Viborg Kommune Prinsens All 5 8800 Viborg

Vingsted, den 14. februar 2015

Danmarks Sportsfiskerforbunds bemrkninger til Gudencentralens ansgning om ndvendige tilladelser efter ophvelse af Lov om udnyttelse af vandkraften i Gudenen. I forbindelse med Viborg Kommunes offentlige hring i anledning af Gudencentralens ansgning om undret drift, fremsendes Danmarks Sportsfiskerforbunds bemrkninger til sagen. Indledningsvis vil vi appellere til Viborg kommune om at samle alle interessenter, og de andre kom-muner langs Gudenen, for hvem det er essentielt, at der findes en fornuftig og langtidssikret ls-ning for Gudenens passage af sprringen ved Tange s. Vi henleder Viborg kommunes opmrksomhed p at Vandrdet for Randers Fjord kom med fl-gende udtalelse til miljministeren, i forbindelse med Vandrdets afsluttende rdgivning for vand-plansindsatsen 2016-21: Vandrdet opfordrer til, at sprringen ved Tange udpeges, og opfordrer det danske politiske system, under skyldig hensyntagen til eksisterende natur- og kulturvrdier, konomiske og sam-fundsmssige konsekvenser ved en given indsats, endelig at afgre Gudenens forlb ved Tange S og Tangevrket. Danmarks Sportsfiskerforbund mener at formlet for Viborg kommune, er at finde den lsning, der tilgodeser s mange interesser som muligt. Og som samtidigt sikrer, at de mange kilometer af Gu-densystemet opstrms Tange S, kan opfylde Vandrammedirektivets ml om god kologisk til-stand. Vi anbefaler processen opdeles i 2 faser. Frste fase er en aftaledel, hvor alle interesser oplistes og afvejes. Efterflgende foretages en faglig og juridisk vurdering. P dette grundlag findes en lsning, som tager hensyn til berrte interesser, og som lever op til de nuvrende krav til myndighedsbe-handling. Anden fase bliver i fllesskab, at finde midler til den finasiering, der er ndvendig for at gennemfre en lsning. Danmarks Sportsfiskerforbund vurderer, at der skal findes en lsning nu. En udsttelse eller et for-sg p at forstte elproduktionen p Gudencentralen, vil kun medfre gede omkostninger, tids-spilde for myndigheder, interesseorganisationer og for Natur- og Miljklagenvnet. Danmarks Sportsfiskerforbund anbefaler at Tange S bevares fra Ans Dmningen og til Gu-dencentralen. Gudenen fr sit vand tilbage ved etableringen af et langt omlbsstryg uden om sen. Elmuseets skal forstte med at formidle den kulturhistoriske periode, hvor vandkraft spil-lede en afgrende rolle i Danmark.

Elproduktionen m ophre. Produktionen er i dag minimal og uden konomisk betydning. Derimod har sprringen ved Tangevrket og Tange S store negative konsekvenser for naturtilstanden i hele Gudensystemet. DSF ser ingen fremtid i en elproduktionen, der rligt modtager 1,5 millioner i statssttte. Kulturhi-storien skal fortlles og bygninger og andet bevares, hvilket er sket med bygningsfredningen af Gudencentralens bygninger. Vandet kan ikke fredes og sikres til Gudencentralens drift, hvilket fremgr af svar fra Kulturminister Brian Mikkelsen til MFer Torben Hansen i 2006 - Bilag 6. El-produktion er ophrt ved mange andre danske vandkraftvrker. Der formidles forsat om vand-kraft og dens historiske betydning, uden at der foregr en el-produktion. Vi er opmrksom p at Vrket har en stor kulturhistorisk vrdi, og anlgget er bygningsfredet. I den forbindelse vil vi igen henlede opmrksomheden p, at en bygningsfredning ikke giver ret til Gudenens vand. Danmarks Sportsfiskerforbund ser gode muligheder for at der kan skabes et kompromis. Et kom-promis, som Viborg Byrd selv anbefaler Staten i hringssvar af 25. september 2013. Et svar der er afgivet i forbindelse med ophvelse af Tangeloven. Heri vurderer Viborg Byrd, at de forskellige interesser ikke ndvendigvis udelukker hinanden. Byrdet anbefaler faktisk en lsning, som tilgo-deser flest mulige interesser. I Danmarks Sportsfiskerforbund tror vi p, at alle interessenter fremadrettet vil deltage i en kon-struktiv dialog om at n et flles ml. Mlet m vre at Gudenen fr sit frie lb uden om Tange s, og Gudendalen igen bliver den naturperle, den var engang. Hvis ikke dette lykkes, s bliver det ganske enkelt umuligt for kommunerne langs Gudenen, at op-fylde Vandplanernes ml om god kologisk tilstand, for miljml for fisk kan ikke opns med den sprrende opstemning ved Gudencentralen. Det vil desuden ikke vre muligt, at genskabe en selvreproducerende laksebestand i Gudenen. En bestand, der vil vre til gavn for sports- og lystfiskere, andre naturbrugere, samt skabe omstning og arbejdspladser langs Gudenen.

Det juridiske grundlag. Danmarks Sportsfiskerforbund er af den helt klare overbevisning, at der i forbindelse med Gu-dencentralens ansgning skal sagsbehandles efter vandforsyningsloven, vandlbsloven, samt som minimum foretages en VVM-screening. Det er en meget sregen situation Viborg kommune er i. En situation, hvor en egentlig lov skal er-stattes med et tilladelsessystem, hvor Viborg kommune er myndighed. Den 7. august 2013 blev der afholdt et mde med deltagelse af Naturstyrelsen og Danmarks Sportsfiskerforbund. Formlet var en drftelse af det retlige grundlag for Tangevrket (Gu-dencentralen) ved udlb af koncessionen, eller ophr af Tangeloven. Der er efterflgende udar-bejdet et notat om opfattelserne. Notatet er vedlagt dette hringssvar. Bilag 1. Vsentlige synspunkter i Notatet om vandindvinding og erstatning: DSF finder endvidere, at Gudencentralens rettigheder i forhold til selve driften dvs. anvendelsen af Gudenens vand bortfalder ved koncessionens udlb uden nogen form for erstatning. DSF hen-viser i den forbindelse til et juridisk responsum om de retlige aspekter ved Gudencentralens fort-

satte drift mv., der er udarbejdet af professor i miljret, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, for Dan-marks Sportsfiskerforbund den 22. december 1999 i forbindelse med, at tidsfristen i koncessionslo-ven vedrrende Gudencentralen fra 1918 frste gang udlb. Ellen Margrethe Basses responsum indeholder en meget grundig analyse af de juridiske aspekter af koncessionsloven, - herunder ogs, hvordan retstilstanden vil vre ved udlb af koncessionen. Det fremgr heraf blandt andet, ganske klart, at Gudencentralens rettigheder til udnyttelsen af Gu-denens vand bortfalder uden erstatningspligt ved udlbet af koncessionsloven. Ellen Margrethe Basse sttter i den sammenhng bl.a. sin vurdering p en skrivelse fra Kammerad-vokaten til Miljministeriet af 1. juni 1993. Heri vurderer Kammeradvokaten tilsvarende, at der ved koncessionens udlb kan foretages ndringer i vilkrene vedrrende Gudenens udnyttelse af Gu-denens vand uden erstatningspligt. (Bilag 2. Ellen Margrethe Basse, respondum) Kammeradvokaten har den 3. april 2013 udarbejdet et nyt notat. Dette er frigivet i uddrag, og hvor KAs vurderinger er taget ud. Derfor kan vi ikke forholde os til konklusionerne. Vi henholder os der-for til Kammeradvokatens notat af 1. juni 1993. Meddelelse af en vandindvindingstilladelse er det centrale og vil udlse erstatning: Viborg kommune har i hringssvar til Staten af 25. september 2013, udtrykt nske om at sikre sig mod at blive gjort erstatningspligtig. Byrdet skriver flg.: Det er p denne baggrund Byrdets ud-gangspunkt, at det med lovgivningens udformning eller p anden vis skal sikres at Viborg kom-mune ikke bliver erstatningspligtig eller konomisk belastet af den nye lovgivning . Med denne udmelding kan det undre, at Viborg kommune den 5. februar 2015 meddeler en tids-ubegrnset vandindvindingstilladelse til forsat drift af Gudencentralen. Denne tidsubegrnsede tilladelse er for det frste ulovlig, og i forhold til erstatningspligt, er Vi-borg kommune med garanti gjort erstatningspligtig med denne tilladelse. P et tidspunkt skal den inddrages, da der skal findes en lsning ved den sprrende opstemning. Nr dette sker, vil Gu-dencentralen kunne dokumentere et tab, hvis de er i besiddelse af en vandindvindingstilladelse. Viborg kommune skal udrede en eventuel erstatning, da de er myndighed og har givet tilladelsen. Hvorfor finder DSF vandindvindingstilladelsen ulovlig?: Vandforsyningsloven giver ikke hjemmel til at meddele tidsubegrnsede tilladelser. Jvf. 22. Der er desuden ikke sket en afvejning af de samfundsmssige interesser, og det er ikke sikret at indsatsplaner er tilgodeset jvf. 13. (vandplaner/vandrammedirektiv) Gudencentralens vandindvindingstilladelse er ikke vurderet i forhold til VVM. Der skal som mini-mum foretages en VVM-Screening af indvindingsmetode og mngde, samt hvilke konsekvenser dette har for Gudenen, herunder den omgivende natur og det omgivende milj. Naturstyrelsen har tidligere meldt ud (Notits 22. okt. 2007 VVM af eksisterende anlg), at der skal foretages VVM af eksisterende anlg, som er lovligt etableret uden at der i den forbindelse blev gennemfrt en VVM-vurdering. Notits vedhftet som bilag 3. Denne notits har medfrt, at der i dag foretages screeninger, nr der meddeles vandindvindingstil-ladelser til eksisterende dambrug.

Henvisninger til vandforsyningsloven i DSFs kritikpunkter mine understregninger med de forhold som ikke er varetaget i tilladelsen af 5. februar: 22. Tilladelser til vandindvinding meddeles for et bestemt tidsrum, som hjst kan vre 30 r, jf. dog 2. og 3. pkt. Tilladelser til indvinding af vand til vanding af landbrugsafgrder kan med hensyn til grundvand gives for et tidsrum af hjst 15 r og med hensyn til overfladevand for et tidsrum af hjst 10 r. Tilladelser til indvinding af vand til dambrug kan gives for et tidsrum af hjst 10 r. Stk. 2. Nr en vandindvindingstilladelse bortfalder som flge af en tidsbegrnsning, skal en ny tilla-delse meddeles i det omfang, der fortsat er behov for vandindvinding, medmindre samfundsms-sige hensyn, jf. 1 og 2, er til hinder herfor. Stk. 3. En tilladelse skal angive indvindingens mngde og forml og fastlgge omfanget af de un-dersgelser og mlinger, anlggets ejer skal foretage for at skaffe grundlag for bedmmelsen af eventuelle skader p omgivelserne som flge af ndringer af grundvandsstanden, vandfringen i vandlb eller vandstanden i ser m.v.

Konsekvenser for Gudenens fiskebestande ved en vandindvinding til Gudencentralen: I notat fra Naturstyrelsen omkring NSTs og DSFs opfattelse af det retslige grundlag bilag 1. skriver Naturstyrelsen blandt andet flg.: Det m efter Naturstyrelsens opfattelse anses for usandsynligt, at kommunen i medfr af vand-forsyningsloven vil meddele afslag p en ansgning om indvinding af vand og dermed hindre fortsat drift af Tangevrket. De miljmssige konsekvenser af selve indvindingen af vand alts at vand lber gennem turbi-nerne m anses for beskedent, og selve det forhold, at der i givet fald ikke gives fortsat tilla-delse til vandindvinding, vil sledes ikke fjerne sprringen og de dermed forbundne konsekven-ser for miljet af vrket. Ovenstende citater er centrale, men det er en forunderlig form for argumentation, som hverken er tynget af faglighed, eller indsigt i forholdene. Det er rigtigt, at en sprrende opstemning ikke kan fjernes efter vandforsyningsloven. En sprring skal fjernes efter vandlbsloven. DSF er desuden mildt sagt forundrede, over Naturstyrelsen betragtninger om at de miljmssige konsekvenser er beskedne. Det er for det frste veldokumenteret, at ved at lade vandet lbe gen-nem turbinerne, sker der uoprettelige skader p fiskene, der ofte dr nr de kommer medvandet ind i turbinerne. Det er for det andet afgrende for pvirkning af miljet, hvordan vandindvindin-gen sker. Der er eksempler p moderne ferskvandsdambrug, der indvinder drnvand, mens andre benytter en sprrende opstemning, som ved Tange s der hindrer fiskenes vandringer. Det er netop derfor, at indvindingsmetode og mngde skal vurderes i forhold til VVM, som beskrevet i NSTs notits fra 2007 om VVM. Bilag 3. DSF er som omtalt ovenfor helt overbevist om, at der skal foretages en VVM, der afdkker konse-kvenserne af indvindingen. Det er helt centralt i VVM, at der i forbindelse med vandindvinding af overfladevand til f.eks. dambrugsdrift bde vurderes p mngde og metode. Det er rigtigt, at en manglende vandindvindingstilladelse ikke vil betyde fjernelse af den sprrende opstemning. Det er et dog et faktum, at Viborg kommune i den meddelte tilladelse ikke varetager de forpligtigelser de har som myndighed. Viborg kommune kan beslutte, at metoden er uforenelig med anden lovgivning, og det er s Gudencentralen, der skal komme med et andet forslag til ind-vindingsmetode. Er der ingen alternativer til indvindingsmetode, skal Gudencentralen ikke have

tilladelse til at indvinde vand til en minimal el-produktion, p en sprrende opstemning. Derfor er det essentielt, at Viborg kommune vurderer vandindvindingsmetoden. Indvinding af nsten hele Gudenens vandfring er uforenelig med vandplanerne, hvor fisk er et af 3 miljml i 2. planperiode 2016-21. En vandindvinding til Gudencentralen p en sprrende opstemning, vil forhindre mlopfyldelse i forhold til dansk og international lovgivning for Guden-en opstrms Tange s. Det skal desuden bemrkes, at der i debatten om sprringen ved Tangevrket har vret meget fokus p de negative konsekvenser i forhold til mulighederne for genetablering af en selvreprodu-cerende laksebestand i Gudenen, som forudsat i den nationale lakseforvaltningsplan. Det er der-for vigtigt, at vre opmrksom p, at sprringen af Gudenen ved Tangevrket har lige s alvor-lige negative konsekvenser for en lang rkke andre fiskebestande, - herunder flere rdlistede ar-ter. Det drejer sig bl.a. om rred l Helt Sandart Aborre Stavsild Hav- og flodlampretter

En laksebestand i Gudenen er en god forretning og derfor af stor samfundsmssig inte-resse, og skal vurderes med i forhold til at meddele en vandindvindingstilladelse: Det vil blandt mere, ikke vre muligt at genskabe en selvreproducerende laksebestand i Guden-en, hvis Gudencentralen forstter som hidtil. Gode og store naturlige fiskebestande, vil vre et lovkrav (vandrammedirektivet) og til gavn for sports- og lystfiskere, andre naturbrugere og det lo-kale erhvervsliv. DTU-Aqua har udarbejdet et notat om potentialet for det rekreative lakse- og rredfiskeri i Guden-en. Med en god passagelsning, vil fiskeriet kunne generere en omstning p mellem 38 og 53 millioner kroner rligt i Gudenen. I den nuvrende situation vurderes et fiskeri, der er afhngigt af massive udstninger, at generere en omstning p 0,2 0,3 millioner kr. Se bilag 4. De nuvrende forhold hindrer en selvreproducerende lakse- og rredbestand, ligesom det har store negative konsekvenser for andre arter, herunder den akut truede l. Lsningen med et langt omlbsstryg er ndvendig i forhold til Gudenens fiskebestande. I artikel fra tidskriftet Vand & Jord pviser fiskebiolog Christian Dieperink, at kortere vandringer for ungfiskene i Tange s ikke pvirker overlevelsen positivt. Uanset hvor kort de nedtrkkende ungfisk skal vandre igennem Tange S, er der meget store ddeligheder. Derfor skal Gudenens vand uden om Sen, hvis vi skal overholde Vandrammedirektivet og sikre god kologisk tilstand opstrms Gudencentralens sprrende opstemning. Bilag 5.

Det overordnede perspektiv. Gudenen er som bekendt Danmarks lngste vandlb, der gennemlber et stort naturomrde fra Tinnet Krat til Randers Fjord. Hele Guden-systemet udgr sledes selve livsnerven i et naturom-rde p strrelse med Fyn. Problemstillingerne vedrrende sprringen af Gudensystemet ved Tangevrket og Tange S er med andre ord ikke kun et lokalt anliggende. Det er tvrtimod et nati-onalt anliggende, hvilket bl.a. ogs kommer til udtryk i Gudenkomitens forslag til hringssvar til vandplanerne. Sprringen ved Tangevrket og Tange S har store negative konsekvenser for naturtilstanden i hele Guden-systemet. Det glder sledes frst og fremmest i forhold til fiskebestandene, hvis livscyklus forudstter, at de kan vandre frit i vandlbet. Dertil kommer andre negative konsekven-ser for smdyrsfauna, der er afhngig af kontinuitet i vandlbet. Den autentiske naturgenopretning. Danmarks Sportsfiskerforbund finder det meget tilfredsstillende, at Gudenkomiten i sit forslag til hringssvar til vandplanerne anbefalede, at der skal trffes afgrelse i sprgsmlet om faunapas-sage ved Tange S snarest, s de fremtidige forhold er klarlagt, nr den koncession for Gudencen-tralen udlber i 2014 (2016 med den fristforlngelse DSF anbefalede til at finde en god lsning). Den anbefaling kan vi i hj grad tilslutte os. Med hensyn til valg af lsning er Danmarks Sportsfiskerforbund til gengld af den opfattelse, at den optimale lsning ud fra et naturmssigt synspunkt vil vre en fjernelse af opstemningen og Tange S, sledes at Gudenens oprindelige naturlige forlb genetableres. Det vil vre en auten-tisk naturgenopretning, der vil tilfre store naturkvaliteter til hele Gudensystemet. Det vil samti-dig vre den lsning, der med 100 pct. sikkerhed lever op til kravene i Vandrammedirektivet. Vi skal i vrigt vedrrende denne lsning henvise til en nrmere beskrivelse i COWIs rapport fra april 2007. Det er klart, at denne lsning stder p lokal modstand p helt samme mde, som det i 1918 mdte lokal modstand, da man eksproprierede 192 lodsejeres ejendomme, herunder 27 huse og grde, og oversvmmede 625 ha. Lokalomrdet vil miste en kunstig s, men vil til gengld f en naturrig dal og et helt unikt vandlb, der med et meget stort fald vil give mindelser om en norsk elv. Det bredygtige alternativ. Vi er i Danmarks Sportsfiskerforbund naturligvis ikke politisk tonedve, og vi har selvflgelig ogs forstelse for, at beboerne i omrdet omkring Tange S gerne vil bevare sen. Hvis man imidlertid af politiske grunde nsker at bevare sen, s m det vre et helt ufravigeligt krav, at der etableres en alternativ lsning, der er holdbar og bredygtig. Det forudstter sledes, at der etableres et langt eller mellemlangt omlbsstryg med hele Guden-ens vandfring uden om Tange s. En sdan lsning vil have den negative effekt, at den ikke skaber fri passage for vandrefiskene i for-hold til Tange . Det m i givet fald nrmere vurderes, hvilke muligheder der vil vre for at lse denne problemstilling. I forhold til Tange S vil et langt eller mellemlangt omlbsstryg afhngig af valg af model kunne etableres uden ndringer af sens vandstand. Sen vil tvrtimod bevare den nuvrende vand-stand.

Der er heller ikke noget som helst belg for lokalbefolkningens pstande om, at sen vil udvikle sig til en stinkende sump med omfattende myggeplager. Tange S vil i givet fald udvikle sig som en-hver anden dansk s. Et kort omlbsstryg er ingen lsning. Afslutningsvis vil vi gerne gre det meget klart, at et kort omlbsstryg p ingen som helst mde kan betragtes som en holdbar og bredygtig lsning. Uanset at en sdan lsning eventuelt kunne for-bedre vandrefiskenes opgangsmuligheder, s ville det ikke lse det helt afgrende problem, nemlig at 80-90 pct. af lakse- og rredsmolt ikke vil overleve en vandring gennem Tange s. Dette er vel-dokumenteret gennem en lang rkke undersgelser, herunder ogs de fiskeundersgelser, som Gudencentralen selv har fet udfrt. Bilag 5. Nye undersgelser gennemfrt af DTU Aqua har endvidere pvist, at der sker et betydeligt tab af l ved passage af Tange S og Tangevrket. Tabet ligger i strrelsesordenen 50 - 60 %. Samtidig for-sinkes lene ved deres vandring pga. Tange S/Tangevrket. Forsinkelsen er p adskillige dage (og for fisk der skal vandre 6000 km p f mneder, kan det vre ret kritisk). Mange finder faktisk ned igennem sen, men kommer ikke ud af sen. Tabet af l i Tange S ved et kort omlbsstryg vil vre afhngig af hvor meget vand der ledes i omlbsstryget. Kun i den situation hvor alt vandet ledes i omlbsstryget vil der med sikkerhed ikke fortsat ske et tab i Tange s. Der henvises i vrigt til Bilag 4 + 5 Etablering af et kort omlbsstryg vil alts ikke p nogen som helst mde skabe grundlag for selvre-producerende bestande af laks og havrred opstrms Tangevrket. Det ville i givet fald vre en eklatant fejlinvestering p 30-40 mio. kr., som vi p det kraftigste m advare imod Afslutningsvis vil vi gentage vor appel til Viborg Kommune om at finde en god lsning for s mange som muligt. Vort hringssvar er et forsg p at pvise fejl og mangler i den meddelte vandindvindingstilladelse, samt anvise muligheder for at opn en lsning, som vil vre spiselig for de fleste, lovlig og frem-tidssikret. DSF kan forst hvis Viborg Kommune er forvirret over Naturstyrelsens udmelding, og det er forun-derligt at Kammeradvokatens notat ikke er tilgngelig for hverken myndighed eller interesseorga-nisationer, der anmoder om aktindsigt. DSF henholder sig i denne forbindelse til Kammeradvokatens vurdering fra 1993, der sammenholdt med Ellen Margrethe Basses juridiske udredning, klart konkluderer at Gudencentralens rettighe-der til udnyttelsen af Gudenens vand bortfalder uden erstatningspligt ved udlbet af koncessions-loven. Derfor er det i alles interesse, at der findes en lsning, inden sagen kompliceres yderligere.

Det er uforsteligt hvorfor Kammeradvokaten kommer til en anden konklusion i 2014. En konklu-sion, der bygger p vurderinger, som vi ikke m/kan f at se. Hvis det ikke er tydeligt af ovenstende, vil vi gerne prcisere at Danmarks Sportsfiskerforbund finder en lsning ved Tange S af national interesse. Derfor vil DSF naturligvis udnytte de mulighe-der der finde i et retssamfund, for at sikre at myndighedsbehandling og afgrelser flger dansk love og internationale forpligtigelser, som vi har i forhold til vandramme- og habitatdirektivet. Med en forventning om en invitation til at drfte en lsning, der tilgodeser s mange interesser, som muligt, hvor der er vilje er der en vej for Gudenen en vandvej uden om den sprrende op-stemning ved Gudencentralen. Med venlig hilsen Lars Brinch Thygesen Miljkonsulent