Side 4 af 21 sider

Opgave 1 Tekst 1 Dorthe Nors: ”Buddhisten” . Fra novellesamlingen Kantslag, 2014 .

BuddhistenDorthe Nors

Før Buddhisten blev chef for ulandsorgani-sationen Oplysning fra Folk til Folk, var han almindelig kristen og embedsmand i Udenrigsministeriet . Det var ham, der skrev Udenrigsministerens taler og på den måde lagde ord i munden på udenrigsmini-steren . Det er en måde at lyve på, og det rørte ham først ikke . Så begyndte det at gå ham på, fordi han havde opdaget, at han var buddhist . Det kom ikke til ham fra den ene dag til den anden, at han var buddhist . Buddhisten som idé kom nærmere listende ind og satte sig kort efter, at konen ville skilles . Buddhisten kom ind til ham og sat-te sig på den anden side af skrivebordet i Udenrigsministeriet . Han kiggede på bud-dhisten og tænkte, at det var et godt format at træde ind i . Buddhister er gode menne-sker . De er dybere end de fleste . Buddhi-ster kan gennemskue sammenhænge, som ingen andre ser . Det var alt sammen kvali-teter, han genkendte ved sig selv, men som godt kunne udbygges, og så blev han bud-dhist . Var han ikke blevet buddhist, havde skilsmissen gjort langt mere ondt, men en buddhist vinder sin indsigt gennem smer-te . Jo mere ondt, det gør, jo klogere bliver buddhisten, tænkte embedsmanden og meldte sig ud af folkekirken .

Kort efter Buddhisten er blevet skilt og buddhist, står han foran spejlet og kigger på sit ansigt under det tynde kommunefar-vede hår . Hans hud er lys i det, men det er ikke det ydre, det kommer an på . Dalai Lama ville aldrig lyve for en minister, og han ville ikke fortælle internationale løgne . Vigtigere end det ville Dalai Lama ikke vige tilbage for smerte . Dalai Lama smiler nær-mest af ting, der gør ondt, og jo mere trængt op i en krog Lamaen er, jo mere

mærker man Lamaens nærvær i verden . Man må sigte højt, tænker Buddhisten og beslutter sig for at skrive en artikel i en landsdækkende avis . Artiklen handler om hans arbejdsplads, Udenrigsministeriet, og ydermere handler den om de løgne, der kommer ud af munden på Udenrigsmini-steren . Statsministeren er en røverkarl, og Udenrigsministeren lyver. Jeg må jo vide det, siden det er mig, der i virkelighe-den skriver alle talerne, skrev Buddhisten i aviserne, og næste dag var han ikke bange for at tage på arbejde . Enhver form for modstand er karakteropbyggende, og fordi Buddhisten var statsligt ansat embedsmand kunne Udenrigsministeren ikke fyre Bud-dhisten . Til gengæld kunne Departements-chefen køre i elevator med ham på en alvorlig måde, og det gjorde han så . Op og ned, op og ned, op og ned med Buddhisten i Udenrigsministeriet .

Kort efter artiklen og elevatorturen med Departementschefen ser Buddhistens situ-ation sådan her ud: Han er blevet skilt . Han har fået lov til efter eget ønske at tage orlov fra sin stilling i Udenrigsministeriet . Der er således nu tre ting, der gør ondt . Udenrigs-ministeren gør ondt . Hans kone og måden, hun nu også vil sælge huset i Charlotten-lund på, gør ondt, og sidst men ikke mindst gør det ondt, at hans evne til som både buddhist og tidligere embedsmand i Uden-rigsministeriet at foretage varige forandrin-ger med verden ikke bliver brugt til noget . Hans godhedstrang overvælder ham . Hans behov for at foretage positive ændringer i sine omgivelser holder ham vågen om nat-ten . Han kører rundt i København virkely-sten og omstillingsparat . Han kører rundt i sin røde Citroën Berlingo og holder øje

1

5

10

15

20

25

30

35

40

45

50

55

60

65

70

75

80

Side 5 af 21 sider

med konen . Han kører rundt i sin røde Citroën Berlingo og holder øje med Uden-rigsministeren . Han vil dem begge det bed-ste . Men han vil også gerne molestere dem . Det er meget modsætningsfuldt, men Bud-dhisten elsker dem begge to, samtidig med at han har lyst til at molestere dem . Jeg har lyst til at molestere dem, siger han frem for sig selv, og det er i det øjeblik, han selv hører ordet molestere hvisket ud mellem sine tænder, at han ser sig i bakspejlet . Det er en buddhist, han ser der . Det er godt, jeg er buddhist, tænker han . Gud ved, hvad jeg kunne have fundet på, hvis jeg ikke havde været buddhist.

Men nu er han buddhist, og buddhister har ekspanderende sjæle . Han kører rundt i det nordlige København om natten og opdager, at det er buddhisten i ham, der er den stærkeste . Godheden i ham er stor . Det er godt, mærker han, og samtidig mærker han, hvor meningsfuldt det hele er . Univer-set lægger koordinater ud til ham . Univer-set vil ham noget . Hvis ikke Universet ville ham noget, ville A) konen ikke have forladt ham B) Udenrigsministeriet ikke have pres-set ham til at gå . Der er en mening med den slags, og Buddhisten har længe haft på fornemmelsen, at han er typen, der forstår meningen bag tingene . Han har også længe haft på fornemmelsen, at der skal en enlig, stærk mand til at redde verden . Han er bud-dhist og tidligere embedsmand i Udenrigs-ministeriet . Det er to fluer med et smæk . Han er buddhist, tidligere embedsmand, og han er vant til at lyve . Det er hele tre ting på én gang .

Der går ikke længe, inden Buddhisten ser en annonce i et landsdækkende dagblad og opfatter det som endnu et tegn fra univer-set . Ulandsorganisationen Oplysning fra Folk til Folk med base i Århus mangler en chef . Aha, tænker Buddhisten, der i det øjeblik også er en fraskilt, arbejdsløs mand i en fremleje i Sydhavnen, Aha, tænker han, en organisation er et godt sted at starte, hvis man vil ændre verden.

Når en organisation er et godt sted at starte med at ændre verden, skyldes det to ting: 1) En organisation sælger ikke pro-

dukter, men meninger . 2) Når en organisa-tion kan sælge meninger, skyldes det idea-ler . Dem har han mange af . Men ikke nok med det . Idealer tiltrækker unge menne-sker og andre idealister . De unge og ideali-sterne skal alle sammen arbejde for Bud-dhisten og Sagen . Han kan stort set selv bestemme, hvad Sagen skal handle om, så længe det berører Oplysning og Folk og Ulande . Der er ikke nogle af de tre ting, han ikke synes godt om . Det ville være godt med en verden, hvor alle var lige tyk-ke, bare ikke for tykke, men lykkelige . Bud-dhisten beslutter sig allerede nu i sin frem-leje i Sydhavnen for, at han vil være chef for ulandsorganisationen Oplysning fra Folk til Folk. Han beslutter sig også for at kalde de frivillige hjælpere for Verdensam-bassadører . Buddhisten vil være chef for dem, eller bedre endnu: Han vil være deres leder .

For at få jobbet er han nødt til at lyve . Nej, omformulering: For at få jobbet er han nødt til at lægge ord i munden på sig selv . Det må man godt i en god sags tjeneste, og den slags har han rutine i . Han skriver en god og unøjagtig ansøgning . Det går fint med at udelade, at han faktisk ikke længere er gift med den kvinde, der står anført som hustru . Det går også fint med, at adressen i Charlottenlund er behæftet med omadres-sering . Det er nemt at fjerne diverse kna-ster fra CV’et, og da det er gjort sender han ansøgningen . Hvis han ligger vågen på luft-madrassen på gulvet i Sydhavnen, så er det ikke, fordi han har løjet . Han er kommet frem til, at målet helliger midlet . Hvis han ligger vågen, er det fordi han er spændt på, om bestyrelsen for organisationen på nogen måde kan komme uden om ham . Det kan den naturligvis ikke . Bestyrelses-formanden er overbevist, allerede da han åbner konvolutten og ser, at brevpapiret er fra Udenrigsministeriet . Bestyrelsen er helt enig med ham, og de ringer straks til Budd-histen . Bestyrelsen kan lide Buddhistens stemme i telefonen . Bestyrelsen kan også lide måden, hvorpå Buddhisten er ’villig til at køre til Århus med det samme’ . Til sam-talen kan Bestyrelsen lide hans måde at

85

90

95

100

105

110

115

120

125

130

135

140

145

150

155

160

165

170

175

180

Side 6 af 21 sider

drikke af vandglasset på . Den kan lide lyden af hans vielsesring, der slår ind imod glasset og ned imod bordet . Den kan lide hans engagement i verdens problemer . Den kan lide hans drømme om et større og stærkere Oplysning fra Folk til Folk. Bud-dhisten har visioner . Buddhisten er familie-mand . Buddhisten har engang haft diplo-matpas . Bestyrelsen har aldrig set noget lignende . Den er helt blændet og burde sidde med solbriller . Buddhisten er mere end overbevisende . Han var, som de senere skulle sige, ’næsten uhyggelig svær at kom-me uden om’ . Eller som det kvindelige bestyrelsesmedlem bagefter udtalte til en journalist fra Aarhus Stiftstidende: Han havde skindlapper på albuerne. Vi troe-de, han var intellektuel. Men det er sene-re, hun siger det .

For vi er nu der, hvor Buddhisten er blevet leder for en bevægelse, og det er her, lige før han skal flytte, at han køber sin lille hund . Den lille hund er en sort labrador, og han kalder den Sancho . Buddhister er gode ved dyr, og ledelse handler om at indtænke de bløde værdier i arbejdsstrukturen, og Sancho er blød . Buddhisten putter hunden ind i bunden af sin røde Citroën Berlingo og kører fra Sydhavnen . Buddhisten er nu på vej til Århus med planer for både sit liv og for verden . Han har en luftmadras på bagsædet, ti par rene underbukser, han har planer for verden og nøglen til en embeds-bolig i Århus . Han er den nye chef for ulandsorganisationen Oplysning fra Folk til Folk, og han har været i avisen . Nu kører han mod en større fremtid, end den han så for sig før . Han kører mod sådan en frem-tid, som kvinder vil kunne se noget i . Hvem ved, om han også en dag møder Udenrigs-ministeren i en ulandsagtig plantage, hvor han er vært for det hele . Han smiler frem for sig og stopper kun bilen, når Sancho skal tisse . Selv er han buddhist og tisser kun, når han vil .

Det er på en rasteplads vest for Odense, mens hunden tisser, at han kommer til at kigge på sin bil, Berlingoen . Han tænker på, hvordan den er den helt rigtige bil for

ham: Fra forlygte til baglygte signalerer Berlingoen rummelighed . Modellens spe-cielle design med skydedøren ind til kabi-nen gør ind- og udstigning med både skole-tasker, indkøbstasker og ønsket om at gøre en forskel i verden lettere . Man kan ikke sige, at Berlingoen er en sexet bil, tænker Buddhisten . Men det er okay, for Berlingo-en skal signalere indre, ikke ydre værdier . Designet skal pege på, at ejeren er både praktisk, driftsikker og fleksibel . Det er heller ikke uvæsentligt, at Berlingoen er en sikker bil . Omkring kabinen sidder en metalramme efter sigende så solid, at intet ondt kan nå én inde i bilen .

Buddhisten sætter hunden ind i bunden af bilen igen, og idet han drejer ud fra raste-pladsen, forstår han, at Berlingoen er end-nu et tegn fra Universet . Han kører i den sikreste bil på markedet . Han kører i en bil, hvori man ikke kan dø . Men selvom farlige ting, som for eksempel døden, ikke kan komme udefra og ind i Berlingoen, så er det ikke det samme, som at det farlige ikke allerede er inde i bilen . Det slår Buddhi-sten, at hvis han var verdens onde kræfter, så ville han være bange for ham . Hvis jeg var ond, ville jeg hade mig, tænker Bud-dhisten . Og hvis jeg var en, der var ude på at være god ved verden, hvilken bil ville jeg så vælge, spørger Buddhisten sig selv, idet han overhaler en svensk indregi-streret Volvo . Det er et hypotetisk spørgs-mål . Buddhisten har allerede valgt Berlin-goen .

Det er kort efter, at han har overhalet Vol-voen, at det kommer, jærtegnet . Buddhi-sten får et jærtegn, og jærtegnet viser sig over Lillebæltsbroen, som han nu nærmer sig . Han ser på himlen over Fredericia, nej, over hele trekantsområdet som sådan, en stor halo . Som han kommer tættere på Lil-lebæltsbroen, bliver haloen stærkere og stærkere . Idet Berlingoens dæk rammer Lil-lebæltsbroen, bliver Lillebæltsbroens grå skrot forvandlet til en lysende Bifrost, der hvælver sig over sund og bælt og skubber sig op i himlen . Det er som et fatamorgana og dog helt virkeligt . Buddhisten kører på et astrallegeme, og han har retning mod

185

190

195

200

205

210

215

220

225

230

235

240

245

250

255

260

265

270

275

Side 7 af 21 sider

himlen . Nede i Danmark langt under ham piler mennesker ud i haverne og peger op på ham og Berlingoen . De peger på den røde Berlingo, der kører hen over himlen, som var den Halleys Komet . Buddhisten mærker kraften og suset buldre ind i sig fra Universet og lader sig føre i store, flotte buer ind og ud mellem skyerne . Han vin-ker ned til Danmark og dele af det nordlige Tyskland, og så kommer han endelig til en lysende port . Han spørger ikke sig selv, om det er meningen, han skal køre ind igen-nem porten . Han er Den Udvalgte . Det er selve meningen med porten, at han skal køre igennem den, så det gør han . Han kører, indtil bilen af sig selv holder stille et sted højt over det centrale Jylland . Han tager hunden under armen, åbner døren og træder ud i himmelrummet . Han kan gå på skyerne . Han kan ikke falde ned, og han aner en skikkelse i orange klæder, skaldet isse og store briller gå sig i møde . Der er ingen grund til at se ordentligt efter, for det er tydeligvis Lamaen . Buddhisten knæ-ler ned og håber, at hunden ikke skal tisse i dette hellige øjeblik . Han tør ikke se op . Han føler sig som en fe og vil gerne sige det til Lamaen, men han tør ikke kigge op på ham . Han tænker, at hvis ren godhed kig-ger på ren godhed, så kan noget eksplode-re . Tak, siger han bare . Tak for din godhed og visdom, og Lamaen lægger sin hånd på hans hoved og siger tilbage: Selv tak min dreng, og husk nu: Der skal kaos til for at kunne føde en dansende stjerne.

Det er i denne scene, der muligvis udspil-ler sig i himlen over Jylland, muligvis et sted langt inde i Buddhisten, at vi skal fin-de årsagen til, at Buddhisten fire måneder senere låser sig inde på sit kontor med en

dunk benzin og en engangslighter . Det er her, vi møder ham igen . Han sidder ved skrivebordet og stirrer ud hinsides dunken og ser dårligt nok lokalet omkring sig . Han er låst inde i et mentalt bur . Der er ingen, der kan komme ind, og bestyrelsesforman-den vil have fat i Buddhisten . Buddhisten skal fyres for embedsmandsmisbrug, lem-fældig omgang med sandheden, skødesløs-hed, følelsesmæssigt baserede fyringer, fusk med revisionsoplysninger, fusk med medlemslister, fusk med tipsmidler, sex med underordnede og mere af samme skuffe . Men mere end noget andet skal Buddhisten fyres for sit fantasteri og det spor af kaos, han har trukket efter sig gen-nem ulandsorganisationen Oplysning fra Folk til Folk. Han skal fyres, fordi han har leget med en velmenende organisation med store tanker om sig selv, og han har fået lov til at trække sig pænt, hvis han vil . Diskret og med ret til at finde på en histo-rie . Men han skal fyres, og han vil ikke . Når han ikke vil, skyldes det ikke glæde ved arbejdet . Nej . Når han ikke vil fyres, skyl-des det, at det ikke kan lade sig gøre . Der har aldrig været en stor ener, man har kun-net fyre: Stalin, Hitler, Moder Teresa, Nel-son Mandela, Dalai Lama . Han kan sagtens sige dem i samme sætning . De har meget tilfælles . Ingen af dem kunne for eksempel fyres . Buddhisten har låst sig inde på kon-toret med benzinen, hunden, telefonnum-meret på sin ekskone, samt det kvindelige bestyrelsesmedlem bundet fast til stolen med et referat i munden . Han har låst sig inde med drømmen om en bedre verden og en dunk fra Statoil nede om hjørnet . Han har låst sig inde med sin godhed, og resten er historie .

280

285

290

295

300

305

310

315

320

325

330

335

340

345

350

355