eksportfokus

ny chef for eksportrådet

side 12-15

erhvervslivet mødte ambassadører

side 8-11

Eksp

ortf

okus

Post

box

7777

7000

Fre

deri

cia

Mas

kine

l Mag

asin

post

Id. n

r. 42

122

den store bjørn

er vågnet

Economy Flex• 8 daglige afgange til London

• 5 daglige afgange til Berlin

• 5 daglige afgange til Bruxelles

• 5 daglige afgange til Hamborg

• Elektronisk check-in. SAS Fast Track. Sid i forreste del af flyet. Måltid om bord.

Ombooknings- og kombinerbar billet.

Når du flyver Economy Flex,venter vi med fuld fleksibilitet.Flyver du på forretningsrejse på en Economy Flex-billet, er fleksibiliteten din trofaste rejseledsager.

Ligegyldigt hvilken destination du søger, vil et kig i tidstabellen vise, at vi er klar til afgang, stort set når det passer dig. Ingen flyver oftere end os, og du kan vælge og vrage mellem hele udbuddet.

Du kan rejse tidligt, du kan rejse sent, og du kan kvit og frit booke din billet om. Du kan til og med ændre på det, du allerede har ændret på. Altså, rettigheder fremfor restriktioner. Economy Flex. Flåden er din.

Economy Flex. Alle vores afgange i én billet

Gå ind på www.sas.dk, ring til SAS Travel Center på 70 10 20 00 eller kontakt dit rejsebureau.

Ruslands økonomi er i stærk vækst og efter nogle turbu-lente år er landet i dag præget af økonomisk stabilitet. Rusland tjener store penge på olie- og gasindustrien og det mærkes på forbruget, hvor middelklassen får flere og flere penge mellem hænderne. side 16-36

04

06

Situation Henvendelse fra kunde i Ukraine

Ønske At være klædt på til mødet

Løsning www.danskebank.dk/erhverv

Nu behøver du kun lede ét sted, når du som eksportør har brug for handels- og bankrelevante

oplysninger. Danske Bank har indgået et unikt samarbejde med Danmarks Eksportråd om at

udveksle og samle information. Resultatet ser du på www.danskebank.dk/erhverv.

Danmarks Eksportråd leverer aktuelle og branchespecifikke oplysninger om mere end 70

lande – og Danske Bank supplerer med oplysninger om blandt andet længere finansiering,

remburser, garantier, inkasso og valuta samt økonomiske prognoser for det kommende år.

Brug vores Trade and Export Finance-rådgivere som aktive sparringspartnere i processen.

Det giver dig et godt udgangspunkt for forhandlinger med potentielle samarbejdspartnere.

Kontakt os på tradefinance@danskebank.dk.

Frank Müntzberg/Administrerende direktør

Not only is the Scandinavian Transport Centre at Køge ideally positioned for the major industrial areas of Zealand and Greater Copenhagen, the logistics of its location also provide fast and easy access to the new bridges for Sweden and over the Great Belt.

Direct roads from the Centre link to the motorway system (E20, E47, E55) and it is served by truck, rail and ship via the port of Køge.

The Centre offers full professional services including a secure parking area together with truck rental, service and repair, wash facilities and, for the inner man, an excellent cafeteria. The industrial area is large and of-fers tremendous flexibility, with plots from 4 to 25 hectares and building heights of up to 25 m.

Give Thomas Elm Kampmann a call on + 45 56 64 62 63, he'll be happy to discuss the benefits of The Scandina-vian Transport Centre at Køge and how your company could take advantage of them.

It may be the smartest thing you do today

Whether your company serves Denmark, Scandinavia, Europe or the rest of the World, the new ScandinavianTransport Centre at Køge is the perfect location.

The Scandinavian Transport Centre at Køge -The smart place for your business!

Tel. +45 56 64 62 63, Fax. +45 56 64 62 66E-mail: info@stc-koege.dkwww.stc-koege.dk

Baltic Kaj 1, DK-4600 Køge

04

06

indhold

> 4-5 · markedsnyt

Om blandt andet kraftig stigning

i tysk møbelsalg, eksportdag i Odense,

og ny inkubator i Brasilien.

> 6 · eksportrådet bag mereksport

på 3,5 milliarder kroner

Det betaler sig at få hjælp af Danmarks

Eksportråd, dokumenterer ny undersøgelse.

Kommentar fra Henning Dyremose.

> 8 · erhvervslivet mødte diplomatiet

Skibsreder Jess Søderberg, A.P. Møller-Mærsk,

og Udenrigsministeriets direktør, Ulrik Federspiel,

var hovedtalerne på årets ambassadørmøde i

Eigtveds Pakhus.

> 10 · direktører begejstrede

over ambassadørmøde

Reportage og interview med tre

virksomhedsledere.

> 12 · en kvinde med en mission

Interview med Anne H. Steffensen,

ny chef for Danmarks Eksportråd.

> 16-36 · tema om rusland

> 38 · markedsnyt

Om blandt andet eksportfremstød

i Malaysia, olie- og gasmesse i Singapore,

og modefremstød i Milano.

stor vækst i rusland

Femten år efter Sovjetstatens sammenbrud er Rusland på vej

til at blive en af de store verdensøkonomier. Landet har ople-

vet turbulente tider, blandt andet med 90’ernes infl ationer,

som kulminerede med rublens krak i 1998. Men det er fortid,

og i år forventes en vækstrate på op til 6,5 procent. Landets

økonomiske opblomstring skal blandt andet ses i lyset af de

store indtjeninger fra olie- og gas, som i dag placerer Rusland

på en plads som verdens anden største energiproducent. Ken-

detegnende for Rusland i dag er økonomisk stabilitet, udvik-

ling og store valutareserver.

Rusland er også ved at være en vigtig spiller i verdenssamfundet, både økonomisk og po-

litisk. For nylig var præsident Putin vært for G8 topmødet, som blev afholdt i Skt. Peters-

borg. Meget tyder på, at Rusland inden årets udgang optages som fuldgyldigt medlem af

WTO. Det får stor betydning for danske eksportører, idet Rusland vil være bundet af inter-

nationale handelsregler. Således oplever eksportører på det russiske marked allerede nu,

at det er væsentligt nemmere at begå sig, for Rusland er i fuld gang med reformer, der

gør det lettere for udenlandske fi rmaer at navigere på det russiske marked. Samtidig er

EU og Rusland ved at etablere et fælles økonomisk rum, der skal gøre det nemmere for

virksomheder at operere ensartet fra Lissabon til Murmansk.

Dansk eksport og investeringer til Rusland er stigende og i 2005 er eksporten steget kraf-

tigt efter fl ere år med lave vækstrater. I år er tallene for årets første måneder yderst positive

og alt tyder på, det bliver et interessant år, hvor dansk eksport til Rusland fortsat vokser

inden for forskellige brancher: Maskiner, kød og andre fødevarer, fodtøj, mode med mere.

Men potentialet er langt fra udnyttet. Rusland byder på mange muligheder; kun to ti-

mers fl yvetid fra København nås et marked i Moskva på 12 millioner indbyggere og et

marked i Skt. Petersborg på fem millioner indbyggere. Desuden er der de 87 andre russi-

ske regioner, som for manges vedkommende også er interessante for danske fi rmaer, og

hvor konkurrencen endnu ikke er så hård som i storbyerne. I den forbindelse er Danmarks

ambassade i Rusland i gang med at styrke samarbejdet med regionernes guvernører.

Rusland er godt på vej, men der er fortsat meget at gøre. Der er store sociale forskelle i

landet, social- og sundhedsvæsenet mangler midler, infrastrukturen er ikke udviklet til-

strækkeligt og industrien er mange steder i en sørgelig forfatning. Det er dog værd at be-

mærke, at landet har igangsat tiltag for at forbedre mange af disse forhold, hvilket også

skaber muligheder for danske eksportører.

Men når danske virksomheder holder sig tilbage på et ellers så oplagt marked, skyldes

det nok især det lidt misvisende billede, som mange erhvervsfolk fi k i 90’erne af et Rusland

med mafi a og korruption samt pressens negative omtale i de senere år. Problemer med kor-

ruption eksisterer fortsat og omtales ofte af ledende politikere som et væsentligt problem,

men i dag er Rusland ikke et sværere marked at begå sig på end andre globale markeder.

Danmarks Eksportråd, Udenrigsministeriet, arbejder på at få fl ere danske virksomhe-

der ind på Danmarks største nærmarked, som samtidig også er det vækstmarked, der

geografi sk ligger tættest på Danmark.

Per Carlsen

danmarks ambassadør i rusland

De tyske forbrugere er igen begyndt at bruge penge på bolig og indretning. Fra første

kvartal 2005 til første kvartal 2006 har Forbundet af Tysk Møbelindustri registreret en

omsætningsstigning på ikke mindre end 400 millioner euro, svarende til en stigning på

7,7 procent.

Tendensen forventes at fortsætte resten af 2006, da mange vil benytte lejligheden til

at investere i langvarige forbrugsgoder inden momsforhøjelsen i januar 2007.

Derudover har mange forbrugere et opsparet behov for ny boligindretning – et behov

som er opstået under de magre år i 90erne. Med den spirende økonomiske vækst ople-

ver mange, at de får mulighed for at bruge en stigende del af deres indkomst på indret-

ning af hjemmet.

Stigningen i omsætningen opleves også i detailhandlen, blandt andre hos virksom-

heden Stilwerk, der i sine fi re butikscentre indenfor møbel og boligindretning forhand-

ler fl ere danske mærker, er salget af mærkevarer i høj kvalitet steget ganske betragte-

ligt.

Generalkonsulatet i Hamborg vurderer på den baggrund, at danske virksomheder

har muligheder for at få del i den øgede omsætning i branchen.

Særligt inden for det øvre segment er der gode muligheder for danske møbler og

design.

yderligere information

danmarks generalkonsulat i hamborg

eksportrådgiver

allan lillebæk nielsen

telefon: + 49 40 41 40 05 33

e-mail: alini@um.dk

Vinduet er åbnet for styrket eksport af dansk energitek-

nologi til USA. De markante stigninger i olieprisen skab-

te i efteråret fornyet fokus på alternativ energi og ener-

gieffektivitet i Washington DC såvel som i resten af USA.

Reformeringen af den danske energisektor siden den

første oliekrise i 1973 – og særligt Danmarks energi-uaf-

hængighed – vækker stor beundring på tværs af USA.

Interessen for alternative energikilder har fået et klart og

vedholdende løft i USA. Den seneste amerikanske ener-

gilov fra august 2005 rummer økonomiske støtteordnin-

ger til forskning og udvikling inden for en lang række

alternative og vedvarende energiteknologier, og med

præsident Bush tale om nationens tilstand den 31. janu-

ar i år blev energi centralt placeret på den politiske

dagsorden i Washington DC.

Danmarks ambassade i Washington har udgivet en

omfattende 90 siders analyse af det amerikanske mar-

ked for alternativ energi og energieffektivitet. Rapporten

kan købes for 2150 kr. ved at kontakte ambassadens

kommercielle afdeling.

yderligere information

danmarks ambassade i washington

kommerciel afdeling

telefon +1 202 797 5326

e-mail: wasamb@um.dk

hjemmeside: www.ambwashington.um.dk

kraftig stigning i tysk møbelsalg

det alternative

energimarked

i usa

4

5

Danmarks Eksportråd afholder i samarbejde med

Odense Erhvervsråd eksportdag den 6. oktober hos

Fransa Clothing Company A/S i Odense.

Temaet er globale konkurrencestrategier og hoved-

taler ved arrangementet er udenrigsminister Per Stig

Møller.

Derudover deltager blandt andre tre virksomheder,

der vil fortælle om deres erfaringer indenfor sour-

cing, design og innovation, ligesom en række forskel-

lige talere vil give deres syn på de globale konkurren-

cestrategier.

Danmarks Eksportråd vil være til stede med en

stand, hvor interesserede kan møde en eksportforbe-

redelses-konsulent og høre om, hvilke muligheder

Danmarks Eksportråd tilbyder virksomheder, der

ønsker hjælp til at komme ind på nye markeder.

Odenses borgmester Jan Boye åbner eksportdagen.

Deltagelse i arrangementet er gratis.

tilmelding og yderligere oplysninger

odense erhvervsråd

konsulent stig jønsson

e-mail: sejoe@odense.dk

telefon: 66 12 61 21

klaregade 7, 1. sal

5000 odense

hjemmeside. www.odense.dk

dansk eksportdag i odense

asien kommer til danmark

Går du med planer om at iværksætte eller udbygge din

virksomheds engagement på de yderst attraktive Syd- og

Sydøstasiatiske markeder? Så har du muligheden for at

få en række gode råd, når seks eksportrådgivere fra regi-

onen turnerer Danmark rundt fra 2. til 6. oktober 2006.

Med et netværk på otte ambassader og handelskonto-

rer i Indien, Indonesien, Malaysia, Singapore, Thailand

og Vietnam assisteres danske virksomheder dagligt med

professionel kommerciel rådgivning, udarbejdelse af

markedsrapporter, distributørsøgning og meget mere.

Det er summen af al den viden, du nu får mulighed for

at udnytte ved at mødes med eksportrådgiverne fra de

respektive lande.

Mere information om tid og sted for møderne kan fi n-

des på www.eksportraadet.dk, hvor der også vil være

mulighed for tilmelding til et gratis og uforpligtende

møde.

yderligere information

ambassaden i new delhi, indien:

delamb@um.dk/www.ambnewdelhi.um.dk

handelskontoret, bangalore:

info@dtcbangalore.com/www.dtcbangalore.com

ambassaden i jakarta, indonesien:

jktamb@um.dk/www.ambjakarta.um.dk

ambassaden i kuala lumpur, malaysia:

kulamb@um.dk/www.ambkualalumpur.um.dk

ambassaden i singapore:

ambsin@um.dk/www.ambsingapore.um.dk

ambassaden i bangkok, thailand:

bkkamb@um.dk/www.ambbangkok.um.dk

ambassaden i hanoi, vietnam:

hanamb@um.dk/www.ambhanoi.um.dk

handelskontoret i ho chi minh city:

daneconomic@hcm.vnn.vn

Eget kontor i Brasilien, en reception der

modtager dine kunder, og adgang til såvel

teknologi og netværk – alt sammen til en

rimelig pris. Sådan har tilbuddet fra Dan-

marks Eksportråd lydt til danske virksom-

heder siden den 30 juni, hvor Eksportrådet

for første gang slog dørene op for den så-

kaldte inkubator-ordning i Sydamerikas

største land.

– Der er store muligheder på det syd-

amerikanske marked for netop danske

virksomheder. Men besøget har også

bekræftet mig i, at den fysiske tilstedevæ-

relse her i Brasilien kan være af afgørende

betydning, når nye virksomheder skal

fi nde fodfæste. Med de nye faciliteter i

konsulatet har vi sikret en god startrampe

i Brasilien, sagde økonomi- og erhvervsmi-

nister Bendt Bendtsen, der deltog i åbnin-

gen.

Generalkonsul i Brasilien, Henrik

Petersen, melder allerede nu om stor inte-

resse for faciliteterne og assistancen.

Foreløbig har fi re-fem virksomheder inden

for design- og handel meldt sig til inkuba-

tor-ordningen.

Økonomiministeren havde i forbindelse

med åbningen af centret et møde med

Brasiliens minister for udvikling, industri

og udenrigshandel, Luiz F. Furlan.

– Også her fi k vi klare meldinger om, at

Brasilien er åben for samarbejde og udvik-

ling af fælles handelsinteresser med

Danmark, siger Bendt Bendtsen. Furlan ser

ligesom jeg en fordobling af den danske

eksport til Brasilien som et realistisk mål

indenfor en overskuelig fremtid.

Det nuværende niveau er på 1,5 milliarder

kroner.

Danmarks Eksportråd har i forvejen inku-

batorer i USA, Kina, Indien og Japan.

yderligere oplysninger

det danske generalkonsulat

i são paolo

telefon: + (11) 3061 3625

e-mail: saogkl@um.dk

hjemmeside: www.gksaopaulo.um.dk

eksportrådet åbner inkubator-ordning i brasilien

Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen deltog, sammen med generalkonsul Henrik

Petersen, i indvielsen af Eksportrådets nye Inkubator i Brasilien.

6

Eksportrådet bag mereksport på 3,5 miaI 2005 tilskrev danske virksomheder ind-satsen fra Danmarks Eksportråd en værdi på mindst 3,5 milliarder kroner i øget eks-port. Det viser en ny undersøgelse fra Ram-bøll Management. Resultatet er det højeste i den fem-årige periode, hvor målingerne er foretaget.

af claus clausen

Det betaler sig for danske virksomheder at få

assistance på eksportmarkederne hos Dan-

marks Eksportråd. Det viser en ny undersø-

gelse, som Rambøll Management har gennem-

ført.

I 2005 skabte Eksportrådet en mereksport

på 3,5 milliarder kroner i mereksport – 1,2 mil-

liarder mere end året før.

Effekten i forhold til samfundet er en øget

beskæftigelse på 2.600 personer og en for-

bedring af de offentlige fi nanser på 1,1 milliar-

der kroner.

Resultatet er samlet set det hidtil bedste i

de fem år, der er målt på effekten af Ekspor-

trådets arbejde.

– Resultatet viser, at Danmarks Eksportråd

leverer varen. Eksportrådets ydelser er til gavn

for såvel de enkelte danske virksomheder som

det danske samfund som helhed, siger Hen-

ning Dyremose, formand for bestyrelsen i Dan-

marks Eksportråd.

Den enkelte virksomhed, som i 2005 købte

ydelser hos Danmarks Eksportråd, har i snit

fået en mereksport på 1,1 million kroner.

Eksportrådet udvikler sine ydelser løben-

de og har i år åbnet inkubatorkontorer på

ambassaderne i New Delhi, Beijing, Tokyo og

São Paulo. Med inkubatorordningen får virk-

somheder mulighed for at leje sig ind i et

kontor og få råd og vejledning. Senest har

Danmarks Eksportråd i juni måned åbnet nyt

innovationscenter i Silicon Valley, USA. Cen-

teret skal være bindeled mellem amerikanske

og danske teknologivirksomheder og forsk-

ningsmiljøer.

– Det gode resultat viser, at der er efter-

spørgsel efter ydelserne, og at de har den

ønskede virkning, siger Henning Dyremose.

Han hæfter sig ved, at 97 procent af Eks-

portrådets kunder er tilfredse eller meget til-

fredse med Danmarks Eksportråd. Samtidig

peger bestyrelsesformanden på, at undersø-

gelsen fra Rambøll Management er udtryk for

den absolutte mindste effekt af Eksportrå-

dets arbejde. En stor del lader sig nemlig ikke

umiddelbart måle. Det gælder blandt andet

værdien af de dynamiske effekter ved mar-

kedsåbninger, tidlig adgang til vækstmarke-

der og værdien af sparede omkostninger som

følge af god rådgivning. Endvidere er andre

dele af Danmarks Eksportråds aktivitetsom-

råder ikke omfattet af målingen, blandt andet

fremme af investeringer til Danmark og det

handelspolitiske arbejde for danske erhverv-

sinteresser samt de dynamiske konsekvenser

af øget internationalisering.

Målingerne af Rambøll Management er gen-

nemført i foråret 2006 og ligesom tidligere år

ved interview af de direkte eksportansvarlige

blandt et repræsentativt udsnit af Danmarks

Eksportråds kunder om effekten af deres sam-

arbejde med Danmarks Eksportråd året før.

– Resultatet viser, at Danmarks Eksportråd leverer

varen. Eksportrådets ydelser er til gavn for såvel de

enkelte danske virksomheder som det danske sam-

fund som helhed, siger Henning Dyremose, formand

for bestyrelsen i Danmarks Eksportråd.

fo

to

: u

de

nr

igs

min

ist

er

iet

Udstationering af medarbejdere, global ledelse og oversættelse.

Du kan få mere information om hvad, vi kan gøre for netop din virksomhed på www.lingtech.com

eller ring og få en uforpligtigende samtale med Annika Mortensen på telefon 33 25 71 71Tværnational Forståelse former fremtiden

>>Lingtech tilbyder en bred vifte af ydelser inden for sprog og tværkulturel forståelse<<

8

mere om ambassadørmødet på side 10 >

af claus clausen foto jens dige

Netværk og kendskab til nye trends er vigtige, når dan-

ske virksomheder skal klare sig i den stadig skarpere kon-

kurrence på det globale eksportmarked. Det er i det lys,

at Danmarks Eksportråd i august havde inviteret dansk

erhvervsliv til arrangementet Global Networking.

Godt 170 danske virksomheder samt 65 danske

ambassadører og generalkonsuler fyldte Eigtveds Pak-

hus, da Udenrigsministeriets direktør, Ulrik Federspiel,

åbnede mødet. Han understregede, at et godt netværk

er noget af det allervigtigste i den hurtigt løbende glo-

baliseringsproces, og at det for Udenrigsministeriet er

en central opgave at bistå virksomhederne i deres glo-

bale aktiviteter.

– Det kan være ekspansion på et givent marked. Eller

det kan være, når der er problemer, som skal løses, hvad

enten det er den enkelte virksomhed, som er kommet i

klemme, eller det er større kriser, som vi så det med Teg-

ningesagen. Ambassaderne har stor viden om det lokale

marked og har centrale kontakter til beslutningstagere i

de lande, de har ansvaret for, sagde Ulrik Federspiel.

Globalt netværk vigtigtUlrik Federspiel pegede på, at netværk og kontakter

også er et centralt område i regeringens globaliserings-

strategi, der sætter ind på fi re hovedområder: Uddan-

nelser i verdensklasse, stærk og nytænkende forsk-

ning, fl ere vækst-iværksættere samt stærkt samspil med

andre lande og kulturer.

– Selv om vi i Danmark klarer os godt i den globale

økonomi – faktisk rigtigt godt – så er det nødvendigt, at

vi forbereder os på, at tiderne kan vende. Vores konkur-

renter står bestemt ikke stille. En af de bedste måder at

forberede sig på er at udbygge sit netværk. Et godt net-

værk kan være afgørende for, om man har tid til at påvir-

ke og reagere på en udvikling, eller om man må være

passiv og risikere at blive kørt over. Hvis ikke man er del

af et globalt netværk, så eksisterer man ikke, konstate-

rede Ulrik Federspiel.

Asien som vækstcentrumDagens anden hovedtaler, skibsreder Jess Søderberg, A.P.

Møller-Mærsk, talte om faktorer, der vil påvirke verdens-

handlen og søtransporten i de kommende år. A.P. Møller-

Mærsk ser positivt på verdensudviklingen trods globale

faresignaler med krise i Mellemøsten, øget protektionis-

me og højere oliepriser. Skibsreder Jess Søderberg talte

om Asien som det globale vækstcentrum og en betyden-

de faktor for udviklingen i verdenshandlen.

– Kina har haft en imponerende udvikling og er i dag en

økonomisk sværvægter. Det er den tredjestørste handels-

nation i verden efter USA og Tyskland. Hver fjerde lastede

container i international handel kommer i dag fra Kina,

sagde Jess Søderberg.

Kina har i dag et handelsoverskud over for USA på 200

milliarder dollar, og den kinesiske økonomi kan derfor

også føre til ubalance i verdenshandlen, hvis for eksempel

den kinesiske valuta opskrives, påpegede skibsrederen.

Efter de to taler gik virksomheder og ambassadører

i gang med netværksdelen, hvor der blev drøftet forret-

ningsmæssige, økonomiske, juridiske og politiske udfor-

dringer på kryds og tværs. Udenrigsminister Per Stig Møl-

ler skulle ligeledes have talt på netværksdagen, men blev

forhindret, da han var hasteindkaldt til FN-drøftelser om

krigen i Mellemøsten.

Det er andet år i træk, at Danmarks Eksportråd, Uden-

rigsministeriet, afholder Global Networking. Arrangemen-

tet fi nder sted i forbindelse med, at ambassadører og

generalkonsuler hvert år samles i Udenrigsministeriet.

ERHVERVSLIVET Ambassadører fra hele verden og dansk erhvervsliv mødte i august hinanden til et globalt netværksmøde, som var arrangeret af Danmarks Eksportråd. Netværk er afgørende på den globale markedsplads og Uden-rigsministeriet opfordrer virksomhederne til at bruge det globale netværk af danske ambassader.

9

MØDTE DIPLOMATIETUdenrigsministeriets direk-

tør, Ulrik Federspiel, under-

stregede, at et godt netværk

er noget af det allervigtigste

i den hurtigt løbende glo-

baliseringsproces, og at det

for Udenrigsministeriet er en

central opgave at bistå virk-

somhederne i deres globale

aktiviteter.

Skibsreder Jess Søderberg

talte om Asien som det glo-

bale vækstcentrum og en

betydende faktor for udvik-

lingen i verdenshandlen.

- Kina har en haft en impone-

rende udvikling og er i dag

en økonomisk sværvægter.

Hver fjerde lastede container

i international handel kom-

mer i dag fra Kina, sagde Jess

Søderberg.

10

Der var tid til både hyggesnak og seriøse indlæg på ambassadørmødet i Eigtveds Pakhus. Og så var der ros til både Danmarks Eksportråd og ambassadørerne for stort engagement fra tre virksomhedsledere, som Eksportfokus fulgte til mødet.

af martin axelsen foto jens dige

Allerede en halv time før starten gik til årets

ambassadørmøde, var der trængsel på bro-

stenene foran Eigtveds Pakhus. Ikke en ledig

p-plads var i sigte og foran indgangen voksede

gruppen af deltagere støt, mens uret hastigt

nærmere sig 17 – tidspunktet for den offi cielle

åbning af Global Networking 2006.

Antallet af fremmødte var så stort, at to af

pakhusets store mødelokaler var taget i brug,

hvilket gjorde det nødvendigt at tv-transmittere

talerne fra en fyldt sal 3 til en ligeså fyldt sal 2.

Og efter tilhørerne var kommet på plads og lystig

småsludren var afl øst af opmærksomhed mod

talerstolen, kunne chefen for Danmarks Ekspor-

tråd, Birger Riis-Jørgensen, byde velkommen.

Blandt de opmærksomme tilhørere var tre

virksomhedsledere, som Eksportfokus havde

valgt at følge til arrangementet – en af dem

var Ulrich Østergaard, direktør i virksomheden

Unispeed A/S.

– Jeg forventer en god omgang networking,

og så håber jeg, at face-to-face møderne med

ambassadørerne vil give nogle gode kontakter.

Også direktør Susanne Folmer, Lykkeberg

A/S – der blandt andet producerer marinerede

sild – havde en ønskeliste med til mødet.

– Jeg håber på nogle spændende indlæg.

Og det fi k Susanne Folmer – efter eget

udsagn:

– Talerne var meget interessante. Specielt var

det spændende at høre Jess Søderberg fortælle

om sit syn på verdenshandlen i fremtiden.

Networking med udbytteEfter talerne var det tid at bevæge sig ned på

første sal til mødets netværksdel, hvor ambas-

sadørerne havde taget opstilling ved en række

borde for at svare på spørgsmål fra virksomhe-

derne. Og så stod menuen ellers på network-

ing og pindemadder i det fortsat tætpakkede

pakhus.

– Det er tydeligt at mærke, at man fra Uden-

rigsministeriets side satser hårdt på, at dan-

ske virksomheder skal promoveres. Samtidig

er der et meget stort engagement fra ambas-

sadørernes side. Det er meget positivt og

betryggende, mente Ulrich Østergaard. Hans

virksomhed – Unispeed A/S – sælger syste-

mer til overvågning af trafi k på internettet og

andre computernetværk. Virksomheden ser et

stort potentiale i den øgede terrorbekæmpel-

se – kunderne er primært efterretningstjene-

ster, men også multinationale virksomheder.

Det var Ulrich Østergaards første Global

Networking.

– Jeg fi k en rigtig god snak med den danske

ambassadør i Jakarta i Indonesien, Niels Erik

Andersen. I min virksomhed er face-to-face

kontakt ekstra vigtig. Vores produkt er ikke et

man bare lige går ud og markedsfører på en

helsides-annonce i en avis.

Vi udvekslede kontaktoplysninger, og vi har

aftalt, at jeg sender noget materiale til ambas-

saden, fortalte Ulrich Østergaard.

Også mødet med ambassadør Torben Bryl-

le, Pretoria i Sydafrika, var udbytterigt.

Politiet i Sydafrika har behov for at kunne

lave efterforskning baseret på data-indsamling

i forhold til kriminelle netværk i landet, og det

er sådan nogle løsninger vi kan levere, sagde

Ulrich Østergaard.

Med ved bordetHans-Christoph Paul fra HCP Engineering – et

rådgivende ingeniørfi rma, der blandt andet

laver projektledelse til off-shore industrien –

havde for første gang taget turen til ambassa-

dørmødet, og i lighed med Ulrich Østergaard

og Susanne Folmer havde han valgt at mødes

med ambassadører fra de lande, hvor hans

virksomhed overvejer at ekspandere. Et af de

lande er Tyskland, og her fi k Hans-Christoph

Paul en god snak med ambassadør Carsten

Søndergaard.

– Jeg synes, det var meget interessant at

mødes med ambassadøren. Vi aftalte, at jeg

skulle maile noget materiale om vores virk-

somhed til ham, fortæller Hans-Christoph

Paul.

Herefter var det tid til at mødes med den

russiske generalkonsul i Skt. Petersborg, Jør-

gen Peter Weis. Et møde, der gjorde Hans-

Christoph Paul opmærksom på, at Danmarks

Eksportråd helt konkret sidder med ved bor-

det, hvis en dansk virksomhed har brug for

oversøisk assistance.

– Man kan simpelthen få danmarks ambas-

sade til at tage med til et møde i for eksempel

Rusland, lyder det med en blanding af overra-

skelse og glæde fra Hans-Christoph Paul.

Eksportrådet er noget specieltFor Susanne Folmer er det ikke nyt at deltage

i Global Networking. Direktøren for Lykkeberg

har været med mange gange, og det er der en

række grunde til.

– Jeg synes, det gennemsyrer Eksportrådet,

at der ingen grænser er for, hvad de kan hjæl-

pe med.

Ambassadørmødet bekræftede mig i hvert

fald i, at i Danmarks Eksportråd har Danmark

noget helt specielt til at hjælpe vores virksom-

heder.

Helt konkret talte Susanne Folmer med

adskillige ambassadører, ligesom hun også i

år mødte repræsentanter fra andre virksomhe-

der, der viste interesse for hendes produkt.

– Noget af det bedste ved det her arrange-

ment, er muligheden for at netværke. Men det

kræver noget benarbejde, og at man selv er på

banen for at skabe kontakter. Jeg kommer ikke

for at spise pindemadder, men for at skabe

kontakter.

Direktører begejstredeover ambassadørmøde

11

Ulrich Østergaard, direktør i virk-

somheden Unispeed A/S, var med til

ambassadørmødet for første gang:

– Man mærker et meget stort

engagement fra Udenrigs mini-

steriets og ambassadørernes side.

Jeg mødtes med fi re ambassadører,

som alle ønsker at jeg sender mate-

riale til dem. De mener alle sam-

men, at der er gode muligheder for

at afsætte vores løsninger i deres

respektive lande.

Direktør Hans Christoph-Paul, HCP

Engineering, havde taget turen fra

Brande til Udenrigsministeriet for at

deltage i Global Networking.

– Det var godt og interessant at

tale med ambassadørerne, og jeg

aftalte med ambassadøren i

Tyskland, Carsten Søndergaard, at

jeg skulle sende ham noget materi-

ale på min virksomhed.

Susanne Folmer, direktør,

Lykkeberg A/S

– Vi fi k igen bekræftet, at i

Danmarks Eksportråd har Danmark

noget helt specielt til at hjælpe

vores virksomheder: Danske

repræsentationer over hele verden,

hvor der er praktikere, der sidder

der for at hjælpe os. Og der er ikke

den opgave, de ikke kan løfte. Det

er virkelig en styrke vi har som

nation.

12

EN KVINDE MED EN MISSION

tekst claus clausen foto sigrid nygaard

Bramfri. Uhøjtidelig. Målrettet og kontant. En

ildsjæl som brænder for sit arbejde. Det er

blot nogle af de ord, som går igen, når kolle-

ger og medarbejdere i Udenrigsministeriet skal

beskrive Eksportrådets nye chef, Anne H. Stef-

fensen. Siden hun i 1990 kom til Udenrigsmi-

nisteriet som nyuddannet cand. scient pol. fra

Aarhus Universitet, er det gået stærkt med kar-

rieren. I alle årene har hun arbejdet med han-

delsfremme, og de seneste to år har hun været

næstkommanderende i Eksportrådet. Da det lå

fast, at Eksportrådets chef gennem de seneste

seks år, Birger Riis-Jørgensen, den 1. septem-

ber tiltræder som Danmarks nye ambassadør

i London, åbnede muligheden sig for at tage

endnu et trin opad på karrierestigen.

At bistå danske virksomheder med eksport

og internationalisering er ikke blot et arbejde

for Anne H. Steffensen. Det har mere karak-

ter af en hjertesag og en mission. Hun sidder

yderst på stolen, og armene gestikulerer ivrigt,

når hun med energi og entusiasme fortæller

om de kommende års udfordringer og mål for

Danmarks Eksportråd. En af mærkesagerne

bliver at give danske virksomheder mere kend-

skab til Eksportrådet.

– Virksomhederne skal vide, at de kan træk-

ke på et enestående netværk af 350 rådgivere

kloden rundt. Og vi går faktisk længere, end

mange virksomheder tror. Nogle har måske en

idé om, at vi er for fi ne til at gå i byen for dem,

hvis de har problemer på et marked eller offen-

sivt skal ind på et nyt marked. Faktum er, at vi

går ganske langt, når det handler om at bruge

42-årige Anne H.Steffensen sætter sig 1. september i chefstolen for Danmarks Eksportråd. Hele sit professionelle liv har hun arbejdet med handelsfremme, og virksomhedernes bund-linie vil være i fokus, når hun som chef skal stå i spidsen for Eksportrådets netværk af 350 rådgivere kloden rundt: Vi skal ikke udføre opgaver, som ikke giver virksomhederne merværdi, lyder det håndfast fra chefen, som også vil arbejde for øget samarbejde med erhvervsorgani-sationerne og modernisering af eksportfremstødene.

>

13

› Virksomhederne skal vide, at de kan trække på et enestående netværk af 350 rådgivere kloden rundt. Og vi går faktisk længere, end mange virksomheder tror

anne h. steffensen

chef for danmarks eksportråd

› Vi har en forpligtigelse til at være risikovillige. Vi skal i stigende omfang give erhvervslivet for delen af at være først på nye markeder

anne h. steffensen

chef for danmarks eksportråd

14

vores globale netværk til at hjælpe virksomhe-

derne, siger Anne H. Steffensen.

Kan håndværketDa Anne H. Steffensen kom til Udenrigsmini-

steriet i 1990, lå det ikke i kortene, at hendes

karriere skulle handle om handelsfremme.

Under uddannelsen til cand.scient. pol. til-

bragte hun et år på London School of Econo-

mics, hvor blandt andet tysk indenrigspolitik

var en hovedinteresse. Den politiske interesse

og et ”pænt“ snit sikrede Anne H. Steffensen

et job i Udenrigsministeriet, inden specialet

på studiet var skrevet færdig. Første arbejds-

dag blev i handelsafdelingen, og det var her

interessen for handel og virksomhedernes

internationalisering tog fart.

– Jeg fandt hurtigt ud af, at det er meget

motiverende at arbejde direkte for virksomhe-

derne og deres bundlinie. At det samtidig også

skaber vækst og velfærd i Danmark giver bare

yderligere gå på mod. Når du arbejder med

erhvervslivet, får du samtidig meget kontant

og umiddelbar tilbagemelding. Det passer godt

til mit eget temperament, siger Anne H. Stef-

fensen.

Efter et par år på Asiatisk Plads bliver hun i

1992 udstationeret på den danske ambassade i

London som eksportrådgiver og lærte her med

egne ord ”håndværket“ med eksportrådgivning

og investeringsfremme.

– Jeg lærte det vigtige i at sætte sig ind i kun-

dens problemstilling og behov. Det skal en god

eksportrådgiver kunne. Det kræver fl air for den

kommercielle tankegang, og er præcis dét, som

vi i Eksportrådet skal kunne. Vi skal ikke udføre

opgaver, som ikke giver virksomhederne mer-

værdi på bundlinien.

Eksportarbejde strømlinesEfter udstationeringen i Storbritannien går

turen i 1995 tilbage til handelsafdelingen i

Udenrigsministeriet, inden hun i 1998 udsta-

tioneres som leder af handelsafdelingen på

Generalkonsulatet i New York. I 2001 kommer

hun tilbage som kontorchef i Danmarks Eks-

portråd, hvor hun i 2004 udnævnes til ambas-

sadør og chef for eksport og internationalise-

ring. Danmarks Eksportråd etableres i år 2000

ved at samle den statslige eksportfremmeind-

sats, der hidtil har været spredt på fl ere mini-

sterier. Samtidig får Eksportrådet en besty-

relse bestående af professionelle erhvervsfolk

som sammen med Eksportrådets chef, Birger

Riis-Jørgensen, bliver væsentlige drivkræfter

i professionaliseringen af Danmarks Ekspor-

tråd. Herefter går det stærkt med at strøm-

line og effektivisere eksportarbejdet. Kunde-

tilfredsheden måles og vejes, og der indføres

resultatkontrakter for Eksportrådets medar-

bejdere. Det bliver også en integreret del af

Eksportrådets arbejde, at virksomhederne

også betaler for rådgivning og ydelser. Det

skal sikre kvalitet i arbejdet ud fra devisen, at

kunderne kun vil betale for kvalitet. Opskriften

ser ud til at virke: En nylig undersøgelse fra

Rambøll Management viser, at Eksportrådet i

2005 skabte en mereksport på 3,5 milliarder

kroner – 1,2 milliarder mere end året før. Sam-

tidig er 97 procent af Eksportrådets kunder

tilfredse eller meget tilfredse med Danmarks

Eksportråd (se også artikel side 6, red).

– Vi har en veldrevet og velfungerende orga-

nisation med udenrigsministeren i spidsen,

siger Anne H. Steffensen.

Stor organisationDen nye chef for Eksportrådet lægger da hel-

ler ikke op til paladsrevolutioner. Men hun

efterlader samtidig ingen tvivl om, at arbejdet

med eksport og internationalisering fortsat

skal effektiviseres og strømlines. Det samme

skal indsatsen med at hive investeringer til

Danmark i regi af Invest in Denmark, som også

er en del af Danmarks Eksportråd.

Alle rådgivere skal som rygmarvsreaktion

tænke i merværdi og bundlinie for Danmark og

dansk erhvervsliv. Kvalitetssikringen skal til sta-

dighed udvikles, og Eksportrådet skal være til-

stede på de interessante markeder med de rig-

tige kompetencer.

– Eksportrådet er en stor organisation spredt

Birger Riis-Jørgensen har været

chef for Danmarks Eksportråd

siden år 2000. Han er pr 1. sep-

tember Danmarks nye ambassa-

dør i London.

Birger Riis Jørgensen afl øses

af Anne H. Steffensen.

Den nye ledelse af Danmarks

Eksportråd udgøres desuden af

Jarl Frijs-Madsen, der overtager

Anne H. Steffensens post som

chef for eksport og internationali-

sering samt Svend Roed Nielsen,

chef for handelspolitik, investe-

ringsfremme og innovation.

Jarl Frijs-Madsen har de seneste

to år været chef i Eksportrådets

kontor for Kunderelationer og

Internationalisering. Han over-

tager nu efter Anne H. Steffen-

sen posten som Eksportrådets

chef for eksport og internationa-

lisering.

Svend Roed Nielsen, Ekspor-

trådets chef for handelspolitik,

investeringsfremme og inno-

vation.

>

15

ud over hele verden. En central udfordring og

opgave for mig er at få organisationen til at gå

i samme retning. At sikre, at ambassader og

handelskontorer har samme opfattelse omkring

handelsfremmearbejdet. Jeg har den store for-

del, at jeg på forhånd kender Eksportrådet

rigtig godt. Jeg har mødt langt de fl este med-

arbejdere og har en god fornemmelse af orga-

nisationen, siger Anne H. Steffensen.

Vigtigt at være risikovilligFor Anne H. Steffensen er det centralt, at Eks-

portrådet også er med til at spotte nye marke-

der for dansk erhvervsliv.

– Vi har en forpligtigelse til at være risikovil-

lige. Vi skal i stigende omfang give erhvervsli-

vet fordelen af at være først på nye markeder.

Når vi opfanger et potentiale på et kommen-

de marked, skal vi være hurtige og først til at

etablere et brohoved til dansk erhvervsliv. Vi

har senest gjort det i Kasakhstan og i kinesi-

ske Chongqing, hvor vi har etableret handels-

kontorer.

Står det til DE-chefen, som Eksportrådets

chef hedder i daglig tale i Udenrigsministeriet,

skal samarbejdet med erhvervsorganisationer-

ne også styrkes.

– Vi vil få større gennemslagskraft ved et tæt-

tere samarbejde. Når for eksempel Dansk Indu-

stri og Danmarks Eksportråd begge lancerer

initiativer på et marked som Brasilien, vil vi i et

tættere samarbejde kunne gøre det endnu mere

effektivt, siger Anne H. Steffensen, der også

gerne i samarbejde med erhvervsorganisatio-

nerne vil arbejde for en modernisering af eks-

portfremstødene, så de bliver mere slagkraftige

og skræddersyede til bestemte sektorer. Også

i forhold til videnmiljøerne i Danmark ser hun

gerne et tættere samarbejde. Det gælder for-

skerparker og de små innovative virksomheder.

– Innovation er et centralt indsatsområde for

Eksportrådet. Blandt andet har vi målrettede

programmer, som henvender sig til højtekno-

logiske og kreative virksomheder – vores Born

Global og Born Creative-programmer. Senest

har vi i samarbejde med Videnskabsministe-

riet åbnet nyt innovationscenter i Silicon Val-

ley. Centret er et eksempel på, hvordan vi med

vores netværk strategisk kan bidrage til virk-

somhedernes kommercielle innovation.

Enestående netværkSet fra Anne H. Steffensens stol er Ekspor-

trådet i det hele taget en svær størrelse at

komme uden om, når vi taler internationalise-

ring af dansk erhvervsliv. Ikke mindst for de

små og mellemstore virksomheder.

– Vores afgørende rolle er, at vi kan gøre det

så risikofrit som muligt for den enkelte virksom-

hed at starte op på nye vækstmarkeder ude i

verden. Det er lidt at sammenligne med en tre-

trins-raket: Som trin ét tilbyder vi en pakke med

gratis eksportforberedelse til virksomhederne.

Denne kan følges op af en eksportstartpakke

på selve markedet, mens trin tre kan være en

egentlig etablering på markedet via vores inku-

batorordning. Denne proces kan vi tilbyde virk-

somhederne i kraft af vores enestående net-

værk af repræsentationer kloden rundt.

Fokus på vækstmarkederMed Anne H. Steffensen ved roret vil Ekspor-

trådet fortsat have fokus på de nye vækstmar-

keder i Asien og Latinamerika.

– Det er ikke sådan, at vi lukker ned i Vest-

europa. Men vi prioriterer at opruste på de nye

vækstmarkeder.

Anne H. Steffensen ser også positivt på fremti-

den for dansk eksport.

– Jeg er meget fortrøstningsfuld, for dansk

erhvervsliv har stærke kort på hånden. Ikke

mindst når det gælder brugerdreven innovati-

on, har vi en stærk position. Det samme gælder

inden for områder som salg, markedsføring,

logistik og distribution.

På spørgsmålet om hvilket marked Ekspor-

trådets nye chef selv ville kaste sig over, hvis

hun med en mindre virksomhed skulle i gang

med eksport, kommer svaret prompte:

– Jeg ville tage fat i Danmarks Eksportråd

som det første. Det afhænger af en lang række

spørgsmål, og de spørgsmål kan Eksportrådet

besvare.

› VORES AFGØRENDE ROLLE ER, AT VI KAN GØRE DET SÅ

RISIKOFRIT SOM MULIGT FOR DEN ENKELTE VIRKSOMHED

AT STARTE OP PÅ NYE VÆKSTMARKEDER UDE I VERDEN

anne h. steffensen

chef for danmarks eksportråd

For Eksportrådets nye chef, 42 årige Anne H. Stef-

fensen, er familien et fast holdepunkt i en travl

karriere, der ofte indebærer lange arbejdsdage

og megen rejseaktivitet.

– For mig har det været afgørende, at jeg har en

mand, som har bakket op omkring min karriere. Og

at jeg har tre døtre på 11, 14 og 16 år, som også

tager et medansvar i hjemmet, siger Anne H.

Steffensen.

Den sparsomme fritid er også reserveret til

familien. Ferier henlægges så vidt muligt til

familiens sommerhus på Jungshoved.

Når der skal stresses af, tager Anne H. Steffensen

gerne en løbetur eller en gåtur med hunden

Chester – en stor amerikansk Golden Retriever, som

blev medlem af familien under udstationeringen i

USA.

FAMILIEN ER ET ANKER FAKTA

Danmarks Eksportråd under Udenrigsministeriet

bistår danske virksomheder med eksport og in-

ternationalisering samt udenlandske virksomhe-

der, der overvejer at etablere sig i Danmark. Dan-

marks Eksportråd har over 85 kontorer i 61 lande.

læs mere på

www.eksportraadet.dk eller

www.investindk.com

16

ET NÆRMARKED I STOR VÆKST

Det går rigtig godt for den russiske øko-nomi. Markedsmulighederne i Rusland er særdeles gunstige og fl ere danske fi rmaer har fundet vej til markedet. Men stadigvæk er der et stort uudnyttet potentiale, påpe-ger den danske ambassadør i Rusland. Som han nævner, er Ruslands værste fjen-de de mange usandfærdige myter om mar-kedet.

af signe jønsson

Meget er forandret i Rusland. Rubelkrisen i

1998 er for længst glemt, og landet er præget

af økonomisk stabilitet, dynamisk økonomi og

store vækstrater. Det er tydeligt, at den ’store

bjørn’ er vågnet til dåd og ikke har tænkt sig

at overlade væksten til tigerøkonomierne i

Asien.

Blot to en halv time tager det at fl yve fra

København til Moskva, hvor der åbner sig et

marked på 12 millioner indbyggere. Middel-

klassen i Moskva og de andre russiske storby-

er er i stærk vækst og har fl ere og fl ere penge

mellem hænderne. Blandt andet på grund af

alle de penge for olie- og gas, som strømmer

ind til Rusland for tiden. Rusland er nemlig

verdens anden største energiproducent næst-

efter Saudi Arabien.

Skelsættende for det russiske marked er

også, at Rusland inden årets udgang ser ud

til at blive fuldgyldigt medlem af WTO. Det får

store fordele for danske eksportører, fordi et

kommende medlemskab vil lette markeds-

adgangen, idet Rusland vil blive en del af et

internationalt regelbaseret handelssystem. Og

allerede nu er Rusland i gang med reformer til

gavn for samhandelspartnere.

Selvom Rusland med sin kolossale størrelse

byder på et kæmpe marked med en bred palet

af branchemuligheder, har der i mange år været

en lille dansk deltagelse på markedet. Derimod

har Finland og Sverige længe udnyttet det store

potentiale på et nærmarked i vækst.

Danmarks 14. største eksportmarkedRusland er Danmarks 14. største eksportmar-

ked. I de seneste par år har der ikke været tale

om de store vækstrater for dansk eksport. For

nylig er der dog begyndt at tegne sig et mere

positivt billede af dansk eksport til Rusland.

I 2005 steg eksporten til Rusland med 23

procent og i dette års første måneder er der

næsten tale om en eksplosiv vækst for nogle

enkelte varegrupper. Kødeksporten er alene

på årets første måneder højere end den sam-

lede eksport i 2005, og varer som maskiner,

køretøjer og medicin ser også ud til at være i

vækst. Samtidig er der også en stigende eks-

port af danske fødevarer og fodtøj.

Men hvorfor har danske virksomheder

været så længe om stige på det buldrende

vækst tog i Rusland?

– Rusland har altid været omgærdet af

myter. Mange opfatter det som et mystisk og

utilnærmeligt land. Det skyldes blandt andet,

at landet i så mange år har været lukket for

omverdenen. Og så virker det meget større og

uoverskueligt end andre østeuropæiske lande.

Men den største hæmsko er uden tvivl det

billede, som pressen tegner af et land præ-

get af mafi a-dominans og korruption. Det er

et billede, som langt fra har hold i virkelighe-

den. Mafi aen var et problem i 90’erne, men

i det daglige liv som forretningsmand i Rus-

land støder man ikke lige på den. Det er min

vurdering, at Rusland ikke er et sværere land

at operere i end for eksempel Kina. Overalt

på det globale marked er der barrierer i form

af bureaukrati og toldmure. Men i Rusland er

barriererne for udenlandske fi rmaer absolut

ikke større end i andre lande og med den rette

rådgivning kan de løses, siger den danske

ambassadør i Rusland, Per Carlsen.

Rusland er blandt andet et interessant mar-

ked på grund af mulighederne for direkte

afsætning:

– For fem år siden var det de ’Gucci-rige’,

som havde penge til indkøb. Men i dag er mid-

delklassen i stærk vækst. De har gode penge

og ønsker at realisere de drømme om for-

brugsvarer, som de ikke havde mulighed for

2000 2001 2002 2003 2004 2005

eksport mio 4.126 5.857 5.458 5.704 6.032 7.445

vækst i % 42% -7% 5% 6% 23%

import mio 3.323 3.475 3.213 3.966 5.560 7.665

vækst i % 5% -8% 23% 40% 38%

kilde: danmarks statistik

RUSLAND DANSK EKSPORT OG IMPORT

17

i Sovjettiden. Derfor er der mulighed for at

afsætte varerne uden at tænke på transport

med mere. Det er fordelen i forhold til de asia-

tiske eksportmarkeder, påpeger Per Carlsen.

At folk virkelig er kommet til penge, stod

klart sidste år, da ambassaden var med til at

arrangere et modefremstød i Moskva sidste

år. De danske modefolk tog hjem med kuffer-

ter uden varer – de var blevet revet væk af rus-

serne – til gengæld var kufferterne fyldt med

nye ordrer.

Værd at turde– De store danske fi rmaer, som Mærsk,

Grundfos, Danfoss med fl ere, kom her-

over i 90’erne. Og klarer sig godt. Desværre

tror jeg, at mange mindre virksomheder har

været skræmt væk fra det russiske marked

af 90’ernes kriser – og igen, myterne om ’det

vilde Østen’, fortæller Per Carlsen. Han er af

den opfattelse, at markedet ikke er sværere

at komme ind på for de mindre virksomheder

end for de store:

– Vores erfaring på ambassaden er, at det

tager cirka halvandet år at trænge ind på

markedet. Og så begynder det virkelig at gå

stærkt for virksomhederne.

For danskerne i Rusland er der virkelig

belønning at hente. Grundfos har alene i dette

år haft en vækstrate på 50 procent. I Moskva

går Eccos sko som varmt brød, og virksomhe-

den har netop åbnet butik nummer hundrede.

I Skt. Petersborg er vandet i byens havne med

bistand fra danske Hvidtved Larsen, ved at

blive renset, så byens borgere kan bade i det.

Det burde være nemt at være dansker i Rus-

land. Danmark og Rusland har altid haft gode

diplomatiske forbindelser og har aldrig været i

Dansk eksport er stigende til Rus-

land. Men stadigvæk er der et

stort uudnyttet potentiale.

– Ruslands værste fjende er de

mange usandfærdige myter om

at markedet er farligt, siger Dan-

marks ambassadør i Moskva, Per

Carlsen.

da

nm

ar

ks

am

ba

ss

ad

e i m

os

kv

aMoskva er byen som aldrig sover.

En by hvor den økonomiske vækst

for alvor slår igennem i Rusland

og hvor mange danske fi rmaer

også vælger at slå sig ned.

fo

to

: c

ar

st

en

sn

eg

bje

rg

>

18

krig. For 500 år siden blev der underskrevet en

pagt om ’kærlighed og venskab‘.

– Den hiver vi da frem og pudser nogle

gange, siger Per Carlsen.

De gode diplomatiske forbindelser til Rus-

land bliver ydermere understreget af Dron-

ning Dagmars genbegravelse i Skt. Petersborg

i september. Hun var danskfødt, gift med Ale-

xander den Tredje og Ruslands kejserinde fra

1881 indtil 1894.

– Det er da en begivenhed, vi vil bruge til at

sætte Danmark på landkortet i Rusland, siger

Per Carlsen. Ved genbegravelsen deltager

blandt andet det danske Kronprinspar.

Regionerne venterMoskva er en by, hvor den vestlige forbrugs-

kultur er på stærk fremmarch og en by som i

høj grad ligner andre af verdens storbyer. Det

er også byen som er trækplaster for danske

virksomheder.

Vest for Moskva er en ’dansk koloni’ ved

at blive grundlagt: Grundfos byggede en ny

fabrik sidste år. På nabogrunden er Danfoss

ved at bygge en fabrik og blot en times kørsel

fra de to danske virksomheder, har Rockwool

en fabrik.

Men Rusland er meget andet end storby-

erne Moskva og Skt. Petersborg. Den danske

ambassadør peger på, at det næste slag om

markedsandele i Rusland kommer til at stå i

regionerne, som blandt andet rummer ti store

millionbyer – med købelystne forbrugere.

Derfor opruster ambassaden sin indsats for

danske virksomheder på to fronter, fortæller

Per Carlsen:

– På ambassaden arbejder vi på højtryk for

at rådgive de tilstedeværende fi rmaer i Rus-

land, som fortrinsvis befi nder sig i storbyer-

ne, om de store muligheder i regionerne. For

eksempel er Ural-regionen ved at være meget

interessant og fl ere danske virksomheder er

allerede etableret i regionen. Samtidig skal

vi have fl ere danske fi rmaer herover. Men jeg

tror endnu ikke at en nybegynder på det russi-

ske marked er nem at lokke til regionerne. Her

vil mange foretrække Moskva eller Skt. Peters-

borg. Men for eksempel et dansk fi rma som

Brandtex har valgt at begynde i regionerne,

fortæller Per Carlsen.

Samtidig er ambassaden i gang med at

styrke kontakten til guvernørerne i regioner-

ne med henblik på at planlægge nye eksport-

fremstød.

Putins politik gavner eksportDen stigende vækst har ikke løst alle Ruslands

problemer. Stadigvæk er der meget, som hal-

ter 15 år efter Sovjetstatens sammenbrud. Der

er store sociale forskelle. Sundhedssektoren

fungerer dårligt. En stor del af industrien og

landbrugssektoren er aldrig blevet opgraderet

i omlægningen fra statsejede markedsbetin-

gelser til fri markedsøkonomi, og infrastruktu-

ren er i elendig forfatning.

– Putin er klar over, at der skal gøres noget

internt i landet for at holde den rette kurs og

at landet ikke kan klare sig globalt ved kun

at satse på råstofeksport. Derfor er der afsat

>

Middelklassen er på stærk fremmarch i Moskva. Det ses blandt andet i gadebilledet, hvor moskovitterne er mere og mere velklædte. Moskovitterne lever i nu’et og

bruger deres penge. Og bilen må meget gerne være sort og af nyere dato.

fo

to

: c

ar

st

en

sn

eg

bje

rg

19

penge til udvikling på fl ere planer. Allerede nu

er fl ere projekter på nationalt plan i gang med

at blive realiseret, fortæller Per Carlsen.

Pengene skal blandt andet hentes fra en

stabiliseringsfond, hvor nogle af olie- og gas-

pengene er samlet – ligesom i Norge. Den rus-

siske fond rummer cirka 350 milliarder kroner.

Per Carlsen nævner, at der i forbindelse

med de nationale projekter åbner sig rig-

tig gode muligheder for danske fi rmaer med

mod på det russiske marked. Der skal bygges

hospitaler, et hav af boliger trænger til sane-

ring og desuden er der brug for medicin, IT

og knowhow. IT er russerne netop begyndt at

sætte meget fokus på, blandt andet i uddan-

nelsessystemet og ved skabelse af særlige

økonomiske zoner.

Ifølge Per Carlsen er byggesektoren i stor

vækst i Rusland. Middelklassen viser stigende

interesse for at bosætte sig i udkanten af stor-

byerne i parcelhuse, og det er et nyt marked,

danske fi rmaer bør kigge på. Desuden er der

et hastigt voksende forbrugersegment som

interesserer sig for nye fødevarer og som i alle

travle vestlige samfund er der også stigende

efterspørgsel på færdigretter.

Stabilitet og udvikling– Under de glade Jeltsin dage, blev der abso-

lut ikke planlagt langsigtet. Men under Putin

er der lagt en linje: Rusland skal være blandt

en af de store verdensøkonomier. Stabilitet og

udvikling er nøgleordene for fremtidens Rus-

land, både udenrigs- og indenrigspolitisk. En

linje som efter min opfattelse vil blive fast-

holdt uanset hvem som sidder i Kreml efter

præsidentvalget i 2008, mener Per Carlsen. .

– Rusland vil vælge at holde balance i for-

hold til verdenssamfundet, blandt andet via G8

samarbejdet og et eventuelt kommende med-

lemskab af WTO. Også i forhold til EU er det i

Ruslands interesse med de gode handelsafta-

ler, som vi har nu. De skal genforhandles næste

år, men russerne vil prioritere at have en fornuf-

tig relation til EU. Selvom de ikke er rede til fuld

integration i EU, mener Per Carlsen.

Meget tyder på, at 2006 kan blive et vende-

punkt for dansk eksport til Rusland. Et år hvor

myterne om ’det vilde Østen’ bliver punkteret.

20

Claire Kids har to gange deltaget i CPM mes-

sen med så stor succes, at de skal være med

til september igen. Povl Henning Thomsen,

der er salgsdirektør for Claire Kids mener, at

deltagelse på messer er af stor betydning for

eksporten til Rusland. Det er her, der skabes

mange givtige kontakter.

– På CPM messen var Danmarks ambas-

sadør i Rusland desuden ude og hilse på

vores samarbejdspartnere. Det betyder utro-

lig meget i de russiske samarbejdspartneres

bevidsthed. Det er et godt signal at sende,

siger Povl Henning Thomsen.

Faktisk startede Claire Kids deres eksport af

børnetøj til Rusland via en distributør de fandt

på en modemesse i Köln tilbage i 2001. Siden

har de skiftet til distributøren Kids Moda, der

står for alt engros salg af Claire Kids i Rusland.

Planen er, at der skal åbnes konceptbutikker

med Claire Kids, som det allerede er tilfældet

med Claire.dk til kvinder.

Koncepter købesVinterfrakker og fl yverdragter til børn sæl-

ger godt i de russiske vintre. Og det er især

i aldersgruppen 4-12 år, at tøjsalget boomer.

Claire Kids kører med fi re årlige kollektioner

og lidt ekspressalg, men der er ikke brug for

mange kollektioner årligt, som man for eksem-

pel ser det er nødvendigt på damesiden.

Salget af babytøj begynder også at følge

godt med. Det øgede salg af baby- og børnetøj

ser Povl Henning Thomsen som et følge af den

voksende velstand i Rusland. Det giver nemlig

status at kunne klæde sit barn ordentligt. Han

peger desuden på en tendens til, at kunderne

går efter hele koncepter af beklædning:

– De russiske forbrugere er interesserede

i hele koncepter, hvor bluse, bukser og trøjer

passer sammen, siger Povl Henning Thomsen.

Personlige relationer vigtigeClaire Kids har ansat en russisk danskboende

medarbejder, der tager sig af kommunikationen

i forhold til deres eksport til Rusland. Denne

medarbejder tager sig af alt daglig kontakt mel-

lem management i Danmark og salget i Rus-

land. Men derudover har Claire Kids meget kon-

takt til deres samarbejdspartnere i Rusland:

– Hvor det normalt er nok at besøge et

marked to gange årligt, så bør man vægte det

russiske højere. I Rusland er de personlige

relationer vigtige, og det bør man investere tid

i, siger Povl Henning Thomsen, der tilføjer, at

Salg af tøj til kvinder boomer

Børnetøj signalerer velstand

Modeaf stine brondbjerg erichsen

Harring Carlsen, international sales manager i Brandtex.

fo

to

: c

la

us

cla

us

en

Brandtex og SHARE, der er en del af BTX

Group, har i fem år eksporteret tøj til rus-

siske kvinder over 30 år. Mærket SHARE er

til den mere modebevidste og trendsæt-

tende kvinde, og Brandtex er målrettet til

den klassiske kvinde, som lægger vægt på

mode og pasform. Det er netop russernes

interesse for den vesteuropæiske stil, der

er en del af årsagen til Brandtex’ og SHA-

RE’s boomende succes i Rusland.

Kollektionerne fordeler sig på to store og

fi re mellemstore kollektioner årligt. I star-

ten solgte de tøjet engros via forskellige

butikker, men det var efter Harring Carlsen,

der er international sales manager’s vurde-

ring alt for omstændigt:

– Det kræver, at der forudbetales en vist

procentdel fra butikker og ligesom i Øst-

europa er det svært at forsikre sig imod

pengetab, siger Harring Carlsen. Brandtex/

SHARE tog kontakt til Danmarks ambassa-

de i Moskva, der har matchet dem med to

distributører – en for hvert mærke.

– En distributør er nøglen til marke-

det. Dels på grund af den sproglige barri-

ere, dels på grund af lovgivning om told.

Ambassaden har været en fantastisk hjælp

og har fundet distributører, der matcher

vores behov, siger Harring Carlsen.

I alt er der i dag syv Brandtex butikker

og otte SHARE butikker i Rusland, hvoraf

de otte er åbnet i løbet af det seneste års-

tid. Strategien har været at starte i Moskva,

og de har herefter kunnet bevæge sig vide-

re til andre byer. Kriteriet hos Brandtex har

været, at der minimum skulle være over 1

million indbyggere i den pågældende by.

Marmorbelagte indkøbscentre, der fulde af

vagter kan måle sig med Rodeo Drive i Bever-

ly Hills og udendørs russiske markeder, hvor

der pruttes om salget af træsko. I midten af

denne kontrastfyldte skala fi nder man butikker

og indkøbscentre i Rusland, der i stil med cen-

tre som Fields i København og Bruuns Galleri i

Århus, henvender sig til den stadig voksende

russiske middelklasse. Og specielt indkøbscen-

trene skyder op.

– Russerne vægter deres ydre image højt,

og det er derfor vigtigt at gå ”rigtigt klædt”

siger Christian Mortensen, der er handelsatta-

ché på Danmarks ambassade i Moskva, og han

understreger, at der specielt er gode mulighe-

der for afsætning af tøj til kvinder og af bør-

netøj. Alene i 2005 var stigningen i eksport af

dansk tøj til Rusland på cirka 55 procent.

Lyt til samarbejdspartnerenChristian Mortensen påpeger, at det er vigtigt

at lytte til sin russiske samarbejdspartner. Spe-

cielt omkring håndtering af told.

– Hvor man i EU kan have glemt noget og hur-

tigt udfylde det, så kan små fejl give store pro-

blemer i Rusland, siger Christian Mortensen.

Sådanne fejl kan medføre straf – enten i form af

en bøde eller ved, at varerne bliver tilbageholdt,

og det er meget skadeligt for modevarer, der har

en relativ kort levetid.

I februar afholdt Danmarks ambassade i

Moskva et modefremstød for danske virksomhe-

der på Ruslands største modemesse CPM, hvor i

alt 18 virksomheder deltog med stor succes. Fra

d. 6.-9.september afholder ambassaden endnu

et fremstød – Danish Fashions Days – hvor de

regner med deltagelse af 25 virksomheder.

Vigtigt at gå rigtigt klædt

man til gengæld for russernes store gæstfri-

hed bør udvise interesse for landet i forbindel-

se med forretningsmiddage.

Rusland baner vejenDet er ikke kun Rusland, men også de omkring-

liggende markeder Claire.dk ser stort potentiale

i. Således åbner Claire.dk i september en dame-

tøjsbutik i Ukraine og en i Riga. Derudover bli-

ver der åbnet et House of Claire, der både rum-

mer dame- og børnetøj, i Riga til december. Povl

Henning Thomsen løfter desuden sløret for, at

Kasakstan er på tegnebrættet:

– Også i landene omkring Rusland oplever

vi en sult efter vestlige mærker, og med gode

samarbejdspartnere er der store muligheder,

siger Povl Henning Thomsen.

fo

to

: s

iss

e ja

rn

er

fo

to

: c

la

us

cla

us

en

mode fortsættes side 22 >

21

fo

to

: s

iss

e ja

rn

er

Povl Henning Thomsen, salgsdirektør for Claire Kids

22

De russiske vintre kræver store vinterstøv-

ler. Men i tasken ligger der ofte et par smarte

sko, som kan komme på fødderne, når man

er kommet indenfor. I Danmark betragtes sko

i høj grad som en accessorie i forhold til Rus-

land, hvor skoene har en mere markant plads

i modebilledet. Skoene må gerne være pran-

gende. Og mærket er, selvom det står neden-

under skoen, vigtig for forbrugeren.

Fokus på mærker fi nder man ikke kun i

den rigeste del af befolkningen, men også i

den voksende middelklasse. Ifølge Christian

Broe, der er administrerende direktør for BTX

Footwear & Accessories A/S, kan man ikke

som tidligere tale om typiske grænser for, at

en nationalitet går i én type sko. Den russi-

ske forbruger går efter international stil. Hvis

man skal tale om en tendens, så er det, at rus-

serne er mere vovede. Generelt er der tale om

en mere prangende mode, en mere dekoreret

form, der kan være med til at understrege en

økonomisk formåen.

Konceptbutikker vigtigeBTX Footwear & Accessories A/S’ salg af sko

går via tøjmærkerne Blend og 4YOU, der sæl-

ger henholdsvis ungt modetøj og tøj til den

moderne mand. Ligesom andre store tøjkæder

er de begyndt at have fodtøj med i deres kol-

lektioner, og netop mærkernes betydning er

argument for at åbne konceptbutikker:

– Den største indtjening ligger i koncept-

butikkerne, siger Christian Broe, der samti-

dig påpeger, at det at drive salg igennem kon-

ceptbutikkerne kræver en anseelig kapital ved

opstart.

Skosalget begyndte for 12 måneder siden

i butikker i Moskva og Skt. Petersborg, hvor

butikkerne har eksisteret i fem år. Herudover

sælges skoene også via engros salg i russiske

skobutikker. Han påpeger, at hvis man står

over for at skulle eksportere til Rusland, så

kan man ikke regne med, at man kan sælge på

samme måde som i Vesteuropa. For i Rusland

er der mindre penge i engros salg, end der er

i Europa.

– Det er vigtig at gøre sig distributionsmu-

lighederne klar, før man begynder at ekspor-

tere til Rusland, men når man først er kom-

met ind på markedet, er der virkelig gode

muligheder, siger Christian Broe. Han ser sko-

salg i Rusland som en af BTX Group’s TOP

10 eksportmarkeder over de næste fem år.

Hvad angår vækstrate ligger Rusland på BTX

Group’s TOP 5.

Lokale folkAnbefalingen fra Steen Engelbrecht, der er

kædedirektør hos Bianco Footwear, er også

at ruste sig med lokale folk, der kender til det

russiske system. Da Bianco Footwear for halv-

andet år siden startede med at eksportere til

Rusland, var det, fordi de blev kontaktet af en

dansk bekendt, der havde været bosiddende i

Rusland i en årrække, og som mente, der var

et marked for skosalg.

– Det vigtige er, at vedkommende ud over

det kommercielle også forstår det bureaukra-

tiske system og kan navigere i det, siger Steen

Engelbrecht.

Da Bianco Footwear skulle åbne den før-

ste butik fi k den første lastbil med butiksind-

retning lov at passere, men da der næste dag

kom en lastbil fyldt med sko, blev den tilba-

geholdt i tre døgn. Eneste begrundelse var,

at der var noget mystisk ved, at de først kom

med møbler og derefter sko. Med hjælp fra

den danske medarbejder og Danmarks ambas-

sade i Moskvas hjælp med toldpapirer kom

skoene dog frem, og den første Bianco Foot-

wear skobutik kunne se dagens lys i Moskva.

Steen Engelbrecht fortæller, at der i forret-

ningsmiljøet ofte bliver brugt ”smørelse” så

varerne hurtigere kan komme igennem tolden.

Denne form for handel har Bianco Footwear

holdt sig langt fra.

– Det tager længere tid at etablere sig, hvis

man går uden om bestikkelse, og man kan

komme bagerst i køen og vente på certifi cerin-

ger med videre, men det betaler sig i det lange

løb, siger Steen Engelbrecht. Han har hørt om

fl ere tilfælde, hvor virksomheder, der fordi de

én gang har brugt ufi ne metoder efterfølgende

er blevet fanget i deres eget spind og må blive

ved med at punge ud.

Eksplicit stilBianco Footwear, der kører med et Franchise

koncept, har brugt et års tid på at få den før-

ste butik etableret. Der skal mange certifi ce-

ringer til og logistikken skal være på plads.

Når først det er på plads, er der ifølge Steen

Engelbrecht ingen grænser for, hvor meget

Bianco Footwear kan ekspandere i Rusland,

der er et kæmpe marked. Bare inden for de

næste par måneder skyder der yderligere tre

butikker op med Bianco sko.

Tidligere har Bianco Footwear haft fi re kol-

lektioner årligt, men de kører nu med løbende

kollektioner og uge-leveringer. Bestillingerne

fortages ud fra, hvad der bliver solgt, og det

bliver på denne måde kunderne, der bestem-

mer, hvad der skal stå på hylderne. Og det

kunderne går efter er, som Christian Broe fra

BTX Group også oplever det, en mere ekspli-

cit stil – des højere hæle og jo mere pynt des

bedre.

Russiske forbrugere går efter danske sko

fo

to

: s

iss

e ja

rn

er

Modeaf stine brondbjerg erichsen

� www.kompass.dk

� 45 46 09 10

Internationalerhvervsdatabase

Internet markedsføring

cd-rom

Web, download

digitalt katalog

“...turninginformation

into business”

Prøv et GRATISpassword til

Eksport- og kontaktinformationerfra 76 lande

24

Det danske distributionsfi rma Emborg vin-der store markedsandele på deres fødeva-resalg i Moskva og det vestlige Rusland. Specielt Moskva er en guldgrube for fi rma-et, for storbyfolket i Rusland sparer ikke på de daglige indkøb af fødevarer og samtidig har de mod på at prøve nye produkter. Det betyder, at Emborg ofte er på udkig efter nye leverandører.

af signe jønsson

Store lastbilfl åder fylder godt op på de russi-

ske veje, men det er ikke kun russiske biler.

Det danske distributionsfi rma Emborg har

investeret i en stor fl åde på ikke mindre end

63 biler, som skal sikre at fi rmaets leveran-

cer af fødevarer kommer frem til de russiske

supermarkeder.

Efter nogle år på det russiske marked ind-

gik Emborg Food i midten af 90’erne i et joint-

venture selskab med lokal partner. På det tids-

punkt kneb det med at slå igennem på grund

af logistik problemer med distributionen. Men

fi rmaet gav ikke op og i 2004 lavede de et

selvstændigt fi rma med egen distribution.

– Det går vældig godt for vores salg i

Moskva, som er hovedmarkedet, men vi dæk-

ker også det vestlige Rusland ind til Ural-bjer-

gene. Vi har et kæmpe nærmarked, som fak-

tisk er elleve gange Frankrig, siger fi rmaets

direktør i Rusland, Erik Rasmussen.

Emborg afsætter et bredt udvalg af fødeva-

rer til det russiske marked. På listen er så for-

skellige varer, som bacon, kød, blæksprutte-

ringe, laks, tigerrejer, frosne grøntsager, tun

på dåse, pommefritter, forårsruller med mere.

Firmaet sælger både varer i eget label og bru-

ger danske og udenlandske everandører, for

eksempel Arla, Tulip, Tholstrup med fl ere.

– Vi arbejder hele tiden på at udbygge vores

sortiment og efter min vurdering, kan faktisk

alle typer fødevarer afsættes. Derfor er vi ofte

på udkig efter nye interessante leverandører.

Eksempelvis er russerne for tiden meget glade

for seafood, fortæller Erik Rasmussen.

Han anbefaler at nye fi rmaer på det russi-

ske marked indgår joint-venture med en rus-

sisk partner, som de har tillid til. Det kan tage

lang tid at komme fra start, og der er mange

faldgruber på markedet. For eksempel er mar-

kedet svært for distributører på grund af de

mange infrastruktuelle problemer i det kolos-

sale land.

Middelklassen køber indEmborgs primære segment er den hastigt vok-

sende middelklasse i Rusland og som Erik

Rasmussen påpeger, er det dyre produkter

som sælges i hvert fald i forhold til russisk

målestok.

– Vores salg viser, at der er en hastigt vok-

sende middelklasse i Rusland, som har penge

på et niveau, hvor vores fødevarer godt kan

være med. Specielt tror jeg, vi har en stor for-

brugergruppe i alderen 20-30 år. Vores stør-

ste marked er lige nu Moskva, men markedet

i Skt. Petersborg er vi også ved at være godt

inde på. Dog er byen på nogle måder tre til

fem år bagefter Moskva. Endnu har middel-

klassen ikke fået smag for de samme fødeva-

rer og forbrugerne er ikke lige så købestærk

som i Moskva. Men det kommer inden længe,

fortæller Erik Rasmussen.

Emborg satser på upper market, som i Rus-

land er supermarkedskæderne i centrum af

storbyerne og lade andre tage sig af discount-

kæderne i forstæderne. I øjeblikket er Emborg

i gang med en større markedsføring af frosne

pizzaer sammen med det amerikanske fi rma

Schwan, og Erik Rasmussen tror på, at rus-

serne er parate til at droppe de hjemmelavede

kødgryder til fordel for nemme og færdige løs-

ninger.

I de senere år har Emborg haft vækstrater

på 20-30 procent på det russiske marked, og

Erik Rasmussen er af den overbevisning, at

Emborgs fødevarer i de næste år i stigende

grad fi nder vej til russernes indkøbskurve; for

russerne er absolut ikke bange for at spende-

re eller udfordre smagsløgene.

Russerne bruger mange penge på fødevarer

– Vores salg viser, at der er en hastigt voksende mid-

delklasse i Rusland, som har penge på et niveau,

hvor vores fødevarer godt kan være med. Specielt

tror jeg, vi har en stor forbrugergruppe i alderen 20-

30 år, fortæller Erik Rasmussen, Emborgs direktør i

Rusland.

fo

to

: e

mb

or

g f

oo

d

25

takt & tone i rusland

husk altid ...

> I forretninger er russerne meget formelle.

Pænt tøj og slips er et must. Russerne bli-

ver heller ikke du’s i begyndelsen og slår

hinanden på skulderen – men holder en

høfl ig facade under møder og forretnings-

middage. Russerne har et skarp opdeling

mellem arbejdsliv og privatliv. Det betyder

også, at de ikke i samme grad omtaler de-

res privatliv på arbejdspladsen og i forret-

ninger som vi gør i Danmark.

> Få alt på skrift og vær påpasselig med at

gemme papirer. Mundtlige aftaler regnes

ikke for noget. Samtidig skal der stempler

og underskrift på alle papirer.

> Det er en god gestus at invitere på middag.

Husk at klirre glas efter skålen.

> Russerne drikker ikke nødvendigvis vodka

og i storbyerne er det absolut ikke et must.

> Når det gælder virksomhedskultur, arbejder

russeren for chefen. Derfor er det vigtigt at

chefen husker at bemærke sine ansatte.

> Titler betyder meget i Rusland.

> Kom aldrig tomhændet på besøg. Russerne

sætter pris på gaver og gerne skandinavisk

design.

i det russiske forretningsliv

Optjen bonuspoint med Miles & More eller Eurobonus

With all your sences.Experience the Austrian way of fl ying.

Austrian Airlinesintroducerer en helt ny måde at flyve på!Der er mange fordele ved at vælge Austrian Business Class. Her er nævnt blot nogle få:

• Ny Lie-Flat stol med integreret massagefunktion. Du kan lægge sædet næsten helt ned til vandret og få en god og komfortabel nattesøvn.• Få din 6-retters menu serveret af én af vores kokke ombord. Maden bliver tilberedt af nogle af verdens førende kokke og der tilbydes altid én menu tilpasset din destination. Vores sommeliers ombord sørger for at anbefale de helt korrekte vine til måltidet.• Wiener Café ombord - slut måltidet af med en friskbrygget dobbel espresso, café latte eller wiener melange.• 18 film- og underholdningskanaler - læn dig tilbage, se en god film eller serie og lad tiden flyve afsted!

Alt dette og meget mere tilbyder vi på din næste oversøiske flyvning*.

For mere information og bestilling kan du besøge www.austrian.com, ringe på 7011 3000 eller kontakte dit nærmeste rejsebureau.

* Fra juli 2006 og frem til foråret 2007, vil den nye Austrian Business Class blive installeret på vores Boeing flåde (B 777 & B 767).

www.austrian.com

26

Danske virksomheder fl okkes om Moskva, men i Skt. Petersborg er der også et godt marked for virksomheder, som ønsker at starte op i Rusland. Den danske general-konsul i Skt. Petersborg mener, at byen er et godt sted for begyndere fordi konkurren-cen ikke er så hård som i Moskva.

af signe jønsson

Op til G8-topmødet blev der arbejdet på høj-

tryk i Skt. Petersborg. Huse og veje blev repa-

reret, så byen kunne tage sig godt ud, når

gæsterne skulle køre fra lufthavnen til Konsta-

tin-palæet, hvor G8-topmødet blev afholdt. Og

stadigvæk er der hektisk byggeaktivitet i byen.

I den gamle Datja, som huser det danske

generalkonsulat i Skt. Petersborg er der også

travlt. I handelsafdelingen på første sal, er han-

delschef Lene La Cour Sell og eksportrådgiver

Marina Piotrovskaya er netop vendt hjem fra

virksomhedsbesøg i Danmark, hvor de har rejst

på kryds og tværs i Danmark for at fortælle virk-

somheder om eksportmuligheder og i dag er der

møde med en dansk virksomhed, som er meget

interesseret i at starte op i Skt. Petersborg.

Generalkonsul Jørgen Peter Weis kunne nu

godt tænke sig at se fl ere danske virksomhe-

der i Skt. Petersborg:

– Skt. Petersborg er en by med tæt geogra-

fi sk beliggenhed til Østersøen og et marked

med fem millioner indbyggere. Middelklassen

er i vækst og har penge mellem hænderne.

Men det kniber med danske virksomheders

interesse for markedet.

Som i resten af Rusland er det primært fi n-

ske og svenske fi rmaer, som er tilstede i det

nordvestlige Rusland, hvor Skt. Petersborg

er hovedbyen, selvom byen nås på under to

timers fl yvetid fra København.

– Det er synd, at de danske fi rmaer alle

sammen fl okkes i Moskva. Skt. Petersborg

byder på de samme muligheder, og så er der

den fordel at konkurrencen ikke er nær så

skrap som i Moskva, derfor er det et godt sted

at træde sine barnesko inden det store russi-

ske marked venter. Og netop for de små- og

mellemstore virksomheder er det oplagt at

snuse til Rusland på et lidt mindre afgrænset

marked, påpeger Jørgen Peter Weis.

Han mener, at Moskva ofte foretrækkes

fordi det er her magten i Rusland fysisk er pla-

ceret. Men som han bemærker, åbner døren

sig ikke nødvendigvis hurtigere til myndighe-

derne ved at slå sig ned i Moskva. Derfor er

det også en god ide at tænke på andre forhold

som konkurrenceforhold og huspriser.

Med en god forståelse og ikke mindst respekt

for den russiske kultur, er det russiske marked

absolut tilgængeligt, mener Jørgen Peter Weis:

– Rusland er ikke et sværere marked end Bra-

silien, Indien eller Kina. Når virksomheder ikke

tør binde an med markedet, skyldes det blandt

andet de røverhistorier om mafi aen som for-

tælles rundt omkring. Men mafi aen blev kraf-

tigt reduceret i 1998, der mistede den sit eksi-

stensgrundlag i og med forretningsfolkene tabte

deres penge.

Miljø, IT og elektronikDansk miljøteknologi er populært i Skt. Peters-

borg og fl ere danske fi rmaer har brugt byen

som afsæt til at bevæge sig mod Moskva og ud

i regionerne. Nedslidte kloaksystemer, forure-

net drikkevand og problemer med spildevands-

håndtering er nogle af de miljøproblemer byen

slås med. Derfor er danske produkter populæ-

re på grund af høj kvalitet og effektivitet. Flere

SKT. PETERSBORG – et springbræt til det russiske marked

fo

to

sis

se

jar

ne

r

27

danske fi rmaer har arbejde for Vodakanal, der

er ansvarlig for byens vandforsyning- og rens-

ning. Noget som også åbner døre for danske

virksomheder er, at Vodakanal hver måned

afholder møder for andre Vodokanaler i regio-

nerne for at vise, hvordan byen gør fremskridt.

Som overalt i Rusland er byggekraner en

fast del af bybilledet og mange beboelses-

ejendomme er yderst faldefærdige. Desuden

er der også mulighed for eksport af fødevarer,

forbrugsvarer, mode og design.

Samtidig har Skt. Petersborg i de seneste

ti år været populær for IT fi rmaer. I Rusland er

der stor fokus på om netop denne sektor er

noget, der skal satses på i fremtiden, og som

følge deraf nyder sektoren godt af myndighe-

dernes hjælpsomhed. For IT og software er der

også et stort markedspotentiale i den russiske

befolkning.

Skt. Petersborg er en af de russiske byer, der

under en ny lov har fået status som ’særlig øko-

nomisk zone’. Det betyder, at der er fokus på at

udvikle byens potentiale inden for informations-

teknologi og produktion af elektronik. Fordelen

ved at etablere sig i zonen er, at virksomheder

told- og momsfrit kan importere komponen-

ter fra EU og ligeledes kan de efter forarbejd-

ning eksporteres på samme vilkår. I udkanten

af byen er de lokale myndigheder i færd med at

etablere to zoner, hvor der i de næste fem år vil

blive skabt et ny infrastruktur til gavn for virk-

somhederne. Det anslås, at myndighederne vil

investere cirka 325 millioner i projektet.

Generalkonsul Jørgen Peter Weis peger på, at

der også er gode muligheder for andre brancher

i Skt. Petersborg, for eksempel: Skibsindustrien,

underleverancer til bilindustrien, byggemateria-

ler, fødevarer, mode og andre forbrugsvarer.

Vækst til byen På grund af sin geografi ske beliggenhed har

Skt. Petersborg altid haft ry for at være den

mest vestlig præget by, også i Sovjettiden.

Men i 90’erne måtte byen se sig overhalet af

Moskva, som fi k pengene og investeringerne.

Men i de seneste par år er Skt. Petersborg trådt

ud af skyggen. Flere af de store udenlandske

koncerner, for eksempel General Motors, Toyo-

ta og Nissan har valgt at etablere sig i byen. Og

for nylig har danske Rockwool valgt at lægge sin

anden fabrik med isoleringsmateriale i byen.

Uden tvivl gavner det også byen, at Rus-

lands præsident Vladimir Putin stammer fra

Skt. Petersborg og han har da også sørget

for at nogle af de mange olie- og gaspenge-

ne sendes nordpå. Gazprom – det største rus-

siske olieselskaber netop nu ved at fl ytte sit

hovedkontor fra Moskva til Skt. Petersborg.

– Der er ingen tvivl om at Putin er glad for

Skt. Petersborg. Det ses blandt andet ved at han

har lagt G8-topmødet i byen og på den måde får

skabt fokus på at det er en by i Rusland som er i

udvikling, påpeger Jørgen Peter Weis.

Og et besøg i Skt. Petersborg efterlader

ingen tvivl om opblomstring. Op til byens 300-

års jubilæum i 2003 har alle byens palad-

ser fået en oppudsning og den indre byker-

ne skinner. Tre af de fem industrihavne er

under opbygning og for nylig åbnede den før-

ste store strækning af byens nye stolthed, en

omfattende ringvej til 12 milliarder kroner.

American Chamber of Commerce, en privat

organisation af virksomheder, har tre år i træk

udråbt Skt. Petersborg til at være den by i

Rusland, der er mest venlig overfor udenland-

ske investeringer. Alene i de seneste tre år er

udenlandske investeringer i byen vokset med

40 procent om året.

For at komme fra start på det russiske marked er

det vigtigt at holde sig for øje, at der er en anden

virksomhedskultur i Rusland som delvist er over-

leveret fra kommunisttiden:

– Chefen er midtpunkt i virksomheden. En rus-

sisk ansat føler sig personlig ansvarlig over for

lederen. Virksomheder rundt om i verden, kan få

de ansatte til at arbejde for et brand. Men i

Rusland er det de forpligtigelser og ansvar som

opstår i kølvandet på personlig kontakt, som gør,

at medarbejderne virkelig lægger sig i selen, for-

tæller Jørgen Peter Weis. Som tilføjer, at det dog

ikke betyder at russerne er private på arbejdet.

Tværtimod er der i Rusland en skarp adskillelse

mellem hvordan man er på sit job og privat.

Et levn fra det gamle Sovjet, er, er også en

udbredt respekt i samfundet for stempler og offi -

cielle dokumenter.

– På Generalkonsulatet hjælper vi ofte fi rmaer

der har problemer med papirer i forhold til de

russiske myndigheder, og når vi træder til, kom-

mer der pludselig skred i tingene.

CHEFEN ER MIDTPUNKT

fo

to

s: s

ign

e jø

ns

so

n

Generalkonsul Jørgen Peter Weis kunne godt tænke sig at se fl ere danske virksomheder i Skt. Petersborg:

– Skt. Petersborg er en by med tæt geografi sk beliggenhed til Østersøen og et marked med 5 millioner ind-

byggere. Middelklassen er i vækst og har penge mellem hænderne. Men det kniber med danske virksomhe-

ders interesse for markedet.

28

J. Hvidtved Larsen A/S har netop leveret 39 slam-sugere til en stykpris af 2-3 millioner kroner til Skt. Petersborg, og Rusland er fi rmaets største eksport-marked. Landet kæmper med kolossale miljøproble-mer, og potentialet for at afsætte miljøteknologi er stort, vurderer fi rmaets direktør.

af signe jønsson

Det kan betale sig at holde fast i kunderne i gode som i

dårlige tider. Det er J. Hvidtved Larsens historie et levende

bevis på.

Året var 1998 og fi rmaet havde netop indgået den før-

ste aftale på det russiske marked. 12 slamsugere skulle

leveres til et fi rma i Skt. Petersborg. Ordren var kommet

i stand, da fi rmaet deltog i et delegationsbesøg med tid-

ligere udenrigsminister Niels Helveg Pedersen i spidsen.

Da de første to var leveret, gik det hele galt i august 1998.

Rublen raslede ned i værdi, og J. Hvidtved Larsen blev

nødt til at tilbageholde de resterende 10.

Vi afbrød ikke på noget tidspunkt kontakten til kun-

den, men sørgede for at levere serviceeftersyn og gav

telefonisk rådgivning, hvis der var problemer med de to

slamsugere, fortæller adm. direktør Søren Hvidtved Lar-

sen. Senere blev det så til yderligere en ordre på to og

sådan blev det ved.

– Vi har vist, vi er et fi rma som leverer det, vi lover – og

mere til. På det russiske marked er der et stærkt netværk,

og derfor er det vigtigt at passe godt på sit navn, fortæller

Søren Hvidtved Larsen.

Et godt eventyrJ. Hvidtved Larsens historie er som et eventyr; det

begyndte skidt, men endte godt. Deres udholdenhed har

givet stor pay-off. Sidste sommer tikkede en kæmpe ordre

ind per e-mail. Vodakanal, det lokale vandselskab i Skt.

Petersborg ønskede at købe 39 slamsugere til en stykpris

på 2-3 millioner kroner.

Gennem årene har Søren Hvidtved Larsen været på

foredragsturne hos forskellige russiske vandselskaber for

at fortælle om dansk miljøteknologi:

– Jeg sagde, at vandet i Københavns havn var så rent,

at man kan bade i det. Det gjorde indtryk. Og de sagde,

at de ønskede at få lige så rent vand i Skt. Petersborgs

havne.

Søren Hvidtved Larsen er ikke overrasket over russer-

nes store interesse for dansk miljøteknologi:

– Det er tydeligt, at russerne er mere og mere miljøbe-

vidste og er interesseret i at gøre noget ved miljøproble-

merne. Og nu har de pengene til det.

Fortrinsvis har fi rmaet leveret udstyr til løsning af Skt.

Petersborgs miljøproblemer, men Søren Hvidtved Larsen

vurderer, at der er et stort potentiale på det russiske mar-

ked for miljøteknologi. Byernes kloaksystemer er meget

nedslidte, drikkevandet er forurenet, og problemerne med

spildevandshåndtering er enorme.

Rusland er J. Hvidtved Larsens absolut største marked.

Firmaet har solgt 85 slamsugere til Rusland, hvoraf Skt.

Petersborg har aftaget 75. På nuværende tidspunkt har

fi rmaet foden godt inden for i Moskva, og næste skridt er

oliebyerne, hvor forureningen er stor, samtidig med at der

er muligheder i forhold til ’oprydning’ efter transport af

for eksempel farligt gods. Firmaet har netop også fået en

ordre til Irkutsk.

Godt nok konkurrerer de med andre EU-lande, som til

tider har billigere produkter. Men efter mange år på mar-

kedet er fi rmaets produkter kendt for at være bedre og

mere effektive.

Søren Hvidtved Larsen mener, at fi rmaet har det så

godt på det russiske marked, fordi de har forståelse for

forretningskulturen i landet:

– Russerne har oplevet at blive snydt af udenlandske

fi rmaer. Derfor er det utrolig vigtigt, altid at levere til tiden

og yde lidt mere; det skaber et tillidsforhold, som ikke lige

kan brydes. Kort sagt: Man skal holde ord!

Slamsugere for millioner til Rusland

fo

to

j. hv

idt

ve

d l

ar

se

n

På det russiske marked

er der et stærkt netværk,

og derfor er det vigtigt at

passe godt på sit navn,

fortæller direktør Søren

Hvidtved Larsen.

29

Det danske fi rma Per Aarsleff A/S har skabt sig et godt marked med renovering af afl øbssystemer i Skt. Petersborg, og nu er de ved at arbejde sig ind på markedet i Moskva. Firmaet lægger dog ikke skjul på at man skal være om sig for at få en ordre i hus i Rusland.

af signe jønsson

Fredag eftermiddag i Skt. Petersborg er et dår-

ligt tidspunkt at forsøge at nå frem til et møde.

Trafi kken er værre end på andre dage, for rus-

serne vil også gerne tidligt hjem på weekend.

I sneglefart kommer bilen frem til Per Aarsleffs

russiske kontor i den indre bykerne tæt på

Nevafl oden. Kontoret ligger i et ’kontorfælles-

skab’, fl ere af fi rmanavnene er ret så bekendte

og alle europæiske fi rmaer. Det giver fordele at

have kontor her, blandt andet ved at der er en

fælles reception. Og før i tiden var det populært

for de europæiske fi rmaer at samle sig, da de

kunne deles om udgifterne til sikkerhedsvagter.

Noget som ikke er nødvendigt længere.

Per Aarsleff er langt fra nye i Rusland. Fak-

tisk begyndte de på markedet tilbage i 1992,

som nogle af de første danske pionerer. Deres

speciale i Rusland er renovering af kloakrør og

med årene er det blevet til meget arbejde i Skt.

Petersborg og det vestlige Rusland.

I 1998 under rubelkrisen havde de fl ere store

ordrer, men heldigvis var deres kontrakter i dan-

ske kroner og ikke rubler. Det betød at de ikke

blev så hårdt ramt som nogle udenlandske fi r-

maer.

TålmodighedPer Aarsleff A/S headhuntede den russiske

direktør Konstantin Fomin for syv år siden hos

et konkurrerende fi rma. Han har altid arbejdet

for udenlandske fi rmaer og har derfor god erfa-

ring med at gere på markedet for udenlandske

fi rmaer.

– For at få kontrakter i hus kræves der et tål-

modigt arbejde. Mulighederne er store herovre,

men tingene tager også tid. Det synes jeg selv

som russer, siger Konstantin Fomin.

Alligevel er det lykkedes godt for Per Aarsleff.

Deres projektliste er alenlang i Skt. Petersborg,

hvor de primært har været med til at renovering

af underjordiske afl øbssystemer for kloak-, spil-

de- og regnvand. Blandt andet har de udført en

del arbejde for Vodakanal, det lokale vandsel-

skab, hvor danske J. Hvidtved Larsen også har

opgaver.

– Skt. Petersborg og nu også Moskva er

vores hovedmarkeder. Blandt andet er vi i gang

med at renovere en pipeline på 140 meter i

Moskva, som skal sikre rent drikkevand. De

små byer i Rusland har endnu ikke råd til at

investere i dyr miljøteknologi, men det kommer

i løbet af de næste par år. For eksempel er drik-

kevandskvaliteten meget dårlig i mange russi-

ske byer, siger Konstantin Fomin.

Svend Erik Jensen er produktchef i Per

Aarsleff A/S og er i Skt. Petersborg hver tredje

uge som supervisor på projekter. Han påpeger

også, at markedet kræver tålmodighed:

– Det er et marked hvor netværk er vigtigt, og

hvor der ofte går lang tid med forhandlinger –

derfor er det nødvendigt med en lokal ledelse.

I den forbindelse nævner han, at Rusland er

et nemt marked med hensyn til veluddannet

arbejdskraft. Per Aarsleff A/S fi nder deres med-

arbejdere på internettet i jobbanker meget lig

Danmark.

– Russerne er utrolig veluddannede og

arbejdskraft er virkelig nem at skaffe. Blandt

vore medarbejdere har vi en tidligere historie-

lektor, som nu arbejder som entrepriceleder. Og

fordelen er at han taler fl ydende engelsk. Det

har været nemt for os at skaffe folk til ledende

stillinger i ingeniørbranchen.

Nem løsningFirmaets vurdering er, at konkurrencen ikke

kommer fra fi nske og svenske fi rmaer, som det

ofte forlyder, men derimod fra de russiske fi r-

maer, som også aner et potentielt marked inden

for miljøsektoren i de næste mange år. Samtidig

med de holder lavere priser.

– Det er vigtigt at fortælle de russiske udby-

dere at vores produkter til gengæld er meget

effektive og i længden den bedste løsning. Og

det er lykkedes godt for os gennem årene, siger

Svend Erik Jensen.

Renser Skt. Petersborg

En af fordelene ved Per Arsleffs metoder er ”No-Dig” renoveringsmetoderne, hvor renovering sker indefra og

ikke udefra, samtidig med renoveringsarbejdet udføres hurtigt. Det betyder at trafi kken generes minimum,

og det er noget som russerne er glade for.

Konstantin Fomin, er direktør for Per Aarsleff A/S i

Skt. Petersborg. Han bruger meget tid på at netvær-

ke for at få kontrakter i hus. Siden 90’erne har fi rma-

et haft arbejde for blandt andet det lokale vandsel-

skab, Vodakanal.

fo

to

: s

ign

e jø

ns

so

n

fo

to

: p

er

aa

rs

le

ff

a/

s

30

For nylig kunne det danske ingeniørfi rma Niras fejre ti års jubilæum på deres projekt med ventilationsinstallation i Vinterpalad-set. Det startede som et lille kortvarigt pro-jekt, men tog hurtigt om sig og har åbnet døren til andre projekter i Rusland.

af signe jønsson

Ved Nevafl oden i Skt. Petersborg ligger byens

stolthed Vinterpaladset. Før februarrevolutio-

nen 1917 tjente paladset som hovedresidens

for de russiske kejsere. I dag står turister tål-

modigt i kø for at komme til at bese de 1080

værelsers rigdomme af overdådige møbler

med prægtige stoffer, guldudsmykninger og

lysekroner i svimlende stort antal, samt palad-

sets cirka tre millioner udstillede kunstgen-

stande og malerier.

Men for ti år siden stod det ikke godt til for

museets kostbare skatte. Museumsdirektø-

ren og hans ansatte gik rundt og rev sig i håret

over indeklimaet. Luftfugtigheden var nemlig

ikke god for museets dyrebare malerier. Om

vinteren var luften for eksempel al for tør og

det gør malerierne stressede, når de skal udvi-

de sig og trække sig sammen konstant. Der-

for blev der udskrevet en konkurrence, som

det danske ingeniørfi rma Niras fra Nordsjæl-

land vandt.

– Da vi fi k projektet, tænkte vi, at det var et

lille og interessant projekt, men vi havde ikke

regnet med, at det ville føre til så omfattende

forretninger for os i Rusland, fortæller konsu-

lent i Niras, Sergio Fox.

I første omgang var der tale om at forbed-

re indeklimaet i en af museets afdelinger,

men museets ledelse blev så glade for arbej-

det at der blev skaffet penge til fl ere projek-

ter. Sergio Fox og hans ingeniørkollega Anders

Roslyng Jensen har i de seneste 10 år spende-

ret meget tid i det smukke palads.

– Vores idé på Vinterpaladset har vist sig at

være fantastisk god, og så er der tale om en

billig løsning. Ideen går ud på blandt andet at

genbruge de gamle ventilationskanaler i palad-

set. For eksempel fi k vi genåbnet de gamle

skorstene i paladset, som havde været lukket i

mere end 150 år. De kunne sørge for udluftning

i salene uden brug af el, selv i paladsets inder-

ste rum. Samtidig har vi anlagt en del små ven-

tilationsanlæg tilsluttet de eksisterende mur-

stens kanaler, fortæller Sergio Fox.

I dag har Niras desuden været med som

rådgivere på et kræfthospital i Skt. Petersborg

og kører undervisningsforløb i indeklimafor-

hold på blandt andet ingeniørhøjskole og arki-

tektskolen i Skt. Petersborg

Gode markedsmulighederIfølge Sergio Fox er der et stort potentielt mar-

ked for danske ingeniørfi rmaer i Rusland.

– Rusland er et interessant marked for der

er behov for mange løsninger inden for inge-

niør branchen. Men det er vigtigt at man som

fi rma ikke leverer standardløsninger, men tæn-

ker i fl eksible løsninger, og vigtigt er det også,

at løsningerne er økonomisk rentable for

udbyderne i landet, påpeger Sergio Fox.

Som han nævner, er der sket meget for Skt.

Petersborg på de ti år; gadekriminaliteten er

forsvundet, man kan færdes roligt og sikkert

i byen og ikke mindst er han begejstret for at

mobildækningen er kommet til Rusland.

Samtidig er der meget at se til i forhold til

forhandlinger omkring projektet. Derfor har

Niras valgt at få en Key Account Manager i

Danmarks Eksportråd tilknyttet. Key Account

Manageren kender virksomheden til bunds

og kan løbende rådgive. Han deltager blandt

andet, når der skal holdes møder med for

eksempel Unesco og EU. Det sparer tid for fi r-

maet ikke at skulle begynde forfra med en

ny rådgiver på hvert nyt projekt. Desuden er

Generalkonsulatet i Skt. Petersborg en fast

samarbejdspartner for Niras. De hjælper i de

sager, hvor papirarbejdet går i hårdknude i

Rusland.

– Når man forhandler om projekter i Rus-

land er det vigtigt at holde sin sti ren. Nogle

russere har en anden opfattelse af korruption

end vi har. For eksempel har vi oplevet at en

russisk producent tilbød 10 procent af han-

delens værdi, i kontanter, både til mig og min

tolk, hvis vi købte hans produkter, til overpris,

naturligvis. Tolken, som vi hyrer hos et rus-

sisk bureau, har aldrig tilgivet mig for at afslå.

For ham var det bare tale om almindelig „busi-

ness“, sådan gør man bare, én god handel, så

køber man en BMW, ” fortæller Sergio Fox.

Ventilationssystemet fungerer nu optimalt

på Vinterpaladset og Niras er derfor på udkig

efter nye projekter i samarbejde med det dan-

ske Generalkonsulat. Blandt andet har de

kig på projekter i det sydlige Sibirien, som er

udråbt til fokusområde for Unesco.

– De ti år på Vinterpaladset har også været

fantastisk udviklende for os medarbejdere.

Blandt andet har vi opdaget at styrken ved

vores løsning, var at museet ikke behøver at

lukke udstillingen ned, da arbejdet omkring

installationerne ikke er fysisk omfattende.

Noget som museumsfolkene selvfølgelig har

været meget glade for, siger Sergio.

Historien om Niras er også et eksempel på

at danske fi rmaer kan netværke for hinan-

den. Til Skt. Petersborgs 300-års jubilæum var

blandt andet A.P. Møllers Fond og Miljøstyrel-

sen nogle af gavegiverne til restaureringen af

slotsgården i Vinterpaladset. Niras stod for

hovedparten af kontakten med Eremitagemu-

seet og udførende fi rmaer var blandt andet

danske Per Aarsleff A/S.

Sergio Fox, konsulent i Niras, har i ti år haft sin dag-

lige gang i Vinterpaladset, en af verdens mest over-

dådige bygninger, hvor han har installeret specielle

ventilationssystemer. Her er han fotograferet i en

afslappet stund i privaten.

God ventilation til Vinterpaladsetfo

to

: h

en

rik

pe

tit

Med DHL Global Mail kan du altid regne med, at dine forsendelser når frem. Sikkert, omkostningseffektivt og til tiden. Uanset hvor dine kunder bor eller arbejder. Vi tilbyder dig fuld service hele vejen igennem. Og takket være voresprofessionelle knowhow inden for erhvervsforsendelser kan vi håndtere alle aspekter af din forretning – lige fra specialudformede direct marketing-løsninger til magasiner, tidsskrifter og kataloger. Prøv os! www.dhlglobalmail.dk

Ring gratis på 00800-1-345-6245

DU SENDER TIL HELE VERDEN VI BRINGER UD FOR DIG OVERALT

20811_01-N6002_AZ_IMAGE_DK_EKSP.1 1 28.04.2006 14:28:29 Uhr

32

Nichefi rmaet Bates Cargo-Pak har skabt sig et godt marked i Rusland med salg af luftpuder til containere. Den danske eks-portchef mener i høj grad fi rmaets succes i Rusland ikke mindst skyldes, at de har valgt den rette mand i Rusland.

af signe jønsson

Omkring Skt. Petersborg skyder satellitbyerne

frem som paddehatte. Danske Bates Cargo-Pak

har valgt at slå sig ned i en af de nordlige knop-

hatte. Med Skt. Petersborgs nye ringvej er det

nemt at komme derud, når bilen først er kom-

met fri af trafi kpropperne i centrum, som er et af

de store daglige gener i byen.

Efter afdrejningen fra ringvejen, viser sig et

helt andet Rusland. Det er som at tage et skridt

tilbage i tiden; gamle bondehuse, løse høns på

landevejen, en ældre mand trækker en trækærre

bag sig og børnene på gaden kigger nysgerrigt

på den sorte bil. Men efter fem minutters kørsel

åbner sig et helt ny verden. Satellitbyen skyder

frem. Husene er pæne og nyistandsatte, mange

med altaner. Folk kommer ud fra supermarkedet

og der er sågar cyklister, et syn som er utænke-

ligt inde i Skt. Petersborg, hvor en cykeltur er

med livet som indsats. Det kunne lige så godt

være en hvilken som helst dansk forstad.

Bates Cargo-Pak, som sælger luftpudder til

containerfragt, har kontor i stueetagen i et af de

pæne huse i satellitbyen som stråler af blank-

polerethed. Det er et moderne kontor med stole

og skriveborde i smart design og sorte læder-

møbler. Firmaets russiske direktør Aleksander

Yanicheck tager imod. Han undskylder, at de

har bosat sig uden for centrum. Men her fandt

de for et halvt år siden de mest velegnede loka-

ler til rimelige penge, samtidig med de også har

fået plads til et lille lager med deres produkter:

luftpuder til containerfragt. Og det er en fordel,

hvis en hasteordre skal ekspederes.

Her i det lille fi rma folder den russiske gæst-

frihed sig ud. Fine æsker med chokolade åbnes

og der kommer fl ere slags kager på bordet.

Alexsander Yanicheck insisterer på at lave teen

selv til sine gæster, og sekretæren kan gå til-

bage til sit arbejde. Imens fortæller han om sit

arbejde:

– Det her er mit drømmejob, ikke mindst

fordi jeg personligt er meget begejstret for vores

produkt. Det gør det meget nemmere at sælge

noget, man brænder for. Hver dag er en interes-

sant udfordring. For i et lille fi rma som vores er

det nødvendigt at tage sig af alting. I det dag-

lige er jeg direktør, men for en måned siden sad

vi alle sammen og pakkede ude på lagret i to

aftener, da en af vore kunder behøvede en eks-

tra ordre. Man bliver nødt til at være fl eksibel,

siger Alexander Yanicheck. I sin fritid læser han

bøger om moderne virksomhedskultur, og det

har blandt andet gjort ham opmærksom på, at

for meget hierarki ikke er godt i en moderne

virksomhed, forklarer han.

Den rette mandFor fl ere år siden mødte eksportchef Morten

Fosgrau Alexander Yanicheck, som på det tids-

punkt var kvalitetschef på en større russisk

papirfabrik. Her var han en stor fan af luftpud-

derne fra Bates Cargo-Pak. Det gav nemlig

mulighed for at sende store containere afsted

med papir over lange strækninger uden varer-

ne blev skadet. Fordelen ved Bates puder, er

at de kan udvikles i forskellige størrelser og

materialer så de passer til lasten. Samtidig

med de ikke vejer noget.

Alexander Yanicheck var interesseret i at

komme til at arbejde i en mere moderne virk-

somhed, som han diplomatisk udtrykker det.

Og Morten Fosgrau og hans kollega mødte en

begejstring for deres produkter, som de ikke

kunne stå for.

– Set i bakspejlet var det måske risikabelt

af os at starte op med en enkeltmand i stedet

for en større distributør. Men nogle gange må

man stole på sine ’mavefornemmelser’, og Ale-

– Jeg tror, at danske fi rmaer er meget bedre til at udnytte alle medarbejdernes ressourcer. Det er noget jeg

har taget ved lære af. Når vi har problemer holder vi et møde, og alle har lige udtalelsesret. Jeg vil nærmest

sige, mine ansatte har pligt til at sige sin mening. Det var ikke noget, man kunne i gamle dage i Rusland,

siger den russiske direktør i Bates Cargo-Pak, Aleksander Yanicheck.

Sælger luftpuder til russernefo

to

: s

ign

e jø

ns

so

n

xander Yanicheck virkede som den helt rette

mand for os. Han var så fuld af begejstring,

energi og nye ideer. Vi tog en chance og ansat-

te ham på hans blanke ansigt. Det har vi ikke

fortrudt en eneste dag. Alt fungerer optimalt

for os i Rusland, fortæller Morten Fosgrau.

Forretningen i vækstUd over Aleksander Yanicheck tæller fi rmaet

en fi nansdirektør og fi re ansatte. De har nok

at gøre for ordrerne kommer i en lind strøm.

Bates Cargo-Pak regner med stor vækst i Rus-

land i de kommende år. At det går godt i Rus-

land er fi rmaets vækst et bevis på. For syv år

sider var der kun Aleksander Yanicheck.

– Jeg bruger meget tid – også fritid på at

tænke på fi rmaet, og hvordan vi kan gøre

det bedre. Blandt andet holder jeg også øje

med eventuelle konkurrenter. Men sidste jeg

undersøgte markedet, fandt jeg ingen, siger

Aleksander Yanicheck med et smil.

Firmaet er fuldstændig selvkørende i for-

hold til det danske fi rma og træffer selv de

daglige beslutninger, også de vanskelige.

– Der er meget godt at hente i den vestlige

måde at drive forretning på. Blandt andet tror

jeg, at danske fi rmaer er meget bedre til at

udnytte alle medarbejdernes ressourcer. Det

er noget jeg har taget ved lære af. Når vi har

problemer holder vi et møde, og her har alle

lige udtalelsesret. Jeg vil nærmest sige, mine

ansatte har pligt til at sige sin mening. Det var

ikke noget, man kunne i gamle dage i Rusland,

siger Aleksander Yanicheck

Selv har han også været gennem en stor

omstilling, som han siger. Da Sovjetstaten

brød sammen var han 21 år og pioner i kom-

munistpartiet. Tre år senere studerede han

marketing på universitetet i Skt. Petersborg og

drømte om at emigrere til USA. Han blev dog

i Rusland, og det glæder ham at se, hvordan

landets forretningsliv er under opblomstring.

– Jeg var så ung, da tiderne skiftede i Rus-

land. Det gjorde det nemt for mig at suge

viden til mig og lære den nye verden at kende.

Indtil jeg var i begyndelsen af 20’erne tænkte

jeg ikke på, at der var en verden uden for Rus-

land. Derfor prøver jeg altid at suge til mig,

når jeg har besøg fra det danske hovedkontor.

Det er vigtigt for mig, at vi er meget serviceori-

enteret og altid giver kunden en ekstra ydelse.

Det er ikke noget som russiske fi rmaer er spe-

cialister i, mener Aleksander Yanicheck.

Miljørigtige varer Firmaets luftpudder sælges til et bredt marked i

Rusland, også til fi rmaer i regionerne. Men som

Aleksander Yanicheck påpeger, kan det være

svært selv for ham som russer, at forstå de juri-

diske forhold, som kan være meget forskel-

lige regionerne imellem. Derfor bruger han

det danske Generalkonsulat i Skt. Petersborg,

hvor den lokalansatte eksportrådgiver Mari-

na Levonovna Piotrovskaya assisterer i kom-

plicerede sager. Hun taler fl ydende dansk og

har derfor også kontakt til det danske fi rma i

Nordjylland.

På den store væg i Aleksander Yanicheks

kontor, hænger et stort miljøcertifi kat fra de

russiske myndigheder. For noget af det som

fi rmaet bruger meget tid på er at sørge for at

luftpudderne designes i miljøvenligt materiale.

– I Rusland skal vi til at tænke mere på mil-

jøet – også i forretninger. Desuden vil mange

udenlandske fi rmaer i Rusland ikke handle

med os, hvis vores produkter ikke er miljøven-

lige. Det er vigtigt, at vi lever op til de samme

standarder som i EU. Det gør samhandlen

nemmere for os, siger Aleksander Yanicheck.

Selv om fi rmaet ikke har mange år på

bagen, er de allerede nu på udkig efter nær-

markeder til Rusland. Morten Fosgrau og

Aleksander Yanichecks er lige vendt hjem fra

Kasakhstan og Hviderusland, som de tror på,

er potentielle nye markeder.

Da interviewet er slut, fortæller Aleksander

Yanicheck, at de har taget deres fi neste puds

på, i dagens anledning – som de altid gør, når

de er i ’business’. Det lille fi rma er et tydeligt

eksempel på, at russerne er gæstfrie og hjer-

tevarme, men man bliver ikke lige ’dus’ og

kommer i sin gamle T-shirt. Formerne er vig-

tige i Rusland – det er en måde at vise hinan-

den respekt på.

33

KØBENHAVN · SVENDBORG · MOSKVA · NUUK · TÓRSHAVN

www.dania-law.dk / info@dania-law.dk

• etablering af virksomhed

• samarbejdsforhold og

joint ventures

• udvikling af projektidéer

Har du styr på din virksomhedsaktiviteter i Rusland og Baltikum…?

Dania Advokater yder på baggrund af mange års erfaring rådgivning om russiske og baltiske retsforhold med forståelse for sproget, kulturen og de særlige forretningsgange, der gør sig gældende i disse lande, bl.a. indenfor følgende områder:

Vores kendemærke er, at vi har en praktisk, pragmatisk og kommerciel indfaldsvinkel ved varetagelsen af vores klienters opgaver. Vi er resultat-orienterede og leverer en personlig og individuel rådgivning

bredgade 49

dk-1260 københavn k

tlf (+45) 33 17 99 00

fax (+45) 33 17 99 01

m. dmitrovka 23/15, ap. 3

ru-127006 moskva

tlf (+7) 095 589 11 08

fax (+7) 095 252 95 21

• finansiering

• køb og leje af jord og

landbrugsejendomme

• inddrivelse og sikring af udeståender

34

Russerne vil gerne have dansk landbrugs-know-how, og særligt svineproduktion er i høj kurs. Den danske virksomhed Gråkjær Staldsystemer har etableret kontor i lan-det, men det er ikke uden vanskeligheder at operere på det russiske marked

af martin axelsen

I Rusland er der stor anerkendelse af Dan-

marks måde at drive en effektiv fødevare- og

landbrugssektor. Og kombineret med den rus-

siske regerings beslutning om, at bruge nogle

af landets oliemilliarder til at forbedre føde-

vare og landbrugssektoren i landet, giver det

danske virksomheder inden for disse to sek-

torer store muligheder i fremtiden. Det vurde-

rer landbrugsråd på danmarks ambassade i

Moskva, Henrik Curtz.

– Der er et meget stort marked for land-

brugs- og fødevareteknologi i Rusland, og

særligt inden for svineproduktion er der et

stort potentiale for danske virksomheder.

Svin er et af de områder, den russiske rege-

ring satser på, fordi det er en sektor, hvor det

LYSE UDSIGTER FOR DANSK LANDBRUG

Investeringsfonden for Østlandene, IØ, har som

formål at medfi nansiere danske virksomheder i

Central- og Østeuropa. Målet er at støtte reform-

landene i deres bestræbelser på at forbedre de-

res økonomiske, kommercielle og industrielle

udvikling, og derigennem skabe grobund for en

forbedring af forholdet mellem Danmark og Øst-

europa til gavn for dansk erhvervsliv.

IØ er en uafhængig selvstyrende enhed, hvis besty-

relse og direktør udpeges af udenrigsministeren.

FAKTA

Vær opmærksom på jura og geografi Også Investeringsfonden for Østlandene, IØ, er

involveret i en række danske landbrugsprojekter i

Rusland, og senior investment offi cer, Peer

Munkholt, fra fonden har en række konkrete råd til

virksomheder, der overvejer at investere i dansk

landbrug i Rusland.

– Man skal være særligt opmærksom på juridiske

forhold, især når det gælder køb og leje af jord til

for eksempel at opføre svinestalde og sprede gylle

på. Og så skal man som svineproducent i landet

være opmærksom på, at russerne i mange regioner

ikke har forberedte afsætningsled, i modsætning til

i Danmark, hvor man altid kan fi nde et slagteri. De

danske landbrug, der starter op må derfor i nogle

tilfælde overveje at opføre egne slagterier, forklarer

Peer Munkholt.

Derudover peger Peer Munkholt på det geografi -

ske aspekt. De enorme afstande i Rusland betyder

ifølge ham, at det er en god idé at etablere sig tæt

på store forbrugsområder som Moskva og Sankt

Petersborg.

yderligere oplysninger

www.ioe.dk

Administrerende direktør i Gråkjær International, Dennis Beklovsky (th) sammen med virksom-

hedens tekniske direktør, Hans Fisker, ved et af Gråkjærs staldbyggerier i Krasnodar i det syd-

lige Rusland.

er muligt at gøre sig mindre afhængig

af import, og fordi der er store økono-

miske fordele ved at omlægge produk-

tionen efter vesteuropæiske princip-

per. Omlægningen er undervejs i mange

regioner. Nogle af Ruslands allerstør-

ste fødevareproducenter i disse år er

ved at etablere egen svineproduktion

i meget stor skala, og der anvendes i

stigende omfang både dansk manage-

ment, udstyr og knowhow, siger Henrik

Curtz, og peger på en række regioner i

Rusland, hvor væksten inden for svine-

produktion er særligt stor. En af dem er

landets sydlige region, hvor byen Kras-

nodar ligger et stenkast fra Sortehavet.

Russisk datterselskabI Krasnodar har den danske virksomhed

Gråkjær fra Holstebro etableret et rus-

sisk datterselskab med lokale medarbej-

dere og dansk ledelse. Gråkjær opfører

staldsystemer i totalentreprise, og sør-

ger for alt lige fra projektering, bygnin-

ger og inventar til de nødvendige tilla-

delser.

– Krasnodar er simpelthen et af de

mest attraktive områder for landbrug i

hele Rusland. Her er noget af det bedste

klima og nogle af de bedste jordforhold

i hele landet, siger russeren Dennis Bek-

lovsky, administrerende direktør i Grå-

kjær International.

Virksomheden står blandt andet bag

opførelsen af en komplet svine-stald for-

Krasnodar Landbrugshøjskole, og lige

nu er man i gang med at bygge en stald,

der er bestilt af et stort russisk fi rma.

Projektet ledes af en dansker, der blandt

andet er med til at sikre kvaliteten af

byggeriet. Stalden designes helt fra

starten efter russiske regler, og Gråkjær

har indgået aftale med en række loka-

le byggefi rmaer, der står for levering og

montering af byggeriet.

Men det russiske marked er ikke

uden problemer; det kan være en både

lang og sej proces inden myndighederne

giver grønt lys for et nyt projekt.

– En myndighedsgodkendelse skal

ofte igennem en 15-20 instanser inden

man får et ja. Særligt de føderale myn-

digheder, brandvæsenet, og den lokale

teknisk forvaltning er tunge at danse

med. Også selvom vi har lokale russere

til at stå for kontakten med myndighe-

derne, forklarer Dennis Beklovsky.

Optimisme i HolstebroTrods vanskelighederne med at etable-

re sig på det russiske marked, blomstrer

optimismen og ambitionerne hos Gråkjær

i Holstebro – virksomheden satser inden-

for for få år på at blive den førende i Rus-

land på totalentreprise af stald inventar.

– Vi planlægger allerede en udvidel-

se af kontoret i Krasnodar, og et forsig-

tigt skøn er, at vi om et par år er vokset

fra de nuværende fem medarbejdere til

omkring 20, siger Dennis Beklovsky.

>

35

36

af stine brondbjerg erichsen

Da Widex A/S, der producerer digitale høreap-

parater, begyndte at eksportere til Rusland,

var det via to distributører. Den ene distribu-

tør, der var lokaliseret i Moskva tog sig af mar-

kedet vest for Uralbjergene og den anden,

der var lokaliseret i Yekaterinburg, tog sig af

markedet øst for Uralbjergene. For et år siden

besluttede Widex imidlertid at åbne et datter-

selskab grundet det stigende salg i landet.

– Rusland er et fantastisk spændende mar-

ked, siger Palle Rud Pedersen, der er eksport-

chef i Widex, og han understreger, at rege-

ringens stigende fokus på sundhedssektoren

smitter af på det audiologiske marked. Selvom

den økonomiske vækst er størst i Moskva og

Sankt Petersborg, kan Widex også mærke den

stigende vækst i regionerne.

Russiske manualerWidex har prioriteret at oversætte alle deres

brochurer og manualer til russisk. Dermed

har både de læger og audiologer, der formid-

ler høreapparaterne, og de personer, der skal

bruge dem, mulighed for at læse om appara-

terne på russisk. Denne prioritering har været

vigtig for at komme godt ind på det russiske

marked, fordi der stadig er mange, der ikke

forstår engelsk. Widex har valgt at ansætte en

oversætter i virksomheden i Danmark, og det

har været en stor fordel.

– Vi har fået en virkelig kvalifi ceret med-

arbejder, der behersker russisk på et højt

niveau, siger Palle Rud Pedersen. Han tilføjer,

at det har været en fordel, at denne medarbej-

der også har kunnet hjælpe virksomheden i

forhold til forskellige forespørgsler på russisk

samt med at tolke i forbindelse med møder i

Rusland. Det er i det hele taget vigtigt at til-

passe sig det russiske system.

– Man skal forholde sig til det russiske

bureaukrati og til, at lovgivning for eksem-

pel kan ændres med meget kort varsel, mener

Palle Rud Pedersen. Derudover er russerne

mere formelle i deres fremtoning, så man skal

holde lidt igen med den danske humor, der i

nogle tilfælde kan blive taget ilde op.

Yngre mennesker foretrækkesDirektøren for Widex’s datterselskab i Rusland

er 50 år. Den alder er lidt atypisk for medar-

bejdere i nyåbnede virksomheder i Rusland,

for specielt de lidt ældre medarbejdere har

sværere ved at tilpasse sig det nye kapitalisti-

ske system.

– Generelt er de ældre medarbejdere sovset

godt ind i det gamle system. Det gør, at de har

sværere ved at tilpasse sig det nye kapitalisti-

ske system og ikke er ligeså opsøgende, siger

Palle Rud Pedersen, der fortæller, at det er

meget udbredt ikke at ansætte folk over 35 år

af selv samme grund. Når Widex alligevel valg-

te at ansætte deres nuværende direktør, var

det fordi han var branchekendt og havde stor

erfaring blandt andet fra en tidligere ansæt-

telse i et amerikansk fi rma. Datterselska-

bet i Moskva beskæftiger i dag 5-6 ansatte,

og Widex har planer om at ansætte fl ere i de

kommende måneder.

Russiske børn som testpersonerSelvom Widex’s primære målgruppe i Rusland

er ældre mennesker, så valgte virksomheden

i 2002 at invitere 18 børn fra Leongard Cente-

ret i Moskva, der er en skole for social rehabi-

litering af døve og børn med nedsat hørelse,

til en uges besøg i Danmark. Formålet med

besøget var, at de russiske børn skulle afprø-

ve Widex’s digitale høreapparater. Børnene

kommer fra familier, der ikke selv kan betale

for apparaterne, og i den uge de besøgte Dan-

mark åbnede der sig en hel ny verden af lyde

for dem.

– For os er disse

børn jo en virke-

lig god testgruppe,

netop fordi de høre-

apparater, de havde

haft hidtil var virke-

lig gamle. Det var

helt fantastisk, at

opleve disse børn,

der for første gang

kunne høre for

eksempel fuglelyde,

som de aldrig før har

hørt, siger Palle Rud Pedersen.

Efter besøget i Danmark hjalp Danmarks

ambassade i Moskva med at arrangere en

pressekonference, der fi k stor opmærksom-

hed. Nogle af de børn, som havde været i

Danmark fortalte på konferencen at de tak-

ket være deres Widex høreapparater nu kunne

følge med i undervisningen næsten som nor-

malthørende børn. Adskillige Moskva-aviser

bragte dagen efter en artikel om børnenes

succes og om Widex. Også Moskvas lokale TV

havde et indslag om sagen. Besøget af de rus-

siske børn har været en virkelig god erfaring

for Widex, der stadig følger de russiske børns

udvikling og brug af høreapparaterne på tæt

hånd.

Digitale høreapparater til russiske børn

En russisk pige, der under sit besøg i Danmark læser en brochure på russisk om Widex’s digitale høreappa-

rat, hun netop har fået tilpasset.

Palle Rud Pedersen,

eksportchef i Widex.

Eksport til Japan i 2006 & 2007? Det populære eksportfremmeprogram EU Gateway to Japan forlænges til 2007. EU Gateway to Japan har til formål at hjælpe små- og mellemstore EU virksomheder med at komme ind på eller udbygge aktiviteter på det japanske marked.

Forlængelsen af programmet omfatter 6 sektorer. I hver sektor organiseres delegationsrejser med det formål at skabe kontakter mellem EU virksomheder og japanske virksomheder.

Aktiviteter I Japan:

Sektor Aktivitet I Japan

Ansøgningsfrist

Interior Lifestyle 30. oktober - 3.november 2006

5. juli 2006 - Udløbet

Information & Communication Technologies

29. januar - 2. februar 2007

2. september 2006

European Fashion

12. – 16. marts 2007

16. oktober 2006

Construction 16. – 20. april 2007

17. november 2006

Environmental Technologies

14. – 18. maj 2007

18. december 2006

Healthcare 18. – 22. juni 2007

9. februar 2007

Programmet tilbyder:

Finansiel støtte til det meste af hotelopholdet og markedsundersøgelser eller gratis stand på udstillinger

Gratis hjælp og vejledning i ansøgningsfasen fra den nationale koordinator

Informationer om det japanske marked og forretningskultur i forberedelsesfasen

Fremstød i Japan indenfor særlige udvalgte sektorer

Hvilke produkter kan eksporteres inden for de forskellige sektorer?

Interior Lifestyle: Lighting and functional design objects. Information & Communication Technologies:Software and hardware. European Fashion: Contemporary fashion for women in the age group 22 to 40 years, not including street-wear, jeans, night-wear, underwear, sportswear, wedding dresses. Construction: Construction materials, housing and building equipment, housing and building systems. Environmental Technologies: Industriel waste disposal technology, recycling technology and bio mass technology. Healthcare: Medical equipment , home care and rehabilitation products.

For grundigere definition af sektorerne henvises der til vores hjemmeside www.htsi.dk eller til www.gatewaytojapan.org

Yderligere information om de forskellige sektorer og programmet generelt samt rekvirering af ansøgnigsskema kan føs ved henvendelse til:

Anne-Christine Mandø National koordinator i Danmark for HTSI Børsen1217 København K Tlf.: 7225 5545 Fax: 7225 5001 E-mail: acm@htsi.dk

EU Gateway to Japan Export Promotion Campaign

Et program fra EU Kommissionen

38

Der er udsigt til stor vækst for den

malaysiske olie- og gasoffshoreindu-

stri i de kommende år.

Derfor planlægger ambassaden i

Malaysia og Dansk Industri et eksport-

fremstød i Kuala Lumpur fra den 31.

oktober til den 3. november 2006.

Her kan danske virksomheder der

ønsker at vide mere om den malaysiske

olie- og gasindustri præsentere deres

kompetencer. Delegationen vil desuden

se nærmere på de muligheder danske

virksomheder har ved udsigterne til den

formodede kraftige vækst i Malaysia.

Det drejer sig helt konkret om afsæt-

ningsmuligheder indenfor design, ser-

viceudstyr, vedligeholdelse, telekommu-

nikationssystemer og engineering &

construction.

yderligere oplysninger

danmarks ambassade

i kuala lumpur

telefon: +3 2032 2001

e-mail: kulamb@um.dk

hjemmeside:

www.ambkualalumpur.um.dk

mercosur udviderDen 4. juli i år blev Venezuela offi cielt medlem af

det sydamerikanske fællesmarked Mercosur.

Med Venezuelas tiltrædelse vil Mercosur have et

samlet BNP på 1.200 milliarder US-dollars og en

befolkning på godt 260 millioner.

Udvidelsen kan få stor betydning for danske

eksportører. Det vil nemlig blive lettere at eks-

portere til det sydamerikanske marked, da der

kun vil være Mercosurs toldsats at forholde sig til

frem for varierende nationale toldsatser. For dan-

ske operatører på det sydamerikanske marked,

vil det udvidede regionale frihandelsområde

betyde en bedre platform for regional eksport, da

varer vil kunne cirkulere toldfrit indenfor et områ-

de dækkende 70 procent af Sydamerikas samle-

de areal.

Udover frihandel og fælles toldsatser samar-

bejder man i Mercosur om frihandel indenfor ser-

viceområdet samt beskyttelse af investeringer og

intellektuelle ejendomsrettigheder.

yderligere information

danmarks ambassade i brasilia

telefon: +55 61 3445 3443

e-mail: bsbamb@um.dk

hjemmeside: www.ambbrasilia.um.dk

Der har aldrig været mere damp på offshore branchen i Singapore end det er tilfæl-

det lige i øjeblikket. Og det skaber gode muligheder for danske virksomheder.

En oplagt indgangsvinkel til det singaporeanske marked og den asiatiske region

kan være deltagelse på den fælles stand ved OSEA 2006 messen, der er Asiens føre-

nde udstilling indenfor olie- og gassektoren.

Messen løber af stabelen i Singapore fra 5. til 8. december 2008.

yderligere information

martin just pedersen

danmarks ambassade i singapore

telefon +65 6355 50 17

e-mail: mjp@denmark.com.sg

hjemmeside: www.ambsingapore.um.dk

indien åbner for

fl ere mærkevarer

Den indiske regering har besluttet at øge andelen af uden-

landske investeringer – de såkaldte Foreign Direct Invest-

ment (FDI) – for single brands i detailsektoren.

Hidtil har FDI i detailsektoren ikke været tilladt, men

fremover må FDI udgøre op til 51 procent for single brands.

Beslutningen betyder at udenlandske mærkevareprodu-

center kan åbne de såkaldte Flagship Stores som er

salgsvinduer, der udelukkende forhandler produkter af det

pågældende mærke.

Non-single brands – som eksempelvis supermarkedskæ-

der – er ikke omfattet af den nye bestemmelse.

For danske mærkeproducenter, der søger at afsætte

deres produkter på det indiske marked, betyder den indi-

ske regerings beslutning, at der i detailleddet skal opbyg-

ges joint ventures med indiske partnere, og at den danske

virksomhed kan få en bestemmende majoritet og dermed

afgørende indfl ydelse på blandt andet leverandører, pris-

sætning, sortiment, butiksindretning og ansættelser.

yderligere information

eksportrådgiver ole lindholm el. joakim larsen

handelsafdelingen, ambassaden i new delhi

telefon: +91 (11) 142090700

e-mail: delamb@um.dk

hjemmeside: www.ambnewdelhi.um.dk

eksportstipendiat sune kjeldsen

handelskontoret i bangalore

telefon +91 (80) 2227 7174

e-mail: info@dtcbangalore.com

hjemmeside: www.dtcbangalore.um.dk/da

olie- og gasmesse i singapore

eksportfremstød i malaysia

Exhibition Professionals/CPH Vision, som står bag modemesserne i Øksnehallen,

arrangerer i dagene 28. september -1.oktober 2006 i samarbejde med Danmarks

Eksportråd for anden gang et dansk modefremstød, CPH Vision in Milan, med

deltagelse af unge danske designfi rmaer, som vil ind på det italienske marked.

Der vil også i år blive åbnet for deltagelse fra andre nordiske lande, hvilket

kan bidrage til at gøre udstillingen større og mere attraktiv at besøge for italien-

ske branchefolk.

Interesserede i at deltage i dette og fremtidige fremstød i forbindelse med

Milano’s modeuge bedes kontakte Exhibition Professionals/CPH Vision eller

Danmarks Eksportråd Italien for at anmelde deres interesse og for at få yderlige-

re oplysninger:

morten viktor svendsen,

generalkonsulatet i milano

e-mail: morsve@um.dk

telefon: +02 4800 8701

hjemmeside: www.gkmilano.um.dk

ny agentsøgning i london

Danmarks Eksportråd gentager nu succesen med agentsøg-

ning i den engelske hovedstad.

Og nej, det handler ikke om at opspore en hemmelig

agent ved navn James Bond, men om at fi nde agenter til

danske modevirksomheder.

Sidst arrangementet løb af stabelen var en stor succes.

Så stor, at ambassadørens showroom ikke var stort nok til

at huse det store antal deltagende virksomheder.

Arrangementet blev således fl yttet op i ambassadør Tom

Risdahl Jensens residens, hvor der var masser af plads i de

store lokaler med udsigt over London.

I en fælles agentsøgning står ambassaden for udsendel-

se af informations- og pressemateriale og laver et stort

åbenthus-arrangement, hvor de deltagende virksomheder

viser deres kollektioner til nye agenter.

De næste agentsøgning fi nder sted den 1. november 2006.

Yderligere information om fælles agentsøgning og andre

tiltag for beklædningsvirksomheder på det britiske marked,

kontakt:

eksportrådgiver martin asmussen

telefon: +44 207 333 0221

e-mail: marasm@um.dk

eksportrådgiver dorthe thing

telefon: +44 207 333 0226

e-mail: dorthi@um.dk

Efter fl ere års stagnation ser den amerikan-

ske kommercielle fi skeindustri nu ud til at-

ter at have vind i sejlene. Og det giver gode

muligheder for danske virksomheder. For

ifølge chefredaktør for National Fisherman

Magazine, Jerry Fraser, har danske fabrikan-

ter af fi skeriudstyr et bedre ry end de asiati-

ske konkurrenter på grund af større kvali-

tetsbevidsthed og mange innovative

produkter. Jerry Fraser understreger det po-

sitive billede med at danske leverandører

deler fi skepræferencer med det amerikan-

ske marked, samt at Danmarks fi sketraditi-

oner indgyder stor respekt i USA.

I lyset af de forbedrede økonomiske

muligheder i den maritime sektor, hjælper

Handelskontoret i Atlanta de danske virk-

somheder, der ønsker at etablere sig på det

maritime marked i USA.

Handelskontoret organiserer derfor en

dansk pavillon ved den største amerikanske

maritime messe af sin slags, Pacifi c Marine

Expo i Seattle den 16.-18. november 2006.

Messen er den største af sin slags i USA.

yderligere oplysninger

brett martineau

senior trade specialist, maritime

trade commission of denmark in

atlanta

telefon: +1 404-588-1588

e-mail: bremar@atlanta.tdcnet.dk

modefremstød

i milano

maritime muligheder i usa

nicolai reimann, cph vision

e-mail: nr@cphvision.dk

telefon:+45 3964 8586

hjemmeside: www.cphvision.dk

40

Den 18. -19. oktober 2006 inviterer Danmarks

handelskontor I Los Angeles til BIO InvestorFo-

rum i San Francisco. BIO InvestorForum er arran-

geret af Biotechnology Industry Organization og

udgør en unik mulighed for danske biotekvirk-

somheder til at etablere et netværk og udvide

eksisterende kontakter indenfor bioteknologi og

venturekapital på det amerikanske marked.

BIO InvestorForum er kendt for at tiltrække

ledere fra en række førende vækstvirksomheder

indenfor såkaldt Lifescience samt adskillige ven-

turekapital investorer og investeringsfonde. I tæt

samarbejde med Handelskontoret i Los Angeles

vil dette fremstød indeholde:

■ En til en møder med investorer, BIO analytike-

re samt potentielle partnere

■ Deltagelse i en række netværksarrangementer

■ Deltagelse i workshops og virksomhedspræ-

sentationer med fokus på investeringsmulig-

heder, den nyeste teknologi samt markedsud-

vikling indenfor biotek.

Handelskontoret kan ligeledes sammensætte et

skræddersyet mødeprogram alt efter individuelle

behov og ønsker.

yderligere information

danmarks eksportråd i los angeles

eksportstipendiat niels christian uhren-

holdt

telefon: (+1) 310-943-7710

e-mail: dtcinfo@dtcla.org

hjemmeside: www.eksporttilusa.dk

god start i estland

Går du med planer om at starte virksomhed

i Estland? Så er Pärno Ledelseskonference –

der foregår den 12.-13. oktober – et godt

udgangspunkt.

Hovedtemaet for konferencen er ”Ledelse

og den næste generation” – hvor der blandt

andet sættes fokus på generationsskifte og

bevarelse af nuværende ejer- og virksom-

hedsstrukturer – men konferencen fokuse-

rer også på udenlandske arbejdstagere og

udlændinge bosiddende i Estland.

Under titlen ”Lost in Translation: Jam

Session Estonia 2006” får udenlandske

erhvervsledere mulighed for at diskutere

blandt andet integration, samarbejde mel-

lem forskellige kulturer, og udveksling af

erfaringer.

På konferencen optræder Estlands tidli-

gere statsminister, Mart Laar, formanden for

Hansapank, Indrek Neivelt, samt mange

andre kendte erhvervsledere.

yderligere information

www.konverentsid.ee

eller

danmarks ambassade i tallinn

telefon: + 6 306 400

e-mail: tllamb@um.dk

hjemmeside: www.denmark.ee

bio investorforum i san francisco

he

nr

ik p

yn

dt

/b

iofo

to

Håndværksrådet International A/S og Danmarks

ambassade i London arrangerer 19.-24. novem-

ber 2006 et markedsbesøg til Storbritannien for

virksomheder, som ønsker at få del i det store

eksportpotentiale indenfor byggeindustrien.

For at bearbejde et nyt marked kræves mange

ressourcer og det kan tage år inden den rette

partner, distributør eller lignende er fundet.

Målet for markedsbesøget er derfor at arrangere

en række individuelle møder med nye britiske

kunde- og samarbejdsemner håndplukket til

hver enkelt deltagende virksomhed.

Op til 10 danske producenter af byggemateri-

aler kan deltage i markedsbesøget – tilmelding

hurtigst muligt.

yderligere oplysninger

senior projektkonsulent

simon poulsen,

håndværksrådet international a/s

e-mail: poulsen@hvri.dk,

håndværksrådet internationals

hjemmeside: www.markedsbesoeg.dk

eksportkonsulent john jacobsen,

danmarks ambassade i london

telefon: +44 207 333 0223

e-mail: johjac@um.dk

www.amblondon.um.dk

byggeindustrien besøger london

41

På grund af de omvendte sæsoner i Oceanien er dansk

mode ofte ikke tilgængelig i Australien og New Zealand,

men det ønsker nogle af nøglepersonerne i modeindustrien

nu at lave om på.

Mange af modeindkøbene foregår naturligvis gennem de

to populære Australian Fashion Weeks som afholdes på

catwalks i henholdsvis Sydney i april og Melbourne i

September, og ligenu er arrangørerne af Australian Fashion

Weeks i gang med at se på mulighederne for at invitere

designere fra særligt udvalgte lande, heriblandt Danmark.

Indkøbsmessen Fashion Exposed afholdes næste gang

som noget nyt i samarbejde med Australian Fashion Week i

Melbourne. Det betyder, at hele industrien samles på et

sted, og det bliver derfor væsentligt nemmere at ramme

alle forhandlersegmenter på en gang.

Handelskontorerne i Oceanien vurderer, at alle former for

accessories har gode muligheder på et marked, hvor forbru-

gerne læner sig meget op ad, hvad der er på mode i Europa.

Australien Fashion Week foregår i Melbourne fra 4. til 6.

september i år. Datoen for aprilmessen er endnu ikke fastsat.

yderligere information

eksportrådgiver helle myrthue

handelskontoret i sydney

telefon:+61 2 8298 5777

e-mail: helmyr@dtcsyd.org.au

danmark på mode

i oceanien

litauen udvider

lufthavne

Der er gang i lufthavnsbyggerierne i Litau-

en. I Vilnius er der planlagt en ny terminal

til 209 millioner danske kroner, og to af lan-

dets mindre lufthavne skal også udbygges

for et millionbeløb.

Helt konkret er det planen at opføre en

helt ny terminal i Vilnius lufthavn.

Terminalen – der skal kunne håndtere tre

millioner passagerer om – bliver i tre etager

og får et samlet areal på mere end 14.000

kvadratmeter. Terminalen forventes at stå

færdig 1. oktober 2007.

Udover opførelsen af den nye terminal

skal Vilnius Lufthavns gamle terminaler

renoveres med blandt andet ny bagage-

transport og nye boarding-tunneller.

I Kaunas, Litauens andenstørste by, er

det planen at investere 22-26 millioner kro-

ner i en ny passagerterminal for at betjene

den betydelige stigning i passagerantallet,

som har været siden lavprisselskaberne

Wizz Air og Ryan Air begyndte deres aktivi-

teter i lufthavnen.

I byen Palanga vil man desuden investere

2,5-4,5 millioner kroner i renovering af luft-

havnen.

I 2005 betjente lufthavnene i Kaunas og

Palanga tilsammen 157.000 passagerer.

yderligere oplysninger

danmarks ambassade i vilnius

telefon: + 5 264 8760

e-mail: vnoamb@um.dk

hjemmeside: www.ambvilnius.um.dk

eksportfremstød

i ukraine

Sammenslutningen af danske leverandører

af miljøteknologi og know-how indenfor

landbruget, Sustain Agri, planlægger et eks-

portfremstød i Ukraine. Fremstødet kommer

samtidig med åbningen af Sustain Agris

kontor i Kiev og foregår i samarbejde med

danmarks ambassade.

Formålet med fremstødet er at følge op på

de gode kontakter, der fi ndes på området

mellem Danmark og Ukraine og udnytte disse

til dels at skabe dansk eksport og dels en

effektivitetsstigning indenfor ukrainsk land-

brug – med en miljømæssig forsvarlig profi l.

Beslutningstagere fra ledende ukrainske

landbrugsvirksomheder vil sammen med de

danske eksportører drage på bådtur, hvor

man ved seminarer og forretningssamtaler

vil forsøge at udvikle samarbejdet.

Arrangementet afholdes i begyndelsen af

oktober.

yderligere information

danmarks ambassade i kiev

handelsassistent

jens jungersen thomsen

telefon: + 38 044 200 12 67

mobil: + 38 067 245 36 00

e-mail: jentho@um.dk

hjemmeside: www.ambkyiv.um.dk

direktør carsten møller

e-mail: cm@sustainagri.dk

telefon: +45 6315 7022

mobil: + 45 40 19 83 33

www.sustainagri.dk

42

nr. 4/2006

eksportfokus udgives af

danmarks eksportråd

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Telefon: 33 92 00 00

ansvarshavende for Eksportfokus

Ambassadør, Chef for Eksport og

Internationalisering

Jarl Frijs-Madsen

abonnementsservice

Oxygen Media Service

Postbox 865

2400 København NV

eksportfokus@oxygen.dk

Telefon +45 38 16 80 18

(Hverdage ml. 9–13)

Fax +45 39 16 26 17

annoncer

DG Media as

Telefon: 70271155

Telefax: 70271156

E-mail: epost@dgmedia.dk

www.dgmedia.dk

redaktion

Redaktør Claus Clausen

Signe Jønsson

Martin Axelsen

Mads Rasmussen Mariegaard

Stine Brondbjerg Erichsen

design produktion og tryk

Datagraf Auning AS

Salogruppen a/s

danmarks eksportråds hjemmeside

www.eksportraadet.dk

Udenrigsministeriet er ikke ansvarlig

for oplysninger bragt i Eksportfokus. Citat

tilladt efter nærmere aftale med redaktionen.

ISNN 1601-4669

Kontrolleret oplag: 7.727

i perioden 1. juli 2003 – 30. juni 2004

Kontrolleret af

� www.kompass.dk

� 45 46 09 10

Internationalerhvervsdatabase

Internet markedsføring

cd-rom

Web, download

digitalt katalog

“...turninginformation

into business”

Prøv et GRATISpassword til

Eksport- og kontaktinformationerfra 76 lande

MØD EN EKSPORTRÅDGIVER

september

3.-7. September Mexico Allan Leest

4.-8. september Slovakiet Dennis Albertsen

4.-8. september Kina Hans Jørgen Ipland

(Byggeri og anlæg, Miljø og energi)

25.-29. september Kina Hugo Høllede

(Metal, maskiner (marine), IT, telekom. elektronik,

Møbler, tekstil/beklædning og gaveartikler)

oktober

10.-11. oktober Island Ernst Hemmingsen

PROJEKTEKSPORT

Tænk eksport på en anden måde!

Verdensbanken, FN og EU udbyder årligt projekter for over 300 mia. kroner.

www.projekteksport.dk

Situation Henvendelse fra kunde i Ukraine

Ønske At være klædt på til mødet

Løsning www.danskebank.dk/erhverv

Nu behøver du kun lede ét sted, når du som eksportør har brug for handels- og bankrelevante

oplysninger. Danske Bank har indgået et unikt samarbejde med Danmarks Eksportråd om at

udveksle og samle information. Resultatet ser du på www.danskebank.dk/erhverv.

Danmarks Eksportråd leverer aktuelle og branchespecifikke oplysninger om mere end 70

lande – og Danske Bank supplerer med oplysninger om blandt andet længere finansiering,

remburser, garantier, inkasso og valuta samt økonomiske prognoser for det kommende år.

Brug vores Trade and Export Finance-rådgivere som aktive sparringspartnere i processen.

Det giver dig et godt udgangspunkt for forhandlinger med potentielle samarbejdspartnere.

Kontakt os på tradefinance@danskebank.dk.

Frank Müntzberg/Administrerende direktør

Not only is the Scandinavian Transport Centre at Køge ideally positioned for the major industrial areas of Zealand and Greater Copenhagen, the logistics of its location also provide fast and easy access to the new bridges for Sweden and over the Great Belt.

Direct roads from the Centre link to the motorway system (E20, E47, E55) and it is served by truck, rail and ship via the port of Køge.

The Centre offers full professional services including a secure parking area together with truck rental, service and repair, wash facilities and, for the inner man, an excellent cafeteria. The industrial area is large and of-fers tremendous flexibility, with plots from 4 to 25 hectares and building heights of up to 25 m.

Give Thomas Elm Kampmann a call on + 45 56 64 62 63, he'll be happy to discuss the benefits of The Scandina-vian Transport Centre at Køge and how your company could take advantage of them.

It may be the smartest thing you do today

Whether your company serves Denmark, Scandinavia, Europe or the rest of the World, the new ScandinavianTransport Centre at Køge is the perfect location.

The Scandinavian Transport Centre at Køge -The smart place for your business!

Tel. +45 56 64 62 63, Fax. +45 56 64 62 66E-mail: info@stc-koege.dkwww.stc-koege.dk

Baltic Kaj 1, DK-4600 Køge

eksportfokus

ny chef for eksportrådet

side 12-15

erhvervslivet mødte ambassadører

side 8-11

Eksp

ortf

okus

Post

box

7777

7000

Fre

deri

cia

Mas

kine

l Mag

asin

post

Id. n

r. 42

122

den store bjørn

er vågnet

Economy Flex• 8 daglige afgange til London

• 5 daglige afgange til Berlin

• 5 daglige afgange til Bruxelles

• 5 daglige afgange til Hamborg

• Elektronisk check-in. SAS Fast Track. Sid i forreste del af flyet. Måltid om bord.

Ombooknings- og kombinerbar billet.

Når du flyver Economy Flex,venter vi med fuld fleksibilitet.Flyver du på forretningsrejse på en Economy Flex-billet, er fleksibiliteten din trofaste rejseledsager.

Ligegyldigt hvilken destination du søger, vil et kig i tidstabellen vise, at vi er klar til afgang, stort set når det passer dig. Ingen flyver oftere end os, og du kan vælge og vrage mellem hele udbuddet.

Du kan rejse tidligt, du kan rejse sent, og du kan kvit og frit booke din billet om. Du kan til og med ændre på det, du allerede har ændret på. Altså, rettigheder fremfor restriktioner. Economy Flex. Flåden er din.

Economy Flex. Alle vores afgange i én billet

Gå ind på www.sas.dk, ring til SAS Travel Center på 70 10 20 00 eller kontakt dit rejsebureau.

Ruslands økonomi er i stærk vækst og efter nogle turbu-lente år er landet i dag præget af økonomisk stabilitet. Rusland tjener store penge på olie- og gasindustrien og det mærkes på forbruget, hvor middelklassen får flere og flere penge mellem hænderne. side 16-36

04

06