Dit valg - Vollsmoses fremtid

31. januar 2015 Udgives af Vollsmose Sekretariatet

Dit valgvollsmoses fremtid

2 • Vollsmose Avisen Ekstra • 31 . januar 2015

Fremtidens Vollsmose er overskriften på denne ekstra udgave af Vollsmose Avisen. Vi stiller skarpt på det valg, som du og alle andre i Vollsmoses ni almene boligafdelin-ger skal træffe i løbet af februar og marts. Det bliver til ni selvstændige afstemninger om Infrastrukturplanen, som er blevet udviklet gennem de seneste år. Rigtig mange beboere har været en aktiv del af udarbejdelsen og kender planen. Infrastrukturplanen er en plan for, hvordan Vollsmose skal åbnes mere op i fremtiden – både udadtil og indadtil. Nu er det tid til en beboerdemokratisk vurdering og stillingtagen.Afstemningen kan være svær. Nogle synes, at planerne er gode, og andre er mere skeptiske over for enkelte dele. Uanset om man er for eller imod, så er det en vigtig beslut-ning for alle, der bor i Vollsmose. Mange af planerne for Vollsmose sker først om nogle år, men beslutningerne skal træffes nu. Odense Kommune skal i gang med at undersøge det mulige letbaneforløb igennem Vollsmose. Derudover har Odense Kommune allerede afsat penge til etableringen af en bygade. Hverken bygaden eller letbanen er en del af Infra-strukturplanen, som du nu skal stemme om. Men det hører sammen. Der er nemlig sammenhæng mellem Infrastruk-turplanens investeringer i promenaden, sivegader og byrum – og letbanen og bygaden.

Her på Vollsmose AVisen vil vi også gerne komme med en opfordring til at stemme – uanset om du er for eller imod Infrastrukturplanen. Det er dig og dine naboer, som kender Vollsmose i dag, der skal være med til at udvikle morgendagens Vollsmose. Infrastrukturplanen varsler de største forandringer i bydelen siden Vollsmose blev bygget i slutningen af 1960’erne. Derfor er det vigtigt, at du giver din mening til kende, så fremtiden bliver bygget på lokal indsigt kombineret med de fælles planer for hele Odense.

Det forpligter at blive spurgt. Det er nu, at Landsbyggefon-den har reserveret 220 millioner kroner til byudvikling i Vollsmose. Det er ikke penge, som Vollsmose kunne have fået for et par år siden, og det er heller ikke sikkert, at mulighe-den kommer igen i fremtiden. Det er nu, at du skal tage en beslutning. Landsbyggefonden stiller som krav for pengene, at der er lokal opbakning til projektet. Det kræver din stil-lingtagen som beboer, og det kræver desuden, at Odense Kommune støtter op om planen.

med denne AVis i Hånden håber vi, at du er klædt ordentligt på til at tage din beslutning. Vi bringer en række illustrationer fra Infrastrukturplanen, der viser baggrunden og tanken med planen. Samtidig tager vi fat i nogle lokale og væsentlige elementer af planen. Det er klart, at vi ikke kan have det hele med, og indholdet er et supple-ment til det officielle stemme-materiale, som du modtager, inden du skal stemme i din afdeling. På vollsmose.dk kan du også finde hele Infrastruk-turplanen under Fremtidens Vollsmose. God fornøjelse med at læse avisen og rigtig godt valg.

Stem om bydelens fremtidleder

thomas Gam nielsenRedaktør for Vollsmose Avisen [email protected]. 21 17 83 15

michael GravesenChef for Vollsmose 2020 (ansvarshavende) [email protected]

redigering og layout Bjarne Kjær Simonsen

illustrationerEffekt, når andet ikke er nævnt.

tryk Grafisk Produktion Odense

oplag4.000

distributionFK Distribution

Af michael Gravesen

- Det er dig og dine naboer, som kender Volls-mose i dag, der skal være med til at udvikle morgendagens Vollsmose

2020 VOLLSMOSEsekretariat for byudvikling

F R E M T I D E N S VOLLSMOSEE R E N D E L A F F R E M T I D E N S O D E N S E

31. januar 2015 • Vollsmose Avisen Ekstra • 3

Afdelingsformænd:

stem om Vollsmoses fremtid

søren damgaard formand for afdelingsbestyrelsen i Granparken

Det er beboernes chance for at være med til at præge Vollsmose. Det har stor betydning for, hvordan Vollsmose skal se ud i fremtiden. Det er beslutninger, der rækker 20-30 år frem, og derfor skal folk deltage.

Bjarne Andersen formand for afdelingsbestyrelsen i Fyrreparken

Det er vigtigt at møde op og stemme. I det øjeblik vi er mange fra Fyrreparken, der stemmer, viser vi, at vi er klar til at sætte vores præg på, hvordan Vollsmose skal se ud i fremtiden.

Abdisalan Yussuf Hassan formand for afdelingsbestyrelsen i egeparken

Kom ud og vær med til at bestemme, hvordan vi kan gøre Egeparken til et endnu bedre sted at bo. Det er for vigtig en beslutning til, at det kun er besty-relsen, der tager stilling. Derfor skal så mange som muligt fra Egeparken komme og være med til at bestemme vores fremtid.

William thorup Hansen formand for afdelingsbestyrelsen i Hybenhaven

Afstemningen får store konsekvenser for området, og det er vigtigt at sætte sig ind i, hvad der reelt skal stemmes om. Her i Hybenhaven skal vi stemme om det, som berører vores afdeling, og derfor skal vi komme og afgive vores stemme.

shirwa Abdullahi næstformand for afdelingsbestyrelsen i lærkeparken

Vi får indflydelse på, hvad der skal ske i Lærkepar-ken og resten af Vollsmose. Infrastrukturplanen er noget, som vil påvirke os alle, og vi skal være med til at præge planen ved at deltage i afstemningen.

rigmor Andersen formand for afdelingsbestyrelsen i tjørnehaven

Kom og vær med til at tage stilling til, hvad der skal ske i Tjørnehaven og resten af Vollsmose i fremti-den. Det er nu, vi har muligheden for at ytre vores holdning i stedet for at gå og murre i krogene.

erling Bendtsen formand for afdelingsbestyrelsen i slåenhaven

Det er noget, som får stor indflydelse på vores lo-kalområde i Slåenhaven, og derfor er det vigtigt, at vi deltager i afstemningen. Det vedkommer os alle i Vollsmose på lang sigt.

mohammed mansour formand for afdelingsbestyrelsen i Bøgeparken

Det er vigtigt, at man tager ansvar for sit boligom-råde og giver sin mening til kende på demokratisk vis. Der skal deltage så mange som muligt, fordi det er vigtigt for lokalområdets fremtid.

ingelise pedersen formand for afdelingsbestyrelsen i Birkeparken

Jeg vil opfordre beboerne i Birkeparken til at følge med i udviklingen i Vollsmose. Hvis vi gerne vil have indflydelse, så er det vigtigt, at vi møder op og giver vores stemme til kende.

Vollsmose Avisen har spurgt de ni afdelingsbestyrelser i Vollsmose, hvorfor de opfordrer bydelens beboere til at stemme om infrastrukturplanen.

Af thomas Gam nielsen


planen påvirker ikke huslejen- Det er penge, der gives til gennemførelse af planen, og de skal ikke betales tilbage over huslejen

• En boligaftale har gjort det muligt for Landsbyggefonden specifikt at bevillige midler til almene boliger, uden at det påvirker huslejen.

• Den økonomiske støtte fra Odense Kommunes budgetaftale dækker fra 2015 til 2018. Yderligere støtte fremover bliver der først taget stilling til ved kommende budgetforhandlinger.

FAKtA om FinAnsierinG

infrastrukturplanen er finansieret af landsbyggefonden og odense Kommune og kommer derfor ikke til at medføre huslejestigninger.

Af Anja Yoo Andersen

ØKonomi: Landsbyggefon-den har reserveret 220 mil-lioner kroner til udvikling af blandt andet sivegader,

promenaden og nye pladser i Vollsmose. Odense By-råd har i budgetaftalen for 2015 besluttet at støtte op om udviklingen med fem millioner kroner i 2016 og 20 millioner kroner årligt i 2017 og 2018 indtil videre. Pengene kan udelukkende bruges til at binde bydelen sammen og til at få skabt nye byrum og forbindelser.

- De mange penge er ikke et lån. Det er penge, der gi-ves til gennemførelse af pla-nen, og de skal ikke betales tilbage over huslejen. Så beboerne skal i princippet

stemme om planen og dens muligheder uden at skulle bekymre sig om, hvem der betaler, fortæller projekt-leder for Fremtidens Volls-mose, Bjarne Brøndgaard.

Odense Byråd godkendte i december 2013 ’Kvarterpla-nen’, som i samarbejde med beboerne har været med til at danne rammen for Infra-strukturplanen i Vollsmose,

og det er altså den, der nu skal stemmes om.

Fra boligområde til bydel

Pengene går til at skabe bedre forbindelser imellem de en-kelte afdelinger, hvilket for eksempel kan være sivegader og oplevelsesbånd med lege-pladser og flere synlige stier. Derudover går pengene til

at skabe flere opholdssteder, hvor man kan møde sine na-boer og eksempelvis spise sammen med dem. Planen sætter også fokus på at åbne op og skabe en bedre sam-

menhæng med resten af byen. - På den måde kommer

Vollsmose i højere grad til at være en bydel og ikke et luk-ket boligområde, opsumme-rer Bjarne Brøndgaard.

BygadenBygaden er en forlæn-gelse af Risingsvej og følger det, der i dag er centerstien forbi Volls-mose Torv og videre til Vollsmose Allé. På sigt er der mulighed for, at der kan komme butikker og caféer langs Bygaden. I tempo vil den minde om Skibhusvej. Bygaden er ikke en del af Infrastruk-turplanen.

KvarterpladsKvarterpladserne ligger i forbindelse med of-fentlig transport og er naturlige knudepunkter. Kvarterpladserne bliver pladser, hvor man kan møde sine naboer og andre fra kvarteret. På sigt vil butikker og caféer ved kvarterpladserne være en mulighed. Kvar-terpladserne er en del af den infrastrukturplan, der skal stemmes om.

landsbyggefonden Landsbyggefonden blev stiftet af de almene boligforeninger, og det er også her fondens penge kommer fra. Lands-byggefonden kan yde forskellige former for lån og støtte til udvikling af almene boliger.

letbanenMed letbanen kommer man hurtigere frem end med busserne, selvom den ikke kører særlig hurtigt. Det skyldes, at letbanen har færre stop end busserne, ligesom den får forrang for bi-lerne. En letbane minder mere om en sporvogn end om et tog. Letbanen er ikke en del af Infra-strukturplanen.

oplevelsesbåndetOplevelsesbåndet forbinder parkerne langs Åsumvej. Som navnet antyder, vil der være mulighed for forskel-lige aktiviteter langs forløbet. Oplevelses-båndet er en del af den infrastrukturplan, der skal stemmes om.

promenadenPromenaden er et bredt fortov til de gående. Den følger letbanen bag parkerne langs den nuværende centersti og op langs Vollsmose Allé. Den bliver mere end blot en vej - den bliver også et sted med en række aktiviteter og steder, hvor man kan opholde sig og møde sine naboer. Promenaden er en del af den infrastrukturplan, der skal stemmes om.

sivegaderI sivegaderne tages der hensyn til de bløde trafi-kanter, mens bilerne må ’sive’ forbi. Gaden ud-formes, så man ikke kan køre særlig hurtigt. Sam-tidig giver sivegaderne i parkerne langs Åsumvej mulighed for at lave nye tilgængelighedsboliger. Sivegaderne er en del af den infrastrukturplan, der skal stemmes om.

BYudViKlinGens ABC

Arkivfoto: Colourbox


det skal du stemme om

- Beboerne skal stemme om det, der foregår inde på boligforeningens område, og som Landsbyggefonden har afsat midler til

det skal du stemme om• Stationspladserne ved de enkelte boligafdelinger• Sivegader• Promenaden • Oplevelsesbåndet i parkerne ved Åsumvej

det skal du ikke stemme om:• Letbanen• Bygaden

HVAd sKAl du stemme om?

Her kan du få et overblik over, hvad du skal stemme om til de kommende afstemninger.

Af Kita Thomsen

AFstemninGen: Den nye infrastrukturplan er et forslag til, hvordan Volls-mose kan komme til at se ud i fremtiden. I februar og marts skal beboerne stemme om det meste af indholdet i Infrastrukturplanen.

- Beboerne skal stemme om det, der foregår inde på boligforeningens område, og som Landsbyggefonden har afsat midler til, forklarer pro-jektleder Torben Hjelm.

understøtter kommunens planer for bydelen

Det vil sige, at beboerne skal stemme om sivegaderne, promenaden, oplevelsesbån-det i parkerne ved Åsumvej og om de nye pladser, som ligger ved letbanestationerne og H.C. Andersen Skolen.

- Letbanestationerne bliver trafikale knudepunkter, hvor der vil komme rigtig mange mennesker hver dag. Det kan udnyttes til at skabe mere by-liv, og derfor har vi tegnet for-skellige pladser i forbindelse med letbanestationerne. For-målet er, at de ikke bare skal være trinbrætter, men steder hvor der sker noget. Det er det, som beboerne kan bruge infrastrukturmidlerne til, for-klarer Torben Hjelm.

Gang i flere projekter

Når Infrastrukturplanen også indeholder ting, som beboerne ikke skal stemme om, skyldes det, at der er gang i flere anlægsprojekter i Vollsmose.

Odense Kommune har afsat penge til en ny gade – bygaden – som er en forlæn-

gelse af Risingsvej. Samtidig arbejdes der med at bringe letbanens anden etape til Vollsmose. Den type projek-

ter bliver besluttet i byrådet, forklarer Torben Hjelm.

- Men der vil selvfølgelig blive afholdt høringer i for-

bindelse med både bygaden og letbanen, ligesom man har gjort det i resten af byen, understreger Torben Hjelm.

• 16. februar kl. 19.00 Birkeparken

• 17. februar kl. 19.00 Tjørnehaven

• 18. februar kl. 19.00 Hybenhaven

• 19. februar kl. 19.00 Granparken

• 23. februar kl. 19.00 Lærkeparken

• 24. februar kl. 18.00 Bøgeparken

• 26. februar kl. 19.00 Slåenhaven

• 3. marts kl. 19.00 Fyrreparken

• 4. marts kl. 19.00 Egeparken

AFstemninGsdAtoer



- Vi skal lære Vollsmose og resten af byen at kende på en ny måde. Det kommer til at kræve tålmodighed og tilvænning, men ud-viklingen er nødvendig for at fremtidssikre vores by

en del af fremtidens odense

Af Anker Boye, borgmester i Odense

Frem mod 2020 investe-res der mere end 32 mia. kroner i byudvikling og in-frastruktur i Odense. Byen vokser og bliver centrum for bosætning, oplevelser, uddannelse og erhvervsliv i Syddanmark. Odense er dermed godt i gang med ud-viklingen fra stor dansk by til dansk storby. Vollsmose er som et af byens strategi-ske byudviklingsprojekter en vigtig del af denne ud-vikling.

Flere og flere flytter til byerne. Vi skal derfor sikre flere job, gode boliger, inte-ressante studiemiljøer, let tilgængelig infrastruktur, et spændende byliv og attrak-tive bydele.

Den fysiske omdannelse er allerede godt i gang. Odins Bro fuldender ringvejen, Thomas B. Thriges Gade er ved at blive omdannet fra gade til et helt nyt bykvarter. Et nyt musik- og teaterhus - Odeon - er på vej, og Odense Havn er under forvandling. En ny forskerpark med stu-derende, forskere og iværk-sættere under ét tag er på vej sammen med Nyt Odense

Universitetshospital ved Syd-dansk Universitet.

Og endelig er der Odense Letbane, hvor første etape er under etablering og an-den etape under udvikling. Grundlæggende skal letba-nen binde byen endnu bedre sammen, og anden etape skal blandt andet være med til at åbne Vollsmose op og skabe bedre forbindelse til og fra Vollsmose.

De mange projekter kom-mer til at præge bybilledet de kommende år. Vi skal lære Vollsmose og resten af byen at kende på en ny måde. Det kommer til at kræve tålmo-dighed og tilvænning, men udviklingen er nødvendig for at fremtidssikre vores by.

en markant del af odenses byprofil

Formålet med Infrastruk-turplanen ”Fremtidens Vollsmose” er netop at åbne den eksisterende infrastruk-

tur i området og skabe bedre forbindelse til, fra og igen-nem Vollsmose.

Med udviklingen af en let-bane, bygade, promenade, sivegader og stiforbindelser i Vollsmose er målet at gøre Vollsmose til en markant del af Odenses byprofil og et le-vende bydelscentrum for hele Odense NØ. Bydelen skal gø-res attraktiv for erhvervslivet og være med til at sikre kva-litetsboliger til nuværende og kommende beboere. Volls-mose vil på den måde indgå i en naturlig sammenhæng med den overordnede vækst og udvikling for hele Odense.

Nye byrum, øget tryghed og bedre muligheder for op-levelser på tværs bliver en del af fremtidens Vollsmose, og området bliver på den måde mere interessant for alle – både studerende, børnefami-lier og ældre. En mangfoldig bydel, som alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i.

Vollsmose og Skibhuskvarteret er to næsten lige store bydele. Skibhuskvarteret blev bygget 50 - 100 år inden Vollsmose og er tæt bundet sammen af veje på kryds og tværs. Vollsmose derimod er præget af et system af blinde veje, hvor biler i dag ikke kan køre igennem.

to BYdele sAmmenliGnet

VollsmoseSkibhuskv.

VollsmoseSkibhuskv.

Skibhuskvarteret

Vollsmose

Foto: Thomas Juhl Bruun


Vollsmose Avisen har spurgt to afdelingsformænd, hvad de har tænkt sig selv at stemme, når de skal sætte krydset til valget om infrastrukturplanen. den ene er for, og den anden er imod.

Af Thomas Gam Nielsen Foto: Jørgen Gregersen

søren damgaard, formand for Granparken

Hvorfor stemmer du ja?Jeg synes, at planen giver mulighed for at udvikle Vollsmose på længere sigt. Jeg tror, at vi skal lave de fy-siske forandringer som sup-plement til den boligsociale helhedsplan, som vi har gang i. Det er nødvendigt både at ændre Vollsmose socialt og fysisk, hvis det hele skal gå op i en højere enhed. Det er ikke nok med boligsociale helhedsplaner, hvis Volls-mose skal forandres.

Infrastrukturplanen giver blandt andet mulighed for, at nogle beboere, der bor i Fyrreparken, Lærkeparken og Granparken, kan komme

tættere på deres lejligheder, når de skal parkere. Der kommer en sivegade forbi de her såkaldte tilgængelig-hedslejligheder, og dermed er Infrastrukturplanen også med til at understøtte den fysiske helhedsplan, som vi i Fyrreparken, Lærkeparken og Granparken har gang i.

Vejene i Infrastruktur-planen er uden omkostnin-ger for beboerne, fordi det ikke giver huslejestigninger, hvorimod de penge, som vi skal bruge på at lave veje ind til tilgængelighedsboliger i de fysiske helhedsplaner, dem skal beboerne betale tilbage over huslejen på sigt. Derfor vil det være godt at få stemt Infrastrukturplanen igen-nem.

Hvad er det mest positive i Infrastrukturplanen?Jeg kan godt lide de mulig-

heder, planen giver for ud-vikling af nye aktiviteter og funktioner i området. Dog skal man også huske, at det er meget langt ude i fremti-den, at denne udvikling vil ske.

I dag er der kun almene bo-liger, institutioner, skoler og centret i Vollsmose. Med pla-nen sigter man efter, at der skal noget andet hertil, og man satser på erhverv. Det skal selvfølgelig laves på en ordentlig måde, så det hæn-ger sammen med det, som vi har i dag. Det vil være posi-tivt at få nogle flere arbejds-pladser og et nyt handels- og foreningsliv, så der kommer mere liv i bydelen.

Samtidig mener jeg, at In-frastrukturplanen kan gøre, at flere får gavn af Vollsmo-ses flotte grønne områder.

Hvad er din største bekymring i forhold til Infrastrukturplanen?Folk frygter, at de nye veje kun giver mere trafik og mindsker trafiksikkerheden. Igen mener jeg, at vejene skal laves på sådan en måde, at farten naturligt bliver sæn-

ket. Der synes jeg, at Frem-tidens Vollsmose er kommet med nogle gode bud og for-slag til, hvordan det kan lø-ses. Jeg har været bekymret for, om det bliver gjort or-dentligt, men jeg er tryg ved de løsninger, som vi har fået præsenteret.

erling Bendtsen, formand for slåenhaven

Hvorfor stemmer du nej?For os i Slåenhaven betyder det, at vi får mere trafik igen-nem, og det kan jeg person-ligt ikke forlige mig med.

Det er planen for Slåenha-ven, at der bliver en direkte forbindelse ned til H.C. An-dersen Skolen, plus at der skal være en vej fra Birke-parken til Slåenhaven og en forbindelse over til Tjørneha-ven. De kalder det sivegader, men hvis de laver en lige vej ned til skolen, så kan jeg ikke se særligt meget sivende tra-fik i det.

Hvis du kommer i myld-retrafikken ved tre-halvfire tiden, er der kø ud af byen mod Kerteminde. Vi har

problemer med at komme ud af Slåenhaven, fordi folk på Kertemindevej kører ud i krydset, selvom der er gult, og så holder de og spærrer.

Sivegaden vil skabe trafik nede i den ende af Slåenha-ven, der er rolig og nærmest har karakter af et villakvarter med vænger. Der ønsker jeg ikke trafik igennem døgnet rundt. Mange har haver lige ud til området, og trafikken kan blive meget generende for dem.

Hvad er din største bekymring i forhold til Infrastrukturplanen?Min største bekymring er vejen igennem Slåenhaven. I dag kan børnefamilier trygt sende deres børn i skole, uden at de skal over nogen vej. De kan gå lige over i skolen, og der er cykelstier. Hvis man færdes i Vollsmose om mor-genen og om formiddagen, er der også meget liv på de cykelstier – der er gående og folk på cykler. Der er megen aktivitet herude omkring, og jeg forstår ikke argumentet med, at biler herude skulle være tryghedsskabende. Det

er jeg ikke helt enig i.Alle steder, hvor der er liv

og biltrafik, er der også bi-lister, der kører uhensigts-mæssigt, og det har vi også i Slåenhaven, selvom vi ikke har gennemgående veje i dag. Der er nogle, som rent ud sagt kører som ’død og helvede’. Selvom man i dag ikke burde kunne køre hur-tigt i Slåenhaven, så er der alligevel nogle, som kører stærkt og kører steder, hvor man ikke må. Der er nogle få bilister, som ikke kan finde ud af det.

Hvad er det mest positive i Infrastrukturplanen?Jeg har set planerne for de andre steder i Vollsmose, og jeg kan godt forstå, at man vil lave sivegader tættere på boligerne i Fyrreparken, Lærkeparken og Granpar-ken, så det bliver lettere at komme til boligerne for gangbesværede. De parker er bygget op omkring, at par-keringsarealet er centrum af det hele, og så kan der være et stykke at gå. Jeg kan godt se, at det er en fordel at få lavet om på det.

For & imodsøren damgaard erling Bendtsen


BIRKEPARKEN

BØGEPARKEN

EGEPARKEN

VOLLSMOSE TORV

FYRREPARKEN

LÆRKEPARKEN

GRANPARKEN

MOSEN

CAMP U

ODENSE Å

HYBENHAVENSLÅENHAVEN

TJØRNEHAVEN

H. C. ANDERSEN SKOLEN

ABILDGÅRDSKOLENMULERNES LEGATSKOLE

EJBYGADE

RISINGSVEJ

LETBANE & PROMENADE

LOKALE SIVEGADER

SIKRE SKOLEVEJE / HOVEDSTIER

VOLLSMOSE ALLÉ

infrastrukturplanen set fra oven


Alle veje fører til… H. C. Andersen skolen

Ideen opstod i 1970’erne i Holland i bynære områder, hvor man ønskede plads til alle i trafikken – både gående, cyklister og bilister - og samtidig færre biler i byområderne. Formålet var at skabe plads til mere byliv.

Udformningen af sivegader skal være sådan, at bilerne bliver nødt til at køre langsomt, så der reelt bliver bedre plads til gående og cyklister. Det gøres ved at lave en belægning og en beplantning, der viser, at det er et byrum på de bløde trafikanters betingelser.

Sivegader er brugt flere steder i Danmark. I Odense er det lavet i Fredensgade, hvor trafikken løber tæt forbi boliger og en legeplads.

Kilde: Vejdirektoratets hjemmeside www.vejregler.dk og Lektor Henrik Harder fra Center for Mobili-tet og Urbane Studier ved Aalborg Universitet

HVAd er en siVeGAde?

Traditionelt er sivegader brugt på veje, hvor man ville reducere biltrafikken ved at sænke hastighe-den og fremkommeligheden. Det skaber bedre plads til gående og cyklister og giver en god kombi-nation af større trafiksikkerhed og mere byliv.

I Vollsmose skal der laves sivegader på de steder, hvor der før kun har været cykel- og gangstier. Intentionerne er at skabe mere byliv og samtidig øge trygheden, fordi der er flere mennesker i byområderne, der færdes på sivegader. Det er vigtigt, at sivegaderne laves på en måde, så biler og eksempelvis scootere ikke kan køre hurtigt igennem.

Forskningen viser, at i boligområder, hvor biler har været skilt ad fra cyklister og gående, kan folk opleve en øget utryghed. Ved at samle trafikken og samtidig afvikle den på de bløde trafikanters betingelser i sivegader, kan det potentielt være med til at øge den generelle tryghed.

Kilde: Lektor Henrik Harder fra Center for Mobilitet og Urbane Studier ved Aalborg Universitet

siVeGAde KAn sKABe mere liV

en mere tryg skolevej

- Vores børn skal jo lære at færdes i tra-fikken før eller siden, og hellere at de lærer det fra barnsben

mange forældre i Vollsmose udtrykker bekymring for deres børns trafiksikkerhed, hvis infrastrukturplanen bliver en realitet. der er dog flere fordele end ulemper, mener skolebestyrelsesformanden på H.C. Andersen skolen.

Af Maja Bach Løvstrup

trYGHed: Infrastrukturpla-nen foreslår, at der anlæg-ges sivegader og et forbedret stisystem til H.C. Andersen Skolen. Sivegaderne betyder selvsagt en øget trafikgen-nemstrøm med biler på veje-ne gennem Vollsmose, og det er et fremtidsscenarie, der bekymrer flere forældre:

- Når vi har holdt beboer-møder, har det været et varmt emne, og det er jo ganske naturligt – alle forældre be-kymrer sig om deres børns sikkerhed, siger byplanlæg-ningsarkitekt Torben Hjelm, der er en af projektlederne i Fremtidens Vollsmose.

Torben Hjelm mener der-for, at det er vigtigt at under-strege, at sivegaderne vil tage hensyn til de bløde trafikan-ter. Trafikanterne vil være opdelt på henholdsvis fortov,

cykelsti og vej. Derudover anlægges sivegaderne, så det ikke kan lade sig gøre at køre særlig hurtigt.

- Og med en forbedring af stierne gennem mosen i forhold til både belægning, åbenhed og belysning vil stisystemet også være langt mere indbydende og trygt, end det er i dag, uddyber Tor-ben Hjelm.

Flere fordele end ulemper

Salah el-Set, der er forælder og skolebestyrelsesformand på H.C. Andersen Skolen, anerkender forældrenes utryghed ved tanken om, at der kommer mere trafik ind i Vollsmose. Dog mener han, at fordelene langt overskygger ulemperne.

Salah el-Set er lige nu fri-villig i en klub, der hver lør-dag aften går fra Bøgeparken

til H.C. Andersen Skolen for at lave aktiviteter.

- Her er jeg faktisk lidt utryg, fordi der er så mørkt og øde på stierne på det tids-punkt. Hvis vi derimod kunne gå på en veloplyst vej, ville jeg have det helt anderledes, siger Salah el-Set og understreger, at han er for et åbent, levende og lyst Vollsmose.

At der så kan være nogle udfordringer i forhold til tra-fiksikkerheden, mener han, at der er råd for. På H.C. Ander-sen Skolen har man således allerede flere idéer til forskel-lige tiltag, der kan gøre bør-nene trafiksikre.

- Vores børn skal jo lære at færdes i trafikken før eller siden, og hellere at de lærer det fra barnsben, end når de er unge, og vi alligevel er nødt til at slippe dem løs uden for firkanten, slutter skolebesty-relsesformanden.

infrastrukturplanen foreslår sivegader og nye stisystemer til og fra H.C. Andersen skolen. på den måde bliver det nemmere at komme til og fra skolen, og det kan få det lokale foreningsliv til at blomstre og skabe en stærk sammenhæng mellem skoleliv og fritidsliv, mener skoleleder Anna Vadgaard.

Af Maja Bach Løvstrup

ForeninGsliV: Da virk-somhedsplanen for Vollsmo-ses yngste skole blev skrevet i 2000, var en af overskrif-

terne ’H.C. Andersen Skolen som kulturhus’. Det er såle-des ikke ny tænkning, at sko-len skal være omdrejnings-punkt for socialt og kulturelt liv i Vollsmose

- H.C. Andersen Skolen er jo placeret lige midt i et bolig-kvarter, og med de faciliteter skolen har til rådighed, har vi et rigtig godt udgangspunkt for at gøre den til et socialt og kulturelt mødested i bydelen, siger Anna Vadgaard, der har været skoleleder på H.C. Andersen Skolen i hele dens levetid.

Særligt Infrastrukturpla-nens forslag om sivegader i Haverne samt mellem Vollsmose Allé ved Birke-parken og H.C. Andersen


Alle veje fører til… H. C. Andersen skolenSkolen vil sikre en bedre trafikafvikling i området omkring skolen.

Det betyder, at man kø-rer igennem i stedet for at køre frem og tilbage, og at man kan tilgå skoleområdet fra flere forskellige steder. Når det bliver nemmere at komme til skolen, vil det også skabe mere interesse for skolen og dens facilite-ter, forudser arkitekt Torben Hjelm, der er en af projekt-lederne i Fremtidens Volls-mose.

slår ring om børnene

Anna Vadgaard er glad for, at man i udformningen af Infrastrukturplanen har set potentialet i at sikre et bedre trafikflow omkring H.C. Andersen Skolen. Hun mener, at det kan give bedre

muligheder for at understøt-te det lokale foreningsliv, indbyde til samarbejde med etablerede kommunale fri-tidstilbud som for eksempel Odense Musikskole og ung-domsskolen - og i det hele taget styrke sammenhæn-

gen mellem skole og fritid.- Det betyder, at vi kan være

med til at slå ring om vores børn og sikre, at de både får et godt skoleliv og et godt fri-tidsliv. Derudover kan vi også være med til at knytte foræl-drene tættere til skolen, vur-derer Anna Vadgaard. Hun henviser til det enorme poten-tiale, der er i at se skolen og dens faciliteter som andet og mere end en uddannelsesin-stitution.

- En bedre tilgængelighed er første skridt på vejen. Her-

efter vil vi med de rette samar-bejdspartnere kunne sikre et bredt udbud af aktiviteter for børn, unge, deres familier og øvrige beboere i Vollsmose. På tværs af etnicitet, køn og alder, siger Anna Vadgaard.

Derudover peger hun på, at skolen i sin egenskab af både at være en uddannelses-, kul-tur- og fritidsinstitution vil kunne fungere som netværks-opbygger – især for de elever, der kun har et lille eller slet in-tet netværk. Alt i alt ser Anna Vadgaard derfor en realisering

af Infrastrukturplanen som en gylden mulighed for at lade en af kongstankerne bag H.C. Andersen Skolen blive til vir-kelighed.

- Med flere veje til skolen og bedre stisystemer er jeg over-bevist om, at vi får et bedre grundlag for at realisere vores planer om at gøre skolen til omdrejningspunkt for sociale og kulturelle aktiviteter i Volls-mose. Til glæde og gavn for vo-res elever – og Vollsmose som helhed, lyder skudsmålet fra skolelederen.

- En bedre tilgængelighed er første skridt på vejen. Herefter vil vi med de rette samar-bejdspartnere kunne sikre et bredt udbud af aktiviteter for børn, unge, deres familier og øvrige beboere


naturperle skal gør es synligen del af infrastrukturplanen handler om, at Vollsmoses unikke natur skal blive lettere at komme til – blandt andet fra åsumvejens parker. målet er at få flere til at bruge bydelens grønne områder.

Af Thomas Gam Nielsen

mosen: Beboere der lufter hunde, et par fritidsfiskere og nogle få andre naturel-skere. Det er det normale klientel i mosen, som beboer Mette Rørvig betegner som Vollsmoses gemte naturskat.

Hun har boet i Granparken siden 1979 og valgte lejlighe-den, fordi den var god, billig og både tæt på byen og på store grønne områder. I dag ligger det hende meget på sinde, at det skal blive nem-mere og bedre for Vollsmoses beboere at komme til mosen og de andre grønne områder.

- Det er selvfølgelig ikke Grand Canyon, men det er alligevel en unik mose og et flot stykke natur, siger Mette Rørvig.

spændende muligheder

Hun har set nærmere på for-slaget om en ny bypark fra Lærkeparken og ned mod mosen. Det er hun positivt stemt over for, og hun synes, at det ser spændende ud med en bygning, der hugger sig ind i græsstykket og udnyt-ter den store niveauforskel fra den nuværende hovedsti og ned til mosen.

Selvom Mette Rørvig ge-nerelt er positivt stemt, så mener hun, at planerne for at åbne op godt kunne have været mere konkrete.

- Det fremlagte materi-ale er ikke nok i sig selv for mig, også selvom jeg støtter tanken om at gøre det nem-mere at komme til den fysi-ske mose fra parkerne langs Åsumvej, siger hun.

mere fremkommeligt og trygt

Hos Fremtidens Vollsmose mener projektleder Torben Hjelm, at der skal tyndes ud i de mest tætbevoksede ste-der, før mosen og de andre

grønne områder bliver mere tilgængelige.

- Det vil gøre det mere over-skueligt, hvem der færdes på stierne. Man ser andre, og

man bliver selv set, og det kan gøre Vollsmoses natur til et mere levende og trygt miljø, siger han, og tilføjer:

- Jo flere mennesker, der

færdes på samme sted, jo mere trygt bliver det at være der.

Torben Hjelm lægger dog vægt på, at forandringen skal

være i respekt for beplant-ningen i området.

- Dele af området har sta-tus som fredsskov, og det er noget bevaringsværdigt, som

vi skal respektere, siger han.

For fremtidens beboere

Mette Rørvig er enig i, at mo-

Indholdet i Infrastrukturplanen er meget lavpraktisk og klar til at blive til virkelighed med de nuværende penge, der er afsat. Byparken ved Lærkeparken er dog et eksempel på, at arkitekterne enkelte steder også har tilladt sig at tænke ud af boksen – uden endnu at være fuldt finansieret.


naturperle skal gør es synlig- Det vil gøre det mere overskueligt, hvem der færdes på stierne. Man ser andre, og man bliver selv set, og det kan gøre Vollsmoses natur til et mere levende og trygt miljø

oplevelser skal binde åsum-vejens parker sammen

- Vi kan få en inti-mitet, hvis vi kan gå internt rundt i by-delen. Hvis jeg i dag skal op til centeret, går jeg straks op til hovedstien, men det er da meget mere hyggeligt at gå rundt mellem blokkene, hvor der er mere liv

op på centerstien eller ned til åsumvej. det er valget, hvis du i dag skal gå fra Granparken til Fyrreparken. nu ligger infrastrukturplanen op til en sti med legepladser og grønne områder, der binder Fyrreparken, lærkeparken og Granparken bedre sammen.

Tekst og foto: Thomas Gam Nielsen

nålepArKerne: Oplevel-sesbåndet er navnet på idéen om at gøre det nemmere og hyggeligere at krydse fra Granparken gennem Lærke-parken og til Fyrreparken. I dag er det snørklet med skrænter eller længere om-veje, hvis ikke beboerne skal

op på centerstien. Tanken om en ny spæn-

dende sti gennem bebyggel-sen tiltaler Mette Rørvig fra Granparken.

- Vi kan få en intimitet, hvis vi kan gå internt rundt i bydelen. Hvis jeg i dag skal op til centeret, går jeg straks op til hovedstien, men det er da meget mere hyggeligt at gå rundt mellem blokkene, hvor der er mere liv, siger hun.

et skridt i den rigtige retning

Mette Rørvig var selv med til at få fjernet et hegn mellem Granparken og Lærkepar-ken, da hun sad i afdelings-bestyrelsen i Granparken for år tilbage. Selvom Åsum-vejens parker ikke er lige så ufremkommelige som den-gang, så mener hun stadig, at der kan gøres mere.

Hun viser et eksempel, hvor der er opstået en mud-ret sti, hvor folk er gået op ad en skrænt.

- Vi kan ikke kravle over og igennem det område, og det virker næsten også som om, at det er lidt ulovligt at gøre det, mener hun og påpeger, at der skal være mulighed for, at folk med barnevogne kan slentre igennem den del af Vollsmose.

Beboernes input

Det nye stisystem kommer til at ligge cirka midt imel-lem Åsumvej og den nye bygade, som skal løbe langs den nuværende centersti. Stisystemet er vist med den gule streg gennem de tre nå-leparker på oversigtsillustra-tionen, der er på side otte og ni her i avisen.

Projektkontoret Frem-tidens Vollsmose under-streger, at oplevelsesbån-dets konkrete aktiviteter, legepladser og forløb skal placeres i samarbejde med beboerne i Fyrreparken, Lær-keparken og Granparken. Det arbejde går i gang, for-udsat at Infrastrukturplanen bliver stemt igennem.

sen bliver brugt for lidt som rekreativt område i dag – sær-ligt i betragtning af, hvor tæt det ligger på boligerne. Hun håber, at tanken om at gøre

det mere tilgængeligt også kan være attraktiv for kommende beboere i Vollsmose.

- Det skal være sådan, at po-tentielle nye beboere ser det og

tænker: ’Nej, hvor dejligt. Der kan vi gå ned med børnene’, siger hun og fortsætter:

- Man skal føle sig velkom-men i Vollsmoses natur.

Indholdet i Infrastrukturplanen er meget lavpraktisk og klar til at blive til virkelighed med de nuværende penge, der er afsat. Byparken ved Lærkeparken er dog et eksempel på, at arkitekterne enkelte steder også har tilladt sig at tænke ud af boksen – uden endnu at være fuldt finansieret.


BøGEPARKEn

BøGETORVET

VOLLSMOSE ALLé

ÅDALEn

et grønt skridt tættere på odense ådal

- Bøgeparken er et naturligt bindeled mellem de to grønne områder, og derfor er Bøgepar-ken i virkeligheden et privilegeret område med potentiale for at styrke naturoplevel-serne i bydelen

Bøgeparken skal åbnes op mod ådalen, så flere fra Vollsmose vil benytte den grønne natur, der næsten ligger i deres baghave.

Af Rikke Bremsøe Kristjansen

AllÉen: Bøgeparkens unik-ke placering midt imellem Vollsmoses grønne arealer og Odense Ådal skal udnyt-tes bedre i fremtiden. Det er én af tankerne bag den del af Infrastrukturplanen, der vi-ser en større sammenhæng mellem Vollsmose og Odense Å.

Arkitekt og projektleder ved Fremtidens Vollsmose Torben Hjelm mener, at ’den grønne kile’, der kan forbin-de Vollsmose med Odense Å, kan få mange flere til at be-nytte Ådalen i området lige øst for Vollsmose Allé.

Det kan blive et sted, hvor folk fra Vollsmose spadserer en eftermiddagstur, og folk fra Seden og andre dele af det nordøstlige Odense lufter hunden eller cykler en tur.

- Hele Ådalens forløb egner

sig til forskellige aktiviteter, og det er især gældende for området ved Bøgeparken, si-ger Torben Hjelm, der frem-hæver, at det kun tager få mi-nutter at gå fra Bøgeparken til åen.

Det specielle ved åen langs Vollsmose Allé er, at området op mod Bøgeparken er udlagt til et rekreativt område og et friareal. Det betyder, at der eksempelvis kunne komme et ishus eller andre relevante bygninger, som vil passe til stedets nye formål.

det grønne bindeled

Samtidig med at der skal åbnes op til Odense Ådal, så skal de grønne områder i Vollsmose forbedres. Det gi-ver, ifølge Torben Hjelm, Bø-geparken en unik placering.

- Bøgeparken er et natur-ligt bindeled mellem de to grønne områder, og derfor

er Bøgeparken i virkelighe-den et privilegeret område med potentiale for at styrke naturoplevelserne i bydelen, forklarer han.

Forbedringer af Vollsmo-ses grønne arealer har været et ønske fra flere beboere, understreger Torben Hjelm.

- En grøn landskabskile ved Bøgeparken vil åbne op og øge tilgængeligheden ind til det grønne område og vi-dere til Ådalen på den anden side af Vollsmose Allé, siger han og fremhæver, at denne åbning kan gøre Vollsmoses egne parker mere attraktive på flere områder.

- De vil i langt højere grad kunne bruges i undervisning og til leg og aktiviteter, siger han og håber, at skoler, dag-institutioner, fritidsklubber og foreninger kan få meget større glæde af Vollsmoses store grønne arealer i frem-tiden.

Torben Hjelm: En åbning af Vollsmoses grønne områder ud mod Odense Ådal igennem Bøgeparken vil være med til at skabe et overskueligt, levende og trygt grønt fællesareal.

En grøn landskabskile igennem bebyggelsen vedBøgeparken og direkte ud til Odense Ådal vil gøre

det mere attraktivt at udnytte mulighederne i landskabetned mod åen.


Hvad sker der, efter du har stemt?

Februar - marts 2015Samtlige ni almene boligafdelinger stemmer om Infrastruktur-planen.

marts - april 2015Hovedbestyrelserne hos boligorganisationer FaB og Civica skal godkende planen.

April 2015Odense Byråd og økonomivalget skal behandle planen og sikre, at det hænger sammen med de 45 millioner kroner, som Odense Kommune har afsat til byudvikling i Vollsmose.

inden sommerferien 2015Den endelige indstilling om at få 220 millioner kroner fra Lands-byggefonden forventes at blive sendt af sted.

2015 - 2016De konkrete tiltag i Infrastrukturplanen koordineres med Odense Kommunes planer og de fysiske helhedsplaner, som beboerne i Fyrreparken, Lærkeparken og Granparken skal stemme om.

Fra 2017De første store fysiske forandringer med promenaden og sive-gaderne bliver sat i gang.

FrA VAlG til spAdestiKder kan gå et stykke tid, fra de sidste beboere har stemt til det første spadestik. det skyldes ikke, at arbejdet ligger stille, men derimod at infrastrukturplanen skal godkendes flere steder, inden beboerne skal være med til at gøre indholdet konkret.

Af Berith Madsen

Når beboerne i en almen bo-ligforening skal stemme om en infrastrukturplan, træ-der nogle helt formelle pro-cedurer i kraft efter afstem-ningen. Det gælder også for Infrastrukturplanen i Volls-mose.

Ansøgningen skal sendes

I praksis betyder det, at når afstemningerne blandt beboerne i de enkelte af-delinger er gennemført i begyndelsen af marts, skal ansøgningen først videre til godkendelse i hovedbesty-relserne hos FaB og Civica. Næste skridt er godkendelse

i Odense Byråd og i Økono-miudvalget i april måned. Byrådet og Økonomiudval-get skal behandle planen og sikre, at det hænger sammen med de 45 millioner kroner, som Odense Kommune har sat af i anlægsbudgettet til byudviklingen af Vollsmose.

Først derefter kan den endelige indstilling om at få tildelt de 220 millioner kroner af Landsbyggefonden sendes afsted. Den sidste og afgørende underskrift skal sættes af ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Car-sten Hansen, hvorefter pro-jektet er klar til næste fase i efteråret 2015.

- Og det er vel at mærke, hvis alle afdelinger støtter

op om planen og forandrin-gerne, forklarer projektleder for Fremtidens Vollmose, Bjarne Brøndgaard, og ud-dyber:

- Derudover er der selvføl-gelig en særlig opmærksom-hed på beboerafstemnin-gerne. Skulle én af parkerne stemme nej til dens del af planen, vil vi helt sikkert gå i dialog med afdelingsbesty-relsen og i fællesskab for-søge at finde baggrunden for modstanden.

projekteringsfasen

Selve projekteringsfasen, forventer Bjarne Brøndga-ard, vil tage det meste af et års tid. Det er i denne fase, at man i samarbejde med Odense Kommune beslutter, hvordan man skal planlægge projektet mest hensigts-mæssigt både af hensyn til økonomien og de gener, som anlægsarbejdet kan medføre beboerne, mens det står på.

Samtidig skal der også

koordineres med de fysiske helhedsplaner, som bebo-erne i Granparken, Lær-keparken og Fyrreparken skal stemme om. Selvom den fysiske helhedsplan og Infrastrukturplanen er to uafhængige planer, der skal stemmes om, kan der ikke desto mindre være nogle sammenfald i de fysiske æn-dringer i Nåleparkerne, som skal koordineres. Igen sker det af hensyn til beboerne, der skal opleve færrest mu-lige gener i forbindelse med forandringerne.

Så hvis der overhovedet kommer til at ske noget syn-ligt i 2015/16, vil det være mindre indsatser som for eksempel at rydde noget be-plantning eller etablere lysre-guleringer.

Først fra starten af 2017 og frem vil de store fysiske for-andringer med sivegader og promenaden blive en realitet, mens vi er helt fremme ved 2023, før vi kan rejse med letbanen.


Dit valg - Vollsmoses fremtid

Documents

Transcript of Dit valg - Vollsmoses fremtid