Citronen Fjord basemetal projekt - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files/Hearings/2015/Ironba… · 02...

Citronen Fjord basemetal projektet

Tilladelse 2007/02

Rettighedshaver

Bedford (Nr. 3) Limited (fuldt ejet af Ironbark Zinc Limited)

VURDERING AF DEN SAMFUNDSMÆSSIGE

BÆREDYGTIGHED 2015

8. rev. udgave

Vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed for projekt for basemetaller ved Citronen Fjord

Udarbejdet af

Ironbark Zinc Limited Level 1

350 Hay Street Subiaco 6008

Western Australia Tel.: + 61 8 6461 6350

og

Grontmij A/S

Granskoven 8 DK-2600 Glostrup

Danmark Tel: + 45 4348 6060

REV. NR. UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE AF REVISIONEN

01 Maj 2014 Rapportudkast fremsendt til MIMR til revision (engelsk)

02 Juni 2014 Rapportudkast fremsendt til MLSA (engelsk, dansk, grønlandsk)

03 Oktober 2014 Indgivet som del af licensansøgning på engelsk, dansk og grønlandsk.

04 Februar 2015 Genfremsendt med RM's kommentarer

05 Marts 2015 Genfremsendt med RM's kommentarer

06 April 2015 Genfremsendt med RM's kommentarer

07 Maj 2015 Genfremsendt med RM's kommentarer

08 Maj 2015 Fremsendelse til offentlig høring med DEAH's kommentarer inkorporeret


Indhold

1 IKKE-TEKNISK RESUME 1

1.1 Oversigt over fordelene (positive påvirkninger) for Grønland 2

1.2 Formålet med VSB 3

1.3 Strategi og metode 3

1.4 Påvirkningsanalysemetode 3

1.5 Lovgivning 4

1.6 Projektbeskrivelse 4 1.6.1 Forarbejdning af mineraler 5

1.7 Undersøgelsesområde 6

1.8 Beskrivelse af udgangspunktet for de samfundsmæssige forhold 6 1.8.1 Demografisk profil 6 1.8.2 Kulturværdier og naturressourcer 6 1.8.3 Turisme 7 1.8.4 Samfundsøkonomiske forhold 7 1.8.5 Uddannelse 7 1.8.6 Sundhedsvæsnet 7

1.9 Potentielle påvirkninger 8 1.9.1 Beskæftigelse 8 1.9.2 Industri og handel 10 1.9.3 Transport af medarbejdere 11 1.9.4 Konflikter og synergier med andre sektorer 11 1.9.5 Lønløft 11 1.9.6 Skatter og indtægter 12 1.9.7 Uddannelse 12 1.9.8 Eksisterende infrastruktur og offentlige serviceydelser 12 1.9.9 Demografi og befolkning 13 1.9.10 Sociale konflikter 13 1.9.11 Udsatte grupper 13 1.9.12 Kriminalitet 14 1.9.13 Arbejdsmiljø og risiko for ulykker 14 1.9.14 Helbred - folkesundhed 14 1.9.15 Kultur- og naturværdier 15 1.9.16 Kumulative påvirkninger 15

1.10 Oversigt over påvirkninger 15

1.11 Forslag til afhjælpende foranstaltninger 18

1.12 Inddragelse af offentligheden 23


2 INDLEDNING 24

2.1 Målsætningen med VSB 24

2.2 Baggrund 24

2.3 Undersøgelsesområdet og tidsmæssige afgrænsning 25

3 POLITISKE, LOVGIVNINGSMÆSSIGE OG ADMINISTRATIVE RAMMER 26

3.1 Den generelle politiske situation i Grønland 26

3.2 Retsgrundlag 26 3.2.1 Grønlandsk ret 26 3.2.2 Bekendtgørelser om arbejdsmiljø af relevans for projektet 29 3.2.3 Lovforslag til ændring af Lov om indkomstskat 29 3.2.4 Skatter og indtægter 30 3.2.5 Licensafgift 30 3.2.6 Skatteregler 30 3.2.7 Nationale retningslinjer af betydning for projektet 33

3.3 Internationale unioner og konventioner 34 3.3.1 Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner 34

3.4 Nationale og internationale retningslinjer for vurdering af samfundsmæssige bæredygtighed 34

3.5 Nationale strategier 35 3.5.1 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018 35 3.5.2 Beskæftigelsesstrategi 2015-2017 37

4 PROJEKTBESKRIVELSE 38

4.1 Generel beskrivelse af området 38

4.2 Minedrift og malmbehandling 38

4.3 Mineaffaldsmateriale 39

4.4 Gråbjerg 39

4.5 Havnefaciliteter 40

4.6 Fragt 40

4.7 Adgang til området 42

4.8 Understøttende infrastruktur 43 4.8.1 Energi og brændstof 43 4.8.2 Administrations- og minebygninger 44 4.8.3 Indkvartering 44 4.8.4 Varme-, ventilations- og klimaanlæg 44


4.8.5 Håndtering af husholdnings- og industriaffald 44 4.8.6 Arbejdsmiljøforvaltning 45 4.8.7 Beredskab 45 4.8.8 Personale 45

4.9 Anlæg 45

4.10 Beskrivelse af de planlagte transportruter (varer og personale) 45

4.11 Evaluering af yderligere forarbejdning 46 4.11.1 Zinkmarkedet og salgsbetingelser for koncentrater 47 4.11.2 Sekundær forarbejdning på stedet 47 4.11.3 Udvælgelse af processer 48 4.11.4 Sammenligning af processer 50 4.11.5 Estimat af kapitalomkostninger 50 4.11.6 Driftsomkostninger 51 4.11.7 Risici 51 4.11.8 Konklusion 52

5 TILGANGE OG METODER 53

5.1 VSB-team 53

5.2 Tilgang til VSB 53 5.2.1 Generel tilgang 53 5.2.2 Tilgang til scopingfasen 54

5.3 Undersøgelsesområde og tidsmæssige afgrænsninger 54

5.4 Referenceundersøgelse 55

5.5 Dataindsamling og undersøgelser på basis af sekundære data 55

5.6 Dataindsamling og undersøgelser på basis af primære kilder 55 5.6.1 Kvalitative metoder 55 5.6.2 Kvantitative metoder 56

5.7 Konsekvensanalysemetoder 56

5.8 Afhjælpende foranstaltninger og foranstaltninger til maksimering af fordele 58

6 SOCIALE OG ØKONOMISKE RAMMEVILKÅR 59

6.1 Indledning 59

6.2 Demografisk profil 59 6.2.1 Befolkning 60 6.2.2 Etnisk sammensætning 62 6.2.3 Arbejdsstyrkens størrelse 62 6.2.4 Migration 63 6.2.5 Migration mellem kommuner og internt i kommuner 64


6.3 Sociale og kulturelle trivselsindikatorer 65 6.3.1 Husstandssammensætning 65 6.3.2 Vigtige varer og tjenesteydelser 66 6.3.3 Vigtige værdier 66 6.3.4 Sprog 67 6.3.5 Brugen af naturressourcer 67 6.3.6 Hjemløse og kriminalitet 69

6.4 Samfundsøkonomiske aspekter 71 6.4.1 Personlig indkomst 71 6.4.2 Leveomkostninger 73 6.4.3 Erhvervsstruktur i den offentlige og private sektor 74 6.4.4 Beskrivelse af den eksisterende arbejdsmarkedsstruktur 75 6.4.5 Uddannelsesniveau 78 6.4.6 Samfundsstruktur 80 6.4.7 Offentlige myndigheder, der dækker det danske rigsfællesskab 83 6.4.8 Transportfaciliteter og infrastruktur 85

6.5 Sundhed 86 6.5.1 Folkesundhed 86 6.5.2 Udsatte grupper 87 6.5.3 Sundhedsstrategier 89

7 POTENTIELLE PÅVIRKNINGER OG MAKSIMAL UDVIKLING AF MULIGHEDER OG AFHJÆLPNING AF NEGATIVE PÅVIRKNINGER 91

7.1 Oversigt over fordele for Grønland 93

7.2 Økonomisk miljø 97 7.2.1 Beskæftigelse 97 7.2.2 Erhvervsliv 102 7.2.3 Levering af servicetilbud til indkvarteringen 105 7.2.4 Konflikter og synergier med andre sektorer 108 7.2.5 Lønløft 109 7.2.6 Skatter og indtægter 110

7.3 Uddannelse og træning 113 7.3.1 VURDERING 114

7.4 Offentlige tjenesteydelser og infrastruktur 115 7.4.1 eksisterende infrastruktur 115 7.4.2 VURDERING 116 7.4.3 Offentlige tjenesteydelser 116 7.4.4 Opgaver for politiet 117 7.4.5 Arbejds- og opholdstilladelser 117 7.4.6 Sundhedsvæsen 117 7.4.7 VURDERING 117

7.5 Sociale aspekter 118 7.5.1 Demografi og befolkning 119 7.5.2 VURDERING 119


7.5.3 Sociale konflikter 119 7.5.4 Udsatte grupper 121 7.5.5 Vurdering af potentiel kriminalitet ved mineområdet 121

7.6 Sundhed 122 7.6.1 Arbejdsmiljø og risiko for ulykker 122 7.6.2 De mineansattes sundhed 125 7.6.3 Folkesundhed og livskvalitet 126

7.7 Kultur- og naturværdier 126 7.7.1 Steder af bevaringsværdig eller kulturel betydning 127 7.7.2 Adgang til naturområder 128

7.8 Kumulative påvirkninger 128

8 UDKAST TIL OVERVÅGNINGSPLAN OG UDKAST TIL EVALUERINGSPLAN 134

9 INDDRAGELSE AF OFFENTLIGHEDEN 139

9.1 Indledning 139

9.2 Oversigt over inddragelse af interessenter 2010 139

9.3 Oversigt over deltagende interessenter 2014 140

10 REFERENCER 144

Figurer Figur 1-1 Risikovurderingskoder ................................................................................................................. 16 Figur 4-1 Grundlæggende procesflowdiagram ........................................................................................... 39 Figur 4-2 Sejlrute fra Island til Grønland (MT Højgaard, juni 2014). ........................................................... 41 Figur 4-3 Omtrentlig sejlrute Grønlands nordkyst. ...................................................................................... 42 Figur 4-4 Smelterkapacitet. (Kilde: CRU Zinc Outlook oktober 2013) ........................................................ 47 Figur 5-1 Risikovurderingskoder ................................................................................................................. 57 Figur 6-1 Kort over Grønland med kommuner og de vigtigste byer............................................................ 59 Figur 6-2 Den samlede befolkning i Grønland 2003-2013 .......................................................................... 60 Figur 6-3 Befolkningen fordelt på kommuner i juli 2013 ............................................................................. 61 Figur 6-4 Tendenser i befolkningstal og fremskrivning af befolkningstallet fra 1990 til 2040 ..................... 61 Figur 6-5 Arbejdsstyrkens fordeling på køn og alder i Grønland i 2013 ..................................................... 63 Figur 6-6 Flytning til og fra Grønland mellem 2003 og 2012 ...................................................................... 64 Figur 6-7 Antal personer, der er registreret uden adresse .......................................................................... 69 Figur 6-8 Kriminallovsovertrædelser ........................................................................................................... 70 Figur 6-9 Hyppigste kriminallovovertrædelser i 2012 ................................................................................. 71 Figur 6-10 Gennemsnitlig husstandsindtægt før skat i Grønland og alle kommuner ................................. 72 Figur 6-11 Gennemsnitlig personlig indtægt fordelt i procent af befolkningen i DKK, 2012 ....................... 72 Figur 6-12 Omsætning pr. sektor i Grønland i 2011 ................................................................................... 74 Figur 6-13 Uddannelsesprofil på ISCED-2011-niveau kønsopdelt mellem 2002-2012 ............................. 79 Figur 6-14 Fordeling af det offentlige kapitalforbrug i Grønland fra 2006 til 2015 ...................................... 81 Figur 6-15 Antal rapporterede TB-tilfælde i Grønland, 2008-2012 ............................................................. 87


Figur 6-16 Selvmord, kønsopdelt, 2002-2011............................................................................................. 88

Tabeller Tabel 1.1 Oversigt over påvirkningsmatrisen .............................................................................................. 17 Tabel 3.1 De vigtigste love for Citronen Fjord-projektet ............................................................................. 27 Tabel 3.2 Bekendtgørelser om arbejdsmiljø af relevans for projektet ........................................................ 29 Tabel 3.3 Oversigt over indkomstskatterater i de forskellige kommuner .................................................... 32 Tabel 3.4 Grønlandske nationale retningslinjer .......................................................................................... 33 Tabel 3.5 Relevante internationale aftaler og konventioner ....................................................................... 34 Tabel 4.1 Input- og output-sammenligning af sekundære procesalternativer ............................................ 50 Tabel 4.2 Sammenligning af kapitalomkostninger ved sekundære procesalternativer .............................. 50 Tabel 4.3 Sammenligning af driftsomkostninger ved sekundære procesalternativer ................................. 51 Tabel 6.1 Etnisk sammensætning ud fra fødested pr. juli 2013, opdelt i kommuner .................................. 62 Tabel 6.2 Flytning inden for kommuner i 2012............................................................................................ 65 Tabel 6.3 Antal husholdninger og beboere i Grønland jan. 2013 ............................................................... 66 Tabel 6.4 Forbrugerprisindeks (2008=100) pr. varegruppe og tidspunkt ................................................... 73 Tabel 6.5 Gennemsnitligt antal ansatte pr. måned pr. hovedsektor i Grønland i 2011 .............................. 75 Tabel 6.6 Gennemsnitlig arbejdsløshed fordelt på køn og kvartal I 2011 .................................................. 76 Tabel 6.7 Det gennemsnitlige antal ledige pr. måned fordelt på uddannelse og køn i 2008 ...................... 77 Tabel 6.8 Personer, som har påbegyndt og afsluttet uddannelse i 2005 og 2011 ..................................... 78 Tabel 6.9 Antal universitetsansøgere i 2011 og 2013 ................................................................................ 79 Tabel 6.10 Antal rapporterede tilfælde af gonoré og klamydia i Grønland i 2012 ...................................... 87 Tabel 6.11 Opfattelse af sociale problemer blandt voksne grønlændere ................................................... 88 Tabel 6.12 Abortrater i Grønland i 2012 ..................................................................................................... 89 Tabel 7.1 Risikovurderingsmatrise .............................................................................................................. 91 Tabel 7.2 Vurderingsoverblik ...................................................................................................................... 94 Tabel 7.3 Jobkategorier i projektet, funktioner, antal på stedet og samlet antal ........................................ 98 Tabel 7.4: Antal ansatte pr. år og forventet andel af lokale ansatte ........................................................... 99 Tabel 7.5 Vurdering af projektets påvirkning på beskæftigelsen i Grønland ............................................ 101 Tabel 7.6 Nødvendigt udstyr og materiale til projektet ............................................................................. 104 Tabel 7.7 Vurdering af projektets påvirkning på det grønlandske erhvervsliv .......................................... 107 Tabel 7.8 Vurdering af projektets påvirkning på konflikter og synergier med andre sektorer .................. 109 Tabel 7.9 Vurdering af projektets indflydelse på lønninger ....................................................................... 110 Tabel 7.10 Oversigt over forventet personindkomstskat i anlægsfasen. .................................................. 110 Tabel 7.11 Oversigt over forventet virksomhedsskat og personindkomstskat gennem 14 års drift ......... 110 Tabel 7.12 Estimeret antal ansatte, forventede lønudgifter og forventede indkomstskatter i anlægsperioden ........................................................................................................................................ 111 Tabel 7.13 Estimeret antal arbejdere, forventede lønudgifter og forventede indkomstskatter i løbet af driftsperioden ............................................................................................................................................ 111 Tabel 7.14 Vurdering af projektets indflydelse på Grønlands indtægter fra skatter og indkomst ............. 112 Tabel 7.15: Antal personer med en uddannelse inden for udvalgte områder, 2012................................. 113 Tabel 7.16 Vurdering af projektets påvirkning på uddannelse og oplæring ............................................. 114 Tabel 7.17 Vurdering af projektets påvirkning på infrastruktur ................................................................. 116 Tabel 7.18 Vurdering af projektets påvirkning på offentlige tjenester ....................................................... 118 Tabel 7.19 Vurdering af projektets påvirkning på demografi og befolkning .............................................. 119 Tabel 7.20 Vurdering af mulige sociale konflikter ..................................................................................... 120 Tabel 7.21 Vurdering af projektets påvirkning på udsatte grupper ........................................................... 121 Tabel 7.22 Vurdering af potentiel kriminalitet på minestedet .................................................................... 122 Tabel 7.23 Vurdering af arbejdsmiljø og risiko for uheld .......................................................................... 124 Tabel 7.24 Vurdering af projektets påvirkning på de ansattes helbred .................................................... 125 Tabel 7.25 Vurdering af projektets påvirkning på folkesundhed og livskvalitet ........................................ 126 Tabel 7.26 Vurdering af projektets påvirkning på steder af monumental og kulturel betydning ............... 127


Tabel 7.27 Vurdering af projektets påvirkning på naturområder............................................................... 128 Tabel 7.28 Vurdering af projektets påvirkning på akkumulerende påvirkninger ....................................... 129 Tabel 7.29 Oversigt over påvirkninger, foreslåede afhjælpende foranstaltninger og påvirkning efter afhjælpning (Udkast Benefit og Impact Plan)............................................................................................ 130 Table 9.1 Oversigt over de interessenter, der var involverede i oktober 2010 ......................................... 140 Table 9.2: Overblik over involverede interessenter i 2014 ........................................................................ 142

Bilag Bilag 1 Resume af VSB vedr. Offentlig deltagelse (Udkast) feb. 2011. .................................................... 147 Bilag 2 Invitation til interessent-engagement i 2014. ................................................................................ 151 Bilag 3 Detajerede svar fra interessent-involvering i 2014. ...................................................................... 153


Definitioner og forkortelser

Formulering eller forkortelse

Forklaring

APP Forening af lokale fiskere og fangere

AVATAQ Grønlands natur- og miljøorganisation

Baggrundsundersøgelse

Baggrundsundersøgelse, der beskriver de samfundsøkonomiske og sociale forhold i området/områderne, der potentielt kan blive påvirket af projektet, før projektet realiseres. Undersøgelsen anvendes til at identificere den forventede påvirkning af mineprojektet.

BAT Bedst tilgængelige teknik

BIP

Plan for fordele og påvirkninger (BIP) – En plan for de foreslåede initiativer til realisering og optimering af projektets fordele samt minimering eller afbødning af de negative konsekvenser. Udgangspunktet for forhandlingerne om aftalen om påvirkninger og fordele (Impact Benefit Agreement (forkortet IBA)), vil være et udkast til en plan for fordele og påvirkninger. Den endelige BIP-plan indarbejdes i en IBA.

DKK Danske kroner

DWT Dødvægttonnage – Dødvægttonnage er et skibsteknisk mål for et skibs last, af gods, brændstof, proviant, passagerer osv.

EIA Vurdering af virkninger på miljøet (VVM)

FIFO Fly-In-Fly-Out (til- og fra rejse ved turnusordning)

GE Grønlands Erhverv

Grønlandsk arbejdsstyrke Arbejdsstyrke fra Grønland (arbejdsstyrke, som bor permanent på Grønland)

GWQG Grønlandske retningslinjer for vandkvalitet

HIV/AIDS HIV/AIDS

HMS Separator af tungt materiale

HR Menneskelige ressourcer (personaleadministration)

HSEC Sundhed, sikkerhed, miljø og lokalsamfund

IBA Aftale om påvirkninger og fordele

ICC Inuit Circumpolar Council (en ikke-statslig organisation, der repræsenterer inuitter i de arktiske områder)

ICMM International Council on Mining and Metals (Det Internationale Råd for Minedrift og Metal)

IFC International Finance Corporation (Den Internationale Finansieringsinstitution)

ILO International Labour Organization (Den Internationale Arbejdsorganisation)

Inuit Indfødt/lokal etnisk befolkning i Arktis

IUCN International Union for Conservation of Nature (Den Internationale Union for Natur- og Ressourcebevarelse

KANUKOKA Kommunernes Landsforening i Grønland

KNAPK Sammenslutning af fiskere og fangere i Grønland

LHD Gummiged


Lokal arbejdskraft Grønlandsk arbejdskraft

MARPOL Havforurening – International konvention for forebyggelse af forurening fra skibe 1973/1978

RD Råstofdepartementet

RM Råstofmyndigheden

RS Råstofstyrelsen

MIMR/MILT

Ministry of Industry and Mineral Resources (Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked) i dag Ministry of Industry, Labour and Trade (Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel)

MLSA Mineral Licence Safety Authority (Råstofstyrelsen)

MMU Mobile Mixing Unit (mobil blandeenhed)

NUSUKA En grønlandsk arbejdsgiverforening

Naalakkersuisut Grønlands regering

OHS Occupational Health and Safety (arbejdsmiljø)

PAARISA Styrelsen for sundhed og forebyggelse i Grønland

PFA Dansk pensionskasse

RAL Royal Arctic Line A/S

ROM Run of Mine (minedrift)

SIA Social Impact Assessment (Vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB))

SIK Sulinermik Inuussutissarsiutteqartut Kattuffiat (lønmodtagerorganisation i Grønland)

SISA Arbejdstagernes Pensionskasse

SLiCA Undersøgelse af levevilkår i Arktis

SOLAS Den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs

STD Seksuelt overførte sygdomme (kønssygdomme)

SU Lån til studerende

TB Tuberkulose

TEU Twenty foot Equivalent Unit (tyvefodsækvivalentenhed)

ToR Terms of Reference (Kommissorium) – Det dokument, der beskriver forventet fokus og plan for VSB-processen.

TPA Ton pr. år

UNESCO United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (FN’s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab)

VSB Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed

Q&A Spørgsmål og svar


1

1 IKKE-TEKNISK RESUME

Dette er det ikke-tekniske resume af Vurderingen af den Samfundsmæssige Bæredygtighed (VSB) for Citronfjordsprojektet, der er fuldt ejet af Ironbark Ltd. Citronfjordsprojektet ligger i Peary Land inde i Nordøstgrønlands nationalpark. Citronfjorden ligger omkring 2.000 km nordnordøst fra Nuuk og 940 km fra Qaanaaq, som er den nærmeste grønlandske by.

Der er desuden udarbejdet en separat VVM, Vurdering af Virkning på Miljøet.


2

1.1 Oversigt over fordelene (positive påvirkninger) for Grønland

Værdi/fordel

DKK (6.8 DKK =: 1 USD)

Anlægsinvesteringer (CAPEX)

3,3 mia.

Driftsomkostninger 24 mia.

Indkomstskatter – anlægsfasen

88 mio.

Indkomstskatter - driftsfasen

1,9 mia.

Selskabsskat –driftsfasen

2,0-2,7 mia.

Beskæftigelse grønlændere - anlægsfasen

60 personer

Beskæftigede grønlændere - driftsfasen

235 personer ved år 5 423 personer ved år 7

Ansættelsesvilkår Løn, udetillæg, rejsegodtgørelse (variabel % - hjem til Kangerlussuaq), uddannelse.

Uddannelse og træning

Tidligt i den deltaljerede planlægning af projektet etableres i samarbejde mellem lokale myndigheder, uddannelsesinstitutioner og byggeentreprenører et ”præ-ansættelses- og et på-jobbet-oplæringsprogram” for de krævede jobkategorier under driftsfasen.

Uddannelsesfaciliteter til underjordisk minedrift etableret med uddannelsesinstitutioner.

Lærepladser.

Forretningsmuligheder og virksomheder

Mulighed for at byde på kontraktpakker for levering af varer og tjenesteydelser, herunder catering, rengøring, vask af tøj og lignende opgaver, levering af lokal mad.

Mulighed for at byde på kontraktpakker for transport af varer og personale.

Mulighed for kontrakter for lokale håndværkere, såsom tømrere, ingeniører, el-installatører mv.

Mulighed for kontrakter for IT- og kommunikationstjenester.

Potentielle muligheder for lokale brændstofleverandører (som Polaroil). Der vil være særlig fokus på brændstoftypen samt muligheder for transport af brændstof til området.

Etablering af et forum med GE, Nusuka og kommunerne (erhvervsrådene). Dette forum vil blive brugt før og under udbudsproceduren til at levere oplysninger om og præcisere udbuddene.


3

1.2 Formålet med VSB

Den overordnede målsætning med en VSB er at få identificeret og analyseret de mulige påvirkninger fra projektet og komme med anbefalinger for at få realiseret muligheder, som har udgangspunkt i en bæredygtig udvikling, såvel som at afbøde og mindske de negative påvirkninger. VSB-en bygger på en høj grad af inddragelse af interessenter.

1.3 Strategi og metode

”Guidelines for Social Impact Assessments for mining projects in Greenland” fra november 2009 fra Råstofdirektoratet (BMP) er anvendt som reference for at etablere et minimums niveau for informationer, indhold og den generelle struktur af VSB-redegørelsen. VSB-redegørelsen er udarbejdet på baggrund af en inddragende metode, som involverer interessenter igennem udarbejdelsen af VSB-en. VSB-en har identificeret potentielle påvirkninger fra projektet på værdsatte socio-økonomiske forhold. Alle relevante potentielle påvirkninger er identificeret i prioriteret rækkefølge efter de største bekymringer fra interessenter og myndigheder. For de potentielle påvirkninger, som blev identificeret, har VSB-en inkluderet evalueringen af (væsentlige) påvirkninger og forslag til reduktion af mulige negative påvirkninger. Desuden er den samlede påvirkning af afhjælpningsforanstaltninger blevet evalueret. Potentielle gevinster er identificeret, og hvor muligt er tiltag, der maksimerer de potentielle gevinster inkluderet.

1.4 Påvirkningsanalysemetode

Vurderingen af påvirkningerne tager udgangspunkt i positive og/eller negative påvirkninger fra projektet på samfundsmæssige forhold og blev udarbejdet ved hjælp af en påvirkningsmatrix (se evt. afsnit 1.10). Påvirkningerne fra projektets aktiviteter og anlæg (såsom transport, forsyninger, drift af indkvarteringslejr, minen og forarbejdningsanlægget m.m.) på de socioøkonomiske og samfundsmæssige forhold (beskæftigelse, erhvervsliv, helbred, sårbare grupper, m.m.) er estimerede.

I både anlægsfasen og i driftsfasen er så vidst muligt hver projektaktivitets positive og negative påvirkning på hvert af de samfundsmæssige forhold blevet estimeret og udstrækningen kvantificeret.

For alle sandsynlige negative påvirkninger og som er tilstrækkelig væsentlige (på mellemhøjt og højt niveau) til at være en negativ påvirkning er der oplistede afhjælpningsforanstaltninger. Yderligere har man identificeret tiltag/foranstaltninger, som vil kunne medføre en positiv påvirkning.


4

1.5 Lovgivning

Den primære lovgivning for projektet er Lov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven), som trådte i kraft den 1. januar 2010.

1.6 Projektbeskrivelse

Det foreslåede Citronzinkprojekt (projektet) inkluderer udvikling, drift og endelig genindvinding af en zink- og blymine ved Citronfjorden i Peary Land, Grønland. Projektet omfatter brydning fra tre forekomster (både ved åben og underjordisk minedrift) med et lokalt forarbejdningsanlæg til at producere globalt salgbare mineralkoncentrater af zink og bly. Koncentraterne sendes fra Citronen til Island eller en anden nordeuropæisk havn og efterfølgende til en tredjeparts smelter. Ifølge tidsplanen er projektet 2 år under anlæg, og har en estimeret minedrift på minimum 14 år. Der er ingen eksisterende infrastruktur på stedet, og følgelig vil der være behov for etablering af al infrastruktur og tilhørende faciliteter som en del af projektet.

Der vil blive anvendt et entreprenørfirma til bygge- og anlægsarbejdet, herunder også til at tilvejebringe udstyr og personale. Det foreslåede mineprojekt vil kunne bryde ca. 3,3 millioner tons malm om året fra de 3 forekomster: i begyndelsen 2 underjordiske miner og senere en åben mine. Der udvindes ca. 40 millioner tons med en gennemsnitlig grad på 5,4% zink og bly. Den udvundne malm afleveres i trucks til forarbejdningsanlægget. Malmen gennemgår først to stadier af knusningsprocesser, efterfulgt af en Dense Media Separation (DMS), der virker som et før-koncentrat-trin. Malmen fortsætter videre gennem en malingsproces, før det sendes til et flotationsanlæg, hvor det værdifulde zink- og blykoncentrat separeres fra det værdiløse materiale. Det værdiløst afskummede affaldsmateriale (tailing) fra flotationsprocessen deponeres til at begynde med som restmateriale i et mineaffaldsdeponi (TFS), og det benyttes senere som fyldmateriale i det hulerum, der opstår som følge af den underjordiske minedrift.

Efter flotationen renses skummet, og koncentratet separeres fra vandet igennem trykfiltre for at producere en koncentratkage. De globalt salgbare bly- og zinkkoncentrater opbevares på et stort koncentratlager, før de afskibes fra Citronen.

Projektet består af:

Underjordisk mine (rum- og søjle-metode)

Åben brud (boring og sprængning, laste og træk)

Forarbejdningsanlæg (knusning og flotation)

Stenaffaldsdeponi

Deponi for affaldsmateriale fra separationsprocessen

Mineaffaldsdeponi (TSF)


5

Havneanlæg

Tankanlæg

Lager til opbevaring af koncentrat

Landingsbane

Indkvartering

Infrastruktur (veje, lagre, administrationsbygninger)

Elforsyning (generatorer til tungt brændstof)

Vandforsyning (vandet kommer fra Platinova-søen)

Rensningsanlæg (flydende spildevand fra indkvarteringen renses og udledes i fjorden)

Renovationsanlæg (fast restmateriale behandles i forbrændingsanlæg på stedet)

1.6.1 Forarbejdning af mineraler

Det er et krav under Råstofloven, at al potentiel forarbejdning i Grønland vurderes, før en udnyttelsestilladelse kan gives. Batemans Engineering Pty Ltd blev bestilt af Ironbark til at udarbejde en rapport som undersøger de traditionelle zinksmeltningsteknologier og som angiver drifts- og anlægsomkostning for hver enkelt oparbejdningsprocesmulighed, hvilket muliggør en vurdering af omkostningerne og øvrige ulemper ved at placere yderligere forarbejdningsprocesser i Grønland end de af Ironbark planlagte. Yderligere forarbejdning i Grønland vil medføre en væsentlig stigning i anlægsomkostninger for projektet (fordobling og op til tredobling af projektets anlægsomkostninger), og vil fordoble den globale oparbejdningskapacitet, som er tilgængelig på andre steder i verden, hvor der typisk i forvejen eksisterer energiforsynings- eller transportmuligheder. Disse forarbejdningsprocesser kræver store mængder energi, enten i form af elektricitet eller kul, og der skal etableres specialiseret fragt for at kunne udføre disse ved Citronen. Priserne på zinkkoncentrat aftales ved armslængdeprincippet ved årlige forhandlinger mellem repræsentanter for smelteværkerne og repræsentanter fra minebranchen. Alle Ironbarks aftageraftaler er indgået efter armslængdeprincippet for at sikre den højest mulige pris. Givet Citronens afsides beliggenhed og manglende betydelige energiforsyningsanlæg samt gennemsigtigheden på zinkmarkedet, er det ikke økonomisk muligt at anlægge yderligere forarbejdningsanlæg ved Citronen end de af Ironbark allerede foreslåede.


6

1.7 Undersøgelsesområde

VSB-en dækker det område, der er direkte påvirket af mineaktiviteterne og tilhørende faciliteter (havn, lufthavn, indkvartering m.m.), hvor påvirkninger og fordelene ved beskæftigelse, forretningsmuligheder og udviklingsmuligheder, som direkte og indirekte skabes af projektet, forventes at blive mærkbare.

Da projektet ligger i et afsides område udenfor de fire kommunegrænser, er projektets påvirkningsområde i VSB-regi Grønland som helhed. I forbindelse med baggrundsundersøgelsen blev informationerne behandlet og analyseret på to planer: nationalt og i de fire kommuner. Alle fire kommuner deltog på lige vilkår.

VSB-en dækker over projektets anlægsfaser (to år), driftsår (14 år) og nedlukning (efter produktionen).

1.8 Beskrivelse af udgangspunktet for de samfundsmæssige forhold

1.8.1 Demografisk profil

Den samlede befolkning i Grønland er 56.483 (Juli 2013). Grønlands befolkning består primært af grønlændere, eller Kalaallit og cirka 11 % består af danskere og andre europæere. Befolkningen i Grønlands geografiske område er ujævnt koncentreret på nogle få områder, primært fordelt mellem de fire kommuner, Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq og Kommune Kujalleq. Projektet ligger udenfor disse kommuner i den nordøstlige del af nationalparken. Der er ingen byer eller bebyggelser i nationalparken, og bortset fra personalet på meteorologiske stationer og den danske forsvars overvågningsenheder bor der ingen mennesker i området.

1.8.2 Kulturværdier og naturressourcer

Generelt er traditionelle og kulturelle aktiviteter og vaner meget vigtige for folk i Grønland, ifølge SLiCA, Survey of Living Conditions in the Arctic (Poppel, B. et al, 2004). Værdierne inkluderer bevarelse af traditionel grønlandsk mad, fangst og fiskeri, brugen af det grønlandske sprog, digte og litteratur, eller religiøse samt spirituelle trosretninger. Den grønlandske befolkning er god til at gøre brug af naturressourcer, enten erhvervsmæssigt, som bi-indkomst eller som hobby.


7

1.8.3 Turisme

De primære grunde til, at turister besøger Grønland, er den grønlandske kultur samt de fantastiske landskaber og dyreliv. Der kommer kun turister i den sydlige del af nationalparken for at opleve landskaber og dyr som hvalros og isbjørn. Området besøges også for at undersøge arkæologiske levn fra tidligere bosættelser langs kysten (kilde: greenland.com).

1.8.4 Samfundsøkonomiske forhold

Grønlands økonomi er baseret på fiskeri og fiskeprodukter. Derudover modtager Grønland et årligt bloktilskud fra Danmark på cirka DKK 3,45 mia. (2012), hvilket svarer til cirka 40 % af de offentlige indtægter.

Den private sektor i Grønland er primært baseret på mindre virksomheder, såsom detailbutikker, bygningshåndværkere, fiskere, hotel og restauration samt reparationsservice, bortset fra nogle få store nationale virksomheder, der ejes af selvstyret. Disse nationale virksomheder beskæftiger størstedelen af arbejdsstyrken (Skatte- og velfærdskommission, 2010). Den private sektor har de højeste indtægter, inden for detailhandel, engroshandel og reparationsarbejde og tegner sig for næsten halvdelen af den samlede omsætning i Grønland (47,7 %). I 2014 stod mineindustrien for 0,3 % (55 mio. DKK).

Antallet af arbejdsløse lå i gennemsnit på 3.960 personer pr. måned, svarende til 13,0 % af den potentielle arbejdsstyrke i første kvartal af 2014. I 2006 var tallet 5,6 %.

1.8.5 Uddannelse

Universitetsuddannelser og uddannelser inden for sprog og kommunikation samt handelsuddannelser er gratis i Grønland (betalt gennem skattesystemet). Elever med et bestemt gennemsnit fra afgangsklasserne i folkeskolen har adgang til uddannelserne. De fleste studerende får økonomisk støtte. Fra 2006 til 2013 steg antallet af færdiguddannede fra folkeskolen med 64 %. Efter internationale standarder har Grønland en høj procentdel med personer, som har færdiggjort folkeskolen og en lav procentdel af folk med uddannelser og videregående uddannelser sammenlignet med andre europæiske lande.

1.8.6 Sundhedsvæsnet

Al sundhedsbehandling er gratis i Grønland, inklusive medicin og tandpleje, og det finansieres gennem skattesystemet. (www.naalakkersuisut.gl eller www.aka.gl). Grønlænderne er i stigende grad begyndt at gå bort fra traditionel grønlandsk livsstil og kost og vælger en vestlig livsstil, hvilket har resulteret i en stigning i livsstilsbaserede sygdomme såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme og fedme siden 1993. (Bjerregaard, P. and Aidt, E.C., 2010).

http://www.naalakkersuisut.gl/


8

Tuberkulose (TB) er anerkendt som en udbredt sygdom, der skal forebygges. I gennemsnit er 88 personer blevet smittet med TB hvert år de sidste 5 år. De fleste tilfælde er konstateret i Kommuneqarfik Sermersooq, og specielt i Tasiilaq har der været mange tilfælde siden 2010 (Landslægeembedets årsberetning, 2011 & 2012).

1.9 Potentielle påvirkninger

Man har vurderet de potentielle påvirkninger fra Citronfjordsprojektet både i anlægsfasen, driftsfasen og nedlukningsfasen. Vurderingen er baseret på værdsatte samfundsmæssige og socio-økonomiske forhold:

samfundsøkonomiske forhold (beskæftigelse, skat og indtægter og erhvervsmuligheder)

uddannelse og efteruddannelse

offentlig service og planlægning

sociale aspekter

sundhed

kultur- og naturværdier

kumulative effekter/påvirkninger

Dette ikke-tekniske resume indeholder kun beskrivelse af påvirkninger på mellemhøjt og højt niveau.

1.9.1 Beskæftigelse

Projektet er opdelt i en anlægs- og driftsfase. Anlægsfasen vil kræve ca. 300 arbejdere, både lokale og udenlandske, gennem en periode på to år. Når anlægsfasen er færdig og driften er begyndt, vil antallet af ansatte årligt stige til ca. 470 for de første 10 driftsår, og herefter vil antallet af ansatte falde, indtil projektet er afsluttet. Omtrent 290 personer forventes at være i mineområdet uanset tidspunkt. Turnuslisterne er af to typer - tre uger på arbejde/tre uger fri og seks uger på arbejde/tre uger fri.

Der skal bruges følgende jobtyper i projektet:

Direktion og administration – IT-teknisk personale, deltids sundhedsrådgiver, sikkerhedsrådgiver, miljø- og samfundsrådgiver, samt medicinsk, sikkerheds- og nødberedskabspersonale.

Vedligeholdelse - drift og mine - vedligeholdelseschef, elektrisk ingeniør, mekanisk ingeniør, klejnsmed og medarbejdere på forarbejdningsanlægget.

Lager og logistik – Lagerpersonale og havnepersonale.

Indkvartering – Indkvarteringsleder, kokke, køkkenpersonale, rengørings- og vedligeholdelsespersonale.


9

Ledelse og personale udenfor mineområdet - Driftsleder, økonomichef, forretnings-analytiker/bogholdere, HSEC-leder, sundhedskoordinator, sikkerheds-koordinator, miljø- og kommunikationskoordinator, personalechef, ansættelsesrådgiver, HR-rådgiver, lønninger, og rejse- og indkvarteringspersonale.

Ledelse af og ansatte i forarbejdningsanlægget – Leder af forarbejdningsanlægget, metallurgiekspert for anlægget, kemi-/miljøkontrollør, læsningsoperatør, knusningsoperatør, HMS og mølle- operatør, rotations- og filteranlægsoperatør, laboratorium og laboratorieassistent.

Ledelse af minen - Leder af minen, senior mineingeniør, mineplanlægger, mine- ingeniør, senior geoteknisk ingeniør, geoteknisk ingeniør, geologisk leder, geolog og en observatør.

Minearbejdere i underjordisk og åben mine – Mellemleder, skifteholdsleder,

Jumbooperatør, langhulsoperatør, Boltec-operatør, LHD-operatør,

lastbilchauffør, sprængningsmedarbejder, servicepersonale,

opfyldningsmedarbejder, ansvarlig for sprængstoffer og sprængstoflageret,

afretningsmedarbejder (UG), boremedarbejder, gravemaskinemedarbejder,

dozermedarbejder, sprængnings- og MMU-medarbejder.

Det er projektets hensigt, at driften sker med et maksimum af lokal arbejdskraft i alle jobkategorier. Målet for andelen af lokal arbejdskraft er at nå 20 % i anlægsfasen, hvis personale med de nødvendige kvalifikationer eller erfaringer kan rekrutteres på konkurrencemæssige vilkår. Målet er, at ansættelse af lokal arbejdskraft forhøjes til 50 % ved 3. år i driftsfasen, og forhøjes yderligere til 90 % ved det 7. år af driften. Der vil blive valgt et entreprenørfirma til at fuldføre anlægskonstruktionen, og dermed vil udenlandske arbejdstagere tegne sig for størstedelen af arbejdskraften i den indledende anlægsfase. Udenlandske operatører vil efterhånden blive erstattet af lokal arbejdskraft i driftsfasen med støtte og vejledning fra enheder under Grønlands Selvstyre. Rettighedshaverens tidlige planlægning og efteruddannelse vil være afgørende for at kunne opfylde målsætningen vedr. ansættelse af lokal arbejdskraft og for at tiltrække de bedste kandidater. Det erkendes, at der muligvis eksisterer barrierer for at opfylde målsætningen vedr. den forventede store andel af lokal arbejdskraft. Nogle af de identificerede barrierer er:

Projektets afsides beliggenhed vil gøre det mindre attraktivt for de lokale sammenlignet med andre mineprojekter i Grønland

Mangel på minimumskvalifikationer/erfaringer, som er nødvendige for stillingerne

Konkurrence om kvalificeret arbejdskraft med andre mine- og olieprojekter

Mangel på kommunikation (såsom telefon og IT) til at holde kontakt med hjemmet, da grønlændere har et meget stærkt forhold til deres familier


10

Sprogbarriere: Man forventer, at et grundlæggende kendskab til engelsk vil være påkrævet (primært til brug for kommunikation vedr. sikkerhedsprocedure).

Potentielt kan arbejdsløse få gavn af de jobmuligheder, der skabes i Citronfjordsprojektets anlægs- og driftsfase. Dog vil det være mest sandsynligt, at projektet hovedsageligt vil tiltrække arbejdskraft, der allerede er beskæftigede i andre brancher og nyuddannede. Indirekte vil dette generere nye muligheder for arbejdsløse over hele Grønland. Den direkte beskæftigelse i driftsfasen vurderes at have en lille til stor positiv effekt, og i anlægsfasen en lille effekt. Citronfjordsprojektet kræver ikke, at ansatte flytter tættere på minen, og derfor vil den positive effekt for lokal arbejdskraft ikke være geografisk centreret, men blive fordelt rundt om i hele Grønland. Mens ansættelserne vil slutte ved projektets fuldførelse, vil der være fordele i relation til beskæftigelse som vil vare ved efter ansættelsestidens ophør, såsom forhøjelse af kvalifikationer og erfaringer, pensioner og opsparinger osv.

1.9.2 Industri og handel

Projektets afsides placering er den vigtigste faktor i overvejelser om brug af lokale virksomheder og forsyninger af varer. Størstedelen af udstyr og forsyninger skal sendes til stedet. For at arbejdet kan udføres og færdiggøres i overensstemmelse med tidsplanen er det strengt nødvendigt, at materialer og udstyr ankommer til stedet i løbet af perioden, hvor sejlads er mulig, og i overensstemmelse med den planlagte sejlads rækkefølge. Projektet vil kræve en centralt placeret forsyningshavn placeret ”tæt” på mineområdet for at kunne udnytte det begrænsede tidsrum, hvor sejlads er mulig. Det skal være en havn, der er egnet til omladning af udstyr og materialer fra almindelige havgående skibe til isklassede fartøjer. Det vil højst sandsynligt blive Akureyri i Island eller en tilsvarende lokalitet. Størstedelen af udstyret til anlæggelse af forarbejdningsanlægget og stålkonstruktioner vil komme fra udlandet. Udstyr til mineaktiviteter såsom dumpere, gravemaskiner og lignende forventes købt direkte uden for Grønland. Andre produkter, som skal købes i driftsfasen, er lette køretøjer, og forsyninger til køretøjer, møbler og udstyr til indkvarteringen, kontorartikler, tøj og sikkerhedssko, beskyttelsesgrej og -udstyr. De fleste varer købes sandsynligvis uden for Grønland. Beklageligvis har Grønland endnu ikke en fremstillingsindustri i større omfang og et antal beskæftigede med passende færdigheder i tilstrækkeligt omfang til, at Citronen udelukkende kan gøre brug af lokal arbejdskraft og lokale virksomheder. Ironbark vil outsource aktiviteter, der er relateret til transport af forsyninger og ansatte, såvel som servicering af indkvarteringen, inklusive madlavning og rengøring. Når det er muligt, og når lokale virksomheder er konkurrencedygtige, vil disse områder blive betjent af lokale virksomheder.


11

1.9.3 Transport af medarbejdere

Den planlagte transportrute for grønlandske arbejdere vil gå fra Kangerlussuaq direkte til projektet. Flyet betales og arrangeres af Ironbark. Ironbark vil ligeledes give en rejsegodtgørelse, der teoretisk vil dække udgifterne til flyrejsen fra hovedbyerne i hver kommune til Kangerlussuaq. Aftaler om ansættelsespakker (ansættelsesvilkår og betingelser, løn) vil inkludere denne rejsegodtgørelse (oveni den aftalte løn).

Ansatte, der bor udenfor Kangerlussuaq eller en kommunal hovedby skal selv arrangere og betale for deres egen transport til disse byer. Udenlandske ansatte bliver fløjet til området via Longyearbyen på Svalbard.

De lokale transportvirksomheder såsom Air Greenland og andre firmaer, som opererer i Grønland, såsom Air Iceland og Norland air, kan transportere de ansatte. Der er muligheder relateret til projektet vedrørende lokal forsyning af varer og tjenesteydelser. Dog vil det være vanskeligt (primært på grund af projektets afsides beliggenhed), og initiativer vedrørende planlægning og samarbejde med lokale underleverandører skal være på plads. Ud fra de eksisterende muligheder vurderes disse til at være ubetydelige til mindre (lille effekt) positive under anlægsfasen, og ubetydelige under driftsfasen.

1.9.4 Konflikter og synergier med andre sektorer

Der er identificeret potentielle konflikter og synergier med andre brancher, såsom olie, mineraler og byggeri, specielt med hensyn til arbejdskraft. Denne påvirkning vurderes til at være en ubetydelig negativ under anlægsfasen og moderat negativ i driftsfasen.

Når Grønland har flere mineprojekter i gang, forudses det, at der kan opstå synergier inden for minebranchen, for eksempel fælles uddannelses- og efteruddannelsesaktiviteter i branchen.

1.9.5 Lønløft

Det forventes, at der kommer en forhøjet økonomisk aktivitet på grund af projektet. Det er resultatet af en lønstigning hos lokale arbejdere, hvilket vil give et løft i den økonomiske aktivitet igennem større efterspørgsel efter serviceydelser og varer. Da der ikke findes et lokalsamfund tæt på projektet, vil påvirkningen af lønstigningen være spredt over hele Grønland.

En lønstigning og muligheden for økonomisk udvikling estimeres til at være lidt positiv både under anlægsfasen og i driftsfasen.


12

1.9.6 Skatter og indtægter

Størstedelen af de direkte økonomiske fordele fra Ironbarks Citronen zinkprojekt vil komme fra selskabsskatter og indkomstskatter fra lokale og internationalt ansatte, som sandsynligvis vil være skattepligtige i Grønland, jf. den grønlandske skattelovgivning (Skattelov nr. 12 af 2. november 2006).

Da projektet genererer indkomst- og selskabsskatter, vurderes dette at have en større positiv påvirkning i anlægsfasen og en betydelig positiv påvirkning i driftsfasen. Den nuværende efterforskningstilladelse (2007/02) for Citronfjordsprojektet (Ironbark) inkluderer ikke en royalty, og derfor er provenu fra royalty ikke behandlet i VSB-en.

1.9.7 Uddannelse

I Grønland er der et generelt behov og ønske om at forbedre og videreudvikle arbejdsstyrkens færdigheder og kompetencer, således at man er forberedt på fremtidige aktiviteter i f.eks. mineindustrien. Arbejdet i en mine og på et forarbejdningsanlæg kræver uddannelse og visse færdigheder, som i øjeblikket ikke er 100 % tilgængelig i Grønland. Det forventes, at 80 % af arbejdskraften vil være udenlandsk arbejdskraft til at begynde med. Men når anlægsfasen er gennemført, og projektet udvikles (efteruddannelses- og uddannelsesprogrammer er gennemførte), sigter Ironbark på at øge procenten af lokale ansatte til 50 % ved 3. år og 90 % ved det 7. år. Man skal tage i betragtning, at projekter som Citronprojektet vil bidrage til en generel kompetenceudvikling i Grønland. Effekten fra efteruddannelse og uddannelser er positiv og vurderes til under anlæggelsen til at være gående fra lille til ubetydelig. I driftsfasen vurderes påvirkningen til at være positiv og have en størrelse mellem moderat og høj.

1.9.8 Eksisterende infrastruktur og offentlige serviceydelser

Der eksisterer ikke infrastruktur på projektstedet udover en midlertidig lejr og en gruslandingsbane. Al infrastruktur skal etableres af Ironbark. Den planlagte flyrute for de lokale ansatte vil være fra Kangerlussuaq direkte til Citronen, transportudstyr og materialer transporteres primært med skibe, der ikke er hjemmehørende i Grønland. Grønlands eget rederi Royal Arctic Line blev konsulteret vedrørende fragtmuligheder i forbindelse med projektet. Selvom de ikke har egnede skibe til denne type transport, vil de være til rådighed til at rådgive og vejlede om transport og ruter til projektet. Da den internationale arbejdskraft bliver transporteret direkte til stedet fra en lufthavn udenfor Grønland, og da Ironbark vil arrangere chartret transport fra Kangerlussuaq til Citronen for den lokale arbejdskraft, vil presset på den eksisterende infrastruktur og service være at betragte som værende ubetydelig negativ.


13

Det forventes, at projektet i anlægs- og driftsfasen øger presset på nogle af de offentlige services. Det gælder grænsekontrol (Politiet), udlændingemyndighederne og sundhedsvæsnet. Beredskabsledelsen på stedet vil også kræve assistance fra politiet. Da der er behov for yderligere konsultation med politiet og myndighederne, vil presset på offentlige serviceydelser være høj inden iværksættelsens af tiltag for at afbøde og mindske negative påvirkninger. Der forventes et forhøjet pres på sundhedsvæsnet både i anlægsfasen og driftsfasen. Det er muligt, at der vil opstå et behov for en udefrakommende ekspertleverance på stedet. Grønlands sundhedsvæsen er allerede under pres på grund af infrastrukturen, manglen på tilstrækkelige personaleressourcer og lav offentlig budgettering. Disse bekymringer blev rejst af sundhedsmyndighederne på møder med interessenterne.

1.9.9 Demografi og befolkning

Citronfjordsprojektet forventer at beskæftige op til 470 ansatte om året. I anlægsfasen og de første driftsår vil størstedelen af de ansatte være udenlandske. I driftsfasen forventes det, at der vil der være et stigende behov for lokal arbejdskraft. En mulig effekt af Citronfjordsprojektet er et forventet fald i antallet af den negative nettofraflytning af grønlændere som et resultat af forøgede beskæftigelses- og erhvervsmuligheder. Denne positive effekt opnås både for de personer, der vælger at blive i Grønland, og hvis grønlændere, som tidligere er flyttet væk fra Grønland, vælger at flytte tilbage. Påvirkningen af demografien vurderes til at være ubetydelig i anlægsfasen og driftsfasen.

1.9.10 Sociale konflikter

Vurderingen af de sociale konflikter er baseret på erfaringer fra andre mineprojekter rundt om i verden. Identificerede risici er konflikter mellem lokale og internationale ansatte og en forøget marginalisering af personer, som ikke har kompetencer til at arbejde i minesektoren. Risikoen ved sociale konflikter i anlægsfasen vurderes til at være mellem lille og ubetydelig. Risikoen for sociale konflikter under driften vurderes til at være stor, da der både er en risiko for social eksklusion og konflikter mellem lokale og internationale ansatte på stedet.

1.9.11 Udsatte grupper

Der forventes ikke nogen direkte påvirkninger på nogen af de udsatte grupper. Dog vil der opstå indirekte negative påvirkninger på børn hos udsatte familier, hvis de mest funktionelle voksne bliver ansat på projektet.


14

1.9.12 Kriminalitet

Under høringsprocessen for andre foreslåede mineprojekter i Grønland har politiet udtrykt bekymring for mulig kriminalitet ved minerne, især vold og tyveri. I anlægs- og driftsfasen vurderes risikoen for kriminalitet ved minen til at være mellem stor og lille.

1.9.13 Arbejdsmiljø og risiko for ulykker

Der er en potentiel risiko for ulykker i anlægsfasen, driftsfasen og nedlukningsfasen, primært relateret til brug af tungt maskineri, sprængstof og forarbejdning. Ugunstige vejrforhold kan også medføre ulykker under transport af gods, personale og koncentrater. Desuden er den lange afstand til sundhedsfaciliteter uden for projektets område også en risikofaktor. Selvom sandsynligheden for risikoen af ulykker er lav, kan følgerne være meget alvorlige, hvis der skulle ske noget med medarbejderne. Grundet antallet af arbejdere, som er involveret, og typen af potentielle ulykker, der involverer sprængstof og tungt maskineri, er risikoen betydelig. Baseret på en samlet vurdering betragtes risikoen af ulykker i anlægsfasen og driftsfasen som værende mellem moderat og høj (efter afbødning af negative påvirkninger). Arbejdet i en mine kan have en ugunstig virkning på helbredet, inklusiv sygdomme, som skyldes støv, høreproblemer, luftvejssygdomme og psykiske problemer (grundet projektets afsides beliggenhed). Smitsomme sygdomme er også en risiko grundet de mange ansatte, der bor i et lille samfund.

1.9.14 Helbred - folkesundhed

Et mineprojekt i drift vil have påvirkning på helbred og kvaliteten af de ansattes liv samt folkesundheden generelt. Disse negative påvirkninger er ofte mere relateret til aktiviteter mellem det lokale samfund og en voldsom tilstrømning af ansatte. Grundet projektets afsides beliggenhed, hvor det forventes, at de udenlandske ansatte flyves fra et sted udenfor Grønland til stedet, vil der ikke være nogen indflydelse fra de udenlandske arbejdere på byer og bygder. Med mange ansatte fra forskellige lande og kulturer, som opholder sig ved minen i flere uger, vil den største risiko for indflydelse på folkesundheden være infektioner fra mineområdet, som bringes tilbage til hjemkommunerne. Før ansættelsen vil der være krav om en test for kønssygdomme og HIV/AIDS. Denne påvirkning er vurderet til at være ubetydelig negativ.


15

1.9.15 Kultur- og naturværdier

En arkæologisk undersøgelse af projektområdet (juli 1994) har noteret et sted af mulig præ-historisk betydning. Stedet omfatter tre sten ordnet i en række, som kan være lavet af Thulekulturen til at lægge en konebåd på. En konebåd er en 8-10 meter lang båd, der blev brugt om sommeren til at flytte personer og ejendele til sæsonjagtområder (VVM 2014). Grønlands Nationalmuseum anbefaler, at disse fund registreres og dateres, før der påbegyndes nogen aktivitet i området. Stenene kan også være en naturlig forekomst, da området næsten udelukkende består af sten som resultat af nyere glacial aktivitet. Baseret på tidligere undersøgelser mener man, at påvirkningen fra projektet på ”steder af bevaringsværdig eller kulturel betydning” i anlægsfasen vil være meget negativ før registreringen, da en registrering af fundene er nødvendig. Efter registreringen vil påvirkningen være ubetydelig. I driftsfasen vil påvirkningen være ubetydelig. Peary Land inklusiv Citronfjorden benyttes ikke til fiskeri, jagt eller andre menneskelige aktiviteter af den grønlandske befolkning eller folk fra andre nationer. Dette grundet den afsides beliggenhed og det faktum, at havis dækker havet rundt om Nordgrønland det meste af året. Derfor er det besluttet, at en undersøgelse af lokal brug af området ikke er nødvendig, grundet den afsides natur, som projektet ligger i, og det faktum, at Peary land har været ubeboet de sidste 600 år. Baseret på dette, er påvirkningen af adgangen til naturområdet at betragte som ubetydelig.

1.9.16 Kumulative påvirkninger

De kumulative påvirkninger af ansættelser af lokal arbejdskraft i Citronfjordsprojektet vurderes til at være ubetydeligt negative, da der vil ske en øget konkurrence om de lokale arbejdere, når andre mineprojekter etableres. Dette kan resultere i flere internationale arbejdere og kan medføre en stigning i antallet af negative sociale konflikter.

1.10 Oversigt over påvirkninger

Påvirkningerne af hver samfundsmæssig og socio-økonomisk forhold er undersøgt før og efter påbegyndelsen af anlægsfasen, driftsfasen, og hvor det er relevant under nedlukningsfasen. Resultatet af vurderingerne vises ved brug af farvekoder, der indikerer, hvorvidt påvirkningen ikke har nogen betydning, er ubetydelig, lille, stor eller mærkbar (Figur 1-1). Vurderingen er baseret på en estimering af sandsynligheden for påvirkningen, der sker og omfanget af den sandsynlige påvirkning.


16

Figur 1-1 Koder for risikovurdering

I tabel 1.1 vises en oversigt over påvirkningsmatrixen for projektet, som identificerer samfundsområder med høj, moderat og lille påvirkning, før der foretages afhjælpningsforanstaltninger.


17

Tabel 1.1 Oversigt over påvirkningsmatrixen

Emne Anlægsfase Driftsfase

Før afhjælpning

Efter afhjælpning

Før afhjælpning

Efter afhjælpning

Økonomiske påvirkninger

Beskæftigelse Ubetydelig Mindre Mindre Stor

Erhvervsliv Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Mindre

Konflikt med andre sektorer:

Mineralsektoren

Ubetydelig Ingen afhjælpning nødvendig

Stor Mindre


Bygge- og anlægssektoren


Stor Mindre


Fiskeri og jagt

Ikke signifikant Ingen afhjælpning nødvendig


Lønløft Ubetydelig Ingen afhjælpning nødvendig


Skatter og indtægter Stor Ingen afhjælpning nødvendig

Signifikant Ingen afhjælpning nødvendig

Uddannelse

Uddannelse Ubetydelig Mindre Mindre Stor

Offentlige serviceydelser og planlægning

Eksisterende infrastruktur Ubetydelig Ingen afhjælpning nødvendig


Offentlige tjenester Stor Mindre Stor Mindre

Sociale aspekter

Demografi og befolkning Ikke signifikant Ingen afhjælpning nødvendig

Mindre Ingen afhjælpning nødvendig

Sociale konflikter Mindre Ubetydelig Stor Ubetydelig

Udsatte grupper Ubetydelig Ingen afhjælpning nødvendig


Potentiel kriminalitet ved minen Stor Mindre Stor Mindre

Sundhedsaspekter

Arbejdsmiljø og risiko for ulykker Stor Mindre Stor Mindre

Mineansattes sundhed Mindre Ubetydelig Mindre Ubetydelig

Folkesundhed og livskvalitet Ubetydelig Ingen afhjælpning nødvendig


Kultur- og naturværdier

Steder af bevaringsværdig eller kulturel betydning

Stor Ubetydelig Ubetydelig Ingen afhjælpning


18

Emne Anlægsfase Driftsfase

Før afhjælpning

Efter afhjælpning

Før afhjælpning

Efter afhjælpning

nødvendig

Adgang til naturområder Ikke signifikant Ingen afhjælpning nødvendig


Kumulative påvirkninger

Kumulative påvirkninger Ubetydelig Ingen afhjælpning nødvendig


1.11 Forslag til afhjælpende foranstaltninger

For alle negative påvirkninger, der kan betragtes som store eller betydelig er der blevet opstillede afhjælpningstiltag. For positive påvirkninger foreslås tiltag for optimering af fordelene.

De foreslåede tiltag vises i følgende tabel.


19

Oversigt over forslag til foranstaltninger (afhjælpende eller forbedrende)

Emne Forslag til foranstaltninger (afhjælpende eller forbedrende)

Økonomisk påvirkning

6.1.1 Beskæftigelse a) Udarbejdelse af en beskrivelse af kravene til de forskellige arbejds- og jobkategorier i anlægs- og driftsfasen.

b) Hjælp til at forstå krav på den fremtidige arbejdsplads, såsom arbejdsmiljø osv., i samarbejde med de lokale myndigheder.

c) Udarbejdelse af en plan for rekruttering af lokale medarbejdere. Denne plan skal udarbejdes sammen med kommunerne (arbejdsmarkedskontorerne) og bør påbegyndes før indgåelse af IBA.

d) Ironbark skal fysisk være tilstede i Grønland, herunder en grønlandsktalende HR-medarbejder der skal hjælpe med at udarbejde og gennemføre rekrutteringsplanerne.

e) Udarbejdelse af et program til fremme af lokale medarbejderes repræsentation i alle jobtyper, herunder ansættelsespakker, der skal gøre Citronen Fjord-projektet til en attraktiv arbejdsplads for lokale arbejdere.

f) Foretage en ligestillingsvurdering af arbejdsstyrken for at sikre, at både kvinder og mænd ansøger om jobbene i driftsfasen.

g) Med henblik på at fastholde lokal arbejdskraft skal der på indkvarteringsstedet stilles kommunikationstjenester til rådighed, så de lokalt ansatte kan bevare en stabil kommunikation med deres familie. Kommunikationstjenester etableres ud fra, hvad der er teknisk muligt i på en så afsides lokalitet. Desuden skal der serveres grønlandsk mad på indkvarteringsstedet.

h) En rejsegodtgørelse i ansættelsespakkerne skal bidrage til rejsen fra hjemmet til Kangerlussuaq og videre til mineområdet.

i) Overvejelse af transport af personale via Island , så potentiel arbejdskraft fra Sydøstgrønland kan ansættes på stedet, da der er regelmæssige flyforbindelser til Island fra Øst- og Sydgrønland.

j) Klar kommunikation af en nultolerance over for alkohol og stoffer for alle potentielle medarbejdere.

k) Da uddannelse er nøglen til at sikre lokal beskæftigelse, er dette blevet særskilt vurderet i afsnit 6.2 i denne tabel

l) Uddannelse på stedet skal følge internationale standarder, og om muligt, certificeres, så medarbejderne kan udnytter deres færdigheder i andre mineprojekter.

6.1.2 Erhvervsliv a) Indkøbs- og kontraktpakker for varer og tjenesteydelser skal udarbejdes og stiles til rådighed for prækvalificerede og godkendte tilbudsgivere i Grønland og i udlandet.

b) Outsourcing af aktiviteter i forbindelse med transport af varer og personale. Hvor det er muligt og konkurrencedygtigt, skal det være lokale virksomheder, der leverer disse tjenesteydelser.


20

c) Servicering af lejren vil blive givet i udbud. Sådanne serviceydelser inkluderer catering, rengøring, vaskeri og lignende opgaver. Cateringvirksomheder kan indgå aftaler med de lokale fiskere og jægere om levering af fisk og kød til traditionel mad. Desuden skal minen bruge en række serviceydelser, hvor der indgås kontrakter med lokale erhvervsdrivende (tømrere, ingeniører, elektrikere osv.). Der er også behov for IT-tjenester i driftsfasen som kan leveres lokalt.

d) Der vil blive indledt en tæt dialog med lokale transportvirksomheder for at drøfte lokale muligheder og udfordringer (Air Greenland, Royal Arctic Line).

e) Der vil blive indledt en tæt dialog med lokale brændstofleverandører (såsom Polaroil) for at drøfte lokale muligheder og udfordringer. Der vil være særligt fokus på brændstoftypen og mulighederne for transport af brændstof til lokaliteten.

f) Der vil blive indledt en tæt dialog med lokale kommunikationsleverandører for at få afklaret, om Ironbarks behov kan dækkes af det, som grønlandske teleselskaber kan tilbyde.

g) Tæt dialog med KNAPK om levering af lokal proviant til lejren.

h) Etablering af et forum med GE, Nusuka og kommunerne (erhvervsrådene). Dette forum skal bruges før og under udbudsprocessen for at sikre information og afklaring til tilbudsgiverne.

Uddannelse

6.2 Kompetenceudvikling a) Gennemførelse af en vurdering af uddannelsesbehovene i samarbejde med de lokale myndigheder i Grønland.

b) Tidligt i projektets detailplanlægning udarbejdes et oplæringsprogram før ansættelse og under ansættelsen for de nødvendige jobkategorier i driftsfasen i samarbejde med lokale myndigheder, uddannelsesinstitutioner og entreprenørfirma.

c) Diskuter med uddannelsesinstitutioner, hvordan der skal etableres oplæringsfaciliteter til underjordisk minedrift.

d) Udarbejdelse af et specifikt uddannelsesprogram for personale med specifikke arbejdsopgaver, sikkerhed osv.

e) Generelle uddannelsesprogrammer og jobtræning på arbejdspladsen for personalet vil være en del af alle medarbejders arbejdsprofil.

f) Samarbejde med andre mineselskaber ved at tilbyde oplæring og praktikpladser.

g) Fokus på løbende opkvalificering af medarbejdere på alle niveauer.

h) Tilbud om lærepladser for forskellige arbejdsområder.



21

6.3.2 Offentlige service-ydelser a) Udarbejdelse af en plan og strategi sammen med politiet, der dækker alle aspekter omkring told og politiets rolle på stedet.

b) Udarbejdelse af en arbejdsmiljøplan i tæt samarbejde med myndighederne, inklusive procedurer for brug af eksterne offentlige sundhedsydelser.

c) Etablering af kontakt med det lokale sundhedsvæsen og fastlæggelse af et samarbejde mellem begge parter.

d) Sundhedstjek før ansættelsen og en årlig kontrol. De parametre, der skal indgå i sundhedstjekket, skal aftales med sundhedsmyndighederne.

e) Etablering af kontakt med det lokale sundhedsvæsen og fastlæggelse af et samarbejde mellem begge parter og andre større lokale arbejdspladser.

Sociale aspekter

6.4.2 Sociale konflikter a) Etablering af introduktionsmøder for alle arbejdere omkring mellemkulturel forståelse, og indblik i grønlandsk kultur for internationale arbejdere som en del af deres introduktionsproces.

b) Udformning af et program for mellemkulturel forståelse, som stilles til rådighed for alle ansatte og leverandører.

c) Det skal sikres, at lejren imødekommer de kulturelle behov hos de forskellige nationaliteter, der skal bo i lejren.

6.4.4 Potentiel kriminalitet ved mineområdet a) Udformning af regler for god opførsel og en adfærdskodeks og etiske regler, der skal indarbejdes i introduktionsmøderne for nye medarbejdere.

b) Ironbark skal samarbejde med politiet i Grønland omkring planlægning af projektet.

c) Udarbejdelse af en nultolerancepolitik for besiddelse og indtagelse af alkohol og stoffer samt brug af skydevåben.

Sundhedsmæssige aspekter


a) Udformning og implementering af en arbejdsmiljøplan for minepersonalet.

b) Nedsættelse af et arbejdsmiljøudvalg med fælles deltagelse af arbejdere, der hjælper med at overvåge og rådgive om arbejdsmiljøprogrammer på minestedet.

c) Uddannelse af hele personalet i sikkerhed og nødberedskab på minestedet.

d) Kontraktmæssige krav til leverandører af transporttjenester (Air Greenland, charterbåde til personale osv.) med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger, reaktionstid osv. for at minimere risikoen for ulykker, passende og rettidig indsats i tilfælde af ulykker, nødevakuering fra minestedet osv.

e) Forhåndsadvisering af myndighederne om drift og skibstrafik.

f) Udarbejd beredskabsplan i samarbejde med Grønlands Beredskabskomite og andre store lokale arbejdspladser.

.

6.5.2 Sundhed for medarbejdere ved minen

a) Støv og støjkontrol af maskiner, f.eks. vanddyser, støjdæmpere. Udlevering af personligt støv- og støjbeskyttelsesudstyr, som f.eks. ørepropper, støvmasker.


22

b) Helbredsundersøgelse inden ansættelse for at sikre, at ingen arbejdere har kønssygdomme (STD) eller tuberkulose (TB).


6.6.1 Steder af bevaringsværdig eller kulturel betydning

a) Kontakt til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv for at få dem til foretage yderligere undersøgelser og registrering af de berørte arkæologiske værdier.


1.12 Inddragelse af offentligheden

I 2014 ændrede det grønlandske parlament, Inatsisartut, Råstofloven, hvilket betød, at nye bestemmelser for offentlig høring trådte i kraft juli 2014. Dette betyder, at mineselskaber, som påbegynder VSB-processen efter juli 2014, skal indsende en projektbeskrivelse før udarbejdelse af VSB-rapporten. Projektbeskrivelsen vil være genstand for offentlig høring, der vil være mindst 35 dage – en såkaldt "Forhøring" af projektet. Men på grund af, at Ironbark påbegyndte VSB-processen før juli 2014, har Citronen Base Metal-projektet ikke været genstand for den førnævnte "Forhøring" (se afsnit 5 og 9). Baseret på ”Guidelines for Social Impact Assessments for mining projects in Greenland” fra BMP (2009) og lokalt kendskab er der blevet udpeget relevante interessenter til Citronen zinkprojektet. Interessenterne blev første gang involveret i oktober 2010. Der blev arrangeret møder mellem interessenter og repræsentanter for Ironbark af Greenland Venture. Disse møder blev afholdt ved personligt fremmøde i Grønland og via telefon. Formålet med interessenternes deltagelse var at identificere parter med interesser i anlæggelsen af en mine ved Citronfjorden og at invitere interessenter for at få viden om deres meninger om minen. De fire kommuner og KANUKOKA var alle enige om, at i den indledende fase i VSB-processen var der ikke brug for at holde offentlige møder, fordi minen ikke ligger i en kommune. De vigtigste emner, der blev drøftet på interessentmøderne i 2010, omhandlede mulighederne for beskæftigelse for de lokale, krav om, at interessenterne skulle oplyses om hvilke forskellige jobs, der var tale om, og hvilke krav om kompetencer, der var påkrævet, transportmuligheder, muligheder for det lokale erhvervsliv og krav om samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Der blev afholdt opfølgende møder med interessenter i perioden mellem december 2013 og marts 2014. Formålet med møderne med interessenterne var at opdatere interessenterne om status i projektet og vidensdeling af resultaterne fra interessentmøderne i 2010. Yderligere blev interessenterne i lyset af projektet afsides beliggenhed inviteret til at komme med forslag til initiativer, som kunne styrke den lokale deltagelse i projektet (beskæftigelse og forretningsmuligheder). Før telefoninterviewene fandt sted, var der udsendt en detaljeret projektbeskrivelse sammen med en invitation, som klargjorde formålet med interviewet, og en liste over de spørgsmål, som skulle besvares under telefonsamtalen. Interviewene blev holdt på grønlandsk eller dansk (efter interessenternes ønske). De vigtigste emner, der blev drøftet på interessentmøderne i 2014, handlede om sundhed, behov for et grønlandsk trafikknudepunkt, øget beskæftigelse af lokale i anlægsfasen, vigtigheden af, at der skal være grønlandsk mad på sitet, behov for yderligere opfølgende møder med myndigheder fra infrastrukturområdet, involvering af uddannelsesinstitutioner, større samarbejde med lokale interessenter (kommuner, lokale repræsentanter fra daværende GA, SIK og lign.), og krav om større involvering af interessenter på grund af voksende interesse for aktiviteterne.


2 INDLEDNING

Denne rapport er en vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB) for Citron Fjord-projektet. Den er udarbejdet af Grontmij A/S, som er en uafhængig konsulentgruppe, på vegne af Ironbark Zinc Limited (Ironbark). Projektet ligger ved Citronen Fjord i Peary Land, Nordgrønland. Ironbark, som har hovedsæde i Vestaustralien, planlægger at udvikle Citronen Fjord-projektet. Projektet inkluderer udvikling, drift og udvinding af zink og bly (både underjordiske miner og en åben mine). Når mineselskaber søger om udnyttelsestilladelser i Grønland, kræver den grønlandske regering en vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed. Vurderingen af projektets samfundsmæssige bæredygtighed (VSB) er baseret på ”Guidelines for Social Impact Assessments for mining projects in Greenland” fra BMP (2009) Ironbark har sideløbende med denne VSB udarbejdet en vurdering af miljøpåvirkningen (VVM).

2.1 Målsætningen med VSB

Den overordnede målsætning med VSB-en er at identificere og analysere de potentielle socio-økonomiske påvirkninger, som den foreslåede mineaktivitet kommer til at generere, og foreslå initiativer, realisere bæredygtige udviklingsmuligheder, såvel som at afbøde negative påvirkninger. VSB-en er baseret på inddragelse af interessenter og nuværende grundlæggende informationer om det grønlandske samfund. Den overordnede målsætning med VSB-processen for mineralprojektet i Grønland er (BMP, 2009):

at inddrage alle relevante interessenter i konsultationer og offentlige høringer;

at levere en detaljeret beskrivelse og analyse af samfundsforholdene før projektet udvikles som baggrund for udvikling, afbødning af skader og fremtidig overvågning;

at levere en vurdering baseret på indsamlede baggrundsdata for at identificere såvel positive som negative sociale påvirkninger på både lokalt og nationalt niveau;

at optimere positive gevinster og afbøde negative påvirkning fra mineaktiviteter gennem hele projektets levetid;

at udvikle en Benefit and Impact Plan (= en plan for gavn og påvirkning) (BIP) til implementering af Impact Benefit Agreement (IBA) (= en aftale, som stiller bindende mål for, hvad kommunen/befolkningen og erhvervslivet lokalt skal have ud af mineprojektet).

2.2 Baggrund

I 2010 indledte Ironbark en VSB-proces med assistance fra Greenland Venture. VSB-processen blev sat på hold i 2011. I 2013 bestilte Ironbark Grontmij A/S til at undersøge, administrere og færdiggøre VSB-en for projektet.


25

2.3 Undersøgelsesområdet og tidsmæssige afgrænsning

Undersøgelsen omfatter det område, der bliver direkte påvirket af mineaktiviteter og tilhørende faciliteter (havn, lufthavn, indkvartering), hvor de direkte og indirekte påvirkninger og fordele, som projektet kommer til at skabe for beskæftigelsen, erhvervsmulighederne og udviklingen, forventes at være mere synlige. Da projektet ligger i et afsides område uden for de fire kommuners grænser, er projektets påvirkningsområde i VSB-regi Grønland som helhed. Data til baggrundsundersøgelserne er behandlet og analyseret i to niveauer: nationalt og kommunalt niveau. Med hensyn til det kommunale niveau er oplysningerne blevet behandlet og analyseret generelt for hver af de fire kommuner. Alle fire kommuner deltog på lige vilkår. VSB-en dækker følgende faser i projektet:

anlægsfasen (2 år)

driftsfasen (14 år)

nedlukning (efter 16 år)


26

3 POLITISKE, LOVGIVNINGSMÆSSIGE OG ADMINISTRATIVE RAMMER

3.1 Den generelle politiske situation i Grønland

Grønland har haft hjemmestyre under Danmark siden 1979. Den 21. juni 2009 blev der efter en folkeafstemning i november 2008 indført en ny styreform for Grønland, og landets status blev ændret til ’selvstyre’. Grønlandsk er nu det officielle sprog i Grønland. Med selvstyre er Grønland blevet et subjekt i henhold til folkeretten for de anliggender, der vedrører den grønlandske jurisdiktion. Grønland kan således indgå aftaler og etablere bilaterale og multilaterale relationer med andre stater. Grønlandske borgere har dansk statsborgerskab og har nøjagtig de samme rettigheder som alle andre i Kongeriget Danmark (Rigsfællesskabet). To medlemmer af det danske folketing er valgt af og repræsenterer befolkningen i Grønland. Grønland er medlem af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Dette medlemskab med andre nordiske lande og selvstyreområder skaber et parlamentarisk samarbejde mellem medlemmerne, især i relation til natur og miljørelaterede anliggender. Grønland har også været medlem af Arktisk Råd siden 1996. The Inuit Circumpolar Council, (ICC) er repræsenteret i Grønland.

3.2 Retsgrundlag

I dette afsnit opføres og beskrives de love og bekendtgørelser, der er relevante for projektet, især anliggender og områder af interesse for nærværende Vurdering af den Samfundsmæssige Bæredygtighed for Citronen Fjord-projektet (Tabel 3.1, 3.2 og 3.4).

3.2.1 Grønlandsk ret

Den lov, der er væsentlig for Ironbark-projektet, er Lov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven), som trådte i kraft den 1. januar 2010 (med senere ændringer nr. 26 af 18. december 2012 og nr. 6 af 10. juni 2014).


27

Tabel 3.1 De vigtigste love for Citronen Fjord-projektet

Titel Opsummering og relevans År

Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (Råstofloven) (med senere ændringer nr. 26 af 18. december 2012 og nr. 6 af 10. juni 2014).

Denne grønlandske lov har som mål at sikre en passende udnyttelse af mineralske ressourcer, brug af undergrunden, regulering af forhold af betydning for mineralske råstofaktiviteter og undergrundsaktiviteter.

Desuden skal den sikre, at de aktiviteter, der hører under loven, udføres på en fornuftig måde i forhold til sikkerhed, sundhed, miljø, ressourceudnyttelse og samfundsmæssig bæredygtighed og passende og i overensstemmelse med international praksis under lignende forhold.

Inatsisartutlov nr. 7 blev vedtaget den 7. december 2009 og trådte i kraft den 1. januar 2010.

2009

Lov nr. 1048 af 26. oktober 2005 om arbejdsmiljø (Grønlands Arbejdsmiljø) og ændring i Lov nr. 1382 af 23. december. Se også de bekendtgørelser, der er angivet nedenfor i afsnit 2.2.2.

Loven har til mål at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, som til enhver tid lever op til den tekniske og sociale udvikling í det grønlandske samfund og er det grundlag, hvorpå virksomhederne selv vil kunne løse spørgsmål i relation til arbejdsmiljø med vejledning fra arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer og med vejledning og rådgivning fra Arbejdstilsynet.

2005

Dansk Anordning nr. 150

“§9 (2) (3) i dekret nr. 150 af 23. februar, 2001 omkring udlændinge, der skal ind i Grønland”

udlændingepolitik. Selvom udlændige reglerne afviger lidt mellem Danmark og Grønland, skal der udstedes arbejds- og opholdstilladelser i Grønland af de danske udlændingemyndigheder. Der er etableret en særlig procedure for hurtig og fleksibel administration af arbejds- og opholdstilladelser for personale, der er involveret i olieudvinding eller andre jobs indenfor udvindingsindustrien. Forespørgsel om arbejds- og opholdstilladelser af denne type sendes til Grønlands Landsstyre for endelig beslutning.

2001

Lov nr. 882 af 25. august 2008 om Sikkerhed til søs.

Regulerer gennemførelsen under grønlandsk lov om international konvention om sikkerhed til søs (SOLAS, 1974), den internationale konvention for forebyggelse af forurening fra skibe, 1973 og den modificerede protokol (MARPOL), 1978.

2008


28

BL 5-24 Operationelle bestemmelser for intern flyvning i Grønland samt for transitflyvning i Søndrestrøm flyveinformationsregion (FIR) (2. udgave, 26. juni 2008)

Denne BL fastsætter de operationelle bestemmelser for al inter flyvning i Grønland samt al transitflyvning i Søndrestrøm FIR med såvel dansk som udenlandsk registreret luftfartøj.

2008

Aeronautical Information Publication (AIP) Greenland, nyeste udgave (6. februar 2014)

Yderligere regulering af lufthavne i Grønland. 2014

Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger

Loven regulerer nødberedskab, hvor der isæt skal rettes fokus på paragraf 13, som stadfæster de nødsituationer, der skal koordineres med politiet i Grønland.

Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder

Loven skal værne om fortidsminder, fund, monumenter og bygninger.

2010

Landstingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse Formålet med loven er at værne om den grønlandske natur.

2003

Afsnit 25 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 5. oktober 1999 om ændring af Hjemmestyrets bekendtgørelse om Nationalparken i Nord- og Østgrønland

Formålet med loven er at værne om naturen i den nordøstgrønlandske nationalpark.

1999

Landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat og ændringer af lov nr. 3 af 30. november 2009 og lov nr. 20 af 18.

november 2010

Lovene regulerer skatterne i Grønland 2006, 2009, 2010


29

3.2.2 Bekendtgørelser om arbejdsmiljø af relevans for projektet

Tabel 3.2 Bekendtgørelser om arbejdsmiljø af relevans for projektet

Bekendtgørelser om arbejdsmiljø af relevans for projektet År

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 32 af 23. januar 2006, Hvileperioder og fridøgn i Grønland

2006

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 151 af 18. april 1972, Bekendtgørelse for Grønland om opstilling og brug af mekanisk drevne kraner, taljer og lignende

1972

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 155 af 18. april 1972, Bekendtgørelse for Grønland om trykbeholdere m.v. på landjorden

1972

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 133 af 5. februar 2010, Asbest 2010

Bekendtgørelse nr. 363 af 6. april 2010 om arbejdsmiljøuddannelse i Grønland 2010

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 395 af 24. juni 1986, Bekendtgørelse for Grønland om arbejdets udførelse

1986

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 396 af 24. juni 1986, Bekendtgørelse for Grønland om stoffer og materialer (kemiske)

1986

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 398 af 24. juni 1986, Bekendtgørelse for Grønland om teknisk udstyr

1986

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 399 af 24. juni 1986, Bekendtgørelse for Grønland om arbejdsstedets indretning

1986

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 401 af 24. juni 1986, Bekendtgørelse for Grønland om anmeldelse af arbejdsskader

1986

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1168 af 8. oktober 2007, Bekendtgørelse om arbejdspladsvurdering i Grønland

2007

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1344 af 15. december 2005, Bygherrens pligter i Grønland

2005

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1347 af 15. december 2005, Bekendtgørelse om unges arbejde i Grønland

2005

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1346 af 15. december 2005, Sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 364 af 6. april 2010 Ændring af bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland

2005, 2010

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1348 af 15. december 2005, Indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder i Grønland

2005

3.2.3 Lovforslag til ændring af Lov om indkomstskat

Den 9. december 2013 blev et lovforslag om ændring af lov om indkomstskat sendt til offentlig høring. Det grønlandske landsstyre fremlagde forslaget for Inatsisartut under forårssamlingen i 2014. Forslaget indeholder initiativer til at forberede skattelovgivningen for udvikling indenfor især råstofsektoren. Et af de interessante hovedspørgsmål bliver, hvorvidt der skal være fuld eller delvis skattefritagelse. I lovforslaget foreslås der et alternativ til den nuværende fritagelsesbestemmelse, således at når der udstedes en udnyttelsestilladelse, har landsstyret bemyndigelse til at give rettighedshaveren ret til at fratrække enhver royalty i rettighedshaverens selskabsskat.


30

Beslutningen om at tillade, at rettighedshavere kan fratrække royalty i skatten, skal foretages i sammenhæng med godkendelsen af udnyttelsestilladelsen. I henhold til lovforslaget vil det ikke være muligt at tillade sådanne fradrag efter udstedelse af udnyttelsestilladelsen. Desuden har lovforslaget til formål at forenkle den skattemæssige behandling af personer, der er omfattet af den såkaldte bruttoskatteordning. Hensigten er at forenkle skatteadministrationen i relation til visse typer arbejdskraft.


Dette afsnit beskriver retsgrundlaget i Grønland for skatter og indtægter, der vedrører projektet. Konsekvensanalysen vedrørende skatter og indtægter, der genereres af projektet, tager afsæt i det retsgrundlag, som er beskrevet i dette afsnit. Estimater og resultater af skatte- og indtægtsanalyser i forhold til gavnlig effekt for Grønland præsenteres i Afsnit 6. De informationer, der præsenteres i dette afsnit, er baseret på Råstofloven (Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december, 2009), som trådte i kraft den 1. januar 2010, og skatteloven inklusive tilgængelig information vedrørende den seneste ændring af. indkomstskatten af 9. november 2010. Afsnittet er inddelt i koncessionsafgifter og skattegrundlag og beskatning.

3.2.5 Licensafgift

I Råstoflovens § 17 hedder det:

“I en tilladelse efter § 16 fastsættes det, hvilken afgift licenshaveren skal betale til Grønlands Selvstyre. Det kan herunder fastsættes, at der skal betales en årlig afgift beregnet på grundlag af størrelsen af det område, der er omfattet af tilladelsen (arealafgift). Der kan ligeledes fastsættes vilkår om betaling af afgift beregnet på grundlag af de udvundne råstoffer med videre (driftsafgift) eller vilkår om betaling til Grønlands Selvstyre af en andel af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen omfattede virksomhed (udbytteafgift).”

Den nuværende efterforskningstilladelse til Citronen Fjord-projektet (Ironbark) indeholder ikke nogen bestemmelse om royalty, og som følge heraf er royalties ikke behandlet i VSB-en.

Skat på fortjeneste fra udnyttelsen vil dog blive pålagt af Naalakkersuisut.

3.2.6 Skatteregler

Dette afsnit indeholder en redegørelse for virksomhedsbeskatning i Grønland relateret til mineaktiviteter samt en indkomstskatteberegning til ansatte. De forskellige typer skatter af relevans for et aktieselskab med hjemsted i Grønland fremgår nedenfor og er oplyst af Deloitte og Naalakkersuisut i marts 2012:

3.2.6.1 Virksomhedsskat

Kapitalindskud Der er ikke nogen kapitalindskudsskat.


31

3.2.6.2 Udbytteskat

Grønlandske virksomheder skal indebetale en udbytteskat, som svarer til personbeskatningen i hjemkommunen. Virksomheder med tilladelser under Råstofloven skal på nuværende tidspunkt betale en udbytteskat på 37 %.

3.2.6.3 Skattetab

Virksomheder med efterforsknings- eller udnyttelses-/minetilladelse kan i medfør af råstofloven overføre skattetab uden tidsbegrænsninger.

3.2.6.4 Virksomhedsskat

Virksomhedsbeskatningen beregnes generelt med en standardsats på 31,8 %, som gælder både for et hjemmehørende firma og for registrerede filialer af en udenlandsk virksomhed. Den skattepligtige indkomst beregnes ud fra det overskud, som fremgår af det lovpligtige årsregnskab og justeres, så det passer til de gældende skattebestemmelser. Skatten for virksomheder med tilladelse i medfør af råstofloven er 30 %. Skatteafskrivninger kan fordeles således:

Bygninger og tilknyttede installationer kan afskrives lineært med højst 5 % om året.

Fly og fartøjer med højst 10 % om året.

Alle andre poster som maskiner, udstyr osv. med højst 30 %.

Alle aktiver, som koster mindre end 100.000 DKK, kan afskrives i anskaffelsesåret.

Virksomheder med udnyttelses-/minetilladelse i medfør af råstofloven kan ved beregning af deres skattepligtige indkomst straks afskrive omkostningerne ved regnskabsmæssige henlæggelser ved lukning.

3.2.6.5 Afskrivning ved tilladelse

Med et forslag om ændring af indkomstskatteloven, der blev vedtaget af Inatsisartut i november 2010, og som trådte i kraft den 1. januar 2011, ændredes reglerne om afskrivning af tilladelser. For mineraltilladelser er afskrivningen nu fastlåst på samme beløb i en periode på fire år.

3.2.6.6 Transferpriser

Skatteloven indeholder nu specifikke regler om dokumentation på handel mellem tilknyttede virksomheder. Aftaler mellem tilknyttede virksomheder/parter skal dokumenteres, bl.a. med skriftlig dokumentation på, hvordan priser og betingelser fastsættes ved transaktioner mellem firmaerne indbyrdes.


32

3.2.6.7 Regler om tynd kapitalisering

Skattereglerne indeholder specifikke regler om tynd kapitalisering. Grundlæggende er det vigtigt at bemærke, at lån mellem tilkyttede virksomheder/parter skal følge armslængdeprincippet.

3.2.6.8 Personbeskatning

Med ændringen af indkomstskatteloven i november 2010 indførtes en standardsats på 35 % for udenlandske arbejdstagere i råstofindustrien uden for byer og bygder. Beskatningen beregnes på basis af den løn, de oppebærer i Grønland. Kun personer, som ikke har været skattepligtige i en grønlandsk kommune i de foregående seks måneder, vil være omfattet af standardsatsen. Der er indgået skatteaftaler mellem Grønland, Danmark, Island, Norge og Færøerne. I øvrigt er indkomstskattesystemet opbygget efter den danske model med beskatning ved kilden. Indkomstskatten for 2014 er illustreret i Tabel 3.3. Personfradraget (den skattefri bundgrænse) for 2014 er DKK 58.000.

Tabel 3.3 Oversigt over indkomstskattesatser i de forskellige kommuner

Kilde: Den grønlandske skattestyrelse.

Qaasuitsup Kommunia 44 %

Qeqqata Kommunia 42 %

Kommuneqarfik Sermersooq 42 %

Kommune Kujalleq 44 %


33

3.2.7 Nationale retningslinjer af betydning for projektet

Tabel 3.4 Grønlandske nationale retningslinjer


Guidelines for Social Impact Assessments for mining projects in Greenland

Retningslinjer udarbejdet for at hjælpe minevirksomheder og deres konsulenter med at udarbejde vurderinger af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB), beskrive BMP’s rolle, VSB-processen og indholdet af VSB-dokumentet.

Nov. 2009

BMP-retningslinjer for udarbejdelse af en rapport om vurdering af virkninger på miljøet (VVM) ved mineraludnyttelse i Grønland

Retningslinjer for VVM, som gælder for minevirksomheder. Rapporten skal dække hele udnyttelsesperioden fra mineudvikling forud for minestart til lukning og efterfølgende opfølgningsperiode. Retningslinjerne omfatter basiskrav og projektspecifikke miljøstudier 2-3 år forud for udarbejdelsen af VVM-rapporten.

Jan. 2011

Regler for feltarbejde og rapportering i forbindelse med mineralske ressourcer (undtagen kulbrinter) i Grønland

Reglerne finder anvendelse på rettighedshaveres feltaktiviteter i forbindelse med mineralske ressourcer (undtagen kulbrinter) i Grønland og på rapportering til hjemmestyrets råstofdirektorat omkring aktiviteterne og resultaterne heraf.

2000

Søfartsstyrelsens vejledning af 10. januar 2011 om undersøgelse

af sejladssikkerhedsmæssige forhold

Retningslinjerne skal sikre, at koncessionsindehaver – før udnyttelsesaktiviteterne starter - skal have udført sejladssikkerhedsundersøgelser af forholdene i driftsfasen i forbindelse med anløb i havne, faciliteter, ankerpladser osv. i koncessionsområdet. Formålet med undersøgelsen er at påvise, at sejlads kan foregå på en sikker måde.

2010

Standardvilkår for mineralefterforskningstilladelser (undtagen kulbrinter) i Grønland

Hører under råstofloven. Retningslinjer fra BMP beskriver ansøgning af efterforskningslicenser, rettigheder og regler for efterforskning af mineraler i Grønland.

2010

Standardvilkår for mineraludnyttelsestilladelse (undtagen kulbrinter) i Grønland

Hører under råstofloven. Retningslinjer fra BMP beskriver ansøgning af udnyttelseslicenser, rettigheder og regler for udnyttelse af mineraler i Grønland.

2010


34

3.3 Internationale unioner og konventioner

Følgende unioner og konventioner, der præsenteres i tabel 3.5, er relevante for Grønland.

Tabel 3.5 Relevante internationale aftaler og konventioner


De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer

Konventionen har til formål at beskytte, forebygge og reducere den globale opvarmning ved at reducere udledningen af drivhusgasser. Konventionen understøtter Kyotoprotokollen, som trådte i kraft i 2005. Kyotoprotokollen er en juridisk bindende aftale, som skal reducere udledningen af drivhusgasser.

1997

UNESCO-konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv

Konventionen har til formål at bevare og beskytte kulturarv mod ødelæggelse af traditionelle årsager til forfald og ændre sociale og økonomiske vilkår. Forringelse eller udslettelse af nogen som helst del af kultur- og naturarven medfører nemlig en skadelig forarmelse af den arv, som alle verdens nationer besidder.

1972

Den Internationale Union for Natur- og Ressourcebevarelse (IUCN)

IUCN hjælper verden med at finde pragmatiske løsninger på de mest presserende miljø- og udviklingsmæssige udfordringer

1948

3.3.1 Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner

Nogle af Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner er blevet indarbejdet i den grønlandske lovgivning om arbejdsvilkår.

3.4 Nationale og internationale retningslinjer for vurdering af samfundsmæssige bæredygtighed

Vurderingen af samfundsmæssig bæredygtighed er baseret på Guidelines for Social Impact Assessments for mining projects in Greenland, der er udarbejdet af Råstofdirektoratet, nu kendt som Råstofstyrelsen. En vurdering af den samfundsmæssige bæredygtighed hører under Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel (DEAH). Desuden er anvendt følgende retningslinjer fra IFV og Mackenzie Valley (USA) benyttet:

International Finance Corporation (IFC), Addressing the Social Dimension of Private Projects – Good practice Note, 2003

International Council on Minerals and Metals framework and guidance notes.

Community Development Toolkit, udarbejdet af Verdensbanken, International Council on Minerals and Metals, and the Energy Sector Management Assistance Program

Mackenzie Valley, Socio-Economic Impact Assessment Guidelines, Mackenzie Valley Environmental Impact Review Board, 2007.


35

3.5 Nationale strategier

Dette afsnit gør rede for nogle af de seneste strategier fra Selvstyret af relevans for projektet.

3.5.1 Grønlands olie- og mineralstrategi 2014-2018

Den 8. februar 2014 offentliggjorde Naalakkersuisut sin strategi for olie og mineraler for 2014-2018. Strategien indeholder en række nye initiativer på følgende områder: olie/gas, mineraler, beskatning, geosurvey og bæredygtig udvikling. Nedenfor findes et sammendrag af strategien med fokus på områder af interesse for projektet.

3.5.1.1 Mineraler

I mineraldelen af strategien vil der blive fokuseret på jern, kobber og zink; sjældne jordarter; guld og smykkesten. Det understreges i strategien, at den grønlandske regering vil analysere metallernes udbredelse og potentiale for nye forekomster og størrelse - specielt med hensyn til zinkpotentialet i Nordgrønland.

3.5.1.2 Skattemodel for råstoffer

Selvstyret anbefaler en beskatningsmodel for alle metaller og mineraler, bortset fra uran, sjældne jordarter og smykkesten, med en royalty på 2,5 %, hvor selskabsskat/ udbytteskat fratrækkes i beregnet royalty.

3.5.1.3 Geosurvey Grønland

Selvstyret vil etablere en Geosurvey (herefter kaldet GSG) for mineralefterforskning og mineudvikling i Nuuk. Efter valget i november 2014 blev det meddelt, at denne ikke vil blive etableret i den nærmeste fremtid.

3.5.1.4 Bæredygtig udvikling

Regeringen anbefaler, at minesektoren skal udvikle sig bæredygtigt. Områderne dækker bl.a. de infrastrukturelle rammer, arbejdsmarked og beskæftigelse, uddannelse, miljø og sundhedssektoren.

3.5.1.5 Miljøbeskyttelse

Miljøstyrelsen for Råstofområdet (EAMRA) varetager miljøbeskyttelse på råstofområdet. EAMRA har et tæt samarbejde med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut (GNIR) om videnskabelig rådgivning vedrørende miljøbeskyttelse på råstofområdet. Strategien vil fokusere på udvikling i regelsættene for miljøbeskyttelse, og der skelnes mellem miljømyndigheder og tilladelsesgivende myndigheder.

3.5.1.6 Passer de infrastrukturelle rammer til mineindustriens behov?

På det infrastrukturelle plan er der en lang række udfordringer, der skal tages hånd om. Udfordringerne er følgende:


36

Finansiering af infrastrukturelle anlæg

Energiforsyning til de steder, hvor mineselskaber placerer sig

Flytransport til og fra råstofselskabernes miner

Efterspørgsel efter eksisterende havne

Hovedparten af alt gods i Grønland transporteres via skib

Minernes behov for adgang til telekommunikation.

3.5.1.7 Arbejdsmarked og beskæftigelse

Den nuværende høje ledighed skal bekæmpes med kompetenceudviklende initiativer, som skal målrettes minesektoren. Her forventes det, at der vil opstå et behov for ufaglærte og faglærte personer, der har gennemgået målrettede råstofkurser. Der skal desuden foretages en opkvalificering af arbejdstagerne inden for sikkerhed, som er en del af de internationale krav for arbejdet i råstofsektoren.

3.5.1.8 Uddannelse

Selvstyret anbefaler, at uddannelses- og opkvalificeringsinitiativer skal være rettet mod råstofsektoren og de understøttende erhverv, herunder ikke mindst uddannelser inden for bygge- og anlægssektoren. Derudover skal der også satses på at få etableret praktikpladser og et tættere samarbejde med kommunernes arbejdsmarkedskontorer.

3.5.1.9 Sundheds- og socialsektoren

Sundhedsvæsenet er ikke gearet til at dække behovet i råstofsektoren. Derfor bliver det opgaven at sikre, at sundhedsvæsenet i strategiperioden bliver i stand til at kunne håndtere udfordringen. Derudover er der også behov for afklaring af de økonomiske udfordringer, som en integrering af en ny industri i de eksisterende strukturer vil give.

3.5.1.10 Borgerne, lokalsamfundet og interessenter

I 2014 ændrede det grønlandske parlament, Inatsisartut, råstofloven, hvilket betød, at nye bestemmelser for offentlig høring trådte i kraft juli 2014. Det betyder, at mineselskaber, som indleder VSB-processen efter juli 2014, skal indsende en projektbeskrivelse før udarbejdelse af VSB-rapporten. Projektbeskrivelsen vil være genstand for en offentlig høring, der vil vare mindst 35 dage – en såkaldt "forhøring" af projektet. Men da Ironbark har indledt VSB-processen inden juli 2014, har Citronen Fjord Base Metal-projektet ikke været genstand for den førnævnte "forhøring" (se afsnit 5 og 9). Ændringen betyder blandt andet, at borgerne og interessenter tidligere vil blive inddraget i processen, og at der skal være en formel høringsperiode på 8 uger.


37

3.5.2 Beskæftigelsesstrategi 2015-2017

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel har udarbejdet en beskæftigelsesstrategi. Denne strategi indeholder følgende initiativer:

1. Åbning af en national jobportal 2. Den offentlige pulje skal sættes i vejret og indrettes til mobilitetsfremme 3. Effektiv administration af international arbejdskraft 4. Ressourcer til arbejdsmarkedskontorerne 5. Vurdering af kompetencer for ufaglært arbejdskraft 6. Unge under 29 skal i uddannelse 7. Specielle initiativer for den såkaldte matchgruppe 3 8. Øget brug af revalideringsinitiativer (matchgruppe 2) 9. Initiativer for ældre 10. Kurser til kvalificering af ufaglærte arbejdstagere


38

4 PROJEKTBESKRIVELSE

Ironbarks Citronen Fjord-zinkprojekt (projektet) omfatter udvikling, drift og endelig genindvinding af en zink- og blymine ved Citronen Fjord i Nordgrønland. Projektet omfatter brydning fra tre forekomster (både ved underjordisk og åben minedrift) med et oparbejdningsanlæg på stedet til produktion af koncentrater af zink og bly, der skal sælges til hele verden. Koncentraterne sendes til Island eller anden nordeuropæisk havn og efterfølgende til en tredjeparts smelter. Minen forventes at være i drift i mindst 14 år. Der findes ingen eksisterende infrastruktur på stedet, og der vil derfor være behov for etablering af infrastrukturanlæg og tilhørende faciliteter som en del af projektet. En entreprenør vil komme til at stå for bygge- og anlægsarbejdet, udstyr og personale.

4.1 Generel beskrivelse af området

Citronen Fjord ligger i Peary Land i Nordgrønland. Citronen Fjord er en lille forgrening af Frederick E. Hyde Fjord (83°05’N, 28°16’W). Den nærmeste bebyggelse er Qaanaaq i Nordvestgrønland - næsten 1 000 km væk. Station Nord militærbasen har en gruslandingsbane og ligger 240 km sydøst for Citronfjorden. Projektet ligger på den østlige kyst ved Citronen Fjords udspring, hvor to gletcherdale mødes, som gennemstrømmes af Esrum Elv og Eastern River, og er omgivet af op til 1 000 meter høje fjelde. Området ligger i det højarktiske område med lange, kolde vintre og korte, kølige somre med permafrost. Dagtemperaturerne ligger over frysepunktet i perioden juni-september. Nedbøren er meget lav (i en størrelsesorden på 200 mm om året), mest i form af sne. Frederick E. Hyde Fjord og Citronen Fjord er dækket af is det meste af året. De lave temperaturer i den korte sommersæson kombineret med meget lille nedbørsmængde resulterer i et sparsomt og spredt plantedække. Antallet af dyr er også meget lavt. Platinova-søen er den eneste sø i nærheden af projektet. Eastern River løber gennem projektets område, før den løber ud i Citronen Fjord. Esrum Elv ligger lige vest for projektet.

4.2 Minedrift og malmbehandling

Det foreslåede mineprojekt vil kunne bryde 3,3 millioner tons malm om året fra de tre forekomster, i starten to underjordiske miner og senere en åben mine. Ifølge tidsplanen er projektet to år under anlæg, minen forventes at være i drift i mindst 14 år. Den udvundne malm vil blive kørt til forarbejdningsanlægget i trucks. Malmen gennemgår en knusningsproces i to trin efterfulgt af en Dense Media Separation (DMS), der fungerer som et forkoncentrationstrin. Malmen fortsætter videre gennem en formalingsproces, før den sendes til et flotationsanlæg, hvor de værdifulde zink- og blykoncentrater separeres fra det værdiløse affaldsmateriale. Det værdiløst afskummede affaldsmateriale (tailing) deponeres til at begynde med som restmateriale i et mineaffaldsdepot (TSF), og benyttes senere som fyldmateriale i de hule rum, der opstår som følge af den underjordiske minedrift. Efter flotationen renses skummet, og koncentratet separeres fra vandet gennem trykfiltre for at frembringe en koncentratkage. Koncentratet opbevares på et stort koncentratlager, før det afskibes fra Citronen til salg i hele verden (Figur 4-1).


39

Figur 4-1 Grundlæggende flowdiagram over forarbejdningen

4.3 Mineaffaldsmateriale

Der opføres et 3,6 million kubikmeter stort deponi, der skal rumme restmateriale fra minedriften. Slaggedeponiet får en levetid i hele minedriftens længde, men vil primært blive brugt til deponering af restmaterialet det første år. Efterhånden som processen og frysning finder sted, vil det overskydende vand fra restmaterialet blive pumpet fra minen tilbage til anlægget. Når der er tilstrækkelig plads, vil slaggerne blive lagret i den underjordiske mine og vil naturligt fryse til på grund af permafrosten.

4.4 Gråbjerg

Gråbjerg fra Citronen Fjord-minen deponeres i Waste Rock Dump og DMS Rejects Dump, dvs. i gråbjergsdumpen og dumpen for afvist materiale (I Grønland anvendes ordet dump i stedet for affaldsplads). Gråbjerg anvendes gennem hele driften som byggemateriale, når der er brug for det.

Primær knusning og screening

Sekundær knusning og screening

Dense Media Separation

Formaling og klassificering

Affaldsdeponi

Mineaffaldsdeponi

(TSF)

Underjordisk

Blyflotation

Zinkflotation

Affaldsmateriale- koncentration

2. maling og finflotation

Koncentrat -fortykning og filtrering

2. formaling og finflotation

Koncentrat -fortykning og filtrering

Lager af blykoncentrat

Lager af zinkkoncentrat


40

4.5 Havnefaciliteter

Havnefaciliteterne placeres i det sydøstlige hjørne af Citronen Fjord bag det lille forbjerg, hvor der findes tilgængeligt landareal til containere og vinterdepoter. Perioden med mulighed for sejlads til og fra Citronen Fjord er hvert år fra omkring midten af juli til midten af september. I denne periode er det muligt at laste koncentrater og losse forsyninger døgnet rundt. De foreslåede havnefaciliteter er enkelt udformede, så de kan etableres hurtigt og med en reduceret arbejdsindsats på stedet. Havnefaciliteterne vil omfatte:

anløbsbro

to fortøjningspladser som duc d’albe

forlængede fortøjningspladser

adgangsdæmning

landarealer

4.6 Fragt

På grund af Citronen Fjords afsides beliggenhed, som kun kan nås med fly eller skib, skal det salgbare slutprodukt (koncentratet) og den påkrævede volumen af forsyninger, gods og tunge genstande sejles til og fra Citronen. Sejlads kan finde sted fra juli til september, afhængigt af de herskende forhold. Da isdækket er af varierende tykkelse fra år til år, er der ingen specifik transportsejlrute fra det åbne hav i grønlandsk havområde til Citronen Fjord. Sejlruten afhænger af, hvordan isen udvikler sig i forkastningszonen mellem landfast is og drivis. Som følge deraf kan den endelige sejlrute først fastlægges, når man kommer tættere på den enkelte sejladsperiode, og den skal justeres for hver tur. Figur 4-2 og Figur 4-3 viser den omtrentlige sejlrute til Citronen Fjord.


41

Figur 4-2 Sejlrute fra Island til Grønland (MT Højgaard, juni 2014).

Grøn linje – isdækket vand, rød linje - åbent vand.


42

Figur 4-3 Omtrentlig sejlrute Grønlands nordkyst.

Grundet den korte periode, hvor sejlads kan foregå, forventes det, at der årligt kan gennemføres ca. tre ture med to isklassede skibe i konvoj. Sejlads og sejlrute er nærmere beskrevet i rapporten om undersøgelse af sejladssikkerhed (MTHøjgaard juni 2014).

I øjeblikket er sejlads med isklassede bulkskibe ikke et ekspertiseområde i Grønland, og derfor forventes påvirkninger fra et socialt perspektiv at være minimale. Den årlige cargomængde til og fra Citronen Fjord i minens driftstid er planlagt således:

Ca. 360.000 t koncentrat ud af Citronen Fjord i gennemsnit

Ca. 75.000 m3 arktisk dieselbrændstof til Citronen Fjord

Ca. 1.000-1.100 TEU forsyninger til Citronen Fjord, inkl. reservedele og hjælpematerialer.

4.7 Adgang til området

Adgang til Citronen kan for tiden opnås med fly fra Oslo til Longyearbyen i Svalbard, og videre med charter fra Svalbard til Citronen med et stop ved Station Nord for at tanke op. Adgang fra havet er kun mulig i sommermånederne via Frederick E. Hyde Fjord. Der er en eksisterende start- og landingsbane ved projektet. Start-og landingsbanen skal også benyttes til transport af personale til og fra stedet og til forsyninger, der skal flyves ind (f.eks. ferske dagligvarer og reservedele med kort varsel). Start- og landingsbanen udbygges løbende i projektets første leveår.


43

I projektets driftsfase forventes lufttrafikken at være forbeholdt personalet (50 mennesker ind og ud) samt forsyning af ferske dagligvarer. Dette kan gennemføres med to flyforbindelser om ugen i gennemsnit plus én flyforbindelse for levering af reservedele efter behov. Lufthavnsfaciliteterne vil blive opført i to faser. De fly, der potentielt kan benytte gruslandingsbanen i løbet af hver fase, er:

Fase 1: DHC-6 Twin Otter, DHC-7 og Hercules C-130H

Fase 2: Hercules C-130H og Fokker 50

I fase 1 vil en midlertidig gruslandingsbane omfatte belysnings- og navigationssystemer for drift døgnet rundt. Der vil være en 900 m lang start - og landingsbane til drift af passager-/fragtfly af typen Twin Otter eller DHC-7. I fase 2 opgraderes det midlertidige anlæg til et permanent landingsfelt med en 1.500 meter lang start- og landingsbane, der kan håndtere store fly af typen Fokker 50. En alternativ rute til Citronen Fjord er med fly direkte fra Akureyri, Island eller via Station Nord til Citronen. Denne rute er ca. 2.030 km. Lufthavnen i Akureyri har en start- og landingsbane på 1.900 m. Start- og landingsbanen på Station Nord er 1.740 m lang og er i stand til at håndtere større fly, såsom Hercules C130 og Fokker 50. Den eneste rimelige adgang fra Longyearbyen og Akureyri til Station Nord er med chartret fly.

4.8 Understøttende infrastruktur

4.8.1 Energi og brændstof

Det nødvendige energiforbrug på ca. 23 MW dækkes af i alt seks generatorenheder, med fire i brug, og to på standby/vedligeholdelse. Andre større installationer vil være et opbevaringsområde for brændstof til energi og udstyr/køretøjer.

Opbevaringsområdet for brændstof består af:

to tanke til arktisk diesel

to tanke til flybrændstof

station til slange og ledninger

rørledninger til både arktisk diesel og flybrændstof

brændstofstation til arktisk diesel

Ferskvand kommer direkte fra Platinova-søen.

Brug af vandkraft til projektet var en alternativ forsyningskilde, som Ironbark overvejede. Der blev gennemført en undersøgelse på projektet i juli 2010 for at se nærmere på denne mulighed (MTH og Landsvirkjun 2010). Fire potentielle steder blev besøgt. Tre steder blev anset for at være ikke-egnede på grund af gletsjerisdamme inden for reservoirområdet og en potentiel risiko for store gletjseroversvømmelser. Det fjerde sted har kun et energipotentiale på 1,5 MW, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at gøre det økonomisk rentabelt for mineprojektet.


44

4.8.2 Administrations- og minebygninger

Bygningerne opføres af præfabrikerede moduler. De hæves op over jorden og forbindes med hovedlageret og vil være en del af et gangbrosystem mellem campen og forarbejdningsanlægget.

4.8.3 Indkvartering

Lejrbyen er konstrueret til at huse ca. 290 mennesker ud fra et 8+1 koncept og omfatter 8 boligblokke, der ligger rundt om en central modtagelsesblok. Denne indretning blev valgt, så beboerne har mulighed for at få adgang til centrale faciliteter gennem små korridorer uden at skulle gå udendørs.

Alle bygninger, hjælpefaciliteter og strømforsyning udformes og konstrueres i henhold til de grønlandske byggeregulativer og krav, herunder krav til varmeisolering og brandsikkerhed. Campen deles op i flere brandsektioner for at begrænse risikoen for, at ild kan brede sig.

Campen planlægges opført så tidligt som muligt, så den kan benyttes af byggearbejderne og efterfølgende sættes i stand til brug af det operationelle personal.

Bygningerne leveres som fuldt udstyrede præfabrikerede moduler udstyret, hvor arbejdet på stedet består af bl.a. opførelse af fundamenter, tilslutning af servicesystemer, montering og møblering. Fundamentet vil bestå af præfabrikerede komponenter og stålrammer, som er fæstnet til nedgravede betonfliser. Bygningerne placeres med gulvniveauet hævet 1 meter over jordhøjde for at undgå permafrost.

4.8.4 Varme-, ventilations- og klimaanlæg

På grund af de klimatiske forhold på stedet er det nødvendigt med varmeforsyning til forarbejdningsanlæggets bygninger, således at der kan foretages almindelig vedligeholdelse, og driften kan køre. Varme-, ventilations- og klimaanlægget udnytter restvarme, der genbruges fra kraftværket.

4.8.5 Håndtering af husholdnings- og industriaffald

Husholdnings- og industriaffald (brændbart) bortskaffes via et forbrændingsanlæg. Forbrændingsanlægget er i stand til at håndtere brændbart affald, smøremidler, brændstof og olie og installeres i hovedlageret. Forbrændingsanlægget installeres som en førsteprioritet i anlægsfasens start og har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere brændbart affald genereret igennem anlægsfasen. Det fortsætter gennem driftsfasen. Forbrændingsasken køres på et deponi. Al ikke-brændbart affald graves enten ned på lossepladsen eller fjernes fra stedet i henhold til miljøhåndteringsplanen. Forbrændingsanlægget må ikke anvendes til at brænde større metaldele, batterier eller kemikalieaffald. Disse typer affald skal indsamles og opbevares til senere bortskaffelse uden for Citronen.

Kloakvand og spildevand fra bygninger på anlægsområdet sendes til et rensningsanlæg (på stedet). Spildevand fra lejren sendes til rensningsanlægget gennem rørledninger, der løber under de arktiske korridorer til hovedlageret. Spildevandet indgår i driftsanlægget.


45

4.8.6 Arbejdsmiljøforvaltning

Arbejdsmiljøet reguleres af et arbejdsmiljøforvaltningssystem, der overholder internationale standarder og anerkendt bedste praksis. Der vil blive ansat arbejdsmiljømedarbejdere på stedet.

4.8.7 Beredskab

Ironbark udvikler beredskabsplaner som en del af dets arbejdsmiljøforvaltningssystem. Planerne omfatter en arbejdspladsvurdering og medtager de procedurer og retningslinjer, som skal følges. Grundforudsætningen er, at nødsituationer skal tænkes ind i planerne, også selvom de ikke forventes at ville ske.

4.8.8 Personale

I den toårige anlægsfase forventes arbejdsstyrken at udgøre ca. 300 fuldtidsansatte (lokale og udenlandske). Når anlægsfasen er afsluttet, og driften påbegyndt, vil dette tal stige til ca. 470 om året, hvor de 290 medarbejdere til enhver tid vil befinde sig på stedet.

Personalet arbejder i en rotationsordning med tre ugers arbejde/tre ugers fri, eller seks ugers arbejde/tre ugers fri, afhængigt af arbejdsniveau og position. Et arbejdsskift er 12 timer (11 timers arbejde), og én arbejdsuge er seks dage.

Arbejde i en mine og et forarbejdningsanlæg kræver visse kompetencer og uddannelser, som i øjeblikket ikke er fuldt tilgængelige i Grønland. Det forventes, at 80 % af arbejdsstyrken i starten vil bestå af udenlandsk arbejdskraft. Men når anlægsfasen er afsluttet, og i takt med at projektet skrider frem (uddannelsesprogrammerne er afsluttet), sigter Ironbark mod at øge andelen af lokalt ansatte med 50 % om året fra det tredje år og 90 % fra det syvende år

4.9 Anlæg

Et entreprenørfirma skal være primær leverandør af nødvendigt udstyr til at etablere forarbejdningsanlægget, hvilket vil tage ca. 2 år. Hovedparten af projektfaciliteterne vil blive opført ved brug af entreprenørfirmaernes specialister, hvor det er nødvendigt.

Anlægsarbejdet vil bestå af to faser. I første fase skal der opføres anlægslejr, brændstoftankanlæg og kommunikationsfaciliteter, før mobiliseringen af de første bygningsarbejdere kan finde sted. Anlægsudstyr og materialer fragtes til stedet ved den første mulighed for sejlads. Havneområdet vil blive færdiggjort.

Anden fase 2 består af det resterende anlægsarbejde. Det drejer sig bl.a. om anlæg af transportveje og adgangsveje, opførelse af forarbejdningsanlæg, og opførelse af deponi til restmateriale og rørledning.

4.10 Beskrivelse af de planlagte transportruter (varer og personale)

Den planlagte transportrute for lokale ansatte vil gå fra Kangerlussuaq direkte til projektet. Flyet betales og arrangeres af Ironbark. Ironbark vil ligeledes sørge for rejsegodtgørelse, der teoretisk vil dække udgifterne til flyrejsen fra hovedbyerne i hver kommune til Kangerlussuaq.


46

Aftaler om ansættelsespakker (ansættelsesvilkår og -betingelser, løn) vil inkludere denne rejsegodtgørelse (ud over den aftalte løn). Ansatte, der bor uden for Kangerlussuaq eller en kommunal hovedby, skal selv sørge for og betale for deres egen transport til disse byer.

Fly fra Akureyri til Citronen kan også være en mulighed, hvis antallet af ansatte har en økonomisk rentabel størrelse. Ansatte vil kunne flyve til Akureyri fra Grønlands østkyst (ved at benytte eksisterende flyforbindelser) og derefter tage flyforbindelsen til Citronen.

Udenlandske ansatte bliver fløjet til området via Longyearbyen i Svalbard. Forskellene i omkostningerne mellem at få lokale og udenlandske ansatte til mineområdet vil blive tænkt ind i ansættelsespakkerne og rejsegodtgørelser (f.eks. vil lokale medarbejdere kunne få mere, hvis omkostningerne ved at komme til området er højere end for en udenlandsk medarbejder). Rammerne i forbindelse med ansættelsespakkeaftaler, herunder rejsegodtgørelse, vil blive fastsat i samarbejdsaftalen (IBA). Transport af udstyr og materialer sker primært via skibe, der kommer fra Akureyri eller fra en anden udpeget nordeuropæisk havn (f.eks. Narvik, Norge), afhængigt af hvilken forsendelsesmetode, det besluttes at benytte. Visse materialer og udstyr kan transporteres med luftfartøj fra Nuuk.

4.11 Evaluering af yderligere forarbejdning

I henhold til råstofloven skal muligheden for yderligere oparbejdningsprocesser være evalueret, før der kan bevilges en udnyttelseslicens.

Dette afsnit undersøger mulighederne for at behandle koncentrater på stedet til at producere zink og blymetal, frem for salg af separate zink- og blykoncentrater, som i det nuværende minedesign.

Der gøres opmærksom på, at salg af koncentrat fra minestedet til en tredjeparts smelter er standardprocedure inden for zinkbranchen, da smelteranlæg normalt ligger i områder, hvor der eksisterer betydelige infrastrukturfaciliteter, inklusive billig og stabil energi, syretilgængelighed og adgang til flere forskellige kilder af koncentrater. Der er i øjeblikket overskud af smeltekapacitet i verden, se Figur 4-4, og derfor er det usandsynligt, at der vil blive opført et nyt smelteranlæg i nær fremtid.


47

Figur 4-4 Smelterkapacitet. (Kilde: CRU Zinc Outlook oktober 2013)

Ligeledes er prisfastsættelsesmekanismerne for salg af zink- og blykoncentrater blevet drøftet, idet salgsbetingelserne for bly- og zinkkoncentrater følger en internationalt accepteret praksis, hvor parterne er uafhængige af hinanden og gives lige vilkår, og denne praksis forhandles hvert år af verdens førende metalmineejere og smeltere.

4.11.1 Zinkmarkedet og salgsbetingelser for koncentrater

Zink- og blykoncentrater er det slutprodukt, der produceres fra de fleste zink- og blyminer. Koncentraterne forhandles internationalt og sælges på verdensmarkeder i overensstemmelse med de forhandlede referencepriser, der er fastsat mellem smeltere og mineejere samt på spotmarkedet for metal. Den mest accepterede prisfastsættelses- mekanisme er London Metals Exchange (LME), som stiller priser online på den globale platform.

De fleste miner finansieres gennem aftageraftalerne for koncentratproduktion. Ironbark har afsat 70 % af sine bly- og zinkleverancer til Nystar og Glencore, som er store internationale smelteroperatører og metalforhandlere, på kommercielle vilkår via aftageraftalerne.

4.11.2 Sekundær forarbejdning på stedet

Batemans Engineering Pty Ltd har indgået en kontrakt med Ironbark om udarbejdelse af en rapport, som skal undersøge de traditionelle smeltningsteknologier af zink og opstille drifts- og kapitaludgifter for de enkelte modeller med henblik på at kunne foretage en vurdering af den yderligere forarbejdning, der skal finde sted.

Smelterkapacitet er større end mine- og skrotforsyning (millioner tons)

Potentiel minegenvinding og skrot

Normaliseret smelterkapacitet


48

Der henvises til den fuldstændige rapport for antagelser, udelukkelser og estimaternes nøjagtighed. Rapporten findes i referenceafsnittet i dette dokument, og kan hentes på Ironbarks hjemmeside. Alternativt kan der rekvireres en kopi ved henvendelse til Ironbark Zinc Limited.

Det skal bemærkes, at denne rapport er udarbejdet på basis af en tidligere gennemførlighedsundersøgelse af den projekterede forarbejdningshastighed forud for ressource- og minedriftsopgraderingerne, og optimering af forarbejdningsanlægget. Disse ændringer medfører en større produktion af koncentrater, hvilket vil øge kapitalomkostningerne, energibehovene og forbruget af syre ud over de her viste tal; men vil ikke i væsentlig grad ændre konklusionerne.

Hver af disse processer behandler bly på forskellige måder, men i hvert tilfælde produceres der et mellemprodukt, som vil kræve en yderligere behandling, der ikke er inkluderet i denne analyse.

4.11.3 Udvælgelse af processer

Undersøgelsen evaluerede alle mulige tilgængelige raffineringsteknologier til at konvertere koncentrat fra Citronen og konkluderede, at der var fire processer, der var egnede til yderligere analyse. Disse processer var:

Oparbejdning i smelteovn (Imperial smelting (ISP))

Ristning og udvaskning ved elektrolyse

Trykudledning baseret på modstrøm i to trin

Atmosfærisk udvaskning baseret på Outotec Direct-udvaskningsteknologi.

4.11.3.1 Imperial smelting-proces

I øjeblikket produceres 8-10 % af verdens primære zink ved hjælp af ISP-teknologi. Ved processen produceres der samtidig blybriketter ud over zinkmetallet gennem en blanding af bly- og zinkkoncentrater eller et komplekst bly-zinkkoncentrat som råmateriale.

ISP er en energiintensiv proces, og derfor blev det meget dyrt, da energipriserne steg markant i de seneste år. Dette, sammen med den lavere produktion af bulkkoncentrater med betydelige blymængder, medførte, at ISP-teknologien blev opgivet. I dag anvendes smelteovne (Imperial Smelting Furnaces (ISF)) kun i Kina, Indien, Japan og Polen i ni produktionsanlæg.

ISP starter med opvarmningsproces, hvor bulkkoncentrater (en blanding af bly- og zinkkoncentrater) blandes med oxiderede sekundære materialer og flusmidler. Blandingen passerer gennem opvarmningsanlægget for at fjerne svovlet. Den gas, som genereres af opvarmningsprocessen, renses før svovlsyreproduktionen.

4.11.3.2 Ristning og udvaskning ved elektrolyse

Den elektrolytiske zinksmelteproces benytter en blanding af koncentrater, der indeholder zink eller sekundært zinkmateriale, såsom zinkoxid eller skrot, som indfødes i ristningsanlægget. De fleste zinksmelteovne anvender flere forskellige former for koncentrater. Disse forskellige materialer blendes for at opnå en optimal blanding af råmateriale til ristningsprocessen.


49

Ca. 90 % af zink i koncentrater oxideres til zinkoxid. Da ristningstemperaturerne ligger på omkring 950° C, vil ca. 10 % af zinket reagere med jernurenheder i zinkkoncentraterne og danner zinkferrit eller spinel (afhængigt af jernkoncentratet i anlægget).

Biproduktet ved ristning af svovldioxid opfanges og viderebearbejdes til svovlsyre med 92-98 % styrke gennem den dobbelte kontakt og absorberingsproces og sælges som biprodukt.

Zinkmetallet udtrækkes fra den rensede opløsning ved hjælp af elektrolyse. En elektrisk strøm føres gennem opløsningen, og zinken aflejres på aluminiumkatoder.

Det opløste jern fjernes fra zinksulfatopløsningen som goethit, jarosit eller hæmatit, som normalt opbevares i damme.

Det stadige pres på miljøet flytter teknologien i retning mod at producere inaktive restmaterialer.

Elektrolysefasen bruger ~ 3200 kWh pr. ton produceret zink, og den elektriske energi bidrager med ~ 80 % af de samlede energiomkostninger i smelteprocesanlægget. Typisk går omkring en tredjedel af de samlede driftsudgifter i anlægget til elektricitet. Derfor er solcelleproduktion (og elektrisk strøm og energieffektivitet i særdeleshed) en afgørende drivkraft for anlæggets generelle effektivitet.

4.11.3.3 Trykudledning (Sherritt zinc pressure leach process)

I dag er der fem zinkraffinaderier, der benytter trykudledningsmetoden. Trykudlednings-processen blev oprindeligt udviklet for at imødegå de miljøproblemer, der er forbundet med ristning af sulfidmalm og bortskaffelse af svovlsyre. Generelt koster trykudledningsanlæg noget mindre end konventionelle ristnings-/udledningsanlæg. De har en højere udvindingseffektivitet, producerer mere acceptable restmaterialer og elementært svovl, der måske kan have en kommerciel værdi.

Zinkkoncentratet eller bulkkoncentratet filtreres i en brugt elektrolyt under ilttryk for at producere zinksulfatopløsningen. Der tilsættes overfladeaktive agenser, såsom kalcium igno-sulfat og quebracho for at forhindre belægning af de ureagerede zinksulfidpartikler, som dannes under afladning og nedkøling af den tyndtflydende masse.

Uopløselige partikler i væsken fjernes fra autoklaven under kontrollerede forhold for at producere restmateriale. Det oxiderede flydende restmateriale behandles enten direkte i en blysmelteovn eller opgraderes videre til et produkt, som kan behandles i en blysmelteovn. Svovlkoncentratet udvaskes for at fjerne salte, smeltes og filtreres under tryk for at gendanne et elementært svovlbiprodukt. Filterkagen, som indeholder ureagerede sulfider og medrevet elementært svovl, kan opstemmes eller videreforarbejdes for at genindvinde de indeholdte metaller, herunder kostbare metaller, og svovl.

4.11.3.4 Direkte udvaskning – atmosfærisk udvaskning

Zinkkoncentratet eller bulkkoncentratet udvaskes i ferrisulfat under atmosfærisk tryk for at producere en zinksulfatopløsning. Koncentratet kan genanvendes for at forbedre både reaktionshastigheden og den samlede zinkudvinding. Da udvaskningstemperaturerne ligger under smeltepunktet for svovl, vil der ikke være behov for at benytte overfladeaktive agenser, såsom ligno-sulphonater, som er nødvendige i trykudledningsprocessen.


50

Zinkkoncentrater indføres i forskellige faser med en sammensætning af lav syretrykudledning og varm syretrykudledning. Trykudledningen udføres typisk ved 90° C.

En vigtig fordel ved de direkte trykudledningsprocesser er, at produktionen af svovldioxid og andre skadelige gasformige forbindelser, specielt i sammenligning med konventionelle pyrometallurgiske metoder. På den anden side dannes der elementært svovl, som kræver et særligt oplagringsområde.

4.11.4 Sammenligning af processer

Tabel 4.1 Input- og output-sammenligning af sekundære procesalternativer

Enhed Imperial smelting

Elektrolyse- ristnings

udvaskning

Tryk- udledning

Direkte udvaskning

Behandlet koncentrat Tpa 223.090 223.090 223.090 223.090

Koncentrat kvalitetsgrad

% Zn

% Pb

% %

55

1,75

55

1,75

55

1,75

55

1,75

Produceret zinkmetal Tpa 120.000 120.000 120.000 120.000

Estimeret strømforbrug MWh/a 451.765 532.530 514.000 468.000

Arbejdskraftbehov Personer 285 285 350 330

Produceret svovlsyre Tpa 175.000 185,000 NA 50.000

Kalkforbrug Tpa NA NA NA 16.000

Kulforbrug Tpa 112.000 NA NA NA

4.11.5 Estimat af kapitalomkostninger

I undersøgelsen er der beregnet følgende omkostninger, der vises i Tabel 4.2, til sekundær forarbejdning lokalt:

Tabel 4.2 Sammenligning af anlægsomkostninger ved yderligere forarbejdningsalternativer

Imperial smelting

Elektrolyse- ristnings

udvaskning

Tryk- udledning

Direkte udvaskning

Anlægsomkostninger* (AUD $ millioner) 861 508,5 435 491

* Disse tal inkluderer ikke prisstigninger fra fjerde kvartal 2010, hvor rapporten blev udarbejdet.

Disse omkostninger omfattede ikke:

kraftværk og bearbejdningsfaciliteter

vandforsyningsomkostninger

omkostninger til transport af brændstof

omkostninger til transport af personale

transport af metalprodukt til marked


51

tilkørselsveje og anden infrastruktur udenfor produktionsanlægget

ændring i havnefaciliteter for at muliggøre lastning af blokke i stedet for koncentrat

omkostninger forbundet med afsides byggeri under kolde klimatiske forhold, produktivitetsfaktorer, dage med snestorm

omkostninger ved transport af udstyr til produktionsstedet

omkostninger til transport af ekstra ansatte til området i anlægsfasen.

4.11.6 Driftsomkostninger

Undersøgelsen har beregnet følgende omkostninger, præsenteret i Tabel 4.3, i forbindelse med sekundære forarbejdning lokalt:

Tabel 4.3 Sammenligning af driftsomkostninger ved sekundære forarbejdningsalternativer

Imperial smelting

Elektrolyse- ristning udvaskning

Tryk- udledning

Direkte udvaskning

Driftsomkostninger* A$/lb produceret Zn

0,748 0,464 0,485 0,462

*Disse tal inkluderer ikke prisstigninger fra fjerde kvartal 2010, hvor rapporten blev udarbejdet.

Disse omkostninger indeholder ikke:

administrationsomkostninger

miljøtjenester

affaldshåndtering

omkostninger ved transport af syre- og/eller svovlprodukter

indtægter ved salg af syre- og/eller svovlprodukter

omkostninger ved behandling af restprodukter i forbindelse med fremstilling af blykoncentrat og/eller restprodukter

brændstofbehov til lette køretøjer og anlægsmaskiner

Hver af disse teknologier vil kræve et betydeligt antal yderligere operatører, hvilket vil gøre det nødvendigt med en udbygning af indkvarteringslandsbyen og tilhørende faciliteter.

4.11.7 Risici

Et produktionsanlæg vil indebære forøgede miljørisici (udledning, oplagring, mere forstyrrelse af landområder), forøgede sikkerhedsrisici (grundet mere kompleks drift af anlæg), forøgede sundhedsrisici (øget udledning af zink- og blystøv), et større antal ansatte (indkvartering, fly, nødberedskab og lign.), og en mere kompliceret logistisk daglig drift af minestedet (transport, brændstofforsyning, reagenser og hjælpematerialer).


52

4.11.8 Konklusion

Zink- og blykoncentrater er råvarer, der handles bredt med en gennemsigtig prisfastsættelse og globalt aftalte prismekanismer. Der er en mærkbar overkapacitet af zinksmelteovne i hele verden, og der er en markant efterspørgsel efter zinkkoncentrater. Dette vil sikre, at der kan opnås en rimelig markedspris for zinkholdigt koncentrat, og der vil være et stort marked for dette produkt.

Zinkkoncentratpriserne aftales efter armslængdeprincippet ved årlige forhandlinger mellem smeltere og mineejere. Alle Ironbarks aftageraftaler er indgået efter armslængdeprincippet for at sikre, at den højest mulige pris opnås.

Ironbark har undersøgt de mest udbredte zinksmeltningsteknologier efter de krav, der lever op til forpligtelserne vedrørende sekundær forarbejdning. Hver af disse processer vil tilføre projektet en mærkbar anlægsudgift (fordobling eller tredobling af projektets anlægsudgifter), og vil fordoble den kapacitet, der i øjeblikket er tilgængelig verden over, typisk hvor der eksisterer energi- og transportsynergier. Disse processer kræver store mængder energi, enten gennem elektricitet eller kul, og der skal opbygges specialiserede transportforsendelsesmekanismer for at bringe disse energiformer til Citronen.

Mineselskaber bygger eller driver normalt ikke smelteovne. Smeltning af koncentrater til produktion af metal er en kompleks proces, der ofte ligger uden for de fleste mineselskabers ekspertiseområde. Smelteovne er forureningskilder, har et meget stort forbrug af energi, kul og syre, og de rejser en række miljømæssige problemstillinger omkring affaldsbortskaffelse og kulstofudledning. Det er almen praksis for mineselskaber rundt om i hele verden at forarbejde deres produkter til et koncentreret produkt og derefter få koncentratet behandlet af en passende forhandler eller smeltergruppe.

I betragtning af Citronens fjerne placering, mangel på betydelige energifaciliteter og zinkmarkedets gennemsigtige natur kan det ikke betale sig at bygge et forarbejdningsanlæg på stedet.


53

5 TILGANGE OG METODER

5.1 VSB-team

I 2010 startede VSB-processen med bistand fra konsulentfirmaet Greenland Venture. I 2013 blev Grontmij A/S hyret til at færdiggøre VSB-en for projektet i samarbejde med repræsentanter for Ironbark. Hovedprojektteamet hos Grontmij består af eksperter med viden om den samfundsmæssige bæredygtighed ved mineaktiviteter, detaljeret viden om Grønland (sprog og kultur), kommunikation og facilitering af processer. Grontmij A/S har fungeret som uafhængig konsulent til at varetage VSB og inddrage interessenter i VSB-processen yderligere.

5.2 Tilgang til VSB

BMP’s VSB-retningslinjer fra november 2009 er grundreferencen for etablering af et minimalt niveau af informationer, indhold og generel struktur i VSB.

Der har under planlægningen og udviklingen af VSB-processen været anvendt andre referencer som bedste praksis for VSB til mineindustrien (International Council on Minerals and Metals, International Reporting Initiative for Extractive Industries) samt viden og ekspertise udviklet i Grønland i forbindelse med evalueringen og vurderingen af de samfundsmæssige forhold og konsekvenser.

VSB-en tager udgangspunkt i størst mulige og mest effektive inddragelse af interessenter.

Valget af samfundsøkonomiske parametre for referenceundersøgelsen er blevet baseret på BMP's retningslinjer og karakteristika for de arktiske leveforhold.

For så vidt angår inddragelse af interessenter er indsamlingen af oplysninger blevet baseret på de interviewvejledninger, der er udviklet i forbindelse med projektet.

5.2.1 Generel tilgang

Den generelle tilgang for VSB er at fokusere på potentielle forhold mellem de foreslåede potentielle konsekvenser for projektet og skønnede samfundsøkonomiske komponenter.

Kortlægningen af potentielle forhold (negative påvirkninger, fordele, indirekte virkninger og lign.) er baseret på referenceundersøgelsen, analysen af projektets og dets bestanddele og en kontrolliste over kritiske spørgsmål, som vedrører centrale sociale problemområder.

Alle relevant potentielle konsekvenser er blevet identificeret, og man har prioriteret de konsekvenser, der har givet anledning til de største problemer for interessenter og myndigheder.

For så vidt angår de mulige konsekvenser, der er identificeret, indeholder VSB en konsekvensanalyse (signifikans) og et forslag til afhjælpning af negative påvirkninger. Der er anvendt nettovirkningen efter afhjælpningsforanstaltningen og den beskrives yderligere..

Med hensyn til de mulige fordele, som er identificeret, indeholder VSB-en en konsekvensanalyse af sådanne fordele og foreslår foranstaltninger til maksimering heraf.


54

5.2.2 Tilgang til scopingfasen

I 2010 påbegyndte Ironbark VSB-processen, og de første møder med interessenter fandt sted i efteråret 2010.

De vigtigste emner, der blev diskuteret på interessentmøderne, var følgende:

Hvad var mulighederne for lokal beskæftigelse

En anmodning fra interessenten om at blive informeret om de forskellige typer job og kvalifikationskrav

Transportmuligheder er vigtige for involvering lokalt

Hvad var mulighederne for det lokale erhvervsliv

En anmodning om samarbejde med uddannelsesinstitutioner.

Disse nøgleaspekter dannede grundlag for scopingen af VSB-en. Udkastet til VSB blev udarbejdet på basis af denne scoping og afleveret til BMP i 2011. I 2012 reviderede Ironbark VSB´en.

I 2014 fandt der yderligere aktiviteter sted omkring interessenternes involvering (både med de samme interessenter som i 2010 og med yderligere andre interessenter). Et af målene med denne aktivitet var at diskutere, om de nøgleaspekter, som blev identificeret i 2010, stadig blev betragtet som værende hovedemner. Konklusionen fra interessenternes involvering i 2014, var, at de nøgleaspekter, der blev identificeret i 2010, fortsat er gældende for VSB-en.

5.3 Undersøgelsesområde og tidsmæssige afgrænsninger

Undersøgelsen dækker det område, der direkte påvirkes af mineaktiviteter og tilhørende anlæg (havn, lufthavn, lejr m.m.), hvor de påvirkninger og fordele ved beskæftigelse, erhvervsmuligheder og udvikling, der direkte og indirekte skabes af projektet, forventes at være mere mærkbare.

Citronen Fjord-projektet ligger i et afsides område uden for de fire kommunegrænser, og VSB´ens indflydelsesområde er Grønland generelt.

I forhold til referenceundersøgelsen er oplysningerne blevet bearbejdet og analyseret på to niveauer: Nationalt og for de fire kommuner.

Alle fire kommuner har været inddraget på lige vilkår.

VSB-en omfatter følgende trin i projektet:

anlægsfasen (to år)

driftsfasen (14 år)

nedlukning (efter 16 år)


55

5.4 Referenceundersøgelse

Referenceundersøgelsen giver oplysninger om demografi, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle særforhold og andre faktorer, der kan have indflydelse på den måde, de berørte kommuner reagerer på i forhold til de forventede forandringer, som projektet vil medføre. Referenceundersøgelsen bidrager også til at forudsige, på hvilken måde projektet vil blive påvirket af disse faktorer. Udarbejdelsen af referenceundersøgelsen og afdækningen af virkningerne er indbyrdes forbundne og parallelle processer.

Referenceundersøgelsen har taget afsæt i en gennemgang af sekundære ressourcer og oplysninger, der er skaffet gennem kvalitative og kvantitative metoder.

Referenceundersøgelsens anvendelsesområde bygger på identifikation af en række emner, der anses for vigtige. Identifikation af disse temaer er baseret på BMP's retningslinjer, SLiCA-undersøgelsen (2007) og notatet fra IFC, som beskæftiger sig med den sociale dimension af private projekter (IFC, 2003). For hvert tema og undertema er det i VSB-en undersøgt, hvordan oplysningerne er tilrettelagt og analyseret.

5.5 Dataindsamling og undersøgelser på basis af sekundære data

Første trin i referenceundersøgelsen var at gennemgå de oplysninger, der var tilgængelige fra sekundære kilder. De sekundære kilder er officielle data om Grønland, de fire kommuner og mineområdet ved Citronen Fjord-projektet. Desuden har undersøgelsesrapporter og andre relevante rapporter og undersøgelser været med til at understøtte referenceundersøgelsen i startfasen.

5.6 Dataindsamling og undersøgelser på basis af primære kilder

Dataindsamlingen og undersøgelser på basis af primære kilder gør brug af både kvalitative og kvantitative metoder.

VSB-teamet har udarbejdet specifikke spørgeskemaer og redskaber til kvalitative metoder baseret på internationale standarder, lokal ekspertise og specifikke målsætninger samt VSB-ens anvendelsesområde for Citronen Fjord-projektet.

Internationale eksperter har været garanter for videnskabeligt bæredygtige og robuste metoder og værktøjer. En grønlandsekspert har sikret, at der i tilstrækkeligt omfang har været taget lokale hensyn. Alle værktøjer er blevet testet, før de generelle undersøgelsesaktiviteter blev sat i værk.

5.6.1 Kvalitative metoder

Ved kvalitative metoder forstås menneskers opfattelser, hvordan de ser sig selv og verden omkring dem.

Der er anvendt gruppeinterview til mindre grupper, som repræsenterede en større gruppe.

Der er gennemført individuelle interview med kyndige centrale aktører med det formål at indsamle oplysninger og få en bedre forståelse af komplekse problemstillinger og tidligere hændelser. Der er anvendt deltagelsesbaserede teknikker til indhentning af oplysninger, holdninger og opfattelser.


56

Der er udarbejdet interview-vejledninger til brug for både gruppeinterview og individuelle interview.

5.6.2 Kvantitative metoder

De kvantitative metoder har været anvendt til at generere data, primært på husstandsniveau, og for udvalgte indikatorer for leveforholdene i Arktis.

Som primære referencer er anvendt eksisterende nyere videnskabelige undersøgelser af høj kvalitet, såsom SLiCA-undersøgelsen (Survey of Living Conditions in the Arctic, 2007), og mobilitetsundersøgelsen i Grønland (2010).

5.7 Konsekvensanalysemetoder

Konsekvensanalysen er baseret på en vurdering af den positive og/eller negative virkning af projektet baseret på et sæt sociale/samfundsøkonomiske kategorier med brug af en konsekvensmatrix (Leopold, 1971).

De vigtigste kategorier, der forventes at blive påvirket af mineprojektet er:

De økonomiske forhold (beskæftigelse, erhvervsliv, konflikter og synergier med andre sektorer, lønløft, skatter og indtægter)

Uddannelse og efteruddannelse

Offentlig service og udviklingsplaner

Sociale aspekter

Sundhed


Kumulative effekter.

For hver kategori er der i videst mulige omfang identificeret og kvalificeret positive og negative virkninger. Kvalifikationen ser på virkningens sandsynlighed (meget usandsynlig, usandsynlig, sandsynlig og meget sandsynlig) og virkningens omfang, hvis det skulle ske (lav, moderat, høj eller meget høj).

Resultatet af vurderingen for hver virkning vises ved hjælp af følgende farvekoder, som viser, om virkningen er betydelig, stor, mindre, ubetydelig (positiv eller negativ) eller ikke betydelig (Figur 5-1). Resultatet findes ved at kombinere sandsynligheden og virkningens omfang.


57

Figur 5-1 Risikovurderingskoder

Der er anvendt forskellige metoder til karakterisering, vurdering af betydningen og evaluering af virkningerne for de forskellige kategorier af virkninger. Alle værktøjer og metoder til karakterisering af virkningen og forudsigelse er kendt og accepteret af andre internationale VSB-retningslinjer, såsom Mackenzie Valley Environmental Review Board, IFC og ICMM.

Offentlighedens bekymring er ligeledes blevet inddraget ved vurderingen af virkningernes betydning.

Det kriterium, der er anvendt for bestemmelse af sandsynlighed, er:

Meget sandsynlig: Konsekvens sker med stor sandsynlighed, allerede planlagt

Sandsynlig: Forventet, men ikke planlagt; er sket ved flere lignende projekter; er en almindeligt forekommende konsekvens af sådan et projekt

Usandsynlig: Ikke forventet, usædvanligt forekommende konsekvens ved sådanne projekter

Meget usandsynlig:

Der er gennemført tiltag for at undgå denne konsekvens; meget usædvanligt forekommende konsekvens ved sådanne projekter.

Kriterier for bestemmelse af virkningens omfang er følgende faktorer:

Virkningernes omfang:

Virkningernes geografiske rækkevidde, antal og situation (sårbarhed, modstand mod forandring osv.) hos receptorer/modtagere

Virkningers varighed og hyppighed:

Virkningerne er af midlertidig karakter (kortvarig eller permanent), store udsving, der kunne skabe forstyrrelser på samfundet over tid (økonomiske op- og nedtursperioder)

Periode, hvor virkningerne

Virkningerne kunne mærkes øjeblikkeligt eller over tid af samfundet


58

manifesterer sig:

Offentlige bekymringer:

Potentielt berørte/begunstigede grupper i samfundet, myndigheder, interessenter og offentligheden.

5.8 Afhjælpende foranstaltninger og foranstaltninger til maksimering af fordele

Der er identificeret og foreslået foranstaltninger til afhjælpning af sandsynlige virkninger, som er tilstrækkeligt negative og betydelige til at kræve afhjælpning, dvs. negative virkninger, der i sig selv er store eller betydelige. For de områder, hvor der er identificeret positive virkninger, er der foreslået tiltag til optimering af fordelene.

De foranstaltninger, der er fremlagt i VSB-en, er blevet foreslået af:

interessenter og myndigheder under konsultationer

VSB-konsulenter med udgangspunkt i internationale erfaringer, bedste praksis og deres egen forståelse af de lokale rammebetingelser og muligheder

De forventede sociale virkninger er sammenfattet i en tabel i starten af kapitel 6 med

farver, der viser betydningen både før og efter, at der er iværksat foranstaltninger.


59

6 SOCIALE OG ØKONOMISKE RAMMEVILKÅR

6.1 Indledning

Dette kapitel beskriver de eksisterende sociale og samfundsøkonomiske rammebetingelser i Grønland. Med Ironbark-projektet liggende uden for kommunegrænser, i Nordøstgrønlands nationalpark, har referenceundersøgelsen ikke fokus på specifikke områder, men giver en national oversigt, der også omfatter specifikke forhold i de fire kommuner Kujalleq, Sermersooq, Qeqqata og Qaasuitsup. Alle oplysninger er baseret på de seneste data fra statistiske undersøgelser og tilgængelige dokumenter, rapporter eller relevante artikler frem til den 3. februar 2014. Følgende referenceundersøgelses anvendelsesområde og indhold opfylder kravet i VSB-retningslinjerne for mineprojekter i Grønland (BMP, 2009).

6.2 Demografisk profil

I dag består Grønlands befolkning af grønlændere, eller Kalaallit, sammen med omkring 11 % danskere og andre europæere.

Ifølge Grønlands Statistik (2014) bor der 48.151 personer i byer. 7.775 personer bor i bygder, og nogle ganske få bor på stationer eller gårde. Over 1/3 af den samlede befolkning bor i Nuuk (16.454 personer).

Figur 6-1 viser de fire kommuner og byer i Grønland samt Citronen Fjords placering.

Figur 6-1 Kort over Grønland med kommuner og de vigtigste byer Kilde: NunaGIS, Oqaasileriffik, Geodatastyrelsen

Citronen Fjord

Station Nord


60

56000

56100

56200

56300

56400

56500

56600

56700

56800

56900

57000

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

20

13

An

tal

ind

byg

gere

Befolkningen i Grønland

Kortet giver også et overblik over størrelsen af nationalparken, som er den største i verden med et areal på 972.000 km2. Desuden vises militær- og forskningsstationen, Station Nords, placering.

6.2.1 Befolkning

I juli 2013 udgjorde Grønlands samlede befolkning 56.483 personer. Figur 6-2 illustrerer

variationer i Grønlands befolkning i perioden 2003-2013. Gennem de sidste ti år er

antallet af indbyggere varieret med ca. 800 personer. I perioden 2006-2009 var det

samlede befolkningsantal faldende, til dels på grund af, at antallet af fraflyttere oversteg

antallet af tilflyttere (Figur 6-6).

Figur 6-2 Den samlede befolkning i Grønland 2003-2013

Kilde: Grønlands Statistik, BEESTM21,2014

Figur 6-3 viser den geografisk ulige spredning af befolkningen; befolkningen er koncentreret i nogle få områder. I juli 2013 boede 70 % af den samlede befolkning i de to kommuner Sermersooq og Qaasuitsup. Kun 13 % af grønlænderne boede i den sydlige kommune, Kujalleq, mens 17 % boede i Qeqqata kommune. Der er ingen byer eller bygder i nationalparken. Faktisk bor der ingen mennesker i området, bortset fra personalet på vejrstationer og det danske militærs overvågningstjeneste, Siriuspatruljen (som kun patruljerer).


61

53000

53500

54000

54500

55000

55500

56000

56500

57000

57500

19

90

19

95

20

00

20

05

20

10

20

15

20

20

20

25

20

30

20

35

20

40

An

tal

ind

byg

gere

Befolkningstendenser og fremskrivning

Figur 6-3 Befolkningen fordelt på kommuner i juli 2013

Kilde: Grønlands Statistik, BEESTM2, 2014

Befolkningsprognosen i Figur 6-4 viser et forventet fald i den samlede befolkning i de kommende år. I 2040 forventes befolkningen at være faldet med 5 % sammenlignet med 2005, som var året med det højeste befolkningstal. Ifølge Grønlands Statistik er denne forudsigelse et resultat af beregninger baseret på udviklingen i fødselstallet, dødstallet og migration gennem de seneste år.

Figur 6-4 Tendenser i befolkningstal og fremskrivning af befolkningstallet fra 1990 til 2040

Kilde: Grønlands Statistik, BEEP2013, 2014

13%

39%

17%

31%

0%

Befolkningen fordelt på kommuner

Kujalleq

Sermersooq

Qeqqata

Qaasuitsup

Outside municipalities


62

6.2.2 Etnisk sammensætning

Grønland er i stor udstrækning beboet af inuitter og danskere. Der findes også en lille befolkningsgruppe af udlændinge fra bl.a. Island og Sverige.

Ifølge Grønlands Statistik er der forskellige måder at anskue etnisk sammensætning på. En måde at kategorisere de forskellige grupper i Grønland er ved at se på en persons fødested. I dag er næsten 89 % af (eller 50.101) af Grønlands befolkning født i Grønland, og de kan derfor kategoriseres som grønlændere. 11% af befolkningen er født uden for Grønland (Grønlands Statistik, 2013). Antallet af borgere, som ikke er født i Grønland, toppede to gange i 1970’erne og 1980’erne, først i relation til nybyggeri, der førte til indvandring af mange udenlandske mandlige arbejdstagere, og anden gang i forbindelse med overdragelsen af de administrative funktioner fra Danmark til Selvstyret (Hamilton and Rasmussen, 2010). Tabel 6-1 illustrerer den etniske sammensætning i de fire kommuner samt i områder uden for kommunerne.

Tabel 6.1 Etnisk sammensætning ud fra fødested pr. juli 2013, opdelt i kommuner Kilde: Grønlands Statistik, BEESTM2, 2014

Født i Grønland

Født uden for Grønland

Total

I Grønland 89 % 11 % 100 %

Kujalleq 11,8 % 0,9 % 12,7 % Sermersooq 32 % 6,9 % 38,9 %

Qeqqata 15,5 % 1,4 % 16,9 % Qaasuitsup 29,6 % 1,5 % 31,1 %

Uden for kommuner

0,1 % 0,3 % 0,4 %

6.2.3 Arbejdsstyrkens størrelse

I juli 2013 udgjorde arbejdsstyrken (personer i alderen 18-64 år) i landet i gennemsnit 26.791 pr. måned. Det betyder, at i gennemsnit pr. måned var 47,5 % af den samlede befolkning enten i arbejde eller stod til rådighed for arbejdsmarkedet.


63

Figur 6-5 Arbejdsstyrkens fordeling på køn og alder i Grønland i 2013 Kilde: Grønlands Statistik, BEESTM2, 2014

Figur 6-5 illustrerer den grønlandske arbejdsstyrkes alders- og kønsfordeling (personer i alderen 18-64 år). Den viser, at den mandlige arbejdsstyrke inden for hver aldersgruppe er lidt større end den kvindelige arbejdsstyrke. Generelt består den grønlandske befolkning af flere mænd på grund af indvandringen af mandlige gæstearbejdere fra andre lande samtidig med, at flere kvinder end mænd rejser til udlandet for at studere og ikke vender tilbage til Grønland (OECD, 2011), når studiet afsluttes. Kvantitativt er arbejdsstyrken større for både mænd og kvinder mellem 45 og 49 år på grund af et fødselsboom i 1960’erne, som var et resultat af forbedrede levevilkår og industrialiseringsprocessen (kommercielt fiskeri) (Bjerregaard P, 2004). Sondringen mellem ansat og arbejdsledig vises i afsnit 5.4.4.

6.2.4 Migration

Ifølge figur 6-6 har afvandringsraten overhalet indvandringsraten i de seneste år. Det kan konkluderes, at nettomigrationen har en negativ værdi, hvilket illustrerer det forhold, at flere personer forlader landet, end der kommer folk fra udlandet for at bosætte sig i Grønland. Afvandringen hænger stærkt sammen med Grønlands fortid som en autonom del af Danmark. Danmark er en nem destination for grønlændere på grund af netværk og administrative faciliteter. I 2012 var den samlede afvandring på 2.744 personer, hvoraf de 2.677 flyttede til Danmark (Nordic Year Book, 2013).

Det er interessant her at foretage en sondring med hensyn til fødestedet. Det er kun nettoafvandringen af personer født uden for landet, der har en positiv værdi. Igen forklarer afvandringen af udenlandske arbejdstagere denne tendens. Når de har afsluttet deres arbejdsforhold, vender de tilbage til deres hjemland.

3000 2000 1000 0 1000 2000 3000

60-64

55-59

50-54

45-49

40-44

35-39

30-34

25-29

20-24

18-19

Arbejdsstyrkepyramide fordelt efter alder og køn i Grønland, 2013

Mænd

Kvinder

Antal indbyggere

Ald

er


64

Figur 6-6 Migration til og fra Grønland mellem 2003 og 2012

Kilde: Grønlands Statistik, BEEBBIU2, 2014

6.2.5 Migration mellem kommuner og internt i kommuner

I 2012 blev der registeret 1.698 indenlandske flytninger, dog var størstedelen af disse inden for samme kommune. Omkring 40 % af grønlænderne forventer at flytte fra deres nuværende bolig inden for et tidsrum på 5 år (Mobilitetsundersøgelsen, 2010). Det betyder, at grønlændere er meget mobile og villige til at flytte specielt inden for den samme lokalitet. De fleste flytninger inden for kommunen er registreret i Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup. Disse to kommuner tiltrækker størstedelen af flytningerne som vist i Tabel 6-2.

Ifølge OECD's Territorial Reviews er intern migration forbundet med økonomiske muligheder. Jobsøgende flytter nu til de områder, hvor der er arbejde at få, og samtidig skabes der nye job på grund af den stigende koncentration af mennesker inden for samme område (OECD,2011). Villigheden til at flytte er ofte forbundet med uddannelsesniveauet, eftersom højtuddannede personer er mere villige til at flytte end personer med meget lidt eller ingen uddannelse (Mobilitetsundersøgelse, 2010). Yngre mennesker og specielt kvinder har også større sandsynlighed for at flytte permanent, end ældre mennesker, eller mænd, som flytter midlertidigt, men vender tilbage til, hvor de kom fra. Hvis der er jobmuligheder i en anden region, viser data, at grønlændere ikke har svært ved at bosætte sig i forskellige regioner i arbejdsperioden.

-1.000

-500

-

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

20

03

20

04

20

05

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

An

tal

ind

byg

gere

Samlet flytning

Total emigration

Totalimmigration

Netto migrationi Grønland

Netto migrationaf personer fødti Grønland

Netto migrationaf personer fødtudenforGrønland


65

Tabel 6.2 Flytning inden for kommuner i 2012 Kilde: Grønlands Statistik, BEEBBIU5, 2014

Til

Fra

Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup Udenfor kommuner

Kujalleq 2.401 285 130 120 1

Sermersooq 350 6.631 396 568 3

Qeqqata 164 351 3.178 332 0

Qaasuitsup 123 410 287 5.952 3

Udenfor kommuner

2 4 5 2 0

Total 3040 7681 3996 6974 7

6.3 Sociale og kulturelle trivselsindikatorer

6.3.1 Husstandssammensætning

En husstand defineres som en gruppe personer, der lever under samme tag, og som deler måltider eller bolig. Grønlands Statistik definerer det som alle personer, der er registreret på samme adresse.

Op gennem 1960’erne var der en tendens til, at befolkningen voksede hurtigt i byer. Denne tendens er fortsat gennem de seneste 30 år i takt med, at befolkningstallet i byerne fortsætter med at vokse, mens den falder i bygderne (Grønlands Statistik, 2014).

Tabel 6-3 understreger denne tendens, da de fleste husstande (87,4 %) lever i byerne i 2013, hvor en mindre procentdel af befolkningen vælger at bo i bygder og i en vis udstrækning på gårde og stationer. Større byer tilbyder også ”stordriftsfordele, herunder bedre service, infrastruktur og forbindelser” (OECD, 2011). Omvendt er der begrænsede servicemuligheder i bygderne, herunder nem adgang til uddannelse. Det gennemsnitlige antal personer pr. husstand er altid højere i bygderne end i byerne for alle fire kommuners vedkommende.


66

Tabel 6.3 Antal husstande og indbyggere i Grønland jan. 2013 Kilde: Grønlands statistik, BEEHUS2, 2014

Antal

husstande i byer

Antal husstande i

bygder

Andre (gårde,

stationer)

Total Gennemsnitligt antal personer pr. husstand

By Bygd Total

Grønland 19.495 2.724 76 22.305 2,5 2,9 2,5

Kujalleq 2.554 413 51 3.018 2,4 2,2 2,4

Sermersooq 8.540 459 21 9.020 2,4 3 2,4

Qeqqata 3.268 549 0 3.817 1,6 2,5 2,5

Qaasuitsup 5.133 1.303 0 6.436 2,6 3,2 2,7

Uden for kommuner

0 0 14 14 - - -

6.3.2 Vigtige varer og tjenesteydelser

Ifølge forskellige kilder er flertallet af grønlændere veludstyret med de varer og tjenesteydelser, der findes at være vigtige. I 2012 var der 65 internetbrugere pr. 100 personer og 105 telefonabonnenter pr. 100 personer (www.data.un.org, 2014).

Ifølge SliCA1 (Poppel et al., 2007) brugte grønlændere jævnligt elektronisk udstyr som DVD, mobiltelefon og PC. Omkring 45 % af de adspurgte havde inden for de seneste 12 måneder benyttet VHF-radio og GPS. Mere end halvdelen af husstandene har frysere, telte, rifler og både.

6.3.3 Vigtige værdier

Dette afsnit fokuserer på de vigtigste værdier i det grønlandske samfund, som f.eks. social samhørighed, tradition og kulturarv.

6.3.3.1 Sociale bånd

Solidaritet og indbyrdes afhængighed er nogle af de nøgleelementer, der forklarer de stærke sociale bånd, der fortsat binder det grønlandske samfund sammen, hvor familien spiller en vigtig rolle. Grønlænderne har meget stærke sociale bånd og en stor grad af indbyrdes afhængighed, især i små samfund. Disse sociale bånd giver en stor synergieffekt blandt grønlandske familier, der ikke kun består af den lille kernefamilie, men også omfatter familiemedlemmer som halvsøskende, bedsteforældre, kusiner, plejebørn og lign.

6.3.3.2 Tradition og kulturarv

For næsten alle grønlændere, der blev interviewet af SLiCA, er det vigtigt eller meget vigtigt at fastholde den grønlandske identitet og værdier, bl.a. bevarelse af traditionelle fødevarer, jagt og fiskeri, brugen af det grønlandske sprog, oprindelige folks digte og litteratur eller religiøse og åndelige overbevisninger (Poppel et al., 2007). Brug af

1 The Survey of Arctic Living Conditions (SliCA) blev sat i værk i 1997 med det formål at undersøge trivslen

blandt oprindelige folk i Arktis, f.eks. levevilkår og livskvalitet.

http://www.data.un.org/


67

traditionel grønlandsk mad vægtes højt, idet traditionelle fødevarer tegner sig for 70 % af husstandenes fødevareforbrug. Grønland har også et meget rigt kulturliv, hvor bl.a. musik, kunst og fortællinger spiller en meget vigtig rolle. Traditionelle aktiviteter illustrerer Grønlands rige kulturelle baggrund.

Ikke mindst har jæger- og fangerkulturen været allestedsnærværende gennem flere tusinde år. Forældre har videregivet traditionelle redskaber og metoder til deres børn, og et barns første fangst er altid en stor begivenhed og giver folk lejlighed til at invitere gæster til den traditionelle kaffe og kage, Kaffemik.

Der findes mange steder af kulturel interesse fra både nordbo- og Thulekulturen i Grønland, såsom nordboruiner og arkæologiske fund.

Med hensyn til Nordøstgrønland er mange kommet for at undersøge de mange spor af ældgamle inuitbosættelser (www.greenland.com). Der er dog ingen spor fundet efter ældgamle inuitbosættelser inden for projektets område. Disse ligger mere på østkysten fra Danmarkshavn til Ittoqqortoormiit (NANOK rapport, 2013).

Der blev foretaget en arkæologisk undersøgelse i juli 2014 i Citronen Fjord-området, og de eneste tegn på mulige forhistoriske aktiviteter, man fandt på stedet, var på Citronen Fjords østlige bred, det, der er markeret som ”A2” i Kapel (1994). På dette sted er der tre sten på en række, og de kan være blevet anbragt af medlemmerne af Thulekulturen til at understøtte en ”umiak” (= en konebåd) – en 8-10 meter lang åben båd, der benyttes om sommeren til at flytte folk og ejendele til jagtområder.(Orbicon, VVM undersøgelser, 2014).

6.3.4 Sprog

Grønlandsk er det officielle sprog i Grønland. Grønlandsk er en dialekt af det inuitsprog, som tales i de arktiske egne af Canada, Grønland, Alaska og et lille område i Sibirien. Der er forskelle i dialekter fra bygd til bygd og fra by til by (Rischel, J., 2007). De fleste personer i Grønland taler og forstår grønlandsk godt. Siden begyndelsen af 1900-tallet er der blevet undervist i grønlandsk i skolerne, ligesom man har undervist på grønlandsk (Poppel et al., 2007). 98 % af alle voksne siger, at de er blevet undervist i deres oprindelige sprog i folkeskolen eller på højere uddannelser (Poppel et al., 2007).

Ifølge den samme undersøgelse mener 60 % af de personer, der bor i byer og 75 % af de personer, der bor i bygder, at de forstår og taler grønlandsk godt. Kun en lille del af de danskere, der bor i Grønland, mener, at de taler grønlandsk meget godt (2 %) eller godt (12 %) (Poppel et al., 2007).

Grønlandsk og dansk benyttes i den offentlige administration og i erhvervslivet. I byerne er det almindeligt at være tosproget i grønlandsk og dansk, hvor der i bygder er en tendens til kun at tale grønlandsk. En anden minoritet er også enkeltsproget: Det er dem, der kun taler dansk som førstesprog, men med stor tilknytning til Grønlands kulturelle og sociale liv. Disse mennesker betragter sig selv som værende grønlandske (Lund og Nathanielsen, 2007).

Der undervises i engelsk på alle skoler, men det tales sjældent af befolkningen, bortset fra unge mennesker, som oftere benytter engelsk.

6.3.5 Brugen af naturressourcer

Der findes tre store grupper, der benytter sig af de grønlandske naturressourcer:

http://www.greenland.com/


68

Erhvervsfiskere og –fangere, som fisker og fanger dyr som deres hovedindtægtskilde.

Fiskere og fangere, der fisker og fanger dyr som supplement til deres indkomst fra fuldtids- eller sæsonarbejde med fiskeri og jagt.

Fritidsgruppen (sædvanligvis en hel familie og/eller venner), som udelukkende benytter naturressourcer i fritiden på weekendture med båd eller om sommeren med sommerture i fjordene. Denne gruppe bruger også naturressourcer som forsyninger på sejlture, men ikke nødvendigvis som supplement til deres indkomst. Ofte fisker og jager de til eget forbrug i området i deres fritid, især om sommeren.

Det er meget almindeligt, at fiskere og fangere hjælper hinanden. Men det er vanskeligt for mange fiskere og fangere fuldt ud at forsørge deres familier økonomisk, og derfor er disse familier ofte dybt afhængige af deres hustruers lønindkomst. Den traditionelle grønlandske kost er meget vigtig for de lokale beboere, og den er derfor også afhængig af naturprodukter. Fiskernes og fangernes udnyttelse af naturressourcer varierer meget forskelligt i forhold til sæsoner og forekomster af deres fangst, og derfor varierer indtjeningerne også meget fra år til år.

6.3.5.1 Jagt

I 2011 udgjorde jagten på landpattedyr som rensdyr, moskusokser eller isbjørne 13.976 dyr i hele Grønland. Tallet har været for nedadgående de seneste par år. De havpattedyrearter, som kan findes i projektområdet, er isbjørn, hvalros, klapmyds, grønlandssæl, remmesæl, grønlandshval og narhval (VVM, 2014).

Der blev fanget ca. 121.000 fugle i Grønland i 2011, hvor de mest almindelige arter er alke, søkonger, edderfugle, tejster og ryper (Grønlands Statistik, 2013b). Jagt er forbudt i projektområdet i nationalparken.

De fuglearter, der lever i nærheden af projektområdet, er især edderfugle, ismåger, polarlomvier, alke og mallemukker (cf. VVM).

6.3.5.2 Fiskeri

Fiskeri er den vigtigste industri i landet. I 2011 omfattede den totale indhandling 47.000 tons fisk og 57.000 tons skaldyr. Der findes også forordninger for kvoter og licenser for rejer og hellefisk (Grønlands Statistik, 2013b). I 2013 eksporterede Grønland fisk, krebsdyr og bløddyr for 784 mio. DKK, svarende til 80 % af den samlede grønlandske eksport.

Ifølge Grønlands Naturinstitut lever der mere end 250 forskellige fiskearter i de grønlandske havområder, såsom hellefisk, torsk eller stenbider.


69

6.3.5.3 Turisme

Inuitkulturen, fantastiske landskaber og dyrelivet er hovedårsagerne til, at der kommer turister og besøger Grønland. I 2012 var der 210.398 hotelovernatninger i Grønland. Udover turister omfatter statistikken også forretningsrejsende og korttidsarbejdere, som er ansat af udenlandske selskaber. Antallet af turister i Grønland er steget siden 2002. I 2013 var turisthøjsæsonen i Grønland perioden juli-august, med juni og september som de næstmest populære måneder. Antallet af krydstogtspassagerer faldt fra 30.300 i 2010 til 23.399 i 2012 (Grønlands Statistik, TUEKRP, 2014).

I den nordøstlige del af Grønland rejser turister rundt i den sydlige del af nationalparken for at opdage landskaber og et spændende dyreliv med hvalrosser og isbjørne. Udover dyrelivet besøges området også for at undersøge levn fra tidligere bosættelser langs kysten (greenland.com).

6.3.6 Hjemløse og kriminalitet

6.3.6.1 Hjemløse

De følgende afsnit stammer fra undersøgelse Hjemløs i Grønland, der er gennemført af Statens Byggeforskningsinstitut i 2013 (Hansen og Andreasen, 2013).

I 2012 skønnedes antallet af hjemløse at udgøre 850 personer. Størstedelen af disse personer (600 personer) var registreret uden adresse, se Figur 6-7. Yderligere ca. 250 personer levede i kommunale boliger. Under ét betyder det, at 1,5 % af den samlede befolkning er hjemløs.

Figur 6-7 Antal personer, der er registreret uden adresse Kilde: Hansen and Andreasen, 2013

Personer, der er registreret uden adresse

An

tal pe

rso

ne

r, d

er

er

regis

tre

ret

ud

en

adre

sse

Langtids-hjemløse

Korttidshjemløse


70

For nogle personer er det at være hjemløs en mere eller mindre permanent situation, men for mange, og forventeligt de fleste, er tidsrammen kortere. Det betyder, at antallet af personer, som oplever at være hjemløse, vil være betydeligt højere gennem en periode på flere år end antallet på et bestemt tidspunkt.

6.3.6.2 Strafferetssystemet og forbrydelser

Retssystemet i Grønland (politi, retsvæsen og fængselsvæsnet) er endnu ikke overført til Selvstyret. Lovgivningen hører stadig under Justitsministeriet i Danmark, og de forskellige former for afsoning tilpasses gradvist til det grønlandske samfund.

Kriminaliteten i Grønland er karakteriseret ved et relativt høj antal af voldelige episoder, inklusive seksuelle lovovertrædelser, drab og drabsforsøg sammenlignet med andre lande. I de seneste år har der også fundet narkokriminalitet sted, primært marihuana, og forskellige former for økonomisk kriminalitet.

Politiet i Grønland udgiver årligt statistikker, hvor den sidste dækker 2012. Fra 2011 til 2012 er antallet af strafferetlige overtrædelser steget med 4,1 % fra 4.844 til 5.053.Til trods for stigningen er antallet af overtrædelser den næstlaveste siden 2006. Størstedelen af overtrædelserne (3.631) drejer sig om berigelsesforbrydelser (herunder tyveri).

Figur 6-8 Strafferetlige overtrædelser Kilde: Grønlands Statistik, årbog 2013

Som det fremgår af Figur 6-8, har der siden 2006 været en tendens til mindre kriminalitet. Dog er antallet af strafbare handlinger begået mod personer (vold) fem gange højere pr. 10.000 indbyggere i Grønland sammenlignet med Danmark. Antallet af seksuelle overtrædelser pr. indbygger er 11 gange højere end i Danmark.

I 2012 var simpelt tyveri den mest udbredte form for kriminalitet. Se Figur 6-9 nedenfor.

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000

20

06

20

07

20

08

20

09

20

10

20

11

20

12

Antal kriminallovovertrædelser

Offences ofsexualmorality

Offencesagainst theperson

Seksuelle overgreb

Seksuelle overgreb

Forbrydelser mod personer


71

Figur 6-9 Hyppigste former for kriminelle handlinger i 2012 Kilde: Grønlands Statistik, årbog 2013.

Vold og seksuelt misbrug er hyppigt forekommende i Grønland. 59 % af de interviewede personer i befolkningsundersøgelsen har oplevet forskellige typer for vold eller trusler i deres voksne liv (Bjerregaard, P. and Aidt E.C., 2010).

6.4 Samfundsøkonomiske aspekter

BNP i Grønland lå i løbende priser på 13,8 mia. DKK i 2012 med en årlig realvækst på 1,3 %. En del af Grønlands indtægter udgøres af det årlige bloktilskud fra den danske regering. Dette årlige tilskud er på 3,4 mia. DKK, men justeres årligt i overensstemmelse med stigningen i det pris- og lønindeks. Dog sker justeringen i forhold til pris- og lønudviklingen i Danmark.

6.4.1 Personlig indkomst

Dette afsnit er sammensat af data fra Grønlands Statistik, medmindre andet er anført.

Figur 6-10 viser, at den gennemsnitlige bruttoindkomst pr. husstand i Grønland er steget med ca. DKK 100.000 i de seneste ti år. Kommuneqarfik Sermersooq har den højeste gennemsnitsindkomst med husstande, der har indtægter (fra forskellige kilder) på omkring 500.000 DKK om året, og Kommune Kujalleq har den laveste gennemsnitsindkomst i 2012 med 325.000 DKK.

Figur 6-10 illustrerer den ulige fordeling af personlig indkomst i Grønland i 2012. Mere end 50 % af det samlede indbyggerantal tjente mindre end 150.000 DKK, og omkring 3 % af grønlænderne tjente mere end 700.000 DKK i 2012. Der er ingen officiel fattigdomsgrænse i Grønland, men Europa-Kommissionen har sat en relativ grænse for fattigdomstærsklen, ved indkomst under 60 % af den nationale disponible medianindkomst (http://epp.eurostat.ec.europa.eu).


72

Figur 6-10 Gennemsnitlig husstandsindtægt før skat i Grønland og alle kommuner Kilde: Grønlands Statistik, INEH1, 2014

I 2012 havde 15,7 % af befolkningen en indkomst på 60 % under medianindkomsten, som er indkomsten for personer, der tjener mindre end 50.000 DKK om året. Det ses i Figur 6-11 (Grønlands Statistik, 2014).

Figur 6-11 Gennemsnitlig personlig indtægt i % af befolkningen i DKK, 2012 Kilde: Grønlands Statistik, www.stat.gl, INEP6 og egne beregninger, 2014

0

100000

200000

300000

400000

500000

600000

2002 2007 2012

Bruttogennemsnitshusstandsindtægt i kommuner

Total Grønland Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuistup

Bel

øb

i D

KK

0 5 10 15 20 25

Maximum 50,00050,001 - 100,000

100,001 - 150,000150,001 - 200,000200,001 - 250,000250,001 - 300,000300,001 - 350,000350,001 - 400,000400,001 - 500,000500,001 - 600,000600,001 - 700,000700,001 - 800,000800,001 - 900,000

900,001 - 1,000,0001,000,001 og over

Procent af befolkningen

Personlig indtægt (DKK) fordelt i procent af befolkningen


73

Der er forskelle i løn afhængig af fødested, boligtype og køn.

Der er en markant forskel i den gennemsnitlige skattepligtige personindkomst før skat i 2012 for personer, der er født i Grønland (180.000 DKK) og personer, der er født udenfor Grønland (430.000 DKK).

Generelt er indkomsterne i bygderne lavere end i byerne.

Indkomstforskellene i Grønland mellem mænd og kvinder er øget en smule hvert år siden 2008. På det tidspunkt tjente mænd 61.200 DKK mere end kvinder, og i dag tjener mænd 63.000 DKK mere end kvinder. De kønsbestemte lønforskelle er altså blevet større i de seneste år.

En vigtig tilføjelse, når der diskuteres årlig indkomst, er, at grønlandske husstandsindkomster ofte suppleres med traditionelle aktiviteter som forbrug af og/eller byttehandel med produkter fra fangst, fiskeri eller håndværk – en såkaldt blandet kontant- og fangstbaseret økonomi (Poppel et al., 2007).

6.4.2 Leveomkostninger

Tabel 6-4 viser udviklingen i priser på alle varer og tjenesteydelser i Grønland baseret på tal pr. januar 2008.

Tabel 6.4 Forbrugerprisindeks (2008=100) pr. varegruppe og tidspunkt Kilde: Grønlands Statistik, PREPRISV, 2014

jan 2008

jan 2009 jan 2010 jan 2011

jan 2012

jan 2013

Alle varer og tjenesteydelser

100,0 103,5 105 106,8 112 113,8

Fødevarer etc. 100,0 106 111 113,4 119,7 121,5

Alkohol og tobak 100,0 104,2 105,6 106,1 108,5 109,8

Beklædning og fodtøj 100,0 103,1 101,8 99,9 99,9 100,3

Bolig 100,0 104,9 105,9 109,4 124,4 127,6

Boligudstyr og tjenesteydelser i hjemmet

100,0 102,1 111,5 110,6 113,9 116

Medicin, lægemidler 100,0 102 116,2 115,3 121,5 121,8

Transport 100,0 103,7 104,9 105,4 109,7 112,7

Telefon og porto 100,0 94,8 95 95,1 95,2 95,5

Fritid og kultur 100,0 101,5 99,3 98,2 95,2 95,3

Restaurant og hotel 100,0 100,5 101,1 108,9 110,2 112,6

Andre varer og tjenesteydelser

100,0 105 98,4 99,7 103,3 106,1

Forbrugerprisindekset eller inflationsraten for Grønland lå på 113,8 den 1. januar 2013, sammenlignet med den 1. januar 2008, og den er steget hvert år siden. Stigningen i indekset er især begrundet i stigende ejendomspriser (+27,6), priser på medicin og lægemidler (+21,8) og fødevarepriser (+21,5). Samtidig er priserne på varer og tjenesteydelser i forbindelse med telefoni, fritid og kultur samt beklædning/fodtøj faldet siden 2008.


74

Grønlands forbrugerprisindeks var 126 i 2008, hvilket betyder, at priserne er steget omkring 26 % siden 2000. Til sammenligning lå forbrugerprisindekset i Danmark i 2000 på 118 og i Island på 155 (www.data.un.org, 2014).

Byggeomkostningsindekset ligger på 124,1 fra 1. januar 2006 (Grønlands Statistik, PREBYG1, 2014). Indekset er steget med 0,7 % i perioden fra juli 2011 til januar 2012. Byggeomkostningerne er dermed steget med 24 % i de seneste syv år. De byggeomkostninger, der er steget mest, er primært VVS (+36 %) og elinstallationer (+31 %), sammenlignet med forberedelse af byggepladser og fundamentstøbning (+20 %) eller cementarbejde (+10 %). Indekset følger det danske indeks tæt, da næsten alle byggematerialer importeres fra Danmark.

6.4.3 Erhvervsstruktur i den offentlige og private sektor

Ved den seneste undersøgelse var der 3.785 registrerede firmaer i Grønland (Grønlands Statistik, 2014). Siden 2006 har Grønlands Erhvervsregister (GER) holdt øje med alle firmaer og selvstændige, som skal registreres i Grønland i henhold til Erhvervsloven (www.ger.gl).

Den offentlige sektor er relativt stor i Grønland med en betydelig del af offentlige velfærdsopgaver såsom sundhed, socialsikring, uddannelse med mere. Den offentlige sektor beskæftigede mere end 40 % af befolkningen (Tabel 6-5).

De seneste år er nogle af opgaverne blevet outsourcet til private firmaer, men Grønlands Selvstyre er stadig hoved- eller eneaktionær i Grønlands største virksomheder.

Den private sektor i Grønland består mest af små, ofte lokale virksomheder med landbaserede aktiviteter (fiskeri, jagt, råmaterialer, turisme), detailhandel såsom Pisiffik Ltd, transport, byggeri, finansiel rådgivning, hotel og restauration samt reparationsservice (Skatte- og Velfærdskommissionen), 2010b).

Figur 6-12 Omsætning pr. sektor i Grønland i 2011 Grønlands Statistik, ESERES, 2014

Fiskeri 6,2%

Minedrift 0,3%

Industri 4,1%

Byggeri 11,5%

Hotel og restaurant

2,0%

Transport 19,9%

Finans og forsikring

2,2%

Fast ejendom og erhvervsservice

6,1%

Detailhandel, grossistsalg og

reparation 47,7%

Omsætning pr. sektor i Grønland i 2011



75

Figur 6-12 viser, at den private sektor i 2011 havde den højeste omsætning (eller indtægt) inden for detailhandel, engroshandel og reparationsarbejde, og stod for næsten halvdelen af omsætningen i Grønland (47,7 %). Disse data omfatter ikke den offentlige sektor. I 2014 stod mineindustrien for 0,3 procent (55 mio. DKK) af hele Grønlands omsætning, sammenlignet med 353 mio. DKK i 2008.

6.4.4 Beskrivelse af den eksisterende arbejdsmarkedsstruktur

Dette afsnit er blevet udarbejdet på basis af data fra Grønlands Statistik, medmindre andet er anført.

6.4.4.1 Fordeling af ansatte i sektorer

Tabel 6-5 viser den samlede beskæftigelse i Grønland i 2011 opdelt efter sektor. De sektorer, der har flest ansatte, er angivet med fed skrift.

Tabel 6.5 Gennemsnitligt antal ansatte pr. måned pr. hovedsektor i Grønland i 2011 Kilde: Grønlands Statistik, AREBFB3, 2014

Brancher Total Procent af alle brancher

Udvikling siden 2007

Total 24.320 100%

Landbrug, fiskeri, jagt, etc. 10 0,0%

Fiskeri (kystfiskeri og offshorefiskeri)

1.111 4,6%

Råstofudvinding 67 0,3%

Branche2 794 3,3%

El- og vandforsyning 408 1,7%

Bygge- og anlæg 1.805 7,4%

Detailhandel, engroshandel og reparation

4.563 18,8%

Hotel og restauration 815 3,4%

Transport 2.077 8,5%

Post and telekommunikation 491 2%

Finans og forsikring 127 0,5%

Fast ejendom og erhvervstjenester 1.209 5%

Offentlig forvaltning 10.054 41,3%

Uddannelse 81 0,2%

Sociale institutioner og sundhed 132 0,5%

Fritid, foreninger, kultur, andet 522 2,1%

Ukendt3 54 0,2%

Den sektor, der har flest ansatte, er uden tvivl den offentlige forvaltning (41 %). Som nævnt tidligere er det det offentlige, der dominerer Grønlands erhvervsliv og økonomi.

2 Branche refererer til fremstilling af føde-, drikke- og tobaksvarer, tekstil og beklædning, træ og papir, sten og ler og andet

3 Denne kategori omfatter et antal personer, for hvilke det ikke har været muligt at fastslå branchen.


76

Den offentlige sektor består af public service-, forvaltnings- og virksomhedssektoren (se afsnit 6.4.3 om virksomhedssektoren). Den offentlige forvaltning kan opdeles i tre segmenter eller kompetenceområder: kommunerne, Grønlands landsstyre og den danske stat. Kommunerne har ansvaret for den almindelige forvaltning, såsom folkeskole og gymnasie- og ungdomsuddannelser, renovation og hjemmehjælp. Grønlands landsstyre har alle kompetencer vedrørende sundhedsvæsnet, erhvervsudvikling, landsbiblioteket osv. Og endelig har den danske stat fortsat ansvaret for forsvaret, politiet, retssystemet og arbejdsmiljøtilsynsmyndigheder, inklusive forsvars- og retssystemet, som hører under den danske stat. Alle disse områder er store sektorer med mange ansatte.

Den næststørste branche er detailhandel, engroshandel og reparationsarbejde (18,8 %), efterfulgt af transport (8,5%). De fire øvrige sektorer med flest antal ansatte er typisk private firmaer, herunder brancher som f.eks. hotel og restauration, træ og papir, bygge- og anlæg, ejendomsmæglere og forretningstjenester. Råstofindustrien beskæftigede 67 personer i 2011.

Den grønlandske økonomi er afhængig af naturressourcer og specielt af fiskeindustrien. Men på grund af klimaforandringer, der stiller fiskeindustrien over for alvorlige udfordringer fremadrettet, er der store forventninger til mineindustrien (OECD, 2011). Minesektoren er derfor på nuværende tidspunkt en ekspanderende sektor, der skal mindske afhængigheden af fiskeri. Selvom denne sektor i øjeblikket kun beskæftiger få mennesker, er det ved at blive en stærk spiller med bred offentlig støtte og et øget antal udstedte licenser.

Antallet af kvinder og mænd i beskæftigelse er også meget forskelligt, afhængigt af sektor (Grønlands Statistik, AREBFB7, 2014). Det ses tydeligt, at de fleste kvinder er beskæftiget inden for offentlig forvaltning og service med 59 %, og det har været det dominerende område siden sidst i 1970’erne. Mænd dominerer i traditionelle sektorer som fiskeri, erhverv, handel og reparationer og transport.

6.4.4.2 Arbejdsløshed

I december 2013 var der registreret 3.960 arbejdsløse, svarende til 13 % af den potentielle arbejdsstyrke (Grønlands Statistik, ARELED4, 2014)

Tabel 6.6 Gennemsnitlig arbejdsløshed fordelt på køn og kvartal I 2011 Kilde: Grønlands Statistik, ARELED4, 2014

1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal

4. kvartal Total

Total 11,4 8,6 7,7 9,9 9,4

Mænd 11,8 8,3 6,9 9,8 9,2

Kvinder 10,9 9,0 8,8 10 9,7

Som Tabel 6-6 viser, havde kvinder en højere arbejdsløshed (9,7 %) sammenlignet med mænd (9,2 %) i 2011. Der er relativt høje sæsonudsving i ledighedsraten, med den laveste ledighedsprocent i årets tredje kvartal, juli, august og september. Det er i årets første tre måneder, at ledighedsprocenten er størst.

Tabel 6.7 viser det gennemsnitlige antal ledige pr. måned fordelt på uddannelse og køn. For begge køn gælder, at hvis man er ufaglært, er sandsynligheden for at være arbejdsløs større. Der er flere arbejdsløse, som er uddannet inden for handel og kontor, men disse job repræsenterer også den største beskæftigelsessektor.


77

Tabel 6.7 Det gennemsnitlige antal ledige pr. måned fordelt på uddannelse og køn i 2008 Kilde: Grønlands Statistik, 2009.

Uddannelse eller kursus Total Kvinder Mænd

Total 1.132 468 665 Uddannelse ikke specificeret 20 6 13 Jern og metal 22 1 21 Bygge- og anlæg 21 1 20 Handel og kontor 46 26 19 Fødevareindustri 22 12 10 Shipping, navigation og fiskeri 31 3 28 Fiskeindustri 5 1 3 Uddannelse og det sociale område

16 15 2

Grafisk branche 1 0 1 Handel med tjenesteydelser 3 2 1 Mellemlang uddannelse 23 7 16 Videregående og lang uddannelse

1 1

Blandet uddannelse 1 0 1 Ufaglært 922 393 529

Det er Naalakkersuisuts mål også at udvikle de lokale firmaers konkurrencedygtighed ved at tilbyde kurser, der skal forbedre lokale kompetencer i attraktive industrier og bekæmpe strukturel ledighed og afhængighed af fiskeindustrien. I 2013 blev der holdt 14 sådanne kurser rundt om i Grønland. De internationale mineselskaber forventes også at tage del i Naalakkersuisuts indsats ved at tilbyde praktik- og lærepladser (www.noraregiontrends.org).

6.4.4.3 Fagforeninger og arbejdstagerrettigheder

Lønmodtagere er i udbredt grad organiseret og repræsenteret gennem SIK (Sulinermik Inuussutissarsiutillit Kattuffiat, dvs. arbejdernes sammenslutning i Grønland). Desuden findes der et antal fagforeninger, som organiserer bestemte professioner, herunder vuggestue- og børnehavepædagoger, journalister, læger, tandlæger og lærere.

Private arbejdsgivere er organiseret og repræsenteret ved GE (Grønlands Erhverv), som har omkring 400 medlemsvirksomheder, og NUSUKA.

Fisker- og fangerforeningen i Grønland (KNAPK) organiserer fiskere og fangere.

Offentligt ansatte er repræsenteret ved fire centralorganisationer: Lærernes Fagforening (IMAK), Tjenestemændenes Sammenslutning (AK), Akademikernes Sammenslutning (ASG) og Sundhedskartellet (PPK).

Siden 1991 har der været ligestilling mellem lokale og udsendte lønmodtagere med samme uddannelse og job. Arbejdstiden er 40 timer om ugen med fem ugers ferie om året for fuldtidsansatte. Arbejdsgiverne betaler 12 % i feriepenge.

http://www.noraregiontrends.org/


78

Der er på nuværende tidspunkt to pensionskasser i Grønland: SISA (Lønmodtagernes pensionskasse) og PFA Soraarneq, en pensionsordning under den danske pensionskasse PFA (Grønlands Statistik, 2014). Samtidig arbejder Grønlands Ligestillingsråd for ligestilling mellem køn på arbejdsmarkedet (se www.nali.gl).

6.4.5 Uddannelsesniveau

Bedre uddannelse og erhvervsuddannelse står højt på den politiske dagsorden. Blandt de nordiske lande er det Grønlands landsstyre, som bruger flest penge på uddannelse, ca. 14 % i 2011 (Norden, 2013).

I perioden 2006-2013 er der i uddannelsespolitikken blevet fokuseret på første fase af Grønlands uddannelsesprogram. Samlet set er antallet af færdiguddannede efter en ungdomsuddannelse øget med 64 %. Herudover er antallet af studerende, som har deltaget i en ungdomsuddannelse, øget med 44 % i samme periode.

Tabel 6-8 viser stigningen i antallet af personer, som påbegyndte og færdiggjorde en uddannelse før det grønlandske uddannelsesprogram i 2005 og senere i 2011.

Tabel 6.8 Personer, som har påbegyndt og afsluttet uddannelse i 2005 og 2011 Kilde: Grønlands Statistik, UDEEUDD, 2014

Påbegyndt uddannelse

2005

Afsluttet uddannelse

i 2005

Påbegyndt uddannelse

2011

Afsluttet uddannelse

i 2011

Total 995 365 1.474 585

Erhvervsuddannelse 611 232 953 406

Jern og metal 110 28 189 69

Bygge- og anlæg 86 23 105 37

Kontor og handel 148 36 241 82

Fødevarebranche 82 14 100 34

Søfart og fiskeri 44 31 81 53

Landbrug 3 1 8 6

Social og sundhed 122 106 231 112

Grafisk sektor 3 3 7 2

Service 14 4 10 11

Mellemlang uddannelse

232 95 334 133

Højere uddannelse 150 38 187 46

I 2011 påbegyndte 1.474 studerende en uddannelse, mens 585 afsluttede en uddannelse samme år. Dette er en stigning på 48 % for påbegyndt uddannelse og 60 % for afsluttet uddannelse sammenlignet med tallene i 2005. Inden for erhvervsuddannelserne har der været en stigning på 56 % for påbegyndt uddannelse og 75 % for afsluttet uddannelse. Der er erhvervsskoler i alle store byer i landet, dvs. Qaqortoq, Narsaq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat og flere regionale skoler på vestkysten.

Erhvervsuddannelsen fokuserer for det meste på en vekslen mellem praktisk erfaring i en virksomhed og teoretisk undervisning på skolen. Omkring 23 % af de studerende har taget en mellemlang uddannelse og 7 % har taget en højere uddannelse. Der findes ingen data vedrørende andelen af personer, som både tilmelder sig og fuldender deres studier.

http://www.nali.gl/


79

Tabel 6-9 viser i detaljer antallet af ansøgere til universitetet i 2011 og 2013. Antallet af ansøgere er stigende, og inden for alle områder forventes der derfor uddannelse af lærere.

Tabel 6.9 Antal ansøgere til universitets i 2011 og 2013 Kilde: EU Kommissionen, 2013

En anden måde at opdele uddannelse på er ved at se på UNESCO’s Internationale Standard Uddannelsesklassifikation (ISCED), som benyttes i statistikker i hele verden med det formål at gøre data sammenlignelige internationalt.

Figur 6-13 Uddannelsesprofil på ISCED-2011-niveau kønsopdelt mellem 2002-2012 ISCED 0: Op til folkeskole; ISCED 10: Folkeskole; ISCED 2+3: Gymnasie-/ungdomsuddannelse;

ISCED 5-8: Videregående uddannelse Kilde: Grønlands Statistik, UDEISCPROA, 2014 og egne beregninger

05

1015202530354045505560657075

Uddannelsesprofil

Mænd

KvinderPro

cen

t

2011 2013

Total 361 428 Journalistik 21 31

Kultur og socialhistorie 28 32 Samfundsvidenskab 31 40

Socialt arbejde 22 55 Sprog, litteratur og medier 43 46

Teologi 6 8 Oversættelse, kommerciel - 32

Læreruddannelse etc. 169 140 Sygepleje- og sundhedsvidenskab 41 44


80

Figur 6-13 viser, inden for hvilke typer uddannelser der er flest med afsluttet uddannelse i den grønlandske befolkning. I 2012 var ungdomsuddannelserne den type uddannelser, hvor der blev flest færdiguddannede. Her gennemførte 52 % af alle mænd og 49 % af alle kvinder. Flere kvinder har afsluttet en videregående uddannelse, dvs. bachelor, master eller en doktorgrad. Efter internationale standarder har Grønland en høj procentdel af personer, som har gennemført folkeskolen og en lav procent ISCED 3 og 5-6 i sammenligning med andre europæiske lande.

6.4.6 Samfundsstruktur

6.4.6.1 Politisk struktur

Grønland er et demokratisk land, og alle borgere over 18 år har stemmeret. Grønland er et selvstyrende land i Kongeriget Danmark og er medlem af det danske rigsfællesskab, som også inkluderer Færøerne. Der vælges to repræsentanter valgt af Grønland til det danske Folketing. Siden den 21. juni 2009 har Grønland haft selvstyre, der blev indført med selvstyreloven. Gennem loven har Grønland hjemtaget den lovgivende, dømmende og udøvende magt (f.eks.: retsplejen, strafferetten), indtægter af aktiviteter i forbindelse med mineralressourcer osv. (Statsministeriet, 2009).

Naalaakersuitut, der er Grønlands landsstyre, består af otte medlemmer, der vælges ved afstemning blandt partierne.

De fire kommuner er ansvarlige for uddannelse (herunder folkeskole og gymnasier) og kultur, socialsikringstjenester, økonomi og kommuneskatter, planlægning, boliger og miljø.

6.4.6.2 Udviklingsplaner

Ifølge Figur 6-14 fra Finansdepartementets seneste gælds- og investeringsstrategi tilfører selvstyret de fleste af sine kapitalinvesteringer til anlægsområdet, der er blevet en kernestrategi. I de seneste få år er der blevet optaget større lån for at udvide vandkraftanlæggene (Finansdepartementet, 2012:38). Stigningen i anlægsaktiviteter på uddannelsesområdet siden 2006 følger det uddannelsesprogram, der blev iværksat på det tidspunkt, som nævnt i afsnit 6.4.5.


81

Figur 6-14 Fordeling af det offentlige kapitalforbrug i Grønland fra 2006 til 2015 Kilde: Finansdepartementet, 2012

For at kunne støtte op omkring Landsstyrets overordnede politiske mål har Finansdepartementet politisk og finansielt fokus på (Naalakkersuisut, 2013):

Uddannelsessektorens struktur, især sektorens evne til at understøtte arbejdsmarkedet

skabelse af bedre incitamenter til at deltage i arbejdsmarkedet og en bedre interaktion mellem offentlig forsørgelse og beskatning

Bæredygtig udvikling i brugen af naturlige ressourcer

Vedligeholdelse af anlægsaktiver og behovet for at prioritere mellem mulige kommende og allerede igangværende projekter.

6.4.6.3 Energiforsyning

I øjeblikket kommer 75 % af den producerede energi i Grønland fra elkraft. I alt 408 personer arbejdede inden for elektricitets- og vandforsyningsområdet i 2011, se tabel 6-5.

For at understøtte de stigende investeringer i vedvarende energi er der blevet optaget et lån på 250 mio. DKK til udvidelse af vandkraftværkerne (Finansdepartementet, 2012:38).

Det øvrige energibehov dækkes ved diesel, især i bygderne. Strømmen kommer hovedsagligt fra elværker, der ligger langt borte, og som forsyner bygderne med energi.


82

6.4.6.4 Drikkevand

Drikkevandsforsyningen kommer primært fra søer og elve. Vandet filtreres og behandles bl.a. med klor. I nogle huse er der ikke indlagt vand, og derfor findes der vandstationer i alle byer og bygder, hvor man kan tappe vand gratis.

6.4.6.5 Telekommunikation

TELE-POST er den største internet- og telekommunikationsudbyder i Grønland. Internetforbindelser og teleservice er tilgængelige i alle byer og de fleste bygder. Men der er ingen service tilgængelig uden for byer og bygder.

Som det fremgår af Tabel 6-5, beskæftigede kommunikationssektoren omkring 500 personer i gennemsnit om måneden i 2011 (www.worldbank.com).

6.4.6.6 Godstransport

Royal Arctic Lines (RAL) har koncession på leverancer til og fra byer i Grønland ad søvejen. Koncessionen fastlægger de byer, lokaliteter og ruter, som er omfattet af koncessionen. Fragt til mineral- og oliesektoren i Grønland er undtaget fra koncessionen, dog byder RAL også på disse projekter, og firmaet har været involveret i transport af udstyr til andre grønlandske mineprojekter.

6.4.6.7 Uddannelsesinstitutioner

Folkeskolen starter med første klasse det år, hvor barnet fylder 6 år, og der er skolepligt i ti år. Efterfølgende kan der suppleres med tre år på en ungdomsuddannelse. Mange skoler har uddannelse til og med 10. klasse, men små bygder har kun til 7. klasse, hvorefter børnene sendes til skoler i byerne, hvor de bor på skolekollegier.

Der findes mange ungdomsuddannelsessteder i Grønland med gratis undervisning (finansieret via skattesystemet), og grønlandske studerende modtager økonomisk støtte.

Universitetsuddannelse er gratis i Grønland (finansieret via skattesystemet). Der optages studerende med et vist karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelsen.

I Grønland er der otte skoler (brancheskoler), som tilbyder en erhvervsorienteret uddannelse. Det er følgende:

Jern- og Metalskolen (Saviminilerinermik Iliniarfik) i Nuuk

Bygge- og Anlægsskolen (Sanartornermik Iliniarfik) i Sisimiut

Handelsskolen (Niuernermik Iliniarfik) i Qaqortoq

Handelsskolen (Niuernermik Iliniarfik) i Nuuk

Levnedsmiddelskolen (Inuili) i Narsaq

Fiskeindustriskolen (ATI) i Maniitsoq (bliver slået sammen med Inuili)

Den maritime skole (Imarsiornermik Ilinniarfik) i Paamiut

http://www.worldbank.com/


83

Jagt- og fiskeriskolen i Uummannaq

Råstofskolen i Grønland startede i 2008 og er en del af Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Skolen har programmer i offshorepraktik på en fireårig uddannelse.

6.4.6.8 Sundhedssystem

Al behandling indenfor sundhedsvæsnet er gratis, inklusive medicin og tandbehandling, og finansieret gennem skattesystemet (www.naalakkersuisut.gl eller www.aka.gl).

Grønland har siden 2011 været inddelt i fem sundhedsdistrikter. Hver region består af et regionalt hospital, som har det overordnede ansvar for sundhedsvæsnet i regionen. Udover hospitalet findes der flere sundhedscentre i hver region (www.peqqik.gl).

Dronning Ingrids Hospital i Nuuk er det største specialhospital i Grønland med det mest moderne udstyr. (www.peqqik.gl).

Bygder med over 50 indbyggere har tilknyttet en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent. Der er 17 tandklinikker, en i hver by. Der er ingen tandklinikker i bygderne.

Alkoholbehandlingscenteret Qaqiffik finansieres af Selvstyret og har været i drift siden 1995 (www.qaqiffik.gl). Center for Sundhedsuddannelser uddanner sygeplejersker, sundhedsassistenter og tandklinikassistenter i Nuuk (www.pi.gl).

I sommeren 2010 indførtes telemedicinsk udstyr (”Pipaluk”). ”Pipaluk” skal installeres i 77 byer og bygder med mere end 50 indbyggere inden december 2010 (www.peqqik.gl).

6.4.7 Offentlige myndigheder, der dækker det danske rigsfællesskab

Politiet i Danmark, Færøerne og Grønland udgør en national enhed, der er ansat direkte af staten.

Rigspolitiet

Rigspolitiet består af 14 politidistrikter, hvoraf det ene er det grønlandske område. Distriktet ledes af en politidirektør med base i Nuuk under Justitsministeriet. Siden april 2012 har politidistriktet været inddelt i fire geografiske politiregioner, der er sammenfaldende med de fire kommunegrænser.

Politidistriktets ansvar er nødopgaver, indledende undersøgelser, daglig patruljering i lokalområdet, opgaver med vejtrafik, politihunde og specielle arrangementer, hvor politiet skal yde assistance. Hvis en undersøgelse af en sag er omfattende og tidskrævende, kan politimænd fra særlige undersøgelsesafdelinger assistere distriktet.

Udover kriminalundersøgelser er det grønlandske politi ansvarlig for koordinering af Sø- og Rednings-(SAR)driften i Grønland. (https://www.politi.dk/Groenland/da/om_os/om_politikredsen/)

http://www.naalakkersuisut.gl/

http://www.peqqik.gl/


http://www.qaqiffik.gl/

http://www.pi.gl/


https://www.politi.dk/Groenland/da/om_os/om_politikredsen/


84

Det danske forsvarsministerium

Arktisk Kommando

Arktisk Kommando blev etableret i oktober 2012 ved en sammenlægning af Grønlands Kommando og Færøernes Kommando. Arktisk kommando har hovedkontor i Nuuk.

Kommandoens hovedopgave er militært forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, fiskeriinspektion, redningstjeneste, miljøovervågning, forureningskontrol, hydrografisk overvågning og støtte til civilsamfundet.

Territorialkommandoen rækker fra de færøske farvande i øst til Grønlandshavet og Det Arktiske Hav i nord til Danmarksstrædet, Irmingerhavet, Davisstrædet og Baffinbugten mellem Canada og Grønland i vest.

Udover hovedkontoret i Nuuk har Arktisk Kommando et kontor i Tórshavn (Færøerne), et kontor på Thule Air Base og mindre enheder i Kangerlussuaq, Station Nord, Daneborg, Mestersvig og på lufthavnen i Aalborg, Danmark (www.forsvaret.dk).

Station Nord og Siriuspatruljen

Station Nord er en militærstation, som Den Danske Forsvarskommando har ansvaret for. Basens personel består af fem danske officerer, som arbejder i en 26-måneders turnus. Station Nords opgave er at støtte det danske luftvåben i Grønland og slædepatruljen Sirius og at sende daglige vejrmeldinger til vejrstationen Danmarkshavn.

Siriuspatruljen (Slædepatruljen Sirius) er en dansk eliteenhed, som udfører langtrækkende rekognosceringspatruljering og håndhæver dansk suverænitet i den nord- og østgrønlandske arktiske vildmark. Siriusenheden består af 14 soldater. Tolv er stationeret i patruljen ved Daneborg, og to er placeret ved forsvarsvagten i Mestersvig.

Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen er en styrelse under Erhvervs- og Vækstministeriet. Søfartsstyrelsen er ansvarlig for:

Danske skibes bygning, udstyr og drift (omfattende sikkerhed, terrorforebyggelse, forholdsregler for sejladsen, bemanding, arbejdsmiljø og miljøbeskyttelse) samt havnestatskontrol af udenlandske skibe i dansk havn

Skibsregistrering

De søfarendes beskæftigelse, sundhed og søfartssociale forhold

Skibsfartspolitik, søret samt erhvervspolitik både nationalt og internationalt

Opgaver vedrørende afmærkning til søs og på land (fyr og bøjer) inklusive skibe og værksteder

Sejladsinformation i form af sejladsanalyser, advarsler, GIS og faglige publikationer

Det statslige lodsvæsen

http://www.forsvaret.dk/


85

Retsplejen i Grønland

Domstolene udøver den dømmende magt i Danmark. Retten i Grønland er en del af de danske domstole, og den øverste myndighed er Højesteret i København

Retten i Grønland består af 18 kredsretter, Retten i Grønland og Grønlands Landsret har ca. 70 ansatte. De fleste sager løses i første instans af kredsretterne. Kredsdommerne er ikke jurister, men lægdommere med en særlig uddannelse og et grundigt kendskab til det grønlandske samfund. Dommerne i Retten i Grønland kan processere juridisk komplicerede sager i første instans og foretager vejledning og undervisning af kredsdommere. Dommerne i Retten i Grønland og Grønlands Landsret er jurister. Afgørelser, der er afsagt af kredsdommere og Retten i Grønland, kan ankes til Grønlands Landsret. Afgørelser fra Retten i Grønland kan, med Ankestyrelsens godkendelse, ankes til Højesteret i København (www.domstol.dk).

Arbejdstilsynet

Arbejdsmiljøet i Grønland hører fortsat under dansk lovgivning og under Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet, og det er den myndighed, der medvirker til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø. Myndigheden har et kontor i Nuuk. Myndigheden er ansvarlig for inspektion af virksomheder og har bemyndigelse til at straffe virksomheder, der ikke lever op til arbejdsmiljøreglerne. Grønland har sin egen arbejdsmiljølov, og arbejdstilsynet i Grønland administrerer og udøver sin myndighed i henhold til denne lov.

Grønland har sin egen sundheds- og arbejdssikkerhedslov, som gælder for landbaseret arbejde og i begrænset omfang inden for luftfart, søfart og fiskeri. Den gælder ikke for arbejde offshore. Det er ikke lovpligtigt at indberette industriulykker ved transporter til søs, fiskeri, luftfart og i offshoreindustrien til Arbejdstilsynet.

6.4.8 Transportfaciliteter og infrastruktur

Den største lufthavn i Grønland er Kangerlussuaq med regelmæssige flyforbindelser til og fra Danmark. Herfra fortsætter trafikken med fly og helikopter til byerne i Grønland. Der er 13 bynære lufthavne, som alle har mindre landingsbaner. De største bygder har en heliport (i alt 46 heliporte) til nødstilfælde.

Der er 16 byhavne og 60 mindre bygdehavne rundt omkring i Grønland. Disse havnefaciliteter har forskellig kapacitet for fragtskibe og passagerbåde samt krydstogtsskibe. I Nordgrønland er havnene lukket i vintermånederne på grund af strenge isforhold (Grønlands Statistik, 2009).

http://www.domstol.dk/


86

6.5 Sundhed

6.5.1 Folkesundhed

En befolkningsundersøgelse, der omfattede perioden 2005-09 (Bjerregaard, P. og Aidt, E.C. 2010), kortlagde grønlændernes sundhedsvaner, livsstil, sundhedsstatus og opfattelse af deres egen sundhed. Undersøgelsen er baseret på indsamling af data fra 2.971 voksne fra otte byer og ti bygder, og den giver sammen med tidligere befolkningsundersøgelser oplysning om befolkningens sundhedstilstand, før det offentlige sundhedsprogram, Inuuneritta4 blev startet i 2007. Nedenfor er undersøgelsens konklusioner opsummeret, medmindre andet er anført.

Der er en tendens til, at grønlændere opgiver den traditionelle grønlandske livsstil og mad. De tilpasser sig i stigende grad den vestlige livsstil, hvilket har resulteret i en stigning i flere vestlige livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og fedme. Ca. 28 % af befolkningen over 65 år har type 2-diabetes – især i bygderne.

Ca. 66 % af de undersøgte personer var rygere, hvilket er mindre end i 1993. Især mænd var stoppet med at ryge, og nu er det mest kvinder, der ryger. Ikke desto mindre er antallet af rygere stadig højere end i andre lande. Der indtages nu mindre alkohol end i 1993, især blandt mænd. Tilsvarende er det ugentlige hashforbrug faldet siden 1993.

Befolkningens opfattelse af eget helbred er blevet mere negativt end i 1993. Grunden kan være, at folk forventer at have et bedre helbred på grund af de forbedrede sanitære forhold. Ca. 96 % havde oplevet en eller flere sundhedsrelaterede gener eller symptomer inden for 14 dage forud for undersøgelsen.

Tilfredsheden med sundhedssystemet er større end i 1993. Generelt ville grønlænderne gerne have flere faste læger og øvrigt uddannet sundhedspersonale.

Tuberkulose og kønssygdomme

Tuberkulose (TB) er anerkendt som en udbredt sygdom i Grønland. I gennemsnit har der gennem de sidste fem år været 88 årlige tilfælde af TB. De fleste tilfælde er rapporteret i Sermersooq, og især Tasiilaq har haft mange sager siden 2010, se Figur 6-15 (Landslægeembedets årsberetning, 2011 & 2012).

4 Inuuneritta er det første offentlige sundhedsprogram, der dækkede hele Grønland. Efter deadline er ’Inuuneritta II’-

programmet blevet lanceret til implementering i 2013-2019. Se mere under sundhedsstrategier.


87

Figur 6-15 Antal rapporterede TB-tilfælde i Grønland, 2008-2012 Kilde: Landslægeembedets årsberetning 2011 & 2012

Af Tabel 6-10 fremgår antal rapporterede kønssygdomme. Kønssygdomme har været et problem i Grønland i mange år, og antallet af tilfælde af gonoré og klamydia har været stigende gennem det sidste årti.

Tabel 6.10 Antal rapporterede tilfælde af gonoré og klamydia i Grønland i 2012 Kilde: Landslægeembedets årsberetning 2011 & 2012


De befolkningsgrupper, der betragtes som værende udsatte, er unge mødre, de ældre, handicappede, familier, hvor et eller flere medlemmer har alkohol- eller stofmisbrugsproblemer samt de arbejdsløse.

Ifølge SLiCA (Poppel et al. 2007) mener grønlænderne selv, at landets største sociale problemer er arbejdsløshed, alkoholmisbrug og selvmord, se Tabel 6-11.

0

10

20

30

40

50

60

2008 2009 2010 2011 2012

An

tal t

ilfæ

lde

Antal TB-tilfælde i Grønland, 2008-2012

Municipality of Kujalleq

Municipality of Sermersooq(excluding Tasilliaq andIttoqqortoomiit)

Tasilliaq and Ittoqqortoomiit

Municipality of Qeqqata

Municipality of Qaasuitsup

Alder <15 15+ Total

Gonoré 17 1.418 1.435 Klamydia 65 3.085 3.150

Sermersooq Kommune (uden Tasiilaq og Ittoqqortoormiit)

Tasiilaq og Ittoqqortoomiit

Qeqqata Kommune

Qaasuitsup Kommune

Kujalleq Kommune


88

Tabel 6.11 Opfattelse af sociale problemer blandt voksne grønlændere Baseret på 37.401 interview Kilde: SliCA, Poppel, B, et al 2007

Sociale problemer

Arbejdsløshed 84 % Alkoholmisbrug 79 %

Selvmord 67 % Stofmisbrug 68 %

Vold i familien 63 % Seksuelt misbrug 58 %

De udsatte familiers sundhedsrelaterede problemer og forhold er ofte forbundet med alkohol og misbrugsproblemer i familierne.

6.5.2.1 Selvmord

Selvmordsraterne er betydeligt højere i Grønland end sammenlignet med andre nordiske og vesteuropæiske lande.

Hyppigheden af alvorlige selvmordstanker er blevet undersøgt to gange, nemlig i 1993 og i 2005-2007, og mens selvmordstanker i byerne har ligget på samme niveau i de to perioder, har der været en betydelig stigning i bygderne. Hyppigheden af selvmordstanker er dobbelt så høj i bygderne som i byerne (undersøgelserne er kun foretaget i Vestgrønland). Det er primært yngre mennesker, der har selvmordstanker (Bjerregaard og Dahl-Petersen, 2008).

Som det fremgår af Figur 6-16, varierer antallet af selvmord gennem de sidste ti år; men der er stadig ikke blevet observeret en aftagende tendens. Flere mænd end kvinder begår selvmord.

Figur 6-16 Selvmord, kønsopdelt, 2002-2011 Kilde: Grønlands Statistik, SUDLDM2, 2014


89

6.5.2.2 Abort og unge mødre

I 2012 blev der født 87 børn af mødre under 20 år, og der blev foretaget 192 lovlige aborter blandt teenagere.

Grønlands abortrater er generelt høje. I 2010 var den samlede abortrate mere end fire gange højere i Grønland end i Danmark. Tabel 6-12 viser abortrater i de unge aldersgrupper samt den samlede abortrate. Sammenlignet med de danske abortrater for kvinder i alderen 15-19 år (15 pr 1.000 kvinder i 2010) fremgår det, at abortraten er særligt høj hos unge kvinder i Grønland.

Tabel 6.12 Abortrater i Grønland i 2012 Kilde: Landslægeembedets Årsrapport for 2011 og 2012

Aldersgruppe Abortrate

(pr. 1.000 kvinder i aldersgruppen)

12-13 år 1,2 14-15 år 31,2 16-17 år 91,6 18-19 år 93,0 15-49 år 55,1

En undersøgelse fra 2001 (Bjerregaard, P. (red), 2001) viser, at de abortsøgende har en tendens til at være lavt uddannede og har svært ved at tale dansk, og at andelen af unge og ældre abortsøgende er lige stor. De har også været beruset hyppigere end andre i løbet af den sidste måned.

6.5.2.3 Alkohol og hash

Misbrug af alkohol og hash er ifølge Selvstyrets sundhedsprogram for 2013-2013, Inuuneritta II, det største isolerede sundhedsproblem i Grønland. Misbrug af alkohol og stoffer er en medvirkende faktor for mange af problemerne for børn, teenagere og unge familier.

Det er ikke mængden af alkohol, der er hovedbekymringen. Det er mere det mønster, hvor der indtages mange genstande på kort tid (kvartalsdrikkeri), der fører til sociale problemer og akutte og kroniske sundhedsproblemer (Inuuneritta II, 2013).

6.5.2.4 Trivsel i familierne

Ifølge en undersøgelse af grønlandske børns trivsel (Christensen, E. et al, 2008) havde 12 % af de adspurgte børn i nogen grad oplevet omsorgssvigt, og 15 % havde oplevet det i stort omfang. Omsorgssvigt af børn kan hænge sammen med den voksnes manglende trivsel. Desuden er der en tendens til, at vold mod mødre (fysisk og seksuelt) optræder i forbindelse med alkoholproblemer.

6.5.3 Sundhedsstrategier

Paarisa - Afdelingen for Sundhed og Forebyggelse – blev etableret af Grønlands Hjemmestyre i 1997. Paarisas opgave er forebyggende og sundhedsfremmende indsats gennem information og rådgivning samt koordinering af centrale og tværsektorale sundhedsfremmende aktiviteter (www.paarisa.gl).

http://www.paarisa.gl/


90

Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta blev implementeret af Paarisa i perioden 2007-2012. Folkesundhedsprogrammet byggede på en bred og tæt dialog med befolkningen og sundhedspersonale. Med udgangspunkt i Inuuneritta indeholder Inuuneritta II-programmet strategier og mål for folkesundheden i perioden 2013-2019. Emnerne i Inuuneritta II er misbrug af alkohol og hash, rygning, fysisk aktivitet og kost. Desuden fortsætter indsatsen fra Inuuneritta med forebyggelse mod selvmord, tidlig indsats i gravide familier og information til befolkningen (Inuuneritta, 2013).

I 2011 godkendte Selvstyret en landsdækkende strategi til bekæmpelse af tuberkulose for perioden 2012-2016. Strategien bygger på erfaringer fra 2007-2012-strategien5.

Departementet for Sociale Anliggender udarbejdede i 2010 en børnestrategi. Denne strategi fokuserer på en målrettet indsats over for børn og familier, at bekæmpe seksuelt misbrug og vold og styrke børns rettigheder. For at opnå dette skal antallet af væresteder øges, der skal igangsættes programmer til behandling af familier og oprettes børnecentre. Desuden skal krisecentrene styrkes.

5 Den nationale TB-strategi 2012-2016


91

7 POTENTIELLE PÅVIRKNINGER OG MAKSIMAL UDVIKLING AF MULIGHEDER OG AFHJÆLPNING AF NEGATIVE PÅVIRKNINGER

Dette kapitel beskriver vurderingen af mulige sociale og samfundsøkonomiske påvirkninger og fordele ved Citronen Fjord-projektet.

De nøglekategorier, der forventes at blive berørt af projektet, er:

økonomisk miljø

uddannelse og træning

offentlige service og udviklingsplaner

sociale aspekter

sundhed

kultur- og naturværdier

kumulative påvirkninger

Positive og negative konsekvenser for hver kategori er blevet kortlagt, i det omfang det har været muligt. Kvalificeringen ser på sandsynligheden af konsekvenserne (meget usandsynlig, usandsynlig, sandsynlig og meget sandsynlig) og deres størrelse, såfremt de skulle indtræffe (lille, moderat, stor eller meget stor).

Resultatet af vurderingen af den enkelte konsekvens vises med følgende farve koder, som indikerer, hvorvidt konsekvensen er betydelig, stor, lille eller ubetydelig (positiv eller negativ) (Tabel 7.1). Resultatet findes ved at kombinere sandsynlighed og konsekvensens størrelse.

Tabel 7.1 Risikovurderingsmatrix

I slutningen af hvert afsnit vises i tabelformat en oversigt over mulige påvirkninger som følge af projektet. Oversigten viser den enkelte påvirknings størrelse og sandsynlighed før og efter de afhjælpende foranstaltninger i projektets anlægsfase, driftsfase og nedlukningsfase. Resultatet af konsekvensanalysen vises med farvekoden.


92

Efterfølgende identificeres og foreslås der afhjælpende foranstaltninger for de sandsynlige påvirkninger, som er negative og tilstrækkeligt betydelige til at kræve afhjælpning, dvs. de har store eller betydelige negative påvirkninger. For de områder, hvor der er identificeret positive påvirkninger, er der foreslået foranstaltninger til optimering af fordelene. Efter de afhjælpende foranstaltninger vises en oversigt over konsekvensanalysen, hvor påvirkningen før og efter en foreslået afhjælpende foranstaltning vises, efterfulgt af de foreslåede foranstaltninger (Tabel 7.2). En fuldstændig liste over alle foranstaltninger (afhjælpende og forbedrende) for alle kategorier af påvirkninger findes i den foreslåede plan for fordele og påvirkninger i Tabel 7-29.

En oversigt over fordelene for Grønland vises nedenfor:


93

7.1 Oversigt over fordele for Grønland

Emne

Værdi/fordel

DKK (6,8 DKK =: 1 USD)

Anlægsinvesteringer (CAPEX)

3,3 mia.

Driftsomkostninger 24 mia.

Indkomstskatter - anlægsfasen

88 mio.

Indkomstskatter - driftsfasen

1,9 mia.

Selskab skat –driftsfasen

2,0-2,7 mia.

Beskæftigelse grønlændere - anlægsfasen

60 personer

Beskæftigelse grønlændere - driftsfasen

235 personer ved år 5 423 personer ved år 7

Ansættelsesvilkår Løn, udetillæg, rejsegodtgørelse (variabel % - hjem til Kangerlussuaq), uddannelse.

Uddannelse og træning

Tidligt i den deltaljerede planlægning af projektet etableres i samarbejde mellem lokale myndigheder, uddannelsesinstitutioner og byggeentreprenører et ”præ-ansættelses- og et på-jobbet-oplæringsprogram” for de krævede jobkategorier under driftsfasen.

Uddannelsesfaciliteter til underjordisk minedrift etableret med uddannelsesinstitutioner.

Lærepladser.

Forretningsmuligheder og virksomheder

Mulighed for at byde på kontraktpakker for levering af varer og tjenesteydelser, herunder catering, rengøring, vask af tøj og lignende opgaver, levering af lokal mad.

Mulighed for at byde på kontraktpakker for transport af varer og personale.

Mulighed for kontrakter for lokale håndværkere, såsom tømrere, ingeniører, el-installatører mv.

Mulighed for kontrakter for IT- og kommunikationstjenester.

Potentielle muligheder for lokale brændstofleverandører (som Polaroil). Der vil blive givet særlig opmærksomhed på brændstofstypen samt muligheder for transport af brændstof til området.

Etableringen af et forum med GE, Nusuka og kommunerne (erhvervsrådene). Dette forum vil blive brugt før og under udbudsprocessen til at levere oplysninger og præcisere udbuddene.


94

Tabel 7.2 Oversigt over vurdering

Emne

Kilde til mulige påvirkninger og fordele Anlægsfase Driftsfase

Før afhjælpning

Efter afhjælpning

Før afhjælpning

Efter afhjælpning

Økonomiske påvirkninger

6.1.1 Beskæftigelse6 Projektet kan tiltrække mange ansatte fra hele Grønland med

viden inden for mange forskellige specialer

Over tid forventes det, at en stigende del af de ansatte vil være lokale

Ubetydelig

Lille

Lille

Stor

6.1.2 Erhvervsliv Projektet giver muligheder for lokal forsyning af varer og tjenesteydelser.

På grund af minens afsides beliggenhed skal mange varer importeres direkte fra udlandet til minen

Ubetydelig

Ubetydelig

Ubetydelig

Lille

6.1.3 Konflikt med andre sektorer:

Mineralsektoren

Hvis og/eller når flere miner i Grønland kommer i drift, bliver der konkurrence om personale – en konkurrence, som kan skabe problemer for Citronen Fjord-projektet grund af dets beliggenhed.

Ubetydelig

Ingen afhjælpning nødvendig

Stor

Lille


Bygge- og anlægssektoren

Projektet giver jobmuligheder til folk med uddannelse og/eller erfaring indenfor bygge- og anlægssektoren, hvilket øger konkurrencen om personale inden for denne sektor

Ubetydelig


Stor

Lille


Fiskeri og jagt

Der er ikke fiskeri- og jagtaktiviteter i eller tæt på projektområdet.

Ikke signifikant


Ikke signifikant


6.1.4 Lønløft Beskæftigelse ved minen vil føre til øgede lokale indtægter og udvikling af nye kvalifikationer



6.1.5 Skatter og indtægter Selskabsskat og indkomstskat fra en øget arbejdsstyrke Stor Ingen afhjælpning nødvendig

Signifikant Ingen afhjælpning nødvendig

Uddannelse og praktik

6 Betydningen for beskæftigelsen er også vurderet i nedlukningsfasen, se afsnit 6.1.1


95

Emne


Før afhjælpning

Efter afhjælpning

Før afhjælpning

Efter afhjælpning

6.2 Uddannelse og praktik Praktikmuligheder på stedet og i samarbejde med mineskolen og interessenter

Ubetydelig Lille Lille Stor

Offentlige tjenester og planlægning

6.3.1 Eksisterende infrastruktur Projektet ligger et meget afsides sted og kan ikke benytte anden offentlig infrastruktur end ved transport af lokale ansatte og lokale forsyninger fra Kangerlussuaq

Ubetydelig Ingen Afhjælpning nødvendig

Ubetydelig Ingen Afhjælpning nødvendig

6.3.2 Offentlige tjenester Projektet vil benytte service fra politi, toldvæsen, forsvar (Arktisk Kommando) og sundhedsmyndigheder

Stor Lille Stor Lille

Sociale aspekter

6.4.1 Demografi og befolkning Projektet kan påvirke den nuværende negative afvandring ved at skabe nye jobmuligheder

Ikke signifikant

Ingen Afhjælpning nødvendig

Lille Ingen Afhjælpning nødvendig

6.4.2 Sociale konflikter Risiko for konflikt mellem internationale og lokale ansatte ved minen

Risiko for øget marginalisering af personer, der savner de fornødne kvalifikationer til at arbejde inden for minesektoren

Lille

Ubetydelig

Stor

Ubetydelig

6.4.3 Udsatte grupper Der er en risiko for indirekte påvirkning af udsatte familier, hvis den mest velfungerende voksne i husstanden ansættes i projektet



6.4.4 Potentiel kriminalitet ved minen

Risiko for kriminelle handlinger af ansatte, mens de er på mineområdet


Sundhedsaspekter


Problemer med arbejdsmiljø og ulykker på grund af minens afsides beliggenhed


6.5.2 Mineansattes sundhed Med mange ansatte, der bor i en relativt lille lejr, kan der nemt ske en hurtig sygdomsspredning

De ansattes mentale helbred kan over tid blive påvirket af at bo på et meget afsides sted

Lille

Ubetydelig

Lille

Ubetydelig


96

Emne


Før afhjælpning

Efter afhjælpning

Før afhjælpning

Efter afhjælpning

6.5.3 Folkesundhed og livskvalitet

Folkesundheden bliver ikke påvirket af minen, med mindre mineansatte vender hjem med potentielt smittefarlige sygdomme, som man har fået på arbejdsstedet





Der er behov for arkæologisk registrering og dokumentation for steder af potentiel bevaringsværdig eller kulturel betydning

Stor Ubetydelig Ubetydelig Ingen afhjælpning nødvendig

6.6.2 Adgang til naturområder Projektområdet benyttes ikke på nuværende tidspunkt Ikke signifikant


Ikke signifikant


Kumulative påvirkninger

6.7 Kumulative påvirkninger Hvis der åbner flere miner i Grønland, vil det resultere i øget konkurrence om arbejdskraft. Det kan potentielt føre til en større andel af internationale medarbejdere i Citronen Fjord-projektet og en potentiel stigning i antallet af sociale konflikter




97

7.2 Økonomisk miljø

Under økonomisk miljø er følgende aspekter blevet analyseret:

Beskæftigelse

Erhvervsliv

Konflikter og synergier med andre sektorer

Lønløft

Skatter og indtægter

7.2.1 Beskæftigelse

I de første 2 år i projektet vil anlægsaktiviteterne kræve ca. 300 fuldtidsansatte (lokale og udenlandske) i projektet. Når bygge- og anlægsarbejdet er afsluttet, og driftsfasen er påbegyndt, vil antallet af ansatte stige til ca. 470 om året i de første 10 år af driften, og derefter vil antallet af ansatte falde indtil projektets afslutning efter 14 års drift. Der forventes en konstant bemanding på ca. 290 ansatte (lokale og udenlandske) på stedet til enhver tid.

Tabel 7-3 giver et overblik over job ved minen i driftsfasen med forskellige kategorier og det tilsvarende antal ansatte, der kræves på stedet og det samlede antal ansatte. Det skal nævnes, at alle aktiviteter ikke vil finde sted på samme tid.


98

Tabel 7.3 Jobkategorier i projektet, funktioner, antal på stedet og samlet antal

Antal på stedet i

Grønland Antal ansatte i alt

Administration m.v. 16 32

Omfatter: Direktør, administratorer, IT-teknisk personale, arbejdsmiljørådgiver, arbejdsmiljøtekniker, sikkerhedsrådgiver, miljø- og samfundsrådgiver, samt læge-, sikkerheds- og beredskabshold

Vedligeholdelsesansvarlig og delt 25 44

Vedligeholdelsesansvarlig, elektriker, maskiningeniør, vedligholdelsesplanlægger, værkfører for vedligehold, el og maskiner, klejnsmed og medarbejdere på forarbejdningsanlægget.

Lagre og logistik 13 20

Lageransvarlig, lagerpersonale og havnepersonale.

Lejr 33 50

Lejransvarlig, kokke, køkkenpersonale, rengørings- og vedligeholdelsespersonale.

Ledelse og personale uden for mineområdet

31 31

Driftsleder, økonomichef, forretningsanalytiker/bogholder, regnskabsmedarbejdere, indkøbsansvarlig, indkøbsmedarbejder, logistikansvarlig, HSEC-leder, arbejdsmiljøkoordinator, sikkerhedskoordinator, miljø- og kommunikationskoordinator, personalechef, ansættelsesrådgiver, personalerådgiver, medarbejdere til styring af lønninger, rejser og indkvartering.

Processtyring 5 10

Procesleder, metallurgiekspert til anlægget og kemi-/miljøkontrollør.

Procesdrift 18 27

Læsningsoperatør, knusningsoperatør, HMS- og formalingsoperatør, flotations- og filteranlægsoperatør, tailings/relief loadout, stikprøvetagning, laboratorieassistent og laboratorietekniker.

Vedligeholdelsesproces 4 6

Elektriker og møllemontør

Mineledelse 24 48

Mineleder, ledende mineingeniør, mineplanlægger, mineingeniør, ledende geoteknisk ingeniør, geoteknisk ingeniør, chefgeolog, ledende geolog, geolog, geologassistent og landmåler.

Medarbejdere i underjordisk mine 108 171

Mellemleder, sjakformand, jumbooperatør, langhulsoperatør, Boltec-operatør, LHD-operatør, lastbilchauffør, sprængningsmedarbejder, nipper, servicepersonale, opfyldningsoperatør, ansvarlig for sprængstoffer/sprængstoflager, aflastningsoperatør, afretningsoperatør (UG), operatør til gravemaskine og dozere.

Vedligehold minedrift 20 30

Elektriker-UG/OP, montør - tung dieselolie, montør - lette køretøjer og boremontør.

Medarbejdere i åben mine 24 51

Sjakformand, borer, gravemaskineoperatør, lastbilchauffører, afretningsoperatør (OP), operatør til gravemaskine

gravemaskine, sprængningsoperatør, sprængningsassistent og MMU-operatør.


99

Det samlede antal medarbejdere vil ændre sig i løbet af projektet. I driftsfasen starter projektet med en underjordisk mine, efterfulgt af en overgangsperiode, som slutter med en åben mine, og til slut udfasning og nedlukning af minen.

Formålet med projektet er, at driften sker med så stor lokal arbejdskraft som muligt i alle jobkategorier. Ironbark har således defineret meget ambitiøse mål for andelen af lokal arbejdskraft over tid i projektets levetid. Målet for andelen af lokal arbejdskraft er at nå 20 % i anlægsfasen, hvis personale med de nødvendige kvalifikationer eller erfaringer kan rekrutteres på konkurrencemæssige vilkår. Målet er, at ansættelse af lokal arbejdskraft øges til 50 % ved 3. år i driftsfasen, og stige yderligere til 90 % ved 7. år i driftsfasen.

Tabel 7-4 viser det forventede antal ansatte gennem projektets levetid og omfatter andelen af lokal arbejdskraft i de forskellige faser i projektet.

Tabel 7.4: Antal ansatte pr. år og forventet andel af lokale ansatte

Faser År (-1 – 0) År 1-10 År 11 År 12-14 År 14 Lukning

Bygge- og anlæg 300

Underjordisk drift 469 455

Overgang fra underjordisk til åben mine

333

Åben minedrift 200

Nedtrapning og nedlukning

94

Forventet % lokale ansatte

20 % 20-90 % 90 % 90 % 90 % 90 %

I december 2013 var der registreret 3.960 arbejdsløse i Grønland. Det svarer til 13 % af den potentielle arbejdsstyrke. Arbejdsløshed forekommer især blandt ufaglærte arbejdere, men også arbejdere med en faglig uddannelse oplever arbejdsløshed. Basisoplysningerne viser, at der er en stigning i antallet af elever, der påbegynder og afslutter en erhvervsuddannelse sammenlignet med for ti år siden.

Som angivet ovenfor forventes det, at den lokale beskæftigelse vil øges fra 20 % til 90 % over syv år. Det forventes, at rekruttering af lokale grønlandske medarbejdere til oplæring skal begynde i anlægsfasen, så de gradvist kan erstatte udenlandske operatører, arbejdsmænd og rådgivere, med forventet støtte og vejledning fra de grønlandske myndigheder. Den tidlige start og støtte fra de grønlandske myndigheder vil sikre tilstrækkelig tid til at blive oplært, så medarbejderne opnår den nødvendige kompetence, mens der samtidig sikres et tæt samarbejde med de lokale myndigheder og arbejdsmarkedskontorer for at identificere og tiltrække de bedste kandidater.

Det er blevet fremhævet under inddragelsen af interessenter, at Ironbark har defineret meget ambitiøse mål for lokal beskæftigelse; det blev dog også bemærket, at en ambitiøs tilgang værdsættes, da det giver mulighed for at sætte fokus på initiativer, som støtter lokal involvering.


100

Greenland Contractors' erfaringer (inddragelse af interessenter, december 2013) med at drive Thule Air Base er, at de kan opnå og fastholde en lokal beskæftigelse på 20 %. For at kunne øge andelen af lokalt ansat arbejdskraft understreger Greenland Contractors, at der er behov for yderligere færdigheder, både hvad angår efteruddannelse og oplærings- og uddannelsesaktiviteter.

Tilsvarende blev det fremhævet af interessenterne under inddragelsesaktiviteterne, at der er behov for at påbegynde planlægning og ansættelse af lokal arbejdskraft i anlægsfasen (som oplæringsaktiviteter, lærlingeuddannelse osv.) for at kunne opnå målene for lokal ansættelse i driftsfasen. Det er også værd at bemærke, at det i Mobilitetsundersøgelsen (2010) understreges, at grønlændere er meget mobile og villige til at flytte derhen, hvor jobbene er.

Baseret på erfaringer fra tidligere mineprojekter og input fra interessenter kan hindringer for at opnå den høje andel af forventet lokal beskæftigelse være:

Projektets afsides beliggenhed vil gøre stedet mindre attraktivt i forhold til andre mineprojekter i Grønland

Mangel på de kvalifikationer og den erfaring, der mindst kræves til stillingerne

Lav fastholdelse af lokale arbejdere på grund af problemer med at tilpasse sig arbejdsvilkårene

Begrænsninger i forhold til sundhed blandt kvalificerede kandidater

Konkurrence med andre mine- og olieprojekter om kvalificeret arbejdskraft

Mangel på adgang til kommunikation (såsom telefon og IT) til at holde kontakt med familien derhjemme, da grønlændere har stærke familierelationer

Levering af lokale fødevarer til lejren

Sprogbarriere: Det forventes, at et grundlæggende kendskab til engelsk er nødvendigt for de fleste job, primært vedrørende sikkerhedsprocedurer, da kommunikations i forbindelse med sikkerhedsprocedurer foregår på engelsk

7.2.1.1 Nedlukning

Udfasning og nedlukning af minen forventes at vare op til tre år, inklusive kontrol (med forventede kontrolbesøg f.eks. i år 5 og år 10 efter nedlukningen). Nedlukningspersonalet vil i år 15 bestå af 78 på stedet og 16 off-site (men stadigvæk i Grønland). I år 16 og 17 vil kontrollen kun bestå i sommerbesøg, uden fast personale på stedet.

7.2.1.2 VURDERING

De job, som forventes udfyldt lokalt, dækker over et bredt spektrum af kvalifikationer og specialer: sundhedspersonale, køkkenpersonale, sikkerhed, laboratorieteknikere, sekretærer, IT-medarbejdere, oplæringskoordinatorer, HR-medarbejdere, miljøteknikere og -medarbejdere, arbejdsmiljøkonsulenter, chauffører, operatører af gravemaskiner, lastbiler og bulldozere og drift ved havneanlægget inklusive navigationshjælp.


101

De fleste af disse stillinger kræver som minimum et grundlæggende kendskab til engelsk af sikkerhedsmæssige årsager. Sprogfærdigheder i engelsk og/eller grønlandsk og dansk kan kræves til job, hvor god kommunikation er afgørende.

Der vil ikke være nogen begrænsninger, hvad angår køn eller oprindelse, hvis ellers kvalifikationskravene er opfyldt. Et antal job, både support og tekniske, forventes at kunne udføres af lokale eller udenlandske kvindelige arbejdstagere.

Potentielt kan arbejdsløse udnytte de jobmuligheder, der åbner sig under Citronen Fjord-projektets anlægs- og driftsfase. Det mest sandsynlige scenario er dog, at projektet hovedsagligt vil komme til at tiltrække arbejdskraft, der allerede er beskæftiget i andre brancher samt nyuddannede. Indirekte vil dette skabe nye muligheder for de arbejdsløse over hele Grønland. Dette scenarie gælder for arbejdstagere og arbejdsløse fra alle kommuner i Grønland.

7.2.1.3 Konklusion af vurderingen

Påvirkningen på den direkte beskæftigelse i driftsfasen karakteriseres som positiv til lille (før afhjælpning) til stor (efter afhjælpning) og i anlægsfasen ubetydelig til lille (Tabel 7.5). Citronen Fjord-projektet kræver ikke, at de ansatte skal flytte tæt på minen, og derfor vil den positive effekt af lokal beskæftigelse ikke blive geografisk koncentreret, men fordelt rundt omkring i Grønland.

Den potentielt set mest negative påvirkning, som en nedlukning af minen vil have, er, hvis de ansatte ikke har andre muligheder for beskæftigelse. Dette vil ikke kun føre til øget arbejdsløshed, men vil også reducere det grønlandske selvstyres indtægter og øge de sociale ydelser. Påvirkningen vurderes derfor til at være negativ lille til ubetydelig.

Tabel 7.5 Vurdering af projektets påvirkning på beskæftigelsen i Grønland

Vurdering af projektets påvirkning på beskæftigelsen i Grønland

Anlæg

Før afhjælpning Efter afhjælpning

Størrelse Sandsynlighed Størrelse Sandsynlighed

Økonomi Lille Sandsynlig Moderat Sandsynlig

Drift



Økonomi Moderat Sandsynlig Høj Sandsynlig

Vurdering af projektets påvirkning ved nedlukning af minen

Lukning



Økonomi Moderat Sandsynlig Lav Sandsynlig


102

Foreslåede afhjælpningsforanstaltninger

a) Opstilling af en detaljeret kravsbeskrivelse for de forskellige arbejds- og jobkategorier i anlægs- og driftsfasen

b) Bistand til at forstå de krav, der stilles på den fremtidige arbejdsplads, såsom arbejdsmiljøkrav i samarbejde med lokale myndigheder

c) Udvikling af en plan for rekruttering af lokale ansatte. Denne plan bør udvikles under IBA-forhandlingerne med kommuner og Grønlands selvstyre

d) Fysisk tilstedeværelse af repræsentanter for Ironbark i Grønland, herunder en grønlandsksproget HR-medarbejder, der skal støtte udvikling og implementering af rekrutteringsplaner

e) Udvikling af et program, som kan stimulere lokale ansatte til at blive repræsenteret i alle jobtyper

f) Gennemførelse af en kønsbaseret arbejdsstyrkevurdering for at sikre, at både kvinder og mænd vil søge job i driftsfasen.

g) For at fastholde lokal arbejdskraft skal projektet tilbyde kommunikationstjenester på stedet, så de lokale ansatte kan have stabil kommunikationsforbindelse med familien. Kommunikationstjenesterne bestemmes af, hvad der er teknisk muligt på en så afsides lokation. Desuden skal der serveres grønlandsk mad i lejren.

h) En rejsegodtgørelse i ansættelsespakkerne som hjælp til at rejse hjemmefra til Kangerlussuaq og videre til mineområdet.

i) Overvejelse af transport af personale via Island, så potentiel arbejdskraft fra Sydøstgrønland kan ansættes på stedet, da der er regelmæssige flyvninger til Island fra Østgrønland og Sydgrønland.

j) Kommunikation af en tydelig nultolerance over for alkohol og stoffer for alle potentielle ansatte.

k) Da uddannelse og oplæring er nøglen til at sikre lokal beskæftigelse, er dette blevet behandlet særskilt i afsnit 7.2.

Afhjælpende foranstaltninger ved nedlukning af minen:

l) Uddannelse på stedet skal have international standard og om muligt være certificeret, så ansatte kan bruge deres kvalifikationer i andre mineprojekter.

7.2.2 Erhvervsliv

Faktorer som projektets afsides beliggenhed, den begrænsede isfri periode, bekymringer vedrørende miljø og sikkerhed samt de høje transportomkostninger for varer, udstyr, brændstof og personale til stedet kræver detaljeret planlægning og koordinering af aktiviteter gennem hele projektets udviklings- og anlægsfase. På grund af disse faktorer er logistikstyring en kritisk aktivitet, som kræver grundig kontrol. Forsendelse af varer og udstyr er et kritisk punkt for projektets succes. Vare- og tjenesteudbydere skal have erfaring med at håndtere disse udfordringer.

Vurderingen af logistikplanlægningen vil omfatte de nødvendige tjenester, der skal sikre effektiv forsendelse, transport, trafik, lagerforvaltning og personaleledelse, varer og udstyr, inklusive indkvartering, madvarer, brændstof og cement, som kræves for at bygge anlægget. Det er meget vigtigt, at materialer og udstyr, der transporteres i den isfri periode, ankommer til stedet i planlagt rækkefølge for at sikre, at arbejdet kan gennemføres som planlagt.


103

Projektet har brug for et omlastningssted tæt på minestedet for at kunne udnytte den korte isfrie periode. Det skal være et sted, der egner sig til losning af udstyr og materialer fra normale havgående fartøjer til fartøjer, der er isklassificerede. Denne lokation kunne være Akureyri på Island eller en lignende lokation.

Det vurderes, at der skal anvendes ca. 30.000 t proces- og mobilt udstyr, bygningsstål og andre bygningsmaterialer, rør, ventiler, fittings, cement og andet udstyr til opførelse og udvikling af projektet.

Tabel 7-6 indeholder en oversigt over det udstyr og materiale, der kræves til projektet.


104

Tabel 7.6 Nødvendigt udstyr og materiale til projektet

Udstyr og materiale til projektet (ikkeudtømmende liste):

a) Bygninger, inklusive administrationsfaciliteter og indkvartering

b) Præfabrikerede bygninger (møllebygning, hovedlager, lastbilværksted og elværk)

c) Arktisk korridor

d) Drikkevandsanlæg

e) Anlægsarbejder, VVS, elektricitet, pumper og tanke

f) Spildevandsanlæg og tilhørende anlægsarbejde, VVS og varmeledning

g) Pumper og tilhørende elektrisk udstyr

h) Affaldsforbrændingsanlæg med ibrugtagning

i) Generatorsæt, instrumenter, rørføringer, varme-, ventilations og klimaanlæg, spilldoliesystem, udledningssystem, smøreoliesystem, vandsystemer, kølesystem, pumper, taljer og smøreolielager

j) Ekstern kommunikation med Iridium OpenPort system og udstyr, som inkluderer tilbehør, instrumentering og strømforsyning

k) Landingsbane med afiser, jetbrændstoftrailer, overfladefriktionstrailer, trolleytrailer og meteorologisk udstyr

l) Havneudstyr, larvefodskran, containerløfter, lossekran og transportør

m) Offshore-fortøjningsbøjer, ankerkæder og havbundsankre

n) Brændstoflager på havneområde til brændstof og jetbrændstof med fordelingssystemer, ståltanke uden isolering, to uisolerede ståltanke med alle de nødvendige pumper til jetbrændstof, motorer, tilhørende elektricitet, slangestation, rørledninger og slanger og komplet containerbrændstofanlæg med pumper baseret på leverandørtilbud

o) Ferskvandsforsyningssystem med to dykpumper, HDPE-overførselsledninger med varmeledning, to sæt dieseldrevne pumper og en ferskvandstank

p) Procesvandsforsyning med installation

q) Infrastruktur på mineoverflade, inklusive ANFO mobil mixerenhed og sprængstofmagasiner

r) Mobilt udstyr til brug på stedet og i den underjordiske mine

s) Afvandingsinfrastruktur

t) Udstyr og elektriske installationer specifikt til underjordisk drift

u) Underjordisk ventilation

v) Keddelsystem, pumpe- og rørsystem til glycollager og fordelingssystem med alt udstyr

w) Større elektrisk udstyr, strømkabler, kabelbakkesystemer i elrum, indendørs belysning osv.

x) Midlertidige faciliteter og serviceenheder, herunder yderligere indkvartering til det første anlægsår med drift, check-in, storkøkken, vaskeri, rengøring og teknisk vedligehold.

I driftsfasen vil der blive udarbejdet indkøbskontrakter for varer og tjenester til prækvalificerede og godkendte udbydere i Grønland og udlandet. Indkøbs- og kontraktgruppen vil følge op på udbudsprocessen, og i samarbejde med fagrelevante ingeniørledere vil de evaluere modtagne bud og udarbejde forslag til leverandørvalg.


105

Ironbark vil outsource aktiviteter vedrørende transport af varer og personale samt som servicering af indkvarteringen. Lokale virksomheder kan udføre disse tjenester, hvor det er muligt, og hvis de er konkurrencedygtige.

7.2.3 Levering af servicetilbud til indkvarteringen

Servicering af lejren vil blive udbudt i licitation og forventes at involvere ca. 33 arbejdere på stedet og 50 i alt. Denne servicering omfatter catering, rengøring, vaskeri og lignende opgaver. Cateringfirmaet kan indgå aftaler med lokale fiskere og fangere om levering af fisk og kød til traditionel mad. Herudover vil minen have brug for et antal tjenester i forbindelse med indgåelse af kontrakt med lokale håndværkere (tømrere, ingeniører, elektrikere). Der kan være behov for IT-service i driftsfasen, som kan leveres lokalt. Grønlandske IT-firmaer vil blive involveret i kommunikationstjenester, hvis det er muligt.

7.2.3.1 Levering af varer

Det meste af fabriksprocesudstyret og stålmaterialer kommer fra steder uden for Grønland. Udstyr til mineaktiviteterne, såsom dumpere, gravemaskiner, bulldozere og borerigge forventes købt direkte fra udlandet.

Andre forbrugsvarer, der skal indkøbes i projektets driftsfase, er lette køretøjer og udstyr til køretøjer, møbler og indkvarteringsudstyr, kontorartikler, tøj og sikkerhedssko og beskyttelsesudstyr. De fleste af disse artikler bliver formentlig købt direkte i udlandet.

Desværre har Grønland endnu ikke produktionssteder med stordrift og beskæftigelsespulje med de rette kvalifikationer og i tilstrækkeligt antal til at gøre det muligt for Citronen udelukkende at benytte lokale ressourcer.

7.2.3.2 Levering af brændstof

Brændstof købes og leveres fra Island eller Nordeuropa, da brændstof, der skal anvendes på stedet, skal transporteres til stedet i isklassificerede pramme eller skibe. Lokale leverandører som Polaroil er velkomne til at deltage i denne forsyning, men på dette stadie kan behovet for specialskibe forhindre deres deltagelse. Det årlige forbrug er beregnet til cirka 50.000 til 75.000 m3 arktisk diesel brændstof.

7.2.3.3 Transportruter og levering af transportydelser

Den planlagte transportrute for lokale ansatte vil gå fra Kangerlussuaq direkte til projektet. Flyet betales og arrangeres af Ironbark. Ironbark vil ligeledes give en rejsegodtgørelse, der i teorien vil dække udgifterne til flyrejsen fra hovedbyerne i hver kommune til Kangerlussuaq. Aftaler om ansættelsespakker (ansættelsesvilkår og betingelser, løn) vil inkludere denne rejsegodtgørelse (oveni den aftalte løn). Ansatte, der bor udenfor Kangerlussuaq eller en hovedby i en kommune, skal selv arrangere og betale for deres egen transport til disse byer. Udenlandske ansatte bliver fløjet til området via Longyearbyen på Svalbard.


106

Det vil også være muligt at flyve fra Akureyri til projektet, såfremt det antal ansatte, som benytter denne tjeneste, kan danne økonomisk grundlag for det. Ansatte kan flyve til Akureyri fra Østgrønland (med eksisterende flyruter) for at kobles på flyruten til Citronen. Udenlandske ansatte kan flyve til Citronen via Longyearbyen på Svalbard.

Lokale transportfirmaer, såsom Air Greenland og andre virksomheder, der opererer i Grønland, som Air Iceland og Norland Air, kan sørge for transport af personale.

Transport af udstyr og materiel vil primært ske med skibe fra Akureyri eller fra en anvist havn i Nordeuropa (for eksempel Narvik, Norge) afhængigt af, hvilken forsendelsesmetode der vælges. Noget materiel og udstyr kan transporteres med fly fra Kangerlussuaq. Det kræver seks ture om året at forsyne projektet og udskibe koncentrat til verdensmarkedet.

Transport af varer til Citronen kræver detaljeret planlægning, da der er særlig bekymring omkring isforhold og de skibstyper, der skal til for at kunne transportere til Citronen Fjord. Under involveringen af interessenter kom Royal Arctic Line med en række overvejelser om det forhold, at der er behov for detaljeret planlægning af, hvor Royal Arctic Line kan spille en rolle ved at tilbyde detaljeret lokalviden.

7.2.3.4 Multiplikatoreffekt

De direkte job, de indirekte jobs og de afledte job udgør de job, der skabes i relation til projektet. De direkte job er beskrevet i afsnit 7.1.1, hvorimod de indirekte job i relation til levering af tjenester og varer er beskrevet i 7.1.2.

Udover disse job er der de såkaldte afledte jobs. Disse job skabes, når ansatte (fra projektgenerede direkte og indirekte job) bruger deres løn på forbrug i Grønland. Denne stigning i efterspørgslen vil skabe nye job og således generere nye indtægter. Disse nye indtægter anvendes dels til forbrug, som igen skaber nye job og igen nye indtægter. Så disse afledte job er konsekvensen af projektets direkte job og de indirekte job fra udliciteringsaktiviteter. Denne effekt omtales normalt som multiplikatoreffekten.

Den input-output-model, der er udviklet af Grønlands Statistik for 2005, giver detaljerede oplysninger om den lokale produktionsstruktur og forbrug af varer og tjenester, hvilket gør det muligt at beregne en multiplikatoreffekt med hensyn til både produktion og jobskabelse i Grønland. Multiplikatoreffekten med hensyn til en stigning i output med 1 mio. DKK i udvindingsindustrier i Grønland er beregnet til 1,8 (0,7 i direkte job og 1,1 i indirekte og afledte job). Der er dog betydelig variation på tværs af sektorer på grund af forskellig grad af arbejdsintensitet.

Forskellige undersøgelser fra Canada og Alaska angiver en multiplikatorfaktor på 1,6 til 2,2 indenfor minesektoren. Disse oplysninger blev bekræftet i 2010 af Keith Storey (Departement of Geography ved Memorial Universitet, Newfoundland), og de understøttes af en undersøgelse fra Mining Association of British Columbia (økonomisk konsekvensanalyse gennemført af PWC, oktober 2011), som der henvises til på www.miningfacts.org, der viser en multiplikatorfaktor på 2,2.

Der er ingen erfaring med multiplikatoreffekten på beskæftigelse i Grønland. På grund af Grønlands meget store importandel og Citronen Fjord-projektets afsides beliggenhed foreslås det i denne VSB, at der benyttes en multiplikatoreffekt på 1,2 ± 20 % for beskæftigelse. 1,2 anses dog at være et meget konservativt skøn.

http://www.miningfacts.org/


107

Baseret på en multiplikatoreffekt på 1,2 vil disse job skabe yderligere 90 job lokalt, når der (i gennemsnit over tid) skabes 450 job på stedet, hvoraf 405 vil være lokal arbejdskraft (90 %).

7.2.3.5 VURDERING

I forbindelse med projektet er der muligheder for afsætning af lokale varer og tjenester. Det vil dog være vanskeligt (primært af transportmæssige årsager), og der skal planlægges og samarbejdes med lokale leverandører. Til dato har grønlandske firmaer ikke betjent dette afsides sted. For eksempel har Royal Arctic Line ikke skibe og erfaring med den type skibe, som kræves af projektets transportbehov. Air Greenland har heller ikke fly tilgængelige, som kan flyve hele vejen til projektet.

Baseret på de foreliggende muligheder, vurderes disse at være positive i anlægsfasen og ubetydelige (før afhjælpning) til lille (efter afhjælpning) i driftsfasen (Tabel 7.7).

Tabel 7.7 Vurdering af projektets påvirkning på det grønlandske erhvervsliv

Vurdering af projektets påvirkning på det grønlandske erhvervsliv

Anlæg



Økonomi Lille Usandsynlig Lille Sandsynlig

Drift



Økonomi Lille Usandsynlig Moderat Sandsynlig


a) Der udarbejdes og udstedes indkøbskontrakter for varer og tjenester til prækvalificerede og godkendte udbydere i Grønland og udlandet.

b) Outsourcing af aktiviteter i forbindelse med transport af varer og personale. Lokale virksomheder vil kunne tilbyde disse tjenester, hvor det er muligt, og hvis de er konkurrencedygtige.

c) Servicering af lejren sendes i udbud. Tjenesterne omfatter catering, rengøring, vaskeri og lignende opgaver. Der vil være et antal lokale tjenester som tømrere, ingeniører, elektrikere og IT-service

d) Der etableres en tæt dialog med lokale transportudbydere for at diskutere lokale muligheder og udfordringer (Air Greenland, Royal Arctic Line).

e) Der etableres en tæt dialog med lokale brændstofudbydere (som Polaroil) for at diskutere lokale muligheder og udfordringer. Der rettes særlig opmærksomhed mod brændstoftype og muligheder for transport af brændstof til lokationen.

f) Der etableres en tæt dialog med lokale kommunikationsudbydere for at få afklaret, om grønlandske teleselskaber kan dække Ironbarks behov.

g) Tæt dialog med KNAPK for at arrangere levering af lokale fødevarer til lejren.

h) Der etableres et forum med GE, Nusuka og kommunerne (erhvervsråd). Dette forum benyttes før og under udbudsproceduren for at informere og afklare med udbyderne.


108

7.2.4 Konflikter og synergier med andre sektorer

7.2.4.1 Konflikter og synergier med olie- og mineralsektoren

Det blev fremhævet under aktiviteterne i forbindelse inddragelsen af interessenter (se afsnit 9), at Citronen Fjord-projektet kan have svært ved at rekruttere lokal arbejdskraft på grund af projektets afsides beliggenhed, hvilket kan gøre det vanskeligt for lokale ansatte at komme hjem ved nødsituationer i hjemmet. Derfor forudses det, at projektet måske kan komme til at konkurrere om arbejdskraft med andre potentielle mineral- og olieprojekter, hvis disse opdages og udvikles.

Hvis Grønland får flere mineprojekter i gang, forudses der en synergieffekt inden for minesektoren, f.eks. fælles tværsektorielle uddannelses- og træningsforløb.

7.2.4.2 Konflikt med bygge- og anlægssektoren

Det forudses også, at der kan komme konkurrence om arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren for Citronen Fjord-projektet. Bygge- og anlægssektoren i Grønland opererer hovedsagligt i de varme måneder med arbejdere, der er arbejdsløse eller deltids- beskæftigede tre-fire måneder om året. Det er sandsynligt, at nogle af arbejderne fra anlægssektoren (inklusive tømrere, elektrikere) vil se på mulighederne for at indgå i den arbejdsstyrke, der er involveret i Citronen Fjord-projektets aktiviteter.

7.2.4.3 Konflikt med fiskeri og jagt

Der er ingen fiskeri- eller jagtaktiviteter, hverken kommercielle eller som hobby, i eller tæt på projektområdet. Derfor vil der ikke være nogen konflikt med fiskeri- og jagtaktiviteter som følge af projektets aktiviteter.

Se afsnit 7.1.3 vedr. potentiel synergi med fiskeri- og jagtsektoren med hensyn til forsyning af lejren med lokale råvarer.

7.2.4.4 VURDERING

Der er identificeret potentielle konflikter og synergier med andre sektorer, især i forbindelse med human ressources. Denne påvirkning vurderes at være mærkbart negativ i anlægsfasen og mindre i driftsfasen (Tabel 7.8).

Konflikten med fiskeri og jagt vurderes at være ubetydelig både i anlægs- og driftsfasen, og der er således ikke behov for afhjælpende foranstaltninger.


109

Tabel 7.8 Vurdering af projektets påvirkning på konflikter og synergier med andre sektorer

Vurdering af projektets påvirkning på konflikter og synergier med andre sektorer

Anlæg



Konflikter og synergier med mineralsektoren

Lille Sandsynlig Ingen afhjælpning nødvendig

Konflikter og synergier med bygge- og anlægssektoren

Lille Sandsynlig Ingen afhjælpning nødvendig

Konflikter med fiskeri og jagt


Drift



Konflikter og synergier med mineralsektoren

Høj Sandsynlig Moderat Sandsynlig

Konflikter og synergier med bygge- og anlægssektoren


Konflikter med fiskeri og jagt


Se afsnit 7.2.1 Beskæftigelse vedrørende afhjælpningsforanstaltninger.

7.2.5 Lønløft

Det forventes, at der vil være en stigende økonomisk aktivitet som følge af et projekt som Citronen Fjord i Grønland. Dette er et resultat af de lokale arbejderes lønstigning, som vil øge de økonomiske aktiviteter gennem øget efterspørgsel efter varer og tjenester.

Effekten af lønstigningen vil dog blive spredt ud over hele Grønland, da der ikke er et lokalsamfund i nærheden af projektet, og derfor ikke noget fritidssted for arbejderne i umiddelbar nærhed, og det vil således blive vanskeligt at opbygge og stimulere de økonomiske omgivelser i et lille samfund.

Fra andre mineprojekter i Grønland har det været tydeligt, at de forbrugsmønstre, der affødes af indkomststigningerne, følger samfundsøkonomisk status. Velfungerende familier forventes at bruge stigningen på langsigtede investeringer såsom uddannelse til deres børn, bedre boligforhold og pension, hvor de dysfunktionelle familier med større sandsynlighed anvender indkomststigningen på forbrugsvarer såsom mad, alkohol og elektronik. (Tanbreez, 2013).

7.2.5.1 VURDERING

Et lønløft og muligheden for økonomisk udvikling vurderes at være positiv både i anlægs- og driftsfasen, og der er derfor ikke behov for afhjælpende foranstaltninger (Tabel 7.9).


110

Tabel 7.9 Vurdering af projektets indflydelse på lønninger

Vurdering af projektets indflydelse på lønninger

Anlæg



Økonomi Lav Sandsynlig Ingen afhjælpning nødvendig

Drift



Økonomi Lav Sandsynlig Ingen afhjælpning nødvendig


Projektet vil bidrage til en forhøjede af de offentlige indtægter gennem betalte afgifter og skatter. Da der ikke skal betales nogen royalty i den nuværende efterforskningslicens til Ironbark, er projektets direkte bidrag til indtægter og skatter beregnet som selskabsbeskatning og personbeskatning (Se afsnit 3.2.5 Licensafgift). De væsentligste direkte økonomiske fordele af Ironbarks mineprojekt kommer fra selskabsskatter og indkomstskatter fra lokale og internationale medarbejdere, der er skattepligtige i Grønland i henhold til grønlandsk skattelovgivning (Lov om indkomstskatter nr. 12 af 2. november 2006).

Tabel 7-10 og Tabel 7-11 opsummerer de samlede bidrag fra kilderne7:

Tabel 7.10 Oversigt over forventet personindkomstskat i anlægsfasen.

Personindkomstbeskatning8 Beregnet til at ligge på ca.

87,9 millioner DKK.

Tabel 7.11 Oversigt over forventet selskabsskat og personindkomstskat gennem 14 års drift

Skatter og afgifter Status

Selskabsbeskatning9 Beregnet til at ligge på ca. 2.006 millioner DKK.

Personindkomstbeskatning10

Beregnet til at ligge på ca. 1.388 millioner DKK.

7 Der er benyttet kurs 6,8 DKK: 1 USD.

8 Beregningen er baseret på en ens fordeling af ansatte i de to anlægsår. Der forventes et forbrug på 301

fuldtidsansatte i anlægsfasen. Der er indregnet en diskonteringssats på 4 %. 9 Kilden til selskabsskat er Ironbark.

10De årlige indkomstskatter varierer mellem 41 millioner DKK (år 14) og 105 millioner DKK (år 7 til 10). Der er

indregnet en diskonteringssats på 4 %.


111

7.2.6.1 Beregninger af indkomstskat

Såvel anlægsfasen som driftsfasen vil have positiv påvirkning på skatter og indtægter i projektets levetid. Nedenfor angives en sammenfatning af tal for beskæftigelse, lønninger og indkomstskat, som projektet forventes at generere.

7.2.6.2 Personindkomstskat i anlægsfasen

Anlægsfasen forventes at vare to år med et samlet forbrug af arbejdskraft svarende til 301 fuldtidsansatte (FTE). Antallet af ansatte vil variere i anlægsfasen.

Da den grønlandske arbejdsstyrke forventes at komme fra alle fire kommuner, benyttes et forsigtigt estimat ved at anvende en indkomstskatteprocent på 42 % og et personfradrag (skattefrit beløb) på 58.000 DKK/år for hver enkelt ansatte. For den ikke-grønlandske arbejdsstyrke benyttes en skatteprocent på 35 %, og der indregnes ikke noget personfradrag. Af Tabel 7-12 fremgår det indkomstskattebeløb, der forventes genereret i anlægsfasen.

Tabel 7.12 Estimeret antal ansatte, forventede lønudgifter og forventede indkomstskatter i anlægsperioden

År 1 År 2

Forventede lokale arbejdere 30 30

Forventede internationale arbejdere 120 120

Samlet lønudgift (mio. DKK) 114 115

Årlig indkomstskat (mio. DKK) 40 41

7.2.6.3 Personindkomstskatter i driftsperioden

Tabel 7-13 viser en oversigt over personale opdelt i lokale og ikke-grønlandske ansatte i løbet af driftsperioden på 14 år. Ved skiftet fra underjordisk mine til åben mine vil det beregnede personalebehov variere i perioden. Tabellen indeholder forventede lønninger og forventede indkomstskatter. Den samlede indtægt fra indkomstskatter i driftsfasen er beregnet til 1.879 mio. DKK ved en diskonteringssats på 4 %.

Tabel 7.13 Estimeret antal arbejdere, forventede lønudgifter og forventede indkomstskatter i løbet af driftsperioden

Årligt,

år 1-10

År 11 Årligt,

år 12-13

År 14 I alt

Samlet antal arbejdere 469 455 33 200

Forventede lokale arbejdere 141 – 422 410 300 180

Forventede internationale arbejdere 47 – 328 46 33 20

Samlet lønudgift (mio. DKK) 389 374 264 156 4.949

Årlig indkomstskat (mio. DKK) 140 -150 144 102 60 1.879


112

7.2.6.4 Andre aspekter vedrørende indtægter til det grønlandske samfund

Udover de direkte indtægter til Grønland fra personskatter genereres der andre indtægter af indirekte beskæftigelse og indirekte forretningsaktiviteter, der skal understøtte minedriften. Desuden vil nogle af de ansatte anvende en del af deres indtægt på forbrug i Grønland, hvilket så vil skabe nye job og således generere yderligere skatter og indtægter (afledte job). Det samlede antal job (direkte, indirekte og afledte job) estimeres via den såkaldte jobmultiplifikationsfaktor.

Effekten af en øget økonomisk aktivitet som følge af de job, der skabes, omtales generelt som multiplikatoreffekt, og den beregnes normalt som en procentdel af den primære indkomst. Størrelsen af multiplikatoreffekten afhænger af, hvor meget af indkomsten der benyttes til opsparing eller til ekstra import til samfundet.

Undersøgelser fra Canada og Alaska angiver en jobmultiplikatorfaktor på 1,6 – 1,8 inden for minesektoren. I Grønlands tilfælde er den meget store importandel med til at gøre multiplikatoreffekten relativt lav, og særligt i dette projekt, fordi det ligger meget afsides. For dette projekt som helhed estimeres multiplikatoreffekten at være 1,2 ± 20 % for både den internationale og den lokale lønandel. Dette estimat er naturligvis forbundet med en vis usikkerhed.

Generelt er der en positiv mellem- til høj påvirkning på indkomster på grund af skatter og indtægter, hvor det største bidrag formentlig kommer fra skatter (f.eks. fra fortjeneste), indkomstskat af medarbejderes lønninger, direkte lokal beskæftigelse og forhøjet aktivitet for det lokale erhvervsliv (hvilket også fører til yderligere stigninger i skatteindtægter).

7.2.6.5 VURDERING

Da projektet genererer indkomst- og selskabskatter, vurderes dette at have en positiv stor påvirkning i anlægsfasen og en betydelig påvirkning i driftsfasen.

Det skal bemærkes, at vurderingen og beregningerne er baseret på det antal lokale og internationale ansatte, som er angivet i tabel 7-14. Såfremt det ikke lykkes at opnå det høje antal lokale ansatte, vil vurderingen være uændret, da de internationalt ansatte også skal betale skat.

Tabel 7.14 Vurdering af projektets indflydelse på Grønlands indkomster af skatter og indtægter

Vurdering af projektets indflydelse på Grønlands indkomster af skatter og indtægter

Anlæg



Økonomisk Moderat Meget sandsynlig


Drift



Økonomisk Høj Meget sandsynlig



113

7.3 Uddannelse og træning

At arbejde på et minested og et forarbejdningsanlæg kræver visse kvalifikationer og uddannelse, som på nuværende tidspunkt ikke er 100 % tilgængelig i Grønland. Det anslås, at arbejdsstyrken indledningsvis vil bestå af 80 % udenlandske ansatte. Når anlægsfasen er afsluttet, og projektet skrider frem (når oplæring og uddannelsesprogrammer er færdige), er det Ironbarks mål at øge andelen af lokale ansatte til 50 % i år tre og 90 % i år syv.

Ironbark planlægger at evaluere behovet for oplæring på arbejdspladsen i anlægsfasen. Træningen vil blive udviklet i anlægsfasen baseret på projektets udvikling, og når man kender det lokale samfunds interesse i beskæftigelse i minen.

Der findes et begrænset antal personer i Grønland, som har de nødvendige kvalifikationer til at arbejde på minestedet. Tabel 7-15 giver et overblik over det samlede antal personer med en uddannelse inden for relevante sektorer. Oversigten er delt ind i personer født i Grønland og uden for Grønland, og det fremgår, at der på en række områder er en høj andel af personer med relevant træning, som er født uden for Grønland. En mulig forklaring på den høje andel af personer født uden for Grønland med disse specialer er, at jobmarkedet efterspørger et højere antal arbejdere med disse profiler sammenlignet med, hvad der findes af den type uddannede i Grønland.

Tabel 7.15: Antal personer med en uddannelse inden for udvalgte områder, 2012

Født i Grønland Født uden for Grønland

Naturvidenskab - bredt 0 2

Fysik 0 8

Kemi 5 3

Geovidenskab 7 26

Ingeniørvæsen og ingeniørerhverv – bredt

392 68

Maskin- og metalindustri 131 118

Elektricitet og energi 248 156

Kemi og procesteknik 9 12

Minedrift og udvinding 0 0

Bygge- og anlægsarbejder 759 430

Miljøbeskyttelse – bredt 0 0

Arbejdsmiljø 0 0

Som beskrevet tidligere i basisundersøgelse svinger den samlede arbejdsløshedsprocent mellem 8 og 12 %, og er lavest om sommeren (tal fra 2012).

NFC har bevist, hvor gode de er til træning, når man ser på deres byggeri og drift af et af verdens største aluminiumssmelteværker i Kasakhstan, Kazakhstan KAS Electrolytic Aluminium Plant. Fabrikken blev drevet næsten udelukkende (95 %) med lokalt ansatte inden for 3 år efter anlægsfasen. I et meget lignede tilfælde leverede NFC en større kobbermine, procesfabrik og smelteværk i Zambia, Chambishi Copper Mine Complex, og opnåede også her at have ansat 95 % indfødte inden for tre år.


114

7.3.1 VURDERING

Uddannelse og træning er blevet nævnt af mange interessenter som den vigtigste faktor i forbindelse med Citronen Fjord-projektet. I dag er der et stort gap mellem antallet af lokale arbejdere, som har de kvalifikationer, der skal til for at arbejde i projektet, og det antal lokale arbejdere, som forventes at blive beskæftiget i projektbeskrivelsen. For at reducere dette gap er der et meget stort behov for en målrettet opkvalificering og koordinerede træningsprogrammer, der skal sikre, at der er kvalificerede lokale arbejdere, som kan tage de tilbudte job.

For at hjælpe byggeentreprenørerne med at sikre kvalificerede og uddannede grønlandske lokale arbejdere i projektet anbefales det at gå i tidlig dialog med de grønlandske myndigheder for at opmuntre og støtte dem i deres arbejde med træningsprogrammer for den lokale arbejdsstyrke. I dag oplever Mineskolen problemer med at tiltrække elever til de uddannelser og træningsprogrammer, der skal kvalificere eleverne til at kunne tage job i minesektoren (inddragelse af interessenter). Det skyldes sandsynligvis den store usikkerhed, der hersker omkring, hvorvidt og hvornår og i hvilken grad disse færdigheder vil blive efterspurgt i Grønland. Interessenter (SIK og Mineskolen) har forespurgt, hvor højt et engelskniveau, der kræves af mulige ansatte. Der kræves en visse engelskkundskaber af personer, der søger ansættelse i minen, da de fleste sikkerhedsinstruktioner er på engelsk. For at sikre en høj andel af lokale ansatte er det nødvendigt at evaluere dette problem i vurderingen af uddannelsesbehovet.

Påvirkningen af træning og uddannelse er positiv. Påvirkningen afhænger af, hvor mange personer der gennemfører træningsprogrammer, kvaliteten af træningen, og hvor succesfuld samarbejdet er mellem uddannelsesinstitution, lokale myndigheder, andre minevirksomheder og Ironbark.

Påvirkningen vurderes at være positiv ubetydelig i anlægsfasen (før afhjælpning) og lille (efter afhjælpning). I driftsfasen vurderes påvirkningen at være positiv lille (før afhjælpning) til stor (efter afhjælpning) (Tabel 7.16).

Tabel 7.16 Vurdering af projektets påvirkning på uddannelse og træning

Vurdering af projektets påvirkning på uddannelse og træning

Anlæg



Opkvalificering Lav Usandsynlig Lav Sandsynlig

Drift



Opkvalificering Moderat Sandsynlig Høj Sandsynlig


115


a) Gennemførelse af en vurdering af uddannelsesbehov og samarbejde med lokale

myndigheder

b) Udformning af programmer for træning på arbejdspladsen for de nødvendige jobkategorier i

anlægsfasen, i samarbejde med lokale myndigheder, uddannelsesinstitutioner og

entreprenørfirma tidligt i detailplanlægningen af projektet

c) Diskussion med uddannelsesinstitutioner om, hvordan træningsfaciliteter for underjordisk

minedrift skal tilrettelægges

d) Udvikling af et specielt træningsprogram for personale med særlige opgaver, sikkerhed

e) Generelle træningsprogrammer og træning på arbejdspladsen for personale vil være en del

af de ansattes arbejdsprofil

f) Samarbejde med andre minevirksomheder vedrørende træningstilbud og lærepladser

g) Fokus på vedvarende opkvalificering af ansatte på alle niveauer

h) Tilbud om lærepladser inden for forskellige arbejdsområder

7.4 Offentlige tjenesteydelser og infrastruktur

Offentlige tjenesteydelser og eksisterende infrastruktur er blevet identificeret som områder, der kan blive påvirket af projektet.

7.4.1 eksisterende infrastruktur

Der findes ingen infrastruktur på projektstedet udover en midlertidig lejr og en gruslandingsbane. Den nødvendige infrastruktur skal etableres af Ironbark.

Den planlagte transportrute for lokale ansatte vil være fra Kangerlussuaq til Citronen. En flyrute fra Akureyri til Citronen Fjord-projektet er også en mulighed, såfremt antallet af medarbejdere, der benytter tilbuddet, er stort nok til, at økonomien kan bære det. Ansatte kan flyve til Akureyri fra Østgrønland (ved at benytte eksisterende flyruter) for derfra at flyve videre med flyruten til Citronen. Udenlandske ansatte flyver til stedet via Longyearbyen på Svalbard.

Transport af udstyr og materiel vil primært ske med skib fra Akureyri eller fra en nordeuropæisk havn (for eksempel Narvik, Norge) afhængigt af, hvilken forsendelsesmetode der vælges. Visse materialer og udstyr kan transporteres med fly fra Kangerlussuaq.

Anlæg af lufthavnen vil ske i henhold til relevant lovgivning, såsom AIP Greenland og BL 5-24, og i tæt samarbejde med de grønlandske myndigheder (det tidligere Departement for Sundhed og Infrastruktur) og de danske myndigheder (Trafikstyrelsen), når der er behov for det. Desuden skal der være et tæt samarbejde med Søfartsstyrelsen ved planlægning af søfartsruterne.

Det tidligere Departement for Sundhed og Infrastruktur har udtalt, at det ikke er muligt at flyve direkte fra Kangerlussuaq til Citronen med visse fly, f.eks. Dash 8, og derfor vil der sandsynligvis være behov for adgang til alternative lufthavne, når der skal flyves til Citronen (ved nødlanding).


116

7.4.2 VURDERING

Da den internationale arbejdskraft skal transporteres direkte til stedet fra en lufthavn uden for Grønland, og da Ironbark arrangerer chartertransport fra Kangerlussuaq til Citronen for lokal arbejdskraft, vurderes presset på eksisterende infrastruktur og tjenester at være negativt ubetydelige.

Den potentielle påvirkning på bygden Kangerlussuaq i relation til international

arbejdskraft, som flyver via Kangerlussuaq, vurderes at være negativ ubetydelig, da

Kangerlussuaq allerede er transportknudepunktet i Grønland (Tabel 7.17). Se også

afsnit 6.4.2 omkring afhjælpningsforanstaltninger.

Tabel 7.17 Vurdering af projektets påvirkning på infrastruktur

Vurdering af projektets påvirkning på infrastruktur

Anlæg



Infrastruktur Lille Usandsynlig Ingen afhjælpning

Drift



Infrastruktur Lille Usandsynlig Ingen afhjælpning

Foreslået afhjælpningsforanstaltning: a) Det er nødvendigt med yderligere dialog mellem Ironbark og Departementet for Bolig,

Byggeri og Infrastruktur for at få afklaret behovet og de videre procedurer omkring anlæg af en lufthavn på stedet

7.4.3 Offentlige tjenesteydelser

De offentlige tjenesteydelser, der forventes at blive påvirket af projektet i anlægsfasen, omfatter:

øget arbejdsbelastning for politiet, herunder told og kontrol af international arbejdskraft, der rejser ind og ud af Grønland, samt andre opgaver som undersøgelser og redningsaktiviteter

øget arbejdsbelastning for immigrationsmyndighederne og inspektører i Grønland

øget pres på sundhedsvæsnet


117

7.4.4 Opgaver for politiet

I relation til projektet forventes der flere opgaver for politiet omkring aktiviteter, der er direkte relateret til projektet, samt toldkontrol af den internationale arbejdskraft ved ind- og udrejse til og fra Grønland. Da størstedelen af fragt har oprindelse udenfor Grønland og bliver transporteret direkte til Citronen Fjord-projektet, forventer man desuden, at der oprettes nye stillinger på toldkontoret, så projektet kan betjenes på stedet.

Politiet fungerer som redningsmyndighed i Grønland både på land og til søs, og der er en potentiel risiko for øgede redningsaktiviteter i relation til projektet. Herudover har politiet rollen som koordinator, hvis der skulle ske ulykker/hændelser på stedet som f.eks. brand.

Der er behov for at udforme en beredskabsplan i tæt samarbejde med myndighederne, hvor der skal tages højde for projektets afsides beliggenhed.

7.4.5 Arbejds- og opholdstilladelser

Arbejdstilladelser for udenlandske arbejdere udstedes normalt af Udlændingeservice. Der er etableret en særlig procedure (se fodnote nedenfor) for hurtig og fleksibel håndtering af arbejdstilladelser11. Arbejds- og opholdstilladelser relateret til mineindustrien sendes videre til de grønlandske myndigheder. Håndteringen af arbejdstilladelser til anlægsfasen forventes at lægge pres på de offentlige myndigheder i anlægsfasen.

7.4.6 Sundhedsvæsen

Ironbark planlægger at have et decideret lægerum med passende udstyr, den afsides beliggenhed taget i betragtning. Der vil være ansat to medicinske medarbejdere, så der altid er en på stedet. Deres kvalifikationer skal som minimum være på paramedicin-niveau og sandsynligvis på niveau med en sygeplejerske. Desuden skal der være et mineredningshold, som har fået førstehjælpstræning og er oplært som førstehjælpsledere for arbejdshold, der skal arbejde sammen med det medicinske personale omkring sundhed og skader.

Der vil være situationer i projektets levetid, hvor Ironbark får brug for det eksterne sundhedsvæsen. Det forventes, at den foretrukne sundhedstjeneste beskrives i arbejdsmiljøplanen. Den valgte sundhedstjeneste vælges ud fra krav om passende og tilstrækkelig patientpleje, transportforhold og sundhedsforsikring.

Sundhedsmyndighederne i Grønland har flere bekymringer omkring det øgede pres, som projektet kan lægge på sundhedsvæsnet i Grønland. Sundhedsvæsnet er allerede nu under pres på grund af infrastrukturelle omkostninger, mangel på kvalificeret personale og et lille offentligt budget. Med den lille befolkning i Grønland og et presset sundhedsvæsen er Grønland sårbar over for sygdomme, som på nuværende tidspunkt ikke findes i Grønland.

7.4.7 VURDERING

Da der er behov for yderligere møder med politiet og andre myndigheder, vurderes presset på offentlige tjenester at være negativt stor (før afhjælpning), og der kan derfor ikke vurderes påvirkninger efter afhjælpning i denne fase.

11

https://www.nyidanmark.dk/en-us/coming_to_dk/greenland/work.htm

https://www.nyidanmark.dk/en-us/coming_to_dk/greenland/work.htm


118

Det stigende pres på sundhedssystemet vurderes at være negativt stor (før afhjælpning) i både anlægs- og driftsfasen, fordi det grønlandske sundhedsvæsen allerede nu er under pres, og på grund af de bekymringer, som sundhedsmyndighederne har givet udtryk for (Tabel 7.18).

Tabel 7.18 Vurdering af projektets påvirkning på offentlige tjenesteydelser

Vurdering af projektets påvirkning på offentlige tjenesteydelser

Anlæg



Offentlige tjenesteydelser


Drift



Offentlige tjenester Høj Sandsynlig Moderat Sandsynlig

Foreslåede afhjælpningsforanstaltninger:

a) Udvikling af en plan og en strategi sammen med politiet, der dækker aspekter omkring told og politets rolle på stedet

b) Udarbejdelse af en arbejdsmiljøplan i tæt samarbejde med myndighederne, herunder procedurer for anvendelse af et eksternt sundhedsvæsen

c) Etablering af kontakt med det lokale sundhedsvæsen og udvikling af aftaler mellem begge parter

d) Indførelse af sundhedsscreening før ansættelse og indførelse af årlige kontrolundersøgelser. De parametre, der skal inkluderes i sundhedstjek, skal aftales med sundhedsmyndighederne

e) Etablering af kontakt med det lokale sundhedsvæsen og udvikling af samarbejde mellem begge parter og andre store lokale arbejdspladser

7.5 Sociale aspekter

Følgende sociale aspekter er blevet identificeret som mulige sociale problemer i projektet:

Demografi og befolkning

Sociale konflikter

Udsatte grupper

Kriminalitet ved mineområdet


119

7.5.1 Demografi og befolkning

Citronen Fjord-projektet forventes at beskæftige cirka 490 ansatte om året. I anlægsfasen og i de første driftsår vil flertallet af de ansatte være udlændinge. Disse forventes at være mænd/kvinder uden medfølgende ægtefælle eller børn. De ansatte bliver først indkvarteret i barakker på anlægsområdet og derefter på selve indkvarteringsstedet i driftsfasen. Stedet er meget afsides beliggende uden offentlige transportmidler til/fra omverden. I driftsfasen forventes et stigende antal lokale ansatte.

Gennem de sidste ti år har Grønland oplevet en større fraflytning end tilflytning, hvilket fremgår af figur 6-6 tidligere. Den årlige nettomigration for personer født i Grønland har varieret mellem -191 og -653 personer, hvorimod nettomigrationen for personer født uden for Grønland har varieret mellem -151 og +176 personer (se afsnit 6.2.4 i basisundersøgelsen). De fleste migrerer til og fra Danmark.

7.5.2 VURDERING

En mulig positiv påvirkning fra Citronen Fjord-projektet er en forventet reduktion i den negative nettomigration af grønlændere som et resultat af flere job og erhvervsmuligheder. Den positive påvirkning opnås både, hvis flere vælger at blive i Grønland, og hvis grønlændere, som tidligere er flyttet fra Grønland, vælger at vende tilbage.

Påvirkningen på den demografiske udvikling vurderes som ikke signifikant i anlægsfasen og positiv ubetydelig i driftsfasen (Tabel 7.19).

Tabel 7.19 Vurdering af projektets påvirkning på demografi og befolkning

Vurdering af projektets påvirkning på demografi og befolkning

Anlæg



Sociale aspekter Ikke signifikant Ingen afhjælpning nødvendig

Drift



Sociale aspekter Lav Usandsynlig Ingen afhjælpning nødvendig

7.5.3 Sociale konflikter

Vurderingen af sociale konflikters påvirkning er baseret på erfaringer fra andre mineprojekter i verden. Det er ikke muligt at få bekræftet vurderingen på dette stadie, og ingen af de tidligere projektimplementeringer i Grønland kan give kvalificeret input til, hvad der kan forventes. Det betyder, at vurderingen primært er baseret på en vurdering af de potentielle risici, som man skal være opmærksom på, så der kan etableres effektive afhjælpende foranstaltninger.

Der forudses to former for sociale konflikter:


120

konflikt mellem lokale og internationale ansatte på mineområdet

øget marginalisering af personer uden kvalifikationer til at arbejde i minesektoren

7.5.3.1 Risiko for øget social udstødelse

Mange af jobbene i projektet kræver et minimum af kvalifikationer og sprogfærdigheder. Dette kan udgøre en risiko for øget social udstødelse, som begrænser dem, der savner de nødvendige kvalifikationer og sprogkundskaber til at blive ansat eller finde job i andre sektorer.

7.5.3.2 Risiko for konflikt mellem lokale og internationale arbejdere

Der er risiko for kulturelle konflikter mellem internationale og lokale arbejdere, der er ansat i projektet på grund af forskellige værdier, modstridende interesser, dårlig kommunikation eller personlige problemer og sprogbarrierer. Opmærksomhed på kulturforskelle og aktiv anerkendelse af, hvor de kulturelle forskelle findes på arbejdet, er første skridt mod at forstå hinanden og etablere et positivt arbejdsmiljø.

7.5.3.3 VURDERING

Risikoen for sociale konflikter i anlægsfasen er vurderet til at være negativ lille (før afhjælpning) og ubetydelig (efter afhjælpning) på grund af risikoen for konflikter mellem lokale og internationale medarbejdere. Risikoen for sociale konflikter i driftsfasen er vurderet til at være negativ stor (før afhjælpning) og ubetydelig (efter afhjælpning), da der både er en risiko for social udstødelse og for konflikter mellem lokale og internationale ansatte på stedet (Tabel 7.20).

Tabel 7.20 Vurdering af mulige sociale konflikter

Vurdering af mulige sociale konflikter

Anlæg



Sociale aspekter Moderat Usandsynlig Lille Usandsynlig

Drift



Sociale aspekter Høj Sandsynlig Lille Usandsynlig


a) Tilrettelæggelse af introduktionsmøder for alle arbejdere om mellemkulturel forståelse og tilførsel af viden om grønlandsk kultur for de internationale arbejdere som en del af deres introduktionsproces.

b) Udarbejdelse af et program om mellemkulturel forståelse, som hele arbejdsstyrken og alle kontrahenter skal gennemgå

c) Sikring af, at indkvarteringsforholdene så vidt muligt tilpasses de forskellige nationaliteters kulturelle behov


121


Generelt bliver de udsatte grupper i Grønland ofte identificeret som familier med alkohol- og stofmisbrugsproblemer, enten hos begge forældre eller en forælder, samt yngre mødre, ældre, handicappede og personer, som ikke har afsluttet en uddannelse (se også afsnit 5.5.2).

Der forventes ingen direkte påvirkning på de udsatte grupper. Der kan dog være indirekte negative påvirkninger med hensyn til børn i udsatte familier, såfremt den mest funktionelle voksne i familien ansættes i projektet.

7.5.4.1 VURDERING

Projektets påvirkning på de udsatte grupper vurderes at være ubetydelig i både anlægsfasen og driftsfasen (Tabel 7.21).

Tabel 7.21 Vurdering af projektets påvirkning på udsatte grupper

Vurdering af projektets påvirkning på udsatte grupper

Anlæg



Sociale aspekter Lille Meget usandsynlig

Ingen afhjælpning

Drift



Sociale aspekter Lille Usandsynlig Ingen afhjælpning

7.5.5 Vurdering af potentiel kriminalitet ved mineområdet

Under høringsprocessen for andre foreslåede mineprojekter i Grønland har politiet udtrykt bekymring for potentiel kriminalitet på mineområdet. Hvis der ikke er fastlagt regler og kontrol, kan det føre til kriminalitet, såsom vold og tyveri.

7.5.5.1 VURDERING

Risikoen for kriminalitet på minestedet vurderes til at være negativ stor (før afhjælpning) og lille (efter afhjælpning) i anlægsfasen og driftsfasen (Tabel 7.22).


122

Tabel 7.22 Vurdering af potentiel kriminalitet på minestedet

Vurdering af potentiel kriminalitet på minestedet

Anlæg



Sociale aspekter Høj Sandsynlig Moderat Usandsynlig

Drift



Sociale aspekter Høj Sandsynlig Moderat Usandsynlig


a) Udarbejdelse af regler for opførsel og adfærds-/etisk kodeks og indarbejdelse af disse på introduktionsmøderne for nye medarbejdere

b) Ironbark skal kontakte politiet i Grønland i projektets planlægningsfase vedrørende håndtering af og kontrol med kriminalitet på stedet.

c) Der skal være en nul-tolerance-politik med hensyn til besiddelse og brug af alkohol, stoffer og skydevåben

7.6 Sundhed

Følgende aspekter inden for sundhed er taget i betragtning:

Arbejdsmiljø for ansatte ved minen

Folkesundhed og livskvalitet


7.6.1.1 Sundhedsfaciliteter på stedet

Ironbark planlægger at have et decideret lægerum, som er udstyret med passende udstyr i betragtning af den afsides beliggenhed, antallet af personer på stedet og de store sundheds-/ulykkesrisici på stedet. Der opstilles førstehjælpsposter rundt omkring på området, ligesom der vil være en ambulance.

7.6.1.2 System for arbejdsmiljøforvaltning (HSMS)

Ironbark er forpligtet til at udarbejde og implementere et arbejdsmiljøforvaltningssystem, som følger en fortløbende forbedringsmodel i overensstemmelse med USA's regler for minedrift, der benyttes som reference for lovpligtige ordninger. Ironbark's HSMS er en struktureret, dokumenteret metode til håndtering af risici og potentielle arbejdsmiljøpåvirkning fra projektet.


123

De centrale elementer i Ironbark’s rammer for arbejdsmiljøforvaltning er:

en vurdering af sundheds- og sikkerhedsrisici

identifikation af statens relevante politik, lovgivning og retningslinjer

indarbejdelse af betingelser for godkendelse og andre forpligtelser

udarbejdelse og implementering af sundheds- og sikkerhedskontroller og forbedringer

overvågning af sundhedspåvirkninger og sikkerhedsresultater

korrigerende foranstaltninger for at løse problemer, når de opdages

gennemgang af procedurer og planer for at sikre løbende forbedringer

Ironbark skal rapportere, undersøge, analysere og dokumentere sikkerhedshændelser. Oplysninger analyseres for at overvåge tendenser og for at udarbejde forebyggelsesprogrammer, som omfatter de korrigerende og forebyggende handlinger, der er foretaget for at fjerne årsagerne til hændelserne. Alle ansatte, leverandører og underleverandører skal efterleve Ironbark's arbejdsmiljøforvaltningsplan (HSMS) og det system for afvigelser og korrigerende foranstaltninger, der er implementeret i projektet.

7.6.1.3 Arbejdsmiljøforvaltningsplan

Der skal udarbejdes en arbejdsmiljøforvaltningsplan for projektet, der sætter fokus på de forpligtelser og styringsmål, som Ironbark skal indføre for at sikre, at de risici, der er forbundet med projektet, håndteres på en acceptabel måde. Denne plan skal indeholde en beredskabsplan. De forpligtelser, der fremgår af arbejdsmiljøforvaltningsplanen (HSMP), skal være med til at danne grundlag for, hvordan resultaterne på arbejdsmiljøområdet og overholdelsen af arbejdsmiljøplanerne kan måles igennem hele projektforløbet.

Der udarbejdes mere detaljerede arbejdsmiljøforvaltningsplaner for specifikke områder, når projektet nærmer sig opstarten. På basis af disse planer udarbejdes der arbejdsprocedurer. HSMP’erne og arbejdsprocedurerne gennemgås med regelmæssige mellemrum og opdateres gennem projektets levetid. Alle Ironbark's ansatte, leverandører og andet personale ved projektet bliver gjort opmærksom på den eller de indførte arbejdsmiljøforvaltningsplaner gennem introduktionen til minen.

7.6.1.4 Krisestyring

Der udarbejdes en beredskabsplan for området. Denne plan dækker alle potentielle krisesituationer omkring sikkerheds, sundheds og miljø og håndteringen heraf. Udarbejdelsen af planen og tilhørende procedurer benytter risiko- og sandsynlighedsanalyseværktøjer og vil omfatte de nødvendige uforudsete og krævede ressourcer, der skal til for at håndtere en nødsituation på passende vis. Beredskabsplanen på minestedet vil udarbejde specifikke foranstaltninger, som skal følges samt ledelseskontroller, såfremt der skulle opstå en nødsituation. Den grundlæggende præmis er, at nødsituationer skal planlægges på forkant, da de jo ikke kan forudsiges.


124

Citronen Fjord-projektet får en lokal beredskabsenhed (ERT), der består af specialuddannet personale fra arbejdsstyrken, som er trænet i forskellige aspekter af nødberedskab. Der udpeges en heltids ERT-koordinator på stedet, som udover at udfylde denne rolle også er stedets mediciner. Tilkalde-personale taget fra driften og ledelsen skal støtte ERT-koordinatoren. Dette personale er trænet som paramedicinere, brandmænd og inden for andre former for redningstjenester.

ERT’en får passende ressourcer i form af ambulance, brandbil, medicinske ressourcer og sundhedsfaciliteter samt regulær træning og praktiske øvelser, der skal sikre det bedst mulige beredskab. Gennem træning og med en veludstyret ERT kan Citronen håndtere nødsituationer, hvad enten der er tale om brand eller miljøuheld.

ERT’en er et supplement til de back-up-systemer og sikkerhedskontroller, der er udformet med henblik på at minimere potentielle farer. Der vil være et nødstrømsanlæg, der skal sikre fortsat drift af livsvigtige systemer, nemlig ventilation, kommunikation og strøm/opvarmning til boliger, sundhedspleje og landingsbanefaciliteter. Der vil blive udarbejdet nødevakueringsplaner, så der kan evakueres i tide.

7.6.1.5 VURDERING

Der er en potentiel risiko for ulykker i minens anlægsfase, driftsfase og nedlukningsfase, hovedsageligt relateret til brug af store maskiner, sprængstof i kombination med menneskelige fejl og barske vejrforhold. Svære vejrforhold kan også føre til ulykker under transport af gods, mennesker og koncentrat. Endvidere udgør den lange afstand til sundhedsfaciliteter uden for projektet også en risikofaktor.

Selvom sandsynligheden for ulykker er lille, er følgevirkningerne meget alvorlige, hvis der sker noget med arbejdere og transportpersonale. Risikoen er betydelig på grund af antallet af involverede arbejdere og typen af ulykker, der involverer sprængstof og store maskiner. Sikkerhedstræning og instruktion samt brug af obligatorisk beskyttelsesudstyr for alle arbejdere, leverandører og gæster kan reducere sandsynligheden for og alvoren af ulykker i mine- og driftsprocesserne. Risikoen for ulykker i anlægsfasen og driftsfasen er derfor vurderet til at være negativ stor

(før afhjælpning) og lille (efter afhjælpning) (Tabel 7.23).

Tabel 7.23 Vurdering af arbejdsmiljø og risiko for uheld

Vurdering af arbejdsmiljø og risiko for uheld

Anlæg



Sundhed Høj Sandsynlig Høj Meget usandsynlig

Drift



Sundhed Høj Sandsynlig Høj Meget usandsynlig


125


a) Udarbejdelse og implementering af en arbejdsmiljøforvaltningsplan for personale på mineområdet

b) Nedsættelse af et arbejdsmiljøudvalg med fælles deltagelse af arbejdere, som hjælper med at overvåge og sikre arbejdsmiljøprogrammer på mineområdet

c) Træning af hele personalet i sikkerhed og nødberedskab på mineområdet.

d) Kontraktmæssige krav til udbydere af transporttjenester (Air Greenland, charterskibe til personale, osv.) om sikkerhedsforanstaltninger og responstid for at minimere risikoen for ulykker, passende og rettidig reaktion i tilfælde af uheld, nødevakuering fra mineområdet.

e) Forudmelding af operationer og trafik med skibe til myndigheder

f) Udarbejdelse af nød- og beredskabsplaner i samarbejde med Grønlands beredskabskomité og andre større lokale arbejdspladser

7.6.2 De mineansattes sundhed

Alt personale skal gennemgå et sundhedstjek før ansættelse, og der foretages årligt kontroller af hørelse, lungefunktion og syn. Testparametrene aftales med sundhedsmyndighederne. En sundhedskontrol før ansættelse skal ske før ankomst til mineområdet, f.eks. på et lokalt sundhedscenter.

Arbejde i en mine kan have negative helbredseffekter, herunder:

sygdomme (akutte eller kroniske) afledt af støveksponering

problemer med hørelse opstået på grund af støjeksponering

åndedrætssygdomme

Desuden ligger Citronen Fjord-projektet i et meget afsides og ekstremt område, hvilket betyder, at disse forhold kan påvirke den ansattes mentale helbred, hvis der ikke tages højde for dette.

Smitsomme sygdomme som TB og HIV/AIDS er også en risiko, fordi der bor mange medarbejdere tæt sammen i et lille samfund. Der foretages en sundhedsscreening for TB og HIV/AIDS før ansættelse i projektet.

7.6.2.1 VURDERING

Med udgangspunkt i projektets afsides beliggenhed og fordelene ved stærke, forebyggende og korrigerende sundheds- og livsstilskampagner blandt arbejderne, vurderes påvirkningen på helbredet at være negativ stor (før afhjælpning) og lille (efter afhjælpning)(Tabel 7.24).

Tabel 7.24 Vurdering af projektets påvirkning på de ansattes helbred

Vurdering af projektets påvirkning på de ansattes helbred

Anlæg



Helbred Moderat Sandsynlig Lille Usandsynlig



126

Drift Størrelse Sandsynlighed Størrelse Sandsynlighed

Helbred Moderat Sandsynlig Lille Usandsynlig


a) Støv- og støjkontrol af maskineri, f.eks. ved brug af vandsprøjter og støjdæmpere. Udlevering af personligt støv- og støjbeskyttende udstyr, som f.eks. ørepropper og støvmasker.

b) Sundhedsscreening før ansættelse for at sikre, at arbejderne ikke har kønssygdomme eller tuberkulose (TB).

7.6.3 Folkesundhed og livskvalitet

De negative påvirkninger på sundhed og livskvalitet i et samfund med minedrift skyldes ofte interaktioner mellem det lokale samfund og tilstrømningen af personale. I andre dele af verden har minedrift resulteret i en stigning i antallet af kønssygdomme og HIV/AIDS

blandt den almene befolkning og sexarbejdere (Desmond N, 2005; Campbell C, 1997).

7.6.3.1 VURDERING

På grund af projektets afsides beliggenhed, hvor fremmede ansatte forventes at blive fløjet til stedet fra udlandet, vil fremmede arbejdere ikke influere på byer og bygder.

Med mange ansatte fra forskellige lande og kulturer, som lever fuldtids på mineområdet i mange uger, er den største risiko for påvirkning på folkesundhed de infektioner, som man får på mineområdet og tager med hjem til det lokale samfund. Denne påvirkning vurderes at være negativ ubetydelig (Tabel 7.25).

Tabel 7.25 Vurdering af projektets påvirkning på folkesundhed og livskvalitet

Vurdering af projektets påvirkning på folkesundhed og livskvalitet

Anlæg



Sundhed Lille - Usandsynlig Ingen afhjælpning nødvendig

Drift



Sundhed Lille - Usandsynlig Ingen afhjælpning nødvendig

7.7 Kultur- og naturværdier

Grønlandske kultur- og naturværdier (såsom adgang til jagt/fiskeri, brug af grønlandsk sprog og adgang til grønlandske fødevarer) er tæt forbundet med sociale værdier, da de traditionelle og kulturelle værdier omfatter mange sociale arrangementer og et rigt socialt liv sammenlignet med vestlige samfund.

Følgende aspekter er blevet taget i betragtning ved vurdering af projektets påvirkning på kultur- og naturværdier:


127

Steder af bevaringsværdig eller kulturel betydning

Adgang til naturområder.


I juli 1994 udførte Grønlands Nationalmuseum og Arkiv arkæologiske undersøgelser i Citronen Fjord-området (Kapel, 1994 – Se afsnit 5.9.2 i VSB) for at sikre, at ingen fredede områder eller andre arkæologiske interesser ville blive påvirket af udvindingsaktiviteter foretaget af Platinova A/S (der var rettighedsindehavere på det tidspunkt).

Den arkæologiske undersøgelse dækkede et område på 6,5 km², bl.a. floddeltaet, hvor den østlige side af Citronen Fjord til Frederick E. Hyde Fjord og Øst- og Esrum- floddalene i en afstand af 4-5 km fra Citronen Fjord blev undersøgt.

Der blev ikke fundet tegn på tidligere inuitbopladser inden for området. Det eneste tegn på potentielle præhistoriske aktiviteter var en lokalitet på østkysten af Citronen Fjord, der er markeret som ”A2” i Kapel (1994). Dette sted består af tre sten ordnet på en række, som kan være anbragt der af mennesker fra Thule-kulturen til at lægge en ”umiak” på (= en konebåd) – en 8-10 meter lang åben båd, der blev brugt om sommeren til at transportere mennesker og ejendele til sæsonjagtområder.

Efterfølgende diskussioner med Grønlands Nationalmuseum og Arkiver mundede ud i, at Kapel (1994)-rapporten i tilstrækkelig grad karakteriserer arkæologien i området ved Citronen Fjord. Der er dog brug for en arkæologisk registrering og dokumentation af stedets og de nærmeste omgivelsers bevaringsværdige eller kulturelle betydning, før arbejdet kan sættes i gang. Det er planlagt at færdiggøre dokumentation og registrering omkring projektstedet i næste feltsæson.

7.7.1.1 VURDERING

Ud fra tidligere undersøgelser vurderes projektets påvirkninger på steder af bevaringsværdig eller kulturel betydning i anlægsfasen til at være negative i mellemstort omfang (før afhjælpning) og til ubetydelig (efter afhjælpning). I driftsfasen vurderes påvirkningen at være ubetydelig.

Tabel 7.26 Vurdering af projektets påvirkning på steder af bevaringsværdig eller kulturel betydning

Vurdering af projektets påvirkning på steder af monumental og kulturel betydning

Anlæg



Kultur- og naturværdier Moderat Meget sandsynlig

Lille Meget usandsynlig

Drift



Kultur- og naturværdier Lille Meget usandsynlig

Ingen afhjælpning


128

Foreslået afhjælpningsforanstaltning

a) Henvendelse til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv for at få dem til at udføre yderligere undersøgelser og registrere de berørte arkæologiske forhold.

7.7.2 Adgang til naturområder

Ifølge VVM blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt at foretage undersøgelser vedrørende lokal brug, da projektet er afsides beliggende og Peary Land har været ubeboet de sidste 600 år.

Endvidere ligger den nærmeste grønlandske bygd (og verdens nordligste bygd) Qaanaaq i Nordvestgrønland, 940 km fra Citronen Fjord.

Peary Land, inklusiv Citronen Fjord, anvendes ikke til fiskeri, jagt eller andre menneskelige aktiviteter af den grønlandske befolkning eller folk fra andre lande. Dette skyldes den afsides beliggenhed og det faktum, at havisen dækker havet omkring Nordgrønland det meste af året.

Der ligger en lille militær- og videnskabelig base, Station Nord, som har en landingsbane (men ingen havn) på Grønlands nordøstkyst, 240 km fra Citronen Fjord. Basen er permanent bemandet med fem personer.

7.7.2.1 VURDERING

På basis af ovennævnte vurderes påvirkningen af adgang til naturområderne at være ikke signifikant (Tabel 7.27).

Tabel 7.27 Vurdering af projektets påvirkning på naturområder

Vurdering af projektets påvirkning på naturområder

Anlæg




Drift




7.8 Kumulative påvirkninger

Ved kumulative påvirkninger forstås påvirkninger, der stammer fra successive, gradvise og/eller kombinerede virkninger af en handling, et projekt eller en aktivitet, der tilføjes andre eksisterende, planlagte og/eller rimeligt forventede aktiviteter i fremtiden (IFC, 2013).


129

For Citronen Fjord-projektet vurderes det, at der eksisterer kumulative påvirkninger af betydning for projektet i forhold til rekruttering af lokale ansatte til andre mineralprojekter i Grønland. Det skal tages i betragtning, at andre mineprojekter kan have påvirkning på antallet af kvalificeret personale, der er til rådighed til at arbejde i minen.

Påvirkningen er vurderet til negativ ubetydelig, da en øget konkurrence om lokale arbejdere vil føre til en højere andel af internationale arbejdere, hvilket igen kan føre til et øget antal negative sociale konflikter (Tabel 7.28).

Tabel 7.28 Vurdering af projektets påvirkning på kumulative påvirkninger

Vurdering af projektets påvirkning på kumulative påvirkninger

Anlæg



Kumulative påvirkninger Lille Sandsynlig Ingen afhjælpning nødvendig

Drift



Kumulative påvirkninger Lille Sandsynlig Ingen afhjælpning nødvendig


130

Tabel 7.29 Oversigt over påvirkninger, foreslåede afhjælpende foranstaltninger og påvirkning efter afhjælpning (Udkast til plan for fordele og påvirkninger (BIP))

Emne Forslag til foranstaltninger (afhjælpende eller forbedrende)

Økonomisk påvirkning

6.1.1 Beskæftigelse a) Udarbejdelse af en beskrivelse af kravene til de forskellige arbejds- og jobkategorier i anlægs- og driftsfasen.

b) Hjælp til at forstå krav på den fremtidige arbejdsplads, såsom arbejdsmiljø osv., i samarbejde med de lokale myndigheder.

c) Udarbejdelse af en plan for rekruttering af lokale medarbejdere. Denne plan skal udarbejdes sammen med kommunerne (arbejdsmarkedskontorerne) og bør påbegyndes før indgåelse af IBA.

d) Ironbark skal fysisk være tilstede i Grønland, herunder en grønlandsktalende HR-medarbejder der skal hjælpe med at udarbejde og gennemføre rekrutteringsplanerne.

e) Udarbejdelse af et program til fremme af lokale medarbejderes repræsentation i alle jobtyper, herunder ansættelsespakker, der skal gøre Citronen Fjord-projektet til en attraktiv arbejdsplads for lokale arbejdere.

f) Foretage en ligestillingsvurdering af arbejdsstyrken for at sikre, at både kvinder og mænd ansøger om jobbene i driftsfasen.

g) Med henblik på at fastholde lokal arbejdskraft skal der på indkvarteringsstedet stilles kommunikationstjenester til rådighed, så de lokalt ansatte kan bevare en stabil kommunikation med deres familie. Kommunikationstjenester etableres ud fra, hvad der er teknisk muligt i på en så afsides lokalitet. Desuden skal der serveres grønlandsk mad på indkvarteringsstedet.

h) En rejsegodtgørelse i ansættelsespakkerne skal bidrage til rejsen fra hjemmet til Kangerlussuaq og videre til mineområdet.

i) Overvejelse af transport af personale via Island , så potentiel arbejdskraft fra Sydøstgrønland kan ansættes på stedet, da der er regelmæssige flyforbindelser til Island fra Øst- og Sydgrønland.

j) Klar kommunikation af en nultolerance over for alkohol og stoffer for alle potentielle medarbejdere.

k) Da uddannelse er nøglen til at sikre lokal beskæftigelse, er dette blevet særskilt vurderet i afsnit 6.2 i denne tabel

l) Uddannelse på stedet skal følge internationale standarder, og om muligt, certificeres, så medarbejderne kan udnytter deres færdigheder i andre mineprojekter.


131

6.1.2 Erhvervsliv a) Indkøbs- og kontraktpakker for varer og tjenesteydelser skal udarbejdes og stiles til rådighed for prækvalificerede og godkendte tilbudsgivere i Grønland og i udlandet.

b) Outsourcing af aktiviteter i forbindelse med transport af varer og personale. Hvor det er muligt og konkurrencedygtigt, skal det være lokale virksomheder, der leverer disse tjenesteydelser.

c) Servicering af lejren vil blive givet i udbud. Sådanne serviceydelser inkluderer catering, rengøring, vaskeri og lignende opgaver. Cateringvirksomheder kan indgå aftaler med de lokale fiskere og jægere om levering af fisk og kød til traditionel mad. Desuden skal minen bruge en række serviceydelser, hvor der indgås kontrakter med lokale erhvervsdrivende (tømrere, ingeniører, elektrikere osv.). Der er også behov for IT-tjenester i driftsfasen som kan leveres lokalt.

d) Der vil blive indledt en tæt dialog med lokale transportvirksomheder for at drøfte lokale muligheder og udfordringer (Air Greenland, Royal Arctic Line).

e) Der vil blive indledt en tæt dialog med lokale brændstofleverandører (såsom Polaroil) for at drøfte lokale muligheder og udfordringer. Der vil være særligt fokus på brændstoftypen og mulighederne for transport af brændstof til lokaliteten.

f) Der vil blive indledt en tæt dialog med lokale kommunikationsleverandører for at få afklaret, om Ironbarks behov kan dækkes af det, som grønlandske teleselskaber kan tilbyde.

g) Tæt dialog med KNAPK om levering af lokal proviant til lejren.

h) Etablering af et forum med GE, Nusuka og kommunerne (erhvervsrådene). Dette forum skal bruges før og under udbudsprocessen for at sikre information og afklaring til tilbudsgiverne.

Uddannelse

6.2 Kompetenceudvikling a) Gennemførelse af en vurdering af uddannelsesbehovene i samarbejde med de lokale myndigheder i Grønland.

b) Tidligt i projektets detailplanlægning udarbejdes et oplæringsprogram før ansættelse og under ansættelsen for de nødvendige jobkategorier i driftsfasen i samarbejde med lokale myndigheder, uddannelsesinstitutioner og entreprenørfirma.

c) Diskuter med uddannelsesinstitutioner, hvordan der skal etableres oplæringsfaciliteter til underjordisk minedrift.

d) Udarbejdelse af et specifikt uddannelsesprogram for personale med specifikke arbejdsopgaver, sikkerhed osv.

e) Generelle uddannelsesprogrammer og jobtræning på arbejdspladsen for personalet vil være en del af alle medarbejders arbejdsprofil.

f) Samarbejde med andre mineselskaber ved at tilbyde oplæring og praktikpladser.

g) Fokus på løbende opkvalificering af medarbejdere på alle niveauer.

h) Tilbud om lærepladser for forskellige arbejdsområder.


132


6.3.2 Offentlige service-ydelser a) Udarbejdelse af en plan og strategi sammen med politiet, der dækker alle aspekter omkring told og politiets rolle på stedet.

b) Udarbejdelse af en arbejdsmiljøplan i tæt samarbejde med myndighederne, inklusive procedurer for brug af eksterne offentlige sundhedsydelser.

c) Etablering af kontakt med det lokale sundhedsvæsen og fastlæggelse af et samarbejde mellem begge parter.

d) Sundhedstjek før ansættelsen og en årlig kontrol. De parametre, der skal indgå i sundhedstjekket, skal aftales med sundhedsmyndighederne.

e) Etablering af kontakt med det lokale sundhedsvæsen og fastlæggelse af et samarbejde mellem begge parter og andre større lokale arbejdspladser.

Sociale aspekter

6.4.2 Sociale konflikter a) Etablering af introduktionsmøder for alle arbejdere omkring mellemkulturel forståelse, og indblik i grønlandsk kultur for internationale arbejdere som en del af deres introduktionsproces.

b) Udformning af et program for mellemkulturel forståelse, som stilles til rådighed for alle ansatte og leverandører.

c) Det skal sikres, at lejren imødekommer de kulturelle behov hos de forskellige nationaliteter, der skal bo i lejren.

6.4.4 Potentiel kriminalitet ved mineområdet a) Udformning af regler for god opførsel og en adfærdskodeks og etiske regler, der skal indarbejdes i introduktionsmøderne for nye medarbejdere.

b) Ironbark skal samarbejde med politiet i Grønland omkring planlægning af projektet.

c) Udarbejdelse af en nultolerancepolitik for besiddelse og indtagelse af alkohol og stoffer samt brug af skydevåben.

Sundhedsmæssige aspekter


a) Udformning og implementering af en arbejdsmiljøplan for minepersonalet.

b) Nedsættelse af et arbejdsmiljøudvalg med fælles deltagelse af arbejdere, der hjælper med at overvåge og rådgive om arbejdsmiljøprogrammer på minestedet.

c) Uddannelse af hele personalet i sikkerhed og nødberedskab på minestedet.

c) Kontraktmæssige krav til leverandører af transporttjenester (Air Greenland, charterbåde til personale osv.) med hensyn til sikkerhedsforanstaltninger, reaktionstid osv. for at minimere risikoen for ulykker, passende og rettidig indsats i tilfælde af ulykker, nødevakuering fra minestedet osv.

e) Forhåndsadvisering af myndighederne om drift og skibstrafik.

f) Udarbejd beredskabsplan i samarbejde med Grønlands Beredskabskomite og andre store lokale arbejdspladser.

.


133

6.5.2 Sundhed for medarbejdere ved minen

a) Støv og støjkontrol af maskiner, f.eks. vanddyser, støjdæmpere. Udlevering af personligt støv- og støjbeskyttelsesudstyr, som f.eks. ørepropper, støvmasker.

b) Helbredsundersøgelse inden ansættelse for at sikre, at ingen arbejdere har kønssygdomme (STD) eller tuberkulose (TB).



a) Kontakt til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv for at få dem til foretage yderligere undersøgelser og registrering af de berørte arkæologiske værdier.


134

8 UDKAST TIL OVERVÅGNINGSPLAN OG UDKAST TIL EVALUERINGSPLAN

Der er blevet udarbejdet udkast til overvågningsplan og udkast til evalueringsplan ved hjælp af en logisk ramme i henhold til internationale standarder og bedste praksis (ICMM, 2005).

VSB-rapporten indeholder udkast til overvågnings- og evalueringsplaner, der skal forelægges for myndigheder og interessenter. Ved udarbejdelse af aftalen om påvirkninger og fordele (IBA) skal disse planer indarbejdes som endelige versioner sammen med den feedback, de får, når de fremlægges.


135

Plan for påvirkninger og fordele Inputs/outputs Objektivt kontrollerbare indikatorer

(Overvågningsplan)

Kilder til verifikation Risici og antagelser

1 Økonomisk miljø

1.1 Overvågningsplan for rekrutteringsprogram for lokal arbejdskraft

Mål: Opnåelse af den foreslåede procentdel af lokal arbejdskraft i driften

20 % lokal arbejdskraft i løbet af de første to anlægsår, afhængigt af tilgængelighed, kvalifikationer, erfaring og muligheden for mobilisering af lokal arbejdskraft.

50 % lokal arbejdskraft i løbet af de første tre driftsår, afhængigt af tilgængelighed, kvalifikationer, erfaring og muligheden for mobilisering af en arbejdsstyrke af dette omfang i Grønland

90 % lokal arbejdskraft efter syv år, afhængigt af tilgængelighed, erfaring og muligheden for mobilisering af en arbejdsstyrke af dette omfang i Grønland

Resultat 1: Etablering af en

arbejdsplads, som tiltrækker og fastholder lokal arbejdskraft

Input: Løsning af problemer af kulturel, kønsspecifik, kompetencemæssig og geografisk art i VSB-en, indarbejdelse af resultaterne i projektplanlægningen (rotationsplaner, tilrettelæggelse af transport og arbejdsforhold i lejren)

Gennemført forløb med inddragelse af interessenter

Mødeprotokol

Output: Afskaffelse af de væsentligste kulturelle, kønsspecifikke og geografiske barrierer inden for de største kommuner i Grønland

Størrelsen af arbejdsstyrken fra de fire kommuner

Procentdel af kvindelig arbejdsstyrke pr. jobkategori

Årsrapport

Kvindelige arbejdere, som er tilgængelige og interesserede i at arbejde inden for minedrift og relaterede tjenester

Resultat 2: Øget opmærksomhed

om krav til ansøgning i de forskellige jobkategorier i driftsfasen

Input: Detaljeret jobbeskrivelse og krav til alle jobkategorierne i driftsfasen, der stilles til rådighed for samfundet, kommuner, foreninger og tekniske skoler

Jobbeskrivelser og krav til kvalifikationer er udviklet og sendt til alle relevante interessenter

Rapport og liste med beskrivelser

Lokal arbejdskraft, som er tilgængelig og interesseret i at arbejde i minedrift

Output a): Vurdering af uddannelsesbehov foretaget i samarbejde mellem Ironbark og myndigheder

Antal initiativer taget af myndigheder og organisationer for at forbedre mulige kandidaters kvalifikationer

Uddannelsesbehov

Vurderingsrapport

Ressourcer tildelt til samarbejde mellem minevirksomhed og myndigheder


136


(Overvågningsplan)


Output b): Myndigheder og relevante organisationer træffer foranstaltninger, som skal sikre de lokale arbejderes kvalifikationer

Antal personer tilmeldt specifikke kurser af relevans for minesektoren

Rapporter om relevante organisationers uddannelsesaktiviteter

1.2 Overvågningsplan for erhvervslivet

Mål: Positiv påvirkning på det generelle erhvervsliv

Resultat: Stort antal indkøb og

kontrakter med lokale virksomheder

Input a): Åbent hus-arrangementer i alle fire kommuner for lokale virksomheder

Antal deltagere på åbent hus-arrangementer i de fire kommuner

Mødeprotokol

Input b): Separate kontrakter for tjenester og forsyninger til lejren uden omkostningshindringer for projektet

Antal udbudte kontrakter Udbudsmateriale

Input c): Følsom udarbejdelse af udbudsmateriale

Output a): Lokale virksomheder, som er involveret og informeret om de udbudsprocedurer og kontrakttyper, der er tilgængelige fra minen

Antal lokale virksomheder, der er involveret i udbudsprocessen

Modtagne ansøgninger

Lokale virksomheder har den nødvendige kapacitet til at investere i levering af ydelser

Output b): Lokale virksomheder, som kan indgå specifikke kontraktaftaler med minen

1.3 Overvågningsplan for uddannelse

Mål: Bidrag til udvikling af den grønlandske arbejdskrafts færdigheder og kompetencer

Resultat: Højt færdigheds- og

kompetenceniveau i arbejdsstyrken

Input a): Rekrutteringsprogram, som involverer olie- og mineskolen

Antal deltagere i rekrutteringsprogram

Antal gennemførte træningsforløb på arbejdspladsen

Antal praktikanter og lærlinge pr. år

Uddannelsesprotokoller

Aftale med olie- og mineskolen

Input b): Program for træning på arbejdspladsen for personale med specifikke opgaver, sikkerhed osv.

Input c): Praktikpladser for elever fra olie- og mineskolen

Input d): Lærepladser til rådighed

Input e): Reintegrationsprogram for arbejdere efter minelukning


137


(Overvågningsplan)


Output: Udvikling af personale med kompetencer af høj kvalitet

Personale, der er motiveret til at investere tid til uddannelsesaktiviteter

2 Offentlige tjenester

2.1 Overvågningsplan for påvirkning på offentlige tjenester

Mål: Minimering af presset på relevante offentlige tjenester

Resultat: Mindsket pres på

offentlige tjenester

Output a): En plan udarbejdet sammen med politiet, der dækker aspekter omkring håndtering af toldområdet og politiets rolle på stedet

Plan udarbejdet indeholdende en beskrivelse af toldhåndtering og politiets rolle på stedet

Plan udarbejdet

Lokale tjenester, der er indstillet på at samarbejde omkring udarbejdelse af planerne

Output b): Beredskabsplan udarbejdet Beredskabsplan udarbejdet Plan udarbejdet

Output c): Plan for vilkår for og anvendelse af sundhedsvæsenet

Plan for vilkår for og anvendelse af sundhedsvæsenet

Plan udarbejdet

3 Sociale aspekter

Mål: Minimering af sociale konflikter på mineområdet mellem lokalt og internationalt personale

Resultat: Reduceret social konflikt mellem lokalt og internationalt personale på mineområdet

Output a): Program for mellemkulturel forståelse tilgængelig for alt lokalt og internationalt personale

Programdokument er udarbejdet og tilgængeligt Program udviklet

Output b): Lejr, hvor der tages hensyn til kulturelle behov hos alle de forskellige nationaliteter, som bor i lejren

Lejr, hvor der tages hensyn til alle de forskellige nationaliteters kulturelle behov

Udformning af lejren, så der tages hensyn til kulturelle behov

4 Sundhed

4.1 Overvågningsplan for arbejdsmiljø

Mål: Undgåelse af ulykker relateret til minen (nul-tolerance)

Resultat: Høj arbejdsmiljøstandard

på mineområdet og i relaterede operationer

Input a): Nød- og beredskabsplan i samarbejde med Grønlands beredskabskomité

Nød- og beredskabsplan udarbejdet Dokument vedrørende nød- og beredskabsplan

Godkendelse fra Grønlands


138


(Overvågningsplan)


beredskabskomité

Input b): Arbejdsmiljøplan for mineområdet Arbejdsmiljøplan udarbejdet Dokument vedrørende arbejdsmiljøplan

Input c): Kontraktligt fastsatte krav til leverandører omkring sikkerhedsforanstaltninger og responstid

Krav til leverandører udarbejdet

Leverandør-kontrakter

Input d): Træning af personale i sikkerhed og beredskab på mineområdet

Antal medarbejdere oplært Uddannelsesprotokoller

Input e): Nedsættelse af arbejdsmiljøudvalg med fælles deltagelse af arbejdere, som hjælper med at overvåge og rådgive om arbejdsmiljøprogrammer

Arbejdsmiljøudvalg nedsat Liste over arbejdsmiljøudvalgets medlemmer

Aftale om arbejdsmiljøudvalgets beføjelser

Input f) Sundhedstjek af arbejdsstyrken før ansættelse og årligt sundhedstjek

Output a): Minimering af risikoen for ulykker direkte på mineområdet

Antal ulykker på mineområdet Kvartalsrapport om ulykker

Lokale myndigheder har den nødvendige kapacitet og ressourcer tildelt til at kunne reagere ved ulykkestilfælde

Output b): Minimering af risikoen for ulykker relateret til minedrift

Antal ulykker relateret til minedrift Beredskabsrapport fra myndigheder

Output c): Sikring af passende og rettidig respons i ulykkestilfælde og nødevakuering fra minestedet

Beredskabsøvelser Rapportering – myndigheder


139

9 INDDRAGELSE AF OFFENTLIGHEDEN

9.1 Indledning

I 2014 ændrede det grønlandske parlament, Inatsisartut, Råstofloven, hvilket betød, at nye bestemmelser for offentlig høring trådte i kraft juli 2014. Dette betyder, at mineselskaber, som påbegynder VSB-processen efter juli 2014, skal indsende en projektbeskrivelse for udarbejdelse af VSB-rapporten. Projektbeskrivelsen vil være genstand for offentlig revision, der vil være mindst 35 dage – en såkaldt "Forhøring" af projektet. Men på grund af, at Ironbark påbegyndte VSB-processen før juli 2014, har Citronen Base Metal-projektet ikke været genstand for den førnævnte "Forhøring" (se afsnit 5). Ud fra BMP-retningslinjerne fra 2009 og lokalt kendskab er relevante interessenter blevet identificeret til Citronen Fjord-zinkprojektet.

Aktiviteterne vedrørende inddragelse af interessenter vedrørende Citronen Fjord-zinkprojektet er delt i to dele, da nogle aktiviteter fandt sted i 2010, hvor VSB-processen var begyndt, mens opfølgningsaktiviteterne fandt sted i 2014.

9.2 Oversigt over inddragelse af interessenter 2010

I oktober 2010 begyndte Ironbark VSB-processen med hjælp fra Greenland Venture. En repræsentant fra Greenland Venture og to Ironbark-repræsentanter afholdt interessentmøder (personligt og over telefon) i Grønland.

Formålet med interessenternes deltagelse var at identificere parter med interesse i anlæg af en mine ved Citronen Fjord, og at invitere interessenterne for at høre deres mening om minen.

Flere kommuner, KANUKOKA (Kommunernes landsforening) og Departementet for indenrigsanliggender, natur og miljø samt Råstofdepartementet blev konsulteret. De fire kommuner og KANUKOKA var enige om, at der ikke var grundlag for at holde offentlige møder, fordi minen ikke ligger i en kommune.

Udover myndigheder blev der inddraget yderligere interessenter, herunder uddannelsesinstitutioner (Mineskolen), flere CSO’er (arbejdsgiverforeninger, SIK og KNAPK) samt repræsentanter for private virksomheder.

De vigtigste problemer, der blev rejst i forbindelse med inddragelsen af interessenter i 2010, var:

muligheder for lokal ansættelse

forespørgsel fra interessenten om at blive informeret om de forskellige typer job og nødvendige kvalifikationer

at transportmuligheder er vigtige for det lokale engagement

muligheder for lokale virksomheder

forespørgsel om samarbejde med uddannelsesinstitutioner


140

Tabel 9.1 indeholder en oversigt over de interessenter, der deltog i 2010. Se bilag 1, der indeholder detaljeret information fra interessenternes deltagelse i 2010 (indeholdt i udkast til VSB-rapport dateret februar 2011).

Tabel 9.1 Oversigt over de deltagende interessenter i oktober 2010

Kategori Interessent Type interessentinddragelse

Selvstyret MLSA (tidligere BMP) Møde/workshop

Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsmyndighed)

Møde/workshop

Landsdækkende Institutioner

Naturinstituttet Møde/workshop

Kommuner Kommuneqarfik Sermersooq Møde/workshop

Qeqqata Kommunia Møde/workshop

Qaasuitsup Kommunia Møde/workshop

Kommune Kujalleq Møde/workshop

KANUKOKA Møde/workshop

Samfunds-organisationer

Grønlands Erhverv (GE), som tidligere hed Grønlands Arbejdsgiverforening (GA)

Møde/workshop

SIK Møde/workshop

KNAPK Møde/workshop

Uddannelses- institutioner

Mineskolen Møde

Center for ArktiskTeknologi Møde

Teknisk gymnasium Møde

Andre institutioner Nordisk Atlantsamarbejde (NORA)

Telefonkonference

Havnechefen i Ilulissat Møde

Private virksomheder

Ikke individuelt identificerede

Offentligt møde

9.3 Oversigt over deltagende interessenter 2014

I januar/februar 2014 blev der afholdt opfølgende aktiviteter med deltagelse af interessenter. Formålet med disse aktiviteterne var at oplyse interessenterne om status for projektet og at dele resultaterne fra interessentmøderne i 2010. Desuden blev interessenterne bedt om at komme med forslag, der kunne øge lokal deltagelse i projektet (beskæftigelse og forretningsmuligheder) i lyset af projektstedets afsides beliggenhed.

Forud for telefoninterviewene blev der udsendt en detaljeret beskrivelse af projektet sammen med en invitation, som klarlagde formålet med interviewet og anførte de spørgsmål, der skulle besvares under telefonsamtalen (bilag 2). Interviewene blev gennemført på enten grønlandsk eller dansk (efter interessenternes valg).

Følgende spørgsmål blev rejst:

Hvad er dine kommentarer til de identificerede nøgleaspekter fra interessenternes deltagelse i 2010? (Hvad kunne du tænke dig at tilføje/slette?)

Hvad er dine kommentarer til de planlagte initiativer fra Ironbark til forbedring af lokal deltagelse?


141

Hvilke initiativer foreslår din organisation Ironbark, der kan øge lokal deltagelse (lokal beskæftigelse og lokale forretninger)?

Hvad er dine kommentarer til listen af deltagende interessenter i 2014?

De centrale problemer, der blev rejst under inddragelsen af interessenter i 2014, var:

Yderligere et emne blev rejst og tilføjet til emnerne fra 2010: helbredsmæssige emner (rejst af sundhedsvæsenet).

Der er behov for et grønlandsk transportknudepunkt, der skal sikre grønlandsk deltagelse i projektet. I den projektbeskrivelse, der blev uddelt til interessenterne, var der blevet peget på Nuuk som en mulighed. Der blev stillet spørgsmål omkring dette, og hovedparten af interessenterne pegede på Kangerlussuaq som et mere passende transportknudepunkt.

Mulighederne for at involvere bygder på Østgrønland ved at benytte transportknudepunktet over Island blev budt velkommen

Andelen af lokal deltagelse i anlægsfasen bør være højere end de planlagte 10 % for at sikre en høj andel af lokal inddragelse i driftsfasen.

Det er vigtigt at tilbyde grønlandsk mad på mineområdet for at fastholde lokal arbejdsstyrke.

Der er behov for yderligere møder med infrastrukturmyndighederne for fastlæggelse af projektudformningen.

Behov for samarbejde med uddannelsesinstitutioner.

Behov for mere samarbejde med lokale interessenter (kommuner, lokale repræsentanter fra GE, SIK o.a.)

Aktiviteterne vedrørende interessenternes deltagelse i Grønland er blevet udviklet gennem de sidste fire år. Der er krav om flere forpligtende aktiviteter nu end i 2010.

Tabel 9.2 indeholder et overblik over de interessenter, der deltog i 2014. Se bilag 3 for flere oplysninger om de indkomne interessentinput. Det skal bemærkes, at ikke alle kontaktede interessenter svarede. Der blev udarbejdet referater af alle interview, som blev sendt til godkendelse hos interessenten.

.


142

Tabel 9.2: Overblik over deltagende interessenter i 2014

Kategori Interessent Type interessentdeltagelse Tidspunkt Kommentarer

Selvstyre Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked

Inviteret til at deltage dec. 2013 Invitation sendt ud til interview, skriftligt svar sendt fra

departementet til Ironbark

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked

(Erhverv)

Telefoninterview 28. jan. 2014 Kommentarer modtaget fra Departementet for Erhverv, Råstoffer & Arbejdsmarked

Råstofstyrelsen (MLSA) Inviteret til at deltage N/A Afvist deltagelse i interview, fordi det er licensmyndigheden

Departementet for Miljø og Natur Inviteret til at deltage N/A Afvist deltagelse, da VSB lå udenfor deres

ekspertiseområde

Miljøstyrelsen for Råstofområdet (EAMRA)

Ingen diskussion er planlagt til VSB.

N/A EAMRA er blevet kontaktet med hensyn til VVM

Departementet for Sundhed og Infrastruktur

Telefoninterview

Telekonference

30. jan. 2014

12. marts 2014

Deltagelse af Departementet for Sundhed og Infrastruktur

Telekonference med

Departementet for Infrastruktur og Ironbark Ltd

Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling

Inviteret til at deltage 24. feb. 2014 Kommentarer noteret

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Inviteret til at deltage 24. feb. 2014 Intet svar

Kommuner Kommuneqarfik Sermersooq Telefoninterview 24. jan. 2014 Kommentarer noteret

Qeqqata Kommunia Telefoninterview 23. jan. 2014 Kommentarer noteret

Qaasuitsup Kommunia Telefoninterview 20. jan. 2014 Kommentarer noteret

Kommune Kujalleq Telefoninterview 21. jan. 2014 Kommentarer noteret

KANUKOKA Telefoninterview 16. jan. 2014 Kommentarer noteret

Selvstyreejede virksomheder

Grønlands Lufthavnsmyndighed (Mittarfeqarfiit)

Inviteret til at deltage marts 2014 Intet svar

Tele Greenland Inviteret til at deltage marts 2014 Intet svar

Air Greenland Inviteret til at deltage marts 2014 Intet svar

Royal Arctic Line Telefoninterview 24. marts 2014 Kommentarer noteret

Uddannelses- institutioner

Jern- og Metalskolen Inviteret til at deltage marts 2014 Intet svar

Mineskolen Møde 4. marts 2014 Kommentarer noteret


143

Kategori Interessent Type interessentdeltagelse Tidspunkt Kommentarer

Civilsamfunds- organisationer

Grønlands Erhverv (GE), som tidligere hed Grønlands

Arbejdsgiverforening (GA)

Telefoninterview 14. jan. 2014 Kommentarer noteret

NUSUKA Telefoninterview 24. marts 2014 Kommentarer noteret

SIK Møde i København 6. feb.2014 Kommentarer noteret

KNAPK Telefoninterview 30. jan. 2014 Kommentarer noteret

Greenpeace Inviteret til at deltage 4. marts 2014 Skriftlige kommentarer modtaget

WWF Inviteret til at deltage 6. marts 2014 Skriftlige kommentarer modtaget

ICC Inviteret til at deltage 24. feb. 2014 Intet svar

Avataq Inviteret til at deltage 24. feb. 2014 Intet svar

Timmiaq Inviteret til at deltage 24. feb. 2014 Intet svar

Transparency International Greenland

Inviteret til at deltage 24. feb. 2014 Intet svar

Danske institutioner

Arktisk Kommando Inviteret til at deltage 18. marts 2014 Intet svar

Søfartsstyrelsen Inviteret til at deltage 18. marts 2014 Intet svar

Politiet i Grønland Inviteret til at deltage 19. marts 2014 Intet svar


144

10 REFERENCER

Bateman Engineering Pty Ltd, Mar 2011, Project Report M6036 Ironbark Zinc Limited Desktop Study Report, Citronen Zinc Project – Greenland. Rep No M6036-1700-001 Bjerregaard, P. og Dahl-Petersen, 2008, Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007: Levevilkår, livsstil og helbred, Statens Institut for Folkesundhed. Findes på: http://www.si-folkesundhed.dk/Udgivelser/B%C3%B8ger%20og%20rapporter/2008/Befolkn.unders%C3%B8gelsen.Gl.aspx Bjerregaard, P. og Direktoratet for Kultur, 2004, Uddannelse, Forskning og Kirke. Folkesundhed i Grønland. INUSSUK – Arktisk forskningsjournal. Bjerregaard, Peter (Red) og Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Abort i Grønland. INUSSUK – Arktisk forskningsjournal 2, 2001.

Bjerregaard, P. og Aidt E.C, 2010. Levevilkår, livsstil og helbred. Statens Institut for Folkesundhed. København. EU-Kommissionen, 2013, Study to evaluate Higher Education in Greenland, Report. Findes på: http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Uddannelse/DK/Uddannelsesplaner/Study%20to%20evaluate%20Higher%20Education%20in%20Greenland%202013.pdf Hamilton C. og Rasmus O. Rasmussen, 2010. Population, Sex Ratios and Development in Greenland. ARCTIC VOL. 63, NO. 1 (MARCH 2010) P. 43–52. Findes på: http://pubs.aina.ucalgary.ca/arctic/Arctic63-1-43.pdf Hansen og Andersen, 2013: Hjemløshed i Grønland, Knud Erik Hansen og Hans Thor Andersen, 2013, Sbi, ISBN: 978-87-92739-34-6, findes på: http://www.sbi.dk/boligforhold/boliger/hjemloshed-i-gronland/hjemloshed-i-gronland-1 Inuuneritta II, 2013, Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden 2013-2019, findes på: http://www.paarisa.gl/home/inuuneritta.aspx?lang=da Kapel, H. 1994. Citronen Fjord, Nordgrønland. Arkæologisk rekognoscering udført i forbindeldse med et tilsynsbesøg. 20 sider. Landslægeembedets årsberetning 2011 & 2012, findes på: http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Landslaegeembedet/Aarsberetninger Leopold, L. B., Clarke, F. E., Hanshaw, B.B. og Balsley, J. R: A procedure for evaluating environmental impact. Geological Survey Circular 645, government Printing Office, Washington, D.C. 13 pp, 1971 Mobilitetsstyregruppen, Mobilitet i Grønland, januar 2010. Ministry of Finance, 2012, Debt and Investment Strategy, Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik, forårssamlingen//46. Findes på: http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Finans/DK/Gaelds%20og%20investeringsstrategi/GI-strategi%20_til%20tryk_ENG_hele%20bet%C3%A6nkning.pdf MT Hojgaard and Landsvirkjun Power, december 2010. Citronen Fjord Hydroelectric Project in North Greenland Site Visit July 2010. LP-2010-023.

http://www.si-folkesundhed.dk/Udgivelser/B%C3%B8ger%20og%20rapporter/2008/Befolkn.unders%C3%B8gelsen.Gl.aspx



http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Uddannelse/DK/Uddannelsesplaner/Study%20to%20evaluate%20Higher%20Education%20in%20Greenland%202013.pdf

http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Uddannelse/DK/Uddannelsesplaner/Study%20to%20evaluate%20Higher%20Education%20in%20Greenland%202013.pdf

http://pubs.aina.ucalgary.ca/arctic/Arctic63-1-43.pdf

http://www.sbi.dk/boligforhold/boliger/hjemloshed-i-gronland/hjemloshed-i-gronland-1

http://www.sbi.dk/boligforhold/boliger/hjemloshed-i-gronland/hjemloshed-i-gronland-1

http://www.paarisa.gl/home/inuuneritta.aspx?lang=da

http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Landslaegeembedet/Aarsberetninger

http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Finans/DK/Gaelds%20og%20investeringsstrategi/GI-strategi%20_til%20tryk_ENG_hele%20bet%C3%A6nkning.pdf

http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Attached%20Files/Finans/DK/Gaelds%20og%20investeringsstrategi/GI-strategi%20_til%20tryk_ENG_hele%20bet%C3%A6nkning.pdf


145

MT Hojgaard, juni 2014. Navigational Safety Investigation in connection with Citronen Zinc and Lead Project. Naalakersuisut, 2013, Politisk-Økonomisk Beretning 2013, Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender, findes på: http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Finanser-og-Indenrigsanliggender/Politisk-Oekonomisk-Beretning NANOK 2013, Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland 2013, findes på: http://www.xsirius.dk/files/Feltrapport%202013%20DKy.pdf Niclasen og Bjerregaard, Folkesundheden blandt skolebørn – Resultater fra HBSC Greenland Undersøgelsen 2010, Birgit V. Niclasen og Peter Bjerregaard, findes på: http://www.si-folkesundhed.dk/Udgivelser/B%C3%B8ger%20og%20rapporter/2012/Folkesundhed%20blandt%20skoleb%C3%B8rn.aspx Norden 2013, Nordic Statistical Yearbook 2013, Statistics Denmark, Nord 2013:001 ISBN 978-92-893-2481-6, ISSN 1398-001, Volume 51. Findes på: http://dx.doi.org/10.6027/Nord2013-001 OECD, 2011, OECD Territorial Reviews: NORA Region 2011: The Faroe Islands, Greenland, Iceland and Coastal Norway, OECD Publishing. Findes på: http://dx.doi.org/10.1787/9789264097629-en Orbicon, VVM study, 2014 Poppel et al. 2007. SLiCA Results. Anchorage: Institute of Social and Economic Research, University of Alaska Anchorage Rischel, J. Geografisk dialektfordeling og lydforandring i grønlandsk. Nuuk, 2007, view 21/01/14: http://www.oqaasileriffik.gl/content/dk/om_gronlandsk_sprog

Statsministeriet, Act on Greenland Self-Government, Act no. 473 of 12 June 2009. Skatte- og velfærdskommissionen 2010a, Hvordan sikres vækst og velfærd i Grønland?, baggrundsrapport. Nuuk, maj 2010. Skatte- og velfærdskommissionen 2010b, Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007, Arbejdspapir, Nuuk, juli 2010. UNESCO 2012, International Standard Classification of education ISCED 2011. Findes på: http://www.uis.unesco.org/Education/Documents/isced-2011-en.pdf

http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Finanser-og-Indenrigsanliggender/Politisk-Oekonomisk-Beretning

http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Finanser-og-Indenrigsanliggender/Politisk-Oekonomisk-Beretning

http://www.xsirius.dk/files/Feltrapport%202013%20DKy.pdf

http://www.si-folkesundhed.dk/Udgivelser/B%C3%B8ger%20og%20rapporter/2012/Folkesundhed%20blandt%20skoleb%C3%B8rn.aspx



http://dx.doi.org/10.6027/Nord2013-001

http://dx.doi.org/10.1787/9789264097629-en

http://www.oqaasileriffik.gl/content/dk/om_gronlandsk_sprog

http://www.uis.unesco.org/Education/Documents/isced-2011-en.pdf


146

Websteder Greenland Association of Local Authorities, se 22/01/2014 http://www.kanukoka.gl/da/om_kommunerne/skatteprocenter Det Grønlandske Erhvervsregister, se 15/01/14: www.ger.gl Det Grønlandske Sundhedsvæsen, se 27/01/14: www.peqqik.gl Søfartsstyrelsen, se 22/01/2014: www.dma.dk Domstole i Danmark,se 24/01/2014: www.domstol.dk http://www.domstol.dk/ Income Distribution Statistics, se 4/02/2014: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Income_distribution_statistics Det danske forsvar: www.forsvaret.dk Nora Region Trends, 2013, se 20/01/2014: www.noraregiontrends.org/economynews/article/greenlands-economy-lack-of-educated-workforce-but-possibly-bright-future-the-mining-industry/87/neste/1/ Peqqissaanermik Ilinniarfik, se 27/01/14: www.pi.gl Politiet i Grønland: https://www.politi.dk/groenland/da/om_os/om_politikredsen Statens Serum Institut. Abortregistret, Findes på: http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Registre/Abortregisteret.aspx Det officielle turistsite for Grønland, se 20/01/14: http://www.greenland.com/en/explore-greenland/nationalparken.aspx Grønlands statistik, 2014 :

Grønlands statistik, 2014, http://www.stat.gl

Grønlands statistik, 2013, Grønland i figurer 2013. FN-data om Grønland, se 13/01/14: www.data.un.org

http://www.kanukoka.gl/da/om_kommunerne/skatteprocenter

http://www.ger.gl/


http://www.dma.dk/



http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Income_distribution_statistics

http://www.forsvaret.dk/

http://www.noraregiontrends.org/economynews/article/greenlands-economy-lack-of-educated-workforce-but-possibly-bright-future-the-mining-industry/87/neste/1/

http://www.noraregiontrends.org/economynews/article/greenlands-economy-lack-of-educated-workforce-but-possibly-bright-future-the-mining-industry/87/neste/1/

http://www.pi.gl/

https://www.politi.dk/groenland/da/om_os/om_politikredsen

http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Registre/Abortregisteret.aspx

http://www.greenland.com/en/explore-greenland/nationalparken.aspx

http://www.greenland.com/en/explore-greenland/nationalparken.aspx

http://www.stat.gl/



147

Bilag 1 Sammenfatning vedrørende inddragelse af offentligheden fra VSB (udkast), februar 2011

Inddragelse af offentligheden I oktober 2010 blev alle kommuner, Kanukoka og Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø samt Råstofstyrelsen konsulteret for at få en forståelse af de offentlige myndigheders syn omkring lokal deltagelse i mineprojektet på Peary Land. De fire kommuner og Kanukoka (De grønlandske kommuners landsforening) var enige om, at der ikke var noget grundlag for at holde offentlige møder, fordi minen ikke er placeret i en kommune.

Udvælgelse af interessenter Bilag 2 i VSB-retningslinjerne fra BMP indeholder en liste over foreslåede relevante interessenter.

Der blev udarbejdet en interessentliste i den indledende fase, og som led i VSB-processen blev der gennemført diskussioner med udvalgte interessenter omkring deres forventninger og krav.

Interessentmøder Der blev afholdt en række interessentmøder i perioden 13.-19. oktober 2010 med enten VSB-konsulenten alene eller sammen med Ironbark’s administrerende direktør Jonathan Downes og teknisk direktør Gregory Campbell.

Indholdet på møderne varierede, men var baseret på følgende dagsordenspunkter:

formål med mødet (forklaring af VSB-en og tilknyttede retningslinjer og kravet om at involvere interessenter)

præsentation af Citronen zinkprojektet (vedlagt)

spørgsmål og kommentarer fra publikum og

VSB-emner (VSB-konsulenten gav en kort introduktion til den generelle situation i Grønland for hvert emne):

a. demografisk udvikling b. tendenserne med hensyn til arbejdsmarked, beskæftigelse og arbejdsløshed c. uddannelse d. indkomst og fordeling af indkomst e. erhvervsudvikling og f. andre faktorer

Møder med repræsentanter for Selvstyrets centraladministration

Ironbark har afholdt regelmæssige møder med BMP for at diskutere projektets forløb.

Projektet bliver placeret i en nationalpark. Ironbark fik en introduktion til den nuværende administrative model for nationalparken og til mulige fremtidige modeller på et seminar, der blev afholdt på Grønlands Naturinstitut, Pinngortitaleriffik, i Nuuk 20.-21. maj 2010.

På dette møde var det vigtigste fokusområde mineralressourceaktiviteterne i nationalparken.

Møder med Kanukoka (Kommunernes landsforening) og kommunerne


148

Der er afholdt interessentmøder med alle fire kommuner og Kommunernes Landsforening (Kanukoka).

Kommunerne og Kanukoka fokuserede først og fremmest på mulighederne for at beskæftige grønlændere ved minen. Deltagernes største bekymring var den store andel af den grønlandske arbejdsstyrke, som ikke har en uddannelse med faglige kvalifikationer.

En repræsentant pointerede, at grønlændere, der arbejder på store trawlere, er vant til at være væk fra deres familie i ugevis – lige som de vil være, hvis de arbejder på projektet. Deltagerne var meget tilfredse med, at arbejdere kan arbejde ved minen uden at skulle flytte fra deres nuværende bopæl.

Der var en udbredt opfattelse af, at en ny mine i Peary Land vil få stor samfundsøkonomisk påvirkning på Grønland. Kanukokas repræsentant tror, det vil være vigtigt at holde offentlige møder i fremtiden. Dette vil sikre et mere positivt billede af både minen og Ironbark.

En repræsentant gav udtryk for, at kommunerne manglede information om mineralske ressourceaktiviteter, hvilket betød, at de ikke vidste nok om f.eks. lokale mineralprojekter. Kommunerne udtrykte et ønske om at blive holdt løbende orienteret om typerne af ledige job ved minen og om arbejdsvilkårene.

En repræsentant bad Ironbark om at være opmærksom på behovet for at etablere praktikophold for ARTEK-studerende.

De enkelte kommuner udtrykte også et ønske om, at flyforbindelser til minen skulle afgå fra deres lokale lufthavne.

Flere påpegede, at sæsonudsvingene på det grønlandske arbejdsmarked giver enestående muligheder for at rekruttere grønlandsk arbejdskraft, især om vinteren.

Både Kanukoka og de enkelte kommuner udtrykte et generelt ønske om samarbejde mellem minen og lokalområderne.

Møder med lokale erhvervsudviklingsråd og erhvervskomiteer Der er afholdt interessentmøder med Qeqqata erhvervsudviklingsråd, erhvervskomiteen i Kujalleq Kommune, erhvervsafdelingen i Sermersooq Kommune og med formanden for erhvervskomiteen i Qaauitsup Kommune.

Igen var det primære fokus rettet mod rekruttering af grønlandsk arbejdskraft til minen. Deltagere udtrykte et ønske om, at grønlandske virksomheder f.eks. slog sig sammen, for at de kunne blive større og have kapacitet til at deltage i mineralprojekter i stor skala. Små og mellemstore grønlandske virksomheder skal fokusere på at blive eksterne leverandører til minen. F.eks. skal det meste af fødevareforsyningen importeres, men det er vigtigt at fokusere på at benytte grønlandske virksomheder som ekstern leverandør af lokale produkter.

Deltagerne slog også fast, at lokale virksomheder skal have mere information om mineralprojekter. Den generelle holdning synes at være, at næsten alle virksomheder skal være aktive i den nye sektor.

Møder med arbejdsgiverforeninger og fagforeninger


149

Der er afholdt møder med Grønlands Arbejdsgiverforening (GA), fisker- og fangerforeningen (KNAPK) og fagforeningen SIK.

GA fokuserede på de grønlandske virksomheders indsats for at udvikle socialt ansvar (CSR). Organisationen ønskede at fokusere på, hvad det betyder for grønlandske virksomheder at blive mere konkurrencedygtige, og henviste til bestemmelserne i Råstofloven omkring praksis for fortrinsret. Desuden fokuserede organisationen på det forhold, at visse udenlandske virksomheder havde udtrykt ønske om at importere billig fremmed arbejdskraft. Hvis dette skulle accepteres, skulle det være muligt for alle virksomheder at benytte billig arbejdskraft.

Der blev på møderne udtrykt bekymring for blyforurening fra minen, da Grønland allerede har dårlige erfaringer med blyforurening.

KNAPK påpegede også, at minen muligvis kan rekruttere arbejdere fra Qaanaaq, fordi især KNAPK-medlemmer fra denne bygd havde store problemer med at tjene en acceptabel løn.

KNAPK pointerede også, at der er meget positive erfaringer fra den tidligere zink- og blymine i Maarmorilik med at rekruttere fiskere og fangere. Skifteholdsarbejde med seks uger i minen og tre uger hjemme gør det stadig muligt at drive fiskeri og jagt i de tre uger, de er hjemme.

Der blev holdt to møder med SIK’s koordinator for den mineralske ressourcesektor. SIK har udarbejdet et omfattende dokument, der angiver en præcis fremstilling af foreningens ønsker relateret til den generelle udvikling i den mineralske ressourcesektor. Dette arbejde har dannet et vigtigt grundlag for analysen i denne VSB-rapport, fordi SIK ligesom de øvrige to ovennævnte organisationer har et omfattende kontaktnetværk og stor viden om Grønlands erhvervs- og arbejdsmarkedssituation.

Som SIK ser det, er det vigtigt at fokusere på tidsrelateret planlægning i fremtiden i forhold til, hvornår de forskellige mineralprojekter startes op, så man sikrer, at den grønlandske arbejdsstyrke kan udnyttes fornuftigt.

Som hovedorganisation ønsker SIK at forhandle kollektive overenskomster med Ironbark og deres eksterne leverandører, herunder indførelsen af mindsteløn. De kollektive overenskomster skal også indeholde regler om grundlæggende rettigheder, arbejdstider, arbejdsforhold, pensionsordninger, opsigelsesvilkår, adgang til fritidsaktiviteter, tillidsrepræsentantordning og regler om fravær, sygdomsrelateret fravær og orlov.

SIK mener, det er uheldigt, at VSB-processen ikke omfatter undersøgelsesfasen.

SIK tror, at der allerede er indgået mange aftaler i løbet af undersøgelsesfasen, hvilket betyder, at grønlandske virksomheder og dermed grønlandske arbejdere kan gå glip af nye muligheder.


150

SIK ønsker at sætte særligt fokus på de problemer, der opstår, når tilflytningen af fremmede arbejdere øges dramatisk. Herudover ønsker foreningen at se på migrantarbejdernes rettigheder. Dette omfatter både grundlæggende menneskerettigheder og problemet med, at deres betaling af indkomstskat, sådan som det er nu, er en ressourceskat, der ikke giver disse arbejdere adgang til at drage nytte af velfærdsydelserne i Grønland. SIK mener, det er vigtigt, at migrantarbejdere bliver informeret om deres rettigheder. I denne sammenhæng ønsker SIK, at den grønlandske lov om arbejdskraftregulering opdateres.

SIK foreslår at overveje en præmieordning for virksomheder, der tager initiativ til at give uddannelsesmuligheder for grønlandske arbejdere, f.eks. oplæring ved minen.

Møder med det private erhvervsliv Ironbark mødte repræsentanter for de grønlandske privatsektorvirksomheder ved offentlige møder på rejser til Nuuk, Sisimiut og Aasiaat.

Qeqqata erhvervsudviklingsråd inviterede lokale virksomhedsfolk i Sisimiut til et fyraftensmøde med repræsentanter for Ironbark.

Ironbark gav en detaljeret præsentation til disse virksomhedsrepræsentanter og fik mange relevante spørgsmål omkring procedurer relateret til det kommende samarbejde med minen. I nogle få tilfælde opstod der gensidigt ønske om at modtage yderligere materiale.

Møder med uddannelsesinstitutioner Den vigtigste partner i det kommende projekt vil være den nyetablerede mineskole i Sisimiut. Der blev holdt et møde med mineskolens leder, der præsenterede skolens aktiviteter, og Ironbark præsenterede projektet. Ironbarks repræsentanter var meget glade for procedurer omkring og kvalitetssikring af fælles-grundkurser og studieprogrammer. Begge parter udtrykte et gensidigt ønske om et tæt samarbejde og løbende informationsdeling.

Møder med andre interessenter Projektet omfatter logistik og samarbejde mellem Grønland, Island (især Akureyri) og Norge (Svalbard). Derfor omfattede VSB-interessentrejsen også NORA, Nordisk Atlantsamarbejde. NORA er en grænseregionskomité under Nordisk Ministerråds regionale politiske samarbejdsprogram, der sikrer samarbejde mellem de forskellige regeringer.

NORA er grundlagt af Nordisk Ministerråd med yderligere nationale bidrag fra hver af de fire samarbejdende deltagere (Færøerne, Grønland, Island og Kystnorge).

De nordiske rammer og den projektorienterede fremgangsmåde danner et solidt grundlag, som NORA kan anvende til at starte et tværnationalt samarbejde baseret på nordisk målsætninger og værdier, og på mødet mellem NORA og Ironbark var parterne enige, om at der er grundlag for et fremtidigt samarbejde.

På et senere tidspunkt vil der være mere detaljerede diskussioner om muligheder og behov for at arbejde sammen omkring virksomhedsudvikling, rekruttering og uddannelse, der involverer Grønland og en eller flere af de regioner, der er repræsenteret i NORA.


151

Bilag 2 Invitation til inddragelse af interessenter i 2014

Kære XXX

Den australske virksomhed Ironbark Ltd står for Citronen zinkprojektet (projektet), som er en zink- og

blymine ved Citronen Fjord i Nordgrønland.

Målet med denne e-mail er at opdatere interessenter i projektet og at invitere interessenter til at give

input til færdiggørelse af VSB-rapporten. Ironbark Ltd har bestilt virksomheden Grontmij A/S til at hjælpe

med færdiggørelsen af VSB-rapporten, som omfatter disse aktiviteter for deltagelse af interessenter.

I 2010 påbegyndte Ironbark VSB-processen med hjælp fra Greenland Venture. Der fandt

interessentmøder sted i efteråret 2010. De involverede interessenter var myndigheder (nationale og

lokale), uddannelsesinstitutioner (f.eks. Mineskolen), CSO (f.eks. arbejdsgiverforeningen, SIK og

KNAPK) samt repræsentanter for private virksomheder.

De vigtigste problemstillinger, der blev rejst under inddragelsen af interessenter i 2010, var:

Hvad er mulighederne for lokal beskæftigelse?

Ønske fra interessenterne om at blive informeret om de forskellige slags job og krævede kvalifikationer

Transportmulighederne er vigtige for lokal involvering

Hvilke muligheder er der for lokale virksomheder

Ønske om samarbejde med uddannelsesinstitutioner

Der er planlagt opfølgningsaktiviteter for interessentinddragelse i januar 2014. Formålet med denne interessentinddragelse er at opdatere interessenterne om status for projektet og at dele vurderingens resultater med interessenten. Desuden inviteres interessenterne til komme med input til anbefalinger for at kunne øge projektets lokale involvering (beskæftigelse og forretningsmuligheder) i lyset af projektets afsides beliggenhed. Vedhæftet er et projektkort, der beskriver projektet i detaljer samt et kort overblik over VVM-resultaterne. I begyndelsen af anlægsfasen anslås det, at 90% af arbejdsstyrken vil være udenlandske ansatte. Ironbark vil dog umiddelbart efter anlægsfasens afslutning øge den lokale andel af ansatte til 50% i år 3 og 90% i år 7. Ironbark planlægger følgende initiativer for at øge projektets lokale inddragelse:

Planlagt transportrute for lokale ansatte fra Nuuk direkte til Citronen.

Træning på arbejdspladsen under hele projektforløbet. Det starter i anlægsfasen med brug af NFC’s ekspertise. NFC har positivt bevist sin erfaring med træning i andre projekter i Kasakhstan og Zambia, hvor de har opnået en andel af lokale ansatte på 95% i år 3.

Tidlige diskussioner med de grønlandske myndigheder om at tilskynde og støtte samarbejde omkring træningsprogrammer for den lokale arbejdskraft.

Der udarbejdes indkøbs- og kontraktaftaler for varer og tjenester. Disse aftaler udstedes til prækvalificerede og godkendte udbydere i Grønland og udlandet.

Outsourcing af aktiviteter relateret til transport af varer og personale samt lejrservicering, inklusive madlavning, rengøring af lejren og kontorer og vaskeri. Hvor det er muligt og konkurrencedygtigt, kan lokale virksomheder yde disse tjenester.


152

Betjening af lejren vil blive givet i licitation. Disse tjenester omfatter catering, rengøring og lignende opgaver. Cateringvirksomheden kan indgå aftaler med lokale fiskere og fangere om levering af fisk og kød til traditionel mad. Herudover er der et antal tjenester, der kan leveres til minen gennem kontrakt med lokale håndværkere (tømrere, ingeniører, elektrikere osv.). IT-tjenester kan også blive efterspurgt lokalt i driftsfasen.

Spørgsmål til interessentinddragelse De interviews der skal gennemføres i januar 2014, vil tage udgangspunkt i nedenstående spørgsmål. Interviewene kan foregå på dansk og grønlandsk:

Hvad er dine kommentarer til de identificerede nøgleaspekter fra interessentinddragelsen i 2010?

Hvad kunne du tænke dig at tilføje/slette?

Hvad er dine kommentarer til de planlagte initiativer fra Ironbark, der skal øge lokal deltagelse (lokale ansatte og lokalt erhvervsliv)?

Hvilke initiativer vil din organisation foreslå Ironbark, så lokal deltagelse kan blive øget (lokale ansatte og lokalt erhvervsliv)?

Hvad er dine kommentarer til listen over deltagende interessenter i 2014 (se nedenfor)? Interessenter, der skal inddrages Baseret på tidligere interessentinddragelse, projektets afsides beliggenhed og nøgleresultaterne vil følgende interessenter blive involveret:

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked

Departementet for Sundhed og Infrastruktur

Departementet for Miljø og Natur

BMP

KANUKOKA

Qaasuitsut Kommunia

Kommuneqarfik Sermersooq

GA/SIK/KNAPK

Processen for vurderingen af den samfundsmæssige bæredygtighed (VSB) VSB-processen omfatter identifikation, analyse, overvågning og håndtering af den sociale forandringsproces, der bliver igangsat med projektets udvikling. VSB fokuserer derfor på deltagelse af lokalsamfund og andre interessenter i færdiggørelsen af vurderingen. I 2010 fandt der aktiviteter for inddragelse af interessenter sted, som blev fulgt op af udarbejdelsen af et udkast til VSB-rapport, der er diskuteret med BMP. En revideret VSB forventes afsluttet og offentliggjort i foråret 2014.


153

Bilag 3 Detaljerede svar fra interessentinddragelsen i 2014

Kategori Interessent Metode Identifikation af flere interessenter

Anførte væsentlige punkter Andre kommentarer

Grønlands Selvstyre

Departementet for Infrastruktur

Telekonference Nuværende lov (lov: BL 5-24, 2. Udgave) kræver, at der ved flyvning til Grønland flyves til en international lufthavn, som har myndighed og kapacitet til at foretage immigrations- og toldkontrol.

Hvis Ironbark ønsker at flyve medarbejdere direkte til Citronen Fjord fra udlandet, skal der være embedsmænd på stedet til at udføre immigrations- og toldkontrol og have den relevante myndighed til at godkende denne procedure.

Alle lufthavne, der drives af Mittarfeqarfiit, er godkendt som internationale lufthavne, som tillader en første adgang i Grønland. Militærlufthavne som Station Nord har tidligere fået tilladelse til at foretage grænsekontrol.

Hvis/når Ironbark ønsker at bygge en lufthavn på stedet, forventes det, at der skal ansøges om dispensation fra ICAO’s standardluftfartsregler.

Det er vigtigt, at beredskabsplanerne tager højde for stedets afsides beliggenhed og de lange afstande, som vil skulle dækkes af det nationale nødsendersystem.

Trafikstyrelsen i Danmark har den juridiske kompetence over lufthavne og flyrejser i Grønland. Udlændingeservice i Danmark er ansvarlig for immigrationspolitik og grænsekontrol.

Brugen af Station Nord og i hvilket omfang, det er muligt at benytte lufthavnen i anlægsfasen og begyndelsen af driftsfasen, skal diskuteres med Arktisk Kommando

Ironbark kan chartre et hvilket som helst flyselskab, der er godkendt af Trafikstyrelsen. Men hvis man ønsker at anvende firmaer, der har stor lokal erfaring med lovkrav og forhold og terræn i Grønland, er der kun tre operatører, der opererer i større omfang i Grønland i dag: Det er Nordland Air, Air Iceland og Air Greenland.

Det er ikke muligt at flyve direkte fra Kangerlussuaq til Citronen med en Dash 8.

Der vil højst sandsynligt være brug for satellitbaseret internet og telefonservice (Ironbark: Satellitsystemet er meget langsomt og meget dyrt. Anvendelse af dette system vil begrænse de ansattes adgang til internet). Da Tele Greenland har monopol på at

Telekonference mellem Departementet for Infrastruktur, Ironbark Ltd. og Grontmij A/S. Referatet er endnu ikke godkendt af departementet


154



etablere telekommunikation i Grønland, anbefales det, at Ironbark undersøger et eventuelt samarbejde med Tele Greenland.

Royal Arctic Line har monopol på at sende gods til og fra Grønland (Royal Arctic Line har ret til at afvise opgaven, hvorefter andre virksomheder kan byde på eller få tilbudt opgaven). Der er nogle undtagelser på monopolet, som kan forklares i detaljer af chefen for maritime anliggender under Departementet for Sundhed og Infrastruktur.

Departement for Sundhed og Infrastruktur

Telefoninterview Arktisk Kommando

Politiet

Justitsministeriet i Danmark

Skatteforvaltning

Trafikstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Sundhedsmæssige aspekter:

Behov for en procedure for omfattende sundhedsscreening før ansættelse (inklusive vaccination af udenlandske ansatte). Indholdet af dette sundhedstjek skal koordineres med sundhedsmyndighederne.

Udenlandsk sundhedspersonale skal være godkendt til at arbejde i Grønland

Ironbark skal sørge for aftaler med de sundheds- og SAR- ansvarlige myndigheder, for så vidt angår eventuelle nødsituationer

Der skal etableres aftale om sundhedsprocedurer, når der er brug for sundhedsmæssig behandling uden for minen

Infrastrukturelle aspekter:

Der skal være politi/toldpersonale på stedet, hvis “første indrejse” til Grønland af udenlandsk personale er til Citronen.

Brugen af Station Nord er ikke blevet undersøgt yderligere (på grund af begrænsede ressourcer og brændstof).

Air Greenland (den lokale operatør) ejer ikke fly, som kan flyve fra Nuuk/Kangerlussuaq til Citronen one-stop.

Der er restriktiv lovgivning for flyvning i Grønland (brændstofmængden ombord og adgang til to alternative lufthavne).

Evakuering skal planlægges på grund af begrænsede flymuligheder (der benyttes normalt King Air helikopter).

Andre kommentarer til projektudformningen:

Telepost har koncession på at installere telefon- og internetforbindelser uden for byer og bygder – Telepost skal kontaktes for at identificere muligheder,

Spørgsmål om, hvorvidt Royal Arctic Line kan levere alle krævede

Det er Trafikstyrelsen, der er luftfartsmyndighed i Grønland


155



tjenester i form af skibe, pramme, isbrydere osv.

Kommuner Qaasuisup Kommune Telefoninterview Ingen Sætter spørgsmålstegn ved projektudformningen, hvor Nuuk benyttes som trafikknudepunkt i Grønland; anbefaler, at Ironbark overvejer at benytte den nye internationale lufthavn i Ilulissat (forventes åbnet i 2018)

Der er behov for at gentænke det nuværende uddannelsesprogram. Der anbefales en kombination af træning på arbejdspladsen og moduler på mineskolen

Lokale ansatte og virksomheder skal involveres i anlægsfasen, så disse kan blive forberedt på job i driftsfasen

Lokale virksomheder kan drage fordel af at være en del af et internationalt ledet konsortium

For at lokale virksomheder kan indgå kontrakter foreslår kommunen at i) Udbudspakkerne er konkrete og kravene er velbeskrevne

ii) At udbuddene annonceres i god tid

Kommunen er interesseret i samarbejde med Ironbark omkring oplæring/opgradering af færdigheder af f.eks. fangere/fiskere og ufaglærte arbejdere til jobs ved minen

Sermersooq Kommune

Telefoninterview Ingen Den offentlige mening med hensyn til mineprojektet har ændret sig siden 2010, og behovet for inddragelse af offentligheden er steget

For at opnå en høj lokal deltagelse i driftsfasen er det vigtigt at fokusere på deltagelse allerede i anlægsfasen (sikrer en bedre overgang)

Planen med transportknudepunkter i Grønland og Island er positiv og særlig interessant, hvis det islandske knudepunkt kan føre til inddragelse af de østlige byer og bygder

For at kunne rekruttere lokale er det vigtigt, at minelejren har kulturelle aktiviteter og serverer grønlandsk mad

Behov for projektspecifikke træningsprogrammer, der også stiler mod højere positioner

Qeqqata Kommune Telefoninterview Uddannelsessektoren, især Mineskolen

Greenland Contractors, især med hensyn til lokal rekruttering og muligt samarbejde / synergier

Et grønlandsk trafikknudepunkt er meget vigtigt for at sikre stor lokal deltagelse; stiller spørgsmålstegn ved projektudformningen, der benytter Nuuk som trafikknudepunkt i Grønland; anbefaler Kangerlussuaq

For at rekruttere lokale er det vigtigt, at lejrområdet passer til grønlandske traditioner og serverer grønlandsk mad

Lejren skal tilbyde gode kommunikationsforbindelser (internet og telefon), så ansatte kan holde kontakt med venner og familie

Ironbark skal samarbejde med Mineskolen omkring udarbejdelse af træningsprogrammer, der passer til firmaets behov for

Kommunen vil være et vigtigt adgangspunkt med hensyn til rekruttering af lokale ansatte

Erhvervsrådet vil være en vigtig adgang med hensyn til rekruttering af lokale virksomheder


156



kapacitet, træning skal helst være en kombination af tid på minen og på skolen

Kujalleq Kommune Telefoninterview Uddannelsessektoren, især Mineskolen

Regionale afdelinger af GA, KNAPK, SIK.

Det bør overvejes at inkludere Vestnordisk Råd eller handelsfonde på Færøerne og/eller Island – regionalt projekt

Det kan blive en udfordring at nå målene for lokal beskæftigelse, især hvis andre mineprojekter, der ligger tættere på byer og bygder, kommer i gang (behov for konkurrencedygtige lønninger/forhold)

Nødvendigt, at Ironbark er præcis omkring de specifikke kvalifikationer, som ansatte skal have, så kommunen kan forberede fremtidige ansatte til job i minen

Der skal ikke kun måles på kvantitet af lokal beskæftigelse, men også på kvalitet – det vil være meget interessant, hvis projektet giver arbejdsmuligheder for grønlandske specialister og/eller ledere på mellemniveau

Meget relevant, hvis grønlandske virksomheder kan deltage sammen med internationale virksomheder for at sikre internationale standarder og give de mindre grønlandske virksomheder en mulighed for at blive inddraget

Kommunen er meget interesseret i projektet og de beskæftigelses-muligheder, det kan give lokal arbejdskraft og lokale virksomheder

KANUKOKA Telefoninterview Alle kommuner skal involveres

Uddannelses-institutioner

KANUKOKA’s hovedfokus på projektet er at sikre så høj lokal deltagelse som muligt og sikre adgang til træning/uddannelse.

Det vil være en fordel for grønlandsk beskæftigelse og samlede handel, hvis minens levetid er mere end 12 år.

Positivt og vigtigt, at projektudformningen indeholder et grønlandsk transportknudepunkt.

Brug af grønlandske madvarer vil øge den positive virkning i Grønland, især for fiskere og fangere.

Positivt med høje ambitioner om lokal beskæftigelse, i dag er der dog kun begrænset adgang til kvalificerede arbejdere = fokus på uddannelse.

Der skal tænkes på, hvordan familier som “leverer” arbejdere til minen, kan støttes, når et familiemedlem er væk

Organisationer Grønlands Erhverv (GE), som tidligere hed Grønlands Arbejdsgiverforening (GA)

Telefoninterview Mineskolen

Erhvervsråd

Positivt med flyforbindelser fra Grønland og Island. Det vil øge mulighederne for lokale virksomheder og ansatte.

Positivt med høje ambitioner om lokal ansættelse, det vil dog være svært at nå de 90%, hvis andre mere tilgængelige miner kommer i gang.

Ironbark’s lokale synlighed er meget vigtig, f.eks. via et kontor i Grønland.

Jo kortere rotationer, jo lettere vil det være at tiltrække lokale medarbejdere


157



Ironbark må fokusere på at tiltrække unge ansatte, som er villige til at gennemgå et træningsprogram og er villige til at flytte.

Det vil være lettere at involvere lokale virksomheder i driftsfasen, hvis de også er involveret i anlægsfasen.

Nødvendigt med tilstrækkelig tid til prækvalificering af virksomheder, så de grønlandske virksomheder har tid til at forberede sig og opnå relevante certifikater, kompetencer osv.

KNAPK Telefoninterview Det vigtigste er at sikre mest mulig lokal ansættelse lige fra starten.

Ønskeligt, at alle slags kurser af relevans for mineprojektet kan tilbydes, så Grønland kan oplære de nødvendige arbejdere.

Opnå aftaler via kontrakter med lokale fiskere og fangere, som kan levere friske forsyninger.

Underskrive en trepartskontrakt mellem Grønland, KNAPK og Ironbark Ltd, Citronen zinkprojektet, som sikrer kompensation til fiskere og fangere i tilfælde af forurening eller katastrofe.

Tage højde for den afsides beliggenhed og dyrenes vandring året rundt.

Tage højde for havis, når der bygges veje.

SIK Interview Engelsk skal ikke være en hindring for ansættelse i projektet.

For at opnå så meget lokal beskæftigelse som muligt foretrækkes 3-5 projekter i Grønland samtidig.

Tage højde for projektets afsides beliggenhed, når lokal arbejdskraft ansættes, det betyder tidlig planlægning for at forberede den lokale arbejdskraft.

Vigtigt at indgå kollektive aftaler.

Et problem, at VSB-processen ikke omfatter undersøgelsesfasen

Man foretrækker, at der etableres træning på arbejdspladsen særligt for de unge. Gøre brug af f.eks. de nordiske landes erfaringer.

SIK vil gerne have fælles kollektive overenskomster for alle de nordiske lande (Grønland, Island, Norge, Danmark og Færøerne).

NUSUKA Telefoninterview Svært at rekruttere og fastholde lokalt personale, grundet projektets afsides beliggenhed.

Nusuka finder det urealistisk at stræbe efter 50 % lokalt personale i år 3 og 90 % i år 7. Det er meget ambitiøst.

Erfaring fra Canada viser et mere realistisk tal på omkring 20 %.


158



Nusuka foreslår, at Ironbark fokuserer på uddannelse og træningsaktiviteter.

Små virksomheder, der er medlemmer af Nusuka, kan være underleverandører til større virksomheder, der har kontrakten med minefirmaerne.

Nusuka mener, det må være en misforståelse, at personalet skal dække omkostningerne for egen transport til Kangerlussuaq. Det er urealistisk, da lokale ikke vil være i stand til at dække disse omkostninger.

Mineskolen Interview Faciliteter, såsom IT/kommunikation, er meget vigtige, på grund af projektets afsides beliggenhed.

Studerende på Mineskolen har erfaring med at være væk hjemmefra i en længere periode.

Nul-tolerancen over for stoffer skal være meget synlig, både fra Ironbarks og andre virksomheders side.

Departementet for uddannelse skal informeres om, at Ironbarks projekt er underjordisk.

Greenpeace Skriftlige kommentarer

Ville ønske, at minen så meget som muligt bliver til fordel for den grønlandske befolkning.

Greenpeace tilskynder dog, at der er nul-tolerance for udledning af rester, kemikalier osv i miljøet.

WWF Skriftlige kommentarer

Bekymringen er generelt relateret til de særlige forhold: sikre transportruter i farvande med is, oplagring af fossile brændstoffer, lækage fra affald på landjorden, rå klipper og mineaffald i fjorden, energi og mulige alternativer til fossile brændstoffer, forstyrrelse af områdets vilde dyr og planter.

De sociale konsekvenser er specielle, fordi projektet her er så afsides beliggende, hvor der ikke bor nogen fast. På trods af dette håber WWF, at projektet skaber job for grønlandske arbejdere og også praktikanter.

Det er afgørende med tidlig informationsdeling, allerede i undersøgelsesfasen, så man undgår, at offentligheden føler sig overvældet af hurtige høringsforløb

Der skal foreligge et omfattende resumé af VVM- og VSB-rapporten. Dette resumé skal afspejle de tekniske rapporter på en balanceret måde.

Civilsamfundsorganisationer, lokale organisationer og andre skal


159



inviteres til at deltage i debatten på offentlige møder.

Måske kunne Ironbark åbne en paneldebat, hvor civilsamfundsorganisationer, miljøorganisationer og fisker- og jagt- organisationer og forskningsverdenen kunne være repræsenteret.

Måske kan Ironbark hjælpe med at afstemme forventningerne i dialog med Landsstyret eller civilsamfundet.

Royal Arctic Line Telefoninterview Meget vanskeligt område at operere i, ingen kommercielle shippingvirksomheder opererer her eller passerer gennem dette område i dag.

Den største udfordring ved at operere i området er ikke at operere i fjorden, men på havet (på grund af den drivende mangeårige pakis).

Isforstærkede bulkskibe, som der kræves for at operere i dette område, er der for tiden meget begrænset kapacitet af på markedet. Der skal sandsynligvis først bygges særligt isforstærkede pramme som beskrevet i projektet. Ironbark skal overveje de høje logistikomkostninger i projektet samt det faktum, at forskellig tæthed i pakisen fra år til år har indflydelse på, hvor meget cargo der kan komme ind og ud af Citronen fjord, hvilket vil variere meget.

Potentielle operatører (inklusive RAL) ser projektet som et højrisikoprojekt i lyset af logistikken til søs.

Projektet er placeret i et meget følsomt miljø.

RAL’s foreløbige vurdering er, at den sejladsperiode, som Ironbark opererer med, er meget optimistisk, og det er usandsynligt, at den er mulig hvert år.

Det skal noteres, at istypen i Nordvestgrønland er forskellig fra den istype, som varer til og fra miner i det nordlige Canada transporteres igennem. Der er tale om pakis kontra vinteris.

Af de to løsninger, som Ironbark har præsenteret, finder RAL løsningen med pramme mere sandsynlig end løsningen med bulkskibe.

Der er et antal lovmæssige og praktiske aspekter omkring transport af gods i Nordøstgrønland.

RAL har koncession på forsyninger til og fra Grønland til søs.

Farvandene i Nordvestgrønland har ikke været undersøgt, hvilket leder til forskellige forsikringsvilkår for operatørerne til søs, og det kan være et stort emne for dette projekt.

Projektet skal vurdere den påvirkning, som introduktion af IMO


160



Polar Code kan have for projektet.

RAL finder projektet spændende og er interesseret i at spille en rolle i projektet, og lokal viden skal tages i betragtning.

RAL tilbyder konsulenttjenester til minevirksomheder ved udvikling af shippingløsninger.

Citronen Fjord basemetal projekt - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files/Hearings/2015/Ironba… · 02...

Documents

Transcript of Citronen Fjord basemetal projekt - Naalakkersuisut/media/Nanoq/Files/Hearings/2015/Ironba… · 02...