DFV Strategisk analyse 2002

D A N S KF O R S K N I N G SK O N S O R T I U MFOR V I N D E N E R G IE N S T R A T E G I S KA N A L Y S E

F E B R U A R 2 0 0 2F O R S K N I N G S C E N T E R R I S ØD A N M A R K S T E K N I S K E U N I V E R S I T E TA A L B O R G U N I V E R S I T E TD H I - I N S T I T U T F O R V A N D O G M I L J Ø

Dansk Forskningskonsortium for VindenergiUdarbejdelse: Dræbye Rådgivning og Projektledelse, Risø, AAU, DTU og DHIDesign: RumfangOmslagets indersider: Fotos af Kitte FennestadØvrige fotos velvilligt stillet til rådighed afNEG Micon A/S og Vestas Wind Systems A/STryk: CenterTryk, Holbæk

På vindenergiområdet har Danmark en stærkglobal erhvervsmæssig position. Vindmøllein-dustrien forventer i 2001 at have realiseret enomsætning på 20 mia. kr., og en internationalmarkedsandel på knap 50% med udsigt til fort-sat vækst. Danmark har et unikt industrielt,teknologisk, forskningsmæssigt og erfarings-mæssigt udgangspunkt for at kunne udnyttevækstperspektiverne for vindmølleindustrien.

Disse perspektiver rummer imidlertid enrække udfordringer med hensyn til udviklingog effektivisering af teknologien, udnyttelse afvindressourcerne, integration af store mængdervindenergi i elsystemet samt uddannelse afkvalificeret arbejdskraft.

Med henblik på fremover at kunne bevare ogvidereudvikle den dansk styrkeposition påvindenergiområdet, erhvervsmæssigt såvel sominden for forskning og uddannelse (og på bag-grund af indledende drøftelser i sommeren2000 mellem Forskningsministeriet, Miljø- ogEnergiministeriet (Energistyrelsen) og Forsk-ningscenter Risø) har fire institutioner medRisø i spidsen arbejdet på at etablere ”DanskForskningskonsortium for Vindenergi” (DFV) iform af et struktureret og formaliseret samar-bejde mellem relevante danske forsknings- og

uddannelsesmiljøer. De fire institutioner erForskningscenter Risø, Danmarks TekniskeUniversitet, Aalborg Universitet og DHI, Institutfor vand og miljø. Institutionerne supplererhinanden i forskningskompetencer og i relationtil uddannelse af kandidater og forskere samtsamarbejde med erhvervsliv og myndigheder.

Som forarbejde til etableringen af forsk-ningskonsortiet er udarbejdet denne strategiskeanalyse af centrale udviklingsbestemmendevilkår. Den er gennemført af en projektgruppemed deltagelse af Erik Lundtang Petersen, PeterHauge Madsen, Flemming Rasmussen og PeterHjuler Jensen, alle Risø, Jens Nørkær Sørensen,DTU, Frede Blåbjerg, AAU, Vagner Jacobsen,DHI og Tage Dræbye, Dræbye Rådgivning ogProjektledelse. Tage Dræbye har været projekt-leder og hovedskribent.

Rapporten har været forelagt og diskuteretmed ledelsesrepræsentanter fra tre af de fø-rende virksomheder på vindmølleområdet ogfra de fire institutioner. Denne rapport indehol-der resultatet af arbejdet i form af en analyse afmuligheder og trusler, styrker og svagheder ogkonkluderer med en præsentation af en rækkecentrale udfordringer for et forskningskonsort-ium for vindenergi.

Forord

1

D A N S K F O R S K N I N G S K O N S O R T I U M F O R V I N D E N E R G I

0. Indholdsfortegnelse 2

1. Sammenfatning 3

2. Baggrund, synsvinkel og metode 10

2.1 Baggrund 102.2 Analyse af centrale udviklingsbestemmende vilkår 102.3 Analysens formål 11

3. SWOT-analysen 13

3.1 Muligheder 133.2 Trusler 253.3 Styrker 293.4 Svagheder 35

4. De centrale udfordringer 39

Bilag: Deltagere og opgaver i Forskningskonsortiet 44

Indhold


2

INSTITUT FOR VAND OG MILJØ

Forskningscenter Risø, Danmarks TekniskeUniversitet, Aalborg Universitet og DHI – Insti-tut for Vand og Miljø, er ved at etablere ”DanskForskningskonsortium for Vindenergi”.

Parterne vil:

þ Styrke samspillet mellem den offentlige forsk-ning inden for vindenergi og virksomheder-nes forsknings- og udviklingsaktiviteter

þ Skabe synergi mellem de danske kompetence-miljøer på vindenergiområdet, herunderstyrke forbindelsen mellem forskning og ud-dannelse

þ Udbygge det internationale vidensamarbejdepå vindenergiområdet

þ Bidrage til en styrkelse af det igangværendeteknologiske løft på vindenergiområdet

Danmark har et helt unikt industrielt, teknolo-gisk og erfaringsmæssigt udgangspunkt for ud-nyttelse af vækstperspektiverne for vindmølle-industrien. Disse perspektiver rummer imidler-tid en række udfordringer med hensyn tiludvikling og effektivisering af teknologien, ud-nyttelse af vindressourcerne, integration afstore mængder vindenergi i elsystemet samtuddannelse af kvalificeret arbejdskraft.

Som led i etableringen af konsortiet er gen-nemført en strategisk analyse af centrale ud-viklingsbestemmende vilkår for det planlagtekonsortium. Denne rapport udgør hovedresul-tatet af denne analyse.

Analysearbejdet har vist, at det er ganskesvært at isolere konsortiet fra de øvrige aktørerpå vindenergiområdet. Der er tale om en bety-delig gensidig afhængighed: Er der vækst ogudvikling i vindenergiindustrien, vil konsortietfå nye muligheder, trues den danske vindmølle-industri af nye aktører på markedet, er detteogså en trussel mod konsortiet.

Analysen er gennemført som en SWOT-ana-lyse, hvor først muligheder og trusler, dernæststyrker og svagheder er nærmere belyst.

Med baggrund heri er der konkluderet i noglecentrale problemstillinger/strategiske udfor-dringer for konsortiet.

1. Sammenfatning

3


Muligheder

Den internationale tendens går fortsat klart i retning af en fortsættelse/styrkelseaf miljøsigtet i energipolitikken. Der er derfor også stor sandsynlighed for et fort-sat og øget marked for vindenergi.

EU har således taget flere initiativer, der skal øge andelen af VE i specielt elforsy-ningen.

Der forventes i almindelighed tocifrede vækstrater på markederne for vindenergi.

Samtidig giver det nye muligheder, at perspektivet for vindenergien udvides tilogså at omfatte erhvervsmæssige (og beskæftigelsesmæssige) hensyn. Endeligstyrkes den vedvarende energi af sammenfaldet mellem hensyn til miljø og hen-syn til forsyningssikkerhed.

Med en forventet omsætning i 2001 på 20 mia. kr., hvoraf mere en 90% sælges påudenlandske markeder, udgør den danske vindmølleindustri en meget væsentligefterspørger af konsortiets ydelser på både forsknings- og uddannelsesområdet.Udviklingen går desuden i retning af en mere videnbaseret produktion, hvilket gi-ver mulighed for en yderligere udvikling af samarbejdet, baseret på, at de mølle-nære løsninger udvikles af fabrikanterne.

Mulighederne for offentlig forskningsfinansiering er centrale for konsortiet. Der erher udviklingstendenser inden for de forskellige kilder til finansiering, hvis sam-lede effekt er lidt svær at vurdere.

Inden for EU vil der være en række muligheder i det nye 6. Rammeprogram, derdog ikke peger eksplicit på vindenergi som indsatsområde. Der lægges desudenmere vægt på netværksdannelse og ”centres of excellence”. Øgede muligheder kanvære knyttet til evnen til international netværksdannelse.

Dannelsen af det nye ministerium for videnskab, teknologi og udvikling udgør enpotentiel ny mulighed for konsortiet.

Mul igheder og t rus lerDe identificerede muligheder og trusler for forskningskonsortiet er sammenfattet i denne oversigt.


4

Trusler

Eftersom vindenergiudviklingen fortsat er betinget af energipolitikken, kanvæsentlige ændringer af de energipolitiske forudsætninger (på internationalt plan)udgøre en trussel mod udviklingen på vindenergimarkedet.

Dette er dog mere en sårbarhed end en trussel. Der er ikke i analysearbejdet iden-tificeret konkrete trusler i form af ændringer i energipolitikkens retning. Den nyedanske regering har dog lagt øget vægt på energiprisernes udvikling og bremsetinvesteringerne i havmølleparker. De overordnede hensyn, som er af betydning forvindenergiudviklingen, forekommer dog fortsat rimeligt faste.

En ændret politisk/folkelig holdning til anvendelse af a-kraft er en anden poten-tiel trussel. Udviklingen i retning af større afhængighed af import har givet størreopmærksomhed omkring a-kraft. På den anden side er også sårbarheden i de mo-derne industrisamfund kommet meget i fokus.

En billigere anden ”ren” elproducerende energiteknologi kan også blive en trus-sel, specielt hvis den er enklere at anvende i stor skala. I øjeblikket er en sådanteknologi imidlertid ikke i syne.

Vindmølleindustrien forventer ikke nogen stigning i beskæftigelsen vedrørendeproduktion af vindmøller i Danmark i de kommende år. Derimod forventes fortsaten udbygning af salg, marketing og udvikling.

Det centrale for vurderingen af tendenserne er, om dansk lokaliserede virksomhe-der vælger at lade deres kerneaktiviteter forblive i Danmark, og udenlandsk loka-liserede virksomheder vælger at etablere sig i Danmark.

En mulig trussel er, at virksomhederne i højere grad vælger at placere deres viden-baserede aktiviteter uden for Danmark. Et utilstrækkeligt fremtidigt udbud afkvalificeret arbejdskraft til at imødekomme industriens behov kan også blive entrussel.

Der er i de senere år sket en svækkelse af Energistyrelsens forskningsfinansiering,og der er tale om en markant yderligere svækkelse i den nye regerings forslag tilfinanslov.

5


Styrker

Den danske energipolitik udgør set over en årrække og i sin helhed en klar styrke-position for forskningen i vindenergi. Politikken har også været en af forudsæt-ningerne for udvikling af vindmølleindustriens styrkeposition.

Vindenergi er desuden den mest konkurrencedygtige af VE-teknologierne.

Både nationalt og internationalt (markedsandel på over 50%) er den danske vind-mølleindustri i en styrkeposition. Samtidig indebærer den løbende udvikling af in-dustriens produktudvikling og videnanvendelse en stigende interesse for dengrundlæggende forskning og anvendelsen af dens resultater.

Det har været centralt for udviklingen af vindenergi i Danmark, at der har værettale om parallel anvendelse af forskning og udvikling og markedspåvirkning (øko-nomiske incitamenter, godkendelsesregler). Der har desuden været lagt megenvægt på samspillet mellem virksomheder og forskning. Prøvestationen, godken-delsessystemet samt gennemførelsen af de konkrete typegodkendelser har desudenresulteret i en god kontakt mellem industrien og forskningen.

Industri og offentlig forskning/udvikling er endvidere i indgreb omkring f.eks.kontraktforskning, almene forskningsprojekter, ph.d.-projekter og eksamenspro-jekter for kandidater i ingeniøruddannelserne. Dette samspil udgør samlet en vig-tig styrkeposition.

Forskningens meget betydelige volumen (konsortiet repræsenterer således ca. 150forskerårsværk med relevans for vindenergi), den løbende uddannelse af kandida-ter og ph.d.’er, videnberedskabet i kraft af den offentlige forskning samt den bredeinternationale kontakt udgør andre vigtige styrker.

Endelig er der en styrke knyttet til traditionen for udvikling af egentlige værktøjer(f.eks. edb-værktøjer som Flex5 og WASP) som resultat af forskningsaktiviteterne.

Styrker og svaghederDe identificerede styrker og svagheder for forskningskonsortiet er sammenfattet i denne oversigt.


6

Svagheder

Uanset industriens stærke position på markedet, og uanset at markedspositionensynes at hvile på et sikkert grundlag, må den sårbarhed, som er en følge af af-hængigheden af energipolitiske virkemidler, betragtes som en svaghed.

Politik er grundlæggende meget omskiftelig og påvirkelig af andre forhold end ra-tionelle realiteter.

Der er tegn på, at industriens videnanvendelse ikke lever fuldt ud op til ”state ofthe art” inden for knowledge management samt på, at der er et potentiale for for-bedringer på innovationsområdet.

Antallet af udtagne patenter er således lavt, og der er eksempler på, at andres pa-tenter udgør barrierer for den danske industri. En anden indikator er, at ansættel-sen af medarbejdere med en ph.d.-baggrund indtil nu har været forholdsvis be-grænset.

Energistyrelsens forskningsmidler syntes allerede inden den seneste reduktion athave vanskeligt ved at matche behovene i relation til en egentlig kommerciel tek-nologi som vindenergi, idet industriens udvikling har flyttet forskningens ind-satsområder over mod de grundlæggende forskningsområder (og dermed lidt vækfra den projektfilosofi, der er det centrale i EFP).

De ca. 100 mio. kr., der for tiden indgår i den forskning og udvikling, der finan-sieres af de systemansvarliges PSO-midler, må ikke anvendes til projekter, der haren kommerciel interesse for projektdeltagerne.

På det strukturelle område er der en ret stor afstand mellem videnudvikling på denene side og uddannelse på den anden.

Det aktuelle stade i videnformidlingen er ikke fuldt ud på højde med de erkendel-ser, der er gjort i den nyeste innovationsteori og betydningen af samspillet mel-lem industri og forskning.

Der er meget samspil i dag, men der er samtidig et potentiale for forbedring.

7


De centrale udfordringer

Analysen beskriver et meget væsentligt inter-nationalt potentiale for udbygning af vindener-gien i de kommende år.

Udnyttelsen af potentialet er afhængig af etløbende fald i kWh-prisen, således at vind-energi på almindelige markedsvilkår bliverkonkurrencedygtig med nuværende og fremti-dige energiformer. Samarbejdet mellem industriog forskning har derfor som et centralt mål atbidrage til denne omkostningsreduktion.

For forskningskonsortiet er der følgende cen-trale udfordringer:

1. Den løbende forskydning af rationalet bagden offentlige F&U-støtte på vindenergiom-rådet vil ændre vilkårene for forskning ogudvikling. Forskydningen er forbundet med,at vindmølleindustrien får bredere erhvervs-og samfundsøkonomisk betydning og ikkeblot energipolitisk. Dette repræsenterer enerhvervspolitisk udfordring.

Opgaven er at skabe sådanne betingelserfor virksomhederne:þ at de dansk lokaliserede virksomheder

vælger at lade deres kerneaktiviteter for-blive i Danmark

þ at de udenlandsk lokaliserede virksomhe-der vælger at etablere sig i Danmark.

2. Den danske vindenergiforskning har poten-tiale til at være en væsentlig faktor i udvik-lingen af en erhvervsmæssig styrkeposition.Samarbejdet mellem industri og (offentlig)forskning fungerer under forskellige formersom en vekselvirkning med påvirkningerbegge veje. Et væsentligt udviklingsperspek-

tiv ligger i at bevare og udbygge dette sam-arbejde.

Den vision, der ligger til grund for etable-ring af konsortiet, er:þ at udbygge og styrke sammenhængen i det

danske videnmiljø for vindenergi, såledesat den internationale førerposition styrkes.

3. Sammenhængen mellem forskning og ud-dannelse rummer potentialer for forbedring.Strukturelt er der i dag en ret stor afstandmellem videnudvikling inden for vindenergipå den ene side og uddannelserne på den an-den. Tyngdepunktet i videnudviklingen lig-ger på Risø, og tyngdepunktet for uddannel-serne ligger på DTU og AAU. Etableringen afkonsortiet kan bidrage til en mindskelse/fjer-nelse af denne svaghed.

4. De igangværende ændringer af forskningsfi-nansieringen vil på lidt længere sigt nødven-diggøre et integreret internationalt samar-bejde. Der er på den ene side tegn på ensvækkelse af den traditionelle finansiering afvindenergiforskning fra Miljø- og Energimi-nisteriet. På den anden siden foregår der enudvikling inden for EU’s forskningsprogram-mer i retning af, at etablerede forskningsnet-værk får prioritet ved tildeling af midler.

5. Der er behov for at udvikle relationen mel-lem den offentlige forskning og brugerne i deprivate virksomheder. Forskningskonsortietsetablering og fremtidige udvikling må nød-vendigvis først og fremmest ses i lyset af detsevne til at opfylde brugernes behov. Derforudgør relationen til brugerne kernen i denkommende strategiudvikling for konsortiet.


8

9


2.1 Baggrund

Forskningscenter Risø, Danmarks TekniskeUniversitet, Aalborg Universitet og DHI – Insti-tut for Vand og Miljø, er i gang med at etablere”Dansk Forskningskonsortium for Vindenergi”.En nærmere beskrivelse af forskningskonsortietfindes i konsortiets faglige program og i detsærlige kompetencekatalog for konsortiet.1

Parterne vil med etableringen af konsortiet:

þ Styrke samspillet mellem den offentligeforskning inden for vindenergi og virksom-hedernes forsknings- og udviklingsaktivite-ter

þ Skabe synergi mellem de danske kompeten-cemiljøer på vindenergiområdet, herunderstyrke forbindelsen mellem forskning og ud-dannelse

þ Udbygge det internationale vidensamarbejdepå vindenergiområdet

þ Bidrage til en styrkelse af det igangværendeteknologiske løft på vindenergiområdet

Til at forestå etableringen har parterne nedsaten styregruppe, som også har deltagelse franøglevirksomheder i den danske vindmøllein-dustri.

Arbejdet med konsortiet er iværksat, fordiDanmark har et helt unikt industrielt, teknolo-gisk og erfaringsmæssigt udgangspunkt for ud-nyttelse af vækstperspektiverne for vindmølle-industrien. Disse perspektiver rummer imidler-tid en række udfordringer med hensyn tiludvikling og effektivisering af teknologien, ud-nyttelse af vindressourcerne, integration afstore mængder vindenergi i elsystemet samtuddannelse af kvalificeret arbejdskraft.

En yderligere udfordring kommer fra for-

ventningen om en øget international konkur-rence såvel fra nye store ressourcestærke indu-strielle aktører (i både Europa, USA og Japan)som fra andre teknologier.

Det forskningsmæssige niveau inden forvindenergi har i takt med industriens udviklingudviklet sig i retning af en større grad af høj-teknologi. Forskningsemnerne kan bedst sam-menlignes med emnerne inden for aeronautik.På flere områder er der desuden opnået sammedybde i den viden, der er til rådighed, ligesomperspektiverne for at opnå betydelige afledteeffekter på andre teknologiområder svarer til idag anerkendte effekter inden for aeronautik.

2.2 Analyse af centrale udviklings-bestemmende vilkår

Som led i etableringen af konsortiet har styre-gruppen ønsket gennemført en strategisk ana-lyse af centrale udviklingsbestemmende vilkårfor det planlagte konsortium. Analysen er gen-nemført som en SWOT-analyse2, hvor mulighe-der, trusler, styrker og svagheder er gennem-gået og vurderet.

SWOT-analysen har det planlagte ”DanskForskningskonsortium for Vindenergi” som fo-kus (eller genstand). Den valgte analysemetodehar som udgangspunkt, at beslutningen ometablering af konsortiet er truffet. Analysen erderfor ikke egnet til at belyse alternativer ved-rørende etableringen af konsortiet, f.eks. i kon-sortiets sammensætning eller karakteren afsamarbejdet i konsortiet. SWOT-analysen kanheller ikke besvare spørgsmål fra den enkeltekonsortiedeltager af typen: Vil vi have fordeleaf at tilslutte os konsortiet? Der analyseres mu-ligheder og trusler for, samt styrker og svaghe-der ved det planlagte samlede konsortium.

2. Baggrund, synsvinkel og metode


101. Dansk Forskningskonsortium for Vindenergi: Fagligt pro-gram, December 2001, og Dansk Forskningskonsortium forVindenergi: Kompetencekatalog, Oktober 2001.

2. Strengths, Weaknesses, Opportunities, Threats.

2.3 Analysens formål

Analysens formål er at skabe et bedre grundlagfor konsortiets strategiske beslutninger3, herun-der:

þ Udformning af mål og strategier for konsor-tiet

þ Principper for samarbejdet mellem vindmøl-leindustrien og konsortiet

þ Principper for samarbejde med danske be-slutningstagere

þ Principper for samarbejde med andre viden-institutioner nationalt, europæisk og globalt

Som led i analysen afprøves desuden en vigtighypotese: Et dansk forskningskonsortium forvindenergi vil, ud over den selvfølgelige kon-takt til sit ressortministerium, Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvikling, have behovfor at styrke sine relationer til Økonomi- og Er-hvervsministeriet. Hypotesens udgangspunkter, at vindmølleindustrien har fået stor er-hvervsøkonomisk betydning, og at denne be-tydning vil blive øget yderligere i de kommendeår.

Analysearbejdet har vist, at det er ganskesvært at gennemføre den ”isolering” af konsor-tiet fra de øvrige aktører på vindenergiområdet,som analysemetoden principielt forudsætter.Der er tale om en betydelig gensidig afhængig-hed: Er der vækst og udvikling i vindmøllein-dustrien, vil konsortiet få nye muligheder, truesden danske vindmølleindustri af nye aktører påmarkedet, er dette også en trussel mod konsor-tiet. Den hidtidige offentlige opmærksomhedog finansieringsvillighed på vindenergiområdet

er i praksis i høj grad baseret på den ”medvind”,der har været for den danske produktion afvindmøller.

Gennemgangen af muligheder og trusler vi-ser da også, at forskningskonsortiets fremtidigevilkår i meget høj grad er bestemt af den gene-relle markedsudvikling for vindenergi samt af,hvorledes de dansk lokaliserede virksomhederklarer sig i den fremtidige konkurrence. Analy-sens fire hovedafsnit er struktureret i en”tragt”-form: Der indledes med generelle for-hold (dvs. forhold, der er fælles for hele vind-energiområdet), derefter ses på vindmølleindu-strien som den centrale aftager af viden og en-delig mere specifikt på konsortiets forhold.

Selv om konsortiet endnu ikke er formeltetableret, anvendes i notatet navnet ”Dansk

11


3. Tanken med at anvende en SWOT-analyse vil ofte være atbruge den som "motor" til udvikling af strategier. Der tagesudgangspunkt i de via analysen identificerede muligheder,trusler, styrker og svagheder. Herefter diskuteres spørgsmålsom:Hvad kan der gøres for at udnytte mulighederne?

Hvad kan der gøres for at undgå truslerne? Hvad kan der gøres for at udvikle styrkerne? Hvad kan der gøres for at fjerne eller reducere svaghe-derne?Hvert af disse spørgsmål fører frem til elementer i en stra-tegi.

Forskningskonsortium for Vindenergi”, forkor-tet DFV, konsortiet eller forskningskonsortiet,idet det ville blive for tungt, hvis der løbendeskulle skrives “et eventuelt konsortium” eller”et muligt konsortium”.

Figur 1 beskriver de vigtigste aktører i rela-tion til forskningskonsortiet. Figuren illustrererherudover, at de centrale udviklingsbestem-mende vilkår for DFV især er knyttet til tregrupper af aktører:

þ Brugerne/aftagerne af den udviklede viden(omfatter også aftagerne af færdiguddan-nede)

þ Videnmiljøerne (specielt selvfølgelig de insti-tutioner, der deltager i konsortiet, men ogsåeventuelle (internationale) strategiske part-nere)

þ De forskningsfinansierende myndighederm.fl.

Grundlæggende vil ”Dansk Forskningskonsor-tium for Vindenergi” skulle måles på, om det idet lange løb er i stand til at imødekomme bru-gernes behov. Som det også fremgår af figur 1,er brugerkredsen bred, og der er desuden langtfra altid tale om direkte brug af konkrete forsk-ningsresultater. F.eks. er der for de forsknings-baserede uddannelser en sammenhæng mellemkvaliteten af uddannelser og kvaliteten afforskningen ved de pågældende institutioner.

I analysen holdes som udgangspunkt fastved, at det er evnen til på længere sigt at til-fredsstille brugerbehovene, der er det centrale.Konsortiets eksistens og udvikling er betingetaf, at det i det lange løb er i stand til at leverevidenydelser, der kan bidrage til, at den danskbaserede vindmølleindustri bevarer og udbyg-ger sin konkurrenceevne.

I det efterfølgende kapitel beskrives resulta-tet af SWOT-analysen.


12

1. Brugereþ Vindmølleindustrien (hele det le-

verancesystem, der indgår i møl-leproduktionen)

þ Vindmølleejerne (Elselskaber, pri-vate)

þ Myndigheder (Miljø- og Energi-ministeriet, andre)

þ Eltransmission og distributionþ Offentligheden

2. Videnmiljøerþ Universiteter (DTU, Aalborg, In-

geniørskoler m.fl.)þ Anden sektorforskning (f.eks.

DMU)þ GTS-systemetþ Industrienþ Internationale videnmiljøer (na-

tionale såvel som tværnationale)

3. Forskningsfinansiering/-koordination

þ Ministeriet for Videnskab, Tekno-logi og udvikling

þ Økonomi og Erhvervsministeriet(Energistyrelsen (OVE, EFP) og Er-hvervsfremmestyrelsen)

þ Miljøministerietþ Systemansvarsselskaber og nets-

elskaber (PSO) þ EU

Figur 1. Vigtige aktører i relation til Dansk Forskningskonsortium for Vindenergi

Forskn ingskonsort ium for Vindenerg i

3.1 Mul ighederUdviklingen af markedet for vindenergi, driv-kræfter og teknologier

Som nævnt er det centralt for konsortiets frem-tidsmuligheder, at markedet for vindenergi be-varer sin dynamik. Udviklingen af dette markeder i meget høj grad (energi)politisk bestemt, idetel fra vindenergi ikke – under de i dag her-skende konkurrencevilkår4 – er økonomisk kon-kurrencedygtig med fossile forsyningskilder.

Aktuelt (og formentlig nogle år frem i tiden)er de centrale drivkræfter for udvikling af mar-kedet for vindenergi derfor knyttet til energipo-litikken og dennes gennemslagskraft, både na-tionalt og internationalt. Energipolitikken har idenne sammenhæng mange virkemidler, spæn-dende fra afregningsregler for el leveret til net-tet, over skattemæssige forhold for energipro-duktion, til støtte til forskning og udvikling.

Både den nationale og den internationaleenergipolitik synes i dag at blive bestemt af enafbalancering mellem tre politiske hovedmål:Bæredygtigt miljø, forsyningssikkerhed ogøkonomisk effektivitet, jf. figur 2. (National) er-hvervsudvikling og beskæftigelse er ofte etvæsentligt underforstået eller indirekte mål.

For så vidt angår opnåelse af større økonomiskeffektivitet (der oftest sættes lig med markeds-liberalisering) er virkemidlerne i høj grad un-derkastet internationale beslutninger (især EU’sindre marked). For så vidt angår miljø (der of-test sættes lig med klimapolitik) og forsynings-sikkerhed er virkemidlerne i overvejende gradnationale5. EU har ikke formelt grundlag for at

fastlægge og implementere en sammenhæn-gende energipolitik.

Såvel det miljømæssige som det forsynings-sikkerhedsmæssige ben i energipolitikken træk-ker i retning af øget VE-anvendelse. Det sammegør hensynet til beskæftigelse og erhvervsud-vikling.

Ingen af VE-teknologierne er imidlertid –under de nuværende vilkår – konkurrencedyg-tige i forhold til de fossile brændsler. Vindener-gien er imidlertid den mest omkostningseffek-tive VE-teknologi, og samtidig kan en forøgetmængde vindenergi relativt hurtigt implemen-teres i energiforsyningen. Satses der i energipo-litikken på at opfylde de energipolitiske målmed effektive virkemidler, er yderligere initiati-ver til udbygning af vindenergien meget sand-synlige. Dette forhold afspejles i en række ener-gipolitiske initiativer i Tyskland, Frankrig, Spa-nien og USA. Og det medfører, at prognoserne

3. SWOT-analysen

13


4. Det skal i denne forbindelse understreges, at de her-skende konkurrencevilkår ikke er lige, idet der sker en di-rekte og indirekte subsidiering af fossile brændsler, især kul(direkte gennem tilskud til minedrift, indirekte gennem enmanglende internalisering af miljøomkostningerne).

5. I EU er der dog et direktiv om anvendelse af VE i elforsy-ningen på vej. Dette direktiv vil dog kun komme til atrumme meget svage forpligtelser for medlemslandene.Denne forskel mellem nationale og internationale virke-midler giver i EU-landene en række vanskeligheder med af-balanceringen mellem de 3-4 hovedmål.

Figur 2. Energipolitikkens 3 (4) ben

Energipolitik

(Erhvervsudvikling og beskæftigelse)

Bæredygtigt miljø (=klimapolitik)

Forsyningssikkerhed

Økonomisk effektivitet (=markedsliberalisering)

for afsætning af vindenergianlæg viser stadigestigninger.6

Internationalt er der i øjeblikket klare ten-denser til, at den energipolitiske indsats pådette området fortsættes/forstærkes, og der erderfor også stor sandsynlighed for et fortsat ogøget marked for vindenergi. I Danmark er sig-nalerne derimod lidt mere blandede.

Dette perspektiv er afspejlet i et scenariestu-die7 fra oktober 1999, hvor tre internationaleorganisationer (European Wind Energy Asso-ciation (EWEA), Greenpeace International ogForum for Energy and Development) dokumen-terer, at det med vækstrater på mellem 10 og30% årligt er muligt frem til år 2020 at nå frem

til en vindenergiandel af den samlede elpro-duktion på 10% på globalt plan.

I studiet er gennemført en vurdering af investe-ringsomfanget i vindenergi, hvis en sådan po-litik realiseres. De årlige investeringer vil værestærkt stigende sluttende med de – i en danskmålestok – astronomiske 540 mia. kr. årligt somsit toppunkt (i år 2020).

Wind Force 10-scenariet understreger, at denvidere udvikling af vindenergiområdet kanblive styrket af, at hensynet til beskæftigelse ogerhvervsudvikling bliver mere tungtvejende.Eftersom dette hensyn efter al sandsynlighedkommer til at fylde mere og mere, må det sam-


146. Bl.a. BTM Consults årlige prognose.7. WIND FORCE 10: A Blueprint To Achieve 10% of the

World’s Electricity from Wind Power by 2020. EWEA, Gre-enpeace and FED, 1999

Figur 3. Årlige investeringer i vindenergi globalt, 1998-2020

0

100

200

300

400

500

600

700

800

1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020

Mia. DKK

ÅrBaseret på data fra Wind Force 10: A Blueprint To Achieve 10% of the World's Electricity from Wind Power by 2020.

tidig anses for overvejende sandsynligt, at detpolitisk/administrative tyngdepunkt for udvik-ling af vindenergiområdet vil flytte i retning aferhvervspolitikken. Dette gælder ikke mindst ien dansk sammenhæng, hvor vindmølleindu-strien har et stort erhvervsøkonomisk volumenog en meget stor international markedsandel.Konkret betyder den nye ministerielle struktur iDanmark, at opgaven er fordelt mellem Øko-nomi- og Erhvervsministeriet og Videnskabs-ministeriet.

For DFV (og for vindmølleindustrien) rum-mer den forventet stigende erhvervs- og be-skæftigelsesmæssige betydning mulighed forsupplerende forankring i Økonomi- og Er-hvervsministeriet (der jo også har ansvaret forenergipolitikken). Denne forankring skal sessom en mulighed for at få en strategisk allian-cepartner mere end som en supplerende kilde tilfinansiering. Der kan dog godt tænkes en tids-afgrænset programindsats finansieret fra Øko-nomi- og Erhvervsministeriet (Erhvervs- ogBoligstyrelsen).

Udviklingen af vindenergi i Danmark er opnåeti en vekselvirkning mellem privat og offentligtinitiativ. Kombinationen af

þ en offentligt støttet strategisk forskning ogudvikling

þ en dynamisk og internationalt orienteret in-dustri

þ en kontinuert offentlig markedsstimuleringþ en løbende tilpasning af plan- og regule-

ringsmæssige rammer

har gjort dansk vindenergi til en internationalsucceshistorie.

Der må dog i fremtiden forventes en mindredansk andel af verdensmarkedet, ligesom detmå forventes, at en væsentlig større andel af dedanske virksomheders produktion vil foregåuden for Danmark (dette perspektiv beskrivesnærmere under ”trusler”, afsnit 2.2). Det cen-

trale erhvervspolitiske spørgsmål er imidlertid:Hvor vil kerneaktiviteterne inden for udviklingaf nye vindmøller ligge?

Eller lidt anderledes formuleret: Er Danmarki stand til at skabe sådanne betingelser for virk-somhederneþ at de dansk lokaliserede virksomheder vælger

at fastholde deres kerneaktiviteter i Danmark þ at udenlandsk lokaliserede virksomheder

vælger at etablere sig i Danmark.

Fremtidsudsigterne for DFV, vil klart afhængeaf, hvorledes den erhvervsmæssige udviklingpå vindenergiområdet vil foregå. Samtidig erder tale om en udtalt gensidighed, idet udvik-lingen hen imod mere højteknologi på vind-energiområdet betyder, at en stærk dansk posi-tion på videnområdet kan blive en væsentligfaktor i skabelsen af disse betingelser for endansk erhvervsmæssig styrkeposition. (Be-handles nærmere under styrker, afsnit 2.3). 15


Udviklingen af den danske vindmølleindustri

For forskningskonsortiet vil en række af defremtidige muligheder være tæt knyttet til ud-viklingen i den danske vindmølleindustri8. Meden omsætning på ca. 14 mia. kr. i år 20009 ogen beskæftigelse på 16.000 personer i Danmarkog 6.000 ved produktion af danske vindmølleri udlandet samt en eksport af vindmøller på ca.10 mia. kr. på årsbasis10. udgør den danskevindmølleindustri allerede i dag en meget væ-sentlig efterspørger efter konsortiets ydelser påbåde forsknings- og uddannelsesområdet.

Omsætningen i 2001 forventes11 at blive påca. 20 mia. kr., og fremover forventes en årligvækst på ca. 10%.

I vindmølleindustrien foregår en løbende ud-vikling af produktudviklingsindsatsen. Dels ikraft af den stadig større skala i virksomhe-derne, dels fordi produktionen generelt blivermere videnbaseret, er der i industrien en sti-gende interesse for den videnudvikling, der skeri den offentlige forskning, ligesom væksten be-tyder en betydelig efterspørgsel efter nyuddan-nede (ingeniører) og en interesse i, at de nyud-dannede har relevante kompetencer.

Boks 1 (side 17) rummer et kort signalement afvindmølleindustrien. Boksen er samtidig et ek-sempel på det daværende Erhvervsministeriumsinteresse for området, idet den stammer fra Er-hvervsfremmestyrelsens analyse af danskekompetenceklynger12.

Boksen er et ”citat” og giver ikke et fuldtdækkende billede af vindmølleindustrienssituation, f.eks. har såvel vindmølle – som vin-

gefabrikanter etableret produktionsfaciliteterpå væsentlige vindmøllemarkeder både af kon-kurrencemæssige hensyn, og fordi vindmøllele-verancer ofte er betinget af et krav om lokalproduktion.

Samarbejde om forskning og udvikling

Der er klare muligheder knyttet til et direktesamarbejde mellem industrien på den ene sideog forskningskonsortiet på den anden.

Det har således vist sig muligt at dreje denprogramfinansierede forskning til at foregå itæt relation til den enkelte fabrikant med en højgrad af fortrolighed, uden at det har skabt ge-nerel utilfredshed i målgruppen.

Denne erfaring understreger forskningskon-sortiets muligheder for at indgå i et endnu tæt-tere og målrettet samarbejde med industrienomkring programforskningen. Et sådant sam-arbejde vil skulle hvile på, at vindmøllefabri-kanterne selv forestår den møllenære udviklingaf løsninger. Industrien efterspørger især be-regningsværktøjer baseret på de grundlæg-gende forskningsresultater.

Forskningsfinansiering

Der er en række forskellige kilder til finansie-ring af forskning. Disse kilder er såvel nationale(Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvik-ling, Økonomi- og Erhvervsministeriet (herun-der Energistyrelsen), Miljøministeriet, PSO,fonde) som internationale (især EU). Som ud-gangspunkt rummer disse kilder en række mu-ligheder for konsortiet. (Figur side 12)


16

8. Kilderne til den efterfølgende beskrivelse er dels Dan-marks Statistiks statistikbank, dels VindmølleindustriensVindformation nr. 25 (oktober 2001).9. Tallet omfatter den samlede værdikæde ikke kun vind-mølleproducenterne.10. Tallet omfatter eksport af ”hele” møller ikke særskilteksport af mølledele udover generatorsæt.

11. Tallet stammer fra Vindmølleindustriens brev af 2001-12-27 til Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen.12. Boksen er et citat fra ”Kompetenceklynger i Dansk Er-hvervsliv en ny brik i erhvervspolitikken” ErhvervsfremmeStyrelsen, 2000. Selv om der er dele af beskrivelsen, som kandiskuteres, er det valgt at bringe den i sin helhed.

17


Boks 1. Vind – teknologibaseret klynge med integrerede produktionskæder 13

Danmark tegner sig for mere end 45 pct. af den globale afsætning af vindmøller målt i me-gawatt. Af verdens syv største vindmølleproducenter er de fire danske, og omsætningen harsiden 1991 været støt stigende.

Kompetenceklyngen inden for vind er karakteriseret af en geografisk spredning af aktivite-terne i Danmark.

Kompetenceklyngen kan deles i tre hovedgrupper. 1. Vindmølle- og vingefabrikanter består af Danmarks fire vindmøllefabrikanter (NEG Micon

A/S og Vestas A/S er de største) og vingefabrikanten LM Glasfiber A/S. 2. Større komponentleverandører er karakteriseret af mellemstore producenter af stålkompo-

nenter, elektronikudstyr eller software til vindmøllefabrikanterne bl.a. AVN Hydraulik A/S,KK-electronics A/S, Nirbuhr Tandhjulsfabrik.

3. Tredje gruppe rummer en række mindre underleverandører af forskellig karakter. Ring-købing Amt har en koncentration af virksomheder inden for metalindustri og produk-tionsteknologi relateret til vindmølleindustrien. Vindmøllefabrikanterne Vestas Wind Sy-stems A/S og Bonus Energi A/S er også lokaliseret i Ringkøbing Amt. Komponentleve-randørerne i området producerer bl.a. tandhjul, elektroniske styresystemer samt foretagergalvanisering. Klyngens vigtigste konkurrenter ligger i Tyskland, England og USA.

Vindmølleindustrien har traditionelt opereret på et marked med en høj grad af politisk pris-fastsættelse ud fra et ønske om lave priser på alternativ energi. Nationale og internationalepolitiske krav til anvendelse af alternativ energi og tilskud til etablering af vindmøller har be-tydet en stigende efterspørgsel på vindmøllerne. Offentligt drevet efterspørgsels- og innova-tionsfremme er dog afløst af en stigende deregulering på energiområdet og stigende mar-kedsbaseret efterspørgsel efter “grøn energi”, som har betydet en fortsat stigning i afsætnin-gen af vindmøller. Som følge af den teknologiske udvikling er prisen (kr./kW) på vindmøllersiden 1980 faldet mere end 80 pct.

Statslig medfinansiering af udvik-lingsprojekter har fremmet udviklin-gen af industriog innovationssamar-bejder og en effektiv teknologi. Forsk-ning og udvikling i klyngen sker i dagi et tæt offentligt/privat samarbejdemed Risø og DTU som de førende vi-deninstitutioner, samt de store rådgi-vende ingeniørfirmaer Rambøll, COWIConsult og Carl Bro Gruppen.

13. Fra ”Kompetenceklynger i Dansk Erhvervsliv en ny brik i erhvervspolitikken” Erhvervsfremme Styrelsen, 2000.

EU’s rammeprogrammer for forskning, teknolo-gisk udvikling og demonstration

EU har løbende gennemført en række 5-årigerammeprogrammer for forskning og udvikling.Det nuværende (5. Rammeprogram) afløses fraog med år 2002 af 6. Rammeprogram 2002-200614.

Selv om 6. Rammeprogram ikke – ligesomdet 5. – omtaler vindenergi som et eksplicit ind-satsområde, så rummer det dog et indsatsom-råde om bæredygtigt udvikling, der i kommis-sionens forslag foreløbig har fået tildelt et be-løb 1700 millioner ECU over de 5 år, program-met varer. Dette indsatsområde rummer ekspli-citte henvisninger til vedvarende energi og tildet store behov for udvikling af bæredygtigeenergiteknologier, der er nærmere behandlet iEU-kommissionens grønbog om forsyningssik-kerhed.

EU har også i nogle år arbejdet med tankenom særlige centres of excellence, der har til for-mål at skabe større synergi mellem EU’s natio-nale forskningsaktiviteter. I en kommentar frakommissionen til det seneste forslag til 6. Ram-meprogram hedder det om andre nye virkemid-ler:

Nye virkemidler i EU’s forskningspolitik

On the instruments, the Commission accepts theprinciple of a smooth transition from “traditio-nal” to “new” instruments and the idea of a“fourth instrument” in the spirit of the “escalierd’excellence”, which would be in two forms, al-ready allowed for in other parts of the frameworkprogramme: “specific targeted projects” and“networking of research activities” which wouldbe applicable to all types of participants.


1814. Revideret forslag til Europaparlementets og rådets af-gørelse om det europæiske fællesskabs flerårige rammepro-gram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration

2002-2006 som bidrag til realiseringen af det europæiskeforskningsrum. Europakommissionen, 2001-02-21, KOM(2001) 94 endelig.

To achieve this, while the FP will be implementedmainly through “integrated projects” and “net-works of excellence”, part of the research actionswithin the thematic priorities will be carried outthrough this “fourth instrument”, and a degres-sive approach will be followed, ensuring a pro-gressive increase in the utilisation of the new in-struments.

Det er endnu usikkert hvor hurtigt disse æn-dringer slår igennem i den konkrete prioriteringaf EU’s forskningsmidler, men der er næppetvivl om, at der bliver tale om, at forskellige ty-per af integreret samarbejde vil få en højere pri-oritet i årene fremover.

På VE-området, og her ikke mindst inden forvindenergi, har der været en betydelig danskudnyttelse af EU’s rammeprogrammer. Nogleforsøgsmæssige søgninger på CORDIS databa-sen over genemførte og igangværende projek-ter peger i retning af dansk deltagelse i omkring25% af ca. 1000 registrerede projekter. I enrække af disse projekter er danske forskere dogikke projektansvarlige, men projektdeltagere.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Det nydannede Økonomi- og Erhvervsministe-riet er ressortministerium for energipolitikken.Desuden varetager ministeriet opgaver ved-rørende den erhvervsøkonomiske udvikling, deerhvervsmæssige rammebetingelser samt inno-vation.

Energistyrelsen

Energistyrelsen administrerer programmer medforskningsfinansiering herunder Energiforsk-

ningsprogrammet (EFP) og Udviklingspro-grammet vedr. Vedvarende Energi (UVE).15 Tilforskning og udvikling har der i de to pro-grammer været ca. 200 mio. kr. årligt. Hoved-målet for programmernes forsknings- og ud-viklingsindsats er at implementere den beslut-tede energipolitik. Til at forestå den fagligebehandling af ansøgninger om støtte er nedsatforskningsfaglige udvalg, herunder et særligtvindkraftudvalg.

I denne sammenhæng skal fremhæves et parvæsentlige træk i udviklingen af energipolitik-ken, som indvirker på anvendelse af program-mer som EFP og UVE som virkemiddel:

þ Udviklingen synes generelt (både i Danmarkog i andre lande) at være på vej væk fraegentlige energiplaner som Energi 2000 ogEnergi 21. Mål og strategiske udviklingsret-ninger står for så vidt fast, men planlægnin-gen går i retning af en mere tematisk plan-lægning, som bl.a. ses i lyset af markedsud-viklingen: Hvordan løser vi CO2 forplig-telsen? Hvordan får vi indpasset store mæng-der VE i elsystemet (eloverløbsudvalget16)

þ Energipolitikken, som alle andre politikker,påvirkes i stigende udstrækning af det politi-ske systems meget korte tidshorisont. Der ertendens til, at markedsføringseffekter i højeregrad styrer handlinger og beslutninger. Det ersåledes svært på et analytisk grundlag atfinde grundlaget for beslutningerne omsærlige nye kasser til forskning i brint, bøl-geenergi m.v.

Begge disse forhold ser ud til mere og mere atpåvirke rammerne for den forskning og udvik-ling, der støttes af Energistyrelsen.

19


15. Ved udarbejdelsen af notatet var forslag til finanslov2002 endnu ikke kendt. De fremtidige perspektiver forEnergistyrelsens forskningsmidler er derfor kun i begrænsetomfang behandlet.16. Dette udvalg er på en måde symptomatisk for udviklin-

gen. Problemstillingen er en blandet teknisk/økonomiskproblemstilling. Det er måske i sidste ende mere priser endteknik, der er problemet. En del af udvalgsarbejdet vil for-mentlig komme til at handle om, om de lave priser er et va-rigt eller et forbigående fænomen.


20

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Under dette ministerium hører flere enheder,som forestår forskningsfinansiering.

Den ene er Forskningsstyrelsen, som bl.a.omfatter de seks statslige forskningsråd, hvor-under Statens Teknisk Videnskabelige Forsk-ningsråd (STVF) og Statens Naturvidenskabe-lige Forskningsråd (SNF) er de mest relevante.

STVF støtter mere langsigtet grundlagsska-bende forskning, som skal flytte grænserne fordet teknisk mulige til at understøttet fremstil-ling af varer og tjenesteydelser. SNF støtter pri-mært den rene grundforskning uden et nød-vendigt endeligt sigte for anvendelsen.

Forskningsrådene administrerer17 ca. 1 mia.kr. årligt, hvoraf de 600 mio. (SNF: 120 mio.;STVF: 90 mio.) er frie fondsmidler, som udby-des i åben konkurrence mellem forskerne togange årligt. STVF opererer for tiden med treforskellige virkemidler. Talentprojekter (yngreforskere), forskningsprojekter med en ramme optil 3 mio. og endelig rammeprogrammer, hvorflere forskergrupper samles om et projekt, meden ramme på 15 mio. kr. De resterende 400 mio.er strategimidler, som er initieret via finanslo-ven. Det er eksempelvis Større Tværgående For-skergrupper, Innovations Post Doc og ScientificComputing, hvor Forskningsstyrelsen via pro-gramkomiteer udmønter de afsatte midler.

Den anden væsentlige enhed – efter omlæg-ningen af ministerierne – er innovationssøjlen,der administrer de ordninger, der er overtagetfra Erhvervsfremmestyrelsen, bl.a. centerkon-trakter og erhvervsforskeruddannelsen.

Centerkontrakter består af et formelt samar-bejde imellem virksomheder, universiteter/sek-torforskningsinstitutioner og GTS-institutter.Virksomhederne skal finansiere halvdelen afcenterkontrakten specielt via eget arbejde. GTS

institutterne forestår videnspredning af forsk-ningsresultaterne på kommercielle vilkår.Forskningsrådene har igennem de sidste år del-taget i denne proces ved en kvalitativ vurderingaf forskningen i ansøgningen. For øjeblikketudgør centerkontrakter ca. 100 mio. kr. årligt.

Erhvervsforskerordningen er en formel ph.d.uddannelse, hvor ph.d.-studerende er ansat ivirksomheden og indskrevet ved et universitet.Der igangsættes ca. 40 erhvervsforskere årligtpå baggrund af ansøgninger.

Videnskabsministeriet administrerer lovgiv-ningen om sektorforskning og er i denne for-bindelse også ressortministerium for Risø (ba-sisbevillingen til Risøs forskningsaktiviteter gi-ves på grundlag af en resultatkontrakt mellemministeriet og Risø).

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Ud-vikling har desuden fået tillagt administratio-nen af systemet for teknologisk service (GTS-systemet). Via dette system ydes basistilskud tilca. 10 institutter, herunder også DHI. Basistil-skuddet er typisk mellem 10 og 20% af institut-ternes årlige omsætning, i gennemsnit ca. 14%.

Endelig er Videnskabsministeriet ressortmi-nisterium for universiteterne.

PSO

De to systemansvarlige selskaber (ELTRA og El-kraft System) er gennem elforsyningsloven på-lagt at forestå udførelsen af ”sådanne forsk-nings- og udviklingsprojekter, som er nødven-dige for udnyttelsen af miljøvenlige elpro-duktionsteknologier18 (den såkaldte PSO-ord-ning).”

Forskning og udvikling, der støttes herfra,skal være ikke-kommerciel. Den udbydes engang årligt. Samlet omfatter støtten ca. 100mio. kr. årligt.

21


17. Der er tale om 2001 tal, idet finanslovforslag 2002 ikkevar kendt, da notatet blev udarbejdet.

18. Citat fra udkast til bekendtgørelse om systemansvar(høringsudgaven, august 2001).

Konklusioner vedrørende muligheder

Der er store muligheder for en fortsat stærkmarkedsmæssig udvikling inden for vindener-giområdet. Vindenergien er i stand til at op-fylde en række meget væsentlige samfunds-mæssige mål: At levere bæredygtig energi, atbidrage til forsyningssikkerhed, at bidrage tilbeskæftigelses-, teknologi-19 og erhvervsudvik-ling.

Eftersom den danske vindmølleindustri haren meget stærk placering internationalt med

store markedsandele (jf. dog også afsnittet omtrusler, afsnit 2.2) vil der være en stor efter-spørgsel efter viden, der kan bidrage til at sikre/udbygge denne markedsposition

Om mulighederne kan realiseres i det om-fang, som beskrives i Wind Force 10 scenariet,afhænger både af det omfang, som det lykkes atnedsætte omkostningerne til produktion afvindenergi og politisk vilje til tiltag i retning af:

þ Internalisering af alle omkostninger ved fos-sile brændsler og a-kraft


2219. Jo mere omfattende og grundlæggende vindenergi-forskningen bliver, jo mere øges mulighederne for spin-offtil andre anvendelser af teknologien.

þ Fortsat subsidiering af elproduktion baseretpå VE og vindenergi

For forskningskonsortiet rummer disse per-spektiver for vindenergiområdet i sig selv enrække muligheder.

Nye muligheder er knyttet til, at perspektivetfor vindenergien gradvis udvides til også atomfatte erhvervsmæssige (og beskæftigelses-mæssige) hensyn. Udover at varetage energipo-litikken skal Økonomi- og Erhvervsministerietogså ”foretage overvågning, analyser og poli-tikudvikling inden for områder, der er centralefor væksten i dansk økonomi og dermed grund-laget for den fremtidige velfærd”20. Der er der-for muligheder i et nærmere samarbejde meddette ministerium.

Centralt for forskningskonsortiet er naturlig-vis også mulighederne for offentlig forsknings-finansiering. Den samlede effekt af udviklings-tendenserne inden for de forskellige kilder til fi-nansiering er svær at vurdere.

Selv om EU’s 6. Rammeprogram for forsk-ningen ikke eksplicit har vindenergi som ind-satsområde, så er der en række muligheder i detnye 6. Rammeprogram (FP6). Der lægges i EUvægt på en stigende integration af forsknings-ressourcerne og FP6 rummer øget vægt på net-værksdannelse og integrerede projekter, lige-som der tales om virtuelle ”centres of excel-

lence”. Samlet kan der være knyttet øgede mu-ligheder til evne til international netværksdan-nelse.

Nationalt bliver rammerne i Energistyrelsens F&Uaktiviteter (EFP og UVE) løbende mindre. Der erdog i de seneste år kommet PSO-finansieret F&Util.

Konsortiets planlagte forskerskole21 kan blive etaktiv i rekrutteringen af højtuddannede tilvindmølleindustrien, fordi den vil tiltrækkeudenlandske kandidater, hvoraf en del forment-lig vil søge arbejde i Danmark.

23


20. Citatet stammer fra en beskrivelse af ministeriets opga-ver, som er omdelt til medarbejderne.

21. DAWE, Danish Academy in Wind Energy, December2001.


24

Udviklingen af markedet for vindenergi, driv-kræfter og teknologier

Den meget store forventede markedsvækst forvindenergi er især baseret på to forhold:

þ At de energipolitiske forudsætninger i destore linjer svarer til dem, der aktuelt er gæl-dende, idet energipolitikken fortsat er en me-get vigtig drivkraft for udviklingen

þ At vindenergiteknologien er den mest kon-kurrencedygtige rene energiteknologi til el-produktion

De energipolitiske forudsætninger

Eftersom vindenergiudviklingen er betinget afenergipolitikken, kan væsentlige ændringer afde energipolitiske forudsætninger udgøre entrussel mod udviklingen på vindenergimarke-det. Bonn-aftalen udgør således22 en svækkelse(set i forhold til Kyoto-aftalen) af den interna-tionale klimapolitiks betydning.

Det er imidlertid internationalt svært at iden-tificere konkrete trusler i form af ændringer ienergipolitikkens retning. Nationalt er detsvært at vurdere, i hvilken retning den nyedanske regering vil gå. De overordnede hensyn,som er af betydning for vindenergiudviklingen,er samlet set rimeligt faste. Den stadig mere ud-talte dobbelte forankring i både miljø og forsy-ningssikkerhed understreger dette.

En potentiel trussel i forhold til markedsud-viklingen er en ændret politisk/folkelig hold-ning til anvendelse af a-kraft. I EU’s grønbog erberegnet, at a-kraft ved en høj udnyttelse (7000driftstimer årligt) producerer væsentligt billi-

gere el (kr./kWh) end vindmøller. Dette ændrersig, hvis udnyttelsen af a-kraftværket reducerestil 5000 eller 2500 timer.23

Der er ingen tvivl om, at udviklingen henimod større afhængighed af import i energifor-syningen har fået nogle beslutningstagere til attænke i retning af en revival for a-kraft. Det erderfor en trussel, der skal tages alvorligt. Påden anden side er der efter den 11. september enstigende opmærksomhed omkring den sårbar-hed, der repræsenteres af centraliseringen i demoderne industrisamfund. Det forekommerderfor lige nu meget lidt sandsynligt, at derskulle ske en sådan ændring i de nærmeste år.Tværtimod synes de aktuelle oplevelser af frygt– på grund af sårbarheden – at gå i den mod-satte retning.

Centralt er også

þ at a-kraft ikke indgår i Bonn-aftalenþ at der er en meget stærk folkelig modstand

mod a-kraft, som ikke gør initiativer til for-del for a-kraft politisk ”feasible”

þ at a-kraft på trods af årtiers meget store sub-sidier ikke har opnået økonomisk konkur-rencedygtighed24

De teknologiske forudsætninger

Den vigtigste potentielle trussel mod væksten ivindenergimarkedet er formentlig, at en anden”ren” elproducerende energiteknologi udviklersig til at være mere konkurrencedygtig endvind. Truslen kan blive større, hvis der samtidiger tale om en teknologi, der ved anvendelse istor skala ikke stiller de samme systemkrav,som vindenergien gør.

3.2 Trus ler

25


22. Dette er formentlig korrekt. Det er svært at konsekvens-vurdere Bonn-aftalen, bl.a. i forhold til den sandsynlige ud-vikling såfremt Kyoto-aftalen ikke var blevet modificeret.Men alene USA’s manglende deltagelse har en betydeligkonsekvens.

23. Tallene skal ikke her diskuteres nærmere. Det centrale er,at de repræsenterer den aktuelle officielle opfattelse i EU.24. Der henvises bl.a. til lederen i Economist fra den 17. maj2001, som på et klart markedsøkonomisk grundlag afvisernye tilskud til udvikling af A-kraft.

I øjeblikket er en sådan teknologi ikke i syne.Der er desuden mulighed for yderligere økono-miforbedringer af vindenergien. Men det kanikke udelukkes, at der om nogle år opstår kon-kurrence fra andre teknologier, jf. figur 4.

Den danske vindmølleindustri

Bl.a. i kraft af den vægt, der lægges på beskæf-tigelseshensynet, vil produktionen af vindmøl-ler utvivlsomt i fremtiden blive fordelt på defleste af de lande, der skal investere i udviklin-gen. Danmark har andel af verdensmarkedet forvindmøller på ca. 50% .

Det må forventes, at den danske markedsan-del vil falde i de kommende år, og det må des-uden antages, at virksomhederne udvikler sig imultinational retning, således at en større andelaf produktionen af vindmøllerne vil foregåuden for Danmark, jf. også kommentarerne tilboks 125. Vindmølleindustrien forventer ikke

nogen stigning i beskæftigelsen vedrørendeproduktion af vindmøller i Danmark i de kom-mende år. Derimod kan der forventes en visstigning på funktionærsiden, idet i hvert fald dedanske vindmøllefabrikanter forventes at ud-bygge salg, marketing og udvikling i Danmark.

Om denne udvikling set i forhold til forsk-ningskonsortiet skal betragtes som en trussel erikke givet.

Det centrale spørgsmål er, om

þ de dansk lokaliserede virksomheder vælger atlade deres kerneaktiviteter forblive i Dan-mark

þ de udenlandsk lokaliserede virksomhedervælger at etablere sig i Danmark.

En mulig trussel for DFV er derimod, at virk-somhederne vælger at placere en større del afde videnbaserede aktiviteter uden for Danmark,


26 25. Side 12.

Figur 4. Fra et seminar om technology foresight arrangeret af Risøs systemanalyseafdeling(foråret 2000).

Hældningen i kurven for solceller er væsentligt større end for vind. Men i øjeblikket er der en faktor 8-10 til forskeli den absolutte pris pr. produceret kWh.

Produktionsomkostninger (Kr/kWh)

Solceller

Vindenergi

Hvornår mødes de?

Tid

og/eller at Danmark ikke kan tiltrække nye vi-denbaserede aktiviteter på området.

En anden trussel kan være, at der ikke frem-over vil være et tilstrækkeligt udbud af kvalifi-ceret arbejdskraft til at imødekomme industri-ens behov. Dette kan både gælde faglærte ar-bejdere og (især) ingeniører26.

Forskningsfinansiering

Der er både nationalt (Energistyrelsens område)og Internationalt (EU’s 6. Rammeprogram)nogle trusler i sigte for så vidt angår forsk-ningsfinansiering.

Svækkelse af Energistyrelsens forsknings-finansiering

Eftersom Energistyrelsens forskningsstøtte harværet et vigtig led i udviklingen af vindenergi iDanmark, så udgør de aktuelle tendenser i ret-ning af en svækkelse af finansieringen herfraen mulig trussel for konsortiet. Såfremt de nu-værende langsigtede forskningsaktiviteter skalgennemføres uændret er det en forudsætning,at konsortiets institutioners egne basismidlergeares med andre midler. Denne gearing har

energiforskningsprogrammet, EFP, og udvik-lingsprogrammet for vedvarende energi, UVE,været de centrale led i. Programmerne har des-uden også typisk udgjort et springbræt for del-tagelse i EU-projekter.

De samlede F&U midler i Energistyrelsensregi har i de senere år – så vidt det kan vurde-res – været nogenlunde konstante27. Men enrække forhold medfører, at de midler, der er tilrådighed for en langsigtet videnopbygning påområder, der kan danne grundlag for samar-bejde med erhvervslivet, er for nedadgående.

For det første betyder anvendelsen af UVE tilat give standardtilskud til forskellige typer afanlæg, at en stigende andel af et beløb, der iforvejen er for nedadgående, anvendes til dissestandardtilskud. Tilpasningen af tilskudssatsersker ofte lidt for sent28. For det andet er mid-lerne til EFP løbende blevet reduceret i de se-nere år. En udvikling, der muligvis kan forven-tes accelereret fra og med 2002.

Beløbsmæssigt kompenseres29 nedgangen in-den for EFP og UVE af oprettelsen af særligeøremærkede kasser til f.eks. havvindmøller,brint, bølgeenergi, geotermi, solceller m.v. Detforhold, at der er særlige kasser gør det imid-lertid vanskeligere at foretage en samlet plan-

27


26. Det er dog også muligt at påvirke udbuddet, jf. omtaleaf forskerskole, side 16.27. Der ser dog ud til at være et fald i FFL 2002.

28. Sammenhængen mellem standardtilskud og udviklings-tilskud forventes at blive et hovedpunkt i den igang-værende UVE evaluering.29. Måske endda fuldt ud.

lagt prioritering af forskningsindsatsen, så må-let om at understøtte energipolitikken kan fast-holdes.

Den nye regering har med finanslovsforsla-get for 2002 foreslået en væsentlig reduktion afden forskningsfinansiering, der administreresaf Energistyrelsen. De omkring årlige 20 mio.kr., der samlet er ydet til vindenergi, har imid-lertid udgjort et meget væsentligt bidrag til dendanske forskning på området. Reduceres bidra-get vil det på kortere sigt få konsekvenser forforskningsindsatsen. Den planlagte reduktioner derfor en alvorlig trussel.

Sammenfattende om trusler

Eftersom vindenergiudviklingen fortsat er be-tinget af den førte energipolitik, kan væsentligeændringer på internationalt plan af de energi-politiske forudsætninger udgøre en trussel modudviklingen på vindenergimarkedet. Dette måindtil videre dog betragtes mere som en sårbar-hed end som en trussel.

Der er ikke i analysearbejdet identificeret

konkrete trusler i form af ændringer i energipo-litikkens retning. Den nye danske regering hardog lagt øget vægt på energiprisernes udviklingog bremset investeringerne i havmølleparker,hvilket understreger afhængigheden af natio-nale energipolitiske beslutninger.

De overordnede energipolitiske hensyn, sombestemmer vindenergiudviklingen, forekommerfortsat rimeligt faste.

En ændret politisk/folkelig holdning til an-vendelse af a-kraft er en anden potentiel trus-sel. Udviklingen i retning af større afhængig-hed af (fossil) energiimport har givet større op-mærksomhed omkring a-kraft. På den andenside er også sårbarheden i de moderne industri-samfund kommet meget i fokus. En billigereanden ”ren” elproducerende energiteknologikan også blive en trussel, specielt hvis den erenklere at anvende i stor skala. I øjeblikket eren sådan teknologi imidlertid ikke i syne.

Det centrale for vurderingen af tendenserne ivindmølleindustrien er ikke beskæftigelse vedproduktion af vindmøller i Danmark, men omdansk lokaliserede virksomheder vælger at ladederes kerneaktiviteter forblive i Danmark, ogudenlandsk lokaliserede virksomheder vælgerat etablere sig i Danmark. En mulig trussel er,at virksomhederne i højere grad vælger at pla-cere de videnbaserede aktiviteter uden for Dan-mark.

Herudover kan et utilstrækkeligt fremtidigtudbud af kvalificeret arbejdskraft i forhold tilindustriens behov, også blive en trussel.

Der er i de senere år sket en vis svækkelse afEnergistyrelsens forskningsmidler. Der er enbetydelig yderligere svækkelse i den nye rege-rings forslag til finanslov.


28

Energipolitikken

Set over en længere periode og sammenlignetmed andre lande, har Danmark i perioden siden1970-erne (1. og 2. oliekrise) ført en megetmålrettet energipolitik.

De vekslende energiplaner og energiaftaler(senest Energi 21 og aftalen om elreformen framarts 1999) har udgjort fundamentet for en ud-vikling af den danske energiforsyning med enstigende andel af vedvarende energi.

Energipolitikken har rummet en række bred-spektrede virkemidler sigtende mod både ud-vikling af nye forsyningsteknologier og støttetil udvikling af markedet for disse nye teknolo-gier, herunder også direkte og indirekte økono-miske subsidier.

Denne politik udgør i sin helhed en klar styrke-position for forskningen i vindenergi og harogså udgjort en del af forudsætningen for ud-vikling af vindmølleindustrien til en erhvervs-mæssig styrkeposition30.

Vindmølleindustrien

Vindmølleindustrien havde i år 2000 et salg på2.100 MW og en markedsandel på små 50% afverdensmarkedet. Industrien omsatte ca. 13mia. kr., beskæftigede 12.000 personer i Dan-mark og 6.000 ved produktion af danske vind-møller i udlandet og havde samme år en eks-port af vindmøller på ca. 10 mia. kr. på årsba-sis31. I 200132 er omsætningen steget til ca. 20mia. kr.

3.3 Styrker

29


30. En af de løbende problemer forbundet med teknologi-udviklingens stærke afhængighed af energipolitikken harværet mange stop-go situationer.

31. Tallet omfatter eksport af ”hele” møller ikke særskilteksport af mølledele udover generatorsæt.32. Oplyst af Vindmølleindustrien. Øvrige data for 2001 fo-religger endnu ikke.

Industrien repræsenterer således en meget klardansk styrkeposition og desuden en forventetøget efterspørgsel efter et forskningskonsor-tiums ydelser.

Der sker i industrien en løbende udvikling iden måde produktudviklingen sker på. Dels ikraft af den stadig større skala i virksomhe-derne, dels fordi produktionen generelt blivermere videnbaseret, er der i industrien en sti-gende interesse for den videnudvikling, der skerinden for forskningen.

Forskningspolitik og -finansiering

Det har været centralt for udviklingen af vind-energi i Danmark, at der har været tale om pa-rallel anvendelse af forskning og udvikling ogmarkedspåvirkning (økonomiske incitamenter,godkendelsesregler). Mere abstrakt udtrykt harder været tale om både technology push ogmarket pull. Denne kombination repræsenterersom udgangspunkt en styrkeposition.

Det har desuden været et centralt vilkår forEnergistyrelsens støtte til forskning og udvik-ling, at de støttede aktiviteter skulle understøtteden førte energipolitik. F&U er blevet set somet virkemiddel til implementering af denne po-litik. De formelle formuleringer af forskningensmål, jf. boks 3, lægger imidlertid også en bety-delig vægt på erhvervsudvikling som mål.

I forvaltningen af både UVE- og EFP-mid-lerne har man lagt vægt på, at der skulle være

tale om projektfinansiering (gerne større pro-jekter), ikke om basistilskud til forskning. Ipraksis er der dog støttet forskningsområder(f.eks. inden for rammen af større, fortløbendeprojekter).

I EFP har der desuden været lagt megen vægtpå samspillet mellem virksomheder og forsk-ning. Tilknytningen til energipolitikken harogså gjort det muligt at kombinere forsknings-indsats med forskellige former for anlægstil-skud (som de tidligere tilskud til opstilling afvindmøller eller den aktuelle værkpulje).

Som udgangspunkt repræsenterer forsk-ningspolitikken derfor en styrkeposition forkonsortiet.

Dansk vindenergiforskning

Struktur og institutioner

Den danske vindenergiforskning har et megetbetydeligt volumen. Alene det af konsortiet ud-arbejdede kompetencekatalog indeholder ca.


30

Boks 3.Citater fra Energi 21 om forskningen

Regeringen ønsker gennem en bevidstkobling mellem energipolitikken, forsk-ningen og den teknologiske udvikling atbenytte de energipolitiske satsningersom et udgangspunkt for en styrkelse afdanske virksomheder.Side 15

Energiforskningen og den tilknyttedeteknologiske udvikling skal dels fremmede langsigtede målsætninger for energi-politikken, dels medvirke til en styrkelseaf eksporten af dansk energiteknologiog –viden.Side 52

150 forskerårsværk, enten knyttet til konkretforskning i vindenergi eller til forskning i gen-eriske områder med vindenergi som eksempel.Hertil kommer forskning i institutioner og virk-somheder uden for konsortiet.

I en international sammenhæng kan størrelsenaf den danske vindenergiforskning også ses afden væsentlige andel af papirer fra Danmarkved de store europæiske vindenergikonferencer.Betragtes alene de sidste tre EWEC-konferencer,fås tabel 1, der foruden antal papirer viser an-delen af papirer med danske forfattere eller medRisø-forfattere.

Konsortiets forskningsmiljøer uddannerløbende ph.d-kandidater, hvilket har en klarpositiv effekt på såvel uddannelse som forsk-ning.

Evnen til at tilfredsstille brugernes behov

Det er i indledningen understreget, at ”DanskForskningskonsortium for Vindenergi” grund-læggende skal måles på, om det er i stand til atimødekomme brugernes33 behov. Vigtigst er idenne sammenhæng vindmølleindustrien.

Imidlertid er dette en vanskelig måling. Der kanderfor kun peges på indikatorer i form af ek-sempler.

Det videnberedskab, som den offentligeforskning repræsenterer, opleves som vigtigt afindustrien, fordi den forskningsmæssige basisgiver vindmøllefabrikanterne mulighed for atanalysere specifikke fænomener og sammen-hænge, som har betydning for vindmøllensydeevne og problemfri drift.

I forløbet omkring problemet kantsvingnin-ger på nogle rotorer konstateredes en megetstor (og lidt pludselig) interesse for, om a) fæ-nomenet kunne forklares b) om der kunne givesanvisninger, så kantsvingningerne kunne und-gås. Andre eksempler på, at videnberedskabeter kommet i spil i forbindelse med konkret pro-blemløsning er ”dobbelt-stall” og ”vortex-ge-neratorer”.

Det er karakteristisk for disse eksempler, atnetop det forhold, at de opståede problemerblev vendt i en række forskellige sammen-hænge (og videnmiljøer) var medvirkende til, atder meget hurtigt af fabrikanterne blev fundetstrategier til håndtering af problemerne.

På flere områder har der været en tradition

31


33. I denne udgave af notatet behandles kun vindmøllein-dustrien (forstået som det samlede leverancesystem, derfrembringer møllerne).

Tabel 1.

Konference Antal artikler Artikler med Artikler meddansk deltagelse Risø-deltagelse

EWEC ’97 Dublin 188 20 % 16 % EWEC ’99 Nice 308 23 % 18 % EWEC ’01 København 377 27 % 16 %

Det skal her bemærkes, at Risø var kraftigt engageret i Nice-konferencen både i komiteer og med formand.

for udviklingen af egentlige værktøjer (f.eks.edb-værktøjer som Flex5 og WASP), som resul-tat af forskningsindsatsen. Værktøjer er et vig-tigt middel til videnspredning, idet de kan an-vendes uden at forudsætte en dybtgående videnom de sammenhænge, som værktøjet er baseretpå. Dette område må karakteriseres som en ud-talt styrke.

Samtidig bidrager den umiddelbare anven-delighed også til forståelse for betydningen afvidenopbygningen.

Den tætte forbindelse mellem forskning ogudvikling på Risø og udviklingen af godkendel-sessystemet samt gennemførelsen af de kon-krete typegodkendelser har resulteret i en godkontakt mellem industrien og forskningen ogkan derfor også karakteriseres som en styrke.

International kontakt

De danske aktører i vindenergiforskningen,herunder deltagerne i forskningskonsortiet, haret omfattende internationalt netværk og inter-nationale kontakter (dette er nærmere beskre-vet i bilaget).

Inden for forskningsverdenen indeholdernetværket både andre universiteter og forsk-ningsinstitutioner. Heraf udgør de nationaleforskningscentre med fokus på vindenergi ensærlig gruppe, som specielt Risø har kunnettrække på i forbindelse med strategiske såvelsom projektsamarbejder.

Af formaliserede vindenerginetværk eller in-ternationale organisationer, som Risø deltageri, skal nævnes: IEA (vindenergi R&D), som ini-tierer forskningssamarbejder ud over Europamed blandt andre USA, Canada, Japan, Mexicoog New Zealand, EUREC, som er en europæiskinteresseorganisation for vedvarende energi-forskningsinstitutioner, MEASNET, som er etnetværk af centre, der udfører vindmøllemålin-

ger, IEC og CENELEC, som er internationalestandardiseringsorganisationer samt EWEA,som er den europæiske vindenergiforening.

Videnspredning

Et centralt virkemiddel til spredning og anven-delse af den viden der udvikles, er uddannelse,såvel grunduddannelse som efteruddannelse.

Selv om der p.t. ikke er nogen formel uddan-nelse, som direkte sigter mod vindenergiområ-det34, har de tekniske universiteter, DanmarksTekniske Universitet i Lyngby og Aalborg Uni-versitet kurser på centrale emner såvel somkurser specifikt om vindenergiteknologi. PåDTU og AaU er der også etableret internatio-nale M.SC. uddannelser i henholdsvis vind-energi og vedvarende energi. Også ingeniørhøj-skolerne er opmærksomme på vindenergiområ-det uden dog at have udviklet specifikkeuddannelsesprogrammer.

På teknikerniveau har Tønder Tekniske Skolehaft et program for uddannelse af vindmølle-montører, en uddannelse som dog ikke længereeksisterer, da virksomhederne selv har overta-get uddannelsen af montører.

Der er i dag en række forskellige områder,hvor industri og offentlig forskning/udviklinger i indgreb. Det gælder kontraktforskning, al-mene forskningsprojekter, ph.d-projekter og istor udstrækning eksamensprojekter for kandi-dater i ingeniøruddannelserne. En sådan tætkontakt er af stor betydning for vidensprednin-gen.

Det repræsenterer en styrke, at der er videnom vindenergi i uddannelsesinstitutionerne.

Efteruddannelse

Efteruddannelse med et specifikt indhold rettetmod vindenergisektoren har været gennemført


3234. Dette hænger først og fremmest sammen med, at vind-energiteknologien er tværfaglig og indeholder elementerfra alle traditionelle ingeniørdiscipliner.

33


af Forskningscenter Risø og Energi- og Mil-jødata, mens GTS-institutterne har gennemførtkurser af mere generelt indhold, men henvendttil vindmølleindustrien.

Sammenfattende om styrker

Vindmølleindustriens internationale erhvervs-mæssige styrkeposition repræsenterer i sig selven styrke.

På konkrete områder er der imidlertid ogsåklare styrkepositioner for forskningskonsortietog dets aktiviteter.

For det første er den tætte forbindelse mellemforskning og udvikling på Risø og udviklingen

af godkendelsessystemet samt gennemførelsenaf de konkrete typegodkendelser resulteret i engod kontakt mellem industrien og forskningen.

For det andet har der på flere områder været entradition for udviklingen af egentlige værktøjer(edb-værktøjer), som resultat af forskningsind-satsen. Værktøjer er et vigtigt middel til vi-denspredning, idet de kan anvendes uden atforudsætte en dybtgående viden om de sam-menhænge, som værktøjet er baseret på.

For det tredje udgør vindenergiforskningen iDanmark et videnmiljø af en betydelig størrelsemed en solid international kontakt og anerken-delse.


34

Vindenergis sårbarhed på energimarkedet

Uanset vindmølleindustriens stærke position påmarkedet er det en klar svaghed, at vindenergi-ens konkurrenceposition er afhængig af energi-politiske virkemidler. Det giver en sårbarhedoverfor politiske35 omskiftelser.

Selv om de langsigtede tendenser, som vind-mølleindustriens markedspositionen hviler på,forekommer ret så sikre, er en politisk forank-ring af en markedsposition i sig selv en svag-hed. Politik er grundlæggende meget omskifte-lig og påvirkelig af andre forhold end realiteter,og skift kan komme meget hurtigt.

Svagheden er snævert forbundet med, atvindenergien i sig selv ikke er konkurrencedyg-tig på markederne, men forudsætter energipoli-tisk støtte.

Vindmølleindustrien

Den danske vindmølleindustris førende mar-kedsposition viser, at industrien har væretbedre til videnanvendelse og innovation endsine konkurrenter. Dette er en væsentlig del afgrundlaget for de meget store markedsandele.

Der er imidlertid også tegn på, at industriensvidenanvendelse i dag ikke fuldt ud lever op til”state of the art” inden for knowledge manage-ment samt tegn på, at der er et væsentligt po-tentiale for forbedringer på innovationsområ-det.

Antallet af udtagne patenter er således megetlavt, mens der på den anden side er eksemplerpå, at andres patenter kan udgøre barrierer forden danske industri. En anden indikator er, atansættelsen af medarbejdere med en ph.d.-ud-

3.4 Svagheder

35


35. Aktuelt er der to eksempler på dette, dels den nye dan-ske regerings forslag til ændringer og dels USA’s manglendeforlængelse af skattesubsidierne til vindenergi.

dannelse indtil nu har været forholdsvis be-grænset.

Virksomhedernes hurtige vækst har forment-lig betydet, at det har været svært at nå at op-bygge moderne systemer for knowledge mana-gement, videndeling, beskyttelse af viden m.v.Der er imidlertid også klare tendenser til en ud-vikling på dette område.

Det har været diskuteret, om vindenergisek-toren som følge af disse svagheder ligger heltåbent for andre og nye aktører (lave adgangs-barrierer). Dette må imidlertid anses for tvivl-somt. Selv om der ikke er tale om beskyttelse iform af patenter og selv om teknikkens ud-spring ikke er højteknologisk, så er der i dag enbetydelig mængde tavs viden knyttet til pro-duktionen.

Forskningspolitik og -finansiering

Energistyrelsens midler til forskning og udvik-ling har en størrelse og karakter (opsplitning iefterhånden ganske mange kasser), som gørdem meget velegnede til at understøtte tekno-logier, som ikke er i en egentlig kommercielfase (teknologier i svøb).

Det ser imidlertid ud til, at Energistyrelsensforskningsmidler har vanskeligt ved at matchebehovene i relation til en egentlig kommercielteknologi som vindenergi.

Udviklingen i vindmølleindustrien har heltnaturligt flyttet Risøs indsatsområde over påmere grundlæggende forskningsområder, (ogdermed lidt væk fra den projektfilosofi, der erdet centrale i EFP).

Der har derfor løbende været stillet spørgs-målstegn ved, om EFP-tilskuddene til Risøsforskning var basistilskud. Der har også i Ener-gistyrelsen været ønsker om at substituerestatslige midler med midler fra industrien, dogmed meget klare afvisninger fra industrien tilfølge.

De ca. 100 mio. kr., der for tiden indgår i denforskning og udvikling, der finansieres af desystemansvarliges PSO midler, må ikke anven-des til projekter, der har en kommerciel inter-esse for projektdeltagerne.

Det skulle være muligt at justere indholdet afEFP og UVE i lyset af, at PSO-midlerne skal gåtil ikke-kommercielle forhold. I praksis har detvist sig svært at opnå en egentlig arbejdsdelingmellem de to systemansvarlige virksomheder,som forestår PSO-udviklingen og Energistyrel-sen.

Vindenergiforskningen

Eftersom vindenergiforskningen er multidisci-plinær og eftersom en stor del af forskningenforegår i faglige miljøer, der er disciplinoriente-rede, skal der for at orientere videnudviklingmod vindenergi samarbejdes på tværs af disci-pliner. Det sker i dag. Samlet set må det dog be-


36

tragtes som en svaghed, (som bl.a. dannelsen afkonsortiet skal bidrage til at mindske).

Videnspredning

Videnspredningen fra den offentligt støttedeforskning og udvikling repræsenterer i sit ud-gangspunkt svagheder36 på to områder.

For det første er der strukturelt en ret stor af-stand mellem videnudvikling på den ene sideog uddannelse på den anden. Tyngdepunktet ividenudviklingen ligger på Risø, og selv om derer mange vigtige samarbejdsflader mellem uni-versiteterne og Risø, så udgør afstanden til ud-dannelserne en barriere for videnspredningen.Dette er et af de områder, hvor etableringen afkonsortiet kan bidrage til en mindskelse/fjer-nelse af en svaghed.

For det andet afspejler det aktuelle stade for vi-denformidlingen ikke fuldt ud de erkendelser,der er gjort i den nyeste innovationsteori og be-tydningen af samspillet mellem industri ogforskning. Der er meget samspil i dag, men derer samtidig et potentiale for forbedring.

Vindmølleindustrien peger herudover på, atden geografiske placering af uddannelserneikke er optimal. Der ønskes flere uddannelser iJylland. Dette kan godt repæsentere en svag-hed, eftersom der er en klar tendens til, at mo-biliteten efter endt uddannelse ikke er så stor.37

Sammenfattende om svagheder

På trods af vindmølleindustriens stærke ogsikre position på markedet, er afhængighedenaf energipolitiske virkemidler en svaghed. Poli-

tik er grundlæggende meget omskiftelig ogpåvirkelig af andre forhold end realiteter ogdette medfører en væsentlig sårbarhed.

Der er desuden tegn på, at industriens viden-anvendelse ikke fuldt ud lever op til ”state ofthe art” inden for knowledge management samtpå, at der er et potentiale for forbedringer påinnovationsområdet. Antallet af udtagne pa-tenter er således lavt og der er eksempler på, atandres patenter udgør barrierer for den danskeindustri. En anden indikator er, at ansættelsenaf medarbejdere med en ph.d.-baggrund indtilnu har været forholdsvis begrænset.

Forskningsfinansieringen er ikke gearet til etsamspil med en forskning af den størrelse oglangsigtethed, der er behov for på vindenergi-området. Således synes energiforskningspro-grammet at have vanskeligt ved at matche be-hovene i relation til en egentlig kommercielteknologi som vindenergi, idet forskningensindsatsområder flytter i retning af mere grund-læggende forskningsområder (og dermed vækfra EFP’s projektfilosofi). Desuden må de sy-stemansvarliges PSO midler ikke anvendes tilprojekter, der har en kommerciel interesse forprojektdeltagerne.

På det strukturelle område er der ret stor af-stand mellem videnudvikling på den ene sideog uddannelse på den anden. Dette udgør enbarriere for videnformidlingen.

Det aktuelle stade i videnformidlingen erikke fuldt ud på høje med de erkendelser, der ergjort i den nyeste innovationsteori og betyd-ningen af samspillet mellem industri og forsk-ning. Der er meget samspil i dag, men der ersamtidig et potentiale for forbedring.

37


36. På dette område har det været svært at gøre konsortiettil genstand i analysen. I praksis er det nok mere blevetsummen af konsortiets parter inden dannelsen af konsor-tiet.

37. Det er derimod tvivlsomt om manglende nærhed ogsåer et problem i relation til samspillet mellem virksomhederog forskning.


38

En række af vurderinger, der er foretaget iSWOT-analysens afsnit 2, kan sammenfattes inogle problemstillinger, som rummer centraleudfordringer.

Disse udfordringer bygger på, at der i analysen erbeskrevet et meget væsentligt internationalt po-tentiale for udbygning af vindenergien i de kom-mende år. Udnyttelsen af dette potentiale vilimidlertid være afhængig af en stadig faldendekWh pris med det mål, at vindenergi på alminde-lige markedsvilkår bliver konkurrencedygtig mednuværende og fremtidige energiformer.

Samarbejdet mellem industri og forskning måderfor som centralt mål have, at der skal skabesresultater, der kan bidrage til denne omkost-ningsreduktion.

I det følgende beskrives udfordringer, somisær er centrale for forskningskonsortiet. I etvist omfang omfatter beskrivelsen også de ak-tører i Danmark, der har ansvaret for rammebe-tingelserne for vindmølleindustrien.

A. Den løbende forskydning af rationalet bagden offentlige F&U-støtte på vindenergi-området ændrer vilkårene for forskning ogudvikling

Den iagttagede forskydning er til dels knyttettil, at vindmølleindustrien får en stadig sti-gende erhvervs- og samfundsøkonomisk betyd-ning, og det øger behovet for en forankring,som omfatter mere end blot energipolitikken.

Der er ikke umiddelbart noget, der pegerimod en opbremsning af den meget hastige ud-

vikling på området med omsætningsfordoblinghvert 3-4 år. Fortsætter denne udvikling yder-ligere 10 år vil vindmølleindustrien måskekunne karakteriseres som en dansk parallel tilautomobilindustrien. Som for automobilindu-strien vil det dog ikke være national beskæfti-gelse, der er det dominerende træk i denne ud-vikling. Tværtimod må man forvente en beher-sket udvikling i den samlede beskæftigelse iDanmark.

Den forventede udvikling repræsenterer der-for først og fremmest en erhvervspolitisk ud-fordring for Danmark. Opgaven er at skabe føl-gende betingelser for virksomhederne:

þ at de dansk lokaliserede virksomheder vælgerat lade deres kerneaktiviteter forblive i Dan-mark

þ at de udenlandsk lokaliserede virksomhedervælger at etablere sig i Danmark.

Et erhvervspolitisk mål for vindenergisektoren

Der er mulighed for, at Danmark kan sætte sigsom mål at blive et internationalt kraftcenterfor udvikling af vindenergi med en vision om atskabe en dansk ”Wind Power Valley”. Der erikke megen tvivl om, at en del af forudsætnin-gerne for visionen vil være knyttet til forskningog udvikling, bl.a. fordi det synes at være devirksomhedsspecifikke rammebetingelser ogikke de generelle (som selskabsskat m.v.), der erafgørende for virksomheders internationale lo-kaliseringer38.

Også den danske indsats for at tiltrækkeudenlandske investeringer er baseret på denne

4. De centra le udfordr inger

39


38. I forbindelse med Biogens beslutning om at etablere sigi Danmark, (og dermed yde et væsentligt bidrag til et danskMedicon Valley), udtalte direktør Paul Coleman til MandagMorgen, at det har været et dusin forretningsmæssige ka-rakteristika, der har domineret scorecard’et. ”Nogle harværet virksomheds- og branchespecifikke, andre har ikke:Hvad koster anlæg og drift – herunder selvfølgelig arbejds-

kraft? Har man de rigtige uddannelsesprofiler, eller nogleder ligner? Er infrastrukturen på plads til lands, vands og iluften? Virker myndigheder, lokalsamfund og fagforeningerfornuftige og leveringsdygtige, når det gælder efteruddan-nelse og byggetilladelser.” Samtidig har mulige synergi-effekter med det øvrige Medicon Valley spillet en megetvæsentlig rolle.

nuancerede tankegang og specielt på muligesynergieffekter, jf. boks 4.

Visionen kan derfor også udtrykkes merejordnært: Vindenergi skal med på denne listeover danske styrkepositioner.

Samarbejde med Økonomi- og Erhvervs-ministeriet

Dette perspektiv gør det i sig selv naturligt atsøge den fremtidige udvikling på området, her-under videnudviklingen, bedre forankret i Øko-nomi- og Erhvervsministeriet.

Økonomi- og Erhvervsministeriet skal frem-over varetage erhvervsøkonomiske analyser ogpolitikudvikling på erhvervsområdet. Det tidli-gere Erhvervsministerium fandt det naturligt atsamarbejde med andre ministerier om en sådanopgave, (bl.a. med Miljø- og Energiministerietog med By- og Boligministeriet).

Man kunne forestille sig et fælles analyse-projekt mellem Økonomi- og Erhvervsministe-riet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling omkring vindenergisektoren, herun-der videnudvikling i relation til industriens ud-vikling. En naturlig problemformulering kunnevære: Hvad skal der til for at vi kan få et dansk”Wind Power Valley”? I et sådant analysepro-jekt kunne også indgå en kvantificering af

vindenergisektorens nuværende og fremtidigebetydning for dansk økonomi.

Økonomi- og Erhvervsministeriet vil for-mentligt anse det for meget vigtigt, at Vind-mølleindustrien (organisation og/eller virksom-heder) bakker om et sådant initiativ. Det liggeri forlængelse af dialogtankegangen.

B. Den danske vindenergiforskning har poten-tiale til at være en væsentlig faktor i udvik-lingen af en erhvervsmæssig styrkeposition –vindenergi

Samarbejdet mellem industriel og offentligforskning fungerer under forskellige formersom en vekselvirkning med påvirkninger beggeveje. Et væsentligt udviklingsperspektiv ligger iat bevare og udbygge dette samarbejde. Der erbehov for koordination mellem den kortsigtedeog den langsigtede forskning, og det sammegælder mellem konsoliderende forskning ogforskning på forkant af udviklingen.

Virkemidlet til at skabe en sådan koordina-tion er ikke formel styring, men tæt og åbendialog mellem de involverede. En af vejene tilat skabe en sådan åbenhed er øget konkret pro-jektsamarbejde om forskning og udvikling.

Effekten af forskningen er knyttet til densomsætning til anvendelse. Denne omsætning


40

Boks 4. Danske erhvervsmæssige styrkepositioner ifølge Invest Denmark

Invest in Denmark We have identified four main Danish stronghold sectors, which are thesubjects of special attention:

þ IT/Telecom/Electronics (New Media in Denmark, Power Electronics) þ Hub Denmark (Distribution and Call Center, Shared Services Center E-business Center,

Regional Headquarter) þ Food (Food processing equipment) þ Medico

Fra websider

består af en række diffuse, kontinuerte og lang-varige processer. De omfatter konkret samar-bejde, løbende dialog og påvirkning gennembl.a. publicering, information, ideudveksling,konkrete forslag og provokation. Denne proceskan gøres mere effektiv. Også dette peger i ret-ning af behovet for et øget konkret projektsam-arbejde.

Konsortiet bør derfor, som led i målet om atskabe baggrund for industriel udvikling, aktivtbearbejde formerne for videreudvikling (anven-deliggørelse) og implementering af forsknings-resultater. Her er forskningens direkte koblingtil eksperimentel verifikation vigtig, og der erfor forskningskonsortiet et betydeligt perspek-tiv i at indgå i et tæt udviklingssamarbejde medvirksomheder med udgangspunkt i egne forsk-ningsresultater.

Der er behov for, at konsortiet i samspil medindustrien gennemarbejder fladen for samspilmellem virksomhederne, profilering og positio-nering af forskningen i forhold til industrien,herunder også spørgsmål som patentpolitikm.v.39

Et nøglespørgsmål i relation til den fremti-dige forskning er, hvorvidt der i forhold til denfremtidige teknologiske udvikling er videnom-råder, hvor de centrale danske miljøer ”har hul-ler”. Emnet har været drøftet som led i analy-sen, men der er ikke klare svar. Det er dog for-nemmelsen, at viden om omsætningen framekaniske kræfter (på rotorakslen) til el, dersendes ind i systemet (gear, generator, effekte-lektronik) ikke forskningsmæssigt udgør densamme styrkeposition som det aerodynamiskeområde.

Styrken på det aerodynamiske område er ennaturlig følge af, at udviklingen af vinger her erforestået af danske virksomheder. Noget stil-svarende gør sig gældende på det styringstek-

niske område. Andre hovedkomponenter ud-vikles af udenlandske leverandører og har føl-gelig især skabt styrkepositioner ved de (uden-landske) universiteter og forskningsinstitutio-ner, som har et tæt samarbejde med disseleverandører. På den anden side er vindmøllenen helhed, hvis optimering afhænger af sam-spillet mellem de forskellige komponenter ogelsystemet.

Den vision, der ligger til grund for etablering afkonsortiet er:

þ at udbygge og styrke sammenhængen i detdanske videnmiljø for vindenergi således atden internationale førerposition styrkes.

Dette miljø skal primært rumme en centralforskning og en decentral udvikling, der ogsåpå længere sigt skaber den teknologiske bag-grund for en dansk industriel udvikling, somkan opfylde danske energi-, miljø- og er-hvervspolitiske mål. Samtidig skal der være en

41


39. Patenter repræsenterer resultatet af en selvstændigforskningsmæssig satsning, hvilket betyder at forsknings-miljøet kan fremstå som en ligeværdig samarbejdspartner.

På den anden side er der en tradition for, at resultaterne afden offentlige forskning er ”fælleseje.” Der er derfor behovfor en afbalancering.

tæt kobling til de uddannelser, der udgør envæsentlig del af videnspredningen.

Denne vision repræsenterer en symbiosemellem basisforskning, anvendt forskning, ud-dannelse og industriudvikling. Konsortiets øn-ske er at understøtte vindmølleindustriens egneudviklingsaktiviteter så effektivt som muligt.

Som basis er det i et samspil mellem industriog forskningsmiljø derfor vigtigt både at skabeen arbejdsdeling og at sikre en kontinuitet i ud-bygningen og anvendelsen af de discipliner (ogværktøjer), som er af grundlæggende betyd-ning for udvikling af vindmøller.40

Sammenhængen mellem forskning og ud-dannelse rummer potentialer for forbedring.

Strukturelt er der i dag en ret stor afstandmellem videnudvikling inden for vindenergi påden ene side og uddannelserne på den anden.Tyngdepunktet i videnudviklingen ligger på

Risø og tyngdepunktet for uddannelserne liggerpå DTU og AAU.

Der er allerede i dag mange vigtige samar-bejdsflader mellem universiteterne og Risø,men afstanden mellem de to tyngdepunkter ud-gør også en barriere for videnspredningen.Etableringen af konsortiet kan bidrage til enmindskelse/fjernelse af denne svaghed.

Forskningskonsortiet vil have potentialet tilat blive et førende internationalt center for ud-dannelse.

C. De igangværende ændringer af forsknings-finansieringen vil på lidt længere sigt nødven-diggøre et integreret internationalt samar-bejde

Der er på den ene side tegn på en svækkelse afden traditionelle finansiering af vindenergi-


4240. Der har indtil nu været et på mange måde udmærketsamspil, Visionen er baseret på, at der skal ske en styrkelse.

forskning fra Miljø- og Energiministeriet. Påden anden siden foregår der en udvikling indenfor EU’s forskningsprogrammer i retning af atetablerede forskningsnetværk bliver prioriteretved tildeling af midler.

EU’s forskningsprogrammer skal lige somandre af EU’s indsatsområder bidrage til inte-gration. Forskningskonsortiet har, igennem sitbrede internationale netværk og sin stærke del-tagelse i igangværende forskningsprojektermed EU-støtte, gode forudsætninger for at blivekernen i et evt. ”Centre og Excellence” støttet afEU.

Den prioritering af netværksdannelse, der vilkomme til at indgå i EU’s 6. Rammeprogramrummer potentielle muligheder for konsortiet.

D. Der er behov for en udvikling af relationenmellem den offentlige forskning og brugerne ide private virksomheder

Forskningskonsortiets etablering og fremtidigeudvikling må nødvendigvis først og fremmestses i lyset af dets evne til at opfylde brugernesbehov. Derfor udgør relationen til brugerne ker-nen i den kommende strategiudvikling for kon-sortiet.

Som et spin-off af arbejdet med SWOT-ana-lysen har arbejdsgruppen givet et bud på ele-menterne heri. Dette bud er beskrevet i boks 5.Det skal understreges, at dette ikke er et direkteresultat af analysen, men nogle overvejelser,der bygger på arbejdet med analysen.

43


Boks 5. Relationen mellem den offentlige forskning og brugerne

Forskningskonsortiet skal

þ Bidrage til dansk vindenergiteknologi og vindmølleindustris fremtidige internationale po-sition ved at sikre et forskningsmiljø som kan skabe den langsigtede forskningsmæssige ogteknologiske baggrund

þ Skabe den nødvendige kontinuitet i videndannelsenþ Gennem et udbygget samspil at der i industriens design- og udviklingsproces kan indgår

en stadigt stigende mængde forskningsbaseret viden, bl.a. gennem den vigtige udvikling afberegningsværktøjer

þ Sikre, at den forskningsmæssige viden er koblet til den erfaringsbaserede videnþ Bidrage til, at den erfaringsbaserede viden formaliseres i metoder, som gør det lettere at

overføre til andre, hvorved design og udviklingsprocessen bliver mindre afhængig af depersoner, som har opbygget erfaringen

þ Indtage en aktiv rolle på forkant i forbindelse med udvikling af det industrirelevante kon-cept. (Evolution)

þ Undersøge og vise mulighederne i helt nye koncepter. (Revolution)þ Bidrage til, at industriens kan implementere den nyeste viden ved at indgå i tætte udvik-

lingsprojekter

I dette bilag beskrives forskningskonsortietsparter, Forskningscenter Risø, Danmarks Tekni-ske Universitet, Aalborg Universitet og DHI, In-stitut for vand og miljø. Disse fire institutionersupplerer hinanden fagligt og ønsker at udvikledet eksisterende samarbejde til et forsknings-konsortium for vindenergi i form af et struktu-reret og formaliseret samarbejde mellem rele-vante danske forsknings- og uddannelsesmil-jøer.

Parterne

Forskningscenter Risø er en statsvirksomhedunder Ministeriet for Videnskab, Teknologi ogUdvikling med egen bestyrelse.

Risø udfører natur- og tekniskvidenskabeligforskning, der kan give det danske samfundnye teknologiske udviklingsmuligheder. Forsk-ningen skal styrke dansk erhvervslivs konkur-renceevne og nedsætte miljøbelastningerne fraindustri-, energi- og jordbrugssektoren. Risøhar et særligt ansvar for at sikre videngrundla-get for at rådgive myndighederne om nukleareforhold.

Risø skal bidrage til uddannelse af unge for-skere.

Risøs særlige styrke er store forsøgsfacilite-ter, internationale netværk og tværfagligeforskningsmiljøer, der giver mulighed forløsning af problemstillinger, der går på tværs aftraditionelle faggrænser og kompetencer.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er enselvejende institution med hjemsted og værne-ting i Kgs. Lyngby. Universitetets vedtægtergodkendes af undervisningsministeriet. DTUfungerer inden for universitetslovens rammermed de dispensationer, der fremgår af dissevedtægter, og med de ændringer, der følger afloven om DTUs overgang til selveje.

DTU er et erhvervsrettet universitet, som vir-ker inden for det teknisk-naturvidenskabeligefagområde og andre fagområder i tilknytninghertil. DTU har til opgave inden for sine fag-områder at drive forskning og give videre-

gående uddannelse indtil det højeste videnska-belige niveau, samt at varetage efter- og vide-reuddannelse. DTU sigter mod et internationaltperspektiv og inden for de valgte prioriteringerat tilvejebringe ny viden og mod anvendelse afforskningsresultater til gavn for erhvervslivetog samfundet som helhed.

DTU sigter mod at uddanne diplom- og lev-nedsmiddelingeniører, civilingeniører og andrekandidater samt forskere, der alle kan bidragetil den fortsatte udvikling af samfundet. DTUskal værne om forskningsfriheden, bidrage tilat udbrede kendskabet til videnskabens ar-bejdsmetoder og resultater og fremme innova-tionen i samfundet.

Aalborg Universitet (AaU) er en selvstændigstatsinstitution, der fungerer inden for univer-sitetslovens rammer.

AaU forener to traditioner i en varieret vifteaf forsknings- og uddannelsesaktiviteter, derdækker både den klassiske traditions grundvi-denskab og uddannelse og professionstraditio-nens anvendelsesorienterede forskning og ud-dannelse. Den klassiske tradition er repræsente-ret ved en række discipliner inden for huma-niora, naturvidenskab og samfundsvidenskab,mens den professionsorienterede tradition ty-pisk findes inden for ingeniørområdet, handels-højskoleområdet og dele af det sociale område.

AaU har til opgave inden for sine fagområ-der at drive forskning og give videregående ud-dannelse indtil det højeste videnskabelige ni-veau. Universitetet skal endvidere værne omforskningsfriheden og bidrage til at udbredekendskab til videnskabens arbejdsmetoder ogresultater og stille relevant information og do-kumentation til rådighed for ansatte, stude-rende og omgivelserne. AaU lægger vægt på atkombinere en global orientering med et regio-nalt ansvar.

Institut for Vand og Miljø, DHI, er en selv-ejende, international rådgivnings- og forsk-ningsorganisation. DHI tilhører de GodkendteTeknologiske Serviceinstitutter og er tilknyttetATV.

Bi lag: Del tagere og opgaver i Forskn ingskonsort ie t


44

DHI’s formål er at opbygge kompetence ogfremme den teknologiske udvikling inden forvand- og miljøområdet. Der lægges vægt påudvikling og udbredelse af viden og teknolo-gier vedrørende akvatisk økologi og miljøkemi,vandressourcer, vandbygning, offshore tekno-logi, hydrodynamik samt hermed beslægtedeområder. En stor del af den opbyggede videnindkapsles i software produkter.

DHI investerer årligt ca. 25% af sine fagligeressourcer i FoU med henblik på at fremme for-ståelsen inden for de forskellige vand- og mil-jørelaterede områder og understøtte software-udviklingen.

Forskningskompetencer i Danmark

En betydelig del af den offentlige vindenergiforskning er koncentreret på Risø, som i stortomfang støtter virksomhederne i deres forsk-nings- og udviklingsbestræbelser. Risø har påvindenergiområdet forskningssamarbejde medbl.a. Danmarks Tekniske Universitet, AalborgUniversitet og DHI.

I figur 5 er institutionernes faglige profil, somden har manifesteret sig på vindenergiområdet,stikordsmæssigt beskrevet. Institutionerne haridentificeret deres kompetencemiljøer og plan-lagte forskningsindsats i relation til vindenergiog beskrevet den faglige profil for de aktivemiljøer.

Der er en række andre institutioner på vind-energiområdet i Danmark, herunder:

þ DEFU (Elforsyning og eldistribution)þ Københavns Universitet, Geofysisk Afdeling

(Uddannelse af meteorologer og oceanogra-fer)

þ Det Norske Veritas (Certificering og forsk-ning i last og sikkerhed)

þ Energi & Miljødata (ressourcer, udredninger)þ Tripod (målinger, beregninger)þ Dansk Meteorologisk Institut (forudsigelser

mm)þ Dansk Maritimt Institut (vindtunnelforsøg,

kalibreringer, CFD)þ Techwise A/S (vindmølleprojekter, beregnin-

ger, rådgivning)þ SEAS (vindmølleprojekter)þ Rambøll, Cowi m.fl. (konstruktioner, funda-

menter, rådgivning).

Hertil kommer naturligvis vindmøllevirksom-hederne og deres underleverandører, som haren stor F&U-indsats, delvis i samarbejde medde nævnte institutioner.

Opgaver

Det nævnte konsortium planlægges med opga-ver svarende til tre søjler for forskning, for ud-dannelse og for rådgivning og service (se dia-grammet side 47) .

Konsortiet skal samtidig være åbent overforsamarbejde med andre videnmiljøer i forhold tilkonkrete opgaver (udbud af forskning, eksterneprojekter m.v.). Det er således ikke tanken medkonsortiet at skabe et eksklusivt forum af ak-tører, men tværtimod at udnytte den dynamikog de netværk (nationale såvel som internatio-nale), som konsortiedeltagerne er med i, til atdanne de bedst mulige samarbejder i forhold tilkonkrete opgaver.

Både planer og struktur i konsortiet er fleksibleog åbne for nye samarbejder, både inden forforskning og uddannelse. Det er imidlertid envigtig overvejelse for centret, hvorledes det kansupplere de eksisterende formidlingsrelationer 45


mellem konsortium og industri og de alleredeeksisterende forskningsmiljøer og aktiviteter.

Forskning

Formålet for forskningssamarbejdet i konsortieter at skabe den langsigtede forskningsmæssigeog teknologiske baggrund for udvikling af

vindmølleteknologien samt for anvendelse ogintegration af vindkraft i danske og internatio-nale energisystemer på en sikker og samfunds-mæssig optimal måde. Forskningen skal ud-føres i et tværgående netværkssamarbejde mel-lem forskningsgrupper på Risø, DTU, AaU ogDHI og formidles til erhvervslivet gennem pro-jektsamarbejde, uddannelse af kandidater og


46

Figur 5. Institutionerne i Dansk Forskningskonsortium for Vindenergi

Institution

ForskningscenterRisø

AalborgUniversitet

DanmarksTekniske Universitet

DHI

Faglig styrkeposition

Vindressourcer, vindlast og klimatologiAerodynamik, aeroelasticitet og aeroakustikStruktur- og systemdynamikLastgrundlag og sikkerhedKonstruktion og materialerStyring og overvågningElkvalitet og nettilslutningSystemmodellering af vindmøller og parker Økonomi, logistik og systemanalyseSensorer, prøve- og måleteknik

Eltekniske komponenter, effektelektronik og generatorerHøjspænding og elektriske anlægKonstruktioners sikkerhedMaterialerGeoteknik og funderingEnergi og samfundsplanlægning

Aero- og fluiddynamikStyring, overvågning og prognoserKonstruktioners sikkerhedEldistributionHøjspænding og elektriske anlæg

Hydrografiske parametre (bølger, strøm, is,…) i kyst- og havområderHydroelasticitet, hydrodynamisk last, respons og sikkerhed af kon-struktionerVand-struktur-havbund interaktion VVM undersøgelser

forskere, kurser, rådgivning og andre service-ydelser såvel som gennem sædvanlige kanalersom publikationer, konferencer og seminarer.

Forskningen i konsortiet kan beskrives ogkoordineres i fire overordnede forskningste-maer. For at de planlagte over 150 forsknings-årsværk kan beskrives med en rimelig detalje,rummer hvert tema et antal delprogrammer, ka-rakteriseret ved formål, delmål, milepæle ogdeltagere. De fire forskningstemaer er:

þ Naturbetingelserþ Vindmøllekonstruktionþ Elektriske systemer, styring og integrationþ Samfund, marked og energisystemer

Uddannelse

Et væsentlig formål med vindenergikonsortieter at skabe muligheder for en bedre kompeten-ceopbygning i virksomhederne, herunder at ud-danne af kvalificeret arbejdskraft. Ligeledes

skal det bidrage til uddannelsen af forskere påkandidatniveau og ph.d.-niveau såvel som tilefteruddannelse af den eksisterende arbejds-kraft. Universiteterne har og skal fortsat haveansvaret for uddannelse af kandidater, og bådeDTU og AaU har oprettet internationale Master-programmer på vindenergi og vedvarendeenergiområdet. Konsortiets forskningsmiljøeruddanner endvidere løbende ph.d.-kandidater,hvilket både en klar positiv effekt på såvel ud-dannelse som forskning. Konsortiet rolle vilderfor være at planlægge, forberede og stillekræfter til rådighed for uddannelse som skit-seret nedenfor.

Parternes roller i uddannelse vil være for-skellig, idet ansvaret for både kandidat- ogph.d.-uddannelserne ligger hos universiteterneAaU og DTU. Forskere fra Risø og DHI bidragermed forelæsninger, vejledning, forskningsfaci-liteter og værtskaber for afgangs- og ph.d.-pro-jekter.

47


Dansk Forskningskonsortium for Vindenergi

Vindenergiforskning

Naturbetingelser

Vindmølle-konstruktion

Elektriske systemer,styring og integration

Samfund, marked ogenergisystemer

Diplomingeniør-uddannelse

Kandidatuddannelse(civ.ing. cand.scient.)

Forskerskole DAWE(PhD, erhvervsf.)

Efter-/videre-uddannelse

Rådgivningsydelser,kontraktforskning

Vinge- og vindmølle-afprøvning

Myndigheds-bistand

Certificering i samarbejde med DNV

Software ogbrugerkurser

Uddannelse Rådgivning og service

Rådgivning og serviceopgaver

Alle konsortiets parter, men i særdeleshed Risøog DHI, udfører rådgivning og andre serviceop-gaver på kommerciel basis for industrien og an-dre rekvirenter. Denne aktivitets forbindelse tilkommercielle interesser medfører ofte hemme-ligholdelse og begrænsninger i offentliggørelse.

Udover at de enkelte parter og eksterne re-kvirenter kan udnytte konsortienetværket til at

identificere og kontakte personer og gruppermed relevant viden, skønnes konsortiets net-værksaktiviteter i form af koordination, kom-munikation, formidling mm kun vanskeligt atkunne styrke disse kommercielle rådgivnings-og serviceopgaver.

Udnyttelse af netværkssamarbejdet i konsor-tiet vil derfor kun ske på ad-hoc basis for råd-givning og serviceopgaver.


48

Uddannelser

Kandidatuddannelse ForelæsningerDedikerede kurserInternational masteruddannelseStudie- og afgangsprojekter

Forskeruddannelse Ph.d. vejledningSommerskolerForskerskoler – Danish Academy for Wind Energy

Efter/videreuddannelse Emnekurser for ingeniørerSeminarerKurser i beregningsværktøjerIntroduktionskurser for teknikereSamarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner

DA

NS

KFO

RSKN

INGS

KONSORTIU

MFO

RVIN

DEN

ERGI

ENST

RATE

GIS

KA

NA

LY

SE

FEBR

UA

R 20

02F

OR

SK

NI

NG

SC

EN

TE

R

RI

SØ

DA

NM

ARK

S TE

KN

ISK

E U

NIV

ERSI

TET

AA

LB

OR

GU

NI

VE

RS

IT

ET

DH

I-IN

STIT

UT

FOR

VAN

D O

G M

ILJØ

Dansk

Forsk

ningsk

onsor

tium

for Vi

ndene

rgiUd

arbejd

else: D

ræbye

Rådg

ivning

og Pr

ojektl

edelse

, Ris

ø, AAU

, DTU

og DH

IDe

sign:

Rumf

angOm

slaget

s inder

sider:

Fotos

af Ki

tte Fe

nnest

adØv

rige f

otos v

elvillig

t stille

t til rå

dighed

afNE

GMico

n A/S

og Ve

stas W

ind Sy

stems

A/S

Tryk: C

enterT

ryk, H

olbæk

DFV Strategisk analyse 2002

Documents

Transcript of DFV Strategisk analyse 2002