Aarhus 2017 endelig ansøgning

ANSGNING

JUNI 2012AARHUS KANDIDATEUROPISK KULTURHOVEDSTAD 2017

2017_cover_layout_100612.indd 1 11/06/12 12.08

2017_cover_layout_100612.indd 2 11/06/12 12.08

ANSGNING

JUNI 2012AARHUS KANDIDATEUROPISK KULTURHOVEDSTAD 2017

KOLOFON

Titel: Aarhus 2017 Kandidat Europisk Kulturhovedstad 2017Endelig ansgning, juni 20121. udgave, 1. Oplag

Udgivet af: AARHUS 2017 Kulturforvaltningen, Aarhus KommuneSkovgaardsgade 3-5, 8000 Aarhus CTlf: +45 8940 2000E-mail: [email protected]: www.aarhus2017.dk

Redaktion: Trevor DaviesTilrettelggelse: Kirsten ElkjrGrafisk produktion: Hapiday I/S og AARHUS 20171. oplag: 50 eksemplarer p dansk, 50 eksemplarer p engelsk Tryk: Damgaard-Jensen A/S, Aarhus NPrint p Europisk Blomst certificeret papir

ISBN-nr:Trykt udgave: 978-87-983982-9-5Elektronisk udgave: 978-87-983982-8-8

Forside billede: RETHINK Bispetorvet Kulturnatten, oktober 2011. Ide: Trevor Davies. Fotograf: Dav Jacobsen

I. GRUNDLAG OG BEGREBER:

1.1 | Side 5: Hvorfor nsker den by, De reprsenterer, at deltage i konkur-rencen om at blive Europisk Kulturhovedstad? Hvad opfatter byen som den vigtigste udfordring i forbindelse med udpegelsen? Hvilke ml har byen for det pgldende r?1.2 | Side 9: Gr rede for idgrundlaget for det program, som ivrksttes, hvis byen udpeges til Europisk Kulturhovedstad?1.3 | Side 12: Kan dette program udtrykkes med et slogan?1.4 | Side 14: Hvilket geografisk omrde nsker byen at inddrage i aktionen Europisk Kulturhovedstad? Hvorfor?1.5 | Side 17: Der anmodes om en bekrftelse p, at De har opnet sttte fra de lokale og/el regionale politiske myndigheder?1.6 | Side 17: Hvorledes integreres arrangementet i byens og evt. regionens langsigtede kulturelle udvikling?1.7 | Side 18: I hvilket omfang ptnker De at samarbejde med den anden by, der udpeges til kulturhovedstad?1.8 | Side 20: Vedrrende Den Europiske Dimension, hvorledes ptnker byen at bidrage til flgende mlstninger: At fremme samarbejdet mellem kulturformidlere, kunstnere og byer i den berrte medlemsstat og i andre medlemsstater inden for alle kultursektorer, at fremhve vrdien af kulturel mangfoldighed i Europa, at give flles aspekter i de europiske kulturer en fremtrdende pladsRedegr for, hvorledes dette arrangement kan bidrage til at styrke byens relationer med resten af Europa?1.9 | Side 24: Vedrrende by og borgere, hvorledes ptnker byen at sikre at kulturprogrammet: Kan skabe interesse hos borgere fra andre lande i Europa, kan fremme kunstneres, det sociale og kulturelle miljs og indbyggernes og den omkringliggende regions deltagelse i programmet, kan vre bredygtigt og indg som en del af byens langsigtede strategi for den kulturelle og sociale udvikling1.10 | Side 26: Hvorledes ptnker byen at indg i eller skabe synergier med andre kulturaktioner, som stttes af EU-institutionerne?1.11 | Side 27: Er nogle af programmets dele rettet mod en speciel mlgruppe i befolkningen (unge, mindretal mv.)? Anfr de relevante dele af programmet for de planlagte arrangementer1.12 | Side 28: I hvilket omfang har byen eller det organ, der er ansvarligt for at forberedearrangementet, taget kontakt eller ptnker at gre det med: kulturformidlere i byen, kulturformidlere fra andre omrder i medlemsstaten, kulturformidlere i andre lande1.13 | Side 30: P hvilken mde er det planlagte projekt nyskabende?

1.14 | Side 30: Hvis den pgldende by udpeges til Europisk Kulturhoved-stad, hvilke virkninger vil begivenheden da have socialt, kulturelt og byms-sigt p mellemlang og lang sigt? Vil byens myndigheder udstede en offentlig hensigtserklring vedrrende perioden efter ret, hvor byen var kulturhovedstad?1.15 | Side 34: Hvorledes er denne ansgning blevet planlagt og udarbejdet?

II. PROGRAMSTRUKTUR:

2.1 | Side 38: Redegr for strukturen i det program, som byen ptnker at gennemfre, hvis den udpeg es til Europisk Kulturhovedstad (retningslin-jer, arrangementets gennemg-ende tema)? Hvad er programmets varighed?2.2 | Side 39: Hvilke strre arrangementer vil blive afholdt i rets lb?For hvert arrangement anfres flgende oplysninger: beskrivelse af arrange-mentet/dato og sted/ projektpartnere/finansiering.2.3 | Side 87: Hvorledes ptnker byen at udvlge de projekter/arrangement-er, der indgr i programmet?

III. TILRETTELGGELSE OG FINANSIERING AF ARRANGEMENTET:

3.1 ORGANISATIONSSTRUKTUR3.1.1 | Side 89: Hvilken type organ gres efter planerne ansvarligt for gennem-frelsen af projektet? Hvilke forbindelser har organet til de lokale politiske myndigheder?3.1.2 | Side 94: Hvis byen inddrager et omkringliggende omrde i arrange-mentet, hvorledes foregr da koordinering mellem de forskellige lokale og regionale myndigheder?3.1.3 | Side 94: Hvilke kriterier og bestemmelser er/bliver lagt til grund for valget af den kunstne-riske leder af arrangementet? Hvilken profil har/fr vedkommende?Fra hvornr bliver vedkommende udnvnt? Hvad bliver vedkommendes arbejdsomrde?3.2. FINANSIERING AF ARRANGEMENTET3.2.1 | Side 96: Hvad har vret det almindelige rlige kulturbudget i byen de sidste 5 r3.2.2 | Side 97: Forklar det samlede planlagte budget for det europiske kulturhovedstadsprojekt3.2.3 | Side 98: Forklar venligst driftsbudgettet for det europiske kul-turhovedstadsprojekt -samlede driftsudgifter og tidsplan for forbrug af driftsbudget3.2.4 | Side 102: Samlede anlgsudgifter til europisk kulturhovedstad:

3.2.5 | Side 103: Har de offentlige finansielle myndigheder (by, region, stat) allerede vedtaget eller givet finansielle tilsagn? I bengtende fald, hvornr vil de gre det?3.2.6 | Side 103: Redegr for byens plan for inddragelse af sponsorer i projektet?3.2.7 | Side 106: Iflge hvilken tidsplan vil indtgter blive modtaget af byen og/eller det organ, der er ansvarlig for at forberede og implementere kulturhovedstadsprojektet, hvis byen mod-tager titlen som Europisk Kul-turhovedstad?3.2.8 | Side 108: Hvilket belb af det almindelige samlede rlige budget preg-ner byen at bruge til kultur efter det europiske kulturhovedstadsr?

IV. BYENS INFRASTRUKTUR:

4.1 | Side 107: Hvilke fordele har byen med hensyn til tilgngelighed (regional, national og international transport)?4.2 | Side 107: Hvor mange turister kan byen huse?4.3 | Side 107: Hvilke projekter har byen planlagt mellem nu og ret for byens kandidatur til titlen Europisk Kulturhovedstad, hvad angr byens infrastruk-tur og turistinfrastrukturer-ne, herunder byfornyelse? Anfr tidsplanen for dette arbejde.

V. KOMMUNIKATIONSSTRATEGI:

5.1 | Side 111: Hvilken kommunikationsstrategi har byen planlagt vedrrende arrangementet som Europisk Kulturhovedstad?5.2 | Side 116: Hvorledes ptnker byen at sikre synliggrelse af Den Eu-ropiske Union, som tildeler titlen.

VI. BEDMMELSE OG OVERVGNING AF ARRANGEMENTET:

6.1 | Side 117: Har byen til hensigt at ivrkstte et srligt system til over-vgning og bedmmelse af programmets effekt og flgevirkninger samt af den finansielle forvaltning?

VII. YDERLIGERE OPLYSNINGER:

7.1 | Side 119: Hvad er efter Deres opfattelse de strke sider og parametrene for succes som Europisk Kulturhovedstad og i modstning hertil de svage sider ved byens ansgning?7.2 | Side 120: Har byen til hensigt at gennemfre srlige kulturprojekter i de kommende r, uafhngigt af om byen udpeges til Europisk Kulturhovedstad?

INDEX

ARoS. Your Rainbow Panorama, Olafur Eliasson

Efter et intenst forberedelsesarbejde er vi stolte af at kunne prsen-tere den endelige ansgning om titlen som Europisk Kulturhoved-stad 2017. Bag ansgningen str Aarhus i samarbejde med Region Midtjylland og de vrige 18 kommuner i regionen. Ansgningen har politisk opbakning fra hele regionen med dens 1,2 mio. indbyggere, og Aarhus og de regionale partnere har til sammen bevilget 200 mio. kr. til projektet. Dette endda i en tid med alvorlige nedskringer i de kommunale budgetter. Det viser en tro p kunst og kultur som en absolut ndvendighed i vores samfund.

Siden afleveringen af den frste ansgning i september sidste r er opbakningen blevet endnu strkere. Over hele regionen er en rkke private virksomheder engageret i projektet via de erhvervsklynger, som virksomhederne selv har taget initiativ til.

Rundt om i regionen investeres der i kulturelle og urbane infrastruk-turprojekter, som vil give os nye offentlige rum og nye kulturinstitu-tioner. I disse projekter gentnkes bl.a. biblioteker, museer, kultur-produktion, lokalcentre og lringsmiljer.

P en strre skala arbejdes der med mere bredygtige bysamfund. Her er Gellerup/Toveshj n blandt en rkke udfordringer i Aarhus. Andre steder i regionen er det udfordringer som affolkning af land-distrikterne og gentnkning af landsbyen, der er p dagsordenen. Infrastruktur er imidlertid ikke blot et sprgsml om mursten og byplanlgning. Kulturel, vidensbaseret og social infrastruktur str helt centralt i disse projekter. Derfor er de absolut relevante for vores Rethink-tema.

Programforslaget rummer et firerigt kompetenceudviklingspro-gram for den kulturelle og kreative sektor. Kompetenceudvikling er afgrende i forhold til at sikre en varig effekt af AARHUS 2017.

Vores kulturelle aktrer og institutioner har over de sidste tre r udviklet projekter og indsatser, som viser deres kunstneriske poten-tiale og visioner. Det udgr et solidt fundament for Den Europiske Kulturhovedstad i 2017. Vores program bygger p strke regionale og europiske partnerskaber. Det sikrer, at projektet er relevant og aktuelt bde i en lokal og en europisk kontekst. Det sikrer, at den kunstneriske kvalitet er hj.

Programmet vil prsentere en mangfoldig palet af projekter, der henvender sig til borgere i alle aldre og i hele regionen.

Det er helt centralt for projektet at inddrage, aktivere og involvere borgerne som deltagere frem for blot som tilskuere. Vi kan kun byde ind med lsninger, hvis de mennesker, som udfordringerne vedkom-mer, er med helt inde i processen.

Den aktuelle europiske virkelighed tydeliggr relevansen af vores tema. Behovet for at gentnke vores sociale, urbane og kulturelle strukturer er mere ptrngende end nogensinde og skaber den samme brndende platform i mange europiske byer.

AARHUS 2017 er et laboratorium for udforskning af next practice. Et europisk laboratorium, hvor kunst og kultur spiller hovedrollen i forhold til at adressere en rkke problemstillinger. Vi forpligter vores by og region til arbejde med denne dagsorden. Vi ser AARHUS 2017 som et manifest for, at kunst, kultur og den kreative sektor er en del af lsningen. Det europiske kulturhovedstadsprojekt er ikke blot en fejring af europiske idealer og kulturel diversitet. Det er en platform, hvor vi sammen kan tage udfordringerne op, og hvor vi i partnerskaber og p tvrs af sektorer og grnser kan finde en vej fremad. AARHUS 2017 gr til denne opgave med en optimistisk tilgang og et strkt engagement.

Gennem de forlbne tre r har vi arbejdet for at skabe et projekt, som hele regionen kan st bag. Det har vret en fantastisk givende proces, som allerede nu har skabt konkrete resultater i form af nye, tvrregionale samarbejder og en ny tilgang til samarbejdet. Den nd er et meget strkt fundament for, at vi kan n de ml og sammen skabe de lsninger, der er ndvendige, hvis vi skal indfri ambitionen.

Vi tror p, at Aarhus kan blive en europisk by. Ikke ved at fortlle om sine fortrffeligheder, sknt vi naturligvis mener, vi har meget at byde p. Men ved at vi engagerer os i flles udfordringer og samarbe-jde med andre byer og regioner om at finde flles svar. Vi har en vi-sion om et Europa med interkulturelle og udforskende partnerskaber, med fokus p innovation og transformation.

Vores ambition er, at Aarhus og Region Midtjylland faciliterer gen-tnkning p europisk niveau. Vi har brug for kulturhovedstadsti-tlen som platform til at engagere resten af Europa i dette arbejde.

Sprgsmlet er ofte blevet stillet: Kan kunsten ndre verden? Mske ikke. Men kunsten kan uden tvivl ndre fremtiden.

FORORDJACOB BUNDSGAARD BORGMESTER AARHUS

MARC PERERA CHRISTENSEN RDMAND FOR KULTUR OG BORGERSERVICE AARHUS

BENTE NIELSEN FUNG. REGIONSRDSFORMAND REGION MIDTJYLLAND

Aarhus Skyline, juni 2011

KAPITEL I. GRUNDLAG OG BEGREBER | 5

I. GRUNDLAG OG BEGREBER

Hvorfor nsker den by, De reprsen-terer, at deltage i konkurrencen om at blive Europisk Kulturhovedstad?

Europa str over for mange udfordringer, som ikke lses med simple midler fra klimaforandringer og forurening over social eksklusion til arbejdslshed og den globale konkurrencesituation.

En stor og stigende andel af Europas befolkning bor i store og mel-lemstore byer, og det er ogs i byerne, mange af udfordringerne presser sig mest p, og arbejdet med at finde lsninger er mest intensivt. Her findes den ndvendige viden, de tunge aktrer, infrastrukturen og viljen til forandring.

Europa er en geografisk verdensdel, som i hj grad er defineret ved kulturen og kulturarven. Europa er ogs en del af verden, hvor kulturen understtter den kreative tnkning, som er ndvendig for at overleve. Det Europiske Kulturhovedstadsprojekt (ECoC) er den ideelle platform for en sdan tnkning.

Aarhus er med sin strrelse p godt 300.000 indbyggere ikke en europisk storby, der er i konstant fokus, men byen er med Dan-marks strste universitet i den absolutte europiske topklasse og med den yngste befolkning blandt danske byer i en enestende position til at give nye svar p Europas udfordringer. Med kandida-turet til ECOC 2017 stiller vi os til rdighed som europisk laborato-rium til udforskning af lsninger p vores kontinents store udfor-dringer. Vi skal vre et krydsfelt, hvor udveksling af meninger og lsningsforslag med AARHUS 2017 bliver det flles afst. Kunsten, kulturen og ikke mindst kreativiteten udgr vigtige vrktjer til at knkke koden til de globale problemer, og RETHINK er omdrej-ningspunkt og metode for dette vigtige arbejde.

Dt er vores helt afgrende motivation for at kandidere til ECOC 2017. Det vil potentielt vre ikke alene interessant, men ogs relevant for alle borgere i Europa naturligvis srligt for borgerne i Aarhus og Region Midtjylland og for de europere, der deltager i de talrige projekter, som AARHUS 2017 vil omfatte.

I august 2007 offentliggjorde Aarhus Byrd byens kandidatur til ECoC titlen i 2017. Herefter blev Region Midtjylland involveret i samarbejdet, og efterhnden tilsluttede alle vrige 18 kommuner i regionen sig projektet fortsat med Aarhus som omdrejnings-punkt.

I Aarhus var nsket om at blive Europisk Kulturhovedstad det overordnede ml for Kulturpolitikken 20082011. I byrdsdebat-ten om kulturpolitikken blev ECoC-kandidaturet fremhvet som en klar motivation for fortsat investering i kultur. Ogs byens erhvervspolitik byggede p 2017 som en milepl i erhvervsplanen

Viden til Vkst 20101730.

Med AARHUS 2017 som overliggeren i kulturpolitikken blev grun-den til en bredere kulturpolitisk tnkning lagt. Kultur rummer byudvikling og byrummenes stetik, integration og erhvervs-udvikling, turisme og infrastruktur og udvikling af internationale kontakter og samarbejder. Kulturpolitikken udtrykte en hidtil uset vilje til at integrere kulturel tnkning i at lfte og sttte kunst- og kulturlivet som en drivkraft i og for byen.

AARHUS 2017 VIL MAKSIMERE KUNSTNERISK OG KULTURELT POTENTIALEAarhus er en by med en kulturpolitisk mlstning om at sttte bde steder til prsentation af kunst og kultur og steder, hvor kunst og kultur produceres. Byen skal indeholde gode udfoldelses-muligheder for de kunstnere og kulturarbejdere, der skaber ople-velserne. Byen skal vre interessant at bo og leve i for borgerne, der nsker et bredt kulturudbud og selv vil deltage aktivt. Og byen skal vre en attraktiv studieby og tilbyde gode vilkr for erhvervs-livet.

Aarhus og regionen har i dag en strk kulturel infrastruktur, og der er tillige truffet beslutning om og igangsat nye, store projekter. Inden for de seneste 10 r har Aarhus afsluttet bygningen af den 10.000 m2 store filmby, indviet det 19.000 m2 store kunstmuseum ARoS og gennemfrt en udvidelse p 17.000 m2 af Musikhuset, som fordoblede dets strrelse. Udvidelsen rummer tre nye kon-certsale og nye lokaler til musikkonservatoriet. Et stort kultur-produktionscenter (Godsbanen) p 10.500 m2 bnede i marts 2012, og et produktionscenter for rytmisk musik (Promus) p 2.200 m2

bnede i 2010.

Flere nye kulturinstitutioner vil st klar inden 2017. Det drejer sig om Multimediehuset/Urban Mediaspace Aarhus bud p frem-tidens bibliotek (bner 2014/15), Moesgrd Museum (genbner 2014) og Den Moderne By i Den Gamle By (bnes lbende). De to sidstnvnte er store, kulturhistoriske museer med bud p frem-tidens formidling af kulturarven. Flere steder i regionen skyder nye kultur-, videns- og oplevelsescentre op, fx det 159 r gamle

Fngslet i Horsens, der bner for en bred vifte af kulturelle ak-tiviteter.

De store kulturcentre vil uden tvivl skabe muligheder for bde kunstnere, producenter og publikum, men realiseringen af po-tentialet fordrer tillige nyt kunstnerisk indhold, nye ledelsesfor-mer, nye relationer med nye grupper og netvrk. Kunstnerisk og kulturhistorisk arbejde af international kvalitet er ndvendigt, og lokale kunstnere m hve deres ambitionsniveau. Det er her, at AARHUS 2017 kan sikre et kvalitativt og indholdsmssigt lft.

Byen er net til et punkt, hvor ECOC 2017 kan vre katalysator for, at det enorme potentiale i den nye kulturelle infrastruktur kan ma-terialisere sig. Det er den ideelle platform for den fokusndring, som kulturpolitikken gennemgr fra kulturforbrug til innovation og produktion. Aarhus kan stte overliggeren hjt med det gode infrastrukturelle udgangspunkt og sender med sin historisk om-fattende udbygning af kulturelle institutioner en meget strk in-vitation til europisk samarbejde. Vi vil give dynamisk inspiration til en ny fortolkning af den flles europiske historie og dialog om kulturudvikling p tvrs af snvre nationale grnser.

Med ECOC 2017-titlen vil vi udbygge platformen for samarbejde med erhvervslivet om kultur, og vi vil fastholde den politiske vilje til at holde fokus p de kulturelle investeringer til trods for et latent pres for at reducere kulturbudgetterne noget som er uundge-ligt, nr samfundet str midt i en konomisk krise med besparelser i alle sektorer.

AARHUS 2017 VIL SIKRE, AT VI KAN TRANSFORMERE BYENP taget af kunstmuseet ARoS har Aarhus fet et nyt vartegn en regnbue bygget af 275 ton glas og stl. Da kunstvrket voksede op over byens tage, blev vores opfattelse af kunst og af museet udfordret. Men ogs byen kunne pludselig ses p nye mder og fra andre vinkler. Olafur Eliassons Your Rainbow Panorama har

1.1

6 | KAPITEL I. GRUNDLAG OG BEGREBER

fanget essensen af Aarhus midt i en brydningstid. I 2011 var ARoS Danmarks nstmest besgte museum med 523.000 besgende.

Aarhus er midt i en fase af forandring. Store, ensartede boligom-rder med socialt boligbyggeri fra 70erne bliver fornyet og revitali-seret. Industriomrder, hvis hidtidige funktioner nu er overfldige, bliver omdannet til nye bydele. Nye offentlige transportstruktu-rer vil skabe nye bevgelsesmnstre. Det er Byrdets vedtagne vkststrategi, at der inden 2030 kommer 75.000 nye indbyggere, 50.000 nye arbejdspladser og 1520.000 nye studerende til Aar-hus. Det gr denne periode til en af de mest intense forandrings-perioder i byens historie kun overget af tiden i begyndelsen af 1900-tallet, hvor landsudstillingen 1909 var en afgrende kataly-sator for byens udvikling. Prcis som ECoC vil vre det i 2017.

Hermed aktualiseres sprgsmlet: Er Aarhus en stor provinsby el-ler en lille metropol? Aarhus har altid balanceret p knivsggen mellem provins og metropol. Nu er vi ved et kritisk punkt, hvor byen er tvunget til at redefinere sig selv som en storby. Denne er-kendelse handler ikke bare om strrelse, men ogs om mentalitet, karakter og vrdier.

Aarhus vil tage imod udfordringen om at redefinere sig selv som en metropol, i modstning til fortsat at opfatte sig selv som en provinsby. Med AARHUS 2017 kan byen udfordre sig selv og sin egen latente provinsialisme. AARHUS 2017 skal medvirke til, at infrastruk-tur og langsigtede lsninger bliver suppleret med bldere sociale og kulturelle processer. Og med ECoC vil Aarhus yderligere styrke sin rolle som kulturel drivkraft for Region Midtjylland.

AARHUS 2017 VIL ETABLERE ET EUROPISK LABORATORIUMTemaet for Aarhus Festuge i 2011 var Beautiful Mistakes. Temaet henviser specifikt til kunst og kultur som et rum, hvor der er plads til eksperimenter. Ved byrdsdebatten, hvor den politiske op-bakning til AARHUS 2017 blev endeligt vedtaget blev denne pointe fremhvet: Festugetemaet understreger netop, hvor vigtigt det er, at vi tr tnke stort, og at vi tr tnke nyt. Men ogs at vi engang imellem tr prve noget, der ikke er hundrede procent sik-kert at vi tr beg en fejl. Hvis ikke vi tr beg fejl ifm. kulturho-vedstadsprojektet, s tr vi ikke prve noget nyt. Det tror jeg, er hele forudstningen for at gentnke.

Ambitionen om at skabe plads til det ukendte og om at opmuntre til fri tnkning, fri kreativitet og fri forskning bliver svrere og svrere at indfri. Kunstnere, arkitekter, forskere, ungdoms- og socialmedarbejdere og unge mennesker har understreget denne pointe gentagne gange i lbet af vores forberedelsesproces. I en verden, hvor rationalitet og logik vinder strre indpas hver dag, er der et desperat behov for at reflektere, genoverveje og at skabe.

Behovet for at skabe rum til ubegrnset kreativitet og originalitet er noget, der motiverer og mobiliserer vores projekt. I AARHUS 2017 projektet skal det vre tilladt at beg fejl. Der skal vre benhed for skve forslag, vilje til at ndre standpunkt, plads til at tnke frit og til at turde handle modigt p nye erkendelser og ideer. Det er vrdigrundlaget for det europiske laboratorium, vi vil skabe med AARHUS 2017.

AARHUS 2017 VIL GRE AARHUS TIL EN ENDNU MERE EUROPISK BYEn vigtig motivation for kandidaturet er at udskifte en almindelig opfattelse af byen som vrende anonym i europisk sammen-hng med en vilje til at engagere sig i Europa. Til at definere sig selv som en europisk by snarere end bare som en by i Europa. Det er ikke blot en leg med ord. At vre en europisk by indbe-fatter et nyt tankest, en forpligtelse p mange niveauer en flelse af ambition.

Aarhus kan bryste sig af at have en international profil og et inter-nationalt perspektiv i mange sammenhnge. Aarhus Universitet er i top 100 blandt universiteter i verden p flere indflydelsesrige ranglister. Universitetet arbejder strategisk med at styrke den internationale profil gennem tilknytning af flere internationale forskningskapaciteter, vkst i antallet af internationale ph.d.-stu-derende og med en fysisk samling af aktiviteter for internationa-lisering og talentudvikling. Af de 50.000 studerende p byens uddannelsesinstitutioner er ca. 6.000 udenlandske, primrt fra europiske lande.

Region Midtjylland har kunst- og kulturorganisationer, der er le-dende i forhold til interkulturelt samarbejde, og som altid arbejder i en europisk sammenhng. Den Europiske Filmhjskole i Ebeltoft, Odin Teatret i Holstebro, The Animation Workshop i Viborg, Swinging Europe i Herning og uddannelsesinstitutionen Kaospiloterne i Aarhus er blandt de bedste eksempler p institutioner, der tnker og agerer europisk. Flere af regionens vigtigste virksomheder er velkendte

brands, der stter markante nye internationale trends, bde in-den for design, arkitektur, energi, fdevarer og sundhed.

Vi har placeret de internationalt orienterede aktrer i en kontekst, hvor de bde leder og sttter ECoC-projektet. Det er et klart strategisk trk, som lader os bruge ECoC-projektet som en kulturel bro, der kan invol-vere byen og regionen i en bredere og langt mere forpligtende europ-isk sammenhng. Disse aktrer skal vre drivere i en udvikling, hvor hele byen og regionen i hjere grad engagerer sig p den europiske scene, i hjere grad agerer internationalt og ptager sig et ansvar for at lse flleseuropiske problemer.

For at styrke Aarhus internationale position blev byens nye interna-tionale brand Aarhus, Danish for Progress lanceret i 2011. Bran-det udsprang af to internationale bureauers analyse af byens DNA, og uafhngigt af hinanden frte denne analyse og forberedelsen af ECoC-kandidaturet til meget enslydende konklusioner om Aarhus potentiale som kreativt og innovativt kraftcenter. Region Midtjylland arbejder ogs mlrettet med en internationaliseringsstrategi p svel erhvervs- som kulturomrdet.

De europiske ambitioner betyder, at vi m engagere os i et langt mere dynamisk og ukendt landskab. Vi tror p, at ECoC-titlen vil vre en plat-form, hvorfra vi kan redefinere os selv, vores by og vores region. Hvorfra vi kan genfinde vores rolle i Europa i lyset af de nye udfordringer.

AARHUS 2017 VIL SIKRE, AT VI KAN AGERE P KULTURKLFTER OG KONFLIKTERAarhus blev i 2005 ufrivilligt genstand for hele verdens opmrksom-hed, da det danske, nationale dagblad Jyllands-Posten med hoved-sde i Aarhus offentliggjorde de nu bde bermte og berygtede teg-ninger af profeten Muhammed. Tegningerne blev startskuddet til en verdensomspndende blge af reaktioner spndende fra lovprisnin-ger over ringeagtsytringer til deciderede protestaktioner mod danske virksomheder. Efterspillet var uden fortilflde for byen eller for den sags skyld hele nationen. Det betd, at den offentlige opinion var delt, og at byen blev tvunget frem p den globale scene.

Det er en arv, som vi er ndt til at hndtere. Ikke alene gennem for-svarstaler eller ideologiske erklringer, men gennem handlinger kul-turelle handlinger. Hvis byen skal redefinere sig selv som en europisk by, m vi vise, at Aarhus er et sted, hvor alle har retten til og mulig-heden for at engagere sig i sprgsml, der kan vre kontroversielle, men ogs et sted, hvor kulturelle forskelle mder forstelse og respekt.


Man kan mske sige, at vores tid er prget af dilemmaerne stetik eller etik, og ytringsfrihed eller ytring under ansvar.

Risikoen for, at Aarhus fr et globalt ry for at vre en ekstremist-ven-lig by, er til stede. Den 31. marts 2012 afholdt Danish Defence League

i samarbejde med deres engelske pendant en demonstration i Aar-hus, der omtales som anti-muslimsk. ECoC-titlen skaber p den anden side en platform og et forum for engagement i sprgsml, der trnger sig p i den vigtige europiske og globale vrdidebat.

AARHUS 2017 VIL HJLPE MED AT FINDE SVAR P UDFORDRINGERVi ser ECoC som en mulighed for at forstrre vores egen og andres dagsorden. Vi har brug for at anvise veje til kreativ vkst. Og vi har brug for at udvikle bredygtige alternativer til fossile energikilder. Der er be-hov for et forandringens klima for at modvirke klimaforandringen.

Den offentlige sektor bliver udfordret ikke bare i vores by, men i byer overalt i Europa. Det er et resultat af den konomiske krise, som vi sta-dig kmper med, men ogs af den ndrede befolkningssammenst-ning med en voksende andel af ldre medborgere. Vi har brug for nye modeller for medborgerskab, der gr det lettere for borgere at ptage sig en mere direkte og opgaveorienteret rolle i samfundet.

At konfrontere flles udfordringer og arbejde p flles lsninger i Europa, er langt vigtigere i disse tider end bare at prsentere lokale forskelligheder. Vi ved, at Aarhus, Region Midtjylland og de vrige kommuner i regionen tilsammen besidder engagement, vilje og ressourcer til at f andre i Europa til at engagere sig i disse udfor-dringer. Og vi tror p, at vi har noget at tilbyde Europa. Det er vores ambition, at AARHUS 2017 med de strategiske projekter i rene forud kan skabe nogle af de laboratorier, som kan anvise lsninger og skabe forandring.

Aarhus Rdhus. Kulturnatten

Lys, Lyd og Landskabe. Elle-Mie Ejdrup. September 2011 Central Park, Storetorv. Aarhus Festuge. September 2010 Icons for now. Steve Powers

Love Alley af Marianne Jrgensen. Juli 2011 Sculpture by The Sea. Juni 2009

Mejlgade for Mangfoldighed. 2010 Smukfest. 2010. Bureau Detours


Hvad opfatter byen som den vigtigste udfordring i forbindelse med udpegelsen? Hvilke ml har byen for det pgldende r?

Ambitionerne for AARHUS 2017 er sammenfattet i seks strategiske ml. Formulering af mlene tager afst i bde de langsigtede stra-tegier for Aarhus Kommune og for Region Midtjylland. De afspejler desuden formlet med selve ECoC projektet. Samtidig reflekterer disse ml resultater af vores forberedelsesproces.

De seks ml er sidestillede og samlet afspejler de et projekt, hvor det kulturelle, det bymssige og det sociale spiller sammen, og hvor den lokale og de europiske dimensioner interagerer.

Mlene har vret bredt debatteret og er endeligt vedtaget af et enigt Aarhus Byrd og godkendt i 18 kommunalbestyrelser samt Regionsrdet for Region Midtjylland.

De forankrer projektet og samtidig giver de projektet et klar afst, idet alle aspekter af Aarhus2017 skal forholde sig til disse ml, her-under projekter,markedsfring og kommunikation, infrastruktur og vrige investeringer.

Det er en naturlig motivation for Aarhus Kommune og Region Midtjylland at se AARHUS 2017 som en central drivkraft for at skabe vkst og forstrke en positiv udvikling i byen og regionen. Innova-tion, kreativitet og eksperimenter udgr kernen i denne udvikling - og deltagelse, engagement, bredygtighed og mangfoldighed er centrale vrdier i projektet.

Endelig er det en motivation for kommunernes, regionens og mange aktrers engagement i projektet, at Aarhus ved at blive ECOC 2017 kan udvikle sigfra en by i Europa til en europisk by.

AARHUS 2017 skal ge synlighed og tiltrkningskraft nationalt og internationalt, samt udvikle europisk kultursamarbejde og dialog.

AARHUS 2017 SKAL GE SYNLIGHED OG TILTRKNINGSKRAFT NATIONALT OG INTERNATIONALT SAMT UDVIKLE EUROPISK KULTURSAMARBEJDE OG DIALOG.

AARHUS 2017 SKAL FREMME ET MERE AKTIVT MEDBORGER-SKAB GENNEM EN BRED OG AKTIV DELTAGELSE SAMT FREMME ET SAMFUNDSGAVNLIGT ENGAGEMENT FRA ERHVERVSLIVET, KULTURSEKTOREN SAMT FORSKNINGS- OG UDDANNELSES-SEKTOREN.

AARHUS 2017 SKAL UNDERBYGGE UDVIKLINGEN AF BNE OG MEDLEVENDE BYMILJER, DER FREMMER FLLESSKAB MED PLADS TIL FORSKELLIGHED.

AARHUS 2017 SKAL FUNGERE SOM PLATFORM FOR TVRFAG-LIGT SAMARBEJDE OM BYSAMFUNDETS UDFORDRINGER OG FREMME VISIONEN OM EN BREDYGTIG FREMTID LOKALT SVEL SOM GLOBALT.

AARHUS 2017 SKAL STYRKE DEN LANGSIGTEDE UDVIKLING OG BETYDNING AF KUNST- OG KULTUR, OG PROGRAMMET SKAL BI-DRAGE TIL AT STYRKE DEN EUROPISKE KULTURS MANGFOL-DIGHED.

MLSTNINGER OG ML I FORBINDELSE MED EUROPISK KULTURHOVEDSTADS-PROGRAM & ANDRE RELEVANTE EUSTRATEGIER

REGIONSRDETS, LOKALE MYNDIGHEDER & AARHUS BYRDS STRATEGISKE MLSTNINGER OG POLITIK

SWOT ANALYSE

KORTLGNING & ANALYSE

INPUT FRA PROCESSEN

INFRASTRUKTUELLE INITIATIVER &BYPROJEKTER

UDVIKLINGS- & VIDENSPROGRAMMERNETVRKS-KONFERENCER ETC.

EVENTSVIDENS- & UDVIKLINGS-PROGRAMMERPROJEKTER

KOMMUNIKATIONTURISMEMARKETING -STRATEGIER

AARHUS 2017 SKAL ANVENDE KREATIVITET, INNOVATION,VIDEN OG EKSPERIMENTER SOM BRNDSTOF FOR MENNE-SKELIG UDVIKLING OG KONOMISK VKST.

1:

2:

4:

5:

6:

3:

FIGUR 1.1: STRATEGISKE ML


Gr rede for idgrundlaget for det program, som ivrksttes, hvis byen udpeges til Europisk Kulturho-vedstad?

PROGRAMKONCEPT FOR AARHUS 2017Vores program er bygget op omkring et tir fra 2008 til 2018, fordi bredygtighed skal opbygges over flere r. Ngleprogram-merne skal forankres, s de kan overleve efter 2017. Fundamentet i vores programkoncept bygger p denne ambition, som ogs er udtrykt i mlstningen om, at AARHUS 2017 skal styrke den lang-sigtede udvikling og betydning af kunst og kultur.

Med dette ml for je har vi siden 2008 arbejdet med en invol-verende proces. Den har lagt grunden for det arbejde de strate-giske projekter - som bliver sat i gang allerede i 2013.

I denne proces er vi sammen med kulturaktrer, kunstnere, ud-dannelsesinstitutioner, virksomheder, kommunerne og reprsen-tanter fra civilsamfundet net frem til en rkke strategiske tiltag, der styrker det brede fundament for kultur frem mod 2017 og i rene derefter. Det afspejles i, at mange af projekterne er skabt med afst i reelle behov, formuleret i bne co-creation processer og drevet af alliancer, hvor aktrerne er get sammen om at lfte strre og mere visionre projekter frem for at satse p individuelle projekter.

ET UDVIKLINGSPROGRAM 2013-2016I perioden 2013-2016 bliver indsatsen rettet mod strategisk udvik-ling af den kulturelle og kreative sektor. Vi investerer i at udvikle og producere med nye kunstnere, nye formater og nye samar-bejdspartnere. Indsatsen vil have selvstndig vrdi og bestr af to tvrgende programstrategier og en indsats for opbygning af projekter med lngere tidshorisont.

Kulturel infrastruktur: Opbygning af og frdiggrelse af kulturel infrastruktur, byfornyelse og forbedring af det offentlige rum i perioden 2010-2016. Her er der tale om en lang rkke nyskaben-de projekter, som ikke alene skaber nye arkitektoniske rammer, men som fundamentalt giver nye muligheder for at gentnke kunst og kulturformater, vidensrum og sociale rum.

Soft City et videns- og kompetenceprogram for Aarhus 2017: Opbygning af viden, kompetencer, netvrk og knowhow i den kulturelle og kreative sektor i 2013-2016. Det gr sig gldende i forhold til professionelle kunstnere og skabere, til brn og unges kulturelle kompetencer og endelig i forhold til bredere samfunds-grupper.

Centrale kulturprogrammer og -projekter med langsigtede per-spektiver, herunder strre internationale samarbejdsprojekter, udvikling af eksisterende festivaler, regionale netvrksprogram-mer samt strre enkelt projekter

Godsbaneudstilling i Glascontaineren p Bispetorv 2010.

1.2

RETHINK Ebeltoft

Radio RETHINKp SPOTfestival 2012

FIGUR 1.2: ET UDVIKLINGSPROGRAM 20132016

INFRASTRUKTUR2010-2016

VIDENS- &KOMPETENCE-UDVIKLING2013-2016

PROJEKTUDVIKLING2013-2016

2017 PROGRAM


PROGRAMSTRUKTURVi anvender temaet RETHINK p tre programomrder, som define-rer vores overordnede programstruktur:

Byen kultur som vores fysiske milj og sociale struktur. By-programmet dkker det urbane rum som arkitektur og by-udvikling fremtidens by. Men ogs kulturlandskaber, der bin-der regionen sammen, byens hukommelse og historie og den legende by, hvor vores flles identitet formes.

Kunst og kreativitet kultur som produktion er det andet na-turlige element i et kulturhovedstadsprogram. Begrebet kreativi-tet omfatter bde kunsten og hele den kreative sektor, der i vores region har en historisk ngleposition. Den digitale by definerer vi som et program, der udvider kunstens muligheder, og hvor vi finder kimen til nye formater, ny formidling og nye forbindelser.

Vrdier kultur som etiksystem, moral og adfrdsnormer. Her inddrager vi samfundsmssige og kulturelle normer i vores programtnkning. I en tid, der er prget af konflikter mellem holdninger, og hvor nye fllesskaber skal genskabes i vores byer og i vores kultur, er de tre kernevrdier demokrati, bredygtig-hed og mangfoldighed holdepunkter for processer og projekter, der bde konfronterer og forsoner og former nye alliancer.

PROGRAMOPBYGNINGEN I FIRE TRIN

Selve programmet opbygges i fire trin:

1. Strategiske projekter, netvrksprojekter, europiske samarbejder med langt tidsperspektiv i perioden 2013-2016 (indeholder pro-jekter, der er med i ansgningen, og som bliver formelt god-kendt medio 2013).

2. Mellemstore projekter, scenekunstserier for kulturcentre og udendrsarenaer, festivaler, samproduktioner, kommissione-rede projekter, internationale partnerskaber med 2017. Der vil vre bent for projektforslag i slutningen af 2014.

3. Mindre projekter, projekter i lokalsamfund, brnekulturpro-jekter, lokale begivenheder og ungdomsprojekter i 2017. Der vil vre bent for projektbeskrivelser i slutningen af 2015.

4. Spontane og ikke-planlagte begivenheder i 2017, der eksempel-vis opstr i tilknytning til internationale begivenheder

De fire trin sikrer, at organisatorer, kunstnere og fllesskaber har muligheden for at planlgge p kort, medium og langt sigt.

GENTNKBYEN

GENTNKVRDIER

GENTNKKREATIVITET

BYEN &BORGERE

DEN EURO-PISKE

DIMENSION

2011-2013

2014 2015-2016 2017 2018

PROJEKTER KoncerterEvents

SamfundsprojekterOPEN CALL ULTIMO 2015

UPLANLAGTE SPONTANE EVENTS &

HANDLINGER

CA. 100 PROJEKTERKoncerterEvents

Samfundsprojekter

CA. 100 STORE PROJEKTER FestivalerUdstillingerProduktionerKonferencer

100 STRATEGISKE PROJEKTER Opbygget tematisk i rene 2013-2016 og

danner basis for 2017-PROGRAMMET

Oentlige projekter kulminerer eller lander i 2017

STORE PROJEKTER FestivalerUdstillingerProduktionerKonferencerOPEN CALLMEDIO 2014

UDVALGTE PROJEKTER& LANGSIGTETUDVIKLING

LBENDE FORHANDLINGER MED

STAKEHOLDERS

STRATEGISKE PROJEKTER

Baseret p ansgnings-processen 2009-2012

PRIMO 2013

FIGUR 1.3: UDVIKLING AF STRATEGISKE PROJEKTER

FIGUR 1.4: PROGRAMSTRUKTUR FOR AARHUS 2017


Projekter under programomrdet Byen vil i srlig grad tjene til at realisere mlet om, at AARHUS 2017 skal underbygge udviklingen af bne og medlevende bymiljer, der fremmer fllesskab med plads til forskellighed.

Programomrdet Kunst og Kreativitet vil indeholde projekter, som bidrager til at styrke den europiske kulturs mangfoldighed. Og programomrdets projekter skal sikre, at AARHUS 2017 anvender kreativitet, innovation, viden og eksperimenter som brndstof for menneskelig udvikling og konomisk vkst.

Programomrdet Vrdier inviterer til, at AARHUS 2017 fungerer som platform for tvrfagligt samarbejde om bysamfundets udfor-dringer og fremmer visionen om en bredygtig fremtid lokalt svel som globalt.

Vi vil sikre, at EUs to vigtigste programakser Byen og Borgerne og Den Europiske Dimension anvendes p projekter inden for alle tre programomrder.

RETS PROGRAMKONCEPTSelve ret 2017 skal vre et rs intensive oplevelser og festlig-heder i form af udfordrende, offentlige programmer. ret 2017 er kulminationen, hvor de strategiske projekter skal levere det ek-straordinre. Projekter og begivenheder bliver derudover udvalgt gennem bde open calls i 2014 og 2015 og gennem kuratering. Vores ml er, at mindst halvdelen af alle live-programmer og ud-stillinger i kunst-delen af programmet i 2017 skal vre med nye produktioner.

ret deles op i tre ssoner: Forr Sommer Efterr. Opdelingen giver publikum og deltagere en fornemmelse af dramaturgi og dy-namik. Ssonerne vil signalere brede forandringer i programmets fokus. De knytter sig til skift i rstiderne samt til den kulturelle ka-lender januar til april, maj til august og september til december.

Programmet i 2017 kommer til at omfatte ca. 100 strre og op mod 150200 mindre projekter 17.500 individuelle arrangementer og vi forventer 3,8 mio. publikummer til rets begivenheder p regio-nalt niveau.

AARHUS 2017 programmet bliver tilgngeligt for alle. Vi vil sikre, at rets vigtigste begivenheder er gratis for at fremme aktiv deltagelse. Vi vil bruge hustage, baggrde, kystlinjer, sanerings-modne fabrikker, parker, skove og ser, og vi vil invadere arbejds-pladser, hospitaler, rdhuse, skoler og brnehaver. Vi vil sikre, at programmet henvender sig til alle borgere for dermed at leve op til mlstningen om, at AARHUS 2017 skal fremme et mere aktivt medborgerskab gennem en bred og aktiv deltagelse. (Progra-maksen Byen og Borgerne)

2017 er ret, hvor man kan opleve de store udstillinger, den interna-tionale scenekunst, de magiske koncerter. Det er ret, hvor mlet om, at AARHUS 2017 skal ge synlighed og tiltrkningskraft natio-nalt og internationalt samt udvikle europisk kultursamarbejde og dialog, for alvor skal realiseres. (Programaksen Den Europ-iske Dimension)

2018 RELANCERINGEfter evaluering og gennemgang af projekterne (2017/2018) for-venter vi, at udvalgte projekter vil fortstte og blive integreret i den kulturelle langtidsplanlgning. Der afsttes et budget p 3,5 mio. euro i 2018.

FIGUR 1.5: SSONPROGRAM 2017

FORR 2017Vi ser indad og tilbage med nye jne og nye perspektiver. En sson med afst i at gentnke og genfortlle byens kulturhistorie og byens og regionens forbindelser med Europa. En sson, der sikrer, at nye stemmer, nye fortllinger og ny formidling b-ner for nye fortolkninger af byen og dens museer.

25 STRRE PROJEKTER4.000 ARRANGEMENTER1 MIO. BESGENDE

SOMMER 2017Vi ser udad med et globalt perspek-tiv, hvor landskab og naturkrfter spiller en rolle for sindet, kroppen og bevidstheden. Vi bevger os ud i by-rummet og ud af byen til nye oplevel-ser og nye erkendelser. En sson, hvor vi mrker musikken, teaterkunsten og filmen med rdder i Europa. Hvor vi samles om ekstraor-dinre fllesoplevelser.

50 STRRE PROJEKTER10.000 ARRANGEMENTER2 MIO. BESGENDE

EFTERR 2017Vi ser fremad mod forandringer og nye modeller - endda nye utopier. Vi ser at ungdom og eksperimenter har plads til at formulere sig, og at kunsten er bde ekstrem og samtidig meningsfuld.En sson, hvor nye brydninger i tid-en, nye formater og nye formuleringer tegner nye muligheder og fremtider - lokalt og europisk.

25 STRRE PROJEKTER3.500 ARRANGEMENTER0,8 MIO. BESGENDE


Kan dette program udtrykkes med et slogan?Vores tema er RETHINK. RETHINK er et forsg p at

forbinde os med tiden og med tidsnden. Et forsg p at spille en rolle i en tid, hvor alle griber efter lsninger og nye samfundsmo-deller. En tid, som prges af usikkerhed og tvivl og af modstri-dende interesser, modstridende etiske og moralske standpunkter og overbevisninger. Vi mener, at RETHINK opsummerer tiden og tidens behov.

HVORFOR RETHINK?Vi mener, at det at ptage sig rollen som Europisk Kulturho-vedstad indebrer et (med)ansvar for den europiske drm. Et ansvar for, at drmmen ikke smuldrer eller spiller fallit. Et ansvar for, at de europiske byer er i stand til at hndtere de stigende interkulturelle spndinger, den sociale splittelse og den kulturelle spaltning. Rollen som ECoC-by stter os ud over egne interesser og selvpromovering. Nr vi har valgt RETHINK, har vi ogs forpligtet os til at skabe en platform, som er fremtidsorienteret.

Vores tema udspringer af vores proces, og derfor er det trovrdigt. Behovet for at gentnke har vret gennemgende i stort set alle vores mder, workshops og visionsseminarer. RETHINK indebrer at vre kritisk og selvkritisk. RETHINK indebrer at bruge og gen-bruge erfaringer og praksis i erkendelsen af, at viden bde skal b-jes og sammensttes p ny.

Temaet RETHINK er fundet gennem involvering af flere tusinde borgere, der alle har givet deres bud p, hvad der gr Aarhus og den omkringliggende region til noget srligt i Europa. Borgerne har konkret nsket et projekt, der har samfundsmssig relevans i deres hverdag og i deres fremtid, med nye bud p lsninger p morgendagens udfordringer.

Byen og regionen har konkrete platforme, der kan vre afst for gentnkning. Bde gentnkning af kulturinstitutioner og biblio-teker, skoler og uddannelsessteder, boliger og boligkvarterer. En gentnkning af det offentlige rum, hvor borgere kan engagere sig p ny i lokalsamfundet. En gentnkning af metoder, hvor bre-dygtige lsninger og vedvarende energi er langt fremme. De kon-krete platforme giver ogs kompetencer, som vi gerne vil spille ind med i denne flles gentnkning, som skal konkretiseres i pro-jekter, scenarier og situationer.

Det er i denne konkretisering af vores overordnede mindset, at vi vil anvende mere konkrete begreber som at genfortlle vores historie, at genbruge vores materialer og gendigte musikalske kompositioner - som vi eksemplificerer i besvarelsen af sprgsml 2.2 og 2.3.

RETHINK er langt mere end et klassisk tema eller slogan det er et mindset og et afst. En progressiv tankegang, der handler om at handle og tnke klogere i dag, end vi gjorde i gr. I erkendelse af, at mange eksisterende lsninger ikke er holdbare, vil vi anvende RETHINK i en sgen efter next practice i fysiske forandringer af byen og i kunstneriske, kulturelle og sociale sammenhnge.

RETHINK udgr dette flles afst, som indkredser vores tnkning.

Vores tema er blevet testet af borgerne, politikerne, blandt re-gionens frende erhvervsfolk og ikke mindst blandt vores pro-jektsamarbejdspartnere bde i regionen og internationalt. Der er allerede mange eksempler p, at RETHINK anvendes i Byrdet, af virksomheder og i kulturinstitutionerne. RETHINK giver mening for borgerne, i det politiske landskab, i erhvervslivet og i kunstverde-nen. RETHINK rummer mangfoldigheden fra det hverdagsagtige og jordnre til det visionre og elitre. Og det vinder genklang i et europisk perspektiv. Vi er sikret strk og solid sttte.

RETHINK SOM AFST FOR VORES PROGRAMTemaet er med til at definere vores programtnkning p flere m-der. Der er en konstant dimension af refleksion, debat og lring. Der er en hensigt om at afprve nye metoder og koncepter. Det signalerer, at projekterne er forankret i en proces. Der er anledning til at se p konkrete udfordringer. Der er en demokratisk og invol-verende nd.

Vi sigter mod, at RETHINK prger tiden sledes, at projektet er en inspiration og et afst for en bredere gentnkning i samfundet.

Ved at gentnke byen tager vi afst i de projekter, der er med til at bne byen og til at forbinde byen og modarbejde den stigende segregering. Her skal alternative byrum genanvendes som sociale rum, oplevelsesrum, fortllerum og kunstrum. Vi vil gentnke de klassiske opdelinger mellem by og land, fremtid og fortid, med nye kunstmedier og ruter p kryds og tvrs af landskaber. Vi vil arbejde med kunstige landskaber og midlertidige rum. Vi vil gen-tnke landsbyer og sommerhuse, bde fysisk og funktionelt, og

involvere den lokale befolkning i radikale og sjove, men menings-fulde eventyr. Vi vil gentnke bde gaderum og lokalomrder med borgere, der genfortller deres egne historier, laver guidede ture, holder bent hus og laver nye kort over hemmelige steder.

Vi vil gentnke kunst og kreativitet ved direkte at udfordre vores kulturinstitutioner, vore formidlingsmodeller for kunst og kultur samt kunstens og kulturens plads i samfundet. Her arbejder vi bde med eksisterende institutioner og med konkrete bud p nye rum, nye kunstformater og nye stetiske greb. Vi vil arbejde med digital kreativitet, hvor kimen til nye formater og ny formidling findes. Vi fokuserer p kunstnere, som er kendetegnet ved nybrud og gennembrud bde i et historisk perspektiv og i et nutidigt perspektiv. Kunstnere, der bde ser samfundet udefra og samtidig er foran og kan signalere nye erkendelser.

Vi vil gentnke vrdier ved at se p vores overordnede forhold til vrdier, der har deres udgangspunkt i religise, kulturelle og nationale vrdist bde gennem udstillinger, debatter, kon-ferencer og lringsprojekter med skoler og strre europiske netvrksprojekter. Der bliver taget afst i de tre kernevrdier demokrati, bredygtighed og mangfoldighed. Vores program vil gentnke borgerens rolle i bysamfundet med konkrete engage-mentsprojekter. Vi vil gentnke bredygtighed gennem lsninger i lokalsamfundet p landet og i byen. Med konkrete erfaringer, modelprojekter, besgssteder, produktion og fremvisning af next practice modeller - med bde lokalt og europisk islt. Mang-foldigheden gentnkes i forhold til vores by i en europisk byfor-stelse, hvor ensretning udfordres, og mangfoldighed ses som en naturlig og positiv kraft i samfundet.

1.3

Godsbanen, Spleen United p SPOT-festivalen, maj 2012Godsbanen, SPOT-festivalen, maj 2012 Godsbanen, VETO p SPOT-festivalen, maj 2012

bning af Godsbanen, 30. marts 2012 bning af Godsbanen, 30. marts 2012

Godsbanen, 7. december 2011Godsbanen, 11. august 2007

Godsbanen, januar 2012

Godsbanen, 28. januar 2011


Hvilket geografisk omrde nsker byen at inddrage i aktionen Europisk Kulturhovedstad? Hvorfor?

HVORFOR ET REGIONALT SAMARBEJDE?Aarhus er det formelle udgangspunkt for AARHUS 2017 og funge-rer som projektets naturlige knudepunkt og frontlber. Aarhus har med det udgangspunkt sgt og etableret et bredere samar-bejdsfelt, s projektet hviler p et solidt forankret regionalt og tvrkommunalt samarbejde.

Region Midtjylland som organisation har vret en helt essen-tiel samarbejdspartner i ansgningsprocessen og har bidraget vsentligt konomisk og med medarbejderressourcer i forbere-delsen af ansgningen. Regionen har desuden indarbejdet kultur-hovedstadsprojektet i udviklingen af udvalgte strategier, fx den regionale turisme, kreative erhverv, bredygtighed og udviklingen af regionale oplevelsesfyrtrne. Regionen har ogs en ledende rolle i en rkke internationale initiativer.

Den proces, vi har gennemget, har vist, at hvad der i udgangs-punktet var en spndende mulighed, nu er en klar ndvendighed. Aarhus er ansger til titlen som ECoC, men beslutningen om at gennemfre projektet i et strkt regionalt samarbejde, der blev truffet p et meget tidligt tidspunkt i processen, understtter vo-res tema, sikrer en strk infrastruktur, ger vores ressourcer og hjner kompetenceniveauet.

Vi er klar over, at man i realiseringen af projektet ikke kan definere eller begrnse samarbejdet mellem kunstnere og kulturinstitu-tioner geografisk. Disse samarbejder defineres ud fra viden og ressourcer ogs med partnere i andre regioner i ind- og udland. De nationale kunst- og kulturaktrer hvoraf hovedparten er pla-ceret i Kbenhavn vil selvsagt ogs spille en vsentlig rolle for AARHUS 2017 projektet, i den udstrkning samarbejdet styrker pro-jektet og skaber synergi. Men Aarhus, de vrige 18 kommuner og Region Midtjylland vil med projektet ptage sig et nationalt og i hj grad ogs europisk ansvar og dermed vre bne for frugt-bare samarbejder.

VALG AF REGIONAL SAMARBEJDSPARTNEREn region kan defineres ud fra forskellige perspektiver geogra-fisk, kulturelt, historisk eller politisk/administrativt. I en ECoC

kontekst m alle perspektiver medtages, hvis modellen skal vre bredygtig og ikke blot interessant p papiret.

I 2007 blev det politiske og administrative Danmarkskort ndret af en gennemgribende strukturreform. 13 amter blev erstattet af fem store regioner, og de 271 kommuner blev lagt sammen til 98. Region Midtjylland blev dannet som en af de fem regioner med et indbyggertal p 1.267.000.

Der er en rkke gode argumenter for at vlge Region Midtjylland:

EN SAMMENHNGENDE ERHVERVSSTRUKTURMidtjylland har vret Europas spisekammer i generationer og forsynet Europas befolkning med bl.a. mejeriprodukter, okse- og svinekd. Landbrugets hje produktivitet har dannet grobund for en massiv fordlingsindustri og dermed skabt forbindelse mel-lem by og land. Midtjylland bygger p sine naturlige ressourcer og har skabt vkst og velstand ved at dedikere hedelandskabet til tekstilproduktion. Hovedsdet for en af verdens strste bekld-ningsvirksomheder, Bestseller, ligger i dag i den lille by Brande i Midtjylland og bygger netop nu nyt domicil i Aarhus. I Herning lig-ger Skandinaviens strste uddannelsesinstitution inden for mode/design (TEKO).

Evnen til at udnytte vindens energi har skabt en region, som kan bryste sig af titlen Capital of Wind Energy med en strk erhvervsklynge, der strkker sig fra den lille Sams i st til Ringkbing i vest. Aarhus huser desuden hovedsdet for verdens strste vindmlleproducent, Vestas. Siemens vindmllefabrik i Brande med 3.800 medarbejdere er regionens strste fabrik. Ev-nen til at fokusere p kreativitet og innovative lsninger har skabt et af Europas knudepunkter for arkitektur og design samt andre store kreative virksomheder som fx Bang & Olufsen i Struer et globalt brand.

Regionen omsluttes af Nordsen i vest og Kattegat i st. Hoved-parten af regionens strre byer er havnebyer, og havets tilstede-vrelse giver en flelse af flles identitet med bl.a. traditionelle fiskerisamfund og en stor tiltrkning af turister om sommeren. Regionen er via sveje forbundet til resten af verden bl.a. spiller Aarhus en vsentlig rolle som Danmarks strste containerhavn.

Udnyttelsen af de naturgivne ressourcer og erhvervsudviklingen binder regionen sammen p tvrs.

MMU Midtjyske Museers Udviklingsrd: ARoS, Blicheregnens Museum, Carl Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Danmarks Fotomuseum, Danmarks Industrimuseum, Dansk Landbrugsmuseum - Gl. Estrup, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune (afdelinger i Holstebro, Thorsminde og p Hjerl Hede), Den Gamle By, Energimuseet, Fregatten Jylland, Gammel Estrup: Jyllands, Herregrdsmuseum, Glud Museum, HEART Herning Museum of Contemporary Art, Holstebro Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Horsens Museum, Kvin-demuseet i Danmark, Lemvig Museum, Jens Sndergaards Museum, Moesgrd Museum (afdelinger i Aarhus og Odder), Museum Jorn, Museum Midtjylland (afdelinger i Herning, Engesvang og Hampen), Museum Ovartaci, Museet for Religis Kunst, Museum Salling (afdelinger i Skive, Spttrup, Glyngre og p Fur) Museum stjylland (afdelinger i Randers, Gren og Ebeltoft), Naturhistorisk Mu-seum, Randers Kunstmuseum, Ringkbing-Skjern Museum, Silkeborg Museum, Skanderborg Museum, Skovgaard Museet, Steno Museet, Struer Museum, Viborg Museum, komuseum Sams. Scenekunstnetvrket Region Midtjylland:Scenekunstnetvrket Region Midtjylland: Aarhus: Bora Bora, Den Jyske Opera, Granhj Dans, Opgang2 Turn Teater, Teater Katapult, Filuren,Gruppe 38, Svalegangen, Aarhus Teater. Viborg: Carte Blanche. Holstebro: Black Box Theatre, Odin Teatret, Operaen i Midten. Randers: Randers Egnsteater. Herning: Team Teatret. Rnde: Teaterkompagniet. Ringkbing: Teatret OM.Demokratiets sjler - Bibliotekerne i Region Midtjylland: Hovedbibliote-kerne i Favrskov, Hedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Randers, Ringkbing-Skjern, Sams, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Struer, Syddjurs, Viborg og Aarhus.Det Regionale Brnekultur Forum: Viborg: Kulturprinsen, Silkeborg: Den Kreative skole. Holstebro: Dansk Talentakademi. Aarhus: Brnekulturhuset.En Regional Filmklub (Biografen st for Paradis): Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Grenaa, Odder, Randers, Silkeborg, Skive, Struer, Ebeltoft, Viborg.Kunst to go: (Kunsthaller): Aarhus Kunstbygning, Silkeborg Bad, Kunsthal Brnderigrden i Viborg.Jylland og Europa: Moesgrd Museum, Kvindemuseet, Den Gamle By,Gellerup Museum, Gellerup Bibliotek. Lemvig: Museet for Religis Kunst. Viborg:Skovgrd Museet. Horsens: Danmarks Industrimuseum, Horsens Museum, Auning: Jyllands Herregrdsmuseum og Dansk Landbrugsmuseum Gl. Estrup. Randers: Museum stjylland.Rethink Urban Planning - Laboratorium: Kommuner: Aarhus, Randers, Viborg,Silkeborg, Holstebro.Re-welcome Europe: ARoS, Skive Kunstmuseum, Randers Kunstmuseum, Holstebro Kunstmuseum, HEART Herning Kunstmuseum, Horsens Kunstmuse-um og flere museer uden for regionen.De syd ddssynder - syv af regionens kunstmuseer: Randers Kunstmuseum,Horsens Kunstmuseum, Skovgaard Museet i Viborg, Museet for Religis Kunst iLemvig, Glasmuseet i Ebeltoft.Playful City og KulturarvSPOR - stjysk Vkstbnd: Viborg, Randers, Horsens og Silkeborg Kommuner.VIA University College: Skive: Lrer. Viborg: Karakteranimation, 2d og 3DCG-artists. Randers: CampusRanders. Holstebro: Videreuddannelse. Herning:Bekldningshndvrk, Design og Business, Designteknologi, Tekstildesign -hndvrk og formidling. Ikast: Pdagog. Silkeborg: Campus Silkeborg. Aarhus:BA i Nutrition and Health, Diakoni og socialpdagogik, Global Business Enginee-ring. Horsens: Architectural Tech. and Construction Management, Int. Sales andMarketing Management, Markedsfringskonomi og Marketing Management.Verdensbilleder (9 af regionens gymnasier): Rnde, Eg, Viborg, Aarhus, Tilst, Struer og Horsens.

REGIONALE NETVRK OG SAMARBEJDSPROJEKTER

1.4

Herning

RandersViborg

Horsens

Silkeborg

Engesvang

Holstebro

Lemvig

Ebeltoft

Hinnerup

Hedensted

Ikast

Grenaa

Odder

Sams

Skanderborg

Thorning

Auning

Bjerringbro

Vinderup

Ferring

Spttrup

Struer

Fur

Glud

Rnde

Klovborg

Ringkbing

Aarhus

Skive

Demokratiets sjler - Viborg Bibliotek og Carte Blanche

Struer Museum

HEART - Herning Kunstmuseum

Spttrup Borgmuseum

Skive Kunstmuseum

Scenekunstnetvrket Region Midtjylland, Aarhus Teater Scenekunstnetvrket Region Midtjylland, Carte Blance, Viborg Scenekunstnetvrket Region Midtjylland, Team Teatret, Herning Scenekunstnetvrket Region Midtjylland, Odin Teatret, Holstebro

MMEx - Teater Katapult, Aarhus

MMEx - The Animation Workshop, Viborg

MMEx - CAVI, Jette Gejl, Aarhus

MMEx - CAVI EXPO-Pavillion

Demokratiets sjler - Aarhus Hovedbibliotek Demokratiets sjler - Aarhus Hovedbibliotek Demokratiets sjler - Viborg Bibliotek og Carte Blanche

Hampen

Glyngre

Thorsminde

Anholt

Regionale netvrk og samarbejdsprojekter


EN REGION I BALANCERegionens bostningsmnster er et nrmest perfekt balanceret system med indbygget hierarki. n hovedby, Aarhus, der med sine ca. 315.000 indbyggere huser en fjerdedel af regionens borgere. Seks mellemstore, kulturelt blomstrende byer med mellem 57.000 og 95.000 indbyggere. Hver af disse spiller en regional rolle, og tilsammen huser de en tredjedel af regionens borgere. Endelig er der 12 mindre kommuner med et stort antal mindre byer og lands-byer. Mange af disse byer har en klar kulturel profil, og alle udgr de potentielle arenaer for dette projekt.

I Danmark tales der meget om Udkantsdanmark. I en europisk sammenhng er Danmark faktuelt det land, der har de mindste regionale forskelle og derfor det perfekte sted at teste en afba-lanceret relation mellem land og by. Vores tnkning gr ikke p by/udkant, men p at gre land og udkant til opland en inklu-sionsstrategi.

STRKE REGIONALE NETVRKI lbet af de seneste fem r er der dannet fem regionale kulturnet-vrk, som allerede har haft en positiv effekt p regionens kultu-relle udvikling. AARHUS 2017 vil inkludere og arbejde med disse net-vrk, da de udgr en allerede eksisterende og nyttig infrastruktur og rummer over 200 kunst- og kulturaktrer i Aarhus og resten af regionen. Nogle af netvrkene har et formaliseret samarbejde med Region Midtjylland:

Midtjyske Museers Udviklingsrd, som tller 36 museer,

Scenekunstnetvrket i Midtjylland, som bestr af 19 teatre med professionel ledelse, egen scene og kontinuerlig drift,.

Videnscenter for Musik, der er et samarbejde mellem regionens 18 musikskoler, Det Jyske Musikkonservatorium, Aarhus Univer-sitet og VIA University College.

P brnekulturomrdet findes BIM (Brnekultur i Midtjylland), som er et tvrfagligt, kollegialt netvrk.

Derudover er der i regionalt regi nedsat en tnketank, der ar-bejder med netvrk og strategiudvikling p billedkunstomrdet.

Endelig er der et biblioteksnetvrk med 84 hoved- og lokalbi-blioteker.

Endnu et eksempel p et regionalt netvrk er det nyligt etable-rede VIA University College (2008) med over 17.000 studerende. Netvrket har samlet 19 videregende uddannelsesinstitutioner og tekniske skoler, herunder flere kunst- og medieuddannelser, placeret i 14 forskellige byer. En samlende struktur med en hj grad af uafhngighed for de enkelte afdelinger.

Den formelle struktur bag det regionale kulturelle samarbejde ek-sisterer allerede og kan sledes sikre synergi lokalt og nationalt. Regionen rummer pt. fire regionale kulturaftaler indget med Kul-turministeriet, hvilket stiller en flles ramme til rdighed for inve-steringer i den kulturelle sektor fra bde lokalt og statsligt hold. De fire regionale kulturaftaler er:

Aarhus

stjysk Vkstbnd med Randers, Viborg, Silkeborg og Horsens

Kulturring stjylland med Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Skan-derborg, Sams og Odder

Kulturaftale for Midt- og Vestjylland med Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Struer og Ringkbing-Skjern.

To kommuner Skive og Hedensted deltager i dag ikke i disse kulturaftaler, men samarbejder tt med henholdsvis Kultursam-arbejdet i Midt- og Vestjylland og Kulturring stjylland. Skive Kommune er i forhandling om at deltage i det midt- og vestjyske kultursamarbejde fra 2013.

KRITISK KULTUREL MASSEAarhus kan ikke opretholde sin fortsatte vkst alene. Aarhus kan ikke tiltrkke nok turister alene. Aarhus kan ikke drive store kul-turinstitutioner uden et regionalt publikum og regionale medier. Aarhus kan ikke selv levere indhold til en regional tv-station og radiokanal. Og mske allervigtigst: Aarhus kan ikke i sig selv levere en tilstrkkelig international effekt.

Tidligere erfaringer med ECoC viser, at det er helt afgrende for pro-jektets succes at have en tilstrkkelig kulturel infrastruktur til at understtte programmets hje niveau hele kulturhovedstadsret igennem. Det giver ogs meget bedre mening at skabe et stort europisk kulturprojekt p grundlag af 1.267.000 indbyggere end bare 315.000.

Vi har undersgt erfaringerne fra en rkke tidligere kulturho-vedstder. Vi har set p mange forskellige modeller, men isr Stavangers ttte samspil med naturen, Marseilles bestrbelse p at knytte uafhngige byer sammen, Ruhrs indsats for at vende en flles historie til en flles fremtid og Lilles ekspansive, transna-tionale strategi. Dertil har vi naturligvis ogs set p modellen for Kbenhavn 1996 en inkluderende model, hvor de 40 kommuners samarbejde medfrte adskillige langsigtede fornyelsesprojekter i regionen og en langsigtet udviklingsstrategi, der byggede p det regionale koncept.

Vores regionale strategi rummer elementer fra frnvnte model-ler dog tilpasset de srlige vilkr og kvaliteter, der kendetegner Aarhus og Region Midtjylland.

I regionen er der en veludviklet kritisk masse, som kan sikre ECoC projektet dets ndvendige omfang, men ogs programmets diver-sitet, s det afspejler en mangfoldighed af subkulturer, henvender sig til forskellige mlgrupper og prsenterer mange forskellige stetiske udtryk. Vi har en ambition om, at projektet giver genlyd i hele Europa via strke europiske partnerskaber og projekter.


Der anmodes om bekrftelse p, at De har opnet sttte fra de lokale og/ eller regionale politiske myndigheder?

Vores ansgning hviler p et klart mandat fra hele regionen, hvis strke engagement skinner igennem p det politiske og ikke mindre vsentligt p det operationelle og konomiske niveau.

AARHUS 2017 har den fulde opbakning fra alle partier i Aarhus Byrd med i alt 31 byrdsmedlemmer. Projektet er sledes solidt politisk forankret i Aarhus og er dermed stabilt i forhold til eventuelle n-drede politiske styrkeforhold ved kommunalvalgene i 2013 og 2017.

Den politiske opbakning til projektet er lige s strk i de vrige 18 kommuner samt i Region Midtjylland. Vi har afholdt fire regio-nale mder p afgrende tidspunkter i processen, hvor alle byrd har vret reprsenteret. Hvert af de 18 byrd har debatteret pro-jektet, og alle byrd har godkendt budgettet og handlingsplanen for projektet p mder fra maj-august 2011. Denne opbakning er bekrftet af de 18 borgmestre med en selvstndig erklring i juni 2012. P samme mde har regionens verste organ Regionsrdet tilsluttet sig projektet med alle 41 medlemmer bag.

Hvorledes integreres arrangemen-tet i byens og evt. regionens langsigtede kulturelle udvikling?

AARHUS 2017 inkluderes i alle relevante strategier. Projektet er alle-rede inkluderet i byens og regionens strategier herunder Aarhus kulturpolitik 200812 og Region Midtjyllands kulturpolitik, hvor den er et naturligt led i internationaliseringsstrategien. Ligeledes er AARHUS 2017 en del af Aarhus Erhvervsplan, den internationale strategi og byudviklingsstrategien. Turismestrategien i bde Aar-hus og regionen peger mlrettet frem mod 2017. Hertil kommer Region Midtjyllands strategi for kreative industrier, der ogs er for-ankret i 2017-projektet. Fire kommuneklynger i regionen har som nvnt indget kulturaftaler med Kulturministeriet. Det forventes, at AARHUS 2017 vil blive et centralt element i disse aftaler frem mod 2017, nr kulturhovedstaden er udpeget.

Forankringen af projektet i alle disse strategier er sikret og vil ogs fremover blive sikret gennem forskellige samarbejdsfora p bde politisk og administrativt niveau som beskrevet i afsnittet om pro-jektets organisering (se afsnit III).

Gennem adskillige analyser og undersgelser af blandt andet den kulturelle sektor i lbet af ansgningsprocessen er det sikret, at der nu er et overblik over hele den kulturelle sektor i byen og regio-nen. Vi har dermed en flles platform og terminologi for beslut-ninger og for strategisk planlgning. Behov, potentialer, barrierer og muligheder er kortlagt og dokumenteret.

Programkonceptet for AARHUS 2017 og de strategiske valg, der allerede er truffet, har taget eksisterende svel som fremtidige politikker i betragtning, og dermed ogs sektorernes behov og prioriteter. Det sikrer, at projektet ikke arbejder i et vakuum. De strategiske projekter, der er udviklet i denne ansgning, er sledes essentielle for byens og regionens langsigtede strategier.

Den moderne by i Den Gamle By

Moesgrd Museum marts 2012

Urban Mediaspace marts 2012

1.5 1.6


I hvilket omfang ptnker De at sam-arbejde med den anden by, der ud-peges til kulturhovedstad?

BaggrundEuropisk Kulturhovedstad er en enestende mulighed for at bringe to europiske lande dels til refleksion over deres egen og hinandens kulturelle identiteter, dels at forholde sig til et foran-derligt Europa. Man kan derfor argumentere for, at hvis iden om t Europa skal give mening, m vi fokusere p det, der er flles og binder os sammen.

Cypern og Danmark er placeret i hvert sit hjrne af Europa med benlyse forskelle i svel kultur, klima, historie, geografi, topografi som sprog og traditioner. P den anden side er de to lande flles om at forbinde land med vand og at fungere som brobygger mel-lem hhv. det europiske fastland, Mellemsten og Asien og det europiske fastland, Skandinavien og De nordatlantiske er.

Turismen betyder, at mange danskere har besgt Cypern. Derimod er det reelle kendskab til landet for de fleste danskere langt mere begrnset. ECOC 2017 giver mulighed for at ndre p det faktum ved at styrke den gensidige nysgerrighed mellem danskere og cyprioter. De flles projekter i kulturhovedstadsprogrammet har som ml at skabe et flles afst med fokus p ider, mennesker og skaberkraft.

Planerne for samarbejdet med kandidatbyerne til ECOC 2017 p Cy-pern bygger p:

Flles aktiviteter, som kan inkludere begge cypriotiske kandi-datbyer.

Srlige aktiviter, som imdekommer de to byers individuelle programmer.

STRATEGI FOR SAMARBEJDEVi har besgt Pafos og Nicosia i alt tre gange. Her har vi mdtes med bde politikere, projektmagere og omkring 35 kunst- og kul-turinstitutioner.

Der findes kun n historisk forbindelse mellem Cypern og Dan-mark: Historien om den danske konge Erik Ejegod, som i 1103 strandede, blev syg og dde i Pafos under en pilgrimsrejse. Denne skbnesvangre rejse danner afst for en genopdagelse af mu-

lighederne for samarbejde, videns- og erfaringsudveksling eller muligheden for sammen at genopdage helt nyt.

Genopdagelse som tema afspejler samtidig vores overordnede eu-ropiske greb. Et transkulturelt greb, hvor migration, ruter, spor, forbindelser og i det hele taget alle former for kulturel transfer er et ngleelement.

Senest i maj 2012 besgte vi Pafos og Nicosia denne gang for at drfte de to byers individuelle programmer. Vi har nu indkredset bde nogle flles projekter, der kan gennemfres med den cypri-otiske by, der vinder ECoC-titlen, og en rkke individuelle projekter, som relaterer sig til de enkelte byers programflade. For at forankre projekterne p et bde politisk og operationelt niveau har vi desu-den underskrevet en hensigtserklring med begge byer.

FLLES FORSLAG TIL SAMARBEJDE MED PAFOS ELLER NICOSIA

Re-mapping: Fra 2013 igangsttes en bilateral undersgelses-fase med det forml at styrke forholdet mellem vores by og den cypriotiske vinderby og deres projekter. En tvrfaglig gruppe be-stende af bde danske og cypriotiske kunstnere, arkologer, forfattere, fotografer m.fl. begiver sig ud p en arkologisk rejse for at afsge steder, mennesker og situationer. Rejsen kulmine-rer med en interaktiv udstilling i begge byer, som ogs vil bidrage med materiale til andre projekter.

Residencies & Workshops: I rene 201316 etableres en rkke mindre residencies, workshops og kreative processer. Omkring 20 residencies af 1-3 mneders varighed vil blive tilbudt cyprioti-ske kunstnere, designere, forfattere, fotografer, forskere, arko-loger, antropologer, lingvister m.fl. I samarbejde med Nicosia bli-ver temaet urban infrastruktur, mens musikken er i fokus i Pafos. Job swaps mellem kunst- og kulturinstitutioner er ogs relevant.

AARHUS OG NICOSIANr det glder om at gentnke vores flles fremtid er der ty-delige forbindelsesled mellem Nicosia og Aarhus. Nicosias syv sjler korresponderer fint med Aarhus tre overordnede program-platforme. Endelig er de to byer flles om at kombinere kunst og kultur med strre sociale, bredygtige og politiske udfordringer.

Non Visible Cities har afst i det urbane begreb om usynlige byer, som direkte henviser til uopdagede tildkkede byer, for-ladte byer, glemte byer, fremtidens byer etc. Begrebet er super aktuelt i Nicosia, men gr igen i mange europiske byer, her-

under Aarhus. Flygtninge, indvandrere, gstearbejdere, turister, subkulturer, minoritetsgrupper, fysisk og psykisk handicappede alle bor de i skaldt usynlige byer og forholder sig ofte til andre byer. Projektet omfatter derfor tvrgende projekter, forskning og communityprogrammer i andre byer, fx Belfast, Marseille, Cape Town, Gdansk, Jerusalem og Utrecht.

Odysseen er et ambitist projekt med det forml at skabe en fl-les europisk manifestation. Et sejlende sommeruniversitet bestende af viden, ider og visioner ndvendige for fremtidens Europa. Et krydstogtskib, som i lbet af 4 uger i 2017 lgger til i 20 byer i 16 europiske lande i Baltikum, Nordsen, Atlanten og Middelhavet, heraf en lang rkke tidligere og kommende ECoC-byer. Byerne bliver vrt for bde events, debatter, konferencer, filmfremvisninger og installationer svel i byerne som ombord p skibet. Et kuratorteam vil lede projektet i tt samarbejde med paneuropiske organisationer.

Bicycle City vil beskftige sig med cyklen som transportmiddel, musikinstrument eller kunst- og designobjekt sammen med 700 mobile strukturer i forbindelse med Lieux Publics i Marseille. Pro-jektet omfatter events, community workshops og workshops om byplanlgning.

To mobile Black and White Cubes vil blive placeret i a 3 mneder i begge byer som ramme om flere projekter. Hver kube er 6 x 6 meter i to plan plus en tagterasse. De kan placeres frit og sledes fungere som mobile og midlertidige kulturhuse. I Aarhus vil der vre fokus p projekter for brn.

Arkitektskolen Aarhus vil st for en strre Sommer Residency i Nicosia i 2016 og 2017. Her vil de arbejde med forskellige aspekter af byen prsenteret p en strre udstilling for bde borgere og professionelle.

Aarhus vil sttte Nicosias plan om at skabe et brobygnings-program for kunst- og kulturinstitutioner i Mellemsten og Nord-afrika. Programmet skal involvere og understtte frie kunstnere og uafhngige kulturinstitutioner og medier i en kritisk periode for disse regioner. Partnere bliver Center for Kultur og Udvikling, der er meget aktiv i Mellemsten, Det Danske Institut i Dama-skus, Det DanskEgyptiske Dialoginstitut i Kairo, Kbenhavns Internationale Teater og Danmarks Radio.

1.7


AARHUS OG PAFOSForbindelsen til Pafos er historisk i form af historien om Erik Eje-gods skbnesvangre rejse i det 12. rhundrede, men Pafos land-lige identitet samt rolle som turistmagnet korresponderer ogs fint med vores projekt. Det ambitise koncept om The Open Air Factory gr fint i spnd med Aarhus vision om at benytte bde urbane og landlige omrder som hovedarena for programmet i 2017 og knytter samtidig an til vores mde at tnke open source og open mindset.

Som del af det flles genopdagelsestema udforsker musikpro-jektet Soundscape11 det 12. rhundredes musiklandskab. Dette vil involvere forskere, musikere og komponister og vil kulminere i en strre offentlig event eller installation.

En Summer Camp 2017 bliver etableret i begge regioner med deltagelse af unge europere fra begge byer og regioner. De to camps afvikles parellelt og samarbejder om en rkke aktuelle emner via forskellige former for interaktive medier. De unge men-nesker skal have strke forbindelser til netvrk i civilsamfundet i deres hjembyer. Fokus p campen i Pafos vil vre lande i det stlige Middelhav, mens det i Aarhus vil vre de baltiske lande.

Et Open Air Design projekt med afst i Aarhus projekt Design for Life med Pafos som deltager. Projektet etableres langs hav-nefronten og udvikles i et bent design studio med aspekter af bde lring, milj og bredygtighed.

Et stort kunstnerisk samarbejde med afst i temaet REMIX. Her kombineres folkemusik og traditioner fra Norden og Middelhavs-omrdet med digital samtidsmusik. Remixet vil indbefatte bde musiske temaer og instrumenter. Projektet etableres i Det nye Musikcenter i Pafos og p Musikkonservatoriet i Aarhus over en trerig periode 201517 med performance i begge byer.

Et Open Air Kitchen projekt vil kombinere det nye nordiske kk-ken med det nye middelhavskkken. Her vil kokke og studerende m.fl. fra begge byer i fllesskab kreere ny mad og nye opskrif-ter med inspiration fra begge kkkener. Projektet vil finde sted i begge byer.

The Holiday Home inviterer kunstnere til at bo i sommerhuse p den danske vestkyst som del af Rethink Sommerhuset samt i ferielejligheder i og omkring Pafos. Installationer og programmer vil indtage lejligheder og sommerhuse med henvisning til tema-erne hjem og ferie. Humor og nostalgi med en snert af kritisk distance.

1974 - The Ghost of Cyprus. Foto af Famagusta strand fra udstilling i den Gamle By, juni 2012 (Vassos Stylianou foto arkiv)


Vedrrende Den Europiske Dimension, hvorledes ptnker byen at bidrage til flgende mlstninger:

at fremme samarbejdet mellem kulturformidlere, kunstnere og byer i den berrte medlemsstat og i an-dre medlemsstater inden for alle kultursektorer

En af de strste udfordringer ved AARHUS 2017-projektet bliver at udvikle sig fra en by i Europa til en europisk by; byen skal i sin selvforstelse, sine referencer og sine ambitioner se sig selv som en europisk by gennem udvikling af relationer p alle niveauer.

Vores program er designet til at stimulere en hj grad af sam-arbejde mellem kulturelle aktrer, til at ge mobiliteten blandt kunstnerne i Europa og til at sikre et hjt niveau af co-produktion inden for og p tvrs af alle kunstarter.

Generelt skal de europiske relationer styrkes p alle niveauer, s der skabes kontakter af langsigtet strategisk betydning. Det kan vre relationer mellem regioner, mellem byer og mellem in-stitutioner. Vores projekt vil bygge p bde eksisterende og nye netvrk og kontakter. Et Europa af netvrk er et af de vigtigste aspekter i vores strategi, og vi arbejder i srlig grad med at styrke multilaterale samarbejder og tiltag i modstning til bilaterale.

Vi vil som t element i strategien fokusere p internationale by-netvrk som Eurocities, Similar Cities Network, Nordic City Net-work, Union of Baltic Cities og p regionalt niveau Districts of Creativity, som dkker bde kunst og kultur og mange andre samfundssektorer. Bde Aarhus og de vrige strre byer i regionen involverer sig i stigende grad i internationale samarbejder.

Aarhus har allerede investeret i netvrkene som vrter for mder i lbet af vores proces og som part i samarbejdsaftaler med net-vrkene. Vi afholder yderligere 1012 strre konferencer i byen og regionen i lbet af 201316. Aarhus har tilkendegivet interesse i vrtskabet for den prestigefyldte verdenskongres i IFACCA International Federation of Arts Councils and Culture Agencies. AARHUS 2017 er i positiv dialog med Kulturstyrelsen om denne til-kendegivelse.

En anden del af strategien handler om at knytte bnd til andre ECoC-byer byer, der ikke ndvendigvis er en del af vores euro-

piske bevidsthed som eksempelvis hovedstder eller turistml. Vores projekt Det Europiske Lab (se side 60), vil i srlig grad foreg i byer, der ikke er p Europas sdvanlige kulturelle atlas.

Mange af de kulturelle aktrer i regionen har allerede etablerede netvrk og partnerskaber med europiske partnere. Det glder ikke mindst regionens store museer og festivaler, men mange an-dre kulturinstitutioner og biblioteker arbejder i hj grad interna-tionalt. Blandt teatre er Odin Teatret i Holstebro mske et af de mest internationale og interkulturelle teatre i verden, og regionens brneteatre arbejder i flere end 50 lande.

Residencies gstekunstnere er et vigtigt tredje element i stra-tegien, som styrker den europiske dimension. Vi vil tilbyde ophold i omkring 10 forskellige institutioner i regionen, fx Dansk Forfatter- og Oversttelsescenter (50 individuelle ophold af 1-3 mneders varighed), Godsbanen (50 individuelle og 20 gruppe-ophold af 1-3 mneders varighed), The Animation Workshop (12 langtidsophold) og Odin Teatret (4 gruppeophold af 1-3 mneders varighed).

Unge producenter vil nyde srlig opmrksomhed i vores program. Aarhus har 2.000 europiske studerende hvert r, og vi samar-bejder om programmer og projekter med syv forskellige centre for kreativ lring i regionen, herunder Den Europiske Filmhjskole, Kaospiloterne og Performers House, der alle har en stor andel af internationale studerende.

Vi samarbejder med partnere om et fjerde element i strategien med europiske co-produktioner, der bde vil have langsigtede og kortsigtede effekter. For eksempel In Situ-netvrket (se side 56), The European art House (se side 64), Kunsttriennalen (se side 71) og mange flere med rod i kunst- og mediesektoren og i de mange internationale festivaler i regionen. Endelig vil vi med Residencies-programmet (se side 48) medvirke til, at lokale ak-trer kan modtage legater til forskningsophold i Europa og Mel-lemsten.

Vi anslr, at 20 % af vores programbudget vil blive anvendt til at skabe nye europiske vrker. Vi vil etablere en rkke programmer, hvis forml specifikt er at skabe kontakter og relationer i byer og regioner, der p nogle punkter bliver anset for at vre perifere. Vi vil bruge vores eksisterende kontakter med tidligere og fremtidige ECoC-byer til at udvikle nye relationer, ligesom vi ogs vil benytte os af Det Danske Kulturinstitut, som har kontor i 12 forskellige byer.

at fremhve vrdien af kulturel mang-foldighed i EuropaVi ser kulturel mangfoldighed som en dynamisk kraft, der marke-rer en flles virkelighed, snarere end som et statisk fnomen, der markerer forskelle.

Vores opfattelse af kulturel mangfoldighed i Europa er integreret i vores programkoncept. Dette vil i programmet blive afspejlet i en mangfoldighed af kulturer og subkulturer. Sammen med vo-res festivaler, kulturinstitutioner og samarbejdspartnere vil vi in-vitere kunstnere og deltagere med forskellige profiler, forskellige opfattelser af stetik og fra forskellige kulturelle baggrunde til at udtrykke og demonstrere styrken i et Europa, der trods de mange historiske bnd rummer og kan rumme vidt forskellige stemmer.

Det er vores ml, at mindst halvdelen af alle AARHUS 2017-projekter har en klar europisk dimension. Vi er involveret i samarbejde om-kring en rkke programmer, der i srlig grad afspejler aspekter af kulturel mangfoldighed i Europa. To centrale eksempler herp er: Europiske Stemmer, der prsenterer nutidig vokal kulturarv i Europa (se side 72), og Lost in Translation, der vil arbejde med at overstte og prsentere romaner p ca. 65 originalsprog fra hele Europa (se side 48).

Andre eksempler er et udvekslingsprogram mellem musikskoler fra flere end 50 europiske byer, et samarbejde med sprogsko-len LrDansk i Aarhus, hvorfra kursister med meget forskellig baggrund vil skabe kontakter til lokalsamfund i hele Europa, og endelig et samarbejde med Community Media Forum Europe om en rkke live-produktioner, hvor eksempelvis forskellige kunstner-grupper transmitterer til hinanden simultant under opfrelsen af deres vrker.

1.8


at give flles aspekter i de europiske kulturer en fremtrdende plads

Et af de perspektiver, der danner basis for vores ansgning, er de flles udfordringer, som Europa str overfor her og nu. Vores fl-les dagsordener, vores flles udfordringer vores flles brn-dende platform. Mske vejer de tungere end vores individuelle kulturarv eller for den sags skyld vores flles kulturarv. En flles skbne er en grund til at samarbejde. Vores Europiske Labora-torium-koncept vil arbejde med problemstillinger, der er relevante for Aarhus, men hvis relevans kan overfres direkte til andre byer i Europa.

Vi samarbejder med Aarhus Universitet omkring en rkke store europiske konferencer: Rethinking Capitalism (februar 2012), Rethinking Community, Rethinking Multiculturalism, Rethinking Belief, Rethinking Place og Rethinking Citizenship. Udstillingsrkken Welcome Europe vil p samme vis arbejde med den almengyldige europiske virkelighed anno 19922017, men set fra individuelle, europisk engagerede kunstneres per-spektiv.

Vi vil etablere et debatforum online, som skal vre for alle eu-ropere Europe Alive der skal have hjemsted p det nye Urban Media Space, som bner i Aarhus i 2014. Projektet Global Citizen, som er en ben, global vidensportal, der bliver lanceret i juni 2012, kommer til at involvere tusindvis af borgere omkring em-ner som fx klimaforandringer og bredygtighed. Endelig arbejder vi med netvrket A Soul For Europe, som er etableret for at en-gagere borgere og lokalsamfund i relationer med andre netvrk og lokalsamfund.

Redegr for, hvorledes dette arrangement kan bi-drage til at styrke byens relationer med resten af Europa?

AARHUS 2017 vil styrke byens relationer til Europa. Gennemfrelse af de mange konferencer, netvrkssamarbejder og residen-cy-programmer fr stor gennemslagskraft for byen og hele sam-fundet pga. de mange referencer til europiske problemstillinger, temaer og debatter. Det bliver et veritabelt vksthus af europ-iske stemmer, stetikker, subkulturer og regionale kulturer, der afspejler europisk mangfoldighed og kompleksitet. Samlet vil projektets omfattende program ndre og kvalificere den over-ordnede dagsorden i vores by og region og gre den europiske dimension bde mere relevant og nrvrende. Samarbejde, rela-tioner og problemlsning vil finde sted i den europiske kontekst.

Samtidigt og mske i endnu hjere grad tror vi p, at denne langsigtede udviklingsproces vil skabe et vedvarende fundament for modne og meningsfyldte relationer p bde institutionsni-veauet og i byen som sdan. Den europiske dimension bliver ind-lejret p alle niveauer af byens praksis og strategier. Samarbejdet kan fortstte lnge efter 2017.

Gennem AARHUS 2017 skabes get synlighed for byen i europi-ske medier, og vi forventer, at det vil betyde flere internationale studerende, kreative, forskere og undervisere. Det internationale milj bliver dermed styrket, og langt flere virksomheder vil vlge Aarhus som konference-, seminar- og workshop-lokalitet. Lo-kale kunstnere og ivrksttere vil engagere sig i de europiske programmer og aktiviteter og dermed skabe grobund for udvikling i forhold til arkitektur, design, bredygtighed, vedvarende energi etc. Omrder, hvor vi i forvejen har viden og ressourcer, der kan udbygges, mens vi bidrager til at tegne den europiske fremtid.

AARHUS 2017 vil bne nye dre, skabe nye platforme og bygge nye broer. Vi vil gre Europa mere tilgngelig for kulturelle aktrer, kommuner og civilsamfundet. Europa skal vre relevant for alle borgere, og der skal vre plads til at engagere sig, s den trans-formationsproces, vi vil stte gang i, kan finde sted. Borgerne i Aarhus og regionen vil blive mere europiske, simpelthen fordi Europa gennem AARHUS 2017 bliver et mere hndgribeligt og me-ningsfyldt aspekt af vores flles fremtid.

Harmonic Fields Marseille.

Harmonic Fields Marseille.


400

'0"N

500

'0"N

600

'0"N

300

'0"N

0 250 500125 Kilometers

0 250 500125 Miles

Strasbourg

Freiburg

Fribourg

RomSofia

Torino

d

Wocawek

Opatwek

Maribor

Sevilla

Gteborg

Graz

Neerpelt

Prague

Chalon-sur-Sane

Marseille

Rennes

Sotteville-ls-Rouen

St Barthlemy dAnjou

Budapest

Venaria Reale

Pristina

Terschelling

Kosice

Valladolid

Norwich

Tallinn

Odense

Aarhus

Bergen

Vnersborg

Dundee

Folkestone

Gennevilliers

Uppsala

London

Sheffield

Bruxelles

Edinburgh Riga

Vilnius

Warszawa

Beijing, Kina

Rio de Janeiro, Brasilien

Zagreb

Wien

Helsinki

Paris

Oslo

Bratislava

Stockholm

Aalborg

Hamburg

Flandern

Skotland

Tampere

Nord-Pas de Calais

Baden-Wrttemberg

Catalonien

Rhne-Alpes

Region Midtjylland

Rio de Janeiro, Brasilien

Oklahoma, US

A

Qingdao + Shangai, Kina

Karnataka, Indien

Klaipeda

Kristiansand

Lillestrm

Stavanger

Troms

Trondheim

Ume

Glasgow

Ljubljana

BerlinHannover

Skt. Petersborg

Reykjavik

Hammerfest

Hgersten

Amsterdam

Oulu

Dublin

MadridLissabon

Plymouth

FirenzeBraga

Rotterdam

Barcelona

Gijon

Visby

Bristol Bremen

Leipzig

Dortmund

Stolpe

Ovada

Bordeaux

Mrlembach

Haugesund

San Sebastian

Mnchen

Athen

Bonn

Bydgoszcz

Lofoten

Porsgrunn Rakvere

ECOC partnere: Norge/Stavanger2008, Estland/Tallinn 2011, Frankrig/Marseille 2013, Sverige/Ume 2014, Letland/Riga 2014, Tjekkiet/Plze 2015, Belgien/Mons 2015, Spanien/San Sebastian 2016, Cypern/Pafos og Nicosia 2017. Districts of Creativity: Tyskland/Baden-Wrttemberg, Spanien/Catalonien, Belgien/Flandern, Indien/Karnataka, Italien/Lombardiet, USA/Oklahoma, Frankrig/Nord-Pas de Calais, Kina/Qingdao, Frankrig/Rhne-Alpes, Brasilien/Rio de Janeiro, Storbritannien/Skotland, Kina/Shanghai og Finland/Tampere.Danske Kulturinstitutter: Belgien/Bruxelles: Deens Cultureel Instituut-Institut Culturel Danois. Brasilien/Rio de Janeiro: Instituto Cultural da Dinamarca. Kina/Beijing: Danmai Wenhua Zhongxin. Estland/Tallinn: Taani Kultuuri Instituut. Ungarn/Buda-pest og Kecskemt: Dn Kulturlis Intezt. Letland/Riga: Danijas Kulturas Instituts. Litau-en/Vilnius: Danijos Kulturos Institutas. Polen/Warszawa: Dunski Instytut Kultury. Rusland/St. Petersburg: Datskij Institut Kultury. Storbritannien/Edinburgh: The Danish Cultural Institute. Tyskland/Bonn: Dnisches Kulturinstitut.Nordic City Network: Norge: Lillestrm, Kristiansand, Stavanger, Troms, Trondheim. Sverige: Malm, Norrkping, Ume, Uppsala. Danmark: Fredericia, Odense, Aalborg, Aarhus.RE:NEW Music: Danmark/Kbenhavn: Dansk Komponist Forening. strig/Wien: Music Information Centre Austria. Belgien/Bruxelles: Flanders Music Centre og Wallonie-Bruxelles Musiques. Kroatien/Zagreb: Croatian Composers Society. Finland/Helsinki: Society of Finnish Composers. Frankrig/Paris: SACEM Socit des Auteurs, Composit-eurs et Editeurs de Musique. Norge/Oslo: Norsk Komponistforening. Polen/Warszawa: Polish Music Information Centre & Polish Composers Union. Slovakiet/Bratislava: Music Centre Slovakia. Sverige/Stockholm: Freningen svenska tonsttera. Storbritannien/London: PRS FoundationIn Situ (Europisk netvrk for kunstnerisk skaben i det offentlige rum):Danmark/Kbenhavn: Kbenhavns Internationale Teater. strig/Graz: La Strada. Belgien/Neerpelt: Theater op de Markt. Tjekkiet/Prag: Ctyri dny. Frankrig/ Chalon-sur-Sane: Chlon dans la Rue Festival/ LAbattoir, Street-Art National Centre. Frankrig/Marseille: Lieux publics, Centre national de cration. Frankrig/Rennes: Les Tombes de la nuit. Frankrig/Sotteville-ls-Rouen: Atelier 231, Street-Art National Centre. Frankrig/St Barthlemy dAnjou: La Paperie, Street-Art National Centre. Ungarn/Buda-pest: Artopolis Association - PLACCC Festival. Italien/Venaria Reale: Consorzio La Ve-naria Reale. Kosovo/P

Aarhus 2017 endelig ansøgning

Documents

Transcript of Aarhus 2017 endelig ansøgning