DIIS ÅRSRAPPORT 2020

ÅRSRAPPORT 2020

FOR

DANSK INSTITUT FOR

INTERNATIONALE STUDIER (DIIS)

DIIS blev en selvstændig virksomhed pr. 1. januar 2013, jf. Lov om Dansk Institut for Internationale Studier, lov nr. 554 af 18. juni 2012

Årsrapporten er udgivet af

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Østbanegade 117 2100 København Ø Redaktionen er afsluttet den 15. marts 2021 Årsrapporten kan hentes på www.diis.dk

http://www.dcism.dk/

2

Indhold

1. PÅTEGNING AF DIIS’ REGNSKAB FOR 2020 ..............................................................................4

1.1. BESTYRELSENS PÅTEGNING ......................................................................................................................................................... 4

2. BERETNING .......................................................................................................................................4

2.1. PRÆSENTATION ............................................................................................................................................................................. 5

2.2. GENEREL VURDERING AF DE OVERORDNEDE FAGLIGE RESULTATER .................................................................................... 8 Tabel 1: Faglige resultater ........................................................................................................................................................8 Tabel 2: Ressourceallokering ....................................................................................................................................................9 Tabel 3: Hoved- og nøgletal ................................................................................................................................................... 10

2.3. SKEMATISK MÅLRAPPORTERING ............................................................................................................................................... 12 Tabel 4: Årets resultatopfyldelse .......................................................................................................................................... 12 2.3.1. Uddybende analyser og vurderinger ....................................................................................................................... 13

2.4. VURDERING OG FORVENTNINGER TIL DET KOMMENDE ÅR ................................................................................................... 17

3. REGNSKAB ......................................................................................................................................19

3.1. ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS ................................................................................................................................................. 19 Tabel 5: Resultatopgørelse ..................................................................................................................................................... 20 Tabel 6: Balance ......................................................................................................................................................................... 21 Tabel 7: Egenkapitalforklaring ............................................................................................................................................ 22

4. BILAG TIL REGNSKABET .............................................................................................................23

Tabel 8: Immaterielle anlægsaktiver ................................................................................................................................. 23 Tabel 9: Materielle anlægsaktiver ....................................................................................................................................... 23 Tabel 10: Oversigt over overhead fra indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter 24

3

Forkortelser

AV Almindelig virksomhed

ATA Andre tilskudsfinansierede aktiviteter

DCISM Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder

DIIS Dansk Institut for Internationale Studier

ERC European Research Council (EU’s forskningsråd)

FFU Danidas Forskningsfaglige Udvalg

FKK Danmarks Frie Forskningsfond | Kultur og Kommunikation

FSE Danmarks Frie Forskningsfond | Samfund og Erhverv

IV Indtægtsdækket virksomhed

OES Økonomistyrelsen (tidl. Moderniseringsstyrelsen)

SAM Statens Administration

TF Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed

D I I S Å R S R A P P O R T 2 020 B E R E TN IN G

4

1. Påtegning af DIIS’ regnskab for 2020 Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Dansk Institut for Internationale Stu-dier (DIIS), CVR-nr. 34462674 er ansvarlig for: 06.11.14 (Dansk Institut for Internationale Stu-dier – Reservationsbevilling), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigs-revisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2020.

1.1. Bestyrelsens påtegning

Det tilkendegives hermed:

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformatio-ner eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-vanlig praksis, og

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvalt-ning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

København, den 15. marts 2021

Kristian Fischer, direktør Dansk Institut for Internationale Studier

Henrik Halkier, bestyrelsesformand Dansk Institut for Internationale Studier

Rebecca Adler-Nissen, bestyrelsesmedlem

Mogens Kamp Justesen, bestyrelsesmedlem

Christian Lund, bestyrelsesmedlem

Jonas V. Nøddekær, bestyrelsesmedlem

Anne Marie Pahuus, bestyrelsesmedlem

Sten Rynning, bestyrelsesmedlem

Robin M. Schott, bestyrelsesmedlem

Anette Warring, bestyrelsesmedlem


5

2. Beretning

2.1. Præsentation

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) blev etableret den 1. januar 2003 som en selv-ejende institution under Udenrigsministeriets ressort som en del af Dansk Center for Internatio-nale Studier og Menneskerettigheder (DCISM) i henhold til lov nr. 411 af 6. juni 2002. DCISM blev nedlagt den 31. december 2012, og DIIS blev etableret som selvejende institution under Udenrigsministeriets tilsyn i henhold til lov nr. 554 af 18. juni 2012, der trådte i kraft den 1. januar 2013. DIIS er etableret med det formål at styrke uafhængig forsknings-, analyse-, udrednings- og infor-mationsvirksomhed i Danmark om internationale forhold, inden for det brede udenrigs-, sikker-heds- og udviklingspolitiske område. DIIS arbejder for opfyldelsen af sit formål ved at

• udføre, fremme og samordne uafhængig forskning om internationale forhold,

• følge den internationale udvikling mhp. at vurdere og fremkomme med uafhængig ana-lyse af og anbefalinger om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation og mu-ligheder i en bred politisk, økonomisk og kulturel sammenhæng, herunder Danmarks placering i forhold til udviklingspolitiske problemstillinger,

• udarbejde redegørelser og udredninger efter anmodning fra Folketinget og regeringen eller på eget initiativ inden for instituttets virkefelt og på direktørens ansvar,

• formidle forskningsresultater, analyser og viden og udøve dokumentations- og informa-tionsvirksomhed, herunder biblioteksvirksomhed, om internationale forhold,

• medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre forskningsinstitutioner, her-under støtte udvikling af forskningskapacitet i udviklingslandene, og gennemføre vide-reuddannelse for instituttets brugere og

• fungere som bindeled mellem danske og internationale forskningsmiljøer inden for in-stituttets virkefelt.

DIIS ledes af en bestyrelse, der fastlægger de overordnede faglige mål og strategier for institut-tets virksomhed og udvikling, herunder forskningsprogram, og som træffer afgørelse i alle væ-sentlige spørgsmål om instituttets økonomi og forvaltning samt ansætter direktøren, der fore-står den daglige ledelse af instituttet. Bestyrelsen består af ni personer, som er udpeget af hhv. Danmarks Frie Forskningsfond (2), Udviklingspolitisk Råd (2), Rektorkollegiet (4) samt medar-bejderne ved instituttet (1). En repræsentant for Udenrigsministeriet udpeges af udenrigsmini-steren, og en repræsentant for Forsvarsministeriet udpeges af forsvarsministeren til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatører med taleret, men uden stemmeret. DIIS’ strategi for 2020-2024 opridser DIIS’ prioriteter inden for forskning og analyse, kommuni-kation, personale og øvrig administration. Instituttet er organiseret i fem tematiske forskningsenheder, som udgør instituttets faglige grundsten. Instituttets støttefunktioner udgøres af en administrationsafdeling, en kommunikati-onsafdeling (herunder DIIS’ bibliotek) og en IT- og driftsafdeling. Et internt forskningsnævn rådgiver bl.a. direktøren om den faglige strategiske planlægning og udvikling af instituttets forskningsprofil. DIIS og Udenrigsministeriet indgik i 2019 en samlet mål- og resultatkontrakt, der dækker hele DIIS’ arbejdsområde for perioden 2020-2024. Kontrakten specificerer de principper, som skal ligge til grund for de mål og resultater, der ønskes nået i kontraktperioden.


6

DIIS rapporterer hvert år i årsrapporten på resultatmålene opstillet i mål- og resultatkontrak-ten, hvor målene fastlægges for et år ad gangen. Da opfyldelsen af resultatmålene baseres på kvalitative vurderinger snarere end kvantitative konstateringer, er der desuden formuleret kvantitative resultatindikatorer, som primært ligger til grund for vurderingerne af opfyldelses-graden af resultatmålene. De interne kvantitative resultatindikatorer ligger i forlængelse af de resultatindikatorer, som instituttet har rapporteret på i årsrapporterne siden 2006 – dog med enkelte ændringer ifm. den nye mål- og resultatkontrakt for 2020-2024. Antalsmæssigt er antal-let af resultatindikatorer fra 2018 til 2020 efter bestyrelsens ønske blevet reduceret fra 39 til 20, så der måles på færre, men væsentlige dele af DIIS’ outputs og aktiviteter. Resultatindikato-rerne er opstillet af instituttets ledelse og godkendes af bestyrelsen, mens Udenrigsministeriet orienteres om dem. Som et led i etableringen af DIIS som en selvstændig institution indgik Udenrigsministeriet i 2015 en såkaldt § 9-aftale med Rigsrevisor om tilknytning af et eksternt revisionsfirma, BDO, som varetager opgaven som intern revisor for DIIS, indledningsvist for regnskabsårene 2015-2017. Udenrigsministeriet og Rigsrevisor indgik i 2018 en ny og tidsubestemt § 9-aftale for bl.a. DIIS, og på denne baggrund indgik DIIS i 2018 en ny aftale med BDO for regnskabsårene 2018-2020. DIIS overgik pr. 1. januar 2018 fra en driftsbevilling til en reservationsbevilling på finansloven. Instituttets udvidede selveje som følge af den nye bevillingstype har bl.a. muliggjort hjemtagnin-gen af instituttets bogholderiopgaver, der indtil 2018 var blevet løst af Statens Administration (SAM). Dette har lettet instituttets økonomiadministrative arbejdsgange og sagsbehandlingstid betragteligt. De økonomiske rammebetingelser for instituttet udgøres bl.a. af en finanslovsbevilling, sam-mensat af en grundbevilling fra Udenrigsministeriet og en intern statslig overførsel fra For-svarsministeriet til instituttets drift. Herudover har DIIS hvert år hentet en væsentlig andel af sine indtægter i de nationale forskningsråd, hvor konkurrencen om midlerne er hård, hvilket gør disse indtægter noget mere usikre for alle forskningsinstitutioner. DIIS har derfor i de sene-ste år med basis i instituttets første egentlige fundingstrategi fra 2018 lagt mange kræfter i at søge forskningsmidler hos andre typer af bevillingsgivere end hidtil samt at udbygge kvalitets-sikringen af instituttets ansøgninger om bevillinger til forskningsråd, fonde o.l. i ind- og udland. DIIS oplevede også 2020 stor succes i tildelingen af konkurrenceudsatte forskningsbevillinger i både nationale og nordiske forskningsråd. Samlet set opnåede DIIS en imponerende succesrate på 58 procent beregnet ved bevilget beløb ift. ansøgt beløb ifm. ansøgningerne om konkurrence-udsatte forskningsbevillinger. Instituttets gennemsnitlige succesrate for de fem foregående år er 40 %, mens succesraten i mange forskningsråd ligger på 9-12 %. DIIS fik ifm. forsvarsforliget for 2018-2023 fornyet sin mangeårige bevilling til forsvars- og sik-kerhedspolitiske projekter – en bevilling, som udgør et vigtigt element i DIIS’ indtjening af mid-ler ud over instituttets finanslovsbevilling. Den internationale anerkendelse af DIIS blev endnu engang understreget, da instituttet i januar 2021 blev indplaceret som nr. 34 på ranglisten over de vigtigste tænketanke i verden i den år-lige, globale undersøgelse af verdens godt 11.000 tænketankslignende institutioner foretaget af forskere ved University of Pennsylvania. Holdes amerikanske tænketanke ude af billedet, range-res DIIS som nr. 15 i verden og som nr. 10 i Vesteuropa (på en separat rangliste). På listen over verdens tænketanke inden for udviklingsforskning rangerer DIIS som nr. 8, mens instituttet ran-gerer nr. 26 inden for udenrigspolitik og nr. 48 inden for forsvars- og sikkerhedspolitik. DIIS er nr. 23 på listen over de bedst ledede tænketanke i verden og er desuden også rangeret på li-sterne for kvalitetssikring og integritet (nr. 11), eksterne relationer (nr. 36), miljø (nr. 44) samt tværdisciplinær forskning (nr. 46). Disse placeringer har understreget anerkendelsen af DIIS i en international forskningskontekst – en respekt, der kun kan bevares gennem en fortsat fokus


7

på at producere forskning, analyser og policy-arbejde af høj kvalitet samt formidlingen disse i en veldrevet organisation. 2020 var et helt igennem usædvanligt år for de fleste vidensinstitutioner grundet corona-pande-miens massive begrænsninger på aktiviteter, rejser og arbejdsrutiner samt omlægning af pro-duktion og omstilling af aktiviteter. Der var således også på DIIS tale om en stejl læringskurve for alle DIIS’ medarbejdergrupper ift. bl.a. hjemmearbejde, virtuelle møder o.l., og der blev med kort varsel arrangeret kompetenceudvikling for store dele af instituttets medarbejdere i webi-narafvikling og -præsentationsteknik samt distanceledelse for ledergruppen. DIIS’ normalt sær-deles omfattende seminarvirksomhed blev i stort omfang efterfølgende omlagt til webinarer, der skabte nye muligheder for deltagelse fra ind- og udland. Desuden var 2020 bl.a. præget af gennemførelse og opfølgning på instituttets arbejdspladsvurdering, en række rekrutteringer, kompetenceudvikling af både individuel og kollektiv art, tilpasning af ledelsesgrundlag, shortli-stingprocedurer ved forskerrekrutteringer samt overvejelser om eventuel indførelse af profes-sorater på DIIS.

Billede fra DIIS’ medarbejderseminar, ”DIIS Days”, september 2020 (foto: Robin Skjoldborg)


8

2.2. Generel vurdering af de overordnede faglige resultater

Corona-pandemien sendte med kort varsel DIIS’ medarbejdere på hjemmearbejde, blokerede for fagligt essentielle feltrejser, umuliggjorde fysiske arrangementer og meget andet. Med dette in mente har 2020 helt overordnet set været et tilfredsstillende år for DIIS, både hvad angår in-stituttets outputs og aktiviteter og organisatoriske processer og resultater. Det er samtidig vigtigt at have for øje, at de i rapporten nævnte resultatmål og -indikatorer ikke giver et fuldt billede af instituttets samlede aktiviteter og ressourceforbrug, da en række betyde-lige og tidskrævende aktiviteter ikke er indeholdt i resultatmålskonceptet, som fx er beskrevet ovenfor under punkt 2.1. 2020 har således også været et år, hvor der særligt har været arbejdet med en justering af instituttets fem forskningsenheder, en intern omflytning samt corona-rela-terede processer ift. tidsbegrænset ansatte, genåbning af institutionen efter forårets nedlukning o.l. Hvis man sammenligner årets resultater med gennemsnittet for de foregående år samt tager højde for, at en vis del af instituttets aktiviteter og dermed forbundne indtægter har været på-virket af corona-pandemiens nedlukning af samfundet i store dele af året, finder DIIS, at opfyl-delsen af instituttets mål for 2020 generelt set var tilfredsstillende, og at de faglige og økonomi-ske resultater – sammenlignet med de fem foregående år – også er tilfredsstillende. Der er formuleret 9 overordnede resultatmål for 2020, jf. instituttets mål- og resultatkontrakt med Udenrigsministeriet for 2020-2024. I tillæg hertil har DIIS formuleret 20 underliggende re-sultatindikatorer, der danner kvantitativ basis for de kvalitative vurderinger af opfyldelsesgra-den af resultatmålene. Opfyldelsesgraden af resultatmålene skal jf. mål- og resultatkontrakten vurderes af DIIS’ bestyrelse, mens opfyldelsen af de resterende 3 resultatmål er objektivt kon-staterbare pba. instituttets økonomiske resultater og sygefraværsstatistik.

Tabel 1: Faglige resultater

Strategisk målområde Resultat-mål

Resultat-indika-

torer

Opfyldte Delvist

opfyldte

Ikke

opfyldte

Forskning og analyse 3 – 1 2 0

– 8 3 3 2

Forskningsformidling og forskerservice 3 - 1 1 1

– 7 3 0 4

Økonomi og organisation 3 – 2 0 1

– 5 4 0 1

Resultatmål i alt 9 – 4 3 2

100 % – 44 % 33 % 22 %

Resultatindikatorer i alt – 20 10 3 7

– 100 % 50 % 15 % 35 %

Tabel 2 nedenfor viser et overslag over DIIS’ ressourceforbrug i 2020 inden for de tre overord-nede strategiske målområder i årsrapporten. Det er ikke muligt for DIIS at anføre ressourcefor-bruget pr. resultatmål eller -indikator.


9

Tabel 2: Ressourceallokering

Strategisk målområde Forbrug (mio. kr.)

Andel af totalomsætning

Forskning og analyse 47,2 59 %

Forskningsformidling og forskerservice* 10,2 13 %

- heraf bibliotek (2,6) (3 %)

Administration og tværgående funktioner** 22,4 28 %

DIIS i alt 79,7 100 %

*) Inkl. biblioteket, som er vist på linjen umiddelbart nedenunder. **) Herunder husleje, administration, IT samt ledelse og støttefunktioner.

Som det fremgår af tabel 1 er 4 af de 9 resultatmål blevet vurderet som opfyldt, 3 som delvist opfyldt, og 2 som ikke opfyldt, hvilket svarer til en opfyldelsesgrad på 58 %. Til sammenligning var DIIS’ målopfyldelsesgrad for resultatmålene i 2019 på 58 %, i 2018 på 56 % og i 2017 på 70 %. Af de 20 underliggende resultatindikatorer for 2020 er 10 opfyldt, 3 delvist opfyldt samt 7 ikke opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelsesgrad på 50 %. Til sammenligning var DIIS’ målopfyldelsesgrad for resultatindikatorerne i 2019 på 63 %, i 2018 på 64 % og i 2017 på 70 %. Målopfyldelsesgraden har i 2020 således samlet set været noget lavere ift. 2019, men pga. co-rona-pandemien kan året heller ikke med rimelighed sammenlignes med noget almindeligt år. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at der på en række parametre i 2020 har været tale om et højere ambitionsniveau for målene end i foregående år. Flere af målene er efterspørg-selsdrevne og derfor umulige at forudsige, og derudover er udgivelsen af forskningspublikatio-ner også præget af en vis uforudsigelighed – også i mere ”normale” år. Særligt de begrænsede muligheder for at holde foredrag og briefinger på traditionel vis har været udslagsgivende ift. tyngde på andre formidlingsoutputs (fx populærvidenskabelige artikler). Som princip reviderer DIIS ikke sine måltal i løbet af året – ej heller i ekstraordinære år som 2020.

Seniorforsker Mikkel Runge Olesen præsenterer DIIS-rapporten Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis – Mulig-heder og udfordringer for Kongeriget Danmark i DR’s Deadline den 8. juni 2020 (foto: Oliver Routhe Skov)


10

Tabel 3: Hoved- og nøgletal

Hovedtal (1.000 kr.)

Resultatopgørelse 2019 2020

Ordinære driftsindtægter -55.851 -56.541

Ordinære driftsomkostninger 74.495 77.481

Resultat af ordinær drift 18.644 20.940

Resultat før finansielle poster -5.558 -1.965

Årets resultat -5.559 -1.952

Balance

Anlægsaktiver i alt 549 1.531

Omsætningsaktiver 18.431 8.386

Egenkapital -14.185 -15.515

Langfristet gæld 0 0

Kortfristet gæld -41.825 -44.136

Finansielle nøgletal

Bevillingsandel 44,4 % 44,4 %

Personaleoplysninger

Antal årsværk 82,9 94,1

Årsværkspris 568 559

Kilde: Navision Stat og LDV

Bemærkninger til tabel 3:

For forklaringer af resultatet henvises til resultatopgørelsen i tabel 5. Nøgletal Bevillingsandelen udgør 44 %, hvilket er uændret ift. 2019. I 2020 udgjorde den ordinære finanslovsbevilling 51 % af DIIS’ samlede indtægter. De eksterne midler (indtægtsdækket virksomhed (IV), tilskudsfinansieret forskning (TF) og andre tilskudsfi-nansierede aktiviteter (ATA)) stod samlet set for godt en tredjedel (38 %), mens de formålsbe-stemte AV-midler (særbevilling til Forsvar samt minimale restudgifter fra den aktstykkefinan-sierede EU-udredning) udgjorde de sidste 11 %. Instituttet fortsatte i 2020 udviklingen fra de foregående år med at hente nye eksterne indtæg-ter. Den interne fokus på forskelligartede fundingtiltag – bl.a. fastlagt i DIIS’ fundingstrategi fra 2018 – har lagt et positivt spor for de kommende år, hvor denne indsats søges fastholdt, fx gen-nem internationale ansøgninger om forskningsmidler i fx EU’s forskningsråd, rammeprogram-mer og udenlandske forskningsråd samt fonde i ind- og udland. Samtidig indsender DIIS fortsat


11

gennemarbejdede ansøgninger til de nationale forskningsråd baseret på originale forsknings-idéer. Prisen pr. årsværk er faldet en anelse ift. 2019, mens antallet af årsværk er steget væsentligt. DIIS’ regnskab for 2020 viser, at instituttets økonomi fortsat er sund, og at DIIS’ ledelse bibehol-der fokus på en effektiv økonomistyring. Dette udmøntes gennem en fortsat fokus på en effektiv udnyttelse og udvikling af instituttets personalemæssige og økonomiske ressourcer, en stærk intern kvalitetssikring af ansøgninger om eksterne bevillinger samt et stort arbejde for at til-trække givtige og relevante eksternt finansierede opgaver – et arbejde der fastholdes i de kom-mende år.

David Beasley, Executive Director for FN’s Nobelprisvindende World Food Programme, og udviklingsminister Rasmus Prehn til arrangement på DIIS den 19. oktober 2020 – her sammen med moderator Simi Jan og DIIS-seniorforsker Louise Riis Andersen (foto: Ulla Jepsen).


12

2.3. Skematisk målrapportering

Tabel 4: Årets resultatopfyldelse

Opnåede resultater fordelt på 3 strategiske målområder, 9 resultatmål og 20 resultatindikatorer.

Resultatmål Resultatindikator Mål Resultat % af mål Status

1. Forskning og analyse

1.1. Producere og publicere forskning af høj kvalitet i både danske og internationale tidsskrifter og bø-ger

DIIS’ bestyrelse vurderer, at instituttets forskere udgiver forskning af høj kvalitet i både artikel- og bogform i et tilfredsstil-lende omfang

Opfyldt

1.1.1. Udgivelse af peer-reviewede tidsskriftartikler, bogkapitler og artikler i opslagsværker

50 64 128 Opfyldt

1.1.2. Udgivelse af peer-reviewede bøger som forfatter 5 3 60 Delvist opfyldt 1.1.3. Udgivelse af peer-reviewede bøger eller tids-

skrifter som redaktør 6 8 133 Opfyldt

1.2. Deltage i forskningssamarbejde og -uddannelse i såvel national som international kon-

tekst

DIIS’ bestyrelse vurderer, at instituttets forskere afholder forskningsbaserede ar-rangementer og inviteres som gæstefore-læsere, samt at ph.d.- afhandlinger forsva-res i et tilfredsstillende omfang

Delvist opfyldt

1.2.1. Afholdelse af forskningsbaserede konferencer, seminarer, webinarer el. workshops

85 87 102 Opfyldt

1.2.2. Afholdelse af gæsteforelæsninger på universite-ter el. forskningsinstitutioner

85 32 38 Ikke opfyldt

1.2.3. Forsvar af interne ph.d.-afhandlinger (interne ph.d.-studerende administreret og vejledt af DIIS)

5 3 60 Delvist opfyldt

1.3. Udarbejde rekvirerede policy-studier, analyser, briefinger o.l. på baggrund af forskningsmæssige kompetencer

DIIS’ bestyrelse vurderer, at DIIS’ forskere efter- spørges og bidrager til eksterne ana-lyser og kommentarer i et tilfredsstillende omfang

Delvist opfyldt

1.3.1. Udgivelse af policy-papirer og rapporter


1.3.2. Afholdelse af briefinger til instituttets interes-senter



2. Forskningsformidling og forskerservice

2.1. Udøve populærvidenskabelig forskningsformid-ling ad forskellige kanaler

DIIS’ bestyrelse vurderer, at instituttets po-pulærvidenskabelige formidling har et til-freds- stillende omfang ift. instituttets øv-rige forsknings- formidlende aktiviteter og er på et højt kvalitativt niveau og bidrager til at højne debatniveauet

Delvist opfyldt

2.1.1. Afgivelse af interviews til landsdækkende natio-nale og internationale medier

1.200 865 72 Ikke opfyldt

2.1.2. Udgivelse af ikke-peer-reviewede eller populær-videnskabelige bøger el. undervisningsmateriale, der formidler forskningsindsigt


2.1.3. Udgivelse af ikke-peer-reviewede eller populær-videnskabelige tidsskriftartikler el. bogkapitler, der formidler forskningsindsigt

65 190 292 Opfyldt

2.1.4. Afholdelse foredrag af formidlende karakter samt udgivelse af podcasts


2.2. Styrke sin elektroniske kommunikation og viden-deling over for omverdenen

DIIS’ bestyrelse vurderer, at omfanget af besøg på DIIS’ hjemmeside samt følgere på sociale medier er tilfredsstillende

Opfyldt

2.2.1. Besøg pr. år på DIIS’ hjemmeside, www.diis.dk 277.000 320.833 116 Opfyldt 2.2.2. Følgere på Twitter 5.800 6.200 107 Opfyldt

2.3. Udøve biblioteksvirksomhed i form af DIIS’ biblio-tek som offentligt forskningsbibliotek i det danske bibliotekssystem

DIIS’ bestyrelse vurderer, at der er en hen-sigtsmæssig sammenhæng mellem om-kostningerne til biblioteket og antallet af udlån.

Ikke opfyldt

2.3.1. Udlån (til interne og eksterne lånere) 7.500 4.923 66 Ikke opfyldt


13


3. Økonomi og organisation

3.1. Sikre eksterne midler og stabile overheadindtæg-ter fra disse gennem aktiv søgning af midler til både store og små forsknings-, analyse- og formidlings-projekter

Indtjening af eksterne midler svarende til 50 % eller mere af DIIS’ ordinære FL-bevil-ling (41,8 mio. kr.* i 2020), en succesrate på min. 15 % ved ansøgninger om eksterne bevillinger samt eksternt genereret over-head svarende til min. 15 % af DIIS’ ordi-nære FL- bevilling

Opfyldt

3.1.1. Indtjening af eksterne midler på min. 22,99 mio. kr. – svarende til 55 % af DIIS’ ordinære FL-bevil-ling (41,8 mio. kr. *) – i mio. kr.

22,99 (55 %)

31,17 (75 %)

137 Opfyldt

3.1.1. Succesrate på min. 15 % ift. det samlede ansøgte beløb ved ansøgninger om eksterne bevillinger

15 % 58 % 390 Opfyldt

3.1.1. Indtjening af eksternt genereret overhead på min. 6,27 mio. kr. – svarende til 15 % af DIIS’ ordi-nære FL-bevilling

6,27 (15 %)

7,234 (17 %)

119 Opfyldt

3.2. Begrænse udgifterne til administration Administrationsprocent på max. 30 % Opfyldt 3.2.1 Administrationsprocent på max. 30 % <30 % 28,1 % Opfyldt

3.3 Sikre et godt arbejdsmiljø Et gennemsnitligt sygefravær på max. 4,0 dage pr. medarbejder

Ikke opfyldt

3.3.1 Gennemsnitligt sygefravær pr. medarbejder på max. 4,0 dage (ekskl. langtidssygdom)

<4,0 5,2 Ikke opfyldt

*) Forstås (som i foregående år) som DIIS’ nettoudgiftsudgiftsbevilling (25,1 mio. kr.) inkl. den interne statslige overførsel fra FMN (16,7 mio. kr.) – i alt 41,8 mio. kr. i 2020.

Målopfyldelse for resultatindikatorer:

0-74 % = Ikke opfyldt; 75-89 % = Delvist opfyldt; 90+ % = Opfyldt.

Dog ved måltal på 1-5: 0-49 % = Ikke opfyldt; 50-74 % = Delvist opfyldt; 75+ % = Opfyldt.

I marts 2020 afholdt DIIS sit første virtuelle bestyrelsesmøde som konsekvens af corona-nedlukningen (foto: Bent Han-sen).


14

2.3.1. Uddybende analyser og vurderinger

Corona-pandemien satte som nævnt et betydeligt præg på instituttets hverdag, aktiviteter og outputs i 2020, og siden det tidlige forår har det derfor været forventet, at der ville være et sub-stantielt produktionstab på instituttet som følge af de ændrede arbejdsbetingelser med hjem-mearbejde under varierende vilkår, stærkt begrænsede rejsemuligheder og omlægning til nye outputformater på særligt formidlingssiden. Dette til trods har instituttets forskere i 2020 for-mået at levere forskning af høj international klasse, samtidig med at de har været aktive formid-lere af denne forskning til både fagfæller, beslutningstagere og den brede befolkning i form af hyppige optrædener i elektroniske og trykte medier og på webinarer på trods af begrænset båndbredde i offentligheden til andet end corona-relaterede emner. Under disse omstændighe-der må 2020 betegnes som et tilfredsstillende år med generelt gode faglige og økonomiske re-sultater. Årets under- og overopfyldte målsætninger skyldes til dels, at mange aktiviteter og out-puts er blevet omlagt, projekter er omdefineret og delvist udskudt, mens nogle ting ikke synes negativt påvirket af de stærkt forandrede arbejdsvilkår. Det er klart, at forskning og analyse på et område som DIIS’ også formes af begivenheder og udviklinger i verden her og nu, hvilket selv-sagt har indvirkning på prioriteringer hen over året. Sammenligner man årets resultater med resultaterne fra de fem foregående år, er der forskyd-ninger i såvel positiv som negativ retning, men det generelle billede er, at resultaterne i 2020 har ligget lidt under gennemsnittet for perioden 2015-2019 – noget som instituttet forventer normaliseret i de kommende år, dog med fortsat vægtning af kvalitet frem for kvantitet.

Forskning og analyse Resultatindikatorerne på forsknings- og analyseområdet blev i 2020 lagt på et niveau der flugter med de foregående år, med afvigelser i både positiv og negativ retning. Som det fremgår oven-for, var dette i det store hele et passende – omend ambitiøst – niveau. Hvad angår eksterne publikationer har omfanget i 2020 været på nogenlunde samme niveau som de foregående, idet 64 publicerede artikler og bogkapitler var underlagt ”peer review” – en uafhængig videnskabelig fagfællebedømmelse. Udgivelsen af 11 bøger på internationale forlag eller redigerede specialnumre af internationale tidsskrifter er det største antal for DIIS i de se-neste 14 år, og det bør betegnes som et rigtigt pænt antal for en institution af DIIS’ størrelse. DIIS opgør i sine årsrapporter årets udgivne publikationer ved en simpel optælling af de publi-kationer, som instituttets forskere i årets løb har indrapporteret under forskellige publikations-typer til registreringssystemet Pure. Denne opgørelsesmetode er uændret ift. foregående års praksis. DIIS har desuden siden 2019 brugt det nationale BFI-system, som i forvejen anvendes af de danske universiteter til bibliometrisk indikatorværdisætning af forskningspublikationer. Forskningspublikationer med høje index-værdier er tidskrævende projekter, hvor der ofte går flere år, fra man starter på en publikation, til den foreligger på tryk efter flere kommenterings- og revisionsrunder. Udsving i index-værdier og antallet af publikationer fra år til år påvirkes derfor også af udskiftninger i medarbejderstaben, hvilket er en del af hverdagen for DIIS på linje med alle andre forskningsinstitutioner. Kvantiteten af DIIS’ forskningsproduktion – i form af antallet af artikler, bogkapitler og bøger (monografier og antologier) – lå i 2020 generelt noget over det gennemsnitlige ganske høje ni-veau for de foregående år. Dette kan variere en hel del fra år til år, men internationale publikati-oner giver DIIS forskningsmæssig troværdighed og anerkendelse i forskningskredse i både ind- og udland og anses som en forskningsmæssig kerneopgave. Det kan dog med disse publikatio-ner ofte være vanskeligt at spå om den præcise publikationsdato, men i 2020 lykkedes det ud-mærket, hvilket afspejles i målopfyldelsesgraden generelt set. DIIS havde også i 2020 forventet at afholde et stort antal forskningsbaserede konferencer, workshops og seminarer, men coronaens forsamlingsforbud i store dele af året nødvendig-gjorde omlægningen af mange af disse aktiviteter til webinarer. DIIS arrangerede i foråret in-terne kurser i afholdelse af webinarer og præsentationsteknik for at kunne udføre webinarer på


15

samme professionelle vis, som instituttet hidtil har afviklet fysiske arrangementer. Selvom om-fanget af arrangementer ikke overraskende samlet set endte noget lavere end de foregående år, endte det marginalt over målsætningen for året. Dette høje niveau vidner om fortsat stor aktivi-tet blandt DIIS’ forskere mht. samarbejde med forskere fra forskningsinstitutioner i ind- og ud-land. Det er et erklæret mål for DIIS at medvirke til uddannelsen af nye forskere, hvor ph.d.-stude-rende er på første trin i denne uddannelse. Samtidig fokuseres der i stigende grad på at sikre in-stituttets ph.d.-studerende de nødvendige arbejdsbetingelser, der gør det muligt for dem at blive færdige med afhandlingen på den normerede tid. I 2020 nåede tre af instituttets igangvæ-rende ph.d.-studerende igennem ph.d.-forsvaret, hvilket er lidt under årets målsætning, men tæt på det gennemsnitlige niveau. I 2020 startede der fire nye ph.d.-studerende på DIIS, så den fort-satte uddannelse af forskere prioriteres også på DIIS, lige så vel som der er et betragteligt antal ph.d.-studerende på de forskningsrådsbevillinger fra Danidas forskningsråd, FFU, som DIIS del-tager i sammen med forskningsinstitutioner i lande som fx Somalia, Ghana, Myanmar og Tanza-nia. Særligt de ph.d.-studerende har været hårdt ramt af coronaen, som har sat en stopper for feltophold til dataindsamling, interviews o.l., og har nødvendiggjort gentænkningen af mange ph.d.-projekter – også blandt DIIS’ ph.d.-studerende. DIIS’ arbejde med policy-input til centraladministrationen, folkevalgte og andre beslutningsta-gere i form af policy-papirer og briefinger endte i 2020 lidt under det gennemsnitlige niveau, men særligt briefingernes omfang var begrænset af corona-nedlukningen af samfundet. Institut-tets egne skriftserier (policy-papirer og rapporter) lå i 2020 på niveau med de foregående par år, men lidt under målet for året. Instituttet udarbejdede i 1. halvår bl.a. en større rekvireret rapport til Udenrigsministeriet om sikkerhed i Arktis – et ganske omfattende arbejde, hvor DIIS også arbejdede sammen med forskere fra flere andre forskningsinstitutioner. Antallet af udgi-velser af publikationer i instituttets interne skriftserier varierer en del fra år til år, og udsving er helt normale på linje med variationen i alternative udgivelseskanaler – herunder særligt e-pub-likationer – uden for huset. Overordnet set viser målopfyldelsesgraden, at forsknings- og analyseområdet i 2020 var noget påvirket af corona-pandemien. Af de 8 kvantitative resultatindikatorer på området er de 3 op-fyldt, hvilket svarer til en målopfyldelse på 38 %. Særligt to resultatindikatorer har dog været særdeles påvirket af de ændrede arbejdsbetingelser. Af de 3 kvalitative resultatmål på forskning og analyse vurderes et enkelt til at være opfyldt (svarende til en målopfyldelse på 33 %), mens de 2 øvrige vurderes som delvist opfyldt. Forskningsformidling og forskerservice Der har i 2020 været tale om en større variation i opfyldelsen af resultatindikatorerne i denne kategori, hvor DIIS’ bidrag på en række områder har været efterspurgt i et andet omfang end forventet. Disse efterspørgselsafhængige indikatorer er vanskelige at spå om og styre – både når der er forhold på instituttets forskningsområder, der dominerer dagsordenen i medierne, men tilsvarende når medierne i en længere periode domineres af altoverskyggende emner, som fx en global pandemi. DIIS’ forskere har således også i 2020 været til rådighed for nationale og inter-nationale medier, selvom omfanget af interviews og anden mediedeltagelse endte noget under såvel målsætningen for året som det gennemsnitlige niveau for perioden 2015-2019. Dette kan bl.a. tilskrives det forhold, at corona-pandemien i højere grad end normalt satte sundhed og in-denrigspolitiske emner i fokus i medierne. DIIS’ bidrag til populærvidenskabelig forskningsformidling i bogform endte i 2020 på et nogen-lunde gennemsnitligt niveau for de foregående år, men særligt de populærvidenskabelige avis- og tidsskriftsartikler og bogkapitler endte langt over såvel måltallet for året som det gennem-snitlige niveau. Derimod satte coronaens forsamlingsforbud eller -begrænsninger også en dæm-per på omfanget af formidlende foredrag til fx skoleklasser, foreninger o.l., som endte langt un-der såvel måltallet som det gennemsnitlige niveau.


16

På denne baggrund viser resultaterne for 2020, at DIIS’ forskning fortsat når særdeles bredt ud til den bredere danske befolkning, selvom coronaen resulterede i omlægninger af instituttets bidrag til andre formater end oprindeligt planlagt. En væsentlig del af DIIS’ formidling af forskningsresultater, arrangementer o.l. foregår gennem instituttets hjemmeside og sociale medier. Omfanget af besøg på hjemmesiden er steget med 18 % ift. 2019 og ligger endvidere 26 % over gennemsnittet for de foregående fem år. Antallet af følgere på DIIS’ Twitter-konto var som ventet fortsat i substantiel vækst (19 %) ift. 2019 og nå-ede da også noget over målsætningen. DIIS’ bibliotek indgår denne gang med en enkelt kvantitativ resultatindikator, som hverken nå-ede årets målsætning eller det gennemsnitlige niveau for de foregående år. I forvejen afspejler vigende besøgs- og udlånstal ændrede mønstre i den måde, biblioteker og e-ressourcer benyttes på i dag ift. for bare fem år siden, og dette tilpasser DIIS også løbende sine biblioteksydelser ef-ter. Samtidig betød coronanedlukningen af samfundet og biblioteksvæsenet i en del af året også en yderligere begrænsning i udlån af bibliotekets samling i 2020. DIIS har således overordnet ikke opfyldt alle sine mål vedr. forskningsformidling i 2020, idet 43 % (3) af de 7 resultatindikatorer på området er opfyldt. Samtidig vurderes 1 af de 3 overord-nede, kvalitative resultatmål på området som opfyldt, så målopfyldelsen er her 33 %. Økonomi og organisation I 2020 indtjente DIIS eksterne midler i et omfang (31,2 mio. kr.) svarende til 75 % af instituttets ordinære finanslovsbevilling på i alt 41,8 mio. kr. (DIIS’ nettoudgiftsudgiftsbevilling (25,1 mio. kr.) samt den interne statslige overførsel fra FMN (16,7 mio. kr.)). Det er betragteligt (37 %) over målsætningen på 50 %, og desuden væsentligt (33 %) over gennemsnittet for perioden 2015-2019. Den affødte overheadindtægt på 7,2 mio. kr. svarer til 17 % af den ordinære finans-lovsbevilling, hvilket er 19 % over måltallet på 15 % og 5 % over gennemsnittet for de fem fore-gående år. De eksterne bevillinger (finansieringsformerne IV, TF og ATA) udgjorde sammen med DIIS’ formålsbestemte finanslovsbevilling (forsvar) samlet set 48 % af DIIS’ samlede ind-tægter på 81,7 mio. kr. DIIS finder niveauet for de eksterne indtægter i 2020 særdeles tilfreds-stillende – særligt i lyset af, at en del eksternt finansierede aktiviteter planlagt til gennemførelse i 2020 (herunder bl.a. rejser og længerevarende feltophold) har måttet skubbes til 2021. En vigtig brik i DIIS’ eksterne finansiering er ansøgninger om eksterne midler fra primært natio-nale forskningsråd, men også fra fx private fonde og EU’s rammeprogrammer og fonde. DIIS havde i 2020 helt eller delvist succes med 10 af sine 14 ansøgninger (dvs. 71 %) om konkurren-ceudsatte eksterne bevillinger i årets løb, hvilket er væsentligt over niveauet for de foregående år. Succesraten for ansøgningerne endte på 58 % (det bevilgede beløb ift. det ansøgte beløb) – en særdeles tilfredsstillende succesrate, også set i sammenligning med foregående års særdeles pæne resultater (35 % i 2019, 70 % i 2018 og 23 % i 2017). Instituttets gennemsnitlige succes-rate for de fem foregående år er 40 %, så årets succesrate ligger noget over snittet. Der var i 2020 ift. 2019 tale om en væsentlig stigning i såvel det ansøgte (51 %) som det bevilgede (149 %) beløb, og disse var også væsentligt (hhv. 16 % og 71 %) over gennemsnittet for de foregå-ende år. Det er instituttets mål at fastholde pæne succesrater på min. 15 % i de kommende år, mens meget høje succesrater over 25 % anses på længere sigt at være vanskelige at opretholde. Dels er mange af DIIS’ forskere i disse år optaget af større projektbevillinger, og dels er der øget konkurrence om bevillingerne, da DIIS også i højere grad end tidligere vil søge om konkurrence-udsatte midler i fx EU’s forskningsråd (ERC), hvorfra instituttet i 2018 opnåede sin første og hidtil eneste bevilling. Til sammenligning er der i de primære forskningsråd (FSE, FKK og FFU) for DIIS’ ansøgninger om konkurrenceudsatte forskningsbevillinger typisk en succesrate på 7-12 %. I det lys er en succesrate som DIIS’ i 2020 på 58 % selvsagt særdeles tilfredsstillende, og resultatindikatoren med den ganske ambitiøse målsætning på 15 % er ligeledes klart opfyldt. Instituttets første fundingstrategi fra 2018 sigter bl.a. på at sikre større spredning på


17

bevillingsgivere i ind- og udland, så instituttet bliver mindre påvirkelig ved ændringer af ram-merne hos en enkelt bevillingsgiver. Dette afspejles kun i mindre grad i de ansøgte råd og fonde i 2020, hvor DIIS dog opnåede bevillinger til virkemidler fra fx Carlsbergfondet, som instituttet ikke tidligere har fået. Det er prioritet for DIIS’ ledelse at sikre, at instituttets administrative udgifter holdes på et hen-sigtsmæssigt niveau. I 2016 påbegyndtes den fællesstatslige model for opgørelse af administra-tive udgifter, hvorefter DIIS har beregnet administrationsprocenten efter denne model. Der er ikke udmeldt et statsligt benchmark for administrationsprocenten (eller andelen af ”generelle fællesomkostninger”, som det rettelig officielt benævnes), så DIIS vil fortsat bruge sig selv som målestok. Af instituttets mål- og resultatkontrakt med Udenrigsministeriet for 2020-2024 frem-går det, at DIIS skal have ”en omkostningseffektiv administration”, hvilket bl.a. gøres ved at sigte efter en administrationsprocent på under 30. Dette mål blev opfyldt i 2020 med 28,1 %. Institut-tets samlede omsætning spiller også ind i dette, og den har som nævnt været stigende i de sene-ste år – og særligt i de seneste par år, hvor de administrative udgifter kun er steget marginalt, men udgjorde en relativt mindre andel af de samlede udgifter, da de faglige udgifter er steget betragteligt. Det sidste resultatmål under det strategiske målområde ”Økonomi og organisation” vedrører instituttets arbejdsmiljø. Det vurderes udelukkende pba. DIIS’ sygefravær i det forgangne år (4. kvt. 2019 og 1.-3. kvt. 2020), da der kun udarbejdes arbejdspladsvurderinger hvert tredje år (se-nest foretaget i starten af 2020). I 2020 endte DIIS’ sygefravær korrigeret for langtidssygdom med et gennemsnit på 5,2 dage pr. medarbejder, hvorved instituttets målsætning på 4,0 dage ikke er opfyldt. Det statslige gennemsnit ligger samtidig på 4,0 dage pr. medarbejder. DIIS’ syge-fravær har været noget fluktuerende siden 2015 og ligger normalt nogenlunde på niveau med sammenlignelige forskningsinstitutioner, men i 2020 endte det noget over niveauet for disse an-dre institutioner. En glædelig udvikling fra 2019 til 2020 er dog, at instituttets langtidssygdom er holdt på niveauet fra 2019, hvorimod det i staten generelt og på flere sammenlignelige insti-tutioner har ligget på et næsten konstant højere niveau. DIIS har gennem året undgået større udbrud af corona-smitte, ligesom det lykkedes at få instituttets rejsende forskere hjem til Dan-mark, inden coronaen lukkede verdens flytrafik helt ned. Samlet set opfyldte DIIS 4 af de 5 resultatindikatorer i denne kategori i 2020, hvilket svarer til en målopfyldelse for området på 80 %. Herudover blev 2 af de 3 overordnede resultatmål på området opfyldt – svarende til en overordnet målopfyldelse på 67 %. Dette er særdeles tilfreds-stillende, da målsætningerne må betegnes som ambitiøse – ikke mindst i lyset af de mange øv-rige aktiviteter og projekter på instituttet i løbet af året.

2.4. Vurdering og forventninger til det kommende år

DIIS forventer i 2021 at fortsætte de positive takter fra de foregående år, hvad angår de faglige og økonomiske resultater. Men konsekvenserne af corona-pandemien ift. særligt feltrejser giver anledning til panderynker ift. videnskabelig publicering pga. manglende adgang til nye forsk-ningsdata, som skulle indhentes på disse feltrejser, samt forsinkede ph.d.-projekter. Siden etableringen af DIIS som selvstændigt institut pr. 1. januar 2013 har der været en omfat-tende proces med at udarbejde nye procedurer, arbejdsgange og systemer for at forbedre den interne økonomistyring i form af hyppigere og mere ”læsevenlige” forbrugsprognoser og præ-cise budgetrevisioner. Der er i 2018 blevet udarbejdet et koncept for lønsumsbudgettering for en rullende periode på 3 år, og dette arbejde er løbende blevet videreudviklet, bl.a. gennem ind-dragelse af ekstern ekspertise og interne erfaringer. I 2021 og 2022 forventer DIIS at tage yder-ligere skridt ift. digitalisering og effektivisering af processer og arbejdsgange gennem indkøb og implementering af nye IT-systemer, herunder et nyt bibliotekssystem, et nyt HR-system, et nyt journalsystem og et nyt budgetsystem.


18

Instituttet vil også i de kommende år fortsat have betydelig fokus på at tiltrække bevillinger til såvel nye postdoc-forskere som nye ph.d.-studerende for på denne vis fortsat at opbygge og ud-vikle kapaciteten på de aktuelle forskningsområder samt investere i nye områder som forskning i klima og teknologi. Desuden er DIIS igennem 2020 fortsat med at rekruttere flere nye fastan-satte seniorforskere som led i instituttets strategiske rekrutteringsindsats med udgangspunkt i DIIS’ strategi for 2020-2024. Denne rekrutteringsindsats vil fortsætte i løbet af 2021 – også mht. stillinger i instituttets støttefunktioner. Herudover vil DIIS tilstræbe at opretholde det høje faglige niveau, der særligt kan ses på insti-tuttets produktion af peer-reviewede artikler og bogkapitler samt bøger udgivet på anerkendte udenlandske forlag. I 2020 nåede forskningspublikationerne op på et særdeles højt niveau. An-tallet af artikler, bogkapitler og bøger forventes forøget i 2021 over instituttets gennemsnitlige niveau, men der vil dog fortsat være en større fokus på at sikre et højt kvalitetsniveau i institut-tets forskning snarere end blot en rent kvantitativ forøgelse af DIIS’ publikationsvirksomhed. Som nævnt forudses visse følgevirkninger af corona-relaterede rejsebegrænsninger ift. en del af instituttets forskningspublikationer. Instituttet vil desuden arbejde videre med at etablere et tættere samarbejde med centraladmini-strationen og nye former for servicering af Folketinget. Efter i 2019 at have udarbejdet en uaf-hængig udredning om udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område og dens betydning for Danmark, udarbejdede DIIS som nævnt i 2020 en sikkerhedspolitisk analyse af Arktis for Udenrigsministeriet. I 2021 bistår DIIS bl.a. Udenrigsministeriet med en række ar-bejdspapirer og en webinarserie om ulighed, bl.a. ift. udviklingsbistanden.

D I I S Å R S R A P P O R T 2 020 R E GN S K A B

19

3. Regnskab

3.1. Anvendt regnskabspraksis

DIIS’ regnskab for 2020 er aflagt i henhold til Finansministeriets regnskabsbekendtgørelse nr. 116 af 19. februar 2018. DIIS er efter overgangen til en reservationsbevilling på finansloven pr. 1. januar 2018 ikke længere underlagt Økonomistyrelsens gældende vejledning om årsrapport for statslige institutioner. I 2020 er regnskabspraksis for værdiansættelse af feriepengeforpligtelsen ændret, således at det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag og tjenestemandspensionsbidrag til § 36 Pensionsvæse-net nu medtages i beregning af skyldig løn under ferie. Den anvendte regnskabspraksis er æn-dret som følge af aktstykke 291 (Folketingsår 2019/2020). Ændringen i værdiansættelse af fe-riepengeforpligtelsen er registreret som en primokorrektion på balancen og har medført, at fe-riepengeforpligtelsen for DIIS’ vedkommende er opreguleret med 622 t. kr. Dette reducerer så-ledes DIIS’ egenkapital tilsvarende.


20

Tabel 5: Resultatopgørelse

(1.000 kr.) REGNSKAB

2019 2020

Ordinære driftsindtægter Indtægtsført bevilling

Bevilling -24.800 -25.100

Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger 0 0

Reserveret af indeværende års bevillinger 0 0

Indtægtsført bevilling i alt -24.800 -25.100

Salg af varer og tjenesteydelser -360 -263

Eksternt salg af varer og tjenesteydelser -360 -263

Internt statsligt salg af varer og tjenesteydelser 0 0

Tilskud til egen drift -30.692 -31.178

Ordinære driftsindtægter i alt -55.851 -56.541

Ordinære driftsomkostninger

Forbrugsomkostninger

Husleje 7.058 6.986

Forbrugsomkostninger i alt 7.058 6.986

Personaleomkostninger

Lønninger 41.512 46.831

Andre personaleomkostninger 19 19

Pension 6.634 7.387

Lønrefusion -1.101 -1.590

Personaleomkostninger i alt 47.064 52.647

Af- og nedskrivninger 418 493

Andre ordinære driftsomkostninger 19.955 17.354

Ordinære driftsomkostninger i alt 74.495 77.481

Resultat af ordinær drift 18.644 20.940

Andre driftsindtægter -32.269 -32.578

Andre driftsomkostninger 8.058 9.675

Resultat før finansielle poster -5.568 -1.965

Finansielle poster

Finansielle indtægter 0 0

Finansielle omkostninger 9 12

Resultat før ekstraordinære poster -5.559 -1.952

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter 0 0

Ekstraordinære omkostninger 0 0

ÅRETS RESULTAT -5.559 -1.952

Kilder: Navision Stat og LDV


21

Tabel 6: Balance

AKTIVER (1.000 kr.) 2019 2020 PASSIVER (1.000 kr.) 2019 2020

Anlægsaktiver Egenkapital

Immaterielle anlægsaktiver Primo korrektioner 0 -622

Øvr. immaterielle anlægsaktiver 112 251 Reserveret egenkapital 0 0

Immaterielle anlægsaktiver i alt 112 251 Bortfald af årets resultat 0 0

Akkumuleret overskud 8.626 14.185

Materielle anlægsaktiver Overført overskud 5.559 1.952

Grunde, arealer og bygninger 0 0 Egenkapital i alt 14.185 15.515

Inventar og IT-udstyr 437 1.280 Igangværende arbejder for egen

regning

0

0 Hensatte forpligtelser 0 0

Materielle anlægsaktiver i alt 437 1.280

Langfristet gæld Finansielle anlægsaktiver

Donationer 0 0

Øvrige finansielle anlægsaktiver 0 0 Anden langfristet gæld 0 0

Finansielle anlægsaktiver i alt 0 0 Langfristet gæld i alt 0 0

Anlægsaktiver i alt 549 1.531 Kortfristet gæld

Leverandører af varer og tje-nesteydelser

4.256 2.538

Omsætningsaktiver Anden kortfristet gæld 1.879 891

Tilgodehavender 17.612 7.800 Skyldige feriepenge 6.170 8.324

Periodeafgrænsningsposter tilg. 819 586 Reserveret bevilling 0 0

Igangværende arbejder for fremmed regning

29.520 32.383

Likvide beholdninger Systemtekniske mellemreg-nings- og afstemningskonti

0 0

FF3 konti 37.028 49.733 Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser

0 0

Andre likvider 1 1 Kortfristet gæld i alt 41.825 44.136

Likvide beholdninger i alt 37.029 49.734

Gæld i alt 41.825 44.136

Omsætningsaktiver i alt 55.460 58.120

AKTIVER I ALT 56.010 59.651 PASSIVER I ALT 56.010 59.651



For yderligere oplysning og specifikationer af immaterielle og materielle anlægsaktiver henvises til tabel 9 og 10.

DIIS’ lejemål kan opsiges med 6 måneders varsel.

Skyldige feriepenge er ligesom sidste år opgjort på basis af den senest udbetalte løn (december) i året. Opgø-relsen omfatter dermed alle, der var ansat pr. 31. dec. 2020 og fik udbetalt løn. DIIS anvender Økonomisty-relsens (OES) model 1 til beregning af feriepengehensættelse. Der er endvidere foretaget en primokorrek-tion på 622 t. kr. af feriepengeforpligtelsen i overensstemmelse med OES’s vejledning om opregulering af feriepengeforpligtelsen primo 2020 af september 2020.


22

Tabel 7: Egenkapitalforklaring

(1.000 kr.) 2019 2020

Reguleret egenkapital primo - -

Overført overskud, primo -8.626 -14.185

Overført af årets resultat -5.559 -1.952

Primoreguleringer (feriepengeregulering) 0 622

Udbytte til staten 0 0

Overført overskud, ultimo -14.185 -15.515

Egenkapital ultimo -14.185 -15.515

Kilde: Navision Stat


Egenkapitalen er steget med 1.330 t. kr. svarende til årets overskud fratrukket primoregulering af feriefor-pligtelse i overensstemmelse med Økonomistyrelsens retningslinjer. Ved overgang fra drifts- til reservations-bevilling pr. 1. januar 2018 bortfaldt den regulerede egenkapital. Herefter udgøres egenkapitalen kun af det videreførte overskud.

D I I S Å R S R A P P O R T 2 020 B I L AG

23

4. Bilag til regnskabet

Tabel 8: Immaterielle anlægsaktiver

(1.000 kr.) Færdiggjorte udviklings- projekter

Erhvervede koncessioner,

patenter, licenser mv.

I alt

Kostpris 360 1.371 1.731

Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse 0 0 0

Tilgang 0 229 229

Afgang 0 0 0

Kostpris pr. 31.12.2020 360 1.600 1.960

Akkumulerede afskrivninger -360 -1.348 -1.708

Akkumulerede nedskrivninger 0 0 0 Akkumulerede af- og nedskrivninger pr. 31.12.2020 -360 -1.348 -1.708

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2020 0 251 252

Årets afskrivninger 0 -89 -89

Årets nedskrivninger 0 0 0

Årets af- og nedskrivninger 0 -89 -89

Afskrivningsperiode/-år Lineær 5 år Lineær 3 år


Tabel 9: Materielle anlægsaktiver

(1.000 kr.) Grunde, arealer

og bygninger Inventar og

IT-udstyr I alt

Kostpris 1.825 2.312 4.137

Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse 0 0 0

Tilgang 0 1.246 1.246

Afgang 0 0 0

Kostpris pr. 31.12.2020 1.825 3.558 5.383

Akkumulerede afskrivninger -1.825 -2.278 -4.103

Akkumulerede nedskrivninger 0 0 0 Akkumulerede af- og nedskrivninger

pr. 31.12.2020 -1.825 -2.278 -4.103

Regnskabsmæssig værdi pr. 31.12.2020 0 1.280 1.280

Årets afskrivninger 0 -403 -403

Årets nedskrivninger 0 0 0

Årets af- og nedskrivninger 0 -403 -403

Afskrivningsperiode/år Lineær 5 år Lineær 3-5 år

Kilde: Navision Stat og LDV

D I I S Å R S R A P P O R T 2 020 B I L AG

24

Tabel 10: Oversigt over overhead fra indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter

(1.000 kr.) 2017 2018 2019 2020

IV – 90 767 265 40 -4

TF – 95 4.154 4.009 5.363 5.415

ATA – 97 435 455 500 383

I alt 5.356 4.729 5.902 5.794

Kilde: Navision Stat


Tabellen indeholder oplysninger om det beløb, der ultimo hvert af de pågældende år er overført fra kontiene for indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter til dækning af overheadudgifter ved den almindelige virksomhed. Der er generelt en vis variation i indtægter og udgifter fra år til år og dermed også i overhead. Overhead indtægtsføres hvert år, og der videreføres således ikke overskud.

DIIS ÅRSRAPPORT 2020

Documents

Transcript of DIIS ÅRSRAPPORT 2020