jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

Crocodile Trophy 2014

Side �1

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

Afgang Onsdag 15. oktober. !

Jeg sidder i Beijing Capitol Airport og venter på afgangen til Hong Kong. Jeg skal ned at køre Crocodile Trophy MTB race i Cairns i Australien. Jeg glæder mig, det bliver fedt, det skal blive fedt. Opleve noget andet, noget på ryggen af en MTB, komme væk fra Kinas smog og ned til ren luft, idet jeg ikke forventer at kænguruernes prutten bidrager synderligt til PM 2.5 værdierne, se noget helt andet, der hvor solen står i nord, der Down Under.

Hvorfor tager jeg dog derned og cykler. Tja, som de fleste ved kan jeg godt lide at cykle, og da jeg i sin tid begyndte at køre MTB i Kalundborg cykle club, ja der var et af samtaleemnerne netop Crocodile Trophy løbet. Noget eksotisk, noget eventyragtigt, noget langt væk. Det måtte jeg prøve en dag. Kan huske, at jeg fra tid til anden bl.a. har snakket med Hans om løbet, og nogle gange tog vi os i at ønske os ned til et løb på den anden side af jordkloden, fremfor at tage bilen og køre ned til og over Alperne, som mange ryttere i verden jo valfarter til. Det vil jeg også gerne prøve, men Aussie og krokodiller lyder nu alligevel af lidt andet. Idet jeg så nu bor i Kina, var det jo egentlig oplagt at se på muligheden, og da jeg sad og blundede en aften, besluttede jeg at sende en mail ud til de potentiel interesserede for at høre om der var nogen, der ville med. Jesper, der bor i New Zealand meldte positivt tilbage og lige pludselig var vi hooked. Vi meldte os til.

Vi kunne se på hjemmesiden for løbet, at det ville blive omkring 800 km samt 18.000 HM vi skulle igennem på 9 etaper, puh. Min form er jo ikke helt i top her i Kina, såeee.. Normalt når jeg ser på sådanne Cykel-arrangementer, så synes jeg altid, at de godt må være lidt hårdere, men denne ville jeg faktisk godt have var lidt mildere. Jeg måtte hellere begynde at træne noget mere. Hen over sommeren var jeg heldigvis i Norge, Tyskland, Danmark og Spanien, hvilket betød jeg fik kørt løb i Trysil, med nogle af de gamle Expat fra Kina, Lars, Peter og Poul-Henning. Derefter tog Lars S og jeg til Harzen nogle dage og fik kørt godt, hvorefter Emma og jeg besøgte John og Janet i Spanien, hvor formen fik et ekstra nøk op. Så alt i alt er jeg i ok form, ikke super, det er man jo aldrig, men lad os se hvordan det kommer til at gå.

CT i år er faktisk 20 års jubilæum og det er tilmed blevet et UCI løb, hvor nogle af profferne åbenbart dukker op. Dem skal man nok bare lade køre. Nå, men samtidig med at formen begyndte at kravle op, begyndte km og HM at blive taget fra ruten af arrangørerne. Det er ikke unormalt, da det er uvejsomt terræn man kører i og veje og stier undergår sikkert en del ændringer i løbet af et års tid. Resultatet er, at vi skal køre knap 800 km og 14.000 HM også ok synes jeg, men det gør, at jeg er mere fortrøstningsfuld mht. at komme fornuftigt igennem løbet. Det skal jo også være sjovt. Man skal jo nødigt have det som Lars Sørensen, hver gang vi er afsted.

Det virker som om at udviklingen i løbet er gået fra at være langt og fhv. fladt, til at være lidt kortere, og så mere teknisk og flere HM. En god udvikling, synes jeg. Kan huske de første løb var godt 2.000 km og kørte over 15-20 dage, typisk inde fra Out Backen og så f.eks. til Cairns.

Her er etape planen for 2014 turen:

Side �2

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

Turen derned og Cairns Torsdag 16. oktober. !

Jeg flyver med et ikke Star Alliance Selskab, hvilket jo betyder, at jeg ikke kan lukrere på mit SAS guldkort og dermed få ekstra cykler og bagage med. Det betyder, at jeg har pakket minimalt, men var alligevel over vægtgrænsen for Dragon Air, men jeg kom igennem og sidder altså så nu og venter på at boarde.

Flyturen herned gik således fint, og efter en taxi fra lufthavnen, kom jeg til backpacker Caravelle 149 lige ned til vandet i Cairns. Jeg stod ud af taxien kl. ca. 5:45 til en kakafoni af fuglelyde. Nærmest øredøvende. Luften og duften var vidunderlig, specielt når man lige kommer fra Tianjin. Jeg gik en tur hen ad Esplanaden, en form for trægangbro langs vandet, der var ebbe. Jeg så stor regnspove, adskillige pelikaner og et hav af andre fugle, som Anders sikkert ville kunne sige navnet på, på svensk, dansk, engelsk og latin.

Jeg troede, at der ikke ville være en sjæl på stranden, men der var faktisk hektisk aktivitet, folk løb, dyrkede motion i maskiner, som vi ser det i Kina, cyklede osv. Men der var ingen, der badede i havet. Krokodille-risko.

Jeg fik lidt morgenmad og gik tilbage, samlede cyklen, ingen problemer, tjekkede ind og sov til kl. 11. Så gik jeg ned og fik nogen frokost og efter den var Jesper kommet fra NZ.

!

Side �3

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

De næste dage gik med at cykle lidt i området, Bl.a. op på en runde på 1. Etapes Track, den var fin, se lidt på byen og købe de sidste fornødenheder, som morgenmad, shampoo, energi barer mv. Meget hyggeligt og afslappet.

Cairns området er meget rig på natur, meget. Selve byen er jo ikke stor og midtbyen er faktisk meget hyggelig og ikke særlig turistet. Der er ingen store høje hoteller, der er ikke meget trafik og den slags. Der er dog en del mennesker, men det er bestemt ikke over crowded. Så alt i alt et hyggeligt sted.

Løbet 1. Etape !

Så skulle vi igang, første etape var 5 omgange på World Cup-ruten i Smithfield, ca. 12 km nord for Cairns. Vi havde samlet rullestart derop, hvor løbet skulle starte ved James Cook University. Det var en god rute, med et par lede stigninger på, en runde ville ikke være et problem, men 5 og så med nummer på. Puha. Min nat og morgen forberedelser var ikke gode, jeg havde en puls på 15 slag højere end normalt, og havde voldsom tynd mave om morgenen og måtte på potten flere gange øv. Der havde været optræk til det inden jeg tog afsted og her kom det altså. Jeg fik en diarré pille og krydsede fingre.

Løbet var hårdt for mig, jeg var fuldstændig færdig til sidst og blev overhalet af stort set samtlige dameryttere. Jesper var uheldig og brækkede sin saddelpind på første omgang, og måtte køre i kineserstilling de sidste 4, øv. Da løbet var forbi ville han gerne hurtig tilbage til Cairns og købe en ny

Side �4

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

saddelpind. Nu var det bare sådan, at vi havde en godyl modvind til Cairns og jeg var færdig, meget færdig. Jeg prøvede at følge Jesper, men da han træk stille og roligt fra, fandt jeg en tankstation, købte Chips, vand og Red Bull og lagde mig i græsset, hvor jeg tror jeg faldt i søvn en halv times tid. Jeg kæmpede mig videre og efter noget restitution, gjorde vi kar til næste dags udfordringer. Etape 2.

!!

2. Etape !Den skulle gå fra Cairns, med 18 km neutraliseret stykke til start punktet. Inden da, faktisk aftenen før, havde vi pakket vores habengut, det der skulle til port Douglas og det, der skulle med rundt. En næsten uoverskuelig opgave, når man er færdig og har en træls mave.

Nå, jeg havde fået det klart bedre og da starten gik havde jeg det fint. De første 8 km gik opad en asfalt vej og efter en dæmning, kom vi en på nogle grusveje, der bare steg og faldt mellem 12 og 18 %, føj. Løbet den dag var 83 km og 2400 HM, og specielt efter sidste depot, kom der en grusvej, der blev ved med at gå op i himlen, sådan føltes det ihvertfald. Ca. 10 km og med stigninger på 12-17 %, hårdt på det her tidspunkt. Vi kom igennem og skulle overnatte ved Lake Tianaroo i campen. Det virkede sådan set fint, lige bortset fra, at jeg fik en felt seng, der ikke var så optimal, men vi tørnede dog ind omkring kl. 20, hvor jeg lå og læste lidt, og prøvede derefter at sove.

3. Etape

Næste etape, skulle starte kl. 8 fra campen, med igen, 18 km neutraliseret start til Atherton, hvor vi skulle køre 3 omgange på en MTB bane de havde lavet der. 65 km og ca. 1500 HM. Det var en utrolig fed rute, de har lavet her, virkelig, singletrack hele vejen, gode opkørsler, op til 1050 m og hidsige nedkørsler. Der var en rytter, der ville undgå en sort slange, der lå i et sving, jeg ved ikke om han er kommet tilbage fra sygehuset. I går var der forresten en anden, der

Side �5

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

styrtede og fik x antal sting i armen. I Smithfield var der faktisk en der fik en pythonslange ind i kasetten bagpå, en lokal måtte trække den væk. Lidt vildt. Vi klarede at komme igennem, og på de sidste omgang, ville jeg hellere køre opad end ned. Mine håndled, ryg, nakke osv. gjorde bare ondt, man blev godt nok tæsket igennem her. Tilbage i campen fik vi super mad, massage, drikke og hvile, og nu er vi på vej i seng, kl. er jo over 20. Så kan vi ligge og drømme om turens angivelig hårdeste etape i morgen.

4. Etape !Denne etape skulle gå fra Atherton ud til en rundstrækning og tilbage til Atherton. Vi startede med en led stigning, der så gik nedad og så op igen. Hårdt. Efter første feed zone kom vi ind på rundstrækningen, den var super at køre på. Tekniske stykker, meget stejle sandstykker hvor bagdelen skulle så langt tilbage som muligt, små og smalle singletrack gennem meget tæt regnskov, over creeks osv. Meget alsidig rute. Endelig kom vi tilbage til feedzonen og vi skulle op og ned ad stigningerne, tilbage til Atherton. Jeg havde det godt den dag og lå på dette tidspunkt 3'er i A4. På vej op ad stigningen fangede jeg nr. to, men jeg vidste vi havde en lang nedkørsel, og der var han bedre end mig. Nå, mine spekulationer var spildte, da en punktering på baghjulet satte en stopper for mine placeringsdrømme. Jeg mistede også 3. pladsen, øv.

Et typisk mønster på etaperne, var, at dem jeg kæmpede imod i min klasse, og for den sags skyld også en del andre, ikke kunne følge mig op ad stigningerne, men når det gik nedad eller på bumpede singletracks, kunne jeg ikke følge dem. Lidt med min vægt og teknik at gøre, men sikkert også pga. de fleste kørte på 29" og en del på full suspensions.

5. Etape

Idag fra Atherton til Irvinebank. Ruten skulle have været 101 km, men et stykke ude var der vejkonstruktion og ruten blev kortet af med ca. 25 km. Det var der ikke mange, der brokkede sig over, da folk selvfølgelig var trætte. Ruten var en dejlig rute, med en del nedkørsler på store grusveje, samt selvfølgelig en del stejle opkørsler. I A4 var der en herre som normalt vinder etapen, han virker rimelig stærk, og John Cosgrove, var blevet nr. to nogle gange. Det var ham jeg missede dagen før pga. min punktering. Idag fik jeg kørt fra ham på nogle af stigningerne i starten, men pludselig var han væk foran mig og jeg koncentrerede mig om 3. Pladsen. Men pludselig, før den sidste nedkørsel til Irvinebank kunne jeg se ham, hente ham og køre forbi ham. Jeg fik kun ca. 100 meter på toppen, så det gik med fuld knald ned ad. Og selvfølgelig overhalede han mig, men i et sving, fik John for meget fart

Side �6

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

på og måtte i rabatten. Jeg kom forbi og kørte alt hvad jeg havde de sidste 3-4 km til mål, heldigvis var der et par små bakker, som betød, at jeg fik sat ham og kunne tage andenpladsen, dejligt race.

Pic: Quads fulgte os ofte.

!!

6. Etape !Fra Irvinebank til Irvinebank. Denne etape skulle indeholde noget af det mest bumpede, roughe og stenede stykke på etaperne indtil nu. Det var ikke så stejlt, men op og ned af udtørrede flodbrede, fordybninger mm. Og masser af sten og dermed risiko for snake-bite. Dem fik jeg tre af og havde kun en slange. Så de to andre gange måtte jeg sidde og lappe (en af dem måtte jeg gen-pumpe, da der var en siver) med patche, det tog tid. Sammenholdt med, at jeg var lidt brugt den dag, gjorde, at jeg mistede en del tid. Der var nu mange punkteringer den dag, så jeg var ikke den eneste. En havde vist 5 punkteringer. Det ville helt sikkert havde været en fordel med slangeløs samt f.eks. 2.2 str. dæk.

Pic: Styrt var der nok af.

Side �7

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

7. Etape !Løbets længste etape skulle være idag, 127 km, men knap så mange højdemeter og ca. 35 km på asfalt. Vi kom afsted og efter, at den første positionering var overstået, skulle vi ind på noget rough track igen, og her kom der en del forbi mig, også en del A4 ryttere, nå der var langt endnu. Efter det roughe stykke kom vi ud på noget asfalt og her fik jeg mig hægtet på en supergruppe, efter at have slidt lidt for at komme op og hægte på. Vi kørte rundt de næste 20 km, og jeg kunne se, at John ikke kom med, fedt, så var han i problemer. Der var nu to andre A4 ryttere kunne jeg se, så dem måtte jeg holde øje med, samt den "normale" vinder lå helt fremme.

I løbet var der fire mere eller mindre prominente italienere. Bl.a. Max Lelli, som har kørt Touren 14 gange og vundet etaper og "sladrehanken" Davide Cassani. Tre af dem kørte altid i en gruppe på de første etaper, og Davide, som kørte A4 udgjorde aldrig rigtig en trussel mod podiet i vores klasse. Jeg troede han havde nr. 9, og netop nr. 9, sad i vores gruppe, der på vejen. Han virkede langsom og blev også sat ved depotet. Desværre gik vores gruppe i stykker netop der og de næste 15 km på asfalt, sad jeg alene og i strid, hård modvind. Der var ingen, der kom op, heller ikke nr. 9. På dette stykke vej, så jeg en del kænguruer, desværre var de døde allesammen, de lå på vejen og var kørt over. Ved tredje depot fik jeg en følgesvend og de sidste 35 km gik ad halv rough tracks samt grusveje og helt til sidst asfalt, men for fanden, hvor var det hårde km. Glad for, at ham gutten kunne trække mere end jeg. Endelig i mål, troede jeg, at jeg ville blive treer, med den normale på 1. Pladsen og en hollænder på anden pladsen. Men efter at have tjekket resultat listen, fandt jeg ud af, at Davide ikke havde nr. 9, men nr. 12, idet han vandt etapen i A4. Han havde kørt sit eget løb, og kan altså stadig køre på cykel. Den normale blev nr. 2, og jeg var åbenbart kommet forbi hollænderen, da jeg fik min 3. plads. Sjovt at stå på podiet ved siden af en ex. prof.

Vi overnatter på kaffe plantagen Skyburys grund, lige nedenfor hovedhuset og vi var selvfølgelig oppe at få kaffe. En himmelsk kop kaffe, der blev guddommelig med en chocolate mud cake, og så med en superudsigt, jo vi levede endnu. Da vi sad med kaffen, kunne vi se røg i det fjerne, i retning af destinationsstedet i morgen. Efter præmieoverrækkelsen fik vi at vide, at der var en Bush brand, og de vil se på situationen i morgen, om vi kan køre ruten, da den går igennem brandområdet. Plan B er at aflyse ruten i morgen, da der tilsyndeladende ikke er andre MTB ruter til Weatherby. Lad os se. Nu er klokken næsten 20, vi er stegte og vil snart i seng.

!!

Side �8

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

Pic: Bush Fire i det fjerne

8. Etape !Etapen næste dag var udskudt, med mulig start til kl. 10, da de ville se Bush branden an. Kl. 9 fik vi at vide vi kunne starte. På med det rigtige tøj, få pakket og smidt bagagen på lastbilen og så var vi klar. De første km. var på relativ flad grus- og asfaltvej og her sad jeg med en god gruppe, bl. a. med et par A4 ryttere. Cassani var vist helt i front allerede. Da vi kom ind på noget halv Roughe veje måtte jeg igen slippe, kan simpelthen ikke følge med derinde. Jeg kom dog relativt hurtigt i en god gruppe igen, da jeg sprang det første depot over og efter lidt hidsig ned- og specielt opkørsler, sad vi pludselig kun tre mand i vores lille gruppe, resten var sat. Vi passerede Bush branden, som var blusset lidt op igen, det var sort i et område vi kørte forbi og der var flammer tæt på vejen, der fik temperaturen til at stige yderligere. Det var nu ikke så vildt, men vi var dog tæt på en kæmpe brandbil, der skulle passere os på de små grusveje.

Tidligere på dagen havde jeg set, at A4 hollænderen, sad med oppe i front , og han var altså foran mig nu på en formodet A4 tredje plads, kunne jeg hente ham? Det kunne jeg. Da vi ca. 25 km før mål hentede ham, han så lidt træt ud og da der kom et par meget stejle stykker, blev han sat. Jeg vidste jeg var stærkere end ham når det gik stejlt op, men hvad med de sidste km. Det vidste sig, at de næste 15 km var rimelig op og ned, samt lidt modvind, og da vi stadig sad to mand i front, fik jeg sat hollænderen med 5-10 min og fik min tredje plads. Alle der kører lidt konkurrence cyklen ved, hvor sjovt det er at have noget at køre for og det lykkedes mig således at køre nogle etaper, hvor man skulle holde øje med rytterne i sin klasse og samtidig komme på podiet. Den dag gik sejren igen til Cassani og ex-normale vinder som toer. Cassani viste, hvor stærk han egentlig er.

Side �9

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

Vi campede i Wetherby, en meget lækkert sted, nær en kvægfarm, med mange år og historie på bagen. En af historiens fortællinger var, at vi faktisk campede på den gamle bumb-Track. Det spor eller vej, som guldgraverne brugte i 1800 tallet, da de kom sejlende til Port Douglas og skulle videre ind i landet og op til minerne for at finde guld. Geografien viser, at de første km fra kysten er flade, men så kommer the bump (knolden), en 300-400 m høj bakke, som er rimelig stejl, som man skulle op over. Det var et hårdt slid for et par hundrede år siden, og nu er sporet fredet, men vi skulle ned af det, dagen efter, på den sidste etape.

9. Etape !Sidste etape, en enkeltstart, ned ad bump-Track, ned til kysten og 4-5 km hen langs stranden på 4-mile Beach i Port Douglas, en fantastisk afslutning. Fuldstændig. Vi var alle trætte og glædede os til den sidste, fhv. lette etape, 30 km og få HM. Og så belønningen; at have gennemført, uden store uheld, uden ødelagte cykler (kun Jespers saddelpind) og ned til øllene og havet.

Det var nu hårdt nok alligevel, mine ben føltes som bly og de første km modvind og bratte stigninger, gjorde det ikke bedre, men endelig kom the bump, ned ad den, med tungen lige i munden, ikke for stærkt, ikke styrte nu, og så ind igennem lidt bydel, så ud på den fantastiske strand, det gav ekstra kræfter, den blå himmel, langs det smaggrad-grønne stillehav de næste 4 km og så i mål. Det lykkes mig igen at blive treer, efter de to andre.

Feeeeeeeedt.

Pic: We did it.

!!!

Side �10

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

Vi har gennemført Crocodile Trophy 2014. En total og aldeles fantastisk tur, en kæmpe oplevelse, en hård prøvelse for krop og psyke.

Alle var glade og vi gik og klappede hinanden på ryggen, specielt dem man havde ligget og kæmpet med, og efter en hurtig dukkert i Stillehavet, der vel var ca. 29 C varmt, gik vi op til madteltet for at smovse i pasta, sovs og lækre oksebøffer, samt kolde XXXX Gold. Det har vi s.. fortjent.

!!

!!!!!!!!!

Side �11

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

Efter løbet !Tja, løbet var slut men Jesper og jeg havde valgt at blive i Port Douglas nogle dage, format slappe af, dykke og se os lidt omkring. Det blev dog også til en 50 km trilletur en af dagene.

Port D er et virkelig lækkert sted, meget lille by, ingen høje hoteller, en meget afslappet stemning, få mennesker/turister og et tropisk paradis. Meget hyggelig butikker og hovedgade og alle de restauranter vi besøgte serverede udsøgt og utrolig velsmagende mad, bedre end i Cairns. Vi fik scuba-dykket ved Great Barrier Reef, hvilket var okay, men vil sige Komodo var bedre. Vi fik set regnskov, samt masser af fugle mv. Jo, man var næsten helt trist, da man skulle afsted hjem. Som jeg sagde til Jesper, nu er man vågnet op til fuglekvidder (nogle dage endda meget højt fuglekvidder), blå himmel, grønne træer, dejlig luft og duft i mange dage, i morgen vågner jeg op til smog, dyttelyde (måske en horn-ugle), bilkaos, kompressor-lyde (måske en skov-spætte), mennesker overalt og byggeplads larm. En stor kontrast. Men jeg er dog hjemme igen, og det er jo altid rart.

Som skrevet så har CT været en kæmpeoplevelse, og jeg kunne godt finde på at gøre det igen engang, men lad os se.

Måske nyttig info !Ovenstående beskrivelse er det jeg har valgt at skrive, undervejs og lettere redigeret. Hvis der er nogle, der skal ned og køre CT, og har brug for lidt ekstra info, er i velkomne til at kontakte mig på jim(snabel-a)jimdurain(dot)dk. Nedenfor vil jeg skrive lidt facts om løbet, som måske også kan hjælpe, men husk, løbet ændrer sig fra år til år

!

Side �12

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

Tips og tricks til løbet:

1. Morgenmaden er super. Kold mælk, musli, brød, honning, nutella, bacon og røræg.

2. Middags- og aftensmaden er super, meget pasta og lidt for meget oksekød. Jeg nævnte for kokken, at oksekød er svært at fordøje og måske lidt mere kylling eller fisk ville være en god ide, lad os se om han ændrer noget. Men virkelig velsmagende.

3. Der er koldt vand, kolde softdrinks og kolde øl, når du kommer i mål.

4. Depoterne har vand og energi-drik, du kan fylde i dine flasker eller camel bag (kan anbefales på de roughe Track og MTB tracksene, da der sjældent er tid til at fange flasken), samt vandmeloner, der var lige til at guffe i sig, som chips, man kan bare ikke stoppe, der, mens uret tikker.!

5. Teltene er gode, og de fleste feltsenge er ganske gode, men sørg for at hamstre de bedste af dem, når du kommer i mål. Nogle dage sætter hjælperne sengene på plads i teltet, andre dage skal du selv lige hente sengen. Men teltet er altid slået op. Som Jesper kommenterede, lejren ligner lidt, sådan en romersk teltlejr, som Asterix og Obelix plejer at

Side �13

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

tryne.

!

6. Cykelværkstedet fungerer perfekt. De hjalp mig med at skifte gearkabel (havde selv et sæt med) samt skiftede bremse olie helt gratis. Super service, men det er begrænset hvor mange reservedele de har.

7. Toiletter er ok, det er mobile toiletter, sådan er det.

8. Bruser. Tja ikke altid varmt vand og nogle steder opsatte brusere, men en kold bruser i Vorherres natur i 35 C er nu meget lækkert.

Side �14

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

9. Jeg er sikker på at 29" eller 27,5” er en fordel.

10. Kør med slangeløse dæk, da du undgår de fleste af de lede snake-bites. De kommer når du bliver træt.

11. Full suspension kan diskuteres, men en fordel på nogle af de roughe tracks.

12. Dæk bør nok være 2.2, ihvertfald bagpå. Det er generelt knastørt i området, så grove mudderknopper er ej en fordel.

13. Ikke meget sand på ruten, så det med at tage ekstra brede dæk med til sand, vil være spildt. Men et dæk kan hurtigt blive skåret i de skarpe sten og klipper, så ekstra dæk og slanger skal der tages højde for.

14. Der var mange styrt, nogle der også krævede syning, men de fleste trods alt overfladiske. Der var en medfølgende læge, der virkelige plejede folk.

15. Massage var der mulighed for hver dag. 30 Au $ for 30 min.

!!!!!!!!!!!!

Side �15

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

!!16. Lad være med at røre ved vegetationen når du kører, nogle lianer har grimme modhager og de sidder i

fingrene i et par uger, så undgå vegetation på lige fod med slanger og krybdyr.

!

17. Vi kørte over mange små vandløb og mini-floder, men så ingen krokodiller, så vær ikke bange for det.

!!

Side �16

jimdurain.dk Crocodile Trophy 2014

Øvrige Links:

Jim’s Pictures on Flickr (most of them)!!A thorough bike-trough description of the race by best Amateur rider!!ZDF Link.!!2014-11-01 Jim Knudsen

!!Tilbage

!

Side �17