Broen 1-2013

Bro

en 1 • M

arts 2013

Medarbejderbladet

Konkurrence: Tip 13 og vind en middag for to!

Nye tider – nye metoder

Tema: Tillid og produktivitet

Medarbejderne på Bakkegården bestemmer selv arbejdstiden Frihed giver større faglighed Kan man sætte tillid i banken?

Personaleforum: Fra bankospil til mindfulness Gyngemosehallen – en hel hal med multi mange muligheder

Slut med kuverter og frimærker Digital registrering af slaghuller sparer tid Forår med Feriefonden

Kursustilbud april-juni 2013

Alle tværfaglige kurser er gratis (med undtagelse af ganske få længerevarende forløb).

Tilmelding til alle kurser via det elektroniske kursuskata-log på Gladsaxe Kommunes intranet: FOKUS / Personale / Interne kurser / Kursuskatalog – Tværfaglige kurser

Vi udbyder løbende flere kurser – husk at holde øje i kursuskataloget.

Ny medarbejder16. maj kl. 13-16, Byrådssalen på Rådhuset

Ny leder:Ny leder i Gladsaxe Kommune10-11. april kl. 8.30-16/13.30, Bagsværd Stadion

ØS – introduktion til økonomisystemet – for ledere21. maj, kl. 9.15-15.30, 10. Klasse-Centret20, juni, kl. 9.15-15.30, 10. Klasse-Centret

Kommunikation: Skriftlig kommunikation – klagebreve8. april kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Skriftlig kommunikation – grundkursus21-22. maj og 21. juni kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Effektiv læsning11-12. juni kl. 8.30-16, Bagsværd Stadion

Stress, konflikthåndtering:Lær at forebygge stress15. og 22. maj kl. 8.30-16, Søgård

Konflikthåndtering og kommunikation27-28. maj kl. 8.30-16, MBK

For ledere:Den vanskelige samtale8 og 9. april kl. 8.30-16, MBK

Lifewise – ledelsesrollen når medarbejderne tager kriser med på jobbet16. maj, Søgården

Profile:Profile Borgersag - intro10. april kl. 9-12, 10. Klasse-Centret8. maj kl. 9-12, 10. Klasse-Centret12. juni kl. 9-12, 10. Klasse-CentretProfile Emnesag – intro10. april kl. 12.30-15.30, 10. Klasse-Centret8. maj kl. 12.30-15.30, 10. Klasse-Centret12. juni kl. 12.30-15.30, 10. Klasse-Centret

Arbejdsmiljø/MED:Arbejdsmiljø – den årlige arbejdsmiljødrøftelse11. april kl. 8.30-12, Søgård

De-briefing (efter vold og trusler)15. april kl. 8.30-13.30, Bagsværd Stadion

MED-grundmodulet7. maj kl. 8.30-15.30, Højgård

Arbejdsmiljøuddannelsen22-23. maj og 18. juni, kl. 8-16.30, Villa Blide

Arbejdsmiljø – roller og ansvar27. maj kl. 8.30-12, Søgård

Arbejdsmiljø – trusler og vold10. juni kl. 8.30-16, Højgård

Økonomi-kurser:Introduktion til økonomisystemet16. april kl. 9-15.30, 10. Klasse-Centret14. maj kl. 9-15.30, 10. Klasse-Centret4. juni kl. 9-15.30, 10. Klasse-Centret

Den gode afstemning18. april kl. 9-12, 10. Klasse-Centret18. april kl. 12.30-15.30, 10. Klasse-Centret29. maj kl. 9-12, 10. Klasse-Centret29. maj kl. 12.30-15.30, 10. Klasse-Centret

Tastebar – Få løst dine problemer ’on the spot’30. april kl. 9-13, 10. Klasse-Centret

Indkøbskursus22. maj kl. 9-12, 10. Klasse-Centret

SeniormassageHvis du er over 55 år, kan du få 10 gange gratis massage om året.

2 Broen 1 • Marts 2013

Regeringen lægger op til, at forbruget i det offentlige holdes nede, og der er intet tegn på ændring af denne linje så langt øjet rækker. Så selvom vi i Gladsaxe har rigtig godt styr på økonomien, så skal nye opgaver løses for de samme penge.

Derfor er der kun en vej: at fortsætte med at effektivisere og øge produktiviteten. Vi skal gøre mere, og vi skal gøre det på en smartere måde. Men vi skal samtidig have tillid til hinanden.

Jeg har gennem et stykke har udfordret mig selv og mine omgivelser med, hvordan vi kan øge tillid og produktivitet på en og samme tid. Dette nummer af Broen viser eksempler på, at det kan lykkes; at hvis vi som ledere har tillid til, at medarbejderne gør det rigtigt, vil vi også opleve, at de gør det rigtige, og at de samtidig får et bedre arbejdsliv, hvor de rent faktisk laver mere.

Det gælder folkene, der reparerer huller i vejene, eller medarbejderne på Bakkegården, der planlægger deres arbejdstid på en god og fornuftig måde, fordi de selv er med til at tilrettelægge den.

Samlet set vil jeg kategorisere disse historier under begrebet social kapital. Og det kan måske være en måde at løse mødet mellem tillid og produktivitet på en god måde. Historien, hvor vores arbejdsmiljøkonsulent Eva Jäpelt er

Tillid og produktivitet skal gå hånd i hånd

ude og besøge Børnehuset Kastaniehuset, er rigtig interessant. Eva fortæller blandt andet, at social kapital indeholder elementerne: En fælles forståelse for, hvad kerneydelsen er; at der skal være en stor tillid medarbejderne imellem; og at alle skal føle sig retfærdigt behandlet.

Det er tre elementer, som er værd at arbejde videre med bredt i Gladsaxe Kommune, så vi kan holde fast i, at tillid er en del af vores værdigrundlag, samtidig med, at vi også ønsker, produktiviteten løbende skal udvikles og styrkes.

Bo Rasmussen Kommunaldirektør

Broen 1 • Marts 2013 3

Ansvarshavende redaktør: Hans H. Jensen, vicekommunaldirektørlokal 5003 [email protected]

Redaktion:Annali Rytter Christensen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingenlokal 5186 [email protected]

Jesper Nicolajsen, kommunikationsmedarbejder i Kommunikationsafdelingenlokal 5196 [email protected]

Jan René Rasmussen, arkitekt i Ejendomscenteretlokal 5984 [email protected]

Jonas Simon Svensson, kommunikations medarbejder i Kommunikationsafdelingenlokal 5125 [email protected]

Lisbeth Alcover Chulvi, kursusorganisator i Personaleafdelingenlokal 5078 [email protected]

Dorthe Lynge Aabel, audiologopæd i Træning og Rehabiliteringlokal 4759 [email protected]

Layout:Mette Edlers, grafiker i Kommunikationsafdelingenlokal 5019 [email protected]

Foto: Gladsaxe Kommune med flere

Tryk: Grafia ApS.

Papir: Cyclus Print.

Oplag: 5.850

Svanemærket tryksag

Broen er personaleblad for Gladsaxe

Kommune og udkommer fire gange om året.

Indlæg til næste nummer af Broen

skal sendes til redaktionen på e-mail:

[email protected]

eller med post til:

Gladsaxe Kommune

Att: Annali Rytter Christensen

Rådhus Allé, 2860 Søborg

senest 15. maj 2013

Broen nr. 1 • Marts 2013

Medarbejderne på Bakkegården bestemmer selv arbejdstidenPå Bakkegården bestemmer de ansatte selv, hvornår de vil gå på arbejde. Med systemet ’Min tid’ lægger de selv vagtplanen for 12 uger ad gangen, så den passer til deres liv.

Bakkegården har siden juli 2012 ladet medarbejderne lægge deres vagtplaner. Systemet ’Min tid’ lader de ansatte selv lægge deres ønskevagtplan for 12 uger ad gangen, og den ansvarlige leder tager så udgangspunkt i den, når det endelige puslespil skal lægges.

– Hvis jeg skal noget om aftenen, kan jeg planlægge at møde senere dagen efter. Hvis jeg skal noget om formiddagen, kan jeg vælge en aftenvagt den dag, og jeg kan bytte rundt på weekender, hvis jeg har planer, siger social og sundhedshjælper Susanne Pedersen fra den skærmede enhed på Bakkegården.

Det er blevet en længere proces at lægge vagtplan end før, hvor den bare blev udstukket oppefra. Først kan medarbejderne ønske vagter for 12 uger i ’Min tid’ systemet. De ansatte skal selv lægge deres ønskevagtplan for perioden – dog indenfor de begrænsninger, der er i forhold til overenskomsten, samt øvre arbejdstid, aftaler og så videre.

Medarbejderne tager ansvarDaglig leder Hanne Rügge lukker derefter på et aftalt tidspunkt for de 12 uger. Vagtplanerne behandles, og derefter bliver de lagt ud til medarbejderne igen med besked om, hvor den ikke går op, og hvor der skal flyttes vagter. Medarbejderne kan så selv melde sig til at dække hullerne, og først derefter

går lederen ind og lægger den sidste kabale. Den nye frihed har fået medarbejderne til at tage ansvar.

– Det er minimalt, hvad jeg skal få til at gå op i sidste ende. Medarbejderne har været fantastiske til at tage medansvar for at få vagtplanerne til at gå op hver gang, siger Hanne Rügge.

Selvom hun i opstarten bruger mere tid på at lægge vagtplan, ser hun en altoverskyggende fordel ved systemet.

– Den tid, jeg bruger, er givet godt ud. Vi giver medarbejderne en mulighed for at planlægge deres eget arbejdsliv, og vi får et endnu bedre arbejdsmiljø, siger Hanne Rügge.

Nye vanerIndførslen af ’Min tid’ har været populær, men kom på samme tidspunkt som Byrådets beslutning om at afskaffe de faste nattevagter af hensyn til medarbejdernes sundhed. Mange medarbejdere havde svært ved at sige farvel til deres gamle vagter, og indførelsen af det nye system blev derfor mødt med skepsis nogle steder, fordi det kom samtidig med en række andre ændringer.

– Vi har skullet ændre på mange vaner og ’vi plejer’. Mange har i starten blot tastet deres gamle arbejdstider ind, men er nu efter et lille halvt år begyndt at begive sig udover og se fordelene i den nye fleksibilitet, siger Hanne Rügge.

Det kræver da også et vist kendskab til computere at bruge det nye system.

– Hvis man ikke er vant til computere, så er der mange felter at finde ud af. Men vi har været gode til at hjælpe hinanden, og der har været sat eftermiddagstimer af til systemet, siger Susanne Pedersen.

Børnevenlig arbejdstidSusanne Pedersen er enlig mor, og for hende har det nye system en særlig betydning.

– Jeg kunne først begynde at arbejde på plejehjem, da mine børn

Af

Kat

ja M

oik

jær,

fre

elan

cejo

urn

alis

t


Projekt ’Min tid’ i Gladsaxe ’Min tid’ er indført på følgende seniorcentre: Egegården, Mølle-gården, Rosenlund og Bakkegår-den. Egegården, Møllegården og Rosenlund er stadig i opstartsfa-sen. Bakkegården indførte ’Min tid’ i juli 2012.

fakta

var blevet større, fordi jeg ikke kunne nå at møde klokken syv om morgenen. Derfor var jeg i hjemmeplejen, mens de var små. Hvis jeg havde haft mulighederne med ’Min tid’ dengang, så kunne jeg have startet på plejehjem, allerede da mine børn var helt små, fortæller Susanne Pedersen.

Hanne Rügge ser da også et helt særligt potentiale i forhold til at tiltrække nye medarbejdere.

– Jeg kan se på de ansøgere, vi får nu, at de tilkendegiver, at de synes, at det er en fantastisk mulighed.

Susanne Pedersen, social- og sundhedshjæl-per, er ved at lægge sine ønsker til arbejdsti-der ind i systemet ’Min tid’.Nedenfor: Hanne Rügge, daglig leder.


Frihed giver større faglighed

Som frikommune har Gladsaxe Kommune fået lov til at afvige fra lovens krav om, at ledige skal til samtale hver tredje måned og i aktivering på faste tidspunkter. Det giver medarbejderne større faglig tilfredshed at kunne tilpasse indsatsen efter, hvornår den virker bedst.

Mens debatten om en reform af beskæftigelsespolitikken er i gang på Christiansborg og i medierne, så er Gladsaxe Kommune allerede gået i gang med arbejdet i praksis. Fra 2012 fik kommunen nemlig godkendt en række frikommuneforsøg – herunder en række forsøg på beskæftigelsesområdet.

Det betyder, at medarbejderne på Jobcenter Gladsaxe allerede nu er i gang med at afprøve nye metoder for at få de ledige i arbejde, i stedet for at løbe efter et mål om samtaler hver 3. måned.

– Overskriften for vores arbejde har været effekt frem for proces. Vi har med udgangspunkt i vores egne medarbejderes erfaringer og de undersøgelser, vi har på området, set på, hvor det rent faktisk giver en effekt at sætte ind, siger jobcenterchef Peter Sidelmann.

Medarbejderne med på rådKonsulenterne i jobcentret har været med på råd fra starten. Arbejdsgruppen bag frikommuneansøgningen tog rundt til de forskellige medarbejdere og teams og bad dem komme med input til ansøgningen. Da forsøget blev godkendt, tog de samme tur igen, og spørgsmålet var nu ’hvordan kan vi lave den bedste strategi for jeres målgruppe?’

– Medinddragelsen har ikke kun sikret, at konsulenternes viden kom med, men også en stor optimisme og opbakning blandt medarbejderne, siger Helene Morgenstierne, der har stået i spidsen for ansøgningerne på beskæftigelsesområdet og implementeringen heraf.

Meningsfuld sagsbehandling Helle Buur er jobkonsulent på Jobcen

ter Gladsaxe, som blandt andet har fået mulighed for at tilrettelægge

samtalerne med de ledige på en mere hensigtsmæssig

måde.

– Det giver en god mening med en fast kontakt til de ledige, som loven lægger op til, men det er en stor fordel i nogle perioder at lægge en tæt kontakt med mange møder og i andre perioder vente lidt, siger Helle Buur.

Undersøgelser viser, at ledige, der er jobparate og netop er blevet ledige, har stor gavn af mange samtaler tidligt i forløbet, mens aktivering tidligt i forløbet dæmper deres aktive jobsøgning. Ledige med problemer udover ledighed har i perioder mindre behov for samtaler, men derimod behov for for eksempel et behandlingstilbud kombineret med sociale tiltag.

Af

Kat

ja M

oik

jær,

fre

elan

cejo

urn

alis

t

Frikommuneforsøget giver Jobcenteret mulighed for at tilpasse antallet af samtaler, så de ledige får størst mulig udbytte af det.6 Broen 1 • Marts 2013

Frikommuneforsøg i GladsaxeGladsaxe Kommune har status af frikommune i 2012-2015 sammen med Gentofte. Det giver de to kommuner mulig-hed for at afprøve nye måder at gøre tingene på – både hver for sig og sammen.

Gladsaxe har fået godkendt fire forsøg på beskæftigelsesområ-det: Fokus på effekt frem for proces – frigørelse fra reglerne om, hvornår ledige skal til samtaler og i aktivering

Sammenlægning af rådigheds-vurdering og sanktioner i en funktion

Fælles ungestrategi – en sam-menhængende og tværfaglig indsats overfor udsatte unge

Samtænke beskæftigelsesind-sats, behandling, sundheds-forebyggelse og sociale tiltag.

Derudover har Gladsaxe fået god-kendt forsøg på en række områ-der blandt andet skoleområdet, og ældreområdet. Hovedparten af projekterne er ansøgt i samar-bejde med Gentofte Kommune. Der er stadig ansøgninger i gang om yderligere forsøg.

Læs mere på gladsaxe.dk/ frikommune

fakta

– På denne måde kan vi se på sagerne individuelt i stedet for at løbe efter et krav om rettidighed, siger Helle Buur.

Hvad har DU brug for?For medarbejderne betyder det også mere arbejdsglæde og faglighed i hverdagen.

– Vi har fået mere frihed under ansvar og skøn. Det betyder meget for os at have borgeren med på banen. Vi har fået frihed til at spørge hver enkelt borger, hvad har DU brug for, siger Helle Buur.

Der er dog stadig nye tiltag, der giver udfordringer for forsøget. For eksempel har Arbejdsmarkedsstyrelsens nye tiltag ’Brug for alle’ medført andre rammer for indsatsen overfor en del af de ledige, end den strategi, der var lagt i frikommuneforsøget.

Og Gladsaxe Kommune skal selvfølgelig stadig stå til ansvar overfor loven, trods de friere rammer.

Det nye projekt i Gladsaxe Kommune ligger tæt op af planerne på Christiansborg, hvor en ny kommission skal komme med oplæg til en reform af beskæftigelsespolitikken.

– Vi var på forkant med reformen, og måske vi også kan inspirere den ny kommission, siger Helene Morgenstierne.

Frikommuneforsøget giver Jobcenteret mulighed for at tilpasse antallet af samtaler, så de ledige får størst mulig udbytte af det.Broen 1 • Marts 2013 7

Kan man sætte tillid i banken ?

Hvad er det, der gør, at en arbejdsplads fungerer godt? Medarbejderne i Kastaniehuset Kagså har holdt temamøder for at tale om samarbejde, tillid og retfærdighed og om hvordan de bliver bedre til at fokusere på deres kerneopgave.

Klokken 16 er de sidste børn i Kastaniely, et af de tre børnehuse under Kastaniehuset Kagså, samlet på den stue, hvor troldene holder til. Hos heksene ligger legetøjet pænt i kasserne, bordene er skubbet sammen, og arbejdsmiljøkonsulent Eva Jäpelt har fundet en hvid væg, som kan bruges til et powerpointoplæg om ’Social kapital’. Rundt om bordet sidder otte

koncentrerede medarbejdere og lytter. Hvis de er trætte efter en lang arbejdsdag med livlige og måske larmende børn, kan man ikke mærke det.

Men hvad er social kapital?– Social kapital er en egenskab,

der sætter leder og medarbejderne på en arbejdsplads i stand til i fællesskab at løse kerneopgaven. Undersøgelser blandt medarbejdere på virksomheder,

som fungerer godt, viser, at følgende faktorer, der går igen: At medarbejdere og ledelse er gode til at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed, fortæller Eva Jäpelt.

Har vi samme opfattelse af opgaven?På en arbejdsplads som et børnehus er det ikke nok, at man er fagligt dygtig. Hverdagen byder på mange uforudsigelige situationer, som kræver andre evner. Og undersøgelser viser, at hvis man har en stor portion social kapital på ’kontoen’, så giver det et godt fundament for en god og effektiv arbejdsplads, hvor man kan tale konstruktivt om at løse problemer, når de opstår, fortæller Eva Jäpelt.

Af

An

nal

i R

ytte

r C

hri

sten

sen

, ko

mm

un

ikat

ion

smed

arbe

jder

, an

nal

i.ryt

ter@

gla

dsa

xe.d

k

Social kapitalHvis din afdeling eller institution ønsker et temamøde om social kapital, for eksempel til en stop-op-dag, så send en mail til [email protected] eller [email protected]

– Metoden egner sig godt til arbejdspladser, som vil have en dialog om deres kerneopgave og være bedre til at samarbejde om at løfte den. Men hvis der er store problemer, er dette forløb slet ikke nok, og så skal der måske anden form for hjælp på banen. Vi er ikke erhvervspsyko-loger, men arbejdsmiljøkonsulen-ter, siger Eva Jäpelt.Læs mere om social kapital på www.socialkapital.org

fakta

Eva Jäpelt, arbejdsmiljøkonsulent.


– Hvis man vil arbejde med social kapital, skal man blandt andet afklare: Er vores kerneopgave klart defineret? Har vi en fælles opfattelse af, hvordan vi skal løse den? Har vi tillid til hinanden? Føler vi os retfærdigt behandlet? siger Eva Jäpelt og kommer med eksempler fra andre arbejdspladser:

En institution for kriminelle skal sikre, at de unge ikke begår ny kriminalitet. En medarbejder opfatter det som, at de skal være politibetjente og forhindre de unge i at komme ud. Men en anden opfatter rollen som, at de skal være pædagoger, og derfor skal sørge for, at de unge kommer ud i samfundet og lære at klare sig uden at begå ny kriminalitet.

– På den måde kan man komme til

at modarbejde hinanden, og der kan opstå mistillid, siger Eva Jäpelt.

Skemaer eller snak?Nu skal Kastanielys medarbejderne komme med et bud på, hvor meget social kapital, de hver især synes, at de har på kontoen. På en skala fra et til fem, mener de fleste, at de ligger på trefire, og at de kan bliver bedre, hvis de blandt andet bliver bedre til at kommunikere. Nogle påpeger, at tonen ind imellem er lidt for hård.

Næste opgave går ud på at definere kerneopgaven. Alle er enige om, at det er at passe børn, og at gøre det med en pædagogisk baggrund.

Men har de den samme opfattelse af, hvordan de skal gøre det?

– Hvis jeg nu kommer en tilfældig

dag klokken 12, hvordan kan jeg så se, at I har fokus på kerneopgaven? spørger Eva Jäpelt.

– At vi alle sammen står i køkkenet og diskuterer ..., griner pædagog Marianne Mulvad Holmberg ironisk og forklarer:

– Vi bruger meget tid hver dag på at diskutere, for eksempel,

Trækker vi i samme retning?Temamødet om social kapital har sat tan-kerne i gang hos medarbejderne i Kastaniely. Fra venstre: pædagog Lis Markman, leder Jette Sømberg Niclasen, medhjælper Zessa Alstrøm, pædagog Marianne Mulvad Holmberg, medhjælper Florije Deari, souschef Gitte Schandorff Andersen og pædagog Lizette Gribskjold.

Fortsættes


Kastaniehuset KagsåKastaniehuset Kagså består af tre huse, Kastaniely, Solsikken og Kærnehuset. Her går 130 børn i alderen 0 til 6 år, og der er 31 medarbejdere.

fakta

hvem der skal være ude på legepladsen og hvem der skal være inde, i stedet for at bruge tiden på børnene … jeg kunne godt tænke mig, at vi får lidt mere struktur på nogle ting – at vi for eksempel laver skemaer over, hvem der gør hvad, i stedet for at skulle tage stilling fra gang til gang.

En anden påpeger, at så enkelt er det jo ikke, for hvis nogen er syge, eller skal til møde, skal de alligevel ændre på skemaerne.

Faglighed og følelserEr der andet I kan gøre for at få mere fokus på kerneopgaven? spørger Eva Jäpelt.

– Vi skal være bedre til at give og tage kritik på en god måde – uden at tage det personligt, svarer Gitte Schandorff Andersen, som er souschef.

Det giver anledning til en god snak om omgangstonen. At nogle måske tager faglig kritik meget personligt og reagerer meget følelsesmæssigt – men også at andre måske skal tænke over, hvordan de formulerer kritik.

Efter tre timers oplæg og øvelser begynder trætheden så småt at melde sig. Men alle er blevet klogere og har fået stof til eftertanke.

Fortsat fra forrige side

– Foredraget har gjort mig opmærksom på forskellige ting, som vi er nødt til tale om i personalegruppen. Det kan godt være, at det ser ud som småting, men i det lange løb vil det skabe noget ’social kapital’, siger pædagog Marianne Mulvad Holmberg.

– Jeg fik også det ud af det, at vi skal tale mere om, hvordan vi taler til hinanden. At vi skal se på, hvordan vi er forskellige, og at vi skal turde tale med hinanden om de enkle ting.

Gitte Schandorff Andersen er enig i, at de skal tale om omgangstonen:

– Jeg blev opmærksom på, at nogle medarbejdere opfatter den måde tingene bliver sagt på som en hård tone. Jeg synes ikke selv, at tonen er hård, men synes, at faglig kritik somme tider opfattes som personlig kritik. Jeg noterede mig også, nogle medarbejdere havde brug for mere struktur og forudsigelighed i dagligdagen, så det skal vi snakke videre om.

Forstår medarbejdere bedreLeder Jette Sømberg Niclasen er godt tilfreds med udbyttet af temamødet, som hun nu har holdt i alle tre huse under Kastaniehuset Kagså.

Kastaniehuset havde et højt sygefra

vær – især blandt de mange, de havde ansat i lønstilskud, og da Jette Sømberg Niclasen deltog i Gladsaxe Kommunes sygefraværskonference for et år siden, hørte hun om social kapital. Samtidig skulle de indføre DAP7 (pædagogiske læreplaner) og mere fokus på teamarbejde fremover, så derfor bad hun Eva Jäpelt komme og holde temamøderne.

– Jeg synes, at social kapital giver en god indfaldsvinkel – medarbejderne får selv øje på, hvad der skal til, for at vi bliver bedre til at arbejde i teams og bedre til at fokusere på kerneopgaven. Det er vigtigt for mig, at medarbejderne tager ansvar, for eksempel at den, der åbner om morgenen selv sørger for at ringe efter en vikar, hvis en er syg – at de ikke venter, til jeg kommer og gør det, siger Jette Sømberg Niclasen og tilføjer:

– Jeg er især blevet mere opmærksom på, hvad der betyder noget for den enkelte medarbejder, og hvordan de reagerer på hinanden. Det betyder, at jeg bedre kan fordele opgaverne, så de kan få dem, som de er gode til, og så de supplerer hinanden.

– Det er jo vigtigt for mig, at de har det godt, og at de arbejder godt sammen, slutter Jette Sømberg Niclasen.


Af

An

nal

i R

ytte

r C

hri

sten

sen

, ko

mm

un

ikat

ion

smed

arbe

jder

, an

nal

i.ryt

ter@

gla

dsa

xe.d

k

Det er fem engagerede medlemmer, der møder op til Personaleforums møde 18. februar. I godt tre år har de hittet på aktiviteter, som vi andre har kunnet deltage i helt gratis. Og aktiviteterne spænder vidt, lige fra foredrag til kor, mindfulness, bowling og banko.

Og selv om de har været i gang i to et halvt år, har de stadig masser af ideer.

Det var Hovedudvalget, der oprettede Personaleforum i august 2010.

Formålet var at iværksætte og afvikle faglige og sociale aktiviteter og arrangementer til gavn for alle ansatte i Gladsaxe Kommune for at øge motivationen og engagementet blandt de ansatte.

– I begyndelsen efterlyste vi ideer på Fokus, men mange af aktiviteterne er noget, vi selv har fundet på, og så kom Forebyggelsescentret med forslag om blandt andet mindfulness og stressforebyggelse, fortæller Sofie Berggren,

Personaleforum har fået meget ud af de penge, som siden 2010 har været øremærket til aktiviteter for medarbejderne. I 2012 kom for eksempel 800 til bankospil, 550 deltog i DHL-stafetten, og 300 var på kursus på Folkeuniversitetet.

specialkonsulent i Budget og Analyseafdelingen, som tilføjer, at Personaleforum især lægger vægt på, at der skal være aktiviteter, man kan lave sammen med sine kolleger.

I 2010 havde Personaleforum en million kroner, og i 2011 2013 en halv million kroner pr. år.

I 2012 gik en stor del af pengene – 140.000 kroner – til DHLstafetten, 156.000 kroner til medarbejderhøjskole/ Folkeuniversitetet og 96.000 kroner til stressforebyggelse.

De nuværende medlemmer sidder indtil 31. august 2013, herefter skal der vælges nye. Fortsættes

Morten Skov Jensen, Bo Jørgensen, Jannick Konge, Keld Stig Hemmingsen og Sofie Berggren Hansen.


Fra bankospil til mindfulness

Af

Kat

ja M

oik

jær,

fre

elan

cejo

urn

alis

t

Keld Stig Hemmingsen, håndværker i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen

1. Hvorfor meldte du dig til Personaleforum?Jeg har tidligere lavet noget lignende for en personaleforening i et privat firma og synes, det er spændende at finde på noget, som jeg tror, folk vil synes om.

2. Fortæl om en af de aktiviteter, du har stået for.Jeg har blandt andet oprettet Gladsaxekoret, som synger hver torsdag på Marielyst Skole. Vi er 2530 medlemmer. Koret har optrådt flere gange, blandt andet før foredraget med Peter Bastian.

3. Hvad har du selv fået ud af at være med?Det at se andre blive glade for det, vi arrangerer, giver også mig en glæde. Jeg synger også selv med i koret.

4. Hvordan synes du, at aktiviteterne er blevet modtaget?Der er selvfølgelig altid nogen, der synes, at det ligger på et forkert tidspunkt, eller ’hvorfor må jeg ikke tage min ægtefælle med?’ Men i det store hele virker folk meget tilfredse.

Sofie Berggren Hansen, specialkonsulent i Budget- og Analyseafdelingen

1. Hvorfor meldte du dig til Personaleforum?Jeg synes, at det ville være spændende at være med til at iværksætte initiativer, der kunne øge trivslen og engagementet i Gladsaxe som arbejdsplads.

2. Fortæl om en af de aktiviteter, du har stået for.Vi får mange ideer og står for mange ting i fællesskab. Nogle skriver referat, nogle ringer til undervisere, foredragsholdere med videre, andre tager sig af andre praktiske ting, for eksempel at bestille et logo. Jeg er selv rigtig glad for de tilbud, vi har fået i stand i samarbejde med Forebyggelsescenteret, for eksempel stressvejledning og kurser i mindfulness.

3. Hvad har du selv fået ud af at være med?Jeg har fået et større netværk og kendskab til, hvad der foregår i kommunen. Det er utrolig givende at arbejde sammen med de andre meget engagerede medlemmer af Personaleforum, som har helt andre baggrunde og arbejdsopgaver end mig. Jeg kommer også i tale med mange, der har spørgsmål eller kommentarer til vores aktiviteter. Jeg kan godt lide at tale med folk, og høre, hvordan de oplever tingene.

4. Hvordan synes du, at aktiviteterne er blevet modtaget?Fra medarbejderne har der stort set kun været positive tilkendegivelser.

Fortsat fra forrige side


Jannick Konge, teknisk servicemedarbejder i Gladsaxe Sportscenter

1. Hvorfor meldte du dig til Personaleforum? Jeg sad og kiggede på vores intranet Fokus, og da jeg læste hvad Personaleforum lavede, tænkte jeg, det kunne være vildt fedt at være med til at bestemme og lave noget, som folk kunne bruge og forhåbentlig få en god oplevelse ud af sammen med kollegerne.

2. Fortæl om en af de aktiviteter, du har stået for.Lige nu er jeg i gang med latterkursus, som jeg håber, bliver en kæmpesucces med udsolgt på alle pladser. Og så har jeg været inde over, at man får rabat i bowlinghallen i Gladsaxe Sportscenter, så kollegaer kan nyde en god fyraften sammen, uden det bliver for dyrt.

3. Hvad har du selv fået ud af at være med? Hver gang vi holder møde, synes jeg, at jeg lærer noget om, hvordan det er at være til møde og om, hvilken måde, tingene gøres på. Jeg får også lært en del om kommunen, hvilket er dybt spændende. Man finder ud af hvor stor en virksomhed, Gladsaxe Kommune er.

4. Hvordan synes du, at aktiviteterne er blevet modtaget? Vi kan mærke, at mange af vores tiltag bliver brugt. Men der kunne sagtens være flere, der prøver de ting, vi sætter i gang. Det er en god afveksling, og man kan være heldig at møde og få ansigt på den person, man skal bruge i arbejdstiden næste gang.

Bo Jørgensen, overassistent i Byggesagsafdelingen

1. Hvorfor meldte du dig til Personaleforum? Som receptionist på Rosenkæret hjalp jeg tit mange af mine kollegaer med alt muligt. Så da Personaleforum blev oprettet, var det lige stedet for mig.

2. Fortæl om en af de aktiviteter, du har stået for.Det var specielt muligheden for at kunne indrette et centralt motionsrum for alle ansatte, tæt på Rådhuset, som interesserede mig. Det er desværre ikke blevet til noget endnu.

3. Hvad har du selv fået ud af at være med? Da jeg bor langt fra mit arbejde, er det meget sjældent, jeg deltager i aktiviteterne. Det er dog vigtigt for mig, at så mange af mine kollegaer har stor glæde af dem.

4. Hvordan synes du, at aktiviteterne er blevet modtaget? Ud fra de tilbagemeldinger vi får, tror jeg helt bestemt det fungerer. Vores lille gruppe prøver hele tiden at finde på aktiviteter, som så mange som muligt synes er spændende.

Morten Skov Jensen, teknisk servicemedarbejder i Vagt- og Betjentfunktionen

1. Hvorfor meldte du dig til Personaleforum? For at få indflydelse på tilbuddene og for at bidrage positivt til et bredere fællesskab, som man desværre ofte kun ser i den private sektor. Jeg syntes, det lød spændende, og jeg blev da heller ikke skuffet.

2. Fortæl om en af de aktiviteter, du har stået for.Jeg var med til at tage initiativ til et træningscenter, et projekt der desværre ikke er blevet til noget, fordi der ikke er et egnet lokale. Jeg har også hjulpet til med banko og har fået stor hjælp af betjent Allan Petersen. Og heldigvis har en håndfuld andre hjælpere meldt sig.

3. Hvad har du selv fået ud af at være med? Personligt har jeg stort udbytte af at være med til at planlægge sammen med de øvrige medlemmer. Når jeg selv deltager, får jeg en god bred social kontakt til kommunens øvrige ansatte på tværs af faglige forskelle. Det er dejligt at se så mange deltage.

4. Hvordan synes du, at aktiviteterne er blevet modtaget? Generelt synes jeg, at de bliver modtaget positiv, selv om vi jo ikke kan gøre alle glade. Men mange af aktiviteterne er baseret på forslag fra de ansatte selv, så det er i virkeligheden dem, vi skal takke for ideerne.


Gyngemosehallen – en hel hal med

multi mange muligheder

’TVbyen, 2860 Søborg’ – sådan lød det i barndommens tvudsendelser, og vi kender alle det gamle DRhøjhus i Gyngemosen.

Området er i dag præget af væsentlig mindre TV og voldsom meget mere BY – så meget, at man skal være mere end almindeligt stedkendt for at finde en af Gladsaxe Kommunes helt store og nye juveler; nemlig den fine Gyngemosehal.

Er man så heldig at finde vej gennem labyrinten af boligblokke, åbner der sig et slaraffenland for alle mulige idrætsudfoldelser.

Denne kolde vintertorsdag lykkes det at nå frem til den både smukke og spændende bygning. Når man træder indenfor, er der høflig selvbetjening: Man skal iføre sig blå skoovertræk, og på den opstillede computer kan man booke sig på et hold. Mere spændende er dog lyden af bankende trommerytmer og synet af aktiviteter på kryds og tværs i den imponerende hal.

Rytmik rimer på akrobatikDer er noget afrikansk og maskulint over trommerytmerne, der stammer fra en drengegruppe på gulvet i det fjerneste hjørne. Det, man først tror, er en almindelig gymnastisk serie, udbygges pludseligt med en baglæns saltomortale og så en håndstand – og puha, hvor bliver man imponeret.

I den modsatte ende af salen strømmer strygere og fløjter ud af højtalerne, og pigernes yndefulde dans sender tankerne i retning af ballet. I mellem disse to poler er springgymnasterne, der minder om rene akrobater.

– Husk at have strakte arme, korrigerer træneren et akrobatisk spring,

der ellers lige havde imponeret os, der kigger på. Både løbebanen og madrassen, de lander i, er opbygget som bløde skumgrave. Så hvis saltoen ikke når hele vejen rundt, er skaden større på stoltheden end på kroppen.

Det er Gladsaxe Idræts Forenings Gymnastikafdeling, GIF, der er både her og der denne aften – og tydeligvis også andre af ugens aftener, idet GIF står for godt 40 ugentlige timer i den store hal.

En hal til det heleHallens sydøstlige ende er indrettet til fritids og ungdomsklub i to etager. Klubbens medlemmer kan kigge ind i hallen gennem store vinduespartier – og mon ikke der hverves nye sportsudøvere ved synet af alle de fantastiske muligheder?

’Det er sjovt at være tilskuer; men det er sjovere at deltage,’ mente en tidligere kulturminister, da hun udtalte sig om sport og porno. Vi lader det sidste

Af

Jan

Ren

é R

asm

uss

en, a

rkit

ekt,

jare

ra@

gla

dsa

xe.d

k

Anna Valgreen, sportslig aktivitetskoordinator.


Alle kan benytte Gyngemose-hallen

GIF Gymnastikafdeling og Foxy Cheerleading er tilknyttet hallen

Der er cirka 230 medlemmer af fitnesscenteret

Bookning til åbne hold: glad-saxe.dk/gyngemosehallen

Leje af hele eller dele af hallen: gladsaxe.dk/foreningsportalen

Der er familiedag den første søndag i hver måned gladsaxe.dk/familiedag

fakta

være usagt, og

konstaterer at Gyngemosehallen er

mere for deltagere end tilskuere – også på første sal, hvor vi straks inviteres til ’svensk cirkeltræning’, hvor man til musik træner forskellige muskelgrupper i 45 sekunders intervaller. Her kan man også svede til ’klassisk’ fitness,

kettlebelltræne, dyrke pilates og meget mere.

I det hele taget er det bredden af muligheder, der imponerer – lige fra formiddagens babyrytmik til aftenens springfyre. Her er plads til alle.

Der er godt nok mørkt klokken halv otte, hvor næsen og bilen vendes hjemad via DR’s filmstudier og ad den snørklede vej ud til Mørkhøjvej og velkendte veje.

Alletiders Aktivitets-Anna– Gyngemosehallen skal være et eksperimentarium for idrætslige udfoldelser – vi skal have nye og anderledes idrætstilbud, og der skal både være mulighed for fast og fri tilmelding til holdene, fortæller Anna Valgreen, kommunens sportslige aktivitetskoordinator, som har ført dirigentstokken under søsætningen af hallen, der blev indviet for et år siden.

Gladsaxe har jo masser af tilbud til badminton, håndbold og andre boldspil – nu har vi også en hal, der kan tilgodese noget af alt det andet.

– Vi har mødt skepsis og modvilje fra enkelte sider, indtil brugerne blev inviteret indenfor, for eksempel kunne enkelte lærere fra naboskolerne ikke se sig selv undervise i idræt uden brug af en bold, men nu kan de slet ikke få armene ned, siger Anna Valgreen.

Og hallen bliver i den grad brugt, både af de mange hold fra GIF, naboskolerne, lokalområdets borgere og mange andre. Hallens koncept udvikler sig hele tiden, og så er det godt at have en stærk og visionær koordinator. Anna Valgreen er ikke bleg for at

gå nye veje for at imødese de mange ønsker, der kommer fra beboere og brugere af hallen.


Digital post skal spare tid og penge

Alle danskere skal have en digital postkasse i 2014, så al korrespondance mellem borger og kommune kan ske digitalt. Borgerservice har allerede gode erfaringer med at sende post digitalt og ser med sindsro frem til den øgede digitale brevudveksling.

Klokken nærmer sig ti denne snedækkede tirsdag formiddag og kommunens itsuperbrugere og afdelingsledere er samlet i Byrådssalen for at høre om den digitale post, som fra november 2014 skal erstatte al korrespondance mellem kommunen og borgerne.

Og størrelser som metadata, cvrnumre, pnumre, autojournalisering fyger rundt i Byrådssalen, som sneen udenfor, mens de to digital postguider Charlotte Bønni Bravo fra Byrådssekretariatet og Pia van Acker fra Kommunikationsafdelingen, på pædagogisk vis forklarer det hele til deltagerne. Også det mest oplagte, nemlig hvorfor kommunikation via digital post adskiller sig fra emails:

– I skal tænke, som var en email et åbent postkort, som alle kan læse, og

digital post som et almindeligt lukket brev, slår Pia van Acker fast overfor de mange fremmødte.

Et naturligt digitalt skridtDigital sagsbehandling og borgernes selvbetjening via gladsaxe.dk leder helt naturligt frem til det næste trin, den digitale post. Alle borgere har i slutningen af 2014 en digital postkasse på borger.dk, hvor borgeren via NemID kan åbne sin digitale postkasse med mulighed for at modtage og sende post.

For den enkelte medarbejder betyder det, at den gængse arbejdsgang med at printe et brev ud, putte det i en konvolut, frankere og så sende brevet, afløses af, at brevet sendes digitalt til KMD i Ballerup. Helt automatisk finder journalsystemet ProFile ud af om mod

tageren har en digital postkasse eller om brevet skal printes og sendes med almindelig post. Den store forskel for brugeren er at man skal finde modtagerens cvr eller cprnummer i stedet for dennes adresse – og det er vel at mærke kun første gang – herefter ligger det hele i systemet.

Skal gøre mere af det sammeLinda Lasota, teamleder i Borgerservice, er en af frontløberne. Ifølge Linda Lasota bliver breve om for eksempel børnebidrag allerede i dag sendt som digital post til de borgere, der har en digital postkasse. Derfor er medarbejderne allerede sporet ind på den digitale brevudveksling.

– I borgerservice har vi i årevis arbejdet målrettet mod de digitale selvbetjeningsløsninger og udrulningen af den digitale post er blot endnu et skridt i denne retning. Så det er allerede noget vi gør i dag, nu skal vi bare gøre det endnu mere og have endnu mere fokus på at gøre det digitalt, fortæller Linda Lasota.

Borgerne kan se fornuftenErfaringerne i Borgerservice er, at langt de fleste borgere da også kan se fornuften i de nye digitale løsninger.

Af

Jan

Ren

e R

asm

uss

en, a

rkit

ekt,

jare

ra@

gla

dsa

xe.d

k o

g Je

sper

Nic

ola

isen

, ko

mm

un

kat

ion

smed

arbe

jder

, jes

nic

@g

lad

saxe

.dk


Digital post skal spare tid og penge

– Digitaliseringen er en lang rejse, også for borgerne. Men langt de fleste kan se fornuften i, at personfølsomme oplysninger nu kan sendes både sikkert og hurtigt. ’Gud, hvor nemt – har jeg så brevet om 5 minutter?’, lyder det ganske ofte fra borgerne. Der kan være enkelte borgere, der er tilmeldt en digital postkasse, men som ikke kan finde posten, men så må vi jo hjælpe dem, understreger hun.

22 kroner bliver til 6 kronerTilbage i byrådssalen spørger en bekymret tilhører: ’Er verden gearet til at modtage digital post, så vi kan være sikre på, at posten formidles videre til den rigtige modtager i den anden ende?’

Charlotte Bønni Bravo og Pia van Acker beroliger spørgeren med, at hvis borgeren har registreret sig, så vil borgeren også med sikkerhed modtage brevet. Og det gode er, at hver gang der ryger et brev af sted med digital post, sparer kommunen penge. Et almindeligt brev koster nemlig 22 kroner, inden medarbejderen har fået det printet og lagt i en konvolut og fået betjente til at frankere det, hvorimod et digitalt brev koster 3 kroner – og 6 kroner hvis det skal printes og sendes via KMD.

– Det er enkelt og smart – og det hele ligger i systemet, afslutter Linda Lasota, der gerne slår et slag for den digitale post. Opfordringen til at kaste sig ud i – og over – den digitale post, og være med til at spare både tid og penge er hermed givet videre.

Linda Lasota fra Borgerservice fortæller, at mange breve allerede i dag bliver sendt som digital post.

ritschjj


Bedre ruteplanlægning af opgaver og hurtigere og bedre dokumentation for at opgaverne er udført.

Henrik Bornemann Carlsen, leder i Driftsafdelingen, er ikke i tvivl om at de nye itløsninger har effektiviseret

arbejdet i Driftsafdelingen. For blot få år tilbage var meget af det arbejde, som nu foregår digitalt, manuelt. Og at få repareret alle slaghuller var en lidt mere omstændelig opgave:

– Det første, der skete, var at en

af vores GISmedarbejdere lavede et stort områdekort, som driftslederen og en medarbejder skulle have med ud i marken. Så sad de i bilen med kortet og registrerede slaghuller. Bagefter skulle driftsmedarbejderne planlægge, hvordan de mest effektivt fik løst dagens opgaver. Og det kunne godt tage en times tid for to medarbejdere. Til sidst kunne man så krydse af på kortet, når vi var ude at reparere et slaghul i vores asfaltbil, at opgaven var fuldført, forklarer Henrik Bornemann Carlsen.

Men et samarbejde med itfirmaet Softdesign for halvanden år siden, blev startskuddet imod nye tider i Drifts

Af

Jon

as S

imo

n S

ven

sso

n, k

om

mu

nik

atio

nsm

edar

bejd

er

En af Driftsafdelingens mange opgaver er at reparere slaghuller i vejene. Et nyt elektronisk dokumentationssystem har gjort det muligt at registrere vejskader digitalt, og det har gjort det lettere at prioritere og at nå flere opgaver.

’Med den digitale løsning når vi flere opgaver’


afdelingen. Nye tider med tablets, smartphones og simpel software som værktøjer i arbejdsgangen.

App og tabletMed den digitale løsning er arbejdsgangene mere enkle. Via en app på mobilen kan man nu registrere et slaghul i vejen, skitsere skadetype, og hvor stor skaden er. Mobilen sender herefter oplysningen til en opgavebank på computere i Driftsafdelingen. Her kan medarbejderen hurtigt danne sig et overblik over slaghullerne. Og de skal ikke bruge meget tid på at planlægge dagens rute – det kan nu ske med få museklik.

– Jeg kan nu sidde foran min computer og samle de opgaver, som skal udføres. Herefter finder programmet selv den hurtigste og smarteste måde at gennemføre ruten på. Og bagefter sender jeg opgavelisten ud til et medarbejderteam, som kan modtage den

på en tablet, som er installeret i vores asfaltbil, fortæller Henrik Bornemann Carlsen.

Hurtigere svar til borgerneAt dokumentere at opgaven er udført er også blevet lettere. Hvis en borger ringer og fortæller, at en skade ikke er udbedret, er det nu muligt øjeblikkeligt at se status for opgaven.

– Før skulle vi hente de store kort frem. Så kunne vi vise, at vi eksempelvis havde været på Buddingevej 27. maj og lappet et slaghul. Nu sker dokumentationen digitalt og indberettes øjeblikkeligt efter opgaven er udført, og det gør, at vi hurtigere og mere effektivt kan svare borgeren, forklarer Henrik Bornemann Carlsen.

Mere effektivt og miljøvenligtFor Henrik Bornemann Carlsen er det svært at give et tal på, hvor meget mere effektivt medarbejderne i Driftsafdelingen arbejder i dag. Mange af opgaverne omkring vejskader er nemlig adhocarbejde. Dog vil han gerne give et forsigtigt bud.

– Jeg vil vurdere, at vi gennemsnitligt når ti procent flere opgaver i dag. Vi kan simpelthen hurtigere afgøre, hvilke opgaver der er vigtige at løse nu, og hvilke der godt kan vente lidt, forklarer Henrik Bornemann Carlsen, som tilføjer, at der også er miljømæssige gevinster ved den nye digitale løsning.

– Vi brugte jo meget papir før, når vi hver gang skulle printe store områdekort. Vores mindre forbrug af papir er selvfølgelig en miljøgevinst, siger Henrik Bornemann Carlsen.

Henrik Bornemann Carlsen, leder i Driftsafdelingen.

Driftsafdelingens nye app.

Slaghuller opstår, når der trænger fugt ned i asfalten, og frosten så sætter ind. Så skubber isen asfalt-lagene fra hinanden, og når det så tør, opstår der et hulrum mellem lagene. Når en bil så kører hen over hulrummet, slår bilens dæk asfalten af. Derfor hedder det et slaghul.

Pionerer i GladsaxeKontakten til itfirmaet, Softdesign, blev etableret for halvanden år siden. De havde allerede udviklet et lignende program til virksomheder, men Driftsafdelingen var med til at udvikle og skræddersy programmet til kommunen. Digital registrering og dokumentation af vejskader var dengang et uudforsket område.

– Man kan vel godt sige, at vi på det område lidt er nogle pionerer i Gladsaxe, siger Henrik Bornemann Carlsen.

Siden har flere kommuner spurgt til den digitale løsning og Henrik Bornemann Carlsen har haft flere møder med interesserede kollegaer fra andre kommuner.

En app til borgerne er desuden i støbeskeen. Med den vil borgerne kunne ’tippe’ og hjælpe kommunen med at registrere slaghuller og andre vejskader via mobilen.

Slaghul ?


Støtte til at fore-bygge og behandle arbejdsrelaterede skaderNu er det muligt at søge økonomisk støtte til initiativer, der kan medvirke til at forebygge eller behandle arbejdsrelaterede skader blandt medarbejderne. Det kan for eksempel være støtte til træning som forebygger gener i nakke/skuldre.

Sådan gør du: For at komme i betragtning til økonomisk støtte, skal det forslag I ønsker støtte til, drøftes og godkendes i det lokale MEDudvalg. Derefter skal I udfylde et ansøgningsskema, som ligger på FOKUS / Personale / Arbejdsmiljø / Arbejdsrelaterede skader – forebyggelse og behandling.

Man kan søge to gange om året. Næste frist er 15. april.

Hvis du har spørgsmål til ordningen er du velkommen til at kontakte kom-munens arbejdsmiljøkonsulenter: Kaare Tendal på telefon 39 57 60 10 eller Eva Jäpelt på telefon 39 57 60 09.

Gladsaxe Kommunes Årsrapport fik i starten af året Deloittes kommunale regnskabspris. 13. marts takkede borgmesteren de medarbejdere, der har bidraget til at udarbejde årsrapporten og gøre den overskuelig og letforståelig.

– Når vi er samlet her i dag, er det for at fejre jer og – for fleres vedkommende – mangeårige indsats for, at vi er nået hertil. Jeg er personligt meget stolt over, at vi har modtaget denne pris, og det kan I også være. For økonomi er et utroligt vanskeligt emne at formidle, og takket være jer, kan almindelige borgere i Gladsaxe nu følge med i, hvordan vi forvalter økonomien, sagde borgmester Karin Søjberg Holst til de omkring 50 medarbejdere var mødt op for at fejre, at Gladsaxe har fået Deloittes kommunale regnskabspris.

Arbejdskrævende procesI begrundelsen for prisen hed det, at Gladsaxe i et let tilgængeligt og pædagogisk sprog fortæller, hvordan det går i kommunen, og hvad kommunen har nået af mål. Samt de mål, som kommunen ikke har nået. Det skaber stor troværdighed.

– Jeg ved, at I ikke er kommet sovende til denne pris. Vi har gennem en årrække ændret vores koncept skridt for skridt for at finde frem til den form, som nu er blevet hædret. Og inden vi står med det færdige produkt – Årsrapporten – i hænderne, er en

Regnskabspris fejret med manér

Fra venstre: Økonomisk konsulent Hans Martin Pape, kommunaldirektør Bo Rasmussen, økonomisk konsulent Maria Kristina Engelund, Annali Rytter fra Kom-

munikationsafde-lingen, borgmester Karin Søjberg Holst, regnskabschef Char-lotte Baungaard og økonomidirektør Nanna Krogh-Meyer.

25-års jubilæer1. april John Robert Hansen, lærer, Sofieskolen1. april Bente Kristiansen, børnehaveklasseleder,

Enghavegård Skole1. april Tove Engelbrecht Førsterling, pædagog,

Børnehaven Bagsværd1. april Anne Skjoldan Petersen, vicekontorchef,

Trænings og Plejeafdelingen1. april Bente Hauge, plejehjemsassistent, Center

EgegårdenMøllegården1. april Bettina WendtJohansen, socialpædagog,

Kellersvej 8 og 9, Hus 9 A15. april Torild Nielsen, socialpædagog, Kellersvej 8 og 9,

Hus 8 D1. maj Merete Meng, sygehjælper, Grønhøj Center

BakkegårdenRosenlund1. maj Claus Christensson, specialist,

Byggesagsafdelingen12. maj Lone Andreasen, pædagog, Børnehaven Novo16. maj Pia Manley Kristensen, social og

sundhedshjælper, Træningscenter Gladsaxe26. maj Jan Brunak, leder, Tornehøjgård

1. juni Karin Månsson, pædagogmedhjælper, Kellersvej 8 og 9, Hus 9 C

1. juni Hanne Roelsgaard, sundhedsplejerske, Sundhedsplejen

1. juni Monika Holst, socialrådgiver, Familie og Ungecentret

1. juni Annelise Vinni Larsen, pædagogmedhjælper, Børnehaven Pileparken

6. juni Tom Bendickt Larsson, specialarbejder, Driftsafdelingen

40-års jubilæer

1. april Janne Vendelbo Snedker, pædagog, Børnehaven Høje Søborg

1. april Jan Ole Lindberg, socialpædagog, Kellersvej 8 og 9

1. april Inger Majbrit Persson, pædagog, Kellersvej 8 og 9, Hus 9 A


På mødet 7. februar besluttede Hoved-udvalget at indstille til Økonomiudval-get, at Gladsaxe Kommune skal være en røgfri i arbejdstiden senest 1. januar 2015. Økonomiudvalget behandler sagen 9. april.

I august 2012 trådte en ny lov om rygning i kraft. Den betød blandt andet, at medarbejdere ikke ryge på matriklen på skoler og daginstitutioner. I august 2012 drøftede Hovedudvalget i Gladsaxe Kommune stramningen af rygepolitikken og besluttede, at alle kommunes MEDudvalg skulle høres, inden der træffes endelig beslutning om, hvorvidt rygepolitikken i Gladsaxe skulle være mere ambitiøs end rygeloven kræver.

7. februar 2013 drøftede Hovedudvalget de indkomne høringssvar. Svarene fra MEDudvalgene på forvaltnings og centerniveau støttede ideen

om, at Gladsaxe Kommunes medarbejdere skal være røgfri i arbejdstiden i 2015, mens høringssvarene fra de underliggende MEDudvalg var mere varierede.

Hovedudvalget besluttede at indstille til Økonomiudvalget, at Gladsaxe Kommune skal være røgfri i arbejdstiden senest 1. januar 2015. Hvis Økonomiudvalget beslutter den nye rygepolitik, lægger Hovedudvalget op til, at de enkelte MEDudvalg lokalt drøfter, hvordan den enkelte arbejdsplads bedst støtter sine medarbejdere i at blive røgfri.

Referatet fra Hovedudvalgets møde 7. februar ligger på FOKUS / Personale/ MED-organisationen.

På Fokus kan du også læse, hvad Økonomiudvalget beslutter.

Gladsaxe Kommune tilbyder gratis rygestopkurser for alle medarbejdere.

Direktørkredsen har besluttet at iværksætte en analyse af HRarbejdet i Gladsaxe Kommune. Formålet er at styrke organiseringen og koordineringen af HRarbejdet.

Analysen skal klæde direktørkredsen på til at styrke den strategiske HRindsats i Gladsaxe Kommune, så ledelses og kompetenceudvikling med mere understøtter, at organisationen bevæger sig mod de fælles strategiske mål.

Analysen skal blandt andet afdække: Hvilke HRopgaver, der løses,

og hvor de løses Hvor i organisationen, der er

kompetencer og kræfter til at implementere forandringer

Graden af sammenhæng i indsatserne

Hvilke muligheder og barrierer, der er for at HRarbejdet kan understøtte løsningen af kommunens fremtidige opgaver.

Analysen skal udføres af et eksternt konsulentfirma. Den vil blandt andet bestå af interviews med udvalgte ledere og medarbejdere. Det forventes, at resultaterne præsenteres for direktørkredsen i slutningen af april 2013.

Direktørkredsen skal med baggrund i analysen udarbejde en HRstrategi og tage stilling til, om der skal ske ændringer i organiseringen af HRarbejdet, viften af indsatser, organisationens HRkompetencer og balancen mellem obligatorisk/frivillighed i HRindsatserne.

Foredrag: Halv mand – helt menneskeKom og hør det ultimative forandrings-foredrag tirsdag 24. april kl. 16.15 i Bibliotekssalen på Hovedbiblioteket Søborg Hovedgade 220.

Tænk, det utænkelige. At vågne op på et sygehus, og konstatere, at begge dine ben er væk. Et scenarie, der får dagligdagens udfordringer, forandringer og små konflikter til at blegne. Det utænkelige blev virkelighed for René Nielsen. I et inspirerende foredrag fortæller han om sit livs vigtigste erkendelse – at han aldrig nogensinde vil få sine ben tilbage. Uanset hvad han gjorde, hvem han bebrejdede, og hvor meget bitterhed han mobiliserede.

I et humoristisk og tragikomisk foredrag sætter han begrebet forandring på spidsen. Hvordan erkender vi som menneske og medarbejdere, at intet nogensinde vil blive som tidligere – at plejer for alvor er død?

Populært sagt er dette det ultimative foredrag om at få mennesker til at møde og håndtere forandringer. Vi bliver ikke født forandringsparate – det er noget vi selv skal vælge at være.

Foredraget er gratis for medarbejdere. Tilmeld dig senest 19. april via FOKUS / Personale / Interne kurser / Tværfaglige kurser eller via gladsaxe.plan2learn.dk. Skriv ’Halv mand’ i søgefeltet.

Analyse af HR-arbejdet i Gladsaxe

Røgfri arbejdsplads fra 2015

René Nielsen.

lang og arbejdskrævende proces gået forud, fortsatte borgmesteren.

– Derfor vil jeg gerne takke alle jer talmennesker, som på imponerende vis hvert år får hele talmaterialet på plads. Jeg vil også gerne takke alle jer, der har forvandlet de tørre tal til let forståelig tekst, der giver et fantastisk billede af, hvad kommunen leverer til borgerne.

Tak for godt samarbejdeØkonomidirektør Nanna KroghMeyer takkede regnskabsmedarbejderne i forvaltningerne for det store benarbejde, som ligger til grund for, at regnskabet kan formidles så overskueligt og gennemsigtigt og fremhævede det gode samarbejde mellem forvaltningerne og regnskabafdelingen.


Tip en 13’er

1. Hvor holdes kurset ’Skriftlig kommunikation – klagebreve’?

1: Bagsværd Stadion x: Bagsværd Svømmehal 2: Bagsværd Hovedgade

2. Hvad kaldes systemet, som Bakkegården bruger til at planlægge arbejdstiden?

1: ’Din tid’ x: ’Min tid’ 2: ’Vores tid’

3. Sammen med hvilken kommune har Gladsaxe status af frikommune?

1: Lyngby-Taarbæk Kommune x: Herlev Kommune 2: Gentofte Kommune

4. Hvad er social kapital? 1: En slags opsparing til borgere på

kontanthjælp x: En egenskab, der sætter leder og

medarbejdere i stand til i fællesskab at løse kerneopgaven

2: Aktier i særligt sociale arbejdsplader

5. Hvad hedder lederen af Kastaniehuset kagså?

1: Jette Sømberg Niclasen x: Lis Markmann 2: Marianne Mulvad Holmberg

6. Hvad kan Gyngemosehallen ikke bruges til?

1: Springgymnastik x: Boldspil 2: Dans

7. Hvornår skal alle borgere have en digital postkasse?

1: I slutningen af 2013 x: I slutningen af 2014 2: I slutningen af 2015

8. Hvad bruger Driftsafdelingen et nyt elektronisk dokumentationssystem til?

1: At registrere tykkelsen af isen på søerne i kommunen

x: At holde styr på, hvilke træer, der skal beskæres

2: At registrere vejskader

9. Hvad koster det, når Gladsaxe Kommune sender et almindeligt brev til en borger?

1: 10 kroner x: 16 kroner 2: 22 kroner

10. Hvor holder René Nielsen foredraget: Halv mand – helt menneske?

1: På Gladsaxe Hovedbibliotek x: På Søborg Skole 2: På Rådhuset

11. Hvad har Gladsaxe Kommune netop fået en pris for?

1: Deloittes kommunale erhvervspris x: Deloittes kommunale budgetpris 2: Deloittes kommunale regnskabspris

12. Hvornår åbner cykelsupersti C95, Farumruten?

1: 1. april x: 10. april 2: 20. april

13. Hvor har Feriefonden netop købt lejlighed?

1: I Paris x: I London 2: I Barcelona

Vinderen af Tip en 13’er i sidste nummer af Broen:

Anette JørgensenDagplejer

Præmien er traditionen tro en lækker middag for to på Café Madbiblioteket.

Send dit svar

senest 25. maj til:

Annali Rytter Christensen

Kommunikationsafdelingen

Gladsaxe Rådhus

Rådhus Allé, 2860 Søborg

Svar på spørgsmålene og deltag i lodtrækningen om en middag for to på Café Madbiblioteket ved Gladsaxe Hovedbibliotek (indgang fra Rådhuspladsen). Du kan finde alle svarene i dette nummer af Broen.

Nav

n:

Tite

l:

Afd

elin

g / i

nstit

utio

n:

Tele

fon:

Em

ail:


Vær med lørdag 20. april kl. 10.3015, når den nye cykelsupersti, C95 Farumruten, bliver indviet med en festlig cykeltur fra København til Farum.

Nu kan man gå på biblioteket udenfor normal åbningstid.

Den 5. marts indviede borgmester Karin Søjberg Holst de udvidede og selvbetjente åbningstider på Værebro Bibliotek og Høje Gladsaxe Bibliotek. Det var startskuddet for, at lånere selv kan lukke sig ind på de to biblioteker efter almindelig åbningstid. Det kræver kun et sundhedskort, en pinkode, og at man er over 15 år.

I de selvbetjente åbningstider kan man låne og aflevere materialer, læse dagens avis eller for eksempel bruge bibliotekets computere. I hverdagene vil bibliotekerne fremover have åbnet

Ny frivilligpolitikByrådet har vedtaget en ny frivilligpolitik, der skal styrke samarbejdet mellem de frivillige og Gladsaxe Kommune, så det bliver nemmere at være frivillig og flere borgere får lyst til at gøre en frivillig indsats.

For at styrke samarbejdet med de frivillige er der i frivilligpolitikken peget på en række konkrete tiltag. For eksempel bliver der oprettet en frivilligportal, som samler al information om det frivillige arbejde i Gladsaxe Kommune på ét sted. På frivilligportalen kan alle tilbyde og efterspørge frivilligt arbejde. Der er desuden udarbejdet et sæt spilleregler, som er med til at sikre et godt afsæt for det frivillige samarbejde.

– Med politikken vil vi gerne anerkende den store indsats, som frivillige i dag udfører i Gladsaxe. Politikken skal gøre det nemmere at blive og være frivillig, og den skal gøre det nemmere for de frivillige og kommunes medarbejdere at indlede et samarbejde, sætte gang i projekter og løse konkrete opgaver sammen, siger borgmester Karin Søjberg Holst.

Læs frivilligpolitikken på gladsaxe.dk/politikker

Danmark første cykelsupersti åbnede sidste forår, og nu åbner den næste. Cykelsuperstien Farumruten C95 forbinder Furesø, Gladsaxe og Københavns Kommune og er 21 km lang.

I dag er der cirka 15.000 pendlere i området omkring Farumruten. De har alle en distance på mellem fire og 20 km til og fra arbejde. I dag cykler 2.000 af dem, og målet er, at få 25 procent flere til at cykle til og fra arbejde eller uddannelse i området. Det vil give en samlet årlig besparelse på 1.840.000 km i bil, 230 ton CO2 og 10,1 mio. kr. i sundhedsøkonomisk gevinst.

Farumruten er finansieret af Gladsaxe, Furesø og Københavns Kommune

til kl. 19.30 og om lørdagen frem til kl. 16.30.

I forvejen har Bibliografen åbent for selvbetjening om aftenen.

Paltholm

vej

Sla

nger

upve

j

FrederiksborgvejFiskebækvej

Bagsv

ærd

vej

Søborg Hovedgade

RIN

G 4

Klau

sdal

sbro

vej

MOTORRING 3

Gla

dsax

e R

ingv

ej

Mørkhøjvej

Frederikssundsvej

Utterslevvej

Nordre Fasanvej

Falkoner Allé

Nørrebrogade

Tagensvej

Nørre Allé

Kongens Nytorv

Øst

re V

old

gad

e

H.C. AndersensBoulevard

Grønn

emos

e

Allé

Kol

le

kolle

vej

FARUM ST.

VÆRLØSE ST.

SKOVBRYNET ST.

BAGSVÆRD ST.

STENGÅRDEN ST.

BUDDINGE ST.

VANGEDE ST.DYSSEGÅRD ST.

EMDRUP ST.

BISPEBJERG ST.

NØRREBRO ST.

FUGLEBAKKEN ST.

NØRREPORT ST.

VESTERPORT ST.

HOVEDBANEGÅRDENFORUM ST.

FR.BERG ST.

SOLBJERG ST.

LINDEVANG ST.

GRØNDAL ST.

Åbner d. 20.4.13

Åbner i 2015

N

farum

bagsværd

gladsaxe

københavn

500 m.

værløse

c95 farumruten

Tag cykelsuperstien til og fra arbejde

Biblioteker holder åbent om aftenen

samt med puljemidler fra bl.a. Vejdirektoratet. Cykelpendlerne kan cykle fra København gennem Gladsaxe til Farum af brede cykelstier med få kryds, og ruten har fået et løft med bedre belysning, luftpumper for hver to km, tydelig markering af ruten, nyt signalanlæg og fremrykkede busstoppesteder.

Læs mere på www.cykelsuperstier.dkFo

to: U

rsul

a Ba

ch.


Af

An

nal

i R

ytte

r C

hri

sten

sen

, an

nal

i.ryt

ter@

gla

dsa

xe.d

k o

g T

ina

Bo

ldt,

fer

iefo

nd

en@

gla

dsa

xe.d

k

I slutningen af februar trak Gladsaxe Kommunes Feriefond lod mellem de, som havde søgt om at leje fondens sommerhuse fra april 2013 til april 2014.

130 personer var heldige i lodtrækningen, mens 80 desværre ikke fik, hvad de havde ønsket.

Der er for tiden særlig søgning til boligerne i skoleferierne, mens de øvrige perioder som regel bliver booket senere.

Ledige pladser uden for skoleferierneDer er stadig ledige perioder, specielt uden for skoleferierne, så hvis du og din familie har lyst til at holde weekend eller bruge den sidste ferieuge, så gå ind på Feriefondens hjemmeside gkferiefond.dk. Du kan enten leje en hel uge fra fredag til fredag, en midtuge fra mandag til fredag, eller en weekend fra fredag til mandag.

En billig feriePriserne på feriehusene ligger mellem 1.400 og 3.700 kroner om ugen og 700 og 1.850 kroner for en midtuge eller weekend, alt efter om du lejer boligen i lav, mellem eller højsæsonen.Lejlighederne i Berlin koster 2.500 kroner om ugen og 1.250 kroner for midtuge eller weekend.

Ny lejlighed i BarcelonaFeriefonden har netop købt en ferielejlighed i Barcelona. Den ligger centralt i det populære område Eixample, centralt i Barcelona, cirka ti minutters gang fra Ramblaen.

Lejligheden er nyrenoveret, og der er plads til seks personer (to værelser og sovesofa i stuen). Den vil være klar til udlejning fra 1. maj. Prisen er 2500 kroner pr. uge. Man kan også leje lejligheden for 500 kr. pr. dag.

To huse er solgtDa to sommerhuse – et i Udsholt i Nordsjælland og et i Himmerland – ikke har været lejet så meget ud, er de solgt med udgangen af 2012. Hvis du vil slappe af i Nordsjælland, kan du stadig leje et sommerhus i Udsholt ved Gilleleje. I Jylland har fonden stadig to huse i Øer Maritime ferieby i Ebeltoft og to i Arrild ferieby i Sønderjylland.

Forår med Feriefonden

Feriefondens lejlighed i Barcelona lig-ger i det populære område Eixample.

Et af husene i Arild.

Øer maritime ferieby i Ebeltoft.

Har du lyst til at tilbringe en forårsweekend eller måske den sidste ferieuge i en af Feriefondens boliger, så er der stadig ledige pladser.

Fra 1. maj kan du også leje fondens nyindkøbte lejlighed i Barcelona.

Broen 3 • September 2011

Broen 1-2013

Documents

Transcript of Broen 1-2013