Sundhedsplatform: Bliver læge­sekretæren overflødig?

side 7

Tidligere patienter

hjælper nye patienter tilbage

til hverdagenside 10-11

Marts 2016 RIGSHOSPITALETS MEDARBEJDERMAGASIN

Børnehjerter: Samling kræver tæt

samarbejdeside 8-9

ETNISK BAGGRUND STYRER EFFEKT AF KEMOBEHANDLING

Forside + side 4-5

INDENRIGS marts 2016

2

KOLOFON

Ansvarshavende redaktør: Julie Relsted, kommunikationschef, Kommunikation & Presse

Redaktør: Louise Veino Kommunikation & Presse

Forsidefoto:Ulrik Jantzen

Grafisk opsætning: RegionH Design

Tryk: Kopicentralen, Rigshospitalet

Kontakt redaktionen:indenrigs.rigshospitalet@regionh.dk

Småt & godt

MIDT I EN INFLUENZATID

Kvinderne synes, det er ynkeligt, fordi manden straks lægger sig med dramatiske 37,4 i ”feber”

midt i stuen og udstøder et suk hvert 20. se-kund, mens bjerget af snotklude vokser. Det

udløser mærkeligt nok ikke omsorg fra kvinder-nes side (…) Mange kvinder lægger sig derimod ikke med 38,5, men går med knejsende nakke, er martyrer og siger, at ”hele huset ville bryde

sammen, hvis jeg lægger mig”.

Chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Åge Madsen til DR om begrebet mandeinfluenza.

MÅNEDENS CITAT

Så mange betrækløse dyner findes på Rigshospitalet. Selvom patienter fra tid til anden undrer sig over det ”manglende” betræk, er svaret, at de betrækløse

dyner er mere hygiejniske end den klassiske version med dyne betræk. Alle regionens hospitaler benytter sig af de betrækløse dyner.

MÅNEDENS TAL

INDENRIGS marts 2016

3

LEVERTRANS PLANTA TION NR. 1000 PÅ RIGSHOSPITALET - DER ER SKET EN REVOLUTION PÅ 25 ÅRRigshospitalet har netop udført levertransplantation nr. 1000, hvor en 58- årig mand fik en ny lever.

HÆDERSPRIS TIL KRÆFTFOR-SKER Professor, overlæge Ulrik Lassen, Onkologisk Afdelings Fase 1 En-hed ved Rigshospitalet, har mod-taget Lise og Gunnar Wærums fonds kræftforskerlegat.

SYGEPLEJERSKE MAIKEN HJERMING FÅR KRÆFTENS BEKÆMPELSES HÆDERSPRIS Maiken Hjerming, kræft-sygeplejerske på Rigshos pitalet, har fået Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2016 for sit arbejde for unge kræftpatienter. Prisen blev overrakt af kronprinses se Mary på World Cancer Day.

DE MEST POPULÆRE HISTORIER PÅ RIGSHOSPITALETS LINKEDIN-SIDE

MÅNEDENS FOTO

MÅNEDENS TAL

CNN på besøg på RigshospitaletEt tv-hold fra CNN besøgte i midten af februar Rigshospitalet. Optagelserne skulle bruges til en baggrundshistorie om det danske velfærdssystem, som er aktuel i forbindelse med primærvalg-kampen i USA, hvor især den de mo - kra tiske kandidat Bernie Sanders frem-hæver det som et godt eksempel. CNN-holdet havde aldrig før set et løbe-hjul på et hospital, så over læge Jens Flensted Lassen fra Hjertemedicinsk Klnik tog en demonstrationstur til ære for kameraholdet.

LinkedinLinkedin er et socialt netværk, der er målrettet erhvervslivet. Det fungerer som en CV-data-base, man kan følge virksom-heder og personers aktiviteter, og man kan linke med relevante faggrupper og -personer. MIGRÆNEBUSSEN

RYKKER UD I kampen for at knække koden bag migræne rykker forskere fra Dansk Hovedpinecenter ud til migræne-patienter med et lille mobilt labo-ratorium for at tage blodprøver under spontane migræneanfald.

NY BÆREDYGTIG BEHANDLINGS-BYGNING TIL DANSK HOVEDPINECENTER Dansk Hovedpinecenter er blandt verdens fremmeste inden for forskning og behandling af hoved-piner. Nu får centret nye rammer på Rigshospitalet, Glostrup med masser af plads til både behand-ling af patienter og forskning.

4

INDENRIGS marts 2016

Børn med akut leukæmi tåler kemobehand-

ling forskelligt alt efter etnisk baggrund. Jag-

ten på skræddersyet behandling bliver derfor

nødt til at inddrage etniske genvarianter for

at forstå forskelle i evnen til at omsætte den

giftige medicin.

Cellegiftanalyser i blodprøver fra 270 leukæmi-ramte børn fra Sydamerika og Asien har været undersøgt på børnekræftlaboratoriet, Bonko-Lab, på Rigshospitalet i forbindelse med et stort internationalt studie af børneleukæmi, som netop er publiceret i det ansete tidsskrift Nature Genetics.

- En af hovedkonklusionerne fra studiet er, at for-skellige etniske grupper har forskellige genetiske varianter i deres arvemasse, afhængigt af om man fx har asiatiske, sydamerikanske, afrikan-ske eller europæiske rødder, og at det kan have afgørende betydning for, om man får et godt og succesfuldt forløb i kemobehandling. Det nytter derfor ikke, at vi kun ser på vesterlændinge og finder de hyppigste og vigtigste varianter i deres arvemateriale, når vi udvikler personlig medicin.

I så fald er det langt fra sikkert, at medicinen vil passe danskere, som har forfædre med anden etnisk herkomst, forklarer professor og overlæge Kjeld Schmiegelow fra BørneUngeklinikken.

Det er ikke et tilfælde, at Rigshospitalet har stået for analysearbejdet i forbindelse med studiet, for Rigshospitalet er nemlig det eneste sted i verden, hvor man kan foretage den særlige DNA thioguaninnukleotid-analyse, der kan vise cellers evne til at omsætte og optage en særlig vigtig cellegift (6-mercaptopurin), der anvendes i behandling, og dermed afgøre, hvor høj dosis den enkelte patient kan tåle.

REAGERER FORSKELLIGT PÅ BEHANDLINGFor nordiske børn med leukæmi gennemfører forskerne på BonkoLab hvert år titusinder af

Forskellige etniske grupper har forskellige

genetiske varianter i deres

arvemasse

Etnisk baggrund styrer effekt af kemobehandling

5

INDENRIGS marts 2016

cellegiftanalyser for at kunne kortlægge den op-timale behandling for patienterne, og flere af de analyser, der foretages, er ikke tilgængelige an-dre steder i verden. Er behandlingsintensiteten for lav, er der risiko for sygdomstilbagefald, og er dosis for høj, kan der være risiko for udvikling af ny kræftsygdom eller risiko for infektioner på grund af nedsat immunforsvar. - Vi stiler mod, at de mange bivirkninger til be-handlingen kan undgås ved at tilpasse behand-lingen til den enkelte patients arvemateriale. Det kan imidlertid kun til dels forklare, hvorfor patienterne reagerer forskelligt på behandlin-gen. Derfor er det også nødvendigt direkte at måle medicinkoncentrationer i patienternes blod. Nogle patienter er imidlertid i risiko for livstruende bivirkninger, hvis de får normale medicindoser. Det gælder særligt den gruppe af patienter, som er intolerante overfor medicinen,

pga. en defekt i deres gener. De kan have stor glæde af, at man skræddersyr behandlingen tidligt i forløbet.

ETNICITET OG PERSONLIG MEDICINVidenskaben er kommet langt med kortlæg-ningen af den fulde menneskelige arvemasse, herunder hos danske patienter, og det tegner til at blive et kæmpe fremskridt i den dagli-ge patientbehandling, fordi den omfattende kortlægning af patienters DNA ikke længere er så bekostelig. Lige så vigtigt er det ifølge Kjeld Schmiegelow at få identificeret og beskrevet, hvordan forskellige behandlinger virker i forhold til relevante genvarianter, herunder patienter-nes medicinomsætning. Det gælder ikke mindst den endnu dårligt beskrevne faktor, etniciteten:– Næsten al medicin er udviklet i den industri-aliserede del af verden, især Europa og USA, og

de gener, vi er vant til at fokusere på, forklarer ofte ikke bivirkninger til behandlingen, vi ser hos andre etniske grupper i samfundet. Og det er en alvorlig svaghed, hvis vi vil udrulle person-lig medicin i større skala, siger han.

Amerikanske forskere fra St. Jude Children’s Research Hospital har stået i spidsen for det internationale forskningsprojekt, som har deltagelse af børneonkologiske centre, bl.a. i Danmark, USA, Asien og Sydamerika. Den danske del af projektet er støttet af Børnecan-cerfonden.

\ Jesper Sloth Møller Foto: Ulrik Jantzen

Om analysemetodenMenneskers DNA har fire byggesten. En af de byggesten hedder Guanin (G). Et af de lægemidler, der bruges i kemo-behandling (6-mercaptopurin), ligner guanin til forveksling og kan bygges ind i arvematerialet. På den måde kan læger og laboranter måle præcis, hvor meget af lægemidlet der bliver omsat i cellerne under behandling. Det er den analyseme-tode, der er udviklet på Rigshospitalet og kaldes DNA thioguaninnukleotid.

6

KORT NYT fra Rigshospitalet

International anerkendelse efter 44 års arbejdeFem doktordisputatser, et tocifret antal ph.d.-afhandlinger og et trecifret antal videnskabelige artikler. Så meget videnska-

belig produktion er udgået fra Rigshospitalets Klinik for Vækst og Reproduktion, siden professor Niels Erik Skakkebæk i 1972 publice-rede de første artikler om forstadier til testikelkræft i The Lancet.

Først nu – i februar 2016 - kom det internationale gennembrud, da International Agency for Cancer udsendte en rapport, som betragtes som konsensus på områ-det, hvori forstadierne tillægges en meget central betydning for udviklingen af testikelkræft. Hidtil har netop denne pointe været anset som kontroversiel i forskningsverdenen.

- Forløbet viser den enorme betydning, det lange seje træk har i forskning, fortæller klinikchef, professor Anders Juul. Den endelige internationale anerkendelse er et paradigmeskifte, der startede i vores afdeling, og nu er accepteret verden over, forklarer han.

Nu rækker arbejdsmiljø også hjem til din hoveddør

Fra 1. januar 2016 er der trådt nye regler i kraft om arbejds-relateret vold uden for arbejdstid. Fremover skal arbejdsgi-veren også sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsre-lateret vold uden for arbejdstid, forebygges.

Du kan læse mere om de nye regler på Arbejdstilsynets hjemmeside. På intranettet findes vejledning, actioncards og en guide til afholdelse af defusing efter episoder med vold og trusler.

Se mere her: Personale › Arbejdsmiljø og trivsel › Vold og trusler

- Forløbet viser den enorme

betydning, det lange seje træk har i forskning

INDENRIGS marts 2016

Flere børn med kræft får eksperimentel behandling

Fase I-enheden på Rigshospitalet har siden 2005 tilbudt voksne kræftpa-tienter eksperimentel behandling med nye kræftlægemidler. I 2013 blev også eksperimentelle behandlinger til børn med kræft formaliseret da BørneUn-geKlinikken, med økonomisk støtte fra BørneCancerFonden og Kræftens Bekæmpelse, oprettede enheden ”Ny medicin til børn med kræft”.

Det første år efter oprettelsen var der en meget lav tilgang af patienter, men nu er der sket en markant stigning. Stigningen skyldes ifølge overlæge og leder af enheden Karsten Nysom fra BørneUngeKlinikken, at der nu er åbnet så mange forsøg, at der er tilbud om eksperimentel behandling til de fleste

diagnoser, og at kolleger fra Norge, Sverige og resten af Danmark henviser flere og flere børn.

Eksperimentel behandling tilbydes børn med kræft som enten ikke svinder på standardbehandling (resistent) eller vender tilbage under eller efter afslut-tet standardbehandling (recidiv). En af udfordringerne ved at tilbyde eksperi-mentel behandling til børn med kræft er, at patienterne er meget få og fordelt på mange forskellige diagnoser. Derfor arbejder Karsten Nysom og kollegerne hele tiden på at deltage i at få danske myndigheders godkendelse af forsøg til flest mulige diagnoser, hvorefter de venter på, at der kommer patienter, som kan indgå.

Niels Erik Skakkebæk

INDENRIGS marts 2016

7

- Når klinikerne i Sundhedsplatformen selv ind-fører alle patientdata direkte i systemet, hvilke konsekvenser får det så for lægesekretærerne? Vil de overleve Sundhedsplatformen?

- Ja, lægesekretæren overlever! Måske bliver der på sigt ikke helt så mange af dem som nu. Rollen som lægens sekretær, der med head-set på ørerne konverterer lægens talte ord til skrevne ord i journalen, vil helt sikkert ændre sig. Det er en forandring, der har været på vej i mange år med introduktion af for eksempel talegenken-delse og nu for alvor forandres med Sundheds-platformen.

- Region Hovedstaden har en overordnet mål-sætning om, at omfanget af diktering skal redu-ceres til fem procent af det nuværende niveau. Men lægesekretæren har jo allerede i dag mange andre opgaver end journalskrivning, og de opga-ver ændrer sig ikke nødvendigvis. Jeg forestiller mig, at fremtidens sekretær især løser opgaver inden for patientadministration, kommunikation, planlægning og koordination.

- En anden ting er, at vi med det strategiske indsatsområde Ventet og Velkommen jo har sat barren rigtig højt i forhold til at forbedre patienternes serviceoplevelse. Vi skal levere ikke bare rigtig god behandling – men også rigtig god service rundt om behandlingen. Patienterne er meget forskellige, men de ønsker alle sammen at blive mødt og set på hver deres individuelle måde. Her tænker jeg også, at lægesekretærerne har og kan få en særlig rolle i forhold til at få alle til at føle sig ventede og velkomne, når de ringer, når de kommer og når de skriver til os.

- Center for HR har tidligere meldt ud, at når en opgave som diktering forsvinder, vil der være stillinger som kan udfases. Bliver det også tilfældet her på Rigshospitalet?

- Vi er stadig langt fra at have det nødvendige overblik over de nye funktioner og arbejdsgan-ge, som kommer med Sundhedsplatformen. Derfor kan vi endnu ikke vurdere det fremtidige behov for sekretærerne. I direktionen har vi besluttet, at vi indtil videre ikke vil lægge op

til, at der skal spares personale som følge af Sundhedsplatformen. Men jeg forestiller mig da, at der lige så stille hen over en årrække vil blive færre sekretærer her på hospitalet, ligesom der allerede i dag uddannes færre. Uanset hvad, vil vi følge udviklingen og gøre det, der skal gøres, på en ordentlig måde.

- Har du et godt råd til sekretærerne?

- At de er åbne og parate til at se de nye mulig-heder. At de har lyst og energi til at lære nyt. Se-kretærerne er jo allerede i dag et knudepunkt for mange aktiviteter, og det tror jeg i høj grad også kommer til at gælde fremover. Og når alt bliver elektronisk, er der i den grad brug for personale, der er superdygtige og kan hjælpe patienter med at få et godt samspil op at stå i den nye digitale verden. Det gælder om at gøre sig spilbar, som man siger, og gribe mulighederne.

\ Inge Estrup

Overlever lægesekretæren Sundhedsplatformen?

Sundhedsplatformen vil øge patientsikkerheden, forbedre samarbejdet på tværs og gøre mange opgaver nemmere for læger og sygeplejersker. Men hvad bliver konsekvensen for lægesekretærerne, når vi implementerer et system, som i praksis overtager en god del af de opgaver, som lægesekretærerne i dag udfører. Læs med her, hvor IndenRigs stiller vicedirektør Susanne Poulsen netop dette spørgsmål.

Lægesekretærerne vil også i fremtiden have en særlig rolle ift. at få patienter og pårørende til at føle sig ventede og velkomne, siger vi-cedirektør Susanne Poulsen

8

Der var spænding til det sidste, da Sundheds-styrelsen i begyndelsen af februar meldte ud, hvilket hospital i Danmark, der fremover – og som det eneste – skal varetage børnehjerte-kirurgi. Inden da havde medierne gjort sit til at skabe spænding om udfaldet. Men det blev Rigs-hospitalet, som valget – af faglige og organisato-riske årsager - faldt på.

- Vi er fantastisk glade for, at det er landet, hvor det er landet. Børnehjertekirurgien er en vigtig brik for os som højt specialiseret hospital på hele børneområdet, men også for at forblive helstøbt på det kardiologiske område. Nu er opgaven at få løftet det ansvar rigtig flot, og også at få etableret et godt samarbejde med den del af landet, der tidligere har været betjent af Aarhus Universitetshospital, siger Per Jørgensen, vicedirektør på Rigshospitalet med ansvar for blandt andet forskning- og behand-lingsområdet.

Efter Sundhedsstyrelsens udmelding begyndte en større debat i offentligheden og medierne om placeringen af flere højt specialiserede funktio-ner, efter at det kom frem, at Region Hovedsta-den i forbindelse med revision af specialeplanen har indstillet til Sundhedsstyrelsen, at transplan-tationsområdet – på nær nyretransplantationer – bør samles på Rigshospitalet.

EN NATURLIG AMBITION Adspurgt om hvordan Rigshospitalet forholder sig til den megen omtale af samlingen af de højt specialiserede funktioner, svarer Per Jørgen-sen:

- Det er ikke vores ønske, at alle højt speciali-serede funktioner skal samles og alene ligge på Rigshospitalet. Men hvis Sundhedsstyrelsen siger, at der er en funktion, som kun skal ligge et sted i landet, er det som udgangspunkt vores ambition, at den skal ligge hos os, siger Per Jørgensen og fortsætter:

- Det er en meget naturlig ambition for Rigsho-spitalet, fordi vi ønsker at være blandt de føre-nde højt specialiserede hospitaler i Europa. Og det kræver, at hospitalet rummer alle de relevan-te specialer og subspecialer, og at vi har indhold i vores faglighed og leverer topkvalitet. Ligesom vi skal være opmærksomme på, hvad det betyder for resten af landet. Det er meget vigtigt, at vi er et åbent og samarbejdende hospital i forhold til vores samarbejdspartnere.

SÅRBART AT VÆRE HØJT SPECIALISERET Der er 30 specialer på Rigshospitalet – herunder rigtig mange subspecialer, men det ser vicedi-rektøren ikke i sig selv som problematisk. Heller

ikke selvom der skulle komme flere i fremtiden.

- Udfordringen findes mest i forhold til små meget højt specialiserede områder. Vi har nogle af de allerdygtigste folk, men mange af enhederne er ret små, og det betyder, at de ikke er så robuste, som man kunne ønske sig. Hvis man opbygger et højt specialiseret team på en lille funktion med fx tre mennesker, og den ene går på pension, så er funktionen mere sårbar, end hvis man har en stor og robust funktion med rigtig mange medarbejdere. Det har været løftet godt indtil nu, men det stiller fortsat store krav til centerledelser, klinikledelser og for hospitalet med hele tiden at sikre generationsskifte; at man har nye folk, som kan gå ind på de poster, der bliver ledige, med et fagligt niveau, der er højt nok, forklarer Per Jørgensen.

INTERNATIONALT SAMARBEJDE Det er en udfordring, der ifølge Per Jørgensen ikke findes én løsning på. Men internationalt samarbejde er meget vigtigt.

- Den ene del er forskningsområdet, hvor hospi-talets forskere allerede har et stort internationalt netværk. Og også på det kliniske område er det vigtigt at have et samarbejde med udvalgte klinikker og miljøer i Norden, på europæisk plan

Højere specialisering samler behandlinger5. februar meddelte Sundhedsstyrelsen, at børnehjertekirurgi kun skal foregå på Rigshospitalet. Samlingen af behandlingen sker, fordi der fødes færre børn med hjertelidelser. Vicedirektør Per Jørgensen vurderer, at tendensen vil forsætte, når kabalen om de højt specialiserede funktioner og specialer skal lægges i Sundhedsstyrelsens nye specialeplan

INDENRIGS marts 2016

og også bredere end det, hvor et godt eksempel er vores samarbejde med MD Anderson Cancer Center i USA, siger Per Jørgensen og fortsætter:

- Et andet er de europæiske referencenetværk, som er ved at blive dannet i øjeblikket inden for højt specialiseret områder. Det er noget, som EU sætter i værk nu, og som flere af vores kliniske miljøer byder ind på.

KVALITET FREM FOR NÆRHED - Den teknologiske og faglige udvikling gør, at vi kan lave mere subspecialisering, og det trækker naturligt i retning af en større centralisering. For hvis du ikke længere kan have en kirurg og en mediciner til at dække det hele, så er du nødt til at have adgang til flere eksperter. Og jo mere specialiseret det bliver – jo mere man skal kunne på højt niveau – jo flere eksperter er der brug for, og jo mere er man nødt til at samle det i større enheder. Det er en vigtig grund til, at centralise-ringsbevægelsen har været så stærk indtil nu – og nok også kommer til at være det fremover, siger Per Jørgensen.

- Sundhedsstyrelsens tilgang til specialeplanen, om at kvalitet er vigtigere end nærhed, er helt rigtigt, og det skal vi holde fast i. Der er stor for-skel på betydningen af nærhed i forskellige led af en behandling. Hvis jeg skulle igennem en kom-

pliceret operation, ville jeg helst hen til det sted i landet, hvor de var toptrænede til at udføre den behandling. Men i et langvarigt ambulant forløb er det fx rart at kunne blive lokalt, det gør det nemmest i forhold til familieliv, osv. Og det er her, at samarbejdet med de andre hospitaler bliver meget vigtigt, så patienter oplever et sammenhængende forløb og får mulighed for at blive behandlet i sit nærområde, når det er fagligt muligt.

Sundhedsstyrelsen forventer at træffe beslut-ning om placering af alle specialfunktioner i slutningen af 2016. Specialeplanen gælder for tre år.

Fakta om de højt specialiserede funktioner på Rigs-hospitalet

Der er i alt - for de 30 specialer, som fin-des på Rigshospitalet - 634 højt speciali-serede funktioner. Vi har ansøgt om 507, dvs. 80 %, i forbindelse med revisionen af Sundhedsstyrelsens specialeplan. Der er i alt 292 regionsfunktioner, hvoraf vi har ansøgt om 245, dvs. 84 %

Der er således i alt 926 specialiserede funktioner, hvoraf vi har ansøgt om 752, dvs. 81 %

Vi har nogle af de allerdygtigste folk, men man-

ge af en hederne er ret små, og det betyder, at de ikke er så robuste, som man kunne

ønske sig

INDENRIGS marts 2016

9

\ Louise Veino Foto: Ulrik Jantzen

Vicedirektør Per Jørgensen

10

INDENRIGS marts 2016

Tonni Larsen holder en sidste fest i sin gamle lejlighed, inden han dagen efter skal flytte sammen med sin kæreste. Under festen kravler han op i et træ, som han har gjort mange gange før. Grenen under ham knækker, og han falder ni meter ned. Ulykken skader den øverste lumbale ryghvirvel, og gør Tonni delvist lam fra lænden og ned, så han i dag sidder i kørestol.

Tonni Larsen er én af de patienter fra Klinik for Rygmarvsskader, der har en mentor, der ligesom ham selv har en rygmarvsskade.

”Jeg har været lidt trist over ikke at vide, hvordan jeg skulle komme fra gulvet op i min stol, hvis jeg nu faldt ned, og der ikke var nogen til at hjælpe mig. Min mentor viste mig, hvordan han selv klarer det og hjalp mig med at prøve selv. Han var ikke så påpasselig som fysioterapeuterne, men lod mig prøve mig frem,” fortæller 24-årige Tonni Larsen.

VIGTIGT AT KUNNE SPEJLE SIG I EN MENTORMentorkorpset hos Klinik for Rygmarvsskader består af omkring 25 mentorer, der alle selv har en rygmarvsskade. Klinikken forsøger at matche patienterne med mentorer, de kan spejle sig i, så mentor og mentee har samme livssituation, fx alder eller begge er forældre.

Tonni Larsens mentor er kun fire år ældre end ham og fik sin rygmarvsska-de i nogenlunde samme alder.

”Min mentor har ikke været skadet så længe, at han har glemt, hvordan det er at være ny-skadet. Det betyder noget, at han har gennemgået nogen-lunde det samme som mig i samme alder, for der er mange ting, man siger farvel til som ung i en kørestol. Det er nemmere at åbne op, når man kan genkende sig selv i den person, man snakker med,” siger Tonni Larsen.

Tonni bliver udskrevet 26. februar, hvor han flytter sammen med sin kære-ste i en ny lejlighed tilpasset hans kørestol, men han kæmper hårdt for, at kørestolen ikke skal forblive en fast del af hans liv.

MERE END BLOT KOORDINATOR Klinik for Rygmarvsskader har i flere år hjulpet med at etablere kontakt mellem nuværende og tidligere patienter. Med det nye forskningsprojekt er kontakten blevet sat i system, og der er blevet ansat en mentorkoordi-nator, der undersøger patienternes udbytte og tilfredshed med at have en mentor.

Mentorkoordinator Cathrine Guldberg er i Klinik for Rygmarvsskader 11 timer om ugen, hvor hun i samarbejde med ergoterapeut Inge Steen Peder-sen står for at pleje klinikkens mentorkorps, finde det rigtige match mellem mentor og mentee og indsamle data til forskningsprojektet.

Derudover bruger Cathrine Guldberg også sin rolle som koordinator til at dele sine egne erfaringer med hverdagen med en rygmarvsskade. Hun har siddet i kørestol siden en skiulykke i 1989.

”Jeg bliver brugt som mentor bare ved at være til stede. Jeg har lige været ude og vise nogle patienter, hvordan jeg kommer ind og ud i min bil. Ligesom de spørger til, hvordan jeg kommer rundt, når der ligger sne, eller hvordan jeg får bukser på. Jeg kan dele af mine erfaringer og oplevelser som kørestolsbruger, hvilket de ikke kan få fra plejepersonalet,” siger Cathrine Guldberg.

Hun lægger vægt på at tage del i patienternes hverdag på klinikken ved at

Klinik for Rygmarvsskader har positive erfaringer med at bruge tidligere patienter som mentorer for deres patienter. Klinikken deltager nu i et forskningsprojekt, der skal under-søge effekten af mentorordningen og har som led i projektet ansat en mentorkoordinator.

Mentorer hjælper patienter med rygmarvsskader i gang med en ny hverdag

11

deltage på træningshold eller blot være til stede i opholdsrum og tale med patienterne.

IKKE ALLE ØNSKER EN MENTORDet er ikke alle patienter fra Klinik for Rygmarvsskade, der ønsker at få en mentor. Andre er først klar til at tale med en mentor eller mentorkoordina-tor Cathrine Guldberg, når de er et stykke inde i deres behandlingsforløb. ”Der er nogle patienter, som undgår mig, fordi jeg symboliserer noget, som de på nuværende tidspunkt ikke kan rumme, nemlig at sidde i kørestol. Jeg tager ikke fat i nogen, som jeg kan mærke ikke har lyst til at tale med mig,” siger Cathrine Guldberg.

Indtil nu har 13 patienter fra Klinik for Rygmarvsskade haft tilknyttet en mentor under projektperioden, målet er at nå op på mindst 25, inden pro-jektet afsluttes 31. oktober 2016.

\ Kristine Bertelsen Foto: Ulrik Jantzen

Forskningsprojektet ”Mentorordning – et tilbud til personer med nylig opstået rygmarvsskade”• Projektet undersøger udbytte og tilfredshed med

mentorordningen blandt rygmarvsskadede. • Som en del af projektet udfylder mentee et spørge-

skema før og efter mentorforløbet.• Et mentorforløb strækker sig typisk over tre samta-

ler mellem mentor og mentee• Projektperioden er fra 1. november 2015 til 31.

oktober 2016• Projektet er et samarbejde mellem foreningen Ryg-

marvsskadede i Danmark (RYK), Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Klinik for Rygmarvsskader.

• Projektet er støttet af Vanførefonden, Bevica Fonden, Aage & Johanne Louis-Hansens Fond samt TrygFonden, der har støttet med 500.000 kr.

INDENRIGS marts 2016

#MITRIGET#MITRIGET

På det sociale medie Instagram poster vi dagligt hundredevis af billeder om vores liv og hverdag. Det gælder også for medarbejderne på Rigshospitalet. I #MitRiget har vi samlet et lille udpluk af de gode hverdagsglimt, som medarbejdere uploader fra hverdagen på Danmarks største hospital. Vis os, hvordan Riget ser ud igennem dine briller. ’Tag’ dit billede med #MitRiget, så kan det være, at vi bringer det i IndenRigs.

Julie Relsted, Kommunikationschef, Administrationen julie_relsted #mitriget #neurokirurger #TræFraJutlandia

Bodil Micas Knudsen, sygeplejerske, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårs-behandling, HovedOrtoCentret bodilmicas Bedste start på nattevagtsweek-end er 5 Km med @rikkellange Nu tid til kaf fe og chokolade #mitriget #godtselskab #vinter-løb #viljestyrke #viskalløbemarathon #natte-vagt #arbejdsweekend #intravenøskaffetak #løb #løbetræning #træning #flothår

Nina Damkjær, sygeplejerske, Medicinsk Gastroenterologisk Klinik, AbdominalCentretneenasd #riget #mitriget #københavn #copen-hagen

Majken Marie Rasmussen, bioanalytiker, Kli-nisk Biokemisk Afdeling, Diagnostisk Center juliasander_Det er ikke kun børnene på Rigs-hospitalet der er glade for at møde Rasmus Seebach.. Også de ansatte sætter stor pris på hans selskab #TeenageLove #HapsHaps #MandeSnack #RasmusSeebach #SmåGlæ-der #MegetGrin #Riget #TosserPåTur #Rigshospitalet #Aftenvagt #Bioanalytiker

Tan Duy Le, bioanalytiker, Klinisk Immunologisk Afdeling, Diagnostisk Centertand.le Rigshospital #copenhagenuniver-sityhospital #delditkbh #mitkbh #mitriget #emergency #rigshospitalet #copenhagen #københavn #vscodaily #helicopter #clouds #sky #bluet

Cecilie Filstrup, sygeplejerske, Hæmatologisk Klinik, Finsencentret ceciliefilstrup Søde nattevagter #bedstekolle-gaer #rigshospitalet #4033 #mitriget