Den kommunale vejledning om STU - Forside vejledning vedr... · Den kommunale vejledning om STU 3...

Den kommunale vejledning om STU

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

August 2010


2

Indhold

Indledning ................................................................................................................... 3

Vejledningens indhold ............................................................................................................. 4

1. Visitation til STU .................................................................................................. 5

Tidlig vurdering i grundskolen ............................................................................................... 5

Visitationsudvalg ...................................................................................................................... 5

Udlægning af delopgaver kan være et problem .................................................................... 6

Undgå urealistiske forventninger i UU .................................................................................. 7

Venteliste .................................................................................................................................. 7

Afgørelser og evt. klagesager .................................................................................................. 8

Det tværkommunale aspekt .................................................................................................... 8

Anbefalinger om visitationen til STU .................................................................................... 9

2. Målgruppe og retskrav ........................................................................................ 10

Retskravet gælder ikke, hvis… ............................................................................................. 10

Retskravet gælder, hvis…...................................................................................................... 12

Tilbuddet er ikke et krav ....................................................................................................... 12

Anbefalinger om målgruppe og retskrav ............................................................................. 13

3. Tilbudsmuligheder ............................................................................................. 14

Uddannelsesinstitutionerne ................................................................................................... 14

Anbefalinger om uddannelsesinstitutionerne ..................................................................... 15

Uddannelsesforløbet .............................................................................................................. 15

Anbefalinger om uddannelsesforløbet ................................................................................. 16

UU-centrets rolle ................................................................................................................... 17

Anbefalinger om samarbejdet med UU ............................................................................... 17

4. Økonomi ............................................................................................................. 19

Udgifter til forsørgelse og ophold skal udskilles ................................................................ 20

Anbefalinger om økonomien ................................................................................................ 20


3

Indledning

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blev indført af Folketinget

ved lov i sommeren 2007. Opgaven blev placeret i kommunerne, og har ud-

fordret kommunerne på flere områder. Uddannelsen stiller betydelige krav til

tværgående koordination og samarbejde på tværs af forvaltninger. Samtidig har

det vist sig, at økonomien er vanskelig at styre, og det er et almindeligt kendt

problem, at udgifterne til uddannelsen nemt bliver højere end forventet.

På trods af de udfordrende rammer har kommunerne løst opgaven, og et stort

antal unge er på nuværende tidspunkt i gang med den nye ungdomsuddannel-

se. De løbende evalueringer fra Undervisningsministeriet viser, at de unge og

deres forældre er glade for de tilbud, som kommunerne giver.

KL har siden lovens høringsfase været i dialog med regering og Folketing om

rammer og økonomi for uddannelsen. Det har været vanskeligt at få skabt

ørenlyd for de praktiske konsekvenser af uddannelsens regler og økonomi.

Uddannelsen er et eksempel på en ny kommunal opgave, som markedsføres

kraftigt af regering, Folketing og lobbyister i interesseorganisationer. Det sæt-

ter kommunernes opgaveløsning under pres ved at skrue forventningerne hos

borgerne op på et niveau, som ikke modsvarer de økonomiske eller lovgiv-

ningsmæssige rammer for opgaven.

Med denne vejledning er det KL’s ønske, at give kommunerne en håndfuld

gode råd til, hvordan ungdomsuddannelsen kan styres og tilrettelægges, så

økonomi, kvalitet og indhold finder et realistisk niveau, som ligger inden for

lovens rammer. Vejledningen handler ikke om de pædagogiske og vejled-

ningsmæssige dele af opgaven. Den henvender sig primært til de kommunale

ledere, som er budgetansvarlige og ansvarlige for organiseringen af uddanne l-

sen i den enkelte kommune.

Der har været en del diskussion om, hvilken betegnelse og forkortelse der er

den rigtige. Uddannelsens navn efter loven er Ungdomsuddannelse for unge

med særlige behov. Uddannelsen er blevet benævnt ”USB” og med gradvis

større udbredelse blandt vejledere og sagsbehandlere ”STU”, hvilket er kort

for ”Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse”. På nuværende tidspunkt er STU

den mest udbredte betegnelse. Selvom det således ikke harmonerer helt med

loven, vil uddannelsen i denne vejledning blive benævnt STU.


4

Vejledningens indhold

Vejledningen indeholder fire dele. Første del diskuterer visitationen til STU og

præsenterer nogle anbefalinger til kommunen på dette felt. Anden del ser

nærmere på målgruppen for STU og det omdiskuterede retskrav, som er en del

af ordningen. Tredje del diskuterer tilbudsmulighederne på baggrund af regle r-

ne for STU og samarbejdet med UU-centret og uddannelsesinstitutionerne.

Fjerde del diskuterer de centrale økonomiske forhold omkring STU.

Vejledningen er ikke en udtømmende beskrivelse af kommunens opgave. Her

kan man med fordel læse Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige

behov samt bemærkningerne til lovforslaget:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25361

Der henvises i øvrigt til Undervisningsministeriets hjemmeside, som indehol-

der en række informationer om uddannelsen:

http://uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Ungdomsuddannelse

%20for%20unge%20med%20saerlige%20behov.aspx

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, som er klageinstans for ud-

dannelsen, samler i sine årsrapporter hovedtendenserne i klagesager og afgø-

relser om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov:

http://www.klagenaevnet.dk/publikationer/aarsrapporter.aspx

Endelige har Ankestyrelsen også behandlet en række sager om ungdomsud-

dannelse for unge med særlige behov, bl.a. spørgsmålet om forsørgelse for de

unge. De kan søges frem blandt styrelsens principafgørelser:

http://www.ankestyrelsen.dk/afgoerelser/principafgoerelser/

Spørgsmål til skrivelsen kan rettes til chefkonsulent Jan Bauditz i KL på adres-

sen: [email protected]. Vejledningen vil blive løbende revideret ved ændringer af reg-

ler og korrigeret for evt. uklarheder. Denne version er sidst revideret i august

2010.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25361

http://uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Ungdomsuddannelse%20for%20unge%20med%20saerlige%20behov.aspx

http://uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Ungdomsuddannelse%20for%20unge%20med%20saerlige%20behov.aspx

http://www.klagenaevnet.dk/publikationer/aarsrapporter.aspx

http://www.ankestyrelsen.dk/afgoerelser/principafgoerelser/

mailto:[email protected]


5

1. Visitation til STU

Visitationen til STU begynder efter lovens bestemmelser med, at kommunen

sikrer, at unge i målgruppen orienteres om tilbuddet ved afslutningen af

grundskolen. Det vil i reglen ske gennem den almindelige vejledning i et sam-

arbejde mellem grundskolen og ungdommens uddannelsesvejledning (UU).

Herefter er det hensigten, at den unge og forældrene enten tager imod tilbud-

det, eller senere selv retter henvendelse til kommunen som regel via UU med

en anmodning om et uddannelsestilbud efter loven. Et tilbud efter loven skal

være aftalt inden det fyldte 25. år. Herefter bortfalder retskravet for den unge.

Tidlig vurdering i grundskolen

Selvom et tilbud efter loven først skal fremsættes ved afslutningen af grund-

skolen, så er det en god idé at begynde lang tid før dette tidspunkt. Kommu-

nen har tidligt kontakt med de børn og unge, som senere vil blive målgruppe-

vurderet til et STU-forløb. Det kan være udviklingshæmmede børn, børn med

adfærdsforstyrrelser eller anbragte børn med skader som følge af omsorgssvigt.

Det kan anbefales, at der allerede i 6.-7. klasse i grundskolen tages en dialog

om fremtidsplanerne for disse unge. Dialogen bør omfatte den unge og foræl-

drene, grundskolen, social- og familieforvaltningen og UU. Dialogen bør sigte

på en tidlig afklaring af interesser, handlemuligheder og tilbud til den unge, så-

ledes at et STU-tilbud ikke bliver den eneste mulighed ved afslutningen af

grundskolen. Formålet er naturligvis også at skabe sammenhæng og kvalitet i

de unges forløb.

Visitationsudvalg

Udover visse opgaver i UU-centret er der ikke nogen særlige regler for, hvor-

dan STU skal være forvaltningsmæssigt forankret i den enkelte kommune.

Ungdomsuddannelsen omfatter delopgaver, som i de fleste kommuner vil være

spredt på flere forvaltningsområder. Vejledningsopgaven ligger i UU-centret,

som i nogle kommuner refererer til skole-/ungeforvaltningen, den ledelses-

mæssige forankring af STU ligger nogle steder i social- og handicapforvaltnin-

gen, mens spørgsmålet om de unges forsørgelse ofte ligger i enten socialfor-

valtningen eller beskæftigelsesforvaltningen. Selvom der således ikke i lov-

grundlaget for ungdomsuddannelsen er taget stilling til, hvorledes kommuner-

ne skal organisere opgaverne omkring godkendelse og henvisning til ung-

domsuddannelsen, så nedsætter de fleste kommuner et visitationsudvalg.


6

Visitationsudvalget til uddannelsen bør omfatte de centrale aktører omkring

uddannelsen i kommunen, dvs. repræsentanter fra de forvaltningsområder,

som har delansvar for opgaven, jf. ovenfor. Visitationen skaber behov for ko-

ordination mellem tiltag indenfor bl.a. uddannelse, beskæftigelse, fritidstilbud

og beskæftigelse. Det bør overvejes at placere en repræsentant for kommunens

erhvervsgrunduddannelse (EGU) i visitationsudvalget. I nogle tilfælde vil en

ung befinde sig i gråzonen mellem EGU og STU. Det er således ikke ualmin-

deligt, at unge med diagnoser som ADHD eller autisme visiteres til EGU og

får stor nytte af det.

I Folketingets ungepakke indgår et nyt kommunalt ansvar for at tilrettelægge

særlige forløb for unge, som ikke er parat til at gennemføre en ungdomsud-

dannelse. Hensigten med forløbene er at gøre disse unge uddannelsesparate.

Afhængig af hvordan kommunen vælger at organisere opgaven, bør visitat i-

onsudvalgets sammensætning også afspejle denne nye handlemulighed. Nogle

af de unge kan tænkes at drage nytte af et sådant særligt forløb, som munder

ud i at de påbegynder en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk

støtte.

Da erfaringen viser, at STU er svær at styre, kan det være en fordel, hvis den

fag- og budgetansvarlige leder inddrages i visitationsprocessen. Det kunne væ-

re i forberedelsen af sagerne og indstillingerne og især i afgørelserne i visitat i-

onsudvalget. Formanden for visitationsudvalget bør være en leder med fag- og

budgetansvar for STU.

Udlægning af delopgaver kan være et problem

Kommunens visitationsudvalg har den suveræne beslutningskompetence ift.

målgruppevurdering, tilsagn, afslag og indhold i STU-tilbud. Det er hverken

UU-centret, uddannelsesinstitutionerne, forældrene eller handicaporganisatio-

nerne, som har kompetencen.

Nogle kommuner vælger alligevel at lægge dele af opgaven ud til andre aktører.

Her tænkes især på kommuner, som fx vælger at lade specialuddannelsesinst i-

tutioner eller specialefterskoler foretage målgruppevurdering af de unge. Det

kan blive et problem i de tilfælde, hvor de pågældende aktører er helt eller de l-

vist udbydere af konkrete STU-forløb. Som udbydere har de pågældende insti-

tutioner en driftsmæssig interesse, som uden tvivl vil få indflydelse på må l-

gruppevurderingen. Det er et problem for kommunens økonomiske styring af

området.


7

Undgå urealistiske forventninger i UU

Kommunens UU-center spiller en nøglerolle i den indledende del af visitatio-

nen. UU-centret tager den første dialog med den unge og forældrene og ud-

færdiger udkast til uddannelsesplan samt foreløbig indstilling til visitationsud-

valget. UU-centret har desuden i reglen kontakten med de specialuddannelses-

institutioner, som udbyder STU-forløb.

I visitationsprocessen er det endnu ikke afgjort, om den unge tilhører mål-

gruppen eller ej, og det vigtigt at holde alle muligheder åbne. Derfor bør UU-

centrets arbejde med uddannelsesplanen ikke bliver konkret i den indledende

fase af visitationen. Ideelt set bør målgruppeafklaringen først være helt på

plads før udkastet til uddannelsesplanen bliver konkret. UU-centret bør fx

undlade at præsentere den unge og forældrene for konkrete uddannelsesti lbud,

og i det hele taget ikke skrue forventningerne op, så længe der kun er tale om

det foreløbige udkast til en uddannelsesplan, som ikke er godkendt af kommu-

nens visitationsudvalg. Det kan skabe skuffelse og utilfredshed, hvis den unge

præsenteres for et uddannelsestilbud, som kommunen efterfølgende ikke er i

stand til at tilbyde. I den forbindelse skal det nævnes, at der ikke er særlige

krav til varighed og indhold af det indledende afklaringsforløb. Det hedder

blot, at det skal have en varighed på op til 12 uger.

Det er vigtigt, at der er faste aftaler mellem den ansvarlige kommunale forval t-

ning og UU-centret omkring opgaven, således at UU-centret – på samme måde

som de øvrige kommunale institutioner – løser sin del af opgaven indenfor de

rammer for visitationen, som kommunen har besluttet. UU-centret har ikke

kompetence til at overtrumfe kommunen i visitationen til STU.

Venteliste

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov omfatter ikke be-

stemmelser om evt. ventelister til uddannelsen. Som udgangspunkt kan kom-

munen ikke sætte unge, som er visiteret til uddannelsen og placeret i målgrup-

pen på en venteliste med henvisning til kommunens økonomi.

I praksis kan ventetid dog opstå før den unge kan komme i gang med uddan-

nelsen pga. praktiske forhold omkring målgruppeafklaringen, uddannelsens til-

rettelæggelse og sagsbehandlingen forbundet her med. Kommunen bør benytte

tilstrækkelig tid til at få løst disse opgaver på en grundig og veltilrettelagt måde,

før en evt. uddannelse kan påbegyndes. I den forstand kan ventetid være en

begrundet og uundgåelig foreteelse.


8

Afgørelser og evt. klagesager

Hvis den unge og forældrene er utilfredse med en afgørelse truffet af visitati-

onsudvalget, så kan de klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervis-

ning. Der kan klages over tilbud, afslag og indhold af et STU-tilbud fra kom-

munen.

For at forebygge klagesager og for være godt rustet til evt. klagesager er det

vigtigt, at kommunen i sin sagsbehandling afgiver velbegrundede, gennemar-

bejdede og tydelige afgørelser om tilbud og afslag. Det skaber en bedre dialog

med borgerne og giver bedre muligheder for at klagenævnet kan forstå kom-

munens beslutninger i en evt. klagesag.

Alle kommuner vil helst have tilfredse borgere. Den indbyggede klagemulighed

i loven tjener dog det gode formål, at klagesager set sammen med den relativt

nye lovgivning er med til at afgøre, hvordan de nye regler konkret skal forstås

for både kommuner og borgere.

Det tværkommunale aspekt

Loven præciserer, at en kommune kan være betalingskommune uden på sam-

me tid at være handlekommune for STU. Kommunalbestyrelsen kan kræve be-

taling (refusion) fra en anden kommune for udgifter til STU-forløb for unge,

der:

- Har folkeregisteradresse i kommunen, men indgår i folketallet i en anden

kommune

- Indgår ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til den

anden kommune

- Eller blot har folkeregisteradresse i en anden kommune.

Desuden foreligger der den problemstilling, at nogle unge fraflytter den kom-

mune, som har givet dem et STU-tilbud. Det fremgår ikke klart af loven, om

tilflytningskommunen har pligt til at overtage STU-forløbet og betale for det.

KL har flere gange rykket Undervisningsministeriet for en afklaring af dette

spørgsmål, dog hidtil uden at få et begrundet svar.

De tværkommunale aspekter bør tages op i KKR-regi. Herunder er det også

oplagt, at drøfte mulighederne for at flere kommuner i fællesskab tilrettelægger

egne STU-tilbud.


9

Anbefalinger om visitationen til STU

- Allerede i 6.-7. klasse bør fremtidsplanerne for børn i den potentielle STU-

målgruppe drøftes. Det bør ske for at skabe sammenhæng og kvalitet i ti l-

buddene og for at holde alle muligheder åbne, så et STU-tilbud ikke er

eneste mulighed efter grundskolen.

- Kommunen bør nedsætte et visitationsudvalg, som afspejler de aktører i

kommunen, som har fagligt eller økonomisk medansvar for tilbud til unge i

målgruppen.

- Visitationsudvalgets sammensætning bør også afspejle de snitflader, der

kan være i ungemålgruppen til andre kommunale tilbud, fx EGU.

- Formanden for visitationsudvalget bør være den fag- og budgetansvarlige

leder for STU.

- Kommunen bør fastholde beslutningskompetencen i visitationsudvalget og

være varsom med, at lægge delopgaver ud til andre aktører som har drifts-

mæssige og økonomiske interesser i STU.

- UU-centret bør ikke i den indledende fase præsentere den unge og foræl-

drene for konkrete uddannelsestilbud. Det kan skabe forventninger, som

kommunen efterfølgende ikke er i stand til at indfri.

- Der bør være en tæt dialog mellem UU-centret og den fag- og budgetan-

svarlige forvaltning for at sikre, at UU-centret løser sin del af opgaven in-

denfor de rammer for visitationen, som kommunen har besluttet.

- En venteliste kan ikke begrundes med kommunens økonomiske forhold.

Ventetid før en uddannelse går i gang bør dog være acceptabel med hen-

visning til praktiske forhold omkring målgruppeafklaringen, uddannelsens

tilrettelæggelse og sagsbehandlingen.

- Velbegrundede, gennemarbejdede og tydelige afgørelser om tilbud og af-

slag er det bedste udgangspunkt for at vinde en klagesag.

- Klagesager kan bidrage til at afklare den konkrete betydning af en relativt

ny lovgivning for borgere og kommuner.

- De tværkommunale aspekter omkring opgaven bør tages op i KKR-regi,

herunder fx udfordringen omkring handle- og betalingskommune.


10

2. Målgruppe og retskrav

Målgruppen for uddannelsen er i loven defineret som unge, der ikke har mu-

lighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse selv ikke med special-

pædagogisk støtte. Disse unge har et retskrav på et tilbud efter Lov om ung-

domsuddannelse for unge særlige behov.

Der er ikke nogen nedre grænse for hvor fysisk eller psykisk udviklingshæm-

mede, elever i målgruppen kan være. I tilfælde hvor der er tale om unge, som

pga. af deres psykiske og fysiske tilstand ikke er i stand til at følge egentlig un-

dervisning, kan uddannelsen sammensættes med større vægt på træning og

omsorgsprægede aktiviteter. Kommunens visitation til uddannelsen kan ind-

drage ekspertvurderinger, og skal være baseret på det hidtidige kendskab til

den unge, samt erfaringer og resultater gennem grundskolen.

Retskravet gælder ikke, hvis…

Det er ikke kun den unges evt. diagnose, som er afgørende for, om han eller

hun tilhører målgruppen, og dermed har et retskrav på et STU-forløb. Visitati-

onen skal tage højde for, om den unge er i stand til at gennemføre et andet

ungdomsuddannelsestilbud, fx med faglig, personlig og/eller specialpædago-

gisk støtte. En diagnose som aspergers syndrom, ADHD eller autisme indskri-

ver ikke pr. automatik den unge i målgruppen. Det betyder i praksis, at STU

skal opfattes som den sidste mulighed når alle andre muligheder for at opnå en

ungdomsuddannelse, er udelukket.

STU er ikke i samme grad som andre ungdomsuddannelser en studie- eller ar-

bejdsmarkedsrettet ungdomsuddannelse. Af hensyn til de unges videre mulig-

heder efter endt uddannelse er der derfor god grund til at etablere studie- og

arbejdsmarkedsrettede alternativer til STU i kommunen, fx i samarbejde med

produktionsskoler, erhvervsskoler og gymnasier.

Målgruppeafklaringen afhænger altså af, om der i kommunen findes et andet

ungdomsuddannelsestilbud, som den unge kan gennemføre. For de unge som

befinder sig i nærværende målgruppe, vil det som regel betyde et tilbud med

betydelige mængder af faglig, personlig og specialpædagogisk støtte. Det kan fx

være kommunens eget tilbud om EGU eller en kort erhvervsuddannelse på

teknisk skole eller landbrugsskole – gerne indledt med et særligt uddannelses-

kvalificerende forløb. På enkelte gymnasier rundt i landet arbejder man med

forsøgsklasser for autister. Kommunen bør gå i dialog med de lokale uddan-

nelsesinstitutioner for at få afdækket mulighederne i et samarbejde.


11

Erhvervsgrunduddannelse (EGU)

EGU er en kort erhvervsrettet ungdomsuddannelse til unge som pga. faglige,

personlige og sociale problemer ikke er parat til at begynde på en almindelig

erhvervsuddannelse fx på teknisk skole. EGU tilrettelægges ved hjælp af en in-

dividuel uddannelsesplan som skræddersyes til den unge i et samarbejde mel-

lem EGU-vejlederen, den unge og evt. forældrene. Uddannelsen varer som re-

gel to år, og indeholder i dette tidsrum kun 20-40 ugers skole. Resten af ud-

dannelsen er praktik på en eller flere virksomheder. Der er praksis for at redu-

cere uddannelsens ugentlige timetal på 37 timer mod en forholdsmæssig for-

længelse af uddannelsens samlede varighed. Det sker typisk for unge, som ikke

er i stand til at følge uddannelsen på fuld tid. Uddannelsen er en kommunal

opgave, og kan fx være forankret i ungdomsskolen, UU-centret, beskæftigel-

sesforvaltningen. Kommunen kan også vælge at lade den lokale produktions-

skole løse opgaven. Der er intet til hinder for at kombinere EGU med et tilbud

om støtte- og kontaktperson efter serviceloven, et tilbud om en ungdomsbolig

eller et tilbud om en arbejdspladsmentor efter Lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats.

Korte erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelsesloven åbner for tilrettelæggelsen af korte uddannelsesfor-

løb af en varighed på omkring to år inklusive grundforløb. Desuden er der i en

række erhvervsuddannelser mulighed for at nøjes med, at tage et ”trin” i den

pågældende uddannelse. Disse muligheder kan kombineres med at bruge læn-

gere tid på at gennemføre et grundforløb, hvis der for den enkelte elev er be-

hov for dette. Desuden er der på erhvervsuddannelserne mulighed for, at den

enkelte elev kan modtage specialpædagogisk støtte (SPS). SPS skal sikre, at ele-

ver og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gen-

nemføre en uddannelse på lige fod med andre. Erhvervsskolerne har desuden

både en kontaktpersonordning og en mentorordning, som kan styrke den indi-

viduelle opfølgning på elever, som har behov for det. Der er endelig ikke noget

til hinder for, at en kommune giver tilbud om en støtte- og kontaktperson ef-

ter serviceloven, et tilbud om en ungdomsbolig eller et tilbud om en arbejds-

pladsmentor efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til elever med bopæl i

kommunen. Institutionerne på området er bl.a. handelsskoler, tekniske skoler,

social- og sundhedsskoler og landbrugsskoler.

Særlige forløb, ungdomsskole, produktionsskole, højskole

Desuden har kommunen mulighed for at iværksætte forskellige tiltag, som kan

kvalificere den unge til på et senere tidspunkt at begynde på en ungdomsud-

dannelse. Som følge af ungepakken bliver det en kommunal opgave at skræd-

dersy særlige forløb til unge, som ikke er uddannelsesparate. Der er ret vide

rammer for, hvordan kommunerne kan løse denne opgave og dermed gode

muligheder for at tilrettelægge et individuelt tilbud, som opfylder den enkelte

unges behov. Tilbuddet kan fx tilrettelægges på en ungdomsskole, en produk-


12

tionsskole eller en højskole. Produktionsskolerne har som selvstændig aktør

mange års erfaring med at undervise unge, som ikke er parat til at begynde på

en almindelig erhvervsuddannelse. Produktionsskolerne har i de senere år fået

nye redskaber til at udsluse unge til teknisk skole i et tempo, som den unge kan

honorere. Højskolerne er også begyndt at udbyde forløb til unge, som ikke er

parat til tage en almindelig ungdomsuddannelse. Der er bl.a. indført en højsko-

lementor til unge med personlige, sociale og faglige problemer. Endelig kan

kommunen betale et gymnasium eller en teknisk skole for at gennemføre et

særligt tilrettelagt forløb som indslusning til en uddannelse.

Retskravet gælder, hvis…

Hvis kommunen vurderer, at der ikke findes andre ungdomsuddannelsestilbud,

som den unge kan gennemføre, og at et uddannelseskvalificerende forløb he l-

ler ikke vil gøre nogen forskel, så tilhører den unge målgruppen. I mange sager

vil der på grundlag af ekspertvurderinger og kommunens kendskab til den un-

ge ikke være tvivl om, hvorvidt den unge tilhører eller ikke tilhører målgrup-

pen. I det tilfælde foreligger der et retskrav på et STU-forløb.

Her er det ikke nok, at kommunen sammensætter et forløb, som man lokalt

vurderer, vil opfylde den unges behov og interesser, fx efter Lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Hvis den unge og forældrene ønsker det, skal der være

tale om et uddannelsesforløb, som opfylder rammer og betingelser i Lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Der lægges flere steder i lovgivningen vægt på, at den unges og forældrenes

ønsker skal tages med i betragtning ved planlægningen af et STU-tilbud. Det er

dog væsentligt at understrege, at der ikke foreligger et retskrav på et hvilket

som helst uddannelsestilbud. Dvs. der er ikke frit valg på alle hylder, og der vil

som regel være mere end én måde at imødekomme den unges ønsker på.

Kommunen beslutter i sidste ende, hvilket STU-tilbud man vil fremsætte.

Et uddannelsestilbud efter loven kan være baseret på allerede eksisterende ud-

dannelseselementer på fx erhvervsskoler og produktionsskoler. Der er ingen

krav fra lovgivers side om, at uddannelsesforløb skal tilrettelægges og afvikles

på de specialuddannelsesinstitutioner, som har markeret sig stærkt med STU-

tilbud i dyre prisklasser.

Tilbuddet er ikke et krav

Det er selvfølgelig ikke et krav, at den unge og forældrene benytter deres ret til

et STU-forløb. Hvis de ønsker det, kan kommunen i stedet for STU give andre

tilbud. Det kan fx være et tilbud om beskyttet beskæftigelse efter Lov om en


13

aktiv beskæftigelsesindsats eller et aktivitets- og samværstilbud efter Den so-

ciale servicelov eller et tilbud om socialpædagogisk støtte i eget hjem efter ser-

viceloven eller andre relevante tilbud. Kommunen bør tage en dialog med den

unge og forældrene omkring dette for at finde det tilbud, som passer bedst til

den unges behov og interesser.

Anbefalinger om målgruppe og retskrav

- Kommunen bør styrke og koordinere sit samlede tilbud til unge, som ikke

er parat til at påbegynde en ordinær ungdomsuddannelse.

- EGU bør tilrettelægges så det også er et relevant ungdomsuddannelsesti l-

bud til unge med psykiske og fysiske handicaps.

- Kommunen bør gå i dialog med den lokale tekniske skole, landbrugsskole

og andre institutioner om etablering af korte uddannelsesforløb med spec i-

alpædagogisk støtte (SPS) til unge med psykiske og fysiske handicaps.

- Kommunen bør både ift. sin egen EGU og tilbud på de lokale erhvervs-

skoler afdække alle muligheder for at tilbyde individuel opfølgning og støt-

te (fx mentor) til unge, både i uddannelsestiden, og når de har fri.

- Hvis der er unge i STU-målgruppen, så skal kommunen tilbyde STU-forløb

efter Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

- I tilrettelæggelsen af et STU-forløb skal den unge og forældrene høres, og

deres ønsker tages med i planlægningen.

- Men kommunen, repræsenteret ved den fag- og budgetansvarlige leder og

visitationsudvalget, bør til enhver tid selv tage de endelige beslutninger

omkring STU-forløbets sammensætning.

- Disse beslutninger bør tages med samtidigt fokus på lovens bestemmelser

og den økonomiske ramme, som kommunen har lagt for uddannelsen.

- Hvis den unge og forældrene ikke ønsker at benytte et STU-tilbud, så kan

kommunen give andre tilbud fx efter den sociale servicelov eller LAB-

loven. Denne mulighed bør også drøftes med den unge og forældrene.


14

3. Tilbudsmuligheder

Et STU-forløb skal tilrettelægges indenfor bestemte rammer for at opfylde

ordlyden i Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I mange

kommuner foregår de konkrete STU-forløb på de specialuddannelsesinstituti-

oner, som i amternes tid varetog uddannelsesforløb for unge efter Lov om

voksenspecialundervisning.

Uddannelsesinstitutionerne

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov blev implementeret

med stor hast pga. den korte frist, som kommunerne fik af Folketinget i som-

meren 2007. Det er ikke alle steder, at man har haft en kritisk gennemgang af

hvilke uddannelsesinstitutioner, man køber STU-forløb hos. Det er heller ikke

alle steder, at parterne har haft en kritisk dialog om den vare, kommunen beta-

ler for, herunder om de økonomiske muligheder, serviceniveauet og balancen

mellem pris, kvalitet og indhold. Desuden foreligger der nogle steder en mo-

nopollignende situation, hvor kommunen overvejende handler med en enkel

specialuddannelsesinstitution om leverancen af STU-forløb.

Efter lovgivningen er det kommunen selv, som godkender de uddannelsesin-

stitutioner, som leverer uddannelseselementer til et STU-forløb. Det er altså

ikke Undervisningsministeriet, som har tilsynet med uddannelsesinstitutioner-

ne omkring STU. Det betyder på den ene side, at kommunen har ansvaret for

at sikre, at kvalitet og indhold af uddannelsesinstitutionernes leverancer stem-

mer med lovens bogstav. Det betyder på den anden side, at der er ret vidtgå-

ende muligheder for at samarbejde med mange forskellige uddannelsesinstitu-

tioner omkring opgaven.

Ifølge Undervisningsministeriet kan uddannelseselementer bl.a. leveres af:

- Kommunale institutioner, der drives efter lov om specialundervisning for

voksne

- Efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb,

og supplerende undervisningstilbud (dog ikke 9. eller 10. kl., da det ikke er

ungdomsuddannelse)

- Husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler

- Produktionsskoler

- Institutioner for erhvervsrettet uddannelse

- Daghøjskoler

- Værksteder og andre institutioner

- VUC – i det omfang der er tale om prøveforberedende fag.


15

Som det fremgår, er der vide muligheder for at samarbejde med mange forskel-

lige uddannelsesinstitutioner omkring opgaven. Der er heller ikke noget til

hinder for, at kommunen selv, eller i samarbejde med andre kommuner etable-

rer egne rent kommunale STU-forløb.

Anbefalinger om uddannelsesinstitutionerne

- Det anbefales, at kommunen skaber overblik over, hvilke uddannelsesinst i-

tutioner, man benytter som leverandører af STU-forløb.

- Kommunen bør desuden løbende afsøge markedet for andre STU-tilbud

mhp. at øge de eksisterende samarbejdspartneres incitament til at levere

konkurrencedygtige STU-tilbud.

- Ved indgåelse af samarbejde med nye uddannelsesinstitutioner anbefales

det, at myndighedschefen afholder møde med den nye uddannelsesinstitu-

tion mhp. afstemning af forventninger til pris og serviceniveau

- Kommunen kan gå i dialog med nabokommunerne via KKR om etablering

af fælleskommunale STU-tilbud, som har en realistisk økonomi og opfylder

de lovbestemte krav til uddannelsen.

Uddannelsesforløbet

Blandt de væsentligste rammer for uddannelsen, som er beskrevet i Lov om

ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, kan nævnes:

- Uddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb.

- Den skal indledes med op til 12 ugers afklaringsforløb for at afdække den

unges ønsker og muligheder. Der er ikke regler for, hvor kort et afklarings-

forløb kan være, eller hvad det skal indeholde.

- Det endelige STU-forløb skal være nedfældet i en individuel uddannelses-

plan med en oversigt over de aktiviteter, vejledningssamtaler og praktikop-

hold, som indgår.

- Uddannelsesplanen laves af UU-centret i et samarbejde med den unge og

forældrene.

- Uddannelsesplanen justeres mindst en gang om året.

- I planen kan indgå uddannelseselementer fra en række forskellige uddan-

nelsesinstitutioner, fx efterskoler, husholdningsskoler, folkehøjskoler, pro-

duktionsskoler, erhvervsskoler, daghøjskoler, værksteder og andre institu-

tioner.

- Uddannelsen skal indeholde elementer af undervisning og praktiske aktiv i-

teter, herunder bo-undervisning, og der skal tages højde for den unges be-

hov for pleje og omsorg.


16

- Undervisningstiden skal udgøre mindst 840 timer á 60 minutters varighed

pr. år.

- Heri kan indgå praktiske aktiviteter og praktik i højst 240 timer. Efter afta-

le med den unge og forældrene kan andelen gøres større.

- I de 840 timer indgår både de 12 ugers afklaringsforløb og alle vejlednings-

opgaver i UU-centret.

- Kommunen skal betale for befordring og nødvendige undervisningsmidler

efter behov.

- Ved uddannelsens afslutning skal kommunen udstede et kompetencepapir,

der beskriver de opnåede kompetencer.

Langt de fleste kommuner oplever, at specialuddannelsesinstitutionerne pris-

sætter STU-forløb på et bemærkelsesværdigt højt niveau. Det skyldes forment-

lig, at retskravet for uddannelsen bliver tolket lidt for firkantet, jf. afsnit to

ovenfor. Det skyldes også et forventningspres skabt af interesseorganisationer

og Folketingspolitikere.

Inden for lovens rammer er der en del muligheder for at justere på indholdet

og dermed også omkostningsniveauet i et STU-forløb. Loven siger fx ikke no-

get detaljeret om indholdet af undervisningen og valget af undervisningsmidler

i et STU-forløb. Der er ikke særlige krav til personalenormeringer og uddan-

nelsesmæssige forudsætninger hos undervisere. Loven siger heller ikke noget

om, hvorvidt undervisningen skal være med døgnophold på en institution eller

ej. Kommunen har som betalende kunde ret til at stille krav til disse ting for at

skabe sammenhæng mellem pris, kvalitet og indhold i de købte ydelser.

Dog skal man være opmærksom på, at delelementer i et STU-forløb som be-

står af ordinær uddannelse (fx elementer af en erhvervsuddannelse), bliver

uforholdsmæssigt dyrt, hvis den unge har revalidering, forrevalidering eller

kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag. Det skyldes betalingsloven. Elementer

af ordinær uddannelse er dog ikke ret almindelige i STU-forløb.

Anbefalinger om uddannelsesforløbet

- Det anbefales, at den fag- og budgetansvarlige leder tager en dialog med de

uddannelsesinstitutioner, som kommunen samarbejder med omkring STU.

- Dette konkret ved at gennemføre en besøgsrunde, hvor der afstemmes

forventninger til pris og serviceniveau i de uddannelsesforløb, som kom-

munen køber hos institutionerne.

- Rammerne for samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne bør desuden

præciseres gennem skriftlige aftaler (kontrakter), som bl.a. beskriver de

købte ydelser og forholder sig til håndteringen af evt. tilkøbsydelser.


17

- I ”detaljeafdelingen” anbefales det, at kommunen overfor både UU-centret

og uddannelsesinstitutionerne præciserer, at det årlige timetal på 840 timer

i et STU-forløb inkluderer UU-centrets vejledningsopgave samt de 12

ugers afklaringsforløb. Antallet af timer brugt på vejledning og afklarings-

forløb skal altså trækkes fra de 840 timer i den endelige uddannelsesplan.

UU-centrets rolle

Som tidligere nævnt er det vigtigt at fastholde en tæt dialog med UU-centret

om kommunens rammer for økonomi og serviceniveau for STU. Efter regler-

ne er det UU-centret, som har ansvaret for at sammensætte det udkast til en

uddannelsesplan, som skal danne grundlag for kommunens visitation.

UU-centret har den primære kontakt med den unge og forældrene, dvs. den

umiddelbare vejledning, ansvaret for tilrettelæggelsen af et op til 12-ugers af-

klaringsforløb, udfærdigelsen af både den foreløbige og den endelige uddan-

nelsesplan og justeringen af uddannelsesplanen gennem uddannelsesforløbet.

Kommunens kontakt til uddannelsesinstitutionerne går også i de fleste tilfælde

gennem UU-centret.

I mange tilfælde er UU-centret organiseret som samarbejde mellem flere

kommuner. Det kan i nogle tilfælde skabe en større afstand mellem den enkel-

te kommune og UU-centret, end mellem forvaltninger og institutioner inden-

for den samme kommune. Det ændrer dog ikke ved, at UU-centret er en

kommunal institution som alle andre kommunale institutioner og som sådan

underlagt ledelsesmæssige rammer og prioriteringer i den enkelte kommune.

Heller ikke UU-centrenes lovgivningsmæssige forpligtelse til at yde instituti-

ons- og sektormæssig uafhængig vejledning kan ændre på dette.

UU-centret bør som tidligere nævnt ikke i den indledende fase præsentere den

unge og forældrene for konkrete uddannelsestilbud (afsnit 1). Det kan skabe

forventninger, som kommunen efterfølgende ikke er i stand til at indfri. All i-

gevel bør UU-centret fremlægge et godt beslutningsgrundlag for visitationsud-

valget, fx to alternative tilbud til hvert forelagt udkast til uddannelsesplan.

Kommunen kan også overveje, at give UU-centret mandat til at forhandle pri-

ser med uddannelsesinstitutionerne.

Anbefalinger om samarbejdet med UU

- Det anbefales, at kommunen laver en detaljeret aftale med UU-centret om

UU-centrets opgaver for at skabe entydighed omkring dette og afstemme

forventninger mellem kommunen og UU-centret.


18

- En mere detaljeret aftale kan fx indeholde kommunens rammer for ser-

viceniveauet i uddannelsen, herunder kommunens gennemsnitspris pr. års-

elev , samt procedurer i tilfælde hvor en STU-uddannelsesplan tegner til at

overskride de budgetmæssige rammer

- En aftale kan desuden præcisere, at kommunen skal have to alternative ti l-

bud til hvert forelagt udkast til STU-uddannelsesplan

- Endelig kan det overvejes i en mere detaljeret aftale at give UU-centret

mandat til at gå aktivt ind i forhandlinger om priser med uddannelsesinst i-

tutionerne


19

4. Økonomi

Uddannelsen finansieres via bloktilskud og er ikke omfattet af budgetgaranti

eller refusionsordninger. STU kan kun tilrettelægges efter STU-loven og inden-

for de økonomiske rammer, som er aftalt her for. Udgifterne skal konteres på

kontoen for STU, som er konto 3.30.46. Sådan som reglerne er p.t., er det ikke

muligt (hverken helt eller delvist) at tilrettelægge STU som et tilbud efter fx

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og opnå refusion for udgifterne. Hvis

borgeren og kommunen er enige om, at et andet tilbud end STU er den bedste

løsning, så tilrettelægges og finansieres dette tilbud naturligvis efter den pågæl-

dende lovgivning, fx LAB-lovens revalideringsbestemmelser.

Finansieringen hviler på en række forudsætninger. Det samlede bloktilskud ud-

gør på papiret 846 mio. kr. (2010-pl) for kommunerne under ét. Heraf indgår

en betydelig post på 587 mio. kr. (2006-pl), som kommunerne skal finde i de-

res egne budgetter. Det er penge, som kommunerne har arvet fra amterne ifm.

kommunalreformen, som ellers ville være brugt på tilbud til unge efter lov om

voksenspecialundervisning, aktivitets- og samværstilbud efter serviceloven og

lignende. STU erstatter disse tilbud, hvorfor det i de økonomiske beregninger

til lovforslaget forudsættes, at finansieringen overflyttes til STU.

Med de aktivitetsforudsætninger som er skrevet ind i bemærkningerne til lov-

forslaget, udgør den gennemsnitlige økonomiske ramme for STU 207.000 kr.

pr. årselev (2010-pl). De fleste kommuner har ikke hidtil været i stand til at

bringe gennemsnitsudgiften pr. årselev ned på dette niveau. Det gælder dog ik-

ke i alle kommuner. Beløbet på 207.000 kr. pr. årselev skal ikke opfattes som

en absolut økonomisk ramme for opgaven. Beløbet fremkommer på grundlag

af Undervisningsministeriet forudsatte årlige tilgang til uddannelsen på 2,3 pct.

af en ungdomsårgang. Da STU er et individuelt tilrettelagt uddannelsestilbud

skal beløbet opfattes som en gennemsnitsbetragtning.

Finansieringen omfatter de elementer, som fremgår af Lov om ungdomsud-

dannelse for unge med særlige behov. De væsentligste er kommunens udgifter

til:

- administration

- visitation

- vejledning

- afklaringsforløb

- betaling af undervisningsforløb

- befordring til uddannelsesstedet

- undervisningsmidler


20

Udgifter til forsørgelse og ophold skal udskilles

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov omfatter ikke be-

stemmelser om forsørgelse og heller ikke bestemmelser om døgnophold på

uddannelsesinstitutioner. Disse elementer er ikke omfattet af den økonomiske

ramme og skal i stedet finansieres via anden lovgivning, fx den sociale service-

lov eller beskæftigelsesloven. I lovforslaget er det forudsat, at unge som har et

retskrav på et STU-tilbud, som regel er berettigede til forsørgelsesmæssige

ydelser i anden lovgivning.

Denne konstruktion fra lovgivers side betyder, at unge i STU-forløb på samme

tid skal opfylde betingelserne for at være i målgruppen for STU og betingel-

serne for at modtage ydelser efter anden lovgivning. Praksis viser, at forsørge l-

sen for det meste er enten førtidspension, forrevalidering, revalidering eller

kontanthjælp.

Man kan ikke give afslag på en STU med henvisning til, at den unge ikke er i

målgruppen for de nævnte forsørgelsesordninger. Men hvis en ung i visitatio-

nen ikke falder inden for målgruppen for hverken førtidspension, forrevalide-

ring, revalidering eller kontanthjælp, så bør visitationsudvalget overveje om

den pågældende overhovedet er i målgruppen for STU. Dvs. et afslag på en

STU skal gives med henvisning til Lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov.

Anbefalinger om økonomien

- Udgifterne til de kommunale opgaver forbundet med STU skal konteres på

konto 3.30.46.

- De kommunale opgaver forbundet med STU, som de er beskrevet i Lov

om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, kan ikke finansieres

efter andre love og regler, fx LAB-loven.

- Det anbefales, at kommunen med udgangspunkt i de øvrige anbefalinger i

denne vejledning budgetterer og styrer økonomien efter en gennemsnitlig

pris pr. årselev på 207.000 kr. (2010-pl).

- Det anbefales, at kommunen på et skønsmæssigt plan skaber et samlet

overblik over, hvor de gamle penge fra amterne kan hentes i budgetterne

samt, at der udføres en nærmere udredning af hvilke udgifter kommunen

tidligere anvendte på unge udviklingshæmmede og andre i målgruppen, fx

efter Lov om voksenspecialundervisning.

- I forbindelse med økonomistyringen skal udgifter til forsørgelse og døgn-

ophold på uddannelsesinstitutioner udskilles fra STU-udgiften. Udgifter til

botilbud og lignende er ikke omfattet af Lov om ungdomsuddannelse for


21

unge med særlige behov. De vil i de fleste tilfælde skulle finansieres efter

servicelovens bestemmelser.

- Forsørgelsen følger som udgangspunkt de regler og ordninger, som ville

have været gældende for de pågældende unge, også selvom de ikke var i

gang med en STU. Som oftest er det enten førtidspension, forrevalidering,

revalidering eller kontanthjælp.

- Endelig er det vigtigt, af hensyn til den centrale styring af området, at

kommunen er omhyggelig med at indberette alle STU-elever i de regelmæs-

sige evalueringer fra Undervisningsministeriet.

Den kommunale vejledning om STU - Forside vejledning vedr... · Den kommunale vejledning om STU 3...

Documents

Transcript of Den kommunale vejledning om STU - Forside vejledning vedr... · Den kommunale vejledning om STU 3...