte fra deres egen militante, reduktionistiske holdning; ligeledes de, der arbejder med tværviden-skab. De tvinges til at se nærmere på deres forenk-lede videnskabsopfattelse og lige så problematiske religionssyn.

Hvordan håndterer du disse udfordringer?- Jeg plejer ikke at diskutere filosofi/teologi med mine naturvidenskabelige kollegaer. Vi lever hver især inden for videnskabens principielle agnosti-cisme eller snarere metodiske reduktion. Det er forudsætningen for al god forskning.

Men én ting er uklar – måske principielt uforklarlig… selvbevidstheden, det vil sige menneskets oplevelse af autonomi, frihed, søgen efter moral med mereOwe Wikström

- Men hvis den metodiske reduktion overgår til at blive ontologisk reduktion – bevidstheden er ikke andet end en evolutionær artefakt; Gud er ikke an-det end et menneskes ønskedrømme og så videre - så plejer jeg at udlægge teksten. Men jeg synes, at de fleste gode forskere er temmelig klar over, at de – ved siden af deres eksperimentelle studier – lever i en verden, hvor de stadig omgås med verdener og

værdier, som overhovedet ikke er videnskabeligt verificerede eller falsificerede.

Oplever du, at der for dig er en mod-sætning mellem at være akademiker og troende – en modsætning, som du konstant skal forholde dig til og brydes med? - Nej, jeg føler egentlig ikke nogen spænding. Jeg

MOTIVERET AF

EVIGHEDENS o m m e r h ø j s k o l e u g e 3 2 o g 3 3 2 0 1 3

M e re i n fo o g t i l m e l d i n g p å w w w. m a r i a g e r - h o j s k o l e. d k

Kirsten Mørch Nielsen

JoelRaburn

KentJakobsen

PaulConrad

CamillaBojesen

SolfridBracher

MarkHill

KettyConrad

FilipIpsen

FredeRasmussen

er en ret enkel kristustroende, dybt overbevist om Guds nærvær i mit og verdens liv. Samtidig ser jeg, at religionens psykologiske forudsætninger bygger på kognitive evner, emotionelt tryghedsbehov og social samhørighed. Begge opfattelser supplerer hinanden. - Jeg omgås jo med troende materialister og har kolleger, som er muslimer eller agnostikere. Men som forskere deler vi et fællesskab – og det er beri-gende. Vore studerende plejer dog at blive nervøse, når vi hævder, at religion forudsætter en sproglig bearbejdning, eller at myter er meningsskabende, men ikke kan bevises og så videre. Jeg kan altså godt lide tvivl. Den er forudsætningen både for mit forskerarbejde og min tro.

Hvordan kommer din tro til praktisk udtryk i din hverdag?- Jeg snakker først om den, når jeg bliver spurgt. Ellers – tavshed og søgen efter serendipitet.

Hvad oplever du som den største udfordring for din tro?- Forræderi, egoisme, tøven.



Hermann lavede en

-vendingSom deltager i DR-programmet U-Turn tabte Hermann

Christensen 30 kilo og slap af med type 2 diabetes, dårlig ryg og tre ud af fire daglige piller mod for højt blodtryk og

for meget kolesterol


Når jeg i dag ser billeder af mig selv fra dengang, hvor jeg vejede over 115 kilo, tænker jeg: Hold da op!Hermann Christensen

Pressefoto >>


Foråret 2012. Det gik egentlig meget godt for 58-årige Hermann Christensen, direktør for Trinity Hotel og Konference Center ved Lillebælt. Efter at have mistet sin første hustru var han på tredje år gift med Ulla, og livet sammen med hende var en kilde til stor glæde. Godt nok skulle han hver dag spise tre piller mod forhøjet blodtryk og en enkelt mod et for højt kolesteroltal, ligesom han også havde type 2 dia-

betes i svag grad - men det var småting. Og nå ja, så havde han gennem fem år hver uge været ved fysioterapeut med en dårlig ryg, uden at det var lykkedes for fysioterapeuten at få ham til at træne regelmæssigt. For ikke at nævne psoriasis og et forstørret hjerte.- Jeg følte mig ikke syg, og jeg tænkte heller ikke over, at jeg var blevet lidt stor. Jeg havde lagt et kilo på om året gennem 30 år, og så vænner man sig til, hvordan man ser ud. Men når jeg i dag ser

billeder af mig selv fra dengang, hvor jeg vejede over 115 kilo, tænker jeg: Hold da op!, fortæller han.

Farvel til piller, overvægt og dårlig rygI dag vejer Hermann Christensen omkring 86 kilo, og han har smidt al sin medicin på nær en enkelt daglig pille mod forhøjet blodtryk. Der er intet spor af type 2 diabetes i hans krop, og ryggen fun-gerer upåklageligt uden ugentlige konsultationer hos fysioterapeuten. Hermann er med andre ord et levende eksempel på, at sundhedsguruen Chris MacDonald har en pointe, når han siger, at det er den moderne livsstil, der gør folk syge. Hermann

er nemlig en af otte livsstilssyge deltagere i tv-programmet U-Turn, hvor Chris MacDonald hjælper deltagerne med gradvist at implementere daglig fysisk aktivitet, struktureret træning, sund mad, søvn og mental coaching. Programmet blev optaget i tidsrummet april-oktober sidste år.- Vi trænede sammen seks dage om ugen. To en halv time i hverdagene og noget mere om søn-dagen. Det var både i fitnesscenter og udendørs. Hvad vi skulle om søndagen, fik vi først at vide

torsdag eller fredag, og vi vidste aldrig, om det ville tage tre timer eller 12 timer. Så mit sociale liv var kraftigt neddroslet de seks en halv måned, projektet varede, forklarer Hermann.

Motiveret af kærlighedFaktisk var alt andet i livet end lige U-Turn og Hermanns job på vågeblus under projektet. Besty-relsesarbejde, familieliv og fritidsinteresser lå stort set brak. Men hele tiden havde han stor opbakning fra Ulla, som var den, der sammen med Hermanns fysioterapeut havde fået ham til at melde sig til projektet. Og det var dybest set kærligheden til hende, som var Hermanns motivation for at være

med i programmet.- Vi er blevet gift i en ret sen alder, og vi vil gerne have mange år sammen, hvor vi begge er friske og raske – og det var tanken om, at vi ikke ville få det, hvis jeg fortsatte som hidtil, der motiverede mig til at være med. Jeg har ikke lyst til at være syg. På mit hjemmekontor hænger et billede af en mand, som har slanger og dioder overalt på krop-pen, som var han blevet indlagt med en blodprop eller hjerneblødning. Hvis jeg kan gøre noget for

>>

Når jeg kommer hjem efter en arbejdsdag er klokken typisk 19.30, og det første jeg gør, er at gå ned og træne indtil klokken 21.00. Først derefter er det tid til at komme hjem og slappe og spiseHermann Christensen

Foto: DR


at undgå at havne i sådan en situation, så vil jeg gøre det.

Fem en halv uges bjergvandringDe første fem-seks uger af projektet handlede udelukkende om at træne. Derefter kom der fokus på deltagernes kost, og til sidst blev søvn og men-tal coaching koblet på. Midt i de seks måneder, projektet varede, skulle de otte deltagere sammen med Chris MacDonald gennemføre en strabadse-rende vandretur på fem en halv uge på langs af Py-renæerne – en tur på 880 kilometer med omkring 40.000 højdemeter, som skulle forceres undervejs.- Vi trænede meget for at kunne gennemføre den tur, som var et delmål i projektet og et meget stort fysisk mål. Og det var da lidt svært at skulle sætte sig op til at forsætte med den daglige træning efter det, men målet omkring bedre sundhed var ikke nået endnu. Men det viste sig faktisk, at for eksempel tallene for min type 2 diabetes blev ved

med at forbedre sig hele projektet igennem – også i de sidste tre måneder, selv om de var blevet nor-male allerede i forbindelse med vandreturen.

Tanker i timevisDet var ikke kun fysisk, at vandreturen var udfor-drende. Den var også mentalt krævende.- Vi var sammen med hinanden døgnet rundt gen-nem fem en halv uge, så vi kom virkelig tæt på hinanden. Vi skulle hele tiden hjælpe og støtte hinanden, for vi rejste som en gruppe. Det betød, at der ikke var plads til uoverensstemmelser – dem var vi nødt til at få afklaret med det samme. For mig var den mentale del af vandreturen – og pro-jektet som helhed - langt mere krævende end den fysiske del.- Når man går i timevis i sine egne tanker, kun koncentreret om at følge en smal sti og undgå at styrte ned, så kommer der mange tanker op. Det, tror jeg, er rigtig sundt. Jeg tænkte meget >>

på, hvor fantastisk det er at have en livsledsager. Jeg var også glad for Ulla før, men min glæde ved hende og kærlighed til hende, var noget af det, der fyldte meget hos mig, mens vi gik.

Kroppen blev 27 år yngreU-Turn har ikke kun ændret Hermanns tryk på badevægten, men også hans motionsvaner. Tidli-

Jeg tænker aldrig om andre, at nu skal de se at tage sig sammen. Jeg ved jo fra mig selv, hvordan det erHermann Christensen

Hermann Christensen før U-TurnFoto: DR

Jeg følte mig ikke syg, og jeg tænkte heller ikke over, at jeg var blevet lidt stor. Jeg havde lagt et kilo på om året gennem 30 år, og så vænner man sig til, hvordan man ser ud Hermann Christensen


gere trænede han mellem nul og tre gange hver uge. Nu træner han tre-fem gange halvanden time hver uge.- Og for et par uger siden kunne jeg sige fire-fem gange om ugen. Jeg har også været helt fri for piller mod forhøjet blodtryk, men jeg ligger lige på græn-sen til at skulle have medicin med mit nuværende træningsniveau. Under optagelserne til programmet,

hvor vi trænede to en halv time seks dage om ugen, var jeg i stand til at slippe pillerne helt. Men som mit liv er lige nu, kan jeg simpelthen ikke finde tid til at træne mere, end jeg gør nu.- Når jeg kommer hjem efter en arbejdsdag, er

klokken typisk 19.30, og det første jeg gør, er at gå ned og træne indtil klokken 21.00. Først der-efter er det tid til at komme hjem og slappe af og spise. Lørdag morgen begynder altid med træning, så nogle gange går der kun 11 timer mellem fredag aftens træning og lørdagstræningen. Og jeg træner hårdt. Så kan jeg godt mærke, at min krop er 59 år, smiler han.

Det er dog en sandhed med modifikationer, for un-der U-Turn målte man deltagernes kropslige alder – altså hvor gammel kroppen reelt er, når man måler på en række parametre. Hermann begyndte projek-tet med en kropsalder på 73 år, og sluttede med en

U-Turn i PyrenæerneFoto: DR

>>

kropsalder på 46 år – altså en foryngelse på 27 år.Kosten har Hermann også ændret på. Dog ikke så meget sammensætningen som mængden, da han altid har spist relativt sundt.

Ikke blevet helligHellig er Hermann langt fra blevet, selv om det nu er lykkedes ham at ændre sine vaner og lægge hård

motion ind som en fast del af hverdagslivet. Heller ikke selv om han hver dag går med en skridttæller og vil nå op på 10.000 daglige skridt.- Jeg tænker aldrig om andre, at nu skal de se at tage sig sammen. Jeg ved jo fra mig selv, hvordan

Når man går i timevis i sine egne tanker, kun koncentreret om at følge en smal sti og undgå at styrte ned, så kommer der mange tanker op. Det, tror jeg, er rigtig sundtHermann Christensen


ISR ELbESvæRLIgt og bEtagEndE!

A

I n f o o g t I L m E L d I n g : m a R I a g E R - H o j S k o L E . d k

29 junI - 5 juLI 2013

P o u L & k a R E n m a R g R E t H E k I R k

INTEGRATION COURSE - FOR YOU WHO ARE NEW TO DENMARK

www.mariager-hojskole.dk · 96 68 26 68 · [email protected]

Mariager Højskole – The Danish Pentecostal Bible College offers a stream specially tailored for migrants. The course includes Danish module 3:1-3 and offered in conjunc-tion with Sprogcenter Himmerland.The course are scheduled in a way that makes it possible for the students to join most of the other teaching at the school.

det er. Det holder kun en periode, hvis man forsø-ger at tage sig sammen. Chris MacDonald lærte os at køre på en strategi i stedet for, og det bruger jeg. Hvis jeg skal til en fest, lægger jeg en strategi hjemmefra, så jeg ikke først skal til at tage et valg og aktivere min vilje, når jeg står foran buffet-bordet. Chancen for at man lykkes er langt større, hvis man på forhånd har valgt en strategi. - Det samme gælder træning. Jeg har en strategi for, hvor mange dage om ugen, jeg vil træne. Søvn kæmper jeg stadig med. Jeg sover for lidt og har svært ved at komme ret meget over de seks timer. Mit indre ur fungerer for godt, så jeg vågner altid tidligt, uanset om jeg har noget, jeg skal, eller ej. Derfor arbejder jeg på en strategi om at komme no-get tidligere i seng. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg bedre kan klare lange arbejdsdage til klokken 23 om aftenen, hvis jeg har fået otte timers frem for seks timers søvn natten forinden.

Havde Gud medSelv om U-Turn ikke har gjort Hermann hellig, hvad motion og kost angår, havde Hermann, der er medlem i Roskilde Baptistkirke, ofte Gud i tankerne gennem hele projektet. På vandreturen forsøgte han for eksempel dagligt at skabe et lille frirum, hvor han kunne fokusere på Gud – blandt andet gennem noget kristent lovsangsmusik, som han havde med på en iPod, samt ved hjælp af et andagtshæfte, som han læste i.- Men det var svært at finde god tid til bortset fra på den ugentlige hviledag. Normalt har jeg Gud med i mange ting i min hverdag – selv om jeg gerne vil blive bedre til at tage med noget mere el-ler noget tidligere i forskellige udfordringer – der-for tænkte jeg: Det vil blive svært for mig at klare et projekt som U-Turn uden hjælp: så hvorfor ikke tage Gud med ind i det?


Vi skulle hele tiden hjælpe og støtte hinanden, for vi rejste som en gruppe. Det betød, at der ikke var plads til uoverens-stemmelser – dem var vi nødt til hele tiden at få afklaret med det sammeHermann Christensen


L I V S V Æ R K T Ø J E R 3

Hvad, mener du, er den største ud-fordring i dag? Den finansielle krise? Stress? Den globale opvarmning? Eller måske forurening? Det er alvorlige udfordringer, men jeg tror, at der er én, som er større, og når vi klarer den, har vi måske løsningen på de andre problemer. Det lyder flot, men jeg tror fak-tisk, der er noget om det. I vores rige del af verden er den største udfordring at være tilfredse og taknemlige.

Den sande rigdomTaknemmelighed og nøjsomhed har i hele kristendommens historie været en dyd. Men vi lever i et samfund, der forguder det modsatte: (over)forbrug og grådighed. Forbrugersam-fundet bygger på utilfredshed. Det, du har, bliver hurtigt gammelt, så skynd dig at købe den nye model, og

smid den gamle væk. Der er altså god grund til at øve sig i at være taknemmelig for det, man har og søge at leve nøjsomt. En af de gamle kirkefædre, Gregor af Nazians,

sagde: Den sande rigdom består ikke i at eje meget, men i at behøve lidt. Her er nogle råd til, hvordan du kan øve dig i at leve taknemmeligt og nøjsomt:

1. Tæl gaverGør status over det, du har, og det,

du ejer. Lav en liste, og sig tak for alt det, der står på den. Det er alt sammen gaver! Tak først og fremmest for dine nærmeste, dem, du lever din dagligdag sammen med, og dem, der

blev vigtige på forskellige tidspunk-ter af dit liv.

2. Undgå sammenligningUndgå at sammenligne dig med andre hele tiden. Du er skabt til at være dig, og du kan være glad og taknemmelig for, hvad du har af

Øvelser i taknemmelighedI 2012 udgav baptistpræst Ole Lundegaard bogen Grund-trin, hvori han opridser 16 kristne prak-tikker – måder at udøve den kristne tro på. domino har bedt Lundegaard i klummeform gengive en af de 16 praktikker i hver af dominos seks 2013-udgivelser. Klummen kalder vi Livsværktøjer, og dette er den tredje af slagsens

evner og gaver. Guds mening med dig er, at du skal være dig – ikke at du skal være en anden. Lad også være med at sammenligne det, du ejer, med det, naboen eller andre ejer - det fører til misundelse og ulyk-kelighed.

3. Spis med omtankeOvervej, om du kan spise mindre og mere enkelt. Gør forskel på hverdag og fest. Spis enkelt og billigt i løbet af ugen og lidt bedre i weekenden, eller når du har gæster. Begynd målti-der med at bede bordbøn, så både du selv og dine børn bliver mindet om, at alle gode gaver kommer fra Gud.

4. Slid tingene opKøb ikke nyt, før det gamle er slidt op. Det kan godt være, der er kom-met en ny mobiltelefon på markedet, som er meget bedre end din gamle, men måske kunne du vente med at købe en ny, til den gamle ikke dur mere?

Forbrugersamfundet bygger på utilfredshed. Det, du har, bliver hurtigt gammelt, så skynd dig at købe den nye model, og smid den gamle vækOle Lundegaard


Øvelser i taknemmelighed

Den sande rigdom består ikke i at eje meget, men i at behøve lidt Gregor af Nazians

Tilmeld dig på www.connectionsdk.dk

OpstandelseslivEsbjerg

Richard Hays, MexicoLørdag d. 2. februar KirkeCenter Livets Kilde, Ådalsparken 33

Kim Torp, DanmarkLørdag d. 25. maj Ølgod Menighedscenter, Garverivej 3

Graham Powel, CanadaLørdag d. 26. oktober Bibel & Missionscentret, Thyparken 11

Ølgod

Thisted

Den som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt. (Johs. 15:5)

5. Drop tilbudsaviserne Overvej at tilmelde dig ordningen Nej tak til reklamer. Ganske vist kan vi spare penge ved at gå efter tilbud, men hvis reklamekatalogerne virker stimulerende på din købelyst og får dig til at købe ting, du dybest set kunne undvære, er det måske en god idé at blive fri for dem.

6. Hold ferie hjemmeHold (i det mindste nogle af) dine ferier hjemme. Hyg dig med at gå på opdagelse i lokalområdet, spille spil med børnene osv.

7. Lær dine børn detLær dine børn at sige tak for det, de får. Lær dem at spare og forholde sig kritisk til reklamer. Prøv at reparere deres legetøj sammen med dem, når det går i stykker, i stedet for bare at smide ud og købe nyt.

8. Vær beredt til hjælpHav altid lidt rede penge liggende

hjemme, så du har noget at give til den, der er i akut nød.

9. Slut dagen med at se tilbageSlut dine dage med at tænke tilbage

på de mennesker, du mødte, og alt det, du fik fra andre og selv fik lov at give. Sig Gud tak og bed om åbne øjne i morgen, så du kan se, hvor Gud møder dig i det daglige.

Gud velsigne dig med øvelserne!

Ole [email protected]


Gennem tre år levede Torsten Juul Jensen i et smertehelvede med slidgigt, piller, træning og fysioterapi. Men under en konference med prædikanten Randy Clark i Kirken i Kulturcenteret blev han momentant helbredt – uden selv at have opsøgt et mirakel

ET OVERRASKENDE FARVEL TIL SMERTERNE


Fotos: Andreas Pless

Side 37domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dkdomino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 37

>>

Efter tre-fire uger endte det med, at jeg stod ved lægen og græd: Nu er du nødt til at gøre noget. Jeg kan ikke vente længere på en udredningTorsten Juul Jensen


Lyden af skridt gennembryder skovens stilhed. 41-årige Torsten Juul Jensen er ude på en af sine løbeture nær hjemmet i Jyllinge. Han hører til de mange danskere, som elsker at bevæge sig og udfordre sin krop med løb, kajakture og i trænings-centeret.For fire år siden skete der dog noget, som brat satte en stopper for Torbens fysiske udfoldelser. Mandag den 3. august 2009. Datoen står lysende klar. Dagen, hvor smertehelvedet begyndte.- Jeg havde været i haven i weekenden og revet nogle rødder op fra en busk. Mandag vågnede jeg og havde ondt i ryggen og nakken. Det næste stykke tid var jeg konstant smerteramt og fik stærke smertestillende piller. Ud over smerter i ryggen havde jeg også føleforstyrrelser ud i højre arm. Efter tre-fire uger endte det med, at jeg stod

ved lægen og græd: Nu er du nødt til at gøre noget. Jeg kan ikke vente længere på en udredning.

Helt væk i smerterTorsten blev henvist til en reumatolog og fik at vide, at han led af svær slidgigt i nakken. En fysio-terapeut tilføjede begrebet central sensibilisering til sygdomsbilledet; en tilstand, man kan komme i, hvis nervesystemet har været meget stresset over en periode. Tiden, der fulgte, var fyldt med smerter kun afbrudt af nogle få timers lindring, mens pil-lerne virkede. Ellers stod den på fysioterapi og ture i træningscenteret. - Jeg var helt væk i smerter og arbejdede med lat-terligt små vægte. Det må have set helt tosset ud. Hvis jeg kom til at lave en forkert bevægelse, kun-ne jeg ligge og vride mig af smerter. Da jeg havde det allerværst, kunne jeg ikke sove om natten. Jeg gik rundt i min stue – og så kunne jeg finde på at løbe en tur på tre kilometer. Det var ikke ret langt, men når jeg løb, så forsvandt føleforstyrrelserne i min arm, og nogle af smerterne blev dulmet.

Frivillig i en børnekirkeIndtil smertedatoen den 3. august 2009 var Tor-stens liv som så mange andres. Han var ansat som

programleder på Københavns Universitet, var gift og havde tre børn. Meget af fritiden gik i Kirken i Kulturcenteret på Nørrebro, hvor han var frivillig i børnekirken under søndagsgudstjenesterne. Men først i december 2009 kunne han så småt vende tilbage til den vante hverdag.- På det tidspunkt handlede mit liv 65 procent om smerter. Så var der 35 procent tilbage til arbejde, træning og det frivillige arbejde i børnekirken. Derhjemme magtede jeg kun at lave bittesmå ting, inden jeg var nødt til at hvile. Men uanset hvor ondt jeg havde, kunne jeg sige til mine børn: Selv om jeg har ondt i dag, så er Gud stadigvæk god. Han er god i dag og god i morgen og god til evig tid. Det kan godt være, at Gud accepterede, at jeg var i denne situation. Men hele tiden havde jeg en tro på, at jeg kunne blive helbredt.

Det med Gud og Jesus var ikke noget, Torsten havde med sig fra sit barndomshjem. Men som 18-årig mødte han nogle kristne, der fortalte ham om Jesus og bad for ham. Han oplevede en særlig fred, når de bad. Det betød ikke, at han var overbevist, men fire-fem år senere havde han flere stærke oplevelser, der førte ham til en tro på Jesus. En tro, der nu var et lyspunkt midt i hverdagen og smertekaosset.

Slap lige af, Gud – jeg arbejderDet blev forår 2012. I kirken var det frivillige ar-bejde i børnekirken skiftet ud med et andet frivil-ligt arbejdsområde: produktionsteamet, som står for koordinering og afvikling af kirkens store ar-rangementer. - Da jeg hørte, at kirken skulle være vært for en helbredelseskonference med den amerikanske præ-dikant Randy Clark, meldte jeg mig som producer. Jeg var meget klar over min opgave og sagde til Gud: Jeg kommer for at arbejde og ikke for at blive helbredt. Jeg kan ikke som producer gå op foran i kirkesalen for at blive bedt for. Men hvis du vil hel-brede mig her alligevel, så må du finde på en måde at gøre det på.Torsten var forberedt på tre dage med masser af ar-


Jeg var helt væk i smerter og arbejdede med latterligt små vægte. Det må have set helt tosset udTorsten Juul Jensen

>>

Side 39domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dkdomino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 39

Hvis jeg kom til at lave en forkert bevægelse, kunne jeg ligge og vride mig af smerterTorsten Juul Jensen

>>


bejde. Pilleæsken var med i lommen, og han havde indrettet et sted, hvor han kunne tage et hvil, når smerterne blev for store. Konferencen gik i gang, og da det var Randy Clarks tur til at tale, indledte han med en kort introduktion, hvorefter han op-fordrede alle til at rejse sig, mens han bad en bøn. - Og da blev jeg bare ’ramt’ af Guds ånd. Jeg mær-kede en uforklarlig, nærmest elektrisk, fredfyldt følelse strømme gennem mig. Jeg fik tårer i øjnene og måtte sige til Gud: Slap lige af, jeg er jo på ar-bejde. I næste øjeblik var der en stemme i hans headset, der kaldte på ham, og han hastede videre til den næste opgave.

Hvor bliver smerterne af?Men da han næste morgen vågnede klokken 06.00, havde han igen en stærk åndelig oplevelse af fred og glæde. - God morgen, Helligånd! sagde jeg og tænkte på titlen på en af den amerikanske evangelist Benny Hinns bestsellerbøger. Guds åndelige nærvær var så massivt, at det var helt overvældende. Luften var så tyk, at jeg nærmest kunne skære i den.Resten af dagen forløb uden smerter og uden mid-

dagshvil, og pillerne blev liggende i lommen. Og morgenen efter mærkede han igen et stærkt ånde-ligt nærvær af Gud. Han undrede sig mere og mere over, at smerterne fortsat ikke dukkede op. - Da jeg samme dag fortalte det til den første, jeg mødte i kirken, at jeg ikke havde haft smerter siden den første aften på konferencen, sagde han: Halleluja, du er jo blevet helbredt.

Var skeptisk og pressede sin kropMen Torsten var ikke så let at overbevise. Smer-terne og alle de ting, han ikke kunne, havde været så stor en del af hans identitet i så lang tid, at han ville være 100 procent overbevist, før han erklærede sig selv for rask. I de efterfølgende uger begyndte han derfor at afprøve, hvor meget han magtede. På den første løbetur blev det til 10 ki-lometer. Og den første kajaktur, en rundvisning i Københavns Havn, kom helt op på 23 kilometer.- Næste dag vågnede jeg med samme slags ømhed i kroppen, som hvis man havde løbet en maraton uden at have trænet til det. Men ellers helt uden smerter. I træningscenteret kunne jeg gå op i vægt, og jeg havde ikke længere smerteanfald. Det blev mere og mere tydeligt for mig, at jeg havde

fået en helt ny start.I dag står Torsten tilbage med en dyb taknemme-lighed til Gud og til de mennesker, der har bedt for ham. Og han ved, at hele processen har flyttet ham i mere end én forstand.- En dag sagde min datter til min kone og jeg: Før du blev syg, holdt I aldrig om hinanden og kyssede. Og min kone tilføjede: Du har fået styr på dine prioriteter. - Og ja, nu er det vigtigt for mig at være der, hvor Gud vil have mig. Nu tænker jeg: Der, hvor han sætter mig – dér vil jeg levere!Torsten har i øvrigt igen meldt sig som producer til en konference med Randy Clark i Kirken i Kultur-centeret i slutningen af maj. Men denne gang med mulighed for 100 procents fokus på opgaven.

Michael [email protected]

Jeg mærkede en uforklarlig, nærmest elektrisk, fredfyldt følelse strømme gennem mig. Jeg fik tårer i øjnene og måtte sige til Gud: Slap lige af, jeg er jo på arbejdeTorsten Juul Jensen

>>


Guds åndelige nærvær var så massivt, at det var helt overvældende. Luften var så tyk, at jeg nærmest kunne skære i denTorsten Juul Jensen

www.prorex.dk Telefon 74563343

Tag med på en opmuntrende opdagelsesrejse med Gud, som altid har mere til dig. Du er skabt og elsket af Gud, og han vil dig det godt.Gunni Bjørsted præsenterer dig for livets stør-ste gaver, og du får inspiration til at pakke dem ud. Disse gaver er trædesten til en tryg tro.

118 sider indb. · 99,95

Tag med på en opmuntrende opdagelsesrejse

Derfor kan vi ånde fritDerfor kan vi ånde fritDerfor kan vi ånde frit

Stjernerne i Ek-batana er 2. bind i den bibelhistoriske roman om jøde-pigen, Ester, der blev kong Xerxes’ yndlingshustru.

236 sider indb. 199,95

Stjernerne i Ek-Stjernerne i Ek-

Ester IIEster IIEster IIEster IIEster IIEster II

Ny Testamente for alleNy Testamente for alleNy Testamente for alleTankevækkende spørgsmål, forslag til bøn og lovprisning,

personlig til egnelse og baggrundsviden er ingredienserne i denne serie bibel-studiehæfter, der nu også omfatter Jakobs Brev samt Titus og Timoteusbrevene.

ProRex Domino 13maj.indd 1 05-05-2013 15:19:42


I N S I D E O U TM a r I a g E r g O S p E l U g E

6 - 1 2 j U l I 2 0 1 3

l I N D a a N D r E w S

l a r S j O c h I M S E N

r U N E h E r h O l D T

I N F O O g T I l M E l D I N g : M a r I a g E r - h O j S K O l E . D K

Den 13. juni EvangeliekirkenFrokostmøde kl. 10.30Worsaaesvej 51952 Frederiksberg C Den 14. juniKirken i KulturcentretUngdomsmøde kl. 19.00Drejervej 11-212400 København NV Den 16. juniTønder Frikirke, kl. 10.30Carstensgade 956270 Tønder

Den 19. juni Jacobskirken, kl. 19.00Thorsgade 405000 Odense Den 23. juniBetania Kirkecenter, kl. 10.00Blåhøj Stationsvej 277330 Brande Den 30. juniBirkebjergkirken, kl. 10.30Tommerupvej 44700 Næstved Den 30. juniPinsekirken NYT HÅB, kl. 18.30

MØD Cecilie og Jeremy Longfield, Dansk-Jødisk Venskabs repræsentanter, der i juni måned kommer til Danmark, hvor de taler om emnet:Israel og kristnes engagement og leder i messiansk/hebraisk lovsang.

VELKOMMEN


Velkommen til virkeligheden

Landslejren er SommerCamp for teenagere. Det er en teenagelejr for dig, som er mellem 14 og 18 år og som har lyst til den fedeste uge sammen med en flok ledere og teenagere som elsker Jesus.

Læs mere på facebook og tilmeld dig på www.landslejren.dk

Hvilke briller ser du verden med?

13. - 19. juli

B Ø G E R

2 verdener- kæmper om din sjæl

I denne bog introduce-rer Graham Powell læ-seren for to forskellige verdener, som udøver indflydelse på hvert eneste menneske: Den synlige verden og den usynlige verden. Powell er præst og har selv oplevet at være bundet af mørke og destruktive kræfter i den usynlige verden, men han fandt en vej til frihed gennem Jesus Kristus og Bibelens ord. Gennem årtier har han undervist mennesker over hele verden om, hvordan de selv kan komme til at leve i frihed, og hvordan de kan hjælpe andre til at blive fri. Denne bog rummer essensen af den undervisning.• Udfordringen• 277 sider• 228 kroner

JL

Leanne Payne genoptrykt

Forlaget Scandinavia har genoptrykt tre af den kristne rådgiver og forfatter Leanne Paynes mest kendte bøger. De har tidligere været udgivet på dansk, men har længe været udsolgt fra forlaget. Det drejer sig om bøgerne Det maskuline i krise, Guds helbredende nærvær samt Personlighedens gen-oprettelse. De to sidstnævnte rummer essensen af Paynes undervisning om indre helbredelse gennem bøn, og den første handler om mænd med uforløste personligheder.• Scandinavia• 169, 189 og 199 kroner• 190, 284 og 336 sider

JL

ChristfulnessChristfulness er en kristen pen-dant til begrebet mindfulness og kan beskrives som en trospraksis med vægt på medita-tion, hvor der er fokus på åndedræt og tilstedeværelse. Og på Kristus, na-turligvis. I Christ-

fulness handler det om at vide og føle sig elsket af Gud og at give denne viden og kærlighed videre til andre. Christfulness har sit udgangspunkt i en erfaring af, at Kristus er med den enkelte, og mun-der ud i et liv, hvor man i Kristus får del i guddom-melig natur.Hæftet er skrevet af missionspræst Ole Skjerbæk Madsen og indeholder både praksisser og en teore-tisk forklaring af begrebet Christfulness.• Areopagos• 48 sider• 75 kroner

JL


B Ø G E R

Evangeliets Gyldne Sange

Salg: Ole Bøgh Andersen

tlf: 98 99 60 07 web: www.egsnet.dk

14 sange: kor, herrekor, duet og solo

NY CDfra

I Skyggen af det kors

1 Min kære ven har du mødt Guds søn. Åge Samuelsen 3,18

2 O, jeg ved et land. Traditionel (ukendt) 3,17

3 Endnu strømme fra Jesus. Åge Samuelsen 3,17

4 På en fjern ensom høj.(Solo Hans Brohus) Georg Benard 3,56

5 Lønkammerkrogen. Traditionel (norsk) 3,14

6 En pilgrims vandring. Åge Samuelsen 3,22

7 Jeg lever ved kilden. Traditionel 3,06

8 Stjerner på himmelen.(Duet) Putte/Knud Lysgård 3,30

Judith Nørholm / Kurt Gjerløv

9 Å, du kære Golgata. Åge Samuelsen 3,18

10 Jeg var slave i et fremmed land. Uffe Andersen 2,29

11 Jeg hørte englesang. Traditionel (svensk) 3,17

12 Hvem er det som går der. (Duet) Reider Holberg 3,37

Gunnar Eriksen/Bent Andersen

13 Er det slut på kraften. Åge Samuelsen 3,20

14 Et herligt liv jer ejer. Åge Samuelsen 2,55

15 Potporri. Viggo Abrahamsen 3,52

Philips Philips

Åge Samuelsen

16 I skyggen af det kors. Viggo Abrahamsen 3,26


I Skyggen af det kors


booklet.indd 1

03/04/08 9:42:20

kun

kr. 100.-

+ porto

De sidste tiderDette er bind to i en politisk thrillerserie, hvis ind-hold ligger tæt op ad virkelighedens aktuelle avis-overskrifter. I dette bind arbejder CIA-agenten Erin McCoy og hans kollega, seriens hovedperson, Jon Bennet, sammen om en fredsaftale mellem arabere og israelere. Men stærke kræfter arbejder på at sabo-tere deres anstrengelser.• Scandinavia• 463 sider• 199 kroner JL

Drevet af kærlighedHvordan verden kan forandres gennem den simple kraft af ægte kærlighedHeidi og Rolland Baker står i spidsen for et enestående kirkeligt arbejde i Mozambique, hvor de tager sig af hundreder af forældreløse børn samt uddanner kirkeledere og etablerer tusindvis af nye kirker. I denne bog forklarer Heidi Baker, hvad der er kernen i deres arbejde: de udlever jesusordene i Matthæusevangeliet 5:1-12 i praksis. Med kærlighed, ydmyghed og en dedikation, der er villig til at give sit liv for sagen, følger de det kald, som Gud har givet dem. Vi har ikke nogen plan B, siger Baker-parret. Vi har kun Jesus og efterfølgelsen af ham.• Scandinavia• 127 sider• 179 kroner

JL

Hjem fra Sibirien på cykelDenne bog handler om 48.000 kilometer på cykel. En rejse på tre et halvt år fra det østlige Sibirien via Australien til London. Det var, hvad geografilæreren Rob Lilwall gennemførte i 2004-2008. Bogen er først og fremmest skrevet af en eventyrer, som beskriver sin rejse. Lilwall er en helt almindelig mand uden særligt heltemod, og han var både bange, usikker og uden erfaring, da han kastede sig ud i projektet. Gennem hele beretningen optræder hans tro på Gud som en integreret del af historien; den er på ingen måde dominerende, men dog konstant til stede. • Scandinavia• 363 sider• 249 kroner JL

Ægteskabet i Guds billedeDenne bog vil kun give mening for dem, som ønsker at leve deres ægteskab efter bibelske anvisninger og principper. Grundtanken er et lille opgør med et romantiseret billede af ægteskabet som værende noget, der skal gøre en lykkelig og fylde en med gode følelser. For hvad nu hvis Guds formål med ægteskabet først og fremmest er at gøre mand og kone hellige - også mere end at gøre dem lykkelige? Bogen er skrevet af forfatteren Gary Thomas og handler om bibelske principper om Guds rige midt i sin ægteskabelige hverdag.• Mediacellen• 322 sider• 195 kroner

JL

Alt optaget 2013-2014!

Booking for 2014-2015er åben nu!

Telefon 98 54 24 44frydensberg.dk


B Ø G E R

Kan incest tilgives?Denne selvbiografi foku-serer på de temaer i Jon-na Theedes liv, som i høj grad har defineret hendes tilværelse: En på mange måder ulykkelig opvækst, hvor hun som to-treårig blev seksuelt misbrugt af sin far, og hvor kun få forstod hende, samt en mangeårig søgen i den alternative verden, som fandt sin afslutning, da hun efter et dramatisk cykelstyrt kom i kontakt med Pinsekirken i København. I bogen fortæller hun, hvordan mødet med en kri-sten rådgiver, som under samtaler og bøn formid-lede Guds kærlighed til hende, gjorde hende i stand til at tilgive sin far og mor. Derefter genoptog hun efter 10 års pause kontakten til dem og nåede at blive forsonede med dem, få år før de døde.• Udfordringen• 192 sider• 168 kroner

JL

Den sårede lægeAt tjene verden i dagDenne bog er en af de meste kendte fra den katolske forfat-ter og præst Henri J. M. Nouwen. Essensen af bogen er, at først når man lader sin egen sårbarhed og sårethed blive udgangspunktet for sin kristne tjeneste, kan man for alvor blive til hjælp for andre. Som præst og kristen leder er det vigtigt, at man træder ud af den professionaliserede rolle og træder ind og bliver medmenneske – kun i dén situation, hvor man viser sin egen sårbarhed og tager sine egne erfaringer med lidelse og smerte med ind i samtalen, kan man for alvor hjælpe andre, som lider.• Boedal• 123 sider• 175 kroner

JL

Slovakiet 4.7, 9 dg. Sverige - Lina Sandell 11.7, 5 dg. Tyskland - I Luthers fodspor 15.7, 6 dg. Azorerne - ferie i Atlanterhavet 16.7, 8 dg. På cykel langs Donau 20.7, 8 dg. Norge - Nordkap m. Lofoten 23.7, 14 dg. Frankrig - Normandiet 26.7, 9 dg. Krydstogt - Rhinen & Mosel 1.8, 6 dg. Norge - Fjeld & Fjord 8.8, 8 dg.

7592 2022 www.felixrejser.dk

Se mere på hjemmesiden

1 3 - 1 9 J U L I 2 0 1 3

Sommerens højdepunkt for alle generationer. Oplev inspirerende undervisning, lovsang og koncer ter, spændende aktiviteter og fantastisk fællesskab.

www.sommercamp.dk

SommerCamp i Mariager 2013 har fået temaet “House of HOPE”. Vi tror på den lokale kirke, og vi tror at den lokale kirke ER verdens håb.

Gæstedag d. 17. juli. Gratis adgang for gæster!

Mød os på facebook

Advokatselskab med møderet for højesteret

Jernbanegade 37, 6870 Ølgod, og Kongensgade 36, 1., 6700 EsbjergTlf. 75 24 46 00 - www.advopartner.dk – [email protected]

Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en enkemand skal skifte med børnene, hvis afdøde havde særeje? Derfor ophæver mange ægtefæller deres særeje, når de kommer i pensionsalderen, således at de på normal måde kan beholde alt og sidde i uskiftet bo med fællesbørnene ved den enes død.” Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i familie- og arvemæssige forhold.


René OttesenForstander, efterskolen [email protected]

FrikirkeNet ønsker at skabe plads til Gud i vores land. Derfor ser vi det som vigtigt at opbygge netværk til relevante personer, der vil kunne bidrage til dette. Vi ønsker at lytte til deres historie, overvejelser og input, således at vi selv inspireres til at tage del i det fælles ansvar for vores land.

Tilmelding på lederkonferencen.dk

PLADS TIL GUD?

FrikirkeNets lederkonference

8. - 9. november 2013 i Kolding

Charlotte Dyremose (tidl. MF)Kulturminister Marianne Jelved

2012FrikirkeNetLederkonference

Det er med forventning, at vi byder velkom-men til FrikirkeNets lederkonference 2012. Sidste år havde vi den glæde at være i København og har fået meget positiv feed-back på både indhold og muligheden for at netværke. Mange havde oplevelsen af at være sammen om noget vigtigt, noget vi gør bedre sammen end hver for sig.

I år rykkes konferencen til Mariager. Vi indlogerer os i den helt nyopførte elevfløj ved Mariager Efterskole og vil bruge både efterskolen og Mariagerfjord Frikirke til afholdelse af konferencen.

Vi har valgt at fokusere på karismatikken i år. Vi ved, at karismatikken har mange for-skellige udtryk og vil på konferencen søge at give et indblik i dette. Paul Scanlon fra Abundant Life Church i England fortæller om

deres rejse. Tonny Jacobsen fra Pinsekirken Vejle vil give perspektiv på det overnaturlige i en dansk kontekst, og det samme vil tre andre danske prædikanter (Jørn Hyldgaard fra Åbenkirke, Claus Bækgaard fra Roskilde Baptistkirke og Peter Holmsgaard fra Apo-stolsk Kirke i Aalborg) når de interviewes af journalist Allan Høyer om deres erfaringer med det overnaturlige. Endelig vil teolog og forsker Niels Christian Hvidt lægge vejen forbi og give to af sine meget efterspurgte foredrag: Kan troen flytte bjerge? og Profeti-ens betydning i kirken.

Der bliver naturligvis også god tid til at dyrke netværket og relationerne med både nye og gamle bekendte samt lytte til koordinations-gruppens tanker for det kommende år. Det er vores håb og bøn, at enhver tager hjem inspireret, udfordret og beriget.

OVERNATURLIG NATURLIGVIS

9. - 10. November

HUSK

Theol.dr. Niels Christian Hvidt Paul Scanlon

TILmELdING OG ydERLIGER INFORmATION På www.LEdERKONFERENCEN.dK

Annonce Domino.indd 1 20/06/12 10.08

HUSK


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

L E D E R

Johnny [email protected]

Lygten Skole søger ny skoleleder. Vil du vide mere, så se jobopslaget på: www.lygtenskole.skoleintra.dkog læs mere om skolen på: www.lygtenskole.dkHenvendelse til bestyrelsen: [email protected]

-fordi tiden i skolen har værdi i sig selv

Teologisk/ terapeutisk uddannelse ombehandling af senfølger af seksuelle overgreb

Den internationale skole ISARPAC afholder uddannelsen på engelsk i Kolding i uge 32 dvs. 4.-11. august 2013. Uddannelsen tages over 4 år med en uge om sommeren plus 1 forlænget weekend om året og hjemmearbejde.

Se nærmere på www.isarpac.dk for yderligere information og tilmelding.

Eventuelle spørgsmål til:

International/europæisk leder for ISARPAC: Vibeke Møller, læge og familieterapeut [email protected]

eller til:

Marian Bridget Connolly, autoriseret psykolog og formand for ISARPAC/IPSICC [email protected]

HUSKHjernedød kristendom?Skal man ikke være lidt enfoldig for at tro på en Gud i himlen?

Jeg hørte lige i radioen en overskrift fra et dameblad a la: Kendt Kendtsen taler med Gud…

Det havde studieværterne det vældig skægt over, men jeg havde lyst til at ringe ind og sige: Det gør jeg også, det er fantastisk, flere skulle prøve det.Det er faktisk fantastisk at have fået Gud på hjernen.

En del danskere tænker, at en bogstavelig tro på en Gud i himlen - og da endnu mere: en overbevisning om, at man kan få kontakt med ham - er lidt enfoldig. Og det er det måske også, men samtidig kan sådan en tro sagtens være foranlediget af intelligente, rationelle og logiske overvejelser. Jeg tror, de færreste i kirkerne vil sige, at de ikke har brugt hjernen i deres tro.

Den måde, vores hjerner fungerer på, er lige præcis en af forskellene på dyr og mennesker. Mennesket er med en bibelsk formulering skabt i Guds billede, og det inkluderer netop tanker, vilje og følelser - som måske i virkeligheden først forløses fuldstændigt, når de er koblet på kilden til det hele: Gud selv.

For år tilbage var man i nogle kristne kredse tilbageholdende med at opfordre til længerevarende uddannelser, men når vi ser på Bibelens personer, så er der tydeligvis endog meget lærde mennesker iblandt. Mennesker, der får givet ansvar og indflydelse og får lov til at bruge deres evner, gaver OG intellekt til gavn for andres bedste.

Medgivet – kristne opfører sig nogle gange hjernedødt. For eksempel når vi ikke husker Bibelens ord om at vogte vores mund og vores tunge, og nogle gange taler eller handler i øjeblikket. Tit sker det på grund af vores ivrighed og passion, men velovervejet kristendom rummer ikke bare en kilde til viden, men også til visdom.

Bibelsk visdom kan man definere som Guddommelige løsninger, og hvor har vi brug for dem i den verden, vi lever i.

Så få hovedet ud af busken og brug det, med Guds hjælp, til at hans vilje må ske på jorden, som den sker i himlen.


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E


Sigbjørn Sø[email protected]

Mere plads til fejl, tak!

I byggeriet taler man om tolerance, når man taler om, hvor lige væggene skal bygges, eller hvor lige billederne skal hænge – og i Afrika konstaterede jeg for nylig, at tolerancen er større (!). Er muren ikke i vater, når man skal i gang med taget, så sømmer man blot et ekstra bræt på – noget der er helt utænke-ligt i dansk sammenhæng. Man kunne vel også kalde det nåde. Og her vil jeg gerne lancere et nyt teo-logisk begreb: Nådestørrelse - forstået som den højde eller bredde et objekt har, der kan dække forkerte skruehuller og/eller rawlplugsender, der stikker irriterende ud.

Jeg er nok ikke den store håndværker, og som jeg sidder og ærgrer mig over et mindre krater i væggen i min trappeopgang, der skal repareres, ’når jeg lige får tid’, kommer jeg til at tænke på et besøg hos min mor i sidste uge. Jeg skulle gøre noget med hendes trådløse internet. Routeren, der sender signal ud i stuen, sad fint på væggen, men da jeg pil-lede den ned, fik jeg et større chok: En montør havde dygtigt sat routeren op, skruet huller i væggen, sat rawlplugs og skruer i, der kan bære den lille router. Men han havde udelukkende brugt to huller! Jeg er vant til, at der ved væg-ophæng mindst skal fire-fem huller til, som man efterfølgende dækker med polyfilla eller med den dims, man har sat på væggen.

Svært bliver det især, når et svensk, multinationalt møbelfirma, hvis navn pladsen her ikke tillader at gengive, promoverer en såkaldt svævende hylde uden hyldeknægte. Her er tolerancen særligt lav – eller nådestørrelsen om man vil. Rammer man forkert med boremaskinen, er det næsten umuligt at dække sine fejltagelser med selve hylden.

Lad os nu få større nådestørrelse og mere tolerance, så vi alle sammen kan få lov at lave lidt fejl, når vi går ud på gyngende grund!

Illustration: Peter Nielsen

Tlf.: 75 34 55 99 WW

W.m

es

te

rb

yg

.co

mrealiser dine bolig-drømme med os!Mesterbyg bygger topmoderne villaer i markant arkitektur og med lækre løsninger i både indretning og facadeudtryk. Vi har stor erfaring i energirigtig byggeri, som kræver både nytænk-ning og omhu i indretning, konstruktioner og lysindfald. Vi hjælper dig med at realisere dine boligdrømme, og tager hånd om processen fra idé til det færdige projekt.

KonTaKT os på Telefon eller [email protected]

domino maj 2013

Documents

Transcript of domino maj 2013